varme outlook 2018 - dansk energi

Varme Outlook 2018

Perspektiver for fremtidens varme i Danmark

VE

1. Centrale budskaber om fremtidens varme

1.1. Resumé af analysen og anbefalinger

2. Status for varmen i Danmark

3. Fremtidens varmeproduktion i Danmark3.1. Fjernvarmens produktionsomkostninger – kendte teknologier3.2. Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier3.3. Individuel varmes produktionsomkostning

4. Konkurrencen på tværs af varmeløsninger4.1 Sammenligning af varmepriser4.2 Skift mellem varmeløsninger

5. Tema: Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren 5.1. Konkurrence i stedet for monopolregulering5.2. Erfaringer med frie varmemarkeder5.3 Konsekvenser af benchmark- og indtægtsramme-reguleringen

Indholdsfortegnelse

Hvad er Varme Outlook?

Varme outlooket ser på forskellige muligheder foropvarmning i fremtiden – på tværs af kollektiv og individuel– rør- og ledningsbåret varme. Outlook’et indeholder bl.a.estimater for samfunds- og privatøkonomiske varmepriseri perioden ca. 2020-2030, og indeholder på den baggrunden analyse af konkurrenceforholdet mellemfjernvarmeteknologier samt forskellige individuellevarmeteknologier. Derudover undersøges konkurrence-forholdet mellem varmeløsninger for forskelligevarmekunder, både husholdninger og større boliger/erhverv.

Varmeoutlooket indeholder endvidere et temakapitel omøkonomisk regulering af fjernvarmen, idet den fremtidigeøkonomiske regulering vil have væsentlig betydning forfjernvarmens udviklingsmuligheder.

November 2018

VARME

1. Centrale budskaber om fremtidens varme

VE

Danskernes opvarmning undergår en stor transformation

4

Tre udviklingstendenser der vil præge fremtidens opvarmning”Disruption” af vores opvarmning?

Danmark har gennem mange år opbygget eneffektiv og billig varmeforsyning. Udbygningen affjernvarmen og naturgasforsyningen efter1970´ernes oliekrise var på mange måder forudfor sin tid og bidrog til billigere og mere sikkervarme til danskerne ved at sikre udnyttelse afbillig overskudsvarme fra elproduktionen og brugaf den danske produktion fra Nordsøen.

Men verden ændrer sig. I dag har vi et helt andetfokus på klima end for blot få år siden. Samtidiger vi vidne til en markant teknologiudvikling, somhar potentiale til at vende op og ned på denvarmeforsyning vi kender. Dansk Energis Varmeoutlook identificerer 3 udviklingstendenser:

- Fra sort til grøn varme

- Fra monopol til øget konkurrencepres

- Fra ensartet til mangfoldig varmesektor

De 3 tendenser bør politikerne tage højde for, nårder i de kommende år skal træffes afgørendebeslutninger om vores opvarmning. Det handlerbåde om den økonomiske regulering affjernvarmen, om forbrugs- og produktions-bindinger og ikke mindst om de økonomiskerammevilkår om vores varmesektor.

1. BUDSKABER OG RESUMÉ AF ANALYSEN

Fra sort til grøn varmeKul erstattes af biomasse, store varmepumper og geotermi eller nye kombiløsninger. Varmeværker på naturgas ser mod kombinationer af

varmepumper, solvarme eller flisfyr. Olie- og naturgasfyr erstattes gradvis med grøn fjernvarme eller små varmepumper.

Fra monopol til øget konkurrencepres Den teknologiske udvikling med nye teknologier og nye aktører, som byder sig til og prisfaldet på små varmepumper skaber en ny situation, hvor monopoltilstanden på varmeområdet de facto er under afvikling – både indenfor fjernvarmeproduktion og

blandt slutkunder.

Fra ensartet til mangfoldig varmesektorFjernvarmen udvikler sig i vidt forskellig retning med lokalt tilpassede

kombinationer af teknologier. Nye aktører med forretningsmæssigt sigte tilbyder innovative løsninger – enten som leverandør eller konkurrent til

de eksisterende aktører.

VARME

VEDen gode nyhed: danske varmekunder kan få grøn og billig varmeDanske varmekunder har forskellige priser

Varmeregningen er i mange hjem en stor postpå budgettet. Nogle varmekunder – ofte i storebyer - har billig fjernvarme, mens andre – ofte iyderområder – har dyr fjernvarme, fyringsolieeller naturgas. Forskellen kan være 10.000 kr.om året for et standardhus. Den gode nyhed er,at fremtiden byder på billige og grønneløsninger, som vil være tilgængelige for flere.

Mulighed for grøn og billig fjernvarme

Dansk Energis analyse viser at med nyteknologi og lavere afgifter har fjernvarmenmulighed for at investere sig til grøn og billigvarmeproduktion. Foruden kendte teknologiersom biomassekraftvarme har storevarmepumper, overskudsvarme og geotermipotentiale til at erstatte kul og gas. Kombinerdet med nye lagringsløsninger og resultatet kanblive fjernvarme, som bidrager til et integreretgrønt energisystem – og samtidig er attraktiv forvarmekunderne med høj komfort og lave priser.

Nye aktører står på spring

En lang række aktører står på spring for atlevere innovative løsninger og tage den risiko,som følger med store anlægsprojekter og ny

teknologi. Perspektivet er ikke kun nyevarmeløsninger til danskerne, men også nyeeksportmuligheder – fx indenfor geotermi.

Små varmepumper lægger loft over pris

Fjernvarme er ikke den eneste måde at sikregrøn og billig varme. En reduceret og dermednormaliseret afgift på el til varme har skabtpotentiale for udbredelse af individuellevarmepumpe-løsninger, som både kan slå olie-og naturgasfyr og den dyre del af fjernvarmenpå prisen. Det lægger de facto et øvre loft overden pris man som varmekunde vil være villig tilat betale, de steder hvor små varmepumper eret alternativ. Det udfordrer forestillingen om atkollektiv varme altid er et naturligt monopol.

Konkurrence kan vendes til en fordel

Konkurrencen fra små varmepumper kan inogle områder medføre en betydelig risiko for atinvesteringer i kollektiv varme kommer underpres, hvis kunderne siver til individuelleløsninger. Omvendt vil der også være steder,hvor konkurrencepresset kan vendes til enfordel og bruges til at sikre, at investering ogdrift sker med blik for at man skal være detmest attraktive valg for varmekunderne ogsåom 5, 10 eller 20 år.

VARME

1. BUDSKABER OG RESUMÉ AF ANALYSEN5

Brugerøkonomi uden PSO og elvarmeafgift i år 2025

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

Varm

epris

(kr/

år)

VEMen dårlig regulering kan blive en hæmsko for at realisere potentialet

Varmeproduktion underlagt restriktioner

Varmeområdet er tæt reguleret, hvilket skal ses ien historisk kontekst, hvor miljø ogforsyningssikkerhed har tilsagt udbredelse afnaturgas og fjernvarme. Fremadrettet kan rigidekrav imidlertid blive en stopklods for grønne ogbillige løsninger. Dette gælder både regler om,hvor og hvordan man må producere og leverefjernvarme samt risikoen for ufleksible ogvilkårlige myndighedskrav til selskaber i enkommende økonomisk regulering.

Regulering bremser attraktive varmeskift

Gældende regler om brug af samfunds-økonomiske forudsætninger, betyder oftefastholdelse af opvarmning på fossile brændsleri områder, hvor der er et billigere grøntalternativ i form af fjernvarme – på trods af voresklimamål. Omvendt er der også tilfælde, hvorfjernvarmeselskaber via forsyningspligt tvingestil levere i områder, hvor fjernvarme er en dårligløsning. Det gør varmen dyrere for alle øvrigevarmekunder og hæmmer dermed mulighedenfor at tilbyde billig, grøn varme til kunderne.

Økonomiske rammevilkår ikke gode nok

Der er ikke konsistens mellem det samfundetønsker – kuludfasning inden 2030, netto nulCO2 udledning 2050, integreret energisystem ogelforsyningssikkerhed i top – og de økonomiskeincitamenter i form af afgifter, tilskud ogmanglende betaling for bidrag til elforsynings-sikkerhed. Det betyder at aktørerne ofte ender iet dilemma mellem de grønne politiske ønskerog de hårde økonomiske realiteter.

Økonomisk regulering kan ende som byrde

En omfattende og bureaukratisk økonomiskregulering kan også blive en hæmsko forfjernvarmen. Under hvile-i-sig-selv harvarmeselskaber haft en vis frihed til at agere.Med den økonomiske regulering, som er underimplementering, bliver varmeselskabernesmuligheder for at investere sig til billig grønvarme kraftigt indskrænket af deindtægtsrammer, som fremover skal udstikkes afForsyningstilsynet]. Læg hertil de administrativebyrder i reguleringen og resultatet bliver et stødtil fjernvarmens konkurrencekraft overforindividuelle varmeløsninger.

Indtægtsrammer kan afskære nye aktører

En voksende mangfoldighed i fjernvarmenudfordrer planen om at benchmarke helesektoren - dvs. bruge sammenligninger afselskaber - til øget effektivitet. Risikoen forvilkårlige effektiviseringskrav stiger. Det betyderbl.a. at det vil blive umuligt at lave langsigtedekontrakter om fjernvarmeproduktion, hvis disseefterfølgende kan underkendes af Forsynings-tilsynet. Det vil afholde nye aktører fra atinvestere i sektoren, idet risikoen er for stor.

Bindinger afskærer konkurrence

I mange varmeområder er der anvendttilslutnings- og forblivelsespligt til at bindekunder til fjernvarmen og dermed sikreøkonomien i de kollektive løsninger. Det erhåndtag, som i nogle områder kan være sværeat give slip på – i hvert fald på kort sigt, da det viludfordre foretagne investeringer. Det betyderdog også at man risikerer at binde kunder tilnogle løsninger, som ikke nødvendigvis er demest attraktive for dem. Det er en svær afvejningom og hvornår man som varmeselskab er klar tilat leve med det konkurrencepres, somkundernes eget valg af opvarmningsform udgør.

VARME

1. BUDSKABER OG RESUMÉ AF ANALYSEN6

VE

1. BUDSKABER OG RESUMÉ AF ANALYSEN

Den ny situation på varmemarkedet kalder på moderniseret reguleringLøsninger skal give mere frihed og ansvar

Dansk Energis analyse viser at flere teknologier–både via rør og ledninger - har potentiale til atlevere grøn og billig varme – og kan være i skarpkonkurrence. Nogle steder er der potentiale for atudbrede billig fjernvarme yderligere, andresteder er der bedre ræson i at erstatte dyrfjernvarme med små varmepumper. Det politiskesvar på den konklusion er ikke mere styring, mentværtimod mere frihed og konkurrence.

Sørg for rigtige incitamenter

Afgifter, tilskud og betaling for ydelser til sikringaf elforsyningssikkerheden bør indrettes, så deunderstøtter realisering af vores klimamål ogmålet om høj elforsyningssikkerhed. Det giverdet bedste udgangspunkt for at varmekunder og–selskaber træffer kloge beslutninger – udenregulatoriske krav.

Klog og gradvis udfasning af kraftvarmekrav

Produktionsbindinger i fjernvarmen bør afvikles itakt med at afgifter, tilskud og betaling af ydelserfor elforsyningssikkerhed sikrer bedre bruger-økonomi i fremtidssikrede grønne valg og irespekt for foretagne investeringer. Det er klogtat man starter med afvikling af produktions-

bindingerne i de mindste områder. Et næsteskridt må være at få åbnet for at vælgevarmepumper, geotermi og andre brændselsfriteknologier ved investering i ny produktion icentrale områder.

Skab dynamik til frihed

Pejlemærket på den lange bane må være atfjernvarmen forsyner de steder, hvor fjernvarmeer et attraktivt og prisbilligt produkt, somkunderne selv tilvælger. For at sikre en sådanbevægelse henimod mere frihed under ansvarbør politikerne skabe en dynamik, hvorfjernvarmeselskaber får incitament tilefterhånden at erstatte bindinger ogmonopolstatus med et friere valg til kunderne.

Muliggør tilvalg af konkurrencepres

Det bør være muligt for varmeselskaber attilvælge konkurrence ved at give varmekundernefrit valg af varmeform og sikre den nødvendigemobilitet. For dem, som tilvælger konkurrencenbør det også være muligt at søge ud afmonopolreguleringen og få frihed under detansvar at kunderne kan fravælge fjernvarmen. Atgive varmekunderne større valgfrihed og tilladekonkurrence mellem varmeformerne harsamtidig potentiale til at indfri en række

gevinster, herunder lavere varmepriser, mindrespredning i varmepriser, mere produkt-differentiering og mere innovation

Lad varmeselskaber og – kunder vælge mere

Hvis varmeselskaber frivilligt vælger at give slippå kundebindinger, og der er styr på at afgifter,tilskud og betaling for elforsyningssikkerhedgiver incitamenter til at træffe samfunds-økonomisk fornuftige valg, så bør det ståvarmeselskabet frit at vælge, hvor man vil tilbydefjernvarme og hvor man ikke vil. Hermed tagervarmeselskabet selv ansvaret for at sikre atvarmen forbliver konkurrencedygtig.

Skab rammer som muliggør nye aktører

Friere rammer er også en nødvendighed for attiltrække og fastholde varmeproducenter, somkan og vil påtage sig risikoen ved atkommercialisere grønne fjernvarme-løsninger,såsom geotermi o.l. Dette kan sikres ved at gøredet muligt at blive undtaget framonopolregulering, når der indgås en aftalemellem varmekøber og varmesælger undertilstrækkeligt konkurrenceprægede forhold (ellerpba. udbud). Hermed sikres investorbeskyttelsenmod myndighedskrav, som risikerer atunderminere den indgåede kontrakt.

VARME

7

1.1 Resumé af analysen og anbefalinger

8

VARMEResumé af kapitel 3 – Fremtidens varmeproduktion i Danmark

• De samlede rammevilkår (afgifter/tilskud,norm-regulering og økonomisk regulering)bør understøtte at eksisterende samt nyeaktører, herunder kommercielle, kaninvestere i ny grøn fjernvarmeproduktion.

• Kraftvarmekrav bør afvikles i forskelligt tempounder hensyn til foretagne investeringer og itakt med at brændselsfri teknologier er etreelt alternativ.

• Et næste skridt kan være at åbne mere for atvælge varmepumper, geotermi og andrebrændselsfri teknologier ved investering icentrale områder.

• Der skal sikres bedre rammer til at realiserekuludfasning i varmeforsyningen.

• Alle elmarkedsydelser skal markedsgøres forat sikre rigtige prissignaler til at investere ielforsyningssikkerhed.

• Eksisterende biomasse eltilskud skalfastholdes for ikke-afskrevne værker.

• Hæv prisincitamentet til at udskifte gas- ogoliekedler.

Fjernvarmeproduktionen er i udvikling• Fjernvarme vil fortsat have en stor rolle i

fremtidens energisystem – med potentiale til atintegrere varmekilder fra forskellige sektorer.

• Storskala varmelagre kan øge integrationen påtværs af el og varme.

• Antallet af teknologier og brændsler er kraftigtstigende i varmeforsyningen. Produktionen vilfremover i højere grad bestå af unikkeløsninger og teknologikombinationer.

• Store varmepumper kan blive billigsteteknologi, når der skal investeres ifjernvarmen, men der er fortsat usikkerhed ift.pris og varmekilder, hvor bl.a. lokale forholdafgør valg mellem geotermi, havvand,grundvand, luft samt overskudsvarme.

• Der mangler tydeligt økonomisk incitament oghandlemuligheder til resterende kuludfasning.

• Samfundsøkonomisk giver biomasse størstværdi som kraftvarme frem for i fliskedler icentrale fjernvarmeområder.

• Selskabsøkonomisk er der fremadrettet tætløb mellem kedler, kraftvarme ogvarmepumper, men det kan let føre tilpræference for fliskedler, som letteste løsning.

• Uden korrekt afregningspris på de ydelser,som bidrager til at opretholde elforsynings-sikkerheden kan valget mellem kedler ogkraftvarme blive samfundsøkonomisk forkert.

• Ophør af elproduktionstilskud til eksisterendebiomasse-kraftvarme kan føre til stigendevarmepriser såfremt der ikke tages hensyn tilforetagne investeringer og tab af disse.

Individuel varmeproduktion bliver billigere• Varmepumper er billigste individuelle teknologi

i standardhuse og prisen kan falde yderligere.• Hybrid-varmepumper (el/gas) kan være et

prismæssigt godt alternativ til rene el-varmepumper.

• Fokus bør være hurtig udfasning af olie og pålængere sigt, hvordan rumopvarmning gøreshelt fri for fossile brændsler.

VARME

Analyseresultater og konsekvenser Policy-anbefalinger

Mere grøn og mangfoldig varmeforsyning9

VARMEResumé af kapitel 4 - Konkurrencen på tværs af varmeløsninger

• Fjernvarmeselskaber skal have mere frihedunder ansvar til at levere varme som kankonkurrere med andre varmeløsninger.

• Fjernvarmeudvidelser bør ske på baggrund afprivatøkonomiske incitamenter og efter dialogmed kommende forbrugere om deres ønsker.

• Opretholdelse af forbrugerbindinger foreksisterende fjernvarmekunder må ses i lysetaf de enkeltes selskabers mulighed for atomfavne konkurrencen, hvilket ofte vilafhænge af foretagne investeringer.

• Skab positive incitamenter til, at selskaber viludfase forbrugerbindinger i takt med at de erklar til at omfavne konkurrencen.

• Risikoen for fjernvarmeprojekter er øget.Reguleringen skal give selskaberne mulighedfor at håndtere dette.

• Revidér regler om fjernvarmeudvidelser,alternativt øg samfundsøkonomisk CO2-pris,så den afspejler klima- og energipolitiske mål.

• Lav en strategi for hvordan de sidste fossilebrændsler skal udfases for rumopvarmning.

Hård konkurrence mellem opvarmningsformer• Der vil fremadrettet være skarp konkurrence

mellem fjernvarme, naturgas og individuellevarmepumper.

• Fjernvarmen vil se øget priskonkurrence fraindividuelle varmepumper – både i husstandeog større bygninger.

• Der er potentiale for høj grad af elektrificeringaf både kollektiv og individuel opvarmning.Elektrificering kan dermed både udfordrefjernvarmen og bidrage til at bibeholdefjernvarmens konkurrencedygtighed.

• Det samfunds- og selskabsøkonomiskpotentiale for udvidelse med ny fjernvarme erbegrænset af, at udvidelser kræver billigfjernvarmeproduktion og lave netomkostningerfor at kunne konkurrere mod individuelvarmepumpe.

• En mindre del af fjernvarmen har relativt højefjernvarmepriser, typisk små naturgasfyredeværker. Såfremt der ikke kan investeres i enbilligere grøn fjernvarmepris, vil det værebruger- og samfundsøkonomisk fordelagtigt atomstille til individuelle varmepumper.

• Store bygninger med individuelle anlæg kanopnå lave varmepriser hvilket kan udfordrefjernvarmeprisen i større byer.

Beregningsforudsætninger hindrer udvikling• Nuværende samfundsøkonomiske

beregningsforudsætninger muliggørfjernvarmeudvidelser i kulområder, menbesværliggør fortrængning af fossil energi medgrøn fjernvarme.

• Den samfundsøkonomiske CO2-pris afspejlerikke politiske ønsker om udfasning af fossilebrændsler fra varmesektoren.

Ny status for fjernvarmen er en realitet• Nogle steder kan man med fordel udvide

fjernvarmen, men det bør ske med blik for atafskrivningsperiode og rente skal matcherisiko for konkurrerende grønnevarmeløsninger i fremtiden. Andre steder kanfjernvarmen med fordel indskrænkes.

• Fjernvarme vil de facto se ind i øgetkonkurrence fra individuelle løsninger. Desteder, hvor der ikke er forbrugerbindinger oghvor mobilitet er mulig, er konkurrencen særligudtalt. Under disse omstændigheder erfjernvarmen næppe et naturligt monopol.

VARME


Mere konkurrence i varmeforsyning10

VARMEResumé af kapitel 5 - Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

• Deregulering af sektoren kan fungere, hvorder er eller vil opstå konkurrence.

• Iværksæt et samarbejde mellemmyndigheder og branchen til vurdering af,hvordan tilstrækkelig konkurrence påvarmemarkeder vurderes.

• Giv selskaberne handlefrihed til sammen medinteressenter at sikre en langsigtetkonkurrencedygtighed og grøn omstilling.

• Skab incitament til, at fjernvarmeselskabernevil søge en positiv og langvarig relation tilegne kunder baseret på frivillighed – altsåacceptere et positivt konkurrencepres.

• Forlad tanken om én reguleringsmodel(indtægtsrammer og benchmark) på tværs afalle værker og net.

• Monopolregulering bør kun bruges, hvorkonkurrencepresset ikke er tilstede og ikkekan opstå, og da kun med stor varsomhed.

• Lad parterne selv forhandle, hvordan anlægdesignes og optimeres. For kraftvarmeanlægkan retvisende og fair delenøgler mellem elog varme kun sikres ved lokal forhandling.

Konkurrence skal vurderes fremadrettet• Konkurrencepresset i slutforbruget eller

produktionen er en realitet nogle steder og vilsandsynligvis vokse fremadrettet.

• Det er næppe muligt i det lange løb atforhindre konkurrencepresset fra ny teknologi -i stedet bør man tage bestik af konkurrencen.

• Behovet for økonomisk monopolregulering (fxindtægtsrammer) skal vurderes i forhold til omder ville være konkurrence, hvis der ikke varen sektorspecifik monopolregulering.

• Der må laves en vurdering af, om der irelevante områder kan være (tilstrækkelig)konkurrence, hvis der ikke er en monopol-regulering.

• Det er irrelevant at undersøge konkurrence perdags dato på et fjernvarmemarked, når detrelevante marked at undersøge er etvarmemarked i et område uden regulering.

Indtægtsrammeregulering kan hæmme• Benchmarking på tværs af heterogene varme-

og varmeproduktionsselskaber vil ikke giveretvisende resultater, og risikerer derfor at ledetil vilkårlige effektiviseringskrav, somundergraver investeringslyst og spænder benfor nye aktører.

• Indtægtsrammer med nedadgåendekalibrering kan give skæve incitamenter tilover- eller underinvestering og vil straffeekstraordinære effektiviseringer.

• Indtægtsrammer anvender historiske data, oger derfor i udgangspunktet bagudskuende,hvilket gør dem uegnede til at indfangekompleksiteten ved teknologiskift, somydermere vil afhænge af lokale forhold.

Monopolregulering sikrer ikke lavere priser• Forsyningstilsynet vil næppe være i stand til

at udstikke indtægtsrammer, som korrektindfanger hvilken teknologi, der bør investeresi hvor og hvornår. Hermed risikerer man attvinge selskaber væk fra den optimale løsningbaseret på lokale omstændigheder.

• Deregulerede markeder har ledt tileffektiviseringer, lav prisudvikling og flerekunde tilbud andre steder, mensvandsektorreguleringen ikke ser ud til at haveledt til lavere forbrugerpriser.

• Behov for ekstra forbrugerbeskyttelse påderegulerede markeder kan sikres gennemvarmeråd eller prisdialog.

VARME


Én reguleringsmodel kan ikke rumme forskellighed11

VEOversigt over kapitlerne i outlooket

Oversigt over metoden i Varme outlooketStatus for varmen i Danmark

I kapitel 2 gives en status for eksisterendevarmeforbrug. Desuden vises brændselsforbrugog VE-andel i fjernvarme samt til individuelopvarmning. Til sidst vises udviklingen i bl.a.varmepumpe-kapacitet.

Fremtidens produktion i Danmark

Outlooket ser i kapitel 2 på mulighederne forfremtidens varmeproduktion i Danmark - bådeproduktionsomkostninger for kendte og nyefjernvarmeteknologier samt for individuelleteknologier.

Konkurrencen på tværs af varmeløsninger

I kapitel 4 ses på priskonkurrencen mellemindividuelle teknologier og fjernvarme i husstandeog store bygninger. Der diskuteres bl.a.muligheder for skift mellem varmeløsningerne.

Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

I temakapitlet belyses muligheder og udfordringerfor fjernvarmen knyttet hhv. monopolregulering(indtægtsrammer og benchmark) og øgetderegulering /konkurrence på varmemarkedet.

Individuel varme

Decentral fjernvarme

Centralfjernvarme

Konkurrence iftvarmepriser

Skift mellem varmeløsninger?

Kapitel 3Fremtidens varmeproduktion

i Danmark

Kapitel 4Konkurrencen på tværs af

varmeløsninger

Hvilken økonomisk

regulering af fjernvarmen?

Kapitel 5Tema: Økonomisk regulering

af fjernvarmesektoren

Store bygningerHusstande

VARME

12

2. Status for varmen i Danmark

VEFjernvarme og individuelle anlæg deler varmeforsyningen mellem sig

14

Fordeling af varmeforbrug på forsyningstype samt slutanvendelse

Kilde: Energistyrelsen, Slutvarmeforbrug, Energistatistik 2016

Kilde: Danmarks Statistik (2017). Oliefyr er i statikken opgivet til ca. 213.000 men dette vist opdelt på brændeovne og oliefyr ud

fra ”Brændeforbrug i Danmark 2015” (EA Energianalyse)

En opdelt varmeforsyning

Den danske varmeforsyning består i dag afhistoriske og tekniske årsager af flere geografiskopdelte områder særligt ift. fjernvarme ognaturgas. Målt på slutvarmebehov hoshusholdninger (énfamilie- og etageboliger) samthandel/service forbruges ca. 104 PJ central ogdecentral fjernvarme, 33 PJ naturgas samt 72 PJøvrige individuelle anlæg. Fjernvarme udgør altsåomtrent halvdelen af slutvarmebehovet.

Fjernvarme er udbredt i byer og etagebyggeri

Fjernvarmen er udbredt i alle de større danskebyer og særligt etagebyggerier har meget højfjernvarmedækning (ca. 85%). Fjernvarmeopvarmer omtrent 1,7 mio husholdninger iDanmark, svarende til 65%, hvor etageboliger erover halvdelen.

Naturgas, træ, el og olie i énfamiliehusene

Ca. 70% af énfamiliehusenes varmeforbrug erudenfor fjernvarmeområderne. De ca. 350.000naturgasfyr i énfamiliehusene leverer ca. 25% afdette forbrug. Brænde, træpiller og halm står stordel af VE, mens varmepumper og elvarmesupplerer. De resterende ca. 100.000 oliefyrbidrager også.

2. STATUS FOR VARMEN I DANMARK

105 PJ

VARME

3522

64

37

4

2

33

7

6

0

20

40

60

80

100

120

Fjernvarme Naturgas Øvrigeindividuelle

anlæg

PJ

Enfamilieboliger Etageboliger Handel/serice

Antal varmeinstallationer fordelt på opvarmningsform i husholdninger

husholdninger

8

9

25

14

104 PJ

33 PJ

72 PJ

Halm

Træpiller

Brænde

ElpanelerVarmepumpe

Olie

747 958

347 64

109 28

10479 98 60

-

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1.600

1.800

Husstande inkl.Rækkehuse

Etageboliger inkl.Kollegier

Anta

l bol

iger

Fjernvarme Naturgas OlieBrændeovne Træpillefyr ElvarmeVarmepumper Øvrige

VE

-

5.000

10.000

15.000

20.000

0

50

100

150

200

250

300

350

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120

kr/å

r for

stan

dard

hus*

**

Fjer

nvar

mep

ris (k

r/GJ

)

Fjernvarmeleverance** (PJ)

Stor forskel i varmepriser i Danmark

15

Fjernvarmepris samt prisniveauer for olie- og naturgasfyr samt individuel varmepumpe*

Kilde: Dansk Energi på vegne af 2015-fjernvarmepriser fra Energitilsynet renset for grundbeløbsbetaling*Individuel varmepumpe er vist uden PSO-betaling og med 15 øre/kWh elvarmeafgift

** Fjernvarmeleverancen er inkl. industri-forbrug (ca. 5 PJ)***Når priserne oversættes fra kr/GJ til et standardhus med årligt varmebehov på 18,1 MWh vil huse med små varmeforbrug

fremstå med en højere årlig varmeregning end der faktisk betales, og omvendt for huse med store varmebehov.

Fjernvarmepriser varierer betydeligt

Fjernvarmen varierer betydeligt i pris og kan groftset inddeles i tre kategorier:

• ‘Billig’: De 25 PJ billigste fjernvarme kosteromtrent 8-12.000 kr/år for et standardhus.

• ‘Medium’: I intervallet omtrent 12-15.000 kr/årfor et standardhus findes en betydelig del (ca60 PJ) af fjernvarme-produktionen.

• ‘Dyr’: De 25 PJ dyreste fjernvarme koster over15.000 kr/år for et standardhus. En mindre delheraf (ca. 5 PJ) koster over 20.000 kr/år udengrundbeløb.

Årsager til prisforskelle illustreres på s. 44-45.

Individuelle anlæg har også prisvariationer

Eksisterende oliefyrs varmeomkostning afhængermeget af olieprisen og virkningsgraden. Nyegasfyr er ligeledes afhængige af brændselsprisensamt den lokale gastarif. Individuellevarmepumper afhængig af COP-værdi, elpris inkltarif og afgifter samt faktisk installations- ogindkøbspris og evt. tilpasninger i husetsvarmesystem.


Dyr Medium Billig

VARME

Eksisterende oliefyr

Nyt gasfyrNy luft-vand varmepumpe

VEBrændsler til elog fjernvarme varierer afhængig af værkstørrelse

16

Brændselsforbrug til elog fjernvarmeproduktion 2017

Kilde: Energiproducenttælling 2017

Biomasse skubber kul ud på største værker

På de store kraftværker var det i 2017 primært kulog træpiller som blev benyttet tilkraftvarmeproduktion. Avedøre 1 og Studstrup 3er blevet konverteret til træpiller mensSkærbækværket 3 er træflisfyret. Amager 4 ogAsnæsværket vil ligeledes bruge træflis og åbnerindenfor de kommende år, hvilket yderligere vilsænke kulforbruget. De resterende kul-blokkefindes herefter i Esbjerg, Aalborg og Odense.

Affald dominerer på mellemstore værker

I mellemstore decentrale områder er affald ikraftvarmeproduktion det mest udbredtebrændsel. Der er desuden en betydeligvarmeproduktion fra flis- og halmkedler samtnaturgas i kedler og turbiner.

Naturgas og flis på de små værker

Fjernvarmeværker og små decentralekraftvarmeværker har primært naturgas ogtræfliskedler.


0

20

40

60

80

100

120

0-10 MJ/s 10-200 MJ/s >200 MJ/sBræ

ndse

l til

el-o

g fje

rnva

rme

(PJ

kum

uler

et)

Varmekapacitet på værket

Træpiller Skovflis Affald Naturgas Halm Kul Øvrig

VARME

VEFortsat naturgas i små decentrale værker – varmepumper på vej?

17

0

5

10

15

20

25

30

PJ

Gasturbine ForbrændingsmotorGaskedel BiokedlerElpatron SolvarmeVarmepumpe

Varmeproduktion for anlæg <10 MJ/s Varmekapacitet for anlæg <10 MJ/s

Kilde: Energiproducenttællingen, varmepumper fremskrevet til 2020 ud fra DFP (Dansk Fjernvarmes projektselskab)

Naturgas er skiftet fra motorer til kedler

Varmeproduktion på naturgas er skiftet framotorer til kedler over det seneste årti somkonsekvens af udviklingen i elog naturgaspriser– kapaciteten på motoranlæggene er omtrentuændret pga. grundbeløbet, som har sikretøkonomien i motorerne på trods af faldendeproduktion.

Biokedler har været foretrukne investering

Der er en betydelig vækst gennem de seneste 20år i biokedel-kapacitet samt varmeproduktion foranlæg under 10 MJ/s. Afgiftsfritagelsen afbiomasse har gjort det til en billig grøn løsning.Solvarme er målt på kapacitet i kraftig vækst påsmå decentrale værker, men varmeproduktionener fortsat relativt.

Varmepumperne er langsomt på vej

Tilskudsordning til store varmepumper forventesat øge kapaciteten fra 20 til 100 MJ/s fra 2016 til2020, og med udsigt til nedsat elvarmeafgift ogfjernelse af PSO kan varmepumperne være påvej mod et gennembrud på de mindre værker.


VARME

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1998

2000

2002

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Varm

ekap

acite

t (M

J/s)

Biokedler ElpatronForbrændingsmotor SolvarmeVarmepumpe

Ca. 100 MJ/s varmepumper

VE

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

2005 2010 2015 2020 2025 2030

VE-a

ndel

Fjernvarme Individuel varme

Varmen i Danmark er på vej fra sort til grøn

18

Husholdningernes slutforbrug fordelt på VE og ikke-VE

VE i individuel varme og fjernvarme til husholdningerne

Kilde: Dansk Energi på baggrund af Basisfremskrivning 2018

Fjernvarmen har lavet markant hop i VE-andel

I takt med primært biomasse og sekundært affaldhar erstattet kul og naturgas i hhv. store ogmindre værker er fjernvarmen blevet et betydeligtgrønne produkt.

Desuden er solvarme i gang med et indtog samtvarmepumper er på vej med små skridt idecentrale områder.

I Energiaftalen 2018 er aftalt at 90% VE-affjernvarmen skal komme fra ikke-fossile kilder ogkul skal være helt udfaset i 2030. Dette indikererat naturgas og/eller affald (ikke-VE-andel) skalreduceres yderligere for at indfri målet.

Individuel varme har fjernet olien og lidt gas

Individuel varme er primært blevet grønnere pga.flere fliskedler og varmepumper til erstatning afoliefyr. Desuden bidrager biogas, der i 2020 viludgør omtrent 10% af det samlede gasforbrug iDanmark. Hvis individuel varme skal matchefjernvarmens omstilling samt levere klimabidragkræves der en udfasning af resterende oliefyrsamt betydelig reduktion i naturgasforbruget.Basisfremskrivningen indikerer at VE-andelen kunvil nå ca. 75% i individuel varme og fjernvarme[uden yderligere politiske tiltag.


Ambitionsniveau i Energiaftale 2018

Basisfremskrivning

VARME

0

20

40

60

80

100

120

140

160

180

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

PJ

Fjernvarme ikke-VE Fjernvarme VE

Individuel VE Individuel ikke-VE

VEIndividuelle varmepumper i fremgang i Danmark og EU

19

Salgstal for danske varmepumper Salgstal for varmepumper i EU

Kilde: : ”European Heat Pump Market and Statistics Report 2018” (ehpa, 2018)

Fordobling af salgstallet i EU på 10 år

Det årlige salg af varmepumper er omtrentfordoblet fra en halv million i 2006 til en million i2016 i EU-21. En betydelig del af denne fremgangskyldes en fordobling af salget af luft-luftvarmepumper. Luft-luft varmepumperne brugesofte til supplement til øvrig opvarmning samt tilkøling. Salget af luft-luft varmepumper er ogsåøget betragteligt i Danmark i samme periode fraomkring 5.000 til over 30.000 pr år i 2017.

Luft-vand varmepumper vinder frem

Salget af varmepumper som primærhusstandsvarmekilde, dvs. jordvarme (væske-varme) og luft-vand, er i EU-21 øget med 50% fraca. 0,2 til 0,3 mio pr. år over 10 år. Dette dækkerover en betydelig fremgang i salget af luft-vandvarmepumper på bekostning af de dyrerejordvarmeanlæg. Den samme tendens ses iDanmark hvor luft-vand varmepumpe salget ersteget år for år og i 2017 slog rekord med ca.6.000 solgte anlæg per år. Til sammenligningsælges ca. 15-20.000 naturgasfyr hvert år.


01.0002.0003.0004.0005.0006.0007.0008.0009.000

Luft-vand Væske-vand

05.000

10.00015.00020.00025.00030.00035.000

Luft-luft

VARME

3. Fremtidens varmeproduktion i Danmark

VEMange faktorer påvirker udvikling af varmen i Danmark

21

Omverdensanalyse med faktorer der påvirker varmemarkedet i DKPrisen på kollektiv og individuel grøn varme

Udviklingen i prisen på grøn varme fra hhv.individuel og kollektive løsninger kan blivenøglefaktor for hvor fremtidens varme kommerfra. I afsnit 3.1 og 3.2 gennemgås en rækketeknologier herunder de nye mulige varmekilderder er i spil i fremtiden. Brændsels- og elpriser vilpåvirke varmeprisen for kraftvarme ift.elforbrugende varmeteknologier. Det sammegælder for ændringer i rammevilkår fx afgifter ogtariffer. Europæiske klimamål for udfasning affossile brændsler (olie og naturgas) i individuelopvarmning kan bl.a. øge efterspørgslen påvarmepumper og hermed give prisfald.

Økonomiske regulering af fjernvarme (kapitel 5)vil påvirke både grønne investeringer ogprissætning for fjernvarme.

Regulering afgører konkurrence på tværs

Tilslutnings- og forblivelsespligt for fjernvarme oggasområder afgører hvor meget konkurrence dervil være på tværs af kollektive og individuelleteknologier. Øvrig regulering fx krav til støj,kølemidler eller luftforurening kan påvirkedriftspris eller begrænse muligheder forteknologier.

Hvor kommer varmen fra i Danmark?

Lovgivning -Bygningsreglement ift

varmebesparelser-Lån til fjv-værker

-Støj/kølemiddel krav

Miljø og klima-Kommunale varmemål

-Udfasning af fossile brændsler i DK og EU

-Luftforurening

Teknologisk-Nye fjv-varmekilder

-Fjv.varmetab og lavtemp.fjv-Individuel vp pris og kvalitet

-elbiler, batterier, solceller

Politisk -Fjernvarme/gasregulering

-Afgifter el, gas, bio, overskudsvarme, CO2

-Tariffer el- gas- fjernvarme

Økonomisk udvikling-Brændselspriser

-Elpriser (CO2-priser)-Renteomkostninger-Økonomisk vækst

Social-Befolkning land til by

-grøn samvittighed-ny ejerform og udbydere

af varmepumper

VARME

3. FREMTIDENS VARMEPRODUKTION I DANMARK

VARMEAntallet af teknologier og brændsler er stigende i varmeforsyningen

22

Udvikling i teknologi- og brændselsmiks fra 1980’erne til i dag1980’erne: Homogen sektor

I 1980’erne var elforsyningen baseret på kul ogofte var udnyttelsen af overskudsvarmen tilfjernvarme begrænset. Der var langt fra såmange små fjernvarmeområder, som der er i dag.Og i områder uden fjernvarme var dethovedsageligt oliefyr, men med en stigende delnaturgas op igennem 1980’erne.

1990’erne: Fortsat få dominerende teknologier

Igennem 1990’erne fik især naturgas en større ogstørre rolle – især ved udbygning af decentralfjernvarme samt opvarmning af de enkeltehusstande. På centrale kraftvarmeværker var kulstadig dominerende, men graden afsamproduktion af el og fjernvarme var stegetbetydeligt gennem 1980’erne og -90’erne.

I dag: Stor mangfoldighed af teknologier

Nu er paletten af teknologier og brændsler megetstørre. Mange centrale værker er skiftet tilbiomasse i kombination med elpatroner naturgasog andet. Decentral fjernvarme fås fra flis,varmepumper, solvarme og naturgas i mangekombinationer. Også udenfor fjernvarmeområdererstatter varmepumper og træpillefyr i høj gradoliefyr og supplerer den udbredte naturgas.

3. FREMTIDENS VARMEPRODUKTION I DANMARK

Områder 1980’erne slut-90’erne 2018

Central fjernvarme • Kul (ofte uden samproduktion)

• Oliekedler

• Kul (høj grad af samproduktion)

• Lidt naturgas• Lidt biomasse

• Samproduktion på:• Flis • Halm• Træpiller• Kul• Naturgas

• Elpatroner• Varmepumper

Decentral fjernvarme • Oliekedler• Kulkedler• Stigende andel

naturgas

• Naturgasmotorer og –turbiner

• Biomasse i områder uden naturgas

• Naturgas• Biomasse• Solvarme• Varmepumper• Elpatroner• Biogas

Uden fjernvarme • Individuelle oliefyr• Stigende andel

naturgas

• Individuel naturgas• Olie i andre områder

• Individuel naturgas• Træpillefyr• Varmepumper• Få oliefyr

Karakteristika Få brændsler og teknologier

Få brændsler og teknologier

Mange brændsler og teknologikombinationer

VARME

3.1. Fjernvarmens produktionsomkostninger – kendte teknologier

23

VEKraftvarme får færre driftstimer – eldrevet fjernvarme vil vinde frem

Relative afgivelser fra årsgennemsnit af elpris

Kilde: Dansk Energi elpris i Danmark 2030 beregning med Balmorel modellen. Beregningsforudsætninger 2018 (ikke-marginale ændringer) – ud fra elspotpriser 2012-2016

Kraftvarmes rolle er under forandring

I fremtiden vil de stigende mængder vind og sol ielsystemet sænke behovet for elproduktion frakraftvarmeanlæg, hvilket betyder at anlæggenefår færre fuldlasttimer, men til gennemsnitlighøjere elpriser.

Kraftværkers rolle kan derfor i stigende grad bliveat sikre elforsyningssikkerhed frem forgrundlastproduktion af el og varme.

Eldrevet varme kan få flere lave elpriser

Omvendt vil elprisen pga. mere vind og sol blivelavere i flere timer om året, hvilket sammen medden lavere elvarmeafgift kan føre til forbedretøkonomi i eldrevet varmepumper og elkedler.

Varmepumper vil dog ikke frit kunne drives nårelpriserne er lave året rundt, eftersom der ervarmebehov om vinteren og elpriserne generelt erhøjere her. Varmepumperne vil producere isamspil med øvrige varmeproduktionsenheder forpå den måde at dække varmebehovet billigst.Udvikling af fx varmelagre kan bidrage yderligeretil at eldrevet varme kan produceres nårstrømmen er billig – og sæsonlagre kan øgeproduktionsmulighederne om sommeren medperioder med lave elpriser pga. solceller.

3.1 Fjernvarmens produktionsomkostninger – kendte teknologier

VARME

0

0,2

0,4

0,6

0,8

1

1,2

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100Drifttid (%)

Elpriser 2030 i Danmark (Balmorel)

Elpris for varmepumper/elpatroner (Beregningsfordusætninger 2018)

Varmepumper(høj driftstid)

Elpatroner(lave priser)

24

VEBiomasse giver størst værdi som kraftvarme

Samfundsøkonomi 2025 (ab værk) – centrale fjernvarmeområder

Kilde: Dansk Energi beregning på baggrund af Teknologikatalog og Samfundøkonomisk beregningsforudsætninger 2018

Fliskedel vist med 4000 fuldlasttimer. Fliskraftvarme vist med 6000 fuldlasttimerVærdi af elforsyningssikkerhed er illustreret ud fra elkapacitetsværdi på 200.000 kr/MWe/år

Biomasse giver størst værdi som kraftvarme

Biomassekraftvarme kan som vist på figuren givesamfundsøkonomisk lavere varmeomkostningerend fliskedel. Resultatet afhænger dog af hvordanelmarkedet udvikler sig, både i form af værdien afelproduktion i spotmarkedet, der afhænger af bl.a.CO2-kvote- og brændselspriser, samt værdien afdiverse bidrag til sikring af elforsyningssikkerhed(systemydelser mv). Det kan derfor væresamfundsøkonomisk dyrere at erstatte biomasse ikraftvarmeanlæg med fliskedler. Desuden vilmindre kraftvarme føre til mere behov for importaf el fra nabolandene og samtidig sænkeelforsyningssikkerheden.

Værdi af elkapacitet er usikker i fremtiden

På figuren er værdi af elforsyningssikkerhedillustreret med en værdi på 200.000 kr/MWe/årsom proxy. Det er dog meget usikkert hvad denneværdi bliver i fremtiden. En stand-alone løsningfra ny gasturbine koster ca. 300.000 kr/MWe/årmens kapacitetsmarkeder i UK har vist betydelighøjere priser. I Danmark har grundbeløbet svarettil 200.000 til 900.000 kr/MWe/år. Udvikling afbatterier og øvrig ellagring samt fleksibelelforbrug vil ligeledes påvirke værdien af(langtids)pålidelig elkapacitet.


VARME

85 79 7744

-100-75-50-25

0255075

100125150175

Fliskedel Flis KV Træpille KV Flis KV

Ny Eksisterende

Fjer

nvar

mep

rodu

ktio

n (k

r/GJ)

Brændsel Samlet D&V..CO2-kvotekøb. Kapitalomkostning.Tarif. Elindtægt.Elforsyningssikkerhed. Simpel samfundsøkonomi

Dyreste varmeproduktion Billigste

varmeproduktion

25

VESelskabsøkonomisk tæt løb mellem kedler og kraftvarme

26

Selskabsøkonomi 2025 (ab værk) – centrale fjernvarmeområder


Fliskedel vist med 4000 fuldlasttimer. Fliskraftvarme vist med 6000 fuldlasttimer

Centrale fliskedler kan blive valgt frem forbåde ny og eksisterende biokraftvarme

Som figuren illustrerer er produktionsprisen på enny fliskedel tæt på ny fliskraftvarme – når der ikkeer tillagt yderligere værdi af elkapacitet ellerbioeltilskud. Eksisterende træpillekraftvarme viluden bioeltilskud være dyrere end ny fliskedel.

Den fjernvarmepris, som ny fliskedler skalkonkurrere imod, bestemmes af de eksisterendefjernvarmekontrakter. Her er det afgørende omvarmekøberen betaler for varmeproducenternesaftalte gennemførte anlægsinvesteringer eller ej.

Bioeltilskud afgørende for kraftvarmeøkonomi

I centrale varmeområder kan der pga.kraftvarmekravet ikke opsættes fliskedel. Hurtig/fuldstændig fjernelse af KV-krav samt bioeltilskudkan imidlertid føre til at varmekøbere vælgerfliskedler med lavere risiko frem for kraftvarme,hvor fremtiden for elmarkedet er afgørende forøkonomien.

Markedsgørelse af alle ydelser til sikring afelforsyningssikkerhed vil ligeledes hjælpe til atopnå det korrekte konkurrenceforhold mellemkedler/varmepumper og kraftvarme.


VARME

85 82 80 61

-125-100-75-50-25

0255075

100125150175

Ny Ny Eksiste. Eksiste.

Fliskedel Flis KV Kul KV Træpille KV

Fjer

nvar

mep

rodu

ktio

n (k

r/GJ)

Brændsel Afgifter. Elindtægt.CO2-kvotekøb. Eltilskud. Samlet D&V..Kapitalomkostning. Tarif. Selskabsøkonomi

Dyreste varmeproduktion

Billigste varmeproduktion

VEVarmepumper er samfundsøkonomiske billigste teknologi til at fortrænge gas fra decentral fjernvarmeforsyning

27

Samfundsøkonomi 2025 (ab værk) – decentral fjernvarmeområder


Varmepumper bør erstatte naturgassen

Store varmepumper er samfundsøkonomiskbilligste grønne løsning til erstatning af naturgas ifjernvarmen.

Både fliskraftvarme og fliskedler ersamfundsøkonomisk dyrere løsninger endvarmepumper med de viste forudsætninger.

Varmekilder afgørende for varmepumperne

Samfundsøkonomien i varmepumperne er bl.a.afgjort af den tilgængelige varmekilder, der idecentrale områder er fx grundvand, luft,spildevand.

Der er yderligere teknologier som gasdrevnevarmepumper og solvarme, som ikke er vist påfiguren.


VARME

88 87 86 8466

-125-100

-75-50-25

0255075

100125150175200

Ny Eksiste. Ny Eksiste. Ny

Flis KV Gasmotor Fliskedel Gaskedel VP (omg.)

Fjer

nvar

mep

rodu

ktio

n (k

r/GJ

)

Brændsel Samlet D&V.. samf. CO2-pris (nonETS)

Kapitalomkostning. Tarif. Elindtægt.

Elforsyningssikkerhed. Simpel samfundsøkonomi



VEEt stort antal decentrale værker står overfor teknologiskift

28

Selskabsøkonomi 2025 (ab værk) – decentral fjernvarmeområder


Grundbeløbets udløb øger investeringsbehov

De naturgasfyrede anlæg, som siden 2004 harmodtaget grundbeløb, står overfor en beslutningom enten at fortsætte med naturgas eller vælgeny varmepumpe eller fliskedel.

I praksis har en del af grundbeløbsværkerneallerede suppleret motoranlægget med enfliskedel og desuden skiftet fra motor til kedeldriftpå naturgas.

Politisk opbakning til varmepumper

Med regeringens aftale (Oktober 2018) omafvikling af brændselsbinding i decentraleområder er der lagt op til at naturgas kan udfasessom brændsel. Den politiske ambition er atvarmepumper skal vælges medmindrebrugerøkonomien i en træfliskedel-løsning blivermere end 1500 kr inkl moms billigere.

Som det ses vil varmepumper i gennemsnit væreselskabsøkonomisk billigste løsning såfremtvarmepumpen har en rimelig varmekilde.


VARME

110 10492 86 77

-125-100

-75-50-25

0255075

100125150175200

Eksiste. Eksiste. Ny Ny Ny

Gaskedel Gasmotor Flis KV Fliskedel VP (omg.)

Fjer

nvar

mep

rodu

ktio

n (k

r/GJ)

Brændsel Afgifter. Elindtægt.Eltilskud. Samlet D&V.. Kapitalomkostning.Tarif. Selskabsøkonomi



3.2. Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier

29

VE

Kraftvarme og kedler (bio, affald, kul, gas)

Elkedler

Fjernvarme kan bidrage til et integreret energisystem

Mange varmekilder i spil

Elektrificering af fjernvarmen kræver elkedler ellerat VE-el bruges i varmepumper med forskelligevarmekilder (overskuds- eller omgivelsesvarme).Omkostningen til at udnytte disse varmekilder erafgørende for hvilke, der bliver succesfulde.Varmeproduktion fra kraftvarme og kedeldrift vilblive påvirket af gennembrud i nye varmekilder.

Overskudsvarme fra mange sektorer

En række sektorer kan levere overskudsvarme,der kan integreres i fjernvarmesystemerne. I dagleveres det meste fra industrien (ca. 3,5 PJ) mendatacentre har potentialet til at levere betydeligtmere. Produktion af grønne transportbrændslerog -gasser kan blive ny kilde til overskudsvarmeved høj temperatur, men fremtiden for dissegrønne produkter er uvis.

Forskellige omgivelsesvarmekilder er i spil

Geotermi, havvand, luft, spilde-, grund- ogdrikkevand etc er alle i spil somomgivelsesvarmekilder, og er demonstreret istørre eller mindre skala. Der er geografiske ogtekniske begrænsninger på hvor meget disseomgivelsesvarmer kan udnyttes.

Omgivelsesvarme(havvand, luft)

Geotermi

Overskudsvarme (datacentre, ny industri/røggas)

Omgivelsesvarme(spilde-, drikke-, overflade- og grundvand)

Højtemp.overskudsvarme(transportbrændsler fra

”bioraffinaderier”)

Højtemp. overskudsvarme (elektrolyse fx ”power-to-gas”)

Illustration af ny potentielle varmekilder til fjernvarmen

Fjer

nvar

me-

prod

uktio

n

Tid

VARME

3.1 Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier30

VE

0

20

40

60

80

100

120

Billig Middel Dyr

Sels

kabs

økon

omi (

kr/G

J)

0,04 0,08

Geotermi kan stå foran gennembrud i storskala

Geotermiske ressourcer samt større områder med fjernvarme i Danmark

Geotermi 2025 (ab værk) –centrale områder – 150 MWth

4 og 8% realrente i 20 år

Kilde: AP Møller Holding Scenarier er variation i bl.a. investeringsomkostning (1,2-1,7 M€ per MJ/s + 0,8-2 M€ pr. site, jf. spænd Teknologikatalog*).

Blandede erfaringer med geotermi

Der er betydelige geotermi-ressourcer i Danmarkhvilket gør at geotermi kan levere en betydelig delaf fjernvarmebehovet op imod 30%. Der er enrække mindre projekter (Viborg, Sønderborg,København, Thisted etc) som har vist blandetsucces med geotermi i Danmark – nogle afudfordringerne er høje omkostninger tilprøveboringer, dårligere varmeressource endforventet samt diverse driftsproblemer. Disseudfordringer kan sandsynligvis forbedres istorskala da bl.a. screeningsomkostninger fårrelativt mindre betydning. Større og flere projekterkan øge driftserfaring og muliggøreprisreduktioner.

Nye aktører giver mulighed for gennembrud

AP Møller har i 2018 offentliggjort ambitioner omat levere geotermi til Aalborg, Aarhus ogNordsjælland, og andre geotermi-selskaber fxGeoop har også meldt om interesse i storskalaprojekter i større byer. Pga. den høje investering igeotermi fx omtrent 1-1,5 mia for store anlæg erdet nødvendigt at geotermi får mange driftstimer.Det betyder at geotermi passer bedst til områdermed stort varmegrundlag og hvor geotermi ergrundlast, suppleret af andre varmekilder.

3.1 Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier

*Teknologikataloget (udkast 2018) for geotermi med eldrevet varmepumpe (70/17°C) – 150 MWth fordelt på 13 sites. 5500 fuldlasttimer

VARME

Fliskedel

31

VE

Mange omgivelsesvarmekilder i spil

Der er en række varmekilder i spil i både centraleog decentrale fjernvarmeområder. Spilde-, drikke-, overflade- og grundvand anslås* at have etteknisk potentiale på ca. 15 TWh (hhv. 2.9, 0.8,3.9 og 6.9 TWh) – set ift. nuværende ca. 35 TWhfjernvarmeproduktion. Luft er teknisk ubegrænsetvarmekilde, og har udgjort over 40% afkapaciteten**. Luft kan vise sig at være en vigtigvarmekilde særligt til decentral fjernvarme. Formindre projekter (<5 MWth) udgør varmepumpenca. 50% af omkostningen, mens øvrigeomkostninger (indvending af varme fravarmekilden, eltilslutning, bygninger etc) hermedhar betydelig indflydelse. Varmekilderne fører tilvariation i samlet investering fx 5-8 mio kr MWthsamt årsvægtet COP fx 2,9-3,5***.

Havvand har størst potentiale til storskala

Havvand er som luft teknisk ubegrænset, men aføkonomiske årsager skal der være rimeligt matchmellem tilgængelig havdybde og adgang tilfjernvarmesystem. I København er detlangsigtede varmepumpe potentiale anslået*** tilca. 700 MWth hvoraf havvand udgør ca. 60% –varmespidsforbruget i området er ca. 3000 MWth.

Usikkerhed om storskala i Danmark

I Danmark findes ingen storskala-demonstrationaf fx havvand-varmepumper, men i Sverige harhavvand siden 1980’erne leveret betydelig del affjernvarmen i større byer. Store varmepumperkan benytte billigere kompressor-teknologi, ognye kølemidler kan sandsynligvis benyttes. Der erdog fortsat usikkerhed om samlede investeringerved storskalaanlæg (100+ MWth størrelse) –lokale forhold samt designkrav har betydning ogder anslås spæn mellem ca. 3-6 mio kr MWth****.

De tilbageværende udfordringer for havvand erbl.a. varme-indvinding i koldeste måneder, hvorforskellige løsninger er i spil. Varmevekslere(‘falling film’) kan fungere med lille afkøling på1,5-2 C, som havvand er begrænset til ivinterhalvåret. Andre koncepter anvendervarmeveksling ved hel eller delvist is/slush-icedannelse, bl.a. vanddampkompressor somanvender havvand under vakuum.

Store varmepumper kan have mange varmekilder men mangler storskala-demonstration i Danmark

Varmepumper 2025 (ab værk) –centrale områder – 150 MWth

4 og 8% realrente i 20 år

Scenarier er vist for 5000 fuldlasttimer og med variation i bl.a. investering (4-6 mio kr/MWth), COP (2,9-3,5) og nettarif..

0

20

40

60

80

100

120

Billig Middel Dyr

kr/G

J

0,04 0,08

Fliskedel

VARME

32• “Mapping of potential heat sources for heat pumps for district heating in Denmark” (Lund, Persson - Energy, 2016)

• **kilde: Energistyrelsen data for 30 projekter tildelt støtte i 2017-18. Luft udgør over 20 MWth af 50 MWth.• ***HOFOR på baggrund af havvand, drikke-, spilde- og grundvand

****Nedre estimat: ”Elektrificering af Danmarks fjernvarmesektor” (Siemens, 2018), øvre estimat: HOFOR på baggrund af medium anlæg og dialog med svenske varmeselskaber

VEOverskudsvarme følsomt overfor transmissionsomkostninger

Overskudsvarmeafgifter – før afgiftsreform og med forslag fra afgifts- og tilskudsanalysen (AT-analysen, del 5)

En række projekter uden vederlag vil med afgiftsreformerne af elvarmeafgift og overskudsvarmeafgift stå bedre end i dag, men transmissionsomkostninger kan betyde forskellen på om projektet realiseres.

Nuværende overskudsvarmeafgift

I dag er reglerne omkring overskudsvarme-afgiftkomplicerede, men hovedreglen er, at der betales33 pct. af vederlaget for varmen. I nogle sager,som fx Rødekærsbro, hvor varmen foræres væk,sættes overskudsvarmeafgiften dermed til 0kr./GJ. Sådanne projekter bliver lidt billigere endfliskedlen inden lempelsen af elvarmeafgiftentræder fuldt i kraft, hvis varmekilden er tæt på .

AT-analysens forslag til overskudsvarmeafgift

Hvis overskudsvarmeafgiften gøres ensartet (her7,6 kr./GJ fjernvarme), vil projekter uden vederlagfor varmen få bedre økonomi end mednuværende regler, når også elvarmeafgiften erreduceret, som en del af den samledeafgiftsreform aftalt i energiaftalen 2018

Hvis industrivirksomheden derimod har et højereforrentningskrav end den lange obligationsrente +2 pct. (ca. 4,25 pct.) betales en højereoverskudsvarmeafgift (50,7 kr./GJ), hvorvedvarmeprisen som minimum vil tangere fliskedlenog projektet næppe realiseres.

Høje udgifter (her ca. 20 kr./GJ fjernvarme) tiltransmission kan dog blive en stor barriere.

VARME

Note:Overskudsvarmeprojektet er regnet med en COP på 4,5 og en investering på 7 mio. kr. per MW varme fratrukket energisparetilskud. I de scenarier, der vedrører den nuværende afgiftstruktur, er vederlaget opgjort til 33 pct. af den tekniske omkostning, dog 0 kr. i det scenarie, hvor der skattemæssigt fortolkes vederlagsfrihed. Scenarierne vedr. ny overskudsvarmeafgift indeholder en afgift på 22,8 kr./GJ (lempet sats). Der er ikke indregnet et vederlag i nogen af disse scenarier, hvilket vil forværre konkurrencesituationen. I scenariet med overskudsvarmeafgift med fuld sats er en afgift på 50,7 kr./GJ samt et "minimumsvederlag" på 4,25 pct. af investeringen (lang obligationsrente plus 2 pct.). Der er anslået omkostninger til 10 km transmissionsledning betalt over 20 år.

33

VE

Fra mindre til store og komplekse varmelagre

Varmelagring i ståltanke bruges allerede i dag istor udstrækning på kraftvarmeværker til 1-2dages varmelagring, primært til optimering afproduktion i forhold til elpriser. Sæsonlagre(‘damlagre’) er væsentlig større og kan lagre fxsolvarme eller overskudsvarme fra sommer tilvinter.

European Energys ‘Gigastorage’ er et nyteksempel på endnu større og mere komplekstvarme/kølelager-koncept til sæsonlæring i centralkraftvarmeområder. Her kombineres lokal VEelproduktion med store varmepumper somudnytter forskellige varmekilder, fxomgivelsesvarme fra havvand, køleluft frasolcelleanlæg placeret på varmelagret ellerreturvarme fra fjernkøling. Det kombineredevarmelager og produktionsanlæg, har bl.a. fordelaf at udnytte pladsen bedre samt spare eltarif og–elvarmeafgift.

Varmelagre rolle i energisystemet er kompleks

Varmelagre går godt i spænd med fluktuerendeVE produktion og overskudsvarme, da lageret kanbinde forskydningen i produktion og forbrug bedre

sammen. Dette øger værdien af produktionen ogsænker varmeproduktionsprisen, bl.a. ved atlageret kan erstatte dyr spidslast-varmeproduktion.

For at opnå den lavest muligefjernvarmeproduktionspris skal varmelageretsstørrelse og egenskaber optimeres i forhold til detomliggende fjernvarmesystem. Omkostning tiletablering af varmelagreret, lagerstørrelse,tilslutningseffekt samt varmetabet er væsentligeparametre som alle påvirkes af hvilken produktionsom er til rådighed i det omkringliggende system.

Størrelse på lageret er ikke triviel

Op –og afladningseffekt er også en vigtigtparameter at optimere ved etablering af nyevarmelagre, da tilslutningsomkostningen ofte erhøj. Specielt i fjernvarmeområder med storkobling til elsystemet kan der være stor værdi i enhøj op –og afladningseffekt, da fluktuationerne ielprisen således bedre kan udnyttes. Lageretsindholdskapacitet er specielt vigtigt i områdermed stor sæsonvariationer i varmepriserne.Samtidig er lokale placeringsforhold, såsomadgang til nettet og rådighed over areal, oftevigtige dimensioneringskriterier.

Storskala varmelagre kan øge integrationen på tværs af el og varme

34

VARME

Illustration af Gigastorage. Kilde: European Energy3.1 Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier

VEVarmelagre giver stor værdi til fjernvarmeområder

35

Beregning af værdi af lager for et fjernvarmesystem

Marginal værdi af lageret sammenlignet med omkostninger til

forskellige lagertyper

Kilde: Dansk Energi – Balmorelberegninger for 2030

Varmelagre har stort potentiale i fjernvarmen

Ved hjælp af Balmorel modellen er der udførtberegninger på konsekvenserne ved at forskelligestørrelser varmelager i et fjernvarmeområde medoverskudsvarme, affaldskraftvarme og en storvarmepumpe som modellen optimerer størrelsenpå. Der er varieret på størrelsen af varmelageret iområdet, fra intet lager til at lageret kan forsyneområdet i omkring en uge.

Beregningerne viser, at et varmelager reducerervarmeproduktions-omkostningerne markant.Specielt ved små lagerstørrelser er den marginaleværdi af et lager stor. Den marginal værdi aflageret er aftagende når størrelsen på lageretvokser. Sammenligner man den marginale værdiaf lageret med omkostningerne forskellige typer afvarmelagre ses der et stort potentiale for lagring.

Lager har værdi for produktionsenheder

Ydermere viser beregningerne, at med et stortlager kan der bygges mindre varmepumpe-kapacitet i området. Varmepumpen får tilmed enhøjere benyttelsestid (fuldlastitmer) og køber elop til 20% billigere end den gennemsnitlige elpris.

VARME

60

65

70

75

80

85

90

95

100

105

Varm

epro

dukt

ions

omko

stni

nger

(ind

eks)

Lagerstørrelse

0

1

2

3

4

5

kr./k

Wh

Lagerstørrelse

Marginal værdi Stål tankGiga Storage Damlager

3.1 Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier

VEVarmepumper kan blive billigste fjernvarme når der skal re-investeres

Varmepumper har laveste levetidsvarmepriser

Figuren viser varmepumper (på baggrund af fxgeotermi, overskudsvarme elleromgivelsesvarme) kan forventes at levere en stordel af decentral fjernvarme i takt med naturgasbliver udfaset.

I større byer er der ofte eksisterende affald,biokraftvarme og overskudsvarme som leverer enstor del af varmegrundlasten – dette gør atvarmegrundlaget for varmepumper er begrænset.Derfor er varmepumper mest relevante når derskal re-investeres.

Driftstimer vigtig for varmepumpers økonomi

De marginale varmeproduktionsomkostningerafgør konkurrenceforhold mellem varmepumper,kraftvarme (affald, bio, kul, gas) og kedler. Jolavere marginale omkostninger, jo fleredriftstimer. For varmepumper afgøresvarmeproduktionsomkostningen både af nettarif,elvarmeafgift (+PSO), spotpris samt COP-værdi.

Driftstimerne er afgørende for hvor stor vægtvarmepumpens kapitalomkostning har. Derfor erreduceret elvarmeafgift af afgørende betydningfor levetids- og marginale varmeomkostninger forvarmepumpen.

Kilde: Elpris Outlook 2018 (Modelresultater på baggrund af Balmorel-modellen)

VARME

3.1 Fjernvarmens produktionsomkostninger – nye teknologier36

3.3. Individuel varmes produktionsomkostning

37

VEVarmepumper giver billigste grønne individuelle husstandsvarme

38

Varmepriser an forbruger i 2025 - Standard hus (18,1 MWh)God samfundsøkonomi i varmepumper

Luft-vand varmepumper har en høj investeringmen lav driftomkostning, hvilket er omvendt for defleste øvrige individuelle varmeteknologier.Samfundsøkonomisk set er varmepumperbilligste grønne varme og på niveau mednaturgasfyr (med 500 kr/ton CO2-pris).

Biogas og hybridvarmepumper

Biogas er pga. høj produktionspris etsamfundsøkonomisk dyrt grønt brændsel atbenytte i et gasfyr – iblanding af biogas ogfastholdelse af gasfyr koster ca. 1400 kr/tonreduceret CO2. Dette står i kontrast til CO2 pris iberegningsforudsætninger* på 258 kr/ton.

I hybridvarmepumper** vil el til varmepumpenlevere 70-90% af varmen og derfor minimeregasforbruget betydeligt. Der er imidlertid kun etbegrænset privatøkonomisk incitament til skift tileldrevne eller hybrid-varmepumper - selv med nyelvarmeafgift og uden PSO.

Elvarme kan vinde frem i nybyggeri

Rene elvarme-løsninger tyder ifølge flereanalyser på at kunne klare sig godt overforvarmepumper eller fjernvarme i lavenergihuse.Pga. det lave varmebehov kan investeringstungeløsninger få det svært i nybyggeri.

Kilde: Dansk Energi ud fra Teknologikatalog og beregningsforudsætninger – fyringsoliepris regnet som produktpris nov. 2018 ifølge Drivkraft Danmark *Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger for energipriser og emissioner, oktober 2018

**Hybridvarmepumper til standardhuse er antaget nyt kombianlæg (gaskedel samt ca. 4-5 kWth varmepumpe). Hybrid kan også være add-on varmepumpe til eksisterende gaskedel, hvilket er billigere men kun aktuel for nuværende gasfyr.

VARME

1400 kr/ton

258 kr/ton

500 kr/ton

Naturgas med forskellige CO2-priser

VE

Husholdninger

Industri

Handel/service

Elproduktion og

konvertering

Anearob forgasning

Termisk forgasning

Power-to-gas

0

50

100

150

200

250

300

350

400

450

500

Naturgas-forbrug(2015)

Grøn Gas potentiale

mia

m3

(bcm

)

Klimamål kan udfase naturgas og olie i varmen og øge varmepumpesalg

Naturgasforbrug og potentiale for biogas i EU

Årligt salg af gas- og oliekedler samt varmepumper i EU

Kilde: Decarbonisation of heat in Europe: implication for naturalgas demand” (University of Oxford, 2018),

Grøn Gas potentiale ifølge ”Gas for Climate” (Ecofys, 2018)

Kilde: 2016 og varmepumpe-antal og reduktion i fremstillingsomkostning 2030 samt 2050-potentiale: ”European

Heat Pump Market and Statistics Report 2018” (ehpa, 2018)

Nye klimamål kræver mere grøn varme

Parisaftalen vil forventelig føre til højere klimamåli EU mod både 2030 og 2050. I 2030 kandrivhusgasreduktionsmålet blive øget fra 40% til55% i 2030 ift 1990-niveau. I 2050 kan netto-nulemission blive ambitionen. Naturgas, kul og olieudgør hhv. omkring 45%, 15% og 10% af EU’svarme og køling. Der er altså en betydeligmængde fossil energi i opvarmningen i EU, ogforbruget må derfor falde støt hvis klimamålenepå mellemlang og lang sigt skal indfris.

Grøn gas kan ikke erstatte naturgasforbrug

Det nuværende naturgasforbrug er væsentligthøjere end potentialet for grøn gas i EU, og andregrønne opvarmningsløsninger herundervarmepumper skal derfor overtage en betydeligdel af den nuværende gasopvarmning ihusholdninger, industri og handel/service.

Varmepumpesalget kan stige betydeligt i EU

Det er særligt Tyskland, UK og Frankrig som harmeget stort naturgasforbrug og hermed potentialefor at øge det samlede varmepumpesalg.European heat pump Association forventertredobling i det årlige EU-salgstal mod 2030.

3.3 Individuel varmes produktionsomkostning

Ca. 6 mio

Vandbårne

2017 2030

1,2 mio

Olie

Gas

VP-

?

3,5 mio

VARME

2050

?

2020 produktion

-40% fremstillings-omkostning

Varme-pumpe

Varme-pumpe

39

VEPotentiale for mere konkurrencedygtige individuelle varmepumper?

Fremtidig varmepris for individuel luft-vand varmepumpe til standardhus (18,1 MWh)

Kilde: Dansk Energi pba. Teknologikataloget og ”European Heat Pump Market and Statistics Report 2018” (ehpa, 2018)

Øget salgstal vil sænke varmepumpeprisen

Fremstillingsprisen for individuelle varmepumperafgøres af europæisk efterspørgsel – størresalgstal vil føre til storskalafordele og muliggøreøget standardisering og billigere og mere effektivevarmepumper samt installation - en udvikling sombl.a. kendes fra solceller. European Heat pumpAssociation anslår 40% reduktion ifremstillingsomkostning mod 2030. På dennebaggrund er der på figuren vist varmeprisen foren luft-vand varmepumpe med 25% reduktion iprodukt- og installationspris samt vedligehold i2030 ift 2020. Hermed sænkes varmeprisen medca. 2.500 kr/år til et niveau svarende tilnuværende billig fjernvarme.

Nye forretningsmodeller for varmepumper?

Nye aktører som producenter af fx elbiler,batterier, solceller eller home-automation samt el-og gashandlere og elnet- og varmeselskaber kan ifremtiden være med til at bringe individuellevarmepumper ind hos kunderne og bidrage tillavere priser og øget produkt-bundling. Leasing afvarmepumpen eller køb af varme til fast pristilbydes allerede i dag af fx OK og Best Green ogkan overvinde barrieren ved varmepumpenshøjere investeringsomkostning.

3.3 Individuel varmes produktionsomkostning

VARME

0

2.000

4.000

6.000

8.000

10.000

12.000

14.000

16.000

2020 2030 2030

Varmepumpe(Teknologikatalog)

Varmepumpe (Teknologikatalog) Varmepumpe (-25% ift 2020)

Brug

erøk

onom

i (kr

/år)

Afdrag v. 4% rente 18 år Drift og vedligehold Elomkostning (18,1 MWh/år)

Billigere teknologi, installation og driftCa. -2.500 kr/år2025-værdi

i analysen

40

4. Konkurrencen på tværs af varmeløsninger

VEGrøn varme kan leveres på mange måder – hvilken er billigst?

Overgangen fra en ensartet til mangfoldig varmeforsyningKollektive systemer: El-, fjernvarme- og gas

El-, fjernvarme- og gas er de tre kollektiveenergisystemer i Danmark, der alle kan bidrage tilat levere forbrugeres behov for varme. Alle tresystemer er bygget i en tid uden stort fokus pågrøn energi, og de er i forandring i takt med atsystemernes produktionen ændret markant.

Vind og sol kan i større og større grad blive dendominerende VE-kilde til både el- ogfjernvarmesystemet. Gasnettet har har nu biogassom i fremtiden kan suppleres af power-to-gas.

Konkurrencen mellem varmeløsningerne

Forskellen mellem de kollektive systemer erderfor særligt hvor energikonverteringen findersted, dvs. enten på centrale eller i individuelleanlæg. Her er både omkostninger og tab i rør- ogledning, tilgængelige varmekilder og brændslersamt prisen på hhv. centrale og individuellevarmeanlæg afgørende for hvor varmen kanleveres billigst fra.

De kollektive systemer til at levere VE tilvarmekunderne er desuden i konkurrence medindividuelle fyr med fx træpiller, brænde (og olie).

4. KONKURRENCEN PÅ TVÆRS AF VARMELØSNINGER

VARME

42

VEPotentielle skift fra individuelle varme til ny fjernvarme

43

Potentiale for fjernvarmekonvertering

Teknisk fjernvarmepotentiale opdelt på udvidelses- og bygningskategori

Kilde: COWI på baggrund af analyse til”Fjernvarmens rolle i den fremtidige Energiforsyning” (Energistyrelsen, 2014)

Skift mellem fjernvarme og individuelle anlæg

Potentiale for at konvertere individuel anlæg tilfjernvarme er anslået til ca. 50 PJ* fordelt omtrentligeligt mellem naturgas og øvrige individuelleanlæg (olie, bio, el). Dette betyder at omkringhalvdelen af varmen fra de nuværendeindividuelle anlæg (ca. 105 PJ) er udenforfjernvarmepotentialet. Ligeledes betyder det atlangt størstedelen af eksisterende naturgas-opvarmning (ca. 26 ud af 33 PJ) er del af detfjernvarmepotentialet.

Opdeling af potentialet for ny fjernvarme

For at vurdere privat- og samfundsøkonomiskevarmeprise er potentialet neddelt i 3udvidelseskategorier med stigende omkostninger:konverteringer indenfor fjernvarmeområder(‘fortætninger’ ca 10 PJ), konverteringer ibyområder med fjernvarme (ca. 21 PJ) samt nyfjernvarme udenfor byområder, hvor der er behovfor ny transmissionsledning (ca. 19 PJ).

Udvidelseskategorierne kan underinddeles inaturgas og øvrige individuelle anlæg til hhv.husholdninger og store bygninger. Husholdningerudgør stigende andel i de dyreste fjernvarme-konverteringspotentialer.

105 PJ

104 PJ

50 PJ potentiale for ny fjernvarme

33 PJ

72 PJ24 PJ26 PJ

Varmebehov an forbruger 2016

1

1065

59

2

5 2

3

12

0

5

10

15

20

25

Ny fjv i fjV-område

Ny fjv i byområde Ny fjv udenforbyområde

Fjer

nvar

mep

oten

tiale

(PJ

an fo

rbru

ger)

Større bygninger - Øvrige individuelle anlægStørre bygninger - NaturgasHusholdning - Øvrige individuelle anlægHusholdning - Naturgas

VARME

Øvrige individuelle varmeanlæg

Fjernvarme

Naturgas


Fjernvarmeudvidelse?

VEEksisterende fjernvarmepris varierer med værkstørrelse og brændsel

44

0

10

20

30

40

50

60

70

Billig Medium Dyr

Fjer

nvar

mel

ever

ance

(PJ

an fo

rbru

ger)

Fjernvarmepris

Andet

Halm

Skovflis

Affald

Træpiller

Kul

Naturgas

0

10

20

30

40

50

60

70

Billig Medium Dyr

Fjer

nvar

mel

ever

ance

(PJ

an fo

rbru

ger)

Fjernvarmepris

meget stor

stor

mellem

lille

meget lille

Fjernvarme opdelt efter priskategori og primært brændsel på værk

Fjernvarme opdelt efter priskategori og værkstørrelse

Forklaringer på forskelle i fjernvarmepris

Der er betydelig forskel i fjernvarmeprisen rundtomkring i Danmark hvilket side 15 viser. Her erfjernvarmen desuden inddelt i tre kategorier: Billig(ca. 25 PJ), medium (ca. 60 PJ) og dyr (ca. 25PJ). På grafen th. vises det primære brændsel(dvs. det brændsel som værket laver størstedelenaf varmen med) samt værkets størrelse for de trekategorier. Hermed ser man at for 2015:

• billig fjernvarme er områder med kul (ogoverskudsvarme) på meget store værker

• medium fjernvarmepris præges af biomasse imeget store til medium værker

• dyr fjernvarme er domineret af naturgas imellem til meget små værker

Fjernvarmesystemets varmetab har ogsåbetydning for forbrugerprisen. Værkets størrelseer korreleret med varmetabet eftersom størreanlæg er i større byer hvor varmetabet generelt erlavere mens mindre værker oftest er i decentraleområder med højere varmetab. En del afkulforbruget i 2015 er under omlægning tilbiomasse. Der forventes desuden en delomlægning af naturgas efter atbrændselsbindingen til naturgas bliver ophævet.

VARME

Værkstørrelse kategori

Årligt varmesalg

Kumuleret salg i kategori (PJ)

Antal værker i kategori

meget lille 0 til 0,1 PJ 10 268lille 0,1 til 0,2 PJ 9 62mellem 0,2 til 2 PJ 44 78stor 2 til 5 PJ 11 4meget stor >5 PJ 36 4Sum 110 416

Priskategori Billig Medium Dyr pris (kr/år)standardhus 8-12.000 12-15.000 > 15.000


VE

VarmeproduktionNetinvestering - afskrivning eller ny investeringAndetKundeinvestering og drift

Selskabs- og samfundsøkonomiske priser

På foregående slide er vist opdeling ieksisterende fjernvarme i tre priskategorier ogtilhørende primære brændsler der dominerer hverkategori.

På baggrund af kapitel 3.1 og 3.2 er selskabs- ogsamfundsøkonomiske produktionspriser ab værkfundet for eksisterende og ny fjernvarme i 2025(se evt. Bilag 2). Anvendte produktionspriser ses itabellen til højre.

Fra produktionspris til forbrugerpris

Fjernvarmeprisen hos forbrugerne kan estimeresud fra fjernvarmeproduktionsprisen (ab værk)samt antagelser for varmetab og øvrigeomkostninger såsom afskrivninger, drift etc. Dervil være store forskelle mellem fjernvarmeværker.Desuden har eksisterende fjernvarmekunderegen driftomkostning. På grafen er vist de trekategorier af eksisterende fjernvarme sombenyttes i analysen sammenholdt medeksisterende fjernvarmepriser. For fjernvarme-udvidelser er der yderligere omkostninger tilnetinvesteringer samt kundeinvesteringer i nyfjernvarmeunit (se evt. Bilag 1).

Fremtidig pris for eksisterende og potentiel ny fjernvarme

Fjernvarmepris an forbruger inkl moms og nettab

*). CAPEX er medregnet i selskabsøkonomisk fjernvarmepris (forbrugerpriser), men ikke samfundsøkonomi (sunk cost)**) ny varmepumpe er inkl CAPEX. Eksisterende biomasse er uden CAPEX, da øget fjernvarmeproduktion antages til margi-nale produktionsomkostninger. Pris hhv. central / decentral fjv.

VARME

År 2025 Eksisterende dyr fjv. Eksisterende medium pris fjernvarme Eksist. billig fjv. Ny dyr fjv. Ny billig fjv.

Teknologi Naturgas Træpille/ fliskedel/KV* -Kul-eksist. bio

Ny træflis -ny VP** -eksist. Bio

Selskabsøko. 105 kr/GJ 90 kr/GJ 80 kr/GJ 85 kr/GJ 60 / 70 kr/GJ

Samfundsøko. 85 kr/GJ 60 kr/GJ 40 kr/GJ 85 kr/GJ 60 kr/GJ

Fjernvarme Ca. 25 PJ Ca. 60 PJ Ca. 25 PJ Ca. 50 PJ (potentiale)

Varmetab 25% 20% 10% 7-16% (marginal)


-

5.000

10.000

15.000

20.000

0

50

100

150

200

250

300

350

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120

kr/å

r for

sta

ndar

dhus

Fjer

nvar

mep

ris (k

r/GJ)

Fjernvarmeleverance (PJ)

værker kr pr 18,1MWhFjernvarmepriser 2015 uden grundbeløb

MediumDyr Billig

4.1. Sammenligning af varmepriser

46

VE

0

50

100

150

200

250

300

350

Luft-vand VP (ny) Naturgas fyr (ny) dyr fjv-prod medium fjv-prod billig fjv-prod dyr fjv-prod (ny) billig fjv-prod (ny)

Individuel opv Eksisterende fjv Eksist. fjv (reinvest dyr fjv)

Sam

fund

søko

nom

i (kr

/GJ)

Varmeproduktion Netinvestering - afskrivning Andet Kundeinvestering og drift

Eksisterende fjernvarme med højeste priser er udfordret

47

Varmepriser an forbruger i 2025 - Standard hus (18,1 MWh)Dyr fjernvarme: Lukning eller re-investering?

Ny individuel varmepumpe er både samfunds- ogselskabsøkonomisk billigere end eksisterende dyrfjernvarme, som i dag ofte er baseret på naturgasi kedler eller motorer, måske suppleret med flis.

Figuren viser at med givne antagelser* kanområder med dyr, naturgasfyret fjernvarmeinvestere i ny billig produktion dvs. ‘stor’varmepumpe til fjernvarmenettet og hermedreducere fjernvarmeprisen til et niveau somselskabs- og samfundsøkonomisk matcherindividuel varmepumper.

Tæt priskonkurrence med nye varmepumpeog medium fjernvarmepris

Individuelle varmepumper er brugerøkonomisk påniveau med middel fjernvarmepris, hvilket betyderat en stor del af eksisterende énfamiliehuse kanfå billigere varmepris med et individuelt anlæg.Samfundsøkonomisk set kan fjernvarme dogvære billigere idet afskrivninger i anlæg og netikke regnes med (sunk cost).

*Antaget nettab, netafskrivninger og andre omkostninger er uændret ved overgang fra dyr varmeproduktion (naturgas) til billig varmeproduktion (varmepumpe) – desuden antages som forsimpling at hele varmeproduktionen produceres til varmepumpens levetidsproduktionspris (LCOH).

VARME

Ca. 35 PJ

Fjernvarmeindskrænkning?

Eksisterende fjernvarme i énfamiliehuse

0

50

100

150

200

250

300

350

Luft-vand VP (ny) Naturgas fyr (ny) dyr fjv-prod medium fjv-prod billig fjv-prod dyr fjv-prod (ny) billig fjv-prod (ny)

Individuel opv Eksisterende fjv Eksist. fjv (reinvest dyr fjv)

Priva

tøko

nom

i (kr

/GJ)


VP

VP

Re-investering?

Individuel opvarmning


4.1 Sammenligning af varmepriser

VE

0

50

100

150

200

250

300

350

Luft-vand VP (ny) Naturgas fyr (ny) dyr fjv-prod (ny) billig fjv-prod (ny) dyr fjv-prod (ny) billig fjv-prod (ny) dyr fjv-prod (ny) billig fjv-prod (ny)

Individuel opv Ny fjv i fjV-område Ny fjv i byområde Ny fjv udenfor byområde

Sam

fund

søko

nom

i (kr

/GJ)

Varmeproduktion Netinvestering - ny investering Andet Kundeinvestering og drift

0

50

100

150

200

250

300

350



Priva

tøko

nom

i (kr

/GJ)


Fjernvarmeudvidelser kræver billig produktion og billig netudvidelse

Varmepriser an forbruger i 2025 - Standard hus (18,1 MWh)Hård priskonkurrence mellem ny fjernvarmeeller ny individuel varmepumpe

Fjernvarmeudvidelser skal både have billig nyfjernvarmeproduktion samt lave netudvidelses-omkostninger for at være billigere end individuellevarmepumper (billigste individuelle teknologi).Ifølge figuren er der ca. 6 PJ fjernvarmeudvidelsei denne kategori, hvor ny fjernvarme er bådeselskabs- og samfundsøkonomisk billigst.

En del af ca. 15 PJ fjernvarmeudvidelser ibyområder med eksisterende fjernvarme (herafen stor del eksisterende naturgas) vil ligeledesvære potentielt attraktivt, hvis det baseres på billigfjernvarmeproduktion. De dyre fjernvarme-udvidelser er ikke økonomisk konkurrencedygtigemed individuelle løsninger.

Selskabs- og samfundsøkonomi på niveau

For standardhuse tegner selskabs- ogsamfundsøkonomi samme billede afkonkurrenceforholdet mellem ny individuel varmeog fjernvarmeudvidelser. Det indikerer atfjernvarmeudvidelser ville kunne styres afselskabers og forbrugeres frie valg uden at det vilmedføre samfundsøkonomiske tab.

Ca. 15 PJ(ca. 10 PJ naturgas)



VARME

Udenfor fjv-udvidelseCa. 50 PJ

(ca. 4 PJ naturgas)

VP

VP

Potentiale for fjernvarmeudvidelser




4.1 Sammenligning af varmepriser48

VE

0

50

100

150

200

250

300

350

Luft-vand VP (ny) Naturgas fyr (ny) dyr fjv-prod medium fjv-prod billig fjv-prod

Individuel opv Eksisterende fjv

Sam

fund

søko

nom

i (kr

/GJ)


0

50

100

150

200

250

300

350

Luft-vand VP (ny) Naturgas fyr (ny) dyr fjv-prod medium fjv-prod billig fjv-prod

Individuel opv Eksisterende fjv

Priv

atøk

onom

i (kr

/GJ)


Fjernvarmepriser er hårdest udsat for konkurrence i store bygninger

49

Varmepriser an forbruger i 2025 – Store bygninger (720 MWh)Store bygninger kan presse fjernvarmepriser

Store bygninger bl.a. etageboliger ogkontorbygninger i handel/service er en betydeligdel af eksisterende fjernvarme. De storebygninger varierer i størrelse hvilket gør det sværtat generalisere konkurrenceforholdet mellemfjernvarme og individuel varmeanlæg.

Individuelle anlæg i store bygninger (fx luft-vandvarmepumper) kan være brugerøkonomiskfordelagtig selv ift billigere fjernvarme. Der kanvære praktiske udfordringer med individuelleanlæg i eksisterende store bygninger, fx plads.Varmepumpe-kapacitet i store bygninger (fx 400kWth) er billigere end i énfamiliehusstande (fx 10kWth), hvilket er væsentligt for en laverevarmepris. Det tyder på en betydelig usikkerhedom individuelle luft-vand varmepumpes priser (evtse bilag 3) samt installation og ydeevne.

Udfordring for fjernvarme i byerne?

Besparelsen for en etagebolig med luft-vandvarmepumpe med optimistiske antagelser erifølge figuren ca. 150-200.000 kr/år ift. mediumfjernvarmepris. Samlet vil den lave individuellevarmepris et potentiale for skift væk frafjernvarme (og naturgas blokvarme) foreksisterende handel/service og etagebyggerier,såfremt fjernvarmeprisen ikke sænkes.

VARME

Eksisterende fjernvarme i store bygninger

Ca. 37 PJ (etagebyggeri) Ca. 35 PJ (handel/service)

VP

VPusikkerhed

Fjernvarmeindskrænkning?

Luft-vand VP Naturgaskedel




VE

0

50

100

150

200

250

300

350



Sam

fund

søko

nom

i (kr

/GJ)


Fjernvarmeudvidelser til store bygninger kræver nye løsninger

Varmepriser an forbruger i 2025 – Store bygninger (720 MWh)Begrænset potentiale for ny fjernvarme tileksisterende store bygninger

Fjernvarmen er meget udbredt i eksisterendemellem- og store bygninger, hvilket også betyderder er begrænset potentiale for ekspansion.

Figuren viser at billigste fjernvarmeudvidelser(billig varmeproduktion og udvidelsesomkostning)er prismæssigt lidt billigere end nyt individueltanlæg. Konkurrencen om ny grøn varme til storebygninger ser ud til at være hård – luft-vandvarmepumper kan fx være konkurrent ellersupplement til eksisterende naturgas-blokvarme.

Ny etageboliger stor del af nybyggeriet

Urbaniseringen betyder at befolkningstilvækstener størst i byerne, hvilket alt andet lige er en fordelfor øget fjernvarme-potentiale. Etagebyggeriforventes at udgøre ca. 50% (ca. 200.000lejligheder) af nettotilvæksten af nye husstandefrem mod 2040*. Parcelhuse og rækkehuseforventes til sammenligning at bidrage med ca.75.000 hver. Etageboliger vil derfor fortsat værevigtige for fjernvarmen, men nye muligheder somfx lavtemperatur og fjernkøling skal måske i spilfor at kunne konkurrere med individuelle anlæg tilstore bygninger.

4.1 Sammenligning af varmepriser

VARME


Potentiale for fjernvarmeudvidelserCa. 4 PJ

(ca. 2 PJ naturgas)

Udenfor fjv-udvidelseCa. 5 PJ

(ca. 3 PJ naturgas)Ca. 6 PJ

(ca. 5 PJ naturgas)

*Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i udvalgte danske kommuner, (DREAM, 2017)

0

50

100

150

200

250

300

350



Priv

atøk

onom

i (kr

/GJ)


VP

VP






50

4.2. Skift mellem varmeløsninger

51

VE

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000

20000

Dyr Medium Billig Dyr Medium Billig

eksisterende reinvestering

kr/å

r

Konkurrencepres kan føre til lavere varmepriser

52

Illustration af skift til billigere fjernvarmeproduktion

Kilde: Dansk Energi – illustration af fremtidige varmepriser for individuel varmepumpe og skift til billigere fjernvarmeproduktion

Fjernvarme kan blive billigere og grønnere

På figuren er illustreret fjernvarmepriserne efterinvestering i billigere fjernvarmeproduktion (hertilevt. ekstra effektiviseringer, lavere varmetab etc.).Fra konklusionerne i kapitel 3 ses det at grønneteknologier har potentialet til at blive de billigstevalg, om end der fortsat er teknologiusikkerhed.

Samlet betyder dette at fjernvarmen kan blivegrønnere og billigere ved både at investere ogeffektivisere. Dette kan være svaret på at forblivekonkurrencedygtig overfor individuel varme, som ifremtiden kan falde yderligere i pris.

Konkurrence kan lægge loft over varmeprisen

Hvis varmekunderne har individuelle teknologiersom et billigt alternativt vil det givetvis lægge loftover deres betalingsvillighed for varmen. Hermedopnås en situation med væsentlig mindre spænd ivarmepriserne både for individuelle teknologiermen også fjernvarme.

Udover pris vil varmekunderne ofte tænke ikomfort, kendskab til teknologi, investerings-omfang etc. Derfor er varmeprisen ikke enentydig indikator for potentialet for skift.Prisfølsomheden for forskellige varmekunder erdog forbeholdsvis underbelyst i dansk kontekst.


VARME

Individuel varmepumpe

2030?

Eksisterende fjernvarme (2025 uden brændselsskift)

Billigere og grønnere fjernvarme

VENogle steder bør fjernvarme udvides, nogle steder indskrænkes

Illustration af skift mellem individuel varme og fjernvarme

Kilde: Illustration af Dansk Energi

Øget dynamik på varmemarkedet

På baggrund af sammenligninger på tværs afvarmeløsninger i husholdninger og storebygninger tegner der sig et billede af at de nyegrønne kollektive og individuelle teknologier vilvære i hård priskonkurrence om at levere billigstgrøn varme. Øget deregulering af gas ogfjernvarme kan derfor forventes at føre til billigereog grønnere varme i Danmark som helhed. Ud fraen konkurrence om billigste grønne varmepriskan der derfor være forskydninger mellemvarmeløsningerne, således at fjernvarme noglesteder udvides, nogle steder indskrænkes.

Tendenser i skift mellem varmeløsninger

Fjernvarmen er særligt udfordret i store bygningersamt i decentrale områder med højestevarmepriser, hvilket kan føre til skifte tilindividuelle anlæg. Fjernvarmeudvidelser er mestrealistisk ved husstande eller nybyggeri næreksisterende fjernvarme. Varmebesparelser (øgetisolering, nye vinduer, nedrivning mv) vilindskrænke varmemarkedet mens nybyggeri viløge det. Nybyggeri vil dog pga. lavt varmeforbrugforventelig have relativt lille indflydelse påvarmemarkedet i kommende år

Varmebesparelser

Skift til fjernvarme(fx naturgas/olie tæt på fjernvarme)

105 PJ

Varmebesparelser

Skift fra fjernvarme(fx dyr decentral fjernvarme, store bygninger)

Øvrige individuelle varmeanlæg

Fjernvarme

Naturgas

Skift fra fjernvarme

Nybyggeri

Nybyggeri

Skift til fjernvarme

VARME

2016 2035?

4.2. Skift mellem varmeløsninger53

VEStort potentiale for elektrificering af både kollektiv og individuel varme

Illustration af øget elektrificering i individuel varme og fjernvarme

Kilde: Illustration af Dansk Energi

Elektrificering kan bidrage betydeligt tilbilligere og grønnere varme

Både i fjernvarme og individuel varme kanvarmepumper vinde frem – drevet af fortsatbilligere VE samt nedsat elvarmeafgift.

I fjernvarmen kan både geotermi og en rækkeomgivelses- og overskudsvarme-kilder anvendesi kombination med varmepumper. Hastigheden vilbåde afhænge både af regulering, behov for re-investeringer samt teknologiske gennembrud ikommercialiseringen af nye varmekilder.

Kraftvarme med bæredygtig biomasse vil værerelevant i en årrække fremover af hensyn til grønvarme og elforsyningssikkerhed. Hvordan næstegeneration af værker med fjernvarmeproduktionkommer til at se ud afhænger både af udvikling iel- gas- og transportsektoren.

I individuel varme kan stadigt billigere og mereeffektive individuelle varmepumper erstatte olie,-naturgas-, og biomassefyr. I naturgasområder kanhybridvarmepumper måske spille en rolle. Envigtig betydning for individuelle varmepumper erøvrige nye el-teknologier, primært elbiler, solcellerog batterier - disse kan påvirke varmepumperneselforbrugspriser samt elnetomkostninger.


Individuelle varmeanlæg

FossilNy kraftvarme/Energiværker m. fjernvarmeHøjtemperatur overskudsvarme

VARME

Elektrificering

Elektrificering

2016 2035?

Biomasse, grøn gas mm.

Fjernvarme

60-80.000 varmepumper+elvarme

Individuelle varmepumper inkl. hybrid samt elvarme

Store varmepumper (central og decentralt) inkl geotermi

20 MJ/s varmepumper+ elkedler

54

5. Tema: Økonomisk regulering af fjernvarmesektoren

VE

-2020 2021-2025 2026-2030

1. Økonomiske rammevilkår

(afgifter og tilskud)

Sænket elvarmeafgift

Udfasning af 15-ørenMarkedsgørelse af

flere systemydelser?

Økonomi i KV?Individuelle VP

billigere?

Fjernvarmen er konkurrencedygtig i

mange områder, men ikke alle nuværende?

2. ”Norm”-regulering(varmeplanlægning,

forbruger- og produktionsbindinger)

Ophævet tilslutningspligt for ny-tilslutning og

analyse af øvrigeKV-krav lempes for

små

Reform af prod.- og forbruger-bindinger?

Lempet krav om samfundsøkonomi?

Mere fri varmeproduktion

og/eller planlægning?

3. Økonomisk regulering af

fjernvarmesektoren (effektivisering og

priser)

Indtægtsrammer for monopoldel

Centrale værker: konkurrence og generelt krav

Afklaring af hvilke dele af fjernvarme som er naturligt

monopol

Deregulering eller monopolregulering

af sektoren?

Teknologi og tre spor af regulering former fremtidens fjernvarme

56

Udover teknologisk udvikling danner trehovedspor af regulering tilsammen fjernvarmens fremtid

2020 er ”frozen policy”, mens tiden efter afhænger af ny politik

Foregående kapitler analyserede:

1. hvordan konkurrencen bliver mellemproduktionsteknologier i fjernvarmen

2. hvordan konkurrencen bliver mellemindividuelle og kollektive varmeforsyninger

Analyserne er foretaget ud fra alleredevedtagne politikker, som i store træk alle vil fåeffekt frem mod 2020. På de følgende to siderer givet en kort status af de mest sandsynligeudviklingsspor mht. økonomiske rammevilkårog ændret ”norm”-regulering ud fraregeringsudspil, analyser og politiske aftaler.

Temakapitel om økonomisk regulering

I indeværende temakapitel (kap. 5) fokuserespå den økonomiske regulering afselskaberne, dvs. hvilke rammer, der kommertil at træde i stedet for den nuværende hvile-i-sig-selv regulering, som det er besluttet atafvikle. I takt med at rammerne ændres og nyregulering i alle tre kategorier ændres, er det etspørgsmål hvad, der kendetegner et naturligtmonopol, og hvordan man bedst regulerer enforskelligartet sektor. I temakapitlet ses pådette.

VARME

5. ØKONOMISK REGULERING AF FJERNVARMESEKTOREN

VE

Reform af afgift på el til varme

Det følger af aftalen fra 2016, at PSO’en fra2022 er udfaset. Det er i energiaftalenbesluttet at reducere afgiften på el til varme til15 øre/kWh permanent fra 2021. Begge delevil fremme kollektive og individuellevarmepumper markant, som de foregåendeafsnit har vist.

Grundbeløbet ophører

Derudover har det siden 2004 være kendt ergrundbeløbet til decentral kraftvarme udløbermed udgangen af 2018. Der er vedtaget puljertil at håndtere denne udfasning, hvilketafventer konkret udmøntning. Dog står detallerede klart, at alle fjernvarmeområderunder 500 TJ vil få et friere brændselsvalg.Primært skal naturgas erstattes med eldrevnevarmepumper, hvilket allerede var tilladt førændringen. Dog kan de, hvis enbiomassekedel er markant billigere end envarmepumpe få lov at etablere dette.

Elproduktionstilskud til biomasse udfases

I forbindelse med energiaftalen er der aftalt enudfasning af tilskud til biomasse-elproduktion,der også kan påvirke varmepriserne i enrække områder afhængig afinvesteringstidspunkter, afskrivningsperioderm.v.

Samlet bliver konkurrencen større

Alt tyder på at store dele af fjernvarmenfremadrettet prismæssigt vil ligge i et spænd,hvor individuelle varmepumper kan være etrelevant alternativ. Fjernvarmeselskabernekan også udnytte de nye muligheder forvarmepumper m.v. og sikre fremtidigkonkurrencedygtighed.

Økonomiske rammevilkår betyder større konkurrence

5. ØKONOMISK REGULERING AF FJERNVARMESEKTOREN57

Udviklingstendenser:

• En permanent reduktion af afgiften på el til varme til15 øre/kWh rykker konkurrenceforholdet mellemteknologierne til fordel for elektrificering.

• Den teknologiske udvikling af varmepumper – bl.a.udrulning i Sverige og Norge – har gjort varme-pumper billigere og mere effektive i et nordisk klima.

• Fjernvarmen vil i langt højere grad opleve et prispresog en konkurrence fra individuel forsyning.

• Fjernvarmeselskaberne får med afgiftslettelsen selvbedre muligheder for at investere i varmepumperm.v. og dermed bibeholde en attraktiv pris.

• Såfremt nogle selskaber ikke kan opnåkonkurrencedygtighed med individuel forsyning, erder i energiaftalen aftalt en indsats overforgrundbeløbsværker, således at værkerne hjælpes tilbedre økonomi eller forbrugerne hjælpes over på enanden forsyningsform.

• Grænserne mellem kollektiv og individuel forsyningvil højst sandsynligt ændre sig i de næste 10 år.Både den ene og den anden vej.

VARME

VE

Gældende regulering

I dag har kommunerne mulighed for atpålægge tilslutnings- og forblivelsespligt, somforpligter forbrugere til at betale fast bidrag tilfjernvarmeselskabet (eller et vist årligt bidragtil naturgasselskaber). Derudover er der forblokvarmecentraler også aftagepligt, hvis deligger i eller tæt på et fjernvarme- ellernaturgasområde. Kommunen kan ogsåpålægge et fjernvarmeselskab forsyningspligt.

De væsentligste produktionsbindinger er i daget krav om at kapacitet i centrale områderskal etableres som kraftvarme. Dog meddispensationsmulighed.

I decentrale områder er der krav omkraftvarme medmindre ren varme ersamfundsøkonomisk mest fordelagtigt.Derudover skal naturgasfyredekraftvarmeanlæg fortsat anvende naturgaseller brændselsfri teknologier (varmepumperpå el eller solvarme). Dette ophæves dog forværker under 500 TJ.

Regeringens energiudspil

I energiudspillet fra april 2018 blev desudenforeslået:

• Afskaffelse af produktionsbindinger i demellemstore fjernvarmeområder i perioden2020-2025.

• Afskaffelse af produktionsbindinger i destore fjernvarme-områder senest i 2030.

• Stop for nye forbrugerbindinger pr. 1. jan.2019 og udfasning af eksisterende 4 årefter produktionsbindinger.

Disse forslag analyseres i det kommende årfor at vurdere, om det hensigtsmæssige og igivet fald, hvor hurtigt man vil ændrenormreguleringen.

Normregulering er under udfasning i takt med ny konkurrencesituation

5. ØKONOMISK REGULERING AF FJERNVARMESEKTOREN58

I energiaftalen fra juni 2018 blev besluttet følgendespor for fremtidig regulering:

• At produktionsbindingerne afskaffes for de mindsteværker pr. 1. januar 2019 (besluttet for alle under 500TJ) og det undersøges om flere kan omfattes.

• At i en midlertidig periode skal engodkendelsesproces sikre at værkerne kun omstillertil biomasse, hvis andre muligheder er udtømt.(Gælder for værkerne under 500 TJ.)

• At der ikke må laves nye forbrugerbindinger pr. 1.januar 2019. (Lovproces i gang.)

• ”Det er uholdbart, at forbrugerne bindes til selskabermed ikke konkurrencedygtige priser. Derigangsættes en analyse af konsekvenserne afophævelse af forbrugerbindinger. Parterne vil efteranalysen drøfte en evt. ophævelse på baggrund af etoplæg fra regeringen.”

• At der først træffes beslutning om ophævelse afproduktionsbindingerne i de mellemstore og storefjernvarmeområder samt ophævelse af eksisterendeforbrugerbindinger efter erfaringerne fra de mindreområder samt en række analyser af bl.a.elforsyningssikkerheden er forelagt parterne.

VARME

5.1 Konkurrence i stedet for monopolregulering

59

VE

Regeringens forsyningsstrategi 2016

De overordnede principper i Regeringens forsyningsstrategiI. Opgaver, som ikke er naturlige monopoler,

konkurrenceudsættes så vidt muligt, og der skal sikres vandtætte skotter mellem monopol og konkurrenceudsatte områder – det skal skabe mest mulig konkurrence til gavn for borgere og virksomheder.

II. Naturlige monopoler underlægges ensartet, incitamentsbaseret økonomisk regulering – det skal skabe de bedst mulige regulatoriske rammer for mere effektive forsyningsselskaber og lave priser.

Valget af reguleringsform afhænger af, om der er konkurrence eller monopol

VARME

Konkurrenceanalyse af fjernvarmesektoren 2017

Markeds-afgørelse 2018 om fastnet-telefoni

Analysen anbefaler konkurrence på fjernvarmemarkeder efter én af to modeller:I. Efter svensk model at undtage sektoren fra økonomisk

regulering. Dvs. ingen benchmarking eller effektiviseringskrav eller prisloft/ indtægtsrammer. Det er således alene konkurrencen fra andre varmeudbydere og en (evt. skærpet) konkurrencelovgivning, der skal medvirke til en samfundsøkonomisk gunstig leverance af fjernvarme.

II. Udgangspunkt i en konkurrencebegrænset sektor underlagt økonomisk regulering, men med mulighed for fritagelse fra dele af reguleringen ved helt eller delvist at adskille net- og produktionsaktiviteter.

Erhvervsstyrelsen finder i sin afgørelse fra 2018I. Pga. konkurrence for mobil-telefoni vurderer

Erhvervsstyrelsen, at markedet for fastnet-telefoni ikke er egnet til sektorspecifik konkurrenceregulering. Derfor vil de eksisterende sektorspecifikke forpligtelser blive ophævet.

Med de politiske aftale fra april 2016 og juni2017 har en bred kreds af politiske partierbesluttet, at fjernvarmesektoren i fremtidenskal overgå fra deres nuværende hvile-i-sig-selv regulering til en incitamentsbaseretøkonomisk regulering, i form afindtægtsrammeregulering med generelle ogIndividuelle effektiviseringskrav påbaggrund af benchmarking. I aftalerneforventes det at det samledeeffektiviseringspotentiale er på 2,3 mia. kr. i2025. I 2018 skal der være politisk drøftelseom hvilke fjernvarmeaktiviteter, der skalvære omfattet af indtægtsrammer.

I 2017 udkom et større analysearbejde påopdrag af Regeringen, Konkurrence analyseaf fjernvarmesektoren. Denne analyse kombl.a. med følgende anbefaling: ”Detanbefales at sigte mod enfjernvarmeregulering, der tagerudgangspunkt i at fjernvarmeproduktionikke er et naturligt monopol, men etområde med potentiale for at værekonkurrenceudsat under særligopmærksomhed.”

Tidligere arbejde på området

5.1 Konkurrence i stedet for monopolregulering60

VEKonkurrencepres er mere effektivt end monopolregulering

61

Monopolregulering er en sekundær løsning

Ud fra et økonomisk perspektiv, kan det værenødvendigt at bruge indtægtsrammereguleringog benchmarking (monopolregulering), hvis etmarked er præget af monopoldannelse. I sådantet tilfælde kan man nødvendigvis ikke forvente,at fjernvarmeselskaber har et tilstrækkeligtincitament at effektivisere deres drift, levererprodukter, som kunderne efterspørger, ellerundlade at tage ekstraordinære høje priser.Overordnet kan man sige, at enmonopolregulering har til formål at imitere denkonkurrence, som man ellers ville forvente, atvirksomhederne stod overfor, hvis der var taleom konkurrence. Hvis et monopol ikkereguleres, vil samfundet ressourcer ikke kunneudnyttes efficient.

Men som udgangspunkt bør monopol-reguleringanses for at være en sekundær løsning.Reguleringen kan kun imitere den frikonkurrence, og vil ofte være skævvredet afflere årsager, eksempelvis på grund afmanglende sammenligningsgrundlag ellerviden, som kan lede til forkerteinvesteringsincitamenter .

Omvendt kan konkurrence på kort sigt sikre, atforbrugerne tilbydes lavere priser samt deprodukter - eksempelvis forsyningssikkerhedeller grønhed - som kunderne efterspørger. Pålængere sigt vil konkurrencen sikre, at de retteteknologier vinder frem – de teknologier, sombedst er i stand til at producere produkter, somsamfundet ønsker - til lavest mulig pris. Samletset bør samfundet kun overveje atmonopolregulere fjernvarmesektoren, de steder,hvor det vurderes, at der ikke kan opstå(tilstrækkelig) konkurrence. Fjernvarmen kanoverordnet have konkurrence på to måder:

1) Konkurrencen om slutkunderne

2) Konkurrencen om fjernvarmeproduktionen

Figuren til højre viser, hvordankonkurrencepresset enten kan opstå i etvarmemarked, ved at 1) fjernvarmenkonkurrerer mod andre varmeleverandører(eksempelvis individuelle varmeløsninger) omslutkunderne, eller ved at 2) forskelligefjernvarmeproducenter konkurrerer modhinanden om fjernvarmeproduktionen.

Konkurrence om forbrugere eller fjernvarmeproduktion

VARME


VEDen potentielle konkurrence bør vurderes, før varmemarkeder sættes fri

Konkurrencepresset på et varmemarked opstår,når fjernvarmen er tvunget til at konkurrere medandre varmeleverandører om forbrugerne. Førman konkurrence-frisætter et fjernvarme-område, bør man derfor vurdere, om der kanopstå tilstrækkeligt konkurrence mellemleverandørerne. Hvis ikke, vil de(n)eksisterende fjernvarmeleverandør stadigt haveet de facto monopol, og der vil ikke være nogettilstrækkeligt konkurrencepres til at holde prisenskrap*. Derfor bør man undersøge denpotentielle konkurrencesituation på etvarmemarked, før markedet sættes frit.

MarkedsafgrænsningNår man skal vurdere den potentiellekonkurrence på et marked, deles det oftest op ihhv. et produkt- og geografisk marked. I detkonkrete tilfælde bør produktmarkedetafgrænses, så der er tale om et decideretvarmemarkedet. Det betyder, at forbrugerne harklare substitutionsmuligheder. Forbrugerne kanenten få varme leveret fra andre kilder eller frafjernvarme. Det geografiske marked børafgrænses på en måde, så tydelige forskelle ikonkurrenceforholdene tages med i betragtning,herunder lokale hensyn.

I det konkrete tilfælde kan man argumentere for,at varmemarkedet bør afgrænses, så deteksisterende fjernvarmenet (inklusivtilkoblingsmuligheder) definerer den ydreafgrænsning af markedet. På denne mådetages der hensyn til lokale markedsforhold.

Ikke alle konkurrenceanalyser bør anvendesOverordnet er det svært for en enkelt - ellersimpel - undersøgelse entydigt at be- ellerafkræfte, om den potentielle konkurrence på etvarmemarked er tilstrækkelig. Derfor vil manundersøge en række forskellige områder for -samlet set - at kunne vurdere den potentiellekonkurrence.En stor udfordring ved de flestekonkurrenceanalyser er, at de foretages ex.post. Det vil sige, efter at markedet er blevetkonkurrence-frisat. Dette er vanskeligt på etpotentiel varmemarked, da undersøgelsernebør laves før markedet frisættes (ex ante).Nogle konkurrenceanalyser (mørkerøde) kananvendes - i vis udstrækning - til at lave denneex ante vurdering.

*Man kan argumenterer for, at forbrugerejede selskaber vil have et tilstrækkelig incitament til at undlade at opkræve et overnormalt profit, idet slutkunderne ejer selskabet.

Forskellige typer af konkurrenceindikatorer

VARME


VE

Konkurrencen skal vurderes ex anteNår den fremtidige konkurrencesituation på etpotentielt varmemarked skal vurderes, bør man ikketage udgangspunkt i, hvordan markedet ser ud i dag– eller historisk har været. I stedet bør man kiggepå, hvordan bliver markedet i fremtiden med. Derkan være enkelte barriere som på meget kort sigt(markedets nuværende tilstand), vil tale imodfrisættelse, som på lidt længere sigt ikke vil være etproblem. For at sikre en transparent og effektivregulering – uden ekstra ordinært storeadministrative byrder for producenterne - skal mantage stilling til, om det potentielle varmemarked kankonkurrenceudsættelse ex ante.

Effektiv ansøgningsproces er vigtigtFor at sikre en effektiv ansøgningsproces anbefalerDansk Energi, at man skeler lignende procedure, fxfusionsansøgninger. Når to selskaber ønsker atfusionere skal det anmeldes til Konkurrence- ogForbrugerstyrelsen. Her skal selskaberne give enrække informationer, som styrelsen herefteranvender til at kunne træffe en afgørelse. Somudgangspunkt skal en fusionsanmeldelse værebehandlet i løbet af 25 hverdage. I kompleksefusioner, kan styrelsen udbede sig ekstrabehandlingstid i form af ekstra 90 dage*. Den relativtbegrænsede behandlingstid skal sikre, atselskaberne kun lide begrænset økonomisk skadeaf den offentlige proces, til gavn for den effektivekonkurrence.

Den potentielle konkurrence skal vurderes før varmemarkedet frisættes, ikke løbende eller efter

63

VARME

Erfaringer fra telesektorenI telesektoren anvender Erhvervsstyrelsen (regulator) følgende model for vurderingen af, om et marked inden det skal særreguleres. De tre kriterier skal alle være opfyldt, hvis man skal retfærdiggøre sektorspecifik konkurrence-lovgivning.

Den såkaldte ”Tre-kriterie-test”.

1. Der kan konstateres store og varige hindringer for markedsadgang.

2. Markedet tenderer ikke mod reel konkurrence inden for den relevante tidshorisont.

3. Det er ikke muligt alene ved anvendelse af konkurrenceretten at imødegå de pågældende markedssvigt.

”Kun hvis alle tre kriterier er opfyldt, vurderes markedet at være egnet til sektorspecifik konkurrenceregulering. Vurderingen af de tre kriterier vil ske ud fra et fremadrettet perspektiv og ikke blot et øjebliksbillede. Tillige vil vurderingen af de tre kriterier ske med udgangspunkt i et fravær af den nuværende regulering på de pågældende markeder, men under indtryk af den sektorspecifikke konkurrenceregulering på beslægtede markeder.” Energistyrelsen, 2016

*Fusionskontrol Vejledning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, 20175.1 Konkurrence i stedet for monopolregulering

VE

Koncentration som konkurrencemålEn af de mest almindelige undersøgelser tilat vurdere om konkurrencen på et marked ertilstrækkelig, er markedskoncentrationen.Her undersøger man, hvor mange aktører,der er aktive på et marked, og hvordanmarkedsandelene fordeler sig imellemaktørerne.Grundtanken er, at på et marked med mangevirksomheder - hvor hvert virksomhed har enlille andel af markedet - vil den enkeltevirksomhed have svært ved at påvirkemarkedsprisen. Hvis en aktør derimod harstørstedelen af markedet, vil aktøren have enstor markedsmagt, og kan potentielt tage enoverpris.I Danmark anvendes et såkaldt HHI-indeksofte af konkurrencemyndighederne til atvurdere koncentrationen i konkurrence- ellerfusionssager. På et marked med en HHI påover 1.800 anser man ofte markedet for athave en høj koncentrationsgrad, og dermeden barriere for effektiv konkurrence.(Konkurrenceanalysen affjernvarmesektoren, 2017)

Koncentrationsmålinger fungerer ikke pået potentielt varmemarkedDa fjernvarmen kommer ind på(varme)markedet fra en monopolstatus, villangt størstedelen af forbrugere starte med athave fjernvarme. Før fjernvarme frisættes, vilforbrugere ikke nødvendigvis have haftmulighed for at skifte leverandør. Og selvomlangt størstedelen af forbrugerne starter hoset fjernvarmeselskab, kan varmemarkedetstadigt være præget af hård konkurrence pågrund af prispresset fra andre leverandører.Det skyldes, at koncentrationsmålinger ikketager stilling til, om et selskabsmarkedsandel er et perfekt mål for detsmarkedsmagt - og dermed evnen til atpåvirke varmeprisen i en ugunstig retning setfor forbrugerne. Til højre ses udviklingen iNokias andel for mobiltelefon. Figuren viser,at i 2007 havde Nokia omkring 50 procent afverdensmarkedet. Og blot 4 år efter havdede under 10 procent. Dette illustrererudfordringen ved at anvende deneksisterende markedskoncentration til atvurdere den potentielle konkurrence.

Markedskoncentration kan ikke bruges til at vurdere potentiel konkurrence


Figuren overfor viser, udviklingen i Nokias andel af det samlede verdensmarked for mobiltelefoner. Her ses det, at i starten af perioden (2007) havde Nokia omkring 50 procent af markedet. Og blot 4 år senere var de var nede på en markedsandel på under 10 procent.

Kilde: https://www.statista.com/statistics/263438/market-share-held-by-nokia-smartphones-since-2007/

Udvikling i Nokias andel af markedet for mobiltelefoner 2007 - 2013

VARME

VEPrispres fra andre teknologier giver hård konkurrence om slutkunderne

65

Konkurrence kan presse varmeprisen nedUd fra et konkurrencemæssigt synspunkt, fortællerprisniveauet, isoleret set, ikke så meget om den potentiellekonkurrenceintensitet. Men som udgangspunkt, vil enmarkedsudvidelse give flere aktører lov til at komme indpå varmemarkedet. Konkurrencen mellem producenter vilpresse varmeprisen ned på det lavest konkurrencedygtigeniveau. Enhver varmeproducent, som ikke er i stand til atlevere sit produkt til en konkurrencedygtig pris, risikerer atmiste sine forbrugere til andre varmeleverandører.

I Sverige er prispresset fra varmepumper en af deafgørende faktorer til, at de svenskefjernvarmeleverandører har et ekstremt fokus på, at leverekonkurrencedygtige varmepriser. Dette er bekræftet eftersamtaler med både svenske fjernvarmeproducenter,rådgivende ingeniører, Energiforetagen og Prisdialogen

Til højre ses en sammenligning mellem fjernvarmeprisen iDanmark i 2016 og den årlige varmepris fra en individuelvarmepumpe efter de vedtagende afgiftslempelse forelvarmeafgiften samt udfasningen af PSO’en. Omkringhalvdelen af fjernvarmen ligger prismæssigt over denindividuelle varmepumpe med nye rammevilkår. Detteindikerer, at den individuelle varmepumpe i størstedelen afde eksisterende fjernvarmeområder, kan give prispres ogdermed potentiel tilstrækkelig konkurrence, hvisvarmemarkedet sættes fri.


Individuel varmepumper kan give prispres til størstedelen af fjernvarmen

NOTE: Begge varmepriser tager udgangspunkt i et standardhus med et årligt varmebehov på 18,1 MWh.Den samlede varmepris fra den individuelle varmepris er inklusiv investering og vedligeholdelse. Hvis manantager, at fjernvarme som ligger inden for et prisspænd på 15 % af den individuelle varmepumpe, er idirekte konkurrence, svarer det til, at over halvdelen af fjernvarmen der kan komme i direkte konkurrence.

VARME

VE

Adgangsbarriere kan hæmmekonkurrenceFor at der kan opstå effektiv konkurrence pået varmemarked, er det vigtigt, at alternativeprodukter og leverandører har let adgang tilat komme ind på markedet. Hvis der er storevarige forhindringer, kan det skademuligheden for, at der opstå tilstrækkeligkonkurrence. Store adgangsbarrierer gør, ateksisterende leverandører ikke vil havegrund til at frygte den potentiellekonkurrence fra nyetableringer. Overordnetkan man sige, at desto højereetableringsomkostningerne er - eller flereadgangsbarrierer - desto mindre sandsynliger truslen fra alternative opvarmningsformer,eksempelvis virksomheder der etablerevarmepumper på abonnement.

En kendt økonomisk teori ”contestablemarkets” tilsiger, at selve truslen franyetableringer, i sig selv, bør være nok til atopretholde et tilstrækkeligt konkurrencepres– og dermed holde varmeprisen nede på etkonkurrencedygtigt niveau.

Adgangsbarrierer på et varmemarkedPå grund af den nuværendemonopolregulering af fjernvarmen, kan dervære en langt række af adgangsbarrierer,som gør, at alternative produkter ogleverandører, i dag, ikke nødvendigvis kansælge varme i eksisterendefjernvarmeområder. Eksempelvis er mangeforbrugere forpligtiget til at være tilsluttet tildet lokale fjernvarmeselskab. Dermed kander i sagens natur ikke opstå nogenkonkurrence. Hvis der skal opståtilstrækkelig konkurrence om varmen i etbestemt geografisk område, er det derfornødvendigt, at disse barrierer fjernes i detteområde.

Barriererne kan deles op i henholdsvisRegulatoriske barrierer, skabt af denoffentlige monopolregulering, ogøkonomiske barrierer, som skaderforbrugere og producenters mulighed for atskifte eller levere varme på et fritvarmemarked. Disse barrierer bør fjernes,hvis man ønsker, at der skal opståtilstrækkeligt konkurrence.

Varige adgangsbarrierer kan hæmme den effektive konkurrence

66

• Tilslutningspligt

• Forblivelsespligt

• Aftagepligt

Reg

ulat

oris

k ba

rrie

rer

• Krav om nødvendige omkostninger (og dermed ingen mulighed for afkast)

• Udtrædelsesgebyrer fra fjernvarmen

Virk

som

hed

Potentielle barrierer på et varmemarked

Forb

ruge

r

Øko

nom

iske

bar

riere

r

VARME

Forb

ruge

r5.1 Konkurrence i stedet for monopolregulering

VE

Vurdering af kundemobilitet

En vigtig forudsætning for tilstrækkeligkonkurrence på et potentielt varmemarked er, atkunderne er mobile og villige til at stifteforsyningskilde, hvis andre selskaber tilbyderenten et bedre eller billigere varmeprodukt.Overordnet beskriver mobilitet bevægelserne pået marked, eksempelvis antallet af kundeskift.Grundideen i disse konkurrenceundersøgelserer, at en høj mobilitet er et tegn på en stærkkonkurrence, da virksomhederne vil konkurrereom at udvikle nye produkter, som forbrugerneefterspørger for både at fastholde eksisterendeforbrugere, samt at tiltrække nye. Og daforbrugerne – som udgangspunkt – vilefterspørge høj kvalitet og lave priser, vil en højmobilitet være en indikator for et stærkt pris- ogkonkurrencepres.

Potentiel kundemobilitet

Oftest undersøges udviklingen i eksempelvisantallet af kundeskift over en bestemttidsperiode (ex post). I forbindelse med en evt.frisættelse af et potentielt varmemarked, kanman i stedet overveje, at undersøge denpotentielle mobilitet. Altså, om forbrugerne vilskifte leverandør, hvis de får muligheden,

fx hvis deres nuværende varmeleverandør ikkelever op til deres forventninger i forhold til pris,kvalitet og andre attributter. Figuren til højreviser, hvordan en sådan test kunne foretages.

Krav om information

Det er vigtigt, at at forbrugerne er informeret omderes potentielle mobilitet. Derfor kan manforestille sig, at myndighederne, kan kræve, ateksisterende varmeleverandører, som skalsættes i konkurrence, skal informerer deresnuværende forbrugere om deres fremtidigevalgfrihed. På denne måde hjælpes forbrugernetil at anvende deres nye markedsmuligheder, ogdermed gøre forbrugerne mere mobile.

Producenterne skal også være mobile

Udover forbrugere, bør man også undersøgeden potentielle mobilitet blandtvarmeproducenterne. Her undersøger man, omandre producenter vil ind på det potentiellevarmemarked og konkurrere om forbrugerne.Mobilitet blandt virksomheder er mindst lige såvigtig som forbrugernes, da virksomhederne vilhave et stærkt incitament til at identificere oginformere nye forbrugere om deres muligheder,eksempelvis gennem reklamer, osv. På dennemåde sikrer man, at forbrugerne får de bedsteløsninger.

Der er først konkurrence når forbrugere og varmeproducenterne er mobile og omstillingsparate

67

Myndigheder

Store varmekunder

Myndighederne kontakter de største varmekunder i et fjernvarme-områder for at undersøge, om varmekunderne er potentielt mobile. Der tages udgangspunkt i de store varmekunder, da det må forventes, at store kunder er mere opmærksomme på deres varmepris, samt alternative priser.

SlutkunderneFjernvarmeselskab

…Truslen fra de store – og mere mobile - kunder, kommer de mindre kunder til gavn, da fjernvarme-selskabet ikke må prisdiskriminere og tilbyde individuelle priser

…Fjernvarmeselskabet, har et incitament til at holde sig konkurrencedygtig, ved at effektivisere– og dermed tilbyde konkurrencedygtigt produkt. Hvis ikke, selskabet gør det, risikere selskabet miste sine kunder.

Undersøgelse af ex. ante mobilitet

VARME

Dette kræver blot, at varmeselskaberne ikke må prisdiskriminere

på baggrund af kundegruppe5.1 Konkurrence i stedet for monopolregulering

VE

Konkurrence er ikke kun i slutforbruget

I nogle fjernvarmeområder kan det væremere hensigtsmæssigt, at konkurrencen ikkeforegår i forbrugsleddet, altså blandtslutforbrugerne, men i stedet om selvefjernvarmeproduktionen.

Konkurrence om produktionen, kan væreattraktivt i nogle fjernvarmeområder, hvorman vurderer, at det vil lede til de bedsteløsninger og laveste priser for forbrugerne.

Dette kan eksempelvis være begrundet igeografiske forhold eller udbuddet afalternative løsninger.

Konkurrence begrænser behovet forreguleringHvis der er tilstrækkelig konkurrence omfjernvarmeproduktionen, kan man altsåundlade at monopolregulere produktionen affjernvarmen. Her vil man dog være nødsagettil at monopolregulere selve distributionen affjernvarme. Dette vil stadigt have karakter afet naturligt monopol, ligesom vand- eller el-distribution.

Konkurrence om fjernvarmeproduktionenFor at der kan opstå konkurrence omfjernvarmeproduktionen, kræver det, at derbåde er en fjernvarmekøber og minimum envarmeproducent* til stede ifjernvarmeområdet. Figuren til højre viser,hvordan der kan skabes konkurrence omfjernvarmeproduktionen. Allerede i dagforhandles varmekontrakterne i flere af detcentrale fjernvarmeområder i Danmark underkonkurrencelignende omstændigheder.

Konkurrence sikrer effektiviseringspresKonkurrencen mellem de forskelligevarmeproducenter enten via udbud ellerdirekte forhandling (inklusiv truslen om, atvarmekøber selv etablere varmekapacitet) ermed til at sikre et tilstrækkeligteffektiviseringspres, og dermed lavevarmepriser, samt de produktkarakteristika,som varmekøberen ønsker. Varmekøberenkan altid vælge at indgå en aftale med denproducent, som tilbyder den bedste aftale.Hvis varmekøberen vurderer, at ingen af deeksisterende varmeproducenter kan levere etkonkurrencedygtigt produkt, kanvarmekøberen i stedet selv vælge at etablerevarmeproduktionen.

Konkurrencen kan også foregå mellem producenterne

68

VARME

Konkurrence om produktionen af fjernvarme

Varmekøber

Varmekøber kan vælge at indgå en varmekontraktmed en varme producententen gennem forhandling eller udbud

Varmekøber..Alternativt kan varmekøber selv investere i produktion

Varmekøber vælger det mest økonomiskfordelagtige tilbud

Varmeproducenter

*Dette er under forudsætning af, at varmekøber selv er i stand til at etablere varmeproduktion. Hvis dette ikke er tilfældet, kræver det to varmeproducenter for at der kan opstå konkurrence om fjernvarmeproduktionen.

5.2 Erfaringer med frie varmemarkeder

69

VEKun en håndfuld lande kan sammenlignes på fjernvarmeområdet

70

Andele af varmeforsyningen fordelt på opvarmningstyper

Kilde: Fortum 2016, http://www.cogeneurope.eu/medialibrary/2016/03/25/06b51846/HP%20Korhonen_COGEN%20conference_Fortum_2

2032016_4%20revised.pdf

Kun ni EU-lande har høj fjernvarmeandel

Hvis man meningsfuldt skal sammenligne landepå tværs i forhold til reguleringen påfjernvarmeområdet er der nødt til at væreforholdsvis sammenlignelige forhold. Forholdenebliver aldrig helt ens, men det står dog tydeligt atder er et område bestående af Danmark, Sverige,Finland, de baltiske lande, Polen, Tjekkiet ogSlovakiet, hvor dækningsprocenten for fjernvarmeer over 35 pct. af husstandene.

Man kan muligvis godt finde nogle anvendeligeerfaringer fra lande med laveredækningsprocenter, men man må ogsåkonstatere at med de ekstremt lavedækningsprocenter på 1-2 pct. man finder i fx UKog Norge, så er det nogle få og specielle boliger,der forsynes med fjernvarme.

Valide prisstatistikker findes fra færre lande

Derfor bliver trods alt mere relevant atsammenligne med lande med højdækningsprocent. Dækningsprocenter inærheden af 60 pct. af husstandene finder mankun i Danmark, Sverige og de baltiske lande. Kunfor det svenske marked har vi valide prisdata påtværs af fjernvarmeområder.

5.2 Erfaringer med frie varmemarkeder

VARME

http://www.cogeneurope.eu/medialibrary/2016/03/25/06b51846/HP%20Korhonen_COGEN%20conference_Fortum_22032016_4%20revised.pdf

VEFjernvarme har haft de mindste prisstigninger i Sverige

Udvikling i reelle priser på opvarmningsformer i Sverige

Kilde: Energimyndigheten 2017

Prisudvikling lav efter deregulering

Sverige er nærmest det eneste eksempel pået land, hvor man har en storfjernvarmesektor med meget højdækningsgrad, som samtidig er dereguleret.Finland følger lidt efter i dækningsgrad. Deter mest relevant, at se på erfaringerne fraSverige.

Samlet leveres ca. 50 pct. af al energi tilopvarmning af bygninger i Sverige frafjernvarme – ligesom i Danmark.

I Sverige har fjernvarme haft den mindsteprisstigning af alle opvarmningsformer siden1996. Opvarmning med el er dog faldet i prisi de senere år og er derfor nu på sammeniveau som fjernvarme set i forhold tilniveauet i 1996. Opvarmning med olie ognaturgas er steget mest i pris.

Fjernvarmeprisen er uændret umiddelbartefter dereguleringen. Fra 2003 sker dog enstigning i fjernvarmeprisen samtidig med enendnu større stigning i prisen foropvarmning med el og naturgas.

Prisspændet på svensk fjernvarme er lilleDansk Energi har tidligere lavet enundersøgelse som sammenlignedefjernvarmen i Danmark og Sverige*. Denneundersøgelse fandt, at den svenskefjernvarme var billigere – både med og udenafgifter, grønnere. Derudover var derbetragteligt mindre spredning i de svenskefjernvarmepriser. Størstedelen af densvenske fjernvarme lå mellem 10.000 og15.000 danske kroner, hvorimod danskfjernvarme lå mellem 7.000 og 30.000kroner. Begge priser for et standardbolig18,1MWh.

Konkurrencepres kan være en del afforklaringenEn forklaring på dette kan ligge i forskellenpå regulering af fjernvarmemarkederne. ISverige er fjernvarmen konkurrenceudsat,hvorimod fjernvarmen er reguleret efterhvile-i-sig-selv princippet i Danmark. Delavere svenske priser kan derfor være er etresultat af et større konkurrencepres påsvenske fjernvarmemarked, som betyder atikke konkurrencedygtig fjernvarme ikkeetableres.

0

50

100

150

200

250

300

350

(1996=indeks 100)

El Olie Fjernvarme Naturgas

VARME

I Sverige har fjernvarmen haft mindre prisudvikling end alternativer

* Dansk Energi (2017): Fjernvarmepriser i Danmark og Sverige

5.2 Erfaringer med frie varmemarkeder71

VE

Forbrugerbeskyttelse drøftes i Sverige

Efter dereguleringen af fjernvarmesektoren iSverige har der været mange drøftelser omkringsikring af forbrugerbeskyttelsen. En del af kritikkenhar været at fjernvarmeselskaber har en stærkposition i forhold til deres kunder og der er endbetydelig ”lock-in” effekt, når man erfjernvarmekunde. Disse drøftelser igennem2000’erne ledte til etableringen af brancheinitiativetPrisdialogen.

Positiv evaluering af forbrugerbeskyttelsen

I 2016 udgav Energimarknadsinspektionen(regulator) en evaluering af Prisdialogen ift.mekanismens evne til at sikreforbrugerbeskyttelsen.

En forbedringsmulighed ifølge evalueringen var atarbejde med at give små-kunder en meresystematiseret repræsentation i processen. Mengenerelt viste evalueringen, at prisudviklingen pga.initiativet er forudsigelig og gennemskuelig forkunderne samt at indtægter og omkostninger forfjernvarmeselskaberne følges ad. Derforkonkluderer regulator, at yderligere tiltag til atstyrke kundernes position ikke er nødvendige.

Sådan sikres forbrugerbeskyttelse på et dereguleret fjernvarmemarked

72 5.2 Erfaringer med frie varmemarkeder

Hvad er Prisdialogen?

Prisdialogen er et frivilligt brancheinitiativ, derblev etableret i perioden 2011-2012. I 2018omfatter Prisdialogen ca. 72 pct. af den samledefjernvarmeleverance i Sverige svarende til 2,1millioner husholdninger fordelt på 37fjernvarmeselskaber.

Prisdialogen fungerer ved dialog mellem kunderog selskaber om prisændringer.

Hvad siger kunderne om Prisdialogen?

Kunderne siger:

- 67 pct. finder at prisændringer har væretrimelige.

- 77 pct. er enige i at prisændringen erindenfor forventningerne.

- 80 pct. Mener, at de har fået tydeliginformation om prisændringer i god tid.

- Knap halvdelen mener, at kundernesmedvirken i prisdialogen har påvirketprisændringerne og, at Prisdialogenbeskytter mod kraftige prisstigninger

VARME

Hovedkonklusion af evaluering:

”Sammanfattningsvis kan Ei konstatera attPrisdialogen bidragit till förutsägbarhet ochstabilitet i prisutvecklingen påfjärrvärmemarknaden och till ett ökat förtroendeför fjärrvärmebranschen. Främst gäller det dekunder som deltar i Prisdialogenssamrådsprocess, men det finns indikationer påatt även andra kunder drar nytta avPrisdialogens resultat, till exempel genom attprognoser om priser meddelas samtliga kunder.Prisdialogen omfattar en mycket stor andel avden totala fjärrvärmemarknaden avseendelevererad värme, antal kunder och andelen avden totala omsättningen. Bland de kunder somintervjuats anser flertalet att deras ställning påfjärrvärmemarknaden har stärkts. Dettasammantaget med den redovisning som visaratt intäktsutvecklingen följerkostnadsutvecklingen, som i princip bestäms avbränsleprisutvecklingen för fjärrvärmeföretagen,anser inte Ei att det finns skäl att i dagslägetföreslå ytterligare åtgärder för att stärkakundernas position på fjärrvärmemarknaden.”

(Ei R2016:05)

VE

Undersøgelse af andre services

Dansk Energi har levet en overordnetsammenligning af fjernvarme-produkterne i de toptyve størstefjernvarmeleverandører i hhv. Danmarkog Sverige. Konkret har vi kigget på,hvilke ydelser som selskaberne tilbyderudover selve leveringen af varme.

Mere service i SverigeOverordnet viser sammenligningen, atsvenske fjernvarmeselskaber tilbyderderes forbrugere mange flere ydelserend danske selskaber. Eksempelvisviser figurerne til højre, at langtstørstedelen af svenske selskabertilbyder deres kunder serviceaftaler,tjek eller rådgivning, som en del af densamlede varmepakke til kunderne.Derudover tilbyder nogle svenskeselskaber, at investere i vedvarendeenergi eller at forbrugerens varmekommer fra vedvarende energikilder(klima til-eller-fravalgspakker). Dette vildog også i mange tilfælde væreindeholdt i ”standard”-pakken i bådeDanmark og Sverige.

Forskellene i de tilbudte ydelser kan ihøj grad ses som et enkonkurrenceparameter, hvor svenskefjernvarmeselskaber forsøger atfastholder kunder, ved at tilbyde demdifferentierede produkter. Og dermedleverer mere service, til de kunder somefterspørger det.Kommunal fuldmagt spænder benLangt størstedelen af de store danskefjernvarmeleverandører er kommunaltejede, og skal derfor agerer indenforderes kommunale fuldmagt. Detbetyder også, at selskaberne ikke målevere ydelser, som private aktørerogså kan leverer. Overordnet kan denkommunale fuldmagt altså forhindrevarmeleverandører i at levere bestemteservice til deres kunder, selvomkunderne potentielt efterspørger dem.Dette er med til at forklare den storeforskel imellem danske og svenskevarmeprodukter. Men sammenligningenviser dog, hvilken retning,produktdifferentieringen kunne gå påbestemte danske varmeområder, hvisder dereguleres.

Svensk fjernvarme tilbyder forskellige varmeprodukter

73 5.2 Erfaringer med frie varmemarkeder

85%80%

65%

25%

6%0%

39%

0%0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

Servicepakker Tilvalg afengangsservice

Energirådgivning Klimatilvalg

Proc

ent a

f sel

skab

er

SverigeDanmark

Note Figuren ovenfor viser resultaterne af en sammenligning foretaget af Dansk Energi, af fjernvarmeprodukterne fra de største danske og svenske fjernvarmeleverandører. Med Servicepakker menes at fjernvarmeselskaberne tilbyder faste serviceaftaler (eks. Vedligeholdelse af hjemmeanlæg) som en del af varmeproduktet. Med energirådgivning menes, rådgivningsmøder, tjek af bolig eller tilbud om app-produkter som viser forbrug eller giver muligheden for at justerer temperaturer. Med klimatilvalg menes, at forbrugeren kan tilkøbe en større VE-andel i sit fjernvarmeforbrug.

Sammenligning af fjernvarmeprodukter i Danmark og Sverige

VARME

5.3 Konsekvenser af benchmark- og indtægtsramme-reguleringen

74

VEIndtægtsrammer og benchmarking giver selskaber et kunstigt konkurrencepres

75 5.3 Konsekvenser af benchmark- og indtægtsramme-reguleringen

Monopolregulering som koncept

Regulering af naturlige monopoler såsomforsyning af el, vand, varme og gas, fastnettelefoni og jernbanedrift har en lang tradition.Selskaberne i disse brancher møder intet –eller et meget begrænset – konkurrencepres.Derfor ville denne type selskaber udenregulering kunne tage høje priser og have enbegrænset tilskyndelse til at effektiviseredriften. Overordnet ville dette skade bådeforbrugerne og den samlede økonomiskevelfærd. Den gængse monopolregulering iDanmark har bygget på et ”hvile-i-sig-selv”princip, hvor evt. overskud skal tilbagebetalestil kunderne. Dette sikrer mod meget højepriser, men det løser ikke problemet, atmonopoler ”lever et stille liv”, og har enbegrænset tilskyndelse til at effektiviseredriften og implementere nye løsninger (citat)

Indtægtsrammer og benchmarking

Igennem det seneste årti er man derfor gået ien retning af at de naturlige monopoler skalreguleres efter en kombination afindtægtsrammer og benchmarking.

Indtægtsrammer

Indtægtsrammen sætter en grænse for, hvorstor en omsætning, sommonopolvirksomheden må have. Og dermedsættes der effektivt et prisloft for den bestemtemonopolydelse. Regulator opdeler som oftestindtægtsrammen i forskellige dele, somrepræsenterer de forskellige dele afvirksomhedens omkostninger, eksempelviskapitalomkostninger (CAPEX),driftsomkostninger (OPEX) og forrentning.

Benchmarking

Benchmarking sammenholder de forskellemonopolselskabers omkostninger og deresleverancer. Dermed kan man sammenlignefaktiske omkostninger med de omkostninger,som man kunne forvente givetsammensætningen af selskabets aktiver.Analysen resulterer i en efficiens-score, dermåler hvor effektiv produktionen er, og i etindividuelt effektiviseringskrav. Benchmarkingskaber derfor en form for konkurrencepres isektoren, hvor de mindst effektive selskaberbliver tvunget til at forbedre sig mest.

Benchmarking af sammenlignelige selskaber

Figuren ovenfor viser et steriliseret eksempel på, hvordan en type af benchmarkingmodel kunne se ud. Hvor der antages, at der bør være konstant skalaafkast imellem selskabernes anvendelse af input og deres respektive output. De mest effektive selskaber er dem, som kan producere mest output for mindst input. På baggrund af disse selskaber kan man danne en effektiv rand, som de andre selskaber kan blive målt i mod. Afstanden imellem det enkelte (ineffektive) selskab og randen vil herefter anses som et effektiviseringspotentiale.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

0 2 4 6 8 10

Out

put

Input

De mest effektive selskaber danner en front, som de andre selskaber bliver målt

op mod

VARME

VEIndtægtsrammerne giver ikke incitament til at reducere omkostninger

76

Udvikling i indtægtsrammer med ekstraordinære effektiviseringerAftaler giver korte reguleringsperioder

I den politiske aftale af 7. april 2016 fremgår: ”Derindføres på sigt en flerårig bindendereguleringsperiode…” Det betyder, at der på denkorte bane er tale om etårige reguleringsperioder.I aftalen af 2. juni 2017 fremgår desuden: atrammen tilpasses de faktiske omkostninger i denforegående periode, dvs. det foregående år.

Effekten af korte perioder bliver:

• Selskabets ejere har lille incitament til at fremme omkostningsreduktion, da ekstraordinære effektiviseringer har begrænset værdi, da rammen nedjusteres årligt.

• Reguleringen stiller store krav til, at Forsyningstilsynets benchmarking rammer rigtigt for alle selskaber, da selskaberne har begrænset incitament til effektivisere udover disse krav.

• Forbrugerne ender formentlig med at få dyrere varme end de ellers ville have kunnet fået, fordi incitamenterne til at selskaberne effektiviserer af egen drift er begrænsede.


VARME

Ekstraordinære effektiviserings-gevinster kan lægges til side til investeringer eller gives til forbrugerne med det samme.

Rammen justeres ned det efterfølgende år, så beløbet der kan lægges til investeringer er begrænset.

Note: Rammen reduceres også løbende med generelle og individuelle effektiviseringskrav fra benchmarking. Dette er ikke vist for overskuelighedens skyld.

VEIndtægtsrammerne tager ikke højde for nye nødvendige investeringer

77

Investering i ny grundlast vil ikke kunne lægges økonomisk optimaltReguleringsperioder påvirker investeringer

Den nye regulering med étårige regulerings-perioder og nedadgående kalibrering vil havenegativ indflydelse på investeringsmønsteret.

Konsekvenserne er følgende:

• Hvis standard-afskrivning sættes til 20 år, vil investeringer i ny grundlast finde sted i år 21, selvom en enhed kunne drives i flere år.

• Det bliver sværere at investere i ny kapacitet, hvis der ikke opretholdes høje omkostninger helt frem til tidspunktet for nyinvestering.

• Mulighed for at tære på tidligere ekstraordinær gevinst er stærkt begrænset.

• Forsyningssikkerheden trues potentielt, hvis mange værker ender med en lav ramme, der umuliggør etablering af ny kapacitet for at opretholde samme forsyningsniveau.

• Grøn omstilling og innovation kan risikere at blive sat i stå, da reguleringen vil tilskynde til investeringer i de mindst risikable, men ikke nødvendigvis de mest innovative løsninger.


VARME

VETab for samfundet og forbrugerne ved standardiseret afskrivningsperiode

78

Omkostninger ved økonomisk optimeret investeringscyklus kontra standardiseret afskrivningsperiode i fjernvarmeproduktion

Note: Forudsætninger for gasmotorer fra Energistyrelsens teknologikatalog.

Diskonteringsrenten er sat til 4 pct. i realrente.


Selskabet fratages optimeringsmulighed

I forbindelse med fastsættelse af indtægtsrammerog benchmarking vil der blive lavet enstandardiseret økonomisk afskrivningsperiode.Det er endnu ikke fastlagt om den bliver fx 20eller 25 år. Men under alle omstændigheder vildet give en mekanik, hvor man fjernervurderingen af det optimale tidspunkt forudskiftning af produktionsenheden fra selskabet.

Typisk vil en ældre enhed kunne drives i nogle årudover sin tekniske minimumslevetid.Omkostningerne til drift og vedligeholdelse stiger iden periode. På et tidspunkt bliver ekstra-omkostningerne så store at udskiftning afenheden bliver økonomisk rentabelt.

Forcereret udskiftning giver dyrere varme

I dette eksempel forsynes ca. 2550 forbrugere.Enhed kunne drives i 6 år mere end den fastsattelevetid på 20 år.

Hvis udskiftningen fremtvinges i ”år 21” i stedetfor ”år 27” lider samfundet og forbrugerne et tabpå 15 mio. kr. eller ca. 5900 kr. per forbruger inutidsværdi pga. forceret udskiftningstakt.

VARME

VETre eksempler på problemer med indtægtsrammer og benchmarking

Standardiserede delenøgler vil give dyr varme

Til indtægtsrammer og benchmarking vil manindføre faste delenøgler mellem el- ogvarmeomkostninger. En sådan metode vil erstattemange års praksis for lokalt aftalte delenøgler.

Udfordringen med at udarbejde standardiserededelenøgler kan illustreres med et forslag udarbejdetaf Konveks for Dansk Fjernvarme. Denne metodebygger på et princip om, at elsiden skal bæreomkostninger svarende til, at der var bygget etkondensværk i stedet for et kraftvarmeværk.Problemet med at allokere størstedelen afomkostningerne til elsiden er, at der så kun kanbygges kraftvarme ved elpriser over 800 kr./MWh igennemsnit. Varmeforbrugerne dermed vil gå glipaf kraftvarmefordelen og den billigere varme fra etkraftvarmeanlæg, som opnås ved afregning for elpå over 400 kr./MWh. Anvendelse af en sådandelenøgle på eksisterende kraftvarmeværker villelede til konkurs på en række nyerekraftvarmeværker og varme-forbrugerne vil få enhøjere varmepris. Dermed vil kunderne blivestraffet for at have investeret i kraftvarmeværker,der er designet og optimeret i forhold til at sikre denlavest mulige varmepris.


VARME

Standardpriser på unikke anlæg er umuligt

Til brug for benchmarking vil Forsyningstilsynetkræve at selskaberne skal opgøre enstandardværdi for alle deres anlæg efter et såkaldt”pris- og levetidskatalog”. Dette kan muligvis gøresensartet for forholdsvis sammenligneligedistributionsnet. Men eftersom fjernvarmesektorenisær i produktionsleddet er meget forskellig og går iretning af endnu flere teknologier i forskellige miksbliver det vanskeligt at sætte standardværdier fordisse produktionsanlæg.

Benchmarking er umuligt uden standard

Når man ikke kan sætte en meningsfuldstandardværdi for et anlæg, kan man heller ikkemeningsfuldt sammenligne det pågældendeanlægs effektivitet op imod andre anlæg. Dette ermåske den mest direkte synliggørelse af, at mannetop ikke kan benchmarke værker, selskaber ellerøvrige enheder medmindre de er megetsammenlignelige på tværs. På næste side erbelyst, hvor mange sammenlignelige enheder manmindst skal have for at lave en nogenlunderetvisende benchmarking.

Standardiseret afskrivning giver dyrere varme

Både til brug for benchmarking og indtægtsrammervil man lave standardiserede afskrivningsperioderpå fx 20 eller 25 år på tværs af alleproduktionsanlæg. Dette er i kontrast til nuværenderegler, hvor selskaberne frit kan vælge at afskrivepå mellem 5 og 30 år. Samlet set vil standard-afskrivning lede til dyrere varme pga. enten over-eller underinvestering.

Forceret overinvestering vil give dyr varme

Indtægtsrammer med ét-årige perioder ognedadgående kalibrering vil gøre, at hvis rammenkalibreres nedad ift. omkostninger året før, kan denikke øges igen. Dermed vil selskaber måske laveforceret overinvestering i ”år 21”, selvom dengamle enhed ikke er teknisk udtjent. Det giverdyrere varme.

Underinvestering giver dyr varme senere

Hvis de gamle enheder udtjenes fuldt ud vilindtægtsrammen forhindre udskiftning senere, fx i”år 27”. Også selvom det måske ville være detøkonomisk optimale punkt, hvor meromkostningertil drift og vedligehold ville overstigemeromkostningen ved investering i nyt anlæg.Dermed vil gamle dyre anlæg blive i drift for længe.

79

VE

- 50.000 100.000 150.000Antal standardboliger (18,1 MWh)

Hovedtanken bag benchmarkingen er, at man vedat sammenligne aktører med hinanden kansammenligne dem, og efterfølgende kræve, ataktører, som klarer sig relativt dårligt,effektiviserer deres produktion med det formål at”komme op på” de relativt bedre aktørers niveau.

Ofte regner man effektiviteten på to modeller medforskellige karakteristika for at reducere risikoenfor at en enkelt model leder til et resultat, somikke har bund i et reelt effektiviseringspotentiale.Typisk anvendes en DEA- og en SFA-model.

For at dette kan fungere skal man først ogfremmest kunne sammenligne aktørerne. Her erudfordringen, at fjernvarmeproducenter er vidtforskellige, både hvis man sammenligner deresstørrelse, teknologi og brændsler. Producenterneskal inddeles i undergrupper, der ersammenlignelige.

Hvis man gør det op, er der principielt 187 unikkekombinationer af teknologier og primærebrændsler, men selv hvis man ser på hvilkekombinationer, der forekommer hyppigst vil dervære tale om mange undergrupper.

Hvis der er få observationer i de enkelteundergrupper giver det høj usikkerhed på

estimaterne for de enkelte værker i gruppen ogdermed lav validitet af analyse-resultatet. Kortfortalt er problemet, at en DEA-model bliverlempelig og en SFA-model risikerer at bliveinsignifikant.

For en DEA model med 5-6 input-output variable(som for vandselskaberne) vil det væreproblematisk med datasæt med færre end 50sammenlignelige værker. For SFA-modeller erkravet til antallet af observationer endnu større.Til sammenligning har man fordrikkevandselskaberne valgt en model med etinput og fem outputs med 75 selskaber. Forspildevandselskaber har man valgt en model medet input og fire outputs med 104 selskaber.

Nogle af de større grupper af anlægstyperindenfor fjernvarmeproduktion er især naturgas-motorer i kombination med naturgaskedler. Det erdog også begrænset, hvor mange driftstimer, derer på naturgasmotorerne, så hvis denneparameter også inddrages er det svært at seundergrupper af produktionsenheder, hvor der erover 50-75 enheder at sammenligne. Dette udgøren generel udfordring ved benchmarking affjernvarmeproduktion.

Heterogenitet i fjernvarmeproduktion – udfordringer ved benchmarking

80

Årlig varmeproduktion for top-50 største varmeværker i 2016

Note: Konklusioner om benchmarking stammer fra notat af Prof. Thomas Rønde og Prof. Jens Leth Hougaard, 20185.3 Konsekvenser af benchmark- og indtægtsramme-reguleringen

VARME

+2.500%

Figuren ovenfor viser den årlige produktion for de 50 største varmeværker målt i varmeforbrug pr.

antal standardboliger. Det største værk producerer mere en 25 gange mere end nummer 50. Kilde:

Dansk Energi pba Energiproducenttællingen 2016

VEEffektiviseringer har ikke ledt til lavere forbrugerpriser i vandsektoren

81

Prisudvikling i vand og spildevand i perioden 2006 til 2018 (201101 = 100)

Kilde: Danmarks Statistik, Pris111

Drikke‐ og spildevandsselskaberne blevførste gang benchmarket mod hinandenifm. indførslen af prisloftet i 2012. Iperioden 2011‐2016 var det kunselskabernes driftsomkostninger, derblev sammenlignet i en såkaldtOPEX‐model (”operating expenses”).Det betød bl.a., at investeringsudgifterikke indgik, hvilket gav selskaberne et(for) stærkt incitament til at investere ireduktioner i driftsomkostningerne. I2017 overgik man til at sammenligneselskabernes totale udgifter i enTOTEX‐model (”total expenses”),formodentlig for at give selskabernesstørre incitament til at tænke i samledeomkostninger, når de investerer.

Effektiviseringer er ikke genspejlet ilavere priser

I perioden 2011‐2016 skete der engennemsnitlig årlig reduktion idriftsomkostningerne på hhv. 7,1 og 6,4pct. for drikke‐ ogspildevandsselskaberne (KFST, 2015).Effektiviseringerne er dog ikke direkte

genspejlet i forbrugerpriserne, daselskaberne samtidigt har øgetinvesteringerne og kapitaludgifterne,som indtil 2017 ikke var underlagtbenchmarking (Hougaard & Rønde,2018).

Det er naturligvis umuligt at vide,hvordan effektivitetsudviklingen isektoren ville have været, hvisprislofterne ikke havde været indført.Det må dog formodes, at reguleringenhar tilskyndet selskaberne tileffektiviseringer i driften, og harbidraget til skabe en form forkonkurrencepres i en sektorkendetegnet ved lokale monopoler. Destore effektivitetsforbedringer er dogsikkert også udtryk for vis ineffektivitet isektoren forud for indførslen afprislofterne, hvorfor der har været godemuligheder for effektivitetsfremmendetiltag.

VARME

90

95

100

105

110

115

120

125

2011

M01

2011

M04

2011

M07

2011

M10

2012

M01

2012

M04

2012

M07

2012

M10

2013

M01

2013

M04

2013

M07

2013

M10

2014

M01

2014

M04

2014

M07

2014

M10

2015

M01

2015

M04

2015

M07

2015

M10

2016

M01

2016

M04

2016

M07

2016

M10

2017

M01

2017

M04

2017

M07

2017

M10

2018

M01

2018

M04

2018

M07

00 Forbrugerprisindekset i alt 04.4.1 Vandforsyning

04.4.3 Vandafledningsafgift mv.

* Konkurrence‐ og Forbrugerstyrelsen (2015): Udvikling i prislofterne i vandsektoren

Prisloftet træder i kraft

Figuren til ovenfor sammenligner den generelle prisudvikling med udviklingen i hhv. vand- og spildevands (vandafledning)priser. Særligt, spildevandpriserne har udviklet sig betragteligt hurtigere end forbrugerpriserne.

* Jens Leth Hougaard og Thomas Rønde (2018) :Benchmarking af fjernvarmesektoren 5.3 Konsekvenser af benchmark- og indtægtsramme-reguleringen

VE

Deregulering fremfor monopolreguleringErfaringen fra Sverige er, at fjernvarme-selskaberne oplever et hårdt konkurrencepresfra individuelle varmepumper, som sikrer, atvarmeselskaberne har et stort fokus på, atlevere differentierede varmeprodukter tilkonkurrencedygtige priser. Et lignendekonkurrencepres ser ud til at kunne opstå iDanmark – afhængig af lokaleomstændigheder, herunder i hvilket omfangman lokalt ønsker at tillade konkurrencen.

Monopolregulering er sekundær løsningIndtægtsrammer og benchmarking bør kunanvendes som fall-back, hvor konkurrenceikke er mulig. Dels vil indtægtsrammer baseresig på historiske data, og vil derfor værebagudskuende. Dette favoriserer kendteteknologier og løsninger, og motiverer ikke tilinnovation. Derudover kan indtægtsrammerlet lede til enten over- eller under-investeringer alt efter hvordan de udmøntes –idet varmeselskabet tvinges til læggeinvestering efter indtægtsrammen og ikke enoptimering af den konkrete værksituation.Endelig vil benchmarking af megetheterogene enheder (særligt produktionen)

næppe lede til retvisende effektiviserings-potentialer. Det betyder vilkårlige individuelleeffektivitetskrav.

Konkurrenceudsatte aktiviteter bør ikkemonopolreguleres.Hvis fjernvarmen konkurrerer med andrevarmeløsninger (decideret varmemarked) omslutkundernes vil det skabe etkonkurrencepres i hele fjernvarmensværdikæde (net og produktion). Den logiskekonklusion er i forlængelse heraf er, atværdikæden ikke skal monopolreguleres.

En anden form for konkurrence erkonkurrencen om at levere fjernvarme-produktion. I dette tilfælde bør alleproduktionsenheder, der via forhandletkonkurrence eller åbne udbud, har været ikonkurrence ved kontraktindgåelse undtagesfor indtægtsrammer og benchmarking. Der vilsandsynligvis både være områder, hvorproduktionen er konkurrenceudsat, men nettetikke er, og områder hvor både produktion ognet er konkurrenceudsat, men aktører erforskellige. En sådan kompleksitet skal kunnefavnes uden at skabe skæve incitamenter.

Regulering af fjernvarme bør tænkes mere differentieret

82

VARME

Kan der være konkurrence i slutforbruget?

Konkurrence, hvor selskaberne

reguleres efter konkurrenceloven

Kan der være konkurrence om produktionen?

Konkurrence om produktionen

Monopolreguleringaf hele forsyningen

(produktion og distribution)

Ja Nej

Ja Nej


6. Appendix

83

VE

Varmepriser for forskellige varmekunder

I analysen opdeles varmekunder i trebygningssegmenter: Standard huse (18,1 MWh),og Store bygninger/etagebyggerier (720 MWh).For hvert bygningssegment sammenlignesvarmeomkostninger til varmeløsninger:

• Billigste individuelle anlæg (luft-vand VP) samtnaturgas-kedel

• Eksisterende fjernvarme opdelt i billig, mediumog dyr fjernvarmeproduktion, evt. med re-investering i billigere fjernvarme

Tre fjernvarmeudvidelser opdelt i ny billig og dyrfjernvarmeproduktion

• Ny fjernvarme i fjernvarmeområde –”fortætning” (billig netudvidelse)

• Ny fjernvarme i byer med fjernvarme (mediumnetudvidelse omkostning)

• Ny fjernvarme udenfor byområder – nytransmission (dyr netudvidelse)

Det tekniske potentiale for fjernvarmekonverteringer bestemt for hver kategori.

Sammenlignelig varmepris for individuelvarme og fjernvarme

På baggrund af bruger- og samfundsøkonomiskevarmepriser an forbruger (kr/GJ) kankonkurrencen mellem individuelle varmepumpe,gas og fjernvarme opgøres for hvert afbygningssegmenterne.

Varmepriser an forbruger er opgjort ud frafølgende kategorier:

• Varmeproduktion. For individuelle anlægudgøres denne af elog brændselspriser,virkningsgrad samt afgifter og tariffer. Deanvendte selskabs- og samfundsøkonomiskefjernvarmeproduktionsomkostninger ses i Bilag2.

• Netinvesteringer – afskrivning eller nyinvestering. For eksisterende fjernvarme erantaget 20 kr/GJ som afskrivning på baggrundaf Dansk Fjernvarme prisstatistik (dette talvarierer meget). For ny fjernvarme anvendes15, 40 og 65 kr/GJ for hhv. billig, medium ogdyr netinvestering på baggrund af”Fjernvarmens rolle i den fremtidigeenergiforsyning” (Energistyrelsen 2014).

• Andet. Kategorien er sat til 30, 40 og 50 kr/GJfor hhv. billig, medium og dyr eksisterendefjernvarme på baggrund af data fra DanskFjernvarme prisstatistik. Forfjernvarmeudvidelse er antaget 50% reduktioni omkostningen i denne kategori ift.eksisterende fjernvarme.

• Kundeinvestering og -drift. For individuelvarme dækker det anlæggets investering ogdriftomkostning (Teknologikataloger), mensdet for ny fjernvarme er stikledning samtdriftomkostning. Eksisterende fjernvarme haren mindre driftomkostning.

For at omregne til varmepriser an forbrugeranvendes nettab, der for fjernvarme afhængerprimært af afstande og varmetæthed. Nyfjernvarme(udvidelser) er sat til 7, 12 og 16% medhhv. lav, mellem og høj netomkostning. Foreksisterende fjernvarme 10, 20 og 25% nettab forhhv. dyr, medium og dyr på baggrund af DanskFjernvarme prisstatistik.

Bilag 1: Sådan er varmepriser for varmekunder og samfund beregnet

84 6. Appendix

VARME

VEBilag 2 – Sammenligning af fjernvarmepriser på tværs

85

0

20

40

60

80

100

120

Kul K

V

Træ

pille

KV

Flis

KV

Træ

pille

KV

Flis

kede

l

Flis

KV

VP (o

mg.

)

Geo

term

i

VP (o

ver.)

Eksiste. Ny

kr/G

J

0

20

40

60

80

100

Træ

pille

KV

Flis

KV

Kul K

V

Træ

pille

KV

Flis

kede

l

Flis

KV

Geo

term

i

VP (o

mg.

)

VP (o

ver.)

Eksiste. Ny

Kr/G

J

Centrale fjernvarmeområder 2025 Decentrale fjernvarmeområder 2025Data for fjernvarmeproduktion

På baggrund af resultater af privat og samfundsøkonomisk produktionsomkostning er tallene i tabellen anvendt for eksisterende og ny produktion:

6. Appendix

0

20

40

60

80

100

Gas

mot

or

Gas

kede

l

Flis

kede

l

Flis

KV

Flis

KV

Flis

kede

l

VP (o

mg.

)

Eksiste. Ny

Kr/G

J

Sels

kabs

økon

omi

Sam

fund

søko

nom

i0

20

40

60

80

100

120

Gas

kede

l

Gas

mot

or

Flis

kede

l

Flis

KV

Flis

KV

Flis

kede

l

VP (o

mg.

)

Eksiste. Ny

kr/G

J

VARME

Fjern-varme

Produk-tionspris

Teknologi / brændsel

Selskabs-økonomi (ca. kr/GJ)

Samfunds-økonomi(ca. kr/GJ)

Eksist. Billig Kul/eksist. bio

80 40

Eksist. Middel Træpille/ fliskedel/KV*

90 60

Eksist. Dyr Naturgas 105 85

Ny grøn

Billig (ny) -ny VP** -eksist. bio**

60 (central)70 (dec.)

60

Ny grøn

Dyr (ny) Ny Træflis 85 85

CAPEX

varme outlook 2018 - dansk energi

Documents