1 indledning - purepure.au.dk/portal/files/45243506/endnumeref_rdig.docx · web viewgere i forhold...

HA(jur) i skat Forfattere:Bachelorafhandling Astrid Skaarup LarsenJuridisk Institut Ida Mønsted Jensen

Vejledere:Jette Thygesen - Juridisk Institut

Jan Bentzen - Nationaløkonomisk

institut

Fedtafgiftsloven - I et EU-retligt og økonomisk perspektiv

Aarhus Universitet, Business and Social ScienceDen 1. maj - 2012

Fedtafgiftsloven i et EU-retligt og økonomisk perspektiv

Indhold1 Indledning.....................................................................................................................................................1

1.1 Emnebeskrivelse.....................................................................................................................................1

1.2 Problemformulering................................................................................................................................2

1.3 Metode....................................................................................................................................................3

1.4 Retskilder...............................................................................................................................................4

1.4.1 Nationale retskilder..........................................................................................................................4

1.4.2 EU retskilder....................................................................................................................................5

1.5 Afgrænsning...........................................................................................................................................5

1.6 Struktur...................................................................................................................................................6

2 Fedtafgiftsloven.............................................................................................................................................7

2.1 Hvad er fedt?..........................................................................................................................................7

2.1 Afgiftspligtige fødevarer........................................................................................................................7

2.2.1 Opgørelse af afgiftsgrundlaget.........................................................................................................9

2.3 Dækningsafgift.....................................................................................................................................12

2.3.1 Opgørelse af dækningsafgiftspligtige varer...................................................................................13

2.4 Virksomheder omfattet af reglerne og disses registrering.....................................................................15

2.4.1 Oplagshaver...................................................................................................................................17

2.4.2 Varemodtager................................................................................................................................18

2.4.3 Fjernsalg........................................................................................................................................18

2.4.4 Frivillige registreringer..................................................................................................................18

2.5 Fritagelser.............................................................................................................................................20

3 EU-retten.....................................................................................................................................................22

3.1 Fællesskabets regler..............................................................................................................................22

3.2 Forenelighed med EU-reglerne.............................................................................................................23

3.2.1 Told og toldlignende afgift eller intern afgift.................................................................................24

3.2.2 Kvantitative handelsrestriktioner i artikel 34-35............................................................................30

3.2.3 Statsstøtte ifølge artikel 107, stk. 1................................................................................................31

4 Økonomiske effekter af en punktafgift........................................................................................................40

4.1 Udbud af fedtafgiftspligtige varer.........................................................................................................40

4.1.1 Prisstigninger grundet fedtafgiften.................................................................................................42


4.2 Dødvægtstab og elasticitet....................................................................................................................43

5 Konklusion..................................................................................................................................................48

5.1 Fedtafgiftsloven....................................................................................................................................48

5.2 EU-retten..............................................................................................................................................49

5.3 Økonomiske effekter af en punktafgift.................................................................................................50

6 Abstract.......................................................................................................................................................51

7 Litteraturliste...............................................................................................................................................52

Bilag 1............................................................................................................................................................57

Bilag 2............................................................................................................................................................58

Bilag 3............................................................................................................................................................61

Bilag 4............................................................................................................................................................65


1 Indledning

1.1 Emnebeskrivelse

I februar 2009 vedtog den daværende regering og Dansk Folkeparti Forårspakke 2.0,1 hvor

parterne blandt andet ønskede at styrke folkesundheden. Der blev gjort en række tiltag for

at opnå dette mål. Et af disse tiltag var at pålægge en afgift på mættet fedt. Afgiften skulle

være med til at ændre adfærdsmønster hos forbrugerne og dermed sænke udbredelsen af

folkesygdomme. Regeringen var dog opmærksom på, at afgiften ikke skulle sættes for højt,

da dette ikke ville styrke folkesundheden. Det ville derimod øge grænsehandlen, da folk

ville have øget incitament til at handle de pågældende varer uden afgift i udlandet. I en

rapport fra Dansk Erhverv2 vurderes det, at der - grundet afgifter - foretages grænsehandel

for ca. 6 mia. kr. årligt, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til formålet med at indføre

afgiften, og det er ikke hensigten, at dette tal skal øges på grund af den nye afgift.

Den nye afgiftslov – fedtafgiftsloven3 - blev indført den 1. oktober 2011. Ved første

lovforslag var kød ikke omfattet af det afgiftspligtige vareområde, da regeringen mente, at

det ville være for omfattende og administrativt dyrt at opgøre afgiften på kød på

udskæringsniveau. EU-Kommissionen afviste dog lovforslaget med den begrundelse, at

der så var tale om statsstøtte. Kød blev derfor en afgiftspligtig vare, og der blev lavet to

mulige metoder til at opgøre afgiften på kød.

Loven indebærer, at der pålægges en afgift på mættet fedt. Afgiften betales af

producenter og forhandlere af fedtafgiftspligtige varer, og den har gjort det fordelagtigt at

mindske fedtprocenten i produkterne. Dette medfører, at fedtfattige produkter burde blive

1 http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf 2 http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-Perspektiv/Documents/2011%20DEP/DEP-57-2011-Graensehandel-koster-dyrt.pdf 3 LOV nr. 247 af 30/03/2011 - Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer. Herefter også omtalt FAL

3

http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-Perspektiv/Documents/2011%20DEP/DEP-57-2011-Graensehandel-koster-dyrt.pdf

http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-Perspektiv/Documents/2011%20DEP/DEP-57-2011-Graensehandel-koster-dyrt.pdf

http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/forarspakke_2_0.pdf


billigere i forhold til de øvrige produkter med et højere indhold af mættet fedt og dermed

økonomisk fordelagtige og sundere for forbrugerne at købe.

De virksomheder, som arbejder med fødevarer, der er afgiftspligtige efter

fedtafgiftsloven, har været nødsaget til at foretage store administrative justeringer i

forbindelse med implementeringen af loven. Endda større end normalt, når en ny afgiftslov

indføres. Det er fordi, disse virksomheder typisk aldrig har beskæftiget sig med afgifter

før.4 Dette strider imod det mål, Regeringen satte sig i 2001, hvor de ønskede at lette

virksomhedernes administrative byder med 25 %.5 Det er interessant, at der i

Forebyggelseskommissionens rapport først står nævnt, at SKAT vil opnå øgede

administrative byrder ved indførelsen af afgiften, før erhvervslivets administrative byrder

bliver nævnt.6

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i samarbejde med erhvervsorganisationerne

udarbejdet en AMVAB-undersøgelse7 af de administrative byder, virksomhederne

forventes at have i forbindelse med implementering af loven. De kommer her med forslag

til ændringer af loven, som kunne lette virksomhedernes administrative byrder væsentligt,

hvis de blev indført. De fleste forslag er blevet ændret i den endelige fedtafgiftslov og

virksomhederne bør dermed være tilfredse. Eller bør de?

1.2 Problemformulering

Formålet med denne bachelorafhandling er at lave en analyse af Lov nr. 247 af 30/03/2011,

lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer, som trådte i kraft den 1/10 2011. Analysen 4 Møde afholdt med SKAT, Nora Øris og Dorthe Rasmussen, den 22.02.12. Mødet blev afholdt med henblik på at få SKATs holdning og praksis belyst i forhold til fedtafgiftsloven5 http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/01-06-11-regeringen-har-lettet-virksomhedernes-administrative-byrder-med-25-procent 6 Forebyggelseskommissionen - Vi kan leve længere og sundere, Forebyggelses Kommissionen anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, side 1477 Ex-ante vurdering af de administrative konsekvenser ved forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

4

http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/01-06-11-regeringen-har-lettet-virksomhedernes-administrative-byrder-med-25-procent



vil tage udgangspunkt i lovteksten med henblik på at udrede de problemer, som vil kunne

opstå i forbindelse med anvendelse af loven. Herunder vil der blive lagt vægt på det

afgiftspligtige vareområde, dækningsafgiften og virksomhedernes registreringsformer.

Ydermere vil loven blive analyseret i forhold til, om denne er i overensstemmelse med

de EU-retlige bestemmelser. Herunder ses på, om afgiften kan betragtes som told,

toldlignende, eller en diskriminerende intern afgift. Det vil også blive analyseret, om

afgiften kan anses som en kvantitativ handelsrestriktion eller en statsstøtte i strid med

fællesskabsreglerne.

Til sidst i afhandlingen vil der være en mikroøkonomisk analyse af fedtafgiftslovens

konsekvenser for samfundet, hvor der hovedsagligt vil blive lagt vægt på ændringer i

udbuddet af fedtafgiftspligtige varer og herunder eventuelle prisændringer. Der vil også

blive set på dødvægtstabet ud fra en vurdering af de fedtafgiftspligtige varers

priselasticitet.

1.3 Metode

Afhandlingen vil i store træk anvende den retsdogmatiske metode, hvor man ønsker at

finde frem til gældende ret. Det er derfor gældende ret, der vil blive beskrevet, analyseret

og systematiseret i afhandlingen.8 Gældende ret er, hvad den højeste retsinstans må

forventes at komme frem til.9 En analyse af administrativ praksis vil ligge i naturlig

forlængelse heraf, men da fedtafgiftsloven trådte i kraft den 1. oktober 2011, og der endnu

ikke er blevet afsagt en dom derefter, vil opgaven ikke indeholde en analyse af

administrativ praksis på netop dette område.

8 Evald, Jens og Schaumburg-Müller, Sten: Restfilosofi, retsvidenskab & retskildelære, s. 1129 Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og retsteorier, s. 29.

5


Formålet med første del af opgaven, beskrivelsen af fedtafgiftsloven, er at se på

forarbejderne til loven og sammenholde disse med den faktiske lovetekst. Dette gøres med

henblik på at finde ud af, om loven har haft den ønskede virkning og samtidig at vurdere

eventuelle kommende problemstillinger som følge af loven.

Anden del af opgaven vil tage udgangspunkt i en analyse at fedtafgiftslovens forenelighed

med EU-retten. Danmark er medlem af EU, og national lovgivning må derfor ikke stride

imod fællesskabets retsregler. Denne analyse foretages ved at beskrive de relevante

bestemmelser i EF-traktaten, for derefter at analysere om Danmark overholder disse, når

der indføres en afgift på mættet fedt. I denne del af analysen vil tidligere afgørelser af

nationale afgifters forenelighed med EU-retten blive inddraget.

I afhandlingen vil der også blive anvendt retsøkonomisk metode. Retsøkonomi defineres

som:

..”anvendelsen af økonomisk teori, særligt mikroøkonomisk teori, til undersøgelsen af

opståen, udvikling og virkninger af retten og retlige institutioner”10

Retsøkonomisk teori benyttes til at forklare forskellige loves implikationer eller medvirke

til at fastsætte de love og regulativer, der er mest efficiente for markedets aktører.11

I afhandlingen benyttes denne metode til at beskrive de økonomiske effekter, lovgivningen

har haft på vedkommende danske virksomheder og samfundet generelt.

1.4 Retskilder

I Danmark findes der knap 40 punktafgifter, som fordeler sig på ca. 28 forskellige love.12

Punktafgifter knytter sig til en vare og har oftest to hovedformål: At være

adfærdsregulerende, samt at udgøre en indtægt til staten.

10 Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og retsteorier, s. 421.11 Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D.: Retskilder og retsteorier, s. 42112 http://www.skm.dk/tal_statistik/201.html

6

https://webmail2.asb.dk/OWA/redir.aspx?C=1102050297be466dbcb46126f54a30c1&URL=http%3A%2F%2Fwww.skm.dk%2Ftal_statistik%2F201.html


Punktafgifter kan deles op i EU-harmoniserede punktafgifter og nationale punktafgifter.

Eksempler på EU-harmoniserede punktafgifter kan være afgifter på energiprodukter og

tobaksvarer, hvor de nationale punktafgifter udgør resten.

1.4.1 Nationale retskilder

Fedtafgiftsloven, som afhandlingen vil tage udgangspunkt i, er en national punktafgiftslov,

som ikke er direkte underlagt EU-retskilderne. Der findes ikke andre nationale retskilder,

som skal involveres i forbindelse med fedtafgiftsloven, og siden afgiften først trådte i kraft

den 1/10 2011 er der endnu ingen retspraksis på området.

SKAT har dog udarbejdet en vejledning til fedtafgiftsloven, og denne vil blive benyttet ved

tvivl- og tolkningsspørgsmål. Ydermere anvendes høringssvar, bekendtgørelsen13 og

bemærkninger under lovforslaget som fremsat.

1.4.2 EU retskilder

Det blev netop fastslået, at fedtafgiftsloven er en national afgift og derfor ikke direkte

underlagt EU-retskilder på området, men Danmark er underlagt Lissabontraktaten, der

gælder for alle medlemsstater. Lissabontraktaten er den primære retskilde, og direktiver er

sekundære.

Ydermere findes der et stort omfang af afgørelser på området, som EF-domstolen har

truffet, og disse tillægges høj retskildeværdi.

13 BEK nr. 925 af 25/08/2011

7


1.5 Afgrænsning

I forbindelse med analyse af fedtafgiftsloven afgrænses der fra at behandle:

Angivelse og afregning af såvel afgift som dækningsafgift FAL §§ 14-16

Fradrag og godtgørelse FAL § 17

Leverance til diplomater og lignende FAL § 18

Faktura- og regnskabsbestemmelser FAL § 19

Kontrol §§ 20-21

Straf §§ 22-23

Overgangs- ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. §§ 26-29

Årsagen til, at der afgrænses fra disse elementer af fedtafgiftsloven, er, at de øvrige

bestemmelser i loven vurderes til at være mere relevante i forhold til afhandlingens formål.

I den EU-retlige analyse er der fokus på kød, og der afgrænses derfor fra de øvrige

fødevarer i FAL § 1. Dette skyldes, at en analyse af samtlige fødevarer vil være yderst

omfattende og overfladisk. Derfor er kød valgt for at lave en mere dybdegående analyse af

fedtafgiften i et EU-retligt perspektiv.

I den økonomiske analyse anvendes ikke konkrete tal over virksomheders

administrative omkostninger, da afgiften endnu er så ny, at det ikke har været muligt at

fremskaffe. På baggrund af dette afgrænses den økonomiske analyse til at udgøre en

teoretisk analyse, dog med få konkrete taleksempler.

1.6 Struktur

Afhandlingen er inddelt i 5 hovedafsnit. Første del er den indledende del, hvor emnet

bliver beskrevet. Problemformulering, metode, retskilder, afgrænsning og struktur er også

inkluderet i dette indledende afsnit.

8


I anden del af afhandlingen bliver fedtafgiftsloven beskrevet og analyseret. I tredje del

bliver afgiften analyseret i forhold til de EU-retlige bestemmelser.

Fjerde del indeholder en mikroøkonomisk analyse. Femte og sidste afsnit af

afhandlingen indeholder konklusionen.

9


2 Fedtafgiftsloven

2.1 Hvad er fedt?

Fedt er i sig selv et komplekst stof, som et utal af varer indeholder. Der skelnes imellem

mættet og umættet fedt. En undersøgelse fra Forebyggelseskommissionen har vist, at

mættet fedt er usundt for menneskekroppen. I 2009 vurderes det i undersøgelsen, at ca.

4.400 dødsfald årligt direkte kan henføres til indtag af for meget mættet fedt og for lidt

frugt og grønt.14

I fedtafgiftslovens § 1 findes en udtømmende liste over, hvilke varer der er omfattet af

loven. Der er flere varer, end dem, der findes på denne liste, der indeholder fedt, men da de

ikke er oplistet i FAL § 1, skal de ikke pålægges fedtafgift. De er derfor ikke relevante for

denne afhandling.

2.1 Afgiftspligtige fødevarer

I fedtafgiftslovens § 1 lægges der afgift på mættet fedt, hvis indholdet af mættet fedt i nr.

1-7 nævnte fødevarer overstiger 2,3 vægtprocent. § 1, stk. 1, nr. 1 omfatter kød, der er

nærmere defineret i lovens bilag 1. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at fisk

ikke er omfattet af bestemmelsen, på trods af at fisk er et kødprodukt, hvori der ofte er et

højt indhold af mættet fedt. Det er SKATs opfattelse, at der i Danmark indtages meget fed

fisk, men fiskens fedtstoffer anses som mindre skadelige, hvilket kan være årsagen til, at

fisk ikke er omfattet af bestemmelsen.15 De afgiftspligtige varer i nr. 2-6 bliver defineret i

EUs kombinerede nomenklatur.16 Problemet med at anvende positionsnumrene til

definition af det afgiftspligtige vareområde er, at definitionerne er meget brede og kan give

14 Forebyggelseskommissionen - Vi kan leve længere og sundere, Forebyggelses Kommissionen anbefalinger til en styrket forebyggende indsats 15Udtalt af SKAT på møde den 22.02.12.16 Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif

10


problemer i forbindelse med afgrænsning af de afgiftspligtige varer. Nomenklaturen er

ikke fra EUs side udarbejdet for at definere varer, der indeholder fedt, men er en generel

definition af varer. Af bemærkninger til loven17 fremgår det, at lovgiver er bekendt med det

faktum, at definitionerne er meget brede, og at det kan medføre afgrænsningsproblemer.

Fordelen ved at anvende nomenklaturen er, at erhvervslivet er bekendt med den i forvejen,

da den anvendes til definitioner i andre sammenhænge. Derfor vurderes det, at

problemerne i forhold til afgrænsning opvejes af dette faktum. Samtidig bemærker SKAT

dog, at virksomhederne, der skal implementere fedtafgiften, som regel aldrig har håndteret

nomenklaturen i forbindelse med andre afgifter18. Da SKAT således selv antager, at

virksomhederne ikke har kendskab til anvendelsen af nomenklaturen, kan der stilles

spørgsmålstegn ved Skatteministerens vurdering af, at virksomhedernes kendskab til

nomenklaturen ville opveje det faktum, at nomenklaturen er relativt grovmasket.

I § 1, stk. 1, nr. 7 findes lovens opsamlingsbestemmelse, som omfatter fødevarer, der

har en mættet fedtprocent over 2,3, og som kan erstatte de i nr. 1-6 nævnte varer efter ”en

samlet bedømmelse af deres beskaffenhed og anvendelse samt den måde, hvorpå de

markedsføres.” Et eksempel herpå kan være fødevarer som for eksempel soja, ris eller

havre, som ikke er omfattet af den kombinerede nomenklaturs position som

mejeriprodukter, men som efter deres beskaffenhed, anvendelse og markedsføring svarer

til mælke- eller yoghurtprodukter. Disse varer vil være afgiftspligtige, hvis de har et

indhold af mættet fedt på mere end 2,3 %. 19

Chokoladeafgiftsloven har en tilsvarende opsamlingsbestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 10,

der skal sikre, at der lægges afgift på sammenlignelige varer. Denne bestemmelse har givet

17 Lovforslag 111 - Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer – bemærkninger18 Udtalt af SKAT på møde den 22.02.1219 SKATs juridiske vejledning - E.A.2.1.3 Fødevarer omfattet af reglerne

11


anledning til problemer,20 og det er FSRs (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer)

opfattelse, at fedtafgiftens opsamlingsbestemmelse vil give lignende problemer.21

Problemstillingen kan eksemplificeres i spørgsmålet: Hvornår er en vare en efterligning

eller erstatning for et afgiftspligtigt produkt, og hvornår er det et selvstændigt produkt?

2.2.1 Opgørelse af afgiftsgrundlaget

Afgiften på mættet fedt udgør 16 kr. pr. kg i de afgiftspligtige råvarer jf. FAL §§ 2 og 6.

Der er flere årsager til, at der kan være problemer med at opgøre den mættede fedtprocent.

Eksempelvis kan fedtprocenten ved mælkeprodukter svinge i forbindelse med årstiderne.

Der er også forskel på, om solsikken, der anvendes til solsikkeolie, har vokset på en

sydvendt mark i Spanien eller en mark i Tyskland. Den afgiftspligtige person skal kunne

dokumentere indholdet af mættet fedt i produktet, men da fedtprocenten som nævnt kan

variere, gives der mulighed for, at den afgiftspligtige person kan angive et retvisende

gennemsnit.22 Dette tillades for at undgå, at virksomhederne hele tiden skal lave nye

analyser og dermed få uforholdsmæssigt store administrative omkostninger..

2.2.1.1 Opgørelse af § 1, stk. 1, nr. 2-7 varer

Jf. FAL § 6, stk. 4 er der tre muligheder, som virksomhederne kan vælge imellem, når de

skal opgøre afgiftsgrundlaget for fødevarer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2-7. I første del af

bestemmelsen gives der mulighed for at anvende næringsdeklarationen. I Danmark er det

20 KEN nr 10085 13/11/2009 proteinbarer, der indeholdt chokolade, ansås som omfattet af

chokoladeafgiften

21 http://www.skm.dk/public/dokumenter/hoeringssvar/fedtafgift/hoeringssvar.pdf 22 SKATs juridiske vejledning – E.A.2.1.5 Generelt om fastlæggelse af afgiftsgrundlaget

12

http://www.skm.dk/public/dokumenter/hoeringssvar/fedtafgift/hoeringssvar.pdf


på nuværende tidspunkt ikke et krav, at fødevarerne er næringsdeklarerede, så en

fødevaredeklaration kan i sagens natur kun anvendes, hvis den er til stede.

Anden del af bestemmelsen angiver, at offentligt tilgængelige fødevareoplysninger

også kan anvendes til at fastlægge afgiftsgrundlaget. Disse oplysninger kan findes på

www.foodcomp.dk , dog er fødevaredatabanken ikke udtømmende og vil ikke altid kunne

anvendes.

Efter den sidste del af bestemmelsen kan den afgiftspligtige person vælge at beregne

afgiftsgrundlaget på baggrund af en teknisk analyse af den konkrete fødevare. Det antages,

at en sådan analyse vil være ressourcekrævende og omkostningsbelagt for virksomhederne.

Derfor vil det muligvis være fordelagtigt for virksomhederne at anvende de offentligt

tilgængelige oplysninger.

Kan afgiftsgrundlaget ikke fastsættes på baggrund af en af ovennævnte metoder, skal

der betales afgift efter tilbagefaldsreglerne i § 6, stk. 5. Dette betyder, at den afgiftspligtige

person skal betale afgift ikke kun af mættet fedt, men også af varens indhold af umættet

fedt. Er dette heller ikke muligt, skal der afregnes afgift af hele varens nettovægt. Til sidst

kan SKAT skønsmæssigt fastsætte afgiftsgrundlaget, hvis det vurderes at ville være mere

korrekt.23

I december 2011 trådte en ny EU-forordning24 i kraft, der indebærer, at

virksomhederne i fællesskabet inden for de næste 3-5 år skal implementere en række

regler, der forbedrer forbrugerinformationen vedrørende fødevarerne.25 Dette betyder, at

det fremover blandt andet skal oplyses, hvor meget mættet fedt fødevarerne indeholder.

23 SKATs juridiske vejledning – E.A.2.1.5 Afgiftsgrundlag for råvarer24 Forordning nr. 1169/2011 – kommissionens mærkningsforordning25 http://foedevarer.di.dk/Nyheder/Pages/Nedtaellingtilbrugafdennyemaerkningsforordning1215-4958.aspx og http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18483&PID=165765&NewsID=6579

13

http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18483&PID=165765&NewsID=6579

http://foedevarer.di.dk/Nyheder/Pages/Nedtaellingtilbrugafdennyemaerkningsforordning1215-4958.aspx


Disse nye regler vil medføre, at de danske virksomheders administrative arbejde lettes, da

det bliver nemmere at indhente oplysninger om de enkelte varers indhold af mættet fedt.

2.2.1.2 Opgørelse af § 1, stk. 1, nr. 1 varer

Ifølge § 1 stk. 1, nr. 1 skal der betales afgift af kød ud fra standartsatser nævnt i lovens

bilag 1. I forarbejderne til loven vurderede Forebyggelseskommissionen, at en afgift på

kød ville være vanskelig og dyr at administrere.26 På trods af vanskelighederne er

bestemmelsen blevet gennemført – dog med mulighed for at slagterierne kan lave konkrete

målinger af fedtmængden på den enkelte udskæring. Det kan imidlertid kun gøres, når der

er tale om udskåret kød, som leveres færdigpakket til detailhandlen. Slagterierne kan også

vælge at anvende offentlige tilgængelige fødevareoplysninger27 til beregning af afgiften.

Hvis slagteriet vælger at måle den konkrete mængde af mættet fedt i udskæringer, skal

denne metode anvendes på alt udskåret kød til detailhandlen. Metoden vælges for

minimum et år ad gangen.

Leveres et halvt dyr, et kvart dyr eller en grovpartering28, kan den afgiftspligtige

fradrage 27,5 % af afgiftsgrundlaget for svin og 25 % for øvrige dyr jf. FAL § 6, stk. 3, 2.

pkt. Grunden hertil er, at mindre slagtermestre og nogle supermarkeder køber sådanne

større stykker kød for selv at modne og udskære kødet. Fradraget gives, da det svarer til det

spild, som man må antage at have. Grunden til, at fradraget for svinekød er højere, er, at

skindet ikke fjernes, som man ellers ser ved andre dyr. 29

26 Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer – bemærkninger (lovforslag 111)27 Fødevaredatabanken om råt og uforarbejdet kød – www.foodcomp.dk 28 Et halvt dyr delt i tre29 Lovforslag 111 – skatteministerens overvejelser

14

http://www.foodcomp.dk/


Hvis en mindre slagtermester eller et supermarked således videresælger grovparterede

stykker kød, vil der ikke være noget spild, men da der er givet fradrag for dette spild jf. §

6, stk. 3, 2. pkt., vil de spare 27,5 eller 25 % af afgiften.

Meningen med fradraget er at sikre en konkurrencemæssig ligestilling mellem

detailhandelsslagtere og de store slagterier30, men som nævnt ovenfor, kan de mindre

slagtere opnå en afgiftsmæssig rabat, og da fedtafgiften ikke fremgår af forbrugerpriserne,

kan de mindre slagtere selv beholde en evt. fortjeneste.

Et andet eksempel på konkurrencemæssige fordele kunne være et stort slagteri, der

opdeler deres udskæringer i magre og fede udskæringer, hvorefter de fede udskæringer

anvendes til eksport. På denne måde bliver de fede udskæringer fritaget for afgift, og

slagteriet skal kun svare afgift af de magre udskæringer. Mindre slagterier og slagtermestre

vil ikke i samme omfang have denne mulighed. SKATs holdning til dette er, at en sådan

situation ikke vil finde sted i praksis,31 men teoretisk set ville situationen kunne opstå, og

dermed være yderst konkurrencefordrejende.

Alt i alt fremgår det altså, at fedtafgiftsloven giver anledning til flere problemstillinger,

der er vigtige at tage hensyn til.

2.3 Dækningsafgift

Fedtafgiften lægges ikke udelukkende på § 1 stk. 1 varer i deres rene form. Der lægges

også afgift på afgiftspligtige varer, når de er medgået til fremstilling af andre fødevarer, der

ellers ikke er omfattet af afgiftspligten. Denne afgift kaldes dækningsafgift og lægges efter

§ 8, stk. 1 på forarbejdede fødevarer, der bliver fremstillet i udlandet. Efter bestemmelsen

skal der indgå én eller flere afgiftspligtige ingredienser efter § 1, stk. 1 i et sammensat

30 Endelig svar på spørgsmål 16, journalnummer 2010-231-0038, af 28.02.201131 Udtalt af SKAT på møde den 22.02.12

15


produkt, før varen er omfattet af dækningsafgift. Afgiften lægges udelukkende på de

afgiftspligtige ingredienser.

Det vil sige, at der ikke ses på varen som helhed, men på de enkelte ingredienser i

varen. Varen kan derfor godt have en mættet fedtprocent over 2,3 og stadig være afgiftsfri.

Dette vil være tilfældet, når varen udelukkende indeholder afgiftspligtige ingredienser, hvis

fedtprocent ikke overstiger 2,3. Et eksempel herpå er import af fiskegratin, der er

fremstillet af fisk, grøntsager, æg og mælk. Det samlede produkt har en mættet fedtprocent

på 3, men da mælken er den eneste afgiftspligtige ingrediens og i sig selv ikke overstiger

2,3 % mættet fedt, bliver der ikke pålagt dækningsafgift.32

Modsat kan der lægges afgift på varer med mindre end 2,3 % mættet fedt, hvis én af

ingredienserne i varen falder ind under § 1, stk. 1 og har et indhold af mættet fedt, der

overstiger 2,3 %. Et eksempel på denne situation er importeret salatdressing, som har et

indhold af mættet fedt på 1,5 %, men fordi dressingen indeholder rapsolie, der er en

afgiftspligtig råvare med et mættet fedtindhold på over 2,3 %, bliver der lagt

dækningsafgift på. Det ses, at det kun er mængden af mættet fedt i rapsolien, der lægges

afgift på og ikke hele produktet ud fra andelen af mættet fedt.33

Som tidligere nævnt var meningen med loven at fremme folkesundheden og begrænse

indtaget af mættet fedt ved at lægge afgift på produkter med et højt indhold af mættet fedt.

Ud fra ovenstående analyse af § 8 ses det, at loven på dette punkt nok ikke har den ønskede

effekt, da det ikke er sikkert, at produkter med en høj andel af mættet fedt bliver beskattet.

32 Jf. eksempel i Den Juridiske vejledning punkt E.A.2.1.3 Fødevarer omfattet af reglerne.

33 Jf. eksempel i Den Juridiske vejledning punkt E.A.2.1.3. Fødevarer omfattet af reglerne.

16


2.3.1 Opgørelse af dækningsafgiftspligtige varer

Opgørelsen af det dækningsafgiftspligtige grundlag er forskellig fra opgørelsen af

grundlaget, når det handler om råvarer i § 1. Dette skyldes, at der ved indførsel af

dækningsafgiftspligtige varer kun skal betales afgift af mættet fedt, som stammer fra § 1

varer, som er medgået i produktionen. Derfor er det ikke muligt at anvende

næringsdeklarationen, da denne blot redegør for det samlede indhold af mættet fedt i den

sammensatte vare og ikke mængden af mættet fedt medgået til fremstillingen. Det er af

samme grund heller ikke muligt at lave en teknisk analyse af den sammensatte vare.

Når man importerer en sammensat vare fra udlandet, skal der på en eller anden måde

betales en afgift. Men det er ikke den samlede mængede af mættet fedt i varen, der skal

svares afgift af, da varen ofte vil indeholde ingredienser, der ikke er afgiftspligtige

bestanddele efter § 1. Derfor skal importøren for det første dokumentere, hvilke

ingredienser de sammensatte fødevarer består af. For det andet skal importøren

dokumentere alle de afgiftspligtige ingrediensers fedtindhold. Herudover skal importøren

dokumentere mængden af afgiftspligtige ingredienser, inklusiv spild, der er medgået

fremstillingen af de sammensatte varer. Dette kan for eksempel være frituren til stegning af

chips eller olie til at smøre en bageplade. Importøren skal dermed indhente

fabrikanterklæring fra producenten, hvori alle disse oplysninger fremgår. Dette kan især

skabe problemer, hvis en udenlandsk producent selv har importeret afgiftspligtige

ingredienser til brug i fremstillingen. I denne situation skal producenten på den danske

importørs opfordring indhente oplysninger fra egne leverandører, for at den danske

importør kan få udarbejdet en retvisende fabrikanterklæring. Ifølge SKAT er det et

problem at opgøre mængden af mættet fedt, der er medgået til produktionen, og de vil

derfor gerne bevæge sig væk fra, at spild mv. direkte skal afregnes. Der foreslås i stedet, at

17


der for eksempel ganges med en spildfaktor. 34 Dette er endnu ikke en mulighed, men kan

blive en realitet, når loven skal revideres.

Såfremt den af virksomheden fremskaffede erklæring adskiller sig væsentligt fra

tilsvarende fødevarer, kan skatteforvaltningen vælge at sende fødevaren til analyse. 35 Igen

må det nævnes, at en sådan analyse vil vise den samlede mængde mættet fedt i varen og

ikke fedtindholdet i de enkelte bestanddele eller mængden af mættet fedt, der er medgået

til fremstillingen af den sammensatte vare. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved,

hvordan skatteforvaltningen har tænkt sig at føre kontrol med afgiftsgrundlaget af

dækningsafgiftspligtige varer.

Ud fra beskrivelsen af, hvad der kræves af importøren vedrørende de informationer,

der skal indhentes fra producenten, må det antages, at importøren stilles over for en

administrativ meget tung - om ikke umulig - opgave.

På nuværende tidspunkt stilles der fra EU ikke krav om, at producenter skal oplyse

varens bestanddele. Netop herfor må det antages, at danske importører ofte ekstraordinært

må indhente flere oplysninger om varens indhold for at bestemme hvilke råvarer, den

mættede fedtandel stammer fra. Dette anses som yderst byrdefuldt for danske importører.

Ydermere vil det ikke være urealistisk at antage, at producenter ikke ønsker at videregive

disse oplysninger, da det for det første kan være en forretningshemmelighed. For det andet

vil producenten højst sandsynligt også have administrative byrder ved at finde frem til en

sådan fabrikanterklæring, og til sidst er der mulighed for, at producenten simpelthen ikke

kender fedtindholdet af de forskellige ingredienser.

Hvis den afgiftspligtige ikke har mulighed for at fremskaffe en fabrikanterklæring med

de nødvendige oplysninger, skal der betales dækningsafgift efter de tidligere omtalte

34 Udtalt på møde med SKAT den 22.02.1235 Endelig svar på spørgsmål 7, journalnummer 2010-231-0038, af 28.02.2011

18


tilbagefaldsregler på grundlag af det totale fedtindhold i fødevaren. Både mættet og

umættet fedt. Er dette heller ikke muligt skal der betales afgift på grundlag af varens totale

nettovægt.36

Som det nævnes i indledningen, satte den daværende regering i 2001 et mål om at

reducere virksomhedernes administrative byrder med 25 %.37 Med den nye implementering

af fedtafgiftsloven, herunder dækningsafgifter, synes det ikke at lette de administrative

byrder for virksomhederne, da arbejdet med at indsamle informationer er yderst

ressourcekrævende.

2.4 Virksomheder omfattet af reglerne og disses registrering

Registreringspligtige virksomheder skal enten registreres som oplagshaver, varemodtager

eller for deres fjernsalg. Mellemhandlerregistreringen, grossistregistreringen og

eksport/non-food registreringen er frivillige registreringer jf. FAL § 4.38

De virksomheder, der skal betale afgift følger af FAL § 3, og disse skal registreres

efter § 4. For dækningsafgiftens vedkommende følger de afgiftspligtige virksomheder af §

9, og skal registreres efter § 10. Pligten til at betale afgift påhviler den, der

erhvervsmæssigt fremstiller fødevaren her i landet, modtager eller indfører fødevaren her

til landet fra et andet EU land. Der er også pligt til at betale afgift ved fjernsalg jf. FAL § 3,

stk. 1, nr. 1.39

§ 11, stk. 2 hjemler ret for virksomheder, der er registreret som oplagshavere efter

§ 10, stk. 2 til at: ”… fremstille, forarbejde, oplægge, modtage fra andre oplagshavere,

36 FAL § 12, stk. 337 http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/01-06-11-regeringen-har-lettet-virksomhedernes-administrative-byrder-med-25-procent 38 SKATs juridiske vejledning E.A.2.1.4 Virksomheder omfattet af reglerne39 Sælger fødevaren fra et andet EU land på en sådan måde, at varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælger eller på dennes vegne til en ikke erhvervsdrivende køber her i landet (fjernsalg), når virksomheden er registreret efter momslovens § 47, stk. 2.

19




modtage eller indføre fra udlandet samt levere til andre oplagshavere eller til udlandet

dækningsafgiftspligtige fødevarer, såfremt disse er bestemt til fremstilling af fødevarer til

eksport eller fødevarer, som er uegnede til menneskeføde, uden at dækningsafgiften er

berigtiget.” Det må antages, at grossister har samme muligheder, da disse er nævnt i § 10,

stk. 2 om registrering, men ikke i § 11, stk. 2, hvor det kun fremgår at virksomheder

registreret som oplagshaver efter § 10, stk. 2 har disse muligheder.

En undtagelse til reglerne om registrering i § 4, findes i § 4, stk. 6, hvoraf det fremgår,

at virksomheder, der har en årlig omsætning af afgiftspligtige fødevarer eksklusiv afgift på

kr. 50.000 eller derunder, ikke skal registreres eller betale afgift. Jf. § 10, stk. 4 gælder § 4,

stk. 6 også for dækningsafgiftspligtige varer. Overskrides denne grænse, skal der betales

afgift af omsætningen fra første krone. 40 SKATs juridiske vejledning kan give anledning til

forståelsesproblemer, da de om registreringsgrænsen bemærker, at:

”virksomheder, der har en årlig omsætning af afgiftspligtige eller

dækningsafgiftspligtige fødevarer eksklusiv afgift på 50.000 kr. eller derunder, skal ikke

registreres eller betale afgift. ”41

Det, at SKAT vælger at anvende ordet eller i vejledningen, kan skabe tvivl om, hvorvidt

bagatelgrænsen skal forstås således, at omsætningen af afgiftspligtige og

dækningsafgiftspligtige varer skal betragtes samlet eller adskilt. Hvis omsætningen

betragtes adskilt, vil det betyde, at man afgiftsfrit kan sælge både § 1 råvarer for under

50.000 kr. og dækningsafgiftspligtige varer for under 50.000 kr. I dette tilfælde vil

virksomheden kunne sælge afgiftsfrie varer for 100.000 kr. Det fremgår dog af

forarbejderne til loven, at registreringsgrænsen følger samme beløbsstørrelse, som

anvendes i momsloven, hvorefter virksomheder med en omsætning, der overstiger 50.000

40 SKATs juridiske vejledning E.A.2.1.4 Virksomheder omfattet af reglerne41 SKATs juridiske vejledning E.A.2.1.4 Virksomheder omfattet af reglerne

20


kr. skal momsregistreres. Det må derfor antages, at de afgiftspligtige fødevarer skal

betragtes samlet, og at SKAT i deres juridiske vejledning har anvendt et uheldigt ordvalg.

Formålet med registreringsgrænsen er at fritage meget små virksomheder fra afgiften.

Dette kan for eksempel være en landmand, som har et par køer i baghaven og sælger

mælken til naboerne. Han sælger mælk med en mættet fedtprocent over 2,3 for omkring

20.000 kr. om året og falder derfor ind under registreringsgrænsen. Dette vil sige, at han

ikke skal betale afgift af den solgte mælk.

2.4.1 Oplagshaver

En virksomhed, der fremstiller afgiftspligtige fødevarer her i landet, skal jf. FAL § 4, stk. 1

registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen. Registreringen skal ske,

inden den afgiftspligtige virksomhed påbegyndes.42 Virksomheder, der er

oplagshaverregistreret, skal jf. FAL § 7, stk. 1. opgøre deres afgiftsgrundlag efter

udlevering af varen. Ved udlevering sidestilles også eget forbrug af afgiftspligtige

fødevarer. Det vil sige situationer, hvor virksomheden udtager varer for at benytte dem til

egen produktion. Et eksempel herpå kan være et slagteri, der har egen detailbutik, og som

leverer kød til denne detailbutik med henblik på videresalg til forbrugere. I denne situation

skal afgiften falde, når kødet forlader slagteriet og overgår til detailhandlen. Når afgiften

falder ved overgang til detailhandlen, mister virksomheden fordelene ved at være

registreret som oplagshaver, da den ikke længere kan have varerne liggende på lager uden

afgift. Hvis der skulle ske noget med varerne, har virksomheden ikke mulighed for at få

tabet godtgjort, hvilket ellers ville være tilfældet, hvis afgiften endnu ikke var faldet.

42 FAL § 4, stk. 1, sidste pkt.

21


2.4.2 Varemodtager

Virksomheder, der importerer eller indfører afgiftspligtige råvarer, som nævnt i FAL § 1,

fra et andet land, skal registreres som varemodtager. Det er dermed detailbutikker og

producenter af sammensatte fødevarer m.fl., der skal registreres som varemodtagere, hvis

de indfører eller importerer afgiftspligtige råvarer.43 En virksomhed, der allerede er

registreret som oplagshaver, skal ikke også registreres som varemodtager, hvis denne

indfører afgiftspligtige råvarer fra udlandet. 44 Derimod skal virksomheden registreres for

dækningsafgift som varemodtager, hvis der indføres dækningsafgiftspligtige sammensatte

fødevarer fra udlandet.45 Det vil sige, at der altid skal foreligge en varemodtager

registrering, når virksomheder indfører eller importerer dækningsafgiftspligtige varer.46

2.4.3 Fjernsalg

Når udenlandske virksomheder sælger afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige varer her i

landet, skal de registreres for fjernsalg jf. FAL § 4, stk. 4 og § 10, stk. 3 når de sælger for

over 280.000 kr. årligt jf. momsloven § 48, stk. 3 og § 47, stk. 2. Hvis den udenlandske

virksomhed har fjernsalg for under 280.000 kr. årligt, er det modtageren, der skal betale

afgiften.

2.4.4 Frivillige registreringer

Som tidligere nævnt findes der fire former for frivillig registrering. Mellemhandlere,

grossister, eksportører og non-food producenter.

43 SKATs juridiske vejledning E.A.2.1.4 Virksomheder omfattet af reglerne.44 FAL § 4, stk. 345 FAL § 8, stk. 146 FAL § 10, stk. 1

22


Som grossister anses virksomheder, der fremstiller sammensatte fødevarer og

udelukkende videresælger disse engros. I fødevarerne skal indgå afgiftspligtige råvarer

eller dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer. Hvis virksomheden lader sig

registrere som grossist, sidestilles dette med oplagshaverregistrering, og der skal dermed

først betales afgift, når fødevaren forlader virksomheden. Der er dog forskel på

grossistregistrering og oplagshaverregistrering, da grossisten også skal medregne spild, når

afgiften opgøres jf. § 4, stk. 2, 4. pkt. Dette begrundes med, at fremstillere, der er

grossistregistrerede, og fremstillere, der er varemodtagerregistrerede, skal stilles

konkurrencemæssigt ens. Da varemodtagere har betalt afgiften ved køb og ikke kan få

fradrag for evt. svind, skal grossist medregne evt. svind for at stille dem

konkurrencemæssigt ens.

Virksomheden betragtes som mellemhandler, når denne udelukkende sælger

afgiftspligtige råvarer til andre virksomheder, der er registreret som oplagshavere. En

mellemhandlerregistrering sidestilles med en oplagshaverregistrering og har dermed de

samme rettigheder.

De sidste former for frivillig registrering er eksportører og non-food producenter. Som

eksportører anses virksomheder, der fremstiller sammensatte fødevarer og eksporterer

disse. I de sammensatte fødevarer skal indgå afgiftspligtige råvarer eller

dækningsafgiftspligtige sammensatte fødevarer. Non-food producenter producerer varer,

der ikke er egnet til menneskeføde, men - som det er tilfældet hos eksportører - indeholder

afgiftspligtige eller dækningsafgiftspligtige varer. Registreringen angår dog kun den del af

produktionen, der går til eksport/non-food produktionen.

Hvis lovens ordlyd fortolkes bogstaveligt, betyder det, at virksomheden er delvis

oplagshaver registreret. Er købet til den del af virksomheden, der er oplagshaverregistreret,

23


så er købet uden afgift. Er købet derimod til den del af virksomheden, der er varemodtager

registreret, er købet med afgift. Det anses ikke for at være muligt i praksis, da det vil

betyde, at virksomheden overfor leverandørerne skal dokumentere, hvilken registrering

indkøbene angår. Det vil sige, at hvis en virksomhed for eksempel er frivilligt registreret

som non-food producent, og 50 % af omsætningen kommer herfra, vil virksomheden

kunne indkøbe 50 % af varerne til produktionen uden afgift. Da SKAT har indset, at dette

ikke er en reel mulighed, er der udarbejdet en bekendtgørelse.47 Heraf fremgår det, at de

registrerede virksomheder køber alle deres afgiftspligtige fødevarer til produktionen uden

afgift og efterfølgende afregner afgift for de afgiftspligtige ingredienser, der ikke anvendes

til eksport/non-food produktion. Andelen af produktionen, som virksomheden kan

registreres for, fastsættes på baggrund af virksomhedens fremstilling til eksport eller non-

food det foregående år.48 SKAT har erfaret, at denne form for opgørelse volder

virksomhederne så store administrative byrder, at der opfordres til at vælge en anden

registrering, eller slet ikke at lade sig registrere.49 Det kan derfor betragtes som en lidt

teoretisk registrering, som sjældent anvendes i praksis. De virksomheder, der ville vælge

denne registrering, er typisk virksomheder med faldende eksport, da det i denne situation

ville være mest profitabelt.

Jf. § 7, stk. 2 skal afgiftsgrundlaget opgøres for en periode på grundlag af

afgiftspligtige fødevarer, der er anvendt til fremstilling af fødevarer til eksport eller til non-

food. Dette må anses for en uheldig formulering, da afgiftsgrundlaget burde opgøres på

baggrund afgiftspligtige fødevarer, der ikke anvendes til eksport eller non-food, hvilket

også fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

47 BEK nr.925 af 25.8.2011, Bekendtgørelse om afgift af mættet fedt i visse fødevarer. 48 FAL § 4, stk. 2, 2. pkt.49 Udtalt af SKAT på møde den 22.02.12

24


Disse fire typer virksomheder får med de frivillige registreringer mulighed for at opnå

fordele i form af afgiftsfrie lagre. Ydermere gives der ifølge FAL § 17 en række

fradragsmuligheder for disse virksomheder. For eksempel er der i § 17, stk. 1 nr. 5 fradrag

for ”afgiftspligtige fødevarer, der hos oplagshaveren eller under transport til eller fra denne

er beskadiget, fordærvet eller af andre grunde blevet uanvendelige.”

2.5 Fritagelser

Fødevarer, der leveres til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og

dertil knyttede personer, er fritaget for afgift.50 Afgiftsfriheden i momslovens § 36, stk. 1,

nr. 1-3 gør sig også gældende ved fedtafgiften. Her er der tale om blandt andet proviant,

der medbringes af skibe eller fly ved ankomst fra steder uden for EU. Derudover er

tilsætningsstoffer51 ikke omfattet af afgiften.

50 SKATs juridiske vejledning E.A.2.1.6 Afgiftsfritagelse51 For definition se Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer

25


3 EU-retten

Danmark har været medlem af EU siden 1973, og med dette medlemskab følger visse

forpligtigelser. Det vil sige, at de direktiver og forordninger, der fastsættes af EU, skal

overholdes af alle medlemsstater. Direktiverne skal implementeres i de nationale

lovgivninger, hvorimod forordningerne er umiddelbart anvendelige. Jf. TEU art. 5, stk. 1,

kan EU kun udstede retsakter inden for de områder, hvor medlemsstaterne har afgivet

kompetence. Som hovedregel har medlemsstaterne suveræn kompetence til at fastsætte

regler inden for skatte- og afgiftsret, men de skal dog overholde fællesskabsretten under

udøvelse af deres kompetence.52

Den nationale suverænitet begrænses af den negative integration, hvorved der forstås

håndhævelse af diskriminations- og restriktionsforbuddet. Her menes EF-traktatens

bestemmelser om varernes fri bevægelighed og statsstøtte, hvilket vil blive behandlet i

følgende analyse.

3.1 Fællesskabets regler

Et land, der er medlem af EU, skal ved indførelsen af en national afgift ikke alene

undersøge, hvorvidt afgiften overholder national lovgivning, men også sikre sig, at afgiften

overholder fællesskabets retsregler. De fleste traktatbestemmelser vedrørende det indre

marked har det tilfælles, at de tager udgangspunkt i et forbud mod diskrimination. Andre

bestemmelser er formuleret som et forbud mod alle hindringer eller restriktioner.53

EU er en toldunion, og derfor er der indført forbud mod told og andre afgifter med

tilsvarende virkning jf. TEUF art. 28-30. Det vil sige, at det ifølge fællesskabets regler er

forbudt at lægge en told eller lignende afgift på varer, der indføres fra andre EU lande.

52 Jf. sag 270/83, kommissionen mod Frankrig, præmis 2453 Jf. Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge, ”EU-retten”, 5. udgave, 1. oplag, side 231, 2010

26


Der findes også i traktaten forbud mod diskriminerende interne afgifter jf. art. 110,

hvorefter ingen medlemsstat direkte eller indirekte må pålægge varer fra andre

medlemsstater interne afgifter af nogen art, som er højere end de afgifter, der er pålagt

lignende indenlandske varer.

Forskellen mellem told og interne afgifter ligger i, hvad der udløser afgiften. Hvis det

er selve grænsepassagen, afgiften begrundes i, så er der tale om en toldlignende afgift, som

er omfattet af TEUF traktatens art. 30. Er afgiften derimod del af en generel afgiftsordning,

som pålægges produkterne uafhængigt af en eventuel grænsepassage, så er afgiften en

intern afgift og dermed omfattet af reglerne i TEUF traktatens art. 110.54

Ydermere er der indført et forbud mod, at medlemsstaterne indfører kvantitative

handelsrestriktioner jf. TEUF art. 34 og 35. Disse dækker over medlemsstaternes

begrænsning af import i form af importforbud eller kvoter for import. Dette gælder også

for foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Til sidst er der indført regler om statsstøtte. Reglerne for statsstøtte fremgår af TEUF

art. 107-109. I art. 107 findes en række betingelser, der skal være opfyldt, før en støtte er

uforenelig med EU-retten. Disse betingelser vil blive gennemgået i forbindelse med en

analyse af reglerne om statsstøtte.

Gældende for alle disse regler er, at de forsøger at fremme samhandlen mellem

medlemsstaterne. EU bestræber sig løbende på yderligere at forenkle de regler, som fortsat

forhindrer borgerne og virksomhederne i at drage det fulde udbytte af det indre marked.55

54 Thygesen, Jette, ”Nationale afgifters forenelighed med EU-retten” side 455 http://europa.eu/legislation_summaries/internal_market/index_da.htm

27

http://europa.eu/legislation_summaries/internal_market/index_da.htm


3.2 Forenelighed med EU-reglerne

I det følgende vil den danske lov om afgift af mættet blive analyseret i forhold til de

ovennævnte regler, for at fastslå om denne er forenelig med EU-retten.

3.2.1 Told og toldlignende afgift eller intern afgift

For at fremme samhandlen medlemsstaterne imellem har EU indført to centrale

bestemmelser for at undgå afgifter, som hindrer varernes fri bevægelighed. For det første

findes der i TEUF artikel 30 et totalt forbud mod told og afgifter med toldlignende

karakter. Ydermere findes der i artikel 110 et forbud mod diskriminerende interne afgifter.

Begrebet told kan defineres som enhver økonomisk byrde, som belaster en vare ved en

grænseoverskridelse. Uanset benævnelse eller opkrævningsmåde anses en afgift med

toldlignende karakter som told. Ved bedømmelsen af, hvorvidt en afgift anses for told eller

toldlignende, bliver der ikke lagt vægt på afgiftens formål, men derimod dens virkning, og

at den bliver opkrævet ved en grænseovergang.56

Begrebet interne afgifter defineres som en generel ordning, der systematisk og efter

objektive kriterier anvendes på kategorier af produkter, uanset disses oprindelse.57 Hvis en

afgift ikke pålægges indenlandske og udenlandske produkter på samme stadier i

produktionen, og hvis grundlaget for afgiftskravets stiftelse ikke er det samme,58 vil der

være tale om en diskriminerende intern afgift, som ifølge traktatens artikel 110 er ulovlig.

Det er vigtigt at fastslå i denne situation, at en afgift ikke både kan være told eller

toldlignende og en intern afgift, da situationerne er gensidigt udelukkende. Dette fremgår

blandt andet af sag C-150/91, Sanders, præmis 14;

56 Sag 152/82, kommissionen mod Danmark, præmis 1857 Sag 152/82, kommissionen mod Danmark, præmis 2158 Sag C-213/96 Outokumpu Oy, præmis 24

28


”Ifølge Domstolens faste praksis … kan bestemmelserne vedrørende afgifter med

tilsvarende virkning som told og bestemmelserne vedrørende diskriminerende interne

afgifter ikke anvendes kumulativt, hvorfor én og samme afgift ikke samtidig kan henhøre

under de to grupper, således som traktaten er opbygget”

Fedtafgiften kan således ikke være en told eller toldlignende afgift, hvis den

klassificeres som led i en generel intern afgiftsordning.

Jf. definitionen af interne afgifter ovenfor, skal afgiften pålægges kategorier af

produkter efter objektive kriterier. FAL § 1 fastslår hvilke råvarer, der skal

afgiftsbelægges, og efter § 3, er det underordnet, om råvarerne er produceret indenlandsk

eller udenlandsk. Udenlandske produkter bliver afgiftsbelagt i det øjeblik, de overgår til

forbrug i Danmark, og afgiftssatsen er ens for alle.

Dermed må det konkluderes, at fedtafgiften er led i en generel intern afgiftsordning, og

det kan derfor udelukkes, at der er tale om en told eller en afgift med toldlignende karakter.

3.2.1.1 Diskriminerende intern afgift

En generel intern afgiftsordning kan være diskriminerende, såfremt den direkte eller

indirekte tilgodeser indenlandske varer. Ved vurderingen af om en afgiftsordning er

diskriminerende, skal der ikke blot tages hensyn til afgiftssatserne, men også til reglerne

om beskatningsgrundlaget og opkrævningen af de forskellige afgifter. Det afgørende

sammenligningskriterium ved anvendelsen af TEUF art. 110 er, hvor meget den enkelte

afgift faktisk påvirker den indenlandske produktion kontra de importerede varer.59

Et eksempel på en situation, hvor afgiftssatserne indirekte er forskellige er sagen

171/78, Kommissionen mod Danmark, hvor langt størstedelen af den indenlandske

59 Sag C-68/96, Grundig Italiana SpA mod Ministero delle Finanze, præmis 13

29


produktion var omfattet af en fordelagtig afgiftsordning.60 Sagen omhandlede en forskellig

beskatning af snaps og anden spiritus, der blev produceret i Danmark. Langt størstedelen af

den solgte snaps i Danmark blev produceret i Danmark, og kun ca. 33 % af anden spiritus

blev dansk produceret. Det var netop snaps, der var under en fordelagtig afgiftsordning.

Domstolen udtalte, at afgiftssystemet indeholdt ”umiskendelige diskriminerende eller

beskyttende træk”.

Det er ikke sådan, det forholder sig med fedtafgiftsloven, da satsen ikke er forskellig

for indenlandske og udenlandske varer. Da der ikke findes nogle undtagelser til

afgiftssatsen, sker der ikke en forskelsbehandling på baggrund af denne.

Det står nu klart, at der ikke er forskelsbehandling på baggrund af afgiftssatserne, men

der kan dog forskelsbehandles på andre områder - for eksempel ved opgørelsen af

afgiftsgrundlaget. Fedtafgiftslovens § 6, stk. 3, 3. pkt. hjemler ret for afgiftspligtige

personer til at opgøre afgiftsgrundlaget for kød på udskæringsniveau, så længe der er tale

om færdigpakkede produkter til detailhandlen. Denne mulighed er lavet for at give et mere

retvisende billede af indholdet af mættet fedt i den enkelte udskæring.61 Aftageren vil

foretrække, at afgiften bliver opgjort på udskæringsniveau, da det i de fleste tilfælde vil

være økonomisk fordelagtigt. Hvis muligheden for at opgøre på udskæringsniveau er ens

for alle, vil der ikke være tale om forskelsbehandling.

Neden for vil blive gennemgået tre situationer for at illustrere, hvordan fedtafgiften

opgøres og eventuelle problemer herved.

60 Sag 171/78, Kommissionen mod Danmark, præmis 36; ”Selvstændigt bedømt indeholder den danske afgiftsordning umiskendelige diskriminerende eller beskyttende træk…”61Lovforslag 111 - Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer - bemærkninger

30


Situation 1:

I denne situation er der tale om et dansk slagteri, der leverer kød til detailhandlen og andre,

for eksempel grossister. Slagteriet er registreret som oplagshaver, og derfor falder afgiften

først, når varerne forlader slagteriet. Når slagteriet sælger færdigpakket kød til

detailhandlen, kan afgiften opgøres på udskæringsniveau. Når slagteriet sælger til andre,

skal afgiften enten opgøres efter standardsatser, eller sælges videre helt uden afgift.

Sidstnævnte vil være tilfældet, hvor der sælges til andre oplagshavere eller varerne bliver

eksporteret.

Situation 2:

Her ses et tysk slagteri, der eksporterer til en varemodtager i Danmark, der efterfølgende

videresælger til detailhandlen. Hvis varemodtageren køber færdigpakkede kødprodukter til

detailhandlen fra det tyske slagteri, har de samme mulighed som den tidligere nævnte

oplagshaver, nemlig at vælge det faktiske indhold af mættet fedt i hver enkelt udskæring.

Dette må være den logiske tolkning af § 6, stk. 3, 3. punktum, da det fremgår at ”den

afgiftspligtige kan dog vælge…”, og en varemodtager er jf. § 3, stk. 2 afgiftspligtig. Denne

31


mulighed er blevet bekræftet af SKAT, dog uden at vide hvordan det ville fungere i

praksis.62

Situation 3:

I denne situation ses en dansk varemodtager, der importerer fra et slagteri i Tyskland og

videresælger både til detailhandlen og en virksomhed med en anden registrering, for

eksempel en grossist. Som det fremgår af figuren, falder afgiften allerede, når de

afgiftspligtige varer kommer til landet. I situation 2 blev det konstateret, at der var

mulighed for at opgøre afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau, så længe den danske

varemodtager udelukkende solgte videre til detailhandlen. I situation 3, hvor der bliver

solgt videre både til detailhandlen og til grossister, må det forudsættes, at varemodtageren,

der importerer varen, på forhånd skal vide, hvilken andel der går til detailhandlen, og

hvilken andel der går til grossisterne. Det fremgår ikke klart af loven, om denne adskillelse

er tilladt, men hvis det antages, at den er, kan varemodtageren sælge til detailhandlen på

udskæringsniveau og til grossisten ved at anvende standardsatser. Det vil sige, at

varemodtageren er nødsaget til at lave et forecast over forventet salg, men da et forecast

blot er et skøn over fremtidens salg, vil det aldrig være helt præcist,63 hvilket vil udgøre et

problem.

62 Udtalt af SKAT på møde den 22.02.1263 Bozart, Cecil & Handfield, Robert B., Introduction to operations and supply chain management, 2. Udgave, side 266, 2008

32


Eksempel på denne problemstilling kunne være, at varemodtageren sælger 5 % mere

kød til detailhandlen end forecastet. Heraf vil der være betalt afgift efter standardsatsen,

fordi varemodtageren har solgt kød til detailhandlen, som ellers var beregnet til

virksomheder med anden registrering. § 6, stk. 3, 5. pkt. fastslår, at hvis man vælger at

opgøre afgiften på udskæringsniveau, skal dette gøres på alle virksomhedens udskæringer,

og da de ekstra 5 % er blevet betalt med standardsatser, vil det ikke være sket på alle

udskæringer, som paragraffen foreskriver, og er derfor i strid med loven.

Den samme situation gør sig gældende, hvis varemodtageren har solgt 5 % mere til

grossisten end beregnet. Det vil betyde, at grossisten har modtaget varer belagt med afgift

opgjort på udskæringsniveau, og da lovens § 6, stk. 3, 3. pkt. Fastslår, at dette kun må ske

med færdigpakket kød til detailhandlen, vil dette derfor også være i strid med loven.

En mulighed for at overholde lovens krav kunne være, at der blev stillet krav til

regnskabs- og lagermæssig adskillelse, før en eventuel anerkendelse af at en

importør/varemodtager afregner afgiften på udskæringsniveau, når der er salg til både

detailhandlen og andre. Om myndighederne vil anerkende en sådan ordning vil praksis vise

med tiden.

Om der er mulighed for at opdele lageret eller ej, vil der - uanset hvad - være afregnet

afgift på kødet. Enten efter standardsatser eller på udskæringsniveau. Hvis en virksomhed

vil importere kød uden afgift, skal virksomheden være registreret som oplagshaver eller

som frivillig oplagshaver. De eneste situationer, hvor dette er muligt, er, hvis

virksomhederne importerer levende dyr og slagter disse og dermed bliver fremstiller i

lovens forstand. En anden mulighed er udelukkende at sælge videre engros eller til anden

oplagshaver. Fremstilling bliver af SKAT fortolket snævert, hvilket indebærer, at det kun

33


er de virksomheder, der rent faktisk slagter dyret, der kan blive registreret som almindelige

oplagshavere.

I praksis betyder dette, at virksomheder, der importerer slagtede men ikke på nogen

måde forarbejdede dyr, ikke kan anses som fremstillere på trods af, at de viderebehandler

kødet.

Af ovenstående analyse fremgår det, at der kun er mulighed for at opgøre afgiften på

udskæringsniveau ved import, hvis virksomheden enten importerer levende dyr og dermed

er at betragte som oplagshavere, eller hvis importøren udelukkende videresælger til

detailhandlen. Det ses herved, at importører har flere vanskeligheder ved at opgøre på

udskæringsniveau, end en oplagshaver i Danmark har.

Det er dog vanskeligt at forestille sig, at dette vil bevirke, at reglerne om opgørelse

efter udskæringsniveau vil blive anset for at være i strid med EU-reglerne. Alt andet lige

vil en virksomhed, der alene køber kød fra danske slagterier, have de samme problemer.

Hvis virksomheden i situation 3 alene køber udskåret kød i Danmark og sælger det videre

til både detailhandlen og andre, kan virksomheden ikke købe kødet uden afgift, og

slagteriet kan ikke opgøre afgiften på udskæringsniveau, da kødet ikke er solgt til

detailhandlen. Dermed vil også denne virksomhed komme til at betale afgift efter

standartsatserne. Altså er reglen ikke direkte diskriminerende.

3.2.2 Kvantitative handelsrestriktioner i artikel 34-35

Udover forbud mod told og toldlignende afgifter i art. 30 samt interne diskriminerende

afgifter i art. 110 findes der i Lissabontraktatens art. 34 et forbud mod

indførelsesrestriktioner. Denne bestemmelse sigter bredt på alle former for hindringer, der

udelukker eller begrænser importen. Traktatens artikel 35 indeholder et forbud mod

34


udførelsesrestriktioner. Der er her tale om restriktioner, hvis formål eller virkning er at

hindre eksport, hvorved der forskelsbehandles mellem indenlandsk og udenlandsk

producerede varer.64

Handelshindringsbegrebet i art. 34 og 35 defineres som enhver hindring, der direkte

eller indirekte, øjeblikkeligt eller potentielt kan hindre samhandlen mellem

medlemsstaterne.65 Når det skal afgøres, om der er tale om en indførelses- eller

udførelsesrestriktion efter art. 34 og 35, skal det for det første undersøges, om der

foreligger en reel handelshindring. Hvis dette fastslås, undersøges det, om hindringen kan

begrundes efter undtagelserne i art. 36. Denne bestemmelse indeholder en udtømmende

liste over, hvilke undtagelsestilfælde der er omfattet.66

EU domstolen har i sag 383/01, De Danske Bilimportører mod Skatteministeriet,

præmis 32 udtalt:

” Det bemærkes, at anvendelsesområdet for art. 28 EF (nuværende art. 34) ikke

omfatter hindringer, som er omhandlet i andre særlige bestemmelser i traktaten, og at de

af art. 23 EF, 25 EF og 90 EF (nuværende art. 28, 30 og 110) omfattede hindringer af

fiskal karakter eller med tilsvarende virkning som told er ikke omfattet af forbuddet efter

art. 28 EF…”

Af denne præmis fremgår det, at der ikke kan være tale om en handelshindring efter

art. 34 og art. 35, hvis en national bestemmelse er klassificeret som en intern afgift eller

afgift med toldlignende karakter. Det er netop blevet fastslået i ovenstående afsnit, at den

64 Sag 15/79 Groenveld, præmis 765 Jf. sag 8/74, Dassonville, præmis 566 ”…som er begrundet i hensynet til den offentlige sædelighed, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed, beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed, beskyttelse af planter, beskyttelse af nationale skatte af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi, eller beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret…”

35


danske fedtafgiftslov anses som en intern afgift, og den kan derfor ikke på samme tid være

en handelshindring omfattet af forbuddet i art. 34 og 35.

3.2.3 Statsstøtte ifølge artikel 107, stk. 1

EU har indført regler imod statsstøtte i Lissabontraktaten, der skal sørge for at opretholde

målsætningen om et indre marked uden handelshindringer og med lige konkurrencevilkår.

Der er i traktaten tre bestemmelser, der vedrører statsstøtte; artikel 107, 108 og 109.

Art. 107, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, hvoraf det fremgår:

”bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved

hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at

fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse

produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen

mellem medlemsstaterne.”

Dermed ses nogle betingelser, der skal være opfyldt, før der kan være tale om ulovlig

statsstøtte. For det første skal der være ydet en støtte af staten for statslige midler.

Derudover skal støtten fordreje konkurrencevilkårene, og den skal begunstige visse

virksomheder eller produktioner.

En statsstøtteordning kan godt være i strid med fællesskabsretten efter art. 107, stk. 1,

men art. 107, stk. 2 og 3 opstiller en række undtagelser, hvorefter statsstøtteordningen

alligevel kan anses som forenelig med det indre marked, og disse bestemmelser er

udtømmende.

Art. 108 og 109 indeholder bestemmelser om procedure for vedtagelse af retsakter om

statsstøtte og Kommissionens beføjelser i forbindelse hermed. Kommissionen har eneret til

at vurdere, om en medlemsstats støtteordning kan accepteres.67 Der er dog ikke gjort noget

67 Kommissionen har et bredt skøn over hvad der udgør statsstøtte, se bl.a. de forenede sager T-371/94 ogT-394/94, British Airways m.fl. mod Kommissionen, præmis 79, hvor retten i 1. Instans fastslår at det ikke tilkommer denne at sætte sit skøn over Kommissionens skøn, så længe der ikke foreligger ”åbenbare fejl”.

36


for at begrænse den brede formulering i art. 107, stk. 1. Kommissionen har i stedet

fokuseret på at undtage visse former for statsstøtte med hjemmel i art. 107, stk. 3.

I forbindelse med den danske fedtafgiftslov kan der være problemer med hensyn til

statsstøtte, når man ser på, at der findes mulighed for opgørelse på udskæringsniveau og

selektiv eksport.

I de følgende afsnit vil disse situationer blive gennemgået, med henblik på at afgøre om

der er tale om statsstøtte. Dette vil gøres ved først at se på de ovenfor nævnte betingelser,

for derefter at undersøge om en eventuel støtte falder ind under undtagelserne.

3.2.3.1 Støttebegrebet

Statsstøtteforbuddet er hverken ubetinget eller absolut.68 Støttebegrebet omfatter ikke blot

positive ydelser såsom tilskud, men ligeledes de indgreb, der under forskellige former

letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være

tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger.69

I sag C-295/97, Piaggio, præmis 42 har domstolen udtalt:

”…Fordele, der er indrømmet af den nationale lovgivning, vil ligeledes kunne

indebære en supplerende byrde for de offentlige myndigheder i form af en statslig kaution,

et afkald på offentlige fordringer, en fritagelser for forpligtelsen til betaling af bøder samt

en nedsat sakkesats…”

En fortolkning af denne præmis må være, at en foranstaltning, som tildeler visse

virksomheder en fordel, der indebærer yderligere udgifter for de offentlige myndigheder i

form af et reelt afkald på det offentliges fordringer, således kan udgøre statsstøtte. En

68 Vesterdorf, Peter L. og Nielsen, Mogens Uhd – EU-statsstøtteret, side 31, 200969 Sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruch, præmis 36

37


fritagelse fra forpligtelsen til at betale bøder eller andre økonomiske sanktioner kan

ydermere anses som statsstøtte.

Det vil sige, at det faktum, at fisk ikke er medtaget i den danske fedtafgiftslov ud fra

ovenstående præmis, godt kan antages at være en statsstøtte. Da der i Kommissionen er

taget stilling til dette, hvorefter det er fastlagt, at udelukkelsen af fisk ikke udgør en

statsstøtte, afgrænses der for yderligere benævnelse af fisk.

Statsstøtte vil derfor kunne defineres som en foranstaltning, som kan tilregnes fra det

offentlige, og som ved hjælp af statslige midler direkte eller indirekte giver den

begunstigede virksomhed en økonomisk eller finansiel fordel, som den ikke ville have haft

under normale omstændigheder.70

3.2.3.2 Ydet af staten

Artikel 107, stk. 1 foreskriver, at der skal være tale om støtte fra staten eller støtte, der ydes

af statslige midler. Denne formulering synes at lægge op til, at de to kriterier kan ses som

alternativer, hvilket ikke er tilfældet, da det kræves, at begge kriterier er opfyldt. Støtten

skal derfor dels være en følge af statens handlinger, dels være finansieret af statslige

midler.71

Jf. EU-Kommissionens vejledning om fællesskabets støtteregler72 kan støtten også

være ydet af private eller offentlige formidlere, der er udpeget af staten, og stadig udgøre

en statsstøtte.73

Den danske fedtafgiftslov er en foranstaltning, der er vedtaget af staten, og indtægterne

fra denne afgift tilfalder staten. Der er ikke tale om en direkte statsstøtte, men hvis

70 Vesterdorf, Peter L. og Nielsen, Mogens Uhd – EU-statsstøtteret, side 33, 2009. Se også sag C-39/94 SFEI, præmis 5871 Jessen, Pernille Wegener – Forbuddet mod statsstøtte i EU, side 184, 200372 EU-Kommissionens vejledning om fællesskabets støtteregler, 30. september 2008, side 573 Se også sag C-379/98, PreussenElektra, præmis 58

38


fedtafgiftsloven giver mulighed for, at visse virksomheder slipper helt eller delvis for

afgiftsbetalingen, vil dette kunne udgøre en indirekte støtte. Staten vil i dette tilfælde give

afkald på en indtægt, og støtten vil dermed være finansieret af statslige midler. Derfor kan

fedtafgiften potentielt udgøre en indirekte statsstøtte, hvis også de efterfølgende kriterier

opfyldes.

Ifølge de Danske Slagtermestre er et af problemerne med fedtafgiftsloven, at store

virksomheder som Danish Crown har mulighed for at slippe for afgiften ved at eksportere

de fede udskæringer. De mener ikke, at deres medlemmer, der omfatter de mindre

slagtermestre, har de samme muligheder herfor.74 Loven forbyder dog ikke, at mindre

slagterier anvender denne mulighed. Danske Slagtermestre ville have ret i deres påstand,

hvis muligheden lovgivningsmæssigt kun var tildelt de store virksomheder. Men da store

som små har den samme mulighed, har staten hverken givet direkte eller indirekte støtte,

og der er heller ikke givet afkald på offentlige fordringer.

I ovenstående tilfælde er der ikke tale om en støtte ydet af staten. Der kan dog være

andre situationer, hvor det modsatte vil være tilfældet. Tidligere i afhandlingen er der

beskrevet problemer med hensyn til opgørelsen af afgift på udskæringsniveau, da der i

loven er indført en begrænsning, der gør, at det ikke er muligt for alle virksomheder at

opgøre afgiften på udskæringsniveau. Nedenfor ses et eksempel på opgørelsen af mættet

fedt i en mørbrad, henholdsvis på udskæringsniveau og efter standardsatser.

74 http://epn.dk/samfund/politik/article2651453.ece - slagtermestre i opgør med staten

39

http://epn.dk/samfund/politik/article2651453.ece


Standardsats for en afpudset mørbradudskæring: 2,7g mættet fedt pr. 100g.75

Standardsats for kvæg: 5,2g mættet fedt pr. 100g.76

Afgiftssats: 16 kr. pr. kg mættet fedt i fødevaren.77

Udskæringsniveau: (2,7/100)*16 = 43,2 kr.

Standardsats: (5,2/100)*16 = 83,2

Dette er et meget simplificeret eksempel, men det belyser, at der er en forskel i de to

opgørelsesmetoder. I dette tilfælde er differencen 40 kr. Det vil sige, at staten således har

foretaget et indgreb, der letter de byrder, en oplagshaver normalt ville have i forhold til en

virksomhed, der ikke har mulighed for at blive registreret som oplagshaver. Netop på

baggrund af dette er der tale om en lempelse ydet af staten.

3.2.3.3 Selektivitet og konkurrencefordrejning

Før en foranstaltning kan karakteriseres som en statsstøtte, der er uforenelig med traktatens

artikel 107, stk. 1, skal den pågældende foranstaltning begunstige visse virksomheder eller

75 Fødevaredatabanken - http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0428 76 FAL bilag 1 – standardsats for kvæg 77 FAL § 2

40

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0428


produktioner. Ved begunstigelse forstås, at der skal foreligge et unormalt eller unfair

element ved den ydede fordel.78 Ved vurdering af begunstigelse skal de virksomheder, der

sammenlignes, befinde sig i samme retlige og faktiske situation.79 Hvis en foranstaltning

begunstiger en bestemt sektor, region, virksomhed eller gruppe af virksomheder, vil kravet

om selektivitet være opfyldt. Ydermere anses støtte til eksport som selektiv, uanset om alle

eksportvirksomheder i medlemsstaten i princippet vil kunne drage fordel af ordningen.80

Ved selektivitetsvurderingen lægges der i første omgang vægt på foranstaltningens

udformning, og derefter den reelle virkning. Hvor foranstaltningens selektive element ikke

klart fremstår, må det vurderes, om foranstaltningen kan begunstige visse virksomheder

eller produktioner.

Som det fremgår i afsnittet om diskriminerende interne afgifter, vil varemodtagere, der

importerer og videresælger både til detailhandlen og andre, være nødsaget til at anvende

standardsatser ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, hvorimod varemodtagere, der

importerer og udelukkende videresælger til detailhandlen, har mulighed for at opgøre

afgiftsgrundlaget på udskæringsniveau.

På baggrund af dette vil det være rimeligt at antage, at der foreligger en begunstigelse

af de virksomheder, der har muligheden for at opgøre afgiften på udskæringsniveau.

Detailbutikkerne vil derfor med fordel kunne handle med virksomheder, der har mulighed

for at opgøre afgiften på udskæringsniveau. På denne måde vil disse virksomheder blive

begunstiget i forhold til de virksomheder, der ikke har muligheden for at opgøre afgiften på

udskæringsniveau. Holmegaard Kød Engros81 er et eksempel på en virksomhed, der

kommer i klemme, da de ikke kan anvende nogle af de frivillige registreringer. Dette har

78 Ross, CMLR, april 2000, Vol. 37, side 41179 Vesterdorf, Peter L. og Nielsen, Mogens Uhd – EU-statsstøtteret, side 47, 2009. Se også sag C-143/99 Adria-Wien Pipeline, præmis 4180 Sag 11/69, Kommissionen mod Frankrig, præmis 2181 www.holmegaardkoed.dk

41

http://www.holmegaardkoed.dk/


skabt problemer, da én af deres mangeårige kunder har valgt at stoppe samarbejdet, da de

nu ikke kan modtage varer uden afgift. 82

En registrering som varemodtager vil aldrig være ligeså fordelagtig som en

oplagshaverregistreringen, idet en varemodtager udelukkende har afgiftsbelagte varer på

lager. Varemodtagere, der videresælger både til detailhandlen og til andre

registreringsformer, vil heller ikke have mulighed for at opgøre på udskæringsniveau til

detailhandlen. Ydermere er der ikke mulighed for at videresælge til andre

registreringsformer uden afgift.

Det ses ud fra dette, at der efter fedtafgiftslovens indtræden sker en forskelsbehandling

af varemodtagere i Danmark, da varemodtagere, der har mulighed for at opgøre afgiften på

udskæringsniveau, bliver begunstiget.

Før en begunstigelse af visse virksomheder skal være i strid med EU-reglerne om

ulovlig statsstøtte, skal der ydermere være et konkurrencefordrejende element.

Traktatens artikel 107, stk. 1 forbyder støtte, der påvirker samhandlen mellem

medlemsstaterne og fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen. Kravet om

konkurrencefordrejning er tæt knyttet til selektivitetskriteriet, da den

konkurrencefordrejende effekt afhænger af, om støtten ydes selektivt. Hvis det derfor kan

godtgøres, at en virksomheds konkurrenceevne og position på markedet styrkes på

baggrund af en støtteforanstaltning, der selektivt begunstiger den pågældende virksomhed,

og denne virksomhed konkurrerer med andre virksomheder inden for fællesskabet, må det

retfærdigvis kunne formodes, at konkurrencen pr. definition er fordrejet.83 Når det skal

vurderes, om en støtteforanstaltning fordrejer konkurrencen, tages der udgangspunkt i den

konkurrencemæssige situation, før ordningens indtræden, og selv en relativt beskeden

82 Bilag 183 Jessen, Pernille Wegener – Forbuddet mod statsstøtte i EU, side 220, 2003

42


støtte kan være medvirkende til konkurrencefordrejning. Kommissionen har i forordning

(EF) Nr. 69/2001 fastlagt en minimumsgrænse for, hvornår en støtte påvirker

samhandlen.84

Det er Kommissionens opgave, at afgøre om der foreligger en støtte, som giver en

konkurrencemæssig fordel. Hvis det vurderes, at en virksomhed får en fordel, som ikke

ydes andre virksomheder på det pågældende marked, er det ikke nødvendigt at definere

markedet, da der på baggrund af den konstaterede konkurrencefordel kan konstateres

statsstøtte.85 Problemet angående udskæringsniveau, som er nævnt tidligere i afhandlingen,

giver også her anledning til yderligere overvejelser. Nedenfor ses en opgørelse af skinke

efter henholdsvis standardsatser og opgørelse på udskæringsniveau, hvoraf det fremgår, at

virksomheder, der har mulighed for at opgøre afgiften på udskæringsniveau, opnår store

besparelser på visse udskæringer.

En besparelse på 38,3 mio. kr. vil kunne give en klar konkurrencefordel for de

virksomheder, der har muligheden for at opgøre på udskæringsniveau. Der vil derfor være

tale om konkurrencefordrejning.86

En betingelse, der skal være opfyldt, før der kan være tale om selektivitet og

konkurrencefordrejning, er, at virksomhederne befinder sig i samme retlige og faktiske 84 Kommissionen forordning (EF) Nr. 69/2001 af 12. januar 2001 – om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 (nuværende artikel 107 og 108) på de minimis-støtte. Kommissionen har efterfølgende lavet specielle regler for visse sektorer, for eksempel landbrugssektoren ved forordning nr. 1535/2007 af 20. december 2007 om anvendelse de minimis-støtte til produktion af landbrugsprodukter.85 Thygesen, Jette – Nationale afgifters forenelighed med EU-retten86 For yderligere udregninger, se bilag 2

43


situation. Med dette forstås, at der skal foretages en analyse af de relevante markeder.87 De

pågældende virksomheder befinder sig alle på samme marked inden for kødbranchen, og

de er derfor alle forpligtet til at afregne fedtafgift. Dog skal der være tale om tilsvarende

virksomheder, før de kan anses for at være i samme retlige og faktiske situation.

Virksomhederne vil dermed være i samme retlige og faktiske situation, hvis begge køber

og udskærer kød, samt sælger både til detailhandlen og engros. Virksomhederne er begge

varemodtagere og dermed i samme retlige situation, men da de ikke videresælger til

samme segment, vil de ikke være i samme faktiske situation. Dette krav inden for

selektivitet er dermed ikke opfyldt.

Ydermere påvirker fedtafgiften ikke samhandlen mellem medlemsstaterne, da

udenlandsk og indenlandsk kød pålægges den samme afgift, og problemet vedr. opgørelsen

efter udskæringsniveau rammer udenlandsk og indenlandsk produceret kød på samme

måde.

Alt i alt kan selektivitetskravet ikke anses for opfyldt, da samhandlen medlemsstaterne

imellem ikke påvirkes af afgiften, og i de situationer, hvor forskelsbehandling kunne være

en realitet, befinder virksomhederne sig ikke i samme retlige og faktiske situation.

Da ikke alle kriterierne er opfyldt i forbindelse med statsstøtte, kan det ikke fastlægges,

at afgiften er en ulovlig statsstøtte. Dermed er det heller ikke relevant, at vurdere om

afgiften kunne falde ind under undtagelserne i traktatens art. 107, stk. 2 og 3.

87 Statsstøttesag C-35/10 (ex N 302/10), afsnit 34

44


4 Økonomiske effekter af en punktafgift

Den franske statsmand Jean Babtiste Colbert, der levede i 1600-tallet, har udtalt, at

beskatningens kunst består i at plukke gåsen på en sådan måde, at man opnår flest mulige

fjer med mindst mulig skræppen og hvæsen.88

I 2011 indførte den daværende regering og Dansk Folkeparti en afgift på mættet fedt,

som skulle medvirke til sundere levevilkår for danskerne og på samme tid sikre staten et

provenu på 1,2 mia. kr. om året. 89

Som beskrevet i afhandlingens indledning til fedtafgiftsloven, er fedt et komplekst

stof, der findes i et utal af varer. De varer, der skal beskattes af indholdet af mættet fedt, er

oplistet i FAL § 1, og juridisk set er dette - i denne forbindelse - afgrænsningen af fedt.

Når en afgifts effekt på samfundet skal vurderes økonomisk, er det dog nødvendigt, at

varen er veldefineret. Når der tales om en afgift på mættet fedt, er det ikke som sådan et

bestemt produkt, der beskattes, men derimod en bestanddel i en række produkter. Et

eksempel på en vare, der er veldefineret, er champagne, der er en alkoholisk mousserende

vin fra det franske område Champagne. Fedt er derimod ikke en veldefineret vare, da det

som sagt udelukkende er bestanddel af en anden vare. Derfor kan det være problematisk at

lægge afgift på sådan en vare.

4.1 Udbud af fedtafgiftspligtige varer

Afgiften på mættet fedt skal afregnes af virksomheden – ikke forbrugeren. Det betyder, at

virksomhedens marginale og gennemsnitlige variable omkostninger stiger med afgiftens

størrelse, da afgiften lægges på de enheder virksomheden sælger. På kort sigt - og under

den antagelse at skatten kun pålægges én virksomhed - ses der to mulige udfald ved 88 Kristensen, Kai og Amundsen, Rolf – en vurdering af den danske punktafgiftsstruktur – nationaløkonomisk tidsskrift, bind 126 (1988)89 http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html

45

http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html


indførelsen af en afgift. Hvis virksomheden kan opretholde 0-profit eller positiv profit, vil

virksomheden forsøge at maksimere profitten ved at vælge en produktionsmængde, hvor

de marginale omkostninger plus afgiften er lig med prisen af produktet. Implicit vil

effekten af dette være, at udbudskurven forskydes opad med afgiftens beløb. Et andet

udfald kan være, at virksomheden ikke længere kan skabe overskud. Her vil virksomheden

vælge at forlade markedet. Dette er effekterne på kort sigt.

Det antages nu, at afgiftsbyrden lægges på alle virksomheder på det relevante marked.

Da alle virksomhederne skal afregne afgiften og dermed har højere marginale

omkostninger ved produktionen af produktet, reduceres produktionsmængden og dermed

det totale udbud på markedet. Dette vil medføre, at produktprisen stiger. Dette kan ses i

følgende figur:

Det ses, at udbudskurven bliver forskudt opad fra S1 til S2, hvilket medfører, at prisen på

produktet stiger fra P1 til P2, dog ikke med samme beløb som afgiften udgør.

Virksomhederne vil ikke reducere deres produktionsmængde nær så meget, når prisen

stiger, som hvis der ikke ses en prisstigning. Dette skyldes, at forbrugeren og producenten

46


hver især vil ende med at betale en del af afgiften i form af højere forbrugerpris og lavere

producentpris. Dette er den teoretiske vurdering af, hvem der betaler afgiften, men i

virkeligheden kan den ene eller anden part komme til at betale langt størstedelen, hvilket

vil blive gennemgået senere.

4.1.1 Prisstigninger grundet fedtafgiften

Efter indførelsen af fedtafgiftsloven kunne der ses prisstigninger på mange fedtholdige

fødevarer i Danmark. For forbrugeren kan det se ud som om, at prisstigningerne blot

skyldes den nye afgift, men regner man lidt efter på salgspriser før og efter afgiftens

indtræden, ses der en pudsig udvikling. Det fremgår nemlig, at prisstigningerne er

uforholdsmæssigt høje, som meget sandsynligt ikke bunder i inflation og fedtafgift, hvilket

kan ses af følgende tabel:90

Kostpriser (kr.)

01-09-2011 17-04-2012 Prisstigning (%)

Piskefløde 4,5 7,11 58%

Rapsolie 8,6 11,99 39%

Salgspriser (kr.)

01-09-2011 17-04-2012 Prisstigning (%)

Piskefløde 6,6 11,5 74%

Rapsolie 10,6 13,95 32%

Heraf ses det, at både kostpriser og salgspriser for to produkter er steget væsentligt, siden

fedtafgiften blev indført. Ved piskefløde ses det, at kostprisen er steget 58 % og salgsprisen

90 Priser oplyst hos Dagli’brugsen, Havnevej 29, 9970 Strandby

47


er steget 74 %. I bemærkningerne til lovforslaget findes en tabel, som viser eksempler på

forventede forbrugerprisstigninger på udvalgte varer.91 Heraf ses det, at den forventede

prisstigning på en kvart liter piskefløde forventes at stige med 14,6 %. Dette harmonerer

ikke med det reelle tal på 74 %. Det bør dog nævnes, at Dagli’ Brugsens avance på

piskefløde er steget 15 % i samme periode.

Mht. rapsolie ses prisstigninger på 39 % i kostpris og 32 % i salgspris. I lovens

bemærkninger forventes en prisstigning på 12,9 %, hvilket igen ligger en del under den

reelle stigning. Hertil skal siges, at Dagli’ Brugsens avance på dette produkt er faldet med

7 % i perioden.

Det er nødvendigt at tage avancen med i sine betragtninger omkring prisstigninger for

at kunne slå fast, hvorfra stigningerne stammer. Ved piskefløde kunne en del af

prisstigningen forklares ud fra butikkens avance, hvilket dog ikke var tilfældet ved

rapsolie, hvor avancen netop var faldet i perioden. Man kan altså ikke lave en generel

udtalelse om, at Dagli’ Brugsen er den ansvarlige for prisstigningerne. Det kunne se ud

som om, at virksomhederne har udnyttet fedtafgiftens indtræden til at lave

uforholdsmæssige prisstigninger, hvilket ikke er gennemskueligt for forbrugeren, da det for

denne vil se ud som om, at stigningerne i priser skyldes afgiften og helt almindelig

inflation.

Som det blev nævnt ovenfor, er det normalt, at virksomhederne hæver priserne på et

produkt, når der indføres en stykskat, dog gerne mindre end skattens faktiske størrelse. I de

viste eksempler stiger priserne mere end skattens faktiske størrelse, og ud fra ovenstående

oplysninger kunne det se ud som om, at forbrugeren kommer til at betale hele

afgiftsbyrden og mere til.

91 Bilag 3

48


4.2 Dødvægtstab og elasticitet

Når der indføres en afgift, lægges der på samme tid nogle økonomiske byrder på

samfundet. Dette sker, da der altid vil være tilknyttet implementeringsomkostninger og

administrative omkostninger herved.

I den perfekte verden ville der ikke være nogen administrative omkostninger forbundet

med indførslen og styringen af en afgift, da man blot skal se det som en overførsel af

penge. Samfundsøkonomisk set vil pengene ikke være tabt, da de går fra et par hænder til

et andet. Dette er dog ikke tilfældet i den virkelige verden, da netop de administrative

omkostninger, samfundsøkonomisk set, vil være gået tabt. Dette kaldes dødvægtstab.

Dødvægtstabet er et begreb, der angiver, om samfundet som helhed er blevet fattigere

eller rigere som følge af et givet tiltag. Begrebet knytter sig således hverken udelukkende

til borgerens velfærd eller de offentlige nettoindtægter, men i stedet til summen af disse.

Dødvægtstabet ved et givet tiltag er den del af borgerens velfærdstab, der ikke modsvares

af en tilsvarende stigning i de offentlige nettoindtægter. I det omfang reduktionen af

borgerens velfærd ikke direkte modsvares af stigende offentlige nettoindtægter, har

samfundet som helhed mistet ressourcer.92 Dette kan illustreres ved følgende figur:

92 Dødvægtstab - http://www.skm.dk/publikationer/skat/1453/1456/

49

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1453/1456/


I denne figur ses det, at ligevægtsprisen mellem udbud og efterspørgsel er P 0. Når der

lægges afgift på en vare, betaler forbrugeren prisen Pb for varen, hvilket inkluderer

afgiften. Ps er den pris, producenterne modtager, når afgiften er betalt.

Før afgiftens indtræden er forbrugerens overskud trekanten under efterspørgselskurve

og over P0. Producentens overskud er trekanten over udbudskurve og under P0. Ved

afgiftens indtræden mister forbrugeren et overskud, der svarer til arealet af A og B, og

producenten mister, hvad der svarer til D og C. Den efterspurgte mængde falder fra Q0 til

Q1, da afgiften er medvirkende til, at efterspørgselskurven parallelforskydes nedad.

Dermed svarer statens indtjening til arealet af A og D, da dette areal netop svarer til t*Q1

(skatten ganget med den nye efterspørgselsmængde). Dødvægtstabet vil dermed svare til

arealet af B for forbrugeren og C for producenten, da det netop er disse mængder,

samfundet mister ved indførslen af en afgift.

Samlet set bliver det samfundsmæssige overskud reduceret, så det er B+C lavere end

før afgiftens indtræden. B er velfærdstabet for forbrugeren, og C er udtryk for

50


producentens velfærdstab. Implementeringsomkostninger og administrative omkostninger

vil være en del af producentens velfærdstab, da dette netop er omkostninger, der betales i

forbindelse med fedtafgiftsloven, men som ikke tilfalder statens provenu.

Det bliver relevant at se på, hvor store administrative omkostninger der vil komme i

forhold til statens forventede provenu, når der indføres en ny afgift. Staten forventer, at

fedtafgiften vil indbringe et provenu på 1,2 mia. kr. om året. Det har ikke været muligt at

indhente konkrete tal angående de administrative omkostninger for berørte danske

virksomheder, men Coop har udtalt, at det vil koste et pænt stort millionbeløb at

administrere afgiften.93 Dansk Industri (DI) har udarbejdet en analyse, der viser de

forventede årlige administrationsomkostninger for fedtafgiften. Af den fremgår det, at

administrationsomkostningerne beløber sig til 50 mio. kr. årligt. Dette er kun for den

forarbejdende del af fødevaresektoren.94 Det er tidligere konstateret, at alt, hvad der

omhandler implementerings- og administrationsomkostninger, er dødvægtstab. Ud fra

disse oplysninger kan det konkluderes, at virksomhederne anvender betragtelige summer i

forbindelse med fedtafgiften, og det kan allerede nu - uden at se på varernes priselasticitet

– fastslås, at dødvægtstabet er omfattende i forbindelse med denne nye afgiftslov.

Dødvægtstabet afhænger stadig i høj grad af varens priselasticitet og muligheden for at

substituere med andre lignende varer. Der findes tre former for elasticitet; uelastisk,

neutralelastisk og elastisk. Det, der kendetegner en uelastisk vare, er, at godet er en

nødvendighed for forbrugeren, og at det typisk har en lille budgetandel. Hvis godet ikke er

en nødvendighedsvare, vil mængdereaktionen ved en prisændring være relativ stor, og vi

bevæger os fra en uelastisk efterspørgsel via en neutralelastisk efterspørgsel til en elastisk

efterspørgsel.95 I følgende ses to figurer, hvor (a) viser en situation, hvor efterspørgslen er

93 Nyhedsbrev om forbrugerpolitik i Coop94 Bilag 495 Kjær, Henrik og Vibe-Pedersen, Morten: MIKROøkonomi – videregående uddannelser, side 43, 2009

51


relativt elastisk, og udbuddet er relativt uelastisk. (b) viser den modsatte situation, hvor

efterspørgslen er relativt uelastisk, og udbuddet er relativt elastisk:

I figur (a) ses en afgift lagt på en priselastisk vare. Her ses det, at Pb placerer sig meget tæt

på P0, og prisforskellen er her mindre end forskellen mellem P0 og Ps. Det vil sige, at det er

producenten, der kommer til at ”betale” afgiften, da forbrugeren ellers vil substituere med

lignende varer.

I figur (b) ses det, at hvis efterspørgselskurven har en stejl hældning (lav elasticitet),

vil prisforskellen fra Pb til P0 blive større end forskellen mellem P0 til Ps. Forbrugerne vil

altså i en sådan situation betale den største del af afgiften via en relativ stor prisstigning på

godet, mens virksomheden vil opnå en pris, der er tæt på prisen før afgiften. Indførelsen af

afgiften vil derfor ikke have særlig stor effekt på den solgte mængde. Det betyder, at

virksomheden næsten bevarer sit tidligere overskud, og staten opnår et relativt sikkert

provenu. Forbrugerne ”betaler” afgiften via nedgangen i forbrugeroverskuddet.96

96 Kjær, Henrik og Vibe-Pedersen, Morten: MIKROøkonomi – videregående uddannelser, side 115, 2009

52


Som ovenfor nævnt er uelastiske varer ofte nødvendighedsvarer, og det må antages, at

fødevarer er en nødvendighed og dermed relativ uelastiske. Med det in mente kan det

antages, at de afgiftspligtige varer efter fedtafgiftsloven er forholdsvis uelastiske, og det er

derfor primært forbrugeren, der betaler afgiften.

Meningen med loven var fra statens side at få forbrugeren til at substituere - altså at

vælge et sundere alternativ til fødevarer med højt indhold af mættet fedt. Problemet her er

dog, at det kan være svært for forbrugeren at gennemskue afgiften og hvilke varer, der er

pålagt afgift. Ydermere er det en nødvendighedsvare for forbrugeren, der, i dette tilfælde,

sjældent har mulighed for at substituere til en vare helt uden fedtafgift.

Ud fra denne analyse må det antages, at fedtafgiften ikke er adfærdsregulerende, men

blot sikrer staten et provenu, der i sidste ende bliver betalt af forbrugeren.

53


5 Konklusion

Meningen med fedtafgiftsloven er som tidligere nævnt at få danskerne til at leve sundere.

Dette mål skulle blandt andet opnås ved at indføre en afgift på mættet fedt i visse fødevarer

og dermed få befolkningen til at vælge et sundere alternativ.

5.1 Fedtafgiftsloven

Loven indeholder en udtømmende liste over, hvilke varer der skal svares afgift af.

Alt efter om der er tale om § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2-7 varer, er der forskellige

metoder til opgørelsen af afgiftsgrundlaget. For kød i nr. 1 er der mulighed for at anvende

standardsatserne i bilag 1 eller at lave en konkret analyse af de enkelte udskæringer. For

varerne i nr. 2-7 er der tre muligheder. For det første kan varedeklarationen anvendes, for

det andet kan offentligt tilgængelige fødevareoplysninger anvendes, og til sidst er der

mulighed for at opgøre grundlaget på baggrund af konkrete målinger af den mættede

fedtprocent. Er det ikke muligt at måle den præcise mængde af mættet fedt for varerne i nr.

2-7, skal tilbagefaldsreglerne anvendes. Samlet for alle varerne gælder, at afgiften udgør

16 kr. pr. kg mættet fedt.

Dækningsafgiften udgør også 16 kr. pr. kg. mættet fedt i fødevaren, men omhandler

ikke råvarer. I stedet omhandler denne afgift sammensatte fødevarer, der bliver fremstillet i

udlandet. Når afgiften skal opgøres, ses der på de enkelte ingredienser og ikke på varen

som helhed.

Når der tales om registrering inden for fedtafgiftsloven, har virksomhederne overordnet

tre muligheder. For det første er der oplagshaverregistrering, som er gældende for

virksomheder, der producerer råvarer. Mellemhandlere, grossister, eksportører og non-food

producenter har ligeledes mulighed for at lade sig registrere som oplagshavere, men for

54


disse typer af virksomheder er registreringen frivillig. Det skal pointeres, at 3 af disse

frivillige registreringsformer - grossist, eksportør og non-food producent - omfatter både

råvarer og dækningsafgiftspligtige varer.

Derudover kan virksomheder blive registreret som varemodtagere. Dette gælder

virksomheder, der indfører eller importerer afgiftspligtige råvarer og

dækningsafgiftspligtige varer. Til sidst skal udenlandske virksomheder, der sælger

afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige varer her i landet, registreres for fjernsalg, hvis

det fastlagte beløb overstiges.

Igennem analysen af fedtafgiftsloven er det blevet påpeget, hvilke nuværende og

kommende problemstillinger der er i forbindelse med loven. I henhold til formålet med at

pålægge afgiften ses det største problem i opgørelsen af dækningsafgiftspligtige varer.

Dette skyldes, at der helt ses bort fra varens sundhedsmæssige kvaliteter, når der pålægges

afgift, og forbrugeren vil dermed ikke vælge et sundere alternativ grundet afgiften.

5.2 EU-retten

EU har forsøgt at fremme samhandlen medlemsstaterne imellem ved at indføre en række

restriktioner, som gennemgået i afsnittet vedrørende EU-retten. En af disse restriktioner er

forbuddet mod indførelse af told og toldlignende afgifter samt diskriminerende interne

afgifter. Afgiften blev klassificeret som led i en generel intern afgiftsordning, og den kan

derfor ikke anses for at være told. Med samme begrundelse kan afgiften heller ikke ses

som en kvantitativ handelshindring. Det blev vurderet, at afgiften ikke er en

diskriminerende intern afgift, da den indenlandske produktion ikke tilgodeses.

Den danske fedtafgiftslov blev også vurderet i forhold til forbuddet mod ulovlig

statsstøtte. Afgiftsloven er et indgreb fra staten, som lemper nogle økonomiske byrder for

55


visse virksomheder. Disse lempelser vurderedes til at begunstige visse virksomheder, som

derved får en konkurrencefordel, men da disse virksomheder ikke befinder sig i samme

retlige og faktiske situation, og da samhandlen med andre medlemsstater ikke påvirkes,

kan afgiften ikke antages at være selektiv og er dermed ikke en ulovlig statsstøtte.

På trods af nogle tendenser til konkurrenceforvridning i forbindelse med

fedtafgiftsloven må det konkluderes, at loven ikke er i strid med EU-retten. Hverken når

der ses på told og toldlignende afgifter, diskrimination, handelshindringer eller ulovlig

statsstøtte.

5.3 Økonomiske effekter af en punktafgift

Indførslen af afgiften har medført prisstigninger, som kan være svære for forbrugeren at

bedømme, hvor stammer fra, idet det er vanskeligt at sige i hvilket led, prisstigningen

finder sted.

Afgiften har samtidig medført et dødvægtstab for samfundet som helhed, da den har

pålagt virksomhederne store administrative byrder og et velfærdstab for forbrugeren.

Desuden er fødevarer uelastiske varer, så det er i sidste ende forbrugerne, der betaler

afgiften.

Meningen med loven var at ændre forbrugerens adfærd overfor usunde fødevarer, men

da forbrugeren kan have store problemer ved at gennemskue, hvad der bliver pålagt afgift,

vil det være svært at substituere til et mere magert produkt.

Overordnet set må det vurderes, at fedtafgiftsloven ikke har den ønskede virkning om at

forbedre folkesundheden. For det første bliver de mest fedtholdige varer ikke konsekvent

afgiftsbelagt. For det andet er det umuligt for forbrugeren at vide, hvilken del af en

56


prisstigning der skyldes afgiften, og forbrugeren kan derfor ikke handle derefter. Ydermere

er afgiften en stor omkostning for samfundet, hvilket ses ud af dødvægtstabet.

57


6 Abstract

The aim of this bachelor thesis is to make an analysis of Law No. 247 of 30/03/2011, Law

on the taxation of saturated fat in some foods, which took effect on 1/10 2011. The analysis

will be based in the legal text in order to unravel the problems that might arise in the

application of the law. This will include emphasis on the taxable goods area coverage tax

and registration forms of the firms.

Furthermore, the law will be analyzed in relation to whether this is in conflict with EU

law. This includes the fact that the charge can be considered as a tariff or discriminatory

internal taxation. It will also be analyzed whether the tax can be considered as a

quantitative restriction on trade or in conflict with European law.

Finally, the thesis will have a microeconomic analysis of the consequences for society

caused by the tax law, which mainly will be focused on changes in the supply of fat-

containing products, including any price changes. The deadweight loss will also be

considered from an assessment of the goods price elasticity.

The purpose of this analysis is to identify whether the law has had the desired impact

on society that is whether it is behavioral, and whether the state gets its revenue without

too many resources are lost along the way.

Overall it is estimated that tax law does not have the desired effect of improving public

health. First, the most fat-containing products are not consistently taxed. Secondly, it is

impossible for consumers to know which part of a price increase due to tax and the

consumer cannot act accordingly to this. Furthermore, the tax is a major cost to society, as

seen from the deadweight loss.

58


7 Litteraturliste

Lovgivning

LBK nr. 287 af 28/03/2011 – Bekendtgørelse af lov om merafgift (momsloven)

Lissabontraktaten (2007/C 306/01) – om ændring af traktaten om den europæiske

union og traktaten om oprettelse af det europæiske fællesskab.

LOV nr. 247 af 30/03/2011 - Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse om afgift af mættet fedt i vissefødevarer - BEK nr. 925 af

25/08/2011

EU forordninger

Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 om

fødevaretilsætningsstoffer

Kommissionens forordning (EU) nr. 1169/2011 af 8. juni 2011 –

mærkningsforordning

Kommissionen forordning (EF) Nr. 69/2001 af 12. januar 2001 – om anvendelse af

EF-traktatens artikel 87 og 88 (nuværende artikel 107 og 108) på de minimis-støtte.

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og

statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif

Afgørelser

Sag 11/69, Kommissionen mod Frankrig

sag 8/74, Dassonville

59


Sag 171/78, Kommissionen mod Danmark

Sag 15/79 Groenveld

Sag 152/82, kommissionen mod Danmark

Sag 152/82, kommissionen mod Danmark

sag 270/83, kommissionen mod Frankrig

Sag C-150/91, Sanders

sag C-39/94 SFEI

De forenede sager T-371/94 og T-394/94, British Airways m.fl. mod

Kommissionen

Sag C-68/96, Grundig Italiana SpA mod Ministero delle Finanze

Sag C-213/96 Outokumpu Oy

sag C-295/97, Piaggio

sag C-379/98, PreussenElektra

sag C-143/99 Adria-Wien Pipeline

sag 383/01, De Danske Bilimportører mod skatteministeriet

Sag C-172/03, Wolfgang Heiser mod Finanzamt Innsbruch

Statsstøttesag C-35/10 (ex N 302/10)

Bøger

Bozart, Cecil & Handfield, Robert B: Introduction to operations and supply chain

management, 2. Udgave, 2008

Evald, Jens og Schaumburg-Müller, Sten: Restfilosofi, retsvidenskab &

retskildelære, 5 oplag, 2004

Jessen, Pernille Wegener: Forbudet mod statsstøtte i EU, 2003

60


Kjær, Henrik og Vibe-Pedersen, Morten: MIKROøkonomi – videregående

uddannelser, 1. udgave, 1. oplag, 2009

Nielsen, Ruth og Tvarnø, Christina D: Retskilder og retsteorier

Pindyck, Robert S. og Rubinfeld, Daniel L: Microeconomics - Pearson Interna-

tional Edition, 7. Udgave, 2009

Sørensen, Karsten Engsig og Nielsen, Poul Runge: EU-retten, 5. udgave, 1. oplag,

2010

Vesterdorf, Peter L. og Nielsen, Mogens Uhd: EU-statsstøtteret, 2009

Tidsskrifter

Kristensen, Kai og Amundsen, Rolf – en vurdering af den danske

punktafgiftsstruktur – nationaløkonomisk tidsskrift, bind 126 (1988)

Artikler

Ansvarlighed – nyhedsbrev om forbrugerpolitik I Coop, nr. 8, 6. årgang

http://fdbforum.fdb.dk/sites/default/files/Ansvarlighed08-2011.pdf

Forebyggelseskommissionen, 2008 - Vi kan leve længere og sundere.

Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats.

Forårspakke 2.0


Rambøll til erhvervs- og selskabsstyrelsen, 2009 - ex-ante vurdering af de

administrative konsekvenser ved forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse

fødevarer.

Ross, CMLR, april 2000, Vol. 37

61


http://fdbforum.fdb.dk/sites/default/files/Ansvarlighed08-2011.pdf


Thygesen, Jette: Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer – endnu en ”enkel”

afgiftslov

Thygesen, Jette: Nationale afgifters forenelighed med EU-retten

Vejledninger

EU-Kommissionens vejledning om fællesskabets støtteregler, 30. september 2008

SKATs juridiske vejledning - E.A.2.1

Lovforslag

Lovforslag 111 - Forslag til Lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer –

bemærkninger

Høringssvar

Endelig svar på spørgsmål 7, journalnummer 2010-231-0038, af 28.02.2011

Endelig svar på spørgsmål 16, journalnummer 2010-231-0038, af 28.02.2011

http://www.skm.dk/public/dokumenter/hoeringssvar/fedtafgift/hoeringssvar.pdf

Internettet

Dansk Erhverv – grænsehandel koster dyrt

http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-

Perspektiv/Documents/2011/DEP-57-2011.pdf , 26/4/2012

Dansk Industri

http://foedevarer.di.dk/Nyheder/Pages/

Nedtaellingtilbrugafdennyemaerkningsforordning1215-4958.aspx, 26/4/2012

62



http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-Perspektiv/Documents/2011/DEP-57-2011.pdf

http://www.danskerhverv.dk/OmDanskErhverv/Nyhedsbreve/Dansk-Erhvervs-Perspektiv/Documents/2011/DEP-57-2011.pdf


Epn.dk – slagtermestre i opgør med staten

http://epn.dk/samfund/politik/article2651453.ece, 26/4/2012

Erhvervs- og vækstministeriet

http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/01-06-11-regeringen-har-lettet-

virksomhedernes-administrative-byrder-med-25-procent, 26/4/2012

Europa – resumeer af EU-lovgivningen: Det indre marked

http://europa.eu/legislation_summaries/internal_market/index_da.htm, 26/4/2012

Fødevaredatabanken om råt og uforarbejdet kød

www.foodcomp.dk

Fødevareministeriet

http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18483&PID=165765&NewsID=6579 ,

26/4/2012

Holmegaard kød engros ApS

www.holmegaardkoed.dk

Skatteministeriet – afgifter – provenuet af afgifter og moms

http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html , 26/4/2012

Skatteministeriet - dødvægtstab

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1453/1456/ , 26/4/2012

Skatteministeriet - fortegnelse over samtlige skatte- og afgiftslove

http://www.skm.dk/tal_statistik/201.html , 26/4/2012

63

https://webmail2.asb.dk/OWA/redir.aspx?C=1102050297be466dbcb46126f54a30c1&URL=http%3A%2F%2Fwww.skm.dk%2Ftal_statistik%2F201.html

http://www.skm.dk/publikationer/skat/1453/1456/

http://www.skm.dk/tal_statistik/provenuoversigter/672.html

http://www.holmegaardkoed.dk/

http://www.fvm.dk/Default.aspx?ID=18483&PID=165765&NewsID=6579

http://www.foodcomp.dk/

http://europa.eu/legislation_summaries/internal_market/index_da.htm



http://epn.dk/samfund/politik/article2651453.ece


Møde afholdt med SKAT den 22. februar 2012

Møde afholdt med SKAT, Nora Øris og Dorthe Rasmussen, den 22.02.12. Mødet

blev afholdt med henblik på at få SKATs holdning og praksis belyst i forhold til

fedtafgiftsloven.

Danske Slagtermestres stævning af staten

Danske Slagtermestre, poppelvej 83, 5230 Odense M indstævner Skatteministeriet,

Nicolai Eigtveds Gade 28, 2, 1402 København K

64


Bilag 1

65


66


Bilag 2

67


68


69


Bilag 3

Skemaet er fra bemærkninger til fastlæggelse af afgiftsgrundlaget, lovforslag nr. 111,

Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

Tabel 1. Eksempler på forventede forbrugerprisstigninger på udvalgte fødevarer

Mættet fedt

per 100 gStørrelse Priseksempel Afgift

Ny pris inkl.

afgift og

moms

Forbruger-

prisstigning

i pct.

Gram Kr. Kr. Kr. Pct.

Piskefløde 24,8 250 ml 8,50 1,0 9,7 14,6

Creme fraiche 12 500 g 15,95 1,0 17,2 7,5

Smør (dansk) 51,8 250 g 15,50 2,1 18,1 16,7

Smør (importeret) 51,8 250 g 7,95 2,1 10,5 32,6

Smørbart blandingsprodukt

mærkevare 39,5 250 g 13,95 1,6 15,9 14,2

Smørbart blandingsprodukt 39,5 250 g 9,95 1,6 11,9 19,8

Margarine 60 pct. 18,0 400 g 6,00 1,2 7,4 24,0

70


Majsolie 11,3 1 liter 15,00 1,8 17,3 15,1

Olivenolie 13,0 1 liter 38,95 2,1 41,6 6,7

Solsikkeolie 10,2 1liter 12,95 1,6 15,0 15,8

Rapsolie 6,4 1 liter 9,95 1,0 11,2 12,9

Ost 45 + 16,7 500 g 34,40 1,3 36,1 4,9

Ost 30 + 10,4 500 g 36,80 0,8 37,8 2,8

Flødehavarti 60+ 24,7 400 g 19,95 1,6 21,9 9,9

Svinefedt 41,5 500 g 11,95 3,3 16,1 34,7

Kød efter faktisk indhold af mættet fedt i den pågældende udskæring

Kylling, inderfilet 1,0 1000 g 59,97 0 59,97 0

Kylling, hel 3,4 1000 g 20,36 0,5 21,0 3,3

Svinekød, hakket, 15 pct. fedt 5,5 1000 g 37,90 0,9 39,0 2,9

Svinekød, hakket 3-7 pct. fedt 2,6 1000 g 60,00 0,4 60,5 0,9

Medisterpølse 4,4 1000 g 42,86 0,7 43,7 2,1

Svinekam 6,8 1000 g 49,90 1,1 51,3 2,7

Oksekød, hakket, 22 pct. fedt 10,1 1000 g 30,00 1,6 32,0 6,7

71


Oksekød, hakket 15 pct. fedt 6,9 1000 g 53,90 1,1 55,3 2,6


Entrecote 9,0 1000 g 199,88 1,4 201,7 0,9

Oksemørbrad 2,7 1000 g 259,90 0,4 260,4 0,2

Kød efter gennemsnitsindholdet af mættet fedt i den pågældende dyreart

Kylling, inderfilet 2,5 1000 g 59,97 0,4 60,5 0,8

Kylling, hel 2,5 1000 g 20,36 0,4 20,9 2,5

Svinekød, hakket, 15 pct. fedt 6,5 1000 g 37,90 1,0 39,2 3,4

Svinekød, hakket 3-7 pct. fedt 6,5 1000 g 60,00 1,0 61,3 2,2

Medisterpølse 6,5 1000 g 42,86 1,0 44,2 3,0

Svinekam 6,5 1000 g 49,90 1,0 51,2 2,6

Oksekød, hakket, 22 pct. fedt 5,2 1000 g 30,00 0,8 31,0 3,5



Entrecote 5,2 1000 g 199,88 0,8 200,9 0,5

Oksemørbrad 5,2 1000 g 259,90 0,8 260,9 0,4

72


Bilag 4

73