15096 kvartalsnyt 1 2006 .ps, page 1-12 @ normalize den enkeltes behov så godt som overhovedet...

1

Redskaber til rehabilite-ring: På en skala fraDallund 4

Genopdag sexlivet efterkræftsygdom 6

Den svære samtale 8

Nyt forskningsprojekt:Forestillingen omsygdom 10

Kost og kræft: Overvægteller vægtøgning 11

Kort nyt: Nye udfordrin-ger for Dallund 12

Indhold

Kvartalsnyt · Nr. 1 · 2006 · 4. Årgang

DallundRehabi l i ter ingsCenter

Foto: Tomas Bertelsen

Kræftpatienter er lige så forskelligesom sol og måne. Hvis sundhedsvæs-enet får redskaber til en tidlig afkla-ring af den enkelte patients individu-elle behov, kan tilbud om rehabilite-ring skræddersyes.

Tekst Hanne Hauerslev

■ Det er teenageren, der først for alvor skali gang med livet. Direktøren som er på top-pen af karrieren. Den brystkræftramte kvin-

de der på grund af medicin må kæmpe medvægten. Førtidspensionisten der tager livtagmed angsten hver dag.

Behovene for støtte, omsorg og viden ervidt forskellig for alle, der modtager rehabili-tering på Dallund, mener Jan Tofte, der eransat på Rehabiliteringscenteret som social-rådgiver.

- Hver eneste patient, der kommer her, harsine egne individuelle behov – det kan være iforhold til at starte på job igen eller de bivirk-ninger, som følger med en bestemt kræftbe-handling. Der findes masser af eksempler påbehov, som er forskellige, siger Jan Tofte.

Tidlig afklaring afbehov for støtte

Tema: Redskaber til Rehabilitering:

Han rådgiver oftest kræftpatienter mel-lem 20 og 65 år, som har brug for støt-te til at komme tilbage på job igen. Ogdet har en stor del behov for.

- 20 procent af vores kursister tilken-degiver, at de har brug for støtte tilarbejdslivet. 40 procent mener, at de haret eller flere problemer knyttet til deresarbejds- eller skolesituation. Kun en tred-jedel af vores kursister er ikke erhvervs-aktive. Det er altså en stor gruppe, somhar behov for støtte til at få arbejdslivettil at fungere igen, siger Jan Tofte.

- Blandt kursisterne er alle kategorierrepræsenteret - fra den studerende tildirektøren. Fælles for dem er en grad afusikkerhed. De er bekymrede for, omde nu kan magte at vende tilbage. Man-ge er mere trætte, end de var før syg-dommen, og der kan også følge kon-

centrationsproblemer med at kommeigennem et voldsomt behandlingsfor-løb, siger Jan Tofte.

Som socialrådgiver kan han hjælpede kræftramte rehabiliteringspatienterbedre, hvis sundhedsvæsenet havdeenkle redskaber til at sortere patienter-ne i grupper, inden de kommer på Dal-lund – for eksempel alt efter, hvor pati-enterne er i deres arbejdsliv.

- Du kan anvende forskellige parame-tre til at danne grupperne. Det kanvære efter fag eller karriere. På denmåde kan jeg bedre rådgive patienter-ne og arbejde med at lade dem få glæ-de af hinanden. For ofte har patienter-ne med fælles fag stor glæde af at taleom, hvordan de tackler forskellige pro-blemer – for eksempel kender største-delen af lærerne angsten for at kommetilbage og stå foran klassen, fordi de ersårbare efter sygdommen.

Glæde af hinanden Karen Mark er fysioterapeut på Dal-lund, og ser især kræftdiagnose og der-med behandlingsform og eftervirknin-ger som vigtige parametre for at delepatienterne op i grupper, når det gæl-der den fysiske rehabilitering.

- Det skal både være for at målrettemin behandling til kursisternes behovog for at patienterne kan støtte hinan-den, siger Karen Mark.

Hun oplever nemlig, at patienternehar stor glæde af at rådgive hinanden.

- De brystkræftopererede kan givehinanden råd, som har en andendimension end mine faglige råd, fordide jo har mærket sygdommen på egenkrop.

- Til gengæld vil behovet for genop-træning være vidt forskellig for kvindenmed brystkræft og patienten med denhæmatologiske diagnose, fordi selve

2


....Fortsat fra forsiden

behandlingsforløbet er forskelligt. Pati-enten med leukæmi har et langvarigtforløb, som virkelig tærer på kroppensmuskelvæv. Her er min rolle at støtte iat genopbygge kroppen på en heltanden måde end hos den brystkræft-ramte, som ofte vil have et mere speci-fikt genoptræningsbehov som foreksempel behandling af arvæv, og sommåske hver dag kan gå raske traveturerundt om søen.

Alder er endnu et parameter for atdele patienterne i grupper, menerKaren Mark – selvom de fysiske spørgs-mål kan være ens for både den 20-årigeog kvinden på 80, som har fået fjerneten knude i brystet.

- De har samme spørgsmål til foreksempel genoptræning af armen. Menderudover vil behovene jo være vidtforskellige hos de to kvinder, som erhvert deres sted i livet.

■ Fire års arbejde med kræftrehabilite-ring og 3.000 kursister har lært os, atkræftpatienters behov for rehabiliteringer individuelle.

Mange faktorer spiller ind: Diagnose,behandling, alder, køn, personlige for-hold, uddannelse, job.

På Dallund er målsætningen at tilgo-dese den enkeltes behov så godt somoverhovedet muligt. Det må også væremålsætningen, når der i fremtiden skalvære et relevant rehabiliteringstilbud tilalle kræftpatienter.

Kræftplan II anbefaler, at der sker ennøje afklaring af den enkelte kræftpati-ents behov for rehabilitering med hen-blik på en målrettet rehabiliteringsind-sats tidligt i sygdomsforløbet.Vi ståraltså over for to udfordringer:

• Hvordan afdækker vi den enkeltepatients behov?

• Hvordan udvikler vi rehabiliteringstil-bud, som tilgodeser den enkelte pati-ents behov?

I artiklen om "Dallundskalaen" i detteblad kan du læse om vores arbejdemed udvikling af et let anvendeligt ogpålideligt måleinstrument til afdækningaf patientens behov for rehabilitering.

Når behovene er afdækket, er detnødvendigt, at de relevante tilbud er tilstede.Vi har tidligere (Kvartalsnyt nr. 3– 2005) talt om skræddersyet rehabili-tering. Det kan nås ved at tilpasse til-buddet i detaljer til den enkelte. Mendet er omkostningskrævende og uover-skueligt at gennemføre.

Sammenlign det med at købe dit tøjskræddersyet. Jo, det er lækkert, menen luksus som de færreste har råd til.Alligevel har vi tøj på kroppen, forstangtøj fås i fin kvalitet, som passer tilhver vores størrelseog smag.

Lad os arbejde forat udvikle tilstrække-lige standardiseredetilbud med forskelli-ge størrelser ogmodeller, som kantilgodese, at menne-sker er forskellige. Charlotte Piester,

Centerleder

3


Leder

Find en størrelse der passer

SocialrådgiverJan Tofte mener,at han kunnehjælpe patienter-ne bedre, hvissundhedsvæse-net havde enkleredskaber til atsortere patien-terne i grupper,inden de kom påDallund.

Patienterne harstor glæde af atrådgive hinan-den, mener KarenMark, som erfysioterapeut påDallund.


Findes der en ukompliceretmetode, som tager højde formenneskers forskellighed ogsamtidig tidligt i sygdomsfor-løbet kan pege på det rette reha-biliteringstilbud? Dallund har etbud: Dallundskalaen.

■ Her på Dallund har vi udviklet etpraktisk redskab til beskrivelse af denenkelte kræftpatient, som kan fastslåden aktuelle tilstand og visitation tilrehabilitering efter behandling. Skema-et består af en A4-side, der kan udfyl-des af patienten selv på fem minutter.

Skalaen består af to dele:En målestok på ti trin, hvor patienten

anfører, hvor tæt hun er på – eller hvorlangt hun er fra – at leve det liv, hun vilog kan efter kræftsygdommen.

Et afkrydsningsskema, hvor patientenafkrydser nogle af de problem-områder,der forhindrer ham/hende i at nå sitmål. Der er seks problemområder med69 afkrydsningsmuligheder (praktiske,arbejds- & skolemæssige, familiemæssi-ge, psykiske, fysiske, åndelige og reli-giøse problemer).

BaggrundDallundskalaen udspringer af et kon-kret, praktisk behov for at planlæggeDallunds kurser for patienter – blandtandet fordi vi på forhånd ikke kenderpatienterne og ikke har adgang til pati-enternes hospitalsjournaler.

For at kunne tilrettelægge det bedstmulige ophold er det nødvendigt atkunne skaffe sig et indtryk af patientenog hendes situation umiddelbart føropholdet. Dallund har udviklet ogafprøvet tre redskaber til dette formål.Dallund-skalaen er det tredje redskab.

Skalaen er konstrueret på baggrundaf vores erfaringer, litteraturstudier ogkendskab til andre korte skalaer, fxsmerteskalaen og det amerikanske

’Distress Thermometer’.Den er tilrettet efter diskussioner i

fokusgrupper, og er afprøvet og valide-ret blandt cirka hundrede raske menne-sker og cirka firs patienter med forskel-lige former for kræft.

Projekt Årgang 2004Dallundskalaen er blevet anvendt overfor alle kræftpatienter, der i 2004 blevvisiteret til rehabiliteringsophold påDallund.

Patienterne har udfyldt skemaet cirkatre uger før opholdet, på vej hjem ogtre måneder efter opholdet.

Der er indhentet oplysninger fra 622personer og der foreligger 516 fuldstæn-dige datasæt à tre skemaer pr. patient.

Patienterne er ikke repræsentativefor danske kræftpatienter, blandt andetfordi mange kvinder med brystkræft ogfå mænd søger om ophold på Dallund,og fordi samtlige undersøgte patienterallerede er visiteret til rehabilitering påDallund.

ResultaterUndersøgelsens umiddelbare resultat eren database, der beskriver en årgang

Dallund-kursister, og som kan anvendestil opslag vedrørende specifikke pro-blemstillinger for eksempel til at identi-ficere mønstre, som er karakteristiskefor en given patientgruppe, eller til atmålrette de tilbud den enkelte kræftpa-tient eller patientgruppe bør modtage.

De foreløbige, generelle analyser viser:1. Dallundskalaen er alment forståelig2. Patienterne anvender hele målestok-

ken og alle afkrydsningsmuligheder3. Der er sammenhænge mellem score

på målestokken oga. antal afkrydsninger (problemer)b. kategori af afkrydsningerc. mobilitet under rehabiliteringsfor-løbet

4. Der er sammenhænge mellem mid-delscore på målestokken og a. alderb. kønc. diagnose

5. Der er sammenhænge mellem pro-blemprofiler (afkrydsninger) oga. alderb. kønc. diagnosed. behandling


På en skalafra Dallund

Foto

: Tom

as B

erte

lsen

4

5


6. Dallundskalaen har været let atanvende for kursister på Dallund ogkan normalt udfyldes på mindre endfem minutter.

På Dallund mener vi, at Dallund-skalaenkan anvendes på tre områder:

Først og fremmest til en pålidelig oggyldig beskrivelse af kræftpatienter førrehabilitering. For det andet til visitati-on af patienter til relevante rehabilite-ringstiltag og for det tredje til vurderingaf patienternes rehabiliteringsforløb.

På denne baggrund har Dallundforeslået et foreløbigt sæt visitationskri-terier, der kan anvendes som vejled-ning, hvis Dallundskalaen anvendes tilvisitation af kræftpatienter med henblikpå rehabilitering på Dallund.

Dallundskalaen er efter vores meninget praktisk redskab, der blandt andetkan anvendes ved udmøntningen af toaf Kræftplan II’s centrale anbefalingervedrørende rehabilitering i kliniskpraksis. Nemlig, at der bør ske en nøjeafklaring af den enkelte kræftpatientsbehov for rehabilitering med henblikpå en målrettet rehabiliteringsindsatstidligt i forløbet. Og at der bør udvikles

og implementeres kliniske retningslini-er og forløbsbeskrivelser (over sektor-grænsen) med tilhørende indikatorer tilsikring og monitorering af forløbene.

Der er udarbejdet en rapport omDallundskalaen og vore resultater, somkan fås ved henvendelse til Dallund.

PerspektiverDallundskalaen skal i fremtiden kvalifi-ceres yderligere ved anvendelse overfor uselekterede kræftpatienter.

Den skal ligeledes kvalificeres vedanvendelse gennem patientforløbet fradiagnosetidspunktet over behandlingog til selve rehabiliteringen.

Der er truffet aftaler med Dallundsvisitatorer i amterne, med enkelte syge-husafdelinger og praktiserende læger.Dallund indgår i et nordisk samarbejdeog Dallundskalaen afprøves også i Nor-ge og Sverige.

Ved ønske om yderligere informationrettes henvendelse til overlæge, dr.med.Tom Kristensen på Dallund, tlf. 63 8911 34 eller [email protected].

Dallund-skalaenkan først ogfremmest anven-des til en pålide-lig beskrivelse afkræftpatienterfør rehabilite-ring. For detandet til visitati-on af patienternetil relevanterehabiliteringstil-tag. Og endeligtil vurdering afpatienternesrehabiliterings-forløb, meneroverlæge,dr.med. TomKristensen.

6

Uddannelse og kompetenceudvikling

Op mod halvdelen af alle kræft-patienter, som kommer på Dal-lund, oplever, at sexlivet bliverpåvirket af sygdom og behand-ling. De seksuelle problemer erforskellige hos brystkræftpatien-ten, den underlivsopererede oghos manden med prostatakræft.Mange oplever, at lægen for-søger at bagatellisere problemer-ne. Men det kræver støtte atgenopdage nye sider af sexlivet.


■ At have samleje med paryk på ersvært. Men måske lige så umuligt atdyrke sex uden.

Håret er bare en af mange forhindrin-ger, for at kræftpatienter kan fortsættederes sexliv under og efter sygdommen.

- Op mod halvdelen af vores kursisteroplever, at sygdommen og behandlin-gen har ændret deres krop og seksuali-tet. Hvis din kropsopfattelse er ændret –vil din seksualitet også ændre sig – mendet kan være svært at finde ud af hvor-dan, siger Susanne Larsen, som er rådgi-vende sygeplejerske på Dallund, hvoremnet seksualitet altid er på uge-pro-grammet. I år vil der desuden være enuges kursus for kræftpatienter medtemaet "kræft, parforhold og samliv".

De seksuelle problemer er forskelligealt efter køn og sygdom.

- Manden der før var muskuløs, menhar tabt 20-30 kilo på grund af enhæmatologisk kræftsygdom, har sineproblemer at slås med i forhold til sinseksualitet. Kvinden med brystkræfthar andre, forklarer Susanne Larsen, derførst og fremmest råder kursisterne tilat tage hul på problemet hjemme i par-forholdet.

- Seksualitet handler om meget andetend den seksuelle akt – nemlig om inti-miteten i forholdet. Når den ene part eralvorligt syg, bliver det ofte svært forbegge parter at tale om, hvordan manhar det. Jeg kalder det hensynsbetænd-

else – et misforstået hensyn gør, at viikke får sat ord på, hvad der bekymreros. På den måde kommer hensynetimellem parterne. Man tør ikke ligesige, at man er bange – man vil jo ikkeforskrække sin partner. Nærheden ogintimiteten forsvinder bare med detvoksende hensyn. Og nærheden er jonetop en forudsætning for, at seksuali-teten kan blomstre.

- Det handler også om at genfindelysten til sex på en ny måde. Jeg min-der kursisterne om den gang, de skullegenfinde sexlivet efter den første fød-sel. De fleste har oplevet at blive min-dre seksuelle aktive i forbindelse medat få især det første barn. Men de fandtpå en eller anden måde ind til et sexlivigen, som ofte var anderledes end det,de havde før. På samme måde kan duefter din sygdom arbejde med at nyop-dage seksualiteten i parforholdet. Minddig om, hvad nærvær og ømhed er fordig. Se et billede af det, du gerne vilhave skal ske, og tænk på den lethed,der er mellem parret efter sex. Når duhar det billede, skal du ønske, at det bli-ver sådan, og først herefter kan dubegynde at arbejde aktivt med det,siger Susanne Larsen og tilføjer, at detogså handler om at prioritere sexlivet ihverdagen.

- Det er ikke nok bare at have drøm-men. Parret skal sørge for, at det heleikke går op i børn, rengøring og gæster– så trætheden tager magten hver ene-ste gang. Få børnene passet, træk tele-fonstikket ud og tænd stearinlysene isoveværelset, råder hun.

Som at have glasskår i underlivetMen når det er sagt, er der særlige pro-blemer, som gør sig gældende for isærbrystkræftramte, underlivsopererede ogprostatapatienterne.

- Kvinder med brystkræft føler ofte,at de ikke længere er attraktive. Måskehar du bare en del af dit bryst tilbage,måske mangler det helt. Hårtab følgeraltid med behandlingen, og det gælderbåde håret på hovedet og din kønsbe-håring. En ting er, at det kan være græn-seoverskridende for dig selv – menmåske har din mand også svært ved atse dig uden hår. Mange tager også på i

vægt på grund af den medicinskebehandling. Måske kommer du i en tid-lig overgangsalder, hvor der skal meretil at tænde din seksualitet samtidigmed, at du har store problemer medtørhed i skeden.

Kvinder med underlivskræft harandre problemer at slås med.

- Arvæv efter operationen kan gørerigtig ondt. Måske er din følesans ænd-ret, fordi nerverne er skåret over.Væskeopbobning i selve underlivet kan ogsåvære en problematik. Og har du fåetindvendige stråler, kan din skede bliveskør og skrøbelig. Slimhinden går istykker, og der er risiko for, at skedengror sammen. Det betyder jo, at dekvinder skal holde skeden åben – ikkealene af hensyn til seksualiteten menogså for at kunne kontrollere sygdom-men. Og det er der mange smerter for-bundet med – ligesom et samleje kanvære smertefuldt. En af vore kursisterhar udtalt, at det gør ondt, som om hunhar glasskår i underlivet – både undersamlejet og efter. Her må parret virkeligvende op og ned på deres seksualitet,og derfor henvises disse par ofte til ensexolog.

Yngre med prostatakræftPatienterne med prostata har store pro-blemer med at bevare potensen, mangehar rigtig store problemer med sexlivet,og patienterne bliver yngre og yngre.

- Prostatakræft er ikke længere engammelmandssygdom. Og da 76 pro-cent at kursisterne her på Dallund føler,at sygdommen fuldstændigt har ændretderes sexliv (se side 9), må vi tage detmeget alvorligt. Det var jo en aldrig enbivirkning, som vi havde accepteret,hvis det handlede om kvalme eller følel-sesløshed. På trods heraf ved vi, at man-ge stadig bliver afvist, hvis de tageremnet op med lægen, som måske siger"er du ikke for gammel til det" eller"vær bare glad for, at du lever", sigerSusanne Larsen og tilføjer, at professio-nel støtte og samtaler er afgørende for,at patienterne kommer igennem krisen.

Der er tre former for behandling afprostatakræft. Operation, strålebehand-ling og hormonbehandling. I næsteningen af behandlingsformerne går pati-

Genopdag sexlivet efter kræftsygdom

enten fri for at leve med impotens forresten af livet.

- Vores erfaring med potensmidler iforbindelse med prostatakræft er ikkegode. Der er andre midler – for eksem-pel injektioner i penis, som får svulmelegemerne til at fungere. Og der ermuligheden for at få indopereret prote-ser. Men ofte mangler du lysten – og såer det som bekendt svært at drive vær-ket. Når det gælder prostatakræft gæl-der det virkelig om at nytænke sin sek-sualitet – kan den være en del af livetuden at være et direkte samleje? Det eren meget svær problematik, og vimøder da mænd her på Dallund, som afsamme årsag fravælger behandling.Hvis sex er en meget vigtig del af livet,vil de hellere leve med den dimensionaf livet, så længe de kan.

Dallund arrangerer i 2006 en uges rehabi-literingsophold med temaet Kræft, parfor-hold og samliv. Se mere på www.dal-lund.dk

Filmen "I nød og lyst" – interviews medkræftramte om deres sexliv. Filmen koster199 kr. Læs mere om filmen på www.can-cer.dk

I løbet af 2006 vil Marianne Bruhn, privat-praktiserende sexolog, der er tilknyttetDallund, holde foredrag om seksualitetefter kræftsygdomme. Foredragene afhol-des i samarbejde med Rørbæk Centret,det første finder sted i Aalborg den 31.januar. Foredragene er målrettet læger,sygeplejersker, psykologer, socialrådgive-re og andre, der arbejder professioneltmed behandling og rådgivning af kræftpa-tienter. Se mere på www.rorbak.dk

7


Mange bliver afvist, hvis de tager emnet sex opmed lægen, som måske siger: Vær bare glad for, atdu lever, eller: Er du ikke blevet for gammel til det."

”

Foto: Scanpix

Igennem 25 år har psykologer ogsocialrådgivere hos KræftensBekæmpelse haft samtaler medmennesker, der har fået en liv-struende diagnose. Der er vigti-ge forudsætninger for, at deneksistentielle samtale bliver ensucces. Psykolog giver de godeerfaringer videre.


■ Hver dag får mennesker beskeder,som både er svære at give og at modta-ge. Hos Kræftens Bekæmpelse har råd-givere arbejdet med den eksistentiellesamtale igennem mere end to årtier.

Der findes helt basale forudsætningerfor, hvordan den svære samtale blivergod. Både for patienten, den pårørendeog behandleren.

Psykolog Gerd Baadsgaard fra Kræf-tens Bekæmpelses Rådgivningscenter iViborg har beskæftiget sig med sværesamtaler i mange år og har været medtil at nedfælde viden om den gode eksi-stentielle samtale i et arbejdspapir – for

hun deler gerne den vigtige viden medandre, der står overfor at have samtalermed alvorligt syge patienter.

Først og fremmest skal rummet væreegnet til den svære samtale.

- De fysiske rammer betyder overra-skende meget for, hvordan en samtaleopleves. Rolige, venlige og imødekom-mende rum med en varm atmosfæredanner god basis for at skabe kontaktog tillid, siger hun.

- Som fagperson må du desuden værei stand til at formidle ro og nærvær isituationen – at du er der for patientenog de pårørende, at du kan og vil lytte

Den svære samtale


9


Dallund udvikler redskaber, derbeskriver patienterne og deres situa-tion i forbindelse med rehabilitering– altså efter at de har fået en diagno-se og behandling for sygdommen.

Ved afprøvning af et screenings-redskab blev patienterne bedt om atvurdere, om hvert af 30 udsagn pas-sede fuldstændigt, nogenlunde,næsten ikke eller slet ikke på demeller om de var tvivl.

Svarerne fra mere end 1.300 pati-enter findes i Dallunds database.Resultaterne kan analyseres på man-ge måder. Neden for vises noglekarakteristiske fund.

til dem, forklarer Gerd Baadsgaard.Hun råder til at sætte den nødvendi-

ge tid af til samtalen.- Du kan ikke give en svær besked på

ti minutter. Husk, at plads til tanker ogfølelsesmæssige reaktioner også er endel af samtalen. Se på mennesket somet hele. Mange patienter føler, at de bli-ver mødt af behandlerne, som om dekun er en sygdom. Det er utrolig vigtigtat møde det hele mennesket med syg-dom, tanker, følelser og reaktioner.Mange danskere fortæller, at de søgeralternativ behandling, blandt andet for-di her tager behandleren sig tid til denenkelte, forklarer Gerd Baadsgaard.

Når der ingen trøst erFind ud af, hvor patienten har sine tan-ker og ressourcer.

Spørg: Hvordan klarer du egentlig dether? Hvordan får du kræfter? Hvad ergodt for dig? Hvem kan hjælpe dig?Hvilken hjælp kunne du ønske dig?

- Spørg selvom du ikke sidder medløsningerne.Vi er så vant til, at hvis vispørger, skal vi kunne komme med etsikkert råd til den person, vi sidderoverfor. Men alene det, at nogen kærersig, kan faktisk rejse energi hos patien-ten, som kan få betydning for sygdoms-forløbet.

- Som en præst sagde til mig fornylig: Når vi er ved det yderste og

sværeste, kan den bedste trøst være, atder ingen trøst er – at vi kan sidde sam-men og tale om det uventede og uover-skuelige. Den syge vil opleve din inter-esse og dine spørgsmål som en storstøtte, fordi patienten føler sig rummetaf et andet menneske.

Gerd Baadsgaard er klar over, atevnen til at håndtere den svære samta-le næppe er noget medfødt.

- Men evnen kan udvikles hos os alle.Det gælder også evnen til at beskyttedig selv overfor al smerten, så du ikkeselv bliver ramt og dermed sårbar.

- Vi ved jo alle, at selvom vi sidder iden sikre stol, så kan alvorlig sygdomramme os alle. Derfor er det vigtigt atafsøge egne følelser, sådan at du kenderdig selv rigtig godt for bedre at kunneskelne mellem dine private følelser ogpatientens. Du bør også bruge supervi-sion, når du arbejder med eksistentiellesamtaler, sådan at du får støtte fra enudenforstående til at adskille egnefølelser og patientens sorg. Supervisionmangler i høj grad i sundhedsvæsenet,og vi må stille krav om, at det må kom-me i fremtiden.

Få mere information på www.cancer.dk – se under: Alt om kræft – slå op under sundhedspersonale.

Patientudsgn:

De fysiske rammer betyder overraskendemeget for, hvordan en samtale opleves.Rolige, venlige og imødekommende rummed en varm atmosfære danner god basisfor at skabe kontakt og tillid.

”

”

Min seksualitet har ændret sig

Nogenlunde �19%

Ved ikke 25%

Næsten ikke �13%

Overhovedet ikke �19%

Fuldstændigt � 24%

�

Nogenlunde� 14%

Ved ikke 5%Næsten ikke 0% Overhovedet ikke 5% �

��Fuldstændigt �

76%

��

�

Nogenlunde 6%

Ved ikke �38%

Næsten ikke �25%

Overhovedet ikke �25%

Fuldstændig 6%�

Nogenlunde �20%

Ved ikke 23%

Næsten ikke � 15%

Overhovedet ikke �20% �

��

Fuldstændigt � 22%

Alle patienter, N = 1.377

Prostatakræft, N = 23

Brystkræft, N = 747

Modermærkekræft, N = 17

Psykolog Gerd Baadsgaard fra KræftensBekæmpelses Rådgivningscenter i Viborg

Hos Kræftens Bekæmpelse har rådgiverne arbejdet med den eksistentiellesamtale i mere end to årtier. Nu er viden om den svære samtale nedfældet iet arbejdspapir, sådan at andre kan have glæde af de gode erfaringer.


10

Nyt forskningsprojekt på Dallund

Har patientens opfattelse af sinegen sygdom nogen betydningfor rehabiliteringen? Det spørgs-mål er psykologstuderende, IdaLarsen, ved at undersøge.


■ - Flere studier har peget på, at kræft-patienter har det svært efter sygdom-men – både fysisk og psykisk. For atkunne hjælpe kræftpatienter på denbedst mulige måde, er det vigtigt at fådokumenteret hvilke forhold, der errelevante for kræftpatienters psykiskeog fysiske velbefindende, også efterendt behandling.

Sådan lyder det fra Ida Larsen, dermed midler fra Det Psykosociale Forsk-ningsudvalg skal dokumentere, hvorvidtsygdomsforestillingen har betydning

for, hvordan det går kræftpatienten.- Studier med andre patientgrupper -

eksempelvis diabetespatienter - viser, atde opfattelser, patienterne har af deressygdom, er vigtige for, hvordan de klarersig på sigt. Det er ikke tidligere under-søgt, hvordan kræftpatienter opfatterderes sygdom efter afsluttet behand-ling, så det er baggrunden for denneundersøgelse, forklarer Ida Larsen.

Undersøgelsen startede i sommeren2005 og løber til jul i år som en del afden såkaldte FOCARE-undersøgelse, derevaluerer udbyttet af en uges opholdpå Dallund.

Patienterne på Dallund får tilsendt etspørgeskema før rehabiliteringen, enmåned efter, seks måneder efter og ende-lig et år efter opholdet.Tilsvarende får engruppe patienter, som ikke har modtagetrehabilitering, et spørgeskema.

- Patienterne bliver spurgt om, hvor-dan de opfatter deres egen sygdom. De

bliver også spurgt om, hvordan de hardet psykisk efter sygdommen og reha-biliteringen, siger Ida Larsen.

Ida Larsen har en formodning om, atpatienternes forestillinger om deressygdom spiller en rolle for sygdomsfor-løbet.

- Det virker umiddelbart logisk, atdet, du tænker om din sygdom, er vig-tigt for, hvordan du klarer sig. Det erdog er langt fra sikkert, at det psykiskehar den betydning, vi tillægger det.

Med spørgeskemaundersøgelsen fårvi videnskabelig dokumentation for, omden måde patienter opfatter deres syg-dom på er vigtig for, hvordan patienter-ne klarer sig; om de eksempelvis kom-mer tilbage i arbejde efter sygdommen.

- Det er jo vigtig information, som påsigt kan få betydning for, om at manskal arbejde mere med disse ting irehabiliteringen af kræftpatienter, sigerIda Larsen.

Forestillingen om sygdommen

Er patienternes opfattelse af deres sygdom afgørende for, hvordan de klarer sig? Det vil en ny undersøgelse finde svaret på.


11


Der er flere mål med kosten påDallund ud over det at blivemæt. Kursisterne kæmper medvidt forskellige problemer –nogen er i medicinsk behandling,som giver problemer med formange kilo på sidebenene.Andre skal øge vægten.


■ På seks dage, skal kursisterne på Dal-lund have inspiration til en varieretsund kost fordelt på seks måltider omdagen.

I kosten bliver der lagt vægt på, atkursisterne får masser af frugt oggrønt, fiberrigt brød, fisk og magertkød. Det usunde fedt er begrænset.Ingen opbagt sovs eller kager med flø-deskum på toppen. Der er fokus påfødevarer med sunde fedtstoffer somnødder og oliven.

Ved det ugentlige kostoplæg får kur-

sisterne suppleret deres grundviden påkostområdet, de får reelle facts, redska-ber og metoder til brug for at kunneudføre de sunde vaner i hverdagen. Påen overskuelig måde får de forslag oggode råd til, hvordan de kan indføremere frugt og grønt i en hverdagskost.De får gode tips til tilberedningsmeto-der, herunder også hvordan de kanbage fiberrige brød.

Efter det fælles kostoplæg er dergruppesamtaler, hvor kursisterne kanudveksle erfaringer med hinanden.

Kosten på Dallund er tilrettelagt udfra de Nordiske Næringsstof anbefalin-ger og i praksis bliver de anvendt somde otte kostråd. Med denne her kostkan man holde normalvægten.

Men en gruppe kursister har pågrund af deres sygdom og medicinskebehandling taget meget på i vægt –blandt andre kvinder, der er ramt afbrystkræft. Her gælder det, at energiind-taget bliver mindre end forbruget. Ipraksis handler det om, hvor mange oghvor store måltiderne er. En andengruppe har brug for en kost der er

energi- og proteinrig for at give vægt-øgning.

Første dag her på Dallund får kursi-sterne tilbudt en individuel samtale forat afklare den enkeltes problemstilling.I samarbejde med kursisten lægger vien plan for en dagskost. Erfaringen harvist, at det er en gevinst for kursistenselv at bidrage. Det gør det nemmere atarbejde videre med kosten derhjemme.

Vi gør meget for, at maden ser indby-dende og lækker ud. Det fremmerlysten til at spise. Rent socialt har detogså stor betydning at spise sammenmed andre.Ved alle måltider spiser kur-sister og personale sammen. Det er vig-tig for at imødekomme kursistens indi-viduelle behov, ikke mindst for de kur-sister, der har problemer med konsi-stensen på maden.Vi kan ved selvsynse, hvad der fungerer, og give gode rådom egnede retter og tilberedning. Detkan give konkrete forslag til en dags-kost, der indeholder forslag til protein-rige drikke, desserter og andre retter,der er overkommelige at få tilberedt.

Overvægt eller vægtøgning

Suppe med chilibønner og oksekød

4 personer2 store løg, i tern2 fed hvidløg, presset2 tsk olie200 g hakket magert oksekød – max 12 % fedt1 rød peberfrugt i tern1 grøn peberfrugt i tern1 ds flåede tomter – hakkede1 ds brune bønner i chilisauce3 dl oksebouillonevt lidt salt og ekstra chili

Tilbehør: Groft brød

Svits løg og hvidløg i olien. Tilsæt oksekød.Tilsæt peberfrugterne. Lad retten simre et øjeblik. Tilsæt de flåede tomater, bønner og oksebouillin. Lad suppe koge ved svag varme i ca. 20 minutter.Smag til med krydderierne og servér med groft brød.

Kost og kræft:


Kurser og andre arrangementer

Tryk

: on

e2on

e

KALENDER


Kort nytNye udfordringer for DallundRehabiliteringen på Dallund fortsæt-ter indtil udgangen af 2008.

Det har Kræftens BekæmpelsesHovedbestyrelse besluttet på sitmøde den 23. november 2005. Moti-vationen for at forlænge Dallund varat sikre færdiggørelsen af de igang-værende forskningsprojekter og atsikre, at kræftrehabilitering får en fastforankring i offentligt regi.

Rehabiliteringscenter Dallundbegyndte som et femårigt interventi-ons- og forskningsprojekt i oktober2001. Centret fik til opgave at udvikleredskaber til rehabilitering af kræft-patienter. Dallund skulle udvikle ogafholde rehabiliteringskurser, sikreforskning, opsamle viden og erfarin-ger samt medvirke til at formidle den-ne viden.

De fremtidige udfordringer på Dal-lund er blandt andet at færdiggøreden forskning, der er indledt medFOCARE-projektet. Dallund skalblandt andet tilbyde nye efteruddan-nelse til amter, regioner og kommu-ner og støtte aktivt op om KræftplanII. I 2006 og 2007 vil Dallund spilleen central rolle i partnerskabet mel-lem Kommunernes Landsforening, decentrale sundhedsmyndigheder ogKræftens Bekæmpelse, hvor opgavenblandt andet er at iværksætte kommu-nale pilotprojekter indenfor udviklingaf rehabiliteringsmetoder.

En opgave er fremover også atudvikle visitationsparametre medhenblik på, at "den enkelte kræftpati-ent får et målrettet, individuelt tilbudtilpasset til det konkrete behov", somdet fremgår af Bilag 10.2 til Kræft-plan II. Her understreger arbejdsgrup-pen, at der for mange kræftpatienterskal forholdsvis enkle rehabiliterings-tiltag til, mens andre har behov for atmodtage rehabiliteringstilbud på for-skellige tidspunkter i hele forløbet.

På Dallund arbejder vi desuden iretning af fremover at kunne formid-le mere viden til professionelle. Iløbet af 2006 er det planen at tilbydekurser alene for ansatte i sundheds-sektoren, der beskæftiger sig medkræftpatienter.

■ Dallund er det første rehabiliterings-center i Danmark, hvor færdigbehandle-de kræftpatienter bliver tilbudt etaktivt kursusforløb af seks dages varig-hed. Målet med opholdet er at give kur-sisterne ny energi og nye mål gennemviden om deres sygdom, fysisk aktivi-tet, tid til samvær og erfaringsudveks-ling, sunde måltider samt udarbejdelseaf egen handleplan.

Dallund er også et 5-årigt forsknings-projekt, hvor det egentlige formål er atsamle viden og dokumentation om reha-bilitering af kræftpatienter for derigen-nem at få integreret rehabilitering somen del af kræftpatientforløbet i Danmark.

Kursusopholdet er gratis for kræftpa-tienten under forudsætning af, at amtethar indgået aftale. Opholdet finansieresgennem et samarbejde mellem Kræf-tens Bekæmpelse og en række amter.På www.dallund.dk under "henvisning"

finder du ansøgningsskema som pdf-fil,samt kriterier for visitation og kontakt-personer i de deltagende amter. Materi-alet kan også fås ved henvendelse tilDallund, Kræftens Bekæmpelse, Kræf-tens Bekæmpelses kræftrådgivningerog på sygehusafdelingerne.

RehabiliteringsCenter DallundDallundvej 635471 SøndersøTelefon: 64 89 11 34Telefax: 64 89 15 14e-mail: [email protected]

Redaktion:Charlotte Piester, projekt- og center-chef, overlæge, dr.med.Tom Kristensen,socialrådgiver Jan Tofte, chefsekretærVibeke Sandberg, journalist (DJ) HanneHauerslev

Kom videre på Dallund- Rehabiliteringstilbud til kræftpatienter

Foto

: Hei

di M

axm

illin

g

Januar16. – 21. Kursister der skal tilbage til arbejdet23. – 28. Kursister over 50 år med brystkræft30. – 4.2. Kursister med blandede diagnoser

Februar8. Visitatormøde13. – 18. Kursister under 50 år blandede

diagnoser20. – 25. Kursister over 60 år – seniorer27. – 4.3. Kursister med brystkræft

Marts6. – 11. Kursister med blandede diagnoser13. – 18. Kursister med børn under 18 år20. – 25. Temauge: Krop & Kunst.

Blandede diagnoser

Skriv til Dallund, hvis der er emnertil debat, dialog eller andet, duønsker Kvartalsnyt skal indeholde ifremtiden, eller hvis du ønsker flereeksemplarer af Kvartalsnyt.

15096 kvartalsnyt 1 2006 .ps, page 1-12 @ normalize den enkeltes behov så godt som overhovedet...

Documents