Veils vssrk er clownloscisi fi s Z ls s g ts s o fs k s fn e s v ib l io t s k

2lssgtstocsksmss 2>dl>otsk sc so cisl st tocsologso VI2- vacimack, 2lssgt Li vata. Vst sc st spscial-dldllotsk mscl vsscksc, ctsc s»" Sn clsl st vocss tssllss kultocacv, dlaciclt aciclst occitattscicts slssgts-, lokal- og pscsocialliistocis.

2lssgtsfocsl<6cci6s 2idliotsk:littp^/didliotsk.clis-clacimack.clk

I ocsciicigsci VI2 -v3c>mac><, 2Issgt Li Data:wwvv.slasgtogclata.clk

Ssm-s/ /c, st ü/Dt/ots/cst /nctst/o/cts/^ v-s/ /cs/ tiscts msct 09 uc/sn o/ot/si/swt. /Vs/ c/st c/w/s^ s/9 om E/c/^s

t?i/o/ o/o/?si/s-wtts/? uct/süst, /cs/? c/u tc/t ctoivn/osc/s 09 s/?i/s/?cts PO^-t/ts/?.

/Vs/' ctst ctw/s/^ s/9 om i/s/'/cs/', som 65 omtsttst s t 0/)/lS^Lwt, 6/ c/6t I//9t/9t St 0/?MLS/ /tL0/?1 ps, st PO^-t/ts/? /cu/? s/ t/t w/?t /)6/'L0/?//9, p/^/Vst ÜM9 .

H On af de celdste Gaarde ved L im fjorden er K h s , hvis celdre Navn er Kh

eller Kye. D en ligger i det gamle HimmershSsel, i Aalborg Am t, S le t Herred

og A js tru p S og n , i en Afstand af omtrent 2 M i le fra N ibe og Lsgstpr, ved

en A rm af N ibe fjo rd . D e t er m u lig t, at her i fordumS T id har vceret en

V , da F jorden gik op over de Enge, der nu omstutte Gaarden. N aar den

nuvcerende Hovedgaard fprst er opfp rt og senere ombhgget-, videS ikke. En

K ra ns af Kcempehpje omgiver Gaarden i en OmkredS af en F jerdingvej, svcert

M urvcerk i Kjelderetagen tyder paa en meget celdre Bhgningsmaade, og i

G ründen stpder man paa en Hel D e l tilhugne Kampesten og grpnglasserede

M u r - og Tagsten. I fo rrige T id e r h -rte der bethdeligt Gods t i l Kh, ncemlig

Landsbyerne A jS tru p , E jd rup og Blcere (de to sidste i A ars Herred), ligesom

og störe Skovstrcekninger og de omkringliggende K irke r og M p lle r . S tundum

har G aarden vceret forenet med Lundbcek og P aa r.

I en lang Aarrcekke havde Kh Ejere af den gamle ZEt T o r n e k r a n d s .

I Aaret 1401 ncevneS M ik k e l N ie ls e n T o r n e k r a n d s t i l K h , efter Ham

Spnnen N ie ls M ik k e ls e n , og derpaa dennes S p n M ik k e l N ie ls e n , der

skrev sig t i l Kh i A aret 1442. H ans S p n C h r is te n M ik k e ls e n forekommer

l461 og ejede sin fcederne G aard 1467 , da Han havde en RetStrcette med

N ie ls G r i iS om en Vandm slle . Denne M - l le havde C h r is te n M ik k e ls e n

ladet bygge, og Hans Nabo kcerede over, at den fordcervede en Eng fo r Ham.

Endnu i Aaret 1472 vedvarede S tr id e n . C h r is te n M ik k e ls e n var g ift

med F ru T h a le R o t f e ld , D a tte r af E r ik N ie ls e n R o t fe ld og F rn

K a r e n R o s e n k ra n d s . Deres S s n N ie ls C h r is te n s e n ejede Kh i B e -

gyndelsen af det 16de Hundredaar. H an var g ift med F ru B e n e d ik te (Bente)

J e n s d a t t e r , hvis Forceldre vare H r . J e n s M a d s e n M u n k t i l V isborg -

gaard og F ru A n n e S k e r n o v . E fte r Ham ejede S snnen E r ik N ie ls e n

den fcederne G aard, og Han skrev sig t i l Kh i Avgust 1530. F ire A ar senere

havde Han en RetSsag med Kirkevcergen fo r Lhnderup Kirke i R inds Herred

om en Eng, men tabte S agen, eftersom Engen blev K irken tildsm t. Han og

Hans B ro k e r stk Tilsigelse t i l at msde ved Köngens K ron ing i Avgust 1537.

H ODenne B ro k e r dar M ik k e l N ie ls e n . H an ejede paa den T id Herregaarden

Kollerup i Hadbjcerg S o g n , G alten Herred; men de maa siden have bhttet

Ejendomme med Hinanden; th i i det seneste i Aaret 1546 fkrev M ik k e l

N ie ls e n sig t i l K h, o g E r ik N ie ls e n dpde 1561 som E je r af K ollerup. I det

ncevnte A a r 1546 havde M ik k e l N ie ls e n en Trcette paa Herredagen paa G ru nd

af F if le rie t ud fo r Lundbcek, som Retten tildsm te Ham, efterdi Han godtgjorde, a t

Abbed A n d e r s af V id fks l (B js rnS ho lm ) havde fo lg t Ham Lundbcek med f r i t

F iste ri ud fo r Gaarden. 1548 underskrev Han som V idne et Dokum ent i

Forening med N ie ls R o s e n k ra n d s og A x e l J u e l , og samme A a r var

Han tilstede ved F orlige t paa B is tru p imellem H r . P r e d b js r n P o d e b u s k s

A rvinge. M ed E n e v o ld J e n s e n M u n k t i l V ib o rg havde Han en RetSsag

paa G ru nd af Arvekrav i denne G aard efter sin M oder. I Decemder 1563

udstcedte Han i V ib o rg et Pantebrev t i l A x e l J u e l t i l V ille s tru p fo r 100

D a le r og 20 rhinske Ghlden. Han pantsatte derfor 1 G aard og noget mere Gods

i F re js tru p , Lundbh S ogn , S le t Herred. B reve t blev underskrevet a f B ifloppen

i V ib o rg Mester K je ld J u e l og Kanniken H r . M o r t e n H v a S . M ik k e l

N ie ls e n s H uStru var F ru K i r s t e n L h k k e , D a tte r af H r . J a k o b L ykke

t i l Buderupholm og F ru M a r e n B i l l e . H un arvede Herregaarden KaaS

kort T id derefter; men den blev hendes M a n d fradpm t 1571. S pnnen N ie ls

M ik k e ls e n , der va r g ift med F ru A n n e D y r e , D a tte r af K la v s J v e rs e n

D h r e og F ru J o h a n n e V i f f e r t , arvede Kh efter Ham. H an blev i Aaret

1560 paa Herredagen i Odense dpmt t i l at udrede 56 R d lr . 2 M . 6 ß. danske

t i l Borgemester O lu f N ie ls e n i denne B y , eftersom Han skyldtc Ham den

S u m . H an msdte ikke i R etten; men det godtgjordes, at Stcevningen var

lcest i Hans Borgestue paa Kh i Hans egen Ncervcerelse. I Fo rlen ing havde

Han Hedemarken og Vste rda l i Norge. H an dpde uden T v iv l i Aaret 1586,

eftersom L u d v ig M u n k den 16de A p r il d. A . fik Lenet efter Ham. D en

sidste af ZEtten T o r n e k r a n d s var M ik k e l N ie ls e n , som efter sin Fader

blev Gaardens E je r. H an va r g ift med F ru J d e B j s r n , D a tte r a f B j ö r n

A n d e rs e n t i l S te n a lt og F ru S id s e l U l f s t a n d . M e d F ru E r m e g a a r d

G h ld e n s t je r n e havde Han 1592 og 1596 RetSstrid paa G ru nd af Arven

efter hendes afdpde M a n d T r u d B j p r n t i l B jp rn s h o lm . H an dsde i Aaret

1652, og Hans A lder angiveS da at have vceret 100 A ar.

Adskillige A a r fp r sin Hedengang havde Han fo lg t sin fcederne G aard.

Denne tilhprte ncemlig i Septem ber 1624 J u s t H p g , Hovmester fo r S o rs

Akademi, der senere blev RigenS K ansle r og i A aret 1630 kjpbte G jo rds lev.

Han maa omtrent paa denne T id have fo lg t Kh t i l H r . C h r is t ia n F r i i s

t i l K ragerup, R igsraad og Köngens K an s le r, der dsde 1639. HanS D a tte r

F ru B a r b a r a F r i iS cegtede i A p r il 1637 J p r g e n S e e fe ld t i l V isborg ,

men dpde allerede i September det folgende A a r a f Köpper. Hendes S p n

U l r i k S e e fe ld arvede saaledeS Kh. H an havde denne G aard endnu i A v -

gust 1671. I S lu tn in ge n af det 17de og i Begyndelsen af det 18de Hundred­

aar tilhp rte Gaarden J o h a n A d o l f d e C le r q u e , der ligeledes ejede

Bjcergbhgaard i Scelland. H an var en maadelig P erson , der maatte sidde i

Fcengsel i Holbcek paa G rund af fle t O p f-rs e l imod sin H uS tru M a g d a le n e

J tz e n . Denne sidste fik i December 1697 f r i Raadighed over Kh. M e n

hun dode i S lu tn in ge n af A aret 1701, hvorpaa Köngen bpd, at hendes M and

fkulde scetteS i F rihed. Nogle A a r senere, ncemlig 1 7 1 9 , tilh p rte Gaarden

H OJustitsraad B e n z o n , 1739 M a t t h i a s M o r k og 1755 Assessor G le e r u p s

Enke. D en nceste E je r va r Kancelliraad W e d d e r k in g , hvem Kh tilhorte

nogle A a r senere. D en G ang va r HovedgaardStaxten 26 T d r . 1 Skpe. 2 Fdk.

2 A lb . Ager og Engs H a rtk o rn , Skovskhlden - T d r . 1 Skpe. - Fdk. l A lb .

Bondergodset udgjorde 240 T d r . 2 S k p r. 3 Fdk., Molleskhlden 7 T d r . 1 Skpe.

1 Fdk. 2 A lb . , og Tienden 29 T d r . Senere har Gaarden Haft Ejere af

Navnene L u n d , M o n r a d , 6e P o u ls o n , M a r b u r g og S t e i n t h a l , om

hvilke ncermere Underretn ing fo r storste Delen savnes. O m en af disse,

L u n d , haves dog S ag n der i Egnen, hvilke fortcrlle , at Han paa G ru nd af sin

onde Adfcerd imod Bsnderne ikke künde finde R o i G raven , hvorover Hans

Enke saaledes forfoerdedeS, at hun saa sig nodt t i l a t tilkalde to Prcester fo r

a t faa Ham nedmanet; men dette har ikke gavnet mere, end at Han endnu

staar op om Ju len a t og kommer hver G ang Gaarden et Hanefjed ncermere; fo r

T iden skal Han vcere kommen t i l de saakaldte gute B anker i dens Omegn. Forst

naar Han har noermet sig den saaledes, at Han kan lcegge sin Haand paa M u re n ,

skal Han shnke i Jo rden . D en sidste a f de oven ncevnte Ejere var M a r t i n

S t e i n t h a l , en Jode fra F ra n k fu rt am M a in . Ester at have kjobt Kho, fandt

Han fo r godt at lade sig dobe, hvilken H sjtide lighed foregik i A jS trup Kirke.

H an udfoldede i nogen T id en storartet Vindskibelighed, anlagde bethdelige Te g l-

vcerker ved Gaardene F lorasm inde og Nannettedal i A jS trup S ogn og Kcers-

gaard i E jd rup S og n . H an havde forstaaet at vinde en stör T i l l id , som Han

m isbrugte t i l a t paadrage sig en Gceld, iscer Vexelgceld, som langt overgik

EjendommenS Vcerdi. T ils idst spillede Han F a llit , mistede Forstanden og dode

i Aarhus Daareanstalt. I A aret 1855 fik Han to Mcend t i l at vurdere

Gaarden med dens T illiggende og forstod da saaledes at blcende dem, at de

udstcedte et V idnesbhrd om, at der paa Gaarden var en Bescctning, dobbclt

saa stör som den, der virkelig fandtes, og i det af dem opsatte Dokument talte

de om den beundrede Omegn og brugte flere lignende overdrevne Udtryk.

D e t g ja ldt nu fo r den snedige S t e i n t h a l at finde en K jo be r, der vilde gaa

i Fcelden. E n saadan indfandt sig desvcerre; det va r en Bagermester O ls e n ,

som ved sit Haandvcerk havde samlet sig nogen Formue. Denne M a n d var i

Forstningen saa glad ved sin Vcerdighed som G odsejer og ved den gode Handel,

Han troede at have g jo rt, at Han endog havde i S in de at gjsre den thske Jode

t i l — en Helgen. I en Fordhbning i K irken, hvor der tid ligere havde staaet

et Helgenbiüede, hensatte Han noemlig en Büste a f S t e in t h a l . Nceste A ar,

da Provsten kom paa Kirkesyn, blev Han meget forundret over at sinde en

f lig Prhdelse i GudS HuS. H an gjorde derfor O ls e n opmcerksom paa, at

Han hvcerken künde anse S t e i n t h a l fo r en Helgen eller tillade et s lig tB ille de

at staa i K irken. O ls e n maatte give efter, ihvor nodig Han end v ilde ; men

snart fik Han aldeleS modsatte Tanker om S t e in t h a l . Term inen kom, be­

thdelige Renter skulde udredeS, og O ls e n künde ikke med sin bedste V iü ie

skaffe dem t i l Veje. Skaansel kjendte S t e in t h a l ikke t i l . Forst lagde Han

Beslag paa det indvendige LoSore, og da det ikke gik bedre nceste T e rm in,

gjorde Han Jndforse l i selve G aarden, saa at O ls e n mistede a lt , hvad Han

ejede, deriblandt de 25,000 R d lr . , Han havde udredet ved Tiltrcedelsen. Ved

S t e i n t h a l s F a ll it udlagdeS Gaarden t i l Centralkassen ( i Kjobenhavn) som

Iste P rio rite tshaver fo r 75,000 R d lr . Besthrelsen fo r denne Kasse sogte derpaa

flere Gange at faa Gaarden afhcendet ved o ffenligt S a lg ; men da dette m is-

H OlykkedeS, solgtes den underhaanden t i l G rev T r a m p , Hofchef hoS Enke-

dronningen.

Eftersom Teglvcerkerne ikke lcenger künde give nogen taale lig Jndtcegt, da

a lt Brcendsel va r opbrugt, og Leret fo r stsrste D elen ogsaa, og d e rtil kom, at

det S te d , hvor Udsejling havde fandet S te d , va r tilg ro e t, nedlagde den ny

E je r disse Vcerker og gjorde Gaarden atter t i l AvlSgaard. H an istandsatte

den forfa ldne Kirke, afsivede Haven og mcerglede M arkerne, infredede den lil le

S kov paa 6 Tender Land og tilp lantede deSuden 30 T d r . Land. N u er

Gaarden, der frembyder et scerdeleS smukt Skue ud over L im fjo rden , med K ys

S kov, Lundbcek Skov, B hen Nibe, Sebbersund, det saakaldte Nikolajbjcerg med

Jsbjcerget og med den gamle Herregaard O xholm i Baggrunden, et af de

skjenneste Herresceder i denne Egn. Ester Grevens D e d i Heften 1863 t i l -

herer K ye nu Hans Enkeftue, fsd t A h le f e ld t .

D en grundmurede Hovedbygning, en Etage med Kvist, er opfe rt af G rev

T r a m p efter Tegning af Arkitekt S t i l l i n g . LigeledeS har Han bygget en

grundmuret Forpagterbo lig og flere grundmurede Udhuse.

Kye er skyldsat fo r omtrent 20 T d r . H a rtko rn. F ladeindholdet er 450

T d r . Land, hvoraf 250 T d r . Land A ge r, 55 T d r . Land Eng og omtrent

145 T d r . Land Kcer og Hede. Nannettedal har 70 T d r . Land Ager, 5 T d r .

Land Eng og en Hedestrcekning, og F loraSm inde har 35 T d r . Land Ager og

15 T d r . Land Eng. Desuden Here t i l G aarden S to re -A jS tru p K irke og

noget Gods i A js tru p og E jd rup B ye r.