#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel

Sagsnr. 2014-23075

15-03-2016

Vedtægter for Grundejerforeningen Lokeshøj

Indholdsfortegnelse

Kap. 1 Grundejerforeningens navn og hjemsted Kap. 2 Grundejerforeningens område og medlemskab Kap. 3 Grundejerforeningens formål og opgaver, herunder drift og vedligeholdelse Kap. 4 Medlemmernes forhold til grundejerforeningen Kap. 5 Grundejerforeningens ledelse og administration Kap. 6 Regnskab, revision og tinglysning Kap.1 Grundejerforeningens navn og hjemsted § 1 Grundejerforeningens navn er ”Grundejerforeningen Lokeshøj”. I det følgende beteg-net ”Grundejerforeningen”. § 2 Stk.1

Grundejerforeningens hjemsted er Svenstrup i Aalborg Kommune. Stk. 2 Grundejerforeningens værneting er Retten i Aalborg. Grundejerforeningen ved dennes bestyrelse er som sådan procespart for alle anlig-gender og varetager fælles rettigheder og forpligtigelser for Grundejerforeningen Lo-keshøj. Kap. 2 Grundejerforeningens område og medlemskab § 3 Stk.1 Grundejerforeningens område består af følgende arealer og alle arealer, der efterføl-gende udstykkes herfra: Matr.nr. 6eu, 8i, 7de, 7df, 7aa, 7g, del af vejlitra ”s” alle Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Grundejerforeningens geografiske udstrækning er vist på Bilag 1. Grundejerforeningens område er omfattet af lokalplan 02-054 ”Boliger og insti-tutioner m.m. ved Runesvinget/Langdyssen, Svenstrup”.

Bolig, BLF

By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

Init.: LED

2/33

Stk.2 Grundejerforeningen er forpligtet til på anfordring fra Aalborg Kommune at optage til-stødende ejendomme i Grundejerforeningen. § 4 Grundejerforeningens medlemmer er de til enhver tid værende ejere af ejendomme beliggende indenfor Grundejerforeningens geografiske område, jf. § 3. Samtlige grundejere indenfor Grundejerforeningens område, jf. bilag 1, har pligt til at være med-lem af Grundejerforeningen. §5

Grundejerforeningen har pligt til at tage skøde på de fælles friarealer, de private fæl-lesveje og stier samt det fælles private regnvandsanlæg med bil-vaskeplads indenfor grundejerforeningens område. Arealerne er markeret på vedhæftede Bilag 4. Den nærmere afgrænsning af arealerne, som skal tilskødes grundejerforeningen, kan dog først foretages i forbindelse med udbygningen af området og udstykning af de enkelte boligområder. Grundejerforeningen har således ikke krav på at få skøde på alle area-ler, som er markeret på vedhæftede bilag 4.

Til brug for tinglysning af skøde skal grundejerforeningen umiddelbart efter sin stiftelse oprette et CVR-nr.

Kap. 3 Grundejerforeningens formål og opgaver, herunder drift og vedligehol-delse § 6 Stk 1

Grundejerforeningens formål er at:

Drive og vedligeholde alle private fællesveje og fælles stier, inkl. tilhørende be-lysning, afvandingssystem m.m., herunder at foretage renhold, vintervedlige-holdelse og glatførebekæmpelse.

Drive og vedligeholde alle fælles friarealer og fælles bebyggelser og anlæg m.m. inden for grundejerforeningens område, herunder beplantning, legered-skaber, belysning og bygninger, der indrettes på fællesarealerne til understøt-telse af friareal-funktionen.

Drive og vedligeholde nordlig og sydlig side af støjvold langs Runesvinget, selv om denne ligger delvist i offentligt vejareal, herunder pleje og udskiftning af be-plantning og bortskaffelse af henkastet affald på støjvolden.

Drive og vedligeholde et fællesprivat regnvandsanlæg (LAR-anlæg) indenfor Grundejerforeningens geografiske område. LAR anlægget er opdelt i et primært og et sekundært LAR anlæg. Det primære LAR anlæg varetager den overord-nede regnvandshåndtering og skybrudssikring. Det sekundære LAR anlæg håndterer hverdagsregnen i de enkelte boligområder, og kan være placeret på private boligmatrikler.

Grundejerforeningen skal ansøge om de myndighedstilladelser, som aktiviteter og an-læg på grundejerforeningens område giver anledning til, herunder ansøgning om tilla-

3/33

delse til nedsivning af regnvand. Tilladelse til nedsivning af regnvand på de enkelte boligmatrikler ansøges af arealets ejer. Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de fælles private anlæg i overensstemmelse med vedtægterne og offentlige myndigheders bestemmelser. Grundejerforeningen skal i forbindelse hermed påse og sikre overholdelse af vilkår for myndighedstilladelser. Herudover udfører Grundejerforeningen de opgaver, der i øvrigt henlægges til Grund-ejerforeningen i medfør af lovgivningen. Grundejerforeningen varetager i øvrigt i overensstemmelse med generalforsamlings-beslutning herom medlemmernes fælles interesser i relation til de under Grundejerfor-eningens område hørende ejendomme. Stk. 2 Grunde indenfor Grundejerforeningens geografiske område har egne individuelle regnvandshåndteringsanlæg med overløb til det fælles regnvandshåndteringsanlæg. Disse regnvandsanlæg (omtalt som sekundært regnvandssystem i bilag 2) må kun være følgende løsninger: 1) regnvandsbede og/eller 2) nedsivning i græs og/eller 3)nedsivning i faskiner, jfr. bilag 2. Disse løsninger kan evt. suppleres med permeable belægninger på f.eks. terrasser, vendepladser og parkeringsarealer. Endeligt kan van-det anvendes i haverne. De 4 løsninger (regnvandsbede, nedsivning i græs, faskiner og permeable belægninger) er beskrevet nærmere i vedhæftede bilag 2 til Grundejer-foreningens vedtægter ”LAR anlæg på Lokeshøj”. Det enkelte medlem er forpligtet til at opretholde og vedligeholde regnvandsløsningen på egen grund i overensstemmelse de udstedte myndighedstilladelser og Grundejerforeningens vedtægter. Stk. 3

Flere boliger kan have fælles regnvandshåndteringsanlæg med overløb til det fælles regnvandshåndteringsanlæg. Disse regnvandsanlæg må kun være: 1) regnvandsbede og/eller 2) nedsivning i græs og/eller 3) nedsivning i faskine og/eller 4) permeable be-lægninger. Endeligt kan vandet anvendes i haverne. De 4 løsninger er beskrevet nærmere i Bilag 2: ”LAR anlæg på Lokeshøj”. Det enkelte medlem er forpligtet til at opretholde og vedligeholde samt sikre funktionen af regnvandsløsningen på egen grund i overensstemmelse de udstedte myndighedstilladelser og Grundejerforenin-gens vedtægter, jfr. §8 stk. 5. Stk. 4

Grundejerforeningen skal udarbejde en driftsinstruks, som beskriver regnvandsanlæg-gets drift og vedligehold. Driftsinstruksen skal indgå som bilag til Grundejerforeningens vedtægter. Driftsinstruksen skal ligeledes godkendes af Aalborg Kommune. Stk. 5 Grundejerforeningen forestår funktionen som et regnvandslaug, jfr. §5 stk. 3 i be-kendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser, m.v., og vare-tager i den forbindelse drift, vedligeholdelse og fornyelse af det fælles private regn-vandsanlæg i henhold til Grundejerforeningens driftsinstruks.

4/33

Grundejerforeningen påser, at alle boliggrunde i området har etableret, opretholder og vedligeholder individuelle regnvandsanlæg som angivet ovenfor i stk. 2-3. § 7 Grundejerforeningen er forpligtet til at modtage regnvand fra alle ejendomme indenfor Grundejerforeningens område, jfr. §3. Forpligtigelsen gælder fra de i driftsinstruksen nærmere fastlagte tilslutningspunkter til de enkelte ejendomme. § 8 Stk. 1 Grundejerforeningen er berettiget til at foretage nødvendige reparationer på Grund-ejerforeningens afvandingssystem og det fælles regnvandsanlæg.

Stk. 2

Grundejerforeningen er i forbindelse med disse reparationer berettiget til at færdes på private ejendomme i nødvendigt omfang. Grundejerforeningen skal forinden orientere den enkelte grundejer skriftligt om tidspunktet for arbejdets udførelse med mindst 1 uges varsel, medmindre der er tale om uopsættelige reparationer, jfr. stk. 4. Stk. 3

Grundejerforeningen er berettiget til at påbyde og drage omsorg for udbedring og re-tablering af forhold, der hindrer vandets frie løb i Grundejerforeningens afvandingssy-stem, regnvandslunker mv. Efterkommes påbud fra Grundejerforeningen herom ikke inden for en af Grundejerforeningen fastsat frist, er Grundejerforeningen beføjet til at udføre arbejdet for den ansvarlige grundejers regning og kræve udgiften hertil betalt af grundejeren.

Stk. 4

Grundejerforeningen er berettiget til at foretage uopsættelige reparationer og arbejder på Grundejerforeningens regnvands- og afvandingssystem uden varsel.

Stk. 5

Grundejerforeningen skal påtale og anmelde manglende opretholdelse, vedligeholdel-se eller funktionssvigt af anlæg i det sekundære regnvands- og LAR-system på de enkelte grunde, jfr. §6, stk. 2-3. Anmeldelse af mangler og manglende overholdelse af vilkår i de udstedte myndighedstilladelser skal ske til Miljømyndigheden.

§ 9

Der kan ikke oprettes flere grundejerforeninger inden for Grundejerforeningens områ-de, og opgaver, der vedrører drift og vedligehold af det private regnvandssystem, kan således ikke overdrages til andre, jfr. dog §27, stk. 2 og 3. § 10 Forbud mod bilvask I henhold til Aalborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand fra området er det ikke tilladt at udlede vand fra bilvask, eller lignende forurenende aktiviteter til over-fladevandsystemet. Bilvask og andre forurenende aktiviteter er således ikke tilladt på vejene eller egen grund, da de forurenende stoffer (Sæbe, autovoks, olie mv.) kan skade miljøet.

5/33

§ 11 Vedligeholdelse Stk. 1 Hele det fælles regnvandsanlæg frem til den enkelte tilsluttede ejendoms grundgræn-se, skal vedligeholdes og fornyes af Grundejerforeningen. Stk. 2 Det enkelte medlem af Grundejerforeningen har pligt til at holde sit private regnvands-anlæg inden for skel ved den enkelte ejendom i god og forsvarlig stand. Stk. 3 Medlemmerne må ikke foretage ændringer eller rettelser på Grundejerforeningens regnvandsanlæg. Fejl eller mangler ved anlægget skal af den, der konstaterer dem, uopholdeligt medde-les til Grundejerforeningens bestyrelse ved formanden eller i dennes fravær til næst-formanden. § 12 Grundejerforeningen er – om nødvendigt – forpligtet til at holde de til Grundejerfor-eningen tilhørende installationer, bygninger og anlæg forsikrede. § 13 Grundejerforeningen er berettiget til efter godkendelse på generalforsamlingen at op-kræve de økonomiske midler hos medlemmerne, der er nødvendige for udførelsen af Grundejerforeningens opgaver (kontingent). § 14

Grundejerforeningen er uafhængig af partipolitiske interesser. Kap. 4 Medlemmernes forhold til Grundejerforeningen § 15 Vedtægterne for Grundejerforeningen Lokeshøj skal tinglyses servitutstiftende på alle ejendomme indenfor Grundejerforeningens område. Påtaleberettiget er såvel Grund-ejerforeningen Lokeshøj ved dets bestyrelse som Aalborg Kommune, jfr. nedenfor §33. § 16 Stk. 1

Samtlige grundejere indenfor Grundejerforeningens område er forpligtet til at være medlem af Grundejerforeningen og til at betale kontingent til Grundejerforeningen. Medlemspligten indtræder den dag, hvor den pågældende ejers skøde, uanset om dette er betinget eller endeligt, anmeldes til tinglysning. Såfremt den pågældende ejer overtager ejendommen, inden skødet anmeldes til tinglysning, indtræder medlemsplig-ten dog på overtagelsesdagen. Stk. 2

6/33

Den nye ejer kan dog først udøve stemmeret, når Grundejerforeningens kasserer har modtaget skriftlig meddelelse om ejerskifte, og den nye ejer har betalt kontingent til Grundejerforeningen. Stk. 3

Generalforsamlingen afgør, i hvilket omfang finansiering og administration af de til Grundejerforeningen henlagte opgaver alene skal ske ved opkrævning af bidrag hos de enkelte medlemmer eller tillige ved optagelse af lån. Stk. 4 Det enkelte medlem har pligt til at betale de til enhver tid på generalforsamlingen fast-satte bidrag (kontingent). Medlemsbidraget opkræves 1-2 gange årligt. Bidragets stør-relse fastsættes af generalforsamlingen på den ordinære generalforsamling. Stk. 5

Ved ikke rettidig betaling af skyldige beløb skal medlemmet betale alle omkostninger ved inddrivelsen. Derudover skal der betales et rentebeløb pr. påbegyndt måned af det skyldige beløb. Rentebeløbet fastsættes i overensstemmelse med renteloven. Stk. 6 Et medlem, der er i restance til Grundejerforeningen, har ikke adgang til og har ikke stemmeret på generalforsamlingen, ligesom medlemmet ikke kan vælges til tillidshverv i Grundejerforeningen. § 17 Stk. 1 Hvert medlem skal betale 1 bidrag (kontingent) for hver stemme, medlemmet har på grundejerforeningens generalforsamling, jfr. §20. Der skal altid betales 1 bidrag (kon-tingent) for hver boligenhed, der er etableret på medlemmets ejendom(me) indenfor Grundejerforeningens område. Bidragspligten indtræder fra det tidspunkt, boligen er taget i brug. Stk. 2

Hvis der på en ejendom er indrettet to eller flere selvstændige boligenheder, betales 1 bidrag for hver boligenhed. Stk. 3

Med mindre generalforsamlingen beslutter andet, skal der betales lige store bidrag for alle boligenheder, uanset disses størrelse. § 18 Stk. 1 I forholdet til tredjemand hæfter medlemmerne ikke for Grundejerforeningens forpligti-gelser med andet end deres andel i Grundejerforeningens formue. Stk. 2 I forhold til Grundejerforeningen hæfter medlemmerne personligt og pro rata.

7/33

§ 19 Stk. 1 Når et medlem overdrager sin ejendom eller på anden måde ophører med at være ejer af denne, er vedkommende fra dette tidspunkt ophørt med at være medlem af Grund-ejerforeningen og har intet krav på Grundejerforeningens formue. Som skæringstids-punkt anvendes overtagelsesdagen for den nye ejer af ejendommen. Stk. 2 Den nye ejer indtræder fra overtagelsesdagen i den tidligere ejers rettigheder og for-pligtigelser overfor Grundejerforeningen, idet den tidligere ejer dog vedbliver at hæfte for eventuelle restancer overfor Grundejerforeningen. Stk. 3

Både den tidligere og den nye ejer er pligtig at anmelde ejerskiftet til Grundejerfor-eningen og i forbindelse hermed at oplyse den nye ejers navn og bopæl, samt den tidligere ejers nye bopæl. § 20 Hvert medlem har på generalforsamlingen 1 stemme for hver selvstændig boligenhed, der er etableret på medlemmets ejendom. Ved grundejerforeningens stiftelse og indtil grundejerforeningens område er fuldt ud-bygget, gælder dog følgende stemmeret og fordeling af stemmerne: Området er inddelt i 6 boligområder (delområder), som ved Grundejerforeningens stif-telse ikke er bebyggede. Det samlede antal boliger er således ikke kendt ved grund-ejerforeningens stiftelse. Derfor er de enkelte boligområders andel af det samlede stemmeantal i grundejerforeningen opgjort efter størrelsen af arealerne i de enkelte boligområder sammenholdt med det forventede anslåede antal boliger i hvert delom-råde. Stemmeantallet for de enkelte boligområder (delområder) fordeler sig ved grundejerforeningen stiftelse således: Medlemmer (grundejerne) i delområde A har til sammen 17stemmer Medlemmer (grundejerne) i delområde B har til sammen 18 stemmer Medlemmer (grundejerne) i delområde C har til sammen 11 stemmer Medlemmer (grundejerne) i delområde D har til sammen 18 stemmer Medlemmer (grundejerne) i delområde E har til sammen 38 stemmer Medlemmer(grundejerne) i delområde TN har til sammen 18 stemmer

I alt 120 stemmer En opgørelse af stemmerne ud fra arealstørrelser og de forventede anslåede antal boliger i de enkelte delområder findes i Bilag 3. Grundejerforeningen er forpligtet til at revidere ovennævnte stemmeantal, hver gang et af delområderne opnår myndighedsgodkendelse af en udstykningsplan. Stemmeforde-lingen skal sikre, at det enkelte delområde har det samme antal stemmer, som antallet af boliger indenfor området bliver, jfr. den myndighedsgodkendte udstykningsplan. Denne bestemmelse skal sikre, at grundejerforeningens vedtægter og antallet af stemmer på generalforsamlingen i videst muligt omfang afspejler det faktiske antal

8/33

boliger, som etableres indenfor hvert delområde, fra det tidspunkt, hvor antallet er kendt. Konsekvensen heraf er, at der skal rettes i antallet af stemmer og fordelingen heraf nogle gange i løbet af udbygningsperioden. Først efter endt udbygning, ligger stemmeantallet i de enkelte delområder fast. Efterhånden som boligområderne bliver bebygget, og der bliver givet ibrugtagningstil-ladelse til boligerne, får hver enkelt grundejer 1 stemme for hver bolig, der er etableret på medlemmets ejendom. Når grundejerforeningens område er fuldt udbygget, vil alle grundejere indenfor for-eningens område således have 1 stemme for hver bolig, der er etableret på medlem-mets ejendom(me). Kapitel 5 – Grundejerforeningens ledelse og administration § 21 Generalforsamlingen Stk. 1

Generalforsamlingen er Grundejerforeningens højeste myndighed. Alle ejere af ejen-domme indenfor Grundejerforeningens område er forpligtet til at være medlem af Grundejerforeningen og berettiget til at deltage i Grundejerforeningens generalforsam-ling. Stk. 2

Medlemmer af ejerens husstand, lejere og andre brugere af ejendomme indenfor Grundejerforeningens område har ret til at overvære generalforsamlingen, med mindre generalforsamlingen beslutter andet. Det samme gælder for repræsentanter for Aal-borg Kommune. § 22 Stk. 1 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i marts måned på Grundejerforeningens hjemsted. Stk. 2 Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til hvert enkelt medlem til den i medlemsprotokollen anførte adresse. Indkaldelsen kan også ske ved e-mail. Stk. 3

Dagsordenen, der fastsættes af bestyrelsen, skal følge med indkaldelsen til general-forsamlingen. Det samme gælder det underskrevne og reviderede årsregnskab samt forslag til budget for indeværende regnskabsår. Stk. 4 Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes. Dagsordenen, hvorpå disse forslag er medtaget, skal af bestyrelsen udsendes til med-lemmerne senest 5 dage før generalforsamlingen.

9/33

Stk. 5

Spørgsmål, der ikke er optaget på dagsordenen, kan ikke sættes under afstemning. Stk. 6 På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles: 1 Valg af referent 2 Valg af dirigent 3 Bestyrelsens beretning om det forløbne år 4 Aflæggelse af regnskab, underskrevet af revisor og bestyrelsen 5 Rettidigt indkomne forslag fra medlemmerne 6 Vedtagelse af budget og fastsættelse af kontingent 7 Valg af bestyrelsesmedlemmer, formand for bestyrelsen samt suppleanter 8 Valg af revisor og revisorsuppleant 9 Eventuelt Under ”eventuelt” kan der ikke sættes forslag under afstemning. § 23 Stk.1 Ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes på samme måde og med samme var-sel som den ordinære generalforsamling, skal afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt eller efter skriftlig begæring herom til bestyrelsen fra mindst ¼ af Grund-ejerforeningens medlemmer, der ikke er i restance til Grundejerforeningen. I begærin-gen til bestyrelsen skal dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling angi-ves. Stk. 2 Når begæring om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling er indgivet til besty-relsen, skal generalforsamlingen afholdes inden 6 uger efter dennes modtagelse, idet juli og december måned dog ikke medregnes. § 24 Stk. 1 Generalforsamlingen vælger en dirigent, der afgør om generalforsamlingen er lovlig indvarslet og beslutningsdygtig. Dirigenten leder generalforsamlingen og afgør alle tvivlsspørgsmål vedrørende sagens behandlingsmåde og stemmeafgivningen. Dirigen-ten må ikke være medlem af bestyrelsen, suppleant, kasserer, revisor eller revisor-suppleant for Grundejerforeningen. Stk. 2

Afstemningen sker ved håndsrækning, medmindre der foreligger anmodning om skrift-lig afstemning. Stk. 3

Stemmeafgivningen kan ske ved skriftlig fuldmagt til et andet medlem eller et medlem af vedkommendes husstand. Intet medlem kan dog afgive stemme i henhold til mere end to fuldmagter. Stk. 4

10/33

Beslutninger på generalforsamlingen træffes ved simpelt flertal, medmindre vedtægten bestemmer andet. Ved stemmelighed forkastes forslaget. Blanke stemmer medregnes ikke. Til beslutning om ændring af Grundejerforeningens vedtægter, overdragelse af dele af Grundejerforeningens ejendom eller andre fælles bestanddele og tilbehør kræves mindst 2/3 majoritet blandt de på generalforsamlingen fremmødte medlemmer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af Grundejerforeningens medlemmer. Der henvises i øvrigt til §30. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes ny generalforsamling, der skal afholdes indenfor 1 måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stemmer uden hensyn til de mødendes tal er for forslaget. Alle ændringer af Grund-ejerforeningens vedtægter og overdragelse af (dele af) regnvandsanlægget skal dog forudgående være godkendt skriftligt af Aalborg Kommune, jfr. §30. Stk. 5 Over det på generalforsamlingen passerede, skal der udarbejdes et referat, der un-derskrives af dirigenten og formanden, hvorefter det har fuld beviskraft i enhver hen-seende. Stk. 6

Senest 1 måned efter generalforsamlingens afholdelse udsendes referatet af bestyrel-sen til alle medlemmer af Grundejerforeningen. § 25

Når der på generalforsamlingen er truffet gyldig beslutning om forhold af fælles inte-resse, er bestyrelsen bemyndiget til at underskrive for Grundejerforeningen i ethvert forhold, der er nødvendigt til gennemførelse af generalforsamlingens beslutning. § 26 Bestyrelsen Stk. 1

Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Formanden vælges direkte af generalforsamlingen, medens bestyrelsen i øvrigt konstituerer sig selv. Stk. 2 Bestyrelsen samt suppleanter vælges for 2 år ad gangen, dog således, at der efter den første 2-års periode kun er 3 medlemmer på valg, året efter de resterende to og så fremdeles. Genvalg kan finde sted. Stk. 3

Dersom antallet af bestyrelsesmedlemmer ved afgang i årets løb, og efter at supplean-terne er tiltrådt, bliver mindre end 4, er bestyrelsen berettiget til at supplere sig blandt Grundejerforeningens medlemmer indtil førstkommende generalforsamling. Stk. 4 Bestyrelseshverv er ulønnet, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet.

11/33

§ 27 Stk. 1

Bestyrelsen har den daglige ledelse af Grundejerforeningens virksomhed, herunder pligt til at foretage drift, vedligeholdelse og fornyelse af regnvandsanlægget, og udøver de administrative beføjelser, som er henlagt til Grundejerforeningen. Stk. 2 Bestyrelsen kan med generalforsamlingens forudgående samtykke overdrage forenin-gens administrative opgaver eller dele heraf til en af generalforsamlingen valgt admini-strator. Stk. 3

Bestyrelsen er berettiget til at ansætte og bestemme aflønningen m.v. af medarbejde-re til at forestå drift og vedligeholdelse af fællesanlæg m.v. Stk. 4

Bestyrelsen afholder møde, så ofte formanden eller 2 medlemmer finder det nødven-digt. Stk. 5

Over det på bestyrelsens møder passerede føres protokol, der skal underskrives af bestyrelsen på næstkommende bestyrelsesmøde. Stk. 6

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, herunder formanden, er til stede på mødet. Stk. 7

Bestyrelsens beslutning træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er for-mandens stemme afgørende. De af bestyrelsen trufne afgørelser kan af ethvert med-lem, hvem afgørelsen direkte vedrører, indbringes for generalforsamlingen. Begæring om indbringelse for generalforsamlingen har opsættende virkning, såfremt begæring herom indgives senest 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt det pågæl-dende medlem. Stk. 8 Bestyrelsen kan til løsning af specielle opgaver nedsætte udvalg, der kan bestå af Grundejerforeningens medlemmer udenfor bestyrelsen. Dog skal mindst ét medlem af udvalget også være medlem af bestyrelsen. § 28 Tegningsregel

Grundejerforeningen tegnes overfor tredjemand af et flertal af bestyrelsen eller af for-manden og et bestyrelsesmedlem i forening § 29

Fremkommer der spørgsmål, hvorom denne vedtægt intet foreskriver, er bestyrelsen pligtig efter bedste evne og overbevisning at afgøre og løse disse, men skal dog frem-

12/33

lægge sagen til medlemmernes godkendelse ved førstkommende ordinære general-forsamling. I væsentlige anliggender skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær gene-ralforsamling. § 30 Vedtægtsændringer og salg Stk. 1 Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Aalborg Kommune. Stk. 2

Generalforsamlingens beslutning om ændring af Grundejerforeningens vedtægter kræver mindst 2/3 majoritet blandt de på generalforsamlingens fremmødte medlem-mer, som dog mindst skal udgøre halvdelen af foreningens medlemmer. Er det for-nødne antal medlemmer ikke til stede, men mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget, indkaldes ny generalforsamling, der skal afholdes indenfor 1 måned. På denne generalforsamling kan forslaget vedtages, når mindst 2/3 af de afgivne stem-mer uden hensyn til de mødendes tal er for forslaget. Stk. 3 Alle ændringer af Grundejerforeningens vedtægter skal dog forudgående være god-kendt skriftligt af Aalborg Kommune. Stk. 4 Grundejerforeningen kan ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra Aalborg Kom-mune sælge sine anlæg eller dele af grundejerforeningens ejendom. Kap. 6 Regnskab, revision og tinglysning § 31 Stk. 1

Grundejerforeningens regnskabsår er kalenderåret. Første regnskabsår løber dog fra Grundejerforeningens stiftelse og til 31. december samme år. Stk. 2

Generalforsamlingen vælger 1 revisor og 1 revisorsuppleant. Genvalg kan finde sted. Stk. 3 Regnskabet tilsendes revisor inden den 15. februar og skal af denne være revideret, såvel talmæssigt som kritisk, så betids, at en ekstrakt med revisorpåtegning kan ud-sendes til medlemmerne samtidig med indkaldelse til generalforsamlingen. Stk. 4

Revisor skal foretage mindst ét uanmeldt eftersyn hvert år til kontrol af regnskabsfø-ring og kassebeholdning. § 32 Stk. 1 Medlemmernes indbetalinger foretages til det sted, som angives af bestyrelsen eller generalforsamlingen. Grundejerforeningens midler skal indsættes i pengeinstitut i Grundejerforeningens navn.

13/33

§33 Stiftelse og tinglysning af vedtægter Stk. 1

Grundejerforeningen Lokeshøj er oprettet på stiftende generalforsamling den 31. marts 2016. Stk. 2

Nærværende vedtægter skal tinglyses servitutstiftende med bedst mulig prioritet som forpligtende for de til enhver tid værende ejere af ejendommene matr. nr. 6eu, Sdr. Svenstrup By, Svenstrup og matr. nr. 8i, 7de, 7df, 7aa, 7g, Sdr. Svenstrup By, Svens-trup og alle parceller, som udstykkes fra disse ejendomme. Påtaleberettiget er såvel Grundejerforeningen Lokeshøj ved dets bestyrelse som Aalborg Kommune. Grundejerforeningen Lokeshøj er stiftet den / 2016. Nærværende vedtægter tiltrædes. Som ejer af matr. nr. 6eu, Sdr. Svenstrup By, Svenstrup. Aalborg , den / 2016. Pva. Sifhøj ApS (CVR nr. 36492821) Som ejer af matr. nr. 8i, 7de, 7df, 7aa, 7g, del af vejlitra ”s” alle Sdr. Svenstrup By, Svenstrup Nørresundby, den / 2016. Pva. Aalborg Kommune (CVR nr. 29189420)

14/33

Bilag 1

Grundejerforeningen Lokeshøjs geografiske område

15/33

Bilag 2

LAR anlæg på Lokeshøj

Redaktionel bemærkning: Dette bilag indeholder 4 bilag: Bilag A, B, C og D som er placeret bagest i dokumentet.

Bebyggelsesplanen for Lokeshøj forudsætter at alt regnvand håndteres på terræn og nedsiver lokalt. Den valgte løsning har som forudsætning at det eksisterende terræn i videst muligt om-fang bevares, sådan at vandet kan følge det naturlige terræn og nedsives i lavninger i form af konstruerede nedsivningsområder. En oversigt over området med indlagte byggefelter kan ses på bilag A. Dette notat beskriver LAR anlæggene på Lokeshøj, herunder anlæggets virkemåde og løsnin-ger. LAR anlægget er i bebyggelsesplanen på bilag A skitseret til at kunne håndtere en 20 års regnhændelse, men kan (og skal) ved hjælp af supplerende løsninger håndtere en 30 års regnhændelse. I forbindelse med den konkrete detailprojektering skal anlægget modelleres og suppleres med nedsivningsløsninger der gør at området samlet set kan håndtere en 30 års regn (T30) Der er to vandsystemer på Lokeshøj: Et primært vandsystem, som er beskrevet her og vist på bilag B, samt et sekundært vandsystem som omfatter afvandingen af den enkelte grund. Det sekundære vandsystem dimensioneres og anlægges af byggemodneren for det enkelte bolig-område.

1 Beskrivelse af primært LAR anlæg Al regnvand håndteres på vejene i render, i trug langs vejene og i trug i de grønne områder. Herfra ledes regnvandet til 4 nedsivingsområder: To bede langs Langdyssen, et bed mod nord-øst ved Skolestien og et bed langs støjvolden ved Runesvinget. Vandet fra de enkelte boliggrunde løber til render og trug via grundens egne interne trug/render. Nedsivningsområ-derne er fremhævet med blå farve på Bilag A, mens det samlede overordnede LAR anlæg fremgår af Bilag B. Nedsivningsområderne anlægges som bede med græsser, siv og blomster, som kan tåle vari-erende fugtighed. Tanken er at nedsivningsområderne kun skal aftage meget kraftig regn mens hverdagsregnen, mindst T3 skal håndteres inden regnen løber i nedsivningsområderne. Det enkelte bed varierer i dybde: Den dybe del af bedet aftager de hyppigst forekommende regnhændelser over T3. Den resterende del af bedet vil fremstå som et almindeligt grønt om-råde, der kun oversvømmes helt eller delvist ved skybrud. Trug langs vejen og i friarealerne er lave grøfter, som etableres med filtermuld. Trug langs vejen har typisk en kronebredde omkring 1m og er omkring 15-30cm i dybden. Den endelige kronebredde og dybde afklares ved den konkrete dimensionering af anlægget. Trug i friarea-lerne er større og dybere. De har typisk en kronebredde på 2-20m og en dybde på om mod 1 m. Nedenfor set et principsnit af et trug i friarealerne. Trugene etableres med bløde kurver og med lav hældning. Dette med henblik på arealernes brugbarhed til rekreative formål udenfor regnperioder, samt hensynet til rationel drift.

16/33

Ved ”hverdagsregnen” nedsives regnen i trugene, og evt. overskydende regn transporteres videre til nedsivningsområderne. Ved kraftigere regn kan trugene ikke nå at nedsive regnvan-det, men vil i stedet transportere en stor del af vandet hen til det tilhørende nedsivningsområ-de. Ved skybrud vil trugene fyldes med vand og evt. løbe over hvorved der afledes vand til nærliggende grønne områder. Render i vejen, er fordybninger der løber midt i vejen og som leder vand fra vejen og boliger-nes regnvand fra tage og befæstede arealer videre til lunker og nedsivningsområder. Køreba-nen skal være 2,75m i hver side. Vandrenden er ca 0,5m og er maks 2cm dyb. Et principsnit af render ses herunder:

Render eller trug på den enkelte grund opsamler regnvand fra tage og befæstede arealer, hvorfra vandet føres videre til det overordnede vandsystem. 1.1 Mere om nedsivningsområder

Nedsivningsområderne ligner almindelige beplantede havebede, men ligger i en lavning i ter-rænet og aftager vand fra omgivelserne. Den principielle opbygning af bedet er illustreret her-under:

Figur 1.1: Regnvandet kommer til nedsivningsområdet via et trug eller en rende. Vandet løber ned i vegetationen og nedsiver. Planterne vælges ud fra bebyggelsens æstetiske hensyn og plantens evne til at tåle vand. Planterne i den del af nedsivningsområdet, som skal håndtere hverdagsregn vælges blandt arter der kan gro i et fugtigt miljø, f.eks. siv- og græsarter.

17/33

Regnvandsbedene på Lokeshøj skal etableres sådan at det beplantningsmæssige udtryk bli-ver som vist på nedenstående fotos:

Figur 1.2v og 1.2h Her vises to nedsivningsområder, hvor der plantet i bunden af bedet (det areal som vil være mest fugtigt), mens skråningerne er græs. Skråningerne ved Lokeshøjs nedsivningsområder vil statistisk set stå under vand sjældnere end hver 3. år. Derfor vil skrå-ningerne kunne bruges som almindelige lege- og opholdsareal det meste af tiden og kan be-plantes herefter. Nedsivningsområderne langs Lokeshøj og i det nord-østlige område ved Skolestien skal have et udtryk som ligner disse fotos.

Figur 1.3v og 1.3h: Her vises to langstrakte anlæg, hvor der er plantet græsser i nedsivnings-arealets lavning. Denne type stræknings-anlæg vil passe til nedsivningsområdet i det sydligste område ved Runesvinget.

1.2 Mere om trug

Stamvejen og nogle af stikvejene skal etableres med trug i den ene vejside. Trug er brede eller smalle kanaler/fordybninger dækket med græs eller anden bevoksning. De er beregnet til at aflede og/eller opmagasinere afstrømmende vand. Det er vigtigt at hastigheden holdes lav, så partikulære forureninger kan tilbageholdes, og dermed give en vis rensning af vandet. Det kan derfor være nødvendigt at forsinke vandet og sikre mod erosion i trugene. Trug kan erstat-te traditionelle ledninger og nedløbsbrønde langs veje. Deres lave dybde, gør det muligt at indrette trugene, så stedets grundejerforening/regnvandslaug selv kan klippe arealerne med en almindelig plæneklipper eller havetraktor, hvilket gør driften rationel. Figuren viser et trug:

18/33

Figur 1. 4: Her ses et trug langs vejen: Hverdagsregnen fra vejene og kraftigere regn fra huse-ne ledes til truget, hvor regnvandet nedsiver gennem et lag af filtermuld. Beplantning og filter-muld sikrer tilsammen en rensning af regnvandet. Dybden i et trug er ganske lav - et vejtrug vil typisk være 15-30cm dybt.

Figur 1.5v og 1.5h: her ses to praktiske eksempler på regnvandstrug langs veje: Truget til ven-stre har vild vegetation og kan næsten ikke ses, mens truget til højre er tilsået med klippet græs. 1.3 Mere om render Nogle af stikvejene på Lokeshøj skal etableres med render til håndtering af vand. Render er lave fordybninger i vejen. De kan etableres på forskellige måder. På Lokeshøj skal render etableres som en fordybning midt i vejen, hvor fordybningen udformes af et andet materiale end vejbanen. Fordybningen skal dimensioneres sådan at biler og cyklister kan passere tværs over vejen.

19/33

Figur 1.6: Her ses et principsnit, hvor vejens midte håndterer regnvand, både fra vejen og fra husene langs vejen.

Figur 1.7v og 1.7h: Her ses et eksempel på en vandrende i vejen. Her er de opbygget med samme belægning som vejen, men i et alternativt mønster.

Renderne anvendes kun på befæstede strækninger. Ved stikvejens vendepladser skal vandet således løbe fra renden og videre i et trug i det beplantede område. 1.4 Overkørsler mellem veje

Stikvejene, som har regnvandsrender midt i vejen, har overkørsel til stamvejen, der har et regnvandstrug i den ene vejside. Disse overgange skal etableres ensartet i hele bebyggelsen. Eksempler på overkørsel på veje med regnvandsrender, er vist på nedenstående udsnit af bebyggelsesplanen.

Figur 1. 8: Stikvejene møder stamvejen ved de røde prikker på illustrationen. Der er behov for at håndtere både en sikker overkørsel og en håndtering af regnvandet idet trug og vandrender mødes.

20/33

Der findes forskellige løsninger for, hvordan man kan sammenknytte regnvandshåndteringen fra en stikvej til en stamvej.

Figur 1.9v, 1.9h: I krydset mellem stamvejen og nogle af stikvejene, mødes to forskellige regnhåndteringssystemer: Renden og truget. Koblingen mellem de to systemer kan ske på flere måder, f.eks. via et linjedræn (fotoet til venstre1) eller der kan etableres en nedløbsbrønd, der opsamler rendes vand og leder det til truget. Fotoet til højre viser en Hollandsk vej med rende i midten af vejen, hvor renden munder ud i en nedløbsrist, der opsamler regnvandet ved overkørslen.

1.6 Overkørsler og underføringer Overkørslen mellem stikvej og stamvej etableres med gennemført asfalt belægning. Nogle steder i Lokeshøjs bebyggelsesplan løber et trug under vejen. I disse tilfælde skal der etableres en underføring i form af et betonrør. Ved nogle af stikvejene, sker udkørslen fra den enkelte grund hen over et trug. Her er der ligeledes brug for at underføre truget, hvilket også kan ske med et betonrør, eller alternativt med en betonplade som vist på figur 1.11v. Der må ikke benyttes rør af plastic.

Figur 1.10v og 1.10h: Her ses et stort regnvandstrug, der er underført med betonrør under vejen (1.10v). Bemærk detaljen med det skråt afskårne rør der følger terrænet. Samme metode anvendes i de delområder på Lokeshøj, hvor udkørslen fra den enkelte grund sker

1 Kilde til foto: www.aco.dk

21/33

hen over et trug. Trugene ved Lokeshøj bliver ikke så store som her. Fotoet til højre viser en sti, hvor der anvendes linjedræn i overkørslen. Dette kan lade sig gøre fordi truget er mindre.

De steder hvor et trug løber under en sti, skal der etableres en løsning som vist på fotos herunder:

Figur 1.11v og 1.11h: Billederne viser, hvordan underføringer af trug ved stier skal ske. Hvis stien er beregnet til at cykle på, skal underføringen ske som fotoet til venstre, hvor der er benyttet et betondæk hen over truget. Ved mere uformelle gangstier kan et dæk af vejrbestandigt træ være et alternativ til beton.

2 LAR Løsninger i det sekundære afvandingssystem

Det sekundære afvandingssystem er løsninger der etableres ved husene eller i de lokale fri-arealer. Dette dimensioneres og anlægges af byggemodneren. I kraft af at det primære regn-håndteringssystem skal aftage vand i spidsbelastningssituationer, skal hverdagsregnen op til T3 nedsives i nærområdet, dvs. ved huse, i de nær-rekreative arealer og på befæstede area-ler. Nedenfor findes inspiration til løsninger som Aalborg Kommune finder anvendelige i områ-det. 2.1 Belægninger på befæstede arealer

Det er en fordel for en udstykning, som håndterer regnvand ved LAR løsninger, at så få area-ler som muligt er befæstede. De arealer, som af forskellige årsager skal befæstes, kan udfor-mes som permeable belægninger. Alle parkeringspladser og alle vendepladser på stikveje i området kan etableres med græsar-mering, der tillader regnvand at sive direkte ned. På figur 2.1 ses eksempler på sådanne løs-ninger. Handicap-P pladser må ikke etableres med græsarmering. Handicap P skal i stedet etableres med asfalt.

Figur 2.1v og 2.1.h: Fotoet til venstre viser en P- plads i Flensburg, hvor der er brugt rød tegl som græsarmering. Til højre ses en lignende P-løsning, blot i grå beton.

22/33

Ved terrasser og gangarealer kan det være nødvendigt at have en mere plan belægning end græsarmering. Her kan en nedsivingseffekt opnås ved at skabe afstand mellem almindelige betonfliser, og ved at lægge sand, stenmel eller jord i fugerne frem for en mere fast belæg-ning:

Figur 2.2v og 2.2h: Fotoet til venstre viser en almindelig kvadratisk betonflise lagt med afstand og til højre ses en gammeldags gårdsplads belægning med natursten. Begge løsninger tillader regnvandet at sive ned gennem overfladen.

Endeligt skal det nævnes at asfalt i dag findes i permeable udgaver. Der er ingen visuel forskel på almindelig asfalt og permeabel asfalt. Der findes asfalt som gennem hele vejens levetid kan aftage store vandmængder. Permeabelt asfalt på Lokeshøj kan nedsætte den dimensione-ringsgivende befæstelsesgrad og nedsive regnvand, men terrænets hældninger gør, at det skal overvejes nærmere om permeabelt asfalt er en god løsning. De hidtidige erfaringer med asfalten, herunder på Lufthavnsvej i Nørresundby, angår strækninger med mindre terræn-hældninger end på Lokeshøj. På www.klimatilpasning.dk findes beskrivelser af forskellige løs-ninger og forsøg med permeabel asfalt.

2.2 Vand fra tage

For at kunne leve op til de dimensioneringskriterier der er anvist i afsnit 3 nedenfor uden at terrænet skal bearbejdes i unaturlig grad, kan det være nødvendigt at håndtere noget af reg-nen fra tage på egen grund. Herunder er der vist enkle måder at få regnvandet fra tagrenden til nedsivningsområder.

23/33

Figur 2.3v og 2.3.h: Til venstre ses en meget enkel og billig løsning, hvor vandet fra tagrenden ledes via en rende til græsplænen. Denne er udformet med en let lavning, og derved opnås et magasinvolumen, som kan håndtere hverdagsregn eller mere. Til højre ses et hus, hvor regn-vandet ledes via en rende til et staudebed.

Figur 2.4v 2.4m og 2.4.h: Der findes utallige måder at udforme et regnvandsbed. Den princi-pielle opbygning kan ses i figur 1.1 i dette dokument. Udformningen er i høj grad en smags-sag, og det bør være muligt at finde en bedtype der passer til de forskellige huse og haver.

Vand fra tage må desuden nedsives i faskiner. Faskiner er hulrum under jorden beregnet til at magasinere vand. Der findes efterhånden mange typer af faskiner, der kan samles i moduler, sådan at størrelsen kan tilpasses det enkelte nedsivningsbehov. Her ses en principiel opbyg-ning af en faskine:

Figur 2.5: Illustrationen viser princippet i en faskine. Kilde til illustration: www.edc.dk

2.3 Vand på tage

Vand kan opmagasineres, tilbageholdes og fordampes i grønne tage, fx. sedum-mos eller se-dum med græs. Grønne tage vejer typisk fra 50-120kg pr m2. Sedumtage er de letteste, mens tage med blandet sedum og urter er væsentlig tungere. Der behøver ikke at være stor forskel på den dimensionsgivende vægt af et let grønt tag og f.eks. et betonstenstag. Se evt. om grønne tage på Bolius.dk, eller på tagproducenternes hjemmesider. Grønne tage kan indgå i

24/33

LAR-løsningen på den enkelte boliggrund idet de kan optage op til omkring halvdelen af regn-vandet. Grønne tage kan ikke hjælpe med at tilbageholde regnen i skybrudssituationer, men har sin berettigelse ved håndtering af hverdagsregn.

Har man ikke mod på at etablere grønt tag på boligen, kan det overvejes at etablere det på sekundære bygninger, f.eks. garager og haveskure.

Figur 2.6.v og 2.6.h: Til venstre ses et cykelskur i København, hvor taget er et grønt tag med græsser og urter. Fotoet til højre viser et sedumtag, der med den rette beplantning kan blive meget smukt samtidig med at det er funktionelt.

3 Forudsætninger for myndighedsgodkendelse af LAR-anlæg I dette afsnit angives de vilkår som vil være gældende for at få godkendt LAR anlægget. Op-fyldelsen af kravene i dette afsnit vil således være påkrævet for at kunne opnå tilladelse til etablering af et LAR anlæg. Anlæg til håndtering af regnvand dimensioneres til en årsmiddelnedbør på ca. 705 mm jf. Spil-devandskomiteens regneark med et klimatillæg på 1,4 ”Regionale regnrække” (August 2014). Aalborg Kommune anbefaler at dimensioneringen af LAR anlæggene foretages efter Spilde-vandskomiteens forskrifter. Se Regneark LAR dimensionering og Vejledning LAR dimensione-ring. Det befæstede areal inden for hvert delområde er i Aalborg Kommunes bebyggelsesplan for-udsat til at være 40%. Kan der dokumenteres en lavere befæstelsesgrad (eller permeable be-lægninger) i enkelte delområder, kan miljømyndigheden tillade, at systemet dimensioneres ud fra faktiske forhold. Anvendes der højere befæstigelsesgrad, skal dimensioneringen ligeledes tage udgangspunkt i de faktiske forhold. 3.1 Dimensionering af nedsivningsområderne i det primære vandsystem Nedsivningsområderne skal dimensioneres, sådan at det enkelte nedsivingsområde kan hånd-tere det vand som kommer, når løsningerne i det sekundære regnsystem, samt trugene, ikke kan tage mere fra. Dette vil være regn som er kraftigere end T3 og op til T30. Den dybeste del af nedsivningsområdet skal kunne aftage mindst T5 regnhændelse. Denne del skal beplantes med egnede planter som et regnbed. Resten af nedsivningsområdet kan beplantes med græs og evt. enkelte buske. Terrænet skal modelleres i bløde kurver (i plan såvel som snit) – helst med variable anlæg. Anlæg må ikke være en hindring for f.eks. slåning af græs med plæneklipper.

25/33

På Bilag D findes vejledende størrelser på nedsivningsområderne ved forskellige regnhændel-ser. 3.2 Trug og render ved og på vejene Trug dimensioneres til at kunne aftage mindst en T5 regnhændelse. Render dimensioneres til at kunne aftage mindst en T5 regnhændelse. De trug og render som findes på Bilag B er en del af Lokeshøjs primære vandhåndteringssystem og det er via disse render og trug regnvand skal håndteres. Ved detailprojekteringen skal vandvejene dokumenteres: Når der optræder kraftigere regn end T5 vil trugene fyldes og evt. løbe over. De må løbe over på interne veje og på friarealer, men må ikke løbe ind over matrikelskel til boligejendomme. Byggemodneren skal dokumentere at dette er overholdt i forbindelse med myndighedsgodkendelse af anlægget. Vejmyndigheden afgør hvor ofte og hvor meget, det accepteres at de interne veje på Lokeshøj oversvømmes, ud fra de konkrete valgte løsninger. Som tommelfingerregel kan det forventes at vejmyndigheden vil acceptere oversvømmelser på vejen, når regnmængden overstiger en T5 hændelse. Trug i grønne områder kan etableres ved både afgravning og påfyldning af jord i volde/diger, der udformes så brede og lave, at de i videst muligt omfang ikke syner ”kunstige” i landskabet. 3.3 Dimensionering af regnvandsløsninger i det sekundære vandhåndteringssystem

Regnvand på den enkelte boliggrund opsamles og nedsives via regnbede, græsplæner, faski-ner og lignende. Ved kollektiv bebyggelse (rækkehuse og etagehuse) kan flere boliger benytte fælles løsninger. Al regn op til en T3 hændelse skal håndteres på egen grund, eller indenfor bebyggelsens egne interne fællesarealer, herunder på fælles parkeringsarealer. Der skal etableres overløb til ve-jene eller via fælles friarealer, sådan at den kraftigere regn kan transporteres videre til nedsiv-ningsområderne. 2.3 Regnvandslaug Der bliver oprettet et regnvandslaug der dækker hele området. Afgrænsningen af lauget ses på Bilag C. Lavets medlemmer bliver de fremtidige ejere i området og lavet bliver ansvarlig for udledningen af overfladevand og vedligeholdelse af regnvandssystemet. Det er også lauget, der skal ansøge om myndighedsgodkendelser. Aalborg Kommune opretter regnvandslauget, der også bliver områdets fælles grundejerforening. 2.4 Vilkår ved miljømyndighedens tilladelse til nedsivning

Nedsivning af overfladevand i jorden kræver en tilladelse af Aalborg Kommune, jf. miljøbeskyt-telseslovens § 19 (nedsivningstilladelse). Denne søges af regnvandslauget på vegne af alle områdets grundejere, uanset hvem, der anlægger LAR anlægget.

Det vil blive et vilkår i nedsivningstilladelsen, at der ikke vaskes biler uden for særligt indrettede pladser: Bilvask og andre forurenende aktiviteter er ikke tilladt på vejene, da de forurenende stoffer (Sæbe, autovoks, olie mv) kan skade miljøet. Derfor skal der etableres overdækkede vaskepladser til fælles brug. Afløbet fra vaskepladserne skal kobles på spildevandsledningen. Kloak A/S stiller normalt krav om at vaskepladser er overdækkede, og at regnvand fra vaskepladsens tag ikke ledes til spildevandskloak-ken. Regnvandet fra vaskepladsens tag kan nedsives i et lokalt regnvandsbed evt. kombineret med et grønt tag, der tilbageholder vandet. På Bilag A, er der med blå cir-kel vist, hvor Aalborg Kommune ønsker at etablere vaskeplads. Denne etableres med plads til to biler.

26/33

Det vil blive påset at området samlet set kan håndtere en T30 regnhændelse. Der ud over skal sammen med ansøgningsmaterialet foreligge en ”Plan B” der beskriver hvor vandet løber hen, når regnmængderne overstiger en T30 regnhændelse. Der kan for-ventes vejmyndighedens accept til at regnvand ledes ud på de offentlige veje (Lang-dyssen og Runesvinget) ved regnhændelser, der overstiger T30.

Det vil være et vilkår i nedsivningstilladelsen at tage ikke etableres af metal, særligt kobber og zink da disse materialer udleder uønskede stoffer til omgivelserne. Be-grænsningen gælder tage uden overflademembran, men ikke tagrender, inddækninger og skotrender. Overfladebehandlede metaltage som f.eks. Decra og Plannja vil kunne etableres i området.

I den kommende tilladelse til regnvandsnedsivningen vil der blive stillet krav til, at der udarbej-des en driftsinstruks for regnvandsanlægget – både det primære og sekundære regnsystem. Planen skal indsendes til Vandløbsmyndigheden senest tre år efter, at udledningstilladelsen er meddelt. Det bliver regnvandslaugets opgave at drifte anlægget i overensstemmelse med in-struksen. Den del af nedsivningsområderne som kun oversvømmes ved regn, der er kraftigere end T5 kan medregnes til bebyggelsens friareal og må indrettes til leg og ophold. Kravene til friarealer fremgår af lokalplanen, hvis overholdelse påses ved byggesagsbehandlingen.

27/33

Bilag A: Bebyggelsesplan Bilaget er et bilag til grundejerforeningsvedtægtens Bilag 2

Illustrationen viser områdets bebyggelsesplan, hvor områdets 4 nedsivningsområder er frem-hævet med blåt. Ved den pink prik på kortet etableres en bil vaskeplads til to biler.

–

28/33

Bilag B: Vandets veje Bilaget er et bilag til grundejerforeningsvedtægtens Bilag 2

Områdets bebyggelsesplan med fremhævede vandveje. Stregerne på kortet er principielle: Først ved den endelige projektering fastlægges bredden på trug og render. Den blå prik er en vaskeplads til biler.

Udledningspunkt for den private udstykker. Herfra løber vandet videre til områdets

fælles nedsivningsområde. T: Terræn VT: Vejtrug V: Rende i vej U: Underføring

O: Overkørsel

29/33

Bilag C Regnvandslaugets område Bilaget er et bilag til grundejerforeningsvedtægtens bilag 2

30/33

Bilag D: Nedsivningsområdernes dimensioner Bilaget er et bilag til grundejerforeningsvedtægtens Bilag 2

Nedsivningsområdernes kapacitet målt i m3 ved dimensionering efter hhv. T20 og T50 regn-hændelser.

Nedsivningsareal (T = 20) Dybde (T = 20) Volumen (T = 20)

Nord for stamvej (2) 1400m2 1,2m 1680m3

Syd for stamvej (3) 984 m2 1,2m 1180,8 m3

NØ hjørne (1) 328 m2 1m 328 m3

Sydligt område inkl. prv. grund (4) 2018 m2 1m 2018 m3

Nedsivningsareal (T = 50) Dybde (T = 50) Volumen (T = 50)

Nord for stamvej (2) 1880 m2 1,2m 2256 m3

Syd for stamvej (3) 1320 m2 1,2m 1584 m3

NØ hjørne (1) 775 m2 1m 775 m3

Sydligt område inkl. prv. Grund (4) 2750 m2 1m 2750 m3

:/

1

2

3

4

31/33

Bilag 3

Opgørelse over antal og fordeling af stemmer ved grund-ejerforeningens stiftelse

Figuren viser de enkelte delområders størrelse. Arealet som er betegnet TN nedenfor er matr. nr. 6eu, som ejes af Sifhøj ApS. Dette areal er ikke opdelt i delområder, så matrikelarealet er lagt til grund ved beregningerne.

Der er i alt 120 stemmer i Grundejerforeningen Lokeshøj ved foreningens stiftelse, jfr. vedtægternes §20. Det store friareal i delområde F er ikke medregnet, da det er uden boliger. Antal af stemmer fordeler sig indenfor de enkelte delområder således:

TN

32/33

Delområde Ca. Areal i m2 Andel af det samlede om-råde/areal

Stemmer Bemærkning om antal an-slåede boliger

A 10.168 13,3 17 9-18 boliger

B 11.226 14,7 18 13-26 boliger

C 8.165 10,7 11 6-12 boliger

D 11.681 15,3 18 10-25 boliger

E 24.387 32,0 38 25-50 boliger

TN 10.612 13,9 18 18 boliger

I alt 76.239 99,9 120 80-148 boliger

33/33

Bilag 4

Arealer som grundejerforeningen er forpligtet til at tage skøde på

Det grønt farvede er det areal, som grundejerforeningen er forpligtet til at tage skøde på. Dette omfatter også bilvaskepladsen. Den endelige afgrænsning af arealerne, som Grundejerforeningen skal overtage, kendes først, når området er udstykket.

Bilvask