1. mundhulen og tændernesubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/anatomi/...fordØjelseskanalen...

FORDØJELSESKANALEN Tekstversion af de interaktive læringssider på hjemmesiden i biologi

N.Roholt, Århus Akademi

Side 1 af 12

1. Mundhulen og tænderne Mundhulen afgrænses af læberne, kinderne, ganen og gulvet i munden. Tungen med dens smagsløg og tæn-derne til at tygge føden med findes i mundhulen. Struktur: Den øverste del af mundhu-len er ganen, som adskiller mundhulen og næsehulen. De forreste 2/3 af ganen er benet og hård. Den bagerste tredje-del er den bløde gane, som er opbyg-get af muskler og en lagdelt fibrøs membran (aponeurosis), der holder musklerne på plads. Spyt fra ørespyt-kirtlerne udskilles gennem en kanal i mundhulen bagerst i overkæben. Tun-gen er placeret over mundhulens gulv, og åbningerne fra de øvrige spytkirt-ler, underkæbens spytkirtler og tunge-spytkirtlerne, findes her. Tungen: Er dannet af bundter af tvær-stribede muskler der løber både i længderetningen og til siderne og af eksterne muskler hæftet til de omlig-gende knogler. Overfladen er dækket af en mukøs membran, der er oversået med smagsløg, der ligger i pletter. Smagsløgene er koncentrerede i de forreste 2/3 af tungen i de svampefor-mede papiller og de voldgravspapiller. Salte og søde smagsfornemmelser er koncentreret i spidsen af tungen, surt smages på siden af tungen og bittert smages især bagerst ved roden af tun-gen. Mandlerne: Mandlerne (figur side 2) er lymfoidt væv, der danner lymfocyt-ter. Mandlerne i mundhulen er lokali-serede på begge sider ved basis af tun-gen medens svælgets mandler sidder bag til i svælget. Ganens mandler sid-der på bagsiden af den bløde gane. Tænderne: Mælketænderne eller de primære tænder begynder at vokse frem i omkring 8 måneders alderen, og

Mundhulen

Tungen

Smagsløg



Side 2 af 12

tandsættet på 20 tænder er udvokset ved 2-3 års alderen. De 32 permanente tænder erstatter mælketænderne mel-lem 6- og 11-års alderen. Se detaljer af en tand. Funktion: Tænderne, tungen og kin-derne arbejder sammen om at tykke og ælte føden, blande den med spyt og sende den til svælget (mekanisk fordø-jelse). Mundhulen arbejder også sammen med næsehulen om at forstærke de ly-de, der dannes af stemmebåndene. Når man synker føde eller laver en lyd løf-tes den bløde gane opad og bagtil, hvor den støder sammen med bagvæg-gen i svælget. Det sker for at forhin-dre, at føde og inhaleret luft skal ryge op i næsehulen. De hyppigste sygdomme: Mundsyg-domme (stomatitis), revnedannelse i mundvige og læber (angulær stomati-tis), tungebetændelse (glossitis), for-styrrelser af smagssansen (gustatury dysgenesia), huller i tænderne (caries), pyorrhea. God kilde med yderligere informatio-ner om sygdomme i mund og tænder: http://www.netdoktor.dk/

-oOo-

Mandlernes placering ved basis af tungen

De 32 permanente tænder



Side 3 af 12

2. Svælget og strubehovedet Svælget (pharynx) Svælget er det muskuløse rørformede organ, der forbinder næsehulen og mundhulen. Strubehovedet er fortsæt-telsen af svælget, og er indgangen til luftrøret. Hos voksne mænd kaldes den brusk, der omgiver strubehovedet, og som fortil hos nogle stikker frem på halsen, for "adamsæblet". Struktur: Åbningen til svælget er synlig, når man åbner munden. Det er omkring 12-15 cm langt og løber foran og parallelt med rygsøjlen, og det dan-ner en cylinder, der er flad for og bag til. Svælget udvider sig øverst oppe, hvor det rører ved bunden af kraniet, og den nedre ende løber sammen med spiserøret. Den forreste del af svælget er forbundet med næsehulen og mund-hulen mellem den bløde gane og roden af tungen. Ved strubelåget mødes svælget med strubehovedet. Svælgets vægge er opbygget af lag af stribet muskulatur. Funktion: Svælget er et af mellemle-dene i luftvejene (næsehulen, svælget, strubehovedet og luftrøret) og i føde-passagen (mundhulen, svælget og spi-serøret). Strubelåget har den vigtige rolle, at det skal forhindre føden i un-der synkningen at komme ned i luftrø-ret ("i den gale hals"). Strubehovedet (larynx) Struktur: Skjoldbrusken, ringbrusken og strubelåget danner en ramme om-kring talrige brusk-muskler og stem-

Svælgets (pharynx) og strubehovedet (larynx)



Side 4 af 12

mebånd. Indersiden er beklædt med en mukøs membran som dækker brusken og musklerne. Inde midt i strubehove-det danner to foldede mukøse mem-braner de falske stemmelæber og de ægte stemmelæber. Funktion: Strubehovedet er passagen mellem de øvre luftveje og de nedre luftveje. Dets bredde justeres for at kontrollere åndingen og beskytte pas-sagen. Stemmelæberne danner lydene når vi taler. Strubelåget står helt åbent når vi indånder og indsnævres, når vi ånder ud. Når man synker føden eller kaster op lukker strubelåget og både de falske- og ægte stemmelæber for luftvejen, og forhindrer herved at fremmedlegemer i svælget trænger ned i luftrøret og lungerne. Hyppigste sygdomme: Facial tonsili-tis, pharyngitis, adenoider, cancer, la-ryngitis, polypper på stemmelæberne.

-oOo- 3. Spiserøret (oesophagus) Spiserøret: (gr. oesophagus) transpor-terer føde og væske fra munden til mavesækken. Lokalisering: Fra svælget (pharynx) passerer oesophagus tæt forbi struben mellem luftrøret og rygsøjlen og gen-nem mediastinum i brystvægen. Det passerer videre ned bagom hjertet og gennem mellemgulvet til bughulen, hvor det forbinder sig med mavesæk-ken. Størrelse og form: Det er en lang pas-sage, der er 25-30 cm lang og 2 cm i diameter. Når der ikke passerer føde ned gennem spiserøret er det lukket pga. den mukøse membrans stærkt fol-dede overflade.

Spiserøret er ca. 25-30 cm langt.



Side 5 af 12

Struktur: Spiserøret består yderst af to muskellag: inderst cirkulære ring-muskler og langs løbende muskler yderst. Den inderste muskeloverflade er beklædt med en mukøs membran hvori der også findes muskler, og den ydre overflade er dækket af en fleksi-bel membran. I de nederste 2/3 af spi-serøret er der kun glat muskulatur og i den øverste tredjedel er der stribet mu-skulatur. Mellem slimhinden og ringmusklerne findes der trykreceptorer, de Meis-snerske plexus. Mellem ringmuskella-get og det langsgående muskellag fin-des Auerbach's plexus, der regulerer spiserørets peristaltiske bevægelser. Bevægelse: Når føden kommer ned i spiserøret, begynder musklerne på de-res peristaltiske bevægelser, og de bølgende bevægelser skubber føden nedad mod maven. De tværstribede muskler i den øverste del af spiserøret er under viljens her-redømme, men når føden når ned i den del af spiserøret, hvor der kun findes glatte muskler, er synkebevægelsen ufrivillig. Den udløses af fødens tryk mod spiserørets vægge. På overgangen mellem spiserøret og mavesækken (cardia) er de glatte muskler så veludviklet, at de danner nogle ringmuskler, der forhindrer til-bageløb af føden fra maven. Den tid det tager føden at passerer gennem oe-sophagus er 1-6 sekunder for væske og 30-60 sekunder for fast føde godt blandet med spyt.

-oOo- 4. Mave-tarmkanalens place-ring - et overblik Den nedre del af mavesækken fortsæt-ter over i pylorus, der er åbningen, der fører fra mavesækken til den del af tyndtarmen, der kaldes tolvfingertar-

Spiserørets forskellige lag af slimhinde, muskellag og nerveforsyning.

Mave-tarmkanalen set forfra.



Side 6 af 12

men (duodenum). Jejunum og ileum, der i den nævnte rækkefølge er de næ-ste afsnit af tyndtarmen, ligger op til mesenteriet (den dobbeltlagede bug-hinde). Den bageste del af bughinden, mesen-teriet eller krøset, hæfter tyndtarmen til bugvæggen i bughulens bagside, så dens bevægelser er noget begrænsede. Jejunum findes især i den øverste ven-stre del af bughulen og ileum findes i den nedre sektion til højre. Ileum er hæftet til den opadstigende del af tyktarmen under en vinkel på 90°. Tyktarmen (opadstigende tværgå-ende og nedadstigende) danner en M-formation rundt om den midterste sek-tion af bughulen for til sidst at blive til den S-formede endetarm (rectum), der ender i tarmåbningen (anus).

-oOo- 5. Mavesækken og tolvfinger-tarmen (duodenum) Mavesækken (ventriklen) holder mid-lertidigt på føden, der er blevet tilført via spiserøret, herved kan det første trin i fordøjelsen begynde. Fordøjelsen fortsætter i duodenum (tolvfingertar-men). Lokalisering: Mavesækken optager hovedparten af arealet til venstre og under mellemgulvet, som er grænsen mellem brystkassen og bughulen. Le-veren er placeret til højre for mave-sækken. Sammen optager disse to or-ganer hovedparten af rummet under mellemgulvet. Hovedparten af resten af bughulen udfyldes af tynd- og tyk-tarmen. Mavesækkens fundus støder op til hjertet gennem det flere millime-ter tykke mellemgulv. Spiserøret pas-serer direkte igennem mellemgulvet og forbinder sig med mavesækken. Milten ligger til højre for mavesæk-ken, og bugspytkirtlen (pancreas) lig-ger under og bagtil. Bugspytkirtlen er

Mavesækkens og tolvfingertarmens placering set i to snit.



Side 7 af 12

placeret på en sådan måde, at det ser ud som om, den bliver holdt på plads af duodenum. Duodenum, tolvfinger-tarmen, er den første del af tyndtar-men. Den begynder ved udløbet (pylo-rus) fra maven, og den holdes på plads hæftet til bughulens bagvæg af bug-hinderne. Duodenum er kurve-formet meget lig en hestesko og den fortsæt-ter i den del af tyndtarmen der kaldes jejunum. Størrelse og form: Mavesækken er blevet beskrevet som havende en form som et tyrehorn, der er vendt på hove-det. Dens størrelse varierer med ind-holdet, men når den er fuld er dens rumfang omkring 1.200-1.600 ml. Den hesteskoformede duodenum er om-kring 30 cm lang. Den har fået sit navn fordi den nogenlunde svarer til bred-den af tolv fingre. Mavesækkens inddeling: For tydeligt og let at beskrive mavesækken er den inddelt i sektioner. Fundus er markeret med C, selv mavelegemet er betegnet M og pylorus-delen er betegnet A. En anden metode er at benytte tal for at beskrive et bestemt sted. Duodenums dele kaldes lige efter pylorus-delen for den øvre duodenum, og de følgende dele som vist i figuren. Duodenums struktur: Duodenum er fuldstændig dækket af bughinden (pe-ritoneum). De vævslag, tunica, der op-bygger den, er indefra og ud: den mu-køse membran, slimhindens muskel-lag, de submukøse kirtler (submucosa) med trykreceptorer (Meissner'ske cor-puscler), to lag af muskler (inderst et ringmuskellag og yderst et langsgåen-de muskellag) hvor imellem der ligger et nervecellelag (Auerbach's plexus der kontrollerer de peristaltiske bevæ-gelser) og yderst tunica serosa. På overfladen af den mukøse membran (tunica mucosa) er der cirkulære fol-der, der kaldes tarmtotter (villi), og celler der udskiller forskellige hormo-

Skitse af tyndtarmens forskellige vævslag (tunica). Side 12 er der en større og lettere læselig udgave af skitsen.



Side 8 af 12

ner, som har meget eksotiske navne (pancreozymin, sekretin, entero-gastron, cholecystokinin (CCK)). Den store duodenum papil er lokaliseret nær centrum af den nedadstigende duodenum. Papillen markerer place-ringen af ampulla af Vater, der er ind-gangen fra galdegangen, der kommer fra leveren (og nogen gange fra pan-creas) til duodenum. Mavesækkens struktur: Mavesæk-ken kan sammenlignes med en pose, der er opbygget af tre lag glatte musk-ler. Det inderste lag er det skråtstillede lag, hvor muskelfibrene løber diago-nalt, det mellemste lag er det cirkulære lag, som består at muskelfibre der om-kranser mavesækken, og det yderste lag hvor musklerne løber i længderet-ningen. Det cirkulære lag er specielt udviklet i pylorus, hvor det danner py-lorus's ringformede lukkemuskel. Det muskulære lag i mavesækken er dæk-ket af en mukøs membran og submu-cosa og ydersiden er dækket af serosa og bughinden. Stort set alle mavesvul-ster og ondartede tumorer begynder deres vækst i den mukøse membran og vokser ud mod serosa. Bevægelse: Mavesækken blander og transporterer sit indhold ved sammen-trækninger og afslapninger så der op-står regelmæssige peristaltiske bevæ-gelser. En sammentrækning varer fra 2-20 sekunder og der forekommer maksimalt 3-5 sammentrækninger per minut. Ud over den peristaltiske be-vægelse, der transporterer føden mod pylorus, forekommer der peristaltiske bevægelser i pylorus delen af mave-sækken som transporterer føden i den modsatte retning for at blande føden og mavesaften. Normalt vil føden fra et måltid være 4 timer om at nå frem til duodenum, men det kan tage længe-re tid, hvis maden er fedtholdig. Duo-denum har peristaltiske bevægelser i retning af jejunum.



Side 9 af 12

Funktion: Mavesækken opbevarer midlertidigt føden, der kommer ned gennem spiserøret, og koordineret med den fremadskridende fordøjelse i tynd-tarmen (specielt i duodenum) før den sender den videre til duodenum. Ma-vesækken fungerer også som en blan-dingsmaskine, der omhyggeligt blan-der føden og mavesaften. I duodenum tilføres der bugspyt og galde til føden, der i mavesækken er blevet forberedt på nedbrydning, så den let kan absorberes i tynd- og tyk-tarmen. Udskilte safter: Der udskilles mave-saft fra den mukøse membran i mave-sækken. Mavesaft er en blanding af saltsyre (HCl), forsøjelsesenzymet pepsin og mukus. Saltsyren er en stærk syre med pH = 1,0-2,5. Mukus forhin-dre mavens muskler i at blive opløste af mavesaften, der eller angriber og spalter proteiner. Der udskilles om-kring 1.500-2.500 ml mavesaft per døgn. Desuden basisk tarmsaft fra tyndtarmen og adskillige fordøjelses-enzymer og fordøjelseshormoner ud-skilles fra duodenums mukøse mem-bran.

-oOo- 6. Tyndtarmen (intestinum tenue) Tyndtarmen, der spiller en hovedrolle i fordøjelsessystemet, er den lange ka-nal, der fordøjer og absorberer chy-mus, der lukkes ind i tyndtarmen fra mavesækken. Chymus er navnet på føden, efter den er blevet grundigt blandet med mavesaft, og den har fået en konsistens som en tyktflydende suppe. Lokalisering: Tyndtarmen består af tre dele: duodenum, der er det første stykke efter mavesækkens pylo-



Side 10 af 12

rusmund, jejunum og ileum. Duode-num er fastgjort til den bagerste bug-væg, medens den resterende del af tyndtarmen og den efterfølgende tyk-tarm ligger og optager hovedparten af bughulens rumfang. Størrelse: Tyndtarmen er en blød ka-nal, der er 7 meter lang med en diame-ter på ca. 4 cm hvor den er tykkest. Je-junum udgør 2/5 af tyndtarmens læng-de og ileum udgør de resterende 3/5. Ileum er noget bredere end jejunum og har en tykkere, lyserød farvet væg. Struktur: Tyndtarmen har en indre beklædning af en mukøs membran, omgivet af muskellag (et indre lag af ringmuskler og et ydre lag af langslø-bende muskelfibre). Bughinden dæk-ker dette yderste muskellag. Ringfor-mede folder, der kaldes plicae, findes i den mukøse membran. Plicae er speci-elt talrige i jejunum afsnittet. Der sid-der talrige villi på plicae. Hertil kom-mer at der på hver villi i gennemsnit sidder 600 mikrovilli. Tilsammen er disse dannelser med til at give tynd-tarmen en meget stor overflade.

-oOo-

7. Tyktarmen (colon) Lokalisering. Tyktarmen tredeles i coecum, colon og rectum. Colon kan inddeles i den opadstigende tyktarm, det tværgående stykke og den nedad-stigende tyktarm. Den opadstigende del kommer fra coeum i den nederste del af bughulen. Colon drejer derefter skarpt til venstre og bliver den tværgå-ende colon, som efter endnu en skarp drejning bliver til den nedadstigende colon, der løber nedad i bughulens venstre side. Den sidste del af colon, der er halvmåne-formet, fortsætter over i endetarmen (rectum), som ender i anus. Den opadstigende og nedadsti-gende del af colon er fastgjort til bag-



Side 11 af 12

væggen i bughulen, men den tværgå-ende tyktarm, som hænger mere løst kan i nogen grad bevæge sig. Størrelse, form og struktur. Tyktarmen er omkring 1,5 meter lang, og den er to til tre gange så bred som tyndtar-men. Dens ydre overflade ikke glat. Tre bånd af på langs løbende muskler, hver 8 mm brede, sidder med ens mel-lemrum og giver colon en slags løs blæsebælgsagtigt udseende. Enden af tyndtarmens ileum og den opadstigende del af colon mødes i et T-formet sammenhæftningssted. Her trænger ileum en smule ind i colon og danner de ileocecale forhøjninger, som forhindrer indholdet i tyktarmen i at løbe tilbage til tyndtarmen. Hale-enden i dette forbindelsespunkt er det ormeformede vedhæng (appendiks 2-20 cm lang), som minder om en tem-melig fed orm. Funktion. Hovedparten af funktionen har med fordøjelsen at gøre, og ho-vedparten af disse processer foregår i tyndtarmen. Tyktarmen absorberer 1/4 af væsken fra det flydende indhold, der kommer fra ileum. Tyktarmen ab-sorberer også natrium og forskellige salte og udskiller kalium.

-oOo-

8. Endetarm (rectum) og anus Endetarmen, der sidder i forlængelse af tyktarmen, er ca. 15 cm lang. Den har 3 horisontale folder, der fungerer som klapper. Fæces (afføring), der op-lagres i den halvmåne-formede del af tyktarmen, flytter sig over i rectum som et resultat af muskelsammentræk-ninger, der forekommer flere gange om dagen, og endetarmen tømmes i et afklarende øjeblik som afføring. Det indre og øverste antal lukkemusk-ler på indersiden af anus (endetarms-åbningen) er glat muskulatur og ikke underlagt viljens kontrol, men de ne-derst anale lukkemuskler er tværstri-



Side 12 af 12

bede muskler, og derfor underlagt vil-jen. De to lukkemuskler arbejder sammen om at åbne og lukke anus.

-oOo-

Tunica er en generel betegnelse for vævslag, der beklæder organer. F.eks. er tyndtarmens tu-nica, som er skitseret her, forskellig fra arterier og veners tunica

1. mundhulen og tændernesubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/anatomi/...fordØjelseskanalen...

Documents