forslag

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ

Tissø’s bredder indeholder et rigt plante- og fugleliv, som er tilknyttet de åbne, afgræssede enge. I baggrunden ses karakteristiske tjørne, hvoraf mange har udviklet en krone over dyrenes bidehøjde. Våde græsningsenge er en værdifuld naturtype, der bør fremmes indenfor naturparken langs Tissø’s øvrige bredder og i ådalene. Styregruppens formand, borgmester Henning Fougt, tager her området i øjesyn. Foto: Morten Kjærgaard.

Der har siden 60’erne været tanker om at oprette en naturpark i det nordlige Vestsjælland med bl.a. Store Åmose, og flere naturforvaltende myndigheder har udgivet rapporter med forslag herom.Nu først i 2000-tallet har de lokale kommuner, Vestsjællands Amt, Friluftsrådet og en række organisationer i området taget initiativ til nyt undersøgelsesprojekt, der skal klarlægge mulighederne for at etablere en natur- eller nationalpark i området omkring de store vandløb Åmose Å og Halleby Å omfattende bl.a. åmoserne og Tissø. Man har valgt at give området navn efter disse værdifulde og velkendte naturlokaliteter: Naturpark Åmosen-Tissø. Naturparkbetegnelsen er indtil videre benyttet, fordi området kun har små arealer med statsejet jord. Projektet udspringer især af et ønske om at sikre de berømte arkæologiske fundlag i Store Åmose og at bevare og forbedre de naturhistoriske værdier. Det er endvidere et ønske at gøre hele området noget mere tilgængeligt for almenheden stadig med respekt for både naturbeskyttelsen og lodsejernes interesser.

Sammen med et par andre, tilsvarende projekter udgør Åmosen-Tissø et vigtigt supplement til de 7 pilotprojekter vedr. nationalparker, som er blevet iværksat på Miljøministerens initiativ. Denne rapport beskriver Naturpark Åmosen-Tissø efter de sammen retningslinier, som er brugt ved de statslige pilotprojekter. Der redegøres for dels bevarelsesinteresserne indenfor både natur og kulturhistorie og dels udnyttelsen af området til friluftsliv, turisme, landbrug o.a. erhverv.

Styringsgruppen for projektet har tidligt besluttet, at man vil inddrage alle interesserede i arbejdet, så borgerne i området kan give deres mening tilkende vedr. tanken om at gøre Åmosen-Tissø til naturpark. Gennem foråret har 4 arbejdsgrupper med i alt 60-70 lokale borgere arbejdet med ideer og forslag til området. Det hele er blevet samlet op på et afsluttende seminar afholdt 28. maj i år. På mødet udtrykte flertallet af grupperne, at man er indstillet på at fortsætte arbejdet hen imod en Naturpark Åmosen-Tissø.

Rapporten sammenfatter forslag fra de nævnte arbejdsgrupper, en række faglige konsulenters redegørelser og endelig styringsgruppens egne konklusioner og forslag til det videre arbejde. Styringsgruppen finder, at Åmosen-Tissø er velegnet til etablering af en naturpark i kraft af områdets store kultur- og naturhistoriske værdier. Vi har ofte brugt udtrykket, at de forskelligartede og interessante landskaber langs med de to store åer ligger som perler på en snor. Styringsgruppens indstilling afgives i enighed mellem dens repræsentanter for lodsejere, kommuner, amt, museer og frivillige organisationer. Man har under arbejdet haft en del kontakt med lodsejerne, og selv om der selvfølgelig er forskelle i interesserne, er det styringsgruppens opfattelse, at der hos mange er en positiv holdning til tanken om natur- eller nationalpark baseret på landskaberne fra Store Åmose i øst, over Tissø og til Flasken i vest med Halleby Ås udløb i Storebælt.

Henning Fougt Borgmester, Hvidebæk KommuneFormand for styregruppen

Herregårdsskovene mellem Åmoserne er varierede med vandløb og overdrev, gamle vandmøller med mølledamme og dyrkede marker. Området er meget kuperet og indeholder en del gammel løvskov. Det har også stor værdi som udflugtsområde for friluftslivet. I forgrunden ses Skarresø. Foto: Jan Kofoed Winther.

STYREGRUPPENS INDSTILLING

1 SAMMENFATNING

Havørnen yngler nu i den nordlige del af naturparkområdet. Det er en af de fugle der ønskes beskyttet på verdensplan, idet den er optaget på rødlisten hos IUCN (Den internationale Union for Natur- og Ressourcebevarelse). Foto: Jakob Dall.

NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ. DEFINITION, FORMÅL OG GRUNDLAG

Naturpark Åmosen-Tissø er et natur- og kulturlandskab med både internationale, nationale og regionale natur- og kulturværdier.

Naturparken kædes sammen af Åmose Å og Halleby Å (det er samme vandløb, der skifter navn ved Øresø Mølle) og består af følgende lokaliteter: - Store Åmose (i vest afgrænset af vejen mellem Undløse og

Stenlille), - vandmølle- og skovområdet mellem Store og Lille Åmose, - Lille Åmose, - Tissø, - Nedre Halleby Ådal og - Bøstrup Ådal (til Flaskehuse ved Høng)- Udløbet af Halleby Å i Storebælt med Flasken

Det samlede areal er ca. 80 km2 og udgør en strækning på 45 km, målt gennem områdets midte.

Naturparken vil kunne udvides med tilgrænsende værdifulde områder, bl.a. omkring åen øst for Undløse bro, såfremt der kan opnås aftale med lodsejerne herom.

Formålet med naturparken er at:- styrke og forbedre naturværdierne - bevare og sikre kulturværdierne- skabe nye muligheder for friluftslivet - styrke formidlingen af både natur- og kulturværdierne- skabe nye erhvervsmuligheder- skabe attraktive bosætningsmuligheder i oplandet.

Udviklingen af naturparken skal bygge på:- inddragelse af lokale lodsejere og brugere af området - samarbejde mellem myndigheder og interessegrupper indenfor

både naturbevarelse og erhverv- frivillige samarbejdsprojekter- gældende lovgivning.

NATURPARKENS INTERNATIONALE, NATIONALE OG REGIONALE NATUR- OG KULTURVÆRDIER

Områdets internationale værdier er især knyttet til:- de arkæologiske fund fra især stenalder og vikingetid samt - det rige vandfugleliv.

De nationale og regionale værdier er herudover især knyttet til:- landskabets geologiske dannelse (randmorænebakker,

dødisområder og smeltevandsområder). - Store Åmose, som Sjællands største lavmoseområde, med

mosetyper præget af tørvebund og enkelte steder kalk. - en række plante- og dyrearter, der enten har rødliste-status eller

er omfattet af internationale konventioner. - herregårdsmiljøerne. Der findes omkring 20 herregårde i

naturparkens tilgrænsende områder, hvoraf næsten alle har jord indenfor parken i form af skov, mose- og englodder.

Internationale forpligtelserStørstedelen af naturparken er udpeget som EF-habitatområde og EF-Fuglebeskyttelsesområde, der medfører særlige forpligtelser vedr. beskyttelse af arter og naturtyper.

En sammenhængende landskabskorridorSom naturområde udgør naturparken en sammenhængende ”fugtig” landskabskorridor bestående af ådale, søer og moseområder, som strækker sig ikke mindre end 45 km igennem et kuperet morænelandskab. Tissø (13 km2) og Store Åmose er henholdsvis Danmarks fjerdestørste sø og Sjællands største indlandsmose.

De internationale og nationale værdierNaturparkens internationale og nationale værdi er primært tilknyttet sammenhængen mellem kulturhistorien og landskabet. Det gælder ikke kun for oldtidens vedkommende, men også middelalderen (Hvide-gårdene, vandmøllerne) og den nærmeste fortid (det alsidige landbrugs afhængighed af engene samt mosernes udnyttelse til tørvegravning).For fuglelivets vedkommende er der registreret forekomst af 190 fuglearter indenfor området i de senere år. Heraf er 113 registreret som ynglende. 10 arter er på den nationale rødliste, og 8 arter er omfattet af EF’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Endelig forekommer også de to eneste danske ynglefugle – Havørn og Engsnarre - der er omfattet af Den internationale Naturbeskyttelsesunions (IUCN’s) globale rødliste. En række plante- og dyrearter, der forekommer i området, er optaget på rødlisten eller omfattet af internationale naturbeskyttel-sesaftaler. Det er bl.a. Odder, Stor vandsalamander, Spidssnudet frø, Pigsmerling, Regnløje og Vellugtende Skabiose.

Konkrete projekter styrker naturværdierneEn gennemførelse af det skitserede handlingsprogram for naturparken – se side 16 - vil yderligere styrke områdets naturværdier. Det gælder bl.a. vandstandshævningen i Store Åmose samt forslag til en lang række mindre naturpleje og -genopretningsprojekter.

DE ENKELTE INTERESSER

Bevaring og styrkelse af naturværdierne Naturkvaliteten søges især øget på følgende områder:- En vandstandshævning i den østlige del af Store Åmose og

gennemførelse af en række mindre naturgenopretningsprojekter - Der arbejdes med at gøre naturparken til en økologisk

sammenhængende korridor, der strækker sig fra Storebæltskysten og 45 km ind i land.

- Naturen vil nogle steder få lov til frit at udvikle sig bl.a. ved at lade eksisterende skov- og kratområder ligge urørt hen.

De tilgrænsende områder består hovedsagelig af et stærkt kuperet skov- og landbrugsland med en del værdifulde naturlokaliteter og biotoper bl.a. fugtige lavninger, småmoser, udyrkede skrænter, levende hegn, forskellige skovbiotoper m.v. En frivillig udvidelse af naturparken og en styrkelse af skovenes og landbrugslandets værdifulde biotoper vil yderlige øge naturkvaliteten. En styrkelse af skov- og landbrugsområdernes levesteder kan ske ved at forbedre de økologiske forbindelser og spredningsmulighederne for planter og dyr mellem de lavtliggende sø- og moseområder og de omgivende morænelandskaber.

6

Sikring af de kulturhistoriske værdier Naturparken rummer vigtige dele af den europæiske kulturarv fra stenalderen med internationalt berømte oldtidsfund fra velbevarede fundlag med bopladser, fiskepladser og offersteder, som især er kendt fra Store Åmose. Store Åmose – og formodentlig også Lille Åmose - har den største koncentration af fundsteder fra stenalderen, som kendes i Danmark, og er især berømte for velbevarede fund af organisk materiale: redskaber af ben og træ, måltidsrester o.a.Hovedårsagen til ønskerne om vandstandshævningen af den østlige del af Store Åmose er et akut behov for en sikring af de mange værdifulde fundlag, som stadig er i jorden og som trues af luftens adgang gennem dræning og pløjning. Ved Fugledegård findes levn fra en af Nordeuropas største og rigeste bebyggelser fra sen jernalder og vikingetid med stormandsresidenser og handelscenter. Hertil kommer en række værdifulde enkeltfund. Også nyere tids aktiviteter har kulturhistoriske interesse: vandmøllebygningerne mellem Åmoserne, mosernes afvanding og opdyrkning samt tørvegravningen.

Friluftslivets mulighederFriluftsaktiviteterne i området tilpasses naturværdierne og bygger på naturoplevelser i forbindelse med udflugter og ture. Der anlægges stier, hvor standarden er tilpasset de lokale forhold. Der skabes adgang til udsigtspunkter, anlægges observationssteder (bl.a. fugletårne og -skjul) samt simple overnatningspladser. Ved følsomme naturlokaliteter indføres evt. tidsbestemt adgangsbegrænsning og kanaliseret færdsel. Naturparkens tilgrænsende områder udgør et meget attraktivt udflugtsområde med store og flotte udsigter, det gælder ikke mindst de smukke herregårdslandskaber. Der etableres ingen større friluftsanlæg (såsom golfbaner, campingpladser) eller nogen form for støjende aktiviteter.

Nye erhvervsmulighederDet må forventes, at en etablering og markedsføring af naturparken også kan give grundlag for nye indtægtsmuligheder og produkter. Der kan tænkes opbygget et varemærke, et såkaldt ”brand”, omkring naturparken med fælles markedsføring af produkter, eget logo, kvalitetsstandarder, krav om miljøvenlig produktion etc. Alle former for fødevareprodukter kan i princippet indgå i samarbejdet (grøntsager, kød, brød, drikkevarer etc.). For turismens vedkommende kan der ske en styrkelse af især Bed&Breakfast, bondegårdsferie og gårdbutikker. Virksomheder, der anvender naturparkens navn i markedsføringen, skal være lokaliseret indenfor naturparken. Naturparken kan også blive et forsøgsområde for projekter vedr. miljøvenlig drift, f.eks. ammoniakreducerende tiltag, der kan begrænse miljøbelastningen og lugtgener.

NaturformidlingenDer foreslås etableret to besøgscentre - på Fugledegård ved Tissø (vikinge- og søcenter, som allerede i dag er under udvikling) og ved Bromølle (centralt i naturparken på grænsen mellem Store Åmose og vandmølleområdet). Udover disse tænkes etableret naturskole og mindre ”satellitcentre” på relevante lokaliteter i form af mini-udstillinger (typisk ubemandede), overnatningsmulighed og aktivitetscentre (f.eks. i forbindelse med tørvegravning). Formidlingen koncentreres om:- de historiske perioder – bl.a. stenalder, vikingetid og

middelalder - og deres sammenhæng med landskabet, - udnyttelsen af Åmosen i nyere tid med afvanding,

tørvegravning og landbrug,

- udvalgte naturhistoriske emner som fugleliv og mosetyper, - vandets vej fra bæk til bælt.

OM NATURPARKENS UDVIDELSE

Naturparken består hovedsagelig af lavtliggende moser, søer og ådale. De tilgrænsende områder består af:- ådale og vandløb der har forbindelse med naturparken bl.a. en

fortsættelse af Åmose Å samt mindre tilløb, - opdyrkede områder på ofte kuperet morænejord. En eventuel frivillig udvidelse af naturparken vil kunne omfatte disse arealtyper. Lodsejere der tilslutter sig naturparken får mulighed for at gennemføre frivillige samarbejdsprojekter, hvortil der ydes finansiel støtte. Ejerne vil ligeledes få mulighed for at deltage i andre projekter f.eks. en fælles markedsføring og mærkning af produkter, der er fremstillet i naturparken.

ORGANISATION OG FINANSIERING

OrganisationFra styregruppens side kan der peges på flg. mulighed for organisering af naturparken.Der udpeges et repræsentantskab bestående af myndigheder og organisationer. Det vælger en bestyrelse, der så handler på vegne af repræsentantskabet. Bestyrelsen bør have både lokal og regional repræsentation, bl.a. fra det nye regionsråd, de nye storkommuner, lokale erhvervsorganisationer og idébestemte interesseorganisationer. Den lokale forankring er afgørende for en realisering af naturparken.Konkrete projekter kan gennemføres af projektgrupper bestående af interessenter. Projektgrupperne refererer til bestyrelsen/sekretariatet.En anden model er, at det valgte repræsentantskab er tilsynsførende overfor en bestyrelse og dens direktion. Bestyrelse og direktionsmedlemmer må ikke være medlemmer af repræsentantskabet. Dette kan f.eks. bestemme, at større dispositioner, der ikke direkte har noget med den daglige drift at gøre, skal forelægges repræsentantskabet inden vedtagelse. Finansiering og samarbejdsprojekter Naturparken udvikles især gennem samarbejdsprojekter finansieret af offentlige myndigheder, EU, fonde og private sponsorer, eller gennem frivillige samarbejdsprojekter uden offentlige tilskud. Naturparken består i dag næsten udelukkende af privatejet jord. En styrkelse af områdets natur- og kulturværdier samt friluftslivets muligheder må ske efter frivillige aftaler med lodsejerne eller efter bestemmelser i den eksisterende lovgivning som det f.eks. kan ske ved arealfredninger. Nye, konkrete projekter vil derfor ske med økonomisk kompensation til lodsejerne eller ved offentlige arealerhvervelser.En række samarbejdsprojekter kan formodentlig gennemføres på frivillig basis og behøver ikke offentlig økonomisk støtte. Det kan f.eks. være åbning af adgang ad eksisterende stier eller nogle former for naturformidling. Der skal også gennemføres information og frivillig rådgivning rettet mod områdets beboere med hensyn til bevaring af natur- og kulturværdierne, nye erhvervs- og støttemuligheder etc.

8

Der gøres eventyrlige fund, når der pløjes i Store Åmose. Disse amatørarkæologer har specialiseret sig i at finde 8-11.000 år gamle benspidser fra fiskespyd. Der er flere fund af sådanne redskaber fra Store Åmose end i resten af Europa tilsammen. Foto: Anders Fischer.

Strids Mølle. Et stemningsfuldt natur- og kulturmiljø, beliggende i skovene mellem Åmoserne (se side 4-5). Stedet harfortælleværdi om de forskellige epoker i industrialiseringen,

hvor vandkraften havde stor betydning. Den foreslåede naturpark rummer mange steder, der kan bruges i formidling af Danmarkshistorien fra istid til nutid. Foto: Morten Kjærgaard.

Flasken, som er omgivet af strandenge, er Halleby Ås udmunding i Storebælt og en værdifuld lokalitet for andefugle, gæs og vadefug-le. Området er fredet og udgør den vestligste del af naturparken. Til venstre anes Halleby Ådal og Tissø i baggrunden – se også kortet side 14-15. Foto: Jan Kofoed Winther.

2 STRATEGI OG HANDLINGSPLAN

Den foreslåede naturpark og de tilgrænsende områder skal stadig fungere med erhverv herunder landbrug. Landbruget, og særligt de græssende dyr, styrker på mange områder kulturlandskabets oplevelsesmuligheder. Det åbne landbrugsland i de tilgrænsende områder giver f.eks. fine udsigter over naturparken. De afgræssede arealer i ådalene og langs søbredderne hører desuden til områdets mest værdifulde naturtyper. Fra Halleby Ore. Foto: Morten Kjærgaard.

Den foreslåede naturpark er en stor landskabskorridor, der strækker sig ind i Nordvestsjælland. Handlingsplanens forslag til nye naturprojekter vil bl.a. søge at styrke naturparken som spredningskorridor for plante- og dyrelivet. Det er også vigtigt, at styrke forbindelsen mellem naturparken og de tilgrænsende landskaber. Det kan f.eks. ske gennem mere beskedne grønne korridorer såsom grøfter, levende hegn, alléer og sammenhængende skovbælter. Alle disse korridor-typer er her med på fotoet fra herregårdsområdet øst for Tissø. Foto: Morten Kjærgaard.

VISIONEN

Det er den overordnede vision, at etablering af naturparken skal styrke og udvikle de internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med at den stadig kan fungere som et område med levende land- og skovbrug og udvikle sig til et stadig mere attraktivt område for friluftsliv og for bosætning i oplandet. Der bør med naturparken kunne ske en positiv udvikling indenfor alle områder: natur, kultur, friluftsliv, formidling, erhverv og bosætning. Næsten hele det danske landskab er påvirket af menneskelig aktivitet, især af jord- og skovbrug. Til de mest værdifulde naturområder hører f.eks. de kreaturafgræssede enge – og især i kombination med våde moseområder og søer (denne kombination har stor betydning for et stort antal ynglende og rastende vandfugle). Naturpark Åmosen-Tissø kan med tiden komme til at danne en ”blå” og ”grøn” korridor gennem landskabet, der især bygger på disse værdifulde naturtyper samt en høj grad af naturlig udvikling, herunder af visse skovarealer hen imod naturskov. På formidlingsområdet er det især intensionen, at formidle de forskellige historiske perioders udnyttelse af lavbunds- og

søområder fra jægerstenalder til nutid – med jagt, fiskeri, transport, udnyttelse af vandenergi, landbrug og tørvegravning. Fra naturpark Åmosen-Tissø har denne formidling både internationalt og nationalt perspektiv.Det er også intensionen, at befolkningen i naturparken får de bedste muligheder for at opleve natur- og kulturværdierne. Formidling og information er med til at skabe forståelse for bevaring af natur- og kulturværdierne, ikke mindst i lokalbefolkningen og blandt de besøgende i de områder hvor værdierne skal bevares. Som størstedelen af det danske landskab er undersøgelses-området for naturparken næsten udelukkende i privat eje. Det er hensigten at vise, at man gennem lokale kræfter og lokalt samarbejde både kan styrke internationale og nationale natur- og kulturværdier samtidig med, at man udvikler et aktivt og attraktivt lokalsamfund. Hvis projektet lykkes, kan området være model for udviklingen indenfor lignende vigtige kulturlandskaber i Danmark, hvad enten de er udpeget som nationalparker eller ej. (Hvad dette angår er Åmosen-Tissø-Flasken allerede benyttet som dansk modelområde i et nordisk-baltisk projekt vedr. opretholdelse af levesteder i kulturlandskabet, som er gennemført af Nordisk Ministerråd 2000-2004).

P.C.Skovgaards billede fra 1847 viser øvre Halleby Å i forløbet gennem engene i Lille Åmose ved Askevad. Engene har været udnyttet til høslet og senere på sommeren til græsning (køerne på billedet er malet af Skovgaards ven Lundbye). Området er endnu ikke præget af den omfattende tørvegravning.Det er ikke hensigten at genindføre guldaldertiden og det er

heller ikke muligt. Men samspillet mellem den uregulerede å og åengene med ekstensiv udnyttelse har ikke kun æstetisk, men også stor biologisk værdi og kan derfor ønskes genskabt mange steder indenfor naturparken.Den Hirschsprungske Samling, København.

GEOGRAFISK AFGRÆNSNING

Lokaliteter indenfor naturparkenNaturparken omfatter følgende sammenhængende lokaliteter:- Store Åmose (i vest afgrænset af vejen mellem Undløse og

Stenlille)- Vandmølle- og skovområdet mellem Åmoserne,- Lille Åmose,- Tissø,- Bøstrup Ådal med åmose (mellem Tissø og Flaskehuse ved

Høng) samt- Nedre Halleby Ådal med Flasken (mellem Tissø og Store Bælt).

Disse lokaliteter er bundet sammen af vandløb og består hovedsagelig af sø, mose og vandlidende arealer.

Afgrænsning af naturparkenNaturparken afgrænses konkret af:- EF-habitatområderne langs Åmose Å og Halleby Å- EF-Fuglebeskyttelsesområdet Lille Åmose-Tissø-Bøstrup Ådal/

Hallenslev Mose- De potentielt våde enge i åmoserne og ådalene - En mindre udvidelse i forhold til ovennævnte arealer i den

østlige del af Store Åmose, således at naturparkgrænsen følger arealudpegningen i forbindelse med vådgørings-projektet, som det er foreslået i ”Vestsjællands Grønne Hjerte” (2001) samt

- En passende del af skovområdet mellem Åmoserne (herunder Skarresø), således at man tilgodeser oplevelsen af vandmøllemiljøerne samt vandløbene i skovområdet.

Naturparkområdet omfatter knap 80 km2. Målt gennem områdets midte en strækning på 45 km.

Begrundelse for afgrænsningenStyregruppen har ønsket, at de to EF-habitatområder, Fuglebeskyttelsesområdet samt projektområdet for vådgøringen i Store Åmose skal udgøre kernen i naturparken. Disse områder indeholder store natur- og kulturværdier. De øvrige medtagne arealer indenfor naturparkområdet, der også indeholder store værdier, repræsenterer en naturlig afrunding af ovennævnte arealer og omfatter især potentielt våde enge.

Om udvidelse af naturparken med tilgrænsende områderNaturparkområdet kan udvides med tilgrænsende områder såfremt lodsejerne ønsker det. Området består af kuperede morænejorder med land- og skovbrug samt lavbundsarealer og vandløb, der har forbindelse med naturparkområdet. Inden for disse områder vil land- og skovbruget kunne fortsætte efter gældende lovgivning som hidtil. Nye tiltag til styrkelse af områdets natur- og kulturværdier vil så ske efter frivillige aftaler med lodsejerne.

Styregruppen anbefaler, at interesserede lodsejere søger viden i det materiale, der er produceret i forbindelse med gennemførelsen af undersøgelsesprojektet og som er sammenfattet i nærværende rapport samt i en række specialrapporter, der uddyber særlige emner. Specialrapporterne kortlægger også i et vist omfang de tilgrænsende områders landskabs-, natur- og kulturværdier samt deres mulighederne for friluftslivet.Materialet kan danne grundlag for den enkelte lodsejers beslutning om at lade sin ejendom indgå i naturparken. Materialet giver et fingerpeg om de muligheder der vil være for at iværksætte frivillige eller støttede projekter indenfor bl.a. natur-, kultur-, turist- og friluftsområdet.

Administrative grænserNaturparkområdet ligger i dag indenfor 9 kommuner. Når kommunalreformen er gennemført vil naturparkens arealer ligge indenfor 3 nye storkommuner: Kalundborg, Holbæk og Sorø.

37348_Indhold.indd 15 04/07/05 14:27:10

��

� ��

��

��

��

Samfundsøkonomisk analyse (Miljøministeriet m.fl.) ogejendomsmæssige forundersøgelser (Direktoratet for Fødevareerhverv forNaturpark Åmosen-Tissø). Er i gang.

�

Store Åmose: Projekt vedr. vandstandshævning i østlige del af StoreÅmose bl.a. med henblik på bevaring af den arkæologiske kulturarv.

�

Store Åmose: Naturpleje og genopretningsprojekter vedr. begrænsning afafvanding, udvikling af varierede skovlokaliteter (bl.a. naturskov),genskabelse af enge med græsning og høslet, rydning af træer og buske påstadig delvis åbne flader med tørvemosvegetation.

�

Vandløbsforbedringer i form af udlæg af sten- og grusmaterialer samtbeplantning etc. Projekterne er omfattet af Vestsjællands Amtseksisterende bevilling til naturgenopretning, særligt i Store Åmose.

�

Tissø. Rydning og græs på bredder (igangsat). Forbedring af fugleøer. �

Naturforbedringer af de gamle slambassiner ved Gørlev Sukkerfabrik. �

Bromølletunnelen. Ændringer til forbedringer af vandløbsforholdene. �

��

Kortlægning og forslag til retablering af vandmøllernes damme,græsningsenge m.v.

�

Gennemførelse af forbedringer i vandmølleområdet. �

��

Etablering af nye stier og ruter bl.a. tilrettelagt efter temaer �

Etablering af udsigtspunkter og observationsmuligheder (fugletårne og -skjul etc.)

�

Anlæg af gangbroer i Store Åmose, så åen kan passeres flere steder. �

Etablering af simple overnatningspladser. �

Undersøgelse af behov og muligheder for anlæg af flere fasteoptagspladser for kano- og kajaksejladsen; vurdering af beskyttelse afsårbare vådområder

�

��

Udvikling af Fugledegård-centeret bl.a. med formidlingsaktiviteter. �

Etablering af besøgscenter ved Bromølle. �

Etablering af naturskoler, evt. fælleskommunale. �

Organisering og udvikling af natur- og kulturvejledningen; etablering afnetværk af lokale historiefortællere.

�

Restaurering og delvis genopbygning af Husede-lejren. �

Igangsættelse af konkrete formidlingsaktiviteter, herunder udvikling af”satellit-centre”, mini-udstillinger, mulighed for tørvegravning etc.

�

Informationsskiltning af naturparkområdet. �

Udgivelse af diverse informationsmateriale samt udvikling af hjemmeside. �

��

Udvikling af logo og designprogram. �

Støtte til udvikling af alternative erhvervsmuligheder: bed & breakfast,bondegårdsferie, gårdbutikker etc.

�

Naturparkens omgivelser som forsøgsområde for aktivt miljøvenligtlandbrug, bl.a. med ammoniakreducerende tiltag, som kan begrænsemiljøbelastningen.

�

-

HANDLINGSPLAN PÅ KORT OG LANGT SIGT

Den videre proces. Indledende fase. I en indledende fase informeres om naturparken og mulighederne for opbygning af en naturparkorganisation. Denne fase indeholder følgende aktiviteter: - Markedsføring af naturparken, information om intensionerne og

de konkrete aktiviteter.- Igangsættelse af lokale planlægningsaktiviteter bl.a. definition

af frivillige interessegruppers arbejde. (Dette arbejde fortsætter under den nuværende styregruppe).

- Drøftelse og etablering af naturparkorganisationen (Inddragelse af regionen, primærkommunerne, de nye storkommuner, lodsejere, lokale erhvervsorganisationer, idébestemte organisationer, m.fl. Udarbejdelse af vedtægter, valg af repræsentantskab og bestyrelse).

- Etablering af sekretariat (det eksisterende sekretariat fungerer til 31.12.05)

- Udbygning af det finansielle grundlag for naturparkens aktiviteter (undersøgelse af finansieringsmuligheder, udarbejdelse af ansøgninger m.v.)

- Information til lodsejere der kunne tænkes at tilslutte sig naturparken bl.a. med henblik på finansiering af projekter.

Vådgøringsprojektet i østlige del af Store Åmose: Samfundsøkonomisk ana-lyse (Miljøministeriet m.fl.) og ejendomsmæssige forundersøgelser (Direkto-ratet for Fødevareerhverv for Naturpark Åmosen-Tissø). Er i gang.

16

Den foreslåede naturpark med tilgrænsende områder er meget tyndt befolket. Det skønnes, at der max. er bosat 75 personer indenfor naturparkområdet, der omfatter ca. 80 km2. I de

tilgrænsende områder, der kunne blive en del af naturparken, såfremt jordejerne ønsker det, bor der max. 2000 mennesker.Vestsjællands Amt.

Handlingsplan på kort og langt sigtSkemaet indeholder en oversigt over aktiviteter, der er forslået af interessegrupperne, og som styregruppen mener skal indgå i det videre arbejde. De fleste af forslagene er nærmere beskrevet i rapportens senere del. Skemaet indeholder aktiviteter, der forventes gennemført eller påbegyndt på kort sigt - dvs. 2-3 år – og planer, der videreføres eller først igangsættes på længere sigt – dvs. 3-6 år. Placeringen i de to kolonner beror på en kombination af skøn vedr. dels vigtighed og dels gennemførlighed. Nogle projekter vil kræve tekniske forundersøgelser, inden de kan realiseres, og mange vil også kræve aftale om samarbejde med lodsejerne.

Handlingsplan for tilgrænsende områder som frivilligt tilslutter sig naturparken.De tilgrænsende områder skal tilbydes følgende projekter:De tilgrænsende ådale og andre lavbundsområder kan omfattes af projekter der vedrører:- kreaturgræsning, - begrænsning af afvanding,

- genskabelse af enge med græsning og høslet, - genskabelse af slyngede åløb, - vandløbsforbedringer i form af udlæg af sten- og grusmaterialer

samt - beplantning langs å-bredderne.

De tilgrænsende skov- og landbrugsarealer kan omfattes af projekter der vedrører en øgning af kulturlandskabets naturindhold, og specielt initiativer til bedring af de økologiske forbindelser mellem det foreslåede naturparkområde og de omgivende, opdyrkede morænejorder. Det kan være projekter der vedrører:- naturvenlig landbrugsdrift,- overførsel af arealer til vedvarende græs,- styrkelse af skovenes naturindhold, - genskabelse af kreaturgræsning på overdrev (bl.a. i tilknytning

til skov), - genskabelse af levende hegn og stengærder, - genskabelse af småmoser og vandhuller, - plantning af enkelttræer, alléer og vejtræer i øvrigt.

17

Til højre på fotoet ses Store Åmose med de karakteristiske aflange moselodder og den regulerede å. Til venstre på fotoet - på morænejordene nord for mosen og udenfor naturparken - ses landsbyen Skellingsted med gammel stjerneudstykning og jordene fint afgrænset af skov. Foto: Jan Kofoed Winther.

BAGGRUNDSMATERIALE FOR STYREGRUPPENS INDSTILLING

3 STATUS OG UDVIKLINGSMULIGHEDER

19

3.1 LANDSKABELIGE VÆRDIER

Landskabsanalyse for undersøgelsesprojekt Åmosen-Tissø. Dette afsnit indeholder et resumé af specialrapporten ”Undersøgelsesområdet Naturpark Åmosen-Tissø. Landskabsanalyse”.

Landskabsanalysens indholdLandskabsanalysens indhold er beskrevet i notatet ”Landskabsanalyser og pilotprojekter til nationalparker”, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2003. Det er heri angivet, at formålet med landskabsanalysen er at:- beskrive områdets karakteristika, særpræg og udseende.- vurdere udviklingstendenser og konsekvenser af mulige

ændringer.

- vurdere sammenhængen med andre interesser/plan-lægningstemaer og eventuelle forvaltningsbehov.

Det må understreges, at rapportens vurderinger af områdets potentiale og nye tiltag alene er foretaget ud fra landskabelige, rumlige og æstetiske vurderinger, og ikke ud fra en helhedsbetragtning der også inddrager f.eks. biologiske og miljømæssige hensyn. (Under afsnittet ”Vurdering af de landskabelige udviklingsmuligheder” er der foretaget en vurdering af forholdet til andre interesser).

Generelt om områdetAnalyseområdets afgrænsning fremgår af kortet. Afgrænsningen følger en række veje.

Centralt i analyseområdet ligger et sammenhængende system af lavbundsområder med ådale, søer og moseområder, som strækker sig fra Store Bælt til Undløse-Stenlille-vejen. Projektets styregruppe har udpeget dette centrale område som naturpark. I overensstemmelse med Miljøministeriets retningslinier er der valgt et analyseområde der går udover det foreslåede naturparkområde og inkluderer en række naboområder, der har relationer til naturparken mht. landskabsdannelse, kulturhistorie og/eller natur.

Analyseområdet er inddelt i delområder Analyseområdet er inddelt i 8 delområder med en ensartet land-skabskarakter. Delområderne er hver beskrevet med hensyn til: - Landskabsdannelse og hovedformer. - Arealanvendelse og karakteristisk vegetation.- Bebyggelsesstruktur og markante kulturhistoriske træk. - Rumlig og æstetisk vurdering. Udsigtsforhold. De 8 delområder med en kort karakteristik fremgår af kortet.En nøjere beskrivelse af hvert delområde findes i specialrapporten.

SAMMENFATTENDE BESKRIVELSE AF ANALYSEOMRÅDET

Landskabets dannelseI Vestsjælland er landskabets hovedformer et resultat af gletsjerens virke under sidste istid for ca. 18.000 år siden – især det såkaldte Bælthavsfremstød. Dette isfremstød har skabt mange markante landskabsformationer indenfor analyseområdet. Se det geomorfologiske kort på næste side.Der er fire dominerende geologiske hovedformationer:- randmorænebakkerne (omkring Skarresø, vest for Tissø og

– mindre markant – syd for Store Åmose)- dødisområderne med særlige bakkedannelser (alle

analyseområdets øvrige morænejorder)- smeltevandsområderne (det sammenhængende system af

lavtliggende jorder og bassiner dvs. åmoserne, Tissø, og tilknyttede ådale med Åmose Å, Halleby Å og Bøstrup Å)

- tidligere havdækket område (nedre del af Halleby Å og Flasken).

Geomorfologisk oversigtskort over Nordvestsjælland viser hvordan lavbundsarealerne i naturparken ligger på smeltevandsaflejringer og tidligere havdækket areal. Fra publikationen ”Fredningsplanlægning. Vestsjællands Amtskommune. 1983” af Ole Humlum. Modificeret af Mikkel U. Hede.

Dødisområder med karakteristiske bakkeformationer ved Knabstrup. Analyseområdet indeholder mange stærkt kuperede dødisområder. Bakkerne består af materiale, som er aflejret i søer i gletsjerens overflade. Foto: Morten Kjærgaard.

Fra Halleby Ore, et husmandsområde udstykket på gammel overdrevsjord i kanten af Lille Åmose. De lavtliggende åmoser er

Indenfor analyseområdet er der ikke mindre end 21 herregårde, der næsten alle har eng- og moselodder indenfor naturparken. Her ses Torbenfeldt, der ligger nord for Store Åmose i en vandfyldt

dannet af smeltevand fra gletsjeren. Foto: Morten Kjærgaard.

lavning i det kuperede dødisområde. Foto: Morten Kjærgaard.

Det er karakteristisk for analyseområdet, at mange landsbyer er stjerneudstykkede samtidig med at jorden er (delvis) omkranset af herregårdsskov. Det giver en fin landskabelig markering af landsbyjorderne. Dette gælder bl.a. Skamstrup og – på den anden side af skovbæltet -Tømmerup. I baggrunden ses Store Åmose med de karakteristiske, aflange moselodder.Foto: Jan Kofoed Winther.

Skamstrup set fra syd. Den gamle mølle og kirken ligger markant på toppe af gamle issøbakker i det kuperede dødisområde. Foto: Morten Kjærgaard.

BebyggelsesstrukturAnalyseområdet er især karakteristisk og værdifuld ved:- en stor koncentration af herregårde med tilknyttede ofte

sammenhængende herregårdslandskaber. Ikke mindre end 21 ejendomme indenfor området kan betegnes som herregårde.

- en række markant lokaliserede landsbyer, der stadig har bevaret en klar stjerneudstykningsstruktur. Landsbyjordene er tillige ofte helt eller delvis afgrænset af skov.

- en række husmandsudstykninger på gammel og kuperet overdrevsjord.

BevoksningsstrukturSkovene kan inddeles i 5 hovedområder efter deres lokalisering og karakter:1. Skovområdet mellem åmoserne. Området indeholder bl.a.

herregårdene Kattrup, Dønnerup og Astrup og en lang række attraktive mindre skovrum med overdrev, enge, mølledamme og dyrkede marker.

2. Herregårdsskovene nord for Store Åmose. Skovområdet danner et sammenhængende hele med store landskabsrum omkring herregårdsmarker og landsbyer.

24

Øverst: Den østlige del af Store Åmose. Flere steder opleves skovene som kulisser i det flade moseterræn. Foto: Morten Kjærgaard.

Nederst: Overdrev ved Langås i skovområdet mellem Åmoserne (se side 4-5). Foto: Morten Kjærgaard.

3. Den østlige del af Store Åmose. Området domineres af en række større skove og plantninger samt en del moser, selvgroede bevoksninger (bl.a. med tørvegrave). Det store og flade, østlige åmose-område har hedeslette-karakter, hvor skove og plantager står som kulisser i det flade landskab.

4. Skovene syd for Store Åmose. Skovene er hovedsagelig anlagt på lavtliggende og vandlidende jorde i forbindelse med

Bjørnevad Ådal. Danner en fin landskabelig afgrænsning mod ådalen.

5. Herregårdsskovene i højlandet øst for Tissø. Hovedsagelig mindre skovområder, men med markant landskabelig lokalisering, der bl.a. omkranser herregårdsmarker.

25

Modstående side: Det er tydeligt, at mange ejendomme i området har store jagtinteresser. Det ses bl.a. på de mange vildtremiser. De har ofte kvadratiske former og indeholder træer, der ikke er hjemmehørende i dansk natur. Her er dog et godt eksempel på vildtremiser vest for Ulkestrup der falder naturligt ind i landskabet, og som består af samme træarter som findes i de omgivende levende hegn. Foto: Morten Kjærgaard.

Overordnede konklusioner

Der kan konkluderes følgende om analyseområdets landskaber:- Analyseområdet illustrerer de væsentligste geologiske

formationer og dannelsesprocesser i Vestsjælland. - Der er en meget stor rumlig og landskabelige variation indenfor

området som helhed. Området er bl.a. karakteristisk ved store højdeforskelle og kontraster mellem de lave mose- og søområder dannet af smeltevandet og de omgivende, markante bakkeområder dannet i gletsjerområdet.

- Analyseområdet er karakteristisk ved en stor koncentration af herregårde – i alt 21 - og en række sammenhængende og attraktive herregårdslandskaber i meget kuperet terræn.

- Analyseområdet indeholder en varieret bebyggelsesstruktur. Udover herregårdene består området bl.a. af en række landsbyer med karakteristisk stjerneudstykninger, karakteristiske husmandsudstykninger på marginaljorder (bl.a. gamle overdrev) samt en fremherskende bebyggelsesstruktur langs mose- og ådalskanterne, hvor landbrugene har både mosejord og dyrkbar morænejord indenfor samme parcel (er især fremherskende i den vestlige del af analyseområdet).

- Analyseområdet indeholder en række skovkomplekser, der fremtræder som sammenhængende helheder og som er tilknyttet herregårdslandskaberne samt kultiveringen af Store Åmose.

- Løvskovene, der er anlagt på de kuperede og svært opdyrkelige morænejorder, fremtræder meget afvekslende og attraktive.

- Der er flere steder en interessant kulturhistorisk og landskabelig variation indenfor de enkelte delområder trods samme geologiske oprindelse og overfladeform (f.eks. herregårdslandskaber og gårdbrugsområder indenfor samme landskabsområde, bl.a. randmorænebakken vest for Tissø).

- Der er, bortset fra tre højspændingsledninger, ingen betydelige infrastrukturelle eller andre større anlæg der har indflydelse på landskabskarakteren.

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE UDVIKLINGSMULIGHEDER

I det følgende er der foretaget en vurdering af udviklings-mulighederne på baggrund af landskabets karakter og værdier, således som disse er beskrevet og vurderet under delområderne. Forslag til styrkelse af de landskabelige værdier tager udgangspunkt i stedets eksisterende værdier og identitet: de egnskarakteristiske værdier. Hvad er karakteristisk og værdifuldt i dette område frem for andre områder? Hvordan bevares og styrkes områdets særlige identitet? Hvordan kan en udvikling finde sted, uden at de egnskarakteristiske værdier forringes?

Udviklingsmuligheder. Forholdet til andre interesser.I det følgende vurderes en række fysiske ændringer, der har betydning for landskabets udseende og karakter.

Større bygninger og anlæg vil generelt kunne påvirke landskaberne i negativ retning, især i de meget åbne landskaber, men også på udsatte steder i bakkeområderne. På den anden side er der også gode muligheder for at indpasse f.eks. nye landbrugsbygninger i landskabet, hvis de indpasses i den eksisterende bygningsstruktur, og hvis de indpasses på en måde, så de ikke visuelt dominerer større områder. Det må bero på konkrete vurderinger af lokaliteten, hvorvidt nye bygningsanlæg vil være i overensstemmelse med andre interesser.

Nye skove og plantninger. Analyseområdet er som helhed stærktpåvirkelig overfor nye større plantninger. Det gælder både i de mere flade områder, men især i bakkeområder med fine geologiske enkeltformationer, bl.a. issøbakker. Men også her gælder, at nye bevoksninger kan styrke de landskabelige værdier, såfremt de indføjes i den eksisterende og værdifulde bevoksningsstruktur. Det må bero på en konkret vurdering af lokaliteten, hvorvidt nye plantninger vil være i overensstemmelse med biologiske og kulturhistoriske interesser. Græsningsområder. Mange af egnens traditionelle landskabelige værdier er afhængig af kreaturgræsning bl.a. de åbne og smukke dødisbakker samt åbne moseområder. Som følge af nedgangen i kvægbestanden er der bl.a. sket en tilplantning og tilgroning af de gamle permanente overdrev. Græsningen må derfor – med offentlig støtte - søges fremmet på udvalgte og traditionelle græsningslokaliteter, bl.a. på de mest markante issøbakker, i ådalene samt i søernes bredzoner. Nye græsningsoverdrev vil styrke de biologiske værdier. Vildtremiser. Vildtremiser kan tilføre landskabet æstetiske værdier, såfremt de indpasses på naturlig måde i terrænet og der anvendes egnskarakteristiske planter og træer. Vildtremiserne har ofte firkantede former, der dårligt er indpasset i de kuperede landskaber. Nye vildtremiser med egnskarakteristiske træer vil styrke de biologiske værdier. Levende hegn og gærder. Generelt er en styrkelse af den traditionelle og karaktergivende hegnsstruktur indenfor analyseområdet ønskelig. Dels understreger de levende hegn landskabets historiske udvikling og udnyttelse - f.eks. de stjerneudstykkede landsbyer - og dels understreger hegnene terrænformerne i de kuperede områder. Nye levende hegn og gærder vil – rigtigt lokaliseret – styrke de kulturhistoriske og biologiske værdier, bl.a. i form af grønne korridorer. Enkeltstående træer, alléer og vejplantninger. Alléer og enkeltstående træer er karakterskabende og naturlige elementer i især herregårdslandskaberne og bør derfor plejes og fornys. Helt nye enkeltstående træer bør plantes på udvalgte steder, f.eks. hvor der er en kulturhistorisk baggrund herfor. Gamle vejplantninger med typiske danske vejtræer bør genplantes på udvalgte strækninger. Nye enkeltstående træer vil – rigtigt lokaliseret – styrke landskabets biologiske og kulturhistoriske værdier. Andre småbiotoper. Analyseområdet indeholder mange småbiotoper i form af vandhuller, stejle skrænter med naturlig tilgroning, småmoser etc. Mange våde småbiotoper er gennem tiden blevet opdyrket. Det er biotoper der generelt tilfører landskabet oplevelsesværdier og må derfor om muligt genskabes. Nye småbiotoper vil styrke landskabets biologiske værdier.

Alle ovennævnte forslag styrker landskabets oplevelsesmæssige værdier og er derfor umiddelbart af interesse for friluftslivet.

26

På Selchausdal er der nyplantet en del alléer, som er en karakteristisk del af et herregårdslandskab. Det er også en mulighed at genskabe nogle af egnens gamle vejplantninger, ikke mindst i kuperede områder, hvor de kan understrege landskabsformerne. Foto: Morten Kjærgaard.

Ca. 60% af analyseområdets skov er løvskov og ca. 40% nåleskov. Man bør fremme de eksisterende skoves æstetiske værdier i form af nye udsigter, græsningsskove og naturskove. Foto: Morten Kjærgaard.

27

Indenfor analyseområdet findes en del enkeltstående træer på marker, i hegn, på fortidsminder og på overdrevsarealer. Her på et mindre overdrev ved Ulvig nord for Ulkestrup. Landskabets enkeltstående træer er karaktergivende og har ofte stor æstetisk effekt. Enkeltstående træer bør derfor bevares og nye plantes.Små overdrevsarealer, der som her er tilknyttet en fugtig lavning/sø og kuperet jord, er en naturtype, som bør bevares med fortsat afgræsning og om muligt udvides. Uden afgræsning ville dette område gro til eller eventuelt blive tilplantet, som det er sket på mange lignende lokaliteter indenfor analyseområdet. Foto: Morten Kjærgaard.

Nedenfor: I takt med kvægbrugets tilbagegang er der sket en del tilplantning af gamle overdrev. Det har negativ betydning for landskabsoplevelsen, specielt i et område med mange smukke og karakteristiske bakkeformationer. Det øverste foto viser en issøbakke under tilgroning og tilplantning, hvor der formentlig tidligere har været et overdrev (vest for Hørdal Plantage). Det nederste foto viser en tilsvarende bakke, hvor man stadig kan opleve den smukke bakkeformation (Burebjerg øst for Bennebo). Foto: Morten Kjærgaard.

28

Hele analyseområdet har gennem de seneste 30 år haft en markant tilbagegang i kvægbesætninger og som følger heraf i græsningsarealer i omdrift og permanente overdrev. Illustrationen viser de afgræssede arealer i 1970 indenfor landsbyen Bennebo’s jorder. I alt 26 gårde havde kvæg-besætninger med i alt 725 stk. kreaturer. I 2004 er der ikke længere malkekvægsbesætninger i området, og kun 3 gårde har mindre kødkvægsbesætninger, max. 40 stk. kreaturer. Det skønnes at det samlede græsudlæg til kreaturer i samme område udgør ca. 20 tdr. land. Hertil kommer dog mindre græsningsarealer med heste og får. Kreaturgræsningen må søges fremmet på udvalgte lokaliteter, bl.a. på en række af de gamle overdrev på issøbakkerne og i randen af moseområderne.

RegionplanlægningenI landskabsanalysens anbefalinger er der alene taget hensyn til landskabskarakter og æstetik og ikke en helhedsbetragtning der også omfatter f.eks. specifikke biologiske og miljømæssige hensyn. Helhedsbetragtninger og lovbundne arealbindinger fremgår af regionplanen for Vestsjællands Amt. Planens arealbindinger inden for analyseområdet omfatter bl.a.: Internationale naturbeskyttelsesområder (EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområde - dog kun Tissø og Lille Åmose). Fredninger. § 3-områder og vandløb. Afgrænset kulturmiljø. Besøgsområder. Større uforstyrrede landskaber. Skovrejsningsområder. De fleste af disse arealkategorier er vist på kort andre steder i rapporten. Det skønnes, at alle regionplanens anbefalinger umiddelbart er i overensstemmelse med dette notats forslag om sikring og udvikling af områdernes landskabelige og oplevelsesmæssige værdier.

Følgende generelle udviklingstendenser er nævnt i regionplan 2001-12 som værende af betydning for udviklingen i Vestsjællands amt: - en generel stigende mobilitet, - gode forbindelser til København (25% af arbejdsstyrken

arbejder udenfor amtet, næsten alle i hovedstadsregionen),- relativt billige boliger i Vestsjælland,- nedgang i beskæftigelsen i landbruget,- vanskelige forhold for landdistrikterne mht. service,

beskæftigelse, bosætning m.v.

KommuneplanlægningenSom en del af landskabsanalysen er der foretaget en gennemgang af områdets 9 kommuneplaner.Der er ikke fundet ønsker eller retningslinier, der er i uoverens-stemmelse med denne landskabsanalyses resultater og udviklings-forslag. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke indenfor det ret store analyseområde findes byer/lokalcentre/landsbyer med byudvikling. I stort set alle kommuneplaner ønskes landområderne, herunder analyseområdet, udviklet til et attraktivt bosætningsområde. En række kommuner ønsker en aktiv turistudvikling, der bygger på områdets natur- og kulturværdier. Ingen ønsker større ferie- eller turistanlæg lokaliseret i området.

Mange kommuner ønsker en styrkelse af natur- og kulturværdierne, bl.a. landsbymiljøerne. Der er ofte angivet ret detaljerede forbedringsforslag, som man ønsker skal realiseres på frivillig basis. Ingen kommuneplaner har tilkendegivelser i retning af særlige restriktioner for landbruget – hverken planlægningsmæssigt eller på andre områder. De fleste kommuner ønsker en aktiv erhvervspolitik bl.a. med alternativer til landbrugsproduktionen, bl.a. med ny anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger.

Konsekvenser for landskabet. UdviklingsmulighederDer tegner sig - ud fra de beskrevne udviklingstendenser i region- og kommuneplanerne - to mulige scenarier af betydning for landskabets karakter. De kan betegnes som yderpunkter i udviklingen og tager udgangspunkt i områdets ”stærke side”, nemlig tilstedeværelsen af store landskabs-, natur- og kulturværdier:Scenarium 1. Området ”overlades til sig selv”. De landskabelige værdier vil langsomt forringes i store dele af området. Moser og græsningsjorder vil i vidt omfang gro til (ikke ubetinget negativt for naturværdierne). Levende hegn vil gå til. Området marginaliseres i dette ords egentlige betydning. Flere landbrug nedlægges og antallet af tomme landbrugsbygninger stiger. Der sker en fraflytning fra området og en ”forsumpning” af visse landsbyer og bebyggelser. Scenarium 2. De landskabelige værdier styrkes. Området udvikles som attraktivt bosætnings- og besøgsområde (bl.a. for pendlere der arbejder i hovedstadsområdet). Der skabes et ændret erhvervsgrundlag med produkter og aktiviteter, der bl.a. relaterer sig til natur- og kulturgrundlaget (bl.a. turisme og visse levnedsmiddelprodukter). De to scenarier forudsætter forskellig indsats. Scenarium 1. Der gennemføres ingen ekstraordinær indsats. Scenarium 2. Der gennemføres en aktiv indsats på flere områder: en aktiv natur- og kulturpolitik (f.eks. udpegning af området som naturpark), en aktiv erhvervspolitik (herunder en aktiv turistpolitik), markedsføring af området som bosætningsområde, høj grad af ekstern støtte til en aktiv natur- og kulturindsats (bl.a. national og EU-støtte).

29

Fra landskabsanalysens delområde 1. Halleby Ås udløb i Store Bælt gennem Flasken (se side 10-11), er et af de områder i naturparken, hvor naturen – her vandløbet – stort set udvikler sig frit, mens de omgivende enge og strandoverdrev præges af græsningen.

Fra delområde 2. Tissø med Sæby Kirke til højre. De afgræssede enge i forgrunden er en del af Tissø Vildtreservat. Til højres ses den tilgroede søbred. Her er der en plan om rydning af træer og buske og iværksættelse af græsning. Fotos: Jan Kofoed Winther.

Fra delområde 4. Herregårdsområdet i det kuperede terræn øst for Tissø er præget af store markenheder, hegn, vildtremiser og skove. Foto: Jan Kofoed Winther.

Fra delområde 5. Fra skovene i vandmølleområdet mellem Store og Lille Åmose. I forgrunden Strids Mølle med mølledam, i baggrunden Skarresø. Se også foto side 9 øverst. Foto: Jan Kofoed Winther.

3.2 NATURVÆRDIERIndholdDette afsnit indeholder en sammenfatning af de bidrag, der vedrører naturværdierne. Der er materiale fra arbejdsgruppen vedr. natur, fra konsulenterne Biomedia og Vildnis og en rapport fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i Vestsjælland med oversigt over fugle og fuglelokaliteter i Naturpark Åmosen-Tissø suppleret med et DOF-notat til kulturhistorisk arbejdsgruppe vedr. fugle afhængige af levesteder i kulturlandskabet. Endvidere har der været gjort brug af det omfattende materiale på Vestsjællands Amts hjemmeside, bl.a. vedr. habitatområder.

Miljøministeriets ønsker til nationalparkernes naturindhold Miljøministeriet peger i et notat vedr. biologiske undersøgelser indenfor potentielle nationalparkområder på de forhold, der i særlig grad skal berøres:- løsninger, der afgørende styrker naturen og dens muligheder for

udvikling - forbedringer af kvaliteten af de eksisterende naturområder- naturgenopretning og etablering af nye naturområder - etablering af større, sammenhængende naturområder - etablering af sammenhænge og forbindelser mellem

naturområderne - sikring af muligheder for, at naturen frit kan udvikle sig - sikring af kontinuiteten i naturens udvikling og

naturforvaltningen- at beskyttelsen af de mest sårbare områder går forud for

benyttelsen

- sikring af, at kvaliteten af nationalparken er både internationalt og nationalt overbevisende.

I Naturpark Åmosen-Tissø er det hensigten at sikre og udvikle naturen indenfor et større sammenhængende system af naturtyper, der er forbundet af Åmose Å og fortsættelsen i Halleby Å. Det drejer sig fra udmundingen i Storebælt om marint forland, ådale med enge og moser, søer samt skov- og kratområder. Det er ønsket indenfor dette langstrakte, sammenhængende område både at fremme de naturlige og de menneskeskabte processer, der kan gavne det vilde plante- og dyreliv. Vådområderne udgør størstedelen af området, og her er sket store forringelser gennem afvanding og opdyrkning, som nu søges modvirket ved naturgenopretning. En sådan genopretning vil også kunne give bedre sammenhæng mellem de nu opdelte mose- og engarealer i ådalene.Men der er også i naturparkområdet mange glimrende levesteder i dag, som vil kunne sikres ved forsat drift, typisk gennem græsning, der bedst foretages i et samvirke med det lokale landbrug. Man må forudse, at der vil være behov for offentlig tilskyndelse, for at man kan forvente, at det tilstrækkelige antal dyr er nogenlunde stabilt til rådighed. De fleste, store landbrug i området har i dag enten svineproduktion eller planteavl, men der er dog også en del kvæg og får.I åmoserne, og særligt i Store Åmose, er der områder i stærk tilgroning med Birk o.a. træer, som det ikke vil være muligt at ændre uden en meget stor indsats og ringe sikkerhed for et godt

32

Stor Vandsalamander findes i naturparken og er omfattet af EF-Habitatdirektivet. Direktivet har til formål at beskytte naturtyper og arter som trues af udryddelse i Europa. En vådgøring, som det

er foreslået i handlingsprogrammet, vil kunne skabe nye levesteder for bl.a. Stor Vandsalamander. Foto: Jens Christian Schou.

Relief af Nordvestsjælland med dataindsamlingsområdet indtegnet.

33

GRUNDLAGET FOR UDPEGNING AF EF-HABITATOMRÅDET

Formålet med udpegning af EF-habitatsområderne er at sikre internationalt værdifulde naturtyper og de hertil tilknyttede vilde plante- og dyrearter. Nogle naturtyper og arter er ved helt at forsvinde eller trues af udryddelse indenfor EU, og medlemslandene har derfor et særligt ansvar for at bevare dem. De kaldes prioriterede naturtyper og arter og er understreget i nedenstående liste. Der gælder særligt skrappe regler for beskyttelse af de prioriterede arter og naturtyper. Indenfor naturparkområdet udgør følgende arter og naturtyper grundlaget for udpegningen:

Dyrearter- Odder (Lutra lutra)- Stor Vandsalamander (Triturus cristatus cristatus)- Pigsmerling (Cobitis taenia )

Naturtyper (med direktivets typenumre)- 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

- 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

- 3260 Vandløb med vandplanter - 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund- 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre

surbund - 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand- 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe - 7230 Rigkær- 9130 Bøgeskove på muldbund- 9160 Egeskove på mere eller mindre rig, ofte vandlidende

jordbund- 91D0 Skovbevoksede tørvemoser- 91E0 Elle – og askeskove ved vandløb, søer og væld- 1130 Flodmundinger- 1150 Kystlaguner og strandsøer- 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der

koloniserer mudder og sand- 1330 Strandenge- 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og

grønsværklit )- 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop.

34

resultat i form af genskabt lyngmose. Man må se dette i øjnene og beslutte sig for, at en væsentlig del af disse områder kan få lov at ligge uden påvirkning, hvorpå naturen kan udvikle sig frit til gavn for bl.a. vildt, insekter, svampe o.a. En hævning af vandstanden i dele af Store Åmose, som er en højt prioriteret indsats, vil i øvrigt medvirke til at hæmme tilgroningen og til at gøre allerede tilgroede områder mere interessante som sumpskove.Der er indenfor Åmosen-Tissø sårbare forekomster af naturtyper og arter, som skal sikres med både beskyttelse og pleje. Nogle dyrearter som Odder, Havørn, Engsnarre, Klyde og Dværgterne er følsomme overfor forstyrrelser og for Engsnarrens vedkommende i særlig grad landbrugets driftsformer. Ligeledes er der naturtyper som tørre skrænter, overdrev, rigkær og strandenge, som bør vedligeholdes med den nødvendige pleje i form af græsning og tidvis rydning. For hængesækkens vedkommende kan arealet evt. udvides ved genoptagning af tørvegravningen i mindre skala, hvor dette ikke skader andre interesser. En sådan aktiv forvaltning vil også øge moseområdernes oplevelsesværdi.Hvad angår naturkvaliteten i international sammenhæng, så er de centrale dele af Åmosen-Tissø allerede i dag udpegede som EF-habitatområder, dvs. at det har betydning på europæisk plan at bevare naturen her. Forekomsten af Odder, en række fugle- og fiskearter samt vigtige naturtyper som kalkkær og tørskrænt har haft særlig betydning for udpegningen (se faktaboks side 34). Gennem Habitatdirektivet er Danmark forpligtet til at opretholde eller eventuelt at genskabe gunstig bevaringstilstand i habitatområderne. Dette arbejde er allerede forberedt af Vestsjællands Amt ved en grundig kortlægning og indsats af naturpleje på en del af lokaliteterne.

De eksisterende naturværdierVisse plantearter i undersøgelsesområdet er sjældne eller interessante på både dansk og europæisk niveau. Det gælder f.eks. Vellugtende Skabiose, der findes på en skrænt ved Tissøs nordende, men som er sjælden i Danmark som helhed. Hertil kommer 2 fiskearter på den danske rødliste over truede dyre- og plantearter, Pigsmerling og Regnløje. De forekommer flere steder i åløbet og dets tilløb. Andre dele af dyrelivet har også international betydning, idet der findes Odder, Stor Vandsalamander og den føromtalte Pigsmerling, som alle er med på bilag II i EF-habitatdirektivet. Forekomst af disse arter kræver udpegning af særlige bevaringsområder. Pigsmerling, Stor Vandsalamander og Spidssnudet frø er også omfattet af direktivets bilag IV, som kræver streng beskyttelse af arterne som sådan.Som det fremgår af tabellen side 36, har forekomsten af nogle fuglearter i undersøgelsesområdet europæisk og endda for et par arters vedkommende global betydning.

Naturgruppens visionDen arbejdsgruppe, der i foråret har arbejdet med naturen i Åmosen-Tissø området, har formuleret følgende vision for beskyttelse og fremtidig forvaltning: Den overordnede vision for området er at få en helhedsplan for en sammenhængende forbindelse til de øvrige naturområder på Sjælland. I forhold til de omgivende naturområder er det blevet fremhævet, at der er mulige forbindelseslinjer i retning mod Køge Bugt, Saltbæk Vig og mod det midtsjællandske skovlandskab videre mod Susåen/Næstved, således at naturparken indgår i sammenhængende områder med stort naturindhold på Sjælland.Formålet med at inddrage Store Åmose i Naturpark Åmosen-Tissø er at få genoprettet de truede naturtyper, øge naturindholdet i den øvrige del af mosen og ikke mindst at bevare områdets store,

arkæologiske værdier. Den overordnede årsag til den manglende mangfoldighed og trussel mod natur- og kulturværdierne er afvandingen og tørvegravningen.Tørvelagene kan ikke genskabes, men det er muligt at hæve vandstanden til et niveau, hvor både den arkæologiske kulturarv kan bevares og levevilkårene kan forbedres for de planter og dyr, der er tilknyttet moser og fugtige enge.Der er mange, åbne områder, som skal plejes ved græsning, høslet mv., men der bør også være områder der udvikler sig frit på ”naturens præmisser”.

Vedr. de enkelte dele af naturparkområdet anfører naturgruppen følgende:

Store ÅmoseÅmose Ås vandløbskvalitet er i dag ikke god. På baggrund af de generelt ringe faldforhold i åen er det vanskeligt at forbedre de fysiske forhold, så vandløbskvaliteten forbedres (i gennemsnit 0,01 ‰ fald mellem Sandlyng Å og Bromølle). Det foreslås, at vandstanden i mosen hæves til et niveau hvor:- de sårbare (næringsfattige) naturtyper ikke ødelægges- der skabes en mosaik af permanente lavvandede søer,

temporære søer og fugtige enge- levesteder og betingelser for ”habitatarterne” fremmes- der skabes mulighed for afgræsning med store græssere (husdyr

som køer, heste, får og geder og ”vilde” dyr som kronvildt, råvildt samt nye store græssere som vildkvæg, vildhest og evt. bison)

- der kan høstes hø- de arkæologiske fundlag kan bevares.

Vådgøringen kan ske ved opstemning, etablering af stryg, undladelse af grødeskæring, blokering af dræn samt udsætning af bævere. Det sidste var der dog ikke fuld enighed om i naturgruppen. Vandkvaliteten kan forbedres ved, at der etableres bufferzoner omkring Åmosen. Zonerne skal være vådområder, der er i stand til at tilbageholde næringssalte i det tilledte vand.De værdifulde botaniske lokaliteter (lyngmose og kalkkær især) kan bevares ved at hæve vandspejlet så meget, at der ingen dræning sker, samtidigt med at lokaliteterne ikke oversvømmes med næringsrigt vand fra åen. Disse lokaliteter indeholder typisk arter, der ikke tåler megen næring.Den største biologiske mangfoldighed i Store Åmose opnås ved at lægge et stort græsningstryk på arealerne kombineret med høslet og bevarelse af partier med rørskove. Herved fremmes de plantearter, som tåler at blive græsset, og de arter som dyrene undgår. Ligeledes fremmes pionerarterne, som vil vokse, hvor jorden bliver blottet efter slid fra dyr. Græsningen kan ske gennem aftaler med lokale lodsejere, etablering af græsningslav og på lidt længere sigt udsætning af ”oprindeligt hjemmehørende arter” som vildkvæg (urokse), kronhjorte og evt. bisoner.Tunnelen ved Bromølle er en spærring i åen, som skal fjernes. Spærringen er fysisk og virker på mange af de dyrearter, som bevæger sig langs med og i vandløbet. Det gælder for både insekter o.a. hvirvelløse vanddyr, fisk og større pattedyr.

Øvre Halleby Å – MøllestrækningenStrækningen fra Bromølle til Lille Åmose.Naturgruppen har her kun nævnt, at møllesøen ved Øresø Mølle bør genoprettes.

35

6

kriterier, men 1997-listen er

stadig den officielt gældende.

Fugleart Status på regional rødlistefor Vestsjælland (DOF)

Status på dansk, nationalrødliste (DMU 1997)

EFs Fugle-beskyttelses-direktiv, bilag 1

IUCNsglobalerødliste

Sorthalset Lappedykker Akut truet SjældenKnarand SjældenKrikand SjældenRørdrum Akut truet Sjælden +Fiskehejre (ej på rødliste; koloni)Engsnarre (genindvandret) 1997: uddød – dog anføres

senere ynglen el. yngleforsøg+ +

Rød Glente Akut truet (genindvandret) Sjælden +Fiskeørn Sjælden Truet +Havørn Akut truet (genindvandret) Sjælden + +Klyde Akut truet (genindvandret) +Lille Præstekrave Sjælden SjældenVibe OpmærksomhedskrævendeStor Kobbersneppe SårbarDværgterne Sjælden Sjælden +Hættemåge OpmærksomhedskrævendeGul Vipstjert OpmærksomhedskrævendeSivsanger OpmærksomhedskrævendeIsfugl Akut truet Sjælden +Bjergvipstjert Akut truetSkægmejse SjældenPungmejse SårbarRavn Sårbar

Rørhøg +Hvepsevåge +Engryle (SydligAlmindelig Ryle)

Sjælden +

Fjordterne +Sortspætte +Hedelærke Sjælden +Rødrygget Tornskade +

JIMMY. DETTE SKEMA SKULLE VÆRE FREMSENDT AF BENDT NIELSEN:lokalitetsnavn videnskabelig

betydningkulturlagetstopkote

terrænetsoverflade

fortidsmindets status eftervådgøringen

(m) (m)Bodal F national 24,9 25,2 fortsat nedbrydningBodal AS international 23,6 23,9 varig sikring

Åkonge international 23,7-23,9 24,1-24,2 varig sikring/reduceret nedbrydningSpangkonge national 23,7 varig sikringVejkonge international 23,3 23,6 varig sikringNøddekonge national 23,4 23,7 varig sikringKongemose FX international 23,3 23,8 varig sikringKongemose F international 23,5 23,7 varig sikringPræstelyng national 23,9 24,0 reduceret nedbrydning

Tabel med fuglearter ynglende indenfor Naturparkområdet Åmosen-Tissø og deres status på den regionale rødliste for Vestsjælland, den nationale rødliste (1997), evt. position på bilag 1 i EF’s Fuglebeskyttesesdirektiv og på IUCNs globale rødliste. Den danske, nationale rødliste er for tiden under revision med anvendelse af nye IUCN-kriterier, men 1997-listen er stadig den officielt gældende. (Tabel udarbejdet efter DOF-rapport, 2005).

Øvre Halleby Å – Lille ÅmoseLille Åmose har flere steder den vådhed, der skal til for at gøre den til en virkelig god fuglelokalitet. I den nedre del vil en hævning af vandstanden give problemer for et par ejendomme.Græsningstrykket i området bør øges, og det er ønskeligt, at der sker en øget vådgøring af den nordlige del af mosen (Flodholm). Græsudlæg i mosens randområder bør fremmes, bl.a. af hensyn til mulig forekomst af Engsnarre.

TissøTissø er en næringsberiget sø, som dog i de senere år er blevet mere klarvandet. Søen er enestående i landet ved at huse ynglende Klyder og Dværgterner, der ellers kun forekommer ved kysterne. I øvrigt er søen en meget vigtig lokalitet for ynglende og rastende fugle. Der er gennemført forbedringer for fuglelivet ved søen gennem etablering af fugleøer og enge, og der arbejdes for tiden med et projekt, hvor man rydder endnu ca. 1000 m kratbevoksning langs søens østlige bred.Bestanden af ynglende vade- og andefugle kan forbedres ved at etablere flere småøer. Engen mellem vej og sø er flere steder

meget smal, og man kan her med fordel forbedre muligheden for eksempelvis Viben ved at inddrage de bag vejen liggende, lave marker til vedvarende græs.Søbredden fra Fugledegård og til Nedre Halleby Å er vokset til i krat og foreslås ryddet og dermed åbnet for engfuglene.En forsat forbedring af vandkvaliteten i søen vil give bedre betingelser for hele det økologiske system, selv om processen tager lang tid.

Hallenslev Mose (Bøstrup Åmose)Mosen er svært tilgængelig, og det er ikke nødvendigt med mange ændringer til at forbedre naturforholdene. Bøstrup Å har en stor bestand af Pigsmerling.Afstrømningen fra mosen bør gøres mindre svingende, ved at der ved skæring efterlades mere grøde i åen.

Nedre Halleby Å og FlaskenDer bør være en bredere bufferzone langs åen og flere skjul til Odderen. Græsningstrykket langs åen bør øges. Det kan evt. ske ved at øge bestanden af Krondyr.

+

+

++++

+

+

+

+

36

Græsningsområde med høj fugtighed ved Lyngen syd for Ulkestrup. De våde enge ønskes genskabt i store dele af østlige Store Åmose til gavn for både plante- og dyrelivet, og ikke mindst

for de oldtidslevn der findes i jorden og som vil gå til, hvis den ikke er vandmættet. Foto: Morten Kjærgaard.

37

Status i dag- Vandstand i kote c. 22- Drængrøfter fra moseområder

m.m. i østlige St.Åmose- Gødskning på dyrkede arealer- Græsning på dele af Tissøs

bredder, på enge i kanten af Lille Åmose og omkring Fla-sken

- En del arealer gror til, bl.a. ved Tissø

- Dræning i Lille Åmose- Almindelig drift i de fleste af

skovene- Visse adgangsbegrænsninger

pga. Odder og Havørn- Nogle steder problemer med

invasive plantearter, især Kæmpe-Bjørneklo

Naturpark i området endnu ikke besluttet

Scenarie 1- Vandstanden i åen hæves til et niveau, der giver

fugtigere bund og vinteroversvømmelser af de centrale dele af Store Åmose (omtrent kote 24 m)

- Dræn tilstoppes nedstrøms fra fattigkærs-områderne, så afdræning mindskes uden at de oversvømmes

- Gødningstilførsel ”fastfryses” eller sænkes- Egnede arealer afgræsses med hårdføre kvægracer - Nuværende kronvildtbestand øges (findes allerede

ved Flasken og i Torbenfeld-området)- Tidligere mølledamme retableres (især ved Øresø

Mølle) - Der etableres vandhuller på dyrkede og braklagte

arealer med flade bredder, også nær fattigkærene- Dele af søbredder og områder med grusbund

ryddes for krat og der indføres græsning- Adgangsforhold nær Skarresø reguleres af hensyn

til Havørn o.a. følsomme arter - Invasive arter bekæmpes (Kæmpe- Bjørneklo,

Japansk Pileurt, Kæmpe- Balsamin m.fl.)- Miljøforbedrende drift på dyrkede arealer i

oplandet kan etableres ved frivillige aftaler- Naturnær drift indføres i skovene

Naturparken omfatter EF-habitatområderne, skoven omkring Skarresø mod nord til jernbanen samt lavtliggende enge nær Åmose Å og Halleby Å

Scenarie 2Samme foranstaltninger som nævnt under scenarium 1 samt:

- Dræn bringes op til overfladen på tidligere landbrugsjord

- I skove grænsende til EF-habi-tatområder genskabes så vidt muligt den naturlige hydrologi

- Større områder afgræsses af kvæg, der passer sig selv året rundt

- De økologiske forbindelser mod Suså-, Tudeå- og Bregninge Å-systemerne styrkes aktivt gennem eteblering af udyrkede bræmmer o.a.

- Dræn og grøfter i Lille Åmose tilstoppes

- Naturskovsstrategiens gamle driftsformer indføres i skovene nær Skarresø

Scenarium 1-arealet samt tilstødende skove til nærmeste lidt større veje (sogneveje)

FUGLE OG FUGLELOKALITETER I UNDERSØGEL-SESOMRÅDET. UDDRAG FRA RAPPORT FRA DANSK ORNITOLOGISK FORENING, VESTSJÆLLAND

Sammenlagt er der i de senere år registreret omkring 190 fuglearter indenfor undersøgelsesområdet. Heraf er 113 arter ynglende. Af disse er de 52 arter almindelige i hele Danmark, og de omtales derfor ikke i lokalitetsoversigten.Af de resterende 61 arter er 22 opført på den regionale rødliste for Vestsjællands Amt, og af disse er 10 arter også på den nationale rødliste. Udover arterne fra den regionale rødliste yngler 8 andre arter i området, der er omfattet af Bilag I i Fuglebeskyttelsesdirektivet, dvs. arter, som medlemslandene er særligt forpligtede til at tage vare på. De 2 eneste danske ynglefugle, som er omfattet af IUCN’s globale rødliste, nemlig Havørn og Engsnarre, yngler også i området.

Vigtigste ornitologiske interesseområderDe vigtigste ornitologiske interesseområder indenfor undersøgelsesområdet er:- Lille Åmose med Madesø og tilstødende skove og våde enge.- Kongemose i Store Åmose og arealerne langs Åmose Å.- Tissø med tilstødende skove, rørskove og våde enge.- Moserne ved Nedre Halleby Å og Bøstrup Å samt tidligere

slambassiner til Gørlev Sukkerfabrik.- Skarresø og vandmøllerne langs Halleby Å.- Flasken og Skiften ved Reersø.I disse områder bør naturen og fuglelivet have høj prioritet. Det er ikke direkte et ønske at sikre en tilbageføring til den oprindelige vandstandskote i Store Åmose, men snarere at sikre en genskabelse af de våde engtyper og deres fugleliv, der var kendetegnende for mosen før de store afvandinger. Herudover bør følgende naturtyper fremmes: naturlige vandhuller, overdrev (især i tilknytning til skov), naturvenligt drevet skov, fugtige skovpartier samt småskove, der indgår i mosaik med åbent land.

38

Åmosen-Tissø-områdets status i dag og 3 forskellige bud på, hvordan en natur- eller nationalpark i vil kunne tage sig ud med mindre eller mere vidtgående forvaltningsscenarier. Nederst anføres den afgrænsning, som tænkes forbundet med de forskellige scenarier (materiale fra specialrapporten om naturværdier).

Inden for naturparken er der en del steder, hvor naturen allerede i dag kan siges at udvikle sig frit. Det gælder bl.a. dele af Lyngen syd for Ulkestrup, der er det bedst bevarede lyngmoseområde i Store Åmose. Mosen har været tørvegravet, men er senere over store dele groet til med Birk o.a. løvtræer. På billedet ses i forgrunden til venstre kanter af tidligere tørvegrave. I de større tørvegrave findes stadig såkaldt hængesæk af Tørvemos og med flere arter knyttet til lyngmose. Birken o.a. opvækst er selvgroet og uden videre kulturpåvirkning. Uden indgreb kan det udvikle sig til en slags naturskov. Foto: Morten Kjærgaard.

Scenarie 3 (mest vidtgående)Samme tiltag som nævnt under scenarium 2 samt:

- Jordbrug i nationalparkområdet ophører- Gødningstilførsel ophører- Bæver og hårdføre heste (”vildheste”) udsættes- Naturskovsstrategiens gamle driftsformer indføres i

skovene- Åbne arealer afgræsses af kvæg og heste, der passer sig

selv året rundt - Vandhuller i heleområdet plejes til gavn for padder – nye

huller etableres- Driften i opland indgår aktivt i bestræbelserne på at

mindske næringsberigelsen (eutrofieringen) af naturparkens naturtyper

- Bromølletunnelen åbnes og fyldes halvt med store sten - Der skabes en zone af vådområder og overdrev langs

Åmose Å helt mod øst til til Skee Mose- Højspændingsledninger nedtages og erstattes af jordkabler - Åmose Åens slyngninger genskabes på udvalgte

strækninger

Arealet for scenarium 2, åløbet øst for Undløse bro samt Søndersted-området (nord for Undløse)

39

3.3 FRILUFTSLIV

Friluftsgruppens arbejdeIndholdet af dette afsnit bygger på en rapport udarbejdet af friluftsgruppen, som blev nedsat i forbindelse med undersøgelsesprojektets start. Gruppen består af en række interesserede borgere især fra frivillige frilufts- og naturorganisationer. Gruppen har fra januar – maj 2005 holdt en række møder og foretaget ekskursioner i området i bus, til fods og i kano.Dette afsnit er et resumé af ”Afsluttende rapport fra Friluftsgruppen under Naturpark Åmosen Tissø” (Maj 2005). Rapporten indeholder ideer, holdninger og forslag fra gruppens arbejde.

Hovedtemaet Et hovedtema i arbejdet har været en afvejning af forholdet mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse.Den overordnede holdning i friluftsgruppen har været, at der skal skabes en naturpark og ikke et naturreservat. Det betyder, at naturen skal beskyttes mest muligt, hvor der er tale om meget sårbar og følsom natur. Men det er samtidig et ønske, at der bliver differentierede muligheder for at færdes og opholde sig i området. Det skal også være således, at der både er mulighed for at søge ensomhed og for at dyrke mere organiserede friluftsaktiviteter.

Afgrænsning af interesseområdet for friluftslivFriluftsgruppen har valgt en ret bred afgrænsning af naturparkområdet, bl.a. fordi friluftslivet interesser i høj grad er knyttet til de tilgrænsende og kuperede områder som udflugtsområder, hvorfra der bl.a. er flotte udsigter over de lavtliggende åmoser, søer og ådale. Afgrænsningen fremgår af kortet.

Friluftsgruppen kan tilslutte sig en overordnet beskrivelse af Naturpark Åmosen-Tissø som ’Vestsjællands Blå Bånd’. Dette sker ud fra, at det er det ferske vand i Åmose Å, Halleby Å, Tissø og Skarresø, der er baggrunden for at gøre lavlandet og de omgivende bakkeland til naturpark.Dette særlige landskab viser på alle måder hvordan Indlands-isen har skabt landet - både som natur og som baggrund for menneskenes liv siden isen forlod landet for 15.000 år siden.Åen er stadig en lille rest at vandet fra gletcherportene og afsmeltningen fra isen.Intet andet sted i norden er der gjort så mange fund fra de tidlige tider som i Åmosen, der i årtusinder har været et paradis på jorden med alt hvad, der var nødvendigt for livets opretholdelse.Det er interessant at se at mange af de steder, som vi i dag finder værdifulde i forbindelse med friluftslivet er de samme steder, som folk har beboet og benyttet gennem årtusinder.Dette sætter friluftslivet i naturparken i et særligt kulturhistorisk perspektiv og giver det ekstra legitimitet.

Indenfor en times bilkørsel fra naturparken bor godt 2 millio-ner mennesker. En realisering af naturparken og det foreslåede handlingsprogram vil give mange mennesker en lang række unikke muligheder for natur- og kulturoplevelser. Men man vil stadig også kunne opleve det almindelige danske landbrugsland med bl.a. bondegårdens tamdyr – som her en række børn der er på ferie hos Lykkebjerg Bondegårdsferie. Børnene vil i fremtiden være en af de vigtigste målgrupper for naturparkens natur- og kulturformidling. Foto: Morten Kjærgaard.

Modstående side. De tilgrænsende kuperede områder omkring den foreslåede naturpark har især værdi som udflugtsområde, ikke mindst for cyklister. Der er mange flotte udsigter over naturparkens lavtliggende sø- og moseområder bl.a. fra Kløveshøj i bakkeområ-det øst for Tissø. Kortet på modstående side angiver forslag til nye ture med vægt på forskellige emner. Foto: Morten Kjærgaard.

Overordnet målsætning for friluftslivet Den overordnede målsætning for en udvikling af friluftslivet indenfor naturparken bør være følgende: - Åmoserne er i regionplanen for Vestsjællands Amt udpeget

som ’større uforstyrrede landskaber’. Det er ”landskaber, hvor der opleves en begrænset påvirkning fra tekniske anlæg og bebyggelser”. Store og Lille Åmose ønskes fortsat bibeholdt indenfor arealkategorien ”større uforstyrrede landskaber”. Det betyder for friluftslivets vedkommende, at der ikke etableres større nye friluftsanlæg som f.eks. golfbaner, vandskibaner og campingpladser. De”større uforstyrrede landskaber” fremgår af kortet.

- Det er ønskeligt at der skabes mulighed for ophold i områderne for den enkelte til naturoplevelser, der bygger på ro og fordybelse.

- Der skal være mulighed for enkle støttepunkter til ophold og overnatning.

- Restriktioner for friluftslivet indenfor særligt følsomme naturlokaliteter skal afgøres ’ad hoc’ fra sag til sag, når det skønnes formålstjenligt.

- Hvor valget står mellem naturbeskyttelse og naturbenyttelse skal hensynet til naturbeskyttelsen gå forud, men den skal sættes i et rimeligt forhold til offentlighedens adgang og muligheder for naturoplevelser.

- Der er i friluftsgruppen bred accept af, at store områder udlægges som vådområder, og at dette får konsekvenser for færdslen i området.

På kortet side 40-41er angivet amtets udpegninger af ”Afgrænset kulturmiljø” og ”Besøgsområder”. Områder som omfatter disse arealkategorier er generelt af stor betydning for friluftslivet som udflugtsområder.

42

Adgang, veje og stier.Gruppen opererer med veje og stier på 4 niveauer:1. ”asfalt-niveau’. Omfatter veje og asfalterede stier.2. ’hjulstier’. Omfatter stier hvor det er muligt at færdes med

kørestole, barnevogne, alm. cykler mv.3. ’publiceret niveau’. Omfatter stier, der er afmærket i naturen

eller angivet på kort til brug for folk, der ønsker at følge bestemte ruter.

4. ’natur-regulerede niveau’. Omfatter stier, der er opstået af sig selv, såsom trampestier der ændrer sig efter årstid og adgangsforhold.

Det er et overordnet princip at det skal være krævende at komme til de mest uberørte og følsomme steder i Åmosen. På denne måde sker der en form for naturlig selvregulering af færdslen.Vedr. ”asfaltniveauet”. Der er ikke ønsker om nye veje og asfalterede stier i områdetDe øvrige 3 niveauer tænkes etableret i forbindelse med kommende formidlingscentre i Store Åmose. De kan anlægges som koncentriske cirkler, der udgår fra centrene. Dette skal forstås således, at der i centrets nærhed vil forekomme flest ”hjulstier” og i periferien stier på ”natur-reguleret niveau”. Stier på ”publiceret niveau” kan tilrettelægges som rundture, der tager maksimalt hensyn til naturlokaliteterne. På ”natur-reguleret niveau” bør det i princippet være muligt at færdes overalt, såfremt jorden er offentligt ejet.

Der er to aktuelle problemer med at færdes i Åmoserne:- det er særdeles vanskeligt eller ligefrem umuligt at færdes langs

med åen, da alle nuværende markveje er skabt i forbindelse med dyrkning og høslet på engparcellerne, hvilket betyder at de går vinkelret på åløbet

- det er vanskeligt at krydse åen.

Der bør derfor i den kommende naturpark skabes nye muligheder for at krydse åen, hvilket afgørende vil ændre færdsels- og oplevelsesmuligheder i områderne. I oldtiden var der bropassage ved Bromølle og i stenalderen et overfartssted ved Skellingsted Bro. Broerne ved Undløse og Ugerløse er af nyere dato.Den sidste nye passage er skabt med gang- og cykelbroen ved Jyderupstien.Der er ønske om en gangbro, der forbinder området ved Øgårde nord for åen med Kongemosen syd for åen.

Primitiv overnatningDer ønskes organiserede overnatningspladser i form af helt enkle pladser til teltning og med shelters. Et særligt problem i Åmoserne er brandfaren ved tørvejorden.Dette søges løst ved indretning af brandsikre bålsteder på de enkelte pladser.

Tematiske tureDer foreslås følgende tema-ture i området:- ”Godslandskabet”. Området nord for Store Åmose, der er

præget af de store åbne marker omgivet af skov og med få landsbyer.

- ”Vanløse Sand”. Området i den østlige del af Store Åmose, som danner oplandet til selve det store moseområde.

- ”Kongemosen”. Området syd for Åmose Å omkring Bodal med den berømte jægerstenalderkultur. Der ønskes en ny gangbro over åen, der forbinder ’Kongemosen’ med ’Tørvemosen’.

- ”Dødisruten”. Området med de store dødisbakker nord for Store Åmose.

- ”Møllerne”. Området mellem Store og Lille Åmose, hvor det store fald i åløbet gennem århundreder har skabt basis for at omdanne vandets kraft til fysisk arbejdskraft.

- ”Tørvemosen”. Området i den østlige del af Store Åmose, hvor der under verdenskrigene var stor aktivitet omkring tørvegravning og produktion af formbrændsel. I området indgår de gamle tørvegraverhytter ved Øgårde samt hytterne fra Nationalmuseets store udgravninger i 50’erne.

- ”Lille Åmose”. Området mellem Tissø og ’møllerne’. Dette område kan i dag betegnes som et egentligt vådområde, der oversvømmes ved høj vandstand i åen. Lille Åmose er kendetegnet ved gamle tørveskær og den tilgrænsende Madesø.

- ”Den gamle havbund”. Området fra Tissø til Storebæltskysten. Området er i dag et sletteland og dannet ved landhævningen efter istiden.

- ”Tissø Rundt”. Området omkring Tissø danner skillelinjen mellem det højtliggende morænelandskab i øst og lavlandet i vest. Det samme gælder selve Tissø, der er meget dyb mod øst og lavvandet mod vest. ’Tirs Sø’ har gennem årtusinder haft kultisk betydning, hvilket kan ses af de mange offerfund fra søen. Fugledegård ved Halleby Å’s udløb fra søen rummer Danmarks største vikingehal og er i dag også et vigtigt støttepunkt for friluftslivet af samme grunde som for vikingerne: her mødes landvej og vandvej.

- ”Fugleturen”. Der er et rigt fugleliv ved søen, som kan ses fra forskellige særligt gode steder, bl.a. fugletårnet ved Fugledegård. Fuglelivet er meget præget af søens forskellige dybder.

- ”Rundt om Skarresø”. Området omkring Skarresø er geologisk præget af at være en inderlavning i indlandsisen og det er derfor meget kuperet. Også her har folk boet og virket gennem århundreder.

- ”Slambassinerne”. De tidligere slambassiner ved Gørlev Sukkerfabrik tjente tidligere til rensning af spildevandet fra sukkerfabrikken inden det blev udledt i åen. I dag er det udlagt som et kommende rekreativt område

- ”Bromølle-Skellingsted”. Denne tur kan i dag kun gennemføres i kano. Der bør skabes en ny øst-vest-gående rute gennem åmosen.

Lokaliteterne med temaer er angivet på kortet side 43.

RidningDer bør skabes nye muligheder for ridning, der er en aktivitet i stor vækst. Ridning udgør imidlertid et særligt problem, da det ikke umiddelbart er muligt at forene især cykling og ridning på samme sti. Der bør derfor skabes et særligt stinet i Store Åmose med mulighed for rundture, overnatning med hest mv. Der bør laves et særligt ’heste-kodeks’ for ridning i naturparken.

Sejlads med småfartøjer uden motorSejladsen med ikke-motoriserede småfartøjer som robåde, kanoer og kajakker er i dag underlagt en lang række restriktioner på Åmose Å- Halleby Å og på Tissø. På visse strækninger er der sejladsforbud. Begrundelsen for dette er især hensynet til EU-habitatområdet og specielt odderen. Kun på Øvre Åmose Å, opstrøms Sandlyng Å, er der i dag ingen sejladsbegrænsninger. Det diskuteres, hvorvidt sejladsen forringer odderens levevilkår indenfor Habitatområdet. Friluftsgruppen har klart tilkendegivet, at der ikke skal ske forringelser i den naturbeskyttelse, som Danmark er internationalt forpligtet til at overholde. Men man ønsker, at den biologiske viden, der i dag ligger til grund for restriktionerne, løbende føres á jour i området. Odderen findes ikke længere i Store Åmose. Hertil

44

Der ønskes ingen større eller støjende friluftsanlæg i naturparken eller de tilgrænsende områder som f.eks. golfbaner, campingpladser, skydebaner eller lignende. Nye overnatningsmuligheder kan etableres i form af små og enkle teltpladser og shelters, som er tilpasset de lokale naturforhold. Indenfor naturparken og de tilgrænsende områder er der i dag bl.a. opstillet shelters ved Fugledegård, Holmstrup, Skarresø Camping og Lykkebjerg Bondegårdsferie. Foto: Steffen Holberg.

Der er ingen veje langs med åløbene gennem moserne, da alle veje er anlagt vinkelret på åerne med henblik på dyrkning af de aflange englodder. Der er derfor ønskeligt, at der skabes stier langs åløbene, hvor det er muligt uden for store konflikter med følsom natur.

Det er også kun muligt at krydse åløbene få steder. Nye småbroer vil bedre færdsels- og oplevelsesmulighederne i området. På fotoet ses broen over Åmose Å på den regionale Jyderupsti, der er anlagt af Vestsjællands Amt. Foto: Morten Kjærgaard.

45

Naturparkens omgivelser er karakteristiske ved et stort antal imponerende og attraktive udsigtspunkter. Her udsigten over Tissø fra Kløveshøj der ligger øst for søen. Udsigtspunkterne har

kommer, at tidligere formodninger om kano- og kajaksejladsens negative indvirkning på odderen og dens levemuligheder nu er afløst af danske og udenlandske undersøgelser der viser, at kano- og kajaksejlads udmærket kan forenes med en bestand af oddere, når blot odderen f.eks. har fred om natten samt gode muligheder for skjul. De nuværende restriktioner begrundet med odderens tilstedeværelse bør derfor revurderes, og hvis man vælger at følge resultaterne af de seneste undersøgelser bør der ske lempelser i de sejladsbegrænsende restriktioner. Disse lempelser kan selvfølgelig tages op til overvejelser igen, såfremt situationen ændrer sig.

Der er i dag forbud mod udlejning af kanoer på åen. Dette forbud bør ikke ophæves. Det bør dog være tilladt at arrangere formidlings-ture i kanoer med en friluftsvejleder. En sådan mulighed kan blive aktuel i forbindelse med fremtidige formidlingscentre.

Konkrete forslag til faciliteter i forbindelse med sejlads Et af de store problemer for kano- og kajaksejladsen er optag og isætning af fartøjerne.For at undgå slid på åbrinkerne foreslår friluftsgruppen at der indrettes faste indretninger til optag følgende steder nævnt

stor fortælleværdi og kan komme til at spille en vigtig rolle i den fremtidige formidling af egnen. Foto: Morten Kjærgaard.

nedstrøms fra Storebælt: Den hvide bro (Gangbro kort inden stemmeværket ved Sukkerkanalen), Ågerup Bro, Bakkendrup Bro, Stemmeværket (Også ønskelig med en fast indrettet overgang over stemmeværket for kanoer, kajakker og evt. mindre robåde), Fugledegård, Klinteskoven (Der er ønske om en landgangsmulighed på Tissøs østbred - både som turmål og i tilfælde af hårdt vejr), Halleby Bro (Det er et ønske at lave et fast optag ved broen med nedkørsel og parkering uden for roklubbens område. Det er muligt efter aftale at benytte roklubbens isætningsfaciliteter), Øresø Mølle, Bromølle Bro, Jyderupstien. (Der vil her være mulighed for adgang i kano til den planlagte shelterplads længere oppe ad Jyderupstien), Skellingsted Bro, Øgårde (Ønskelig med kano-optag i forbindelse med et fremtidigt formidlingscenter), Stemmeværket ved Sandlyng, Undløse Bro, Ugerløse Bro. (Dette optag vil være det øverste i åsystemet).Friluftsrådet har allerede givet støtte til et optag ved Skellingsted. Tornved Kommune har tilbudt at lægge areal til.

Ønsker om nye overnatningspladser ved åenDer er følgende ønsker om nye overnatningspladser ved åen: Østrup Skov (mellem Undløse Bro og Ugerløse Bro), Mosegård ved Øgårde, Skellingsted Bro (så langt fra vejen som muligt),

46

Den sidste del af stien til udsigtspunktet Kløveshøj går som trampesti gennem en kornmark efter særlig aftale med ejeren. En helt speciel oplevelse. Foto: Morten Kjærgaard.

Jyderupstien (planlagt shelterplads i Friluftsnet Nordvest), Bromølle, Lille Åmose, Fugledegård (ved søbredden) og Halleby Å (lokalitet ikke fastlagt).

Ideer til formidling af friluftslivets mulighederDer er fremkommet følgende idéer til formidling af friluftslivets muligheder indenfor området:- Foldere i stil med Skov- og Naturstyrelsens vandretursfoldere.- Friluftskort når de nye friluftsfaciliteter er etableret.- Hjemmeside. Gerne interaktiv.- ”Teleformidling”. Opkald med guidning via mobiltelefon på

udvalgte steder.- ”Web-cam” på særlige følsomme biologiske lokaliteter.- Avanceret teknologi anvendt på udkiksteder f.eks. fugletårne,

hvor stedet udpeges visuelt og virtuelt i landskabet gennem særlige ruder.

- Beskrivelse af ruter med forskellig sværhedsgrad - længde mv.- Ruter med foreslåede overnatningssteder. - ’Natur-safari’ – guidede ture over f.eks flere dage. Turene

indeholder oplevelser og udfordringer for deltagerne og gennemføres med en friluftsvejleder (er realiseret af Thy Statsskovdistrikt, Skov- og Naturstyrelsen).

- Adventure-prægede aktiviteter der er afstemt med områdets naturværdier (f. eks. ’en tur gennem røret’, klatring på broerne mv.).

FormidlingscentreDet foreslås, at Fugledegård udpeges som center i den vestlige del af naturparken og hovedtemaet er vikingetiden. Fugledegård ligger i dag på et strategisk sted, hvor landruter og vandruter har været forbundet siden oldtiden. Stedet er velegnet til formidling af mulighederne for friluftslivet i området. Der kunne tænkes muligheder for udlejning af cykler, kanoture på åen med friluftsvejleder, sejlads på Tissø med vikingeskibskopier, f. eks en kopi af et lokalt skib som ’Gislingebåden’. Hovedcenteret for den østlige del af naturparken etableres ved Bromølle. Mindre ’satellit-formidlings-centre’ etableres hvor det er relevant i forhold til stedets natur- og kulturværdier. I den østlige del af Store Åmose etableres et satellit-center med jægerstenalderen og tørvegravningen som tema.

47

3.4 KULTURHISTORISKE VÆRDIER

Forslag til afgrænsning af Naturpark Åmosen-Tissø (rød streg) og nogle af de steder i naturparken og dens omgivelser, som omtales i dette kapitel. Vandet er det forbindende element i naturparken. De tilgroede søbassiner oven for Tissø (grøn signatur) kaldes under ét for Den Vestsjællandske Åmose – eller bare Åmosen. Tegning Bendt Nielsen efter forlæg fra Anders Fischer.

Modsatte side:Vandfyldte tørveskær i Lille Åmose – et eksempel på den nære sammenhæng mellem kultur og natur i naturparken. Når den gråstrubede lappedykker i dag skriger hjerteskærende i de gamle tørveskær, så er det kun muligt fordi talrige arbejdsmænd før hen gravede tørv i mosen. Tørvegravningen bragte værdifulde fund fra oldtiden for dagens lys. Mange af dem er havnet på lokale museer og Nationalmuseet. Endnu flere blev ødelagt. De vandmættede moselag under og mellem tørveskærene må i dag formodes at være lige så rige på velbevarede fortidsminder. De vil være et uvurderligt videnskabeligt skatkammer for fremtidige generationer. Foto: Jan Kofoed Winther.

IndholdDette afsnit indeholder resumé og uddrag af beretning fra den kulturhistoriske arbejdsgruppe samt specialrapporten fra de kulturhistoriske konsulenter: ”Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø”, Kalundborg og Omegns Museum, Kulturarvstyrelsen og Nationalmuseet.

Vandet Vandet er ”den røde tråd” i visionen om Naturpark Åmosen-Tissø. Vandet binder naturparkens landskaber sammen: Åen, søerne, moserne og de våde enge i Åmose-Tissø-dalen, der strækker sig fra Sjællands midte til Storebælt.Som et blåt bånd binder Åmose-Halleby Å natur og kulturhistorie sammen på tværs af tid og landskab. En vådgøring af den østlige del af Store Åmose vil redde internationalt unik kulturarv og samtidig genskabe områdets usædvanlige naturtyper og være til glæde for friluftslivet. Storken vil igen spankulere på de våde enge, og tranerne vil danse i Åmosen ! Dette afsnit handler derfor også om forbindelsen mellem kulturværdierne og landskabsværdierne.

VisionenI Danmark er spændende kulturmiljøer og bevaringsværdige naturtyper ofte to sider af samme sag. I naturparken fortælles historien om samspillet mellem mennesker og natur fra tidernes morgen til nutid. Netop Åmose-Tissø-dalen rummer særlige muligheder for at opleve dette samspil.Det kan blive muligt at søge langs åen fra stenalderens bopladser i indlandet til jernalderens og vikingetidens monumenter ved

den hellige Tissø nær kysten. Frilægning og vådgøring af gamle kulturspor og produktionsarealer som tørvegrave, græsningsenge, overdrev og strandenge vil samtidig forbedre og genskabe levesteder for sjældne fugle, planter og insekter, som er ved at forsvinde fra Åmose-Tissø-dalen. Alle steder vil fugle fortælle fortid, for mange af både de karakteristiske og de sjældne fuglearter i disse landskaber er afhængige af kulturbetingede landskabselementer.

Formidlingen skal gøre historien levendeTil visionen knytter sig også planer om formidling. Inde i Store Åmose vil børn og barnlige sjæle kunne lege stenalder, prøve datidens fartøjer, fange fisk og lave mad, som man gjorde i de tidligste tider. Mange af de plante- og dyrearter, som vore forfædre levede af i ældre stenalder, findes fortsat i Åmose-området. Det giver mulighed for kombineret undervisning i historie, biologi og primitiv madlavning. Man vil også kunne erfare de barske vilkår med at grave, vende og røgle tørv, som var hverdagen for børn og voksne i lange perioder af 1900-årene. Ved besøg på formidlingscentret Fugledegård ved Tissø vil man kunne stifte bekendtskab med hedenske vikingers og kristne ridderes verden.

48

Uddrag af konklusioner fra arbejdsgruppen vedr. kulturhistorie.

Bevaringsmål- Vandstandshævning i østlige del af Store Åmose (bevaring af

kulturværdier i jorden, naturgenopretning)- Istandsættelse af Husede-lejren ved Øgårde i Store Åmose. - Bevaring af enge/”mader” langs alle åløb i naturparken. - Bevaring af kulturminder og omgivende kulturmiljøer i

forbindelse med gravhøje, dysser, voldsteder, bygninger eller andre værdifulde spor efter menneskelig virke.

- Bevaring af spor, der illustrerer samspillet mellem lavbundsområderne og de tilgrænsende kulturlandskaber på morænejordene (monumenter og kulturmiljøer).

- Bibeholdelse af afvandingstilstanden ved et egnet tilløb til Åmose Å, således at afvandingsprojektet kan illustreres.

- Enkelte tørvegravningsområder i Åmoserne holdes åbne og enkelte steder genskabes grave.

- Konkrete kulturminder holdes fri for opvækst og slid. Plejes med slåning, (let) græsning eller andet.

Formidlingstemaer- Landskabet – skabt af is, vand og mennesker.- Landboreformerne.- Tørvegravningen, tørvebriketproduktion og ”tørveeventyret”

med følgeerhverv.- Landvindingsprojektet i Store Åmose. - Industrialiseringen: Vandmølledalen, sukkerfabrik,

grusgravning, teglværk (Orebo).- Fiskeri og fiskearter (historie fra ålefangst til kutter i søen,

krebs, geddeudklækning m.m.).- Kunstnerlokaliteter (maleres og forfatteres motiver).- De hellige søer og moser.

Formidlingsmål og -lokaliteter- Formidlingscentre. Ved Tissø, Fugledegård: Jernalder,

vikingetid, middelalder. Ved Store Åmose (Bromølle): Tørv, (ældre) stenalder, vandmøller.

- Oprettelse af historiske ruter, især ved Tissø-Lille Åmose og i Store Åmose.

- Ved særlige interesselokaliteter (”hot spots”) formidles oldtid, vikingetid, middelalder, landbrug før og efter udskiftningen, tørvegravning, fiskeri, industrialisering, kunstnerlokaliteter (malere, forfattere).

- Illustration af sammenhæng mellem menneskets virke og natur i landskabet (f.eks. i form af ”kulturfølgefugle”, dvs. arter tilknyttet det åbne, menneskeskabte kulturlandskab).

- Illustration af kulturhistoriske perioder: Oldtid (Åmoserne), vikingetid (Tissø), middelalder (”Hvideland”), 19.-20.årh. (land-vindingen, landbrugslandet, overdrevs- og engdrift i henholdsvis moræneland og ådale).

- Skiltning der fortæller om de historiske lokaliteter. - Udsigtspunkter, der giver overblik over landskaberne.

På kort sigt bør der sættes ind på følgende lokaliteter/centre: Fugledegård, Bromølle og Verup Mose-Kongemosen. De to første centre er beskrevet andre steder i denne rapport. Den tredje lokalitet kan udvikles som et samlet ”oplevelsesområde” koncentreret om tørvegravningen. Heri kan indgå: ”skal” af tørvefabrik, vejerhus, privat tørvegravningsmuseum (Vasebakkegård), jernbanestationen i Vedde, hvorfra tørven blev fragtet til hovedstaden, adgang til gamle tørvegrave, genstart af mindre tørvegrav samt spang over åen til bl.a. Husede-lejren.

Kulturmiljøerne - som perler på en snorPå dens vej fra kilde til bælt strømmer Åmose-Halleby Å gennem fem forskellige landskabstyper. De rummer en perlerække af kulturmiljøer, der har stor fortælleværdi om samspillet mellem menneske og natur gennem 13.000 år.

Store Åmose. Vådgøring vil bevare kulturarven Store Åmose er Danmarks største lavmose, dvs. en tilgroet sø. Det 13 km lange bassin er omgivet af et varieret agerland, i nord bestående af et vidtstrakt herregårdslandskab med høje bakker og store skove.

Tørvelagene i Store og Lille Åmose har bevaret talrige spor af menneskers liv i de ældste epoker af Danmarkshistorien. Intet andet sted i Europa kan fremvise en så rig og varieret kulturarv fra perioden 9.000- 3000 f. Kr. Særlige bevaringsforhold i tørvelagene gør dem til arkæologiske og zoologiske skatkamre, der giver moserne status som internationalt arkiv over naturens og kulturens udvikling i Nordeuropa i stenalderen. Det var tørvegravningen under 2. Verdenskrig, der for alvor åbenbarede denne kulturarv, som imidlertid står over for at blive ødelagt ved dræning og intensiv landbrugsdrift.

En snarlig vådgøring, fortrinsvis i Store Åmose er en forudsætning for at bevare denne særlige kulturarv til glæde for fremtidens forskning. Et for eftertidens forskere mindre ideelt alternativ vil være storstilede nødudgravninger af de ødelæggelsestruede fortidsminder i denne del af Åmosen. For markedsføringen af naturparken kan et sådant alternativ være attraktivt. Men det vil forudsætte årlige offentlige udgifter i millionklassen til udgravning og konservering. Hvis naturparken skal have gavn af udgravningerne, skal der yderligere findes penge til forskningsmæssig bearbejdning, udstillingsvirksomhed, publikationsvirksomhed, guidning og instruktion af publikum på udgravninger osv.

TørvegravningenStore Åmose har indskrevet sig med et ganske særligt kapitel i tørvegravningens historie i Danmark. Under 2. Verdenskrig blev den Sjællands største leverandør af brændsel. Et industri-konsortium fra København lejede sig ind i mosen for at sikre energi til deres produktioner. Det beskæftigede et fircifret antal personer og snesevis af hestespand. Dertil kom 12 km togspor, talrige transportbånd og meget støv. Det er denne industri, der lagde grunden til de vidtstrakte flader, som ses i mosebassinet i dag. Fortællingerne om dette ”tørveeventyr” handler om hårdt arbejde, hurtige penge, snavs, barakbyer, beværtninger og et bordel samt Danmarks formentlig første naturbørnehave for de mange børn, der måtte friste en tilværelse ude i tørven sammen med deres forældre.

Tørvegravningen har efterladt sig talrige spor i landsbyerne omkring mosen, hvor historien kan gøres nærværende ved at fortælle om husenes funktioner som briketfabrikker, pensionater o.l. Vedde Station med læsseramper ser ud som dengang, det sidst tog med tørv kørte mod København. En gård i tilknytning til Store Åmose kan stadig producere tørv til eget brug. En anden opbevarer en stor samling gamle landbrugs- og tørvegravningsredskaber.I de uopdyrkede dele af østlige Store Åmose findes tørveskær af mange forskellige aldre og udformninger. Fælles for mange af kulturmiljøerne, der fortæller om tørvegravningen i mosen, er, at de er utilgængelige, fordi de er vokset til, fordi de er privat ejendom, eller fordi de ligger uden for alfarvej og ofte er svært

50

Stormandssædet ved Tissø – se også side 55. Stolpesporene efter landets største hus fra vikingetiden afmærkes med trækævler. Foto: Lisbeth Pedersen.

Udgravning af skelettet af en kronhjort, som druknede i Kongemose, østligt i Store Åmose i stenalderen – muligvis efter en mislykket jagt. Mosens mange velbevarede dyreknogler gør

den til et enestående arkiv over dyrelivets udvikling i Nordeuropas stenalder. Foto Geert Brovad, Zoologisk Museum, 1995.

Øverst: Ruiner af møllekanalen ved Gryde Mølle. Engen i baggrunden er den tidligere møllesø til Øresø Mølle. Denne sø foreslås genskabt. Foto: Anders Fischer.

Nederst: Den middelalderlige Sæby Kirke ligger smukt ved bredden af Tissø ud mod det fredede fuglereservat. Kirken indeholder et af landets fineste kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-årene, som viser den tronende Kristus som Verdens-hersker. De ældste dele af kirken og et tilhørende voldsted blev formentlig opført af Asser Rig fra Hvide-slægten. Se side 54. Foto: Morten Kjærgaard.

aflæselige for besøgende uden stort lokalt kendskab. Naturpleje, vådgøring, etablering af offentlige stier og formidlingssteder kan give landskabet en betydelig større oplevelsesværdi.

MøllerneVed Bromølle ændrer åen navn til Halleby Å og løber ind i en gammel skovbygd, som omkranser Skarresø, Kongens Møller og dele af Lille Åmose. Terrænet omkring denne del af åløbet er et stærkt kuperet dødislandskab med udstrakte skove, store herregårde og mange husmandssteder. Åen slynger sig gennem gamle græsningsenge og forbi vandfyldte tørveskær. På strækningen har åen et kraftigt fald, der allerede tidligt i middelalderen førte til etablering af flere vandmøller. De fungerede til begyndelsen af 1900-tallet som korn- og industrimøller. Mange mølledæmninger, stigbord og bygninger eksisterer stadig og kan blive seværdige eksempler på den tidligste industrialisering i Danmark. Det foreslås, at man genskaber møllesøen og restaurerer de stensatte ruiner af Øresø Mølle’s afløbskanal. Det vil bidrage yderligere til stedets i forvejen betydelige landskabelige og formidlingsmæssige kvaliteter.

Lille ÅmoseI Lille Åmose henligger de gamle tørveskær nu som lange smalle parceller med et spændende plante- og dyreliv. Moselagene under og mellem tørvegravene rummer enestående arkæologiske værdier. TissøVed Halleby Bro løber åen videre ud i Tissø, landets fjerdestørste sø. Ved vestbredden beskytter en statslig arealbesiddelse de arkæologiske levn af en af landets rigeste bebyggelser fra ca. 500-1050 e. Kr. I den periode søgte slanke vikingeskibe ind fra Storebælt ad Halleby Å med varer og mennesker. Et righoldigt fundmateriale afspejler en handelsplads med betydelige internationale kontakter. Konturerne af landets hidtil største hal fra vikingetiden er markeret med trækævler i grønsværen. Her residerede lokale stormænd, som administrerede handlen, udøvede magten og ledede de religiøse fester.Tissø har navn efter den oldnordiske krigsguden Tir. Fund af våben fra jernalder, vikingetid og tidlig middelalder i søen giver os en fornemmelse af den offerkult, der er foregået til ære for guden. Den forhistoriske forestilling om vandet som helligt element har Tissø fælles med de to Åmoser, som er Skandinaviens rigeste offermoser fra yngre stenalder, og hvor kulthandlingerne fortsatte frem til jernalderen. Offerfundene fra Tissø afslører, at den hedenske kult fortsatte ind i kristen tid. Med sit navn har søen ført elementer af en årtusinder gammel mentalitet og tankeverden frem til vor tid.I synsafstand fra vikingetidens høvdingesæde ved Tissø ligger et fornemt eksempel på middelalderens arkitektur. Det drejer sig om Sæby Kirke, hvor der i apsis bag alteret er et af landets fineste kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-årene. Det forestiller den tronende Kristus som Verdenshersker. De ældste dele af kirken og et tilhørende voldsted blev formentlig opført af Asser Rig, der tilhørte en af landets mest magtfulde slægter – Hvide-slægten – som stod bag udgivelsen af Saxo’s Danmarkshistorie, og hvis bedrifter er beskrevet i stor detailrigdom i dette skrift. Mange af denne slægts ejendomme i Nordvestsjælland har været knyttet til Åmosen og Tissø. Dokumenter fra ejendomshandler mellem slægten og dens allierede betoner betydningen af de mange store skove, gode fiskevande, møller og enge, der var tilknyttet besiddelserne.

Nedre Halleby Å og FlaskenFra Tissøs sydvestlige bred flyder Halleby Å videre gennem et fladt og frugtbart slettelandskab, hvis jævne former står i kontrast til det

stærkt bakkede terræn øst for Tissø. Dette skovfattige landskab, der tidligere blev kaldt for Heden, har været dyrket intensivt siden bronzealderen.

Halleby Å løber ud i Storebælt ved Flasken. Den slynger sig som et af landets få uregulerede åudløb gennem en typisk udligningskyst. Den fredede Fællesfold har bevaret sit oprindelige græsningspræg. Denne traditionelle driftsform er en forudsætning for, at åens deltaområde kan vedblive at være en af Sjællands vigtigste lokaliteter for rastende ande- og vadefugle. Bopladser fra ældre stenalder ligger tæt i området omkring åmundingen. Mange af de arkæologiske fund fra Åmosen er sandsynligvis spor efter jagt- og fiskeekspeditioner, som udgik fra disse kystpladser.

Også for det moderne industrisamfund udgør vandet i Åmose og Halleby Å en betydelig ressource. Det bliver pumpet til Kalundborg, hvor det bliver renset til drikkevandskvalitet og ledt videre til byens store bioteknologiske og farmaceutiske virksomheder. Vejene over ådaleneDen dag i dag vil besøgende på krydstogt blandt kultur- og naturperler i naturparken være henvist til at søge mod de få naturlige overgange, der siden Arilds tid førte trafikken uden om søerne og moserne. Først omkring 1850 blev det muligt at køre over bro midt i Store Åmose. Denne bro syd for Skellingsted har været fornyet flere gange i forbindelse med afvanding af mosen. Den og Halleby Bro ved Tissø er så solide, at de ville kunne bære russiske tanks. De var derfor vigtige forsvarspunkter, når der under Den Kolde Krig blev holdt øvelser i NATO-sammenhæng.

Forudsætninger og mulighederDetailkendskabet til Åmose-Tissø-områdets særlige kulturhistoriske værdier ligger i dag spredt på egnens museer, arkiver og hos mange private. Nyttiggørelse af denne viden til glæde for gæsterne i en kommende nationalpark forudsætter en koordineret indsats, der skal systematisere og tematisere historierne om kulturmiljøerne og relatere dem til områdets mange naturkvaliteter.Visionen om naturparken handler ikke alene om at sikre og udvikle vigtige kultur- og naturmiljøer. Det drejer sig også om at skabe nye muligheder for at udvikle erhverv, styrke lokalsamfund og bevare lokal bygningskultur i et østdansk ”udkantsområde”. I et regionalt perspektiv ligger Åmose-Tissø-dalen marginalt i forhold til vækstcentrene i Kalundborg, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse. Men hvis man på nationalt plan ønsker at skabe rigere og mere sammenhængende natur, som ligger nær flest mulige af landets borgere, så kan man næppe findes et mere oplagt og centralt sted end Naturpark Åmosen-Tissø.

52

Lunden ved Tissø set fra syd på en diset martsdag i 2002. Ekstraordinær høj vandstand i Tissø kan i visse år anskueliggøre søens udseende fra før reguleringer i slutningen af 1800-tallet. Flyfotoet illustrerer, hvor en af Hvidelægtens befæstede gårde fra 1200-årene har ligget yderst på et næs vel beskyttet af vand og vådområder på stort set alle sider.1:stormandsgården fra 1200-tallet; 2: Nedre Halleby Å; 3: stormandssæde fra vikingetid (konturerne er i dag synlige ved informationsstedet Fugledegård). Foto: Gunnar Jørgensen.

Vor Frue Kirke i Kalundborg med de fem tårne er et enestående bygningsværk i Nordeuropa og et af de fem betydeligste monumenter fra middelalderen i Danmark. Foto: Heine Pedersen.

Seglstampe med Hvidernes våbenmærke fra Lunden ved Tissø. Stampen er 7 cm høj og har oprindelig været 6 cm bred, men den øverste tredjedel er brækket af. Seglstamper var af største værdi og betydning i middelalderen. Deres aftryk havde juridisk gyldighed på samme måde, som en underskrift har det i dag. Foto: Flemming Rasmussen.

HVIDESLÆGTENSlægten, som vi i dag kalder Hviderne, var i 1100 og 1200-årene godsbesiddere på Sjælland i den helt store stil. Da Saxo omkring 1200 skrev sin Danmarkshistorie, introducerede han familien som en af datidens mest indflydelsesrige slægter i Danmark. Det bedst kendte familiemedlem er vel nok ærkebiskop Absalon (død 1201). Han satte Saxo til at skrive historien og var selv en af Saxo’s vigtigste meddelere. Det kan derfor ikke undre, at Absalon sammen med broderen Esbern Snare (død 1204) fik en særlig plads i fortællingen. Andre skriftlige kilder fastlår, at familien gennem generationer vitterligt havde stor indflydelse på rigets verdslige og gejstlige politik. Familien besad i generationer betydelige embeder i kredsen omkring kongemagten. Inden for kirken blev ikke mindre end ti mænd biskopper. Kongedøtre blev gift ind i klanen, to af slægtens kvinder blev dronninger af Sverige, mens andre blev gift ind i danske og tyske stormandsslægter.Hvideslægten var hovedrig og besad store landområder både på Sjælland, i Skåne og Jylland. I Vestsjælland havde Hviderne meget gods omkring Holbæk, Åmoserne, Sorø og Kalundborg og Tissøegnen. Mange af ejendommene lå strategiskt vigtige steder i terrænet, hvorfra det var let at kontrollere trafikken over land til Sorø, hvor slægtens kloster og gravkirke lå, og til Ringsted, der var det administrative center med landsting samt kongeslægtens kloster, kroningskirke og familiegrave. Mange af Hviderne havde hang til at opføre prestigefyldte og særprægede bygningsværker, her er den femtårnede kirke i Kalundborg nok den mest bemærkelsesværdige. Ved Sæbygård ved Tissøs sydøstlige søbred repræsenterer den lille herregårdkirke med et af landets fineste kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-årene et andet af familiens monumenter. Ved Lunden på den modsatte søbred er der udgravet fundamenter til endnu en af familiens ejendomme.

Madpakkehuset ved Fugledegård. Det er første fase i et projekteret besøgssted ved vestbredden af Tissø. Det bliver allerede nu sammen med tre nyligt opførte shelters flittigt benyttet ved kultur- og naturture i Åmose-Halleby ådalen. Foto: Morten Kjærgaard.

Fund fra Tissøpladsen frisk fra felten, september 1997. Denne lille broche af bronze med to geder, der støder pandebraskene sammen, blev fundet under udgravning af stormandssædet ved Tissø. Gederne kan være sindbilleder på Tandgrisner og Tandgnost, der i den nordiske mytologi trak krigsguden Tors vogn over himmelhvælvet og spredte lyn og torden. For udgraverne var det en hilsen fra en anden verden, da tordenen buldrede, et lyn flækkede himlen, og regnen styrtede ned, umiddelbart efter at brochen var fundet. Foto: Per Christensen.

Kæmpeøkse fra Tissø. Mathilde Navntoft fremviser Nordens største oldsag – en 50 cm lang økselignende genstand, der blev ofret i søen for mere end 8000 år siden. Foto: Anders Fischer.

ALLE TIDERS TISSØ – BESØGSCENTERET FUGLEDEGÅRD VED VESTBREDDEN AF TISSØ

Tissø har til alle tider været noget særligt for egnens befolkning både praktisk og åndeligt. Den har været en vigtig landkending for stenalderens jægere, når de i både af udhulede træstammer sejlede fra kysten og til sommerens bopladser i Åmoserne. Den ydede beskyttelse for en af landets rigeste bopladser i jernalderen og vikingetid. Den har været et centralt offersted i mere end et årtusinde. Tissø har været et vigtigt fiskevand og er i dag vandreservoir for procesindustrierne i Kalundborg.

Det er således helt i pagt med årtusinders tradition, at Tissø er et centralt element i visionen om en nationalpark Åmosen-Tissø. Et besøgscenter, der skal åbne i 2006 ved den tidligere Fugledegård, er ved at blive projekteret, og her vil historien om søen og Åmoserne som religiøse samlingspunkter gennem årtusinder indgå i præsentationen af områdets mange særegne kulturmiljøer. Det er en historie, der begynder inde i Åmoserne i den tidligste bondekultur omkring 3950 f.Kr. og slutter omkring 1100 e.Kr. ved gudens sø - Tirs sø. Målet er, at værdifulde arkæologiske bopladslevn i samspil med middelalderens magtmanifestationer og nutidens naturkvaliteter skal danne grundlag for en perlerække af værdifulde friluftsområder - til gavn for egnens gæster og til glæde for dem, der bor, arbejder og færdes på egnen i det daglige. Allerede nu kan besøgende besigtige en markering af landets største stormandshal fra vikingetiden samt nyde udsigten og den medbragte mad i det såkaldte madpakkehus.

55

HÆVNINING AF VANDSTANDEN I ØSTLIGE DEL AF STORE ÅMOSE

Bevaring af kulturarven i Åmosen - et spørgsmål om hævning af vandstandenDette afsnit indeholder hovedsagelig uddrag fra afsnittet ”Bevaring i Åmosen – hvor vådt er vådt nok ?” fra specialrapporten ” Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø”. Det er skrevet af Henning Matthiesen og Poul Jensen, Nationalmuseet.

Det var vandet, der gjorde Åmose-Tissø-dalen usædvanligt attraktiv for vore forfædre gennem årtusinder. Det var senere de våde moselag i kombination med en særlig jordbundskemi, der sikrede, at de mange spor efter menneskenes tilværelse i stenalderen blev bevaret i internationalt enestående mængde, mangfoldighed og kvalitet. Tørlægningen af Store Åmose c. 1960 var et af de sidste, store landvindingsprojekter. Set ud fra en arkæologisk-bevaringsmæssig synsvinkel er det i dag ønskeligt, at den kunstige afvanding af Lille- og især Store Åmose reduceres og stedvist helt indstilles. Kun herved kan der opnås varig sikring af de vigtigste dele af den enestående kulturarv, som endnu findes i tørvelagene. Det er i østlige Store Åmose, hvor der kendes flest kulturlag, som både er meget bevaringsværdige og truede af både dræning og pløjning. Den nedenfor skitserede løsning er baseret på hævning af vandstanden i det nu kunstigt sænkede åløb. Derved vil størsteparten af de mest bevaringsværdige kulturlag i denne del af Åmosen kunne bevares i våde tørvelag. Vådgøringen vil samtidig genskabe bedre levevilkår for det specielle plante- og dyreliv, der findes i mosen, og som Danmark har særlige forpligtelser over for i medfør af EU-habitatdirektivet. I specialrapporten om kulturarven i Naturpark Åmosen-Tissø er skitseret et forslag til hævning af vandstanden, der ikke på forhånd er underkastet nærmere prøvelse i forhold til andre interesser end de arkæologiske- og biologiske-. Forslaget bør derfor betragtes som et foreløbigt oplæg til brug ved drøftelser primært med de berørte lodsejere i forbindelse med den ejendomsmæssige forundersøgelse. Når den er fuldført, vil der kunne udarbejdes et mere detaljeret, teknisk forslag til vandstands-hævningen.Der kendes også værdifulde fortidsminder i moselagene i den vestlige del af Store Åmose. Koncentrationen af særligt velbevarede fundsteder er imidlertid ikke så høj som i østlige Store Åmose og i Lille Åmose. De praktiske muligheder for at bevare fortidsminderne i den vestlige del af mosen gennem vådgøring synes desuden at være begrænsede. Derfor må offentligt betalte redningsgravninger anses for den mest realistiske mulighed for at udnytte de videnskabelige muligheder i denne del af mosen.

Hvordan naturgenopretning?Specialrapporten vedr. kulturarv giver et bud på, hvordan man gennem naturgenopretning varigt kan sikre størsteparten af bevaringsværdige fortidsminder i tørven i østlige Store Åmose. Fra dette område foreligger så præcis viden om fortidsmindernes horisontale udstrækning og vertikale placering, at det er muligt at give et konkret bud på et vandstandsscenarium, som vil skabe varig sikring af de mest værdifulde dele.

Den kunstige afvandingI 1993 fremsatte staten og amtet forslag om fredning af det 230 ha store Kongemose-Sandlyng-område på Bodal Gods. Med

fredningen og den dertil knyttede naturgenopretning gennem vandstandshævning ville man sikre stenalderbopladser af internationalt unik bevaringsgrad mod hastig ødelæggelse ved pløjning. Desuden ville man bremse tempoet i nedbrydningen af tørven og kulturlagene ved at øge jordbundsfugtigheden gennem afbrydning af dræningen på arealet. Ved landvindingsprojektet omkring 1960 blev Åmose Å sænket et par meter under terræn på denne strækning, og det betyder, at grundvandet og nedbøren på det fredede areal - trods afbrydelser af alle dræn – langsomt, men sikkert finder ned i åen. Skadevirkningen ved fortsat udtørring af kulturlagene blev i 2001 belyst ved genåbning af to ældre arkæologiske sonderingsgrøfter. Det viste sig, at der var sket et tydeligt fald i bevaringskvaliteten - især for de dele af kulturlagene, der stammer fra planteriget. Den næsten 6000 år gamle boplads Åkonge vurderes dog fortsat at være af international betydning.

Ved udgangen af 2001 blev der offentliggjort en detaljeret redegørelse for, hvordan udtørringstruede kulturhistoriske og biologiske værdier i østlige Store Åmose kunne sikres gennem vådgøring. Den omfattede 13 delprojekter, hvoraf de 11 kunne udføres uafhængigt af hinanden, fordi de kun omfattede indgreb i den lokale afvanding.

Den nye specialrapports forslag til vådgøring af østlige Store Åmose behandler det samme område, som er beskrevet i handlingsplanen fra 2001. Det nye forslag afviger fra scenarierne fra 2001 ved at foreslå hævning af vandspejlet i selve Åmose Å. Det sker i erkendelse af, at der kun på denne måde kan opnås varig sikring af hovedparten af fortidsminderne i østlige Store Åmose. Det er endvidere fremkomsten af nye oplysninger og vurderinger, som er grunden til, at der nu fremlægges forslag om en stedvist lidt højere vandstand end den, der blev foreslået i handlingsplanen fra 2001.

Fremtidig ønskelig vandstand i østlige Store ÅmoseI Nationalmuseets afsnit i specialrapporten anføres, at kulturlagene, der ønskes sikret varigt, bør ligger mindst 20 cm under laveste sommergrundvandsspejl – og gerne noget dybere. Der har inden for de seneste årtier været foretaget sonderinger på adskillige bopladser, hvoraf nogle anses for at være af national eller endog international bevaringsværdi. Med dokumentationsmaterialet fra disse stikprøveudgravninger kan det med få centimeters usikkerhed fastslås, i hvilken dybde de højeste partier af kulturlagene befinder sig.

Med udgangspunkt i kote-oplysningerne i tabellen – se næste side - vurderes, at et fremtidigt vandsspejl i kote 24,00 efter omstændighederne vil være den mest hensigtsmæssige løsning, set ud fra en ren arkæologisk-bevaringsmæssig synsvinkel. En højere vandstand vil i princippet være mere ideel, hvis man derved kan undgå tilgroning med tagrør o.lign.Med den foreslåede vandstandskote skabes varig sikring af fire af de særligt veldokumenterede bopladser, som hører til blandt de bedst bevarede af deres art i Vesteuropa samt to ligeledes særligt godt dokumenterede kulturlag af national betydning (Spangkonge og Nøddekonge). Der vil også blive tale om varig sikring af et meget stort antal af de ikke så veldokumenterede fundpladser i området og ligeledes ændringer, som vil være til gavn for plantearter og naturtyper i området.

56

Forslag til vådgøring af østlige Store Åmose.Det skitserede forslag til hævning af vandstanden er ikke på forhånd underkastet nærmere prøvelse i forhold til andre interesser end de rent arkæologiske. Forslaget bør derfor kun betragtes som et foreløbigt oplæg til brug ved drøftelser i første omgang primært med de berørte lodsejere.Med den foreslåede vandstandskote skabes en varig sikring af fire af de særligt veldokumenterede bopladser, som hører til blandt de

bedst bevarede af deres art i Vesteuropa, samt to ligeledes særligt godt veldokumenterede kulturlag af national betydning.Projektet tænkes realiseret ved, at der etableres stryg i åløbet nedenfor Akademigrøften og ved vestenden af Verup Mose. Det vil resultere i permanente søer (blå signatur) på ca. 264 hektar og vil i større eller mindre grad påvirke afvandingsforholdene på de omkringliggende ca. 925 hektar (inden for den røde linie).

Særligt bevaringsværdige bopladser i østlige Store Åmose og deres grad af sikring efter gennemførelse af det planlagte projekt til hævning af vandstanden.

JIMMY. DETTE SKEMA SKULLE VÆRE FREMSENDT AF BENDT NIELSEN:lokalitetsnavn videnskabelig

betydningkulturlagetstopkote

terrænetsoverflade

fortidsmindets status eftervådgøringen

(m) (m)Bodal F national 24,9 25,2 fortsat nedbrydningBodal AS international 23,6 23,9 varig sikring

Åkonge international 23,7-23,9 24,1-24,2 varig sikring/reduceret nedbrydningSpangkonge national 23,7 varig sikringVejkonge international 23,3 23,6 varig sikringNøddekonge national 23,4 23,7 varig sikringKongemose FX international 23,3 23,8 varig sikringKongemose F international 23,5 23,7 varig sikringPræstelyng national 23,9 24,0 reduceret nedbrydning

57

PROBLEMET MED DRÆNING

En række bopladser, offersteder og fiskepladser kom frem ved tørvegravning under og efter 2. verdenskrig. Udgravninger gav rige fund af stammebåde, fiskeredskaber, våben, hytter, køkkenmøddinger, med mere. Fundmaterialerne omfattede bl.a. flint, keramik, træ, nøddeskaller, dyreknogler, hjortetak, fiskeben, muslingeskaller og insektrester. Mest opsigtsvækkende var alle de organiske materialer, som udelukkende var bevaret på grund af det vandmættede og iltfrie miljø i mosen. Den senere dræning i Store Åmose har derfor sat gang i en række processer som forringer bevaringsforholdene for værdifulde arkæologiske genstande af organisk materiale. Afvanding og sætning. Tørv er meget porøst og består af 80-97% vand. Når en mose drænes, ændrer tørven struktur og synker sammen. Det er en meget hurtig proces, som kan sænke mosens overflade betydeligt på få måneder. Selv jordlag langt under det nye vandspejl kan blive presset sammen, fordi vand hjælper med til at ”bære” jordens vægt gennem opdrift. Det betyder, at når grundvandspejlet sænkes, øges trykket på de dybereliggende lag. For de arkæologiske fund betyder

det, at kulturlagene bliver presset sammen, så forskellige bosættelsesfaser kan være sværere at skelne fra hinanden. Udtørring og svind. I varme og tørre perioder forsvinder der yderligere vand ud af jorden gennem fordampning, og tørven trækker sig sammen. Det giver sprækker ned gennem tørven og kulturlagene, som tillader at materiale fra de øvre lag ”drysser” ned til de underliggende lag. En øget aktivitet fra blandt andet muldvarpe og regnorme i tørre jorde kan ligeledes give opblanding af lagene og et mekanisk slid (bioturbation). Omsætning af organisk materiale. Fjernes vandet fra tørven, øges tilførslen af ilt med op til 10.000 gange. Det giver en stærkt forøget omsætning af organiske materiale. Processen kan strække sig over mange år, og i sidste ende vil der kun være uorganiske arkæologiske fund tilbage, såsom flint, keramik og den uorganiske del af skaller og knogler.Forsuring. Samtidig med omsætningen kan der ske en forsuring af jorden, idet der dannes syre ved iltning af det organiske materiale og forskellige svovlforbindelser i tørven. Forsuringen kan fjerne nogle af de uorganiske arkæologiske rester, idet både kalk og apatit fra henholdsvis skaller og knogler kan gå i opløs-ning under sure forhold. Resultatet kan blive, at kun flinten og keramikken er bevaret af det righoldige arkæologiske materiale.

To træstykker udgravet på Præstelyng-bopladsen med 31 års mellemrum, i henholdsvis 1970 (til venstre) og 2001(til højre). Området blev drænet i 1968. Træstykkerne viser hvad der sker, når vandet i jorden fjernes ved dræning. Når træet tørrer trækker dets celler sig sammen og materialet kollapser.Afvandingen har heldigvis endnu ikke gjort lige så stor skade på andre kategorier af organiske materialer bl.a. bark, frø, knogler, benredskaber og hjortetaksøkser. Foto: H. Matthiesen.

En nyoppløjet, 7000 år gammel økse af hjortetak. Åmosen er et af de vigtigste fundsteder i Europa for våben og redskaber af organiske materialer fra de første 5-6000 år efter istiden. Glæden ved fundet af denne økse blev nedtonet ved den beklemmende vished om, at dræningen for længst havde fået dens skaft til at rådne bort, og at ploven havde ødelagt den boplads, som øksen hørte sammen med. Foto: Claus Jensen, 1988.

58

Skematisk fremstilling af de forskellige processer, som sættes i gang ved dræning af tørvejord. Ved omsætning af tørven kan der desuden ske en syreproduktion, så jorden bliver mere sur. Grafik: H. Matthiesen.

Kunst indridset i våben af elsdyr- og kronhjortetak fra de senere årtusinder af ældre stenalder. Her en jagtscene. Åmosen er den vigtigste lokalitet for sådanne, usædvanligt velbevarede fund i Europa.

Lignende uerstattelige genstande, der også består af organisk materiale, vil før eller siden gå til, hvis de befinder sig i jordlag, der ikke er mættet med vand. Foto: Lennart Larsen, Nationalmuseet.

59

Baggrund for afsnittetDette afsnit bygger på oplysninger fra:- rapport fra undersøgelsesprojektets arbejdsgruppe vedr.

Erhverv, Turisme og Bosætning- notat fra Nordvestsjællands Landbocenter, ”Bidrag til rapport

om Åmosen”, 2005. - notater fra teknikergruppen, som er tilknyttet

undersøgelsesprojektet (bestående af embedsmænd fra kommuner og amt).

VisionArbejdsgruppen for Erhverv, Turisme og Bosætning mener, at et naturparkprojekt for Åmosen-Tissø og de tilstødende områder vil være til gavn for både beboere og erhvervsdrivende. Erhvervsudvikling og naturpark skal kunne eksistere side om side. Naturpark Åmosen-Tissø skal aktivt udvikle det positive samspil mellem beskyttelse og benyttelse. Det vil sige, at øget benyttelse vil betyde mulighed for bedre beskyttelse af natur- og kulturværdier.En naturpark, der bliver etableret på den rigtige måde, vil kunne skabe synergi-effekt mellem:- Naturgenopretning- Naturbeskyttelse- Forbedrede erhvervsmuligheder- Retablering og beskyttelse af arkæologiske værdier- Sikring af landskabs- og kulturværdier

Denne synergieffekt vil kunne sikres for både selve naturparkområdet og de omliggende beboere og virksomheder.Arbejdsgruppen for Erhverv, Turisme og Bosætning har formuleret følgende formål og vision for udvikling af naturparken:- Erhvervsudvikling og værdifuld natur skal kunne eksistere side

om side. Naturparken skal aktivt udvikle det positive samspil mellem beskyttelse og benyttelse.

- Hvis naturparken drives på den rigtige måde kan der skabes en synergi-effekt mellem: naturgenopretning, naturbeskyttelse, forbedrede erhvervsmuligheder, beskyttelse af de arkæologiske værdier samt sikring af landskabs- og kulturværdierne.

- Naturparken udvikles ud fra et kerneområde, som kunne være Store Åmose. Der tages udgangspunkt i de eksisterende potentialer og med respekt for landbrugets interesser. Lodsejeres rådighedsindskrænkninger bør i videst muligt omfang være frivilligt og kompenseres økonomisk.

- Naturparken skal være et beskyttet område, der udgør en kombination af den sjældne rene natur i form af våde enge i et i øvrigt varieret kulturlandskab. Endvidere er naturparken et område, som omfatter dyrkede marker og skove, landsbyer og byer med vægt på lokal forankring og grøn udvikling.

3.5 ERHVERV

- Det skal tilstræbes at skabe et økologisk bæredygtigt område, hvor benyttelsen bidrager til naturens bevarelse.

- Naturparken skal understøtte udvikling af turisme i regionen. Det er vigtigt, at området åbnes for turisme på en måde, så karakteren af uberørt natur bevares. Det skal være et område, hvor der diskret åbnes for offentlighedens adgang, og der skal skabes tilbud, hvor områdets kvaliteter synliggøres og formidles. Under disse forudsætninger skal der skabes tilbud, som dækker en bred vifte af friluftsinteresser.

- Naturparken skal være social og kulturel bæredygtig. Benyttelsen af området skal ske på lokalsamfundets præmisser og i overensstemmelse med lokalbefolkningens traditioner og ønsker.

- Naturparken skal være et økonomisk bæredygtigt område, hvor den størst mulige del af overskuddet fra omsætningsskabende aktiviteter bliver i lokalsamfundet og optimerer økonomisk vækst og jobskabelse.

- Naturparken skal være et område med frie færdselsmuligheder som i dag, fordi naturbeskyttelsen primært opnås ved at påvirke publikums selvvalgte adfærd. Der skal skabes forståelse for, hvor og hvordan man færdes. Der skal etableres stiforløb, som naturligt fører uden om følsomme naturområder og frem til naturattraktioner, der kan tåle besøg.

- Natur- og kulturværdierne skal beskyttes så det bliver muligt at dyrke interesser for fugleliv, arkæologi, ridning, jagt og andre natur- og kulturbaserede aktiviteter.

- Der skal skabes alternative indtægtsmuligheder for landbruget, og dermed etableres nye erhverv, som drives på et bæredygtigt grundlag.

Modstående side øverst: Der bør gennemføres et landdistriktsprogram i naturparken, der bl.a. kan skabe nye beskæftigelsesmuligheder.Turismen kan f.eks. udvikles inden for området i form af bondegårdsferie, gårdbutikker, Bed&Breakfast, traktørsteder og natur- og kulturformidling. Her fra Lykkebjerg Bondegårdsferie, der har mange forskellige husdyr og aktivitetsmuligheder. Der er også mulighed for at overnatte i shelter. Foto: Morten Kjærgaard.

Modstående side nederst: Bromølle har været et centralt overgangssted siden oldtiden. Her har desuden siden Middelalderen ligget én af områdets mange møller. Møllerne har udnyttet åens kraftige fald mellem Store og Lille Åmose. Den gamle og hyggelige kro har ligget på stedet siden 1198 og fungerer stadig i bedste velgående. Man er her parat til at modtage naturparkens mange nye besøgende. Foto: Morten Kjærgaard.

60

Konkrete projekter, besøgscentre, formidlingstemaer m.v.Der foreslås følgende faciliteter anlagt i området, som specielt har turistmæssig betydning:- Et stisystem, der tager hensyn til private rettigheder og

følsomme naturområder, og som også forbinder området med tilgrænsende egne: Vesterlyng, Røsnæs, Reersø og Vollerup skovrejsningsprojekt.

- Tørvelejr ved Bodal.- Traktørsteder (a la Camilla Plums traktørsted Fuglebjeggård i

Helsinge).- Arkæologisk besøgssted (Husede-lejren). Istandsættelse af de

gamle bygninger på stedet. - Genskabelse af gamle vandmøllemiljøer mellem Åmoserne med

beskrivelse af de 5 møllers kulturhistorie.- Udlejning af kanoer og kajakker fra Tissø Roklub.- Besøgscenter ved Bromølle med bl.a. naturlegeplads og

arrangerede ture med følgende emner: Fortidens dyreverden med mulighed for selv at lave fund. Fisketure i åen og søen. Åens forskellige faser. Fugle tæt på, især ved Tissø. Gæssenes overnatning i Tissø. Pibesvanen. Strandengens fugle ved Tissø. Plankesti-tur i fattigkær i Store Åmose. Kirkernes kalkmalerier. Vandmøllerne. Kanoture, ”rafting” og tunneltur på Åmoseåen. Vikinger ved St. Fuglede. Længere guidede vandre- og cykelture. Landskabet forklaret fra udsigtspunkter. Egnskarakteristisk byggeskik. Ø-gårdene i Åmosen.

Alternative indtægtsmuligheder for landbrugetLandbruget i området kan opnå nye indtægtsmuligheder f.eks. ved at dyrke økologiske grønsager, som sælges fra gårdbutikker i landsbyerne. Det kan også være brygning af øl (mosebryg) eller produktion af Åmosemælk. En anden væsentlig indtjeningsmulighed for landbruget er etablering af flere overnatnings- og traktørsteder. I takt med at Åmosen åbnes for offentlighedens adgang, vil der blive behov for traktørsteder og overnatningsmuligheder.

Markedsføring af områdetDer bør etableres et stort landdistriktsprogram i naturparken. Der skal følges op af en omfattende markedsføring af projektets intentioner og muligheder.Den første og meget aktuelle markedsføring kan betegnes som intern og skal rettes mod beboere, lodsejere, interessenter og myndigheder i området. Den skal sikre kendskab til og forståelse for de positive potentialer, projektet rummer for alle implicerede. Senere skal der gennemføres en betydelig indsats vedr. ekstern markedsføring.

BosætningNaturparken skal bidrage til at gøre området mere attraktivt som bolig- og erhvervsområde. I de nærliggende byer findes der ledige grunde til både boliger og til erhverv. Grundene til nye boliger er attraktive, idet de grænser op til åbent land, og samtidig er de rimelige i pris.

Gode erhvervsvilkår inden for naturparkenErhvervsvirksomhederne i naturparken består i dag stort set kun af land- og skovbrug.Hovedparten af arealerne i undersøgelsesområdet indgår i driftige land- og skovbrugsejendomme, og de skal fortsat have gode erhvervsvilkår. Gruppen foreslår derfor, at der afsættes midler, der efter nærmere fastlagte kriterier kan støtte bæredygtig erhvervsudvikling i naturparken og de tilgrænsende områder. En sådan pulje, støttet af EU’s landdistriktsmidler, skal kunne begunstige alle de typer af erhverv, som skønnes at kunne opfylde de kvalitetskrav der skal opfyldes indenfor naturparken.

Naturparken kan desuden være forsøgsområde for projekter der mindsker miljøbelastningen. Det kan f.eks. dreje sig om forskellige ammoniakreducerende tiltag. Det forskes meget i landbruget i f.eks. lugtreducerende tiltag og nul-løsninger i forhold til naturen (ingen eller mindsket miljøbelastning). Her kan der ligge et potentiale både i at tilføre naturen noget positivt, men også etablering af en viden-industri.

Generelt om landbrug, jagt og erhverv i den østlige del af Store ÅmoseI det følgende beskrives landbrugs-, skovbrugs- og jagtinteresserne i den østlige del af Store Åmose (øst for Skellingsted Bro). Oplysningerne er uddrag fra notat fra Nordvestsjællands Landbocenter, der specielt omhandler den østlige del af Store Åmose, og tager udgangspunkt i vådgøringsprojektet, der er beskrevet side 56-59.

Eksisterende erhvervsstrukturEjerforholdene i den østlige del af Store Åmose omfatter mange små lodsejerparceller samt nogle få meget store og dominerende. Enkelte lodsejere har et større areal fordelt på mange mindre parceller, placeret forskellige steder i projektområdet.De ca. 2100 ha udpeget projektareal øst for Skellingsted Bro, der omfatter det foreslåede vådgøringsprojekt, er fordelt på ca. 320 forskellige matrikelnumre og tilhører ca. 150 lodsejere. Størrelsen af de enkelte parceller varierer fra 0,1 til knapt 200 ha. De fleste af de små parceller er matrikulært betegnet som ubebyggede naturarealer, sommerhusgrunde eller lignende, mens de lidt større indgår i almindelige landbrugsbedrifter.Ca. 700 ha er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, en mindre del heraf er skov og krat. Der er betydelige arealer med vedvarende græs, mens resten er kategoriseret som omdriftsjord, der både omfatter jord dyrket i direkte omdrift, braklagt jord og arealer i 5-årig eller 20-årig udtagning under MVJ-ordningerne. Ca. 700 ha skønnes at være i omdrift.

LandbrugArealer i direkte omdrift er hovedsageligt dyrket med stråafgrøder (korn og raps) og kun i meget begrænset omfang med f.eks. sukkerroer, majs og markfrøafgrøder. De særlige jordbundsforhold betyder, at afgrøderne ofte er præget af et stort ukrudtstryk

62

De græssende dyr vil også i fremtiden spille en central rolle for landskabets udseende og naturværdier – og dermed også for friluftslivet og turismen.I Åmosen-Tissø-området er natur- og kulturværdier i særlig grad afhængige af afgræsning, som sikrer både et åbent landskab med udsyn og udsigter og specifikke naturværdier på de afgræssede arealer, specielt på dem med botaniske og ornitologiske interesser. Kreaturerne har det sidste årtier været i stærk tilbagegang og mange værdifulde vedvarende græsningsarealer er gået tabt – se side 29. Øverst ses de værdifulde og fredede kreaturafgræssede enge ved Tissø’s nordbred med underbidte tjørn. Lokaliteten indeholder værdifuld plantevækst og har stor betydning for Tissø’s fugleliv.Nye typer af husdyr kan til en vis grad overtage de tidligere malkekøers rolle bl.a. forskellige racer af kødkvæg, får og geder – men næppe i samme omfang som kreaturerne fra det tidligere alsidige landbrug. I midten en flok af geder ved Igelsø. Også mere utraditionelle græssere som ”vildheste” – nederste foto - kan måske finde indpas i området. De er udsat med succes på Sydlangeland, hvor de tiltrækker besøgende i stort tal.

63

og mangel på mikronæringsstoffer - forhold der kræver ekstra indsats af hjælpestoffer og ofte giver svingende udbytter. Tørvelagenes sammensynkning pga. dræning indebærer, at dele af landbrugsarealerne allerede nu er så vandlidende om vinteren og foråret, at egentlig dyrkning er vanskelig. Det giver særdeles ustabile udbytteforhold og gør fortsat dyrkning tvivlsom på en del af arealerne.Hele det areal, der i dag anvendes til dyrkning eller braklægning efter hektar-støtte-ordningen samt græsarealer, hvor udbringning af gødning er tilladt og mulig, kan medregnes, når harmoniarealet på en bedrift med husdyrhold skal opgøres. Arealernes værdi som harmoniareal kan derfor være betydeligt større end den egentlige dyrkningsværdi. Dertil kommer også at disse arealer tæller med når Landbrugslovens krav om ejet areal til husdyrgødning skal gøres op.Især ved Ulkestrup Lyng, Fugleå Enge, Storelyng og Verup Mose er der ejendomme med store svinebesætninger. Produktionskapaciteten på disse bedrifter er bestemt af bl.a. arealerne i Åmosen. Fordelt i hele området findes en række mindre svine- og kvægbesætninger, der også er afhængig af tilstrækkelige harmoniarealer placeret i Åmosen. For disse ejendomme med husdyr vil en ændring af Åmosearealernes status normalt være forbundet med et krav om erstatningsjord. Dog skal det bemærkes, at nogle af bedrifterne med mindre husdyrhold formentlig vil ophøre som et resultat af strukturudviklingen, forestående generationsskifte eller kompensationstilbud i forbindelse med gennemførelse af tilstandsændringer i området.

SkovbrugDen humusholdige jordbund og den tidligere høje grundvandstand har medført, at der stort set ikke er gammel produktionsskov i Store Åmose. Sænkningen af grundvandet indenfor de senere årtier har dog muliggjort, at der på de lidt højere partier har kunnet plantes nåletræ (især rødgran). Andre steder har selvsået krat af især pil indfundet sig, men også visse steder el, birk, lidt eg mv. Bevoksningerne af nåletræ er imidlertid meget ustabile, grundet jordbundsforholdene, og meget sårbare overfor bl.a. stormfald. Rentabiliteten i driften af bevoksninger af birk og el er overordentlig tvivlsom. Krat af pil og lignende udnyttes ikke.Åmosen er uegnet til dyrkning af pyntegrønt og juletræer. Skovbrugets nuværende erhvervsmæssige interesser i Åmosen er derfor små, og udsigterne til bedring af rentabiliteten ligeså. Åmosen er i regionplanen udlagt som negativt skovrejsningsområde.

JagtinteresserIsær mod øst i Store Åmose findes betydelige arealer som henligger udyrket, ekstensivt drevet eller som krat, og der er varierende vandstande igennem året. Her findes gode bestande af jagtbart vildt, især råvildt, fasaner og ænder. Vildtmængden på de mere intensivt dyrkede arealer i Store Åmose er væsentlig mindre og først og fremmest knyttet til de naturbiotoper der findes også her.

De nuværende jagtinteresser kan derfor være store, især på de udyrkede og de ekstensivt drevne arealer. For en del af især de mindre ejendomme er interesserne for jagt og natur den vigtigste årsag til ejernes tilknytning til arealerne. I de senere år er der i stigende omfang foregået ejendomshandler i området, hvor jagtinteresser har spillet en afgørende rolle.På nogle af de store ejendomme opdrættes og/eller udsættes fasaner og ænder.Mange af lodsejerne i Store Åmose driver selv jagten, mens andre lejer den ud. I visse områder er jagttrykket relativt højt. Udlejning sker dels til enkeltpersoner, dels til konsortier. Prisen for jagtudlejning i Åmosen er ganske høj på de arealer, som har gode bestande af jagtbart vildt. Jagtlejen er typisk på 300 til 1.000 kr./ha/år på disse ejendomme.

Konsekvens ved ændring af områdetDe fleste lodsejere i området har erhvervet ejendommen og etableret mere eller mindre intensiv landbrug, jagt etc. ud fra de vilkår der herskede på erhvervelsestidspunktet. De fleste har i større eller mindre grad bundet deres økonomi og indtjening op på disse forudsætninger. Ændres status for området, f.eks. gennem ekstensivering af dyrkning og vådgøring vil det få store konsekvenser for en lang række af de nuværende lodsejere.Fjernes dyrkningsmulighederne fra den del af arealerne der er i omdrift og braklagt, samt den del af vedvarende græsarealer, der må modtage gødning, vil det få meget store økonomiske konsekvenser. Dette gælder især for de ejendomme der har større eller mindre husdyrbesætninger. En lovlig drift af disse ejendomme er totalt afhængig af rådighed over nødvendige arealer til spredning af husdyrgødning. Værdien af sådanne arealer kan ofte være 100.000 til 150.000 kr. pr ha. Den eneste måde at afhjælpe denne problemstilling på er offentligt opkøb af højereliggende jord i kanten af projektområdet og gennemførelse af en omfattende jordfordeling. Alternativet er opkøb af disse ejendomme til normal handelsværdi og derefter nedlæggelse produktionen.Dyrkede arealer der ikke er bundet til husdyrgødning kan lettere kompenseres for et tab af indtægt på disse arealer. Her kan bl.a. MVJ-ordninger, der løber i mindst 20 år, være en del af en sådan kompensation.

Det er vigtigt at naturparkprojektet følges op af en markedsføring, der målrettes mod bestemte grupper: beboere, lodsejere, myndigheder og besøgende. I projektperioden er der udarbejdet en plakat, der gennem præsentation af området med luftfotos, skal informere om naturparkprojektet. Fotos: Jan Kofoed Winther.

64

De værdifulde landskaber omkring Åmose Å og Halleby Å i Vestsjælland ligger som perler på en snor og kan blive en dansk natur- eller nationalpark: Åmosen-Tissø.

Fra fl aden i Store Åmose med de berømte stenalderfund løber åen ved Bromølle videre med stærkt fald indtil Lille Åmose. På strækningen med kongens vandmøller får den tilløb fra den skovkransede Skarresø.

Lille Åmose og Tissø har et meget rigt fugleliv, og på søens bred ved Fugledegård boede der gennem fl ere århundreder vikinger.

Nedre Halleby Å får tilløb fra Bøstrup Å, der også er omgivet af en åmose, inden den løber ud i Storebælt gennem Flasken nordøst for Reersø.Udgivet af Styringsgruppen for Naturparkprojektet Åmosen-Tissø; sekretariat: Kalundborg og Omegns Museum.Foto: Jan Kofoed Winther, marts-maj 2005; tryk: Colorgruppen

Åmosen - Tissø Østlige Store Åmose set mod nordvest med de bevarede moseområder. Midt i billedet nord for den fredede Kongemose ses søen skabt ved opsteming af Kongemosegrøften

Høj vandstand ved tidligt forår i Lille Åmose set mod nord

Tissø set fra sydenden med Sæby kirke

Store Åmose set fra vestenden; nederst til venstre Bromølle

Skarresø Bøstrup Åmose med Tissø i baggrunden

Hallebyåens udløb i Storebælt gennem Flasken Strids Mølle med åløbet og den opstemmede møllesø

Et tværgående emneFormidling er et bredt og tværgående emne, som også er behandlet i afsnittene om andre interesser. Her findes i vidt omfang begrundelse for de foreslåede formidlingstemaer og aktivitetsforslag.

Formidlingscentre. HovedstrukturDer foreslås to besøgscentre i naturparken, der kan betjene henholdsvis den vestlige og den østlige del. Den vestlige del betjenes af Fugledegård Besøgscenter, hvor det eksisterende center udbygges. Den østlige del betjenes af et nyt center ved Bromølle, Bromølle Besøgscenter. Bromølle er valgt fordi det ligger centralt i området, har gode offentlige transportforbindelser og allerede har velfungerende funktioner i form af kro og hotel. De to besøgscentre kan koncentreres om følgende formidlingsemner:Fugledegård Besøgscenter: bl.a. søens natur, sejlads, fiskeri og handel. Koncentreres om perioderne jernalder, vikingetid og middelalder (”Hvideland”).Bromølle Besøgscenter: bl.a. mosenaturen, oldtiden, tørvegravningen, opdyrkningen af mosen og vandmøllerne.

3.6 FORMIDLING

Herudover kan der etableres en række mindre centre eller steder med relationer til de to hovedcentre, evt. som en form for satellitcentre (f.eks. Verup: Tørvegravningens historie. Husede-lejren: arkæologi. Torbenfeld Gods Skovlade: Godsdriften og godslandskabet).

Modstående sideTil venstre: Danmarks ældste igangværende smedje ved Torbenfeldt Gods har ca. 3000 besøgende om året. Selvom den ligger udenfor naturparkområdet, kan den betragtes som en del af egnens samlede tilbud til de besøgende. Den kan således også indgå i markedsføring af naturparken. Foto: Jørgen Stoltz.

Til højre: På en ca. 900 meter lang strækning fra Bromølle og mod nord gennem skoven forløber Åmose Å i en lukket betontunnel. Da den store afvanding blev gennemført omkring 1960-erne steg vandmængden stærkt i åen, der er afløbet fra hele Store Åmose. Den stærkt øgede vandføring medførte en erosion af

- Tilgængelighed til fods. Området gennemskæres af to regionale stisystemer Værslevstien og Jyderupstien (indgår også i det nationale rutenet). Amtet har planlagt yderligere to tværgående stier i området og en nord-syd gående kyststi.

- Tilgængelighed på cykel. Området er meget kuperet og med mange snoede småveje. Det er spændende cykelterræn, men ikke særligt trafiksikkert for en familie eller en skoleklasse.

- Tilgængelighed for biler og busser herunder p-forhold. Området er i vid udstrækning tilgængeligt for biler og busser. Der mangler dog velegnede p-forhold.

- Tilgængelighed for handicappede. Området er utilgængeligt for handicappede. Her ligger der en udfordring.

- Tilgængelighed for sejlads. Der findes en sejlklub ved Tissø. Åen besejles i det omfang det er lovligt især af efterskolerne. Der findes ikke noget organiseret tilbud om sejlads.

- Tilgængelighed for ryttere. Der findes ingen officielle ridestier i området. Ridning er således kun tilladt langs offentlig vej, og hvor der kan opnås lokal tilladelse til brug af mark- og skovveje. Sorø Akademi giver mod betaling tilladelse til ridning i akademiets skove (Orebo Skov). Hertil kommer en række private rideskoler med egne ridestier.

- Hotel/kro: Bromølle Kro har 44 senge fordelt på 20 værelser. Reersø Kro har 25 senge fordelt på 12 værelser

- Vandrerhjem: Nærmeste vandrehjem er Hjembæk Vandrehjem med 60 senge fordelt på17 værelser

- Bondegårdsferie/Bed&Breakfast: Lykkebjerg Bondegårdsferie med ridemulighed.

- Friluftsnet Nordvest er et netværk af stier, ruter og med mere

end 20 overnatningspladser under opbygning. 2 pladser er realiseret ved Reersø og Fugledegård. Hvor Jyderupstien krydser Åmosen er en tredje under planlægning.

- Naturskoler. Der findes ingen etablerede naturskoler i området. Torbenfeld Gods arbejder på at indrette en ”skov-lade” til overnatning og undervisning for skoleklasser m.fl.

- Udstillinger/Museer: På besøgscentret Fugledegård ved Tissøs vestbred er en udstilling om vikingerne ved Tissø under opbygning. Buerup Træskomuseum er tillige en lille fungerende træskofabrik, der fremstiller 20.000 par træsko årligt af lokalt træ. Torbenfeldt Smedemuseum drives i dag af en selvejende institution og er Danmarks ældste igangværende smedje. Smedje og smedjehave – med krydder- og lægeurter - besøges årligt af omkring 3000 gæster. Skamstrup Mølle fungerer og er åben for besøgende. Der er cafe og butik. Der findes et lille privat tørvegravningsmuseum i Verup i sydøstenden af Store Åmose

- Skilte med information. Vestsjællands Amt, Skov- og Naturstyrelsen og Kalundborg Museum har enkelte steder opsat skilte.

- Foldere. Der eksisterer ganske få foldere om området. ”Fugledegård ved Tissø”, udgivet af Skov- og Naturstyrelsen, Vestsjællands Amt, Hvidebæk Kommune og Kalundborg Museum. ”Turist i Hvidebæk”, udgivet af Hvidebæk Turistforening. ”Værslevstien” og ”Jyderupstien” er udgivet af Vestsjællands Amt. Fælles markedsføringsmateriale er udgivet af Torbenfeldt Smedemuseum, Skamstrup Mølle, Toftholm Gods og Bjergbygårds Hestevognsmuseum.

EKSISTERENDE FORHOLD. FACILITETER, INFORMATION, MUSEER, OVERNATNING M.V.

66

materiale fra skovkrænterne. Det truede med at spærre vandløbet og hermed hindre en fortsat tilfredsstillende afvanding af Store Åmose. Problemet blev løst med bygningen af tunnelen. Den virker som en spærring for mange af de dyrearter, der bevæger sig langs vandløbet. En hel eller delvis fjernelse af tunnelen indgår på længere sigt også i handlingsplanen for naturparken. Tunnelen har også en vis kulturhistorisk værdi som et monument over afvandingen og en ikke så fjern fortids trang til at skaffe ny landbrugsjord. Under alle omstændigheder er tunnelen et vigtigt ”fortællested” i formidling af naturparkens historie. Foto: Morten Kjærgaard.

67

Temaer og emner for formidlingenDer er foreslået følgende temaer fra bl.a. de forskellige interessegrupper, som er nedsat i forbindelse med undersøgelsesprojektet (uprioriteret):- landskabets geologi og dannelse under og efter istid i samspil

med menneskevirke.- landbrug før og efter udskiftning; landboreformerne.- overdrevs- og engdrift i henholdsvis det bakkede moræneland

og i ådalene/åmoserne.- vandets vandring, vandets kraft.- vandmøllerne.- landvindingsprojektet i Åmosen.- afhængighed og sammenhæng mellem land- og skovbruget i

ådalen og på morænejorden. - industrialisering: sukkerfabrik (Gørlev), grusgravning, teglværk

(Orebo), tørvebriketproduktion.- tørvegravning, ”tørveeventyret” og dets følgeerhverv.- tørvemosen fortæller (geologi, flora og fauna, menneskelig

aktivitet).- landbrug og skovbrug i modgang og medgang.- Næringsstoffernes betydning for vores overlevelse og naturens

mangfoldighed.- fiskeri og fiskearter (ålefangst, kutter-fiskeri på Tissø, krebs,

gedeudklækning mv.).- ”kulturfølgefugle”, dvs. arter afhængig af det åbne,

menneskeskabte landskab. - tro og overtro gennem tiden (stenalderens åndemaner,

vikingernes guder og ofringer, kirkens magt).- kunstnerlokaliteter (maleres og forfatteres motiver, bl.a. fra

Guldalderen). - fortidens dyreverden med mulighed for selv at gøre fund.- åens forskellige faser.- fuglene ved Tissø (Tæt på fuglene. Gæssenes overnatning etc.).- Sjællands mindste og sjællands største landsbykirke.

Landsbykirkens historie. - Kalkmalerier i kirkerne.- egnskarakteristisk byggeskik.

Der kan vælges overordnede temaer, f.eks. vandet og/eller tørven.Vandet. Vandets vej fra bæk til bælt kan være det bærende i formidlingen af Åmosen-Tissø. Vandet har været grundlag for føde (fisk, enggræsning), energi (vandmøller, tørvedannelse), transport og har været anvendt som offersted.Vandet kan være et gennemgående tema for et lejrskole- eller ferieforløb over 1–3 dage med bl.a. følgende aktiviteter: sejlads i udhulet eg, fiskeri i stenaldermosen, sejlads med vikingeskib, fiskeri på Tissø, tømning af ålekiste ved mølle og konstruktion af egne små møller i bækken.Tørven. Tørven kan formidles ud fra geologi, flora- og fauna, energi og bevarede fortidsfund. Tørvegravningen kan desuden illustrere konflikten mellem udnyttelse af en naturressource og beskyttelse af kulturminder. Lejrskole- og ferieforløb kan omfatte overnatning i kopi af tørvegraverhytte. Aktiviteterne kan være: tørvegravning i praksis samt madlavning på komfur/ovn, hvor tørv er anvendt som brændsel.

AktiviteterDer er bl.a. foreslået følgende aktiviteter (uprioriteret):Centre, udstillinger m.v.- Demonstrationstørvegrave med arkæologiske udgravninger og

aktivitetsmuligheder.

- ”Nedgravet” udstilling med glasvægge, hvor man kan se tørvelag og arkæologiske fund etc.

- Aktivitetscenter ved Verup/Bodal (tørvegravningsaktiviteter og arkæologiske udgravninger)

- Bevaring og istandsættelse af Husede-lejren ved Øgårde (arkæologiske udgravninger).

- Opbygning af små ubemandede udstillinger ved satellitcentrene. Naturskole- Oprettelse af naturskole som fælles storkommuneprojekt (Tre

af de eksisterende primærkommuner tilbyder i dag skolerne naturformidling. Organisationen er forskellig, men de er alle bemandet med én eller flere naturvejledere. Der bør være grundlag for et fællesprojekt, der kan tilknyttes naturparken).

Aktiviteter rettet mod særlige temaer- Tørvegravningsaktivitet med tørvefabrik, vejerhus m.v.- Mulighed for oplevelse af arkæologiske udgravninger bl.a. med

plankebroer til de besøgende.- Natursafari – guidede ture over flere dage.- Sejlads på Tissø med vikingeskibskopier. - Adventure-prægede aktiviteter, der er afpasset efter

naturforholdene.- Tematiske cykel- og vandreruter (f.eks. Godslandskabet,

Dødisruten, Møllerne, Tørvemosen, Den Gamle Havbund, Fugleturen, Slambassinerne).

Ture, tilgængelighed og indsigt- Bedre tilgængelighed i området bl.a. sammenhængende

stisystemer for cyklister, vandrere og heste. - Nye broer. Flere og bedre muligheder for at krydse åen.- Oprettelse af støttepunker med p-forhold, generel information

og rastefaciliteter.- Informationsskilte ved indfaldsveje og –stier samt centrale

lokaliteter. - Åbning af å-tunnelen.- Plankesti-tur i fattigkær i Store Åmose.- Oprettelse af observationsskjul i takt med at der etableres

stabile bestande af seværdige fugle og pattedyr.- Udlejning af cykler.- Udlejning af kanoer og kajakker.- Kanoture med naturvejleder, herunder ”rafting” og ”tunneltur”.- Observationsskjul ved udvalgte lokaliteter med f.eks. fugle og

kronvildt.- Udsigts- og fugletårne ved lille Åmose.- Landskabet forklaret fra udsigtspunkter. Faciliteter, overnatning m.v.- Flere og billige overnatningsmuligheder (lejrskoler,

bed&breakfast, bondegårdsferie, primitiv overnatning etc.). Information og markedsføring- Informationsmateriale: foldere, friluftskort, hjemmeside, tele-

formidling, web-cam. - Fælles markedsføring med tilgrænsende regioner

Naturvejledere og formidlere. FormidlernetværkDer findes i dag over 30 personer – fra museer, foreninger og private - der er beskæftiget med formidling i området. Der findes ingen samlet markedsføring af formidlerne eller et indbyrdes samarbejde. Der bør derfor oprettes et netværk af personer i området, der kan tilbyde professionel formidling og som kan udvikle et fagligt samarbejde.

68

En spandfuld jord fra en 6000 år gammel køkkenmødding er rystet fri for jord. Tilbage ligger rester fra oldtidens sunde og varierede egnsretter, der bestod af kronhjortesteg, fisk og nødder. De gamle menuer kan indgå i markedsføring og formidling af området. De kan tænkes serveret på kroer, bondegårde og traktørsteder – og de kan også tilberedes af børn på lejr- og naturskoler. Foto: Anders Fischer.

Dannelse af hængesæk med højmoseagtig plantevækst i en gammel tørvegrav. Her ses bl.a. tørvemos (Spagnum) og tranebær. Naturtypen er sårbar og bør kun fremvises med guide, evt. kan der etableres gangbroer med planker hen over vegetationen. Foto: Jørgen Stoltz.

Åmosen anno 1956, hvor arkæologer arbejder side om side med tørvegravere. I baggrunden skovles tørv fra smuldharving. Både

arkæologien og tørvegravningen er vigtige emner i formidlingen af områdets historie. Foto: J. Troels-Smith.

69

Husede-lejren ved Øgårde er anlagt af Nationalmuseet efter krigen og brugt ved arkæologiske udgravninger til op i 80-erne. Træhytterne stammer fra tidligere beboelse for tørvegravere.. Lejren er bevaringsværdig og burde nænsom

restaureres. Tørvegravning og arkæologi kan være emner for bl.a. lejrskoleophold. Mange andre og lignende klondikeagtige bebyggelser fra tørveeventyrets tid er forsvundet.Foto: Morten Kjærgaard.

Engsnarren findes nu i Åmosen, hvor den er knyttet til åbne arealer med høj græsvegetation i kanten af de egentlige moseområder. Engsnarren er opført på IUCNs globale rødliste, som en af de fugle hvis fortsatte eksistens kræver beskyttelse på verdensplan. Hvis græsnings- og høsletarealerne udvides i naturparken, vil levevilkårene for Engsnarren kunne forbedres. Den er en af det ældre kulturlandskabs karakterarter, som i de senere år er kommet tilbage i det danske landskab. Engsnarrens levevilkår og dens historie er et oplagt emne for formidling i Åmoserne. Foto: Michael Callan.

dybereliggende lag. For de arkæologiske fund betyder det, atkulturlagene bliver presset sammen, så forskelligebosættelsesfaser kan være sværere at skelne fra hinanden.Udtørring og svind. I varme og tørre perioder forsvinder deryderligere vand ud af jorden gennem fordampning, og tørventrækker sig sammen. Det giver sprækker ned gennem tørven ogkulturlagene, som tillader at materiale fra de øvre lag ”drysser”ned til de underliggende lag. En øget aktivitet fra blandt andetmuldvarpe og regnorme i tørre jorde kan ligeledes giveopblanding af lagene og et mekanisk slid (bioturbation).Omsætning af organisk materiale. Fjernes vandet fra tørven,øges tilførslen af ilt med op til 10.000 gange. Det giver en stærktforøget omsætning af organiske materiale. Processen kanstrække sig over mange år, og i sidste ende vil der kun væreuorganiske arkæologiske fund tilbage, såsom flint, keramik ogden uorganiske del af skaller og knogler.Forsuring. Samtidig med omsætningen kan der ske en forsuringaf jorden, idet der dannes syre ved iltning af det organiskemateriale og forskellige svovlforbindelser i tørven. Forsuringenkan fjerne nogle af de uorganiske arkæologiske rester, idet bådekalk og apatit fra henholdsvis skaller og knogler kan gå i opløs-ning under sure forhold. Resultatet kan blive, at kun flinten ogkeramikken er bevaret af det righoldige arkæologiske materiale.

JIMMY: Kan signaturerne fra signaturboksen på kortet flyttes opi kolonnen til venstre i dette skema ? (hvor der står I 1, I 2 og I3):

Kort-signatur

Indhold Skilttype Placering Bemærkninger antal

I 1 Højskilt medfriluftskort og infoom naturparken

Højskilt aftræ medNP-logo

Ved alle betydendeindfaldsveje og –stier ogomkringliggende byer

Placeres ved opholdssted,P-plads, borde/bænke,stationsplads eller lign.

22

I 2 Højskilt medplads til beskrivelseaf stedets attraktion

Højskilt.Flerebredder

Ved små private museer,landsbymiljøer,observationssteder

Den aktuelle formidlingtilbydes opsat udenomkostninger

21

I 3 Lokalt skilt forseværdighed

Skiltebord i naturlig sammenhængmed elementet

Det er vigtigt at skiltet ikkevirker dominerende

20

71

Analyserne er udført efter Miljøstyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser af de statslige nationalparkprojekter. Friluftsrådet har ønsket at der udføres tilsvarende analyser for Naturpark Åmosen-Tissø.

Alle investeringer og driftsudgifter der foretages vedrørende naturparken medtages i beregninger, ligesom det er forsøgt vurderet, hvor stor en andel af effekten på turisme, ejendomspriser og bosætning, som kan tilskrives nationalparken. Derimod er offentlige og private investeringer udenfor naturparkens område ikke direkte inkluderet i analysen, ligesom nye private indkomstgenerede aktiviteter ikke medtages.

Tidshorisonten i beregningerne er fastsat til 25 år.

Erhvervs- og velfærdsøkonomiDer er gennemført en erhvervsøkonomisk og en velfærdsøkonomisk analyse af handlingsplanen for Naturpark Åmosen-Tissø. Begge analyser tager udgangspunkt i en effektvurdering af handlingsplanen beskrevet nedenfor.Den erhvervsøkonomiske analyse sætter fokus på, hvilke direkte økonomiske effekter naturparken medfører for de berørte grupper i samfundet f.eks. stat, kommune, landbrug, øvrige erhvervsliv og private husholdninger.

Den velfærdsøkonomiske analyse vurderer, hvilke velfærdsmæssige konsekvenser etablering af nationalparker har for hele samfundet (Danmark). Analysen medtager – til forskel fra den erhvervsøkonomiske analyse – de værdier, der ikke omsættes på et marked og derved ikke har en pris. Det betyder bl.a. at værdien af reduceret kvælstofudvaskning og rekreative værdier medtages i det samlede regnestykke, da det har en værdi for den danske befolkning, selvom der ikke direkte betales for det. Der indregnes afledede effekter for landbrugets følgeindustri efter en metode drøftet med Dansk Landbrug og på grundlag af nøgletal for Vestsjællands Amt.

Principielt medtages alle erhvervsøkonomiske effekter i den velfærdsøkonomiske analyse med få undtagelser. De mest markante forskelle på de to analysetyper fremgår af tabellen.

Aktiviteter der ville være gennemført som følge af allerede vedtagne planer eller forpligtelser medtages ikke i beregningerne, f.eks. udgifter til den aktuelle udbygning af Fugledegård.

Effektvurdering og beregningsforudsætningerBeregningerne er udført på grundlag af nedenstående effektvurdering af handlingsplanen for Naturpark Åmosen-Tissø. Effektvurderingen tjener alene beregningsformål i forbindelse med de samfundsøkonomiske analyser. Derimod er effektvurderingen IKKE et forslag til konkretisering af handlingsplanen eller et udspil til budget.Der er i flere tilfælde tale om meget usikre skøn.

3.7 SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSER

Naturgenopretning Store ÅmoseDet forudsættes at Skov- og Naturstyrelsen opkøber 400 ha af Store Åmose til en gennemsnitspris på 85.000 kr./ha. 66 % af den opkøbte jord antages at komme fra landbrugsmæssig omdrift.Herudover ydes erstatning for yderligere 400 ha på 2500 kr./ha som følge af vandstandshævningen. Arealerne antages at forblive i omdrift og i privat eje.De samlede projektomkostninger til naturgenopretning (eksklusiv opkøb og erstatning) anslås til 1,5 mill.kr. og de årlige driftsomkostninger antages at være 141.500 kr.Der antages ved vandstandshævning/naturgenopretning opnået en N-reduktion på 212 kg/ha./år.

Naturpleje på privatejede arealer.Der afsættes 2 mill.kr./år til naturplejeaktiviteter på private arealer. En kommunal udgift da kommunerne ved kommunalreformen forventes at overtage naturopgaverne fra amterne.Jagten forudsættes alt i alt ikke at blive påvirket af naturparken.

Formidling og driftsbudget.Der afsættes 2 mill. kr. pr. år i 10 år til etablering af stier, skiltning mv. i naturparken (50 % kommunal/50 % statslig udgift).Der afsættes 0,5 mill.kr. pr år til formidlingsaktiviteter (50 % kommunal/50 % statslig udgift).Til driften af sekretariatet for naturparken afsættes udover ovenstående udgifter 1 mill.kr. pr. år. (50 % kommunal/50 % statslig udgift).

Turisme, ejendomspriser og bosætning.Det forudsættes at turismen udvikler sig positivt med en stigning i antallet af overnatninger i kommunerne i nationalparkområdet på +0,5 % pr. årEjendomspriserne forudsættes at udvikle sig positivt som følge af nationalparken med stigning på +0,5 % pr. år i 10 år. Prisstigningen beregnes for 10 % af ejendommene i de 10 kommuner der deltager i undersøgelsesprojektet.Der forudsættes en øget bosætning/nettotilflytning som følge af naturparken på 50 personer pr. år.

Rekreativ værdiForskningscenteret for Skov og Landskab har i juni 2005 udsendt de første resultater fra et værdisætningsstudium af de rekreative værdier i nationalparker. Undersøgelsen er udført for de statslige undersøgelsesområder bl.a. på Møn. Resultaterne herfra medtages i de økonomiske analyser af de statslige nationalparker. Det er derfor også valgt at medtage en værdisætning af de rekreative værdier for Naturpark Åmosen-Tissø. Der er benyttet et gennemsnitstal for sammenlignelige nationalparker. Værdier er sat til 500 kr. pr. husstand i undersøgelsesområdet (10 kommuner). Der er anslået at være 35.417 husstande i de 10 kommuner. Som omtalt andet steds i rapporten er Danmarks Miljøundersøgelser i gang med et specifikt miljøøkonomisk studie af Åmosen. Resultatet at dette arbejde - der vil kunne værdisætte de rekreative værdier i naturparken mere præcist - forventes at foreligge til efteråret.

72

Den velfærdsøkonomiske analyse viser, at en kommende naturpark vil have en positiv indvirkning på velfærdsøkonomien. På indtægtssiden er det først om fremmest den rekreative værdi og de stigende ejendomspriser, der medvirker til regnskabet. Fra Halleby Ore. Foto: Morten Kjærgaard.

forudsætninger ligefrem kunne få en erhvervsøkonomisk gevinstved etablering af en naturpark. Det skyldes ikke mindst salg afjord til staten.En øget bosætning og turisme i området vil kunne givekommunen (og amtet) et positivt afkast af etableringen af ennationalpark gennem forøgede skatteindtægter.Konsekvenserne for erhvervslivet er især knyttet til en øgetturisme, der giver merindtægter.Husholdningernes økonomi påvirkes især af udviklingen iejendomspriserne som følge af nationalparken. Potentielt er dertale om en meget betydelig gevinst for de berørte ejendomme.Samlet set har etableringen af Naturpark Åmosen-Tissø entydigten positiv lokaløkonomisk effekt. Derimod forudsættes derbetydelige statslige investeringer for at realisere naturparken.

Figurforklaring: Den

velfærdsøkonomiske værdi.

NPV: Nutidsværdi med

diskonteringsfaktorerne 3 %

og 6 % og med tidshorisont på

25 år hhv. uendelig

tidshorisont. Overskud i kr. og

(underskud i kr.).

Figurforklaring: Økonomisk

virkning for forskellige

grupper i samfundet. NPV:

Nutidsværdi med

diskonteringsfaktor 6 % med

25 års tidshorisont og uendelig

tidshorisont.

JIMMY: KAN DETTE SMEMA FÅ EN 0.1 STREG I STEDET FOR DEN TYKKE ?

Erhvervsøkonomisk analyse

Omkostninger Indtægter

Direkte projektomkostningerOpkøb af jordTabte indtægterTilskud og subsidier

Øgede turistindtægterØget omsætning i lokalt erhvervslivØget beskæftigelseØgede skatteindtægterStigende ejendomspriserTilskud og subsidier

Velfærdsøkonomisk analyse

Omkostninger Benefits

Opkøb af jord medtages ikke (interne transfereringer)Tabt landbrugsproduktion (jordrente) anses for etsamfundsøkonomisk tabTabte indtægter i andre erhvervEU tilskud og subsidier

EU tilskud og subsidierØgede skatteindtægter medtages ikke (internetransfereringer)Stigende ejendomspriserØkosystem effekter (f.eks. forbrug af næringsstoffer)Forbrug af rekreative værdierVærdien af biodiversitet og bevaring af kulturarv

73

VelfærdsøkonomiDer er med ovenstående metode og forudsætninger udført erhvervs- og velfærdsøkonomiske beregninger af konsekvenserne af naturparken.Som det fremgår af øverste figur har Naturpark Åmosen-Tissø en positiv indvirkning på velfærdsøkonomien i Danmark.

På udgiftssiden er de mest betydende faktorer de nødvendige statslige investeringer, og de afledede effekter af landbrugsarealer der tages ud af drift som følge af naturgenopretning.På indtægtssiden er der store potentialer knyttet til en forøget turisme, stigende ejendomspriser og forøgede rekreative værdier som følge af naturparken.Den velfærdsøkonomiske betydning af Naturpark Åmosen-Tissø er derfor meget afhængig af vurderingerne for konsekvenserne for turismen og ejendomsprisudviklingen samt af beregningen af den rekreative værdi af naturparken. Den rekreative værdi er i denne analyse formentlig overvurderet på grund af afgrænsningsproblemet med hensyn til, hvor mange husstande der skal medtages ved beregningen. Et konkret grundlag for korrektion heraf vil være til stede til efteråret når DMUs arbejde er afsluttet.

JobeffektSom supplement til de velfærdsøkonomiske beregninger er der beregnet en effekt på jobskabelsen ved etablering af Naturpark Åmosen-Tissø. Som det fremgår af figuren i midten har en naturpark en positiv virkning på jobskabelse i samfundet på lidt længere sigt.

Den direkte betydning for jobskabelsen er afspejlet i den lokale jobeffekt. Den positive udvikling i beskæftigelsen som følge af naturparkprojektet kan primært tilskrives den øgede omsætning i turisterhvervet.De afledte effekter omfatter primært konsekvenserne for landbrugets følgeindustri og de indirekte konsekvenser af den øgede omsætning i turismeerhvervet. De samlede afledte effekter for jobskabelsen er imidlertid små og fordeler sig bredt i det danske samfund.

Værdien af de nye jobs der skabes skal i princippet lægges oven i den velfærdsøkonomiske beregning, da denne ikke medtager løn af de afledede effekter. Den konkrete virkning er imidlertid vanskelig at vurdere, da det bl.a. afhænger af om de beskæftige kommer fra arbejdsløshed.

Erhvervs- og budgetøkonomiDer er udført en beregning af hvordan de forskellige grupper i samfundet påvirkes økonomisk af etableringen af en naturpark som forudsat i denne rapport (den fordelingsøkonomiske effekt). Etablering af en naturpark kræver som det fremgår af nederste figur - med de valgte forudsætninger - store statslige investeringer.Derimod viser beregningerne, at landbruget ikke lider erhvervsøkonomiske tab. Landbruget vil under visse forudsætninger ligefrem kunne få en erhvervsøkonomisk gevinst ved etablering af en naturpark. Det skyldes ikke mindst salg af jord til staten.En øget bosætning og turisme i området vil kunne give kommunen (og amtet) et positivt afkast af etableringen af en nationalpark gennem forøgede skatteindtægter.Konsekvenserne for erhvervslivet er især knyttet til en øget turisme, der giver merindtægter.Husholdningernes økonomi påvirkes især af udviklingen i ejendomspriserne som følge af nationalparken. Potentielt er der tale om en meget betydelig gevinst for de berørte ejendomme.Samlet set har etableringen af Naturpark Åmosen-Tissø entydigt en positiv lokaløkonomisk effekt. Derimod forudsættes der betydelige statslige investeringer for at realisere naturparken.

74

�

Velfærdsøkonomi, Planscenarium

(200.000.000)

(100.000.000)

-

100.000.000

200.000.000

300.000.000

400.000.000

500.000.000

600.000.000

Par

k In

frastru

ktur

Are

alan

vend

else

Eje

ndom

svæ

rdie

r

Turism

e

Jagt

og

fiske

ri

Kvæ

lsto

f og

fos

for

Rek

reat

iv v

ærd

ii a

lt

NPV 25 år 6%

NPV uendelig 6%

NPV 25 år 3%

NPV uendelig 3%

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Fordelingsøkonomiske effekter, Planscenarium

(150.000.000)

(100.000.000)

(50.000.000)

-

50.000.000

100.000.000150.000.000

200.000.000

250.000.000

300.000.000

350.000.000

400.000.000

Stat

Amt

Kommun

e

Land

brug

Erh

verv

sliv

Hus

holdning

er

Fisk

eri

NPV 25 år 6%

NPV uendelig 6%

��

��

�

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

Fordelingsøkonomiske effekter, Planscenarium

(150.000.000)

(100.000.000)

(50.000.000)

-

50.000.000

100.000.000150.000.000

200.000.000

250.000.000

300.000.000

350.000.000

400.000.000

Stat

Amt

Kommun

e

Land

brug

Erh

verv

sliv

Hus

holdning

er

Fisk

eri

NPV 25 år 6%

NPV uendelig 6%

Figurforklaring: Den velfærdsøkonomiske værdi. NPV: Nutidsværdi med diskonteringsfaktorerne 3 % og 6 % og med tidshorisont på 25 år hhv. uendelig tidshorisont. Overskud i kr. og (underskud i kr.).

Figurforklaring: Økonomisk virkning for forskellige grupper i samfundet. NPV: Nutidsværdi med diskonteringsfaktor 6 % med 25 års tidshorisont og uendelig tidshorisont.

75

Bøstrup Ådal består af en mosaik af mose, tørveskær og græsningsarealer samt en varieret bevoksning af hegn og hegnsrester samt selvgroede krat. I Bøstrup Å lever den sjældne fisk Pigsmerling der er på den danske rødliste over truede dyre- og plantearter. Forekomsten af Pigsmerling er også en af årsagerne til, at ådalen er udpeget som EF-Habitatområde.

Udfor Gørlev til venstre ses de voldomkransede slambassiner fra Gørlev Sukkerfabrik, som ikke længere er i funktion. Bassinerne er i dag levested for bl.a. mange slags padder og fugle. Foto: Jan Kofoed Winther.

4 UNDERSØGELSESPROJEKTETSGENNEMFØRELSE

OPGAVEFORMULERING

Opgaven med undersøgelsesområdet har været således defineret:

Opgaven er at udarbejde en redegørelse for mulighederne for at etablere naturpark i området omkring Åmose Å og Halleby Å i Vestsjælland med Store Åmose og Tissø som vigtige lokaliteter.Redegørelsen skal ske efter samme retningslinier som for de statslige projekter vedr. nationalparker.

Styringsgruppen har for Åmosen-Tissø området indtil videre valgt betegnelsen ”naturpark”, efter en gennemgang af de internationale definitioner for natur- og nationalparker.

Med Naturpark Åmosen-Tissø er der tale om et varieret kulturlandskab med nogle meget væsentlige naturelementer, som i dag ganske overvejende er i privat eje.

Undersøgelsesprojektet har til opgave overordnet at redegøre for følgende emner:- Mulighederne for at bevare og forbedre de meget

forskelligartede landskaber, som fra Store Åmose og mod vest ligger omkring vandløbssystemet Åmose Å-Halleby Å frem til udløbet ved Reersø

- Mulighederne for i Store Åmosen at genskabe natur, der har været forsvundet efter afvandingen i slutningen af 1950 �erne

- Bevarelsen af kulturlevn og -miljøer, der for mange steders vedkommende er af international betydning – det gælder først og fremmest stenalderfundene i Store Åmose

- Mulighederne for sikring af tilgængelig natur i et Vestsjælland, der ikke har ret meget statsskov, men hvor å-systemet med Tissø og Skarresø har et stort potentiale for oplevelser og friluftsliv.

For de 4 projekter, der er sat i gang på initiativ fra af en række kommuner, amter og Friluftsrådet, bruges betegnelsen ”undersøgelsesområder”, mens staten bruger betegnelsen ”pilotprojekter” om de 7 områder, hvor man har sat udredninger om nationalparker i gang. Åmosen-Tissø-området har tidligere været inde i billedet som et muligt emne som statsligt pilotprojekt. Men området gled ud, da man fra statens side valgte primært at arbejde med områder, hvor en stor del af jorden var statsejet.

ORGANISATION

Initiativet til undersøgelsesprojektet Naturpark Åmosen-Tissø kommer fra kommunerne i området. Da Friluftsrådet valgte at sætte tipsmidler af til arbejdet med de statslige pilotprojekter og at supplere med nogle yderligere undersøgelsesområder, besluttede man sig i Åmosen-Tissø-området for, at søge at komme med blandt disse områder.

Der blev 28.01.04 afholdt et indledende møde på Bromølle Kro, hvor både kommuner, Vestsjællands Amt, sagkyndige institutioner og interesseorganisationer var indbudt. Endvidere deltog skovrideren for Odsherred Statsskovdistrikt som repræsentant for Miljøministeriet.

På mødet besluttede man at gå videre med Store Åmose og tilgrænsende landskaber omkring vandløbet Åmose Å og Halleby Å som undersøgelsesområde for en national- eller naturpark. Der blev nedsat en styregruppe med repræsentanter for kommunerne i området, Vestsjællands Amt, museerne, Friluftsrådet, Nordvestsjællands Landboforening og Danmarks Naturfredningsforening (se personsammensætningen foran i rapporten). Første møde i styringsgruppen blev afholdt 11.03.04, hvor man valgte borgmester Henning Fougt, Hvidebæk Kommune til formand. Styregruppen besluttede i efteråret 2004 at nedsætte en teknikergruppe med repræsentation for de kommuner, som undersøgelsesområdet berører.Styre- og Teknikergruppen har siden holdt møder hver anden måned eller hyppigere afhængigt af opgaverne.Fra 01.10.04 blev der ansat en sekretariatsleder med arbejdssted på Kalundborg og Omegns Museum.

Teknikergruppen har haft følgende sammensætning:- Anne Sofie Olsen, Tølløse kommune- Lise Kjær Poulsen, Dianalund og Stenlille kommuner- Mikael Møller Andersen, Jernløse kommune- Leif Hildebrandt, Høng kommune- Anne Marie Petersen, Gørlev kommune- Palle Dvinge, Hvidebæk kommune- Thomas Øst, Kalundborg kommune- Morten Holme, Vestsjællands Amt- Claus Helweg Ovesen, Sekretariat for Naturpark Åmosen-

Tissø.

De fire frivillige arbejdsgrupper, der blev nedsat på det indledende borgermøde d. 8. januar 2005 (se efterfølgende afsnit om borgerinddragelse), har haft følgende formand:Natur: Jens Müller.Kulturhistorie: Jørgen Mogensen.Friluftsliv: Jeppe Jørgensen.Erhverv, bosætning og turisme: Niels Henrik Baunegaard.

78

ARBEJDSGRUPPERNES KOMMISORIUM

I forbindelse med projektet er der nedsat en række arbejdsgrupper omkring undersøgelsesprojektets centrale temaer. Der blev udarbejdet følgende kommissorium for gruppernes arbejde:

TemaerDer nedsættes fire arbejdsgrupper inden for følgende temaer:- Natur- Kulturmiljø- Friluftsliv og- ErhvervArbejdsgruppens formand kan nedsætte underudvalg til belysning af særlige emner og/eller projekter. Underudvalg refererer til arbejdsgruppens formand.

ReferenceforholdArbejdsgrupperne refererer til styregruppen for undersøgelsesprojekt Naturpark Åmosen-Tissø. Styregruppens ledelsesfunktion varetages i det daglige af styregruppens formand.

RessourcepersonerFor hver af arbejdsgrupperne udpeges en formand og en sekretær. Herudover kan der udpeges andre ressourcepersoner der kan være til rådighed for arbejdsgruppen på særlige områder.Formanden har ansvaret for arbejdsgruppens arbejde herunder for mødeledelse og rapportering. Sekretæren varetager alle praktiske opgaver i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde herunder mødeindkaldelse, dagsorden, mødereferater og udarbejdelse af arbejdsgruppens rapport til styregruppen. Øvrige ressourcepersoner står til rådighed for arbejdsgruppen på særlige områder efter konkret aftale.

Arbejdsgruppens sammensætningAlle borgere, organisationer og lodsejere med interesse for naturparkprojektet kan deltage i arbejdsgruppens møder.

Undersøgelsesprojektets afgrænsningDer henvises til pjecen ”Åmosen-Tissø – Naturpark?” hvor undersøgelsesområdet er vist på kort, og hvor indholdet af de fire temaer for arbejdsgrupperne er beskrevet.

Arbejdsgruppens opgaverArbejdsgruppen drøfter naturparkprojektet med udgangspunkt i det faglige tema for gruppen. De øvrige temaer kan i fornødent omfang inddrages efter behov.

Arbejdsgruppen kan bl.a. komme med forslag til:- Visioner for Naturpark Åmosen-Tissø- Eventuel yderligere beskyttelse af bevaringsinteresser- Eventuel genopretning af bevaringsinteresser- Forbedret tilgængelighed til naturparken- Formidlings- og markedsføringsaktiviteter

- Styrkelse af erhvervslivet og turismen i lokalområdet- Udvikling af jordbruget i området- Andre driftsaktiviteter der kan styrke naturparken og

lokalområdet- Afgrænsning af naturparken- Yderligere undersøgelsesprojekter- Mindre implementeringsprojekter der kan realiseres på kort sigt- Finansiering

Enkelte af de nævnte emner berører umiddelbart kun nogle af de fire arbejdsgrupper. Emnerne kan imidlertid have en bredere relevans for eksempel gennem årsag-virkningsforhold og lignende. Det vil derfor ikke være muligt at opretholde en stram opdeling af arbejdsgruppernes temaer.For en nærmere beskrivelse af emnekredsen under de fire temaer henvises til pjecen.

TidsplanArbejdsgrupperne holder 4-5 aftenmøder i perioden januar-maj 2005.Formand og sekretær for de enkelte arbejdsgrupper fastlægger i samarbejde møderækken inden borgermødet den 8. januar 2005. Der skal afleveres endelig rapport til styregruppen senest 15. maj 2005.

ArbejdsformFormanden skal så vidt muligt sikre, at alle får mulighed for at komme til orde på møderne, og at væsentlige synspunkter tages til referat.Gruppen drøfter og aftaler på første møde en arbejdsplan for gruppens arbejde.Formanden/sekretæren sørger for mødeindkaldelse og korte referater af møderne.Kommunikation internt i arbejdsgruppen sker så vidt muligt via e-mail.Referater og mødeindkaldelser sendes i kopi til sekretariatet, og lægges ud på hjemmesidens lukkede område.

RapporteringArbejdsgruppens rapport skal så vidt muligt afspejle de synspunkter og forslag som der er bred enighed om i arbejdsgruppen.Arbejdsgruppens medlemmer kan få optaget mindretalsudtalelser som bilag til rapporten.Arbejdsgruppens rapport skal minimum indeholde:- Et kort resumé af arbejdsgruppens generelle drøftelser,- En beskrivelse af arbejdsgruppens enkelte forslag, jf. ovenfor,

herunder- Forslag til mindre projekter der kan implementeres på kort sigt.

ØkonomiArbejdsgruppen har ikke selvstændigt budget.Mødeudgifter afholdes af sekretariatet efter forudgående aftale.

79

ØKONOMISK GRUNDLAG

Det økonomiske grundlag for arbejdet er tilvejebragt fra tre sider.

Fra Friluftsrådet er der indenfor tipsmidlerne afsat et rammebeløb på 1.65 millioner til udredning, formidling og foranstaltninger i terræn til synliggørelse af nationalparktankerne. Rådet skal ansøges om bevilling til konkrete projekter indenfor de anførte emner. Bevillingen kan ikke bruges til sekretariatsfinansiering.

Fra flertallet af de 9 kommuner indenfor undersøgelsesområdet er der afsat beløb på op til 40.000 kr fra hver, som anvendes til finansiering af projektsekretariatet. Nogle kommuner bidrager med arbejdskraft i stedet for økonomisk bevilling.

Vestsjællands Amt har for 2005 fået afsat en bevilling på 1 mio. til naturgenopretning, især i Åmosen. Af bevillingen gives 200.000 kr. til sekretariatet og lidt over 300.000 kr. til en ejendomsmæssig forundersøgelse hos de lodsejere i østlige Store Åmose, som i givet fald vil blive berørt af den forslåede vandstandshævning, der har til formål at bevare internationalt værdifulde kulturlevn og -miljøer. Det er hensigten, at bevillingen videreføres med samme beløbsstørrelse (1 mio.) i 2006 og 2007.

80

Aktivitet Beløb (i 1000) Financiering fra Bemærkninger

A. Sekretariat 534 Kommunerne og Vestsjællands amt Sekretariat i 2005

B. Borgerinddragelse og information

Borgerinddragelse 400 Friluftsrådet Hjemmeside og informationshæfte; støtte til proces; idekatalog på basis af arbejds- gruppeforslag

Borgermøder, arbejdsgrupper 75 Friluftsrådet Praktiske udgifter som besigtigelser, lokale- leje, servering o.a.

Friluftskort 101 Friluftsrådet (incl. trykning) Teknikergruppen (arb.)

Information til medier 78 Friluftsrådet Pressemeddelelser, journalistkontakter o.l.

B. I alt borgerinddragelse 654 Friluftsrådet m.fl. 3 af arbejdsgrupperne (natur, kulturhist., og information friluftsliv) vil fortsætte arbejdet efter 01.07.05

C. Undersøgelser og dokumentation

Kulturhistoriske værdier 190 Friluftsrådet Specialrapport om emnet

Naturværdier 200 Friluftsrådet Specialtrapport om emnet

Formidlingsplan 50 Friluftsrådet Specialrapport om emnet

Oplæg til formidlingsplan 10 Friluftsrådet Natur-vejledernes rejsehold på besøg 09-10.03 Er gennemført; incl. seminar med styringsgr. m.fl. Rapport

Landskabsanalyse 39 Friluftsrådet Specialrapport om emnet

Erhverv: land- og skovbrug, Nordvestsjællands landbo- Bidrag fra landboforeningen suppleret turisme o.a. forening, Teknikergruppen fra teknikergruppen og rapporten (arb.) fra arbejds-gruppen vedr. erhvervsliv m.m.

Samfundsøkomisk analyse 155 Friluftsrådet Specialtrapport om emnet. Koordineres med MSTs og DMUs igangværende analyse i østlige Store Åmose

Ejendomsmæssig 318 Vestsjællands Amt Med henblik på naturgenopretning i østligeforundersøgelse Store Åmose. Udføres af Direktoratet for Fødevareerhverv

Samlet rapport 200 (incl. tryk) Friluftsrådet

C. Ialt unders. og 1162 Friluftsrådet og dokumentation Vestsjællands Amt m.fl.

D. Formidling i terræn og fysiske projekter

Skilteinformation 75 Vestsjællands Amt Informative skilte på egnede steder - oplyser dels om hele NP og dels om stedet

Luftfotografering og plakat 38 Friluftsrådet Billeder benyttet i rapport og plakat

Åmose å 100 Vestsjællands Amt Forbedring af bundforhold i Åmose å ved Undløse Bro

Hesselbjerg Mose 130 Vestsjællands Amt Projekt i sammenhæng med eksisterende vådområde

Stiplan 75 Vestsjællands Amt

Naturpleje ved Tissø 30 Vestsjællands Amt

D. Ialt formidling og 448 Vestsjællands Amt Projekter gennemføres i løbet af 2005 med. fysiske projekter og Friluftsrådet videreførelse i 2006-07 (VA-bevilling også for -06 og evt. -07)

Ialt 2798 Vestsjællands Amt, kommunerne og Friluftsrådet

81

BORGERINDDRAGELSE

Projektet har i høj grad været baseret på lokal forankring og dermed på involvering af de lokale borgere.

Borgerinddragelsen blev startet med udarbejdelse af en pjece og en hjemmesiden (www.naturpark-aamosen-tissoe.dk).

Det var grundlag for indbydelse til et borgermøde i Knabstruphallen den 8. januar 2005. Borgermødet blev annonceret bredt i de lokale medier og ved opslag på offentlige steder. Borgermødet havde til formål at orienterer om projektet, og starte en borgerproces med det formål at undersøge muligheder og potentialer ved udvikling af en naturpark omkring Åmosen-Tissø. I mødet deltog ca. 120 mennesker fra interesseorganisationer, lodsejere, myndigheder samt almindeligt interesserede borgere. Der er udarbejdet referat af borgermødet.

På borgermødet den 8. januar 2005 blev projektet drøftet i arbejdsgrupper omkring følgende emner:- Natur- Kulturhistorie- Friluftsliv og- Erhverv, bosætning og turisme.

Der var på mødet mulighed for at melde sig til gruppernes videre arbejde, hvilket mange benyttede sig af.For hver arbejdsgruppe var der på forhånd udpeget en formand og en gruppesekretær. Som grundlag for gruppernes arbejde var der endvidere udarbejdet et fælles kommissorium og hjælpespørgsmål til hver af grupperne.Der har været fri tilmelding til arbejdsgrupperne, der har haft 10-20 deltagere. Der har endvidere været indbudt gæster til nogle af møderne og afholdt besigtigelser. Alle referater mv. fra arbejdsgruppernes arbejde ligger på hjemmesiden i et lukket område.Grupperne har været sammensat af lodsejere, interesseorganisationer, faglige eksperter og almindeligeborgerne. Det har ikke været en bevist strategi fra styregruppens side, men det har vist sig at være hensigtsmæssigt for processen, og mulighederne for at skabe konsensus mellem forskellige interesser i området.Arbejdsgrupperne har afholdt 4-6 møder hen over vinteren og foråret 2005, og der blev afleveret rapporter til styregruppen pr. 15. maj 2005. Arbejdsgruppernes rapporter blev sammenfattet i et idékatalog til brug for et seminar den 28. maj 2005 for arbejdsgrupperne, styregruppen, sekretariatet, konsulenter m.fl.

Idékataloget blev struktureret efter følgende tværgående temaer:- Vision for naturparken- Organisation, lokal opbakning og finansiering- Formidling og markedsføring- Store Åmose og vandmølleområdet- Lille Åmose, Tissø og Nedre Halleby Å- Samspil med tilgrænsende områder.

På seminaret den 28. maj 2005 blev arbejdsgrupperne arbejde præsenteret og projektet blev drøftet i seks temagrupper efter tematiseringen i idékataloget. Der var udarbejdet hjælpespørgsmål til hver temagruppe og der var på forhånd udpeget formand og sekretær for hver gruppe. Temagruppernes opgave var at komme med konkrete input til

handlingsplan og prioritering i den afsluttende rapport. Gruppernes forslag blev præsenteret og drøftet i plenum på seminaret.

Der foreligger referat af seminaret der samtidig markerer afslutningen af borgerinddragelsesprocessen.Borgerinddragelsen evalueres på linje med de øvrige nationalparkprojekter - se efterfølgende afsnit.

Evaluering af borgerinddragelsen. Formålet med evalueringenFriluftsrådet havde antaget Kvistgaard Consult til at foretage enuafhængig evaluering af borgerinddragelsen i de tre undersøgelsesområder. I det efterfølgende bringes konsulenternes konklusion vedr. Naturpark Åmosen-Tissø.Kvantitative resultater fra spørgeskemaundersøgelser m.m. findes i den specialrapport, som er udarbejdet vedr. evalueringen.

Det overordnede formål med evalueringen var at kortlægge, dels hvilke borgerinddragelsesmetoder og strategier, der har været anvendt i Åmosen-Tissø, dels at vurdere i hvilken grad borgerne har haft indflydelse på projektet. Herudover analyserer evalueringen effekter af borgerinddragelsen. Evalueringen har desuden til formål at vurdere, hvorvidt de involverede borgere har anset borgerinddragelsen som værende værdifuld. Endelig fremsættes en række konklusioner og udfordringer, specielt i relation til forhold, der er med til at fremme eller hæmme borgerinddragelsen.

Evalueringen har med andre ord mere specifikt til formål at undersøge følgende aspekter:

- Hvilken indflydelse har de lokale borgere haft? - Hvordan har denne indflydelse påvirket resultatet af

pilotprojektet?- Hvordan har borgerne fået indflydelse og følt ejerskab både i

selve processen og i forhold til slutproduktet?- I hvor høj grad har borgerne selv oplevet at have haft indflydelse

på processen og det endelige resultat?

Det skal bemærkes, at de anførte aktiviteter primært retter sig imod de aktive borgere, mens fokus ikke har været på de passive borgere. Denne del har ikke på noget tidspunkt været omfattet af nærværende evaluering. Borgere, kunder eller andre grupper, der er vanskelige og /eller umulige at inddrage i en specifik aktivitet – her borgerinddragelse om nationalparker - endsige motivere til at forholde sig til denne aktivitet, er desto vanskelige at få i tale i forbindelse med en evaluering af aktiviteten. Det vil derfor være meget ressourcekrævende at få denne gruppe inkluderet i evalueringen.

Kriterier for ”succesfuld borgerinddragelse” Med henblik på at evaluere borgerinddragelsen er det desuden hensigtsmæssigt at opstille nogle kriterier for, hvad succesfuld borgerinddragelse er. Med afsæt i visioner og målsætninger fra Miljøministeriet forbindes succesfuld borgerinddragelse med:

- at en bred kreds af borgere deltager aktivt i hele perioden, hvor pilotprojektet pågår,

- at borgerne bliver og føler sig informeret,- at borgerne får deres holdninger inddraget i dialogen, - at borgerne udvikler en følelse af medejerskab for

nationalparkideen,- at borgerne anser processen og det endelige resultat for legitimt,- at borgerne har medindflydelse på det endelige resultat.

82

EvalueringsaktiviteterDet blev besluttet at følgende aktiviteter vil blive gennemført som en del af evalueringen:

- Interviews med 4 styregruppemedlemmer,- Interviews med formænd for de 4 arbejdsgrupper,- Interview med rådgiver omkring borgerinddragelse,- e-mail baseret spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af

arbejdsgrupperne (maj 2005),- Deltagelse på borgertopmødet den 8. januar 2005 i

Knabstruphallen,- Mini-spørgeskema på opstartsmødet den 8. januar 2005 i

Knabstruphallen,- Deltagelse ved fremlæggelse af arbejdsgruppernes

midtvejsstatusrapporter,- Udarbejdelse af en regional beskrivelse,- Deltagelse på afsluttende seminar den 28. maj 2005 på

Bromølle kro,- Analyse af brugen af hjemmesiden.

Konklusioner og udfordringerBaseret på evalueringen kan der trækkes nogle vigtige erfaringer frem, som arbejdet med borgerinddragelsen i undersøgelsesprojektet har frembragt. Konklusionen vil være opsummende i forhold til nogle af de pointer, der er præsenteret i rapporten samtidig med, at den fremkommer med nogle perspektiver på og anbefalinger til, hvordan man fremover kan håndtere borgerinddragelsen i projekter som undersøgelsesprojektet Naturpark Åmosen-Tissø.

Borgerinddragelsen i Åmosen-TissøBorgerinddragelsen i Åmosen-Tissø har været i gang siden januar 2005, hvor der blev afholdt et orienterende borgermøde i Knabstrup. Efterfølgende har borgerinddragelsen primært været centreret omkring arbejdet i fire åbne arbejdsgrupper. Hver arbejdsgruppe er fremkommet med deres forslag til, hvorledes en naturpark kan indrettes. Herudover har man fra styregruppens side gennemført en række kaffebordssamtaler med berørte lodsejere i området. Formålet har været at forklare hensigten med undersøgelsesprojektet, samt at få ryddet eventuelle misforståelser og uklarheder af vejen.

I forbindelse med arbejdet i arbejdsgrupperne har der været afholdt et midtvejsmøde og et afsluttende seminar for de involverede borgere.

InitiativerneSkal der sammenfattes på de initiativer, der er taget for at inddrage borgerne i processen, så kan det overordnet anføres, at der er taget ganske få og traditionelle initiativer til at inddrage de lokale borgere i arbejdet om en eventuel naturpark. Om disse initiativer har været af et tilstrækkeligt omfang, kan altid diskuteres. Blandt andet kan der peges på, at det for flere af arbejdsgrupperne synes at gælde, at den borgerinddragelse, der rækker videre ud end til blot de borgere, som deltager i selve arbejdsgruppernes arbejde, ikke er blevet tilkendt megen fokus. Det kan i den forbindelse anføres, at det ikke har været et krav til arbejdsgruppernes rapporter, at de skulle indeholde en redegørelse for eller en dokumentation af, hvilke initiativer der er taget i forhold til borgerinddragelse. En sådan redegørelse kunne også med stor gevinst indeholde en vurdering af, hvilke eventuelle effekter borgerinddragelsen har haft på arbejdsgruppens endelige anbefalinger.

Evaluator er opmærksom på, at undersøgelsesprojektet ikke har været i gang i så lang tid, hvilket selvfølgelig besværliggør et bredt borgerinddragelsesforløb, hvorfor en smal model kan synes rigtig. Når dette er sagt, så synes det ærgerligt, at der ikke er blevet gjort mere, eksempelvis kunne det afsluttende seminar have været åbent for alle borgere.

Arbejdet i arbejdsgrupperneArbejdsgrupperne har stået helt centralt i projektets borgerinddragelsesstrategi og har været åbne for alle. En sådan prioritering ser i al overvejende grad ud til at være fornuftig – også selvom modellen indeholder flere vanskeligheder, herunder at den primært har tiltrukket borgere, der har repræsenteret en forening eller organisation i lokalområdet. Med andre ord ’tordenskjolds soldater’.

Indtrykket af arbejdet i grupperne er endvidere, at processen har været præget af tidspresset, men det til trods har forløbet i overvejende grad været konstruktiv og velkvalificeret. Processen har dog favoriseret de veluddannede og de personer, der har et fagligt kendskab til den tematik, der arbejdes med i de enkelte arbejdsgrupper. Derved er de ’almindelige borgere’ i et mindre omfang blevet inddraget og det ser ligeledes ud til, at de skeptiske over for en naturpark ikke er blevet tiltrukket af den valgte model.

Arbejdsgruppernes arbejde har medført, at der blev skabt en høj grad af medejerskab blandt de aktive borgere og flertallet af de aktive fremfører, at forløbet har været med til at give dem et bedre videngrundlag rent fagligt. En bedre forståelse for de øvrige deltageres holdninger og synspunkter synes desuden at være en gennemgående effekt af arbejdet.

Der kan peges på positive sideeffekter i form af, at der er skabt nye kontaktflader og netværk blandt de involverede borgere. Tre af de fire arbejdsgrupper har endvidere besluttet sig for at fortsætte arbejdet, hvilket formodentlig hænger sammen med, at det personlige udbytte af arbejdet for de involverede har været høj.

FormidlingFormidlingsmæssigt har man fra projektets side forsøgt at anvende et antal informationskanaler – pressemeddelelser, lokale aviser samt hjemmesiden - og ad den vej informere omkring projektet til borgerne. Projektet har endvidere været omtalt i flere af de landsdækkende aviser. Potentielt har man derfor haft muligheden for at nå en bred målgruppe i forhold til de forskellige mediers opland. Alligevel må formidlingssiden nok anføres som værende en mindre akilleshæl for projektet. Dette er fuldt ud erkendt fra projektets side og der er allerede sat initiativer i gang i den forbindelse. I et bagudrettet lys kan det anføres, at en mere offensiv formidling og synliggørelse af projektet sikkert ville have resulteret i, at flere havde meldt sig til arbejdsgrupperne. Om ikke andet ville kendskabet til projektet formodentligt have været bedre.

Fremadrettet bør det overvejes om ikke der skal bringes flere strenge i spil, så en bredere målgruppe – herunder børn – inddrages eller orienteres omkring projektet. Synliggørelsen i forhold til det nationalpolitiske niveau synes imidlertid at være lykkes i tilfredsstillende grad, hvilket bl.a. kom frem under valgkampen.

OrganiseringOverordnet set kan der peges på en tilfredshed med sekretariatet og med den assistance denne har ydet både til styregruppen og til arbejdsgrupperne. Samtidig vurderes det, at samarbejdet på

83

det enkelte organisatoriske niveau har fungeret godt, dog er der blevet efterspurgt mere koordination mellem arbejdsgrupperne og styregruppen, eventuel i form af et koordineringsudvalg.

Den valgte model har medført, at der foreligger en klar kompetence fordeling mellem sekretariatet, styregruppen og arbejdsgrupperne. Organiseringen har endvidere medført, at der i arbejdsgrupperne har været vidde rammer for arbejdet og kommissoriet for de enkelte grupper er ikke blevet opfattet som værende snærende. I styregruppen kan der ligeledes spores tilfredshed med den valgte organisationsform, idet den har fremmet muligheden for, at styregruppen kan koncentrere sig omkring de overordnende strategisk forhold i relation til projektet herunder at henvende sig til det lokal og nationalpolitiske niveau.

UdfordringerEn af de største udfordringer for projektet ligger lige foran, nemlig at få sig markeret på den nationalpolitiske arena som værende et potentielt og kvalificeret alternativ til de statsligt udpegede pilotprojekter. Det arbejdes der allerede på og der har været stillet spørgsmål i Folketinget til Miljøministeren om den videre behandling af de tre undersøgelsesområders afrapporteringer.

En anden væsentlig udfordring er den kommende kommunalreform og hvordan en eventuel naturpark i Åmosen – Tissøe kommer til at indgå i de tre nye storkommuners visioner og strategier. Herunder skal den videre finansiering ligeledes

besluttes. Udover at få afklaret kommunale midler, er det nye Landdistriktsprogram 2007 – 2013 interessant i et fremadrettet perspektiv. Det igangværende arbejde med at synliggøre Åmosen – Tissøe i den henseende synes derfor yderst relevant.

Naturpark eller ej så ligger der desuden en udfordring i at finde frem til en fremtidig organisationsform. Som allerede anført var det et emne, der blev diskuteret på det afsluttende seminar. Undersøgelsesområderne og hermed Åmosen - Tissøe er ikke på samme måde bundet af udmeldinger fra den Nationale Følgegruppe som de statsligt udpegede pilotprojekter er. Der er med andre ord ikke noget i vejen for at etablere en mere formaliseret organisationsstruktur, hvilket alt andet lige må formodes at virke positiv i forhold til projektets levedygtighed og dermed også til at holde ved - og forhåbentlig - udbygge den borgerinddragelse, som er sat i gang. Sidstnævnte er i sig selv en stor udfordring for projektet.

I forlængelse heraf skal der ligeledes henvises til den udfordring, der ligger i at få igangsat en strategisk formidling og markedsføring af Åmosen – Tissøe området. Ikke kun i forhold til de nuværende borgere, men også i relation til turisme og i forhold til at markedsføre sig overfor potentielle tilflyttere. Som det fremgår af den regionale beskrivelse har de involverede kommuner i de sidste fire år oplevet en markant stigning i antallet af tilflyttere. En yderligere tilvækst er selvfølgelig i kommunernes interesse og her kan en naturpark være en gevinst.

SPECIALRAPPORTER MV. UDARBEJDET I FORÅRET 2005 VEDR. UNDERSØGELSOMRÅDET FOR NATURPARK ÅMOSEN-TISSØ

- Åmosen-Tissø, Vestsjællands Grønne Hjerte. Naturpark? Hæfte til brug ved borgermøde 28.01.05 og senere udgivet af styregruppen for projektet.

- Åmosen-Tissø. Plakat med luftfotografier af Jan Kofoed Winther.

- Landskabelige værdier, specialrapport fra Johs. Bach Rasmussen, Rasmussen & Witthøft.

- Naturværdier, specialrapport fra Biomedia og Vildnis v/Jon Feilberg og Martin Schneekloth.

- Kulturarv i Naturpark Åmosen-Tissø speciallrapport fra Kalundborg og Omegns Museum, Kulturarvstyrelsen og Nationalmuseet v/Lisbeth Pedersen, Anders Fischer, Henning Matthiesen og Poul Jensen.

- Formidling, specialrapport fra Silva Danica v/Jørgen Stoltz.

- Om formidling af Naturpark Åmosen-Tissø. Rapport fra Naturvejlederordningens rejsehold efter besøg i marts 2005.

- Friluftsliv, beretning fra arbejdsgruppen vedr. friluftsliv.

- Erhverv, Turisme og Bosætning. Rapport fra arbejdsgruppen vedr. erhvervsliv.

- Natur, beretning fra arbejdsgruppen vedr. natur.

- Kulturhistorie, beretning fra arbejdsgruppen vedr. kulturhistorie.

- Idekatalog udarbejdet af på basis af forslag fra de fire arbejdsgrupper vedr. natur, kulturhistorie, friluftsliv og erhverv. NIRAS Konsulenterne.

- Evaluering af borgerinddragelsen – foretaget for Friluftsrådet af Kvistgaard Consult (specialrapport)

- Samfundsøkonomisk analyse. Specialrapport fra NIRAS Konsulenterne.

- ”Naturpark Åmosen”. Oversigt over fugle og fuglelokaliteter i undersøgelsesområdet. DOF Vestsjælland.

- Kulturlandskabets fugle. En redegørelse til kulturhistorisk arbejdsgruppe fra Henrik Wejdling, DOF Vestsjælland.

84

��

��

��

��

��

��

��

��

��

� ��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

��

forslag

Documents