Nummer 101 • 31. januar 2013 Udgives af Vollsmose Sekretariatet

På plejehjem som 40-årig

OLE REENBERG FIK HJERTESTOP OG VAR DØD I 20 MINUTTER - LÆS PORTRÆTTET I AVISEN Side 6-7

Foto

: Th

omas

Juh

l Bru

un

VOLLSMOSEAVISENHJÆLP DER VIRKERMere end 100 unge får hjælp med at lave lektier i kirken

Side 8

FEM PLUSSER TIL GANGSTER-BIOGRAFIAsmaa Abdol-Hamid er både rørt og oprørt efter at have læst portrætbog om hardcore bandemedlem

Side 4-5

- Det er tilsyneladende svært at lokke folk til. Måske fordi mange har en forkert opfattelse af, hvad det egentlig er, Natteravnene går rundt og laver. Leder side 2

LÆS OGSÅ OM: Studenter(druk)gilde Side 3 • Biblioteket 40 år Side 4-5 • Går FC Fyn konkurs? Side 10

volls

mos

e.dk

Af Helle Fjord

BUSBALLADE: Unge der næg-ter at betale i bussen. Eller som verbalt overfalder chauf-føren, laver larm og ballade og ind imellem det, der er værre.

I sidste nummer af Volls-mose Avisen satte vi fokus på de problemer, som bybus-serne i Odense og regional-bustrafikken på Fyn oplever

på visse ruter, som kører fra Vollsmose til centrum eller fra Vollsmose til Kerteminde Nordstrand.

Både i Odense og i Aar-hus, hvor problemerne også opstår, arbejdes der med at finde gode og holdbare løs-ninger. Fra begge steder ly-der det, at forældregrupper er et af de stærkeste kort på hånden, når de unge går over

stregen og skal lære at begå sig i bybusserne. Men det kræver en professionel støt-te, hvis det skal lykkes.

SSP står til rådighed

I bussen er chaufføren alene om at håndtere balladen. Men der er hjælp at hente i baglan-det. Både hos busselskaberne, der har lavet særlige aftaler med politiet, men også i det etablerede såkaldte SSP-sam-arbejde.

SSP-samarbejdet, hvor skoler, socialvæsen og po-liti arbejder sammen, er ikke nyt. Men Odense Kommune valgte i april at reorganisere

samarbejdet og samle kræf-terne i et sekretariat. Én af sekretariatets opgaver er netop at træde ind i konflik-ter, som opstår, for eksempel dem i bussen, forklarer se-kretariatschef Tommy Holst:

- Det er ikke os, der kører

med ud i busserne, men vi kan finde de lokale styrker og sætte samarbejder igang. Vi er helt overbevist om, at de gode løsninger opstår, når gode kræfter i lokalsamfun-det selv aktiveres.

Forældrene skal på banen

Odense er ikke alene med problemstillingen. I Aarhus har der på udvalgte ruter med kørsel til og fra Bispehaven og Gellerupparken været gener og støj igennem mange år.

Direktør i Busselskabet Aarhus Sporveje Torben Høyer fortæller, at der for det meste er roligt i områderne.

Ikke mindst fordi civilsam-fundet træder i karakter, når de unge bliver uregerlige.

- Vi oplever, at der er en masse snak om, at man skal lade buschaufføren være i fred. Og hvis ikke, så kom-mer mødrene på banen, for de vil jo også gerne køre med bussen, siger Torben Høyer.

I Aarhus har man, ligesom i Odense, en god kontakt til både politi og klubber. Og hos Aarhus Sporveje har man i enkelte tilfælde ople-vet, at busserne blev dirige-ret udenom området.

Det skete for eksempel, [...]

Fortsætter på side 3

Forældre er det bedste kort mod uro i bussenNår unge hærger i bussen, går det ud over både chauffør og de øvrige passagerer. Derfor skaber det vrede i de områder, hvor balladen opleves værst. Heldigvis er der hjælp at hente.

- Jeg har været ude at tale med en gruppe mødre, og her blev jeg blandt andet spurgt, om det nu også var nødvendigt at betale, hvis man kun skulle med et enkelt stop?

2   •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Thomas Juhl Bruun Redaktør for Vollsmose Avisen tjbr@vollsmose.dkTlf. 21 17 83 15

Borgerbidrag i denne udgave John BondeJørgen GregersenMalte JørstadNina StiesdalHerdis WeinsAsmaa Abdol-HamidChristoffer Miguel FrendsenSaliha Marie FettehGitte VinklerKenneth Kongensgaard

Michael GravesenChef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) mig@vollsmose.dk

FOR GANSKE NYLIG blev en udvekslingsstuderende udsat for et racistisk overfald af fire bøller i en københavnsk bybus – uden at nogen af de andre passagerer greb ind eller ringede til politiet.

Det fik en kendt politiker op i det røde felt. ’Hvad sker der?’, nærmest råbte han på Facebook. Han mente, at det var en borgerpligt ikke at se passivt til, når bøller laver ballade.

Det er der meget sandhed i. Men det er også meget nemt at sige, når man er på afstand i både tid og rum. For ingen ved, hvordan man vil reagere i situationen, før man har prøvet det på egen krop. Mange tanker kan nå at gå igennem hovedet. For hvad nu hvis… Og det kunne jo være… Og så videre.

JEG TROR, DE FLESTE håber, at de ville hjælpe, hvis de var vidner til urimelig opførsel eller overgreb. Jeg vil også gerne bruge denne plads på at opfordre til, at man ikke putter sig af frygt. Som minimum bør man have overskud til at ringe 112 og tilkalde politiet, hvis man er tilskuer til ubehagelige episoder.

For som både direktøren for Aarhus Sporveje, der også oplever trælse situationer i busserne, og vores lokale SSP-chef siger det i denne avis, så er et stærkt civilsamfund, hvor folk ta-ger ansvar for hinanden, det bedste middel til at skabe tryghed.

NOGEN AF DEM, DER gør en forskel i civilsamfundet, er Nat-teravnene – den frivillige forening af hjælpere, typisk forældre, der går rundt i nattelivet og skaber tryghed ved deres blotte tilstedeværelse.

De er ikke noget vagtkorps, og de går ikke på gaden for at forhindre konflikter eller lægge sig imellem. Tvært imod. De er til stede for de unges egen skyld. I nattelivet er der nemlig som regel ikke nogen ansvarlige voksne, som unge kan henvende sig til eller støtte sig op ad. Så Natteravnene deler bolsjer ud og er klar til at hjælpe eller tage en snak.

Det samme gælder for en gruppe af unge, især unge

mænd, i Vollsmose. De mangler også voksne forbilleder og voksen omsorg på visse tidspunkter af dagen. Derfor driver de rundt i kvarteret. Især når unge er i grupper, kan der opstå en særlig stemning, som gør andre utrygge.

Derfor vil Natteravnene gerne lave en afdeling i Vollsmo-se, som kan gå rundt i de sene eftermiddagstimer. Men det er tilsyneladende svært at lokke folk til. Måske fordi mange har en forkert opfattelse af, hvad det egentlig er, Natterav-nene går rundt og laver.

DER MANGLER ISÆR kvinder i gruppen af interesserede. Men det burde der egentlig ikke være nogen grund til.

Mandag aften sendte DR2 en fin dokumentar om ’kvin-derne fra Mjølnerparken’. Her mødte vi blandt andre den dansk-somaliske kvinde, Hiba, som iført tørklæde og skriggul Natteravns-jakke gik rundt om eftermiddagen i den udskældte bydel og delte bolsjer ud til kvarterets børn og unge.

Hiba, der selv er mor til en hel børneflok, tager et ansvar for sine medmennesker – ikke mindst de yngre. Gør du?

Tager du ansvar for andre?- Nogen af dem, der gør en forskel i civilsamfundet, er Natteravnene – den frivillige forening af hjælpere, der går rundt i nattelivet og skaber tryghed ved deres blotte tilstedeværelse. De er ikke noget vagtkorps, og de går ikke på gaden for at forhindre konflikter eller lægge sig imellem. Tvært imod.

Indlevering af materialeAlle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose 2020 sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlinesHar du et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktør Thomas Juhl Bruun, tlf. 21 17 83 15, hvis du har spørgsmål.

Udgivelsesdato: Torsdag den 14. februar Deadline: Torsdag den 7. februar

Udgivelsesdato: Torsdag den 7. marts Deadline: Torsdag den 28. februar

Redigering og layout: Thomas Juhl Bruun Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 15.000 Distribution: Post Danmark

Hvis du ikke får din avisVollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, bedes du kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 80 20 70 30.

BILLEDET FORTÆLLER: Denne velproportionerede lagkage var faktisk kun den ene af to, da Værestedet Øst i Egeparken fyldte 16 år og fejrede ’fødselsdag’ i sidste uge. I 16 år har døren været åben for Vollsmoses beboere med tilbud om mange forskellige aktiviteter, varm mad og en god frokost. Samværet har i alle årene været prioriteret højt, og mange beboere har nydt godt af muligheden for at mødes og snakke med andre. Hanne og Gitte er faste medarbejdere på stedet, og deres arbejde består meget i at hjælpe beboerne med praktiske ting, tage kontakt til kommunen og eventuelt besøge beboerne i deres hjem. Der er også mulighed for at snakke med en socialrådgiver hver torsdag. Denne dag var alle dog kommet for at feste. Tekst: John Bonde, borgerjournalist. Foto: Gitte Vinkler, Værestedet Øst

VOLLSMOSEAVISEN

Af Thomas Juhl Bruun

LEDER

Bliv borgerjournalist for avisenVollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose  til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder.

Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose 2020 sekretariatet til en snak. 

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  •    3

NYT FRA VOLLSMOSE Se flere nyheder på www.vollsmose.dk

Ikke alle glæder sig til studenterfesten

Af Malte Jørstad, elev på Mulernes Legatskole

STUDENTERRUS: Hamza Mansour går i 3.c på Mulernes Legatskole. Ligesom klassekammeraterne på hans årgang, får han – hvis alt går vel – en hue på hovedet til sommer. Det betyder, at planlægningen af studenterkørslen allerede nu er i fuld gang. Og traditionen tro skal det fejres med manér: Alkohol, båt-horn og hvad der ellers hører til.

Men for en stor del af eleverne på Mulernes Legatskole, der enten af religiøse eller personlige årsa-ger ikke drikker alkohol, imødeses studentertraditionerne med en vis skepsis.

For hvem kan holde ud at være sammen med 20-30 alkoholpåvir-kede klassekammerater i særlig lang tid, hvis man ikke selv er be-dugget?

Ungdomskultur på alkohol

Det er netop de overvejelser, som Hamza Mansour har:

- Jeg har nogle fordomme om, at studenterkørsel er fulde elever på et vognlad, som larmer og drikker, fortæller han og fortsætter:

- Jeg tænker, at det ikke er no-get, som jeg vil være en del af. Det strider mod både mine moralske og religiøse værdier, når alkohol er så

stor en del af studenterkørslen.Men er det ikke trist ikke at kun-

ne deltage?- Jeg synes da, at det er trist ikke

at kunne deltage. Men det er mere trist, at kulturen i Danmark er så afhængig af alkohol. Jeg synes, det bør være muligt at afholde ar-rangementer uden. Det er, som om alkohol er nødvendigt, lige meget

hvad man laver efter skoletid – det sociale samvær fungerer ikke uden, siger Hamza Mansour.

Studenterkørslen er traditionelt en begivenhed, hvor alle er højrø-stede og larmer. Også selvom man ikke er fuld.

- Selvfølgelig må man også godt være i godt humør. Vi er jo også lige blevet studenter. Men man bliver så

irrationel af alkohol. Dårlige hand-linger kan forklares med, at man var fuld. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, slår Hamza Mansour fast.

Elevernes eget ansvar

Som alternativ foreslår han, at alko-holen venter til festen, der afslutter studenterkørslen. Eller også kan be-søgene hos de muslimske elever kla-res først på turen, og så kan dem, der

ikke vil drikke, selv vælge, om de vil hoppe af undervejs.

Formanden for elevrådet på Mu-lernes Legatskole, Nibras Aziz, kan godt forstå Hamza Mansours over-vejelser. Hun mener, at ansvaret ligger hos eleverne selv. Det er op til dem at sikre et godt socialt sam-menhold for alle i klassen.

- Personligt drikker jeg heller ikke, fortæller hun:

- Men jeg synes ikke, at det skal have betydning for mit sociale liv.

Ifølge Nibras Aziz er det på sin vis ikke alkoholen, der er problemet.

- Problemet er, at man kan kom-me til at føle sig malplaceret og utilpas, fordi man ikke drikker som de andre og ikke er i den samme tilstand. Derfor kan det være svært for rigtigt mange med anden etnisk baggrund at deltage i en begiven-hed som studenterkørslen. Det er ærgerligt, at socialt samvær tit skal være ensbetydende med indtagelse med store mængder alkohol.

Fortsat fra forsiden

[...] da karrikaturkrisen i køl-vandet af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger satte Gellerupparken på den anden ende. Her vurderede politiet, at det var for usikkert at køre

i området og dirigerede derfor trafikken udenom.

Det skabte stor utilfreds-hed. Ikke med buschauf-førerne, men i forhold til de ballademagere, der med deres brande og uroligheder holdt den offentlige trans-

port i en armslængde fra bo-ligområdet.

De aarhusianske buschauf-fører har dog en stor fordel i forhold til deres odenseanske kollegaer. I Aarhus går man ind bag i bussen og betaler. Her vil en eventuel diskus-

sion om betaling være et an-liggende for de kontrollører, der med jævne mellemrum kommer i bussen.

I Odense skal betalingen ske hos chaufføren, som der-for står med diskussionen, hvis passageren nægter at

betale.Og netop betalingen er den

primære årsag til konflikter i busserne:

- Jeg har været ude at tale med en gruppe mødre, og her blev jeg blandt andet spurgt, om det nu også var

nødvendigt at betale, hvis man kun skulle med et en-kelt stop? Så måtte jeg jo svare med spørgsmålet, om hun gik ud af en butik uden at betale, hvis hun kun købte en enkelt liter mælk, slutter Torben Høyer.

Forældre er det bedste kort mod uro i bussen

Der er ikke længe, til lastbilerne igen ruller fra Mulernes Legatskole fyldt med feststemte, nyudklækkede studenter. Huerne trykker og øllerne skummer, men det er ikke alle, der er tilhængere af den våde del af studenter-traditionerne.

Studenterhuen bliver traditionelt fejret med øl og larm i gaden. Larm i gaden kan være ok, men studenter med et mere religiøst syn på livet end den gennemsnitlige danske student har det svært med øllet. Foto: Nina Stiesdal / MulerUpdate

Elevrådsformand Nibras Aziz synes, det er ærgerligt, at socialt samvær altid er forbundet med alkohol. Foto: Malte Jørstad / MulerUpdate

- Problemet er, at man kan komme til at føle sig malplaceret og utilpas, fordi man ikke drikker som de andre og ikke er i den samme tilstand. Derfor kan det være svært for rigtigt mange med anden etnisk baggrund at deltage i en begivenhed som studenterkørslen.

4   •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Pluk fra vollsmose.dkLæs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, konkurrencer, arrangementer og debat om bydelen

29. JANUAR: Endelig gav Vollsmoses taekwondo-piger, der træner i beboerhuset i Bøgeparken, en opvisning med knald på i Vollsmose Kulturhus. Det var i forbindelse med visningen af Natasha Arthys bodil-nominerede film ’Fighter’ om en dansk-tyrkisk pige, der går mere op i kung fu end i traditioner.

- Det var helt forrygende. Vi havde arbejdet på at få dette arrangement på plads i lange tider, siger Peter Wid-mer fra Vollsmose Kulturhus om arrangementet, der trak omkring 30 gæster til. ayand

Forrygende taekwondo-opvisning

Fra boglade til infocentral på 40 år

Af Herdis Weins, kulturmedarbejder

HISTORIE: Det lokale biblio-tek har udviklet sig gevaldigt, siden det åbnede i 1973. Fra bogsamling til informations-samling.

Gennem tiden har en aner-kendt digter og forfatter slået sine folder på biblioteket. Og det har også fået en fin plads i Guinness Rekordbog.

I 1973 fik Vollsmose sit eget bibliotek, om end i midlerti-dig form. Biblioteket lå i ét af centrets butikslokaler. Og først i 1978 fik det sine egne og langt bedre lokaler - hvor det ligger den dag i dag.

Det betød rent faktisk, at udlånet det første år i de nye lokaler steg med 30.000. Så der var virkeligt et behov.

Tidligere havde der kørt bogbusser i området. Og én af de nuværende biblioteka-rer på Vollsmose Bibliotek,

Mogens Wind, har serviceret områdets beboere med bog-bussen.

En rigtig digter bag skranken

Men det er ikke ham, der kan prale med den længste tjene-

stetid på stedet. Den rekord har Viggo Madsen, der fra 1973 til 2003 var bibliotekar i Vollsmose.

Det var nok ikke mange af lånerne, der var klar over, at den lidt uanseelige herre, de blev betjent af, var en rigtig

digter. Men det hører med til historien om Vollsmoses eget bibliotek, at der gik en bibliotekar rundt og skrev på romaner, digte og børne-bøger, mens han udlånte an-dres bøger.

Viggo Madsen har selv

Gangsterportræt virker skræmmende bekendt

Af Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver og anmelder

BOGANMELDELSE: Omdrejningspunk-tet i Cavling-vinderen Olav Hergels nye portrætbog er eks-gangsteren Sleiman Sleiman. Hans liv, hans familie, hans tanker, hans følelser og ikke mindst hans dybt kriminelle adfærd.

Sleiman tyranniserede ikke kun hele byen, Allerød, men trak også overskrif-ter, så hele Danmark kunne følge med i det, man kender som ’indvandrerban-dernes ballade i vores ellers fredelige samfund’.

Jeg blev grebet. Ikke langt ind i bo-gen, men allerede fra starten.

Sleiman inviterer os ind i sit hjem til en far, som splitter familien, en mor, som forsøger at undgå naboernes slad-der, og storsøsteren, som meget tidligt i sit liv må blive voksen for at tage sig af familiens sår, ar og problemer.

Sleiman inviterer os også ind i det kriminelle miljø, hvor drømmen om et broderskab bygget på loyalitet udvik-ler sig til en bande, hvor skal sværge troskab med blod.

Men drømmen visner. For i det hard-core bandemiljø eksisterer der ingen gråzone mellem venskab og fjendskab.

Journalist og forfatter Olav Hergel har givet Danmark en gave. Nemlig adgang til en verden, som langt stør-stedelen af danskerne kun har oplevet via store overskrifter i dagbladene, som kun har formidlet problemstillingen på overfladen.

Olav Hergel formår gennem lyttende journalistik beundringsværdigt at for-

midle historien - uden hverken at løfte pegefingeren eller undskylde Sleimans handlinger.

Set med mine socialfaglige briller er bogen en indgang til et miljø, som ofte har trukket overskrifter. Men som sjæl-dent har inddraget den afgørende part - de unge mænd, bindestregsdanskere med flygtningebaggrund, rodløse og kriminelle fra den sociale underklasse.

Dem er der altid blevet meget talt om, men aldrig med. Her i bogen var én af stemmerne. Og jeg er sikker på, at andre unge i det kriminelle miljø kan identificere sig i flere passager af Sleimans liv.

Fortællingen er modig. Det er mo-digt, når Sleiman blotter sit liv og syn-liggør tabubelagte emner om familier med massive problemer og myndighe-dernes panikbaserede løsninger.

Det lykkes at skabe midlertidig ro i korte perioder, inden vulkanens flam-

I januar er det 40 år siden, at det lokale bibliotek første gang bød indenfor. Det blev markeret onsdag den 23. januar med åbnin-gen af en ny udstilling om bibliotekets historie. Her i avisen markerer vi jubi-læet med et genoptryk af Herdis Weins’ historiske artikel fra juni 2011.

Vollsmose Bibliotek - som det så ud ved åbningen i 1973. Foto: Stadsarkivet

25. JANUAR: 36-årige Batool Kamil har vundet en særudga-ve af Lighedsprisen, som fagbladet Dagens Medicin uddeler, fordi hun er med til at mindske uligheden i det danske sund-hedsvæsen. Batool Kamil tolker mellem dansk og arabisk og har specialiseret sig i sundhedsvæsenet.

- Det er meget stort. Det er en anerkendelse af mit arbejde, og det viser, at der er nogen, der værdsætter det. Det havde jeg slet ikke forventet. Det betyder enormt meget for mig, fortæller Batool Kamil blandt andet.

Hendes arbejde spænder vidt. Men typisk sker tolknin-gen ved hjælp af video fra det privatejede Tolkekontoret ved Bazar Fyn, hvor Batool Kamil har base seks timer om dagen. Det kaldes ’teletolkning’, og sådan har Batool arbejdet siden 2008. ayand / tjbr

Batool har fået pris for tolkearbejde

25. JANUAR: Modersmålsundervisning er på vej til at gøre sit indtog i folkeskolen efter 10 års nedprioritering. På 200 folkeskoler landet over vil der efter sommerferien kunne høres blandt andet arabiske gloser i dansk og matematik.

Det vækker glæde hos skoleledere. For eksempel på Abildgårdskolen i Vollsmose, hvor man allerede har kørt en forsøgsordning i et års tid. Med stor succes.

- Vi kan mærke, at det styrker elevernes faglighed, siger skoleinspektør Allan Feldskou i et interview, der blev sendt i DR’s Radioavisen. tjbr

Modermålsundervisning en succes

25. JANUAR: Forældre bør tjekke den knallert, som deres teenagere kører på. Sådan lyder opfordringen fra politiet og Rådet for Sikker Trafik. Nye regler betyder nemlig, at straffen for ulovlig knallertkørsel bliver skærpet. Fra den 19. januar kan man miste retten til at køre på knallert for forskellige lovbrud, og reglerne bliver også strengere, så man fremover kan få konfiskeret knallerten, hvis man for eksempel kører med alkohol i blodet. tjbr

Tjek dine teenageres knallert

Foto: Layla Osman

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  •    5

fortalt om, hvordan han i starten, da biblioteket var tomandsbetjent, kunne have nogle arbejdsdage, der føltes umanerligt lange. På en dag kunne der være 1000 udlån, der skulle ekspederes. Og så var der også de bøger, der skulle sættes på plads. Sam-tidigt med hvad der ellers var

af forefaldende arbejdsopga-ver.

Masser af tilbud på hylderne

I dag må man sige, at der er kommet meget mere til af forefaldende arbejdsopgaver. Men der er heldigvis også kommet mange slags med-arbejdere med alle mulige slags baggrunde og forskellige kompetencer til at løse dem. Biblioteket er i en så hurtig udvikling, at man næsten kan tabe pusten.

Det er ikke småting, man har udvidet bibliotekets til-bud med i årenes løb. Der er blevet opbygget et stort og fornemt tilbud om lektie-hjælp. Der har været kurser for folk, der er nybegyndere

med it og internettet. Sund-hedscentret havde sin sund-hedsplet, og miljøambassa-dørerne har haft en miljøplet. Der er unge rollemodeller, og

Mosekonerne skaber billeder og meget andet. Og sidst men ikke mindst blev servicen ud-videt, da biblioteket åbnede ’borgerservice light’, så man kan få pas og kørekort.

Men man kan være sikker på, at biblioteket aldrig glem-mer sin kerneydelse. Nemlig adgang til informationer, vi-den og litterær nydelse.

Verdens mindste bibliotek

Vollsmose Bibliotek har lige fra åbningen været på abso-lut forkant med udviklingen. Medarbejderne har udviklet et bibliotek, der er i et stadigt og imponerende samspil med det område, det ligger i. Det er nok også derfor, biblioteket er i Guinness Rekordbog.

Det er der ikke mange dan-ske biblioteker, der er, men Vollsmose Bibliotek er opta-get i rekordbogen, fordi det har haft en filial i Børneby-en. Her havde man verdens mindste bibliotek med et areal på 2,23 kvadratmeter.

Biblioteket i Børnebyen opstod ved, at nogle initia-tivrige drenge kom på Volls-mose Bibliotek, fyldte nogle indkøbsvogne med lånte bø-ger, som de så lånte videre til deres kammerater.

Så verdens mindste bib-liotek opstod ikke af en idé udtænkt i fine officielle kon-torer, men kom fra brugerne selv. Og det er nok meget si-gende for ånden på det lokale bibliotek.

De higer og søger i gamle bøgerOg kælderen er, hvor de søgerKælderen under biblioteket er som en labyrintHvor deres søgen bli’r grundstenen til et langvarigt eventBøger sorteres, pakkes og flyttes, så de ikke forgårOg stille og roligt skabes en institution år for årHvorfor lade bøgerne ligge i en kælder sort som kul?Når de andetsteds måske kan lukke et litterært hulUd fra devisen at alle skal have adgang til litteraturGør det ej noget, at man starter i et skurReoler og bøger kategoriseret alfabetiskSå det for låneren fremstår rimeligt æstetiskSå kan man læse ’Fiskerne’ og ’Det forsømte forår’Om kærlighed og psykologi og mennesker fra alle kårBørn får deres egen verden med prinsesser og troldeOg kan med forundring læse, at bønnestagen sagtens kunne holdeTiden går, og udviklingen accelererer ad nye banerDer skal nytænkes og gøres op med gamle vanerDer skabes grobund for ny teknologi og differentierede tilbudLånerne inddrages og forslag kommer i udbudDer bliver ikke længere kun støvet til og støvet afLigesom der gjorde i de gode gamle dageStørre krav, kompetence og uddannelse er essentieltFor et personale, der indfrier ethvert ønske - også hvis det er specieltDet har de gjort i Vollsmose i 40 årOg det under meget forskellige kårUnder et sådan jubilæum burde der udstedes et dekretSom freder og bevaringsgør Vollsmose Bibliotek

SØNDAGSDIGT

En hyldest til 40-års jubilaren

Af John Bonde, borgerjournalist og søndagsdigter

Fra boglade til infocentral på 40 år

Biblioteket fejrer jubilæet med en udstilling, der fortæller historien om ’40 år i orkanens øje’. Den blev åbnet den 23. januar af Jesper Kinch-Jensen (S) fra byrådets by- og kul-turudvalg. Udstillingen kan ses frem til den 23. marts. Læs mere om den på kalendersiden. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Gangsterportræt virker skræmmende bekendtmer brænder igen. Der er ingen varig løsning - kun flere menneskelige og økonomiske omkostninger.

I mit socialfaglige engagement har jeg været i tæt kontakt med rodløse familier, som lever i ’transitsfæren’ – hvor kufferten af forskellige årsager ikke er pakket ud.

Man afventer. Enten fordi man øn-sker at rejse ’hjem’, eller fordi man ikke ved, hvilken hylde man skal stille sine ting på. Derfor forbliver kufferten pak-ket, og fortiden bliver ikke bearbejdet, men blot pacifiseret, indtil den tvinger sig frem igen.

Sjældent har jeg læst en bog, hvor jeg fra mit arbejde kan genkende de beskrevne billeder så godt.

I mine 14 år i Vollsmose har jeg mødt unge mænd på rangstigen til organise-ret kriminalitet. Nogle af dem er nået at blive indhentet og samlet op – og andre er svømmet ud i en drøm om et

loyalt fællesskab i et kriminelt miljø. Men når drømmen knuses, er der få

muligheder. Enten at drukne eller at svømme i land igen. Og på land er man tilbage i rodløsheden, hvor mulighe-den for at fortsætte en tilværelse er begrænset. Af den simple grund at man har aldrig fået lært, hvordan man skal gøre.

Vold avler ofte vold. Og ingen bliver født onde. Det er noget man bliver. Derfor er titlen på bogen om Sleiman helt sigende: ’Men vi blev onde’.

Jeg kan stærkt anbefale bogen, som kan bruges som advarsel til de unge, der bliver tiltrukket af bandemiljøet. Fem ud af fem plusser.

MEN VI BLEV ONDEPortrætbog af Olav Hergel, ude nu

•••••Sleiman Sleiman står som den første af de tunge bandemedlemmer frem og fortæller sin historie i håb om, at den kan advare alle unge, vrede mænd.

Vollsmose Bibliotek er i Guinness Rekordbog, fordi det har haft en filial i Børnebyen, der var verdens mindste. Tegning: Ukendt

6   •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Vollsmose svømmer derudaf

Ole holder sig helst for sig selv

Af Niels Just Rasmussen

SVØMNING: Den 10. de-cember fik 10 borgere fra Vollsmose ved en ceremoni overrakt et diplom, som det synlige bevis på, at de nu kunne kalde sig svømmein-struktører.

Uddannelsen af nye in-struktører er et samarbejde mellem Fritidsbutikken i Vollsmose, Odense Kom-mune og Dansk Svøm-meunion.

- Sagen var, at vi havde et problem, fortæller Abdel Salam fra Fritidsbutikken:

- Vi havde en svømmehal til rådighed, og vi havde mange unge mennesker, der var interesseret i at svømme. Men realiteten var, at der alt for ofte op-stod farlige situationer i svømmehallen. Der var for meget leg og plask og for lidt struktur. Vi var nødt til at gøre noget.

Resultatet blev ’Vollsmo-se svømmer’, hvor en række yngre borgere fra Vollsmo-se nu er uddannet til at lære børn og unge at svømme.

Vil gerne lære fra sig

Én af dem er 25-årige Issa Chaaban. Han er stolt over at have gennemført forløbet, der strakte sig over næsten halvandet år.

- Det var til tider mere end hårdt. For det første skulle vi igennem et svøm-mekursus, hvor vi lærte no-get teknik. Vi skulle blandt andet kunne svømme 1000 meter på 30 minutter, for-tæller han:

- Dernæst var vi igennem en grunduddannelse, der blev afsluttet med et praktik-forløb i en svømmeklub. Og som det tredje skulle vi bestå basis-livredderprøven. Det er alt sammen noget, der kræver sin mand. Specielt når man har arbejde og ud-dannelse ved siden af.

Når man spørger Issa Chaaban, hvad motivatio-

nen var for at melde sig til og gennemføre ’Vollsmose svømmer’-projektet, er han ikke i tvivl:

- Jeg har altid gerne vil-let lære at svømme rigtigt. Og for mig, der selv har et barn, er det naturligt at give den viden videre.

Ét af de spændende pro-grampunkter i ’Vollsmose svømmer’ var praktikforlø-bet i en svømmeklub, hvor deltagerne skulle bevise, at det, de havde lært, holdt vand – undskyld udtrykket. Det gjorde det.

- Jeg havde valgt at lægge mit praktikforløb i svøm-meklubben Frem, og det var en god oplevelse for mig. Jeg oplevede, at det jeg havde lært, kunne bru-ges, og Svømmeklubben Frem kunne bruge min vi-den og færdigheder, siger Issa Chaaban, der også er aktiv i PDIF.

Nyt kursus for piger

Issa og de ni andre instruk-tører er nu tilbage i deres svømmeklubber, hvor de skal bruge den uddannelse, de har fået.

- Jeg underviser børn fra syv til 13 år fra Vollsmose i at svømme en gang om ugen. Det er jeg meget glad for, og jeg vil helt sikkert fortsætte med det, slår Issa Chaaban fast.

Når Abdel Salam fra Fri-tidsbutikken i Vollsmose ser tilbage på forløbet af svømmekurset, gør han det med stor tilfredshed.

- Jeg er meget glad for, at det lykkedes at finde til-strækkeligt mange unge mennesker fra svømme-klubberne i Vollsmose, der var villige og i stand til at gennemføre forløbet. Og jeg er imponeret over, at det lyk-kedes at holde deres interes-se fanget efter halvandet år, siger Abdel Salam.

Derfor har han et tilsva-rende projekt for piger i støbeskeen.

Issa Shaaban er én af 10 Vollsmose-borgere, der nu er uddannet som svømmeinstruktør. Foto: Thomas Juhl Bruun

Af John Bonde, borgerjournalistFoto: Thomas Juhl Bruun

PORTRÆT: Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg havde måske et billede i hovedet af et lille, deprimerende plejehjems-værelse med kun det mest nødvendige.

Men det jeg ser, da vi åbner døren til 47-årige Oles Reenbergs værelse, er en lille lejlighed – lys, venlig, hyggelig og delt op i to værelser. Og dertil et stort og pænt badeværelse.

Væggen er prydet af billeder. Reo-len er fyldt med bøger og masser af videofilm. Og i vindueskarmen er der portrætter af Oles søn og datter.

- Jamen, jeg hygger mig da også, siger Ole siddende i sofaen med frit udsyn til tv’et og med et stort smil, da han byder os velkommen.

Der er dækket op til kaffe med kage og småkager. Ud over Ole er også hans mor, Inge Reenberg, til stede. Hun skal fungere som supplement til Oles svig-tende hukommelse og hjælpe ham med at få sagt det, han gerne vil sige.

Årsagen, til at Ole har boet på Ældre-center Øst i Vollsmose i adskillige år, er et ekstremt voldsomt astmaanfald, hvor han fik hjertestop i 20 minut-ter trods Falck-reddernes ihærdige indsats.

Hjertestoppet fik store konsekvenser for Ole. Blandt andet kraftig reduceret balanceevne og stort tab af hukom-melse. Ole husker meget i overskrifter – men er på bar bund, når det gælder detaljer.

Kunne ikke tåle maling

Ole er født i Nyborg. Men som fire-årig flyttede hans forældre til Vesterbro i Odense, hvor de overtog en kunsthandel og et vaskeri. Et par år senere flyttede de videre til Bolbro, hvor Ole havde sin hverdag og skolegang.

- Jeg havde en god barndom. Jeg var meget sammen med min storesøster og lillebror. Der er ikke så meget at sige om skolen. Det gik fint nok – trods min ordblindhed, fortæller Ole.

Efter folkeskolen opholdt Ole sig to år på efterskole, og da han kom hjem, havde forældrene fundet en læreplads

hos en malermester. Så var det bare i gang med maling og pensler. Der hjalp ingen kære mor.

Ole blev udannet som maler. I den følgende tid arbejdede han – ud over i Odense – i perioder i Norge og Sverige:

- Jeg var meget glad for at arbejde i Norge og Sverige. Vi arbejdede hårdt og lang tid ad gangen. Men det var godt betalt, og vi havde et godt kammerat-skab.

Forholdene for malerne var meget anderledes dengang. Der blev brugt

kemikalier, som i dag er forbudte, og det at bruge maske var en by i Rusland. Det udviklede sig til et problem for Ole, for han er født med astma, og kemika-lier og indtagelse af al mulig forurening var en sprængfarlig bombe.

Resultatet blev også, at Ole efter nogle år blev så syg, at han måtte gå på førtidspension.

Han købte et kolonihavehus i Mar-tinsminde Haveforening lige uden for Vollsmose sammen med sin davæ-rende kæreste. Her mellem blomster,

Ole Reenberg fik i en ung alder hjertestop. Det gav så svære fysiske og psykiske mén, at han i dag bor på plejehjem i Vollsmose. Han foretrækker fjernsynet som selskab – frem for de andre beboere.

Oles mor, Inge Reenberg, er med til interviewet. Ole har problemer med hukom-melsen, så hun hjælper med at udfylde hullerne. Fotos: Thomas Juhl Bruun

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  •    7

Ole holder sig helst for sig selv

køkkenurter og havemøbler gik Ole så og hyggede sig sammen med sin lille datter.

- Det var dejligt. Vi fik en masse nye venner, og min datter voksede op i det grønne. Vi kunne være sociale, og vi kunne holde os lidt for os selv, fortæl-ler Ole.

Var død i 20 minutter

Under interviewet bliver vi et par gange afbrudt af personalet. Men de går igen, da de ser, at Ole har gæster. Én af pigerne kommer dog ind med et par rug-brødsmadder og piller. Med en venlig, men bestemt tone beder hun Ole om at huske pillerne.

Ole sluger dem, men lader rugbrøds-madderne stå, og fortsætter fortæl-lingen.

På et tidspunkt blev han alene, og han købte i stedet et havehus i fælles-skab med sin mor og hendes mand. Det gik fint – indtil den skæbnesvangre dag for snart syv år siden i 2006.

Der havde været pinsefest i have-foreningen. Der var blevet festet og snakket til ud på den tidlige morgen-stund. Ole var i godt humør, indtil han begyndte at få det lidt dårligt. Derfor besluttede han sig for at tage hjem til sin lejlighed i Bolbro.

Derhjemme fik han det endnu værre, så han ringede 112. Da ambulancen kom, fik han et meget voldsomt anfald

– så voldsomt at hans hjerte holdt op med at slå. Falck-redderne folkene kæmpede for at få liv i ham igen, men det lykkedes først efter 20 minutter.

Ikke meget til fælles med naboerne

Derefter blev Ole lagt i kunstig koma på OUH. De næste par måneder husker Ole ikke noget fra. Men hans mor, Inge Re-enberg, fortæller, at han havde det skidt og blandt andet havde hallucinationer. Hans liv var ændret for altid.

Efter OUH kom Ole til Ringe på en længerevarende optræning. Derefter fik han et værelse på plejehjemmet Ældrecenter Øst i Vollsmose.

Det var ikke nogen ubetinget succes. Ole havde svært ved at anerkende sine begrænsede muligheder. For eksempel købte han en knallert-45, men den kunne han ikke magte.

Efter Oles sygdom, indskyder mor Inge, har han desuden haft det meget svært ved at være sammen med andre:

- Han vil helst være for sig selv med sit fjernsyn. Derfor kommer han heller ikke meget ud. Vi havde fået en plads på Tarup Provstegård, hvor han kunne deltage i forskellige aktiviteter i dagti-merne, men i sidste øjeblik sagde han alligevel fra.

Ole boede først på grøn afdeling på et lille værelse, hvor han ikke faldt sær-lig godt til. Der var ingen køkkenfaci-liteter. Ole ville gerne kunne lave kaffe og varme lidt mad, hvis han havde lyst.

Han kom heller ikke særligt godt ud af det med de andre beboere på plejehjemmet, som han ikke syntes, han havde noget til fælles med. Så enkeltværelset føltes meget lille, når nu han ikke brød sig om at bruge fælles-arealerne.

Men efter regn kommer sol, siger man. I Oles tilfælde var solen en ny afdeling og et ny og større lejlighed på plejehjemmet. Nu sidder han i sofaen med fjernbetjeningen inden for ræk-kevidde. Han har det godt, slutter han med at slå fast:

- Det er et dejligt personale. De kommer ofte, og nogle gange bliver de, og vi får en lille snak. Det nyder jeg meget. Specielt aftenholdet, der måske har mere tid, får jeg en god snak med hver dag. Jeg er glad for afdelingen og personalet og ønsker ikke at være andre steder.

Der er flere billeder fra Oles lejlighed i fotogalleriet på www.vollsmose.dk

PÅ NETTET

- Det er et dejligt personale. De kommer ofte, og nogle gange bliver de, og vi får en lille snak. Det nyder jeg meget.

Frivillige kræfter skal også bruges rigtigtTekst og foto: Anja Yoo Andersen

WORKSHOP: Hvordan får jeg kommunikeret mit bud-skab ud? Hvordan er det lige med regnskabet, og hvilke regler er der? Og hvordan søger jeg penge til min for-ening?

Alle disse spørgsmål og flere blev besvaret torsdag den 24. januar på Camp U - ved den afsluttende konfe-rence i ’Projekt Sundheds-tjek’ under Fritidsbutikken. Alle de fremmødte fik hver især styr på, hvor stærke de var som forening, og hvilke udfordringer de havde.

- Det var helt fantastisk og super godt. Vi har lært rigtig meget og har nu fået kendskab til en masse an-dre foreninger. Det var så dejligt at dele ideer og erfa-ringer, fortæller Szafaa Mu-stafa, der var med til ’sund-hedstjekket’ på vegne af foreningen Healthy People:

- For eksempel har vi haft en frivillig på kursus i øko-nomi, men den person stop-per nu, så vi mangler hjælp til at finde ud af, hvordan man bogfører. Det er de andre foreninger mere end villige til at hjælpe med, så det er så fantastisk.

Planer om en gentagelse

Mange af foreningerne har haft stor glæde af at se på, hvordan de arbejder som be-styrelse, og hvordan de kan inddrage flere frivillige, så det bliver sjovere for alle at være aktive. Mange har også aftalt møder sammen i frem-tiden, hvor de kan hjælpe hinanden.

Ud over Healthy People var også Pigeliv i Vollsmo-se, Aktive Kvinder, PalUng i Odense og Muslimer i Dialog til stede ved konfe-

rencen. Mange håber på en gentagelse af forløbet.

- Det har været en kæmpe oplevelse for os at kunne deltage. Igennem kurser op til konferencen er vi blevet gjort opmærksom på ting som budget, regn-skab, handlingsplan, sam-arbejdsplan, vision og mis-sion. Det har i allerhøjeste grad hjulpet os, fortæller Hasan Sahin, der er for-mand for Muslimer i Dialog i Odense:

- Jeg håber, at konferen-cen bliver gentaget, da det er en stor mulighed for for-eningslivet at mødes i for-eningslivet og dele erfarin-ger og viden.

Planer om endnu et forløb

Fremadrettet vil ’Forenings-arenaen’ i Fritidsbutikken, som har arrangeret forlø-bet, fortsætte med den type kurser og fyraftensmøder. Både for de foreninger, der allerede har været gennem kursusforløbet, men også for andre. Tilbuddet er ikke begrænset til etniske minori-teter, men er for alle forenin-ger i Vollsmose.

Allerede nu er der planer om et tilsvarende forløb sidst i februar eller i starten af marts, så nye foreninger kan komme gennem sam-me ’sundhedstjek’.

Der kommer også snart en håndbog ud til alle for-eningerne i og omkring Vollsmose – følg med på Foreningsarenaens face-book-side.

Få information om kommende aktiviteter på Foreningsarenaens facebook, facebook.com/ArenaFFF

PÅ NETTET

8   •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Kirken laver lektier med unge

Den gode historie om lektiehjælp

Af Christoffer Miguel Frendsen, studerende SDU

LEKTIEHJÆLP: Der er masser af solstråler i det mørke, visse medier har lagt over byde-len Vollsmose. For eksempel er over 100 nydanske elever skrevet op til lektiehjælp i Vollsmose Kirke.

Beboere i Vollsmose bliver ofte mødt med fordomme om hverdagen i bydelen. Om de-res uddannelse og lyst til at lave ballade. Det er imidlertid langt fra alle, der ønsker at være ballademager. Største-delen af de unge vil faktisk hellere bruge tiden på skole.

Bliver efter folkeskolen

Et eksempel på det får man hver mandag og onsdag, når Ingeborg Conrad i den lokale kirke åbner dørene for lektie-hjælp til skoleelever. 100 fol-keskoleelever og enkelte gym-nasieelever med anden etnisk

baggrund end dansk kan her få hjælp af unge hjælpelærere fra universitetet.

Eleverne kan modtage lek-tiehjælp, fra de kommer i 7. klasse og frem til 10. klasse.

Nogle bliver endda ved med at komme, efter at de er be-gyndt i gymnasiet.

Én af dem er Abdullahi Ah-med, der er 3.g’er på Muler-nes Legatskole i Vollsmose.

Han bruger meget af sin tid på skolearbejde. Det har han gjort siden 7. klasse, hvor han begyndte at gå i lektiecafe.

- Jeg er glad for at komme her. Siden jeg startede i gym-

nasiet, har jeg nok nærmere fået hjælp til at rette mine opgaver end til at lave dem, forklarer Abdullahi.

Det er ikke alle, der sid-der med snuden i bøgerne

som Abdullahi. Nogle drenge pjatter mere end andre og socialiserer i stedet for at studere. Men Ingeborg Con-rad griber ind, når snakken bliver for meget. Fokusset ligger på lektier.

Vil gerne læse medicin

Abdullahi Ahmed er fra Soma-lia. Hans familie er kommet til Danmark på grund af proble-mer i deres hjemland.

Forældrene har ikke en længere uddannelse. Faren er blevet slidt gennem hårdt arbejde som rengøringsassi-stent, og han modtager der-for nu førtidspension. Og det firma, som moren var ansat i, er gået konkurs, så hun er nu ledig.

Ingen af dem har været i stand til at hjælpe Abdullahi med sine lektier, men den unge mand har klaret sig på egen hånd - og med hjælp fra lektiecafeen.

Abdullahi har en drøm om at læse medicin. Det er en ambition, han arbejder hårdt for ved at lave sine lektier, som han prioriterer højt. Han er troende muslim og gik i mange år i koranskole.

- I gymnasiet kom der for mange lektier, så jeg droppede det i løbet af 1.g. Det er meget normalt, når der kommer flere lektier, forklarer han.

Af Saliha Marie Fetteh

LÆSERBREV: Mange børn og unge i Danmark har et stort behov for lektiehjælp. Og måske især hvis de har indvandrer- eller flygtningebag-grund.

Derudover mangler mange en helt basal viden om dansk kultur samt om, hvordan man begår sig i denne. Og især hvis de bor i en bydel, hvor majoriteten har anden etnisk baggrund end dansk.

I 1999, da jeg læste til folkesko-lelærer, blev jeg kontaktet af en far angående lektiehjælp til tre af hans børn.

Sønnen, der gik i femte klasse, kunne næsten ikke læse. Men til forældremøderne på skolen roste lærerne altid drengens gode op-førsel og ignorerede nærmest hans manglende faglige færdigheder. Desuden havde den ene af døtrene gået to år i tredje klasse, og faren kunne se, at der måtte gøres noget.

Vi besluttede i fællesskab at flytte dem til en anden skole med færre tosprogede elever. Aftalen blev, at jeg to gange om ugen skulle hjælpe børnene med dansk, engelsk og alt det løse hjemmearbejde.

Men jeg fandt dog hurtig ud af, at der både hos børnene og deres forældre ikke kun var behov for faglig hjælp, men også viden om det danske samfund samt dan-ske normer og værdier. Børnene havde aldrig haft danske venner og veninder.

Nu gjorde de til gengæld både mig og familien opmærksom på, at deres nye klassekammerater ople-vede mange flere spændende ting, end de selv gjorde. Så det beslut-tede jeg i samråd med forældrene at ændre lidt på.

Jeg er selv en garvet cyklist, men var så heldig, at min daværende veninde havde både en stor bil og et varmt hjerte.

Så vi tog på adskillig udflugter

med børnene, i zoologisk have og til historiske seværdigheder, for-uden at vi besøgte danske familier inklusiv min egen. Desuden holdt vi nogle ganske fornøjelige fødsels-dage, hvor menuen gerne stod på brunsviger og boller samt lækker lagkage.

I dag, 14 år efter, ser jeg stadig ’mine’ arabiske piger. Plus en søster, der med tiden stille og roligt har sneget sig ind i vores lukkede kreds.

Vi nyder at diskutere verdenssi-tuationen hjemme i min stue, for-

an den røde sofa, på mit farverige irakiske gulvtæppe, med en bakke fyldt med lidt godt til maven.

Spørger man pigerne, hvilken betydning mine to ugentlige besøg har haft for deres skolegang og videre udvikling, så er svaret, at det sociale aspekt har haft lige så stor betydning for dem som selve lektiehjælpen.

Til tider endda vigtigere, da de havde nydt at have en voksenven, som de kunne dele deres glæder, sorger og bekymringer med.

Hvordan er det så sidenhen dem?

Drengen, der nu er en ung mand, er i gang med at tage det store kørekort med henblik på at søge job som lastbilchauffør. Han er en aktiv sportsmand og har un-der hele sin studietid haft arbejde. I dag er han lykkelig gift med en nydelig ung kvinde.

Den ældste pige læser i dag til folkeskolelærer og er selv lektie-

hjælper fem timer om ugen - ud over at hun underviser på en arabisk skole om lørdagen. Hendes lillesøster har lige afsluttet sin ud-dannelse med topkarakterer.

Fælles for pigerne er, at de har været i stand til at hjælpe deres mindre søskende med hjemmear-bejde samt eventuelle spørgsmål om dansk sprog og kultur.

Og hvad har jeg selv fået ud af mine fem år som lektiehjælper, vil nogen måske spørge?

Jo, jeg lærte såmænd noget meget vigtigt. Nemlig at det kan gøre alverdens forskel, hvis man tør at række en hjælpende hånd ud til mennesker, man ikke kender.Ingen hjælp er spild af tid, da selv de små ting, man yder, kan gøre en enorm forskel. Og måske især for et barn, der skal lære at begå sig på to sprog samt finde sin plads i den danske kultur uden at fornægte sin egen.

Forkortet af redaktionen

LÆSERBREV

- Spørger man pigerne, hvilken betydning mine to ugentlige besøg har haft for deres skolegang og videre udvikling, så er svaret, at det sociale aspekt har haft lige så stor betydning for dem som selve lektiehjælpen.

Der er flere tilbud om lektiehjælp i Vollsmose. Den lokale kirke har ét af dem. Her kommer mere end 100 unge nydanskere for at få hjælp af frivillige til hjemmearbejdet.

Ingeborg Conrad (tv) er frivillig lektiehjælper i Vollsmose Kirke. Abdullahi Ahmed (th) har fået lektiehjælp siden 7. klasse og er fortsat helt frem til 3.g. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  •    9

>> Få indfl ydelse — kom til stormøde om Vollsmoses fremtid <<

Tilmeld dig Vollsmoses sms-tjenesteSend en sms til 1204 med teksten ”vollsmose tilmeld”

www.vollsmose.dk

>> Lige nu: Politirazzia i Vollsmose <<>> Spar penge: Supersøndag på Vollsmose Torv <<

Natteravnene skal bruge endnu flere frivilligeAf Cecilie Mejlstrup

NATTERAVNE: ’Natteravnene’ holdt mandag den 28. januar informationsmøde i Vollsmose Kulturhus.

Et par håndfulde Vollsmose-beboe-re dukkede op, og interessen blandt de fremmødte var stor. Men for at Natteravnene kan komme i gang i Vollsmose, skal gruppen af frivillige være større. Der er især behov for flere kvinder.

Flere til mødet havde de genkendelige, gule jakker fra Natteravnene på. Én af dem var Mor-ten Thomsen, der er far til en søn på 13 år.

Morten er natteravn i Odense C, og han var som flere andre natteravne mødt op for at give sine erfaringer videre til nye interessere-de. Han fortalte blandt andet, hvordan hans søn en dag kom og sagde, at han var stolt af sin far, fordi han hjælper andre.

- Forældre kommer hen og giver hånd og siger, at man gør et godt stykke arbejde. Ja, du får faktisk positiv respons fra alle, fortalte Morten Thomsen.

Bred støtte i bydelen

Blandt de fremmødte var der stor entusiasme og lyst til at komme i gang i Vollsmose. Jess Stengel udfyldte efter mødet blanketten og meldte sig som natteravn.

- Jeg er frisk på opgaven, for hvis man kan hjælpe andre, så bliver man per definition

glad, siger han. Argumenterne for at trække i den gule

jakke er mange, og der er bred opbakning i Vollsmose til projektet. Både Per Franch, le-der af nærpolitiet i Vollsmose, og indsatsle-der ved Odense Brandvæsen Mads Dalgaard var mødt op til mødet for at tilkendegive de-res støtte.

Hvad sker der nu?

René Aabo Clausen, lokalformand for Natte-ravnene i Odense ærgrer sig lidt over, at der ikke var flere, der dukkede op til infomødet.

- Vi er endnu ikke nok frivillige til at gå i gang, så turene i Vollsmose er indtil videre sat på standby, siger han og fortsætter:

- Men vi er meget glade for de frivillige, vi nu har fået. De bliver tilbudt at komme på en prøvetur i Centrum.

Det er dog ikke for sent at melde sig som interesseret i at bringe Natteravns-konceptet til Vollsmose. Er du også interesseret i en prøvetur, kan du udfylde blanketten herun-der og aflevere den i Vollsmose Sekretariatet, lige ved siden af biblioteket.

Du kan også melde dig som interesseret eller læse mere på www.natteravnene.dk

PÅ NETTET

10   •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

SPORTEN

I Den Frie Rådgivning kan du få gra s hjælp l blandt andet at forstå breve, udfylde ansøgningsskemaer eller kontakte kommunen, private firmaer eller Udlændingestyrelsen. Du kan komme l os med hvad som helst. Hvis ikke vi kan hjælpe dig, finder vi nogen, der kan.

Alle rådgiverne i Den Frie Rådgivning er frivillige med forskellige baggrunde og uddannelser. Vi taler

dansk, engelsk, arabisk, bosnisk og somalisk.

Du er velkommen mandag-onsdag kl. 12 - 15 og torsdag kl 12 - 17. Vi bor i Fritidsbutikken

på Camp U (den gamle Humlehaveskolen).

Du må også gerne ringe på telefon 63 75 08 51 eller sende en mail l

brevkasse@dfr-odense.dk

Den Frie Rådgivning – når du har brug for råd og vejledning

Vollsmoses Fritidsjobrådgivning er  for unge mellem 13 og 18 år. Her kan du få hjælp til at skrive en ansøgning og et CV, finde skjulte muligheder og lære at kontakte en arbejdsgiver.

Find rådgivningen på Camp U - ved siden af Rising Ungdomsskole

Tirsdage kl. 13 - 15 (tidsbestilling)Tirsdage kl. 15 - 16 (drop in)Onsdage kl. 13 - 16 (tidsbestilling)

Lav en aftale med Katrine Maruri påkatma@vollsmose.dk / 61 38 42 22

Mangler du et job?

FC Fyn er tæt på lukningAf Thomas Juhl Bruun

FODBOLD: Konkurs eller red-ning i sidste øjeblik? Det er de to scenarier, der er for FC Fyn torsdag den 31. januar.

Denne dag er der nemlig deadline for at finde inve-storer, der er interesserede i at redde fodboldklubben fra den økonomiske afgrund. FC Fyn-ledelsen havde egentlig sat den 24. januar som frist for en afklaring. Den kom ikke. Men klubbens ledelse valgte at forlænge til måne-dens udgang.

- Vi arbejder på det. Der har været nogle mennesker, som har vist interesse for at gå ind i klubben med noget økonomi. Men hvis vi ikke har fået det økonomiske fun-dament på plads torsdag, så indgiver vi en konkursbegæ-ring, siger formand for FC Fyn Klavs Larsen og fortsæt-ter:

- Vi kunne godt forsøge at køre lidt længere, men vi har jo også et ansvar over for vores spillere og ansatte i forhold til at få det hele afklaret.

FC Fyn er en overbygning på klubberne B1913, Dalum IF og B1909, der har hjemme i Vollsmose.

Hvis FC Fyn går konkurs, bliver spillere, trænere og medarbejdere fritstillet, og klubben bliver tvangsned-rykket fra 1. division. Der-

med er det Fynsserien i næste sæson, men dér ligger

moderklubberne allerede, så en kon-kurs kan reelt betyde en opløsning af FC Fyn.

Rent teoretisk kunne FC Fyn godt spille i Fynsserien, men det giver ikke rigtigt nogen mening, siger Klavs Larsen.

B1909 vil miste indtægter

For B1909 vil en konkurs få betydning på to måder. Dels det sportslige – i og med at

boldklubben mister sin over-bygning. Men også økonomisk vil B1909 miste indtægter.

- FC Fyn er jo en stor kun-de hos B1909. Det lejer sig ind på vores anlæg, og den indtægt vil vi miste. Det er ikke noget voldsomt, men alle de penge, man mister,

er jo for mange, siger formand for

B1909 Jan Bramsen, der sammen med resten

af B1909-bestyrelsen håber på en redning af FC Fyn:

- Men vi kan ikke gøre no-get fra B1909’ side. Vi har desværre ingen økonomi.

Det er dog formentlig ikke alle i den lokale boldklub, der håber på FC Fyns over-levelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at B1909 for kun et år siden var tæt på at

trække sig ud af samarbejdet med de andre Odense-klub-ber. En stor del af medlem-mer mente, at B1909 ikke fik nok ud af overbygningen, FC Fyn.

- En del af vores medlem-mer håber ganske givet, at FC Fyn lukker. På general-forsamlingen var der jo kun én stemmes flertal for at blive i samarbejdet, så der er sik-kert nogen, der vil gnide sig i hænderne. Men altså ikke os i bestyrelsen. Vi krydser fingre for, at klubben redder sig. Vi har selvfølgelig lagt en ’plan B’, men vi håber til det sidste.

Om det lykkes at redde FC Fyn inden udgangen af ja-nuar kan af gode grunde ikke nå med i denne udgave af Vollsmose Avisen, som hav-de deadline i tirsdags. Men vi følger selvfølgelig udviklin-gen på www.vollsmose.dk.

Af Kenneth Kongensgaard, B1909

FODBOLD: Husk, at det hver weekend er muligt for unge drenge mellem 15 og 24 år at spille indendørs fodbold i hallen ved Camp U - den gamle Humlehave-skolen.

Hallen er åben lørdag klokken 15.00 - 17.00 og søndag klokken 11.00 - 13.00.

Aktiviteten ’Åben Hal’ bliver arrangeret i samarbejde mellem Fri-tidsbutikken, Ragnarok, Palæstinensisk-Dansk Idrætsforening og B1909.

Det er helt gratis, og man behøver ikke at til-melde sig. Man skal bare møde op med indendørs sko og sportstøj. Der er mulighed for omklædning i hallen.

Der er fortsat plads til flere, så vi glæder os til at se netop dig...

- En del af vores medlemmer håber ganske givet, at FC Fyn lukker. På general- forsamlingen var der jo kun én stemmes flertal for at blive i samarbejdet.

Åben og gratis hal hver lørdag og søndag

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  •    11

Iranske Maryam Safas male-rier er umiskendelig påvirket af hendes mellemøstlige baggrund. Hun har været illustrator på flere børnebøger, og hendes fine streg og stemningsfulde billeder leder netop tankerne hen på svævende minder om vores barnetro og det evige drømmeland.

Du kan se et udvalg af hendes kunst i Vollsmose Kulturhus i den kommende tid. Fra fredag den 11. januar til onsdag den 27. februar kommer udstillingen ’The Joy of Flying’ nemlig til Vollsmose. Der er som altid fri entré. Udstillingen kan opleves alle hverdage i kulturhusets almindelige åbningstid.

TID: Til onsdag den 27. februarSTED:  Vollsmose Kulturhus

KALENDEREN Se flere arrangementer på www.vollsmose.dk

Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun

BOKSNING: ’Børge fra Olsen-banden’. Sådan kender de fleste musikeren Jes Holtsø, der engang var langhåret og tilbagelænet søn af Keld i de elskede folkekomedier.

Men det er efterhånden mange år siden. Fra at være bar-nestjerne og folkeeje gled Jes Holtsø ud i glemslen og fik et hårdt liv som stofmisbruger, hvor han ofte gik rundt i et par joggingbukser, der lugtede af gammel ged, og på et tidspunkt blev fundet i coma på et toilet.

Jes Holtsø blev dog vakt til live igen og blev senere clean. I 2009 stillede han til manges forbløffelse op i DR’s ’Talent 2009’, hvor kapelmester Morten Wittrock fik opgaven som

backing pianist. Her overraskede Jes Holtsø de fleste med sin sans for soul og blues.

De to musikere har arbejdet sammen siden. Og torsdag den 14. februar kommer de begge til Vollsmose Kulturhus for at give kombineret foredrag og koncert. Jes Holtsø står for ordene og sangen, mens Morten Wittrock sidder ved flyglet.

Der er tale om en unik oplevelse, som kan fås for kun 40 kroner i forsalg på kulturhusets hjemmeside. Eller 50 kroner i døren, der åbner klokken 19.30

TID: Torsdag den 14. februar kl. 20.00STED: Vollsmose KulturhusFORSALG: www.odense.dk/vollsmosekulturhus

‘Børge fra Olsen-banden’ spiller op

Vollsmose Bibliotek runder et skarpt hjørne. For 40 år siden, den 5. januar 1973, slog Vollsmose Bibliotek nemlig dørene op for første gang. Det markeres med en udstilling på biblioteket.

Udstillingen viser i ord og billeder, hvordan Danmark og Volls-mose så ud for 40 år siden. Hvordan så moden ud dengang? Hvilke film så man i biografen, og hvilke bøger læste man?

Vollsmose var endnu ikke færdigbygget dengang, men der var så mange indbyggere, at Odense Byråd besluttede at åbne et bibliotek i det nyåbnede center. I udstillingen kan du se, hvordan biblioteket tog sig ud i sine første år. Vidste du for eksempel at Vollsmose Bibliotek har haft en plads i Guinness Rekordbog? Kig forbi udstillingen og find ud af hvordan det kunne lade sig gøre

Du kan også opleve udstillingen ’Erindringens Træ’. Den viser Vollsmoses mangfoldighed igennem en stor mængde genstan-de fra lande som Vietnam, Irak og Libanon.

Udstillingen er lavet af bibliotekar Mogens Wind Jensen i samarbejde med Ann Ammons og Herdis Weins fra Vollsmose Kulturhus.

TID: Til 23. martsSTED: Vollsmose Bibliotek

Udstilling: Bibliotek i 40 år | Til 23. marts

Kom forbi Vollsmose Kulturhus og få en musikalsk oplevelse, når folk-bandet Trias torsdag den 31. januar åbner 2013-sæso-nen med årets første koncert i Vollsmose Kulturhus.

Den unge odenseanske kvartet vandt i november 2012 DMA Folk i kategorien ’Årets nye talent’. Med udgangspunkt i traditionel dansk musik skaber Trias ny og samtidig folke- og roots-musik. Med stor respekt for det gamle er det deres mål at føre den danske folkemusiks arv videre på en udtryksfuld og personlig måde.

Trias består af Søren Østergaard Pedersen (kontrabas), Jonas Kongsted (violin og viola), Christoffer Thorhauge (violin) og Rasmus Nielsen (klaver og harmonium).

Billetter sælges i forsalg via Kulturhusets hjemmeside til 40 kroner - eller i døren til 50 kroner fra klokken 19.30.

TID: Torsdag den 31. januar kl. 20.00STED: Vollsmose Kulturhus

Koncert: Trias | 31. januar

Udstilling: Maryam Safa | Til 27. februar

Så er der igen banko på Vollsmose Torv - mellem apoteket og Center Kiosken. Lørdag den 9. februar klokken 14.00. 6 plader koster 30 kroner, og der spilles blandt andet om gavekurve fra centrets butikker, oksefileter, kaffe og choko-lade. Alle er velkomne.

TID:  Lørdag den 9. februar kl. 14.00STED:  Vollsmose Torv

Banko på Torvet | 9. februar

Kom til fastelavnsfest for børn på Vollsmose Torv torsdag den 7. februar. Her skal kattens slås af tønden, og der skal kåres en kattekonge og en kattedronning. Adgangsbilletten er, at man kommer udklædt.

Ud over tøndeslagning er der præmier til den bedste og mest kreative udklædning. Og der er fastelavnsboller og juice til alle deltagerne.

TID:  Torsdag den 7. februar kl. 15.00STED:  Vollsmose Torv

Fastelavnsfest på Vollsmose Torv | 7. februar

Mandag den 11. februar fortæller Anne-Lise Arnstrup i Vollsmose Kirkes cafe om en rejse, som hun tog på i efteråret 2011 til Canada. Her besøgte hun ’Den danske sømands- og udlandskirke’ i Surrey og opholdt sig hos præsteparret. Der vises billeder fra og fortælles om den lille beskedne kirke, Granly, ligesom der er pletskud fra den storslåede, canadiske natur.

TID:  Mandag den 11. februar kl. 14.30STED:  Vollsmose Kirke

Foredrag: Anne-Lise Arnstrup | 11. februar

12   •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

VIND BIOGRAF-BILLETTERSend kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose 2020 sekretariatet,  Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ  -  eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 7. februar. Så er du med i lodtrækningen.

Sidste udgaves vinder blev: Paul Hansen

Af Thomas Juhl Bruun

OPSKRIFT: Håndboldfans sender formentlig ikke mange venlige tanker mod Spanien i disse dage. Men madfans kan sikkert godt se igennem fingrene med den største spansk-dansk lussing siden 1986...

Her på bagsiden vender vi i hvert fald blikket mod det sydvestlige hjørne af Europa. Nærmere bestemt mod én af de absolutte klassikere i det spanske køkken: Den kolde suppe, ’gazpacho’.

Den stammer fra Andalu-sien i det sydlige Spanien. Allerede mens de muslimske maurere herskede i området i middelalderen var kold suppe på menuen. Gazpa-choen, som vi kender den i dag, lavet med tomater, er dog af gode grunde fra efter opdagelsen af Amerika.

Suppen tilskrives den ekstremt varme sommer, hvor bønderne havde brug for noget koldt og saltet til at kontrollere væskebalancen i den stegende sol.

EN VERDEN AF SMAG

Fyld en skål med vand og lad brødet stå i blød i nogle minutter. Imens vasker og skræller du tomaterne, agurken og de grønne pebre.

Fjerne alle kerner i peberfrugterne og skær grøntsagerne i grove stykker. Put dem derefter i en blender og blend, til du har en ensartet, flydende masse. Tilsæt hvidløg og blend igen. Smag til med salt, eddike og olivenolie.

Tilsæt så det opblødte brød lidt ad gangen og mix blandin-

gen i blenderen, til du får en tyk og ensartet pasta. Slut af med at hælde vand i - lidt ad gangen - og blend, til du får den ønskede tekstur. Det er ’et sted mellem cremet og flydende’.

Gazpacho skal spises kold, så det anbefales at sætte den i køleskabet i et stykke tid inden servering. Hvis du har travlt, kan du dog snyde lidt ved at tilsætte suppen nogle isterninger i en portionsanretning.Det var da nemt, ikke? Velbekomme!

Gazpacho andaluzDet skal du bruge

700 gr modne tomaterEt lille løg2 grønne pebre1 agurk3 spsk eddike½ dl olivenolieHvidt brød (gerne daggammelt)Hvidløg1 l vand

Serveres med Enten alene som forret eller som let frokostret - eventuelt med brød