lDiziHAlise^ af / lDiziUisec! b/

v x i k i k ^ i o i x ^

XsbenIiAvii / dopenliAZen

l^c»' op I/s ni UZE!' om opIiAVZ^ oz bi'UZe^ettjZliecjes', se venIiZS^

infol'MA^ion on cop/^izli^ ancj use»' i'iZlilis, pleAse consul^ vwvw.l<b.cjl<

? ^ / ( 9 .

1300192/Z5S0

H M s i z e r B i U l e i

om

v e r d e k s k r i g e g , v e r d e n s f r e d

og

a f v l k b s i v g ?

Af

D i d r i k A n d e r s e n

Kristiania

I hovedkommission hos Lutherstiftelsens boghandel

191L

H e i d s i g n Z i b e l t »

o m

t t U k s k r i g e « , v e r d e n s f r e d

og

g s v M i s g ?

Af

D i d r i k A n d e r s e n .

„Hele flabningen tilsammen sukker og er tilsammen i smerte indtil nu".

Rom. 8, 22.

Kristiania

5 hovedkommission i Lucherstiftelsens boghandel

1916

Norsk litteraturselskabs aktietrykkeri.

er gaar et suk gjennem verden. Det har lydt fra faldets dag og har tiltaget fra flegt til flegt indtil idag. Fra hele menneskeheden og den ovrige skabning stiger dette suk op til himmelen. Ogsaa de troende er med — ogsaa de sukker og haaber og lcenges efter for­losningen.

Dette suk og raab fra dem, som lider, og har det ondt, har fremkaldt arbeidet i de forstjellige retninger for at lindre nod og frembringe lysere og lykkeligere forholde.

Nogle mener, at berusende drikke er aarsag til meget af den nod og elendighed, som raader i verden, og de har derfor fluttet sig sammen i afholdsforeninger for vaa alle lovlige maader at modarbeide og bekjcempe drukkenflabslasien.

Andre har set paa den store nod og elendighed, som uscedeligheden og udsvævelser forer scerlig over ung­

dommen, og de arbeider for sædelighedssagen, for at

advare, forebygge og redde. Atter andre ser aarsagen til megen fattigdom

og nod i den privatkapitalistiske samfundsorden, og de arbeider for at faa indfort en forandring, en mere ret­færdig og ligelig fordeling af alle livsfornodenheder og

alle jordiske goder. Andre iglen mener, at militcervcesenet og krigs-

rustningerne med de uhyre udgifter og den tvang og de mange byrder, som det paalcegger alle nationer og som foles soerlig trykkende for de mindre bemidlede, holder siegten trælbunden og hindrer og stoenger for udviklingen mod lysere og lykkeligere tider. De har derfor fluttet sig sammen i fredsforeninger for 'at mod-arbeide militcervQsenet og om mulig faa istand bindende voldgiftsaftaler, voldgiftsdomstole og en international hoiesteret, som da skulde ha myndighed til at afgsore alle uenigheder og stridssporgsmaal mellem nationerne.

Fremragende og dygtige mcend af alle nationer har vist sin interesse for fredssagen. Og rigmcend har ofret tusender og millioner far at fremme sagen. Vi kan bare ncevne Alfred Nobels legat og Andrew Car-negis store gaver for at vise det. Den sid>tncevnte gav aaret for krigen brod ud 7,400,000 kroner til freds­sagens fremme, og for den tid havde han git ialt 3/ millioner kroner for at fremme det internationale freds-

arbeide.

De vceldige fremskridt paa komunikationerneS om-raade har fremmet samfærdselen mellem nationerne. De forskjellige lande og verdensdele var knyttet sammen ved handelsforbindelser og samkvem paa mange maader.

Store internationale foreninger som socialistorga­nisationen, koindesagsforeninger, kristelige unge mcends og unge kvinders forening og andre internationale sam­menslutninger havde gjort hver sit til, at de forstjellige nationer og de ulige folkeslag begyndte at forsiaa hver­andre, og nogle mente for etpar aar siden, at vi var ganske ncer maalet — et internationalt broderskab. Mange mente endog, at krig herefter vilde vcere en umulighed. Det blev hoitidelig erklcert paa store freds-konferancer og paa socialiststevner. Hele verden vilde foragte den nation, som angreb en anden med vaaben-magt. Kulturmennesker kunde ikke hengive sig til en flig raaskab som at droebe hverandre. Der vilde bli gene-ralstreik og man vilde negte at adlyde ordre, om de styrende i et land vilde krceve af folket, at de skulde forlade sit arbeide og sit hjem for at drage ud i krig.

Alt dette, som vi her har ncevnt, havde for ca. 18 maaneder siden — sommeren 1914 — naaet en flig udvikling og faat saa stor fremgang, at mange mente, verdensfreden var sikret og lyse og lykkelige tider ivente.

M e n m e d e t b r o d u v e i r e t l o s .

For mange helt uventet. (Dog ikke uventet for dem, som troede paa Bibelen og det profetiske ord). Og

hele verden saa at si blev slaat med panik og skroek. Bare saa dage efter Osterrige-Ungarns krigserklæring til Serbien var Rusland, Tyskland, Frankrige og Eng­land draget med i krigen. Saa kom Japan, Tyrkiet, Italien og Bulgarien ogsaa med. Og nu har krigen raset i henved 17 maaneder, og endnu synes dcr ikke at vcere noget tegn til fredflutning. Vi taler ikke om saadanne matte forsog som er gjort fra pavens og ?alo-likernes side og fra visse hold inden de smaa noitrale lande, eller mangemillionæren Fords fredsersxedition. De er alle uden nogen ncevnevcerdig betydning, hvor velment forsogene end kan vcere.

Fra de krigforende lande taler alle tegn for en fortsættelse af det grusomme menneskeslagteri. -Der er allerede faldt mange millioner -- es'ter en beregning af de forstjellige landes tabslister stal der til dato v«re drcebt 5 millioner soldater og mange flere faldne og saarede, og blandt de saarede er der millioner, som bli-kroblinger for livet. Men nye millioner opoves og sen­des til fronten. Alle tror, de har retten paa sin side, og de siger. Gud er med dem, og saaledes fortsætter grusomheden og noden og jammeren.

D e r h a r a l d r i g f o r i h e l e v e r d e n s historie virret en krig som denne. Man regner at hele jordens befolkning stal vcere noget over 1600 millioner mennester, og af dem tilhorer henved 1100 millioner de nationer, som direkte er med i kri­

gen, og endog de noitrale nationer faar fole mere eller mindre af krigens forbandelser.

Denne krig er saaledes storre end nogen tidligere krig, og den er ogsaa mere grusom end nogen tidligere. De moderne krigSredstaber har naaet en udvikling, som ingen havde anet for nogen aar siden. Undervands-baader, flyvemaskiner, langtstydende kæmpekanoner, hurtigflydende kanoner og gevcerer og giftige gasarter — alt bringes til anvendelse for at fore dod og odelceg-gelse over modstanderne. Man flagter hverandre med kniv og bajonet. Byer og landsbyer i hundretal ligger i ruiner. Hele nationer (Belgien, Serbien og delvis polakkerne) drives i landflygtighed. Tusender, ja mil­lioner af enker eg faderlose sorger og grceder, uden at der er nogen lindring og trost. Der er jammer og pine og nodraab som aldrig for paa vor jord. Det er en ond og tung tid for mange af vore medmennester. Men endog de onde og tunge tider har noget at lcere os.

H v a d h a r d a d e n n e f r y g t e l i g e k r i g l c e r t o s ?

1. Denne krig har lcert os, at der ikke er noget grundet haab om at tilveiebringe en varig verdensfred ved gjenfidige aftaler og traktater landene imellem. Vi behover bare at ncevne traktaten mellem Tystland og Belgien og aftalen mellem Serbien og Grcekenland for at vise hvad vcerd flige aftaler og traktater har naar proven kommer.

2. Denne krig kar ogsaa vist os, at store inter-

nationale foreninger — arbeiderforeninger, fredsfor-eninger eller kristelige foreninger — ikke formaar at hindre krig og opretholde freden.

Dette ved jeg falder mange tungt for brystet at erkjende. Men det er ikke muligt for tcenkende men-nester at holde fast ved teorier og forhaabninger, som kjendsgjerningerne viser er feil.

3. Denne krig har ogsaa loert os, at den moderne kultur og dannelse ikke formaar at omdanne menneske­hjerterne. Den er i meget lig en ydre forgyldning, og kjernen kan vcere raadden under det fine og polerte ydre. Det er rovdyret sat i bur som ser saa tamt og venlig ud, men saa snart det kommer los og ud af buret er det samme rovdyr og rooer og sondnriver vcecre end for. Hvorledes stal vi ellers kunne forklare os, at nationer, som var af de mest oplyste og dannede, kan kaste sig over hinanden i en meningslos odelceg-gelseskrig. Den som har ment, at oplysning og kultur fluide forhindre krig mellem kulturmennesker, er blit grundig skuffet.

Skal vi da, som kristne mennefler, helt opgi arbeidet for reformer og oplysning og forstaaelse mellem de ulige folkeflag, naar vi i det arbeide moder saa store skuffelser? Nei, paa ingen maade. Det er efter alt cedle motiver, som ligger til grund for arbeidet for reformer, for at gjore det lysere og bedre i den by, i det land og i den verden hvor vi bor. Og alt, som er godt og gavnligt, bor enhver sand kristen arbeide for

og slotte. Mm vi skal ikke vente af reformarbejdet eller fredsforeningsarbeidet det, som det aldrig kan udrette; og det gjor vi, om vi mener at traktater, internationale foreninger, voldgiftsdomstole eller oplys­ning og kultur eller alt dette tilsammen stal kunne opretholde en varig fred paa jorden. Varig fred kan kun komme paa en maade — ved at menneskene faar andre hjerter og sind. Saa lcenge der er misundelse, bitterhed og had i hjertet, vil der vcere krig med ord og med pen, og, naar ikke det forslaar, med sverd.

Der er bare en, som kan gioe et nyt hjerte og sind til den enkelte og til hele menneskeslegten. Og naar han. Fredsfyrsten, kommer, stal det under fle. Men vi kan ved vort arbeide og ved vor bon forberede rigets komme. Med det maal vil vi som kristne gjore hvad vi kan for at gjore det lidt lysere i verden, hver paa vort lille arbeidsselt og i vort lille hjorne. Men vi bor vcere klar over, at Gudsrigets principper aldrig kan helt gjennemfores i verden, saa lcenge verdensrigerne bestaar. Er vi klar over det, saa vil vi ikke bli forvirret eller skuffet, om uretfærdighed og ondstab synes at faa frem­gang og overhaand, som om der ikke var nogen ret­færdighed og ret i verden og som om der ikke var nogen levende og almcrgtig Gud.

Men har denne krig ogsaa vist, at kri­s t e n d o m m e n h a r s l a a t f e i l ? H a r d e n v i s t , at Bibelen og evangeliet har slaat seil?

— 10 —

Nogle endog kristne forkyndere har besvaret disse sporgsmaal bekrceftende.

Der har vceret anfort, at naar to nationer som den tyske og den engelske, hvor den protestantiske kristendom havde mest indflydelse og fra hvem evangeliet var udgaaet saa at si til alle andre folk, kunde falde over hverandre i en ubarmhjertig odelceggelseskrig, saa var det et bevis for, at Bibelen og evangeliet ikke magtede at lose sin opgave. Vore forventninger er blit skuffet, har der vceret sagt.

Her bor vi voere klar over, at om de forventnin­ger, som nogen havde stillet til evangeliet, ikke er blit opfyldt, saa er det dermed ikke givet, at evangeliet har slaat feil. Om nogen mennesker har ment, ar Bibelen eller evangeliet har paatagct sig den opgave at omvende hele verden i denne tidsalder, saa har vistnok disse menneskers forventninger lidt et knusende nederlag, men Vibelen og evangeliet er uberort af nederlaget; thi der er aldrig lovet noget saadant.

De, som har prceket at verden blev bedre og bedre, og at naar fler og fler mennesker blev omvendt til Gud og kom under kristelig indflydelse skulde fredsriget komme, har i denne tid faat en lcerdom, som maa fore enhver af dem som er oprigtige til at undersoge, om deres teori er bibelsk. Det er ogsaa fra den leir det har vceret sagt, at krigen har vist, at evangeliet har slaat feil. Nei, krigen har ikke vist, at Bibelen eller evangeliet har slaat feil — tvertimod. Men den har

/

— 11 —

vist, at de mennesker, som mener, de kan oprette et fredsrige paa jorden for fredsfyrsten kommer igjen, har taget feil.

Bibelen har intet sted sagt, at en hel nation eller hele verden skulde bli virkelig kristne i denne tids­alder. Indbydelsen er til alle. Den som vil saar komme cg ta livets vand uforskyldt. Aab. 22, 17.

Den store missionsbesaling siger ogsaa: „Gaar ud 1 al verden og gjor alle folk ti! disc.ple!" Math. 28,19.

Adgang til evig frelse er saaledeS aaben for alle mennesker. Gud vil, at alle mennesker stal bli salige og komme til sandheds erkjendelse. 1 Tim. 2, 4.

Men her kammer en anden faktor til — den menneskelige vilje. I denne tidsalder kan ingen tvinges til at blive kristne. Gud indbyder alle og han har aabnet vei til frelse for alle; men Bibelen forudsiger, at i forhold til den store masse er det faa, som vil modtage den frelse, Kristus har vundet. Det har Kristus fremholdt ved mange anledninger. Vi skal her bare anfore et striftsted, som tydelig viser, at deres opfatning er feil som mener, at de fleste mengesker stal vcere virkelig kristne ved afslutningen af denne tidsalder.

Jesus siger: „Men naar Menneskesonnen kommer, mon han da vil finde troen paa jorden?" Luk. 18, 8.

Det samme taler ogsaa apostelen Paulus om i 2 Tes. 2, 3: „Lad ingen daare eder paa nogen maade! thi forst maa frafaldet komme og syndens menneske aabenbares, fortabelsens son."

— 12 —

Der skal komme en frafaldets tid, siger skriften, og en stor folkeleder skal fremstaa ved afslutningen af denne tidsalder og forfore mange. Skriften siger, at „endog de udvalgte skal forfores om det var muligt," og Kristus siger: „Mon jeg da vil finde troen paa jorden?"

Da Jesus stod anklaget for den romerske lands-hooding for at give sig ud for at vcere en konge og at ville oprette et rige i strid med og opror mod det romerske rige, siger han: „Mit rige er ikke af denne verden". Joh. 19, 36. Hans rige er ikke et af ver­densrigerne. Det optroeder ikke i denne tidsalder saaledes at man kan pege paa det. Vistnok kaldes endel lande for kristne lande og kristne nationer; men det er en misforstaaelse, om nogen har ment, at nationen-som nation representerer Kristus og Guds rige.

Maa vi ikke erkjende, om end med sorg, at i vort land og i vort folk, som dog er en kristen nation, er der faa virkelig kristne i forhold til den store masse? Vilde det vcere retfærdigt, at gjore de personlige kristne i vort land ansvarlig for alle beflutninger i det norske storting? Er det da ikke ligesaa uretfoerdig at laste kristendommen, fordi den tyske rigsdag og keiser beslutter krig? Eller for at det engelske parlament og regjering kaster sin vceldige nation ind i en grusom og menings-los krig? Gudsriget optrceder ikke som et af verdens­rigerne. Det representeres ikke af nogen scerskilt nation. Det har med individer at gjore. Det er „retfærdighed fred og glcede i den Helligaand."

— 13 —

Bibelen har ogsaa forudsagt, at der gjennem hele denne tidsalder vilde blive strid og krig mellem verdensrigerne og at der ved afslutningen af denne tidsalder vilde komme en stor verdenskrig, hvor tredjedelen af jordens befolkning vilde omkomme i krigen og af krigens folger. Vi stal her anfore nogle af de skriftsteder, som taler om dette. Men lad mig forst faa sige, at med udtrykket „denne tidsalder" mener vi tiden fra Jesu Kristi forste komme til hans andet komme. Denne tidsalders afslutning er saaledes ikke det samme som verdens ende eller den tid da jorden stal forgaa. Jorden stal endnu bestaa efter Guds lofter mindst 1000 aar og maaske meget, meget lcengere; men der er tegn som tyder paa, at denne tidsalder ncermer sig sin afslutning.

„Og I stal hore krig og rygter om krig; se til, at I ikke lader eder strcemme! thi det maa saa ste, men enden er ikke endda. Thi folk skal reise sig mod folk og rige mod rige, og der stal viere hunger og jordskjalv baade her og der. Men alt dette er begyn­delsen til veerne." Math. 24, 6—8. „Thi da stal der vcere saa stor en trcengsel som ikke har voeret fra verdens begyndelse indtil nu og heller ikke stal blive. Og blev ikke de dage forkortede, da blev intet kjod frelst; men for de udvalgtes styld stal de dage blive forkortede." Math. 24, 21—22.

Vi maa saaledes efter dette ord vente krig og trcengsel som aldrig for, og trcengslerne stal bli saa

— 11 —

haarde, at om ikke tiden blev forkortet, blev intet „kjod" frelst. Vi maa ikke lcese dette skriftsted, som om der stod: Om disse dage ikke blev forkortede, blev ingen „sjcele" frelst. Det faar vi da haabe, ja vi har Guds ord for det, at mange sjcele skal b i frelst i den sidste store trcengsel. Ogsaa i den frygtelige krig, som nu paagaar, faar vi haabe at mange sjcele blir frelst. Bibelen siger: „Hver den som paakalder Herrens navn, stal bli frelst." Men meningen er, at om Gud ikke greb ind og gjorde llut paa krigen og pesten og hungeren og andre ulykker, som kommer over jorden ved ajflutningen af denne tidsalder, saa blev der ikke mennesker igjen paa jorden. Intet „kjod" blev frelst. Jorden vilde bli folketom.

Denne trcengselstid var ogsaa forudsagt af Det gamle testamentes profeter. „Og paa den tid skal Mikael staa frem, den store fyrste der staar som vern for dit folks born, og der stal vcere en trcengselstid, som der ikke har vceret fra den tid et folk blev til, indtil den tid." Dan. 12, 1.

Og i den sidste bog i Bibelen er denne trcengselstid beskrevet fra det 4de til og med det 19de kapitel. Vi stal her bare gjengi et par udtalelser. „Og der kom ud en anden hest, som var rod, og han, som sad paa den, blev det givet at tage freden fra jorden, og at de skulde slagte hverandre, og der blev givet ham et stort svcerd." Aab. 0, 4.

„Og de blev loste, de fire engle, som havde

— 15 —

staaet fcerdige paa timen og dagen og maaneden og aaret til at drcebe tredjedelen af menneskene." Aab. 9,15.

Det er saaledeS feil, naar nogen har ment, at evangeliets forkyndelse vilde fore til fred mellem nationerne og verdensrigerne i denne tidsalder.

Vi tjener hverken Gud eller vore medmennesker ved at forkynde, at vi i den vcermeste fremtid kan vente fred og afvæbning. Nei, vi maa vente og forberede os paa vanskelige tider.

H v a d h a r d a G u d l o v e t , a t e v a n ­g e l i e t s k a l u d r e t t e i d e n n e t i d S a l d e r ?

„Og dette evangelium om riget skal forkyndes over hele jorderige til et vidnesbyrd for alle folkeflag, og da skal enden komme." Math. 24, 14.

„Til et vidnesbyrd for alle folkeflag" er ikke det samme som at alle stal bli omvendt og virkelig kristne.

Al den missionSvirksomhed, som har skudt saa frodig vcekst i de senere aar, er et vidnesbyrd om, at det haster mod endens tid og at Gud holder sit lofte. Evangeliet stal forkyndes „over hele jorderige til et vidnesbyrd for alle folkeflag, og saa stal enden komme."

Gud henvender sig nu til den enkelte. Indby­delsen er individuel — personlig. En husfar eller husmor kan ikke bestemme for sine born og husfolk, at de skal vcere kristne, hvor meget de end kunde onske det. Hvert enkelt medlem i familien maa vcelge per­sonlig, om han vil vkre en Jesu Kristi discipel eller ikke. Endnu mindre kan et lands ovrighed afgjore

— 16 —

det for landets borgere. Den enkelte borger maa selr for sit vedkommende afgjore sit forhold til Kristus oc evangeliet. Gud siger os i sit ord, at vor synd skyld er sonet, at Kristus ved sin lidelse, dod og opstan­delse har aabnet vei til frelse for alle, endog de storste syndere; men den enkelte maa selv afgjore, om han eller hun vil modtage Guds frelse. Gud tvinger ingen. Det er helt frivillig.

„ e n ? o m t r o r p a a t o n n e n h a r e t e v i g t l i v , m e n den som ikke vil tro paa Sonnen flal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham." Joh. 3, 36. Se ogsaa Joh. i, 12.

Bibelen og evangeliet har saaledes ikke lovet at tilvejebringe fred mellem verdensrigerne eller at de fleste mennesker skulde bli kristne i denne tidsalder; men den har lovet, at evangeliet fluide bli forkyndt over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeflag.

Den har ogsaa lovet, at den, som vil hore evan­geliets indbydelse og vende om fra sin synd, flal bli frelst.

Dens lofter har ikke flaat feil. Endog midt un­der opror og krig faar vi se evangeliets magt til væk­kelse og frelse for hver den som tror.

Det sporgsmaal har jeg ofte faat: T r o r D e , a t d e n n u v c e r e n d e s t o r e

k r ig er den sidste verdenskrig, som Bi­b e l e n o m t a l e r , s o m s k a l v c e r e b e g y n ­delsen til „den store tr « ng se l"?

Paa det sporgsmaal kan jeg endnu ikke svare

— 17 —

hverken ja eller nei. Vi maa altid huske paa, at pro­feti er profeti og ikke en verdenshistorie skrevet for det hcender. Apostelen Peter benytter et udtryk om det profetiske ord, som vi gjor vel i at merke os. Han siger: „Vi har det profetiske ord mere stadfæstet, og I gjor vel i at agte paa det, som paa et lys der skin­

ner paa et morkt sted."

Gaar man op paa et stort morkeloft med et stearinlys i sin haand, saa ser man veien man skal gaa og de store trce? og linjer af omgivelserne, men ude i periferien er alt dunkelt og uklart. Saaledes med det profetiske ord. Vi ser, at lige for afslutningen af denne tidsalder skal der komme en stor verdenskrig; men om den krig, som nu raser, vil udvikle sig til et saa uhyre onn'ang, som den Videlen omtaler, eller om den kun er et forspil til den uhort store krig, som skal komme, det saar tiden vise. Jeg for min del har for troet, at denne krig run var et forspil til verdenskrigen og at vc om nogen tid vilde faa fred, kanske ud paa somme-rcn eller hosten 1916, og den opfatning har jeg endnu.

t^or, at det da vil bli en missionstid som aldrig for. Gud vil sende vcekkelser over verden og scerlig over Europa som aldrig for i kirkens historie.

Men om det er min opfatning, kan jeg dog ikke nZste for, at flere tegn i det sidste peger i retning af, at den nuværende krig kan udvikle sig til den sidste verdenskrig uden nogen stans. Naar vi ser, at den t^T^er sig som en stormsky med stormen mod osten —

2 — Verdenskrig og afvæbning.

Balkan, Suez, ZEgypten og Det hellige land — og ved Harmageddon stal den sidste store krig finde sin afgø­relse, siger det profetiske ord.

Ligesaa naar vi horer om de grusomheder, som foreg aar. Tyskerne knuser hele det belgiske folk og jager de overlevende i landflygtighed, serberne faar dele samme stjcebne, og polakerne er det ikke stort bedre med. Tusender dor af sult ag udmattelse, men der er ingen medfolelse og barmhjertighed. Tyste og osterrigske undervandsbaade skyder fredelige passagerskibe islen! og haaner forsvarslose kvinders og borns angst og dods-kamp. Den maade engelskmandene fanger undervands­bådene paa oa samtidig odelcegger mandskabet uden at give dem en anledning til at overgive sig maa vel

ogsaa siges at vcere oprorende. Der sendes ud giftige gasarter, som ikke bare

drceber, men forst volder en smerte og pine, som e^. vcerre end at bli levende brcendt.

Tyrken faar uhindret drcebe mer end en halv

million fredelige kristne armenier. Vistnok kan vi ikke tro alt det bladene meddeler

om grusomheder, men der er nok, naar alt komme«, frem, mer af det, som er sandt, end vi lunde onste. Chefen for et ungarsk regimente stal nylig ha udtalt (beretter et dagblad) til soldaterne: „Naar I kommer til Rusland, saa giv hverken oldinge, kvinder eller barn pardon, ja selv ikke om de er i sin mors liv/'

— 19 —

Er ikke alt dette en raaskab, som er vcerre end man finder det hos uciviliserte hedninger?

Ester tabslisterne i de forskellige lande har nogen regnet ud, at der allerede skal vcere faldt 5 millioner soldater dode cg mange fler saarede og fanger, og af de saarede blir flere millioner kroblinger for livet. Men endnu raser krigen med uformindsket heftighed, og det ser ud til, at endnu fler nationer skal bli draget med. Hvor lTnge vort land kan holdes udenfor, det beror mere paa vort folks forhold til Gud end pca vort lands krigsberedthed. Faren er paa langt ncerikkeover.

Men selv om der blir sluttet fred om nogen maaneder, kan nogen tro at det da vil bli varig fred og afvæbning? Nei! Kaprustning vcerre end for. Det er hvad vi maa vente. Og saa om en tid bryder det los igjen vcerre end for. Det bor vi som kristne va?re opmerksom paa og „kjobe den beteilige tid, thi dagene er onde." Og ved bon og samtale med den enkelte og ved evangeliets forkyndelse söge at redde saa mange som muligt for ulykken kommer over dem. Lad os vogte os for den om sig gribende materialistiske aand og havesyge, som tar livet af saa mange i denne sidste tid. „De har samlet sig statte i de sidste dage." Joh. 5, 1—3.

Gud har givet os i de noitrale lande tid til at vende om og söge ham. Lidelse og nod og sorg her­sker omkring os paa alle kanter. Kan da vort folk hengive sig til letsindighed og fornsielser og havesyge

og glemme Gud, da er den dom, som rammer os, ret­færdig. Jeg ved nok, der er bedende sjcele, som i disse urolige Lider har hengivet sig til bon sar vort land og fol?, men de er saa altsor saa. I betragtning as hvad som sorestaar ogsaa for vort folk maa vi raaoe: „Sog Herren medens han sindes, kald paa ham den

stund han er n«r!" Der var vist mange, som da de iaar stulde synge

sine glade julesange i den nys forgangne julehoitid sang med et undertrykt suk. „Fred paa jorden?" Nei, det er ikte saa. Her er usred og krig og sorg og

jammer. Jeg horte for nogen tid siden en sangforening :

tankeloshed sorsogte at synge: „Deilig er jorden, prcegtig er Guds himmel, skjon er Menes pilgrimS-

aang o. s. v." Jeg kunde ikke hore paa det og de fleste med mig. Nei, medens tusener og atter tusener paa slagmarken vilter sig i sit blod og m'.äwner af enker og faderlose er stedt i trofteslos sorg, kan vi ikke synge flig. Saa afstumpet er dog ikke vor medfolelse. Om vi ikke kan gjore stort for at lmdre noden, saa kan vi dog ikke la vDre at fole med og lide med det

ovrige Europa og den Ivrige verdm. M e n s k a l d a k r i g o g o n d s k a b o g

h a d o g s o r g o g n o d a l t i d h e r s k e p a a

v o r j o r d ? Nei! Gud voere tak, der kommer en lys og

lykkelig morgen efter den morke og tunge nat.

— 21 —

Det er forudsagt i Bibelen, ligesaa tydelig som det er forudsagt, at denne tidsalder stal afsluttes med en bitter og haard trcengsel.

Men den lykkelige og lyse tidsalder, som Vibelen siger skal vare i 1000 aar, kan forst da lomme, naar Jesus Kristus kommer iajen som Kongernes Konge og Herrernes Herre. Lss Johannes Aabenbaring kapitel 19, 11—20 og kapitel 20, 1—3.

Den tid er omtalt af Det gamle testamentes pro­feter og af Jesus selv og af hans apostler.

De stemmer alle overens i det vidnesbyrd, at Jesus Kristus stal komme igjen til denne jord og som den almægtige konge regjere over hele jorden. Da skal ret og retfcerdighed og fred og lykke aflsse uret­færdighed og had og nod.

Vi skal her anfore nogle af de mange skriftsteder, som omtaler den tid.

„Jeg har dog indsat min konge paa Zion, mit hellige bjerg". Salm. 2, 6.

„P'.latus sagde til ham: Saa er du dog en konge? Jesus svarede: Du siger det; jeg er konge " Joh. 18, 37.

Jesus maa ogsaa gjentagne gange ha talt til disciplene om, at han skulde komme igjen og oprette riget paa jorden; thi lige for himmelfarten, da Jesus havde talt til dem om den Helligaands komme, spsrger disciplene: „Gjenreiser du paa den tid riget for Israel?" Ap. gj. 1, 6.

Da han lige efter for op til himmelen, medens de saa paa det, indtil en sky tog ham bort fra deres sine, stod der hos dem to mcend (to engle) i hvide kloder som sagde: „I galilceiste mcend! hvorfor staar I og ser op mod himmelen? Denne Jesus som er optagen fra eder til himmelen, stal komme igjen paa samme maade som I har set ham fare op til himmelen." Ap. gj. 1, 9—11. Og ApostlerneS gjermnger 3, 20 og 21 siger, at Jesus skal forblive i himmelen indtil de tider, da alt det synden har odelagt skal igjen oprettes, som Gud for har lovet ved sine profeter.

Da apostelen Johannes ude paa oen Patmos i et syn saa den dag, horte han en lyd fra himmelen som a f m a n g e v o e l d i g e r o s t e r s o m r a a b t e : o n g e d o m -m e t o v e r v e r d e n e r t i l f a l d t v o r H e r r e o g h a n s s a l v e d e , o g h a n s k a l v s r e konge i al evighed!" Aab. 11, 15.

Da faar vi fred og afvæbning, og forst da. „Og han skal domme mellem mange folkeflag og

skifte ret for vcsldige hedningefolk hen i det fjerne, og de skulle smede sine sverd om til hakker og sine spyd til vingaardsknive; de skulle ikke loste sverd, folk imod folk, og ikke mere lcere krig, men de skulle sidde hver under sin vinstok og under sit figentr«, og ingen stal forfcerde dem; thi Herrens, hårskarernes Guds, mund

har talt." Mika 4, 3—4. „Og mange folkeflag stulle gaa og sige: Kommer

og lader os gaa op til Herrens bjerg, til Jakobs

— 23 —

Guds hus, forat han maa lcere os sine veie, og vi vandre paa hans stier! Thi fra Zion skal udgaa lov, og Herrens ord fra Jerusalem. Og han stal domme mellem hedningefolkene og skifte ret for mange folke­flag, og de stulle smede sine sverd om til hakker og sine spyd til vingaardsknive; et folk skal ikke lofte sverd mod et andet, og de skulle ei mere lcere at fore krig. Jakobs hus! Kommer og lader os vandre i Herrens lys!" Es. 2, 3—5.

„Og retfærdighed stal voere hans lcenders bTlte, og trofasthed hans hofters bcelte.

Og ulven stal bo hos lammet og parderen ligge hos kiddet, og kalven og den unge love og det fede kvceg skulle holde sig sammen, og en liden dreng stal drive dem.

Og koen og bjornen stulle groesse sammen, deres unger skulle ligge hos hverandre, og loven stal cede straa som oksen. Og det diende barn skal lege ved hug­ormens hule, og over basiliskens hul stal det afvante barn udrcekke sin haand. Ingen stal gjore noget ondt og ingen fordcerve noget paa hele mit hellige bjerg; thi jorden er fuld af Herrens kundskab, som vandet, der dcekker havets bund". Es. 11, 5—9.

„De elendige og fattige söge efter vand, men der er ikke noget; deres tunge vansmegter at torst. Jeg, Herren, vil svare dem; jeg, Israels Gud, jeg vil ikke forlade dem. Jeg vil lade floder vcelde frem paa bare hoie og kilder midt i dale; jeg vil gjore en orken

— 24 —

til en vandso og et tort land til vandkilder; jeg vil lade cedere, akacier og myrter og oljetrceer vokse frem i orkenen; jeg vil lade cypres, lon og buksbom tilhobe gro paa den ode mark, forat de alle tilhobe skulle se og erkjende og lcegge paa hjerte og forstaa, at Herrens haand har gjort dette, og Jsrsels hellige skabt det." Es. 41, 17—20.

„Der stal ikke mere derfra komme et diebarn, som kun lever nogle dage, eller en gammel, som ikke sylder sine dages maal; thi en ung mand skal den voere, som dor hundrede aar gammel, og hundrede aar gam­mel skal den synder blive, som forbandes. Og de skulle bygge huse og bo i dem og plante vingaarde og cede deres frugt; ikke skulle de bygge og en'anden bo, ikke skulle de plante og en anden cede; thi som trceets dage skulle mit fclks dage v«re, og mine ud­valgte skulle fortåre sine hoenders gjerning. De skulle ikke gjore sig moie forgjceveS og ikke fode born til brat dod; thi de er en fliegt af Herrens velsignede, og deres afkom bliver hos dem. Og det skal ske: for­end de raabe, skal jeg svare, medens de endnu tale, skal jeg hore. Ulven og lammet skulle grcesse sammen, og loven stal oede straa som oksen, og flangens sode stal vcere stov; ingen skal gjore noget ondt og ingen fordcerve noget paa hele mit hellige bjerg, siger Her­ren." Es. 65, 20—25.

„Og ret stal bo i orkenen, og retfærdighed stal have hjem paa den frugtbare mark. Og rets«rdighe-

dens verk stal vcere fred og retfcerdighedens frugt re og tryghed til evig tid. Og mit folk skal bo i freds bolig og i trygheds telte og paa sorgfrie hvilesteder." Es. 32, 16—18.

»Og jeg vil paa den dag flutte for dem en pakt med markens dyr og med himmelens fugle og med jordens kryb; og bue og sverd og krig vil jeg sonder-bryde og udrydde af landet, og jeg vil lade dem bo tryggelig." Hos. 2, 18.

„ D e t t e e r d e n p a k t , j e g v i l o p r e t t e m e d I s r a e l s h u s e f t e r d e d a g e , s i g e r H e r r e n : J e g v i l g i v e m i n l o v i n d e n i d e m o g s k r i v e d e n i d e r e s h j e r t e , o g j e g v i l v c e r e d e r e s G u d , o g d e s k u l l e v c e r e mit folk; og de skulle ikke mere loere hver s i n n c e s t e o g h v e r s i n b r o d e r o g s i g e : K j e n d e r H e r r e n ! T h i d e s k u l l e a l l e k j e n d e m i g , b a a d e s m a a o g s t o r e , s i g e r Herren; thi jeg vil forlade deres mis-g j e r n i n g o g i k k e m e r e k o m m e d e r e s synd i hu." Jer. 31, 33—34.

Vi maa vist alle vcere enig i, at mange af disse lofter, som Gud i de foran anforte skriftsteder har givet, endnu ikke er opfyldte. Og mange af os ved, de aldrig tilfulde kan opfyldes, for Jesus Kristus, vor konge, selv kommer og tager ledelsen af verdensrigerne i fin haand.

Vi skal for at gjore det mere forstaaelig forsoge

— 26 —

at samle hovedsummen af det, som disse flriftsteder lcerer:

1. Naar Kristus opretter sit rige, skal ret og retfærdighed gjennemfores for alle over den hele jord. Nu er der megen Himmelraabends uretfærdighed.

2. Militcerv cesenet skal helt afstaffes. Ingen skal mere lcere at fore krig. Sverd, spyd og andre krigs-vaaben skal omsmedes og omstobeS til vingaardsknioe, hakker, plogjern og andre nyttige arbeidsredflaber.

3. Jorden stal blive meget mere frugtbar end nu. Den forbandelse der gjor, at den nu bcerer torne, tidsler og ugrces, er da ophavet.

4. Det privat kapitalistiske samfund, hvor en er rig og lever i overflod og fraadseri og en anden er fattig og har knapt det torre brod til sig og sine, er da for altid afflaffet. Der er rigelig for alle, velvcere, fred, frihed, lighed og broderflab for hele menneske­slægten.

5. Menneskets levealder stal da vcere meget lcengere end den nu er. Se Es. 65, 20—23. De stal glcede sig i livet og selv nyde frugten af sine hcen-ders gjerning.

6. Alle stal frygte, elfle og tjene Herren. Ingen behover at sige til en anden: Kjend Herren; thi de skal alle kjende ham fra den store til den lille. Jorden stal gjenlyde af Herrens pris. Da skal den for ncevnte deilige sang kunne synges med sandhed:

„Deilig er jorden, prcegtig er Guds himmel.

— 27 —

ftjon er salenes pilgrimsgang! Gjennem de fagre riger paa jorden gaar vi til Paradis med sang".

Nu er der en ftrigende modscetning mellem san­gens indhold og virkeligheden.

Men da er alle ting gjenoprettet. Det, som skab­ningen lcenges og sukker efter, er opfyldt. Forsoningens jordiske maal er naaet. Syndesaaret er liegt. Jesus staar frem for alle som seierherren, der fuldt ud har gjen-oprettet alt det, synd og onde mennefter og djoevel havde odelagt. Det englene sang hin forste julenat paa Betlehems . marker er da bleven virkelighed. Guds velbehag og fred lyser over en gjenlost og frigjort verden.

„ZEre vcere Gud i det hsieste, fred paa jorden og i menneskene Guds velbehag!"

ibeltus iksiiiratign af Didrik Andersen.

Ldet oplag. 6000 eksemplarer.

Emiscrr A. Vjerkreim striver:

„Denne bog, „Bibelens inspiration" af Didrik Andersen, kan ikke lceses uden at ens tro paa Herren blir styrket! Og det er just hvad vi behover . . .

Bogen er interessant og dertil let skrevet. Be­gynder du at lcese den, saa kan du vanskelig slutte, for du er fcerdig med sidste side. Og kanske du da lceser den op igjen en gang til."

Pastor C. T. Dyrness siriver: „Bibelens inspiration" er navnet paa en liden bog af pastor Didrik Andersen. Det er en bog, som jeg paa det hjerteligste onster at anbefale. I denne tid da Bibelens inspiration drages i tvil af mange, som endog kalder sig kristne, og da denne tvil som en surdeig holder paa at trcenge sig !ind endog blandt vort folk, maa det

glcede os, at Gud har givet en mand blandt vort eget folk naade til at give basunen en klar og utvetydig l y d . D e t e r e t v i d n e s b y r d i r e t t i d . Bogen er grei, klar og letfattelig og saa interessant, at naar man har begyndt at lcese i den, har man ikke lyst at lcegge den fra sig, for man har naaet igjennem den. Og idet man lceser, fyldes hjertet med glcede og tak til Gud, og troen befattes paa den gamle kjcere bog, som ned igjennem alle tider har vieret lygten for de troendes fod og lyset paa deres sti. — Alle vil have godt af at lcese denne bog, baade troende og tvilere, baade lcerde og ulcerde. Skriv med en gang efter den. Lces den selv og faa andre til at lcese den. — Den er vcerd sin pris mangfoldige gange.

Pris 75 ore i Forbundets boghandel, Bergen, og Evangelistens boghandel, Kristianssand S. — Por­tofrit tilsendt ved modtagelse af belobet, gjerne i fri-merker.

UvQÄ Icsi'si' IZibelsn om

Issu Ivrisii anÄst ^omme?

Af Didrik Andersen.

12 bibeltimer — 100 sider.

3die oplag. 10,000 eksemplarer.

Indhold: Skal Jesus komme igjen? Kan vi vente en bogstavelig opfyldelse af lofterne om Jesu Kristi andet komme? Hvad tid skal Jesus komme igjen? Tidernes tegn. Hvilke begivenheder vil finde sted, naar Jesus kommer? „Den store troengsel" — krig, pest og hungersnod. Antikrist og hans regerings­tid. Fredsriget — de lusende aar. Har forkyndelsen af ordet om Jesu Kristi andet komme nogen praktisk betyd­ning for kristenlivet. Et saligt haab og en stor trost. Hvorledes bor vi vcere for at voere ret beredt naar Jesus kommer.

Redaktor Larsen skriver i „Namdalens Folke­blad": „Vi har ikke lcest en bog om dette emne saa noktern, grei, gribende, alvorlig og vcekkende og paa samme tid saa troesstyrkende som denne. Vi siger det rent ud: ethvert eneste tcenkende mennefte burde loese denne bog."

Pastor C. T. Dyrness skriver i et norsk­amerikansk blad: „Det har lykkedes Herr Didrik Andersen i denne bog paa en sårdeles grei, enkel og paa samme tid grundig maade at fremdrage skriftens lcere om Kristi andet komme og hvad der staar i forbindelse hermed.

Bogens indhold er betimeligt, alvorligt og vcekkende."

Pris indbundet kr. 1.30, hestet kr. 1.00. Kan bestilles hos alle boghandlere.

Frelse, vished og fylde af

Didrik Andersen.

Ny bog. — 154 sider.

En rcekke bibeltimer om folgende emner: Frelseren. Vort dybe fald. Hvad har Gud gjort for

at frelse os fra vor synd og vort dybe fald? Kristi dyrebare blod. Hvad vi maa gjore for at bli frelst. Forvisning om barnekaar. Frelsens fryd. Hvis du tror, hvorfor er du da ikke viss paa diu frelse? Hvis du er frelst, hvorfor er du da ikke glad? Den Hellig-aand. Den Helligaand og de uomvendte. Den Hellig-aand og de troende. Aandsdaaben. Aandsfylden.

A n b e f a l i n g e r :

Sckretcrr Andreas Lavik skriver i „Sambaan­det": „Vogen gir praktisk og bibelsk veiledning i vig­tige og alvorlige sporgSmaal."

„Evangelisten" skriver: „Denne bog vil vi gjerne faa anbefale vore lcesere. Den behandler flere sporgsmaal, som er meget aktuelle i vor tid."

Pris heftet kr. 1.25, indb. kr. 1.50, finere papir og bedre

bind kr. 1.75.

I hovedkommission hos Lmherstiftelsens boghandel, Kristiania» Kan bestilles hos alle boghandlere.