vejledning i opgaveskrivning · metode afsnit et metodeafsnit angiver den planmæssige og...

Sidst redigeret 12.02.2015

VEJLEDNING I

OPGAVESKRIVNING

- en proces henimod bachelorprojektet

VIA Sundhed, Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

VIA Sundhed

Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens

1

Indhold Indledning .......................................................................................................................................................... 2

Opgavens struktur ............................................................................................................................................. 3

Forside ........................................................................................................................................................... 4

Ophavsret og tro-og loveerklæring ............................................................................................................... 4

Resumé .......................................................................................................................................................... 4

Indledning ...................................................................................................................................................... 4

Problemstilling og problemformulering ........................................................................................................ 5

Problemformulering ...................................................................................................................................... 6

Begrebsafklaring ........................................................................................................................................ 6

Metode afsnit .................................................................................................................................................... 7

Den videnskabelige tilgang ........................................................................................................................ 7

Litteratursøgning ....................................................................................................................................... 8

Empiri ......................................................................................................................................................... 8

Teori ........................................................................................................................................................... 9

Opgavens videre opbygning .................................................................................................................... 10

Analyse ............................................................................................................................................................ 10

Sammenhæng mellem empiri og teori ........................................................................................................ 10

Diskussion ........................................................................................................................................................ 11

Diskussion af resultater ............................................................................................................................... 11

Diskussion af metoden ................................................................................................................................ 12

Konklusion ....................................................................................................................................................... 12

Perspektivering ................................................................................................................................................ 13

Referencelisten ................................................................................................................................................ 13

Bilagsfortegnelse ............................................................................................................................................. 13

Referencer ....................................................................................................................................................... 14

VIA Sundhed


2

Vejledning i opgaveskrivning – en proces hen imod bachelorprojektet

Indledning At du bliver inspireret til at arbejde med den akademiske arbejdsproces, der er kendetegnet ved

sammenhæng og stringens og transparens

At du bliver bevidstgjort om strukturen i en akademisk opgave

At du opnår forudsætninger til udarbejdelse af et bachelorprojekt

Vejledning i opgaveskrivning er udarbejdet for at understøtte din opgaveskrivning på

sygeplejerskeuddannelsen i Horsens – og som støtte til både vejleder og studerede.

Vejledningen er et skriftligt supplement til det aktuelle vejledningstilbud i studiet.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at det er de konkrete opgavekriterier på modulet, som afgør det

konkrete indhold i opgaven.

Vejledningen tager udgangspunkt i kilderne nævnt sidst i vejledningen, hvor det er muligt at orienterer sig

yderligere.

Vejledning til opgaveskrivning er således et syn på, hvorledes Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens forvalter

opgavevejledningen på et felt, hvor der er mange mulige traditioner og normer.

Der arbejdes ud fra en holdning om at akademisk skrivning er en løbende proces med stigende

sværhedsgrad.

Vejledningen til opgaveskrivningen kan derfor ikke stå alene men den understøtter den faglige dialog og

den løbende diskussion i vejledningsforløbet mellem den studerende og vejlederen.

Referencer til vejledningen finder du sidst i dokumenter, hvor du også finder supplerende litteratur til

opgaveskrivning.

Der er to overordnede kvalitetskriterier, der stilles til en akademisk opgave. Det er stringens og

transparens.

Med stringens menes, at der er en sammenhæng og en ”rød tråd” i opgaven;

At det tydeligt fremstilles og underbygges, hvad problemet er

At problemformuleringen tydeligt udspringer af delle

At metodevalg og bearbejdning er styret af problemformuleringen

At konklusionen giver svar på problemformuleringen, og at der perspektiveres i forhold hertil

Med transparens menes, at opgaven skal være ”gennemskuelig” for læseren;

Læseren skal kunne skelne mellem hvad andre har skrevet og hvad er dine egne oplevelser,

fortolkninger, meninger og holdninger

VIA Sundhed


3

Læseren skal kunne følge med i dine begrundelser for hvorfor du gør som du gør i opgaven

Læseren skal kunne se i din bearbejdning, hvordan du når frem til de konklusioner du drager

En hjælp til at opnå stringens og transparens kan være små tekster, metatekster, der leder over fra et afsnit

i opgaven til det næste. Metatekst er små ”læsevejledninger”, der informere læseren om, hvordan opgaven

er bygget op, og hvorfor du synes de valg du har gjort om indeholder, er relevante. Altså en måde at tage

læseren ved hånden og føre ham gennem opgaven.

Opgavens struktur Den akademiske opgave indeholder fx følgende afsnit;

Forside

Ophavsret og tro-og loveerklæring

Resumé

Indholdsfortegnelse

Indledning

Problembeskrivelse

o Afgrænsning af problemstilling

o Problemformulering

o Evt. begrebsafklaring

Metode afsnit

o Redegørelse for valg af den videnskabelige tilgang

o Litteratursøgning

o Dataindsamlingsmetode (hvis du selv indsamler empiri)

o Begrundet valg af teori

o Opgavens videre opbygning

Analyse

o Kan indeholde flere underafsnit, afhængigt af de aspekter i problemformuleringen du vil

belyse

o Overskrifterne for de enkelte afsnit vælges i forhold til det, det enkelte afsnit omhandler

Diskussion

o Diskussion af fund og/eller resultater af analysen

o Diskussion af metode

Konklusion

Perspektivering

Referenceliste

Bilagsfortegnelse

o Bilag

VIA Sundhed


4

De enkelte afsnit vil i det følgende blive uddybet. Vær opmærksom på, at der undervejs i uddannelsen øves

forskellige elementer af den akademiske opgave. Derfor er det ikke sikkert, at alle opgaver indeholder alle

de ovennævnte afsnit.

Det er en god ide, at starte opgaveskrivningen med at lave et udkast til en indholdsfortegnelse, som du kan

”navigere” efter.

Forside Opgavens forside udarbejdes efter de Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning ved

Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. I retningslinjernes Bilag 2 kan du se et eksempel på forside/titelblad.

Ophavsret og tro-og loveerklæring Umiddelbart efter forsiden placeres en ophavsret og tro-og loveerklæring. Alle studerende skal med

underskrift bekræfte, at deres opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. Bekendtgørelse

vedrørende prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (BEK. Nr. 1549 af 16/12/2013 § 19, st. 6). I

de Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning ved Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens, Bilag 1 finder

du et eksempel på en tro- og loveerklæring.

Resumé Når opgaven er færdigskrevet udarbejder du et resumé. Formålet med resuméet er at give læseren et

hurtigt overblik over opgaven, og tjener som indgang til læsningen, idet resuméet placeres mellem lige før

indholdsfortegnelsen.

Resuméet skal max. Fylde én side. Du beskriver kort;

Problemet og dets legitimering

Problemformuleringen og formål

Metode

Det centrale indhold fra teori og empiri

Resultater og vigtigste pointer i opgaven

Konklusionen og evt. perspektivering

Afslut resuméet med 3-5 søgeord (keywords). Dvs. ord der karakterisere de væsentligste aspekter af

indholdet som kan bruges til at søge i bibliotekets database over opgaver med de emner, du har

beskæftiget dig med. Selvfølgelig betinget af at du giver tilladelse til udlån.

Indledning En indledning fører læseren ind i opgaven og kan betragtes som en kort appetitvækker, hvor hensigten er at

vise læseren, hvor interessen ligger.

VIA Sundhed


5

En indledning kan også være en metatekst, der fører direkte over i beskrivelse af opgavens problemstilling.

Du kan med fordel arbejde starte skriveprocessen med tanker om det, du finder interessant eller har

erfaring for.

Det er en god idé at starte med at skrive på indledningen fra arbejdet med opgavens begyndelse, fordi

skriveprocessen sætter tanker i gang og gør det mere tydeligt, hvad det er, du finder interessant,

udfordrende, ikke virker eller har erfaring for. Men den endelig indledning kan oftest først skrives efter

analysen og konklusionen kendes, da det først er på dette tidspunkt du ved, hvordan den endelige opgave

kommer til at se ud.

Problemstilling og problemformulering Udgangspunktet for opgaven er et sygeplejefagligt problem, som du har undret dig over. Det er vigtigt at

vælge et problem, som du finder interessant, relevant, teoretisk funderet samt afgrænset i forhold til en

bestemt kontekst. Det er et stort arbejde at skrive en god opgave og det vil være svært at holde fast i

motivationen, hvis ikke du finder problemet spændende og interessant at arbejde med.

En problemstilling er en beskrivelse af den sammenhæng som en given problemformulering indgår i. Det

problem, der kort er præsenteret i indledningen skal her beskrives, problematiseres og afgrænses. Et

problem opstår, når noget afviger fra det, du umiddelbart forventer, og som du ønsker et svar på.

I afsnittet forholder du dig problematiserende og undersøgende, dvs. du fremstiller flere vinkler af

problemet og eventuelt dilemmaer og for/imod perspektiver.

Du kan beskrive og diskutere problemet set fra patienters perspektiv, fra et samfundsmæssigt perspektiv

og/eller fra de sundhedsprofessionelles perspektiv. Fx hvem er berørt af problemet og hvor stort/hyppigt

forekommer problemet (statistiske oplysninger)? Hvilke faktorer er involveret i problemet? Hvad er den

nuværende viden om problemet, hvad er undersøgt og af hvem?

En problemstilling handler altså med andre ord om

En beskrivelse af et oplevet problem

Den sammenhæng, hvori problemet indgår i

En begrundelse af, hvorfor det er et problem og dets sygefaglige relevans.

For at kunne argumentere for problemets relevans vises hvilken viden, der findes i forvejen. Hvis det

ønskes i opgavekriterierne, så foretager du en generel og systematisk informations- og litteratursøgning, så

du ender med at have et indblik i den eksisterende viden.

Viden kan tage afsæt i referencer til fagligt relevante teorier, forskningslitteratur, udviklingsviden,

praksisviden, værdier, lovstof mm.

Til sidst i afsnittet argumenterer du for, hvordan du indkredser det overordnede sygeplejefaglige problem,

som du ønsker at undersøge. Det vil sige hvorfor og hvordan, du når frem til problemformuleringen.

VIA Sundhed


6

Det er fagligt vigtigt at begrunde, hvorfor det kan være sygeplejefagligt relevant at arbejde med problemet.

Når du henviser til de valgte kilder, bør præsentationen være kort og præcis. Suppler evt. med citater eller

giv et kort resumé af det interessante, der understøtter problemet.

Vær opmærksom på, at du i indledningen har mulighed for at formulere dig i dit eget hverdagssprog for at

give udtryk for erfaringer, tanker og forestillinger. I resten af opgaven kan du kun formulere dig i fagtermer

og underbygge påstande og synspunkter gennem faglig argumentation og brug af et fagligt sprog.

Problemformulering En problemformulering er det centrale spørgsmål, som problemindkredsningen lægger op til, og som

ønskes undersøgt og evt. besvaret i opgaven.

Problemformuleringen kan formuleres på flere forskellige måder ud fra om det handler om paradokser,

anomalier eller planlægningsmæssige problemer.

At udarbejde en præcis problemformulering er en forsat proces under hele opgaveskrivningen, og bør ikke

betragtes som færdig, før konklusionen er skrevet.

Det kan godt være, at det er nødvendigt at revidere problemformuleringen i processen eller helt til sidst,

når du udarbejder konklusionen.

En god problemformulering er formuleret kort og præcist og i spørgeform. Det kan dreje sig om spørgsmål

af typen som f.eks.

Hvordan kan det være at….?

Hvoraf kommer det at….?

Hvordan kan……?

Hvilke faktorer indvirker på eller kan forklare……?

Hvilke mulige forklaringer kan der være…?

Hvilken betydning har….. ?

Hvilken rolle spiller….?

Problemformuleringen kan også opstilles som en hypotese. En hypotese er en forudsigelse af et svar, du på

forhånd har en forventning om at finde. Det kan formuleres sådan:

På baggrund af….er min hypotese at….

På baggrund af….kunne det tænkes at….

Problemformuleringen er styrende for det videre arbejde i opgaven, derfor: Jo mere præcis en

problemformulering er, desto lettere er det at holde stringensen i opgaven og at foretage en dybdegående

bearbejdning. I nogle sammenhænge kan underspørgsmål, der opdeler problemformuleringen, understøtte

arbejdsprocessen.

Begrebsafklaring

Det kan være hensigtsmæssigt at definere centrale nøglebegreber i din problemformulering. Beskriv hvad

du og evt. andre forstå ved begreberne samt hvilken referenceramme, der var udgangspunkt for din

VIA Sundhed


7

forståelse af begreberne. Sammenligne begreberne og skriv gerne, hvis de gradvist udvikler sig i takt med,

at du finder flere nuancere på dem undervejs.

De følgende afsnit; metode, analyse og diskussion, kan beskrives som de undersøgende afsnit. De er det

mest selvstændige bidrag i din opgave og det bør derfor fylde mest.

Metode afsnit Et metodeafsnit angiver den planmæssige og systematiske fremgangsmåde, som du vælger til at indsamle

og/eller bearbejde informationer (praksis-, forsknings-, og udviklingsviden) for at nå frem til et svar på

problemformuleringen.

Metodeafsnittet beskriver altså den systematiske fremgangsmåde, som du vil benytte for at komme fra

problemformuleringens spørgsmål til svaret i konklusionen.

Metodeafsnittet har fx følgende underafsnit;

o Redegørelse for den videnskabelige tilgang

o Litteratursøgning

o Dataindsamlingsmetode (hvis du selv indsamler empiri)

o Begrundet valg af teori

o Opgavens videre opbygning

Den videnskabelige tilgang

En talemåde siger; ”spørgsmålet bestemmer metoden” og det er i høj grad tilfældet i forbindelse med

bearbejdning af problemformuleringen. Argumentationen for at vælge metode henter du i beskrivelse af de

forskellige videnskabelige tilgange; humanvidenskab, naturvidenskab eller samfundsvidenskab. Hvad er det

for et slags problem du arbejder med, og hvilken slags viden ønsker du at komme frem til om problemet.

Det vil sige, om du ønsker at beskrive, forklare eller forstå noget.

Beskriv kort, den videnskabsteoretiske vinkel du vælger og hvordan du forstår sammenhængen med din

problemformulering, samt mere udførligt hvilke konsekvenser den valgte videnskabsteoretiske vinkel har

for, hvordan du vil arbejde videre med at indhente data.

Du kan stille dig selv følgende spørgsmål for at finde frem til en egnet metode:

Hvilken viden har jeg brug for, for at kunne besvare mit spørgsmål?

På hvilke måde - og med støtte af hvilke forskningsmæssige undersøgelsesmetoder – kan jeg skaffe

denne viden?

Hvilken metode er mest velegnet til at undersøge min problemformulering på?

Hvilken litteratursøgning har jeg brug for at udføre?

Ud over at vælge en eller flere undersøgelsesmetoder er det vigtigt at redegøre for, hvordan du vælger at

arbejde med den valgte videnskabelige metode. Du skal derfor beskrive, hvilket empirisk materiale/data du

vil arbejde med, hvordan du skal skaffe disse data, og hvordan du efterfølgende vil bearbejde dem.

VIA Sundhed


8

Du kan vælge at gøre brug af en eller flere metoder i samme opgave ved at

Analysere tekster eller andet empirisk materiale

Sammenligne teorier, der har udgangspunkt i forskellige positioner

Foretage eksempelvis litteratursøgning, interview, observationer og spørgeskemaundersøgelser

Litteratursøgning

Systematisk litteratursøgning er en del af metoden. Den anvendes for at finde teoretisk viden om et

problem. Når du redegør for din fremgangsmåde i litteratursøgningen (hvad, hvordan og hvorfor), viser ud

din evne til arbejde metodisk og systematisk, samtidig med at opgaven får transparens ved at læseren kan

følge og vurdere din proces.

Beskriv, hvor du har søgt litteratur, med hvilke søgekriterier (inklusion og eksklusion) og søgeord samt

redegør (kort) for, hvad du har valgt at inddrage i din analyse. Selve søgehistorien kan evt. lægges som et

bilag du henviser til.

Se i øvrigt dokumentet; ”Vejledning til dokumentation af informations- og litteratursøgning i skriftlige opgaver på sygeplejerskeuddannelsen i Horsens” på hjemmesiden.

Empiri

Empiri betyder erfaring og er det materiale, der gøres til genstand for din undersøgelse. Empiri kan være

fortællinger, som du får når du interviewer patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle m. fl. Den kan

også være optegnelser som du har gjort, når du observerede en samtale mellem en borger og

sundhedsprofessionel, et patientforløb, m.m. Eller den kan bestå af diagrammer og tabeller, som du har

udarbejdet ud fra data, som du har indhentet via spørgeskemaundersøgelser. Du kan også anvende andres

empiri, som er data andre har indsamlet, artikler, skønlitteratur mm.

I empiriafsnittet præsenteres empiri, og der skal redegøres for:

Hvad er det for en type materiale, du har valgt?

Hvor omfattende er det?

Hvorfor du har valgt det?

Hvordan vil du anvende det?

Vælger du at lave din egen lille undersøgelse, dvs. at indsamle empiri som data til din analyse, skal du

redegøre for hvordan du har tilrettelagt din dataindsamling, fx;

Hvilken form for interview har du valgt?

Hvem vil du interviewe?

Hvornår og under hvilke former vil du interview?

Hvordan transskriberes interviewet?

Hvordan analyseres interviewene?

Hvordan sikre du dig at de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning tilgodeses?

VIA Sundhed


9

Har du valgt at indsamle din empiri igennem spørgeskemaundersøgelser, vil det betyde at du skal redegøre

for;

Hvordan har du udformet dit spørgeskema?

Hvem og hvor mange skal udfylde spørgeskemaet (stikprøven)?

Hvordan vil de besvarede spørgeskemaer blive analyseret (hvilke statistiske analyse vil du bruge)?

Hvordan sikre du dig at de etiske retningslinjer for sygeplejeforskning tilgodeses?

Hvis du vælger at gengive undersøgelser, som andre har foretaget, er det vigtigt at gøre sig følgende

overvejelser og som også bør præsenteres i opgaven, inden du referer materialet:

Hvor omfattende er undersøgelsesmaterialet?

Hvordan er undersøgelsesmaterialet blevet undersøgt med?

Hvilken vægt kan undersøgelsen vurderes til at have?

Hvilke juriske og etiske overvejelser kan besvarelsen medføre?

Hvilke eventuelle forskningsetiske spørgsmål og overvejelser omkring sikring af patientdata bør jeg

stille mig undervejs i opgaveskrivningen?

Teori

Teori er det redskab, eller ”faglige briller”, som skal bruges til at analysere og diskutere med.

I analysen anvendes teorier til at undersøge problemformuleringen med.

Når du begrunder valg af teori, kan du for eksempel forholde dig kritisk til hvornår, hvor, hvordan og af

hvem teorien er udviklet samt begrunde, hvorfor den er relevant at anvende i opgaven – eller muligvis kun

en del af det. Du kan f.eks. redegøre for;

Hvem er forfatter?

Hvilken slagt teori er der tale om?

Hvilken videnskabsteoretisk tilgang har teorien?

Hvad kan teorien sig noget om?

For forskningsartikler bør du desuden redegøre for;

Hvad var formålet med studiet?

Hvordan var undersøgelsen tilrettelagt?

Hvilke resultater kom man frem til?

I afsnittet bør du begrunde, hvilken struktur du vil anvende i forbindelse med din analyse.

Hvis problemet lægger op til først at vælge det teoretiske grundlag efter din analyse, skal dette

begrundes og der skal redegøres for, hvornår teorierne inddrages.

Præsenter de teorier, du har valgt at arbejde med, og fremstille det fra teorier, som du anser for at være

centralt i forhold til problemformulering og formål.

VIA Sundhed


10

Opgavens videre opbygning

Metode afsnittet afsluttes med at du gør rede for, hvordan resten af opgaven er bygget op. Det vil give

læseren en mulighed for at se den ”røde tråd” i din opgave,

Du bør begrunde hvilke struktur du anvender i din analyse. Du kan eventuelt ud fra din problemformulering

udlede de analysespørgsmål, som sætter strukturen for opgavens videre opbygning, og hvordan du

inddrager dine teorier.

Analyse Afsnittet udgør bearbejdningen af de teorier du har valgt, og den empiri du har indsamlet og kan bestå af

flere underafsnit; teori fremstilling, analyse og evt. delkonklusioner. Din egen mening og holdninger er ikke

relevant at inddrage i dette afsnit.

Analyse betyder ”at splitte op” i enkeltdele. Du kan fortage en analyse på mange forskellige måder

afhængig af hvilken videnskabelig tilgang du har valgt.

Har du valgt en humanvidenskabelig tilgang, hvor du har anvendt en kvalitative metode vil analysen f.eks.

bestå af;

Tekstanalyse

Meningskondensering

Indholdsanalyse

Tematiskanalyse

Sammenlignende analyse

Har du derimod valgt en naturvidenskabelig tilgang hvor du har anvendt en kvantitativ metode vil analysen

f.eks. bestå af;

Beskrivende analyse (deskriptiv statistik)

Sammenlignende analyse

Du kan også vælge at kombinere den kvantitative metode med den kvalitative, fx en

spørgeskemaundersøgelse hvor der både er tekst og tal besvarelse.

Gennem analysen viser du, hvad de udvalgte teorier, teoribidrag og den samlede empiri kan sige i forhold

til problemformuleringen. Analysen består således af resultater eller fund, der alle bidrager til at besvare

din problemformulering.

Sammenhæng mellem empiri og teori Til hver teori eller empirisk materiale laver du en præsentation af empirien og/eller teorien;

VIA Sundhed


11

Enten fungerer teorien som et ”bagtæppe”/ en forståelsesramme som i mødet med din empiri udvikler de

analytiske kategorier, eller teorien fungerer som et analyseredskab, hvor du bruger teoriens begreber på

din empiri.

Du skal ikke referere alt der står i teorien, men trække det frem som er relevant i forhold til din

problemformulering og de analysespørgsmål du arbejder med. Det kan du gøre ved at udføre en analyse af

teksten og spørge ind til hvad teksten overhovedet handler om, hvad er hoved begreberne og hvordan er

de forbundet med hinanden, i hvilken kontekst er teksten fremkommet. Husk at forskellige teorier kan

forstå noget forskelligt ved det samme begreb. Derfor er det vigtigt at redegøre for, hvordan de udvalgte

teorier definerer de hovedbegreber, du arbejder med, hvis du ikke allerede har gjort det i forbindelse med

problemformuleringen. Fx kan begrebet omsorg, mestring eller sundhed have forskellige definitioner.

I et teoribidrag er det vigtigt, at du har overblik over teorien, og at du er loyal overfor teorien indhold –

men du må gerne kommentere og udlede i forlængelse af det ved at du anvender formuleringer, som viser,

at du nu selv er på banen, som eks:; ”som X understreger, forklarer, vurder, foreslår, argumenterer for”

…osv.

Det kan, i nogle tilfælde, være en fordel at afslutte teori/empiri afsnit(-tene) med en delkonklusion. Her

opsummere du hvad teorien/empirien har fremført og hvordan det kan bruges i forhold til at besvare dine

spørgsmål.

Diskussion Et diskussionsafsnit indeholder diskussion af resultater og diskussion af den anvendte metode.

Diskussion af resultater Et diskussionsafsnit indledes med en præsentation de resultater du er kommet frem til i din analyse, både

de der giver dig svar på din problemformulering, men også de resultater som egentlig ikke er svar på

problemformuleringen men som alligevel viste sig i din analyse.

Dine resultater sammenholdes med den/de teorier, du har anvendt i analysen, hvor du diskuterer hvorvidt

dine resultater kan siges at være i overensstemmelse med teorien – altså kan du argumentere for eller

imod at dine resultater kan siges at have en teoretisk gyldighed? Kunne der være andre teorier, der kunne

have været anvendt til at forklare dine resultater? Du kan diskuteres forskellige positioner, synspunkter,

holdninger, argumenter, kontraster, i forhold til dine resultater og valgte teorier.

Videre sammenligner du dine resultater med andres? Er der forskelle og hvorfor? Er der ligheder og

hvorfor? Her kan du evt. anvende nogen af den litteratur du har anvendt i opgavens indledning, hvor du har

beskrevet hvilken viden der eksisterer om din problemstilling. Men det er også tilladt, at inddrage nye

kilder f.eks. resultater fra litteratur review eller resultater på baggrund af empirisk undersøgelser.

Hvorfor vil man diskutere et emne? Evt. for at brede et emne ud – evt. for at åbne op for flere

perspektiver og videnskabelige positioner i forhold til emnet – evt. for at sætte fokus på forskelle og

ligheder ved andres fund og vores.

VIA Sundhed


12

Afslutningsvis kan du redegøre for hvad sygeplejeprofession kan bruge diskussionen til? Evt. hvilke

konsekvenser kan den problematik man har diskuteret få for sygeplejeprofessionen? Hvilke

kompromiser/kombinationer er på spil for sygeplejeprofessionen?

Diskussion af metoden Du kan i en diskussion af metoden vælge at vurdere metodeafsnittet kronologisk punkt for punkt, hvor du

forholder dig til styrker og svagheder ved:

Den videnskabsteoretiske tilgang

Litteratursøgningen og valg af litteratur

Dataindsamlingen

Analyse metoden (teoristyret/datastyret)

Valg af teori

Etiske forhold

Det kan dog nemt blive meget omfattende og uoverskueligt. Du kan derfor vælge at diskutere dele af

metoden i forhold til hvor du mener, der er særlige styrker eller svagheder.

Metodens styrker og svagheder vurderes i forhold til undersøgelsens gyldighed og pålidelighed.

Begreberne kan anvendes både i forhold til kvalitative og kvantitative metoder, men udlægges forskelligt

afhængig af metoden.

Gyldighed forholder sig bl.a. til om du undersøgte det du sagde du ville undersøge, og blev det gjort på en

troværdig måde? Både i forhold til den population du har undersøgt, men også måden du har indsamlet

dine data på.

Pålidelighed forholder sig bl.a. til din ”målemetode” dvs. har den måde du har indsamlet dine data på været

pålidelig?

Har du analyseret dine data på en gennemskuelig og troværdig måde, f.eks. ved at henvise til citater fra

dine kvalitative interview, der underbygger, hvordan du er kommet frem til de temaer/kategorier, du

analyser på. Her kan det være relevant at reflekter over, hvordan din egen forforståelse kan have haft en

betydning i bearbejdning og fortolkning af dine data.

Konklusion Konklusionen danner sammen med problemformuleringen, analyse og diskussion rammen om opgaven.

Her foretages en kort opsummering og sammenfatning af, hvad du har gjort i opgaven – det vil sige, at du

runder opgaven af.

Præsenterer kort, hvad du har fundet frem til, på baggrund af den valgte teori og metode, dels på baggrund

af din analyse og diskussion.

VIA Sundhed


13

Konklusionen skal indeholde din vurdering af; - Hvad du har fundet frem til og på hvilke betingelser? -

Hvilken betydning metoden og den valgte teori har haft i belysningen af problemformuleringen og for

indfrielsen af formålet? - Hvad resultatet kan bruges til?

Du skal samtidig medtænker de styrker og svagheder, du har påpeget i dit diskussionsafsnit, således at det

er tydeligt i hvor høj grad vi kan tro på dine resultater.

Perspektivering En perspektivering/anbefaling kan være en form for handleanvisning, hvor du over for læseren påpeger,

hvad der bør, kan eller skal handles på i forlængelse af din undersøgelse. Her gøres opmærksom på,

hvordan det du har fundet ud af kan have betydning eller konsekvenser i andre sammenhænge eksempelvis

pædagogisk, klinisk, forskningsmæssigt eller organisatorisk.

Hensigten med afsnittet er dels at pege på nye synsvinkler i forlængelse af det, du har fundet frem til dels

kort at give et bud på, hvordan de eventuelt kan belyses ved andre undersøgelser. Når du gør det, er det

vigtigt, at dine forslag er begrundede. Derfor må du i perspektiveringen gerne henvise til anden litteratur,

eller igangværende udviklingsprojekter, som argumentation og dokumentation for dine udviklingsforslag.

Du kan også angive, hvilken viden der kunne belyse problemformuleringen yderligere.

Når du foreslår udviklingsprojekter, bør du forholde dig realistisk til vilkårene i samfundet og

sundhedsvæsenet, hvor dine forslag skal implementeres.

Referencelisten Udarbejd din reference liste efter de redaktionelle retningslinjer og tjek at referencelisten stemmer overens

med de referencer, der er anvendt i opgaven.

Bilagsfortegnelse Overvej nøje hvilke bilag du medtager. Du kan som udgangspunkt ikke forvente, at bilagene bliver læst.

Derfor skal din tekst kunne give mening også uden at læse bilagene.

VIA Sundhed


14

Referencer Dahler-Larsen, P. (2011) Opgaveskrivning – råd og vink til studerende. Syddansk Universitetsforlag.

Vallgårda, S. & Koch,L. (2011) Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4.udg.1.opl.

Munksgaard, København

Glasdam, S. & Beedholm, K. (2011) Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område: indblik

i videnskabelige metoder. Dansk Sygeplejeråd

Harboe, T. (2013) Metode og projektskrivning: en introduktion. Forlaget Samfundslitteratur

Rienecker, L. og Stray Jørgensen, P. (2012) Den gode opgave. Forlaget Samfundslitteratur

Sygeplejerskeuddannelsen Horsens (2013) Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til

brug i opgaver og projekter. VIA University College

Sygeplejerskeuddannelsen Horsens (2014) Redaktionelle retningslinjer for opgaveskrivning-

gældende for studerende ved sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. VIA University College

Lindahl, M. og Juhl, C. (2007) Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og værktøjskasse. 1.

udg. 1.opl. FADL’s Forlag

Bjerrum, M. (2005) Fra problem til færdig opgave. Akademisk Forlag, København

Skov, S. (2008) Bundne opgaver – hjemmeopgaver og eksamensopgaver på videregående

uddannelser. Forlaget Samfundslitteratur

Rienecker, L. (2010) Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Forlaget

Samfundslitteratur.

vejledning i opgaveskrivning · metode afsnit et metodeafsnit angiver den planmæssige og...

Documents