vedrørende undervisningen i kristendomskundskab/religion i … · 2015-08-17 · 1900 angående...

BETÆNKNING

vedrørende

Undervisningen i kristendomskundskab/religion

i folkeskolen

Afgivet af den af undervisningsministerietnedsatte

kristendomsundervisningskommission

BETÆNKNING NR. 617

KØBENHAVN 1971

ISBN 87 503 11565

S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI, KØBENHAVN

IndholdsfortegnelseSide

Indledning 71. Kommissionens nedsættelse og kommissorium m.v 72. Forholdet til delbetænkningen vedrørende gymnasiet m.v 73. Senere delbetænkning vedrørende læreruddannelsen 74. Afgrænsning af kommissionens opgave 85. Fagets ligestilling med og forhold til andre fag 86. Forholdet til konfirmationsforberedelsen 97. Drøftelser med organisationer 98. Resumé af kommissionens konklusioner og forslag 9

KAPITEL I. Principielle betragtninger.A. Folkeskolelovens § 1, stk. 2 og 3 13B. Nærmere beskrivelse af faget 16

1. Begrebet »folkekirkens evangelisk-lutherske lære« 162. Andre religioner samt livsopfattelser. Fagbetegnelsen 17

C. Kommissionens forslag til formålsbestemmelse for faget religion 17

KAPITEL II. Nuværende vilkår for faget.A. Lovgrundlag og undervisningsvejledning 18B. Timetildeling 18

1. Normaltimeplaner 182. Tiden for konfirmationsforberedelsen 18

C. Fagets indhold og omfang (stoffordeling m.v.) 181. Kommunernes undervisningsplaner 182. Stoffordelingen efter den blå betænkning 20

a. Hovedskolen 20b. 8.-9. klasse 20c. Realafdelingen 20

3. Folkeskolelovens § 52, stk. 2, 2. pkt 21D. Metoder og hjælpemidler. Lærebøger 21

1. Den blå betænkning 212. Lærebøger og lærebogssystemer 213. Audiovisuelt materiale 214. Faglokaler 22

E. Afsluttende prøver 22F. Klasselærerfag 22G. Lærerne 22

1. Læreruddannelsen 222. Fritagelse 233. Forbehold med hensyn til undervisning i faget 23

H. Undervisningen i praksis 23I. Eleverne 24

1. Elevholdningen 242. Fritagelse 24

J. Specielt vedrørende forholdet til konfirmationsforberedelsen 24K. Samtykke fra menighedsråd med hensyn til hjælpemidler 24

KAPITEL III. Kritikken af den bestående ordning. Kommissionens stillingtagen.1. Ny undervisningsvejledning 252. Forholdet mellem folkeskolens generelle formål og de administrative for-

målsbestemmelser m.v 253. »Folkekirkens evangelisk-lutherske lære« 264. Særlige vanskeligheder for lærerne 265. Dåbsundervisning 266. Konfirmationsforberedelse 267. Påbegyndelsestidspunkt 268. Klasselærerfag 279. Nyansatte og uerfarne lærerkræfter 27

10. Fritagelsesmulighed for lærerne 2711. Læreruddannelsen 2812. Efteruddannelsesmuligheder 2813. Skolernes biblioteker m.v 2814. Fagets ord og begreber 2915. Bibelens typografiske udformning 2916. Fritagelse for eleverne 2917. Folkeskolelovens § 52, stk. 2, 2. pkt 3018. Fremmede religioner 3019. Kronologisk sammenhæng 3120. »Gentagelsesprincippet« 3121. Samarbejde mellem fagene 3222. Forsøgsarbejde 3223. Bedømmelse og afsluttende prøver 3224. Klasseundervisning 3325. Bøn og salmesang 3326. Konsulentbistand 34

KAPITEL IV. Betragtninger vedrørende fagets indhold og placering.A. Faget i skolen 35B. Bemærkninger i tilknytning til kommissionens forslag til målformulering .. 35C. Forholdet mellem fagene 36D. Principper for stofvalg til fagets læseplaner 37E. Elevernes situation 38

1. Yngste trin 392. Mellemtrin 393. Ældste trin 39

F. Vurdering af den blå betænknings læseplan og synspunkter med hensyn tilen ny undervisningsvejledning 39

G. Fagets omfang og timetal 421. Balance mellem fagene 422. Omfang og timetal 42

H. Fordelingen af timerne 431. 1.-6. skoleår 442. 7.-10. skoleår 44Kommissionens timetalskonklusion 45

KAPITEL V. Kommissionens forslag til ændring af de gældende lovregler m.v. 46

KAPITEL VI. Kommissionens læseplansforslag.Generelt:Fagets formål 47Fagområder 47A. Bibelkundskab 47B. Brydninger i kristendomsforståelsen gennem tiderne 48C. Fremmede religioner og andre livsanskuelser 49Særlige bemærkninger vedrørende religionernes udtryk gennem kunsten .. 49Forholdet mellem fagområderne 49Stoffordelingsplaner:Læseplansforslag 1 50Læseplansforslag 2 55Eksempler til salmevalg:Forslag A, udarbejdet af provst Jon Iuul 57Forslag B, udarbejdet af pastor P. Rysgaard Jensen 61Forslag C, udarbejdet af overlærer Edel Hertz 64

Bilagsfortegnelseside

1. Ekstrakt af lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 300 af 12. juni 1970 672. Ekstrakt af undervisningsministeriets cirkulære nr. 87 af 6. april 1960 om

målet for folkeskolens undervisning 693. Ekstrakt af betænkning nr. 253 af marts 1960 »Undervisningsvejledning for

folkeskolen«. Den blå betænkning 704. Ekstrakt af lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål . . 755. Ekstrakt af kirke- og undervisningsministeriets cirkulære nr. 39 af 6. april

1900 angående undervisningen i de enkelte fag 766. Ekstrakt af kgl. anordning nr. 107 af 26. maj 1904 angående undervisnin-

gen i mellemskolen og kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelsenr. 124 af 1. juli 1904 angående undervisningen i mellemskolen 77

7. Kort redegørelse for baggrunden for formålsbestemmelserne i folkeskole-loven af 1937 78

8. Ekstrakt af betænkning af 18. maj 1966 fra folketingets udvalg vedrørendeforslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen 80

9. Ekstrakt af undervisningsministeriets cirkulære af 25. juni 1970 om ændringaf folkeskoleloven 81

10. Ekstrakt af kirkeministeriets lovbekendtgørelse af 26. juni 1970 om menig-hedsråd 82

11. Kristendomsundervisningen på Frederiksberg 1968 8312. Kristendomsundervisningen i Horsens 1968 8413. Kristendomsundervisningen i Sorø amt 1968 8514. Redegørelse fra fagkonsulent Søren Borello om kristendomsundervisningens

stilling 9215. Religionsundervisningen i den svenske skole 9516. Religionsundervisningen i den norske skole 10017. Religionsundervisningen i England 10418. Religionsundervisningen i Vesttyskland 11119. Kommentarer og forslag fra Landsorganisationen af Elever (LOE) 11820. Fagets omfang. En undersøgelse foretaget af overlærer Kaj Varming . . . . 12021. Forslag til stoffordeling i faget kristendomskundskab/religion i den 10-årige

skole fra fagkonsulent Søren Borello 12422. Overvejelser vedrørende stoffordeling og læseplaner fremsat af Religions-

lærerforeningen 126

Indledning

1. Kommissionens nedsættelse ogkommissorium m.v.

Kristendomsundervisningskommissionen er ned-sat af undervisningsministeren ved skrivelse af22. juni 1967.

Kommissionen har til opgave at undersøgeomfang og indhold af undervisningen i fagenekristendomskundskab og religion inden for deforskellige skoleformer og læreruddannelser.

Kommissionen kan stille forslag om ændrin-ger af fagenes indhold på alle undervisnings-trin og behandle de pædagogiske problemer,der specielt knytter sig til disse fag.

Om kommissionens sammensætning og sekre-tariat henvises til den af kommissionen i april1970 afgivne delbetænkning vedrørende reli-gionsundervisningen i gymnasiet, på studenter-kursus m.v. samt på kursus til højere forbere-delseseksamen (Betænkning 569/1970).

Afdelingsleder, lektor, dr. theol. K. E. Buggehar ikke deltaget i kommissionens møder efter1. september 1970, da han tiltrådte en stillingved United Theological College i Bangalore,Indien. Han har imidlertid fulgt med i kommis-sionens arbejde og har kunnet tilslutte sig be-tænkningen.

Kommissionen har siden afgivelsen af »Gym-nasiebetænkningen« afholdt 10 møder i plenumsamt 13 underudvalgsmøder og talrige gruppe-møder m.v.

Fagkonsulenterne Søren Borello og BirtheHolst har deltaget i kommissionens møder.

Kommissionen har modtaget forslag vedrø-rende salmevalg fra provst Jon Iuul og pastorP. Rysgaard Jensen.

Amanuensis ved Danmarks Lærerhøjskolesinstitut for kristendomskundskab, cand. theol.Steffen Johannessen har udarbejdet redegørel-serne vedrørende religionsundervisningen i Nor-ge, Sverige og Vesttyskland.

Lærer, stud. pæd. Bjørn Krab-Johansen, læ-rer, stud. pæd. Inger Kongsted Olsen og lærer,

stud. pæd. Knud V. Olsen har medvirket vedudarbejdelsen af læseplaner.

Som nævnt i gymnasiebetænkningen har kom-missionen drøftet en række spørgsmål med re-præsentanter for biskopperne.

Repræsentanter for kommissionen har delta-get i den af fagudvalg 4 under folkeskolens læ-seplansudvalg foranstaltede konference i Hel-singør i dagene 28.-30. januar 1971 vedrøren-de orientering, orienteringsfag og kristendoms-undervisning.

2. Forholdet til delbetænkningen vedrørendegymnasiet m.v.

Som anført i indledningen (pkt. 2) til delbe-tænkningen vedrørende religionsundervisningeni gymnasiet m.v. har praktiske grunde bevirket,at kommissionen har afgivet denne betænkningforlods, skønt dette principielt afveg fra kom-missionens arbejdsprogram: at tage sit udgangs-punkt i folkeskoleundervisningen. Den ved af-givelsen af gymnasiebetænkningen forårsagedeafbrydelse af arbejdet vedrørende folkeskolenhar imidlertid medført, at tankegange af prin-cipiel karakter, om hvilke der allerede da varenighed i kommissionen, først er kommet tiludtryk i gymnasiebetænkningen, men altså ogsågælder folkeskolen, dog med sådanne modifi-kationer, som er betinget af folkeskolens for-hold, derunder bl.a. elevernes lavere alder.

I nærværende betænkning vil der efter om-stændighederne med hensyn til en række syns-punkter blive angivet jævnførelser med tilsva-rende steder i gymnasiebetænkningen.

3. Senere delbetænkning vedrørendelæreruddannelsen

Det af undervisningsministeriet nedsatte læse-plansudvalg indhenter for tiden materiale tiludarbejdelse af en samlet ny læseplan for folke-

7

skolen. Der lægges vægt på, at dette arbejdefremskyndes. Kommissionen har allerede offent-ligt givet udtryk for visse hovedlinier af de re-sultater, man er nået til vedrørende folkeskolen,men finder det rigtigt, at den dybtgående be-lysning af samtlige behandlede emner fremkom-mer snarest muligt, idet helhedsvurderingen affagets stilling og indhold m.v. skønnes påkræ-vet for undervisningsministeriet allerede veddettes stillingtagen til et samlet læseplansfor-slag.

Kommissionen har herefter vedtaget at afgivesærskilt betænkning vedrørende faget i folke-skolen nu og således ikke at lade redegørelsensinke af den praktiske færdiggørelse af redegø-relsen vedrørende uddannelsen af lærere i faget,henholdsvis til folkeskolen og til gymnasiet m.v.Afgivelsen forlods af en delbetænkning vedrø-rende folkeskolen vil efter kommissionens over-vejelse med hensyn til læreruddannelserne væreforsvarlig og i øvrigt tilrådelig, også fordi bl.a.det videre arbejde med den samlede læseplanfor folkeskolen, evt. den færdige læseplan, mu-ligvis kan resultere i momenter, det vil værehensigtsmæssig at kunne tage i betragtning vedden endelige udformning af en sidste delbe-tænkning vedrørende læreruddannelsen

religion i folkeskolen, ligesom i gymnasiet2),giver eleverne en viden, der ikke blot bidragertil forståelse af mennesket, af menneskelig kul-turs historie og af en række samfundssituatio-ner, også uden for kredsen af de vesteuropæiskelande, men i flere tilfælde, end man normaltgør sig klart, er en direkte forudsætning fordybere forståelse af disse forhold.

Problemet turde herefter ikke være, om un-dervisning i dette fag skal finde sted i folke-skolen, men om undervisningen er tilrettelagteller kan tilrettelægges, med iagttagelse af fagetssærlige karakter, på en sådan måde, at det ogsåfornemmes som et nødvendigt led i den samledeundervisnings kundskabsmeddelelse.

I denne forbindelse finder kommissionen an-ledning til at bemærke, at den — såvel i delbe-tænkningen vedrørende gymnasiet som i nær-værende betænkningsdel - i begrebet kundskablægger ikke blot elementær viden om specielleforhold, men opfatter kundskab som indehol-dende i hvert fald følgende bestanddele: ele-mentær viden om eller kendskab til visse for-hold, forståelse af disse forholds sammenhængmed andre forhold i tilværelsen, samt opøvelsei at bruge den indvundne viden, eventuelt ogsåarbejdsteknik, i andre relationer.

4. Afgrænsning af kommissionens opgaveSom fremhævet i gymnasiebetænkningen har

kommissionen ikke haft til opgave at vurderebetimeligheden af de gældende lovregler, hvor-efter faget kristendomskundskab/religion skalindgå i skoleundervisningen. Selve sammensæt-ningen af kommissionens medlemsskab indice-rer i øvrigt en sådan afgrænsning af opgaven.

I gymnasiebetænkningen har kommissionenimidlertid givet udtryk for, at den anså fagetfor velmotiveret i gymnasiet1).

Denne opfattelse har kommissionen også ved-rørende folkeskolen.

Det må således forekomme kommissionenpåkrævet, at folkeskolen i dette fag meddelerkundskab særlig om kristendommen, alleredepå grundlag af folkekirkens placering i Dan-marks konstitutionelle ordning og kristendom-mens faktiske betydning her i landet gennem ti-derne. Hertil kommer efter kommissionens op-fattelse det meget væsentlige forhold, at kund-skabsmeddelelse i faget kristendomskundskab/

5. Fagets ligestilling med og forhold tilandre fag

Under folketingsforhandlingerne vedrørendelæreruddannelsesloven3) drøftedes bl.a. spørgs-målet om kristendomskundskab/religions »lige-stilling« med andre fag. Kommissionen finder iså henseende, ligesom for gymnasiets vedkom-mende4), at det er påkrævet, at størst mulig li-gestilling mellem fagene søges sikret i den for-stand, at der ikke for enkelte fags, og her altsåfor kristendomskundskabs, vedkommende erfastsat særlige bestemmelser eller praktiseressærlige ordninger vedrørende fagets område,undervisningsvilkår eller andre forhold, hvis så-dan særstilling ikke er påkrævet af hensyn tilfagets karakter og indhold. Dette vil i et vistomfang være tilfældet, eftersom ethvert fag harsin særlige karakter, og tilrettelæggelsen af fa-gets vilkår bør harmonere hermed. En reel lige-

*) Bl.a. gymnasiebetænkningens indledning pkt.3 (side 8) og kapitel I, afsnit D.l (side 12-13).

8

2) Gymnasiebetænkningen, kapitel I, afsnit D . l(side 12-13).

3) 1965/66 og 1966/67, lov nr. 235 af 6. juni1966.

4) Bl.a. i gymnasiebetænkningen, kapitel I, afsnitD.5 og 6 (side 13-14) og afsnit F (side 17).

stilling af fagene må således forudsætte, at deenkelte fags særlige karakter eller behov re-spekteres. Også faget kristendomskundskab/reli-gion har sin særlige karakter, der må tages i be-tragtning. Men dette er ikke ensbetydende med,at alle de særregler, derunder lovbestemmelser,der gælder i forbindelse med faget, er eller sta-dig er tilstrækkelig velbegrundede, når hensestil fagets indhold og dets pædagogiske proble-mer.

Kommissionen har derfor anset det for et ledi sit arbejde for folkeskolens, ligesom for gym-nasiets, vedkommende at undersøge, om særligeregler eller praksis vedrørende faget er ufornød-ne eller mindre rimelige og derfor bør ændreseller ophæves af hensyn til fagets indhold ogpædagogiske problemer.

Det vil af betænkningen fremgå, at kommis-sionen er kommet til det resultat, at visse sær-ordninger for faget ikke alene unødigt har be-grænset fagets muligheder og til skade for fagetisoleret dette i forhold til andre fag, men ogsåi vidt omfang har berøvet faget dets mulighederfor på linie med andre fag og i samspil meddisse at dække den tilsigtede samlede folkesko-leundervisning.

Kommissionen må i forbindelse med spørgs-målet om fagets mulighed for at give sit bidragtil dette samspil pointere, at dette ikke er ens-betydende med, at kommissionen finder grund-lag for, at faget lægges sammen med andre fag,f.eks. orienteringsfagene historie, geografi ogbiologi. Fagets karakter og indholdsrigdomnødvendiggør en ikke ringe undervisningsind-sats, hvis eleverne skal kunne opnå et nogenlun-de sikkert kendskab til fagets indhold, derunderberøringspunkter med andre fag. Som bl.a. ud-trykt i gymnasiebetænkningen5) er de pågælden-de andre fag i forvejen belastet med et stortstof, således at integrering i disse af faget kri-stendomskundskab/religion ville udsætte dettefag for en ufyldestgørende behandling.

Ligesom for gymnasiets vedkommende finderkommissionen det herefter principielt rigtigt,at folkeskoleloven har placeret faget som sær-skilt fag.

Denne stilling er ikke til hinder for, at mantager den mulighed i betragtning, at en samar-bejdet folkeskoleundervisning tilsiger, at vissedele af det stof, der hidtil traditionelt har værethenlagt til kristendomsundervisningen, overta-ges af andre fag eller omvendt.

5) Kapitel I, afsnit D.5 (side 14).

Som konsekvens af de foran refererede syns-punkter har kommissionen anset det for på-krævet at drøfte, om det er rigtigt, at faget kri-stendomskundskab i folkeskolen stort set lige-som hidtil kun har omfattet undervisning i kri-stendom, og i hvert fald først på et sent tids-punkt har optaget undervisning vedrørende an-dre religioner, således som umiddelbart forud-sat under folketingsforhandlingerne vedrørendeIæreruddannelsesloven6). Faget synes herved atvære blevet unødigt isoleret, helt bortset fra, atkristendommens, specielt folkekirkens, histori-ske forudsætninger, placering og væsen belysesogså ved sammenstillen med andre religioner,hvis eksistens før og nu er et faktum, som ele-verne på et tidligt tidspunkt bør have for øje -og ikke blot uden for undervisningen i kristen-domskundskab.

6. Forholdet til konfirmationsforberedelsenKommissionens arbejde vedrører alene spørgs-

målet om undervisning i kristendom og religioni skolen. Kommissionens undersøgelser og kon-klusioner har derfor taget sigte herpå og ikkepå konfirmationsforberedelsen.

7. Drøftelser med organisationerKommissionen har ud over de i gymnasiebe-

tænkningen (side 8) omtalte forhandlinger påny haft forhandlinger med Landsforeningen afSkolekommissioner, Skolenævn og Forældrefor-eninger (Skole og Samfund). Endvidere harman forhandlet med Landsorganisationenen afElever (LOE) og Religionslærerforeningen. Iteksten er i vidt omfang disse organisationerstilkendegivelser optaget. I øvrigt henvises til detsom bilag 19 (side 118) optagne særskilte indlægfra Landsorganisationen af Elever. Efter afta-le med Religionslærerforeningen henvises til»Overvejelser og forslag vedrørende kristen-domsundervisningen 1 og 2« i tidsskriftet Reli-gionslæreren for november 1970 og januar1971 (66. årgang nr. 6 og 67. årgang nr. 2).

8. Resumé af kommissionens konklusioner ogforslag

I kapitel I tager kommissionen stilling til fag-målet, men anser det som forudsætning herfor

6) Jfr. særlig side 8 i folketingsudvalgets betænk-ning af 18. maj 1966. (Blad nr. 464, 1965/66).

9

og forud for sin undersøgelse i øvrigt nødven-digt at vurdere folkeskolens almindelige for-målsbestemmelse i lovens § 1, stk. 2, der ogsågælder kristendomsundervisningen.

Kommissionen finder herefter:af § 1, stk. 2, ikke hjemler ret til forkyndelse

eller bevidst påvirkning i retning af livsan-skuelse eller meningsdannelse,

at dette gælder alle fag og således også kristen-domskundskab,

at undervisningsministeriets cirkulære af 6.april 1960 og undervisningsvejledningen af1960 (den blå betænkning) ikke harmone-rer i denne henseende med formålsbestem-melsen og for så vidt bør ændres,

at undervisningen i kristendomskundskab skalvære kundskabsmeddelende,

at formuleringen af folkeskolelovens § 1, stk.3, har givet anledning til sådanne misfor-ståelser, at reglen enten bør ophæves, ellerat det administrativt bør tilkendegives, at be-stemmelsen ikke hjemler ret til religiøs på-virkning af eleverne eller konfessionel bun-dethed, men alene angiver folkekirkens evan-gelisk-Iutherske lære som det centrale kund-skabsområde,

at der bør lægges mere vægt på fagets betyd-ning som led i folkeskolens samlede under-visning,

at der i højere grad bør optages undervisningom forskellige kirkesamfund, om fremmedereligioner og andre livsopfattelser, og

at det forekommer rigtigst, at faget får beteg-nelsen »religion«, også i folkeskolen.Med baggrund i de anførte betragtninger har

kommissionen i kapitel Inærmere redegjort for betydningen af begre-

bet »folkekirkens evangelisk-lutherske lære«samt

formuleret fagmålet.

I kapitel II redegør kommissionen for fagetsnuværende stilling i folkeskolen på grundlag afde gældende lovregler og administrative be-stemmelser, og der gives en på foretagne under-søgelser grundet beskrivelse af undervisningeni praksis.

I kapitel III undersøger kommissionen enrække af de forhold, der har givet anledningtil den igangværende drøftelse af faget og detsstilling.

Følgende hovedpunkter skal her dragesfrem:

a. Faget bør ikke påbegyndes allerede i 1. sko-leår.

b. Faget bør varetages af en lærer, der ogsåunderviser i andre fag i den pågældendeklasse.

c. Faget varetages i for høj grad af nyansatteog uerfarne lærerkræfter.

d. Fritagelsesmulighed for lærerne bør opret-holdes.

e. Der peges på det store behov for efterud-dannelse af lærerne i faget.

f. Der synes at være mangel på hjælpemidlertil faget på de enkelte skoler. Dette forholdbør afhjælpes.

g. Der bør i undervisningen lægges større vægtpå sprogforståelse.

h. Det bør tilstræbes, at skolerne kan forsynesmed bibeltekster i udgaver, der håndbogs-mæssigt og læseteknisk er hensigtsmæssige,eventuelt i form af forkortede udgaver ogudgaver af væsentlige enkeltskrifter.

i. Fritagelsesmuligheden for elever bør ind-skrænkes til de tilfælde, hvor eleven tilhøreret andet trossamfund, og hvor deltagelse iundervisningen vil bringe ham i en samvit-tighedskonflikt med dette.

j. Folkeskolelovens § 52, stk. 2, 2. pkt., derindeholder en forudsætning om, at der sær-lig i dette fag gives oplysning »om de al-mindelige regler for livet i et ordnet sam-fund«, bør ophæves.

k. Fremmede religioner bør indføres i under-visningen på et tidligere tidspunkt end nu.

1. Det fremhæves, at pædagogisk og admini-strativt samarbejde mellem dette fag og deøvrige fag i skolen vil være værdifuldt ogbør praktiseres i højere grad end nu.

m. Der bør i samarbejde med kvalificerede kon-trolinstanser etableres en effektiv forsøgsun-dervisning i dette fag.

n. Der bør i religion afholdes prøver i sammeomfang som i fagene historie, geografi, bio-logi og litteratur.

o. Det vil være væsentligt, at de lærerstuderendei de pædagogiske fag også arbejder med stofhentet fra faget religion.

p. Konsulentbistanden i faget bør udvides ogstyrkes.

I øvrigt indeholder kapitlet betragtninger ved-rørende stoftilrettelæggelse m.v., der indgårsom forudsætninger for læseplansforslagene,samt bemærkninger bl.a. om salmer og bøn i oguden for undervisningen.

10

I kapitel IV omtaler kommissionen forudsæt- Kapitel V indeholder kommissionens kon-ningerne for de opstillede forslag til nye læse- krete forslag til ændringer i de gældende be-planer for faget og redegør for sin stilling til stemmelser m.v. og henstillinger med hensyn tilfagets omfang og timetal. fagets fremtidige forhold.

Der er enighed om, at påbegyndelsen af un-dervisningen i faget udskydes, men at faget til Kapitel VI indeholder de af kommissionengengæld bør styrkes på de ældste klassetrin. udarbejdede særlige læseplansforslag.

Der er ikke opnået fuld enighed om time-tallet.

København i maj 1971.

Jakob Andersen K. E. Bugge T. Bülow-Hansen Børge Diderichsen

Herluf Eriksen B. Smidt Hansen Frants Hansen Edel Hertz

Erik Lund P. H. Lundsteen Nik. Nielsen E. Thestrup Pedersen(formand)

Hans Schultz Halfdan Siiger Kaj Varming Margaret Østergaard

M. Johansen

11

KAPITEL I

Principielle betragtninger

A. Folkeskolelovens § 1, stk. 2 og 3

I kommissionen har der været enighed om,at formålet med kristendomsundervisningen måklares som baggrund og forudsætning for kom-missionens videre undersøgelser og eventuelleforslag.

Uagtet kommissoriet kun vedrører under-visning i kristendomskundskab og religion, harkommissionen ikke ment at kunne undlade atbeskæftige sig med folkeskolens almindeligeformål, således som det fremgår af lovens § 1,stk. 2, (bilag 1, side 67), sammenholdt med denbeskrivelse, der er givet i undervisningsministe-riets cirkulære af 6. april 1960 (bilag 2, side69) og i læseplansudvalgets (blå) betænkning af1960 (Undervisningsvejledning for folkeskolen)(bilag 3, side 70).

Kommissionen har lagt til grund, at folke-skolelovens § 1, stk. 2, efter sin formulering ergældende for al undervisning i folkeskolen, alt-så også for undervisningen i kristendomskund-skab, uanset at der for denne undervisning erfastsat en særlig bestemmelse i lovens § 1, stk.3, (bilag 1, side 67).

Kommissionen er herefter kommet til den op-fattelse, at der ikke er overensstemmelse mel-lem folkeskolelovens § 1, stk. 2, og de nævntebestemmelser og vejledninger af administrativkarakter.

Kommissionen finder, at de i cirkulære af 6.april 1960 omhandlede almindelige retningsli-nier for folkeskolens mål, der gentager de i be-kendtgørelse nr. 242 af 24. maj 1941 givne al-mindelige retningslinier for folkeskolens mål,er videregående i retning af opdragelse til ellerpåvirkning i retning af livsanskuelse eller be-stemt meningsdannelse, end der er forudsæt-ning for efter ordene i lovens § 1, stk. 2. Idenne forbindelse kan også henvises til § 19i lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighedog værgemål (uændret efter lov nr. 141 af 24.marts 1970), hvorefter påvirkning i retning af

livsanskuelse hos børnene i hvert fald principieltmå siges at henhøre under forældrenes raden,(bilag 4, side 75).

Undervisningsvejledningen (den blå betænk-ning), hvortil cirkulæret af 1960 henviser, gårefter kommissionens opfattelse ligeledes viderei denne retning end folkeskolelovens formålsbe-stemmelse, jfr. specielt side 24-25, punkt 3(... moralske og åndelige værdier), punkt 5 (...karakterdannelse ...) og punkt 6 (... opdragel-sen ...). (Bilag 3, side 70).

Til forskel fra det formål, der var fastslået ianordningen af 29. juli 1814, der for så vidtvar gældende indtil folkeskoleloven af 1937,indeholder folkeskolelovens § 1, stk. 2, eftersit ordvalg og sine forudsætninger ikke hjem-mel for en undervisning, der går ud på at »dan-ne Børnene til gode og retskafne Mennesker«,at »bibringe dem de Kundskaber og Færdighe-der, der ere dem nødvendige for at blive nyt-tige Borgere i Staten«, at »danne BørnenesSindelag«, at »lede og danne Børnenes moral-ske Tænkemaade«, eller at »Religionens Sand-heder bør ei alene forklares for Forstanden,men tillige lægges Børnene paa Hiertet«1).

Formålet synes efter § 1, stk. 2, i folkesko-leloven af 1937 alene at være at «udvikle«børnenes anlæg og evner og »styrke« dereskarakter samt at give dem nyttige kundska-ber. Det falder således umiddelbart uden for

0 Det i anordningerne af 1814 tilkendegivne for-mål blev principielt fulgt op i kirke- og undervis-ningsministeriets cirkulære nr. 39 af 6. april 1900(bilag 5, side 76) og - for mellemskolens vedkom-mende - i kgl. anordning nr. 107 af 26. maj 1904og den hertil knyttede bekendtgørelse nr. 124 af1. juli 1904 (bilag 6, side 77).

Formentlig under indtrykket af rørelserne underkrigen formuleredes undervisningsministeriets be-kendtgørelse nr. 242 af 24. maj 1941 stort set iharmoni med anordningerne af 1814 og cirkulæretaf 6. april 1900, jfr. indledningen til cirkulæret af6. april 1960 (bilag 2, side 69).

13

formålet at »danne« børnenes karakter, endsigeat påvirke dem til antagelse af bestemte menin-ger eller ideologier. (Bilag 7, side 78).

Det må ganske vist erkendes, at § 1, stk. 2,indirekte indeholder forudsætningen om en visform for opdragelse, idet lovbestemmelsen ikkekan tænkes at tilsigte udvikling af anerkendtuheldige egenskaber. Også ordet »nyttige«kundskaber indeholder forudsætningen om ennorm, der i hvert fald har til baggrund en fore-stilling om de for det enkelte barn praktiskekundskaber af en samfundsmæssig anerkendtart.

Ved fortolkningen af § 1, stk. 2, må det iøvrigt holdes i erindring, at enhver lærer har,eventuelt bør have, sin mening om ideologiskespørgsmål, at al undervisning indeholder på-virkning af eleverne, og at en lærers personlig-hed og personlige engagement menneskeligt ik-ke lader sig undertrykke. Det må ikke destomindre påhvile læreren ikke at påtrykke ele-verne sin personlige ideologiske opfattelse,overbevisning eller tro. Læreren bør såledeshverken docere sine meninger eller følelsesbe-tonet give udtryk for dem, men bør med forbe-hold herom ikke udsættes for ligefrem at skulleundertrykke sine meninger.

Bevidst påvirkning af børnene i retning af enbestemt meningsdannelse synes i øvrigt at strideimod den engagering af børnene til selv at vur-dere og tage stilling, som svarer til den moder-ne skoles undervisningsmetoder. (Jfr. skolelo-vens § 15 »opøvelse til selvvirksomhed«).

For at undgå misforståelse indskydes herved,at den her fremsatte anskuelse om skolelovensforudsætning om en saglig kundskabsmeddelel-se intet har med det forhold at gøre, at skolenstilrettelæggelse og liv i overensstemmelse medlandets politiske og daglige livsform bør havedemokratisk karakter, og at der i kundskabs-meddelelsen vedrørende ideologiske og politiskeforhold bør lægges vægt på en orientering omde her i landet anerkendte demokratiske prin-cipper. Indholdet af disse skal man ikke gå nær-mere ind på.

Den angivne forståelse af folkeskolelovens §1, stk. 2, vedrørende undervisningen i folkesko-len må efter kommissionens opfattelse ogsågælde undervisningen i kristendomskundskab.

Særlig med hensyn til dette fag, hvor under-visningens formål efter cirkulæret af 1960 sva-rer til det om faget i den blå betænkning an-

førte, finder kommissionen, at udtalelsen i denblå betænkning side 112 (bilag 3, side 71) om,at undervisningens formål er »... at udviklebørnenes religiøse anlæg og deres sans for eti-ske og kristelige værdier« vil kunne opfattessom et pålæg om - eller i hvert fald som en til-ladelse til - i folkeskolen at praktisere enegentlig religiøs påvirkning, hvortil hjemmelsom anført efter kommissionens opfattelse sav-nes i folkeskoleloven.

Under folketingsforhandlingerne i samlingen1966/67 vedrørende læreruddannelsesloven kon-stateredes der da også bred enighed om, at deri forbindelse med undervisningen i kristendoms-kundskab på seminarierne ikke måtte finde for-kyndelse sted, altså bevidst påvirkning af destuderende i retning af at overbevise dem omkristendommens sandhed.

I kommissionen er der tilslutning til dettestandpunkt, hvorefter indføring af folkeskolenselever i den evangelisk-lutherske lære på tilsva-rende måde må ske uden forkyndelse2).

Den særlige bestemmelse om undervisningeni kristendomskundskab i folkeskolelovens § 1,stk. 3, indeholder efter kommissionens opfattel-se ingen forudsætning om, at der særlig i kri-stendomsundervisningen skulle være plads forreligiøs påvirkning af eleverne. Bestemmelsenmå efter kommissionens opfattelse ses som lov-givningsmagtens ønske om at slå fast, at i Dan-mark, hvor kirken som folkekirke konstitutio-nelt er knyttet til staten, vil det være nærliggen-de, at der gives folkeskolens elever kendskabspecielt til folkekirkens lære.

Ikke desto mindre er det kommissionens op-fattelse, at formuleringen i folkeskolelovens § 1,stk. 3, har givet anledning til en fejlagtig, menudbredt, formodning om, at kristendomsunder-

2) Kommissionen anvender herved ordet »for-kyndelse« i den samme vage betydning, som ogsåvar fremherskende i folketingets drøftelser, men erselv opmærksom på og ønsker at gøre opmærksompå, at ordet i den kirkelige og teologiske sprogbrughar et andet, mere specielt, men også mere markantindhold. Her betegner forkyndelse, at det kristnebudskab gøres gældende for den enkelte som til-sagn og udfordring til fri afgørelse. Forkyndelsei denne betydning kan ikke uden at svigte sig selvudarte til pression og propaganda.

Det er kirkens og ikke skolens sag at give for-kyndelse i denne forstand udtryk.

Skolens undervisning i kristendomskundskab skalsåledes ikke alene afgrænse sin funktion over forden uægte forkyndelse, der ønsker at propagandereog øve pression, men også afgrænse sig over forden kirkelige forkyndelse.

14

visningen i folkeskolen er konfessionsbundeti den forstand, at den binder lærere og lærerstu-derende til personligt at stå inde for en bestemtdogmatik, uanset om de eventuelt står fremme-de over for den eller tager afstand fra den.

For at sikre afkræftelse af denne urigtige for-tolkning af lovens § 1, stk. 3, finder kommis-sionen, at man har to muligheder, idet manenten kan slette bestemmelsen eller i form afvejledende bestemmelser utvetydigt fastslå, atbestemmelsen ikke indeholder hjemmel for,endsige pålæg om, at praktisere religiøs påvirk-ning af eleverne, men alene angiver fagets cen-trale kundskabsområde.

Det er endvidere kommissionens opfattelse,at formuleringen af retningslinierne vedrørendekristendomsundervisningen i cirkulæret af 1960og i undervisningsvejledningen af 1960 yderli-gere har været medvirkende til den usikkerhed,der vitterlig har bestået og stadig består medhensyn til undervisningen i kristendomskund-skab i folkeskolen, og at det er magtpåliggende,at disse administrative tilkendegivelser ændres- på linie med den principielle ændring, derved formuleringen af folkeskoleloven af 1937skete i forhold til den tidligere skolelovgivning.

Da folkeskolelovens § 1, stk. 2, imidlertidgælder al undervisning, og altså også undervis-ning i kristendomskundskab, turde der forelig-ge en skævhed, hvis forbudet mod forkyndelse- der efter kommissionens opfattelse svarertemmelig nøje til påvirkning efter cirkulæretaf 1960 sammenholdt med undervisningsvejled-ningen - ikke gælder for andre fag, også fordider ellers ville foreligge den situation, at kriste-lig - eller antikristelig foruden f.eks. politisk -forkyndelse kunne finde sted i bl.a. fagene hi-storie eller orientering.

Ved denne fortolkning har kommissionen —foruden på formuleringen af lovens § 1, stk. 2og 3, og det ved skoleloven af 1937 fastslåedealmindelige brud med traditionerne fra anord-ningerne af 29. juli 1814 - tillige lagt vægtpå, at rigsdagen i forbindelse med drøftelserneaf forslag til den nye skolelov af 1937 forka-stede ændringsforslag ikke alene om almindeligopdragende påvirkning i forbindelse med un-dervisningen, men også om opdragelse henimod den evangelisk-lutherske tro. (Bilag 7, side78).

Kommissionen er opmærksom på formulerin-gen af folkeskolelovens § 52, stk. 2. Uden atkomme nærmere ind på betydningen af dennebestemmelse bemærkes, at kommissionen - bl.a.

på grund af denne bestemmelses sekundære ka-rakter og fortolkning i sammenhæng med an-dre regler, bl.a. § 52, stk. 1 - ikke finder, atder i § 52, stk. 2, er holdepunkt for anden for-tolkning end den af kommissionen anlagte.

Kommissionens opfattelse i sammendrager den,

at en ligestilling mellem kristendomsundervis-ningen og undervisningen i andre fag så vidtmuligt bør tilstræbes,

at påvirkning eller opdragelse af børnene eruløseligt knyttet til al undervisning såvel vedemnet som gennem lærerens personlighedog eksempel, men

at forkyndelse eller religiøs påvirkning lige sålidt kan tilstedes i faget kristendomskund-skab som ideologisk påvirkning i andrefag,

at folkeskolelovens § 1, stk. 3, ikke tilsigter ensærstilling for kristendomsundervisningenudover, at det ud fra konstitutionelle hen-syn er anset for påkrævet, at børnene skalvære orienteret på dette område,

at disse forudsætninger er af afgørende betyd-ning for kommissionens undersøgelser af om-fang, indhold og tilrettelæggelse af under-visningen i fagene kristendomskundskab ogreligion og for eventuelle forslag om fage-nes indhold og de pædagogiske problemer,

at det vil være formålstjenligt, at folkeskolelo-ven § 1, stk. 3, der synes at have givet an-ledning til udbredt misforståelse med hen-syn til karakteren af undervisningen i kri-stendomskundskab, slettes af loven, eller atdet i form af ministeriel bekendtgørelse, un-dervisningsvejledning m.v. fastslås, at be-stemmelsen skal forstås i overensstemmelsemed denne betænknings grundsynspunkter,d.v.s. at den alene opfattes som angivendefagets centrale kundskabsområde, og

at det herudover er påkrævet, ikke alene at densærlige opfordring til forkyndelse, der efterkommissionens opfattelse nu faktisk indehol-des i cirkulæret af 1960 og undervisnings-vejledningen, fjernes, men at det mere almin-deligt slås fast, at bevidst eller følelses-betonet forkyndelse, opdragelse eller på-virkning til livsanskuelser eller bestemtmeningsdannelse ikke er i overensstemmelsemed folkeskolelovens almindelige formålsbe-stemmelse i § 1, stk. 2, og derfor hellerikke må finde sted i kristendomsundervis-ningen.

15

B. Nærmere beskrivelse af faget

1. Begrebet »folkekirkens evangelisk-lutherskelære«

Kommissionen har ikke betragtet det som sinopgave at præcisere betydningen af det »evan-gelisk-lutherske« i dogmatisk forstand. Et for-søg herpå ville enten blive for almindeligt (in-tetsigende) eller for snævert (subjektivt). Menkommissionen ønsker om enkelte sider af detevangelisk-lutherske, således som det fremgåraf folkekirkens tradition med særlig aktualitetfor folkeskolen, at bemærke følgende:

a. Den evangelisk-lutherske folkekirke, somden består med sine kirker og præster, guds-tjenester og kirkelige handlinger m.m., erfor størstedelen af folkeskolens elever ogderes familier kirken som den selvfølgelige,omend noget fjerne, institution, som træder ifunktion ved visse højtidelige lejligheder.

b. Det evangelisk-lutherske er ikke blot en»lære«, men en historisk betinget og i fol-kelivet forankret institution, som har sat ogstadig sætter sit præg på mange forhold. Detvil være meningsløst, om man for eksempelville gøre den græsk-ortodokse kirke til ho-vedindholdet af undervisningen.

c. Fremhævelsen af det evangelisk-lutherskesigter ikke mod at binde lærerne til en snæ-ver konfessionelt bestemt rettroenhed, hver-ken personligt eller i undervisningen. Tvært-imod er den egnet til at lette lærerne opga-ven ved at konkretisere og begrænse detgrundlæggende kundskabsområde. Dette harogså betydning for undervisningen i bibel-kundskab, hvor det konfessionelt bestemteogså spiller ind, f.eks. angående opfattelsenaf en række bibelske personer (Maria, Peterog andre).

d. Det evangelisk-lutherskes historie i Dan-mark udviser en broget mangfoldighed afkirkelige retninger og tolkninger, som allepåberåber sig det evangelisk-lutherske: Or-todoksi (rettroenhed), pietisme, rationalisme,grundtvigianisme og Indre Mission såvelsom retninger, der er opstået i vort århun-drede. Alle disse (og mange andre) hørermed til det evangelisk-lutherske i Danmark.Det gælder historisk. Det gælder kundskabs-mæssigt.

Lægges en sådan opfattelse til grund idenne forbindelse, synes det klart, at folke-skolen hverken kan eller skal tiltage sig den

myndighed at vælge og vrage mellem op-fattelser med historisk hjemstedsret i kirken.

Det evangelisk-lutherske skal i folkeskole-lovens forstand opfattes som en historisk ogkundskabsmæssig rammebetegnelse, indenfor hvilken der er individuel frihed for læ-reren til at gøre rede for, hvad kristendom er.Det evangelisk-lutherske betegner det cen-trale kundskabsområde i faget.

e. Det evangelisk-lutherske anerkender kun énautoritet, Bibelen. Det er derfor konsekvent,at folkekirken ikke har noget autoritativtlæreembede og ingen autoriseret lære. Dener rummelig og tolerant. Det giver en megetvidtgående frihed, også i skolens kundskabs-meddelelse, men giver også anledning tilmegen usikkerhed over for det kristelige ialmindelighed og det evangelisk-lutherske isærdeleshed. En udførlig og saglig vejled-ning herom bør gives gennem læreruddan-nelsen, efteruddannelse og forbedrede hjæl-pemidler på alle undervisningens trin.

f. Som det er sket i folkekirken, bør det histo-risk-kritiske bibelsyn vinde fuld hjemstedsreti folkeskolen; ikke blot i teorien, men ogsåsom et virksomt salt i den daglige undervis-ning. Det nye Testamente er ikke en hånd-bog i rettroenhed, men en samling af vidnes-byrd om den ældste kristendoms tro på Je-sus Kristus. Det historisk-kritiske bibelsynhører i dag med til det evangelisk-lutherske.

g. Det evangelisk-lutherske er ikke uløseligtknyttet til en bestemt samfundsform ellersamfundsmoral. Tværtimod indeholder detevangelisk-lutherske en selvkritik (pligt tilselvopgør), der altid burde forhindre det iat gøre sig til ét med en herskende tidsånd,traditionel eller utraditionel.

h. Det er den evangelisk-lutherske folkekirkesopgave at forkynde troen som sandhed forden enkelte. Det indgår i folkeskolens opga-ver at gøre rede for, at kirken anser troenfor sandheden. Den gør det gennem kund-skabsmeddelelse.

På denne baggrund konkluderer kommissio-nen, at der i folkeskolens undervisning i kri-stendomskundskab skal gives kundskab om,hvad kristendom er ifølge folkekirkens evange-lisk—lutherske skik og brug, d.v.s. den kristen-domsopfattelse, der kommer til udtryk i dendanske folkekirke. Derudover bør der oriente-res om andre større kirkesamfund.

16

2. Andre religioner samt livsopfattelserFagbetegnelsen

Folkeskoleloven indeholder ingen bestem-melse om, at der i forbindelse med undervis-ningen i kristendomskundskab skal gives ele-verne kundskab om andre religioner eller livs-opfattelser. Undervisningsvejledningen af 1960fastslår, at eleverne i 9. klasse og 3. realklasseskal gøres bekendt med nogle fremmede religio-ner.

Kommissionen er med undervisningsvejled-ningen enig i, at undervisning i »fremmede re-ligioner« bør indgå i faget, dels fordi elevernebør informeres om de store verdensreligioner,dels fordi kendskabet til disse skønnes at ud-vide forståelsen af de religiøse fænomener.

Det bemærkes, at kommissionen følger den

almindelige sprogbrug, hvorefter også kristen-dommen betragtes som en religion.

Da kommissionen anser det for rigtigt, at ele-verne i folkeskolen orienteres om fremmede re-ligioner og livsopfattelser som led i kristen-domsundervisningen, og da dette allerede ipraksis gennem vejledningen er slået fast for 9.klasses og 3. realklasses vedkommende såvelsom for gymnasiet og højere forberedelseseksa-men, finder kommissionen, at det vil være rig-tigst,at man af praktiske grunde allerede nu benytter

betegnelsen »religion« i alle klassetrin, ogat der således bør ske en lovændring for så vidt

angår folkeskolelovens paragraffer, hvor or-det kristendomskundskab nu optræder.

C. På grundlag af de i dette kapitel fremsatte betragtningerhar kommissionen formuleret følgende

forslag til formålsbestemmelse for faget religion:

»Formålet med folkeskolens religionsunder-visning er at bibringe eleverne et grundigtkendskab til kristendommen og dennes bag-grund.

Det centrale kundskabsområde er den kri-

stendomsopfattelse, der kommer til udtryk iden danske folkekirke.

Undervisningen skal desuden orientere om devigtigste ikke-kristne religioner og tillige om an-dre livsopfattelser.«

17

KAPITEL II

Nuværende vilkår for faget

A. Lovgrundlag og undervisningsvejledning

Folkeskolens kristendomsundervisning hvilerpå folkeskoleloven, senest lovbekendtgørelse nr.300 af 12. juni 1970, jfr. bilag 1 (side 67).

Efter lovens § 17, stk. 2-4, skal faget underbetegnelsen kristendomskundskab findes i hoved-skolen, d.v.s. i 1.-7. skoleår. Ifølge § 17,stk. 5, videreføres undervisningen i 8.-10. sko-leår efter de for undervisningen i 7. skoleårfastsatte retningslinier.

Efter § 21 findes faget også i realafdelingen,her under betegnelsen religion.

I undervisningsministeriets cirkulære af 6.april 1960, jfr. bilag 2 (side 69), der stadig ergældende, uddybes målet for folkeskolens un-dervisning i almindelighed, og der henvises

med hensyn til de enkelte fag og fagområder tilUndervisningsvejledningen for folkeskolen af1960 (Læseplansudvalgets blå betænkning). Deter dog i cirkulæret fremhævet, at den blå be-tænkning med hensyn til den måde, hvorpå un-dervisningens mål kan opfyldes, kun er vejle-dende.

Med hensyn til faget kristendomsundervis-ning/religion har den blå betænkning side 112-116, jfr. bilag 3 (side 71), angivet såvel fagetsformål, jfr. herom nærmere foran i kapitel I, af-snit A, side 14, som retningslinier for indholdog omfang samt henledt opmærksomheden påegnede metoder og hjælpemidler.

B. Timetildeling

1. Efter den blå betænknings normaltimepla-ner blev der tillagt faget 1 eller 2 ugentlige ti-mer i 1. og 2. skoleår, 2 timer ugentlig i 3., 4.,5. og 6. skoleår og 1 time ugentlig i 7. skoleår.I 8. og 9. klasse fik faget 1 time ugentlig, og irealafdelingen regnedes der med 1 ugentlig ti-me i 1. og 3. real, medens faget udgik i 2. real.

Efter folkeskolens læseplansudvalgs nye nor-maltimeplan af 1970, der er sat i kraft vedundervisningsministeriets cirkulærskrivelse af28. maj 1970, og som nu i det store og helefølges i praksis, er der tillagt faget 1 time

ugentlig i 1. og 2. skoleår, 2 timer ugentlig i 3.,4., 5. og 6. skoleår og 1 time ugentlig i 7. sko-leår. I 8. og 9. klasse har faget 1 time ugentlig.For så vidt angår 10. klasse er der ikke i nor-maltimeplanen afsat timer til faget. I realafde-lingen får faget 1 ugentlig time i 1. og 2. real,men ingen timer i 3. real.

Den samlede timefordeling fremgår af ske-maet på modstående side.

2. Med hensyn til tiden for konfirmationsfor-beredelsen henvises til afsnit J. side 24.

C. Fagets indhold og omfang (stoffordeling m.v.)

1. Folkeskoleloven giver hverken for kristen-domskundskab eller for andre fag retningslinierfor stoffordelingen, fagets omfang eller - bort-set fra reglen i lovens § 1, stk. 3, og modsæt-ningsvis § 52, stk. 2, 2. pkt., (jfr. nedenfor af-

snit C. 3. side 21) - indhold. De nærmere reglerherom fastsættes i den enkelte kommune i enundervisningsplan, der udarbejdes af kommu-nalbestyrelsen på grundlag af udkast fra skole-kommissionen og godkendes af amtsrådet, jfr.

18

§§ 2, 22, stk. 1, og 37, stk. 2, i lov nr. 44 af 9.februar 1970 om styrelsen af kommunernesskolevæsen og af virksomhed efter lov om fri-tidsundervisning m.v. I de fleste tilfælde læggesi praksis de i den blå betænkning indeholdteretningslinier til grund for undervisningsplaner-ne.

2. Undervisningen omfatter efter den blå be-tænkning følgende stof:

Bibelske beretninger (bibeltekster)TroslæreKirkehistorie og kirkekundskab medtilhørende disciplinerSalmer

Af dette stof bør de bibelske beretninger (bi-belteksterne), troslæren og salmerne være un-dervisningens hovedsag i 1.-7. skoleår, idetdisse områder udgør det nødvendige grundlagfor en evangelisk-luthersk kristendomsopfattel-se og for forståelsen af fagets øvrige sider.

Herefter skal der ikke undervises i fremmedereligioner i 1.-7. skoleår.

a. HovedskolenEfter den blå betænkning er undervisnin-

gen i hovedskolen (1.—7. skoleår) inddelt i 3perioder. For hver af disse er optaget forslagtil stofvalg.

Grupperingen er herefter i hovedtræk føl-gende, jfr. i øvrigt teksten til den blå betænk-ning side 112-114. (Bilag 3, side 71):

1.-3. skoleårEnkeltfortællinger fra GT og NT

Der begyndes med letfattelige bibelske beret-ninger og lægges vægt på fortælling og samtale,afpasset efter børnenes enkle og umiddelbareforestillingsverden.

Det gammeltestamentlige stof (og for så vidtogså det nytestamentlige) er i det givne læse-planseksempel optaget kronologisk i udtog,men det pointeres, at der ikke kræves forståelsehos børnene af den kronologiske sammenhæng.

Egentlig behandling af troslærestoffet forud-sættes ikke, men børnene stilles rent umiddel-bart og konstaterende over for grundlæggendeelementer i troslæren som f.eks. de 10 bud ogfadervor. Der gennemgås og synges en del sal-mer og bibelhistoriske sange.

4.-5. skoleårBibelhistorie i sammenhæng

Stoffet forudsættes gennemgået på grundlagaf en bibelhistorie og suppleret med læsning aflettere bibeltekster samt samtaler om kirkeåretog gudstjenesten. Der gennemgås en del salmerog bibelhistoriske sange.

I 4. skoleår koncentreres undervisningen stortset om Det gamle Testamente, i 5. skoleår i detvæsentlige om Det ny Testamente.

Det fremhæves som formålstjenligt at opdeledet nytestamentlige stof i emnegrupper i stedetfor at lade børnene møde de enkelte beretnin-ger i tilsyneladende tilfældig sammenhæng.

6.-7. skoleårBibelhistorie, bibellæsning og troslære.

Hovedsigtet er en belysning af troslæren ef-ter Luthers lille katekismus: de tre trosartikler,de 10 bud, fadervor, dåben og nadveren. Tros-læren belyses ud fra tekster såvel fra Det gamlesom Det ny Testamente og ved skikkelser frakirkens historie.

b. 8.-9. klasseHovedformålet er at uddybe forståelsen af

det forud tilegnede stof og — med relation tildivergerende kristendomsopfattelser og andrereligioner - at se det i en større sammenhæng.

Der tilstræbes ikke egentlig historisk oversigtgennem det kirke- og missionshistoriske stof.

Vægten lægges på skildringen af den enkelteskikkelse eller episode, eventuelt i tilknytningtil fagets øvrige discipliner.

Eleverne gøres fortrolige med Den danskeSalmebog, og i begge klasser gennemgås noglesalmer.

Særlig i 8. klasse behandles folkekirkens for-hold, herunder de vigtigste kirkelige retningerog ydre mission; betydelige kristne personlighe-der. Frikirker og sekter. Uddrag af Paulus' bre-ve.

Særlig i 9. klasse: Bibelsyn i forbindelse medlæsning af bibelske tekster. Frie samtaler, hvoriinddrages træk af kirkens historie.

c. RealafdelingenPlanen for realafdelingen er en parallel til

planen for 8. og 9. klasse, dog med visse udvi-delser. Den blå betænknings plan, der i prin-cippet stadig er gældende, må nu læses med demodifikationer, der følger af, at faget i den nye

20

normaltimeplan findes i 1. og 2. realklasse istedet for som tidligere i 1. og 3.

For 1. realklasses vedkommende foreslår denblå betænkning samme stofvalg som for 8.klasse.

Betænkningen angiver i øvrigt læseplanermed henblik på muligheden af, at faget religioner optaget i 3., henholdsvis 2., realklasse, ellereventuelt i begge klasser.

For 3. realklasse fremhæves bl.a. mulighedenfor at gå dybere ind på spørgsmålet om bibel-syn og fremmede religioner, herunder hvordanvæsentlige spørgsmål betragtes forskelligt afkristne tilhørende forskellige trossamfund. Detanføres, at kun såfremt man har haft religioni 2. realklasse, kan der blive mulighed fornøjere at gå ind på forholdet mellem katolicis-me og lutherdom.

Sammenfattende må det bemærkes, at fagetsstoffordeling efter den blå betænkning i et vistomfang medfører gentagelse, således at de be-handlede beretninger m.v. gennemgås ud fraforskellige forudsætninger på de forskellige klas-setrin (det koncentriske princip).

3. I forhold til andre af skolens fag stilles

der fra lovgivningens side et specielt krav tildette fags indhold. Spørgsmålet berøres ikke iden blå betænkning. Det drejer sig om reglen ilovens § 52, stk.2, 2.pkt., hvorefter det, når børn,der ikke tilhører folkekirken, fritages for kristen-domsundervisningen i skolen, jfr. afsnit 1.2, si-de 24, påhviler forældre eller værge at sørgefor, at barnet, hvad enten det tilhører et tros-samfund eller ikke, ikke savner oplysning omde almindelige regler for livet i et ordnet sam-fund. Selv om ordene »moral« eller »etik« ikkeer anvendt i lovbestemmelsen, fremgår det afrigsdagsforhandlingerne om loven, at disse be-greber har været i tankerne, da bestemmelsenblev formuleret, og den må i dag forstås såle-des, at orientering om etiske spørgsmål er hen-lagt særligt til kristendomsundervisningen.

Den blå betænkning indeholder ingen nær-mere vejledning med hensyn til, hvad der børundervises i med henblik på »almindelige reg-ler for livet«.

Der foreligger ikke for kommissionen oplys-ning om, at der føres tilsyn med, om elever,der ikke tilhører folkekirken, og som er fritagetfor undervisningen i kristendomskundskab/reli-gion, faktisk savner oplysning om sådanne reg-ler.

D. Metoder og hjælpemidler. Lærebøger

1. Den blå betænkning pointerer, at de tilsig-tede kundskaber ikke - som tidligere - bør sø-ges erhvervet gennem udenadslæren.

Lærerens fortælling må i den obligatoriskehovedskole spille en afgørende rolle, men bibel-læsning bør anvendes som supplement med detformål dels at give børnene en grundlæggendeorientering i brugen af selve Bibelen, dels atstille dem over for tekstens eget sprog.

Troslærestoffet bør ikke gennemgås som iso-leret fagområde, men i tilknytning til det bibel-ske stof, således at det placeres på de steder iundervisningen, hvor det historisk og idémæs-sigt hører hjemme.

Salmegennemgangen bør ske i tilknytning tildet stof, der er til behandling. Eleverne børindføres i en salmes atmosfære og fornemmedens hovedhensigt fremfor at få gennemgåetdetailler.

På højere klassetrin bør stoffet i størst mu-ligt omfang bygge på selvstændige arbejdsopga-ver og frie klassesamtaler, og som supplement

hertil bør indgå ekskursioner til kirker og insti-tutioner af social og kulturel art med tilknyt-ning til kirken.

Supplerende litteratur, skoleradioudsendelserog andre audiovisuelle hjælpemidler anbefalesanvendt.

2. Det er kommissionens indtryk, at der medhensyn til faget kristendomskundskab/religioni de senere år er fremkommet lærebøger og læ-rebogssystemer i et lignende antal som i andrefag. Dog synes udgivelser vedrørende de yngsteog de ældste trin svagere repræsenteret.

Det forekommer endvidere kommissionen, atudvalget af religiøs faglitteratur i skolebibliote-kerne er påfaldende begrænset, hvilket kan hæn-ge sammen med, at der kun foreligger forholds-vis lidt supplerende litteratur, der er egnet tilbrug for eleverne.

3. Der er i de senere år fremkommet en delaudiovisuelt materiale af højst forskellig kvali-tet til dette fag.

21

Det bemærkes i denne forbindelse, at Reli-gionslærerforeningens Materialecentral står tilrådighed for lærerne med vejledning angåendedet i punkterne 2 og 3 nævnte materiale.

4. Der findes ikke i folkeskolen særlige fag-

lokaler til kristendomskundskab. Undervisnin-gen finder sted i de normale klasseværelser, derogså anses for at være velegnede til denne un-dervisning under forudsætning af, at de for-nødne undervisningsmidler er til stede.

E. Afsluttende prøver

Faget har traditionelt været prøvefrit, ogfolkeskolelovens § 22, stk. 2, nævner om real-

eksamen udtrykkeligt, at der ikke kan holdesprøve i religion.

F. Klasselærerfag

Faget har i folkeskolen traditionsmæssigt væ-ret et klasselærerfag, d.v.s. at det i hovedskolenhar været varetaget af den lærer, der normalt

tillige underviser den pågældende klasse i folke-skolens hovedfag dansk og/eller regning, jfr.bilag 11, 12 og 13, side 83, 84 og 85.

G. Lærerne

1. Det er efter folkeskolelovens § 23, stk. 2,normalt en betingelse for at overtage undervis-ning i folkeskolen, at den pågældende har gen-nemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, nuefter reglerne i lov nr. 235 af 8. juni 1966 omuddannelse af lærere til folkeskolen. Der kandog under særlige forhold tillades afvigelser fradenne bestemmelse, f.eks. når det drejer sig omandre godkendte læreruddannelser, der er af til-svarende varighed.

Uddannelsen til lærer i folkeskolen omfatterefter § 6 i loven af 1966 kristendomskundskabsom et obligatorisk fag, der efter lovens § 8 af-sluttes med en prøve ved udgangen af uddan-nelsens første år. Herudover kan den studeren-de vælge faget som linjefag (med betegnelsenreligionskundskab), d.v.s. som et af de alterna-tive specialfag, i hvilke der gives en videregåen-de uddannelse i løbet af uddannelsestidens næ-ste 2½ eller 3 år (5 eller 6 semestre).

Det påhviler efter folkeskolelovens § 23, stk.2, de ansættende myndigheder i folkeskolen atpåse, at en lærer, der skal undervise i kristen-domskundskab, har gennemført det pågældendefag under sin uddannelse og opfylder betingel-serne for at undervise i faget. Det er ikke i lo-ven fastsat som en betingelse for undervisning ifaget, at den pågældende er medlem af folke-kirken, men i praksis anses dette normalt somen forudsætning. Denne vil dog i almindelighedogså betragtes som opfyldt, hvis læreren ermedlem af en evangelisk-luthersk frimenighed.

I folketingsudvalgets betænkning af 18. maj1966 om forslaget til lov om uddannelse aflærere til folkeskolen, jfr. bilag 8, side 80,blev der givet udtryk for, at hvis en lærer påseminariet har fulgt undervisningen i kristen-domskundskab, bør alene den kendsgerning, athan ikke er medlem af folkekirken, ikke ude-lukke ham fra at varetage undervisning i kri-stendomskundskab i folkeskolen. Folketingsud-valget tilføjer, at der ikke herved er tilsigtetnoget indgreb i de lokale myndigheders admini-stration af folkeskolelovens § 23.

Der findes ingen opgørelser over, hvilke ka-tegorier af lærerkræfter der benyttes i faget kri-stendomskundskab, men fagkonsulenten harover for kommissionen oplyst, at det er hansindtryk, at faget i væsentligt omfang - bortsetfra løse vikartimer - betjenes af seminarieud-dannede lærere, og at antallet af andre katego-rier af undervisere, f.eks. præster o.l., er retlavt. Kommissionen har herefter ikke fundet til-strækkelig anledning til at undersøge spørgsmå-let nærmere, også fordi situationen må antagesat være skiftende efter tid og sted.

Der arrangeres i et vist omfang efteruddan-nelseskurser for lærere i faget.

Således har Danmarks Lærerhøjskole i perio-den 1962—70 haft 69 årskurser i faget med i altca. 1000 deltagere, og der er i 1970-71 9 års-kurser med i alt ca. 125 deltagere. Religionslæ-rerforeningen afholder endvidere hvert år 3—5korte kurser med i alt ca. 100-200 deltagere, og

22

den arrangerer herudover hvert andet år etstørre kursus af 4-5 dages varighed med 150-200 deltagere.

Til sammenligning kan anføres, at DanmarksLærerhøjskoles samlede årskursusvirksomhed i1962-70 omfattede ca. 2300 kurser med i altca. 36.000 deltagere, og at der i 1970-71 af-holdes i alt 376 årskurser med i alt ca. 6000deltagere.

I 1967 indførtes det faglig-pædagogiske stu-dium i kristendomskundskab på lærerhøjskolen.

2. Som et udtryk for den særlige holdning,der er og har været gældende over for faget, erdet i folkeskolelovens § 53 fastsat, at en lærerefter anmodning kan fritages for at undervise ikristendomskundskab og religion. Det er kom-missionens indtryk, at denne fritagelsesmulig-hed efter § 53 kun sjældent påberåbes. Derfindes ikke statistiske opgørelser over, i hvilketomfang fritagelse faktisk finder sted, men deter kommissionens indtryk, at det sker i et ikkeuvæsentligt antal tilfælde. En undersøgelse afforholdet ville næppe give et virkeligt billede afsituationen, også fordi det må antages, at øn-sker om fritagelse oftest søges opfyldt på ufor-mel måde - også for klasselæreres vedkom-

mende - i forbindelse med de enkelte skolersskemalægning, således som det også sker i an-dre fag. Denne mulighed vil navnlig kunne an-vendes af lærere med en vis anciennitet, og dersynes at være tendens til, at dette medfører, atkristendomsundervisningen i for stort omfangvaretages af de sidst ansatte lærerkræfter og afvikarer.

Af en af kommissionen foretaget undersøgel-se i en afgangsklasse ved hvert af landets 29seminarier fremgår, at mellem 25 og 30 % afde adspurgte lærerstuderende ikke ønskede atundervise i faget i folkeskolen.

Til sammenligning kan anføres, at det af enaf et linjehold på Hellerup Seminarium foreta-get undersøgelse, der omfatter de i alt ca. 800studerende ved 4 seminarier, fremgår, at om-trent halvdelen (ca. 47 %) ikke ønsker efterendt uddannelse at undervise i faget.

3. Noget andet er, at der - som anført forani afsnit G. 1., side 22 - er mulighed for, at derved ansættelse af lærere i folkeskolen tages for-behold med hensyn til retten til at undervise ifaget. Efter de for kommissionen foreliggendeoplysninger har sådant forbehold kun været ta-get i meget begrænset omfang.

H. Undervisningen i praksis

Ikke mindst på et område som dette, hvorder er tale om et meget stort antal lærere, derunderviser med metodefrihed som baggrund, erdet særdeles vanskeligt, for ikke at sige umu-ligt, at danne sig et klart billede af, hvorledesundervisningen i faget faktisk foregår i skolen.Kommissionen har derfor ikke set sig i standtil at foretage en dybtgående undersøgelse, menman har foretaget mindre undersøgelser, jfr. bi-lag 11, 12 og 13, side 83, 84 og 85, der synes atvise visse tendenser. Disse undersøgelser hvilerdog alle på ret spinkle grundlag. Kommissionenhar derfor ikke haft mulighed for at be- eller af-kræfte den hyppigt fremsatte påstand om, at ti-mer, der på skemaet er afsat til faget kristen-domskundskab, i større eller mindre omfanganvendes til undervisning i andre fag. Menkommissionen har noteret sig, at denne påstandsjældent eller aldrig tilbagevises.

Fagkonsulenten i kristendomskundskab, deraflægger besøg på skolerne efter forudgåendeanmeldelse, har over for kommissionen afgiveten udtalelse om fagets stilling. Denne udtalelseer optrykt som bilag 14, side 92. Det fremgårheraf, at konsulenten i sin virksomhed navnlighar konstateret vanskeligheder med hensyn tilelevernes indstilling til faget, lærernes holdningog kvalifikationer samt de problemer, der bun-der i, at faget ikke har nogen form for bedøm-melse eller afsluttende prøve.

Det er som tidligere nævnt kommissionensindtryk, at undervisningen i mange tilfælderet tæt følger den blå betænknings eksemplifi-kation, men at man ofte ikke er opmærksompå, at betænkningen efter de gældende reglerkun er vejledende.

23

I. Eleverne

1. Der er for faget kristendomskundskab ihøjere grad end for de fleste andre af folkesko-lens fag tale om, at elevholdningen spiller enrolle for undervisningen. Det fremgår af en afkommissionen foretaget undersøgelse, at ca.50 °/o af de i denne forbindelse adspurgte læ-rerstuderende havde mødt vanskeligheder medhensyn til elevernes stilling til faget.

2. Folkeskoleloven indeholder i § 52 reglerom fritagelse af elever for skolens undervisningi kristendomskundskab. Fritagelse kan hereftergenerelt ske, når forældre eller værger frem-sætter forlangende herom.

Efter de for kommissionen foreliggende op-lysninger udnyttes disse fritagelsesmulighederkun i ringe grad. Fagkonsulenten anslår antal-let af fritagne elever til under 1 o/o af folkesko-lens samlede elevtal.

J. Specielt vedrørende forholdet til konfirmationsforberedelsen

Af kgl. anordning nr. 279 af 9. juli 1968 omkonfirmation § 2, stk. 1, fremgår, at adgangtil at modtage konfirmationsforberedelse har et-hvert barn, der går i skolens syvende eller høje-re klasse, eller som har opnået et til syvendeklasse svarende alderstrin.

Der er ikke faste regler for samarbejde mel-lem skole og kirke i spørgsmålet om konfirma-tionsforberedelse.

Efter folkeskolelovens § 55 fastsættes tidenfor konfirmationsforberedelsen uden for Kø-benhavn ved forhandling mellem skolekommis-sionen og præsterne i kommunen og i Køben-havn ved forhandling mellem skoledirektionenog provsterne, og det må ved fastlæggelse aftiden for konfirmationsforberedelsen iagttages,at skolens arbejde lider mindst muligt afbræk.

I den blå betænkning er der side 33-34, jfr.bilag 3, side 70, skitseret en ordning, der efterbestemmelsen i undervisningsministeriets cirku-lære af 25. juni 1970, punkt 4, c), jfr. bilag 9,side 81, kan danne udgangspunkt for eventuelleforhandlinger mellem interesserede myndighe-der.

Den blå betænknings normaltimeplan inde-holdt en bemærkning om, at det var en forud-sætning, at faget kristendomskundskab i 7. sko-leår ikke blev berørt af konfirmationsforbere-delsen, hvis der kun var tillagt faget 1 ugentligtime i det pågældende skoleår. Dette forbeholder ophævet ved den nye normaltimeplans ind-førelse, således at konfirmationsforberedelsennu godt kan finde sted i 7. skoleår, selv om kri-stendomsundervisningen berøres heraf.

K. Samtykke fra menighedsråd med hensyn til hjælpemidler

Efter § 24, stk. 1, d), i kirkeministeriets lov-bekendtgørelse af 26. juni 1970 om menigheds-råd, jfr. bilag 10, side 82, kræves menighedsrå-dets samtykke til, at der ved religionsundervis-ningen i folkeskolen indføres nye autoriseredehjælpemidler.

Denne bestemmelse, der vedrører anvendelseaf nye bibeloversættelser m.v., anvendes efterdet for kommissionen oplyste i særdeles ringeomfang.

24

KAPITEL III

Kritikken af den bestående ordningKommissionens stillingtagen

Under folketingsforhandlingeme i 1965-67,og særlig i 1966-67, blev den anskuelse gjortgældende, at undervisningsforholdene vedrøren-de faget kristendomskundskab/religion ikke vartilfredsstillende, og at dette både gjaldt folke-skolen og gymnasiet.

Denne opfattelse er ofte gjort gældende, og-så uden for folketinget. Der er fremsat mangemeninger og gisninger om grunden dertil, ogmange forslag til indførelse af ændringer, derskulle forbedre situationen, er udarbejdet, der-under særlig forslag til ændret læseplan. Kom-missionen har ikke ment at kunne kommenterede enkelte indlæg.

Der ses i dette kapitel bort fra principielleindlæg for eller imod fagets opretholdelse i fol-keskolen. Herom henvises til indledningen, af-snit 4, side 8.

Kommissionen er efter sine overvejelser omfaget og dets stilling i folkeskolen af den op-fattelse, at den nuværende situation er utilfreds-stillende.

Det er imidlertid kommissionens indtryk, atder ikke kan peges på et enkelt eller enkelte for-hold som årsag til fagets vanskeligheder, menat der er tale om en række sammenfaldendeomstændigheder, der alle i samme retning på-virker fagets situation.

Med det ovenfor nævnte forbehold forsøgerkommissionen i dette kapitel at undersøge ogredegøre for en række af de forhold, der hargivet anledning til den igangværende drøftelseaf faget og dets stilling.

Kommissionen ønsker i denne forbindelse atunderstrege, at den blå betænkning med denspå mange områder utraditionelle syn på fagetog dets problemer betød en ganske væsentligforbedring af forholdene, og at den kritik, deri det følgende udtales over for visse enkelthe-

der i betænkningen, må ses på baggrund af den-ne generelle bedømmelse, jfr. særlig om læse-planernes indhold m.v. nedenfor kapitel IV, si-de 39.

1. Det har stærkt været fremhævet, at det for-hold, at 8. og 9. klasse siden den blå betænk-nings fremkomst er blevet en faktisk del af fol-keskolen, og at 10. klasse under en eller andenform må formodes at ville indgå som normalafslutning på denne, medens til gengæld real-afdelingen menes at ville falde bort, gør det på-krævet, at en ny undervisningsvejledning frem-kommer, og at herefter hele skoleforløbet i fol-keskolen betragtes som en helhed, eventuelt -men alene af undervisningstekniske grunde —inddelt i undervisningsperioder.

Kommissionen er enig i, at det er nødvendigt,at der nu fremkommer en ny undervisningsvej-ledning, allerede fordi den blå betænkning ioverensstemmelse med folkeskolelovens § 17,stk. 4, forudsætter, at skolen afrunder undervis-ningen efter 7. klasse.

Kommissionen finder ikke anledning til atkomme ind på den lovændring, som den tilsig-tede nyordning eventuelt vil nødvendiggøre.

2. Det er kommissionens opfattelse, at væsent-lige sider af den usikkerhed, der i folkeskolenhersker over for faget, kan føres tilbage tiluklarhed i forholdet mellem på den ene sidefolkeskolens generelle formål som fastlagt i lo-vens § 1, stk. 2, og på den anden side de admi-nistrativt fastsatte formålsbestemmelser for fa-get og folkeskolelovens § 1, stk. 3, herunderbetydningen af ordene »i overensstemmelsemed« folkekirkens evangelisk-lutherske lære.

Kommissionen har foran i kapitel I, afsnit A,side 13—15, gjort nærmere rede for disse pro-blemstillinger.

25

3. Der hersker en væsentlig uklarhed medhensyn til forståelsen af begrebet -»folkekirkensevangelisk-lutherske lære«. Denne uklarhed vilnaturligt afspejle sig i lærernes holdning til fa-get og vil i forbindelse med usikkerheden medhensyn til spørgsmålet om en eventuel religiøspåvirkning af eleverne medføre grundlæggendevanskeligheder for dette fag.

Med hensyn til dette spørgsmål henvises tilkapitel I, afsnit B. 1, side 16, sammenholdt medafsnit A.

4. Det hævdes, at der - også udover de un-der punkterne 2 og 3 omhandlede forhold:uklarheder vedrørende fagets mål og indhold -består særlige vanskeligheder for lærerne vedundervisningen i kristendomskundskab på grundaf fagets indhold.

Det anføres i denne forbindelse, at adskillel-sen mellem det religiøse og det verdslige (seku-lariseringen)1) også gør sig gældende i folke-skolen og er med til at præge eleverne.

Vanskelighederne for lærerne siges også ihøj grad at vise sig med hensyn til mulighedenfor at skabe motivation hos eleverne på dehøjere klassetrin, idet eleverne i mange tilfælde- ofte begrundet i hjemmets eller kammeratersindstilling — betragter faget som nytteløst ogoverflødigt.

Kommissionen erkender de anførte vanske-ligheders betydning og gør sig i øvrigt klart, atdele af faget ikke er let tilgængelige, så at fa-get allerede af den grund stiller store krav tillærerne.

5. Der hersker i vide kredse - også i skolen -den opfattelse, at faget kristendomsundervis-ning nødvendigvis må have en særstilling, fordiden opfattes som dåbsundervisning, og at fagetderfor må behandles i overensstemmelse her-med.

Som det fremgår af argumentationen foran ikapitel I, afsnit A, side 14, har kommissionenfundet det rigtigt, at det præciseres, hvad der erskolens, og hvad der er kirkens undervisnings-mæssige opgave, og at skolens kristendomsun-dervisning således ikke er dåbsundervisning,men alene har til opgave at give kundskaberom kristendommen. Disse kundskaber kan dogkomme kirkens konfirmationsforberedelse tilnytte.

l) Jfr. gymnasiebetænkningen, kapitel I, afsnitD. 4 (side 13).

6. Det er gjort gældende, at konfirmationsfor-beredelsen burde ligge uden for skolens under-visningstid, jfr. således bl.a. også Landsorgani-sationen af Elever, bilag 19, side 119.

Et mindretal i kommissionen går ind for det-te standpunkt.

Kommissionens flertal er af den opfattelse,at den gældende ordning efter folkeskolelovens§ 55, jfr. bilag 1, side 68, bør opretholdes somhensigtsmæssig i forholdet mellem to admini-strativt adskilte områder.

7. Fra mange sider er det blevet påpeget somuheldigt, at undervisningen i dette fag tradi-tionsmæssigt påbegyndes allerede i 1. skoleår.

Man må holde sig for øje, at den traditionelleplacering af faget allerede i 1. klasse uden tvivlhænger sammen med den allerede ved anord-ningerne af 1814 - eventuelt endnu tidligere -fastslåede ordning. Efter reglerne af 1814 vir-kede dette forhold imidlertid konsekvent, fordiman dengang — i overensstemmelse med skolensmål og i realiteten som et led i kirkens forkyn-delse - bevidst søgte at lade børnene indlevesig i den evangelisk-lutherske tro. Dette formålmå siges i princippet at være opgivet i folke-skoleloven af 1937.

Fra flere sider er der, både før og efter 1937,fremsat den opfattelse, at det er en form forpression at give børnene undervisning i kristen-domskundskab på et så tidligt tidspunkt.

Fra anden side henvises heroverfor til, atbørn, i reglen allerede før de påbegynder skole-gangen, har beskæftiget sig med forestillingerom Gud, ligesom de tidligt, f.eks. ved vigtigebegivenheder i familien og på anden måde, erkommet i berøring med kirken, og at det derforer påkrævet at tage disse problemer op i sko-len på det tidligst mulige tidspunkt, ganske vistsåledes at der såvel med hensyn til indholdet afstoffet som med hensyn til undervisningsmeto-der tages tilbørligt hensyn til børnenes alder ogudvikling.

Over for dette standpunkt anføres igen, atbørnene, når de påbegynder skolen, også med-bringer andre indtryk af opfattelser og sam-fundsforhold, der først indgår i skoleundervis-ningen på et tidspunkt, der svarer til stoffetskarakter og børnenes modenhed.

Kommissionen finder, at det må være rime-ligt, at faget i hvert fald ikke påbegyndes alle-rede i 1. skoleår. Kommissionens indstilling erbaseret dels på den førte diskussion, dels påden opfattelse, at faget må betragtes som et

2b

kundskabsfag, jfr. indledningen, afsnit 4, side8, og endelig på den vægt, der må tillæg-ges samarbejdet mellem skolens fag. Det er så-ledes af betydning, at dette fag ikke indførespå skemaet tidligere end fag som historie oggeografi.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen kan tilslutte sig det synspunkt,at faget i hvert fald ikke bør have tillagt selv-stændige timer i 1. skoleår. LOE anser begyn-delse i 3. skoleår for passende, medens Reli-gionslærerforeningen vil finde det rimeligt, atundervisningen påbegyndes i 2. skoleår, jfr. iøvrigt kapitel IV, afsnit H.I.a., side 44.

8. Som anført foran i kapitel II, afsnit F, side22, er faget et klasselærer fag. Dette er forudsatogså ved tilrettelæggelsen af læreruddannelsen.Det ses ikke, hvorvidt der ved denne ordning ertilsigtet nogen særlig hensyntagen til faget ogundervisningsmulighederne i dette, eller omordningen blot er traditionsmæssigt bestemt.

I hvert fald kan fagets stilling som klasselæ-rerfag i visse tilfælde medvirke til at forhindreden mest hensigtsmæssige anvendelse af de for-håndenværende lærerkræfter. Det sker, når fa-get varetages af klasselæreren, selv om man mu-ligvis på den pågældende skole måtte råde overlærere, der er bedre kvalificeret på dette spe-cielle område. Den giver endvidere problemeri forbindelse med efteruddannelsen, idet lærer-ne vil være tilbøjelige til at søge kursus i de fag,eventuelt eksamensfag, hvor de har de fleste afderes timer.

Religionslærerforeningen har givet udtryk for,at faget i hvert fald på de yngre trin bør liggehos en lærer, der har et stort timetal i den på-gældende klasse, uanset om denne lærer er klas-selærer i traditionel forstand. Egentlige faglæ-rere som f.eks. i biologi eller tysk bør først ta-ges i anvendelse i de ældre klasser.

Kommissionen ser det værdifulde i, at fageti folkeskolen varetages af en lærer, der også un-derviser i andre fag i den pågældende klasse, afhensyn til den bredere kontakt, der herigennemopstår mellem lærer og elever. Den dialog i klas-sen, der er væsentlig for faget - og måske fordette fag i endnu højere grad end for andre —understøttes bedst på denne måde.

Kommissionen finder det derimod ikke på-krævet, at faget betragtes som et af de traditio-nelle klasselærerfag i den forstand, at det nød-vendigvis varetages af den lærer, der underviser

den pågældende klasse også i fagene dansk ellerregning.

9. Det har været kritiseret, at faget - muligvisbl.a. på grund af dets faktiske særstilling i sko-len - i ret stort omfang varetages af de nyan-satte og uerfarne lærerkræfter, jfr. kapitel II,afsnit G. 2. side 23.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen har givet udtryk for, at det og-så er disse foreningers indtryk, at faget i for højgrad varetages af uerfarne lærerkræfter.

Det er kommissionens indtryk, at dette for-hold, der i ikke uvæsentlig grad bidrager til fa-gets utilfredsstillende situation i skolen i dag,er ret almindeligt både i byerne og på landet,og at det også hænger sammen med fagets sta-tus som ikke-eksamensfag.

Under alle omstændigheder finder kommis-sionen, at man bør henlede skoleledernes op-mærksomhed på det uheldige i det nævnte for-hold.

10. Den i lovens § 53 fastsatte særregel omfritagelsesmulighed for lærerne for undervis-ning i faget, jfr. kapitel II, afsnit G. 2. side 23,hævdes at medvirke til at gøre faget til nogetisoleret i folkeskolen, så meget desto mere somuddannelse i faget som klasselærerfag er obliga-torisk ifølge § 6, stk. 1, nr. 2, i læreruddannel-sesloven af 8. juni 1966.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen er af den opfattelse, at reglenbør bibeholdes for ikke at tvinge uengageredelærere til at undervise i faget.

Betragtes faget som et rent kundskabsfag, erdet et spørgsmål, om den pågældende særregelfortsat er påkrævet, og kommissionen erkenderda også, at den logiske følge heraf ville være atophæve den bestående fritagelsesmulighed.Imidlertid mener man ikke at kunne se bortfra, at faget vil være dårligt tjent med at blivevaretaget af lærere, der af den ene eller den an-den grund ikke ønsker at undervise i det, ogman finder på denne baggrund ikke anledningtil at foreslå den eksisterende fritagelsesmulig-hed afskaffet.

Kommissionen lægger vægt på at fremhæve,at folketingsudvalget om forslaget til lov omuddannelse af lærere til folkeskolen i sin be-tænkning af 18. maj 1966, jfr. bilag 8, side 80,har fastslået, at alene den kendsgerning, at enlærer ikke er medlem af folkekirken, ikke bør

27

udelukke ham fra at varetage undervisning ikristendomskundskab i folkeskolen.

11. Det fremhæves fra tid til anden, at lærer-uddannelsen har været utilstrækkelig i fagetkristendomskundskab/religion.

Fra anden side hævdes det, at seminariernesundervisning i sig selv er god, men at lærerud-dannelsens forhold til fagets mål, indhold oglæseplaner i folkeskolen er for uafklaret.

Landsorganisationen af Elever finder ikkelæreruddannelsen i faget tilstrækkelig, og Reli-gionslærerforeningen har påpeget, at navnligmetodikundervisningen på seminarierne burdeforbedres.

Den blå betænkning fremhæver (side 26, sp.2), at læreruddannelsen på ethvert tidspunktsom baggrund bør have folkeskolens målsæt-ning og arbejdsplaner.

Det er efter kommissionens opfattelse mu-ligt, at uklarhed i disse henseender, derunderfagets stilling i forhold til folkeskolens alminde-lige målsætning - og for den sags skyld ogsåuklarhed i denne - har vanskeliggjort semina-rieundervisningen urimeligt, og at bedre resulta-ter ville blive opnået, hvis fagets mål, indholdog læseplaner klarlægges mere.

En vis afhjælpning af eventuelle mangler oguklarheder skønnes at kunne ske ved fornødenefteruddannelse, jfr. nedenfor afsnit 12, ogkommissionen anser det under alle omstændig-heder for nødvendigt, at uddannelsen følges opmed stadige tilbud om egnet efteruddannelse.

12. Fagets lærersituation menes på uheldig må-de at være præget af, at der ikke - i hvert faldikke tidligere - har været samme efteruddan-nelsesmuligheder for dette fags lærere som forlærere i de fleste andre fag, jfr. kapitel II, af-snit G. 1. side 22.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen har stærkt fremhævet, at en ef-teruddannelse af lærerne også i dette fag ersærdeles ønskelig.

Kommissionen ønsker i denne forbindelse atpåpege, at der - efter den gennem de senereår skete udbygning af Danmarks Lærerhøjsko-les kursusvirksomhed - nu tilbydes efteruddan-nelse i dette fag i et omfang, der nærmer sigtilbuddet i en række andre fag. Det er ønskvær-digt, at disse muligheder yderligere udbygges irelation til de krav, der stilles til fagets lærerei de kommende år.

Tilbuddene udnyttes derimod ikke i så stor

udstrækning som for andre fags vedkommende.Dette hænger efter kommissionens opfattelsesammen med det faktum, at faget som tidligerenævnt traditionelt er et klasselærerfag. Dettehar medført, at lærere hellere vælger videreud-dannelse i de klasselærerfag, der har større ti-metal end kristendomskundskab. Også fagetsstatus som ikke-eksamensfag må antages at ha-ve gjort sig gældende i denne henseende.

Der vil i dette fag være et særdeles stort be-hov for efteruddannelse i fremtiden.

13. Som anført i kapitel II, afsnit D. 2. side21, er forholdet det, at der på skolernes biblio-teker m.v. findes et ret begrænset udvalg affaglitteratur. Der foreligger ganske vist en delegentlige lærebøger, men der er mangel påsupplerende litteratur.

Faget synes ligeledes forfordelt med hensyntil hjælpemidler af anden art, og dette må fore-komme beklageligt, da undervisningsmulighe-derne herved indsnævres.

Landsorganisationen af Elever har påpeget,at der ikke findes meget materiale til faget påde enkelte skoler, og at det materiale, der fin-des, er af dårlig kvalitet. Religionslærerne fårikke kendskab til det materiale, der findes påmarkedet. Det ville være ønskeligt, om man forat råde bod herpå etablerede et samarbejde mel-lem faglærerne inden for de enkelte kommunermed henblik på udveksling af erfaringer om un-dervisningsmaterialet.

Det er vanskeligt for kommissionen at pegepå grundene til, at der tilsyneladende er mangelpå hjælpemidler til faget. At eksisterende mid-ler ikke findes på skolerne, skyldes måske, atlærerne ikke har stillet krav om at få dem. Debevilgende myndigheder kan næppe med føjesiges at stille sig afvisende over for begrundedeønsker om indkøb af hjælpemidler til faget.

Det synes nærliggende, at lærerne — eventueltpå skolecentralerne - gruppevis drøfter ind-vundne erfaringer og finder frem til motiveredeindkøbsforslag og ønsker om undervisningsma-teriale, således at forlag og andre producenterkan gøres opmærksom på nye behov.

Kommissionen ønsker at pege på det nødven-dige i, at der på skolerne findes tilstrækkeligtmateriale såsom audiovisuelle hjælpemidler,kort m.v. Dette er en forudsætning for lærernesudnyttelse af den hævdvundne metodefrihed iundervisningen.

Det pointeres i denne forbindelse, at ganskevist gælder den undervisningsmæssige metode-

28

frihed i dette fag som i andre, men at både læ-rere og myndigheder må gøre sig klart,

at metodefrihed forudsætter visse faciliteter,ikke mindst ved gruppeundervisning ellerindividuelle opgaveløsninger,

at bevillinger hertil er nødvendige, ogat faget kristendomskundskab/religion stort

set hidtil har været vanskeligere stillet endde fleste andre fag, fordi man ikke tilfulde har haft blik for denne forudsæt-ning for udøvelsen af metodefriheden.

14. Det hævdes ofte, at en del af fagets ordog begreber, som for manges vedkommendestammer fra Bibelens sprog, forstærker de alle-rede eksisterende vanskeligheder ved faget, for-di disse begreber og ord ikke længere indgår idet almindelige hverdagssprog.

Kommissionen anser det for sandsynligt, atde nævnte sproglige vanskeligheder i et vistomfang har negativ virkning, men vil på denanden side også påpege, at arbejdet med sær-prægede ord og begreber i dette som i andrefag også kan virke positivt som et værdifuldtmiddel til at udvide elevernes horisont og ryddeop i vanemæssig forståelse af ord, som i tidensløb har ændret betydning. Dette er netop oftesket inden for dette fags område, hvor mangebibelske ord nu til dags kun kendes i grov for-vrængning af deres oprindelige betydning.

Kommissionen anbefaler, foranlediget heraf,at der i undervisningen lægges mere vægt endhidtil på sprogforståelse.

15. Disse problemer gøres ikke mindre der-ved, at Bibelen er særdeles vanskelig at arbejdemed i skolen. Læseteknisk er udgaverne sværttilgængelige, da man af hensyn til tekstens om-fang er nødt til både at anvende en temmeliglille skrifttype og til at gøre siderne temmeligkompakte. De fleste udgaver er endvidere udenillustrationer, og de er kun nødtørftigt forsynetmed registre. Indholdsfortegnelsen nævner kunde enkelte skrifter, men ikke hvad de indehol-der. Den alfabetiske ordforklaring fungerer somnavne- og sagregister, men den er mangelfuldog hverken sproglig eller typografisk let til-gængelig.

Det er en stor mangel, at man ingen stederhar mulighed for i et register at finde, hvor enbestemt fortælling eller beretning findes. Dettehænger til dels sammen med, at der ikke findesnogen bestemt praksis for navngivning af en-kel tf ortæll inger.

Kommissionen anbefaler, at problemet medudgivelse af de bibelske tekster til skolebrug un-derkastes en grundig analyse, således at skolenkan forsynes med udgaver, der både håndbogs-mæssigt og læseteknisk er hensigtsmæssige.

Det bør herunder overvejes at udgive forkor-tede udgaver og udgaver af væsentlige enkelt-skrifter, ligesom man bør tilstræbe en ensartetnavngivning af bibelske fortællinger og beret-ninger.

Som nævnt i kapitel II, afsnit K, side 24,kræves efter § 24, stk. 1, d), i loven om menig-hedsråd menighedsrådets samtykke til, at derved religionsundervisningen i folkeskolen indfø-res nye autoriserede hjælpemidler.

Det er kommissionens opfattelse, at dennebestemmelse ikke længere har nogen rimelig be-grundelse, hvorfor man henstiller, at den fjernesved en kommende revision af menighedsråds-loven.

16. Også den omstændighed, at eleverne somanført foran i kapitel II, afsnit I. 2. side 24, harmulighed for at blive fritaget for kristendoms-undervisningen, hævdes at understrege indtryk-ket af dette fag som noget særligt og ikke somet kundskabsfag på linie med folkeskolens øv-rige fag. Selv om reglen kun anvendes i begræn-set omfang, kan den bevirke, at fagets mulighedfor at virke som et led i skolens samlede un-dervisning nedsættes eller forspildes.

Landsorganisationen af Elever har givet ud-tryk for, at det er rimeligt, at eleverne kan fri-tages, når faget har det indhold, som det har idag. Hvis man derimod giver faget status somkundskabs- og eksamensfag, er der ingen grundtil at have en mulighed for fritagelse. En frita-gelse vil da betyde, at barnet på grund af detsmiljø og baggrund fratages en del af sin grund-viden og derved handicappes på et senere tids-punkt i tilværelsen.

Religionslærerforeningen er enig i, at en fri-tagelsesmulighed teoretisk vil være ufornøden,hvis faget praktiseres som et rent kundskabsfag,men er alligevel af den opfattelse, at der fortsatbør opretholdes en mulighed for fritagelse.

Kommissionen finder det i princippet unød-vendigt at bibeholde den eksisterende fritagel-sesmulighed, når man samtidig betoner, at derer tale om et kundskabsfag på linie med andrefag.

En umiddelbar og konsekvent ophævelse affritagelsesmuligheden ville imidlertid formentligvirke chokerende i vide kredse, idet der her er

29

tale om et stærkt følelsesladet område, hvor envis frihed forventes, i hvert fald så længe fagetskarakter af kundskabsfag ikke er almindeligt er-kendt.

En principiel indskrænkning af fritagelsesmu-ligheden allerede nu finder man dog rigtig, for-udsat at de af kommissionen foreslåede ret-ningslinier for fagmålet og principper for læse-plan m.v. tiltrædes.

Under disse forudsætninger finder kommis-sionen, at der ikke bør være mulighed for fri-tagelse af børn, der tilhører folkekirken. Detsamme bør gælde børn, der tilhører andre tros-samfund, bortset fra de tilfælde, hvor deltagelsei undervisningen ville bringe eleven i en sam-vittighedskonflikt med det trossamfund, hvor-til han hører2),

Det samme behov for fritagelse finder kom-missionen ikke foreligger med hensyn til børn,der hverken tilhører folkekirken eller andretrossamfund, selv om børnene eller deres for-ældre tilkendegiver, at de direkte tager afstandfra religion i almindelighed, herunder kristen-dom. Dels finder kommissionen ikke, at manbør respektere en eventuel mistillid til, at under-visningen vil blive givet som blot kundskabs-meddelende. Dels finder man ikke, at tilkende-given negativ indstilling til kristendom/religionbør muliggøre fritagelse for et fag, der efterkommissionens opfattelse er et nødvendigt ledi den samlede kundskabsmeddelelse, som bør til-sikres alle børn i folkeskolen, hvor ikke helt af-gørende ydre forhold taler derimod.

For så vidt angår de børn, der er tilknyttetandre trossamfund, og for hvem obligatoriskdeltagelse i folkeskolens religionsundervisningikke kan gennemføres, må man efter kommis-sionens opfattelse kunne gå ud fra, at børnenefaktisk vil blive undervist i religion inden forderes trossamfund.

Kommissionen finder herefter, at den i folke-skolelovens § 52, stk. 2, 1. pkt., indeholdte re-gel bør erstattes med en regel, der hjemler fri-tagelse for deltagelse i religionsundervisningen,hvis det foran angivne tilknytningsforhold tilandre trossamfund nødvendiggør det, jfr. kom-missionens forslag A. Le (kapitel V, side 46),der svarer til det i gymnasiebetænkningen, kapi-tel I, afsnit E. 8, side 16, fremsattte.

-) Dette forslag har kommissionen stillet vedrø-rende gymnasieundervisningen, jfr. gymnasiebe-tænkningen side 16.

17. Som anført i kapitel II, afsnit C. 3, side21, forudsætter lovgivningen i folkeskolelovens§ 52, stk. 2, 2. pkt., at der særlig i dette fag gi-ves »oplysning om de almindelige regler for li-vet i et ordnet samfund«.

Dette krav, der er formuleret på en særdelesvag måde og som nævnt ikke er fulgt op af an-visninger i den blå betænkning eller på andenmåde med hensyn til, hvorledes det kan opfyl-des, kan medføre en tendens til, at faget i dennehenseende betragtes som noget væsensforskel-ligt fra andre af folkeskolens fag som det sted,hvor eleverne skal lære den rette samfundsmo-ral.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt detfalder ind under skolens formål at overbeviseeleverne om rigtigheden af moralopfattelser,henvises til kommissionens betragtninger i ka-pitel I, afsnit A.

Desuden kommer denne bestemmelse let tilat understøtte den misvisende opfattelse af fa-gets betydning, at det skulle have til opgave atgøre kristendomskundskab til garant for en el-ler anden tidsbestemt samfundsmoral, eller atder ligefrem skulle sættes lighedstegn mellemreligion og moral. Dette er ikke ensbetydendemed, at det ikke i dette fag som i andre fagvil være naturligt at give kundskab om og føredrøftelser af etiske problemer.

Af hensyn til den uklarhed, der hersker om-kring denne lovregel, og fordi den bidrager til atunderbygge en misforståelse af fagets stillingog betydning, er kommissionen af den opfattel-se, at reglen bør ophæves.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen har erklæret sig enige i dettesynspunkt.

18. Den blå betænkning har i stoffordelings-forslaget først nævnt fremmede religioner pået meget sent tidspunkt af skoleforløbet. Manhar herved til dels været bundet af lovgivnin-gens).

Drøftelserne i rigsdagen i forbindelse medbehandlingen af folkeskoleloven af 1937 giverhverken i almindelighed eller specielt vedrøren-de lovens § 1, stk. 3, om »folkekirkens evange-lisk-lutherske lære« holdepunkt for, at man ialmindelighed eller på tidligere klassetrin hartænkt sig udelukkelse af orientering om frem-mede religioner.

Det hævdes, at det forhold, at fremmede re-

3) Jfr. indledningskapitlet, afsnit 4, side 8.

30

ligioner ikke indgår i undervisningen på et ri-meligt og naturligt tidligt tidspunkt, medføreren unødig isolering af faget og en manglendeudnyttelse af dets muligheder. Det anses såledesikke for hensigtsmæssigt, at eleverne skal mødeandre religioner i andre af skolens fag, uden atde - i hvert fald i nogen grad - har været be-lyst i forbindelse med faget religion. Specieltbegrænses herved fagets mulighed for at virkesom et led i den samlede skoleundervisning ogsamarbejdet med andre fag, skønt den blå be-tænkning i øvrigt generelt og med føje læggervægt på fagsamarbejde4). Dette anses for atvære så meget mere beklageligt, som netop det-te fag må være særdeles egnet i så henseende.

Skønt fremmede religioner formelt ikke eroptaget i undervisningen før på et sent tids-punkt, er det ganske vist givet, at man alleredetidligere har strejfet disse, bl.a. kananæisk re-ligion. Det synes imidlertid karakteristisk, atman har behandlet sådanne andre religionerperifert i undervisningen uden egentlig konsta-tering af, at eleverne allerede her er blevet stil-let over for »fremmede religioner«.

Landsorganisationen af Elever har over forkommissionen fremhævet, at der bør læggesvægt på undervisningen i fremmede religioner,og har særlig understreget det ønskelige i, atder lægges op til sammenlignende behandling afvæsentlige spørgsmål i de forskellige religioner(oprindelse, liv, død og liv efter døden etc.).

Religionslærerforeningen har udtrykt nogenbetænkelighed ved at indføre fremmede religio-ner i undervisningen på et for tidligt tidspunkt,idet der herved kan opstå fare for en alt foroverfladisk behandling.

Kommissionen mener under henvisning til deovenfor anførte synspunkter, at fremmede reli-gioner bør indføres i undervisningen på et tid-ligere tidspunkt end nu. Indførelsen må skepå et tidspunkt, hvor det er pædagogisk velbe-grundet, og de fremmede religioner må behand-les loyalt.

Det må dog herved pointeres, at det for fol-keskolen som helhed gælder, at der på grundaf elevers og læreres forudsætninger og den tid,der vil være til rådighed, ikke vil kunne blivetale om, at behandlingen af fremmede religio-ner kan få karakter af en dybere indtrængen idisse religioners problematik. Man vil være nød-saget til at indskrænke sig til en orientering, dertilfredsstiller rimelige krav.

4) Se bl.a. den blå betænkning side 29, sp. 1,og side 36. (Bilag 3, side 71).

19. Det fremhæves i den blå betænkning, atder ikke hos børnene kræves forståelse af denkronologiske sammenhæng mellem de læstetekster, men det gøres gældende, at der i praksiser en tendens til, at der alligevel i undervisnin-gen lægges for meget vægt netop på den krono-logiske sammenhæng.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen er enige i denne betragtning.

Det vil efter kommissionens opfattelse væreaf væsentlig betydning, at undervisningen til-rettelægges på en sådan måde, at den koncen-treres på bestemte emner og problemstillinger,således at man lægger vægt på, at hensynet tilden kronologiske sammenhæng stilles endnumere i baggrunden, end det hidtil har været til-fældet.

20. Man har hævdet, at læseplanen i den blåbetænkning bygger på et gentagelsesprincip, derindebærer, at det samme stof behandles 2-3gange i skoleforløbet, jfr. foran kapitel II, af-snit C. 2. side 20. Kritikken går på, at dettefor de ældre elever virker trættende og ked-sommeligt eller direkte irriterende.

Det er dog ikke rimeligt her at tale om et»gentagelsesprincip«, idet undervisningsvejled-ningen ikke går ind på gentagelsens værdi ellerdet modsatte. Snarere drejer det sig om enparallel til det koncentriske princip, ifølge hvil-ket man tidligere gentog lærestof fra grundsko-len i mellemskolen og igen i gymnasiet, men så-ledes at cirklerne blev større og større med hen-syn til stoffylde og dybdebehandling under hen-syn til elevernes voksende indlæringsmuligheder.

De koncentriske cirkler i stoffordelingspla-nen i undervisningsvejledningens kapitel 7 mo-tiveres nemlig ikke med det eventuelt værdi-fulde i selve gentagelsen, men med, at der vedstofbehandlingen i henholdsvis 1.-3., 4.-5. og6.-7. skoleår anvendes forskellige arbejdsmeto-der og hjælpemidler, afpasset efter elevernestrin, således at større sammenhæng mellem ogforståelse af emnerne tilstræbes for hver ny be-handling af stoffet. Hertil kommer for 6.-7.skoleår det specielle, noget konstruerede, atteksterne skal belyse troslærens grundelementer.

Det kan dog næppe afvises, at konsekvensenaf disse synspunkter i praksis ofte har affødt engentagelsesproces, der på eleverne har virketsom uinspirerende repetition, især hvis lærerenikke erkendte eller praktiserede læseplanens in-tentioner. Men selv hvor han udvider stoffethver gang og belyser det anderledes ved varie-

31

rende arbejdsformer og hjælpemidler, ligger denrisiko nær, at eleverne oplever det kendte stofsom sløvende gentagelse.

Uanset rimeligheden i kritikken af den blåbetænkning i ovennævnte henseende er det kom-missionens opfattelse, at uheldig praksis harfundet sted, således som anført af Landsorgani-sationen af Elever og Religionslærerforeningen.En sådan kritik af »gentagelsesprincippet« kandog ikke tages til indtægt for den opfattelse, atder er tillagt faget for mange timer, men måderimod få konsekvenser for de nye stofforde-lingsplaner. Herom og vedrørende vurdering afgentagelsens problematik henvises til kapitel IV,afsnit F. 3, side 40.

21. Den blå betænkning har i hele sit oplæg,jfr. bl.a. side 29, sp. 1 og side 36 (bilag 3, side70-71) fremhævet betydningen af samarbejdemellem fagene.

Et sådant samarbejde hævdes ikke at væregennemført i særlig vidt omfang i almindelig-hed, og specielt for faget kristendomskund-skab/religion synes det ønskede samarbejde me-get lidt praktiseret.

Religionslærerforeningen har over for kom-missionen givet udtryk for den opfattelse, atder i skolen til en vis grad praktiseres samar-bejde i den form, at flere lærere i forskelligefag samordner deres undervisning. Et sådantsamarbejde støder dog på en række tekniske ogadministrative vanskeligheder.

Landsorganisationen af Elever mener ikke, atsamarbejde praktiseres i væsentlig grad, og pe-ger på det ønskelige i, at der ved udarbejdelsenaf lærebøger m.v. etableres kontakt mellem spe-cialister i forskellige fag.

Kommissionen må konstatere, at faget i man-ge tilfælde har været genstand for et faktisksamarbejde med andre fag derigennem, at lære-ren ofte har været klasselærer. Egentligt fagligtsamarbejde i forbindelse med undervisningensplanlægning m.v. har der vel kun i de færrestetilfælde været tale om, bl.a. fordi gennemførel-sen af et sådant almindeligt princip støder påadskillige vanskeligheder af administrativ ogpraktisk art. Det må imidlertid erkendes, at det-te fag i denne henseende næppe kan siges athave været anderledes stillet end andre fag.Denne erkendelse er ikke ensbetydende med, atkommissionen finder, at man bør slå sig til romed denne tingenes tilstand. Tværtimod. Ikkemindst med hensyn til faget religion menerkommissionen, at et bevidst samarbejde med

andre fag vil være hensigtsmæssigt, for ikke atsige påkrævet.

Det vil imidlertid være en forudsætning foret effektivt samarbejde fagene imellem, at dersamarbejdes også på det administrative plan,f.eks. således, at der etableres en snævrere kon-takt mellem fagkonsulenterne og mellem disseog Danmarks Lærerhøjskole.

Kommissionen ønsker således at påpege, atman vil finde et sådant samarbejde særdelesværdifuldt, både på det pædagogiske og det ad-ministrative plan.

22. Den blå betænkning har (side 14) fremhæ-vet, at tiden efter undervisningsvejledningensfremkomst på mange måder vil være at opfattesom en forsøgsperiode. Selv om mange religi-onslærere uden tvivl har lagt vægt på at prøvesig frem med hensyn til valg af stof og meto-der, og selv om der siden da er fremkommet endel vejledende litteratur, lærebøger m.v., gøresdet gældende, at der er behov for en systema-tisk tilrettelagt forsøgsundervisning - såledessom sket i flere fag.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen har over for kommissionenstærkt understreget betydningen af en effektivforsøgsundervisning.

Kommissionen er enig heri.Den forsøgsundervisning, der har været gen-

nemført og stadig foregår inden for en rækkeaf folkeskolens fag, har vist sig at give bag-grund for særdeles værdifulde pædagogiske land-vindinger. Når der hidtil ikke har været arran-geret forsøgsundervisning i dette fag, hængerdet muligvis sammen med, at lærerne ikke til-strækkeligt massivt har fremsat ønske om for-søgsundervisning.

Det må fremhæves, at en forsøgsundervisningfor at være effektiv skal foregå i samarbejdemed kvalificerede kontrolinstanser, f.eks. Folke-skolens Forsøgsråd, Danmarks pædagogiske In-stitut eller Danmarks Lærerhøjskole.

23. En del religionslærere gør gældende, atfagets situation er unødigt vanskeliggjort alle-rede derved, at der i dette fag som eneste kund-skabsfag ikke gives nogen form for bedømmel-se eller afsluttende prøver.

Som allerede antydet foran er det også kom-missionens indtryk, at fagets utilfredsstillendesituation i folkeskolen i ikke ringe grad hængersammen hermed. Både elevers og læreres stil-ling til faget er præget af dette forhold, der lige-

32

ledes påvirker de enkelte skolers fordeling aflærernes timetal og lærernes udnyttelse af deforhåndenværende uddannelsesmuligheder.

Kommissionen er herefter - uden dog at tagestilling til, om eksamen eller prøver i sig selv eraf værdi - kommet til det resultat, at det for atgive faget tilfredsstillende muligheder i folke-skolen på linie med de øvrige kundskabsfag vilvære nødvendigt, at der i dette fag afholdes prø-ver i samme omfang som i fagene historie, geo-grafi, biologi og litteratur.

Bedømmelser og prøver kan formentlig ogsåindirekte medvirke til at understrege, at det idette som i andre fag drejer sig om kundskaber.

Kommissionen er klar over og ikke uenig i,at en eksamensordning vil være behæftet meden række svagheder, jfr. de senere års debat omeksamenssystemer i det hele, men anser det ik-ke desto mindre for påkrævet, at der indføresafsluttende prøver i faget religion, for så vidt også længe en sådan ordning fastholdes i folkesko-lens tilsvarende kundskabsfag.

Kommissionen lægger vægt på, at prøvernekan og bør tilrettelægges på en sådan måde, atde sigter på at konstatere elevernes forståelse afog evne til at arbejde med et givet stof og ikkeudelukkende har til formål at prøve elevernesparate kundskaber.

Under denne forudsætning finder kommissio-nen ikke, at prøver virker skadeligt tilbage påden daglige undervisning i skolen.

Landsorganisationen af Elever og Religions-lærerforeningen har givet udtryk for, at de kantiltræde kommissionens synspunkter, uden atdette dog må opfattes som noget udtryk forsympati for eksamen som institution.

24. Fra forskellig side hævdes det, at under-visningen i dette fag har været for stærkt præ-get af traditionel klasseundervisning. I den ud-strækning dette er rigtigt, kan det bl.a. skyldestimefordelingen med forholdsvis mange timerpå de yngre klassetrin og mangelen på supple-rende undervisningsmateriale samt kvalificeretforsøgsundervisning.

Undervisningen kan organiseres på forskelligmåde som gruppearbejde, klasseundervisningm.v. Kommissionen ser sig ikke i stand til atanbefale en bestemt organisationsform, da fagetskønnes at kunne anvende de samme formersom beslægtede fag, afhængigt af den aktuelleundervisningssituation. I undervisningen børman anvende varierede lærer- og elevaktiviteter.I øvrigt bør man i så høj grad som muligt an-

vende de metoder, der bruges i basisfagene teo-logi og religionshistorie.

Da pædagogiske og faglige arbejdsmåderbedst tilegnes gennem øvelser med konkret stof,ønsker kommissionen at understrege det be-tydningsfulde i, at de lærerstuderende på semi-nariet får lejlighed til i de pædagogiske fag ogsåat arbejde med stof hentet fra faget religion,ligesom der i de faglige discipliner bør anvendesvarierende arbejdsmønstre ved behandlingen afdet enkelte basisfags stofområde.

25. Mange steder påbegyndes religionstimernemed salmesang, ligesom det forekommer, at dertillige bedes en bøn. Denne skik har givet an-ledning til kritik. Det hævdes således at faldeuden for undervisningens formål, at timerneindledes med et ceremoniel, der ikke kan væreet nødvendigt led i undervisningen.

Landsorganisationen af Elever er af den op-fattelse, at bøn og salmesang ud over, hvad derer et naturligt led i undervisningen, ikke børfinde sted.

Religionslærerforeningen har givet udtrykfor, at religionstimerne ikke bør omgives af an-det ritual end skolens andre timer. Hvis en sko-les miljø er således, at bøn og salmesang i øv-rigt passer naturligt ind heri, bør det ikke for-hindres.

Det er kommissionens indtryk, at salmesangog især bøn praktiseres mindre end tidligere ireligionstimerne.

Kommissionen anser det for at være fagligtbegrundet, at eleverne synger salmer og bibel-historiske sange i forbindelse med undervisnin-gen. Man skal ikke gå nærmere ind på, når i ti-merne salmesangen finder sted. Afgørende erdet, at sangen finder sted som led i undervis-ningen og naturligt indpasset i denne (jfr. ogsåden blå betænkning side 116).

Kommissionen anser det for fagligt begrun-det, at der gives kundskab om bøn som et ka-rakteristisk træk i kristendommen og andre re-ligioner; men dette nødvendiggør ikke, at derbedes. Fællesbøn hører ved en konsekvent op-fattelse af faget som kundskabsmeddelende ik-ke hjemme i religionstimerne.

Dog finder nogle medlemmer (Bugge, Dide-richsen, Herluf Eriksen, Frants Hansen, EdelHertz, Nik. Nielsen, Thestrup Pedersen, Schultzog Østergaard) det rimeligt, at skoler, hvor bøni religionstimerne af de implicerede parter følessom noget, der har sin naturlige plads i ved-

31

kommende miljø, bevarer deres frihed til at vi-dereføre sådanne traditioner.

Andre medlemmer (Formanden, Jakob An-dersen, Biilow-Hansen, Smidt-Hansen, Lund,Suger og Varming) finder, at bøn i timerne -uanset de ovenfor anførte forhold — er i stridmed kundskabsmeddelende undervisning, og atder derfor ikke kan gives plads for bøn i reli-gionstimerne i folkeskolen.

Det falder uden for kommissionens opgaveat udtale sig om skolens forskellige aktiviteteruden for timerne, herunder morgensamling medtilknyttet salmesang, evt. bøn, uanset hvordandenne »morgensamling« af praktiske grunde erarrangeret.

Imidlertid har undervisningsministeriet med-delt kommissionen, at det har modtaget en fore-spørgsel angående morgenbøn i skolen, men atministeriet har stillet besvarelsen af denne hen-vendelse i bero med henblik på muligheden af,at kommissionen tager spørgsmålet op.

Under henvisning hertil har kommissionenfundet det rigtigt at drøfte spørgsmålet ommorgensang og -bøn.

Nogle medlemmer (Bugge, Diderichsen, Her-luf Eriksen, Frants Hansen, Edel Hertz, Nik.Nielsen, Thestrup Pedersen, Schultz og Øster-gaard) finder, at de samme synspunkter, der afflertallet er gjort gældende ovenfor vedrørendebøn i religionstimerne, bestemt af det lokale

miljø, også må gøre sig gældende med hensyntil morgensang og -bøn som led i skolens fælles-arrangementer.

Andre medlemmer (Formanden, Jakob An-dersen, Biilow-Hansen, Smidt-Hansen, Lund,Siiger og Varming) tager afstand fra det anførtesynspunkt. Traditionen med morgensang og-bøn har formentlig sin rod i tidligere skoleord-ninger, men harmonerer ikke med folkeskolelo-vens målsætning. Dette udelukker ikke, at sko-len kan arrangere morgensamlinger e.l., blotdisse ikke generelt har et ensidigt påvirkendeindhold.

26. Den konsulentbistand, der er til rådighedfor dette fag, siges at være utilstrækkelig.

Der er kun stillet én konsulent til rådighedfor faget, og denne konsulent har kun mulighedfor at bruge 3 dage om ugen til at aflægge be-søg på landets skoler og drøfte undervisningenog dens problemer med lærerne. Man må imid-lertid erkende, at andre fag i folkeskolen ikkeer bedre stillet i denne henseende.

Religionslærerforeningen har over for kom-missionen understreget det nødvendige i, atkonsulenttjenesten udvides og styrkes.

Efter kommissionens opfattelse er der i dettefag behov for en udvidet konsulentbistand, delsfordi faget i folkeskolen varetages af et megetstort antal lærere, dels fordi faget findes i heleskoleforløbet.

34

KAPITEL IV

Betragtninger vedrørende fagets indhold og placeringA. Faget i skolen

Som anført i indledningen til betænkningen,afsnit 4, side 8, har spørgsmålet for kommis-sionen ikke været, om faget kristendomskund-skab skal indgå i folkeskolens fagkreds, menden har dog følt sig foranlediget til at fremdra-ge nogle almindelige synspunkter, som gør detvelmotiveret, at faget findes og også bør findesinden for fagkredsen. Som optakt til den rede-gørelse for kommissionens opfattelse af fagetsplacering og indhold i skolebilledet, som frem-sættes i de følgende afsnit, ønsker man på nyat understrege, at man finder beskæftigelse medfagets emner velegnet til at fremme skolens al-mindelige formål.

Selv om de enkelte fag ikke henter deres idéog emner direkte fra folkeskolelovens § 1, stk.2, kan det fremme forståelsen for fagets natur-lige hjemstedsret i folkeskolen at belyse fagetud fra § 1, stk. 2.

Beskæftigelse med fagets emner appellerertil elevernes fantasi og tænksomhed og kan ud-vikle deres kritiske sans og vurderingsevne.Mødet med fagets mange aspekter kan skabeåbenhed over for andre menneskers tanker og

holdninger. Hvad enten det drejer sig om bibel-ske fortællinger, indtryk fra kristendommenshistorie, eller det er andre religioner, der er un-dervisningens genstand, føres eleverne ind i enrække afgørende livsproblemer, som har opta-get menneskeheden til alle tider og også gør deti dag, ofte i ideologisk forklædning. Det drejersig om spørgsmål som ansvar og skyld, liv ogdød, tro og viden, ensomhed og fællesskab, alt-så problemer, som er givet med det at væremenneske.

Faget giver betydningsfulde kundskaber, idetkristendommen er forudsætning for mange po-litiske, sociale og filosofiske ideer, der har præ-get vesterlandsk kultur til i dag. Kendskab tilandre religioner og livsopfattelser, der beskæf-tiger sig med væsentlige menneskelige proble-mer, belyser vigtige bestanddele af nutidige kul-turmønstre.

Da alle elever faktisk møder udtryk for fol-kekirken, må en grundig beskæftigelse meddennes indhold og grundlag være nødvendig, setud fra et skolesynspunkt.

B. Bemærkninger i tilknytning til kommissionens forslag til målformulering

I kapitel I har kommissionen motiveret føl-gende mål for folkeskolens undervisning i fa-get:

»Målet for folkeskolens religionsundervisninger at bibringe eleverne et grundigt kendskabtil kristendommen og dennes baggrund.

Det centrale kundskabsområde er den kristen-domsopfattelse, der kommer til udtryk i dendanske folkekirke.

Undervisningen skal desuden orientere om de

vigtigste ikke-kristne religioner og tillige om an-dre livsopfattelser.«

Det foreslåede mål er en helhed. Det kandeles i to hovedafsnit:

1. Bibringe et grundigt kendskab til kristen-dommen med den kristendomsopfattelse, derkommer til udtryk i den danske folkekirke, somcentralt kundskabsområde.

2. Orientere om ikke-kristne religioner og an-dre livsopfattelser.

3* 35

Målangivelsen indeholder en kortfattet be-skrivelse af fagets indhold. Hovedvægten er lagtpå kristendommen og især den kristendomsfor-ståelse, der findes i den danske folkekirke, daundervisningen nødvendigvis må være tilknyt-tet vor egen historiske og kulturelle situation.Med udgangspunkt i det nære skabes der forud-sætning for, at eleverne erhverver sig den for-nødne indsigt i fagets grundlæggende indholdog struktur.

De bibelske skrifter er kristendommensgrundlæggende kildemateriale. Bibelen og isærDet nye Testamente må have en central pladsi undervisningen, samlet omkring Jesu liv ogforkyndelse, den første menigheds tro og dengammeltestamentlige baggrund, forstået somsvar på menneskelige problemstillinger, der sta-dig har aktualitet.

Historisk set eksisterer kristendommen i enlang række skikkelser og udformninger. Ud-trykket »kristendommen« er altså ikke enentydig størrelse. Det er derfor nødvendigtat beskæftige sig med kristendommens for-skellige udtryksformer gennem tiderne ogmed de brydninger i kristendomsforståelsen,der gør sig gældende såvel inden for som udenfor folkekirken i dag, samt i det hele konfron-

tere kristendommen med den nutidige verden.Ikke-kristne religioner og andre livsopfattel-

ser indgår som det andet hovedområde i faget,da de, bl.a. via massemedierne, i stigende grader med til at præge vor tids brogede kulturbille-de. Det er derfor nødvendigt i højere grad endforhen at drage konsekvenserne af denne kends-gerning i skolens religionsundervisning.

Man anvender udtrykket »orientere om devigtigste ikke-kristne religioner og tillige om an-dre livsopfattelser«, fordi det i almindelighedvil være umuligt at nå til grundig kundskab omdisse. Man påpeger nødvendigheden af, at frem-mede religioner og andre livsopfattelser tagesop tidligere og mere indgående end før, men attyngdepunktet for behandlingen af dette stofmå ligge på de ældre klassetrin.

Når kommissionen taler om kundskab ogkundskabstilegnelse, lægger den mere vægt påindsigt i fagets grundlæggende indhold og struk-tur end på omfanget af kundskaber. I målet forkundskabstilegnelsen må såvel i dette som i an-dre af folkeskolens fag indgå belysning af men-neskelivets vilkår i fortid og nutid, hvorved mu-lighederne øges for, at eleven kan forstå sigselv og sin egen situation.

C. Forholdet mellem fagene

Alle skolens fag bidrager til at virkeliggøreskolens formål, som dette er udtrykt i folkesko-lelovens § 1, stk. 2. Fagene forudsætter i vidudstrækning hinanden og er afhængige af hin-anden, således at den viden og indsigt, dertilegnes i et fag, indgår i et andet og danner enaf forudsætningerne for at forstå dette.

Fagene kan støtte hinanden ved at anvendesamme arbejdsmetoder, hvilket f.eks. sker ilitteratur, historie og religion.

Gennem fagene kan der endvidere arbejdesmed stofområder, der griber ind i hinanden ogbehandles i flere fag under forskellige syns-vinkler. Dette sker f.eks. i historie, litteratur,geografi, biologi og religion.

Det er af betydning, at man ved udarbejdel-sen af læseplaner tager hensyn hertil, så det iden kommende læseplansformulering af fagmål,beskrivelser af fag og eksempelangivelser klartkommer til at fremgå, at der er emner, som medheld fra faget religion kan henføres under andrefag, og specielt hvilke tidspunkter man findermest egnet hertil. Det gælder f.eks. emner fra

kirke- og religionshistorie. Kommende læsepla-ner bør modvirke, at et stof behandles på sam-me måde i flere fag. Derimod kan man medfordel i perioder læse parallelle emner, så ele-verne kan se sammenhænge mellem fagenes stof.

Uden at foretage nogen egentlig afgrænsningaf begrebet kirkehistorie ønsker kommissionenmed henblik på læseplanerne at fremhæve, atspørgsmål om kirkens indre udvikling gennemtiderne bør henlægges til faget religion, medenskirkens indvirken på de almindelige samfunds-forhold i samfald med andre påvirkninger efteromstændighederne også må forudsættes behand-let i andre fag.

En skarp afgrænsning af fagene kan næppeforetages. Navnlig vil kirkens indre udviklingkun vanskeligt kunne behandles uden samtidigbelysning af »ydre« virkninger, i særdelesheddens indflydelse på kunst og litteratur.

Medens kommissionen således kraftigt støtteret samarbejde med andre fag i visse emnekred-se, er man, som allerede udtrykt i indlednings-kapitlet, afsnit 5, side 9, enig om ikke at anbe-

36

fale, at faget integreres i andre fag eller fag-grupper. Religion danner et relativt omfattende,afgrænseligt fagligt område med specielt ind-hold og problematik. Man er ligeledes betænke-lig ved at overlade enkelte discipliner som reli-gionshistorie og kirkehistorie til andre fag. Be-handlingen af de nævnte discipliner vil let fåslagside i retning af rent sociologiske betragt-ninger og derved øge risikoen for en indsnæv-ret behandling af det religiøse perspektiv.

Kommissionen har overvejet den svenske ord-ning, hvor religion sammen med otte andre fagudgør en orienteringsfaggruppe i hele den ni-årige grundskole. I Sverige indgår hvert fagmed et bestemt timetal på hvert klassetrin meden ret fast læseplan og med pålæg om, at fag-lærere fra hvert fag skal deltage i såvel plan-lægningen som undervisningens gennemførelse,jfr. bilag 15, side 98. Kommissionen er opmærk-som på de fordele, der kan være forbundet meden sådan løsning, men savner erfaringer for at

kunne bedømme dens værdi, især fordi oriente-ringsfaggruppen herhjemme er mindre og kunhar fungeret som sådan i kortere skoleløb.

Det er ligeledes betænkeligt, at undervisningi litteratur hverken her eller Sverige optræderi orienteringsgruppen, skønt dette fag sammenmed historie har flest saglige berøringspunktermed religion.

Kommissionen vil imidlertid finde det rigtigt,at der etableres en kvalificeret forsøgsundervis-ning, hvor religion indgår i orientering, og me-ner, at der på baggrund heraf vil kunne stillesforslag om fagets forhold til orientering.

Ved kvalificeret forsøgsundervisning forstårkommissionen bl.a., at faglærere i religion ermed i såvel tilrettelæggelsen som i gennemfø-relsen i samarbejde med Folkeskolens Forsøgs-råd, Danmarks pædagogiske Institut eller Dan-marks Lærerhøjskole, jfr. kapitel III, afsnit 22,side 32.

D. Principper for stofvalg fil fagets læseplaner

Den menneskelige viden øges i vor tid medeksplosiv hast i alle fag. Det er derfor nødven-digt grundigt og så fordomsfrit som muligt atoverveje, hvordan man vil udvælge stof til sko-lens læseplaner.

Man har ofte drøftet, i hvilken udstrækningskolen skal hente sine emner og fag fra denkultur og de vidensområder, der beskæftiger devoksne, eller om man fortrinsvis skal byggelæseplanerne op i relation til de spørgsmål, somforskellige livssituationer får eleverne til selvat rejse.

Overalt i den vestlige verden diskuterer mandisse problemer. Diskussionen samler sig omto hovedprincipper, der almindeligvis kaldesdet »elevcentrerede« og det »stofcentrerede«,men udtrykkene angiver ikke klart forskellenmellem de to principper.

Den »elevcentrerede« læseplan tager bevidstsit udgangspunkt i elevens spørgsmål og aktuel-le problemer. Dens styrke ligger i den direktemotivation, som følger med elevens engage-ment i valg af arbejdsopgaver. Dens svaghedligger i den fragmentariske og usystematiskemåde, hvorpå fagenes indhold og struktur me-get let bliver behandlet.

Den »stofcentrerede« læseplan lægger i førsteomgang hovedvægten på fagets indhold ogstruktur, og derefter tilrettelægger man læsepla-

nen under hensyn til elevens forudsætninger,altså i en form og inden for de grænser, der gi-ver mening og er mulige for eleverne. Såvelstofvalg som arbejdsformer må tilpasses elever-nes alders- og udviklingstrin. Styrken i den»stofcentrerede« læseplan ligger i det systema-tiske arbejde med faget og svagheden i risikoenfor at tabe elevens interesse. Det må imidlertidvære et naturligt krav til læseplanens indhold,at det skal kunne stå for en faglig vurdering,således at undervisningen koncentreres omklarlæggelse af de grundlæggende kendsgernin-ger, begreber og tanker. Ved en sådan læseplanopnås endvidere det værdifulde i, at arbejdet iskolen nærmes så meget som muligt til arbejds-metoderne i de tilsvarende basisfag (her teologiog religionshistorie), idet elevernes arbejde ofteinspireres af forskerens arbejdsmåde.

Kommissionen anbefaler, at man fortrinsvislægger det »stofcentrerede« synspunkt tilgrund.

Dette får for faget religion bl.a. den betyd-ning, at eleverne efterhånden må lære at ar-bejde med religiøse tekster og andet materialeefter samme metode som videnskabsmændenei basisfagene teologi og religionshistorie.

At kommissionen finder det rigtigt, at læse-planen hovedsageligt tager sit udgangspunkt i»stofcentrerede« synspunkter, betyder ikke, at

37

kommissionen ser bort fra den engagering afeleverne, der fremmes ved den »elevcentrerede«læseplan.

Tværtimod lægger man vægt på, at lærerenved den videre tilrettelæggelse af undervisnin-gen inden for det givne emne kan og i mangetilfælde bør tage sit udgangspunkt i spørgsmål,der stilles af eleverne. Dette vil i religionsunder-visningen ligesom i andre fag yderligere skabedet element af problemformulering og opgave-løsning, der er nødvendigt i al undervisning1).

I stofvalget bør man efter kommissionens op-fattelse desuden søge frem til en viden, der kananvendes i andre undervisningssituationer, lige-som der må lægges vægt på færdigheder somf.eks. tekstarbejde, der kan anvendes på merevanskeligt tilgængelige dele af stoffet. Til-rettelæggelsen må ske ud fra en samlet plan-lægning, så der ligger en klar fremadskridendelinie i arbejdet med faget, jfr. senere afsnitF. 2. side 40.

Fagets indhold og dermed stofvalget medfø-rer, at vigtige og omfattende dele af undervis-ningen samler sig om kristendommen og andrereligioner med benyttelse af årtusindgamle skrif-ter (herunder Bibelen), som naturligvis er præ-get af fjerne tiders opfattelse af Gud(er), ver-den og mennesker. På mange områder har men-neskeheden siden da erhvervet sig ny viden og

indsigt, som har ført til forkastelse af ældre til-værelsesforklaringer. Der opstår derfor let enkonflikt mellem fagets kundskabskrav og ele-vernes forudsætninger. Et populært eksempelherpå er Bibelens skabelsesberetning kontra detmoderne verdensbillede. Denne konflikt er gan-ske vist ikke en speciel pædagogisk konflikt,men en særlig form for et generelt forståelses-problem, som angår alle, der har med fortidigereligiøse tekster og anskuelser at gøre. Når detalligevel skal nævnes her, er det, fordi det på ensærlig måde aktualiseres i skolens religionsti-mer.

Konflikten kan og skal ikke undgås ved, atman lukker øjnene for det fremmedartede i Bi-belen. Det må være lærerens opgave at søgefrem gennem det tids- og stedsbestemte til dealtid livsnære spørgsmål, som kristendom ogandre religioner på hver sin måde, så længe dehar eksisteret, altid har givet og stadig giver de-res svar på. Fortidens mennesker havde i vissehenseender de samme livsproblemer som vi nu-levende, selv om de i mange henseender opfat-tede omverdenen og sig selv på en for os frem-medartet måde. Det må være undervisningensopgave at tage disse problemer op på elevernesniveau, da der ellers er risiko for, at undervis-ningen på dette område vil være forfejlet.

E. Elevernes situation

Instruction for lærerne i tilknytning til an-ordningerne af 29. juli 1814 pålagde læreren,at han bør »vide at rette sig efter Børnenes Fat-teevne og Gemytstemning«.

Senere forskning har beskæftiget sig dybt-gående med udviklingen af børns evne til atforstå, og særlig med hensyn til religionsunder-visningen har R. J. Goldman m.fl. foretaget ud-viklingspsykologiske undersøgelser vedrørendebørns tilegnelse af religiøse begreber.

*) Dette fundamentale undervisningstekniske prin-cip er udtrykt kort og klart i Instruction for Læ-rerne i Almueskolerne paa Landet i Danmark af29. juli 1814, der fremhæver, at læreren bør kom-me børnenes naturlige nysgerrighed til hjælp:

»Fremfor alting bør Skolelæreren søge at op-vække Lærvillighed hos Børnene. Dette vil ikkefalde ham vanskeligt, naar han, fornemmelig vedLæsebøgernes Afbenyttelse, kommer Børnenes na-turlige Nysgierrighed til Hielp, og, ved fornuftigVeiledning, søger at forvandle den til gavnlig Vide-lyst. Denne Hensigt vil best kunne opnaaes, deelsved fattelige Anmerkninger over det, som læses;

Kommissionen har ikke ment at burde rede-gøre nærmere for disse undersøgelser2), delsfordi resultaterne ikke skønnes tilstrækkelig af-klarede endnu, dels fordi man finder, at et blotnogenlunde sikkert stof- eller metodevalg på ba-sis af de foreliggende teorier ikke er muligt, ogat de foretagne forsøg på ud fra psykologiskeundersøgelser at drage direkte slutninger medhenblik på formulering af læseplaner ikke synesat virke overbevisende.

deels ved Samtaler om enkelte Ting i Naturen,som falde i Sandserne; deels endelig ved lærerigeFortællinger, som give Anledning til at vække Ind-bildningskraften og øve Hukommelsen; hvormedtillige bør forbindes en, oftere gientagen, Henviis-ning til den nyttige Anvendelse, der i sin Tid vilkunne giøres af de Kundskaber og Færdigheder,som Børnene skal erhverve sig i Skolen ...«.

2) I tilslutning til kommissionens drøftelser des-angående skrev K. E. Bugge sin redegørelse: Ro-nald Goldmanns Religionspædagogik. Religionspæ-dagogiske Studier. Gyldendal 1970.

38

Selv om det således efter kommissionens op-fattelse er en næsten umulig opgave at sige no-get, der virkelig har vægt, om elevernes situa-tion på de enkelte klassetrin, har man dog fun-det det rigtigt at formulere sine betragtningerderom, dels fordi kommissionen selv ønskedevisse groft tegnede synspunkter vedrørende ele-vernes forudsætninger og situation som bag-grund for overvejelserne med hensyn til place-ringen af undervisningen og udarbejdelse afforslag til læseplan, dels fordi kommissionenvil fremhæve nødvendigheden af, at lærerne ideres arbejde har blik for elevernes situation.

Kommissionen har ikke ønsket at vurdere el-ler vælge imellem de af forskellige forskere op-stillede beskrivelser af børnenes fremadskriden-de fatteevne, men har — med særligt henblik påde pædagogisk-praktiske forudsætninger hosbørnene - gjort sig følgende betragtninger, derikke påtænkes optaget i læseplanen for faget:

1. Yngste trinBørnene er især bundet til hjemmet og dets

miljø, der udgør det grundlag, hvorudfra ele-ven bedømmer verden. Børn har på deres visprøvet at skulle klare sig over for det fremme-de. De kender såvel det fjendtlige som det for-trolige og beskyttende. De er åbne og aktive ogspørger meget for at få mening i alt det, demøder. De er meget konkrete med sans for detdramatiske og det fantasifulde, som det kanknibe for dem at holde adskilt fra virkelighe-den. De forstår enkle overskuelige situationer,

der modsvarer deres egen, men er kun i ringegrad i stand til at holde deres erfaringer sam-men i større helheder.

2. MellemtrinBørnene opfatter stadig meget konkret og er

stadig udadvendte. De kan bedre end tidligereklassificere et materiale og forstå historiskesammenhænge. Henimod slutningen af perio-den begynder mange så småt at kunne tænkemere abstrakt. Det berettende sprog med skil-dringer af historiske skikkelser og dramatiskeepisoder ligger dem nærmest, men de fornem-mer også virkeligheden i digtning, ordsprog,legender, symboler o.s.v. Undervisning i et så-dant stof skal ske med megen omhu, hvis detikke skal misforstås.

3. Ældste trin.Eleverne er præget af voksende selvstændig-

hedstrang. De unge ændrer i forstærket gradderes forhold til omgivelserne i disse år. De fårnye kontakter og er kritiske over for tidligereautoriteter. Kritikken retter sig i disse år moddet traditionsprægede i det hele taget. Det er afbetydning, at den kritiske sans frugtbargøres,f.eks. i retning af kritisk metode.

Arbejdssituationen er præget af, at elevernesabstraktionsevne har udviklet sig betydeligt. Dekan her som i andre fag bedre arbejde med be-greber og hypoteser end tidligere, selv om ev-nen hertil er vidt forskelligt udviklet.

F. Vurdering af den blå betænknings læseplan og synspunkter med hensyntil en ny undervisningsvejledning

1. Da den blå betænkning for ca. 10 år sidenså dagens lys, oplevedes den af mange lærerei kristendomskundskab som en befrielse. Denmegen udenadslæren af katekismus, bibelord ogsalmevers blev trængt i baggrunden. Troslære-stoffet skulle ikke længere bearbejdes som etisoleret fagområde, men i nøje tilknytning til debibelske beretninger. Man søgte i det hele atafpasse stofvalget efter børnenes erfaring ogforståelse. Om Det nye Testamente hedder detsåledes, at man bør samle stoffet »i emnegrup-per i stedet for at lade børnene møde de enkel-te beretninger i en tilsyneladende tilfældig sam-menhæng«.

Nyt stof blev inddraget: bibelsk tidshistorie

og -arkæologi, bibelsyn, andre kirkesamfund,kirkebygninger, fremmede religioner m.m. Derpegedes på nye metoder og hjælpemidler.

Den blå betænkning betegnede således et ny-brud på en række områder, og de kritiske be-mærkninger vedrørende læseplanen i de følgen-de afsnit må opfattes i overensstemmelse her-med.

2. Den blå betænknings læseplan for 1.-7.klasse er præget af en vis ensidighed, som fore-kommer at være udtryk for den nedarvede kir-keligt-orienterede opfattelse af den kristne bør-nelærdom, både hvad stofvalg og arbejdsmeto-der angår. Bibel, salmebog og troslære beher-

39

sker stofvalget og bestemmer arbejdsmetoderne.Herved er læseplanen for disse klasser blevetpræget af et helhedssyn, bestemt af ovennævn-te opfattelse.

Den blå betænknings læseplan for de ældsteklasser frembyder derimod et helt andet billede.Helhedssynet er trådt i baggrunden og har gi-vet plads for et bredt stofvalg.

Kommissionen finder den blå betænkningslæseplan for 1.-7. klasse præget af for stor en-sidighed. Den anser det netop for vigtigt at fåfaget belyst så alsidigt som muligt allerede påde yngste trin, selv om helhedssynet derved for-tones. Bibel og salmebog - men ikke troslære,se side 41 - bør beholde deres naturlige pladsi undervisningen. Hvad læseplanerne for deældste klasser angår, anerkender kommissionenundervisningsvejledningens brede stofvalg, somdog skønnes for tilfældigt og diffust til at væretilfredsstillende.

Det skal her tilføjes, at kommissionen læg-ger vægt på, at der i en ny undervisningsplan— foruden større alsidighed — tilstræbes konti-nuitet såvel i tilrettelæggelse som i tilegnelse,og at der i medfør heraf stiles mod et jævntfremadskridende arbejde, præget af hensynettil sammenhæng i de enkelte arbejdsprocesser.Denne form for kontinuitet indebærer dog ikkeen uhensigtsmæssig, tilstræbt kronologi.

3. »Gentagelsesprincippet« er som omhandletforan i kapitel III, afsnit 20, side 31, fremtræ-dende i den blå betænkning. Det kan havestor værdi, hvis man ønsker at oparbejde enkontant viden hos eleverne. Gentagelse kanogså fremme en dybere forståelse, især hosyngre elever, men har på den anden side med-virket til at fremkalde lede ved faget hos mel-lemstore og større elever, fordi det har givetdisse en følelse af, at man uden større variationi arbejds- og tilegnelsesformen stadig vendertilbage til et alt for kendt stof. Dette kan såle-des erfaringsmæssigt forringe en læseplans vær-di i praksis. Det må derfor understreges, atgenoptagelse af tidligere stof bør være klartmotiveret med dettes anvendelse som led i enmere omfattende og dybtgående behandling afet emne.

Kommissionen lægger herefter vægt på, atnye læseplansforslag søger at undgå gentagel-ser, undtagen hvor særlige forhold taler herfor,se f.eks. læseplansforslag 1, side 54 (teksteks-empler).

4. I sammenligning med den blå betænkninglægger kommissionen i sine forslag til nye læse-planer, side 50-56, vægt på følgende hoved-træk:

a. Det nye Testamente indgår med øget vægt.b. Det gamle Testamente er noget mere tilbage-

trædende.c. Salmebogen bevarer sin nuværende styrke.d. Kirkehistorie, troslære, kirkekundskab samt

en række bidiscipliner indgår med ændrettyngde og sammenhæng i det nye fagom-råde: Brydninger i kristendomsforståelsen.

e. Fremmede religioner og andre livsanskuel-ser har fået en mere fremtrædende plads.

Med hensyn til principperne for stofbehand-lingen har den historisk-kritiske metode og te-matiske synspunkter fået en stærkere placeringpå bekostning af det dogmatiske og konfessio-nelle.

ad a og b. Stofmængden i bibelkundskab erstort set af samme omfang som i den blå be-tænkning. Det gamle Testamente har dog efterkommissionens mening haft en for domineren-de plads, hvorfor man ikke har nævnt GT di-rekte i fagmålet, men har brugt det noget sva-gere udtryk »kristendommens baggrund«,hvoraf jødedommen udgør en væsentlig del. Enprincipiel svækkelse er dog ikke tilsigtet.

Forskellen beror endvidere på, at kommis-sionen ønsker, at stofvalget til belysning af deenkelte emner såvel fra GT som fra NT skalvære mere alsidigt og nuanceret, således atflere sider af den bibelske fremstilling kommertil deres ret.

Ud over at vejlede til en alsidighed, som erbegrundet i Bibelens egen, har læseplanerne enlige så vigtig eller endnu vigtigere opgave, nem-lig at være et værn mod enhver ensidighed istofbehandlingen, således at glorificering afpersoner undgås, og kontroversielle spørgsmålikke forbigås.

Der må gives plads til at vise såvel Bibelensenhed som de store historisk betingede forskel-ligheder ikke blot mellem GT og NT, men og-så inden for disse. Herunder skal eleverne ef-terhånden lære at skelne mellem Bibelens for-skellige fortælleformer og stilarter.

Så snart det er muligt, bør undervisningensom anført i den blå betænkning bygge på bi-belske tekster, gerne med benyttelse af dertilegnede udgaver. Målet er at formidle et mødemellem teksterne, historisk forstået, og eleverne

40

i deres situation, naturligvis afpasset efter bør-nenes fatteevne.

ad c. Se de side 57, 61 og 64 optagne for-slag til salmevalg.

ad d. Ved troslære (== dogmatik) forstås ialmindelighed en systematisk fremstilling afindholdet af den kristne tros tankemæssigt ud-formede lære. For folkeskolens vedkommendevil det sige den kristne børnelærdom, som denvar formuleret i katekismen, f.eks. i Balslevslærebog, som udbyggede Luthers lille katekis-mus til en lærebog i den lutherske kirkes ret-troenhed.

En systematisk gennemgang af troslæren somselvstændig disciplin er ikke skolens, men kir-kens opgave.

Det må dog fortsat påhvile skolen at under-vise eleverne i, hvad kristendom er, jfr. kapi-tel I, afsnit B. 1., således at troslærens forskel-lige dele behandles såvel i deres historiske sam-menhæng som i nutidig belysning, d.v.s. i for-bindelse med bibelkundskab og »brydninger ikristendomsforståelsen«.

Kommissionen fraråder den blå betænkningsforslag om i 6.-7. klasse at behandle Bibel ogkirkehistorie ud fra troslæren og omvendt.

Den blå betænkning har lagt op til at belysevæsentlige sider af kirke- og missionshistoriengennem skildring af personer. Ideen er god, forså vidt som børnene bedre forstår en tid gen-nem personskildringer, men faren ligger i, atman let ender i en for stærk forenkling af defaktiske forhold. Hvis man vil behandle epo-ker ved hjælp af personskildringer, må mansørge for, at tidstypiske træk inddrages.

ad e. De fremmede religioner har i den blåbetænkning en svag placering, jfr. kapitel II,side 20. Først i sidste klasse behandles de nød-tørftigt. Der er i kommissionen enighed om, atde fremmede religioner bør behandles mereindgående. Derimod hersker der nogen usik-kerhed over for spørgsmålet om, hvornår manbør begynde denne side af undervisningen.Nogle af kommissionens medlemmer er af denopfattelse, at en egentlig selvstændig beskæf-tigelse med fremmede religioner bedst kan skepå de ældre og ældste klassetrin, medens andreønsker, at en selvstændig behandling af dem be-gynder tidligere.

De forskellige synspunkter afspejler sig i deto læseplanseksempler.

Der er i kommissionen enighed om, at em-net »andre livsopfattelser« er så kompliceret,at det først kan behandles på de ældste trin.

5. Den blå betænkning holder sig i de førsteskoleår stort set til bibelske skrifter og salmer.

Kommissionen anser det for betydningsfuldt,at andre emner inddrages tidligere i undervis-ningsforløbet, hvilket fremgår af læseplansfor-slagene. Til gengæld ønsker kommissionen detbibelske stof behandlet mere intensivt på detældste trin, hvor eleverne er modne til at for-stå nye aspekter i stoffet.

6. Læseplanseksempleme er valgt således, aten række væsentlige spørgsmål i faget behand-les i løbet af skoletiden.

Dybdebehandling af enkelte emner er så vidtmuligt foretrukket for en mere oversigtsprægetviden. Visse dele af stoffet har måttet udelades,fordi det er for svært, andre dele, fordi de lig-ger langt uden for børnenes horisont.

Kommissionen har overvejet forholdet mel-lem fagets historiske og dets nutidige aspekterog finder herefter, at undervisningen har væretfor historisk-kronologisk præget. På den andenside vil en ensidig vægtlæggen på nutidige reli-giøse forhold betyde, at fagets indre strukturog historiske bundethed ikke kommer til sinret. Mere vigtig end historisk oversigtsviden ogen ensidig nutidig religiøs orientering er derforbehandlingen af betydningsfulde epoker, begre-ber og temaer i historisk og nutidig belysning.

7. Vedrørende kristendommen og specielt bi-belkundskab må arbejdet med tekster, i demindre klasser i bearbejdet form, indtage envæsentlig plads ved siden af beskæftigelse medrefererende og beskrivende materiale. For an-dre religioners og livsanskuelsers vedkommen-de vil det forhold, at de dokumenterende teks-ter i almindelighed er vanskeligt tilgængelige,formentlig gøre det nødvendigt i væsentliggrad at beskæftige sig med refererende og be-skrivende materiale.

8. Kommissionen har ikke ment at kunne op-stille nøjagtige retningslinier med henblik påsikring af forholdet mellem fagområderne oghar indskrænket sig til forslag om, at undervis-ningen gennem hele undervisningsforløbet skalbeskæftige sig med kristendommen i den væ-sentligste del af tiden, men at behandlingen afikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

41

skal være så omfattende, at eleverne får mulig-hed for at få en solid orientering heri.

Inden for kristendomsundervisningen er Bi-belen det centrale med tyngdepunkt i Det nyeTestamente.

9. Undervisningens tilrettelæggelse.Der bør i kristendomskundskab/religion som

i de øvrige fag anvendes arbejds- og undervis-ningsformer afledt af den psykologisk-pædago-giske forskning.

Det vil bl.a. sige:a. Princippet om selvvirksomhed.b. Det induktive princip (problemløsningsprin-

cippet).c. Princippet om det fundamentale (man sam-

ler sig om centrale spørgsmål i undervisnin-gen, så stoffet ikke falder fra hinanden).

d. Princippet om succession i tilrettelæggelseaf tilegnelsesoplevelser (meningsfyldt indlæ-ring).

e. Princippet om variation i gentagelse af te-maer.

f. Princippet om kun at indføre få nye ele-menter ad gangen.

g. Princippet om det eksemplariske (ud af denstore stofmængde vælges modeller).Det er en forudsætning for undervisningens

gennemførelse, at der står et rigeligt og varieretundervisningsmateriale til rådighed i form afbøger, dias, film, lydbånd etc., og at der i nor-malklasseværelset er plads til friere arbejdsfor-mer og tekniske muligheder for at anvendeA/V hjælpemidler i den daglige undervisning.

10. Man må erindre, at de to nedenfor (ka-pitel VI, side 50 og 55) anførte læseplaner kuner eksempler. Andre læseplaner er mulige ogønskelige inden for rammen af fagmål og fag-områder.

Til sammenligning er som bilag 21 og 22side 124 og 126 optaget forslag fremsat af fag-konsulent Søren Borello og læseplansovervejel-ser fremsat af Religionslærerforeningen. Dettemateriale er dog ikke direkte indgået i kommis-sionens drøftelser.

G. Fagets omfang og timetal

1. For at sikre en rimelig balance mellem fa-gene er det nødvendigt at skønne over de for-skellige fags behov for undervisningstid. Mankan ikke fastsætte dette behov ved udelukken-de at spørge fagfolk, da disse har en naturligtendens til at overvældes af deres fags omfangog problemrigdom. Men fagfolk har ret i, atder står uoverskuelige mængder af viden til rå-dighed for undervisningen.

Folkeskolen er bundet til elevens forudsæt-ninger for udnyttelse af det givne undervis-ningstilbud, og dette indebærer i alle fag enstærk begrænsning af de foreliggende mulighe-der. Man må endvidere ved vurdering af fage-nes omfang erindre sig, at folkeskolen er al-men og grundlæggende.

Deraf følgera) at folkeskolen ikke kan eller skal under-

vise i alt det stof, der stilles til rådighed. Dervil altid være områder og problemstillinger,som folkeskolen hverken kan nå eller kan klare,men som eleven gennem skolens undervisningskulle have fået mulighed for at arbejde videremed enten på egen hånd eller i en fortsat un-dervisning.

b) at man ved fastlæggelse af et fags under-

visningsomfang skal gøre sig klart, at folke-skolen i almindelighed ikke kan etablere enmeget omfattende undervisning i et bestemt fag-område, med mindre der er en vis baggrundherfor i befolkningen.

2. Ved overvejelse af omfang og timetal måman erindre sig,at skoleåret har 35-40 effektive arbejdsuger,at det er et almindeligt ønske at undgå, at der

kun er én ugentlig time i et fag, samtat det af mange antages at give eleverne den

bedste mulighed for tilegnelse, når undervis-ningen i et fag i folkeskolen spredes over enrække årgange med to ugentlige timer i ste-det for at koncentreres på færre årgange medmange ugentlige timer.

Et af kommissionens medlemmer har fore-taget en kvantitativ vurdering, jfr. bilag 20, si-de 120, af kristendomsundervisningens omfang,dels ud fra den foreslåede målformulering, delsud fraa) de hidtil anvendte bøger i undervisningen i

folkeskolen og på seminariet.b) Bibelen og salmebogen.c) Teologisk litteratur i let tilgængelig form.

Det skønnes herefter, at der for yngste trin

42

og mellemtrinnet er brug for 320-365 timer.For ældste trin skønnes behovet at ligge på130-162 timer.

Selv om beregningsmåden har sine svaghe-der, er man i skolens hverdag ofte nødsaget tillignende praktiske skøn.

Uafhængigt af denne beregningsmåde erkommissionen som helhed skønsmæssigt nåetfrem til et lignende antal nødvendige timer,nemlig ca. 450-525, dels ud fra en vurderingaf faget i relation til skolens øvrige fag, delsved en bedømmelse af omfang og indhold, idetman til opnåelse af fagmålet, jfr. kapitel I, side17, samler undervisningen om følgende hoved-emner:

a) Det nye Testamente og dets baggrund,herunder især Det gamle Testamente.

b) Karakteristiske kristendomsformer såsomoldkirken, den romersk-katolske kirke, de pro-testantiske kirkesamfund o.a.

c) Evangelisk-luthersk kristendomsforståelsei nutiden.

d) Andre religioner og livsopfattelser.Dette timetal (450-525 timer) ligger i un-

derkanten af det nuværende timetal, der er på520-540 timer, jfr. kapitel II, side 18.

Det er kommissionens opfattelse, at fagetsvanskeligheder, for så vidt angår tilrettelæggel-sen, skyldes dels de forhold, for hvilke der erredegjort i kapitel III og tidligere i dette kapi-tel, dels timeplaceringen i skoleforløbet og enmindre rationel udnyttelse af timerne. Vanske-lighederne skyldes altså efter kommissionensopfattelse ikke, at der er tillagt faget for få ti-mer.

I de lande, vi naturligt sammenligner os med:Sverige, Norge, England og Vesttyskland (jfr.bilag 15, 16, 17 og 18, side 95, 100, 104 og111) findes ganske vist et større timetal i detsamlede undervisningsforløb, nemlig skønsmæs-sigt et tal i størrelsesordenen 16-20 ugentligetimer på årsbasis, medens det danske ugentligetimetal på årsbasis er 13 (12), jfr. cirkulære af25. juni 1970. (Se nærmere den blå betænkning,side 30, samt »Supplerende bemærkninger til devejledende læseplaner i folkeskolen« side 4 og32). Ved en direkte sammenligning med andrelande må man imidlertid bl.a. tage i betragtning,at faget har et noget forskelligt indhold fraland til land.

H. Fordelingen af timerne

Det er bemærkelsesværdigt, at faget her-hjemme nu har nogenlunde samme styrke påyngste og mellemste trin, men står svagt på deældste trin. Ca. 3/4 af fagets timer ligger på1.-6. årgang, medens ca. */4 ligger på 7.-10.årgang. I historie gør en modsat tendens siggældende. Dette fag har de fleste timer påmellemste og ældste trin, men intet i de to fagbegrunder en sådan forskel i fordelingen af fa-genes timer.

Det må dog herved tages i betragtning, atden blå betænkning er udarbejdet med den da-værende 7-årige undervisningspligt som forud-sætning, medens man nu må vurdere undervis-ningen som et hele ud fra en fremtidig 9-årig(eller 10-årig) skolegang.

Visse dele af stoffet er vanskeligt tilgænge-ligt eller misforståeligt på de yngre klassetrinpå grund af dets voksentprægede karakter.

Fordelen ved at arbejde med faget på deældste trin er, at eleverne her på grund af de-res større erfaring, bredere baggrund og mereudviklede abstraktionsevne har bedre forudsæt-

ning for at arbejde i dybden med stoffet ogforstå dette i nye aspekter. En alvorlig risikoved den nuværende undervisning er, at denvoksnes forståelse stagnerer på det stadium,som nåedes i barneårene gennem skolens un-dervisning, fordi eleverne ikke får belyst cen-trale stofområder på det tidspunkt, hvor deresforståelse ligger nærmest de voksnes.

En ret omfattende religionspædagogisk forsk-ning i England, Tyskland og Sverige har ligele-des påpeget nødvendigheden af, at der arbejdesmere intensivt på de ældre klassetrin.

Kommissionen anser herefter en styrkelse afundervisningen på de ældste trin for påkrævetmed hensyn til såvel timeplacering som stof-fordeling.

Til gengæld finder kommissionen det af fleregrunde rigtigt at begrænse timetallet på de yng-ste trin, jfr. kapitel III, afsnit 7, side 26, samtnedenfor, og at der af andre grunde finder enafbrydelse sted af undervisningen på mellem-trinnet.

Kommissionens indstilling harmonerer på dis-

43

se punkter i princippet med de af Religionslæ-rerforeningen og Landsorganisationen af Ele-ver fremsatte synspunkter, jfr. side 27.

Der er ikke i kommissionen opnået enighedmed hensyn til placeringen af timerne i skole-forløbet. Forslagene om timeplaceringen er iøvrigt præget af usikkerheden omkring karak-teren af det 10. skoleår.

1. 1.-6. skoleåra. De første skoleår

Som nævnt i kapitel III, afsnit 7, side 26,finder kommissionen det rimeligt, at undervis-ningen i faget først påbegyndes på et seneretidspunkt end efter den nugældende ordning,selv om det er rigtigt, at der findes stor åben-hed og modtagelighed hos børnene i de førsteskoleår, og at stærke indtryk fæstner sig netopi den alder. Denne erfaring bruges som be-grundelse for, at faget bør bevare sin timetals-styrke på de yngste trin, idet mange bibelskefortællinger virker inspirerende på børnenes fan-tasi og tanke, og at det derfor er sagligt og pæ-dagogisk hensigtsmæssigt at begynde faget i 1.klasse.

Deroverfor må det dog bemærkes, at denfaglige nytte af denne undervisning er proble-matisk. For det første er udvalget af pædago-gisk brugbare fortællinger kun delvis egnet tilat fremme børnenes fornemmelse af, hvad kri-stendom er, eller hvad Bibelen vil sige. Fordet andet kan en sådan barnligt-fantasifuld til-egnelse af bibelske fortællinger bære kimen isig til misforståelser, der kan medvirke til atblokere en senere mere moden beskæftigelsemed de bibelske skrifters religiøse indhold, lige-som elevens forståelseshorisont og ordforrådnæppe er tilstrækkeligt udviklet i de første klas-ser. Religionspsykologiske undersøgelser hargjort det sandsynligt, at barnets religiøse tænk-ning stort set udvikles på samme måde somdets øvrige tænkning.

Kommissionens flertal tillægger argumenter-ne mod at begynde i 1.-2. klasse større vægtend argumenterne for, men vil også i dennesammenhæng slå fast, at forslaget om at opgiveundervisningen i disse klasser først og frem-mest skal ses som den pris, man på grund affagtrængslen må betale for at kunne opnå denstyrkelse af faget på de ældste trin, som kom-missionen finder helt afgørende.

Flertallet går herefter ind for, at der i 1. og

2. år ikke tillægges faget skematimer, men atemner fra faget behandles, når ydre begiven-heder eller børnenes spørgsmål giver naturliganledning dertil.

Landsorganisationen af Elever er som nævntside 27 på dette punkt enig med kommissionensflertal. Religionslærerforeningen, der finder, atfaget ikke behøver at have selvstændige timeri 1. årgang, peger til gengæld på, at der f.eks.i forbindelse med klasselærerfunktionen kan be-handles enkelte emner fra faget, som måtte væ-re aktuelle for eleverne.

Et mindretal (A) (Edel Hertz og Siiger) fin-der, at faget kun bør sløjfes i 1. skoleår, og atindføringsfasen i faget herefter skal være i 2.og 3. skoleår med 2/2 timer ugentlig i hverklasse.

Mindretallet har herved fremhævet, at uhel-dige erfaringer med hensyn til begynderunder-visningen meget vel kan skyldes, at undervis-ningen er grebet forkert an, samt at de på yng-ste trin modtagne indtryk ikke er blevet bear-bejdet på ældre trin gennem en relevant under-visning.

b. 3.-6. skoleårKommissionen foreslår, at der ligesom nu til-

deles faget 2 ugentlige timer i hver af disse år-gange, jfr. dog mindretallet foran under a.

2. 7.-10. skoleårKommissionen anser det for rigtigt, at under-

visningen i hvert fald sløjfes i det år, da ele-verne deltager i konfirmationsforberedelse, menat det i øvrigt - også bortset herfra - ville værehensigtsmæssigt, om der blev en afbrydelse iundervisningen inden dennes afsluttende og af-rundende fase.

Hele kommissionen var oprindelig inde påden tanke, at det - alle praktiske og undervis-ningsmæssige forhold taget i betragtning — villevære at foretrække, at faget sløjfedes i både 7.og 8. skoleår, men at der til gengæld tildeltesfaget 2 ugentlige timer i såvel 9. som 10. sko-leår. (Ifølge mindretal B dog i 10. skoleår som2 tilvalgstimer). Dette forslag fastholdes princi-pielt af kommissionen. Hvis undervisningen i10. skoleår ikke bliver tilrettelagt som et »nor-malt« folkeskoleår, men efter tilvalgssystemet,vil faget imidlertid efter flertallets opfattelseblive for svagt stillet, hvis det sløjfes både i 7.og 8. skoleår.

44

Flertallet kommer under denne forudsætningtil den konklusion, at faget kun bør udgå i detene af de to skoleår, nemlig 7. skoleår, men atder herefter tillægges faget 2 timer ugentlig i8. og 9. skoleår. Man finder det naturlig, atfaget tilbydes i 10. klasse som valgfrit fag.

Et mindretal (B) (Formanden, Jakob Ander-sen, Schultz, Vanning og Østergaard) foreslår,at faget under alle omstændigheder sløjfes ibåde 7. og 8. skoleår, og at der tildeles faget 2obligatoriske ugentlige timer i 9. skoleår samt2 valgfrie timer i 10. skoleår.

Kommissionen går ud fra, at det vil væremuligt at opnå en tilfredsstillende og ensartetordning med hensyn til konfirmationsforbere-delsens placering i overensstemmelse hermed.

Kommissionens timetalskonklusion

x) tilvalg

45

KAPITEL V

Kommissionens forslagA. Forslag til lovændringer

1. Forslag til ændring af lov nr. 160 af 18.maj 1937 om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørel-se nr. 300 af 12. juni 1970:a. Ophævelse af § 1, stk. 3, eller officiel til-

kendegivelse af, at bestemmelsen alene skalopfattes som angivende fagets centrale kund-skabsområde, jfr. kapitel I, afsnit A, side 15.

b. I § 17, stk. 2, 1. pkt. ændres »kristendoms-kundskab« til »religion«, jfr. kapitel I, afsnitB. 2. side 17.

c. i § 22, stk. 2, 4. pkt, udgår ordene »religionog«, jfr. kapitel III, safsnit 23, side 32.

d. I § 23, stk. 2, ændres »kristendomskund-skab« til »religion«, jfr. kapitel I, afsnit B.2.side 17.

e. § 52 affattes således:»Når et barn tilhører et trossamfund uden

for folkekirken, og deltagelse i folkeskolensreligionsundervisning er uforenelig med detstilknytning til det pågældende trossamfund,kan dets forældre ved et skoleårs begyndelseskriftligt over for skolenævnet begære bar-net fritaget for at deltage i denne undervis-ning. Samlever forældrene i ægteskab, skalbegæringen være underskrevet af dem beggei forening«, jfr. kapitel III, afsnit 16, side29.

f. I § 53, 1. pkt., udgår ordene »kristendoms-kundskab og«, jfr. kapitel I, afsnit B. 2. side17.

2. Kommissionen henstiller, at § 24, stk. 1,d), i lov om menighedsråd, jfr. kirkeministerietslovbekendtgørelse af 26. juni 1970, ophæves.

B. Kommissionen henstiller i øvrigt:

1. at formuleringen af cirkulæret af 1960 ogdermed undervisningsvejledningen af 1960ændres derhen, at det slås fast, at bevidsteller følelsesbetonet forkyndelse, opdragelseeller påvirkning til livsanskuelser eller be-stemt meningsdannelse ikke er i overens-stemmelse med folkeskolelovens almindeligeformålsbestemmelse i § 1, stk. 2, og derforheller ikke må finde sted i kristendomsun-dervisningen, jfr. kapitel 1, afsnit A, side15,

2. at faget religion i folkeskolen varetages afen lærer, der også underviser i andre fag iden pågældende klasse, men ikke nødven-digvis i de traditionelle klasselærerfag, jfr.kapitel III, afsnit 8, side 27,

3. at det tilkendegives over for skolelederne,at faget ikke - som det hidtil i vidt omfanghar været tilfældet - i skolen tildeles nyan-

satte og uerfarne lærerkræfter, jfr. kapitelIII, afsnit 9, side 27,

4. at efteruddannelsen for fagets lærere udbyg-ges, jfr. kapitel III, afsnit 12, side 28,

5. at der foretages en grundig undersøgelse afproblemerne omkring udgivelse af bibelsketekster til skolebrug, herunder forkortedeudgaver og udgaver af væsentlige enkelt-skrifter samt en ensartet navngivning af bi-belske fortællinger og beretninger, jfr. kapi-tel III, afsnit 15, side 29,

6. at der for faget religion etableres en effek-tiv forsøgsundervisning i samarbejde medf.eks. Folkeskolens Forsøgsråd, Danmarkspædagogiske Institut og Danmarks Lærer-højskole, jfr. kapitel III, afsnit 22, side 32,

7. at der etableres en udvidet konsulentbistandfor faget religion, jfr. kapitel III, afsnit 26,side 34.

46

KAPITEL VI

Kommissionens læseplansforslag

Generelt

Fagets formål

Formålet med folkeskolens religionsundervis-ning er at bibringe eleverne et grundigt kend-skab til kristendommen og dennes baggrund.

Det centrale kundskabsområde er den kri-stendomsopfattelse, der kommer til udtryk iden danske folkekirke.

Undervisningen skal desuden orientere omde vigtigste ikke-kristne religioner og tillige omandre livsopfattelser.

Fagområder

A. BibelkundskabUndervisningen må tage vidtgående hensyn

til de synspunkter og arbejdsmåder, der prægerden historisk-bibelske videnskab. Hovedsagen erat fremme forståelsen af teksternes indhold oghensigt ud fra deres egne forudsætninger.

I arbejdet med teksterne kan der, når det ersagligt begrundet, trækkes linier til senere tiders,herunder nutidens, beslægtede problemer.

1. Det gamle Testamente (GT)GT bør stadig være et vigtigt område i fa-

get. Grundene hertil er forskelligartede, menvægtige, især:

a. I Det nye Testamente forstås GT som enforberedende åbenbaringskilde, der peger fremmod opfyldelsen i NT. Derfor udgør GT en delaf kirkens bibel.

b. Også historisk betragtet er GT en betyd-ningsfuld baggrund for NT. Gennem historiskarbejde med stoffet bør man modarbejde, atGT enten »kristianiseres« eller negligeres somuvæsentligt. Der vælges emner, der belyser denisraelitisk-jødiske historie og religion, bl.a. pa-triark- og Stammetradition, erobringen af Ka-naans land, kongetiden, eksilet og tiden deref-

ter; Jahvedyrkelse og kananæisk religion, pagts-tanken (Jahve og folket), skabelsesmyter, mes-siasforventningen (i jødisk og kristen tydning),templet og tempelkult, profetismen, salmer,ordsprog og visdomsbøger, jødisk fromhed ogsynagogegudstjeneste.

c. GT udgør den væsentlige folkelige og reli-giøse baggrund for jødisk kultur. Det bør gø-res klart, at GT ikke blot - i forbindelse medNT - anses for hellig skrift i kirken, men forsig selv alene udgør jødernes hellige skrifter(loven og profeterne). Det indeholder folketsældste historie, lovgivning og gudstro, jfr. deunder b. nævnte emner.

Det er den centrale kilde til at forstå den jø-diske religion i fortid og nutid.

d. GT rummer spørgsmål, der optager menne-sket til alle tider, som ret og uret, skyld ogskæbne, historiens mening, livet i sorg og glæ-de. GT's særprægede, dybtgående og ofte frem-medartede måde at løse spørgsmålene på måiagttages.

2. Det nye Testamente (NT)Det nye Testamente er fagets hovedområde.Det må fra begyndelsen gøres klart, at alle

47

NT's skrifter er skrevet af medlemmer af deførste kristne menigheder og således er forfatteti lyset af troen på den opstandne Jesus Kristus.De er for eftertiden på én gang den afgørendedel af kirkens hellige skrift og historiske vidnes-byrd om de ældste kristnes tro på og viden omJesus.

Dette gælder evangelierne ikke mindre endApostlenes Gerninger og Paulus' breve. Evan-gelierne er altså primært at forstå som kilder tilviden om den ældste kristne tro og først sekun-dært som kilder til viden om den historiske Je-sus. Dette betyder dog ikke, at de ikke, læstmed rimelig historisk kritik, i hovedtræk for-midler et pålideligt indtryk af Jesu virksomhed— særlig hans forkyndelse og lære — og livs-skæbne. Dette gælder dog kun i ringe grad Jo-hannesevangeliet.

Det er sagligt og pædagogisk vigtigt at klar-gøre det historiske faktum, at der bestod krist-ne menigheder, før selv de ældste nytestament-lige skrifter blev skrevet. Undervisningen vilderfor kunne tage sit udgangspunkt i apostle-nes og menighedens situation og på denne bag-grund meddele kundskab om evangeliernes for-tællinger om Jesus.

Det må anses for yderst værdifuldt, om ele-verne så tidligt som muligt møder de nytesta-mentlige tekster selv. Her tænkes især på teksterfra evangelierne, da store dele af de øvrige ny-testamentlige tekster er mindre egnede i folke-skolen på grund af deres vanskeligt tilgængeligekarakter. Læsningen af teksterne skulle gerneåbne de ældre og ældste elevers øjne for deenkelte evangeliers særpræg såvel i indhold somi form og stil.

Undervisningen må helt fra begyndelsen væ-re åben over for den videnskabelige udforsk-ning af Jesu historie og urkristendommen.

Det skønnes hensigtsmæssigt at samle under-visningen om to hovedområder: Jesu historieog de første menigheders historie, herunderPaulus.

Til belysning af det første område må somhidtil udvalgte afsnit af evangelierne udgøregrundstammen. Urmenighedens historie belysesisær ved tekster fra Apostlenes Gerninger, menogså ved udvalgte afsnit af den paulinske brev-samling og de fire evangelier.

Når der undervises i Jesu historie, anbefalesdet at samle interessen om nogle hovedemner.I første række om Jesu læres egenart i indhold(hans budskab om Gud som faderen og hansrige, der kommer; befalingen til at elske Gud

og næsten; kravet om efterfølgelse i lidelsen;tilsagn om Guds tilgivelse af menneskers skyld;angreb på farisæernes og de skriftkloges ritual-isme, selvretfærdighed og inhumanitet) og form(lignelser, debatter med modstandere og belæ-ringer af disciple). Dernæst hans livshistorie,især hans offentlige virksomhed som lærer ogundergørende læge samt hans domfældelse oghenrettelse. Spørgsmålet om Jesu forståelse afsig selv er velegnet især på ældste trin.

I gennemgangen af urmenighedens historielægges vægt på at beskrive den første menig-heds tro, livsform, organisation og problemerindadtil og udadtil, især i mødet med jødedomog hellenisme.

B. Brydninger i kristendomsforståelsen gennemtiderne

Hovedsigtet er at behandle en række epoker,skikkelser og synspunkter fra kirkens historie,der skal vise, hvordan man til forskellige tiderhar opfattet væsentlige sider af kristendommen.En fortløbende behandling af kirkehistorien fraoldkirken til vore dage er ikke gennemførlig.Det skønnes værdifuldere, at man i stedet be-handler enkelte epoker eller bestemte emnerbelyst fra forskellige synsvinkler.

Af epoker kan nævnes oldkirken, reforma-tionen, Danmark i det 19. århundrede og nu-tidsorientering om forskellige kirkesamfund.

Centrale emner kan være Jesu person (for-skellige opfattelser af Jesus gennem tiderne);mennesket og dets frelse (skiftende forståelseaf de bibelske begreber nåde, tro, fordring);forskellige kristne livsformer (munkevæsen, denlutherske kaldsetik, andre gruppedannelser);kristendommen konfronteret med den omgiven-de kultur; kirke og kættere; aktuelle menneske-lige og samfundsmæssige problemer i kristenbelysning.

En egentlig gennemgang af troslæren er ikkeformålstjenlig. Til gengæld må man ved be-handling af de enkelte emner stadig søge at be-lyse spørgsmålet om, hvad kristendom er, isæri evangelisk-luthersk sammenhæng.

En ensidig historisk beskæftigelse med em-nerne kan modvirkes ved, at man inddrager re-levante nutidige problemstillinger.

Til området hører emner som gudstjeneste-former, kirkebygninger og mission.

De valgte arbejdsområder skal så vidt muligtbearbejdes ved anvendelse af konkrete eksemp-ler. Illustrationsmateriale fra fortid og nutidinddrages

48

C. Fremmede religioner og andre livsanskuelserDisse behandles principielt på samme måde

som kristendommen, d.v.s. at man, hvor deter gørligt, skal behandle dem i deres levendefunktion og deres historiske oprindelse.

Det er ugørligt i folkeskolen at nå til enegentlig forståelse af fremmede religioner. Det-te ville kræve mange års studium og medleven.Alligevel er væsentlig beskæftigelse med frem-mede religioner nødvendig og betydningsfuld,dels fordi de fremmede folk er rykket os tætind på livet, dels fordi man her stilles over for

fundamentale menneskelige problemer ligesomi kristendommen. Målet er at beskrive religio-nerne for at forstå dem, så vidt det er muligt.

Det er i denne forbindelse hensigten at søgeat konfrontere kristendommen med andre re-ligioner, idet man i skolens sammenhæng måvære opmærksom på, at kristendom er en re-ligion som andre.

Til området hører også arbejde med andrelivsanskuelser som f.eks. humanisme, ateisme,marxisme. Dette stof hører især hjemme påsidste undervisningstrin.

Særlige bemærkninger vedrørende religionernes udtryk gennem kunsten

Emnet behandles i naturlig forbindelse medområderne A, B og C. Det drejer sig først ogfremmest om salmekundskab, men tillige omanden digtning, billedkunst, musik og film,samt arkitektur, der beskæftiger sig med em-ner, der har relation til faget.

I salmerne har forskellige tider og from-hedstyper udtrykt deres religiøse egenart fra

oldkirken til i dag. Salmer er en væsentlig kildetil at belyse forskellige tiders kristendomsfor-ståelse. Eleverne bør derfor stifte bekendtskabmed et vist antal typiske salmer, jfr. forslag tilsalmevalg A, B og C, side 57, 61 og 64.

På tilsvarende måde kan beslægtet materialefra andre religioner inddrages i undervisningen.

Forholdet mellem fagområderne

Undervisningen skal omfatte de foran underafsnit A til C anførte fagområder. Undervis-ningen skal beskæftige sig med kristendommeni den væsentligste del af tiden, men skal påden anden side behandle ikke-kristne religionerog andre livsopfattelser så omfattende, at ele-

verne får mulighed for at få en solid oriente-ring heri.

Inden for kristendomsundervisningen er Bibe-len det centrale med tyngdepunkt i Det nyeTestamente.

Undervisningen skal i dette som i andre fagvære saglig og loyal, og forkyndelse eller reli-giøs påvirkning kan lige så lidt tilstedes i dettefag som ideologisk påvirkning i andre fag.

49

Stoffordelingsplaner

LÆSEPLANSFORSLAG NR. l

Læseplanen angiver de emner, der ønskesbehandlet inden for de side 47-49 angivne fag-områder. Det understreges, at andre emner oftemed lige så stor rimelighed kunne inddrages,ligesom det er muligt og ønskeligt, at der op-stilles forskellige undervisningsmodeller til deenkelte emner.

Fra og med 6. skoleår er de anførte emne-eksempler så omfattende, at der må foretageset skønsomt valg under hensyntagen til, at deunder fagmål og fagområder opstillede kravtilgodeses.

Særplaner for hjælpeskoler o.l. er ikke udar-bejdet. De bør udformes af særlige fagfolk itilknytning til de i nærværende læseplan an-førte synspunkter.

For at fremme en mere præcis formulering'anvender læseplanen ofte en faglig-teologiskterminologi, der kan forekomme vanskelig iforbindelse med de børn, der skal undervises.Terminologien må naturligvis tilpasses praksis,så den svarer til den daglige undervisningssi-tuation på de pågældende klassetrin.

Yngste trin (indføringsfasen)3. (2.-3.) skoleår

Undervisningen tager på dette trin især sigtepå beskæftigelse med fortællinger til belysningaf fagets elementære emner og begreber. Derer hverken tale om en kronologisk gennemgangeller direkte begrebsbehandling, men stofeks-emplerne belyser visse hovedtanker i faget. Ar-bejdet med disse emner bør tage sit udgangs-punkt i børnenes situation (miljø og forestil-lingsverden).

Specielt på dette trin må der gives børnenemulighed for at opleve stoffet gennem en såalsidig tilrettelagt undervisning som muligt, sålæreren foruden at bruge fortælleform, sam-taleform og illustrerende materialer også imø-

dekommer børnenes naturlige lyst til skabendearbejde i situationer, der kan medvirke til frem-me af forståelsen.

Der behandles emner fra følgende områder:

1. Det nye Testamente.2. Det gamle Testamente.3. Dansk kirkeliv.

Der gives en elementær indførende behand-ling af:

I. TidshistorieA. Vigtige geografiske steder i Palæstina (Na-

zaret, Genezaret sø, Jerusalem o.a.). Ud-valgte træk fra evangelierne til at belyseJesu færden på disse steder og i disse mil-jøer.

B. Kilder til vor viden om Jesus.I meget enkel form fortælles, at man hu-skede ting, som Jesus havde sagt og gjort(den mundtlige overlevering).Senere nedskrev forskellige mennesker imenigheden dette i nogle bøger (evange-lierne). Lidt om, hvor nogle gamle hånd-skrifter i dag er opbevaret.

C. Jesu livshistorie i hovedtræk.

II. Nogle hovedemner fra evangelierneA. Gud som skaber, herre og far, mennesket

som tjener og barn.Eksempler: den fortabte søn, Fadervor, detstore bud i loven, den gældbundne tjener,arbejderne i vingården, de betroede talentersamt Mt 6,28-30. Lk 17,7-10.

B. Jesus og mennesker i hans omgivelser, f.eks.familie, Johannes Døber, Mk 1,16-20, tol-dere (Zakæus) og syndere, måltidsfælles-skab. Nogle helbredelsesfortællinger (denlamme, høvedsmandens søn, den kananæi-ske kvinde).

50

C. Forholdet mellem mennesker belyst gennemJesu forkyndelse.Eks.: Den gyldne regel, den barmhjertigesamaritaner samt Mt 5,21-26; 5,38-42;7,1-5; 25,31-46.

III. Jødisk børnelærdom på Jesu tidA. Patriarkfortællinger.B. Josef fortællingen.C. Fortællinger om Moses' barndom og ung-

dom. Træk af Ægyptens religion.D. Den jødiske trosbekendelse, de 10 bud, bøn-

ner.E. I forbindelse hermed kan behandles folke-

lige religiøse forestillinger som engle og dæ-moner, varsler, magi og amuletter. Religiøseskikke.

IV. KirkenA. Sognekirken1. Kirkebygningens tilblivelse og inventar.2. Hvad der sker i kirken i dag: gudstjeneste

(dåb, nadver), bryllup, begravelse.

B. Kirkehistoriske fortællinger1. Ansgar og kristendommens komme til Dan-

mark. Nogle nordiske myter og religiøseskikke.

2. Hans Tausen og reformationens virkningeri Danmark.

3. Hans Egede og kristendommens komme tilGrønland. Fortællinger til belysning af eski-moisk religion.

V. Salmer og bibelhistoriske sange i tilknytningtil de enkelte emner

Mellemtrinnet4.-6. skoleår

Sammenhængende indførelse i kristendom-mens historiske grundlag. Det gammeltesta-mentlige stof samles omkring enkelte temaer afvæsentlig betydning for forståelse af jødedomog NT. I NT behandles centrale temaer fra Je-su liv og forkyndelse samt menighedens Kri-stustro.

Fra kirkens historie behandles en rækkebrydninger indadtil og udadtil samt et områdeinden for missionsarbejdet. Den lutherske refor-mation er obligatorisk emne. I forbindelse meddet kirkehistoriske stof behandles forskellige ti-ders opfattelse af væsentlige kristne spørgsmål,der har berøring med elevens egen verden.

Jødedommen i fortid og nutid, hellenistiskreligion og muhammedansk religion. Elevernearbejder med illustrerende materiale.

4. skoleårI. Religiøse institutioner på Jesu tid

A. Templet (indretning, historie).B. Hvad der skete i templet.C. Synagogen (indretning og brug).D. Jødernes hellige skrifter (loven og profeter-

ne).

II. Uddrag af GT's indhold samlet om pagts-tanken som centralt tema (beslægtede forestil-

linger hos andre orientalske folk)A. Pagt (aftale, testamente), pagtstegn, nogle

pagtslutninger: med Noa, Abraham, Jakob.B. Traditionen om pagtslutningen på Sinai.C. Pagtsfolket i dommertiden.D. Kongen og pagten. Kongen som pagtens

vogter. Kongen og templet, belyst gennemfortællinger om Salomon, Jeroboam I ogII, Akab, Manasse og Josias.

E. Profeternes forsøg på at holde konge ogfolk fast på pagten (belyst gennem fortæl-linger fra Elias', Arnos' og Jeremias' histo-rie).Kananæisk religion.

F. Rigernes undergang.G. Eksilet.H. Urhistorien (1 Mos kap 1-11).

III. Træk af senjødedommens historieA. Historiske begivenheder (Makkabæertiden).B. Eksempler på sen jødedommen som lovreli-

gion. De gamles overlevering.C. Religiøse grupper i senjødedommen (saddu-

kæere, farisæere, skriftkloge. Qumransek-ten, Johannes Døber).

D. Templets ødelæggelse i år 70.

IV. Nogle temaer i Jesu forkyndelseA. Gudsriget belyst gennem nogle lignelser og

andre udsagn, eks. Mt 13,1—52. Lk 14,15-24. Mt 5,1-10.

B. Dommen, eks. Mt 25,1-46. Lk 12,13-21.C. Opgør med loven og de lovkyndige, eks.

Mk 7,1-23. Mt 23,1-39.D. Efterfølgelseskravet, eks. Mk 8,34-38; 10,

13-16; 10,17-27; 10,35-45.E. Bekymring og forsynstro, eks. Mt 6,25-34;

10,26-31. Lk 10,38-42.F. Tilgivelse, eks. Lk 7,36-50; 18,9-14.G. Andre emner behandlet i discipelbelæringer

og stridssamtaler, eks. Mk 12,13-17.

4* 51

V. Arkæologisk og andet materialefra gammel- og nytestamentlig tid i tilknytningtil de behandlede emner.

VI. Salmer og bibelhistoriske sange,der belyser ovennævnte temaer.

5. skoleårI. Messianske forestillinger

A. Det gamle Testamente1. Kongen som Jahves salvede (Saul og Da-

vid). Den salvede som Guds søn, Salme 2.2. Profeternes messiashåb. Messias som den

fremtidige, ideale hersker og lykkebringer.

B. Senjødedommen1. Den nationale oprørsleder som messias (Ze-

loterne, Judas Galilæeren).2. Menneskesønnen som titel på den kommen-

de verdenshersker og verdensdommer. Da-niels bog 7,13 f.

C. Det nye Testamente: Troen på Jesus sommessias (Kristus).1. Jesu lidelse og død. Den uskyldigt lidende

messias, som forkastes af sin samtid, giverafkald på magtanvendelse og forsvar. Lidel-seshistorien læses synoptisk i uddrag efterde fire evangelier. Esajas 52,13-53,12 ind-drages. Ap G 8,16-40.

2. Jesu opstandelse og indsættelse som denhimmelske herre. Troens opståen. Jesus vi-ser sig for sine disciple efter sin død. 1 Kor15,1-10, opstandelsesberetninger i evange-lierne. Jesu himmelfart, Ap G 1,9-11, jfr.2,32-36.

3. Jesu åbenlyse komme med guddomsmagttil frelse og dom (Jesu genkomst). Mt kap24-25.

4. Jesu udsagn om sig selv.a. Synopsen: Jesus hemmeligholder sin mes-

sianitet, men bruger dog titlen menneske-sønnen.

b. Johannesevangeliet: Jesus fremstiller sigi ord og gerning som Guds søn (belystgennem fortællinger og taler).

5. Disciplenes mangelfulde forståelse. Petersbekendelse.

6. Folkets hyldest.7. Messianske fortællinger om Jesus i de tre

første evangelier. Jesu fødsel og barndom.Jesu dåb og fristelse. Jfr. ovenfor nævntefortællinger: Peters bekendelse (og forklarel-

sen på bjerget), indtoget, processen mod Je-sus (som del af lidelseshistorien).

8. Fortællinger om undergerninger (helbredel-ser, naturundere, døde-opvækkelser).

II. Kristendommens udbredelse i oldtidenA. Indtil år 701. Kirkens stiftelse.2. Peter og menigheden i Jerusalem.3. Brydninger mellem jødekristne og hedninge-

kristne.4. Paulus og en paulinsk menighed (Korint).5. Dåb og nadver.

B. Fra år 70 til Konstantin den Store1. Forfølgelser, gudstjeneste, dåb og fadervor,

trosbekendelser, organisation, kirkelige festerog skikke.

2. Hellenistiske religioner og deres indflydelsepå kristendommen.

3. Kirkebyggeri (hvorfor man byggede, somman gjorde).

4. Konstantin den Store (den guddommeligehersker).

5. Statskirke.I tilknytning til de nævnte emner nogle på-skeog pinsesalmer.

III. Kristne symboler og tegnA. Jesusbilleder gennem tiderne.B. Symboler og tegn for Gud, Jesus, Hellig-

ånden.C. Evangelist- og apostelsymboler.D. Forskellige korsformer.E. Farvernes symbolik.F. Kalkmalerier (romanske og gotiske).G. Enkelte kunstværker fra fortid og nutid med

religiøse motiver, især med motiver i til-knytning til det bibelske stof.

IV. JødedommenA. Træk af jødedommens historie i Europa.B. Religiøse forhold i Israel i dag.

6. skoleårI. Frie samtale om dagsaktuelle emner af etisk

og religiøs karakter

II. Kirkehistoriske emnerA. Klosterbevægelsen belyst gennem et enkelt

munkesamfund, f.eks. Benediktinerne.1. Historisk indblik.2. Optagelsesvilkår, organisation, embeder.3. En munks hverdag.4. En klosterbygning.

52

B. Kristendommen i Danmark i 12.-13. årh.på europæisk baggrund.1. Kirke og kongemagt (Eskil, Absalon,

Jens Grand).2. Kirke og sogn.3. Kirkens tro, embeder.4. Kirkelige skikke, fester, sakramenter, af-

lad, helgendyrkelse.C. Den lutherske reformation (obligatorisk)

1. Politiske og religiøse forhold.2. Luthers liv.3. Luthers opfattelse af hovedpunkterne i

den kristne tro (forklaring til buddene,til 1. og 2. trosartikel).

4. Luthers forståelse af kirke, gudstjeneste,embede.

5. Luthersalmer: DDS nr. 295, 246, 435.6. Lutherdommens udbredelsesområde.7. Kætteri. Tolerance-intolerance.

D. Det 17.-18. årh. i Danmark.1. Kirkens stilling i sognet, forhold til sta-

ten.2. Ortodoksi, pietisme og rationalisme.3. Kingo, Brorson.4. Kirkelig oplæring (konfirmation fra

1736), husandagt, kirkelige fester ogskikke.

5. Folketro: varsler, hellige kilder, helligesten og træer, spøgelser og sjæletro, syn-ske og kloge folk, hekse.

III. Forskellige kirkesamfund og trosformerbelyst gennem:

A. Gudstjenester (ortodoks, romersk-katolsk,luthersk).

B. Salmetyper. I forbindelse med gennemgangaf bestemte kirkesamfund eller bestemte kir-kehistoriske perioder inddrages karakteristi-ske salmer til at kaste lys over disse.

C. Hvor der er saglig begrundelse herfor, ind-drages bibelske tekster til at belyse sider afde pågældende kirkesamfund. Eksempel:1. Den rige yngling. Mt 19,16—26 (Munke-

væsenet).2. Gal 1-2 (Luthers trosopfattelse).

IV. Et missionsområdeA. Hvorfor missioneres der?B. Forskellige kulturer mødes.C. Den folkelige-religiøse baggrund.

(Religiøse skikke, fester, tro).D. Missionens arbejdsformer.E. En almindelig dag på en missionsstation.F. De unge kirker.

V. Karakteristiske opfattelser af Jesus Kristusi fortid og nutid

Emnet illustreres med billeder.

VI. IslamA. Muhammeds liv, baggrund.B. Muhammeds nye religion.C. Tro; højtider, religiøse pligter; de fem søjler;

sæder og skikke.D. Udbredelsesområde.E. Ekspansionen i 7.-8. årh., korstogene.F. Islam i Danmark.

Ældste trin(9.-10. skoleår)

Målet med undervisningen er, at eleverne fåruddybet deres kendskab til væsentlige livsfor-hold i kristendommen og fremmede religionersamt andre livsopfattelser. I emnebehandlingenbør man så vidt muligt tage sit udgangspunkti nutidsforhold. Mindst halvdelen af tiden skalman arbejde med historisk bibellæsning og for-skellige nutidige tolkninger af kristendommen.Arbejdet med tekster bør indtage en fremtræ-dende plads, idet der lægges vægt på at indøvehistorisk-kritisk metode. Lærer og elever ud-vælger emner af særlig interesse inden for denedenfor anførte områder.

Det er altså ikke tanken, at alle de følgendeemner skal behandles, dog at hovedvægten skalligge på punkt I A og I B.

Hellere et resultat med få emner og grundigbearbejdelse end mange emner og en oversigts-præget behandling.

Materiale fra dagspresse, tidsskrifter, radioog fjernsyn samt fra andre fag som litteratur,historie og biologi inddrages til belysning afvigtige problemer.

I. A. Problemcentrerede emner belyst ud frakristne og ikke-kristne tekster

Emnerne skal belyses gennem tekster fra for-skellige religioner, fra andre livsopfattelser samtfra indlæg i dagblade og tidsskrifter. Ikkemindst på dette område kan litterære teksteranvendes. Der lægges vægt på, at forskelligelivsopfattelser bliver belyst gennem nedenståen-de problemkredse, som også kan suppleres medandre.1. Brydninger i menneskeforståelsen.2. Tro og viden.3. Godt og ondt.4. Retfærdighed og tilgivelse.

53

5. Forskellige moralbegrundelser.6. Skyld - undskyldning, ansvar, livsflugt.7. Meningen med livet.8. Døden som menneskeligt problem.

I. B. Særlige problemer i forbindelse med læs-ning af bibelske tekster

Eleverne gøres bekendt med den historiskevidenskabs betydning og begrænsning i arbejdemed bibelske tekster. Forskellige bibelsyn over-vejes i forbindelse med tekstarbejdet.

Eksempelvis behandles følgende:1. Myte.2. Legende.3. Historiefortælling4. Lignelse.

Teksteksempler:1. 1 Mos kap 1-4.2. 1 Sam kap 16 ff.3. Esajas kap 1-6.4. Lk kap 1-2.5. Mt kap 2-3; 5-8; 13.6. Mk kap 1-2; 8; 12-16.

Gennem ovenstående eksempler belyses des-uden:Skabelsestro.Profetismen.Jesu selvforståelse.Underproblemet.Jesu Gudsopfattelse.Jesu opfattelse af forholdet mellem mennesker.Gudsrigestanken.Opstandelsestro.

II. HinduismeA. Forskellige veje til frelse.B. Religiøse fester og skikke.C. Maya-Brahman-Atman.D. Kastevæsen.E. Sjælevandring, Karma.F. Hellige dyr.

III. BuddhismeA. Buddhas liv, legender.B. Buddhismens hovedtanker.C. Klostre, gudstjenesten, religiøse skikke,

symboler.D. Buddhismens udbredelse.E. Zen-Buddhisme.

IV. Afrikanske religionerA. Animisme — livskraften — guder.B. Stammemennesket, sjæl og person.C. Gode og onde ånder.

D. Ofring, magi, drømme.E. Indvielseshandlinger.F. Totem, tabu, mana.G. Forskellige tryllemidler, medicinmand, hek-

sedoktor.

V. Den græsk-ortodokse kirkeA. Udbredelse.B. Tro, gudstjeneste.C. Fester, religiøse skikke.D. Kirkebygninger, ikoner.E. Ruslands kirke efter 1917 (adskillelse af

stat og kirke, inddragelse af kirkegods, in-gen religionsundervisning i skolen, forfølgel-se, situationen efter 1941).

VI. Den romersk-katolske kirke1)A. Kirke, pave, bisp.B. Centrale katolske trostanker.C. Sakramenter.D. Etik.E. Munkeordener.F. Mariadyrkelse, helgener.G. Udbredelse.H. 2. Vatikankoncil og aktuelle kirkelige pro-

blemer.

VII. Engelsk-amerikansk kirkelivA. Kort tilbageblik over engelsk kirkehistorie.B. Den anglikanske kirke.C. Nogle frikirker:

1. Metodister.2. Baptister.3. Kvækere.4. Frelsens hær.

D. Andre religiøse bevægelser (Jehovas vidner,mormoner).

VIII. Danmarks kirke i 19.-20. århundredeA. De folkelige bevægelser.B. Grundtvig, grundtvigianisme.C. Indre Mission.D. Andre kirkelige retninger.E. Folkekirken, lovgivning, kirke og skole.F. Brandesianisme og religion.G. Arbejderbevægelsen og kirken.H. Forskellige kirkelige aktiviteter.I. Aktuelle folkekirkelige problemer.

IX. Religiøs sang, musik og dansMateriale fra forskellige religioner.

!) Se 6. skoleår II B.

54

LÆSEPLANSFORSLAG NR. 2

3. skoleår1. Den danske folkekirke, ca. 5 timer.

En kortfattet præsentation af folkekirken,dens bygninger og funktion i dagliglivet.

2. Den første menighed, ca. 25 timer.a. Dagligt liv på Jesu tid.b. Religiøse skikke og traditioner.c. Fortællinger fra Apostlenes Gerninger om

den første menighed, dens forkyndelse ogproblemer.

3. Menighedens overlevering om Jesus, ca. 30timer (a).Jesu livshistorie belyst ved fortællinger fraMarkusevangeliet, eventuelt suppleret medenkelte fortællinger fra andre evangelier.

4. Salmer, ca. 10 timer.Der vælges fortrinsvis salmer og sange, derhar tilknytning til det stof, der i øvrigt gen-nemgås.

5. Nordiske gudesagn, ca. 10 timer.

4. skoleår1. Udvalgte fortællinger fra Israels historie til

kongetiden, ca. 30 timer.De gammeltestamentlige fortællinger place-res i kulturhistorisk og geografisk sammen-hæng, og der lægges vægt på at skildre Is-raels historie og dets placering i samtidenshistorie.a. Patriarktiden. Abraham, Isak, Jakob og

Josef.Stamme og stammeforbund. Kulturlandog ørken.

b. Indvandringen. Moses, ørkenvandringen,lovgivningen, dommertiden, profetbevæ-gelser. Kananæisk religion. Bykongedøm-met. Filistrenes besættelse.

2. Menighedens overlevering om Jesus, ca. 20timer (b).Fortrinsvis lignelser og fortællinger, som kunfindes i Lukasevangeliet. I enkelte tilfældemedtages tekster, som også findes hos Mar-kus, så der bliver lejlighed til at se lighederog forskelle i overleveringen.

3. Religionsskiftet i Norden, ca. 10 timer.Kristendommens indførelse og kirken i 11—1200 tallet.

4. Salmer, ca. 10 timer.Som 3. skoleår.

5. Buddhismen, ca. 10 timer.

Buddhalegenden, beskrivelse af livet i etbuddhistisk kloster eller tempel i nutiden.

5. skoleår1. Udvalgte fortællinger, der belyser Israels hi-

storie fra og med kongetiden til Jerusalemsødelæggelse år 70, ca. 25 timer.Som i 4. skoleår lægges der vægt på at place-re de valgte fortællinger i kulturhistorisksammenhæng, men hovedvægten lægges i 5.skoleår på behandlingen af Israels religionindtil eksilet ca. år 587 f. Kr. og udviklingenaf jødedommen fra år 587 f. Kr. til Jerusa-lems ødelæggelse år 70 e. Kr. Herunder med-tages urtidsfortællingerne, uddrag fra Detgamle Testamente samt den jødiske overle-vering (Talmud).

2. Menighedens overlevering om Jesus, ca. 25timer (c).Fortrinsvis tekster, der kun findes i Mat-tæusevangeliet, men der medtages også teks-ter, som findes hos Markus og Lukas, såle-des at der bliver lejlighed til at se lighederog forskelle i overleveringen. Endvideremedtages nogle tekster fra Det gamle Testa-mente, som Mattæus henviser til.

3. Kirkelige retninger og organisationer i nu-tidens Danmark, ca. 10 timer.


5. Islam, ca. 10 timer.Muhammeds liv og forkyndelse samt islami-tisk tro i vore dage.

6. skoleår1. Menighedens overlevering om Jesus, ca. 10

timer (d).Udvalgte fortællinger og taler fra Johannes-evangeliet.

2. Paulus, ca. 15 timer.Livshistorie og forkyndelse belyst ved beret-ninger fra Apostlenes Gerninger og de pau-linske breve. Kultur- og religionshistoriskstof inddrages i fornødent omfang.

3. Kristendommen udvikler sig til verdensreli-gion, ca. 15 timer.a. Bekendelser.b. Gudstjeneste, herunder sakramenter.c. Organisation, herunder forhold til verden.d. Det ny Testamente samles.

55

4. Luther og reformationen, ca. 10 timer.Hovedlinier i Luthers livshistorie og væsent-lige træk af hans reformatoriske indsats.


6. Dansk ydre mission, ca. 10 timer.Karakteristiske eksempler på dansk ydre mis-sions arbejde og dets organisation i fortidog nutid.

7. Hinduisme eller kinesisk religion.

9.-10. skoleårHvert år behandles hvert af de nævnte ho-

vedemner i ca. halvdelen af tiden.1. Hvad er kristendom? ca. 90 timer.

a. Historisk-kritisk bibellæsning. Der læsestekster, der belyser Jesu livshistorie ogforkyndelse.Desuden læses nogle tekster af Paulussamt tekster, der belyser et enkelt emnefra Det gamle Testamente, f.eks. jødiskskabelsestro, en profetskikkelse, det sa-krale kongedømme.

b. Teologiske problemstillinger, som de for-muleres af protestantiske teologer i nuti-den, f.eks. afmytologisering, sekularise-ring.

c. Troslære og gudstjeneste.Der arbejdes med enkelte emner fra tros-læren, der belyses således, at forskelligeprotestantiske opfattelser kommer til ud-tryk, f.eks. synd/nåde, frelse/fortabelse,trosbekendelser. Til belysning af guds-tjenesten inddrages stof fra den liturgiskeforskning og fra nutidens forsøgsgudstje-nester.

d. Problemcentrerede emner, f.eks. godt ogondt, tro og viden, meningen med livet,døden.

Kirken hjemme og ude, ca. 30 timer.Træk fra den nyere tids kirkehistorie medhovedvægt på de problemer, som kirken stil-les overfor, f.eks. kirken og de totalitærestater, det økumeniske arbejde, de store kir-kesamfund, folkekirke/frikirke, et religions-psykologisk eller et religionssociologisk em-ne.Ikke-kristne religioner og andre livsopfattel-ser, ca. 40 timer.Emnet behandles dels i sammenhæng medfagets andre emner, dels selvstændigt, f.eks.religionshistoriske grundbegreber, en af destore verdensreligioner i nutidig og historiskbelysning.

56

Eksempler til salmevalgForslag A

FREDERIKSBORG PASTORATSOGNEPRÆSTENKannikegade 23400 Hillerød 1. Maj 1971

Følgende er tænkt som et Bilag til Kristen-domsundervisningskommissionens BetænkningKap. VI, specielt Læseplansforslag Nr. 1, hvorder som Afslutning ved forskellige Undervis-ningstrin staar anført: Salmer og bibelhistoriskeSange i Tilknytning til de enkelte Emner ellerTemaer. Ogsaa i Indledningen (»Særlige Be-mærkninger«, Side 49) tages der principiel Stil-ling til Salmerne som Kilde til forskellige Ti-ders Kristendomsforstaaelse.

Listen er saa omfattende, at det ikke kanforventes, at alle de angivne Sange og Salmerskal læres, men kun at den giver Mulighed foret skønsomt Udvalg, alt efter Lærernes og Ele-vernes Sangevne og Sangglæde. Derfor kanFortegnelsen ikke uden videre fungere somAfløser af den tilsvarende i »Den blaa Betænk-ning« (Undervisningsvejledning for Folkesko-len 1960), hvor den stod opført under FagetSang (Musik). De der angivne 110 Melodiermaa anses for Minimum, eftersom der medUndtagelse af 10 Salmer ikke er taget Hen-syn til den i 1953 autoriserede nye Salmebog,hvor der ogsaa i musikalsk Henseende er sketstore Ændringer. Den nedenstaaende Forteg-

nelse forudsætter derfor, at Sang- og Religions-pædagoger i Fællesskab udarbejder en ny For-tegnelse, hvor paa den ene Side Morgen- ogAftensange, Højtids-, Aarstids- og Søndagssal-mer saavel som Lejlighedssange er repræsen-terede, mens det paa den anden Side paases, atMelodimaterialet er saa varieret, at de mestanvendte Versemaal dækkes med flere Melodier,og ingen äf dem bliver overset.

Med Henvisning til Kapitel IV, Side 44:»Flertallet går herefter ind for, at der i 1. og2. år ikke tillægges faget skematimer, men atemner fra faget behandles, når ydre begiven-heder eller børnenes spørgsmål giver naturliganledning dertil« er under »Yngste trin« angi-vet de vigtigste Højtidssalmer, som er alminde-lige i 1. og 2. Skoleaar.

Nummerangivelserne i det følgende er:Den danske Salmebog, 1953, (uden Citat).Folkehøjskolens Sangbog, 15. Udg. 1965,

(cit. F. S.).Dansk Skolesangbog, udgivet af Dansk Fri-

skoleforening, 2. Udg. 1946, (cit. D. F.).K. L. Aastrup: Katekismusviser 1967 (cit.

Kat.). Jon Iuul.

Yngste Trin (Indkøringsfasen)3. (2.-3.) Skoleaar:

II. Nogle Hovedemner fra Evangelierne

A. Gud som Skaber ...12 Op, al den Ting, som Gud har gjort3 Lovsynger Herren

10 Alt, hvad som Fuglevinger fik145 Hører I, Vor Herre kalder553 Stol du kun paa dit Fadervor599 Min Sjæl, om du vil nogen Tid

Kat. 7 Den gældbundne TjenerKat. 8 Arbejderne i Vingaarden

B. Jesus og Mennesker ...121 I Nazaret i trange Kaar (bedre i Formen

D.F. 110 I Nazaret der var saa smukt,frem for Chr. Richardt: Mellem dissegrønne Høje)

122 Kom, følg i Aanden medD.F. 122 Om en Hedning vil vi sjunge138 Kvindelil, Din Tro er stor

C. Forholdet mellem mennesker ...595 Naaden hun er af Kongeblod596 Den Naade, som vor Gud har gjortKat. 10 Den barmhjertige Samaritan

III. Jødisk Børnelærdom paa Jesu Tid

A. PatriarkfortællingerD.F. 67 Fra Afguders Altre (1. Mos. 12)D.F. 68 Abraham sad i MamrelundD.F. 69 Der kom et Bud fra Himmerig

(1. Mos. 22)D.F. 70 Sara var død (1. Mos. 24)D.F. 71 Op ad Bjerg og ned i Dal (1. Mos. 28)D.F. 73 Som Ørnen sidder (1. Mos. 32-33)

57

B. Joseffortællingen

D.F. 75 Gud naade mig stakkels gamle Mand(1. Mos. 42-46)

C. Fortællinger om MosesD.F. 76 Kong Farao var en ugudelig Krop

D. De 10 BudD.F. 82 Jehova nedfor fra det høje663 For dig, o Herre, som Dage kun

E. Forestillinger om Engle ...

119 Vor Herre han er en Konge stor

IV. Kirken

A.l. Sognekirken291 Dig rummer ej HimleB.l. AnsgarF.S. 358 Han var ingen mægtig AandB.2. Hans TausenF.S. 381 Paa Tave Bondes Ager

B.3. Hans EgedeF.S. 395 Hvo planted hist saa højt i Nord

I øvrigt: 1. og 2. Skoleaar:

Advent66 Vær velkommen, Herrens Aar71 Gør Døren høj

Jul76 Det kimer nu85 Et Barn er født i Bethlehem99 Her komme, Jesus, dine smaa

109 Julen har bragt velsignet Bud110 Glade Jul113 Dejlig er den Himmel blaa (evt. D.F. 108)

Paaske185 Den bitre Død190 Krist stod op af Døde193 Opstanden er den Herre Krist

Pinse239 Apostlene sad i Jerusalem281 Jeg ved et lille Himmerig255 Helligaanden trindt paa Jord

Desuden Udvalg af Ingemanns Morgen- ogAftensange.

Mellemtrinnet4.-6. Skoleaar

4. Skoleaar:II. Uddrag af GT's Indhold samlet om Pagts-tanken

B. Traditionen om Pagtslutningen paa SinaiF.S. 254 Som Solen oprinder

15 Usporlig er vor Herres Vej396 Alle mine Kilder skal være hos dig407 Han, som paa Jorden bejler

E. Profeternes Forsøg ...F.S. 255 Det var saa stille ved MidjenatD.F. 95 Nabots Vingaard grænsed tæt

G. EksiletF.S. 258 Ved Babylons Floder

H. Urhistorien (1. Mos. Kap. 1-11)F.S. 241 Gud planted en Have (1. Mos. 2-3)F.S. 242 Jeg er ikke længer (1. Mos. 3)F.S. 243 Solen, som skrider fra Øst til Vest (1.

Mos. 3)F.S. 244 Kain pløjed rask i Vaar (1. Mos. 4)F.S. 245 Naar Nat udvælder fra sorten Sky

(1. Mos. 6-7)D.F. 66 Paa Sletten ved Evfrat (1. Mos. 11)

IV. Nogle Temaer i Jesu ForkyndelseA. Gudsriget ...134 En Sædemand gik ud at saa136 Godt og ondt i Lys og Mørke137 Guds Rige lignes ved et Frø

D. Efterfølgelseskravet529 I Lemmer, hvis Hoved har Himlen i Vælde535 O Gud, du ved og kender

E. Bekymring og Forsynstro35 Lille Guds Barn, hvad skader dig31 Befal du dine Veje og - i den anden Form -33 Paa alle dine Veje28 Han, som har hjulpet hidindtil29 Gud skal alting mage30 Paa Gud alene

F. Tilgivelse131 Med sin Alabasterkrukke

5. Skoleaar:

I. Messianske Forestillinger

A. Det gamle Testamente

1. Kongen som Jahves salvedeD.F. 90 Jeg gik i Marken og vogtede FaarD.F. 91 Mellem Brødre kaldt den lille2. Profeternes Messiashaab (ogsaa som Indled-

ning til C. Troen paa Jesus som Messias)59 Op, thi Dagen nu frembryder60 Blomstre som en Rosengaard61 Stat op i Gry, min Gud, stat op

1 Guds Menighed, syng for vor Skaber i Løn

58

C. Det nye Testamente

1. Jesu Lidelse og Død57 Lyslevende fra Himmerig

167 Hil dig, Frelser og Forsoner166 Gak under Jesu Kors at staa168 O Hoved, højt forhaanet - jfr. Jes. 53172 Det hellige Kors, vor Herre han bar173 Som et stille Offerlam339 Op dog, Sion, ser du ej

2. Jesu Opstandelse191 I Dødens Baand vor Frelser laa195 Stat op, min Sjæl, i Morgengry198 Som den gyldne Sol frembryder201 Paaske vi holde

Jesu Himmelfart220 Vaj nu, Korsets Flag,

paa Voven213 Kommer, Sjæle, dyrekøbte221 Halleluja for Lysets Drot223 Sin Vogn gør han af Skyer blaa226 Mægtigste Kriste

3. Jesu aabenlyse Komme229 Rejs op dit Hoved, al Kristenhed232 Sions Vægter hæver Røsten

4. Jesus som Guds Søn62 Tak og Ære være Gud71 Gør Døren høj73 Hvorledes skal jeg møde

7. Messianske Fortællinger om Jesus ...Jesu FødselF.S. 259 Nat i Østen er ej saa langKat. 15 JulKat. 16 Kejserens FolketællingJesu BarndomD.F. 109 Vor Herre han var et lille BarnD.F. 110 I Nazaret der var saa smukt

jfr. ovenforJesu Daab122 Kom, følg i Aanden medD.F. 112 Ved Jordans FærgestederJesu FristelseD.F. 113 Alt paa den vilde HedePeter127 Der sad en Fisker saa tankefuldForklarelsen paa Bjerget149 Med Straalekrans om Tinde

8. Undergerninger125 Med den enbaarnes Herlighed130 Aanden opgav EnkesønnenD.F. 121 Blomst kan visne

D.F. 122 Om en Hedning vil vi sjungeD.F. 125 Lazarus var vor Herres Ven

II. Kristendommens Udbredelse i Oldtiden

A. Indtil Aar 70

1. Kirkens Stiftelse247 I al sin Glans nu straaler Solen242 Var I ikke Galilæer246 Nu bede vi den Helligaand248 Du, som gaar ud fra den levende Gud276 Stiftet Guds Søn277 Vidunderligst af alt paa Jord279 O, Kristelighed280 Kirken den er et gammelt Hus282 Tusind Aar stod Kristi Kirke

2. Peter og Menigheden i Jerusalem104 Søde Jesus, Jule-Fyrste

3. Jødekristne og hedningekristneD.F. 139 Der sad en Svend i Blaamænds Land

4. PaulusD.F. 141 Ung Savlus rider sin Ganger rask

5. Daab og Nadver398 Guds-Husets Dør er i vor Daab405 Du Folk, som kristne kaldes vil425 Vor Herres Jesu Mindefest417 Sion, pris din Saliggører

6. Skoleaar:

II. Kirkehistoriske Emner

C. Den lutherske Reformation

2. Luthers LivF.S. 378 I Wittenberg i Saksenland5. Luthersalmer

foruden de anførte295 Vor Gud han er saa fast en Borg246 Nu bede vi den Helligaand435 Nu fryde sig hver kristen Mand

kan anføres hans Julesalme80 Fra Himlen kom en Engel klar

og Paaskesalme191 I Dødens Baand vor Frelser laaKat. 22 Kristendommens tre Parter

6. Lutherdommens Udbredelsesområde ...302 Lover Gud, I kristne fromme303 Vel mødt, I kristne fromme311 Lov og Pris og evig Ære

7. Kætteri og Frihed354 Guds Ord blev aldrig bundetF.S. 290 Frihed er det bedste GuldF.S. 309 Frihed er det bedste Ord

59

D. Det 17.-18. Aarh. i Danmark254 I kristne, som bekende (Ortodoksi)471 I Dag er Naadens Tid (Pietisme)

18 Alvidende! Dit Øje mig ransager(Rationalisme)

525 Far, Verden, far vel (Kingo)41 Sorrig og Glæde (Kingo)12 Op, al den Ting (Brorson)

464 Guds igenfødte, ny-levende Sjæle(Brorson)

529 I Lemmer, hvis Hoved (Brorson)614 Udrust dig, Helt (Johs. Ewald)

III. B. Salmetyper er eksemplificeret vedovenstående Udvalg

IV. Et Missionsomraade

276 Stiftet Guds Søn222 Gud har fra Evighed givet sin Søn312 Almagts Gud, velsignet vær314 Gør dig nu rede, Kristenhed317 Kristne, som har Frelse funden319 O, maatte Jesus snart dog træde

Ældste Trin9.-10. Skoleaar:I. A. Problemcentrerede Emner

1. Brydninger i MenneskeforståelsenF.S. 297 Menneskelivet er underligtF.S. 314 Jeg elsker den brogede VerdenF.S. tidl. udg. Vender sig Lykken fra digF.S. 299 Ordet med sin Klang i Røsten

2.-4. Tro og Viden. Godt og ondt. Retfærdig-hed og Tilgivelse434 Gud Herren saa til Jorden ned437 Af Dybsens Nød449 Gud, efter dig jeg længes484 Vor Tro er den Forvisning paa

5.-7. Moralbegrundelser. Skyld og Ansvar.Meningen med Livet523 Nu bør ej Synden mere537 Stod med Krist vi op af Døde554 Op, I kristne, ruster Eder575 Har Haand du lagt paa Herrens Plov

8. Døden som menneskeligt Problem609 At sige Verden ret Farvel626 Når jeg betænker Tid og Stund

649 O dejlige LandF.S. 356 Jeg saa kun tilbage

V. Den græsk-ortodokse Kirke194 Herren af Søvne opvaagned, opsprang212 Brat, Herre Jesus, blandt dine

9 O store Gud! Vi love dig (Te Deum)360 Aleneste Gud i Himmerig (Gloria)362 Vi tro, vi alle tro paa Gud (Nicænum)

VI. Den romersk-katolske Kirke360 Aleneste Gud i Himmerig (Gloria)

(se ovenfor)9 O store Gud! Vi love dig (se ovenfor)

365 O du Guds Lam, eller174 O du Guds Lam uskyldig (Agnus Dei)754 Forlen os Freden (Da pacem)439 Afvend din Vrede (Dies irae)Mariadyrkelse i luthersk Belysning172 Det hellige Kors

VIL Engelsk-amerikansk Kirkeliv

A. Kort TilbageblikF.S. 262 I Kvæld blev der banket paa

Helvedes Port213 Kommer, Sjæle, dyrekøbte

B. og C. Anglikanske Kirke og Frikirker248 Du, som går ud fra den levende Gud660 Helgen her og Helgen hisset520 Vær du mig nær

VIII. Danmarks Kirke i 19.-20. Aarhundrede

B. Grundtvig, Grundtvigianisme726 Kirkeklokke! mellem ædle MalmeF.S. 417 Guds Fred! hvor I byggeF.S. 418 Hvad kvidre I om, I Spurve graaF.S. 420 En Kæmpe han var i al sin Færd308 Herren han har besøgt sit Folk(649 O dejlige Land)107 Julebudet til dem, som bygge570 Drag ud, hver Kristensjæl paa Jord

C. Indre Mission21 Nærmere, Gud, til dig44 Ingen er saa tryg i Fare

186 Jesus, hvor du bange stred646 Jeg er fremmed, jeg er en Pilgrim

D. Andre kirkelige Retninger307 Herrens Kirke er paa Jord (Tidehverv)

60

Eksempler til salmevalgForslag B

FREDERIKSBORG PASTORATDEN RESIDERENDE KAPELLANSelskovvej 42,3400 Hillerød5. juni 1971

Nærværende forslag til salmevalg er udarbejdet som et forsøg på at koordinere an-vendelsen af Den Danske Salmebog i folkeskolens undervisning og folkekirkens guds-tjeneste. Forslaget omfatter derfor ikke de bibelhistoriske sange, som forudsættesmedtaget i en endelig læseplan.

P. Rysgaard Jensen

1.-2. skoleår(Dagen og året)I østen stiger solen opNu titte til hinandenMorgenstund har guld i mundNu hviler mark og enge

Et barn er født i BethlehemHer kommer, Jesus, dine småJulen har bragt velsignet budGlade jul, dejlige julDejlig er den himmel blå

Nu ringer alle klokker mod sky

melodi

WeyseWeyseLaubIsaac

Tysk 1600SchulzWeyseGruberDansk melodi 1840

Weyse

3. skoleårad I. TidshistorieDet kimer nu til julefestLovet være du, Jesus KristSe, hvor nu Jesus træderGak under Jesu kors at ståOpstanden er den Herre KristTil himmels fo'r den ærens drot

ad II. Nogle hovedemner fra evangelierneOp al den tingLille Guds barn, hvad skader digAlt står i Guds faderhåndNu falmer skoven trindt om land

Vi pløjed og vi så'deDybt hælder året i sin gang

ad IV. KirkenVær velkommen Herrens årKirken den er et gammelt hus

BalleDansk folkemelodiVulpiusGesiusFørreform. melodiCrailsheim

Böhmisk melodiDansk folkemelodiLaubTysk folkevise ca. 1640

SchulzCrüger

BerggreenLindeman

61

Lover Herren, han er nærDenne er dagenSøndag er vor Herres dag

AhleVulpiusAhle

4. skoleårad I. Religiøse institutioner på Jesu tidTil himlene rækker din miskundhed, GudHyggelig, rolig, Gud er din bolig

ad IV. Nogle temaer i Jesu forkyndelseOp, alle, som på jorden borHan, som har hjulpet hidindtilBefal du dine vejeDu, Herre KristVidunderligst af alt på jordHerrens røst, som aldrig bristerBliv hos mig, kære Herre KristNåden hun er af kongeblodDen nåde, som vor Gud har gjortDig vandre vi så gerne med

HartmannGether

Nie. HermannStrassburgHasslerBerggreenLaubHerrnhutWittenbergLindemanMelodi 15. årh.Tysk folkevise 1640

5. skoleårad I. Messianske forestillingerBlomstre som en rosengårdGør døren høj, gør porten vidUdvalgte vers af Kingos passionssalmerDDS nr. 154, 155, 159, 160, 161, 162 og 163Hil dig, frelser og forsonerO hoved, højt forhånetKrist stod op af dødeLuk øjne op, al kristenhedHalleluja for lysets drotSin vogn gør han af skyer blå

ad II. Kristendommens udbredelse i oldtidenFra Himlen kom den HelligåndVar I ikke galilæerHelligånden trindt på jordKom Gud Faders And fuldgodJeg ved et lille HimmerigAleneste Gud i HimmerigDen signede dagGuds-husets dør er i vor dåbJesus Kristus er til stede

LaubGeneve

GenéveLaubHasslerFørreform. leiseTysk folkevise 1640HermannRung

Førreform. melodiHartmannLaubHartmannTysk folkevise 1640LeipzigWeyse15. årh.Horn

6. skoleårad I. Frie samtalerAlt, hvad som fuglevinger fikNu blomstertiden kommerGak ud, min sjæl, betragt med flidSig månen langsomt hæver

LaubTysk folkeviseGenéveSchulz

62

ad II. Kirkehistoriske emner

Den yndigste rose er rundenNu bede vi den HelligåndVor Gud han er så fast en borgNu fryde sig hver kristen mandAf dybsens nødAldrig er jeg uden vådeHer vil ties, her vil biesNu rinder solen op af østerude

ad IIIEt trofast hjerte, Herre minDen mørke nat forgangen er

ad IVLover den Herre, den mægtige konge med æreStiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rigeDu, som går ud fra den levende Gud

9.-10. skoleårProblemcentrerede emnerHerre Gud, dit dyre navn og æreNu takker alle GudMin sjæl, du Herren love

Julebudet til dem, der byggeFuglen har rede, og ræven har gravØjne, I var lykkeligePåskeblomst! hvad vil du her?

I al sin glansHerren han har besøgt sit folkHimlene, Herre, fortælle din æreTil dig alene, Herre KristPå Guds nåde i al vådeO Gud, du ved og kender

Du gav mig, o Herre, en lod af din jordSe, nu stiger solen af havets skødTunge, mørke natteskyer

O kristelighedSov sødt. barnlille

WittenbergFørreform. leiseWittenberg15. årh.WalterHornLaubZinck

StrassburgWinding

StralsundStralsundFranck

NorskCriigerKugelmann

HartmannLaubCriigerCarl Nielsen

RungLaubPrahl-HeinebuchWittenbergHerrnhutGeneve

Knud JeppesenOluf RingCarl Nielsen

LindemanLaub

63

Eksempler til salmevalgForslag C

OVERLÆRER EDEL HERTZ

10. juni 1971

Fortegnelsen nedenfor er en opregning af demest kendte og mest anvendte salmer og ertænkt som forslag ved udvælgelsen af salmertil brug i undervisningen.

Opstillingen er foretaget med en stigendesværhedsgrad i indhold og udformning i for-hold til de forskellige undervisningstrin ogmed en opdeling stort set svarende til kirke-årets højtider. Der er endvidere medtaget sal-mer med tilknytning til almindelige kirkeligehandlinger såsom dåb, bryllup og begravelse.

Det er ikke muligt generelt at fastsætte, på

hvilket klassetrin en given salme kan gennem-gås, idet det bl.a. vil afhænge af forhold somklassens sammensætning, arbejdsform m.v. Mendet er af betydning, at gennemgangen af ensalme - eller en del af den - så vidt muligt hartilknytning til det stof, klassen på det pågæl-dende tidspunkt arbejder med - enten i religioneller i andre fag som f.eks. litteratur og histo-rie.

Den anvendte nummerfortegnelse henviser tilDen Danske Salmebog.

Edel Hertz.

1.-3. skoleårMorgen- og aftensalmer694 Lysets engel går med glans695 Nu vågne alle Guds fugle små696 I østen stiger solen op697 Nu titte til hinanden698 Morgenstund har guld i mund703 Nu hviler mark og enge

Advent- og julesalmer85 Et barn er født i Bethlehem99 Her kommer, Jesus, dine små

109 Julen har bragt velsignet bud110 Glade jul, dejlige jul113 Dejlig er den himmel blå

Andre salmer12 Op, al den ting, som Gud har gjort35 Lille Guds barn, hvad skader dig44 Ingen er så tryg i fare45 Under dine vingers skygge

677 Nu falmer skoven trindt om land

Gendigtning af bibelske beretningerJeg gik i marken og vogtede fårMellem brødre kaldt den lille

4.-5. skoleårMorgen- og aftensalmer690 Nu rinder solen op692 Vågn op og slå på dine strenge700 Se, nu stiger solen717 Jeg er træt og går til ro718 Dagen går med raske fjed719 Til vor lille gerning ud722 Fred hviler over land og by

Advent- og julesalmer66 Vær velkommen, Herrens år76 Det kimer nu til julefest82 Kimer, I klokker89 Lovet være du, Jesus Krist90 I denne søde juletid96 Julen har englelyd

111 Dejlig er jorden119 Vor Herre han er en konge stor

Påskesalmer167 Hil dig, frelser og forsoner190 Krist stod op af døde204 Som forårssolen morgenrød

Pinsesalmer247 I al sin glans nu stråler solen255 Helligånden trindt på jord

64

Andre salmer4 Giv mig, Gud, en salmetunge

10 Alt, hvad som fuglevinger fik31 Befal du dine veje46 Du, Herre Krist

226 Mægtigste Kriste, menighedens Herre280 Kirken den er et gammelt hus295 Vor Gud han er så fast en borg333 Alt står i Guds faderhånd366 Lover Herren, han er nær367 Den signede dag med fryd vi ser374 Nu ringer alle klokker mod sky414 Du, som vejen er og livet544 Den store mester kommer664 Vær velkommen, Herrens år (nytår)674 Gak ud, min sjæl, betragt med flid678 Vi pløjed og vi så'de679 Dybt hælder året i sin gang

Gendigtning af bibelske beretninger121 I Nazaret i trange kår127 Der sad en fisker så tankefuld134 En sædemand gik ud at så

6.-7. skoleårMorgen- og aftensalmer682 Den mørke nat forgangen er716 Sig månen langsomt hæver723 Lyksalig, lyksalig, hver sjæl, som har fred726 Kirkeklokke! mellem ædle malme727 Altid frejdig, når du går

Advent- og julesalmer60 Blomstre som en rosengård71 Gør døren høj, gør porten vid81 Velkommen igen, Guds engle små93 Hjerte, løft din glædes vinger

106 En rose så jeg skyde

Påskesalmer150 Se, hvor nu Jesus træder155 Over Kedron Jesus træder166 Gak under Jesu kors at stå207 Tag det sorte kors fra graven

Pinsesalmer239 Apostlene sad i Jerusalem246 Nu bede vi den Helligånd276 Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt

rige

Andre salmer2 Lover den Herre, den mægtige konge

med ære359 Guds ord det er vort arvegods574 Du ved det nok, mit hjerte575 Har hånd du lagt på Herrens plov675 Du gav mig, o Herre, en lod af din jord738 Det er så yndigt at følges ad

8.-10. skoleårAdvent- og julesalmer

98 Den yndigste rose er funden107 Julebudet til dem, der bygge

Påskesalmer182 Et kors det var det hårde, trange leje188 Hør vor hellig-aftens bøn206 Påskeblomst, hvad vil du her

Pinsesalmer248 Du, som går ud fra den levende Gud249 Kærligheds og sandheds Ånd257 Ånd over ånder, kom ned fra det høje

Andre salmer28 Han, som har hjulpet hidindtil41 Sorrig og glæde de vandre til hobe

142 Øjne, I var lykkelige279 O kristelighed342 Det er så yndigt at følges ad401 O, lad din Ånd nu med os være488 Sov sødt, barnlille632 Lær mig, o skov, at visne glad642 Her vil ties, her vil bies739 Jert hus skal I bygge på ordets klippe-

grund740 Kærlighed fra Gud

655

Bilag 1

Ekstrakt af lov om folkeskolen, lovbekendtgørelse nr. 300 af 12. juni 1970:

§ 1, stk. 2: Folkeskolens formål er at fremmeog udvikle børnenes anlæg og evner, at styrkederes karakter og give dem nyttige kundskaber.

Stk. 3: Kristendomsundervisningen i folke-skolen skal være i overensstemmelse med folke-kirkens evangelisk-lutherske lære.

(Det bemærkes, at § 1, stk. 2 og 3 er uæn-dret fra lov nr. 160 af 18. maj 1937 om folke-skolen).

§ 17, stk. 2: I 1.-4. skoleår skal undervis-ningen omfatte skriftlig og mundtlig dansk,skrivning, regning, kristendomskundskab, histo-rie, geografi, biologi, legemsøvelser med lege,musik, formning og håndarbejde. Undervisnin-gen planlægges med jævn fremadskriden, såle-des at fagrækken først bliver fuldstændig i 4.skoleår. Undervisningsministeren kan tillade, atandre fag optages på undervisningsplanen.

Stk. 3:1 5. og 6. skoleår skal undervisningentillige omfatte engelsk (eller eventuelt tysk) ogsløjd og i 7. skoleår desuden tysk (engelsk), ma-tematik, naturlære og husgerning, men ikke mu-sik og formning. Undervisningen i håndarbejdeog sløjd kan planlægges således, at de enkelteelever kun følger undervisningen i et af fageneeller i en del af skoleåret. Undervisningsmini-steren kan tillade, at andre fag optages på un-dervisningsplanen.

Stk. 4:1 løbet af 7. skoleår skal der tilstræbesen afrunding af undervisningen i de fag, hvoridette må anses for ønskeligt af hensyn til deelever, der går ud af skolen ved undervisnings-pligtens ophør. I fag, hvor det naturligt kanske, skal undervisningen afpasses under hensyn-tagen til børnenes fremtidige virksomhed i detpraktiske liv og deres fortsatte uddannelse. Vedoptagelse af valgfri fag ved siden af de obliga-toriske og ved bestemmelser i undervisnings-planen for de enkelte fag kan undervisningenefter stedlige ønsker og behov tilrettelægges un-der hensyntagen til børnenes evner, anlæg oginteresser.

5*

Stk. 5: I 8.-10. skoleår videreføres undervis-ningen efter de for undervisningen i 7. skoleårforan fastsatte retningslinjer og med særligt hen-blik på at forberede elevernes overgang til al-men eller faglig ungdomsundervisning. Der kanefter nærmere af undervisningsministeren givneregler og under hensyntagen til de stedlige un-dervisningsmæssige muligheder foretages en de-ling i linjer, der tager sigte på elevernes frem-tidige virksomhed inden for erhvervslivets for-skellige grene, uden at der dog må meddeles enegentlig faglig undervisning.

§ 21, stk. 1: Undervisningen i realafdelingenomfatter:1) dansk med skrivning samt norsk og svensk,2) engelsk, tysk, fransk og så vidt muligt latin,3) regning og matematik,4) naturlære (fysik og kemi),5) religion, historie med samfundslære, geogra-

fi og biologi samt familiekundskab, seksual-oplysning og erhvervsorientering,

6) musik, formning, håndarbejde, husgerningog sløjd,

7) legemsøvelser.

§ 22, stk. 2: Realeksamen består af skriftlige ogmundtlige prøver. Skriftlige prøver afholdes idansk, i engelsk eller tysk samt i regning ogmatematik. Mundtlige prøver afholdes i et afundervisningsministeren fastsat antal af de fag,hvori der i henhold til § 21 er undervist i real-afdelingen. Der kan ikke holdes prøve i religionog musik. I fagene skrivning, formning, sløjdog håndarbejde kan fremlægges arbejder udførti årets løb.

§ 23, stk. 1: For at kunne overtage undervis-ning i folkeskolen skal den pågældende havegennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen,jfr. dog § 24, stk. 1, eller have gennemgået an-den af undervisningsministeren i denne hen-seende godkendt læreruddannelse, der er af til-

67

svarende varighed og omfatter eller er supple-ret med en prøve efter nærmere af ministerenfastsatte regler. Undervisningsministeren kanunder særlige forhold tillade afvigelser fra den-ne bestemmelse.

Stk. 2: Det påhviler de ansættende myndig-heder at påse, at en lærer, der skal undervise ifagene kristendomskundskab, musik, formning,håndarbejde, husgerning, sløjd eller legemsøvel-ser, har gennemført det pågældende fag undersin uddannelse og opfylder betingelserne for atundervise i faget.

§ 52, stk. i : Når et barn tilhører folkekirken,kan dets forældre ved et skoleårs begyndelseskriftligt over for skolenævnet erklære, at deønsker selv at sørge for barnets undervisning ikristendomskundskab, og barnet fritages da forskolens kristendomsundervisning, når en af fol-kekirkens præster erklærer, at han overtager til-synet med barnets undervisning i kristendoms-kundskab. Samlever forældrene i ægteskab, skalerklæringen om barnets fritagelse for kristen-domsundervisning i skolen være underskrevetaf dem begge i forening.

Stk. 2: Børn, der ikke tilhører folkekirken,skal, når forældrene forlanger det, fritages fordeltagelse i skolens kristendomsundervisning, ogtilsynet med deres religiøse opdragelse påhvilerderefter, når børnene tilhører et trossamfund

uden for folkekirken, dette trossamfund. Detpåhviler dog forældre eller værge at drage om-sorg for, at barnet, hvad enten det tilhører ettrossamfund eller ikke, ikke savner oplysningom de almindelige regler for livet i et ordnetsamfund. Forsømmes barnet i så henseende, måskolen give det den fornødne undervisning.

Stk. 3: Elever i realafdelingen, der ikke til-hører folkekirken, skal helt eller delvis frita-ges for undervisning i religion, når deres for-ældre eller værger fremsætter forlangende der-om.

§ 53: En lærer fritages efter anmodning forat undervise i kristendomskundskab og religion.Kan der på grund af fritagelsen ikke tillæggesham fuld tjenestetid, nedsættes hans lønning til-svarende, dog uden nedsættelse af pensionsalde-ren.

§ 55: Tiden for konfirmationsforberedelsenfastsættes uden for København ved forhandlingmellem skolekommissionen og præsterne i kom-munen, i København ved forhandling mellemskoledirektøren og provsterne. I denne forhand-ling deltager alle lederne af offentlige og privateskoler i kommunen. Den fornødne tid til kon-firmationsforberedelse skal sikres denne, og vedfastlæggelse af tiden bør det iagttages, at sko-lens arbejde lider mindst muligt afbræk.

68

Bilag 2

Ekstrakt af undervisningsministeriets cirkulære nr. 87 af 6. april 1960 om måletfor folkeskolens undervisning:

Efter at der ved lov nr. 163 af 7. juni 1958om ændringer af lov om folkeskolen er blevetfastsat en række nye bestemmelser om, hvadfolkeskolens undervisning skal omfatte, ophæ-ves herved de i ministeriets bekendtgørelse nr.242 af 24. maj 1941 givne regler for de enkeltefag.

De i ovennævnte bekendtgørelse givne al-mindelige retningslinier for folkeskolens mål erimidlertid fortsat gældende: Skolen må gennemsin virksomhed foruden at være kundskabsmed-delende være opdragende og karakterdannende.Den bør udvikle og styrke børnenes sans for deetiske og kristelige værdier, give dem ærbødig-hed for menneskelivet og naturen, kærlighed tilhjemmet og vort folk og land, respekt for an-dres meninger, følelse for fællesskab mellemfolkene og samhørighed med de andre nordiskefolk. Skolen må således bidrage til at give bør-

nene idealer, hjælpe dem til at sætte sig mål i li-vet, øge deres respekt for oprigtighed i tale ogadfærd og styrke deres pligtfølelse. Gennemsund disciplin læres god opførsel og udviklessans for orden.

For de enkelte fag og fagområder må læse-planerne tilrettelægges således, at de mål forundervisningen i vedkommende fag eller fag-område, der er angivet i den samtidig hermedudsendte betænkning fra ministeriets udvalg af1. september 1958 (læseplansudvalget), kanvære opfyldt ved skolegangens afslutning efterdet 7. skoleår eller senere.

Det er i udvalgets betænkning tillige angivet,på hvilken måde målene kan opfyldes, men detfremhæves, at angivelserne heraf såvel som deaf udvalget opstillede normaltimeplaner er afvejledende karakter.

69

Bilag 3

Ekstrakt af betænkning nr. 253 af marts 1960 »Undervisningsvejledningfor folkeskolen«. (Den blå betænkning):

side24

Kapitel 2.Læseplaner og skolen.

Siden den anden verdenskrig har der i mangelande været et udbredt ønske om reformer in-den for opdragelsen og undervisningen. Disseønsker har i høj grad samlet sig i bestræbelserfor at ændre læseplanerne, som jo er af afgø-rende betydning for skolens liv og trivsel. Frem-gangsmåden ved denne revision varierer stærkt,afhængigt af de enkelte landes særlige traditio-ner for undervisning og opdragelse.

Den pædagogiske diskussion både i udlandetog herhjemme viser, at først og fremmest føl-gende synspunkter må indgå i revisionsplaner-ne:

3. Afgørende vægt må lægges på de kulturelle,moralske og åndelige værdier på samme tid,som man i stigende grad må se skolens læse-planer i relation til samfundets materielleproblemer, dets økonomiske og sociale ud-vikling.

5. Den voksende erkendelse af, at traditionelleeksamensformer dominerer for stærkt, førertil kravet om mere varierede bedømmelses-metoder, hvorved der ikke alene tages hen-syn til børnenes kundskaber, men også tilderes personlighedsudvikling og karakterdan-nelse i almindelighed.

5̂de 6. Ved siden af opdragelsen på et nationalt

grundlag må der sættes stærkt ind for atfremme børnenes sans for international for-ståelse og for det mellemfolkelige samar-bejde.

side29 Det er meget ønskeligt, om man i den kom-

mende tid kan etablere et nærmere samarbejdemellem fagene. Det skal her blot understreges,at man må gøre sig helt klart, hvilke forudsæt-ninger børnene er i besiddelse af, og ved om-

34

hyggelig tilrettelæggelse af arbejdet sikre, at til-fældigheder og planløshed undgås. Der henvisesi øvrigt til kapitlet om normaltimeplaner, hvorder er anført nogle synspunkter om det væsent-lige problem: fagenes samvirke.

For timeplanlægningen i hovedskolens obli- !ide

gatoriske klasser (og undtagelsesvis for 8. klas-se og 1. real) er konfirmationsforberedelsen afbetydning. Man har forhandlet med et udvalgaf biskopper, og under disse forhandlinger op- side

nåedes enighed om følgende forslag:

A. Terminerne for konfirmationsforberedelsenI. Den normale ordning:

Vinterforberedelsen lægges i tiden fra 15.august eller 1. september til 1. søndag ef-ter påske med 2X1 ugentlig time, i altmindst 48 timer.

II. Den sekundære ordning:a. Forårsforberedelsen lægges i tiden fra 6.

januar til 15. maj med 2X1 ugentlig ti-me, i alt mindst 36 timer.

b. Efterårsforberedelsen lægges i tiden fra15. august til 15. november med 3X1ugentlig time, i alt mindst 36 timer (8.klasse + 1. realklasse).

c. Efterårskonfirmationen afholdes i tidenfra ca. 1. oktober til ca. 15. oktober ef-ter vinter- eller forårsforberedelse, menmed enkelte forberedelsestimer umiddel-bart før konfirmationen.

III. Hvor det er muligt, tilrettelægges konfir-mandforberedelsen i 7. skoleår.

B. Tidspunkterne for konfirmandforberedelsenI. Forberedelsen henlægges til timen 8-850.

II. Hvor der er enighed mellem de interessere-de parter, kan der fastsættes andre bestem-melser om tidspunkterne.

70

III. Hvis faget kristendomsundervisning kuntillægges 1 ugentlig time i 7. skoleår, mådenne time ikke benyttes til konfirmand-forberedelse.

side Stor betydning for udviklingen må man til-lægge spørgsmålet om samarbejde mellem fage-ne. Udvalget har i denne forbindelse ikke væ-ret fremmed for tanken om at nedbryde fag-grænserne, så undervisningsstoffet i en rækkefag smeltes sammen, men dels findes der ikke ifolkeskoleloven hjemmel til at lade fag udgå,dels har man ikke den fornødne pædagogiskeerfaring til at tage et sådant skridt. Derimod erder en række muligheder for at bringe fagenenærmere til hinanden.

Uden at give en nærmere redegørelse for allede pædagogiske og tekniske spørgsmål, derknytter sig til bestræbelserne herfor, kan derpeges på nogle hovedtræk:

I så vid udstrækning, det er muligt, bør dertildeles samme lærer flere fag i samme klasse

Med hensyn til spørgsmålet om faggrupper «ideeller kombinationer af fag advares der imod,at man binder sig for stærkt til bestemte løsnin-ger. I hvert tilfælde må man tage de rådendeforudsætninger i betragtning, her først og frem-mest lærerproblemets stilling. Uanset i hvilkengrad det vil være muligt at etablere fagkombi-nationer, der tillægges enkelte lærere, vil detvære af betydning, om lærerne ved en skolelejlighedsvis, evt. i særlige konferencetimer,gennemdrøfter de konkrete samarbejdsmulighe-der, fagene rummer.

Resultatet af sådanne fællesmøder vil ganskeutvivlsomt være en værdlifuld inspiration fordeltagerne med henblik på, at fagene kommertil at supplere og støtte hinanden.

•'*> Kapitel 7

Kristendomsundervisning/religionFormål

Kristendomsundervisningen skal gives i over-ensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lu-therske lære. Den har til formål gennem et le-vende og interessevækkende arbejde med stof-fet at udvikle børnenes religiøse anlæg og deressans for etiske og kristelige værdier ved efter-hånden at give dem et sikkert og for deres al-derstrin afpasset kendskab til den kristne lære,som den fremtræder i evangelierne. I tilknyt-ning hertil fremdrages træk fra den bibelske hi-storie i Det gamle Testamente, og der givesbørnene et udblik over kristendommens histo-rie gennem tiderne.

Indhold og omfangUndervisningen omfatter følgende stof:Bibelske beretninger (bibeltekster).Troslære.Kirkehistorie og kirkekundskab med tilhø-rende discipliner.Salmer.Af dette stof bør de bibelske beretninger (bi-

belteksterne), troslæren og salmerne være un-dervisningens hovedsag i 1.-7. skoleår, idet dis-se områder udgør det nødvendige grundlag foren evangelisk-luthersk kristendomsopfattelse ogfor forståelsen af fagets øvrige sider.

1.-7. skoleår1.-3. skoleår

EnkeltfortællingerI disse klasser lægges hovedvægten på lære-

rens fortælling og samtale med børnene. Dersamtales også om højtiderne jul, påske og pinseog i tilknytning til stoffet om fadervor, og endel salmer og bibelhistoriske sange gennemgåsog synges.

Hovedsagen i undervisningen er børnenesumiddelbare møde med de mest letfattelige bi-belske beretninger fra både GT og NT. Lære-rens fortæling og samtale med børnene, afpas-set efter deres enkle og umiddelbare forestil-lingsverden, må være arbejdets væsentligstefaktor. Der tilstræbes ikke forståelse af stoffetskronologiske sammenhæng, som småbørn erfa-ringsmæssigt ikke har sans for. Derfor giverplanen mulighed for at tage det ønskelige medaf både gammeltestamentligt og nytestamentligtstof i hvert af de 3 skoleår. Uden at der er taleom nogen egentlig behandling af troslærestoffet, sjdestilles børnene rent umiddelbart og konstate-rende over for grundelementer i troslæren,som f.eks. de 10 bud og fadervor.

Eksempelvis kan med henblik på fortællin-gernes egnethed for de forskellige alderstrinopstilles følgende forslag:

71

1. skoleårGI. Test.: Skabelsen, Adam og Eva, Kain og

Abel, Abraham, Isak, Jakob og Josef.Ny Test.: Johannes Døber, Marias bebudelse,

Jesu fødsel og barndom. Et udvalg af delette beretninger og lignelser, f.eks. Jesusvelsigner de små børn (barnedåben), Zakæus,den barmhjertige samaritan, den fortabte søn,brylluppet i Kana, Jairus' datter, enkens søn.

2. skoleårGI. Test.: Moses og udfrielsen af Ægypten, lov-

givningen på Sinai (de 10 bud), israelitterneerobrer Kanaan, dommerne (Gideon til Sa-muel).

Ny Test.: Jesu apostle, Marta og Maria. Nogleundere og lignelser, f.eks. bespisningen i ør-kenen, Jesus stiller stormen på søen, denlamme, høvedsmandens tjener, Lazarus' op-vækkelse, den rige bonde, den gældbundnetjener, den rige mand og Lazarus, arbejdernei vingården, enkens skærv, Jesus lærer discip-lene at bede.

3. skoleårGI. Test.: Saul, David, Salomo, rigets deling,

Elias, Elisa, bortførelsen og hjemkomsten fraBabylon.

Ny Test.: Et udvalg af beretninger og lignelser,f.eks. Jesu indtog i Jerusalem, Jesu korsfæ-stelse og opstandelse, Jesu himmelfart, sæde-manden, rajgræsset blandt hveden, den storenadver, de betroede talenter, det tabte får,den tabte drakme, den gode hyrde.

4. og 5. skoleårBibelhistorie i sammenhæng

Stoffet gennemgås på grundlag af en bibel-historie, gerne suppleret med læsning af letterebibeltekster. I disse klasser samtales om kirke-året og vor gudstjeneste, ligesom der gennem-gås en del salmer og bibelhistoriske sange.

4. skoleårDet gamle Testamente i sammenhæng. Her-

under gennemgås Israels skikke og gudsdyrkel-se samt de 10 bud og nogle af de mest kendteMessias-profetier.

5. skoleårDet ny Testamente til og med Jesu opstan-

delse. Herunder samtale om trosbekendelsen,nadverens indstiftelsesord og dåbsbefalingen.

Formålet med undervisningen i 4.-5. skoleårer med en bibelhistorie som grundlag at skabehelhed og sammenhæng i det stof, der på små-børnstrinnet havde brudstykkeagtig karakter, ogi øvrigt at udvide det. Med dette for øje skøn-nes det hensigtsmæssigt at henlægge GT somet samlet hele til 4. skoleår og NT til 5. skoleår.Mens den tilstræbte sammenhæng for GTs ved-kommende må være af historisk-kronologiskart, må den for NTs vedkommende bestå delsi den ydre historiske ramme om Jesu liv (frafødsel til og med opstandelsen), dels i en frem-hæven af centrale træk i hans virke og forkyn-delse (f.eks. opgør med den farisæiske lovreli-gion, hans forhold til de ringeagtede i samfun-det, hans barmhjertighedsgerninger og hansGudsriges-forkyndelse gennem lignelserne). Medhenblik på det sidste vil det være formålstjen-ligt at opdele det nytestamentlige stof i emne-grupper i stedet for at lade børnene møde deenkelte beretninger i en tilsyneladende tilfældigsammenhæng. Det tilrådes som overgang mel-lem GT og NT at gennemgå de mest kendteMessiasprofetier. Troslærestoffet gøres ikke til «de

genstand for egentlig gennemgang.

6. og 7. skoleårBibelhistorie, bibellæsning og troslære

Hovedsigtet for arbejdet i disse skoleår skalvære en belysning af troslæren efter Lutherslille katekismus: de tre trosartikler, de 10 bud,fadervor, dåben og nadveren. Alt stof i troslæ-ren belyses ud fra tekster såvel fra Det gamlesom fra Det ny Testamente samt ved skikkelserfra kirkens historie.

Undervisningen kan eksempelvis anlægges ef-ter følgende hovedlinje:

6. skoleårDet ny Testamente efter opstandelsen til og

med pinsedag.Kirkebygningen gennem tiderne.Gudstjeneste, herunder dåb og nadver.Gennemgang af 1. trosartikel (Gud som ska-

beren og faderen).2. trosartikel (Jesus som Guds søn, Jesus

som menneske og forbillede, Jesus som frelser),de 10 bud og fadervor.

Nogle salmer.

7. skoleårApostlenes gerninger i uddrag, betydelige

skikkelser fra kirke- og missionshistorien og itilslutning hertil gennemgang af 3. trosartikel.

72

Nogle salmer. Desuden orienteres elevernei Den danske Salmebog.

Hovedvægten lægges i 6. og 7. skoleår påforståelsen af grundelementerne i troslæren,d.v.s. hovedstykkerne i Luthers lille katekis-mus: de tre trosartikler, de 10 bud, fadervor,dåbsbefalingen og nadverindstiftelsen. Mens debibelske beretninger på de foregående alders-trin var det primære, bliver det her troslære-stoffet. Det bør danne rammen om arbejdet,mens det bibelhistoriske stof tjener til at udfyldedenne ramme. Således opnås, at det tidligerelæste bibelhistoriske stof, der her må udvidesgennem anvendelse af en fyldigere bog oggennem bibellæsning, nu ses i en ny og størresammenhæng.

8. og 9. klasse8. klasse

Folkekirkens styre, liv og arbejde, herunderde vigtigste kirkelige retninger og ydre mission;betydelige kristne personligheder.

Frikirker og sekter.Uddrag af Paulus' breve.Nogle salmer.

9. klasseBibelsyn (herunder Bibelens tilblivelse og de

arkæologiske fund). I forbindelse hermed vil detvære naturligt at læse bibelske tekster. Friesamtaler, hvori inddrages træk af kirkens hi-storie. Nogle salmer.

Eleverne i 8. og 9. klasse stilles over for ethelt nyt stof, der danner en naturlig forlængel-se af det tidligere gennemgåede.

Folkekirkens aktuelle situation og dens ar-bejde i videre forstand belyses. Elevernes gøresbekendt med nogle fremmede religioner. Gen-nem det kirke- og missionshistoriske stof til-stræbes ikke egentlig historisk oversigt. Hoved-vægten bør lægges på skildringen af den enkelteskikkelse eller episode, evt. i tilknytning til fa-gets øvrige discipliner.

Sammenfattende kan det siges, at hovedfor-målet er at uddybe forståelsen af det forud til-egnede stof og - med relation til divergerendekristendomsopfattelser og andre religioner - atse det i en større sammenhæng.

Eleverne gøres fortrolige med Den danskeSalmebog gennem orientering.

Realafdelingen s j ^ e

I henhold til normaltimeplanen tillægges derreligionsundervisningen en time i henholdsvis1. og 3. realklasse. På grundlag heraf opstillesfølgende forslag:

1. realklasse

Folkekirkens styre, liv og arbejde, herunderde vigtigste kirkelige retninger og ydre mission;betydelige kristne personligheder.

Frikirker og sekter.Uddrag af Paulus' breve.Nogle salmer.

3. realklasse

Nogle fremmede religioner. Jødedommen,herunder sionismen og det nye Israel.

Bibelsyn, herunder Bibelens tilblivelse og dearkæologiske fund.

Frie samtaler, hvori inddrages træk fra kir-kens historie, ligesom man kan vise eleverne,hvordan væsentlige spørgsmål betragtes forskel-ligt af kristne tilhørende forskellige trossam-fund (ikke mindst katolicismen og lutherdom-men).

Nogle salmer.Til stoffordelingsplanen bemærkes: De an-

førte emner for 3. real foreslås gennemgået i 2.realklasse i de skoler, hvor der gives undervis-ning i 2. i stedet for i 3. realklasse.

For skoler, hvor undervisningen i religiongives i alle realafdelingens klasser, foreslås føl-gende emner i 2. realklasse: Samtale om for-skelle og lighedspunkter mellem katolicisme oglutherdom.

Kristendomsopfattelse hos Paulus ud fra hansliv og uddrag af hans breve. Bibelsyn, herunderBibelens tilblivelse og de arkæologiske fund.

Nogle salmer.Har eleverne fået gennemgået det under 2.

realklasse anførte stof, udgår af 3. realklassedet tidligere behandlede, og det øvrige, navnligde frie samtaler, udvides tilsvarende.

Planen for realafdelingen er en parallel tilplanen for 8. og 9. klasse, dog med visse ud-videlser. Kun såfremt man har religion også i2. realklasse, kan der blive mulighed for nøjereat gå ind på forholdet mellem katolicismen oglutherdommen; ellers kan man under de friesamtaler drøfte forskelle og lighedspunkter mel-lem romersk-katolsk og luthersk syn.

Det foreslås, at man af fremmede religionerisær beskæftiger sig med primitive religioner,

73

side116

buddhisme, hinduisme og muhammedanisme.Jødedommen behandles i aktuel relation til sta-ten Israel og de dertil knyttede bevægelser ogproblemer, herunder at jødedommen blandt deikke-kristne religioner indtager en særstilling.

I forbindelse med gennemgang af Bibelenstilblivelseshistorie stilles eleverne over for enåben og for deres modenheds- og udviklingstrinpassende overvejelse af forskellige bibelsyn.

Metoder og hjælpemidlerAnvendelse af de forskellige metoder og

hjælpemidler må som noget væsentligt tilsigteat gøre undervisningen interessebetonet og le-vende. I samme grad, som børnene drages indi arbejdet, vil de tillige tilegne sig det kund-skabsgrundlag, som man tidligere søgte opnåetgennem en stærk betoning af den rene udenads-læren - en metode, der ofte havde uheldige føl-ger for børnenes indstilling til faget som hel-hed.

I den obligatoriske hovedskole (1.-7. skoleår),hvor hovedvægten lægges på de bibelske beret-ninger, troslærestoffet og salmerne, må lære-rens fortælling spille en afgørende rolle i stof-fets gennemgang. De bøger, der anvendes, børkun undtagelsesvis benyttes til højtlæsning påklassen.

Bibellæsning bør anvendes som supplementtil de bibelhistoriske fremstillinger med det for-mål dels at give børnene en grundlæggendeorientering i brug af selve Bibelen, dels at stilledem over for teksternes eget sprog. Det må an-befales at benytte tekster, der, både hvad ind-hold og sprog angår, er umiddelbart tilgænge-lige (f.eks. lignelser og beretninger).

Troslærestoffet bør ikke gennemgås som etisoleret fagområde, men i nøje tilknytning tildet bibelske stof, således at det placeres de ste-der i undervisningen, hvor det historisk og idé-mæssigt hører hjemme. Således bør f.eks. de

10 bud gennemgås i tilknytning til det gammel-testamentlige stof, mens dåbsbefalingen og tros-bekendelsens led kan knyttes til pinsen og denførste menighed, hvor dåben i den treenigeGuds navn historisk og naturligt har sin plads.

På de højere klassetrin (8. og 9. klasse, 1.—3.realklasse), hvor stoffet er af en anden karakterend på de foregående klassetrin, bør gennem-gangen i størst muligt omfang bygge på selv-stændige arbejdsopgaver (gruppearbejde, elev-foredrag m.v.) og frie klassesamtaler med detforeliggende bogmateriale som grundlag. Somsupplement hertil bør indgå ekskursioner til kir-ken og institutioner af social og kulturel art,der har tilknytning til kirken.

Det gælder på alle klassetrin, at anvendelsenaf supplerende litteratur uddyber barnets for-ståelse. Her tænkes ikke blot på litteratur af fag-lig, men også af skønlitterær art. Også legenderkan undertiden anvendes med fordel.

Skoleradioens udsendelser har i denne for-bindelse deres naturlige placering. Det bør end-videre overvejes at anvende båndoptager, for-trinsvis af arbejdsgrupper i de højere klasser,f.eks. dramatiseringer eller lydbilleder (guds-tjenesten) fra det kirkelige arbejde.

Af andre hjælpemidler kan nævnes: illustra-tionsmaterialer som film, båndfilm, lysbillederog flonellograf.

Disse hjælpemidlers supplerende karakter børfastholdes.

I salmegennemgangen bør den sproglige ogindholdsmæssige analyse indskrænkes til detmindst mulige. Det er vigtigere at føre børneneind i en salmes atmosfære og lade dem fornem-me dens hovedsigte end at give dem en langrække detaljer i gennemgangen.

Det er endvidere af væsentlig betydning forforståelsen, at salmen har tilknytning til detstof, der på det pågældende tidspunkt er til be-handling.

74

Bilag 4

Ekstrakt af lov nr. 277 af 30. juni 1922 om umyndighed og værgemål(uændret efter lov nr. 141 af 24. marts 1970):

§ 19: Forældremyndigheden medfører pligt at træffe bestemmelse om dets personlige for-til at sørge for barnets person og beføjelse til hold.

75

Bilag 5

Ekstrakt af kirke- og undervisningsministeriets cirkulære nr. 39 af 6. april 1900til samtlige Skoledirektioner uden for Kjøbenhavn angaaende Undervisningen

i de enkelte Fag:

ReligionFormaalet for Skolens Religionsundervisning

er først og fremmest i kristelig Aand at udvikleBørnenes religiøse Sans og opdrage den religiø-se Følelse til en Livsmagt, der giver det sæde-lige Liv Kraft. Hovedsagen ved Undervisningener derfor den personlige Paavirkning, som denLærer, der selv lever sit Liv paa KristentroensGrund, kan øve pa Børnenes Hjerte- og Villies-liv. Men til Livets sunde Vækst er Tilegnelse afen sand kristelig Erkendelse nødvendig. DetKundskabsmaal, der da bør søges naaet, er:Sikkert Kendskab til det væsentlige Indhold afden bibelske Historie og de vigtigste Begivenhe-der af Kirkens Historie samt til den kristeligeBørnelærdom efter den evangelisk-lutherskeBekendelse.

I Overensstemmelse saavel med Kristendom-mens eget Væsen som med Sjælelivets naturligeUdviklingsgang bør Kristendommens Historie

være Grundlaget for Undervisningen, men den-ne Histories Betydning bør lægges Børnene ind-trængende paa Hjerte, idet de ledes til en for-staaende og hjertelig Tilegnelse af den kristeligeBørnelærdom, som den er indeholdt i Lutherslille Katekismus, og saaledes oplæres til at hol-de alt, hvad Herren har befalet dem (Math.28,20)

HistorieAt fremhjælpe en sund og kraftig Fantasi i

Forbindelse med en varm og levende Følelse,særligt for vort Folk og Land, er Historieunder-visningens Opgave. I sin Rigdom paa Eksemp-ler, der henvende sig til Børnene sædelige Værd-sættelse og indvirke tilskyndende paa deresVillie, er Historien tillige et vigtigt sædeligt Op-dragelsesmiddel.

76

Bilag 6

Ekstrakt af kgl. anordning nr. 107 af 26. maj 1904 angaaende Undervisningeni Mellemskolen:

tydning i, at den er konfessionel, men tilligederi, at den tjener til Udvikling af Barnets reli-giøse Anlæg, vækker dets Interesse og paavir-ker dets Hjerte, saa at Eleven altid beholderFølelsen af, at hvad der tales om i Religions-timen, er noget, som angaar det virkelige Liv.

1. Religion.

Religionsundervisningen, der forudsættesmeddelt i evangelisk-luthersk Aand og i Over-ensstemmelse med vor Kirkes Bekendelsesskrif-ter, skal dog ikke blot søge sin Styrke og Be-

Ekstrakt af kirke- og undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 124af 1. juli 1904 angaaende Undervisningen i Mellemskolen:

1. Religion.Religionsundervisningens almindelige For-

maal er, i Tilslutning til den lutherske KirkesBekendelse, at vække, nære og udvikle BarnetsBevidsthed om Gud og derved klare og uddybedets moralske Sans og give det ny Motiver til

at fly det onde og gøre det gode; og ligesomBarnet gennem al Undervisning skal føres til atforstaa sine Omgivelser og elske Livet, saaledesskal det gennem Religionsundervisningen hjæl-pes til Forstaaelse af og Sympati for det kirke-lige Samfund, som det ifølge Daaben tilhører.

77

KRISTENDOMSUNDERVISNINGSKOM-MISSIONENSEKRETARIATETOktober 1968

Bilag 7

Kort redegørelse for baggrunden for formålsbestemmelserne i folkeskoleloven af 1937.

Grundlaget for lovforslaget, der første gangfremsattes i rigsdagssamlingen 1933-34, var be-tænkningen af 1920 fra den ved lov af 21. fe-bruar 1919 nedsatte store skolekommission.

Betænkningens lovforslag indeholder ingengenerel formålsbestemmelse for folkeskolen(grundskolen) svarende til 1937-lovens § 1, stk.2, og heller ikke regler svarende til § 1, stk. 3.

I de indledende bemærkninger til betænk-ningens lovforslag anføres, at folkeskolens op-gave »skal være at bibringe den danske Ung-dom en god Opdragelse med den Kundskabs-fylde og aandelige Udvikling, som maa ansesfor fornøden til, at den kan udfylde sin Pladsi Livet . . . . . . Mere konkret siges det herefterom folkeskolens mål: »Der er dernæst indenforKommissionen Enighed om, at det Maal, somFolkeskolen skal sætte sig, maa være at bibrin-ge sine Elever . . . . fyldige og solide Kund-skaber i de almindelige Skolefag . . . . . .

At kommissionens flertal gik ind for, at detkundskabsmeddelende måtte være det primærei forhold til den opdragende funktion synes atfremgå af, at et mindretal på tre medlemmerønskede tilkendegivet, at . . . . »Kundskabsmed-delelse maa ikke betyde en Tilsidesættelse afOpdragergerningen, som maa være Skolens altbeherskende Formaal«. Dette synspunkt er ikkeakcepteret af kommissionsflertallet.

Det forslag, der fremsattes af undervisnings-minister Borgbjerg i 1933-34, indeholdt i § 1,stk. 2, følgende formålsbestemmelse: »Den(folkeskolen) giver en Undervisning, der kanvære det fælles Uddannelsesgrundlag for alleSamfundsmedlemmer.«

Forslaget, der ikke blev færdigbehandlet isamlingen 1933-34, genfremsattes uændret iden følgende samling. Under udvalgsarbejdeti forbindelse med denne behandling udtalte etmindretal på tre medlemmer i udvalget ønskeom ». .. . en Affattelse af Formaalsparagraffen(§ 1), der ikke blot betoner Undervisningen somSkolens Formaal, men ogsaa paa afgørendeMaade fremhæver dens Opdragelsespligt. Un-

der Hensyntagen til, at den aldeles overvejendeDel af Børnene er døbt i Folkekirken, bør detklart fremgaa, at Opdragelsen - for saa vidtden bæres af Religion og Moral - maa ske paaden evangelisk-lutherske Troslæres Grund.«Dette blev ikke akcepteret af udvalgsflertallet.

Heller ikke i samlingen 1934-35 blev forsla-get færdigbehandlet, og det genfremsattes her-efter uændret af undervisningsminister JørgenJørgensen i samlingen 1935-36.

Forslaget fremsattes påny i samlingen 1936-37, og ved denne fremsættelse var der sket denændring, at § 1, stk. 2 og 3, var medtaget i dennugældende ordlyd. Bemærkningerne til forsla-get indeholder udover en gentagelse af lovorde-ne på disse punkter kun det yderligere, at»Man har dernæst ønsket at fastslaa, at Folke-skolen som hidtil skal hvile paa FolkekirkensGrund, og at dens Kristendomsundervisningderfor skal være i Overensstemmelse med denevangelisk-lutherske Lære.«

Under udvalgsbehandlingen ønskede et min-dretal på tre medlemmer påny ». . . . SkolensOpdragelsespligt klart fremhævet og den kristneMoral som Grundlag for denne Opdragelse ogKristendomsundervisningen på Folkekirkensevangelisk-lutherske Troslæres Grund.«

Et andet mindretal (ligeledes på tre medlem-mer) stillede direkte forslag om en formålsbe-stemmelse af følgende ordlyd: »FolkeskolensFormaal er paa Folkekirkens evangelisk-lu-therske Bekendelses Grund at opdrage og op-lære Børnene til at blive retskafne, dygtigeMennesker.«

Dette ændringsforslag forkastedes af folke-tinget med 66 stemmer mod 20, medens 20 af-holdt sig fra at stemme.

Efter vedtagelsen i folketinget overgik for-slaget til landstinget, hvor et mindretal på firei det der nedsatte udvalg stillede ændringsfor-slag enslydende med mindretallets forslag i fol-ketingsudvalget.

Dette ændringsforslag forkastedes med 38stemmer mod 22.

78

Specielt for så vidt angår bestemmelsen ifolkeskolelovens § 1, stk. 3, om kristendoms-undervisningen må det nævnes, at den historiskebaggrund for bestemmelsens formulering varstridighederne i 1930'erne om kirkens indflydel-se på skolen. Et ministerielt udvalg til revisionaf skolebøgerne afgav i 1933 betænkning ogudtalte heri, at cirkulæret af 6. april 1900, derfastsatte den religiøse påvirkning som religions-undervisningens hovedformål, gik langt videreend forudsat i anordningerne af 1814, og atfolkeskolens undervisning i religion i det hele

ikke kunne siges at være hjemlet i grundlovens§ 3. Udvalget henstillede, at cirkulæret af 1900blev afløst af nye bestemmelser, og foreslogselv en formålsbestemmelse, hvori der intet for-kyndende indgik.

Fra kirkelig side blev der taget kraftigt tilgenmæle mod udvalgets synspunkter i henven-delser både til undervisningsministeren og folke-tingsudvalget under lovforslagets behandling, ogpå denne baggrund skal de ovenfor citerede be-mærkninger til lovforslagets § 1, stk. 3, anskues.

19

Bilag 8

Ekstrakt af betænkning af 18. maj 1966 fra folketingets udvalg vedrørende forslag tillov om uddannelse af lærere til folkeskolen:

(F.T. 1965-66. Tillæg C, sp. 1044-1045)

Efter lovforslagets § 7, stk. 1, fritages stude-rende, der ikke tilhører folkekirken, efter an-modning for undervisningen i kristendoms-kundskab. Uddannelsen i dette fag efter denved nedenstående ændringsforslag foreslåedeændrede affattelse af § 6, stk. 1, punkt 2, harsigte på undervisning i kristendomskundskab ifolkeskolens yngre klasser. Det tilsvarende mereomfattende linjefag, der også tager sigte på fol-keskolens ældre klasser, betegnes religionskund-skab.

Efter udvalgets opfattelse, som deles af mi-nisteren, må uddannelsen af de lærerstuderendei faget kristendomskundskab sidestilles med de-res uddannelse i de øvrige fag. Undervisningeni faget må derfor være kundskabsmeddelende,ikke forkyndende. Når arbejdet med faget fore-går på et sådant grundlag, finder udvalget ikkeanledning til, at der gives de studerende adgang

til efter anmodning at blive fritaget for at del-tage i undervisningen. Bestemmelsen herom fo-reslås derfor ved nedenstående ændringsforslagudeladt.

Det bemærkes i denne forbindelse, at be-stemmelsen i folkeskolelovens § 53 om adgan-gen for lærere til at blive fritaget for at under-vise i kristendomskundskab eller religion børopretholdes.

Har en lærer på seminariet fulgt undervis-ningen i kristendomskundskab, mener udvalgeti konsekvens af det foranstående ikke, at aleneden kendsgerning, at han ikke er medlem affolkekirken, bør udelukke ham fra at varetageundervisning i kristendomskundskab i folkesko-len. Der er ikke herved tilsigtet noget indgrebi de lokale myndigheders administration af fol-keskolelovens § 23.

80

Bilag 9

Ekstrakt af undervisningsministerietscirkulære af 25. juni 1970 om ændring af folkeskoleloven:

4) Bestemmelser om de enkelte fag. Konfir-mationsforberedelsen.

c. Den hidtidige bestemmelse i lovens § 8,stk. 2, om sognepræstens ret til at afgive erklæ-ring om timetallet og læseplanerne for kristen-domsundervisningen er ophævet. Det sammegælder bestemmelsen i § 16 i den hidtidige sko-letilsynslov om sognepræstens ret til at overvæ-re kristendomsundervisningen.

Derimod er bestemmelserne i folkeskolelo-vens § 55 om fastsættelsen af tiden for konfir-mationsforberedelsen opretholdt uændret. Detfølger heraf, at der må optages forhandlingmellem skolekommissionen og præsterne i kom-munen, såfremt den hidtil gældende ordning afdette spørgsmål ønskes ændret fra nogen af si-derne, og at skolekommissionen ikke fremtidig

vil kunne henvise konfirmandundervisningen tilat skulle foregå om lørdagen eller til i øvrigt atligge uden for sædvanlig skoletid ved den på-gældende skole. Der henvises i øvrigt til det iUndervisningsvejledning I (1960) side 33-34gengivne forslag, der fortsat kan danne ud-gangspunkt for eventuelle forhandlinger. Denheri indeholdte forudsætning om, at faget kri-stendomskundskab ikke må berøres i det 7.skoleår, hvis der kun er tillagt det 1 ugentligtime, kan dog ikke længere fastholdes. Endvi-dere må det tages i betragtning, at konfirma-tionsforberedelsen ifølge kgl. anordning af 9.juli 1968 om konfirmation, § 3, stk. 3, nu ialle tilfælde skal omfatte mindst 48 lektioner(å 50 min.), der normalt fordeles over 24 ugermed 2 ugentlige lektioner.

816

Bilag 10

Ekstrakt af kirkeministeriets lovbekendtgørelse af 26. juni 1970 om menighedsråd:

§ 24, stk. 1. Menighedsrådets samtykke kræ- c) ved konfirmandundervisningen indføres nyeves til, at der autoriserede hjælpemidler,a) véd gudstjenester eller kirkelige handlinger d) ved religionsundervisningen i folkeskolen

af nogen af kirkens præster anvendes en an- indføres nye autoriserede hjælpemidler. Deden autoriseret liturgi eller andre autorisere- under a) og b) omhandlede sager skal værede ritualer end de hidtil i menigheden brugte, forhandlet på et menighedsmøde, forinden

b) ved de almindelige gudstjenester af nogen af menighedsrådet træffer sin afgørelse,kirkens præster anvendes andre autoriseredeprædiketekster end de, der hidtil har væretbrugt i menigheden,

82

KRISTENDOMSUNDERVISNINGSKOMMISSIONEN Bilag 11

6* 83


Undersøgelse af undervisningen i kristendomskundskab/religion ved Horsens kommunaleskolevæsen 1968

JA NEJ

I. Undervises klassen af a) klasselæreren 79 94b) en anden af klassens faglærere? 77 96c) af en lærer, der kun har dette fag i klassen .. 19 153

II. Er timerne i faget a) direkte ønsket? 97 67b) tildelt? (f.eks. af skemamæssige grunde) . . . . 68 105

III. Underviser vedkommende lærer i samme fag på andre trin? 96 77IV. Har eleven en lærebog? 103 79V. Benyttes Bibel? 51 122

Benyttes kun Ny Testamente? 43 130*)Benyttes Kirkesalmebog? 66 107I bekræftende fald:Har hver elev Bibel? 1 eller lånes klassesæt? 47Har hver elev Ny Testamente? 12 eller lånes klassesæt? 58Har hver elev Kirkesalmebog? 1 eller lånes klassesæt? 49

VI. Har samme lærer undervist klassen de forudgående klassetrin? 82*) Fra »nej« svarene skal man trække 24 svar fra 1. og 2. skoleår.

Undersøgelsen er, som det skulle fremgå af tallene, foretaget over 173 klasser.Hans Schultz.

84


Kristendomsundervisningen ved de offentlige skoler i Sorø amtsrådskreds 1968

Til samtlige skoler i Sorø amtsrådskreds (So-rø amt undtagen købstæder) var der ved amts-skolekonsulent Otto Jensens medvirken udsendtskrivelser til skolernes ledere (underbilag 1)med spørgeskemaer til skolernes enkelte klasserom faget kristendomsundervisning/religion. Ske-maet var af samme form, som anvendtes vedundersøgelsen på Frederiksberg og i Horsens(underbilag 2).

Der var udsendt skemaer til57 landsby ordnede skoler med i alt 303 klasser13 købstadordnede skoler med i alt 254 klasser

i alt 557 skemaerFor ca. 20 % af klasserne er ik-

ke modtaget svar 120 skemaerIkke-årgangsdelte klasser er ikke

medregnet 22 skemaer

Ved optællingen er benyttet i alt 415 skemaerFra 1.-7. klasse 359 skemaerFra 8.-10. skoleår 56 skemaer

(Romertallene i de følgende opstillinger sva-rer til spørgeskemaets nummerering).

85

Bilag 13(fortsat)

Sammenfattende for 415 klasser fra 1 .—10 skoleår:

Klassen undervises af klasselæreren: ca. 42 o/o- - - anden faglærer: ca. 40 %- - - særskilt lærer: ca 18 o/o

Timerne tildelt læreren: ca. 70 o/oTimerne tildelt læreren ca. 30 o/o

Læreren underviser kun dette klassetrin: ca. 27 °/o2-3 - : ca. 53o/o

4 el. flere - : ca. 20 o/o

87

IV-V. Klassernes brug af hjælpemidler Bilag 13(fortsat)

Skematallene under I, II og III viser, at fa-gets betegnelse som »klasselærerfag« endnu sy-nes at dække dets stilling i skolen. Faget er-kendes i vid udstrækning som hørende ind un-der klasselærerfunktionerne, klasselæreren på-tager sig faget i op imod halvdelen af klasserne.Dette syn på faget følger med i skolens over-bygning: 8.-10. klasse og realafdelingen, mentalmaterialet er her meget lille, og derfor end-nu mere usikkert.

Det fremgår tillige, at timerne i faget i over-vældende grad er »direkte ønsket« (70 % ) . Dis-

se tal må tages til efterretning, selv om de ihøjere grad modsiges af det almindelige skøn,at faget er uønsket af lærerne. Tallene tyderheller ikke på, at faget bruges af skoleledernetil opfyldning af ubekvemme »huller« ved ske-malægningen, således som det har været for-modet.

Hertil kan føjes, at henved 20 o/o af klasser-ne undervises af lærere, der har faget på 4 ellerflere klassetrin og således underviser i faget opimod V3 af deres pligtige timetal. Disse læreremå betegnes som egentlige faglærere.

88

Lærerskiftet skoletidenfølgende sammentælling:

2.-7. skoleår i altSamme lærer harLærerskifte har

igennem (VI) giver

310 klasser110 klasser (35 o/o)185 klasser (60 o/o)

Imidlertid er forholdet vedrørende lærerskif-tet kun nærmere oplyst på et mindre antal ske-maer, så det må formodes at være endnu stør-re. Som eksempel herpå skal anføres tallene for6. klasse, som i alt udgør 53 klasser:

Samme lærer har 14 klasser (ca. 25 %)Lærerskifte har 33 klasser (ca. 62 o/o)

Nærmere belyst lærerskifte har 20 klasserLærerskifte 3 gange har 4 klasser

Disse tal peger i retning af et stærkt lærer-skifte inden for faget skoletiden igennem - ik-

ke mindst i betragtning af dets stilling som klas-selærerfag. Der må dog her erindres om, atklasselærersystemet ikke overalt lader sig gen-nemføre i landdistrikterne. En egentlig bedøm-melse af forholdene omkring lærerskiftet ladersig ikke gennemføre uden ved en sammenlig-ning med fag som historie eller biologi. Dissefag deler måske i så henseende skæbne med kri-stendomsundervisningen. Givet er det, at etstærkt lærerskifte i et fag skoletiden igennemkan være til skade, ikke mindst ved at ansvaretfor det forflygtiges.

En forsigtig sammenstilling med tallene fraFrederiksberg (bilag 11) og Horsens (bilag 12)viser ingen væsentlige forskelle, hvad angår læ-rernes holdning til faget, selv om der er mindreafvigelser.

Mest iøjnefaldende er forskellen vedrørende

Klassen undervises af:Klasselærer 165 55% 79 4 5 % 175 42<>/0Anden faglærer 97 32% 77 45<V0 161 40%Særskilt lærer 38 12% 19 100/0 73 18%

Timerne læses:Efter ønske 219 72% 97 60% 287 70%Tildelt 81 24% 68 40% 114 30%

Læreren underviserKun ét klassetrin 133 44% 77 4 5 % 113 30%

Samme lærer i) 188 800/0 82 55% 129 35<Y0

Lærerskifte i) 48 20% - - 187 56%

i) 1. og 8. skoleårs klassetal er ikke medregnet.

lærerskifter, som netop også har været dårligst Klassernes brug af de i spørgeskemaet nævn-oplyst på spørgeskemaerne, men måske bør dette hjælpemidler (V) viser en udstrakt brug herafte forhold alligevel give anledning til over- rimeligt fordelt på klassetrinnene. Flere ske-vejelse, maer oplyser, hvilken fagbog der benyttes, og

Ellers belyses lærernes forhold til faget af det viser sig, at af ca. 300 klasser anvenderskematallene derhen, at lærerne føler ansvar over 200 klasser nyere systemer med god lærer-for faget - ved i så vid udstrækning at tage det vejledning (jfr. også bilag 14 ved S. Borello).som klasselærerfag - og at de i øvrigt ønsker atpåtage sig dette ansvar. Denne lærerholdning Sammenfattende viser skematallene, at fa-bekræftes også ad anden vej. Dels ved den gets ydre status i skolen — dets fundament -stærke deltagelse i kursusvirksomhed inden for er i forsvarlig stand taget i bred almindelighed,faget, og dels ved, at Religionslærerforeningen således som også fagkonsulenten konstatererer den talstærkeste blandt Danmarks faglige læ- (bilag 14).rerforeninger. K. Rønne

89

AMTSSKOLEKONSULENTEN Underbilag 1 til bilag 13SORØ

Sorø, den 22. maj 1968

Til samtlige skoleledere i Sorø amtsrådskreds

Da den af undervisningsministeriet nedsatte Karl Rønne, Slotsbjergby pr. Slagelse, i udfyldtkommission til undersøgelse af forskellige forstand for hver klasse ved den enkelte skole in-hold vedrørende kristendomsundervisningen har den sommerferiens begyndelse d. å.anmodet mig om at være behjælpelig med enundersøgelse, fremsendes vedlagte spørgeske- Venlig hilsenmaer, idet jeg beder om, at de tilsendes lærer Otto Jensen

90

AMTSSKOLEKONSULENTEN Underbilag 2 til bilag 13SORØ

Angående undervisning i kristendomskundskab/religion

(der svares med ja eller nej)

I. Undervises klassen af a) klasselæreren?

b) en anden af klassens faglærere?

c) af en lærer, der kun har dette fag i klassen?

II. Er timerne i faget a) direkte ønsket?

b) tildelt? (f.eks. af skemamæssige grunde)

III. Underviser vedkommende lærer i samme fag på andre trin?

I bekræftende fald hvilke klassetrin?

IV. Har eleven en fagbog?

V. Benyttes Bibel?

» kun Ny Testamente?

» Kirkesalmebog?

I bekræftende fald:

Har hver elev Bibel? eller lånes klassesæt?

» » » Ny Testamente? » » »

» » » Kirkesalmebog? » » »

VI. Har samme lærer undervist klassen de forudgående klassetrin?Hvis ikke, ønskes — hvis det er muligt — kort oplyst hvor ofte og på hvilket/hvilke trin klassen har skiftet lærer, helst med anvendelse af de under I an-vendte bogstavbetegnelser.

Evt. forespørgsler ang. skemaets udfyldelse kan rettes til lærerKarl Rønne, Slotsbjergby pr. Slagelse. Tlf. Slotsbjergby 80 (03 543 - 80)

91

FAGKONSULENT SØREN BORELLO

23. april 1968.

Bilag 14

En kort redegørelse for, hvordan kristendomsundervisningen står i den danske skole i dag -og hvilke kommentarer, der kan knyttes hertil

Forkortelse: kristendomsundervisning(en) = ku.

Når jeg i al korthed skal forsøge at udtalemig om ovenstående, vil jeg helst betragte ne-denstående som et oplæg til en samtale om em-nets forskellige aspekter. Hvis Kristendomsun-dervisningskommissionen ønsker min deltagelsei en sådan samtale, kommer jeg meget gerne.

Jeg mener ikke, min opgave er at redegørefor ku.s lovgivningsmæssige stilling, men der-imod forsøge at klarlægge et og andet omku.s vilkår, muligheder og stilling i skolensdaglige liv ud fra de erfaringer, jeg i mit snart5-årige virke som fagkonsulent i kristendoms-kundskab har høstet ved at besøge ca. 340 sko-ler af alle størrelser fordelt over hele landet (afdisse 340 skoler er 70 skoler i Storkøbenhavnsområde. Et skolebesøg varer almindeligvis 5-6timer). På disse skoler har jeg overværet ca.1100 kollegers religionstimer og efter timendrøftet undervisningen med dem alle. Desudenhar jeg drøftet faget, dets muligheder og pro-blemer med fagkolleger på talrige instruktions-kursus. Dog må jeg straks bemærke, at mit op-læg ikke er en objektiv skildring - hvad velegentlig også er umulig at give. Selv om jeghar beflittet mig på at se nøgternt på situatio-nen, vil det subjektive vel altid præge en sådanredegørelse.

8. klasse 1 time ugentlig9. - 11. real 13. - 1

Disse timetal følges på langt de fleste skolerlandet over. En del skoler (måske 15-20 °/o afsamtlige) mangler dog 1 time ugentlig på et el-ler to klassetrin, tiest i 6. eller 7. klasse eller3. realklasse. Ganske enkelte skoler har næstenhalveret timetallet, idet der kun er 1 time ugent-lig i alle ovennævnte 11 klasser.

Nogle skoler (måske 5-8 % af samtlige) hardog flere timer, end normaltimeplanen forud-sætter, f.eks. 1 time i 2. real eller/og 1 time i10. klasse, 2 timer i 7. klasse, 3 timer i 4. eller5. klasse eller 2 hele timer ugentlig i første oganden klasse. På visse skoler er der en stadigstandende kamp for at holde timetallet i ku.,idet fagtrængselen + negativt indstillede læ-rere stadig er rede til at gøre indhug i ku.s ti-metal.

De sidste tre-fire år er timetallet på mangeskoler - hvor det var under normaltimeplanens- forøget, så det nu er lig normaltimeplanens.

2. Bøger til kuI de sidste 10-12 år er der kommet så mange

nye bøger og andet nyt undervisningsmaterialetil brug i folkeskolen som aldrig før i en til-svarende periode. Også til brug i ku. er der ud-givet mange nye bøger af god pædagogiskkvalitet, så faget i den retning kan måle sigmed flere andre fag. Det gælder i alle fagetsdiscipliner: Bibelhistorie, troslære, kirke- ogmissionshistorie, kirkearkitektur, salmegennem-gang etc. I disse år udskiftes hvert år på hun-dredvis af skoler Nicolaj Nielsens bibelhistorieog andre gamle bibelhistorier - som så vist hartjent vel i flere slægtled - med Fogde, Kr. Jen-

92

sen m.fl.: Kristendomskundskab, hvor der fra4. klasse næsten er en egen bibelhistorie forhvert klassetrin til og med 10. skoleår. Dissenye bøger (Kristendomskundskab) er i færdmed at blive de helt dominerende bøger i ku.,og det er efter mit skøn glædeligt, da de virke-lig betyder et nybrud i undervisningen, navn-lig i retning af hjælp til unge lærere og hjælptil elevernes aktivisering. Meget andet godt nytkunne nævnes, f.eks. materiale til gruppearbejdeog andre elevaktiviteter. Tillige må siges, atudvalget af lysbilleder, film o.l. også er blevetmere righoldigt i de senere år.

Religionslærerf oren ingens Materialecentralhar betydet meget som rådgivningscentral forlærere i ku. og tillige som vejleder i fagets me-todik på de forskellige klassetrin. Situationener kort den, at ingen lærer med rette kan klageover mangel på hjælpemidler i undervisningen,men stort set kniber det at få kommunerne tilat yde det, det koster.

3. Den blå Betænknings stoffordeling — er dentidssvarende?

I Den blå Betænkning findes en fagets stof-fordeling for de forskellige klassetrin. Den erfor omfattende at nedskrive her, men efter mitskøn er den ret god; dog kunne den nok påvisse klassetrin trænge til en revision. Måskeburde man i begynderundervisningen i højeregrad centre ku. om Ny Testamente med Jesus-skikkelsen som det centrale. I 6.-7. klasse skalhovedsigtet ifølge Den blå B. være en belys-ning af troslæren ud fra de tre trosartikler, deti bud, fadervor, dåben og nadveren. Men danæsten alle eleverne på syvende klassetrin gårtil konfirmationsforberedelse, og da langt defleste præster bruger disse undervisningstimertil gennemgang og uddybning af troslærestoffet,bliver det tit for eleverne en gentagelse af detsamme stof, som de har eller lige har haft iskolen - omend det er i anden form og i andresammensætninger.

Jeg mener, denne overlapning er uheldig oggiver et falsk billede af fagets stofmængde -som om der var mangel på stof, og det er dervisselig ikke. Selv om der af mange erfarnelærere hidtil er undervist godt og dygtigt i tros-lærestoffet, så svinder denne form for under-visning mere og mere. Mon det så ikke var engod og nærliggende udvej at overlade gennem-gang og nærmere forklaring af troslærestoffettil præstens undervisning ved konfirmationsfor-

beredelsen. Teologer magter det stof bedre endlærere. Mange unge lærere går i deres hjælpe-løshed tit helt uden om stoffet, idet de sim-pelt hen ikke ved, hvad de skal gøre ved det.Luthers Katekismus (Balslevs Lærebog) brugesnu kun på meget få skoler. Nogle steder bru-ger man en nyere troslære; men på langt defleste skoler nøjes man med det lidt, der ståri Fogde, Kr. Jensen m.fl.: Kristendomskund-skab.

Så vidt jeg kan se, burde vi i 6. klasse -hvad dette centrale stof angår — kun sørge for,at eleverne som et sammendrag af bibelhistorie-stoffet fik lært nogenlunde udenad de kristnenøgleord, fagets abc, fagets skelet eller hvordanman vil benævne det: Fadervor, de 10 bud, tros-bekendelsen, dåbsbefalingen og måske nad-verindstiftelsesordene (mon der ikke i ethvertfag er en abc, man må kunne, hvis man vil for-stå lidt af fagets generelle indhold). Den nær-mere forklaring på alt dette kunne skolen såoverlade til kirken i konfirmandundervisnin-gen. Derved ville man på 6.-7. klassetrin fåmere tid til kirkehistorie og missionshistorie(nutidens kirkehistorie), som både for lærere ogelever er mere konkret stof, der ved selve hand-lingsforløbet og dets nutidighed virker engage-rende og fangende.

4. Nogle problemer i den daglige undervisningEt af nutidens største problemer i ku. er, at

så mange elever (meget tit flertallet i klassen)møder til ku. med en negativ indstilling. Hosen del elever begynder det svagt at give sig tilkende i 4.-5. klasse for med styrke at meldesig i 6. klasse og kulminere i 7.-8. skoleår.Denne passivitetens og negativitetens ånd, titmedtaget fra mange hjems indstilling, giver ofteet klima i ku.s timer i de ældre klasser, somvirker ødelæggende på undervisningen. Mangekolleger - mest unge - føler deres afmagt, hvisethvert forsøg fra lærerens side på at gøre ku.levende og interessant mødes med bevidst mod-stand og sabotage fra en lille dominerende klikei klassen. Men dette gælder også flere andre fag.

Lærerens indstilling over for faget vil i allefag virke ind på undervisningen i positiv ellernegativ retning; men der er vist intet fag, hvorundervisningen er så præget af lærerens hold-ning som kristendomsfaget, selv om det er kri-stendomskundskab, vi underviser i. Der erstørre forskel på den bedste og den ringesteundervisning i det fag, end jeg for fem år si-

93

den - da jeg begyndte som fagkonsulent - troe-de muligt, en forskel, der i nogen grad grun-der sig på, at faget på de fleste skoler er etklasselærerfag (hvad trods alt visnok er detbedste). Det har undertiden rystet mig at op-leve den manglende evne (og undertiden ogsåvilje) til at undervise godt og virkelig få nogetbestilt i timen og få lært børnene noget på enpædagogisk effektiv og saglig måde. Undertidenføltes det, som om hovedsagen var, at timenblot skulle gå. Navnlig har jeg lagt mærke til,at lærere, der er dimitteret efter seminarielovenaf 1954, tit i høj grad selv mangler faglig videnog fagligt overblik.

Men jeg har også overværet mange timermed en undervisning af virkelig høj karat, ti-mer hvor både lærer og elever var engageret iarbejdet på en god og saglig måde uden slag-side til de to grøfter: prædiken — underholdning,men virkelig blev på den vej, der hedder sag-lig, gedigen undervisning. Mange timer i ku.er en stor og glædelig oplevelse at overvære.Der findes i hundredvis af dygtige religions-lærere, der giver en særdeles god undervisning,og der findes i tusindvis, der giver en almin-delig og redelig og acceptabel undervisning;men der er også hundredvis af religionslæ-rere, der giver en ringe, ja dårlig undervis-ning (men mon der ikke også findes lærere,der giver en ringe undervisning i dansk, reg-ning eller geografi etc.). Som regel former entime i ku. sig sådan, at der er tale om en op-deling af timen i fire afsnit: a) Man synger ensalme eller to, og måske overhøres nogle i etsalmevers, og læreren forklarer salmens ellerversets indhold, b) En overhøring i bibelhisto-rie i samtaleform, c) Den nye lektie fortælleseller/og læses i bibelhistorien eller Ny Testa-mente, d) Nogle skriftlige spørgsmål besvaresi et arbejdshefte.

Denne generelle disposition bliver dog varie-ret på mange måder, undertiden med megenopfindsomhed og dygtighed (små elevforedrag,gruppearbejde, dramatisering, lysbilleder, sam-tale med et undervisende sigte etc.).

Man spørger mig undertiden, om jeg mener,vi er inde i en krise for ku.; det tør jeg hver-ken svare ja eller nej til. For mig at se er vi i

nogen grad inde i en kriselignende tilstand foralle de såkaldte åndsfag. Tidens tendens i folke-skolen går efter mit skøn i retning af mindrevægt på de fag og det stof, der repræsenterer deevigt aktuelle værdier i menneskelivet, og merevægt på de fag og det stof, der giver udtryk fordet øjeblikkeligt aktuelle; mon ikke det er der-for, vor skole i disse år i stigende grad præges afdet teknisk-materielle, det manuelle, det musi-ske og det rent underholdende. Men skolensgamle åndsfag som kristendom, historie, sang(fædrelandssange, salmer), klassisk litteraturm.m. må kæmpe for at holde stillingen. Dennye læreruddannelseslov tager efter mit skønkonsekvensen af denne udvikling ved at indføreeksamen i åndsfagene, og Højere Forberedelses-eksamen peger jo i samme retning.

Burde folkeskolen ikke med denne nutidigesituation som baggrund erkende, at hvis et fagi elevernes omdømme, i forældrenes vurderingog i lærernes interesse skal være sideordnetmed skolens andre fag (og det skal kristen-domskundskab helst være), så må det også vedafsluttende prøver (realeksamen og 9.-10. klas-ses statskontrollerede prøve) være inkluderet ogundergivet samme krav som skolens øvrige be-slægtede fag. Spørgsmålet og ønsket om dettemøder jeg bestandig hos religionslærere ud overlandet. I en eksamensskole kan en lille eksa-mensløs ø ikke stå uden at være i bestandigfare for at blive overskyllet. Der er i faget rige-ligt stof til en prøve i reel og saglig viden om,hvad kristendomskundskab bærer i sig.

Måske vil man mene, at jeg har dvælet formeget ved ku.s problemer og vanskeligheder;men jeg har ment, at det var disse, Kristen-domsundervisningskommissionen ønskede be-lyst for måske at få en lille hjælp til at prøveat råde bod på et og andet. Ku. er en under-visning, der så vist kan udbygges og yder-ligere hjælpes fremad. Det er ingen dødssejler,men et arbejde, som der mange steder både erliv og nybrud over. Den undervisning og densmange dygtige udøvere fortjener al mulig op-mærksomhed og støtte. Fra talrige forældre-møder ved jeg, at ku. er et af de fag, somutallige forældre ønsket støttet og styrket i vorskole.

Søren Borello

lM

INSTITUT FOR KRISTENDOMSKUNDSKABDANMARKS LÆRERHØJSKOLE

Bilag 15

Religionsundervisningen i den svenske skole

Grundskolen er 9-årig og har tre trin:a) Lågstadiet, der omfatter 1.-3. skoleår.b) Mellanstadiet, der omfatter 4.-6. skoleår, ogc) Högstadiet, der omfatter 7.-9. skoleår.

I. Skolens formålDen genom samhällets forsorg bedrivna un-

dervisningen av barn och ungdom har till syfteatt meddela eleverna kunskaper och öva derasfärdigheter samt i samarbete med hemmenfrämja elevernas utveckling till harmoniskamänniskor och till dugliga och ansvarskännandesamhällsmedlemmar. (Skollagen § 1, se 1) s. 5).

II. Fagets mål(Fagets navn er: Religionskunskap).Undervisningen i religionskunskap har till

uppgift att orientera eleverna om de bibelskaskrifternas huvudsakliga innehåll, om kristentro och etik och om huvuddragen av kristen-domens historia och samfundsformer. Den skallorientera om övriga religioner, deres heligaskrifter, tro, etik och samfundsformer. Denskall vidare ge kännedom om andra livsupp-fattningar och attityder till tillvaron an de reli-giösa. Den skall ge inblick i nutidens etiska ochlivsåskådningsmassiga grundfrågor och tanke-strömningar.

Undervisningen skall vara vidsynt och objek-tiv i den meningen, att den meddelar sakligakunskaper om olika tros- och livsåskådningarsinnebörd och innehåll utan att auktoritativt sö-ka påverka eleverna att omfatta en viss åskåd-ning. Den bör ske på ett sådant satt, att elever-na uppfattar frågestallningarnas allvar och be-tydelse och så att den främjar deras personligautveckling och bidrar till att skapa forståelse

för värdet av en personlig livsåskådning liksomforståelse och respekt för olika uppfattningar ilivsåskådningsfrågor.

Arbetet bör inriktas på att bibringa elevernasådana färdigheter, att de kan självständigt för-värva kunskaper. (2) s. 175).

III. Uddrag af stoffordelingsplanHuvudmoment

LågstadietKristendomen: Något om högtider, guds-

tjänster och nutida religiös sed inom kristendo-men. För stadiet lämpliga berättelser ur bibeln,ur gamla testamentet huvudsaklingen om per-soner, ur nya testamentet huvudsakligen omJesu möte med människor. Lämplige sångaroch psalmer.

Övriga religioner: Något om högtider, guds-tjänster och nutida religiös sed inom olika re-ligioner i för eleverne aktuella sammanhang.Något om judendomen, även i anslutning tillbibliska berättelser.

Religiösa ämnen och samlevnadsfrågor: Re-ligiösa ämnen, belysta utifrån olika livsuppfatt-ningar, i anslutning till undervisningen och tillhändelser och foreteelser, som på annat sattblivit aktuella för eleverna. Etiska frågor, somberör samlevnaden mellan människor.

Studiebesök. Arbete med olika slag av studie-och arbetsmaterial. (2) s. 175).

MellanstadietKristendomen: Berättelser och bilder ur kri-

stendomens historia, särskilt sådana som bely-ser karakteristiska drag i gudstjänst- och from-hetsliv samt betydelsefulla personer och hän-delser. Bibeltexter, ur gamla testamentet texter

95

som belyser väsentliga sidor i den gammaltesta-mentliga religionen, sårskilt profeternas för-kunnelse och roll i den israelitiska historien,och texter som har allmänkulturellt intresse;ur nya testamentet texter om Jesu verksamhetoch förkunnelse, vilka belyser Jesu syn på sigsjälv och på människorna och deras villkorsamt människors ställningstagande till Jesus, vi-dare texter om aposteln Petrus och den förstakristna forsamlingen och dess förkunnelse omJesus som den uppståndne Herren. Lämpligasanger och psalmer. Kyrkoåret.

Övrige religioner: Något om religiösa upp-fattningar och förhallanden samt därmed sam-manhängande seder och bruk i hem och folk-liv inom andre religioner. Judendomen även isamband med bibliska texter.

Religiösa ämnen och samlevnadsfrågor: Re-ligiösa ämnen, belysta utifrån olika livsuppfatt-ninger, i anslutning till undervisningen och tillhändelser och foreteelser, som på annat sattblivit aktuella mellan människor.

Studiebesök. Arbete med olika slag av studie-och arbetsmaterial. (2) s. 175).

HögstadietKristendomen: Olika kyrkor och samfund,

sårskilt om det som förenar och det som skiljersamt något om den historiska bakgrunden. Deafro-asiatiska kyrkorna. Den kristna missionen.De ekumeniska strävandena. — De bibliska skrif-ternas grundtankar. Gamla testamentet: utko-relsen, förbundsfolket, frälsningshistorien. Nyatestamentet: Jesus, den i gamla testamentet ut-lovade Messias. Den urkristna förkunnelsen,sårskilt enligt Paulus, i den judiska och helleni-stiska världen. Något om bibelns tillkomsthi-storia og dess roll som inspirationskälla.

övriga religioner: Religionernas utgestaltningi tro och liv inom judendomen, islam, hin-duism, buddhism och naturfolkens religioner.För judendomen väsentliga texter i gamla te-stamentet och för islam ur koranen. Religionoch filosofi i antikens Grekland.

Väsentliga livsfrågor: Frågor kring livsåskåd-ning och etik med särskild tonvikt på för ung-dom aktuella problem, belysta utifrån dels denkristna tros- och livsuppfattningen, dels andralivsuppfattningar.

Livsåskådningar i möte: I samtiden viktigakonflikter, kontakter och former för samverkanmellan olika livsåskådningar.

Studiebesök. Arbete med olika slag av studie-och arbetsmaterial. (2) s. 175-76).

Forslag till disposition av en studieplanLågstadietÅrskurs 1:

I skolan. Att lära känna varandra. Vi är likaoch vi är olika. Att acceptera sig själv och an-dra. Hänsyn och vänlighet. Hemmet och fa-miljen. Tillsammans hemma. Olika åldrar ochintressen. Att dela med sig. - Olika religiösainställningar och seder, t.ex. i fråga om bords-bön, aftonbön och kyrkvanor. Inledning till un-dervisningen om bibelns berättelser. — Julen.Jesu födelse. De vise mannen. Ett nytt år.Veckans rytm. - Olika satt att fira vilodag.Dar Jesus växte up p. Nasaret på Jesu tid. -Israeliternas berättelser om sina forfader. Abra-ham, Isak, Jakob och Josef. (3) s. 12).

Årskurs 2 :I skolan. — Hur människor lever på några

olika platser på vår jord. Allhelgonadag. — Mo-se och det israelitiska folket. — Julen. Hjalpoch formåner i samhället. Kyrka i funktion. -Människor kring Jesus. — Pengar och varor.Respekt för andras egendom. Att motstå fre-stelser. Ansvar för kamrater. (3) s. 12).

Årskurs 3 :

I skolan. Egna misstag och andras. Att er-känna misstag. Att ställa till rätta. Några gam-maltestamentliga gestalter. - Julen. Några gam-maltestamentliga texter som behandlar Messias-längtan. / vart samhälle. - Religiös sed ochtradition i hemorten. Jesu liv och verksamhet —(3) s. 13).

Utöver lärostoff som enligt ovan kan be-handlas i respektive årskurs skall / var och enav årskurserna i lämpliga sammanhang behand-las: Aktuellt stoff, Helger och högtider, reli-giösa ämnen, religiösa sanger och psalmer, sam-levnadsfrågor, internationell forståelse. (3) s.13).

MellanstadietÅrskurs 4 — 6 :

Undervisningen om bibliska berättelser ochtexter bör huvudsakligen inordnas inom ämnes-bundna arbetsområden. Exempel på sådana ar-betsområden: Människornas situation på Jesutid, religiöst, socialt och politiskt. Heliga skrif-ter på Jesu tid och bibeln i vår tid. - Jesu synpå människorna. — Människornas syn på Jesus.- Några profetgestalter, deras personlighet och

96

deras roll i den israelitiska historien, religiöst,socialt och politiskt. Några berättelser av all-mänkulturellt värde. (»ämnesbundna« — fag-bundne).

Samverkan med undervisningen i andra äm-nen bör åstadkommas inom olika omraden ivarje årskurs.

I samverkan med historia behandles bilderur kristendomens historia. Exempel på sådanaomraden: Kristendomens forstå utbredning.Kristendomen kommer till Sverige. - Kyrko-och fromhetsliv i det medeltida Norden. Denheliga Birgitta. - Frihet och förtryck. Ras ochreligionsförföljelser och kampen för mänskligarättigheter, konkretiserade i några människorsliv och insatser.

I samverken med samhällskunskap behandlassamlevnadsfrågor. - Människor med annorlun-da villkor - olikheter i fråga om tro och reli-giösa vanor. - Regler och lagar - samlevnads-villkor och människans ansvar. Seder och brukförr och nu. — Världen och vi - dagsaktuelltom händelser och samlevnadsfrågor med an-knytning till livsåskådning, tro och etik.

I samverkan med geografi behandlas omra-den som rör religiösa och etiska forhållanden iolika delar av vår värld.

Samverkan med undervisningen i svenskaoch i övriga a'mnen kan ske i många olika for-mer. Arbetet i religionskunskap kan konkretise-ras med exempelvis dramatiseringar och teck-ningar. (3) s. 30).

Högstadiet

G r u p p 1 : Åmnesbundna ar b e t s -omraden i religionskunskap

Hemortens religiösa liv. Kristendomen i Nor-den under de sista hundra åren. Europeisktkyrkoliv. Amerikanskt kyrkoliv. Kyrkorna i»tredje världen«. Bibeln som bok, uppenba-relseurkund och inspirationskälla. Urtidsberät-telserna om världen och människan. Mose, for-bundet Jahve - Israel. De gammeltestamentligaprofeterna. Jesus i nya testamentet. Jesus Kri-stus - tro och debatt idag. Aposteln Paulus.Uppenbarelseboken. Judendomen. Islam. Hin-duismen. Buddismen. Naturfolkens religioner.Religion och filosofi i antikens Grekland. Ungidag. Att vara två. I hemmet. Vårda och hjälpa.Arbetets etik. Fritid och självförverkligande.Att möta våld - att använda våld. I världsge-menskapen. Att vara människa. Livsåskådnin-gar i möte (4) s. 41-47).

7

G ru p p 2: Samlade ar b e t s o mr åd eninom samh'dllsorienterande a m -nen och religionskunskap

Ung i dag. Att vara människa. Att vara två.Människor med annorlunda villkor. Vårda ochhjälpa. Att möta våld. Det egna samhället.Samhällsekonomi. Folkrörelser och andra orga-nisationer. — Aktuella u-länder. Värld i nöd. —Romarriket. (4) s. 30-35).

G ru p p 3: Samlade ar b et s o mrådeni e tt st'örre ant al orienterings-ä m n e n

Att gå på högstadiet, skoldemokrati. At varatvå. Alkohol, narkotika och tobak. - Den ho-tade livsmiljön. (4) s. 28-29).

IV. Integration»Religionskunskap« er et orienteringsfag, der

går i pulje og deler timer med følgende andreorienteringsfag:på lågstadiet:

Hemby gdskunskap.på mellanstadiet:

Samhällskunskap, historia, geografi og natur-kunskap.

på høgstadiet:Samhällskunskap, historia, geografi, biologi,kemi og fysik.I kapitlet, der beskriver retningslinierne for

orienteringsfagene som helhed, anfører »Läro-plan«, at undervisningen skal sigte mod en foralderstrinnet afpasset orientering i »livsåskåd-ningsfrågor, samhällsorientering och naturorien-tering«. Af dette og af den følgende redegørel-se ses tydeligt, at kristendomsundervisningen pådette sted i »Läroplan« er underordnet hoved-synspunktet: livsanskuelsesspørgsmål. Kristen-domsundervisningen er kun et led - omend etvigtigt led - i livsanskuelsesorienteringen. Dethedder, at denne orientering delvis skal findested i forbindelse med, at eleverne tilegner sigkundskaber om kristendommens og andre reli-gioners nutidige former, deres oprindelse og ud-vikling. Men samtidig skal der undervises i an-dre livsopfattelser og holdninger til tilværelsenend de religiøse og i nutidens etiske og livsan-skuelsesmæssige grundspørgsmål og idéstrøm-ninger.

Om det samlede mål for undervisningen i»orienteringsämnen« (= orienteringsfag) hed-der det samme sted i »Läroplan«:

97

»Ett huvudsyfte med den orienterande under-visningen är sålunda, att söka ge eleverna enfördjupad forståelse för tillvarons problem.Dess mål är att ge eleverna en sådan oriente-ring, att de kan fungera som självständiga sam-hällsmedlemmar med ett intresse för omvärlden,som leder till ett personligt engagemang och tillen känsla av internationellt medansvar« (2) s.170).

Orienteringsfagenes lærestof skal hovedsage-lig ordnes og præsenteres i afgrænsede stofen-heder, som kaldes interesseområder og arbejds-områder. Hensyn til de enkelte fags systematikmå herved træde i baggrunden.

Om planlægningen af undervisningen anfører»Läroplan«, at den kan lettes ved, at man grup-perer stoffet i dels fagbundne områder, delssamlede områder. Det understreges, at planlæg-ningen skal tilgodese kontinuitet i indlæringen,eftersom det er et hovedsigte med arbejdet iorienteringsfagene at skabe orden og sammen-hæng i elevernes erfaringer. Dette kan bl.a. skeved, at den i timeplanen angivne tid fordeles ogkoncentreres til perioder af rimelig længde,som reserveres enten til samlet undervisning(d.v.s. en undervisning, hvori der indgår lære-stof fra to eller flere orienteringsfag) eller tilfagbunden undervisning (2) s. 172-173).

mellanstadiet:70 lektioner om året = knap 2 ugl. timer igennemsnit,

På hb'gstadiets tre årskurs får religions-kunskap tildelt et samlet timetal: 175 lektioneri alt = 5 ugetimer. Disse kan fordeles medf.eks. 1 ugl. time på årskurs 7, 2 på årskurs8 og 2 på årskurs 9. (2) s. 110-122).

VI. Karakter og eksamen i fagetKarakterer gives i de obligatoriske fag i al-

mindelighed to gange om året. Karakterskalaengår fra 1 til 5, således at 3 er udtryk for denmiddelgode præstation på det pågældende års-kurs.

På låg- og mellanstadiet gives der samlet ka-rakter i orienteringsfagene. På högstadiet givesder derimod særskilt karakter i religionskun-skap.

Når man skal bedømme en elevs standpunkt— evt. i forbindelse med overvejelser om mulig-hederne for oprykning til næste årskurs - skalder tages lige stærkt hensyn til karaktererne isamtlige fag. Imidlertid er karaktererne kun énaf de mange faktorer, som spiller en rolle vedbedømmelsen af, om en elev kan oprykkes tilnæste årskurs. (Skolstadga 6. kap. § 14-19,l )s . 50 f. + 2) s. 100-104).

V. Fagets timetalI timeplanerne angives orienteringsfagenes ti-

metal under ét. I en klasse af normal type fårman følgende timetal:

Lågstadiet:5, 6 og 7 ugl. timer på henholdsvis årskurs

1, 2 og 3.

Mellanstadiet:8 ugl. timer på hvert årskurs.

Högstadiet:10 ugl. timer på hvert årskurs.

Imidlertid giver timeplanerne tillige retnings-linier for, hvordan undervisningen »huvudsak-ligen« skal fordeles på de enkelte orienterings-fag. Idet man ansætter 1 ugl. time til 37 lek-tioner om året, får faget »religionskunskap« pålågstadiet:

74 lektioner om året = 2 ugl. timer i gen-nemsnit,

VII. Fritagelse for undervisning i fagetElev skall på föräldrarnas begäran befrias att

deltaga i undervisning i religionskunskap, omeleven tillhör trossamfund, som fått konungenstillstand att i skolans stalle ombesörja religions-undervisning. (Skollagen § 27, 1) s. 10).

Denne tilladelse til at varetage religionsun-dervisning, som træder i stedet for skolens, ergivet til den katolske kirke i Sverige og de jø-diske menigheder i Stockholm, Göteborg ogMalmö.

Vin. Lærerens pligter og rettighederLæreren har ingen lovmæssig hjemmel for at

unddrage sig undervisning i religionskundskab.Dette må givetvis ses som en konsekvens af,

at undervisningen skal være objektiv.

IX. Tilsyn med undervisningenDer findes ingen lovbestemmelser om kirke-

ligt tilsyn med undervisningen eller om ret tilat overvære den.

98

X. Godkendelse af skolebøger

Den svenske kirke har ingen lovhjemlet ret tilat øve indflydelse på udformning af skolebøgerog andet undervisningsmateriale.

Derimod skal alle svenske skolebøger god-kendes af det i 1948 oprettede »Statens Läro-boksnämnd«. Under nævnet sorterer undersø-gelsesudvalg (»granskargrupp«), der har til op-gave at analysere de enkelte fags skolebøger.Udvalgene skal særlig være opmærksomme på,om skolebøgerne lever op til bestemmelserneom »objektiv« undervisning.

»Statens Läroboksnämnd« udsender en for-tegnelse over godkendte skolebøger:

»Endast lärobok, som enligt vad därom är

sårskilt stadgat finnes uppförd i läroboksför-teckning, må antagas.«

(Skolstadga 5. kap. § 18 stk. 2, 1) s. 38).

Benyttede kilder

1) Lag och Stadga för Skolan. Lund 1970.Läroplan för Grundskolan. Skolöverstyrelsen,Stockholm 1969, hvoraf følgende fire dele harrelevans for »religionskunskap«:

2) Bind I Allmän del.3) Bind II Supplement hæfte 10 (Orienterings-

ämnen; Lågstadiet, mellanstadiet).4) Bind II Supplement hæfte 11 (Orienterings-

ämnen; högstadiet).5) Bind II Supplement hæfte 18 (Planering).

997*


Bilag 16

Religionsundervisningen i den norske skole

»Grunnskolen« er 9-årig og har to trin:a) «barnesteget», der omfatter 1.-6. skoleår ogb) «ungdomssteget», der omfatter 7.-9. skoleår.

I. »Grunnskolens« formålGrunnskolen skal i forståing og samarbeid

med heimen hjelpe til med å gje elevane ei kri-sten og moralsk oppseding, utvikle deira evner,åndeleg og kroppsleg, og gje dei god allmenn-kunnskap så dei kan bli gagnlege og sjølvsten-dige menneske i heim og samfunn.

Skolen skal fremje åndsfridom og toleranse,og leggje vinn på å skape gode samarbeidsfor-mer mellom lærarar og elevar og mellom skoleog heim.

(1) Lov om grunnskolen, § 1).

II. Fagets målMålet for opplæringa i kristendomskunnskap

blir fastsett slik at elevane skal ha kjennskaptil hovudinnhaldet i bibelsoga, til dei viktigastehende i kyrkjesoga og til den kristne barnelær-dommen etter den evangelisk-lutherske truved-kjenninga. I samband med undervisninga isamfunnsfag skal det gjevast eit oversyn overandre religionar og livssyn og arbeidet for fredog skjønsemd mellom nasjonane.

(1) Lov om grunnskolen, § 7, stk. 3).

Undervisningen i kristendomskunnskap skalhjelpe til å gi barna en kristelig og moralsk opp-dragelse.

Som kunnskapsmål fastsettes sikkert kjenn-skap til1. det vesentlige innhold av den bibelske hi-

storie,2. de viktigste hendinger i kirkens historie og3. den kristelige barnelærdom etter den evange-

lisk-lutherske bekjenning.(4) Normalplan, s. 24).

RetningslinierLæreren må alltid huske på at det barna læ-

rer i kristendomskunnskap, skal være til grunn-lag for deres tro og til regel for deres liv.

En bør i undervisningen holde fagets ymse(:forskellige) deler sammen slik at elevene fåret samlet og levende bilde av Jesus, hans liv oggjerning.

(4) Normalplan, s. 24).

III. Uddrag af læseplanBarnesteget, 1.-6. skoleår

1. klasseI. Religiøs og etisk anskuelsesundervisning

som forberedende kristendomsundervisning.Eksempler på emner: far og mor, heimen,skolen, snakk sant! ... Glem ikke å takkenår du får noe! o.s.v.Bibelord og katekismevers.Salmevers og sangvers.

II. Av Det nye testamente. Fortællinger om Je-su fødsel og barndom. Nogle underberet-ninger: Jesus stiller stormen, enkens søn iNain, de ti spedalske, høvedsmanden i Ka-pernaum.Bibelord og katekismetekster.Salmevers og sangvers.

2. klasseI. Av Det gamle testamente. Skabelses- og

patriarkfortællinger.Bibelord og katekismetekster.Salmevers.

II. Av Det nye testamente. Fortællinger omDøberen og Jesu dåb; discipelkaldelser;tempelrensningen; den barmhjertige samari-tan; det mistede får; enkens skærv.Bibelord og katekismetekster.Salmevers og sangvers.

100

3. klasseAv Det nye testamente. Discipelkaldelser;

lignelser: den fortabte søn, den rige bonde;farisæeren og tolderen; Lazarus' opvækkelse; li-delseshistorien.

Bibelord og katekismetekster.Salmevers.

4. klasseI. Av Det nye testamente. Fortællinger om

Jesu fødsel og barndom. Discipelkaldelser.Den barmhjertige samaritan. Helbredelses-undere. Jesus og børnene. Fadervor (læresudenad). Det mistede får og den fortabtesøn.Salmevers.

II. Av Det gamle testamente. 1) Halvnomadeti-den, 2) Landnamstiden, 3) den politiskestormagtstid.Bibelord, katekismetekster og salmevers.

5. klasseI. Av Det gamle testamente (forts, fra 4.

klasse). Nordrigets og Sydrigets historie.Den jødiske tid, bog- og lovreligionen.

II. De store gammeltestamentlige profeter. De-res Gudsforestilling og etiske forkyndelse.Bibelord, katekismetekster og salmevers.

III. Av Det nye testamente. Johannes Døbe-rens forkyndelse og skæbne. Jesu samtalermed Nikodemus og med den samaritanskekvinde. Lignelser. Peters bekendelse. Lidel-sesforudsigelser. Den gode hyrde.Bibelord, katekismetekster og salmevers.

6. klasseI. Av Det nye testamente. Lidelseshistorien,

Jesu opstandelse og himmelfart. Missions-befalingen - læres efter katekismen. De tibud repeteres.Bibelord, katekismetekster og salmevers.

II. Av kirkehistoria. Aposteltiden, martyrkir-ken, Ambrosius, Augustin og hans mor,den katolske kirke i Vesten, reformationensforløbere. Undervisningen samler sig omskildringen af de kirkehistoriske personerog deres skæbne.Bibelord, katekismetekster og salmevers.

(2) Norsk Skole, s. 55-62).

Ungdomssteget, 7.-9. skoleårMål

Målet for undervisningen i kristendomskunn-skap er, på den grunn som er lagt gjennembarneskolens kristendomsundervisning, å gi ele-vene et fyldigere kjennskap til og en dypereforståelse av kristendommen og derved inder-liggjøre og styrke deres religiøse og moralskeliv. Det afgjørende siktepunkt for undervisnin-gen er:

1) å gi en grundig innføring i Bibelen og vei-ledning i å bruke den,

2) å vise kristendommens tilknytning til og be-tydning i det praktiske liv.

7. klasseHovedmomenter:

I. Den nyere tids kirkehistorie, gitt som kir-kehistoriske bilder fra reformasjonstida ogfram til den nyeste tid. I forbindelse medreformasjonen repeteres 2. og 3. artikkelmed Luthers forklaring.

II. Bibelkunnskap: Praktisk orientering, Bibe-lens tilblivelseshistorie, Bibelen som Gudsord, og Bibelens historie.

III. Bibellesning. En leser utvalgte avsnitt pa-rallelt med det andre stoffet gjennom heleåret.I første halvår læses udvalgte afsnit afApostlenes Gerninger kap. 13-28 og i an-det halvår afsnit fra profeterne, særligArnos og Jesaja, samt enkelte salmer fraBibelen og nogle af Jesu lignelser omGuds rige.Dersom katekismen ikke har fået en til-fredsstillende behandling frem til 6. skoleår,skal læreren i 7. klasse afkorte bibelkund-skaben for at få plads til katekismusunder-visning.

8. klasseHovedmomenter:

I. Nyere norsk kirkehistorie. Etter en ganskekort repetisjon af stoffet (i 7. skoleår) somangår Norges kirkehistorie (reformasjon,ortodoksi, Peter Dass, pietisme, konfirma-sjonens indførelse, rasjonalisme), gjennem-går en fornyelse i norsk kirke- og kristen-liv, og vekkelsens utslag i norsk misjons-virksomhet.

II. Praktisk kirkekunnskap begynner med enkort repetisjon av 3. artikkel om den hel-

101

lige, alminnelige kirke - de viktigste kirke-samfunn nevnes igjen, og videre ord, sa-krament og Kristusbekjennelsen som kir-kens grunnlag.

Deretter gjennomgås Den norske kirke idag, det orienteres om lokal kirkekunnskap(kirkelig heimstadlære), og gudstjenestenbehandles utførlig.

III. Bibellesning som i 7. skoleår. Bibellæsnin-gen knytter sig til søn- og helligdagenestekster.

9. klasseHovedmomenter: (Arbejdet indledes med engennemgang af Mattæus kap. 5-7).

I. Yrkesetikk. En samler seg om spørgsmåli forbindelse med arbeid, yrke, fritid, eien-dom og hvile.

II. Familie-etikk. Hovedvekten legges pådrøfting af heimens grunnvoll og de ungesansvar.

III. Samfunsetikk. Da mesteparten av det stof-fet som kommer inn under dette avsnittet,blir behandlet i samfunnskunnskap (heim-kunnskap), må en her legge hovedvektenpå å belyse Bibelens syn på mennesket,staten og det internasjonale samarbeid.

IV. Kristen humanitet.V. Kristendommens møte med andre religio-

ner.VI. Verdensmisjonen og de kristne enhetsbe-

strebelser. Her forutsettes et samarbeid medlæreren i historie, geografi og samfunns-kunnskap.

(3) Læreplan for forsøk med 9-årig skole,s. 123-133).

IV. FagintegrationKristendomskunnskap er igennem hele skolefor-løbet et selvstændigt fag.

V. Fagets timetalLov om grunnskolen anfører følgende gene-

relle retningslinier:Fag- og timebyteplanane i mønsterplanen er

bindande for alle skolar som ikkje har undervis-ning ut over det minstetimetallet som er fastsettett § 6, men på barnesteget kan opp til 6 veke-timar av minstetalet nyttast til å styrkje einskil-de fag etter vedtak av skolestyret. Dersom ein

kommune har høgre veketimetal enn minsteti-metalet, vedtek skolestyret korleis dei oversky-tande timane skal bytast på faga. Vedtake trenggodkjenning av skoledirektøren.


Et normalplanudvalg har offentliggjort enmønsterplan, som er sendt til udtalelse fra læ-reforeninger, skolestyrelser og forskellige insti-tutioner. Fristen for udtalelserne er sat til ja-nuar 1971.

Normalplanudvalgets endelige indstilling skalgodkendes af Kyrkje- og undervisningsdeparte-mentet.

Normalplanudvalgets formand, dr. phil.Hans-Jørgen Dokka, har i et brev af 16. april1970, stilet til Institut for kristendomskund-skab, Danmarks Lærerhøjskole, givet følgenderedegørelse:

»Normalplanutvalget foreslår 16 uketimer ikristendomskunnskap i den 9-årige skole, 1 ti-me på 6. og 1 time på 8. klassetrinn og 2 timerpå alle de øvrige. Men dette forslaget gjelderden bundne del af minstelesetiden. Denne erpå barnetrinnet 123 uketimer. Hele minstelese-tiden på barnetrinnet er 129 uketimer. Den en-kelte kommune har altså 6 uketimer til disposi-sjon. Det vil altså være mulig å gi kristendoms-kunnskap 22 uketimer uten å gå ut over minste-lesetiden. Det er dog ingen ikke-disponerte ti-mer på ungdomstrinnet slik at det ikke er noenmulighet for å øke fagets timetal der.«

VI. Karaktergivning og eksamen i fagetSpørgsmålet om karakterer og eksamen er

ikke endeligt afgjort. Dr. phil. Hans-JørgenDokka skriver i ovennævnte brev om karakter-givning følgende:

»Etter Normalplanutvalgets forslag skal detoverhodet ikke gis karakterer på barnetrinnet -og på ungdomstrinnet bare i obligatoriske fagforuten orden og oppførsel. Dette er imidlertidspørgsmål som også en reglementskomite somnå er i arbeid, skal uttale seg om.«

Og om eksamen:»Dette er spørgsmål som mer kommer inn

under den nevnte reglementskomiteen enn Nor-malplanutvalget ... Normalplanutvalget som og-så har været noe inn på saken, er av den me-ning at eksamensapparatet i grunneskolen børreduseres mer og mer.«

Reglementskomiteen har i efteråret 1970 ud-talt sig i et offentliggjort dokument. Dets syn

102

på karaktergivning og eksamen falder sammenmed Normalplanudvalgets.

VII. Elevernes mulighed for fritagelse forundervisningen

Barn av foreldre som ikkje høyrer til Dennorske kyrkja, skal vere heilt eller delvis fritek-ne for undervisning i kristendomskunnskap nårforeldra krev det.


VIII. Lærerens pligter og rettighederDen som skal undervise i kristendomskunn-

skap må undervise i samsvar med den evange-lisk-lutherske læra.

Ein lærar, som ikkje høyrer til Den norskekyrkja eller Den evangelisk-lutherske frikyrkja,skal ikkje ha plikt til å undervise i faget, sjølvom han har kompetanse til det, jfr. § 21 nr. 2.


IX. Bestemmelser om kirkeligt tilsynBiskoppen og soknepresten eller ein prest

biskopen peikar ut, har rett til å høyre på un-

dervisninga i kristendomskunnskap og gje råd isaker som gjeld denne undervisninga.

(1) Lov om grunnskolen, § 42).

X. Godkendelse af skolebøgerLærebøker som blir nytta i skolen, må vere

godkjende av departementet.


Benyttede kilder1) Lov av 13. juni 1969 om grunnskolen. Oslo

1969.2) Norsk Skole. Opplysnings- og kunngjøringsblad

for skoleverket. 11. årg. nr. 3. April 1965.3) Læreplan for forsøk med 9-årig skole. 3. opl.

2. udg. Oslo 1968.4) Normalplan for byfolkeskolen. 3. opl. Oslo

1965.Endvidere:Skrivelse af 16. april 1970 fra formanden forNormalplanutvalget, dr. phil. Hans-Jørgen Dok-ka, til Danmarks Lærerhøjskole, Institut for kri-stendomskundskab.

103


Bilag 17

Religionsundervisningen i Englandved K. E. Bugge

I. Skolens formålDet lovmæssige grundlag for religionsunder-

visningen i de offentlige engelske skoler er fast-lagt i den gældende skolelov, »Education Act«fra 1944. I denne lov har religionsundervisnin-gen fået en bemærkelsesværdig særstilling, idetdette fag er det eneste skolefag, der gøres tilgenstand for særskilt omtale. Loven behandlerellers kun de ydre rammer for skolens arbejde:den administrative opbygning, skolealder, skole-pligt etc. Undervisningens formål, indhold, ti-metal m.v. fastsættes af de lokale skolemyndig-heder, de såk. L.E.A., d.v.s. local educationauthorities. For den engelske skoles vedkom-mende er vi derfor afskåret fra at reflektereover - og evt. strides om - forholdet mellem etalmindeligt, overordnet skoleformål og religi-onsundervisningens særlige mål. Imidlertid kanforfattere, der på mere uofficiel basis skriverom loven, nu og da en passant ytre sig om sko-lens formål.

Dr. A. E. Ikin har således fastslået, at lo-ven tilsigter at bidrage til samfundets ånde-lige, moralske, psykiske og fysiske udvikling(»an Act intended to contribute to the spiritual,moral, mental and physical development of thecommunity«) (2- s. VII). Denne tankegang fal-der smukt i tråd med de grundlæggende pæda-gogiske ideer, der kan komme til udtryk i vej-ledende bestemmelser for et lokalt område. Detfremgår f.eks. af læseplanen for Londonområ-det, som vi ndf. skal vende tilbage til.

II. Fagets mål1) Landsdækkende bestemmelser

Før vi går nærmere ind på at skildre, hvorle-des religionsundervisningens mål kan opfattes ien enkelt, centralt placeret læseplan, vil det væ-re nødvendigt at se på en række landsdækkende

bestemmelser, der på afgørende måde bidragertil at give engelsk religionsundervisning denssærpræg.

Religionsundervisningen omtales i skolelo-vens §§ 25-32. I det følgende skal citeres decentrale - og mest kontroversielle - passager.De øvrige paragraffer skal i denne sammen-hæng blot kort refereres.

De første to stykker af den indledende para-graf (§ 25) fastslår, at hver skoledag skal ind-ledes med en fælles andagt, og at der skal givesreligionsundervisning i de offentlige skoler:

25.- (1) Subject to the provisions of this section,the school day in every county school and in everyvoluntary school shall begin with collective wor-ship on the part of all pupils in attendance at theschool, and the arrangements made therefor shallprovide for a single act of worship attended by allsuch pupils unless, in the opinion of the local edu-cation authority or, in the case of a voluntaryschool, of the managers or governors hereof, theschool premises are such as to make it impracti-cable to assemble them for that purpose.

(2) Subject to the provisions of this section,religious instruction shall be given in every countyschool and in every voluntary school.

Det væsentligste indhold af paragraffens øvrigestykker er fritagelsesbestemmelser i or elever, der erbørn af forældre, som måtte ønske en sådan fri-tagelse (se ndf. afsnit VII).

I den følgende paragraf (§ 26) findes noglevigtige, supplerende bestemmelser. Det drejersig dels om formen for den fælles andagt, delsom nogle hovedprincipper vedrørende fastsæt-telsen af læseplanernes indhold.

26.- Subject as hereinafter provided, the collec-tive worship required by subsection (1) of the lastforegoing section shall not, in any county school,be distinctive of any particular religious denomi-nation, and the religious instruction given to anypupils in attendance at a county school in con-

104

formity with the requirements of subsection (2) ofthe said section shall be given in accordance withan agreed syllabus adopted for the school or forthose pupils and shall not include any catechism orformulary which is distinctive of any particularreligious denomination.

Ved »Agreed Syllabus« forstås en læseplan,der er blevet til på grundlag af enighed (»agree-ment«) mellem de implicerede parter. I praksisvil dette sige enighed mellem henholdsvisChurch of England, Frikirkerne, lærerorganisa-tionerne og de lokale skolemyndigheder. Af be-tydning for forståelsen af denne ordning er end-videre sondringen mellem County, Controlledog Aided Schools. Hermed refereres bl.a. tilomfanget af det offentliges støtte til de pågæl-dende skoler. Det drejer sig om fire forskelligeordninger:

1) County Schools, hvor det offentlige betaler alleomkostninger, og hvor ledelsen hviler ubeskårethos de offentlige myndigheder.

2) Voluntary schools.De øvrige tre typer er alle »Voluntary Schools«,d.v.s. skoler oprettet på privat initiativ, f.eks.netop af forskellige kirkesamfund. Det drejer sigom:

a) Controlled Schools, hvor det offentlige bæreralle driftsudgifter, og hvor de lokale skole-myndigheder har 2/3, og vedkommende kir-kesamfund 1/3 af bestyrelsesposterne.

b) Aided Schools, hvor det offentlige bærer80 pct. (i 1944 50 pct.) af alle udgifter, oghvor de lokale skolemyndigheder har 1/3 ogvedkommende kirkesamfund 2/3 af besty-relsesposterne.

c) Special Agreement Schools, hvor der fore-ligger særlige aftaler. Disse er kun få.

Langt de fleste romersk-katolske skoler fal-der ind under gruppen »Aided Schools«. I nær-værende sammenhæng er det vigtigt at bemær-ke, at det kun er i County Schools og Con-trolled Schools, at der i religionsundervisningenlæses efter en »Agreed Syllabus«.

De efterfølgende paragraffer i skolelovens (§§27-28) omhandler forholdene i henholdsviscontrolled og aided schools. Paragraf 29 slårfast, at L.E.A. skal have ret til at nedsætte etfast råd med henblik på religionsundervisnin-gens problemer (»a standing council on religiouseducation«). Paragraf 30 omhandler fritagelses-bestemmelser for læreren (se ndf. afsnit VIII),og endelig rummer de sidste to paragraffer (§§31-32) en række overgangsbestemmelser.

2) Religionsundervisningens mål iflg.London-læseplanen

Den nærmere fastsættelse af undervisningensformål, stoffordeling og timetal overlades, somnævnt, til de lokale skolemyndigheder. Da detvil være umuligt inden for de her givne rammerat give en blot nogenlunde fyldestgørende over-sigt over de mange forskellige lokale ordninger,er i det følgende valgt at gøre rede for én enkeltlæseplan.

Der findes i England i alt ca. 30 »AgreedSyllabus'es«. Af disse er på indeværende tids-punkt 4 blevet grundigt revideret i overensstem-melse med de nyere synspunkter, der er kom-met til orde inden for 1960'ernes intensive reli-gionspsykologiske og -pædagogiske forskningsamt inden for den offentlige debat. De revide-rede læseplaner har imidlertid en langt størrebetydning, end man ud fra deres ringe antalskulle formode. Det drejer sig om højt ansetedokumenter, som de øvrige læseplaner i vid ud-strækning kopierer.

Den måske mest betydningsfulde nyere læse-plan er planen for det centrale London. Denneplan dækker det folkerigeste enkeltområde ilandet. Planen, der udkom i 1968, bærer titlen»Learning for Life. Agreed Syllabus of Reli-gious Education of the Inner London EducationAuthority«.

Den effekt, man i London-læseplanen fore-stiller sig, religionsundervisningen skal have,skinner igennem flere steder, men især i deindledende og konkluderende afsnit:

Religious education cannot be interpreted onlyas the communication of information about theChristian religion, or even about religion generally.It includes the giving of such information, but, likeall true education, it is concerned with the wholeperson and it involves helping children grow intomature and responsible people. Those who compiledthis Syllabus assume that the religious understand-ing of human nature is indispensable to the de-velopment of a mature and complete adult. Theytake religion to be a term inclusive of the wholerange of thought and experience, from the basicattitudes and convictions of simple people who cannever express them adequately in words, to a fullyarticulated philosophical interpretation of the natureof the universe and of man's place in it. Religionand religious education are not concerned onlywith beliefs about God, the world and the natureand destiny of man; religion is also a matter ofpractice. This Syllabus therefore, is not only con-cerned with Christianity as an abstract concept, butwith what it means in every sense to be a Christianand to be religiously committed.

105

With or without the guide-lines of a religiousfaith, however, in society, especially as it is today,neither pupils nor adults can avoid the necessity ofmaking moral choices. The consideration of thesechoices can provoke useful discussion of values, ofhuman nature, and of the purpose of life. Teachersknow that it is part of their task to help pupils tounderstand the principles upon which actions arebased, and the need to weigh up circumstances, ifthey are not only to arrive at right decisions, butalso to develop the strength of character to dowhat they know is right. This help teachers maygive partly by direct teaching, especially, but notexclusively, as a part of religious education, butequally by he patterns of behaviour which theyestablish and follow themselves. In this task theco-operation of all teachers, whatever their reli-gious point of view, is needed, (s. 9)

»Brainwashing« and »indoctrination« are to berepudiated, but this does not mean that the rea-soned teaching of Christian doctrine is to be leftout: . . . The aim is not the production of adoles-cents who can give slick and correct answers to aseries of catechetical questions, but the developmentof adults who will continue to reflect seriouslyupon the fundamental problems of human existenceand to arrive at the decisions which life calls for,both theoretical and practical, in a spirit of re-sponsibility. Teaching must therefore be open-ended . . . (s. 11)

Religious education cannot be interpreted me-rely as the communication of information aboutthe Christian religion, or even about religion gene-rally. It includes the giving of such information,but like all education, it means helping the pupilto grow ino a mature and responsible individual.The religious aspect of human nature is indispen-sable to the development of a complete adult, (s.90)

The teacher of the Christian faith must thereforerecognise that he is not merely teaching about aparticular revelation in history, but sharing in acontinuing and dynamic revelation, whereby thewhole of man, spirit, mind and body and all hisactivities, desires and expanding knowledge, maybe drawn into vital relationship with God. He willtherefore seek to know at first hand the power ofGod in Christ, taking part in the disciplined wor-shipping life of the Church and living by the lightof the revelation which he is seeking to understandand expound. He will also realise that the teachingof the Christian Faith, like the preaching of it, is»truth communicated through personality« and thathis personal relationships with his pupils will be adecisive factor in his effectiveness as a teacher ofthe Faith, (s. 93).

Det er ikke her opgaven at levere nogen ind-gående analyse af disse passager. F.eks. kunnedet være fristende at forfølge den bærende pæ-

dagogiske idé om »det fuldkomne menneske«tilbage til dennes humanistiske og katolske rød-der. Her må vi indskrænke os til at bemærkefølgende:

1) Typisk engelsk peges bl.a. også på religio-nens praktiske aspekter. I dette perspektivkommer moral-undervisningen ind i billedet.Det pointeres, at moralundervisning dels kanforegå direkte (»direct teaching«), dels indi-rekte via lærerens (lærernes) eksempel.

2) M.h.t. det her i landet ofte diskuteredespørgsmål: »forkyndende« kontra »kund-skabsmeddelende« religionsundervisning gi-ver læseplanen intet entydigt svar, der udenvidere kan tages til indtægt for de i Dan-mark verserende synspunkter.

Læseplanen synes snarere at operere med et»både-og«. På den ene side tager man klart af-stand fra indoktrinering og understreger, at un-dervisningen må være »open-ended«, d.v.s. mårespektere, at eleverne kan drage vidt forskel-lige konklusioner på grundlag af den givne un-dervisning: enten en positiv eller en negativholdning over for kristendommen. På den an-den side fremhæves også, at læreren ikke blotberetter om åbenbaringen, men han er selv etled i en fortsat åbenbaringsproces. Heraf dragesden slutning, at læreren må søge at få et første-håndskendskab til sit emne ved selv at deltageaktivt i kirkens liv. En del af forklaringen pådenne tilsyneladende tvetydighed ligger utvivl-somt i selve begrebet »education«, der også an-vendes i forbindelse med religionsundervisnin-gen. Education betyder, som bekendt, både un-dervisning og opdragelse.

n i . London-læseplanens stoffordelingGenerelle hovedlinier

(3—5 år, »Nursery School«, er her udeladt).6-8 år: Livsemner (f.eks. lys - varme - liv).

Biografier.Bibelen - tænkes ikke anvendt somtekstbog, men som »materialesamling«f.eks. med henblik netop på biografier-ne (f.eks. Moses, David, Jesus).Kirkelige højtider - evt. som dramati-sering.

8-12 år: Livsemner (f.eks. om aktiviteter, per-sonlige relationer, opretholdelsen af li-vet).Religiøse emner: kirkelige højtider,bøn, kirken, bibelen.Bibelen - inddrages til at illustrere deovf. nævnte fænomener.

106

13-16 år: Bibelkundskab i almindelighed (»The 16 år +:Bible Library«).GT - religiøse ideer.Evangelierne - to muligheder:

a) Jesu liv (kronologisk).Baggrund - historisk og politisk.Johannes Døberen.Jesu dåb.Fristelsen.Forkyndelsen: Guds rige er kommetnær!Discipelkredsen.Jesu helbredelser.Konflikt med de mægtige i sam-fundet og i »kirken«.Jesu forkyndelse: Udvalgte afsnit afbjergprædikenen, nogle lignelser.Jesus og hedningerne.Jesu kamp imod døden (dødeopvæk-kelserne).Discipeludsendelsen.Jesus som Messias.Rejsen til Jerusalem.Påskens begivenheder.Opstandelsestroen, tænkes bl.a. be-lyst ud fra 1 Kor 15 og ApostlenesGerninger.Kristen tro.Barndomslegender (»these may wellbe left till now so that they be takenfrom an older point of view withsome freshness of treatment.«)

b) Evangelie-litteraturen tematiskbehandlet.Personlige relationer.Arbejde.Penge.Bøn.Døden.Fristelse.At være discipel (»Discipleship«).Hvem var Jesus? (Forslag: en storlærer, en god læge, et fuldkommentmenneske, Guds søn m.v.).Problemer i vor tid. (Forslag: ægte-skab-skilsmisse; hungersnød; krig-fred; samfundets udskud; racefor-domme; bekymring).Jesu betydning for verden.Herunder f.eks.:Den krisne kirkes fremvækst.Kristendommens bidrag til den so-ciale og kulturelle udvikling.

Fundamentale tros-spørgsmål.F.eks.: Guds eksistens, det ondesproblem.Etik.

3 muligheder skitseres:1) Kristendommens sandhed og betyd-

ning.Kristendommens historiske grund-lag.Kristendommens svar til Jesus.Kristendommens svar til en verdeni forandring.Etik.Fremmede religioner.

2) Kristendommens konsekvenser.Teologiske og filosofiske konsekven-ser.Konsekvenser m.h.t. religiøs praksis.Sociale konsekvenser.Etiske konsekvenser.

3) Enkelte større emner.Alternativer til kristendommen. Her-under: andre religioner, verdslig hu-manisme, ateisme etc.Centrale ideer i nogle vigtige ver-dens-religioner. Herunder f.eks. Jø-dedommen, Islam, Hinduismen, Bud-dhismen.Filosofi. Herunder: Filosofi som ek-sistens-forståelse, oldtidens, middel-alderens og den nyere tids filosofi.Kristendommens svar til Jesus, jf.ovf. pkt. 1.Den enkelte kristnes betydning (indf.private relationer, i det offentligeliv).Autoritet. Herunder: Bibelens auto-ritet, samvittighed m.m.

Et udvalg af problemer og spørgsmål.(Herunder: lidelse, religion og psyko-logi, Guds eksistens, livets meningm.m.)Religiøst drama.Arkæologi.

IV. Fagintegration

I engelsk skole findes en udbredt praksis iretning af at integrere religionsundervisningenmed andre fag. Det er dog vanskeligt at dannesig noget nøjagtigt indtryk af, i hvilket omfangdette finder sted. I Ronald Goldmans religions-pædagogik er det en bærende tanke, at integra-tion kan og bør foregå især på de lavere klasse-trin. I denne henseende er Goldmans tankerbl.a. inspireret af nyere engelsk pædagogiksideer om for de lave alderstrins vedkommendeat fremme timeplaner, der er langt mere flek-sible, end det hidtil har været tilfældet.

Skriftlig henvendelse til en række overordne-de engelske skolemyndigheder har ikke resulte-ret i mere detaillerede oplysninger. Gang på

107

gang understreges, at dette er et spørgsmål, somdet falder ind under de lokale myndigheders ogden enkelte skoleleders kompetence at afgøre.Om tendensen som sådan oplyses imidlertid isvaret fra Inner London Education Authority:

»Instruction periods may be labelled R.E. (d.v.s.religious education), or R.E. may be integrated withother subjects in thematic or project work (pri-mary) or in general discussion/general studies (sixthform secondary). These integrated schemes are ex-perimental and not yet universal, but there is wide-spread interest in them and they are likely to in-crease at the expense of the isolated R.E.periods.«(Brev af 5/5 1970).

Tendensen synes således at være klar nok.Man må regne med, at integrationstanken vilspille en væsentlig rolle i de overvejelser, mani England gør sig om religionsundervisningensfornyelse.

V. Fagets timetalOgså timetallet varierer fra område til områ-

de, fra skole til skole. En anmodning om at fåoplyst det gennemsnitlige timetal inden for etnærmere angivet område besvaredes af følgendefire skolemyndigheder:

Inner London Education Authority (brev af 5/51970).

Wiltshire County Council, Education Depart-ment (brev af 5/5 1970).

Northamptonshire County Council, EducationCommittee, og County Council of the West Ridingof Yorkshire, Education Department (brev af 22/51970).

Det oplyses i disse skrivelser, at det gennem-snitlige timetal fra skolegangens begyndelse til15/16-års alderen er 1-2 ugentlige timer påsamtlige trin. Hvad angår aldersgruppen 16-18vil de elever, der vælger at tage faget som em-ne ved universitetsadgangs-eksamen (se afsnitVI), sædvanligvis have 3-5 timer ugentligt.

VI. Karaktergivning og eksamenHvad angår karaktergivning og eksamen har

religionsundervisningen nøjagtigt den sammestatus som de øvrige fag. Man skelner melleminterne og offentlige eksaminer. De interne fun-gerer kun som standpunktsprøver. De offent-lige eksaminer, som i modsætning til de før-nævnte prøver har gyldighed uden for skolen,foregår på tre forskellige niveauer.

De to første sigter mod opnåelse af det såk.General Certificate of Education (G.C.E.). Den

første af disse, som klassificeres Ordinary level,afvikles sædvanligvis i 16-års alderen. Den kanvel nærmest betegnes som en skoleafgangseksa-men, men den kan dog også godkendes som ad-gangsgivende til et universitet. At have opnået»bestået« i fem fag - herunder f.eks. faget re-ligion - anses for et rimeligt krav. Enkeltheder-ne i eksamensbestemmelserne, som gælder foret nærmere defineret geografisk område, fast-sættes i alle tilfælde undtagen ét af universite-terne. Karaktererne gives i en række points el-ler grader, men i praksis taler man dog her pådette niveau kun om bestået eller ikke bestået.

Langt de fleste af de elever, der påtænker etvidere studium ved et universitet, læser imidler-tid videre i to år og indstiller sig i 18-års alde-ren til G.C.E. på et mere avanceret niveau, densåk. Advanced level. Her indstiller man sig ger-ne til eksamen i to eller tre fag; også her er fa-get religion en af emne-mulighederne. Karakte-rerne gradueres regnet oppefra og nedefter: A-B-C-D-E- bestået på Ordinary level - ikke be-stået (i alt 7 karakterer). Kravene til denne eks-amen er selvsagt væsentlig større end ved Ordi-nary level.

Endelig har man fornylig indrettet en særlig,tredie, eksamen for svagere begavede elever,den såk. Certificate in Secondary Education(C.S.E.). Karakterskalaen er her regnet oppefraog nedefter: A-B-C-D- og E (= ikke bestået).Opnår en elev i denne eksamen karakteren A,ækvivalerer denne med G.C.E.-karakteren »be-stået på Ordinary level«. Man lægger vægt på,at eksaminationsformen på dette tredie niveaugøres så vaneret som overhovedet muligt.

VII. Fritagelse for religionsundervisningSom ovf. nævnt indeholder skoleloven af

1944 også bestemmelser, der giver adgang tilfritagelse for deltagelse i religionsundervisnin-gen.

Bestemmelserne lyder:

(5) Where any pupil has been wholly or partlyexcused from attendance at religious worship orinstruction in any school in accordance with theprovisions of this section, and the local educationauthority are satisfied:

(a) that the parent of the pupil desires him toreceive religious instruction of a kind whichis not provided in the school during the pe-riods during which he is excused from suchattendance;

(b) that the pupil cannot with reasonable con-venience be sent to another county or volun-

108

tary school where religious instruction of thekind desired by the parent is provided; and

(c) that the arrangements have been made forhim to receive religious instruction duringschool hours elsewhere,

the pupil may be withdrawn from the schoolduring such periods as are reasonably necessary forthe purpose of enabling him to receive religiousinstruction in accordance with the arrange-ments:

Provided that the pupil shall not be so with-drawn unless the local education authority aresatisfied that the arrangements are such as will notinterfere with the attendance of the pupil at schoolon any day except at the beginning or end of theschool session on that day.

(6) No directions shall be given by the localeducation auhority as to the secular instruction tobe given to pupils in attendance at a voluntaryschool so as to interfere with the provision ofreasonable facilities for religious instruction in theschool during school hours; and no such directionshall be given so as to prevent a pupil from re-ceiving religious instruction in accordance with theprovisions of this section during the hours nor-mally set apart for that purpose, unless arran-gements are made whereby the pupil shall receivesuch instruction in the school at some other time.

(7) Where the parent of any pupil who is aboarder at a county school or a voluntary schoolrequests that the pupil be permitted to attend wor-ship in accordance with the tenets of a particularreligious denomination on Sundays or other daysexclusively set apart for religious observance bythe religious body to which his parent belongs, orto receive religious instruction in accordance withsuch tenets outside school hours, the managers orgovernors of the school shall make arrangementsfor affording to the pupil reasonable opportunitiesfor so doing and such arrangements may providefor affording facilities for such worship or instruc-tion on the school premises, so however that sucharrangements shall not entail expenditure by thelocal education authority.

De særlige problemer, der rejser sig i de til-fælde, hvor religionsundervisning integreres ianden forordnet undervisning, er drøftet bl.a.af Ronald Goldman (jf. 9 - s. 54).

VIII. Lærerens rettigheder og pligterLigesom det er tilfældet i dansk lovgivning,

rummer den engelske skolelov også bestemmel-ser, der sikrer læreren imod samvittighedstvang.Bestemmelserne lyder:

30. Subject as hereinafter provided, no personshall be disqualified by reason of his religiousopinions, or of his attending or omitting to attend

religious worship, from being a teacher in a countyschool or in any voluntary school, or from beingotherwise employed for the purposes of such aschool; and no teacher in any such school shallbe required to give religious instruction or receiveany less emolument or be deprived of, or disquali-fied for, any promotion or other advantage byreason of the fact that he does or does not givereligious instruction or by reason of his religiousopinions or of his attending or omitting to attendreligious worship:

Provided that, save in so far as they require thata teacher shall not receive any less emolument orbe deprived of, or disqualified for, any promotionor other advantage by reason of the fact that hegives religious instruction or by reason of his reli-gious opinions or of his attending religious wor-ship, the provisions of this section shall not applywith respect to a teacher in an aided school or withrespect to a reserved teacher in any controlledschool or special agreement school.

IX. TilsynFaguddannede inspektører, »Her Majesty's

Inspectors«, fører tilsyn med religionsundervis-ningen, ganske parallelt med hvad der er tilfæl-det inden for andre fag. Deres funktion er næ-sten udelukkende af rådgivende karakter. Derekrutteres blandt erfarne folk af faget, og de-res løn ligger på skalaens højeste trin. Der er tokategorier af inspektører: a) De, der udnævnesaf regeringen, nærmere bestemt af »Depart-ment of Education and Science«. Deres funk-tionsområde er hele landet, b) De, der udnæv-nes af de lokale skolemyndigheder, og hvis om-råde er begrænset i henhold hertil. Om beggekategorier gælder, at de ofte har haft en bety-delig indflydelse med henblik på kommunika-tionen af nye pædagogiske ideer.

Det her beskrevne, rent faglige, tilsyn gælderimidlertid kun de skoler, der helt og holdentbetales af det offentlige, de såk. county schools.Hvad angår de øvrige skoletyper (controlled ogaided schools), som delvis betales af kirkeligemidler, har de pågældende kirkesamfund etable-ret et særligt tilsyn med religionsundervisningen.

Med hensyn til inspektørernes funktionstider det almindeligt, at de forbliver i embede,indtil de falder for aldersgrænsen eller selv øn-sker at trække sig tilbage.

X. SkolebøgerDe enkelte skoler nyder en udstrakt frihed

til selv at bestemme, hvilke bøger der skal an-vendes i undervisningen. I skoler med flere læ-

109

rere i samme fag træffes afgørelsen som regelaf faggruppens leder (»the head of depart-ment«). Et system med officiel approbation afskolebøger på foranledning af overordnede sko-lemyndigheder findes ikke.

Den enkelte lærers dispositionsfrihed respek-teres således i videst mulige omfang. Frihedenhar dog to grænser:

1) I skoler, der i religionsundervisningen arbej-der efter en »agreed syllabus« (se ovf.), er

visse normative retningslinier dermed fast-lagt. Det pointeres dog, at den enkelte skolehar frihed til at føre disse planer ud i livetpå den måde, man skønner mest hensigts-mæssig.

2) Størrelsen af det beløb, der på den enkelteskole er til rådighed med henblik på anskaf-felsen af bøger og andre materialer. I dennehenseende adskiller engelsk religionsunder-visnings vilkår sig ikke fra andre landes.

Bibliografi

Kilder1) Education Act 1944 (H.M.S.O.), Sections 25-32.2) Ikin A. E.: The Education Act 1944. With Ex-

planatory Notes (1944).3) Learning for Life. The Agreed Syllabus of Reli-

gious Education of the Inner London EducationAuthority (1968).

4) Universities of Manchester, Liverpool, Leeds,Sheffield and Birmingham Joint MatriculationBoard: General Certificate of Education Regula-tions and Syllabuses 1971 (1969). (Indeholderbl.a. kravene i faget religion ved G.C.E.eksameni 1971).

5) World Survey of Education. Handbook of edu-cational organization and statistics (UNESCO1965) s. 649-657. (Indeholder en relativ kort-fattet, men særdeles overskuelig og instruktivredegørelse for skolens organisation i UnitedKingdom, d.v.s. i England og Wales, Skotlandog Nordirland).

Sekundærlitteratur6) R. Goldman: Artiklerne »Religion in schools«,

»Religious assemblies«, trykt i Blond's Encyclo-paedia of Education, ed. by Edward Blishen(1969).

7) Mathews, H. F.: Revolution in Religious Edu-cation (3. opl. 1968).

8) Thouless, R. H.: A Map of Educational Re-search. Udg. af National Foundation for Edu-cational Research in England and Wales (1969).(I dette værk behandles på s. 232 ff 1960'nesengelske religionspædagogiske forskning bådeoverskueligt og indsigtsfuldt).

På dansk foreligger9) Bugge, K. E.: Ronald Goldmans religionspæda-

gogik (1970). (Denne bog afsluttes med en ud-førlig bibliografi til emnet).

110


Bilag 18

Religionsundervisningen i VesttysklandIndledning

Den konfessionsbundne religionsundervisning,som er karakteristisk for størstedelen af detvesttyske skolevæsen, er grundlovssikret.

I »Grundgesetz für die BundesrepublikDeutschland« af 23. maj 1949 omtales religions-undervisningen i § 7, d.v.s. i afsnittet om de så-kaldte »Grundrechte«. Her hedder det i para-graffens stk. 3:

»Der Religionsunterricht ist in den öffentli-chen Schulen mit Ausnahme der bekenntnis-freien Schulen ordentliches Lehrfach. Unbe-schadet des staatlichen Aufsichtsrechtes wirdder Religionsunterricht in Übereinstimmungmit den Grundsätzen der Religionsgemein-schaften erteilt. Kein Lehrer darf gegenseinen Willen verpflichtet werden, Religions-unterricht zu erteilen.«

(1) Grundgesetz, s. 23 f.).

At religionsundervisningen er »ordentlichesLehrfach« betyder, at skolerne har pligt til påskemaet at anføre religionsundervisning somselvstændigt fag med egne timer inden for sko-lens rammer, og faget kan ikke gøres »valg-frit«. Skolen skal endvidere sørge for de for-nødne lærerkræfter og betale undervisningen.Der er tilige udbredt enighed om at fortolkebestemmelsen sådan, at der skal undervises ifaget på alle folkeskolens klassetrin.

(3) Schmoeckel, s. 64).

2. Undervisningen i faget er konfessionsbunden;den skal gives i overensstemmelse med trossam-fundenes »Grundsätze«. »Grundsätze« er efterden gængse fortolkning trossamfundenes - ogdet vil i overvejende grad sige de evangeliskekirkers og den katolske kirkes - grundlæggende

dogmer, læresætninger og bekendelsesskrifter.Især fra religionspædagogisk hold er der un-

dertiden plæderet for en mere dynamisk, bibel-orienteret forståelse af udtrykket i grundloven;men denne fortolkning har ikke formået attrænge igennem.

Religionsundervisningen henter imidlertid og-så sit lovmæssige grundlag i andre retskilder,nemlig de enkelte »Landes« (»Länder«, »Bun-desländer«) forfatninger.

»Landene« er: Baden-Württemberg, Bayern,Hessen, Niedersachsen, Nordhrein-Westfalen,Rheinland-Pfalz, Saarland og Schleswig-Hol-stein. Dertil kommer fristæderne: Berlin, Bre-men og Hamburg.

De kaotiske tilstande efter Anden Verdens-krigs afslutning medførte, at de enkelte »lande«i første omgang på egen hånd måtte lovgive forog forvalte kulturelle anliggender inden for de-res eget område, herunder skolens og statsmag-tens forhold til kirkerne og andre religiøse sam-fund. Den senere grundlovs bestemmelser omf.eks. religionsundervisning og kirkelige anlig-gender fik derfor karakter af rammelovgivning.Grundloven angiver her kun mindstemålet for,hvad der skal gælde i »landene«. Til gengældmå »landenes« forfatninger ikke rumme be-stemmelser, som strider mod forbundsrepublik-kens grundlov (»Bundesrecht bricht Landes-recht«, Grundgesetz § 31). I praksis har »lan-dene« sikret overensstemmelsen med grundlo-vens § 7 ved at gentage den ordret eller næstenordret, eventuelt i udvidet form, eller ved sim-pelt hen intet at anføre; i så tilfælde trædergrundlovens bestemmelser uformidlet i kraft.

Der gives imidlertid enkelte vigtige undtagel-ser fra reglen i § 7. Grundlovsfædrene har selvi § 141 givet en dispensation i særlige tilfælde.

111

Paragraffen (den såkaldte »Bremer-Klausel«)lyder:

»Artikel 7 Absatz 3 Satz 1 findet keine An-wendung in einem Lande, in dem am 1. Januar1949 eine andere landesrechtliche Regelung be-stand«.

(1) Grundgesetz, s. 75).

Denne paragraf blev indføjet af hensyn tilfristaden Bremen, som i sin forfatning af 21.oktober 1947 udtrykkelig havde udelukket kon-fessionsbunden religionsundervisning i sine »fæl-lesskoler« (Gemeinschaftsschulen). I stedet hav-de man dér indført »... Unterricht in Bibli-scher Geschichte auf allgemein christlicherGrundlage« (§ 32).

(2) Die Verfassungen, s. 127).

Denne a-konfessionelle undervisning, sombåde formelt og reelt ligger helt uden for tros-samfundenes indflydelsessfære, er ikke »Reli-gionsunterricht« i grundlovens forstand. Bre-mens forfatning er i øvrigt den eneste, som fast-slår, at stat og kirke er adskilt.

Også i Berlin har religionsundervisningen -som et resultat af udviklingen i de første efter-krigsår - særstatus. Under påberåbelse af sam-me grundlovsparagraf (141) kan man her gen-nemføre en religionsundervisning, hvis karakterstår i skarp kontrast til Bremens. Faget er iBerlin ikke »ordentliches«, men snarere »ausser-ordentliches Lehrfach« (3) Schmoeckel s. 45),idet det ganske vist findes anført på skolensskema, men ellers ligger uden for skolemyn-dighedernes domæne. Hele ansvaret for under-visningens planlægning og gennemførelse på-hviler i stedet de pågældende trossamfund, derofte indsætter særlige lærerkræfter (kateketer)til at bestride undervisningen. I Berlin kan mani bogstavelig forstand tale om »kirken i skolensrum«.

I. Skolens struktur og formål.1. Struktur

»Landenes« skolevæsener har indgået en af-tale om fælles terminologi og struktur.

Der er 9 års skolepligt for alle borgere iVesttyskland. Børnene begynder i skolen, nårde er 6 år gamle, og går 4 år i »Grundschule«(enkelte steder dog 6 år). Derefter har de mu-lighed for at flytte over i det 9-årige gymna-sium eller i den 6-årige realskole; de allerflestefortsætter imidlertid i den 5-årige »Hauptschu-le«. »Grundschule« og »Hauptschule« kaldes

tilsammen »Volksschule«. De konfessionelleforhold i Tyskland har ført til, at der fra gam-mel tid findes to hovedtyper af folkeskoler:konfessionsskoler (»Konfessionsschulen«) ogfællesskoler (»Gemeinschaftsschulen«). I kon-fessionsskolerne hører normalt alle elever oglærere til samme konfession, og hele skolen hargerne et kristent grundpræg. Konfessionsskoler-ne er enten katolske eller evangeliske, hvorsidstnævnte omfatter både reformerte og luther-ske. I et overvejende luthersk præget områdegives den samlede undervisning ved en evange-lisk konfessionsskole i luthersk ånd; er derimodde reformerte i flertal, foregår undervisningeni overensstemmelse med den reformerte (Cal-vinske) bekendelse.

Fællesskolerne, som har et neutralt (formeltkristeligt) grundpræg, er åbne for både katolskeog evangeliske børn. Kun i religionstimernedeles eleverne og undervises efter konfessionelttilhørsforhold.

De i grundlovens § 7 nævnte »bekenntnis-freien Schulen«, d.v.s. livssynsskoler uden reli-gionsundervisning, er sjældne undtagelser. Debesøges oftest af børn, hvis forældre har en er-klæret ateistisk livsholdning.

I Vesttyskland som helhed kan spores ensvag stigning i antallet af fællesskoler på be-kostning af konfessionsskolerne. Hvad skolety-per angår, er forholdene i øvrigt yderst forskel-lige fra »land« til »land«.

2. Skolens formålEksempel nr. 1: Niedersachsen.

»Die Schulen haben die Aufgabe, die ihnen an-vertrauten jungen Menschen für Leben und Berufvorzubereiten und sie auf der Grundlage des Chri-stentums, des abendländischen Kulturgutes und desdeutschen Bildungserbes zu selbständig denkendenund verantwortungsbewusst handelnden Bürgerneines demokratischen und sozialen Rechtsstaates zubilden und zu erziehen.«(Gesetz über das öffentliche Schulwesen in Nieder-

sachsen af 14. sept. 1954, I, § 3).

Som eksempel nr. 2 anføres »Verfassung desLandes Hessen«, art. 56 afsnit 4:

»Ziel der Erziehung ist, den jungen Menschen zursittlichen Persönlichkeit zu bilden, seine beruflicheTüchtigkeit und die politische Verantwortung vor-zubereiten zum selbständigen und verantwortlichenDienst am Volk und der Menschkeit durch Ehr-furcht und Nächstenliebe, Achtung und Duldsam-keit, Rechtlichkeit und Wahrhaftigkeit.«


112

II. Fagets målPå de tyske religionspædagogiske institutter

(de vigtigste evangeliske centre er Kassel, Loc-cum, Münster og Stuttgart-Karlsruhe) arbejdesder for tiden intensivt med udvikling af nye,tidssvarende formålsangivelser og læseplaner forfaget, som stemmer overens med den nyere di-daktiks og »Curriculum«-forsknings principper.I flere »lande« drives der tillige forsøgsunder-visning, som bygger på denne forskning.

Der vil dog efter alt at dømme gå flere år,før de autoriserede læseplaner ændres.

De i øjeblikket gældende formålsangivelser,der for de flestes vedkommende taler om reli-gionsundervisningens »Aufgaben«, er højtideli-ge præambler, som mere meddeler utopier endkonkrete vejledninger til undervisningen. Til-svarende præges stoffordelingsplanerne af entraditionsbestemt ophobning af stof inden forde klassiske emneområder: bibelhistorie, kirke-historie, katekismus, kirkekundskab, salmer ogbibelske sentenser til udenadslæren. Disse læse-planer peger snarere tilbage end fremad.

Som et typisk og på ingen måde outrereteksempel anføres »formålsangivelsen« for denevangeliske undervisning i Hessen.

»Wesen und Aufgabe des evangelischen Religi-onsunterrichtes.

Der evangelische Religionsunterricht ist seinemWesen nach evangelische Unterweisung. Aufgabeevangelischer Unterweisung ist es, die WirklichkeitGottes, wie sie die Bibel in der Frohen Botschaftvom Heil in Jesus Christus bezeugt, in jugend-gemässer Weise zu verkünden. Die Botschaft vonChristus wendet sich an den ganzen Menschen in

seinen persönlichen und sachlichen Bindungeninnerhalb der verschiedenen Lebensgemeinschaftenund auf allen Lebensgebieten.

Wie alle christliche Unterweisung steht der Reli-gionsunterricht unter Auftrag und Verheissung deserhöhten Herrn (Matth. 28, 18-20). Der Lehrerhandelt als Glied der Gemeinde Jesu Christi. Eswird die Bereitschaft bei ihm vorausgesetzt, sich inpersönlicher Verantwortung der biblischen Bot-schaft immer neu zu stellen. Der evangelische Reli-gionsunterricht ist zugleich ordentliches Lehrfachder öffentlichen Schule und unterliegt damit denGesetzmässigkeiten von Unterricht überhaupt. Ins-besondere sollte der Lehrer die Erkenntnisse dermodernen Pädagogik und Psychologie anwenden.Das schliesst das Bemühen um die jeweils besteMethode ein.

(Ausgeführter Lehrplan für den evangelischenReligionsunterricht in den Volksschulen des LandesHessen. Hg.: Der Hessische Kultusminister. Wies-baden 1965, s. 3).

III. StoffordelingsplanerLæseplanen for den evangeliske undervisning

i Hessen, hvis skoleformålsparagraf og fagmåler anført ovenfor, giver et indtryk af den reli-gionsundervisning, som man efter Anden Ver-denskrigs afslutning har ønsket gennemført ide fleste »Bundesländer«. Den har dog det sær-kende, at den på de fleste klassetrin næsten sla-visk følger kirkeåret. Denne »liturgiske« ten-dens er forenet med den gængse frelseshistori-ske. Her som i mange andre tyske »lande« sy-stematiseres det valgte stof fra bibel- og kirke-historie, kirkekundskab o.s.v. i emnekredse,som angiver, i hvilken rækkefølge stoffet børinddrages i undervisningen.

EMNEKREDSE

1. klasse.Gud følger dig dagen lang.Bønner.Frelseren kalder dig (dåb / Jesus velsigner børnene /Jesus som den gode hyrde).Jesus er kommet til verden for vor skyld (advent /jul / fødsel / hyrder).Jesus har os kær (stormen på søen / den døvstum-me / enken fra Nain).Jesus er død og opstanden for vor skyld (lidelses-historien).Gud har skabt alt.Gud har givet dig dine forældre.Josef og hans brødre.

8

STOFVALG

GT Gud skaber verden / Jakobs sønner / Josef oghans brødre.

NT Fortælinger om Jesu fødsel / hyrderne / Jesusvelsigner børnene / Jesus stiller stormen påsøen / helbredelsen af den døvstumme / enkenfra Nain/Judas' forræderi / korset / Jesus eropstanden.

Kirkekundskab.Dåb / børnegudstjeneste / bøn / advent /jul /påske.

Salmer.Lærestof.

F.eks. Mk 10,14/4. bøn i Fadervor.

113

2. klasse.I. Tak for høsten (bordbøn).

Vores kirke (tårn / klokker / indretning / kors-tegnet).Frelseren kalder dig (dåb / døbefont / faddere).Gud følger dig dagen lang (morgenbønner).Jesus er kommet til verden for vor skyld.

II. Jesus har os mennesker kær.Jesus er død og opstanden for os.

III. Gud har skabt alt.Abrahamhistorier (Gud udvælger Abraham/Abraham og Lot).

GT Adam, Eva, Kain og Abel / syndfloden / Ba-belstårnet / Abrahamhistorier / Joseffortællin-gen.

NT Jesu fødsel / hyrderne / Jesus kalder sine dis-ciple / det mistede får / lidelses- og opstandel-sesfortællingerne.

Kirkekundskab.Kirkegang / advent / jul / dåb / faddere.

Salmer.Lærestof.

F.eks. Lk 2, 10.11.14/5. bud.

3. klasse.

I. Jakobshistorier.Kirkelige festdage.

II. Jesusfortællinger.

III. Kirken og dens menighed.Kristen diakoni.

4. klasse.I. Mosesfortællinger.

Tak for høsten.Reformationsfest.Bods- og bededag.Allehelgen.Advent og jul.

II. Et nyt år af Guds hånd.Samuels- og kongefortællinger.

Jesus og farisæerne.Lidelseshistorien i sammenhæng.

III. Påske.Udsendelse af disciplene.

GT Jakob og Esau / flugt fra Laban / Jakobs hjem-komst.

NT Fortællinger fra Jesu barndom / enkens skærv /helbredelsesfortællinger / indtoget i Jerusalem /lidelseshistorien.

Kirkehistorie.Den lokale menighed / Bethel.

Kirkekundskab.Indre Mission / kirkegård / præst / menigheds-søster / degn /organist.

Salmer.Lærestof.

Mt 11,28/3. bud.

GT Mosesfortællinger / Elias, Saul, David, Salomo.Salme 103.

NT Den rige bonde / den fortabte søn / Jesu barn-dom / farisæeren og tolderen / Peters beken-delse / åbenbarelse af den opstandne / Jesusgiver sin menighed Helligånden.

Kirkehistorie.Luther og reformationen.

Kirkekundskab.Brød til verden / reformationsfest / kirkeåret /advent i skole og hjem.

Salmer.Lærestof.

5. klasse.

I. Israels konger.Elias.Messiasforventninger i GT.Johannes Døber.

II. Jesu gerninger.

III. Tilbedelse af skaberen (1. skabelsesberetning/Abraham-, Isak- og Jakob-fortællinger / dom-merne).

GT Stof fra Samuels- og kongebøgerne.Jes. 9, 1.5.6; 40, 3-5.Sakarja 9,9.

NT Johannes Døber / fristelsen / discipelkaldelser /brylluppet i Kana / synderinden / den rigemand og Lazarus / Martha og Maria / Johan-nes Døberens død.

Salmer.Lærestof.

Herunder 1.—4. bud med forklaring/5.-10.bud uden forklaring / 1. trosartikel med for-klaring.

114

6. klasse.

I. Apostlenes forkyndelse i verden.Martin Luther.

II. Jesus Kristus er lovens fylde (Sinai, den gæld-bundne tjener, Bjergprædikenen og den nyeretfærdighed).Over for Kristus skilles tro og vantro.Jesu efterfølgelse fører under korset.Herrens lidelse, død og opstandelse (efterMt.).

III. Den opstandne viser sig for disciplene.Troens bekendere i oldkirken.

GT 2 Mos kap 19-20NT Bjergprædikenen / Johs. 20-21 / Apostlenes

Gerninger i udvalg.Kirkehistorie.

Luthers ungdom / klosterkampen / Teserne /Bibeloversættelser / Paulus og Peter / Konstan-tin / Benedikt.

Salmer.Lærestof.

F.eks. Jes. 53, 4-5.2.-3. art. m. forklaring.

7. klasse.

I. Augustin / pavedømmet.Det kristne budskab kommer til vort land.Middelalder-fromhed.Kirkelig kunst i fortid og nutid.Reformationen og dens forløbere.Den evangeliske og den katolske kirke.

II. Jeremias skæbne og forkyndelse.

III. Lignelser efter Mattæusevangeliet (særstof).

8. klasse.

I. Urhistorien (kristen tro og videnskaben / men-nesket / oprør mod Gud).Pietisme og oplysningstid.Kristent vidnesbyrd i vort århundrede (Balten /Bonhoeffer).Kirkens opgør med Nationalsocialismen.

II. Jesu ord og gerninger efter Markusevangeliet.

III. Sognemenigheden.Kirkeåret.De evangeliske kirker i Hessen og deres orga-nisation.Økumeni / mission.

GT Væsentlige uddrag af Jeremiasbogen.NT Mt 7; 13; 20; 25.Kirkehistorie.

Jfr. venstre spalte.Kirkekundskab.

Evang. og katolsk kirke - med henvisning tilNT-skriftsteder / nadver og messe / Bibel ogtradition / Mariadyrkelse / P. Gerhardt.

Salmer.Lærestof.

Bl.a. 1 Kor. 13,1-8; 13,13.

GT 1 Mos. kap 1-11/Salme 104.NT Udvalgte tekster fra Markusevangeliet.Kirkehistorie.

Jfr. venstre spalte.Kirkekundskab.

Sognemenigheden / kristne grupper og sekter /økumeni / mission / A. Schweitzer.

Salmer.Lærestof.

Bl.a. Mt 5,3-10. Rom. 12,12. 1 Kor. 15,55-57.

9. klasse.

I. Den kristne og verden.Næsten. Næstekærlighed.Moral (alkohol og nikotin / mode og kosmetik /arbejde og erhverv / fritid og hobby / forh. t.det andet køn).Kræfter og magter i vor tid (penge / masse-medier / staten).

II. Den kristne og Bibelen (Guds ord / håndskrif-ter / kanon / oversættelser).Bibellæsning.

III. Den kristne og kirken.

GT Udvalgte skriftsteder til belysning af livshold-ning og moral.

NT Udvalgte skriftsteder til belysning af livshold-ning og moral.

Kirkehistorie.Den kristne kirke i forvandling.

Kirkekundskab.Mission / økumeni / fremmede religioner /ateister. Kristi Kirke? Det aim. præstedømme.Bekendelse i ord og handling.

Etik.Jfr. venstre spalte.

Religioner.Dialog og opgør med fremmede religioner ogm. ateister.

(4) Schultze, s. 137-145).

115

IV. Samarbejde med andre fagDer er i »landenes« skolelove og læseplaner

for religionsundervisningen ikke basis for egent-lig integration med andre fag. At berøve fagetdets selvstændighed ved f.eks. at lade det indgåi en »orienterings-gruppe« ville efter mangesopfattelse også stride mod grundlovens § 7(»ordentliches Lehrfach«).

Flere ikke-autoriserede læseplaner, som bru-

ges til forsøgsundervisning i folkeskolen, er dogtilrettelagt med henblik på et samarbejde medandre skolefag gennem parallel- og emneunder-visning. En udvikling i denne retning sporesallerede nu tydeligt i de gældende læseplanerfor andre skoletyper, således i realskolen i Ba-den-Württemberg, hvor religionsundervisningenarbejder sammen med fagene tysk, samfunds-kundskab, historie, geografi og biologi.

V. Fagets ugentlige timetal

Skoleår 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Bemærkninger:

Baden 3 3 3 3 3 3 3 3Bayern 3 3 4 4 4 4 4 3Bremen - 2 2 2 2 2 2

Hamburg - 2 2 2 2 2 2 ?

Hessen 2 2 3 4 3 3 3 3

Niedersachsen:evang 2 2 3 3 3 3 3 3katol 3 4 4 4 4 4 4 4

Nordrhein-Westfalen 2-4 4 4 4 4 4 4 4

Rheinland-Pfalz og Saarland .. 2-4 3-4 4 4 4 4 4 3-4Schleswig-Holstein 2 2 2 2 2 2 2 2Württemberg 2 2 2 3 3 3 2 2West-Berlin 2 2 2 2 2 2 2 2

33- i 8. og 9 .kl. ingen RU

på gr. af konfes. RU? i 8. og 9. kl. ofte ingen

RUpågr.afkonf.RU

344 heraf sædvanligvis 1

time skolegudstjeneste3]

22

Tallene er sammenstillet ud fra de for tiden gyldige »retningslinier« og »læseplaner« m.v. fra de tyske »lande«.(5) »Richtlinien« og Lehrpläne«).

Det drejer sig om idealtah Især i den nordlige del af forbundsrepublikken er det i praksis gennemførte ugetimetal - p å grund af ved-varende lærermangel - betragteligt mindre.

VI. Karaktergivning og eksamen i fagetSom »ordentliches Lehrfach« skal religions-

undervisningen så vidt muligt ligestilles medandre skolefag. Det betyder bl.a., at der giveskarakter i faget, og at denne karakter indgår ielevens samlede vidnesbyrd. Endvidere afholdesder eksamen.


Dog afviger praksis i Hamburg og Berlin fradenne regel:

I Hamburg gives ikke karakter i faget; detanføres blot i vidnesbyrdet, om eleven har del-taget eller ej.

I Berlin, hvor religionsundervisningen eroverladt til kirkesamfundene (den evangeliskeundervisning kaldes her »Christenlehre«), med-deler elevens ordinære skolevidnesbyrd intet om

elevens deltagelse og indsats i religionstimerne.Der udstedes imidlertid et særligt vidnesbyrdfor dette fag.


VII. Elevens mulighed for fritagelseGrundloven, artikel 7, stk. 2:»Die Erziehungsberechtigten haben das

Recht, über die Teilnahme des Kindes am Reli-gionsunterricht zu bestimmen.«

Denne bestemmelse betragtes som en direkteudløber af grundlovens tale om tros-, samvit-tigheds- og bekendelsesfrihed (§ 4, stk. 1).Hvordan den skal administreres, fremgår bl.a.af »Reichsgesetz über die religiöse Kinderer-ziehung« af 15. juli 1921. Her hedder det i § 5:

»Nach der Vollendung des vierzehnten Le-

116

bensjahres steht dem Kinde die Entscheidungdarüber zu, zu welchem religiösen Bekenntnises sich halten will.«


Denne selvbestemmelsesret omfatter ifølgealmindelig praksis også retten til at melde sigfra religionsundervisningen, og reglerne gælderfor både fællesskoler og bekendelsesskoler.

Elevens deltagelse i undervisningen betragtessom det normale. Kun i Berlin skal forældredirekte melde deres børn til undervisningen i»Christenlehre«.

Yin. Lærerens pligter og rettigheder1. Da religionsundervisningen er en del af den

normale skoleundervisning, er det i princip-pet statens opgave at sørge for de fornødnelærerkræfter.

2. En lærer kan ikke mod sin vilje tvinges tilat undervise i religion (grundlovens § 7, stk.3), og hans eventuelle vægring må ikke kom-me ham til skade.

3. Læreren skal tilhøre den konfession, efterhvis »grundsætninger« der skal undervises iden pågældende klasse.

4. Religionslæreren skal anerkendes af det på-gældende trossamfund. For den katolske un-dervisnings vedkommende giver den stedligebiskop den såkaldte »missio canonica«; dentilsvarende anerkendelse fra den evangeliskelandskirkes ledelse kaldes »Bevollmächtig-ung« eller »Vokation«. De fleste tyske »lan-de« har i deres forfatninger udtrykkelig an-erkendt denne ordning, og skolemyndighe-derne har derfor pligt til at sikre sig, at reli-gionslæreren er godkendt af trossamfundet.

(3) Schmoeckel, s. 140-151).

IX. Bestemmelser om kirkeligt tilsynOgså gennem retten til at føre tilsyn med re-

ligionsundervisningen i skolerne, som forfat-

ningsmæssigt er tilstået trossamfundene i defleste »lande«, har kirkerne mulighed for atøve indflydelse på undervisningen. Rheinland-Pfalz forfatning § 34 fastslår således, at

»Die Kirchen und Religionsgemeinschaftenhaben das Recht, im Benehmen mit der staat-lichen Aufsichtsbehörde den Religionsunter-richt zu beaufsichtigen und Einsicht in seineErteilung zu nehmen.«


Tilsynsretten sigter udelukkende på over-vågning af religionsundervisningens bekendel-sesmæssige grundlag.

I den nordlige del af forbundsrepublikken,således f.eks. i Niedersachsen, foretages detkirkelige og skolemæssige tilsyn under ét afdertil udpegede skolekonsulenter (»Schulräte«).

I praksis er kirkerne dog yderst forsigtigemed kritik af den enkelte lærers undervisning.

X. Skolebøger og andre hjælpemidlerSkolebøger og andre hjælpemidler til undervis-ningen autoriseres ligesom læseplanerne gen-nem et samarbejde mellem skolevæsenet og detpågældende kirkesamfund i det enkelte »land«.

(3) Schmoeckel, s. 137 ff.).

Benyttede kilder1) Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutsch-

land. Goldmanns gelbe Taschenbücher, bind666. München 1970.

2) Die Verfassungen der deutschen Bundesländer.Goldmanns gelbe Taschenbücher, bind 1746/47.München 1966.

3) Reinhard Schmoeckel: Der Religionsunterricht.Die rechtliche Regelung nach Grundgesetz undLandesgesetzgebung. Berlin 1964.

4) Herbert Schultze: Richtlinien für den evangeli-schen Religionsunterricht. Weinheim 1970.

5) »Richtlinien« og »Lehrpläne« for de enkelte»landes« religionsundervisning. Fortegnelse overdisse i ovennævnte bog af H. Schultze, s. 14-19.

117

LOE, LANDS-ORGANISATIONEN AF ELEVERv/ CARSTEN HØEG-PETERSENPOSTBOX 85,2650 HVIDOVRE

Maj 1971.

KristendomsundervisningskommissionenundervisningsministerietFrederiksholm Kanal 21,København K.

Bilag 19

LOE's kommentarer og forslag i anledning af henvendelsen fra kommissionen

Med baggrund i en skoleundersøgelse fore-taget af fem elevsammenslutninger i foråret1969 har LOE rettet kritik af flere forskelligeforhold vedrørende kristendoms- og religions-undervisningen i folkeskolen.

Skoleundersøgelsen omfattede 24.000 eleveri folkeskolen, og der var i undersøgelsen bl.a.et spørgsmål om religionsundervisning. Af samt-lige besvarelser var der 80 %, der foruden athave svaret på spørgsmålet om religionsunder-visning også havde kommenteret denne under-visning med yderligere bemærkninger.

Man var i almindelighed utilfreds med for-men, idet man mente, undervisningen prædike-de, og at den var uinteressant og uinspirerende.Endvidere mente eleverne, at der i undervis-ningen var alt for lidt orientering om andre re-ligioner og trosretninger. Der kunne ud fra be-svarelserne spores en vis sympati for faget, så-fremt det missionerende og traditionsbestemteundervisningsmønster kunne ændres. Ligeledesmente man, at fagets indhold kunne gøres me-re spændende, og at der var mange mulighederfor at tilføre faget nye aspekter.

LOE har på linie med disse bemærkningersøgt at klare sin stilling til faget, og vi er gen-nem mange debatter bl.a. nået frem til, at fa-get eventuelt kunne kaldes religionsorienteringog være parallelt med historie og danskunder-visningen.

Endvidere er der stor sympati for, at fagetudgår som fag, og at religioner og trosretningerbliver en integreret del af historieundervisnin-gen med naturlige paralleller til andre fag så-som dansk, geografi, biologi og sproglære.

LOE finder det naturligt, at man ønsker fa-get etableret som kundskabsfag, og at man der-for ikke kan give det specielle fordele/ulem-

per, blot fordi det nu er religionsundervisning,det drejer sig om. Vi finder det væsentligt, atman centralt fratager faget dets ophøjede/ned-vurderede status, idet det under alle omstændig-heder bliver eleverne og lærerne, som kommertil at lide under fagets dilemmaer. Vi vil i den-ne forbindelse gerne pointere, at en sidestillingaf faget med de andre kundskabsfag desværregør det nødvendigt med en eller anden form foreksamen, men at vi gerne vil lade denne eks-amensform være så fri og elevrettet som over-hovedet muligt. Det kan ikke være meningen,at eleverne skal høres i en eller anden tro, ejheller om de kan citere nøjagtigt fra det eneeller andet skriftsted, men derimod om de kanforstå forelagte meninger og ideer, om de er istand til at skelne forskelle og opfattelser frahinanden og sætte dem ind i større sammen-hæng.

Vi finder det således væsentligt, at folkeskole-lovens § 1, stk. 3, bliver ophævet eller ændret,som foreslået af kommissionen, idet det er vo-res opfattelse, at bestemmelsen ofte bliver ad-ministreret ordret og således lægger fagets mis-sionerende og prædikende linie.

Vi finder det ligeledes påkrævet, at der i fa-gets undervisningsmateriale bliver givet direkteparalleller og henvisninger til klassens andrefag for således at give religionsundervisningenet perspektiv, som faget efter vor opfattelsemangler i dag.

Det må kunne kræves, at der ved udarbej-delsen af fremtidigt undervisningsmateriel bli-ver indlagt støttepunkter for religiøse spørgs-måls behandling i andre fag, samt at der i reli-gionsundervisningen også bliver givet geografi-ske og biologiske forklaringer på religioner ogderes opståen.

118

Det er fra kommissionens side blevet nævnt,at man mente, at fritagelsesmulighederne skulleindskrænkes, men at man var nødt til at ladeen snæver mulighed stå åben. - LOE finder, atdet er lidt af en omgåelse af den status, somman ellers gerne vil give faget. Begrundelsenfor fritagelse har været, at børn fra hjem meden anden trosopfattelse end den danske folke-kirkes, burde levnes muligheder for fritagelsefor religionsundervisning, såfremt særlige for-hold taler herfor, idet disse børn vil kunneblive bragt i en eller anden samvittighedskrise.Dette synspunkt er rigtigt, for så vidt som derer tale om religionsundervisning af i dag, menvi finder det uacceptabelt og urigtigt, såfremtfaget bliver lagt om til et kundskabsfag med de»moderniseringer«, som også kommissionen harværet inde på. Det kan ikke være rigtigt, atsamfundet skal tillade andre trossamfund atfratage deres børn muligheden for at forstå oglære at respektere andre livsopfattelser ved atfratage dem retten til at lære om religionen.Vi mener ikke, at der skal være fritagelsesmu-ligheder, og vi mener samtidig, at fritagelses-ordningen i gymnasiet er en omgåelse af deintentioner, der er med faget religionsunder-visning.

Det har været kotume, at folkeskolen stilledeelevernes skoletid til rådighed for folkekirken,når det drejede sig om konfirmationsforbere-delse, og LOE vil i denne forbindelse underhenvisning til kommissionens formands udta-lelser om, »at det måtte være folkekirkens op-gave at forkynde troen som sandhed for denenkelte, og at det måtte være folkeskolens op-gave at redegøre herfor - gennem kundskabs-meddelelse,« påpege, at det således ikke kanvære folkeskolens opgave at samle eleverne sam-men i bundter og videregive dem til folkekir-

kens konfirmationsforberedelse. Vi mener her,at folkeskolen har misbrugt eller misforstået sinopgave, idet folkekirken selv må sørge for athverve sine medlemmer - også når det gælderkonfirmation og dennes forberedelse. — Kristen-dommens konfirmation må indgå som et led ireligionsundervisningen, men på et tidspunkt,hvor det passer både lærere og elever, og ikkefordi folkekirken kalder.

En sidestilling af faget med de øvrige fagmener vi også kræver en sidestilling af fagenesbegyndelsestidspunkt. Vi kan ikke se nogensom helst fornuftig grund til, at faget skulletilgodeses med to halve timer ugentligt i 2. og3. klasse, når de andre fag reelt begynder i 3.Det må være en naturlig og logisk konsekvens,at religionsundervisningen begynder samtidigmed de fag, som den har paralleller til. - Så-fremt der i de mindre klasser skulle opstå pro-blemer af trosmæssig eller religiøs art, må detefter vores mening blive en sag for den lærer,som kommer ud for disse problemer ellerspørgsmål, at klare dem.

Endelig finder vi det rigtigt, at man i 7. og 8.klasse vil give faget et pusterum, idet der iforvejen er rigeligt med stof til disse klasse-trin, og samtidig fordi eleverne også selv skalhave lov til at samle appetit til faget som fag.Endelig er der vel netop på disse klassetrin enmeget kraftig forskydning af elevernes engage-menter i forskellige retninger, hvilket vi menerretfærdiggør den af kommissionen foreslåedetimeplan. Det skal i denne forbindelse nævnes,at vi finder mindretal B's forslag om tilvalg i10. klassetrin tiltalende, og gerne vil anbefaleet sådant.

Med venlig hilsenLOE

119

OVERLÆRER KAJ VARMING

Februar 1970

Bilag 20

Fagets omfang

Det er vanskeligt at foretage en undersøgel-se af et fags omfang og det deraf følgende be-hov for undervisningstid.

Vanskeligheden gemmer sig dels i den fag-lige vurdering af, hvilken stofmængde der ernødvendig, for at fagets struktur og forskelligesynspunkter kan behandles på en tilfredsstil-lende måde, og dels i den pædagogiske vurde-ring af, hvor lang tid det tager at undervise idet pågældende stof, således at en rimeliggrad af tilegnelse hos eleverne kan forventes.

Trods vanskelighederne forsøges alligevel idet følgende en kvantitativ bestemmelse af fa-gets omfang, og på baggrund af denne foreta-ges et skøn over, hvor megen undervisningstidder er nødvendig. Kommissionens forslag tilmål for faget samt dens beskrivelse af fagom-råderne har tjent som styringsmekanisme forundersøgelsen og for de konklusioner, der dra-ges af den.

Det skal derfor fremhæves her, at kommis-sionens forslag omfatter følgende, som har be-tydning for undersøgelsen:

1. Der skal gives et grundigt kendskab til kri-stendommen og dennes baggrund.

2. Der skal orienteres om fremmede religionerog ikke-kristne livsanskuelser.

3. Det nye Testamente er fagets hovedområde.4. Troslære og kirkehistorie er slået sammen i

en ny disciplin: Brydninger i kristendoms-forståelsen, og at man ikke her venter ensystematisk gennemgang af troslæren elleren fuldstændig kronologisk dækning af kir-kehistorien.

Der er inddraget forskelligt materiale i un-dersøgelsen: Bibelen i forskellige udgaver,kendte bibelhistorier for folkeskole og semina-rium, salmebogens tekstdel samt bøger, der be-lyser kristendommens indhold og historie. Derer foretaget simple tællinger af overskrifter el-

ler afsnit og tællinger af problemkompleksereller emner.

På grund af Bibelens særlige karakter meden række skrifter, der behandler delvist sam-me emne, samt originaltekstens mangel på af-snit med selvstændig overskrift er det ikke mu-ligt ved en simpel optælling at konstatere, hvormange forskellige fortællinger eller beretningerden indeholder.

For Det gamle Testamentes vedkommende erder brugt forkortede udgaver, der alle tilstræ-ber at give et karakteristisk og dækkende ud-tryk for Det gamle Testamente.

Evangelierne og Ap. G. er optalt i forskel-lige udgaver i deres helhed. Den nytestament-lige brevlitteratur og Johannes Åbenbaring erikke optalt, da disse tekster kun undtagelses-vis skønnes at kunne indgå direkte i folkesko-lens undervisning.

Det gamle TestamenteVerdens klassikere: Israel. Gyldendal

1963 106 afsnitUddrag af GI. Test. ved Ryge Jensen

og Vinter. Gyldendal 1933 352 -Bibelbog for skole og hjem ved

Lehman og Johs Pedersen. Branner1941 486 -

I gennemsnit 315 -

Det nye Testamente

I I i i i tSkoleudgavenBibelselskabet 1968 154 95 136 385 101 118StudieudgavenBibelselskabet 1960 160 89 137 386 105 115Politikensudgave 1970 58 48 86 192 35 43I gennemsnit 124 77 120 321 80 92

120

Iver K. Madsens synoptiske udgave 1951 har 278afsnit fra Mattæus, Markus og Lukas samt 70fra Johannes. Mange afsnit er meget korte. Hvisman kun tæller afsnit på 4 vers, derover, bliverder 210 fra de tre evangelier og 57 fra Johannes.

Salmebogens tekstafsnitHer er optalt, hvor mange tekster fra Bibe-

lens forskellige dele der anvendes ved folke-kirkens gudstjeneste efter de 2 tekstrækker.Matt.Mark.Luk.Johs.

49103932

Ap. G.PaulusAndre breveJohs. Åb.

147132

5

EsajasSalmernes bog

95

lait 130 lait 122 lait 14

Bibelhistorier

GI. Testa-mente

Evange-lier

Ap. GBreve [alt

Seminariebøger o. lign.Müller: Den bibelske historie. 1910 173/155 135/89 42/39 350/283Hertz: Bibelhist. for seminarier. 1953 134/113 105/53 25/21 264/187Falk og Lillelund: Fra Moses til Paulus. 1964 100/170 66/75 9/28 175/273Tolderlund-Hansen: Det gi. Testamente. 1956 102/

Bibelhistorier for mellemskolenJuul Mortensen: Bibelhist. for mellemskolen 1944 147/99 115/58 27/14 289/171Bentzen m. fl.: Israels folk. 1941 132/93

Jesus og hans apostle. 1943 119/84 40/30 291/207

Bibelhistorier for folkeskolenNik. Nielsen: Bibelhistorie. 1909 107/97 70/55 13/15 190/167Morten Pontoppidan: Bibelske historier. 1956 80/126 50/57 130/183Balslev: Bibelhistorie 148. oplag. 1956 68/55 55/42 7/8 130/105Blenker og Lang: Bibelhistorie. 1956 69/57 66/57 7/7 142/131Nørfelt m. fl.: Kristendomskundskab. 1947 73/79 78/90 31/36 182/205Nørfelt: Børnenes bibelhistorie. 1963 69/93 57/88 126/181Fogde m. fl.: Kristendomskundskab. 4 skoleår 73/60

5 - 79/706 - 35/18 187/148

Orla Møller: Religion 3 22/44 38/574 59/1225 47/76 20/39 186/338

Seminariebøger i gennemsnit 127 102 25 254Mellemskolebøger i gennemsnit 140 107 34 291Folkeskolebøger i gennemsnit 78 68 19 165

Tallet foran skråstregen angiver antal afsnit eller beretninger. Tallet efter skråstregen det antal sider, forfatteren anvender.|]

I 1.-7. klasse er det hovedsigtet med det bi-belske stof, at eleverne skal lære de enkelte bi-belske beretninger at kende, og derfor menerjeg, at et skøn over det samlede antal beretnin-ger er tilstrækkeligt som udgangspunkt for envurdering af behovet for undervisningstid.

Optælling af evangelierne viste, at forskel-lige udgivere deler op i et meget varieret antalafsnit, men jeg skønner, at evangelierne inde-holder ca. 150 selvstændige og forskellige af-snit eller beretninger. Når dertil lægges ca. 25beretninger fra Ap. G. samt nogle tekster frade øvrige skrifter i Det nye Testamente, såkommer jeg til det resultat, at der i Det nye

Testamente vil være ca. 200 forskellige tekster,som vil kunne bruges til undervisning i folke-skolens 1.-7. årgang.

Da folkeskolen ikke skal undervise i alt rele-vant stof, og da man indtil nu kun har anvendtca. 87 tekster fra Det nye Testamente, skønnerjeg, at 90-100 tekster vil være et rimeligt antal.

Det gamle Testamente indeholder et langtstørre antal tekster, men da Det nye Testa-mente skal være hovedområde i faget, kanman ikke så godt bringe flere tekster fra GTend fra NT. Da GT imidlertid både skal givebaggrund for forståelsen af NT og kristendom-men og samtidig danner grundlag for arbejdet

121

med en selvstændig verdensreligion: jødedom-men, så mener jeg, at det er forsvarligt at tagelige så mange tekster fra GT som fra NT,d.v.s. fra 90-100.

Mange tekster er korte, men kræver bag-grundsviden af forskellig art, og jeg menerderfor, at en tekst i gennemsnit vil kræve enundervisningstime. Det svarer nogenlunde tilpraksis i dag, men der er naturligvis ikke her-med sagt noget om, at undervisningen skal til-rettelægges, så hver undervisningstime behand-ler en tekst.

For 1.—7. klasses vedkommende skulle derefter ovenstående være behov for 180-200 un-dervisningstimer til bibelkundskab.

Det er vanskeligere at beregne omfanget affagområderne: Brydninger i kristendomsforstå-elsen samt Fremmede religioner - dels fordiområderne er meget vidtspændende, og delsfordi nogle af dem er nye for disse klassetrin.

Jeg går derfor igen ud fra ønsket om, at Detnye Testamente skal være fagets hovedområde.Det kan det kun blive, dersom det også beslag-lægger en væsentlig del af undervisningstiden.Det vil sige, at der ikke kan tildeles nogen afområderne mere end de 90-100 timer, der blevfundet nødvendige til undervisning i det nytesta-mentlige stof.

Jeg vil mene, at man får en rimelig balance,dersom man tillægger fagområdet Brydninger ikristendomsforståelsen 60-80 timer og Frem-mede religioner 50-60 timer. (Man må her er-indre, at jødedommen og forsk, uddøde orien-talske religioner behandles i tilknytning til GT).

Det samlede behov for undervisningstid i 1.-7. klasse bliver herefter:

Bibelkundskab 180-200 timerBrydninger etc 6 0 - 8 0 -Fremmede religioner etc 50 - 60 -

lait 290 - 340 -

8.-10. skoleårUndervisningen i 8.-10. skoleår skal beskæf-

tige sig med og bygge videre på de samme fag-områder, som der arbejdes med i 1.-7. skoleår.Jeg har derfor forsøgt at nærme mig problemetpå en anden måde end gennem simpel optællingaf beretninger eller afsnit, idet jeg har gennem-gået nogle bøger for at se, hvor mange pro-blemkomplekser der kunne blive af interesse ifolkeskolesammenhæng. Også her har jeg kon-centreret mig om Det nye Testamente.

For at man kan se spændvidden i emnerne,anfører jeg de pågældende forfatteres egenoverskrift, og jeg gør samtidig opmærksom på,at samtlige forfattere tilsigter at give en afrun-det beskrivelse af deres emne, selv om det ikkeskulle være behandlet tilbundsgående.

Thestrup Pedersen: Jesu forkyndelse. 1970Begyndelsen. Jesu bjergprædiken. Lignelser-

ne. Underberetningerne. Messiashemmelighe-den. Passionshistorien. Jesu opstandelse. lait7 emner.

Holm Nielsen m.fl.: Bibelen. 1969(afsnit om NT)

Jesus fra Nazaret. Johannes Døberen. Jesufremtræden. Jesu forkyndelse. Jesu undere.Jesus og loven. Den sidste tid. Opstandelsen.Aposteltiden. lait 9 emner.

Davidsen: Komponenter til kristendoms-undervisning. 1970

Evangeliernes egenart (Den historiske Jesus).Taler og udsagn af Jesus. Lignelser. Paradig-mer. Underberetninger. Troslegender og histori-ske beretninger. I alt 6 emner.

Gert Otto: Håndbog i religionsunder-visning. 1968

Forkyndelsen af Jesu opstandelse. Jesu fødselog englenes forkyndelse. Forkyndelsen i Jesuundere. Forkyndelsen i Jesu lignelser. I alt 4emner.

Günther Bornkamm: Jesus fra Nasaret. 1956Jesus fra Nasaret. Gudsrigets frembrud. Guds

vilje. Efterfølgelse. Jesu vej til Jerusalem. Mes-siasspørgsmålet. Jesus Kristus. lait 7 emner.

Disse fem forfattere disponerer stoffet i 6,2afsnit eller emner. Jeg regner følgelig med, atder vil kunne gives en forsvarlig undervisningi evangeliernes indhold, hvis man underviser i6—7 emner. Lægger man hertil 2 emner til be-lysning af Paulus og urmenigheden, så får mani alt 8-9 emner fra NT.

Med undervisningen i 1.-7. skoleår som grund-lag mener jeg, at et emne vil kunne behandlespå ca. 7 timer. NT vil herefter få brug for 56-

122

63 timer. Da NT er fagets hovedområde, vil Det nye Testamente, 8-9 emner .. 56- 63 timeringen andre områder kunne tildeles flere timer Det gamle Testamente, 2-3 emner . 14-21end dette. Brydninger i kristendoms-

Følgende vil derfor være det timetal, som forståelsen, 6-7 emner 42-49 -kan anvendes i 8.-10. klasse på de foreslåede Fremmede religioner etc., 6-7 emner 42- 49 -

betingelser: lait . .. 154-182 timer

123

FAGKONSULENT SØREN BORELLO2. april 1971

Bilag 21

Forslag til stoffordeling i faget kristendomskundskab/religion i den 10 årige skole

Udarbejdet med tanke på følgende timetal på de forskellige klassetrin:

Første undervisningsfase, hvor eleverne slet ikke - eller vanskeligt - kan læse selv.1. klasse 0 timer ugentlig2. - 2/2 -3. - 2/2 -

Mål:— en første indføring med vægtlæggen på Jesus-skikkelsen.

Anden undervisningsfase, hvor elevernes selvarbejde mere og mere gør sig gældende.4. klasse 2 timer ugentlig5. - 2 -6. - 2 -

Mål:- en grundig indføring i Det nye Testamente ogi sådanne dele af Det gamle Testamente, dermåtte danne grundlag for forståelsen af Detnye Testamente.

Tredje undervisningsfase.7. klasse 0 timer - forudsat, at konfirmations-

forberedelsen ligger i dette skoleår.

Fjerde undervisningsfase.8. skoleår 2 timer ugentlig9. - 2 -

10. - (2 - - som valgfrit fag).

Mål:- en forståelse af kirken i forskellige sammen-hænge, et indtryk af religionerne og af vor tidsbrydninger mellem livsanskuelserne.

2. kl. - Kirkebesøg og derudfra undervisningog samtaler om kirkens indretning og brug.Nytestamentlige beretninger i tilslutning tildåb og kirkehøjtider. Jesu barndom. Nogle afJesu undere. De første disciple kaldes. Altsammen centret om Jesusskikkelsen og Guds-riget, han bringer. Fadervor. Lette salmer ogbibelhistoriske sange.

3. kl. - GI. Testamente fra Abraham til erob-ringen af Kaanaens land. De 10 bud. Gen-nemgang af Palæstinas geografi og folkeliv.Kirkeårets gang følges gennem samtaler ogmanuelt arbejde. Salmer og bibelhistoriskesange.

4. kl. — GI. Testamente fra Dommerne tilhjemkomsten fra Babylon. Forklaring aftempel, ypperstepræst, synagoge, profeter,

skriftkloge. Ny Testamente fra Jesu fødsel tilog med Jesu indtog i Jerusalem. Sammen-hængen mellem GI. og Ny Testamente un-derstreges ved bl.a. gennemgang af nogleprofeter og profetier. (Bibelen og en bibel-historie bruges).

5. kl. - Ny Testamente fra Jesu indtog i Jeru-salem til og med pinsedag, da kirken stifte-des. Samtaler om Jesu lignelser og om påskeog pinse. Som en konklusion af det nytesta-mentlige stof indlæres dåbsbefalingen og tros-bekendelsen. Øvelser i at »finde rundt« i NyTestamente med alle dets forkortede ord ogudtryk. Nogle salmer gennemgås. (Ny Testa-mente bruges ved siden af en bibelhistorie).

6. kl. - Den kristne kirkes udbredelse underde vekslende kår i arbejde, forfølgelse, kam-pe, sejre og nederlag fra pinsedag til og med

124

Reformationen. De kristne symboler. Kirke-arkitektur gennem tiderne (kirkebygningen).Kendskab til Den danske Salmebogs indholdog opbygning.

7. skoleår - Eleverne går næsten alle til kir-kens konfirmationsforberedelse. Præsterneburde som obligatorisk stof have troslærenog gudstjenesten som basis for indføring imenighedens liv.

8. skoleår - Den danske folkekirkes styre ogadministration samt dens arbejde og funktioni vort folk (det kirkelige ungdomsarbejde,Kirkens Korshær m.m.), og dens arbejde ud-adtil i Alverden (ydre mission, de unge kir-ker, mellemkirkelig hjælp, Kirkens Nød-hjælp).

9. skoleår - Ydre mission fortsat. Andre kirke-samfund. Frikirker i Danmark. Sekter. Frem-mede religioner (herunder også jødedom-men). Frie samtaler om tro og videnskab(skabelsesfortællingen og syndefaldet inddra-ges heri).

10. skoleår - Bibelkundskab: Bibelens tilbli-velse, indhold og udbredelse (Bibelen på1370 sprog). Bibelsyn. Bibellæsning med ud-gangspunkt i troslæren. Paulus's kristendoms-forståelse ud fra hans breve. Frie samtaler:religiøse og etiske emner og samfundsspørgs-mål (egnede litterære tekster kan inddrages).

I alle klasser benyttes salmebogen, og et antalsalmer gennemgås og synges.

Søren Borello.

125

RELIGIONSLÆRERFORENINGEN Bilag 22

Ekstrakt af »Overvejelser og forslag vedrørende Kristendomsundervisningen. 1«i »Religionslæreren« 66. årgang, nr. 6, af november 1970

Undervisningens formål»Formålet med faget kristendomskundskab/

religion i folkeskolen er først og fremmest atgive eleverne indsigt i, hvad kristendom er. Dettilstræbes at give kendskab både til kristendom-mens oprindelse og baggrund, dens historie ogdens fremtræden i nutiden. Der gives en grun-dig indføring i den lutherske kristendomsfor-ståelse.

I de ældste klasser gives foruden undervis-ning i kristendomskundskab en orientering omikke-kristne religioner og livsanskuelser.«

Kort oversigt over fagets indhold1. Det nye Testamente

Det centrale kundskabsområde i faget er Detnye Testamente. Det må dels betragtes i sam-menhæng med Det gamle Testamente, dels somet opgør, der bryder igennem med Jesus og me-nighedens tro på denne som den opstandne.

Det er vigtigt at konfrontere eleverne medmenighedens forskellige tolkninger, ligesom demå forstå, at Det nye Testamente også kanlæses som historisk kildeskrift og som litterærtskrift.

2. Det gamle Testamente

Det gamle Testamente må læses og bearbej-des ud fra to synspunkter, dels som en rækkeskrifter, der skal forstås ud fra sin egen samtid,dels som det opfattes på nytestamentlig tid,nemlig frelseshistorisk.

3. Skiftende tiders kristendomsforståelse(kirkehistorie)

For at skabe oversigt og af hensyn til denovervældende stofmængde er det nødvendigt atbehandle kirkehistorien som epoker med vægt-lægningen på de afgørende perioder.

Troslæren kan ikke rives ud af sin historiskesammenhæng, men må behandles i forbindelsemed de historiske sammenhænge, hvor den for-muleredes.

Der må lægges vægt på vor tids kirkehistorie(kirkens kult og øvrige fremtrædelsesformer,kirken i forskellige nationale og kulturelle sam-menhænge, de forkellige konfessioner, øku-meni, mission, det sociale engagement osv.).

4. Andre nutidige religioner og livsanskuelserEn orientering om nutidige religioner og livs-

anskuelser og mødet mellem disse og kristen-dommen.

5. Religionen i kunsten

Området behandles i sammenhæng med deførnævnte discipliner og kan omfatte: først ogfremmest salmestoffet, herunder også vor tidsforsøg på at formulere salmer,

anden litteratur, f.eks. apokryf litteratur oglegendelitteratur, samt profandigtning (poesi,prosa, drama), for så vidt denne beskriver reli-giøs adfærd, billedkunst f.eks. kalkmaleri, kir-kelig symbolkunst, film og musik, hvor dennehar relation til emneområdet.

Overvejelser omkring læseplanenDet er vigtigt, at man i en tid, hvor nye pæ-

dagogiske synspunkter gør sig gældende, givervide rammer for undervisningen, så der ud fradet anførte stof gives mulighed for at ladeforskelligartede pædagogiske fremgangsmåderkomme til udfoldelse.

Det efterfølgende er en grov stoffordelings-skitse samt forsøg på opstilling af en række del-mål for undervisningen i de forskellige faser.

Undervisningen i indføringsfasen

I de første skoleår er de fleste elevers fore-stillinger og tænkning bundet til det konkrete.De formår ikke at skelne sikkert mellem fan-tasi og virkelighed og kan heller ikke sammen-fatte og overse større helheder. Skolebegyn-derne er normalt præget af stor virketrang ogspørgelyst, men de vil også gerne lytte, når derfortælles, såfremt indhold og ordvalg er afpas-set efter deres fatteevne.

126

Skolebegynderne søger i udpræget grad udfra deres forudsætninger at få mening i den ver-den, som er deres. Elevernes søgen og spørgenbør opmuntres, og det bør tilstræbes at bevarederes åbenhed og evne til at undres. Opgaven ersåledes ikke først og fremmest at give »fær-dige« autoritative svar, men gennem undervis-ningen i dens forskellige former at udvide ele-vernes forståelse af tilværelsen. Det er imidlertidogså af stor betydning at give dem sans for, atder findes en række spørgsmål, der ikke kangives bestemte svar på.

På ethvert trin skal undervisningen bådevære tilpasset elevernes udviklingstrin og værefaglig forsvarlig. I den elementære undervisninger en kraftig forenkling ofte nødvendig, mendet er vigtigt, at de faglige hensyn ikke af dengrund tilsidesættes.

Ved undervisningens tilrettelæggelse er dermange muligheder. Stof må udvælges og tilret-telægges. Ud fra undervisningssituationen i denenkelte klasse vælges udgangspunkt og række-følge. For de følgende punkter er altså indhol-det det afgørende.

A. I den første kristendomsundervisning skalder være tid til samtale om emner, som har cen-tral relation til faget, og som optager børneneog vedrører deres opfattelse af verden, andremennesker og dem selv.

B. Fra Bibelen udvælges egnede letforståe-lige beretninger til bearbejdelse. Ved udvælgel-sen må der tages både pædagogiske og fagligehensyn, så det anvendte stof både er centralt ifaglig forstand og tilgængeligt for eleverne. Deter nødvendigt for tilegnelsen, at der gives dennødvendige baggrundsviden. Der må såledesbruges en rimelig tid til at give simple historiskeog geografiske oplysninger. Det må i øvrigt un-derstreges, at det er vigtigere grundigt og medvarierende arbejdsmetoder at beskæftige sigmed et begrænset stof end mere flygtigt at søgeat dække et større stofområde.

C. Med udgangspunkt i aktuelle begivenhe-der (f.eks. de kirkelige højtider) eller lokale for-hold (f.eks. sognekirken) behandles religiøseemner med direkte tilknytning til barnets miljø.

Delmål for undervisningen i indføringsfasenUndervisningen på disse klassetrin må be-

tragtes som en indføring i faget. Dens mål er:

at eleverne tilegner sig stof til en almindeligforståelse af tilværelsen;

at eleverne erhverver en begyndende forståelseaf centrale ord og begreber, som anvendesi kristendomsundervisningen;

at lade elverne møde centrale letforståelige bi-belske beretninger;

at udvide elevernes kendskab til religiøse for-hold i deres egen kultursammenhæng; og

at eleverne tilegner sig en begyndende videnom forhold og levevis på Jesu tid, en viden,som er nødvendig for tilegnelsen af det bi-belske stof.

Undervisningen i 2. undervisningfaseAllerede i begyndelsen af denne periode ud-

vikles evnen hos eleverne til at opfatte i størresammenhæng, og i slutningen af perioden kannogle begynde at tænke og arbejde på et retabstrakt plan. Samtidig mærkes spredningen ibegavelse og med hensyn til interesser stadigtydeligere.

I hvilken grad elevernes initiativ og virkelystvil gøre sig gældende i skolen perioden igen-nem er i høj grad afhængig af undervisningensindhold og form. Undervisningen må tilrette-lægges, således at blokeringer over for stoffetundgås. Ikke mindst i periodens slutning er detaf stor værdi at give virkelig plads for selvstæn-dig og kritisk stillingtagen fra elevernes side.Der må tages hensyn til, at forudsætningernefor at sætte sig ind i mere krævende dele afstoffet er vidt forskellige.

A. Det bibelske stof gennemgås i sammen-hæng. Hovedvægten bør lægges på arbejdetmed det nytestamentlige stof, men kendskab tilDet gamle Testamente er også absolut nødven-dig. Følgende disposition kan eksempelvis be-nyttes:

Jesu liv og virke.Det israelitisk-jødiske folks historie, idet

sagn- og mytestoffet evt. kan medtages for atbeskrive folkets historieog verdensopfattelse.

Jesu død og opstandelse.Urkirken og aposteltiden.Jævnsides med gennemgang af bibelske beret-

ninger behandles kulturgeografiske og kultur-historiske stofområder i fornødent omfang.

B. Forskellige perioders kristendomsopfattel-ser belyses ved gennemgang af udvalgte emner

127

fra kirkehistorien og beskæftigelse med salmer,kirkekunst, arkitektur m.v.

C. Der bør fortsat være tid til drøftelse afemner, der angår tilværelsen i almindelighed, ogsom på et givet tidspunkt er aktuelle for ele-verne.

Delmål for undervisningen i 2. undervis-ningsfase

Undervisningen på disse klassetrin må havetil formål,at eleverne erhverver sig en mere systematisk

og sammenhængende viden om det nytesta-mentlige og kirkehistoriske stof og som bag-grund for forståelse af dette også erhverversig et kendskab til det israelitiske folks histo-rie og livstolkning, desuden

at eleverne tilegner sig en udvidet forståelse afaf de centrale begreber, som bliver benytteti kristendomsundervisningen,og i forbindelse hermed fortsat får stof til enalmindelig orientering i tilværelen.

Undervisningen i 3. undervisningsjaseI løbet af de sidste år i folkeskolen udvikles

- omend i vidt forskellig grad - evnen til attænke abstrakt og til at opfatte og fastholde etvist overblik over større helheder.

Hos mange kan en stærk kritisk holdningover for alt overleveret og alle bærere af tradi-tion gøres sig gældende. Ofte viser sig også idenne periode en vis følelsesmæssig ustabilitet.Gennem disse brydninger fæstnes den enkeltesholdning til en række forhold.

Gennem undervisningen bør respekten forgrundigt arbejde som nødvendig baggrund foren saglig vurdering fremmes. Det bør tilstræbesgennem varierende arbejdsformer at udvikleelevernes muligheder for selvstændig vurderingog stillingtagen vedrørende religiøse og alment-menneskelige spørgsmål.

A. Der gives gennem læsning af udvalgtetekster fra såvel Det gamle Testamente som Detnye Testamente en indføring i centrale bibelskebegreber og tankegange, idet samtidig en histo-risk-kritisk og litterærkritisk arbejdsform øves.

B. De store kirkesamfunds aktuelle fremtræ-den i nutiden belyses og drøftes. I forbindelsehermed behandles den danske folkekirke: densopbygning, funktion og hele aktuelle situation,herunder brydninger mellem forskellige kristen-domsopfattelser inden for dens rammer.

C. De ikke-kristne religioner og såkaldte are-ligiøse holdninger behandles, og mødet mellemdivergerende opfattelser globalt og mere lokaltbelyses og drøftes.

D. Emner efter elevernes ønske og valg tagesop i så vid udstrækning som muligt.

Der bør i undervisningen som helhed være envekselvirkning mellem beskæftigelse med detoverleverede stof og det moderne menneskessituation, idet også synspunkter fra litteratur,kunst og den aktuelle debat inddrages i over-vejelserne.

Delmål for 3. undervisningsfaseUndervisningen må betragtes som afslutnin-

gen på folkeskolens kristendoms- og religions-undervisning.Dens mål må væreat eleverne erhverver sig forståelse af de bibel-

ske begreber og tankegange,at eleverne tilegner sig færdighed i at skelne

mellem et bibelsk stofs form og indhold,at eleverne erhverver sig viden om ikke-kristne

religioners fremtrædelsesformer og hoved-synspunkter i dag samt viden om andre livs-opfattelser,

at eleverne med udnyttelse af deres viden ogfærdigheder bliver i stand til fordomsfrit atdrøfte rejste problemer og aktuelle spørgs-mål, der har berøring med synspunkter frade gennemgåede stofområder.

Med hensyn til konkrete forslag til undervis-ningsplaner på grundlag af disse principper hen-vises til »Overvejelser og forslag vedrørendeKristendomsundervisningen. 2« i »Religionslæ-ren« 67. årgang, nr. 2, af januar 1971.

128

vedrørende undervisningen i kristendomskundskab/religion i … · 2015-08-17 · 1900 angående...

Documents