€¦ · web viewunder et besøg på "heksen's værksted" bliver der indsmuglet...

Vejledningsmappe LyngborgenI korrespondance til Naturskolens turmappe

Indholdsfortegnelse

Til Lyngborgens bruger og besøgende

1.1Til dem der planlægger eller forbereder et ophold på Lyngborgen

1.1.1 Grunde til at bruge naturen som pædagogisk redskab1.1.2 Naturen som redskab og en del af fritidspædagogikken1.1.3 Lærernes og ledsagernes rolle – kompetencedeling1.1.4 Naturformidlernes rolle1.1.5 Brugernes rolle – fra konsument til aktivist1.1.6 Vidensformidling

1.2 Lyngborgen som basis

1.2.1 Mobilitet, offentlig trafik og busser

Odsherreds natur som mål og middel - ta' på oplevelse med Odsherred Naturskole

2.1 Den nemme løsning: en guidet tur med vejleder2.2.1 Fremgangsmåde og tilmelding

2.2 Foretrukne emner og ture2.2.1 Rådyr på forskellige niveauer2.2.2 Vinterens hit: jagt i Danmark2.2.3 For børn og barnlige sjæle: nisseløjer i stalden2.2.4 Hvor vand og land mødes: livet på det lave vand

2.3 En tur med Naturskolen som opstart til egne aktiviteter i Odsherred naturskole

2.4 Formidling af kontakter

3.0 Naturoplevelser på egen hånd

3.0.1 Naturværkstedet på Lyngborgen

3.1 Specielle brugergrupper3.1.1 Ture egnet til handicappede3.1.1.1 Fisketure for handicappede

3.1.1.2 Hyggeture3.1.1.3 Blinde og hørehæmmede på Lyngborgen

3.1.2 Ture for ældre besøgende

3.2 Småbørnsfamilier på Lyngborgen

3.3 Tur med indlæringsrelaterede emner for ældre elever3.3.1 Skovdrift og skovmatematik3.3.2 Kvatærgeologi på stranden: en stentur3.3.3 Gletcher som landskabsskaber: Da Odsherred blev til3.3.4 Morfodynamik på stranden3.3.5 Snylter på planter – abnormiteter og misdannelser

3.4 Grænseoverskridende ture

3.5 Skæg og ballade – sjove ture3.5.1 Stranden som eksperimentarium3.5.2Sten på stranden – lykkesten og smykkesten

3.6 En speciel indsats – landskabspleje

4.0 Hjemmesysler og oplevelser tæt ved Lyngborgen

4.1 Udenfor4.1.1 Planter og plantedele til te og urtesnaps4.1.2 Tørblomsterbuketter4.1.3 Det naturhistoriske museum på Lyngborgen

4.2 Vi tænder bål!4.2.1 Avanceret brug af ild: milebrænding af lerting4.2.2Kulsvierens bedrifter

4.3 Uden gas og el : mange måder at tilberede velsmagende mad4.3.1 Grubeovne4.3.2 Bålmad uden gryde og pande

4.4 Mad på et skovkomfur

4.5 Nyttigt røg: rygeovnen

4.6 Bedstemor køkkenkomfur

4.7 Med fantasi og …4.7.1 Naturen brugt krativ4.7.2 Stenskulpturer

5.0 Efteruddannelse og teambuilding

5.1 Naturen tilrættelagt for lærer og pædagoger

5.2 Naturen og teambuilding

6.0 Odsherreds Naturskole vejleder altid gerne: kontakt os !

Lyngborgen ligger på vestsiden af Odsherred, der hvor havet for ca. 200 år siden dannede en revle, der voksede sig større på grund af kystparallele materieltransport og blev kaldt ”korevle”. Kolonien ligger midt i et af Københavnernes gamle sommerhuskvarter , hvor sommerhusene er gemt blandt fyrtræer.

1.0 Til Lyngborgen's brugere og besøgende

Lyngborgen som udgangspunkt for en masse naturoplevelserEt samarbejde mellem Lyngborgen's brugere og Odsherred Naturskole har gjort det muligt, at vi nu kan levere idéer og vejledning på forskellige niveauer, således at alle, der er "uøvet" i at bruge naturen, kan blive rigere på naturoplevelser samtidig med, at de også oplever en anden side af sig selv.

At delagtiggøre Lyngborgen's brugere i forskellige naturoplevelser er altså ikke bare en formidling af viden om stort og småt, men giver også langt hen ad vejen et indblik i vort samfund's nyere historie.

Hvorfor bruge naturen som pædagogisk redskab?Lokale skikke og traditioner er siden tidernes morgen blevet overleveret fra generation til generation, og naturen har til enhver tid i menneskets historie været grundlag for alle kulturer. På trods af evolutionen, kan dette grundlag stadig spores når naturoplevelserne både bliver til Danmarkshistorie og til en kilde til fordybelse, idet man ser på samspillet mellem mennesker og naturen gennem tiderne.

Når Lyngborgen's gæster tilbringer en del af deres organiserede fritid på landet, gælder det om at danne en modvægt til deres dagligdag.

Aktiviteter, præget af grov- og finmotorik samt vejledning til kreativitet, tilbydes.Lyngborgen's naturværksted gør det muligt at opleve en ukendt del af Danmark på egen krop og sjæl. Derudover er det bl.a. muligt selv at fremstille legeredskaber. F.eks. er en velfungerende, hjemmelavet flitsbue for mange børn noget meget værdifuldt. Det kræver selvfølgelig vejledning af en voksen, og samtidig tager man en snak om brugen af dette "jagtvåben.

Sansemotoriske oplevelserVi gør det muligt for børnene f.eks. at komme ud og gå en kilometer elle mere, opleve vind og vejr på deres egen krop og udvikle andre kompetencer end det kræves af dem til daglig.

LokalkendskabVores børn vokser op på en ø, hvor der på trods af store områder med bymiljø dog stadig findes forskellige kulturer og naturlandskaber, der er yndede udflugts- og turistmål. De fleste véd dog ikke ret meget om deres omgivelser og om lokale særpræg og egenarter. Lyngborgen's naturværksted og Odsherred Naturskole kan yde et stort bidrag til at ændre lidt på dette.

Processer eller resultaterneAt det tager lang tid at tilberede et måltid tænker børnene nok ikke altid over, men når de selv får lov til at "stikke fingrene" i råvarerne kan det faktisk gå hen og blive sjovt at kokkerere. Man kan eventuelt begynde med snobrød for senere at gå over til en hjemmelavet 5-retters middag baseret på rådyr og råger.

FordybelseMange forskellige tilbud står tid til rådighed på Lyngborgen eller på Naturskolen. Det kendte spørgsmål, der tit høres på skoler eller institutioner ”hvad skal jeg nu lave ?…jeg keder mig!”, hører vi (næsten) aldrig hér. Mange små ukendte ting eller gøremål på ukendt territorium gør livet spændende og kræver en del opmærksomhed. Et ophold på Lyngborgen med de naturaktiviteter, der følger med, bliver til et eventyr for børn og voksne. Få aktiviteter med kyndig vejledning er mere hensigtsmæssigt end mange overfladiske aktiviteter. De fleste aktiviteter kan derudover efterbearbejdes på skolen eller institutionen.

ÅrstiderneVi er stadigvæk afhængige af vind og vejr, og en stor del af vores fødevare relaterer til årstiden. Et besøg hos en lokal landmand kan give indblik i sådan en årsrytme, og stå i kontrast til vores svindende fornemmelse for årstiderne, efter at det

er blevet helt almindeligt at spise jordbær til nytår og bananer året rundt.

Lærernes/pædagogernes rolleFor lærere og pædagoger gælder det om at vise nysgerrighed og åbenhed for en oplevelse, der omfatter brug af mange sanser. Er gruppelederen ikke motiveret eller viser skepsis for det ukendte, er det svært at motivere resten af flokken for en aktiv deltagelse i forløbet.Derimod bør gruppelederen fremstå som et ”forbillede”, hvilket erfaringsmæssigt har vist sig at have en effekt, når det drejer sig om at få hele gruppen til at deltage aktivt.

Naturformidlernes rolle og påvirkning af deltagerne i naturaktiviteterNaturformidler har for mange af deltagerne i en naturrelateret aktivitet en rolle, der kan ligestilles med en circusartist, hvis tilskuerne forbavset bliver vidne til det der udvikler sig i manegen. I hvert fald har man jo med en ekspert at gøre, der åbenbart udstafferet med en stor viden om denne ukendte del af verden, er i stand til at vise små eller stor vidunder eller mirakler. Denne ekspert har via sin viden og den ekstraordinære situation sådan en magt over sine ”kunder”, at der skal en meget dårlig dag til for at ødelægge denne enestående chance! Tit er det især de urolige og ofte opmærksomhedskrævende drenge der hurtig ”underkaster” sig denne autoritet og søger hans eller hendes kontakt. Bliver fra vejlederens side også leveret en ”vare”, der fanger opmærksomheden, så opstår tit en kontakt og en status, der rangerer meget højere end for eksempel lærerens eller pædagogens.

Brugernes rolleDe fleste mennesker er vænnet til at betale for at opleve, og oplevelsen består ofte i noget nervepirrende. En oplevelse skal være noget ”der rykker”, noget der overskrider vores dagligdags grænser og er forbundet med en eller anden sensationseffekt. Der skal efterhånden nok meget til, inden vi synes en oplevelse er rigtig sjov.Men at holde en krabbe, der er sprællevende og parat til at forsvare sit lille liv til det yderste, det kræver sin ”mand” m/k og rykker grænser! Her lærer man om sine egne grænser og om muligheden for at overskride dem.

VidensformidlingVores naturformidling omhandler ikke først og fremmest tørre tal og latinske navne, men giver derimod et kendskab om arterne og deres samspil på deres respektive levesteder, som en naturlig forudsætning for deres eksistens. Vi bestræber os på at tage hensyn til alderstrin og institution således at vores formidling kan bruges som supplement eller introduktion i en fordybelse af emnet bagefter. Vi kan også levere en slags biologiundervisning i det grønne, men allerhelst ønsker vi at giver Jer nogle anderledes oplevelser, end I er vant til hjemmefra.

Lyngborgen som basisMed en times kørsel fra København, ligger Lyngborgen ikke på verdens rand og kan derudover nås med de offentlige transportmidler. Lyngborgen er placeret midt i et sommerhusområde, med uhindret adgang til Sejerø-bugten, gennem et stykke genskabt lynghede, hvilket ikke mange andre kolonier kan byde på. I hele det nærliggende område findes næsten alle danske landskabstyper med deres særpræg. Blide strande og barske stenklinte afveksler hinanden langs Kattegatkysten, og Isefjorden, med sine vige og bugte er indenfor rækkevidde. Tæt ved Lyngborgen findes nåletræsplantager og lidt længere væk findes bøgeskov op til havet eller fjorden. Næsten alle landskabstypernes oplevelsespotentiale er tilrettelagt af Odsherred Naturskole og formidlingsenhederne er afprøvet.Dermed ligger Odsherreds natur for Jeres fødder og er klar til at I kaster Jer ud i den.

Mobilitet, offentlig trafik og busserEn del af de sjoveste aktiviteter, man kan foretager sig under et ophold på Lyngborgen, foregår direkt på stedet, men det er selvfølgelig interessant at udforske oplandet. Mange af aktiviteterne kan nås gennem en rask gåtur langs stranden, der i sig selv kan gøres til en spændende sanseoplevelse.Derudover kører de offentlige busser tæt ved Lyngborgen, i mange retninger, og med et skift i Nykøbing kan Odsherred Naturskole ligeledes nås med de offentlige busser. Selvfølgelig kan man altid bestille en bus direkte til de forskellige destinationer.

Lyngborgen kan nås med offentlige trafikmidler og derfra kan hele Odsherred nås med offentlige busser. Der gælder særlige regler for bustransport of børn under 10 år. Hvis I vil have flere oplysninger, ring venligst til Vestsjællandsamts Trafikselskab (VT) tlf. 57 87 27 27 .

2.0 Odsherreds natur, som mål og som middel -Ta' på oplevelse med Odsherred Naturskole

Et hav af tilbud - Turmappen, som udgangspunkt for mange gode oplevelser

Vores skønne Odsherred byder det hele i en håndvending - sådan reklameres der for vores del af Sjælland, og rigtig nok har vi et afvekslende landskab til rådighed, bl.a. til naturpædagogiske oplevelser.Mere end andre naturformidlingssteder kan vi tilbyde emner fra næsten alle landskabselementer. Det gør det nemt at finde noget spændende, der passer til den brugergruppe, der skal opholde sig på Lyngborgen.

Den nemme løsning. En guidet tur med vejlederNår man skal tilrettelægge et ophold på Lyngborgen vælger nogle selv at gøre det. Andre vælger f.eks. at få hjælp fra Odsherred Naturskole og lade dem om at tilrettelægge nogle uforglemmelige oplevelser i vores natur.Baseret på vores erfaring med emnerne og med forskellige brugergrupper, kan vi fremskaffe et gennemorganiseret tilbud.

Fremgangsmåde og tilmeldingHele vort aktuelle turtilbud ligger på vores hjemmeside HYPERLINK "http://www.lyngborgen.dk" www.lyngborgen.dk, hvor der findes en oversigt over turemnerne, der er inddelt efter brugernes alder, årstiderne og destination. Ellers kan man tage en kopi af bookingformularen, fylde den ud og sende den til Odsherred Naturskole.

Foretrukne emner og tureI årenes løb har vi jo erfaret, at der til enhver tid er nogle bestemte ture, der er de foretrukne og er elsket hos børnene!

Odsherred er rig på mange forskellige landskabstyper. Der er udarbejdet en del naturture, der særlig tilpasset det varierende landskab med skov, marker, overdrev og hede.

Rådyr på forskellige niveauer – et eksempelRådyret, med sine store øjne og sine forskellige præstationer, ikke mindst i tegnefilm, som Bambi, har for de fleste en stor affektionsværdi.Hvis i på egen hånd vil en tur i rådyrets eller råbukkens fodspor, findes der en folder og fast installerede poster i skoven. Turen er etableret i Annebjerg Skov, tæt ved Odsherred Naturskole samt i både Jyderup og Sonnerup skov. Man følger rådyrets spor og krydser skov og krat, afsides veje og stier.

EKSEMPEL 1:

RÅDYRTUR

TURENS INDHOLDEn folder leverer spørgsmål og svar på en tur gennem skov og krat. De fleste spørgsmål omhandler ikke kun ren biologisk viden, men noget deltagerne kan finde ud af ved brug af sanserne og lidt forviden.

VEJLEDENDE ALDERAlle aldre, men børn med læsevanskeligheder skal hjælpes, da turen er baseret på folderteksten.

ÅRSTIDTuren kan bruges året rundt, fordi den er placeret i områder, hvor dyrene normalt ikke bliver forstyrret.

TURENS VARIGHEDCa. 1,5 timer

FAGRELATERET TILBiologi og kulturhistorie (dansk)

MEDBRINGPraktisk tøj til al slags vejr

Se også turmappen side 17!

Nogle ture kræver en kyndig vejleder og tilmelding, da arrangementet skal forberedes.

EKSEMPEL 2:

JAGT I DANMARK

....vinterens hit! Det kan umiddelbart se ud som om det er umuligt at gennemføre en spændende tur om vinteren, men på en kold vinterdag har vi gode erfaringer med et bestemt emne, nemlig jagt.Her kan deltagerne høre om jagtbart vildt, om jagtvåben, om forskellige jagtmetoder før i tiden og i dag og de kan opleve en jæger skyde - i dette tilfælde - på kålhoveder. Det hele foregår på nært hold og bidrager til en afmystificering af jagten.

Turen kan afsluttes med smagsprøver på grillstegt rådyr.


Parken og skoven, der grænser op til Odsherreds Naturskole, der har til huse i godsets Annebergs gamle hovedbygning , danner ramme om jagtturen.

Fra Lyngborgen med bus 65 til Nykøbing station. Herfra bus 66 til Anneberg.

EKSEMPEL 3:

NISSELØJER I STALDEN

Under et besøg på "Heksen's værksted" bliver der indsmuglet forskellige naturemner. På samme måde kan også andre fabelvæsner bruges, og hvad er bedre egnet end nisser, der i vores verden er tæt knyttet til julen.


Midt i Grønnehave Skoven syd for Nykøbing ligger skovløberstedet ”Grønnehavehus”. I den gamle lade sker der ting og sager…Fra Lyngborgen bus nr. 65 til Nykøbing. Fra stationen ca. 15 minutter gåtur. Følg Egebjergvejen og skovstien over for skydebanen ved lystbådehavnen.

Hvor vand og land mødesHar du egentlig tænkt over det mylder af smådyr vi deler vandet med, når vi på en solrig sommerdag sopper rundt i vandkanten? Faktisk befinder vi os midt i mange dyre- og fiskearters ”børneværelse”, blandt snegle, orme og andet kryb.

Her i Odsherred er der aldrig ret langt til vand og strand, som jo unægtelig høre tæt sammen.

EKSEMPEL 4:

LIVET PÅ DET LAVE VAND

TURENS INDHOLDPå det lave vand findes der mange dyr - nogle kan man nemt få øje på, og er nemme at fange, andre kræver særlige foranstaltninger for at man kan fange og iagttage dem. På det lave vand ved en sandstrand er der ikke så mange dyr. Vil man opleve rigtig mange, forskellige dyrearter, skal man bruge en strand med masser af sten, tang og sandbund. Derudover skal stedet ligge lidt i læ for store bølger, som kan gøre livet "surt" for dyrene. Generelt er fjordkysterne bedre egnet til sådan en tur end Kattegatkysterne er. Sejerøbugten, med sine børnevenlige sandstrande kan heller ikke anbefales fordi her mangeler tang og ålegræs tæt på kysten.

VEJLEDENDE ALDER5 år og opefter ÅRSTIDSommerhalvåret, ellers er der ikke så meget liv i vandet

TURENS VARIGHED2 - 3 timer

FAGRELATERET TILBiologi, geografi

MEDBRINGGrej til fangst af dyrene, akvarier og spandeEvt. waders

Se også turmappen side XX!

En tur med Naturskolen: Inspiration til egne aktiviteter i Odsherred Mangler man inspiration og motivation for egne naturaktiviteter under et ophold, kan det anbefales at booke en tur med Naturskolen med et emne fra Turmappen og derved hente de fornødne inspirationer til sin gruppe. Det kan blive til optakten til f.eks. en emneuge på Lyngborgen.

Formidling af kontakterSelvom Naturskolen råder over rigtig mange formidlingsmuligheder, har vi i ny og næ også brug for hjælp udefra. Og hvad kan være mere ”autentisk” end at besøge en lokal fisker, der kommer ind med dagens fangst og viser og fortæller om, hvad han har fanget?

EKSEMPEL 5:

FJORDENS FISK OG FISKERI

TURENS INDHOLDPå trods af mange forandringer i vandmiljøet findes der stadigvæk fisk i fjorden, der er værd til at fange. Fiskerene er i høj grad afhængige af vind og vejr og så selvfølgelig af fiskenes fangsttider.

VEJLEDENDE ALDER

6 år og opefter

ÅRSTIDBedst forår og efterår, men der sker også noget om sommeren

TURENS VARIGHEDCa. en time, ellers efter aftale

FAGRELATERET TILBiologi, geografi, historie, samfundsfag

MEDBRINGTøj der kan tåle fiskeslim…

Der findes stadigvæk erhvervsfisker på Isefjorden. En af dem har sin faste liggeplads liggeplads i sydenden af den gamle del af Nykøbings havn.Fra Lyngborgen med bus 65 til Nykøbing station. Herfra ca. 5 min. Gåtur. John fisker med sin lille kutter KA2 ”Søfuglen”.

3.0 Naturoplevelser på egen hånd

Forslag til spændende oplevelser og succesfulde ture omkring Lyngborgen. Vejledning og hjælp til selvhjælp.

Der er mange gode grunde til selv at prøve at organisere nogle naturoplevelser.De efterfølgende forslag er derfor ment som hjælp til tilrettelæggelse og gennemførelse af nogle aktiviteter. De fleste af turene er knyttet til Lyngborgen's nærområde og især dens beliggenhed tæt på stranden.Forslagene er endvidere ment som en hjælp til at organisere naturoplevelser ved brugen af naturværkstedet og for at give inspiration for stedets besøgende.

Naturværkstedet på LyngborgenNaturen opleves bedst ved at bruge krop og sanser samt nogle specielle hjælpemidler, ude i det frie, så værkstedsbegrebet spænder meget bredt og omfatter til dels også vejlederen i rollen som ”mester”.

Faktisk kan ”naturværkstedet” deles i to områder:et kerneområde med faciliteter og en grejbank oglandskabet i Odsherred omkring Lyngborgen

For at lære at bruge disse redskaber hensigtsmæssigt, kan det anbefales, at gruppelederen deltager i et kursus for at lære mulighederne at kende. (Se pkt. 5.1).Hvis man derimod føler sig tilstrækkelig sikker, kan naturoplevelserne selvfølgelig planlæges og gennemføres uden kursus, og vi hjælper selvfølgelig meget gerne til.

Specielle brugergrupper

Inddelingen af vores faste turtilbud i mappen må betragtes som én mulighed til at inddele turene. Lyngborgen's mange forskellige brugergrupper har måske brug for en anden opdeling efter andre kriterier der tilgodeser deres behov.

Handikapvenlige tureOdsherred har længe været mål for sommerudflugter og sommerhusophold. På trods af denne tradition, er vores område langt fra nemt tilgængeligt for eksempelvis kørestolsbrugere. Alligevel skal der gøres opmærksom på nogle turmuligheder for handicappede, således at turen kan gennemføres med bil og/eller kørestol.

Fisketure for handikappedeAl fiskeri med fiskestang kræver, efter loven, at personer mellem 18 og 67 år har et lystfiskertegn, hvilket kan købes på posthuset.Bortset fra fiskeri fra moler eller broer i hele sommersæsonen, er det muligt for kørestolsbrugere at deltage i det specielle fiskeri efter hornfisk. Ved Skansehagebugten føre en rampe fra parkeringspladsen ned til vandet. Dette gør det muligt at komme derned med kørestol.

EKSEMPEL 6:

HORNFISKEN ER KOMMET !

TURENS INDHOLDMange fiskearter søger ind til vores kyster for at gyde på det lave vand, blandt tang og sten. I denne tid er de forholdsvis nemme at fange og også uøvede lystfiskere kan få en succesoplevelse.

VEJLEDENDE ALDERVoksne eller børn ledsaget af voksne

ÅRSTIDMaj og juni

TURENS VARIGHEDAlt efter bidelysten, ikke undr 2 timer…

FAGRELATERET TILBiologi m.m.

MEDBRINGFiskegrej med kastestang, bobleflod og agn til krogen

Fra Rørvig til ”Skansehage” (se skilt), for enden af asfaltvejen er der mellem vej og fjorden en parkeringsplads. Herfra er der anlagt en bred rampe ned til vandet . Der findes også en toiletbygning ved parkeringspladsen. Skansehagebugten er forholdsvis dyb. I kasteafstand kan der også fanges fladfisk med bundforfang.

En anden mulighed for kørestolsbrugere er fiskeriet i Annebergs / Naturskolens voldgrav. Her er indrettet hensigtsmæssige pladser, hvor der kan fiskes uden fare for at rulle ned i vandet.

EKSEMPEL 7:

FISKERI I VOLDGRAVEN

TURENS INDHOLDMed medestang eller kastestang er det muligt at fange ferskvandsfisk i voldgraven ved Anneberg. Skaller eller aborrer

fanges næsten altid dér, men der er også en chance for at fange en ål...., eller hvis man er rigtig heldig en gedde, ”søens konge”!

VEJLEDENDE ALDER8 år og opefter

ÅRSTIDMaj til oktober

TURENS VARIGHEDLige så længe, man har lyst

MEDBRINGFiskegrej og agn

På sydbredden af den gamle voldgrav rundt om Anneberg er der anlagt flere fiskepladser til kørestolsbruger. Adgang fra P-pladsen ved Egebjergvejen. Fiskepladserne har et gelænder mod vandsiden, for at forhindre at kørestolen kan trille ned i

vandet.

En anden mulighed er nogle steder ved Lammefjordskanalerne, her kan især anbefales Dragsmølle bro, over Landkanalen ved vejen fra Fårevejle stationsby til landevejen 231 mellem Vindekilde og Hørve. Her blev bygget en ny bro til trafikken, mens den gamle står ubrugt hen. Den har stadig gelænder og kan altså benyttes som sikker fiskeplads.

Obs! Til Lammefjordskanalerne skal der købes et lystfiskertegn og et fiskekort!(f.x. i butikken ved DK-tanken i Fårevejle kirkeby)

Dragsmølle broen findes sydvest for Fårevejle stationsby. Det er her, hvor den sydlige af de to paralele veje hen over den gamle Lammefjord møder den gamle kystskrænt.

Hyggeture

EKSEMPEL 8:

SOLNEDGANG VED KATTEGATKYSTEN

TURENS INDHOLDEt af Odsherreds mest besøgte steder til at se solnedgang er kysten ved det gamle brud ved Klint Bakker. Stedet er nemt at nå med bil. Selv med kørestol kan man komme tæt på vandet, hvor man blandt strandstenene kan finde forsteninger.

VEJLEDENDE ALDERAlle aldre

ÅRSTIDHele året, men bedst om sommeren, når solen går ned ”i vandet”.

TURENS VARIGHEDAfhængig af vejret

FAGRELATERET TILMeteorologi og geologi/geografi

Kørselsvejledning: fra Nykøbing eller Nyrup til Klint. Her følges skiltningen til havnen, der passeres på en grusvej forbi det gl. teglbrænderi. For enden af grusvejen findes der en stor plads med gode parkeringsmuligheder.Med offentlig bus. Bus 65 til Højby – derfra med bus 63 til Klint (Kro) – fra stationen ved kroen ca. 15 minutters gåtur.

Blinde og hørehæmmede bruger af LyngborgenOdsherred Naturskole har erfaring med blinde og hørehæmmede og vejleder gerne med henblik på planlægning af en naturtur. En tur for blinde eller svagtseende skal gennemføres på jævn grund, hvor faren for at snuble er ringe. Her kan anbefales en tur i skoven, f.x. nattens lyde, hvor man sagtens kan færde på skovvejene.Derimod er det vigtigst for døve eller hørehæmmede, at en tur gennemføres i et område, hvor man har frit syn på hinanden, som for eksempel på en strand, hvor ”livet på det lave vand” er et oplagt turemne, fordi det ikke kræver alt for meget

forklaring, men derimod bygger på en personlig indsats.

Ture for ældre besøgendeSkov- og Naturstyrelsen og Odsherreds Skovdistrikt har gjort en indsats for at få etableret mange vandrerstier, der er velegnet, både for folk med barnevogn og for gangbesværede. Alle disse ture kan nås med bil og har en parkeringsplads i nærheden. Her vil vi gøre opmærksom på specielle foldere, der er lavet til disse ture.

Her kort

Der findes 4 gode brugervenlig skiltede vandreture i det nordlige Odsherred med en vejledende folder. Turene er anlagt på gode stier og kan benyttes af gangbesværede.

Småbørnsfamilier på LyngborgenTurforslag for småbørnsfamilier kunne være et besøg på en af Odsherreds Blå Flag stationer elle at deltage i nogle af sommerens familieaktiviteter, der til dels er velegnet til fælles naturoplevelser (se også speciel Blå Flag folder hvert år).Hvis man vil prøve at bruge sine sanser, kan det også anbefales at besøge Naturskolens park, hvor der bliver etableret en ”Sanserute”:

EKSEMPEL 9:

SANSERUTE GENNEM ANNEBERG'S PARK ( under etablering - forventes færdig til sensommer 2003)

VEJLEDENDE ALDERBørnefamilier, børn ledsaget af voksne

ÅRSTIDHele året. Men bedst om sommeren

TURENS VARIGHEDCa. 45 minutter Ligesom hos de andre fast installerede ture , findes der ved turens start (P-plads ved Egebjergvej) en kasse med en vejledende folder-

For ældre elever: ture med indlæringsrelaterede emner

Skovdrift og skovmatematik

Her kan det anbefales at benytte sig af det meget komplexe materiale ”Skoven-i-Skolen”, der er et undervisningsprojekt i et samarbejde mellem forskellige skovbrugerorganisationer, Friluftsrådet og Undervisningsministeriet. Det hele ligger på Internettet under HYPERLINK "http://www.skoven-i-skolen.dk" www.skoven-i-skolen.dk og er en sprudlende kilde for næsten alle undervisnings- og aktivitetsformer, der relaterer til skoven.

Se også turmappen side 24 !

STED: kan gennemføres i alle statsskove. Tættest på Lyngborgen er plantagen ”Ellinge Indhegning”

Ellinge indhegning, der ligger nordnordøst for Lyngborgen kan nås til fods på ca. 10 til 15 minutter. Skoven er en fyrretræsplantage, hvor der desuden kan findes mange svampe om Sensommeren/efteråret.

Stentur / Kvartærgeologi på strandenForsteninger fra mange forskellige egne og tidsaldre findes på vore stenstrande.Ledeblokke fortæller noget om istidens gletcher og hvordan vores landskab blev formet af dem.

EKSEMPEL 10:

STEN PÅ STRANDEN

TURENS INDHOLDStenene på stranden fortæller gennem deres struktur og opbygning noget om deres oprindelse. Mange arter er så unik, at deres oprindelse kan spores tilbage til det sted, hvorfra istidens gletchere fragtede dem til vores kyster.Kigger man nærmere på stenenes mineralstruktur, så røber den noget om de enkelte arters tilblivelse/krystallisering. Hurtig kan man genkende de fleste arters karakteristiske tekstur og efter form, farvemønster og kornstørrelse kan der dannes steggrupper.


ÅRSTIDHele året

TURENS VARIGHEDBestemmer man selv

FAGRELATERET TILGeologi, mineralogi, kemi, geografi

MEDBRINGPraktisk tøj, bestemmelsesbog, hammer etc.

Turen skal helst gennemføres på en strand, der er udsat for kraftige bølgeskvulp, der medfører at stenene er rene!

Der findes gode stenstrande i Odsherred. P.g.a. stenarternes mangfoldighed kan der anbefales at bruge stranden ved Ebbeløkke, der, hvor den gamle ebbeløkke stræde møder kystskrænten (P-plads). Med offentlige trafikmidler: bus 65 til Højby. Derfra bus 61 til Ebbeløkke. De andre lokaliteter kan nås direkte kun med cykel: Stranden for enden af Ordrup Næs og ved Dybesøen – nordvest for Rørvig.

EKSEMPEL 11:

DA ODSHERRED BLEV TIL – KVARTÆRTIDENS GLETCHER SOM LANDSKABSDANNER

TURENS INDHOLDI skolen har vi lært, at istidernes gletchere medbragte en masse materiel under deres "rutchetur" nordfra. Derudover formede de, med deres enorme kræfter, den jordoverflade foran og under sig. Denne skolelærdom siger, at disse kæmpe isklumper skubbede sten sand og jord op til enorme, bueformede højdedrag, de såkaldte moræner. På grund af deres forholdsvis unge alder er disse højdedrag stadigvæk nogle gode, høje bakker, hvorfra man har rigtig godt udsyn over store dele af Odsherred. Såvel på ”Esthershøjen” ved Høve og ”Vejrhøjen” ved Vindekilde, kan man få en fornemmelse af de enorme kræfter, der skabte både bakkerne og den slette, der ses mod øst, der engang var Lammefjorden.

VEJLEDENDE ALDERBørn med vejleder og voksne

ÅRSTIDHele året, bedst om sommeren

TURENS VARIGHEDEfter evne

FAGRELATERET TILGeografi, hjemmekundskab, historie

MEDBRINGFornuftig tøj efter vejrforholdene

Vejledning til en tur: Besøg på Estherhøj ved Høve. Bus 65 til Høve. Fra byen til højens top ca. 10 min.. Herfra er der en pragtfuld udsigt, især ned til ”Lyngen” og Korevlerne. Hjemturen til fods ned til Høve Skov og derfra langs stranden til Lyngborgen.

Morfodynamik på stranden / naturens kræfter danner landskabNaturens kræfter er ufattelige. Det er dem, der skaber de største forandringer ved vore kyster. Fra udkigspunktet ved Vejrhøjen kan man i større perspektiv iagttage dannelsen af en strandodde, analog til de hændelser, der i sin tid startede dannelsen af ”Korevlen”, der nu ligger lige uden for Lyngborgen's strand.

EKSEMPEL 12:

NATURENS KRÆFTER

TURENS INDHOLDDe samme kræfter, der siden jordklodens tilblivelse har skabt og omdannet Odsherred, er stadig aktive og sørger for, at landskabet til stadighed ændrer sig. Her er det især vinden og vandet der er ansvarlig for de fleste hændelser. Mest synlig bliver det ved vore kyster, hvor nedbrydelse og materieltransport kan iagtages.Selvom det ikke er ret meget, så har vi omkring Odsherred alligevel en gennemsnitlig tidevandsdifference på ca. 40 cm . Høj- og lavvand og strømninger kan i løbet af en nat foretage en materieltransport, der forandrer stranden. For ikke at tale om en stormvekrsnat, hvor hele stranden kan være lavet om og flere meter kystklint kan være nedbrudt og fragtet bort!


ÅRSTID

Vinterhalvåret er bedst, da vinden er kraftigst her

TURENS VARIGHED1-2 timer, plus kørsel

FAGRELATERET TILGeografi, geologi, historie

MEDBRINGPraktisk tøj

Kørselsvejledning: bus 65 til Asnæs station, derfra bus 653 eller 655 til Vindekilde. Herfra findes der en skiltet tur gennem Vejrhøjskoven til ”Vejrhøjen”. Efter skoven drejes til venstre, følg stien til Du kommer til nyde Danmarks smukkeste udsigt! Sydpå kan ses dannelsen af ”Sanddobberne”, en revle, hvor materialtransporten kan ses ved forskellige farvninger i vandet. Fra selve ”Vejrhøjen” kan nydes udsigten til øst ud over det, dernegang var ”Lammefjorden”og vestover helt til Gniben og Røsnæs.

Abnormiteter og misdannelser / snyltere på planterI naturen finder man tit nogle planter og vækster, der ikke er "som de skulle være". Udposninger eller kugleformede gevækster på blade, eller farvede fortykninger giver anledning til en masse spekulationer om sygdom m.m. Årsagen til disse lidt bizarre udposninger er små insekter, der misbruger planten eller træet som ruge- og opfostringssted. Dette tvungne

samspil mellem Galhvepsen og planten var tidligere ikke særlig udforsket og har derfor givet anledning til myter og mystiske fortolkninger. Bedst kendt er galhvepsenes spor på poppel, eg, pil eller tidsel. Disse planter og træer findes alle tæt på Lyngborgen og har tidligere været genstand for drøftelser på ture for Lyngborgen's brugere.Området mellem Lyngborgen og stranden rummer mange forskellige plantearter med spor efter besøg af små snyltehvepse. Især egetræer på lyngarealet har mange af de større eller små ”bobler” på deres blade. Disser vækster blev tidligere brugt til fremstilling af ”jerngallus-blæk”, en væske man allerede i middelalderen brugte til at skrive med!Her er en gammel opskrift fra 1648 af botanikeren Simon Paulli:

Tag 5 lod (1 lod = 1/32 pund = 15.6 g) galæbler (de store grønne) stød dem groft, hertil Jernvitriol tre lod, arabisk gummi to lod, salt en halv kvint (1 kvint = 5 g) Kom det alt sammenud i en glaseret potte, og kom derpå god hvidvin, som er hed, to pund. Bind vel over pottenog lad stå i fjorten dage et sted hvor solen skinner vel.Simon Pauli skriver dog at hvis man finder blandingen for dyr kan man bruge rent regnvand i stedetfor vinen og bruge den til noget bedre.

Gå man tur fra Lyngborge, så kan man med lidt held få øje på de karakteristiske misdannelser på blade eller grene.Selvom det er ikke det vigtigste, at sætte de korrekte navne på fænomenerne, så kan nogle botaniske bøger hjælpe med at forhøje niveauet af sådan et emne.At området ved Lyngborgen er så rig på dette naturfænomen, viser måske noget om miljøets tilstand deromkring og den åbenbart ikk´ så ring endda!

Grænseoverskridende tureIkke kun børn føler sig utrygge i mørket, når alt lys er slukket og mange ukendte lyde kan høres. Vores sanser skærpes, når vi ikke længere kan bruge øjnene til at orientere os. Især bymennesker, der er vænt til at færdes der, hvor der altid er lys og lyde lavet af mennesker, bliver sat på en prøve, når turen går om natten ud i naturen.Se også turmappen side 31 !

LOMMELYGTESAFARI

TURENS INDHOLDEn safari er noget, hvor man bevæger sig ud i noget ukendt, hvor man skal være forberedt på mange overraskelser. For ikke at gøre det alt for skræmmende for deltagerne og for at vise forskellen mellem en nattur med og uden hjælpemidler, må lommelygterne godt bruges på turen. De vil vise sig hurtig, at skyggerne af lygternes skær skaber en gyselig stemning. Det går bedst at mærke sig frem med fødderne og lytte til vinden eller hvad det mon er, der kan høres…?

VEJLEDENDE ALDERBørn fra 8 år ledsaget af voksneÅRSTIDHele året

TURENS VARIGHED1 til 2 timerMEDBRINGPraktisk tøj, lommelygte

Skæg og ballade: sjove tureTure i naturen kan være lærerige, men også spændende og sjove, og de fleste ture kan både indeholde informative og underholdende elementer, hvor man måske kan bruge andre sanser end man er vant til.

Stranden som eksperimentariumPå en tur langs stranden er det altid spændende at komme hen til et sted, hvor der løber en lille bæk. Især, når stranden er sandet, indbyder sådan et vandløb til mange lege med opdæmning etc. Hvor heldig kan man være, at finde sådan et sted, fordi her kan læres og leges og bygges og meget mere!I Odsherred findes der forskellige gode muligheder for den slags lege: ved Høve Skov, Nordstranden ved Kattegatskysten og Isefjordskysten ved Stokkebjerg og Kongsøre Skovene.

EKSEMPEL 13:

VANDLEGE

TURENS INDHOLDFor at forberede denne tur er det en fordel først at lege med en vandslange på Lyngborgen's grund: en vandslange der ligger lige udstrakt på jorden bliver ikke liggende, når man lukker op for vandet. "Slangen” begynder at vride og sno sig! Jo mere og jo kraftigere vandet strømmer gennem slangen, jo mere bevæger den sig. Ude på stranden kan der graves lige kanaler, der forbindes med det lille vandløb. Efter et stykke tid, hvor vandet strømmer gennem kanalen, begynder vore lille kunstige vandløb at slynge sig akkurat som vandslangen derhjemme!Og så kan der bygges dæmninger og iagtages, hvor meget vand eller strømning der skal til, inden sten i en vis størrelse bliver skyllet væk!

VEJLEDENDE ALDER7 til 12 år

ÅRSTIDSjovest om sommeren, men det er sjældent, at der er vand nok i bækkene i sommerhalvåret


FAGRELATERET TILFysik, geografi, matematik

MEDBRINGTøj der kan tåle at blive snavset

Tættest på Lyngborgen er et vandløb et stykke nord for ”gabet” gennem Korevlerne. Her er der meget strøm. Bedst egnet er stranden ved Høve Skov, hvor der findes 2 vandløb. På Odsherreds Isefjordsside findes der vandløb ud over stranden ved Stokkebjerg og Kongsøreskov. Ved Kattegatskysten findes der forskellige små vandløb Nykøbings Nordstrand og ved Sandflugtsplantagen/ vest for P-pladsen ved ”telegrafhuset”.

Sten på stranden - lykkesten og smykkestenMange sten på vores strande indeholder, bortset fra smukke glimmer- eller kvartskrystaller, nogle mere værdifulde mineraler. Ikke ualmindeligt er de mørkerøde granatkrystaller i det norske glimmerskifer og amfibolitter. Og så er der jo de virkelig smukke rosenkvartskrystaller.Udover stenblokke med pæne krystaller, findes der en hel del flintsten på stranden. Disse knolde er tit små skulpturer, hvor man med lidt fantasi kan se en masse former i dem. Er der et hul hele vejen igennem stenen, kan denne flintsten bruges som ”lykkesten”, idet man kan hænge den i en snor og ønske sig noget….. Troen flytter jo som bekendt bjerge, så hvorfor ikke prøve det?Forudsætningen er, at man opsøger et sted med til tider kraftig bølgeskvulp, der skurer stenene rene.

EKSEMPEL 14:

LYKKESTEN / SMYKKESTEN

TURENS INDHOLDMed en stenbog med farvebilleder af sten, kan man nemt finde de relevante arter, i hvilke man kan forvente at finde enten kvarts- eller granatkrystaller. Kendsgerningen, at det ikke er særlig længe siden at granatsmykker var meget populære, gør det spændende, at finde amfibolitter eller glimmerskifer.


ÅRSTIDEn god vinteraktivitet på stranden


FAGRELATERET TILGeologi, geografi, historie

MEDBRINGFornuftigt tøj, hammer, mejsel og stenbog

Her gælder de samme betingelser som for tur ”Sten på stranden”: konstant bølgeskvulp med fin sand, der skurer stenene rent for alger og muslinger, gør det muligt for os, at kunne identificere stenene

En aktivitet, der kræver en speciel indsats - Naturpleje ved LyngborgenVest for Lyngborgen, ned til Sejerøbugten, findes et stykke åbent land, der er domineret af lave buske og græs. Det er en lille rest af den oprindelige landskabstype, der fandtes her. For at genskabe en del af det gamle landskab, der gav navn til ”Lyngborgen”, har man for nogle få år siden ryddet de fleste træer og buske fra arealet. Her fandtes tidligere lynghede, hvor lav vegetation dominerede. Alle træer og buske, der kom til at vokse mellem lyngplanterne blev gnavet ned af får og kreaturer der græssede her. Det medførte, at kun de mest hårdføre arter overlevede. Efter, at de få husmand, der boede på ”Lyngen”, solgte deres jord som fritidsgrunde, gik der ikke længere græssende får på ”lyngen” og derudover kom en masse næringsstoffer med nedbøren. Dette førte til at flere og flere træer og græsarter voksede op og fortrængede lyngplanterne. Denne såkaldte naturlige succession skaber en slags krat, som der findes umiddelbart op af byningerne.

Birkeproblematikken - fra irritationsmoment til pejsebrændeIsær birketræer vinder, på mager jord, hurtig konkurrencen om pladsen med deres voldsomme formeringsevne. For at skaffe de små lyngbuske en overlevelseschance, skal størstedelen af træerne fjernes. For at skåne lyngplanterne, forgår det meste af dette løbende arbejde med håndkraft - træet kan bruges som bålbrænde eller til andre aktiviteter.For at indsatsen for bevaring af lyngen foregår målrettet og koordineret, blev der udarbejdet en plejeplan af Vestsjællands Amt, der har tilsynet med arealet.

EKSEMPEL 15:

KULTURLANDSKAB LYNGHEDE

TURENS INDHOLDStednavne omkring Lyngborgen indeholder, ligesom selve kolonien, alle sammen ordet ”lyng”. Dette skyldes, at landet mellem Lumsås i nord og Høve Skov i syd i gamle dage var et overdrevsareal med meget mager sandbund, der efter mange hundrede års brug som græsningsareal var så udpint, at kun lyngplanten og få andre tilpassede planter kunne trives her. Efterhånden var intet andet muligt end at have græsning af får og nogle enkelte kreaturer. Alle andre former for landbrug var ekstrem besværlig og derfor boede her på ”lyngen” kun få mennesker, der ved siden af husdyrhold drev lidt strandfiskeri. Dette oprindelige landskab med sit specielle dyre- og planteliv findes stadig som små rester, spredt mellem sommerhusene.

VEJLEDENDE ALDER8 år og opefter, vejledt af voksne

ÅRSTIDOktober til marts

TURENS VARIGHEDEfter evne

FAGRELATERET TILGeografi, natur/teknik,

MEDBRINGFornuftigt tøj

Her ses lyngarealet markeret med brun farve lige vest for Lyngborgen. Det er svært at forestille sig, at hele det nuværende ”sommerland” med de mange sommerhuse så sådan ud for ikke mere end ca. 70 år siden.

4.0 Hjemmesysler og oplevelser ved Lyngborgen

Udenfor På grund af Lyngborgen's placering kan rigtig mange naturaktiviteter forgår tæt ved. Udover de kendte aktiviteter med lejrbål og snobrød, skal der gives et udpluk af muligheder, der kan realiseres lige omkring Lyngborgen. Mange af aktiviteterne kan efter en tur ude i naturen fortsættes med nogle bedrifter indendørs.Dette gælder især forberedelserne til mad eller drikkevarer fra naturen eller ligefrem en naturmiddag. Her kan vi måske bygge på den ældgamle jæger- og samlerdrift, der stadig findes i god behold hos nogle mennesker.

Indsamling af planter og plantedele til te og urtesnapsAt samle planter eller plantedele til buketter eller pynt eller til te er velkendt for de fleste. Men det er også blevet populært, at samle urter for at "pynte de mere kedelige" snapsesorter. Her bruger man planternes indholdsstoffer til at give smag og aroma til drikkelsen. Det kræver en god portion viden eller litteratur om planterne og er selvfølgelig begrænset til vegetationsperioden. De fleste af planternes indholdsstoffer er kraftigst i sommermånederne og de skal gerne skæres fra arealer uden nogen form for gødning. Alt dette findes på arealerne lige omkring Lyngborgen!

EKSEMPEL 16:

TE TIL HYGGE OG HELSE

TURENS INDHOLDÆteriske olier, der giver duft og smag kan nemt trækkes ud af planterne ved hjælp af kogende vand. På en vandrertur fra Lyngborgen henover de tilstødende arealer kan der samles en del plantearter til tebrygning. Nogle smager godt, andre kan bruges som en slags medicin. Planter til te må ikke bruges uden sikkert kendskab eller vejledning!Det samme gælder indsamling af planter til en hjemmelavet urtesnaps! Her skal man især være opmærksom på, at nogle planteindholdstoffer kan være giftige ved udtrækning med alkohol.

VEJLEDENDE ALDERVoksne

ÅRSTIDMaj til august

TURENS VARIGHEDCa. 1 time

FAGRELATERET TILBotanik, dansk, historie

MEDBRINGPraktisk tøj, kurv og kniv/saks

Planter m.m. til tørblomsterbuketter I mange sommerhuse på ”lyngen” hænger der små tørblomsterbuketter af den GuleEvighedsblomst - bare et eksempel på, hvordan solelskende og tørketilpassede planter kan holde i lang tid i tørret tilstand.

Her PEF-tegning: tørblomsterbuket

EKSEMPEL 17:

BOTANIK TIL PYNT

TURENS INDHOLDStrandenge og marginaljord er tit voksested for blomster og urter, der p.g.a. deres lave indehold af væske er særdeles velegnede som tørrede blomsterbuketter. Grundet luftbårne gødningsstoffer er mange arter på disse voksesteder truede. Derfor gælder der specielle regler for blomsterplukning på strande og lyngarealer. Derudover skal der tages hensyn til fredede arter! Til mange overdrevsplanter er der knyttet myter og sagn, så turen omhandler meget mere end botanik.


ÅRSTIDMaj til august

TURENS VARIGHEDCa. 1 time

FAGRELATERET TILBotanik, historie, dansk, hjemkundskab

MEDBRINGPraktisk tøj, bestemmelsesbog, saks/kniv og kurv

Det naturhistoriske museum på LyngborgenUnder et ophold på Lyngborgen bliver der fundet sjove og spændende ting. For at delagtiggøre andre besøgende i sådanne fund, kan nogle af dem udstilles på specielle hylder eller i udstillingskasser, (se tegning!) På denne måde kan nye brugere af Lyngborgen inspireres til deres ophold.

Her PEF-tegning af 2 todelte kasser med søpindsvin m.mKasserne er ment som hjælp for besøgende af Lyngborgen, der finder en masse ting på stranden og måske ikke kan sætte navn på dem.

Vi tænder bålAt tænde et bål er dybt fascinerende. Bortset fra alle de kendte bålsysler, som også er beskrevet i mappen med standardturene, kan der gøres mange andre ting.

En avanceret form for brugen af ildMilebrænding af lerting og kulsvierens bedrifter.At forme et eller andet af en klump ler har de fleste af os nok prøvet. Når vores kunstværker er tørret, kan de også brændes, dvs. gøres hårde på en ældgammel måde, der ikke kræver mange hjælpemidler. Hvis ikke det lykkes ved første forsøg, så kan man jo prøve igen…..!

EKSEMPEL 18:

JYDEPOTTER PÅ LYNGBORGEN !

TURENS INDHOLDLerting, måske fremstillet på en regnvejrsdag som indendørsaktivitet, kan med få midler forvandles til de sorte ”jydepotter”, der engang for mange år siden var billig hverdagskeramik. Keramikken er sort, hvad der skyldes deres direkte kontakt med ilden under brændingsprocessen.


ÅRSTIDHele året

TURENS VARIGHED1-2 dage

FAGRELATERET TILNatur/teknik, hjemkundskab

MEDBRINGPraktisk tøj

Her PEF tegning af milebrændning af lerpotter/tværsnit gennem mile med potter iMilens opbygning: potter og lerting der skal brændes, vikles godt ind i halm / stoppes med halm og sættes tæt sammen i en bunke, der også dækkes godt med halm. Heromkring sættes brændestykkerne som en pyramide. Denne pyramide dækkes med græstørv med vegetationssiden udad. Husk at lave 3 til 4 trækkanaler på jordniveau af halm og et trækhul i toppen. Milen tændes ved at sætte ild til enderne af trækkanalerne. Lige så snart der kommer godt med røg ud af tophullet lukkes åbningerne med græstørv. Der må gerne komme lidt røg ud af utætheder i græstørvsbeklædningen – bliver det for meget lukkes utæthederne. Skulle der slet ikke være røg nogen steder. Må der gerne lukkes forsigtig op for lidt ”gennemtræk”…Det kræver mod til at eksperimentere!

Kulsvierens bedrifterVed at eksperimentere med ild og bål, kan man konstatere, at man får den bedste varme med gløder. Det kræver, at man sætter ild til en god portion brænde og venter til den er brændt ned. Dette kan forkortes ved at bruge trækul med det samme. For at fremstille trækul, skal man bruge en speciel teknik, der forhindrer at veddet ”brænder” op. Det kræver et godt forråd af tørt brænde og en plads, hvor røgen ikke generer andre besøgende på Lyngborgen!

EKSEMPEL 19:

DEN SORTE MAND PÅ LYNGBORGEN

TURENS INDHOLDKulsviere var i gamle dage et specielt folkefærd, der passede sig selv. I skovene blev der oprettet arbejdspladser, hvor kulsvieren, der skulle passe sin trækulsmile hele tiden, boede i interemistiske hytter. P.g.a. hånteringen af trækullet, blev disse mennesker mere eller mindre sorte i tøjet og i ansigtet og især børnene var bange for dem…Denne aktivitet kræver en del tid, der kan bruges til historiefortælling og lege, alt imens man passer milen.

VEJLEDENDE ALDERBørn vejledt af en voksen

ÅRSTIDHele året

TURENS VARIGHEDTidskrævende, derfor bedst på skiftehold

FAGRELATERET TILHjemkundskab, natur/teknik

MEDBRINGGammelt tøj, der tåler at blive beskidt

Her PEF-tegning af trækulsmile!Milens opbygning svarer nogenlunde til den forrige, bortset fra at der ikke er nogen potter i milen, der derimod består af pyramideformed opsætte brændestykker, helst i en tykkelse på 6 til 8 cm og gerne flækket på langs. Milen skulle alt i alt ikke være højer end 80 cm – ellers tager processen for lang tid! Fremgangsmåden med optænding og pasning af milen lige som før. Der må aldrig være for meget gang i milen, men der må gerne komme lidt røg ud af milens top…Trækulsbrændning ta´r meget tid

Uden el og gas: mange måder at tilberede velsmagende mad!Mad, tilberedt udendørs over åben ild, har sin helt egen smag og charme.Snobrød med syltetøj eller en pølse er velkendt, men hvad med en kylling stegt i en grubeovn eller spejlæg på en sten?Der findes efterhånden en masse litteratur om emnet bål og bålmad, så derfor skal der efterfølgende kun gives nogle få eksempler.Der gøres her opmærksom på, at reglerne for køkkenhygiejne skal overholdes. Hvis man er i tvivl, kan sådanne rekvireres fra AMU-centre!

Se også turmappen side 29 !

GrubeovneEKSEMPEL 20:

MAD FRA GRUBEOVNE

TURENS INDHOLDDet hele starter med at der graves en grube på ca. 80 centimeters dybde. Den opgravede jord gemmes godt i nærheden. Tæt ved gruben tændes et godt bål, i hvilket der varmes ca. 25 sten med en diameter på 12 til 15 cm. Er stenene rigtig varme så vandstænk fordamper øjeblikkeligt, placeres halvdelen af stenene forsigtig og ved hjælp af en skovl eller lign., i gruben. Derefter kommer man kødet, der er krydderet efter behag og viklet ind i flere lag alufolie (man kan også prøve rene blade fra planten Rød Hestehov) ned i gruben. Herpå sætter man resten af stenene ned og til sidst dækkes det hele med græstørv og jord. Derefter gælder det om at være tålmodig - tiden kan bruges til at bage fladbrød: fremgangsmåde følger!

TURENS VARIGHED3 til 4 timer , gruben skal ikke åbnes for tidligt, ellers er varmen tabt!

Her Pef-Tegning ”grubeovn”For at være sikker, at stene i gruben er rigtig varme, skal der holdes gang i et godt bål i mindst en time. Derudover skal stenene helst være næsten lige stor alle sammen – og husk: aldrig brug flintsten til opvarmning - de kan eksploderer som håndgranater1

Mad uden gryde eller pande

EKSEMPEL 21:

DEN VARME STEN

TURENS INDHOLDDer tændes et bål, hvorefter ikke for tykke sten med én flad side, allerhelst rene, tynde, flade granitsten, lægges i gløderne og varmes godt igennem. På disse sten pensles lidt olie (eller en lille klat margarine). Nu kan der bages fladbrød på stenene eller hvis man laver en kant af en sammenrullet stykke bacon, kan man spejle et æg herpå. Krydderier efter egen smag …En varm sten med lidt fedtstof på kan også bruges til at stege pandekager på!En ganske hyggelig syssel, mens man venter på, at grubestegen bliver klar.

TURENS VARIGHEDLige så længe, man hygger sig med det

Her PEFtegning af spejlæg på stenSelvom varmen dræber nok alle mikroorganismer på stenen, så skal man overholde hygiejnereglerne, for at undgå madforgifninger!

Mad på et skovkomfurEn spændende måde at tilberede mad udendørs er brugen af et finsk skovkomfur, der består af et stykke tørt træstamme, hvor der i den ene ende er savet et dybt kryds (se tegning)!Ved hjælp af savsmuld og optændningsvæske tændes ”komfuret” i midten - efter et stykke tid kan der sættes en gryde eller en stegepande på og tilberedningen kan begynde! Når stammen er brændt ud fra midten, er man nødt til at skifte til et nyt ”komfur”. Gryder, pander og hvad man ellers bruger, skal kunne tåle direkt kontakt med flammer - og bliver selvfølgelig meget snavsede..…

HerPef-tegning af skovkomfuret /brændekævle med skærefurerDet er begrænset, hvor meget der kan koges eller steges på et skovkomfur, for hvis siderne begynder at brænde ned, står gryden eller panden usikkert og der er fare for, at den vælter.”Udbrændte” skovkomfure kan godt bruges til for eksempel tærkulsbrænding!

Nyttigt røg: rygeovnenRygning af fisk eller kød er en af de ældste metoder, hvorpå man kan gøre maden holdbar og velsmagende.På et sted, hvor der er læ på grunden, kan der etableres en rygeovn. Den kan laves af en gammel tønde eller mures op men marksten og ler. (Se tegninger) !

HER PEF-tegning af rygetønde med fisk…

En meget effektiv og enkelt måde at ryge fisk er en rygekasse, der består af en aflang metalkasse med låg på, hvori man lægger fiskene på en rist, der ligger hen over savsmuld. Det hele sættes på et ikke for stort bål.

EKSEMPEL 22:

FRISK OG VELSMAGENDE: VARMRØGEDE FISK

TURENS INDHOLDSelv børn der påstår, at de ikke kan lide fisk bliver vild begejstrede af smagen af frisk røgede varme fladfisk! Friske fladfisk (skrubber er velegnet) gøres rent og lægges i to timer i saltvand. Herefter kommer man de afdryppede fisk i rygekassen, der sættes hen over bålet. Savsmuldet der ligger på bunden af kassen begynder snart at ryge uden at der går ild i det. Allerede efter kort tid er kassens indre meget varmt og fyldt med røg. Lukker man kassen af og til op, kan følge med i processen, hvor fiskene farver sig først gule , senere brune. En oplevelse, hvor man på klods hold oplever tilblivelsen af velsmagende mand fra naturen!

VEJLEDENDE ALDERBørn vejledt af en instruktørVoksne

ÅRSTIDHele året

TURENS VARIGHEDCa. 3 timer

FAGRELATERET TILHjemkundskab

MEDBRING

Praktisk tøj - deltagerne lugter selv røget bagefter…

Her PEFtegning af rygekassen/aflang med bøjler for enden

5.0 Efteruddannelse og teambuilding

Naturen - tilrettelagt for lærere og pædagogerGennem efteruddannelseskurser vil vi gerne være med til at gøre lærere og pædagoger selvhjulpne til de mange muligheder omkring Lyngborgen. Kurserne kan afholdes enten ved Lyngborgen eller på Odsherred Naturskole.

EKSEMPEL 23:

IGANGSÆTTER SOM MULTIPLIKATORER

TURENS INDHOLDEmne- og områdemæssig opdelt


ÅRSTIDÅret rundt, men også afhængig af emnet

TURENS VARIGHEDGerne 6 til 8 timer

MEDBRINGPraktisk øj

Her PEF-tegning” fugl eller nogetsom helst”

Naturen og teambuilding

EKSEMPEL 24:

TEAMBUILDING I SMUKKE OMGIVELSER

TURENS INDHOLDTeambuilding er samarbejds- og kommunikationsøvelser. Deltagerne gennemgår deres øvelser sammen med en instruktør. Fra instruktørens side bliver der observeret, hvordan holdet samarbejder og hvordan rollefordelingen i gruppen bliver iværksat. Under evalueringen bliver disse observationer præsenteret for gruppen og diskuteret. Målet er, at gruppemedlemmerne bliver i stand til at trække paralleller til de daglige arbejdsrelationer og herudfra selv drage konklusioner.


ÅRSTIDKan gøres året rundt, men er sjovest om sommeren

TURENS VARIGHEDGerne et døgn

MEDBRINGPraktisk tøj, der kan tåle at blive snavset

Vi er der altid: kontakte os til råd og vejledningEn smagsprøve på vore tilbudsmuligheder, men vi vil altid være indstillet på at hjælpe med forslag, der imødekommer lige præcis Jeres forestillinger og behov.

GODE RÅD OG TIPSNYTTIGE ADRESSER OG TELEFONNUMRE

Obs! Husk at sætte dyrene ud i vandet efter studierne og pas på at vandet ikke bliver for varmt i beholderne om sommerenPAGE PAGE Billeder\økokort.gifBilleder\økokort.gifQR‡´?()08?-<+ZxV}~cUUU>?1***???¿¿¿"3=f›¹cmPPJCmp0712$IDATx^í; Ê+i*Lƒ]}!ÞÄnw[ºÍ{(Cðj)mêw1"|Igo÷,?Pz^½|Vg/.ä?æ &»;v=«)Þ`ðÊ·J/‰nÖ]µ»lvy2›ß;½{tucc¬ÈÓƒxk'_¤×oRÖ&ç$xƒô2½÷xYY—¬£Fá¥yyTceKÙd÷«N¯‘‹m/*¨NbÅ2@*S(©tæw‚LI)I˜}âMMDW¦]]UIˆkPv;z¿ÓAïáõzIIvA&»^Y@¼†ÏÓS£W#fM{¿¼mµ~=6WNn&[]\]O/}ak’×f[Nx”ABd$Ô¦LÌÁ0st/[l5•yaY,ÕTûru.Pg* ½

x+

!.Ä(Ónt?jžz×O;È)UVICPeS<›‚_YzH/gef¯?ÜpKŠÓoÏ6 ]3x‘½C>NY@åˆRb×Ðàe~oNywf,^Hj†÷p;[-1str&7£75Â¦/~(Jzv{ÒuQuA\ �Gðs°òJ)evåKÙl$°Ñoâ?`óÆ_henkðuu3~:Y]“A&(aCƒ2 û(U “B*/+b»,ÊGmCPa;äÏÕâ»r[dh¶GEStpp<$6íþ½°�[ËáUc’–3øµ$Ð`9]!7� (h·tlÌBÊúQx»nÛÐ[kOpƒJ\!ÍŠoAƒ/_mIj¾8--slo¡´¯CäaŠo_,|rgyå‚rhac¢°áI]LZ'Nlzs�}G’=1z£\”¸ {ÞAymM“x¥ÇF@G657;ûs‹ýµ0w¤Oq2OK!¶[0¡Bn3^òj"R�/à½½ÑaLluNy$ó*vSB³¯UZAùmU=¼?µÏ#ÍU5xpŸÌiXLuP®VžkÄ0Ó2�o+x›(ôwRS~0[.A¶� �S.ŒyNVx7ÂK‡QA�anWû=5TŒÏàµ˜P’_mS&o¸O"*wt·àr³Âž÷§0>±tC€ò]o*4›jbS¬0'Ê›&O…îŽ!w•h¸N©@àVâ1IyEz� �fMdŸ”T÷&]g’OG9˜Ù-»uXÀ[Dz¯Jã¢Wo+¼c7Æaž*/$BD©êV7{vr`x9Ú�

[0*5S£h¦ºRÅ2•2Rm_Îtwõ@Ë°Zy±kÎxºÀK9ÝÎ¦ø®Mæ¥æ 5¹Í¥¯à-“¡ðbæ[²}d¶oÑ6pJ%oW2bÀoOß}$~usÁpx«cF|mEJÛ Š‰Î¢§/”jB"hoz:N@o!¼µÈ%dàÚd†0)GfDj_‹� 3h=“]u$)ÒCéIbrqöµËR ªG >h5Œ?NSZq*7àE¦4xN3 LK(xbwÄoMz½aÕ¿´¶šò>p—m¬Œ‹ iô™"~+©ãÃ{z¥Ù®”7µYiv%b5k\*[CBuO6+Û>¹zgSZäVeë9»Í4Dv$€_iP59O^;4xe.KT^ìEÐþO€e¥dsÃMÝzƒÝE;!E.e}ñ~EÒµðZï¬�(<Ã;»öS±ÐÐ\OP« /EÅ;7Ê®:qA�U.3nª “RžqU$CWJó(kÓûF³_mvx`•Aw]|=&0kr¤BM_KC80�^&s-nUZcoM›ûUØ~œ;QÕ6b¡¨7ñ¼KxMtyT'K¯Àp[22dGCuqRF:qCìíqÒaEú,ï8Ëk@WB%üe:eÄ4L)?dÆi<V^‰�'xS&ªX]1ªs8Qfzï’1¿O?=*ÐA%1�/&DY}d{-S^E÷ÖTž¨|Sx-ÎXHou|C4¾œAy);ÌRÚûQDxYãM¡“k(ZRÄ'1|e3$wWS

7:œÿ †zz“eÐ'gIRC]Ùwz8µc¼ÌzghÐs\—K|4/Íq`oa×>«-Aywd7zÞ~|#5x[¤ŒÔS#»idBµ>ki6räÐ™;SÞ;¼oVm”;o\e÷]²KºÄàPxyf|X·eLXàmožX/Q°�Ë-clP^aw;®ö–a8oëyñ®;¼/Àäé%”ÝÏ)æ»…WÕÐºjÚ¯"íí<ïƒJ°úˆMÚ¢çmð>ÒRcz;VoÏk{E�+/]o„rxSOm:m|[XqQ4&¾Kxm1ïU–_,lS*fssÓK¸‡÷{÷vn_}qc[x5�nˆX?Q%k„—{rÑ4ði:BŒAŸì®¤ ¿t¶Áém:<]K\+qˆ0=Lo P&5_Ñ†˜ƒ|©{>a6Å†]ñ�-Åqu>¥o3<`7§74Owz/-”Fá•ÔÝµ÷R(O?„WB� éh¾…´ª@3E½zxW)y~\cG/|ZX¦V;^*S9r2^†^cWxpZ]}æGÁd/Vm[I/�cøPõ¼8/¿r›¿rémO6-ÞugªP^b™»²p'=ÊB2A/&&4~æ;&$x‡ºàm¿�/,=Ð3uhlA¯0IÿR*^v!Ç[exExC0<ý)íÄošF=r=ôX4¾[K9skGß#fSx%O»n›õP‚3_Øö“+oQi&yF-B)Yyzˆ

M5CíEeÕio6B9¾0†lóvÊ[kYÜ…6AVuimoG„)ï/3ØoC:¯›hn| }>%9Ì-µ)’¶•Ý.,/}3µÎËv^Ÿm:'"B¦()ahâjv-|ãM{jù6<âX�FxËK‘K=ZH>S^w8ðÍÇÞòÝ8$0°HjáxSGMgR~tkP8dEÃek®8msžo±weW`L.IÀFx¹fQ}¢LwñEVÐ;T4xO!>'ÛïZ<avQXCßBå|“ldx)WoîÅ%v}LØ(_Ã[ /E,1‘*)vD"^K™\--vx#S[ÛÐ?{V"`Y*~«R;Wªè�]d]}'TÙ>ñ)Ívg'X~o\¨x}j3'O@?K-bš;xåxº›gº£m 8YEÉ…2GB,Eëžì¶H0)o+)�<t#9¯XzO&ûcn)éÿ? aÇwww.lyngborgen.dkwww.lyngborgen.dkhttp://www.lyngborgen.dk/http://www.lyngborgen.dk/www.skoven-i-skolen.dkwww.skoven-i-skolen.dkhttp://www.skoven-i-skolen.dk/http://www.skoven-i-skolen.dk/NormalNormalOverskrift 1Overskrift 1Overskrift 2Overskrift 2

Overskrift 3Overskrift 3Overskrift 4Overskrift 4Overskrift 5Overskrift 5Overskrift 6Overskrift 6Overskrift 7Overskrift 7Overskrift 8Overskrift 8Overskrift 9Overskrift 9Standardskrifttype i afsnitStandardskrifttype i afsnitBrødtekstBrødtekstBrødtekstindrykningBrødtekstindrykningHyperlinkHyperlinkFollowedHyperlinkFollowedHyperlinkSidefodSidefodSidetalSidetalBrødtekstindrykning 2Brødtekstindrykning 2Brødtekst 2Brødtekst 2Brødtekst 3Brødtekst 3Naturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolenNaturskolenC:\Documents and Settings\Naturskolen 1\Application Data\Microsoft\Word\Automatisk gendannet Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.asdC:\Documents and Settings\Naturskolen 1\Application Data\Microsoft\Word\Automatisk gendannet Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.asdNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.doc

Naturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docNaturskolen9F:\LYNGBORGEN\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docJan Barslund.A:\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docJan Barslund.A:\Naturpæd vejledningsmappe Lyngborgen, 2.docUnknownÿ！Times New RomanTimes New RomanSymbolSymbolCourier NewCourier NewWingdingsWingdingsLucida SansLucida SansVejledningsmappe LyngborgenVejledningsmappe LyngborgenNaturskolenNaturskolenNaturskolenNaturskolenVejledningsmappe LyngborgenNaturskolenNormalNaturskolenMicrosoft Word 9.0Vejledningsmappe Lyngborgen_PID_HLINKShttp://www.skoven-i-skolen.dk/http://www.skoven-i-skolen.dk/http://www.lyngborgen.dk/http://www.lyngborgen.dk/Billeder\økokort.gifBilleder\økokort.gifRoot Entry1Table1TableWordDocumentWordDocumentSummaryInformationSummaryInformationDocumentSummaryInformationDocumentSummaryInformationCompObjCompObjObjectPoolObjectPoolMicrosoft Word-dokumentMSWordDocWord.Document.8