Undervisningsbeskrivelse Kemi A 2B: August 2014-juni 2016

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Termin August 2014 - juni 2016

Institution Rybners Teknisk Gymnasium

Uddannelse Htx

Fag og

niveau

Kemi A

Lærer(e) Grundforløbet:

Jette Nybo Andersen (1b +(1c)), Peter S. Iversen (1), Lisbeth

Kjærsgaard Mariager (1), Jane Harborg (1)

Studieretningsforløb: Jette Nybo Andersen

Hold 8HX215bke

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb skoleår august 2014- juni

2016

Titel 1 Tema 1-01-14: Grundstoffer

Titel 2 Tema 1-02-14: Ioner og ionforbindelser

Titel 3 Tema 1-03-14: Mængdeberegning

Titel 4 Tema 1-04-14: Mythbusters

Titel 5 Tema 1-05-14: Introduktion til naturvidenskabelig studieretning Kemi A -

Mat A – Bio B

Titel 6 Tema 2-1-15: Molekyler og Gasser (færdiggøres på 5. semester)

Titel 7 Tema 2-2-15: Carbonhydrider: fra olie til plastik

Titel 8 Tema 2-3-15: Blandinger og analytisk kemi

Titel 9 Tema 2-4-15: Redoxreaktioner og en rejse med jern (færdiggøres på 3.

semester)

Oversigt over planlagte undervisningsforløb skoleår 2015-2016 (3.-4.

semester)

Titel 10 Tema 3-1-15: Bæredygtig udvikling - et SO projekt

Titel 11 Tema 3-2-15: Tema Reaktionshastighed (færdiggøres på 6. semester)

Titel 12 Tema 3-3-15: Kemisk Ligevægt og Le Chatelier

Titel 13 Tema 3-4-15: Sur kemi

Titel 14 Tema 3-5-15: Heterogene ligevægte

Titel 15 Tema 3-6-15: Ekskursion: Evt. Komplekskemi

Titel 16 Tema 4-1-16: Organisk kemi generelt

Titel 17 Tema 4-2-16: Alkohol og det der ligner

Titel 18 Tema 4-3-16: Benzoesyre

Titel 19 Tema 4-4-16: Ester og triglycerider (gennemføres først på 5. semester)

Titel 20 Tema 4-5-16: Når naturvidenskaben ændrer verden et SO projekt

Titel 1 Tema 1-01-14: Grundstoffer

Indhold

Kernestof:

Basiskemi C af Helge Mygind et al. s. 7-29

Demonstrationsforsøg 1. Sublimation af diiod

Fronter test 1

Omfang

Uge 34-35 (grundforløbet – 6 lektioner)

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- Redegøre for kemiske fænomener på mikro-

makro

og symbolniveau

Kernestof:

- Kemisk sprogbrug, herunder nomenklatur,

reaktionsskema.

- Simple kemiske beregninger:

Skriftlighed:

Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske

sprog.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning, gruppearbejde

Titel 2

Tema 1-02-14: Ioner og ionforbindelser

Indhold Kernestof:

Basiskemi C s. 31-51

Introduktion til chemsketch og Wordmat

Introduktion til Excel (tegning af grafer)

Hjemmeopgave: Software i kemi

2. Demonstrationsforsøg: Krystalvand i kobber(II)sulfatpentahydrat

3. Demonstrationsforsøg: Opløsning af salte i vand

(endoterm/exoterm)

4. Øvelse: Påvisning af halogenider -kvalitativ analyse

5. Øvelse: Inddampning af havvand -kvantitativ analyse

6. Øvelse: Fældningsreaktioner

7. Opgave: Stoffer, mærkning og sikkerhed

Fronter test 2

Omfang

Uge 36-37 + 40-41 2014 - 12 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål:

Tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter sammenknytte teori og eksperimenter

formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat.

Kernestoffet

stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,

tilstandsformer og opløselighed kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,

reaktionsskema

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning; pararbejde

Skriftligt arbejde: Øvelsesjournal

Eksperimentelt arbejde – med skriftlig dokumentation

Tilbage til forsiden

Titel 3 Tema 1-03-14: Mængdeberegning

Indhold Kernestof:

Basiskemi C s. 79-96

9. Demonstrationsforsøg: krystalvand i gips

10. Øvelse: Ophedning af natriumhydrogencarbonat

Afsluttende test 3

Omfang Uge 45-46 + 48-50– 15 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål:

- Redegøre for kemiske fænomener på mikro- makro og

symbolniveau.

- Anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at

beskrive kemiske fænomener

- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og

dokumentere eksperimentelt arbejde

- Sammenknytte teori og eksperimenter

- Formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både

fagsprog og dagligsprog

Kernestof:

- Kemisk sprogbrug, nomenklatur, reaktionsskema,

tilstandsform

- Simple kemiske beregninger: stofmængdeberegning.

- Udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse

- Kvantitative og kvalitative analyser

- Kemikalier og sikkerhed

- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr

Skriftlighed:

Fokus på korrekt anvendelse af det skrevne kemiske sprog, samt

introduktion til journalskrivning i faget kemi

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning – individuelt arbejde – gruppearbejde

Laboratoriearbejde og sikkerhed

Skriftlig dokumentation i journalskrivning

Tilbage til forsiden

Titel 4

Tema 1-04-14: Mythbusters

Tema i Studieområde

Med fokus i engelsk, samfundsfag, dansk og naturvidenskab (fysik,

kemi, biologi)

Indhold Kernestof:

Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Kvalitative og kvantitative analyser (samfundsfag)

Og andre SO kompetencer

Omfang

Uge 38-39 (+mandag i uge 40)

Kemi bidrager med ca. 6 letkioner

Særlige

fokuspunkter

- Lave logbog

- Formidling af forsøgsresultater

- Koble teori og eksperimenter

- Designe og gennemføre enkle kemiske eksperimenter,

herunder at opstille og afprøve hypoteser og vælge relevant

laboratorieudstyr

- Opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data

Væsentligste

arbejdsformer

Gruppearbejde

Skriftligt arbejde: indlæring i rapportskrivning i naturvidenskabelige

fag

Eksperimentelt arbejde

Mundtlig fremlæggelse i engelsk

Titel 5 Tema 1-05-14: Introduktion til naturvidenskabelig

studieretning Kemi A - Mat A – Bio B

Indhold Målet er at introducere kemi A som studieretningsfag i studieretning

med biologi B og matematik A i form af et tværfagligt tema i disse

3 fag

Øvelse: Enzymer og reaktionshastighed

Omfang

10 lektioner i alt (kemi, biologi, matematik)

43 eller 44

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål:

- Kobling af fagene matematik, kemi og biologi

- Introduktion til studieretning

Kernestof:

- Kemiske reaktioners hastighed; undersøgelse af denne, samt

faktorer der har betydning for reaktionens hastighed

Væsentligste

arbejdsformer

Eksperimentelt arbejde

Gruppearbejde

Databehandling i Excel, tegning af grafer

Titel 6 Tema 2-6-15 Molekyler og gasser

Indhold Målet er:

Kendskab til opbygning og navngivning af molekyler

Kendskab til elektronparbindinger

Kendskab til polære og upolære molekyler og betydningen af

dette i forhold til stoffernes opløselighed og kogepunkter

Kendskab til idealgasligningen

Basiskemi C s. 53-77 + arbejdsark fra AURUM

Basiskemi C s. 96-99 + arbejdsark idealgasligningen

Note molekyler

Note Stoffers egenskaber

Øvelse: Stoffers egenskaber - opløselighed

Øvelse: Lightergas

Udvides med at se på gassers ligevægte på 5. semester

Omfang

2015: Uge 2-4

10 lektioner

Særlige

fokuspunkter Kernestof

stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,

tilstandsformer og opløselighed kemisk sprogbrug, herunder formelsprog, nomenklatur,

reaktionsskema Beregninger: idealgasligningen

Væsentligste

arbejdsformer

Chemsketch

Wordmath

Klaseundervisning

Eksperimenter

Naturvidenskabelige journaler

Opgaveregning

Retur til forside

Titel 7 Tema 2-7-15: Carbonhydrider: fra olie til plastik

Indhold Carbonhydrider: alkaner, alkener, alkyner, aromatiske forbindelser

Opbygning og anvendelse af carbonhydrider

Carbonhydriders fysiske og kemiske egenskaber

Basiskemi C s. 117-151

Øvelse: Lightergas (Posters)

Øvelse: Reaktioner med carbonhydrider (power point)

Opgave: Raffinaderi (beskrivelse af figur)

Gruppeopgave: fremlæggelse af carbonhydrider

Omfang

2015: Uge 6+8-11

2016: uge 6+8

18 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglig mål

- Opstille og afprøve hypoteser

- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere kemiske

problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og aktuel

debat

- Dokumentere eksperimentelt arbejde og formilde kemisk

viden

- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i

laboratoriet og i hverdagen

Kernestof:

- Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk sammenhæng

- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til bindingstyper,

tilstandsformer, opløselighed og isomeri

- Organiske stofklasse: carbonhydrider

- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding (redox), addition,

substitution

- Kemisk laboratorieteknik (grænseværdier og mærkning af

kemikalier)

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning – pararbejde-individuel arbejde

Informationssøgning om udvalgte emner

Skriftligt arbejde – formidling af observationer på eksperimentelt

arbejde

Retur til forside

Titel 8 Tema 2-8-15 Blandinger og Analytisk kemi

Indhold Koncentrationsberegninger på forskellige typer af blandinger;

herunder præsenteres stofmængdekoncentrationer, masse og

volumenprocent som koncentrationsangivelser; pH målinger

Analytisk kemi (kvantitative analyser) i form af

koncentrationsbestemmelse vha. fældningstitreringer

Basiskemi s. 101-115

Øvelse: Fremstilling af opløsninger

Øvelse: Kvantitativ analyse: Bestemmelse af koncentration af NaOH

og CuSO4

Øvelse: Mohr’s titrering på havvand

Omfang

2015: Uge 11-14

14 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål: - gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og

dokumentere eksperimentelt arbejde

- sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof: - kemiske beregninger, herunder stofmængdeberegning,

stofmængdekoncentrationer og titrerreaktioner

- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse - udvalgte reaktionstyper, herunder fældnings- og syre-

basereaktioner - kvantitativ analyse

- kemikalier og sikkerhed

Væsentligste

arbejdsformer

Opgaveregning

Laboratoriearbejde

Journalskrivning

Titel 9

Tema 2-9-15 Redoxreaktioner: En rejse med jern

Indhold Kernestof: Temaet introducerer metaller og metallernes

egenskaber; herunder ses metallers reaktion med henholdsvis

metalioner, syrer og vand. Endvidere introduceres metode til

afstemning af redoxreaktioner

Basiskemi C s. 173-188

Øvelse: Metallernes spændingsrække (journal)

Demoøvelse: Redoxreaktioner Mangan (journal)

Note redoxafstemning

Arbejdsark redoxreaktioner

Færdiggøres i starten af 3. semester med Tema: En rejse med jern

Øvelse: Syntese af jern(II)sulfatheptahydrat

Øvelse: Jernindhold i ståluld

Omfang

2015: Uge 14-20 + uge 34 + uge 36

20 lektioner + 6 lektioner

Særlige

fokuspunkter

Faglige mål: - gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

- demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder

- tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier

- anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion,

hverdag og den aktuelle debat.

Kernestof:

- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse

- udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner - kemikalier og sikkerhed

- anvendelser af kemi i hverdag og inden for teknik, produktion og teknologi.

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde

Øvelse med skriftlig dokumentation i form af journal og posters

Arbejde enkeltvis med opgaver

Retur til forside

Titel 10

Tema 3-1-15: Bæredygtig udvikling (SO)

Tværfaglig opgave Teknologi, matematik, fysik, dansk,

engelsk, kemi og biologi

Indhold Bæredygtig udvikling:

Supplerende stof: drivhuseffekt, ozonlag og forsuring

Opgave Bæredygtig udvikling - fokus på gasser - og

atmosfærisk luft - miljøkemi

Omfang

2015 : Uge 35

4 lektioner (kemi) hele ugen er der SO projekt

Særlige fokuspunkter Supplerende stof:

anvende faglig viden til at identificere og diskutere

kemiske problemstillinger fra teknologi, production,

hverdag og aktuel debat

Indsamle og forholde sig kritisk til, og anvende

informationer om kemiske emner

Dokumentere og formidle kemisk viden såvel skriftligt

som mundtligt til forskellige målgrupper

Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem

fagets delområder

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Gruppearbejde

Mundtlig formidling/paneldiskussion - rollespil

Skriftlig formidling: Naturvidenskabelig artikel

Retur til forside

Titel 11

Tema 3-2-15: Reaktionshastighed (færdiggøres på 6.

semester)

Indhold Temaet gennemgår kemiske reaktioners hastighed på et

kvalitativt niveau, samt beskriver hvilke faktorer der har

betydningen for denne

Basiskemi B s. 7-27

Øvelse: Reaktionshastighed - SO opgave naturvidenskabelig

metode

Øvelse: Landolts forsøg

Omfang

2015: uge 37 + 38

6 lektioner

Særlige fokuspunkter Faglige mål - redegøre for kemiske fænomener på mikro-, makro- og

symbolniveau - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at

beskrive kemiske fænomener

- tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser

- omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data

og dokumentere eksperimentelt arbejde

- sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestoffet er:

- udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og anvendelse

- reaktionshastighed på kvalitativt grundlag, herunder betydningen af temperatur, koncentration og katalyse

- udvalgte reaktionstyper, herunder redoxreaktioner - kvalitative analyser - kemikalier og sikkerhed

Væsentligste

arbejdsformer

- Klasseundervisning

- Eksperimentelt arbejde

- Journalskrivning

- Naturvidenskabelig arbejdsmetode

Retur til forside

Titel 12 Tema 3-3-15: Kemisk ligevægt og Le Chatelier

Indhold Temaet gennemgår kemisk ligevægt, opskrivning af

ligevægtskonstanter, samt hvordan man kan påvirke en

kemisk ligevægt. Vi vil også komme kort omkring

beregninger på en kemisk ligevægt. Homogene ligevægte,

herunder gasligevægte

Basiskemi B s. 24-55

Øvelse: Le Chatelier: Indgreb i en kemisk ligevægt

Opgave: Kemisk ligevægt

Note: Kemisk ligevægt

Omfang

2015: Uge 38-44 (-41/42)

16 lektioner

Særlige fokuspunkter Faglige mål: - anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at

beskrive kemiske fænomener - tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter

og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle

data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter

- formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog

-

Kernestoffet er:

- kemisk ligevægt

- kvalitative analyser

Væsentligste

arbejdsformer

- Klasseundervisning

- Opgaveregning

- Eksperimentelt arbejde

- Rapportskrivning

Retur til forside

Titel 13 Tema 3-4-15: Sur kemi

Indhold Temaet beskriver definitioner på syrer, baser, amfolyt . pH, samt syre og basekonstanter introduceres.

pH beregning af såvel, stærke, svage og middelstærke syrer

og baser

Basiskemi B s. 73-92

Øvelser:

- Hvilken syre – hvilken base

- Titrering af stærk syre med stærk base

- Bestemmelse af eddikesyreindholdet

Noter:

- pH formelsamling

- Udledning af pH formler

Opgaver:

Omfang

2015/2016: uge 44-45 + uge 48-uge 3

20 lektioner

Særlige fokuspunkter Faglige mål

- gennemføre enkle kemiske beregninger - omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier - opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle

data og dokumentere eksperimentelt arbejde - sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestoffet er:

- simple kemiske beregninger, herunder

stofmængdeberegning og pH-beregning - udvalgte uorganiske stoffers egenskaber og

anvendelse - et bredt udvalg af organiske stofklasser og disse

stoffers egenskaber og anvendelser, herunder

carboxylsyre - udvalgte reaktionstyper, herunder syre-basereaktioner

- kemisk ligevægt - kvantitative analyser - kemikalier og sikkerhed

Væsentligste

arbejdsformer

Klasseundervisning

Eksperimentel arbejde

Opgaveregning

Journal og rapportskrivning

Retur til forside

Titel 14 Tema 3-5-15: Heterogene ligevægte

Indhold Emnet beskæftiger sig generelt med heterogene ligevægte,

herunder specielt opløselighedsligevægte og

fordelingsligevægte.

Spektrofotometri introduceres og anvendes som

analysemetode

Basiskemi B s. 56-71 Heterogen ligevægte

Basiskemi B s. 183-190 Lys og farver

Øvelse: Bestemmelse af Calciumhydroxids

opløselighedsprodukt (rapport)

Øvelse: Fordelingskonstant (journal)

Omfang

2016 uge 2-6

16 lektioner

Særlige fokuspunkter Faglige mål gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde

sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof kemiske beregninger, herunder gasser,

stofmængdeberegning, kemisk ligevægt. kemisk ligevægt, herunder beregning af forskydning i

homogene og heterogene ligevægte kvantitative og kvalitative analyser, herunder spektrofotometri

Væsentligste

arbejdsformer - Klasseundervisning

- Opgaveregning

- Eksperimentelt arbejde

- Journalskrivning

Retur til forside

Titel 15 Tema 3-6-15: Ekskursion: Evt. Komplekskemi

Indhold Emnet beskæftiger sig generelt med komplekse ligevægte

Øvelse: Syntese af hexaammincobalt(III)chlorid

(øvelse udført på DTU) - Journal

Kopi fra Kemi 2000 B-niveau

Kopi fra Kemi Isis B-niveau

Omfang

2015 uge 46-47

20 lektioner

Særlige fokuspunkter Faglige mål gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde

sammenknytte teori og eksperimenter

Kernestof komplekse ligevægte

kvantitative og kvalitative analyser

Væsentligste

arbejdsformer - Ekskursion til DTU

- Klasseundervisning

- Opgaveregning

- Eksperimentelt arbejde

- Journalskrivning

Titel 16

Tema 4-1-16: Organisk kemi generelt

Indhold Temaet omhandler opbygning, navngivning, isomeri og

reaktionstyper for den række organiske stofgrupper, der skal præsenteres: carbonhydrider, alkoholer, carbonylgrupper, ether, ester, carboxylsyrer, aminer og amider

Omfang

2016: Uge 9-21

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- Gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem

fagets forskellige delområder

- Anvende faglig viden til at identificere kemiske

problemstillinger

- Formidle kemisk viden skriftligt

Kernestof:

- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til

bindingstyper, tilstandsformer, isomeri

- Kemisk sprogbrug

- Mængdeberegning

- Organiske stofklasser: carbonhydrider, alkoholer,

carbonylgrupper, ether, ester, carboxylsyrer, aminer

og amider

- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation,

reduktion, kondensation, elimination

- Kvalitative analyser

Væsentligste

arbejdsformer

- Gruppearbejde

- Klasseundervisning

- Opgaveskrivning

- Mundtlig fremlæggelse

Retur til forside

Titel 17

Tema 4-2-16: Alkohol og det der ligner

Indhold Temaet omhandler opbygning, navngivning, isomeri, reaktioner og anvendelse af alkoholer, aldehyder og ketoner; dels som en organisk stofgruppe, men også omkring den

daglige anvendelse af diverse alkoholer og eksempler fra hverdagen

Basiskemi B s. 143-163

Øvelse: Oxidation af alkoholer

Øvelse: Carbonylforbindelser

Opgaver alkoholer

Note alkoholer

Note Aldehyder og ketoner

Omfang

2016: uge 10-12

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- Gennemføre beregninger på kemiske problemstillinger

(alkoholpromille)

- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem

fagets forskellige delområder

- Anvende faglig viden til at identificere kemiske

problemstillinger

- Koble teori og eksperimenter

- Formidle kemisk viden skriftligt

Kernestof:

- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til

bindingstyper, tilstandsformer, isomeri

- Kemisk sprogbrug

- Mængdeberegning

- Organiske stofklasser: alkoholer, ethere,

carbonylgrupper

- Udvalgte reaktionstyper: forbrænding, oxidation,

reduktion, kondensation, elimination

- Kvalitative analyser

Væsentligste

arbejdsformer

- Gruppearbejde

- Klasseundervisning

- Laboratoriearbejde

- Opgaveskrivning

Retur til forside

Titel 18 Tema 4-3-16: Benzoesyre

Indhold Syntese af benzoesyre ved oxidation af alkohol

Basiskemi B

Carboxylsyre: opbygning, navngivning samt fysiske og

kemiske egenskaber

Øvelse: Syntese af benzoesyre samt renhedsbestemmelse af

benzoesyre

Omfang

2016: Uge 17

Særlige fokuspunkter Faglige mål:

- Designe og gennemføre kemiske eksperimenter og

udføre et større eksperimentelt arbejde

- Omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier i

laboratoriet

- Dokumenter eksperimentelt arbejde og formidle

kemisk viden skriftligt

Kernestof:

- Kemi i anvendelsesorienteret sammenhæng

- Beregninger: mængdeberegninger og

udbytteberegning

- Organisk stofklasse: carboxylsyrer, egenskaber og

anvendelse

- Udvalgte reaktionstyper: oxidation,

syre/basereaktioner

- Kvantitative og kvalitative analyser

- Kemisk syntese

- Kemikalier og sikkerhed

- Anvendelse af relevant laboratorieudstyr

Væsentligste

arbejdsformer

- Laboratoriearbejde

- Journalskrivning

- Gruppearbejde

Retur til forside

Titel 19 Tema 4-4-16: Ester og triglycerider

Indhold -

- Temaet tager udgangspunkt i at formidle kemisk viden

til en specificeret målgruppe; samtidig skal der opnås

kendskab og indsigt i fedtstoffers opbygning, samt

disse’s betydning for sundhed og ernæring

-

- Basiskemi B s. 232-238 + s. 167-170

-

- Øvelse: en esterligevægt

- Øvelse: Forsæbningstal

-

- Afleveringsopgave: Cacaosmør

- Artikel om fed kemi

-

Omfang

- 2016: TEmaet afvikles først 5. semester

-

Særlige fokuspunkter - Faglige mål:

- Anvende faglig viden til at identificere og diskutere

kemiske problemstillinger fra hverdag og aktuel debat

- Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem

fagets forskellige delområder

-

- Kernestof:

- Kemi i en anvendelsesorienteret og teknisk

sammenhæng

- Stoffers opbygning og egenskaber i relation til

bindingsforhold, tilstandsformer, opløselighed og

isomeri

- Organiske stofgrupper: Ester (alkohol og

carboxylsyrer)

- Organiske reaktioner: kondensation og hydrolyse

-

Væsentligste

arbejdsformer

- Selvstændig arbejde omkring artikel

- Faglig viden opnået ved litteratursøgning

- Tværfaglighed dansk, biologi, kemi

-

Retur til forside

Titel 20 Tema 4.5.16: Når naturvidenskaben ændrer verden

(SO)

SO : projektuge med hovedvægt i fagene: fysik, engelsk,

teknologihistorie, dansk og matematik

Indhold Arbejde med en historisk person og hans/hendes opdagelser.

Etablering af museumsstand, samt formidling af denne ved

åbent hus arrangement for kommende 1. års elever

Omfang

2016: Uge 4 (3 dage)

Særlige fokuspunkter Mål: særfaglige og overfaglige:

- Have kendskab til naturvidenskabens udvikling I

historisk perspektiv

- kunne læse fagligt relevant litteratur på engelsk

- have indblik i flere naturvidenskabelige teorier

- kunne søge information og foretage kritisk udvælgelse

blandt dem

- kunne udarbejde en museumsstand med tilhørende

folder

- kende til grundtrækkende i en opdagelse, men også

belyse den betydning opdagelsen har fået

- have kendskab til oplysningstiden og være i stand til

at perspektivere danske forhold til europæiske,

herunder især udviklingen indenfor naturvidenskaben

- kende til Holbergs værker samt hans betydning for

samtiden og nutiden

- kunne formidle faglig viden til en defineret målgruppe

- have viden om argumnetatitonsteknikker og

bevistyper indenfor forskellige videnskaber

- have tilegnet viden om videnskabelige og

videnskabsteoretiske emner og kunne formidle denne

viden skriftligt og mundtligt til en defineret gruppe

Væsentligste

arbejdsformer

- gruppearbejde

- mundtlig og skriftlig formidling til forskellige typer af

målgrupper

Retur til forside

─

Retur til forside