wied, gustav , udg. af villadsen ; christensen

Forfatter:

Titel:

Citation:

Anvendt udgave:

Fra Det Kgl. Biblioteks tekstportal (tekster.kb.dk)

Wied, Gustav

Digt og Virkelighed. Nogle Aforismer. Lystige Historier. 1966

”Digt og Virkelighed. Nogle Aforismer. Lystige Historier. 1966”, i Wied, Gustav: Digt ogVirkelighed. Nogle Aforismer. Lystige Historier. 1966, udg. af Villadsen ; Christensen ,Rosenkilde og Bagger, 1966-, s. 1. Onlineudgave fra Arkiv for Dansk Litteratur:https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-wied01val-root.pdf (tilgået 15. oktober 2021)

Digt og Virkelighed. Nogle Aforismer. Lystige Historier. 1966

✂2

3

GUSTAV WIED

� ROMANER NOVELLERSKUESPILFørste Bind DIGT OG VIRKELIGHED NOGLE AFORISMER LYSTIGE HISTORIER

Med autentisk Billedmateriale illustrerendeForfatterens Liv og Digtning

ROSENKILDE OG BAGGER København 1966

4✂

Billedredaktion og Billedtekster:Volmer Rosenkilde Fotografi - hvor andet ikke er anført:Finn Jacobsen og Volmer Rosenkilde Anastatisk Del af Tekst Villadsen & Christensen Tilrettelægning af Billedsider og Smudsomslag:Preben Dahlstrøm Klicheer:Romanus-Klicheer Omslag, Billedsider og Nysats:Det Berlingske Bogtrykkeri A/S Printed in DenmarkSidste Bind vil indeholde en fuldstændig Billed- og Indholdsfortegnelse for hele Værket

5✂

✂ FORORD

✂ Et Illustrationsmateriale, som det, der her bringes i de tolv Bind af Gustav Wied's Værker, vilde ikke kunnesammenstilles uden Hjælp fra mange Sider. Overalt har man vist enestaaende Imødekommenhed ogHjælpsomhed. Det gælder baade offentlige Institutioner og private.

✂ Jeg vil gerne nævne Det kgl. Biblioteks Billedsamling, Teatermuseet, Københavns Bymuseum,Teaterhistorisk Arkiv, Museer eller Byarkiver i Stege, Sæby, Ebeltoft, Frederikshavn, Nakskov, Skagen,Roskilde, og flere andre.

✂ Men ogsaa mange private har bidraget med Oplysninger eller Billeder. Jeg er i den dybesteTaknemmelighedsgæld til Eddie Salicath, der har stillet sit rige Gustav Wied Arkiv til min Raadighed. Hamskyldes det ogsaa, at vi her i første Bind kan bringe den aldrig tidligere kendte eller trykte Fortsættelse afWied's Erindringer, Digt og Virkelighed. Hvoraf Kapitel 43 dog tilhører Flemming Pedersen. Ogsaa GustavWied Selskabets Billedarkiv har jeg kunnet benytte. Gustav Wieds Slægt har været umaadeligimødekommende, og mange andre har bidraget med Oplysninger eller Billeder. løvrigt vil Ejerforholdenevære anført ved hvert Billede, for saa vidt de ikke skyldes egne Optegnelser, se Titelbladets Bagside.

✂ Stor Tak skylder jeg min Medarbejder og Medfotograf, Prokurist Finn Jacobsen, der har væretFødselshjælper siden Arbejdet begyndtes.

✂ Volmer Rosenkilde

6

7✂

DIGT OG VIRKELIGHED - LIVSERINDRINGER Livserindringer2 af 170 sider

Wied, Gustav, Digt og Virkelighed. Nogle Aforismer. Lystige Historier. 1966, 1966-

http://tekster.kb.dk/text/adl-texts-wied01val-shoot-idm140137201559360









http://tekster.kb.dk/text/adl-texts-wied01val-shoot-workid54550

Skrevet 1913-1914, Kapitel 1-24 førsteBogudgave 1915, Kapitel 26-43foreligger hermed tryktfor første Gang8

9

✂ En Lygte stod og lystei bred og festlig Glans,mens hist paa Himlen smiltede evige Stjerners Krans.

✂ "Gad egentlig vidst," sagde Lygtenog stirrede hen i det blaa,"hvad de Smaafyre tænkte deroppe,da de første Gang mig saa'!"

✂

I

FØDSEL OG FØRSTE BARNDOM✂ Jeg vil begynde med min Fødsel. Den foregik den 6te Marts 1858 paa Holmegaard ved Nakskov. Og jeghusker følgende om denne Begivenhed:

✂ Min Moder stod om Formiddagen og slog Smør ned. Det var Udstillingssmør, det skulde til Nakskov paaLandbrugsudstilling og have første Præmie. Og eftersom min Moder var en ærekær Kone, vilde hunegenhændig slaa dette Smør ned, selv om hun maatte staa sidelænds ved Karret og gøre det. Thi det eneskulde passes, det andet ingenlunde forsømmes.

✂ Medens det ene - det var mig - laa i mit Skjul og morede sig, kom en af vore Piger, Røde Hanne, løbendeog meldte, at Fru Jessen var kommen kørende.

✂ Fru Jessen var fra en Nabogaard, og hendes Ærinde var at gratulere min Bedstemoder, hvis Fødselsdag detogsaa var.

✂ Moder sagde Røde Hanne Besked om at koge Chokoladen, og da hun havde gjort Smørret færdigt, klædtehun sig 10 om og satte sig ind i Stuen til de andre Damer for at drikke Chokolade. Fru Jessen spurgte nu tilhendes Tilstand og fik det Svar, at Jens var kørt efter Madammen. Hvorpaa Gæsten for op og erklærede, at isaadant et Hus vilde hun ikke være, fik spændt for og kørte hjem.

✂ Senere kom Jens med Madammen, men først kom jeg. Thi da Jordemoderen arriverede - Madam Menckehed hun, og fordrukken var hun - laa jeg i Sengen ved Siden af Moder, og Moder sagde til hende :

✂ - De kommer for sent, Madam Mencke!

✂ Madam Menckes Ægteskab var mærkeligt. Hun var Jordemoder, hendes Mand var Ligkistesnedker. Og dehavde hver sin Kiste staaende til at sove til Middag i. Hun var fordrukken, han Afholdsmand. Men trods altvar deres Ægteskab alligevel ganske harmonisk ... dog barnløst.

✂ Madam Mencke tog altsaa hin 6te Marts Affære, svøbte mig og gjorde ved mig, hvad der skulde gøres.Men fuld var hun og tumlede fælt med mig. Snart havde jeg Hovedet nedad og snart Benene. Jeg tænker, deter Grunden til, at jeg altid senere har været lidt underlig ...

✂ Proprietær Jessen - Fru Jessens Mand - havde lovet at staa Fadder, hvis jeg blev en Dreng. Fru Jessen, somvar vneget nærig, bad til, at jeg maatte blive en Pige, men min Moder lovede hende, at hvis jeg blev en Pige,skulde hun selv komme til at staa Fadder. Nu blev jeg altsaa en Dreng, og Jessen gav mig det behørigeSølvtøj. Jeg husker ham som en lille munter, kuglerund Mand, som jeg holdt meget af. Han forærede mighvert Aar til min Fødselsdag en Specie, en uhyre Sum. Desværre bortkaldtes denne elskelige Mand altfortidligt. Hans Enke gav mig intet. Heraf rimeligvis mit "Kvindehad".

3 af 170 sider















✂ Jeg har ikke, som andre store "Lygter", Erindringer fra min Vuggetid. Det første, jeg husker, er fra mitsjette Aar.

✂ Jeg sad paa Dørtrinet ind til Spisekamret, og inde i Spisekamret stod Moder og øste Mel op af en Tønde.Saa kom Røde Hanne farende og raabte, at Kongen var død.

11

✂ Det maa altsaa have været i November 1863.

✂ Moder dukkede ned i Meltønden og græd, jeg kan tydelig huske den underlige, brummende Lyd, der komop der fra. Røde Hanne græd, hele Huset græd, og jeg tudede med. Det gjorde et forfærdeligt Indtryk paamig, at en Konge kunde dø.

✂ Røde Hanne var hos os i mange Aar og fik gennemsnitlig et Barn om Aaret, i hvilken Anledning hun heftigtmisundte Mejeripigen, Rikke. Denne fik Børn med samme Regelmæssighed, men hendes døde altid,hvorimod Røde Hannes Afkom var i Besiddelse af en ukuelig Livskraft.

✂ I et lille Hus ved Gaarden boede vor Avlskarl Jeppe, og hans Søn Laurits var mit stadige Selskab. Der vardet mærkelige ved Laurits, at han ikke alene var født uden Tænder, men at han aldrig, saa længe hanlevede, nogen Sinde fik Tænder. Det profiterede jeg af. Naar Laurits spiste Rugbrød, kunde han ikke tyggeSkorperne, eller "Ringen", som vi kaldte det, og mit daglige Spørgsmaal, naar jeg kom i Huset, var:

✂ - Hvor mange Ringe er der idag?

✂ Og jeg nød som en Herreret Laurits' efterladte Ringe, hvor Mærkerne af hans tandløse Gummer sad iSmørret eller Fedtet.

✂ Gennem Opvæksten var jeg og Laurits trofaste Kammerater, og jeg kunde aldrig foretage mig noget, udenat Laurits var med Senere, da jeg var kommen ud i Verden og var bleven Boghandler, blev jeg stor paa detog saa' Laurits over Hovedet. Jeg kan huske saa tydeligt, en Gang jeg var hjemme i en Ferie, Laurits komhen og vilde hilse paa mig, men jeg tog blot Hatten naadigt af og gik videre. Laurits kom for Resten siden tilAmerika, hvor han straks efter døde af Mangel paa Tænder.

✂ Laurits' Moder havde Saar paa Benene, og vi Børn plukkede altid Følfod til hende, som hun lagde paaSaarene. Den, der havde plukket flest Blade, fik som Belønning et Stykke Kandis. Faderen Jeppe var en stilleMand, som passede sit 12 Arbejde og drak. Hvorfor Jeppe drak, véd jeg ikke. Maaske af Ærgrelse over Konen,som altid klagede og klynkede.

✂ Laurits og jeg havde en Kammerat, der hed Morten Terkelsen, en Husmandssøn, en stille og blid Dreng. Jegvar den, der førte an, min Faders Gaard var den største i Sognet og kaldtes blot "Gaarden". Vi lavede Cirkus -Fader gav os Lov til at male Striber med Kalk paa Hestene, for at gøre dem til Zebraer - og vi arrangeredeBørneballer og Fugleskydninger, hvor det kostede to Skilling at deltage. Smedens Dreng var den eneste, somikke maatte komme med, han lugtede. Forgæves bød han fire Skilling, men vi gik ikke paa Akkord.

✂ Saaledes voksede jeg op i en sorgløs Barndom, indtil Livets Alvor meldte sig for mig: jeg skulde i Skole.

✂ Den første Undervisning modtog jeg hos Madam Clausen, der bestyrede en Pogeskole. Hun var Søster tilMajor Clausen, Nakskov Ladegaard, "den lille Major", og havde Skole i et Hus, der laa lige ved Indkørslen tilGaarden. Hun havde en Datter, der hed Vita, som vi allesammen var forelskede i. Hun underviste os iReligion.

✂ En Dag havde hun fortalt os om Peter, der forraadte sin Herre i Ypperstepræstens Gaard. I Frikvarteret, dajeg stod og spiste Frokost sammen med min Fætter fra Sønderjylland - det var i Tiden efter Krigen - siger hantil mig:

✂ Skal vi forraade Madam Clausen?

✂ Nej, det syntes jeg dog ikke, jeg vilde være med til.

✂ Om jeg da var bange?

✂ Bange - ikke Spor!

✂ Vi blev saa enige om, at hvis en Hane tilfældigvis skulde gale tre Gange, vilde vi stikke af fra Skolen og

4 af 170 sider





















løbe hjem.

✂ Nu boede der lige ved Skolen en Mand, der hed Klüver, som vi var forfærdelig bange for, fordi han gik medsorte Briller. Han havde en Hane, og nu sker det hverken værre eller bedre, end at den galer, først een Gang,saa to Gange og saa tredie Gang. Hvorefter min Fætter og jeg øjeblikkelig forsvinder og sætter Kursenhjemefter.

13

✂ Paa Vejen mødte vi min Fader, og ham fortalte vi, at vi havde fapet fri, fordi Madam Clausen var blevensyg. Men længe nød vi ikke den gyldne Frihed. Hen mod Aften fortæller en af vore Piger os, at Fader varkommen hjem, Klü- veren havde fortalt ham, at vi var løbet fra Skole, og nu var der til os.

✂ Pigen, som holdt meget af min Fætter, maaske fordi han var "landsforvist", tog ham under sine Vinger oglukkede ham inde i sit Værelse, medens jeg maatte hytte mig selv. Jeg sneg mig op i Børnekamrneret, ogkrøb i Seng, trak Tæpperne op over Hovedet og lod, som jeg snorksov, da Fader kom med Ridepisken. Menjeg sov ikke, jeg bad til Gud, om han vilde gøre et Mirakel.

✂ Og saa - Ja, saa skete der mig i min store Skræk noget menneskeligt, og det kom med et saadant Bulder,at min Fader brast i Latter og løb sin Vej. Og jeg var frelst.

✂ Fra Madam Clausens Skole kom jeg senere i Skole hos Madam Størser. Hendes Mand drak, og han endteda ogsaa med at styrte ned fra en Stige og knække Halsen. Lige i Nærheden laa Almueskolen, hvor Lærerenaltid var fuld. Ja, jeg har set meget Spiritus i min Barndom. Dette er vel Grunden til, at jeg selv er bleven saasober.

✂

II

GAARDEN✂ Op til Gaarden førte (og fører da endnu) en lang Poppelallé. Men et Sted i Alléen manglede et Træ, og detvar ikke muligt at faa nogen Poppel til at vokse paa den Plet. Hvisaarsag der blandt os Børn opstod denOvertro, at der her var begaaet et Mord. Vi gik aldrig forbi uden en stille Gysen, og navnlig om Aftenen holdtvi ikke af at nærme os Stedet.

✂ Til Gaarden havde hørt en Skov, som min Fader imidlertid havde fældet. Det maa man ikke, og Fader fikda ogsaa Vrøvl med Myndighederne for det. Senere fik han Bebrejdelser af os Drenge, vi var megetfornærmede, fordi han 14 havde berøvet Gaarden denne Værdi. Thi at have en Skov var jo noget nær detfornemste, man kunde tænke sig.

✂ Gaarden selv saa' meget almindelig ud med den enetages Hovedbygning. Hvert Efteraar, naar Faderhavde faaet sit Korn solgt, lovede han Moder, at nu skulde der komme en Kvist paa Hovedbygningen. Oghvert Foraar, naar det skulde til at være Alvor, sagde han altid:

✂ - Det maa vente, Trine!

✂ Og Hovedbygningen blev ved med at være enetages.

✂ Paa denne Gaard levede der en Samling af Originalen Naar jeg tænker tilbage, husker jeg de mærkeligsteMennesker ....

✂ Først var der Rasmus Kukker. Om ham erindrer jeg kun, at han stadig vilde tage Livet af sig, og at detlykkedes ham efter noget Besvær. Først hængte han sig, men barmhjertige Hænder skar ham ned. Derpaasprang han i en Brønd, men atter var Barmhjertigheden rede, og han blev trukken op. Endelig lykkedes detham at file Halsen over paa sig med en Brødkniv, og her kom de hjælpsomme Hænder for sent.

✂ Saa var der Niels Lente, en gammel Fyr, der passede Heste. Han blev gift med en ung Pige, thi han havdeet Hus. Og hans Kone bedrog ham, thi han var 70 Aar. Jeg kan huske, at vi var med til hans Bryllup, og derblev lavet specielle Boller til Suppen til Ære for Herskabets Børn. Bollerne blev tilvirkede, sagde man, paaden Maade, at Kvin derne spyttede i Hænderne og saa trillede Dejgen.

✂ Fremdeles var der Faareper og hans Hund Judas Ischariotes. Og saa Per Knak, der gik omkring paaGaardene og tiggede og sang - til os kom han altid i Slagtetiden. - Har I ædt Jer Pølse? sagde han. - Hanhavde et stort Nøgleknippe, som bl. a. indeholdt en Nøgle til Paradisets Port, en mægtig Nøgle til PavensSkatkammer og en, som han med en lettere Omskrivning kaldte Nøglen til sin Kones Kærlighed. Vorte-Ane

5 af 170 sider

















havde sit Tilnavn, ikke af egne Hudprydelser, men fordi hun forstod den Kunst at læse over Vorter, Fregnerog Modermærker og faa dem til at forsvinde.

✂ Den onde Klaver med de sorte Briller var ogsaa lægekyndig og havde en stor Praksis som Massør. Hanmasserede 15 for Benbrud og Forstuvninger. Men vi Børn vilde før blive stivbenede end søge ham.

✂ Af de faste Folk paa Gaarden har jeg glemt at omtale Kusken Jens Due. Han var Fader til alle Sognetsuægte Børn og tilbragte en stor Del af sin Tid med at sidde Alimentationsbidrag af. Hans Broder Lars Due varhans fuldkomne Modsætning, han opnaaede aldrig Faderlykken. Og Jens i sin Overflod haanede ham. Larsblev forøvrigt gift med Henrik Loppes Datter, en gammel, pukkelrygget, rig og tyrannisk Ungmø. I detteÆgteskab blev Lars den lille: Konen pryglede ham, og Jens haanede ham endnu mere.

✂ Her i disse Omgivelser drev vi Børn vor muntre Leg. Jeg havde kun een Søster, ellers var vi lutter Drenge,og Fader kaldte altid baade hende og min Moder "min Dreng", Mærkeligere er det, at denne Terminologi ergaaet i Arv. Jeg har altid kaldt min Datter "min Dreng", og hun har meget fornærmet gjort mig opmærksompaa, at hun virkelig ikke er nogen Dreng, men en Pige. Hun har jo endnu ikke og faar vel aldrig saa megenForstand, at hun kan indse, at det er et Hædersnavn, jeg giver hende.

✂ Den for Folkene største aarlig tilbagevendende Festlighed paa Gaarden var Høstgildet. Det formede sigsom et Æde- og Drikkegilde i Rabelais-Stil. Deltagerne sultede sig tre Dage i Forvejen, og det endte altid medstor Drukkenskab.

✂ Ved et af disse Gilder udførte jeg min Barnetids største Bedrift:

✂ Vi havde paa Gaarden en Dreng paa 19 Aar, der hed Marius, som ved en af Kærlighedens underligeFørelser var forlovet med en Mejeripige paa 40, hende, hvis Børn altid døde. Han var ved et Høstgilde blevenovermægtig drukken, og jeg vaagnede ud paa Morgenstunden - vi Børn var bleven sendt tidligt i Seng - vedet forfærdeligt Spektakel "i Slippen" udenfor mine Vinduer.

16

✂ Der stod Marius, omslynget af Rikke, og ude paa Vejen stod en Smedesvend, Galten kaldet. Det gik snartop for mig, at disse tre var Hovedpersonerne i et frygteligt Skinsygedrama : Marius var optændt af Jalousi ogvilde slaa Galten ihjel, og Kvinden søgte forgæves at gøre sin mildnende Indflydelse gældende. Jeg hørtemellem de vrede Mandfolkerøster hele Tiden hendes Klynken:

✂ - Aa, lille Marius, aa, lille Marius!

✂ Pludselig satte hun i med et skingrende Hvin: det var "lille Marius", der for at komme løs havde bidt etstort Stykke Kød ud af hendes ene Kind.

✂ Nu greb jeg ind. Jeg sprang ud af et Vindue ned i Gaarden, gik hen til den rasende Karl - jeg har aldrigsenere forstaaet, hvor jeg fik Modet fra - tog ham ved Haanden og førte ham hen til Karlekamret, mens jegsnakkede godt for ham. Da vi var komne ind i Kamret, gav jeg ham et vældigt Puf, saa han røg over i sinSeng. Men saa var det ogsaa forbi med mit Mod, Pokker tog ved mig ud igen, idet jeg slog Døren i Laas ogbenede tilbage ind igennem Vinduet.

✂ Om Formiddagen, da jeg vaagnede, fik jeg at vide, at min Broder Einar ogsaa havde faaet for meget afHøstgilde-Punschen. Paa ham havde det haft den Virkning, at han havde taget "Den lille Gule" og var redet tilNakskov. Her blev han funden hos en Købmand, hvor han laa og sov Rusen ud. Hesten havde han bundetved Madam Falcks Klokkestreng - Madam Falck var Dameskræderinde - hvor den stod og ringede og ringede,saa Madam Falck var lige ved at blive vanvittig.

✂ Hvad angaar Marius, havde han knust alle Ruderne i Karlekamret og var paa den Maade brudt ud afFangenskabet. Han endte sin Færd i Kostalden, hvor han faldt om og sov et Døgn, indtil han vaagnede,skamfuld og ulykkelig over, hvad han havde gjort. Men den 40aarige tilgav og trøstede ham.

✂ I 8-10 Aars Alderen begyndte jeg at digte. Mit første Digt var til en Jagthund Chasseur og tolkede minprimitive Naturglæde over dette Dyrs udmærkede Egenskaber.

17

✂ Først senere begyndte mine Digte at dreje sig om Kærlighed. Og det er fra samme Tid, at "Den Anden"

6 af 170 sider
















begynder at optræde. Siden den Tid har jeg følt det og føler det stadig saadan, som var mit Jeg delt i toJeg'er, mig selv og Den Anden, og saaledes, at hver Gang der gaar mig noget imod, tager Den Anden straksAffære og siger: Ja, hvad kommer det i Grunden dig ved! Og saa føler jeg mig lettet.

✂ Første Gang, Den Anden hjalp mig, var engang, jeg havde læst et Digt for en af mine ældre Brødre. Detvar et Kærlighedsdigt, og jeg syntes, det var yndigt, men min Broder grinede ubarmhjertigt af det. Jeg skuldeallerede til at være ulykkelig, men saa sagde Den Anden til mig, at det skulde jeg da ikke bryde mig om, fordet havde den Rakkerpukkel jo ingen Forstand paa.

✂ Kun naar jeg var rigtig bange, kunde Den Anden endnu ikke klare det for mig. Jeg kan saaledes huskeengang, vi var ovre at besøge Proprietær Schwendsen paa Helgenæs, en brillant Mand, Jordens elskeligsteMand, altid glad og fornøjet og det mest gæstfri Menneske, man kunde tænke sig. Det er forøvrigt ham, der imange Aar har været Bibliotekar i Studenterforeningen.

✂ Men den Nat, jeg taler om her, havde jeg det ikke godt. Jeg hørte inde fra et Værelse ved Siden af nogleunderlige Lyde, Haarene rejste sig paa mit Hovede, og jeg troede, at der allermindst blev myrdet et ParMennesker. Den Anden forholdt sig ganske passiv, og det endte med, at jeg klædte mig paa og løb, alt hvadjeg kunde, "hjem til Mor".

✂ Næste Dag blev Gaaden opklaret. De mystiske Lyde kom fra en Dreng, nogle Kade havde fyldt Brændevini, som atter skulde ud ...

✂ Naturligvis skrev jeg ogsaa et Digt, tilegnet Holmegaard. De to første Vers lyder saaledes paa Melodien: ,Jens og Jensine, de gik i Skoven" :

✂ Lidt Nord for Nakskov, hvor Vejen drejeret Gran tilvenstre, forbi en Bro,der ligger Gaarden, som August ejer,og hvor med Trine han monne bo.Tralalalalalala.

18

✂ Der har de levet i mange Tiderog leet og grædt med hinanden tro,og sat i Verden en hel Del Wied'er,hvis Antal stemmer med 4 X. 2.Tralalalalalala.

✂

III

TRINE✂ Vi kommer nu til den store Inkonsekvens i mit Liv, idet jeg af alle Mennesker har holdt mest af min Moder,skønt hun var et Fruentimmer.

✂ Det var hende, der spredte Liv og Indhold over Hjemmet. Ingen kunde le som hun - og ingen græde somhun! Og desuden var hun en dygtig og energisk Kone i sit Hus - et stort Hus med mange Tjenestefolk.

✂ Til at begynde med var mine Forældre vel nærmest fattige. De sad om Aftenen ved et Spiddelys og læsteog arbejdede. Engang Farfar kom paa Besøg, tændte Mor to Lys. Den Gamle sad lidt og kiggede paa dem, ogsaa sagde han:

✂ - Er I saa flotte hver Aften?

✂ - Nej, sagde Mor - det er kun paa Grund af Farfars Besøg.

✂ Saa rejste han sig, gik hen og blæste det ene Lys ud og sagde:

✂ - Et er nok.

✂ Saadan var altsaa mit Barndomshjem. Meget økonomisk. Jeg kan huske, de solgte det Smør, de lavede, ogkøbte Margarine til os.

✂ Naa, det mærkede vi Børn jo ikke noget til, vi troede, at saadan skulde det være. Og Mad fik vi nok af,kraftig Middagsmad og de berømte gamle, solide Aftensborde.

7 af 170 sider



















✂ Mine Forældre havde 11 Børn. Derfor var der to Børnekamre, det store og det lille, og naar vi avanceredefra det lille over i det store, var det en Højtidsdag, næsten som en Slags Konfirmation.

✂ Men hele Dagen - med Undtagelse af Maaltiderne - var vi altsaa i Børnekamrene, og naar det begyndte atblive mørkt 19 om Vinteraftenerne, stod vi allesammen opstillede indenfor Døren og ventede paa, at Morskulde komme og hente os over i Dagligstuen, hvor hun saa satte sig i Sofaen med alle Ungerne omkring sigog fortalte fantastiske Eventyr om Konger og Dronninger og Hekse og saadan noget.

✂ Det Billede af Mor, der staar klarest for mig, er dog det, naar hun smaafløjtende eller nynnende stod veddet store Bord i Dagligstuen og klippede Tøj til en af os. Hun havde først lavet Mønsteret af "BerlingskeTidende", som hun hæftede fast paa Tøjet med Knappenaale og klippede til med en uhyre Saks. Dennebrugte hun ogsaa til at klippe os med. Den "nippede", saa at Processen foregik under vild Hylen og Skrigen.

✂ Mor har leveret Materialet til den af mine Bøger, der hedder "Bedstemoders Manuskript", og af denne ses,at vi paa mødrene Side stammer fra Bøhmen. Hendes Bedstefader var en indvandret Bøhmer, og derfraskriver det sig vel, at hun som Barn altid blev kaldt "Jødetøsen", fordi hun var saa sorthaaret.

✂ Det gik paa en Maade i Arv til mig, for da jeg kom til Kjøbenhavn, raabte Gadedrengene: Flæsk, Flæsk!efter mig.

✂ Mor var døbt Trine. Og det Navn beholdt hun, saalænge hun bar Titlen "Madam". Men da hun blev Frue,saa sagde hun,-at hun var døbt Cathrine, og senere strøg hun Trine helt og kaldte sig "Catha".

✂ Hvoraf man ser, at hun trods alt var et ægte Kvindfolk.

✂ Gaardens største Højtidsdag var for os Børn Moders Fødselsdag den 18de Juli. Jeg skrev engang - det varvel i Midten af 70erne - et Digt til hende, hvoraf jeg endnu husker første Vers:

✂ Mel.: Nu vil jeg synge om Karen.

✂ Den 18de Juli paa Gaarden,hvor man faar Medaille for Smør,en Højtidsdag stedse har vaarenog er da endnu li'som før.Thi Fruen, det sødeste sødeaf alt, hvad som findes af sødtbaade blandt Kristen og Jøde,paa denne Dato er født.

20

✂ Et af mine sørgeligste Barndomsminder knytter sig til en saadan 18de Juli. Jeg havde taget mineSparepenge (4 Mark) ud af min Sparebøsse og hos Boghandler Holmblad i Nakskov købt et ganske dejligtBillede, forestillende et grønt sjællandsk Landskab med marineblaa Himmel og rødgrødfarvet Solnedgang.

✂ Dette overrakte jeg stolt Mor paa Sengen, forinden jeg gik i Skole.

✂ Men Far skældte mig ud og sagde, at jeg værsgod skulde tage Billedet med igen og faa Pengene tilbage.

✂ Og jeg gjorde det selvfølgelig.

✂ Men det var den tungeste Gang, jeg nogensinde har gaaet....

✂ Paa Fødselsdagen kom Folk fra alle Gaardene rundt omkring, og der blev spist og drukket og spillet Kort tillangt ud paa Natten. Men vi Børn blev puttet i Seng Kl. 10, hvilket naturligvis var en uhyre Uretfærdighed.For saa begyndte jo egentlig Sjovet. Jeg tror nok, at det var, fordi Mor ikke vilde ha', at vi skulde se de Herrer,som vi ellers havde Respekt for, blive altfor glade.

✂ Paa en saadan Festdag vandt jeg for evigen en tyk Proprietærs Kærlighed. Man sad og spillede Whist paaKontoret og blev kaldt ind til Aftensbordet. Medens de Voksne saa spiste, listede jeg mig ind i Spillestuen(der var givet Kort, men der var en varm Ret, der ikke kunde vente), og medens man altsaa spiste, pilledejeg alle Herrebladene ud og lagde dem i omtalte Proprietærs Bunke, saaledes at han gjorde sin Modstanderdundrende Storeslem. Jeg hører endnu det Brøl, han udstødte, da han tog sine Kort op. Vi Børn holdt saameget af ham, fordi han var saadan en fornøjelig og gemytlig Mand, derfor undte jeg ham denne Triumf.

✂ Maaske lever han endnu. Han hed Fritz Kjær og var Ejer af Gaarden Steensø ved Nakskov.

8 af 170 sider




















✂ Da jeg begyndte at "digte", var Mor den eneste, der tog mig alvorlig, jeg læste altid mine Vers højt forhende, og hun sagde, de var storartede, jeg skulde ikke bryde mig om, 21 hvad mine Brødre mente, dethavde de ikke Forstand paa. Hun sagde ogsaa - hvad der har været mig en Støtte i hele mit Liv - at jegskulde bryde mig Pokker om, hvad "Folk" mente om mine Sager. Naar bare hun og jeg syntes, de var gode,saa var de gode.

✂ Det var hende, der vækkede "Den Anden" i mig, hvad jeg er hende inderlig taknemlig for.

✂ For ikke at blive overrumplede af ubehagelige Tilhørere, gik hun og jeg, naar min Muse havde lakseret -som Brødrene kaldte det - enten saa langt vi kunde komme ned i Haven, eller, var det meget alvorligt, heltop paa Branderslev Kirkegaard.

✂ Deroppe sad vi paa en stor Sten, som laa tæt op imod Kirkemuren, og da jeg for to Aar siden var"hjemme", gik jeg op og satte mig paa samme Sten og tænkte paa det herligste Afsnit af mit Liv, da jegendnu ikke var "blevet til noget.

✂ Hvad der nemlig er det værste, der kan hænde et Menneske.

✂

IV

AUGUST✂ August er min Fader. Carl August Wied er han døbt.

✂ Der gik længe det Sagn i Familien, at den stammede fra en Fyrste af Neuwied. En yngre, rebelsk Sønskulde derfra være flygtet til Danmark med sin Moders Kammerjomfru. Vi gik ligefrem og kaldte Dronningenaf Rumænien for Kusine Carmen.

✂ Men saa gav en ubehagelig Præst sig til at lave en Stamtavle over os, og af den fremgaar det, at Familienegentlig hedder Hansen, men har boet i et hvidt Hus paa Als.

✂ Saa der røg det Fyrstendømme!

✂ Naa, det er jo heller ikke af Vejen at være dansk.

✂ Mit Hovedindtryk af Fader er hans overordentlige Flid. Han var oppe Kl. 6 om Morgenen og gik selv ud paaMarken og saaede. Jeppe gik med, naar han var ædru, ellers gik Fader alene. Han gik forøvrigt meget alene,

22

✂ Vi Børn saa' ham egentlig kun ved Middagsbordet, hvor han sad tavs og frygtindgydende. Jeg husker, atder paa Bordet altid stod en stor Plat de menage, som foruden andre Krydderier ogsaa indeholdt en FlaskeSoya. Denne Soya-Flaske var for os Børn som Kundskabens Træ paa godt og ondt, vi maatte aldrig faa nogetaf dens Indhold. Hvorfor véd jeg ikke - men Resultatet var naturligvis, at vi intet højere Ønske havde endnetop at smage den forbudte Soya.

✂ Og saa blev Fader forresten brugt som Bussemand, som den, der skulde tage Affære, naar Moder ikkekunde overkomme Retfærdighedens Haandhævelse. Vi stillede til Klø hos ham en Gang om Ugen, altid omLørdagen. Det var ikke behageligt at gaa og vente, f. Eks. naar man havde begaaet sin Forbrydelse omMandagen, men jeg tror oprigtig talt ikke, det fra min Faders Side var et Raffinement, det var simpelthen,fordi han ikke havde Tid til at tage sig af os mere end den ene Gang om Ugen.

✂ Men under alle Omstændigheder var det yderst ubehageligt.

✂ Eksekutionen foregik altid ude i Entreen, der var bedst Plads til at svinge Spanskrøret.

✂ Engang under en saadan Revselsesfest blev jeg ramt af Nemesis. Jeg havde den Uge mærkelig nok intetRegnskab at opgøre, men indfandt mig alligevel ved Ceremonien i den lave Hensigt at fryde mig over deandres Høvl. Straffen udeblev ikke. Da Fader var færdig med de Skyldige, tog han fat paa mig. Jegprotesterede naturligvis og skreg, at jeg ingenting havde gjort, men Fader bemærkede roligt, at saa havdejeg nok fortjent Pryglene en anden Gang.

✂ Efter den Tid holdt jeg mig paa Afstand, naar min personlige Nærværelse ikke var tvingende nødvendig.

✂ Fader var en dygtig Landmand, en Foregangsmand paa sin Egn, og Naboerne kom ofte hos ham for athente gode Raad. Han var den første, der begyndte at dræne sin Jord, og den første, der anskaffede en

9 af 170 sider





















Saamaskine. Ogsaa Damptærskeværk anvendte han før nogen anden. Det var dog kun i sin Bedrift; osDrenge tærskede han vedblivende ved sine Hænders Kraft.

23

✂ Han havde en Nabo paa Gaardfen Christiansdal, en Holstener, der hed Remien. Vi Børn kaldte ham Na,fordi han altid indledede sine Sætninger med dette Ord.

✂ Han kom altid ridende over til os paa en lille Hest, selv var han høj og mager, ikke ulig Don Quixote, somhan sad der paa Hesten med Benene næsten rørende Jorden. Han red altid hen til Moders Vindue ogbegyndte Samtalen:

✂ "Na, mit lille Nabokone - -"

✂ Han satte megen Pris paa Fader som Landmand, men var yderst konservativ og meget skeptisk overfor deForbedringer, Fader indførte. Men et Aarstid efter, at Fader havde anskaffet noget nyt, gjorde Remien detsamme, naar han havde set, at det gik godt.

✂ En Gang om Ugen var Fader til Landmandsforsamling i Nakskov. Han kom hjem til Aften, og vi ventedemed at spise, til han var kommen. Naar det trak ud over Tiden, gik Moder med os ud paa Trappen, og viraabte da allesammen tre Gange: Far, Far, Far! Og saa passede det næsten altid saaledes, at Fader kundesvare ,Ja nede fra den anden Ende af Alleen.

✂ Vi Børn var overbeviste om, at det var Trolderi.

✂ Fader repræsenterede som sagt Alvoren derhjemme. Hans eneste Spøg var en Vise, han brummede for os,naar vi engang imellem fik Lov at ride paa hans Knæ. Den lød i al sin Simpelhed saaledes :

✂ Der kom en Rytter ridendei Galop, i Galop, i Galop.Der kom en Kælling gaaende,sank op, sank op, sank op.

✂ Hermed var egentlig Faders Forhold til Poesien udløst.

✂ Derimod fortalte han os ofte om sin Ungdom, mens han var Forvalter hos sin Fader, der var Forpagter paaAalholm. Den Stilling skulde Fader have arvet efter Bedstefader, men det blev ikke til noget. "Den gale GrevRaben" forlangte nemlig, at hans Folk skulde staa med Hatten i Haanden. Det vilde Fader ikke, og engangGreven vilde slaa ham med sin Ridepisk, fordi han beholdt Hatten paa, rev Fader Pisken 24 fra ham ogknækkede den i mange Stykker. Derfor blev han ikke Forpagter efter Farfar.

✂ Paa Aalholm traf Fader "Trine"; hun kom der for at lære Husholdning, August begyndte straks at gøre Kurtil hende, og det varede ikke længe, før de blev forlovede. Hendes Svigerinde, for hvem Parriet ikke var fintnok, søgte at gøre hende Livet surt, men Trine havde baade August og hans Fader paa sit Parti.

✂ Min Bedstefader skal have været en prægtig gammel Mand. Han forærede engang de to Unge et Køretøj,for at de kunde køre rundt i Landet paa Visitter. Saa sejlede August og Trine over til Langeland og kom bl. a.til Apoteker Bauer i Rudkjøbing, der blev saa begejstret for deres Hest og Vogn, at han endelig vilde købe dethele. August vilde ikke sælge, men da de paa Hjemvejen paany kom igennem Rudkjøbing, fortsatteFarmaceuten sine Overtalelser, og det endte da med, at August solgte Hest og Vogn for 24 gamleJagtgeværer.

✂ De Apotekere har alle Dage været nogle Rade. Naa, men det har de jo Privilegium paa ...

✂ Med Postvognen holdt August og Trine deres Indtog paa Aalholm, og min Bedstefader var ved at dø afLatterkrampe, da han hørte om dfcn Handel, hans Søn havde gjort.

✂ Bedstefader var i det hele taget en meget fornøjelig Mand. Engang var han ude paa en Rejse, og mens hanvar borte, brændte Gaarden. Da han kom hjem, sagde han blot:

✂ "Hvad Fanden er det, I har lavet, mens jeg har været borte!"

✂ - - -

✂ I min Opvækst var det gode Tider for Landmændene. Hveden kostede 16 Rigsdaler Tønden, og rundt ompaa Gaardene blev der da ogsaa holdt store Gilder, hvor Champagnen flød. Det var iøvrigt kun paa de andreGaarde; hjemme hos os erindrer jeg aldrig at have set den Drik.

10 af 170 sider




















✂ Jeg har forresten heller aldrig set August drukken, undtagen en Gang efter en Skovtur. Vi havde glemt atkøbe de Brød, vi skulde have haft hos Bager Bigum i Nakskov, og paa Vejen hjem sad Fader ustandselig ogsang: "Bigum, Bi- 24 25 gum, Bigum, Bigum, Bigum, her skal tredve Franskbrød staa!

✂ Det var i de Tider, min Moder avancerede fra Madam til Frue. Nogle af Folkene havde Vanskelighed ved atopfatte den nye Titulatur, og Kusken Jens Due klarede sig paa den Maade, at han kaldte Moder "Hr. FruWied".

✂ Naar det var Regnvejr i Høsten, samledes Landmændene altid hos hinanden for at "spille Vejret i Lave".Saa gik Tiden med det, og det slog jo ikke fejl, at Regnen holdt op.

✂ Min Digtning havde ikke nogen Beundrer i min Fader. Hans Standpunkt overfor mine poetiskeFrembringelser var dette:

✂ "Ja, du har det ja fra Trine, hun er ogsaa tosset."

✂ Men det hang vist sammen med, at alt, hvad der var til Unytte, var hans Natur imod. Bad vi Børn f. Eks.,om vi maatte laane en Hest om Søndagen for at ride eller køre os en Tur, saa sagde han Nej, Hestene skuldehvile. Men kom der en Husmand, som kun havde Søndagen til at gøre sit eget Arbejde i, og bad om at laaneen Hest til at pløje med, saa fik han den.

✂ Saadan var August.

✂ Men uden Humør var han ikke.

✂ Der stod engang to Madammer og snakkede paa Vejen udenfor vor Have. Da de havde staaet der en halvTime og endnu ikke gjorde Mine til at skilles, sagde Fader pludselig til mig:

✂ "Gustav, tag de to Stole og gaa ud og spørg, om de ikke hellere vil sidde."

✂ Jeg gjorde det med Fryd.

✂ Madammerne skældte mig Huden fuld.

✂ Og August lo hjerteligt.

✂

V

SKOLELIV I NAKSKOV✂ Da Tidens Fylde kom, blev jeg sat i Real-Skolen i Nakskov.

✂ Det var slet ikke behageligt. Skolen begyndte Klokken 8 26 om Morgenen, og vi maatte meget tidligt op forat gaa de ca. 3/4 Mil ind til Lærdommens Kilde. Kun i frygteligt Regnvejr eller Snevejr spændte Faderbrummende for og kørte os.

✂ Naar det ikke regnede alt for meget, var vi glade ved Væden. Thi vi benyttede os af den paa følgendeMaade:

✂ Der stod i Bryggerparken lige udenfor Nakskov en mægtig Vandpost. Og under dennes Straale lod vi os iRegnvejr gennembløde. Hvorefter vi, vaade som druknede Mus, stillede i Skolen og blev hjemsendte af denomsorgsfulde Bestyrer, der nærede Bekymring for vort Helbred. Og derefter vendte vi triumferende hjem,vaade, men skinnende af Retfærdighed og i Overensstemmelse med Autoriteterne. Paa den Maade kneb vios mangen herlig Fridag.

✂ Skolens ydre Forhold var meget beskedne. Oprindelig hørte den hjemme i en Bygning paa Søndergade,men under en Ombygning maatte den bo tilleje i et Privathus i Tielegade. Jeg naaede aldrig at komme medover i den nye Skolebygning, min Skoletid faldt sammen med Skolens Udlændigheds Liv.

✂ Og her sad vi i de mørke Morgener med Stearinlys foran os. Belysningen var ikke god, men for os Børnrigtig behagelig. Thi vi stjal Stumperne og anvendte dem i den hjemlige Industri til Fremstilling af Lys.

✂ Ogsaa om Eftermiddagen brændte vi i den mørke Aarstid Lys. Thi Skoletiden var delt, saa at vi fraHolmegaard først naaede hjem henad Klokken 6. Det var en lang og drøj Dag.

✂ Skolen havde sine Skikke, og dem blev jeg som andre nye Drenge indviet i. For det første skulde man

11 af 170 sider
























døbes, hvilket foregik paa den meget simple Maade, at man blev holdt hen under Vandposten og fik enStraale ned over Hovedet, saa at Vejret gik fra en. Og dernæst skulde man, hvis man da ikke vilde leve somen Ismael, inden 14 Dage give Kringler.

✂ Dette var ikke alene en nedarvet Vedtægt mellem Drengene, men ogsaa for en Slags Skat til Øvrighedenat regne. Thi Drengene fik Skillingskringler, men Lærerne skulde have Firskillings.

✂ - - -

✂ Skolens Bestyrer var Pastor Lund, en elskelig Mand, senere 27 Provst og Landstingsmand. Jeg var saauheldig at blive hans Yndlingselev, hvilket kostede mig et helt Aars Skolegang. Da jeg var 14 Aar, ønskedejeg at komme ud af Skolen for at hellige mig Boghandelen; men Pastor Lund skrev til min Fader, at det vildevære ham en stor Glæde at beholde mig et Aar endnu. Det har man far at opføre sig ordentligt.

✂ Men jeg har da ogsaa husket det siden.

✂ Samme Pastor Lund havde af en eller anden Grund faaet Øgenavnet Nas. Han holdt ikke af det, og hanblev rasende, naar han fandt det skrevet paa Klassens sorte Tavle, og hele Klassen maatte undgælde forhans Vrede.

✂ Og iøvrigt havde vi altsaa nogle Lærere.

✂ Der var en ældre Mand, af os Drenge kaldet Tesse og senere Modellen til Overlærer Møller i "FørsteViolin". Han havde evindelige Kvaler med sine Seler, og han afbrød ofte Undervisningen med det fortvivledeUdbrud:

✂ "Jeg taber mine Bukser, Drenge!"

✂ Et Billede, der ogsaa har fæstnet sig i min Erindring, er Tesse, staaende op ad Kakkelovnen, lig EleonoraChristina paa Zahrtmanns Billede, med Frakkeskøderne slaaede til Side fra sin uhyre Bag.

✂ Tesse var noget af det grimmeste, jeg har set i mit Liv. Dog maa jeg til hans Retfærdiggørelse sige, athans Kone var endnu grimmere. Men de elskede hinanden over al Maade, og Fru Tesse havde en mildnendeIndflydelse paa sin Gemal. Naar hun kom og besøgte ham paa Skolen, udstedte han, for hendes Skyld og forden Kærligheds Skyld, som han bar til hende, almindelig Amnesti:

✂ "Der er min Kone," sagde han, "nu skal Du slippe for denne Gang!"

✂ Vi tilbad Fru Tesse!

✂ Vor Skrive- og Tegnelærer kaldtes Jyden; og ham glemmer jeg aldrig paa Grund af en Ytring, han engangfremkom med:

✂ "Nu skal jeg hjem og ha' Rabarbergrød og anden varm Spies'!"

✂ Til Religionslærer havde vi Pastor X. Han kaldtes paa Grund af sin store Højde Langhalm. Og hans Kæreste,den 28 mindste Dame i Nakskov, lød Navnet Dvergkartoflen. Og de var paa deres Spadsereture en storFornøjelse for Byen.

✂ Meget godt er der maaske ikke at sige om den Skole. Men eet Gode var der dog: vi havde ingenLærerinder.

✂ Om Sommeren oplevede jeg hver Lørdag den Rædsel at skulle i Vandet med Skolen. Jeg var meget bangefor at gaa i Vandet, og jeg tog for det meste Brækpulvere for at blive daarlig og saaledes slippe forVandturen. Det var nemlig meget ubehageligt: vi smaa blev simpelthen smidt ud i Vandet med et Rebomkring os, saa kunde vi se, hvordan vi klarede os. Og der var derfor altid Graad og stort Spektakel. Engangløb jeg i min Skræk nøgen op igennem Byen, efterfulgt af en stor, ligeledes nøgen Dreng, Ludvig Jensen, somfangede mig paa Torvet og bar mig ned paa Svømmebroen.

✂ Det var nu ikke blot af Angest, vi skreg. Thi Tesse, den kære Sjæl, havde udsat en Præmie paa to Skillingfor den, der hylede højest, at hæve Mandag Morgen. Og Præmien blev ikke vunden uden Kamp.

✂ - - -

✂ Middagstimerne, hvor Skolen jo var lukket, tilbragte jeg rnest paa Hotel "Harmonien", hvor jeg spilledestore Tragedier sammen med Værtens Søn, William Henningsen. Vi spillede i den ny indrettede Teatersal, ogjeg har endnu i Næsen Lugten af den friske Maling.

✂ Senere fandt W. H. og jeg hinanden paa Folketeatret. Han var Sufflør, og jeg, der skulde have "Erotik" op,

12 af 170 sider























stod paa Scenen. Og saa raabte vi i Munden paa hinanden:

✂ "Sidder Du der, William?"

✂ "Staar Du der, Gustav?"

✂ Og fra den Dag fornyede vi vort Venskab.

✂ Den første Komedie, jeg skrev, hed "Peter Syl eller Gudskelov min Tante er død!" Hovedpersonen var enSkomagerdreng, som elskede sin Mesters Datter, men blev afvist paa Grund af sin Fattigdom. Saa dørimidlertid hans Tante, han arver hende og hjemfører sin Elskede.

✂ Stykket indeholdt altsaa virkelig en dramatisk Ide, hvad jeg aldrig senere har kunnet faa.

✂ Jeg udførte naturligvis selv Hovedrollen, mens Skomager 29 Pløk spilledes af en af mine Kammerater,Johannes Volquartz, og hans Datter Pløkine af min Søster. Men Prøverne forstyrredes noget af denOmstændighed, at Volquartz var forelsket i min Søster og gjorde Stormkur til hende. Det stred mod StykketsAand, hvor de to jo var Fader og Datter, og derfor oprørte det mig. Og under Generalprøven kom- det saavidt, at jeg drev ham en Lussing, saa han røg ud gennem den ene Væg. Hvorefter han blev fornærmet og gikhjem efter Forestillingen«.

✂ Men jeg havde dog den Tilfredsstillelse, at det var Frostvejr med Islag, saa han maatte krybe paa alle fireog nær aldrig var kommen hjem til Nakskov.

✂ Forestillingen, der fandt Sted hjemme hos os paa Holmegaard, blev en stor Sukces. Den indlededes med,at jeg, klædt som Danserinde, dybt nedringet og i lange Bomulds-Underbukser, dansede en ildfuld spanskBolero under Publikums Jubel. Men Drengene, de Bæster, kastede Buketter til mig med Snore i, og naar jegbukkede mig ned og vilde tage Blomsterne op, trak de i Snoren. Danserinden var ved at gaa paa Næsen, ogPublikum daanefærdigt af Henrykkelse.

✂ - - -

✂ Jeg vilde selvfølgelig være Skuespiller, men dette blev af min Familie anset for en Blamage, som imidlertidafværgedes af en klog Kvinde, min Moders Plejemoder, Kommandørinde Wulff. Hun gav min Moder følgendeRaad: Fortæl ham, at hvis han vil lade være at blive Skuespiller, skal jeg forære ham et Dukketeater.

✂ Moder fulgte Raadet, Teatret kom. Og jeg blev ikke Skuespiller, men dramatisk Forfatter.

✂ Om Verden har vundet ved Byttet, véd jeg ikke.

✂

VI

UNDERVISNING OG KONFIRMATION✂ Hjemme holdt vi stadig Lærerinder til Undervisning af den mindste Yngel. Thi min Moder, som vedblev atfaa Børn, kunde ikke paatage sig Undervisningen.

30

✂ En af disse Opdragerinder hed Frøken Sofie Dauw. Hun havde Brystsyge, men var elskelig, munter, blid ogvenlig. Naar det var Tordenvejr, rullede hun Gardinerne ned og spillede op til Dans. Men dette forargede mig,jeg syntes, at naar Vorherre talte til os i Vrede, saa skulde vi Menneskebørn være stille.

✂ Derfor holdt jeg mere af min Moders Maade at tage Tordenvejr paa. Hun samlede os alle i Soveværelset,og der sad vi i dyb Tavshed paa en sortbetrukken Puf, Moderen i Midten og alle Ungerne udenom, ligervissom en Høne med sine Kyllinger.

✂ Senere fik vi en anden Dame fra Nakskov, Frk. Amalie X, som var en fuldstændig Modsætning til SofieDauw: ond, arrig og elskovssyg. Naar vi ikke vilde kysse hende, tog hun sin Brodersaks og holdt den op forHalsen af sig og sagde:

✂ - Ralle, ralle, nu myrder jeg mig!

✂ Vi havde i det hele taget et meget daarligt Indtryk af hende, og hun kneb os altid. Og naar vi beklagede osover hende, holdt ganske vist Moder med os, men Fader holdt altid med hende. Jeg bad til Vorherre, atFrøkenen maatte dø. Det skete dog ikke, men den Dag kom, da hun maatte ud af Huset. Vi Børn dansede af

13 af 170 sider





















Glæde, og jeg takkede Vorherre.

✂ Moder og jeg gik ofte i Kirke. Men til min Sorg maatte vi skilles, naar vi kom ind i Kirken, thi der sadMændene for sig og Kvinderne for sig. Et sundt Princip forøvrigt, som burde gennemføres i langt størreUdstrækning!

✂ Fra Gudstjenesten erindrer jeg med Forargelse Altergangen. Forargelsen kom fra den noget fugtige Degn,som altid trak Altervinen op med et lydeligt Svup, og jeg kan endnu den Dag idag ikke høre en Flaske blivetrukken op, uden at jeg mindes Degnen i Branderslev Kirke.

✂ Vi havde dengang en Husjomfru, Caroline Petersen, "Pyss" kaldte vi Børn hende; hun havde udtrykkeligbetinget sig, da hun blev fæstet, at hun skulde i Kirke hver Søndag. Pyss var dygtig arrig og nærig, værstnaar hun kom fra Kirke. Men Fart var der i hende. Hun bar paa Hovedet et underligt lille Net med Frynser, ogsaa hastigt bevægede 31 hun sig, at det stod omkring hendes Hoved som en Rædselshjelm.

✂ Og Lufttrykket, som Damen frembragte ved at fare gennem Stuerne, var saa stærkt, at Kakkelovnslaagen,som hun passerede paa sin Bane, klappede i med stort Rabalder.

✂ - - -

✂ Præsten, som for Resten var Provst, kørte hver Søndag gennem Gaarden paa Vej fra Nakskov til Kirken.Hans Kusk hed Engel, og jeg troede længe, at saaledes skulde det være. Jeg fandt det saa naturligt, at enProvst havde en Engel til Kusk.

✂ Provsten selv laa i en Doktorstol, der vippede op og ned som et Skib i Søgang, og fra Vinduerne vinkede viBørn og kyssede paa Fingeren til ham.

✂ Han var Enkemand og havde 3-4 Døtre. Den ene af dem styrede Huset for ham og gjorde det til hansTilfredshed. Jeg husker, at han vakte min dybeste Forargelse ved engang at sige, at han saamænd tit kundestaa paa Prækestolen og komme til at tænke: Gud véd, hvad min lille Cathrine har til mig til Middag idag!

✂ En anden af hans Døtre var forlovet med en teologisk Kandidat, en Mand ganske anderledes efter mitHjerte. Og navnlig erindrer jeg een Ting om ham, som gjorde det dybeste Indtryk paa min poetiske Sjæl.Hver Gang han blev klippet - han var selvfølgelig krølhaaret, Teologen - samlede han de afskaarne Lokkersammen og opbevarede dem. De skulde bruges til at stoppe en Hovedpude med, og paa den skulde han oghans Georgia "slumre" paa deres Bryllupsnat. Han fik samlet meget Haar sammen, thi det varede mangeAar, inden han hjemførte sin Georgia.

✂ Men det med Lokkerne syntes jeg altsaa var noget af det yndigste, jeg nogensinde havde hørt. Og jegbesluttede, at jeg vilde følge Eksemplet og berede min "Georgia" den samme poetiske Hovedhvile.

✂ - - -

✂ I Vinteren 1873 gik jeg til Præsten i Nakskov. Her forargede Provsten mig atter ved at pudse sin Næsegennem et Hul i Lommetørklædet - jeg syntes ikke, at den Slags Ting sømmede sig en hellig Mand.

32

✂ Den 20de April - paa min eneste Søsters Fødselsdag - blev jeg konfirmeret. Jeg var dybt greben af denhøjtidsfulde Handling, men noget urolig. Thi Søndagen i Forvejen havde jeg været paa Besøg hos minGudfader Jessen og havde ved den Lejlighed taget mit Konfirmationstøj paa. Og Moder havde forklaret mig,at det var Synd mod Vorherre, som nok vilde straffe mig for det.

✂ Men jeg afvendte saavel hendes som Vorherres Vrede ved et Digt, som jeg kaldte

✂ En Bøn.

✂ Fader, Du som troner hist i Himlen,sku til Jorde vrimlen,sku til mig, som ned paa Knæ mig lægger,sku til mig, som op mod Himlen strækkerop mod Englevrimlen,mine Hænder, mens Din Aand mig vækker!Undskyld at jeg tog mit Komf'mationstøj paa,da jeg over til Jessens monne gaa.

✂ Moder græd af Glæde og forsikrede mig, at nu var hverken hun eller Vorherre vred paa mig mere.

✂14 af 170 sider




















VII

MINE SØSKENDE OG JEG✂ Elleve Børn var vi ialt. Men de 3 døde som smaa, saa vi var kun 8 tilbage.

✂ En af dem, der døde, var en lille Pige, som hed Kaja Abigael. Jeg kan huske hende, som hun laa i sin Kiste;hun havde en hvid Kjole paa og en Buket Blomster i Haanden, hendes Kinder var lyserøde, og hun saa' ud,ganske som om hun levede. Hun laa paa lit de parade i den blaa Stue, og samtlige Sognets Koner og Pigervar inde for at se paa denne Udstilling.

✂ Rikke Skrals bedyrede, at hun aldrig havde set saa skønt et Lig. Og hun havde dog ellers Erfaring,eftersom der regelmæssig en Gang om Aaret døde et Barn for hende.

✂ "Den blaa Stue", hvor min lille Søsters Kiste stod, var 33 den Stue, hvor der spilledes Kort, naar der varfremmede. Det var Faders Kontor, og han sad ved sit Skrivebord ved Siden af Kisten og passede sit Arbejdesom Sogneraadsformand.

✂ Om mine to ældste Brødre Carl og John husker jeg ikke ret meget. Carl var ude som Landvæsenselev, Johnsom Søkadet. Der var stor Jubel og Ærefrygt iblandt os, naar de i Ferierne besøgte Hjemmet; men ikke destomindre var jeg meget glad, da John skulde hjemmefra. Han var nemlig Ejer af en Farvelade, som ved hansBortrejse skulde tilfalde mig, og neppe var han ude af Døren, før jeg bemægtigede mig Klenodiet ogbegyndte at male, saa Farverne stod omkring mig.

✂ Af de hjemmeværende Børn var jeg den ældste, og man beskyldte i Almindelighed mig for at støbeKuglerne og lade de mindre skyde dem ud.

✂ Dette benægter jeg!

✂ Men naturligvis var jeg af og til med til de gale Streger, der lavedes, f. Eks. den Gang vi satte Hønsene udat svømme. Jeg kan endnu huske Dammen fyldt med de skrigende, forskrækkede, baskende Høns, og voreVagtposter, som var stillede op for at passe paa Fader.

✂ "Der er han,! Der er han!" - vi kaldte ham i saadanne Øjeblikke aldrig andet end "han" - raabte de, og saatog Pokker ved os.

✂ Een Historie var jeg i hvert Fald ikke med til: at plukke alle Fjerene af den store, gule Hane. Jeg vilde gernehave set Moders Ansigt, da hun sad ved sit Vindue og saa' det nøgne Kræ komme spankulerende forbi. Menjeg havde mit Alibi i Orden: jeg var til Fugleskydning i Svingelen. Moders Søster, Tante Thora, paastodganske vist, at jeg, inden jeg tog afsted, havde sagt til de andre, at de skulde gøre det, men det varskammelig Bagvaskelse.

✂ Den næste i Flokken efter mig var Otto, som for sine kvindelige Dyders Skyld fik Navnet Mette. Han varnemlig en udpræget feminin Natur; han strikkede og syede og støvede af. Og iøvrigt passede han sitEmbede som Hønsepige: "fandt Hønsene ud", samlede Æg og passede Liggehøns.

✂ Saa var Ejnar en ganske anderledes rask Dreng. Han var

34

✂ aldrig hjemme, og man vidste meget sjeldent, hvor han var. Og vi havde ikke engang Fred for ham, naarhan var kommen i Seng. Han havde nemlig den Vane at gaa i Søvne. En Nat gik han ud i bar Skjorte for atløbe paa Skøjter, en anden Gang gik han ind i Faders Kontor og væltede Blækhusets Indhold ud over alleFaders Papirer, hvorefter han udbrød, som en'Mand, der har gjort sin Pligt:

✂ "Saa, nu er det gjort."

✂ Og en Nat vaagnede jeg ved, at han sad tvers over min Hals og dunkede mig i Siderne. Han troede, at jegvar den lille Gule, og havde besteget mig for at ride sig en Tur.

✂ Han havde en sørgelig Mangel paa Respekt for mig, skønt jeg var nogle Aar ældre end han; navnligbenyttede han sig ganske uærbødigt af den Omstændighed, at jeg ved en Sygdom var blevet skeløjet, tilaabenlyst at haane mig. Jeg kan navnlig huske een Lejlighed, hvor han paa den mest usømmelige Maadeerindrede mig om min Legemsfejl.

✂ Vi skulde have en Forestilling hjemme - der var Fremmede til Aften - og jeg skulde optræde i et størreDansenummer. Da jeg kom gaaende i min Danserindedragt, møder jeg gennem Entreen Ejnar, og han sigertil mig: "Pas nu paa, at du ikke render imod Dørkarmen!" Jeg brast i Graad og gik i Seng, og Forestillingen

15 af 170 sider



















maatte aflyses.

✂ Men det gik ham da heller ikke godt i Verden. Da han var bleven konfirmeret, kom han i Maskinisere, menstak senere af tilsøs og kom til Afrika, hvor han var i 4-5 Aar. Nu er han i Australien for at grave Guld, mender er aldrig Guld, der hvor han graver. I Afrika giftede han sig for Resten; han købte en Kone for 5 Køer, ogfik med hende en Søn, som var en naturhistorisk Mærkværdighed: en ung Hottentot med blaa Øjne. Dennemin Nevø, som jeg desværre aldrig har set, nød paa Grund af den lille Specialitet med Øjnene stort Ry i sitHjemland, var fra sin Fødsel en Seværdighed og er muligvis nu en stor og berømt Høvding.

✂ Min eneste Søster hed Dagmar Alexandra, opkaldt efter de to Prinsesser. Vi holdt allesammen meget afhende, og hun var ogsaa en storartet Pige, modig, dristig og ærlig. Men hun havde heller ikke en enesteVeninde, og her er rimeligvis Grunden til, at hun ikke blev ødelagt. 35 Hun og jeg byttede undertiden Klæderog red ud paa Visit; hun var i det hele taget altid sammen med os Drenge og var mere Dreng end Pige. Detteholdt Tante Thora ikke af; hun lukkede hende inde, for at hun ikke skulde blive ødelagt af "de vilde Drenge".Men vi trak hende i Triumf ud af Vinduet og bortførte hende.

✂ Tante Thora var pukkelrygget, gnaven og pessimistisk, og vi Børn kunde ikke lide hende.

✂ De to mindste Jens Frederik og Svend, gik meget paa egen Haand og havde deres egen Bande, men fiksommetider Lov til at være sammen med os andre. De imponerede engang os allesammen ved at brydePengeskuffen op i Chatollet og stjæle alle Kobberpengene for at spille Klink med dem; Sølv og Guld rørte dederimod ikke. Vi lod dem nok senere høre, at saa dybt var vi dog ikke sunkne, at vi stjal Penge, men i voreHjerter sad der en hemmelig Misundelse over, at "de smaa" havde fundet paa noget, som vi andre ikkehavde gjort.

✂ Og iøvrigt førte vi altsaa dér paa Gaarden vort muntre Liv; vi sejlede ud paa Dammen i Bryggerkarrene ogvæltede, løb paa Skøjter og faldt i Møddingpølen, løb dyngvaade hjem til Lauritz Jeppesen og blev puttede ihans Forældres store Ægteseng, medens Tøjet blev tørret. Engang laa vi dér 6 Drenge og min lille Søster, saanøgne som i Paradis, og ventede paa, at vort Tøj blev tørt.

✂ Og jeg ser endnu tydeligt for mig Morten Therkildsen, da han var dumpet gennem Isen paa Møddingpølen.Han kom op igen, trak sine Klæder af og stod nu, rystende af Kulde og - himmelblaa over hele Kroppen! Thihans Tøj var farvet med "Kugleblaat", og nu havde det paa Grund af Væden smittet af paa hans Krop.

✂ Det Syn glemmer jeg aldrig, og jeg bevarer det som et Symbol paa min Barndom, der var himmelblaa somMorten Therkildsens kugleblaa Legeme.

36✂

VIII

MODERS VINDUE✂ Tilhøjre for Entreen laa Dagligstuen, som var noget af det største i Verden.

✂ Stuen var paa 3 Fag, ved det øverste af dem stod en Forhøjning med et Sybord og en lav Lænestol. Og hersad Moder, og Vinduet var Moders Vindue. Ved det Vindue sad hun og arbejdede ustandseligt paaVedligeholdelsen af vor Garderobe.

✂ Vi sled meget, og der var mange Par Strømper at stoppe for Moders flittige Fingre.

✂ Og samtidig fulgte hun fra sit Vindue alt, hvad der foregik paa Gaarden. Det var Hovedkvarteret, hvor alleTraade løb sammen.

✂ Naar noget gik os imod, kom vi alle til Moders Vindue og klagede. Jens Frederik kunde for Eksempelkomme og sige: - Di sloer mig, Mover!

✂ Moder vendte Hovedet bort og blev ved med at sy.

✂ Jens Frederik kom igen:

✂ - Di har slaaet mig, Mover!

✂ Og var det slemt, saa blæste Moder paa den mishandlede Haand. Ellers svarede hun blot:

✂ - Saa slaa igen og pil af!

16 af 170 sider




















✂ Legede vi Hest, skulde vi altid hen foran Moders Vindue og vise, hvor flot vi var kørende. Eller jeg kundetage en af Pigernes Kjoler paa for at være en Kælling, som havde faaet et Barn - saa skulde jeg hen til Moderog have gode Raad med Hensyn til Barnets Pleje. I alt, hvad vi foretog os, spillede Moders Vindue den størsteRolle, og jeg kan slet ikke tænke, at det Vindue ikke havde været.

✂ Og det var ikke alene os Børn, der søgte hen til det Vindue. For alle Gaardens Folk var Vinduet detCentrum, de søgte hen til. Trak det op til Tordenvejr, kom Jeppe og meldte: "Nu trækker hun sammen!" Ogvar det galt med Mor Ellens Ben, kom Jeppe ogsaa og klagede sin Nød. Og Pigerne kom til Vinduet og aflagdeRapport om, hvad der 37 var sket: Nu var der fundet en Hønserede i Laden, og nu havde den sortbrogede Kofaaet en Kalv.

✂ Ogsaa Gaardens Gæster gjorde deres Opvartning ved Moders Vindue. Det vendte ud mod den lange Allé,der førte op til Gaarden, saa Moder derfra kunde se enhver, der kom op ad Alleen.

✂ Her udenfor "fenstrede" Gæsterne, inden de kom videre. Her kom Remien fra Christiansdal, Svendsen fraHelgenæs, Jessen fra Adserstrup, Schouboe fra Abildtorpe, Neergaard fra Ladegaarden o. s. v.

✂ Naar Remien sagde Nej Tak til at komme indenfor, var det som Regel med den Motivering:

✂ "Mit Loch venter mig med Kalvesteg!"

✂ Loch var Navnet paa hans Husbestyrerinde. Hun elskede os Børn, og hun stod for os som Eventyrets godeFe. Thi hos hende fik vi Pandekager med baade Syltetøj og Sukker. Mens vi hjemme stod overforAlternativet: enten Syltetøj eller Sukker.

✂ - - -

✂ Ved Fastelavn stillede udenfor Moders Vindue alle Branderslevs Børn, udmajede paa det frygteligste, ogsang følgende Vise:

✂ Her kommer et Par Fyre med lidt Skæg,med lidt Skæg,Som gerne vilde be om et Par Æg,et Par Æg.Men har De kun en Skilling, saa lad gaa,saa lad gaa,det kan vi ogsaa skrive under paa,under paa.

✂ - - -

✂ Og til Moders Vindue knyttede sig forskellige hjemlige Ceremonier.

✂ Ud paa Sommeren, naar der var afmejet, stillede Høstfolkene sig op udenfor og sleb deres Leer. Det betød,at de skulde have Brændevin.

✂ Og i Høstens Tid, naar det sidste Læs blev kørt ind, holdt det stille udenfor Moders Vindue, og Folkenegjorde Honnør. Det betød, at de skulde have Æbleskiver og Puns.

38

✂ Saaledes staar Moders Vindue for mig som det gode Øje, der vogtede over Gaarden, som det Centrum, dersamlede alt Liv omkring sig.

✂

IX

HJEMMETS GÆSTER✂ Vi Børn var henrykte, naar der kom Gæster hjemme paa Gaarden. Naar vi kom fra Skole, saa' vi straks hentil venstre paa Gaardspladsen, om der var fremmede Køretøjer. Og holdt der bare en Vogn, dansede viIndianerdans af Glæde.

✂ Kun een Person paa Gaarden blev arrig, naar der kom Fremmede. Det var Kokkepigen "Røde Hanne", somrasede over, at hun skulde lave ekstra Aftensmad. Særlig galt var det, naar Fader og mine Brødre samtidighavde skudt Spurve, som der skulde laves Ragout paa.

17 af 170 sider




















✂ Hos flere af vore Gæster lagde vi allerede den Gang Mærke til, at en meget talende Kone altid har en tavsMand, og omvendt. Der var f. Eks. S. s fra Abildtorpe og K. s fra Stensø.

✂ Fru S. var en stor, smuk Dame med et vældigt Humør og imponerende Talegaver. Manden derimod sagdealdrig et Ord. Han spillede Skak med Fader, begge lige tavse og lige optagne af Spillet. De var en Time om atgøre et Træk, og var Spillet ikke endt til Kl. 12 om Natten, naar S. skulde hjem, blev Brættet med Brikkernesat op paa Sekretæren til næste Besøg. Og det var under Dødsstraf forbudt Husets Kvinder at røre det.

✂ Fru S. hørte til den kendte Suhrske Slægt og nød et Familielegat, hvilket vi Børn fandt overordentligfornemt. Vi betragtede hende næsten som en kongelig Person. Og der var nu ogsaa noget kongeligt vedhende.

✂ Da Abildtorpe brændte, gjorde hun et mægtigt Gilde i Lysthuset. Og en Gang hun skulde have Fest paaGaarden og hverken havde Penge eller Kredit, satte hun sig op i sin Kalechevogn med sin fineste Silkekjolepaa og med en vældig tyk Portemonnæ paa Skødet. Saaledes udrustet kørte hun rundt til de Handlende,købte ind med Portemonnæen 39 demonstrativt anbragt paa Disken, lod sig Varerne bringe ud i Vognen - ogkørte bort.

✂ - Og véd De saa, hvad der var i Portemonnæen, lille Fru Wied? sagde hun til Moder, da hun fortalte hendeHistorien.

✂ - Nej, det vidste Moder da ikke.

✂ - Gammelt Avispapir, min Kære!

✂ Hun var en brillant Dame, en Renæssancekvinde. Da Manden var gaaet fra Gaarden, som alle Landmændgjorde den Gang, startede hun en Smørforretning i Kjøbenhavn og ernærede hele Familien.

✂ Hr. og Fru K. var Ægteparret S.s Modsætning: han talte ustandseligt, hun var tavs som en Milepæl. Hun varSøster til S., og det er jo tænkeligt, at vi her staar overfor en Familieejendommelighed.

✂ Vi Børn holdt meget af K., der altid fortalte Historier, den ene værre end den anden. Det var ham, hvis Kortjeg "pakkede", saa at han fik lutter Herreblade og gjorde Modspillerne Storeslem.

✂ Tit krøb vi ind under Spillebordet og sad musestille og lyttede til hans frygtelige Historier. Han var en rigtanlagt Natur: havde en Nabo høstet 20 Fold, kunde man være sikker paa, at K. havde 30.

✂ Ogsaa han maatte gaa fra Gaarden, og han blev senere Forpagter paa Møen. Her hang der i hansKontorvindue ud imod Gaarden en stor Plakat med Indskriften: Mensch, ärgre dich nicht! Det var nu hansLivsfilosofi.

✂ Saa var der J. fra Adserstrup. J., som var min Gudfader og en prægtig Mand, døde tidligt, og hans Kone -Mor Jasse. som vi kaldte hende - drev Gaarden ved en Forvalter.

✂ Hun havde et Ansigt som en russisk Buldog, men behængt med Guldstads var hun; Kæder, og Ringe ogBrystnaale. løvrigt var hun overordentlig nærig. En Gang hun var i Kjøbenhavn sammen med Moder, boedede paa Hotel Phønix. Og Mor Jasse hjemførte derfra Stumperne af de Lys, de havde brændt paa deresVærelse, samt det Sukker, de havde faaet tilovers fra deres Morgenkaffe.

✂ - Vi har jo betalt for det, min Go'e! sagde hun.

40

✂ Og saa puttede hun hver Dag Stykkerne ned i sin Kuffert.

✂ Vi Børn kunde ikke lide Mor Jasse, og hun satte ærlig talt heller ikke Pris paa os. Kom vi ind i et Værelse,hvor hun tilfældigvis var, kunde hun sige til os:

✂ - Her har du en Firskilling, min Dreng, kan du saa gaa ind i den anden Stue!

✂ Mor Jasse havde det med, at hendes Sager pludselig kunde blive uærlige. Da Manden var syg, skulde hanaarelades, og Barbér G. blev hentet fra Nakskov. Men siden den Dag var Wienervognen, som "denne simplePerson" havde kørt i, uærlig og blev aldrig brugt mere.

✂ Efter Mor Jasse fik Sønnen Gaarden, men han maatte gaa fra den, trods Sukkeret og Lysestumperne.

✂ Den eneste, der holdt sig paa sin Gaard, foruden Fader paa Holmegaard, var R. paa Christiansdal. Men hanvar ogsaa sparsommelig. Han spiste kun lidt, naar han var hjemme. Ude derimod tog han til sig, saa han varved at revne. Men han sparede da heller ikke paa sin Anerkendelse: han udbrød ofte med Munden fuld af

18 af 170 sider























Mad:

✂ - Det smaker fortrinligt, Fru Wied!

✂ Hans Kone stod ikke meget tilbage for ham, særlig Moders Rødgrød satte hun megen Pris paa, og hun fiksædvanligvis 3 -4 Portioner i sig, snart havde hun faaet for megen Fløde og snart for megen Grød, som saamaatte suppleres. Men hendes egen Rødgrød var ogsaa, sagde Moder, "som et Logulv!"

✂ Men Systemet var godt. R. sad i mange Aar, efter at mine Forældre var flyttede ind til Kjøbenhavn, paa sinGaard som den eneste gamle, der var bleven tilbage. Og han efterlod sig ved sin Død % Million.

✂ Om Søndagen kom Nakskoviterne. Først Familien B. Fruen spillede dejligt Klaver, og min Fader maa haveværet, lidt forelsket enten i hende eller i Musiken. Thi Moder havde i mange Aar forgæves bedt om et Klaver,men da Fru B. engang sagde, at vi maatte da virkelig have et Piano, kom der straks et Hornung & Møller.Manden var Telegrafbestyrer. Jeg erindrer ham som en lang, radmager Person, der aldrig spiste Brød til sinMad.

✂ - Det kan jeg faa hver Dag! sagde han og lod Brødbakken passere.

41

✂ Fra Nakskov kom ogsaa Skibskaptajn S. og hans Kone. Ved dem var det mærkelige, at de rugede Kyllingerud hjemme i deres Kakkelovn og havde en gammel Papegøje, der bedst som den sad, pludselig kunde sige:

✂ - Nu tror jeg, jeg vil over paa en anden Pind! Hvorefter den skiftede Plads.

✂ Vi Børn kunde staa i Timer foran Dyrets Bur for at opleve dette Under. Og den Talemaade blev etMundheld iblandt os, naar vi kedede os og ikke vilde "lege med længere".

✂ Til Nakskoviterne hørte endvidere Distriktslæge W., hvis Frue var saa fornem, at hun snakkede bagvendt.Hun sagde f. Eks. Podfodse i Stedet for Fodpose, hvilket gjorde et dybt Indtryk paa mig.

✂ Naar Moder holdt Fødselsdag, var alle disse Mennesker samlede omkring Festbordet. Dette bugtede sig iBakke og i Dal, eftersom det var sat sammen af forskellige Borde af ulige Højde, og en Mængde umage Stolestod omkring det. I Dagligstuen brændte en Overdaadighed af Lys: Hængelampen var tændt, og desuden toLys paa hver af Spejlkonsollerne og to paa Sekretæren. Baade i Kontoret og i Borgestuen var der Fest -Folkene og de fremmede Kuske fik Ekstramad og Punsch - og overalt var der Enighed om, at Holmegaard vardet bedste Madsted i Nørreherred.

✂ Hvilket naturligvis vilde sige det samme som i hele Verden!

✂

X

DYRENE✂ Selvfølgelig vrimlede det paa Gaarden af Dyr.

✂ Dyr opdrager. Der burde til hver Byskole høre en zoologisk Have, ikke en Have med Kænguruer, Marekatteog Næsehornsfugle, men en Have eller rettere en Gaard fuld af vore egne gode og forstandige Husdyr. Thihvad véd Byboerne om Dyrene, andet end at de er grinagtige P

✂ Schandorph fortalte mig engang en Anekdote om en Røgter, der tjente hos hans Onkel. Han vilde ikkehave Studenter til at komme i sin Kostald. Og naar Schandorph spurgte ham: "Hvorfor ikke, Mikkel?" saasvarede Mikkel:

42

✂ "Nej, for Kjøbenhavnerne gaar altid og griner ad Kvajet." Og Mikkel havde Ret: Køer skal tages alvorligt.Alene

✂ det at høre dem gumle Grøntfoder i sig er som at opleve en

✂ Sang af Homér.

✂ - - -

19 af 170 sider





















✂ Men selvfølgelig interesserede vi Børn os mest for Hestene.

✂ Der var vore to Yndlingsheste: den lange gule og den lille gule, som vi mest fik Lov at ride paa og køremed, de var venlige og rare. Der var Jeppes den brune, som vi var bange for, fordi, den var ond og vilde bide.Den brune havde sin Baas ved den smalle Indgang fra Stalden til Skæreloen, og det var en Sport for os atløbe fra det ene Rum til det andet, forbi den brune, som for frem og vilde nappe os i Nakken. Den kunde ikkekomme til det, eftersom Grimen var for kort. Det vidste vi, uden at vor Spænding ved Sporten dog af denGrund blev mindre.

✂ Jyderne var to tykke, forædte, brune Hopper, som Jens Due striglede og fodrede og passede, saa deskinnede af Fedt og Frisering og kun kunde bevæge sig i et adstadigt Luntetrav. En fuldstændig Modsætningtil dem var Prins, et ungt, slankt og vildt Dyr, rigtig en Indianerhest, som kun Ejnar turde sætte sig. op paa.Han tumlede rundt med den, saa man ikke paa Hesten kunde se, hvad der var for, og hvad der var bag,mens Bror Mette stod lam af Rædsel og sagde :

✂ "Du er jo tosset, Ejnar, du er jo tosset, Ejnar!"

✂ Da min Søster .voksede til, forærede Fader hende et Par smaa Islændere og et lille Køretøj. De toIslændere var meget søde, men ikke rigtig paalidelige, og navnlig ikke gode at ride paa. Om det hængersammen med den islandske Folkekarakter, véd jeg ikke, men pludselig kunde de standse og sætteForbenene stift frem for sig som1 Bomme. Der stod de, og ingen Magt paa Jorden kunde faa dem videre. Dervar ikke andet at gøre end at vende om og køre hjem.

✂ Undertiden naar mine Forældre var ude paa Gæsteri, kunde vi lumske alle Hestene løse og lade dem løberundt i Gaarden. Det var et pragtfuldt Skue! De blev alle som Børn paany, selv den gamle MælkehoppeEndetønden - saaledes kaldet paa Grund af visse fysiske Ejendommeligheder - fløj Gaarden rundt medflagrende Hale og strittende Manke.

43

✂ Vi Børn morede os storartet. Men i Stalddøren stod Nils Lente og jamrede:

✂ "Aa Gu', aa Gu', Børn, hvad er det dog, I hitter paa!"

✂ - - -

✂ Saa var der Hundene.

✂ Judas med Tilnavnet Ischariot, en dejlig, graagul Schæferhund, var Faarepers private Eje og regeredesammen med ham over 300 Faar. Det var et dejligt Syn, naar Faareper en Sommeraften ved Solnedgangkom vandrende op ad Alleen med Judas og de 300 - jeg tænker altid paa Abraham i Mamre Lund.

✂ En Gang om Aaret, i Maj eller Juni, blev Faarene vaskede i en Mergelgrav. Husmandskonerne, der blevudkommanderede til dette Arbejde, laa paa Knæ paa en Bro langs Bredden. Faarene blev smidt i Vandet ogsvømmede i Dødsangest fra Kone til Kone, fra den ene Ende af Mergelgraven til den anden, indtil de blevrene. Jeg kan endnu høre Faders Kommandorøst :

✂ "Lad gaa!"

✂ Saa lod Madammerne gaa, de sendte alle paa een Gang deres Faar til Naboersken.

✂ Otte Dage efter, naar Dyrene var tørrede af Solen, blev de klippede med nogle mærkelig konstrueredeFaaresakse. Denne Ceremoni, hvor ogsaa Husmandskonerne fungerede, foregik i Laden ved lange Borde ogunder megen Jamren og Brægen. Kunsten var at klippe Pelsen af saa hel som mulig, og ikke lave alt formange Huller i Faarenes Skind.

✂ Det var en stor Sorg for os, da Judas og Per, sammen med Faarene, blev solgt. Men en Trøst var detnaturligvis, at de ikke kom længere bort end til Svendsen paa Helgenæs, hvor vi kunde besøge dem.

✂ Judas' og Pers Historie har jeg iøvrigt nedskrevet i min Bog "Silhouetter".

✂ Men vi havde mange andre Hunde. Der var Rinaldo, som levede saa længe, at man tilsidst kun kunde seden gø. Høre den kunde man ikke, den havde mistet ethvert Spar af Stemme og gjorde et uhyggeligtspøgelseagtigt Indtryk.

✂ Og der var Hønsehunden Chasseur, til hvem jeg skrev mit første Digt. Vi sad engang i Dagligstuen, da heleHuset 44 rystede, saa vi troede, det var Jordskælv. Vi undersøgte Sagen og fandt, at Rystelsen hidrørte fraChasseur, som sad paa Loftet lige over Hængelampen og loppede sig. Og da vaagnede Digteraanden i mig.

20 af 170 sider





















✂ Der var fremdeles Broholmeren Frej og de to smaa Abeterrier Fiks og Færdig samt Gravhunden Bugge, derkom til Gaarden samme Dag som min Søster blev født og elskede hende med den mest lidenskabeligeKærlighed.

✂ - - -

✂ Da Schæferiet blev nedlagt, gik vi over til at holde Køer - eller drive Hollænderi, som det kaldtes. Modermaatte afstaa sin Værdighed som Mejerske og overgive den til en faglært Smørkunstnerinde. Andelsmejeriereksisterede ikke dengang, hver Gaard producerede sit Smør og sin Ost.

✂ Svin havde vi naturligvis ogsaa, og paa Gaardspladsen vrimlede det af Smaakræ: Høns, Ænder, Gæs ogKalkuner.

✂ Fader fodrede dem altid selv. Naar han gik fra Hovedbygningen over til Kornloftet for at hente Foder,fulgtes han i Hælene af dem alle, og midt i Flokken gik et Par Hunde eller Smaagrise, et Føl eller en Kalv. Destod opstillede udenfor Døren, mens Fader var derinde, og saa snart han kom ud med Foderet, slog etHaglvejr af Duer ned fra de nærmeste Tage.

✂ Det var et Syn, jeg aldrig glemmer.

✂ Senere, da Røde Hanne blev Hønsepige, satte Fader Laas for Kornloftet. Hun elskede nemlig Dyrene saahøjt, at hun stjal Korn til dem. Og kom der en Tordenbyge og slog ned over de smaa Kræ, saa de varforkomne og halvdøde, samlede hun Ællinger og Kyllinger op og puttede dem ind paa sit Bryst. Vilde JensDue under saadanne Omstændigheder lægge en kælen Arm om Hannes Liv, hører jeg hende skrige:

✂ "Rør mig ikke, Jens, jeg er smækfuld af Kyllinger!"

✂ Ovre i Laden var der Ugler, i Haven Pindsvin, paa Markerne Harer og Ræve, og i Mosen yngledeVildænderne. Mens højt paa Ladetaget Storken havde sin Rede - den var det jo, der bragte Moder alleBørnene.

✂ Og saa var der David. Det Dyr, der gennem flere Aar blev min trofaste Ven og Ledsager.

✂ Men han skal have sit eget Kapitel.

45✂

XI

DAVID✂ David var en lille, sortegraa Allike.

✂ Jeg købte ham af Trine Tamburs Jørgen for 8 Skilling. Han var rasende arrig, da jeg bar ham hjem,huggede efter mig, bed og kradsede og skreg. Hvorfor han fik Navnet David, véd jeg ikke. Men det hed hannu altsaa.

✂ Han blev først installeret i en tom Kyllingekasse med Tremmer for, og dér sad han og skulede ondt og vildeikke æde. Men lidt efter lidt blev vi gode Venner: han fik Lov til at flyve frit om, hans stækkede Vingervoksede ud, og han fløj op i Træerne og sad dér og plirede med sine smaa Knappenaalsøjne.

✂ Saa byggede jeg i min Have en Villa til ham af Pæle, Ler og Mos. Han lærte at komme hjem, naar jegkaldte paa ham om Aftenen, satte sig ind paa sin Pind i Huset, og jeg stængede Døren for Katte og Ræve.Og det første, jeg gjorde om Morgenen, var at lukke Vinduet fra Soveværelset op ud mod Haven og raabe:

✂ "David, David!"

✂ "Tja-a, Tja-a!" skreg David tilbage.

✂ Det var sørgeligt at skulle skilles fra ham, naar jeg gik i Skole. Og saa fandt jeg paa en Morgen, medensjeg gik ned gennem Alleen, at raabe "David", og han svarede og fulgte med fra Træ til Træ. Men da Alleenhørte op, vendte han om og fløj hjem. Næste Dag lokkede jeg ham ned paa mit Tornyster ved at byde hamaf min Skolemad. Men da vi var naaede Halvvejen til Nakskov, satte han af og fløj tilbage til Holmegaard.

✂ Første Gang han fulgte mig helt ind til Byen, og jeg maatte knipse ham væk fra mit Tornyster, da jeg gikgennem Skolens Port, var jeg grædefærdig, thi jeg anede jo ikke, hvornaar jeg skulde se David igen. Jegsøgte ham i Frikvarteret, men han var der ikke. "Du faar ham aldrig mer' igen", trøstede mine Kammerater

21 af 170 sider






















mig. Men da jeg kom hjem om Aftenen, sad David sjæleglad paa Ladetaget.

46

✂ "Men er du dér, David, min elskede Ven!"

✂ "Tja-a, her er jeg!" svarede David, og han plumpede som en lille sort Bold ned paa min Haand.

✂ Den Aften fik vi Lov af Røde Hanne til at spise Pandekager inde i Køkkenet, af samme Tallerken. Hunhadede ellers David - "den- lede, sorte Satan!"

✂ Fra nu af fulgte David mig næsten daglig til Skole. Sad paa min Skulder en Stund, lettede saa, tog sig etSving ind over Markerne, kom tilbage, fik Frokost. Ved Skoleporten tog vi Afsked. David blev berømt i dethele Amt, og jeg var stolt over at eje ham. Jeg havde Tilbud paa ham lige op til 3 Mark. Men at sælge ham,faldt mig aldrig ind.

✂ Dette var Davids skyldfri Ungdom.

✂ Men saa en Dag begyndte han at ødelægge Gaardens Tage: han fandt det morsomt at hale Halmen ud. Ogdesuden fløj han ind i Spisestuen og stjal Sølvtøjet, navnlig Spiseskeerne syntes han om. Og saa fik jeg Ordretil at stænge ham inde.

✂ Jeg syntes, det var Synd, at han skulde sidde nede i Havehuset, og min Søster gav mig da det Raad, atlaane Kaptajn Storms Papegøjebur, hvis Beboer nu far Alvor var "gaaet over paa en anden Pind". Jeg fikBuret, og David blev puttet derind.

✂ Men han blev i samme Nu sindssyg, skreg og raabte som en rasende. Jeg stak de lækreste Kødbidder indtil ham, han vilde ikke æde. Saa lukkede jeg ham ud igen. David var henrykt, stjal øjeblikkelig en Sukkertangog genoptog straks sin gamle Sport med Halmen.

✂ Og nu lød min Faders Ordre: "Du maa faa David ind, ellers skyder jeg ham!"

✂ Men det var umuligt, han var bleven fuldstændig vild. Jeg kunde faa lokket ham til mig paa en halv AlensAfstand, men naar jeg rakte Haanden ud for at tage ham, sagde han: "Ho ho ho!" helt nede i Halsen - og varvæk.

✂ Saa blev han skudt. Han sad og pyntede sig nok saa fornøjet paa Kanten af en Vognfjæl. Skudet faldt, ogDavid forsvandt, og da jeg kom derhen, laa han død paa Vognbunden.

✂ Da var der En, der sagde med fornøjet Røst: "Nu skal han begraves!" og jeg glemte Sorgen og fik travlt.David blev lagt i en Cigarkasse, der var polstret med Hø, og dækket af 47 hvide Lagener, og jeg var Præstmed en af Moders gamle, sorte Kjoler bundet oppe om Halsen.

✂ Mine Brødre bar Kisten. Bag den kom Præsten og saa Stuepigen Mine og min Søster. En Grav var gravet iet Bed under et stort Hægebærtræ, og her blev David puttet ned. Jeg holdt en gribende Tale over denAfdøde, skildrede hans store Fortjenester, hans Elskværdighed, Livsglæde og Trofasthed. Der blev rejst etKors paa hans Grav, og paa Korset bar et Stykke Papir følgende Inskription:

✂ Hvo vil vel krænke Davids, Allikens, Fredog tage venlig Blomst fra Gravens Bed?Hvo vil vel bryde Træets Blomst og Blad -se Himlens Fugl fandt her et Skjul saa glad!Hvo vil ej hygge om den Plet af Jord,som gives her til Ringe og til Stor?Hvo vü ej frede om den Dødes Bo -her skulle vi dog een Gang finde Ro.

✂ Versene havde jeg fra Nakskov Kirkegaard, og jeg sørgede dybt over min trofaste Ven og Følgesvend.Samtidig var jeg dog glad ved, at hans urolige Sjæl nu havde faaet Fred, som Moder sagde.

✂ Men tre Dage senere gravede jeg ham alligevel op for at se, hvorledes han nu saa' ud.

✂

XII

FORELSKELSE, DIGTNING OG ANDRE SYGDOMME22 af 170 sider



















✂ Jeg husker ikke, hvornaar eller hvorledes jeg første Gang var forelsket. Det vilde være smukt oginteressant, om jeg kunde huske det, men jeg vil være ærlig og tilstaa, at jeg husker det ikke.

✂ Derimod erindrer jeg, at da jeg var 7 Aar gammel, vilde jeg gaa i Døden for Olivia, en jævnaldrende ungDame. Jeg erklærede mig aldrig, og véd derfor ikke, om hun elskede mig. Jeg tror det forøvrigt ikke, men minKærlighed var saa usigelig sart, at jeg aldrig kunde tale om den. Det var tilstrækkelig Næring for den, hvisjeg blot kunde se eller muligvis røre ved Genstanden for mine ømme Følelser.

48

✂ Siden kom jeg paa Danseskole hos en Frøken i Nakskov og udviklede mig hurtigt til Balløve. Jeg dansedemeget og maa ogsaa have været dygtig. Frøkenen skrev i hvert Fald næste Aar til min Moder, om jeg maattevære med igen, saa kunde jeg gaa gratis, hvis jeg vilde hjælpe hende med at tage mig af Begynderne. Hunsatte megen Pris paa mig, og i det hele taget kunde ældre Damer godt lide mig, kyssede mig og klappedemig. Men det brød jeg mig ikke om. Kærlighed skulde være aandelig, noget, man kun drømte om indvendig.Romantiker var jeg til Fingerspidserne.

✂ Der hændte f. Eks. det, at en ung Dame paa en Nabogaard om Natten sprang ud af Vinduet og gik tilStævnemøde med Kusken. Det, fandt jeg, var ikke rigtigt. Hun burde være bleven siddende indenfor, menshan udenfor havde gjort Kur til hende, det havde været det rette. Kvinden havde, fandt jeg dengang, kunSjæl, ingen Krop udover, hvad man kunde se, og ved Tilnærmelser sank hun i min Agtelse. Naturligvis vildejeg gerne kysse den, som jeg p. t. var forelsket i, men jeg havde paa Fornemmelsen, at hvis jeg gjorde det,vilde min Kærlighed svinde og Damen være besmittet....

✂ Undertiden var jeg forelsket i 2-3 paa een Gang. Det var frygteligt, men dejligt, og jeg græd afHenrykkelse og Sorg, fordi jeg ikke kunde regne ud, hvem jeg holdt mest af og skulde gøre til min Hustru.

✂ Saa ramtes jeg af et frygteligt Slag: jeg fik Mæslinger, og da jeg blev rask, var jeg skeløjet. Naar jeg saa'paa Numer et, troede Numer to og Numer tre, at det var dem, mine Blikke gjaldt.

✂ Den Pige, jeg elskede længst og højest, var Thyra Jensen. Jeg naaede hende kun til Skulderen, aa, menhun var dejlig! Hun var sorthaaret, og naar hun var paa Bal, havde hun Haaret løst ned ad Ryggen. Og hunvar i hvid Kjole med højrødt Livbaand, stor Sløjfe paa højre Skulder, lille Sløjfe paa venstre Skulder. Vi førtealtid Ballerne op sammen, og vi skænkede hinanden vore Kotillonsordener, saa hun maa vel ogsaa haveværet indtaget i mig. Hun blev forøvrigt senere gift med en Landmand, som gik fallit, og det sidste, jeg védom hende, er, at hun og Manden sammen opførte smaa Proverber paa Kroerne rundt om i Landet.

49

✂ Om hende digtede jeg:

✂ Jeg drømte, jeg bad dig med skælvende Røstom at fylde mit Sind med den højeste Lyst,jeg følte dit Svar i dit straalende Blik,jeg følte - oh, sig dog, det ej var en Drøm -at, Elskte, et Kærlighedsløfte jeg fik.

✂ Jeg drømte, jeg vaagned og fandt mig forladt,jeg følte rundt om mig den dybeste Nat,jeg følte, at Tant kun er Menneskers Ord,jeg følte - oh, sig dog, det blot var en Drøm -at, Elskte, man mer ej paa Kærlighed tror.

✂ Men jeg var inderst inde slet ikke bedrøvet. Jeg syntes, at Kærlighed skulde være ulykkelig.

✂ Saa fik jeg Tyfus. Det var, mens jeg var forelsket i Margrethe. En Aften henad Juletid, da jeg gik hjem fraSkole, satte jeg mig paa en Stenbunke og faldt i Søvn. Mine Brødre kom hjem uden mig, Moder blev megeturolig, men Fader trøstede hende: han kommer nok, naar han bliver sulten. Jeg kom da ogsaa, men kundenæppe slæbe mig afsted og maatte straks puttes i Seng. Lægen blev hentet og konstaterede Tyfus.

✂ Jeg laa i et halvt Aar, var meget syg og mistede alt mit Haar. Jeg kan endnu huske, at jeg i mineFeberdrømme altid tænkte: Hvad mon Margrethe vil synes om mig uden Haar?

✂ Moder plejede og passede mig, og tilsidst kom jeg da ogsaa over det. Jeg fik nyt Haar, dejlig sort ogkrøllet, saa jeg lignede en Neger, og jeg glædede mig over det, mest paa Margrethes Vegne. Det var endejlig Tid, da jeg begyndte at komme mig: alting var nyt og smukt, og jeg glædede mig ved Livet. Men jegvar saa svag, at første Gang jeg var oppe, faldt jeg om, da Jens Frederik kom til at støde til mig. Og stolt varhan naturligvis.

23 af 170 sider
















✂ Det Aar døde Tante Thora, Moders Søster. Hun var saa bange for Smitte, at hun aldrig turde komme ind imit Sygeværelse. Kun een Gang stak hun Hovedet ind ad Døren og kaldte paa Moder. Dagen efter fik hunTyfus, og to Dage efter var hun død. Og jeg mente, at det var Vorherres Straf over hende, fordi hun ikkehavde hjulpet Moder med at passe mig.

50

✂ ... Saa blev jeg altsaa atter helt rask, og med bankende Hjerte gik jeg for paany at møde Margrethe. Hunsaa' op og ned ad mig, og saa sagde hun:

✂ "Føj, hvad er det dog for noget Haar, du har faaet? Og saa er du bleven endnu mere skeløjet l"

✂ Da gik Kvindens Grusomhed første Gang op for mig. Men dette helbredte mig ikke. Jeg opgav Margrethe ogforelskede mig i Camilla ... Der voksede i min Have en Pinselillie, jeg plejede den og vaagede over den, og daden var udsprunget, overrakte jeg den til Camilla. Hun gav den til en af mine Kammerater. Men Camilla varrødhaaret, og jeg hævnede mig med et Smædedigt, hvis sidste Vers lød saaledes:

✂ Thi raader jeg hver Ungersvend,som ynder Blomster smaa:pluk I de hvide Roser,og lad de røde staa!

✂ Jeg havde dengang en Hule i en Grøft ved Pottemagermarken under nogle store Slaaenbuske, foret med ettykt Lag Halm og et gammelt Gulvtæppe. Der laa jeg og stirrede op i det grønne Løv og tænkte paaKærligheden og Livets Vanskelighed, fredløs og forladt af Guder og Mennesker. Fra den Tid stammer .vistnokfølgende Vers:

✂ Jeg tror, at den evige Jødeer genfødt og lever i mig - -thi aldrig, hvorhen jeg saa vanker,fanger jeg Fred paa min Vej!

✂ Dette Digt slutter saaledes:

✂ Farer jeg ud over Havet,langt fra den skovklædte Strand -ak, jeg kan ikke vente,til Skibet mig bringer i Land.

✂ Ned jeg mig styrter i Bølgen,som vælter med Larm under Ø -jeg ønsker at knuses mod Revlen,men Jøden kan slet ikke dø.

51

✂ Dog var jeg heller ikke dengang ganske uden Humor. Jeg skrev f. Eks. et dramatisk Digt i 19 Optrin:

✂ PAA HELIKON. Tragisk-komisk Digtning.

✂ Optegnet af Klio, Professorinde i Historie.

✂ Scenen er Helikon. De 9 Muser er forsamlede. Klio sidder med en sørgmodig Mine og ridser paa sin Tavle.Kalliope vandrer tankefuld op og ned. Melpomene sidder med Haanden under Kinden og søger atsammenarbejde et Drama af ingenting. Polyhymnia læser over paa sin Rolle til næste Gudstjeneste. Uraniasidder med himmelvendte Øjne for at passe paa, at Stjernerne ikke kommer i Uorden. Euterpe, Terpsichoreog Erato spiller, danser og synger, medens Thalia gaar rundt og griner ad dem alle. Pludselig staar hun stilleog siger:

✂ Helst jeg drog fra Guders Bolighurtig væk.Thi at leve her saa roliger min Skræk.Alle gaar I rundt og soveromkring Hippokrenes Vover.

✂

24 af 170 sider


















XIII

I BOGHANDLERLÆRE I NAKSKOV✂ Jeg var altsaa bleven konfirmeret.

✂ Da Moders Plejemoder, Kommandørinde Wulff, der var Familiens Faktotum, blev spurgt om, hvad jeg daskulde være, naar jeg ikke maatte blive Skuespiller, svarede hun: Boghandler. Det er saadan en nydeligForretning.

✂ Fader gik saa ud til Familiens Ven, Peter Jansen, Chef for Thierrys Bog- og Papirhandel i Nakskov, ogtingede mig i Lære som "Dreng" - nu om Dage hedder det vist Lærling.

✂ Jeg blev tinget for Kost og Logis og skulde udføre alt til Faget henhørende.

✂ Da der var knapt med Plads i Huset, ryddede Hr. Jansen sit Klædeskab, og dér tilbragte jeg Nætternesammen med et Stearinlys og to Knagerækker.

✂ Det var som at ligge paa Bunden af et Akvarium. Skabet 52 fik kun Lys fra en Rude i Loftet. Ruden kundeikke aabnes. Vilde jeg have Luft, maatte jeg lade Døren staa aaben ud til Trappegangen. Men det turde jegikke af Frygt for Overfald. Naar jeg var kommen i Seng om Aftenen, sad jeg en Tid med Knæene trukne opunder Hagen og nynnede Salmer eller selvlavede Sange. Højt turde jeg ikke synge, thi der førte ogsaa enDør direkte ind til min Principals Sovekammer.

✂ Jeg græd lidt og nynnede lidt og faldt omsider i Søvn.

✂ Klokken 7 Morgen satte Pigen mine Sko af udenfor Døren til Trappegangen. Men før hun slap dem,huggede hun dem med Hælene haardt ind mod Døren. Det var Tegnet til, at jeg skulde staa op.

✂ Foruden Jansen var der i Bogladen en ældre Svend (nu "Medhjælper") ved Navn Drewsen; han var tavs ogkrølhaaret. Saa var der en Dreng foruden mig; han hed Johannes Brandt. Han var fra Nakskov og tog migundertiden med hjem om Aftenen. Han havde to Søstre, hvoraf jeg øjeblikkelig forelskede mig lidenskabeligti den yngste.

✂ Jansen selv var en alvorlig og smuk Mand, som vi havde megen Respekt for. Men Humør maa han havehaft, thi engang, han stod bøjet over et Arbejde inde paa Kontoret, og jeg troede, det var Brandt, gav jegham et kraftigt Slag i Bagdelen. Saa vendte han sig om og sagde smilende:

✂ - Dér tog De nok fejl, lille Wied.

✂ Jeg kom fra den Stund til at holde meget af ham.

✂ Forretningen blev ikke lukket før Kl. 9 Aften. Der var dengang endnu ingen Jernbane paa Lolland; man togmed Postvognen til Nykjøbing og derfra med Toget til Kjøbenhavn. Hver eneste Aften stod Brandt og jeg oglyttede efter Posthornet. Naar vi hørte det nede i Vejlegade, vidste vi, at Klokken var 9, og at vi maattelukke.

✂ Ingen af os havde Uhr.

✂ Vi satte da Skodderne for Vinduerne og slukkede Gassen. Brandt gik hjem, og jeg gik ind i mit Skab.

✂ Bogladen laa paa Torvet. Skraas overfor boede Frøken Juul. Hun var Konditor og lavede nogle aldelesvidunderlige Napoleonskager. Jeg stjal undertiden en Fireskilling af Kassen og købte mig en af dem. Fadergav mig ingen Lommepenge

53

✂ - Hvad skal en Dreng med Penge, sagde han.

✂ Kagen aad jeg, naar jeg var kommen i Seng. Jeg tyggede ganske stille, for at Jansen ikke skulde høre det.Jeg led af Samvittighedsnag ved Tyveriet og vilde øjeblikkelig have tilstaaet, om han havde spurgt mig. Menfem Dage efter tog jeg igen en ny Fireskilling.

✂ Medens jeg var i Bogladen her, indtraf Møntforandringen til Kroner og Øre. 16 Skilling var 35 Øre. Detkunde Bønderkonerne ikke forstaa. Jeg heller ikke. Men alligevel maatte jeg forklare dem det. Kunde vi paaingen Maade enes, maatte Jansen eller Drewsen hentes.

✂ Mit Arbejde bestod i at pakke Bøger og Tapetpapir ind, sælge "Afføringsbilleder" og bringe Pakker i Byen.

25 af 170 sider






















✂ Det værste for mig var, naar jeg skulde hente Bogpakkerne, som kom med Dampskibet "Zampa" fraKjøbenhavn en Gang om Ugen. De var saa store, at jeg ikke kunde bære dem, men maatte køre medTrillevogn. Jeg sneg mig om ad Sidegader og igennem Baggaarde. Men det sidste Stykke maatte jeg fremover Torvet med min Vogn. Det var frygteligt ydmygende. Jeg kunde jo møde en af mine Forelskelser! Gjordejeg det, vendte vi begge to Hovedet den anden Vej.

✂ En Ting trøstede mig i min Fornedrelsestilstand, og det var Bøgerne, som jeg turde læse i.

✂ Drachmanns "Med Kul og Kridt" udkom den Gang. Han havde selv tegnet Omslaget. Han var altsaa baadeDigter og Maler. Mit Hjerte bankede af Ærefrygt over en saadan Storhed.

✂ Jeg laante Bogen med op i Skabet og læste. Men pludselig bankede Jansen paa Døren ind til sit Værelse:

✂ - De har glemt at slukke Lyset, Wied! Midt i et dejligt Digt blæste jeg Lyset ud. En Dag sagde Jansen:

✂ - Her kommer en ny Mand i Forretningen.

✂ Og han flyttede ud af sit store Soveværelse for at give Plads til den nye. Selv fik han et lille Rum ved Sidenaf Spisestuen.

✂ Brandt og jeg talte om, hvad det dog kunde være for en fornem Person, der skulde komme.

54

✂ En Dag var han dér og blev præsenteret som: Hr. Bloch fra Kjøbenhavn.

✂ Han blev kun i Nakskov en Maaned. Hans Fader, en rig Grosserer, havde landsforvist ham, fordi han ikkekunde styre ham. Bloch var lang, mager og bleg og sygelig at se, men overordentlig velklædt og elegant isin Optræden.

✂ Men snart satte han hele Byen paa den anden Ende ved sine Meriter. I Provstestræde ved Siden afPræstegaarden og lige overfor Kirken laa en Beværtning, der hed "Klappen". Bloch holdt til dér, blev Kærestemed et Par af Opvartningspigerne, gjorde en mægtig Gæld; de forargede Borgere kom til Jansen, som skrevtil Fader Bloch, der kom og hentede Sønnen og sendte ham til Færøerne.

✂ Brandt og jeg var forfærdelig forargede over unge Blochs Leben og takkede Gud, at vi ikke var som denneTolder.

✂ Saa flyttede Jansen tilbage til sit Soveværelse, og alt kom i den gamle Gænge.

✂ Hele Ugen igennem saa' jeg hen til Lørdagen. Lørdag Aften fik jeg nemlig Lov at gaa tidlig hjem og blive tilMandag Morgen.

✂ Hvor var det dejligt at ligge i et rigtigt Værelse! Og Moder og mine Søskende var saa glade ved mig. Omdet saa var "Pys", smilede hun venligt og gav mig to Stykker Franskbrød til min Kaffe Søndag Morgen. MenSøndag Eftermiddag var igen trist. Thi imorgen var det Mandag.

✂ Jeg maatte op i det sorteste Mørke for at skynde mig ind til Byen for at være i Bogladen til rette Tid.

✂ Men saa en Søndag Aften sagde Moder til mig, at om otte Dage skulde jeç til Kjøbenhavn; jeg havde faaeten Plads i Fr. Wøldikes Boghandel, skulde have 25 Kr. om Maaneden og bo hos Tante Marie, hvor alleredemine to store Brødre Carl og John boede.

55✂

XIV

SKINDERGADE✂ Jeg havde været i Kjøbenhavn to Gange før i et Par Sommerferier.

✂ Begge Gange havde jeg besøgt min Faders Fætter, Agent Johan Wied og hans Kone, Tante Petrea.

✂ Han var "virkelig" Agent, fordi han i 64 havde fra Stubbekjøbing, hvor han dengang boede, sejlet et PartiFødevarer til Soldaterne paa Als.

✂ De boede i Nyhavn, Charlottenborgsiden, og jeg hører endnu en kæmpemæssig Mand raabe Sa-a-nd! Sa-

26 af 170 sider
























a-nd! hver Morgen nede paa Gaden.

✂ Forøvrigt bestilte jeg ikke andet i disse Ferier end at køre frem og tilbage med Sporvognen fra KongensNytorv til Frederiksberg Runddel.

✂ Tilsidst kendte alle Konduktørerne mig og kaldte mig "Den pantsatte Bondedreng".

✂ - - -

✂ Men nu skulde jeg altsaa til Kjøbenhavn for Alvor!

✂ Jeg var baade glad og bedrøvet. Glad over, at jeg skulde ind til den store By. Og bedrøvet over, at jeg ikkekunde komme hjem hver Søndag.

✂ Jeg kørte med Diligencen fra Nakskov til Nykjøbing. Og derfra med Toget.

✂ Den første Aften jeg drak The hos Tante Marie i Dronningens Tværgade 56, vakte jeg vild Jubel hos mineBrødre Carl og John ved at flække et Birkesbrød og selv beholde øverste Halvdel, der var Birkes paa, medensjeg lagde den underste hen i Brødbakken igen:

✂ - Er Du gal Dreng, sagde John.

✂ - Ja, for det holder jeg mest af, sagde jeg.

✂ Det Birkesbrød har jeg faaet stukket ud mange Gange senere i mit Liv.

✂ Næste Dag gjorde jeg min Entré i Bogladen i Skindergade.

✂ Tante Marie fulgte mig til Hjørnet af Klosterstræde. Men jeg vilde selv gaa ind i Butikken. Der traf jegFuldmægtigen.

56

✂ De første Ord, han sagde, da jeg havde meddelt ham mit Navn, og fortalt, at jeg var den nye Lærling, lød:

✂ - Aa, Herregud, er De saadan en Splejs. Jeg, der havde glædet mig til at faa en rigtig stor og kraftigBondedreng, der kunde tage ordentlig fat.

✂ Men Fuldmægtigen og jeg blev alligevel lidt efter lidt gode Venner, og han tog sig faderligt af mig, da detsenere i nogle Aar kneb for mig at bjerge Føden.

✂ Jeg skulde ekspedere Kunderne i Butikken, løbe Byærinder, pakke Forlagsartiklerne ind tilSortimentsboghandlerne, føre Subskriptionsbogen og Journalen.

✂ Særlig det sidste kneb det med, da jeg aldrig har været nogen Regnemester. For at faa Bogen til atstemme med Kassen, lærte "Svenden", der hed Mikkelsen, mig at opføre en Post, han kaldte "Diverse". Denspillede senere en stor Rolle i mine Regnskaber. Og gør det da for Resten endnu.

✂ Svenden stod under Fuldmægtigen og jeg igen under Svenden.

✂ Principalen saa' vi ikke meget til.

✂ Han holdt sig mest hjemme paa sin Villa i Frederiksberg Allé og sendte sin Husbestyrerinde ind med smaaRekvisitionssedler efter Penge.

✂ Hvad han brugte Pengene til, véd jeg ikke.

✂ Han sad vist meget haardt i det. Jeg maatte atter og atter rundt i Byen for at faa skrevet bag paa Vekslerhos Hegel og Reitzel.

✂ Og sine Lagre, hvor Bøgerne laa i "Materie", havde han pantsat til diverse Diskontører, saaledes, at naar viskulde bruge Bøgerne, maatte jeg hen hos de Herrer og laane Nøglerne til vore egne Pakhuse og afleveredem igen efter Brugen.

✂ Alt dette undrede mig ikke, thi jeg troede, at saadan skulde det være.

✂ Men til at begynde med var jeg bange for at være alene sammen med ham.

✂ Og det skrev sig fornemmeligst fra følgende Begivenhed.

27 af 170 sider




























✂ En Dag, da Fuldmægtigen og Mikkelsen var ude at skaffe Penge til Dækning af nogle Veksler, og jeg varene i Indpakningslokalet 57 bag Butikken, gaar Døren til Principalens Kontor pludseligt op, og han kommerkrybende paa alle fire frem over Gulvet og ind under det store Midterbord, medens han vifter afværgendemed den ene Haand og hviskende gentager:

✂ - Jeg er ikke hjemme! Jeg er ikke hjemme! I samme Øjeblik ringer Butiksklokken. Det var en af voreBogtrykkere, som spurgte efter Principalen.

✂ - Han er ikke hjemme! siger jeg.

✂ - Hvornaar tror De, han kommer? spørger Bogtrykkeren.

✂ - Aldrig! siger jeg i min store Forfjamskelse.

✂ - Aldrig?

✂ - Ja, det vil sige, det véd jeg ikke. Han er syg, han er .... han er ikke kommet ind 5dag.

✂ Bogtrykkeren gaar og slaar Butiksdøren i efter sig.

✂ Men inde i Bagværelset kryber Principalen frem under Bordet og gaar rolig ind paa sit Kontor.

✂ - - -

✂ Et Lyspunkt i Forretningens daglige Liv var det, naar Ernst Bojesen kom og besøgte os. løvrigt var minTilvaerelse uden megen Afveksling, jeg havde vanskeligt ved at finde rundt i Kjøbenhavn, og minForretningstid strakte sig fra Kl. 8 om Morgenen til Kl. 9, om Sommeren 7, Aften. Mikkelsen var altid ude omNatten og vilde ofte gerne have mig med, men den anden (min "Daimon") raadede mig altid fra det ogsagde, at jeg burde blive hjemme og digte.

✂ Ret mange Bekendte havde jeg ikke. Jeg kom en Del hos Skrædermester Patheier i Helliggejststræde.Skrædermesteren var en lille, kuglerund, hvidhaaret Mand, med hvide Bakkenbarter. Privat kaldte jeg ham"Vatmanden", og han bar altid høj graa Hat, der sad ham bag ad Nakken. Han havde været Steen BlichersSkræder og fortalte om, hvorledes Blicher engang vilde stikke af uden at betale sin Regning. Patheier havdeimidlertid faaet opspurgt, hvilken Smakke Blicher skulde med, og mødte op paa Skibet og fik følgendeForskrivning:

✂ De 65tyve, skriver fem og tredsindstyve Rigsbankdaler, som jeg er Hr. Skrædermester Patheier skyldig forbegaaede 58 Klæder til mig og Søn, forpligter jeg mig til paa Ære og Samvittighed at betale i Løbet afDecember Maaned dette Aar. Kiøbenhavn, d. 26. November 1842.

✂ St. St Blicher,

✂ Præst tilSpentrup og Gassum.

✂ "Dette Aar" kom imidlertid aldrig. Og Patheier forærede mig Forskrivningen:

✂ - Det Skrog, sagde han - han kunde jo ikke betale!

✂ Om Søndagen tog vi i Dyrehaven, Patheiers Familie og jeg, Datteren Bine, Svigerdatteren Marie, Datteren,Fru Laura Lassen med sine to Børn, Ejlert og Johan. De tog sig 5 det hele taget af mig og indførte mig hosderes Venner, Kontorchef Dahls, hvis Datter Julie jeg blev meget forelsket i. Gamle Fru Dahl var en brillantDame og meget smuk. Kontorchefen var en Søn af hendes Mand, men hun havde taget ham til sig, hvad dervakte vor højeste Beundring for den gamle, drastiske Dame.

✂ Min Broder John var en livlig og meget munter ung Mand, som voldte Tante Marie mange Bekymringer vedsit glade Leben. Jeg havde derimod ikke Tid til at gaa ud om Aftenen, jeg sad hjemme og digtede og digtede.Jeg forsøgte at faa mine Digterværker optagne i forskellige Blade og Tidsskrifter, men jeg fik dem allereturnerede .... endogsaa fra Holst's "Børnevennen". Det var strenge Tider, jeg savnede Moder meget til atlæse mine Sager op for mig, og jeg led meget af Hjemve.

✂ Særlig kan jeg huske en Aften i Frederiksberg Allé, hvor jeg sad og tænkte paa Selvmord. Det blev dogikke til noget, hvad jeg senere ved flere Lejligheder dybt har beklaget.

✂

XV28 af 170 sider























DR. TVÆRGADE✂ Naar jeg læser mine Optegnelser fra disse Aar, omkring Midten af 1870erne, er de fulde af Sorg, Suk ogKlage.

59

✂ Jeg var uhyre ked af at være bleven anbragt ved Handelen.

✂ "Stilede højere", som det hedder, og gav mig til at læse Græsk og Latin hos Skolebestyrer Sophus Baggerpaa St. Knudsvej.

✂ Fransk tog jeg Time i hos hans Frue.

✂ Desuden læste jeg mine Digtninger højt for Ægteparret, og de vandt deres Bifald.

✂ I mine Optegnelser for 29de December 1877 staar:

✂ Hvilket Liv, dette: at være Handelsmand! Løgn, Løgn og Løgn! Gid jeg en Dag kunde sige: "Stop! Nu er detforbi med os to, Merkur. Farvel!"

✂ En anden Gang staar jeg foran en aaben Kakkelovnsdør og tænker paa at stikke min højre Haand ind iIlden: "Og du vilde være fri for at blive længere ved Handelen." I Begyndelsen greb denne Tanke mig medBegærlighed, staar der videre: men min gode Engel talte manende Ord til mig, jeg afstod fra mit frygteligeForsæt og lukkede skamfuld Ovndøren.

✂ Rimeligvis har Ilden ogsaa været mig for varm.

✂ - - -

✂ Tante Marie boede i Dr. Tværgade 56, Stuen. Der var ingen Entré. Man gik fra Trappegangen lige ind iSpisestuen eller Kabinettet.

✂ Min Broder John og jeg sov i Spisestuen. Han "stod" den Gang hos Schotlænder og Goldschmidt paaAmagertorv. Var dygtig, som ved alt, hvad han blev sat til Men var ogsaa ked af Handelen. Vilde læse tilPolytekniker, ligesom jeg gerne vilde være Student.

✂ Men Fader havde ikke Raad til at hjælpe os. Saa foreløbig maatte vi slaa det hen.

✂ John var en frisk og glad Ungersvend, der lo ad mig, som gik tavs og dybsindig omkring. Men jeg lod hamle og digtede videre efter Fyraften. Hemmeligt misundte jeg ham hans Livsglæde. Men naar han en enkeltAften fik mig med ud paa "Daudi", sad jeg hele Tiden og længtes efter Pen, Blæk og Papir. Og den Maade,han og hans Kammerater omtalte Kvinden paa, forargede mig i høj Grad.

60

✂ Jeg betragtede hende nemlig endnu stadig som et ophøjet Væsen.

✂ - - -

✂ Da jeg kom til at bo i Dr. Tværgade, havde Tante lige faaet en ny Pige, der var en fuldkommenModsætning til den forrige, som hun havde haft i mange Aar, og som havde tiltaget sig et saadantHerredømme i Huset, at John havde givet hende Navnet "Ministeren". Hun hed Mine, var halvgammel ogstrengt sædelig. Den nye Pige hed Rosa, var ung og levelysten.

✂ Lige overfor vort Hus laa og ligger endnu Dansesalonen "Kjæden". Der sneg Rosa sig over, naar Tante vargaaet til Ro. Men det blev opdaget. Og nu lagde Tante og jeg os paa Vagt paa Trappegangen og fangedehende.

✂ John lo os ud og mente, at Pigen skulde have Lov at more sig.

✂ I det hele var John dengang meget letsindig.

✂ Og alligevel holdt Tante mere af ham end af mig, som dog troligt om Søndagen fulgte hende med i Kirkeni Abel Kathrines Stiftelse, som dengang laa i Dr. Tværgade. Jeg var den eneste Ungdom, som sad der iKirken, og alle de gamle Mænd og Kvinder fra Stiftelsen nikkede venligt til mig.

✂ - - -

29 af 170 sider
























✂ Henne i Bogladen gik alt i den gamle Gænge: Jeg ekspederede i Butikken, løb Byærinder, gik til Gyldendalog C. A. Reitzel for at faa min Principals Veksler diskonterede af gamle Fr. Hegel, en høj, mager og alvorligMand, som indgød mig stor Respekt. Brødrene Carl og Theodor Reitzel var mildere og spøgte med mig. Jegvéd ikke, hvorfor Hegel og Brødrene Reitzel altid var villige til at skrive bag paa Vekslerne. De har vel holdt afManden. Det samme kom jeg gennem Aarene ogsaa til.

✂ Men en mærkelig Mand var han. Han turde ikke bede Fuldmægtigen om Penge. Og en Nat gjorde hanIndbrud i sin egen Pengekasse, hvis Laag han brød op og tog, hvad der var i den. Og om Morgenen fandt viKassen tom. Paa Bunden laa en Lap Papir, hvorpaa stod skrevet: "Taget 300 Kr.N. N."

61

✂ Da lod Fuldmægtigen en Smed sætte nogle mægtige Kramper paa Kassen og købte dertil en mægtigHængelaas.

✂ - - -

✂ I Bogladen i Skindergade saa' jeg for første Gang i mit Liv en rigtig Digter.

✂ Der kom en lille, blegfed Mand ind med en rødbrun, falmet Paryk og vaadt, tjavset Overskæg. Han spurgteefter Principalen. Som sædvanlig nægtede jeg ham hjemme.

✂ Da Manden var gaaet, sagde Wiene: "Véd De, hvem det var, lille Wied? Det var Christian Winther".

✂ Vor Boglade udgav den Gang en Julebog, som hed Christian Winthers Billedbog med Træsnit, skaarne afFr. Hendriksen og H. P. Hansen.

✂ Jeg blev meget skuffet ved at se den berømte Digter.

✂ Saa tilfredsstillede Carl Andersen, Inspektøren paa Rosenborg, bedre mit Krav paa, hvordan en Digterburde se ud: Høj, velvoksen, elegant med store, milde, blaa Øjne.

✂ - - -

✂ Da jeg kom hjem i Dr. Tværgade om Aftenen, laante jeg "Hjortens Flugt" af Tante Marie. Hun gav mig dentøvende, idet hun sagde, at den var ikke noget for unge Mennesker.

✂ Og 20 Aar senere tog en Mand, hos hvem jeg var paa Besøg, to Eksemplarer af samme Bog frem af sitPengeskab og fortalte mig, at de var blevne sendte hans Døtre som Foræring til deres Konfirmation: "Menjeg vil ikke have mine Pigebørn ødelagte/' sagde han, "derfor gemmer jeg Bøgerne, indtil Tøserne bliver gift."

✂ - - -

✂ Medens vi boede i Dr. Tværgade, blev jeg Dus med " Kongens Have". Der søgte jeg ind tidlig og sildig,naar jeg havde fri. Jeg gik fra Bænk til Bænk og saa' paa Soldaterne og Ammerne. De forargede mig vedderes robuste Kurmageri - men jeg kunde alligevel ikke blive derfra.

62✂

XVI

NØRRESØGADE✂ Da ingen andre vilde anerkende mig som Digter, gjorde jeg det selv.

✂ Jeg lod mit Haar og mit Slips vokse. Véd ikke ret, hvilket af dem der endte med at blive længst.

✂ Noget, der ogsaa gjorde mig poetisk stemt, var, at Tante Marie flyttede med os fra den lumre, prosaiskeDr. Tværgade ud til Nørresøgade med Udsigt til Vej, Vand og Træer.

✂ Herude gik jeg Ture omkring Søerne og lod Slipset flagre. Inde i Bogladen gemte jeg det forsigtigvis bagVesten,

✂ Wiene sagde, at det var Synd, thi det var udmærket til at tørre Penne i.

✂ - - -

30 af 170 sider
























✂ Ovre paa Nørrebros Dossering mødte jeg en Dag paa min Spadseretur Digteren Goldschmidt: lille,tætsluttet, alvorlig og med skarpe Øjne under store Bryn. Han gik med Briller, hvad der ikke ganske svaredetil mit Begreb om en Digter. Men da jeg lige havde læst hans "Hjemløs"-, anerkendte Jeg ham alligevel.

✂ Han var skilt fra sin Kone og boede ensom og forladt paa en 3die Sal paa GI. Kongevej. Hans Kone ogDatter kendte jeg fra Bogladen i Skindergade, hvor de ofte kom for at afhente og aflevere Kort, som de"illuminerede" til Boths "Beskrivelse over Danmark".

✂ Jeg saa' paa disse Damer med onde Blikke, thi jeg tvivlede intet Øjeblik om, at det var dem, som var Skyldi Skilsmissen. De havde selvfølgelig pint og plaget den arme Digter.

✂ Det gik pludselig op for mig, at en Digter vjstnok ikke burde være gift. Senere i Livet saa' jeg mangeEksempler paa, at jeg havde Ret.

✂ Og jeg besluttede til den Ende at leve og dø som Pebersvend. Hvilken Teori jeg praktiserede indtil Aaret1894. Da faldt ogsaa jeg for Aldersgrænsen.

✂ - - -

✂ Mens vi boede i Nørresøgade, skete det, at jeg lod mine skæve Øjne operere.

63

✂ Jeg kunde nemlig ikke gaa i Fred paa Gaden for Drengene. De satte Pegefingrene over Kryds og holdt migdem op for Næsen. Nogle særlig raffinerede slog endogsaa Smut med Øjnene for rigtig at haane mig.

✂ Og da en lang Laban en Dag spurgte mig, hvordan jeg egentlig bar mig ad med at slippe omkringGadehjørnerne uden Hudafskrabninger, jeg gik grædende ind til Tante Marie og sagde, at jeg vilde havenoget gjort ved mine Øjne for at faa dem lige.

✂ Hun fulgte mig da op til gamle Øjenlæge Dr. Christensen paa Nørregade, som den Gang var megetberømt.

✂ Han sagde, at jeg skulde stille paa Torsdag mellem l-3.

✂ Da Tante og jeg d'en Dag mødte i Venteværelset, hørte vi Skrig og Brøl inde fra Operationsstuen. Og rundtom sad mange Børn og Voksne med de underligste Spyd i Øjnene.

✂ Jeg blegnede.

✂ - Skal vi ikke hellere gaa igen, min Dreng? spurgte Tante.

✂ Jeg knyttede Hænderne og bed Tænderne sammen og sagde:

✂ - Nej!

✂ Saa kom jeg ind og lagdes paa Pinebænken. Tante havde sagt, at jeg skulde spørge Doktoren, om jeg ikkekunde blive bedøvet.

✂ Jeg blev undersøgt. Men Bedøvelse kunde jeg ikke taale, mit Hjerte var for svagt.

✂ Jeg laa altsaa spillevende og lod Lægen husere med mine Øjne.

✂ Han havde en Del Elever, som saa' til og skulde lære noget.

✂ - Se her, mine Herrer, sagde han og holdt den kriminelle Nerve eller Muskel op paa en Pincet - se, hvorkraftig den er! Træk dog Vejret! sagde han saa til mig, der næsten glemte denne Ceremoni af Smerte.

✂ - Jamen skær, skær, bad jeg.

✂ - Ja, sagde han, - ja.

✂ Og saa tog han en Broderesaks og klippede Nerven over.

✂ - Er jeg saa færdig?

✂ - Nej, De skal først sys.

64

31 af 170 sider




























✂ Og saa syede han mig i Øjet med sort Silke.

✂ Ude i Venteværelset sad Tante Marie halvdød af Spænding.

✂ Saa kørte vi hjem til Nørresøgade, og jeg blev puttet i Seng.

✂ Aldrig har jeg hverken før eller siden haft Mage til Hovedpine. Og jeg har dog haft en Del.

✂ Men Tante led vist næsten endnu mere end jeg.

✂ Saa begik jeg en Heltegerning: Da det andet Øje skulde klippes, sagde jeg, for at skaane hende, intetderom, men vandrede alene til Lægen og lod mig klippe og sy sammen. Tante græd af Rørelse og kaldte migen " Karakter".

✂ Det var jeg stolt af. Men det mærkeligste ved Affæren var, at Folk bebrejdede mig Operationen. Jeg havdeværet langt kønnere med skæve Øjne, sagde de. Dog, Gadedrengene lod mig i Fred.

✂ Derinde i Bogladen arbejdede jeg troligt - men grumme nødig.

✂ For at hjælpe paa sine Pengesager havde min Principal fundet paa at lave en Prisnedsættelse. Han varvistnok Opfinder af denne senere saa almenyndede Trafik. Han engagerede til den Ende en HobenKolportører, som skulde drage Land og Rige rundt med Tasker fulde af billige Bøger og Subskriptionssager.Og han engagerede en "Direktør" til at lede denne Afdeling af Forretningen.

✂ Direktøren, en tidligere Provinsboghandler, fik sit Kontor i et forhenværende Køkken. Dér stod han oglaborerede Dagen lang. Men det gik ikke. Kolportørerne rendte deres Vej baade med Tasker og Bøger, og ethalvt Aar efter forlod ogsaa Direktøren os. Han gav sig saa til at hjælpe Fru og Frøken Goldschmidt med at"illuminere" Both.

✂ Samtidig med Direktøren var der bleven ansat en Lærling hos os ved Navn Gjedde.

✂ En Himmelhund til at finde paa Løjer. Han havde en Morgen stoppet en ny "Kolportør" ud og stillet ham iKøkkenet med Hat og Stok og det hele.

✂ Da Direktøren kom, sagde Gjedde:

✂ - Der er kommen en ny Kolportør, Hr. Direktør.

✂ - Hvor er han?

65

✂ - Han staar ude i Køkkenet. Direktøren for derud.

✂ - Naa min gode Mand, begyndte han - tror De nu ogsaa, at De kan paatage Dem dette her Arbejde.Kolportøren svarede ikke.

✂ - Hvad har De før givet Dem af med? spurgte Direktøren, der ivrig gik rundt og tog sit Overtøj af.

✂ Intet Svar.

✂ Saa vendte Direktøren sig pludselig om mod Manden, forundret over hans Stumhed. Han saa' da straks, atFænomenet var en Attrap.

✂ "Gjedde! Gjedde!" siger han saa, ryster paa Hovedet og sætter sig hen til sit Køkkenbord.

✂ Men inde i Indpakningsrummet laa Gjedde flad af Latter.

✂ Ingen kunde le som han. Det begyndte med, at han rystede og dinglede og slog ud med Armene. Mantroede, at han var bleven ramt af et Slag. Men paa een Gang brølede Latteren ud af ham, og han sank entenom paa det nærmeststaaende Møbel eller kastede sig fladt ned paa Gulvet, huggede med Fødderne og skreg"Aa Gud, aa Gud, aa Gud!" Efterhaanden skreg vi alle med, selv Direktøren.

✂ - - -

✂ Min Principal var en driftig og meget dygtig Mand. Han var Udgiver af de den Gang berømte Tidsskrifter:"Fra alle Lande" og "Historisk Arkiv". Men Medarbejderne havde lidt ondt ved at faa deres Honorarer/ Hanudgav bl. a. ogsaa Gustave Dorés "Bibelen i Billeder". Klicheerne sendtes os direkte fra Paris. Vi maatteindløse dem paa Toldboden. Det kneb undertiden med at skaffe Pengene, saa Hefterne kom ikke ganskeregelmæssigt.

32 af 170 sider



























✂ Jeg gjorde Bekendtskab med en svensk Xylograf Sandberg. Han reparerede Klichéerne, hvis de var komnetil Skade paa Rejsen. Han havde i sin Tid været ansat paa Dorés Atelier sammen med en halv Snes andre. Detegnede Tegningerne. Mesteren skitserede dem bare, saa maatte Eleverne udføre dem - men Dorésignerede dem.

✂ Jeg syntes, det var Snyderi. Senere har jeg selv brugt "Medarbejdere".

66

✂ Livet demoraliserer.

✂ - - -

✂ Jeg var stadigvæk led og ked af at være ved Handelen.

✂ Men det glemtes efter Lukketid.

✂ Saa gik jeg lange Ture rundt om Søerne, ud paa Amager, i Frederiksberg Have og Søndermarken eller ud tilBrøndshøj.

✂ En Søndag gik jeg endogsaa langs Strandvejen til Helsingør. Og for at det skulde være rigtig poetisk, sovjeg om Natten i en Høstak udenfor Byen; Maanen skinnede og Nattergalene sang.

✂ Men om Morgenen var jeg saa fuld af Ørentviste, Edderkopper og andet Kryb, at jeg maatte styrte ind paaen Badeanstalt og rense mig.

✂ Det blev baade første og sidste Gang, at jeg i den Grad lod "Poesien" rende af med mig.

✂ I det hele begyndte Livets Realiteter mere og mere at gaa op for mig.

✂

XVII

SØNDAGE OG SELSKABER✂ Jeg vedblev paa Søn- og Helligdage at gaa med Tante Marie i Abel Kathrines Stiftelse eller med Tante Bine,en Datter af Skrædermester Patheier, i Frue Kirke.

✂ Min ugudelige Broder John og mine jevnaldrende Venner, Johan og Ejlert Lassen, Søstersønner af TanteBine, lo mig ud.

✂ Men det rørte mig ikke. Jeg var stolt af at lide saavel for min digteriske som for min religiøseOverbevisning.

✂ Og omsider lod de mig i Fred.

✂ Naar jeg kom fra Kirke, og vi havde spist til Middag, gik jeg mine ensomme Ture.

✂ Jeg satte mig da paa Bænkene ved Søerne, i Kohgens Have, i Frederiksberg Allé, i Frederiksberg Have ellerSøndermarken og indledede Samtale med gamle Mænd og Koner, som gerne betroede mig deres Sorger ogGenvordigheder.

✂ Jeg tænkte den Gang ikke paa, at jeg derved samlede 67 Materiale til mine senere Bøger. Thi jeg ansaa ide Tider Livet for eet og Poesien for noget andet, noget langt højere og fornemmere.

✂ Jeg fandt aldrig paa at notere disse vore Samtaler ned, saa lidet værdifulde syntes de mig. Men de maaalligevel have sat sig fast i min Hjerne, thi endnu den Dag idag kan jeg, naar jeg kommer til at tænke paaden eller den Bænk, paa det eller det Sted, tydelig huske, hvad den eller den gamle Mand og Kone sagdemig.

✂ Og det har været mig til megen Nytte og Glæde i mit Forfatterskab.

✂ - - -

✂ Ofte tog dog John, Brødrene Lassen og jeg tidlig Søndag Morgen med Madpakke i Lommen med Toget udtil Klampenborg, hvor vi da hele Dagen turede rundt i Dyrehaven og gerne endte paa "Bakken", hvor Tyroler-Ferdinand og hans brunøjede Datter optraadte og Manden, der aad brændende Blaar. Jeg husker derimod

33 af 170 sider

























ikke, at vi nogensinde gæstede Sangerindepavillonerne eller Danseestraderne. Og vi kom altid hjem tilAftensmaden, som enten blev indtaget hos Tante Marie i Dr. Tværgade eller hos Patheiers iHelliggejststræde og senere i Borgergade.

✂ Ude i Dyrehaven fandt vi paa de latterligste Ting. Jeg kunde undertiden glemme, at jeg var Digter, og blevtil Menneske.

✂ Engang krøb jeg saaledes op i en Busk der stod tæt ved en af Spadserestierne. Kammeraterne skjulte sigbag de nærmeste Træstammer. Mit Haar var den Gang saa langt, at naar jeg strøg det frem over Panden,skjulte det ganske mit Ansigt. Det gjorde jeg den Søndag og sad nu stiv og stille paa en Gren til Forundringog Rædsel for de Forbipasserende, medens John og de andre hulkede af Latter i deres Skjul. Omsider, da derstod tæt af Mennesker omkring min Busk, udstødte jeg et Brøl, rystede Haaret bort fra Ansigtet, visteTænder og lo trist og glædesløst: ha, ha, ha!

✂ Mængden splittedes under Skrig og Skraal, særlig hylede Kvinderne op, medens jeg hoppede ned af minGren og forsvandt med John og Kammeraterne i Skoven.

✂ Jeg følte i de Tider en sær Fornøjelse ved at gøre Folk 68 bange, navnlig Damer, som jeg syntes undertidenkunde være noget vigtige.

✂ Engang paa Valby Langgade kom der saaledes gaaende imod mig et Kvindfolk med et endogsaa særligubehageligt Ansigt. Jeg saa' mig mere og mere "gal" paa hende. Og da vi var lige ud for hinanden, løfter jegpludselig Haanden og siger med en Stemme, der rystede af 'Sindsbevægelse:

✂ - Hvad er dog det for et Dyr, der kryber i Deres Ansigt! -

✂ - U-hu-u! siger Damen og basker sig vildt med Fingrene omkring Næse og Kinder - Hjælp mig! Hjælp mig!

✂ Men jeg gaar rolig videre.

✂ - - -

✂ Af en Slags Tante af mig, en Fru Vognmand Julie Andersen og hendes Mand, blev vi undertiden omSommeren inviterede paa Skovtur og kørte da derud i en af deres store Charabancer.

✂ Manden var uformelig fed og fyldte næsten det ene Sæde. Konen var lang og usigelig mager.

✂ Johan Lassen og jeg, der var de tyndeste og skikkeligste, blev pressede ned paa hver Side afVognmanden. "Tante Julie", "Tante B'ine", Ejlert Lassen og min Broder John sad paa det andet Sæde."Husassistenten" blev med Madkurven placeret hos Kusken. Saa rullede vi af langs Strandvejen tilKlampenborg.

✂ Saa snart vi havde spist, stak vi Unge af og kom ikke igen, før vi skulde hjem.

✂ Jeg tror, at vi skammede os ved at vise os sammen med den overfede Vognmand.

✂ Paa Hjemturen var John engang kommet til at sidde nærmest Kuskesædet, lige bagved Husassistenten.Han kneb hende da et Par Gange saa eftertrykkeligt, at hun skreg og fniste.

✂ "Tante Julie" blev meget opbragt og sagde, at hun havde tilladt sig at tro, at det var pæne Folks Børn, hunhavde inviteret. Og hun sagde bittert: Aa, jeg beer! da John ved Hjemkomsten hilste Farvel og Tak for idag.

✂ Samme Vognmandsfamilie, der var uden Børn, holdt ungt Selskab et Par Gange om Vinteren. Det var davor Glæde, 69 at faa Fruen til at synge, særlig var der en svensk Kærlighedssang" som vi var rent vilde efterat bede om. "Tante Julie" havde en høj, meget skingrende Stemme, og naar hun, lang og mager, satte sig tilKlaveret, lagde Hovedet paa Siden og kælent begyndte:

✂ "Slum-ra-a, slum-ra-a, du min elskerrinna .«...!" indtog vi unge Mennesker de mest fantastiske Stillinger forat skjule vor Latter.

✂ Under denne Proces sad Vognmanden uafvigelig og sov paa en Stol lige indenfor Døren.

✂ Han vaagnede først, naar vi tog Afsked. Nu gaar de Fremmede, lille Vilhelm, sagde Fruen. Og hanmumlede Farvel.

✂ Beboelsen var ovenover Hestestalden, og medens jeg skriver dette, lugter og hører jeg endnu Dyrene.

✂ Gennem Brødrene Johan og Ejlert Lassen blev John og jeg som før omtalt indført hos Kontorchef Dahls, hvisSøn Jens og Datter Julie var vore Jævnaldrende.

34 af 170 sider
























✂ Der kom vi til Selskaber og Baller.

✂ Jeg var en Tid meget indtaget i Datteren. Naar der skulde være Bal, blev Dørtrinet mellem Dagligstuen og"Salen" skruet af. Parrene stilledes da op i Dagligstuen og svang sig ved en kæk Manøvre ind i Salen.Datteren gav vi Navnet: "De sytten Par Strømper", rimeligvis fordi hun var saa fin og sirlig og skiftedeStrømper, rivergang hun skiftede Kjole.

✂ Det fandt vi unge Fyre "skabagtigt".

✂ Men som sagt, jeg var for en Tid meget indtaget i Frøken Dahl og hun i mig.

✂ Jeg blev af den Grund inviteret ud til Familien alene. Saa læste jeg højt af egne og andres Digterværker.

✂ En Aften sad jeg tykt omgivet af Familiens Damer og læste Edgard Poes: "Ravnen". Vi var alle stærktgrebne af dette pompøse Digt.

✂ Jeg læste netop Verset:

✂ Ha, Profet - min Stemme skælved -kom du hid fra Luft, fra Helved !sig var Himlen vældig hvælvet,ved den Gud, hvortil vi ber:Er der Balsam end i Gilead,sig, mig, er der, jeg Dig be'r?Kvad da Ravnen: Aldrig mer!

70

✂ .... da Døren til Entreen pludselig gik op og John, Brødrene Lassen og Jens Dahl leende og støjende vistesig.

✂ Jeg holdt beskæmmet inde. Thi jeg havde en Gang for alle højt og helligt svoret, at jeg aldrig nogensindevilde læse højt for nogen, og allermindst for Damer.

✂ Jeg var altsaa bleven grebet i en Løgn, og Kammeraterne lagde ikke Fingrene imellem.

✂ - Ha, Profet, din Stemme skælved! sagde de i lange Tider bagefter til mig, naar jeg sad stille hen i egneTanker og ikke deltog i deres efter min Mening letfærdige Passiar.

✂ - - -

✂ Hos Dahls traf jeg paa et Bal første Gang sammen med den senere saa skønne og talentfuldeSkuespillerinde Emma Thomsen.

✂ Hun hed den Gang Emma Lange. Og ingen anede da, hvad hun skulde blive.

✂ Men dejlig var hun allerede dengang at skue, saa dejlig og omsværmet, at jeg, som den generteBondedreng, jeg inderst inde var, ikke vovede at byde hende op til Dans.

✂

XVIII

KJØBENHAVN - DENGANG✂ I den første Tid, jeg var i Kjøbenhavn, havde jeg, som sagt, meget vanskeligt ved at finde rundt i Byen.Naar jeg blev sendt i Ærinde fra Bogladen til længere bortliggende Kvarterer, holdt baade Wiene ogMikkelsen lange, orienterende Foredrag for mig - det gjorde mig end mere tummelumsk. Jeg kom altid forsent hjem efter en planløs Flakken rundt. Jeg havde nemlig den fikse Idé, og har den da endnu, at jeg ikkevilde spørge om Vej. Jeg vilde selv finde den! Følgen var, at jeg ofte kom halve Timer for sent tilbage tilBogladen.

✂ - De skulde benytte Deres Søndage til at orientere Dem i Byen, lille Wied! sagde Wiene.

✂ Men han kunde tro Nej! Jeg havde anden Brug for mine Søndage. Og desuden var det slet ikke ubehageligtsaaledes at faa forlænget Fritid. 71 Vejen fra Dr. Tværgade til Skindergade lærte jeg jo snart at kende,eftersom jeg maatte gaa, eller løbe, den fire Gange daglig.

35 af 170 sider






















✂ Jeg gik altid igennem Klareboderne for at komme forbi Gyldendalske Boghandel, "Nordens største Forlag",hvor Ibsen, Bjørnson, Lie og Kielland, "de fire store Profeter", udkom, og hvor jeg ogsaa nærede et lille, aah,saa lille, lille et Haab om engang selv at blive taget til Naade.

✂ - - -

✂ Da vi flyttede ud i Nørresøgade, førte min Morgen-, Middags- og Aften-Rute mig ad Teglgaardsstræde overTeglgaardsbroen, derpaa igennem en kort Sideallé paa den anden Side af Stadsgraven ud til Farimagsgadeforbi Klampenborgbanegaarden og hjem. Vi boede et Par Huse fra Irvingianerkirken. Dér holdt en gammelKagekone, som naturligvis blev min Veninde, halvt paa Fortovet, halvt i Rendestenen holdt hun, lige underKirkens graa Skifertag. En Vinterdag, da det havde været stærkt Snefald om Natten og nu var faldet i medTø, rutscher al Sneen fra Taget paa en Gang ned og fylder Konens Vogn, begraver hendes Kager, Æbler ogSukkerstænger. Det var en trist Historie. Konen græd og vred sine Hænder. Og havde der ikke staaet nogleGadedrenge og raabt Hurra ved Balladen, havde jeg sikkert grædt med. Nu skyndte jeg mig bare hurtigtforbi, at Madammen ikke skulde se mig.

✂ Næste Dag fortalte hun mig Gäarsdagens frygtelige Hændelse. Og jeg lod skurkagtigt, men deltagende,ganske fremmed for den. Købte dog, for at berolige min Samvittighed, to Stykker af hendes snevandsblødeWienerbrød. Og høstede mange Taksigelser.

✂ - - -

✂ Om Sommeraftenerne og tidlig Søndag Morgen holdt jeg af at gaa paa Volden og ad "Kirsebærgangenlangs Stadsgraven, hvor elskende Par sad paa Bænkene og sære, ældre Mænd stod med langeMedestænger og fiskede ingenting. Jeg har i det mindste aldrig set dem faa noget. Og aldrig har jeg kunnetbegribe Fornøjelsen ved denne Sport. Mændene stod og gloede stift og vedholdende ud paa Floddet derudepaa Vandet. De saa' ikke og hørte ikke, hvad der gik for sig rundt 72 om dem, var som hypnotiserede - ogrimeligvis dybt lykkelige. Disse samme underlige Mænd kunde man i Regnvejr se ligge i Grøften langs"Svineryggen" ind mod Baneterrænet med smaa Lerpotter, Sardindaaser og rustne Blikmælkespande ogrode efter Orm. De stak de gamle, krogede Fingre dybt i Jorden og gravede og gravede og gryntede afTilfredshed, naar de fik fat i et særligt langt og fedt Bytte

✂ - - -

✂ Paa Voldene færdedes ogsaa nogle andre sælsomme Mænd og Koner. De var gerne forsynede medRuinerne af gamle Trækvogne med en laset og forreven Sæk over. Af og til fandt de noget, som dehemmelighedsfuldt puttede ned under Laserne. Længe kunde jeg ikke begribe, hvad det var, de samlede.Indtil jeg en Dag spurgte Wiene derom. Jeg fik da Gaaden løst: Det var Hunde- og Katte-Ekskrementer, somde solgte til Handskemageren, sagde han. Men jeg troede ham ikke. Jeg kunde ikke tro, at der varMennesker, som maatte nøjes med en saadan Levevej.

✂ - - -

✂ Hvad der for en Provinsboer gav den Tids Kjøbenhavn dets særlige Præg i Morgentimerne, var den Raabenog Skrigen, der var rundt selv paa Hovedgaderne af Mænd og Koner med Sand, Roskilderejer*) "en Rigsorten Pot", Sild-Sild, Sa-and, Sa-and! og grønne Kranse. Naar Bøndervognene kom rullende og larmende, kundedisse Udraabere blive ganske blaarøde i Ansigtet for at overdøve Bulderet. De kunde true arrigt adBønderne, som svarede dem med et: Hold Kæft! og et bredt, hoverende Grin.

✂ - - -

✂ Saa var der "Lørdagsflæsketorvet" udenfor Raadhuset paa Nytorv. Hundreder af Vogne holdt der medhalshuggede Svin og flaaede Kalve- og Faarekroppe.

✂ Omkring Christian den IV's Springvand paa Gammeltorv sad Fuglemadammerne med Duer, Høns, Ænderog Gæs, hvoraf nogle skreg, skræppede og kaglede, andre kun lugtede.

✂ *) Senere erfarede jeg, at disse fornemmeligst fanges ved Holbæk.

73

✂ Og paa "Halmtorvet udenfor "Porten" for Enden af Frederiksberggade holdt Halmlæs ved Halmlæs, hvorsøvndrukne Bønderkarle laa paa Ryggen og sov, trætte efter den lange Nattekørsel ad Landevejene ind fraGaardene, ofte milevidt borte fra.

✂ Saa tømtes de forskellige Torve og Pladser lidt efter lidt, og "Garden" rykkede frem ude fra Ladegaardenmed Kostene skuldrede og Øjnene agtpaagivende spejdende rundt for at opdage bortkastede Cigarstumper,som de løb om Kap efter og med et tilfreds Grin nappede væk for Næsen af Kollegerne.

36 af 170 sider


















✂ Disse "Gardister" var til Forskel fra deres militære Kolleger af alle Aldre og alle Størrelser.

✂ Jeg saa' en Dag en af mine Legekammerater hjemme fra Holmegaard, ung, udslidt, ødelagt, rødnæset.Han nikkede deliristisk gemytlig til mig fra Kørebanen. Men jeg tog, fejg eller genert, eller hvad man nu vilkalde det, Øjnene til mig.

✂ - - -

✂ Om Sommeraftenerne gik Strømmen, ligesom nu, ud ad Vesterbro, ad Frederiksberg og Søndermarken til.Men de fleste standsede dog op ved Tivoli, som man ogsaa kunde nyde fra Voldskrænten langs"Philosophgangen", naar man ikke havde de nødvendige 50 Øre at give i Entré. Jeg har ofte siddet der paaVolden og set de kulørte Lamper paa Baadene og Ballonerne, hørt Musiken fra "Plænen" og Larmen fra dengamle Rutchebane, der buldrede af Sted og tordnede, som styrtede et Par Huse sammen, Skrigen, Raabenog Latter af de Lykkelige, som morede sig paa den anden Side af Kanalen.

✂ En Aften, jeg følte en uimodstaaelig Længsel efter at være med, men ingen Penge havde, kom jegpludselig til at huske paa de fine, broderede Konfirmationsseler, jeg havde paa. Jeg listede dem stille af mig iHalvmørket, spændte Spændetampen fastere i Bukserne, skyndte mig hen i en Marskandiserkælder iVestervoldgade, fik to Kroner for Selerne og gik i Tivoli.

✂ - - -

✂ Store Bededag, naar Klokkerne begyndte at ringe, lukkede vi Forretningen. Mikkelsen og jeg styrtede oppaa Volden, 74 Wiene foretrak at skrive til sin Kæreste i Hobro. Men vi andre maatte paa Volden. Først varder Vestervold, man promenerede paa, og da den blev sløjfet, Østervold. Der kunde være saa tæt afSpadserende, at man kun rykkede frem Fod for Fod. Men jo flere, der var, desto rarere havde man det. Mannikkede og hilste og smilte til hinanden, som var man en stor Familie. Mikkelsen traf gerne en eller andenlille Veninde, som han forsvandt med. Det gjorde intet Skaar i min Fornøjelse, thi jeg holdt mest af at værealene. Det gør jeg forresten endnu! Og helst de 23 Timer af Døgnet.

✂

XIX

NY TORV✂ Det var lidt efter lidt gaaet op for min Principal, at det ikke betalte sig at have Sortimentsboghandel.Butikken i Skindergade bley derfor opsagt, og efter nogen Søgen lykkedes det os at finde et Lokale paa enlav Mezzanin paa Ny Torv, hvor vi flyttede ind. Jeg var stolt af herefter kun at være Forlægger og ikke ogsaa" Diskespringer".

✂ Det var meget besværligt at faa alle Bøgerne transporteret fra det ene Sted til det andet. Men Wøldikefandt paa Raad. Jeg blev sendt rundt paa Bibliotekerne for at laane deres "Bogkasser", nogle mærkeligeTingester, der mindede om Hospitalernes Sygebaarer. Og som sædvanlig viste Folk sig hjælpsomme imodham.

✂ Omsider kom vi da i Orden.

✂ Men nogle Dage før Flytningen gjorde jeg mig skyldig i en "Spøg", som mærkelig nok ikke drog hverkenPrincipalens eller Wienes Vrede, men kun en stille, venlig Formaning ned over mig.

✂ Wøldike havde forskrevet fire vældige, levende Hummere, jeg tror fra Norge. De laa og kravlede rundt i enKasse ude i Køkkenet. Jeg havde faaet Lov til at gaa i Teatret den Aften, og da jeg kom ud for at gøre mig iStand, ser jeg Dyrene. Jeg tager da den største af dem alle og lader den dumpe paa Halen ned i Baglommenaf Wienes langskødede Overfrakke.

75

✂ Det gik som Fod i Hose, og jeg vandrede fro i Teatret. Da jeg stillede næste Morgen, staar Mikkelsen iButiksdøren :

✂ - Naa, Wied, der er til Dem i en god Mening! siger han. Jeg havde ganske glemt Hummeren.

✂ - Hvad er der? spørger jeg.

✂ - Hummeren! svarede Mikkelsen.

✂ - Hummeren! sagde jeg, og der ilte et koldt Gys ned gennem min Ryg. - Hvad er der med den?37 af 170 sider




















✂ - Den kunde ikke komme op ... sagde Mikkelsen. - Den sidder endnu i Wienes Lomme.

✂ - Nej da!

✂ Just saa galt var det nu ikke. Men da Wøldike savnede sin bedste Hummer, kom den ganske Boglade paaden anden Ende. Hele Forretningen blev gennemsøgt. Tilsidst gik Principalen selv ud i Gaarden med et tændtStearinlys og søgte under Rendestensbrættet.

✂ Men Dyret var væk.

✂ Klokken blev otte, og Wiene gik ned for at tage sin Overfrakke paa.

✂ Den var saa mærkelig tung.

✂ Han stikker Haanden i Baglommen og udstøder et fælt Skrig: Der sad Hummeren med Kløerne opad oghavde nappet ham godt i Langfingeren:

✂ - Hvordan Fanden er den kommet derned ? Og baglæns!

✂ - Saa gik det op for ham, at det maatte være mig, der havde lavet Komedie, førend jeg gik i Teatret.

✂ Men det værste var endnu tilbage. Hummeren vilde ikke op af sit Skjul. Den satte allesyvoghalvfemsindstyve Kløer imod. Jo kraftigere man halede, des mere strittede den for at faa Lov til atblive.

✂ Tilsidst maatte Bunden sprættes ud af Lommen, og saa gled Dyret jo let nok.

✂ Jeg afventede i Frygt og Bæven Wienes Ankomst.

✂ Men han sagde ikke andet end:

✂ - De kan bare vente Dem, lille Wied, Wøldike er rasende.

✂ Jeg maatte altsaa vente om igen. Og Wøldike kom :

76

✂ - Naa, hvordan morede De Dem iaftes? spurgte han venligt.

✂ - Jo .... Tak .... æ .... godt! stammede jeg.

✂ - Det; gjorde vi ogsaa .... sagde han og saa' polisk paa mig over Brillerne. - Vil De saa gaa ud paa Nørrebroog hente mig et Dusin Flipper!

✂ Det var naadigt sluppet!

✂ Wøldikes Flipper kunde kun faas i en bestemt Butik paa Nørrebrogade lige for Fælledvejen. Det var et saauhyre Nummer, han brugte. Han skiftede Flipper et Par Gange om Dagen. Og Strømper (graa Uldstrømpermed hvide Borter) 3-4 Gange. Jeg véd ikke hvorfor. Véd kun, at det betød en halv Fridag for mig, naar jegblev sendt afsted efter disse Ting. Manden kunde godt have sendt enten Karlen eller en af Bydrengene. Menjeg er vis paa, at han sendte mig, fordi han opdagede, at jeg var glad ved Turen.

✂ Wøldike var i det hele en god Mand.

✂ Da Mikkelsen, som ikke kunde klare sig i Fædrelandet, skulde rejse til Amerika og kom for at sige Farvel,spurgte Wøldike:

✂ - Hvor mange Penge er der i Kassen, Wiene?

✂ - 50 Kroner. Og vi har en Veksel paa 300, der skal betales inden 12.

✂ - Giv Mikkelsen de 50 Kroner, nikkede Wøldike. - Faar vi skrabet de andre sammen, faar vi vel nok de 50med.

✂ Og Mikkelsen fik Pengene.

✂ - - -

✂ Paa den anden Side var det mig næsten umuligt at hale ud af Principalen de 25 Kr., som jeg skulde have iGage om Maaneden.

38 af 170 sider






























✂ I mine Optegnelser fra 3-5-1877 staar:

✂ "Hos Wøldike vil jeg ikke blive, naar jeg har staaet min Læretid ud, thi jeg maa jo have mine Penge tilbestemte Tider, og det kan man ej faa hos ham; jeg har tilgode for 2 Aar nu - var det mine egne Penge, fikdet være, hvad det var, men dem skal Tante Marie have for mit Ophold hos sig i det forløbne Aar."

✂ Jeg spurgte Wiene, hvorfor jeg ikke fik mit Tilgodehavende.

77

✂ Wiene svarede:

✂ - Wøldike siger, at Deres Tante er rig, saa det gør ikke noget, at hun maa vente.

✂ Og da jeg endelig efter 5 Aars Læretid forlod Wøldikes Boghandel, havde jeg 900 Kroner tilgode.

✂ Da jeg forlangte dem (og fik dem), blev han saa fornærmet, at han siden ikke vilde hilse mig, naar jegmødte ham paa Gaden.

✂ - - -

✂ Fra Skindergade til Ny Torv fulgte os vor Rengøringskone.

✂ Hun var svensk af Fødsel. Hvad hun hed, husker jeg ikke. Vi kaldte hende altid kun "Madammen".

✂ Hun var et ensomt Menneske, havde tidlig mistet sin Mand og sin eneste Søn.

✂ Hun og jeg sluttede et varmt Venskab. Jeg besøgte hende i hendes Toværelsers Lejlighed paa en 3dieBagsal i Borgergade. Hun trakterede med Kaffe, og sang for mig en lille, rørende, svensk Sang, der begyndtesaaledes:

✂ Tänk någon gång, när du en blomma plockar,på den, hvars lif så föge blommor har ...

✂ Men hun kunde ogsaa være munter, le og spøge.

✂ Engang laante jeg hendes Kjole, Sjal og Hat. Tog disse Sager paa og gik tværs over Torvet for at lægge etBrev i en Brevkasse som hang paa Huset overfor.

✂ I vore Vinduer stod Mikkelsen, "Madammen" og vor ny Fuldmægtig, Andreas Krøyer, og morede sig.

✂ Henturen til Postkassen gik uden Uheld, skønt jeg syntes, at en Politibetjent, jeg mødte, saa' inkvisitoriskpaa mig.

✂ Men da jeg var for Hjemgaaende, begyndte en noget anløben Matros at gøre Kur til mig, han forsøgte atlægge Armen om mit Liv, jeg vilde springe til Side, men faar Madammens Skohorn, som ligger iKjolelommen, ind mellem Benene, jeg falder, Kjolen flyver til Side og blotter mine graastribedeMandfolkebukser. Matrosen staar og gaber af Forundring, og imidlertid farer jeg op og tilbage tilForretningen, hvor jeg selvfølgelig blev modtaget med Jubelraab...

✂ Ak, "Madammen", ja! Da jeg efter endt Læretid forlod min Plads, var hun meget bedrøvet. Jeg tilsvorhende da ikke 78 at glemme hende, men besøge hende ret ofte i hendes Stuer i Borgergade.

✂ Naturligvis kom jeg der aldrig - jeg Meneder!

✂

XX

SORG OG DRØVELSE✂ Den 6te Marts 1878 skrev jeg i mine Optegnelser:

✂ "Idag er jeg tyve Aar - men det er ogsaa det eneste, jeg er.

✂ Og resigneret tilføjes der:

✂ "Dog maa jeg ikke være utaknemlig, men glad over, at mine Ønsker tildels er opfyldte. Og saa bør og viljeg takke Gud for den Tid, jeg har levet, og bede ham føre mig frem paa den Bane, jeg helst vil gaa. Og vil

39 af 170 sider



























han ikke det, saa beder jeg ham give mig Kraft til at vandre den Vej, han viser mig."

✂ Med det, at mine Ønsker tildels var opfyldte, mente jeg vel, at Skolebestyrer Sofus Bagger og Frue saaelskværdigt havde tilbudt at læse Græsk, Latin og Fransk med mig.

✂ Men det var mig ikke nok. Jeg vilde helt bort fra Handelen og tage Studentereksamen - troede saa, atHimmeriges Porte stod mig aabne.

✂ Flere af mine Kammerater fra Nakskov Realskole var forflyttede til Nykjøbing og gik i Latinskolen dér.

✂ Dette var Salighed!

✂ Hvem der kunde gøre det samme.

✂ Og da min Principal, en Dag da jeg havde gjort en af mine sædvanlige Bommerter henne i Bogladen, sigertil mig: "Wied, Wied, De bliver aldrig Forretningsmand!" tager jeg henrykt Anledning heraf til at skrive: "Gidhan havde talt Sandhed uden at vide deraf, da var jeg lykkelig!"

✂ Stadig skrev jeg Vers i min Fritid, mange og lange.

✂ Men ejheller dette tilfredsstillede mig.

✂ "Skulde jeg ikke have den rette Sangbund i mig?" spørger jeg mig selv forfærdet: "Thi det er mærkeligt,jeg føler aldrig, hvad jeg skriver, jeg skriver, fordi jeg vil skrive, og ikke, fordi jeg af en indre Stemmeopfordres dertil."

79

✂ Og drøveligt slutter jeg af:

✂ "Naar jeg kommer paa de Tanker, at der ikke skulde kunne blive en Digter af mig, da bliver jeg megetmodløs, ja næsten fortvivlet, thi hvilket Liv venter mig da!

✂ Dette var Graad og Tænders Gnidsel .... Her et Skrig, betitlet:

✂

Sorg.O, kunde jeg flyve som Fuglen borttil et fremmed Land!Men, ak, min Vinge er altfor kort,jeg intet kan ...nej, intet, slet intet jeg mægter!

✂ O, kunde som Jorden jeg dække mig tilunder Bladenes Gem,og først naar Vinteren stander tiligen komme frem ...men intet, slet intet jeg mægter!

✂ O, kunde som Ormen i Jordens Skødjeg bore mig nedog finde mig der en Alkove blødog slumre i Fred ...men intet, slet intet jeg mægter!

✂ Jeg havde for anden Gang skrevet hjem til min Fader, om det ikke var muligt, at jeg kunde faa Lov til atlæse til Student.

✂ Skolebestyrer Bagger havde sagt til mig:

✂ "Wied, kunde De ikke have Lyst til at tage Artium ?"

✂ "Om jeg har Lyst!!!?" staar der i Optegnelserne: "Det har været min Tanke Dag og Nat i lange Tider. Nuhar jeg skrevet hjem og venter Svar imorgen eller iovermorgen. Vorherre give, det maa være bejaende!"

✂ Saa den 30te April 1878 kommer Svaret, og i Optegnelserne under samme Dato læses:

40 af 170 sider






















✂ "Jubel, Jubel, Fryd og Glædei mit Hjerte tager Sæde!Al min Kval og Nød er endt:thi jeg blive maa - Student!"

✂ Og endnu 3die Maj er jeg fornøjet :

80

✂ "Inde i mig synger det" læses der: "uden om mig synger det, alt er Fryd og Glæde for mig! Hvor jeg nuskal være flittig! Jeg kan tage Artium paa 3 Aar, siger Hr. Bagger, og da Vorherre har hjulpet mig saa langt,saa hjælper han mig nok videre, naar jeg selv arbejder af alle Kræfter hen mod Maalet, Stjernen, Lykken!!!"

✂ - - -

✂ Tante Marie var imidlertid atter flyttet. Vi boede nu i Bianco Lunos Sideallé med Adgang gennemBeværtningen "Gimle til Landbohøjskolens hyggelige Have, hvor jeg tilbragte mangen en Søndag Formiddagmed mine Bøger. Eller jeg gik ind i Frederiksberg Have eller Søndermarken og forsøgte at læse paa mineLektier. Tante sagde, at jeg havde godt af at være saa meget som muligt i fri Luft. Det kunde være rimeligtnok, men jeg glemte at læse. Jeg drømte, saa' paa de unge Piger og digtede Kærlighedsvers.

✂ - - -

✂ Det var vist paa den Tid, at jeg i det kgl. Teater overværede Opførelsen af Henrik Ibsens "Hærmændenepaa Helgeland" med Fru Agnes Nyrop som "Hjørdis". Jeg blev i den Grad grebet baade af Komedien og FruNyrops pragtfulde Spil, at jeg gav mig til at læse N. M. Petersens "Islandske Sagaer" og der ud afsammenskrev jeg paa femfodede Jamber mit første større Arbejde: "Gunlaug og Geiride", Tragedie, jeghusker for Tiden ikke i hvor mange Akter.

✂ Da Dramaet var færdigt, læste jeg det for Tante Marie.

✂ Hun sagde, at det var storartet og at jeg burde indlevere det til det kgl. Teater. Det vovede jeg imidlertidikke. Saa raadede hun mig til at gaa til den norskfødte Digter Andreas Manch, og bede ham sige mig sinMening om det.

✂ Munch var gift med en Kusine af Tante, en Frøken Norberg fra Nysted, adopteret af Grev Raben, Aalholm.

✂ Det var et ejendommeligt Ægtepar at se sammen, Munchs. Han: høj, bredskuldret, smuk, et rigtigtMandfolk; hun: lille, med et ret karakteristisk, klogt Ansigt.

✂ Jeg skrev til Digteren, at jeg herved tillod mig at sende ham min Komedie til Gennemlæsning, og om hanvilde være saa god at sige sin Mening om den. Desuden undlod jeg ikke at meddele ham, at jeg var en Sønaf hans Kones Fætter

81

✂ Jeg fik et yderst elskværdigt Svar.

✂ Og paa den af ham i Svaret fastsatte Dag og Tid begav jeg mig hen i Kronprinsessegade, hvor han boede.

✂ Jeg tror, at jeg gik fem Gange op og ned ad Trappen til hans Lejlighed paa 2. Sal, uden at have Mod til atringe paa.

✂ Endelig tog jeg mig selv med Vold og halede i Klokkestrengen.

✂ En blondekappet Stuepige lukkede op:

✂ - Om Professoren var hjemme?

✂ - Hvem jeg var?

✂ Jeg sagde mit Navn og blev ført ind i Dagligstuen til Digteren og Fruen.

✂ Han smilede venligt og rakte mig sin store, bløde Haand. Hun saa' skarpt paa mig:

✂ - Saa De er en Søn af August Wied?

✂ - Ja .... Jeg skal hilse Dem mange Gange fra Tante.

✂ - Tak .... Vil De hilse igen.41 af 170 sider


























✂ Og saa gik hun.

✂ Hvad Munch egentlig mente om mit Digterværk, husker jeg ikke mere, kun det ene staar endnu klart formig, at han efter min Mening unødigt længe opholdt sig over, at jeg havde stavet Ordet Sanser med d.

✂ - Det bruger vi ikke i Norge, sagde han - men kanske det er specielt Dansk.

✂ - Ja, sagde jeg - det er .... det er Dansk; men der er ogsaa dem, der stryger d'et.

✂ - Saa skulde De gøre det! mente han.

✂ - Syntes han, at jeg skulde levere Stykket ind til Det kongelige Teater?

✂ - Tja-e ... men nu har de jo lige spillet "Hærmændene".

✂ Jeg er vis paa, at mine Øjne straalede, da jeg svarede:

✂ - Ja, jeg har været henne at se det! Han smilede:

✂ - Har mærket det ....

✂ Fru Munch stak Hovedet ind fra Naboværelset og sagde:

✂ - Andreas, har du Tid?

✂ Jeg var dybt skuffet over Resultatet af mit Besøg.

82

✂ Men det lærte jeg altsaa, ikke for Fremtiden at stave Sanser med d.

✂ - - -

✂ Da jeg kom hjem, skrev jeg denne dybe og bitre Aandrighed i min "Muæmaj", som der staar udenpaaKvartbindet af mine Optegnelser (man var jo Græker):

✂ "Hvad er Fred? - Et Substantiv?"

✂

XXI

FERIE✂ Jeg tog altid mine Ferier helst om Sommeren.

✂ Lollandsbanen maa være bleven færdig, det Aar jeg fik Plads i Kjøbenhavn, thi allerede i den første Feriekunde jeg køre med Toget lige til Nakskov.

✂ Jeg var henrykt derover. Det gik jo hurtigere!

✂ Som i en Rus af Længsel efter Holmegaard og dens Beboere, var de sidste Dage før Ferien gledne hen.

✂ Jeg glemte alt andet. Hørte ikke, naar der blev kaldt. Stod som hypnotiseret og stirrede hen for mig. SagdeJa, naar jeg skulde sige Nej, og rødt, naar der skulde svares blaat.

✂ - Sover De, lille Wied? spurgte Wiene og smilede med sit gode Smil.

✂ Han vidste vel, hvad Længsel og Forventning var, han, som havde sin søde, lille Kæreste siddende i Hobro!

✂ - - -

✂ Strækningen Kjøbenhavn-Nykjøbing syntes aldrig at skulle faa Ende. Denne gentagne Skiften fra Tog tilDampskib og om igen til Jernbane, tog alt for lang Tid.

✂ Paa Nykjøbing Station stod "Latinerne" fra Nakskov og Omegn opstillede for at byde Goddag.

✂ Det var den første Hilsen fra de hjemlige Steder.

42 af 170 sider































✂ Og endnu festligere var det, hvis Dagen passede saaledes, at Kammeraternes Ferie ogsaa var inde.

✂ Saa gik det med Sang og Klang og Snakken hele Lolland igennem.

83

✂ Vi glemte Byer og Stationer.

✂ Kun én Station huskede vi: Søllested. Der var nemlig en DÆme-Stationsforstander. Det interesserede osuhyre at se hende komme ud paa Perronen med Uniformshue paa.

✂ Hele Kupeen talte om dette Fænomen.

✂ Saa naaede vi Aunede. Og endelig saa' vi Nakskovs korthalsede Kirkespir.

✂ Hvem mon var paa Stationen!

✂ - Ikke stikke Hovedet ud! Ikke stikke Hovedet ud! varskoede de Besindigere.

✂ Men vi sloges alligevel om Vinduespladserne. Det kom an paa at være den første, der kunde raabe:

✂ - Der er Fa'r! Eller: Der er Mo'r! Eller: Der er Provst Petersen! Eller: Der er "Nas", "Jyden, "Langhalm" eller"Tesse"!

✂ Lutter Navne paa elskede forhenværende Lærere.

✂ - - -

✂ I samme Nu, Toget holdt, var vi nede paa Perronen, glemte ofte Vadsæk, Kuffert, Overfrakke, Hat, bare forhurtigst muligt at styrte os i Favnen paa den første den bedste "hjemmefra".

✂ - Goddag, Jens! Hvordan har du det? Kusken hilste ærbødigt med Pisken:

✂ - Tak godt, unge Herre! Og De?

✂ Han sagde "De" og "unge Herre" ! Man voksede!

✂ Saa rullede man ad de kendte Gader, ud igennem "Nakskov Madeskov" og videre ad Taars Landevej. Hvertet Ansigt, man drog Kendsel paa, nikkede man til og fik et Gen-Nik tilbage.

✂ Nu naaede man Holmegaardsbroen og rullede op gennem Alleen. Hjertet svulmede af Fryd. Man trakVejret saa mærkeligt dybt.

✂ De hjemmevante smaa Søskende, der var med i Vognen, lo En ud:

✂ - Det var da ikke noget at skabe sig saadan for ....!

✂ Man svingede forbi Laden ind i Gaarden: Der stod Hyldebusken. Der Brændestablerne.

✂ Med et flot Knald af Pisken rullede Jens op foran Hovedtrappen.

84

✂ Og der stod Moderen!

✂ - Velkommen, min Dreng! sagde hun. - Næ-e, hvor du er vokset! Er du sulten?

✂ - Tror jeg ikke Knægten har faaet Skæg! sagde Faderen, som "tilfældigvis" kom ud fra Dagligstuen ....

✂ I Spisestuen var Aftensbordet allerede dækket. Men først maatte man engang rundt i Haven for at hilsepaa de gamle "Steder", se, om der var Pærer paa Kejserindetræet og "Krejer (en Art smaa, røde Blommer)paa "Børnenes Træ" henne ved det store Lysthus - og om "David"s Grav var vel holdt. Og Hundene maatteman ha' fat i og klappe ....

✂ - - -

✂ - Hvor skal jeg ligge?

✂ - Ja, nu skal du bare se. Fa'r har ladet lave et Gæsteværelse til dig alene!

✂ Op gik det ad Loftstrappen.43 af 170 sider
































✂ Med Brædder var der skildret et lille Tagkammer af, fire Alen langt og to Alen bredt.

✂ Det var storartet! Og der var trukket et Muselins Gardin for det skraa Tagvindue. Vidunderligt! OgServante var der og Seng og Bord og Stole.

✂ Man for om Halsen paa Faderen.

✂ - Ja, det skal du ha' til at sidde og digte i, sagde han. Og deroppe digtede man disse Vers: "Til DorotheaS.", saaledes hed "Hun" den Gang.

✂ Hvorfor bier du saa længe,lille søde Lærkefugl?Tror du ej, jeg kunde trængetil lidt Solskin i mit Skjul?Mismod viger ved din Latter,Glæden fødes ved din Sang -hvi gør du mig Tiden lang,Ungdoms, Skønheds favre Datter!

✂ Kom herhid! Slyng dine Armeom min Hals, lul mig i Ro;lad mig ved dit Hjertes Varmedrømme, vi er et, vi to!Tryk din Purpurlæbes Buemod min Pande, mod min Mund;lad kun lyse for en StundErosfaklens søde Lue!

85

✂ (Der stod først: "Elskovsfaklens", men det har jeg vel fundet for kraftigt. Imidlertid digtede jeg videre:)

✂ Tænk, hvor snart vor Vaar er endt!Tænk, hvor snart vor Ungdom rinder!Tænk, om ej vi havde kendtAmor, før vort Liv forsvinder!Derfor kom, læg dine Arme om min Hals!Lul mig i Ro!Lad mig ved dit Hjertes Varmedrømme, vi er et, vi to!

✂ Samme "Dorothea S." havde i flere Aar en fast Parketplads i mit Hjertes Teater. At sige, naar jeg varhjemme. Var jeg i Kjøbenhavn, satte jeg hende op i anden Etage.

✂ Aa, men hvor hun var dejlig i Ferien! Brun og rød og rund! Nu begyndte jeg nemlig at forsone mig med, atKvinderne ogsaa havde Legeme.

✂ Dagen efter Ankomsten listede jeg mig over i Nærheden af Dorotheas Forældres Gaard.

✂ Hendes Moder var den tidligere omtalte muntre Frue, der købte ind med Portemonnæen stoppet trind afAvispapir.

✂ Hun favoriserede vor Kærlighed.

✂ Kaldte mig simpelthen: Svigersøn! Hvad der bragte Rødmen op baade i mine og "Genstandens" Kinder ....

✂ Men altsaa, tre Dage efter at jeg var returneret til Kjøbenhavn, var Dorothea, om end ikke glemt, saa doggemt hen - og jeg besang i en smeltende Sonet Elise, der boede paa Strandvejen:

✂ Vi vandred rundt i Havens dunkle Gange,jeg havde mod mit Hjerte trykt din Arm,en dejlig Stemning vaagned i min Barm ;thi højt i Træ lød Nattergalens Sange,

✂ mens Maanen smiled' mildt paa Himlens Bue,og Sundets Bølger gik foruden Larm,og Aftenluften bæved sødlig varm -alt nærede mit Hjertes stille Lue.

44 af 170 sider



















✂ Da siger du: "Nu hjemad jeg maa drage" -Det var, som fo'r et Sværd mig i mit Bryst;men jeg maa tie, smile og forsage.

86

✂ Oh! Bort med dig drog alt, som var min Lyst!Da jeg stod ene, uden dig tilbage;da stod jeg ene, ene uden Trøst!

✂ Hvilket altsaa imidlertid var Løgn. Thi dels havde jeg jo Dorothea paa Lolland, og dels var jeg samtidigstærkt betaget af Julie, der boede i Frederiksberg Allé.

✂

XXII✂ Skovturene!

✂ En tre-fire Vogne i Række ud af de flade, lollandske Veje med de lunende og skyggende Popler langs Digerog Marker .... Støv, Lærkesang, Duft af Hø og Kløver ....

✂ Initiativet til disse Ture udgik som Regel fra Helgenæs, hvor der særlig i Sommerferien var samlet enHoben Ungdom, der fyldte Hus og Have, Mark og Skov med Latter, Sang og ivrige Diskussioner.

✂ Muntrest af alle var Gaardens Ejer, "gamle" Reinhold Svendsen. Vi kaldte ham "gamle, fordi den ene afSønnerne ogsaa hed Reinhold. Men ingen af os var yngre end "gamle Svendsen!

✂ Og hvor vi elskede ham! Han stod for os som Ideal-Faderen. Vi længtes efter ham, bare han havde væretborte fra os en Time. Naar han fik sin Middagssøvn, sad og stod vi Vagt udenfor hans Dør, for at han ikkeskulde slippe fra os.

✂ Og som Faderen var ogsaa Børnene. Der udgik Glæde fra dem, Munterhed og Friskhed. De var som skabteaf et andet Ler end vi andre. Der var "Race" i dem.

✂ - - -

✂ Kære Fru Wied!Har Deres Børn og Gæster Lyst til at deltage med vore ditto i en Pederstrup-Skovtur imorgen. MødestedHelgenæs Gaardsplads Kl. 1.Hjertelig Hilsen fra min Kone ogDeres hengivneReinhold Svendsen. S. u.

87

✂ Saadan en Skrivelse kom altid pr. ridende Stafet.

✂ Undertiden mødte ogsaa en hel Kavalkade bestaaende af 6-8 unge Damer og Herrer med den ældste Søn,min Ven og Skolekammerat Jens Peter, i Spidsen.

✂ Denne Flothed var til temmelig Forargelse for min Fader, som til vor store Sorg altid var meget knebenmed Udlaan af sine Heste "til Unytte".

✂ Det var undertiden endogsaa kun med særdeles Besvær, at vi fik to "Kameler" til at køre os tilskovs. Fadersagde altid først rent og purt Nej, naar vi bad ham om noget. Saa blev jeg puffet frem:

✂ - Bed du, saa siger han straks ja.

✂ "Han var i daglig Tale Fa'r.

✂ Han forkælede mig nemlig dengang. Kaldte mig "Professoren" og ventede, at jeg skulde blive "noget stort"; for Eksempel Præst. Blev i alle Maader skuffet ....

✂ - - -

✂ Naa, men jeg fik altsaa Tilladelse til at laane "Jyderne". Moder gav sig til at pakke Madkurve, og paa detberammede Klokkesiet holdt vi for Herskabsdøren paa Helgenæs.

45 af 170 sider























✂ Vi mødte med een Vogn, Helgenæsserne med tre!

✂ Saa blev vi ,.pakket om", hvilket bestod i, at nogle af os fra Holmegaard blev puttede ind imellem dem fraHelgenæs, og omvendt.

✂ - Man skal ikke sidde saadan og lumre sammen sagde "gamle Svendsen", der ikke var bange for et kraftigtOrd - Værs'god og miks Jer!

✂ Vi "miksede os" og rullede af sted ....

✂ Alle vi kendte, fik et Hurra. Ogsaa de, vi ikke kendte, naar de bare saa' lidt glade ud - eller ogsaa hvis devar særlig sure at skue.

✂ Ud gennem Nakskov kørte vi - ind ved Møller Bays og ud ved Møller Soves.

✂ Kors, hvor vi lo og snakkede.

✂ Det vil sige, ikke jeg saa meget. Jeg har altid haft det med at slaa over i mine Omgivelsers Modsætning.Taler jeg med en Højremand, bliver jeg ubetinget Venstre. Taler jeg med Jøder, bliver jeg Muhammedaner.

✂ Jeg er forfærdelig ked af det, for det er langt bekvemmere 88 at være enig med sine Medmennesker. Menjeg kan simpelthen ikke lade være at sige imod!

✂ - - -

✂ Den Dag, vi gjorde Skovturen til Pederstrup, var det nu rent galt. Jo mere de andre pludrede og lo, destavsere og utilgængeligere blev jeg.

✂ Jeg syntes, det hele var saa "fjollet".

✂ Og da vi omsider naaede Skoven, løb jeg min Vej fra Selskabet og skjulte mig i et Bregnekrat tæt ud tilVejen ved Skovløberhuset. Der laa jeg.

✂ Da der skulde spises, blev der kaldt, raabt og skreget paa mig.

✂ Jeg sagde ikke et Ord. Og man gav sig til at søge.

✂ Pludselig fandt jeg paa at lade som om jeg var besvimet, da jeg hørte de Søgende komme nærmere ognærmere. Jeg strakte mig altsaa stift ud og lukkede Øjnene.

✂ - Her ligger han! raabte saa Jens Peter Svendsen, som var vadet ind mellem Bregnerne. - Halløj, Gustav, erdu syg?

✂ Jeg sagde fremdeles ikke et Muk.

✂ Man stimlede sammen om mig og diskuterede Sagen:

✂ - Ja, her kan han jo da ikke blive liggende, mente En fornuftigvis. - Lad os bære ham til Skovløberen.

✂ To af de stærkeste bøjede sig ned for at bære mig. Jeg holdt mig stiv som den standhaftige Tindsoldat.Men det var paa Nippet, at jeg var falden ud af Rollen, da Jens Peter pietetsløst gav sig til at kilde mig paaMaven.

✂ Latteren sad mig lige bag Tænderne. Men med en Kraftanstrengelse bevarede jeg Alvoren.

✂ Jens Peter blev skældt ud af en medlidende ung Dame:

✂ - Saaledes behandler man ikke dødssyge Personer, sagde hun.

✂ Du er altsaa dødssyg nu, tænkte jeg - og blev det. Ikke desto mindre besluttede jeg, for at faa Handling iDramaet, at leve lidt op, baskede med Armene og klippede med Øjnene.

✂ - Nu vaagner han! sagde de. Men jeg sank atter hen.

✂ - Vil du ikke ha' Mad?

89

✂ - Jeg vil hjem .... aandede jeg.

46 af 170 sider






























✂ - Hvad siger du?

✂ - Jeg vil hjem ....

✂ Det blev nu sat under Debat, hvem der skulde følge mig.

✂ - Jeg kan godt køre alene, sagde jeg - hvis jeg maa køre i Svendsens lukkede Vogn.

✂ Der slap den ud! Vi paa Holmegaard havde aldrig ejet nogen lukket Vogn; og jeg ansaa det for noget af detfornemste at køre i en saadan.

✂ At jeg havde sat hele Komedien i Scene for Vognens Skyld, betvivler jeg dog; men Udsigten til Køreturenbragte mit dødssyge Hjerte til at hoppe af Glæde.

✂ Endnu engang tilbød man mig en Ledsager, som jeg atter afslog. Men Vognen forlangte jeg "slaaet op".

✂ Dette blev gjort, og hyllet i Tæpper og Plæder rullede jeg tilbage til Holmegaard. En Kørsel paa 2-3 Timer....

✂ Paa Vejen var jeg Konge, Kejser, Pave! Jeg sad bag Glasruden og slog naadigt ud med Haanden til dem,jeg mødte. Og varede det for længe, inden der kom Mennesker forbi, hilste jeg med samme konge-kejser-pavelige Haandbevægelse paa Markens Køer og Faar eller paa Poplerne langs Vejene eller Hønsene ogHanerne paa Bøndernes Møddinger.

✂ Dette holdt jeg paa med længe. Saa blev jeg træt og søvnig af Sult, Varme og Rystelse. Jeg faldt i Blund.

✂ Men i Drømme saa' og hørte jeg Kammeraterne derude i Skoven larme og le. Jeg saa' dem spise og vildevære med. Jeg strakte Armene frem for at styrte mig hen til dem. Men nogen holdt paa mig. Jeg kunde ikkekomme løs. Jeg skreg og græd.

✂ Saa vaagnede jeg. Taarerne løb ned ad mine Kinder. Ak, hvor jeg fortrød, hvad jeg havde gjort! Bare jegdog turde bede Kusken om at vende og køre mig tilbage; men det turde jeg ikke. Jeg græd videre, faldt atteri Søvn og vaagnede først, da Vognen holdt foran Hoveddøren paa Holmegaard.

✂ - Jeres unge Herre er syg, sagde Kusken - vores Jens Peter sa', at jeg skulde køre ham hjem.

✂ Saa lod jeg Moder og Stuepigen lede mig ind. Besluttede 90 paany at være "Konge" og lod"Enkedronningen" og hendes "Hofdame" klæde mig af og putte mig i Seng.

✂ - I maa være stille, sagde jeg - Kongen har Hovedværk. Og saa er han saa sulten.

✂ Moder og Stuepigen bragte mig Mad, listede forsigtigt omkring, lagde kolde Omslag paa min febersygePande, rullede Gardinet ned for Dagslyset og var i det hele saa elskelige og omhyggelige, at jeg var lige vedat betro dem Sagens sande Sammenhæng ....

✂ Men det skal man ikke gøre. Det demoraliserer Publikum.

✂

XXIII

STUDIESTRÆDE✂ Det Tidspunkt kom, da Tante Maries Pengemidler ikke længere tillod hende at føre eget Hus. Vi maatteskilles. Hun flyttede i Pensionat, og John og jeg lejede to Værelser i det historiske Nr. 4 i Studiestræde.

✂ Vor Lejlighed havde tidligere været beboet af Herman Bang, Gustav Esmann, Peter Nansen.

✂ Værtsfolkene hed Ottesen: En høj, slank, forhenværende smuk o. s. v. Kone, energisk, dygtig, slagfærdig, -og hendes fede, noget apatiske Mand, som nærmest anvendtes til at gaa Byærinder.

✂ Da min Broder og jeg flyttede ind, boede der en Del Folketingsmænd i Huset. Og i Køkkenet bag voreStuer logerede den senere saa bekendte Politiker og Folketingsmand /. K. Lauritzen. Han læste til juridiskEmbedseksamen, hjulpen frem af nogle Velyndere, der tidligt havde lagt Mærke til hans eminente Begavelse.

✂ Hos Ottesens boede han gratis i Køkkenet mod at børste de Logerendes Tøj og Støvler. Desuden gav hanUndervisning i Matematik.

47 af 170 sider

























✂ - Har-r-r De det? Hører jeg ham r're løs paa sit Jydsk, idet han demonstrativt slog Kridtet mod den sorteTavle, saa at Stumperne raslede rundt i Rummet

✂ - - -

91

✂ Paa den anden Side af Væggen sad samtidig John og søgte i sit Ansigts Sved at forklare migBegyndelsesgrundene af samme forfærdelige Videnskab.

✂ Jeg begreb nemlig ikke et Muk.

✂ Og har til Dato aldrig begrebet det!

✂ John var færdig med at "staa i Fonnesbechs Herreekviperingshandel paa Østergade og læste nu flittigt tilpolyteknisk Eksamen.

✂ Han underviste mig ogsaa i Astronomi.

✂ Der er i dette Fag noget mystisk noget, der hedder "Paralaxen. Den har voldt mig megen Kummer.

✂ - Kan du ikke faa ind i din tykke Hjerne, at - -

✂ - Nej, sagde jeg. - Nej!

✂ Og i Køkkenet ved Siden af skreg " vores Sokrates, J e Kaa, som Gadedrengene kaldte ham:

✂ - Har-r-r De det? Har-r-r De det! -

✂ Det var rædsomme Tider.

✂ Tilmed var min Broder meget utaalmodig. I ham selv gled "Paralaxen og alt det andet matematiskeHokuspokus som Sødmælk i et Spædbarn, saa han begreb ikke, at ikke ogsaa jeg kunde sluge denneLærdom; sagde, at jeg vilde ikke. Medens jeg forklarede, at jeg kunde ikke.

✂ - Er du da Idiot? spurgte han.

✂ - Ja! svarede jeg med Overbevisning.

✂ - - -

✂ Den 1ste Septbr. 1878 flyttede vi fra Tante Marie. Jeg havde i den Anledning skrevet en Kantate, derbegyndte med Recitativ af "en afdød over Skyerne svævende Familieaand af den Wiedske Slægt".

✂ I Kantaten optraadte desuden: Odin, Thor, Vejviserens Skytsaand, to Bybude, Tanten, to bortdragendeNevøer samt Vognmandskusken og Flyttefolkene.

✂ Et pompøst Værk!

✂ Familieaandens Recitativ lyder f. Eks. saaledes:

✂ Rul dig, o Torden, med Gny og med rædsomme Drøn over Jorden! Sving dig, o flammende Lyn nedgennem Skybjergets Kløft!

✂ Styrt dig, o blødende Regn, fra Himlens vældige Sluser, stands vore Børnebørnsbørn, som flygter fra Gimle*) i Dag!

✂ *) Husets Navn.

92

✂ Hvorpaa en Duet:

✂ Odin.

✂ Gimle er kunfor Guders Færden.Mennesket mægterej der at leve.

48 af 170 sider





























✂ Thor.

✂ Vover KrybetPlads at vælgei Guders Bolig,da brat det dør.

✂ Odin og Thor.

✂ Derfor rendefra Guders Sædedisse Tvendetil Studiestræde!

✂ Recitation af Vejviserens Skytsaand. Nr. 4, 2den Sal, København K.

✂ - - -

✂ Samtidig med at vi flyttede fra "Gimle", havde jeg staaet mine fem Læreaar ude hos Wøldike.

✂ Moder var netop i Kjøbenhavn den Gang, og vi skulde fejre "Slaveriets Ophævelse" ved et Besøg i detkongelige Teater.

✂ Men det blev intet til for mit Vedkommende.

✂ Man havde nemlig drukket saa tætte Afskedsbægre med mig oppe paa Forlaget paa Nytorv, at jeg kom iden syvende Himmel.

✂ Nu havde Spiritus dengang den Indflydelse paa mig (og har til Dato), at jeg kom til at le utøjlet, naar jeghavde faaet rigeligt af den. Intet kunde standse denne Latter. Og jeg lo ikke af noget bestemt. Latterenvældede ud af en rig, indre Kilde, som fik mig til at vride mig i ormeagtige Slyngninger. Jeg lo ikke højt, fnistesnarere og paa en saa uhyggelig, underfundig Maade, at den stundom fik de Tilstedeværende til at kiggerundt paa hinanden for at opdage, hvem af dem det var, jeg lo af. Ja, det kunde hænde, at man blev vredpaa mig, skønt jeg ikke sagde eet fornærmeligt Ord, bare lo.

✂ Jeg husker 3 saadanne Generalruse. Den første var engang, medens jeg var paa Besøg hos min Tante ogOnkel 93 Boesen i Nykjøbing paa Falster. Jeg var paa en Skovtur, hvor jeg var kommen for sent til Spisningenog kun havde nydt af Punschen.

✂ Jeg lo som en Besat hele Vejen, medens vi kørte hjem.

✂ Og da jeg kommer ind i min Onkels Butik, kaster jeg mig hen over Disken og ler, ler, ler i den Grad, atTante giver sig til at græde.

✂ Anden Gang var altsaa nu, da jeg forlod Boghandelen.

✂ Og tredie Gang var i Begyndelsen af dette Aarhundrede ved et Folketingsvalg i Roskilde.

✂ Jeg taber aldrig Besindelsen ved saadanne Lejligheder. Véd godt, at jeg ler; vil gerne lade være, men kanaltsaa ikke. Tværtimod, jo mere jeg kæmper for at genvinde Alvoren, des overdaadigere bliver Latteren.

✂ Saaledes ogsaa den Gang, jeg for sidste Gang gik fra Nytorv til Studiestræde.

✂ Folk vendte sig om efter mig paa Gaden. Jeg lo mig vaklende frem fra Lygtepæl til Lygtepæl. Fik ved hverPæl et nyt, forstærket Anfald.

✂ - Er De syg? spurgte en medlidende Mand mig.

✂ - Pas Dem selv! svarede jeg og tog Sigte paa den næste Pæl.

✂ - Sikken Ungdom! sagde Manden ....

✂ Endelig naaede jeg hjem, hvor Moder og min Broder sad og ventede mig - med en halv Flaske Portvin forat fejre Dagen.

✂ - Men Gud, min Dreng - -! sagde Mor og slog Hænderne sammen, da jeg fniste ind.

✂ - Aa, jeg er saa fuld, saa fuld! sagde jeg og segnede sammenskrumpen af Latter ned paa en Stol - og saaglad, saa glad over, at jeg nu er færdig med Boghandelen! - - - Lad mig komme i Seng!

49 af 170 sider



























✂ - Jamen vi skal jo i Teatret.

✂ - Jeg vil be-læse Teatret et Stykke!

✂ - Det er uforsvarligt at give Drengen saa meget at drikke, mente Mor.

✂ - Jeg er ikke Dreng, sagde jeg - jeg er Svend!

✂ Og saa puttede man Svenden i Seng.

✂ Moder vilde "vaage, som Mødre har for Skik.

94

✂ Men min fornuftige Broder fik hende dog overtalt til at gaa med sig i Teatret, som Aftalen var.

✂ Jeg laa og smaagrinede endnu en halv Timestid, efter at de var gaaede.

✂ Saa faldt jeg i Søvn....

✂ Dette var Begyndelsen paa det nye Afsnit i mit Liv.

✂

XXIV

STUDIESTRÆDE II✂ Straks slap Boghandelen mig imidlertid ikke helt.

✂ Fader havde indvilliget i at give mig 50 Kr. om Maaneden til Føde og Ophold. Klæder og Skotøj kunde jegfaa, naar jeg var hjemme i Ferierne. Men Undervisningen til den saa attraaede Studentereksamen, ogBøgerne, jeg skulde bruge, rnaatte jeg selv skaffe Penge til.

✂ Jeg klagede min Nød for min Ven Wiene, som imidlertid havde giftet sig og etableret en Bog- ogPapirhandel paa Østerbrogade.

✂ Og han hjalp mig, som det elskelige Menneske han var.

✂ - De kan komme ud til mig et Par Timer tre Dage om Ugen, sagde han - og hjælpe mig at føre Bøgerne.

✂ Saaledes talte han i sit Hjertes Godhed, skønt han bedre end nogen anden vidste, hvor - for at bruge etmildt Udtryk - lidet anvendelig jeg var til Bogføring og Regnskabsvæsen.

✂ Men jeg modtog med Glæde Tilbudet, og Studenterlæsningen begyndte under megen Jubel.

✂ I Optegnelserne for 3die Maj 1878 læses:

✂ "Inde i mig synger det, uden om mig synger det, alt er Fryd og Glæde for mig! Hvor jeg nu skal væreflittig! Jeg kan tage Artium paa tre Aar, siger min kære Lærer, Hr. Bagger."

✂ Jeg anede ikke, at disse projekterede tre Aar skulde blive til - otte, men tog altsaa trøstig fat paaLæsningen hos Skolebestyrer Bagger og Bogføringen hos Emil Wiene.

✂ Dog, det gik ikke godt, gjorde det ikke.

✂ "Menneskene er dog nogle underlige Dyr, læses det kort 95 efter i Optegnelserne. "Nu, da mit højesteØnske er opfyldt, burde jeg saa ikke være glad? Men tværtimod, jeg har ikke en glad Time, ja, jeg kan godtsige: ikke et glad Minut."

✂ Det er Mangel paa Selvtillid, som volder mig al den Ve.

✂ "Gaar jeg ud til Wiene, da siger "det i mig: Du er ikke din Plads voksen! Gaar jeg til Bagger for at høres imine Lektier, da hvisker "det" : Du kan dem ikke! Og saaledes gaar det med enhver Ting, som jeg foretagermig; altid den samme Utilfredshed, altid den samme Stemme: Det gaar ikke! Det kan du ikke!"

✂ Jeg saa' med en Følelse af Beundring blandet med Misundelse op til min Broder John, der jo var i sammeKasus som jeg, havde forladt Handelen og var begyndt at læse til Polyteknikum. Knejsende, med rank Ryg,gik han frem ad den Vej, han nu havde valgt, glad og frejdig og sikker paa at naa sit Maal.

50 af 170 sider




























✂ Jeg forstod ikke, at han "turde", forstod ikke, hvor han hentede det store Mod og den trygge Selvtillid fra.

✂ En Tid haabede jeg, at jeg maaske gik og bar paa en Sygdom, og at det var Grunden til al min Sorg ogKvide.

✂ Jeg bad Gud om at skynde sig lidt med at lade denne Sygdom bryde ud: "Lad den komme jo før jo hellere,thi denne Tilstand er næsten uudholdelig!"

✂ Samtidig med denne "Humørsyge" kommer noget andet til, noget, der syntes at være min Mangel paaSelvtillid ganske modsat:

✂ "Det er betænkeligt," staar der i Optegnelserne, "saa jeg i den senere Tid har lagt mig efter Kritik og Ironi.Jeg tror ikke, Hjertet bliver blødt af den Slags Arbejde, (?); men Verden er dog saa grin- og naragtig, saa deter umuligt at lade være at kritisere. Jeg er naturligvis lige saa grinagtig selv; f. Eks. naar jeg i mit onde ogtriste Lune vandrer lig en Statue omkring med himmelvendte Øjne og foldede Hænder. Jeg tror, at jeg næsteGang, det sker, skal gaa hen foran et Spejl for at le mig i godt Humør igen. Men det er sandt, Kragen, hanmener jo selv, at han er et kønt Dyr; saa den Kur nytter nok ikke."

✂ - - -

✂ Saa skifter Sindet, og Humøret bliver atter lyst.

96

✂ "O, menneskelige Natur, hvor er du forunderlig, uudgrundelig," skriver jeg. "Er jeg den samme, som jegvar for nogle Maaneder siden? Nej! Hvad er jeg da? Mig selv! - I Vinter var jeg nemlig en gal Mand, plaget afTusinde Sorger og Bekymringer, som, i Parentes, ingen Steder har hjemme. Nu derimod er jeg glad ogtilfreds, som et ungt Menneske bør være. Hvad er Skyld i Forandringen? Jeg véd det ikke. Jo, jeg véd! Det erVorherre, som har hjulpet!"

✂ "For at leve godt i Verden behøver man kun at være god!" skriver jeg paa min 21-aarige Fødselsdag, 6teMarts 1879. "Det vil sige, fortsætter jeg noget dunkelt, "altid at være tilfreds med sig selv. Derpaa skal numin Stræben gaa ud; thi kun ved at være tilfreds med sig selv, det vil sige: ikke ønske sig anderledes, endman er, men arbejde paa at blive anderledes, paa at blive bedre og bedre, ædlere og ædlere, føler man førstden sande Livsglæde."

✂ Jeg havde altsaa tre Ting at "arbejde hen imod: at faa Studentereksamen, at føre min Ven Wienes Bøger ogat blive "ædlere og ædlere."

✂ Desuden skulde jo ogsaa Digtningen passes.

✂ Jeg fik endogsaa Tid til at deltage i den literære Strid i Slutningen af Halvfjerdserne og Begyndelsen afFirserne.

✂ Og jeg stod paa "De Gamle"s Side. Til Professor Andreas Munch skrev jeg et Poem paa otte Vers iAnledning af hans "Fra en gammel Digter" i III. Tid. 25de Februar 1877.

✂ De to første Vers lyder saaledes:

✂ "Det er dog kedeligt med disse Gamle" -En Taabe, som har kunnet sige sligt.Jeg mener tværtimod det Land er rigt,i hvilket Olding-Skjaldene sig samle.

✂ En Vredes-Straale i mit Øje luerved at se dig forhaanet uden Grund,thi end din Harpe har en klangfuld Bund,af en af Døgnets usle, sløve Fluer!

✂ Hvem denne nedrige "Flue var, husker jeg ikke mere. Men Slaget traf ham ikke, thi III. Tid. nægtede til minstore Forundring at optage mine Vers.

97

✂ Ligesaadan gik det mig med et Digt paa 16 dejlige Strofer, som jeg et Aar senere indsendte til det af PeterHansen redigerede "Nær og Fjærn".

✂ Digtet hed: "Et Spørgsmaal, og et Par af Versene lød:

51 af 170 sider





















✂ Man taler, man skriver, man trykker, man læseri Bladene hist og i Bladene herom "Tankefrihedens" herlige Færdfor en og for hver -lig arrige Gæs ad hinanden man hvæser.

✂ - - -

✂ Jeg beder Jer kun om taalmodig at høreet eneste Spørgsmaal og svare derpaa:Jeg kan ej forstaa,hvorfor I "det gamle" aldeles forsmaa ....er det bedre, det, I vil fremføre?

✂ - - -

✂ Hvad er det, I vil? Skal bort Rel'gionen?Nuvel, men hvad giver I os saa igen?Hvad stiller I hensom Gengæld, fordi I røved' os den,der har siddet saa længe paa Tronen?

✂ - - -

✂ Nej, giv noget positivt os i Eje,en fast, en ledende Snor for vort Liv!Lad nu Jer Kivvære andet end opstyltet Tidsfordriv -Vis Tvivleren Sandhedens Veje!

✂ - - -

✂ Osv. osv. osv.....

✂ I Juli 1879 fik jeg første Del af Artium, og den 4de September s. A., da jeg vender tilbage fraSommerferien, skriver jeg i Optegnelserne:

✂ "Ja, nu er jeg her i Kjøbenhavn igen og skal til at læse til anden Del af Artium - 2 Aar fordres der til denneEksamen! Saa jeg bliver en gammel Fyr."

✂ - - -

✂ Ja, det blev jeg, særdeles gammel! Thi først den 10de Juli 1886 læses i mine Optegnelser:

✂ "Idag Kl. 10 1/2 blev jeg Student (2den Karakter)."

98✂

XXV

HJERTETS RØST✂ "Studiestræde 4. 20-5-80.Kære Johan!Maa jeg have den Ære at gratulere dig til din Fødselsdag:Gid snart en Kærrest du maa faa,ej stor og ej for lille,men netop som hun være skal,thi saa hun passe dig vilde!!

✂ Se, det var da et godt Ønske det? Men du er maaske allerede forelsket? Jeg ulykkelige er det; men jeg vedikke i hvem. Lad nu vær' med at le altfor meget af mig; jeg synes snarere, at du burde have Medlidenhed!Det vil sige, jeg ved jo nok, hvem det er i, men jeg ved ikke, hvad hun hedder, ikke-, hvor hun bor, ikke,hvad hun er. Dog jo, det ved jeg! Hun er det sødeste, yndigste og elskværdigste, jeg har set; men dertil gaarogsaa kun min Viden; det er jo heller ikke saa lidt; men, men jeg vilde gerne vide merell Nu har jegdestoværre ikke set hende i længere Tid, jeg møder nu kun hendes Søster eller Veninde, som hun plejer at

52 af 170 sider



















spadsere med - - men hvad kan alt dette interessere dig!I?"

✂ Denne Kærlighed til en ubekendt Navnløs var ret noget for mit lyriske Sind.

✂ Jeg gav mig til at forfølge de to unge Damer for at opspore deres Bopæl.

✂ Neppe var det lykkedes, før jeg en Dag tog et vældigt Mod til mig, gik derop og spurgte, om der ikke var etVærelse ledigt.

✂ Jo!

✂ Og endvidere viste det sig, at Pigebørnene var Døtre af den Datter af Provst Petersen i Nakskov, der varbleven gift med hin teologiske Kandidat, som samlede sit afklippede Haar fil Bunke for deraf at lade gøre enBryllupshovedpude for sig og sin Brud.

99

✂ Dette syntes mig mere end et "Tilfælde", det maatte være "en Styrelse"!

✂ Og jeg lejede øjeblikkelig Værelset ..

✂ Men se, nu var det at faa Sagen gjort begribelig for Broder John.

✂ Dog det gik. Ogsaa han havde tænkt paa at flytte fra Studiestræde. Og jeg tror, at han var glad ved atblive af med mig paa en pæn Maade.

✂ - - -

✂ Dagen, da vi flyttede fra hinanden, fejredes ved en Flaske Portvin hos à Porta. Johan og Ejlert Lassen varmed. Min Broder og jeg skulde spise til Middag hos Tante Marie, som nu boede hos to ældre Frøkener vedNavn Stanius og Hansen paa Platanvejen paa Frederiksberg.

✂ Da vi forlod à Porta, var vi blevne lystige, særlig John.

✂ Paa Hjørnet af Østergade og Købmagergade kommer der løbende forbi os inde paa Fortovet en lille,overnaturlig fed Foxterrier, hvis kuperede Hale staar tilvejrs som et Udraabstegn: Se, her er jeg! John bøjersig lynsnart ned, griber Dyret i Halen og løfter det ivejret. Det hele gik saa hurtigt for sig, at Hunden samtidigmed, at den blev løftet, vedblev at spadsere fremad oppe i Luften, medens den, forfærdet over det uvante iSituationen, udstødte en hul, sørgmodig Tuden, der fik dens Ejerinde til at gribe John i Armen og skælde hamHæder og Ære fra - paa Fransk.

✂ Men vi slap heldigt over Købmagergade og forsvandt, krumme af Latter som fire Skoledrenge, bort adAmagertorv og Vimmelskaftet.

✂ Ak, hvor misundte jeg ikke ved denne Lejlighed, som ogsaa baade før og senere, min kære Broder hansaltbesejrende Humør!

✂ Da Brødrene Lassen havde forladt os, stak John sin Arm ind under min og sagde i en Tone, som jeg aldrigvil glemme:

✂ - Naa, lille Brix (det var dengang mit Kælenavn), skal vi to gamle Fyre nu se, om vi kan stane den af ud tilStivius?

100

✂ Det gjorde vi. Og jeg tror ikke, at de tre kære gamle Frøkener anede Uraad.

✂ Men hver Gang jeg under Maaltidet kom til at tænke paa Hunden, der vandrede i Luften, tudende som enSirene, var jeg ved at faa Maden i den "gale" Hals.

✂ - - -

✂ Fra Platanvejen gik jeg hjem til mit nye Logi paa Gammel Kongevej.

✂ Anna, hed hun, Anna P.

✂ Og det var første Gang, jeg saadan rigtig for Alvor var greben i Struben af "den store Kærlighed".

✂ Vi gik lange Ture sarnmen, hun og jeg; gik i Tivoli, i Teatret; løb paa Skøjter paa Kanalerne i FrederiksbergHave. Alt var idel Fryd og Glæde!

53 af 170 sider


























✂ Dog, hun havde en væmmelig Fætter, en Student Johannes B! Han boede ganske vist ikke der i Huset,saaledes som jeg. Men han kom der lidt vel rigeligt.

✂ Og saa kunde han synge og spille.

✂ Medens jeg var ganske talentløs!

✂ Til Tider var jeg derfor bundulykkelig, sønderknust, sort fortvivlet.

✂ - - -

✂ Desuden redes jeg samtidig Dag og Nat af en tung og pinende Mare:

✂ "Holmegaard, d. 3. August 1880.

✂ Det er mærkeligt, at en Tanke, Idé, Galskab eller hvad man skal kalde det, kan ødelægge Ens Humør;saaledes er det da for Øjeblikket med mig, intet interesserer mig, intet glæder mig, intet morer mig, fordi jeghar faaet den Idé, at jeg "dumper" til Artium næste Aar. Hvad jeg saa foretager mig, saa virker denne Idéhæmmende paa mig. Jeg er kommen herhjem i Ferien for at rekreere mig; jo jeg takker l! Den enesteRekreation er, at jeg faar noget at spise; men det er dog altid noget! - Ja, og saa er her jo desuden Lejlighedtil at gøre "Kvindestudier". Her forefindes nemlig som Husholdningselever to Eksemplarer af 101 dettemærkelige Dyr, man kalder "Kvinden", to højst forskellige Fremtoninger: Den ene er 3 Alen lang, naturlig ogelskværdig som et Barn. Den anden lille, spinkel og kun sammensat af Affektation, Unatur og "Dannelse".Hun er saa "dannet", at hun ikke spytter paa Landevejen, naar hun spaserer med en Herre, men i sinPebermyntedaase eller Portemonnæ. Ja, hun er i Sandhed en Type paa "en velopdragen ung Dame". Uha l"

✂ Dette er første Gang, at det, man kalder mit "Kvindehad", stikker Hovedet frem - jeg kalder det nuSkarpsyn!

✂ - - -

✂ I det foran citerede Fødselsdagsbrev til Johan læses: "Saa du vil studere Teologi? Naa ja, det ene er jo ligesaa godt som det andet; men for mit Sind ligger Teologien ikke.

✂ Men tro nu blot ikke, at jeg er aldeles uden Religion. Jeg tror paa en Guddom, paa et højere Væsen, somalt er underordnet; men jeg tror ikke, at dette Væsen specielt befatter sig med dig og mig. Det behøvesheller ikke, vi har selv inderst inde i os en Art guddommelig Regulator, nemlig Samvittigheden; den vil altiddet Rette! .... Dersom man kunde tilfredsstille Samvittighedens Røst og kun gøre, hvad den bød, saa vildeman være aldeles lykkelig, thi man havde gjort sin Pligt! Heri bestaar nemlig hele Livshernmeligheden: atgøre sin Pligt, at gøre hvad Samvittigheden byder!"

✂ - - -

✂ Det var bevægede Aar, disse: Kærlighed, Digtning, Religionsfilosofi trængtes om Pladsen i mit Hjerte, i minHjerne. Alle forlangte de at sættes under Debat, at diskuteres - at blive Nr. 1.

✂ Og saa var der desuden Eksamenslæsningen og Bogføringen, som skulde passes ....

✂ Jeg maa sandelig ha' haft travlt!

102✂

XXVI

ANNA. II✂ Da Wiene ikke havde Brug længere for min værdifulde Assistance, fik jeg, Guderne maa vide hvordan,Plads paa et Sagførerkontor hos Højesteretssagfører Salomon 6^ ... ja, jeg husker ikke Kompagnonens Navn.Men det var dette Navn, som gjorde, at jeg kun holdt Stillingen i 14 Dage. Hvordan jeg nogensinde havdevovet at indtage den, begriber jeg ikke. Ikke at den var særlig besværlig og ansvarsfuld. Jeg skulde kunkopiere Deherrers Breve og Dokumenter. Men Dels skrev jeg ikke nogen videre smuk Haand, og skulde jeggøre mig Umage med Skriften, gik det meget, meget langsomt. Dog, det havde maaske ikke slaaet Benenevæk under mig, thi Principalerne var yderst langmodige. Men da jeg allerede den første Dag debuteredemed ikke at kunne stave Kompagnonens Navn rigtig og trods gentagne Paamindelser atter og atter gjordemig skyldig i denne Forseelse og tilmed hver Gang puttede et nyt og fremmed Bogstav ind i det, kom Hr.Salomon en Formiddag og lagde smilende sin Haand paa min Skulder:

54 af 170 sider




















✂ - Kære Hr. Wied, sagde han, og jeg kunde se paa ham, at han lo indvendig - kære, Hr. Wied, vi to er altidkommet godt ud af det sammen, men da De ikke kan lære at stave min Kompagnons Navn (han havde en afmig udfærdiget Skrivelse i Haanden og pegede energisk paa det famøse Navn), vil han ikke ha' Dem her paaKontoret længere. Det gør mig ondt, men De maa altsaa se Dem om efter noget andet.

✂ Saaledes talede han; og jeg var atter brødløs. - -

✂ Jeg vil paa ingen Maade undskylde mig, men blot pointere, at det er en vanskelig Stilling, som nok kanforvirre sin Mand, baade at være Digter og Sagfører og forelsket paa én Gang - og desuden læse til Artium!

✂ Tilmed var det oven i Købet Forelskelsen, som paa det Tidspunkt særlig lagde Beslag paa mineAandsevner.

✂ Selvfølgelig var jeg henrykt ved at være flyttet ind i 103 samme Hus, ja i samme Lejlighed som min SjælsUdkaarne.

✂ Men der var jo denne fordømte Troubadour-Fætter, som gik og sang og kvinkelerede for min Anna fraMorgen til Aften.

✂ Og saa var de, takket være Familieskabet, Dus!

✂ D 27-11-1880 tilskrev jeg Fyren følgende Brev:Kjære B!

✂ De sagde i Aftes, at De var villig til at modtage mit Venskab, saaledes som jeg forklarede Dem, at det var.Det var smukt af Dem, thi det er sjældent, at man giver noget for intet. Men der er noget, som træderimellem os, noget som vi maa fjærne for at Venskabet kan blive, hvad det bør være: et sandt og rent Forholduden nogetsomhelst skjult paa nogen af Siderne. Derfor vil jeg stille Dem et Spørgsmaal ærligt og ligefremtog bede Dem besvare det paa lignende Vis. Jeg gør det skriftligt, fordi jeg ved med mig selv, at det ellersvilde komme til at savne den Klarhed i Udviklingen, som er fornøden.

✂ Mit Spørgsmaal er: elsker De Frøken A... P .....? Jeg spørger derom, fordi jeg har troet at mærke det, ogfordi jeg, naar jeg har faaet Deres Svar, da kan tage mine Forholdsregler og enten vedblive at nære denmere end almindelige Interesse, jeg har for den unge Pige eller bekæmpe denne Følelse, hvad jo sikkert villykkes mig, da den vel endnu ikke er saa indgroet i Hjærtet, som den ved en Samværen fortsat paa sammeMaade som hidtil vilde kunne blive.

✂ Jeg beder Dem om et bestemt Svar, og haaber, at De ikke miskender et Skridt, som kun er foretaget for atintet skal gribe forstyrrende ind i det Forhold i hvilket jeg er traadt til Dem, og som jeg sætter saa stor Prispaa.

✂ Deres VenG.W.

✂ Jeg fik nu Tilbud fra C. A. Reitzels Boglade, Løvstræde, om at hjælpe til i Forretningen.

104

✂ Brødrene Carl og Theodor Reitzel var to overordentlig elskværdige Principaler.

✂ Jeg arbejdede paa Forlaget under Fuldmægtig Vilhelm Mortensen.

✂ Her gjorde jeg for første Gang Bekendtskab med Sophus Schandorph, som senere skulde blive mig en saakær og trofast Ven.

✂ Han satte det gamle ærværdige Hus paa den anden Ende ved sine Historier og sin Latter.

✂ - Der er Schandorph! sagde vi nede i Kontoret i Sidebygningen, naar hans Latter lød ind til os fra Bogladeni Forhuset - igennem 6 lukkede Døre og tværs over en Trappegang.

✂ Og alt eftersom Latteren rullede nærmere og nærmere som et Tordenvejr, lo vi med højere og højere indtilden endte i Principalernes Kontor i Værelset foran Medhjælpernes. Men da nedlagdes alt Arbejde, og vi lomod Loftet, alle - skønt vi ikke kunde høre et Ord af de Historier, som fremkaldte denne Latter; saasmittende var den, saa livsfrisk, ung, ubekymret og hjærtevindende!

✂ - -

✂ Hele Bogladens Personale fik hver Formiddag til Frokost sendt Kaffe ned fra Fru Theodor Reitzel, somboede paa første Sal i Forhuset.

55 af 170 sider























✂ Det var den herligste Kop Kaffe, jeg nogensinde har faaet!

✂ En Dag kom netop Schandorph paa Besøg, da Kaffen blev bragt ind:

✂ - Lad mig osse faa en Kopi sagde han.

✂ - Vil du ikke hellere med op og spise Frokost? spurgte Principalerne.

✂ - Nej, Gu' vil jeg ej! lo Schandorph - Jeg er ingen Snob, ha-ha! Lad mig faa en Kop Kaffe og nogetSmørrebrød her ned!

✂ Han fik det. Og opvartede os med Historier, saa kraftige, at den bly Mortensen fandt sig beføjet til stille atliste af - hvad der morede Schandorph end yderligere.

✂ - -

105

✂ Jeg fortsatte stadig min Eksamenslæsning hos mine Venner Sofus Bagger og Frue. Matematik læste jegaltsaa hos John - og oldnordisk hos en Islænder paa Regentsen.

✂ Han boede paa den saakaldte "islandske Gang", der var berygtet for sin ilde Lugt.

✂ Og hvor var der ikke ogsaa skiddent!

✂ Men alligevel blev jeg, hver Gang jeg kom i Bygningen, betaget af Ærefrygt.

✂ Thi her boede jo Studenterne - de rigtige, ideelle, fattige Studenter, som kæmpede for deresOverbevisning - og sultede.

✂ Troede jeg ....

✂ - -

✂ Hjemme paa Gamle Kongevej rasede stadig Kampen imellem Sang-Fætteren og mig:

✂ 4de Februar 1881 læses i Optegnelserne:

✂ "Det er haardt saaledes at være sat i Verden til Sorg og Plage baade for sig selv og andre. Efter B's Svar,som efter hvad jeg havde forudset var: JaJ Jeg elsker Anna! havde jeg besluttet at trække mig tilbage; mendet maatte jeg paa ingen Maade for B. Og nu kan jeg det ikke; thi jeg troer, at hun holde af mig! Hører I, jegtror det!"

✂ Men Fætteren vilde heller ikke forsvinde. Hvad jeg ikke forstod. Da han jo dog maatte kunne se, at det varmig, hun holdt af.

✂ Han saa det altsaa ikke og blev.

✂ Han troede nemlig, at det var ham, hun elskede.

✂ Hvad jeg ikke fattede. Da hun og jeg kyssede hinanden godt bag Dørene.

✂ "Det maa være hendes Barnlighed, der forblinder ham", formener jeg; men bliver saa med ét grebet afUro: "Men den kan jo ogsaa forblinde mig! Umu(g)ligt! thi forblinder den os begge, saa er det ikkeBarnlighed, saa er det raffineret Snedighed, Snuhed, Beregning; og den kan da ikke findes hos et Barn paa16 Aar!"

✂ Jeg opgav dog altsaa kun nødtvungent min Tro paa Kvinden!

✂ "Og dog," fortsætter jeg tvivlende: "jeg kan ejheller 106 blive klog paa hende, nej i Sandhed, jeg kan detikke! Til Tider kan hun drive mig til Fortvivlelse ved sin forunderlige Opførsel; hun kan da aldeles hellige sig Bog tilsyneladende glemme mig. Jeg bliver da stille og ordknap, det er dumt at blive det, men jeg kan ikkeandet!l"

✂ Hun gjorde sig da al mulig Umage for at sprede min Misstemning.

✂ Og saasnart jeg saa efter en saadan Skærmydsel blot rakte Haanden imod hende og smilte, blev Tøsen"saa glad saa glad":

✂ "Hendes Øjne straaler, disse søde, blaa Øjne, hun rødmer og se saa sød ud, at jeg maa tvinge mig til ikke

56 af 170 sider





























at gribe hende om Livet og trykke et Kys paa hendes røde Læber i alles Paasynl"

✂ Men nu blev Fætteren "muggen". Og naar jeg bad hende se lidt venligt til ham sagde hun Nej!

✂ Dette var meget indviklet.

✂ "B har foreslaaet mig, at vi skulde spørge A, hvem af os hun foretrækker," skriver jeg: "men jeg harbestemt modsat mig det, thi det vilde være stor Synd, mod det unge Barn, at sætte hende i et saadantDilemma; nej lad os to saa hellere bære vor Byrde, det klarer sig vel nok; men jo længere Tid der gaar hen,desto haardere bliver den ramt der bliver skuffet. I Sandhed et underligt Forhold er det, meget underligt!"

✂ - -

✂ Og denne lille snedige, bedaarende Dame kørte barnligt og uskyldsrent os to lange dumme Mandfolk rundtog rundt i flere Maaneder endnu.

✂

XXVII

ANNA. III✂ Eftersom Eksamen nærmede sig, blev jeg mere og mere nervøs. Desuden blev jeg syg:

✂ "Det er rart saaledes at være Skæbnens udkaarne Skødehund" skriver jeg d 22-2-1881 - "Nu har jeg imindre 107 end en Maaned nydt den Ære at være velsignet med to rigtig kønne Sygdomme:Lungebetændelse og Maveditto!"

✂ Men jeg vilde trodse samme Skæbne:

✂ "Op til Artium vil jeg i ethvert Tilfælde, endskønt jeg rigtignok vil komme til at gaa paa Stumperne; menfaar jeg bare Eksamen, er jeg, for min egen Skyld, lige glad hvordan; og dog vilde jeg gærne for mineForældres Skyld have anden Karakter ... Jeg har under disse mine to Sygdomme haft Bevis paa den mestuegennyttige Godhed, idet nemlig Fru P. har plejet og passet mig med en Ømhed og en Kærlighed, somkunde hun været min Moder. Mon det er den saakaldte Kristenkærlighed, saa maa man agte den, thi den ervirkelig selvopofrende og i den Skikkelse Fru P. yder den ikke det mindste brovtende, hvad "de kristne" ellersmeget ynder".

✂ - -

✂ Da jeg atter kom oven Senge, blev jeg grebet af en Fortvivlelse, sortere end nogensinde:

✂ I Optegnelserne for 6te Marts 1881 læses: "Jeg kan Pokker ikke forstaa, at "Folk" vil have noget med mig atgøre! De vilde det hellerikke, dersom de vidste, hvad jeg indeholdt: ingenting!"

✂ Jeg lægger sandelig ikke Fingrene imellem l "Komediespil, er hele min Opførsel," skriver jeg videre - "ogfordi jeg selv spiller Komedie, tror jeg ogsaa, at alle andre gør det ... Det er min Fødselsdag i Dag.Gratulerer! Tak! "Det er jo en Festdag i Kristenheden"! sagde Hr. P. i Morges. Mon det ikke snarere er enFestdag blandt Djævlene l"

✂ - -

✂ Jeg læste og læste. Og for rigtig at kunne tage fat tog jeg de sidste Maaneder før Eksamen fri fraBogladen.

✂ Men det nyttede altsammen ikke.

✂ Og jeg maa allerede være dryppet fra i Begyndelsen af Prøven, thi den 3dje Juli skriver jeg iOptegnelserne dateret Holmegaard:

✂ "Den Forudfølelse, jeg havde ifjor Sommerferie af, at det gik galt til min Eksamen, var destoværre altforrigtig:

108

✂ Jeg dumpede! Det er mærkeligt, men slige Forudfølelser hos mig er næsten altid rigtige, næsten altid slaade til. Til næste Aar er jeg aldeles ikke bange for Artium, saa faar jeg den nok! Men det er dog en Byrde atskulle tage fat for fra igen og slide, som jeg sled i Vinter. Dog jeg vil gøre det med mere Lyst, nu da jeg

57 af 170 sider






















haaber, ja næsten véd, at det vil give et heldigt Resultat".

✂ "Til næste Aar" dumpede jeg altsaa ogsaa!

✂ - -

✂ Om det var for at straffe mig, fordi jeg ikke fik min Eksamen, ved jeg ikke, men Fader satte mig i Ferien tilat arbejde først med Høhøsten og senere Kornhøsten.

✂ Jeg "hungrede", som Husmandskonerne kaldte det. Vi havde faaet en ny Art Hesterive af Jærn, som revStubmarkerne langt renere end de gamle Træriver. Der blev ikke nær saamange Aks at samle forHøstfolkenes Koner og Børn. Derfor gav de straks denne Helvedesmaskine Navnet "en Hungre". Kuskensvæver højt paa et Sæde, som er fastgjort paa en Jærnpind oppe over Riven. Foran Sædet sidder en Standermed et Haandgreb, som trykkes nedad, naar Uhyret har faaet Gabet fuldt af Korn, som det derpaa spyr frasig. Slipper man Haandgrebet begynder Riven straks at skrabe en ny Mundfuld til sig.

✂ Det var ikke saa ligetil for en uøvet Person, at passe baade Hest og Rive.

✂ Men man lærte det jo omsider. Og jeg har siddet i ugevis i Sol og Støv paa min Pind og "hungred" Ager opog Ager ned. Naturligvis var jeg samtidig forsynet med Papir og Blyant for at opnotere de geniale Indfald ogDybsindigheder, som ved Maskinens Rokken, Puffen og Støden blev knubset ud af mig.

✂ Ogsaa Gaardens øvrige Ungdom blev sat op paa Hesteriven for at gøre Nytte, baade Børnene ogGæsterne, saavel af Han- som Hunkøn.

✂ - -

✂ Men hvad der vistnok den Sommer har lagt mest Beslag paa mine Tanker, medens jeg kørte rundt derudepaa Markerne, var dog rimeligvis det lille hvide Kort, jeg fik i

109

✂ Begyndelsen af Ferien, og som uden Kommentar meddelte mig at mit Hjærtes Turteldue, Frøken Anna P,havde forlovet sig med sin talentfulde Fætter Hr. Johannes B, "stud. theol."

✂ Tilsyneladende tog jeg Sagen med særdeles Ro og Overlegenhed:

✂ "Ja, hvad skal man sige dertil?" skriver jeg - "Man" vilde nu forloves, og naar Du ikke vil, saa vil han. Ja,Gud være lovet, at Du ikke vilde! Thi hvad var det blevet til? Naar hun den ene Maaned lader sig omarme ogkysse af Dig og den næste forlover sig med ham, saa vil jeg nok sige, at Udsigterne er ganske livlige! .... Ogsaa venter man med at offentliggøre Forlovelsen, til jeg er vel ude af Byen! Ha! ... Stakkels B! Hvis det holderet Aar, vil jeg kalde det store Ting."

✂ Og det holdt virkelig ikke længere! De fik begge hver sin ny Kæreste.

✂ Kort efter blev Anna syg af Tuberkler og døde ...

✂ - -

✂ Holmegaard 14 September 81.

✂ Saa, nu er den "Ferie" snart forbi! Ja, Tiden gaar; det synes mig, som om det kun var 2-3 Dage siden, jegrejste fra Kjøbenhavn. Og dog er der sket meget i disse "2-3" Dage! ... Nu skal jeg snart ind at slide for Alvorigen; mit Slid herhjemme har kun været for Spøg at regne mod, hvad der vil komme. Men, "frisk ModAntonius, Du have jo ikke drevet."

✂ Dog det, der lagde mest Beslag paa mig, var stadigvæk mit "Forhold" til Anna:

✂ "Det bliver et Vennemøde, naar jeg atter træffer sammen med A og BJ Ha, hal jeg glæder mig til at sedisses (1) Ansigter! Hun slaar naturligvis som sædvanlig blufærdig Øjnene ned. Og han ... ja jeg kan ikkerigtig tænke mig, hvorledes han vil opføre sig. Det vil ikke blive nogen behagelig Vinter for ham; han vil jogaa i den dødeligste Angst for, at jeg atter skal gøre mine Hoser grønne. Og, ja, det kunde jo ogsaa væreganske morsomt," fortsætter jeg, som den Lovelace jeg er - "at gøre noget for 110 at lade ham blive i den Tro... saadan i al Uskyldighed, naturligvis!" skynder jeg mig at tilføje.

✂ Og stadig kredser jeg om Spørgsmaalet Anna: "Jeg er næsten kommet til det Resultat, at hun har holdt osbegge for Nar", mener jeg verdensklogt - Mig ved at tillade mig disse smaa pikante Friheder og B ved at ...jo, ved rimeligvis at tillade ham det samme, naar jeg ikke var til Stede. Mutatio delectatl ... Jeg har Skyld,megen Skyld, det indrømmer jeg; men hun staar dog ejheller ganske skyldfri: At lade sig karessere den ene

58 af 170 sider






















Dag af én og den anden Dag forlove sig med en anden, det tyder dog ikke paa overdreven Alvor ogStadighed ... Og nu senere, da min Opmærksomhed for hende sløvedes, det vil sige: blev mindre hyppig paaGrund af min Eksamenslæsning, thi naar den viste sig, var den lige saa "varm" og "øm" som i den hyppigstePeriode, saa blev hun spydig, men fingerede dog undertiden ogsaa Bedrøvelse, og da, ja da maatte jeg jo"klappe" Bedrøvelsen bort ... Jeg husker endnu hendes hjærteskærende Ansigt Aftenen før jeg rejste: Og saaforlover hun sig næste Dag! Ha, ha, hal"

✂ - -

✂ Jeg vendte altsaa tilbage til mit Værelse paa Gamle Kongevej og tog paany fat paa Læsningen.

✂ Frk. A.P. havde man sendt til Jylland og jeg saa hende ikke før næste Foraar.

✂ Om Vinteren skrev jeg følgende Vers:

✂ Af alle Dyr, jeg tror forvistat Kvinden ligne mest en Loppe:hun suger Per hans Hjærteblodfor dernæst hen paa Poul at hoppe!

✂

XXVIII

SKUESPILLER✂ Atter tog jeg fat paa Eksamenslæsningen og atter tilbød Brødrene Reitzel mig arbejde i Bogladen iLøvstræde.

111

✂ - -

✂ Jeg gav mig i Lag med begge Dele - men ikke med Lyst.

✂ Da ingen vilde anerkende mig som Digter eller trykke mine "Værker", fattede jeg resolut en ny Plan: Jegvilde være Skuespiller!

✂ Det var mit Livskald! Var det ikke ogsaa Skuespiller, jeg vilde være som Barn, da min Moders Plejemoder,den "fornemme" Kommandørinde Wulf narrede mig bort fra Tanken derom ved at forære mig et skidtDukketeater!!

✂ Men nu skulde jeg vise Verden, hvad jeg duede til!

✂ - -

✂ Jeg havde været i det kngl. Teater og set Emil Poulsen som den evige Jøde i Genboerne.

✂ Den Rolle vilde jeg spille. Den var som skabt for mig!

✂ Jeg lærte altsaa Rollen udenad.

✂ Hvorfor jeg egentlig gik eller rettere skrev til Casinos daværende Direktør Theodor Andersen og bad hamom at maatte aflægge Prøve for ham, ved jeg ikke. Men han sagde da ja, og ansatte Dag og Klokkeslet forPrøven.

✂ Jeg mødte bleg, frysende af Spænding en Eftermiddag i Vinteren 1882 paa Casinos store halvmørkeScene.

✂ Direktøren stod der allerede:

✂ - Jeg giver selv Stikordene, sagde han - værsgod at begynde!

✂ Og jeg begyndte ....

✂ Efter at han havde hørt mig -fremsnøvle et Par Scener, afbrød han mig ved at slaa op med Haanden ogsige: - Tak, det er nok, Hr. Wied ... Ja, det er virkelig meget pænt, men jeg vil give Dem det Raad at gaa op tilPeter Jerndorff og lade ham høre Dem og afgive sin Mening. Jeg er ikke kompetent nok (Gud hvor jeg husker

59 af 170 sider
























det Ord! Jeg slog det op i Meyers Fremmedordbog bagefter.) til at afgive nogen endelig Dom.

✂ - Men De tror, at Hr. Jerndorff ... ?

✂ - Ja, ja! Gaa De bare op til ham, han er sikker nok ...

✂ Farvel! Der sidder En og venter mig oppe paa Kontoret.

✂ Og væk var Andersen, medens jeg stille, tankefuld og 112 dybt skuffet sjokkede ned fra Scenen, bortigennem Pergolaen og ud paa Gaden.

✂ Nu frøs jeg ikke mere, men jeg var saa haabløs træt ...

✂ - -

✂ Saa skrev jeg til Jerndorff.

✂ Han svarede mig overordentlig elskværdigt og bad mig komme til sig paa Fredag Kl. 1.

✂ Jeg kom og blev ført ind i hans Arbejdsværelse. Hvor var der hyggeligt: gamle Empiremøbler langsVæggene, gamle Malerier og Kunstgenstande. Men hvad der mest interesserede mig var den MængdeFotografier af berømte danske Skuespillere fra Fortid og Nutid: "Til min kære Ven og Kollega Peter Jerndorff",stod der paa mange af dem.

✂ Jeg stod bleg og spændt og saa mig om. Helst vilde jeg være løbet min Vej straks med det samme. Menjeg tog mig selv med Vold: Nu skulde det være!

✂ Inde i Dagligstuen ved Siden af lød Tale og Latter.

✂ - At de kan! tænkte jeg.

✂ Saa aabnedes Døren og Jerndorffs morsomme og karakteristiske Ansigt viste sig:

✂ - Saa er det os to! smilede han elskværdigt - Det er altsaa "den evige Jøde"?

✂ - Ja...

✂ Han tog en Bog ud af en Hylde og aabnede den:

✂ - Her er det ... Begynd!

✂ Han lyttede opmærksomt til mine Replikker:

✂ - Ikke daarligt! Ikke daarligt! ... Men De har set Emil Poulsen?

✂ - Ja...

✂ - Nu skal jeg sige Dem noget, nikkede han mildt - af dette kan jeg ikke dømme, det er for lidt ... Men vil Degaa hjem og lære en Henrik Rolle og saa komme igen, saa ..?

✂ - Ja...

✂ - Til hvornaar tror De, at De kan faa lært den?

✂ - Til i Dag fjorten Dage, sagde jeg.

✂ Jeg kunde ligesaa godt have sagt: i Dag om fjorten Aar, 113 thi jeg vidste, at Henrik kunde jeg ikke gøre;jeg var nemlig Tragiker dengang som nu.

✂ Jerndorff rakte mig sin bløde, varme Haand:

✂ - Saa ses vi i Dag fjorten Dage paa samme Tid?

✂ - Ja Tak ...

✂ Skulde Du ikke sige til ham, at Henrik kan Du ikke spille? tænkte jeg - Maaske enhver anden Rolle; blotikke Henrik.

✂ Men jeg sagde intet og gik.

✂ - -60 af 170 sider

































✂ Jeg bestemte mig for Henrik i Den politiske Kandestøber. Uvist af hvad Grund.

✂ 14 Dage efter stod jeg igen i Jerndorffs Arbejdsværelse.

✂ Atter betragtede jeg Møblerne og Billederne. Atter lød der Latter og munter Tale fra Nabostuen. Attertænkte jeg paa at stikke af. Og atter viste Jerndorff sit smilende Ansigt:

✂ - Henrik i "Den politiske Kandestøber", sagde jeg.

✂ Jerndorff tog et Bind Holberg ud af Reolen og læste Slutningen af Antonius' Indledningsreplik. Han maatteuvilkaarlig smile; thi den passede saa udmærket:

✂ - Ei! Corasi, Antonius! Jeg veed, du har jo intet Ondt gjort. Jeg kan jo ikke faae meer end Nei. (Banke paa.)Han bankede paa Skrivebordet.

✂ Henrikædende paa et Smørrebrød

✂ Servitør, Mester Antoni! Hvem vil I tale med?

✂ Allerede Anslaget var falsk, og jeg saa Jerndorff ryste stille paa Hovedet. Dette betog mig aldeles Modet.Jeg blev falskere og falskere.

✂ Midt i Henriks lange Replik i Slutningen af Scenen, lagde Jerndorff blidt en Haand paa min Arm:

✂ - Det gaar ikke, kære Hr. Wied ... sagde han.

✂ - Nej ... mumlede jeg.

✂ - Naa De er selv af samme Opfattelse? udbrød han lettet.

✂ - Ja...

114

✂ Vi talte nu sammen om Skuespilkunsten i Almindelighed og min eventuelle Optræden i Særdeleshed:

✂ - De vil altsaa slet ikke raade mig til at gaa videre?

✂ - Nej, sagde han - absolut ikke. Der er efter mit Skøn intet at bygge paa. Og saa har De jo ikke engangnogen Stemme.

✂ Da han saa, hvor nedslaaet jeg blev ved denne knusende Dom, tog han min Haand, knyttede denhjærteligt og sagde:

✂ - Tab ikke Modet, kære Ven! Maaske vil Deres kunstneriske Aspirationer skaffe sig Udslag paa andenMaade!

✂ - Tror De ... ?

✂ - Ja, sikkert.

✂ - Peter! kaldte en blid Kvinderøst fra Sideværelset.

✂ - Ja ... nu kommer jeg ...

✂ Og jeg tog Afsked og gik, idet jeg mindedes min Tragedie "Gunlaug og Geiride" - og mit ligeledesmislykkede Besøg hos Andreas Munch ...

✂ - -

✂ Dog jeg opgav ingenlunde Skuespilkunsten! I Optegnelserne læses i et Brev:

✂ "Naa, saa Du mener, Kære S, (er rimeligvis min Søster Alexandra, som vi Brødre kaldte Sandra) at jeg børslaa mig til Taals med Jerndorffs Kendelse, som gik ud paa, at mine Stemmemidler (Jeg havde altsaa løjet.Stemmen kom kun i anden Række!) vare for svage til nogensinde at kunne drive det til noget eminent paaSkuespilkunstens Omraade?"

✂ Jeg mente altsaa det modsatte. Og kun af Hensyn til mine Forældre (skriver jeg), undlod jeg at "gaa ud iProvinserne og begynde fra neden".

61 af 170 sider






























✂ Jeg havde talt med Moder derom, og hun havde bedt mig opgive Tanken, da baade hun og Fader "vildeanse det for en Skam for Familien, dersom et af dens Medlemmer slog ind paa den Vej".

✂ Brevet til min Søster ender saaledes:

✂ "Jeg maa altsaa bøje mig og - ventel Jeg skriver Dig dette til for at Du kan se, at det ikke er JerndorffsKendelse, 115 som afholder mig fra det, som jeg endnu stedse tror at være kaldet til. Og, læg Mærke dertil:det eneste jeg nogensinde vil kunne anse som en Gjærning, der er i Stand til at udfylde mit Liv paa en formig tilfredsstillende Maade".

✂ - -

✂ Endnu engang fik Skuespillerdjævelen Tag i mig og det saa kraftigt, at den endogsaa slæbte mig op paaScenen.

✂ Den 10 Marts 1889 optraadte jeg ved Strindbergs Forsøgsteater paa Dagmarteatret som Adolf iTragikomedien Kreditorer.

✂

XXIX

TAGE✂ En Dag, jeg kom hjem fra Bogladen i Løvstræde, stod der i Entréen et lyslokket ungt Menneske og taltemed min Værtinde: - Student Tage Algreen-Ussing, præsenterede hun - Vor Logerende, Hr. Wied.

✂ Dette Møde blev Indledningen til et Venskab, som varede hjærteligt og uforandret, til den sidste Dag, denunge Mand levede.

✂ Jeg har aldrig kendt hverken før eller senere et saa indtagende Menneske som Tage Algreen-Ussing. Blotat se ham var Lægedom. Han lyste af Humør og Livsglæde, Smuk var han vel egentlig ikke, dertil var hansAnsigt for uregelmæssigt med den lidt for tyklæbede Mund og de noget fremstaaende Øjne.

✂ Men hvor disse Øjne kunde straale af Skælmeri og Løjer. Hans gode Humør rev En med sig og betog En.Bare det at have ham i sin Stue var Fest og Nydelse.

✂ Af alle Mennesker, jeg har kendt, virkede kun Holger Drachmann paa samme Maade: Det var som blev derhøjere til Loftet og videre til Væggene, naar han traadte ind i et Værelse. Stemningen kunde være nok saatræg og trykket: blot han viste sig i Døren, aandede man straks 116 ligesom befriet op, smilede fornøjet ogtænkte: Ah, der er Holger!

✂ Det samme var Tilfældet med Tage Ussing.

✂ - -

✂ Han var en Søn af Kontorchef, Kammerjunker Otto Algreen-Ussing. Forældrene boede i en Villa paaHauchsvej skraas for Gamle Kongevej 98.

✂ Da Tage blev Student (selvfølgelig med første Karakter), sagde Faderen, at han skulde se at finde sig etVærelse i Nærheden, der skulde han bo, spise kunde han hjemme. Unge Mennesker havde ikke godt af altidat sidde og kukkelure bag Mors Skørter.

✂ Dette syntes vi naturligvis var storartet sagt og handlet af en Fader!

✂ Og "tilfældigvis" var der netop et Værelse ledigt i samme Hus og i samme Etage (Kvisten) som P's boede.

✂ - Havde det ikke været et Kvistværelse, sagde Tage -havde jeg ikke lejet det. En Student skal bo paaKvisten.

✂ - Forholder det sig ogsaa omvendt? spurgte jeg - at den som bor paa en Kvist omsider bliver Student?

✂ - Selvfølgelig! bedyrede Tage, og der var ikke Skygge af Tvivl i hans Stemme og Øjne.

✂ Denne Udtalelse glædede mig. Thi jeg var atter begyndt med Bæven at se hen til Eksamen Artium - No 2.

✂ - -

62 af 170 sider

























✂ Min Begejstring for Studenterne maa i denne Tid have faaet et Knæk. Hos Tage kom der en Del af hansKammerater. Dem har jeg næppe været saa indtaget i, som i ham selv, thi i mine Optegnelser finder jegfølgende Vers:

✂ Studenten er en Bøsse ... !Med Viddets Krudt han trorsig ladet helt til Randen,ak, han ta'er Fejl, min Bror!Naar "Bøssen" af han skyder,saa mærker man paa Stand,at Krudtet er "en Saga Blott",og Viddet er kun Vand!

117

✂ Et andet Sted staar følgende Dybsindigheder. Spørgsmaalet har øjensynlig ligget mig meget paa Hjærte:

✂ "Studenterne er som Samfundsklasse betragtet de ulige interessanteste at omgaas; men saa findes der tilGengæld hos de allerfleste Lemmer af denne Klasse en saa indgroet Tendens til at se ned paa andre Ikke-Studenter, at man ikke kan andet end blive bragt i Harnisk naar man hører dem maale et Menneskes Værdefter hans Eksamenskarakter!"

✂ Dhr. Russer har rimeligvis behandlet mig Ikke-Akademiker noget fra oven og nedad.

✂ At dette ikke har været Tilfældet med Algreen-Ussing ses af denne Optegnelse:

✂ "Det er egentlig underligt, saadan en Kærlighed, jeg har fattet til Tage: Han er rejst bort paa et Par DagesTid, og jeg "gaar rundt lig en sørgende Enke"! Les extrèmes ses touchent, Trippelse og Tusch! Han er ung,livsglad og sprudlende. Jeg er gammel, mølædt og pessimistisk. Han er noget vordende i sin Stigen; jeg ernoget forhenværende i sin Dalen. II estl Je finis! Voila tout l"

✂ - -

✂ Paa Tages Kvistværelse blev der holdt mangt et muntert Kalas.

✂ Alle hans Studenterkammerater mødte frem. Der var den lange Lehmann, der var Askov og der var denlille Muus, som Tage ufravigeligt hilste med Verset:

✂ Poriuntur montes, nascitur ridiculus mus!

✂ Naar der skulde være rigtig stort "Sold" laante man ovre hos mig mine Piber, mine Stole og min Lampe.

✂ Først spiste vi til Aften paa Hauchsvej sammen med Tages Forældre og Søskende. Et muntert Aftensbord,hvor Fader Ussing fortalte om sine Studenteraar.

✂ Saa marcherede vi over Vejen to og to med en tændt Lampe baaret højt i Luften af lange Lehmann. Op adTrappen gik det, taktfast og dundrende, under Talen og Syngen, saa at de andre Husbeboere den næste Daggjorde Vrøvl hos Viceværten og han igen bagefter skældte "Hr. Studenterne" ud.

118

✂ Med Hr. Studenterne mente han Tage - og mig.

✂ Hvad der smigrede mig uhyre!

✂ Jeg lignede dog altsaa en Student!

✂ Thi det var den stadige Orm, der gnavede og gnavede, at jeg endnu ikke havde faaet Artium - ogrimeligvis aldrig fik den.

✂ Tiden til at jeg atter skulde op til denne svære Eksamen nærmede sig: Jeg blev nervøsere og nervøsere.

✂ Du almægtige Gud, om jeg ejheller denne Gang bestod!

✂ Jeg havde nedstemt mine Fordringer til tredje Karakter - "en lille Tredje".

✂ Mine Lærere mente, at jeg klarede mig nok, jeg havde jo været forholdsvis flittig og kunde mine Ting.

✂ Men jeg "klarede" mig altsaa ikke.

63 af 170 sider

























✂ Jeg dumpede for anden Gang!

✂ Tage var rørende bedrøvet paa mine Vegne. Vi drak Dus og han besøgte mig paa Holmegaard i Ferien;bredte Sol og Glæde over det ganske Sogn, og efterlod et dybt Savn, da han fløj videre for at lyksaliggøreandre Landsegne med sin fortryllende Nærværelse.

✂ Fra Stege paa Møn tilskrev han mig et hjærteligt Brev, hvori han bad mig om mit Venskab "hermed fulgtehans"!

✂ Paa denne muntre Skrivelse fik han nedenstaaende dystre Svar:

✂ Du skænker mig dit Venskab og beder mig om mit ... Mit Venskab! Det er kun ringe Ære! Det ligner Ørknens Floder, der breder sig vidt, men til Gengæld uden Dybde maa være.

✂ Ja, det ligner Ørknens Floder, som flyde i Sand, som vise sig for atter at svinde; man haaber, de vil føre til det forjættede Land ... og dog kun bort i Sandet de rinde.

119

✂ Just en saadan Flod mit Venskab i Letsinds Ørken født sig breder helt vide over Sandet; forgæves kun man spejder om Dybde i dens Skød. Man finder mudret Vand og intet andet!

✂ Jeg lovede altsaa ikke for meget. Og dog varede som sagt vort Venskab trofast ved igennem Aarene ...Endskønt jeg stadigvæk ikke var Student!

✂

XXX

XXX HUSLÆRER✂ Den 6te Marts 1882 skriver jeg i mine Optegnelser: "24 Aarl Hvad har jeg nu egentlig levet for i disse 24lange Aar? Oh, jeg kunde sætte mig til at græde, saa Hjærtet vilde briste ved denne Graad, thi det vildevære et Menneskes Graad over sin egen Usseldom. Og dog, hvem har skabt mig, som jeg er, hvem har gjortmig til dette usle, foragtelige Væsen, denne Fløj, som drejer sig efter enhver Sindsstemning, detteJernbanetog uden Station, uden Maal? Aa, denne bestandige Kamp, denne Kamp, som tilsidst kan røve EnForstanden! Man vil udtænke det bedste og ender med at gaa til Grunde i det slettestel Ak, hvor finde manSandheden, naar man selv gaar omkring som en stor Løgn l? Ja, som en Løgn gaar jeg omkring. Men hvem erSkyld deri? Ikke jeg selv! Thi naar jeg, hvad jeg ofte har gjort, har fortalt Menneskene om min KaraktersForagtelighed, saa har man svaret mig, at jeg satte mig selv for lavt, at jeg visselig var bedre end jeg selvmente. Og hvorpaa stiller man saa denne Dom? Paa enkelte Udslag af en blød Sindsstemning, paa en Taarefældet ved en eller anden sørgelig Hændelse. Men jeg mener, at disse Taarer og disse bløde Stemninger eraldeles værdiløse. Ser man ikke de forvorpneste Mennesker have et eller andet Punkt, ved hvis Berøringman 120 kan vikle Vedkommende om en Finger? Der bliver altid raabt paa, at Stemningsmennesker er debedste Mennesker. Min Mening er den, at Stemningsmennesker burde indespærres i Galehuset, da manrisikerer det værste af dem, naar de faar Lov at gaa løs! Og dog har mine "Venners" Ros faaet mig til at tro,at jeg er et "godt" Menneske. Jeg, der ikke er sammensat af andet end af Behage- Pynte- Glimresyge og denhøjeste Grad af Sanselighed og som ikke besidder Karakterstyrke nok til at kæmpe imod disse Ting, netopfordi jeg saa aldeles lader mig beherske og befale af en Situation af en Stemning."

✂ - -

✂ Straks efter mit andet mislykkede Eksamensforsøg læses i Optegnelserne følgende bitre Linjer:

✂ "Der ovre paa det andet Blad kryber en Bladlus. Nu knibser jeg til den. O, lykkelige Dyr, jeg masede Dig!64 af 170 sider















Hvad er jeg andet end en saadan lille Lus, som Skæbnen morer sig med at knibse til. Men den dræber ikke,den sejpine bare. Altsaa har jeg mere Hjaerte end Skæbnen. Ja, Hjærte, ja. Jeg skal love for, at er der noget,jeg har, saa er det rigtignok Hjærte l"

✂ I det hele begyndte jeg dengang efter de bedste Mønstre at gøre i Paradokser og galgenhumoristiskeAandrigheder.

✂ Som f.Eks:

✂ "Det gaar med Kvinderne som med Vinen - den fylder vor Hjærne og tømmer vor Pung."

✂ Eller:

✂ "Hvad er Venner? Kaalorme, som ved at fortære deres Omgivelser stræber efter at blive Sommerfugle."

✂ Eller:

✂ "Det gaar med Menneskene som med Butiksvinduer - de tager sig bedst ud fra Gaden."

✂ Eller:

✂ "Den ideelleste Tilværelse er Tilværelsen som Skødehund hos en gammel Jomfru. At tænke sig, Livetigennem at blive baaret oppe af en ubesmittet Jomfrus Kærlighed."

✂ - -

121

✂ Efter at have tilbragt en noget trist Ferie hjemme paa Holmegaard, hvor baade mine ældre og yngreBrødre ikke undlod at hentyde til min Afsky for Artium (der var endogsaa en af dem, rimeligvis John, sommente, at jeg vistnok led af den "faldende" Syge) - efter altsaa at have gennemgaaet denne Skærsild komjeg tilbage til København, hvor Pladsen hos Brødrene Reitzel stod mig aaben.

✂ Der sad jeg saa Dagen igennem og skrev og regnede og var i sort Humør. Om Aftenen lettede Skyernenoget, idet jeg enten digtede eller besøgte min Ven Algreen-Ussing ovre paa den anden Side afTrappegangen.

✂ Ogsaa han digtede. Men hans Eksamenslæsning var ham dog Nummer 1. Han skulde være Jurist ligesomsin Fader og Bedstefader. Og han tog Opgaven yderst alvorlig, saa alvorlig, at da han kun fik anden Karaktertil Embedseksamen, var det ganske selvfølgeligt, at han tog den om igen: En Ussing skal ha' første Karakter!sagde han. Og selvfølgelig fik han den.

✂ Ogsaa min Broder John læste og læste med megen Alvor.

✂ "Første Karakter vil jeg ha"! sagde han.

✂ Jeg forstod ikke denne Art af Ærgærrighed. Naar bare man i det Hele fik Eksamenen, saa blæse være medKarakteren! mente jeg.

✂ Og jeg gav mig for tredje Gang til at læse til Artium.

✂ Men jeg fandt det nedværdigende. Jeg troede, at en skønne Dag maatte det gaa op for Menneskeheden,hvilken sublim og sjælden Aand jeg var. Og saa pludselig med ét vilde jeg være berømt og alle Sorger vildevære slukte, al Eksamenslæsning endt. Hvad skulde over Hovedet en Digter med Eksamen!

✂ Til andre Tider haanede jeg mig selv: "Det er for Resten latterligt saadan at bilde sig ind at være nogetualmindeligt - jeg vilde skoggerle, hvis jeg ikke allerede græd!"

✂ Sa blev jeg atter grebet af Galgenhumor:

✂ "Til Helvede med Idealet," skriver jeg "nu gifter jeg mig med en Bordelværtinde l"

122

✂ Til andre Tider var jeg resigneret:

✂ "Man lærer at nedstemme sine Fordringer her i Livet" læses der i Optegnelserne: "før glædede jeg mig tilat blive noget stort, noget berømt; nu glæder jeg mig til min Formiddagskaffe."

✂ Det var den Kaffe, vi hver Frokost fik bragt ned i Bogladen fra Fru Theodor Reitzel.

65 af 170 sider


























✂ - -

✂ Saa gav jeg mig til at prygle løs paa Kvinderne:

✂ "Dersom Darwins Hypothese er rigtig", skriver jeg: "hvad jeg nu tror, den er; maa Kvinderne, at slutte efterderes Karakter, nedstamme fra tre Dyr, nemlig fra Duen, Katten og Ræven".

✂ Og videre:

✂ "Der gives minsandten ikke ét Fruentimmer, som betjener sig af sin naturlige Stemme, naar hun førsteGang taler med et Mandfolk".

✂ Dernæst skriver jeg igen haardt om mig selv:

✂ "Var der noget, som kunde bevare mig fra at synke dybere, end jeg allerede er sunken, skulde det davære det, at jeg er en Blære. Den Slags Tingester svømmer gemenligen ovenpaa".

✂ Jeg var vist kortsagt dengang, hvad Digterne kalde "en sønderrevet Natur".

✂ - -

✂ Saa ser jeg en Dag i Berlingske Tidende, at en adelig Familie paa en Gaard i Jylland søger en yngreKandidat eller Student som Huslærer for opvakt Dreng paa 10 Aar.

✂ Pludselig faldt det mig ind at den Plads vilde jeg søge!

✂ Jeg gik til min Vært, Pastor P, og bad ham om at skrive mig en Anbefaling.

✂ Han skrev følgende:

✂ "Hr Gustav Wied, der i flere Aar har boet i mit Hus og været som et Lem af Familien, er mig bekendt somet vakkert ungt Menneske, der med Kjærlighed omfatter Børn og i Venlighed forstaar at omgaaes dem,ligesom han vistnok ogsaa med Taalmodighed vil være i Stand til at bibringe de almindeligeSkolekundskaber".

123

✂ Denne Anbefaling indlagde jeg i Brev, som jeg sendte til Berlingske Tidendes Kontor.

✂ Kors hvor var jeg spændt paa, om jeg fik Svar eller ej.

✂ To Dage efter, da jeg kom fra Bogladen laa der paa mit Bord et Brev til mig stemplet Hotel d'Angleterre.

✂ Det var fra Kammerherre v. X, som bad mig i Anledning af Huslærerposten at fremstille mig paa Hotellet iMorgen, Onsdag, Klokken 2 1/2.

✂ Jeg kom, blev beset og antaget:

✂ Kammerherreinden, en smuk, pragtfuld og venlig Dame, svarede paa min Tilstaaelse om, at jeg "egentlig"ikke var Student:

✂ - Gør intet, Hr. Wied, naar blot De forstaar at omgaas Børn!

✂ Det mente jeg altsaa, at jeg gjorde.

✂ - Lønnen er 25 Kroner om Maaneden og alt frit.

✂ - Vasken osse! supplerede Kammerherren, en stor, svær, godmodigt udseende Mand, som ellers havdeforholdt sig stum paa en Stol i et Hjørne af Salonen.

✂ Af andre Personer var der til Stede en elegant, ung Husarløjtnant, yngre Broder af Kammerherren.

✂ Inden jeg bød Farvel, blev det aftalt, at jeg skulde tiltræde Pladsen og møde paa Gaarden d. 1ste Maj.

✂ Jeg skulde sejle fra København med Dampskibet "Niels Brock" om Aftenen og vilde da hen paaMorgenstunden ankomme til Anløbsstedet Aabybro ved Mundingen af Limfjorden.

✂ Der vilde saa holde en Vogn, som skulde køre mig til Brahesholm, mit fremtidige Hjem.

✂ - -

66 af 170 sider































✂ Da jeg kom ned paa Kongens Nytorv, forstod jeg ikke et Muk af det hele.

✂ Og jeg havde mest Lyst til aldrig at give Møde, men skrive til de fremmede Mennesker, at jeg desværrevar blevet syg og at Lægen havde forbudt mig at forlade København.

✂ Men jeg tog mig selv i Nakken. Nu skulde det være! Nu vilde jeg vise Verden, at ogsaa jeg var en Karakter!

124✂

XXXI

HUSLÆRER II✂ Ja, saa skulde jeg altsaa for anden Gang "ud i Verden" og begynde paa noget nyt.

✂ Jeg købte mig til den Ende efter de bedste Mønstre en "Stambog", hvori alle mine Venner og Veninderhilste mig Farvel og Lykke paa Rejsen.

✂ Selv skrev jeg et Indledningsdigt, hvoraf jeg hidsætter to Vers, fordi de i al deres Naivitet dog ligesom erblevet et Slags Motto for mit Liv:

✂ "Blæse vær med Mængdens Dom,den er ej værd en Bønne!Kun Tilfredshed med sig selvkan os fuldt belønne;

✂ thi mens Tidens Hjul gaar rundt,Scene følger Scene;og før man faar talt til tolvvandrer man alene.

✂ - -

✂ Den 30 April 1883 Aften gik jeg, fulgt af en Hoben Venner, om Bord paa Dampskibet Niels Brock.

✂ Det stormede og regnede, var væmmeligt Vejr.

✂ Jeg har aldrig kunnet lide at sejle, hvad rimeligvis skriver sig fra min Barndoms "Vandskræk". Desudenbliver jeg altid søsyg.

✂ Og den Nat var jeg, allerede ved Helsingør, saa elendig, at jeg ønskede, at Skibet maatte gaa under og jegendeligen, én Gang for alle, tilgavns omkomme i Bølgerne.

✂ Ud for Kronborg stødte vi mod et eller andet, saa det gav et vældigt Chock i Skibet:

✂ - Aa, Gud være lovet, tænkte jeg, der jeg laa stiv og bleg - nu forliser vi!

✂ Men der skete desværre intet. Og vi for ud paa Kattegat:

125

✂ Medens Skuden laa og skvulpede rundt paa de væmmeligste Bølger, kom jeg til at tænke paa nogle Versaf Sofokles, som havde gjort et dybt Indtryk paa mig, da jeg læste dem. Jeg har ellers meget ondt ved atlære udenad. Men dem kunde jeg altsaa.

✂ De lød:

✂ Aldrig at skue Solens Lyser det første, det højeste Ønske.Og snart at gaa did, hvorfra man kom,er det næste, naar først man lever.

✂ Manden har Ret!

✂ - -

✂ 1ste Maj om Morgenen Klokken 7 1/2 lagde Skibet til ved Aabybro.

67 af 170 sider

























✂ Inde paa Land holdt to Køretøjer: en magelig Landauer med livréklædt Kusk, og en stivfjeret "Skivevogn",kørt af en almindelig Bondekarl.

✂ - Den fine Vogn er fra Brahesholm, tænkte jeg og gik hen imod den.

✂ Men før jeg naaede den, saa jeg en lille, graahaaret, sirlig, ældre Herre fulgt af en Tjener belastet medRejsetøj stige op i Vognen. Tjeneren satte sig paa Bukken hos Kusken. Køretøjet rullede af.

✂ Der stod jeg!

✂ Da raabte Karlen paa Skivevognen:

✂ - Halløj, De der! Er De den nye Huslærer?

✂ - Ja ... sagde jeg.

✂ - Saa skal De køre med mig.

✂ Jeg satte mig op ved Siden af ham. Dybt var jeg skuffet.

✂ Vi kørte. Kusken talte ikke et Ord. Jeg frøs. Havde kun en tynd Sommerfrakke, og Rejsetøj var der intet af iVognen. Vi sad og flød paa en nøgen Agestol kun med et tyndt Hestedækken over os. Koldt var det; der laaendnu Sne paa Nordsiden af Digevoldene.

✂ Vi vedblev trofast at køre samme Vej som Kareten; af 126 og til saa jeg den paa Toppen af en Bakke.Endelig spurgte jeg:

✂ - Den fine Vogn der, hvor skal den mon hen?

✂ - Hjem til vort, sagde Kusken - Det er en Gæst fra København til Herskabet.

✂ Ah Herregud, at de ikke kunde tænke paa, at jeg ogsaa forfærdelig gærne vilde ha' kørt i Landaueren!

✂ Det var et ondt Varsel.

✂ - -

✂ Men der ramte mig tungere Skuffelser.

✂ Da vi rullede ind paa Gaarden, kørte den fine Vogn netop bort fra den høje, vaabenprydede Hovedindgang,medens mit Køretøj sindigt luntede hen foran en lav og "nedrig" Dør uden nogen Art af Prydelser.

✂ Den store, svære Kammerherre, som ved mit Besøg paa d'Angleterre havde fortalt mig, at jeg "osse skuldeha' Vasken frit", kom hen til mig og tog venligt den ene af mine to magre Kufferter:

✂ - Goddag, Hr. Wied! hilste han - nu skal jeg vise Dem, hvor De skal bo.

✂ Vi kom ind i en hvælvet, stenlagt Gang. Kammerherren stilede hen mod en lillebitte lav Dør, som hanaabnede og maatte bøje sig dybt for at komme ind af.

✂ Han syntes næsten lidt flov, da han spurgte:

✂ - Tror De, at De kan ha' det godt her?

✂ - Ja-e ... sagde jeg.

✂ Men inden i mig skreg det som i et vanvittigt Haab: Det er da vist Spøg! Det er da vist Spøg! Han kan ikkemene, at jeg skal være heri

✂ Dog, han mente det aabenbart:

✂ - Ja, De skal vel gøre Dem lidt i Stand efter Rejsen ..? spurgte han - Og kom saa straks op; vi skal spiseFrokost.

✂ Da Baronen var vel ude af den diminutive Dør, sank jeg ned i en Art Sofa, der stod bag et værkbruddentBord, som næsten spærrede Passagen hen til Vinduet, et gammelt, rustent Støbejernsvindu, hvoraf kun enenkelt af de smaa firkantede Ruder kunde aabnes ...

127

68 af 170 sider






























✂ Men jeg maa hellere citere noget af det Brev, jeg straks om Aftenen skrev til min Ven Algreen-Ussing:

✂ "Kære Tage!

✂ Skal man ta det fra den gemytlige Side, eller skal man fortvivle? Raad mig, Du kære, kø f ære? Tænk Digengang mig indlogeret i - Hestestalden, Bryggerset, Osteeller Noksagt-Kammeret! Ja, jeg vilde minsæl ikkevære bekendt at byde vor Røgter hjemme paa Holmegaard et sligt Logi. Stod det til mig, rejste jeg bortherfra i Morgen den Dag, hjem til min gamle Rede paa Kongevejen. Men lad mig blive her; man har godt af atopleve det med. Ha-ha! jeg kan minsandten ikke lade være at grine ved Tanken om vore højtflyvendeFantasier angaaende mit Ophold paa Slottet heri Du skulde se mig i dette Øjeblik: Jeg sidder i en Sofa medtre Ben, ved et Bord i Sammenligning med hvilket "Jomfru Lund" der hjemme maa siges at være i sinfejreste Ungdom. En "Sekretær", eller hvad det er for et Stykke Kloset, hvis Laage og Skuffer er i densørgeligste Forfatning, meget værre end som den danske Rigsdag! En Kommode - aa Gud give, jeg ikkehavde solgt min egen, thi den kunde dog lukkes af! Stole, aa ja, de kan vel nok gaa - men staa kan deFanden galeme ikke! Døren kunde være meget god, dersom en eller anden Højtidelighed skulde fejres, thiden er transparent; men til daglig Brug er en hel Dør dog at foretrække. Væggene græder; om det er afMedlidenhed med mig eller af Fugtighed, ved jeg ikke; dog antager jeg det sidste, thi de ser ud til at have"drevet" den Sport længe! Portierer, ja det har jeg: to gamle Gødningssække forsirede med en Slags bruntStof, som synes at stamme fra en optrævlet Kaffepose - og bag disse Portierer befinder sig et lille, firkantetHul, fugtigt og uden Vinduer: det er mit Sovekammer, siger de".

✂ - -

✂ Før jeg endnu var færdig med at gøre Toilette, kom min Elev for at føre mig op til Spisesalen.

✂ Han var en sød og kvik Dreng, Søn af Baronessen, som 128 havde været gift før, men adopteret afBaronen. Foruden Drengen, der hed August, skulde jeg ogsaa undervise to af Mejeribestyrerens Sønner "forSelskabs Skyld".

✂ - -

✂ Da vi naaede op paa første Sal til Opholdsværelserne var Herskabet og Gæsten allerede gaaet til Bords.

✂ - Hr. Student Wied ...

✂ - Hr. Geheimeetatsraad Tietgen.

✂ Det var første Gang, jeg stod Ansigt til Ansigt med denne berømmelige Mand.

✂ Han syntes kun at interessere sig for Kammerherreinden, konverserede hende ustandselig, fiskede hvertØjeblik hendes Serviet op fra Gulvet, kyssede hende hver Gang paa Haanden og brød sig Pokker omKammerherren, mig eller August.

✂ "Hendes Naade" søgte at drage sin Mand og mig ind i Samtalen, men Hr. Tietgen lod os ikke komme tilOrde, kørte hen over os med sin Tales Strøm.

✂ Blandt andet fortalte han, at vi om Aftenen ud for Kronborg havde paasejlet en Fiskerbaad. Det var altsaadette Sammenstød, jeg havde hørt i min Køje.

✂ - Var der Folk i Baaden? spurgte Kammerherreinden.

✂ - Ja, én Mand.

✂ - Blev han reddet?

✂ - Næi, det gjorde han vist ikke. Det ved jeg ikke, svarede Hr. Gehejmeetatsraaden. Hvorpaa man gik overtil Dagsordenen: at planlægge en Køretur for Eftermiddagen.

✂ - -

✂ Efter Frokost viste August mig rundt i Slottet. Vi gik fra Værelse til Værelse.

✂ - Hvormange Værelser er her egentlig? spurgte jeg.

✂ - Her er 52, sagde Drengen.

✂ Vi stod netop i et stort lyst og rummeligt Gæsteværelse, med tilstødende mindre Sovekammer:

✂ - Fader vilde ha', at Du skulde ha' disse her to, tilføjede han og ser sig om - Men Mama sagde, at Du kundegodt nøjes med de to nede ved siden af Tjenerkammeret.

69 af 170 sider


























129✂

XXXII

HUSLÆRER III✂ Jeg medbragte et Skema som Skolebestyrer Bagger havde lagt for mig:

✂ Og Undervisningen begyndte.

✂ Lidt efter lidt slog jeg mig til Taals med Situationen. Drengene og jeg kom godt ud af det med hinandensærlig i Frikvartererne.

✂ Skoletiden var delt fra 9-12 og 2-4.

✂ I ovenciterede Brev til min Ven Ussing skriver jeg under 3die Maj (Brevet er en Art Dagbog): "Vi havdeallerede en Time igaar, der skulde læses Lektier til i Morgen, jeg havde givet dem (August, Valdemar ogHenrik - de to sidste er "Mejeribørn") noget Bibelhistorie for, Skabelsen, der hvor Gud efter at have "gjort"Eva fører hende til Adam. Jeg overhørte August og spurgte: Hvad sagde saa Adam? Drengen tænkte sig lidtom og svarede derpaa: Adam sagde: Dette Ben er mit Ben ..! Kære Tage, jeg brast i Latter og jeg forsikrerDig, at selv Vilhelm Beck vilde have trukket paa Smilebaandet, saa komisk lød det. - Men hvad skal Børnogsaa proppes med sligt Nonsens for!"

✂ Samme August kom jeg efterhaanden til at holde mere og mere af. Han var en smuk og opvakt Dreng. "Enrigtig Dreng"! Desværre var hans ene Ben stift, idet han allerede som Patteglut havde knust Knæskallen. Detvar medens hans Moder var gift med sin første Mand og levede i Spanien. Drengens Amme havde hængtham fra sig paa et Søm paa Væggen, medens hun gik ud i Køkkenet for at passiare med Kokkepigen. MenSnoren Barnet hænger i er ikke stærk nok til at bære ham; den brister, og Drengen falder paa Gulvet fra entemmelig Højde. Pigen taler om intet til Moderen, og først et Aarstid efter, da Drengen skal til at gaa, viserdet sig, at Knæskallen har været knust og er groet forkert sammen.

✂ Naa, det generede tilsyneladende for øvrigt ikke Fyren. Han tumlede sig med Kammeraterne og legede ogløb 130 uden at Benet syntes at være ham det mindste til Hinder. Han havde en Maade at kaste det vandretud til Siden, naar han løb ned ad Bakke, som var rent ud forbløffende at se paa.

✂ Han var adopteret af sin Stedfader. Men sagde til mig et Par Dage efter min Ankomst:

✂ - Jeg hedder nok X, sagde han - men naar jeg bliver stor, tager jeg mit eget Navn igen og rejser ud iVerden for at finde min rigtige Far.

✂ Og han gjorde det! Da han var 17 Aar og hans Moder var død, rejste han ud i Verden, flakkede rundt iEuropa, kom til Amerika, spurgte stadig Nyt om sin Fader, som bar et meget klingende spansk Navn - ogfandt ham endelig i Argentina, som en velhavende Farmer. August blev hos ham. Arvede hans Ejendom dérefter nogle Aars Forløb. Og sidst jeg hørte fra min fordums Elev var han Mejeribestyrer og Postmester i enlille By i det Indre af Argentina.

✂ - -

✂ Foruden at beskæftige mig med mine tre Drenge paa Skolen og med Lektielæsning gav jeg dem ogsaa ogda særlig August, Timer i Mark og Skov, hvor vi vandrede rundt i Fritiden, eller legede "Røvere" og"Indianere", eller laa paa Ryggen paa en Grøftekant og stirrede op imod Skyerne, medens jeg fortalteEventyr og Historier.

✂ Om Sommeren gik vi i Vandet. Der laa et Badehus i Fjorden lige paa Grænsen af Kattegat. Det var enTimes Vej at gaa derud. Undertiden kørte vi. Vejen førte over nogle side Kær og Enge, hvor Ungkvæget gikløst omkring. En Dag vi havde klædt os af paa Strandbredden, (Badehuset laa et Par Hundrede Alen fra Land)havde Køerne ædt mine Underbenklæder og den ene af mine Strømper, hvilket morede mine Drenge over alMaade; thi vel holdt de af mig, men jeg var dog en Lærer og Foresat, og Børn er skadefro.

✂ - -

✂ Om Aftenerne spillede jeg Whist med Herskabet. Man vandt da som Regel fra mig igen i Maanedens Løbde 131 25 Kr., jeg havde i Gage. Særlig var det Hans Højvelbaarenhed, der plukkede mig. Og ikke altid paa enhelt ærlig Maade. Han var berømt for at "kigge i Kortene" samt gøre sig Fordele paa anden mindre lovlig Vis.

✂ - -

70 af 170 sider



















✂ Og vi havde ofte Gæster og kørte en Del ud paa Besøg i den nærmere og fjærnere Omegn: hos Præstens,Lægens og de større og mindre Jorddrotter.

✂ Og Selskaber blev der ofte holdt.

✂ Det ansaas for en Ære at blive inviteret op paa Slottet. Man holdt Regnskab med hinanden. Petersens blevvrede paa Jensens, hvis de havde været "paa Gaarden" to Gange, naar Petersens kun havde været der énGang.

✂ Jeg tror, at Hendes Naade, Kammerherreinden igrunden kedede sig over al Maade ved at sidde paa denneGaard saa fjærnt fra sit kære København, hvor hun var vokset op og havde sine Venner og Bekendte.

✂ Samme Dame havde en "Fortid"!

✂ Som ganske ung var hun blevet gift med en skøn og besnærende Læge, som var ansat ved det spanskeGesandtskab i København.

✂ Hendes Forældre (Faderen var Greve og havde været Hofchef hos Christian VIII) satte sig af al Kraft imodPartiet. Men Enden blev den, at Datteren fik Spanieren og rejste af Landet med ham.

✂ Saa blev August født. Manden blev ked af Konen, søgte at "sælge" hende, fortalte man, til en høj kirkeligEmbedsmand i Madrid; men hun undkom og flygtede med sit Barn til København tilbage til Moderen, derimidlertid var blevet Enke.

✂ Hos hende levede hun nogle Aar. Saa fortalte en Veninde hende om Baron X, der var ret velhavende ogsærdeles skikkelig; de blev præsenteret for hinanden. Hun lod ham vide, at hun var at faa. Han friedesmigret. Hun udvirkede at han blev gjort til Kammerherre. De holdt Bryllup, flyttede til Brahesholm, Augustblev adopteret, der gik nogle Aar, Drengen voksede til og skulde lære noget. Man rykkede et Avertissementind i Berl. Tidende; 132 jeg lagde Billet ind, fik Pladsen - og nu sad jeg der altsaa!

✂ Men jeg savnede Kammeraterne i København.

✂ I Brevet af 3dje Maj læses:

✂ "Spise, det kan Du tro, vi kan, kære Tage; især "Hans Højvelbaarenhed". Han henhører under vox populiBegrebet: Ædedolk! Men man har da ogsaa sat sig for at fede mig. Jeg maatte absolut ned paaKornmagasinet igaar for at vejes. 107 vejede jeg; Kammerherren lovede mig 10 P. paa inden Sommerferien;jeg tror næppe, det lykkes, thi Længselen tærer, og det er umuligt andet end at jeg vedblivende maa længesefter Jer og især efter Dig og John, som jeg frekventerede hyppigst. Kære Tage, hvornaar faar vi os vel etParti Skak? Kom paa Søndag! Jeg lover Dig at spille hurtigt. Du skal ikke en eneste Gang behøve at sige:"Saa er det navnlig Dig"! Ak, ak, ak, hvor Livet er vanskeligt! I kan sagtens; men jeg er saa alene".

✂

XXXIII

HUSLÆRER IV✂ Jeg maa have beklaget mig over nogle adelige Gæsters Overlegenhed, thi Tage skælder mig ud i et af sineBreve og siger bl. a.: "tolerant kan Du sikkert ikke kaldes"!

✂ Herpaa svarer jeg:

✂ "Hvem siger, at jeg vil kaldes tolerant? ... Der er jo dog, og det maa selv Du, "Halv-aristokrat", som Du er,indrømme, noget irriterende, ja noget som kan bringe alle ens Fingre til at klø og alle ens Nerver til at dirre afRaseri ved at høre disse "Samfundets Støtter" optræde, som var de de eneste civiliserede Mennesker iDanmark, ja paa hele Jorden! Og hvori bestaar saa deres Overlegenhed? I at kunne æde og drikke mest og iat have spist ristede Kastænjer i Rom og drukket ægte Lacrymæ Christi i Neapel! Og dog er det ikke saameget dem, man ærgrer sig over; nej det er Jer, det er os, som er idiotiske nok til 133 at lade sig stikke Blaari Øjnene af disse Folk. Aa, vi er i den syvende Himmel, naar vi kan faa Lov til at tage et Lommetørklæde opfor en Grevinde eller holde Spyttebakken for en Baron ... Du mener, at det er min egen Skyld, "at man togsaa lidt Notits af mig"; jeg skulde have blandet mig i Samtalen "paa en høflig og beskeden Maade"! Nej, saaungdommelig er jeg dog ikke, at jeg giver mit Besyv med, naar voksne taler. Desuden laa deresSamtaleemner altfor højt for mine fattige Evner: man talte om, hvorledes man stegte Ryper paa bedsteMaade, om brunede Kartofler ikke var bedre til Vildt end som blot "hvide", om Asparges smagte bedst medHummer eller med Rejer osv. osv... Du ser altsaa, at jeg gjorde bedst i at ikke at tage Initiativet uden først atvære spurgt. Jeg gjorde det en Gang men maatte bittert fortryde det. Baronen tillod sig for fuldt Alvor at

71 af 170 sider


















henregne Aalene til Krybdyrene, og jeg tillod mig at rette ham. Men baade han og hans -nesse sendte mig etØjekast, der sagde: Hold din Mund, Wied, naar Wedel taler.... Det hjalp; jeg tav!"

✂ I det hele har min "demokratiske" Sjæl vaandet sig.

✂ Et andet Sted skriver jeg:

✂ "Hør her, lille Ven: Skal Du som underordnet leve iblandt Samfundets Nipsgenstande o: Aristokratiet saahør et Raad: Vær skarpsynet som en Ørn og blind som en Muldvarp, lydhør som en Vægter og døv som enVartovskone, familiær som en Svigersøn og diskret som en Skriftefader, hav Talegaver som en Hofpræst,men vær stum som en Fisk; er Du dertil klog som en Ræv og from som en Due, skal Du se, at Herren er medDig og Fruen ogsaa, og Du ender som Godsforvalter"!

✂ Og senere:

✂ "Nu sidder jeg her nede i mit Hummer lig Musen i sit Hul. Jeg er ikke "født", nej det er jeg ikke; men etgammelt Ord siger: Styrken boer hos de ufødte Slægter! C'est a dire: hos de uadelige; thi det gaar med deadelige som med Sommerpærer: de er næsten altid "ormstukne" i Kærnehuset."

✂ Man ser, at jeg stadig gjorde i Aandrigheder!

134

✂ Og som jeg var sindet overfor Adelen, saa ogsaa overfor Gejstligheden. Jeg skriver:

✂ "Du længes, siger Du, efter at gøre Bekendtskab med et Par Eksemplarer af Kasten "Faarebow", voila: Derer en i vort Sogn, nomina sunt odiosal en meget respektabel Mand. Jeg hørte ham Christi Himmelfartsdag.Han talte om Forsagelse! Han var bevæget; det forundrede mig; men senere erfarede jeg, at hanumiddelbart før Gudstjenesten havde spist Frokost, ak tænkte jeg: hinc illæ lacrymæ! Han talte som sagt omForsagelsen af Kødets Lyst (han vejer sine 300 P.), Livets Lyst (han holder selv store Middage og kommermeget ud) og Livets Hoffærdighed (han skælder Bønderne ud for: "umælende Bæster") - Om Aftenen var vihos ham til et "lille" Gilde. O, hvor rørte det mig ikke at se hans tarvelige, præstelige Aftensbord: Hummer,Laks, Sardiner, Kalve- Okse- og Duesteg, Bajersk Øl, Rødvin og Snaps. Man var nødt til for Klimaets Skyld atdrikke, sagde Præsten. I det samme drog en Skare af drukne Jærnbanearbejdere forbi Vinduerne: Ak, sagdehans Velærværdighed, idet han tømte et Glas Rødvin - det er sørgeligt at se den overhaandtagendeDrukkenskab blandt Samfundets lavere Klasser! ... Mo'er skænk i for Kammerherren! - - Jeg har senere gjortVisit i Præstegaarden. Han og Frue overvældede mig med Venlighed og bad mig betragte deres Hus som mitHjem. Jeg var rørt. Trak mig haardt i Overskægget, thi saa løber Øjnene saa yndigt i Vand og man kan faaLejlighed til at vise sit Silkelommetørklæde ... Her var til Middag forleden et andet Eksemplar af SlægtenFaarebow. Han kom lige fra sin Kirke, men var ikke desto mindre i Diplomatfrakke og lysegraa Permissioner.Han havde klædt sig om - bag Alteret, fortalte han mig. Du kan tro, det var en Herre med Humør! Jeg korn tilat sidde ved Siden af ham ved Bordet. Jeg skænkede for ham, og han for mig; men jeg maatte naturligvisførst sige Pas. Tilsidst lignede hans Ansigt ogsaa en overanstrængt Dragonbagdel! Ja, der var Gemyt! Jeg vilhaabe, at jeg aldrig skal være nødt til at høre ham prædike, thi saa vilde jeg 135 maaske tabe lidt for ham;som Præst betragtet gik han nemlig lidt for vidt i sin laven Brandere fra bibelske Sentenser; som Privatmandikke ... Han inviterede mig over til sig, jeg skal snart gøre Alvor af det."

✂ - -

✂ Arbejdet i Skolen gik meget godt. Særlig var jeg tilfreds med August, som viste sig at være en kvik Drenglærenem og interesseret. Derimod voldte det yngste af "Mejeribørnene", Henrik, mig mange kvaler. Han varsød og skikkelig nok, men en Kende dum.

✂ I min Fritid udarbejdede jeg et Katalog over Gaardens ret store Bibliothek, som for det meste bestod afhundredeaarige Bøger fra den Tid da de Xer endnu interesserede sig for at læse. Familien var ikke naaetlængere end til Johannes Ewald. Det nuværende X læste overhovedet ikke, jeg har aldrig set ham med enBog i Haanden. Jo, lad mig nu ikke gøre ham Uret: Paa hans Natbord laa Wisbecks Almanak!

✂ Hendes Naade derimod var meget interesseret i Kunst og Literatur. Desuden spillede hun Klaver og sang:

✂ Jeg vil ud, ud, ud,over de høje Fjælde!

✂ Men hun maatte blive, hvor hun var, hvormeget hun end sled i Lænkerne og far fra Selskab til Selskab,holdt selv Gilde, inviterede Gæster, flirtede snart med den ene og snart med den anden - hun maatte blivehos sin tykke, skikkelige Kammerherre, der var forelsket i hende, beæret af hendes fornemme Fødsel - ogganske under Pisken. Han saa ikke, at hun længtes bort fra ham, mente rimeligvis, at naar han gav hendeFøde og Klæder, maatte hun være tilfreds ... Det var nemlig han. Han passede sin Gaard, aad, drak og sov.

72 af 170 sider
















✂ Naar vi om Aftenen efter Theen satte os ind i Dagligstuen, sad han først lidt og kæmpede drabeligt medSøvnen. Pludselig sagde han saa:

✂ - Jeg tror sgu, jeg lægger mig lidt!

136

✂ Hvorpaa han væltede sig paa Maven om paa Divanen, lagde en Pude under Panden og snorkede løs, saaPortiererne blafrede.

✂ Hans Kone kunde da bide sig i Læberne og rynke Bryn. Men saa kom hun til at huske paa, at Huslærerenvar tilstede; hun smilede:

✂ - Kammerherren er træt, sagde hun - Han opholder sig jo hele Dagen i fri Luft.

✂ - Ja ... sagde jeg.

✂ Og saa talte hun og jeg om Malerkunst, Literatur, Musik og Teater indtil Klokken slog 10.

✂ Saa vækkede hun sin Kammerherre og gik i Seng med ham.

✂

XXXIV

HUSLÆRER V.✂ Med min Humørsyge gik det ikke bedre. Den var trofast fulgt med mig "over Havet".

✂ Den 1ste Sptbr. 1883 skriver jeg til min Ven Ussing: "Sagde jeg i mit forrige Brev, at jeg følte mig meretilfreds efter Sommerferien, saa er det Løgn!

✂ Jeg er angst for mit Liv.kunde dø for min Kniv!jeg er ræddelig stedt i den bitreste Nød ...Jesus Maria, hvem der var død!

✂ Saaledes synger Dyveke i Drachmanns Viser. Saaledes synger jeg under Akkompagnement af StormensTuden og Uglernes Hvinen, en lille Forsmag paa Vinterens Delikatesse. Dersom jeg ikke i Vinterens Løbbliver lige saa stiv af Kulde som en Staalorm af Skræk - saa maa Du kalde mig Hugorm!"

✂ Skønt jeg altsaa lige havde haft Sommerferie og tilbragt denne paa mit kære Holmegaard sammen medForældre, Søskende og Gæster - saa glædede jeg mig dog atter til at komme bort fra mit jyske "Fængsel". IBegyndelsen af

137

✂ Oktober skulde jeg til Session, eller "Dyrskue", som jeg kaldte det. Det var straks en Rejse paa en otteDages Tid til København, hvor Vennerne ventede mig med aabne Arme.

✂ Jeg skrev til Ussing om at skaffe mig Datoen for Sessionen at vide. Og i samme Brev svarer jeg ham paaen "Salve", han havde affyret imod mig, fordi jeg havde nægtet at underskrive Forsvarsadressen, da denneblev mig præsenteret af min Husbond, Kammerherren:

✂ "Vi sætter, at København eller en hvilken som helst anden dansk By var befæstet, saa vilde, som Du selvsiger: "Fjenden betænke sig længere" paa at angribe den. Men hvad vilde Følgen af denne "Betænkning"være? Kun at han rustede sig bedre, forsynede sig med nogle kraftigere Bomber og Granater. Factum est, atden med Fæstningsværker omgivne By vilde blive skudt sønder og sammen og mange tusinde Menneskelivvilde gaa tabt til ingen Nytte."

✂ Endvidere:

✂ "Jeg tror aldrig, at Danmark kommer i Krig, jeg tror, at Landet er blevet for klogt til ikke at indse, at Fredbaader det bedst. Du mener maaske, ligesom saa mange andre hyperthermopylæiske Nutids Spartanere, atvi skulde forsøge paa at faa Slesvig tilbage, og at det skulde blive Stridens Pære. Men hvad siger I, Børn, omPæren var raadden? i.e.: om Slesvigs Befolkning stak Jer paa Bajonetten til Velkomst i Stedet for paaNæven? Der er nu snart gaaet 20 Aar siden Slesvig blev annekteret, og i den Tid har Preussen haft alle Jærn iIlden for at germanisere Beboerne. Jeg er destoværre i dette Tilfælde ikke Idealist nok til at abstrahere fra

73 af 170 sider





















Virkeligheden. "Men maaske en anden kan det", som Herodot sagde, da han ikke vilde tro, hvad man fortalteham, at man Syd for Afrika havde Solen paa højre Haand."

✂ Og derpaa:

✂ "Angaaende dit citat af A. P. Bernstorff: Det gælder om at kunne hævde sin Neutralitet! vil jeg blot tillademig at udtale min usminkede Fryd over, at det ogsaa er min private 138 Mening. Kun synes det, at Du og jegdiverger er en Smule i Maaden, hvorpaa vi ønsker denne Neutralitet hævdet: Du ønsker et Sværd, jeg ønskeret Lagen alias et hvidt Klæde, et Fredens Symbol. Se til Schweiz, Far min, og bliv vis! Dette Land har nuhævdet sin "Tralitet" i mange og lange Tider. Mon ved Fæstninger? Nej! Ved Traktater !! Lad os gakke henog gøre ligesaal ! !"

✂ Osv, osv, osv: Fader Holbergs udødelige politiske Kandestøber!

✂ Men ogsaa om andre Materier kæmpede og sloges Tage og jeg i vore Breve, saa Dunene Fløj.

✂ Og dog længtes vi efter hinanden, efter at sidde sammen i hans Sofa, spille Skak og ryge Pibe.

✂ - -

✂ Desuden berettede jeg om, hvad der foregik paa Gaarden og i Omegnen.

✂ Den 25 Sptbr. skriver jeg indigneret:

✂ "Nej, nu bliver den snart for høj! I Dag har Kammerherren banket vor Tjenerdreng i den Grad, at Fyrennæppe kunde røre sig. Et Par Timers Tid efter var Drengen forsvundet. Formodentlig er han gaaet hjem for atsøge Hjælp hos sin Fader. "Hartkornet" (et Kælenavn, som en vittig Gæst her har givet HansHøjvelbaarenhed) blev noget hed om Ørerne, da Drengen har Vidne paa Høvlene, en Dumhed fra"Hartkornets" Side, som skaffede ham en mild Irettesættelse af Hendes Naade. Du kan se altsaa, at debegge er med paa Noderne! Og Gud give, at en ordentlig Bøde maa falde i den Bøddels Lod! Han kundehave godt af en Gang at føle, at det ikke udelukkende er Okserne og Sulet, der regerer Verden l"

✂ - -

✂ Saa kom Rejsen til København. Følgen af Sessionen var, at

✂ Gustav J. Wied

✂ af Lægdsrullen for 1 Udskrivningskreds 1 Lægd. Bogstav Ø Nr. 386 født i Aaret 1858, som i Henhold tilRegulativ af 25 August 1879 Post I Litra A Nr. 6 ansees for stedse uskikket til al Krigstjeneste, er ifølge Lovom Værnepligt 139 af 6te Marts (min Fødselsdag!) 1869 § 18 udslettet af Rullen. Udstedt uden Betaling.

✂ 1 Udskrivningskreds, den 6/10 1883.

✂ (Et ulæseligt Navn - selvfølgelig!)

✂ Et Par Dage efter var jeg atter "hensat til min midlertidige Plads i Samfundet" og begyndte paany "mitdaglige et og det samme".

✂ Naa men saa rent kedeligt har Livet paa Brahesholm nu dog ikke været, thi mine Breve og Optegnelsermælder stadigvæk om Gilder og Feter snart hist snart her;

✂ "Du kan ellers tro", meddeler jeg min Ven, - "at vi har slaaet til Noksagten i den sidste Tid! Gilde paa Gildehar der været baade hos os og rundt paa Egnen. I Søndags var det Hartkornets Fødselsdag og her var granddinér, "hele Egnen" var til Kur. Efter Middagen dansede vi i Riddersalen. Du kan stole paa, at der var Fut iBagladeren, som Forvalteren siger, - og ved Du, hvad jeg opdagede: at Kammerherren har to Slags Cigarer,en dyr med Mavebælte og en billig ogsaa med Mavebælte. Den dyre byder han Adelen, den billigeBorgerskabet og dette sidste gaar til paa den Maade, at han har den billige Cigar skjult i Kjoleærmet og paaen hartad mirakuløs Maade ved et Kast af Armen transporteres den ud i Fingrene, som han derpaa medCigaren rækker hen imod "de ufødte". Det er beundringsværdig Kunst".

✂ - -

✂ Med Digtningen gik det, om jeg saa maa sige: fremad! Jeg var begyndt paa en stor Bog, som foregik paaen stor Gaard, hvor der levede en stor og forædt Baron, der var gift med en smuk Kone, som tidligere havdeværet gift med en fransk Diplomat, der mishandlede hende, saa at hun løb sin Vej hjem til København medsit eneste Barn, en lille Pige, der havde brækket sit Ben i en Alder af V% Aar osv. osv.

✂ Hver Aften, naar Lamperne slukkedes i Dagligstuen og hver gik til sit, tændtes min Digterlampe nede i mit

74 af 170 sider























Hummer og jeg skrev, skrev, skrev til langt ud paa Natten.

140✂

XXXV

HUSLÆRER VI✂ Tage skriver:

✂ "Gl. Kongevej N. 98, 3 til venstre.

✂ Den 15de Januar 1884 Kl. circa 10 Aften.

✂ Min elskede Ven!

✂ ... I Aften tænkte jeg paa for Løjers Skyld at opsætte følgende Kontrakt:

✂ Tage Algreen-Ussing forskriver sig herved til hans sataniske Majestæt med Hud og Haar, med Kød og Blodsaafremt han ikke er cand. jur. med laudabilis inden Sommeren 1887.

✂ Men - jeg ved ikke, hvor det kan være - jeg havde alligevel ikke rigtig Mod paa det, for sæt at hanssataniske Majestæt tog mig paa Ordet, det var dog ikke rart.

✂ Mine Fremtidsprojekter for de kommende 4-5 Aar er saalunde - blot det ikke maa blive ved Projekterne!-:

✂ Først læser jeg paa Kraft - forstaar Du rigtig paa Kraft - indtil December 1886; saa gaar jeg op til Eksamenog henter mig 8 Lauder, og saasamme Dag, som jeg har faaet min Førstekarakter i Lommen, gaar jeg hen -ja jeg ved ikke rigtig, hvor jeg gaar hen -, men jeg gaar aldeles bestemt hen til den Kvinde, jeg elsker - forjeg elsker nok en til den Tid, saadan elsker rigtig; Du ved, "af Hjærte med Smærte" - nej ikke med Smærte,for hun elsker naturligvis ogsaa mig "af Hjærte", og saa siger jeg til hende: "Hva'" og saa svarer hun medSkælm i Øjet og Smil paa Kind: "Jal" Saa gaar jeg til hendes Fader, og synes Du ikke, at han maa være gal,om han vragede en Svigerpeter med en god Eksamen og et net Udvortes, og saa ovenikøbet en, som serikke saa meget paa Lønnen (in casu: Medgiften) som paa en god Omgang. Naar jeg har faaet ja hos ham,saa først gaar jeg hjem og præsenterer mig og min förtjusande Fæstemø for min egen Familie. Aa, sikke Sjovl Saa bliver der mægtigt Knaldfaldera og Balfaldera hjemme med Østers og Champagne og smukke Ønskerfor de trolovedes 141 Fremtid - og saa, saa gaar jeg ud i Kastellet og aftjener min Værnepligt, og naar det ergjort bliver jeg straks ansat i et af Statens mange bekendte fede Embeder, og saa synger jeg begejstret:"Hellige, søde Ægtestand". Er det ikke straalende Fremtidsudsigter? Hva? Sig jal - Aa Du! jeg er saa glad, saajublende glad i denne Time! Jeg ved ikke, hvor det kan være, men jeg har paa Fornemmelsen, at mineFremtidsprojekter paa forrige Side, de maa blive til Virkelighed - de skal - der hjælper ingen kære Moder, omjeg saa skal slide som et Bæst hele tre Aar i Træk, saa skidt med det - saa kommer den søde Kløe ovenpaaden sure Svie. Tænk, hvad Du I en lille, sød venlig Kone og et Hjem - aa, det skal blive saa hyggeligt, saahyggeligt, og saa skal Du komme rigtig tit og besøge os, og naar vi saa har spist min Hustrus propre, nette,dejlige Madvarer, saa sætter Du og jeg os ind i mit Værelse, tænder os en lang Pibe eller Cigar og snakkerom de gamle Dage, om den Gang vi lærte hinanden at kende, om Soldet den 17de December (TagesFødselsdag) 1882, om Støvlerne, som Du smed mig i Hovedet om Morgenen, naar Du kaldte paa mig og omalle vore fælles dyrebare Minder. - Og naar det bliver Sommer, og Københavns Grosserere flytter fraØstergade til Strandvejen, saa rejser min Hustru og jeg over til Dig og besøger Dig paa den Gaard, som Duhar faaet med Pigen paa de 100,000, aa - det bliver frygtelig morsomt, lille G, frygtelig morsomt! - Naar manbare kunde være evig ung og evig glad altid! men det kan man nu engang ikke, saa vi maa finde os i at vimed Tiden - om lang, lang Tid - faar graa Haar i Hovedet. - Og naar jeg saa dør, for: "én Gang skal vi alle døbroderlig tilsammen", som en hædret Borger, Ridder af Elefanten, Commerceraad eller Kammerherre, ellersaadan noget andet Væsen, saa skal Ligtoget strække sig lige fra Frederiksberg og til Langelinje, saa mangeskal der følge mig, og saa skal min Sjæl - ja min Sjæl skal den saa - sidde ovenpaa Kisten og se, hvor Folkgræder og hulker ved Tanken om, at jeg ikke er mere, og naar Begravelsen tilsidst bliver færdig, da svæverden frigjort for alle jordiske 142 Længsler op i Elyseum og samles med sine Venner og venter paa dem, somendnu ikke er salig hensovede i Herren. Sikke en Fremtid!"

✂ - -

✂ Jeg blev ond og arrig, naar jeg modtog saadanne Breve fra min Ven.

✂ Rimeligvis var jeg misundelig.

✂ Han var den Gang 18 Aar og jeg 26. Han saa Fremtiden i Møde "med Sol over alle Lier", og jeg saa alting75 af 170 sider
















graat i graat.

✂ Paa ovenstaaende Brev svarede jeg:

✂ "Tak for dit lange, "glaje" Brev. En tro Kopi af Dig selv. Et Stemningsbrevl Jeg har kun det at indvende modStemninger, at de ligesom Butterdejssnitter "falder", naar de bliver kolde".

✂ Dernæst et umotiveret Hip til Kvinderne:

✂ "Der gives minsandten ikke ét Fruentimmer, som betjener sig af sin naturlige Stemme, første Gang huntaler med et Mandfolk!"

✂ Saa kommer der to smaa Vers:

✂ "En Mand er som en grøn Agurk,der gror endnu paa Plantens Stængel. -Men Kvinden har det Trylleord,som gør Agurken til en Engel."

✂ "Om Natten sker der mange Ting,hvorover Dagen vilde rødme. -Dog sov jeg gærne Dagen bort,for ret at nyde Nattens Sødmel"

✂ Derpaa fortsættes:

✂ "Af lokale Nyheder kan jeg meddele Dig, at vor Stuepige i Aftes, da hun gik op ad Loftstrappen, nedkommed et velskabt Pigebarn. Med hensyn til Paterniteten er man fuldstændig paa det rene med, at det erTjeneren "Peter", som er den skyldige. Peter har sit "Værelse" ved Siden af 143 mit. Jeg har nok af og til hørtsaadan en underlig Puslen derinde om Natten. At tænke sig, at sligt gaar "i svanger" her paa Slottet. Fy, føj."

✂ - -

✂ Der gik meget i Svang paa samme Gaard. Og jeg begyndte lidt efter lidt at faa Øjnene op for, atSamfundets Spidser i ingen Retning var saa "skyldfri", som jeg i min store Naivitet hidtil virkelig havde troet.

✂ At Bønderkarle fik "uægte" Børn med Bønderpiger, havde jeg fundet undskyldeligt, thi de manglede jo"Kultur og Dannelse".

✂ At en Proprietær fik Barn med sine Børns Lærerinde, forklarede jeg ogsaa derhen, at han og hun ikke var"dannede" nok.

✂ Og at en Præst kom for Skade med sin. Husbestyrerinde, lod sig ogsaa forklare.

✂ Men at en adelig født Kammerherreinde flirtede skamløst med Grever, Baroner, og Amtmænd, og skiftevislaasede sig inde med dem i sit Boudoir, det forrykkede ganske min Tro paa Dannelsens og det blaa BlodsBetydning og aabnede pludselig og endeligen mine Øjne for, at der i visse Retninger ikke var større Forskelpaa Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde.

✂ Og jo længere jeg levede, desto klarere indsaa jeg det.

✂ Synspunktet for mit fremtidige Forfatterskab begyndte at fæstne sig og antage Form.

✂

XXXVI

XXXVI HUSLÆRER VII.✂ Det mældtes mig nu hjemme fra, at Fader tænkte paa at sælge sin Gaard eller bortforpagte den for derpaaat flytte til København med Familien og bosætte sig der.

✂ Han var træt af al det Arbejde, som en stor Gaard paalægger sin Ejer - især naar denne ikke ervelhavende.

144

✂ Desuden savnede han min ældste Broder, Carl, som var Landmand, og som i de sidste Aar havde været

76 af 170 sider























Forvalter paa Gaarden. Han havde nemlig faaet en Ansættelse ved Nakskov Sukkerfabrik og var nu forflyttettil en større og mere indbringende Stilling ved den nyoprettede Fabrik paa Møn.

✂ Det var med stille Glæde, at jeg pr. Brev gennem Moder erfarede dette om, at Familien agtede at flytte tilKøbenhavn. Jeg var træt af min Huslærervirksomhed og længtes efter at faa noget "virkeligt" at bestille,noget, der kunde "føre til noget". Jeg var jo nu en ældre Herre paa 26 Aar. I et Brev til Moder Foraaret 1884skriver jeg: "Hvorledes gaar det med Salget af Holmegaard? Endnu intet sikkert? Jeg er Egoist nok til atønske, at det snart maa blive til Alvor med Eders Flytten til København, thi saa kunde jeg dog nemmerekomme hjem og faa en Mundfuld Hyggelighed, thi det savner jeg svært. Du maa ikke undre Dig over, at jegsaa ofte taler om og beskæftiger mig med mig selv, thi under disse Omgivelser, hvor man saa aldeles erhenvist til sig selv, maa man blive selvisk. Tilmed er man nødt til, for den daglige Eksistens Skyld, at væreomhyggelig for sit eget kære Jeg, særlig nu, da man er ene hjemme her. Havde vi ikke den Tjener, som vihar, fik jeg vist mangen en skøn Dag Lov til at sulte, thi hver passer sig og maa se at bjærge Føden saa godt,det lader sig gøre: Herskabet rejser, tager Nøglerne med og lader saa fem være lige. Jeg saa, hvordan detgik, medens vi havde den forrige Tjener, som drak til den store Guldmedalje. Naar han var fuld og sov Rusenud, har jeg mangen Gang maattet sulte, thi Pigerne og Jomfruen vilde ikke besørge den "Drukkendidriks"Pligter; og Resultatet blev, at jeg maatte vente, indtil Fyren behagede at staa op. August, min lille Elev,havde det bedre, thi han kunde gaa ned i Køkkenet til Pigerne; men det kunde jeg ikke bekvemme mig til.Holdt man ikke lidt paa sin Værdighed, gik det rent galt... Nu er det bedre i det Punkt, siden vi har faaet denny skikkelige Tjener. Men tænk Dig nu ogsaa, thi jeg har besluttet, at Du skal have alting at vide, 145 for atDu kan se, at jeg ikke gier mig uden Grund! naar Herskabet er bortrejst, saa er jeg aldeles henvist til mitelendige Hul af et Værelse og maa gaa ud, hvordan Vejret end er, for at der kan blive gjort i Stand. Delsbliver der ikke lagt i Ovnen i Opholdsværelserne ovenpaa, og dels bliver de aflaasede ... Og hvad er Følgenaf denne Fremgangsmaade: at jeg hele Vinteren har gaaet med en Generalforkølelse, som nu har sat sig tilen infam Hoste, som jeg ikke kan faa væk igen. Ogsaa mine tre Elever hoster og er sengeliggende hverottende Dag, thi Hullet vi holder Skole i (min "Dagligstue", hal), er saa lille, at vi sidder klistrede op adKakkelovnen, saa at vi undertiden er nær ved at faa Overkroppen stegt, medens Benene er udsat for denyndigste Blæst, idet det trækker ind af Vinduer og Døre og op af Gulvet, medens Fugtigheden i strideStrømme rinder ned af Væggene. Jeg har advaret Augusts Moder. Men før Drengen ligger med Næsen iVejret, faar hun ikke Tid til at tænke paa andet end sine nye Kjoler og sine Middagsselskaber. Uh, ha, sikketLiv! Og sikke Begreber, der bliver indpodet en slig ulykkelig Unge fra Fødselen! Hvad der endnu mere hargjort mig ligefrem arrig paa "Hendes Naade" (thi Kammerherren er jo en Nathue, som aldeles bliver kørt iRing af hende!), er hendes, ja, hvad skal man kalde det: Spillen Komedie, Løgneri! hendes Mangel paaHjærtel Er det en Handlemaade af en Moder, at rejse bort fra sit Barn, som hun paastaar, at hun "elsker"!syg, som han er, uden at give saameget som en Instruks om, hvorledes han skal behandles og uden at ønskeBrev eller noget Bud om hans Befindende! bare væk, bare ind til København at vise sine Kjoler og Smykker,saa lad kun Drengen leve eller dø, helst dø, medens hun er borte, for saa kan hun vælte Skylden over paa osherhjemme, og det er særlig et Kendemærke paa hendes Karakter, dette at vælte Skylden over paa andre.Aa, hun skulde have Ris paa den bare Rumpe, skulde hun, den - jeg havde nær sagt noget l"

✂ Det kan nok være, at jeg var vred. Men otte Dage senere sender jeg min Ven Tage nedenstaaende Vers:

146

✂ Nu springer Bøgen ud, mens Anemonerog Primula bedækker Skovens Bund;nu flyver Fugle hid fra andre Zoner,og Myren vaagner af sit Vinterblund;nu brøler Køerne i deres Baase,mens hver en Lyriker ta'r paa at vaase!

✂ Nu bygger Storken hist paa Taget Rede,og Rævemor gør Foraarsrent i Bakken;nu jubler Lærken over Mark og Hede,og hen til "Onkel" bringes Vinterfrakken;Straapelsen tager man af Haveroserne,mens paa sin Fod man drage Bomuldshoserne!

✂ Nu kvækker Frøen Elskovskvad i Kæret,og Kragen flyver rundt og ser paa Lejlighed.Selv Snogen stikker Kroppen frem fra Gærdetog soler sig i al sin slanke Dejlighed ...Hver Pigelil paa Foraarsstadsen fikser,mens hver en Ungkarl Overskægget vikser!

✂ Nu Himlen atter spejler sig i Voven,og Vinden aander milde Pust derpaa;

77 af 170 sider








langs Søens Bred man ser i Vandet Skovenaf lutter Fryd paa Hovedet at staa!

✂ - At gøre flere Vers formaar jeg s'gutte i Dag!Saa derfor, kære Tage, vil jeg slutte!

✂ Naturligvis benyttede jeg Lejligheden, medens jeg var paa Landet, til at blive forelsket:

✂ - -

✂ "Jeg kunde have stor Lyst til at forlove mig", skriver jeg i et Brev til min Moder, som ogsaa var minFortrolige: "men jeg tør ikke, thi jeg er ikke sikker paa, at hun er den rette; og saa lever hun ogsaa underganske særegne Forhold. Hun er Plejedatter, som det hedder, af vor Præst. Det vil sige, hun gør alt detArbejde, de andre ikke gider og faar derfor Føden og Familiens aflagte Klæder. Der er 147 ogsaa en "rigtig"Datter hjemme; hun er køn, men et af de koketteste og sanseligste Fruentimmer, jeg har truffet paa. Hendeskal man synes om. Nu har Familien imidlertid opdaget, at jeg har mere Øje for den anden. Se det er joforkert af mig; og for at kunne vedblive at komme der i Huset maa jeg officielt gøre Kur til venstre, medensjeg hemmeligt inklinerer til højre. Den lille Plejedatter er nu en sød, elskværdig og dygtig Pige, som man vistkunde være tjent med at faa til Kone. Min Følelse for hende er først opstaaet af Medlidenhed, og derfor vedjeg ikke ret at klare den. Kun det ved jeg, at kunde jeg løsrive hende fra de Forhold, hvorunder hun tvingestil at leve, saa gav jeg gærne mit halve Liv hen, for at bruge en gammel Sentens" Saaledes skrev jeg. Menmin Kærlighed har dog ikke været af den ægte og "durable" slags, thi da jeg senere bragte i Erfaring, at minSjæls udkaarne led af Polyper i Næsen fordunstede ganske og paa én Gang alle mine baade dybe og højeFølelser.

✂

XXXVII

HUSLÆRER VIII✂ Saa kom Sommerferien. Jeg rejste hjem, og efter Samraad med mine Forældre meddelte jeg HansHøjvelbaarenhed Kammerherren i Brev dateret Holmegaard 22. Juli 84, at jeg, saafremt man ikke, "proprimo", gav mig et større og luftigere kort sagt sundere "Apartement" end det jeg hidtil havde haft og "prosecundo" ikke fra 1ste Sptbr. forhøjede min Gage fra 25 Kroner pr. Maaned til 40, maatte jeg hervedunderrette ham om, at det var min Agt at rejse fra Brahesholm "til 1ste November førstkommende".

✂ Jeg gik i stærk Spænding inden Svaret ankom. Her som altid vidste jeg ikke hvad jeg helst vilde: blive imin Plads, eller flytte med mine Forældre til København. Det gjorde mig ondt at skulle forlade August, somjeg lidt efter lidt var kommet til at holde meget af. Og paa den anden Side, 148 at komme til København,tilbage til Venner og Bekendte ...

✂ Endelig D. 27de kom Svaret:

✂ Baade Kammerherren og hans Hustru havde troet, at jeg havde gjort mig klart, "at vi ønskede, at Deskulde føle Dem hjemme og tilfreds her, hvorfor jeg synes, at det havde været rimeligere, at De havdefremsat Deres Fordringer mundtlig og i en lidt venligere Form."

✂ Han indrømmer, "at vore Tanker mødes i at mit Værelse er for lille og tilbyder mig derfor to paa Kvisten.Andre kan vi selvfølgelig ikke tilbyde Dem." "At Værelset ikke var sundt, var derimod ikke "faldet" HansHøjvelbaarenhed ind, "da det ene Vindue vender mod Syd, det andet mod Øst".

✂ Man glemte at bemærke, at disse Vinduer dels ikke kunde aabnes og dels sad saa lavt og i saa tykkeMure, at Solen aldrig kom ind i Værelset.

✂ Hvad Gageforhøjelsen angik kunde man ikke gaa ind paa at give mig 40 Kroner pr. Maaned: "Men da vi ersærlig Fornøiet med Dem vil jeg hvis det kan forandre Sagen forhøie Gagen til 400 Kr. aarlig, navnlig da deter vort Ønske at Drengene skulde læse 5 Timer istedetfor 4 Timer foruden Lexier".

✂ Men jeg modtog ikke disse favorable Tilbud og svarede tilbage, at jeg altsaa forlod min Plads og Gaardentil 1ste November.

✂ - -

✂ Ferien gik nu sin frydefulde Gang. Først var jeg paa Holmegaard, som ikke var blevet solgt men derimodforpagtet ud. Lejligheden var delt imellem Forpagterfolkene og "Herskabet". Vi havde det som altid hyggeligt,men følte alligevel det vemodige i, at det var sidste Gang, vi var samlede i vort Barndomshjem.

78 af 170 sider

















✂ Fra Holmegaard rejste jeg til Møn, hvor min Broder Carl altsaa var blevet ansat som Stationsforvalter vedden nybyggede Stege Sukkerfabrik.

✂ Min Broder, som den Gang endnu var saa lykkelig at være ugift ligesom alle vi andre Brødre, turede rundtmed 149 mig paa Øen og gjorde det for at more mig. Maaske mærkede han, at mit Humør stod paa"Foranderligt" og stadig sank eftersom Feriens Slutning nærmede sig.

✂ Det var Gensynet med Kammerherren og Frue, jeg var spændt paa, ja næsten frygtede. Jeg vil (ligesom H.C. Andersen) helst se "venlige" Ansigter omkring mig, og ingen kunde jo paa Forhaand sige noget om,hvordan Modtagelsen vilde blive paa Brahesholm.

✂ Den 21de August sejlede jeg atter fra København og D. 22. ankom jeg til Gaarden og skriver derom til minVen Tage:

✂ "Her blev jeg modtaget med kold Nikken! Du forstaar mig: høflig men noli me tangere! Dog efter et ParDages Forløb var Isen smeltet, og jeg tror, at disse Par Maaneder, jeg har tilbage, vil blive den behageligsteTid, jeg har tilbragt her. Naar Enden er god, er alting godt! Jeg vil aldrig fortryde, at jeg har været her, thi jeghar lært meget, som vil være mig til Gavn i Fremtiden. Og desuden, kære Ven, man bliver uvilkaarligforædlet i en saadan højvelbaaren Omgængelse!...

✂ For Tiden findes her en Gæst, en Kammerjunker Rosenskjold, som for sin egen Skyld godt kunde væreansat paa Bakkegaarden, men som for sin Faders Skyld er ansat ved Politiet! Aa, kære Ven, Du gør Dig intetBegreb om hans Idiotisme. Han er saa aldeles gennemsyret af Bevidstheden om sin egen Storhed, Dygtighedog alle andre Dyder med "hed" i Enden, at han er til uendelig Moro for det ganske Israel. Allerede det, athøre ham læspe Hoffets franske Menuer ud gennem sin Slikasparges af en Næse, er Millioner værd. Jegtakker Skæbnen hver Aften i Underbukser, fordi den har ført ham paa min Rute gennem Livets Maskebal."

✂ De sidste Maaneder paa Brahesholm gik virkelig, som jeg havde forudsagt, over Maade behageligt.

✂ Det blev et pragtfuldt Efteraar. August og jeg gik lange Ture rundt i Skovene for at jeg kunde "sige Farvel"til alle mine Yndlingssteder. Vi kørte rundt i Omegnen paa 150 Afskedsvisitter, til Afskedsmiddage ogAfskedsaftener. Og, vidunderligt at maatte tilstaa det! jeg blev mere og mere bedrøvet over, at jeg skuldeforlade Menneskene her, Egnen og min "lille Gerning".

✂ Jeg har aldrig kunnet fordrage at tage Afsked.

✂ Ja, en Nat, vi kørte hjem fra et Selskab nogle Mil borte, var jeg endog i et saa miserabelt Humør, at jegknappede min Frakke, Vest, Skjorte og Undertrøje paa vid Gab og lod Blæsten suse ind imod mit nøgne Kød,for at jeg kunde blive forkølet, faa Brystbetændelse, blive syg, dø og derved slippe for atter at rive mig løs framine vante Omgivelser og tage fat paa noget nyt...

✂ - -

✂ Tage meddelte mig, som den sunde og praktiske Natur han var, at han og en af vore fælles bekendte(Teologen B, der havde taget min Anna fra mig!) havde haft en Samtale om mig og min Fremtid og besluttetat anbefale mig for tredje Gang at søge at faa examen artium.

✂ Herpaa svarer jeg:

✂ "Naa saa Du og B har gjort mig den Ære at falde i Dispute med mig som Materie. Altfor megen Ære! Menjeg er faktisk ved at give Jer Ret i at jeg burde se at blive Student. Dog, kære Du, jeg er uforbederlig. Jeg haren til Sygelighed grænsende Aversion imod paany at underkaste mig den Kur, man kalder Eksamen. Hvorfor?Ja, spørg Du mig om det! Jeg duer ikke til det, jeg er ikke begavet nok, jeg er for gammel osv. osv., - Se nuhar jeg snart afsluttet det tredje Stadium paa min Livsbane. Fatter Du det nedtrykkende i saaledes at værejaget fra det ene til det andet? Nej, Du gør ikke; thi Du hører til disse "fornuftige" Væsener, der tager deresEmbedseksamer, naar de er toogtyve Aar, bliver Kammerjunker, naar de er 26, Etatsrødder, Riddere,Kammerherrer, Dannebrogsmænd, Kommandører af den spættede Væselsorden m.m. -p.p. inden de medHæder gaar i Kisten og derfra i Graven. O, I lykkelige, I Samfundets udvalgte, I Nationens Sir og Spidser!Hvorfor er jeg ikke blevet som 151 en af Jer! - Dog har jeg gjort en liden Begyndelse, idet jeg har ansøgt omden ledige Kæmnerpost i Aarhus! - - Tirsdag otte Dage kommer min Efterfølger. Lørdag, i Morgen otte Dagerejser jeg ... Gid, det var ins blaue hinein; det gaar jo dog Fanden i Vold med mig tilsidst alligevel!"

✂ - -

✂ Og saa er der Brevet med følgende svimlende Dybsindighed:

✂ "Tror Du ikke, at jeg har Ret, naar jeg siger, at Pessimismen er den logiske Konsekvens af en svagKarakters Synken sammen under bristede Illusioner?"

79 af 170 sider



















✂

XXXVIII

ATTER UNDERVEJS MOD ARTIUM✂ Tages sidste Brev til mig paa Brahesholm ender saaledes: "Samtidig med dine nedslaaende Udtalelser omdin egen Umulighed, tager Du ironisk Sigte paa de "fornuftige" Mennesker der bliver Candidater i deres22de, Kammerjunkere i deres 26de osv. og udtaler et fromt Ønske om, at Du var som disse "fornuftige".Kære, kære! det staar jo til Dig selv! Vis dog, at Du hylder den eneste rigtige og noble Livsanskuelse: at mankan, hvad man vil, naar man bare gider! Ganske vist kan Du daarlig blive Kammerjunker i dit 26de,desformedelst at Du er i dit 27de, men det udelukker dog ikke, at Du forøvrig kan blive fornuftig og opgivedit flagrende Sommerfugleleben. Tag Studentereksamen i 1885, Philosophicum i 1886, bliv cand. polit. i1889, lev saa af litterær Virksomhed og bliv saa bagefter Ministerresident i Washington ligesom Sanct A.Bille. Men Sagen er den, gamle Gris! Du mangler denne "Dristighed til at begære"! Den maa Du sgu faa fat isnarest mulig: - Naa, det er godt, at Du kommer paa Søndag, for saa skal Du Pine Død blive et nyt og bedreMenneske."

152

✂ Og det endte jo med, at jeg atter gav mig til at læse til Artium. Dog først efter adskillige Badutspring.

✂ Mine Forældre havde lejet en hyggelig gammel Villa No. 35 i Falkoneralléen.

✂ Den er nu forlængst nedrevet og har givet Plads for en moderne 4 Etages Kaserne.

✂ Til Villaen hørte en Have, samt en Sidebygning af Træ, hvori der blev indrettet en Hestestald for to fraHolmegaard medbragte smaa islandske Heste.

✂ Og vi kørte rundt i Byen og agerede Herskab!

✂ Mine to ældre Brødre sagde rigtignok, at dette vilde ikke vare længe. Forpagteren af Holmegaard kundeikke svare den høje Afgift, han var gaaet ind paa at betale.

✂ Men Fader syntes ikke at ville lytte til deres Forudsigelser. Og jeg kørte stolt afsted med min Søster somKusk rundt til forskellige af mine fordums Velyndere, Wiene, C. A. Reitzel mdf. og spurgte, om de ikke havdeBrug for mig i deres Forretninger.

✂ De saa paa Køretøjet og beundrede det. Men Brug for mig havde de ikke.

✂ Først hjemsøgte jeg som sagt Boghandlerne. Dernæst fandt jeg paa at gaa op til Rigsarkivar A. D.Jørgensen. Han sagde at ihvorvel der kun var ringe Udsigt for mig til at blive ansat ved Arkivet, skulde jegdog prøve paa at indgive en Ansøgning.

✂ Det gjorde jeg - og hørte aldrig siden noget om den Sag. Her maa jeg fortælle, at da jeg aldrig har holdt afat vente, skrev jeg til H.Ex. Kultusminister Jacob Scavenius, om han vilde tage imod mig en opgivet Dag Kl.imellem l og 2. Men da Dagen kom, blev jeg borte.

✂ Saa prøvede jeg paa at blive Lærer paa Bakkegaarden - med samme Resultat som paa Rigsarkivet.

✂ Dernæst forsøgte jeg at komme ind ved Livsforsikringsanstalten Danmark. Maaske var det lykkedes. Jegskrev en nydelig Ansøgning og vedlagde den med en Hoben Anbefalinger. Desuden kendte jeg en gammelBogholder ved Anstalten og han holdt meget af mig og lovede at tale min Sag.

153

✂ Papirerne blev altsaa sendt ind. Men da jeg senere traf Bogholderen, sagde han næsten under Taarer: -Kære, kære Ven, sagde han - alt var Dem beredt; jeg havde talt med Direktøren og stemt ham yderst venlig.Og saa kommer Deres Ansøgning ...!

✂ - Ja, hvad den? spurgte jeg rød i Hovedet, thi jeg havde virkelig gjort mig uhyre Umage med Skriften.

✂ - De havde jo rettet i den, Mand! brusede Bogholderen løs - raderet i den!

✂ - Ja, jeg var kommet til at stave Foretagende med aa.

✂ - Saa skriver man det hele om!

80 af 170 sider





















✂ - Jamen det var lige i Slutningen, osv. ... Min gamle Ven rystede paa Hovedet og sagde:

✂ - Jeg tror, det var godt, at De ikke fik den Ansættelse kære Hr. Wied - godt for alle Parter.

✂ Og jeg har senere maattet give Manden Ret.

✂ Denne sidste Skuffelse overgik mig D. 9de Decmbr. 1884.

✂ Men noget dybere Indtryk kan den ikke have gjort paa mig, thi D. 13de sendte jeg min Ven Tage følgendeVers:

✂ Kære Ven!tag et Drag af Pokalen,hvorfor Fanden med Hovedet hænge!husk dog paa, det varer ej længe,før "Lemanden" spiller Finalenog slukker det Blik,dette straalende Blik,som saa sent har berøvet Dig Talen.

✂ Det er slet intet Under, Du finder,hun er sød, den lille Lisette;disse Fødder saa smaa og adrette,disse silkebedunede Kinder,den Talje saa fin ...ak de er vor Ruin,disse Satans himmelske Kvinder!

154

✂ Af Henrykkelse fast var Du svimmelda hun trykked din Haand under Dansen ...men saa smilte hun skælmsk til Hr. Hansen;og Du styrted bardus fra din Himmel;Men hun pludred og lo ...... Saadan er de min Tro,hver og en i den daarende Vrimmel!

✂ Alt i Verden er Røg, det er givet!derfor stadigvæk Ild paa Cigarenog sug til, mens i Munden Du har 'én,tænk i Morgen maaske slutter Livet;og saa er det forbi,saa er sporløs din Stivæk som Vaarvindens Leg mellem Sivet!

✂ Og den 26de af sendtes nedenstaaende:

✂ Hr. og Fru August Wied med Børn af begge Køn udbeder sig herved Æren af Hr. stud. jur. Tage AlgreenUssings Nærværelse til en behagelig Kop Te, Søndag D. 28de Aften Kl. 7.

✂ On ne balfaldera pas!S.u.

✂ - -

✂ Jeg tvivler ikke paa at Tage gav Møde ved denne som ved mange andre Lejligheder, naar der blev kaldtpaa ham.

✂ Vi førte i det hele et muntert og gæstfrit Liv i de Par Aar, vi boede i Falkoneralléen.

✂ Min Broder John, der havde absolveret sin Ingeniøreksamen - selvfølgelig med første Karakter - tog sineVenner og Studiekammerater med hjem, jeg mine, og min Søster sine Veninder.

✂ Moder og Tante Marie, der var flyttet sammen med os, var glade ved at se de unge Mennesker i Huset,ved at tale, le og spøge med dem.

✂ Fader derimod var mindre glad. Han fandt Ungdommen for stortalende og vismundet. Han kunde vel ikkeglemme, at han som Barn havde maattet sige De til sine

81 af 170 sider




















155

✂ Forældre og altid havde maattet rejse sig, naar de talte til ham.

✂ Der kom selvfølgelig mange "radikale" og "samfundsnedbrydende" Anskuelser til Orde ved disseSammenkomster. At Fader led ved at høre paa dem var ganske øjensynligt, thi han sad tavs og mørk,medens Moder derimod lo af og morede sig over de unge Anarkisters Sandheder og Paradokser.

✂ Jeg husker f. Eks. en Aften, vi sad omkring Spisebordet lige ved Siden af Fader. Passiaren gik livligt, manoverbød hinanden i at sige "revolutionerende" Ting. Fader forholdt sig som sædvanlig tavs paa sin Plads,Pladsen ved Bordenden. Hvad Gæsterne sagde taalte han som Vært; ogsaa min Broder John havde et vistFrisprog, takket være hans første Karakter. Men min Søster og jeg havde at tie. Hun fordi hun var"Fruentimmer", og jeg fordi jeg "ingenting" var.

✂ Men saa sagde jeg alligevel noget, jeg husker ikke, hvad det var, men noget majestætsfornærmende maadet have været, thi Fader saa hvast paa mig og bed mig af, dog hviskende, saa at ingen andre hørte det.

✂ - Jeg har vel ogsaa Lov til at ha' en Mening! hviskede jeg tilbage.

✂ - Ikke saalænge Du spiser Naadsensbrød i mit Hus l hviskede han, og hans Øjne var næsten onde.

✂ Ingen af Bordgæsterne havde altsaa Anelse om dette Opgør.

✂ Men hans Ord aad sig ind i mit ikke ganske skyldfri, men derfor ydermere sensible Hjærte, og i Aarderefter tilgav jeg ham dem ikke.

✂

XXXIX

UNDER VEJS II✂ Da jeg havde forladt Brahesholm, blev jeg ganske overordentlig gode Venner med Hendes Naade,Kammerherreinden. Vi vekslede i Løbet af et Par Aar Brev paa 156 Brev. Først min Optræden ved StrindbergsForsøgsteater afbrød vor Korrespondance. Hun havde udnævnt sig til min "Fostermoder", og da jeg ikke vildelystre hendes Befaling at afbryde enhver Forbindelse med "den forrykte Svensker", og da hun bød mig atvælge imellem sig og Strindberg, valgte jeg Strindberg.

✂ Men førend dette afgørende Brud indtraf, aabnede vi vore Hjærter for hinanden og diskuterede alskensMaterier dybt og grundigt. Aldrig var vi enige, men det gjorde netop Forholdet pikant. Dog kan jeg huske, atvort Venskab allerede én Gang før Strindbergperioden var ved at splintres; det var medens Bjørnson "gjorde"Danmark med sit Sædelighedsforedrag. Han kom ogsaa til Aalborg og Kammerherreinden hørte ham ogskrev et begejstret Brev til mig, hvorpaa jeg svarede ved blandt andet at sige, at Bjørnson "ikke var nogetMenneske men en Højskoleforstander". Dog dette Uvejr drev over, og jeg tilbragte tre behageligeSommerferier i Aarene 86-87-88 paa Brahesholm. Jeg fik da et pragtfuldt Værelse, 5 Alen til Loftet og blev idet hele behandlet som Medlem af Familien - hvilken Stilling vel ogsaa bevirkede, at Hendes Naade bad omat jeg vilde læse en Time Latin pr. Dag med August. Noget for noget. Jeg holdt meget af Drengen ogDrengen af mig, saa denne Tvangstime gik som en Fest. Om han havde synderligt Udbytte af minUndervisning er derimod et andet Spørgsmaal. Dog ligemeget derom. Efter min Mening kommer det nemligikke saa meget an paa, om Børn lærer noget, som at de faar Interesse for Undervisningen!

✂ - -

✂ I Begyndelsen af Aaret 1885 tilbød mine to ældste Brødre at ville betale Omkostningerne ved etArtiumskursus for mig:

✂ Jeg sagde Tak. Ikke egentlig med Glæde, men fordi jeg maatte gøre et eller andet, som kunde hæve mig iegne og andres Øjne. Ganske vist digtede jeg stadigvæk, var endogsaa begyndt paa en stor Roman, derskulde skildre en ung Mands Ophold som Huslærer paa en adelig Gaard i Jylland. Men da jeg atter og atterforgæves tilbød mine 157 Værker til Dagblade, Tidsskrifter og Forlæggere, fæstnede dette Skriveri jo ikke minPosition indenfor Familien. Jeg sagde altsaa: Ja, Takl til mine Brødre, blev indmeldt paa cand. philol. CohensKursus og begyndte paany mine møjsomme Artiumsvandringer.

✂ Først havde jeg imidlertid forsøgt at blive Seminarist, da jeg mente, at det vilde gaa hurtigere. Det vil sige,"Forsøget" bestod deri, at jeg en Formiddag gik ud for at tale med Forstander Døcker paa BlaagaardSeminarium. Men jeg ved ikke, alene Lugten i Lokalerne faldt mig for Brystet og gav mig Kvalme. Og daDøcker aabnede Døren til et Klasseværelse og jeg fik et Glimt af mine fremtidige Kammerater og

82 af 170 sider

















Studiefæller, indsaa jeg straks, at dette var ikke noget for mig.

✂ Jeg gik derfor sporenstregs Hjem og skrev til Forstanderen, at paa Grund af anden Bestemmelse, maattejeg herved give Afkald paa at frekventere hans udmærkede og i vide Kredse berømte Seminarium. Og otteDage efter tog jeg fat paa Artiumslæsningen.

✂ - -

✂ Cohens Kursus havde så vidt jeg husker, dengang Lokale i en Baggaard paa Nørregade og bestod af 4-5større og mindre Værelser bemøblede med almindelige Fyrretræs Stoleborde og et Kateder.

✂ Af Lærerne husker jeg særlig Bestyreren Hr. Cohen, som læste Latin med os, nuværende Rektor i KoldingBruun, nuværende Rektor i Hillerød Hude, samt den bekendte, senere Udgiver af "Folkenes Historie", JohanOttesen. Ham tror jeg nok, at samtlige Elever holdt mest af; han havde saadan et dejligt Humør. Første Gangvi skulde have en Time hos ham, modtog han os siddende paa Katederet gnavende paa et uhyre Æble.Pludselig lød der Skridt ude i Entréen:

✂ - Der er Cohen! sagde han og stak, som en forskrækket Skoledreng, Æblet i Jakkelommen. Saasnart Farenvar overstaaet tog han det frem igen og gnaskede videre ...

✂ Jeg har lagt Mærke til, at saasnart endogsaa temmelig 158 aldersstegne Mennesker føler Træ underBagdelen, bliver de som Børn paany. Og er det min Overbevisning, at hvis der paa vort Kursus havde væretanbragt Rørstole, ikke at tale om gode polstrede Lænestole, saa havde vi opført os langt mere voksent ogfornuftigt. Nu derimod, da vi sad paa Træ ganske ligesom da vi var Skoledrenge for Dævelen i os og vi holdt,baade i "Timerne", men især i "Frikvartererne", et Halløj og et Spektakel, som havde vi været Børn mellem 7og 14 Aar og ikke forholdsvis voksne Mennesker paa fra 20 til 40.

✂ Alle de gamle Tricks fra Skoletiden udførte vi, skrev Sedler med Kongerækker og Gloser, hviskede tilhinanden, snød og gav Lærerne Øgenavne. Ja, en særlig fræk Himmelhund og Spasmager (Løwener hed han)fandt endogsaa paa at strø Gulvet over med Hagl, Hestekastanjer og Knaldperler.

✂ Af mine talrige Kursuskammerater var der dog kun en eneste, som for stedse vandt mit Venskab og mitHjærte.

✂ Emanuel Madsen-Mygdal hed han og var en Søn af Landstingsmand Madsen-Mygdal, en stor, sværlemmetog bredskuldret Fyr med en mægtig Pande og et Baghovede saa vældigt, at, da vi blev Studenter, havdeMadam Thrane ikke saa stor en Studenterhue, at den kunde passe ham, men maatte lade lave en specielModel til ham.

✂ Denne min kære og uforglemmelige Ven var den sælsomste Blanding af Genialitet og Naivitet. Han varhentet lige ind fra Jyllands Mark og Hede. Havde røgtet Kør og vogtet Faar. Var blevet "opdaget" og sat tilBogen. Havde taget Preliminæreksamen med Udmærkelse. Var blevet mældt ind paa Cohens Kursus og togsin Studentereksamen selvfølgelig ogsaa med Udmærkelse. Blev cand. phil. og arbejdede, samtidig med athan tjente Føden som Timelærer, paa et nationaløkonomisk Værk, som senere udkom under Titlen: Frihed.

✂ Men al denne Flid og al denne Læsning tog lidt efter lidt paa hans Huld og hans Kræfter. De Smaapengehan tjente ved sin Undervisning og de Legater han i Kraft af Faderens politiske Stilling lidt efter lidt fik,maatte han 159 for største Delen anvende til at dække sin Livspolice med. Da der var Tuberkler i Familienhavde den forsynlige Fader ladet Børnene assurere, og tvang dem til, naar de var kommet til Skælsaar ogAlder, selv at betale Assurancepræmierne. Drengen klagede ofte sin Nød til mig, og jeg sagde Gang paaGang:

✂ - Lad dog være med at betale de Penge, Madsen!

✂ - Jeg tør sgu ikke, Kandidat! sagde han - Jeg er bange for "ham med det ene Øje".

✂ Hermed mente han sin Fader, som paa en eller anden Maade havde mistet sit højre Øje.

✂ Han sagde ogsaa engang, Madsen, da jeg spurgte ham om han ikke vilde med en Tur ud at spadsere:

✂ - Kan ikke, Kandidat; skal ha' en Samtale under tre Øjne med min Fader!

✂ Denne Fader tvang altsaa sin Søn til at betale Assurancepræmierne. Men Følgen deraf blev, at Drengen(han var vel den Gang 20-22 Aar) intet havde at købe Mad for. Han sultede. Og da senere den Sygdom, somen Gang for alle gjorde Ende paa hans straalende Karriere, ramte ham, og jeg spurgte Overlæge Geill paaAarhus Sindssygehospital, hvor Emanuel Madsen den Gang var interneret, om hvad Grunden var til at denneherlige Hjærne havde maattet bukke under i Kampen for Tilværelsen, svarede Overlægen:

✂ - Ja, saavidt jeg kan skønne, er det dels Overanstrængelse, dels og fornemmeligst utilstrækkelig Næring.83 af 170 sider




















✂ Jeg fortalte ham da, hvorledes Sagen forholdt sig. Han vilde ikke tro det.

✂ Og det er der vist mange, der ikke vil.

✂

XXXX

UNDER VEJS III✂ Jeg fik mit eget rummelige Værelse i Villaen paa Falkoneralléen, for at jeg uforstyrret kunde læse mineLektier og skrive mine Stile. Jeg maa have været meget flittig, thi 160 d. 28 Sep. 1885 fik jeg nedenstaaendeBrev fra min Broder Carl paa Møn:

✂ "Kære Gustav;

✂ Overanstræng Dig ikke!

✂ Jeg begynder disse Par Ord til Dig saaledes, fordi jeg i et Brev, som jeg for nogle Dage siden modtog fraModer, fandt udtalt, at hun mente, at Du læste formeget. Er det virkelig Tilfældet, at Du læser 18 Timer iDøgnet, saa er det i højeste Grad ufornuftigt af Dig, det kan intet Menneske udholde. Det gælder ikke Livet,men det gælder først og fremmest at bevare sin Sundhed og et klart Overblik over Tingene, manbeskæftiger sig med, og det kan Du ikke, naar Du overanstrænger Dig. Hvad kan det nytte at arbejde saastærkt i ét Aar, at man intet duer til i to Aar derefter. Det er jo Galmandsværk. Mener Du ikke at kunne naaat blive færdig til Sommer, uden denne forcerede Læsning, saa bør Du ubetinget læse et Aar til. Hvor kanDu, ved at læse i 18 Timer i Døgnet, læse med ordentligt Udbytte; det synes ialtfald mig at være aldelesumuligt, det maa jo løbe Sur for Dig tilsidst.

✂ Jeg beder Dig indtrængende arbejde fornuftigt, og at tage et Aar til til Hjælp, hvis Du har sat Dig Tiden forKnap. Du maa Fanden fløjte mig ikke gaa hen og blive lind i Melonen, hører Du!

✂ Venlig Hilsen

✂ Din hengivneCarl."

✂ At der var nogen egentlig Grund til at ængste sig over min Flid, kan jeg ikke tro. Det maa have været vorkære lille "Trines" bekymrede Moderhjærte, som er løbet af med hende, fordi hun et Par Aftener, hvor jeghavde særlig travlt, fandt mig siddende med Fødderne i koldt Vand for ikke at falde i Søvn over Bøgerne.

✂ Hun fandt mig undertiden ogsaa sovende, faldet ind over Bord og Bog med Hovedet hvilende paa Armene.Jeg var da saa drukken af Søvn, at hun maatte klæde mig af og lodse mig i Seng, hvor jeg sov afbrudt af devildeste 161 Drømme, indtil Vækkeurets sindssvage Kimen atter tvang mig ud af Sengen.

✂ - -

✂ Men, hvorom alting er, jeg blev altsaa endeligen og møjsommeligen Student med 2den Karakter d. 10 Juli1886 Kl 10 1/2.

✂ - -

✂ Medens vi boede i Falkoneralléen, blev jeg en Dag kaldt ned i Køkkenet af Pigen (et trofastFamilieinventar, mine Forældre havde bragt med fra Lolland). Hun sagde, at der var en Herre, som vilde talemed mig. Da jeg naaede derned, kom en lille, mager, lurvetklædt Person med et Par uroligtflakkendegraablaa Øjne langsomt gaaende hen imod mig, og idet han rakte en barket, vejrbidt Næve der varoverforsiret med Tatoveringer frem, sagde han:

✂ - Jeg er Broder Ejnar. Goddag!

✂ Da jeg saa nøjere til, kendte jeg ham: Ja, det var virkelig Broder Ejnar, den Vildkat. Men hvor havde hanforandret sig. Og hvad maatte han ikke have gennemgaaet af Ondt og Haardt for at komme til at se saadanudi

✂ Det var vel kun en 6-8 Aar siden, at han var løbet hjemmefra som en rask og kraftig Dreng. Og nu lignedehan en udslidt Olding ...

✂ Det var haarde Maaneder for os alle, de, han nu tilbragte i Hjemmet. Selv kunde han ejheller finde sig tilRette, og endelig en Dag forsvandt han paany ud i den vide Verden.

84 af 170 sider






















✂ Han var kommet hjem, sagde han, for at se efter i Branderslev Kirkebog, om hvem der var hans Fader. Paaalle andre Punkter var Manden normal; kun ikke paa dette. Han var fuldt og fast overtydet om, at han varSøn af en eller anden mystisk Grev Reventlow, pinte og plagede Moder for at faa hende til at tilstaa. Havde,før han kom til os i København, været rundt paa Lolland for at opspore sin formentlige fornemme Familie.Var rejst fra Kapstaden ene og alene i denne Hensigt. Havde, før han rejste, ligget 162 længe syg af Malaria,fortalte han, og havde under denne Sygdom haft Aabenbaringer angaaende sin grevelige Afstamning og komnu for at hente de Penge, "Greven" tvunget af Fader havde sat fast for ham.

✂ I Kapstaden havde han deltaget i Zulukrigen. Havde været gift, idet han, som tidligere fortalt, havde købtsig en indfødt Kone for 5 Kør, avlet en blaaøjet Dreng, et Vidunderbarn, med hende, returneret baadeModeren og Barnet, da han blev ked af dem - og var rejst hjem til Danmark for at hæve sin Arv.

✂ Lidt efter lidt fik vi talt ham til Rette. Maaske fortog ogsaa Sygdommen sig under de roligere og venligereOmgivelser. Han søgte at faa noget Arbejde; men ingen turde indlade sig med den underlige lille Mand medde vilde Øjne. Og omsider blev han ked af os og af Landet, fik skrabet nogle Penge sammen og forlodDanmark for anden Gang.

✂ Vi aandede alle lettet op, da han var vel ude af Huset. Han havde redet os som en Mare. Og vi bad til athan aldrig vilde komme igen. Hvad han imidlertid gjorde; men herom paa sit Sted.

✂ - -

✂ Jeg har glemt at fortælle, at jeg ved min Studentereksamen traf sammen med Sophus Schandorph foranden Gang. Han var Censor i Fransk og passiarede og lo saaledes under Eksaminationen, at han gjorde migganske konfus, saa at jeg fik en yderst daarlig Karrakter.

✂ Da vi senere blev Venner og jeg bebrejdede ham det, lo han til Himmels og sagde:

✂ - Kom bare ikke her med den! Du har sgu Fanden galeme ikke kunnet noget alligevel ha, ha, ha!

✂ Og der kan maaske være noget om det.

✂ - -

✂ Efter Sommerferien, som jeg tilbragte hos mit gamle Herskab paa Brahesholm, hvor jeg havde detstorartet og glædede mig ved at blive behandlet om end ikke som adelig saa dog som et Menneske,begyndte jeg en femaarig 163 Virksomhed som Timelærer paa Schmidt og Høimarks Skole i Sundby paaAmager.

✂ Ansættelsen fik jeg igennem Høimark, som et Aar eller to havde været Huslærer hjemme paa Holmegaardfor min Søster og mine mindste Brødre.

✂ Det var en temmelig lang Skolevej, jeg havde fra Frederiksberg til Amager, saa jeg maatte tidlig op omMorgenen - og Betalingen jeg fik derude pr. Time var kun 50 Øre.

✂ Men da jeg boede og spiste gratis hjemme, gik det jo.

✂ Foruden min Skolegærning havde jeg ogsaa Universitetet at passe. Dog det var kun fire Timer om Ugen.Jeg læste hos Kroman. Min Ven Madsen Mygdal derimod hos Høffding.

✂ - -

✂ Og hver af os holdt selvfølgelig paa, at hans Professor var den bedst begavede!

✂ Til Oktober 1886 flyttede vi fra Villaen i Falkoneralléen til en langt mindre og billigere LejlighedMargretevej 1 Stuen t.v.

✂ Det var nemlig gaaet, som mine Brødre havde forudsagt: Forpagteren af Holmegaard var blevet "spændtfor haardt for". Afgiften maatte sættes betydeligt ned for at han ikke skulde forarmes og gaa Fallit og Faderrives med i Faldet.

✂ Vore Heste og vort Køretøj blev solgt og for at faa Plads i den ny Lejlighed, maatte min Søster, min yngsteBroder, der læste til Handelsskoleeksamen, og jeg leje os hver sit Værelse paa Kvisten.

✂ Deroppe var det, at jeg skrev "En Hjemkomst", det første af mine Arbejder som blev trykt.

✂

XXXXI85 af 170 sider
























"TRINE."✂ At Udfaldet af min Eksamen havde ligget Moder haardt paa Hjærte, viser det Brev jeg fik (fra) hende efterat have 164 meddelt hende det endelige Resultat af mine Anstrængelser.

✂ Hun opholdt sig den Gang i Aarhus, hvor min Broder John havde bosat sig som Medejer af 5. FrichsMaskinfabrik. Hans Kompagnon var hans Studiekammerat cand. polyt. Hilmer Vestesen.

✂ "John er stille glad," skriver hun, "jeg giver min Glæde mere Luft ved at udtale min Henrykkelse over dinsaa smukt tilendebragte Eksamen, hvortil vi begge hjertelig gratulerer Dig, min egen Dreng, og har den storeDags heldige Udfald atter bragt Ligevægt i mit dumme Nervesystem ..... Nu har Du kun at tænke paa atkomme herover, hører Du det, min Dreng! Der kan ikke være Tale om andet, det siger baade John og jeg;Ferie og Hvile det maa Du ha, Forfriskning for Sjæl og Legeme er nødvendig - og hvor kan Du faa den i denlummerhede By. Hu ha, der maa være forfærdeligt! Ikke at tale om, hvad I tre Kvistbeboere maa døje oppeunder Taget. Mynter til Rejsen faar Du nok; jeg har tre Par gamle Bukser - faaet af John - som Du kan pynteDig med. Aa, hvor jeg glæder mig, til Du kommer; det bliver frydefuldt, henrivende, voldsomt Sjov! .... Jegtror ikke, Svend, (den yngste af Børnene. "Skrabhagen" kaldte Karlene ham hjemme paa Holmegaard) burdehave skrevet det Brev til John om at give sig Rejsepenge til en Lollandstur. John har skrevet til Hr. Krarup(Bestyreren for Handelsskolen) for at høre om Svends Flid, som det vist er Snavs bevendt med, derpaa berordet, om S kommer bort eller maa blive hjemme ..... Det var ikke rart Nej, at have Otto ("Nummeret" eftermig) gaaende og drive derhjemme. Jeg haaber, det vil hjælpe paa hans Ladhed, naar han kommer i denstørre Virksomhed; nu er han jo paa Vej til Tyskland igen, gid hans nye Stilling maa svare til hansForventninger. Ak de Unge, de Unge, hvor har man dog Bekymring af dem; men ingen af dem ville man dogundvære ..... Hils nu hver og en i Hjemmet og et Kys til Dig selv fra din gamle Mutter."

✂ Men Humør og Lune havde dog denne kære "gamle 165 Mutter" ogsaa. Min ældste Broder, Carl, havde i enAvis læst et "Ægteskabstilbud" fra en velhavende Gaardmandsdatter i Jylland. Han skriver da til Moder ogspørger hende til Raads om, han skal lægge Billet ind paa dette Avertissement. Hvis hun mener Ja, har han tilden Ende vedlagt en Skrivelse til Damen, og beder Moder putte den i en Postkasse og derefter paa den iBilletten fastsatte Dag leje et Værelse paa Hotel Royal og der modtage den giftelystne og se paa hende.

✂ Moder svarer, at hun nok skal efterkomme alle hans Ordrer, og paa Dagen for det berammede Mødeimellem Svigermoder og Svigerdatter in spe, tilskriver hun min Broder følgende:

✂ "Saa er da din Skæbne afgjort, min kære Carl, men denne Gang er der ingen Udsigt til, at Du bliversmedet i Hymens Lænker. - Lige kommet hjem fra Stævnemødet med den "Skjønne" iler jeg med at fortælleDig Resultatet af vor Samtale. Jeg møder i Hotellet paa Klokkeslet, Vi Time efter træder en Dame ind,spørger om jeg er "Fru Boesen (Moders Døbenavn)? Og med et Ja fra min Side træder jeg den tæt tilsløredeDame imøde. - Allerede paa Frastand havde jeg nok af min tilkommende Svigerdatter, høj og svær havdehun et Par Fødder (som) en Elefant; tænk Dig nu paa disse Ben hvide Strømper, dertil udtraadte Sko. Den"Lab" hun bød mig til nærmere Bekendtskab var som Forbenet paa en Orangutang og iklædt et Par graa,hullede Bomuldsvanter. Slaar dit Hjærte af Kærlighed og Længsel efter at trykke denne hulde Skabning til ditBryst?? - Forstaar Du, at jeg havde allerede mere end nok af Ægteskabsaspiranten? Men havde jeg hende nueengang overfor mig, saa ville jeg ogsaa have noget for mine Penge - Udgiften for Værelset - og med enHaandbevægelse bød jeg hende tage Plads - naturligvis ligeoverfor mig, for at jeg stadig kunde have hende iKikkerten.

✂ Øjensynlig meget genert ved mit skarpe Blik sad hun der og begyndte jeg nu at eksaminere hende, dogførst efter at jeg havde anmodet hende om "at lægge Hatten, 166 da her var saa varmt" - forstaar Du, detvar mig om at gøre, at betragte den Skjønne uden det falske Slør? "Nej, Tak, hun havde det ikke for varmt" -altsaa mit Kneb lykkedes ikke denne Gang. Jeg fik da ud af hende, at hun var Datter af en Gaardmand iVendsyssel, var 29 Aar, hed "Frøken" Mortensen, Faderen var nylig død, Moderen svag, der var kun eenSøster foruden hende, hver raadede de over en Kapital af 25,000 Kroner. Og da nu de tre Fruentimmere sadsaa ene paa Gaarden, mente hun, ad denne ikke mere usædvanlige Vej, ved Giftermaal at kunne hjælpe paadenne - og paa sig selv! - Stærkt optaget af Samtalens lokkende Æmne forglemmer hun sitForsigtighedshensyn - Sløret - pludselig tager hun det af - og et stort, fedt, rødt Ansigt straaler mig imøde,med et Par brune, smukke, ærlige Øjne og kønne Tænder i en kun altfor stor Mund (1). - Her har jeg tegnetPortrættet som hun sad foran mig. Vil Du at jeg skal drive Underhandlingerne videre? saa sig til. Hende, denSkønne, har jeg ikke helt betaget Haabet, gav hende den Trøst ved Afskeden, at jeg skulde tale hendes Sagvarmt for den unge Landmand; men betingede mig saa ogsaa 200 Kr. i Dusør, hvis jeg bragte Sagen i Orden,hvilket hun med Glæde gik ind paa, synlig tilfreds med, at hun for saa lille en Sum muligen kunde købe sinLivslykke. - Du forstaar jo nok, at jeg, ved de Spørgsmaal, hun rettede til mig, stillede Dig i Lys af alleFuldkommenheder paa Dannelse, Skønhed og Begavelse, saa jeg tror Minsandten, Pigen havde givet mig1000 Kr. straks, om jeg turde have sikret hende din Person. - Aftalen blev saadan, at hørte Kun ikke fra migtil Fredagen den 20de, maatte hun opgive ethvert Haab paa den unge Landmand. - Fra Staklens Bryst hørteset lydeligt Suk; det gjorde mig ondt for hende; halvvejs sænkede hun vist et Haab i Jorden, - John har moret

86 af 170 sider









sig glimrende over den hele Historie, mener at jeg i den Retning har et afgjort Talent og raader mig stærkt tilat oprette et Ægteskabskontor, naar jeg kommer tilbage til København. - Ja nu faar vi se, det var maaskeikke saa tosset. - - Her gaar det som sædvanlig 167 med Travlhed i Fabriken. John har i et Par Dage væretbortrejst - ved Vejlekanten" osv. osv. glider hun fra Ægteskabshistorien lige ind i Beretninger om smaadagligdags Begivenheder, om Visiter, Selskabelighed, Bypladder og hvad af andet, der nu kan fortælles omfra en velassorteret dansk Provinsby - indtil hun ganske nonchalant skriver paa den sidste Rest af entiloversbleven Margin (Moder beskriver altid hver Centimeter af Papiret. Undertiden skrev hun endogsaatværs over det allerede skrevne): "Jeg vil dog alligevel ikke narre Dig, min Dreng; hele min Sammenkomstmed Frøken Mortensen er kun foregaaet i din gamle Mutters Hjærne."

✂ Hun maa senere have bedt Carl returnere sig Brevet, thi han skriver en Maaneds Tid senere paa enSeddel, der var vedlagt hendes Skrivelse:

✂ "Kære lille Moder!

✂ Jeg har nu fundet Brevet med den af Dig beskrevne Frierscene og jeg har atter moret mig kosteligt overden. Det er næsten en Skam, at jeg skal af med Brevet, men paa den anden Side er det jo et værdifuldtBidrag til Brix's (mit Kælenavn) Raritetssamling, og saa er det jo Synd andet end lade ham faa det. Jeg vilhaabe, at han vil vide at sætte Pris paa det."

✂ Det gjorde jeg. Og jeg synes, at samme Brev leverer et udmærket Bevis for min Paastand om, at jeg hararvet en væsentlig Del af min "Skrivesyge" fra min lille Fru Moder, Trine, født Boesen.

✂

XXXXII

"BORGERKRIG".✂ Under mine Ferieophold paa Brahesholm gjorde jeg Bekendtskab med Frøken Natalie Larsen, som senerevar den, der bragte mig sammen med August Strindberg og saaledes gav Anledning til en hel Revolution afmin Livsførelse. Da hun i 1887 atter flyttede til København, besøgte 168 hun ofte min Søster og mig paa voreKvistværelser paa Margretevej.

✂ Deroppe levede vi et Liv for os selv. Vi var radikale til Fingerspidserne. Familieliv, Ægteskab, Politik,Religion, alt skulle revolutioneres. Og umuligt var det at undgaa at vi bragte lidt af al denne Anarkisme medned i Stuen i Forældrenes Lejlighed. Moder lyttede med Interesse til vore Samtaler og var i mangt og megetpaa vort Parti: Ungdommen skal være ung! sagde hun. Hun var ganske en Modsætning til Fader, somhyldede Sætningen: Vi alene vide l! og ikke paa noget Sæt vilde finde sig i, at hans Børn, og allermindst de afdem, som boede under hans Tag og aad hans Mad, havde nogensomhelst anden Mening end han. Ja, vimaatte end ikke læse andre Aviser end de han læste og som ergo var de eneste, man burde læse. Min VenTage Ussing abonnerede paa det den Gang lige startede Blad "Politiken" og bragte mig det, naar han selvhavde læst det. Moder holdt ogsaa af at "kigge i det". Men en Dag overrasker Fader hende med Bladet iHaanden, han bliver da saa ubehersket hidsig, at (han) river Avisen fra hende, slaar hende med den omØrerne og gaar gravitetisk ind og putter det uskyldige Papir i Klosettet.

✂ Saadanne Scener gentog sig ofte, og den arme lille "Trine", som baade ville holde med sine Børn og sinMand, vidste undertiden hverken ud eller ind og henflød ofte længe i Taarer.

✂ Et Brev fra min Broder John illustrerer drøveligt Forholdet indenfor Familien i disse Kampens Aar. Jeg havderimeligvis klaget min Nød for ham:

✂ "Aarhus, d 29 November 1887Kjære Gustav!

✂ At I dog ikke kan holde Fred! (Skriver han paa sin diktatormæssige Maade.) Er det Familieliv? Ja saabetakker jeg mig derfor. Kan I da ikke være fordragelige? I har saamænd Fejl allesammen. Det kan snartikke nytte at snakke mere om den Ting; hvor tidt har vi ikke talt 169 derom, og hvor tidt har I ikke besluttetat holde Eder paa neutral Gebet.

✂ Men har I gjort det?

✂ Kalifens Ord er Visdom, siger Fader, men Ulykken er, at de er alt andet. Hvem har imidlertid gjort ham tilden Kalif, han er? Hører han nogensinde et venligt Ord fra Eder? Kun ligegyldig Kulde og snærtende Repliker,der ikke kan andet end fremkalde vanvittige Paradoxer fra en saa lidt logisk Aand. Og naar I saa endelig harfremkaldt disse Yderligheder, hvorfor tager I saa Notits deraf; har I da saa lidt Selvbeherskelse?

87 af 170 sider















✂ Ulykken er, at I, og da navnlig Du, propper Moder med de krasseste Meninger, som hun ikke kan fordøje,men i Øjeblikket tror paa, fordi de bliver fremsat paa en sammenhængende Maade og i en tiltalende Form iModsætning til Modparten, der fremsætter modsatte Anskuelser paa en saa stødende Maade, at selvMeningsfæller kan tage til Genmæle.

✂ Hvem har bragt denne Strid ind i Huset og derved tilspidset Forholdet som det er?

✂ Det har Du, Gustav, og det er Synd af Dig, navnlig mod Moder, der er en saa uselvstændig Natur, at hunsærlig kommer til at lide derunder, fordi Fader nu engang er vænnet til, at hun ikke har haft nogen andenMening end hans. Sagen er, I savner sund Fornuft derhjemme. Ingen af Eder er i Besiddelse deraf, fordi hanlever i sin indbildte Verden. I er Fanatikere hver paa sit Omraade, og derfor taber I den sunde Fornuft, som Iellers kunde have.

✂ I trænger til en Barnepige!

✂ For mig kan I gjøre, hvad I vil; jeg kan ikke være Eders Goldamme.

✂ Gaa I i Pensionat, ligesaa galt I vil; men I maa selv klare Eder. Jeg kan tage Moder over til mig og sørge forTante. Saa sørger alle I andre for Eder selv.

✂ Men split Eder ad, saa kan I vel forliges!

✂ Din Broder

✂ John."

170

✂ At det har set særlig galt ud derhjemme viser ligeledes et Brev fra min Broder Carl:

✂ ".... det er trist med Moder. Jeg troede dog, at hun

✂ nu var blevet i bedre Humør. Jeg forstaar Eder i det hele taget ikke, at I dog ikke kan lære engang at føreet roligt og fredeligt Samliv .... Ved "I" mener jeg fortrinsvis Dig

✂ og vor Søster. I maa ikke forlange, at Moder skal kunne forstaa Eder, eller hvad I er optaget af. Hun kan joumuligt følge med paa alle de Spørgsmaal, der er oppe i Tiden, og som alle vi unge selvfølgelig er stærktoptaget af og gjærne vil tale om. Vi vil gjærne reformere de Ældre, og det er dumt, thi det fører til Intet; og iEns Hjem er det dobbelt dumt, thi der fører det til Splittelse og Uenighed. Lad de Ældre beholde deresMeninger for sig, og i Hjemmet er det de Unges Pligt at rette sig efter de Gamle og gjøre dem Tilværelsensaa behagelig som mulig ..... Jeg

✂ kommer med denne lange Lektie, kjære Gustav, fordi det gør mig saa inderlig ondt for Moder. Hun vilgjærne gøre os Alle det saa godt, vil gjerne rette sig efter os Alle, hver især, og det er maaske netop detulykkelige, thi hun ved jo snart hverken ud eller ind ..... Moder trænger til

✂ en venlig og kjærlig Omgang, og naar den bliver hende vist, er hun glad og tilfreds. Jeg beder derfor Digog vor Søster, som er de fornuftige derhjemme, og paa hvem det kommer an, om der skal herske Fred ogHygge i Hjemmet, at vise Moder Venlighed og Kjærlighed, som om hun var Eders Barn og ikke EdersModer...... Mener I ikke

✂ at kunne tale fortroligt med Moder nede i Stuen, saa tag hende med op paa Eders Værelse og tal medhende i Tillid og Fortrolighed, og I vil gjøre en god Gjærning; jeg er sikker paa, at Moder vil komme til Humørigen .... Og

✂ kan Du ikke, kjære Gustav, faa gjort Moder indlysende, at hun skal lade være at plage sig selv medPengespørgsmaalet, kan hun ikke komme ud af det med hvad hun har, saa lad mig det vide ...."

✂ Sagen var, at til Kampen imellem gammelt og nyt o: imellem Fader, min Søster og mig, var ogsaa kommetdet, at Forpagteren paa Holmegaard havde erklæret ikke at 171 kunne klare sig mere. Gaarden maattesælges. Blev solgt og det viste sig, at der intet var til mine Forældre at leve af, saaledes at mine to ældsteBrødre, og særlig da John, maatte underholde dem. Og det var dette Afhængighedsforhold som trykkede minModer. Fader var en mere suveræn Natur, han bar saadant med Overlegenhed. Desuden lavede han til egetBrug den Version, at han ved i sin Tid at være gaaet i Kaution for John for 50,000 Kr. havde faaet denne Sumtilgode hos ham.

✂ Og af Renterne af dette Beløb levede han stolt til sit Livs Ende.

✂ Han blev 93 Aar.

88 af 170 sider






















✂

XXXXIII

PETER IDEALIST✂ Naar jeg tidligere har sagt, at "Sørgespillet" En Hjemkomst var den første Bog, jeg fik trykt, maa jeg dogdertil føje: under mit eget Navn.

✂ Mange vil endnu huske den saakaldte "Storehedingeaffære". En fanatisk Cyclehandler ved Navn Ingeman-Petersen havde ved et Folketingsvalg i Storehedinge interpelleret daværende Kultusminister Jacob Scaveniusangaaende dennes Privatliv som han mente ikke stemmede med Ministerens Stilling som Kirkens Primas.Sagen vakte et vældigt Røre over det hele Land. Et Utal af Piecer og Indlæg saa Lyset. Bevægelsenforplantede sig ogsaa op paa Kvisten paa Margretevej 1. Min Ven Tage Ussing og jeg var overordentligindignerede paa samtlige Danmarks Præster, som næsten alle tog Parti for Kultusministeren og lodCyclehandleren i Stikken, skønt han, efter vor Mening, havde den soleklareste Ret.

✂ Vi stak Hovederne sammen. Noget maatte der gøres. Og jeg, der, hvor underligt det end lyde, var denmest lyrisk bevægede af os to, skrev til den Ende en flammende Piece, som udkom paa et lille, nu forlængstafdødt, Forlag i Nygade, Hjørnet af Skoubogade:

172

✂ Nogle Aforismer

✂ i Anledning af

✂ Interpellationen i Storehedinge og dennes Følger.

✂ AfPeter Idealist.

✂ Dette var Piecens Titel. Og som Motto stod: Der skal skarp Lud til skurvede Hoveder.

✂ Tage og jeg vidste ikke rigtig, hvad en Aforisme egentlig var for noget. Vi slog derfor op i Meyers storeKonversations-Leksikon og blev himmelhenrykte, da vi fandt følgende Definition af Ordet:

✂ "Aphorismen (griech), abgerissene, untereinander nicht in unmittelbarem Zusammenhang stehendeSätze, welche allgemeine menschliche Wahrheiten enthalten;" - - -

✂ Efter dette velturnerede Hip til det løgnagtige Samfund fulgte en, for vor Ungdom (kun skulde man tro atogsaa jeg kun var 20 og ikke 30 Aarl) højst karakteristisk Fortale:

✂ "Nærværende Aforismer vare egentlig fra først af bestemte til at udgøre et eget Afsnit af en størreSamling, men udgives nu, dels fordi jeg synes, de have en vis "aktuel" Interesse, dels og fornemmeligst fordijeg hermed ligesom kan udstæde en officiel Krigserklæring til Kristendommen, Kirken og Præsterne, forindenjeg aabner en Kamp paa Liv og Død imod dem.

✂ Forf.

✂ - -vn Marts 1887."

✂ Af Bogens Indhold vil jeg citere følgende Kraftsteder:

✂ Taler Du, siger Kirken, faar Du et endeløst Vrøvl med Provst, Biskop og Kirkeminister. Ja, Du mister maaskedit Embede. - Tier Du, siger Kristendommen, venter Dig hinsides Graven Helvedes hedeste Pinsler. - Vi ved,hvad vi har, siger Præsterne, men vi ved ikke, hvad vi 173 faar, - og saa tie de. Kun én af de 1400 talte, - oghan fortryder det maaske allerede......

✂ De, som nævne sig Ingeman-Petersens Trosfæller har kaldt hans Interpellation for "skandaløs" og ham selvfor "en forrykt Mand, der burde indespærres i et Galehus "l - saaledes altsaa modtager man et kristeligtSandhedsvidne i den Lejr, der paastaar, at den alene sidder inde med Moralen, Dyden og Religionen!

✂ .....

✂ Pastoren minder os om, at Kristendommens "Rige" ikke er af denne Verden. - Men vilde det dog ikke væredet fornuftigste, da vi jo nu engang lever i "denne Verden", at tage lidt mere Hensyn til dens Fordringer? -Hvad vilde man sige om en Lov, der fordrede, at en Landmand skulde tage Styrmandseksamen, eller en

89 af 170 sider






















Sømand gaa tre Aar paa Landbohøjskolen? - Naa, Pastoren indrømmer da ogsaa, at dette Rige, fører "enejendommelig Velsignelse for Verden med sig". - Vi tilføje: en ganske ejendommelig Velsignelse!

✂ .....

✂ "Men derpaa maa Gudsbespotterne være forberedte," lyder det endvidere: "der bliver ikke Grin - menGraad i Verden, naar den nøder Herren til at føre sit Folk bort fra dets fredelige Lejrplads mellem Folkene". -Før var det Herren den almægtige, der ved sine Førelser nødte Kirken til Dit og Dat; nu er det Verden, dernøder Herren. - Herren er som bekendt den mægtigste i Himmelen som paa Jorden, og som saadan er hanaltsaa Verdens almægtigste Herre. Men nu er Verden ikke desto mindre almægtigere end den Almægtigstel -det er, hvad man kalde Pølsesnakkens Superlativ i anden Potens!

✂ .....

✂ Hr. Pastoren lægger ret inderligen "de Herrer Gudsfornægteres Glæde" paa Sinde ikke at skamskænde enMands gode Navn og Rygte. - Præsterne lægger altid Folk saa meget paa Sinde! De synes slet ikke at kendeden gyldne pædagogiske Regel: bona exempla utiliora 174 sunt quam bona præceptal - De har maaske glemtderes Latin.

✂ Og Piecen ende saaledes:

✂ Et andet Sted skrive han til samme Ende, at det er et vigtigt Krav, "at man tager det skyldige Hensyn tilhinandens Ære og Følelser, selv om man stundom ikke ret f orstaa eller billiger dem." - Skulde Teologernepaa Dommens Dag dømmes efter deres Teorier, vilde selv den syvende Himmel kun være en ringe Belønningfor deres Fortjenester. - Skal de dømmes efter deres Praksis vil 100 Grader Reaumur kristelig set være forkoldt.

✂ Vi, Tage og jeg, lovede os en uhyre Virkning af disse verdensomvæltende Udtalelser. Den Dag Piecenudkom gik vi frem og tilbage i Nygade for at se paa Forlæggerens Vindue, som var fyldt fra øverst til nederstaf "Peter Idealist". Men Virkningen udeblev. Aviserne omtalte næppe Bogen og ingen købte den. Man varovermæt.

✂ Men naar Publikum ikke vilde sætte Bogen under Debat, maatte vi selv.

✂ Den 27-3-87 skriver jeg saaledes til min Medskyldige:

✂ "Kære Tage!

✂ Kom op til mig paa min Kvist Torsdag Aften ved 9 Slet. "Teologen" B. kommer, og jeg har tænkt mig, atdet kunde være en passende Anledning til at sætte Hans Jæger og maaske Peter Idealist under Debat. Vibegynder med Hans Jæger, og saa maa Du "i Stridens Hede" (en saadan vil ufejlbarlig indtræde!) rykke fremmed "Peter"; men ingen Hentydninger! husk paa, hvad jeg har akcentueret paa det kraftigste: Gustav ogPeter er ikke identiske! - den første giver Ansøgning ind om at blive ansat i den kristelige Stats kristeligeStatsskole, - den anden spytter disse Kristeligheder og dermed Gustav Wied i Øjnene! til slig Halvhed,Lurvethed, Usselhed fører den vedtagne, patenterede "offentlige" Moral, det Monstrum. - Jeg benytte hervedLejligheden til atter at slaa fast (Du synes 175 nemlig at nære en vis Tvivl desangaaende), at jeg til Delsfalder ind under samme Anklage, jeg hin "idealistiske" Aften udslyngede mod Dig - til Dels! thi Forskellen erden, at jeg lyver kun for andre, Du lyver for Dig selv! og det er det, jeg mener er langt mere nedværdigende,- det sætte Dig jo i Klasse med "de kristne"!

✂ DinG.W."

✂ Der var trykt 500 Ekspl. af Piecen. Jeg fik 445 Ekspl. returneret.

✂ - Hvad er det for en Mængde Bøger, der ligger oppe paa dit Pulterkammer? spurgte Moder mig en Dag ethalvt Aarstid senere - Jeg har kigget lidt i en af dem; det er da noget grusomt Tøjeri. Hvem har skrevet det?

✂ - Peter Idealist.

✂ - Ja. Hvem er det?

✂ - Det er mig.

✂ - Dig! Det mener Du ikke. Det er vel Ussing?

✂ - Nej, det er skam mig. Moder saa helt bedrøvet ud:

✂ - Den Slags Ting troede jeg dog ikke, at Du brugte din Tid til. Du skulde skamme dig!

90 af 170 sider






















✂ Saaledes talede og dømte hun, min hidtidige Trøstermand og Hovedhjørnesten.

✂ Ak, hvor var jeg miskendt!

✂ Kort Tid efter var de 445 usolgte Aforismer forsvundet. Moder havde brændt dem.

✂

NOGLE AFORISMER I ANLEDNING AF INTERPELLATIONEN ISTOREHEDINGE OG DENS FØLGER Af Peter IdealistSkrevet 1887, første Bogudgave 1887 178

179 "Aphorismen (griech), abgerissene, untereinander nicht in unmittelbarem Zusammenhang stehendeSätze, welche allgemeine menschliche Wahrheiten enthalten;" - - -

Meyers Konversations-Lexikon, 4 Aufl. I. S. 677.

Nærværende Aforismer vare egentlig fra først af bestemte til at udgøre et eget Afsnit af en større Samling,men udgives nu, dels fordi jeg synes, de have en vis "aktuel" Interesse, dels og fornemmeligst fordi jeghermed ligesom kan udstæde en officiel Krigserklæring til Kristendommen, Kirken og Præsterne, forinden jegaabner en Kamp paa Liv og Død imod dem.Forf.- - .vn Marts 1887.

180✂

✂ 20. Februar.

✂ Hvor højt Præsterne i Virkeligheden bære Ideens Fane, har paa det eklatanteste vist sig i Sagen Ingeman-Petersen kontra Scavenius. - £n, siger og skriver én, Præst har gjort Forsøg paa at være "kristen"! alle deandre have "fortolket Sagen paa den vante Præstevis, spyttet sig selv i Øjnene og spillet videre paaLirekassen.

✂ Taler Du, siger Kirken, faar Du et endeløst Vrøvl med Provst, Biskop og Kirkeminister. Ja Du mister maaskeDit Embede. - Tier Du, siger Kristendommen, venter Dig hinsides Graven Helvedes hedeste Pinsler. - Vi véd,hvad vi har, siger Præsterne, men vi véd ikke, hvad vi faar, - og saa tie de. Kun én af de 1400 talte, - og hanfortryder det maaske allerede.

✂ Et af to! enten maa Præsterne indrømme, at Kristendommen er en "Samfundsløgn", eller ogsaa, at de selver e samvittighedsløse Marionetdukker, der kun sprælle og snakke, naar den store Mester Jakel, "Kirken",trækker i Snoren.

✂ De som nævne sig Ingeman-Petersens Trosfæller har kaldt hans Interpellation for "skandaløs" og ham selvfor "en forrykt Mand, der burde indespærres i et Galehus"!

181

✂ - saaledes altsaa modtager man et kristeligt Sandhedsvidne i den Lejr, der paastaar, at den alene sidderinde med Moralen, Dyden og Religionen!

✂

✂ 23. Februar.

✂ Aa I skinhellige Spytslikkere! kan I dog ikke faa Øjnene op for Jer egen lurvede Usselhedl - I skrige Jer hæsesom Ravne, naar det gjælder at haane en Modstander af al Jer Løgn og Humbug, men selv skjule I bag Edersfromme Lader, store Ord og "fede Flæsk" en Slamkiste fuld af Falskhedens, Hykleriets og Forstillelsensvæmmeligste Gadeskarn!

91 af 170 sider
















✂ For saa vidt kan man maaske nok kalde Interpellantens Optræden for "forrykt", at han ikke har kunnetindse, at hans Sandhedskærlighed intet vilde kunne udrette hos "Folket". - Den store Mængde er endnualtfor blændet af "Traditionernes" sansesløvende Pesttaage til at kunne se klart.

✂ Om kort Tid naar "Skandalen" er drevet over, vil vi endnu have den samme "Erkebisp", medens"Interpellanten" bliver stemplet som en "fanatisk Sværmer", en "forstokket ortodoks" og, kommer det højt,en "himmelstræbende Idealist"! - og alt det fordi Manden gør et energisk Forsøg paa at faa den "kristne"Menighed til at holde et af Kristendommens Bud! - Men det har hans Interpellation dog udrettet, - rigtignokmeget mod hans Vilje - at der er bibragt "Kirkens" raadne Fundament et nyt Stød, og mange af den Slagstaaler Bygningen ikke.

✂ Ved at tie og samtykke have Præsterne jo selv indrømmet, at det aldrig har været deres Mening, atKristendommens Bud skulle gennemføres. De bruge dem kun til 182 at oppynte de aandsfattigeSøndagsafhaspninger med. - Rigtignok bliver deres Religion paa den Maade stillet i Klasse med al andenHumbug, men hvad forstaar Bønder sig paa Agurkesalat!

✂ Som Menneske er "Erkebispen" kun "un peu dissolu", men som "kristen" er han en særdeles Synder, derburde rammes af Kirkens aller kolossaleste Banstraale indtil han havde "angret" - saa kunde han godt gaaned i Knabrostræde igen.

✂ Skulde dog ikke endelig denne Affære kunne aabne Øjnene selv paa de blindfødteste "Faar" for vore"kristne" Præsters absolute Mangel paa kristelig Moral!

✂

✂ 27. Februar.

✂ Endelig har der vist sig en ny Præst paa Scenen. - De har ladet vente temmelig længe paa Dem Hr.Pastor! De har ikke villet "gaa efter Rygte og løs Snak", "eller uden Nødvendighed kaste dyb Sorg ind iprivate Forhold". - Det er dog vel særlig en Kultusministers Forhold De tænker paa, thi til "lavere" stilledeIndivider (for ikke at tale om de til den højeste Temperatur fordømte "Gudsfornægtere") strækker DeresHensynsfuldhed sig vel næppe?

✂ Det er jo det rene Nonsens dette med "Rygtet" og "den løse Snak", thi til Dato har Hr. Pastoren dog kun deto Ting at holde sig til. Intet bevist Faktum er endnu fremkommen! - Nej, nu skal jeg sige Dem den sandeGrund. Ja undskyld jeg kommer med Sandheder, men jeg er jo ikke Teolog! - Præsterne har biet og tiet, forat se om ikke "Skandalen" kunde ties til Døde! Det har altid været Kirkens Praksis at tie, naar det gjaldt atskjule dens egne pommerske "Bjælker", medens den stedse har hylet Vagt 183 i Gevær, naar det drejede sigom at afsløre andres "Skæver".

✂ Pastoren minder os om, at Kristendommens "Rige" ikke er af denne Verden. - Men vilde det dog ikke væredet fornuftigste, da vi jo nu en Gang lever i "denne Verden", at tage lidt mere Hensyn til dens Fordringer? -Hvad vilde man sige om en Lov, der fordrede, at en Landmand skulde tage Styrmandseksamen, eller enSømand gaa tre Aar paa Landbohøjskolen? - Naa, Pastoren indrømmer da ogsaa, at dette Rige "fører enejendommelig Velsignelse for Verden med sig". - Vi tilføje: en ganske ejendommelig Velsignelse.

✂ "Kirken gik ind paa dette Forsøg (Sammensmeltningen af Stat og Kirke) ikke alene i Henhold tilverdenshistoriske Begivenheder, som den nødvendigvis maatte anse for Guds Førelser, men ogsaa i Henholdtil Antydninger af Herren ("Gjører alle Folkeslag til mine Disciple. Math. 28.) - - -" Skulde Hr. Pastoren virkeligi£ke kunne sige sig selv, at slige Fraser kan man nuomstunder ikke en Gang bilde Bønder ind? - Det er jo dogGud og hver Mand bekendt, at Luther af rent praktiske Grunde lagde Kirken ind under Staten. Det var hamfor Øjeblikket om at gøre, at faa saa mange og mægtige Tilhængere som mulig. - Der kunde aldeles ikkevære Tale, om Kirken vilde eller ikke vilde "gaa ind paa" dette "Forsøg". Den maatte gøre det, den blev

92 af 170 sider













tvungen dertil. - Hvad skal vi med overnaturlige "Førelser" og "Antydninger", saalænge vi kan hjælpe os fremad naturlig Vej!

✂ Sig mig, Hr. Pastor, alle "Kirkens" Udskejelser høre de ogsaa til Guds Førelser?

✂ Pastoren mener, at "de sidste Dages Trængsel" og "det 184 store Frafald" er nær forestaaende. Jeg kanikke sige andet end: gid det var saa vel! thi saa vilde der være en god Del mindre Hykleri i Verden. Kirken erHykleriets Fødselsstiftelse.

✂ Endvidere mener Hr. Pastoren, at en deus ex machina vil fortælle os (i.e.: Præsterne), naar Kirken skalhæve Forbindelsen med Staten. - Atter her mener jeg det vil gaa langt naturligere til. Staten vil ligefrem sigetil Kirken: Nu er jeg ked af Dig, Du bliver mig for antediluviansk l - thi Staten er, trods al sin Konservatisme,tusindfold mere "Fremskridtsmand" end Kirken. Kirken forsumper, Staten ruller fremad - langsomt, men denruller dog.

✂ Saa siges der et Øjeblik efter: "Kirken bliver og bør blive i sin Stilling indtil enten Herren giver utvetydigeTegn til Opbrud, eller vi kastes ud". - Der indrømmes altsaa et enten-eller! enten er "Kirken" afhængig af"Heryens Førelse" eller af Statens Forgodtbefindende, enten af . det overnaturlige eller af det naturlige. Menhvorfor i Alverden skulle vi saa ikke være naturlige! - Eller er maaske ogsaa Udsmidningen en "Førelse"?

✂

✂ 28. Februar.

✂ "Kirken skal ikke frygte for denne Begivenhed", fortsætter han. "Er Herren med os, kan vi meget velundvære Verden og dens Beskyttelse - - -". Beviset, Hr. Pastor, Beviset! - Fordi en Astronom paastaar atMaanen er firkantet, kan han dog ikke forlange at man saadan øjeblikkelig skal tro ham.

✂ "Men derpaa maa Gudsbespotterne være forberedte", lyder det endvidere: "der bliver ikke Grin - menGraad i Verden, naar den nøder Herren til at føre sit Folk bort 185 fra dets fredelige Lejrplads mellemFolkene". - Før var det Herren, den almægtige, der ved sine Førelser nødte Kirken til Dit og Dat; nu er detVerden, der nøder Herren. - Herren er som bekendt den mægtigste i Himmelen som paa Jorden, og somsaadan er han altsaa Verdens almægtige Herre. Men nu er Verden ikke desto mindre almægtigere end denalmægtigste! - det er hvad man kalder Pølsesnakkens Superlativ i anden Potens! - Det hele Snakken er enuforlignelig Prøve paa Kirkevadmel og Præstelogik af reneste Vand.

✂ Hr. Pastoren er ærlig nok til at skrive, at det er svært for mange Præster at gaa bort fra de fede Embeder. -Hvem er mon nu disse "mange"? - Jeg er aldeles vis paa, at rettede man en Forespørgsel den Sagangaaende til Landets bekendte 1400, vilde hver enkelt af dem svare: "Ak ja, vi ere jo alle til Hobe Synderefor Gud, og mangen en Herrens Tjener elsker sikkerligen denne Verdens Gods og Guld højere end somkristeligt erl Men jeg, Pastor N. N., takker Herren, at han har givet mig et nøjsomt Sind, der er glad i det lidet,han af sin Naade har forundt mig."

✂ De kunne ikke gøre for det, Præsterne. De kunne i alle andre Henseender være hæderlige og agtværdigeMænd, men drejer Sagen sig om Religionen, ere de i den Grad gennemsyrede af det kristelige Hykleri, at degladeligen give deres sidste Skjorte bort - om Søndagen i deres Taler.

✂

✂ 2. Marts.

✂ Det kunde være ret interessant saadan rigtig en Gang for alle at faa slaaet fast, hvem det er Gud efter"Kirkens" Mening personlig "stiller Opgaver", som det hedder! - Præster og Konger - ja de drive jo vitterlignok deres 186 Haandværk "af Guds Naade". - Men nu en lille Hertug? Aa jo. - Men en Baron da, en Grosserer,en Pantelaaner, en Ligtorneoperatør, - ere de Baron, Grosserer, Pantelaaner og Ligtorneoperatør "af Guds

93 af 170 sider















Naade"? - Ikke det! - ja, men hvor er saa Grænsen? - kan vi ikke bestemt faa opgivet de Egenskaber derkvalificere til nævnte Prædikat. - Aandelige kan de ikke være - vi behøve jo bare at kaste et Blik paa vorteget Lands Kongerække, - og vore Præster have som bekendt ejheller ret meget med Aandrigheden atskaffe, - men mi er Gud jo fornemmeligst Aand, saa - - - dog det er vel ikke værd at indlade sig paa Detailler!

✂ Hr. Pastoren lægger ret inderligen "de Herrer Gudsfornægteres Blade" paa Sinde ikke at skamskænde enMands gode Navn og Rygte. - Præsterne lægge altid Folk saa meget paa Sinde! De synes slet ikke at kendeden gyldne pædagogiske Regel: bona exempla utiliora sunt quam bona præcepta! - De har maaske glemtderes Latin.

✂ Et andet Sted skriver han til samme Ende, at det er et vigtigt Krav, "at man tager det skyldige Hensyn tilhinandens Ære og Følelser, selv om man stundom ikke ret forstaar eller billiger dem." - Skulde Teologernepaa Dommens Dag dømmes efter deres Teorier, vilde selv den syvende Himmel kun være en ringe Belønningfor deres Fortjenester. - Skal de dømmes efter deres Praksis vil 100 Grader Reaumur kristelig set være forkoldt.

✂

LYSTIGE HISTORIERSkrevet 1890-91 og 1894-95 Første Bogudgave 1896 188

189✂

SPADER ES✂ - Kender De Ordet "Prip?"

✂ - Nej, sagde jeg.

✂ - Vil De saa være saa venlig at ta' Plads!

✂ Og vi satte os ved "Berninas" Hjørnevindue, det, der vender ud mod Vimmelskaftet og Badstuestræde.

✂ Min Ven Bent bankede i Bordet med Svovlstikkeetuiet.

✂ Hans kom springende med et imødekommende Smil og en Serviet.

✂ - To Absint au lait! forlangte Bent.

✂ - Absint aa ... ? spurgte Hans med runde Øjne.

✂ - Aa, lait, gentog Bent - og ingen Vrøvl.

✂ Hans bukkede og fjernede sig.

✂ Men førend han bestilte det forlangte, havde han en hemmelig Konference med sine Overordnede Carl ogCasper inde i Buffetværelset.

✂ - Prip, prip ... prip, prip! sagde Bent langsomt og taktfast som et gammelt Stueur.

✂ Han smilede dertil fornøjet og nikkede underforstaaende. Jeg havde ikke set Bent i syv lange Maaneder, dajeg havde ligget paa Landet ude i Provinsen. Men jeg kendte hans Underligheder, saa jeg sagde ingenting.

✂ Vi sad og kiggede ud paa Gaden. Der kørte Omnibusser og Drosker forbi. Og der gik Herrer og Damer ogBørn og Mænd og Koner og Hunde.

✂ - Menneskene er grinagtige! nikkede Bent. - Men i Grunden ganske skikkelige.

✂ - Uhyre! sagde jeg. - Jeg holder meget af dem. Og saa kiggede vi ud paa Gaden igen.

94 af 170 sider






















190

✂ Lidt efter begyndte Bent at smaale.

✂ - Jeg gik før ned gennem Østergade, sagde han saa, - og foran mig sejlede en prægtig Grossererfrue medalle Klude oppe. Hun pustede og stønnede og svedte og standsede foran hvert Vindue medDamebeklædningsgenstande. Hun var saa varm, at Atmosfæren om hende bølgede ligesom Luften over etFyrfad med Gløder ... Ude paa Asfalten kom en Handskemagerdreng fløjtende. Han bar en Bunkehvidgarvede Skind over Armen. Han faar Øje paa den svære Frue og kigger paa hende. Jeg kunde tydeliglæse i hans Øjne, at han tænkte: Det var Satan til Kutter! ... Pludselig gærer der en Idé op i ham; og et lille,stille Grin fødes og dør paa hans Ansigt. Han sætter det ene Ben op paa Fortovet og puffer til Fruen medAlbuen. Hun krummer Hals som en Svaneøgle og ser ned paa ham foragteligt, forbitret. Men med enolympisk Ro, som om .han og Fruen var de eneste to Væsener, der befolkede Kloden, stikker han hendeSkindene tæt op under Næsen og siger: Fjorten fede Navleskind, lille Dame! og saa fløjter han: hy, hy,toleby, toleby! som en Stær og vandrer videre ... Fruen segner mat tilbage mod et massivt Trappegelænderog mumler astmatisk noget som: Storartet! ... Gadedrenge! ... Bedre Folk ikke gaa i Fred! - - Men jeg fik fat iDrengen og gav ham en Femogtyveøre, endte Bent - For det er sgu den Slags smaa Arguments, der forsonerEn med Tilværelsen!

✂ Jeg svarede ikke. Thi dels syntes jeg, at Drengen snarest havde fortjent en Lussing; og dels vidste jeg jo, atBent bare talte for at faa Luft.

✂ Nu kom Hans med Absinten, og Carl og Casper tonede op i Horisonten for at overvære "Miksningen".

✂ - Smager det virkelig godt? tillod Hans sig at spørge i en bekymret Tone.

✂ - Tror De ellers jeg drak det? sagde Bent. - Forsvind Skygge!

✂ Hans forsvandt. Og der hørtes en undrende Mumlen fra Buffetværelset.

✂ - Har De smagt dette før? spurgte Bent mig.

✂ - Aldrig!

✂ - Det skulde De vænne Dem til at drikke!

191

✂ - Ja, jeg drikker ogsaa en Absint engang imellem.

✂ - Jamen ikke i Mælk? ... Absint pur eller mikset med Vand gør En bitter og ufordragelig! ... Næmen i Mælk!Man bliver saa inderlig forsonlig, saa menneskevenlig stemt! Alt det bedste i En kommer ovenpaa! Man faarLune, man ... man smiler, man forliger sig med Eksistensen, man bliver overbærende mod sig selv og andre,og det trænger vi alle til! ... Skaal!

✂ Vi klinkede og drak.

✂ - Det smager godt, hva'?

✂ - Ja-a ...

✂ - Bli'r De nu her i Byen?

✂ - Nej, jeg ta'r paa Landet igen.

✂ - Og saa siger det saa dejlig prip! nikkede Bent drømmende. - Kan De mærke det?

✂ - Hvor siger det prip? spurgte jeg.

✂ - Heroppe bagved Trommehinderne ... inde i Hovedet! sagde han og nærmede begge Pegefingrene tilØrene - Hør! vedblev han - prip, prip! ... prip, prip! ... Der gaar Fanden gale mig Hertel! udbrød han pludseligog pegede ud paa Gaden - Kan De se ham derovre ved Bundtmageren? Nu kigger han ind ad Vinduet! Det erham med den høje Hat og de opsmøgede Bukser.

✂ - Ja, sagde jeg.

✂ - Nu gaar han igen! ... Op ad Amagertorv til.

✂ - Ja jeg ser ham nok!

95 af 170 sider

























✂ - Saa er han altsaa sluppen ud!

✂ - Har han været i Fængsel?

✂ - Næ, men paa Bistrup! ... han kan selv mærke, naar det kommer. Saa gaar han hen til sin BroderMægleren og siger: Harald, siger han, nu maa jeg vist lidt paa Huset igen. Og saa bliver han sendt derned foren Maaned eller to ... Saa fornuftige skulde vi allesammen være et Par Gange om Aaret! sluttede Bent.

✂ - Naa-aa, sagde jeg - vi er jo da ikke alle ...

✂ - Næ Gudbevares! De er naturligvis Satans normal, kære Ven! Og det er I alle. Men det er netop Tegn paa,at Galskaben er kronisk ... Naa, skidt med det! det er jo det, vi Digtere skal leve af ... Hans, en Absint!

192

✂ Hans kom springende og skiftede Glas.

✂ - Skal De ikke ogsaa ha' en frisk? spurgte Bent.

✂ - Nej Tak, sagde jeg.

✂ - Hertel er nu storartet! smilede han lidt efter. - Han kom ifjor engang ind hos en Kukkenbager nede iRoskilde og spiste en Masse Kager og drak Portvin. Og medens saa Konditoren et Øjeblik var ude af Butikken,gaar Fyren hen og piller hans Taffelur i Stykker. Og da han saa siden skal klare Regriingen, betaler hanManden med Tandhjulene! Hva'? Er det ikke storartet? Er det ikke genialt? spurgte Bent begejstret. - Skaal!sagde han saa og tømte sit Glas.

✂ - Hør nu, hvor det pripper! smilte han lyksalig og lagde Hovedet ned paa den ene Skulder. - Hvad gi'r Demig nu for ham, den fede Mand med Hatten i Haanden derovre i Skyggen! udbrød han pludselig.

✂ - Hans!

✂ Hans kom flyvende med Servietten bag ud under Armen som en stækket Vinge.

✂ - Kan De se ham den tykke derovre ved Cigarbutikken.

✂ - Jo, Hr. Bent!

✂ - Har De Is?

✂ - Hva'ha'?

✂ Jeg spørger, om De har Is her paa Kafeen, raa Is?

✂ - Jo vi har, Hr. Bent.

✂ - Har De ogsaa Pose?

✂ - Pose, Hr. Bent?

✂ - Ja, Ispose?

✂ - Nej ... hæ!

✂ - Saa gaa Fa'en i Vold. Hans trak sig tilbage.

✂ - Giv mig en Absint til!

✂ - Saa gerne, Hr. Bent!

✂ - Jeg elsker fede Mænd! vedblev Bent snakkesalig. - Naar jeg undertiden tager paa Landet, er det ene forderes Skyld. Det er mig en raffineret Nydelse at se en saadan dampende Medborger med Hatten i den eneHaand og en uhyre Svededug i den anden vandre ud ad en støvet, solhed Landevej for at beundre Naturen.Men det er alligevel det, der har rokket min Tro paa et Forsyn! ... Særlig var 193 der engang en fed Mand,som hed Halvorsen, han udgav en Kogebog. Du gode Gud, hvor jeg elskede den Mand! Han tog nu aldrig paaLandet, men søgte daglig de svale Buegange nede ved Kristiansborg ... Kære, hvor han svedte! Og saapustede han som en Nilhest, og saa ha'de han en ganske dejlig Astma, der spillede paa Vandorgel nede iBrystet paa ham ... Jeg forsikrer Dem, at hvis jeg var en rig Mand, saa rullede jeg rundt med min Landauerog samlede fede Folk op ... det vil sige fede Mandfolk, for fede Fruentimmer er jeg ligefrem bange for. Sæt atet sligt begyndte at nære erotiske Tilbøjeligheder for mig! Jeg be'er Dem, hvor vilde jeg blive af? ... Hans,

96 af 170 sider




























mere Absinth!

✂ - Kære Bent, forsøgte jeg - har man godt af at drikke saa meget?

✂ - Jeg véd ikke. Skal De maaske ogsaa ha' mere?

✂ - Næ ...

✂ - Naa; jamen er det saa ikke bedst, at enhver er moralsk for egen Regning?

✂ Og Bent fik serveret den fjerde Absint.

✂ - Se nu er det først, nikkede han glad - at Livsglæden skal begynde at spire! Nu har jeg faaet dræbt alleLarverne heroppe (han bankede sig paa Hjernen), og nu skal man til at vande Frøerne med Mælk ogHonning!

✂ Han drak af sit Glas, strakte Benene fra sig og stirrede drømmende op i det rudede Loft.

✂ - Nu er jeg lykkelig, som min Ven, M. M. siger! fortsatte han - Og nu bryder jeg mig i Grunden ikke mereom Deres Selskab.

✂ - Skal jeg gaa? spurgte jeg.

✂ - Ja Tak, kære! For ser De, jeg er aldrig fuldkommen lykkelig undtagen naar jeg er alene. To og tyve Timeri Døgnet maa jeg være alene. Ser De, jeg søger kun Menneskene som et Middel. Var det ikke saa fjollet atgaa og snakke med sig selv, gjorde jeg helst det! ... Prip, prip! Næmen, ser De; om Aftenen hælder jeg TripleExtrait i syv, otte forskellige Smaakrukker; og saa stiller jeg dem rundt omkring i Værelset: oppe paa Reolen,i Vindueskarmen og foran Barneskelettet paa Skrivebordet. Og saa tænder jeg Ild i dem allesammen. Og dedufter, og de brænder med 194 smaa, hoppende, rødblaa Flammer. Og de vugger og bølger hid og did. Snartser man et af Billederne paa Væggen og snart et andet. Snart lyser et nøgent Kvindeben frem henne overDøren, snart nikker en af Rafaels Engle til mig fra Væggen over Sofaen. Og snart skinner Skelettet hvidt somFosfor paa Skrivebordet. Og Mester Vulkans Ansigt paa Velasques store Billede paa Stafeliet i Krogen serendnu mere hva'satanihedehelvedeagtigt ud! ... Jeg Hgger paa Chaiselonguen, og et stort Glas Absint au laitstaar paa Gulvet foran mig. Og jeg ryger til Mælken ... og mit Hjerte udvider sig i mit Bryst, det bliver stort ogaltomfattende ... De dejligste Landskaber glider mig forbi, høje, snedækte Bjærge med Sol paa de øversteTinder! Søer og duftende Skove og Kornmarker og Enge med Blomster og Køer og brægende Faar ... OgMennesker ser jeg, gode og venlige Mennesker, der nikker smilende til mig og til hverandre og ser saainderlig skikkelige ud i al deres fede Venlighed ... Og jeg tror paa Gud og paa et Liv efter dette ... Og detdufter og lyser omkring mig, og jeg smiler og ler, indtil mine Øjenlaage synker i, og det Hele forgaar i én stor,blød, duftende og lysende Uendelighed ... og saa er jeg lykkelig! ... Der er bare én Larve, én Orm, jeg ikkekan faa dræbt ...

✂ - Og hvad er det for en? spurgte jeg.

✂ - Det er den, at jeg ikke kan stikke Spader Es; og saa maa man jo blive sindssyg ...

✂ Bent havde lænet sig tilbage i Stolen, og hans Øjne havde lukket sig.

✂ - Farvel Bent, hviskede jeg.

✂ - Prip, prip! ... prip, prip! sagde han langsomt og taktfast som et gammelt Urværk, og et saligt Smil laaover hans Ansigt.

195✂

LIVSGLÆDE✂

I✂ Der skulde være Høstgilde paa Tutiput Ladegaard. l fjorten Dage forud havde Madam Kanstrup truffetForberedelser. Hun havde stukket alt det bedste af Gaardens Forraad til Side.

✂ - Hvor Fa'en er den, gode Ost bleven af? spurgte Manden, han maatte døje en vindtør Skorpe tilMellemmaden - og den fede Trillepølse, Sofie? sagde han - Hvad er det for noget Hakkelse-Mad, du byder

97 af 170 sider





















paa?

✂ - Det er gemt hen til Høstgildet, Ole.

✂ - Hør, Sofie, vedblev Manden indsmigrende - da jeg nu skal tære disse hersens Høvlspaaner og dennehersens røde Hakkelse (han hentydede til Osteskorpen og noget hakket Faarelaar), kunde jeg saa ikke faa enSnaps af Solbærrommen, Du véd?

✂ - Jo, til Høstgildet, Ole ... Og saa skal vi ha' tolv Pund Hvedemel og seks Pund Pudder og fire Pund Kandis!remsede hun pludselig op og førte resolut Krigen over i Fjendens Land - og et Pund Rosiner og en FjerdingSukat og saa Svedsker til Gæssene, naar Søren kører til Bys i Morgen med Svinene. Kaffe og Sukker fik vi iGaar.

✂ - Er der hellesens ikke andre Smaating? spurgte Ole og huggede Tænderne kraftigt sammen for at knækkeOsten.

✂ - Jo, der er sgir Lys, nikkede Madammen; hun satte undertiden ved højtidelige Lejligheder en lille Ed i - detha'de jeg nær forglemt. Og saa et Glas Ansjaaser!

✂ - Fa'en med Ansjaaser! mente Ole - det Skidt er der ingen, der æder alligevel!

196

✂ - Di ha'de Ansjaaser ovre hos Mikkel Hansens her forleden !

✂ - Naa, ha'de di det! Ja, saa maa Du begribeligvis ossensaa presentere di Hajfisk, hihi! Er der saa mere?

✂ - Ikke i Dag, det jeg véd ... Skal I ha' Puns?

✂ - Gu skal vi ha' Puns da!

✂ - Ja, saa er det Rom ... Og saa er det vel osse bedst, at vi faar et Par Pund af denne hersens Melis ?

✂ - Hør, Sofie, jeg spiller Kongkurs!

✂ - Aa-aa ...

✂ - Jo, Fa'en galeme spiller jeg Kongkurs!

✂ - Føj, saadan noget maa Da ikke bande paa!

✂ - Ja, gi' mig saa en Solbær da, hi!

✂ - Hæ ... sagde Madammen. Men hun rejste sig alligevel og hentede Solbærren.

✂

II✂ Der var pyntet med Gran oppe i Storstuen, Gran med Asters og Georginer. Stadsen var bunden paa langeReb og anbragt som "Gvirglangder" oppe under det blaamalede Loft, Stuen rundt. Mellem Vinduerne tilbegge Sider og Havedøren var der slaaet Lyseholdere op: krogede Grene, der var boret Hul i (de var nugamle, kunde man se, thi der sad Tælle paa dem fra i Fjor). Og midt under Loftet hang en "Krone",omvunden med Havre-, Byg-, Hvede- og Rugaks. Men Lys kunde der ikke være i Kronen, da Loftet var forlavt.

✂ Under Vinduerne paa hver Side af Stuen stod et Bord, et stort til højre og et mindre til venstre. Som Dugevar benyttet nyvaskede Sengelagen.

✂ Marthe, det var Husets Datter, og Johanne, Tjenestepigen, fløj ud og ind fra Køkkenet og "stillede frem".

✂ Marthe, der tjente paa en stor Gaard mange Mile borte, havde for Resten først faaet Lov at komme hjem,efter at Sofie havde sendt følgende Brev til hendes Madmoder:

197

✂ Tutiput Laegaard, den 24. Sepember 1894.Fru Winge.

98 af 170 sider

























✂ Unskjyl at jeg Skriver til dem det er i Anledning af at Marthe Har Skriven Hjem at hun ikke kan kom Hjemtil vort Høstgilde den 28. September, der for beder jeg dem paa Hendes Vegne om at Hun mote faa lov atReise i 3 Dage Ringere kan hun ikke gøre det Hun skal da Reise Fredag Morgen om Hun skal kom tilig nok.

✂ Jeg hober at di er saa Venlig at lade hende Reise jeg vil da og hobe at di er Saa god at lade Hende faa en 5kroner af Hendes løn og Reise for uden Penge kan hun ikke Rejse her er jaa 14-15 Mil Her Til Vi ville blivemeget kjed af det om Marthe bliver det negtet at Reise Hun er det eneste Barn

✂ nu Agter jeg deres VilighedÆrbødigst tegenerjeg mig

✂ Sofie Kanstrup, Marthes Moder.

✂ Marthe fik naturligvis straks Lov at rejse. Hun- var kommen til Tutiput Fredag Nat Klokken to. Ole havdeværet derude med Fjedervognen for at hente hende, skønt Gaarden kun laa en god Fjerdingvej fra Byen. Ogsaa glad var han over Besøget, at han beredvillig veg Pladsen i den store Ægteseng, "for at Fruentimmernekunde faa pratet sig ud.

✂ Og nu havde altsaa Marthe og Johanne travlt med at bringe Maden op paa Bordene i Storstuen.

✂ - Der skal være Plads til Oksekødet midt paa Langbordet! raabte Sofie ude fra Bryggerset - det skalSkomager Hansen skære for.

✂ Hun stod og satte Boller paa Suppen, der kogte ude i Grukedlen. Alle Gryderne var for smaa. Hun varfærdig med "Trillebollerne, som hun havde »rullet i sine hule, melpudrede Hænder, og var nu i Lag med"Stikbollerne'', der blev sat paa Suppen med en Ske.

✂ De slæbte ind og slæbte ind, Marthe og Johanne, saa de pustede ved det. Men Sjov var det alligevel.

✂ Ole stod midt paa Gulvet under "Kronen" og saa' paa. Opdækningen:

198

✂ - Det var Satans! sagde han og sugede ind paa Mundvandet - sikke Lækretæter!

✂ Der skulde begyndes med Suppe. Og derpaa kom Oksekødet med Peberrodssauce. Og saa var derKalvesteg og Lammesteg og tre Gæs drysset over med Puddersukker. Og alle Madam Kanstrups syltedeSager var kommen frem: Ribs og Stikkelsbær og Solbær, baade hele og i Gelé. Og Kvæder var der og sureog søde Asier og Lageagurker og Rødbeder.

✂ - Du faar fortne lidt paa Dig, Sofie, for nu begynder di at komme! sagde Ole, han havde været et Slag ude iPorten og kigget op ad Vejen.

✂ - Jøsses! skreg Sofie.

✂ - Og ind i Gaarden rullede den første Vogn. Det var Gæsterne fra Tutiput: Skomager Hansen, SkrædderRasmussen og Snedkermester Baldrian med Kone og Børn. De havde lejet Vognmand Bruhns store Char-à-banc.

✂ - Goddag, goddag, Kanstrup, hudd, hudd! summede Skomager Hansen, endnu før Vognen holdt.

✂ Skomager Hansen gik ogsaa under Navnet: Humlebien, paa Grund af denne Summen: hudd, hudd!

✂ Goddag, Hansen! ... Goddag, Rasmussen! ... Goddag, Baldrian!

✂ Ole gik rundt og stak paa Næven og hjalp Madammer og Børn ned.

✂ Snedker Baldrian var Kusk. Han sad stiv i høj Silkehat og sorte Handsker, som om han kørte med Lig. Hanvar Afholdsmand.

✂ Søren Gaardskarl kom galoperende i Søndagstøjet og tog sig af Hestene. Først da steg Baldrian ned fraBukken.

✂ - Værsgod aa gaa indenfor, sagde Ole til Mandfolkene - værsgod dov!

✂ Damerne lod han skøtte sig selv.

✂ - Dejligt Vejr, sagde Skomager Hansen og gned sig i Hænderne - prægtig Aarstid, hudd, hudd! hverken for99 af 170 sider


























kold eller for varm.

✂ Nu kom Vogn efter Vogn rullende ind gennem Porten. Og der kom Gæster til Fods. Parvis eller i Klyngerkom de vandrende fra alle Kanter over Mark og Sti. Alle var de i 199 Kisteklæderne, og alle havde de glade,forventningsfulde Ansigter og Maver.

✂ Men Landvæsenselev Benediktsen fra Skaftegaarden kom ridende med Sporer.

✂ Ole stod i Gaarden og bød bogstavelig Velkommen med begge Hænder.

✂ - Her kommer nok Godtfolk til Huse i Dag! sagde Sogneraadsformanden, den tykke Rasmus Nielsen - Jaja,Høsten har osse vaaren god nok!

✂ - Men Priserne er sløje! peb en lille, bleg Bondemand med et strikket Tørklæde svøbt femten Gange omHalsen.

✂ - Det er di, Mads Persen; men det ha'de da vaaren værre, om Kornet ossensaa hade vaaren sløjt!

✂

III✂ Der var Trængsel i Stuerne. Kvindfolkene stod opstillet i Havestuen og Sengekammeret, Mandfolkene iDagligstuen og Gangen.

✂ Sofie borede sig af og til ind fra Køkkenet for at byde Velkommen. Og saa borede hun sig ud igen.

✂ - Vi kan godt spise, Ole! sagde hun sidste Gang, hun var inde.

✂ - Naa. Ja, saa værsgod, Karlfolk, værsgod! sagde Ole - kom op i Stuen og ta' en Bid Brød og en Snaps.

✂ Skomager Hansen havde af sig selv fundet op i Storstuen, hvor han stod og summede for Marthe ogJohanne. Skomager Hansen satte Kvinden meget højt.

✂ - Aa, værsgod, Madam Rasmussen! Værsgod, Madam Baldrian! værsgod dov !

✂ Det var Sofie, der drev Damerne op i Spisesalen.

✂ Saa satte man sig. Mændene ved det store Bord, og Kvinderne ved det mindre. Suppen blev baaren ind istore Lerfade, og enhver øste op med sin Ske i sin Tallerken. Der laa Skeer til alle, Tinskeer, som var laanthos Købmanden. Men nogle gamle Bønder viklede deres private Træskeer 200 ud af Lommetørklæderne oggav sig stille til at søbe af de store Fade. De var ganske brune og blanke af mange Aars Tjeneste, Skeerne.

✂ Ole gik rundt og skænkede Snapse. Man drak alle af samme Glas. Og da han havde skænket forMændene, gik han over til Konernes Bord.

✂ - I skal sgu osse smage paa Mosten, Fruentimmer! Det er godt for Mellemgullet.

✂ Og flere af Madammerne sagde: Tak, som byder! og stak Snapsen ud.

✂ Men Snedkermester Baldrian gjorde Korsets Tegn.

✂ Sofie og Marthe og Johanne for ud og ind med tomme og fulde Fade. Guderne maa vide, naar de selv fikMad!

✂ - Værsgod, Madam Hansen! Tag dog enen Skefuld, Madam Rasmussen!

✂ Sofie var særlig omhyggelig for Købstadsdamerne. Saa begyndte Humlebien at skære Peberrodskødet for.

✂ - Det er Kyd! sagde han og jog Gaflen ned i det gule, bævrende Fedt lige til Skaftet - Det er s'gundeKnaldviskelær, hudd, hudd!

✂ Bønderne fniste og puffede hinanden i Siderne: Hør Skomageren! Hansen gik nemlig for at være"grinagtig" og kunde som Følge deraf ikke aabne Munden, uden at man lo.

✂ Kødet blev spist paa den samme Tallerken som Suppen.

✂ Og Ole gik igen med Snapsen.

100 af 170 sider




























✂ Saa blev Tallerkenerne tagne ud og vaskede, og man begyndte paa Stegen.

✂ - Er det Andrikker? spurgte Skomageren, da Gæssene blev sat hen for ham for at skæres for.

✂ Selskabet vred sig af Latter, og Madam Hansen sagde, smigret over Mandens Sukces:

✂ - Gui, Teobald, hvor Du skaver Dig!

✂ Alle skulde smage paa alt, hvad der var paa Bordet; og Tallerkenerne blev fyldt til Randen med Steg,Sauce og Kartofler, Syltetøj, Asier og Rødbeder.

✂ Nogle spiste med Fingrene, som de bagefter tørrede af i Dugen.

✂ Ole gik immer med Snapsen.

✂ Saa kom der Risengrødskage med Rosiner. Den var parteret 201 ude i Køkkenet, og hver tog sin Stump iHaanden og gnavede af den.

✂ Stemningen var bleven oprømt; man talte højt, lo og gestikulerede. Og de gamle Bønder medPrivatskeerne ræbede stille.

✂ Og saa var Ole der igen med Snapsen.

✂ - Hudd, hudd! sang Humlebien - længe leve Druesaften !

✂ - Tak! sagde Ole og tog sig selv en Snaps - Er der ingen, der vil ha' mere Kage, Folkens? Værsgod! Men dervar ingen, som havde Plads til mere.

✂ - Ja, saa Tak for Mad da! sagde Ole; han mente velbekomme.

✂ Og saa rejste man sig fra Bordene ...

✂

IV✂ "Spellekanterne", en Violin og en Klarinet, havde spist i Dagligstuen.

✂ Nu gik der en Mumlen gennem Ungdommen, at Dansen skulde tage sin Begyndelse. Marthe tog alleredenogle Pas ude i Spisekammeret med Gaaseskrogene paa en Lertallerken.

✂ - Gaa Du kun ind, sagde Sofie - gaa Du kun ind Marthe! Du har dov Lopper i Benene alligevel.

✂ Marthe for op i Storstuen og fik Bordene ryddede ud i en Fart. Seks Veninder hjalp hende.

✂ Henne i det fjerneste Hjørne havde man anbragt et Mæskekar med en Vognbund over. Der oppe paa toStole skulde Musikken sidde. Den brugte ingen Noder.

✂ Et Par tjenstvillige Koner hjalp Sofie med at sætte til Side i Spisekammeret.

✂ - Hudd, hudd! summede Skomager Hansen og stak Hovedet ind gennem Døren - Levninger til fjortenBarsler!

✂ De andre Mandfolk var gaaet udenfor i Lo og Stald for at se Bedriften. Nogle stod omme i Stakhaven ogbetragtede de ni toppede Kornhæs. Snedker Baldrian var imellem dem.

202

✂ Han havde igen faaet den høje Silkehat paa og saa' stadig ud, som om han var attacheret et Lig.

✂ Men han drak heller aldrig andet end Hvidtøl Nummer tre, sagde han.

✂ Pludselig spillede Musikken op inde i Salen, og den tykke Rasmus Nielsen begyndte at danse rundt medSmed Sørensen ovre i Kostalden.

✂ - Man har jo dog bevaret Elanstisitæten! sagde han.

✂ Men oppe i Storstuen havde Landvæsenseleven fra Skaftegaarden "lagt for" med Marthe. Det var enGalopade, og Skørterne føg om hende. Hun havde paa en eller anden vidunderlig Maade pludselig faaet en"klar Kjole paa.

101 af 170 sider






























✂ Nu kom Skomager Hansen slæbende med Sofie fra Køkkenet.

✂ - Di er da taavelig, Hansen! sagde hun og stred imod. Hun var i opheftet Forklæde og Plysses Morgensko.Men Skomageren svang hende ind i Dansen.

✂ - Hudd, hudd! sagde han - De danser som en Sypige, Madam Kanstrup!

✂ Manden mente vel Sylfide.

✂ Flere og flere Par snurrede ud paa Gulvet.

✂ Søren Karl havde snappet Johanne, der kom med en Brødbakke fuld af Fintbrød til Kaffen; og nu dansedebaade hun og Søren og Fintbrødet Galopade.

✂ - Kaffen koger over! brøler saa pludselig Madam Baldrian ind fra Køkkenet; og baade Madam Kanstrup ogJohanne slider sig løs fra deres Kavalerer og styrter ud.

✂

V✂ I Dagligstuen har de mere alvorlige Naturer slaaet sig ned. Det store Bord fra Salen er flyttet der ind, ogman faar sig en "Mis til to Øre pr. Stik.

✂ Saa kommer Kaffen. Der drikkes Rommer i og spises Fintbrød til. Og midt paa Bordet, mellemMessingstager med tændte Lys staar desuden en Trækande fuld af hjemmebrygget Gildesøl. Den drikkerman skiftevis af,.idet man omhyggelig 203 stryger sig over Læberne med Bagen af Haanden, forinden mansætter Munden til. Piberne er kommen frem, og Tobaksposen gaar rundt. En tyk, graa, sødlig Piberøg fylderalle Værelser.

✂ Kun Skomager Hansen og Landvæsenselev Benediktsen ryger Cigarer.

✂ Lysene oppe i Storstuen har længe været tændt. Flammerne blaffer rundt i Trækvinden, og Tællendrypper ned ad Ryggen paa de gamle Koner, der sidder langs Væggene og fordøjer og mindes deresUngdom. Enkelte Karle har trukket Frakkerne af og danser i Skjorteærmer. Violinen jamrer, og Klarinettensnøvlèr. Der skriges og raabes og les og trampes. Og Madam Skomagermester Hansen danser Tyrolervalsmed Madam Snedkermester Baldrian.

✂ - Fa'en osse til Uheld En sidder i! bander Rasmus Nielsen inde i Dagligstuen og hugger den knyttede Nævened i Bordet. Han havde taget Missen i Forhaanden og var bleven bet.

✂ - Op med Søllet! sagde Ole og grinede, saa han rystede ved det. Ole havde vundet hele Kagen, derudgjorde atten Øre - Op med Søllet, Rasmus!

✂ - Jeg har sgu ikke flere! brummede Rasmus og gik til Bunds i Vestelommen.

✂ - Lad ham gi' tilbage paa en Spædekalv, hudd, hüdd! foreslog Skomager Hansen, der havde forladtDansen et Øjeblik for at se paa Spillet.

✂ Hele Stuen skrupgrinede med Undtagelse af Sogneraadsformanden.

✂ - Her er femogtyve Øre, sagde han og viste Mønten frem - jeg skal ha' syv Øre igen!

✂ - Dem kan Du faa, naar vi har spillet.

✂ - Gu' vil jeg ej; jeg vil ha' dem straks!

✂ - Tror Du vi snyder?

✂ - Næi; men jeg vil ha' dem straks; ellers spiller jeg ikke!

✂ - Naa-aa, Du kan da vel nok betro vos syv Øre?

✂ - Næi, jeg vil ha' dem straks! Rasmus Nielsen svedte af Stædighed.

✂ - Hudd, hudd! summede Bien.

204

102 af 170 sider



























✂ - Hvem griner Du a', din Skomagersnude! brusede Rasmus op og slog igen Næven ned i Bordet, saa Glasog Flasker dinglede - Hva' Fa'en ha' Du her at bestille, din Begslikker?

✂ - Naa, naa, naa, Rasmus! sagde Ole mæglende - ta'en nu med Sjemytlighed!

✂ - Jeg spiller ikke, saa længe den Sylepresser er i Lokalet!

✂ - Han er jo allerede gaaet, Rasmus!

✂ - Er han gaaet?

✂ - Javel er han gaaet!

✂ Rasmus Nielsen rejste sig og saa' sig om.

✂ - Jeg vil tale med ham! sagde han saa.

✂ - Jamen han er jo inde aa danse nu, Rasmus!

✂ - Jeg vil li'egodt tale med ham!

✂ - Naa, Rasmus, sæt Dig nu ned! sagde Ole og tog sin Gæst venskabelig under Armen. - Nu ta'r vi en lillehal' Rom til, og saa spiller vi. Det er Dig, der skal gi M

✂ - Jeg vil tale me'd ham li'e med det samme!

✂ - Javel saa! Her er Rommen! Skaal! Gi' saa! Rasmus tog Kortene og begyndte at give.

✂ - Nej, Du gi'r fejl! Det er til venstre! var der en, der sagde.

✂ - Jeg vil gi' til højre!

✂ - Jamen ...

✂ - Jeg vil gi' til højre! Ellers spiller jeg ikke!

✂ - Naa, Fa'en ... Skal vi la' ham gi' til højre?

✂ - Ja-a, sagde de andre. Og saa gav Rasmus til højre, og Spillet blev fortsat.

✂

VI✂ Klokken slaar tolv. Rundt om i Stuens Hjørner sidder de ældste Bønder og blunder. De havde mest Lyst tilat komme hjem, men vil dog nok have Punsçn og Æbleskiverne med,

205

✂ Ogsaa Snedker Baldrian er falden i Søvn. Han sidder stiv og stram op ad Kakkelovnen med et Ansigt blegtog alvorligt som en Votivtavle.

✂ Landvæsenseleven fra Skaftegaarden kom farende ind.

✂ - Hvor er Frøken Kanstrup? Det er Sekstur!

✂ - Frøken? sagde Rasmus Nielsen - Frøken? Kalder han hende Frøken? ... Jeg spiller ikke mere!

✂ - Aa Sludder, Rasmus! Du er da osse rent krakilsk!

✂ - Sa'e han kanske ikke Frøken, hva'?

✂ - Jo Gu' sa' han Frøken, men hva' rager det Dig?

✂ - Hun er ikke mere Frøken end som min den gamle So!

✂ - Næ, vel saa! Men stik nu bare det Es!

✂ - Se det er en Frøken! sagde han.

103 af 170 sider

































✂ - Hun er s'gu heller ikke a' di ægte! sagde Ole og stak over med Trumfkonge.

✂ - Nu ska' da Satan flytte og føre ...

✂ Ole klukkede og strøg Pengene til sig. Han sad i Held. Han havde vundet over en Krone ...

✂ Eleven var faret ud og havde fundet Marthe i Køkkenet, hvor hun stod og hjalp Sofie med at drysse Melispaa Æbleskiverne.

✂ - Det er Sekstur! raabte han - Det er Sekstur! Marthe svarede ved at kaste ham en Skefuld Sukker iAnsigtet.

✂ - Nu er Di sokkersød, Benediktsen! lo hun.

✂ - Jamen, kom nu!

✂ - Nej, jeg hjælper Mo'r!

✂ - Maa hun ikke nok gaa med, Madam Kanstrup?

✂ - Jo, gaa Du kun, min Pige! Ungdommen skal more sig!

✂ Og Landvæsenseleven galoperede med Armen om Livet paa Marthe ind i Salen.

✂ Der var sat nye Lys i Stagerne derinde. Baade Havedøren og alle Vinduerne stod aabne, saa der var denyndigste Gennemtræk. Men alligevel havde næsten alle Karlene afført sig de unødvendigsteKlædningsstykker: Frakke og Vest.

✂ Skomager Hansen sprang Seksturen med den lille Madam Baldrian. De stampede i Gulvet som et Parløbske Heste.

✂ Søren Karl svang Johanne, saa hun hvinede ved det. Og Eleven nynnede halvhøjt i Øret paa den blussendeMarthe:

206

✂ En Sekstur, ak i det lille OrdEn Verden af Fryd og Lyksalighed bor.

✂ Saa hørte man Oles Stemme inde fra Dagligstuen:

✂ - Kommer ikke snart Ponsen, Sofie? Vi er tø'stige!

✂ - Den skal I ha' oppe i Salen! svarede Sofie fra Køkkenet.

✂ - Nej, Fanden, la' vos faa vor Part her ind; vi har ikke Stunder til at holde op!

✂ Ole sad stadig i Held. Nu havde han stukket fem Kroner og fem og halvfjerds i Lommen.

✂ Rasmus Nielsen var hvidglødende af Raseri. Han sad hele Tiden og mumlede: Satan! Satan! og havdestillet en tykmavet Skindpung op ved Siden af sig paa Bordet: Om jeg saa skal gaa fra Gaarden! sagde han:Om jeg saa skal gaa fra Gaarden!

✂ Nu spillede de med tolv Øre i Indsats og Beten til seks og tredive.

✂ Det var Ole og Rasmus Nielsen, Søren Buch, Per Klemmensen og Martin Sejersted, der spillede. Rasmustabte mest, men han var ogsaa aldeles hensynsløs til at tage Missen.

✂ Snedkermester Baldrian laa stadigvæk i Dvale op ad Kakkelovnen. Men han maatte have haft et lystØjeblik, thi sin høje Silkehat, sin Hovedhjørnesten, havde han faaet bragt i Forvaring under Stolen. Ogsaa degamle Bønder med Privatskeerne sov trygt i deres Kroge. De snorkede som Kreaturer i en Fedestald. Detgjorde Baldrian derimod ikke; han niere fløjtede.

✂ - Værsgod, nu er Ponsen bragt op i Stuen! meldte Sofie.

✂ - Vi vil s'gu ha' den her ind! bandte Ole.

✂ - Den staar oppe i Stuen! Vil I ha' no'et, faar I gaa dér op! nikkede Madammen og forsvandt.

✂ Det mindre Bord var igen flyttet op i Dansesalen og stillet midt under "Kronen". Punsen stod og dampede i

104 af 170 sider






























en- vældig Gryde; og rundt om den stod alle Gaardens Spølkummer og Kopper.

✂ Skomager Hansen øste Drikkelsen op af Bollen med en Grødslev.

✂ - Ta' fra! sagde han og langede Kopper ud til alle fire Verdenshjørner - Det er Kydsuppe, dette her! det erFanden 207 vælteme Kydsuppe, der er kogt paa en fed, gammel Vinhandler, hudd, hudd! Har I nuallesammen faaet? Damerne osse? Saa skal vi ha' en Skaal! Syng med:

✂ O-og dette skal væreOle Kanstrup til ÆreHurra ...

✂ - Det er min Skaal! det er min Skaal! sagde Ole, der endnu sad inde ved Spillebordet -- Den maa vi sla migind aa drikke!

✂ - Spiller vi Mis eller spiller vi Halløj ? spurgte Rasmus Nielsen.

✂ Og Skam faa den som ikkeOle Kanstrupses Skaal vil drikke,Hurra, Hurra-a !den Skaal var bra-a-Hurra !

✂ - Jeg maa s'gu derind! Vi kan jo spille siden bagefter! Og Ole rejste sig hurtig fra Stolen og for op i Salen.

✂ Ole Kanstrup længe leve,Hurra-a-a !I Fryd og Velstand svæve - Hurra-a-a !

✂ - Tak, Hansen! Tak, Tak!

✂ Gid han maa høste lige saa megettil næste Aar som i Aar,Hurra-a-a !

✂ - Tak, Tak!

✂ Og gid vi allesammen maa kommemed til Høstgilde igen,Hurra-a-a !

✂ Tak, Hansen! Tak, Tak, allesammen! Ole gik bredt smilende rundt og stødte sin Kop mod Gæsternes.

✂ O-og dette skal væreMadam Kanstrup til Ære -Hurra ...

✂ tog Skomageren fat igen, og Koret stemmede i med.

208

✂ Madammen paahørte Skaalen med nedslagne Øjne og Punsekoppen i de foldede Hænder foran paaMaven.

✂ - Di skal rigtig ha' saa mange Tak, Hansen! sagde hun og klinkede rundt.

✂ - Mine Damer og Herrer! begyndte Landvæsenseleven fra Skaftegaarden - Vi Agrarer ...

✂ O-og dette skal væreJomfru Kanstrup til Ære,Hurra ! ...

✂ sang Humlebien paa en frisk og druknede Elevens Tale.

✂ - Fa'en til Skomager! nikkede Ole - sikken en Røst!

✂ Efter Marthes Skaal blev "Ungdommens" udbragt, derpaa Musikkens og saa "de gamles" og endelig "vortSelskabs". Men saa var der heller ikke mere Puns i Gryden ...

✂

105 af 170 sider

























VII✂ - God Nat, Hr. Kanstrup ... De er ... De er min Ven! og Tak for i Aften!

✂ - Hva' Fanden, Baldrian, er Di rigtig i Koløren?

✂ - Jeg maa nødvendigvis ... til mit Hjem ... Hr. Kanstrup !

✂ Snedkermesteren stod stiv og bleg med sin Hovedhjørnesten i Haanden. Han havde ogsaa faaetHandskerne paa.

✂ - Er Di gal, Baldrian? Hva' Fanden vil De hjem efter?

✂ - Jeg maa ... nødvendigvis i min ... Seng! mumlede Snedkeren.

✂ - Gud, Baldrian, Du er jo fuld! Det var Konen, der kom til.

✂ - Ja ... mit Barn! sagde Baldrian og forsøgte at se Madammen stift i Øjnene.

✂ - Jamen, Du har jo ikke drukket no'et; Du er jo i Afholdenheden)!

✂ - Nej, drukken ... no'et, det ... det har jeg ikke ... Putte!

✂ - Jamen, hvor Satan kan De saa bli'e fuld da? spurgte Rasmus Nielsen greben af en højeste Forundring.

209

✂ - Det skal jeg sige Dem, Hr.... Hr. Nielsen! ... det véd hverken Di eller jeg! Men vil Di ha' ... et Klædeskab ...med Kna ... Knager ... med tre Rækker Knager ...

✂ - Plads! Varsko! lød det fra de unge Karlfolk, da Musikken i det samme spillede op.

✂ En seks-syv Par for ud paa Gulvet, og Baldrian blev slynget baglæns hen i en Krog, hvor han sank ned paaen Bænk. To Minuter efter sov han med Hovedhjørnestenen ned om Ørene.

✂ Snedkeren var den eneste, der paa en for Guder og Mennesker ubegribelig Maade var bleveft slaget todtaf Punsen. De andre Gæster livedes, tværtimod op. Om det saa var de ældgamle Privatskeer, der før havdefølt Længsel efter Sengen, saa tumlede de hen og gjorde Haneben til en Dame og kørte hende trods Gigt ogLigtorne i sære Slyngninger rundt paa Gulvet.

✂ Musikken var igen sat i med en hvinende Tyrolervals. Violinen trampede Takten med sin jærnbeslaaedeHøel mod Karrets Bund. Det klang som Hovslag over en Bro.

✂ Alle vilde nu ud paa Gulvet. Man puffedes og trængtes og masedes. Der lød Hvin og Skrig og Latter.Rasmus Nielsen dansede med en Dame i hver Arm. Sveden drev ham ned over Ansigtet, og hans Celloluidflipvar revnet Humlebien havde atter faaet fat i Madam Kanstrup og svang hende, saa Hvergarnsskørtet stodom hende som et Storsejl. Lysene blaffede og hoppede som Lygtemænd. Et Par af dem gik ud.

✂ - Jeg orker ikke mere, Hansen! jeg orker ikke mere!, stønnede Sofie og segnede om paa Bænken ved Sidenaf Baldrian.

✂ - Aa Gu', aa Gu M pustede hun - Men det er nu li'godt alligevel morsomt at more sig!

✂ - Kæde! brølede pludselig Skomageren - Kæde! Ta' fat, ta' fat!

✂ Og han greb igen Madammen ved Haanden og trak hende op fra Bænken.

✂ - Kæde, Kæde!

✂ Rasmus Nielsen tog Sofie ,i den anden Haand. Og saa kom der ét Par til og ét Par til.

✂ - Op med Jer allesammen! raabte Skomageren, der førte 210 an - Op med hele Klirresiet! Over i Galop,Musik! over i Galop!

✂ Musikken slog over i en strygende Galop, og Hansen for rundt med Kæden, saa det knagede i Ledene.

✂ - Ta' dem paa Bænkene osse!

✂ - Næi, næi! skreg de gamle.

106 af 170 sider





























✂ - Jo, jo! raabte de unge.

✂ Og de rynkede Morliller, der kun var kommen til Gaarde for at spise og for at mindes deres Ungdom,maatte med, enten de vilde eller ej.

✂ Der var næppe Plads til at røre en Taa længere derinde. Man stod presset sammen som Tangenterne paaet Klaver og maatte nøjes med at hoppe op og ned.

✂ Saa var der pludselig én, der raabte:

✂ - Ud i Haven! ud i Haven!

✂ Og ud gennem den aabne Havedør væltede hele MenneskekJ umpen; frem over Dørtrinet, ned adStentrappen, ud paa de grusbelagte Gange og brune, halvvisne Plæner.

✂ - Musikken maa med! Musikken maa med! var der saa en anden, der skreg.

✂ Og Musikken kravlede ned af Karret og stillede sig 5 Døraabningen og hvinede paa Violen og snøvlede paaKlarinetten, saa Spurvene under Straataget for ud af deres Reder, og Lænkehunden ovre i Porten begyndteat gø.

✂ Der var ingen Orden mere i Rækkerne, ingen Kæde. Man tog hinanden om Livet eller i Skuldrene ogvalsede rundt; eller man dansede tre-fire i Klynge.

✂ Over Gange og Plæner og Blomsterrabatter for man under Latter og Glædeshyl.

✂ Ole Kanstrup og Rasmus Nielsen rokkede rundt i tæt Omfavnelse og tilsvor hinanden evigt Venskab.

✂ Humlebien polkerede under ustandselig Summen foran Madam Skrædermester Rasmussen, der varbleven hængende i en Stikkelsbærbusk.

✂ Tre unge Piger snurrede med hinanden i Haanden rundt om en halvfjerdsindstyveaarig Bondemand, dersaa' ud, som var han søsyg.

✂ Madam Hansen og Madam Kanstrup sad paa deres Haler midt i et Astersbed og lo, saa de var ved atrevne.

211

✂ Og henne under Lindetræet slog Landvæsenseleven fra Skaftegaarden Armene om Halsen paa Marthe ogkyssede hende tre Gange paa Munden, inden hun kunde faa sagt, at han skulde Ia' være ...

✂

VIII✂ Men inde i den tomme, støvede Storstue sad, støttet op mod Væggen, i ensom Højhed, Afholdsmanden,Snedkermester Kristian Baldrian - den Dumrian!

212✂

GLADE JUL, DEJLIGE JUL ...✂ Juleaften havde vi været til Træ hos Larsens. Det var ellers ikke Bestemmelsen. Vi skulde have fortæretvor Gaas i Ensomhed og spillet Tremands L'hombre med Romtoddy og Havannacigarer; og jeg havde fattetdet vanvittige Haab muligvis ad den Vej at kunne fremskaffe de halvfjerdsindstyve Kroner, jeg skulde betaleden første Januar Klokken tolv præcis.

✂ Men saa var der om Formiddagen kommet Bud ned fra Familien oven paa, om vi ikke havde Lyst til atkomme op og se paa Juletræet Klokken seks, der kom en Del Børn.

✂ Jeg stemte for L'hombren; men de to andre, der er dybere Gemytter, holdt paa, at vi skulde tage Juletræetog Børnene med. Og derved blev det.

✂ Klokken slog seks, og vi begyndte at lette paa os. Vi havde taget Gaasen til Middag Klokken fire og derpaalagt os med Kaffe og Kognak; en paa Sofaen, en i Gyngestolen og en paa Chaiselonguen i Hjørnet under

107 af 170 sider
























Oldemoders Billede.

✂ - Aa Gud ja, ja, ja! sagde den ældste, der er Jurist, og i hvis Hjem vi var - her er rart i det lille Danmark! ogsaa gabede han og strakte sig, saa det ligefrem knækkede i Ledemodene paa ham.

✂ - Gu' er der saa! sagde jeg og sukkede ved det.

✂ Men den yngste, der er Baandhandlerkommis,. sagde ingenting, for hans Kæreste sad i Rødby.

✂ Saa hørte vi en af Gutterne oppe fra trimle ned ad Trapperne, og Døren blev vrikket op:

✂ - Nu tænder de, nu tænder de! raabte Drengen og tog mig i Haanden og trak af Sted med mig. Op adKøkkentrappen 213 maatte vi, ind gennem Køkkenet og Sovekammeret og ind i Spisestuen. Dér stod enseks-otte Børn stive og forventningsfulde.

✂ - Derinde tænder de! hviskede Drengen og, pegede paa Portieren, der var trukken for ind til Dagligstuen.

✂ Nu kom Juristen og den Forlovede. Juristen lod sig straks dumpe ned i en Lænestol og tog en lille Pige paaSkødet og begyndte at dikkedikke hende paa Halsen, saa Barnet hvinede af Glæde. Den Forlovede stilledesig op i en afsides Krog og smilede blegt ud over Forsamlingen.

✂ Portieren blev slaaet til Side. Og dér stod Træet med alle sine Lys tændte, saa det skar mig i Øjnene. Jegvilde fugte dem lidt med det Øjenvand, jeg altid gaar med i Lommen, men inden jeg vidste et Ord af det,havde man taget mig i begge Hænder, og rundt gik det om Juletræet.

✂ - Halløj! tænkte jeg - det er ellers ikke Meningen. Men rundt maatte jeg. Og saa begyndte Børnene atsynge:

✂ - Glade Jul, dejlige Jul ...! sang de.

✂ - Ja, I kan sagtens, tænkte jeg - I skal ikke betale halvfjerdsindstyve Kroner den første Januar Klokken tolvpræcis! Juristen var svært i sit Es.

✂ - Syng med! nikkede han til mig og pustede med sit røde Ansigt.

✂ - Jeg mangler Midler, sagde jeg - og jeg er hæs. Lidt efter standsede Toget, og man gav sig til at rapse afTræet.

✂ - Om der nu var halvfjerdsindstyve Kroner til Dig! tænkte jeg, medens jeg stod og fortærede en kandiseretBlomme. Og jeg kiggede over til Juristen, der for mig repræsenterede Kapitalen. Jeg havde skrevet til hamom min store Nød og sendt ham Brevet pr. Post Lillejuleaften; men han havde ikke talt et Muk om det heleden lange Dag. Nu stod han og blinkede polisk med det højre Øje over til mig, medens han bandt en Sløjfeunder Hagen paa en Dukke i rødt Tarlatan, som en af Smaapigerne havde faaet. Jeg fattede Haab.

✂ - Hvis der nu er en Pakke med halvfjerdsindstyve Kroner i, tænkte jeg - hvor skal jeg da synge!

✂ Den Forlovede opholdt sig stadig i Hjørnerne, Nu stod han 214 klemt inde mellem Bogskabet og Klaveretog rev Konvoluten af et stort Brev i Kabinetsformat. Hans Aasyn lyste med en mild Glans. Og da han havdefaaet Papiret fjernet, kyssede han stille det, der laa indeni. Han ænsede ikke Omverdenen længere.

✂ - Herregud, tænkte jeg - det er vist fra Rødby! Hvem der var ung som han! Og jeg blev vemodig stemt vedal den Glæde omkring mig og ved Smerten i mit eget sønderrevne Indre.

✂ - Her er noget til Dig! raabte pludselig en Stemme ved Siden af mig, Og min lille Ven fra før rakte mig enPakke.

✂ Jeg følte nervøst paa den. Den var blød. Det kunde godt være Tikronesedler. Jeg saa' over paa Juristen.Han blinkede nu polisk med begge Øjnene.

✂ - Glade Jul, dejlige Jul! sang det indeni mig, da jeg begyndte Udpakningen. Der kom noget blaagraat tilSyne. - Det er Tikronesedler, det er Tikronesedler! tænkte jeg, og Livsglæden blussede heftig op i mig. Jegfølte pludselig det kønne i denne gamle Skik med Juletræ, Sang, Knas og Pakker ... Men hvad Fanden var det!Det var jo ikke Papir det graa, det var Uld!

✂ Jeg kiggede igen over paa Juristen. Han ligefrem gnistrede af indvendigt Humør.

✂ Jeg halede Genstanden ud af Papiret, halede og halede. Og alt som jeg halede, blev mit Ansigt længere oglængere. Og jeg tror nok, jeg fældede en stille Taare, da jeg omsider stod med et Par Knævarmere iHaanden, et Par graa Uldgarns Knævarmere med blaa Borter!

108 af 170 sider
























✂ Juristen rev dem fra mig og ilede rundt til Husets Damer med dem.

✂ - Dem har jeg selv bestilt, Fru Larsen!

✂ - Nydelige! sagde Fru Larsen - og med hæklede Borter!

✂ Og alle Damerne beundrede Arbejdet, medens Børnene glemte deres Legetøj, og selv den Forlovedenærmede sig efter at have stukket Pigen fra Rødby i Brystlommen.

✂ Men jeg stod fortabt. Og jeg syntes, at Lysene paa Juletræet kædede sig sammen og skrev medFlammeskrift oppe under Loftet: Første Januar Klokken tolv præcis!

215

✂ - Er Du ikke glad for dem? spurgte Juristen, da han kom tilbage med Knævarmerne.

✂ - Jo, sagde jeg og smilte som et Svøbelsesbarn, der har Mavekneb - jo, ganske overordentlig fornøjet!

✂ - Du fryser jo altid paa Knæene, siger Du?

✂ - Ja væmmelig!

✂ - Paa Knæene? spurgte han igen, og jeg syntes, at han blinkede.

✂ - Nederdrægtig paa Knæene! sagde jeg med Overbevisning.

✂ - Jamen er Du nu ogsaa rigtig glad for dem?

✂ - Ved Gud! sagde jeg og rev mig ud af mine triste Tanker - det er jeg! Jeg er voldsom glad for dem! Takskal Du ha', gamle Ven, jeg skal aldrig glemme Dig denne Overraskelse !

✂ Juristen smilte. Og jeg tror virkelig, at han gjorde saa hastigt omkring og gik bort fra mig for at skjule, hvorheftigt han gottede sig - - den Prokuratorsnude!

✂ Jeg kunde have visket ham om Næsen med hans infame Knævarmere! Og var han ikke gaaet, jeg tror, jeghavde gjort det!

✂ - - - -

✂ Klokken otte en halv var Stadsen forbi, og vi gik ned til os selv og Satte os til at spille L'hombre.

✂ Men først vilde Juristen absolut hale Bukserne af mig for at se, hvordan Knævarmerne klædte. Jeg lod hamgøre det for muligvis at blødgøre ham ved min Føjelighed; thi jeg havde endnu ikke opgivet Haabet omRessourcer ...

✂ Naamen vi spillede altsaa L'hombre, og vi drak Romtoddy, og vi røg Cigarer; og Temperaturen steg. Deuldne Knævarmere irriterede og kradsede, og de halvfjerdsindstyve Kroner legede Tagfat i min Hjerne.Juristens Øjne lyste som et Par Glødelamper, og hans Overskæg vippede af Velvære. Den Forlovede trakimellem Stunder sin Genstand op af Brystlommen og henfaldt i Beskuelse. Men jeg lavede Toddy og lavedeToddy og drak og drak paa Fædrelandets Vel, paa en forbedret Retspleje, paa Jærnbane til Rødby og paa altmellem Himmel og Jord. Og det lykkedes mig virkelig lidt efter lidt, om end ikke helt at glemme dehalvfjerdsindstyve 216 Kroner, saa dog at skyde den første Januar ud i en uoverskuelig Fremtid. Men til sidstmaatte ogsaa Juristen og den Forlovede tage mig under Armene og ved fælles Hjælp lægge mig ind paa mitSmertensleje ...

✂ Saa gik jeg Morgentur ude paa Landevejen, der fører fra Byen op over nogle Bakker og langt, langt ud iVerden.

✂ Der var Sne overalt. Hele Jorden var en eneste hvid Flade; og Himlen var graa, og jeg havde Hovedpine.

✂ Det vil sige, det var ikke saadan egentlig Hovedpine; men det stod bare ikke rigtig til deroppe. Der varnoget, der skulde huskes, men som jeg ikke kunde faa frem i Forgrunden.

✂ Imod mig kom gaaende to smaa Bønderdrenge i lyseblaat Vadmelstøj og med Træsko paa. Man kundenæsten ikke høre dem i den bløde Sne; og saa var de saa ganske overordentlig smaa, disse Bønderdrenge,syntes jeg; og midt imellem sig bar de en uhyre Kurv, op af hvilken der stak Hovedet af et Vildsvin.

✂ - Uf! nu er der igen en Storborger, der skal mæskes! tænkte jeg.

✂ - Glædelig Jul! sagde Bønderdrengene og lettede paa Huerne. Jeg sagde ingenting, thi mit Humør var109 af 170 sider



























daarligt. Jeg kunde ikke forklare mig hvorfor. Men ved at kaste et Blik ned af mig opdagede jeg, at jeg ingenBukser havde paa. Jeg gik i bar Skjorte og med Knævarmere rundt i Sneen.

✂ - Saa er det sgu ikke saa underligt! tænkte jeg. Der lød Skridt bag ved mig.

✂ Det var en lang Mandsperson, som snart kom mig op paa Siden.

✂ - Glædelig Fest! sagde han.

✂ - Pas Dem selv! sagde jeg og vilde til at skælde ud; men han var allerede forbi og gik videre med Ryggenmod mig.

✂ Og jeg kom til at le, thi hans Ben var meget lange og forsynede med skotskternede Benklæder. Og dertilvar han hjulbenet, som Hovedet paa en Knibtang. Hans Skødefrakke naaede ham ikke længere end til midtpaa Bagen, og ud af den ene Baglomme ragede der en vældig Pibespids. Han 217 havde et stort, blaastribetUldtørklæde om Halsen. Enderne af Tørklædet hang frem under Frakken foran, og i Rundingen mellem dehjulede Ben saa' jeg to blaagraa Kvaster dingle som Lodderne paa et bornholmsk Stueur; og Pibespidsensyntes mig Viseren,

✂ Pludselig faldt det mig ind, at det i Grunden var knusende uforskammet af denne latterlige Person at tiltalemig; og jeg skyndte mig efter ham. Men han kilede ogsaa paa, saa Afstanden mellem os forblev lige stor.

✂ - Halløj, Kammerat! raabte jeg. Men Manden forstod mig ikke.

✂ - Hvad er Klokken? raabte jeg igen.

✂ Og nu blev jeg Vidne til et Fænomen, der for Resten slet ikke vakte nogen Forundring hos mig:Pibespidsen bevægede sig langsomt hen over hans Bagdel og standsede først da den stod lodret mellemKnapperne paa Skødefrakken. Derpaa hørte jeg tolv dumpe Lyde.

✂ - Allerede saa mange! tænkte jeg - Saa er det vist bedst, at Du ser at komme hjemad!

✂ Og jeg gik hjemad. Det arbejdede endnu inde i min Hjerne, det jeg ikke kunde huske. Jeg gik med Hovedetbøjet og saa' ned paa mine nøgne Fødder, der traadte i den hvide Sne.

✂ - Underligt, at Du ikke fryser! tænkte jeg - Det maa være Tøvejr.

✂ Jeg indhentede en gammel Kælling, der rokkede af Sted med en vældig Kyse over Ansigtet.

✂ - Glædelig Fest! mimrede hun, idet jeg gik forbi.

✂ - Gamle Skohorn! mumlede jeg og satte Fart paa. Men hun greb mig i Skjorten og holdt mig fast.

✂ - Madam, sagde jeg oprørt - De krænker min Blufærdighed !

✂ - Jeg er en fattig Kone ...

✂ - Ser De ikke, at jeg er omtrent blottet for Beklædning ?

✂ - En lille Skilling?

✂ - Morlil, sagde jeg med Patos - tror hun, jeg gaar med Smaamynt i Knævarmerne?

✂ Og jeg forsøgte af rive mig løs; men hun havde haget sig ordentlig fast med sine krogede Fingre.

218

✂ - Slip mig!

✂ - En gammel Kone ...

✂ - Hvor gammel?

✂ - Halvfjerdsindstyve! grinede hun.

✂ - Halv ... gentog jeg, og der for en Gysen igennem mig - halvfjerdsindstyve, den første Januar?

✂ - Ja...

✂ - Klokken ... Klokken tolv præcis?

110 af 170 sider






























✂ - Ja, ja! nikkede hun, ivrig; og Kysen gled bort, og jeg saa' et Mandfolkeansigt med en Pen i Munden og enstor kroget Næse.

✂ Jeg skreg himmelhøjt og rev mig løs. Men Mandfolket fik igen fat i mig; og vi sloges.

✂ - Jeg skal lære Dig! skreg han og dunkede mig i Hovedet med sine Knokkelfingre - Jeg skal lære Dig!

✂ Men jeg greb ham om Livet og spændte Ben for ham. Og vi tumlede begge i Grøften. Jeg underst. Og jegmærkede, hvorledes den kolde Sne lagde sig omkring min Krop. Jeg slog fra mig; men han trykkede mitAnsigt ned i Sneen, saa jeg var ved at kvæles. Da samlede jeg mine sidste Kræfter og skreg hæst ogfortvivlet:

✂ - Isaksen, Isaksen, De skal nok faa Deres Penge!

✂ Da forsvandt han. Og jeg rejste mig over Ende og gned mine Øjne og tørrede det vaade af mit Ansigt.

✂ Og foran min Seng stod Juristen med et tomt Vandglas i Haanden.

✂ - Den er nok højbenet! sagde han.

✂ - Er det Dig? spurgte jeg.

✂ - Gu' er det mig, ja! ... Hva' Fanden, har Du Knævarmerne paa i Sengen? Nu kan man da se, at Du er gladfor dem!

✂ - Vi drak nok .. drak nok ... noget i Aftes?

✂ - Det gjorde vi nok! ... Og Du vandt i L'hombre!

✂ - Gjorde jeg? spurgte jeg lysvaagen - Hvor meget?

✂ - Halvfjerds ...

✂ - Kroner?

✂ - Næ, næ; Øre, gamle Dreng, Øre! sagde Juristen, vendte Hovedet bort og gik ud af Soveværelset.

✂ Jeg blev siddende oprejst i min Seng og tænkte, at Livet 219 var meget, meget, meget trist at leve,Menneskene forstod mig ikke ...

✂ Men lidt efter aabnedes Sovekammerdøren, paa Klem, et Par Øjne blinkede polisk ind gennem Sprækken,og en dyb Bas deklamerede:

✂ Op, gamle Dreng, alt Solen skinned længe ...Isaksen, Isaksen, her har De Deres Penge!

✂ Og der kom en aflang, trivelig Konvolut flyvende hen i Sengen til mig.

✂ Da jeg havde overbevist mig om, hvad der var i den, tænkte jeg paa Træet i Aftes og nynnede stille:

✂ Glade Jul, dejlige Jul,Jurister gøre godt i Skjul!

220✂

SLIPSET✂ Klokken var vel et-to om Natten, da han kom hjem fra Fødselsdagsgildet hos Nikolaj. Det var om Lørdagen; altsaa Dagen efter, at han havde taget det.

✂ Han var kommen smaanynnende op af Trappen og havde famlet sig frem over Loftet uden at tænke paanoget særdeles. Men saa var det, at lige idet han aabnede Døren til Værelset, hørte han nogen rejse sig fraStolen henne ved Sengen. Han kunde ingenting se naturligvis, for det var jo mørkt; men han vilde alligevelhave bandet paa, at der var en fremmed derinde.

✂ Om han skreg? Nej, det gjorde han ikke; han huggede bare Døren i igen, saa Vinduerne klirrede.

✂ Og saa stod han ganske stiv af Rædsel.111 af 170 sider





























✂ Han rystede ikke, han rørte sig ikke; men inden i ham var det, som om han skulde dø, og alle Tanker varborte.

✂ Saa hørte han en Stemme inde fra Værelset spørge i en søvnig Tone:

✂ - Er det Dig, Paul?

✂ Og i samme Øjeblik lo han næsten højt og blev pludselig helt lind i alle Lemmer igen: Herregud, hansBroder laa jo derinde! Det var naturligvis ham, der havde rørt sig i Sengen.

✂ Han aabnede dristig Døren og gik ind.

✂ - Er det Dig, Paul? spurgte Stemmen igen. Og han strøg en Tændstik og holdt den op i Vejret: Ja, der laa joDrengen henne i Sengen, rødkindet og søvnig!

✂ - God Aften, Axel!

221

✂ - God Aften! ... Hvorfor slaar Du saadan med Døren?

✂ - Aa, det var ... det var Blæsten. Sov Du bare videre!

✂ - Er Klokken mange?

✂ - Næi! Sov Du bare!

✂ Og Drengen vendte sig om paa den anden Side og sov ind.

✂ Paul gik hen og tændte Lyset paa Vaskebordet og begyndte at klæde sig af:

✂ Det var nu alligevel noget underligt noget med denne Lyd før! Han havde ganske tydelig hørt En rejse sig.Det var en Dame. Han var aldeles sikker paa, at det var en Dame. Det var en Kjole, der havde raslet...Sludder! det var Axel, der havde rørt sig henne i Sengen.

✂ Nu havde han faaet Jakke, Vest og Støvler af og stod og fingererede ved Slipset, et lille Humbug aflysebrunt, tykt Atlask. Det vilde ikke slippe Kraveknappen. Han blev hidsig og ruskede i det; og saa gik detaf.

✂ Saa stod han et Øjeblik med det i Haanden og stirrede tankeløst paa det.

✂ Da var det pludselig, som om han følte Haarene rejse sig paa sit Hoved, og der trillede ligesom en koldSkilling ned langs hans Ryg:

✂ Det var hende, der havde været inde paa Kammeret for at hente sin Sløjfe!

✂ Han smed Slipset fra sig langt hen paa Gulvet, som om han havde brændt sig: Aa, aa, aa, hvad er dogdette her, hvad er dog dette her!

✂ - Men Paul dog, lød det saa igen henne fra Broderens Seng - hvad er der i Vejen?

✂ Han tog sig sammen og begyndte at knappe Selerne af:

✂ - Ingenting, Axel ... Sover Du ikke endnu ?

✂ - Nej, jeg kan ikke, klynkede den lille - naar Du gaar og gør saadan et Spektakel!

✂ - Nu skal jeg nok være rolig ... nu skal jeg ...

✂ Han satte sig paa Stolen foran sin Seng og trak Benklæder og Strømper af. Og saa tvang han sig pludseligtil at gaa hen og tage Slipset op fra Gulvet og lægge det hen paa det store Bord under Vinduet; han gik paabare Fødder for at være rigtig flot:

222

✂ Han skulde dog nok vise, hvad Ka'l han var! Bange? h-næi! Han havde maaske drukket for meget Punshenne hos Nikolaj, det var det hele! ... Hi, hi, da den lange Carstensen havde holdt Tale for Damerne! ... DenDiskenspringer havde ikke engang Præliminæreksamen! Og sikken et Overskæg! Nej vent bare til en andenEn blev nitten Aar, saa skulde Verden faa Overskæg at se ..,

112 af 170 sider




























✂ Han sad paa Sengekanten og strøg sig med begge Hænder ned at sine hvide, velformede Ben. Han syntes,det var rart. Men saa løb der en Kuldegysen igennem ham, og han drejede sig med et Ryk rundt paa Halen,lod sig dumpe baglæns om i Sengen og trak Dynen op under Hagen:

✂ Lyset? skulde han slukke Lyset? ... Næi, det kunde godt brænde lidt endnu! ... Mon Axel var falden i Søvn?... Ja-a, han kunde høre ham trække Vejret ... Fanden til Dreng til at sove! ... Det var godt, det var Søndag iMorgen, saa kunde han da ogsaa slibe sig en ordentlig Skraber ...

✂ Han gabede og vred søvnig Kroppen rundt under Dynen:

✂ Saa var det vel bedst at slukke det Lys dér, ellers brændte det nok ned i Papiret ...

✂ Hvor var han dog søvnig! Øjnene sank i, og han var ganske tung oppe i Hjernen ... Det var vist den Puns ...Døren? ... mon han havde husket at lukke Døren? ... Den Gang jeg drog af Sted, min Pige ...

✂ Der snurrede nogle store Ringe paa gul Grund rundt for hans Øjne. Og der stod pludselig et Lys foran ham,et stort Lys ogsaa, med sort Flamme. Han pustede til det, og det sluktes. Og saa sov han.

✂ Men et Øjeblik efter ... ja det kan ogsaa gerne være, at det var en hel Time efter, det vidste han ikke ... saaspærrede han pludselig lysvaagen Øjnene op:

✂ Det var der igen - det var der igen! Det sad paa Stolen lige foran Sengen!

✂ Han var bleven vækket ved, at Døren havde knirket. Men han havde ikke hørt, at nogen var gaaet henover Gulvet, kun denne svage, uldne Støj, denne lille, dumpe, bløde Lyd, der lyder, naar En i et stille Værelseforsigtig sætter sig paa en Stol:

223

✂ - Axel!

✂ Han turde ikke rejse sig, turde ikke gøre den mindste Bevægelse. Han havde en Følelse af, at hvis hanstrakte Armen ud for at faa fat i Tændstikæsken, der stod paa Natbordet, saa vilde han røre ved det, der ...ved det, der sad dér foran ham. Maaske vilde han faa fat i en Haand ... eller et Ansigt! ... Han vilde maaskekomme til af røre ved Tænderne, eller komme til at stikke Fingrene ind i de tomme Øjenhuler ...

✂ - Axel!

✂ Hvad var nu det! nu rejste hun sig! Det var den samme stille, skurende Lyd som af en Kjolekant, derstøder mod Gulvet ... Han syntes, han følte Lufttrykket af En, der bøjede sig frem over ham ... og Pustet afen Mund; men et iskoldt Pust.

✂ - Aa Herregud, aa Herregud, jeg skal nok bringe det tilbage ... lille, gode Dame, jeg skal nok bringe dettilbage! ... Axel dog! Axel dog!

✂ - Men Paul, Paul! er Du syg?

✂ Aa, nu var Axel vaagen! Gudskelov, at Axel var vaagen!

✂ - Er Du syg, Paul?

✂ - Nej, nej ... men ... men her er En herinde ... der sidder En ved min Seng! Tænd Lys ... Aa tænd Lys, hva'?tænd Lys, tænd Lys!

✂ - Ja, nu skal jeg! ... Men hvor er Tændstikkerne?

✂ - Det véd jeg ikke ... Jo ... jo, de staar vist her paa Bordet!

✂ - Jamen, Paul ...

✂ - Ja ...

✂ - Jeg tør ikke ...

✂ - Hvad er Du da bange for?

✂ - Jeg er bange ... fordi Du er bange!

✂ - Aa, det er noget rent Sludder! sagde Paul pludselig brydsk - der er ikke saadan noget til!

113 af 170 sider




























✂ - Jamen, Du sagde jo ...

✂ - Jeg er ikke bange! jeg har bare drømt. Vi fik saamegen Puns at drikke henne hos Nikolaj.

✂ - Jeg synes, Du skulde tænde Lyset alligevel, Paul ...

224

✂ -- Det kan jeg sgu gerne!

✂ Og han rejste sig paa Knæene og famlede efter Tændstikkeæsken. Først greb han med Fingrene om denkolde Messingstage og gyste. Saa fandt han Æsken og tændte Lyset. Det skinnede til at begynde medganske svagt som en Stjerne eller en St. Hansorm. Saa blaffede det op med en høj Flamme pg gik saapludselig ud igen. Og samtidig lød der en tydelig Knirken og Knagen af Døren.

✂ - Her er vist Nogen inde alligevel, Paul ...

✂ - Aa, Vrøvl, Dreng! sagde Paul og strøg en ny Tændstik af. (Han rystede paa Haanden og kunde næppe faaLyset tændt.) - Det er bare Døren, jeg har glemt at lukke!

✂ Og da Lyset endelig brændte klart og roligt, saa' de, at Døren ud til Loftet stod et helt Kvarter aaben.

✂ - Kan Du saa se, sagde Paul triumferende - at det var Døren?

✂ - Ja...

✂ De sad paa Hug hver i sin Seng og stirrede blege og forskræmte rundt i Værelset, særlig hen i Krogene,der laa i Skygge bag Klædeskabet og Kakkelovnen.

✂ - Skal Døren ikke lukkes, Paul?

✂ - Naa-aa, det synes jeg egentlig ikke behøves! nu véd vi jo, hvad det er.

✂ - Jo-o, hva' ...

✂ - Ja, saa kan Du jo selv gaa hen og lukke den!

✂ - Jamen, Paul, jeg ...

✂ - Men Du maa skynde Dig lidt, inden Lyset brænder ud!

✂ - Jamen ...

✂ - Ja, Jeg kan ikke! Det er farligt, ser Du ... Doktoren siger, det er farligt at staa op af Sengen, naar man hardrukket meget Puns og er bleven varm ... man kan blive syg! ... Jeg er lige glad, om Døren er lukket eller ej... Men er Du bange, saa ...

✂ - Ja, nu skal jeg ...

✂ Axel havde stukket det ene Ben ud af Sengen, men sad endnu tøvende og stirrede hen mod Døren.

✂ - Skynd Dig nu lidt! sagde Paul nervøs - Naa! Naa! ... Nu er der gaaet Ild i Papiret! ... Men ... tag mit Slips,

225

✂ Du véd, det lille brune, som Maren syede i Gaar! Det ligger henne paa Bordet under Vinduet. Du véd, detlille, brune Slips! ... Tag det med og kast det ud paa Loftet ... langt ud, lige saa langt, Du kan! Men skynd Dig,hører Du!

✂ - Jamen, hvorfor skal ...

✂ - Det skal Du nok faa at vide! Tag det bare ... tag det bare! Nu gaar Lyset ud! nu gaar Lyset ud!

✂ Ilden var naaet ned til Papiret i Lysepiben, det fængede og flammede op, medens den smeltende Stearinsydede og kogte.

✂ Axel tog pludselig Mod til sig, sprang ud af Sengen og løb hen til Bordet.

✂ - Jeg kan ikke finde Slipset-! sagde han - Det ligger her ikke!

✂ - Jo, jo, jo! ved Siden af Kraven! ... til højre ... nej til højre, Dreng! Har Du det?114 af 170 sider































✂ - Ja ... nej ... jo her er det!

✂ - Naa, naa! (Paul næsten rejste sig op i Sengen.) Kast det saa! .... Og luk Døren ! luk saa Døren!

✂ Axel havde taget Slipset og slyngede det af al Magt langt ud paa det mørke Loft. Derpaa sparkede han tilDøren, saa den fløj i med et Brag.

✂ - Kom saa hen hos mig! sagde Paul hurtig - kom her hen ... her i min Seng! Det er ikke værdt, Du liggeralene ... Du, Du kan godt ligge her ... for Du er jo ... Du er jo en Kryster ... Du er jo en lille Kryster.

✂ Axel løb hen til Broderen, der allerede havde slaaet Dynen til Side, og krøb ned ved Siden af ham.

✂ Og saa gik Lyset ud.

✂ De laa en Stund klyngede tæt op til hinanden og med Øjnene fast lukkede.

✂ - Paul ...

✂ - Ja...

✂ - Jeg er saa glad, fordi jeg maa ligge hos Dig! Paul kyssede hans Kind. Man hørte det store Ur slaanedenunder.

✂ - Klokken er allerede fire, sagde han - saa bliver det snart lyst.

✂ - Bare det var lyst nu!

✂ - Er den lille bange?

226

✂ - Næ-æi, ikke naar jeg ligger her! De talte med hviskende Stemmer, og Ansigterne tæt inde ved hinandenpaa Puden.

✂ - Hvad var det saa med det Slips, Paul?

✂ - Aa, det var ikke noget! Det var bare noget Vrøvl.

✂ - Maren sagde, at det lugtede, ligesom det havde ligget i Jorden ...

✂ - Det ... har det ogsaa!

✂ - Har det?

✂ - Sov nu, Axel!

✂ - Ja ... Godnat ...

✂ - Godnat.

✂ - Vil Du ikke bruge det Slips mere, Paul?

✂ - Nej! ... nej aldrig! ... I Morgen bringer jeg det hen i Kirken igen.

✂ - Har Du fundet det i Kirken?

✂ - Ja...

✂ - Er det en af dine Kammeraters?

✂ - Nej ... det er en Dames.

✂ - En Dames?

✂ - Naa, ti nu stille, Axel, og hold Mund! Jeg vil sove!

✂ - Ja ... nu skal jeg.

✂ Og de tav begge. Den lille (han var tolv Aar) havde lagt sin ene Arm hen over Broderens Skulder; han laaganske stille og var træt og søvnig. Men hver Gang, han var lige ved at slumre hen, blev han pludselig igenlys vaagen og stirrede med store Øjne ud i Mørket.

115 af 170 sider


































✂ Ogsaa Paul laa rolig. Han følte sig saa tryg nu, han havde Broderen hos sig. Blot det at høre hansregelmæssige Aandedrag lige ved Siden af sig, var en Beroligelse:

✂ Hæ, sikke noget Sludder med det Slips! Han vilde sgu ikke gaa hen med det i Kirken igen! Gud véd, hvorlangt det var kommet ud paa Loftet? Axel havde ordentlig hevet til, det lille Skind! Maren og Sofie giknaturligvis og fyldte ham med saa mange Røverhistorier; men dem skulde han nok faa pillet ud af ham ...Hys! hvad var det? Mus? Ja, for der var nu Mus ude paa Loftet, han havde hørt dem før; ogsaa om Dagen,den Gang han sad heroppe og læste til Præliminæreksamen ... Hør, hvor de kradsede! Jamen ... 227 det var jo... det var jo her inde, henne ved Døren! Det var nogen, der gik! Det var et Menneske! ... Aa, nu kom hun vistigen, nu kom hun vist igen, nu kom hun vist igen!

✂ Han laa og lyttede. Øjnene havde han spærret vidt op, og han turde næppe trække Vejret for bare at lytte :

✂ Der var hun! (han hørte tydelig Kjolens smaa, bløde Slag mod Gulvet). Nu stod hun ved Stolen! ... Ja, ventDu bare, vent Du bare! (Han anede ikke, hvad han vilde gøre ved hende). Nu bøjede ... nu bøjede hun signed over ham! Han syntes, han følte en Haand famle ved sin Skjorte oppe ved Halslinningen, hvor Slipsetskulde sidde: - A-a-a, væk, bort!

✂ Han for over Ende i Sengen og slog om sig med Armene. Og saa sikker var han paa at rartime noget, nogetfast, noget, der vilde gøre Modstand, at han næsten blev endnu mere angest ved at føle den tomme Luftmellem sine Fingre.

✂ - Hvad er der Paul? Hvad er der dog?

✂ - Hørte Du ikke noget, Axel?

✂ - Nej ... nej, jeg gjorde ikke, sagde den lille grædefærdig - Nu maa Du ikke begynde igen, Paul ... nu maaDu ... ikke ... begynde ... igen!

✂ Paul drog et dybt Suk:

✂ - Aa, bare det var Morgen! sagde han. - Du maa ikke sove, Axel, saa skal jeg ... saa skal jeg fortælle Digdet hele ... altsammen. Men Du maa ikke blive bange, for det er bare noget Vrøvl! men ... men jeg tror, atdet er rigtigt, at jeg fortæller Dig det, for saa kan Du maaske ogsaa høre det, og saa er det maaske ikkeandet end Musene alligevel! ...

✂ - Nej sagde Axel og trykkede sig forskræmt ind mod Broderen - nej, jeg skal nok la' være! ... Men læg Digned, Paul, ellers bliver Du jo syg.!

✂ Paul sank dødtræt om i Sengen og lukkede Øjnene:

✂ - Det er underligt, mumlede han - for jeg tror jo ikke paa den Slags Ting! Det er bare gamle Kællinger, dertror paa Spøgelser.

✂ - Har Du set Spøgelser, Paul ?

✂ - Nej ... men jeg har hørt dem; og det er næsten meget værre.

✂ - Hvad har Du da hørt?

228

✂ - Du maa ikke fortælle det til nogen, Axel, for saa griner de bare af mig!

✂ - Nej, jeg skal nok la' være!

✂ - Det var i Gaar henne paa Arbejdet ...

✂ - Henne i Kirken?

✂ - Ja ... Nikolaj Skrøder, som ogsaa skal være Arkitekt, Du véd ham, jeg har været til Fødselsdag hos iAften! ... han og jeg arbejdede nede i Hvælvingerne; der var noget Puds faldet af, og det skulde vi klaske opog kalke ...

✂ - Hvor turde I være dernede, Paul?

✂ - Turde? hæ! hvad skulde dér være at være bange for?

✂ - Var der Kister?

116 af 170 sider


























✂ - Ja-a, Masser! De stod stablede op ovenpaa hverandre, og vi maatte flytte dem for at komme til. Saa varder en, hvor Laaget sad løst, der var bare en Skrue i det ene Hjørne. Saa sagde Nikolaj, at det var en fælBestilling den at gaa og rode mellem døde Mennesker. Men jeg sagde, at jeg turde godt ta' Laaget af Kistenog se efter, hvad der var i den. Og saa vilde han ikke stikke op for Bollemælk, men sagde, at hvis jeg turde,saa turde han ogsaa.

✂ - Og gjorde I det saa?

✂ - Ja begribeligvis!

✂ - Og hva' ... hva' var deri?

✂ - Der var naturligvis et Kadaver! ... Det var en Dame; hun var balsameret; helt brun! Hun havde vist liggetder i mange, mange Aar!

✂ - Havde hun ikke noget Tøj paa, Paul?

✂ - Jo-o, en hvid Kjole med Sløjfer; de var ogsaa brune ligesom hendes Ansigt. Hun laa og gabede, vi kundese alle Tænderne. Og saa havde hun hvide Handsker paa; men de var helt gule og plettede. Og da jeg rørteved den ene, saa ... saa faldt Haanden af!

✂ - Uh, Paul dog!

✂ - Ja, og Nikolaj blev ogsaa saa bange, at han løb helt op ad Trappen og skreg, den Kryster! ... Nu synes jeg,det begynder at blive lyst, Axel; kan Du se henne paa Gardinet?

✂ - Ja; ... det er godt!

229

✂ - Naa-aa, for mig maa det for Resten gerne være mørkt, saa kan man bedre sove!

✂ - Naa ... og hvad saa, da Nikolaj løb op ad Trappen?

✂ - Ja, saa kom de andre jo rendende, for de troede, at der var sket en Ulykke, saadan skreg han. Men da desaa hørte, hvad det var, saa grinede de bare og sagd'e, at Nikolaj var en Tøsedreng og Skørteprins, og at hanhellere skulde sidde hjemme under Kakkelovnen ... Og saa var der ham Mortensen, ^ Handlangeren, ham dekalder Kartoffelbillen, fordi han altid har kolde Kartofler med til sin Mad ... han er saa grinagtig! han sagde, athan vilde spise sin Vesperkost dér nede, for saa havde han Dameselskab l

✂ Og gjorde han saa det?

✂ - Ja, naturligvis! og vi andre ogsaa! Men saa var det, at Mortensen satte en af sine Kartofler ind i Mundenpaa Damen og sagde: tyg, min Tøs, det er vist længe siden, Du har smagt en dansk Ka'tøffel! Og vi andre lo.Men saa kom Formanden og sagde, at vi værsgod skulde lægge Laaget paa Kisten, for man skulde haveRespekt for de døde. Og saa maatte vi jo lægge Laaget paa igen.

✂ - Det var ogsaa rigtigt, Paul!

✂ - Naa-aa, de døde er jo døde! Men han Formanden, han hedder Meyer, han har jo aldrig lært noget, han erbare en ganske simpel Arbejdsmand, der har gaaet paa Kommuneskolen ; og der lærer de jo ikke andet endReligion og Danmarkshistorie og den Slags, ikke hverken Fysik eller Naturlære, som man har tilPræliminæreksamen. Den Klasse Mennesker er saa overtroiske!

✂ - Se, nu er det næsten helt lyst udenfor, Paul.

✂ - Ja-a, nikkede Paul og saa' glad smilende hen mod Vinduet, hvor Dagslyset skinnede ind langs begge Sideraf det nedrullede Gardin - Naa, men saa var det jo, da vi skulde gaa hjem om Aftenen, saa véd jeg ikkerigtig, hvordan det kom; men Nikolaj sagde da, at jeg turde ikke tage en af Sløjferne, der sad paa DamensKjole, og gaa med i Lommen i tre Dage. Men jeg bad ham jo rende og hoppe! hæ, troede han, at jeg varbange! Hvis han vilde gi' mig seks Cigarer til halvtreds, saa skulde jeg tage en af Sløjferne og møde med densom Slips til hans Fødselsdag!

230

✂ - Og det gjorde DU!

✂ - Ja, hva' Fanden! man er da ingen Pi'epatte ... Nikolaj blev staaende oven for Trappen, mens jeg gik nedog lettede Laaget paa Kisten og rev en Sløjfe af ... Hæ, det manglede bare.

117 af 170 sider























✂ Lyset voksede mere og mere i Værelset, og Pauls Mod voksede med det. Han laa nu lunt og hyggeligt iSengen og snakkede frejdigt løs, som om der aldrig var noget, der havde heddet Mørke.

✂ - Og det var den, Maren syede et Slips af? spurgte den lille.

✂ - Ja ... begribeligvis!

✂ - Det skulde hun bare ha' vidst, saa ha'de hun ikke syet det!

✂ - Nej, det kunde sgu ligne de Fruentimmer!

✂ - Jamen, Paul, Du sagde jo selv i Nat ...

✂ - Aa, Fanden! i Nat! ... Man var vel fuld! Vi drak godt!

✂ - Vil Du da ikke hen med Sløjfen igen? Paul gabede og strakte sig.

✂ - Hæ, sagde han saa - vil Madammen derhenne ha' den, saa kan hun jo selv hente den! ... Men hør Axel,nu vil jeg sove! Gaa hen i din egen Seng, hva', Du ta'r saa meget Plads op ... Nu er Du vel ikke bange mere?

✂ - Næ-æ ...

✂ - Skrup saa af med Dig da, din lille Kryster! Axel smuttede ud af Broderens Seng og hen i sin egen. Og saaskudrede Paul sig velbehageligt til Rette og trak Dynen op under Hagen:

✂ - Godnat, Axel!

✂ - Godnat ... men hvis hun -nu kommer igen i Nat ...

✂ - Sludder Dreng! Sov nu!

✂ Den lille tav og lukkede pligtskyldigst Øjnene. Solen skinnede klart udenfor, og Morgentummelen varbegyndt at lyde op fra Gaden. Men den generede dem ikke, de syntes begge at være falden i Søvn.

✂ Saa rejste Paul sig pludselig op paa Albuen og saa' over mod Broderens Seng :

✂ - Axel?

231

✂ - Ja.

✂ - Hør lidt!

✂ - Ja...

✂ - Vi kan jo godt gaa en Tur efter Middag, og saa kan vi jo ta' det tossede Slips med! ... Mig er det nu forResten lige meget, for voksne Mennesker tror jo ikke paa den Slags længere!

232✂

EROTIK✂ En Forelskets Optegnelser.

✂ 3. Juli.Alt Galanteri er Kønsdrift, siger Herbert Spencer, hvilket imidlertid turde være en Overdrivelse, al den Stundjeg gør kraftig Haneben til en fyrretyveaarig Gærdestav med Overskæg og 200,000 i Medgift.

✂ 11. Juli. I Gaar friede jeg, og hun svarede ved at knække midt over i mine Arme. Altsaa er den Ting afgjort.

✂ 12. Juli.Hun har ogsaa en Moder, en ældre Mumie med Strikke- og Snakketøj.

118 af 170 sider




























✂ 20. Juli.Vi skal snart have Bryllup. Det er hende, der har Hastværk. Gud maa vide, hvordan den Historie vil spændeaf.

✂ Juli 23.Jeg holder paa Raad- og Domhuset, Kvinderne holder paa Kirken. Nu faar vi se, hvem der er stærkest!

✂ 28. Juli.Kvinderne naturligvis! - - Kirkebryllup! nu be'r jeg Dem!

✂ 2. Aug.Min Svigermoder mener, at jeg bør købe mig en høj Hat. Vel, saa køber jeg mig en høj Hat. Jeg hader højeHatte!

✂ 6. Aug.Nu stiger den! Middag i Koncertpalæet! Og jeg, som afskyer og foragter Bryllupsmiddage! Men hvad gørTysken ikke for Penge!

233

✂ 10de Aug.I Dag om tre Uger skal Dommen eksekveres. Hellige Sebastian bed for mig!

✂ Aug. 11.Hun var nedringet i Dag ved Middagsbordet! Ach Du lieber Augustin, alles ist væk, væk, væk!

✂ Aften.Jeg tror sgu jeg stikker af, gør jeg!

✂ 12. Aug.200,000 paa Rente giver 8000 om Aaret. Assistent paa næstyngste Gage giver 1200 om Aaret. Jeg bliver ogsætter min Lid til Influenzaen.

✂ 13. Aug.Hun er rent tosset efter at kysse nu. Alle gode Magter, hvem der havde lidt Udslet i Mundkrogene.

✂ 14. Aug.Tolv Retter Mad og syv Slags Vin. Jeg véd nok, hvem der bliver kraftig beruset!

✂ 15. Aug.Skulde jeg alligevel ikke absentere mig? - Kunde jo stille en Vikar.

✂ 16. Aug.Nu vil Svigermoder Gud hjælpe mig ogsaa kysse!

✂ 18. Aug.

119 af 170 sider
















Tror, jeg vil forsøge paa at faa Delirium inden Brylluppet.

✂ 21. Aug.Ak ja, ak ja, ak ja! hvo véd, hvor nær En er sin Ende!

✂ 22. Aug.Næ!!!

✂ 23. Aug."Min Alfons" sagde hun i Aftes, da jeg forlod hende: "God rolig Nat, min Alfons!" Og saa trykkede hun enstridhaaret Tandbørste mod min Pande ... Pføj!

✂ 24. Aug.Mon man dog ikke kan købe Guld for dyrt? Om otte Dage - Heil Dir im Siegeskranz, om otte Dage!

234

✂ 25. Aug.Alle mine Bekendte lykønske mig paa den infameste Vis.

✂ 26. Aug.Min Svigermoder vil bo hos os!

✂ Aften.Skulde man ikke med lidt Fornuft kunne leve ganske lykkelig af 1200 om Aaret?

✂ 27. Aug.To ældre Slægtninge med Hængekrøller taler om at logere sig ind hos Familien ovenpaa. - Nu véd jeg snart,hvad jeg gør!

✂ 28. Aug.En gammel Onkel med Polyper i Næsen og Ligfald over det hele har set paa Lejlighed i Stuen!

✂ 29. Aug. Morgen.Har forsøgt Oprør, men blev ynkeligen undertrykt.

✂ Middag.Min Svigermoder sagde for en Time siden, at hun nok skulde ordne det hele.

✂ Aften Kl. 6.Danmark, dejligst Vang og Vænge - nu gaar jeg til Hamborg.

✂ 31. Aug.Ankommen til denne kraftige Hanseby afsendte jeg følgende Telegram:

120 af 170 sider















✂ Frøken Elvira Kaspersen, Solitudevej 101, .København.

✂ Paa Grund af ændret Livsanskuelse bedes De undskylde mig ved Festen i Morgen.

✂ Alfons

235✂

EN HISTORIE OM EN PELS OG EN KRONE(Af en "Viveurs" Dagbog.)✂ Jeg anskaffede mig i Gaar en Pels.

✂ Det var hundekoldt, og iført Pelsen og en dertil svarende laadden Hue vandrede jeg ned ad ByensHovedgade. Jeg hilste paa de forbipasserende ved at slaa aimabelt ud med Haanden, eller, naar det var enmere velsitueret Borger, jeg mødte, ved at løfte Fingrene op til Huens Skindkant og trække i den, medensjeg samtidig bøjede Hoved og Krop til en ret eller stump Vinkel, alt efter vedkommende Persons Rang ogstørre eller mindre Skatteevne.

✂ Uden for Boghandlerens Vindue, foran hvilket jeg altid plejer at standse op for at holde mig à jour medLiteraturen, det jo ligefrem fyger med Digtere! stod et Par Proletarer, en yngre Mandsperson og et dittoFruentimmer i Samtale. Hun var barhovedet og bararmet og tjente rimeligvis i et af de omliggende Huse. -Han var, trods Aarstiden, i Sommerdress. Hænderne havde han begravet dybt i Bukselommerne,Frakkekraven var smøget op, og Hovedet sad ham helt nede mellem Skuldrene. Sammenkrøben stod han,skrutrygget og med krumme Knæ. Øjensynlig gjorde han sig Umage for at gøre sig saa lille som mulig i denHensigt at frembyde den mindst mulige Overflade for Kulden at virke paa.

✂ - Og hvor skal Du nu hen? spurgte Pigen.

✂ - Jeg gaar til Rømming; kanske der er Arbejde at faa.

✂ Hans Ansigt var hvidt af Kulde. Og man saa' hans magre, kantede Ben inden for de tyndslidteSommerbukser, der forneden hang i Frynser og Laser omkring et Par gamle Fjederstøvler 236 uden Fjedre, ogsaa smaa til hans Fødder, at hans Hæle sad oven for de nedtraadte Bagkapper.

✂ Dog, hvad kom det mig ved!

✂ Jeg svøbte Pelsen tættere omkring mig og gik.

✂ Ud gennem Byen gik jeg, og ud ad den nøgne Landevej, hvor Østenvinden skar ind fra Havet som Knive.

✂ Men jeg trak bare Huen længere ned om Ørene, stak Hænderne i Pelsens Ærmer og skridtede af Sted medmin sølvknappede Stok under Armen.

✂ Det begyndte at mørknes. Klokken var halv fem, og Solen havde forlængst puttet sig bag Bakkekammenmod Vest.

✂ Ude over Havet hang nogle store, sorteblaa Skyer, der saa' ud, som om de havde ondt i Sinde. De gledstille, lurende højere op paa Himlen. Det endte vel med Snestorm.

✂ Dog jeg maatte jo ud til det røde Hus, det daglige Maal for mine Eftermiddagsspadsereture. Lige ud for enLem, der sidder i Gavlen af dette Hus, plejer jeg at gøre omkring og vandre hjemad glædende mig tilCigaretten og Absinten før Dineren.

✂ Vejen laa øde og tom med sine forkrøblede, vejrbidte Smaatræer langs Grøftekanterne. Ingen Menneskervar der at se, ingen Køretøjer at høre. Kun Telegraftraadenes klagende Jamren og det dumpe Brus afBølgeslaget ude fra Havet lød uhyggeligt omkring mig.

✂ Og jeg forstærkede mine Skridt for hurtigst muligt at naa det røde Hus.

✂ Da lød der paa én Gang slæbende Trin bag mig.

✂ Jeg drejede nervøs Hovedet om.121 af 170 sider























✂ Det var Fyren, jeg havde set staa og tale med Pigebarnet inde i Byen.

✂ Jeg slap uvilkaarlig Hænderne ud af Pelsærmerne og greb kraftigt fat om min sølvknappede Stok. Man védsig jo aldrig sikker for den Slags forsultne Eksistensers dyriske Brutalitet.

✂ Den franske Revolution med dens udskrevne fraterne- liber- og égalité, Socialistkongresserne,Attentaterne paa de kronede Hoveder, Sardindaaser og Anarkistbomber og Mordet paa Præsident Carnotmyldrede mig runçlt i Hjernen, 237 medens jeg ilede fremad mod det famøse røde Hus, som jeg alleredebegyndte at skimte ret forude i Skumringen.

✂ Jeg kunde jo ha' vendt om straks eller være veget ned ad en Bivej?

✂ Paá ingen Maade! Aldeles ikke! Man skal ikke lade sig terrorisere af Underklasserne!

✂ Det manglede sgu bare, at en velklædt og bosiddende Mand, der punktlig betalte sin Husleje, skuldemirnix, dirnix vige ned ad en Bivej for enhver skævhælet, frynsebukset Lazaron af en Landstryger, som denene Nat sov i en Halmstak, den anden i en Vejgrøft og den tredje Nat maaske slet ikke sov! Hæ!

✂ Nej, hvis man virkelig levede i et velordnet Samfund, burde Øvrigheden, der betaltes af os Skatteydere,aldeles ikke tillade disse Knægte at færdes ude efter Mørkets Frembrud!

✂ Den burde tage dem i Forvaring Klokken henad fire-fem og først slippe dem løs igen ved Solopgang! ...

✂ Nu havde jeg naaet Huset, stod midt for Lemmen og gjorde højre om.

✂ Banditten var ikke at øjne. Jeg lyttede: Jo, jeg hørte dog hans slæbende Trin. Og der kom han selv ud afMørket.

✂ Herregud, hvor han i Grunden saa' mig skikkelig ud! Armene var boret ned i Lommerne til Albuerne, oghan syntes endnu mindre, end da jeg før saa' ham inde i Byen. Og hvor Bukserne dog blaffede ham om detynde Ben! Gad overhovedet vidst, om der i det hele taget fandtes Kød og Knogler inden for Tøjet!

✂ Hu, ha, hvor han maatte fryse!

✂ Havde man endda haft et Glas Madeira dry eller en Flaske Chambertin at hælde i ham! - Og nu begyndtedet oven i Købet at sne med smaafine Isnaale ...

✂ Han skumplede af Sted paa sine nedtraadte Støvler langs Grøftekanten med Kraven oppe om Ørene og desløve Øjne stirrende mysende frem af det blege Ansigt. Han havde Blæsten og Isslaget lige imod sig ...

✂ Pludselig skraaede jeg over til ham.

✂ - Den skal De have, sagde jeg og rakte ham en Krone, 238 som jeg havde fisket op af Lommen - Den skalDe have, fordi De ikke har sprængt mig i Luften!

✂ Fyren saa' paa mig med store, uforstaaende Øjne. Men han strakte dog Haanden frem og togPengestykket.

✂ - Tak, Herre, Tak! mumlede han - og Gud velsigne Dem!

✂ - Det gør han nok! sagde jeg, men var allerede langt henne ad Vejen. Det sneede stærkere og stærkere,og jeg skyndte mig hjemad; thi det er meget ubehageligt, naar Ens Pelsværk bliver vaadt .....

239✂

SELMA TORNHJELM✂ Det var en Aften i forrige Uge. Jeg var gaaet ud Klokken syv og vendte hjem Klokken henad ni.

✂ Som sædvanlig kiggede jeg ind ad Glasset i min Brevkasse for at se, om det vidunderlige skulde ligge der.

✂ Og det laa der virkelig i Form af noget hvidt.

✂ Jeg gik ind paa mit Værelse, tog Overtøjet af og hærigte det op; og tændte derpaa Lampen.

✂ Jeg gav mig i det hele god Tid. Jeg ligesom forhalede Nydelsen. Thi naar det vidunderlige først ligger iBrevkassen, er' man det jo sikker nok.

122 af 170 sider



























✂ Og jeg stoppede langsomt min Pibe og tændte den med Omhu; tog saa endelig Nøglen til Brevkassen oggik ud og aabnede.

✂ Det var bare et Visitkort.

✂ - Jeg tænkte det, sagde jeg resigneret til mig selv - jeg tænkte det nok! Livet er ikkun én eneste lang Kædeaf Skuffelser!

✂ Saa lukkede jeg Brevkassen i med et Smæld og gik ind.

✂ - Formodentlig Tante Stine, tænkte jeg - hun har jo længe svævet i Horisonten. For Resten er det da enunderlig Tid for en ældre, enligstillet Kvinde at gøre Visit paa. Naa, men godt var det, at Du ikke var hjemme!

✂ Og jeg gik hen til Lampen for at læse min gamle Tantes Navn paa Tryk. Kortet var et af disse mærkeligeKort, der ligner en stille Vandflade, man har kastet en Haandfuld Smaasten ud i: en Masse Centre, hvorfrader udgaar Ringe til alle Sider. Marmorerede Kort kalder man dem nok. Og dette havde Guldsnit.

240

✂ - Pokkers saa den gamle opper sig! tænkte jeg - Men det tærer paa Arven! Og jeg vendte Kortet :

✂ SELMA TORNHJELM stod der.

✂ - Selma, tænkte jeg stille - Selma? Du kender jo ingen Selma! Selma Tornhjelm ... Hvorfor mon der ikkestaar: Selma van Tornhjelm? Det vilde se endnu flottere ud. Selma ... (Jeg blev arrig.) Ja men hvem Fanden erSelma? Hvor kan det falde det Fruentimmer ind at komme herop og lægge sit Kort i min Kasse? ... SelmaTornhjelm ... Tornhjelm? det er et kønt Navn. Fru Wied, født Tornhjelm ... jojo, det lod sig høre! det smager afsvensk Adel. T-o-r-n-h-j-e-l-m, stavede jeg ... Men saa kastede jeg pludselig Kortet paa Bordet, lagde en Bogovenpaa og satte mig til at læse.

✂ Lidt efter havde jeg det imidlertid i Haanden igen. Jeg vilde se, om der ikke skulde staa skrevet noget paadet. Jeg vidste godt, at der ingenting stod, men jeg vilde se efter alligevel.

✂ Guldsnittet glimtede i Lampelyset og skar mig i Øjnene. Det var i Grunden et grimt Kort og smagløstogsaa, ordinært!

✂ Og jeg stak det ind under Blækhuset, saa langt det kunde komme.

✂ - Mon det ikke er fra en Vaskerkone? tænkte jeg - Eller en Strygejomfru, eller en ... noksagt? ... Nej, saaha'de der vist staaet en Adresse paa? ... Jamen staar der ikke ogsaa en Adresse paa?

✂ Jeg halede Kortet frem igen: Der var ikke andet at se end Guld og Marmor og Selma Tornhjelm.

✂ Nu lo jeg og kastede Kortet ned i Papirkurven. Jeg bankede min Pibe ud, stoppede den og tændte den igenog satte mig magelig til Rette i Sofaen og gav mig til at tænke over det Arbejde, jeg for Tiden er optagen af...

✂ Der var saa hyggelig lunt i Stuen. Den røde Skærm sad over Lampen; Gardinerne var trukket for, ogBregnerne skinnede lysegrønne henne i Hjørnet ...

✂ Men hvad var det! Gik der ikke nogen ude paa Gangen?

241

✂ Jeg lyttede ... Nej! Jamen jeg kunde dog gaa ud og se efter ... Naa-aa, hvorfor skulde jeg det? Var dernogen, saa bankede det vel!

✂ Og jeg faldt igen i Tanker:

✂ Jeg var sammen med skønne Kvinder i oplyste Sale. Men især var der én, en lille, spinkel én med sort Haarog blaa Øjne. Hun og jeg sad i en afsides Sofa under nogle store Ørnebregner. Og hun hed Selma ...

✂ Nu puslede det ved Døren igen! Jeg stirrede derhen, som om jeg ventede at se nogen træde ind. Saarejste jeg mig og gik hen og lukkede op:

✂ Naturligvis var der ingen. Jeg bøjede mig ud over Trappegelænderet: Intet uden Gasblus og Trin og Trin ogGasblus lige ned til Bunden. Jeg vendte mig. Glasset i Brevkassen skinnede og Blinkede, som om det kaldtepaa mig. Da jeg gik ind ad Døren, satte jeg Øjet helt ind til det: Laa der ikke noget hvidt? ... Jeg satte detandet Øje til: Jo saa minsandten laa der da noget!

123 af 170 sider
























✂ I en Fart kom jeg ind efter Nøglen. Da jeg fik aabnet Kassen syntes jeg alligevel ikke, at der var noget. Mensaa stak jeg Fingerspidserne derned og fik fat i et Papir.

✂ Jeg trak det op.

✂ Det var en lille, bitte Pakke i et kvart Ark Skrivepapir med Streger.

✂ Jeg følte paa den. Den var blød. Men det var, som om det, der laa indeni, kradsede paa og vilde ud. Jegblev ganske underlig til Mode. Og idet jeg lukkede Kassen, kom jeg til at tabe Pakken.

✂ Jeg rev en Tændstik af, for jeg turde rent ud sagt ikke tage den op i Mørke. Den laa paa Maatten foranDørtrinet; og da jeg bukkede mig ned efter den, syntes jeg, at den var bleven større. Papiret havde løsnetsig. Jeg satte Pegefingeren ned paa den og trykkede til. Blødere var den ogsaa bleven. Og Papiret skrattede,da jeg trak Fingeren tilbage.

✂ Nu greb jeg forsigtig Pakken med to Fingre, bar den ind paa Skrivebordet og lagde den lige hen underLampen. Saa stod jeg og saa' paa den. Hvad Pokker kunde det være? Mon det var noget, Selma havde putteti Kassen tillige med Kortet? ... Jeg puffede til Pakken. Papiret begyndte at aabne 242 sig. Jeg stirrede ogstirrede, og Pakken svulmede mere og mere op. Jeg syntes at høre en kradsende Lyd.

✂ - En Snog! sagde jeg til mig selv - Du bedste Gud, en Slange!

✂ Og Papiret vedblev at aabne sig langsomt. Det ligefrem vred sig i Folderne for at komme op. Jeg vil ikkenægte, at jeg ventede det værste.

✂ Og jeg tog forsigtig Lampen og flyttede den hen paa et andet Bord, i Tilfælde af, at den mystiske Pakkepludselig skulde faa i Sinde at eksplodere.

✂ Men nu blev den ganske stille, Papiret rørte sig ikke mere.

✂ - Det maa være en Slange! tænkte jeg - Krybdyrene rører sig jo kun i Lys og Varme.

✂ Og jeg flyttede forsøgsvis Lampen tilbage igen. Straks begyndte det at krible og krable i Papiret.

✂ - Herre min Gud, sagde jeg højt - hvad er dog dette!

✂ Og jeg tog en Lineal og prikkede lidt til Uhyret. Formodentlig har der været et Læg i Ombøjningen, somhar været fastere end de andre, og det stødte jeg vel nu ud af sine Folder; thi pludselig aabnede Papiret sigog bredte sig ud til begge Sider.

✂ Og foran mig laa en Haarlok.

✂ Eller den maatte maaske snarere kaldes en Tjavs. Halvandet Kvarter var den. Den havde været rulletsammen til en Krølle; og derinde i Papiret havde den saa ligget og anstrengt sig for at indtage sin naturligeStilling à la Kosteris. Jeg maatte le af mig selv.

✂ - Gud bevares, sagde jeg - hvad vi Menneskenes Børn dog i Grunden er for nogle Skrællinger!

✂ Jeg tog Lokken i den ene Ende og holdt den op i Vejret. Den hang lodret ned som en Pind. Den var sort, ogmidt paa var den omvunden med et lyseblaat Silkebaand.

✂ Jeg strøg ned ad den, den var glat som Silke. Jeg viklede den om en Finger, den var saa blød, saa blød. Detvar i Grunden noget Sludder, at jeg havde kaldt den en Tjavs og et Kosteris! Det var en nydelig, silkeblødHaarlok, var det; ihvorvel den ganske vist ikke kunde kaldes en Krølle.

✂ Stuen var hyggelig og lun. Den røde Skærm sad over 243 Lampen. Gardinerne var trukket for ... Jeg stodder foran Skrivebordet og faldt i Tanker ...

✂ Masser af skønne Kvinder saa' jeg, men hun var den mindste og den yndigste ... saa lille og slank ogsorthaaret! Vi sad sammen i Hjørnet under Bregnerne. Jeg listede hendes Haand ind i min; men hun sad ogsaa' ned til Siden og sagde ingenting, jeg løftede ganske stille hendes Fingre op til mine Læber og kyssededem. Men hun rørte sig ikke, hun vendte bare Hovedet endnu mere bort. Jeg lagde min Arm om hendesNakke og drejede hendes Ansigt om mod mit ...

✂ Da, ja jeg véd ikke, hvordan det gik til, men mine Øjne gled pludselig hen over Skrivebordet og op adVæggen, og jeg stirrede lige ind i Ansigtet paa det grinende Dødningehoved, jeg har hængende der; etDødningehoved med to store Terninger som Øjne.

✂ - Fordømte Tjavs! sagde jeg og smed Haarlokken hen ad Bordet - hvad er dette her for noget

124 af 170 sider

























nederdrægtigt Kogleri?

✂ Men Lokken vred og vendte sig et Par Gange og laa saa ganske stille fladt ud henne foran Blækhuset. Jegsaa' paa den og rystede paa Hovedet.

✂ - Er Du nu der igen, sagde jeg til mig selv - er Du nu der igen med dine tossede Nerver? Du bliversaamænd aldrig til noget, hvis Du ikke lægger dem paa Hylden!

✂ Og jeg rakte Haanden ud og tog Lokken paa ny. Jeg snoede den ind imellem mine Fingre, og jeg syntes, atdet hvide Kød og det sorte Haar klædte hinanden.

✂ Men lige i samme Øjeblik kom jeg til at tænke paa en gammel Bondemand, jeg som Barn havde kendt.Hans Næse var hvidgul, og Pigerne derhjemme sagde, at den var begyndt at visne paa Grund af en Sygdom,han gik rundt med; og ud af denne underlige hvide Næse stak der lange, sorte Haar ...

✂ Jeg skreg af Væmmelse ved disse Tanker og vilde kyle Lokken fra mig. Men da jeg havde snoet den indimellem mine Fingre, hang den fast og vilde ikke slippe. Den var ogsaa pludselig bleven saa fedtet, syntesjeg, saa klæbrig. Mine Nøgler sad i Skrivebordsskuffen, og med en af dem rev jeg Haaret ud, saa det faldtpaa Gulvet ind under Bordet.

244

✂ Jeg ligefrem segnede om i en Stol, og Sveden sprak fra min Pande. Hvad var det for et HelvedesKvindemenneske, der havde bragt mig dette Djævelskab til Huse! Den gamle Bondemand og hansvæmmelige Næse laa under Jorden for mange Aar siden og havde ikke været i mine Tanker, siden jeg gik iSkole og mødte dem paa Landevejen omtrent ud for Postpeters Hus. Og nu laa der i Aften en Haarlok i minBrevkasse og trak frem af min, Hjerne en saa modbydelig Erindring!

✂ Jeg skævede ind under Bordet og rejste mig. Min Lampe begyndte at gaa ud. Jeg tændte et Lys for athente Petroleum. Jeg vidste godt, hvor Flasken stod, og havde ofte taget den i Mørke; men i Aften maattejeg nødvendigvis have Lys med. Da jeg gik forbi Entrédøren, hørte jeg listende Trin paa Trappen. Jegstandsede og lyttede; men der var fuldstændig roligt i Huset. Kun saa' jeg, at min Overfrakke bevægede sigfrem og tilbage og gned sig ind mod Tapetet henne under Krogen, hvor den hang. Jeg havde rimeligvis stødttil den, da jeg gik forbi. Nu blev ogsaa den stille, og der var ikke en Lyd at høre. Saa hentede jeg Flasken ogfyldte Petroleum paa Lampen. Og da den igen blussede klart op, syntes jeg, at det hele var en latterligAffære. Jeg tror endogsaa, at jeg smaalo, da jeg slukkede Lyset og bar Flasken ud paa sin Plads i Køkkenet.

✂ Og jeg satte mig igen i Sofaen og følte mig hyggelig til Mode. Jeg tændte en Cigaret, og mine Øjne fulgteden graa Røg, til den forsvandt oppe under Loftet. Mit Hoved sank ned mod Sofaryggen, og jeg vuggede detblidelig frem og tilbage og begyndte at hviske halvhøjt for mig selv:

✂ - Selma, mumlede jeg - Selma Tornhjelm, kan en enkelt Lok af dit Haar sætte min Sjæl i saa heftig enSvingning, hvad vil saa ikke hele din yndige, lille Person kunne udrette? Tro ikke, hvad onde Menneskerfortæller .om mig! Aa, vidste Du, hvor trofast jeg er (her kom jeg til at nyse. Det var Cigaretrøgen, der gikmig op i Næsen. Men jeg vedblev :) vidste Du, hvor ofte jeg har længtes efter den sande, den ægte, denstore Kærlighed! vidste Du det, Selma Tornhjelm, Du vilde banke paa min Dør, og den skulde oplades og ihinandens Arme ...

245

✂ Yndige Syner drog mig forbi; og i dem alle var hun Primadonna, den lille mørkhaarede med de blaa Øjne!Hun vinkede og kaldte, og jeg fulgte hende. Igen sad vi under Bregnerne i Krogen. Musikken bruste, ogDansen gik. Men vi dansede ikke, vi sad stille Haand i Haand. Og jeg spurgte hende, hvad hun hed, og hunsvarede: Selma! Og jeg spurgte hende, hvad hun vilde mig, og hun slyngede Armene om min Hals og løftedesit Ansigt op imod mit ...

✂ Da saa' jeg igen Dødningehovedet for mig (jeg sad endda med Ryggen mod det), og jeg saa' Terningerne ide tomme Øjenhuler; og bag mig hørte jeg Latter og Lyd som af klaprende Tænder, der slaar sammen iKulde.

✂ Hurtig drejede jeg mig om. Billedet hang stille henne over Skrivebordet, og Terningerne gloede dødt fremfor sig.

✂ - Begynder det nu igen, tænkte jeg - begynder det nu forfra igen? Det er nok bedst, vi gør Ende paa det iTide! Nu har det forheksede Fruentimmer længe nok drevet sit Hokuspokus!

✂ Og jeg rejste mig og hentede Visitkortet op og lagde det ved Siden af Papiret, hvori Lokken havde væretsvøbt Men Lokken selv kunde jeg ikke finde. Jeg flyttede Skrivemappen og Blækhuset og søgte og søgte. Og

125 af 170 sider
















jeg syntes atter, at Dødningehovedet paa Væggen grinede ondskabsfuldt. Men jeg holdt mig tapper.

✂ - Det er sandt, sagde jeg ganske højt, for at Hovedet kunde høre det - Du rev jo Haaret paa Gulvet før!

✂ Og jeg satte mig paa Hug og søgte under Bordet. Med den flade Haand strøg jeg hen over Gulvtæppet.Det kildrede mig i Fingerspidserne; men jeg fandt ingenting.

✂ Saa bøjede jeg mit Hoved ned for bedre at se efter. Og medens jeg sad saaledes med Hovedet bøjet halvtind under Bordet, anede jeg, at noget vilde ske.

✂ Og pludselig mærkede jeg ogsaa, at en Finger strøg mig hen over Nakken lige under Haaret, hvor Halsenbegynder. Det rislede igennem mig, og mine Hænder rystede. Men jeg rejste mig rolig op og gik hen ogtændte Lyset

✂ - Bare ikke gi' Dig, sagde jeg til mig selv - bare ikke gi' Dig, lille Ven! Vi lever da vel i Slutningen af detnittende Aarhundrede!

246

✂ Da jeg vendte mig om med det tændte Lys i Haanden, saa' jeg straks Haarlokken: den hang ned fraNøgleknippet, jeg havde kastet fra mig paa Skrivebordet, og det var den, der havde kildet mig paa Halsenfør, da jeg sad paa Hug.

✂ Et Øjeblik steg Raseriet op i mig. Men jeg betvang mig. Man skal aldrig stille sig blot overfor etFruentimmer; og jeg følte mig aldeles overbevist om, at Selma sad et eller andet Sted i Værelset og iagttogmig; eller kanske hendes Øje lurede i Nøglehullet derhenne i Entrédøren ... listede der ikke nogen af Stedpaa Hosesokker derude? Jeg syntes, jeg hørte en undertrykt Fnisen! Jeg for hen og rev Døren op: Ingen!

✂ - Naa, det kalder Du at bevare Kontenancen? sagde jeg haanlig til mig selv - Jo, Du er mig en kraftig Herre!

✂ Lyset blæste jeg saa ud og gik hen og løste Lokken fra Nøgleknippet. Jeg lavede den igen til en Krølle,lagde den tilbage i Papiret og pakkede det sammen. Visitkortet lagde jeg ovenpaa Pakken:

✂ Selma Tornhjelm stod der! Det var i Grunden net trykt! Typerne var smaa, slanke og fine og forlængedesig ud i smaa elegante Kroge baade foroven og forneden.

✂ - Mon Du nogen Sinde vil faa opklaret denne underlige Historie? spurgte jeg mig selv - Hun kommermaaske herop i Morgen for at hente Lokken og Visitkortet. Rimeligvis skulde hun ha' været op i Huset vedSiden af, eller kanske ned paa Salen nedenunder. Maaske har hun en lille Ven dernede, ham, den lyslokkedeMaler, "den blonde Murillo!" Pyt, jeg skal sgu nok stikke ham ud! ... Jeg vilde blive hjemme hele Dagen iMorgen. Og naar hun saa kom bly og forlegen, vilde jeg byde hende indenfor ... Og hun vilde sætte sig iSofaen derhenne. Og jeg ... ja ... ja først vilde jeg blive staaende støttet til en Stol; men naar vi saa varbleven lidt nærmere bekendt med hinanden, vilde jeg sætte mig hen ved Siden af hende og fortælle,spøgende naturligvis og med et tækkeligt Glimt af Selvironi, hvor rent fjollet hendes Lok og hendes Korthavde gjort mig. Og saa ... ja saa vilde jeg tage hendes fine, lille Haand i den brune Barnehandske og betrohende, at hun og jeg havde siddet saaledes sammen før ... at der havde været Musik og Lys og Dans

247

✂ ... men vi havde ikke danset, vi havde siddet ganske stille med hinanden i Haanden ligesom nu ... Og saahavde hun ... og saa havde jeg ...

✂ Mine Fingre var begyndt at lege med Visitkortet foran mig; og nu tog de Pakken og vippede den op og ned;den gled fra mig og faldt ned paa Bordet med den flade Side opad ...

✂ Det var ikke langt fra, at jeg havde udstødt et Skrig!

✂ Thi paa den hvide opadvendte Flade var der med Rødkridt eller med Vandfarve tegnet et grinendeDødningehoved, og neden under dette stod der med store gloende Bogstaver: Ha, ha, ha!

✂ Ikke andet, bare disse tre: Ha, ha, ha!

✂ Jeg kastede uvilkaarlig et Blik op til Dødningehovedet paa Væggen, det smilede. Og Dødningehovedet paaBordet smilede ogsaa: Ha, ha, ha!

✂ Da kunde jeg ikke mere. Jeg rev en Skuffe op og kylede baade Pakke og Visitkort derned, tog mit Overtøjog for ud af Døren, ned ad Trappen, ud af Huset, ud i Natten ...

✂ Men Lampen lod jeg staa og brænde paa Bordet, for at der kunde være lyst i Værelset, naar jeg kom

126 af 170 sider





















tilbage.

✂ Og efter et Par Timers Vandring vendte jeg hjem rolig og fattet. Jeg krammede en stor Avis sammen ogputtede den i Kakkelovnen, og ovenpaa Avisen lagde jeg ligeledes rolig og fattet, hin Haarlok og hint Kort;hvorpaa jeg ved Hjælp af en Pægl Petroleum og en Tændstik foranstaltede en flammende Autodafé ...

✂ Men møder jeg nogen Sinde Selma Tornhjelm paa min Vej, da ve denne Kvinde!

248✂

HØNSERIANA(En Lignelse.)✂ Der var engang en Hønsegaard, hvor Hanerne spankede stolte omkring med Kam og Sporer og andremandlige Prydelser og elskede trofast deres Høner i Flæng, som Haner skal. Fandt de paa deres Vej noglelækre Smaakorn, spiste de sig naturligvis selv mætte først, thi det var jo dem, der havde Arbejdet ogUlejligheden. Men blev der saa noget tilovers, stillede de sig op og galede og kaldte paa deres Hustruer ogBørn og sagde til dem: Se dette har vi fundet til Eder! Og Hønsene kom pilende fra alle Kanter og fyldteKroen og takkede og nettede Fjerene og gjorde sig lækre og var misundelige og hakkede hverandre og skregog sloges o. s. v., hvad nu Høns saadan fra Arilds Tid har plejet at slaa Dagen ihjel med. Men de hyggede dogom deres Reder og lagde deres Æg og rugede deres Kyllinger og følte sig forholdsvis lykkelige paa Jorden,idet de anerkendte den gamle Naturlov: Hanen er Hønens Hoved!

✂ Se det var dengang! ...

✂ Moster Meyer kaldtes en ældre, perlegraa Høne af et noget kolerisk Temperament.

✂ Allerede længe havde hun paa Grund af sin tiltagende Alder følt sig lidt tilovers i Hønsegaarden, og derforvar Kraasen, det vil sige: Galden vokset i hende. Og naar hun saa' en yngre varmblodet Høne give sig henmed Fjer og Dun til en Hane, saa sagde hun vel ikke ligefrem, at det var Svineri, thi hun kunde da endnu,særlig i Foraarsmaanederne, dunkelt mindes sin egen Ungdom; men hun kaglede dog halvhøjt noget om, atHønsene burde vide at holde paa 249 deres Værdighed og paa ingen Maade finde sig i, at Hanerne saaledesbehandlede dem efter Forgodtbefindende.

✂ - For, sagde hun og satte Næbet lodret - naar det kommer til Stykket, er der i Grunden kun en ubetydeligForskel paa Høne og Hane, og den stikker for det væsentligste i det rent ydre Apparat: Kammen, Sporerne og... og saa videre!

✂ Saaledes talte hun, og flere og flere jævnaldrende Hønseben begyndte at lytte til hendes Ord.

✂ Og hun blev greben af hellig rabies. Først gik hun ensomme Ture med enkelte særlig modtagelige Høns,omme paa Brakmarken bag Vognskuret. Saa holdt hun lukkede Seancer i Huggehuset og Kostalden, ogendelig berammede hun offentlige Møder under Hyldebusken og paa Plænen lige midt ude i Gaarden.

✂ Og hun lagde aldeles ikke længere Skjul paa, at det var Hanerne, hun vilde til Livs.

✂ Det var saa yndigt at se Tilhørerindernes Opmærksomhed ved disse Møder, de lagde deres smaaHønsehoveder melodisk paa Siden og saa' tænksomme ud. Og de baskede henrykt med Vingerne, hver Ganghun kaglede noget rigtig graverende om det andet Køn.

✂ - Hvad er Hanerne, sagde hun haanligt og fortrak Næbet - at de bilder sig ind at være SkabningensHerrer? Hvad Fortrin besidder de i Grunden frem for os?

✂ - Ja, de er da fri for at lægge Æg og ruge, véd jeg! peb sygt en mager og forpjusket sort Høne med femtenKyllinger.

✂ - Ruge! skreg Moster Meyer - Ruge! (og Fjerene rejste sig paa hende som Piggene paa en fornærmetPindso) - Ruge! Altid stikker man os denne Rugning i Næbet! Men det er dog vist til syvende og sidst noget,vi selv bestemmer!

✂ - Ja-a! kaglede Tilhørerinderne - det er noget, vi selv bestemmer!

✂ De fleste af dem var jo som sagt ældre tørre Høns, der kun følte Afkomslængsler lige i de varmeste Dage iMaj Maaned ...

127 af 170 sider



















✂ Og Oprørets Aand bredte sig mere og mere indenfor 250 Hønsegaarden. Og Moster Meyers Popularitetvoksede til Kanonisering, da det Rygte begyndte at fæstne sig, at hun ikke engang lagde Æg mere. Thi athun sagdes paa længe ikke at have haft Omgang med Haner, kunde jo ligesaa godt skyldes Brist paa Evne,som Overmaal af Vilje.

✂ Hun blev højbenet af al denne Virak. Og naar hun stod paa Stakittet omkring Møddingen eller paa Kantenaf Svinetønden og holdt sine Brandtaler, da var der en saadan Energi i hendes Foredrag og en saadanfanatisk Ild i hendes Øjne, at man undertiden kunde fristes til at tro, at der var gaaet Bræk paa hendes lilleHønsehjerne.

✂ Og saa var der tilmed det underlige ved hende, at bedst som hun kaglede op, kunde hun pludselig blivesaa sælsomt urolig, trippe saa løjerligt paa Fødderne og klippe saa nervøst med Øjnene, neje og forsvinde.Hun forlod Talerstolen og gik afsides. Enten det nu var ned i Laden, eller op paa Høstænget eller ud iStakhaven, vidste man ikke, thi hun tillod aldrig nogen at følge sig. Godt ti Minutter efter kom hun saatilbage rolig og fattet og fortsatte sit Foredrag.

✂ Og da hviskede hendes frommeste Tilhængere hemmelighedsfuldt og højtideligt noget om, at hun havdeværet i sit Lønkammer for at styrke sig ved Bøn og Paakaldelse.

✂ Og højere og højere steg Modet indenfor Oprørsskaren! Man grundede et Blad med Titlen: "Hvad vi Hønsvil". Og man stiftede en "hønselig Fremskridtsforening". Og under uhyre Kaglen blev Moster Perlegraa valgttil Formand for "Styrelsen" (et Ord man selv opfandt og ansaa for en uhyre Forbedring af Modersmaalet),medens man formaaede en gammel, rødgul Hane udenfor Nummer, og som led af Podagra ogFordøjelsessmerter til at beklæde Posten som Dirigent og Viceformand.

✂ Nu steg Modet til Overmod. Ja, det hændte endogsaa et Par Gange om Aftenen, naar de yngre Haner varfløjet til Pinds, at Moster M. i Spidsen for Fordøjelsessmerterne og den øvrige "Styrelse" (alle Høns med Næbog Klør) trængte ind paa dem med Haans- og Skældsord, saa at Hanerne, der dels ikke havde Kagletøjet saavel smurt og dels var ved at revne af Latter, maatte vige Pinden og tilbringe Natten i 251 Halmen i Krogenesammen med de unge, varmblodede Smaahøns.

✂ Naa, men dér kunde de jo for Resten ogsaa ha' det meget rart! ...

✂ Saa kom den store Dag, som begge Parter havde imødeset med uhyre Spænding.

✂ Hønsefremskridtsforeningen havde indvarslet et Massemøde under Motto: Op med Fjervingen!

✂ Midt i Gaarden stod en tom Høstvogn, hvis Agebrædt var lagt hen over Baghjulene. Dette skulde tjenesom Talerstol. Styrelsen skulde anbringes nede paa Vognbunden og Talerne og Formanden paa Agebrædtet,medens Dirigenten for at kunne holde Øje med Mængden skulde placeres paa det venstre Baghjul, ogTilhørerne samles paa Grønsværet rundt paa Pladsen. Mødet var berammet til Klokken tre Eftermiddag.

✂ Allerede Klokken to begyndte Publikum at strømme til. Det var Foreningens Medlemmer og Moster Meyersivrigste Tilhængere. De stillede inderst i Kredsen og havde i Dagens Anledning hvæsset Næbene i Tilfælde afGemæng.

✂ Derpaa kom de mere blakkede Sjæle, Høns, der hverken vidste ud eller ind.

✂ Og yderst stod de unge Haner med deres smaa, varmblodede Damer, der glattede paa Fjerene ogkniksede til højre og venstre og smaaklukkede.

✂ Præcis tre tonede Formanden frem i Spidsen for den samlede Styrelse.

✂ Processionen bevægede sig uden om Mængden og hen til Vognstangen, hvor den blev modtagen afDirigenten, der gjorde Haneben, saa godt han formaaede.

✂ Derpaa steg man op langs af Stangen og indtog sine Pladser under Forsamlingens endeløse Kaglen.

✂ Det kostede en Del Anstrengelse at faa Dirigenten anbragt paa Hjulet, da han absolut vilde staa paa étBen, men ikke havde Kraft nok dertil. Allerede lød der Fnisen og Tilraab fra de yderste Rækker, da den gamleHerre omsider paa Styrelsens indtrængende Forestillinger gav sit Minde til at dirigere paa to.

✂ Ordet blev først givet til Moster, der saaledes i sin dobbelte 252 Egenskab af Formand og Taler befandt sigsolo paa Agebrædtet.

✂ En umaadelig Kaglen hilste hende fra Foreningens Medlemmer. En enkelt Piber hørtes, men overdøvedes.Og efter at Dirigenten ved tre energiske Gal atter havde bragt Ro til Veje, tog hun fat:

✂ Mine Høns og Haner!128 af 170 sider






















✂ Da jeg for et Aars Tid siden begyndte min Agitation i Hønsesagen, hilstes jeg med Hovedrysten ogHaankaglen ikke alene af det saakaldte "stærke Køn, men ogsaa af Flertallet i min egen Lejr.

✂ Dog tabte jeg ingenlunde Modet!

✂ Thi De erindrer naturligvis alle, hvad Stuart Mill siger i sit verdensberømte Værk "Hønens Underkuelse"?Saa snart der blot fremstaar én eneste energisk Høne, siger han, med lidt Ben i Næbet, og som vil løfteFrihedens Fane tilstrækkelig højt, da vil snart Tusinder følge hende til Kamp og Sejr!

✂ Og det skete, hvad denne kolossale Hane havde forudsagt: Fra en liden Hob af misfornøjede er vi voksetfrem til en Magt i Samfundet, en Stat i Staten, en Frihedens Hær, der breder sig over alle Lande!(Jubelkaglen af Styrelsen med Anhang.)

✂ Og hvad er det, vi kæmper for, mine Høns? Vi kæmper for at afryste dette utaalelige Aag, som deovermodige Haner i Aartusinder har dynget paa vor Nakke. Men vi vil ikke længere anerkende deresSupremati! (Nej! Nej!) thi kun i Kraft af en temmelig dubitativ (ved disse to fremmede Ord skelede Styrelsenaf Henrykkelse) meget dubitativ, siger jeg, Overlegenhed i fysisk Styrke har de hidtil holdt os nede!Skomager, bliv ved din Læst, er et Ord, de fortrinsvis ynder, naar det angaar os, og i Kraft af dette tarveligeSprikwort, har de stedse søgt at indskrænke vor Gøren og Laden til Hjemmet alene, til Hygningen af Reden,til Æglægningen og Opfostringen af Kyllingerne. At de tillader os at blive Skuespillerinder, Sangerinder ogBalletdanserinder, nævner jeg kun som en Anklage imod dem, thi denne Tilladelse er kun dikteret af deresSanser. De betragter os kun som Legetøj ! Men vi vil ikke længere taale dette Tyranni (Nej! Nej! Ned medHanerne!) thi hvilke legemlige og aandelige Fortrin 253 besidder i Grunden disse indbildske Kræ fremfor os?... (Her galede Dirigenten paa det kraftigste: han maatte bede den ærede Taler moderere sig en Smule! Hanhørte selv til det andet Køn og kunde paa ingen Maade lade Betegnelsen "Kræ" sidde paa sig; det var intetparlamentarisk Udtryk! - Taleren blev rød i Kammen, og hendes Stemme dirrede, da hun spidst fortsatte:)Det var aldeles ikke min Hensigt at fornærme den højtærede Dirigent, og jeg gør ham derfor minUndskyldning! Samtidig vil jeg mortificere Ordet og ændre det til: Fjerkræ! (Vanvittige Begejstringskluk fraMeningsfællerne. Hurra! Bravo! Moster er vittig! - Kykliky-y! fra Dirigenten: Ro.) Altsaa spørger jeg igen:Hvilke Fortrin, legemlige eller aandelige, besidder dette Fjerkræ fremfor os? Der er kun en lille Forskel (Hurrafor den lille Forskel!) Kam og Sporer er kun Kønsmærker af anden Rang ligesom Horn og andrePandesmykker (Uro blandt Hanerne). Og Dogmet om Hønsenes Underlegenhed er bleven en Trivialitet! Denskal jo bestaa i nogle færre Hjernevindinger og en overtallig Halehvirvel samt i en svagere legemligKonstitution foranlediget af Æglægning, Rugning o. s. v., hvad dertil hører. Men, mine ærede af begge Køn,dette med Æglægning, Rugning e.t.c., e.t.c., er til syvende og sidst noget vi selv bestemmer! Jeg har sidenForeningens Stiftelse ikke lagt et eneste Æg! (Hurra-a! Moster Meyer leve! Fa'en tro hende! Det er Fødsel iDølgsmaal)! Er der nogen, der drager mine Ord i Tvivl (Ja-a, Næ-i! Jo-o!), eller tror at kunne bevise detmodsatte, saa træde han frem, værs'artig!

✂ Der blev et Øjebliks Stilhed i Forsamlingen. Overalt stak man Hovederne sammen og hviskede. MenForeningsmedlemmerne og Styrelsen saa' sig triumferende omkring og kaglede sejersstolte.

✂ Saa lød der pludselig Stemmer fra de yderste Rækker:

✂ - Frøken Hvid ønsker Ordet! Frøken Hvid véd noget! Lad Frøken Hvid komme frem!

✂ Rækkerne aabnede sig, og en lille hvid Høne med Top og paillegule Slagfjer trippede frem. Hun stirredebly og beskeden ned i Jorden og holdt Vingerne klemte tæt ind til Kroppen.

254

✂ - Jeg vilde bare fortælle, begyndte hun og rødmede helt op i den øverste Tak af Kammen - at da jeg iMorges ...

✂ - Op med hende! Vi kan ikke høre! Hun skal op paa Talerstolen! skreg Mængden. Dirigenten galede:

✂ - Tør jeg bede Frøkenen ulejlige sig her op! bad han med et affabelt Vingeslag.

✂ Den lille Frøken balancerede op ad Vognstangen og hen forbi den samtlige Styrelse, der knejsede værreend en Kat med et Aalehovede og laante hende rædsomme Blikke.

✂ - Jeg vilde bare, begyndte hun igen, da hun var naaet helt ud paa Kanten af Vognbunden - jeg vilde bare ...

✂ - Hun skal højere op! skreg Forsamlingen - Hun skal op ved Siden af Moster!

✂ Men den lille Lurifaks af en Høne lagde beskedent Hovedet paa Siden og trykkede Vingerne fastere ind tilKroppen:

✂ - Saa højt kan jeg ikke flyve! sagde hun med et fint Smil.129 af 170 sider



















✂ - Bravo! Bravo! skreg Oppositionen.

✂ - Til Sagen! Til Sagen! kaglede Foreningshønsene. Og Moster Meyer sendte den unge Dame etKyankaliums Blik.

✂ - Naa, saa paa 'en igen da! raabte pludselig en yngre Hane, hvis Stemme var i Overgang. Og alleSmaahønsene saa' paa ham og smilte og klukkede og fandt, at han var sød.

✂ Og for tredje Gang tog nu Frøken Hvid fat:

✂ - Jeg vilde bare fortælle, sagde hun - at da jeg i Morges gik Tur omme i Stakhaven med min Forlovede(Fnisen og Gratulation!), saa' vi pludselig Fru Meyer komme ud af en af Stakkene. Vi blev naturligvis megetforskrækkede for, at hun skulde se os sammen (Natyrlig, ja!) og gemte os inde under de store Skræpper paaDiget. Og der stod vi saa og kiggede ud, for vi var naturligvis meget nysgerrige (Begribeligvis, Frøken!) Ogsaa saa' vi, at hun tittede sig forsigtig omkring, og da hun ingen Høns opdagede i Nærheden, gjorde hunTegn med Næbet ind i Reden, og saa ... og saa ... (Naa, frisk Mod, lille Jomfru!) og saa kom en rødgul ældreHane, der meget lignede vor ærede Dirigent, listende frem. (Den er god! Hurra-a! Hys, lad os høre videre!)Og de skyndte sig at dække Hullet til og gik saa hver sin Vej ind i Gaarden. (Ha-ha-a!) Jeg var naturligvismeget nysgerrig 255 (Natyrlig! Det har vi hørt!) og løb hen og kradsede Halmen væk fra Hullet, og der fandtjeg en Rede med to Snese Æg i! (Hurra! Kykkeliky-y! To Snese! Leve Moster Perlegraa! Vorder frugtbare ogmangfoldige! Det var den stiveste! Hy-it! Leve Dirigenten! Ned med Madam Meyer!)

✂ Der blev et forfærdeligt Røre i Forsamlingen: man raabte og skreg i Næbet paa hinanden, Hanerne galede,Hønsene kaglede, og Dirigenten, hvem det under Frøkenens Afsløring efter megen Besvær var lykkedes atkomme til at staa paa ét Ben for at imponere Rakket, faldt igen ned paa to.

✂ Moster Meyer selv havde faaet et af sine gamle Urolighedsanfald: hun trippede paa Fødderne og vippedemed Vingerne og klippede med Øjnene og indgød sine Disciple alvorlig Bekymring.

✂ Men pludselig var der en af Styrelsen, der gik lige ind paa Brystet af den lille Frøken Hvid, som endnu stodmed Vingerne presset tæt ind til Kroppen:

✂ - De har jo intet Bevis! raabte hun med flammende Øjne og funklende Kam - De har jo intet Bevis! Det kanjo have været en anden Høne! De kan jo have set fejl!

✂ Da opløftede Frøkenen som besværgende sine Vinger mod Himlen; og frem under dem, ned overForsamlingens Hoveder, dalede en Regn af perlegraa og rødbrune Dunfjer i sød Forening!

✂ - Disse har min Forlovede og jeg pillet op i Reden! sagde hun stille - Og Æggene var spraaede, der varKyllinger i dem!

✂ Virkningen af denne Meddelelse var uhyre:

✂ Et Sejrsgal og et Klagekagl bruste hen over Gaardspladsen, thi Fjerene stammede umiskendeligen fraMoster Perlegraas og Fordøjelsessmerternes platoniske Bryster.

✂ Foreningsmedlemmerne stod tavse med hængende Næb. Oppositionen jublede. Og Dirigenten varforsvunden.

✂ Selv henlaa den arme, gamle Moster Meyer besvimet paa Talerstolen. Og da man varsomt løftede hendeop for at bære hende ned i en Droske, fandt man, at hun i sin dybe Sjælekvide atter havde bragt et Æg tilVerden.

✂ Men denne Gang var det et Vindæg.

256✂

HVA' SATAN SKAL VI MED STÆREN?✂ Solen hang som en stor, hvidglødende Kanonkugle lige over Damperen, saa der stod en Duft af Tjære ogTovværk fra For til Agter.

✂ Fire halvnøgne Matroser sjappede rundt med Slanger, Spande, Koste og Svabere og spulede Dæk. Man varmestendels nødt til at sætte det ganske Fartøj under Vand i disse gloende Septemberdage her paaMiddelhavet, at ikke alt Træværket skulde revne og sprække og brændes til Støv og Aske af denne GudsVelsignelse af en Helvedes Sol.

130 af 170 sider





















✂ Havet laa fedt og dovent og lignede tyktflydende, halvstørknet Olje, der med en mumlende, fornærmetSkvulpen slæbte sig langs Damperens Sider, medens den arbejdede sig fremad. Ja, Skuden selv syntes mesttilbøjelig til at indstille al Virksomhed og opgive det hele, thi den dirrede og pustede og stønnede ogslyngede store, arrige Mundfulde Røg skævt ud af sin Skorsten ligesom en plaget Familiefader i trediveGrader Reaumur.

✂ Uden at mæle et Ord vadede Matroserne med Skjorten uknappet om Kroppen og Benklæderne smøget optil højt over Knæerne. Havde det ikke været for Disciplinens og den Mennesket siden Syndefaldet iboendeBlufærdigheds Skyld, havde de vel helst spanket splitternøgne omkring; men nu dyede de sig og svedte medAnstand og gjorde deres Pligt, idet de øste Vand ud over Dækket, saa at det nærmest kom til at ligne et lilleIndhav. Men de udførte Arbejdet uden det sædvanlige Humør. Det var nemlig paa den fjerde Dag, siden dehavde forladt Messina, og denne evige livskraftige Sol, der stegte ned fra denne evige blaa Himmel 257 paadette evige blaa Hav gjorde dem dumme og sløve. Og saa gik de desuden alle som én og tænkte paa deseksten lange Nætter og Dages Sejlads, som forestod, forinden de igen fik Land under Fødder og Kvindekødmellem Hænder ; og navnlig det sidste Savn er lige haardt nok for en varmhjertet Gut, der farer med enFragtdamper paa Middelhavet, hvor man er vant til at komme i Havn mindst riveranden Dag. Seksten langeEtmaal forinden de naaede hjem til Danmark! Og maaske atten, tyve, femogtyve - for naturligvis fik deModvind i Biscayerbugten og Storm og Taage i Kanalen og paa Nordsøen!

✂ Ikke en eneste lille Douche havde Straalemesteren, Jakob, som dirigerede Slangen, rettet mod den tykkeLetmatros Peter, der gik svedende og krumbøjet og daskede mat med den vaade Svaber paa Dækslugernefor ogsaa at forfriske Sejldugen, der var spændt over dem. Ikke saa meget som et eneste lille Sprøjt havdehan muntret ham med; og netop i Dag kunde Peter vist trænge til en Afsvaling, thi i hans svulmende Ben ogBag syntes Solen i en fortrinlig Grad at have forelsket sig; hans Benklæder var ved at sprænges, saaledeshavde Solen udvidet disse Legemsdele.

✂ Første Styrmand kom gaaende forbi, standsede et Øjeblik og saa' op og ned ad Fyren:

✂ - Hør, Du, Peter, sagde han saa - Du kommer sgu vist til at laane Kaptajnens Støvleknægt i Aften for at faahevet de Bukser af Dig!

✂ Peter lo ikke af denne Morsomhed; og ingen af Kammeraterne lo. Ja, de trak ikke engang paaSmilebaandet, hvad de dog ellers altid høfligst plejede, naar Styrmanden oplod sin høje Mund. De bøjedebare Hovederne dybere under Solens Straaler og spulede løs. Det var, som om denne Piasken og Rislen afVandet omkring dem gjorde dem endnu sløvere. Eller ogsaa skyldtes maaske deres tilsyneladendeOptagethed af Arbejdet kun den Omstændighed, at de ligefrem ikke gad gøre en Pause.

✂ Nu dukkede oppe paa Mellemdækket anden Maskinmester op fra Maskinen. Sveden randt ham ned overAnsigt, Hals og Bryst som Dug af Ruden. Han tørrede sig med sin fedtede og sodede Svededug, sendte etmat, taagesløret Blik 258 ud over Havet og op mod Solen, af hvilken han truede med knyttet Haand, og sanksaa med et langtrukkent, selvopgivende: Puhh! ned paa Nordsiden af Hønseburet, der kastede en knap halvAlens Skygge hen ad Dækket. Idet han faldt, tørnede han saa kraftigt mod bemeldte Bur, at det rystede isine Fuger; men Hønsene derinde ænsede det ikke; de sad paa deres Pinde, tykke af Hede, med gabendeNæb og elegisk blinkende Øjne, en- Besvimelse nær.

✂ Og vildere og vildere stegte Solen ned over Skibet. Og kom der end af og til et enkelt lille Pust ind fraSøen, saa var det ingenlunde nogen forfriskende Luftning. Langt snarere var det at fornemme som etkvælende hedt Sciroccokys ovre fra "Afrikas brændende Lande", hvis Kyst man skimtede i Horisonten modSyd som en bleggraa, varmdirrende Taagestribe.

✂ Lidt efter at Styrmanden var forsvunden bag Døren ned til sit Lukaf, havde Matroserne dog alligevel enefter en besluttet sig til at holde et lille Hvil. Deres Ansigter var glødende som den opstaaende FuldmaanesAnsigt, og deres Lemmer var tunge som Bly. Men de følte ikke længere Varmen, den generede dem ikke nusom straks, da de tog fat paa Arbejdet; de vilde bare med Fryd og megen Glæde have ofret deres halveMaanedsgage for at turde lægge sig plat ned paa Dækket saa lange og tykke de var - og den heleMaanedsgage for uforstyrret at kunne tage sig en Lur med Piber og Trommer og prustende Damp ud af alleSnorkeventiler.

✂ Til at begynde med stod de og skævede hen efter Styrmandens Lukaf for ikke at lade sig overraske, omhan pludselig skulde dukke frem igen. Men intet foruroligende viste sig, alt levende syntes at være indgaaettil den evige Hvile. Man hørte kun Maskinens dumpe Drøn og Rorkædens skurende Hamren, naar Rattetlangsomt drejedes.

✂ Og saa sank først den tykke Peters Hoved til Ro med Hagen ned mod hans blottede af Varmen rødprikkedeBryst; han aabnede Munden, smaskede et Par Gange med Tungen, udstødte en gurglende Lyd og var borte.Og Jakob og Søren og Lars saa' paa hinanden og saa' paa Peter, missede med Øjnene, kløede sig og faldthen. Den ene stod støttet mod Last- 258 259 lugen og med Hovedet bøjet bag over; den anden havde

131 af 170 sider













Ansigtet skjult i Hænderne og Albuerne hvilende paa Lønningen ; den tredje sad til at begynde med ret op ogned paa en Tovrulle, men gled lidt efter lidt ned ad den, indtil han endte i en Pøl Vand paa Dækket, hvor hanlaa og smilede bredt og saligt og drømte, at han laa paa en mildt tempereret Ø midt i en køligt rislende Bæk.

✂ Og saa blev der en Stund Dødsens stille paa Skibet, der, et flydende Krematorium lig, syntes at glide fremgennem Skærsildens brændende Luer med sin slumrende Besætning .. >

✂ Indtil der paa én Gang klang en fløjtende klar Kvidren hen over Hovederne paa de sovende:

✂ - Hy-it, hy-it, hy, hy, hyy, tit, tit, tit! Matroserne for med et Sæt op af deres Dvale og saa' sig forvildedeomkring.

✂ - Det er Stæren! sagde den tykke Peter, som først vaagnede til Bevidsthed.

✂ - Ja, det er Fanden galeme osse Stæren! sagde Søren og sprang op fra sit Flodleje. - Føj for Satan! lagdehan til, da han fornam, hvor han havde ligget

✂ - Er det Stæren? spurgte Jakob og gned Søvnen af Øjnene.

✂ - Gu' er det Stæren! sagde Lars og pegede.

✂ Og det var virkelig ogsaa Stæren. Den sad henne paa Mellemdækket ved Hønsehuset og kiggedelækkersulten ind mellem Tremmerne til Brødsmulerne, som laa paa Gulvet derinde. - Den var blæst om Bordi en Byge for et Par Dage siden, og den ganske Besætning havde flere Gange sprunget Halløj for at fangeden; men Dyret havde været Menneskene for vævert og snydt dem. Og saa i Gaar havde den slet ikke vistsig. Og nu var den der pludselig igen.

✂ - Nu kan vi nappe den! sagde Peter, og al Træthed og Ugidelighed var som veget harn af Kødet. - List DuDig om paa den anden Side af Buret, Jakob, saa napper vi den!

✂ Og Jakob, der ogsaa var bleven fuldstændig vaagen lige paa en Studs, listede af Sted som en Hankat paaMusejagt. Han sneg sig forsigtigt op ad Trappen til Overdækket: Fingrene holdt han udspilede som til Greb,Tungespidsen 260 var synlig mellem hans Læber, og han balancerede fremad helt oppe paa Spidsen af sinebrede, flade Tæer.

✂ Men da Stæren saa' ham komme, stak den af. Den svirrede flot hen over Hovederne paa Lars og Søren ogslog sig ned paa Lønningen henne Agter.

✂ - Snup den, Søren, snup den!

✂ Søren tog Dækket i tre Spring og hævede allerede Haanden for at gribe Fuglen. Men med et lilleforskrækket: Hy-it! svang den sig i en Bue udenom Masten og dalede ned næsten lige for Fødderne af Lars.

✂ - Smid Dig, Lars, smid Dig! saa har Du den! skreg Jakob. - Den er mat!

✂ Og Lars smed sig, saa lang han var, ned paa det vaade Dæk. Men Stæren fik han da ikke. Han bareklaskede begge sine store, begede Hænder ned i Vandet, saa det sprøjtede ham om Ørene.

✂ - Den Kvajidiot! skældte Peter, - det skulde bare ha' været mig, jeg skulde sgu nok ha' faaet den!

✂ - Jamen Du er jo osse li'saa let i Skinkerne som en Springgaas! riposterede Lars.

✂ - Ja, jeg har da gu'sketak lidt mere Kyd paa Knoglerne end Dig, dit forsultne Spøgelse, grinte Peter ilde.

✂ - Naa-aa, jeg skulde da ellers med en vis Ommelethed transportere Hovedet ned i Maven paa Dig, nikkedeLars og satte Hænderne til Rette.

✂ - Saa maatte han sgu' da først stuve Bukserne a' sig, for ellers kom det nok til at knibe med Lastrum,mente Jakob dybsindig.

✂ - Der er den igen! Der er den igen! skreg Søren pludselig og pegede hen mod Hønseburet, paa hvis TopStæren atter havde taget Plads.

✂ Og øjeblikkelig glemte man Kævlet og begyndte Jagten paa ny!

✂ Man spredte sig over Dækket og for som besatte efter den arme Fugl, der var for træt og for udsultet til atturde forlade Skibet og derfor maatte indskrænke sig til at flyve fra For til Agter og fra Agter til For og reddesig saa godt, den kunde, op i Vanter og Ræer. Men stadig blev den forfulgt af sine blodtørstige Fjender, ogmere og mere udaset blev 261 den. Den fløj nu dinglende og usikkert af Sted og gabede af Angest og Hede,ja, man kunde ligefrem høre dens Aandedrag. Men jo mattere Dyret blev, desto mere Fut kom der i

132 af 170 sider

























Jagtherrerne. De syntes ganske at have glemt Sol og Scirocco, og Træthed og Lede. Snart saa' man dentykke Peter sidde overskrævs paa en Raa, hvor han kun holdt sig fast ved at klemme Benene sammen,medens han med fremstrakte Hænder og Øjnene paa Stilke gramsede efter den arme Stær, der havde søgtTilflugt yderst paa Raanokken. Og snart saa' man Lars og Søren ligge paa Maven hver paa sin Side af enaaben staaende Luge og samtidig jage Hænderne ind i den for at gribe Dyret, der imidlertid smuttede vækover Hovederne paa dem.

✂ Men endelig var det lykkedes Matroserne at løbe Dyret saa træt, at det ikke mere formaaede at flyveordentligt; det kunde bare, baskende med sine udspilede Vinger, flygte hen over Dækket. Og nu havde deindesluttet det i en Kreds henne ved Agterlugen. De havde faaet Kahytsdrengen og anden Maskinmester,som de havde vækket bag Hønseburet, stærkt interesserede fof Sagen; og hele Kompagniet stod opstilletrundt om Fuglen, der sad ganske lille og sammenkrøben midt iblandt dem og plirede med Øjnene af Rædsel.- Nu skulde den ikke undslippe dem! Der var kun en Post henne ved Trappen til Mellemdækket, som ikke varbesat. Men det gik nok, naar bare de var lidt raske i Vendingen. Saadan en fjollet Stær, der havde holdt demsaa længe for Nar! Nu skulde de krebse ham! Maskinmesteren skulde tælle: en, to, tre! og saa skulde de allefare frem og nappe Dævelskabet!

✂ - Hva' Fa'en er det, I ta'r Jer for? lød pludselig en spids, skrattende Stemme, der skar som en Kniv midtgennem Jægernes Spænding og Optagethed. Det var Tømmermanden, der stod oppe paa Mellemdækket ogsaa' ned paa de ivrige Matroser med et halvt arrigt, halvt spottende Grin om Munden. Han havde et lillegulladent, spidsnæset Ansigt, samme Tømmermand, og han blev paa én Gang frygtet og set op til afKammeraterne, thi han var "begavet", hed det sig; og saa var hans Kone løbet væk med en "Beridere".

✂ - Det er Stæren, Tømrer! Vi er lige ved at fange Stæren! 262 sagde den tykke Peter og gjorde noglemystiske, hyssende Tegn med Hænderne.

✂ - Vi er lige ved at nappe ham! nikkede Jakob.

✂ - Kan Du se, Tømrer, der sidder Kakkelorussen r pegede Søren.

✂ - Hyss! hviskede Kahytsdrengen, han var saa ivrig, at han rystede over sin ganske Krop.

✂ - Nu tæller jeg! sagde Maskinmesteren - Pas paa!

✂ Alle Mand rettede sig, Musklerne i deres Ansigter og Fingre spændtes, og deres Øjne var som troldbundneaf det arme, lille bævende Dyr foran dem.

✂ - En! talte Maskinmesteren..

✂ - Stil Dig hen ved Trappen, Tømrer! hviskede Lars stakaandet. - Stil Dig hen ved Trappen, ellers slipperhan kanske den Vej!

✂ - To! talte Maskinmesteren. Og nu var der nogle af Matroserne, der saa' Blod for deres Øjne.

✂ Men lige idet Maskinmesteren' skulde til at sige: Tre! spurgte Tømrerens kolde, skrattende Stemme meden arrig Lyd, som naar man river et Stykke Shirting rriidt over:

✂ - Jamen hva' Satan skal vi med Stæren?

✂ Og i samme Nu sank Jægernes Hænder ned langs Buksesømmene, og de blev alle ganske linde og flove iKnæene. Maskinmesteren glemte at tælle Tre! og alle gloede de skiftevis paa Tømmermanden og paahverandre med store, dumme Øjne:

✂ - Ja, hva' Satan i hedeste Helvede skulde de i Grunden med Stæren!

263✂

EN NYTAARSVISIT✂ Det var Nytaarsmorgen med Rimfrost og Sne og Solskin over alle Gader og Veje.

✂ Bønderne kom kørende til Kirke i Vogn og Slæde. Smældfede, klumpfodede Heste stampede uafladeligover Broen ved Bomhuset. Det lød som Torden og Jordskælv, og der stod en bølgende Em om Dyrene somfra en Vaskerkedel i Funktion.

✂ Nu tog Kirkeklokkerne paa at kime. I Dagens Anledning blev der sat to i Gang. Men de holdt ikke Trit. Naarden ene tog et langt Skridt, tog den anden to korte. Man blev ganske stakaandet af at høre paa dem. Paa

133 af 170 sider





















mig i det mindste havde det samme Virkning, som naar jeg gaar Tur med min langbenede Fætter. Jegmaatte standse en Gang imellem og virre med Hovedet og slaa afværgende ud med Haanden og henteVejret dybt nede fra.

✂ Men hele den lille By blev netop sat i behagelig Stemning af denne selv samme Klokkeringning. Og medguldsnittet Salmebog under Armen og gravitetisk Ansigt under Hatten vandrede den til Kirke.

✂ Ogsaa jeg vandrede, men ved Toldbodbygningen gjorde jeg højre om og fulgte den ensomme Sti langsBaghaverne ved Noret.

✂ Her laa Sneen højt mellem Hækkene, og kun i Midten havde Byens promenerende Damer trippet en smalGaasegang. Hvert Øjeblik var jeg nødsaget til at træde ud i Sneen. Og saa havde Garver Lauritzen tilmedspilet nogle Kalveskind op paa sit Plankeværk; de stank rædselsfuldt i Solen.

✂ Atter gjorde jeg omkring, og denne Gang tog jeg Vejen 264 ud ad Havnen til. Der kunde jeg da pruste ud.Jeg gik hen og saa' paa de tre havarerede Skonnerter, som Damperen havde slæbt herind efter Stormen.Den ene var halet paa Bedding.

✂ - Hun kunde lige knibes herop af tre Spil og atten Mandfolk, sagde Tømreren i Gaar, da jeg talte med ham.

✂ - Er De her, Schmigelow? raabte jeg; men der var ingen Schmigelow at se.

✂ De to bageste Master af Skonnerten var kappet.

✂ - De maatte jo hugge dem, sagde Schmigelow - for hun begyndte at danse Fandango.

✂ Jeg gik nærmere hen til Skibet. Der hang en Rebstige ud over Siden ned til Jorden.

✂ - Den bruger de til at krybe op ad, tænkte jeg - Mon det skulde være saa vanskeligt? Hvor er dog denTømrer! Jeg kunde have Lyst til at komme om Bord ... Schmigelow! kaldte jeg - Schmigelow! GlædeligtNytaar, Schmigelow !

✂ Ingen svarede. Kirkeklokkerne havde ophørt at ringe, og der var ganske stille omkring mig, ingenMennesker og ingen Vogne.

✂ - Schmigelow! raabte jeg igen og dunkede med min Stok paa Siden af Skibet, for Manden kunde jo væreindenbords - Schmigelow, er De der?

✂ Ikke en Lyd at høre. Jeg saa' bare en Graaspurv lette fra en af de kappede Master og stikke ud over Noret.

✂ - Han er i Kirke, tænkte jeg - Hele Byen er i Kirke, saa Du kan godt gaa derop! Du skal da ogsaa ha' Dig enFornøjelse!

✂ Og jeg begyndte at kravle op ad Rebstigen. Det gik ikke saa let endda; jeg maatte bruge begge Hænder,og Stokken maatte jeg lade falde.

✂ Omsider naaede jeg da saa vidt, at jeg fik Hovedet over Rælingen; og der sad jeg saa og gloede som enFrø paa Kanten af en Mergelgrav. Alting paa Dækket, Lugerne, Spillet i Forstavnen, Karrene, Tønderne ogSpandene, var malet lysegrønt; og over. Farven havde der lagt sig Rim. Altsammen saa' det ud, som om detvar lavet af kandiseret Græskar.

265

✂ Jeg Vendte mig og kastede et Blik ud over Pladsen: Tom! Jeg saa' hen mod Bomhusbroen: Ingen Vogne!Jeg spejdede op ad Gaden: Ikke eri Mors Sjæl!

✂ Da tog jeg en kraftig Beslutning og svingede Benene ind over Rælingen.

✂ - Medens den ganske By synger Salmer og tænker paa Middagsmad, sagde jeg til mig selv - kan Du i Roog Mag tilfredsstille din Erkendelsestrang!

✂ Jeg var nu ikke fuldt saa modig, som jeg gerne vilde give det Udseende af. Thi der var jo Kaptajnen!

✂ Jeg havde kun set ham et Par Gange, for han sad gerne oppe i Byen og drak; men jeg var lidt angest forham, hvad enhver vil fnedgive, at jeg havde Grund til. Jeg stod nemlig en Dag hernede ved Skuden og taltemed min Ven Schmigelow, da Fyren pludselig staar ved Siden af mig, griber mig haardt i Armen, stirrer migind i Ansigtet og siger: Føj for Satan, hvor De ligner Fanden! Og saa kravlede han op i sit Skib.

✂ Schmigelow søgte at berolige mig og sagde, at jeg skulde ikke bryde mig om Kaptajnens Vrøvl, for han varen Fantaniker og havde Dilerium.

134 af 170 sider
























✂ Og jeg gik jo ogsaa til Schmigelow og talte med ham, naar jeg havde Lyst. Men der sad mig dog enmystisk Skræk i Blodet, og hver Gang "Fantanikeren" saas i Farvandet, lagde jeg Roret om og lettede.

✂ Men sæt han nu netop i Dag sad nede i Kahytten!

✂ Det rullede saa underlig forblommet i Skibet, da jeg gik hen over Dækket, og et Øjeblik forekom det mig,at jeg vist gjorde bedst i at vende om.

✂ Men saa satte jeg Fødderne haardt i Plankerne og skred videre: Schmigelow! kunde jo være nede iKahytten!

✂ - Schmigelow! kaldte jeg - Schmigelow! Er De der nede?

✂ Ikke en Lyd, ikke den mindste Puslen! Havnen laa øde og tom, og Guds Sol svævede over Vandene.

✂ Jeg vandrede rundt og besaa Inventariet; Spandene og Tønderne og Ankerspillet og Tovværket. Solenhavde taget svært paa Rimen, Kandiseringen løb af Græskarret. Og de enkelte Sneklumper, der laa hist ogher paa Dækket, løb ud 266 i Smaabække. Henne foran Kahytsdøren var der endogsaa en lille Vandsamling ien Sænkning. Jeg blev reven hen af en Foraarsstemning og kom til at tænke paa Vandpytter og Fuglesang ogSkovsøer og Smaapiger, Jeg satte mig paa en Tovrulle og hengav mig til mine Fantasier. Men snart gik deren Gysen igennem mig. Termometret stod paa flere Graders Kulde vist, og Sommerfantasier og Vinterfrakkerformaar ingenlunde at holde os den kold'e Virkelighed fra Livet.

✂ Jeg rejste mig for at gaa fra Borde. Men idet jeg kastede et Afskedsblik ud over Dækket, bemærkede jegen lille hvid Mus, der sad og labede Vand i sig ved Pytten henne ved Kahytsdøren. Jeg syntes ligefrem, jegkunde høre, hvor den slubrede. Jeg listede mig derhen ad paa Tæerne. (Dyrenes Liv og Færden har altidinteresseret mig, den minder saa meget om Menneskenes, synes jeg.) Musen løftede Hovedet og pliredekoket op mod mig med sine søde, smaa Øjne. (Det maa være en Hunmus, sagde jeg til mig selv.) Saa togden sig en sidste Slurk, rystede sine Forpoter, der var bleven lidt vaade, og forsvandt i Kahytten.

✂ Da jeg naaede hen til Døren, saa' jeg, at Musen havde ladet den blive staaende paa Klem. Jeg tog det somen Invitation, tøvede ikke et Øjeblik, men lukkede den helt op og steg ned, idet jeg forsigtig trak Døren tilefter mig.

✂ Fem Skridt tror jeg, at jeg steg ned. Der stod et Bord midt i Kahytten samt en Stol. Midt paa Bordet sad trehvide Mus og gnavede af en Tvebak. Nede paa Gulvet ved det ene Bordben stod en fjerde paa Bagbeneneog bestræbte sig forgæves for at kravle op. Det var den samme lille Gavstrik, der havde blinket til mig oppepaa Dækket; Jeg kendte den paa Øjnene. Jeg bøjede mig ned og greb den forsigtig mellem to Fingre og satteden op paa Bordet (det var en Damemus), hvor den øjeblikkelig gav sig i Lag med Tvebakken.

✂ - Allerkæreste lille Dame! sagde jeg og strøg hende ned ad den hvide Ryg med min Guldbrand. Og hunvendte Snuden op mod mig og smilede ... og kløede saa løs paa Tvebakken igen.

✂ Solen skinnede ind gennem Koøjet til venstre, og Straalerne spillede hen over Bordet og Musene. Der saa'i den 267 Grad hyggeligt ud dernede, at jeg besluttede at slaa mig lidt til Ro. Der var ganske lunt, Ilden iKakkelovnen maatte først nylig være gaaet ud.

✂ Jeg saa' mig om: Henne paa Væggen hang der et Spejl, og. foran det stod der paa en Hylde en Lertallerkenmed Vand i og med haarblandet Sæbe paa Kanterne. Skilderier hang der. Navnlig var der et, som tiltaltemig. Det forestillede to halvfulde Matroser, der Arm i Arm konverserede en lyserød Skønhed, der sad ved etStuevindue i et langt blaat Hus med grønne Persienner. Køjen, der stod langs Væggen til højre, saa' ud, somom nogen lige var hoppet ud af den; Tæppet var slaaet til Side, og Underlaget var gledet ned fraHovedbøllen og hang ned paa Gulvet. Ved Fodenden af Køjen stod en grønmalet Skibskiste med store, sorteJærnbeslag. Paa Kisten laa en opslaaet Bog, gammel med gule Blade og store, grove, gotiske Typer.

✂ Jeg tog Bogen; men tabte den. i samme Øjeblik stiv som en Staalorm af Skræk; thi en skrattende Stemmeraabte dirrende af Arrigskab:

✂ - Rider Satan Dig, din Flynder!

✂ Jeg sank ligefrem sammen til min halve Højde, og mine Lægge dinglede af Nervøsitet. Forvildet stirredejeg hen til Musene, men de sad rolig og aad paa deres Tvebak.

✂ - Lille Fa'er, lille Fa'er! lød Stemmen igen, men i en forholdsvis blød Qg indsmigrende Tone.

✂ Nu løftede jeg Hovedet. Og henne over Kakkelovnen, helt gemt inde i Krogen, saa' jeg i et Bur en stor,græsgrøn Papegøje.

✂ - Puh! sagde jeg ganske højt og tog mig til Hovedet - det infame Dyr havde nær skræmt Livet af mig. Jeg135 af 170 sider





















bøjede mig ned og tog Bogen op fra Gulvet.

✂ - Sukker, Sukker! skreg Papegøjen.

✂ - Du skal ha' Fanden! sagde jeg - og ikke Sukker! og nu var det mig, der var arrig.

✂ - Din haardkogte Flyvefisk! lød det fra Papegøjen. Nu gik jeg hen og trak Lagenet af Køjen for at brede detover Buret.

✂ - Rider Satan Dig, rider Satan Dig! skreg Dyret rasende. Men jeg tog ikke mere Notits af dets Skrig, lagdeLagenet 268 dobbelt (det var for Resten ikke ganske purt) og bredte det over Buret.

✂ - Lille Fa'er, lille Fa'er! klynkede Papegøjen omme bag Lagenet og det i en saa angergiven Tone, at jegblev blød om Hjertet og fik Medlidenhed med den. Jeg tog et Stykke af Musenes Tvebak.

✂ - Kan han saa være en god Dreng? spurgte jeg og løftede en Flig af Dækket til Side.

✂ Fyren sad oppe paa den øverste Pind og skelede "fantanisk" ned paa mig.

✂ - Se her! sagde jeg og kastede Tvebakken ind i Buret. Fuglen entrede langsomt ned, tog Maden og kilede iTrav op paa Pinden igen.

✂ - Er vi saa gode Venner, lille Poppemand? sagde jeg, og der var virkelig baade Varme og Forsonlighed imin Stemme.

✂ - Hold Kæft! svarede Asenet, og Munden havde han fuld af Tvebak.

✂ Da opgav jeg enhver Diskussion og lod Forhænget falde.

✂ Og saa satte jeg mig paa Stolen foran Bordet og saa' pfca Musene. De havde ædt sig mætte og laa medSnuderne boret ind i hinandens Pels og sov Middagssøvn. Det var et nydeligt Syn at se Solstraalerne spillehen over de slumrende Smaadyr. Jeg blev ganske sentimental af at se derpaa. Der er noget vist rørende vedDyrs, Kvinders og Børns Søvn ; og saa er de smukkest, naar de sover - og omgængeligst ... Ogsaa Papegøjensyntes at være falden til Ro. Der var ganske stille i Kahytten. Jeg kunde høre mit Ur dikke i Vestelommen.

✂ Bogen, jeg havde lagt fra mig paa Bordet, tog jeg igen i Haanden, aabnede den paa maa og faa og læste:

✂ Naar Rouchefoucaült siger: Tout est fortuit dans la vie,

✂ méme la naissance, il n'y a que la mort qui soit certaine

✂ - da har han vel herudi Ret. Og ikke mindre rigtigen udtrykker Abbed Testy sig, naar det hedder: C'est unarret du Ciel, il faut que I'hornrne meure - - - Mennesket skal altsaa døe; det vil sige: den immaterielle Aanáskal skilles fra det grove, materielle Legeme ...

✂ - Det er sandeligen ikke saa underligen, at den Kaptajn 269 er bleven vanvittig! tænkte jeg - Hvad i Himlener dette for en Bog!

✂ Og jeg slog op paa Titelbladet og læste:

✂ Om

✂ Gjenfærd og Gjengangere filosofisk-historisk betragtet.

✂ - Det er noget for mig, tænkte jeg, satte mig til Rette ved Bordet med Hovedet støttet i Hænderne, slog opi Bogen, det var netop paa Side 70, og læste videre:

✂ Endnu (i Aaret 1795) lader man sig andægtigen fortælle, hvorledes Herr Michel Petersen fra Oddis, somhenimod Slutningen af det sextende Aarhundrede var Sognepræst i Stendrup, i det Haderslebske fordummanede Hjorte og Hinder og ved en af Bymændene, navnlig Biørn, har givet Stævningsseddel tilSælhundene, som fordærvede hans Fisker-Garn; og hvorledes han om Aftenen, da han kom fra S...v, og detblev ham sagt, hvor skinbarligen den lede Djævel gik der henne i Mosen og kaldte ham en Cathechismus-Dreng, stod han straks op og gav sig i Kast med den fæle Aand. Haardt stod det længe, men da han vidsteRaad derfor, og kastede en Skilling i Satans gloende Gab, fik han Bugt med ham, og - hedder det - slog nedpaa Stedet en Pæl, som staar der endnu den Dag i Dag. Og fortæller Rohde om samme Herr Mikkel, at hanikke var bange for om Natten at se sig om paa eenlige Steder for at slaas med Spøgelser. Men - hedder detvidere - hans Kone straffede ham derfor.

✂ Hvori Straffen egentligen har bestaaet, taler Herr Rohde intet. Heller ikke kan man see, om denne Straf136 af 170 sider

























var, enten fordi hun som en kerlig Mandinde ikke vilde udsætte Manden for Fare, eller fordi hun ej skøttedeom at forstyrres i sin Nattero, eller - maaske fordi hun ei torde ligge alene; men rimeligvis har det sidsteværet Tilfældet ; thi Nogle vilde endog sige, at naar Præstekonen skændte aller heftigst, skal han dog medBlidhed og Sagtmodighed 270 havde svaret hende: "Brum ikke, aller kjereste Engel! Du er jo aldrig alene; thimin Sjæl er stedse hos Dig" ...

✂ Jeg fordybede mig mere og mere i denne højst belærende Bog. Og alt som jeg læste om gloende Drager,om Lygtemænd og skjulte Skatte, om vandrende Benrade og fugtige Linklæder, glemte jeg Verden omkringmig: Musene paa Bordet, Papegøjen i Krogen, alt lige til Stedet, hvor jeg befandt mig. Jeg hørte Stemmer ogLyd af Fodtrin, men det gled sammen med det, jeg læste, og jeg ænsede det ikke.

✂ Indtil pludselig Kahytsdøren blev sparket op, og jeg saa' et Par trannede Søstøvler staa paa det øversteTrappetrin.

✂ - En Pigelil paa Knæet, federom, federom, federombombom! nynnede en dyb, grødet Stemme, ogStøvlerne begyndte at stige ned ad Trappen.

✂ - Fa'er, lille Fa'er! skreg Papegøjen inde bag Lagnet, og Musene vaagnede.

✂ Jeg kastede hurtig Bogen tilbage paa Skibskisten og rejste mig.

✂ Saa stod Manden nede i Kahytten. Det var Kaptajnen, Fantanikeren! En stor, svær Mand var han, i blaatTøj og med et rødt, skinnende Ansigt, glatragede Kinder og Hageskæg. Og han var kniplende fuld.

✂ - Der er han! sagde han, da han opdagede mig - der er han! og hans Øjne skinnede af Had og Frygt,medens han hævede min Stok, som han stod med i Haanden, truende imod mig.

✂ Jeg indsaa, at der maatte gøres noget i en Fart, hvorfor jeg greb med to Fingre paa hver Haand i Slagetpaa min Kappe, løftede den i Vejret og raabte med tordnende Røst:

✂ - Ich bin der fule Geist! Ich bin der skinbarligen Teufel! Kaptajnen traadte et Skridt tilbage; men Armenholdt han endnu løftet.

✂ - Tout est fortuit dans la vie, vedblev jeg og gik frem imod ham, idet jeg saa' ham stift i Øjnene - Og Du erbeskænket og tilhører derfor mig med Hud og Haar, thi Mennesket skal visseligen dø!

✂ - Hva' ... hva' ... hva' ... stammede han.

✂ - Coelestem adspicit lucem! sagde jeg - Giv mig dit Værge, og Du skal faa Lov at leve femten Aar endnu!

271

✂ Han rakte Stokken hen imod mig. Jeg tog den hurtig. Og nu hævede jeg den mod ham og tordnede:

✂ - Saa Du vil forgribe Dig paa Helvedes kronede Fyrste, din Drukkenbolt! Ve Dig, naar Du sidder i evig Ild tilHalsen! Ve, ve, ve! ...

✂ Jeg havde manøvreret saaledes, at jeg stod med Ryggen mod Trappen. Nu steg jeg baglæns op paa detnederste Trin og sagde:

✂ - Paa Knæ! Han tøvede.

✂ - Paa Knæ, siger jeg! eller jeg ta'r Dig med i denne Stund.

✂ Manden tumlede paa Knæ.

✂ - Og lov mig saa i dette forfærdelige Nu, vedblev jeg - at Du herefter vil ophøre med dit afskyeligeDrikkeri! ... Coelestem adspicit lucem! og jeg hævede paa ny Stokken.

✂ - Ja, ja! mumlede han hurtig - jeg skal ikke drikke mere!

✂ - Godt! Men i Dag om et Aar vil jeg atter vise mig for Dig, og da: ritschl jeg frembragte en rislende,susende, sydende Lyd som af Flammer og Ild, der slaar sammen om sit Bytte.

✂ Da tog jeg hastig min Tændstikkeæske op af Lommen, strøg en Tændstik og blæste den ud igen, og lodden derpaa, gloende som den var, falde ned paa hans Hals bag til under Flippen.

✂ Og med et Skrig og en djævelsk Latter sprang jeg op ad Trappen og slog Kahytsdøren i efter mig, saaSkuden skjalv paa sin Bedding ...

137 af 170 sider

























✂ Og man har senere fortalt mig, at Manden gik ind i en Afholdsforening.

272✂

REGNVEJR✂ Marie satte Kaffen ind i Dagligstuen. Udenfor sivede Regnen fed som en Fernis ned ad Verandaens Stolperog dryppede tungt fra Vildvinens bladløse Stængler. Graaspurvene sad og smaaskændtes tykke og arrigeinde under Bjælkerne. Og ovre i Bryggerset pryglede Mejeriforpagterens Kone sine Børn, fordi de havdeglemt at tørre Fødderne paa Dørmaatten.

✂ - Gud Fader! sagde der Alte, som laa og strakte sig i Lænestolen - Gud Fader, for al den Væde!

✂ - Gud Fader! klynkede die Mutter, der trippede rundt og kom Fløde i Kaffekopperne - Gud Fader, minStorvask!

✂ - Dud Fader, sagde den lille Mogens, der stod henne ved Vindueskarmen og legede Krig med treKorkpropper og en rødbroget Træko - Dud Fader! sagde han - Men saa dror Tartoflerne! nikkede handybsindig og kiggede ud i Haven.

✂ - Aa jajaja! gabede der Alte, saa det knagede i Kæbehængslerne.

✂ - Kom nu! kaldte die Mutter og gik foran med en Kaffekop i hver Haand.

✂ Og saa gik de to gamle ind i Kabinettet for at fordøje Kernemælkssuppen og Rødspætterne medSmørsaucen og Persillen.

✂ - Gaa ud og hjælp Marie med at vaske op! sagde jeg til Mogens.

✂ Og Mogens forlod sin Hærstyrke og gik ud for at hjælpe Marie med at vaske op.

273

✂ Og der blev ganske stille i Stuen.

✂ Men uden for sivede og sivede Regnen ned, og Draaberne spillede paa Vandorgel i Tagrenderne! Dryp-drøp!, dryp-drøp, sagde de.

✂ - Aa Gu' ja! sukkede jeg og stirrede tungsindig op i Loftet - Men saa dror jo Tartoflerne!

✂ Det rørte sig henne paa Chaiselonguen.

✂ Det var min Vært Proprietæren, der drejede sig om paa Siden, fordi han var træt af "at staa paa Ryggen",som han kaldte det. Derpaa sagde han med mørk Røst:

✂ - Der gives Dage, kære Ven, i det menneskelige Liv, hvor man føler Trang til at ta' sig en umanerlig Rus!

✂ - Ja det ved Gud, der gør! sagde jeg - Har De for Resten noget i Huset?

✂ - Cognak, Portvin og svensk Banko!

✂ - Gode Varer?

✂ - Prima Varer!

✂ - Frem med dem!

✂ - Vil De virkelig? spurgte han oplivet og rejste sig paa Albuen - De kan jo ellers ikke taale noget, DeSkrælling!

✂ - Kom bare hid med Varerne! sagde jeg - Jeg foretrækker alt muligt for det nærværende.

✂ Han kom hurtig paa Benene og gik hen til det lille Hjørneskab.

✂ - Hvad vil De drikke? spurgte han.

✂ - Alle tre Dele, sagde jeg.

138 af 170 sider





























✂ - Det er rigtigt! nikkede han glad - i dette hersens Vejr véd man sgu heller ikke, hvad der er bedst! ... Deer for Resten et rart Menneske, vedblev han saa - men man skal lære Dem lidt nøjere at kende.

✂ Jeg rejste mig op fra Sofaen og ryddede Bøgerne bort af Bordet foran den.

✂ - Vi spiller vel Skak til?

✂ - Ja vel, smilede han, for det kunde han lide. - Verden er sgu slet ikke saa gal, sagde han lidt efter, bareman forstaar at ta' paa den! ... Her er Spirituosaen!

✂ Og han stillede tre Flasker og seks Glas op paa Bordet. To store Glas til Banko, to mindre til Portvin og toendnu mindre til Cognak.

274

✂ - Kaffen maa vi sgu ogsaa ha' herhen! sagde han.

✂ - Og Cigarerne!

✂ - Og Cigarerne, ja! De kan staa her paa Stolen. Jeg havde imidlertid stillet Brikkerne op paa Brædtet.

✂ - Det er mig, der skal begynde, sagde jeg - Jeg tabte i Gaar. (Jeg tabte nu for Resten altid.)

✂ - Først et Bæger! sagde han - det styrker Krediten! Og vi klinkede i Cognak.

✂ - Hvad vilde gamle Per Væver Dem i Morges? spurgte jeg.

✂ - Han vilde laane Tyren en Dags Tid eller to ... Pas paa Deres Springer!

✂ - Kan den saadan laanes ud? spurgte jeg og garderede Springeren.

✂ - Ja, hva' Fanden, her paa Landet er vi tjenstvillige Folk. Jeg laante hans Kone i Fjor, da Marie var syg.Skaal!

✂ - Skaal! Det var en rar Portvin! Ta'r vi saa til Østerskovgaard i Morgen?

✂ - Da 'nte i det Vejr. Skak! sagde han pludselig og tog en af sine egne Bønder 'med min Løber.

✂ - Allerede? spurgte jeg og prikkede ham med Fingeren paa Panden.

✂ - Aa Sludder, kom ikke med den! Det var bare et Fejltræk. Skal vi smage paa Bankoen? Og vi smagte paaBankoen.

✂ - Om vi nu ha'de et Par Smaapiger til at skænke i for os! sagde jeg.

✂ - Smaapiger! sukkede min Vært - Aa Gud hjælpe vos alle tretten! Jeg har Gu' strafferne ikke set etKvindfolk i de to sidste Aar! ... Det er Dem, der skal trække!

✂ - Ypperlig Portvin! sagde jeg og skænkede i.

✂ - Næ men den Gang En gik paa Landbohøjskolen! nikkede Proprietæren og smækkede med Tungen.

✂ - Skak! sagde jeg.

✂ - Hva' Fanden, nu kniber det nok! sagde han og tog mit ene Taarn.

✂ - Det er ikke Spil! busede jeg ud.

✂ - Gu' er det Spil!

✂ - De slagter jo!

275

✂ - Ellers maatte jeg da være Idiot!

✂ - Ja men det er ikke Spil!

✂ - Sludder! Træk nu bare!

✂ - Ja men jeg maa slaa fast, at det er ikke Spil! ... Maa jeg ta' en Cigar?139 af 170 sider

































✂ - Ta' væk! ... Pas nu paa Springeren dér!

✂ - Jamen det er ikke Spil! sagde jeg.

✂ - Aa Vrøvl, jo Gu' er det Spil! Man ta'r sig da den For-, del, man kan. Maa jeg klinke med Dem?

✂ - I hvad? spurgte jeg arrig.

✂ - I Cognak.

✂ Og saa klinkede vi igen i Cognak.

✂ - Jeg synes, det begynder at klarne? sagde Landmanden og saa' ud gennem Vinduet.

✂ - Skak! meldte jeg.

✂ - Er De nu der igen!

✂ - Det er sgu mat! sagde jeg triumferende, jeg opdagede det først nu - Det er sgu Fanden gale mig mat!

✂ - Ja min Salighed! sagde Landmanden - er 'et ikke det da! Maa jeg bevidne Dem min Højagtelse! Og saaklinkede vi i Portvin.

✂ - Paa 'en igen! sagde han og stillede sin Hær op paa ny.

✂ - Hvem faar De Deres Banko fra? spurgte jeg og tømte Glasset.

✂ - Fra Frølund & Comp.

✂ - Den er god!

✂ - Det er ogsaa Udstillingsbanko ... Skak!

✂ - Ikke saa hidsig, gamle Kvægopdrætter! sagde jeg og flyttede - Hvad hedder Møller Kristiansens Datterheroppe i Svendsmarke?

✂ - Mariane. Pige med Sving, hva'! ... Skak og Tour!

✂ - Nydelig ja! Og sikken Gang Ben! ... Der røg den Springer!

✂ - Kalder De det Spil, højstærede?

✂ - Det var Dem selv, der har lært mig det ...

✂ - Skak igen da, for Satan! ... Nu skinner min Salighed Solen!

✂ Og Proprietæren pegede over sin Skulder ud paa Verandaen, 276 hvor Regndraaberne lyste paaVinstokkens Kviste i røde, blaa og gule Farver, medens Graaspurvene gladeligen sang dertil.

✂ - Ja, sagde jeg - Skaal for Solen! Og saa klinkede vi i Kaffe.

✂ - Nu maa jeg sgu ha' mig en Cigar! sagde Værten -« "Den skær jo immer mere homerestisk ve' Damp!"

✂ - Det var Ret, sagde jeg - citer Deres Klassikere!... Madame!

✂ - Haa, haa! Rolig med de unge Heste!

✂ - Skak og Madame!

✂ - Det er nok, hvad man kalder "Bukser"! Djævelsk saa De spiller i Dag, Fætter!

✂ - Her er knusende varmt! sagde jeg og tog mig en Cognak.

✂ - Maa jeg klinke med Dem? sagde Landmanden og skænkede i sit Glas.

✂ Og saa klinkede vi i Cognak.

✂ - Jeg fik da Roserne fra Korsør i Gaar, nikkede han - Her Majesty, Gloire Dijon og Maréchal Neil.

✂ - Mat! meldte jeg triumferende - mat igen!

140 af 170 sider




































✂ - Fa'en heller da!

✂ - Jo, værs'god og se!

✂ - Jeg har den dybeste Veneration for Dem og Højagtelse! Maa det være mig tilladt at drikke et Glas medDem? Og saa drak vi i Portvin.

✂ - Hvor har De navnlig sat Roserne, Proprietær?

✂ - Sat? jeg har sgu'nde sat dem endnu ...

✂ - Ska' vi, la' vos, ska' vi ikke ... begyndte jeg, men anede ikke Fortsættelsen.

✂ - Jo, la' vos det! sagde Landmanden energisk.

✂ - Ja, for vi kan sgu godt!

✂ - Gu' kan vi saa!

✂ - Skaal, gamle Mand!

✂ - Skaal! sagde han - Skaal og skidt være med det!

✂ - Hvor mon Fanden Regnen blev af! sagde jeg og gik hen og aabnede et Vindu for at søge efter den.

✂ - Den er gaaet i sin Fa'er igen.

277

✂ - Skak! sagde jeg - De blev ganske stille Skak to Gange, gamle Agrar!

✂ - Fa'en med det! sagde han og lagde en Arm om min Hals - for jeg kan fuldkommen godt lide Dem!

✂ - Jeg holder ogsaa rigtig meget -af Dem, sagde jeg rørt - rigtig inderlig meget!

✂ - Vil De være min Ven?

✂ - Det vil jeg!

✂ - Og ingenting skal skille vos?

✂ - Ingenting paa Guds Klode! sagde jeg.

✂ - Og nu gaar jeg om og henter en Spade, nikkede min Vært - Og saa graver vi Roserne ...

✂ - Ja, saa graver vi Roserne, sagde jeg - Gu'bevares, hvor vi skal gra... ave, grave dem ...

✂ Og Landmanden gik.

✂ Og medens jeg sad og ventede paa ham ude paa Verandaen, for der var jeg pludselig kommen ud,skinnede Solen, og Graaspurvene sang som Drosler og Nattergale, og Vinstokken stod grøn med store,rødblaa Druer ...

✂ Det mærkeligste var dog, at Svendsmarke Mølle havde faaet otte Vinger, for ved Frokosttid havde den kunhaft fire. Men hvad kan der ikke ske i Regnvejr!

278✂

DA BABY SKULDE PAA HOTEL

EN LILLE KOMEDIE I TRE AKTER

141 af 170 sider




























AGERENDEHerren.

Fruen.

Kolumbine.

✂

FØRSTE AKTHandlingen foregaar i en Villaby uden for en mindre By. Formiddag. Et hyggeligt Herreværelse med Sol ogBøger og Billeder og Skrivebord. I et Hjørne en Sofa med et Bord foran. Herren ved Skrivebordet med etaabent Brev i Haanden. Fruen i Sofaen bødende paa en Barnestrømpe.

✂HERREN.

Tager Du saa med, lille Ven?

✂FRUEN.

Jeg vilde jo gerne ...

✂HERREN.

Saa gør det da!

✂FRUEN.

Men Drengen, Hans?

✂HERREN.

Ham sender vi ind til Fru Clasen; hun vil jo saa gerne ha' ham.

✂FRUEN.

Ja-a ... Men vi skal vel blive paa Skovgaard om Natten.

✂HERREN.

Det skal vi!

✂FRUEN.

Saa skal han altsaa ligge alene paa Hotellet!

✂HERREN.

Kære, der er jo Fru Clasen og to Døtre, og der er en Kokkepige og en Stuepige; og saa er der jo ogsaaClasen selv og Kristian Kusk og maaske et Par Handelsrejsende ; Du kan vist godt faa dem alle sammentil at ligge inde hos ham!

✂FRUEN.

Nu skal Du være alvorlig, Hans! Du véd jo godt, hvad jeg mener.

142 af 170 sider













✂HERREN.

Nej, det ved Gud den almægtigste, Grete, jeg gør det ikke!

✂FRUEN.

Jo, for han er jo altid vant til, at jeg selv giver 279 ham Flasken om Natten, naar han vaagner; og puslerham ...

✂HERREN.

Og gi'er ham "tørt" paa ...

✂FRUEN.

Ja ...

✂HERREN.

Og nu er Du vel bange for, at Fru Clasen skal made ham op med ... Soya, eller Estragoneddike, ellerhvad det Stads hedder? og svøbe ham ind i en Dug og tolv Servietter og kvæle ham?

✂FRUEN.

Du elsker ikke dit Barn, Hans!

✂HERREN.

Knusende, Grete!

✂FRUEN.

Saa vilde Du tage det paa en anden Maade!

✂HERREN.

Jeg skal ved Gud i Himmelen tage det paa hvad Maade, Du ønsker, min Pige; naar Du bare vil sige migordentlig Besked, saa at jeg kan svare paa Indbydelsen.

✂FRUEN.

Synes Du, jeg kan?

✂HERREN.

Kan ...?

✂FRUEN.

Ja, jeg mener ... synes Du, jeg skal?

✂HERREN.

Ved alt, hvad der er mig helligt: Ja!

✂FRUEN.

143 af 170 sider
















Tror Du, at Kolumbine kan vaagne?

✂HERREN.

Hun er vaagnet hidtil, Grete!

✂FRUEN.

Ja, for Kolumbine er jo vant til at passe ham; saa hun kunde jo tage med ind paa Hotellet.

✂HERREN.

Det var en brillant Ide, min lille! Du er en Stadspige! Saa skriver jeg altsaa til Johan, at vi kommer?

✂FRUEN.

Ja-a ... nej ... for jeg véd jo ikke, Hans, om Kolumbine kan vaagne! Og tænk, om Drengen skulde liggeder og skrige sig fordærvet, medens vi er borte!

✂HERREN.

Kald paa Kolumbine, Grete!

✂FRUEN.

Jamen, Hans ...

✂HERREN.

Kald paa Monstrummet, Grete! Hun er vel hjemme?

✂HERREN.

Kald paa hende!

(Fruen gaar til Døren og kalder. Kolumbine kommer ind. Hun er en radmager, opløben seksten-syttenaars Pige i blaastribet Bomuldskjole og lyserødt Forklæde, der har en stor, vaad Plamase paaMidten. Hun har Stumpnæse, vandblaa Øjne, hørgult Haar og næsten ingen Øjenbryn.)

✂FRUEN.

Sover Drengen?

280

✂KOLUMBINE.

Ja, han gør, Frue. Jeg har li'e gi'et ham tørt paa.

✂HERREN

(pegende).

Ja, det kan man se paa din ... Garniture!

✂KOLUMBINE

(fniser stille. Kolumbine fniser altid, naar Herren taler til hende. Hun synes nemlig, at han er noget afdet latterligste paa Jorden).

144 af 170 sider














✂HERREN og FRUEN

(samtidig).

Hør Kolumbine ...

✂HERREN

(til Fruen).

Pardon!

✂KOLUMBINE

(fniser igen).

✂FRUEN

(med Fruehøjhed).

Hør Kolumbine, min Mand og jeg tager maaske bort paa Tirsdag og kommer først tilbage om Onsdagen.Tror Du, at Du kan passe Drengen alene saa længe?

✂KOLUMBINE.

Jo-o, det tror jeg nok; men jeg tør da'tte være alene med ham her i Huset!

✂HERREN.

Nej, baade Du og Drengen skal bo inde paa Clasens Hotel.

✂KOLUMBINE

(knækker sammen af Latter).

Pi--i--i ... paa Clasens Hotel!

✂HERREN

(arrig).

Ja, Gu' skal I bo inde paa "Clasens" Hotel.

✂KOLUMBINE.

Hæ-næi!

✂HERREN

(fortvivlet).

Grete, Dyret tror mig ikke! Tal til hende!

✂FRUEN.

Jo, min Mand og jeg har bestemt, at I skal bo derinde, for at Du kan have Hjælp ved Haanden.

✂KOLUMBINE

(fuldstændig rolig).

Naa; ja for jeg tør da'tte være alene med ham her i Huset.

✂FRUEN.

145 af 170 sider















Nej, vist saa! Men tror Du nu ogsaa, at Du kan passe ham om Natten?

✂HERREN

(inkvisitorisk).

Kan Du vaagne?

✂KOLUMBINE

(knækker sammen paa ny).

Prut, hit, hit, hit! Herren spør', om jeg kan vovne!

✂HERREN

(yderst ophidset).

Ja, dit skrupgale Fruentimmer, er det noget at grine af?

✂FRUEN

(tysser paa ham).

Saa, Hans, Hans!

(Til Kolumbine.)

Ja, Herren mener, om Du tror, at Du kan høre, naar Drengen skal ha' sin Flaske om Natten?

✂KOLUMBINE.

Ja-a! jeg kan jo osse faa en af Clasens Pi'er til at ligge inde ved mig om Natten.

281

✂FRUEN

(oplivet).

Ja, - og maaske kan Du faa Lov at faa dem begge to, Kolumbine!

✂KOLUMBINE.

Ja, maaske jeg ossensaa ka' faa Lov aa faa dem begge to, det ka' s'men godt være.

✂FRUEN.

Naa; ja saa kan Du godt gaa over til Drengen igen; saa skal jeg komme over at tale med Dig.

✂KOLUMBINE

(gaar hen mod Døren, men standser pludselig halvkvalt af Latter).

Pyhh, hit, hit, hit! Herren sidder og børster sit Ovenskæg med en lille Børste!

(Farer ud.)

✂HERREN

(løfter sine foldede Hænder mod Fruen).

Grete, jeg beder Dig, tag denne Kalk fra mig og lad hende skifte til November !

Tæppe.

✂

146 af 170 sider













ANDEN AKTAften.

Samme Stue. Tændt Lampe. Herren sidder i en Gyngestol og læser en Avis. Fruen sidder i Sofaen og noterertankefuldt noget op paa et Stykke Papir.

✂FRUEN.

Hvornaar skal vi af Sted til Skovgaard i Morgen?

✂HERREN

(læsende).

Klokken fire kommer Vognen.

Pause.

✂FRUEN

(i Tanker).

Hvor mange Bleer mon jeg skal ta' med?

✂HERREN,

(lader forfærdet Avisen synke).

Bleer! ... Naa--aa, Du mener, naar Du tager ind paa Hotellet med Drengen! Aa, en tres-halvfjerdsindstyve Stykker vel!

(Læser videre og siger:)

Nu er saamænd Justitsraad Schmalberg i Odense død.

✂FRUEN

(distrait).

Saa-aa? Det var da morsomt!

✂HERREN

(ser lidt overrasket op).

Aa, ja!

Ny Pause.

✂FRUEN.

Jeg har bedt Clasen selv komme herud og hente Drengen.

✂HERREN

(læsende).

Naa!

✂FRUEN.

Og tage Kusken med ogsaa.

✂HERREN

147 af 170 sider












(som før).

Vil Du køre firehændig?

✂FRUEN

(slaar efter ham).

Aa, dit Vrøvl! Det er naturligvis til at hjælpe til at læsse paa Vognen.

✂HERREN

(lægger Avisen fra sig).

Ja, det er sandt, ja. Hvad har Du for Resten tænkt at tage med?

282

✂FRUEN.

Vi maa da ha' alt hans Nattøj ...

✂HERREN.

Selvfølgelig!

✂FRUEN.

Og Saa Badekarret og Sengen ...

✂HERREN.

Skulde det muligvis ikke kunne tænkes, at der fandtes en ledig Seng paa Hotellet?

✂FRUEN.

De er alt for store.

✂HERREN.

Jamen saa er de jo brillante at vokse i!

✂FRUEN.

Og saa skal vi ha' alle hans Dyner med, og Flaskerne og Høkassen til at holde Maden varm i og ...

✂HERREN.

Det er sandt, Gretemor - undskyld, jeg afbryder Dig! - men tror Du, at Drengen kan taale at blive badet iClasens Vand derinde?

✂FRUEN

(usikker).

Ja-a, det véd jeg ikke ...

✂HERREN.

Jamen for ellers kunde vi da saa nemt tage et Par Oksehoveder med ude fra Pumpen, og saa et TusindTørv af vore egne til at varme det med.

148 af 170 sider














✂FRUEN.

Uf, Hans, somme Tider er jeg lige ved at blive vred paa Dig!

✂HERREN.

Fy, fy!

✂FRUEN.

Ja for Du er altid saa ... Man kan rigtignok mærke, at Du ikke er Drengens Mor!

✂HERREN.

Nej ... næ, det er jeg ikke! Men forhaabentlig hans Far?

✂FRUEN

(rejser sig).

Nu gaar jeg, Hans!

✂HERREN.

Naa, naa, lille! ... Hvad er det for et Stykke Papir, hun staar med der i Haanden?

✂FRUEN

(mut).

Aa, det bryder Du Dig vist slet ikke om at se!

✂HERREN.

Jo det ved Gud, jeg gør! ... Skal han maaske ogsaa ha' sin Døbeattest med?

✂FRUEN

(stamper i Gulvet).

Nej, nu er Du for Slem !

(Vil smutte ud af Stuen, men indfanges af Manden, der hurtig er sprungen op af Gyngestolen.)

✂HERREN.

Vil Du stande kvar, din Arrigbøsse!

✂FRUEN.

Slip mig, Hans!

✂HERREN

(napper Papiret og læser):

4 Par Strømper, 6 Skjorter ...?

✂FRUEN

(overvundet).

149 af 170 sider















Det er en lille Liste, jeg har lavet for ikke at glemme noget.

✂HERREN

(stryger hende smilende ned ad Kinden).

Aa, Du er en allerkæreste, lille Honningkage! Maa jeg læse den?

283

✂FRUEN.

Ja; men Du maa ikke gøre Nar, Hans.

✂HERREN.

Jeg skal være ligesaa alvorlig som en udstoppet Frø!

(Læser:)

4 Par Strømper, 6 Skjorter, 2 Natdragter ... to Natdragter?

✂FRUEN.

Ja, hvis den ene skulde blive for vaad, ser Du.

✂HERREN

(læser).

12 Bleer ... tolv Bleer! han skulde sgu mulkteres for Vandspild! ... 1 Seng med Dyner, 3 Tæpper, 1Rangle, 1 Stk. Violrod, 1 Gumlering ... Gumlering? skal der ikke staa Gummiring?

✂FRUEN.

Nej, det er for Tænder.

✂HERREN.

Jamen han har jo ingen!

✂FRUEN.

Nej, men han faar snart! Har Du ikke set den lille, søde, hvide Tip, der er ved at bryde igennem iOvermunden?

✂HERREN.

Saa-aa? ... nej ...

✂FRUEN.

Saa skal Du faa Lov til at se den i Morgen!

✂HERREN.

Tak!

(Læser:)

1 Badekar, 1 Svamp, 4 bløde Haandklæder, 2 rigtige ... fire bløde Haandklæder, to rigtige? Naa ... 1

150 af 170 sider













Høkasse, 1 Kat ... en Kat!

✂FRUEN.

Ja, for han holder jo saa meget af at lege med Katten, véd Du!

✂HERREN.

Godt! ... 1 Kat, 1 Natlampe, 2 Teskeer, 1 Røromske ...

✂FRUEN

(pludselig lyttende).

Jeg synes, Drengen græder?

✂HERREN

(ligeledes lyttende).

Næi ...

✂FRUEN

(aabner Døren).

Jo-o!

(Løber ud.)

✂HERREN

(ene, afsluttende Læsningen),

1 Røromske, 1 Flaske Bly-Vand Og 1 Daase Pudder ...

(Lægger Papiret fra sig. Gaar hen og stopper sig den længste Pibe. Tænder den og gentager stille ogblødt ud i Luften, medens han staar midt paa Gulvet og damper løs.)

En Røromske, en Flaske Bly vand og en Daase Pudder ... En Røromske, en Daase Blyvand og en FlaskePudder.... En Røromdaase, en Flaske Skedevand og en ...

✂KOLUMBINE

(stikker pludselig sit Ansigt ind ad Døren).

Jeg Skulde hilse aa Spørre fra Fruen Om ...

(Knækker overvældet sammen.)

Huu, hit, hit, hit! Herren staar li'e ret op og ned paa Gulvet aa ry'er a' en lang Pive!

(Smælder hurtig Døren i og forsvinder, medens Herren slynger to Stole, et Pund Tobak og de udkomneHefter af Salmonsens Konversationsleksikon efter hende.)

Tæppe.

284✂

TREDJE AKTVillaens Entré. Kolumbine sidder paa Høkassen i lysegraa Havelock, sorte Traadhandsker og gul, opkrammetStraahat med Strudsfjer og fire Kolibrier i Pullen. (Da det først er gaaet op for hende i sin fulde Klarhed, athun virkelig skal ligge paa Hotel med Baby, har hendes Forstand lidt et ubodeligt Knæk, og hendes Hjerte erblevet opfyldt af Hovmod; hun fniser ikke mere, hun anser det for under sin Værdighed.) Hun sidder medBaby paa Skødet og tillader ingen andre at røre ham. Det vil sige, hun paastaar, at det er Baby, thi intet

151 af 170 sider










menneskeligt Øje formaar at klassificere ham, i den Grad er han emballeret i Sjaler, Overstykker ogHestedækkener; man hører kun af og til en svag Grynten trænge sig ud fra Forhængene.

Fruen er ved at iføre sig sit Overtøj.

Herren er i Skjorteærmer beskæftiget med ved Hjælp af en ny og udførligere Liste at optælle de langs denene Væg opdyngede omhyggeligt nummererede Kolliers Antal.

Et Enspænderkøretøj ruller frem for Døren. Det er Clasen med sin Kusk.

✂HERREN

(kigger i Listen).

Nr. 23, en Høkasse! Hvor er Høkassen? Sidder Du og breder Dig paa Høkassen, Kolumbine?

✂KOLUMBINE

(uden at røre sig).

Det kan Herren vel se!

✂CLASEN

(ude fra Vognen).

Goddag! Goddag! Her er vi efter Stamherren!

✂HERREN.

Kom indenfor, Clasen!

✂CLASEN.

Tak, Tak!

(Kravler med Besvær ned af Vognen. Han vejer 280 Pund levende Vægt.)

✂FRUEN.

Goddag, Clasen! ... Er der lagt i?

✂CLASEN.

Goddag! Goddag! Jo, ellers Tak, lille Frue! man har jo da faaet sine Morgenbitre og et Par Bajere ogno'en andre Delikatesser, næ, hæ!

✂FRUEN.

Næi ... nej, jeg mener, om der er fyret i Kakkelovnen i Drengens Værelse?

✂CLASEN.

Naa-aa, saadan at forstaa! Jo-o, der er tempereret.

✂KOLUMBINE

(rejser sig fra Høkassen).

Ja, saa er det vist bedst, at Herren begynder aa bære ud!

(Baby grynter bag omslagene.)

Vissevasse, vissevasse, bitte Dengsemand!

152 af 170 sider












✂CLASEN

(peger forundret paa Bylten).

Er der levende Mennesker der inde?

✂KOLUMBINE

(med Højhed).

Nej, det er Drengen!

✂CLASEN.

Han ligner guhjælpeme en Jordmor!

(Kolumbine vender sig forarget bort, saa at Kolibrierne basker med Vingerne. - Mandfolkene læsser paaVognen, der lidt efter lidt antager Formation af et kraftigt Flyttelæs.)

✂HERREN

(til Fruen).

Hvor vil Du sidde?

285

✂FRUEN.

Ved Siden af Kusken, hvis der skulde ske noget.

✂HERREN.

Og hvor skal Drengen være?

✂FRUEN.

Ham ta'er jeg paa Skødet.

✂KOLUMBINE.

Tror Fruen nu osse, at hun kan passe ham.

✂HERREN.

Og hvor skal Clasen være?

✂CLASEN.

Mig kan Kolumbine jo faa!

✂KOLUMBINE.

Pas Dem sæl, Clasen!

✂FRUEN.

Han skal gaa ved Hovedet af Hesten, hvis den skulde blive sky.

✂HERREN.

153 af 170 sider















Saa er det vel bedst, at jeg ta'r den i Halen?

✂KOLUMBINE.

Herren maa nu'nte tro, at Herren er morsom!

✂CLASEN.

Fa'en saa saadan en Slikaspars kan bruge Snakkekisten! ... Naa, lille Frue, saa op med Siddetøjet da!

(Hjælper Fruen op hos Kusken.)

✂KOLUMBINE.

Her er Drengen, Frue, men pas nu godt paa ham! Ta' fat med begge Hænder!

✂HERREN.

Ja, saa kan Du godt gaa i Forvejen, Kolumbine.

✂KOLUMBINE.

Mig! Næ Herren kan da rigtig tro, at jeg vil ossensaa komme kørende!

(Kravler op bag i Vognen og indtager sit gamle Sæde paa Høkassen, hvor hun slaar en grønKnækparasol op over Kolibrierne.)

✂CLASEN

(henne ved Hovedet af Hesten).

Saa gaar 'en Vel?

✂FRUEN.

Ja; men endelig forsigtigt! Husk paa Drengen!

✂CLASEN.

Javel! Men Fruen skulde dog alligevel først se efter, om han var der!

✂KOLUMBINE

(paa Høkassen).

Fruen skal ikke svare paa Herrernes Flovser!

✂HERREN.

Saa kommer Du straks tilbage, Grete, at vi kan være færdige til Klokken fire!

✂FRUEN.

Ja-a! Farvel, farvel! kan Dengsen sige Farvel til Far! Kom hen Og kys ham, Hans!

(Herren gaar hen og kysser ømt to Sjaler og et Hestedækken.)

✂CLASEN.

Saa gaar Toget!

154 af 170 sider














(Kristian Kusk slaar et Knald,- Kolumbine udstøder et Hvin, og Vognen sætter sig i Bevægelse.)

Men pludselig begynder Kolumbine at fægte rasende med Arme og Ben og Knækparasol og det hele ograaber: Katten, Katten, vi har glemt Katten! Mis, Mis, Mis-miav! Herren styrter sig ind i Huset oggennemsøger alle Værelser, hvor han omsider finder Missen sovende oven paa sin nystrøgneManchetskjorte. Han griber Dyret i Halen og slynger det ud gennem Døren og lige op paa Kolumbines Hat,hvor Rovdyret øjeblikkelig kaster sig over den fedeste af de værgeløse Kolibrier. Og medens Vognen saa paany sætter sig i Bevægelse, falderTæppet.

286✂

"KYDDET"✂ Vi kom gaaende ved Middagstid ude i Bredgade, min Broder Pastoren og jeg. Han var kommen til Byen forat søge et Kald ovre i Jylland i den fede Egn nede ved Vejle. Ministeren havde modtaget ham naadigt, ogPastoren var i saa inderligt godt et Humør, som kun en Pastor kan være det. Han gned sig uophørlig iHænderne og gentog, som kun en Pastor formaar at gentage:

✂ - Nu gaar vi ud i Langelinies Pavillon og tager en liden Rype, Broder Johannes, og tager en liden Rype, enliden Rype med Tyttebær ...

✂ Der kom to Nonner glidende imod os. Den ene ældre og tyk og kødrig som fedet til Eksport. Den andenung, bleg og slank og med et Aasyn som en Paradisets Engel.

✂ Idet de drog os forbi, vilde de begge skjule deres Øjne. Men det lykkedes kun for den slanke. Den fedederimod sendte mig fra Siden under de sænkede Øjenlaag et halvt vredt, halvt forfærdet Blik.

✂ - Det var dem! sagde jeg og greb min Broder i Armen.

✂ - Hvem? spurgte han.

✂ - Ja, nu skal Du høre, nu skal Du bare høre! Det er en Historie, der vil faa selv dine hellige Tænder til atløbe i Vand! ... Du kender vel Smedelinien!

✂ - Jo, der sad jeg ofte ved Solfaldstid, den Gang jeg var i Hans Majestæt Kongens Tjeneste. Der er saareensomt.

✂ - Men dog saare mange Ammer.

✂ - Ikke i min Tid, kære Johannes, sagde Pastoren ivrig - ikke i min Tid!

✂ - Jo, ser Du, begyndte jeg - det var i Fjor Foraar, at 287 jeg. opdagede Smedelimen. Der er saa rart ensomtderude, som du meget rigtig bemærker, og saa er der Fuglesang og Svaner og Nonner. Nonner, du! lange,sorte Rækker af Nonner ligesom Stenkulsperler paa en Snor. En gammel Nonne og en ung, ved Siden afhinanden, eller to gamle og en ung, eller to unge og en gammel; men aldrig to unge alene. Fristelserne er josaa mangfoldige for Ungdommen, véd Du, og ...

✂ - Ja sandelig, ja! sukkede min ærværdige Broder - og Kødet er skrøbeligt.

✂ - Naa "Kyddet!" vrængede jeg (thi jeg var meget ung den Gang) - Kyddet! Det er sgu ikke værre medKyddet end med alt det andet!

✂ - Jeg vil ikke disputere med Dig om den Slags Emner.

✂ - Nej, det er meget rigtigt! ... Der vandrer altsaa Nonner derude paa Smedelinien. Morgen, Middag ogAften vandrer de der oven paa Maden. Og de taler allesammen Fransk, den ene værre end den anden! ... Jegvar netop paa dette Tidspunkt optaget af en Korrespondance, jeg førte med Häckel ... Du kender vel Häckel?

✂ - Er det ikke ham, Darwinisten?

✂ - Jo, det er netop ham, "Darwinisten", jo! Jeg havde skrevet til ham om, hvorvidt man, naar man parrede etMenneske med en Orangutang, turde vente at faa et levedygtigt Afkom ... Nej, nej, afbryd mig nu ikke,Thomas ... levedygtigt Afkom, og i Tilfælde deraf, om dette da ikke vilde være det eklatanteste Bevis fordisse to Væseners Udspring fra samme Urrod. Sagen interesserede mig i højeste Grad, og jeg lagde derforsjeldent Mærke til, hvem der passerede mig forbi, naar jeg sad derude paa Smedelinien fordybet i Tanker ..-.Saa var der en Dag, hvor jeg netop havde modtaget Brev fra Jena. Häckel skrev, at bortset fra selve

155 af 170 sider




















Eksperimentet: dessen Ausführung auf groszen Schwierigkeiten stoszen würde (dette er hans egne Ord),troede han for sit Vedkommende ikke, selv om levedygtigt Afkom præsteredes, at man kunde sige at værekommen Siagens Kerne nærmere. Naa, heri var jeg nu fuldstændig uenig med ham, og jeg ...

✂ - Kære Johannes, afbrød min Broder mig og lagde en 288 dæmpende Haand paa min Arm - jeg vil da for dinegen Skyld meget haabe, at Du i dette Øjeblik giver stærkt efter for din digteriske Fantasi!

✂ - Nej, det ved Gud jeg ikke gør! Du kan godt faa Brevene at se hjemme hos mig!

✂ - Et Menneske og en Orangutang!

✂ - Tja-a, Forskellen er jo ikke større ...

✂ - Det er at bespotte!

✂ - Saa-aa? jeg stillede mig endogsaa selv til Disposition.

✂ - Lad nu den Spøg fare! afbrød Præsten mig strengt.

✂ - Jamen, kære, forstaar Du da ikke, at Videnskaben ...

✂ - Jeg ønsker ikke Emnet uddybet!

✂ - Godt, som Du vil! ... Jeg sad altsaa og tænkte paa disse Sager midt i Solskinnet henne ved det lille Hus,Du véd, ved den første Omdrejning fra Grønningen. Flere Af- ' delinger af Nonner var allerede draget migforbi; men jeg havde ikke faaet andet Indtryk af dem end noget ubestemmelig sort, der gled lydløst hen overGrusgangen ... Saa blev jeg med ét reven ud af mine Tanker ved at høre en Stemme sige: "Og derpaa droghan fra Kong Antiokus i Syrien, langs Middelhavets østlige Kyster for endnu en Gang at ... Det var ikke saameget Ordene, som Stemmen, der fik Tag i mig. Hvilken Stemme, Du! Den lød saa troskyldig, saa barnlig,saa naiv, saa ... som Fuglesang blandt Bøgeløv i Maj! Jeg løftede Hovedet og saa' to hellige Søstre gaa forbi,en ung og en gammel. Den gamles Ansigt kendte jeg: blegfedt, uden Øjenbryn og med smaa, stikkende,brune Øjne. Den unge havde jeg derimod aldrig set før. Aa, Gud, hvor var hun dejlig! Men de havde alleredepasseret Bænken, inden jeg fik min Forstand igen, og gik nu med Ryggen imod mig ... Jeg forsikrer Dig,Thomas, jeg var lige ved at gi' et Hvin fra mig bare for at faa dem til at vende sig. Men jeg opgav det. Jeg kanaldrig handle lige straks. Beslutningen maa altid først ligesom lagres i mig. Men saa plejer den jo rigtignokogsaa at eksplodere med et Knald!

✂ - Hvordan saa' hun da ud, den unge Pige? spurgte Præsten interesseret.

✂ - Ja, det kunde jeg ikke straks huske; jeg saa' bare hendes 289 Mund for mig. Men saa rejste jeg mig og gikefter dem. Og glemt var Häckel, og glemt var Orangutængerne! Mennesket staar dog, naar alt kommer tilalt, Mennesket nærmest ! ... Ved Enden af Stien vendte Nonnerne om og kom imod mig. Gud forbarme sig,hvor jeg rystede! Jeg maatte sætte mig paa en Bænk og lade dem passere. Jeg saa' slet ikke paa den gamle;men jeg slugte den unge. Jeg magnetiserede hende med mine Øjne, og hun slog Blikket op, hun slog Blikketop. Du! Aa, kukkelukkeluk, kukkelukkeluk!

✂ - Hvad er det dog, hvad er det dog, Johannes? spurgte min Broder bekymret.

✂ - Hvad det er, kære; det er Henrykkelse! For at udtrykke de store Følelser maa man ofte tage sin Tilflugt tilUrsproget (for Resten ogsaa et Bevis for Darwinismen!) ... Forestil Dig det yndigste lille Ansigt indrammet afet hvidt Nonnelin: Lange, sorte Øjenhaar ned mod bløde, matgule Kinder; for hun sænkede straks Blikketigen. Og saa Munden, Du, Munden! aa Thomas, Thomas! ...

✂ - Sagde Du noget til dem?

✂ - Nej, næ-æ! jeg stirrede bare paa denne Mund!

✂ - Hvordan var den da?

✂ - Et Hyben, Du! to Hyben, fuldmodne, røde, truttende ud lige til at kysse! Umm, umm, umm, dejlig, dejlig!

✂ - Du kyssede hende da vel ikke? spurgte Præsten med vidtaabne Øjne og Sved paa Panden.

✂ - Nej. Men jeg bandede paa, at jeg vilde kysse hende! En saadan Mund er skabt til Kys og ikke til Bønner!

✂ - Man bør beherske slige Lyster! sagde min ærværdige Broder pludselig og slog i Fliserne med sin Stok.

✂ - Javel ja, naturligvis! Jeg laa saamænd ogsaa og beherskede mig en hel Eftermiddag paa minChaiselongue! ... Nej, lille Du, det eneste, der er at gøre, naar man faar en slig uafviselig Lyst, er at

156 af 170 sider
























tilfredsstille den jo før jo hellere, før faar man ikke Ro.

✂ - Sæt, Du nu fik Lyst til ... til at dræbe Dig selv? indskød Pastoren dybsindigt.

✂ - Aark, det har jeg saamænd haft mange Gange!

✂ - Men ... ? spurgte han haanligt.

✂ - Og jeg har ogsaa forsøgt det! Jeg har drukket Opium 290 to Gange; men det har øjensynligt ikke værettilstrækkeligt. Skønt sidste Gang tog jeg tre Gange saa meget som første.

✂ - Kære Broder Johannes, begyndte Præsten. Men jeg afbrød ham og fortsatte:

✂ - Det var for Resten morsomt sidste Gang! Jeg sov i fjorten Timer, tror jeg, og kastede op i tolv. Hver Gangen Sælgekone ude paa Gaden gav sig til at raabe, eller en Dreng begyndte at fløjte, eller en Dør i Huset blevslaaet haardt i, var jeg saa sensibel, at jeg maatte vomere! Og rent galt blev det, da Studenten ovenpaa gavsig til at spille paa Pikkolofløjte, for saa kunde jeg ikke holde op igen. Jeg laa i over en halv Time og kastedeop paa Melodi af: Du gamla, du friska, du fjälhöga Nord ... Men det var Historien, vi kom fra!

✂ - Jeg vil ikke høre mere! sagde Præsten patetisk.

✂ - Jo, kære da, ellers kan Du jo ikke dømme mig! ... Jeg vilde altsaa kysse, og jeg maatte kysse for at faamin Sjælero tilbage. Hjemme paa min Sofa havde jeg ligget og ruget en Plan ud. Og saa en Dag, jeg saa'Nonnerne komme henne i Omdrejningen ved Kastellet, lagde jeg mit Ur med Kæde midt paa Stien. Dengamle fandt det, og jeg kom ilende til og takkede hende i et langt, udmærket fransk Foredrag. Men den lilleved Siden af saa' slet ikke paa mig, ikke en eneste Gang. Hun stod rimeligvis og tænkte paa Kong Antiokus.Og tale til hende turde jeg ikke. Men jeg stirrede paa hendes bløde Kinder og paa hendes Øjenhaar og paaMunden, især paa Munden! Jeg forsikrer Dig, det endte med, at jeg blev aldeles fjollet! Og da jeg saa skuldetil at sige Farvel, faar jeg mit Bæst af en Stok ind mellem mine Ben og maatte meget mod min Vilje danse enStump Mazurka foran Damerne. Den gamle smilede bredt; og jeg saa' en ganske lille bitte, skælmskTrækning i den unges Mundvige. Det var mig et godt Varsel. Hun var altsaa ikke helt opslugt af Middelhavetsøsüige Kyster! ... Men saa hilste de; og borte var de!

✂ - Haa, haa, haa! lo Præsten skadefro.

✂ - Du griner for tidligt, lille Thomas, sagde jeg arrig - Du griner alt for tidligt! Historien er ingenlunde forbiendnu, 291 min Dreng! ... Da jeg gik hjem den Dag, svor jeg nemlig højt og dyrt, at Pigebarnet skulde kysses,selv om jeg ogsaa kom paa Vand og Brød i fem Gange seks Dage derfor!

✂ - Jamen ...

✂ - Ti nu bare stille, for nu kommer det! ... Det var i Middagsstunden en tre-fire Dage senere. Jeg sad paamin sædvanlige Bænk og stirrede hen mod Kastellet. At hun vilde komme den Dag, vidste jeg; og at jeg vildekysse hende den Dag, vidste jeg ogsaa. Det regnede saa smaat, saa jeg sad med Kraven smøget op og medHatten ned i Øjnene - (Saaledes tænker jeg mig Kuguaren sidde i Urskoven!) Der var næsten ingenspadserende paa den Tid. Jeg sad og rystede; jeg vilde gerne være løbet min Vej ...

✂ - Det skulde Du sandelig have gjort!

✂ - Saa maatte jeg jo bare ha' begyndt forfra igen!

✂ - Jamen ...

✂ - Stille! ... Pludselig gav det et Ryk i mig. Jeg havde faaet Øje paa to sorte Skikkelser henne vedOmdrejningen. Den ene gik med en Paraply holdt skraat ind over den anden. Det var den gamle, der barParaplyen. Hun gik nærmest over mod mig. Jeg tænkte et Øjeblik paa at springe tværs over Vejen og stillemig bag et Træ for derfra at styrte løs paa mit Bytte, eller kravle op i Træet og^ springe ned paa hende. Menjeg blev siddende. Og jeg saa' hendes Ansigt komme nærmere og nærmere. Jeg saa' hendes fine, dunedeKinder, hende kyske Øjne og hendes Mund, og til sidst kun hendes Mund! Den var som det Fyrtaarn, dertrækker Albatrossen til sig! ... Nu var hun lige ud for mig. Jeg rejser mig langsomt, og .....

✂ - Johannes! raabte min Broder uvilkaarlig og greb mig i Armen. Men jeg fortsatte, hed af Erindringen:

✂ - Og jeg tager et langt Skridt frem forbi den gamle med Paraplyen; og jeg griber den unge med dissebegge mine Hænder om Hovedet (jeg ser endnu mine Fingre mod det sorte Nonneslør, og jeg ser hendesforskræmte Øjne, store og blaa!). Og jeg bøjer min Mund ned til hendes og kysser hende, og kysser hende,og kysser hende, som var jeg gal, kysser hende, saa hun segner om i mine Arme. Og jeg bærer 292 hendehen paa Bænken og sætter mig ved hendes Side og kysser hende igen og igen! Og Du, Thomas, hunbesvarer mine Kys! Jeg kunde ha' siddet der med hende til Dagens Ende, hvis ikke ...

157 af 170 sider




















✂ - Kom der nogen? spurgte Præsten aandeløs.

✂ - Nej; men jeg blev reven ud af min Ekstase, ved at nogle Ord atter og atter blev skreget tæt ved Siden afmig. Jeg rejste Hovedet og saa' mig om. Og der stod saa den gamle Nonne, stiv som Loths Hustru foranSodoma, med Paraplyen i den oprakte Haand og gentog med hvinende Stemme:

✂ - Mon dieu, mon dieu, que faites-vous donc, monsieur? que faites, faites, fai-aites, vous-donc???

✂ Og jeg saa' ned paa hende, der laa i min Arm, saa' hendes blege Ansigt og hendes lukkede Øjne, og,vidunderligt at sige, jeg syntes ikke, at hun var nær saa dejlig, som før jeg havde kysset hende. Og saa ... ja,saa er der ikke mere! ... Jeg løb min Vej!

✂ Vi var kommen et godt Stykke ud ad Langelinje, min Broder og jeg, og vi gik en Stund tavse ved hinandensSide.

✂ - Naar han nu oplader sin Mund, er det for at fordømme dig! tænkte jeg.

✂ Og pludselig løftede Pastoren Hovedet.

✂ - Saa hun kyssede Dig virkelig igen? spurgte han med et drømmende Blik over mod Refshalen.

✂ Da smilte jeg tryg og glad. Hvorpaa vi gik op i Pavillonen og bestilte Ryperne.

293✂

AT KREPERE KAMMERHERREN✂ Hun stod ældgammel, graa og krumbøjet lænet op til Gavlen af sit Hus en Dag i Midten af Maj, da jeg gikforbi ude paa Vejen for at komme hen i Skoven, hvor Anemonerne og Bøgen var i Spring.

✂ Hun stod og støttede sig med begge Hænder til en tyk, halvtafbarket Hasselkæp og stirrede med sineudslukte Øjne ind i den lysende Sol. Hendes Ansigt var rynket og furet og støvgraat i alle Folder. Det korte,graagrønne Haar stak i stride Tjavser frem under Huen. Og hendes klolignende Fingre krummede sigkrampagtigt om Stokkens Haandgreb.

✂ - Go'dav! sagde hun.

✂ - Goddag, Maren.

✂ - Nu har vi faaet Solskin, sagde hun igen.

✂ - Ja, sagde jeg.

✂ - Kom nærmere, a ka' itte drage Kjendsel paa Dem!

✂ Jeg skraaede over Vejen og blev staaende foran hende mellem de to storhovede Piletræer, der straktederes tusindfingrede Grene op mod den blaa Himmel og bad om Sommer, rigtig Sommer med Regn og Solog Tordenbyger og saa mere Sol igen.

✂ - Naa a tøt nok, te det var Dem, nikkede den gamle - a har set Dem gaa forbi her i Vinter inde fra Sengen.A har lagt hele Vinteren, det gør a hver Vinter. Men saa fornam a i Dav, te a' Solen hun skinnede saa varmt,aa saa krøw a ud. - A maa jo osse sæl skjøtte Faarene nu! lagde hun arrigt til.

✂ Og hun slog ud med Stokken hen mod Brakmarken, hvor der gik et Par sammenkoblede Faar og græssedeefter Recepten: Søger, skulle I finde!

294

✂ - Hun er jo rejst i Gaar, det Svin! vedblev Maren i samme Tone - saa a er jo jenne om det nu!

✂ - Saa hun er rejst? sagde jeg og anede ikke hvem.

✂ - Ja Gu' er hun rejst da! Aa a er glad ved det, for hun var den værste beskidte So siden Verdens Skavelse!- Han, Kammerherren, som di kalder ham, ska' jo sætte mig en Kone i Huset til Hjælp, men han flyr mig altiddet værste Krammerasie bare for aa pine den Smule Liv væk, der sidder i mig. Hun stjal, gjore hun,Rakkeren, osse! Hun sku' jo malke Marie for mig, ser Di; for a ka' jo ikke længer krumme Ryggen; aa saahadde hun en Trepæleflaske her bag paa Rumpen under Skjørtet, og den fyldte hun saa, og tyllede i

158 af 170 sider

























Ungerne, for der var jo ingen Fortjeneste for Manden i Vinters.

✂ - Saa hun var gift?

✂ - Næ Gu' var hun'de gift! Di ligger bare saadan aa dasker sammen! - Næi, han maatte junde gifte sig, serDi, for han hadde jo faaet Fattighjælp her, den Gang hans første Kone døde.

✂ - Vil de da giftes?

✂ - Vil? ja det vil di sgu gerne! Men naar det nu stri'er imod Lovene? Han ska' jo først betale Hjælpen; menhvor Fa'en ska' han kunne det, naar di leverer en Unge hvert Aar?

✂ - Næi saamænd! Men saa kommer der jo aldrig Ende paa den Historie.

✂ - Ende? Næi, di ender sgu li'e lukt i Helvede, naar Lovene ska' overholdes. Men det er sgu godt nok tildem! - Vil Di'nne med ind aa se al det Skidt og Møj, hun har ladt ligge efter sig?

✂ - Jo-o Tak, sagde jeg - det kunde jo være morsomt nok!

✂ Og nu gik vi ind gennem en faldefærdig Port, hvis Fløje hang hullede og skidne af Snavs og Vejr og Vindpaa deres Hængsler.

✂ Næsten hele Gaardspladsen var opfyldt af en stinkende Mødding. Huslængernes Kalkpuds var afskallet, ogLeret og Stolperne grinede frem, og Straataget hang i Laser.

295

✂ - Det var en svær Mødding, De der har, Maren, sagde jeg.

✂ - Ja; men hun har heller ikke vaaren kørt ud i tre Aar.

✂ - I tre Aar?

✂ - Ja, hvad Fa'en! a ka' da junde slæve Møjet væk! sagde den gamle stadig arrig. - Aa di,'der skal, di gør 'etitte!

✂ - Er det da ikke Deres eget Sted?

✂ - Gu' er 'et saa, saa længe a lever! - Kom nu med ind, saa ska' a vise Dem Dokkementet!

✂ Inde i den stenbelagte Forstue var en Dør til højre og en til venstre.

✂ - Der boede hun inde, pegede Maren - Kom nu, skal Di se, hvodden hun er rejst fra det hele, den Møjso!

✂ Vi gik ind ad Døren til venstre.

✂ Der var to Stuer med lerstampet Gulv, tilspigrede Vinduer og Bjælkeloft, som hang En næsten ned paaHjernen.

✂ - Ka' Di se! Ka' Di bare se! ivrede Konen og pegede med Stokken paa de Halmstumper, Fjer, Murbrokkerog skidne Klude, som laa spredt over Gulvene - Den Svinemær! sagde hun og satte Stokken haardt ned - Aase nu Grukedlen, vedblev hun i Ekstase og løftede Laaget af en stor, indmuret Gryde, der stod i Hjørnet vedden aabne Skorsten - Har Di set no'et værre siden Verdens Skavelse? Men hun kogte da osse baade Skidt ogSuppe i den! Hun sku' sgu bedømmes til at slikke den ren! - Men kom nu over ve' mig ...

✂ Ovre "ve" Maren paa den anden Side Gangen, var der ogsaa to Stuer.

✂ Jeg havde jo efter Konens kraftige Udtalelser maattet vente, at der derovre var rent og nyvasket som hosen Vallødame. Men da hun aabnede Døren, maatte jeg i Hast snuppe mit Lommetørklæde op og holde migdet for Næsen for ikke at kvæles af den ubeskrivelige Stank, der pressedes mig i Møde fra de indelukkedeRum.

✂ - Værs'god aa sæt Dem!

✂ Jeg satte mig paa en Træstol lige over for Sengen, hvis fede, plettede Dyner og gulgraa Lagen laa hulter tilbulter mellem hinanden -

296

✂ Der stod et malet Træbord under Vinduerne. Og i det ene Hjørne var der en lavstammet, tykmavet

159 af 170 sider



























Kakkelovn med Kogehul. Paa de kalkede Vægge hang Fotografier i Glasrammer, samt et stort Træsnit klippetud af et Billedblad og forestillende: Gambettas Jordefærd.

✂ - Ka' Di se den hvide Klat der paa Gullet? spurgte Maren.

✂ Jeg drejede Hovedet og saa' noget som Kalk eller Flødeskum ligge henne i Hjørnet bag Bordet.

✂ - Ja, sagde jeg - hvad er det?

✂ - Det er mit Mellemgul'svand.

✂ - Hva' for no'et?

✂ - Jo, for a faar somme Tider saadan en fæl Trykken for Brystet, aa saa ta'r a no'et a' denne hersens Flaske.Aa saa tapløver Vandet ud a' mig. Men det linner. Det har Dokteren skreven op til mig. For a vil itte dø!

✂ - Hvor gammel er De egentlig, Maren?

✂ - A er ligefrem toogfi's den syttende Juli. Og nu har a vaaren Enke i femogtredve. Min Mand og mig haddeikke uden fem Rigsdaler, da vi holdt Bryllup. Han var Væver, aa vi gik paa Arbejde. Aa saa kjøbte vi det herSted for elve Hundrede Rigsdaler. Det vil si'e, der var ingen Hus paa Lodden, forstaa Di, det byggede vi sæl.Vi fik Matrejalerne ude i Byen, aa saa byggede vi. Aa vi hadde betalt hele Kaven ud saa nær som paahundrede Rigsdaler, da Manden døde!

✂ - Men hvor fik De dog alle de Penge fra?

✂ - Penge? gentog Maren. - Vi vævede den Unde lyneme naturligvis baade Dav og Nat! Men se saa døde hanjo, aa saa var 'et, a' di fik min Søn narret til aa sælge Stedet til Kammerherren, som di kalder ham, for hanvar da kun Jægermester den Gang. Og saa en Daw ligger der en død Hare ude paa Mødningen, som varskudt udenfor Jagttiden, og den faar di mig til at gaa til Byen med til Herredsfogden, for di maa junde skyde,naar di 'nde maa! Aa han si'er saa til mig: A tøt, te hun ser saa klejnmodig ut, bitte Mutter, hva' er der iVejen? Aa a fortæller ham jo saa, hvodden det er, a' min Søn har solgt Stedet til Kammerherren. Det har hansgu'nde Lov til! si'er saa Herredsfogden til mig, aa vil Di ha' det, bitte Mutter, saa skal a faa 297Kammerherren til aa betale flere Tusinde Dalers Mul't, fordi han har handlet med en umyndig. Næi, si'er asaa til Herredsfogden, det vil a da itte. Aa hvorfor itte? si'er han til mig. Næi, si'er saa a til ham, for Stedetligger jo li'e ved Skoven, aa a vil da saa gjerne ha' Lov aa sanke et Par Pinde. - Saa kommer a jo op tilKammerherren; og Forvalteren vil jo saa ha', a' a ska' skrive Skjødet under. Nej, det gjør a itte, si'er a, udenpaa Betingelser. Hvor er hun bleven saa klov fra? spø'r saa han. Den, der ligger et godt Ord paa min Mund,ham slaar a ikke paa hans Kjæft! si'er a, aa a skriver itte Skjødet under uden paa Betingelser. Aa saakommer Kammerherren: Naa, si'er han aa slaar ud, det var jo det Skjøde, bitte Mutter! Ja det skriver a itteunder uden som paa Betingelser, Hr. Kammerherre! Betingelser? si'er saa han, det er Fandens saa hun erbleven klov! Hvem har oplært hende i det? Ja det kommer ikke Sagen ved, si'er saa a, aa den, der ligger etgodt Ord paa min Mund, ham slaar a ikke paa hans Kjæft, Hr. Kammerherre, si'er saa a. Hva' er saa det forBetingelser? si'er saa han, for Stedet vil a sgu ha', det ligger midt i mine Jor'er, bitte Mutter! Jo-o, Hr.Kammerherre - eller den Gang var han da kun Jægermester - a vil sidde i Huset til min Dødedaw ... Men nuska' Di sæl se Dokkementet!

✂ Og den gamle rejste sig fra Sengekanten, hvor hun havde siddet og holdt sin Tale, og rokkede ind i detforreste Værelse og fremtog af den øverste Skuffe i en rødbroget Dragkiste et gulnet, fire Gangesammenlagt Papir, som hun flyede mig.

✂ Og jeg læste paa Papiret, at Kammerherren forpligtede sig til aarlig, saa længe hun levede, at levereEnken Maren Hansen, Vævers kaldet: Et Lispund Smør, tre Lispund Ost, to mellemstore Skinker o. s. v., o. s.v., samt lade vaske for hende og sørge for, at Huset blev vedligeholdt ude og inde, holde en Kone "i denanden Ende" til at passe hende og sysle om hende. Ogi til syvende og sidst sørge for, at hun fik en hæderligBegravelse "efter Egnens Skik og Brug".

✂ - Ja, det er jo meget redeligt altsammen, sagde jeg og leverede Dokumentet tilbage.

✂ - Ja-a, sukkede Maren og blinkede med sine matte 298 Øjne - det er jo rele nok, hva' der staar i Papiret,men han holder s'men itte no'et a' 'et! Nu var 'et i Onsdaws fjorten fulde Dawe siden, a' den svenske So hunrejste - for hun var svensk osse, Svinet! - med Ungerne. Aa a har skikket det ene Bud efter det andet op paaGaarden, a' a sat alene aa ku' itte malke Marie begrundet paa a' a ka' itte krumme min Ryg længer. Men seom han sender mig en anden Kjælling! Aa Vadsken har a sæl maattet besørre i mange Herrens Aar. Hva' ka'det saa nytte, a' det staar i Papiret? Aa ka' jo ligge her alene om Natten aa omkomme i mit Mellemgul'svand,uden a' no'en Mors Sjæl saa meget som nyser a' 'et!

✂ - Jamen Sønnen ... Deres Søn, kommer han ikke og ser til Dem?

160 af 170 sider

















✂ - Orknej! han har jo ha't den Profit a' mig, som han ka' faa, aa a ser ham aldrig! ... Næi, di eneste, dertrøster mig, det er saamænd di umælende ... Vakker? Vakker? begyndte hun pludselig at kalde med kælenStemme.

✂ Og frem af de fede Dyner kom kravlende en lille, brun Hund ikke større end en god Rotte.

✂ - Det er min Kjærrest, nikkede hun og klappede Dyret, der slikkede hendes snavsede, klolignende Haand -Aa saa har a lært ham til, vedblev hun, og det var første Gang jeg saa' noget i Retning af et Smil oplysehendes Dødningeansigt - Aa saa har a lært ham til a' hoppe op i Vinduet aa halse a' Kammerherren, naar hankommer her forbi, hæ, hæ! Det kreperer ham jo! ... Aa saa har a jo ossensaa Kamilla ... Kamilla-a.

✂ - Mjav-av! svarede det borte under Kakkelovnen.

✂ - Ja kom saa da lille Milla, kom saa, lokkede Maren - a' den fremmede Herre ka' se Dig!

✂ Men Milla sagde bare: Mjav-av! én Gang til og blev, hvor den var.

✂ - Aa ka' han handle saadan mod mig, naar a lewer, nikkede Maren videre - hva' ka' han saa'nde hitte paa,naar a er død?

✂ - Sønnen? spurgte jeg.

✂ - Næ Kammerherren sgu! sagde hun arrig - Sønnen? hæ, ham har a sgu slaaet a' Tanker for længe siden!...

299

✂ Di saa' jo nok, der stod i Papiret, a' a sku' ha' en passende Begravelse; men den snydder han mig nok for!

✂ - Naa-aa ...

✂ - Jov! Men snydder han mig, saa ska' a Fanden lyneme snydde ham igen! nikkede hun, og der glimtede ihendes slørede Øjne som et Lyn bag en Sky.

✂ - Det er rigtigt! sagde jeg - Men hvordan vil De bære Dem ad med det, Maren?

✂ - Ja, det bli'er min Sav, lo hun ilde - det bli'er min Sav! ... A ska' lewe saa læ'e, saa læ'e, som a paa no'enMaade ka' driwe det til! A kjøwer MellemguPsdraaver for hver en Skilling, a ka' skrave sammen. En er da Ensæl nærmest!

✂ - Naturligvis! Men hvor gammel er det, De er?

✂ - Toogfi's ... Men det er ingen Alder! Min Mor blev syvoghal'fems og døde tre Gange, inden di fik Livet a'hinde!

✂ - Saa-aa?

✂ - Ja, for hver Gang, di troede, te hun var død, saa rejste hun sig op og spiste Hvidkaalssuppe.

✂ - Det har været en kraftig gammel Dame! sagde jeg.

✂ - Ja, fordi En er gammel, er En sgu ikke saaden li'e til aa kjøre paa Mødningen!

✂ - Nej Gud bevares! sagde jeg og stod op fra Stolen - Men nu maa jeg af Sted, Maren!

✂ - Naa ... Vil Di 'nne æde en Ævleskive, a har her i Skuffen? Hun begyndte at trække Bordskuffen ud.

✂ - Næ Tak, Tak! Jeg har nylig spist!

✂ - Naa, saa ka' den jo ligge til næste Gang, Di kommer ... For Di kommer da igjen. Det vil krepereKammerherren, a' Di har Deres Gang hos mig!

✂ - Ja Tak, jeg skal nok komme! ... Naa, Farvel, Maren!

✂ - Fa'wel, aa Tak!

✂ - Sæl Tak, Maren!

✂ - Hør ku' Di 'tte gjøre mig en Villighed? spurgte hun pludselig og famlede efter min Haand, som hun nyshavde sluppet.

161 af 170 sider






























✂ - Jo-o, sagde jeg..

✂ - Ka' Di 'tte malke Marie for mig?

✂ - Malke? ... Nej, det kan jeg ikke!

300

✂ - Jow vist ka' Di saa! Aa nu har hun staaet med Mælken i to Dawe ... Ku' Di 'tte prøve paa det, hva'? Hunlidder saa fælt ved det ... A ka' junde krumme Ryggen.

✂ - Jamen jeg har aldrig malket før ...

✂ - Aa, Di ka' sgu allenfals gøre 't li'saa godt som den svenske So! Di ska' bare saaden hive op og ner iPatterne.

✂ - Enfin, sagde jeg - godt, Maren: saa malker jeg Marie!

✂ - Jøsses Kos, smilede den gamle og gottede sig - Jøsses Kos, hvor det vil krepere Kammerherren, a' saadanen fin En har hjulpet mig!

✂ Og hun rokkede sjæleglad ud og hittede en Spand frem og en Malkeskammel; og jeg gik over i Kostaldenog malkede Marie.

✂ Maren stod ved Siden af, støttet paa sine Kæppe. Hun kluklo helt nede fra Maven og mumlede ogmumlede:

✂ - Aa Jøsses Kreste Kos, det sku' Kammerherren se! Aa Jøsses Kreste Kos, det sku' Kammerherren se! Detvilde krepere ham! Det vilde krepere ham!

301✂

DEN YDERSTE TERMIN

(En mystisk-hypnotisk Selvoplevelse.)✂ De kender jo allerede Bent, den lille, nervøse Forfatter, der drak Absint au lait i denne lystige Bogs førsteHistorie.

✂ Han er det prægtigste Menneske under Solen, forsikrer jeg Dem. Men hans Nervøsitet kan imellem Stunderovergaa al Forstand. Og da er han farlig, for da smitter han. Jeg har selv maattet lægge Nerver til engang.Ingen kender sin Besøgelses Tid.

✂ Vi mødtes i sin Tid hver Eftermiddag paa "Bernina for at drikke vor Kafé, som Opvarternes Ypperste kaldtedet. Vi sad da gerne inde i det bageste Lokale i den Sofa, der vender Ryggen til Køkkenet.

✂ I Sofaen lige over for plejede et løjerligt Individ at slaa sig ned: en Mandsling af næsten ængstende smaaDimensioner. Al hans Livskraft syntes at være strømmet ham til Hovedet. Den øvrige Skabning er derimodutilladelig forsømt.

✂ Naar han ved Hjælp af Arme og Ben har kastet sig tilbage i Sofaen, kan Fødderne ikke naa Gulvet, menhænger da bestandig og pilker efter det.

✂ Det ser ud, som om en jævn Vind uophørlig for ham igennem Benklæderne.

✂ Eller som om han var evig fordømt til at træde Bælgen paa et usynligt Orgel.

✂ Ogsaa han drikker Kafé.

✂ Naar det er besørget, betjener han sin Næse med Omhu. Derpaa lægger han sin højre Arm bag Nakken,lukker Øjnene halvt til og falder hen.

302

162 af 170 sider























✂ Venstre Arm hænger slapt ned langs Siden. Haanden rolig, Fingrene udspilede. Men lidt efter lidt krummerde sig sammen i Vifteform og begynder at bevæge sig med voksende Hastighed. Det er, ligesom han tiivifteret eller andet brændende Punkt paa sit venstre Laar en forfriskende Kølighed. Og Benene gaar op og ned, opog ned uophørlig. Luften støder han ud gennem Næsen med regelmæssige Mellemrum.

✂ Han synes at sove ved Damp. Hvert Øjeblik venter man at se Sofaen sætte sig i Bevægelse, retlinet sompaa Skinner, frem gennem Panelet, ind gennem Buffetværelset, ud af Døren og væk!

✂ Og saa Ansigtet!

✂ Jeg kendte for et Par Aar siden en ung Pige. Nydelig! Men saa en skønne Dag begyndte Øren, Næse ogØjne at vokse ud paa hende, forlænge sig, svulme ...

✂ Det var rædselsfuldt!

✂ Jeg fik Kvalme, naar jeg saa' hende. Og Børn skreg, bare hun viste sig i en Døraabning.

✂ Det var "Elefantsyge", hun led af. Den ytrer sig netop deri, at alt fremstaaende paa et Menneske forlængersig.

✂ Aldrig har vist denne Sygdom naaet et højere Kulturtrin end hos Manden i Sofaen.

✂ Ørene kan endda gaa. Men Næsen! Og Øjnene - især Øjnene.

✂ De ligger og vipper ude paa Kinderne. Og saa er de gule i Kødet med stærkt røde Aarer ...

✂ Ja ikke sandt, det er modbydeligt? Men jeg vilde gerne, De skulde indrømme, at under disseOmstændigheder var det intet Under, at Bents sensible Natur følte sig rystet.

✂ Straks den første Aften mærkede jeg da ogsaa, at Fænomenet gjorde Indtryk paa ham. Dog ikke i nogenovervældende Grad forøvrigt. Han talte ganske rolig om det, da vi kom ned paa Gaden.

✂ Og ved det andet og tredje Møde syntes han endogsaa slet ikke at ænse Genboen. Kun da jeg et ParGange tilfældigvis saa' op fra min Avis, fangede jeg hans Øjne, der uroligt flakkede om i Ansigtet derovre.

✂ Jeg lagde imidlertid ikke videre Vægt derpaa.

303

✂ Men da vi naaede den sjette Aften, gik det med ét Slag op for mig, at der var Fare paa Færde.

✂ Bent havde tiet. Tiet uafladelig, lige fra vi satte os. Jeg var sprunget fra det ene Emne til det andet.Bestandig ikke et Ord! Saa tog jeg fat paa at tale om hans sidste Drama. Det plejer at oplive ham. Jeg varnetop ved at fortælle, hvad en af mine Bekendte om Formiddagen havde fortalt, at en bekendt Kritikerskulde have ytret, at Bents psykologiske Analyse mindede ham stærkt om Henrik Ibsen ...

✂ Da han pludselig lægger Haanden paa min Skulder og siger:

✂ - Vil Du rafle?

✂ - Hva' siger Du? siger jeg.

✂ - Spille Tærninger?

✂ - Ja, gerne!

✂ - Men det skal være en Gudsdom! hviskede han hemmelighedsfuldt - og den, der taber, skal gaa over og...

✂ Her krummede han højre Langfinger op bag Tommelen og lod den derpaa svippe løs lige foran Næsen paamig.

✂ - Men Bent dog, sagde jeg irriteret - hvad Fanden skal de Narrestreger til!

✂ - Bare rolig! tyssede han saa - bare rolig! Og saa smilede og nikkede han og sagde: Kære, gamle Dreng!som om vi ikke havde set hinanden i fem Fjerdingaar.

✂ Men straks efter rejste han sig og gik uden at sige Farvel.

✂ - - -

163 af 170 sider





























✂ Saa oprandt den niende Aften.

✂ I to Dage havde Manden med Hovedet ikke vist sig. Jeg følte mig umaadelig lettet. Ogsaa min Ven varbleven den gamle igen; kun med en Understrøm af Vemod.

✂ Jeg tror, Gud forlade mig, at han inderst inde savnede Elefanten. Savnede noget at blive irriteret over!

✂ Han var mod Sædvane mødt op før jeg, denne famøse Aften. Jeg havde været nødt til at køre i Sporvognnemlig, da det var et nederdrægtigt Vejr, Regnen faldt som fra et Styrtebad.

✂ - Er Bent kommen?

✂ - Tjo, siger Overopvarter Casper og betragter min nye 304 Hat med et bekymret Blik - Tjo, Hrr. Bent erkommen. So vaat, vaat! siger han - Schrechlich Ver! ... En Kafé!

✂ - Ja.

✂ - Kafé, Glas Vand! meldte han til Værten ved Buffeten.

✂ - Kafé, Glas Vand! gentog denne vendt mod Køkkenet.

✂ - Kafé, Glas Vand! lød et svagt Ekko af en kvindelig Røst hinsides Ekspederingshullet.

✂ Jeg gik ind.

✂ Bent sad paa vor sædvanlige Plads. Men han saa' mig ikke. Foran sig holdt han udbredt et Dobbeltnummeraf "Politiken".

✂ - Godaften, hilste jeg - schrechlich Ver!

✂ - Godaften, gentog han mekanisk og stirrede stift hen for sig.

✂ Uvilkaarlig fulgte jeg Retningen af hans Blik: Alle Magter, der laa Elefanten! Jeg maatte holde mig iSofaryggen.

✂ - Vidste det! sagde Bent - Han kom i Aftes, efter at Du var gaaet.

✂ - Bent, stammede jeg - lad os være Mænd i Frihed og under Ansvar!

✂ - Ja, værs'godi mumlede han og gjorde Plads til mig i Sofaen.

✂ - Lad os beherske os! vedblev jeg.

✂ - Og saa er han oven i Købet forkølet med den Næse! lød det fra Bent, der sad og krammede saa løjerligtmed Avisen.

✂ Med en overmenneskelig Anstrengelse sagde jeg:

✂ - Har Du set at Vat-Jensen er bleven udnævnt til Herredsfoged i Fennesløvlille?

✂ Bent svarede ikke, men satte Ansigtet helt ind til Bladet og lukkede det venstre Øje.

✂ - Hvad er der i Vejen? Er Du bleven nærsynet? spurgte jeg - Det staar jo der, øverst oppe mellemUdnævnelser!

✂ Min Ven smilede djævelsk, og hans højre, ubeskyttede Øje syntes at vokse.

✂ - Der, for Fanden, sagde jeg lidt arrig og bøjede mig frem for at vise ham Stedet.

305

✂ Da saa' jeg til min Rædsel, at han med Fingeren havde boret et Hul i Papiret. Og gennem det sad han nuog iagttog Manden i Sofaen lige over for.

✂ Det gav et Ryk i mig. Jeg indsaa, at der maatte gøres noget, noget radikalt, men ...

✂ - Bent, begyndte jeg, og denne Gang i en forholdsvis let henkastet Tone - Bent, min Bygmester (Jeg kaldteham saaledes paa Grund af hans Produktions Indflydelse paa mit Sjæleliv - og saa fordi han altid plejede atoplives af Ibsenske Citater.) Min Bygmester, lad os engang se Forholdene stift i Øjnene!

✂ Bent for sammen ved de tre sidste Ord. Men jeg gentog langsomt og med Vægt:164 af 170 sider
































✂ - Lad os se Forholdene stift i Øjnene ... Oprigtig talt, hvad mærkeligt er der nu egentlig ved vor Genbo?Hans Næse er lidt rigelig, det er sandt. Men uden at ville fornærme Dig: din Onkel Severins kan efter mitSkøn ... naturligvis er det kun et Skøn, og jeg kan rnuligvis ta' Fejl! ... men jeg mener, at den magelig vilkunne ta' Teten med en halv Hestelængde! Hva' siger Du!

✂ - Og sikken han saa ligger og savler med Benene! mumlede min ulykkelige Ven.

✂ Jeg opgav imidlertid ikke Ævred:

✂ - Du er Forfatter, vedblev jeg - Du er Symbolist og Mystiker, og snart gaar Du vel over til Katolicismen ...Nykatolicismen. Men jeg respekterer Dig glatvæk gennem alle Grader! Kunde Du ikke, som den Aand Du er,afvinde ...

✂ - Og saa lugter han! lød det fra Berit.

✂ - Hva' gør han? spurgte jeg overrasket.

✂ - Han lugter ... som knuste Bombarderbiller.

✂ - Ja, Jeg maa tilstaa, jeg har aldrig været videre stiv i den komparative Zoologi! - Men hvoraf véd Du forResten, at han lugter?

✂ - Jeg har snuset til ham! sagde han og blinkede snedigt.

✂ - Hva' har Du!

✂ - I Gaar Aftes, da Du var gaaet, listede jeg mig over og snusede til ham.

✂ - Bent, sagde jeg (og nu begyndte jeg ved Gud i Himlen 306 at svede!) - er der ... er der ikke noget ...ønsker Du ikke uvilkaarlig en Forfriskning?

✂ - Se! se bare! hviskede han og greb mig i Armen, medens han pegede frem for sig med en Haand, hvisFingre foretog nogle underlige, edderkoppelignende Bevægelser i Luften.

✂ Elefanten var sunken til Bunds i Sofaen. Kun Hovedet stak op over den hvide Bordplade.

✂ Som et Lyn for den bibelske Servering af Johannes Døberen gennem min Hjerne: Munden aaben, Øjnenehalvt dækkede af Laagene, brustne, gule i Kødet ...

✂ Pludselig rejste Bent sig og slog haardt i Bordet med Teskeen.

✂ Kaféens yngste kom styrtende.

✂ - Hans, siger min Ven med et vindende Smil - kan De knipse?

✂ - Hva'? siger Drengen.

✂ - Jeg spørger, om De vil tjene fem Kroner? Hans gned sig paa Albuen og fniste.

✂ - Lad være at staa der og grin! siger min Ven hvast - Vil De tjene fem Kroner, eller vil De ikke?

✂ - Hijo-o!

✂ - Naa. Saa gaa over og knips ham derovre. Et Sted i Hovedet, lige meget hvor; men De maa ta' Fingerbølpaa!

✂ - Hvem skal jeg ke-nipse? spurgte Drengen revnefærdig.

✂ - Ham der ovre i Sofaen!

✂ - Kammerraaden! ?

✂ - Naa, det er han ogsaa! ... Jeg gi'er ti Kroner! Hans eksploderede og forsvandt med Servietten et godtStykke nede i Halsen.

✂ - Idiot! sendte Bent efter ham. Hvorpaa han sank mat tilbage i Sofaen og pressede Hænderne om Hovedet...

✂ Nu kom der et langt tyndt Mandfolk med Polkahaar og skidengule Bukser og slog sig ned ved Midterbordetunder Gaskronen. Han forlangte Te med Citron og Berlingske Aftenavis. Saa trak han en Kniv frem og gav sig

165 af 170 sider































i Lag med at rense Negle. Da Teen og Berlingeren kom, puttede han Kniven i Lommen.

✂ Et Øjeblik efter laa den paa Gulvet.

307

✂ Han bøjede sig frem og tog den i Øjesyn: Jo, det var hans! Saa fiskede han den op og lod den smutte ned ien anden Lomme.

✂ Lidt efter lød der et Klask, og Kniven laa der igen.

✂ Manden sendte et knusende Blik rundt i Lokalet for at æske Rolighed!

✂ Da faldt hans Øje paa Instrumentet, der laa foran ham ude paa Gulvet: Hva' Satan, det var sgu paa nyosse hans!

✂ Han saa' sig skulende omkring, bøjede sig, tog Kniven op og puttede den i Baglommen.

✂ Skøderne hang ud under Stoleryggen ... og tredje Gang laa Kniven paa Gulvet!

✂ Dette var Mystik, dette! Og et Symbolum! Symbolum paa den lidende og forgæves arbejdendeMenneskehed.

✂ Jeg kiggede til Siden om til Bent, vis paa at møde varm og begejstret Forstaaelse.

✂ Men hans Øjne var dumme, og han sad stiv og stille med Slaphed i Mundkrogene.

✂ - Skal vi gaa? spurgte jeg.

✂ Han missede nervøst med Øjnene, de blev store og runde; det var, som han vaagnede.

✂ - Underligt, hvad man kan ligge og drømme! begyndte han langsomt, som om han ledte Ordene frem, etefter et - Netop som jeg i Aftes havde lagt mig og var falden til Ro, kom han der ovre ud af Kakkelovnen ...Grinagtigt for Resten ... sikken en Gang Ben ... lige som en drukken Frø! Han havde en lang, hvid Kappe paaog foldede Hænder ... Han gik vist og holdt en trøsterig Tale for En, der var endnu mindre end han selv, forhan rokkede stadig af Sted med bøjet Hoved og nikkede nedad og smilede med bøjet Hoved og nikkede ogsmi ... hæ! naa! ... Da han kom nærmere, syntes jeg aldeles bestemt, jeg skulde kende ham. Men jeg védikke rigtigt, om det var Erkebispen af Bremen eller en hvidfødt Paafugl ... Kan Du ikke sige mig det? Hva'?hva'?

✂ Jeg stammede og vidste ikke, hvad jeg skulde svare. Haarene tog til at rejse sig ganske langsomt et for etpaa mit Hoved og i mit Skæg. Og jeg saa' mig uvilkaarlig om efter en Opvarter.

308

✂ - Hvorfor svarer Du ikke? sagde Bent, og Vreden begyndte at flamme op i ham - hvorfor svarer Du ikke,din Snyltegæst? min Kaffe kan Du sidde og bælle i Dig, men svare gider Du ikke!

✂ Jeg stammede nok en Gang og sendte ham et bedende Blik.

✂ - Du tør ikke, din Parasit! blev han ved mere og mere rasende.

✂ - Jeg skal gerne betale, forsøgte jeg ...

✂ - Hold Mund! hvæsede han og bøjede sit Ansigt helt ind til mit - Ikke et Ord vil jeg høre! Jeg skal dog viseDig ... Naa saa det var Øjnene, han ikke turde komme frem med, hva'? ... Gilding!

✂ Jeg aabnecfe paa ny Munden for at protestere; men han kom mig i Forkøbet.

✂ - Jo, det var! sagde han - Det var Øjnene! ... Men nu skal jeg sige Dig ...

✂ Her brød han pludselig af og lagde sig tilbage med Hovedet mod Sofaryggen.

✂ Han blev mørkerød i Ansigtet. Jeg bøjede mig over ham ; thi jeg troede, at han var bleven syg.

✂ Men da opdagede jeg,.at han lo!

✂ Han laa og klukkede ganske tyst, medens hele hans Krop rystede af denne infame, uhørlige Latter, somman kender fra Dostojewsky.

166 af 170 sider



























✂ Og saa smittede han.

✂ Thi efter et Par Sekunders Forløb lo jeg med. Jeg kunde ikke lade være. Jeg stred imod, men jeg maatte le.

✂ I flere Minutter sad vi der og grinede, saa vi var ved at revne. Ingen kunde høre det. Ingen kunde se detpaa os. Opvarterne gik os forbi paa Tæerne. Rimeligvis troede de, vi sov ligesom Uhyret hinsides.

✂ Jeg blev greben af et afmægtigt Raseri mod dette slumrende Monstrum, der var Skyld i hele Fadæsen. Jegvilde over og kvæle ham. Men jeg kunde ikke selv tage Initiativet. Det var en Guds Lykke, at Bent ikkeopfordrede mig dertil, thi jeg havde upaatvivlelig gjort det, og saa var det sidste i Sandhed blevet detværste.

✂ Pludselig sagde min Ven uden Spor af Latter i Stemmen:

309

✂ - Hva' Fanden er det egentlig, vi sidder her og griner af!

✂ I samme Nu holdt jeg ogsaa op med at le.

✂ - Lad os gaa ... gaa! stønnede jeg.

✂ - Det var noget med Øjnene ... vedblev han eftertænksom - noget de ligner ... Nu har jeg det! faabte hanmed et, og Latteren tog til at døne i ham paa ny.

✂ - For Gud i Himmeriges Skyld, Bent, begynd nu ikke igen!

✂ - Nu har jeg det! gentog han - Gamle, hæderkronede Ungdomsven, nu har jeg det! og han gav sigpludselig til at omarme mig.

✂ - Bent, Bent! sagde jeg og søgte at komme løs - Ikke den megen Kærlighed! sagde jeg. Thi jeg begyndterent ud sagt at blive lidt bange for ham.

✂ Men han tog ikke længere noget Hensyn til mig og fortsatte stødvis, afbrudt af Latter.

✂ - Kan Du huske ... Blommetræet hjemme paa Plænen ... lige mod Syd? ... Det er dem, Øjnene ligner ...Katrineblommer ... revnede ... gule i Kødet .. puhh ha, ha, ha! lige mod Syd ... lige ... mod ... Syd ...

✂ Han havde lagt Haanden op mod Panden og vrikkede frem og tilbage med Hovedet, medens han gentogde tre sidste Ord.

✂ Men jeg bøjede resigneret min Isse, slog Kors for mig og indstillede al Tænkning; thi det bares mig for, atAander af første Klasse drev deres Spil med os.

✂ - - -

✂ Kaféen var nu næsten tom. Ogsaa Symbolet med Kniven var forsvundet. Hver Gang en Gæst absenteredesig, sneg en Opvarter sig hen og slukkede Gassen over det Sted, hvor han havde levet og nydt (ogsaa et tristSymbol!). Mørket bredte sig mere og mere. Inde i det forreste Lokale sad to og spillede Domino. BrikkernesRaslen lød irriterende. Det var som en Vals af Dødningeben ... Pludselig hørtes En gabe oppe over voreHoveder. Jeg løftede mine Øjne: Det var Hans, der kvalte en Abekat paa det øverste Trin af Køkkentrappen.Hvad er vi Mennesker?

✂ To Minutters Dødsstilhed.

✂ Man hørte Folk udenfor paa Gaden vade af Sted i Regnen. 310 Saa kom der en Omnibus. Saa en raslendeHerskabsvogn. Saa en Droske. Saa en Gig. Saa en Mergelkasse. Saa en Trillebør. Vinden klirrede medTrækruderne. Et Barn græd. En Jordemoder hostede. En Kat sov. To Glas inde paa Buffeten puffedelidenskabeligt hinanden i Siden. Dominospillerne samlede nervøst deres Knogler sammen og gik. Døren sloghaardt i efter dem ... Handlingen foregaar i en norsk Fjordby.

✂ Ny Stilhed.

✂ Bent løftede Hovedet og saa' paa mig med et stikkende Blik.

✂ - Rejs Dig, Slave! sagde han saa. Jeg gyste. Lokalet forekom mig koldt. Jeg frøs som i Forudfølelsen afnoget uanet.

✂ - Skal vi drive lidt op ad Strøget? spurgte jeg.

167 af 170 sider


























✂ - Rejs Dig, Helot! sagde Bent.

✂ Det gav et Ryk i mig, men jeg klamrede mig fast til Sofaens Arm.

✂ - Rejs Dig! lød det for tredje Gang.

✂ Og ved de evige Guder, jeg gjorde, som han sagde.

✂ Det vil sige langsomt, reagerende. Men jeg gjorde det!

✂ Bestandig holdt hans Blik mig i Domino ... i Skak! Mine Tanker forvirredes. Jeg vred mig. Jeg vendte dethvide ud af Øjnene. Jeg vilde trodse. Men Magnetisøren fik Magt over mig. Jeg var et Medium. Gud har givetos forskellige Gaver ...

✂ Ogsaa Bent havde rejst sig.

✂ Vi stod stive som Støtter paa hver sin Side af Bordet.

✂ - Det er vist bedst, vi ta'r Støvlerne af! sagde han ufattelig rolig.

✂ Jeg skar Tænder. Jeg vilde ikke lystre. Jeg rejste Børster ... Men af med Støvlerne maatte jeg. Det varSnøresko.

✂ - Saa gaar vi!

✂ Og vi gik.

✂ Langsomt, men sikkert og uden at nyse gled vi frem paa Strømpefødderne over det kolde Gulv.

✂ Jeg haabede (thi jeg kunde endnu haabe!), at Opvarterne skulde se os og standse os. Men de varnaturligvis forsvundne, som det altid plejer at gaa ved saadanne Lejligheder. Og jeg haabede videre,haabede paa de tusinde Mirakler! 311 Bad til Aanderne, at Gulvet maatte revne og vi begge styrte nedenunder, jeg til Konditoren, Bent til Jernhandleren, hvor Malmet ligger i haarde Klumper ... Og jeg tryglede omGaseksplosioner, Dynamitbomber, Hungersnød, Oversvømmelser og Græshopper ...

✂ Thi sæt, at han befalede mig at myrde Elefanten l

✂ Men vi var bestandig gledet fremad i to rette Linier; parallelle, fjernet fra hinanden saa meget som BordetsLængde. Jeg havde flere Gange forsøgt paa at knibe ud. Forgæves! Jeg var som kædet til Bent. Min Banesyntes afstukken.

✂ Da ser jeg, at der midt paa Bents Vej staar en Stol. Jeg fatter Haab. Muligvis vil denne Stol være enFrelsens Engel. Rimeligvis vil ...

✂ Men Bent bøjer sig forover. Griber fat i Stolen. Svinger Overkroppen til højre. Alt som paa Tælling. Og giverStolen fra sig lydløst, uhørlig paa min Vej.

✂ - O lad mig brække alt, hvad ... begynder jeg.

✂ Men i samme Øjeblik bøjer jeg mig forover, griber fat i Stolen, svinger Overkroppen til højre. Alt som paaTælling. Og sætter Stolen fra mig lydløst, uhørlig ...

✂ Hvor glide vi hen!

✂ Jeg vilde tale, sige noget, spørge om Meningen. Men ikke et Ord kan jeg faa frem. Dog Bent maa have læstmine Tanker (Cumberland), thi han lægger for anden Gang Langfingeren om bag Tommelen og lader densvippe løs ud i Luften. Og saa smiler han. Hæsligt! Jeg ser alle Tænderne og Hullet, hvor den forresteKindtand mangler. Og han holder ikke op med at smile. Læberne bliver hængende, som orn nogen havdetrukket i en Snor og glemt at slippe ...

✂ Jeg følte den mest brændende Lyst til at stikke ham en Lussing!

✂ - Gustav, aandede han pludselig ud gennem den aabentstaaende Mund. - Gustav, Du taber dine Bukser!

✂ En glohed Istap for mig ned langs Rygraden, medens mine Hænder samtidig søgte mine Seler.

✂ - Haa, haa, haa! lo han haanligt og med en Lyd som fra en Tønde ... Knuden strammedes,

312

168 af 170 sider




























✂ Vi var naaet hen til Sofaen!

✂ Jeg vilde holde Bent tilbage. Raabe hans Navn. Det pressede paa og pressede paa nede i Halsen paa mig.Men det blev siddende. Og kun inde i min Hjerne lød det regelmæssigt hamrende som i Svingninger, derblev reguleret af et Pendul: Bent ... Bent! Bent ... Bent!

✂ Nu bøjede han sig frem over Elefanten. Langfingeren krummedes op bag Tommelen ...

✂ - Bent ... Bent! Bent ... Bent! dikkede det løs inden i mig og uden om mig. Selv Uret henne over Buffetenraabte angestfuldt: Bent... Bent! Bent... Bent l

✂ - Giv Agt! sagde Bent; og saa begyndte han at tælle.

✂ - En! sagde han.

✂ Og vore Hænder løftede sig samtidig op i Højde med Elefantens Øjne.

✂ - Herre Jesus! skreg det et eller andet Sted inde i mig - lad det blive ved Næsen!

✂ - To! sagde Bent og tog Sigte paa Offerets højre og jeg paa dets venstre Øje ... gule i Kødet ...

✂ Da styrtede paa én Gang Verden sammen omkring os i et umaadeligt Kaos!

✂ Det lød som Jordskælv, som Rumlen af umaadelige Cylindre, som underjordisk Torden, som Kamp mellemtalløse Fustager ... Gulvet tog til at gynge. Gaskuplerne dansede paa deres Stilke. Glas og Flasker gikhinanden ind paa Livet. Ruderne klirrede, Vinden peb. Raab lød der og Skrig og Klokkeringning og Trasken afMenneskeben og Hyl af Hunde og Katzenjammer og rumlende Dampsprøjter: Brand! Brand! Brand!

✂ Det var den yderste Termin!

✂ .....

✂ Jeg vaagnede, og i mit Øre klang et svindende Kor af Barnerøster:

✂ Hæng i, hæng i, hæng bare i!

✂ Og jeg greb min Ven i Skulderen (han sad og slumrede sødelig ved min Side), og sagde med bevægetStemme:

✂ - Bent, jeg tror, at Maren har redet os!

✂ - Ja, mumlede han - ja, Krykken flyder!

313✂

BILLEDFORTEGNELSE1 Portræt af Gustav Wied. Maleri af Michael Ancher 1894 ............... Frontispice2 "Holmegaard" fra Havesiden ......................... 483 Fødegaarden "Holmegaard" ved Nakskov ......... 48-494 Branderslev Kirke. Romansk Granitstens Døbefont ................................................. 48-495 Branderslev Kirke ......................................... 48-496 Branderslev Kirkegaardsmur .......................... 48-497 Manuskriptside af Digt og Virkelighed om Dyrene paa Holmegaard ............................ 498 Gustav Wied med Broderen John, 12 og 14 Aar 969 Julekantate til Forældrene 1875 ...................... 9610 Poppelalléen ved "Holmegaard" ...................... 9711 "Holmegaard"s Have. Træ med indskaarne Initialer i Barken ....................................... 9712 Faksimile af første Side af første Digthefte 1871 11213 Gustav Wieds Hefter med Barndomsdigte 1871-77 ................................................... 11214 Realskolen - Købmand Wulfeldt's Gaard i Nakskov ................................................ 112-11315 Thierry's Boghandel i Nakskov ..................... 112-11316 16a To Tegninger af Gerhard Heilmann 1896, visende Wied i Boghandlerkondition ............ 11317 18 Manuskript til Paa Helikon og Jøden .......... 12819 Gustav Wied. Fotografi 1875-76 ..................... 12920 Studiestræde 4 ............................................. 17621 Rimbrev fra 5. Okt. 1878 til Johannes Volquartz 176

169 af 170 sider





















22 Dampskibet Niels Brock ............................... 17723 Udbyhøj's Havn .......................................... 17724 Herregaarden Overgaard ved Mariager Fjord før Ombygningen 1912-20 ............................... 19225 Overgaards Stueetage, hvortil Wied ankom ...... 19331426 Hvælvet Gangaabning fra Overgaard til Wied's Værelse ................................................... 19327 Gustav Wied. Fotografi ca. 1883 ..................... 24028 Gustav Wied efter 1886 - "En elsket Lerer" ... 24129 Gustav Wieds Tjeneste-Udygtighedspas .......... 24130 31 Tage Algreen-Ussing og Immanuel Madsen-Mygdal ......................... 25632 Arbejdsmanuskript til Kapitel 29 af Digt og Virkelighed - samt til33 Side 3 af Erindringsudkastet fra 1913 .............. 256-25734 Titelblad til Gustav Wied's første selvstændigt trykte Skrift ............................................. 27235 "Lystige Historier". Dedikationseksemplar til Johan Knudsen paa Bangsbo ...................... 273

✂ Kursiv i Billedtekster er Citat

315✂

INDHOLDSFORTEGNELSE✂ SIDE

✂ Forord ............................................................. 5

✂ Livserindringer - Digt og Virkelighed ..................... 7

✂ Nogle Aforismer i Anledning af Interpellationen i Storehedinge, og dens Følger................................................... 177

✂ Lystige Historier

✂ Spader Es ......................................................... 189

✂ Livsglæde ......................................................... 195

✂ Glade Jul, dejlige Jul .......................................... 212

✂ Slipset ............................................................. 220

✂ Erotik .............................................................. 232

✂ En Historie om en Pels og en Krone ..................... 235

✂ Selma Tornhjelm ................................................ 239

✂ Hønseriana ....................................................... 248

✂ Hva' Satan skal vi med Stæren? ........................... 256

✂ En Nytaarsvisit ................................................ 263

✂ Regnvejr .......................................................... 272

✂ Da Baby skulde paa Hotel ................................. 278

✂ "Kyddet".......................................................... 286

✂ At krepere Kammerherren .................................... 293

✂ Den yderste Termin .......................................... 301

✂ Billedfortegnelse ................................................ 313

170 af 170 sider

























wied, gustav , udg. af villadsen ; christensen

Documents