vet. etik og videnskabsteori - zoonoser og fødevaresikkerhed … · dtu fødevareinstituttet vet....

Veterinær etik ogVidenskabsteori

Zoonoser og fødevaresikkerhed

Anne Wingstrand, DVM, Ph.D.SeniorforskerDTU Fødevareinstituttet, Dansk ZoonosecenterE-mail: [email protected]

24. september 2015

DTU Fødevareinstituttet Vet. etik og videnskabsteori, KU SUND september 2015

Disposition

• Zoonoser og fødevarebårne infektioner• Smittespredning• Overvågning og kontrol med zoonoser

– Danmark og EU• Fødevarebårne udbrud• Risikovurdering• Antibiotikaforbrug og –resistens

– MRSA


Hvad er zoonoser?

• Græsk:Zoon: DyrNosos: Sygdom

• Sygdomme og infektioner som naturligt overføres mellem hvirveldyr og mennesker (WHO, 1959)

• Ud af 1.415 kendte infektiøse mikroorganismer er 62% zoonotiske (Taylor, 2001)

• De sidste 20 år: 75% af alle nyopdukkede (emerging) humane infektioner har zoonotisk oprindelse (Taylor, 2001)

–Fx. VTEC, multiresistent Salmonella DT104, SARS, H1N1-influenza pandemien (”svineinfluenza”), fugleinfluenza, Ebola, MRSA


Inddeling af zoonoser efter agens- og nogle eksempler fra EU• Virus

–Rabies, fugleinfluenza, West-Nile virus• Bakterier

–Brucella (‘smitsom kastning’), Mycobacterium bovis (kvæg TB), Salmonella, Campylobacter, Listeria, VTEC, Yersinia, Coxiella burnetii (Q-fever), Borrelia, Leptospira, Chlamydofila psittaci (papegøjesyge)

• Parasitter–Trikiner, Ekinokokker, Toxoplasma, Cryptosporidier,

Sarcocystis, Cysticerci, Sarcoptes (skab)• Svampe

–Dermatphytose (ringorm)• Prioner

–BSE

Rød: Obligatorisk rapportering iflg. EU-Zoonosedirektivet

Blå: Ikke-fødevarebårne


De vigtigste fødevarebårne infektioner og zoonoser i Danmark og EU

• De hyppigste– Norovirus

(Roskildesyge)– Campylobacter– Salmonella

• De ”glemte”– Yersinia– Cryptosporidier

• De farlige– VTEC (nyresvigt - Hæmolytisk Uræmisk Syndrom)– Listeria (aborter, sepsis, høj mortalitet –

svækkede/ældre personer)– Toxoplasma (alvorlige misdannelser hos nyfødte)


Hvor kommer zoonoser fra ?

- Reservoir

•En dyreart der optræder som vært eller vektor (‘overfører’) for en zoonotisk mikroorganisme, som er afhængig af dyret for at overleve

•Mange zoonotiske mikroorganismer har mere end ét reservoir


Zoonose-reservoirs – nogle eksempler• Husdyr/produktionsdyr

– Salmonella – Campylobacter– E. coli O157 (VTEC)– Brucella– Yersinia

• Kæledyr (hunde og katte)– Rabies virus– Campylobacter– Rundorm

• Fugle – Chlamydofila psittaci (papegøjesyge)– West-Nile Virus– Fugleinfluenza virus

• Reptiler og amfibier– Salmonella– Mycobacterium (tuberkulose)


Disposition

• Zoonoser og fødevarebårne infektioner

•Smittespredning• Overvågning og kontrol med zoonoser

– Danmark og EU• Fødevarebårne udbrud• Risikovurdering• Antibiotikaforbrug og –resistens

– MRSA


• Fæces –kontaminering af afgrøder, fødevarer,

vand eller miljø

• Dråber eller aerosoler –host, spyt, nys, andre sekreter

• Direkte kontakt –åbne sår, penetration af hud

• Vektor-medieret (flåter, myg, mitter, fluer) –blod, kød

Zoonoser - Spredning fra reservoiret

De hyppigste fødevarebårne zoonoser hører altovervejende til her

www.myggetal.dk


Fødevarebårne infektioner – spredningJord-til-bord

Forarbejdning Forarbejdning

Miljøsmitte

Vand

Miljø AfgrøderFødevareprod.

dyr KæledyrVildt

Direkte kontakt

Tilberedning og indtag

Fødevare- båren

Mennesker

Person-person

Sekundær smitte

Rejser

ImportFrugt Grønt


Danmarks første Ironman triatlon-konkurrence, Amager StrandparkChallenge Copenhagen Triathlon, 15. august 2010

»Tak for et fantastisk arrangement – er jeg den eneste, der har fået dårlig mave? Jeg har været på wc mellem 20 og 25 gange på et døgn«

»Cirka et døgn efter arrangementet gik jeg ned med en rigtig ond diarre«

• ”First flush” - Usædvanligt kraftigt skybrud i København natten før• Spørgeskema: 55% af besvarelser angav sygdom kort efter

konkurrencen (diaré, mange længerevarende).• Tydelig sammenhæng til at have slugt vand – ikke til maden mm. • Campylobacter og diaré-fremkaldende E. coli fra syge• Svømmestart ml. kl. 7:00 og 8:05. Teknik og Miljø udsteder

badeforbud 7:40 baseret på varslingssystem (sensorer ved kloakudløb, strøm og kvalitet) – ingen får reageret


Faktorer af betydning for forekomst / spredning

• Tilpasning af mikroorganismer

• Ændringer i husdyr- og fødevareproduktion

• Globalisering – rejser og handel

• Øget kontakt til naturlige reservoirs

• Ændringer i klima og økosystemer

• Bedre detektionsmetoder

Global SalmonellaEnteritidis pandemi


www.myggetal.dk

2. Juli 2011 ??


Disposition

• Zoonoser og fødevarebårne infektioner• Smittespredning

•Overvågning og kontrol med zoonoser– Danmark og EU

• Fødevarebårne udbrud• Risikovurdering• Antibiotikaforbrug og –resistens

– MRSA


Humane zoonoser rapporteret i EU 2010

Kilde: EFSA


Overvågning af humane zoonoser Overvågningspyramiden

•Statistikken viser kun toppen af isbjerget

•Underrapportering5-20 gange (DK)

•Variation mellemLande

Case Reported

Lab. identifies pathogen

Sample submitted to lab.

Doctor requests sample

Person goes to the doctor

Person has symptoms


Hyppigste fødevarebårne bakterielle infektioner i Danmark 1980-2014Kilde: Annual Report on Zoonoses in Denmark

Udfordring:De fleste er zoonoser - men giver sjældent symptomer hos dyr


Overvågning af zoonoser i dyr materialer/metode - eksempler• Serologi – antistofpåvisning

• Mikrobiologi


Salmonellabekæmpelse og kontrol i Danmark• Slagtefjerkræ (1988-89)

–handlingsplan (erhverv -> erhverv-offentlig)• Svin (1993-94)

–handlingsplan (erhverv-offentlig)• Æg (1996-97)

–handlingsplan (erhverv-offentlig)• Multiresistente Salmonella DT104 (1998)

–0-tolerance (erhverv alene) –ændret 2011 til kritisk resistens (offentlig)

• Salmonella Dublin i kvæg (2003)–fokus på frie besætninger (erhverv alene)

• Case-by-case kontrol (2007)–fokus på importeret kød (offentlig)


Effekt af Salmonella-overvågning og -kontrol

• Slagtekyllinger og konsumæg–stor dansk indsats til bekæmpelse af Salmonella –Forekomst efter 20 år: tæt ved 0 pct. smittede flokke

• Svineproduktionen–Stor dansk indsats –Forekomst efter 20 år: ingen forbedring i besætninger –Bekæmpelsen fokuseret efter slagtning

• Cost-benefit:– Omkostninger: Ligger hos erhvervet– Benefits: Ligger hos forbrugere og samfund


Salmonella i svinebesætninger Salmonellabeskyttende foder

•Beskyttelse fra–Fastere konsistens af maveindhold–Flere Lactobaciller–Mere organisk syre og lavere pH

•Effekt–Færre coliforme bakterier–Færre SalmonellaOg:–Færre mavesårMen–Dårligere foderudnyttelse !

Kilde: C.F. Hansen,Danish Agriculture & Food Council

Fin Grov


Effekt af salmonellahandlingsplaner i Danmark

0,0

20,0

40,0

60,0

80,0

100,0

88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12

Inci

denc

e per

100

,000

Broilers Pork Table eggs Total Import Total casesKylling Svinekød Æg Total Import(fra 2001)

AntalRegistreredetilfælde


EU Baseline studier• Salmonella i æglæggerflokke

1 oktober 2004 – 30 september 2005• Salmonella i slagtekyllingeflokke

1 oktober 2005 – 30 september 2006• Salmonella i slagtesvin

1 oktober 2006 – 30 september 2007• Salmonella i kalkunflokke

1 oktober 2006 – 30 september 2007• Campylobacter and Salmonella i slagtede kyllinger

1 januar 2008 – 31 december 2008• Salmonella (+MRSA) i avlssvin og sobesætninger

1 january 2008 – 31 december 2008• Campylobacter i slagtekyllingeflokke

2 januar 2008 – 31 december 2008• Listeria i ready-to-eat (RTE) produkter

2010-2011


EU – Baselinestudie Salmonella i æglæggerflokke, Flokprævalens 2004-2005

59.4

0.0

0.0

0.00.0

0.00.01.13.94.16.16.28.0

9.19.2

9.518.320.7

22.8

27.732.2

47.744.4

48.254.6

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Norway

LuxembourgIrelandFinlandSweden

LatviaDenmark

FranceItaly

The NetherlandsThe United Kingdom

CyprusEstonia

SloveniaAustria

EUGreece

GermanyBelgiumHungary

LithuaniaPortugal

SpainPoland

Czech Republic

95% confidence interval for the observed holding prevalence

Kilde: EFSA

Dansk særstatus vedr. Salmonella i æg 2012


Observed holding prevalence of Salmonella in laying hens, 2004-2005

59.4

0.0

0.0

0.00.0

0.00.01.13.94.16.16.28.0

9.19.2

9.518.320.7

22.8

27.732.2

47.744.4

48.254.6

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

Norway

LuxembourgIrelandFinlandSweden

LatviaDenmark

FranceItaly

The NetherlandsThe United Kingdom

CyprusEstonia

SloveniaAustria

EUGreece

GermanyBelgiumHungary

LithuaniaPortugal

SpainPoland

Czech Republic

95% confidence interval for the observed holding prevalence


EU – Harmonisering af overvågning og målsætninger• Salmonella i kalkunflokke• Salmonella i avlsflokke af Gallus gallus (S. Enteritidis, S.

Typhimurium, S. Hadar, S. Infantis og S. Virchow)• S. Typhimurium og S. Enteritidis i konsumægsflokke• S. Typhimurium og S. Enteritidis i slagtekyllingeflokke

DK erfaring Slagtekyllinger: fra 25% til 2% positive flokke, 1995-2000Konsumægsflokke: fra 8% til 1% positive flokke, 1998-2005

EU-kurser i Salmonella-/Campylobacter- bekæmpelse og eftersporing af fødevarebårne udbrud

Tydeligt dansk fingeraftryk


% S

alm

onel

la p

ositi

ve

S. E

nter

itidi

s ca

ses

per 1

00,0

00 p

opul

atio

n

Num

ber o

f ou

tbre

aks

Figure SA19. Salmonella in human cases, eggs and laying hens and the number of Salmonella outbreaks caused by eggs within the EU, 2007-2010

4 25 500

S. Entetitidis cases/ 100,000

20 3 S. spp. outbreaks

caused by eggs and egg products

400

15 300

2

S. Enteritidis in laying hens 10

Salm onella spp. in table eggs

1 5

200 100

0 2007 2008 2009 2010

0 0 2007 2008 2009 2010

Note: Data for laying hens and table eggs are presented only for sample sizes ≥25. For laying hens only data from sampling during the production period were included.

Kilde: EFSA, 2012

S. Enteritidis i EU – effekt af indsats

Danskere smittet med S. Enteritidis - i Danmark: 2008: 200, 2011: 50 - på rejse: 2008: >300, 2011: 150


Campylobacter i konventionel og alternativ slagtekyllingeproduktionHeuer et al., 2000

Flokke Besætninger Positive flokke (%)

Konventionel 79 18 36,7

Skrabe 59 9 49,2

Økologi 22 12 100

Høj forekomst af Campylobacter + regler pga. Aviær Influenza-> Dansk produktion af økologiske slagtekyllinger

reduceret markant ! Pt. igen stigende


Disposition


– Danmark og EU

•Fødevarebårne udbrud• Risikovurdering• Antibiotikaforbrug og –resistens

– MRSA


Sporadiske tilfælde vs. udbrud

• Sporadiske tilfælde (langt de fleste)• Et sygdomstilfælde, som ikke kan relateres til andre

sygdomstilfælde, hvad angår indtagelse af fødevarer eller vand, eller kontakt til fælles kilder som vand, dyr eller miljø

• Af og til ses større sygdomsudbrud• To eller flere sygdomstilfælde som mistænkes for at have

fælles kilde (fx. fødevarer eller vand)eller• Et antal sygdomstilfælde som klart overskrider det

man ville forvente (det endemiske niveau) indenfor et område i et begrænset tidsrum


Listeriaudbruddet 201441 tilfælde – 17 døde

0

1

2

3

4

5

6

7

8

14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Num

ber o

f pat

ient

s

Week, April-October, 2014

Outbreak detectedInvestigation started

Isolate from Company Amatches outbreak strain 100%

Full recall andwithdrawal


Fødevarebårne sygdomsudbrud

0

10

20

30

40

50

60

70

Uge 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32

Aar 2008 2009

Salmonella Typhimurium U292, 2008-2009 (>1400 tilfælde)

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

1Mar

15Mar

29Mar

12Apr

26Apr

10May

24May

7Jun

21Jun

5 Jul 19Jul

2Aug

16Aug

30Aug

13Sep

27Sep

11Oct

Human cases

Food/environment isolates

Salmonella Typhimurium U323, 2010Dansk svinekød (172 tilfælde)

Number of cases

5 334 193 29 14 24 41 38 312 12 22 13 10 30 25 35 26 34 371 1 2 3 4 5 8 6 7 15 9 11 16 20 17 18 21 32 27 28 39 36 42

3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

SEPTEMBER 2011 OCTOBER 2011

S. Strathcona, sept/okt 2011Importerede datterinotomater(44 tilfælde)

S. Typhimurium DT104, apr. 2010,Spegepølse m. hjorte- og svinekød,

20 patienter

Meget omfattende eftersporingsarbejde isamarbejde mellem FVST, SSI og DTU Food

Stor lighed med både klinisk diagnostik og politiefterforskning:

Undersøgelse – hypoteser - eftervisning

Patientinterview er en vigtig del

Patienter kan normalt ikke kontaktesdirekte - undtagelse ved udbrud(personbeskyttelsesloven)

Afvejning af personbeskyttelse mod mulighed for at stoppe udbruddet !


Fødevaresikkerhed giver store overskrifterSalmonellaudbrud fra svinekød 1993


!!!!!!!!!!!!!!!!????

Ser intet,hører intet

Deltagere i debatten …

Gør noget !!!


Hændelser, der erfaringsmæssigt fører til politisk handling

• Stigende problemer• Udbrud• Dødsfald• Nye problemer• Mediernes indblanding, specielt TV

Når bølgerne går højt blive beslutninger oftedrevet af overdreven frygt kombineret med

politiske motiver:

Kan vi ikke gøre det bedre?


Disposition


– Danmark og EU• Fødevarebårne udbrud

•Risikovurdering• Antibiotikaforbrug og –resistens

– MRSA


Risikoanalyse– et forsøg på at gøre det lidt bedre

Risiko-Håndtering

(politik/økonomi)

Risiko-kommunikation

Risiko-Vurdering

(Videnskab)

RA er et krav fra WTO og EU ved tvistigheder om handelshindringer

Formål:• Transparens og

videnskabelighed i vurderingen af fødevarerisici

• Ækvivalens f.eks. i etablering af grænseværdier

• Styrke international handel med fødevarer

Risikovurdering

- Beskrive organismen- Karakterisere faren- Vurdere indtaget→ Risikokarakterisering

Dækker jord-til-bord kæden Endepunkt i folkesundhed f.eks. antal dødsfald pr. år


Disposition


– Danmark og EU• Fødevarebårne udbrud• Risikovurdering

•Antibiotikaforbrug og –resistens– MRSA


Spredning af antibiotika-resistente bakterier jord-til-bord “One Health”

Vild faunaMiljøVild faunaMiljø

Behandling”Behandling afforventet sygdom”Vækstfremme

Behandling”Behandling afforventet sygdom”Vækstfremme


Om ”One Health” – begrebet:

• Verdensomspændende strategi• Stigende erkendelse: sundhed hos mennesker, dyr og

miljø hænger sammen ”skæbnefællesskab”• Tiltagende tydeligt behov for tværfagligt samarbejde og

kommunikation mellem bl.a. læger og dyrlæger for at styrke sygdomsbekæmpelsen.

• Bygger bl.a. på global udbredelse og samordning af nordiske erfaringer på området

• Korrekt gennemført, vil det:–hurtigt udvide det videnskabelige grundlag –hjælpe med at beskytte og redde millioner af liv i

nuværende og fremtidige generationer.


Ordineret antibiotika og vækstfremmere til husdyrproduktion og ordinering af antibiotika til mennesker, Danmark

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

200

220

1990199119921993199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008

Antimicrobial grow th promoters

Prescribed veterinary antimicrobials

Prescribed human antibacterials

Antim

icro

bial

(ton

nes)

DANMAP 2008

Vækstfremmere til dyr Abiot. udskrevet til dyrAbiot. udskrevet humant


MRSA - Methicillin resistent Staphylococcus aureus

Stafylokker en normal del af bakteriefloraen påhud og i næsehule hos dyr og mennesker


Methicillin resistent Staphylococcus aureus - MRSA•MRSA er resistent overfor en række antibiotika

• MRSA CC398 er almindelig hos svin, spredes let til mennesker men ikke så let MELLEM mennesker

DTU Fødevareinstituttet

Vet. Etik og Videnskabsteori, KU september 2014

Methicillin resistent Staphylococcus aureus - MRSA• Fleste smittede mennesker er bærere uden at blive syge

• Som andre stafylokokker kan MRSA give sårinfektioner –fx betændelse i et sår på en finger


MRSA CC398 tilfælde hos mennesker (kilde: SSI)

DTU Fødevareinstituttet

Vet. Etik og Videnskabsteori, KU september 2014

MRSA CC398 hos svin og medicin-forbrug• MRSA CC398 er resistent mod nogle af de antibiotika derbruges mest af til behandlingaf sygdom hos svin –tetracyklin,tylosin, penicillin

• Også resistent mod Zinkoxid, der bruges meget til at forebygge diarre hos smågrise

• Reelt ved vi ikke hvad der skal til for at udrydde MRSA i svinebesætninger!


Konklusioner

• Fødevarebårne sygdomme inkl. AB resistens et reelt folkesundhedsproblem

• Beskyttelse af befolkningen mod ”sygdomme i maden” involverer mange deltagere: fra landmanden og dyrlægen over myndigheder til konsumenten

• Globale problemstillinger er blevet tydeligere• Befolkningens/offentlighedens opfattelse af ”fare” i maden

er ikke altid proportional med størrelsen af den ”reelle fare” som den kan videnskabeligt bestemmes ved f.eks. risikovurdering

• En indsat kræver oftest en afvejning af mange – tit modsat rettede interesser.


Dyrlægers opgaver og rollerjord-til bord

• Risikovurdering - udføre risikovurdering eller frembringe data (forske)

• Risikohåndtering - medvirke ved udformning, implementering og overvågning af kontrol og bekæmpelsesprogrammer i hele kæden fra jord-til-bord

• Risikokommunikation - medvirke som naturvidenskabsmand i kommunikation mellem erhverv, myndigheder og befolkning

• Når dyrlægen tager sin kittel/sine gummistøvler af så er han/hun forbruger - men det er en helt anden snak


- Tak for opmærksomheden !


Nyttinge Links:

• Danske Zoonoseårsrapporterhttp://www.food.dtu.dk/Publikationer/Foedevaresikkerhed/Zoonoser-aarlige-rapporter

• DANMAP-rapporter (antibiotikaforbrug og –resistens i DK)http://www.food.dtu.dk/Publikationer/Antibiotikaresistens

• Fødevarestyrelsenhttp://www.foedevarestyrelsen.dk/Sider/forside.aspx

• Det europæiske Fødevaresikkerheds-agentur (EFSA)http://www.efsa.europa.eu/

vet. etik og videnskabsteori - zoonoser og fødevaresikkerhed … · dtu fødevareinstituttet vet....

Documents