1. semester fysioterapeutuddannelsen nordsjælland · anatomi 5 humanfysiologi og ernæringslære 4...
TRANSCRIPT
3
Semesterets temaer og temabeskrivelser Fysioterapi, profession, videnskab og læring (10 ECTS)
Temaet orienterer sig mod en grundlæggende forståelse af studiets arbejdsformer og den studerendes
læring i forhold til fysioterapeutisk praksis og professionens arbejdsområder, herunder tværprofessionelle
samarbejdsrelationer.
Fokus ligger endvidere på forståelse af det fysioterapeutiske videngrundlag – herunder menneske-, krops-
og sundhedssyn, samt de lovmæssige og etiske rammer for professionsudøvelsen.
Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse og ræsonnering (20 ECTS)
Temaet orienterer sig mod den fysioterapeutiske undersøgelse og ræsonnering samt anvendelse af
argumenter og belæg baseret på teorier fra praksis og videnskab
Med udgangspunkt i funktionsevne og livskvalitet er fokus på krop, bevægelse og berøring, som mål,
middel og udtryksform, understøttet af viden om mennesket, herunder bevægeapparatet, fysiologisk
funktion og patologi.
Temaet orienterer sig endvidere mod den professionelle relation, kommunikation, samarbejde og
borgerinddragelse.
Læringsudbytte Viden
1. Identificere og forklare grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale arbejdsområder, som professionens teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod.
2. Redegøre for love, regler og etiske rammer af betydning for professionel praksis.
3. Definere samarbejdsrelationer med tværprofessionelle samarbejdspartnere.
4. Identificere og redegøre for professionens videnskabsteoretiske forståelser og teorigrundlag.
5. Redegøre for grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparat, fysiologiske
funktioner og basale patofysiologiske funktioner samt deres indflydelse på bevægefunktion, som forudsætning for aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser.
6. Redegøre for årsager til fysiske, fysiologiske og psykiske reaktioner på berøring og manuel
vævspåvirkning.
7. Redegøre for teoretiske perspektiver på sundhedsfaglig kommunikation og professionel relation, herunder borgerinddragende interaktion.
4
Færdigheder 8. Anvende og redegøre for fysioterapeutiske teorier og metoder som grundlag for fysioterapeutisk
ræsonnering, i et borgerorienteret perspektiv, herunder inddragelse af sundhedsmodeller og argumentation med udgangspunkt i disse.
9. Anvende viden om grundlæggende forhold vedrørende menneskets bevægeapparats strukturer,
vævstyper og bevægefunktion, samt fysiologiske / patofysiologiske funktioner af betydning for bevægefunktion.
10. Udvælge og demonstrere relevante fysioterapeutiske manuelle teknikker, samt planlægge, udføre
og justere basal manuel og fysioterapeutisk vævsundersøgelse og behandling.
11. Afprøve basal vidensøgning og kildekritik, i forbindelse med indhentning af fysioterapeutisk videngrundlag.
Kompetencer
12. Reflektere over egen rolle som sundhedsprofessionel med udgangspunkt i etiske og juridiske retningslinjer, samt ud fra en forståelse for borgercentreret praksis.
Semesterstruktur Semesteret har en varighed af 20 uger svarende til 30 ECTS.
Figur viser semesterforløbet delt i uger, med angivelse af teori- (T) og klinisk undervisning (K),
tværprofessionelt uddannelseselement (TU), og prøver (P).
Forårssemester (semesteret starter 1. februar)
Efterårssemester (semesteret starter 1. september)
5
6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26
T/TU
T/TU T T T T K T T T T T T T T T T T T T P P
35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51
52 1 2 3 4
T/TU
T/TU T T T K T T T T T T T T T T T
T T T P P
5
Tværprofessionelt uddannelseselement Det tværprofessionelle forløb er tilrettelagt på tværs af de tre sundhedsuddannelser i UCC: psykomotorik-,
fysioterapeut- og sygeplejerskeuddannelsen. Med udgangspunkt i uddannelsernes fælles grundlag
præsenteres og diskuteres temaer, der har betydning for arbejdet med andres sundhed og det
tværprofessionelle samarbejde.
Der er fokus på spændingsfeltet mellem sundhed og sygdom, på forståelser af og etiske/juridiske
perspektiver på det professionelle møde med borgere, klienter og patienter. Endvidere diskuteres
kontekstens betydning for ovenstående.
Forløbet varer 6 dage og vil veksle mellem fælles faglige oplæg, aktiviteter på mindre tværprofessionelle
hold og deltagelse i gruppeprojekter. Forløbet afsluttes med en forudsætningsgivende og dermed
obligatorisk studieaktivitet.
Vidensområder og fag
Fagområder/fag ECTS
Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi 2
Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik 1
Fysioterapi teori og metode
Movement science/bevægelsesvidenskab 3
Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling 4
Muskuloskeletal fysioterapi 2
Sundhedsfremme og forebyggelse 1
Anatomi 5
Humanfysiologi og ernæringslære 4
Patologi og farmakologi 3
Sundhedspsykologi 2
Almen- og sundhedspædagogik 2
Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser 1
I alt 30
Heraf udgør klinisk undervisning 1 ECTS og tværprofessionelt uddannelseselement 2½ ECTS
Fag og indhold Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi Hovedemner:
Videnskabsteoretiske retninger og forskningsmetodologier Evidensbaseret fysioterapeutisk praksis Etik i relation til mødet med patienten/borgeren
Delemner: Videnskabelig argumentation Natur-, human- og samfundsvidenskab
6
Beskrivende, forstående, forklarende og handlingsrettede forskningsmetodologier Det professionelle møde; magtasymmetri, Professionssociologi og –etik; herunder etiske retningslinjer Etisk argumentation
Professionel kommunikation, informationsteknologi og sundhedsinformatik Hovedemner:
Dokumentationspraksis og argumentationsformen heri Litteratursøgning og denne som belæg og hjemmel i klinisk ræsonnering Nonverbal kommunikation som integreret del af mødet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle, samt som en betydningsfuld del af den fysioterapeutiske undersøgelse
Delemner: Dokumentationspraksis I sundhedssektoren Basal litteratursøgning relateret til relevante databaser og videnskabsområder Berøring både som mål og middel I kommunikation Den studerendes og borgerens nonverbale møde
Fysioterapi teori og metode Hovedemne:
Movement sciences/bevægelsesvidenskab
Delemner: Fysioterapeutisk argumentation og fysioterapeutiske kliniske ræsonneringsmodel Krop og bevægelse som begreb og fænomen Forskning og teorier om bevægelse og funktion Centrale begreber og terminologi Musik, rytme og bevægelse Praktiske færdigheder og kendskab til egne bevægelsesmæssige muligheder og bevægekvaliteter
Hovedemne:
Fysioterapeutisk undersøgelse, diagnosticering, udredning og behandling Delemner:
Fysiologiske, mekaniske, neurologiske og psykologiske virkninger af fysioterapi med fokus på manuelle undersøgelse og behandling
Berøringens betydning for relation mellem patient og behandler Introduktion til fysioterapeutuddannelsen, fysioterapi som profession og samarbejdspartnere Fysioterapeutens og patientens verbale og nonverbale kommunikation, herunder etik og empati i
relation til basal vævsundersøgelse og –behandling Introduktion til International Classification of Function (ICF) Introduktion til fysioterapeutisk anamnese
Hovedemne:
Muskuloskeletal fysioterapi Delemner:
Fysiologiske, mekaniske, neurologiske og psykologiske virkninger af muskuloskeletal fysioterapi i undersøgelse og behandling
Fysioterapiens historie Hygiejne og forholdsregler i relation til manuel undersøgelse og behandling
7
Arbejdsstillinger, lejring af patient samt forflytningsteknik Introduktion til evidensgrundlaget for manuelle teknikker Identifikation af udvalgte anatomiske strukturer gennem inspektion, palpation og
muskelfremkaldelse Basal muskel - og ledfunktion og vurdering, herunder goniometri og 0-5 test Vævsidentifikation Muskuloskeletal undersøgelse og behandling af UE og axiale skelet, med fokus på bløddelsteknikker
Hovedemne:
Sundhedsfremme og forebyggelse
Delemner: Fysisk aktivitet i relation til sundhedsfremme og forebyggelse Praktiske bevægelsesfærdigheder og -kvaliteter Introduktion til grundtræningsformer herunder kredsløbs-, styrke- og bevægelighedstræning Introduktion til UCCs didaktiske undervisningsmodel Pædagogiske- og didaktiske overvejelser
Anatomi Hovedemner:
Anatomien som belæg og hjemmel i en argumentatorisk klinisk refleksion, herunder en biomekanisk argumentation som en del af diagnostik og behandling
Anatomiens tavse viden som en del af identifikation, undersøgelse og behandling Delemner:
Nomenklatur for anatomiske strukturer, ringplaner, retninger, bevægelser og akser Væv og dets biomekaniske egenskaber Musklers udspring, tilhæftning, virkning, innervation samt form og beliggenhed. Leddenes
frihedsgrader, ledender, ligamenter, kapsel, bruskdannelser samt alt andet, for leddenes funktion, vigtigt. Det perifere nervesystems forløb, beliggenhed og funktion (eksplicit og demonstrativt)
Pelvis, underekstremiteter og truncus herunder thorax og abdomen Humanfysiologi og ernæringslære Hovedemner:
Fysiologien som belæg og hjemmel i den kliniske refleksion, herunder en biologisk og biomekanisk argumentation
Makroskopisk og mikroskopisk/molekylær opbygning og funktion Delemner:
Basal biomekanik (ydre og indre kræfter, momentforhold, led- og stillingsbelastninger Cellernes, herunder specifikt muskel og nerveceller Basalt om nervesystemet herunder det autonome nervesystem Basalt om kredsløbet. Basalt om ventilation
Patologi og farmakologi
Hovedemne: Sygdomslære og basal cellebiologi Basal mikrobiologi
Delemner: Terminologi Smitteveje, bakterier og vira
8
Celleskade og celledød
Inflammatoriske proces og infektionspatologi Immunsystem
Genetik Symptomer og lægelig klinisk vurdering Hygiejneregler og principper
Sundhedspsykologi Hovedemner:
Psykologiske forståelser og færdigheder i det relationelle og kropslige møde mellem den sundhedsprofessionelle og borgeren. Herunder anvendelse af viden om kroppens psykologi til at kvalificere den kliniske ræsonneringsproces
Menneskets kropslige identitet i den sundhedsprofessionelle rehabilitering Det psykologiske og fysiologiske grundlag for kropslige og emotionelle reaktioner i det
sundhedsprofessionelle møde Menneskets forskellige psykologiske forudsætninger for bevægelse Psyke og soma som komplimentære begreber
Delemner: Empati Neuropsykologi Kropsidentitet, køn, kropskultur Berøring Psykosomatik Bevægelsespsykologi
Almen- og sundhedspædagogik Hovedemner:
Pædagogiske strategier som sundhedsprofessionel i en relationsprofession Læring som udvikling for borgeren med udgangspunkt i egen udvikling som sundhedsprofessionel Læring ud fra en deltagerorienteret og borgerinddragende tilgang Læring som del af den kliniske ræsonnering med betydning for egen og borgerens udvikling Sundhedspædagogik i den kliniske ræsonnering med udgangspunkt i borgerinddragelse
Delemner: Begrebsafklaring af fagbegreberne pædagogik og sundhedspædagogik Lærings- og refleksionsbegreber; herunder læringsmiljø, læringsforudsætninger, modstand på
læring, feedback, refleksion i klinisk ræsonnering, professionens tavse viden Relationsprofessionalitet, herunder relation mellem borger og behandler og etablering af en
professionel kontakt Sundhedspædagogisk praksis, herunder deltagelsesbegrebet Det patientcentrerede praksisbegreb og sundhedssystemets forståelse af "det gode” patientforløb
Lovgivning, forvaltning, sundhedsøkonomi og ledelse af sundhedsindsatser Hovedemner:
Lovgivning relateret til fysioterapeutisk praksis Forvaltning af sundhedssektoren Sundhedsøkonomi Ledelse af sundhedsindsatser
9
Delemner: Relevante love for fysioterapeutisk praksis; sundhedslov, servicelov m.m. Velfærdsprofessionernes virkefelt; historik og professionssociologi Sundhedsvæsenet opbygning, ledelse og samarbejde
Klinisk undervisning
Hovedemne: Introduktion til fysioterapeutisk praksis Introduktion til etiske og juridiske retningslinjer i mødet med patienten, herunder dokumentationspraksis i sundhedssektoren
Delemner: Rollen som fysioterapeut, herunder verbal og nonverbal kommunikation
Fysioterapeutisk undersøgelse og analyse af fund
ICF som ramme til strukturering af patientens situation; herunder introduktion til ”Klinisk Ræsonneringsproces i Fysioterapi
Bevægelses og funktionsvurdering – Deltagelse-, Aktivitet og KFA
Hygiejneregler i praksis Etiske og juridiske retningslinjer i mødet med patienten
Fysioterapeutisk dokumentationspraksis – indblik i dokumentationspraksis med udgangspunkt i konkret(e) patientforløb
Undervisnings- og studieformer Eksempler:
Problematiserende, argumenterende meningskonstruktion, enkeltvis eller i kollaborative fællesskaber med og uden underviser
Teoriundervisning
Praksisundervisning: Simulering, praksisdemonstration, vejledning/feedback, workshops
Studiebesøg, studiegrupper og peer-learning
Opgaveløsning, projektarbejde og læringsaktiviteter
IT inddragende undervisning i form af diskussionsstrenge, audiovisuelle opgaver, elektroniske quiz, websider, 3D-læringssoftware og elektroniske læringselementer
Demonstration og afprøvning
10
Der forventes studieaktivitet svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge. Studieaktiviteten er planlagt efter
Studieaktivitetsmodellens fire læringsrum:
1. Deltagelse af underviser og studerende – initieret af underviser
2. Deltagelse af studerende – initieret af underviser
3. Deltagelse af studerende - initieret af studerende
4. Deltagelse af underviser og studerende - initieret af studerende.
Nedenfor ses semesterets aktiviteter indenfor de fire kategorier.
• Studiegrupper, selvstændig studieaktivitet, studieplaner, studiecafe
• Forberedelse; teoretisk og klinisk undervisning, (265)
• Forberedelse til prøve (37)
• Mentor-/tutorordning
• Studieaktivitet; studiecafe, skrivecafe, eksamenscafe, læringsaktiviteter
• Eksamenskurser
• Deltagelse og arbejde i studiegrupper, studieopgaver
• Studievejledning, vejledning
• Mentorordning
• 5 obligatoriske læringsaktiviteter (40/50 t)
• Studieaktivitet (10t)
• Studiebesøg
• Studiegrupper
• Peer-learning, workshop, laboratorieøvelser
• Projektarbejde
• Undervisning (265)
• Prøve (30 min)
• Klinisk undervisning (30)
• Workshops, vejledning/feedback
• Studievejledning
295 timer
37 %Deltagelse af underviser og
studerende, initieret af underviser(e)
130 timer
16 %Deltagelse af studerende, initieret af underviser(e)
295 timer
37 %Deltagelse af studerende,
initieret af studerende
80 timer
10 %Deltagelse af underviser(e) og studerende, initieret af
studerende
11
Forudsætningsgivende læringsaktiviteter Der gennemføres 5 forudsætningsgivende læringsaktiviteter i semesteret.
LA 1.1 Tværprofessionelt element Den forudsætningsgivende studieaktivitet består af aktiv deltagelse i gruppeprojektet, hvor hver gruppe
skal aflevere et skriftligt produkt på 3-4 normalsider, der er udarbejdet efter ”Formkrav og redaktionelle
retningslinjer for skriftlige opgaver”
https://portal1.ucc.dk/Studieinfo/Uddannelser/Fysioterapeut/Vejledninger_og_procedurer/Sider/default.aspx samt
vedlagt litteraturliste.
Der er mundtlig fremlæggelse på 6. undervisnings dag, hvor der gives feedback fra medstuderende og den
tilknyttede underviser.
Studieaktiviteten vurderes individuelt godkendt/ikke-godkendt. Såfremt den forudsætningsgivende
studieaktivitet bedømmes ”ikke-godkendt”, skal den studerende udfærdige en erstatningsopgave.
LA 1.2 Anatomi Enten 14 delelementer eller tilstedeværelse 80 % af undervisningstiden samt udarbejdelse og godkendelse af 4 forudsætningsgivende læringsaktiviteter. LA 1.3 Humanfysiologi og ernæringslære; bestående af 3 delelementer, herunder 1 i patologi og farmakologi. - 1.3.1 Patologi – sygdomsfremkaldende processer - 1.3.2 Humanfysiologi - Biomekanik - 1.3.3 Humanfysiologi - Diffusion LA 1.4 Klinisk undervisning; bestående af 2 delelementer. - 1.4.1 Observationer og refleksioner i klinisk praksis.
- 1.4.2 Analyse af planer og bevægeretninger LA 1.5 Fysioterapi teori og metode Bevægelse og bevægelsesvidenskab. Se specifikke beskrivelser af læringsaktiviteterne for krav til form og indhold https://portal1.ucc.dk/Studieinfo/Uddannelser/Fysioterapeut/Portfolio_og_laeringsaktiviteter/Sider/default.aspx
Semesterprøve Forudsætninger og krav For at deltage i semesterets prøve skal semesterets forudsætningsgivende læringsaktiviteter samt 80 % tilstedeværelse samlet for 1. og 2. semesters kliniske undervisning, være godkendt. Er forudsætningerne ikke indfriet, kan den studerende ikke deltage i semesterprøven. Se studieordningen
for uddybning.
Prøveform Intern individuel, teoretisk mundtlig/praktisk prøve med forberedelse.
12
Eksaminatorer er to interne undervisere.
Den studerende trækker indledningsvis et prøvespørgsmål hos eksamninator. Der må medbringes
hjælpemidler og noter i forberedelsen.
Prøven har fokus på anatomisk palpation samt manuel undersøgelse og behandling af en udvalgt kropslig
region relateret til UE eller axiale skelet.
Ved prøven må den studerende ikke medbringe noter eller hjælpemidler.
Den studerende indgår aftale med en medstuderende, der deltager som undersøgelsesperson.
Prøven placeres i uge 3-4/25-26.
Prøveforløb
Total tid 60 minutter, inkl. votering og tilbagemelding fordelt som:
30 min: forberedelse
25 min: den studerende demonstrerer inspektion, anatomisk palpation og muskelidentifikation, af
udvalgte strukturer tilhørende underekstremiteten eller det axiale skelet. Endvidere skal den
studerende udføre manuel undersøgelse og behandling af udvalgte dele af regionen.
5 min: votering og tilbagemelding
Bedømmelseskriterier
Bedømmelse sker efter gældende karakterskala, jf. semestrets læringsudbytte nr. 1, 5, 6, 9 og 10.
Indstilling til prøven Påbegyndelse af semesteret og godkendelse af semesterets forudsætninger for at gå til prøve, indstiller
den studerende til semesterprøven. Se studieordning for nærmere beskrivelse.
Prøven kan ikke afmeldes. Dette gælder dog ikke ved dokumenteret sygdom og/eller barsel. Ved sygdom
skal fremvises lægeerklæring.
Regler for omprøve, sygeeksamen og klager Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes
hurtigst muligt. Se studieordning for nærmere beskrivelse.
Dato for omprøve/sygeprøve vil blive oplyst via studieadministrationen.
Klager vedrørende eksamensafgørelse følger bestemmelse i gældende bekendtgørelse om prøver og
eksamen i erhvervsrettede uddannelser, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=184136
13
Semesterets vejledende litteratur Med mindre andet er angivet henvises til nyeste udgave.
Fysioterapi teori og metode
Beyer, N.( ) Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Hoppenfeld, S. () Physical examination of the spine and extremities. Appleton & Lange
Kendall, F P., McCreary, E., Provance, P., Rogers M., Romani, W. () Muscles - testing and function. Lippincott Williams & Wilkins
Kissow, AM., Lisby, H., Læssøe, U. () Bevægelse – en grundbog. FysioMunksgaard
Linde, N., Borg, J. () Lærebog i massage. Munksgaard
Lund, H., Bjørnlund, IB., Sjøberg, NE. (). Basisbog i fysioterapi. Munksgaard
Lunde, H. () Forflytningsteknik. Gads Forlag
Shumway-Cook, A. Woollacott, M. () Motor Control: Translating Research into Clinical Practice. Lippincot, William and Wilkins
Anatomi
Bojsen-Møller, F. () Bevægeapparatets anatomi. Munksgaard
Netter, FH. () Atlas Of Human Anatomy. Saunders/Elsevier Eller
Netter, F. H., 2015, Atlas der Anatomie, Elsevier GmbH
Videnskabsteori, etik og forskningsmetodologi
Fuglsang L, Olsen PB, Rasborg K (red) (2013) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer. 3. udgave. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
Humanfysiologi og ernæringslære
Simonsen, EB, Kern Hansen, L. (2007). Lærebog i Biomekanik. København: Munksgaard 1. Udgave.
Schibye, B Klausen, K. () Menneskets fysiologi, FADL
Beyer, N. () Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Patologi og farmakologi
Vyberg, Mogens. (2016) Patologi og farmakologi. Munksgaards forlag. 4. udgave
Schulze et. al. (2010) Basisbog i Sygdomslære. Munksgaards forlag. 2. udgave