INDEKLIMA /2017For et bedre miljø

V E N T I L A T I O N • K Ø L I N G • A U T O M A T I K • R Ø R • E L

Nr. 1/2017 – www.gk.dk

Byggebranchen er erhvervslivets sinke

BIM – 3D-revolutionen

Pollutec-messen i Lyon

“Er tekniske anlæg noget bras?”

4

7

16

21

2 3

INDHOLD & LEDER

www.gk.no www.gk.se www.gk.dk

16 Pollutec-messen 201621 “Er tekniske anlæg noget bras?”24 GK Statoil-aftale28 Kurser i kvalitet30 Isolerer med uld34 GK nyheder

TEKST & FOTO: MAGNUS BRATTSET DRABLØS

3 Udvider fagbiblen “Ventilasjonsteknikk” 4 Byggebranchen er erhvervslivets sinke 7 BIM – 3D-revolutionen 8 Kvalitetssikring Danmark12 Kvalitetssikring Sverige14 Professor i effektivt byggeri

NYHEDER

Ansvarshavende redaktør: Erik Haugli NielsenFagredaktør: Harald Sola BerentsenDesign: Reaction reklamebyrå

Art director: Line LysklættOpplag: 7600

INDEKLIMAUdgiver: GK Gruppen ASBesøgsadresse: Miljøhuset GK,Ryenstubben 12, 0679 Oslo

Med “Ventilasjonsteknikk del II” har GK’s Sturla Ingebrigtsen samlet alt, hvad du har brug for at vide om ventilation, i to bind.

GK Inneklimas fagdirektør for ventilation, Sturla Ingebrigtsen, lancerer til efteråret anden del af sin lærebog “Ventilasjonsteknikk”.

Lærebogen er baseret på Leif I. Stensaas “Ventilasjonsteknikk 1”, som senest blev revideret i 1999.– Store regelændringer, ny forskning og

GK’s fagdirektør for ventilation, Sturla Ingebrigtsen, præsenterede lærebogen “Ventilasjonsteknikk del II” i forbindelse med årets udgave af VVS-Dagene.

ny teknologi har gjort dette til et omfat-tende arbejde. Heldigvis har de digitale værktøjer gjort det nemmere end tidligere at sammenholde og kvalitetssikre ny viden inden for faget, siger Ingebrigtsen.

Han håber, at bogen kan føre til en ændring af fokus i ventilationsbranchen.– Bogens røde tråd er bedre indeklima. Det, mener jeg, er vigtigere end den efter min mening lidt for ensidige fokus på energiforbrug.

I “Ventilasjonsteknikk del II” har Ingebrigtsen skrevet separate kapitler om:

• Lyd og lyddæmpning i ventilationsanlæg• Energiforbrug til blæserdrift, opvarmning og køling• Behovsstyret ventilation• Kanaler• Brandsikring af ventilationsanlæg• Regulering og overdragelse af anlæg

Bøgerne “Ventilasjonsteknikk del I og II” anvendes i dag som pensum på ingeniør-uddannelser i Trondheim og Oslo samt på flere erhvervsskoler over hele landet.

Bøgerne udgives af Skarland Press.

Kvalitet og kundetilfredshedHvad er kvalitet? Er det ikke indlys-ende for enhver? Når GK leverer et teknisk anlæg, vil de fleste nok mene, at det burde være enkelt at vurdere kvaliteten, men hvis man graver lidt dybere, bliver det mere kompliceret end som så. GK har stillet skarpt på det faktum, at det er et generelt problem for branchen, at alle ikke er tilfredse med det tekniske anlæg, de får leveret. Derfor har vi sat det på dagsordenen – både internt i virk-somheden og i andre branchefora.

For at kunne definere kvalitet er man nødt til at stille spørgsmålet: Kvalitet for hvem? Og stiller man dette spørgsmål til alle in-volverede parter i såvel projekterings- som bygge- og driftsfasen, vil man få vidt for-skellige svar fra de forskellige aktører og i de forskellige faser. Det er netop på dette punkt, vi mangler indsigt og en gensidig forståelse for, hvordan vi skal tilfredsstille de forskellige kunder i de forskellige faser

af et byggeprojekt. Med kunde menes den part, der til enhver tid er modtager af en tjeneste eller et produkt i processen.

Det fremgår tydeligt, at kvalitet i tilbuds-dokumentation og forprojekt betyder noget helt andet end kvalitet i den endelige projektering og på produktionstegninger, hvor der er brug for større detaljerigdom, mens kvalitet i byggeprocessen er noget ganske andet end kvalitet for bygherren, som måske til gengæld har andre kvalitets-begreber end bygningens slutbruger. Kvalitet i byggeprocessen handler om fremdrift, koordinering og forudsige-lighed i forhold til ressourcer og udgifter, mens kvalitet for bygherren handler om livscyklusomkostninger, driftsstabilitet og tilfredse slutbrugere.

Vi er nødt til at erkende, at branchen ser på byggeprocessen og driftsfasen med skyklapper på, hvilket forhindrer os i at se andet end den fase, som vi selv er involve-ret i, og end ikke dér er vi gode nok til at forstå kundens faktiske kvalitetsoplevelse.

Mit håb er, at vi hos GK kan tage ved lære og blive de bedste til at forstå kundens behov og definition af kvalitet, så vi kan indfri eller overgå deres forventninger og dermed skabe branchens bedste kundetil-fredshed. Det arbejder vi løbende med hos GK ved at sætte ambitiøse mål og foretage årlige målinger af kundetilfredsheden. På den måde kan vi måle den samlede kvalitet af vores tjenester og leverancer.

Jon Valen-Sendstad, koncernchef for GK Gruppen AS

4 5

Virksomhederne i branchen har allerede nu rig mulig-hed for at forbedre sig ved at tage ny teknologi, nye materialer og nye værktøjer i brug. Det vil ikke kun øge produktiviteten og reducere forsinkelserne, men også øge bygningernes kvalitet og forbedre arbejdsmiljø og arbejdsforhold.

KVALITETSFORSKNINGTEKST: GEORG MATHISENKVALITETSFORSKNING

Byggebranchen har betydning for hvert eneste menneskes liv og livskvalitet. Det fastslår World Economic Forum (WEF). Det

globale forum for topledere lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse af, hvor vigtig denne branche er.

Faldende effektivitet. Men det gør den heller ikke, når den beskriver, hvor dårligt det faktisk står til i branchen:– Byggebranchen har været langsom til at udvikle sig teknologisk og har ikke

gennemgået nogen større forandringer. Den har ikke indført bedre processer, og effektiviteten er rent faktisk faldet, kon-staterer WEF i en rapport om fremtidens byggebranche.Nu er der dog ved at ske noget: Digitalisering, bedre materialer og ikke mindst bedre samarbejde.– Virksomhederne i branchen har allerede nu rig mulighed for at forbedre sig ved at tage ny teknologi, nye materialer og nye værktøjer i brug. Det vil ikke bare øge produktiviteten og reducere forsinkelser, men også hæve bygningernes kvalitet og skabe bedre arbejds-forhold, sundhed og sikkerhed, fastslår den rapport, som WEF har udarbejdet sammen med Boston Consulting Group.

Bange for papirarbejde. En vigtig del af forklaringen på branchens langsomme

udvikling kommer fra en gruppe forskere i Indien.– De fleste i branchen tror, at kvalitets-styring giver mere papirarbejde, kon-staterer Wilfred Sebastian Anup. Han er universitetslektor ved Manipal Institute of Technology og har forsket i kvalitetssystemer i byggebranchen.– Når de tror, at det fører til mere papirar-bejde, er de ikke villige til at tage den type systemer i brug. Derfor skal hver enkelt organisation forbedre sine kompetencer, oplæring og bevidsthed, hvis kvalitets-arbejdet skal lykkes, konstaterer Anup.

Planlægningsfejl. Også andre forsker i, hvordan man kan give kvaliteten på alverdens byggepladser et løft. I Schweiz har universitetet i Luzern etableret sit eget kompetencecenter for kvalitet inden for

Byggebranchen er erhvervs-livets sinke. Langsom tilegnelse af ny teknologi går ud over kvaliteten.

planlægning og byggeri.– Det vigtige er, at vi fokuserer på teknik og tekniske anlæg, siger gruppens leder Reto Gadola til Inneklima. Han arbejder både med videreuddannelse i kvalitet og med sin egen udgivelse om skader på tekniske anlæg.– I dag skal de fleste nybyggede og renove-rede bygninger være energieffektive og bæredygtige. De fejl, der gør, at branchen ikke lever op til målsætningerne, opstår ofte allerede i planlægningsfasen og senest i løbet af byggefasen, siger Gadola.

– Manglende stolthed. Paul Netscher har skrevet om byggeledelse og har i snart 30 år arbejdet med byggeprojekter i seks forskellige lande. Han hæfter sig ved, at de indiske forskere peger på den enkelte ansatte:

– Jeg bliver ofte overrasket over, hvor mange håndværkere der ikke føler nogen form for stolthed over det arbejde, de udfører. Mange af de hjem, hoteller og ind-købscentre, jeg har besøgt, bærer tydelige præg af dårlig byggekvalitet. Jeg ser jævnligt eksempler på blandt andet dårlig fliselægning, vægge, som er ude af vater, og døre, der ikke passer, skriver Netscher i en artikel om kvalitet.

Papirøvelse. – Det handler ikke kun om papirarbejdet. Ofte glemmer man kvalitets-kontrollen i skyndingen for at blive færdig, og andre gange bliver den bare en papirøvelse, som projektlederen overlader til andre, påpeger han.– Men det er projektlederens ansvar at sikre, at kvalitetskontrollen behandles seriøst og ikke bare foregår på papiret, og

at folk får et klart ansvar for at levere ordentlig kvalitet. Det bliver meget enklere, når den enkelte håndværker er kompetent og går op i at levere arbejde af høj kvalitet, mener Netscher.

Materialefusk. Desuden handler kvalitet om mere end bare at levere et godt stykke arbejde. Atle Engebø, Jardar Lohne, Pål Egil Rønn og Ola Lædre ved NTNU i Trondheim har fundet ud af, at der bliver fusket meget med byggematerialerne.– Branchen opfatter forfalskninger som et problem, skriver forskerne. Men her taler hverken de eller branchefolkene om, at nogen forsøger at efterligne selve bygge-materialerne, men at leverandørerne mangler dokumentation eller leverer produkter, som ikke opfylder kravene.– Vanskelighederne ved at vurdere, om

(Illustrationsfoto: iStock)

u

6 7

TEKST & FOTO: HARALD SOLA BERENTSENKVALITETSFORSKNING BIM-TEKNOLOGI

3D-revolutionen Man kan undgå mange fejl og spare en hel del tid og penge ved at benytte digitale løsninger hele vejen fra projektering til monte-ring, drift og vedligeholdelse.

BIM – Bygnings-Informations-Modellering – omfatter langt mere end projekttegninger, som viser bygningens udformning og

placeringen af de tekniske installationer, fortæller Kjetil Johansen, som er BIM-ansvarlig hos GK Inneklima. – En sådan virtuel model af en bygning kan anvendes til at samle information og oplysninger gennem hele byggeprocessen – på plan-lægningsstadiet, i byggefasen og i hele bygningens levetid. Vi, der er leverandører på dette marked, skal forholde os til en række forskellige plantegningsvarianter i både 2D og 3D. BIM kan bedst beskrives som en produk-tionsproces, som er godt på vej til at blive dominerende på de fagområder, hvor vi er aktive. For en virksomhed som GK bety-der det, at alle medarbejdere er nødt til at forholde sig til denne nye virkelighed.

Ikke kun plantegninger. – Den detaljerede grafiske simulering af vores projekter gør det ikke bare enklere at udføre en fejlfri og rationel installation. Med denne model vil vi også kunne få omfattende informa-tion om alle relevante områder, også når vi er ude på byggepladsen, understreger Johansen. – Man kan nærmest betragte BIM som navet i hele vores virksomhed, hvorfra vi løbende kan hente kalkuler og produktoplysninger samt diverse leverings-aftaler og projektlogistik. Ud over at give os det fulde overblik i forprojekterings-fasen og gennem hele projektudførelsen kan BIM også give fordele i forbindelse med drift og vedligeholdelse, og konceptet fungerer desuden som en nyttig informa-tionsbank, hvis bygningen en gang i fremtiden skal rives ned. GK er en stor virksomhed med mange medarbejdere over hele landet. Lige nu arbejder vi med at indføre en standardiseret løsning inden for alle fagområder i virksomheden.

dokumentationen eller selve produktet er ægte, er et stort problem for branchen, skriver de.Konsekvensen er, at der skal bruges endnu større ressourcer på kvalitetsarbejdet. Inspektioner og test, eller leverancer og arbejde, som skal laves om. De norske forskere har ikke formået at sætte tal på problemets størrelse.

Lean. World Economic Forum peger på Lean – veltrimmet produktion – som en af løsningerne. I rapporten om fremtidens byggebranche fremhæves en ny BMW-fabrik i Brasilien som et godt eksempel: Projektet startede med et halvt års forsin-kelse, men endte med at blive bygget til

den halve pris og på den halve tid.– Succesen skyldtes først og fremmest af en nærmest pedantisk brug af Lean-byggemetoder, skriver WEF. Præfabri-kerede elementer, tæt opfølgning på byggepladsen, stående møder og konstant informationsudveksling.– Lean-processer medfører ikke bare forbedringer i forhold til omkostninger og byggetid, men også når det gælder kvalitet og sikkerhed, mener WEF.

Stejl indlæringskurve. I Bergen er Kunst- og designhøgskolen det største Lean-byggeprojekt nogensinde i Norge.– Indlæringskurven var stejl, siger projekt-leder Frode Løvneseth fra Apply TB, som

har entrepriserne for el, rør og ventilation.– Ideologien bag Lean er enormt omfat-tende, og det er nok lettere at få til at fungere på byggeprojekter med flere gentag-elser. Her har vi meget få opgaver, der gentager sig, siger Løvneseth.En anden fremtidsløsning på Kunst- og designhøgskolens byggeplads er, at det er modellen, der styrer. Alt er modelleret og opdateres hver uge, og rundt omkring på byggepladsen er der opstillet BIM-kiosker, hvor alle kan gå ind og måle på modellen. – Hvis vi er i tvivl om noget, er det modellen, der styrer, og ikke tegningen, forklarer projektlederen.

Det er BIM-kioskerne rundt omkring på byggepladsen, der styrer, og alle kan gå ind og måle i modellen, viser Frode Løvneseth. (Foto: Georg Mathisen)

BIM for alle. – Det er vigtigt, at ingen bliver efterladt på perronen, når BIM-toget kører, pointerer Johansen. – Som sagt vil det inden for få år være navet for hele vores virksomhed. Allerede i sommer besluttede Statsbygg, at BIM-projektering skulle være obligatorisk i alle deres projektleverancer, og en række andre store aktører vil følge dette eksempel i den kommende tid.Bygherrer og entreprenører har fået øjnene op for, at en projektsimulering, der ligger så tæt op ad virkeligheden som muligt, er den bedste løsning i forhold til at undgå

fejl og sikre, at fremdriften og ressource-forbruget følger planen.Hos GK er vi allerede nået langt med omstillingen til BIM. En stor del af vores ventilations- og røropgaver projekteres af vores egne fagfolk. Som det ser ud i dag, er dette projekteringsværktøj mindre udbredt inden for el-branchen. Det vil dog blive bedre fremover, eftersom projekterings-værktøjerne hele tiden videreudvikles, så de også bliver tilpasset denne branche, så vi i fremtiden kan anvende BIM til projek-tering og gennemførelse af projekter med alle former for teknik.

BIM-begrebet er ikke nyt, fortæller Kjetil Johansen, der tiltrådte som GK Inneklimas BIM-ansvarlige for et år siden. Han mener dog, at det først er nu, hvor vi har fået BIM i fuld 3D, at vi kan tale om en mindre revolution. BIM repræsenterer en produktionsproces, som vil få en dominerende rolle på vores forretningsområder.

8 9

FOTO: HANS KRISTIAN GRABAU/GK

Digital kvalitetskontrol

KVALITETSSIKRING DANMARKKVALITETSSIKRING DANMARK TEKST: HANS KRISTIAN GRABAU/GK OG HARALD SOLA BERENTSEN

Hans Kristian Grabau er kvalitetschef i GK Danmark.

Uanset om det drejer sig om nybyggeri eller renovering, er der visse forudsætninger, som skal være på plads. Myndighederne, kunderne og leverandørerne har hver deres krav, der skal opfyldes for at opnå et vellykket projekt og en god økonomi.

Kvalitetssikring i DanmarkHvordan opfylder man alle disse krav? Hans Kristian Grabau er kvalitetschef i Danmark og

fortæller, hvordan de håndterer dette:– Inden for alle de fagområder, vi enga-gerer os i, følger vi som udgangspunkt de principper, der er fastlagt i DS 9001:2015. Vi fokuserer på at opfylde kundens ønsker og krav, samtidig med at vi løbende vurderer potentielle risici. Vores mål er selvfølgelig, at projekterne skal leveres i henhold til kundens specifikke bestilling, uden fejl og til den aftalte tid. For os er det vigtigt, at leverancen bliver gennemført hurtigt og effektivt uden brug af unødven-dige materialer og ressourcer.

Strategi. – Det er af afgørende betydning, at vi – ud over at leve op til kundernes for-ventninger med vores leverancer – leverer et stykke arbejde, som opfylder vores egne krav til forretningsdrift og konkurren-ceevne, præciserer Grabau og fortsætter: – Dette kan vi blandt andet opnå ved at benytte kvalitetssikrede og standardiserede løsninger, som giver acceptable produktions-omkostninger og vellykkede leverancer.

Gennem systematiske og nøje planlagte tiltag sørger vi for at undgå fejl og værne om medarbejdere, miljø og materiel. Det kan vi opnå ved løbende at forbedre vores kompetencer og arbejde med vores indstilling. Hos GK Danmark har vi et overordnet mål om at skabe værdi for vores egen virksomhed, for vores medarbejdere, for vores kunder og for samfundet som helhed.

Projektkontrol. Proces- og slutkontrol er en afgørende succesparameter i et bygge-projekt, pointerer Grabau. – Det er derfor et aspekt, som vi er meget opmærksomme på. For at sikre en fejlfri gennemførelse har vi valgt at udvide kvalitetssikringen, så den også omfatter projekteringsfasen og tidsplanlægningen. I selve gennemførelses-fasen har vi valgt at indføre en række ekstra delleverancer, så vi hyppigere opdager eventuelle skjulte fejl. Inden overdragelsen har vi indført en “hovedkontrol”, som udføres inden den afsluttende gennemgang.Alle udførte processer dokumenteres i fast definerede plandokumenter, og kvalitetssikringen indebærer desuden, at alle væsentlige arbejdsmomenter under-vejs dokumenteres med foto.

GK Danmark anvender sin egen app – iKontrol – som er udviklet til at registrere procestjek og oprette KS-rapporter med angivelse af lokation i forhold til plantegningen, og derefter udskrive de nødvendige rapporter tilbage på kontoret.

10 11

KVALITETSSIKRING DANMARKKVALITETSSIKRING DANMARK

Kvalitetssikring på byggepladsenUde på de enkelte byggepladser anvender GK Danmark sin egen app – iKontrol – som er udviklet til at registrere procestjek og oprette KS-rapporter med angivelse af lokation i forhold til planteg-ningen. Man kan desuden supplere med fotodokumentation.

Aabyen i Aarhus er et projekt bestående af 171 lejligheder, en dag-ligvarebutik og en parkeringskælder. GK’s projektleder på stedet, Eik Pedersen, kan enkelt registrere de forskellige byggeprocesser ved hjælp af iKontrol og derefter udskrive de nødvendige rapporter, når han er tilbage på kontoret.

Først markeres det på plantegningen, hvor registreringen er foretaget.

Derefter angives det, om opgaven er korrekt udført. Eik Pedersen kan desuden skrive en kommentar og sørge for fotodokumentation.

Når Eik er tilbage på kontoret, kan han udskrive sin rapport ved hjælp af iKontrol. Aabyen i Aarhus er et projekt bestående af 171 lejligheder, en dagligvarebutik og en parkeringskælder.

qp

12 13

TEKST: PETER CROZZOLI/GK OG HARALD SOLA BERENTSEN KVALITETSSIKRING SVERIGEKVALITETSSIKRING SVERIGE

Vi kan blive endnu bedre Enhver virksomhed med respekt for sig selv ved, at der altid er potentiale for forbedringer. Hos Gunnar Karlsen Sverige AB arbejder man i øjeblikket med flere områder, som skal forenkle hverdagen for kunderne og for virksomheden selv.

Serviceaftaler. – Lige nu arbejder vi med adskillige forhold, som skal være med til at opfylde kundernes krav til serviceaftalerne, fortæller

Peter Crozzoli, som er kvalitetschef hos Gunnar Karlsen Sverige AB, og fortsætter: – I forbindelse med de omfattende drifts-aftaler, vi har indgået i løbet af det seneste år, har det vist sig, at kunderne i stadig større grad ønsker en mere omfattende integration mellem deres egne og vores systemer. Takket være et godt samarbejde mellem kunderne og vores it-afdeling suppleret med en stærk indsats blandt de medarbejdere, der skal drage nytte af integrationen, har vi fundet frem til nye og effektive samarbejdsformer. Det er et godt eksempel på vores evne til at opfylde kundens ønsker på en professionel måde – ikke kun internt, men også på tværs af landegrænser.Det har især båret frugt, at vores folk arbejder med integrationen hos kunderneog dermed får en bedre forståelse for, hvordan kundens ønsker skal opfyldes. Samtidig har vi skabt et godt fundament for fremtidige projekter af lignende art i form af en færdigudviklet løsning, som kan genbruges – naturligvis med mindre justeringer, hvis kunden skulle ønske det.

Bedre kommunikation. Et andet vigtigt virkemiddel i vores interaktion med kunden er vores onlinebaserede ”kunde-portal”, som skal gøre det enkelt for

vores kunder at kommunikere med os om serviceopfølgning, påpeger Crozzoli. Kundeportalen udvikles løbende, blandt andet på baggrund af input fra kunderne selv, så kommunikationen kan foregå på den måde, der er mest praktisk for begge parter. Selvom en stor del af vores kundekontakt i dag kan klares digitalt, er det næppe tilstrækkeligt til at sikre en tilfredsstillende håndtering af kunderne. Det er utroligt vigtigt, at vi taler direkte med vores kunder, når vi er ude på opgaver. Personlig kontakt er afgørende for, at vi kan opbygge gode relationer.

Entreprise. – Når det gælder entrepriser, arbejder vi specifikt med at videreud-vikle vores egen “projektportal”, som skal forenkle processerne for medarbejderne. Jo mere vi forenkler gennemførelsen af et projekt internt, desto mere kan vi være ude hos kunderne.Det er helt afgørende, at udviklingen sker med udgangspunkt i de ønsker, vi mod-tager fra opgavestillerne, så vi tilbyder det, de faktisk skal bruge, og ikke det, som vi tror, at de har brug for.Lige nu arbejder vi med at tilpasse projekt-portalen til vores rørvirksomhed og til bygningsautomation. Det er et arbejde, som GK-virksomhederne i alle lande er involveret i.

Hvad ønsker kunden? Kvalitetschef Peter Crozzoli mener, at både leverandører og Peter Crozzoli er kvalitetschef hos Gunnar Karlsen Sverige AB

kunder kan vinde på, at der bliver lagt mere vægt på grundigere projektering og præciserer: – Vi er gode, men vi kan blive endnu bedre, ved at vi på et tidligt stadie ikke kun interesserer os for, hvad kunden ønsker, men er lige så fokuserede på, hvordan vi udvikler de løsninger, der bedst opfylder disse ønsker. Hvis vi bliver dygtigere til at udnytte medarbejdernes kompetencer, kan vi udvikle nye og mere omkostningseffektive løsninger, som i mange tilfælde vil indebære, at vi ikke behøver at montere nye produkter. Det kan handle om den rigtige bemanding, korrekt anvendelse af vores systemer, kontrolplaner og kvalitetsplaner. Gør vi dette korrekt, og har vi en god dialog med kunderne, er jeg overbevist om, at kunderne vil blive endnu gladere for det, vi leverer, konkluderer kvalitetschef Peter Crozzoli.

Lige nu arbejder vi med at tilpasse projektportalen til vores rørvirksomhed og til bygningsautomation. Det er et arbejde, som

GK-virksomhederne i alle lande er involveret i.

14 15

FORSKER I BYGGEBRANCHENTEKST: GEORG MATHISENFORSKER I BYGGEBRANCHEN

Hun er lige gået i gang. Kvålshaugen er professor i effektive bygge-processer ved Handelshøyskolen BI i Oslo. Der arbejder hun på et

såkaldt ‘gaveprofessorat’, som er sponseret af Multiconsult, Statsbygg, Backegruppen og GK.– Det er helt nyt. Det, der driver mig i første omgang, er at forsøge at forstå de store udfordringer, siger hun selv.

Effektivisering. Hendes opgave er at undersøge, hvordan man kan effektivisere byggeprocessen. Foreløbig er professoren i fuld gang med at “nappe interviews” med forskellige aktører i byggebranchen, som hun udtrykker det.– Sponsorerne ønsker at få forsknings-baseret viden på bordet. Det skal handle om organisering og ledelse på bygge-pladsen snarere end tekniske løsninger. De tekniske løsninger er analyseret rigeligt – vi skal gå i kødet på koordinationen og relationerne, fortæller Ragnhild Kvålshaugen.

Ny uddannelse. – Derudover har vi en ambition om at finde ud af, om vi kan lave nogle uddannelsestilbud, som kan under-støtte kompetenceudviklingen inden for organisation og ledelse i branchen.Kvålshaugen har en baggrund inden for fra strategi- og ledelsesfag. Det er noget, sponsorerne sætter pris på:– Mange af byggebranchens udfordringer er knyttet til ledelse, organisering, innova-tion og økonomi, konstaterede koncern-direktør Grethe Bergly fra Multiconsult, da ansættelsen blev offentliggjort.– Ragnhild har kendskab til byggebranchen, samtidig med at hun vil kunne se den fra andre perspektiver end dem, som branchen typisk selv anlægger.

Højt konfliktniveau. De interviews, som Kvålshaugen er ved at gennemføre nu, indgår i hendes arbejde med at afdække, hvad de egentlige problemer er. Sammen med studier af faglitteratur skal de føre til en definition af, hvilke forskningstemaer

der skal arbejdes med i de tre år, som gave-professoratet varer.– Der findes allerede best practices for effek-tive byggeprocesser i byggebranchen på såvel nationalt som internationalt niveau, påpeger hun. Vi har en vigtig opgave foran os i forhold til at gøre byggebranchen opmærksom på dem og finde ud af, hvad der skal til, for at de kan tages i brug flere steder.Kvålshaugen nævner samordningsproble-mer mellem de forskellige aktører i bygge-processen, et højt konfliktniveau, uenighed om mål og komplekse regulativer som de centrale udfordringer.

Prispres og tidspres. – Det store samtale-emne i branchen lige nu, som vi hører alle tale om, er forholdet mellem det at levere god kvalitet kontra prispres og tidspres. De faktorer står i modsætning til hinanden og skaber en masse dilemmaer i byggeprocessen, siger Ragnhild Kvålshaugen.– Nu er spørgsmålet så: Hvad skal vi gøre ved det?

Ragnhild Kvålshaugen skal forsøge at finde ud af, hvorfor kvaliteten i byggeprocesserne ikke er bedre. Kvalitet står over for prispres og tidspres, konstaterer hun.

Ragnhild Kvålshaugen har forsket i strategi og ledelse – nu skal hun se nærmere på byggebranchen.(Foto: BI)

Et højt konfliktniveau skaber problemer på mange byggepladser. (Foto: iStock)

16 17

POLLUTEC-MESSEN 2016TEKST: GEORG MATHISENPOLLUTEC-MESSEN 2016

Når myndighederne ikke er der, finder folk selv på løsninger, siger Vitor Pereira. Portugiseren er chefredaktør på Smart City

Magazine og er blevet kåret til årets personlighed i Smart Cities-bevægelsen.

Barcelonas bommert. Han fremhæver Barcelona som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når myndighederne kun tænker på teknologien og ikke på mennesket:– Barcelona udrullede et stort “smart by”-projekt: infrastruktur, energi, WiFi, sensorer. Det blev betragtet som noget af det mest fantastiske i verden. Men indbyg-gerne var ikke tilfredse. De fyrede Xavier Trias, borgmesteren, som gjorde Barcelona til verdens smarteste by!Nu har Barcelona fået en ny borgmester, som ifølge Pereira forstår, hvad der gik galt.

“What’s in it for me?”. – Folk skal kunne forstå det helt grundlæggende: “What’s in it for me?”. Hvad kan jeg tjene på det her, og hvad kommer det til at betyde for min familie? Nu har de bydele i Barcelona, der

Smarte byer startede som en indsats for at skabe ren teknologi. Derfor kan planlæg-gerne let komme til at glemme mennesket. Og derfor kan lande i Afrika og Asien vise vejen for det bureaukratiske Europa.

(Illustrationsfoto: iStock)

u

18 19

POLLUTEC-MESSEN 2016POLLUTEC-MESSEN 2016

har størst problemer med kriminalitet, fået beføjelser til at gøre noget ved det, og nu for-står folk, hvad det hele handler om, siger han.Et smart by-eksempel i den helt anden ende af skalaen: En flygtningelejr. Den mangler infrastruktur, den er bygget op uden ret mange systemer, og beboerne tager gerne organiseringen i egne hænder.– De finder deres egne løsninger, når der ikke er nogen administrativ enhed med beføjelser til at gøre det, konstaterer Pereira.

I fattige lande. Det er den samme meka-nisme – muligheden for menigmand til at tage sagen i egne hænder – der gør, at der skyder smarte byer op i fattige lande, som ellers mangler det meste.– I Europa taler alle om projekter, men der er ingen penge til dem, og alting skal testes og køres gennem pilotprojekter. Indkøb er kompliceret, budgetterne er stramme, og der er ikke meget samar-bejde mellem den offentlige og den private sektor. I Afrika er der til gengæld ikke ret mange ressourcer af nogen art, så folk bruger, hvad de har, siger han.Derfor slår Vitor Pereira gerne et slag for at rive nogle mure ned:– Det er umuligt at håndtere energieffek-tivitet, når energispørgsmål hører hjemme hos syv forskellige instanser med hver sin direktør og hver sin politiske udvalgsfor-mand. Riv murene ned!, siger eksperten i smarte byer.

Lovgivningen kommer i vejen. Carl Enckell er fransk advokat og ekspert i miljø- og energilovgivning og fortæller en lignende historie om lovgivning, der står i vejen for fremgang og ressourceudnyttelse. Han taler om recirkulering.– Lovene er i sig selv ganske konservative. De er tynget af to århundreders industriel og teknologisk praksis. Det betyder, at hvis vi for eksempel vil omdanne affald til ressourcer, skal vi ændre lovgivningen, siger Enckell.Han taler ikke kun om den “hårde lovgivning”, men også om det, som han kalder for “blød lovgivning”, dvs. standardisering, tekniske retningslinjer og praksis. – Vi må stole på, at erhvervslivet formår at finde gode løsninger, siger Carl Enckell.

Muligheden for at tage sagen i egne hænder i stedet for at skulle vente på træge systemer er en medvirkende årsag til, at der skyder smarte byer op i fattige lande, som ellers mangler det meste. Det forklarede Vitor Pereira på miljømessen Pollutec i Lyon. (Foto: Georg Mathisen)

Erhvervslivet kan selv finde løsningerne, når lovgivningen halter bagefter, mener Carl Enckell. (Foto: Georg Mathisen) Barcelona fremhæves som et eksempel på, hvordan alverdens glimrende teknologiske løsninger kan slå fejl, når mennesket bliver glemt. (Illustrationsfoto: Shutterstock)

Pollutec er en messe for miljø og teknologi, som afholdes hvert andet år i Lyon i Frankrig.

Barcelona udrullede et stort “smart by”-projekt: infrastruk-tur, energi, WiFi, sensorer. Det blev betragtet som noget af det mest fantastiske i verden. Men indbyggerne var ikke tilfredse.

“Vitor Pereira, chefredaktør på Smart City Magazine.

20 21

Mathias Languillat og Catherine Wilhelm er eksperter i bygningsoptimering. På Pollutec forklarede de tilhørere fra hele verden, hvordan det er muligt – eller umuligt – at finde den helt rigtige balance. Pollutec

er en messe for miljø og teknologi, som afholdes hvert andet år i Lyon i Frankrig.

Kompromisser. – Vi er nødt til at vide, hvilke aspekter der ikke kan rokkes ved, og på hvilke områder det først og fremmest handler om at prøve at finde de bedst mulige resultater, uden at de nødvendigvis er perfekte, forklarer Languillat.På byggepladsen betyder det, at fagfolk fra forskellige fagområder skal tale sammen. Det er ikke kun cheferne, der skal vide, hvad der skal gøres. Den enkelte håndværker skal have at vide, hvad målene er, og hvordan bygningen skal fungere.

– På den måde kan man opdage uoverensstemmelser og nå til enighed om den bedste fremgangsmåde, mener han.

Mennesket spænder ben. Helt perfekt bliver det aldrig:– Man når aldrig frem til det perfekte kompromis. Den menne-skelige faktor dukker altid op og spænder ben for dig, siger Catherine Wilhelm. Her peger hun på god lugt som et eksempel: Brugerne forbinder det ofte med renhed, men i virkeligheden er god lugt ofte et signal om dårlig luftkvalitet.– Konklusionen er, at man er nødt til at koncentrere sig om at nå til enighed. Prioriter de vigtigste parametre, og vælg byggemate-rialer og indretning, som ikke udleder sundhedsskadelige gasser. Det er helt naturligt, at brugerne åbner vinduerne, men luften skal også udskiftes mekanisk. Og så skal det være muligt at rengøre ventilationsanlægget, afslutter Mathias Languillat.

TEKNISKE ANLÆGTEKST: HARALD SOLA BERENTSENPOLLUTEC-MESSEN 2016

Der findes ingen perfekt kompromisløsning for bygningsdrift. Den menneske-lige faktor kommer altid i vejen.

Mennesket spænder ben

Tal sammen, og forklar håndværkerne, hvad der skal ske, opfordrer Mathias Languillat fra Apesbat. (Foto: Georg Mathisen)

Uanset hvor godt kompromisset er, kommer der altid nogle brugere og stikker en kæp i hjulet, forklarer Catherine Wilhelm fra Groupe Carso. (Foto: Georg Mathisen)

“Er tekniske anlæg noget bras?”Det spørgsmål blev ledelsen hos GK Inneklima præsenteret for af en af koncernens vigtigste kunder. Og det kan de faktisk være. Tekniske anlæg uden en klart defineret nytteværdi har slet ingen værdi. Kunden køber ikke teknik, men funktion.

Mange hensyn. Der stilles stadig flere krav til moderne bygninger, blandt andet når det gælder indeklima og

energiforbrug. Øgede krav fører som regel til, at de tekniske installationer bliver mere komplekse. Det er helt afgørende, at vi forstår kundens behov og ønsker, men det er lige så vigtigt, at vi forstår de omkring-liggende forudsætninger. Myndighederne fastsætter rammebetingelser, som seriøse leverandører skal forholde sig til. – Vi skal forholde os til begge parter, dvs. både kunden og myndighederne. Myndighederne har opstillet tydelige mål om, at energiforbruget i bygninger skal reduceres. Derfor er vi nødt til at designe løsninger, som er betydeligt mere energi-besparende end før, pointerer GK Gruppens koncerndirektør Steinar Holm.

Elastiske bygninger. – Vores kunder er ofte bygherrer, som lejer lokalerne ud til andre aktører, fortæller Holm. De oplever, at lejekontrakterne bliver kortere og kortere, samtidig med at kravene til opgraderede og tidssvarende lokaler hele tiden stiger. – Vi kalder det “nyt-køkken-syndromet”, fordi alt skal være nyt og pænt. I disse situationer oplever bygningsejeren ofte, at de tekniske instal-lationer ikke er tilstrækkeligt fleksible. Det resulterer i, at de ønskede ændringer bliver uforholdsmæssigt dyre, hvilket er utroligt frustrerende for kunden. Kort sagt: Bygningerne er ikke så “elastiske”, som man kunne ønske sig.

Dynamiske bygninger. – I dag står vi blandt andet med den udfordring, at moderne bygninger er langt mere dyna-miske, påpeger Holm. Tag for eksempel tre velfungerende cellekontorer. Efter et par år ønsker kunden pludselig at lave dem om til ét stort åbent kontor. Nogle år senere skal samme areal omdannes til et mødelokale. Alle disse indgreb kræver justeringer og ændringer af den tekniske infrastruktur i den del af bygningen. Vores opgave bliver så at leve op til de ændrede rammebetingelser, så kunden får, hvad han ønsker og bevarer sin loyalitet over for os som leverandør. Samtidig skal vi hele tiden fokusere på vores egne, kundens og myndighedernes mål om at sikre maksimal energioptimering i de aktuelle bygninger.

Kommunikation. – I vores branche kan vi se, at de involverede ingeniører, montører og serviceteknikere er mere optaget af at formidle information om de forskellige installationers dippedutter end om anlæg-gets funktion. Derfor skal vi, og andre i branchen, blive bedre til at formidle “det glade budskab” om funktionaliteten med mindst mulig tekniksnak. Kort sagt skal vi forenkle informationen til kunden, uden at det går ud over effektiviteten. Samtidig skal vi være saglige, når vi udarbejder løsninger, der skal varetage kundens

indeklima. Der er altid et ønske om at “sælge mest muligt”, men det vigtigste er, at kunden får lige præcis det, som kunden ønsker. Dermed sikrer man som regel, at kunden bliver tilfreds og ikke mindst loyal, pointerer Holm og fortsætter: – Når vi bygger nyt, designer og installerer vi altid tekniske løsninger af den bedst mulige kvalitet. Det bekymrer mig dog, at vi ikke altid formår at opnå den ønskede effekt i driften af de anlæg, vi har instal-leret. I sådanne tilfælde ligger det lige for at konkludere, at det tekniske anlæg er elendigt. Problemet er bare, at anlægget sagtens kan være glimrende, og at det er driften, der er elendig. Det er ligesom med din bil, påpeger Holm. Hvis den ikke jævnligt får udført service og olieskift af kompetente mekanikere, kan du ikke for-vente, at bilen skal køre 200.000 kilometer helt problemfrit.

Svage punkter. Holm peger på en vigtig forudsætning for en velfungerende instal-lation:– Vi taler om et todelt ansvar: GK’s driftskompetence og bygningsejerens driftskompetence. I dette samspil kan vi se flere svage punkter. Det afgørende her er at løfte kompetencen i branchen generelt og hos os selv, samtidig med at vi øger bevidstheden hos kunden. Et vigtigt skridt på vejen mod en forbedring på dette område er den offentlige uddannelse inden for de berørte fagområder. Det er en opgave, som myndighederne er nødt til at tage alvorligt nu. Vi kan ikke løse alle behov via interne oplæringsordninger ude i virksomhederne. Det offentlige kan ikke nøjes med at styre branchen med regler og offentlige direktiver. Udøverne skal også løftes til et fagligt niveau, så de bliver klædt på til at føre myndighedernes intentioner ud i livet.

Offentlig indsats. – GK har et stort engagement i Bransjeforeningen for Ven-tilasjon, Kulde og Energi i Norge (VKE), forklarer foreningens bestyrelsesformand

Koncerndirektør Steinar Holm i GK Gruppen.

u

22 23

TEKNISKE ANLÆG TEKNISKE ANLÆG

Forskerens syn på tekniske anlægJeg læste med stor interesse Jon Valen-Sendstads leder i forrige nummer af “Inneklima”, hvor han blandt andet henviser til, at en kunde har udtalt, at “tekniske anlæg er noget bras”.

TEKST: MADS MYSEN, SENIORFORSKER SINTEF/PROF II HIOA

I dag står vi blandt andet med den udfordring, at moderne bygninger er langt mere dynamiske. Tag for eksempel tre vel-fungerende cellekontorer. Efter et par år ønsker kunden pludselig at lave dem om til ét stort åbent kontor.

“

Steinar Holm, koncerndirektør i GK Gruppen.

Steinar Holm. – Noget af det, som vi arbejder mest med, er at få myndighederne til at sørge for, at der bliver tilbudt relevant uddannelse inden for de aktuelle fag-områder, så branchen kan rekruttere de medarbejdere, der er brug for. Vores krav er, at håndværksuddannede medarbejdere skal kunne få et svendebrev inden for deres fag. Det er et offentligt anliggende at sørge for, at der er tilstrækkeligt mange tekniske skoler og tilbud om teknisk uddannelse, som giver branchen et kompe-tenceløft. Derudover skal de forskellige aktører, såsom GK, tilbyde supplerende fagligt indhold, som giver medarbejderne spidskompetencer inden for netop de områder, hvor virksomhederne har et behov, afslutter Holm.

Det stemmer fint overens med vores opfattelse. Vi ser mange eksempler på gode bygninger med velfunger-ende tekniske installationer, men alt for ofte investeres der store summer i dårlig funktion. Dårlig funktion kan man også købe billigt, og så er det ikke så svært at forstå, hvorfor enklere løsninger til en lavere pris bliver så eftertragtede. Behovsstyret ventilation er et eksempel på en stor investering i komponenter, som hver især har en høj kvalitet.

Bedre funktionalitet. God funk-tionalitet kræver derimod meget mere. Komponenterne skal anvendes korrekt i et samlet system. De skal være korrekt dimensio-neret, rigtigt forbundet og gunstigt placeret. Når komponenter svigter – og det er kun et spørgsmål om tid, før det sker – skal systemet gøre det enkelt at identificere og udbedre fejl i driftsfasen.Det kræver ikke bare øget kompetence i alle led fra rådgiver til den udførende part. Det kræver et dedikeret ønske om at levere kvalitet til brugeren gennem hele anlæggets livscyklus.

Behovsstyring. Behovsstyrede energiløsninger i bygninger kan være nøglen til at sænke energi-forbruget til et bæredygtigt niveau. Markedspotentialet for denne type løsninger er enormt, hvis man også inkluderer ROT-markedet. Der bliver dog sandsynligvis lagt bånd på dette potentiale på grund af dårlige erfaringer og et dårligt ry. Et løft af branchen kan føre til mere arbejde, større kundetilfredshed og frem for alt øget selvrespekt og branchestolthed.

(Illustrationsfoto: iStock)

24 25

TEKST: GEORG MATHISEN STATOIL-AFTALESTATOIL-AFTALE

Leverer alle fagområder på én gang

Strenge krav og meget at lære. GK står for den forebyggende vedligeholdelse af VVS-systemerne i alle Statoils bygninger i Norge. – Det specielle er, at vi leverer alle fagom-råder på én gang, siger Bjørn Rune Hansson, som er kundeansvarlig.

Hovedkontoret på Forus i Stavanger er en af de Statoil-bygninger, hvor der altid er folk fra GK til stede. (Foto: Ivar Langvik, Statoil)

26 27

Coor Service Management er hans kunde. Coor tager sig af al drift og service af de bygninger, som Statoil selv ejer.

– De står for posten, vægtere, kantine, drift og rengøring. Vi står for al den forebyggende vedligeholdelse, siger Bjørn Rune Hansson.

Hele landet. Fra kontoret i Bergen har han ansvaret for GK’s folk på Statoil-byg-ningerne over hele Norge – fra Melkøya i nord via Trondheim, Mongstad, Kolsnes, Bergen og Kårstø til de fem bygninger i Stavanger længst mod syd.– Vi leverer ventilation, køling, rør og automation. Det har vi gjort siden 2014, forklarer Hansson.Det er noget af det, der gør Statoil-jobbet så specielt: Alle fag på én gang.

Hurtig respons. – Det kræver en del samarbejde både internt hos os og over for Coor. Forebyggende vedligeholdelse og projekter kræver meget planlægning, så aftalen indebærer relativt korte respons-tider. Pludseligt opstående hændelser har

vi fire dage til at løse og afslutte. På enkelte bygninger har vi en vagtordning med døgnbemanding.Det varierer også fra lokation til lokation, hvor mange fra GK der arbejder for Coor og Statoil. I Bergen og Stavanger er de fleste der på fuld tid. Andre kommer efter behov.

Travle rørlæggere. – Det er uden tvivl vores rørlæggere, der har mest at lave, og alle dem, der er der fast, er rørlæggere, fortæller Bjørn Rune Hansson.De tager sig af det, der dukker op, for eksempel lækager og småreparationer eller for den sags skyld oprettelse af nye punkter til en kaffebar. Så længe opgaven ikke er så stor, at den skal sendes i offentligt udbud. Samtidig har GK ansvaret for at servicere ventilation og automation og en aftale om forebyggende vedligeholdelse.

Lærerigt. Aftalen løber i fem år med option på yderligere fem år. En så omfattende aftale indebærer, at Hansson og hans folk skal lære en masse, som de kan tage med sig til andre opgaver:

– Statoils sundheds- og sikkerhedskrav stiller ret store krav til os, men det er også lærerigt. Der er et enormt fokus på sund-heds- og sikkerhedsarbejde og på rappor-tering af hændelser, jobsikkerhedsanalyser og den slags, siger han.– Det, vi har lært allermest af, er at stan-dardisere ting. Serviceydelser, rapporter, afvigelsesbehandling, og at det gøres på samme måde over hele linjen. Det samspil, som vi får gennem denne aftale, har været positivt for os, mener Hansson.

Systemforståelse. Fagligt set er der flere af anlæggene, der er komplicerede. Laboratorier, der skal tages hensyn til. Varmepumper, kølepumper og en masse andet, der skal spille sammen. – Det kræver systemfor-ståelse og kompetence på alle tekniske områder, konstaterer han.I kølvandet på Statoil-aftalen har GK fået andre opgaver for Coor – blandt andet med Aibel-bygningerne – og de regner med, at der er udsigt til flere. – Vi ønsker at udvide dette samarbejde til også at omfatte andre bygninger, siger Bjørn Rune Hansson.

STATOIL-AFTALESTATOIL-AFTALE

Nogle er hos Statoil på fuld tid, andre veksler mellem flere arbejdssteder. Her er (fra venstre) Frode Dahl, Tracy Conway og Øyvind Norum på arbejde hos Statoil i Bergen. (Foto: Georg Mathisen)

Coor Service Management har ansvaret for alt fra vægtere og kantine til drift og rengøring for Statoil. Securitas – her repræsenteret ved vægter Mohamed Adili ved porten til anlægget på Melkøya – er en anden virksomhed, der arbejder på samme måde som GK, dvs. for Coor og ikke direkte for Statoil. (Arkivfoto)

Fra GK er det uden tvivl rørlæggerne, der har mest at lave, og alle dem, der er der fast, er rørlæggere.

Sandsliveien 90 i Bergen er den absolut største lokalitet. Bjørn Rune Hansson er kundeansvarlig for Statoil-bygningerne over hele Norge. (Foto: Georg Mathisen)

28 29

GK Inneklimas chef for HR, sundhed og sikkerhed går meget op i at lære om nye og bedre måder at arbejde på og undervise andre i dem.

– Kompetenceudvikling er helt afgørende for, at alle kan arbejde på måder, der sikrer en optimal udførelse af arbejdet og kommunikation med kunderne, siger hun. – Det er noget, som vi bruger mange ressourcer på i virksomheden.

To kursusdage pr. medarbejder.– Videreuddannelse er vigtig, for at vi kan dokumentere, at virksomheden følger de gældende love og forskrifter, samtidig med at vi lærer, hvad der er best practice for det arbejde, der skal udføres, siger hun. Centralt har GK næsten to kursusdage pr. ansat om året.En stor del af kompetenceudviklingen foregår ved hjælp af interne undervisere, forklarer Stav: – Vi mener, at vi selv råder over de folk, der er bedst til at finde de bedste løsninger og den bedste måde at arbejde på – den måde, som giver den optimale kvalitet og kundetilfredshed.Men koncernen er afhængig af, at de ansatte også bidrager. Alle skal lære at an-vende kvalitetssystemet, og alle skal bidrage

med input til, hvad der fungerer, og hvad der er mindre godt.

Helt til tops. I GK-Skolen er kvalitet i gennemførelsen af projekterne og i fagoplæringen centrale aspekter. Og kvalitetsoplæringen går hele vejen fra den nyeste medarbejder til den øverste ledelse, forklarer Birgit Helene Stav.– “Sådan gør vi hos GK” er et bærende ele-ment i forskellige læringsforløb for vores vigtigste medarbejdergrupper, siger hun.– Vores kvalitetssystem er temaet, når vi uddanner nyansatte. Her lærer nye medar-bejdere, hvordan de skal finde de nødven-dige rutinebeskrivelser eller sundheds- og sikkerhedsforskrifter. Kvalitet indgår også i ledelsesuddannelsen – faktisk tager vi altid udgangspunkt i vores kvalitetssystem, når vi laver kurser.

Vigtigt at stille muligheder til rådighed.Det er vigtigt, at man så vidt muligt standardiserer løsningerne og arbejds-processerne.– Derudover er der områder, hvor vi kan se, at vi kan forbedre os, siger Stav. Hun nævner kundeudvikling, projektering og projektudvikling, og at flere skal have lov

til at udvikle sig i projektlederrollen.– Alle vores medarbejdere skal have mulighed for faglig og personlig udvikling. Det er en vigtig del af vores personale-politik, siger HR-chefen.Der er specifikke læringsplaner for hver enkelt medarbejdergruppe i virksomheden. Nogle af kurserne er obligatoriske for medarbejderne at gennemføre, når de bliver ansat – andre bliver de indkaldt til løbende.

Fastholder de bedste. – Vi sætter tidsfrister for, hvornår vi mener, at de skal gennemføre en oplæringspakke, fortæller hun.Det er vigtigt i forhold til at rekruttere de bedste og fastholde dem, når de er blevet ansat.– Vi mener, at vi har de bedste fagfolk her hos os. For at de skal blive i virksomheden, skal de have mulighed for at udvikle sig, understreger hun.– Vi baserer vores fremtid på, at vi kan øge kompetencen i samtlige led. Derfor er GK-Skolen helt afgørende for os. Oplæring er et område, som virksomheden satser stort på, og i en stor virksomhed i vækst som GK vil der være gode muligheder for at udvikle sig fagligt for dem, der vil vokse med virksomheden, siger Birgit Helene Stav.

TEKST & FOTO: GEORG MATHISEN

Kurseri kvalitet

Hvis GK skal holde på sine fagfolk, skal de have mulighed for at udvikle sig. – Når vi laver kurser, tager vi udgangspunkt i vores kvalitetssystem, siger Birgit Helene Stav.

KOMPETENCEUDVIKLINGKOMPETENCEUDVIKLING

Oplæring er et af virksomhedens satsningsområder, konstaterer Birgit Helene Stav.

30 31

FÅREULD SOM ISOLERINGTEKST & FOTO: GEORG MATHISEN FÅREULD SOM ISOLERING

Thomsen leverer kupler som disse – her kulturhuset til den grønlandske forening på Færøerne, som har hentet tydelig inspiration fra igloer.

Hvis det er godt nok til fårene, er det godt nok til huset. Fåreuld som isoleringsmateriale frem-hæves som både miljøvenligt og godt for indeklimaet.

I stedet for stenuld eller glasuld er det bedre at bruge naturlige isoleringsmaterialer såsom træuld, papiruld eller fåreuld.“

Kári Thomsen, arkitekt.

32 33

FÅREULD SOM ISOLERINGFÅREULD SOM ISOLERING

Det behøver ikke at være højteknolo-gisk for at være godt. Træ er ikke det eneste byggemateriale, der beviser, at naturens egne opfindelser

også er ganske gode.– I gulve og etageadskillelser kan vi vaske og tørre fåreulden og isolere med den med det samme. Når den skal bruges i væggene, skal den en tur forbi fabrikken og laves til måtter, som ikke synker sammen, forklarer Kári Thomsen.

Kupler. Han bygger i det små. Fra arkitekt-kontoret i Tórshavn på Færøerne leverer han kupler – små, halvkugleformede bygninger. Eller for at være helt nøjagtig: Stumpe ikosaedre. Det vil sige, at en hel “kugle” ville være opbygget af 12 femkanter og 20 sekskanter, omtrent som en fodbold, mens kuplerne består af halvdelen af en sådan “kugle”.Thomsens kupler har et grundareal på 25 til 75 kvadratmeter. Indtil videre står de på Færøerne, i Danmark og i Abu Dhabi. Et af salgsargumenterne er de miljøvenlige byggematerialer.

Vind og fugt. Klimaet på Færøerne stiller store krav til byggebranchen. Det blæser, det er fugtigt, og der skal store mængder energi til at opvarme de mange gamle huse.– Halvdelen af boligerne på Færøerne er bygget før 1960. Færøske huse er vind-blæste, utætte og bruger masser af energi, siger Kári Thomsen.

Naturmaterialer. Han er skeptisk over for den moderne standardløsning med tyk isolering, fugttætte membraner og kraftige ventilationsanlæg:– Når husene bliver så tætte, bygger vi med fugttætte membraner indvendigt, hvilket har en enorm indvirkning på indeklimaet. I stedet for stenuld eller glasuld er det bedre at bruge naturlige isoleringsmaterialer såsom træuld, papiruld eller fåreuld, mener han.– De kunstige isoleringsmaterialer holder ikke på fugten. Kommer der fugt ind i isole-ringen, sætter den sig på den kolde side, mod ydermuren, og kondenserer, siger Thomsen.

Fugtspærre. – Vi bygger på en anden måde. Vi bruger ikke en 100 procent fugt-

tæt membran. I stedet for en fugtspærre bruger vi en fugtbremse. Bremsen reducerer fugtens hastighed, så det naturlige isoleringsmateriale er i stand til at absorbere den. Når den kommer til ydermuren, fortsætter den videre gennem den, forklarer han.Uld, som ikke er god nok til tøj, kan jo passende bruges til isolering. Selvom Færøerne har flere får end mennesker, er øgruppen for lille til, at Kári Thomsen tror på, at markedet kan udvikle et behov for en isoleringsfabrik. Han håber, at man kan lave en ordning, som gør det muligt for fåreavlerne at levere uld til fabrikker i andre lande.Der er dog gode muligheder for at lave isoleringsmaterialet selv, så længe det kun skal ligge vandret. Ulden skal vaskes for at få snavs og lanolin ud og gerne behandles mod insekter og derefter kartes. Skal ulden bruges til isolering i vægge, skal den laves til måtter – ellers synker den sammen i løbet af et par år.

Luftlommer. Et af de europæiske firmaer, der tilbyder isolering med fåreuld, er Sheep Wool Insulation. Den irske pro-ducents argument er, at uld har beskyttet fårene gennem flere tusind år.– Eftersom ulden er så krøllet, vil den, når den trykkes sammen, danne millioner af små luftlommer, som opfanger luft og bidrager til at holde varmen inde om sommeren og ude om vinteren, forklarer administrerende direktør Vincent E. Pearce.

Mindre energi. Både Thomsen og Pearce fremhæver åndingen som den helt store fordel ved uld. Åndingen gør ulden i stand til at optage og udskille fugt, uden at det går ud over isoleringsevnen.Når uldfibrene optager fugt, genereres der lige præcis varme nok til, at temperaturen holder sig så høj, at fugten ikke konden-serer.De krøllede fibre gør desuden de færdige måtter i stand til at opretholde deres tykkelse.Sheep Wool Insulation hævder, at deres uldmåtter kan produceres med mindre end 15 procent af den energi, der skal til for at producere glasuld.

Eftersom ulden er så krøllet, vil den, når den trykkes sammen, danne millioner af små luftlommer, som opfanger luft og bidrager til at holde varmen inde om sommeren og ude om vinteren.

Briter og irere afprøver uld i mindre skala mange steder. (Foto: Black Mountain Sheep’s Wool Insulation/Nevill Long)

Kári Thomsen viser, hvordan fåreuld ser ud i form af en isoleringsmåtte.

Halvdelen af alle boliger på Færøerne er bygget før 1960 og bruger meget energi. Arkitekt Kári Thomsen er i gang med at renovere sit eget hus og hjemmekontor i Tórshavn.

34 35

økonomiske midler hvert år frem til 2018.Libanesisk Røde Kors (LRC) leverer vand- og sanitetstjenester til syriske flygtninge og sårbare lokalsamfund med det primære formål at opfylde basale behov, sikre men-neskers værdighed og forhindre sund-hedsfare. LRC har arbejdet med vand- og sanitetsprojekter siden 2014 og dækker primært behovene i områder, hvor andre organisationer ikke er til stede eller ikke har adgang.Norsk Røde Kors støtter LRC med bevil-linger fra Norges udenrigsministerium, som går til et større vand- og sanitets-projekt i Hermel og Mashari al Qaa på grænsen mellem Libanon og Syrien. På grund af sikkerhedssituationen er området afspærret, og de libanesiske og syriske flygtninge, der opholder sig der, mangler alle basale fornødenheder. LRC begyndte at arbejde i dette område i 2015 og er den eneste organisationen, der nyder tilstræk-kelig tillid i de libanesiske lokalsamfund til, at de kan arbejde i disse sensitive grænseområder.Med støtte fra Norsk Røde Kors og Norges

udenrigsministerium kan LRC sikre adgang til rent vand, skabe bedre sanitære forhold og undervise flygtningene i god hygiejne. I 2016 har mere end 2.500 mennesker indtil videre fået adgang til rent vand og bedre sanitære forhold. Derudover får omkring 2.000 syriske flygtninge om måneden adgang til hygiejneartikler og undervisning i, hvordan de skal anvendes. Øget bevidsthed om hygiejne blandt flygtningene har ført til en klar ændring i retning af bedre hygiejniske forhold.

TEKST: MAGNUS BRATTSET DRABLØSNYHEDER NYHEDER

• Befolkning: cirka 5 millioner• Antal flygtninge: cirka 1,5 millioner fra Syrien, cirka 400.000 palæstinensere og 30-50.000 flygtninge fra Irak• Placering på FN’s udviklingsindeks (HDI): 67. plads (af 188)• Spædbarnsdødelighed: 7,8 pr. 1.000 levendefødte• Forventet levealder: 79 årKilde: FN

Fakta om Libanon

Fra og med den 1. januar 2017 støtter GK “Vand- og sanitetstjenester i Libanon” i regi af Røde Kors.

GK har i en årrække samarbejdet med Røde Kors om vand- og sanitetsprojektet “Vand for livet” i Lesotho. Nu trækker norsk Røde

Kors sig imidlertid ud af Vand for Livet. Internationalt Røde Kors vil fortsat være til stede i Lesotho og følge op på de tiltag, der er blevet gennemført indtil videre.

Det nye projekt “Vand- og sanitetstjenester i Libanon” vil være GK’s hovedprojekt i de kommende år. Projektet fokuserer på de enorme udfordringer, som krigen i Syrien og flygtningekrisen medfører – både for flygtningene og for lokalbefolkningen.

GK fornyede i 2015 sin samarbejdsaftale med Røde Kors og har forpligtet sig til at støtte organisationen med betydelige

Foto: Røde Kors

omstillingen til bæredygtige alternativer.

Gert Nielsen, seniornørd og ansvarlig for fagområdet Køling med Naturlige Kølemidler hos GK Kulde, har i cirka 3 år været tilknyttet dette netværk som ekstern ressource og haft til opgave at hjælpe disse lande med en direkte omstilling fra ozonnedbrydende stoffer til naturlige kølemidler.– Pointen med en sådan løsning er, at hele EØS-området i dag bestræber sig på at fjerne de kølemidler, som blev indført, da de ozonnedbrydende stoffer blev udfaset i starten af det nye årtusinde. Artikel 5-landene er først lige begyndt på udfasningen, og der er ingen grund til, at de skifter teknologi nu for så at skulle gøre det igen om 10-15 år, når de skal opfylde de tilføjelser til Montreal-protokollen, der blev vedtaget i Kigali tidligere i år, forklarer Nielsen.Gert Nielsens opgave er i den forbindelse at komme med råd om teknologivalg og især om håndteringen af sikkerhed i forbindelse med omstillingen.

GK’s ansvarlige for fagområdet køling, Gert Nielsen, er blevet bedt om at bistå med sine kompetencer inden for ozonnedbrydende stoffer på en klimakonference i Beograd.

I forbindelse med den årlige VVS-messe og branchekonference på Balkan i Beograd den 29. november til den 1. december afholder FN’s Miljøprogram

(UNEP) og FN’s organisation for erhvervs- og industriudvikling (UNIDO) en konfe-rence om det, som i Montreal-protokollen kaldes for “Artikel 5-lande”. Det er nationer, som på grund af deres udviklingstrin/økonomiske forfatning følger en anden afviklingstakt for ozonnedbrydende stoffer end den, der gælder for resten af verden.

For disse lande er der etableret forskellige regionale netværk, som afholder jævnlige møder, hvor man udveksler idéer og metoder, som kan fremme afviklingen og

Foto: Magnus Brattset Drabløs

AlbanienArmenienAserbajdsjanBosnien-HercegovinaGeorgienHvideruslandKasakhstanKirgisistanMakedonienMoldovaMontenegroRuslandSerbienTadsjikistanTyrkietTurkmenistanUkraineUsbekistan

Det regionale netværk, som mødes i Beograd, gælder for Europa og Centralasien og omfatter: