vÆrdiledelse med fokus pÅ unge spillere · efter samme værdisæt, og jeg så det som min opgave...

VÆRDILEDELSE MED FOKUS PÅ UNGE SPILLERE

1 Kristian Bach Bak

Indholdsfortegnelse

EMNE .......................................................................................................................................................................... 2

INDLEDNING ............................................................................................................................................................... 2

PROBLEMFORMULERING ............................................................................................................................................ 5

EMNEAFGRÆNSNING ................................................................................................................................................. 6

METODE ..................................................................................................................................................................... 6

TRANSITION................................................................................................................................................................ 7

VÆRDIBASERET LEDELSE ............................................................................................................................................11

OPSUMMERING ................................................................................................................................................................ 14

VÆRDIER I PRAKSIS ....................................................................................................................................................15

FC MIDTJYLLAND .............................................................................................................................................................. 15 HISTORIK OMKRING VÆRDIER OG KULTUR I FC MIDTJYLLAND ..................................................................................................... 16 CASE FRA HVERDAGEN ....................................................................................................................................................... 17

Opsummering .......................................................................................................................................................... 19 INTERVIEW MED FLEMMING BROE........................................................................................................................................ 19

Opsummering .......................................................................................................................................................... 23 INTERVIEW MED TIDLIGERE AKADEMISPILLERE ......................................................................................................................... 24

Opsummering af interviews .................................................................................................................................... 27

DEN KOMMENDE GENERATION .................................................................................................................................29

INTERVIEW MED SØREN ØSTERGAARD ................................................................................................................................... 30 INTERVIEW MED JESPER BO JENSEN ...................................................................................................................................... 35

Opsummering af interview med Søren Østergaard og Jesper Bo Jensen ................................................................ 37

DANMARK VS. OPLEVET PRAKSIS I HOLLAND ............................................................................................................38

BESØG HOS AZ ALKMAAR ................................................................................................................................................... 38 BESØG HOS AJAX AMSTERDAM ............................................................................................................................................ 39 BESØG HOS HEERENVEEN ................................................................................................................................................... 40

Interview med Emil Frederiksen .............................................................................................................................. 40 OPSUMMERING ................................................................................................................................................................ 41

KONKLUSION .............................................................................................................................................................43

PERSPEKTIVERING .....................................................................................................................................................46

FULL POTENTIAL STRATEGI .................................................................................................................................................. 46 LÆRINGSSTILE VS. ADFÆRDSPROFILER ................................................................................................................................... 50

LITTERATURLISTE .......................................................................................................................................................54


2 Kristian Bach Bak

Emne

VÆRDILEDELSE I EN PROFESSIONEL FODBOLDKLUB – MED FOKUS PÅ UNGE SPILLERE

Indledning I mit job som assistenttræner i FC Midtjylland oplever jeg mange fantastiske unge spillere. Jeg

brænder for de unge spillere og processen hvor de udvikles til førsteholdsspillere. Processen kaldes

for transition og er i mange klubber en vigtig del af deres fodboldforretning. Jeg finder det

interessant at undersøge hvordan man som klub og træner kan udvikle, motivere og modne unge

spillere, samtidig med at en fodboldklub, skal skabe de nødvendige resultater, i en resultatbaseret

hverdag.

For at gøre opgaven så autentisk som muligt, er der beskrevet mange spillere, trænere, ledere m.fl.,

som har bidraget med oplysninger og viden. Fælles for alle er, at de har accepteret at deres udsagn

og navne fremstår i opgaven.

Værdier er en vigtig forudsætning for at forstå sig selv, - og hvad der betyder noget for os i

dagligdagen. For mig har det altid været vigtigt at have stærke værdier at holde fast i. I min tid som

spiller, var det afgørende at have stærke og tydelige værdier på holdet hvor jeg spillede. Især i min

tid som anfører for FC Midtjylland var det et vigtigt redskab, at omklædningsrummet arbejdede

efter samme værdisæt, og jeg så det som min opgave at vi alle arbejdede under samme værdisæt.

Jeg er kommet i tvivl om nutidens unge mennesker har samme syn på værdier og deres betydning.

Har man som ung spiller et andet fokus, end de værdier klubberne reklamerer med, kan det blive

vanskeligt at være træner og ledelse, for en flok spillere, som tænker anderledes end man tror. I

udarbejdelse af denne opgave er det blandt andet gået op for mig, at der er stor fokus på individuel

udvikling og mindre på de holdmæssige værdier. I min dagligdag i FC Midtjylland oplever jeg

gentagende gange interne diskussion omkring spillere, der tænker for meget på sig selv, deres

karrierer og mindre på holdet og klubbens udvikling. I mit interview med Kasper Hjuland gav han sit

syn på denne problemstilling, som han bestemt også kunne genkende i sit univers.

”Nike vil ikke engang lave teamsponsorater længere – kun individuelle aftaler med spillere helt ned til 15 år. Det kollektivistiske er konstant under pres.” -

Kasper Hjulmand.

Jeg vil derfor undersøge, om værdiledelse er det bedste værktøj for de unge mennesker, eller om

jeg skal til at ændre mit syn på betydningen i klubben, for det som benævnes som værdibaseret

ledelse.


3 Kristian Bach Bak

Hovedparten af alle store klubber har målsætninger og værdier synlige for gæster, fans, sponsorer,

spillere, ungdomsspillere etc. Flere og flere superligaklubber bruger det i spillertunnelen eller på

store skilte på stadion. Det betyder helt sikkert meget, at klubben har et synligt værdisæt. De

vigtigste aktører i en fodboldklub, er selvsagt det samlede spillermateriale, - og ser de ikke

værdiledelse og forstår de ikke hvor klubben vil hen med disse ord, - så kan resultatet være, at der

spildes mange timer, i mangel på en fælles forståelse af noget man tror der er det fælles afsæt.

”Man kan have diverse værdier hængende på tavler, men det bliver først rigtige værdier, når man lever det” – Kasper Hjulmand

Gennem interviews i klubber har jeg undersøgt hvorledes handlinger, strategi hænger sammen med

værdierne. Igennem interviews med ungdoms og fremtidsforskere har jeg undersøgt, hvordan den

nuværende og kommende genration af unge mennesker har det med værdier og ledelse heraf.

Uanset om der tales værdiledelse eller ej, er det min overbevisning om, at en fodboldspiller som er

i balance med sig selv, og evner at være holdspiller, samtidig med bevarelse af individualismen, vil

være medvirkende til at skabe de bedste resultater. Grundlæggende ser jeg nedenstående figur,

som et billede herpå. Vores opgave som træner, leder og klub er, at få spillerne til at forstå,

accepterer og handle ud fra klubbens og holdets værdier.

Jeg vil med min problemformulering sætte fokus på det tidspunkt i karrieren, hvor min funktion

kommer i spil. Det tidspunkt hvor den unge spiller, har været igennem en god proces som

ungdomsspiller, og hvor A-holdets stab skal sikre overgangen til seniorverdenen bliver succesfuld.

Her møder vi ordet transition, som i dag er højaktuel i DBU og de danske fodboldklubber, - netop

ud fra ønsket om, at bliver klogere på det meget vanskelige emne, - hvordan man optimerer


4 Kristian Bach Bak

talentudvikling i den pressede kultur, som professionel fodbold på godt og ondt er en del af.

Overgangen fra ungdomsspiller til topspiller benævnes som ”transitionen”. Klubberne taler meget

om værdier, hvilket jeg vil se på med trænerbriller. Kan værdierne bære igennem i denne

transitionsproces, og i givet fald, hvordan?

Det vil fremgå i opgaven, at jeg benytter FCM meget som kildemateriale, specielt i første halvdel af

opgaven. Man kunne fristes til at mene – det er også det letteste. Men jeg har været rundt andre

steder, også udlandet, og fundet ud af at den klub hvor jeg selv er assistenttræner, indeholder rigtig

meget indhold og materiale som kan anvendes til valid og brugbar empiri.


5 Kristian Bach Bak

Problemformulering Med afsæt i ovenstående indledning og tanker, har jeg besluttet at arbejde ud fra følgende

problemformulering;

Hvordan optimerer vi som trænere transitionsfasen individuelt, og som klub ud fra værdiledelse?

Underspørgsmål:

- Stiller den kommende generations spillere nye og anderledes krav til os trænere?

- Er klare værdier et godt værktøj for trænere når vi arbejder med transitions spillere i 2019?

- Hvordan understøtter en klub transitionen uagtet resultater?


6 Kristian Bach Bak

Emneafgrænsning For at afgrænse denne opgaves indhold og omfang, har jeg valgt at fokuserer på aldersgruppen 17-

22 år, og dermed også fravalgt både yngre og ældre i interviewdelen. Ligeledes har jeg stor fokus på

klubber og personer, som har holdninger og passion for talentudvikling og transitionen til

klubbernes førstehold. Det betyder naturligt også, at klubber og trænere, der udelukkende

beskæftiger sig med klubbens førstehold, ikke er en del af opgaven. Der findes ikke reference til

klubber uden en velfungerende ungdomssektor. Ligeledes er Holland valgt, som samlingsgrundlag,

da historikken omkring hollandsk talentudvikling taler for sig selv. Yderligere er der fokus på os

trænere og vores muligheder for påvirkning, velvidende at de fleste store klubber, har både

mentaltrænere og diverse specialister ansat. Men for mit vedkommende skal opgaven her også

bruges til at forholde mig til hvordan mit virke som træner skal bruges i relation til værdisæt og

transition.

Opgavens indhold bør anses som en kompleks størrelse, da der ikke findes et facit på hverken

værdiledelse eller vellykket transition. Alle klubber arbejder ud fra deres værdier med afsæt i

klubbens historik, kultur og ansatte. På samme måde prioriterer alle klubber deres transition på

forskelig vis. Dette er jeg fuldt bevidst om, så derfor må opgavens indhold læses med afsæt i netop

de klubber, spillere, trænere og ledere som jeg har talt med.

Metode Opgaven skal læses som en procesopgave, da den følger min proces gennem dette

uddannelsesforløb. Jeg startede med udgangspunkt i nogle holdninger, synspunkter og

overbevisninger. Undervejs er jeg blevet klogere og mere nuanceret i mine antagelser.

Opgaven består af et teoretisk afsnit omkring værdiledelse og transition, og et analyseafsnit, som

er udarbejdet via interviews.


7 Kristian Bach Bak

Transition

”Er man klub med fokus på unge spillere, bør en nedskrevet transitionsstrategi være en selvfølge” – Kasper Hjulmand

Transition er et begreb man bruger mere og mere i talentudviklingsregi. I efteråret 2018 og foråret

2019 har DBU indkaldt licensklubberne til transitionsdage, for at diskuterer dette svære emne.

Transitionen har gennem de seneste år været på dagsordenen i langt de fleste danske klubber, i et

håb om at få flere talentfulde spillere op på den respektive klubs bedste hold. I denne opgave spiller

begrebet transition også en vigtig rolle, da det er denne aldersgruppe jeg primært forholder mig til

gennem opgaven. Ligeledes er det aldersgruppen, hvor vi i FC Midtjylland har masser af talentmasse,

men også en stor udfordring i, at bringe dem succesfyldt til klubbens førstehold. Derfor vil jeg i

følgende afsnit afklarer hvordan begrebet transition skal forstås.

Selve ordet transition, kommer af ordet transit1 og betyder i sin rene form, en overgang fra en

tilstand eller fase til en anden.

I en fodboldkontekst er der naturligvis tale om en den tilstand/fase der ligger i overgangen mellem

akademi og et første hold. Forskellen mellem en ungdomssektor med udvikling i centrum vs. et

præstationsmiljø i en førsteholdstrup.

1 http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=transition

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=transition


8 Kristian Bach Bak

Transitionsbegrebet er der lavet en del forskning og undersøgelser i. Den mest anerkendte er

Wylleman, Alfermann og Lavellee 20042. De betragter transition i sport i et holistisk og livsvarende

perspektiv. Som en del af forskningen er nedenstående model udarbejdet.

Årsagen til at

transition er et tema og udfordring i sport, og i særdeleshed fodbold, kan argumenteres ud fra

ovenstående model. Hvis vi tager udgangspunkt i den transition, som denne opgave omhandler,

findes der flere forklaringer i ovenstående model på, hvorfor netop denne transition er vanskelig.

Hvis vi antager, at denne transition finder sted i alderen 17-22 år, kan vi se at den enkelte spiller har

fire transitioner at forholde sig til, og ikke bare den fodboldmæssige. I fodboldkontekst skal spilleren

gå fra udvikling (development) til mestring (mastery). På praksisniveau går de fleste spillere fra

klubbens ungdomssektor med udviklingen i højsæde, til klubbens førstehold, hvor resultaterne er

det vigtigste element. I den psykologiske udvikling gennemgår spilleren også en afgørende transition

i overgangen fra ungdom (adolescence) til voksenlivet (adulthood). Det i sig selv er svær transition,

hvor hjernen er under massiv udvikling. Prefrontal cortex er under stadig udvikling3, og spilleren er

enormt emotionelt reagerende. Samtidig er refleksionsevnen ikke fuldendt udviklet, hvilket gør

spillerne ekstrem sårbare i en afgørende transition i fodboldens verden. På det psykosociale niveau

bliver forældrene (parents) og jævnalderne (peers) erstattet med partnere (partner). Sidst men ikke

mindst findes der på nogenlunde samme tid en transition sted i spillerens uddannelsesliv. Fra

grunduddannelse (secondary education) til en evt. højere uddannelse (higher education).

2 http://www.storre.stir.ac.uk/bitstream/1893/7648/1/PSE1_2004.pdf

3 Oplæg fra Lars OD Christensen, Hjerneforsker. Tidl. ansat i FCM

http://www.storre.stir.ac.uk/bitstream/1893/7648/1/PSE1_2004.pdf


9 Kristian Bach Bak

Wylleman, Alfermann og Lavellee’s forskning underbygger, hvor stor en størrelse transitionen fra

ungdomsfodbold til førsteholds fodbold er, og hvorfor den kan anses kompleks og er udfordret på

flere parameter.

Johan Fallby og Sverke Fryklund, 2010, har ligeledes beskæftiget sig med transitionsbegrebet, og

taler i sport generelt om normative og ikke-normative transitioner4. Det skal forstås som

transitioner vi ved kommer (normativ) og dermed har mulighed for, at planlægge og forberede den,

hvorimod de ikke-normative må anses for de transitioner der dukker op uden forberedelse. Det

kunne eks. være en spiller, der pludselig får sin debut på klubbens førstehold grundet skader eller

andet.

Ud fra erfaringer i FC Midtjylland kan vi nuancere forskernes teori yderligere. Hvor forskerne

primært beskriver en transition som fortløbende, er vores erfaringer i praksis mere en proces der

bevæger sig frem, tilbage og frem igen. Processen er altså mere dynamisk i praksis, end teorien

måske kan forstås.

Transition må ud fra ovenstående definition, anses som en kompleks og stor størrelse. Jeg tror dog

på, at hvis vi som fodboldtrænere skal være eksperter på vores felt (athletic level), må vi forsøge at

undersøge hvilke krav der skal til, for at gennemgå en vellykket transition.

4 https://sisuidrottsutbildarna.files.wordpress.com/2011/10/sverker-fryklund-och-johan-fallby-malmc3b6-14-oktober.pdf

https://sisuidrottsutbildarna.files.wordpress.com/2011/10/sverker-fryklund-och-johan-fallby-malmc3b6-14-oktober.pdf



10 Kristian Bach Bak

Med forståelse for transitionen er næste step at kigge ind i værdibaseret ledelse. Det er vigtigt for

mig at forstå hvordan et tydeligt værdisæt og ledelse heri, kan underbygge eller optimerer

transitionen.



Værdibaseret ledelse For at kunne drage betydningen af værdibaseret ledelse ind som en mærkbar del af hverdagen,

uanset om man er træner, spiller eller anden interessent i fodboldkonceptet, er det vigtigt at

klarlægge hvad vi forstår ved værdibaseret ledelse.

Når man læser ledelseslitteratur vedrørende emnet værdibaseret ledelse, har forskerne forskellige

definitioner af samme sag. F.eks. siger Ole Thyssen og Peter Pruzan, Handelshøjskolen i København5,

at en grundtanke er, at alle legitime interessenter skal inddrages i dialog om formuleringen af et

værdigrundlag og opfølgningen på, hvor godt det lykkes at leve op til det. Verner C Petersen, førende

teoretiker der i starten af 90erne arbejdede meget med værdibaseret ledelse, siger at der i

forbindelse med værdier findes meget ”tavs viden” og hvis vi har svært ved at udtrykke værdier, er

det ikke uden besvær at afgøre, om en given adfærd er i overensstemmelse med eller strider mod

værdierne6.

Professor Steen Hildebrandt og tidl. virksomhedsleder Lars Kolind (Oticon) kæder den

værdibaserede ledelse sammen med centrale værdier som at medarbejdere kan bidrage til at skabe

mening og motivation, - her er bæredygtighed og ansvarlighed kædet sammen med virksomhedens

sociale ansvar. 7

Fælles kan man bruge en definition på værdibaseret ledelse som giver den mest samlende rettesnor;

Ved at arbejde med værdibaseret ledelse skal man formulere et værdigrundlag. Når man ser på formål med dette arbejde, er det en hyppig hensigt at sikre, at

alle medarbejdere kan identificere sig med virksomhedens mål og midler.

5 Thyssen, Ole (2004). Værdiledelse. Gyldendal, København

6 Petersen, Verner C., og Stuhr Lassen, Mette (eds.)(1997). Værdibaseret Ledelse – et Alternativ til..

7 Uddrag fra ledelseslitteratur, v. forskerne: Steen Hildebrandt, Ole Thyssen, Verner C. Petersen og tidl.

Virksomhedsleder v. Oticon, Lars Kolind.



Et udbredt fællestræk i forståelsen af værdibaseret ledelse er, at se det som en ledelsesform, hvor

den primære ledelsesopgave er at skabe en fælles forståelse af og holdning til organisationen, dens

kerneopgave og dens omverden.

Det viser sig i denne opgave, at en professionel fodboldklub med en høj grad af vinderkultur, en

økonomistyring som er helt anderledes i forhold til almindelige virksomheder, - altså hvor spillere

lønnes betydelig højere end trænere, direktører m.fl., - og med de helt specielle interesser som man

skal tage hensyn til, - er den værdibaserede ledelse i dens oprindelige betydning, måske ikke

opskriften til god ledelse.

Hvordan forestiller man sig, at en trup på f.eks. 18 spillere, som er top professionelle fodboldspillere,

som allerede i en meget ung alder, for manges vedkommende har oplevet ansættelsesforhold,

lønindplaceringer, som de fleste end ikke kan opnå i et langt arbejdsliv.

For at illustrere et dilemma, kan man kort fortælle, at f.eks. OTICON, hvis produkt er høreapparater,

går ind og udarbejder sociale kompetencer, værdier som skal være bærende for tænkning og

udvikling i organisationen, - har et mere simpelt organisations set-up, end en professionel

fodboldklub. Man bliver nødt til at se på kerneopgaven og omverden for at forstå dette dilemma:

Vi sætter fem mand omkring et bord, i rummet som omhandler alt i det firma vi er ansat i. Det er

nøglepersoner fra bestyrelse, direktør, økonomichef, personalerepræsentant, og endnu en

nøgleperson, som er udpeget på grund af en særlig kompetence som relaterer til firmaets

nøgleprodukt. I rummet forsøger man professionelt at koncentrere sig om kerneydelsen. For at

kunne vurdere kerneydelsen, er det nødvendigt at se på den omverden som firmaet er afhængig

af;

OTICON´s omverden:

- En række kunder, i det alle som faktisk har et høretab er potentielle kunder.

- Alle regioner og kommuner som finansierer offentlig støtte til høreapparater.

- Private høreklinikker som udbyder høreapparater.

De afhænger af god omtale og professionel teknologi. Det kræver dygtige og veluddannede

medarbejder med høj kompetence i høreteknologi, så de uden at monopolisere, får så stor bid af

den økonomiske kage som muligt.

Til sammenligning kan en professionel fodboldklubs omverden se sådan ud;

- Publikum

- Sponsorer

- TV-selskaber

- Andre klubber

- Fodboldagenter



- Reklame/marketingsfirmaer

- Fans med følelser ”helt uden på tøjet”.

Klubben er afhængig af god omtale, hvilket kræver gode sportslige resultater. Gode resultater

kommer i kraft af gode spillere, dygtige trænere og medarbejdere. Gode spillere kommer af god

økonomi, som kan generere indkøb af spillere som matcher den givne målsætning for klubbens

placeringer, samt generere økonomi til ungdoms- og seniorudvikling, som f.eks. akademiarbejde

med skole og træning af de bedste talenter.

Sammenligner man de to firmaers personalechefer, har man forskellige udfordringer. De spillere

som skal danne stammen på det hold, som skal føre klubben til de givne målsætninger, i kraft af

præstationer er multikulturelle. Det er de ikke i lige så høj grad i et firma som OTICON. De spillere

som skal motiveres til store præstationer, har gennem deres korte tilværelse opnået status,

økonomi og leveforhold, som de færreste andre i samme alder. De har ”svømmet i god og opvarmet

vand” til nu, og har en naturlig forventning om, at det kan fortsætte. Ikke at forstå, som de ikke har

arbejdet hårdt for de resultater de er komme til, men at motivationen og tilværelsen ligger meget

langt fra de medarbejdere som bliver ansat hos OTICON.

For begge er økonomien afhængig af resultaterne af produktet.

Alene alderen er en udfordring, - og her er vi så ved en ny nøgle vi skal forstå, for at blive klogere

på, hvordan vi som trænere er med til at flytte en professionel fodboldklub på rette vej. I OTICON

rekrutterer man typisk ingeniører som er +30-årige, og som har baggrund og ambitioner der lever

op til OTICON’s målsætninger. De kan hurtigt udvise en social forståelse og leve sig ind i firmaets

værdinormer, og arbejde med samme forståelse.

De har typisk en baggrund, som har krævet ihærdig læsning, personlige målsætninger som de selv

har skullet kæmpe sig frem til på højere læreranstalter. I en fodboldklub rekrutterer man spillere

som er +15–17-årige og op til ca. sidst i tyverne, for at tage det generelle billede. Disse spillere har

fra en tidlig alder, typiske fra 5–8-årsalderen udvist stor talent i fodboldspillets kunnen, og forældre,

klubber og interessenter står på spring for at være en del af deres fremtid, med forskellige

motivationsfaktorer. Spillerne er blevet rost og vandet de har svømmet i, har været spændende og

attraktivt, - og nu kommer de så til et sted i alderen, hvor deres kunnen og fremtidige drømme, vil

blive en kamp, som ofte vil føles som et stort pres.

Når man så skal benytte konceptet værdibaseret ledelse i en professionel fodboldklub, kommer vi i

det dilemma, at man i vores klubber skal have meget fokus på de forretningsmæssige krav til

virksomheden. Det betyder, at man skal øge virksomhedens profit og gerne økonomiske effektivitet.

Det skal man demonstrere over for omverden, for at tiltrække sponsorer, agenter og attraktive

spillere, og sidst men ikke mindst have et økonomisk fundament. Det gør det muligt at jonglere



effektivt i transferperioder, hvor man skal sikre sig et slagkraftigt team, spillere, trænere og øvrige

medarbejdere, som er hele fundamentet for klubbens eksistens.

I en sådan verden kan det synes umuligt at implementere værdibaseret ledelse, idet de fleste

profitskabende virksomheder traditionelt har en styreform, som hele vejen igennem har sigte på

profit og økonomisk tænkning.

Dog må man så erkende at f.eks. Hildebrandt og Kolind8, erkender og vægtlægger virksomhedens

sociale ansvar og dermed værdiarbejde som væsentlige faktorer for at medarbejdertrivsel kan

omsættes til at højne virksomhedernes resultater. Altså har f.eks. Lars Kolind demonstreret at

værdibaseret ledelse kan lade sig gøre i en profitskabende virksomhed, - men i høj grad med

overskriften: Det sociale ansvar. Hvad kan vi lære her, og hvor langt kan vi nå?9

Måske kan man ikke sige alle, men tæt på alle virksomheder, foreninger, fodboldklubber m.v., har

man formulerede målsætninger og forskellige værdisætninger, som danner grundlag for det man

kalder kernen i virksomheden. Ord hvorfra de vigtige beslutninger udgår og som skal tænkes ind i

beslutninger, omgang med hinanden, eller det som man også kalder virksomhedens DNA.

Det store spørgsmål der står tilbage er, hvorledes dette er virkelighed i fodboldklubber?

Senere i opgaven vil jeg se på konkrete værdisætninger fra de foldboldklubber, som har dannet

baggrund for flere af de oplysninger som er med i denne opgave, og derefter analysere på, om de

flotte ord også er kendte blandt aktørerne, og om det er værdiformuleringerne og

målbeskrivelserne som betyder noget, eller det er andre ting man i højere grad har fokus imod.

Opsummering

Som det fremgår af ledelsesforskerne, som var med til at implementere den værdibaserede ledelse

op gennem primært 90erne, var et nøglebegreb:

At ved at arbejde med værdibaseret ledelse skal man formulere et værdigrundlag. Når man ser på formål med dette arbejde, er det en hyppig

8 Hildebrandt, Steen, og Michael Stubberup (2010). Bæredygtig ledelse - ledelse med hjertet. Gyldendal.

København

9 Kolind, Lars (2006). Kolind Kuren – fra bureaukrati til vækst. København K: Jyllands-Postens Forlag



hensigt at sikre, at alle medarbejdere kan identificere sig med virksomhedens mål og midler.

Beskrivelsen om værdibaseret ledelse og de uddrag jeg tager, er i forhold til emnet meget

begrænset. Og sådan vil det være med afsæt i ledelseslitteratur, da opgaven her i højere grad skal

have fokus på, hvordan man sikrer transitionen, men jeg mener at have nøglebegreberne på plads.

Og det viser mig, at en værdibaseret ledelse kræver at alle føler sig identiske med de af klubben

opsatte værdier. Jeg tvivler dog på, at det gælder i professionelle fodboldklubber, og jeg vil forsøge

at finde en vej ud af dette dilemma, og så komme frem til hvordan jeg skal lede spillerne succesfuldt

igennem transitionen.

Værdier i praksis I dette afsnit vil jeg forsøge at beskrive hvorledes værdier er synlige og fungerer i praksis. Her tager

udgangspunkt i min hverdag i FC Midtjylland.

FC Midtjylland I FCM er det følgende værdier der er nedskrevet og der arbejdes ud fra.

Med PASSION engagerer vi os i FC Midtjylland

BEGEJSTRING er drivkraften

Med MOTIVATION skaber vi resultater

VI DYRKER GLÆDEN

STRÆBSOMT går vi konstant efter at blive bedre

Med VEDHOLDENHED følger vi vores mål

ÆRGERRIGT jagter vi vores drømme

VI DYRKER VILJEN

Vi er altid UDFORDRENDE

Vi er AMBITIØSE og tør sætte os høje mål

Vi er NYTÆNKENDE og tør gå egne veje

VI DYRKER MODET

FC Midtjylland er et regionalt FÆLLESSKAB

Vi dyrker SAMMENHOLDET i talentarbejdet, forenings- og erhvervslivet

SAMMEN tager vi et socialt ansvar



”Værdier skal gå fra væggen til benene” – Kasper Hjulmand

Historik omkring værdier og kultur i FC Midtjylland Siden klubbens oprindelse, har det været en stræbsom klub, der konstant har jagtet at blive bedre.

FCM vil gerne være familie klub og samtidig stræbe efter, at være de bedste på og uden for banen.

Passionen er med overalt i organisationen, og er en vigtig værdi hos alle ansatte i klubben.

Sportsligt har FCM mange værdier og vil gerne efterleve mange på samme tid. Vi er ekstrem

ambitiøse på og uden for banen, og vi har igennem årene erfaret stor forskel på tydeligheden af

værdierne. Som spiller har jeg oplevet store udsving i værdierne synlighed og tydelighed. Ofte er

det i en periode med svingende resultater man vender tilbage til værdierne som et fast holdepunkt.

Værdierne som fællesskab og hårdt arbejde er tit nævnt som en vigtig del af team følelsen i klubben.

”Ingen over holdet” er en fælles værdi for spillertruppen og trænerteamet – med stor fokus på

respekt for forskellighed og det fælles overordnede mål. Jeg har oplevet svære og gode perioder

både som træner og spiller og fælles for disse, er en øget fokus på værdierne, når tingene har spidset

til.

”I modgang viser klubben hvordan den reagerer ud fra værdier” – Kasper Hjulmand

Som udgangspunkt har FCM haft samme værdisæt i snart 20 år, men det har været op til den enkelte

cheftræner/spillertrup at efterleve værdierne. Træningskulturen har alle år været en af FCM’s

største styrker. Overalt i klubben hænger skilte med;

”Den der opgiver at blive bedre – ophører med at være god”

Paratheden og passionen for at blive bedre kombineret med den fysiske fremadrettede spillestil har

alle år været medvirkende til et højt niveau på træningsbanen. Klubben har alle år sørget for

spillertyper med rette indstilling og træningsmentalitet, som har smittet af på udenlandske og unge

spillere på træningsbanen. Spillere med den såkaldte FCM DNA. Eksempelvis Marc Dal Hende, Erik

Sviatchenko, Rasmus Nissen Kristensen og i al beskedenhed Kristian Bach Bak.

Grundlæggende for værdier er, at de i et vist omfang er afhængige af den kultur spillerne kommer

fra. Derfor kan man ikke generalisere, og skal være forsigtig med at tage som en selvfølge, at det



som er en stor værdi for f.eks. unge danskere, også har den samme betydning for spillere som f.eks.

har haft en opvækst i Afrika

På FC Midtjyllands foldboldakademi, har man flere års erfaring med netop unge fra Afrika, og skal

her være opmærksomme på den kulturforskel, som kan være en barriere for at have en fælles

forståelse, og dermed også en fælles tilgang til opgaven i dagligdagen. Et eksempel kan være, at en

spiller som på grund af sin tro skal afgive bøn til sin Gud på fastlagte tidspunkter. Her skal man have

en samtale om, hvordan man kan ændre en rytme, så spillere vil ikke vil underlægges dårlig

samvittighed, og underpræstere på grund af, at de ikke synes de overholder noget meget vigtigt,

som er en fast del af deres opvækst og kultur, og som ligger lige så dybt begravet hos dem. Ud fra

værdisættet har FCM gjort et stort arbejde med værtsfamilier til unge spillere, som har taget hånd

om mange af de spørgsmål de unge møder i en kultur som er anderledes end hvad de kommer fra.

Set udefra ser værdierne i FC Midtjylland stærke og tydelige ud. Der er ingen tvivl om, at de på

ledelsesniveau er fasttømret og en del af klubbens identitet. Det interessante er hvorledes dette

kommer til udtryk i dagligdagen hos spillere, ledere og trænere.

Case fra hverdagen I FC Midtjylland forsøger vi selvfølgelig at leve op til klubbens målsætninger og værdier, men møder

udfordringer undervejs. I FCM er organisationsstrukturen flad, og der findes månedlige møder

mellem den sportslige ledelse og trænerne. Nedenfor er et af disse møder beskrevet, som eksempel

på hvordan praksis, værdier og målsætninger bliver diskuteret.

Umiddelbart før mødet, havde klubbens U19 hold vundet over Manchester United og kvalificeret

sig videre til kvartfinalen i Youth League. Det gøres opmærksom på, at klubbens ledelse har

accepteret gengivelsen af hovedindholdet.

Møde med ledelse og trænerteam i klubben marts 2019.

Møde dagsorden: Hvorfor får vi ikke flere unge igennem til 1 holdet? - Spillertruppen generelt!

Vi som trænerteam arbejder rigtig meget ud fra vores værdier, med respekt for forskelligheder. Den

enkelte har sin personlighed, og der vises respekt for det. Alle i 1. holds truppen gives stor

opmærksomhed og tæthed, lige meget om man er start elleve eller ude af kamp truppen. Alle

arbejder hårdt, og der er ingen over holdet. Vi har den overbevisning, at når alle føler sig som en del

af gruppen, opnår vi en større teamfølelse på og uden for banen og dermed bedre resultater.

Vores udfordring til dette møde er trup størrelsen, som i mine øjne gør det svært for de unge til at

vise sig frem. Ledelsen har inden sæsonen købt nye dygtige spillere uden at sælge profiler. Det



betyder, at der hvor de unge tidligere havde fået en bænk plads eller var med i træningen i 10v10,

står der er nyt indkøb, der er investeret millioner i. Og han skal prioriteres før den unge, også fordi

de nyindkøbte spillere rent faktisk er bedre fodboldspillere.

På mødet giver ledelsen trænerne besked på, at vi skal være mere kyniske, sortere fra og prioritere

de unge, frem for de spillere som blokerer for de unge

Formanden for FCM´s bestyrelse siger følgende; ”Jeg forstår ikke, at vi ikke får vores nye investering

X til at blomstre.” Kommunikationen efter transfervinduet skulle have været bedre, så vi alle

arbejdede i samme retning med hvilke spillere der skulle prioriteres. Altså prioriterer X fremfor Y og

Z, som vi åbenlyst har vist vi ikke satser på.

Direktøren siger: ”Vi skal finde en lettere vej til de unge – hvordan gør vi det? Er det en mulighed at

skære fra og så gå all in på en eller to unge u19 spillere, der så skulle prioriteres før alt andet i træning

og bænk til første holdet. Dermed så udleje de unge, som vi alligevel ikke tror får chancen med det

samme.”

Han mener også, at vi trænere tit sætter holdet ud fra øjebliksbilleder, og at vi ikke giver de unge

chancen i f.eks. 5 kampe i træk, som de har brug for. Han mener, at vi tit vælger de forkerte

løsninger, fordi vi fokuserer mere på resultat end udvikling.

Diskussionen kan her virke voldsom, men faktisk har vi en stor frihed og godt klima, til at sige hvad

vi vil sige. Det er acceptabelt, og det forventes at alle deltager i diskussionen, for at vi udvikler os

deraf.

Træner team: ”Vi vælger spillerne ud fra det de præsterer i hverdagen til træning og i kamp. Vi kigger

på konstellationen og vurderer, om der skal ændres taktisk i forhold til modstanderen på en enkelt

plads. Og ja vi fokuserer på at vinde, for vi er ansat til at vinde mesterskabet plus komme videre i

Europa. Vi er tætte med alle spillerne og alle arbejder stenhårdt for at komme ind på holdet. ”

Vi i trænerteamet har det svært ved, at nye indkøb kommer ind og skal have plads foran spillere der

i længere tid har gjort alt for at få chancen, og her snakker vi spillere der sorteres helt fra de 18, der

udgør truppen til en Superligakamp. Størrelsen på truppen gør det utrolig svært, at få de unge med

omkring holdet. I foråret 2019 består truppen af 30 spillere inkl. 3 målmænd, og kun 1-2 spillere

med længerevarende skader. Det er helt normalt, at træningen består af 23-24 markspillere og her

er unge spillere ikke talt med. Vi mener der skal ryddes op i antallet i truppen, hvis vi skal opretholde

vores værdier og skabe en god teamfølelse, hvor alle arbejder i samme retning. Vi mangler måske

en ”mellem sæson”, hvor vi kan give de unge en masse kampe uden det koster et vundet

mesterskab.



Opsummering Den primære udfordring og problemstilling for mig er, at vi har de bedste spillere på et virkelig højt

niveau, men jeg føler ikke vi pt. gør det vi helst vil som klub og er en stor del af vores identitet -

nemlig at udvikle de unge og give dem chancen. Det beskrevne møde kunne være afholdt i mange

klubber rundt i Europa. Det bestyrker min tese om, at ledelsen er tro mod værdierne, når de holder

fast i ovenstående målsætninger:

Problemstillingen er særdeles kompleks. Alle rundt om bordet på det omtalte ved, at vi formentlig

ikke vinder Superligaen og kvalificerer os til Europa hvis vi spiller med 6/7 ny oprykket U19 spillere.

Der skal findes en balance, hvor de prioriterede spillere gøres klar, og måske endda også holdes

længere i klubben. Faktum efter mødet var en uændret målsætning.

Det er vigtigt for mig, at flytte klubben i en retning, hvor det er helt tydelig sammenhæng mellem

værdier, målsætning og adfærden i klubben – især omkring transitionsforløb.

I FC Midtjylland har vi en rigtig god historik for at bringe akademispillere succesfyldt igennem

transitionen med en tydelig udviklingsidentitet og et såkaldt FCM DNA. I foråret 2019 står denne

historik og identitet under pres, og præcis derfor er det endnu vigtigere, at vi står fast på vores

værdier og identitet.

Det blev derfor interessant for mig at finde ud af, hvilke forventninger de unge akademispillere i

FCM bliver stillet i udsigt, når de udtages til akademiet, og hvordan der følges op fra klubben med

evalueringer samtaler m.v.. Naturligvis er jeg nysgerrig på, om de

bliver stillet noget i udsigt, som vi jf. foranstående ikke kan leve op til

som klub.

Interview med Flemming Broe Mødet med Flemming Broe er nedenfor beskrevet i sin direkte form,

da jeg vurderer det giver læseren det bedste og mest nuanceret

forståelse af interviewet.

KBB: ”Hvad siger vi til de unge når de starter på akademiet?”

FB: Vigtigst - de har en drøm og den skal vi dyrke sammen. Vi har en god dialog med spiller, forældre

og agent gennem hele forløbet. De skal kunne se vejen og vide, at rejsen kan blive svær, men vi som

klub tror på dig. Du vil som spiller få maksimal opmærksomhed, og det er et job for hele træner

teamet både omkring akademiet og superligateamet. Specielt Superliga staben skal bidrage til den

psykologiske del, således spilleren virkelig føler sig set. Vigtigst i den første fase er, at spilleren kan

se vejen. Konkret er det således, at Superliga cheftræneren er med i den sidste forlængelse som u19

spiller.

Flemming Broe Akademichef i FCM. Har været i klubben siden klubbens oprindelse i 1999. Inden da var han ansat i Ikast fS gennem en årrække.



KBB: ”Hvad sker der når det ikke lykkedes med spilleren?”

FB: Kontraktligt er der en samtale om året og senest et halvt år før udløb får spilleren svar. Det er

meget vigtigt med stor ærlighed hele vejen igennem. Derefter hjælper vi dem videre. Der kan være

mange omveje for spilleren til sit gennembrud. Vi ser også udleje som en mulighed, hvis vi tror det

er en spiller der skal have hår på brystet.

KBB: ”Er målsætningen realistisk 40% med akademispillere?”

FB: Ja, hvis vi gør det rigtigt som klub. Vi skal hæve overliggeren og have større kvalitet hele vejen

rundt. Guldminen – den nye friskole FCM står i spidsen for, er et godt eksempel på, hvordan man

prøver at uddanne bedre spillere helt nede fra. Derudover skal man som klub have marginalerne,

for at få de unge igennem på de rigtige tidspunkter med skader osv. Vi skal udvikle de unge mere

individuelt, og tænke mindre på resultater. Tilgodese de enkelte spillere indtil u17, hvor alt skal være

individuel fokus hvis vi skal udvikle vore spillere til at blive gode nok til SL-holdet. Fra U17–U19 lærer

de mere den resultatorienteret form for fodbold, som de kommer op til som senior. Yderligere det

vigtigt med kontinuitet på trænerfronten, som er erfarne trænere til de unge mennesker i deres

vigtigste udviklings år, som menneske og spiller. I FCM har Svend Graversen og Kenneth Andersen

været garant for det med deres 15 år som U17 og U19 trænere. De er nu begge videre i stillinger

som sportchef og cheftræner i FCM. Det viser at de om nogen havde den rette FCM DNA, som de

unge mennesker de har haft i hænderne, har fået med på rejsen.

KBB: ”Hvilke ansættelseskriterier ansætter du træner efter?”

FB: Jeg ansætter trænere sammen med Svend Graversen (Sportschef i FCM). Faglighed er vigtigt

kombineret med erfaring. De skal gerne have trænet andet end ungdom. Kommunikationsevner er

ligeledes særdeles vigtigt.

FCM-trænere skal turde stille krav – være et dumt svin til tider, men med empati og social kompetence.

Spillerne skal presses og vide, at ingen er selvskrevet på holdkortet så de hele tiden udvikler sig. De

unge mennesker er langt væk hjemme fra, så derfor er krav vigtige. De skal have udviklet en mental

robusthed som kun kommer ved at stille krav og stadig være tæt på spilleren. Det er vigtigt at ramme

dem, så de sammen med træneren udvikler den her robusthed. Måden at ramme dem på er, at

møde spilleren hvor han er – lære ham at kende og så stille kravene derfra. Især i Youth League

bliver jeg stolt over det mentale overskud og den robusthed spillerne udviser.



KBB: ”Hvordan ser du klubbens værdi i relation til spillerne? Forsøger vi putte dem ind i vores

kasser?”

FB: Når de starter på akademiet, lover vi dem 3 ting - masser af oplevelser - masser af udfordringer,

men også masser af skuffelser. Vi vil som klub være en del af at tage nogle menneskelige skridt

sammen med spilleren. Vi sætter skolen højest, så du træner ikke, hvis du ikke passer din skole. Det

er ikke noget vi bare siger. Før en vigtig kamp i U19-ligaen var der tre U-landsholdsspillere der ikke

tog med til Brøndby, fordi de ikke havde passet deres skole. Det er meget vigtigt med konsekvens

og det står vi 100 procent på mål for, og derfor er der heller ingen kompromiser i

ungdomsuddannelserne. De danske spillere der går på akademiet skal gennemføre en

ungdomsuddannelse. I forhold til de udenlandske spillere, har det været en smule for urealistisk

med skoleforløb, men stadig vigtigt de uddanner sig.

KBB: ”Hvor mange udlændinge er der på akademiet?”

FB: Målet er at have 10 spillere med lokal/regional forankring på hver årgang når de starter fra U15.

Fra 16 år henter man typisk en 3-4 nordiske spillere fra Sverige, Norge eller Finland. I U19 truppen

henter vi vores nigerianere, hvor der typisk kommer et par stykker om året. Udover Nigeria bliver

der hentet spillere fra Australien, Island, Ungarn og andre lande så spillerne oplever tidligt

forskellighed og tvinger dem til at lære, at integrere andre kulturer. Kort sagt forsøger vi at gå fra

regionalt til nordisk til international matchning i U19. Det giver et godt mix og er igen med til at give

den mentale robusthed. Trup antallet er afgørende. Der er ca. 20 spillere i U-19 truppen, og 25 i

U17. Der må ikke være flere da der ikke er kamp arenaer til flere.

KBB: ”Hvor langt er Superliga holdet væk?”

FB: Vi snakker ikke Superliga med U15-spillere. De får at vide, at de har 4 år til at dygtiggøre sig og

forfølge deres drøm og samtidig udvikle deres personlighed. Efter et år forlænger man nye tre år,

hvis alt går vel, og derfra er næste mål U19 holdet. Derefter får de en årlig vurdering, om de er

udvikler sig i den rigtige retning. Efter den periode har vi cheftræneren med til mødet, når det

nærmer sig 1.holdet og der får de at vide, at de må tage de chancer de nu skulle få. Omvejen med

udleje er også vigtig at få nævnt. Det kunne være et ophold i Fredericia eller Brentford, og så

derefter komme tilbage og slå igennem. For at gøre vejen kortere arbejder vi også med

mentorordning. Igennem de seneste år har det været en succes at eks. sætte vores U19 anfører

sammen med anføreren på Superligaholdet.

KBB: ”Er det vanskeligt at overtale spillere til akademiet?”



FB: Det vigtigste er, at de skal kunne se vejen. Vi har en 5-årig kontrakts længde strategi og den har

vist sig, at være vigtig i processen. Vi har mange gode historier som klub med gode salg af spillere,

som alle har lavet den 5-årige kontrakt og alle har fået drømmen opfyldt. Omvejen bliver der også

købt ind på. Selvom det ikke lige bliver SL-holdet i første hug, er de klar på en udlejning for at få den

spilletid der skal til. Ved kontraktskrivning er det vigtigt at bringe trænerne i spil i en mental kontekst.

Det er selvfølgelig utrolig vigtigt med god argumentation ved kontraktforlængelser. Vi har unge

spillere der allerede har bud fra f.eks. Ajax og Manchester City, så den øgede opmærksomhed i

dagligdagen fra alle i klubben er vejen frem. Spilleren skal vide, at cheftræneren går med spilleren

og tror på ham. Selv i en udfordrende tid, må det være sådan, at 4-5 spillere får alt opmærksomhed.

De unge har brug for troen på dem, ved at deltage i SL træningslejre og træninger generelt. Vejen

skal skabes sammen med SL-staben. Det er en kæmpe holdindsats at få de unge med. De skal gerne

med på bænken, se guleroden og opleve troen. Den opmærksomhed er ikke afhængig af hvor stor

eller lille SL-truppen er. Vi skal som klub prioriterer, om det er denne vej vi skal gå. Det er selvfølgelig

svært, at både gå efter resultater og integrerer unge spillere, men det kan lade sig gøre.

KBB: ”Hvad gør FCM akademi unik ift. konkurrerende klubber?”

FB: ”Vi giver spilleren en kynisk dagligdag. Det ypperste indenfor talentudvikling med en klubejer og

formand i spidsen, der kommer i privat jet til Youth League kampe. De bedste trænere og specialister

og kæmpe opmærksomhed til spilleren. Hele klubben vil talentudvikling, og som spiller kan du være

sikker på, at du får en sportslig og menneskelig uddannelse/udvikling med herfra. Du kan ikke købe

ledere for penge. Vi uddanner også de spillere der gør sine medspillere bedre. Vi viser som klub, at

de spillere der ikke går hele vejen til SL holdet stadig klarer sig godt. Lige nu er der tidligere

akademispillere i 12 ud af 14 SL-klubber. Det vi også kan garantere er, at de der går hele vejen bliver

solgt, som f.eks. Simon Kjær, Rasmus Nissen, Pione Sisto, Winston Reid og Mikkel Duelund. En ting

der er værre end konkurrence er ingen konkurrence. Så den del sørger vi også for som klub. Det

handler om at hæve overliggeren hver dag.

KBB: ” Hvorfor er det vigtigt spillerne bor på akademiet?”

FB: Det er det helt rigtigt for spillerne, at de er her 24-7. Deres verden står åben for udvikling. Vi skal

påtage os opdragerrollen og det skal spillerne udnytte. Forældre skal mærke passionen, viljen og

sige ja til at dette er det rigtige miljø for deres dreng. Så er det vores opgave at huske som trænere

at de er mere sårbare end vi regner med. De skal mærke voksne der har passion for dem, men

samtidig stiller benhårde krav. Vi tror på dig og du kan gå hele vejen, men på de parametre skal du

tage dig sammen.



Opsummering Vi kan meget på tværs som klub. F.eks. er hele klubben bag den netop overstået Youth League, hvor

der var stor interesse fra SL-spillere og stab. Vi passer ikke vores egen andegård - tværtimod er vi en

samlet organisation. De unge kan mærke den samhørighed i klubben hele vejen fra akademi til SL.

Alle gamle trænere tager et ansvar for, at viderebringe den tavse viden til nye trænere i en periode,

hvor der er skiftet ret markant i akademistaben. Vi har haft 20 års succes med at udvikle unge

spillere og står nu overfor balancen med, at få det til at gå op i en højere enhed og blive den klub

der kan talentudvikle samtidig med at vinde titler hvert år.

Efter mit interview med Flemming Broe, kan jeg konkludere at hans svar tydeligt afspejler det pres

de unge spillere udsættes for. Godt nok taler man ikke med ny ankommende akademielev om

superligaholdet som mål, men vi kommer ikke langt hen i interviewet, før vi bl.a. møder udsagnet:

Ting der er værre end konkurrence er ingen konkurrence.

I de sociale medier kan vi også læse de høje suk fra de ældste spillere i U17 og U19 truppen, når der

indkøbes en færdigpoleret spiller til at gå ind på en bestemt plads på Superligaholdet. Men det

interessante er, hvad man som klub gør for at give de unge en tilværelse, hvor der er ordentlighed

og ærlighed omkring den enkelte. Og det ser lovende ud med de samtaler man afholder

kontinuerligt i forløbet.

Problemstillingen i foråret 2019 i FCM mellem værdier og målsætninger er for mig tydelig efter

interview med Flemming Broe. Ønsket og målet om de 40% af akademispillere står under pres, og

Flemming påpeger også, at man arbejder med alternativer for de spillere, der ikke er direkte klar til

Superligaholdet i takt med at kravene og ambitioner forøges på Superligaholdet.

De for mig positive signaler fra Flemming Broe er i relation til klubbens mål og værdisæt;

- Lover dem 3 ting - Masser oplevelser, udfordringer og skuffelser.

- Vi trænere skal huske, at de er mere sårbare end vi regner med.

- De skal mærke voksne, der har passion for dem men samtidig stiller benhårde krav

- Tydelighed og ærlighed omkring spillerens styrker og svagheder.

- Trænerne skal kende spillerne til bunds.

For at komme dybere i forståelse af, hvorledes værdierne opleves i praksis, har jeg talt med en stribe

af de spillere som har været på FCM’s akademi, som er nået til enten salg eller et professionelt

niveau en anden vej.

Fælles for spillerne er, at de har gået på akademiet og haft en lang række af vores mange dygtige

trænere på deres vej. Det kunne være interessant at finde ud af om spillerne selv har set deres



uddannelse på samme måde som Flemming Broe siger vi uddanner dem. Undersøge hvad der

gjorde de tog springet eller ikke tog springet videre i karrieren.

Interview med tidligere akademispillere Spillere jeg har talt med;

Navn Årgang Startede i FCM

som;

Solgt som; Klubber efter

FCM;

Andreas Poulsen 1999 U12 19-årig Gladbach

Rasmus Nissen 1997 U12 20-årig Ajax

Mikkel Duelund 1997 U14 21-årig Dinamo Kiev

Nikolaj Kirk 1998 U14 19-årig Brentford,

Stabæk

Anders Hagelskjær 1997 U12 19-årig Skive, Silkeborg

Rasmus Nicolaisen 1997 U13 - -

For at klargøre personer så uddragene bliver mere forståeligt så kommer her præsentation at

trænere der nævnes i interviews

Navn Reference funktion Nuværende funktion År i FCM

Kenneth Andersen U19 træner Cheftræner 15 år

Svend Graversen U17 træner Sportschef 15 år

Kent Tornøe U13/14 træner Videomand hos SL 14 år

Søren Bjerg U15 træner,

transitionstræner

Transitionstræner 13 år

Peter Johanneson Afslutningstræner Afslutningstræner 8 år.

Hermed uddrag fra interviews der beskriver hvilken tid spillerne hver især følte de havde på

akademiet og overgangen til senior.

Jeg spurgte først til, hvordan spillerne oplevede hverdagen i klubben og hvilke trænere der gjorde

en forskel.

”Svend var ekstremt god til detaljerne, og stillede store krav også uden for banen.” – Rasmus

Nicolaisen

”Svend betød rigtig meget, fordi han altid har troet på mig og han var den første til at lære mig om

hårdt arbejde” – Nikolaj Kirk



”Kenneth var rigtig vigtig, da han som U19-træner troede på mig som venstre back. Han har altid

været en stor hjælp på og udenfor banen, som en person man kunne snakke med omkring tingene.

Også pressede han mig hver træning til at yde mit bedste.” – Andreas Poulsen

Herefter hvilke ting, de selv vurderede som afgørende ting for, at de klarede sig godt eller dårligt i

klubben?

”Jeg synes den primære årsag var, at klubben tror meget på unge spillere, og de ikke var bange for,

at sætte de unge ind hvis der var skader” – Andres Poulsen

”Jeg havde det perfekte mind-set til FCM DNA” – Rasmus Nissen

”At der er plads og frihed til, at have fokus på de ting jeg selv føler skal udvikles, både som

menneske, mentalt og fodboldmæssigt. Alt sker i samarbejde med en masse trænere, som er til

rådighed. Dem kan jeg spare med hele tiden og det betyder meget for mig. Følelsen af at være

værdsat er vigtig.” – Rasmus Nicolaisen

”Det gjorde det fordi jeg var god. De perioder hvor jeg fik lov til at spille, og de perioder hvor jeg

spillede med spillere som klædte min egen spillestil. De var åbenbart nok til at vise, at jeg rent

faktisk havde et potentiale, som kunne noget mere end bare superligaen.” – Mikkel Duelund

”Men jeg føler ikke jeg lykkedes i FCM. Jeg havde rigtig mange op og nedture, men jeg vil ikke

beskrive min tid i FCM som succesfuld. Specielt ikke på banen. Jeg tror primært det havde noget at

gøre med den måde vi spillede på, for udenfor banen var der rigtigt mange mennesker jeg var glad

for.” – Mikkel Duelund

”Jeg var ikke fysisk og mentalt klar til førsteholdsfodbold da jeg blev seniorspiller.” – Nikolaj Kirk

”Tempoet foregår i nogle niveauer højere end fra ungdomsfodbold, og fejl bliver mere kostbare og

i sidste ende bliver man straffet mere på fejl end som ungdomsspiller.” – Anders Hagelskjær

Spillerne har tydeligvis mange forskellige oplevelser af hvorfor de har nået deres mål i FCM eller ej.

Deres svar understreger hvor kompleks en størrelse transitionen er. Der findes mange faktorer, som

er afgørende. Jeg spurgte dem yderligere ind til værdisættet i klubben, og hvordan de oplevede den

i dagligdagen.

”Jeg synes de var meget tydelige. Nu havde jeg været i klubben 5 år inden jeg begyndte at være

med førsteholdet, så jeg kendte meget til værdierne inden. Men trænerne er gode til at gøre

dem tydelige for nye spillere.” – Andreas Poulsen



”Ja det har den egentlig været fra første dag på akademiet. Hårdt arbejde og viljen til hele tiden at

ville udvikle sig. Det har klubben altid været god til at gøre klart.” – Anders Hagelskjær

”Ja klubben værdier har og er altid tydelige for både spillere men også for eksterne

parter uden for klubben.” – Nikolaj Kirk

”Jeg har altid været meget klar over klubbens og derved også holdets værdier.” – Rasmus

Nicolaisen

”Meget tydelige. Måske for tydelige. Jeg kæmpede i hvert fald meget i hverdagen med det, men

jeg føler at jeg forstod det mere eller mindre til sidst.” – Mikkel Duelund

Jeg spurgte dem ind til, hvorvidt de foretrækker en træner, der tager afsæt i den du er som spiller,

eller en træner der vil have dig til at passe ind i hans set-up med faste værdier og regler?

”Jeg kan egentlig bedst lide trænere, der får dig til at passe ind i deres set-up. Det giver også en

udfordring for spilleren, i stedet for alt bare tilpasses til en person. Jeg synes FCM er gode til, at få

spillerne til at passe ind i deres set-up, selvom der kommer spillerne som ikke nødvendigvis passer

ind med det samme, så er de gode til at få dem integreret hurtigt.” – Andreas Poulsen

”Helt klart det første. Det giver en større frihed til, at være den man er og så tror jeg også at

spilleren præsterer bedre. Selvfølgelig skal man kunne fungere inden for holdets værdisæt, men

man kan ikke lave alt for meget om på den individuelle spiller, synes jeg.” – Nikolaj Kirk

”Afsæt i den du er.” – Rasmus Nissen

”Jeg vil mene en træner der tager udgangspunkt i din person og udvikler dig ud fra det. Dermed

kan man tilpasses ind i det system han gerne vil se en i.” – Anders Hagelskjær

”Det er nok lidt en blanding. På den ene side skal friheden være der ift. individuelle kvaliteter, men

på den anden side skal man også kunne tilpasse sig holdet og den taktik der er. Det gælder også

uden for banen, hvor der skal være plads til alle forskelligheder, men hvor man på en måde også

skal indordne sig. Men hvis jeg skal vælge, ville jeg tro det er den første træner som giver friheden

til at udvikle den man er.” – Mikkel Duelund

For at forstå hvordan spillerne ser trænerrollen, spurgte jeg dem yderligere ind til hvilke der har

betydet mest for dem i hele deres karriere.

”Kent Tornøe, Søren Bjerg og Kenneth Andersen. Tornøe fordi han altid har troet på mig, siden U13

har jeg haft et godt forhold til ham, og han er også skyld i jeg fik en kontrakt på akademiet. Han



har altid troet på mig som spiller, selvom mange andre trænere ikke troede på mig fra U13-U15.

Søren Bjerg fordi han var den træner som skulle hjælpe mig op fra U19 til Superliga. Det gjorde han

sindssygt godt, og han var god til at få dig ind i truppen, og selvfølgelig hjælpe en på banen, hvilket

udviklede mig sindssygt meget på det tidspunkt.” – Andreas Poulsen

”Søren Bjerg fordi han har/er til rådighed ift alt. Både på og uden for banen. Der er frihed til,

vigtigst af alt, at selv komme med sine egne tanker ift. udvikling på og uden for banen. Der er en

god dialog og ærligheden er det vigtigste for mig.

Svend fordi han har fik mig til at føle mig meget vigtig på U17. Jeg udviklede mig meget i den tid.” -

Rasmus Nicolaisen

”Hmm så skal vi langt tilbage tror jeg. Selvfølgelig har Peter Johaneson haft den største betydning,

men derudover havde jeg en træner i Skovbakken, som ligesom fik startede lysten til at leve af at

spille fodbold.” – Mikkel Duelund

Jeg spurgte yderligere indtil hvorvidt de ser du trænerne, som rollemodel eller mentor eller bare

træner?

”Kenneth ser jeg som en træner. Tornøe og Søren ser jeg som en slags mentor, da Tornøe på

Herning Elite hele tiden hjalp mig til træning, både med at presse mig hårdt, og udvikle mig bedst

muligt.” – Andreas Poulsen

”Jeg ser dem mest som mentorer, og personer jeg har en stor respekt for.” – Nikolaj Kirk

”Jeg ser dem som trænere og specielt Søren som en god ven faktisk.” – Rasmus Nicolaisen

”Helt klart mentorer/trænere. Jeg er en kæmpe træningsnarkoman, så jeg elsker at træne 24/7, og

det forventer jeg også at mine mentorer vil. Lige præcis derfor var/er Peter så vigtig for mig.

Mange synes Peter er en mærkelig mand, og det er han måske også, men vi er ligesindet og derfor

har vi hængt fast hinanden lige siden jeg var helt lille.” – Mikkel Duelund

Opsummering af interviews Kigger vi på de 6 spillere, er de alle forskellige som mennesker og spillere. Der er stor forskel på

mentalitet og personligheder. Men alligevel er der mange fælles træk i deres svar. Tydeligheden af

værdierne i FCM er meget tydelige og vigtige. De har alle oplevet store krav fra trænere de har haft

på akademiet. De nævner tillid og tro fra trænere som noget af det vigtigste – troen på dem som

ung spiller. 5 af seks spillere nævner at udgangspunkt i den spiller du er, er den bedste måde at

udvikle sig på. De ser deres bedste trænere mest som trænere eller mentorer for dem. Størstedelen



nævner Søren Bjerg som en stor grund til de har klaret sig godt, da de har haft behov for et frirum

med en træner de har følt de har kunnet åbne sig op overfor.

Ud fra svarene er der mange ting der stemmer godt overens med de ting Flemming Broe siger vi

gerne vil på akademiet. Specielt hæfter jeg mig ved, at de spillere der ikke fik gennembruddet i

klubben stadig skriver positivt om deres tid, og at de har udviklet sig ud fra tydelige værdier i

klubben. Vi vil som klub tage hånd om det hele menneske og ærlighed er en vigtig del. Ud fra deres

svar er der ingen der har oplevet modsatte. Tværtimod nævnes en masse dygtige trænere der har

haft stor betydning for spillerenes fremtid. Skal vi måle om værdibaseret ledelse virker, er det her

ikke facit men det giver et godt billede af hvad spillerne har fået ud af den måde vi udvikler dem på.

Tager man efter disse spillere virker den værdibasere hverdag rigtig fint.

Flemming Broe siger at de skal kunne se vejen. Flere af spillerne nævner tillid og tro på dem, og at

de føler sig værdsat i en klub, der giver unge chancen, som en stor grund til de lykkedes. Klubben

har rykket sig på alle måder. Vejen er ikke lige så kort til SL-holdet for de unge, og dermed sværere

for de unge at se vejen. Vi som trænere kan give tillid og tro, men går der for lang tid uden en kamp

arena bliver det svært. Især i den første tid som ny oprykkede SL-spiller, tror jeg vores værdi sæt

bliver udfordret – for gør vi så det vi siger når vi har en målsætning på 40%?

Interessant er det at se Duelunds svar, som hele tiden stikker lidt væk fra de andre. Han svarer også,

at værdierne måske var for tydelige for ham. Han nævner sin bedste træner som en specialtræner,

der har været mentor for ham fra helt lille. Han har haft det fint i klubben, men ser ikke sin

spillemæssige tid i klubben som en succes, selvom han er blevet solgt til Dynamo Kiev. Han beskriver

sin bedste tid i klubben da han spillede sammen med spillere der klædte hans spillestil. Han lever i

dag i Kiev hvor værdierne er total anderledes og familieværdierne vi vægter i FCM ikke er tilstede.

I Kiev findes det ikke. Det er et arbejde, og udover det er man på egen hånd. Måske egentlig det som passer bedst til mig, men jeg er også mærkelig jo. –

Mikkel Duelund

Jeg tror på, at Duelunds mentalitet findes hos flere og flere hos den kommende generation vi står

overfor som trænere, hvor det tydeligvis er spilleren selv der er i centrum og alt skal handle om ham,

for at han skal lære at indgå på et hold. Der er intet forkert i Duelunds mentalitet og hører man hans

svar kan det være han faktisk er bedre rustet til et barskt udlandsophold end mange af vores andre

spillere. Duelund svømmer i det vand hans forældre og specialtræner har opdraget ham i, og det

gav mig mod på at finde ud af endnu mere om den kommende generation og se om der kommer

flere og flere Duelund typer.



Den kommende generation Som træner er jeg af den opfattelse at fodboldspillere er meget forskellige. Der er stor forskel på,

hvad der foregår i hovedet på unge og gamle spillere. Jeg er også som mange andre trænere en

smule gammeldags med mit syn på unge spillere, hvor jeg forventer meget af dem og at de gør som

der bliver sagt.

I trænermiljøet og mit netværk på specielt P-holdet taler vi ofte omkring udfordringer med nutidens

unge spillere fra de yngste fra U17 til U22. Der nævnes de samme ting i stort set alle klubber. De

unge tænker kun på sig selv. De er ikke holdspillere. De er svære at nå ind til og de arbejder ikke

hårdt nok. Vi mangler ledertyper. De unge tager intet initiativ i hverdagen osv.

Jeg er blevet træt af, at pilen peger mod de unge spillere og vil i stedet forsøge vende pilen mod os

trænere, og forsøge at give mig selv og andre trænere bedre redskaber til at udvikle de unge spillere.

Jeg er færdig med at give dem skylden. Jeg vil forstå dem og arbejde med dem med afsæt heri. Jeg

har derfor haft to interviews med forskere af den kommende generation.

I det følgende afsnit vil jeg med disse interviews beskrive de unge mennesker og udfordringerne vi

står overfor som trænere med at forstår den kommende generation.



Interview med Søren Østergaard Søren har afsæt i samfundsvidenskabelige og teologiske studier og

har en ph.d. i teologi fra Københavns Universitet om forandring i

spændingsfeltet mellem tradition og kontekst. Søren har tidligere

arbejdet som landssekretær i Baptisternes Børne- og

Ungdomsforbund over underviser på universiteter i såvel ind- som

udland til frafaldskonsulent i DBU København.

Søren er daglig leder af CUR og derudover tilknyttet organisationen

for ungdomsklubber, Ungdomsringen som udviklingskonsulent.

Sørens arbejdsområder spreder sig vidt – men med et fælles afsæt i undersøgelser af ungegruppers

adfærd, rammer og livsværdier. Det inkluderer temaer som frivillighed, voksenrelationer, trivsel,

frafald og hverdagsliv.

Søren prioriterer at fastholde et lokalt frivilligt engagement og har bl.a. været med til at etablere

ungdomsklubber, været spejderfører og ungdomsleder og aktiv i den lokale fodboldklub.

Ved siden af arbejdet på CUR er Søren fodboldtræner og spejder.

Nedenfor er en beskrivelse af mit interview med Søren.

De unge mennesker er vokset op på en anden måde end du selv er som træner. Den digitale

verden har overtaget, og de unge mennesker er gået fra tilstedeværelse til samkvem over

nettet. Et godt eksempel er Sørens datter Caroline på 15 år, der går på idrætsefterskole.

Hendes bedste veninde gennem de sidste tre år, bor på Samsø og kommunikationen foregår

over Skype et par gange om ugen. De har set hinanden face to face i 5 min og fandt frem til

hinanden pga. fælles interesse på nettet.

Den sociale ungkultur har ændret sig. Som eksempel kan der nævnes mindre voksenkontakt

i unges liv, og at unge i stedet kun er sammen med unge på samme alder med samme

erfaringsgrundlag som dem selv. De fleste unge oplever ikke kammeraters forældre i samme

omfang som tidligere, og mange unge mener ikke de har betydningsfulde voksne i deres liv

udover egne forældre. De lever i en individualiseret hverdag, hvor de omgiver sig med unge

der har samme spørgsmål og samme svar. Et ord som hierarki oplever de unge heller ikke på

samme måde som trænere har været vant til.

Forældre i dag er generelt usikre. De sætter sig ikke meget ind i unges hverdag. I gamle dage

var forældre altid de klogeste, men nu ved Unge mere, og er mere oplyst på nettet i dag og

forældrene bliver usikre på opgaven. De unge vil generelt ikke gøre forældre bekymrede og

er derfor de sidste der får at vide når der er problemer i skolen eller andet. Et typisk

Søren Østergaard Centerleder på Center på ungdomsstudier.



spørgsmål fra forældre efter skole ”hvordan er det gået i skole i dag” fremfor ”hvad har du

lært i dag” og det samme efter fodbold . Man kunne godt tænke sig de unge tænkte mere på

hvad de lærer.

De er bange for at række hånden op i skolen for ikke at se dumme ud foran deres

jævnaldrende. De er bange for at fejle. De kommer sjældent ud af komfortzonen og siger nej

til ting de ikke kender, fordi de ikke vil fejle. Hader f.eks. at række fingeren op i timerne.

Tænker man det ind i fodboldverdenen – kan man blive en god fodboldspiller uden at lave

fejl? Der findes rigtig mange alibi fodboldspillere, som ikke vil fejle fordi det har de været

vant til i skolen og hjemme. Det er svært at skabe det unikke, for i skolens tryghedskultur er

92% nok til at få 12. De unge lever i en præstations kultur, hvor det ikke er vigtigt at forstå

men at bestå. Det er vigtigt når man skal arbejde med en ny kultur, at det ikke er ok at fejle,

men at man skal fejle. Du bliver nødt til at komme ud af komfort zone, du bliver nødt til at

lære at eksperimentere.

En vigtig ting at være opmærksom på når et ungt menneske bliver en del af senior kulturen,

er forskellen på den verden de kommer fra. De har aldrig haft rollemodeller udover forældre

og står nu i et nyt univers med hierarki og ældre spillere. Det kan være en kæmpe udfordring,

og en helt ny verden for nutidens unge. De har været sammen med nogle der ligner dem selv

og nu skal de pludselig spille sammen med ældre spillere , som tænker helt anderledes. Ikke

alle ældre spillere forstår det når de unge kommer op i et omklædningsrum og skal begå sig

socialt. De unge vil ligne hinanden og ikke falde ved siden af.

I gamle dage voksede unge op dreng/pige og var til fester fra 8-9 klasse, hvor de var ude af

komfortzonen. I dag spiller drenge fodbold fra 8 klasse og er sammen med andre drenge fra

samme fodbold kultur. En del af ungdommen med dreng/pige er gået tabt. Når man er mere

i det virtuelle rum, bliver man mere selektiv i det fysiske – vælger meget dem der ligner sig

selv.

I relation til værdier, ser Søren Østergaard at det er noget der skal udvikles i dialog med de

unge – præcis som teorien omkring værdiledelse beskriver det. Det er afgørende at

italesætte værdierne ofte og forklarer dem, at det ikke bare er på fodboldbanen, men også

i hverdagen og relationer i livet. Det er vigtigt at italesætte hvad værdierne rent faktisk

betyder. Et eksempel kunne være værdien mod. Hvad betyder det eksempelvis på

fodboldbanen, i skolen, i relationer eller når spilleren skal tale med nogle som er 10 år ældre.

Det er vigtigt at italesætte disse ting for, at nå ind til de unge og få dem til at forstå

værdierne.



Det er op til trænerne at skabe et miljø, hvor der tales om vigtige ting i stedet for

ligegyldige ting. Ikke bare ”Hvad så?” Men i stedet ”Hvordan har du det?” En form for

inspirationskultur for de unge individuelle mennesker. Det er op til trænerne at skabe

trygheden, når vi taler om det. Trænerne skal tage ansvaret for det og få skabt en kultur,

hvor man kan italesætte ting som er svære uden at blive slået ihjel.

De unge er vokset op i et meget beskrivende miljø – mere end det værdibaserede. De er

vokset op med forældre der har spurgt: ”Hvad har du lavet?”, og ikke forældre som spurgte,

- ”Hvorfor gjorde du sådan og hvad fik du ud af det?” De er ikke vant til at skulle samarbejde

og de er ikke vant til at man stiller spørgsmål.

Vigtigste del for dem er trænere, som kan skabe rum for affektion, der gør at man besinder

sig på egne værdier, også hvad det betyder for fodboldspillet, men også spillet uden for

banen. Tingene hænger sammen.

Skal de unge have optimale forudsætninger i transitionen har man brug for tre typer voksne

i sit liv.

1. De unge har brug for en træner, når de møder første gang til træning som skaber

maskulinitet, og skaber et trygt rum, - når de får en fornemmelse af at 8 ud af 10 går

godt sammen med træneren, så får de også lyst til at gå med træneren igennem noget

som de aldrig har prøvet før.

Det vigtigste de første måneder, er at finde ind i relationen med træneren. Der skal skabes

et struktureret frirum. Altså frikvarter er sammen med voksne/trænerne. I gamle dage var

frikvarter ikke sammen med voksne. De 18 årige er utrygge på alle måder. Derfor har de brug

for at træneren siger, ”Hey, følg mig, jeg tager ansvaret for det her. Vi har et længere

perspektiv på din udvikling, og vi tager ansvar, og nu skal du høre hvad vi siger, og så lover

vi du overlever.”

Man taler om, at det er hvad man kalder struktureret frirum. Tager du ansvar som træner,

så er det meget lettere at lave fejl.

Som træner er man nødt til at gøre spillerne lidt klogere, og have fokus på transfervalue. Der

skal også være andre succeskriterier i deres liv, som handler om hvordan de er sammen med

deres venner, hvordan de er sammen med deres kæreste og hvad de vil med deres

uddannelse. Det er vigtigt vi kigger på det hele menneske og måske tager ansvarsforholdet

fra 1.holdet væk lige nu da det ikke er der spilleren er. Uddannelsen i foldbold er jo meget

bedre, end blot det at spille fodbold, hvilket er gældende flere og flere steder.

2. Når der så er gået en tid, så er der brug for det man kalder en TURGUIDE



En der går med spilleren. Tidligere spillere der nu er trænere kan sagtens gå med dem,

og de unge vil have tillid til ham.

3. På et tidspunkt er det så vigtigt i udviklingsperspektivet, at du som træner siger til

dem, nu skal du selv gå videre. Det er motivator rollen. Der er nogle trænere som er

røvhuller hele tiden, og det dur ikke. Kan én træner ikke finde overgangsordningerne

naturligt i udviklingsforløbet skal man finde et trænerteam, hvor der både er et røvhul,

en turguide og en motivator.

Generelt set er det vigtigt, at vi som trænere skal huske spillerne er vokset op i magiske hjem

hvor alt er serveret. Der tror jeg trænere skal lære, at talentudvikling i transitionsfasen også

handler om opdragelse. Det er jo ikke fordi spillerne er idioter, men de svømmer jo bare i det

vand, som er gjort klar til dem. Måske er det der, hvor FCM har en fordel da man på et tidligt

tidspunkt flytter hjemmefra, og kan være under konstant miljøpåvirkning. Man er nødt til at

være opmærksom på, at der også er et opdragelsesprojekt i det. Som træner er det vigtigt,

vi udfordrer dem og går til dem men samtidig lade dem vide, at vi gerne vil have dem til at

lykkedes – det giver spilleren tryghed. Præcis som flere af de unge akademispillere beskrev

det i mine interviews.

Ift. problemstilling omkring kollektivisme vs. individualisme ser Søren Østergaard spillerne

som kollektive orienterede individualister. En god ting, at sige til dem er, vi vil skabe et

frikvarter i dit liv, - vi vil nu tale om, er det sådan du skal lykkes, så er det de ting her du skal

arbejde med. Du er nødt til, at have tillid til at jeg er træner, har træneruddannelse på højt

niveau, har spillet fodbold på højt niveau. Det er med til at give tillid, og med til at give dem

et frikvarter i deres liv.

”De unge er pisse dygtige. Hvad de kan i en ung alder er vildt imponerende.” – Kasper Hjulmand

Vi skal passe på som trænere at blive fordomsfuld og sige de unge ikke har noget at byde

på. De er ikke dumme - de svømmer bare i det vand som vi har givet dem.

Deres forældre er ikke dårlige, men bare usikre og kan ikke reproducere egen opdragelse –

det er ikke de unges skyld. Drenge fædre fælleskaber er på vej ud. Fædre forstår ikke de

unges verden og sætter sig ikke ind i ”Fortnite” eller andet der optager unge i dag. I dag er

fodbold den eneste fælles kendte arena mellem far og søn, der hvor far og søn taler sammen

er faktisk i bilen på vej til og fra fodboldkampen. Som individualister søger de unge råd fra

eksperter og andre pga. deres behov for individuel hensynstagen.



Trænere skal virkelig overveje;

”Er det unge der er atleter, eller er det atleter der er unge” – Søren Østergaard

Det er afgørende, at få ungdomsliv og eliteliv til at hænge sammen, - Sørge for man får dem

til at nyde deres ungdomsliv, og får det til at hænge sammen. Alt for mange spillere kommer

for tidligt op, og når de skal til at spille mod de tunge drenge slipper de bolden hurtigt, for

ellers ved de bare, de løber ind i ham. Vi skal som trænere lægge et fundament af glæde,

begejstring og passion, de unge skal nyde at være dygtige til noget i stedet for , at miste

lysten hvis de ikke kommer i førsteholdstruppen tidligt. Det er vigtigt at passe på med

præstationskulturen – vi har brug for dem som vil forstå og ikke kun bestå. Spillerne skal

være videns motiveret - ikke bestå men forstå. Får man lov til at bruge sin tavse viden, og

være noget for andre, bliver man faktisk en bedre fodboldspiller.

En måde at lære de unge en værdi, kunne være at nogle af de unge spillere er tr ænere i

små klubber i omegnen, - måske lidt systematisk, men trænerne vil have dem til at forstå

fællesskabet. De bliver klogere på dig som træner, når de selv arbejder med det. Faktisk

også en del, der ligger i uddannelsen på akademiet.



Interview med Jesper Bo Jensen Jesper Bo Jensen ser de unge i dag opdraget i Børnehave og

institution, hvor de er vant til der bliver taget hensyn til individet, og

får mulighed for at udfolde sig som man vil. Det er ikke alle der får

samme behandling – alle er forskellige. Når de bliver ældre søger de

pædagog frie zoner. ”Hvordan kan jeg slippe for dem der skal sige

hvordan jeg skal leve?” En trods reaktion fra mange unge i dag er

rygning. Som 18-19 årig føler de unge, at de er nødt til at provokere og vise ingen skal bestemme

over dem. Flere rygere i den årgang end nogensinde før.

I dag foregår alt på nettet. Hvis det ikke er på nettet, er der noget galt i de unges univers. De forstår

ikke der findes en verden uden wifi.

På den anden side er unge generelt Mere rummelige. De lægger mindre mærke til hudfarve og

forskelligheder. Rummelige og tolerance overfor andre mennesker. De er udadvendte og ser

forskellighed som en god ting. Man skal behandles forskelligt alt efter hvor man kommer fra. De er

på den måde vant til individuelle hensyn, og bliver nærmest fornærmet, hvis det ikke er til stede.

Det står som en kontrast til vores generation, hvor man behandlede alle ens. At der blev gjort forskel

på folk, var ikke velset. Selv uddannelsessystemet er styret af individualisme. Man tager hensyn, og

alle får lov at være sig selv, og gøre det man selv har lyst til.

Man kalder generationen, for ”Generation X”. En generation, hvor forældrene slipper for besværet,

så de kan holde sig til fredags slik og hygge. Der er ingen skæld ud. Det er en præstationspræget

generation, hvor forældre godt kan lide det går deres børn godt og deres børn er anderledes end de

andre. Mor er sød og rar, og far endnu mere sød. Til gengæld er de som høge over lærerne og

ungdomstrænerne. De vil have deres børn bliver behandlet ordentligt og beskytter dem. Det kan

derfor blive svært at komme i et nyt miljø, hvor de skal ud af den beskyttelse bobbel forældrene har

skabt.

I relation til fodbold og transitionsfasen ser Jesper Bo Jensen det vigtigt, at blive rost og lagt mærke

til. De unge er opvokset med ros. Helt fra børnehaven får de at vide hvor dygtige de er.

”Krav kommer sent i livet for dem og er derfor et kæmpe chok.” – Jesper Bo Jensen

Budskaber er meget svære at få igennem hos unge, fordi de er vant til at være beskyttet og ingen

har fået lov at proppe noget ned i halsen på dem. De har selv været vant til at bestemme. De kan

Jesper Bo Jensen Direktør i fremforsk.dk



tage afstand fra budskaber der kommer fra en tredje mand og skal trumfes igennem. De lytter

eksempelvis ikke på reklamer. For at få budskaber igennem er det vigtigt, at afsenderen er nogen

de synes er på deres ”level”. Dem de regner for noget er deres egne. Det vigtigste for dem er, at

de andre spillere på deres level synes de klarer sig godt.

Værdibaseret ledelse er som udgangspunkt ikke den bedste ide. De unge vil reagere og føle, at der

er nogen der vil trække værdier ned over hovedet på dem.

”Den bedste måde at få budskab/værdier igennem hos de unge er, at finde de unges værdier og arbejde ud fra deres værdier, små step. Tviste deres værdier.” –

Jesper Bo Jensen

Vi skal huske på, at de unge ser verden forskelligt og ikke nødvendigvis ser verden på samme måde

som os, og det skal vi acceptere. Det er helt ok de gerne vil redde verden på deres egen måde. Hvis

man ønsker at dyrke værdibaseret ledelse, skal det helst komme ud fra deres egne værdier. Altså

tage udgangspunkt i deres værdier. Det er nødvendigt at tage dem med på holdet og forstå dem.

Modsat for 15 år siden, hvor de skulle tilpasse sig de gældende regler i på det pågældende hold.

Indgangsvinklen er deres forhold til sig selv og hinanden. De måler sig på jævnaldrende. Det er dem

de har mest respekt for, hvorimod før i tiden var det de ældre de havde respekt for. De så tidligere

op til de ældre, men sådan er det ikke længere. Den allerbedste anerkendelse de kan få, er fra deres

egne holdkammerater på sammen alder. Det er ikke positivt eller negativt, men blot et kendetegn

hos de unge. Skal man forstå dem, skal man ind i den kreds hvor de fortæller hinanden hvordan de

har det. Sidde med ved bordet og høre dem tale sammen.

De unge er individuelle, men kollektive i forhold til hinanden. De vil ikke kunne forstå klubbens

formand og alt andet opad, men forstår et miljø hvor man kollektivt godt må have forskelligheder –

ikke alle skal være ens. Du vil ikke selv behandles dårligt fordi du er støbt sådan. I stedet for vi har

bestemt, at vi skal være ordentlig ved hinanden.

De motiveres bedst ved, at deres egne synes de klarer sig godt, og hvis de får lov at være på en

særlig måde – ikke være som de andre. Det elsker de at få lov til. De er tit stødt imod alle skal være

ens og alle skal det samme, og det er de trætte af og vil hellere gøre det de er gode til, i stedet for

det vi vil have dem til.

For at trænere kan følge med dem, er det nødvendigt at blive digitale. Så vil man kunne træne

spillerene selvom man ikke er sammen, og man behøver ikke være til stede i samme rum for at

kommunikere. Trænerne skal huske at anerkende dem for at være deres egen, hvilket er meget

vigtigt. Ros meget vigtigt. Man skal lære dem at udnytte det potentiale de har, og der kan man



virkelig drive dem utrolig langt. Trænerne skal acceptere forskellige træningsprogrammer. De er

gode til forskellighed, så der skal skabes et fællesskab for de unge, og ikke nødvendigvis med

overvågning af dem.

Opsummering af interview med Søren Østergaard og Jesper Bo Jensen Fælles for forskerne jeg har talt med, er at de unge er mere individuelle med stort fokus på sig selv.

Det er en udfordring, når man skal have 11 spillere til at have samme fælles mål. For ti år siden

havde jeg trænere i FCM, der skreg efter selvtræning og mere individuel træning til os spillere. De

mente simpelthen ikke, at vi gjorde nok for at blive bedre individuelt. Til gengæld var der ingen

problemer med at finde vindertyper der ville gøre alt for holdet. Men individuel og ekstra

selvtræning var ikke noget vi spillere overhovedet kunne se en værdi i, for vi så fodbold som en

holdsport.

En ting som jeg synes er spændende, er den beskyttede verden som forældre skaber for deres børn.

Ikke af en ond hensigt, men fordi de vil det bedste for deres børn. Forældre stiller sig foran deres

børn og kæmper de kampe der kommer, fordi de tror de beskytter deres børn. Jeg tror en stor del

af det manglende ansvar og initiativ vi savner fra den unge generation, stammer fra den del af

opdragelsen. Det er så brugbart og vigtigt at vide, så man ikke behøver gå rundt og irritere sig over

det længere.

I forhold til kultur og unge mennesker synes jeg det er positivt, at de er glade for forskelligheder og

acceptere vi ikke alle er ens – på et fodboldhold er respekten for hinanden og forskelligheden

altafgørende for at opnå succes. Opdrager rollen for os trænere virker mere vigtig end nogensinde,

og det er spændende at se hvor meget vi kan ændre for de unge ved at være den gode voksenfigur

de har manglet i deres liv og har brug for.

Jeg er med på alle unge ikke er ens og ikke alle er opdraget ens, men jeg genkender mange af de

ting som forskerne beskriver i min hverdag. Min ide om flere Duelund typer holder stik, og jeg tror

helt sikkert vi som trænere skal lære at tage meget større hensyn til individet og udvikle dem derfra.

På min studietur besluttede jeg derfor at tage en tur til Holland for, at undersøge måden de udvikler

deres unge spillere på. Hvorvidt de har de samme udfordringer som os?



Danmark vs. oplevet praksis i Holland I Holland forsøgte jeg at gå ind i samme problemstilling, som jeg har beskrevet og forholdt mig til, i

mit nærmiljø i FCM og igennem mine interviews med de to forskere.

Besøg hos AZ Alkmaar I AZ er værdisætning, man arbejder udfra; ”Passion – How bad do you want it?” De har en innovativ og kognitiv tilgang.

Værdierne var tydelige lige meget hvem jeg talte med, og der var opsat rammer for spillerne, så de

selv kunne arbejde og forstå værdierne i workshops.

I AZ har de 16 spillere i 1.holdstruppen, som er gået hele vejen fra U11. Anføreren for holdet er en

af de 16 spillere. Meget imponerende, og virkelig interessant, at høre deres syn på unge spillere.

I et interview taler Marijn Beuker om, at de unge spillere er under pres. Han mener, at forældre

ødelægger spillerne, fordi de pakker deres børn ind. Spillerne får simpelthen ikke den mentale styrke

der skal til, fordi deres forældre altid kæmper deres børns kamp. Det er f.eks. ikke drengens skyld,

hvis han er sat af holdet, men derimod træneren eller klubben. En

anden ting han påpeger, er de unges mangel på gadefodbold. Street

fodbold er taget væk fra unge i dag. Det er et problem fordi du som

atlet udvikler andre muskler og bevægelser i andre former for

sportsgrene eller leg. De har i AZ rammerne for streetfodbold og leg

hvor de udfordrer deres unge spillere helt fra u11 og opad så de ikke

misser den del.

En anden nøgleperson Bart Heuvingh i AZ nævner, at tillid er det vigtigste i udviklingen af de unge.

”Learn to care – before they care to learn” – Bart Heuvingh

Han mener, at spillere er meget mere påvirkelige fordi de er så

individuelle. Bart har stor fokus på kultur og få spillerne til at forstå

hvad det vil sige at spille i AZ. Hvad det vil sige at opføre sig

professionelt og håndtere modgang. De laver workshops hvor han får

spillerne til, at tage initiativ for deres udvikling. Eks. er

videoevaluering op til spillerne at få gjort sammen med trænerne. De

skal tage initiativet og ansvaret. Det handler om, at få spillere

motiveret – så er man nået langt.

Marijn Beuker Head of Preformance I AZ Alkmaar

Bart Heuvingh Elitesport developer i AZ Alkmaar. Ansvarlig for udvikling af unge spillere fra U11 til U19



Sidste person i AZ jeg talte med, var Pascal Jansen, der som assistenttræner på førsteholdet ser

spillerne gennemgå transitionen i AZ. Han ser ikke unge som udfordringer. Han mener, at man skal

acceptere deres verden og forstå den. Præcis som vi hørte forskerne siger det. Unge lever i en

verden hvor fokus er på dem selv- dig dig dig – penge penge penge.

”At være tæt på de unge spillere er det vigtigste. Spilleren skal indse sit mål, og du skal som træner sætte dig i spillerens verden og opnå målet sammen med dem.

Spilleren skal vide det ikke er for din, men for hans egen skyld. Du er som træner en del af at spilleren når sit mål.” –

Pascal Jansen

Pascal talte meget om opførsel. Altså hvilken måde skal spilleren opføre sig på for at opfylde sin

drøm. Det er ikke vores drøm som træner, men spillerens drøm. Vi som trænere er her for at hjælpe

dig derhen. Vis villighed og god opførsel og vi hjælper dig mod din drøm. Vi skal få spilleren

involveret, så han selv er ansvarlig for sin egen udvikling. Pascal fortæller, at han ser sin største fejl

som træner, da han udelukkende så spillet som noget taktisk. Det handler om, at komme tæt på

spilleren og udvikle ham der hvor han er.

Besøg hos Ajax Amsterdam Hos Ajax arbejder man med værdisætningen; ”The Ajax way – Skal være bedst i alt hvad de gør –

intet under middel.”

Måden man beskriver sig selv i Ajax er, at man som klub vil være klar og tydelig og ikke til at tage

fejl af. Ajax vil være de bedste og alt fra træningsanlæg til pokalskab osede af storhed og Champions

League. Man starter tidligt med udvikling af de unges mentalitet med workshops, hvor man

forbereder dem på succes og modgang/fejl. Det er en vigtig del i Ajax, hvor intet under middel er

acceptabel. Ajax vil være bedst til alt. Det skal gøres på et Champions League niveau, og kan

spillerne arbejde sammen som hold bliver det godt. Ungdomsspillere spiller kun efter principper. De

skifter hele tiden formationer, for at gøre spillerne klar til forskellige trænere og formationer.

Manglende street fodbold var også et emne i Ajax, og det opstiller de rammerne til for deres spillere.

Den fysiske træner i klubben Bjørn, som er min tidligere træner i

Heerenveen, udtrykte en bekymring for, at Ajax kulturen med

talentudvikling og sunde udviklingstanker var ved at udgå og i stedet

øget fokus på resultater og dyre spillerkøb. Han mente, at hjertet i

klubben var udsat, da der var lang afstand fra 1.holds træneren med

den resultat baserede tankegang og ingen sammenhæng med

Pascal Jansen 1. assistent i AZ Alkmaar. Tidl. ansat i PSV Eidhoven som akademichef.

Bart Logchies Ajax Coaching Academy



ungdomshold og talenter. Udover det var Bergkamp stoppet i organisationen, da han mente

klubben tog en forkert vej i stedet for udvikling af egne talenter. Det er stof til eftertanke når man

selv er i en udviklings klub med eget akademi, som er ved at udvikle sig til storklub i DK.

I et interview med Rasmus Nissen fik jeg en mere nuanceret indsigt i Ajax. Han understøtter

værdierne med, at når man spiller i Ajax skal man være bedst til alt. Alt er på Champions League

niveau og rent fodboldmæssigt er der kun en måde at spille fodbold på og det er Cruyff måden, som

man ser som manden der opfandt den moderne fodbold. Rasmus er den fødte holdspiller der med

sin energiske spillestil, hvor han bringer power til sit hold og medspillere. Han kender sig selv og sine

spidskompetencer, og Ajax købte ham som en fremtidens mand på højre back.

Besøg hos Heerenveen I Heerenveen arbejdes der med værdierne; ”Samarbejde – udstråling – Hårdt arbejde”.

I klubben mødtes jeg med fire af de bærende trænere omkring transitionen. De fortæller, at det er

en klub hvor værdierne har været sat hårdt på prøve med mange svingende år både på og udenfor

banen. Sponsorerne er meget færre og tilskuertallet er dykket de seneste år. Klubben har sunde

værdier og vil gerne være hårdt arbejdende familieklub. Men en hyppig udskiftning på

cheftrænerposten de sidste mange år, har gjort det svært at opretholde de samme værdier fra

akademi til 1 holdet. De oplever samme udfordringer med unge spillere med store egoer, som man

gør i Danmark. I Heerenveen mener de, at man skal lære dem at kende og trykke på de rigtige

knapper. Præcis som vores danske forskere beskriver det. De forsøger også, at lave Lifestyle

workshops omkring sociale medier, økonomi og kost for at få de unge til at tage initiativ. På den

mentale del har de ikke ansat en fast mental træner, men sender spillerne afsted på bagkant hvis

der er behov. Yderligere laver de en gang om året en ”Mental challenge day”, hvor spillerne lærer

hinanden at kende og ser alle har problemer. Team følelsen skal skabes af trænerne – meget vigtigt

at være opmærksom på da de unge ikke gør det selv.

Interview med Emil Frederiksen Emil kom tidligt til Heerenveen som U17 spiller, men kunne kun træne

i klubben det første halve år, da han manglede sin spilletilladelse. Han

startede med at bo hos en værtsfamilie og er nu flyttet i lejlighed. Han

beskriver klubben som en god klub, hvor der er stor fokus på

spilleglæde og den tekniske spillestil mange hollandske klubber står

for. Han synes ikke værdierne er tydelige i hverdagen og måske mere

noget der hang på væggen eller kunne læse. Han har været

ungdomsspiller i klubben og er nu gået fra ungdom til senior – han

beskriver miljøet i omklædningsrummet som godt, og at han er blevet

Jeffrey Talan Head of academy Chris de Wagt Coach Jong Wilco Hellinga Coach U19 Van Den Berg Eco Trainer



taget godt imod fra både spillere og trænere. Alt i alt et godt sted for en ung spiller at udvikle sig

mener han.

Opsummering Det er tre meget forskellige klubber jeg har set i Holland. AZ med et fantastisk udviklingsmiljø med

åbne og venlige mennesker. Ajax som den store klub, der køber sig til meget og har de bedste

spillere, men også meget lukket og svært at få folk i snak. Heerenveen der kæmper rigtig meget med

identitet og udviklingen af unge spillere.

I AZ kunne jeg høre om de samme udfordringer med den unge generation. Men som klub havde de

mange gode løsninger og tiltag, som de unge nyder godt af. Bart Heuvingh som er ansat til at udvikle

unge, og arbejder ud fra klare værdier; Tillid er det vigtigste i udviklingen af unge – ”Learn to care

before they care to learn”. Den sætning siger meget om, hvordan miljøet var i den klub. Workshops

og stor fokus på at spillerne selv skulle tage ansvar for deres udvikling. Klubbens filosofi skinnede

tydeligt igennem. Trænerne var bevidste om deres opgave som talentudvikler. De skabte konstant

kaos og udfordrede spillerne, hvilket var virkelig inspirerende at opleve. Bart’s funktion var helt ideel

og tankevækkende. Det at have en mand ansat i den stilling ville være ideelt for alle klubber med

eget akademi, for hele tiden udvikle trænere og holde dem skarpe på klubbens værdier og mål.

Pascal kom med gode betragtninger på, hvordan man sammen med sine spillere opnår mål; ”Det er

ikke vores drøm som træner men spillerens drøm – vi som trænere er her for at hjælpe dig derhen –

vis villighed og god opførsel og vi hjælper dig mod din drøm.”

I Ajax oplevede jeg en storklub, hvor der ikke er noget tvivl om, at de skal være bedst til alt. De har

gode tanker omkring udviklingen af unge på den mentale del – det at være Ajax spiller og hvad det

betyder. Ajax køber de bedste unge spillere og køber sig til meget, som mange andre store klubber.

Derfor er det fedt at se forskellen på tankegangen hos AZ, som er tvunget til at tænke innovativt for

at udvikle deres egne da de ikke kan købe som Ajax. Spændende at tale med både Bjørn og Rasmus

Nissen, der begge gav udtryk for at Ajax som klub ikke er den optimale udviklingsklub for unge og at

resultaterne og indkøb af dyre spillere mere og mere fylder. Afstanden fra akademi og 1. holdet

bliver større og større. Ajax ligger lige nu til at vinde mesterskab og spiller CL mod Juventus og har

efter sigende det bedste hold inden for de sidste 20 år – De må gøre noget rigtigt men spændende

at følge klubben de næste år.

Heerenveen kæmper på rigtig mange måder – mest af alt med værdier og arbejderkulturen som har

været klubbens identitet. Den individuelle generation af spillere udfordrer en klub som Heerenveen,

hvor tilskuer og sponsorer vil se holdånd og sammenhold fremfor individuelle spillere der ingen

udstråling og attitude har. De kan som klub hverken købe eller tiltrække de bedste unge spillere

med deres set-up. Deres akademi er meget opdelt fra deres 1.hold og efter en snak med Emil fandt



jeg ud af, at man som ung er overladt meget til sig selv når man kommer op som senior. Snakken

om identiteten er interessant. Når man ser mange klubber rundt omkring der på ingen tid kan miste

deres identitet med måske den forkerte træner eller de forkerte indkøb eller de forkerte chefer bag

holdet. Identitet er som klub noget af det vigtigste og i Heerenveen, hvor jeg selv spillede for ti år

siden, kan man se hvad der kan ske med en klub der ikke passer på det man har.

Tilskuergennemsnittet er faldet med 10.000 i snit og sponsorpengene er halveret. Det gør

selvfølgelig ondt at se, når man har oplevet klubben i anden forfatning. Det er stof til eftertanke når

man selv er i en klub der hele tiden bevæger sig ud i nye ting. Det er vigtigt at bevare det man er

som klub og hele tiden minde hinanden om hvad vi er som klub.



Konklusion Jeg har i min opgave forsøgt at finde svar på, hvordan vi som klub udvikler vore unge spillere bedst

med en værdibaseret ledelse med følgende problemformulering;

Hvordan optimerer vi som trænere transitionsfasen individuelt, og som klub ud fra værdiledelse?

Opgaven har handlet meget om at nuancerer transitionen fra ungdomsspiller til senior. Her er jeg

blevet klogere på de mekanismer og elementer, som jeg i mit kommende job som træner kan

omsætte til værdier, som kan betyde noget for spillerne.

Konkret har analyse og læsning om værdibaseret ledelse og transition vist mig følgende;

Værdibaseret ledelse er ikke det bedste begreb at sætte på en fodboldklubs ledelse som generel

betragtning. Værdier og målsætninger er vigtige, men netop i en fodboldklub er det ryggraden i

klubben som skal være enige om disse ting, og så er det staben i organisationen, som har ansvaret

for at spillere bliver kendt med hvordan vi gør. I FCM viser det sig, at akademiarbejdet er et godt

sted at udvikle i fællesskab, fordi alle kender og/ eller lærer klubbens DNA at kende, - det vi gerne

vil nå, mulighederne for at nå det, og mulighederne for at få den hjælp og støtte som der kan være

behov for. Kun få stikker udenfor på de enkelte akademiårgange.

De største udfordringer jeg har fundet og som skal være bærende i denne konklusion, er at;

1. De unge har for fleres vedkommende end tidligere, en mere egoistisk tilgang til opgaven.

Når vi ser det, er det et vilkår som vi som klub og jeg som træner må og skal forholde mig til.

Til de unge som har været vant til at være midtpunkt, fået ubetinget ros, fået ubetinget

netværk og oppasning af forældre, kan jeg ikke sige fortælle ham: Nu hører du bare efter, og

gør sådan og sådan.

2. Jeg skal lære spilleren at kende, og spilleren skal lære mig at kende. Der skal være tillid, og

først herefter kan jeg begynde min træning, som kan flytte noget. Af det kan man

konkludere, at det at ansætte trænere i dag er meget vigtigere end tidligere, idet du skal

kunne mestre de unge ud fra det vand de svømmer i, for at kunne flytte og opnå resultater.

Du får ikke en holdspiller, ved at fortælle, du skal spille for holdet. Først når den unge selv,

ser, oplever og får aha oplevelsen: Når vi spiller som hold, så bliver jeg bedre og vi bliver et

bedre fodboldhold, - først da påvirkes transitionen positivt.

3. Klubben skal være kritisk over for de fastsatte værdier og målsætninger. Nogle vil sige, -

værdierne vi har bygget denne klub på, står fast, dem skal alle respektere og de kan ikke



ændres. Jeg giver ret så langt, at man sjældent skal ændre sine værdier, med mindre at en

uforudset udvikling stiller krav til det, og så er det en bestyrelses opgave at få det til at ske.

Ændres værdierne og målsætning uden tydelighed, så kan en organisation blive rodløs og de

vigtigste aktører går i hver sin retning.

Noget andet er det med formål. Udviklingen i den omverden man er en del af, befordrer at man fra

tid til anden må ændre målsætninger. Når FCM har et formål, at man skal spille med 40 procent af

egne udviklede spillere, så er det et formål, som ligger helt i tråd med akademitanken, og

udviklingen af klubben ud fra hele konceptet omkring klubbens ungdom, værdier m.v. Men når man,

som fortalt i opgaven, køber nye, dyre og dygtige spillere til truppen udefra, for at vinde mesterskab,

pokal og spille europæisk, så bliver målsætningen urealistisk. Akademichefen kæmper sin kamp på

akademiet, for at bevare gejst og udvikling blandt medarbejdere og de unge spillere. Og samtidig

skal han være loyal overfor klubbens målsætning.

Det er et klart fokusområde, hvor man fra alle sider må sige: Der skal være vilkår som er realistiske.

De skal formuleres, så alle unge og deres forældre kender disse vilkår, når de starter på akademi. Så

medarbejdere ved hvad de kan forholde de unge, og så alle har det godt med at man også kæmper

for, at blive den sportslige bedste klub i DK. Vel vidende, at det så indimellem kræver, at vi skal have

dygtige spillere udefra, som kan sætte vore egne tilbage i deres ønskede udvikling.

Et eksempel er Ajax. I indeværende sæson spiller man noget af det bedste i mange år. Man ligger

godt i 3 turneringer, og har mulighed for en historisk sæson. I skrivende stund spiller man 35%

”home grown”, hvilket må siges være imponerende, når man kæmper med på højeste internationale

niveau. Man har suppleret sine egne ekstrem talentfulde spillere med landsholdsspillere, og

sammensat en trup, hvor man både spiller egne talenter og konkurrerer på højeste niveau. Under

mit besøg i klubben blev jeg dog alligevel mødt med en vis bekymring omkring kulturen og

fremtiden. Det interessante bliver nu at se hvad der sker når de talentfulde Ajax drenge skal videre

ud i Europa. Holder klubben så fast i sin identitet eller bliver man draget af muligheden for hurtige

indkøb for at fastholde sin position som europæisk topklub. En case der er sammenligning med FC

Midtjyllands nuværende udfordring – dog på et andet niveau.

Interviews med spillerne har vist mig, at mentorordning er noget man skal dyrke. Ældre og unge

spillere, og forskernes udsagn om, at de unge spillere i dag lytter mere til unge end til ældre, giver

denne ordning rigtig god mening, og vil være med til at fremme transitionen.

Der er ingen tvivl om der skal stilles store krav til de unge spillere, og der er heller ingen tvivl om, at

der bliver stillet store krav. Hvorvidt det så giver sig resultat i form af bedre og lykkeligere unge,

afhænger igen af, hvem der stiller kravene og hvordan de stilles, og følges op. Forskere og faktisk

også spillere fremhæver typer som kan stille krav, og som man lytter til. De som selv har prøvet at

være i deres sted, de som forstår dem, og lytter til dem, - der er en række udsagn, som har gjort min



eftertænksomhed i forhold til min trænergerning større. Jeg vil også i fremtiden stille krav, men jeg

vil tænke mere på hvem spilleren egentlig er, altså et grundigt kendskab til spilleren, og så skal den

kontekst vi befinder os i sammen være båret af tillid og respekt.



Perspektivering Opgavens proces har ændret mit billede på unge mennesker. Tidligere har jeg set de unge som et

problem, og dem der skulle ændre sig for at passe ind til mine værdier. Nu ser jeg det i et andet

perspektiv. Jeg lader mig ikke længere frustrerer over unges adfærd eller holdninger. Jeg forsøger

at forstå dem, og arbejde med dem ud fra deres virkelighed. Det er stadig vigtigt for mig, at mit

værdisæt er tydeligt, for det oplever jeg også der er behov for. Igennem de seneste 6 måneder kan

jeg virkelig mærke, hvordan dette har gjort en forskel i mit arbejde.

Igennem opgaven har jeg konkluderet, at for at lykkes med transitionen skal man som træner opnå

et grundigt kendskab til hvem spilleren er. Naturligvis kommer dette kendskab ikke af sig selv, men

gennem en investering. Jeg vil dele min viden fra denne opgave med mine kollegaer og sammen i

FCM øge fokus på at lære vores unge spillere endnu bedre at kende. Ikke sagt at alle trænere skal

have samme indgangsvinkel, men vigtig med vidensdeling til trænerteamet så vi alle kan blive

klogere på vores unge mennesker og hvordan de tænker. Det er vigtigt vi arbejder mod samme mål

nemlig at uddanne så mange unge spillere som muligt, så vi kan opnå klubbens målsætning med 40

% egne spillere.

I samme kontekst vil jeg stille spørgsmålstegn ved klubbens målsætning om 40 % egne spillere i

startopstillingen – er det realistisk i forhold til de sportslige mål vi har stillet op. Det håber jeg og

tror på det er, men det kræver vi i samlet flok øger fokus på hvordan der bliver plads til vores unge

spillere i superliga truppen. Jeg vil med denne opgave sætte fokus på om vi i FCM gør det vi siger -

nemlig satser på unge spillere samtidig med at opnå de sportslige resultater. Jeg kan som træner

kun påvirke denne proces men for mig er ordentlighed i forhold til afstemning af forventninger med

unge spillere vigtigt.

Til slut i denne opgave vil jeg komme med to eksempler på metoder som vi trænere kan gøre brug

af, for at komme endnu tættere på vores unge spillere, og optimere udviklingen bedst muligt.

Full Potential Strategi Full potential strategi er udviklet af den tidligere FCM spiller Petter Andersson, og skal ses som et digitalt redskab til, at udvikle spillerens mentalitet, evnen til at tage initiativ og selvfleksion. Metoden er relativ ny, da Petter kun har arbejdet i praksis med dette igennem de senest 2/3 år. Men på relativ kort tid har han haft god respons i sit arbejde med bl.a. Kristoffer Olsson, Awer Mabil, Rasmus Nissen, Gustav Wikheim og Rasmus Nicolaisen.



”Petter giver mig ro. Petter får mig til at se det større perspektiv. Han får mig til at reflekterer og indse hvilket step jeg har taget i min karriere og hvilket niveau

og klub jeg spiller i nu” -Rasmus Nissen

Selve metoden er en APP, der skal hjælpe spilleren med at tage ansvar for egen karriere og udvikling.

Det første spillerne skal i APP’en er at skrive de ting ind de gerne vil opnå / deres mål. Så finder de

sammen med Petter ud af, hvilke værdier der er vigtig for spilleren og hvordan disse værdier i

hverdagen skal være med til at opnå målene. En form for karriere planlægning, som man kender fra

gamle dage, men bare digitalt hvor spilleren hele tiden bliver påmindet med notifikationer og pop-

up meddelelser på deres mobil, så de hele tiden bliver mindet på de vigtige ting. Petter chatter med

spillerne online i løbet af ugen og kan dermed bibeholde kommunikationen dagligt uden at være i

kontakt med spilleren fysisk. Petter kan også se hvor tit spilleren bruger APP’en og kan følge op

med samtaler eller andet hvis der er brug for det. Ren fodbold fagligt kan man også sende klip frem

og tilbage med analyse af spillerens præstationer i kampe og træning.

Som analyse del bruger Petter statistik fra eks. InstatScout.com. Sammen med spilleren sætter han

nogle fodboldfaglige mål, hvor de hver især gerne vil forbedre sig. Det kan være, driblinger, 1v1,

assist, duelspil, mål etc. Altså alle sammen ting der bliver målt på diverse statistik sider på nettet.

Petter følger op på stats og analyserer sammen med spilleren hvor meget han har forbedret sig

eller modsat. Han får spilleren til at tage ansvar for at forbedre sig på stats. Petter har en tese om,

at jo bedre en spiller er på statistikker jo mere attraktiv er spilleren for andre klubber og dermed

salg. Der udover mærker Petter en øget selvtillid, når spilleren sort på hvidt kan se forbedringer.

Efter Petters arbejde med forskellige spillere de sidste år er han kommet frem til at den vigtigste

egenskab for spillerne er mental fokus. Fokus på at udvikle sig og præstere lige meget om man

laver fejl, eller møder modgang med skader eller andet. I kampene handler det meget om fokus

efter fejl og frustrationstid hvis man eks. er bagud, dommerfejl eller andet. Petter ser kampene og

rater spillerne ud fra, hvor fokuserede de er i kampene, altså hvor meget

selvtillid/angst/frustration/attitude de udstråler og sammenligner det med de andre stats spillerne

gerne vil forbedre.

Full potential strategi tager afsæt i teorien omkring ”fixed or growth mindset”, som dybest set

handler om, at aktivt tage et valg ind i et udviklings mindset.10

10 https://www.youtube.com/watch?v=KUWn_TJTrnU

https://www.youtube.com/watch?v=KUWn_TJTrnU



Målene med Full Potential Strategi:

- En mentor platform, hvor spilleren tager ansvar for sin egen karriere

- Kommunikere digitalt med spillere i deres univers og skabe tryghed

- Spilleren skal se deres karriere som en uddannelse

- Hele tiden have fokus på drømmen uanset modgang

- Hjælpe spillerne til refleksion i hverdagen

Som modellen viser er der to måder at tænke på – Fixed mindset og Growth mindset – Petter bruger

modellen til at udvikle spillere og få dem til at udvikle sig i den rigtige retning. Dr Carol Dweck

(Stanford Universitetsprofessor) er ophavskvinde til denne tankegang om mindset. Hendes model

bruges af utallige lærere/forældre kloden rundt for at ændrer børns indsnævrede måde at tænke

på. Hvis du har et Fixed mindset vil du livet igennem være bange for at fejle og at lære nye ting vil

være grænseoverskridende – derimod med Growth mindset vil du hele tiden tænke, at det at kaste

sig ud i nye ting og fejle, er den eneste rigtige måde at udvikle sig på. Sætter vi det over i

fodboldverdenen er det altafgørende med et Growth mindset for at udvikle sig. Snakker vi feedback,

er det vigtigt at spillerne lærer at tage imod kritik og bruge det konstruktivt i stedet for at tage

tingene personlige og se det som et angreb på personen. Med et Growth mindset vil du som spiller

arbejde stenhårdt, fordi du ved det er vejen til succes hvorimod den Fixed vil stoppe når det bliver

hårdt. Med Growth vil du glæde dig over holdets og andres succes og finde det inspirerende i stedet

for med et Fixed mindset, at se det som en trussel eller udfordring at det ikke er dig der er i centrum.

Forskning viser at hjernen vokser som enhver anden muskel i kroppen hvis den trænes. Dvs.

udtrykket man er den fødte leder ikke længere bliver værdsat på samme måde. Forskning viser også

at miljø er vigtigere end arv, og dvs. at det udviklingsmiljø vi skaber for vores spillere, kan i den grad

være med til at udvikle vores unge mennesker hvis de går ind med et Growth mindset.

For at Petters APP virker optimalt er det et værktøj mellem ham og spilleren, og mest af alt til

spilleren selv. Et værktøj, hvor spilleren har sin egen karriereplanlægning og mål, hvor det kun er

ham selv der har ansvaret for at opnå målene. Vi kan som trænere forvente spillere der har større



fokus på at tage ansvar og initiativ for deres egen karriere – dvs det ikke er 100% op til træneren om

spilleren udvikler sig. For at spilleren skal forstå vigtigheden af egen udvikling er det vigtigt, at vi

som trænere bliver sparringspartnere for spilleren til at opnå sine mål – og på den måde hjælpe

spilleren med de opsatte mål. En vigtig ting for os som trænere er også at acceptere spillerne som

de er, og at de med APP’en har taget et step til at tage ansvar. De tydelige rammer og værdier vi

stiller op i hverdagen, er vigtige, men endnu mere vigtigt at vi sammen med spilleren ved hvad de

selv ser som de vigtigste værdier. Petters arbejde ud fra Growth vs Fixed mindset er i sig selv

inspirerende og hele tankegangen med at fejle før man lykkedes er vigtigt at have med som træner.

Vi skal tvinge spillerne til at fejle for at lære dem det ikke er jordens undergang, og at de udvikler sig

i vores øjne stedet for dumper. Et mindset vi kan bruge i livet og noget jeg tager med til opdragelsen

af mine egne børn.



Læringsstile vs. Adfærdsprofiler Svend Erik Schmidt er ekspert i kommunikation og læring. Han har skrevet flere bøger om emnet og

er en fantastisk foredragsholder, som jeg selv har haft fornøjelsen af et par gange. Han er uddannet

skolelærer og har altid haft kæmpe behov for at udforske nye ting og generelt se ting i nye

sammenhænge med hjernen. Han tog tidligt ud i verden for at forske i nye indlærings muligheder til

børn. I New Zealand fandt han helt ny læring og i USA lærte han om læringsstile. I dag uddanner han

lærere i Danmark i læringsstile. Som Svend Erik siger ”Kigger man ind i hjernerne på sine elever er

de alle sammen forskellige, men de skal alle lære det samme”. Forskere var kritiske omkring

læringsstile, de blev hurtig omvendt efter Svend Erik stod i spidsen for de to tv programmer ”Plan B

”og ”verdensklasse på 100 dage” hvor han flyttede børn flere lærings år på ganske kort tid.

Læringsstile kræver resurser, vi skal have flere lærere der skal tæt på barnet for at finde den rette

indgangsvinkel til barnets lærings stil. Det er nødvendigt hvis vi skal finde ud af hvordan de tænker

og flytte dem fra a-b.

HAVKAT-modellen som ses nedenfor, er de læringsstile Svend Erik deler sine elever ind i. Han tester

dem med spørgsmål og finder ud af hvilken måde de tænker og lærer bedst på.

Jeg havde en snak med ham omkring indlæring hos fodboldspillere og om hvordan vi kan bruge

hans læringsstile til at udvikle vores spillere.

I FCM har vi indtil nu brugt vores personlige adfærdsprofiler hvor vi finder ud af hvilke farver vores

spillere har. Samme type test som vi bruger på P-uddannelsen til at finde ud af hvilken trænertyper

vi er. Spillerne finder ud af om de er røde, blå, gule eller grønne. Med adfærds profilen har vi et



godt indtryk af hvorfor spilleren agerer som han gør og hvorfor han reagerer som han gør – samtidig

bruger vi profilerne til spillerne skal lære hinanden bedre at kende og have større forståelse for den

forskellighed vi har som mennesker. De skal lærer at bruge hinandens styrker og hjælpe med at

forstå hinandens svagheder.

Definitionen af de forskellige farver:

Mennesker med markant Rød adfærdstendens

Vil gerne styre deres omgivelser de ønsker at opnå mål og resultater.

Mennesker med markant Gul adfærdstendens

Vil gerne være i centrum er nytænkende, udadvendte og gode til at overbevise andre.

Mennesker med markant Grøn adfærdstendens

Søger samarbejde de har menneskeligt fokus, er sociale og foretrækker harmoni.

Mennesker med markant Bla adfærdstendens

Søger kendte rammer de er omhyggelige og har fokus på præcision og faglighed.

Eks på min egen adfærdsprofil som ikke overraskende viser den røde der dominerer. Den blå farve

er ikke eksisterende hvilket strukturen på denne opgave også viser. En interessant ting for mig

personligt er, at den gule farve var på samme niveau som den blå da jeg spillede og efter tre år

som træner er den meget tydelig – måske fordi jeg er i en klub der hele tiden er innovativ og vil

nye ting.

Svend Erik mener, at adfærdsprofilen som udgangspunkt ikke har nogen indflydelse på hvordan man

lærer bedst. Det er spændende, da vi i flere år har tænkt at en blå person f.eks. lærer bedst med

detaljer og tydelige billeder af den opgave han skal udføre – Hvorimod en Rød / Gul ikke har samme

behov - men det stemmer ikke altid overens.



Nogle spillere kan høre os trænere tale i timevis – andre skal vi fatte os i korthed – nogle spillere kan

lære alt ved at se et billede andre skal have det på skrift eller have det vist.

Derfor fik vi Svend til at lave en læringsstils test på to af vores spillere og fandt ud af om den måde

vi som træner forsøger, at lære disse to spillere på er den mest optimale. Den ene af spillerne har

en anden kulturel baggrund end den normale danske. Med ham fik vi en overraskelse. En spiller som

vi trænere ikke altid har haft nemt ved at nå ind til, og i perioder tænkt om han var på samme planet

som os når vi trænede og spillede kampe. Det viser sig, at denne spiller er meget analytisk og

ekstrem tekst visuel. Dvs. spilleren bedst lærer ved at læse hvilken opgave han skal løse. Det betyder

samtidigt, at hvis du som træner råber efter ham eller prøver med ord eller billeder at forklare nye

ting, så forstår han det ikke tydeligt. Hvis denne spiller har f.eks. 4 opgaver du gerne som træner vil

have ham til at udføre vil det bedste være at give ham en seddel med de 4 fokuspunkter og så bede

ham udføre det i kampen. Vil du så ændre det i kampen vil det virke bedst med en ny seddel eller

vente til pausen i stedet for at stå og råbe til ham. Det skal siges at læringsstilene er når noget nyt

skal læres og forstås – når det er lært og er automatiseret i spillerens hjerne behøver man som

træner ikke fortsætte med sedler og specielle læringsstile.

Ifølge Svend Erik kan spillerne have flere af de 4 læringsstile på samme tid, men at det er vigtigt at

finde ud af, det så man kan møde spilleren i deres foretrukne læringsstil når der er noget nyt og

specifik vi gerne som trænere vil lære spilleren.

Jeg synes det er spændende med læringsstile – specielt med den unge generation vi står overfor

som trænere. En generation der er vant til specielle behov og helt sikkert har deres egen måde at

tænke på og en læringsstil som vi trænere skal være opmærksom på. Som træner oplever jeg tit

kommunikation bliver opfattet forskelligt fra spiller til spiller og med Svend Eriks læringsstile giver

det god mening. Kan vi som trænere tænke lidt mere på indgangsvinklen til spilleren, i stedet for

hvordan vi selv kommunikere tror jeg, at vi kan rykke spilleren endnu mere - specielt individuelt.

Som Svend Erik siger kommunikerer vi ofte på samme måde som vi selv lærer bedst – dvs. mig selv

som eksempel er meget auditiv og kan godt lide at snakke og forklare eller råbe til spillerne hvad de

skal. Jeg lærer også bedst ved en klar og tydelig kommunikator der forklarer eller råber til mig hvad

jeg skal. Der skal vi som trænere prøve at finde den rigtige læringsstil hos vores spillere når vi er

frustrerede over der er noget de ikke forstår. For mig er disse læringsstile med til at maximere

udviklingen af vores spillere individuelt, og få spillerne hurtigere til at forstå hvad vi vil som trænere.

Svend Erik slutter af med at sige, at han tit har fået at vide ”man kan ikke putte folk i kasser” hvortil han svarer – ”NEJ, MEN DET HJÆLPER”



Litteraturliste

Uddrag fra ledelseslitteratur, v. forskerne: Steen Hildebrandt, Ole Thyssen, Verner C. Petersen og tidl.

Virksomhedsleder v. Oticon, Lars Kolind.

Hildebrandt, Steen, og Michael Stubberup (2010). Bæredygtig ledelse - ledelse med hjertet. Gyldendal.

København

Kolind, Lars (2006). Kolind Kuren – fra bureaukrati til vækst. København K: Jyllands-Postens Forlag

Petersen, Verner C., og Stuhr Lassen, Mette (eds.)(1997). Værdibaseret Ledelse – et Alternativ til..

Thyssen, Ole (2004). Værdiledelse. Gyldendal, København


https://sisuidrottsutbildarna.files.wordpress.com/2011/10/sverker-fryklund-och-johan-fallby-malmc3b6-

14-oktober.pdf


Oplæg fra Lars OD Christensen, Hjerneforsker. Tidl. ansat i FCM


Interview med Kasper Hjulmand

Alle interviews kan findes i bilagsmappen






vÆrdiledelse med fokus pÅ unge spillere · efter samme værdisæt, og jeg så det som min opgave...

Documents