Side 1 af 12

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin Maj-juni 2017

Institution Kolding Hf og VUC

Uddannelse Hf

Fag og niveau Historie B

Lærer(e) Michael Bork

Hold Hi2b 1608

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Forløb 0 Introduktion til historiefaget

Forløb 1 Antikken

Forløb 2 Europæisk middelalder 500-1500

Forløb 3 Renæssance og reformation

Forløb 4 Enevælde og oplysningstid

Forløb 5 Revolutionernes epoke 1776-1848

Forløb 6 Verdenskrigene

Forløb 7 Den Kolde Krig

Side 2 af 12

Forløb 0 INTRODUKTION TIL HISTORIEFAGET

Indhold

• Kompendiet Introduktion til historiefaget. Kompendiet er skrevet ud

fra Sofie Reimick m. fl.: Kultur og samfund – en grundbog til kultur og

samfundsfagsgruppen på HF s. 24-36.

• Uddrag fra en dansk historiebog om den tyske besættelse 1940-1945

• Tale holdt af Anders Fogh Rasmussen på 60-årsdagen for den 29. au-

gust 1943

Omfang:

• 5 x 90 min.

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Hvad er historie?, en præsentation af historiefagets gen-

standsområde, en præsentation af historiefagets centrale begreber, en

præsentation af fagets metoder

• Begreber: Afsender, aktør, autencitet, brug og misbrug af historien,

budskab, den store og den lille historie, første-/andenshåndskilde, hi-

storiefagets genstandsområde, historiefagets genstandsfelter, histo-

risk kontekst, historisk tid, forhistorisk tid, formål, kausalitet, kilder, kil-

dekritik, kronologi, levn/beretning, metode, modtager, periodisering,

synspunkt, synsvinkel, struktur, tilblivelsessituation, repræsentativitet,

primær/sekundær kilde, tendens, troværdighed, direkte og indirekte

årsager,

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.

Side 3 af 12

Forløb 1 ANTIKKEN

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Det gamle Græ-

kenland, herunder Hvad er antikken, Hellenernes land, Mykensk tid

÷1600 til ÷1100, Den græske polis fra ÷750 til ÷300, Grækernes kolonier,

Samfundet i Athen, Tyranni, aristokrati, demokrati, Athens demokrati

og Det antikke Grækenland og eftertiden samt afsnittet Romerriget,

herunder Den tidlige bystat ÷753 til ÷300, Republikkens styreform,

Hvem bestemte i Rom?, Kampen mellem patriciere og plebejer, Patro-

ner og klienter, Fra bystat til verdensmagt, De puniske krige ÷264 til

÷146, Rom som Middelhavsverdenens hersker, Årsager og konsekven-

ser, Rigdom og slaver forandrer samfundet, Republikkens undergang

ca. ÷107 til 14, Triumvirater – og Cæsars diktatur, August – den første

”Cæsar” , kejsertiden fra 14 til 193, Romerrigets højdepunkt, Romani-

seringen, Romerriget, germanerne – og Danmark, Grænserne trues sol-

daterkejserne 192-285, Stabilisering og sammenbrud 285-476, Fra Rom

til Konstantinopel, Kristendommens sejr og Folkevandringerne opløser

riget i vest.

• Interview med Mogens Hermann Hansen: Om den græske bystat og

Om det direkte demokrati fra Ibogen Verden før 1914 i dansk perspek-

tiv

• Interview med Jesper Carlsen: Hvem bestemte i Rom? og Hvorfor vandt

Rom altid sine krige? fra Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv

Primærlitteratur

• Perikles om Athens demokrati, Den gamle oligarks kritik af Athens de-

mokrati, Quintus Tullius Cicero til broderen Marcus, ÷64, Den romerske

historiker Livius om Janus-templet , Polybius om romerne og kartha-

gerne, Sveton om mordet på Cæsar og Af Augustus politiske testa-

mente, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 – i dansk perspektiv.

Omfang:

• 12 x 90 min

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Antikken, med særligt fokus på Romerrigets politiske udvikling

fra republik til kejserrige.

• Begreber: Polis, demagog, monarki, aristokrati, demokrati, patricier,

plebejder, patron, klient, kejserdømme

Side 4 af 12

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.

Side 5 af 12

Forløb 2 EUROPÆISK MIDDELALDER 500-1500

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Europæisk middel-

alder 500-1400, herunder Europa tager form,

Den vesteuropæiske feudalisme: herremand og fæstebonde, Lensherre

og vasal, Danmark og feudalopløsningen, Samfundspyramiden, Hvorfor

feudalisme, Kirken og pavemagten,

Klosterliv og kristenliv, Helgendyrkelse, bod og valfart, Kættere og van-

tro, Kejseren og paven’, Paven svækkes i 1300-tallet, Europa i vækst

1000-1340, Bykulturens blomstring, Byernes styre og organisering, Den

Sorte Død og Reaktioner og følger.

• Interview med Brian Patrick McGuire: Om middelalderen, Pavens magt

og Kirken og befolkningen fra ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv

Primærlitteratur

• Thomas Aquinas om kongen, Knud den Hellige: en rex justus, Bønder

tager deres gårde i fæste af kejseren, Trosskabsed, aflagt af en vasal til

Karl den Store, Hertug Tassilo aflægger lendsed, 787, John af Salisbury

om mennesket (ca. 1120-1180), Forestillingen om helvede, Bonifacius d.

8. (1294-1303): Unam Sanctam, 1302 og Den italienske digter, Giovanni

Boccacio (1313-1375) om pesten i sin hjemby, Firenze, alle hentet fra

ibogen Verden før 1914 – i dansk perspektiv.

Omfang:

• 6 x 90 min

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Middelalderen som periode

• Begreber: Bandlysning, feudalisme, feudalopløsning, investiturstriden,

lenssystem, naturalieøkonomi, ruralisering, stand, urbanisering, vasal-

system

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde og gruppearbejde

Side 6 af 12

Forløb 3 RENÆSSANCE OG REFORMATION

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Renæssancen, her-

under Italien i 1400-tallet, Humanismen, Renæssancens kunst og arki-

tektur, Den naturvidenskabelige revolution, Pavekirkens svækkelse, Hu-

manismens bibelfortolkning og Luther spalter kirken.

Primærlitteratur

• Giovanni Pico della Mirandola, 1486, Leon Battista Alberti om maler-

kunsten, 1439; Leonardo om sit studie af menneskekroppen, Raphaels

’Skolen i Athen, Tycho Brahe: Om den nye stjerne,1573; Galilei i et brev

til Kepler, 19. august 1610, Erasmus af Rotterdam, af Dårskabens pris,

1509, Martin Luthers 95 teser, 1517 og Martin Luther på rigsdagen i

Worms 1521, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 – i dansk perspek-

tiv.

Omfang:

• 8 x 90 min.

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Renæssancen som periode og reformationens opgør med pa-

vekirken

• Begreber: Aflad, anger, bod, antropocentrisk, deocentrisk, sekularise-

ring, individualisme, kolektivisme, kætteri, humanisme, paradigme-

skift, naturvidenskab, naturvidenskabelig metode, skolastik, empiri

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.

Side 7 af 12

Forløb 4 ENEVÆLDE OG OPLYSNINGSTID

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Enevælden og op-

lysningstiden, herunder Den moderne stat i støbeskeen, Da Danmark

fik enevælde 1660, Enevælden og oplysningstiden, Den franske ene-

vælde – model for Europa, Det franske hof – Versailles, De engelske na-

turretsfilosoffer, Oplysningstænkningen, De tre store, den oplyste ene-

vælde, Danmark: Struensee og Frederik d. 6.

Primærlitteratur

• Kongeloven, 1665, Biskop Bossuets forsvar for enevælden, 1679, Saint-

Simon om Ludvig d. 14, Francois de Voltaire i anonymt udgivet skrift;

Francois de Voltaire, af Candide, 1759, Frederik den Store af Preussen i

1738; Frederik den Store 1752; Forordning om stavnsbåndets ophæ-

velse, 20. juni 1789, alle hentet fra ibogen Verden før 1914 – i dansk

perspektiv.

• Filmen En kongelig affære.

Omfang:

• 8 x 90 min.

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Enevælden som styreform, oplysningstankerne og samspillet

mellem de to.

• Begreber: Feudalisme, enevælde, centralisering, decentralisering, de-

spoti, huguenot, sekularisering, suverænitet, oplyst enevælde.

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.

Side 8 af 12

Forløb 5 REVOLUTONERNES EPOKE 1776-1848

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden før 1914 i dansk perspektiv, afsnittet Revolutionernes

epoke 1776-1848, herunder Den amerikanske revolution 1776, Stæn-

dersamfundet, Stænderforsamlingen bliver til nationalforsamling, Na-

tionalforsamlingen revolutionerer samfundet, Republikken indføres,

Rædselsherredømmet 1793-1794, Napoleon – general, diktator og kej-

ser, Nationalismen i Tyskland, Nationalliberale revolutioner 1848 og

Den danske revolution.

• Artikel: Året 1848 og overgangen fra enevælde til folkestyre fra Dan-

markshistorien.dk.

Primærlitteratur

• Af den amerikanske uafhængighedserklæring, 4. juli 1776; Fortalen til

USA’s forfatning, Uddrag af brev fra Carl Ploug til Laurids Skau (18.

marts, 1848, Uddrag af Th. Olshausens artikel i Kieler Correspondenz-

Blatt, 18. marts, Christian Paulsens brev til Christian Flor, 17.-19. marts,

1848, Uddrag af brev fra K. Samwer til hertugen af Augustenborg, 21.

marts 1848, Uddrag af H.N. Clausens erindringer, J. Chr. Jørgensens re-

ferat af Casino-mødet, 20. marts 1848, Uddrag af Otto Müllers erindrin-

ger og artikel , Erklæring fra den slesvig-holstenske provisoriske rege-

ring, 24. marts 1848, Uddrag af Prinsen af Nørs erindringer – Stormen

på fæstningen i Rendsborg, Hans Vammen: Casino 48, med undtagelse

af uafhængighedserklæringen og fortalen til USA’s forfatning, indgår

alle kilderne i prøvesættet Den danske revolution 1815-1915.

Omfang:

• 8 x 90 min.

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Enevælden som styreform, oplysningstankerne og samspillet

mellem de to.

• Begreber: Feudalisme, enevælde, despoti, republik, nationalisme, na-

tionalliberalisme, oplyst enevælde, revolution

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.

Side 9 af 12

Forløb 6 VERDENSKRIGENE

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, afsnittene 1914 – Imperi-

alismens højdepunkt, Europas dominans, Vestens selvforståelse, Indu-

strialiseringen og moderniseringen, Europa som verdens politiske cen-

trum, Konflikter i Europa, Stormagtsforbund, Håbet om varig fred,

Skuddet i Sarajevo, Krisen løber løbsk, Hvorfor brød krigen ud, Greb

Tyskland efter verdensmagten, Var krigen uundgåelig, Freden: Idéer og

virkelig, Wilsons idéer, Ikke forhandlinger, men diktat, Versaillestrakta-

ten, Økonomisk krise efter Første Verdenskrig, Fire økonomiske faser

1918-1839, Erstatningsproblemet, Weimarrepublikkens svaghed, Mod-

standen mod Weimarrepublikken, Inflationen 1923, Verdenskrisen

1929 rammer Tyskland, Anden Verdenskrig, Tysklands ekspansionspoli-

tik, Berlin-Rom-aksen 1936, Østrig indlemmes i Tyskland 1938, Mün-

chen 1938: Tjekkoslovakiet afstår Sudeterland, Krigsudbruddet: Tysk-

land angriber Polen, Appeasementpolitikken, Ansvar og fortolkninger

og Tyskland og krigsskylden.

• Artikel: Er Tyskland stadig styret af skam og skyld over fortiden? Kriste-

ligt Dagblad, 7.9.2016.

Primærlitteratur

• Tintin i Congo, Den engelske historiker Eric Hobsbawm, 1975, Om nød-

vendigheden af en præventivkrig, Tyske krigsmål, Wilsons 14 punkter,

Georges Clemenceau d. 7. maj 1919, Præsident Wilson d. 8. januar

1918. Med undtagelse af ’Tintin i Congo’ er alle kilder hentet fra Verden

efter 1914 – i dansk perspektiv.

Omfang:

• 10 x 90 min.

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Europas imperialistiske storhed og fald; spørgsmålet om den

tyske krigsskyld.

• Begreber: Appeasement, ekspansionisme, imperialisme, kolonialisme,

modernitet, protektionisme, præventivkrig, racisme.

Side 10 af 12

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.

Side 11 af 12

Forløb 7 DEN KOLDE KRIG

Indhold

Sekundærlitteratur

• Ibogen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, afsnittene Den kolde krig,

Fra samarbejde til konflikt 1945-1947, Modsætningerne mellem de tid-

ligere allierede samt, Europas deling 1944-1949, ”Folkedemokratiserin-

gen” af Østeuropa, Trumandoktrinen og Marshallplanen, To tyske sta-

ter, De to alliancesystemer, Warszawapagten 1955, Danmark bliver

medlem af atlantpagten, Våbenkapløb og terrorbalance, Danmark og

våbenkapløbet, Den danske strid om A-våben, Planøkonomiens fiasko i

Sovjetunionen 1953-1991, De uoverskuelige planer, Halvhjertede refor-

mer og voksende krise, Gorbatjovs reformpolitik 1985-1991, Den kom-

munistiske ideologi vakler, De kommunistiske regimer i Østeuropa fal-

der 1989, Sovjetunionens sammenbrud 1991, Hvem havde ansvaret?,

Revisionisterne og Mellem traditionalisme og revisionisme

• Artikel: Den kolde krig raser igen. Politiken, 13. februar 2016.

• Artikel: Professor: ”Russerne har meget mere ret end Vesten”. Politiken,

27. maj 2016.

Primærlitteratur

• Trumandoktrinen erklæres 12. marts 1947, Udenrigsminister Gustav

Rasmussen i Folketinget d. 22. marts 1949, Statsminister H. C. Hansen

til den amerikanske ambassadør, 18. november 1957, Den amerikanske

sociolog David Horowitz, 1965 og Mellem traditionalisme og revisio-

nisme. Alle hentet fra ibogen Verden før 1914 – i dansk perspektiv.

• Artikel: Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen: Den Kolde Krig er til-

bage. Politiken, 13. januar 2017.

Omfang:

• 10 x 90 min.

Særlige

fokus-

punkter

• Indhold: Den Kolde Krig dengang og i dag

• Begreber: Bipolaritet, doktrin, glasnost, multipolaritet, containment,

marshallhjælp, Monroe-doktrinen, perestrojka, planøkonomi, Truman-

doktrinen, isolationisme, interventionisme

Side 12 af 12

Væsent-

ligste ar-

bejdsfor-

mer

• Klasseundervisning, individuelt arbejde, gruppearbejde og virtuelle ar-

bejdsformer.