vedr. etablering af bump på rønhøjgårds allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca....

6
R:\91XX\9149 Trafiksanering Rønhøjgårds Alle, Ballerup FHH\Referater notater mm\Brev-Rønhøjgård_GF-20081124-Overslag_RevA.doc Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, overslag over anlægsudgift. Ifølge aftale fremsendes hermed notat med overslag over forventede anlægsudgifter i forbindelse med etablering af bump på Rønhøjgårds Allé i Sommerbyen ”Rønhøjgård” Afd. B. Indledning. Grundlag for nedenstående opstilling er et møde med besigtigelse af stedet, afholdt onsdag den 22. oktober med Carsten Arim og Inge-Lise Jensen, samt digitalt luftfoto og billeder taget på stedet. På mødet fortalte Carsten Arim og Inge-Lise Jensen om beboernes oplevelse af bilisternes hastighed, som værende for høj i forhold til områdets karakter og udformningen af vejene i området, samt at der var kommet flere klager om hensynsløs kørsel. Der har tidligere være et antal punkter med 6 stk. hvide rumlestriber på både Rønhøjgårds Allé og på adgangsvejen ind til afd. B fra Ågerupvej. De er dog blevet noget slidt med årene og det er tilsyneladende ikke længere nok til at sørge for at bilisterne holder en passende lav hastighed. Foto af eksisterende rumlestriber på Rønhøjgårds Allé lidt nord for Morbær Allé. DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210 Grundejerforeningen Sommerbyen, ”Rønhøjgård” Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Upload: others

Post on 08-Jun-2020

1 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed

R:\91XX\9149 Trafiksanering Rønhøjgårds Alle, Ballerup FHH\Referater notater mm\Brev-Rønhøjgård_GF-20081124-Overslag_RevA.doc

Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, overslag over anlægsudgift. Ifølge aftale fremsendes hermed notat med overslag over forventede anlægsudgifter i forbindelse med etablering af bump på Rønhøjgårds Allé i Sommerbyen ”Rønhøjgård” Afd. B. Indledning. Grundlag for nedenstående opstilling er et møde med besigtigelse af stedet, afholdt onsdag den 22. oktober med Carsten Arim og Inge-Lise Jensen, samt digitalt luftfoto og billeder taget på stedet. På mødet fortalte Carsten Arim og Inge-Lise Jensen om beboernes oplevelse af bilisternes hastighed, som værende for høj i forhold til områdets karakter og udformningen af vejene i området, samt at der var kommet flere klager om hensynsløs kørsel. Der har tidligere være et antal punkter med 6 stk. hvide rumlestriber på både Rønhøjgårds Allé og på adgangsvejen ind til afd. B fra Ågerupvej. De er dog blevet noget slidt med årene og det er tilsyneladende ikke længere nok til at sørge for at bilisterne holder en passende lav hastighed.

Foto af eksisterende rumlestriber på Rønhøjgårds Allé lidt nord for Morbær Allé.

DATO 2008.11.24 SAG NR. 9149 REF. FHH

CVR-NR. 18 41 18 30 BANK 3543 3534028210

Grundejerforeningen Sommerbyen, ”Rønhøjgård” Afd. B v./ Carsten Arim Ringtoften 161, 1. tv 2740 Skovlunde

Page 2: Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed

Eksisterende forhold. Den gældende hastighedsgrænse i området er 50 km/t, men der opleves ofte at de motoriserede trafikanter færdes med noget højere hastigheder på Rønhøjgårds Allé. Rønhøjgårds Allé har på en stor del af strækningen et meget lige forløb uden mange sving, hvilket får nogle trafikanter til at øge hastigheden uhensigtsmæssigt meget, på trods af områdets karakter som haveforening (sommerhusområde) og på trods af at kørebanen faktisk kun er ca. 5 m bred. Dette er især et problem på strækningen ved den container- og genbrugsplads der ligger ved det grønne område (mellem Morbær Allé og Kirsebær Allé), hvor der forgår en del manøvrering med trailere ved aflæsning, samtidig med at der færdes en del fodgængere. Der opleves ikke nær så mange problemer med høje hastigheder på de tilstødende sideveje ind til haverne.

Eksisterende punkter med rumlestriber, delvist med natursten i rabat. De tidligere etablerede punkter med rumlestriber på Rønhøjgårds Allé er placeret med en indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed på 50 km/t. Rønhøjgårds Allé er ca. 750 m lang og der således etableret 5 stk. punkter med rumlestriber, samt et punkt på adgangsvejen fra Ågerupvej (øverst i billedet). Der er i øjeblikket ikke skiltet med nogen særlig (lokal) hastighedsgrænse i området, i modsætning til den nærliggende Rønstrupvej, hvor der er skiltet med en vejledende hastighed på 30 km/t uden at der her er etableret yderligere hastighedsdæmpende foranstaltninger.

Page 3: Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed

Forslag til trafiksanering. Forslaget er udarbejdet efter principperne for vejledende hastighed, som skiltes med blå zonetavler, og det ønskes at der etableres fartdæmpning svarende til en hastighed på 40 km/t. Dette forudsætter etablering af et antal fartdæmpere, i det omfang det vurderes nødvendigt for at få trafikanternes hastighed ned på den ønskede hastighed. Det foreslås derfor at der opsættes en dobbeltsiddet E53/54 tavle - vejledende hastighed (blå), med ophør af samme på ’bagsiden’ (E54). Tavlen opsættes i rabat på den vestlige side af adgangsvej ved indkørslen fra Ågerupvej således at hele Afd. B er indeholdt i hastighedszonen og foreslås opsat i lav galge, hvilket er den mest synlige placering og det pæneste taget områdets karakter i betragtning. De væsentligste regler om denne tavle lyder: ”Tavlen angiver et område, hvor kørebanen er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne….. Tavlen skal opsættes ved enhver indkørsel til et område, hvor kørebanen gennem fysiske foranstaltninger på vejarealet er indrettet således, at den ikke er egnet til kørsel med højere hastighed end den angivne.” Dette fortolkes sædvanligvis sådan, at tavlen ikke kan opsættes, uden at der er etableret fartdæmpere som f.eks. bump. Det er altså ikke tilladt kun at opsætte skiltet. (Undersøgelser viser i øvrigt, at skiltning alene har en meget begrænset fartdæmpende effekt.) Da der er tale om en vejledende tavle, vil hastighedsgrænsen i området også efter opsætning af skiltet fortsat være 50 km/t. Tavlen skal i øvrigt opsættes mindst 30 m fra øvrige byzonetavler, hvilket er opfyldt i forslaget.

Tavle E53, vejledende hastighed 40 km/t (blå) og tavle E68, hastighedszone (rød) Det er aftalt, at der ikke ønskes forslag til hastighedszone, som skiltes med den røde zonetavle. Ved hastighedszone er der større formelle krav til udformning af projektet, og der skal indhentes yderligere dispensation fra Politiet. Der skal desuden også udføres hastighedsmålinger før og efter udførelse af projektet. Grundejerforeningen ønsker ikke at gennemføre disse aktiviteter, som i sig selv medfører omkostninger, ej heller at skulle indkalde/agere politi overfor beboere i forbindelse med eventuelle fremtidige overskridelser af hastigheden.

Page 4: Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed

Med udgangspunkt i den ønskede hastighed, anbefaler vejreglerne at der til en hastighed på 40 km/t bør placeres hastighedsdæmpende foranstaltning (bump) pr. 100 m (dog max 150 m). Selvom de ikke automatisk skal placeres med nøjagtig den afstand, medfører det umiddelbart at der på Rønhøjgårds Allé ønskes etableret 8 stk. fartdæmpere. Det betyder samtidig at det også skal overvejes om der bør etableres fartdæmpere på sidevejene, der hver især er ca. 200 m lange. Derfor ønskes forsøgsvis etableret et enkelt bump på Morbær Allé for at vurdere effekten, da der også er klager over at hastigheden er for høj på denne sidevej.

Foreslået placering ved 40 km/t (9 stk.) Det er forudsat at de ønskede fartdæmpere skal udføres som præfabrikerede bump til montering på eksisterende asfalt med hvidmalede natursten placeret i rabatten til markering af bumpene, da det vurderes at være den mest effektive og økonomiske løsning der stadig passer ind i området. Stenene skal desuden sørge for at trafikanter ikke forsøger at køre ind over rabatterne for at komme udenom bumpene. Bumpene forudsættes etableret uden belysning, da der i forvejen ikke er nogen vejbelysning i området og det ikke passer til områdets karakter som ’sommerby’.

Page 5: Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed

Typegodkendte præfabrikerede bump af typen 3M og Slowdown Der findes i øjeblikket tre udgaver af præfabrikerede permanente bump, som er typegodkendt af Vejdirektoratet og dermed godkendt til brug på offentlige og private fællesveje, da det er eftervist at de opfylder krav til lodret påvirkning på køretøjer ved passage med givne hastigheder og er sikkerhedsmæssigt egnet til passage af udrykningskøretøjer med højere hastighed. To af typerne er fra firmaet 3M og er konstrueret til hhv. 20 og 40 km/t og den sidste type fra Securitymark er designet til 30 km/t. Det forventes dog at der inden for den nærmeste fremtid godkendes yderligere modeller fra begge firmaer. De består af et antal elementer, der boltes fast i asfalten og er monteret med reflekser, så de tydeligt kan ses når de belyses i mørke. (yderligere information kan findes på hhv. www.3msikkerhed.dk og www.securitymark.dk) Der ud over findes et antal produkter som ikke er typegodkendt og således kun må bruges på private arealer, hvor kørsel foregår på eget ansvar. De er oftest ’kun’ bygget til at dæmpe trafikanternes hastighed til under 20 km/t, som f.eks. dem der er anvendt på Statoil tanken på hjørnet i krydset ved Ring 4 og Ballerup Byvej (chokolade krydset) og har en noget kraftigere effekt end der normalt ønskes på en vejstrækning.

Eksempler på ikke typegodkendte præfabrikerede bump. Etableringen af bump på private fællesveje kræver samtykke fra den stedlige vejmyndighed, som i dette tilfælde er Ballerup Kommune, det kan ikke forventes at projektet godkendes medmindre der foreslås anvendt typegodkendte produkter. Endvidere skal projektet godkendes af politiet. Effekten af bumpene vurderes at være gode, da fartdæmpning med fysiske forhindringer har vist sig at give de bedste resultater og da passage af bumpene med passende eller lavere hastighed ikke skulle frembringe nævneværdigt ubehag, så skulle det gerne medvirke til en mere fredelig trafik situation i området. Ydermere kan det ikke forventes at bumpene støjer mere end de nuværende rumlestriber, så de skulle ikke give anledning til større gener for beboerne.

Page 6: Vedr. etablering af bump på Rønhøjgårds Allé, o ver sla go ... · indbyrdes afstand på ca. 150 m, som svarer til den anbefalede afstand mellem fartdæmpere ved en ønsket hastighed

Ifm .den nøjagtige placering ved anlæggelsen skal det sikres at bumpenes endelige placering er afstemt med rimelige manøvre muligheder ved ind- og udkørsel fra nærliggende sideveje og indkørsler, samt i forhold til renovationspladsen. Det forventes at bumpenes placering ikke afstedkommer problemer ved afvanding af kørebanen, da den eksisterende afvanding foregår som nedsivning i rabatter. Anlægsoverslag. De nedenstående overslagspriser er baseret på erfaringspriser fra tidligere trafiksanerings-opgaver, samt prisoplysninger fra 3M og Securitymark. Idet asfalten på den nuværende kørebane forefindes i rimelig god stand er der ikke indregnet udgifter til opretning af vejen, ej heller udgifter til ny beplantning, ud over reetablering og græssåning af rabatter og som nævnt er der heller ikke indregnet udgifter til ny belysning. Anlægspriser har været meget svingende i 2008, tidligere grundet overophedning markedet for anlægsopgaver, nu mere afmattet pga. finanskrisen, men det ventes at de oplyste priser kan holde et stykke ind i 2009. Der er som sikkerhed indlagt et tillæg til dækning af uforudseelige udgifter. Grundejerforeningen vil nok alligevel opnå den laveste pris ved at undlade at kræve en stram tidsplan af entreprenøren, således at entreprenøren kan ”putte opgaven ind” når det passer. Det forventes, at der tilknyttes et uafhængigt tilsyn (vejingeniør) til at styre entreprenøren og kontrollere dennes arbejde (udgift er indeholdt i overslag). Der er en vis pris forskel på de forskellige fabrikater, idet 3M’s bump består af to elementer i bredden (ca. 1 m) og er ca. dobbelt så brede som modeller fra Securitymark, der består af et element (ca. 0,5 m). Idet effekten af de to modeller vurderes at være ens, ønskes anvendt model fra Securitymark til 40 km/t, der dog afventer endelig godkendelse af Vejdirektoratet. Hvorfor ansøgning om godkendelse af projekt hos vejmyndighed og Politi afventer denne godkendelse. Således er overslag opstillet ved anlæggelse af 9 stk. præfabrikerede bump fra Securitymark. Sammendrag over anlægsoverslag ved anvendelse af de to fabrikater: (ønsket hastighed 40 km/t) Securitymark 9 præfabrikerede bump (inkl. montering) kr. 67.500 Anbefalet hastighedszone skilt kr. 5.000 Uforudseelige udgifter kr. 17.500 Projekt og tilsyn kr. 10.000 Pris i alt ekskl. moms kr. 100.000 Som det fremgår koster etablering af hvert bump fra Securitymark ca. 7.500,- kr. pr. stk. ekskl. moms. Det er dog usikkert om denne pris kan anvendes ved lavere antal, men ønskes yderligere et antal bump etableret på f.eks. de øvrige sideveje, kan denne pris anvendes. Såfremt yderligere ønskes, hører vi gerne herom.

Med venlig hilsen