opgave 2. gensplejsede kartofler -...
TRANSCRIPT
![Page 1: Opgave 2. Gensplejsede kartofler - subsites.egaa-gym.dksubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/Eksamenss%E6t/aar2011/maj/Opgave2_2505.pdf · 102250.indd 2 04/04/11 14.20. Side 2 af](https://reader031.vdocuments.mx/reader031/viewer/2022013102/5cdad5d088c993ff288b89b1/html5/thumbnails/1.jpg)
Side 1 af 2 sider
Opgave 2. Gensplejsede kartofler
Uddrag fra Jyllands-Posten 20.04.2008.
På Det Biovidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet arbejder vi med en gruppe af stoffer, der findes i kål, broccoli, rucola, peberrod og sennep. Stofferne kaldes glucosino-later, og de forsvarer planterne mod insekter og svampe. De oplagres som et slags vagt-værn, og når planten bliver angrebet af f.eks. en larve, aktiveres de og skræmmer larven væk. Målet med vores projekt er at overføre evnen til at producere glucosinolater til andre planter, i første omgang kartoffel. Kartofler er på nuværende tidspunkt verdens fjerdevigtig-ste afgrøde, efter hvede, ris og majs.
Glucosinolater er i sig selv ikke giftige. Når glucosinolatholdige planter angribes, aktiveres enzymet myrosinase. Herved omdannes glucosinolat til et giftigt isothiocyanat. Myrosinases funktion fremgår af figur 1.
SH2O HSO4
-
Myrosinase
IsothiocyanatGlucosinolat
NOSO3-
R
C
SH
NOSO3-
R
C
Glucose
R N C S
O
CH2OH
O
CH2OH
Figur 1.Myrosinases funktion ved omdannelse af glucosinolat.
1. Angiv den enzymgruppe myrosinase tilhører. Begrund dit svar.
102250.indd 2 04/04/11 14.20
![Page 2: Opgave 2. Gensplejsede kartofler - subsites.egaa-gym.dksubsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/Eksamenss%E6t/aar2011/maj/Opgave2_2505.pdf · 102250.indd 2 04/04/11 14.20. Side 2 af](https://reader031.vdocuments.mx/reader031/viewer/2022013102/5cdad5d088c993ff288b89b1/html5/thumbnails/2.jpg)
Side 2 af 2 sider
Kartoffelnematoder er små rundorme, som angriber og opformerer sig i kartof-felplanters rødder, hvilket skader planterne. I et eksperiment er effekten af iso-thiocyanat på kartoffelnematoder blevet undersøgt. Resultatet fremgår af figur 2.
Koncentration af isothiocyanat (mg/mL)
Procent døde karto�elnematoder
efter 32 timer
Procent døde karto�elnematoder
efter 40 timer
0,050,301,00
2,715,956,0
16,0 34,6100,0
Figur 2.Procent døde kartoffelnematoder efter tilsætning af forskellige koncentrationer af isothiocyanat.
2. Afbild procent døde kartoffelnematoder efter henholdsvis 32 og 40 timer som funktion af koncentrationen af isothiocyanat. Anvend regneark eller grafpapir.
3. Forklar dine grafer.
I Danmark dyrkes kartofler på 6% af landbrugsarealet. 25% af landbrugets samlede forbrug af pesticider anvendes på disse kartoffelmarker.
4. Diskuter de økologiske perspektiver i at dyrke kartofler, som har fået overført evnen til at producere glucosinolat, se uddrag fra Jyllands-Posten.
5. Vurder, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden det bliver lovligt at dyrke gensplejsede kartofler.
102250.indd 3 04/04/11 14.20