Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus · opstillingen og meget gerne inddelt i passende...

AARHUS HF OG VUC

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Fysik C-B – 2018/19

2

Indhold Rapporter og journaler ......................................................................................................................... 3

1 Rilleafstande...................................................................................................................................... 5

2 Stående bølger på en streng .............................................................................................................. 9

3 Spektrum for ukendt grundstof ....................................................................................................... 13

4 Bestemmelse af specifik varmekapacitet (varmefylde) for faste stoffer ......................................... 16

5 Bevægelse med konstant og varierende kraft ................................................................................. 20

6 Tryk og opdrift ................................................................................................................................ 24

7 Joules lov......................................................................................................................................... 29

8 Absorption af radioaktiv stråling .................................................................................................... 32

3

Rapporter og journaler

Laboratoriejournal

Ved eksperimenter i laboratoriet skal alle kursister føre en laboratoriejournal, der indeholder

præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer

ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt.

Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform.

Laboratoriejournalen er udgangspunktet for udfærdigelsen af en egentlig rapport over

eksperimentet.

Naturvidenskabelig rapport

Den naturvidenskabelige rapport skal udformes, således at den kan læses og forstås, som en

selvstændig enhed. Rapporten bør indeholde følgende Oplysninger og AFSNIT:

Oplysninger

På forsiden skal oplyses:

TITEL på rapporten / eksperimentet samt fag og niveau.

DATO for udførelse samt aflevering.

DIT NAVN, samt hvem du har lavet eksperimentet sammen med.

LAV et sidehoved med dit navn på.

Husk også: Sidetal på alle sider.

INDLEDNING: Her et par linjer om eksperimentets formål – hvilke sammenhænge man vil

afprøve eller demonstrere med eksperimentet.

Det er også fint at starte rapporten med nogle linjer af mere perspektiverende art, fundet på Internet

/ leksikon / dagblad… Rapporten får herved en mere læseværdig start og øger "din egen

bevidsthed"

TEORI: En redegørelse med dine egne ord for teorien bag eksperimentet. Husk at præsentere

centrale begreber inden for emnet. Desuden skal afsnittet indeholde vigtige formler,

reaktionsskemaer og reaktionstyper.

4

MATERIALER: En liste over ALLE de materialer, der bruges til eksperimentet. Dvs. alt

apparatur, alle glasvarer, alle kemikalier (evt. anføres giftighed og eventuelle særlige

forholdsregler), alle dyr/planter osv. Det er meningen, at man skal kunne bruge materialelisten til

senere at finde tingene frem, hvis man vil gentage eksperimentet.

FREMGANGSMÅDE:

En gennemgang af fremgangsmåden / eksperimentets udførelse - illustreret med tegning af

opstillingen og meget gerne inddelt i passende underpunkter.

I kemi og biologi kan de væsentligste kemiske reaktioner med fordel vises med f.eks. farvelagte

"kolbereaktioner" med de relevante planter eller (farvede) molekyler / ioner.

Det er meningen, at en udenforstående på samme faglige niveau skal kunne gentage eksperimentet,

kun med rapporten i hånden.

MÅLERESULTATER: Her fremlægges - meget gerne på skemaform - resultaterne af

eksperimentet.

RESULTATBEHANDLING:

Dels de resultater som direkte er aflæst eller iagttaget, dels de efterbehandlede resultater, dvs.

omregnede eller grafisk afbildede. Der gives eksempler på alle beregninger. Laves eksperimentet

flere gange behøver, man kun at vise et eksempel på hver beregning.

I dette afsnit skal man IKKE kommentere eller vurdere resultaterne, kun anføre de nøgne

kendsgerninger.

DISKUSSION, FEJLKILDER OG USIKKERHEDER:

Her kommenteres, forklares og vurderes resultaterne. Stemmer de overens med de forventede (evt.

tabel-data)? Hvorfor? Hvorfor ikke? Er de pålidelige? Kan hypotesen bekræftes? Hvilke fejlkilder

og usikkerheder kan være årsag til afvigelserne? Hvis der i vejledningen er angivet

diskussionsspørgsmål, besvares disse i dette afsnit.

KONKLUSION: Her gives et resumé af de vigtigste resultater og påviste sammenhænge.

Konklusionen skal knytte sig til indledningens formål således, at de "spørgsmål /hypotese", der

rejstes der, skal "besvares" her. Mens diskussionen er fyldig og bredt formuleret, skal konklusionen

være kortfattet og formuleret så præcist som muligt.

LITTERATUR: Her anføres den litteratur, der er anvendt ved udarbejdelse af såvel forsøget som

rapporten.

Kravene til resultatbehandling kan variere fra forsøg til forsøg. Rapporterne skal indeholde

alle relevante elementer for at kurset bliver godkendt. Hvis rapporterne ikke er

fyldestgørende, vil de blive sendt tilbage igen uden rettelser, og du vil blive bedt om at prøve

igen.

Databehandling og grafer må gerne laves i fællesskab og I må også gerne diskutere

indholdet af det, I vil skrive i grupper, men selve skriveprocessen skal være individuel.

Aflevering af enslydende rapporter vil blive betragtet som snyd og hører ind under skolens

snydepolitik, som den er beskrevet på VUC Århus hjemmeside.

5

1 Rilleafstande

Formål

Denne øvelse er to-delt – først bruges et kendt gitter til at bestemme bølgelængden af en laser, og

derefter bruges laseren til at finde gitterkonstanten for en CD, hvor vi skal bruge CD’en som både

refleksions- og transmissionsgitter.

Teori

Sendes lys vinkelret gennem et transmissionsgitter eller vinkelret ind på et refleksionsgitter afbøjes

det i visse faste retninger. Man kan vise at der gælder gitterligningen:

𝑑𝑠𝑖𝑛(𝜃𝑛) = 𝑛𝜆 (1)

d er gitterkonstanten, dvs. afstanden mellem åbningerne i gitteret.

θn er afbøjningsvinklen for orden n, og

n er afbøjningsordenen (n = 0,1,2, …).

λ er lysets bølgelængde.

Dit teoriafsnit skal indeholde:

Beskrivelser af alle formler og størrelser i forsøget med dine egne ord.

Forklaringer på hvordan teorien og forsøget hænger sammen, hvilke størrelser der måles og hvilke

der beregnes.

Opstilling

Apparatur

He-Ne-laser, CD, gitter, spejl, målebånd evt. papirstrimmel og tape.

6

Fremgangsmåde

Afdeling 1 – Bestemmelse af laserens bølgelængde:

1. Laseren opstilles ca. 1,5 m fra væggen, så lysstrålen rammer vinkelret ind på væggen. Det

gøres ved at reflektere lyset i et spejl, der holdes fast imod væggen. (Pas på ikke at ramme

nogen i øjnene med refleksionen).

2. Indsæt gitteret lige foran laseren, så det står vinkelret på lysstrålen.

3. Mål afstanden a mellem gitter og væg.

4. Med mindre væggen er en whiteboard-tavle klistres en papirstrimmel op med tape, så

prikkerne ses på papirstrimlen.

5. Marker prikkerne med tusch eller blyant.

6. Mål afstanden mellem to pletter af samme orden for hver orden n. Denne kaldes x. Når

vinklerne skal beregnes, er det den halve afstand, der skal bruges. Altså afstanden fra 0’te til

n’te, der skal bruges. Denne kalder vi b og det findes selvfølgelig ved at dividere afstanden

mellem to ens ordner med to.

Afdeling 2 – CD’en som transmissionsgitter:

1. Fjern gitteret fra opstillingen og erstat det med CD’en (Igen pas på refleksioner)

2. Mål afstanden a fra CD’en til væggen

3. Sæt en ny papirstrimmel op så pletterne er på strimlen

4. Marker pletterne med blyant

5. Mål afstanden mellem to pletter af samme orden, x, og beregn b (afstanden fra 0’te til n’te

orden), ved at dividere x med to.

7

Afdeling 3 – refleksionsgitter:

1. Laseren skal nu vendes så den lyser væk fra væggen (tænd den ikke endnu).

2. CD’en placeres i en holder, og laserlyset skal ramme vinkelret ind på CD’en på et sted, hvor

CD’ens riller er lodrette.

3. Tænd laseren - 0’te orden skal ramme tilbage i laseren, de øvrige ordner ses på væggen bag

laseren.

4. Sæt en papirstrimmel op, så pletterne er på strimlen

6. Mål afstanden mellem to pletter af samme orden, x, og beregn b.

Måledata

Afdeling 1:

a = __________________ Antal linjer pr. mm på gitteret: _________________

Orden n x (m) b = x/2 (m)

1

2

3

4

Afdeling 2:

a = __________________


1

2

8

Afdeling 3:

a = __________________


1

2

Resultatbehandling

1. For alle tre dataserier udregnes 𝜃𝑛 = tan−1(𝑏

𝑎) for hvert n. I skal overveje, hvorfor man netop

bruger tangens her og hvilke krav det stiller til forsøgsopstillingen, at man bruger denne

formel, der jo kun virker for retvinklede trekanter.

2. For måleserien fra afdeling 1 laves en graf, hvor sin(θn) er op ad y-aksen og n ud ad x-aksen.

3. Indsæt en lineær tendenslinje med forskrift.

4. Find gitterkonstanten for gitteret

5. Brug hældningskoefficienten fra tendenslinjen til at beregne laserens bølgelængde.

6. Sammenlign med tabelværdien 632,8 nm

7. Brug dataene fra afdeling 2 til at finde gitterkonstanten for CD’en

8. Brug dataene fra afdeling 3 til at finde gitterkonstanten for CD’en

9. Er der nogen forskel på gitterkonstanten alt efter om CD’en er refleksions- eller

transmissionsgitter?

10. Sammenlign resultaterne med tabelværdien d = 1,5 μm.

11. Forklar hvorfor du maksimalt vil kunne se 2 ordner i afdeling 2 og 3?

9

2 Stående bølger på en streng

Formål

Formålet med øvelsen er at undersøge den svingende streng og dens partialtoner.

I skal undersøge sammenhængen mellem bølgers fart og spændingen i strengen. I skal desuden

bestemme snorens masse per længde () på to måder.

Teori

En snorbølges hastighed kan bestemmes på to måder

𝑣 = 𝑓 ∙ λ (1)

Og

𝑣 = √𝐹

𝜇 (2)

Her er 𝜇 =𝑚𝑠

𝐿𝑠 hvor Ls er snorens længde og ms er snorens masse, mens F er kraften, der trækker i

snoren. Hvis trækket reguleres med et hængende lod er F lig med tyngdekraften på loddet.




der beregnes.

Opstilling

10

I må ikke binde snoren fast til højtaleren – I skal binde den fast til et af de store stativer og så sørge

for at strengen rører ved højtaleren.

Apparatur

Snor, vibrator, tonegenerator, impotæller, lod med aftagelige vægte, stativ, trisse med fod,

målebånd.

Fremgangsmåde

1. Mål den samlede længde af jeres snor, Lsnor, og vej den, msnor.

2. Lav opstillingen vist på skitsen. Husk at snoren ikke fastgøres til højtaleren, men til et stativ.

3. Start ved 1 Hz. Skru op for frekvensen på tonegeneratoren indtil I finder første partialtone.

4. Mål afstanden fra knude til knude (hvor mange bølgelængder er der nu mellem to knuder?)

5. Skru op for frekvensen indtil i finder 2. partialtone og mål igen fra knude til knude (eller

alternativt fra den første til den sidste knude og del afstanden med 2).

6. Find 3. partialtone og mål igen fra knude til knude (eller alternativt afstanden fra første til

sidste knude og del afstanden med 3).

7. Vej loddet og gentag forsøget for 4 snorspændinger mere – snorspændingen varieres ved at

variere massen af loddet – husk at sprede jeres målinger godt ud. Undgå målinger under 50

g og gå gerne over 250 g med en enkelt måling.

11

Måledata

Ls =_____________________ ms =_____________________

Resultatbehandling

1. Udfyld ved hjælp af regneark skemaet nedenfor:

a. Beregn trækket i snoren for hver af jeres 5 måleserier (trækket er tyngdekraften på

loddet).

b. Beregn hastigheden af bølgen på snoren for hvert af de 15 målepunkter (formel 1).

c. Beregn gennemsnitshastigheden af bølgen for hver af de 5 måleserier.

F (N) √𝐹 (√𝑁) v1 (m/s) v2 (m/s) v3 (m/s) vgns (m/s)

1. partialtone 2. partialtone 3. partialtone

mlod (kg) knude til

knude (m) f (Hz)

knude til

knude (m) f (Hz)

knude til

knude (m) f (Hz)

12

2. Formel 2 fra teoriafsnittet kan skrives som:

𝑣 = √𝐹

𝜇= √

1

𝜇⋅ √𝐹

Som det ses, så er v proportional med √𝐹 og proportionalitetskonstanten er √1

𝜇

3. Lav et plot af v som funktion af √𝐹

4. Punkterne skulle gerne ligge på en ret linje. Indsæt en lineær tendenslinje og brug forskiften

for denne til at finde μ. Argumenter for hvordan du bruger tendenslinjens forskrift til at

bestemme μ.

5. Find nu μ ud fra jeres målinger af snorens masse og længde, som I lavede i punkt 1.

6. Sammenlign de to resultater for μ. Man vil sige at resultatet fra punkt 7 er mere præcis end

resultatet fra punkt 6, selvom det kun er baseret på 2 målinger, mens resultatet fra punkt 6 er

baseret på 15 målinger. Hvorfor mon det?

7. Hvilke konklusioner kan i drage ud fra forsøget udover størrelsen af μ – f.eks. hvad sker der

med frekvensen af partialtonerne, hvis snoretrækket øges?

13

3 Spektrum for ukendt grundstof

Formål

Formålet med øvelsen er at identificere et grundstof ved at undersøge det lys, det udsender.

Teori

Lyset der kommer fra en spektrallampe indeholder nogle ganske bestemte bølgelængder. For at

adskille farverne fra hinanden, sendes lyset fra spektrallampen igennem et optisk gitter.

𝑑 ∙ 𝑠𝑖𝑛(𝜃𝑛) = 𝑛 ∙ 𝜆 (1)




der beregnes.

En kort beskrivelse af, hvordan et emissionsspektrum opstår og hvorfor det kan bruges til at

identificere et grundstof.

Opstilling

Apparatur

Spektrallampe, fod, drosselspole gitterspektrometer med tilhørende optisk gitter

14

Fremgangsmåde

1. Gitteret sættes i gitterspektrometeret.

2. Spektrallampen anbringes foran spektrometeret som vist på billedet. Lampen må ikke røre

spektrometeret. Det er vigtigt at lampen er lige foran den lille slids, der er i kollimatoren på

spektrometeret.

3. Lampen tændes og kikkerten på spektrometeret drejes, indtil 0’te orden er fundet (0’te har

samme lyserøde farve som lyset fra lampen). Stil kikkerten, så 0’te orden er lige midt i

krydset. Lampe, kollimator og kikkert danner her en ret linje.

4. Tjek at 0’te orden er lige midt i krydset i kikkerten og drej vinkelskiven (uden at kikkerten

eller resten af spektrometeret følger med) så 0 på skiven står ud for 0 på spektrometeret.

5. Nu kan målingerne begynde. Start med at køre ud til den ene side. Når du ser en lysstribe

noteres farven og vinklen aflæses (når striben er lige midt i krydset).

6. Det er kun nødvendigt at undersøge 1. orden, så stop med at øge vinklen, når farverne

begynder at dukke op igen. Aflæs vinklerne så præcist som I kan.

7. Gentag det hele til modsatte side.

8. Prøv at gå ud til større vinkler. Nu skulle farverne gerne gå igen. Overvej hvorfor.

Måledata.

Brug første orden til begge sidder til at bestemme bølgelængden for alle linjerne i spektret.

Farve θvenstre θhøjre θgennemsnit λ (nm) λtabel (nm) Afvigelse(%)

15

Resultatbehandling

1. Beregn den gennemsnitlige afbøjningsvinkel for hver farve.

2. Aflæs på gitteret, hvor mange linjer det har pr. mm. Brug denne information til at beregne

gitterkonstanten d.

3. Udregn bølgelængden af lyset ved hjælp af gitterligningen.

4. Identificer grundstoffet, der er i spektrallampen – se vejledning nedenfor.

5. Hvorfor gentager spektret sig, når vi kommer ud til større vinkler?

Vejledning til identifikation

Der findes nogle tabeller i databogen over emissionsspektrene for nogle udvalgte grundstoffer. Brug

tabellen til at identificere, hvad der er i røret. I tabellerne er alle linjer i taget med. Også meget

lyssvage linjer, du sikkert ikke kan se. Udover bølgelængderne, står også den relative intensitet

opgivet. Det er kun de linjer med den største relative intensitet du kan se. Husk også at der i

tabellerne også er bølgelængder, der ligger udenfor det synlige spektrum, som du af gode grunde

ikke kan se.

16

4 Bestemmelse af specifik varmekapacitet (varmefylde) for faste

stoffer

Formål

At bestemme den specifikke varmekapacitet for messing ved brug af et messingkalorimeter, samt at

bestemme varmekapaciteten af et ukendt lod, og bruge den til at identificere metallet loddet er lavet

af.

Teori

Vi skal i øvelsen bruge følgende formler:

Kalorimeterligningen:

−Δ𝐸𝑙𝑜𝑑 = Δ𝐸𝑣𝑎𝑛𝑑 + Δ𝐸𝑠𝑘å𝑙 (1)

hvor Δ𝐸𝑠𝑘å𝑙 er energiændringen af den indre skål i messingkalorimetret.

Opvarmningsformlen/afkølingsformlen:

Δ𝐸 = 𝑚 ∙ 𝑐 ∙ Δ𝑇 (2)




der beregnes.

Opstilling

17

Apparatur

Elkedel, messingkalorimeter, labquest med temperaturmåler, vægt, messing lod, samt et udvalg af

ukendte lodder.

Fremgangsmåde

Afdeling 1:

1. Varm vand op i elkedlen. Mens man venter på at vandet kommer i kog udfører man de næste

tre punkter.

2. Messingloddet vejes (mmessinglod)

3. Massen af indre skål (mskål) af messingkalorimetret findes.

4. I den indre skål hældes en passende mængde vand, så loddet kan dækkes af vandet. Vej

skålen med vand (mskål+vand), og den beregn massen af vandet (mvand).

5. Når vandet i elkedlen koger sænkes loddet ned i elkedlen. Sørg for at loddet ikke rører

elkedlens varmelegeme. Loddet varmes i ca. 1 minut i elkelden.

6. Kalorimetervandets begyndelsestemperatur aflæses (T1), og umiddelbart herefter bringes

messingloddet over i kalorimeteret, efter at vandet først (hurtigt) er slået af loddet.

7. Under stadig omrøring følges kalorimeterets temperatur og når denne er højest aflæses

sluttemperaturen (T2).

8. Forsøget gentages, så i har 2 målinger af hver størrelse

18

Afdeling 2:

Forsøget er principielt som før, blot erstattes messingloddet af et lod af ukendte metal. Forsøget

udføres igen to gange med det samme lod.

Måledata

Afdeling 1:

Forsøg 1 Forsøg 2

mmessinglod (kg)

mskål (kg)

mskål+vand (kg)

mvand (kg)

Tlod_start (℃)

T1 (℃)

T2 (℃)

Afdeling 2:

Forsøg 1 Forsøg 2

mukendt-lod (kg)

mskål (kg)

mskål+vand (kg)

mvand (kg)

Tlod_start (℃)

T1 (℃)

T2 (℃)

19

Resultatbehandling

1. Hvis formel 2 skrives ind i formel 1 fås:

−𝑚𝑙𝑜𝑑 ⋅ 𝑐𝑙𝑜𝑑 ⋅ Δ𝑇𝑙𝑜𝑑 = 𝑚𝑣𝑎𝑛𝑑 ⋅ 𝑐𝑣𝑎𝑛𝑑 ⋅ Δ𝑇𝑣𝑎𝑛𝑑 + 𝑚𝑠𝑘å𝑙 ⋅ 𝑐𝑠𝑘å𝑙 ⋅ Δ𝑇𝑠𝑘å𝑙

Hvilke størrelser har vi målt i forsøget?

2. Isoler den specifikke varmekapacitet for messing (husk at skålen også er lavet af messing)

og udregn den specifikke varmekapacitet (varmefylden) for messing. Alternativt kan man

indsætte de målte tal i formlen ovenfor og løse den med ”solve” på lommeregneren. Brug

tabelværdien for vands varmefylde 𝑐𝑣𝑎𝑛𝑑 = 4180J

kg∙℃.

3. Sammenlign den fundne værdi med tabelværdien. Husk at man ved sammenligning altid

beregner den procentvise afvigelse.

4. Find nu den specifikke varmekapacitet for det ukendte lod – brug tabelværdien for messings

specifikke varmekapacitet.

5. Hvilket metal er det ukendte lod, og hvor godt passer dit resultat?

6. Hvorfor skal man slå loddet i bordet inden for kommer ned i det kolde vand? – og hvorfor

hurtigt?

20

5 Bevægelse med konstant og varierende kraft

Formål

At undersøge bevægelse med konstant kraft (tyngdekraften) og bevægelse med varierende kraft

(tyngdekraft og luftmodstand).

Teori

Vi skal i øvelsen se på bevægelse med konstant kraft, hvor Galileis faldlov gælder:

𝑠 =1

2∙ 𝑔 ∙ 𝑡2

Hvor s er faldvejen, g er tyngdeaccelerationen og t er faldtiden.

Vi skal også se på fald med varierende kraft, hvor vi skal bruge den resulterende kraft, Fres, som er

summen af alle kræfter der påvirker legemet.

I dette forsøg bliver Fres = Ft – Fluft, hvor Ft er tyngdekraften og Fluft luftmodstanden på et legeme i

bevægelse.




der beregnes.

Bevægelse med konstant kraft:

Opstilling

21

Apparatur

Impotæller, 4 lange ledninger, stativ, målebånd, faldapparat med udløserenhed og faldplade, metal-

kugle.

Fremgangsmåde

1. En stålkugle ophænges under magneten. Impotælleren nulstilles.

2. Faldvejen s måles. Hvor mon I skal måle fra og til?

3. Tryk på knappen der frigør kuglen og afbryder strømmen, hvorved uret starter.

4. Når kuglen rammer stopkontakten, standser uret og faldtiden t kan herefter direkte aflæses

på urets display.

5. Vælg 6 forskellige faldveje, jævnt fordelt i intervallet fra 0,25 m til 2 m.

Bestem faldtiden tre gange for hver afstand og bestem et gennemsnit tgns.

Måledata

s (m) t1 (s) t2 (s) t3 (s) tgns (s)

22

Resultatbehandling

1. For hver faldvej s bestemmes middelværdien t af de tre målte faldtider t1, t2 og t3.

2. Lav en graf i Logger Pro eller andet regneark med t på x-aksen og s på y-aksen. Beskriv

grafen.

3. Derefter beregnes t² og s indtegnes nu som funktion af 𝑡². Beskriv igen grafen.

4. Hvilken af de to grafer kan lettest bruges til at eftervise Galileis faldlov – begrund dit svar?

5. Brug denne graf til at bestemme en værdi for tyngdeaccelerationen og sammenlign med

tabelværdien.

6. I rapporten skal du beskrive, hvad der skal gælde, for at du har en konstant accelereret

bevægelse og hvad vi må antage her, for at vi kan sige, at vi arbejder med en konstant

accelereret bevægelse.

Bevægelse med variende kraft:

Opstilling

Motion detector tilsluttes Labquest og monteres i stativet, således at den kan måle på faldende

kageformene. Labquesten tilsluttes evt. en computer med Logger Pro, således at målingerne kommer

direkte ind på computeren ellers kan de gemmes og flyttes over på en computer

23

Apparatur

Motion detector, Labquest, stativ, kageforme.

Fremgangsmåde

Mål på faldet (s, v, a) af en enkelt kageform, 3 kageforme inde i hinanden, og 5 kageforme inden i

hinanden, med en faldhøjde på mellem halvanden til to meter.

Sørg for, at motion detector er fri af bordkanten, så den kun måler på kageformene.

Det kan godt være, at man skal prøve nogle gange, før man får brugbare grafer.

Hvis Labquesten ikke er tilsluttet en computer gemmes dataene som tekst-filer, og eksporteres over

på en computer, så I kan lave grafer.

Måledata

Antal kageforme vmax (m/s)

Resultatbehandling

1. Brug hastighedsgrafen (den nederste) til at bestemme den maksimale faldhastighed.

2. Hvad er sammenhængen mellem sluthastigheden og antallet af kageforme (massen af

kageformene)?

3. Hvilke to kræfter påvirker kageformene under faldet og hvilke af disse ændrer sig i løbet af

en måling? Hvad er disse kræfters størrelse i forhold til hinanden, når maksimalhastigheden

er nået.

4. Luftmodstanden afhænger af materiale, form og hastighed. Uanset antallet af kageforme, så

ændrer materiale og form sig ikke. Hvordan viser forsøget at luftmodstanden stiger med

hastigheden? Du skal bruge det, du fandt ud af i punkt 3.

Konklusion

Skriv en kort konklusion, der sammenfatter de to forsøg.

24

6 Tryk og opdrift

Formål

Formålet med øvelsen er at finde en væskes densitet på to måder ved hjælp af trykket i væsken og

Archimedes’ lov, og dernæst bruge den til at finde densiteten af et lod.

Teori

I øvelsen skal vi bruge følgende formler:

Trykket fra en væskesøjle:

𝑝 = 𝜌 ∙ 𝑔 ∙ ℎ + 𝑝0 (1)

Hvor ρ er væskens densitet, g = 9,82 m/s2 er tyngdeaccelerationen, h højden af væskesøjlen og p0 er

det atmosfæriske tryk.

Archimedes’ lov:

𝐹𝑜𝑝 = 𝜌𝑉 ∙ 𝑉 ∙ 𝑔 (2)

Hvor ρv er væskens densitet, V er det fortrængte volumen og g = 9,82 m/s2 er tyngdeaccelerationen.




der beregnes.

25

Opstillinger

Apparatur

Afdeling 1:

Lineal, højt måleglas, trykmåler.

Afdeling 2:

Lineal, newtonmeter, snor, lod, højt måleglas, skydelære, sprittuds, stativ

Fremgangsmåde

Afdeling:

1. Fyld måleglasset op med vand

2. Tilslut trykmåleren. Tjek om der sidder en snude for enden af slangen, hvis ja så skal den

pilles af.

3. Mål atmosfæretrykket

4. Lav 7 målinger af trykket i væskesøjlen ved forskellige dybder.

26

Afdeling 2:

1. Fyld måleglasset med vand

2. Mål diameteren af loddet

3. Tegn tydelige streger på loddet med 1 cm’s mellemrum fra bunden af og op.

4. Hæng loddet fast på newtonmetret med snoren og hæng det hele op i stativet

5. Mål kraften loddet trækker i snoren med før det nedsænkes i væsken

6. Sænk nu loddet ned i væsken en cm af gangen og aflæs kraften på newtonmetret.

7. Lav til sidst en måling, hvor loddet er sænket et godt stykke ned under vandet og aflæs

Newtonmetret.

Måledata

Afdeling 1:

p0 = ________________

h (m) p (Pa)

27

Afdeling 2:

Loddets diameter: _____________ Loddets tværsnitsareal: ______________

Nedsænket del af loddet F (N) Nedsænket volumen

V (cm3) Fop (N)

0 cm

1 cm

2 cm

3 cm

4 cm

5 cm

Hele loddet:

______________cm

28

Resultatbehandling

Afdeling 1:

1. Lav en graf over tryk, p, som funktion af dybde, h.

2. Indsæt en lineær tendenslinje og brug forskriften for denne til at bestemme densiteten af

vandet. Kig på formel 1 og tænk over, hvad hældningen af en (h, p)-graf burde være og

forklar, hvordan du bruger denne viden til at finde densiteten af vand.

3. Sammenlign densiteten med tabelværdien.

Afdeling 2:

1. Beregn det nedsænkede volumen af loddet for hver måling.

2. Brug dine newtonmeter målinger til at finde opdriften på loddet for alle målingerne.

3. Lav en graf over opdriften, 𝐹𝑜𝑝, som funktion af det nedsænkede volumen, V, af loddet

4. Indsæt en lineær tendenslinje og brug forskriften for denne til at bestemme densiteten af

vandet. Igen skal du være opmærksom på, at densiteten ikke bare er hældningen. Kig på

formel 2.

5. Nu skal vi finde densiteten af loddet – til det skal vi bruge første og sidste måling.

a. Find loddets volumen ud fra opdriften på hele loddet (sidste måling)

b. Find loddets masse ud fra første måling

c. Find loddets densitet

d. Sammenlign med tabelværdien

Konklusion

Skriv en konklusion hvor du sammenfatter de to forsøg. Kommenter på de to forskellige måder at

bestemme en væskes densitet – er den ene måde bedre end den anden?

29

7 Joules lov

Formål

Formålet med øvelsen er at eftervise Joules lov

Teori

I øvelsen skal vi bruge følgende formler:

Joules lov:

Δ𝐸 = 𝑅 ∙ 𝑡 ⋅ 𝐼 ² (1)

hvor ΔE er energien afsat i en metaltråd, t er tiden strømmen løber i, I er strømstyrken og R er

metaltrådens resistans.

Opvarmningsformlen/afkølingsformlen:

𝛥𝐸 = 𝑚 ∙ 𝑐 ∙ Δ𝑇 (2)

Formlen for resistivitet:

𝑅 = 𝜌 ⋅𝐿

𝐴 (3)




der beregnes.

Opstilling

30

Apparatur

Kalorimeter, LabQuest med termoføler, strømforsyning, konstantantråd (Ø 0.25mm), holder til

metaltråd, stopur (1 sec nøjagtighed), vægt, glasbæger med vand, magnetomrører.

Fremgangsmåde

1. Brug formlen 3 til at beregne, hvor lang en konstantantråd (Ø 0,25 mm) I skal afmåle, for at

trådens resistans bliver 4,5 Ω. Resistiviteten, ρ, for konstantan er 0,49 ⋅ 10−6 Ω ⋅ m

2. Dyppekogeren konstrueres. Et stykke konstantantråd med den udregnede længde (skulle

gerne bliver omkring 45 cm) afmåles og klippes af. Herefter snos den til en spiral omkring

en blyant eller lignende og sættes fast i trådholderen.

3. Vej den tomme kaloriemeterskål.

4. Fyld skålen ca. ⅔ op med vand. Sørg for at vandtemperaturen er under stuetemperatur. Vej

skål med vand.

5. Sænk dyppekogeren ned i glasbægeret med vand og kobl den til strømforsyningen. Indstil

strømstyrken til ca. 1,00 A. Skriv den præcise strømstyrke ned og sluk for strømmen.

6. Mål vandets temperatur T1 i kalorimeterskålen.

7. Flyt dyppekogeren fra glasbægeret til kalorimeterskålen og start strømforsyningen og

tidtagning samtidigt og lad systemet køre i 120 sekunder hvorefter dyppekogeren slukkes

igen.

8. Efter de 120 s røres godt rundt i kalorimeterskålen og slut-temperaturen T2 måles.

9. Man kan få en tabelværdi for trådens resistans ved at måle på den med et Ohm-meter. Prøv

det og beregn procentafvigelsen.

Vandet smides ud og forsøget gentages (dvs. punkterne 3-7 ovenfor) med den ændring, at

strømstyrken øges til 1,50A

Derefter 2,00A, 2,50A, 3,00A, 3,50A, 4,00A og endelig 4,50A

31

Måledata

mskål = __________ Rtabel =____________

I (A) T1 (°C) T2 (°C) mskål+vand

(kg) mvand (kg) ΔEvand (J) Δ Eskål (J) ΔEi alt (J)

Resultatbehandling

1. Tegn to grafer baseret på de fundne data, en (𝐼, 𝐸) og en (𝐼2, 𝐸) graf. E beregnes vha.

formlen 𝛥𝐸 = 𝑚 ∙ 𝑐 ∙ Δ𝑇, hvor de specifikke varmekapaciteter for vand og messing er

𝑐𝑚𝑒𝑠𝑠𝑖𝑛𝑔 = 390 J

Kg ∙ °C, 𝑐𝑣𝑎𝑛𝑑 = 4180

J

kg ∙ °C

2. Er graferne som forventet?

3. Tilføj en lineær tendenslinje til (𝐼2, 𝛥𝐸) grafen og brug dennes forskrift til at bestemme

trådens resistans. Du skal også overveje, hvorfor det er nemmere at bruge denne graf

fremfor (𝐼, 𝛥𝐸) grafen til at bestemme resistansen.

32

8 Absorption af radioaktiv stråling

Formål

At undersøge α-, β-, γ-strålings evne til at trænge gennem stof, samt at finde halveringstykkelsen for

γ-stråling fra en bestemt kilde i bly.

Teori

Intensiteten I af radioaktiv stråling der måles, efter at strålingen har passeret gennem et stof med

tykkelsen x, kan beskrives med formlen:

𝐼 = 𝐼0 ∙ 𝑒−𝜇∙𝑥 (1)

Hvor I0 er intensiteten ved tykkelsen x = 0 og µ er absorptionskoefficienten.

Som i alle andre forsøg med radioaktiv stråling, skal du korrigere for baggrundsstråling

𝐼𝑘𝑜𝑟 = 𝐼𝑔𝑛𝑠 − 𝐼𝑏𝑔 (2)


En forklaring af alle størrelserne i (1) og (2), samt hvordan størrelserne måles.

En forklaring på, hvad der forstås ved baggrundsstråling, og hvordan du bruger formel (1) til at

bestemme halveringstykkelsen x½.

Opstilling

Apparatur

GM-rør forbundet til impulstæller, mikrometerskrue, alfa-, beta- og gammakilder, aluminium-plade,

bly-plader samt diverse stativer, et stykke papir.

33

Fremgangsmåde

1. Intensiteten af baggrundsstrålingen måles ved at lave 5 målinger á 60 sekunder og tage

gennemsnittet af disse. Dette er Ibg. Husk at kilderne skal være langt væk, når I laver

baggrundsmålingerne. Skriv resultaterne i tabellen på næste side.

2. Anbring en α-kilde helt tæt på GM-røret (uden at røre det). I skal nu undersøge, hvordan et

stykke papir påvirker tælletallet. Lav tre målinger af 10 sekunder. I første måling er der

ingen forhindring mellem kilde og GM-rør. I anden måling et enkelt stykke papir og i tredje

måling to stykke papir. Skriv målingerne ned.

3. Anbring en β-kilde tæt på GM-røret og lad tælleren køre. Undersøg hvordan et stykke papir

mellem kilde og GM-røret påvirker tælletallet. Lav fire målinger af 10 sekunder. I første

måling er der ingen forhindring mellem kilde og GM-rør. I anden måling et enkelt stykke

papir. I tredje måling er der en tynd aluminiumsplade og i fjerde måling en tykkere

aluminiumsplade. Skriv målingerne ned.

4. Nu skal halveringstykkelsen af γ-stråling fra en bestemt kilde i bly findes. Anbring en γ-

kilde nogle få centimeter fra GM-røret i et stativ (der skal være plads til 2-3 cm blyplader,

uden at der skal rykkes på noget). Sæt en aluminiumsskive på stativet imellem kilden og

GM-røret og lav to 60s målinger.

Skriv resultaterne i tabellen på næste siden under måling 1.

5. Mål tykkelsen af en blyplade, anbring den på stativet op ad aluminiumspladen og lav to 60 s

målinger og skriv resultatet i tabellen.

6. Herefter sættes flere og flere blyplader på stativet. Hver gang måles tykkelsen af de plader

der tilføjes (som lægges sammen med tykkelsen af alle de blyplader, der allerede er på

stativet) og hver gang laves der to 60 s målinger på intensiteten fra kilden.

34

Måledata

Ibg,1 Ibg,2 Ibg,3 Ibg,4 Ibg,5 Ibg

Uden forhindring 1 stykke papir 2 stykker papir

α-kilde

Uden forhindring 1 stykke papir 1 tynd aluplade 1 tyk aluplade

β-kilde

Måling nr. x (mm) I1 I2 Igns Ikor

1 0

2

3

4

5

6

7

8

9

10

35

Resultatbehandling

1. Forklar hvad I så i pkt 2 og 3 af fremgangsmåden. I kan eventuelt korrigere for

baggrundstrålingen (husk at I kun skal korrigere for 10s baggrundsstråling). Se formel 2 i

teoriafsnittet.

2. Nu skal I arbejde med resultaterne fra forsøget med gammastrålingen. Udregn de

korrigerede tælletal Ikor.

3. Afbild Ik som funktion af pladetykkelsen x i regneark.

4. Få regnearket til at lave regression med en eksponentialfunktion og brug forskriften for

denne til at bestemme absorptionskoefficienten μ. Overvej, hvad enheden på μ bliver.

5. Beregn herefter halveringstykkelsen x½ ud fra den netop beregnede værdi for µ.

I databogen findes en graf, der viser ’halveringstykkelsen for gammastråling’ som funktion af

fotonenergien. Bestem, ud fra det fundne halveringstykkelse, på grafen den energi, som de udsendte

γ fotoner må have. Sammenlign med tabelværdien (som også findes i grafen).

6. Kilden I bruger er faktisk betaminusaktiv. Hvad kilden er lavet af, står på siden af den.

Opskriv betaminushenfaldet.

7. Datterkernen fra dette henfald er derimod gammaaktiv. Opskriv også dennes henfald.

8. Hvorfor tror du, vi satte en aluminiumsplade på stativet, inden vi begyndte at måle på

gammastrålingens halveringstykkelse i bly?

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus · opstillingen og meget gerne inddelt i passende...

Documents