usa på 10 minutter - det politiske system
DESCRIPTION
USA på 10 minutter - Det politiske systemTRANSCRIPT
USA på 10 minutter
Det politiske system
Det politiske system USA’s politiske system hviler på en meget konsekvent gennemførelse af magtens tredeling. Den dømmende magt har domstolen, Den amerikanske Højesteret, den udøvende magt har præsidenten og den lovgivende magt har kongressen. Checks and balances Denne magtdeling fungerer således, at statsorganerne hele tiden skal kontrollere hinanden. Dette system kaldes ”checks and balances”. Det fungerer således, at præsidenten kan foreslå love til Kongressen, men han kan også nedlægge veto mod love, der allerede er vedtaget af Kongressen, som dog stadig kan gå igennem, hvis der ved følgende efterbehandling af loven er 2/3-flertal i hele Kongressen. Disse love eller selve præsidentens handlinger kan Højesteret så erklære for forfatningsstridige. Kongressen skal også godkende de udnævnelser, præsidenten foretager, fx kan den afsætte de dommere, præsidenten indstiller til Højesteret. Kongressen kan også rejse rigsretssag imod præsidenten og derved afsætte ham. Kongressen kan også vedtage ændringer af det juridiske grundlag og skabe/afskaffe retssystemerne i
domstolen og begrænse domstolens beføjelser eller indskrænke tid og sted for retsmøderne.
______________________
Kongressen - den lovgivende magt
Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som er delt i to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus.
Alle medlemmer af Kongressen kan genvælges et ubegrænset antal gange
Alle medlemmer kan fremsætte lovforslag
Et lovforslag skal vedtages i både Repræsentanternes Hus og Senatet.
Kongressen har ansvaret for:
Finansielle spørgsmål, især budgetspørgsmål
Spørgsmål vedrørende forsvaret af USA og landets generelle tilstand
Regulering af handelsaftaler med andre lande
Fastlæggelse af de overordnede rammer for delstaternes lovgivende forsamlinger. Hver enkelt delstat har altså stadig selvbestemmelse, men det udmønter sig i forskellig konkret lovgivning.
Senatet Senatet er den ene halvdel, der udgør Kongressen.
Hver delstat er repræsenteret med
2 senatorer – i alt 100 senatorer.
Valgperioden er 6 år.
Valgperioderne er forskudt i forhold
til hinanden – så cirka 1/3 af
medlemmerne vælges hvert 2. år.
Senatorer bliver valgt ved direkte valg.
Vicepræsidenten er formand for Senatet og har den afgørende stemme ved stemmelighed.
USA's nuværende vicepræsident, demokraten
Joe Biden
Senatet skal udover almindeligt lovgivningsarbejde også:
Have ansvaret for at underskrive eller forkaste internationale traktater
Godkende ministre, ambassadører og dommere, nomineret af præsidenten.
I det nuværende Senat har demokraterne
flertal med 59 medlemmer, mens
republikanerne har 41 medlemmer.
Republikaneren Mitch McConnell, mindretalsleder i Senatet
Demokraten Harry Reid,
flertalsleder i Senatet
Republikaneren Mitch Mconnell, mindretalsleder i
Senatet
Repræsentanternes Hus Repræsentanternes Hus udgør den anden halvdel af Kongressen.
Her sidder der 435 medlemmer.
Delstaterne er repræsenteret i forhold til deres størrelse. Fx har Californien 53 medlemmer, og Alaska kun 1 medlem.
Fordelingen af medlemmer pr. delstat opdateres hvert 10. år ved folketællinger.
Medlemmerne vælges ved direkte valg i de enkelte stater
En valgperiode er 2 år. Husets formand kaldes The Speaker, og han/hun leder møderne. Republikaneren John Boehner er nu formand.
Speaker of the House, republikaneren John
Boehner
Republikanerne har nu flertal i
Repræsentanternes hus med 242
medlemmer, mens demokraterne har
193 medlemmer.
Eric Cantor er flertalsleder og Nancy Pelosi (som i øvrigt var den sidste formand for Repræsentanternes Hus og samtidig den første kvindelige) er mindretalsleder.
Demokraten Nancy Pelosi, mindretalsleder i
Repræsentanternes Hus
Republikaneren Eric Cantor, flertalsleder i
Repræsentanternes Hus
______________________
Domstolen - den dømmende magt
Den dømmende magt i USA består af domstolen. Domstolen er delt op mellem to dele. Den ene domstol er den føderale domstol, som dømmer ud fra lovgivning i hele landet. Den anden domstol er staternes domstol, som arbejder med retsregler, der er skabt af og kun gælder i de enkelte delstater.
Federal law
Stat law
Ved den føderale domstol, er domstolenes opgave, at opretholde et selvstændigt domstolssystem på tværs af staterne. Ud over den føderale domstol er der en domstol for hver stat, som dømmer ud fra den enkelte stats lovgivning. Det gør, at delstaterne på mange måde er herre over sig selv, lige som Danmark på mange måder er herre over sig selv i EU.
Nøgleordet i klassisk liberalisme på amerikansk er frihed. Dette betyder, at borgeren ønsker sig fri fra statsmagtens indblanding, så borgerne kan få fri selvbestemmelse, og deres rettigheder får en central placering i staten. Staten har derfor kun til opgave at varetage borgernes interesser på en facon. Derfor er det muligt for hver delstat at få så regulerede instanser som de ønsker.
I USA fungerer det politiske system ved
at de tre delinger konstant opretholder en
øget konkurrence og afbalancere
hinanden. Derfor søger USA bevist en
centralmagt, som ikke fungerer optimalt.
Ved at søge væk fra en velfungerende
centralmagt, sikre man, at styret i USA
ikke bliver for magtfuldt i en af de tre
delinger, men i stedet bliver ligeligt fordelt
mellem kongressen/ senatet, domstolen
og præsidenten.
De tre delinger kan på tværs påvirke
hinandens handlemuligheder.
Højesteretten kan blandt andet erklære
præsidentens handlinger for at være
forfatningsstridige.
Der næst kan højesteretspræsidenten
dømme i evt. rigsretssager mod
præsidenten. Altså den amerikanske
højeste ret kan afværge præsidentens
stadfæste, hvis den ikke stemmer
overens med forfatningen.
Højesteretten kan ligeledes dømme den
lovgivende magt, hvis de erklære deres
love for at være forfatningsstridige.
Domstolens opgave er også, at afgøre,
hvilke spilleregler individet har at rette sig
efter i sin omgang med andre og i forhold
til staten.
______________________
Præsidenten - den udøvende magt
Det er præsidenten, der har den udøvende magt i tredelingen i USA. Som præsident for de forenede stater, har man mange opgaver og et fastlagt skema, der hele tiden skal overholdes. Samtidig med den travle hverdag, kan det mindste fejltrin koste én folkets tillid, så det gælder om, altid at vise sig fra sin bedste side. Dette er også nødvendigt, ikke kun fordi man er leder for en nation, men samtidig rollemodel for mange tusinde mennesker. Præsidenten er bosat i Det Hvide Hus i Washington – byen, der desuden er opkaldt efter Amerikas første præsident, George Washington.
Det Hvide Hus i Washington, hvor
præsidenten er bosat
Som præsident er du bundet af, og skal leve efter, Forfatningen, The Constitution, der er nedskrevet i 1789, og desuden er verdens første nedskrevne forfatning, der stadig er i brugt i dag. Præsidenten kan ikke, som i Danmark, blive afsat af Kongressen – med mindre det sker i en juridisk proces med en rigsretssag, hvis han har overtrådt nogle love. Præsidenten bliver valgt for en fireårig periode gennem et indirekte valg, og man kan kun sidde som præsident i to fireårige perioder i alt. Et indirekte valg betyder, at præsidenten ikke bliver direkte valgt af befolkningen, men gennem valgmænd i de enkelte stater. Den der har flest valgmænd i en stat,
USA’s 44. præsident, Barack H. Obama –
desuden USA’s første afroamerikanske
præsident.
modtager ALLE stemmerne. Derved kan en præsidentkandidat, selvom han har fået flest stemmer på landsplan, ende med ikke at blive valgt, fordi han ikke har flest valgmandsstemmer. Dette skete blandt andet i 2000 med Al Gore og George Bush. Mest magtfulde mand:
Præsidenten er leder for verdens styrende økonomi og har derfor betydning for millioner af menneskers liv hver dag.
Præsidenten administrerer og håndhæver de føderale love, der gælder i USA.
Udover at være præsident, er hans opgave desuden at være den øverstkommanderende for USA’s militær, der er den største af slagsen i verden
Hvis præsidenten er imod Kongressens lovforslag, kan han vælge at nedlægge veto mod lovforslaget.
Præsidentens opgave efter at være blevet valgt, er at udpege en vicepræsident samt en regering, der skal godkendes af Kongressen.