voksensider 4 2010

10
Landsforeningen Natur & Ungdoms medlemsblad Nr. 4 december 2010 51. årgang NATUR www.nogu.dk Midt i bladet: Temahæfte om biodiversitet

Upload: natur-ungdom

Post on 23-Mar-2016

217 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Natur & Ungdoms medlemsblad

TRANSCRIPT

LandsforeningenNatur & Ungdoms medlemsbladNr. 4 december 2010 51. årgangNATUR

www.nogu.dk

Midt i bladet: Temahæfte om biodiversitet

Emneoverskrift

Spørg efter økologi

Vil du gerne have mere økologi

på de danske marker – til glæde

for naturen, klimaet og

husdyrene?

Så bliv en del af Danmarks

Naturfredningsforenings

Økologikontaktnet.

Som økologikontakt kan du

bidrage til et øget økologisk

forbrug ved at efterspørge

økologisk mad i den offentlige

institution, du møder i din

hverdag.

Vi bakker dig op med

inspiration, aktuel viden og

oplysningsmateriale om økologi.

Økologikontaktnettet er for alle. Du behøver ikke at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening for at være med.

Du kan tilmelde dig kontaktnettet på vores hjemmeside www.dn.dk/okologi-kontaktnet, hvor du også kan du læse mere om, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening bakker op om økologisk landbrug.

NATUR 3Nr. 4 2010

4 2 uddannelser i natur

5 Mere økologi i det offentlige

6 Årets Kylling

7 Ny hovedbestyrelse

8 Arktisk Sommerlejr i Hannover 10 Kommende kurser og lejre

Midt i bladet: Tema om biodiversitet

Vend bladet: Der er børnesider i den anden ende!

NATUR er medlemsbladet for børn, unge og ledere i Landsforeningen Natur & Ungdom. Bladet udkommer 4-6 gange årligt.

Foreningens formål er “at fremme børn og unges interesse og forståelse for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesker, natur og kultur”. Forsidefoto Fotos: Bettina Lykke Mikkelsen. Øverst: Isflager ved Mossø. Nederst: Vinterlejr 2010.

Fotos i bladet Hvis intet andet angivet: N&U-Arkiv.

Landsformand Helle Koldkjær, tlf: 2890 1176 Mail: [email protected]

Natur & Ungdoms sekretariatTlf: 3524 5600 eller på [email protected] mere omforeningen på www.nogu.dk

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach, [email protected].

Redaktion og layout udføres af frivillige og ansatte i foreningen.

Artikler og andet materiale sendes til: [email protected] Deadline næste nummer: 15. januar 2011.

Artikler i bladet giver ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Gen-givelse af artikler ses gerne - men med kildeangivelse, tak.

Trykkeri: SvendborgTrykwww.svendborgtryk.dk

ISSN 1397-6281

Indhold

Biodiversitet

Formidlingshæfte om biodiversitet og naturpleje

i anledningen af FN’s biodiversitetsår 2010

Udgivet af Landsforeningen Natur & Ungdom

www.nogu.dk

Odderen er et udmærket

eksempel på, at mennesket

gennem forståelse for

dyrets adfærd har kunnet

modvirke dens udrydelse.

NATUR4 Nr. 4 2010

2 uddannelser i natur

Bliv Master i friluftslivDer er stadig ledige pladser til uddannelsen til Master i Friluftsliv ved Københavns universi-tet. Se mere på www.masterifriluftsliv.dk .Uddannelsen er relevant for alle, der arbejder med natur, sundhed og friluftsliv. Den nye master i friluftsliv er en teoretisk, forskningsbaseret uddannelse. Vil man have primus’en med til undervisningen, må den der-for stå på skrivebordet frem for på en træstub.

Er du en ildsjæl? Så bliv ildfugl!

Vil du lære mere om naturformidling for børn og unge? Så er Natur & Ungdoms Ildfugle-uddannelse måske lige sagen. Igennem de sidste 7 år har mere end hundrede ildfugle gennemgået uddannelsen. Ildfugleuddannelsen er opbygget af fem inten-sive weekendkurser fordelt over et år. Mel-lem kurserne laves projekter, så du straks får prøvet din viden af i praksis.Næste ansøgningsrunde er til februar 2011. Se mere på Natur & Ungdoms hjemmeside www.nogu.dk.

GIV NATUREN I JULEGAVE

ER NATUREN VIGTIG FOR DIG?Så giv den til en, du holder af

Giv et medlemskab af Natur & Ungdom

For kun 210 kr. kan du give naturoplevelser, der varer hele året.

NATUR 5Nr. 4 2010

2 uddannelser i natur

Tekst: Mette Marie Nørgaard, Danmarks Naturfredningsforening.

Hvis vi skal have mere økolo-gi på markerne, er det nød-vendigt med mere økologi i

gryderne. Og her skal det offentlige gå foran. Det mener de knapt 100 naturin-teresserede danskere, der har meldt sig som økologikontakter.

I Kalundborg arbejder Susanne på at få flere økolo-giske varer ind på køkkenhylderne i den offentlige institution, hvor hun arbejder. I Holbæk sidder Solvejg og Anette og udarbejder spørgeskemaer om økologisk mad, der skal sendes ud til alle kom-munens børneinstitutioner. De er medlemmer af Danmarks Naturfredningsforenings (DN) Økologi-kontaktnet, og gør dermed en indsats for økologien i hver deres lokalområde. Kontaktnettet har til formål at sætte skub i det økologiske forbrug i Dan-mark. Ved at efterspørge økologi hos lokalpoliti-kerne og i de institutioner, de kommer i til hverdag, er medlemmerne af kontaktnettet med til at lægge pres på den største forbruger af mad i det danske samfund – nemlig det offentlige.

DN peger på økologi som vejen frem for det danske landbrug. Både af hensyn til drikkevandet, klimaet og husdyrene – men især af hensyn til naturen. Økologisk landbrug giver en renere og rigere natur. Der er bl.a. flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer end på de konventionelt dyrkede. Samtidig lægger en økologisk kost op til at spise flere danske grøntsager i sæson, mere fuldkorn og mindre kød. Alt sammen noget, der er godt både for klimaet og for din sundhed.

Alle kan være med til at efterspørge mere økologi. Læs mere på www.dn.dk/okologi-kontaktnet

Flere økologiske marker giver en rigere natur. Her ses korn-sorten sort emmer, der dyrkes økologisk på Mørdrupgaard. Foto: Thyge Nygaard.

Økologien har allerede et godt tag i danskerne. Faktisk er Danmark verdensmester i økologisk forbrug. Sammen med Schweiz er vi det land, hvor hver enkelt borger bruger flest penge på økologisk mad. Alligevel blev kun seks procent af den danske landbrugsjord dyrket økologisk i 2008 – og det går langsomt med at få omlagt til økologisk drift. Dette til trods for, at regeringen har en målsætning om en fordobling af det økologiske areal i 2020.

Der bliver dagligt serveret mere end 500.000 of-fentlige måltider i Danmark – i daginstitutioner og skoler, på hospitaler og plejehjem, i fængsler og i Forsvaret. Oveni det kommer kantiner i virksomhe-der og på uddannelsesinstitutioner. Hvis alle disse måltider blev økologiske ville det betyde meget for efterspørgslen på økologiske landbrugsprodukter. Dertil kommer de omkring 69.000 hektar landbrugs-jord, som er offentligt ejet. Af denne jord ejer og driver Staten omkring 40.000 hektar, kommunerne omkring 18.000 hektar, mens menighedsrådene driver omkring 11.000 hektar. I alt anslås det, at kun 23 % (15.900 hektar) af de offentligt ejede landbrugsarealer dyrkes økologisk. Så også her er der altså et stort potentiale for omlægning til økologi. Det kræver bare, at befolkningen presser på og bliver ved med at efterspørge den økologi-ske mad, så den efterhånden bliver reglen snarere end undtagelsen i det offentlige. Som Susanne fra Kalundborg siger: ”Det handler om at igangsætte en holdningsændring”.

Økologi

Mere økologi i det offentligeMedlemmerne af Økologikontakt-nettet arbejder bl.a. for mere økologi i daginsti-tutioner og skoler. Foto: Thomas Neumann.

NATUR6

Hej Bjørli!

Jeg har hørt, at du er totalt sej. Folk siger, at du er super god til at fortælle børn

om naturen, og at du bruger næsten al din tid på det. Det, synes jeg, er ret så enestående.

Jeg har hørt om dig fra alle mine venner rundt om i landet (og jeg har ret mange på Facebook, faktisk). De har fortalt mig, at du fortæller mig nogle helt fantastiske historier til bør-nene, som stadig passer! Og alle mennesker kan følge med på internettet.

Men det, jeg er allermest imponeret over, er dine Skumdyr og Gryfferne. De lever helt fantastiske fantasiliv hos dig.

Derfor vil Den Gyldne Kylling gerne bo hos dig og se, om den ikke kan blive rigtig gode venner med

Gryfferne og Skumdyrene.

Tillykke med Årets Kylling!

Nr. 4 2010

Prisuddeling

Tekst: Den Grønbenede Rørhøne, special guest star på voksensiderne.

Bjøøørli Lehrmann!!!!

Og vinderen af Årets Kylling er...

Modtager af Natur & Ungdoms naturpris er Bjørli Lehrmann, som er naturvejleder ved Vestrehus Bør-nenaturcenter i Allerød.

Derfor valgte vi dig, BjørliDine piberense-edderkopper, pap-flagermus, skum-mus, papirklip, Gryffer og andre vilde idéer, krydret med røverhistorier, myter og beretninger fra det virkelige liv, har åbnet utallige børneøjne for natu-rens magi og skønhed. Du leverer naturvejledning i børnehøjde med en kreativitet og fortælleglæde, som ikke kan andet end smitte.Du er en af de største kilder til inspiration for bør-nenes lærere, pædagoger, frivillige og andre, der gerne vil ud og opleve naturen sammen med dem. På hjemmesiden www.vestrehus.dk kan man finde

skabeloner, gode historier og råd - en guldgrube for alle naturformidlere, der arbejder med børn. I en tid, hvor der tales om besparelser overalt, ønsker Natur & Ungdom at sætte fokus på det kæmpestore og væsentlige stykke arbejde, som landets kommunale naturvejledere og naturcentre udfører for at gøre børn og deres voksne dus med naturen. Det gør vi ved at give prisen som Årets Kylling 2010 til landets nok meste kreative børne-naturvejleder - dig.

Natur & Ungdom

NATUR Nr. 4 2010 7

Den nye hovedbestyrelse:

Repræsentantskabsmøde

Formanden præsenterer sigTekst: Helle Koldkjær, nyvalgt landsformand ved Natur & Ungdoms repræsentantsskabsmøde 2010.

Jeg hedder Helle, er 21 år og har i de 13 af de 21 været

medlem af N&U. Først i naturklub, senere som entusiastisk lejrdeltager samt et stykke tid i klimagruppen

De sidste par år har N&U ikke set så meget til mig. Forrige sommer fik jeg studenterhuen på, påsamfundsfaglig linje, hvorefter jeg startede på fuld tid i livets skole... Tog ni mdr. til Sydamerika, lavedeforskelligt frivilligt socialt arbejde og rejste. Nu er jeg tilbage i Europa, lige nu i den sydlige del, men vender snart igen næsen mod nord for at blive i Danmark en lidt længere periode og have mulighed for at gå i dybden og realisere nogle lidt længere-varende projekter.

For mig er naturen alt. Den vi lever af, lever i, lever med, lever igennem, den vi er og derfor selvfølgelig skal værne om på alle mulige måder. Jeg tror N&U er en god platform til at formidle dette budskab, både på lokalt, nationalt og internationalt plan.

Trods mine mange års medlemskab, uforglemme-lige oplevelser og afgørende venskaber i N&U, har jeg pga. et evigt presset tidsskema aldrig været bestyrelsesmedlem, men nu har jeg overskuddet og lysten til gerne at ville lægge energi, tid og en-gagement i den del!

Helle holder oplæg om Natur & Ungdom på Arktisk Sommerlejr i Hannover 2010. Foto: Sanne Pedersen.

Helle koldkjær Søren Fink

Jens Buch Johansen Jim Chamberlain

Lars Walsted Christoffersen

Andrea SchultzBo G. Hansen

Martin Horup Svendsen

NATUR Nr. 4 2010 8

JANUN

Arktisk sommerlejrTekst: Helle Koldkjær, landsformand. Foto: Sanne Pedersen.

Allerede på den lange togtur fra Ry til Hannover var hu-møret i top. Der blev fortæret

kage i store mængder, og sangstem-merne blev rørt til underholdning for re-sten af togets passagere, hos os, de fem danskere, der skulle af sted på arktisk sommerlejr på det bæredygtige kursus- og lejrsted ”Ideenhof” ved Hannover i Tyskland.

Natur & Ungdom var inviteret dertil af den tyske organisation JANUN, en stor organisation, der engagerer unge i bæredygtigt fremsynet arbejde og har mange fællestræk med Natur & Ungdom. Ud-over os bestod gæstelisten af nordmænd og sven-skere, eller rettere sagt samere (den oprindelige befolkning fra nord-Sverige, Norge og Finland) og grønlændere, tyskere, en letter og en sibirer… Kort sagt et ret optimalt udgangspunkt for at få udveks-let, lært om og skabt forståelse for de forskellige arktiske kulturers kultur, mentalitet, naturforståelse og traditioner på forskellige områder. Netop det var nemlig ideen med de ti dage, vi skulle tilbringe sammen i og omkring Ideenhofs smukke og inspi-rerende have, hvor vi sov i tippier og nød vores måltider mellem æbletræer og summende – til tider belastende – hvepse.

KulturskattekisterEn af hovedaktiviteterne var udarbejdelsen af fire ”skattekister”, der senere hen skal bruges som ak-tivitet til skoleklasser og andre grupper. Hver kasse

havde et af de fire emner: ”De fire elementer”, ”Relationen mellem menneske og natur”, ”sprog, kommunikation og identitet” og ”Synlighed af tradi-tion/identitet i det moderne liv”.

Og så gjaldt det ellers bare om at sætte kreativite-ten i gang og i fire forskellige grupper, med mindst en fra hvert land/kultur, at fylde i kasserne!

Vi brainstormede derudad og kom op og ned og ud og ind af mange snoede bjergstier og lige motor-veje, fra nordlys til trafiklys, fra kulturer, der ikke har et ord for natur (hvorfor have et ord for det, alt er omfattet af, og som du selv bare er en lille del af?) men til gengæld 300 ord for sne, til dem for hvem natur er noget, man kører ud og kigger på om søndagen.

Der blev udviklet ideer, lege, kortspil, videoer, sange, tegninger, interviews, historier og, og, og… Vi endte op med fire kister fyldt med masser af kre-ative, udviklende og tankevækkende aktiviteter. Alle ideerne er færdigudviklede, og i løbet af efteråret vil volontører fra forskellige lande, der tilbringer et år på Ideenhof, færdiggøre dem, og derefter er det meningen, at de bliver lagt frem til brug/reproduk-tion for dem, der har interesse.

NATUR Nr. 4 2010 9

En rigtig god ting, vi også fik med os hjem, var en god introduktion til EVS – European Volunteer Ser-vice – og de super gode muligheder, der er i det, både som enkeltperson, men også som forening for at være vært for eller sende medlemmer ud – alt fuldt finansieret. Derudover fik vi en introduktion til EU’s Youth In Action program, hvor der er gode muligheder for at få finansieret ungdomsseminarer, camps, projekter, både på europæisk, internationalt og lokalt plan.

Grønland here we come!Programmet var altså klart gennemført, lærerigt og inspirerende, men det, der klart var hovedårsa-gen til den samlede super gode oplevelse, var den gode stemning, der gennemsyrede hele campen. En utrolig åbenhed, interesse og lyst til at have det godt med hinanden. Masser af hygge og kram, masser af grin, tit pga. af de sproglige finurligheder, der nemt opstod i blandingen af svensk, norsk, sa-misk, grønlandsk, dansk, russisk, tysk og engelsk. Engang i mellem blev aftenerne ved bålet dog også for nogens vedkommende meget lange, hvilket resulterede i, de liiige måtte have et lille puf i siden, inden deres snorken til næste dags oplæg blev for højt… Jeg nævner ingen navne ;-)

Sidste dags feedback var dog også overraskende positiv, og planlægningen til en lignende lejr på Grønland, samt en ganske interessant forespørgsel fra JANUN til Natur & Ungdom om en klimacamp /seminar næste sommer, er allerede godt i gang!

JANUN

Hindbærtærte i øretFor at lære hinanden og stedet, hvor vi var bedre at kende. indeholdt programmet også en del sociale aktiviteter, workshops og lege.

Bla. blev vi præsenteret for forskellige samiske lasso-kastningsteknikker, bueskydning, sibirisk tippie-historiefortælling og inuitlege.

En af dagene var vi i det lokale friluftsbad og snuse lidt til kajakpolo, en anden dag på opgaveløb, med diverse historiske opgaver og andre opgaver, der mere satte kreativiteten i sving, bl.a. en post, der involvere-de en bager og for min gruppes vedkom-mende flødeskumsspray ud over det hele og hind-bærtærte i mit øre…

Vi var også en tur inde i Hannover på en kortere sightseeing tur med besøg på rådhuset hos en af underborgmestrene for det grønne parti, samt et besøg hos Røde Kors folkekøkken, der hver dag laver morgenmad og middagsmad til mellem 50 og 80 mennesker med mad, de får fra supermarkeder, når de ikke kan sælge det længere, men det stadig ikke er for gammelt, og ellers bare ville være smidt ud.

Hvor var den danske nationaldragt??De første par aftener blev brugt på at præsentere hinandens organisationer for hinanden i oplæg, som hver især havde forberedt hjemmefra, den grønlandske ungdomsnetværksorganisation Sor-lak, to forskellige samiske ungdomsorganisationer, Natur & Ungdom og tyske JANUN.

Derudover havde hvert land en aften til oplæg og aktiviteter om deres land/kultur. Her fik vi bl.a. set og hørt om de smukke samiske og grønlandske nationaldragter og måtte, som det skete mange gange ugen igennem, konstatere, at vi (danskerne) virkelig følte, at vores viden om og holden i hævd af vores egen oprindelige kultur var fattig, og vi blev mere og mere inspirerede til at tage hjem og grave lidt og kigge på vores egne rødder, inden der var noget, der hed Bilka og Fårup Sommerland. Vi havde selvfølgelig heller ikke lige nogen dansk folkedragt med og valgte i stedet for en lille de-monstration af stenet dansk humor med vores helt egen, symbolspækkede folkedragt af gaffatape og et hav af lege, fra krammetrold til støvledans.

NATUR Nr. 4 2010 10

Jul på KlostermølleNatur & Ungdom holder julearrangement på Klo-stermølle, så sæt kryds i kalenderen søndag d. 19. december kl. 12.00 - 16.00. Oplev jægeren partere et rådyr og prøv at lave en amulet eller en nøglering af hjortetak i gevirværkstedet.

Natur-weekend for de småHar du små børn, som elsker at være ude i naturen? Så tag med Natur & Ungdom på weekend for små na-turnørder. En weekend med krible-krable, bålhygge, lege og natur - hvor der samtidig er taget hensyn til middagslur, sengetid, krammetid. Sæt kryds i kalen-deren i weekenden 13.-15. maj 2011.

Sommerlejr 2011Så er der nyt om næste års sommerlejr. Vi har nu re-serveret Degnetoften, der ligger ved Vester Vedsted og bare nogle få km fra Vadehavscentret. Sommerlejren ligger i uge 30, så sæt allerede nu kryds i familiens sommerferiekalender.

Bævertur til KlosterhedenKunne du tænke dig at tilbringe en weekend i selskab med Danmarsk største gnaver? Opleve hvordan den kan skabe dynamik i et område ved at fælde træer, bygge dæmninger og hytter? Så tag med Natur & Ungdom på en weekend til Klosterheden i det nord-vestlige Jylland d. 15. - 17. april 2011.

Er du en ildsjæl? Så bliv ildfugl!Vil du lære mere om naturformidling for børn og unge? Så er Natur & Ungdoms Ildfugle-uddannelse måske lige sagen. Igennem de sidste 6 år har mere end hundrede unge gennemgået uddannelsen. Næ-ste ansøgningsrunde er til februar 2011. Se mere på hjemmesiden.

Se flere informationer på www.nogu.dk under arrangementer!

Kurser og lejre