underhjelmene - tækkelauget€¦ · net fra sidste nummer. for en god ordens skyld skal det...
TRANSCRIPT
-
De sveder i arbejdstiden
5 Molen in Motion
I 2009 blev der udbetalt 300 mill kr.i erstatning
12 Varmt arbejde
Element knuser parkeret bil
17 Mast bil
Ronnie har haft 2000 dyk
18 Dykning
HJELMENENr. 1/2012UNDER
Avisen om byggeriets arbejdsmiljø
Avisen er GRATIS!Under Hjelmene er en gratis avis, som du frit kan få sendt direkte til konto-ret eller byggepladsen. Du kan få sendt så mange, du vil, og du skal blotbestille den via Dansk Byggeris Servicebutik under U for Under Hjelmene(du skal dog selv betale portoen) eller du kan ringe til Arbejdsmiljø -afdelingen i Dansk Byggeri på 72 16 00 00, hvis du vil skrives på bestil-lingslisten til næste nummer. www.danskbyggeri.dk – her er portoen gratis.
Er det ok at sige fra?I dette nummer af Under Hjelmene sætter vi fokus pådet at sige fra. Er det OK at sige fra på vores byggepladser i dag?At sige fra er ikke det samme som at nægte at udføre sit arbejde, men derimod etønske om at kunne udføre det sikkert og tage vare på sig selv og ikke mindst andre.Det er også tilfældet, hvis du påpeger farlige forhold på pladsen, selvom det ikkeberører dig selv. Og det gælder, uanset om du er håndværker, arbejdsleder, pro-duktionsleder, projekterende eller rådgiver.
Ofte opstår den farlige situation først under selve produktionen, hvor det er optil den enkelte håndværker eller funktionær at sige fra eller acceptere en arbejds-gang, der kan medføre en ulykke.
På billedet kan du se en situation, hvor håndværkerne og byggeledelsen haraccepteret en rækkefølge i dækelementmontagen, der medfører farlige situationer.
Derfor er det vores fælles opgave at skabe en kultur på danske arbejdspladser,hvor det ikke alene er accepteret, at der bliver sagt fra, men hvor den ansatte fåret klap på skulderen for at sige fra. Hvor der bliver sagt: “Godt du sagde fra.Hvordan kan vi så i fællesskab løse opgaven?”
Det er desværre ofte sådan i dag, at den ansatte vælger at fortsætte arbejdetfremfor at sige fra for at undgå at blive betragtet som et brokkehoved.
Det skal vi ændre på, så derfor vil du på side 4 (Debatman) og på bagsidens småinterviews kunne læse byggefolks holdning til det at sige fra. Du er også meget vel-kommen til at komme med din holdning på kå[email protected] bruge Barcoden her på siden.
Er det OK at sige fra?
-
SIDE 2 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Er jeg den eneste, derhar set lyset?
Under Hjelmenes redaktion:Louise Falborg Dansk ByggeriAnders Kabel Byggeriets ArbejdsmiljøbusAnnebet Rasmussen ArbejdsmiljøkonsulentMerete Valbjørn Enemærke & PetersenStig Christensen NCC Construction Danmark A/SLars Vedsmand BAT-KartelletLasse Bentsen Pihl A/S
Har du forslag til næste nummer af Under Hjelmene, såring til chefredaktør Kåre Christensen 40 46 42 85 ellerskriv dit forslag til [email protected] behøver ikke skrive godt dansk. Det klarer vi i fælles-skab.
Pia Enemærke Becker HHM A/STorben Saxtorff 3FKåre Christensen ChefredaktørMette Møller Nielsen Ansvarshavende redaktør
Kirsten Sonne/baghus Layout og designSkive Folkeblad Tryk, 70g offsetOplag 40.000
U N D E R H J E L M E N E
SOL S T RÅ
LE
Manglende hjelm kan føre tilmange ting
Safety rap
Efterlysning – Solstråler fra Danmarks håndværkere søges …Ligger du inde med:
En god ide, et lille cowboytrick, en historie med en hap -py ending, eller tænker du en -gang imellem – “er jeg denene ste, der har set lyset” ????
Så udbred det gode bud-skab og kontakt redaktionenpå email: underhjelmene@un-der hjelmene.dk
Bidrag, der kommer i avi-sen, belønnes med en flot sik-kerhedshjelm.
Redaktionen har eksempel-vis modtaget en solstråle fraHoffmann, der fortæller, at de
Undgå at gøredet hele “omog om igen”To af HHM’s beton’ere i enfa-miliehusafdelingen tænkerarbejdsmiljø og gentagelsesef-fekt ind i deres daglige arbej-de, selv i noget så simpelt somen forskallingsform til udspa-ring.
I stedet for at sømme enlille træforskalling sammen,
Forskallingsformen bruges, hvergang sjakket skal sætte en uds-paring for en søjle i terrændæk-kene på HHM’s enfamiliehuse.
Murersvendenesmultiaflæsser var OK
hver gang de bygger et nytenfamiliehus, har Anders ogHenning allieret sig med ensmed, der har bukket og svejsten form, der kan bruges igenog igen.
Formen er smallest forne-den og bredest for oven – lidtsom en kegle, og har et lillehul i bunden, som alt i alt gør,at den er nem at trække op adden færdighærdede beton.Efter lidt afrensning og smø -ring med formolie er den klartil brug igen.
Nemt og enkelt – det be -høver ikke være raketteknolo-gi for at virke, og det er ensimpel idé, der sparer tid ihver dagen.
I sidste nummer af Under Hjelmene bragte vi ensolstrålehistorie om murersvendene BenjaminPedersen, Martin Olesen og Brian Skov, der sam-men har opfundet Multiaflæsseren til blandingog transport af mørtel.
Vi har modtaget flere kommentarer, blandtandet fra Arbejdstilsynet, angående billedet udennet fra sidste nummer.
For en god ordens skyld skal det pointeres:• Multiaflæsseren er CE-mærket sammen
med teleskoplæsseren.
• Multiaflæsseren har gitter over blandings-sneglen.
• Multiaflæsseren skal selvfølgelig kun bru-ges med gitteret over.
Martin Olesen har efterfølgende fortalt, atMultiaflæsseren også sagtens kan bruges tilblanding af cement, hvor stenene i cementenikke er for store. Det kan f.eks. være til blan-ding af cement til fundablokkede.
Multiaflæsseren er CE-mærketog har et gitterfor sneglen.
har haft nogle glide/fald uheldi forbindelse med monteringaf GPS udstyr på deres grave-maskiner. Derfor har de i sam-arbejde med maskinførerenudviklet en “gangbro” på ma -skinen, så de fremover kanundgå uheld. Vi vil i næstenummer følge op på Hoff -manns solstråle.
Solstråler fra de danske bygge-pladser skal udbredes til alle,Foto Torben Jensen, HHM A/S
-
Tegnet af Niels W. Falk
På CG Jensens Metrobyggepladser arbejdes der ofte påstore arealer fordelt over hele København. CG JensensMetro-folk har derfor bygget mobile førstehjælpsstatio-ner. Så har de altid ”håndtasken” i nærheden af sig.Førstehjælpskasse, øjenskyl, brandtæppe på den eneside og ildslukker på den anden side.
Dansk Røde Kors' applikation Mobil Førstehjælp kan
hjælpe dig i forskellige krisesituationer og sikrer, at
du altid har førstehjælp ved hånden og kan være
med til at redde liv. Eksempelvis bliver du guidet
igennem hjertestop, blødning og kvælning. Giver du
hjertemassage, hjælper den dig med at holde tempo-
et. Generelt kan du finde informationer om alle muli-
ge farlige situationer. Der er også funktionen Hvor er
jeg, så du nemt kan give besked om, hvor du står, hvis
du eksempelvis ringer efter en ambulance.
Scan og download app’en,
Den koster 12 kr. og ved køb støtter du
Dansk Røde Kors
Altanmontør O
le Jensen fra al
tan.dk a/s har
fået prisen De
n
Gyldne Hjelm
2012, der udd
eles til en hån
dværker, der h
ar
gjort noget sær
ligt for sikkerh
eden på lande
ts byggepladse
r.
Ole får prisen
, fordi han re
agerede frem
adrettet efter
en
tæt-på ulykke.
“Jeg var ved a
t montere ma
stesektioner p
å en platform
i 15
meters højde.
Jeg opdagede
pludselig, at
den foregåen
de
sektion ikke v
ar fastgjort me
d bolte, så den
sad løs. Jeg to
g
bestik af situat
ionen og kørte
med pumpen
de adrenalin n
ed
og fik boltet se
ktionen fast ig
en,” fortæller O
le Jensen om
episoden. For a
t forhindre and
re i at havne i s
amme situati-
on, valgte han
at fortælle sin
e kollegaer om
hændelsen, så
alle kunne un
dgå lignende i
fremtiden.
Det var desvæ
rre sidste gang
prisen blev u
ddelt.
Den Gyldne Hjelm 2012
Hinkes Hjorne
Mobil førstehjælp– helt bogstavelig
Scan tilAndroid
Scan til iPhone
3 nye
branchevejled
ninger
om spærmonta
ge
på www.bar
-ba.dk und
er faggrupp
e
tømrer/sne
dker finde
r du de nye
vejledning
er.
Under Hjelmene har fået en side på Facebook. Her læggesder op til debat om forskellige emner inden for arbejdsmil-jøet på byggepladserne. Besøg siden påwww.facebook.com/underhjelmene eller scan her og værmed til debattere arbejdsmiljø. Forslag og idéer til næstenummer af bladet er også velkomne på siden.
OPSLAGSTAVLEN
Scan og skab debatpå Facebook
-
SIDE 4 Under Hjelmene nr. 1/2012
DeBatManHer på siden vil vi gerne opleve en levende debat på godt ogondt om arbejdsmiljøet på byggepladserne. Brok vil bliveaccepteret, men kun hvis det følges op af konkrete forslag tilforbedringer.
Højt atflyve,
dybt atfalde
Ved et tilfælde blev en anden situa -tion på en byggeplads opdaget ogfilmet – afslører det virkelighedenpå byggepladserne i Danmark?
Han sagde ikke fraVille du have sagt fra her ?
Selvfølgelig skal man sige fra, og detskal også respekteres! Det skal ogsårespekteres, hvis man siger fra, uden atdet er farligt, simpelthen fordi manikke tør. Vi kunne aldrig drømme om,at sende én op i en kurv, hvis de ikkehar nerver til det.
Hvis tingene på byggepladsen ikkeer, som de skal være, så skal man selv-følgelig også sige fra, så længe det erkonstruktivt. Du er din egen sikker-hedsrepræsentant, så du skal sige fra.
Jeg har dog ikke selv eksempler på,hvornår jeg har sagt fra. Jeg var ikke såklog dengang, jeg arbejdede somlærling – jeg syntes faktisk, det varspændende at lave lidt vilde ting. Menjeg hopper aldrig ned i smalle dybehuller, og det gjorde jeg heller ikke,dengang jeg var lærling.
Rune Gad, (Byggeleder, betonstruktør ogingeniør) Einar Kornerup
Ja, det er helt sikkert ok at sige fra.Hvis vi ikke siger fra, gør arbejdsgive-ren det heller ikke. Vi siger også fraover for hinanden. Det er jo tungematerialer, vi har med at gøre, og detkan godt være lidt farligt, for hvis derer noget på en 15, 20 eller 25 tons, dervælter, jamen hvad kan der så ikke ske,hvis man ikke lige tænker sig om. Isjakket er vi næsten en stor familie, såhvis nogen siger fra, og opgaven så ligetager en halv times tid længere at løse,så falder der jo bare nogle jokes her ogder. Så vi siger fra og støtter opomkring hinanden, for det kan jo værefarligt, det vi går og laver.
Ryan Brølling, (elementmontør)Multimontage
Skal det respekteres,
når der bliver sagt fra?
Kunne situationer som denne undgås,
hvis der blev sagt fra?
Så fat pennen, pc’en eller telefonen og kom med din mening i DEBATMAN.Kontakt Kåre Christensen / 40464285 eller [email protected] gå ind på www.facebook.com/underhjelmene.
På plejecenteret i Måløv havde man ikke ligefået bestilt en rigtig krankurv til pladsen, hvor-for en af de ældre jord & betonnere valgtedenne løsning.
Er det OK at sige fra?
-
SIDE 5 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
SIDE 5
“KOM NU!” råber Susie fra Fitness DKog får formand Hans Henrik Larsen oganlægsmand Johannes Rolsted fraTscherning til at træde ekstra godt til ispinning-pedalerne. Det er en tidligtirsdag morgen, og alle er de i trikot,mens de midt i arbejdstiden cykler forbedre kondition og velvære.
“Det er sindssygt hårdt, og manhader hende lidt, når hun råber KOMNU, men det motiverer, og jeg har fåetmeget mere energi,” siger JohannesRolsted.
Molen in MotionI et par containere, der er blevet lavetom til motionsrum, er spinning et fastindslag tirsdag morgen, og om torsda-gen står der løb på programmet. Det erblot få af de tilbud, der er til de ansat-te på Marmormolen i Nordhavnen,hvor Tscherning og Per Aarsleff A/S viaprojektet “Molen in Motion” sætterfokus på sund kost og motion for demange timelønnede, der kommer til atarbejde der over de næste to år. Forselvom mange af medarbejderne ar bej -der fysisk hver eneste dag, kan de sag-tens være i dårlig form.
Johannes benytter sig sammen medsine kollegaer af nogle af de ting, pro-jektet tilbyder, og efter tre månederfalder han ikke længere i søvn før bør-netimen er overstået. “Jeg føler, jeg harfået mere tid i hverdagen. Jeg er nem-lig ikke længere så træt, når jeg kom-mer hjem fra arbejde, og det giver migmere tid og overskud,” siger Johannes.
RygestopChristian Møller, der er struktør hosTscherning, er endnu ikke med til atdyrke motion, og selvom han gerne vil,fokuserer han først på det rygestop,han via projektet er påbegyndt.
“Jeg trapper ned og ryger nu kunhalvt så meget, som jeg har gjort før,”fortæller Christian, der hver 14. dag
“
Man hader hende lidt,når hun råber:
KOM NU!
Håndværkere med råstyrkeOG god kondition
På Marmormolen er spin-ning, løb, roning, madlav-ning, massage og rygestopblevet en fast del afarbejdstiden, og det er isærfællesskabet, der motivererhåndværkerne til at hoppei trikot og havkajak.
Midt i arbejdstiden cyklerHans Henrik Larsen for
bedre kondition og velvære.
Det er tidlig morgen iskurvognene, der er lavet
om til spinning- og motionsrum.
Susie fra Fitness DK motiverer drengene.
bliver ringet op af en konsulent, der ertilknyttet projektet og som i 45 minut-ter snakker med ham om rygestoppet,hans målsætninger og i det hele tagetstøtter Christian i hans foretagende.
“Han er sgu blevet lidt pirrelig, efterhan er begyndt på sit rygestop”, grinerHans Henrik og forsætter noget merealvorlig – “men når man får sådan etchok, som da vores kollega forleden fiken blodprop i hjertet, så sætter detgang i en snak og overvejelser om, hvorvigtigt det er at leve sundt.”
Fællesskabet motivererAlle er de glade for projektet og erenige om, at det bedste ved det er, atdet motiverer dem til at dyrke motionog leve sundt, fordi de kan gøre det iarbejdstiden og i fællesskab med dereskollegaer. Og netop fællesskabet fårdem til at træde til i pedalerne og tageen tur i romaskinen.
“Jeg ville ikke gå alene op i motions-rummet,” siger Johannes og HansHenrik tilføjer: “Nej, og projektet villeheller ikke fungere, hvis man kunkunne dyrke motionen efter fyraften.”
SIDSTE NYT:
Nu trænes derogså efterarbejdstid!
-
SIDE 6 Under Hjelmene nr. 1/2012
Bygherres pligter
Når bygherre opfører et byggeri med mere end én entreprenør på plad-sen, skal han bl.a. sørge for følgende:• Udpege en koordinator, der skal koordinere varetagelsen af arbejdsmil-
jøhensyn under projekteringen og udarbejde Plan for Sikkerhed ogSundhed (PSS).
• Indgå aftaler med de entreprenører, der skal etablere, vedligeholde ogfjerne sikkerhedsforanstaltninger på fællesområderne fx adgangsveje,stilladser og kraner.
• Udpege en koordinator, der skal koordinere entreprenørernes samar-bejde om arbejdsmiljøet under udførelse af byggearbejdet.
• Anmelde byggepladsen til Arbejdstilsynet.• Medvirke til at arbejdet på byggepladsen kan udføres fuldt forsvarligt.
Ja, bygherren har ansvaret for koordi-nering af arbejdsmiljøet både underprojektering og udførelsen af byggeri-et. Bygherrens linje, ideer og vilje afgør,om det bliver en rodet byggeplads,hvor alle slås mod alle, eller en velord-net byggeplads med orden, ryddelig-hed og et godt samarbejde.
Energinet.dkEnerginet.dk er en offentlig bygherre,der udfører el- og gasanlægsarbejder.Stort set alt dette arbejde er farligt.
Mads Christian Madsen, der erarbejdsmiljøleder i Energinet.dk, for-tæller: “Når projekteringen starter, ud -peges en arbejdsmiljøkoordinator, derer ansvarlig for, at arbejdsmiljø pro -blemer bliver synliggjort allerede un -der projekteringen, og forebyggesstraks eller indarbejdes i plan for sund-hed og sikkerhed.”
Det afhænger af opgavens størrelseMads fortsætter: “Ved små opgaver erdet typisk den samme person, der ertilsynsførende og koordinator i pro-jekt- og byggefasen. Ved større opgaverer koordinatoren udelukkende beskæf-tiget med arbejdsmiljø. Ved de helt
I sidste nummer af Under Hjelmene bragte vi eksempler på, at engelske bygher-rer har fået store bøder for ikke at overholde sikkerhedsregler. Vi har efterfølgen-de forsøgt at finde ud af, om der er en særlig grund til, at der bliver givet så storebøder, og om det er noget nyt og i så fald, om det har haft en positiv effekt på sik-kerheden. Det har dog ikke været muligt at få svar på nogle af disse spørgsmål,hverken hos det engelske arbejdstilsyn (HSE) eller hos det engelske justitsmini-sterium. Det eneste, vi fik at vide er, at størrelsen på bøder ofte bestemmes ud fravirksomhedens størrelse. Derfor har en stor virksomhed som Marks & Spencerfået en bøde på 1 mill pund. [email protected]
“
Energinet.dk har haft400 dage udenarbejdsulykker
Bygherren haret stort ansvarEr arbejdsmiljø et spørgsmål om, at mester planlæggerarbejdet og håndværkerne bruger de rigtige værnemidlerog tekniske hjælpemidler – eller har bygherre også andeli arbejdsmiljøet?
Typisk Energinet.dk byggeplads med mange risikofyldte processer. Foto: Ricky John Molloy.
Hvorfor gives der KÆMPEbøder i England?
Her et eksempel på en plakat fra det engelske arbejdstilsyn HSE. Plakaterne eren del af en landsdækkende kampagne omkring fare for nedstyrtning. Fald frahøjden er en af de mest almindelige årsager til død og kvæstelser i den engelskebyggebranche.
store opgaver, er der en fuldtidskoordi-nator på projektet.” Energinet.dk til-stræber selv at varetage koordinator-funktionen.
“Energinet.dk har haft 400 arbejds-dage uden ulykker blandt egne ansatte,og hos eksterne entreprenører har derkun været tre ulykker i 2011. Så detkan betale sig,” slutter Mads.
Faxe kommuneFaxe Kommune er også kendt for atvære en bygherre, der tager arbejdsmil-jøet alvorligt.
Kim T. Rasmussen, byggestyrer iFaxe kommune, fortæller: “Vi arbejdermålrettet på at informere ledere, che-fer og arbejdsmiljørepræsentanter ikommunen om deres rolle som byg-herre i forhold til arbejdsmiljøet. Fxudarbejdes informationsmateriale, derhelt klart fortæller håndværkerne omkommunens holdning til arbejdsmil-jøet.”
“Det er vores overbevisning, at visom bygherre aktivt bidrager til enhøjnelse af et positivt og sikkert ar -bejdsmiljø,” slutter Kim.
-
SIDE 7 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Vi kender ikke den RÅbyggepladstone
SIDE 7
I sidste nummer af Under Hjelmeneomtalte vi tilbuddene om supple-rende arbejdsmiljøkurser. De er nuaf holdt, og vi har interviewet et paraf deltagerne Rune Møller fra PihlA/S og Gert Jørgensen fra DTUCampus.
Rune deltog i formiddagens op -læg om psykisk arbejdsmiljø:
“Det var meget godt og en super -inspirerende underviser. Kunne godthave fortsat med det en hel dag. Vihar ikke før snakket så meget om detpsykiske velvære på byggepladserne,så det vil jeg gerne vide noget mereom.”
Gert supplerer: “Jeg deltog ogsåpå kurset Trivsel og psykisk arbejds-miljø. Jeg føler virkelig, at jeg harfået en masse ny inspiration, som jegkan bruge der hjemme sammenmed mine kolleger.
Rune er meget tilfreds med, atder laves kurser på denne måde:
“Jeg er jo ikke et leksikon, så der-for er det vigtigt med kurser elleruddannelsesdage, så man kan giveflere ordentlige svar. Det var ogsågodt, at der var mulighed for at deleerfaringer med folk fra andre firma-er og vigtigt, at der i vores firma harværet bred opbakning til, at vi kunnekomme af sted på de her kurser.”
Se mere på [email protected]
Da Under Hjelmene besøgte bygge-pladsen i Lynæs skinnede solen, ogmontage af filigranvægge til en kældervar i fuld gang. Der var ikke tid til etinterview i skurvognen, så det foregikmens sjakket fik noget arbejde frahånden.
Hvordan fungerer samarbejdet i jeressjak?Vi har et godt samarbejde. Det erteam work, hvor alle ved, hvad de skalgøre. Tonen er god, vi kender ikke densåkaldte “RÅ” byggepladstone, for hosos er den hjertelig.
Hvor lang erfaring har I sammen somsjak?Vores formand har været i HHM i 25år, og vi andre har vel arbejdet i sjakketi snit 4 år. Så vi kender hinanden godtog rummer fint de forskelligheder, vihar i sjakket.
I har ry for at være et rummeligt sjak,kan I beskrive det?“Ja,” lyder det fra Jens, “vi er megetsjældent uvenner, og er der en, som haren dårlig dag, så får han lov at være lidti fred, eller også får han lidt ekstra røg,så vi kan få smilet frem igen.”
Hvordan er ledelsen i sjakket?Vores formand Erik både stikker or drerud og planlægger sammen med os iskuret, så vi får det bedste ud af dagen.
Hvordan synes I god byggeledelse er?Når byggelederne ved noget om beton -arbejde, er det selvfølgelig det bedste.Ellers er det jo os, der er eksperterne,og så har vi heldigvis byggeledere, dergerne vil suge til sig og ikke er arrogan-te.
Hvordan afspejler god ledelse sig idet daglige arbejde?Vores formand Erik deltager i bygge-møderne sammen med ingeniøren ogvores byggeleder. Vi mangler ham,
Når solen skinner ogdet bare kører!“Vejret og et godt projektbetyder alt for en godarbejdsdag,” det er alleenige om på byggepladsen iLynæs, hvor HHM’s størstebetonsjak rejser elementertil 22 ældreboliger.
mens han er til møde, men de har brugfor hans viden og erfaring, når projek-tet skal granskes. Det er godt, når derbliver lyttet til budskaberne fra sjakket.
Hvad giver en god arbejdsdag og engod byggesag?Godt vejr – det er alle enige om – eralfa og omega! Gode kollegaer, og engod stemning er også vigtigt. Når det
Gode uddannelses-dage iHorsens ogRoskilde
Det glade sjak, det gode samarbejde og gode vejr.
bare kører, og vi ikke føler, vi er bagud.Det kører, når vi har gode tegninger, etgodt projekt og får hurtige svar påvores spørgsmål. Det kan godt knibe,der er lang vej til de projekterendenogle gange.
piabecker @underhjelmene.dkDer var fuld fart på erfaringsudveks lingen.
-
SIDE 8 Under Hjelmene nr. 1/2012Regelrytteriet
Vi spurgte i sidste num-
mer: Hvor ofte bliver
fastgørelser til tippelad
efterset, og hvem gør
det? Er det når lastbilen
stiller til syn? Er det
chaufføren selv? Eller
bliver det i det hele taget
efterset?
Det lyder næsten som et trylletrick i bedste Las Vegas stil, mendet er i stedet Arbejdstilsynets fortolkning af reglerne omkringcertifikatkrav til teleskoplæssere. Man monterer simpelthen enmandskabskurv på gaflerne, så er det i stedet regler omkring brugaf lifte, der er gældende. Og dermed forsvinder certifikatkravetog erstattes af en simpel instruks fra fx udlejeren.
Kald nu en spade for en spadeSiden 2006 har det været et krav, at du skal have certifikat, nårdu arbejder med teleskoplæsser. Fem dages kursus for at måttekøre med gafler og tre dage oveni, hvis du har en krankrog mon-teret på teleskoplæsseren. Men når en mandskabskurv monterespå gaflerne kalder Arbejdstilsynet dette for en “personløfter medfast standplads”, og så er det en lift ifølge Arbejdstilsynets regler.Kunne man bare snakke samme sprog og kalde en spade for enspade, så ville det ikke være så svært, men denne diskussion harstået på siden 2007 mellem Arbejdstilsynet og byggebranchen.Vi håber på at parterne snart enes.
Lav en teleskoplæsser om til en lift!Kast en mandskabskurv på gaflerne af enteleskoplæsser, og så er det pludselig ikke enteleskoplæsser mere, men derimod en lift.SÅDAN!
For at bruge teleskoplæsser 1 skal du have et fem dages kursus. Teleskoplæsser 2 med krankrog kræveryderligere 3 dages kursus. For at bruge teleskoplæsser 3 skal du kun have en instruktion. Logisk, ikk??
Husk den årlige arbejdsmiljødrøftelseAlle virksomhederskulle have haftafholdt den førsteårlige arbejdsmil-jødrøftelse inden 1.oktober 2011.Drøftelsen skalmunde ud i en aftalefor 2012 om, hvor-dan samarbejdet omarbejdsmiljø skalforegå, og hvilke målder skal sættes.
Hvordan kan det gøres?Tømrerfirmaet John O.S. Kristensen har i samarbejde medByggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført den årlige arbejdsmil-jødrøftelse i god tid. De har endda lagt referatet fra drøftelsen udpå firmaets hjemmeside www.josk.dk.
Den gode kollegaHer blev det aftalt, at der skal holdes fire møder om arbejdsmil-jø i løbet af det næste år. De skal bl.a. dreje sig om APV hand-lingsplan, sygefravær og arbejdsulykker. Desuden vil firmaetopdatere sin APV handlingsplan hvert år. Firmaet bekender sigtil begrebet “den gode kollega”. Det handler om at have fokus påkerneopgaverne og tage ansvar for egne handlinger og holdnin-ger. Som “god kollega” kan man godt lave fejl, men man skal læreaf dem, bliver klogere og videregive sin viden til kollegerne. HosJohn O.S. Kristensen er der enighed om, at der skal følges op påden årlige arbejdsmiljødrøftelse, for at det kan virke.
[email protected] hos tømrerfirmaet John O.S. Kristensen synes, det er godt,der bliver fulgt op på arbejdsmiljøet i firmaet.
Arbejdstilsynet svarer Under HjelmeneArbejdstilsynet svarer:Det er vognmandens pligt atefterse materiellet, så det tilenhver tid er forsvarligt.Vippebeslagene skal eftersesefter leverandørens anvisnin-ger.
Vippebeslagene er ikkeomfattet af synsvirksomheder-nes kontrol - de kontrollerer
kun forhold reguleret af færd-selsloven.
Det er ikke entreprenørensansvar at kontrollere hvertenkelt lad, der ankommer tilbyggepladsen. I har som virk-somhed ikke krav på nogendokumentation for eftersyn jf.arbejdsmiljøloven, men I kanaftalemæssigt forlange doku-
mentation for seneste eftersyn. Entreprenøren har som
skrevet ikke noget juridisk an -svar i forhold til fremmedevognmænds materiel, men en -tre prenøren har ansvar for atsikre, at egne ansatte er in -strueret i, hvordan de skal for -holde sig til fremmede vogn -mænd på byggepladserne.
Venlig hilsenNiels Petersen,
Arbejdsmiljøfagligt Center,Arbejdstilsynet
2
13
-
De gode gamle dageBilledet stammer fra arbejdet med udvidelsen afFredericia havn i 1935.
En del af voldanlægget omkring byen skulle fjernes forat skabe plads til den nye havn. Arbejdet blev for en stordel udført med håndkraft. Tipvognene blev kørt ind påmidlertidige spor, jorden skulle brydes med hakke ogskovl og kastes ned i tipvognene. Kravet til en dagspro-duktion har formentlig ligget på 3,5 – 4,5 m3 pr. ansat.
Hvad tjente en håndværker, og hvad kostede det atleve?Den ugentlige arbejdstid var 48 timer, mandag til lørdag.
Timelønnen i provinsen var 105 øre for en ufaglærtarbejder og nok lidt højere for jord og betonarbejderne,omkring 50 – 60 kr. om ugen.
I byerne var man begyndt at bruge fast vejbelægning,men på landet brugte man stadig skærver. Tal fra1920’erne fortæller os, at en rutineret stenhugger à laJens Vejmand, som vi kender fra Jeppe Aakjærs sang,brugte 33.000 slag på, at slå en m3 skærver med mukker-ten og det til en timeløn på 98 øre.
Dagligvarepriserne i 1935:1 pund smør 52 øre.1 liter mælk 26 øre.1 alm. øl 30 øre.1 kg. rugbrød 19 øre.1 pund kaffe 2,30 kr.
Hertil husleje og brændsel m.m. Og så havdede 9 børn og boede i en 2-værelses.
Herfra skal lyde en tak til opmåler SørenLindehøj Jensen for bistand med historiskeoplysninger og til Arbejdermuseet for bille-det.
-
SIDE 10 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
9 minutter efter stårder en fuldt funktions-
dygtig tårnkran TEKNIKTAK
Den 26. marts 2012 blev resultatet – nemlig en pro-totype på stenvognen, afprøvet på HHMs byggepladsi Espergærde.
Nicki Pokorny, der er murer og arbejdsmiljøre-præsentant hos HHM, havde ikke de store forvent-ninger på forhånd: “Det er vel, som det plejer at væremed halvdelen af de tekniske hjælpemidler, vi har. Dekan ikke bruges i virkeligheden.”
Man behøver ikke være supermandMEN der kom andre boller på suppen, da han og kol-legerne fik stenvognen i hånden, og der blev kørtomkring 20 hoveder mursten ud på stilladset. “Det eren rigtig god stenvogn, og alle kan køre med den, manbehøver ikke være supermand og bruge mange kræf-ter på at flytte mursten længere,” fortæller Nicki ogfortsætter:
“Jeg vil helt sikkert anbefale den – meget endda –den dur i øvrigt til både høje og lave paller, så der ertænkt på det hele, og vi vil rigtig gerne have den påprøve i længere tid med henblik på at købe vidunde-ret.”
Halleluja for en stenvogn
Elektrisk stenvogn påbesøg i virkelighedenOver de sidste to år har Byggeriets Arbejdsmiljøbus,Enemærke & Petersen, Alectia, Smartlift og Lolle & Nielsenudviklet en elektrisk stenvogn, der gør murerarbejdsmændenesarbejdsmiljø bedre.
Så er det bare med at følge med, når vognen nærmestselv kører ned i den anden ende af stilladset.
Den kan køre op ad bakkeHåndværkerne havde forslag til forbedringer, og deblev godt modtaget af udviklerne: Batteriet skal fast-gøres bedre, der er en wire, som skal være kraftigere,og det trin, man skal træde på for at vippe vognen,sidder for højt. Stenvognen er god både på stillads ogi terræn, den kan endda køre op ad bakke, uden at derskal skubbes bagpå.
Stenvognen er udviklet med støtte fra Fore -byggelsesfonden, og det bliver hos Smartlift, den kankøbes til en pris omkring de 30.000 kr.
Nederlandse kraan gebouwed op negen minuten (Hollandsk kran opsættes på 9 minutter)Et hollandsk kranfirma har taget de bedste kompo-nenter fra forskellige eksisterende krantyper og sam-mensat dem til en meget mobil og let anvendeligkran, der kan opstilles på kun 9 minutter. Kranerneudlejes eller leveres komplette, og når de er kørt iposition, trykker man blot på en knap, og ca. 9 min.
efter står der en fuldt funktionsdygtig tårnkran klartil brug.
Selvkørende i flere varianterKranerne kan sammensættes efter ønsker for mobili-tet og kapacitet enten på specialtrailer, lastbilmonte-
ret, selvkørende på gummihjul eller på larvefødder.Disse selvkørende udgaver kan køre rundt på bygge-pladser i fuldt udslået stand. Kapaciteten varierer fra14 til 40 ton-meter.
Her ses den hollandske kran på en byggeplads i Hillerød. Der kræves A-certifikat for at betjene kranen.
Læs mere på www.montarent.nl
Scan og se stenvognen i aktion
-
UN
DE
RH
JE
LM
EN
EN
r. 1/
2012
TEMAArbejde, hvor du kommer i kon-takt med bly, kan være farligt.Bly kan optages i kroppen ogmedføre helbredsskader,eksempelvis hjerneskader,kolik, blodmangel samt nedsatevne både hos mænd og kvinder til at få børn.Derfor skal bly tages alvorligt!
BLYHISTORIER FRA 2012Bly er forbudt at bruge,men vi møder det stadigpå byggepladserne rundtomkring i landet, når derskal renoveres.
DIN KROP OG BLYHvordan og hvor påvirkesdin krop af bly, og er dernoget du selv kan gøre???
PLANLÆGNING OG BLYSANERINGGode vejledninger til brugfor planlægning af arbejdet – fra Asbestforeningens BLYVEJLEDNING.
BLY
-
Falkenborgskolen i Frederikssund skal ombygges, ogderfor nedrives dele af skolen. I forbindelse mednedrivningen har Tscherning A/S ved forundersøgel-se konstateret blyforurening i malingen på vægge, lof-ter, paneler, døre og vinduer. Derudover er der kon-stateret fuger med PCB i. Tscherning har derfor stil-let krav til bygherre om, at bly og PCB bortrenses,inden den øvrige nedrivning kan starte.
Entrepriseleder Martin Olsen og sjakker TomSandfeldt fortæller her, hvordan de griber en sådansag an – rent praktisk.
Alle ansatte, der skal arbejde med saneringen fårtaget en blodprøve, inden arbejdets start og derefterhver tredje måned, så indholdet og udviklingen afgiftstofferne i blodet kan følges. Er indholdet for højt,kan den enkelte komme i “karantæne” i forhold tilopgaver med bly og PCB.
Tscherning har indkøbt et kombineret sandblæs -nings- og ventilationsanlæg. Anlægget består af enrække containere, der indeholder sandblæser, sugean-læg og filtreringsenheder. Anlægget renser bly ogPCB fra den luft, der suges ud fra arbejdsområdet.Anlægget renser og genbruger også en stor del afsandblæsningsmaterialet.
Sluserne ind til arbejdsområderne opbygges stortset som ved asbestsanering. Medarbejderne brugerfull-face åndedrætsværn med P3 filtre og selvfølgeligdragter og handsker. Sugeanlægget suger op til20.000 m3/time og sørger for konstant undertryk iarbejdsområdet. Derved forurenes resten af bygge-pladsen ikke.
Falkenborgskole bly-forurenet
Nedrivningsfirma stiller krav til byg-herre. Bly og PCB skal væk, før derkan rives ned.
Martin Olsen og Tom Sandfeldt udenfor Falkenborgskole.
Akut blyforgiftningEn maler blev 16. december 2011 indlagt på Hvid -ovre med blyforgiftning. Han havde arbejdet medafrensning af vinduer. Blodprøver viste, at malerenhavde en markant og farlig mængde bly i blodet.
Arbejdsmedicinsk Klinik på Bis pebjerg Hospitalkonkluderer i en rapport den 4. januar 2012, at arbej-deren er blevet blyforgiftet, og at der både tids- ogårsagsmæssigt er en god sammenhæng mellem såvelpatientens blyeksponering under uhensigtsmæssigearbejdsforhold, forhøjet blyblod og symptomer fore-nelige med blyforgiftning.
Hvorfor er
Skader på nervesystemet Irritabel, dårlig hukommelse, dårlig koncentrationNervesystemetHjernens funktioner kan påvirkes i form af irri-tabilitet, nedsat koncentrationsevne og svigten-de hukommelse. Muskelkraften kan blive ned-sat, og der kan komme smerter og sovende for-nemmelser i arme og ben.
BlykolikMave/tarmkanal Blypåvirkning kan medføre appetitløshed, for-døjelsesbesvær, forstoppelse og ved sværpåvirkning mavesmerter.
NyreskaderNyrerneLangvarig blypåvirkning kan medføreødelæggelse af nyrevævet med nedsatnyrefunktion til følge.
BlodmangelBlodetBly påvirker evnen til at danne røde blod-legemer, så der ved længere tids udsæt-telse kan opstå blodmangel.
Sovende fornemmelse i arme og ben
Bly er giftigt, og optages i kroppen særligt ved indånding. Det er dogogså vigtigt at undgå at få blystøv i munden og i små sår og skram-mer. Ved længerevarende udsættelse for bly eller ved kortvarigudsættelse for store mængder kan der opstå adskillige og alvorligehelbredsskader – det kan være livstruende.
-
SIDE 3 Under Hjelmene nr. 1/2011
Bly i malingBly har tidligere været meget anvendt i bygnings-maling. Indtil starten af 1960’erne var blyhvidt etvigtigt pigment i vinduesmalinger. Helt fra til1990’erne har blymønje været anvendt til f.eks.rustbeskyttelse af vinduesbeslag.
Blodblyregler Ved blyarbejde skal der tages blodprøver • Før arbejdet startes• Hver 6. måned• Hvis Arbejdstilsynet kræver det
Arbejdstilsynet har grænser for, hvor meget blyder må være i blodet.
Hvem er ansvarlig for hvad?
Bygherren er ansvarlig for at undersøge, om der erbly i det område, der skal arbejdes i. Resultatetskal indgå som en del af udbuddet. På den mådeer entreprenøren klar over, om der er bly og kantage sine forhåndsregler. Derudover er bygherrenansvarlig for at tage højde for farligt arbejde i Planfor Sikkerhed og Sundhed – bly er farligt arbejdeog skal afgrænses fra andet arbejde.
Den projekterende skal informere bygherren omeventuelle forekomster af bly i byggeriet, og hvadman gør for at behandle det.
Entreprenøren skal lave en APV for arbejdet, giveen grundig instruktion til de ansatte og sørge for,at der bliver lavet “blodblymålinger". Han skalsørge for værnemidler og miljøvogn – og sørge for,at de ansatte bruger værnemidler. Derudover skalhan sørge for, at arbejdstøjet bliver vasket.
En gammel kending –Husk nu masken.
bly farligt?
Nedsat forplantningsevneForplantningsevnen Bly påvirker både sædceller og ægceller, såevnen til at få børn nedsættes. Bly kan ogsåpåvirke fosterets udvikling.
Blysøm og misfarvet hudRygning forstærker virkningen ved indånding af blyhol-digt støv. Fimrehårene lægger sig ned, når manryger, og der er fri adgang til lungerne for bly -støv og andet støv.
?Vidste du, at …
Vognmænd, der kører med blyforurenet byg-ningsaffald, skal have et ADR bevis og være god-kendt af beredskabsstyrelsen?
Bly ikke nedbrydes i kroppen og derfor ophobesi dine organer?
?Vidste du at …Bly ikke kan fjernes med medicin, når det først erkommet ind i kroppen?• Halveringstiden i blodet er ca. 30 dage• 90 % sætter sig i knoglerne, halveringstiden iknoglerne er ca. 10 årDet, der kan gøres, er:
UNDGÅ BLY!
Hvis du har nogle afdisse symptomer, så søglæge med det samme!
Hvad kan jeg selv gøre?Har du mistanke om bly på din arbejdsplads, få det undersøgt og bed om de relevante værnemidler.
Relevante værnemidlerHåndtering af metallisk bly • HandskerStøvende arbejde • Handsker
• Åndedrætsværn (P3). Ved mere end 3 timersamlet på en arbejdsdag benyttes turboenhed til-koblet helmaske eller hætte type.
• Overtræksdragt (type 5/6) ved koncentrationerover 400 mg/kg
Varme arbejder • Handsker • Friskluftforsynet åndedrætsværn, helmaske eller
hætte type • Overtræksdragt (type 4/5) ved koncentrationer
over 400 mg/kg
ReglerSe mere om forholdsregler ved arbejde med bly-holdige materialer her At-vejledning C.0.8 Metallisk bly og blyforbindel-ser, marts 2002
-
EKSEM
PLER
PÅ
AR
BEJD
SPLA
NER
FOR
UD
FØR
ELSE AF SA
NER
ING
SAR
BEJD
E
Ind
ven
dig
e a
rbejd
er i b
yg
nin
ger
Ekse
mpel: F
jern
else
af væ
gm
alin
g m
ed b
ly som
led i re
nove
ringsa
rbejd
e.
1) A
rbejd
som
rådet g
ennem
gås, o
g o
mrå
der h
vor b
lysanerin
g ska
l fore
tages fa
stlægges.
2) A
rbejd
som
råd
er ryd
des fo
r løst in
venta
r. Ryd
nin
g a
f inve
nta
r sker fo
r at le
tte e
fter-
følg
ende re
ngørin
g o
g fo
r at sikre
, at in
venta
r ikke u
dsæ
ttes fo
r unødig
påvirkn
ing a
f blyh
old
igt stø
v.
-
Der o
psæ
ttes slu
ser ve
d in
dgang til a
rbejd
som
rådet, så
det e
r mulig
t at o
pre
thold
e
som
2-ka
mm
erslu
ser fo
r at sikre
et ko
nsta
nt ko
ntro
llere
t undertryk. I m
indre
rum
kan
rum
met i sin
helh
ed fu
ngere
, som
lukke
t om
råde.
4) E
table
ring a
f luftskifte
i arb
ejd
som
rådet. D
er e
table
res u
ndertryk ve
d h
jælp
af e
n e
ller
flere
luftre
nse
re (fx m
iljøbokse
), som
forsyn
es m
ed a
bso
lutfiltre
(HEPA
-filtre), d
er ka
n
opfa
nge stø
v. Afka
stlufte
n fra
luftre
nse
rne fø
res til d
et fri via
slanger e
ller rø
r. Udsu
g-
undgås. D
er tilstræ
bes e
t luftskifte
på 1
0 g
ange p
r. time a
f sanerin
gso
mrå
dets to
tale
ru
min
dhold
. I særlig
e tilfæ
lde (typ
isk afla
nge a
rbejd
som
råder) ka
n d
er b
live b
ehov fo
r at e
table
re ve
ntile
r for tilg
ang a
f luft m
odsa
t luftre
nse
rne, fo
r at sikre
et jæ
vnt lu
ft-skifte
i hele
arb
ejd
som
rådet.
5) U
ndertryk o
g filte
r i luftre
nse
re ko
ntro
llere
s løbende. U
ndertrykke
t i arb
ejd
som
rådet
kontro
llere
s løb
end
e. H
vor skæ
rmvæ
gge e
r ud
ført i p
lastikfo
lie ko
ntro
llere
s det, a
t fo
lien b
uer in
d m
od
arb
ejd
ssted
et. T
ilsvare
nd
e ko
ntro
llere
s det, a
t forh
æng i slu
ser
viser tyd
elig
e te
gn p
å u
ndertryk. I tilfæ
lde h
vor d
er a
nve
ndes h
ård
e skæ
rmvæ
gge, e
ller -
sern
es filtre
skiftes e
fter b
ehov o
g i ø
vrigt i h
enhold
til leve
randøre
ns fo
rskrifter. D
et
anbefa
les, a
t der o
pre
ttes e
n lo
gbog, h
vori o
plysn
inger o
mkrin
g re
nsn
ing o
g skift a
f filtre
note
res.
det a
nve
ndte
udstyr. H
vor d
et e
r mulig
t anve
ndes m
askin
er m
ed m
ulig
hed fo
r dire
kte
tilkoblin
g a
f støvsu
ger. P
å u
dstyr, d
er ikke
er fo
rsynet m
ed su
gestu
ds a
nve
ndes h
ånd-
med
ab
solu
tfiltre (H
EPA
filtre), d
er ka
n o
pfa
nge stø
v. Afka
stlufte
n fra
luftre
nse
rne
føre
s til det fri via
slanger e
ller rø
r.
-tro
llere
s, at sa
nerin
gen e
r fuld
stændig
og u
dfø
rt i ove
rensste
mm
else
med fa
stlagte
re
tnin
gslin
jer fo
r arb
ejd
ets u
dfø
relse
. Vid
ere
kontro
llere
s det, a
t løst a
ffald
med b
ly lø
bende o
psa
mle
s og b
ortska
ffes til d
e re
tte co
nta
inere
.
8) I fo
rbin
delse
med a
fslutn
ing a
f arb
ejd
et fo
reta
ges e
n g
rundin
g re
ngørin
g a
f arb
ejd
s-om
rådet (jf. re
tnin
gslin
jer fo
r rengørin
g o
g o
pryd
nin
g e
fter sa
nerin
gsa
rbejd
e). D
en u
d-
udfø
rte sa
nerin
gsa
rbejd
e g
ennem
gås m
ed b
ygherre
ns a
rbejd
smiljø
koord
inato
r og e
vt. arb
ejd
smiljø
repræ
senta
nte
r fra e
fterfø
lgende firm
aer e
ller ko
mm
ende b
rugere
, inden
støvvæ
gge m
m n
edta
ges.
9) A
rbejd
spla
dse
n a
frigges o
g e
ventu
elt tilb
agevæ
rende a
ffald
bortska
ffes i h
enhold
til pla
n fo
r bortska
ffelse
af a
ffald
.
Ind
ven
dig
Ekse
mpe
Arb
ejd
1)
dje
brA
2)
følg
en
blyh
ol d
ge a
rbejd
er i b
yg
nin
ger
l: Fje
rnelse
af væ
gm
alin
g
som
rådet g
ennem
gås, o
gt søl
rof
se
ddy
rr
ed
årm
ossik
at
for
og
rengørin
g
de
dig
t støv.
g m
ed b
ly som
led i re
nov
g o
mrå
der h
vor b
lysanerini
faf
gni
ndy
R.r
atn
evni
tudsæ
ikke
inve
nta
r at
kre,
verin
gsa
rbejd
e.
ng ska
l fore
tages fa
stlæ
eet
tel
tat
rof
rek
sr
atn
evpåvirkn
iunødig
fo
r æ
ttes
gges.r
etf
e-
af
ng
op
Der
2-
som
ru
mm
e
Eta
ble
4)
lufle
re
opfa
ng
indga
ved
sluse
r psæ
ttes
sikrat
for
-kam
merslu
ser
et i sin
helh
ed fu
ngere
, so
arb
ejd
si
luftskifte
af
ring
miljø
bokse
)(fx
uftre
nse
re
fra
Afka
stlufte
n
støv.
ge
sarb
ejd
som
rådet,
til ang
kontro
llere
konsta
nt
et
re
om
lukke
t om
råde.
ueta
ble
res
Der
som
rådet.
abso
med
forsyn
es
som
),
det
til fø
res
luftre
nse
rne
opre
that
mulig
t er
det
å
rum
min
dre
I
undertryk.
et
en
af
hjæ
lp
ved
undertryk
de
(HEPA
-filtre),
olu
tfiltre
Ud
rør.
elle
r sla
nger
via
fri
-
hold
e
kan
m elle
r n ka
n
er dsu
g-
pg
undgås
rum
ind
eta
bat
skifte
Under t
5)
ort
nok
neil
ofty
viser
g
luftsk
et
tilstræbes
Der
s. (t
tilfæld
e
særlig
e
I dhold
. tilg
ang
for
ventile
r ble
re
i hele
arb
ejd
som
rådet.
luftre
nse
r ei
filter
og
tryk æk
sr
ovH
.e
dn
eb
øls
erell
oet
ssdj
eebr
ad
om
dni
re
ub
undertryk
på
tegn
ydelig
e
time
pr.
gange
10
på
kifte
arb
ejd
som
afla
nge
typisk
luftre
nse
modsa
t lu
ft af
Ulø
bende.
kontro
llere
s e
lp
itr
øfd
ur
ee
gg
ævmr
æl
ort
nok
ed
ner
avsli
T.t
ed
eanve
nder
hvo
r tilfæ
lde
I k.
g
tsa
nerin
gso
mrå
dets
af
e
beho
blive
der
kan
mrå
der)
jævn
tet
sikre
at
for
ern
e,
arb
ejd
som
i U
ndertrykke
t e
ds
erell
ort
nok
eilof
kits
as
ig
næ
hrof
ta
,te
ds
erel
skærm
vægge
hård
e
ndes
g
tota
le
for
ov luft
t -
rådet t
a,t
er
esul
selle
r ,
-
sern
es
anbefa
filtre n
an
det
tilkobla
de
mføre
s t
behov
efte
r skifte
s filtre
s
len
opre
ttes
der
at
ale
s, note
res.
edet
Hvo
r udstyr.
vendte
udst
På
støvsu
ger.
af
ing
)er
tlif
AP
EH(
ertli
ftul
osb
atil det fri via
slanger e
ller
til henhold
i
øvrig
t i
og
v oplysn
inger
hvo
ri lo
gbog,
mask
anve
ndes
mulig
t er
mfo
rsynet
er
ikke
der
tyr,
.vøt
se
gn
afp
on
akr
ed
,)rør.
forskrifte
leve
randøre
ns
skog
rensn
ing
om
kring
r
di
for
mulig
hed
med
kiner
hanve
ndes
sugestu
ds
med
sn
ertf
ular
fn
etf
ults
akf
A
Det
r. af
kift
irekte
hånd-e
nres
trolle
rere
tnin
glø
bend
forb
inI
8)
om
råd
udfø
rtarb
ejd
sstø
vvæ
fuld
er
sanerin
gen
at
es,
udf
arb
ejd
ets
for
gslin
jer
de o
psa
mle
s og b
ortska
ffafafslu
tnin
g
med
ndelse
re
for
retn
ingslin
jer
(jf. et
genne
sanerin
gsa
rbejd
e
e
frasm
iljøre
præ
senta
nte
r æ
gge
mm
nedta
ges
ove
ri
udfø
rt og
stændig
ko
ntro
llere
Vid
ere
fø
relse
. fe
s til de re
tte co
nta
inereg
en
fore
tages
arb
ejd
et
f eft
opryd
nin
g
og
engørin
g
abyg
herre
ns
med
em
gås
efirm
aer
efte
rfølg
ende
a
fast
med
rensste
mm
else
m
eaffa
ld
løst
at
det,
es
e.
ar b
af
rengørin
g
gru
ndin
g
De
sanerin
gsa
rbejd
e).
ter
og
arb
ejd
smiljø
koord
inato
r bru
gere
, ko
mm
ende
ller
-tla
gte
bly
ed
bejd
s-ud
en
-
evt.
g
inden
støvvæ
Arb
ejd
9)
pla
n fo
ægge m
m n
edta
ges.
ev e
og
afrig
ges
spla
dse
n
or b
ortska
ffelse
af a
ffald
a
tilbagevæ
rende
entu
elt
.
henho
i bortska
ffes
affa
ld
til
old
Ud
ven
dig
t arb
ejd
e p
å fa
cad
er
Ekse
mpelvis fje
rnelse
af b
lyhold
ig m
alin
g p
å fa
cader.
1) A
rbejd
som
rådet g
ennem
gås, o
g o
mrå
der h
vor b
lysanerin
g ska
l fore
tages fa
stlægges.
2) A
rbejd
som
råder ryd
des fo
r løst a
ffald
, så sa
mm
enbla
ndin
g m
ed a
ndet a
ffald
undgås. -
sam
ling a
f løst a
ffald
er m
ulig
t.
4) B
efæ
stede o
mrå
der e
fterg
ås o
g å
bne re
gnva
ndsriste
tildæ
kkes så
løst m
ate
riale
kan
opsa
mle
s.
-
ekse
mpelvis p
å tre
fod u
mid
delb
art in
den fo
r afsp
ærrin
gen m
ed te
ksten ve
ndt u
dad
fra a
rbejd
sstedet. A
fspæ
rring o
psæ
ttes, så
der u
nder h
ensyn
til vejrfo
rhold
ene sikre
s
tilstrække
lig a
fstand til n
ærm
este
om
råde h
vor b
rugen a
f værn
em
idle
r er p
åkræ
vet,
del a
f byg
herre
ns p
lanlæ
gnin
g o
g ko
ord
inerin
g a
f fælle
som
rådern
e.
-
styr. Hvo
r det e
r mulig
t anve
ndes m
askin
er m
ed m
ulig
hed fo
r dire
kte tilko
blin
g a
f støv-
suger. P
å u
dstyr, d
er ikke
er fo
rsynet m
ed su
gestu
ds, a
nve
ndes h
åndhold
t støvsu
ger.
(HE
PA
filtre).
såle
des a
t støv o
g a
ffald
ikke fa
lder n
ed i ko
nso
ljern
og ikke
fald
er vid
ere
ned g
ennem
stilladse
t. I tilfæld
e a
f synlig
t støv u
den fo
r arb
ejd
som
rådet e
table
res d
er ve
ntila
tion i
arb
ejd
som
rådet til fo
rebyg
gelse
af stø
vspre
dnin
gen. A
fkast fo
rsynes m
ed a
bso
lutfiltre
(HE
PA
filtre).
-
trolle
res, a
t sanerin
gen e
r fuld
stændig
og u
dfø
rt i ove
rensste
mm
else
med fa
stlagte
retn
ingslin
jer fo
r arb
ejd
ets u
dfø
relse
. Vid
ere
kontro
llere
s det, a
t løst a
ffald
med b
ly
løbende o
psa
mle
s og b
ortska
ffes til d
e re
tte co
nta
inere
.
9) I fo
rbin
delse
med a
fslutn
ing a
f arb
ejd
et o
psa
mle
s eve
ntu
elle
reste
r af lø
st affa
ld o
g
faste
vandre
tte o
verfla
der stø
vsuges. E
ventu
elle
afd
ækn
ingsm
ate
riale
r fjern
es. (jf. re
t-
nin
gslin
jer fo
r rengørin
g o
g o
pryd
nin
g e
fter sa
nerin
gsa
rbejd
e).
10
) Arb
ejd
spla
dse
n a
frigges o
g e
ventu
elt tilb
agevæ
rende a
ffald
bortska
ffes i h
enhold
til
pla
n fo
r bortska
ffelse
af a
ffald
.
Ud
ven
di
Ekse
mpe
Arb
ejd
1)
Arb
ejd
2)
gt a
rbejd
e p
å fa
cad
er
lvis fjern
else
af b
lyhold
ig
som
rådet g
ennem
gås, o
g
løst
for
ryddes
som
råder
rg malin
g p
å fa
cader.
g o
mrå
der h
vor b
lysaneri
sam
menbla
nd
så
affa
ld,
t
ng ska
l fore
tages fa
stlæunaffa
ld
andet
med
din
g
gges.
dgås. -
sam
lin
Befæ
s4
)
opsa
m
ekse
mbf
ng a
f løst a
ffald
er m
ulig
toefte
rgås
om
råder
tede
mle
s.
um
iddel
trefo
d
på
pelvis
Af
ib
jdt
dt
t.
tire
gnva
ndsriste
åbne
g
afsp
ærrin
for
inden
lbart
hd
då
tt
mate
rial
løst
så
ldæ
kkes
vendt
tekste
n
med
ngen
jf
hld
til
ka
n
e
-
udad
ik
arb
fra
tilstræ
del a
f H.r
ytssu
ger.
oA
fspæ
rring
bejd
sstedet.
næ
rme
til afsta
nd
ække
lig
byg
herre
ns p
lanlæ
gnin
g e
dn
evn
at
gilu
mr
et
ed
rov
for
er
ikke
der
udstyr,
På
hunder
der
så
opsæ
ttes,
bru
gen
hvo
r om
råde
este
og ko
ord
inerin
g a
f fælle
seh
gilu
md
em
re
niks
am
se
an
sugestu
ds,
med
rsynet
sve
jrforh
old
ene
til ensyn
påkræ
er
værn
em
idle
r af
n som
rådern
e.
faf
gnil
bok
lit
etkkt
eri
dr
ofd
støvs
håndhold
t nve
ndes
sikres
æve
t, -
vøt
s-
suger.
(HE
PA
såle
de
stilladss
dje
bra(H
EPA
trolle
re
filtre).
faikke
affa
ld
og
støv
at
s
stsyn
ligt
af
tilfæld
e
I se
t.
esl
eg
gyb
erof
lit
te
dår
mosfiltre
).
fuld
er
sanerin
gen
at
es
og
konso
ljern
i
ned
ald
er
arb
ejd
som
råfo
r uden
tøv
kfA.
ne
gni
nd
erps
vøt
sf
ae
ove
ri
udfø
rtog
stændig
gen
ned
videre
fa
lder
ikke
ventila
der
eta
ble
res
ådet
tul
osb
ad
em
se
nysr
ofts
ak
fast
med
rensste
mm
else
nnem
i atio
n e
rtli
ft
-
tlagte
trolle
re
retn
ing
løbend
forb
inI
9)
vet
safnin
gsli
Arb
ej
10
) plan fo
fuld
er
sanerin
gen
at
es,
udf
arb
ejd
ets
for
gslin
jer
de o
psa
mle
s og b
ortska
ffafafslu
tnin
g
med
ndelse
svøt
sr
ed
alfr
evo
ett
erd
navnje
r for re
ngørin
g o
g o
pr
ev
og
afrig
ges
dsp
ladse
n
or b
ortska
ffelse
af a
ffald
ove
ri
udfø
rt og
stændig
kontro
llere
Vid
ere
fø
relse
.
fes til d
e re
tte co
nta
inere
eve
nopsa
mle
s arb
ejd
et
f
nkæ
dfaaf
elle
utn
evE.
se
gus
rydnin
g e
fter sa
nerin
gsa
ratilb
agevæ
rende
ventu
elt
.
fast
med
rensste
mm
else
me
affa
ld
løst
at
det,
es
e.
affa
løst
af
reste
r ntu
elle
fj((.
se
nrej
ffr
elai
ret
at
msg
ninb
ejd
e).
henho
i bortska
ffes
affa
ld
tlagte
bly
ed
og
ald
ter
.f-
til old
Herunder gives eksem
pler på planer for gen-nem
førelse af forskellige typiske saneringsarbej-der. E
ksemplerne er udarbejdet for afrensning
af blyholdig maling.
Disse eksem
pler på planer for gennemførelse af saneringsarbejder er
taget fra Dansk A
sbestforenings nye vejledning om bly fra 2012: B
LYV
EJL
ED
NIN
G – vejledning og beskrivelse for udførelse af blysane-
ring. Vejledningen kan findes på deres hjem
meside w
ww
.asbest.dk -scan og find vejledningen.
Der findes to typer af vejledninger, der beskriver sikkerhedsforanstaltninger på
bygge-kemiom
rådet. D
et er
Dansk
Asbestforenings
vejledninger og
Branchearbejdsm
iljørådet for bygge og anlægs vejledninger (B
AR
bygge oganlæ
g). Forskellen på de to typer vejledninger er, at BAR
bygge og anlægs har
været over A
T, som har nikket. D
vs. at hvis du følger de anvisninger, der er iBA
R vejledningen, kan du væ
re sikker på at overholde loven.
Dansk A
sbestforening har skrevet vejledninger om asbest, PC
B og bly.
BAR
bygge og anlæg har skrevet om
asbest og PCB
og en blyvejled-ning er på vej.
✄✄
-
SIDE 11 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
“I 2011 arbejdede jeg på en byggesag med facademon-tage. Vi arbejdede i stueplan samtidig med, at vindues-montage skulle opstartes på 4. sal. På et koordine-ringsmøde blev det aftalt, hvor tømrerne kunne arbej-de, så vi ikke arbejdede lige under dem.
En ung gut hjalp tømrerne med at fjerne noglemursten. Han var ikke opmærksom på, hvor vi arbej-dede, og han fik skubbet en mursten ud over facade-kanten,” siger Johnny.
Lå og blødte i bunden af liften. Jeg registrerede ikke, at murstenen ramte min hjelm,men pludselig lå jeg i bunden af liften med blod silen-de ned ad ansigtet. I ambulancen var jeg nogetomtumlet, men på hospitalet kunne de konstatere, atjeg var sluppet med en hjernerystelse og en flængetakket være min sikkerhedshjelm.
Jeg var faktisk den eneste i sjakket, der altid barsikkerhedshjelm.
Jeg tænker ofte på, hvad der ville være sket, hvis
Hvordan bliver jeg medlem?Klubben er kun for dig, der er blevet reddet fra enulykke af din sikkerhedshjelm.
Hvor skal jeg henvende mig?Henvend dig til Under Hjelmene på [email protected]
Hvad skal jeg gøre som medlem?Opfordre alle til at bruge deres sikkerhedshjelm og
Husk
hjelmen!
Her kan du se et eksempel på en intern undersøgelseaf en ulykke uden fravær på en af Tschernings bygge-pladser. En mand fik en fire kilo tung betonklods ihovedet, men havde heldigvis hjelm på og kom der-for ikke slemt til skade.
“
Pludselig lå jeg på bundenaf liften med blod silende
ned ad ansigtet
Pas på knolden– brug hjelmen!I sidste nummer af Under Hjelmenebragte vi en artikel om “den fandenshjelm”. Der var nævnt en række situ-ationer, hvor vi i hvert tilfælde spurg-te dig, om du syntes, hjelm var nød-vendig. Vi lovede at følge op på hver
Fik “en på hatten” ogreddede livet Johnny Knakkergaard fra EilerThomsen kan takke sin sikkerheds-hjelm for, at han er i live i dag.
Johnny fremviser murstenen og sikkerhedshjelmen, derreddede hans liv. Både sten og hjelm har fået en særlighylde hjemme hos Johnny.
Sådan kanen under-søgelse af enulykke laves
Fordi … elsker
dig!
“Skildpaddeklubben” genoplivesfortæl din egen historie om, hvordan din hjelm red-dede dig.
Hvad er der i det for mig?Du er med til at mindske antallet af ulykker iDanmark – og du kan hente en stribe Toms skildpad-der hos Kåre Christensen, NCC.
Skriv eller ring og fortæl din historie: kå[email protected] / Tlf. 40 46 42 85.
murstenen ikke havde ramt mig, men i stedet minmakker, der ikke havde hjelm på,” slutter Johnny.
enkelt situation, så her kommer etpar konkrete eksempler – så må duselv vurdere, om hjelmen var nød-vendig ... Vi vil i de kommende numre følgeop på flere af de nævnte situationer.
-
SIDE 12 Under Hjelmene nr. 1/2012
Til efteråret skulle det elektroniske uddannelsesbevisvære klar til brug. UD-kortet vil indeholde oplysnin-ger om svendebrev og kurser, og giver også virksom-hederne mulighed for at tilføje informationer. Kortetkan fx bruges som låsekort, til adgangskontrol eller tiloplysninger om fx kørekort.
Med en godkendelse fra Børne- og Under vis nings -ministeriet, kan der nu laves individuelle elektroniskeuddannelsesbeviser til alle håndværkerne i bygge oganlæg.
Blandt andre 3F, Dansk Byggeri og ByggerietsUddannelser planlægger den endelige udvikling ogimplementering af UD-kortet, og skrider planernefrem som forventet, fortæller vi i næste nummermere om UD-kortet.
Det kan hurtigt blivebrandvarmt
Elektroniskuddannelsesbeviskommer tilefteråret
Arbejdsmiljøkurser
Varmt arbejde kan gå rigtiggalt! Foto: Jens Dresling/Polfoto
Vær opmærksom på, atder er meget andet endskærebrænding, der er
varmt arbejde.
På hjemmesiden www.bygud.dk kan du finde pjecer, der fortæller om muligheder for at få kurser i arbejds-miljø og på www.bar-ba.dk kan du se en oversigt over kurserne.
Hvis du ikke er så stærk til at læse, skrive eller regne, vil der blive taget hensyn.
Generelle arbejdsmiljøkurserNr. Kursusnavn Antal dage40349 Arbejdsmiljømiljø- Sikkerhed og sundhed på byggepladsen 2,044871 Udførelse af APV mv. i små bygge- og anlægsvirks. 2,044872 Implementering af arbejdsmiljøpolitik i bygge- og anlægsvirksomheder 2,043748 Kommmunikations- og samarbejdsmetoder på byggeplads 2,0
Eksempler på specifikke arbejdsmiljøkurserNr. Kursusnavn Antal dage43996 Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater 2,045588 Fugning – personlig sikkerhed ved fugning mv. 1,045651 Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen 1,042905 PCB-håndtering, fjernelse og bortskaffelse 1,040662 Gulve – Stående udførelse af gulvarbejde 1,040523 Håndtering af kemiske affaldsprodukter 5,045141 Brandforanstaltninger ved gnistproducerende værktøj 1,043547 Anhugning på byggepladsen 3,0
“
Erstatninger for ca. 300 mill. kroner
Ved varmt arbejde, skal der være:• En brandvagt på pladsen• En udfyldt aftaleblanket, underskrevet af virk-
somhedens leder, brandvagten og dig• Og du skal have et højst fem år gammelt “varmt-
arbejde-bevis”Der skal naturligvis arbejdes med omtanke. Fjern altletantændeligt i nærheden af arbejdsstedet og sørg forlet adgang til ildslukker.
300 millioner kr. i erstatningEr bare én af disse regler ikke overholdt, vil mangeforsikringsselskaber forhøje selvrisikoen til mellem50.000 kr. og 1 million kr., og de vil også kunne kræveekstra erstatning af det udførende firma. Firmaetkommer selv til at hæfte for det erstatningskrav, for-sikringen ikke dækker, og det kan let blive et enormtmillionbeløb.
I 2009 udbetaltes erstatninger for ca. 300 millio-ner kr. i forbindelse med brande forårsaget af varmtarbejde!
Hvad er varmt arbejde? Det er alt arbejde, der kan indebære en risiko for atforårsage en brand, fx:
• Brug af vinkelsliber til afkortning af stålregler,ståltrapezplader, spirorør mm.
• Svejsning af vinyl eller linoleum• Gulvafhøvling og fræsning i træ • Skæring i beton, fliser, murværk eller lignende
med vinkelsliber• Afrensning af maling med varmluftpistol
Det er opgaver, der udføres ofte, så det letteste er atgive alle i firmaet et varmt-arbejde-kursus og have enfast procedure for udfyldning af aftaleblanketter ogudpegning af brandvagt.
Folderen “Varmt arbejde – værd at vide”, som ogsåindeholder aftaleblanketten findes påwww.tekniq.dk – søg på ”varmt”.
Overhold reglerne ved varmt arbej-de, ellers dækker forsikringen ikke
-
SIDE 13 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Resultatet overstegtotalt forventningerne
Hørt om forebyggelsespakkerne:
“De har ændret hele vores syn og holdning til Arbejdstilsynet og har fjernet enstor del af vores tunge løft.”
“Nu er folkene ikke længere udkørte og trætte over middag. Nu kan de arbej-de med fuld energi også sidst på dagen.”
“Folkene grinede af det i starten, men nu vil de ikke gøre det anderledes.”
“Resultatet oversteg totalt forventningerne.”
“Jeg har aldrig før selv haft noget med Arbejdstilsynet at gøre. Mit billede varlidt, at de var nogle farlige nogen, og når de er på færde, skal man helst pakkesammen så hurtigt som muligt og køre hjem ... Men jeg har jo fået billedetvendt fuldstændigt.”
“Det er en øjenåbner, at man kan få nogle nye ideer til, hvad der kan gøres.”
De gratis forebyggelsespakker virker.De små tømrer- og murermestre erkommet godt i gang med at bruge tek-niske hjælpemidler. Medarbejderneoplever større arbejdsglæde, mindrenedslidning og større effektivitet, efterat virksomheden har sagt ja tak til at fågennemgået de daglige rutiner.
Vi arbejder smartereDet tager tid og ressourcer at lære atbruge tekniske hjælpemidler, men efteren tilvænningsperiode er de fleste ligeså hurtige eller hurtigere til at udførederes arbejde. Mindre slid og belast-ning har gjort virksomhederne mereeffektive, og medarbejderne har energitil hele dagen.
“Medarbejderne slider meget min-dre på kroppen, fordi vi har lært hvilkemaskiner, vi skal bruge til hvilke opga-ver – og vi sparer tid, fordi vi arbejdersmartere. Alt for få arbejdspladser ken-der til den her fantastiske mulighed,”siger Peter Jørgensen fra FynbobygA/S.
Medarbejderne skal være medNår en virksomhed får en forebyggel-sespakke, skal medarbejderne væremed til at bestemme, hvad der skal skehele vejen i processen. Ingen får nogettrukket ned over hovedet.
Samarbejde med ATArbejdstilsynet fungerer som rådgivereunder forløbet. Det har i mange tilfæl-
Gratis forebyggelse der virkerTekniske hjælpemidler virker! Håndværkerne er tilfredse, deres fysiske belastning er ned-sat, og forholdet til Arbejdstilsynet er, hos de fleste virksomheder, blevet meget bedre.
de betydet et anderledes positivt synpå AT. Nu kæder de også Arbejdstil -synet sammen med støtte og gode råd.
Projektets længde og tilskudEn forebyggelsespakke er et på forhåndfastlagt forløb på 3-6 måneder. Pak -
kerne er gratis og indeholder ét ellerflere besøg af Arbejdstilsynet, hvor enkonsulent ser på de daglige rutiner ogkommer med forslag til forbedringer.Virksomhederne kompenseres for dentid, der bliver brugt på at holde mødersamt for udgifter til leje af tekniske
Her er et eksempel på effektivt brugaf tekniske hjælpemidler, der kanskåne mange rygge. Billedet er ikkefra Fynbobyg A/S.
hjælpemidler. Forebyggelsespakkerne,der stadig kan søges, er til små virk-somheder med højst ni ansatte.
Læs mere på www.forebyggelsesfon-den.dk eller ring på tlf. 7220 9260
?Spørgsmål til Arbejdstilsynet:
Bliver der ført skærpet tilsyn medudenlandsk arbejdskraft?
Er der flere alvorlige arbejdsulykkermed udenlandsk arbejdskraft endmed dansk?
Du får Arbejdstilsynets svar i næste nummer
-
SIDE 14 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Den er rigtig fed,sagde lærlingen
LÆRLINGE ID
ENS
Over 20.000 lagde vejen forbi Odense CongressCenter for at beundre de mange unge, som igen i årkonkurrerede om at blive danmarksmester i skills ogarbejdsmiljø.
Der blev kåret hele 16 danmarksmestre i arbejds-miljø inden for bygge og anlæg.
Højere niveau end førAlle dommerne var enige om, at niveauet ved detteårs mesterskab var højere end tidligere, hvorfor detogså var tilsvarende sværere at finde de rette dan-marksmestre inden for hvert fag. Derfor gik mester-skabet til de deltagere, som i helt særlig grad havdeudmærket sig.
Godt håndværk er godt arbejdsmiljøDanmarksmesterskabet er et udstillingsvindue fordet gode håndværk, men det gode håndværk er ikkenok, hvis man i en ung alder er nedslidt eller invali-deret af en arbejdsulykke. Derfor går godt håndværkhånd i hånd med et godt arbejdsmiljø, og det bekræf-ter dette mesterskab da også.
Under Hjelmenehar modtagetdenne flotte mail:“Hej Hej!Vi her på tømrerafdelingen har rigtig god nytte afjeres fantastiske gode avis.
Jeg bruger den i arbejdsmiljøundervisningen og tilomdeling på afdelingen i de forskellige klasser, “den errigtig fed,” som en elev sagde.
På grundforløbet er der ca. 70 elever, og avisen eret godt vindue til den verden, der venter dem. Avisener ligeledes blevet godt modtaget på hovedforløbet,super godt.”
Med venlig hilsenMogens Reinbach Hansen,
Faglærer Tømrer afdelingen EUC SJÆLLAND, Jagtvej 2, Næstved
Redaktionen takker for de fine roser. Dejligt at voresavis kan bruges.
DM i Arbejdsmiljø 2012 – De bedste lærlinge kåret
DM i Arbejdsmiljø 2012 er velover-stået og de bedste lærlinge i arbejds-miljø fundet. Konkurrencen varhård! – niveauet ved dette årsmesterskab var højere end ved detidligere mesterskaber.
Her overrækker direktøren for Arbejdstilsynet JensJensen priser til de vindende håndværkere.
Alle vinderne af DM på rad og række
Jeppe Mosegaard Johansen fra NCC RåhusVest i Kolding blev kåret som danmarksme-ster i arbejdsmiljø i kategorienBygningsstruktør. Noget der i disse sikker-hedstider er værd at kippe med flaget for.Jeppe Mosegaard Johansen viser stolt sitdiplom, som “Danmarksmester i arbejdsmil-jø” frem.
Stort tillykke til dem alle!
Scan og se alle vinderne:
Lærlingene scannede flittigt avisen med deressmartphones.
-
SIDE 15 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Alle hjul skal altidvære låst
I efteråret 2011 gik det galt for en tømrer. Han mon-terede loftforskalling fra et rullestillads med enståhøjde på 1,1 meter, da han faldt ned.
En kollega hørte, det gik galt, og så, tømrerens enefod sad fast i stilladsets gavl, mens han hang bevidst-løs med hovedet nedad, blødende fra hovedbunden.
Kollegaen fik hurtigt tilkaldt hjælp og lagt tømre-ren ned med støtte under hovedet. De andre på plad-sen hjalp til. Én ringede 112, mens en anden sørgedefor at være ved tømreren, der langsomt vågnede.
For at sikre, at ambulancen kunne finde vej til byg-gepladsen, dannede folkene kæde og guidede ambu-lancen fra hovedvejen til byggepladsen.
Man fik et chokTømreren slog hovedet på betongulvet, men hankom heldigvis ikke alvorligt til skade, og blev udskre-vet fra sygehuset dagen efter ulykken. Det var enubehagelig oplevelse for folkene på pladsen, men defik snakket godt sammen om ulykken.
“Det var et chok, for vi vidste jo ikke, om han varkommet alvorligt til skade. Da vi fandt ud af, at detikke var alvorligt, gik det egentligt meget stille ogroligt,” fortæller Rune Gad, byggeleder hos EEK.
Hvorfor skete det?Hvad der præcis skete er uklart, for in gen så ulykkenske, og tømreren mistede bevidstheden ved faldet ogkan intet huske.
Ved opstillingen af en tårnkran besluttede kranmontørerne at samle krøjekrans og topbuk på jorden,samt at montere førerhuset, inden det hele skullehejses op på tårnet.
Desværre vurderede montørerne, at jordbundenvar stærk nok til krandelens vægt på omkring 20 tons,hvis den blev understøttet af fire små finerplader på20X20 cm.
Da ulykken var udeHos Entreprenørfirmaet Einar Kornerup(EEK) måtte de sidste år ringe 112,da en tømrer faldt ned fra et rullestillads.
Hos EEK har de efterfølgende for-søgt at finde årsagen til ulykken.
• Mistede tømreren balancen, fordistilladset begyndte at rulle? –måske var hjulene ikke låst?
• Kunne ulykken være undgået, hvisder havde været rækværk?
Tiltag for at forhindre gentagelse
1. EEK har nu indskærpet, at allehjul ALTID skal være låst, når derarbejdes fra et rullestillads.
2. Selvom det ikke er et lovkrav, erdet besluttet, at alle rullestilladseri EKK skal have rækværk, hvis deer over ½ meter høje.
3. Der arbejdes med at finde løsnin-ger på de gener, som ½ meter reg-len giver.
Tænk fremad– hvad nuhvis ... ?Krandel væltede og ødelagde formere end 1.000.000 kr.
Bemærk de små finerplader ved benene påkrandelen. Heldigvis skete der ingen person-skader ved dette uheld.
EEK tømreren falder ca 1,1 m ned fra dettestillads.
-
SIDE 16 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
... som et klip fra en amerikansk actionfilm
28. november 201163-årig håndværker dræbt under en lastbilPå nedbrydningspladsen ved Søndersø-centeret blev en 63-årig håndværkerdræbt under en lastbil.
Lastbilchaufføren havde ellers set sig godt for, da han forlod nedrivningenmed knust beton på ladet.
Men netop som han passerede et brøndhul, kravlede den 63-årige mand opaf hullet og blev først ramt og fanget under lastbilen. Da arbejderne på bygge-pladsen reagerede, bakkede lastbilchaufføren, og den 63-årige håndværker blevklemt og faldt død ned i brøndhullet.
De resterende dødsulykker i 2011 blev bragt i sidste nummer af UnderHjelmene.
Døde i byggeriet i Danmark 2011
28. marts 2012Betonarbejder døde, da han blev ramt af forskallingstårnBetonarbejder omkom i dokbassinet ved Kronborg i Helsingør, hvor man erved at bygge et nyt Handels- og Søfartsmuseum. Betonarbejderen var sammenmed kollegaer ved at rejse Multiprop tårne (forskallingstårne), som de havdesamlet liggende på dækket. De havde rejst de første tre tårne og afsværtet demmed stilladsrør. Da de rejste det næste tårn, kom et par kraftige vindstød, derfik det 7,50 meter høje tårn til at vælte. En kollega forsøgte at advare beton -arbejderen, men det lykkedes ham ikke at undgå at blive ramt af det faldendetårn. Førstehjælp med hjertemassage blev straks iværksat af kollegerne, menvar desværre virkningsløst.
Efterfølgende undersøgelser har afsløret, at det ikke er første gang højeMultiprop tårne, der ikke er blevet sikret, er væltet ved kraftige vindstød.
For at undgå dette kan tårnene sikres ved fastskruning til dæk med inserts,ved afsværtning til andre tårne eller faste genstande fx med barduner eller vedmontage af ekstra Multiprop-støtter med hegn modsat vindretningen.
Jan Witzel fra NCC Råhus oplevede påtætteste hold, da en lastbil med sætte-vogn en tidlig morgen i marts kørte galtog pløjede gennem vejarbejdet.
Når at kaste mig til side“Klokken 06.45 hører jeg et kæmpebrag og ser en enorm lastbil med sætte-vogn komme nærmest flyvende i luftenog brage ind i værktøjscontaineren,som min kollega Keld lige er gået ind i.Containeren bliver kastet rundt i luf-ten og lastbilen fortsætter med vanvit-tig fart direkte imod mig. Jeg var hand-lingslammet, men når i sidste øjeblik atkaste mig til siden, idet lastbilen brølerforbi mig.
Som fra en amerikansk actionfilmJeg kan kun beskrive det som et klip fraen amerikansk actionfilm. Da lastbilenendelig holdt stille, var Keld det førstejeg tænkte på.
Værktøjscontaineren var pressetsammen som en sardindåse, så hvis hanvar inde i den, ville han være færdig. Tilmin store lettelse var han gået ud afcontaineren og ind i skurvognen og varkun væltet omkuld. Vi løb begge ned tillastbilens chokerede chauffør.
Bremserne blev revet i stykkerChaufføren var ikke kommet til skade.Han havde prøvet at undgå en bil ogvar kørt op over autoværnet.
Bremserne var blevet revet i stykker,så han ikke kunne stoppe bilen.
Efter episoden har vi rykket skur-vognen helt væk fra motorvejen ogcontainerne længere ind på pladsen.
Morale:Bare bilisterne kunne lære at respekte-re hinanden og farten!!!!!
Døde i byggeriet i Danmark 2012
Her ses det væltede Mulitprop tårn (inde i cirklen) i bunden af Dokken. Tårnenesamles liggende på dokgulvet og rejses efterfølgende. Se et ikke rejst tårn til venstrefor ulykkestårnet.
30 ton brasedegennem vejarbejdeLastbil med sættevogn flængede morgenstilheden, daden med ca. 100 km i timen brasede gennem autoværnettil en motorvejsarbejdsplads ved Ballerup/Jyllingevej.
Billeder fra den alvorlige tæt-på ulykke.
-
SIDE 17 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Min kone sidderinde i bilen!
Ingen døde!Under byggeriet af en ny LIDL butik på Frederikssundsvej i København skete en afårets mest opsigtsvækkende arbejdsulykker.
Under montagen af nogle store dob-belthøje facadeelementer, der vejer opmod 23 ton stykket, sker en alvorligtæt-på ulykke.
Sjakket var bekymretMontagesjakket havde udtrykt bekym-ring for fundamentets beskaffenhed,idet sandwichelementerne havde entydelig overvægt med retning ud afbygningen, og de skulle monteres på etfundament, hvor der kun var 10 cminsitubeton, mens resten var funda-blokke. Det var et andet sjak, der havdestøbt fundamenterne. Beskeden var, atder var tilstrækkelig styrke i funda-menterne.
Montageholdet bruger stålbrikkerpå 10 X 10 cm til opbrikning. Detførste element monteres lige efter bo -gen, med skrådrenge både oppe og ibunden. (se billede 2)
Under montage af element nummer2 følges montagevejledningen tilpunkt og prikke. Derudover monteresder et stålbeslag i toppen af elementer-ne for at sikre linjen i toppen.
Elementet styrter ud over vejenDa man giver signal til kranen om atslække af, er alt på plads undtaget låse-jernet i elementfugen. Det vil man pla-cere fra lift, og skønner, at det sikresteer at vente, til kranen er væk.
Da den fulde elementvægt over-føres til fundamentet, knuses det (bil-
Bilede 1. Her ligger elementet udover vej og bil!!
Billede 2
lede 3) med det resultat, at element 2skrider ud mod vejen. På grund afstålbeslaget i toppen af elementernebliver element 1 løftet fri af funda-mentet og trukket ud mod vejen. Dettefår inserts eller bolte til at knække ogelementet til at styrte ud over vejen.
Elementet lander midt påFrederikssundsvejDa elementet er dobbelthøjt, ligger detsekundet efter ud over fortov, en par-keret bil og helt ud til midterstriben påFrederikssundsvej.
Frederikssundsvej er i dagtimerne entravl trafikåre i København. Her køreradskillige buslinjer og alskens formerfor trafik, ligesom der er mange gående.
Det er derfor nærmest et mirakel, atingen kommer til skade.
En løsning findesPå ulykkesdagen tog Michael De Gierog Ebbe Dalsgaard fra Bygge Jord ogMiljøarbejdernes fagforening ud tilpladsen. De mente, at betonen i funda-mentet var godt ‘grøn’ og mistænktemanglende afhærdning som en årsag tilulykken.
Montagefirmaet og sjakket beslutteri fællesskab, at der skal limes lejepladerpå 20 x 30 cm ved opbrikningspunke-ter, og at man fremover vil sige fra alle-rede i projekteringsfasen over fordenne type fundamentsopbygning.
“Sjov mand!!!”
Alle på pladsen var selvfølgeligstærkt chokeret, lige da ulykkenskete, men så snart de havde fattetsig, gik alarmberedskabet i gang, ogalle reagerede på de umiddelbarefarer. Første bekymring var, omnogen personer var ramt. Mens fol-kene undersøgte dette, dukkede enmand op fra et nærliggende moti-onscenter. Han sagde, at hans koneventede i den knuste bil. Da han såde forfærdede ansigter hos hånd-værkerne, sagde han, at det blot varen spøg. Da man under politietsafhøring fortalte dette, kom politi-et med et udbrud, vi ikke vil refe-rere her!
Det kan I tænke over
Montageholdet skal vurdere under-lagets beskaffenhed inden monta-gen.
Kunne et låsejern have ændretforholdene? Ja sandsynligvis, menom det havde forhindret ulykkeneller gjort den mere omfattende måstå hen i det uvisse. I værste faldkunne den samlede vægt af beggeelementet, måske have trukket kra-nen med i faldet.
Billede 3
-
SIDE 18 Under Hjelmene nr. 1/2012
“
Mine kollegaervil også gerne
ha’ en ...
• • • • fra en anden vinkel
SIK
KE
RH
ED
“Heldigvis er dykning en sporteller underholdning, som kræ -ver et certifikat. Der er noglehelt grundlæggende regler ogsikkerhedskrav, man skal havekendskab til før, det er sikkertat dykke,” fortæller Ronnie
Forberedelse og risikovurde-ringDer er både den fælles sikker-hed og den personlige sikker-hed. Både før og under dykketer der sikkerhedsprocedurer,som skal følges. Forberedelseog risikovurdering er helt af -gørende og en nødvendighedhver gang.
Som sportsdykker dykkerman aldrig alene, om det er på10 eller på 40 meters dybde.Så snart flaskerne er på, erman mindst to sammen.
Bodytjek“Før dykket udfører vi altiddet, der hedder et bodytjek.Det vil sige, at vi tjekker hin-andens flasker, luftindhold,åndedrætsudstyret, nødregu-latoren og sikrer, at der ikke erlækage på slangerne.
Instruktøren giver en brie-
Hej!
Ikke for at være utaknemmelig men!!! Jeg kan se, at der står, at2. præmie er 10 hjelme. Hvornår kommer resten?Jeg har kun modtaget 1 stk. super flot hjelm. Mine kollegaer vilogså gerne have en.
Med venlig hilsen John Jauert,Banehåndværker
Tillykke til John Anim Ameyan fra Pihl & Søn A/S. Han erden heldige vinder af 1. præmien i konkurrencen ”Find 5fejl” fra sidste nummer af Under Hjelmene.
De rigtige numre var: 1, 2, 4, 6, 7, 8.
Ud af alle dem, der deltog i konkurrencen, er der hele 39%, der har fået tilsendt en præmie! Sidste gang var tallet 72%, så næsten det dobbelte antal har besvaret konkurrencen. Fortsæt med det!!
Hvis sikkerheden ikke ertil stede, så dykker vi ikke!Ronnie Rasmussen er dykkerinstruktør og har haft 2000 dyk iDanmark, Thailand, Filippinerne og Egypten. Hans holdning tilsikkerhed er helt klar, for hvis det går galt, så går det rigtig galt.
fing og fortæller, hvordan dyk-kets forløb er planlagt, hvor-dan vind, strøm, sigtbarhedeni vandet og vejrforholdene er,og hvilke håndtegn der anven-des. For man kan jo ikke talesammen, når først mundstyk-ket er inde og vandet omslut-ter �