vinavis - nov./dec. 2009

VinavisNovember/December 2009

Forslag tiljulemiddagen

Smagekasserover et vintema

Nyheder fraPortugal

og Australien

nummerAngove's – pionerer iSouth Australia Familiefirmaet Angove’s, som i dag drives af femte generation, leverer moderne, forbrugervenlige dagligvine...Side 3

AND og VIN En traditionel julemiddag består ofte af andesteg. Her er et bud på hvad man kan servere af vine til andestegen.

Side 6

Nyheder på clubvino.gl Du kan nu købe smagekasser gennem Club Vino med forskellige vine over et vintema til en god pris. Der er også nyheder fra Australien, Portugal, Grønland og Færøerne...

I dette

Forslag til julemiddagen Lækre opskrifter på honningglase-ret and med ananas-pære kompot og ris à l’amande.

Side 8

Douro – vindrømmenes dal Velkommen til Douro-regionen i Portugal, portvinens hjemsted...

Side 14

Tips | Club Vino Når der skal portvin i glasset...

Side 18

Julekonkurrence Deltag i julekonkurrencen og vær med i lodtrækningen om tre flotte præmier.

Side 27

Side 20

Familiefirmaet Angove’s, som i dag drives af femte generation, leverer mo-derne, forbrugervenlige dagligvine. Og Angove's er stadig i rivende udvikling, da potentialet er stort.

AN

G20

67

The tradition began in 1886, when Dr William Thomas Angove first experimented

with vines, winemaking and distilling. From these humble beginnings, Angove Family

Winemakers has grown to be placed among the most successful family-owned wine

enterprises in Australia. This success is largely due to patience and persistence and these

values form the cornerstone of the Angove winemaking approach.

WELCOME TO THE FAMILY

W. T. Angove1854 – 1912

T. C. Angove1880 – 1952

T.W.C. Angove1917

J.C. Angove1947

V.M. Angove1977

h e r i t a g e • t r a d i t i o n • i n t e g r i t y • P a s s i o n • V i s i o n

AN

G20

67

www.angove.com.au

F A M I L Y W I N E M A K E R S

Enjoy our wines responsibly

Vine fra Australien er blevet meget efter-spurgte over hele verden, og igennem årene har de fået ry for at levere kvalitet til prisen. Angove’s er en af de kendte australske producenter, som er blevet kendt verden over for at levere en stabil kvalitet i moderne, forbrugervenlige dagligvine.

Af Jacqueline Jensen

Angove’s– pionerer i

South Australia

Vinavis – November/December 2009 | 3

Angove’s vine handler i høj grad om nogle pionerer, som er startet fra bar bund og har nået toppen ved hårdt slid og sammenhold. Angove’s er et familie-

firma, der drives i dag af femte generation. Firmaet, som eksporterer over hele verden, er i fortsat rivende udvikling. Det er for længst vokset ud af rammerne i Tea Tree Gully syd for Adelaide i delstaten South Australia, hvor det første vineri blev grundlagt. Grundlæggeren af Angove’s, William Thomas Angove, var læge, men han begyndte at fremstille vin som bibeskæftigelse. Det var i 1886. Potentialet i vindyrkning og fremstilling i området var ikke til

at overse, og de kommende generatio-ner er fortsat i samme spor og har fået virksomheden til at blomstre.

Angove’s råder over 512 hektar vinmar-ker. Heraf udgør Nanya Vineyard 480 hektar og er en af Australiens største vinmarker i et sammenhængende stykke. Der er lidt over 1500 km rækker vinstokke, hvilket svarer til en flyvetur fra København til Rom. Marken ligger i Riverland-området, hvor de første vin-stokke i Nanya Vineyard blev sat i jorden i 1968, og til dato er marken beplantet med 19 forskellige druesorter: Cabernet Sauvignon, Carignan, Chardonnay, Che-nin Blanc, Colombard, Malbec, Merlot, Palomino, Petit Verdot, Pinot Noir, rød Grenache, Riesling, Ruby Cabernet, Sau-vignon Blanc, Semillon, Shiraz, Sylvaner, Traminer og hvid Grenache. Frugten høstes på maskine i de sene nattetimer

Club Vino har 2005 Angove's

Stonegate Cabernet/Shiraz

til salg på clubvino.gl

eller meget tidligt om morgenen før daggry.

Nanya-vinmarkerne ligger knap 17 meter over havet. Der er tørt i området, hvorfor kunstvanding er nødvendig i visse perioder. Ingen ville forbinde Australien med frostvejr, men tempe-raturen kan svinge til omkring fryse-punktet i forårsmånederne oktober/november, mens den om vinteren i august normalt ligger på omkring 13 grader. I højsommerperioden i januar er der normalt omkring 23 varmegrader med kølige nætter helt ned til omkring 10 grader. Denne vekslen mellem varme og kulde stresser vinstokkene, og det gi-ver positive resultater i den sidste ende. For så er drueklaserne længere tid om at modnes, og det giver en rigtig god kvalitet og smag i frugten. Hedebølger kan dog forekomme med varmegrader

Angove's

helt op til 45. Vinhøsten starter i januar og afsluttes i april.

Omkring halvdelen af Angove’s vinpro-duktion er fremstillet af druer fra egne marker, og der suppleres med druer indkøbt fra udvalgte områder i South Australia, blandt andet fra Coonawarra, Clare Valley, McLaren Vale, Padthaway, Wrattonbully og Adelaide Hills.

Angove’s har investeret i forskellige avancerede former for moderne tekno-logi i kælderen, som anvendes afhængig af den vintype, der ønskes fremstillet. Vinhuset har temperaturkontrollerede lagringskældre til både flaske- og fad-lagring. Angove’s producerer omkring 24 mio. flasker årligt, hvoraf halvdelen går til eksport.


ANDogVIN

For manges vedkommende består en traditionel julemiddag af andesteg. Her er et bud på hvad man kan servere af vine til andestegen.

Stegt and kalder på en god rødvin, og vi kommer en lille sjat vin i bradepanden for at give et ekstra pift til saucen. Det skal naturligvis også være den samme vin, der drikkes til maden.

Vine fra Cahors er skabt til andesteg, og en vin fra Chateau de Cayx er ganske enkelt pragtfuld til. Vinens dybde matcher and, som er en lokal, traditionel ret i den region, som vinen kommer fra. Hoved-druen i denne vin er en Malbec, som har saft og kraft med en blommet karakter, der går fint i spænd med sauce og kød. Kombinationen er fyrstelig.

And er også en meget populær spise i nabodistriktet Bordeaux, hvor en rødvin fra Chateau Kirwan er en vin med stilfuld elegance. Vinen er blandet af druesorterne

Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot.

Det er australiernes fortjeneste, at drue-sorten Shiraz er blevet verdensberømt, og ikke uden grund. Druesorten stortrives blandt andet i australske vinregioner i delstaten South Australia, der har et klima, som minder om Rhône i det sydlige Fran-krig. Nogle udvalgte australske rødvine fra South Australia afspejler forskellige produ-centers fortolkning af Shiraz-druen med varierende nuancer af en let lakridskrydret frugtsødme. Leasingham Shiraz fra Clare Valley er fyldig og moden, mens Angove’s Stonegate Cabernet-Shiraz er mere frisk og krydret. Shiraz-vine fra Wolf Blass er ikke uden grund blevet en global succes og har været en af pionererne med denne druesort.

Portugal har altid haft en spændende vinkultur og er kendt for at lave kraftige og spændstige rødvine. Quinta de Ramo-zeiros fra vinregionen Douro i det nordlige Portugal er et godt glas til stegt and med sin sødmefulde, bløde frugt og dejlige eftersmag. Det er en vin, som er nem og ukompliceret, men også karakterfuld, og prisen er overkommelig. Her er rødvinen blandet af druesorterne Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca og Tinta Roriz.

Kaster vi blikket mod naboen Spanien, er toprødvine fra Rioja-distriktet med Tem-pranillo-druen som hovedtema et godt bud til stegt and. Vine fra Rioja Allende eller en Muga Reserva, begge internationale berømtheder, er en flot sammensætning til vintermad.


Forslag tiljulemiddagen

8 | Vinavis – November/December 2009

Det kan være svært af få sprødt skind på en and. Det kommer nemlig meget an på fuglens kvalitet og race.

En del importerede frosne ænder har et lidt tykkere skind end for eksempel den gamle, danske landrace, og det er ofte vanskeligere at gøre sprødt. Det kan hjæl-pe at pensle anden med lidt blødt smør under stegningen og til sidst give dyret

andHonningglaseretmed ananas-pære kompot

en honningglasering. Men det er ikke nødvendigvis en mirakelkur. Til gengæld får den smørstegte, honningglaserede and en hamrende god smag.

Kompotten laves, mens anden steger i ovnen. Den serveres kold eller lunken, for den har godt af at trække lidt. Saucen til-beredes til sidst. Både saucen og kompot-ten kan krydres med lidt vin, som simrer med i de respektive retter.

Der er flere valgmuligheder med hensyn til det øvrige tilbehør. Kogte løse hvide eller brune ris smager herligt til. Det gør brunede kartofler også.

En and har kun to stykker bryst og to ben. Derfor skal gæsterne vælges med omhu, og for at undgå krise ved bordet, er det måske klogt at sikre sig på forhånd, hvem der er til lår eller til bryst.

Honningglaseret and1 stor and – ca. 3 kilo 1 løg 3 laurbærblade 1 æble 1 lille dusk kruspersille 4-6 dl ande- eller kalvebouillon 3 dl rødvin 75 g blødgjort smør Ca. 2 spsk. flydende akaciehonning Salt Friskkværnet sort peber

Sauce3-4 dl piskefløde 2 spsk. maizena (strøgne mål) Ca. 4 spsk. vand

Ananas-pære kompot2-3 modne faste pærer Saften af ¼ citron 3 dl vand 2 dl sød hvidvin (Sauternes) 1 dl sukker 50 g tranebær (frosne) 4 ringe ananas fra dåse

Ingredienser(til ca. 4 personer)


TilberedningHonningglaseret andGør anden i stand. Fjern hals og skind, klip vingespidserne af og fjern indmad samt fedtklumper. Kassér sidstnævnte.

Læg halsen, indmaden samt vingespid-serne i bunden af en bradepande sammen med det pillede løg og laurbærbladene. Skræl æblet, skær det i kvarte og fjern kernehus. Læg det i bradepanden.

Gnid anden ud- og indvendigt med salt og peber.

Fyld nogle stilke kruspersille ind i dyret.

Steg anden på risten over bradepanden i den forvarmede ovn ved 175 grader i 90 minutter på næstnederste rille. Spæd med bouillon og lidt vin i bradepanden. Pensl anden to gange med det blødgjorte smør under stegningen.

Skru op for varmen til 200 grader. Steg anden yderligere i 30 minutter, og pensl dyret to gange med honning. Første gang når du skruer op for varmen. Næste gang et kvarter senere.

Skru til slut op for varmen til 225 grader og efterbrun i ca. 3 til 5 minutter for halvåben ovndør. Hold øje med det imens.

Sluk for varmen og lad anden stå og trække for helt åben ovndør et kvarters tid, før den tages ud.

Læg den på skærebrættet og lad den hvile i mindst 20 minutter et lunt sted.

SauceSi væden fra bradepanden igennem en finmasket sigte. Skum fedtet af skyen. Bring væden i kog med piskefløden og lad det simre uden låg indtil det tykner. Det tager cirka 10 til 20 minutter. Hold øje med det imens, for det koger nemt over.

Rør maizenaen sammen med ganske lidt koldt vand i en kop. Tag gryden fra varmen og pisk maizenablandingen i. Sæt gryden på blusset igen og lad det herefter koge op under piskning. Lad saucen simre igen-nem et par minutter eller tre. Smag efter om den mangler salt eller peber.

Ananas-pære kompotTilbered ananas-pære kompotten mens anden simrer i ovnen.

Skræl pærerne, fjern stilk og kernehus. Skær pærerne i kvarte og del dem i pænt store, mundrette stykker. Dryp med lidt citronsaft, så mørkner de ikke.

Bring vand, hvidvin og sukker i kog. Kom pærestykkerne i og lad dem simre i cirka 10 til 15 minutter, til de er knap møre. Når halvdelen af tiden er gået, lægges trane-bærrene i gryden. Lad tranebærrene simre i lagen i 5 minutter.

Skær ananasskiverne i pæne mundrette stykker. Kom dem i gryden og lad dem simre med yderligere 5 minutter. Sluk for varmen og lad det stå og køle af.

Dette tilbehør kan laves et par timer i for-vejen. Serveres afkølet ved 12-15 grader.


• Vask hænder grundigt samt de red-skaber du har brugt til anden, før du går videre med de andre råvarer.

• Hold det friske kød væk fra alle andre råvarer i køkkenet, mens du gør det i stand. Det samme gælder knive og skærebræt samt andre redskaber. Rør ikke ved andre råvarer i køkkenet, mens du gør den rå and klar.

• Rosastegt andekød indebærer en sundhedsrisiko for blandt andet at få salmonella. Derfor anbefales det at stege anden igennem.

• Blødgjort smør: Lad det stå ved stuetemperatur en times tid. Så skulle det være blødt nok til at smøre ud på anden under stegningen. Smørret må ikke smelte.

• Kom hellere for lidt vin i andesaucen end for meget.

• Piskefløden kan ikke erstattes af noget andet, heller ikke en mere mager fløde, for det vil give et ændret resultat i smag og konsistens.

• Stegetider kan være vanskelige at an-give helt præcist, for ovne kan varme på meget forskellig måde.

• Er du i tvivl om kødet har fået nok, så prik i det med en kødnål eller strik-kepind. Kommer der rosa saft ud af anden, så skal den steges lidt længere.

• Dansk eller grønlandsk honning egner sig ikke til glasuren på grund af den stærke smag og faste konsistens.

• Den færdigstegte varme and må ikke udsættes for kuldechok eller træk, for så mister den saft. Lad derfor den lune and stå og hvile ved stuetemperatur inden udskæringen.

Tips• De friske pærers mørhed afhænger af

sorten og af modenheden. Det kan være ret individuelt, derfor er koge-tiden vejledende. Køb frugten nogle dage i forvejen, og lad den modne lidt på køkkenbordet. Smag på et pærestykke under tilberedningen. Vær opmærksom på at tranebær-rene afgiver lidt væde. Kompotten må godt tykne lidt.

• Anvendes henkogte pærer fra dåse, er de allerede møre og skal blot simre nogle få minutter. De store pærestykker skal skæres ud i henhold til opskriften.


Denne udgave er lettere og luftigere, end man normalt forbinder med denne type risdessert. Der bruges flere mandler i opskriften, mere flødeskum og mindre ris. Det anbefales at starte med at lave des-serten om formiddagen samme dag, som den skal spises. Den smager himmelsk og er ikke så tung, som den traditionelle udgave på grødris. Server et glas portvin til, en Quinta do Pégo 2000, og rør også lidt i kirsebærsaucen, som nydes kold.

Ingredienser75 g løse ris (evt. parboiled) 2 dl koldt vand (til kogning af risen) ½ stang vanilje 2½ dl piskefløde 3 spsk. sukker 150 g smuttede, grofthakkede mandler ½-1 dl sød sherry eller portvin 4 dl. piskefløde 1 ekstra hel mandel

Endvidere:1 glas kirsebær i sauce 1 dl portvin

Ris à l’Amande(til 4-6 personer)

TilbedredningKog risen efter anvisningen på pakken. Brug eventuelt parboiled ris og undgå basmati og jasminris, for de egner sig ikke i denne opskrift.

Det anbefales at koge risen om formid-dagen.

Beregn en kogetid på ca. 10-12 minutter. Tag gryden fra varmen og lad risen trække under låg i yderligere 10-12 minutter. Rør risen op med en gaffel.

Flæk vaniljestangen og skrab kernerne ud.


Bring 2½ dl piskefløde i kog og kom va-niljekernerne samt den flækkede vanilje-stang i. Lad det simre nogle minutter – og pas på at det ikke koger over. Rør risen i og giv det hele et hastigt opkog. Rør så sukkeret i. Sørg for at det er helt smeltet.

Kom de grofthakkede, smuttede mandler i. Smuttede mandler hakkes forinden groft med en kniv på et skærebræt.

Bland det hele godt med let hånd, og stil det derefter til afkøling. Når det er blevet koldt, smages det til med lidt sød sherry eller portvin. Rør lidt i ad gangen.

• Sådan smutter du mandler: Læg mandlerne i en skål. Hæld kogende vand på dem og lad det trække i fem minutter. Tag mandlerne op enkeltvis og ”smut” skindet af dem. Pas på den varme væde. Hjemmesmuttede mandler smager bedst.

• Vær opmærksom på at risen kan op-suge fløden lidt forskelligt afhængig af kvaliteten, og af hvor våd risen er efter kogningen.

Tips

Pisk 4 dl piskefløde til halvfast skum. Vend flødeskummet i den helt afkølede ris med let hånd, kun en fjerdedel ad gangen. Det må ikke røres i, for så falder det sammen. Når al flødeskummet er vendt i risen, stilles den tildækket i køleskabet indtil serverin-gen.

Ris á l’Amandens konsistens skal være blød, men ikke flydende. Den bliver fastere af at stå.

KirsebærsauceServer kirsebærrene i glassene i egen sauce og smag til med sød sherry eller portvin. Server den ved stuetemperatur. Tag Ris à l’Amanden ud af køleskabet et kvarter før den skal serveres.

Husk at komme en hel mandel i – juleaf-ten.


Velkommen til Douro-regionen i Por-tugal, portvinens hjemsted. Hvordan blev portvinen født? Har Douro andet at byde på en portvin? Tag med på en lille rejse i området, og smag selv hvad området har at byde på.

Når der tales om Portugal, er det svært at komme uden om portvinen. Siden portvinens fødsel i 1678 udviklede den sig til en global succes, og den unikke hedvin står for en gammel tradition, der har været bevaret lige siden. Der er sket lidt ændrin-ger undervejs, men ikke i filosofien bag produkterne.

Douro-regionen i det nordlige Portugal er portvinens hjemsted. Her gror vinstokke på klippefyldte skrænter langs med Douro-flodens løb. At dyrke vindruer og høste er


Douro– vindrømmenes dal

en kraftpræstation. Om sommeren bliver der stegende hedt, og temperaturen når nemt op over 35 grader i skyggen.

Omgivelserne er næsten utilgængelige, og mange steder kan man kun nå til fods. I de lavere dalstrøg er det muligt at anvende mekanisk hjælp, men i højderne må de håndplukkede druer bæres i kurve på ryggen ned ad skråningerne til op-samlingspladser og sendt videre herfra. Set med nutidens effektivitets øjne er det utænkeligt, at en moderne vinbonde


med fornuften i behold nogensinde ville have drømt om at anlægge vinmarker i så vildsomme og besværlige omgivelser. Nok dyrkes der vin mange besynderlige og afsidesliggende steder i verden, men intet står mål med portvinsdistriktet.

Terrasserne langs med skråningerne er understøttet af klippestykker af skifer an-lagt for flere hundrede år siden, og de har stået stabilt lige siden. Det er den meget magre og skiferholdige jord, der er hem-meligheden bag den unikke druekarakter, som afspejler sig i portvinens smagsnuan-cer, især i vintage-typerne.

Den første gæring af vinmosten foregår på de mange vingårde i Douro-området, men portvinen laves færdig et helt andet sted. Oprindeligt blev den gærede most sejlet i store træfade på fladbundede

transportbåde og bragt fra vinområderne ned til Vila Nova da Gaia tæt ved Oporto, som er Portugals næststørste by. Her blev portvinen viderebehandlet og lagret for senere at blive sendt ud i verden. Nu om stunder foregår transporten af de ædle dråber ad landevejen i store tankbiler. Fær-digblanding og lagring foregår stadig i Vila Nova da Gaia, og først efter godkendelse fra det nationale kontrolorgan, kan vinen blåstemples til eksport.

Reglerne for portvinsproduktionen er strenge og underkastet en tæt kontrol. Det er et unikt produkt, som har fået navnebeskyttelse i EU, det vil sige, at kun hedvine fremstillet i Douro-regionen i Por-tugal må kaldes ”portvin” eller ”port”. Det er en væsentlig detalje, fordi flere oversøiske lande også laver lignende produkter.

Portvinens fødselPortvinen blev til ved et tilfælde. I slut-ningen af 1600-tallet var der politiske uoverensstemmelser mellem England og Frankrig. Englænderne forbød derfor import af fransk vin og begyndte i stedet at handle med Nordportugal. Vinen kom fra Douro-regionen og blev sejlet fra havnebyen Oporto, men havde imidlertid svært ved at klare den lange og skvul-pende rejse over havet. Så fandt man på at stabilisere den ved at komme en sjat Brandy i vinfadet. Produktet har næppe været det store sus, men drukket blev det i store mængder af de tørstige briter.

Men et glemt vinfad fundet i et hjørne på et lager i London åbenbarede, at vinen havde udviklet sig helt fantastisk. Tilfæl-digheden blev sat i system, og dermed var grunden lagt til det, vi i dag kender som


portvin. Produktionen blev videreudviklet, og engelske storkøbmænd hjalp til med økonomi-en. Derfor bærer hovedparten af de portugisiske portvine engelske navne.

Douros røde druerDer har været lavet rødvin i Douro-distriktet i

mange hundrede år før portvinens ”fødsel”. Over 100 forskellige druesorter er tilladt i vin- og portvinsfremstilling i Douro-regionen, men interessen samler sig fortrinsvis omkring fem røde varianter: Tinta Barroca, Tinta Cão, Tinta Roriz (eller Tempranillo), Touriga Francesa og Touriga Nacional. Touriga Nacional er den berømteste røde druesort til portvinsfrem-stilling, men den er vanskelig at dyrke og giver et lavt udbytte. Derfor har den fået skarp konkurrence af druesorten Touriga Francesa, som er dem mest udbredte sort i hele Douro-regionen.

Quinta do PégoFor omkring 10 år siden købte den danske vinimportør Karsten Søndergaard og hans kone, Anna Marie, en ældre vingård med tilhørende 30 hektar vinmarker midt i portvinsdistriktets hjerte i Douro-dalen. De forsømte bygninger blev jævnet med jorden, men de gamle granitkar, hvor druerne blev trådt af menneskefødder, blev bevaret. Fodtrampede vine er en århundredgammel tradition, som stadig bruges visse steder, blandt andet i forbin-delse med fremstilling af finere portvine.

Club Vino har Quinta do Pégo, Vintage Porto 2000 til salg på clubvino.gl

Ramozeiros – lækker rødvin fra DouroDe røde vine fra Douro-distriktet står i dag lidt i skyggen af den verdensberømte portvin. Men der laves stadig pragtfulde rødvine i områ-det, men de drikkes ofte i hjemlandet.

En af producenterne er Quinta de Ramozeiros. Det er et familiedrevet lille vinhus, som forener gamle traditioner med moderne teknikker. Vin-stokkene, hvoraf flere er over 80 år gamle, gror på de stejle skråninger 300 meter over Douro-floden med verdens flotteste udsigt, men det kræver sin mand at passe vinmarkerne. Quinta de Ramozeiros har kun 15 hektar jord, som ikke er udnyttet fuldt ud på grund af det vanskelige terræn. Derfor er vinproduktionen ganske beskeden i volumen, men ikke i kvalitet.

Generelt er røde vine fra Portugal et godt køb til prisen, og Ramozeiros er ingen undtagelse. Druesorterne er de lokale, nemlig Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca og Tinta Roriz. Club Vino har været heldig at få et parti Quinta de Ramozeiros, Tinto 2005, som er lidt af et kup til prisen.

Et nyt vineri blev bygget op fra grunden foruden et lille luksushotel med restau-rant. Området er fredet af UNESCO, og det tog mange år at færdiggøre byggeriet. I dag fremstår Quinta do Pégo som en af de smukkeste ejendomme i området med en af de flotteste placeringer i dalen.

Det er et paradis for portvinselskere og vinnydere. I 2000 lavede Quinta do Pégo sin første Vintage Port. Vintage Port er en portvin lavet af druer høstet i samme år-gang, og regnes for flagskibet i portvinens verden.

På det internationale marked stiger prisen på en Vintage Port jo ældre den bliver, og samlere byder på disse portvine på vinauktioner i London og New York, når de en sjælden gang kommer frem.

Spec

ial S

election for Greenland

Club Vino har 2005 Quinta de Ramozeiros

Tinto, Douro D.O.C. til salg på clubvino.gl

club vino

Når der skal portvin i glasset...

� Vintage Port bør have luft et par timer på en karaffel før servering. Hæld kun så meget i karaflen, som du regner med at få drukket samme aften. Resten kan gemmes i flasken, og holder sig fint i flere dage, når den er proppet godt til og står et mørkt, svalt sted.

� Vintage Port tåler ikke frostgrader, da den oftest er ufiltreret. Derfor kommer der altid bundfald i flasken.

� Stil flasken på højkant et par dage før den skal bruges. Hæld portvinen over i en karaffel med rolig hånd og en stille stråle, så bundfald ikke hvirvles op. Brug eventuelt en lille sigte eller en gammel nylonstrømpe, men aldrig kaffefiltre, da de er for tætte.

� Chokolade, marcipan og kransekage samt juleknas smager godt til et glas portvin.

� Kom et par skefulde rød portvin i en vildtsauce og lad den simre med det sidste kvarter.

� Små portvinsglas klemmer vinens flotte aromaer inde. Det anbefales at servere Vintage Port af rummelige rød-vinsglas. Men fyld kun glasset halvt op, så får du mest fornøjelse af duften og smagen.

� Tawny Port og Ruby Port samt LBV-Port kan nydes af enten hvidvins- eller rødvinsglas. Fyld glasset halvt op og lad portvinen få luft, så får du mere fornø-jelse af duft og smag.

� Ruby Port har lagret i cirka 2 til 3 år på fade. Aftappes drikkeklar fra store fade. Farven er mørkerød.

� Tawny Port har lagret i 2 til 3 år på mindre fade. Aftappes drikkeklar fra 500 til 700 liters fade. Farven har gyldne til brunlige toner sommetider med rødt skær.


� Tawny med alder angives altid som enten 10, 20, 30 eller 40 års Tawny. Vinens blandingssammensætning har et gennemsnit på den angivne alder. Farven er teglstensrød med brunlige nuancer.

� Colheita er en portvin, som har lagret i mindst 7 år på små fade og er lavet af kun én årgang druer, den samme som nævnes på etiketten. Farven er tegl-stensrødlig/brunlig.

� LBV eller Late Bottled Vintage har fad-lagret mellem 4 og 6 år. Aftappes filtre-ret og drikkeklar. Altid lavet af vin fra én årgang. Farven er som mørk solbærsaft.

� Vintage Port lagres på fade i 2 år. Aftappes herefter på flaske og lagrer her mellem 5 og 50 år. Det er flagskibet inden for portvin. Laves kun i særligt gode høstår af fineste kvalitetsdruer. I portvinens unge år er farven dyb mørk og tæt, som hyldebærsaft. Jo længere tid den lagres, des lysere bliver farven og skifter over til teglstensrødlige nuancer.


over et vintemaSmagekasser Nyheder

på clubvino.gl

Som noget nyt tilbyder Club Vino nu smagekasser over et udvalgt vintema. Det er en interessant måde at lære nye vine at kende på, og samtidig får man flaskerne til en god pris.

Shiraz-druen er blevet verdenskendt efter, at den har taget et tigerspring fra det sydlige Frankrig til den nye oversøiske vinverden.

Det er først og fremmest de australske vin-producenters fortjeneste, at der er kom-met fokus på Shiraz-druen. Shiraz-druen stortrives i Australien, især i delstaten South Australia, der har nogle klimatiske forhold, som er helt unikke til denne drue-sort. Samtidig har australske vinmagere formået at få Shiraz’ens bedste og mest

Vintema:Shiraz og Petite Sirah

nuancerede sider frem på en måde, som ikke er set tidligere i vinhistorien. Mange steder i områderne omkring Barossa og McLaren Vale i South Australia, findes der markområder med Shiraz-vinstokke, som er mellem 50 og 90 år gamle, og som i dag stadig er i topform. En anden australsk specialitet er vine blandet af Shiraz og andre druesorter, for eksempel Cabernet Sauvignon.

De sidste 10 år har Sydafrika også kastet kærligheden lidt på den næsten australske nationaldrue, og har lavet nogle fine vine.

Der er blevet sammensat smagekasser over tre vintemaer til denne udgave af vinavisen:

• Shiraz (3 flasker)• Shiraz (6 flasker)• Italiensk (3 flasker)

Smagekasserne er samtidig en rigtig god julegaveidé.

Der er forskel i stil og smag på henholds-vis Shiraz fra Australien og Sydafrika. De australske er mere krydrede og Rhône-agtige med en saftig frugt og en lakridset eftersmag, mens de sydafrikanske er mere frugtrige og sødmefulde.

Druesorten Petite Sirah er en fjern slægt-ning til den oprindelige Shiraz-drue. Det er en krydsning med blandt andet Shiraz-druen, som blev opfundet af en Dr. Durif. Derfor blev druesorten også kaldt ”Durif”, men fik tilnavnet ”Petite Sirah”. Druesorten blev aldrig rigtig populær i Sydfrankrig,


Kr. 799,-Pris pr. stk.


hvor den oprindeligt stammer fra, men vandrede over til Californien og Australien. I USA på vestkysten blev den en gevaldig succes, mens den i mange år var blevet overset i Australien. Nu er Petite Sirah ved at blive en meget populær druesort især i den østlige del af Australien, blandt andet i delstaten Victoria, hvor den trives rigtig godt. Det er en druesort, som giver robuste vine med saft og kraft og lang eftersmag.

Indeholder:Wolf Blass Yellow Label Shiraz (Australien)Sonop Shiraz (Sydafrika)Oracle Shiraz (Sydafrika)Bortoli Petite Sirah (Australien)Angove's Stonegate Cabernet/Shiraz (Australien)Wolf Blass Gold Label Shiraz (Australien)

Normalpris: Kr. 906,- Spar kr. 107,-

Shiraz (6 flasker)Smagekasse

Indeholder:Fox Grove Shiraz (Australien)Bortoli Petite Sirah (Australien)Angove's Stonegate Cabernet/Shiraz (Australien)


Shiraz (3 flasker)Smagekasse


Den italienske smagekasse tager dig på en rejse i den italienske vinkultur. Kassen indeholder tre italienske vine og tre for-skellige stilarter.

Vinene er håndplukket af en af vores store kendere af Italiens vine, Elvio Milleri, som er indehaver af gourmetrestauranten Era Ora på Christianshavn i København. Det er vine, som kun ses på vinkortet hos Elvio.

Vintema:Smag på Italien

Indeholder:Rosso Piceno Velonosi Barbera Morassina Villa Fidelia Rosso Sportoletti


Italiensk (3 flasker)Smagekasse


Rosso Piceno er en ukompliceret hver-dagsvin, som italienerne selv drikker til alt lige fra fisk til pastaretter. Morassina er en fuldmoden, blød og rund vin, mens Villa Fidelia er en kraftigere festvin, elegant og flot.

Du får en særlig oplevelse ved at smage alle tre vine sammen. Når du har gæster, kan du servere Rosso Piceno til forretten,

for eksempel til en pâté eller en let pasta-ret med skaldyr eller strimler af røget fisk.

Skænk Morassina i glasset til hovedretten, og rund middagen af med et glas Villa Fidelia til en bid fast, moden ost.


Druesorter:Carbernet Sauvignon og Shiraz

Vinbeskrivelse:Det hæderkronede australske vinhus Angove’s har vundet flere hædersbevis-ninger for deres produkter, som repræ-senterer vellavede vine i en solid kvalitet.

En australsk specialitet er netop vine blandet af druesorterne Cabernet Sau-vignon og Shiraz, som kommer fra pro-

2005 Angove's Stonegate Cabernet/Shiraz

Australien

ducentens marker i South Australia. Det er en letdrikkelig og ukompliceret rødvin med nuancer af solbær, blomme og lidt engelsk lakridskrydring. Eftersmagen er behagelig og frisk, hvilket gør denne vin meget anvendelig til stegt kød, fjerkræ og grillretter.

Denne vin er perfekt at drikke nu, men tåler at få lidt luft et kvarters tid. Server den ved omkring 18 grader.



Druesorter:Denne vin er produceret af Touriga Franca, Touriga Nacional, Tinta Barroca og Tinta Roriz, som alle er dyrket på vingårdens egne vinmarker.

Vinbeskrivelse:Quinta de Ramozeiros er beliggende i Va-calar, Armamar på en smuk bakke blandt andre bakker og dale i Douro-regionen – ikke langt fra Douro-floden, som kan ses fra vingården. De lokale mener, at ordet Ramozeiros er blevet en populær beteg-nelse for de tørre, gamle grene på vinstok-kene, der skæres af. Derfor er det sådan en, der er vist på etiketten. De vidunderlige naturlige forhold, jordbunden, klimaet, solen og det store udvalg af druer har resulteret i et perfekt terroir, som Quinta de Ramozeiros og deres engagerede, fo-kuserede og dygtige medarbejdere forstår at få det bedste ud af.

2005 Quinta de Ramozeiros Tinto, Douro D.O.C.

Portugal

Det er en fantastisk rødvin med dyb rubinrød farve, frisk og intens bouquet, elegant smag med god fylde og et tilpas syreindhold samt en lang og silkeblød eftersmag.

Denne harmoniske og velafbalan-cerede vin er særdeles velegnet til svinekød, vildt, pastaretter, lette oksekødsretter samt ikke for kraftige oste.

Vinen kan med velbehag drikkes nu, men den har samtidig et godt henlægningspotentiale.

Kr. 119,-Pris pr. stk.Sp

ecia

l Selection for Greenland


Druesorter:Portvinen er lavet af druesorterne Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz. Alle stammer fra produ-centens gamle vinstokke, som gror på skråningerne over Douro-floden cirka 3 km fra Pinhao. Dette er hjem-stedet for nogle af Portugals fineste portvine, og i det hede, tørre klima får druerne en perfekt modning. Portvinen har været lagret i cirka 20 måneder, dels på træfade og dels på rustfri ståltanke før aftap-ning på flaske i 2002.

Quinta do Pégo Vintage Porto 2000

PortugalKr. 299,-Pris pr. stk.

Vinbeskrivelse:Årgang 2000 er den første Vintage Port (årgangsportvin), som er produceret hos det danskejede vinhus Quinta do Pégo. Vintage Port må aldrig drikkes for ung, og den aktuelle årgang er derfor tilpas moden til at nydes nu. Farven er flot in-tens rubinrød, og den dufter af skovbær og blomme, som går igen i smagen. Portvinen er fyldig med en meget lang og behagelig eftersmag.

Der kan forekomme bundfald i Vintage Port, så flasken skal stilles på højkant i et døgns tid inden servering. Det er en god idé at hælde denne portvin på en karaffel, og lad den få luft i et par timer.

Velegnet til chokoladekonfekt, desserter, et par dråber som krydderi i en vildtsauce eller blot solo.





En dejlig, mild snaps fra Færøerne.

Lívsins vatn

Vodka og gin, som er de-stilleret med grønlandsk vand.

Isfjord Vodka/Gin

Spiritusfra Grønland

og Færøerne


1. præmieSmagekasse

med 6 flasker Shiraz

Vi sætter tre flotte præmier på høj-kant. Svar rigtigt på tre spørgsmål, og deltag i lodtrækningen.

Der trækkes lod den 7. december 2009, og vinderne får direkte besked.

Julekonkurrence

Spørgsmål:

� I hvilket land hører vinproducenten Angove’s hjemme?

� Hvad hedder den region, hvor man laver portvin i det nordlige Portugal?

� Hvor længe fadlagres Vintage Port inden den tappes på flaske?

Send svarene i en email til: [email protected]

Husk at oplyse:Club Vino-medlemsnummerDit fulde navnAdresse, postnr. og by/bygdTelefonnummer

2. præmieSmagekasse

med 3 flasker Shiraz

3. præmieClub Vino

proptrækkersæt


Bestil nu påclubvino.gl

vinavis - nov./dec. 2009

Documents