Uddannelsesprogram  

Hoveduddannelsesforløb i 

 

Almen medicin 

kombineret med fagområdeuddannelse i Akut medicin 

 

Viborg 

 

Målbeskrivelse 2013 

 

Godkendt den 30. april 2014 af DRRLV 

 

INDHOLDSFORTEGNELSE   

1. Indledning ........................................................................................................................................3

2. Uddannelsens opbygning.................................................................................................................4

2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne......................................................................................................5

3. Kompetencer, lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning ................22

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse...................................................22

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted.........................41

3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning..............................................................................45

4. Uddannelsesvejledning ..................................................................................................................46

5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse ...............................................................................52

5.1 Evaluer.dk.................................................................................................................................52

5.2 Inspektorrapporter ..................................................................................................................52

5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg....................................................................53

6. Nyttige kontakter ...........................................................................................................................54

 2

1. Indledning  Denne stilling er designet til at kombinere speciallægeuddannelsen i almen medicin med fagområdeuddannelse i akut medicin. Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Special%20og%20videreuddannelse/Laege/Maalbeskrivelser%20i%20speciallaegeuddannelsen/Almen_medicin.aspx,  hvor også speciallægeuddannelsen er beskrevet.  Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb og hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektroniske portefølje (www.logbog.net/ny). I porteføljen findes en oversigt over de 84 kompetencer, der skal opnås i løbet af speciallægeuddannelsen, og de godkendes også her. Her findes også andre elementer, der understøtter uddannelsen, kompetencevurderingsskemaer, mulighed for kursusregistrering mv. Fagområdet akut medicin og målbeskrivelsen for kurset er beskrevet på de Lægevidenskabelige Selskabers hjemmeside: www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside/Fagomr%C3%A5der/Anmeldte%20fagomr%C3%A5der  Der skal indsendes en særlig ansøgning om godkendelse af fagområdet, når du er færdig med stillingen.  Specielle regionale forhold Al relevant information om de lokale forhold for almen medicinsk uddannelse i Region Midtjylland findes på www.praksis.dk > Lægelig videreuddannelse.  Distrikter: I Region Midtjylland har man i specialet almen medicin delt regionen op i 3 distrikter: Øst (Århus/Randers/Horsens‐området), Midt (Viborg/Silkeborg‐området) og Vest (Herning/Holstebro‐området). Du vil i din hoveduddannelsesstilling være tilknyttet distrikt Midt, som omfatter kommunerne Silkeborg, Viborg og Skive.  Der er ansat en postgraduat klinisk lektor og et antal almen medicinske uddannelseskoordinatorer i hvert distrikt. Kontaktoplysninger til disse findes på praksis.dk (direkte link: klik her)  Temadage: I hoveduddannelsesstillingen indgår obligatorisk deltagelse i temadage. Disse har dels en netværksskabende funktion for de almen medicinske uddannelseslæger, og dels et fagligt indhold, der er relevant for uddannelsen. Temadagene afholdes i de enkelte distrikter. Nærmere information om temadage findes på www.praksis.dk under ”Videreuddannelse”  I Videreuddannelsesregion Nord er iht. bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet etableret et tilbud om individuel karrierevejledning i forbindelse med den lægelige videreuddannelse. 

 3

2. Uddannelsens opbygning  Uddannelsens varighed og indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Målbeskrivelse på sst.dk). Dette uddannelsesprogram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted og varighed  Forløb nr. 1:  

1. ansættelse  2. ansættelse  3. ansættelse  4. ansættelse 

Praksisamanuensis, fase 1. Praksisnavn meddeles ved ansættelse 

Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg  

Regionspsykiatrien i Viborg, Psykiatrien i Region Midtjylland  

Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg 

6 mdr.  9 mdr.  3 mdr.  2 mdr. 

 

5. ansættelse  6. ansættelse  7. ansættelse  8. ansættelse 

Pædiatrisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg 

Praksisamanuensis, fase 2. Samme praksis som 1. ansættelse 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg  

6 mdr.  12 mdr.  6 mdr.  6 mdr. 

 

9. ansættelse  10. ansættelse 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning 

Praksisamanuensis, fase 3. Praksisnavn meddeles senere.*  

6 mdr.  12 mdr. 

  Forløb nr. 2:  

1. ansættelse  2. ansættelse  3. ansættelse  4. ansættelse 

Praksisamanuensis, fase 1. Praksisnavn meddeles ved ansættelse 

Pædiatrisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg  

Regionspsykiatrien i Viborg, Psykiatrien i Region Midtjylland  

Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg 

6 mdr.  6 mdr.  3 mdr.  2 mdr. 

 

5. ansættelse  6. ansættelse  7. ansættelse  8. ansættelse 

Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg 

Praksisamanuensis, fase 2. Samme praksis som 1. ansættelse 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg  

9 mdr.  12 mdr.  6 mdr.  6 mdr. 

 

9. ansættelse  10. ansættelse 

Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning 

Praksisamanuensis, fase 3. Praksisnavn meddeles senere.*  

6 mdr.  12 mdr. 

 

 4

*Angående fase 3‐praksis (10. ansættelse): I fase 3 har du mulighed for selv at lave en aftale med en tutorpraksis i Region Midtjylland, distrikt Midt (se under pkt. 1) om ansættelse. Aftale om fase 3‐praksis skal dog altid godkendes af den lokale postgraduate kliniske lektor.   

2.1 Præsentation af uddannelsens ansættelsessteder, herunder organisering af faglige funktioner og læringsrammerne  Nedenfor findes kort beskrivelse af de ansættelsessteder lægen skal ansættes på i denne del af speciallægeuddannelsen. Beskrivelsen er tilstræbt kort, men kan evt. findes i mere udførlig udgave på ansættelsesstedets hjemmeside ud fra det anførte link.   

1. ansættelse: Ansættelse i almen praksis, fase 1  Ansættelsesstedet generelt Alle tutorpraksis har udarbejdet en praksisbeskrivelse, som nærmere beskriver forholdene for uddannelse i den enkelte praksis. Praksisbeskrivelserne findes her:  www.videreuddannelsen‐nord.dk/specialer/almen+medicin/uddannelsesprogrammer/praksisbeskrivelser+‐+region+midtjylland Du vil i fase 1 formelt være ansat og få løn fra Hospitalsenheden Midt.  Lægevagtsdeltagelse: I løbet af fase 1, skal du have 4‐6 følgevagter med din tutorlæge. Hvis tutorlægen ikke selv kører vagter, vil vedkommende hjælp med at få kontakt til en vagtlæge, du kan følge. Se mere om lægevagtsdeltagelse her: www.vagtbytte.dk/info/billeder/opl‐udd‐lage2.pdf   

Fælles for 2.‐6. ansættelse  Returdage:  I løbet af de 2½ års hospitalsansættelse arbejder den uddannelsessøgende i sin ”stampraksis” 1 dag månedligt på såkaldte ”returdage”, jfr målbeskrivelsen. De kompetencer, der skal godkendes i sygehusdelen, skal kompetencevurderes og godkendes af tutorlægen på returdagene. Det er vigtigt, at den uddannelsessøgende læge af planlægningsmæssige grunde i god tid aftaler de konkrete datoer for disse returdage med såvel praksis om sygehusafdeling! I de måneder, hvor der er temadage (se pkt 1), afholdes ikke returdag i praksis. Det vil sige, at den uddannelsessøgende i et halvårsforløb på en hospitalsafdeling har 5 returdage til sin stampraksis og desuden har en heldags‐temadag sammen med sine kolleger.   

2./5. ansættelse: Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg/Skive  Ansættelsesstedet generelt Link til afdelingens hjemmeside: http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/medicinsk+afdeling?  

 5

Regionshospitalet Viborg Skive er et af Region Midtjyllands 5 akut sygehuse, hvor alle medicinske afdelinger er samlet i enhed. Derfor vil du få en særdeles bred intern medicinsk uddannelse i akutte og kroniske medicinske sygdomme, almindelige som sjældne, ved arbejde i afdelinger og ambulatorier, samt ved vagtarbejde, hvor man kan lede akut medicinsk kald og hjertestop kald. Der er god supervision af ældre kolleger og speciallæger, så de medicinske kompetencer opnås. Samtidig trænes kommunikation, samt samarbejde med alle personale grupper. Afdelingen har et godt uddannelses‐ og undervisningsmiljø, og i den individuelle uddannelsesplan vil der blive tilbudt administrative og organisatoriske opgaver, eksempelvis sundhedsfremmende tiltag. Du vil under hele opholdet være med til at vejlede og uddanne alle yngre kolleger og studenter.  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Arbejdsfunktion: Arbejdet vil være i alle funktioner i medicinsk afdeling, der varetager grenspecialerne: endokrinologi, gastroenterologi‐hepatologi, infektionsmedicin, kardiologi, lungemedicin, nefrologi og reumatologi ud over den brede interne medicin. Der findes endvidere hæmatologisk ambulatorium, som bemandes af speciallæger fra Århus Universitetshospital.  Specialerne er delt på 4 afsnit: Akutafdelingen (selvstændig afdeling fra 1/1 2014), afsnit for hjertesygdomme, afsnit for lungesygdome, afsnit for gastromedicin, infektionsmedicin, nefrologi og endokrinologi. Alle afsnit har tilhørende ambulatorier. HU‐lægen vil blive tilknyttet afsnittene i moduler, hvor man sammen med det faste personale deltager i stuegang og til dels ambulatoriefunktion, hvor man arbejder sammen med speciallæger og dermed har mulighed for mesterlære.   HU‐lægen opnår således et meget bredt kendskab til intern medicinske speciale patienter samt den til den akutte og kroniske almen intern medicinske patient. (Der kan aftales en periode i reumatologisk ambulatorium).  Der er middagskonferencer samt ugentlige videokonferencer med Aarhus Universitetshospital inden for bla. kardiologi, lungemedicin og infektionsmedicin.  Vagt: HU‐lægen deltager i mellemvagtslaget, der har tilstedeværelsesvagt. Som mellemvagt har man typisk 2 aften/nat vagter om måneden.   Dagvagter varierer afhængig af afsnits tilknytning.  Hvis man i KBU forløbet ikke har haft akut medicin vil man oftest starte som forvagt den første periode, og herefter starte med dagvagter som mellemvagt.  Undervisning:  Casefremlæggelse: Mandag og torsdag undervisning 15‐20 min efter morgenkonf. Går på skift mellem specialerne 1 uge ad gangen. Alle uddannelsessøgende deltager med en case fra afdelingen, nye retningslinjer, egen forskning etc. Planlægges af den undervisningsansvarlig YL  Onsdagundervisning: Lidt bredere og dybere undervisning ved special‐ eller yngre læge. Eventuel ekstern underviser. Planlægges et semester ad gangen af uddannelseskoordinerende YL 

 6

 Fredage: efter morgenkonference speciale specifik undervisning. På akutmodtagelse undervisning for KBU læger af KBU læger.  Eftermiddage ofte undervisning for sygeplejerske hvor uddannelseslæger kan deltage  Akut uger: hvert semester 1 uge, mandag til fredag efter morgen konference undervises i akutte problemstillinger. Alle tilstedeværende Yl deltager og underviser.  Hvert semester en undervisningsseance i KRAM faktorer og forebyggende tiltag.  Der inviteres regelmæssig til Journal Club.  Fra efteråret 2013: 3 timers uddannelsesmøde for alle YL på medicinsk afdeling  / år  Konferencer og formaliseret undervisning: Den formaliserede undervisning i afdelingen omfatter: 

morgenkonference alle hverdage 08 – 08.15, (undtagen onsdag). Her fremlægges en eller 2 interessante / problemer fra vagten 

Mandag og Torsdag kl. 08.15 – 08.30 undervisning, typisk ved yngre læge.  

Tirsdag 08.15 – 08.45 internt yngre læge møde 

Onsdag 08.00 – 08.45 staffmeeting eller fælles afdelingsundervisning 

Fredag 08.15 – 08.45 grenspecialeundervisning  Der forventes at introduktionslæger deltager aktivt i al afdelingens interne undervisning  Kurser og kongresser Ud over det obligatoriske kurser, kan man søge speciale relaterede kurser der er til gavn for uddannelsen og afdelingen. Søges hos den ledende overlæge Henning Danielsen.  Forskning På afdelingen er der mulighed for at deltage i forskning. Der er en forskningsansvarlig overlæge og yngre læge.  Studenterundervisning i afdelingen: Afdelingen varetager undervisning af medicinske studenter ved Århus Universitet i bachelor på 2. Semester og i kandidatuddannelsen på 2. 3. og 6. Semester. Der må påregnes at introduktionslægen deltager i undervisningen af studenterne som en del af det daglige arbejde.   

3. ansættelse: Psykiatrien i Region Midtjylland, Regionspsykiatrien i Viborg  Regionspsykiatrien Viborg‐Skive modtager psykiatriske patienter fra et optageområde, der omfatter Viborg og Skive kommune, svarende til knapt 140.000 indbyggere. Der modtages patienter med samtlige psykiatriske lidelser til indlæggelse eller ambulant behandling (specialiseringsniveau som hovedfunktion, bortset fra retspsykiatriske patienter, hvor afdelingen har regionsfunktion) efter forudgående visitation. 

 7

 Sengeafsnittene omfatter et sengeafsnit for modtagelse samt intensiv behandling og observation, et sengeafsnit for affektive lidelser, to sengeafsnit for psykotiske lidelser samt to retspsykiatrisk sengeafsnit, hvoraf et fungerer som udslusningsafsnit.  De ambulante funktioner består dels af en retspsykiatrisk klinik (som disponerer over 3 almenpsykiatriske sengepladser i det ene retspsykiatriske sengeafsnit), dels af affektiv klinik og en psykoseklinik samt et daghospital med udgående funktion. Klinik for affektive lidelser omfatter et affektivt team, et OCD‐ og angst‐team og et gerontopsykiatrisk team. Klinik for psykotiske lidelser omfatter et psykoseteam og et ADHD‐team.  Pr. 1. nov. 2013 har afdelingen etableret et team for vurdering og udredning (TVU), hvor patienter henvist til afdelingen af PCV (Psykiatriens Centrale visitation) kommer til vurdering og/eller udredning. Hensigten er, at denne enhed på baggrund af bred psykiatrisk erfaring skal kunne stå for både vurdering, udredning og diagnosticering, så der med betydelig sikkerhed henvises til det optimale behandlingstilbud.  Se mere om ansættelsesstedets faglige funktioner på dette link: www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien+viborg‐skive/om+regionspsykiatrien+viborg‐skive/uddannelse+i+afdelingen/l%C3%A6geuddannelserne/om+ans%C3%A6ttelsesstedet+generelt  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Den uddannelsessøgende modtager i lighed med andre nyansatte et introduktions‐forløb af ca. en uges varighed med indføring i lokale forhold, herunder introduktion til vagtforhold, alarmer, MidtEPJ, gennemgang af psykiatriloven samt et teoretisk/praktisk kursus i ECT.  Vagten i Regionspsykiatrien Viborg‐Skive er for forvagtens vedkommende organiseret som en 8‐skiftet døgnvagt (vagt fra vagtværelse), hvorimod bagvagten indgår i en 9‐skiftet døgnvagt med tilstedeværelse i dagtimerne frem til kl. 18, hvorefter vagten varetages fra bolig. En del af afdelingens overlæger indgår som vagtbærende overlæger. AP‐lægen indgår i forvagtslaget.  Konferencer. Der gives hver morgen supervision til afgående forvagt. Desuden er der i løbet af dagen mulighed for at få supervision af bagvagten.  Der afholdes en middagskonference på hverdage med mulighed for fremlæggelse af relevante kliniske problemstillinger.  Elektive tilsyn til patienter med psykiatriske problemstillinger på Regionshospitalet Viborg varetages hver tirsdag og fredag formiddag, fortrinsvis af lægerne i forvagtslaget. I den forbindelse er der mulighed for vejledning ved middagskonferencen eller hos overlægeberedskabsvagten.  Akutte tilsyn til patienter med uopsættelige psykiatriske problemstillinger på Regionshospitalet Viborg varetages af bagvagten.  Afhængigt af ansættelsessted (sengeafsnit eller klinik (team)) indgår den uddannelsessøgende overordnet set i den daglige lægelige opgaveløsning i det pågældende team. 

 8

 Opgaverne i de enkelte sengeafsnit, klinikker, teams mv. varierer naturligvis afhængigt af den enkelte enhed og retter sig mod den patientgruppe, der er tale om.  Overordnet set vil der eksempelvis være tale om: visitationer, henvisninger, forsamtaler, diagnostiske interviews, udarbejdelse af behandlingsplaner, erklæringer til og deltagelse i patientklagenævnssager, evt. udfærdigelse af erklæringer til Politiet vedrørende sigtede samt til Statsadvokaturen vedrørende foranstaltningsdømte (vedr. erklæringsudstedelse foregår disse under nøje supervision af en overlæge), patientsamtaler med behandlingssigte, risikovurderinger (farlighedsvurdering, selvmordsrisikovurdering, stillingtagen til udgang), stuegangsarbejde, pårørendesamtaler, tværfaglige konferencer på afsnits‐ eller enhedsniveau samt deltagelse i netværksmøder med eksterne samarbejdspartnere, bl.a. kommunerne (visitatorer, sagsbehandlere, støttekontaktpersoner og personale fra bosteder), Kriminalforsorgen og Misbrugsbehandlingscentrene.   Der er fra maj 2012 indført en ny struktur, hvor de yngre læger om eftermiddagen (dog undtagen dage, hvor der er undervisning) under supervision arbejder i subakut vurderingsenhed (SAVE) og i Klinik for OCD og Angstlidelser. Evt. vil der også blive mulighed for deltagelse i afdelingens vurderings‐ og udredningsteam (TVU).  På afdelingen er der også læger i andre uddannelsesforløb: KBU‐læger, I‐ og H‐læger.  Afdelingen deltager i studenterundervisning og modtager 4‐6 studenter hver 4. uge.  Sengeafsnit Hvis uddannelseslægen er tilknyttet et sengeafsnit, vil vedkommende indgå i et lægeteam, der under daglig ledelse og supervision af overlægen varetager alle de lægelige opgaver i afsnittene. Lægeteamet består sædvanligvis af 2‐4 læger og i sommerperioderne endvidere evt. en medicinstuderende. Teamet fordeler patienterne mellem sig for at sikre kontinuitet i behandlingen. Patienterne fordeles, således at mindre erfarne læger under supervision ser et bredt spektrum af patientforløb.  Efterhånden som man kan opfylde målbeskrivelsens kompetencer i forhold til samarbejdsrelationer, herunder med kommunen, og får rutine i journalføring, erklæringer af forskellig art samt håndtering af de særlige krav, som Psykiatriloven stiller, øges antallet af arbejdsopgaver og disses sværhedsgrad.   Klinikophold  Hvis uddannelseslægen tilknyttes en af de to klinikker under Regionspsykiatrien Viborg‐Skive, vil dette typisk ske efter aftale, således at der sikres et sammenhængende forløb. Begge klinikkers målgruppe er under udvikling, således at der tilbydes både korte og længere forløb, og man må påregne, at der indenfor en kortere årrække vil ske en betydelig ændring af det ambulante tilbud i hele psykiatrien.  Lægen indgår i et tværfagligt team med sygeplejersker, psykolog og socialrådgivere. Lægen varetager under supervision af speciallæger alle lægelige opgaver for teamets patienter og har vidtgående mulighed for selv at tilrettelægge sin tid. Der er enkelte udgående opgaver, men 

 9

generelt foregår arbejdet i klinikkernes lokaler. Aktuelt er der ikke tilknyttet egentlige konsulentfunktioner til uddannelsesstillingerne.  Undervisning Udover morgen‐ og middagskonferencerne er der i forbindelse med ovennævnte arbejdsopgaver gode muligheder for under supervision og vejledning at tilegne sig de færdigheder, der forventes opnået i forbindelse med gennemførelsen af uddannelsen. Der skal herudover peges specielt på de læringsmuligheder, den uddannelsessøgende møder i forbindelse med vagtarbejdet.  Formaliseret undervisning Afdelingsundervisning: Der foregår – bortset fra ferieperioder – en formaliseret undervisning hver torsdag i tidsrummet fra kl. 13 til kl. 15. Underviserne er dels afdelingens egne læger og psykologer, dels eksterne undervisere. Det forventes, at den uddannelsessøgende bidrager med undervisningsindslag ligesom afdelingens øvrige læger og psykologer. De enkelte sessioner veksler mellem teoretisk gennemgang af et specifikt emne, patientklinikker, ratings og gennemgang af litteratur.  Undervisning i teoretisk psykoterapi: Der gives et teoretisk undervisningstilbud i psykoterapi hver tirsdag fra kl. 1330 til kl. 1500 i såvel forårs‐ som efterårssemesteret. Uddannelsesforløbet indgår som en del af uddannelseskravet i forbindelse med speciallægeuddannelsen.  Studenterundervisning: Der kan i begrænset omfang blive tale om at inddrage den uddannelsessøgende i undervisningen af studenterne.  Introduktionsundervisning: Den uddannelsessøgende indgår i undervisningen i forbindelse med nyansatte kollegers introduktion.  Kurser og kongresser Ud over de obligatoriske uddannelseskurser, til hvilke der gives tjenestefri med løn og dækning af rejse/opholdsudgifter, vil der være mulighed for at ansøge om tjenestefrihed (med løn) med henblik på deltagelse i relevante kurser og kongresser, hvorimod det ikke kan forventes, at afdelingen kan afholde større udgifter (kongresgebyrer, høje kursusafgifter) i forbindelse med deltagelse i sådanne uddannelsesaktiviteter.  Ved deltagelse i ovennævnte arrangementer forventes det, at den uddannelsessøgende efterfølgende formidler sin nyerhvervede viden, eksempelvis i forbindelse med afdelingens undervisningsanledninger.  Forskning  Det forventes, at forskningstræningen henlægges til ansættelsen i almen praksis, hvor der er universitetsfunktion, men mindre projekter vil kunne gennemføres lokalt.   

4. ansættelse: Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/kvindeafdelingen?  Kvindeafdelingen er en gynækologisk/obstetrisk afdeling med tilknyttet Fertilitetsklinik. Afdelingen har hovedfunktioner, og mange formaliserede samarbejdsaftaler, specielt inden for obstetrik. Der 

 10

er ca. 2.400 fødsler og ca. 45.000 ambulante besøg inkl. besøg i Fertilitetsklinikken og jordemoderkonsultationer.  Hovedparten af afdelingens funktioner foregår på Regionshospitalet Viborg, hvor afdelingen har ambulante funktioner indenfor obstetrik herunder føtalmedicin, almen gynækologi og urogynækologi med tilknyttet kontinensklinik.   Jordemoderkonsultation foregår på 7 forskellige matrikler i afdelingens optageområde  Afdelingen har ny og velindrettet fødegang med egen operationsstue til akut sectio. Desuden har afdelingen et sengeafsnit med 18 senge fordelt med 11 barselssenge og 7 gynækologiske senge (heraf 5 5‐døgnssenge) samt et svangreafsnit med 2 svangre senge og 4 akutte ambulatorie stuer. Der er en stor ambulant kirurgisk aktivitet. Afdelingen har desuden barselssenge og barselsambulatorium på patienthotellet.  På Regionshospitalet Silkeborg har afdelingen gynækologisk–obstetrisk ambulatoriefunktion og dagkirurgi. Fertilitetsklinikken på Regionshospitalet Skive varetager udredning og behandling af barnløse.   Fra 1. juni 2013 er der ved Fertilitetsklinikken ansat en professor i reproduktiv endokrinologi i et samarbejde med Aarhus Universitet, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet.  Afdelingen har et budget på årligt ca. 85 mio.kr. Afdelingsledelsen består af en ledende Overlæge samt en ledende Oversygeplejerske og Jordemoderleder.   Arbejdstider og vagtfunktion, Sygehus Viborg Almindelig dagarbejdstid er kl. 08.00 – 15.24. Lægerne møder i afdelingens fælles konferencerum på 7. etage, kl. 08.00.   Der er vagt på tjenestestedet i både i forvagts‐ og bagvagtslaget og begge vagtlag har 2 skiftet vagt. Forvagtslaget består overvejende af yngre læger i klassificerede stillinger til AP samt I og H læger i specialet. Lægen i uddannelse til akutlæge deltager ikke i vagten.  På hverdag er dagvagt fra 08.00 – 17.30 og aften‐nattevagt fra 17.00 ‐ 08.30  På weekend og helligdage er dagvagt fra 09.00 – 16.00 og aften‐nattevagt fra 15.30 – 09.30.  Lægen i almen/akut‐uddannelse deltager i kvindeafdelingens patientbehandling i det omfang arbejdet er relevant for opfyldelse af uddannelsesmålene, samt har fokuserede ophold i relevante funktioner. Afdelingen varetager både obstetrik og gynækologi. Der er en stor fødeafdelingen, med tilhørende akut svangreafsnit og  svangreambulatoriet samt barselsafsnit. Herudover en stor gynækologisk aktivitet. De fleste gynækologiske patienter behandles ambulant. Enten i gynækologisk ambulatorium, ved ambulant kirurgi eller som dagkirurgiske patienter, mens de største operationer foretages under indlæggelse.   

 11

Afdelingen udfører kontinensbehandling, behandling af almen gynækologi samt rummer Fertilitetsklinikken i Skive. Afdelingen visiterer patienter med mistænkt cancer sygdom videre til Skejby efter primær diagnosticering.  Afdelingen varetager svangreomsorg af de normale gravide, samt kontrol og behandling af de komplicerede graviditeter og fødsler med visse undtagelser.   Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Der er i konferencerummet en tavle hvor relevante indgreb/procedurer er anført. Det påhviler Ap‐lægen at ajourføre antallet løbende.  Ap‐lægen har følgende funktioner: Akut Svangre afsnit: I samarbejde med jordemoder ogspeciallæge som supervisor, at varetage vurdering og behandling af den svangre kvinde der henvises, enten akut eller subakut fra praktiserende læge og jordemoder, samt selvhenvendere ved akutte problemer i graviditeten eller i begyndende fødsel. Herudover håndtere vurdering og behandling af de indlagte svangrepatienter i samarbejde med jordemor og supervisor.  Akut ambulatorium: Alle hverdage, er der en linje med patienter, henvist akut fra egen læge via hospitalsvisitationen. Ap‐lægerne allokeres evt til denne funktion.  Der er fast tilknyttet supervisor og mulighed for direkte supervision og feedback. Her ses patienter med akutte problemer incl. tidlige graviditetsproblemer og blødningsforstyrrelser der henvises akut.  Reservelægeambulatorium: Ap‐lægen varetager reservelægeambulatoriet, under supervision. Her ses elektivt henviste patienter, idet de mest komplekse patienter dog ses i Overlæge ambulatorium. Supervisionen sikrer at Ap‐lægen kan varetage udredning af de patienter de ikke selvstændigt kan behandle og få direkte supervision og feedback. Der sættes kræftpakkepatienter på, og disse håndteres i tæt samarbejde med supervisor. Her ses også patienter til provokeret abort og sterilisation. Der er mulighed for at oplægge spiral hos kvinder henvist til dette. Imidlertid lægges der ikke mange spiraler på afdelingen, og i dette uddannelsesforløb er det derfor aftalt, at oplæring i spiraloplægning foregår i praksis i fase 1 og 2, og at tutorlægen underskriver denne færdighed på Kvalifikationskort nr. 4.   Vagtfunktion: Ap‐lægen deltager ikke i dagvagt og aftennattevagt.  Her varetages modtagelse af de akut indlagte gynækologiske patienter. Vagthavende tilkaldes til fødegangen ved behov for lægelig intervention. I dag og aftentiden, kaldes forvagt til den normale fødsel, og der er mulighed for at tage imod ved fødsel i samarbejde med den ansvarlige jordemoder.  Øvrige funktioner: Følgende funktioner er primært varetaget af andre læger, sygeplejersker og jordemødre. Ap‐lægen kan, efter aftale deltage i disse funktioner. Afdelingen vil opfordre til, at der deltages, hvor det er relevant. Mulighederne og praktisk hjælp til at organisere dette, udredes ved hjælp af hovedvejleder og vagtplanlægger. Ap‐lægen forventes selv at være opsøgende med at få aftaler på plads. Ønsker og behov afklares i forbindelse med udfærdigelsen af uddannelsesplanen og de opfølgende samtaler. Hvis der er problemer med at få de nødvendige aftaler på plads kontaktes den UAO. Der vil være mulighed for at se det udførte eller deltage aktivt under supervision 

 12

afhængig af uddannelsesbehov og tilstedeværende kompetencer.  Der flyttes gerne rundt i arbejdstilrettelæggelsen ad hoc. Ap‐lægerne opfordres til selv at gøre opmærksom på, hvilke funktioner de ønsker at komme med på og ønskerne vil blive imødekommet, hvis det er praktisk muligt. Der er ikke fastlagt bestemt frekvens af deltagelse, da der ofte er ganske forskellige muligheder afhængig af hvilke patienter der behandles den givne dag.  Operationsassistent: Operationerne udnyttes primært til oplæring af uddannelseslæger i specialet. Der er stor velvilje til at flekse funktioner, så Ap‐læger kommer med og ser de forskellige operationer som assistent eller som tilskuer. Det forventes at Ap‐lægen aktivt opsøger de situationer de ønsker at deltage i. Der er mulighed for at deltage i spiraloplæggelse.  Dysplasiambulatorie: Her varetages udredning og kontrol af cervixdysplasi samt gøres ambulant konisatio.  Ambulant kirurgi: Her laves hysteroskopi og cystoskopi. Der laves bl.a fjernelse af polypper, sterilisation og bulking samt diagnostiske skopier.  Sengeafdelingen: Vi arbejder udfra kontaktlægeprincip. Opsamlingsstuegang klares af operatør eller bagvagt. Ap‐lægen er velkommen til at deltage i stuegang og varetage opgaver under supervision af vagthavende bagvagt eller operatør.  Ambulatorier: Der kører dagligt scannelinjer ved sonografer. Der er Urogyn, almen gyn og obstetriske linjer fordelt ud over ugen. Kan ses på vagtskema.  Viden om prænatal diagnostik incl. information og praktisk udførelse, kan erhverves på scannelinjer, hvor sonografer udfører og informerer om risikovurdering af de gravide i forbindelse med nakkefoldsscanning. I urogyn ambulatoriet ses kvinder med inkontinens og prolaps. Der er mulighed for at aftale dage hvor Ap‐lægen er sammen med speciallæge eller dage hvor der på reservelæge ambulatoriet er sat urogyn patienter på under supervision af urogyn læge. Der er i almen gyn ambulatoriet patienter med blødningsforstyrrelser.   På de obstetriske linjer følges de gravide med medicinske sygdomme eller den patologiske graviditet.  Fertilitetsklinikken: Der arrangeres ikke i løbet af ansættelsen, et ophold på fertilitetsklinikken.   Visitation af henviste patienter: Varetages af de overlæger der er ansvarlige for de forskellige fagområder. De relevante overlæger kontaktes mhp at deltage i visitationen. Der henvises til afdelingsbeskrivelsen på G drevet.  Jordemoderkonsultationer: Der er mulighed for at arrangere besøg i jordemoder konsultation. Arrangeres ved at kontakte UAO som formidler kontakt.  Undervisning Konferencer:  Der er dagligt konference fra 8 til 8.15. Her informeres om de vigtigste patienter fra vagten. Der tages cases op, som har læringspotentiale, for enten vagtholdet eller de øvrige læger.  Der sikres opfølgning på vanskelige forløb fra vagten. Dagens arbejde fordeles og evt skift i arbejdstilrettelæggelsen klarificeres. 

 13

Ved vagtskifte afholdes overlevering i fællesskab af de to vagtlag.  AP lægen forventes, at deltage aktivt i afdelingens konferencer og aktiviteter som ex. Patologikonference.  Formaliseret undervisning: Der er undervisning hver tirsdag morgen. Denne afholdes for alle læger. Alle læger underviser. Der er her mulighed for at få læst op på teoretiske områder, afholde undervisning og få feedback. Emner kan aftales med hovedvejleder, ligesom feedback, forventes aftalt på forhånd på initiativ fra Aplægen. Der skal minimum undervises to gange i løbet af ansættelsen. Ansvarlig for planlægning er afdelingens UKYL.  Onsdag morgen er der enten lægemøde, staff meeting, uddannelsesmøde eller undervisning. Oversigt over undervisning findes på tavlen i konferencelokalet. Der er mulighed for at få opdateret faglige områder og derefter formidle til kolleger og få nuancerende kommentarer fra de tilstedeværende.  Ansvarlig for planlægning er afdelingens UAO..  Kurser og kongresser Der er ikke umiddelbart tilbud om kurser ud over de obligatoriske.  Forskning Der er i afdelingen ansat en forskningsansvarlig overlæge som gerne er behjælpelig med at iværksætte og supervisere ved ønske om forskningsaktiviteter. Herudover er der på Fertilitetsklinikken ansat en Professor i Fertilitet med forskningsopgaver.   

5./2. ansættelse: Børneafdelingen, Regionshospitalet Viborg www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/b%C3%B8rneafdelingen  Ansættelsesstedet generelt Pædiatrien omfatter diagnostik, behandling og kontrol af medfødte og erhvervede lidelser og afvigelser fra normal funktion i barnealderen, det vil sige fra fødsel til overstået pubertet.  Indenfor gruppen af kronisk syge er pædiatriens målgruppe flere steder udvidet til også at omfatte 15‐17‐årige unge.  Foruden diagnostik og behandling varetager pædiatrien også rådgivning vedrørende børns psykiske og fysiske udvikling samt forebyggelse af sygdomme og funktionsforstyrrelser. Specialet pædiatri er således i modsætning til de fleste andre medicinske specialer aldersdefineret og ikke organdefineret. Det betyder, at pædiatrien er et meget bredt fag, der kræver tæt samarbejde med mange andre lægelige specialer og sundhedsprofessioner, med andre pædiatriske afdelinger og regionale og kommunale instanser.  Børneafdelingen på Regionshospitalet Viborg er en af fire afdelinger i Region Midtjylland, der dækker specialet pædiatri. Endvidere behandles børn med visse kirurgiske lidelser, i samarbejde med relevante kirurgiske specialer på hospitalet. 

 14

Børneafdelingen har 2 sengeafdelinger, et akut modtageafsnit og et ambulatorium.   Afdelingen varetager en lang række uddannelses‐ og forskningsforpligtigelser.   Sengeafsnit Afd. B16: Børn med fysiske/psykiske handicap og kirurgiske børn. Børn med infektioner og børn med astma. Afd. B56: Neonatalafsnit. Afd. AMA: Akut modtageafsnit Afd. Børnedagafsnit Mere end 80% af alle patienterne indlægges akut.  Ambulatoriet Ambulatoriefunktionen er fordelt på BFU (forundersøgelser) og BEU (efterundersøgelser). Der er planlagt supervision af alle reservelægespor. Den superviserende læge skal orienteres om/supervisere alle yngre læger i BEU og BFU‐spor. Fredag er udvalgt til BFU ved reservelæge med særlig vægt på supervision. Den superviserende læge ser alle ptt. og superviserer forløbene jvf. den enkelte læges uddannelsesprogram.  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner Som reservelæge ansat på vores afdeling vil man vil arbejdstiden ligeligt bestå af vagtarbejde, ambulatorium og stuegangsfunktion.  Ambulatorietilknytning: Primært superviseret børneforundersøgelsesambulatorium.  Beskrivelse af de forskellige funktioner Superviserede ambulatorier En speciallæge superviserer 3‐5 yngre læger. Der er afsat 1 time til hver ny patient, ½ time ved efterundersøgelser. Dagens patienter gennemgås inden ambulatoriet starter. Man skal som supervisor være med i en hel konsultation for hver YL på den enkelte dag, hvor der er mulighed for at vurdere specifikke kompetencer (objektiv undersøgelse, anamneseoptagelse, kommunikation mm.) De øvrige patienter ser man sammen til sidst i konsultationen og man lægger sammen en plan for det videre forløb.  Parallelambulatorier: En speciallæge har sit eget ambulatorium samtidigt med, at en yngre læge har nyhenviste patienter indenfor allergi, neurologi og urologi. Den ældre læge er tilgængelig hele dagen, hvor patienter konfereres og vurderes sammen.  Stuegange Man er som yngre læge oftest sammen med en speciallæge på stuegang på de enkelte afsnit. Stuegangen begynder med en forstuegang, hvor dagens arbejde tilrettelægges, de enkelte patienter diskuteres og forløb superviseres af den ældre læge. Der aftales ligeledes, hvorvidt der skal foregå en struktureret klinisk observation afhængig af den yngre læges uddannelsesplan  Vagt arbejde Foregår i samarbejde mellem de 2 vagthavende. Hvis arbejdsplanen tillader det har bagvagten kontorfunktion ellers stuegangsarbejde. Som nystartet forvagt i afdelingen skal man konfereres 

 15

alle børn inden udskrivelse. Der må ikke være mere end 3 patienter der venter i modtagelsen inden bagvagt tilkaldes. Bagvagten har ikke tilstedeværelsesvagt.  Konferencer Daglige morgenkonferencer med prioriteret rapport samt interaktiv fremlæggelse af dagens case med uddybning af klinisk præsentation, differentialdiagnostik, udredning og behandling.  Daglige middagskonferencer hvor bagvagt orienteres om dagens patienter i de 2 afdelinger, og hvor kliniske problemstillinger kan diskuteres. 2 ugentlige røntgenkonferencer Alle læger forventes at deltage i alle konferencer fraset de specialespecifikke konferencer. Alle yngre læger er dog velkomne hvis der er mulighed herfor.  Formel læring Dagens case fremlægges dagligt til morgenkonferencen af forvagten, evt. i samarbejde med bagvagten. 2 ugentlige morgen undervisning ved YL eller speciallæger i afdelingen. 2 månedlige onsdagsundervisning, som oftest er tværfaglig og med udefra kommende undervisere eller undervisning ved speciallæge. Studenterundervisning (10 lektioner/ 4 uger).  Scenarietræning Er under udarbejdelse og tilstræbes arrangeret løbende under ansættelsen  Staff‐meeting 1‐2 gang månedligt for hele sygehuset  UAO og UKYL er ansvarlige for undervisningen i afdelingen.   Kurser og kongresser Vi tilstræber, at kurser og kongresser gennemføres efter ”læring med bundlinieeffekt” dvs. at der forventes forberedelse superviseret af vejleder og efter kursus/kongres afrapportering til afdelingen.  Forskning Afdelingen tilstræber at have en til to ph.d.‐studerende tilknyttet afdelingen.  De yngre læger i introduktionsstilling opfordres til at skrive kasuistikker, statusartikler eller deltage i kvalitetsstudier. Læger i HU forløb opfordres til at fortsætte evt. allerede påbegyndt forskning. HU læger uden forskningserfaring støttes i den obligatoriske forskningsopgave som meget gerne skulle resultere i en publikation. HU læger med megen forskningserfaring forventes at støtte yngre kollegaer der ønsker vejledning i forskning. Der er i øvrigt mulighed for vejledning af de forskningsansvarlige overlæger.    

6. og 8. ansættelse: Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/akutafdelingen?  

 16

Ansættelsesstedet generelt Akutafdelingen på Regionshospitalet Viborg blev etableret 1. januar 2014 og omfatter aktuelt et akut sengeafsnit, skadestue, modtagelse, central hospitalsvisitation, akutsekretariat og et terapiafsnit. Følgende patientgrupper modtages gennem akutafdelingen: medicinske patienter med undtagelse af patienter mistænkt for akut koronarsyndrom (AKS), ortopædkirurgiske, kirurgiske, urologiske, karkirurgiske, gynækologiske og neurologiske patienter.  Patienter med mistanke om AKS modtages direkte på hjertemedicinsk sengeafsnit og børn modtages på børneafdelingens eget modtageafsnit.  Af de nævnte patientgrupper har akutafdelingens læger på nuværende tidspunkt ansvaret for de akutte medicinske indlæggelser i samarbejde med medicinsk afdelings læger. I tidsrummet 8‐12 på hverdage har akutafdelingen ansvaret for modtagelse af urologiske patienter og fra 1/11 2014 ansvaret for modtagelse af ortopædkirurgiske patienter hele døgnet.  Ansvaret for de øvrige patientgrupper påhviler i første omgang fortsat de pågældende specialer i samarbejde med akutafdelingens læger. Lægebemandingen i akutafdelingen består pr. 1. juni 2014 af syv overlæger, heraf en ledende overlæge. Der har siden 1. maj 2014 været etableret døgntilstedeværelse af akutlæger i akutafdelingen. Speciallægebemandingen forventes løbende udbygget til tretten akutlæger i 2016. Der er pr. 1. juni 2014 tolv reservelægenormeringer i akutafdelingen, otte KBU læger og fire uklassificerede. Fra 1/11 2014 udvides lægestaben med fem uklassificerede lægestillinger og tre hoveduddannelsesforløb i almen medicin frem til efteråret 2016 hvor der udvides til løbende seks hoveduddannelsesforløb i almen medicin.  Efteråret 2016 flytter akutafdelingen ind i et nybygget akutcenter, hvorefter alle akutte patienter, inkl alle hjertemedicinske, pædiatriske og psykiatriske patienter modtages i akutafdelingen  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Den fulde opgave ved indflytning i det nye akutcenter i efteråret 2016 er ikke detaljeret beskrevet endnu.   Forventningerne er at hoveduddannelseslægerne vil få følgende opgaver:  

Modtagelse af akut indlagte patienter og journalskrivning i samarbejde med de øvrige specialers vagthold 

Løbende opfølgning og justering af plan på akut indlagte patienter. 

Udarbejdelse af udrednings‐ og behandlingsplan og stillingtagen til fortsat indlæggelse eller ambulant forløb i samarbejde med de øvrige specialer. 

Tværsektorielt samarbejde med primærsektoren omkring den ældre patient udskrevet fra akutafdelingen i samarbejde med de geriatriske hoveduddannelseslæger 

Skadestuefunktion med behandling af skader og småtraumer  

Koordination og ”flowmasterfunktion” i samarbejde med og under supervision af vagthavende akutlæge. 

Rådgivende og superviserende funktion i forhold til hospitalsvisitation i samarbejde med og under supervision af vagthavende akutlæge. 

Rådgivende og superviserende funktion i forhold til patienttriagering i samarbejde med og under supervision af vagthavende akutlæge 

Tilsyn og primær stabilisering af patienter med rød og orange triage i samarbejde med og under supervision af vagthavende akutlæge 

Deltagelse i traumeteam og akut medicinsk team i samarbejde med og under supervision af vagthavende akutlæge. 

Supervision og vejledning af KBU læger, herunder funktion som hovedvejleder.  

 17

Vagtforhold: hoveduddannelseslægen forventes i første ansættelse at indgå i en døgndækket tilstedeværelsesvagt (mellemvagt) sammen med læger i hoveduddannelse til intern medicin: geriatri og øvrige læger i hoveduddannelse til almen medicin. Vagten forventes at blive todelt og otteskiftet. I anden ansættelse på afdelingen forventes hoveduddannelseslægen at indgå i den døgndækkende 2‐delte, 13‐skiftede akutlægevagt sammen med afdelingens speciallæger. Herudover forventes afdelingen at have et døgndækket forvagtslag bestående af KBU‐læger og læger i uklassificerede stillinger. Opgaverne i vagten forventes at være som anført.  Dagsarbejde: opgaverne forventes som ovenfor anført. Derudover forventes en stuegangsfunktion, hvor der gås stuegang på de patienter liggende i akutafsnittets sengeafsnit, der ikke er overgået til en stamafdeling.  Der forventes ingen ambulatoriefunktion eller funktioner på operationsgangen for akutafdelingens læger.  Link til opdaterede funktionsbeskrivelser  Undervisning  Konferencer:  Konferencestrukturen forventes at blive justeret løbende frem mod 2016. Link til opdateret skema for konferencer og undervisning i akutafdelingen  Formaliseret undervisning: Strukturen for den formaliserede undervisning i akutafdelingen forventes at blive justeret løbende frem mod 2016. Link til opdateret skema for konferencer og undervisning i akutafdelingen  Kurser og kongresser Der vil kun undtagelsesvist kunne ydes tilskud til kursusafgift eller transport‐ og opholdsudgifter i forbindelse med kursusdeltagelse udover de obligatoriske kurser, og da kun i forbindelse med kurser, der søges på opfordring fra afdelingsledelsen, ligesom der ikke vil kunne give fri med løn udover de planlagte obligatoriske kurser.  Forskning Der forventes ikke som udgangspunkt deltagelse i forskningsaktivitet under ansættelsen, men for interesserede læger vil afdelingen være behjælpelig med anvisning af muligt projekt og vejledning.  Afdelingen har egen forskningsansvarlig overlæge.  Link til Forskning på hospitalsenheden midt  Fokuseret ophold i mammakirurgi www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/kirurgisk+afdeling/mammakirurgisk+afsnit Under dette ophold skal indholdet i kvalifikationskort 6 opfyldes. Opholdet placeres under ansættelse nr. 6. Tidspunktet skal aftales i forbindelse med introduktionssamtalen.  Opholdet strækker sig over 1 uge, hvor vi vil bestræbe os på at give dig et godt indblik i arbejdsgange og arbejdsområder i afdelingen. Vi vil fokusere mest på arbejdet i mammacentret, med billeddiagnostik, kirurgisk ambulatorium, patologisk institut med udskæringer af præparat,  og endelig afslutte med fælles evaluering af opholdet udfyldelse af kvalifikationskortet.  Program: 

 18

Man.  Tirsdag  Ons  Tors  Fre Amb  BDA  Amb  Op  Amb/Evaluering  Se også: www.DBCG.dk og www.danskbrystkraeft.dk   

7. ansættelse: Praksisamanuensis, fase 2  Ansættelsen i fase 2 sker i samme praksis som fase 1. I fase 2 vil du dog formelt være ansat af praksis.  Der er udarbejdet et ”årshjul” med en huskeliste til det praktiske i forbindelse med fase 2 og 3. Se den her: www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen‐praksis/midtjylland/uddannelse/laegelig‐videreuddannelse/generelt‐for‐i‐og‐h‐laeger/generelt‐for‐i‐og‐h‐laeger/aarshjul/ Praksis udarbejder en ansættelseskontrakt i god tid inden start på fase 2.  Lægevagtsdeltagelse: VIGTIGT: I fase 2 skal du have ca. 6 selvstændige vagter i lægevagten. Tutorlægen fungerer som supervisor, men vil ikke være til stede. Du skal ca. 6 måneder før start på fase 2 udfylde oplysningsskemaet på vagtbytte.dk, og vil derefter får tildelt dine egne vagter. Link til yderligere information om lægevagtsdeltagelse og oplysningsskema: www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/praksisinformation/almen‐praksis/midtjylland/uddannelse/laegelig‐videreuddannelse/praktiske‐forhold/praktiske‐forhold/uddannelesslaegers‐vagtdeltagelse/   

9. ansættelse: Akutafdelingen, Regionshospitalet Herning  Ansættelsesstedet generelt Akutafdelingen, HEV består af følgende afsnit: Akutmodtagelse / skadestue på Regionshospitalet Herning Akutmodtagelse / skadestue / akutklinik på Regionshospitalet Holstebro Akut sengeafsnit ASA, Regionshospitalet Herning Akutklinik på Regionshospitalet Ringkøbing  Som udgangspunkt henvises alle akutte medicinske, kirurgiske, ortopædkirurgiske og neurologiske patienter til Akutafdelingen i enten Herning eller Holstebro via Hospitalsvisitationen. Henvisningen foretages af praktiserende læger, vagtlægesystemet, Den Præhospitale Enhed eller Falck. Ud fra visitationsretningslinjer visiterer Hospitalsvisitationen patienterne til den rette matrikel / afdeling alt efter patientens tilstand og symptomer. I Akutmodtagelsen, Herning triageres patienten af sygeplejerske (risikovurdering mhp prioritering) og modtager akut lægefaglig vurdering. Der iværksættes stabiliserende og evt. kausal behandling og der skrives journal. Patienter som kan færdigbehandles eller fortsætte behandling eller udredning ambulant afsluttes direkte fra akutmodtagelsen. På Akut Senge Afsnit (ASA) observeres, revurderes og behandles patienten i op til 24 timer efter ankomsten, med visse veldefinerede undtagelser (se funktionsbeskrivelse for akutafdelingen). Ved behov for yderligere indlæggelse, overgår patienten til specialeafdeling  Organisation af specialer og faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) 

 19

Team‐funktion: Denne arbejdsform er central i Akutmodtagelsen og indebærer blandt andet simultan tværfaglig ekspertise, gensidig anerkendelse og respekt og sikker kommunikation. Teamet favner afdelingens læger og sygeplejersker, laboranter, farmaceut, ergo‐ og fysioterapeut, sekretær, etc. Ved høj triagegrad (rød) tilkaldes efter behov medicinsk bagvagt, kirurgisk bagvagt og anæstesilæge, ved traumekald indgår ortopædkirurgisk bagvagt som teamleder. Der kan såvel præhospitalt som efter ankomsten til akutmodtagelsen anmodes om udløsning af akutmedicinsk kald. Tilstedeværende læger er medicinsk bagvagt, anæstesilæge, akutlæge og så vidt muligt reservelæge fra akutafdelingen, akutlægen fungerer som teamleder indtil patientansvaret uddelegeres til relevant speciale. Bagvagt: Speciallæge med fagområde i akutmedicin. Tilstedeværelsesvagt. Ca. 8 læger i rul. Teamleder ved patientmodtagelse, flowstyring i afdelingen, supervision af yngre læger og behandlersygeplejersker, kontaktperson til specialafdelingerne. Mellemvagt: Introduktionslæger. AP‐læger. Dagarbejde. Delegeret teamlederfunktion for udvalgte patienter. Forestår den initiale vurdering og stabilisering. Lægger diagnosticeringsplan, skriver journal og påbegynder behandling. Tager sig fortrinsvis af sygdomsmanifestationer, der tyder på medicinsk lidelse. Superviseres af bagvagten. Forvagt: KBU‐læge. Ca. 16 læger i rul. Arbejder i tæt relation til speciallæge. Skadestuebehandling af småskader. Delegeret teamlederfunktion for udvalgte patienter. Forestår den initiale vurdering og stabilisering. Lægger diagnosticeringsplan, skriver journal og påbegynder behandling. Stuegang: Akutlæge, AP‐læge , KBU‐læge. Gennemgang, opfølgning og udskrivelse af patienter på ASA. Ved fortsat indlæggelsesbehov er der overleveringskonference med medicinsk afdeling kl.15.30. Sweeper‐forvagt: kl.10.00 – 22.00 Sweeper‐bagvagt: kl.13.00 – 21.00  Undervisning Konferencer: Kl.08.00 – 08.15 morgenkonference. Alle patienter af interesse fremlægges og diskuteres  Formaliseret undervisning:  Hverdage 8.15‐9.00. Alle afdelingens læger har på skift indlæg. Desuden kommer repræsentanter fra husets specialafdelinger. Undervisningsplan lægges for 3 måneder ad gangen af overlæge. Simulationstræning foregår 1 gang ugentligt. Deltagelse af sygeplejerske, KBU‐læge og mellemvagt foruden instruktør i form af sygeplejerske og akutlæge (bagvagt).  Kurser og kongresser Det forventes at alle læger ansat i akutafdelingen deltager i formel målrettet uddannelse i Point Of Care ultralyd, med afsluttende prøve og certificering. Dette kommer til at foregå i samarbejde med CECLUS (CEnter of CLinical UltraSound under Center for Medicinsk Uddannelse) i Århus. Deltagelse i yderligere kurser eller kongresser vil som udgangspunkt ikke være muligt, ud over evt. obligatoriske kurser.  Forskning Der er på akutafdelingen ansat en forskningsansvarlig overlæge. Ved speciel interesse vil der under ansættelse på afdelingen være mulighed for at deltage i mindre forskningsprojekter, så som kasuistikker. Den forskningsansvarlige overlæge vil enten selv fungere som vejleder, eller udpege en anden kvalificeret overlæge til opgaven. 

 20

 21

  

10. ansættelse: Praksisamanuensis, fase 3  Denne ansættelse sker i en anden praksis end i fase 2. Du opfordres til at opsøge en praksis og lave aftale om fase 3. Dette er for at sikre, at du kommer til en praksis, som du mener vil give dig det rigtige perspektiv på den sidste del af uddannelsen. Man kan naturligvis opnå alle kompetencerne i målbeskrivelsen i enhver uddannelsespraksis, men der kan være præferencer i retning af landpraksis/bypraksis/kompagniskab mv., som gør at man kan ønske den ene fremfor den anden. Har du problemer med at finde et sted, kan du kontakte en af uddannelseskoordinatorerne. Aftale om ansættelse i fase 3 bør være på plads senest 6 måneder inden du skal starte i fase 3. Lægevagtsdeltagelse: Du skal i fase 3 have 10‐ 12 selvstændige vagter, heraf 2‐3 visitationsvagter. Se endvidere under 7. ansættelse.   

3. Kompetencer, lærings‐ og kompetencevurderingsmetoder samt kurser og forskning  

3.1 Plan for kompetenceudvikling og kompetencegodkendelse  Kompetencemålene, der skal vurderes og godkendes, er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt kompetencevurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings‐ og kompetencevurderingsstrategier. (Målbeskrivelse på sst.dk).  I den elektroniske logbog på www.logbog.net findes anvisning på i hvilke delansættelser og hvornår de enkelte kompetencemål skal godkendes (fase 1, returdage, fase 2 eller fase 3). Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. I den elektroniske logbog er også beskrevet, hvilke kompetencevurderingsmetoder, der skal bruges svarende til de enkelte mål.  Læringsrammerne og kompetencevurderingsmetodernes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er beskrevet i dette program under 3.2.  Alle kompetencer under en bestemt ansættelse skal være godkendt, inden man går videre til næste ansættelse.  NB: Alle kompetencer godkendes af tutorlægen i stampraksis, men en del kompetencer kræver forudgående godkendelse af kvalifikationskort under sygehusansættelsen. Kompetencegodkendelsen kan så finde sted på returdage i den samme eller efterfølgende ansættelse. Kvalifikationskort 1 (akutområdet) skal godkendes under den første ansættelse på Akutafdelingen (ansættelse nr. 6)  Specielt for de kombinerede almen/akut‐uddannelsesforløb gælder, at oplæring i spiraloplægning skal foregå i almen praksis i løbet af fase 1 og 2, og ikke på gynækologisk afdeling. Tutorlægen underskriver denne færdighed på kvalifikationskort nr. 4.   Liste med fagområdets obligatoriske kompetencer Akutlægens kompetencer omfatter initial stabilisering, diagnostik og behandling af alle typer kontaktårsager i akutmodtagelserne. Akutlægen skal initialt kunne behandle både akut tilskadekomst og akut sygdom indenfor alle triage‐kategorier. Behandlingen kan udføres selvstændigt eller i samarbejde med specifikt speciale. Akutlægens selvstændige behandling og diagnostik kan strække sig fra få minutter til flere timer alt patientens tilstand og tentative diagnose.  Akutlægen skal tidligt være i stand til at afgøre om patientforløbet kræver involvering af yderligere ressourcer eller om forløbet forventes afsluttet af akutlægen selv. Svært ustabile patienter (rød triage kategori) kræver uagtet kontaktårsag oftest flere ressourcer involveret. For øvrige triage 

 22

kategorier vil kontaktårsag og mistænke diagnose være betydende for om akutlægen har kompetence til at færdigbehandle selvstændigt eller om andre specialer skal involveres eller evt. helt overtage behandlingen.  Nedenfor angives liste over akutlægens obligatoriske kompetencer. Listen tager udgangspunkt i kontaktårsager relevant for FAM. Under hver kontaktårsag nævnes væsentligste differentialdiagnoser. Akutlægens kompetence niveau for hver diagnose angives ud fra følgende kategorisering:  

1. Akutlægen udfører stabilisering og livsredende behandling af patienten. Dette udføres selvstændigt eller i team‐modtagelse. Umiddelbart efter stabilisering overtages behandlingen af læge fra specialafdeling.  

2. Akutlægen udfører selvstændig stabilisering og akut behandling. I samarbejde med relevant speciale tages beslutning om videre behandlingsplan. 

3. Akutlægen har kompetence til selvstændigt at iværksætte udredning og behandlingsplan samt visiterer patienten til fortsat observation eller indlæggelse. 

4. Akutlægen har kompetence til at færdigbehandle patienten selvstændig, herunder evt. udskrive til ambulant opfølgning.  

Akutmedicin Nr.  Kompetence  Konkretisering af kompetence  Læringsstrategier, 

anbefaling Kompetencevurderings‐metode(r) obligatorisk(e) 

Godkendes i ansættelse 

1  Hjertestop  Genoplivning af voksne, og børn (1)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Vejledersamtale  A1 

2  Dyspnø og respirationsinsufficiens 

Hjertesvigt og lungeødem (1,2,3,4) 

Respirationsinsufficiens med hypoxi (1,2,3) 

Respirationsinsufficiens med hypercapni (1,2,3) 

Astmaanfald (2,3,4) 

Hydro‐/Pneumothorax (2,3,4) 

Fremmedlegeme i luftveje (1,2,3) 

Øvre og nedre luftvejsinfektioner (2,3,4)  Hyperventilation (3,4)  Lungeemboli (1,2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Vejledersamtale Struktureret klinisk observation 

A1 

3  Brystsmerter  Akut koronarsyndrom (1,2,3)  Klinisk arbejde,  Vejledersamtale  A1 

 23

Aortadissektion (1,2,3)  Endocarditis(2,3)  Peri‐/myokardit (2,3) 

 (Rolle: medicinsk ekspert) 

Selvstudium, Kurser, 

Struktureret klinisk observation 

4  Shock  Haemorhagisk shock (1,2) 

Kardiogent shock (1,2)  Septisk shock (1,2)  Anafylaktisk shock (1,2,3)  Neurogent shock (1,2)  Tryk pneumothorax (1,2) 

Perikardietamponade (1,2)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Vejledersamtale  A2 

5  Hovedpine  Primær hovedpine o Spændingshovedpine (4) o Migræne (3,4) o Hortons hovedpine (3,4) 

Sekundær hovedpine o Cerebrovaskulær sygdom (2,3) o Neuroinfektion (2,3) 

Arteritis temporalis (3,4) 

Hypertensiv krise (3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Vejledersamtaler Struktureret klinisk observation Journalgennemgang 

A2 

6  Synkope  Arytmier (2,3) 

Andre årsager til synkope (2,3,4)  (Roller: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Vejledersamtaler Journal gennemgang 

A1 

7  Palpitationer  Tachyarrytmier (2,3,4)  

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Vejledersamtaler Journal gennemgang 

A1 

 24

(Rolle: medicinsk ekspert) 

8  Abdominalsmerter  Akut abdomen (1,2,3,4) 

Aortaaneurisme (1,2) 

Appendicitis (2)  Divertikulitis (3,4)  Ulcus (1,2,3,4)  Refluks (4)  Intestinal iskæmi (1,2) 

Cholecystitis (2,3)  Akut pancreatitis (2,3)  Obstipation (3,4)  Inflammatorisk tarmsygdom (2,3,4) 

Ileus (2)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser 

Vejledersamtaler Journal gennemgang Struktureret klinisk observation 

A1 

9  Akutte anorektale problemer 

(2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Vejledersamtaler, Journal gennemgang 

A1 

10  Gastroentestinal blødning 

Øvre blødning (1,2,3,4)  Nedre blødning (2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtaler, Journal gennemgang 

A1 

11  Opkastning og diarré 

(3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtaler, Journal gennemgang 

A1 

12  Årsager til icterus  Hepatitis (2,3)  Leversvigt (1,2,3)  Hæmolyse (2,3,4) 

Cholangitis (1,2)  Andre årsager til icterus  (2,3,4) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtaler 

A1 

 25

Cancer  (2,3,4)   (Rolle: medicinsk ekspert) 

13  Bækken‐ og underlivssmerter 

Urinvejsinfektion (3,4)  Nephrolithiasis (3,4)  Akut nyresvigt (1,2,3)  Gynækologiske infektioner (2,3,4) 

Ektopisk graviditet (1,2)  Epididymitis (2,3,4) 

Torsio testis (2)  Torsio ovarii (2)  Urinretention (3,4)  Hydronefrose (2,3,4)  Pyonefrose (1,2,3)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, kurser 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtaler, Journal gennemgang 

A1 

14  Rygsmerter  Discusprolaps (2,3,4)  Kompressionsfraktur (3,4) 

Akut lændehold (3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtaler 

A1 

15  Akut obstetrik  Blødning under graviditet (1,2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale 

A2 

16  Ikke traume relateret smerter i underekstremiteter 

Dyb venøs trombose (3,4) 

Perifer arteriel sygdom (1,2,3,4) 

Osteomylitis (2) 

Arthritis (2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale Journal gennemgang 

A1 

 26

17  Feber og infektioner 

SIRS/sepsis/svær sepsis (1,2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, kurser, Simulation 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale Journal gennemgang 

A3 

18  Pareser  Apopleksi (1,2,3)  Nerveafklemningssyndrom (herunder 

tværsnitssyndrom) (2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale Journal gennemgang 

A3 

19  Kramper  Epileptisk anfald (1,2,3,4)  Andre årsager til krampeanfald (1,2,3,4) 

Interkraniel blødning (1,2,3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, kurser 

Vejledersamtale Journal gennemgang 

A1 

20  Vertigo og svimmelhed 

Perifer vertigo (3,4)  Central vertigo (2,3,4)  Anæmi (2,3,4) 

Andre årsager til svimmelhed (3,4)  (Rolle: medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale Journal gennemgang MCE 

A1 

21  Bevidsheds‐påvirkning 

Metaboliske årsager o Hypoglykæmi (3,4) o Diabetisk ketoacidose (1,2,3) o Hyperosmolær coma ((1,2,3) o Hepatisk encephalopati (1,2,3) o Hjerne tumor (1,2,3) 

Forgiftninger  o Medikamentelle (1,3,4) o Toksiner (1,3,4) 

Vaskulære årsager (1,2,3) 

Neurologiske årsager (1,2,3) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kuser, Simulation 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale 

A1 

 27

 Rolle: medicinsk ekspert 

22  Andre metaboliske og endokrine forstyrrelser 

Elektrolytforstyrrelser/dehydratio (1,,3,4)  Afvigelser i syre‐ eller basestatus (1,,3,4)  Thyreotoksikose/myxødem (2,3,4) 

Binyrebarkinsufficiens (1,2,3,4)  Dehydratio (1,3,4)  Rolle: medicinsk ekspert 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kuser, Simulation 

Journal gennemgang Vejledersamtale 

A1 

23  Hæmorrhagisk diatese 

(1,2,3,4)  Rolle: medicinsk ekspert 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kuser, Simulation 

Struktureret klinisk observation, Vejledersamtale 

A2 

24  Akutte øjensygdomme 

Non‐traumatisk o Conjunctivitis (4) o Uveitis (3,4) o Retinale karlidelser (3,4) o Retinopati (3,4) 

Traumatisk o Kemisk forbrænding (1,2,3,4) o Traumatisk retinal skade (1,2,3) o Hyphema (3,4) o Fremmedlegeme/abrasio cornea (3,4) 

 Rolle: medicinsk ekspert 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Journal gennemgang, Vejledersamtale 

A3 

25  Akutte øre‐ næse‐ halssygdomme 

Audiologi o Pludselig høretab (2) 

Otologi o Otohæmatom (3,4) o Trommehinderuptur (3,4) o Mastoiditis acuta (3,4) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation Journalgennemgang 

A3 

 28

o Facialisparese (2,3) 

Rhinologi o Epistaxis (3,4) o Betændelse i næse og bihuler (3,4) 

Laryngologi o Larynxtraumer (1,2,3,4) o Epiglotit (1,2) o Laryngit (3,4) 

 (Rolle: Medicinsk ekspert) 

26  Intoksikation  Genkendelse af forgiftningsbilleder   Generelle principper og håndteringen af den 

forgiftede patient (1,2,3,4) 

Medicininteraktioner (1,2,3,4) 

Medicin og narkotika, specifik kendskab til symptomer og behandling af forgiftninger med hyppigt forekommende substanser (1,2,3,4) 

Industrielle kemikalier; (1,2,3,4) 

Planter og svampe (1,2,3,4) 

Alkoholmisbrug og –forgiftning (1,2,3,4) 

Kendskab til organisationer – giftlinjen   (Rolle: Medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Struktureret klinisk observation Journalgennemgang 

A2 

27  Traumer  Primær håndtering af svære og multitraumatiserede patienter (1,2,) 

Traumer på hoved og rygsøjle (1,2,3,4) 

Thoraxtraumer (1,2,3,4) 

Abdominaltraumer (1,2,3,4) 

Bækkentraumer og urogenitale traumer (1,2,3,4) 

Traumer på ekstremiteter (2,3,4) 

Traumer hos gravide (1,2,3,4) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A2 

 29

 (Rolle: Medicinsk ekspert) 

28  Miljøbetingede tilstande 

Forbrændinger (1,2,3,4) 

Hedeslag/solstik (1,2,3,4)  Hypothermi og forfrysninger (1,2,3,4) 

Drukning (1,2)  Skader ved lyn og elektricitet (1,2,3,4)  Stik og bid (2,3,4)  Dykker syge (1,2 )  (Rolle: Medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A1 

29  Pædiatriske sygdomme 

Basal og avanceret pædiatrisk resuscitering (1,2 ) 

Pædiatriske traumer (1,2,3,4) 

Pseudocroup (4)  Astma (1,2,3,4) 

Feber (3,4)  Dehydratio (1,2,3,4)  Meningitis (1,2) 

Krampeanfald (2,3,4) 

Vold og misbrug (2,3) 

Smertebehandling (2,3,4) 

Abdominalia (2,3,4) 

Akut Scrotum (2,3)  (Roller:medicinsk ekspert, sundhedsfremmer) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A2 

30  Akutte dermatologiske tilstande 

Erythroderma (3,4) 

Lyells syndrom (necrolysis epidermalis toxica) (1,2) 

Stevens‐Johnson syndrom (erythema multiforme exudativum majus) (1,2) 

Phemphigus/phemphigoid (2) 

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A2 

 30

Erysipelas (3,4)  Herpes zoster (3,4)  Abscesser (3,4)  Urticaria (4)  (Roller: Medicinsk ekspert) 

31  Muskoloskeletale sygdomme 

Forstrækninger/forstuvninger/frakturer (2,3,4) 

Dislokationer (2,3,4)  Nerveafklemningssyndromer (2,3,4) 

Nekrotiserende fasciitis (1,2 )  Compartmentssyndromer (2) 

Den diabetiske fod (3)  (Medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kurser, Simulation 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A1 

32  Neuromuskulære sygdomme 

Myastenia Gravis krise (2)  (Roller: Medicinsk ekspert)  

Klinisk arbejde, Selvstudium 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A2 

33  Adfærdsproblemer  Konfusion/delirium (2,3,4) 

Akut psykose (2)  Vurdering af suicidal‐ og homicidalrisiko (2,3,4) 

Alkoholmisbrug (2,3) 

Stofmisbrug (2,3) 

Aggression (2,3,4)  Panikangst (2,3,4)  Akut krisereaktion (2,3, 4)  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, sundhedsfremmer) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kursus 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A1 

34  Geriatriske sygdomme 

Funktionstab hos den ældre patient (3,4) 

Multimorbiditet (3,4) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kursus 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang 

A1 

 31

Polyfarmaci (3,4) 

Fald (3,4)  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, sundhedsfremmer) 

35  Socialmedicinske problemstillinger 

Psykosocial vurdering (2,3)  Frekvente genhenvendere (2,3, 4)  Forebygge uhensigtsmæssige genindlæggelser (2,3) 

Palliation af døende patient (2,3)  Primærsektorens organisering  

Seksuelle overgreb (2,3)  Battered child, herunder underretningspligt (2,3)  Ægtefællevold (2,3,4)  (Roller:medicinsk ekspert, samarbejder, sundhedsfremmer) 

Klinisk arbejde, Selvstudium, Kursus 

Struktureret klinisk observation evt journalgennemgang, mentorsamtale 

A2 

36  Katastrofe‐medicinske problemstillinger 

Beredskab (A)  Flowstyring inhopspitalt (A)  Flowstyring præhospitalt, regionalt og nationalt (C) 

Planlægning/procedure/praksis ved katastrofer (A) 

Respons ved katastrofer (A)  Specifikke medicinske forhold (Triage, CBRNE) (A) 

Debriefing (A)  Bemærk: se 3.3.4 for definition af A, B og C  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, professionel) 

Kursus, Øvelser, Klinisk ophold 

MCE  A3 

 32

Liste med fagområdets kliniske kompetencer  Akutlægen skal have kompetence til at udføre flere kliniske færdigheder i FAM. Flere kliniske kompetencer forventes udført på ekspert niveau. For visse færdigheder forventes færdigheden udført i samarbejde med andet speciale. Enkelte færdigheder forventes akutlægen ikke at have selvstændig kompetence til at udfører, men det er essentielt at akutlægens hurtigt kan identificerer behov for færdighed og evt. kan assisterer og starte forberedelse til procedure.  Akutlægens kompetence niveau for kliniske kompetencer klassificeres således (angives i parentes): 

A. Ekspert. Akutlægen kan selvstændigt udføre procedure/kliniske færdighed og kan supervisere andre. B. Akutlægen kan selvstændigt udføre færdighed i ukomplicerede tilfælde C. Akutlægen kender til procedure/kliniske færdighed og indikation for denne, og kan evt. forberede og assisterer til procedure. 

 

Akutmedicin 

Nr.  Kompetence  Konkretisering af kompetence  Læringsstrategier, anbefaling 

Kompetencevurderings‐metode(r) obligatorisk(e) 

Godkendes i ansættelse 

1  Triage  Triage principper og procestriage (A)  Team triage (A) 

Udløst proces (resuscitering, monitorering, pakker etc) (A) 

Revurdering (A)  Elektroniske hjælpemidler (oversigtsskærme etc) (A) 

Præhospital triage (C)  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, professionel) 

Kurser Selvstudium, Klinisk arbejde 

Mentorsamtaler Struktureret klinisk observation 

A1b 

2  Visitation  Primærvurdering (A) 

Kommunikation til samarbejdsafsnit (ISBAR) (A) 

Allokering til observation, indlæggelse, ambulatorier, behandling (A) 

Primærsektormuligheder (A) 

Kapacitetsovervejelser (A) 

Kurser Selvstudium, Dagligt klinisk arbejde 

Mentorsamtaler 360 grader evaluering 

A1b 

 33

NIP patienter/pakkeforløb (A)  Operationsindikation (A)  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, professionel) 

3  Operationel ledelse af patientforløb og flow af patienter i akutmodtagelsen (Flowmaster) 

Lægefagligt ansvar for alle akutte patienter der modtages i FAM (A) 

Lægefagligt ansvar for triage og visitering (A) 

Ledelse af det akutte patientflow både tværfagligt og i samarbejde med samarbejde med stamafsnit. (A) 

Mønstre i patienttilstrømning til akutmodtagelsen, kø teori, anvendelse af flowsimulation(A) 

Værktøjer, der kan anvendes i arbejdet med at forbedre patientflow, herunder Real Time Demand Capacity (A) 

Regionalt (præhospitalt) patientflow (A) 

Anvendelse af elektroniske hjælpemidler (A) 

Ansvarshavende i beredskabssituationer og i situationer med crowding (A) 

 (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder, leder, professionel) 

Kurser, Dagligt klinisk arbejde, Klinisk ophold 

360 graders evaluering Vejledersamtaler 

A3 

           5  Avanceret 

genoplivning af børn og voksne 

Kardiel konvertering/defibrillering (A)  Transkutan kardiel pacing (B)  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder) 

Kurser Simulation Klinisk arbejde 

MCE  A1 

6  Håndtering af større traumer og organisering af et 

Gennemgå en akut patient efter anerkendt ABCDE algoritme herunder (A/B): 

o Kommunikere til traumehold (A) 

Kurser Simulation Klinisk arbejde 

MCE Mentorsamtaler 

A3 

 34

traumeteam  o Foretage stabiliserende livreddende procedurer eller rekvirere samme (B) 

o Rekvirere relevante parakliniske undersøgelser (A) 

o Anvende relevante diagnostiske hjælpemidler (A) 

o Revurdere og korrigere indsats (A) o Indgå som både leder af og deltager i 

Traumeteam (A) o Oprette og forstå traumeprotokol (A) 

7  Ledelse og koordinering af personale i akutmodtagelsen 

Indtage rollen som taktisk leder (A) 

Prioritere, koordinere og fordele resurser i FAM på døgnbasis under hensyntagen til flow (A) 

Faciliterer servicemål under hensyntagen optimal diagnostisk proces og –behandling (A) 

Forstå sammenhængen ”Level of care” og arbejdsbelastning (A) 

Balancere arbejdsmiljø, individuel arbejdskapacitet og produktionsbehov (A) 

Omstille og omfordele personaleresursen flowafhængigt (A) 

Udvise overblik og beslutningsdygtighed for både behandlingsmæssige og flowmæssige problemstillinger (A) 

Udarbejde Instrukser og retningslinjer (A)  Forstå og forfatte samarbejdsaftaler med stamafsnit 

(A) 

Forandringsledelse (A)  (Roller: medicinsk ekspert, ledelse, samarbejder, professionel) 

Vejledersamtaler Observation Klinisk arbejde Kurser 

360 graders evaluering  A3 

 35

8  Pulmonale procedurer 

Non‐invasiv ventilation (B)  Ultralydsvejledt pleuracentesis (B)  Pleuradræn (B)  (Roller: medicinsk ekspert, samarbejder) 

Kurser Simulationstræning Klinisk arbejde 

MCE Mentorsamtaler 

A2 

9  Procedurer relateret til cirkulationen 

Perifer venøs og arteriel adgang (A) o Ultralydsvejledt (A) 

Arteriel adgang o A. radialis (B) o A. femoralis (B) 

Pericardiocentesis (på vital indikation) (C)  Intraosøs adgang (A)  Monitorering 

o EKG, NIBP, arteriel saturation (A) o Arteriel og venøs blodgasanalyse (A) o Central venøs oxygenering (C) o CVP (C) 

Væskebehandling (A) 

Transfusionsstrategier (A)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Simulationstræning Klinisk arbejde 

MCE Mentorsamtaler 

A1 

Kende til indikationer for samt kunne tolke røntgen af 

o Thorax (B) o Knogler (B) 

Kende til indikationer for o CT (B) o MR (B) 

 (Rolle: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

MCE Mentorsamtaler 

A1 10  Diagnostik 

Akutte ultralydsundersøgelser  Kurser  MCE  A2 

 36

o FAST (A) o FATE (A) o Pulmonal ultralyd ved akut dyspné (A) o Akut abdominal ultralyd for detektion af aorta 

aneurisme, galdeblæresten og hydronefrose samt kende betydningen af negative og positive fund (A) 

 (Rolle: Medicinsk Ekspert) 

Klinisk arbejde  Mentorsamtaler 

11  Anlæggelse af ventrikelsonde 

Administration af aktivt kul (A) 

Gastric lavage (A)  (Rolle: Medicinsk Ekspert) 

Klinisk arbejde  Struktureret klinisk observation 

A2 

12  Mikrobiologisk diagnostik 

(A)  (Roller Medicinsk Ekspert) 

Klinisk arbejde  Mentorsamtaler Journal gennemgang 

A2 

13  Isolations‐procedurer 

(A)  (Rolle: Medicinsk Ekspert) 

Klinisk arbejde  Mentorsamtaler  A2 

14  Neurologisk undersøgelse 

Fokuseret neurologisk undersøgelse (A)  Udvidet neurologisk undersøgelse (B)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

MCE Struktureret klinisk observation 

A2 

15  Oftalmoskopi  (C)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Klinisk arbejde  MCE  A3 

16  Chirurgia Minor  (A)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Klinisk arbejde  Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler 

A1 

17  Håndtering af sår  Sårrens (A)  Metoder til lukning af sår (A) 

Klinisk arbejde  Struktureret klinisk observation 

A1 

 37

Forbindingsmetoder (A)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Vejledersamtaler 

18  Punkturer for behandling og diagnostik 

Ledpunktur (B)  Lumbalpunktur (A) 

Ultralydsvejledt suprapubisk blærepunktur (B) 

Diagnostisk acitispunktur (A)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler 

A2 

19  Akutte ortopædiske procedurer 

Immobilisering af ekstremiteter (A) 

Reduktion af dislokationer og frakturer, som kan gøres i lokalbedøvelse (A) 

Immobilisering af columna (A) 

Logrolling (A)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler 

A1 

20  Lokal ledningsanalgesi 

Basal ledningsanalgesi (A)  Ultralydsvejledt (B)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler 

A1 

21  Smertebehandling og sedering 

Akut smertebehandling (A) 

Kronisk smertebehandling (B) 

Basal Sedering (B)   (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler Journal gennemgang 

A1 

22  Procedurer i øre næse og hals 

Otoskopi (A)  Indirekte eller fiberlanryngoskopi (B)  Standsning af epistaxis (B)  (Roller: Medicinsk Ekspert) 

Kurser Klinisk arbejde 

Struktureret klinisk observation Vejledersamtaler 

A3 

 

 38

Akutmedicin, andre kompetencer Nr.  Kompetence  Konkretisering af kompetence  Læringsstrategier, 

anbefaling Kompetencevurderings‐metode(r) obligatorisk(e) 

Godkendes i ansættelse 

23  Ledelse  Grundlæggende ledelses og administrative kompetencer (B) Ledelse og koordinering af vagtholdet i akutmodtagelsen (A)  (Roller: medicinsk ekspert, ledelse, samarbejder, professionel) 

Kurser Klinisk arbejde 

360 graders evaluering Vejledersamtaler 

A3 

24  Patientsikkerhed  Håndtering af klagesager (A)  Læring og effektuering af ændringer som følge af 

klagesager (A) 

Sikre kommunikation ved korttidskontakter (A)  (Roller: medicinsk ekspert, ledelse, samarbejder, kommunikator) 

Klinisk arbejde  Vejledersamtale  A2 

25  Kommunikation og samarbejde 

Inddrage patienter og pårørende i behandlingen (A)  Etablere læringsmiljøer og undervise i 

akutmedicinske kompetencer for (A) o Ansatte læger i akutmodtagelsen o Andre læger i akutmodtagelsen o Andre faggrupper o Praktiserende læger 

Samarbejde med specialeafdeling om intro/H‐lægers akutkompetencer (B) 

Den vanskelige samtale (A) 

Briefing, debriefing og audit (A)  (Roller: kommunikator, ledelse, samarbejder, professionel) 

Klinisk arbejde Kurser 

360 graders evaluering Vejledersamtaler Struktureret klinisk observation 

A3 

 39

 40

26  Supervision  Udføre struktureret supervision (A)  Proaktiv feedback på patienthåndtering (A)  Daglig supervision (A)  Klinisk vejleder (A)  (Roller: kommunikator, professionel, medicinsk ekspert) 

Klinisk arbejde Kurser 

360 graders evaluering Vejledersamtaler 

A2 

  

3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte kompetencevurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted  

1., 7. og 10. ansættelse: Almen praksis, fase 1, 2 og 3  Læringsmetoder Disse er beskrevet i målbeskrivelsen, og nærmere uddybet i praksisbeskrivelserne der, hvor der er afvigelser fra målbeskrivelsen. (link til praksisbeskrivelserne) Der anvendes forskellige metoder afhængig af kompetencen der skal opnås. Herudover tager metodevalget afsæt i den konkrete læringssituation i den kliniske hverdag. Der gives feedback under ad hoc ‐, såvel som planlagt supervision samt i forbindelse med struktureret undervisning. Udgangspunktet er mesterlære situationen mellem uddannelseslæge og tutorlæge  Kompetencevurderingmetoder Kompetencevurderingsmetode 2 og 4 (observation af hhv. konsultation og procedure) gennemføres regelmæssigt gennem forløbet. Det er tanken, at brugen af disse 2 metoder dels skal tjene til at styrke den løbende udvikling af lægens færdigheder generelt, og dels til brug for kompetencevurdering i forbindelse med godkendelse af de enkelte kompetencemål. De vurderinger, der foretages i fase 1 kan evt. også indgå ved godkendelse af kompetencer i fase 2.  Ved introduktionssamtalen, som afholdes i løbet af de første 2 uger, planlægges gennemførelsen af kompetencevurderingen, herunder aftaler om tidspunkter, brug af video eller direkte observation, hvilke typer af kliniske problemstillinger, der skal observeres, hvem der sørger for at finde egnede patienter mv.    

2./5. ansættelse: Regionshospitalet Viborg, Medicinsk Afdeling  Læringsmetoder For at opnå en given kompetence kan lægen og de kliniske vejledere anvende forskellige læringsmetoder. Hvilke læringsmetoder, der anvendes, vil afhænge af den enkelte læges forudsætninger og den uddannelsesgivende afdelings muligheder. De nedenfor beskrevne metoder skal ikke opfattes som en udtømmende liste, men blot som nogle almindeligt anvendte og brugbare metoder. De skal ikke nødvendigvis alle anvendes.  Identificere gode rollemodeller: Mesterlære bygger på et arbejdsbaseret praksisfællesskab, dvs. at mindre erfarne arbejder sammen med mere erfarne og lærer gennem iagttagelse, refleksion og diskussion. Der er således ikke blot tale om den mindre erfarnes imitation af en mere erfaren. Der søges løbende optimering af rammerne til dette i de kliniske funktioner Afdelingsundervisning. Den der underviser er oftest den der lærer mest. Deltagelse i afdelingens kvalitetssikringsprojekter Udarbejdelse af skriftligt materiale, f.eks. afdelingsinstrukser, undervisningsmateriale mm Selvstudium: Det er vigtigt løbende at læse faglitteratur, som minimum indenfor de teamrelaterede og amb. ophold's fagfelter, samt områder der dækker de øvrige minimumskompetencer. Afd. har flere bøger indenfor specialerne, der er let adgang til bibliotek i øvrigt med bl.a. UptoDate og fri adgang til elektroniske tidsskrifter, hvorfor det forventes at lægen orienterer sig indenfor de største medicinske tidsskrifter samt subspecialerelevante tidsskrifter, aftales ved udfærdigelse af uddannelsesplan 

 41

Kursus: som minimum de obligatoriske kursus. Efter aftale med hovedvejleder evt et andet relevant kursus. Læringsdagbog. Går ud på at den yngre læge skriver notater til brug for egen analyse og refleksion i forbindelse med udvalgte temaer. En læringsdagbog kan efter aftale med vejleder indgå i den personlige uddannelsesplan. Heri opsamles også de forskellige patientforløb, der skal anvendes til evalueringerne, med egne kommentarer til forløbet.  Komptencerne leder/administrator og akademiker kan delvis opnås ved deltagelse i revision og nydannelser af e‐dok dokumenter  Kompetencevurderingsmetoder Supervision og vejledning Under introduktionsuddannelsen skal der ske en løbende kompetenceudvikling, hvor fællesmedicinske opnås i en fælles forløbende proces, og hvor de enkelte kompetencer tillægges med stigende kompleksitet. Det er den yngre læges ansvar at sørge for at der sker en jævn fortløbende kompetenceevaluering, så ikke alle kompetencer skal opnås i den sidste periode af ansættelsen. Til dette er udarbejdet kvalifikationskort. Det er afdelingens ansvar at sørge for rimelige muligheder (de angivne læringsmetoder) og rammer for denne kompetenceerhvervelse samt uddannelsesvejledning (primært hovedvejleder og uddannelsesansvarlig overlæge). Kompetencelisten angiver de kompetencer, der som minimum skal være erhvervet. Det er altid muligt at gå videre med erhvervelse af andre kompetencer. Dette kan aftales ved vejledersamtalerne. Der fokuseres i det daglige på klinisk vejledning og feedback, samt optimering af evalueringerne. I dagtiden vil lægen blive superviseret af den/de speciallæger vedkommende arbejder sammen med, enten i sengeafsnit, hvor der oftest vil være speciallæge hele dagen, og der vil være både morgenkonference og middagskonference til diskussion af patienter og problemer med mulighed for vejledning og feedback på eget arbejde. Der vil desuden være rig mulighed for vejledning ved udførelse af procedurer. I ambulatorierne vil der være speciallæge tilstede der kan vejlede. I mange ambulatorier, vil der være tid til fælleskonference med speciallæge om morgenen, hvor dagens patienter kan gennemgås, og evt. møde igen sidst på dagen. Der vil desuden være løbende mulighed for vejledning og supervision, samt løbende evalueringer. Afdelingen har videokamera, der muliggør optagelse af konsultationssamtaler med efterfølgende feedback fra vejleder. Vedr. uddannelsesvejledning henvises til senere afsnit. I afdelingen vil den uddannelsesansvarlige overlæge gennemgå de beskrevne uddannelsesplaner og justeringer heraf, og evt. deltage i feedback på 360 graders evalueringer, introduktionssamtale eller efterfølgende justeringssamtaler.  Tidspunkt for opnåelse af kompetencerne fremgår af ovenstående skema   

3. ansættelse: Regionspsykiatrien i Viborg  Læringsmetoder Den primære læringsmetode er klinisk arbejde, i starten under instruktion og herefter med stigende grad af selvstændighed. Der er i forbindelse med introduktionsprogrammet en indføring i psykiatriloven, de relevante dele af straffeloven samt brugen af tvangsprotokol‐ler/tvangsindlæggelsespapirer. Der vil ved dels sidemandsoplæring og dels ved superviserede 

 42

samtaler, samt i forbindelse med den teoretiske undervisning ske demonstration af samtaleteknik og brug af systematiske spørgeskemaer. Behandling og håndtering af psykofarmaka indgår i det daglige arbejde.  I det daglige arbejde lægges vægt på tværfagligheden og dele af læringen, herunder i forhold der relaterer sig til DDKM2, vil derfor finde sted tværfagligt og i tæt samarbejde med kvalitetskoordinatorerne.  I forhold til de teoretiske konferencer forventes en forberedelse og en vis mængde selvstudium.  Kompetencevurderingmetoder Auditering af skriftlige fremstillinger i EPJ er den primære kilde til kompetence vurderingen. I psykiatrien er den gennemgående tværfaglige behandlingsplan et særligt lovfastsat redskab til planlægning af både den tværfaglige og den tværsektorielle indsats, hvilket gør den særligt egnet til vurderingen af de kompetencer, der relaterer sig til forløb. Der foreligger et regionalt dokument, der angiver, hvad behandlingsplanen indeholder. Samtaleteknik vurderes dels i forbindelse med observation i kliniske situationer og kan foretages tværfagligt, dels i forbindelse med kliniske konferencer, hvor der opfordres til brug af PQRS sammen med lægens kliniske vejleder eller anden vejleder.  Lægens administrative færdigheder kompetencevurderes primært ved observation i forbindelse med konferencer og visitationsmøder. Håndteringen af administrative anliggender fra vagtarbejdet superviseres i forbindelse med den løbende vagtsupervision.   

4. ansættelse: Regionshospitalet Viborg, Kvindeafdelingen  Læringsmetoder: Der anvendes direkte supervision i kliniske situationer med feedback som læringsmetode ved de fleste af de i målbeskrivelsen beskrevne kompetencer. Ap lægen tilbydes ikke 360 graders evaluering, p.g.a. ansættelsens korte længde. AP lægen deltager i supervision og klinisk undervisning af de medicinstuderende. Det påhviler AP lægen at deltage i undervisning af de øvrige læger. Det forventes at AP lægen ved selvstudium i relevante dokumenter i E dok og gældende kliniske guidelines på DSOG`s hjemmeside samt øvrig faglitteratur, indhenter den teoretiske viden der er en forudsætning for at yde lægelig behandling af høj kvalitet, i henhold til gældende evidens på det gynækologiske/obstetriske område.   APlægen deltager i introduktion af nyansatte yngre læger, afhængig af kompetencer.  Kompetencevurdering: Der evalueres overvejende med feedback i de kliniske situationer i ambulatorium, på sengeafsnit, på akut svangreafsnit samt fødegangen. Ap‐lægen har ved funktion i ambulatoriet altid tilgængelig supervisor, ligesom der ved funktioner i aftennattevagt, altid er en speciallæge i tilstedeværelsesvagt.   Ved start af ansættelsen afholdes introduktionssamtale, hvor der laves et individuelt uddannelsesprogram for den enkelte APlæge. Alle yngre læger tildeles en klinisk hovedvejleder, som i samarbejde med uddannelseslægen fastlægger den konkrete plan for ansættelsen. Der afholdes minimum 3 uddannelsessamtaler, evt flere ved behov.  

 43

  

5./2. ansættelse: Regionshospitalet Viborg, Børneafdelingen  Læringsmetoder Superviseret klinisk arbejde.  Lægen deltager i afdelingens kliniske arbejde både i stationær afsnit og i ambulatoriet udover vagtarbejdet på forvagtsniveau. På alle funktioner er der planlagt supervision ved mere erfaren læge.  Anvendelse af videnssøgning i relation til patientbehandling. Alle ansatte læger på afdelingen har på skift ”oplæg” til et pædiatrisk emne på morgenkonferencerne. Dette træner lægens kompetence i videnssøgning og kommunikation og vejleder eller anden speciallæge er til rådighed for supervision og kompetencevurdering.  Kompetencevurderingmetoder Der anvendes skema F fra målbeskrivelsen (findes i logbogen): Vejledningsskema til hospitalsophold. Kompetencevurderingen kan foretages af alle, der fungerer som daglige vejledere. Ved introduktionssamtalen lægges en overordnet plan for kompetencevurdering af de enkelte punkter på kvalifikationskortet. De superviserede spor i ambulatoriet byder på mange muligheder for at opnå de ønskede kompetencer og det tilstræbes, at der er tid for den superviserende speciallæge til at give kompetencevurdering jf. målbeskrivelsen. Alle får  tildelt en hovedvejleder, som enten er speciallæge i pædiatri eller læge i hoveduddannelse til pædiatri. Introduktionssamtalen indenfor de første fjorten dage indgår i introduktionsprogrammet. Afdelingen har i øjeblikket ikke afsat bestemte tider til vejledersamtaler, men vi forventer, at der afsættes tid til disse samtaler oftest i tidsrummet 13.30‐15.00 på dage med stuegangsarbejde   

6. og 8. ansættelse: Akutafdelingen, Regionshospitalet Viborg  Læringsmetoder Primære læringsmetode for rollerne Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Sundhedsfremmer, Samarbejder, Professionel og Leder/Administrator er selvstændigt klinisk arbejde med mulighed for supervision og feedback fra de kliniske vejledere suppleret med de obligatoriske kurser og afdelingsbaseret undervisning. Klinisk vejleder er afdelingens egne speciallæger. Lægerollerne Medicinsk Ekspert, Kommunikator, Samarbejder og Leder vil også blive specifikt trænet som led i afdelingens casebaserede tværfaglige teamtræning.  For lægerollen Akademiker er læringsmetode selvstændig undervisning og deltagelse i afdelingens forsknings‐ og udviklingsarbejde.  Kompetencevurderingsmetoder Kompetencevurdering kan gennemføres som struktureret klinisk observation bed‐side ved de kliniske vejledere og som strukturerede vejledersamtaler med hovedvejleder med udgangspunkt i journalnotater. Vejledning og kompetencevurdering forventes at foregå løbende og herudover er der er afsat tid i afdelingens undervisningsskema til vejledersamtaler på de dage, hvor der ikke er afdelingsbaseret undervisning.  Der lægges en overordnet plan for kompetencevurdering ved introduktionssamtalen. Den uddannelsessøgende læge forventes selv at tage initiativ til kompetencevurdering i henhold til aftalerne, men hovedvejleder har ansvar for at sikre, at der 

 44

sker løbende kompetence vurdering. Kompetencevurdering knyttet til den almenmedicinske målbeskrivelse gennemføres ved anvendelse af Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse. Efterfølgende attesteres i Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin af hovedvejleder i forbindelse med vejledersamtale. Kvalifikationskort 1 skal godkendes i løbet af 6. ansættelse.  Ved vurdering af kompetence Kommunikator, Samarbejder, Professionel og Leder/Administrator indgår en obligatorisk 360 graders vurdering. Feed‐backen gennemføres i sidste måned af ansættelsen og feed‐back givning faciliteres af en de foreløbig 2 speciallæger der har gennemført kursus i dette.   

9. ansættelse: Akutafdelingen, Herning  Akutafdelingen er under opbygning og den detaljerede plan for kompetencevurdering ligger endnu ikke klar, men vil være det i god tid inden du starter på afdelingen.   

3.3 Obligatoriske kurser og forskningstræning  Specialespecifikke kurser Disse organiseres regionalt via DSAM og er beskrevet i målbeskrivelsen.  Kurserne påbegyndes i fase 1. Se mere her: http://speam.dk/ Fagområdeuddannelsen i akut medicin indeholder ligeledes en kursusrække, der forløber over 2 år. Du forventes at påbegynde denne kursusrække, når du starter på Akutafdelingen (6. ansættelse), således, at den strækker sige henover 6., 7. (fase 2) og 8. (akutafd.) ansættelse. Den nuværende kursusrække kan ses her: https://rm.plan2learn.dk/. Der forventes mindre justeringer i kursusrækken, når Danske Regioner bliver færdige med deres målbeskrivelse for akutområdet.  Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes og planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat og af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning og varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding.  For yderligere information henvises til det regionale videreuddannelsessekretariats hjemmeside og Sundhedsstyrelsens hjemmeside.  Forskningstræning I denne stilling planlægges forskningstræningen at ligge i relation til 2. ansættelse på Akutafdelingen HE Midt, og følger det regionale forskningstræningsprogram, i modsætning til de øvrige almen medicinske uddannelsesstillinger, der har egen forskningstræning. Se mere på videreuddannelsessekretariatets hjemmeside. Du skal selv sørge for at tilmelde dig forskningstræningens fælles modul I og det fælles modul II.  

 45

4. Uddannelsesvejledning   Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen  (kan ses her).   

Ansættelse i praksis, fase 1, 2 og 3  Organisering af den lægelige videreuddannelse Den daglige vejledning varetages af tutor i den praksis, hvor du er ansat. Både tutorer og uddannelseslæger kan derudover søge råd og vejledning hos den lokale uddannelseskoordinator eller PKL (postgraduat klinisk lektor). Ved starten af ansættelsen vil du blive kontaktet af PKL med information om de praktiske forhold vedrørende temadage mv. og kontaktoplysninger for uddannelseskoordinator og PKL, som også findes på praksis.dk. Diverse information om uddannelsen, herunder råd og redskaber til vejledningen findes regionalt på praksis.dk og nationalt på dsam.dk  Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen (www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Special%20og%20videreuddannelse/Laege/Maalbeskrivelser%20i%20speciallaegeuddannelsen/Almen_medicin.aspx). Der skal efter behov tilbydes karrierevejledning.  Rammer for uddannelsesvejledning Der afholdes vejledersamtaler i den enkelte praksis. Normalt vil du blive indbudt til en samtale forud for ansættelsen, og en introduktionssamtale i løbet af den første måned af ansættelsen. Se nærmere om dette i praksisbeskrivelsen for din tutorpraksis (link nedenfor).   Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes sammen med din praksistutor ved introduktionssamtalen, der afholdes indenfor de første 2 uger af ansættelsen. Her træffes nærmere aftaler om opfølgning mv.   Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Hvordan uddannelsesvejledning, supervision mv foregår i den enkelte praksis, er beskrevet i praksisbeskrivelsen, som findes her: www.videreuddannelsen‐nord.dk/specialer/almen+medicin/uddannelsesprogrammer/praksisbeskrivelser+‐+region+midtjylland   

2./5. ansættelse. Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Viborg http://www.hospitalsenhedmidt.dk/afdelinger+og+centre/medicinsk+afdeling?  Organisering af den lægelige videreuddannelse Den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) har det daglige ansvar for, at ”uddannelse fungerer”. UAO tilbyder sin deltagelse i alle samtalerne, og er ellers til rådighed for at hjælpe med afklaring af spørgsmål. UAO skal have referat af alle vejledersamtale til gennemsyn og arkivering.  Den introduktionsansvarlige YL har ansvaret for introduktionen af nye læger (sammen med UAO). Introduktionen forløber segmentær over ca. 14 dage og er obligatorisk. Indeholder bl.a. udvidet 

 46

hjertestopkursus som skal gennem føres i man starter i vagterne som er forudgået af 2 følgevagter. Afdelingens undervisning koordineres af den undervisningsansvarlige og uddannelseskoordinerede YL. Den sidste deltager i de månedlige møder i uddannelses rådet for hospitalet. Herudover er der EPJ/IT ansvarlig YL, NIP/DRG ansvarlig YL, Tillidsrepræsentant, forskningsansvarlig YL, stud. med ansvarlig YL, patientsikkerhedsansvarlig YL og faglig fyrtårn x 2. Inden starten modtages materiale med navn på hovedvejleder som er hovedudannelses – eller speciallæge og introduktionssamtalen skal holdes inden 2 uger fra ansættelsens start. Ale speciallæger er kliniske vejledere og kan godkende kompetencer.  Rammer for uddannelsesvejledning Samtaleskemaer findes på Viborgs e‐dok under ”lægelig uddannelse og vejledning” og de er også med udsendt materiale. Der er introduktions‐, midtvejs‐, slutevalueringsskemaer og desuden justeringssamtaleskemaer som bruges mellem de 3 hovedsamtaler.  Udarbejdelse af uddannelsesplan  Der findes en hoveduddannelsesplan på e‐dok under introduktionsuddannelse, forløbet er planlagt. Alle vejledersamtaler skal ende med en uddannelsesplan for den kommende tid: Hvilke kompetencer skal der arbejdes med, hvem er daglig vejleder på disse, hvornår skal de være godkendt, og hvornår skal næste vejledersamtale finde sted.  Den uddannelsessøgende skal skrive referat af samtalen, og når vejleder og uddannelsessøgende er enige om referatet sendes det til UAO til gennemsyn og arkivering. Uddannelsesplanen må ikke stå i vejen for ”sund fornuft”. Hvis man har en patient med en særlig sygdomsmanifestation medtager man naturligvis også denne patient i sit portefølje, selvom det ikke var forud var aftalt at arbejde med dette emne.   Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Uanset hvilken funktion, man arbejder i, vil der være en speciallæge som daglig vejleder.  Den uddannelsessøgende informerer om, hvilke kompetencer, der aktuelt arbejdes med, og speciallægen vil lægge vægt på, at der ved konferencer og ved sidemandsoplæring arbejdes med disse kompetencer efter kompetencevurderingsmetoderne. Ofte vil dele af vejledningen blive delegeret til ”næsten‐speciallæger” der mestrer kompetencen, specielt i vagterne, så også de får yderligere træning i vejledning.  Kun speciallæger kan give den endelige godkendelse af hovedforløbslægens/introduktionslægens opnåede kompetencer.  Konferencer og møder Konferencer: Morgenkonferencen for alle læger starter kl. 08.00 i medicinsk konference rum. Alle hverdage undtagen onsdage med staff‐meeting, da 08.45. Vagtrapporten består af et eller to spændende cases fra vagten og hvordan vagten i øvrigt har været.  Efter undervisningen mødes man i specialerne og planlægger stuegang og forstuegang. I ambulatorierne er der planlagt program med god mulighed for speciallægesupervision. Der er ikke samlet middags eller røntgen konference, men alle specialerne har deres egne konferencer incl. billed diagnostisk konf, videokonf, middagkonference og lignende. Endvidere tværfaglig konferencer på afdelingerne. 

 47

  

3. ansættelse: Regionspsykiatrien i Viborg  Organisering af den lægelige videreuddannelse Den daglige vejledning varetages af lægens tildelte kliniske vejleder, som vil være en vejlederuddannet læge i den enhed, AP‐lægen er tilknyttet. Den kliniske vejleder udpeges af den uddannelsesansvarlige overlæge inden ansættelsens start og vil fremgå af velkomstbrevet/mailen. Afdelingens vagtplanlægger forestår den praktiske tilrettelæggelse af introduktion og følgevagter.  Rammer for uddannelsesvejledning  Der afholdes indenfor de første uger en samtale med den kliniske vejleder og alt efter AP‐lægens placering lægges en overordnet uddannelsesplan. AP‐lægen vil via arbejdstilrettelæggelsen være i tæt kontakt med den kliniske vejleder, hvorved vejledningen kan foregå løbende og i relation til den daglige opgavevaretagelse.  Udarbejdelse af uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes sammen med din kliniske vejleder ved introduktionssamtalen, der normalt afholdes indenfor de første 2 uger af ansættelsen. Her træffes nærmere aftaler om opfølgning mv. Det anbefales, at man aktivt bruger patientlistefaciliteten i EPJ samt Outlook kalenderen til at håndtere og planlægge sine patientforløb.  ’Kaskadevejledning’ Afdelingen har vejledning, der fungerer som en trappetrinsordning, hvor man vejledes af mere erfarne kolleger og selv vejleder kolleger i læringslaget under ens eget niveau.   

4. ansættelse. Kvindeafdelingen, Regionshospitalet Viborg  Organisering:  Den daglige uddannelsesvejledning varetages af de kliniske vejledere mens den specifikke planlægning af den enkeltes ophold, varetages i samarbejde med den kliniske hovedvejleder. Den UAO har det overordnede ansvar for at sikre at rammerne for dette er til stede. Alle nyansatte modtager forud for tiltrædelse et introduktionsprogram med en plan for introduktionen samt den første vejledersamtale. Der udleveres beskrivelse af afdelingen og de funktioner den yngre læge har. Der er på afdelingen ansat en UKYL som er medhjælper omkring uddannelse i afdelingen. Den UAO deltager sammen med UKYL i uddannelsesrådet. Skemaplanlæggeren tilstræber, at Ap‐lægen får kliniske funktioner som imødekommer behovet iht. uddannelsesprogrammet, samt tilrettelægger de kliniske ophold som beskrives under læringsmetoder, i samarbejde med den UAO.   Rammer:  Alle læger i uddannelsesstillinger har tre obligatoriske samtaler med hovedvejleder, hvor den individuelle uddannelseplan udarbejdes og tilrettes løbende. Herudover samtaler ved behov. Ved manglende kompetenceudvikling eller besværligheder med at effektuere de lagte planer inddrages den UAO. Der tilbydes karrierevejledning ved behov. Det påhviler Ap‐lægen i 

 48

samarbejde med hovedvejleder, at fastlægge afholdelse af vejledersamtalerne, fraset den første, som planlægges i løbet af introduktionen.   Udarbejdelse af uddannelsesplan: De udleveres ved ansættelsen et fortrykt skema til beskrivelse af den individuelle uddannelsesplan. Denne indeholder afsnit om karrierevejledning. Den udfyldte uddannelsesplan afleveres til den UAO til kontrasignering. Ved behov for yderligere samtaler udfyldes skemaet, justering af  uddannelsesplan.  Supervision etc: Alle læger fungerer som kliniske vejledere i det omfang de har kompetencer til det. Ap‐læger tildeles som hovedregel en H‐læge i gyn/obs eller en speciallæge som hovedvejleder. Dette planlægges af den UAO. Hovedvejlederen er tovholder for at kompetencemål godkendes, i samarbejde med Ap‐lægen. Alle læger giver feedback, men det er kun læger med funktion som hovedvejledere der godkender kompetencer som beskrevet i kvalifikationskort 4. Det tilstræbes at det er hovedvejlederen der vurderer om kompetencerne er opnået og denne der afholder samtaler, hvor kvalifikationskort 4 gennemgåes, men i enkelte tilfælde kan en anden end hovedvejlederen få uddelegeret denne opgave efter aftale med den UAO. Dette vil så blive meddelt alle vejledere og den uddannelsessøgende. Der tages individuelle hensyn, ved planlægning af dagligdagen så den uddannelsessøgende placeres, hvor det er mest udbytterigt i forhold til de kompetencer der skal erhverves. Der arrangeres under ansættelsen ophold i Kontinensklinikken med henblik på dels praktisk observation og erfaring med disse patientgruppers udredning og behandling. Dette planlægges af skemalægger.  I afdelingen foregår der på månedlig basis morgenmøde med fokus på uddannelsesemner. Ved speciallægemøder gennemgåes de enkelte uddannelseslægers progression og evt udfordringer forsøges samlet op og der lægges plan for hvem der varetager opsamling og øget indsats i forhold til den uddannelsessøgende.  Møder etc: Der er undervisning hver tirsdag morgen. Denne afholdes af alle læger. Onsdag morgen er der enten lægemøde for de yngre læger, staff meeting uddannelsesmøde eller undervisning.  Ap‐lægen forventes, at deltage aktivt, i afdelingens undervisning og aktiviteter som ex. Patologikonference.   

5./2. ansættelse: Børneafdelingen  Organisering af den lægelige videreuddannelse OUA udpeger en hovedvejleder for hver ansat yngre læge i speciallægeuddannelse  Rammer for uddannelsesvejledning Hovedvejleder og den yngre læge er ansvarlige for at aftale tidspunkter og indhold for vejledersamtalerne. Ved disse samtaler lægges uddannelsesplanerne og gives karrierevejledning, mens kompetencevurdering sker hos de daglige kliniske vejledere.  

 49

Udarbejdelse af uddannelsesplaner Uddannelsesplaner, som er ekstremt vigtige for den yngre læges målrettethed i hverdagen, udfyldes af den yngre læge selv i forbindelse med vejledersamtalerne.  Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle speciallæger samt læger i hoveduddannelse kan fungere som daglige kliniske vejledere, og dermed godkende kompetencer. Det er de samme læger, som kan supervisere i klinikken og give feedback. Se endvidere under pkt. 2.1.  Hovedvejleder og den yngre læge er ansvarlige for at aftale tidspunkter og indhold for vejledersamtalerne. Ved disse samtaler lægges uddannelsesplanerne og gives karrierevejledning, mens kompetencevurdering skal ske hos daglige kliniske vejledere.   

6. og 8. ansættelse: Regionshospitalet Viborg, Akutafdelingen  Organisering af den lægelige videreuddannelse Afdelingen har egen uddannelsesansvarlig overlæge. Alle uddannelsessøgende læger vil inden ansættelse få tildelt en hovedvejleder. Alle afdelingens læger fungerer som kliniske vejledere. Det tilstræbes at hovedvejleder har gennemført vejlederkursus. Hoveduddannelseslæger vil som hovedregel få tildelt en hovedvejleder blandt afdelingens speciallæger. KBU‐læger vil som hovedregel få tildelt en hovedvejleder blandt hoveduddannelseslægerne. Der arbejdes med differentieret arbejdstilrettelæggelse i dagtid, der i så vidt omfang som muligt skal tage udgangspunkt i uddannelsesbehovet.  Rammer for uddannelsesvejledning  Der forventes under ansættelsen minimum afholdt tre formelle uddannelsessamtaler mellem uddannelseslægen og hovedvejleder. Første samtale holdes inden for de første 14 dage af ansættelsen. Der afsættes tid i arbejdsplanen til samtalerne, der forventes at vare en 45‐60 min. Der forventes kvartalsvis afholdt møder mellem de uddannelsessøgende læger og den uddannelsesansvarlige overlæge til diskussion af overordnede uddannelsesmæssige forhold.  Udarbejdelse af uddannelsesplan Der anvendes skema der udfyldes ved vejledersamtale (Link). Kopi af skema til hovedvejleder, uddannelseslæge og uddannelsesansvarlig overlæge.  Supervision og klinisk vejledning i det daglige arbejde Supervision og feed‐back tilstræbes at ske i den konkrete kliniske situation, evt efterfølgende ved gennemgang af jounalnotater.  Konferencer/møder: Link til opdateret skema for konferencer og undervisning i akutafdelingen   

9. ansættelse: Akutafdelingen Herning  

 50

Akutafdelingen har sin egen UAO, den uddannelsesansvarlige overlæge. Akutlægerne er hoved og kliniske vejledere. Speciallægerne/ erfarne læger fra organkirurgisk, ortopædkirurgisk og medicinsk afdeling er kliniske vejledere. Hver uddannelsessøgende læge vil få tildelt en hovedvejleder. Formålet er dels gennemførelse af formaliserede samtaler og kontrol af opnåede kompetencer, dels sparring i den kliniske hverdag. Navnet på din hovedvejleder tilstræbes meddelt skriftligt inden første arbejdsdag, men vil eventuelt blive udleveret på første arbejdsdag. Introduktionssamtalen skal foregå i løbet af de første 2 uger på afdelingen. Du vil her få udarbejdet en individuel uddannelsesplan. Denne skal især have fokus på, hvordan du bedst og i god tid opnår alle kompetencerne under sit ophold på akutafdelingen. Du afleverer selv kopi af uddannelsesplan til UAO. Efter 3 måneder skal der afholdes en justeringssamtale, hvor man vil evaluere, hvordan det går med dit ophold i afdelingen, herunder om kompetencerne ser ud til at blive erhvervet. Ved behov afholdes møde med UAO. Umiddelbart før afslutningen på dit ophold skal der arrangeres en slutevaluering, hvor det samlede forløb skal vurderes. Hovedvejlederen er ansvarlig for at de strukturerede samtaler bliver holdt rettidigt, godkender og underskriver de opnåede kompetencer. Ved behov afholdes møder med ledende overlæge og UAO. UAO godkender ovenstående med underskrift og stempel. Endelig skal der foretages en vurdering af afdelingens uddannelsesfunktion. Forslag til forbedringer gives til ledende overlæge, UAO eller UKYL. Evalueringen af afdelingen forgår på: www.evaluer.dk  

 51

5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse  Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse1, at de regionale råd for lægers videreuddannelse skal sikre høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse (kap. 1, § 2). Til løsning af denne opgave har Rådet flere redskaber, nemlig brugertilfredshed via yngre lægers evaluering af afdelingerne på evaluer.dk og inspektorrapporter for alle afdelinger.  Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord2 (DRRLV) vil løbende følge disse evalueringer, ligesom det forventes, at de diskuteres i de regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg3, hvor specialets postgraduate kliniske lektor (PKL) er formand4.   

5.1 Evaluer.dk  Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse offentliggør yngre lægers evalueringer af uddannelsesstederne elektronisk via system på evaluer.dk.  Den enkelte uddannelsessøgende læge skal ved afslutning af hvert delforløb evaluere sit ophold, både hvad angår uddannelsesprogram, herunder uddannelsesplan samt uddannelsesstedet og dets læringsrammer. Evalueringen foregår via evaluer.dk, hvortil den yngre læge modtager log‐in via mail fra Videreuddannelsessekretariatet. Alle de uddannelsessøgende lægers evalueringer af uddannelsesstederne kan følges via hjemmesiden www.evaluer.dk.  Den enkelte læges evaluering er anonym og dermed ikke offentligt tilgængelig. Derimod offentliggøres et gennemsnit for alle evalueringer på den uddannelsesgivende afdeling.  Uddannelsesansvarlige overlæger har adgang til at se enkeltevalueringer og prosatekst om uddannelsesstedet. For afdelingen er denne prosatekst oftest den mest givende og udviklende del af evalueringerne, mens pointevalueringerne mere tjener til sammenligning på tværs af afdelinger, specialer og hospitaler. Afdelingerne vil løbende anvende disse evalueringer i arbejdet på at forbedre den lægelige videreuddannelse.   

5.2 Inspektorrapporter  Sundhedsstyrelsen5 står for inspektorordningen og udsender inspektorer til alle uddannelsesgivende afdelinger ca. hvert 4. år, samt udsender rapporter fra inspektorernes besøg. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1706 af 20.12.2006 om de regionale råd for lægers videreuddannelse (kap. 2, § 7), at DRRLV løbende skal vurdere den enkelte afdelings egnethed som uddannelsessted på baggrund af inspektorrapporterne. Ordningen er et væsentligt 

                                                       1 www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11069  2 www.videreuddannelsen‐nord.dk/det+regionale+r%c3%a5d 3 www.videreuddannelsen‐nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg  4 www.videreuddannelsen‐nord.dk/pkl/funktionsbeskrivelse 5 www.sst.dk/Uddannelse%20og%20autorisation/Inspektorordning.aspx 

 52

element i kvalitetsopfølgningen af den lægelige videreuddannelse på de enkelte hospitaler og afdelinger. Inspektorrapporterne fremlægges løbende på møder i DRRLV, som via den Postgraduate Kliniske Lektor i de enkelte specialer følger op på inspektorrapporternes konklusioner og anbefalinger i samarbejde med ledelserne på afdelingerne og de uddannelsesansvarlige læger.   

5.3 Regionale specialespecifikke uddannelsesudvalg6   Uddannelsesudvalgene for de enkelte specialer har til formål at drøfte spørgsmål om specialets videreuddannelse på samtlige uddannelsessteder i Videreuddannelsesregionen, herunder at bidrage til sikring af en ensartet høj kvalitet i den lægelige videreuddannelse på alle uddannelsessteder for specialet. Uddannelsesudvalgene bør derfor løbende drøfte de enkelte afdelingers evalueringer og inspektorrapporter og følge op på disse via PKL i specialet, som også informerer DRRLV.  

                                                       6 www.videreuddannelsen‐nord.dk/pkl/uddannelsesudvalg 

 53

 54

6. Nyttige kontakter  Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted – se de enkelte afdelingsbeskrivelser.  Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse Oversigt findes på hjemmesiden for Center for Medicinsk Uddannelse  Specialeselskabets hjemmeside Dansk Selskab for Almen Medicin: www.dsam.dk Forum for Yngre Almenmedicinere: www.fyam.dk Specialespecifikke kurser: http://speam.dk/ Fagområdet akutmedicin: www.selskaberne.dk/portal/page/portal/LVS/Forside/Fagomr%C3%A5der/Anmeldte%20fagomr%C3%A5der  Sundhedsstyrelsen www.sst.dk Den lægelige videreuddannelse Vejledning og evaluering i den lægelig videreuddannelse, vejledning fra 1998 (Ikke gældende ‐ kan benyttes til inspiration)  Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: www.videreuddannelsen‐nord.dk Videreuddannelsesregion Syd: www.videreuddannelsen‐syd.dk Videreuddannelsesregion Øst: www.laegeuddannelsen.dk  Andre Lægeforeningens karriererådgivning (Karrierecoaching)