vester thorup klitplantage (areal nr. 83)naturstyrelsen.dk/media/nst/65924/083_vesterthorup... ·...

Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

1

Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

1 Beskrivelse

1.1 Generelt Vester Thorup Klitplantage ligger ud til den nordvendte Jammerbugt kyst. Mod vest ligger Bulbjerg, mod øst fiskerlejet Thorupstrand, og mod syd grænser plantagen op til naturarealer og ekstensive landbrugsarealer. Plantagen har en udstrækning i øst-vestlig retning på ca 7 km. Vester Thorup klitplantage er grundlagt i 1890 for at dæmpe sandflugten. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel.

Bøg

Eg

Ask og ær

Andet løv

Gran

Ædelgran

Bjergfyr

Andet nål

Ubevokset

I alt ha

27

50

13

318

92

293

432

275

1423

Oversigtskort

1.2 Geologi og jordbund Omkring halvdelen af plantagen ligger på kalkstensklippe( bryozokalk), som er dækket af moræneaflejringer fra Istiden og senere flyvesand fra sandflugten. Det gælder først og fremmest Bulbjerg-øen med højdedragene Bulbjerg, Valbjerg og Stenbjerg, samt en mindre ø ved Torup Stenbjerg i den østlige ende af plantagen. Imellem disse øer og nord herfor ligger den hævede havbund som var dækket af hav efter den sidste istid og helt op igennem stenalderen. På den hævede havbund er der flere steder vældige klitformationer.


2

1.3 Landskab De stejle kystskrænter fra stenalderhavet ses tydeligt i plantagens nord-, vest- og østende. Det gælder ikke mindst ved Bulbjerg og Troldsting samt Valbjerg. Flyvesandslaget varierer meget. I plantagen findes flere store klitområder. Den mest kendte er Thorup Sande, som er en af Danmarks største parabelklitter med ca. 1,8 km imellem benene. Langs Bulbjergvejen og Mærskvejen er store partier ryddet for at formationerne af klitten bedre kan ses. Øst for Thoruphus er der ligeledes ryddet et område med klitter.

Parti fra Thorup Sande

1.4 Plantagen De første tilplantninger startede i 1890 ved køb af 1000 tdr. land. Fra starten blev størstedelen af Vr. Thorup Klitplantage tilplantet med bjergfyr. Bortset fra spredte områder kom konverteringen til andre træarter først rigtigt i gang i løbet af 1970´erne. Derfor dækker almindelig bjergfyr stadig store arealer i Vester Thorup Klitplantage med tætte, mørke bevoksninger. Bjergfyrrens oprindelige mission som sandflugtsdæmper er opfyldt, og nu tjener bevoksningerne mest som værn for andre træarter eller vildtremiser for kronvildtet. På de magreste klitter, hvor sandlaget flere steder er over 20 meter tykt, er træ- og urtevæksten meget begrænset. Hvor sandlaget er tyndere, kan træernes rødder nå ned til leret og kridtet, og der kan alle træarter gro. Det gælder områderne omkring Thoruphus, i Stuen, området imellem Ellidsbøl og Valbjerg og store dele af plantagens sydkant. I forbindelse med indførelsen af naturnær skovdrift vil plantagen ændre karakter i retning af en mere varieret skov med større andel af hjemmehørende træarter som bøg, eg og skovfyr. Overgangen vil ske gradvist dels i form af gruppevise indplantninger og naturlig foryngelse.


3

Der findes endnu mange bjergfyrbevoksninger fra plantagens anlæg

1.5 Naturen I ældre bevoksninger findes blandt andet de nordiske arter vintergrøn og linnea, mens grøfterne rummer fjerbregne og kambregne samt vibefedt. Langs kystskrænten fra Bulbjerg mod sydøst findes der flere vældområder med spændende flora; bl.a. flere orkidearter herunder sumphullæbe På Bulbjerg findes blandt andet den meget sjældne klitøjentrøst. Der er mange mindre vandhuller i plantagen. De er stort set alle kunstige, men tjener i dag som ynglested for lille salamander, brun tudse og grøn frø.

Mærsken, et af mange kunstige vandhuller


4

Plantagens størrelse og de øde områder betyder gode levesteder for store dyr som krondyr, dådyr, rådyr og grævling. Natravnen yngler her i stort tal. Ravn og duehøg findes. Blandt uglearterne er natugle og slørugle mest almindelige, og tranen ses ofte på markerne syd for plantagen. Mod øst er der mange vinbjergsnegle, som stammer fra udsætninger, og herkulesmyrer findes i stort tal overalt i plantagen Ubevoksede naturarealer:

Klit

Hede

Sø

Eng

Mose

Krat

Overdrev

Skrænt

Strandbred

Vandløb

I alt ha

40

116

2

0

12

8

11

0

36

0

225

1.6 Friluftsliv Antallet af skovgæster er meget præget af plantagens umiddelbare naboskab til Bulbjerg, som hvert år har mere end 150.000 besøgende. Det smitter især af på de nærliggende plantageområder og de gennemgående veje. Vester Thorup Klitplantage gennemskæres fra øst til vest af Bulbjergvejen, som er åben for bilkørsel. Vejen benyttes meget til skovture, og der er anlagt flere små rastepladser langs den. Vandretursfolderen ”Bulbjerg og klitplantagerne” beskriver området. Den indeholder blandt andet 5 afmærkede vandrestier foruden den internationale vandrerute Nordsøstien. Den nationale cykelrute Vestkyststien løber igennem plantagen. I et område syd for Bulbjergvejen er der lavet et landart-projekt i samarbejde med kunstnere med tilknytning til Kirsten Kjærs Museum. Der er en skovlegeplads ved Thorupstrand og en kombineret bål- og lejrplads ved Troldsting. Sidstnævnte har den særlige finesse, at en nærliggende bunker er indrettet som opholdsrum med pejs. En lokal børnehave har en skurvogn placeret syd for Thoruphus.

Fra Landart-projektet ved Bulbjergvej


5

1.7 Kulturmiljø Der findes ikke mange egentlige registrerede fortidsminder. De fleste er bronzealderhøje i området fra Stuen og vest på mod Troldsting. Enkelte stensætninger af ukendt oprindelse findes i Troldstingområdet. Enkelte steder i plantagen er der endnu spor af de oprindelige bosættelser fra tiden før og under sandflugten. Den mest tydelige er Blegsted, hvor hussoklen, en ajlebeholder og haveanlægget endnu er tydeligt. Blegsted blev forladt i 1947. I hele området øst og syd for Bulbjerg findes der spor efter 2. verdenskrig i form af mindre bunkers, maskingeværstillinger, lyskasterfundamenter samt en gravet tankspærring, der gennemskærer plantagen fra nord til syd.

1.8 Bygninger Bygninger:

Navn

Afd.nr.

Opført år

Anvendelse

Thoruphus 1448 a 1890 Tjenestebolig Ellidsbølhus 1410 a 1978 Skovløberbolig Maskinhus 1441 1974

Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde.

1.9 Andet Tre vandværker indvinder vand i plantagen. To private i den østlige ende og et kommunalt i den vestlige ende. De har indvindingstilladelser på tilsammen ca. 500.000 kbm/år.

2 Gældende udpegninger

2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan ( 2005 ): Regionalt naturområde, kystzone, drikkevandsområde, indvindingsopland, SFL-områder og §3 områder.

2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000:


6

Habitatområde nr. 16, "Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg" omfatter den vestligste del af plantagen (arealerne vest for Ellidsbølvej). Udpegningsgrundlaget omfatter blandt andet stor vandsalamander, odder, damflagermus og 10 naturtyper.

2.3 Fredninger og vildtreservater Valbjerg med forland er fredet ved deklaration (2. juli 1955 ).

2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området.


7

2.5 Forsøg Et proveniensforsøg i skovfyr findes i afd. 1427.

2.6 Pyntegrønt Der findes kun få pyntegrøntbevoksninger. De fleste vil på kort sigt udgå af egentlig pyntegrøntproduktion og forventes underplantet med blandt andet løvtræ og ædelgran.

2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet, bortset fra området øst for Thorup Strandvej, samt området øst for Bulbjerg indtil Ellidsbølvej .

3 Målsætning, plan og konsekvenser

3.1 Landskab Øst for Valbjerg bør selve kystskrænten friholdes for al anden vegetation end ene og egetræer af både landskabelige, biologiske og friluftsmæssige hensyn. Ovenfor selve skrænten bevares skov, der udvikles til at bestå af fortrinsvis bøg og ædelgran. Overgangen fra det åbne Valbjerg til skoven skal være mere glidende, i form af skovområder med åbne partier. Vest for Valbjerg hen til Ellidsbølvej er kystskrænten ikke så markant som øst for Valbjerg. Der er til gengæld flere små kildevæld, som giver mulighed for spændende vegetationstyper. Der er i dag et spændende bævreaspekrat med tjørn, vildæble, havtorn m.m. Her prioriteres en fortsat græsning for at genskabe og udvikle et overdrev. Ovenfor skrænten veksler jordbunden imellem våde partier, almindelig bund og et stort tørt klitområde. En del af dette område er allerede under konvertering mod mere åben skov af skovfyr, eg, tjørn og åbne partier. Denne udvikling understøttes ved rydning og naturlig foryngelse. Den store sitkabevoksning på skrænten imellem Bulbjerg og Ellidsbølvejen ryddes i planperioden, så en mere naturlig flora kan indvandre. Området vil herefter skulle plejes, så indførte nåletræsarter holdes nede. I denne planperiode udgør rydninger i plantagens nordligste del omkring 13 ha sitkagran og bjergfyr


8

Bulbjerg set fra Valbjerg. Næsten al synlig nåletræsbevoksning skal ryddes i planperioden, så en mere naturlig flora kan indvandre

3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel. Kortet bærer præg af den meget forskelligartede jordbund i plantagen, samt af de landskabelige hensyn, som er omtalt i ovenstående afsnit. Den bedste jordbund findes i den østlige ende af plantagen omkring Thoruphus, samt i mindre områder ved Stuen og omkring Ellidsbølvej. Især førstnævnte sted er der i dag smukke løvtræ- og ædelgranbevoksninger, og her er valgt skovudviklingstyperne 14 (Bøg og gran) samt 71 (Ædelgran og bøg). Udviklingstype 23 (Eg med skovfyr og lærk) anvendes især i randområder og udkanter, hvor friluftsmæssige, æstetiske og landskabelige hensyn vejer tungt. Den produktionsorienterede type 52 (Sitkagran med fyr og løvtræ) bruges på nogle af de højtliggende og mindre sand-overføgne arealer, mens type 81 (Skovfyr med birk og gran) dækker store dele af de mere sandflugtsprægede områder. Skovudviklingstype 82 (Bjergfyr) og 94 (Urørt skov) dækker tilsammen omkring 16 % af det fremtidige skovbevoksede areal. De tilsammen 118 ha, der udlægges som urørt skov udgøres af to store arealer. Det ene område er en fugtig afblæsningsflade lige vest for Thorup Sande, primært bevokset med fransk bjergfyr og sitkagran. Heraf har dele været udenfor drift i op mod 20 år. Store del af arealet vil blive betydeligt vådere når grøfterne lukkes. Dette ventes på lang sigt at ville skabe bedre forhold for birk og eg. Det andet område er Fasansletten i plantagens østligste ende, som veksler fra tørre klitpartier med spredt skovfyrbevoksning til lav, fugtig moseagtig skov af ældre birk, skovfyr, pil og bjergfyr. Arealet har været uden forstlige indgreb i mere end 20 år. Der er en del åbne partier, området med blankt vand og enkelte høje klitter i den sydlige del. Der er ingen grøfter i området, så hydrologien er naturlig. Skovudviklingstyper i Vr. Thorup Klitplantage


9

Skovudviklingstype

14

Bøg og gran

23

Eg med skovfyr og gran

31

Ask og rødel

41

Birk med skovfyr og gran

52

Sitka-gran med

fyr og løvtræ

71

Ædel-gran og

bøg

81

Skovfyr, birk og rødgran

82

Bjergfyr

94

Urørt skov

I alt ha

Hektar

116,5

237,8

1,4

62,3

166,4

74,2

251,8

56,4

84,8

1051,6

%

11,1

22,6

0,1

5,9

15,8

7,1

23,9

5,4

8,1

100 %

3.3 Natur Der er meget store interesser i en åbning og etablering af pleje i området omkring Valbjerg, der er en af distriktets vigtigste, botaniske lokaliteter. Området har været under tilgroning og der trænger i høj grad til rydning og etablering af græsning af såvel selve kalkskrænten som af grønklit- og kærområder nedenfor skrænten. Klitheden mellem Bulbjerg og Ellidsbølvej holdes ryddet og åben for nåletræsopvækst. Omkring Thorup Sande bevares og udvides den åbne klithede med de spektakulære klitformationer. Moseområdet Mærsken bevares åben, og vandstanden hæves om muligt. Det sandflugtsprægede område i plantagens østligste del frilægges - dog således, at der bevares overstandere eller spredte grupper af skovfyr. Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter.

3.4 Friluftsliv Friluftslivet koncentrerer sig især i området omkring Bulbjerg og Troldsting. Hederne anvendes meget til bærplukning, og i plantagerne finder man læ og går på svampejagt. I området findes


10

allerede adskillige friluftstilbud, som fortsat skal vedligeholdes. Eventuelle nye planlægges i nært samarbejde med brugerne. De planlagte skovrydninger vil medvirke til at fastholde og udbygge oplevelsesmulighederne.

3.5 Kulturmiljø De forholdsvis få fortidsminder, som hovedsagelig befinder sig i området omkring Bulbjerg og Troldsting, plejes som hidtil. Den kulturhistoriske formidling - ikke mindst omkring besættelsestiden - styrkes og udbygges.

3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg.

vester thorup klitplantage (areal nr. 83)naturstyrelsen.dk/media/nst/65924/083_vesterthorup... ·...

Documents