En helhedsorienteret indsats over for udsatte familier – udfordringer og anbefalinger

Ulf Hjelmar Programleder, ph.d.

24. september 2015

Furesø Kommune og KORA – et partnerskab

Udfordringer med at arbejde på tværs af fagligheder, indsatser og centre. Ønsket er en bedre koordinering på tværs til gavn for de svære sager. KORA–rolle ift. manglende viden og svær implementering…

KORA’s formidling af projektet

Løbende formidling – i Furesø og i

bredere arrangementer samt

artikler, kronikker.

Analyserapport - med

udgangspunkt i erfaringerne fra

Furesø Kommune (dec. 2016)

Implementeringsguide – med

fokus på praktiske

handlingsanvisninger (dec. 2016)

3

De centrale udfordringer

Kommunal helhedsorientering ift. udsatte familier

4

Kontakt til familier og udredning

Familiekoordinatoren

Indsats og forankring

Familiens Plan

En helhedsorienteret indsats

Helhedsorientering er et positivt ladet begreb - hvem ønsker ikke at se tingene i sin helhed og komme hele vejen rundt om et problem, før man tager en beslutning? (360 graders indsats etc.)

5

Helhedsorientrede indsatser har i stigende grad de senere år

været genstand for en positiv politisk opmærksomhed. Og

”helhedsorientering” er blevet implementeret i lovgivningen

på bl.a. social- og beskæftigelsesområdet…

Helhedsorientering – i loven

Kommuner skal yde en helhedsorienteret indsats til udsatte - § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommuner skal ifølge Serviceloven §46 yde en helhedsorienteret støtte til børn og unge med særlige behov.

6

Reform af førtidspension og fleksjob: Mulighed for tværfaglige

ressourceforløb, hvor deltageren skal have ”en

sammenhængende og koordineret indsats, som tager

udgangspunkt i den enkeltes samlede situation, og som er

rettet mod at bane vejen for et liv med arbejde”.

Men få konkrete anvisninger på, hvordan man arbejder

helhedsorienteret… Tværfagligt samarbejde, fælles plan…

To niveauer i helhedsorienteringen

Et fagligt blik (frontlinjepraksis)

Det individuelle niveau har fokus på personlige elementer - biologisk og psykologisk.

Gruppe niveau har fokus på interaktionen med andre individer – familien, de nære relationer.

Et institutionelt niveau (styringspraksis)

Relationer mellem forvaltninger og organisationer, såsom familierådgivningen og skole, fritidsorganisationer... Tværfagligt samarbejde.

7

Helhedsorientering – foreløbige erfaringer

Frontlinjepraksis (det faglige blik):

Giver positiv motivation – det

tværfaglige samarbejde giver et

nuanceret blik på familien (forskellige

faglige baggrunde, forskellige

kontekster). Bedre overblik, bedre

muligheder for prioritering i indsatsen.

8

Styringspraksis ( det institutionelle niveau): Organisatoriske barrierer (budgetstyring og egne sektormål). Projektet er i fare for at blive set som en ”ekstra ressource” kan afhjælpe pres i organisationen – blive skraldespand… VIP-adgang er væsentlig.

Udfordringer – ex. beskæftigelsesområdet

Sagsbehandling på beskæftigelsesområdet

- et for ensidigt syn på borgerens vilje og

motivation til at søge beskæftigelse:

”Der er ikke et helhedsorienteret syn på

borgeren, men snarere på et mere

snævert og monofagligt syn, hvor målet

og vurderingskriterierne reelt er givet på

forhånd” (Jacobi 2013)

9

Arbejdsevnemetoden: Formålet er at skabe et fælles fagligt grundlag og en samlet vurdering af borgerens situation med henblik på at vælge aktiviteter, som kan belyse og udvikle borgerens arbejdsevne.

- Målet er her givet på forhånd (belysning og udvikling af arbejdsevnen med henblik på beskæftigelse) – og reelt er der ofte ikke om en helhedsorientering i sagsbehandlingen.

Koordineret sagsbehandling

• Udsatte borgere har ret til koordineret sagsbehandling - central intention i både reformen af førtidspension og fleksjob og kontanthjælpsreformen.

• Manglende viden omkring hvilke indsatser, der er relevante ift. målgruppen og behov for sammentænkning af mange indsatser

• Koordinerende sagsbehandlerfunktioner er ikke klart defineret – og der kan være mange koordinerende sagsbehandlere

Implementeringsvanskeligheder: svært med handlekraftigt tværfagligt samarbejde og reel koordination…

Familiekoordinator – ikke sagsbehandler

ICM Metoden (case-manager) er

udviklet til personer med meget

komplekse problemer – fx

psykiske sygdomme, hjemløshed,

misbrug

Ressourcefokus, empowerment,

recovery…

11

Ikke SKP, mentor – en overordnet koordinerende, ikke direkte sagsbehandlende rolle. Omdrejningspunktet for en helhedsorienteret indsats… Koordinerende koordinator.

Familiekoordination – opgaven (1)

Vidensdeling: Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én aktør sammen med en anden. Informationen skal løbende deles mellem aktører, som er involveret i borgerens indsats (informationskontinuitet)

• Hvilke aktører er involveret og hvornår…

• Generel viden om samarbejdspartnerne (mål for deres indsats og faglige tilbud).

• Udvikling af interdisciplinære kompetencer: styrke aktørernes kompetencer i forhold til det tværfaglige samarbejde.

Skabelse af en sammenhængende indsats: I samarbejde med relevante aktører skal familiekoordinatoren løbende vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede indsats og familiens ressourcer.

Familiekoordination – opgaven (2)

• Hvilke indsatser iværksat?

• Hvordan er prioriteringen – løbende vurdering…

• Hvordan spiller indsatserne sammen?

Skabe ejerskab hos familien: Familiekoordinatoren skal styrke relationen til familien, så den enkelte familie oplever, at det er relevante mål og relevante indsatser.

Familiekoordination – opgaven (3)

• Opbygning og fastholdelse af relationer over tid med de professionelle aktører, som indgår i borgerens liv.

• Motivationsarbejde – ikke en lineær proces…

• Løbende nedtone familiekoordinationsrollen – større civilsamfundsinddragelse, kontakt med arbejdsmarked.

Familiens Plan – en ambitiøs plan

Familiens Plan samler familiens handleplaner, jobplaner, uddannelsesplaner mv. samt familiens egne mål.

En ambitiøs indsats: bredden i indsatsen og ift. målgruppen, intensiteten og samtidigheden

15

Forskelligartede forløb, tilbud og redskaber der skal trække i samme retning (beskæftigelsesområdet, socialområdet, uddannelsesområdet, sundhedsområdet).

Indsatser der skal spille sammen

16

Beskæftigelses-området

• Virksomhedspraktik • Mentorstøtte

Socialområdet • SKP • Aktivitets- og

samværstilbud

Uddannelses-området

• PPR • Støtte til lektier

Sundhedsområdet • Genoptræning • Psykiatrisk

behandling

Hvilke indsatser spiller sammen?

17

Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, 2015.

Formalisering af tværfagligt samarbejde

Forskellige grader af formalisering

af det tværfaglige samarbejde:

Høj formaliseringsgrad som

f.eks. voksenudrednings-

metoden – 11 temaer,

borgerens funktionsevne

(overstyring – mister motivation

og ejerskab?)

18

Lav formaliseringsgrad med decentralisering og

deregulering – tværfaglige samarbejdsformer baseret

på fælles værdier og kompetencer (understyring –

forskellige mål og konflikter?)

Udfordringer i formaliseringen

Behov for formalisering og forankring...men:

Udsatte borgeres hændelsesforløb er ikke forudsigeligt –

svært at formalisere

Vanskeligt for en kommune at overskue konsekvenserne

af indsatsen. Gevinsten ved en investering i en borger

med komplekse udfordringer kan være ”skjult” for den

enhed, som varetager indsatsen for borgeren, fordi den

tilfalder en anden forvaltning

For at kommunerne vil foretage en tværfaglig indsats ud

fra en investeringstankegang skal de rigtige rammer

være til stede (incitamenter, lovgivning)

19

Erfaringer – virker det?

Få erfaringer med brede tværfaglige

indsatser ift. målgruppen:

ACT: Assertive Community Treatment.

Hjemløse – 90% bliver i tildelt bolig

(SFI)

20

En kompleks kæde – en kæde er ikke stærkere end det

svageste led – og det seje træk…

Åben Dialog: Imødekommende tilgang til psykisk syge,

fleksibel og tværfaglig organisering. Effekt ift. indlæggelse

og færre offentlige ydelser (Socialstyrelsen)

En silonedbrydende effekt (SFI evaluering 2015 af

mentorordning)

Nogle umiddelbare anbefalinger…

1. Styrk det faglige blik gennem en større helhedsorientering i sagsbehandlingen – og fokus på at undgå organisatoriske barrierer (indfør mekanismer som VIP-adgang)

2. Vi har de første erfaringer med rollen som familiekoordinator – hav fokus på vidensdeling, skabelse af sammenhæng mellem indsatser og relationen til de udsatte familier (undgå overbelastning af koordinatorer)

3. Få erfaringer med én familieplan til sikring af en koordineret og målrettet handlen – for familien og fælles på tværs af forvaltninger. Søg en reel inddragelse af familien i udformningen af mål og få erfaringer med formalisering (formaliseringsgrad?) 4. Det kræver en dedikeret indsats over en længere periode (værdier, kultur). Ressourcemæssig prioritering af det tværfaglige samarbejde. Implementeringsstøtte…