1

Udarbejdet af: Najla Jawid 07K, 527 610

Vejleder: Merete Sørensen

Dato: 25/2 2011

Anslag i alt: 9,92

Konflikter og mobning

2

Indholdsfortegnelse

Indledning ....................................................................................................................................... 3

Problemformulering ........................................................................................................................ 3

Metodevalg ..................................................................................................................................... 3

Definition af konflikt ...................................................................................................................... 4

Hvad er mobning? ........................................................................................................................... 4

Konflikthåndtering .......................................................................................................................... 5

Æstetik ............................................................................................................................................ 5

Den æstetiske fordobling ................................................................................................................. 7

Hvad er drama? ............................................................................................................................... 7

Forumspil........................................................................................................................................ 9

At opdage eksklusion .................................................................................................................... 10

Definition af eksklusion ................................................................................................................ 11

Inklusion ....................................................................................................................................... 11

Inklusion i drama .......................................................................................................................... 11

Opvarmningsøvelser og forumspillet ............................................................................................. 12

Konklusion ................................................................................................................................... 14

Bilag 1 .......................................................................................................................................... 16

KAN DU LIDE DIN NABO ..................................................................................................... 16

Bilag 2 .......................................................................................................................................... 16

FØLELSESBUTIK ................................................................................................................... 16

Bilag 3 .......................................................................................................................................... 16

POPCORN ................................................................................................................................ 16

3

Indledning

Håndtering af sociale konflikter og mobning i institutionerne er i dag et aktuelt emne i Danmark,

hvor børn og unge dagligt bliver udsat for ubehagelige og ekstreme situationer. Mobningen og

konflikterne i dag er rykket fra, ikke kun at foregå i skolerne, men også i hjemmet via elektroniske

hjælpemidler, såsom mobil og internet. Vi mener derfor det er relevant i pædagogisk arbejde, at

skabe et forum, hvor den unge kan få lov til at udtrykke sig frit, uden frygten for at konflikten

udvikler sig til alt muligt andet. Gennem en anerkendende tilgang til de unge og ved hjælp af

dramaformen forumspil, mener vi at pædagogen kan skabe dette frirum. Forumspillet kan hjælpe de

unge til at håndtere konflikter, og lade dem afprøve dét at være i en konflikt. Vores interessepunkt

ligger særligt på de 8-10-årige skolebørn.

Vi mener ikke at samtaler altid er nok til at nå hinanden, men med drama som hjælp har vi som

pædagoger muligheden for, at gribe sagen an på konstruktiv vis. Drama kan medvirke til at skabe en

større indsigt i hinandens verden, og dermed en større forståelse for sig selv og andre. Derfor har vi

sat os for, at undersøge hvorledes vi med drama som redskab, kan bevidstgøre børnene om

håndtering af konflikter, og samtidigt fastholde deres opmærksomhed på at løse konflikter selv.

Problemformulering

Hvordan kan vi som pædagoger med drama som redskab, forsøge at afhjælpe mobning, og

konflikter af social karakter blandt 8-10-årige skolebørn?

Metodevalg

For at finde løsningsforslag til, hvordan vi kan afhjælpe og støtte med anti-mobbestrategier og

konflikthåndtering, finder vi det relevant, at starte med at opstille en definition på hvad en konflikt

er.

Drama og æstetik hænger unægtelig sammen. Derfor har vi valgt at lave en beskrivelse af hvad

æstetik er, og hvorledes denne kædes sammen med drama og konflikt.

Dernæst finder vi det nødvendigt, at redegøre for hvad drama er, inden vi beskriver hvordan vi kan

benytte drama som et pædagogisk redskab, til at bevidstgøre om konsekvenserne ved mobning, og

forhindre konflikter.

Vi har valgt, dernæst, at forklare forumspil, og hvordan vi vil arbejde med det.

4

Vores påstand er den, at det at være i en konflikt, fører til negative følelser, hvorfor der sker en

eksklusion mellem børn og unge. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan vi kan indføre inklusion

mellem disse børn, i et så bredt omfang som det er muligt.

Som noget af det sidste har vi valgt at lave en beskrivelse af, hvordan vi har valgt at udforme vores

forumspil, samt opvarmningsøvelser, der kan bruges som led i en konflikthåndtering.

Definition af konflikt

Ordet konflikt oversættes på dansk til sammenstød. Center for konfliktløsnings definition på

begrebet er: ” Konflikt er en uoverensstemmelse, der medfører spændinger i og mellem

mennesker. Spændingen er det følelsesmæssige ubehag, vi mærker, når nogen kommer os på

tværs, går os på, forhindrer os i vores forehavende. Uoverensstemmelsen handler om et emne,

en sag, som konfliktens parter har forskellige ønsker om eller syn på.”1

Hvad er mobning?

Psykologisk Pædagogisk Ordbog: ”Flokadfærd med vold der af en større eller mindre gruppe rettes

mod en enkelt person; kan omfatte både fysiske og psykiske angreb samt udelukkelse af et

fællesskab; mobbeofret afviger fra gruppen pga. fx udseende, etnisk baggrund, påklædning,

påfaldende adfærd og ved at virke passiv, usikker og utryg; ofret oplever hjælpeløshed og opgiven;

mobberne er aggressive, drillende og uden evnen til indføling; flere drenge end piger mobber…”2

Mobning vil vi i denne rapport definere som en gruppe af menneskers psykiske og fysiske angreb

på et enkelt individ, der ikke er en del af denne gruppe. Mobberne kan have forskellige grunde til

deres aggressive adfærd, ligesom ofret kan have forskellige grunde til at opføre sig passivt.

Konflikten i denne form for interaktion kan blandt andet bestå i ofrets modvilje imod at blive

mobbet, og mobbernes morskab over ofrets reaktion af modvilje. Som med andre konflikter, kan

denne løses, hvis man kan give parterne en gensidig forståelse.

1 Frit efter Center for konfliktløsning ” Kunsten at løse konflikter kompendium 2000”

2 Pædagogisk Psykologisk Ordbog s.306

5

Konflikthåndtering

Vi vil her kort præsentere vores indhentede viden og forforståelse om konflikter generelt, samt give

bud på rammerne for håndtering af disse. Vi mener det er relevant her at belyse de optimale rammer,

da vi som pædagoger har til opgave at skabe disse, som en baggrundsviden og en målestok for bedst

muligt at støtte det enkelte barn i konflikthåndteringen.

Når en konflikt opstår, er det vigtigt, at parterne tager stilling til denne. Sker dette ikke er chancerne

for at konflikten eskalerer øget. Der kan dog være tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt at udskyde

håndtering af konflikter, f.eks. i det tilfælde, hvor et barn er stærkt påvirket af situationen, f.eks.

aggressivt. For at nå frem til en hensigtsmæssig løsning af konflikten kræver det, at begge parter er

motiverede og villige til at lytte åbent til modpartens synspunkter. Undvigende eller angribende

adfærd er ikke brugbar. Det er vigtigt, at man ikke afbryder hinanden men bliver på egen

banehalvdel. Fokus må primært være på nutid/fremtid, da det er der løsningen skal findes. Det er

ligeledes vigtigt at være bevidst om sit eget kropssprog som pædagog, da det er en væsentlig del af

ens fremtoning. Man må gå ud fra at det ikke falder mange mennesker naturligt at tænke i disse

baner, når de står i en situation med social konflikt eller mobning. Strategier som disse skal læres.

De børn, vi vil lave forløbet med, har ikke haft succes med de strategier de har forsøgt sig med, når

konflikterne er opstået i deres interaktioner. Så vi må tage højde for, at det handler om børn, som

føler sig sårede, usikre og bange. Det kan derfor være nødvendigt, at lægge en distance til de

konkrete problemer for at kunne bearbejde problemerne uden, at det går alt for tæt på for det enkelte

individ. At skabe et forum, hvor det er trygt at udtrykke sine synspunkter, og hvor man kan være

åben over for andres syn på sagen, uden at ens egne værdier direkte er på spil, er derfor en god

strategi i forhold til at løse en konflikt. Et miljø hvor man kan udtrykke følelser, men med en ufarlig

distance til modparten. Og sådan en mulighed åbner æstetikken netop op for.

Æstetik

Æstetik er en symbolsk form som f.eks. billedkunst, dans, teater og sang. Det er en sanselig

oplevelse, da man som iagttager får et æstetisk indtryk. Æstetikken indeholder en subjektiv

fortolkning af os selv og omverdenen, hvor man kan kommunikerer fra, til og om følelser. Hvis

man eksempelvis tager udgangspunkt i et forumspil omhandlende konflikter/konflikthåndtering,

opfatter man det som publikum ud fra ens egne personlige perspektiver og erfaringer.

6

Derfor vækker det æstetiske indtryk forskellige følelser alt afhængig af hvem, der iagttager

forumspillet. Det samme gælder f. eks. ved et billede af en bæk, som vi alle sammen tillægger

forskellige følelser, alt efter hvilke erfaringer vi tidligere har haft ved en bæk. Man kan altså få en

æstetisk oplevelse som iagttager, men hvis det skal være en æstetisk læreproces, skal man selv være

aktiv i udførelsen af produktet.3

Æstetisk læring som pædagogisk begreb blev først introduceret i Danmark i 1990. Den æstetiske

læring tager udgangspunkt i den æstetiske virksomhed, hvilket betyder, at man beskæftiger sig

aktivt handlende, med at udtrykke sig gennem f.eks. billedkunst, dans, teater og sang. Men man

tager også udgangspunkt i hverdagsæstetiske udtryk; som boligindretning og påklædning. F.eks. er

et individs påklædning ikke kun med til at gøre det behageligt for kroppen, men den siger noget om

køn, social status og alder. Den æstetiske læringsmåde kommer til udtryk gennem den æstetiske

virksomhed, hvor individet aktivt gennem f.eks. rollelege fortolker egne oplevelser og

kommunikerer om sig selv og verden. Den æstetiske læring handler altså om at erfare og erkende

noget nyt. Også denne læringsmåde starter allerede i barndommen, og fortsætter hele livet igennem.

Det materiale man benytter, er alt hvad der har med det menneskelige liv at gøre: Hvordan livet

opleves, føles og erkendes. Gennem den æstetiske læring søger individet efter en forståelse af det at

være menneske i verden, det vil sige både forståelsen af sig selv, men også af omverden og

relationen mellem disse.

Grundlæggende kan man sige, at den æstetiske læring handler om at omsætte sine empiriske indtryk,

altså de kropsligt og sanselige lagrede følelser og oplevelser, gennem æstetisk mediering, til

æstetiske udtryk. Via det æstetiske udtryk kan individet så bearbejde og reflektere over tidligere

positive og negative oplevelser. Gennem den æstetiske mediering bliver usigelige emner gjort

synlige for den unge selv. Den unge bliver på denne måde sat i en position, hvor han eller hun nu

har mulighed for at bearbejde og kommunikere om emner eller følelser, der er svære at beskrive

fyldestgørende, udelukkende ved hjælp af sprog i det daglige4. Selvom den æstetiske læring er en

vigtig del af selvets udvikling, så ser man desværre ikke mange muligheder for den æstetiske

udfoldelse i folkeskolerne i dag.5

3En nutidig æstetikbegreb. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser.

Side 68-76. 4Æstetik og læring. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser.

Side77- 107. 5 Æstetik og læring. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser.

Side77- 107.

7

Den æstetiske fordobling

Til forskel fra andre kreative fag, som at skrive prosa og skabe noget i værkstedet, hvor man tit

arbejder alene, sker der i drama en æstetisk fordobling. Med fordobling mens, at aktørerne i f.eks. et

forumspil løbende supplerer og komplementerer hinandens udspil, hvorved der udvikles yderligere

udspil og ny indsigt.

Det specielle ved æstetisk fordobling er, at aktørerne i forumspillet både er til stede som sig selv og

som de fiktive rollefigurer. De er altså både bevidste om sig selv, de andre og alle de fiktive

rollefigurer der spilles. Dvs. når flere personer i et forumspil spiller sammen, kan de trække, ikke

alene på deres egne empiriske erfaringer, men også på hinandens, både fra det virkelige liv og fra

fiktionens verden. Det medvirker til, at den forståelse man erhverver sig gennem spillet,

transformeres fra det subjektive til det intersubjektive, det bliver altså gjort til en fælles forståelse6.

Hvad er drama?

Den dramaform vi kender i dag, er inspireret af reformpædagogikken. Denne var inspireret af John

Deweys7 ide om, at mennesket er et individ, der lærer gennem handling. Senere har

dramapædagogikken været præget af flere forskellige retninger blandt andre en frigørende

forståelse. Denne forståelse blev præsenteret af Augusto Boal8 med ønsket om at bevidstgøre

deltagerne og publikummet gennem frigørende teater, om deres samfundsmæssige undertrykkelse,

og gennem drama give dem redskaber til at bryde med denne. Da Augusto Boal ikke var den eneste9,

der var med til at præge forståelse af drama, endte man ud med en blandet forståelse af, hvad drama

egentligt var. Aud Berggaf Sæbø10

med flere definerede i årtusindskiftet drama, som værende

det ”at lade som om”. Der skal altså være fiktion til stede, før man kan kalde noget for drama. I

dramafiktionen er der fire grundelementer: figur, rum, fabel og tid11

.

Alle elementerne er vigtige, og der kan som sådan hverken opstå drama eller dramaøvelser uden

disse gør sig gældende. Figuren er en fiktiv rolle man spiller. Som aktør påtager man sig figurens

6 Æstetik og læring. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser. Side

172-177 7 John Dewey(1859-1859), var amerikansk filosof, pædagog og socialistisk samfundskritiker. 8 Augusto Boal (født 16. april 1931 i Rio de Janeiro, Brasilien) er en teaterdirektør, forfatter og politiker. Han er

grundlægger af teater for de undertrykte, en teater-form, der oprindeligt blev brugt i radikal folkeoplysningskoalition

bevægelser. 9 Dramapædagogikken blev også præget af en læringsorienteret forståelse, en æstetisk forståelse, en ny

reformpædagogisk forståelse og en ny kunstpædagogisk forståelse. 10 Aud Berggaf Sæbø – professor i drama og teater. 11 Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen.

8

identitet og agerer gennem denne. De primære virkemidler for udformning af figuren er: stemme,

krop og indlevelse. Figuren skabes i det fysiske rum, uden behov for kulisser, da det er

skuespillerne, der skaber rummet. Dvs. hvis skuespillerne eksempelvis lader som om, at rummet er

en skov, så skaber rollefigurernes ageren en illusion om, at rummet er en skov også over for

tilskuerne. Sekundært i skabelsen af det fiktive rum, kan man anvende kulisser og rekvisitter, der

fortælles og indeholder fiktive problemstillinger. Figurerne forsøger at løse disse ved at tage stilling

til den fiktive kontekst og handle derpå. Med andre ord handler rollefiguren ud fra dennes fiktive

motivation, og herved skabes fablen; altså handlingen. Den sidste dimension i den dramatiske

fiktion er tiden. Der er forskellige måder, hvorpå tiden kan forløbe; f.eks. kan den køre slavisk, den

kan også springe frem og tilbage mellem f.eks. fremtid og fortid, eller den kan fastfryses12

.

Drama er et æstetisk fag. Med dette menes, at drama benytter sig af æstetiske formsprog som medie.

Det æstetiske formsprog i drama er primært knyttet til brugen af fantasi, hvor krop og stemme

fungerer som udtryksmiddel. Men også kostumer, rekvisitter, lyd, lys m.m. kan bruges til at

forstærke det dramatiske formudtryk. Det særlige ved de æstetiske symbolsprog er, at de er

sanselige, forstået på den måde, at de stimulerer og udfordrer sanserne, og at de kan kommunikere

om følelser. Rollefigurer i drama bliver altså vist gennem kroppen og stemmen, som kommunikerer

til medspillernes og publikums sanser og følelser13

. Når den unge agerer i en rolle, forvandles denne

ikke pludselig til en anden person, men den unge oplever og udtrykker for en stund, hvordan verden

kan opleves fra en andens perspektiv. Den unge kan altså gennem drama bearbejde og udtrykke

virkelige hændelser i en fiktiv form14

. Der er her tale om æstetisk fordobling. I faget drama

arbejder man med det mere procesorienterede arbejde, der ikke involverer et udenforstående

publikum, hvorimod man i teater optræder for et udenforstående publikum. At arbejde med drama,

har stor pædagogisk relevans i form af den kropslige karakter, sociale arbejdsform og den

genkendelige relation til barnets egne rollelege. Man kan sige, at den unge får en læring på en ny,

anderledes og inspirerende måde, set i forhold til at sidde på skolebænken. Man kan passende sige,

at den unge får en ubevidst læring. Med det menes, at hvis den unge f.eks. ikke interesserer sig for

emnet, alligevel gennem drama opnår læringen ved deltagelse i projektet.

Gennem arbejdet med drama har pædagogen mulighed for at tematisere processen. Det giver de

unge større mulighed for at fordybe sig i de enkelte roller, og hermed bliver chancen for at få bedre

12

Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen. 13 Et nutidig æstetikbegreb. Bennyé D. og Merete Sørensen: Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske

læreprocesser. Side 68-76. 14 Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen.

9

kendskab til sig selv og samfundet større. Generelt for faget drama kan man sige, at deltagerne

gennem det procesorienterede arbejde bl.a. kan udvikle empati, samarbejde, selvfølelse, selvtillid,

selvværd, sociale kompetencer og bearbejde problemer, konflikter og oplevelser15

. Vores linjefag

hedder Udtryk-Musik-Drama, og der bliver lagt lige stor vægt på alle tre. Der er visse ligheder,

drama og musik imellem, idet de begge er æstetiske fag, og altså en måde at udtrykke og fortolke

følelser, og skabe nye følelsesindtryk. Som tidligere nævnt opbygges drama af fire grundelementer,

og det samme gør sig gældende for musik: Lyden (styrke og karakter), toner (noder, Mol/Dur,

melodi), puls (bas, fundament) og rytme (takt, tempo). Derfor er det, i modsætning til drama, ikke

nok at udtrykke sig gennem stemmen og kroppen; der skal også et musisk instrument til at skabe et

æstetisk udtryk (selvom dette også kan være en sangstemme, eller steppende fødder). Musik er, i sit

udtryk og påvirkning, særligt forbundet til krop og til følelser.16

Vi har valgt ikke at inddrage

decideret musik i forløbet, da vi vil anvende forumspil som metode, og denne ikke er velegnet til at

inddrage musikaspektet. Som opvarmning er der derimod mulighed for indirekte, gennem sang-, og

danselege at få de fire grundelementer fra musik med. Forumspil, som mange andre af genrerne

indenfor drama, stimulerer alle ovenstående kvaliteter, i større eller mindre grad. Men fokus ligger i

bearbejdelsen af problemer og konflikter; netop det der også er vores fokus. I det følgende afsnit vil

vi komme nærmere ind på hvad ”forumspil”, som begreb, dækker over, og hvordan det bruges i

praksis.

Forumspil

Forumteater er en dramapædagogisk metode hvis oprindelige form blev opfundet af brasilianeren

Augusto Boal. Kort om ham kan der siges, at han i 60’erne havde arbejdet med eksperimentteater

med politiske budskaber om frigørelse økonomisk, socialt og politisk. Dette fik ham fængslet, hvor

han blev udsat for tortur. Han flygtede senere til Europa.

Forumteater blev, som med mange opfindelser, udviklet fordi der var et behov. I traditionelt teater

er tilskuerne passive iagttagere, og i det samfund Boal oplevede, så han en lignende passivitet hos

befolkningen. Boal så et behov for forandring hos befolkningen, og målet med udviklingen af

forumteater blev at gøre tilskuerne til en aktiv del af stykket, og derigennem at inspirere folket til at

tage en mere aktiv rolle i styringen af samfundet17

. Det er senere blevet videreudviklet af blandt

15 Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter www.ucsj.dk af Merete Sørensen. 16 Elsebeth Kirk - musik som udtryksform 17 Dramapædagogisk Historie og Teori side. 126

10

andre Katrin Byréus, som kalder metoden Forumspil og derved fjernede fokus helt fra det egentlige

teater.

Forumspil, som rammerne ser ud i dag, er et (mere eller mindre improviseret) teaterstykke af 10-15

min. varighed, og dets tema er en problemstilling eller konflikt som tilskuerne skal gøres bevidste

om. Der er mindst to roller i stykket, og den ene behandler den anden ”dårligt”. Stykket skal ende et

sted, hvor publikum er blevet provokeret af den første rolles opførsel, eller har ondt af den anden

rolle. Derefter bliver stykket spillet flere gange til, men denne gang kan hver tilskuer stoppe rollerne

midt i stykket, og give et forslag til en replik, der kan bruges mod den undertrykkende rolle, eller

hvis rollernes adfærd virker urealistisk, kan man gøre aktørerne opmærksomme på det, så adfærden

og scenariet bliver mere realistisk. Efter første genopførelse er der også mulighed for, at en fra

publikum kan indtage den undertryktes rolle, og forsøge at spille vedkommende, så konflikten

bliver løst. Endelig må undertrykkerens rolle ikke ændre sin adfærd på et tyndt og unaturligt

grundlag, og der må ikke, uprovokeret, opstå en ”happy end”. Under hele forløbet er der én person

der styrer spillet. Denne person kaldes Jokeren, og vedkommendes rolle er at være ordstyrer blandt

publikum, være dommer i tilfælde af at der opstår tvivl om rammerne i forumspillet, og inspirere til

hvilke replikker og hvilke strategier der muligvis kan hjælpe med at redde situationen i stykket.

Jokeren er, ligesom de originale roller, en del af forumspillet, og er ikke valgt af publikum18

.

Forumspillets formål er, strengt taget, stadig at inspirere folk til at tage en mere aktiv rolle, men i

dag er fokus på konflikter i dagligdagen, en hjælp til selvhjælp. Det er en metode til at analysere

konflikter, eksperimentere med løsninger, stimulere empati og selvforståelsen hos deltagerne (så vel

som teaterkundskaber), agere som en ”simulator”, der kan forberede deltagerne til virkelige

situationer i fremtiden og træne demokratiske kompetencer, når der forhandles tilskuerpanelet

imellem. Da vores mål er at afhjælpe konflikter i en børnegruppe, gennem et dramarelateret forløb,

og forumspil netop er en brug af drama, til at udvikle og styrke metoder i konflikthåndtering, så er

forumspil derfor et logisk valg. Senere vil vi komme ind på hvordan vi vil bygge dette forløb op.

At opdage eksklusion

Det er vigtigt at en pædagog, der ønsker at modvirke en mobbekultur, lægger mærke til om nogen

ikke er knyttet ordentligt til fællesskabet i børnegruppen. For som nævnt tidligere, så opstår

18 Kompatibilitetstilstand

11

mobning mellem et fællesskab mod et individ, der adskiller sig fra gruppen. Derfor vil vi i de

følgende afsnit beskrive inklusion og eksklusion og nødvendigheden af at forstå disse.

Definition af eksklusion

Eksklusion: betyder at holde nogen udenfor, der allerede er ude eller at støde nogen udenfor som

indtil da var inde.

Madsen mener, at når et barn udelukkes fra fællesskabet, fordi det f.eks. har en adfærd der er

afvigende i forhold til fællesskabets normer, er det et eksempel på eksklusion. Det er det enkelte

barn, der skal begrænse sig og tilpasse sig fællesskabets normer, fordi det tænkes at det er umoralsk

at indskrænke andre børns handlerum19

.

Inklusion

Inklusion: betyder at indbefatte og medregne nogen helt i et fællesskab.

Social inklusion betyder deltagelse i fællesskab og drejer sig om at skabe adgangsbetingelser til de

forskellige arenaer inden for læring. Social inklusion er en udvikling af fællesskabet, hvori det

afspejler alle børns grundlæggende behov for anerkendelse som ligeværdige deltagere20

.

Når læringen ses som deltagelse i fællesskabet, betyder det, at de indbyrdes relationer i

læringsprocesserne er afgørende og relevante for, hvad der læres og hvordan. Hvis børn isoleres fra

særlige sociale situationer, ekskluderes de samtidig for de læringsmuligheder, der er i forbindelse

med at lære at agere og handle i bestemte sociale kontekster.

Inklusion i drama

Hvis et dramaforløb har til formål at samle hele børnegruppen, er det nødvendigt at pædagogen har

inklusionstanken med allerede i planlægningen af aktiviteterne. Det skyldes, at aktiviteterne er nødt

til at være tilgængelige for alle i gruppen, og altså ikke skal kunne holde nogen udenfor. Udover

det, så skal opvarmningsøvelserne rykke nogle personlige grænser, og derfor skal det være trygt at

udtrykke sig. Derfor er det nødvendigt at få en kultur ind i gruppen, om at man kan grine med

hinanden, og ikke af hinanden, i legene. Hvis der ikke er social tryghed i kredsen, så flytter børnene

19 Madens Bent – ”socialpædagogisk – integration og inklusion i det moderne samfund” s. 213-214 20 Madens Bent – ”socialpædagogisk – integration og inklusion i det moderne samfund” s. 232

12

sig ikke, og er ikke åbne for læring, og det gør forløbet spildt. I et godt dramaforløb har man fundet

aktiviteter, hvor man er nødt til at samarbejde for at skabe et vellykket æstetisk produkt. Et hvor alle

samler sig om noget fælles: et fælles tredje, da kærnen i inklusion er at danne et fællesskab, hvor

alle passer ind. Så er der et inkluderende fællesskab, hvis ikke når de går tilbage til institutionen, så

i hvert fald mens selve dramaforløbet er i gang, og igennem erfaringer heri, kan udvikles sociale

kompetencer der kan hjælpe dem, der har det svært socialt.

Opvarmningsøvelser og forumspillet

På dag 1 er det vigtigt for os, at de unge løser op og føler tryghed ved det forløb, vi skal i gang med.

Det er vigtigt for os, at få dem til at turde at ” lade som om”. For at gøre dette beder vi alle om at

tage skoene af. Dette gør vi for at fjerne eventuelle statusforskelle, der kan ligge i tøj og sko for

denne aldersgruppe.

Når det er gjort, laver vi forskellige opvarmningslege, som vi også selv vil deltage i. Dette er med

til at skabe en god motivation blandt de unge, og vise at det er okay at skabe sig tosset og lege, og

dermed udfordre nogle grænser. Vi vil starte med legen ”kan du lide din nabo”21

. Vi valgte denne

leg, da det er en leg med højt tempo, der får pulsen op.

Efter opvarmningslegen vil vi lave en dramaøvelse, kaldet ”følelsesbutik”22

, hvor vi også skal

deltage. Dette valgte vi, for at få de unge til at komme ud over den eventuelle generthed, der kan

forekomme ved at vise følelser.

Til sidst vil vi dele deltagerne op i mindre grupper, som skal lave et lille spil som de afslutningsvis

viser for hinanden. De første gange vil det være enkle ”helt – offer – skurk ”- stykker som er

nemme at gå til, og senere i forløbet kan vi prøve noget mere udfordrende. Det er nemlig godt at få

folk i gang med at optræde for hinanden så hurtigt så muligt, og få dem vænnet til at prøve disse

grænser af.

De næste par dage begynder vi med at tage skoene af igen. Herefter starte med

opvarmningslegen ”popkorn”23

som vi skal deltage i. Vi valgte denne leg, da vi stadig gerne vil

fjerne eventuelle konflikter. Det mener vi legen vil være god til, da man kommer til at grine, hvis

man ikke kan lave figurerne. Endvidere mener vi, at den støtter op om samarbejde og at man er

21 Se bilag 1 for beskrivelse af leg. 22 Se bilag 2 for beskrivelse af leg. 23 Se bilag 3 for beskrivelse af leg.

13

fælles om noget. Legen tvinger de unge til at arbejde sammen med nogle fra deres klasse, som de

ikke vil vælge til daglig.

Som optakt til arbejdet med selve forumspillet vil vi selv vise et lille konfliktspil for to personer og

lade det foregå som et forumspil. Baggrunden for dette er, at vi syntes det er en meget konkret måde

at formidle, hvordan et forumspil fungerer, samtidig med at det er en måde at vise, at vi som voksne

også tør og kan gå foran.

Når vi, efter nogle dage kun med dramaøvelser, kan mærke at de er klar til at samarbejde om noget

mere udfordrerne, vil vi dele eleverne op ved at give dem numre fra et til tre. Vi opsummerer hurtigt,

hvordan rollerne i et forumspil er og fortæller desuden, at de skal vælge situationer, som de kender

og har oplevet selv. Alle grupperne vil få ti minutter til at forberede deres forumspil. Når de ti

minutter er gået, skal vi gå i gang med at vise forumspillene. Gennem forumspillene skiftes vi til,

som pædagoger, at besidde ”joker”- rollen, som leder spillet og spørger ind til de forskellige fiktive

roller.

14

Konklusion

Vores mål og forventninger til denne opgave var, at finde frem til hvordan vi kan benytte drama

som redskab til at bevidstgøre om og i et så vidt omfang som muligt at afhjælpe konflikter og

mobning. Vi har også fundet frem til at for en stor del af drama, at der skal være fiktion til stede, før

man kan kalde det for drama. Vi har endvidere lært, at der i drama er fire grundelementer, der gør

sig gældende, når man arbejder med drama. Hvad angår mobning, har vi lært, at drama kan være

med til at styrke selvtillid og selvværd og være med til at styrke relationer og løse konflikter,

hvilket er relevant for målgruppen. I forhold til hvilket emne man arbejder med, er det vigtigt som

pædagog at vælge det rette dramaturgi, som i dette tilfælde er den episke. Drama er et æstetisk fag,

som gør brug af krop og stemme som medie. Vi har erfaret at forumspil er en dramaform, der er

essentiel til løsningen af problemer, der rør sig i den gruppe pædagogen arbejder med. Det er en

dramafrom, hvor den unge i et trygt miljø kan afprøve handlemønstre uden egentlig at stå ved

udspillet, idet han eller hun agerer gennem en rolle. Den unge kan altså afprøve roller, som han eller

hun ikke ville turde eller tænke over at prøve i virkeligheden. Vi har lært, at forumspillet er med til

at styrke selvet og selvtilliden.

Der foregår en æstetisk læring, når man arbejder med drama. Vi har lært, at de unge gennem den

æstetiske læring kan bearbejde og kommunikere om følelser som bl.a. nogle gange kan være

usigelige i det daglig. Vi har lært, at der er tre læringsmåder, der gør sig gældende i forumspil.

Endvidere har vi lært, at der foregår en æstetisk fordobling, som er med til at den unge kan trække

på andres erfaringer og herved opnå ny viden om emnet, man arbejder med. Den unge kan få et

indblik og en læring om, hvordan det er at være en anden.

Den endelige konklusion må herved være, at forumspil er et godt redskab til at give de unge ideer til

handlingsmønstre i en mobbesituation, hvad enten de er aktører i spillet eller publikum. Det er dog

op til eleverne selv, om det skal lykkes, idet det er dem, der skal tage ideerne til sig gennem den

æstetiske læring og bruge dem i virkeligheden.

15

Litteraturliste

Austring, Bennyé D. - Sørensen, Merete

Titel: ”Æstetik og læring – Grundbogen om æstetiske læreprocesser”

2006, 1. udgave

Forlag: Hans Reitzel

Braanaas, Niels

Titel: ”Dramapædagogisk Historie og Teori”

1999, 4. udgave

Forlag: Tapir

Center for konfliktløsning

Kunsten at løse konflikter, kompendium 2000

http://konfliktloesning.dk/files/kompendium_2000_0.pdf

Hansen, Mogens - Thomsen, Poul - Varming, Ole

Titel: ”Pædagogisk Psykologisk Ordbog”

2008, 16. udgave

Forlag: Hans Reitzel

Kirk, Elsebeth

Titel: ”musik som udtryksform”

2009, 2. udgave, 1. oplag

Forlag: Hans Reitzel

Madsen, Bent

Titel: ”socialpædagogisk integration og inklusion i det moderne samfund”

2010, 1. udgave

Forlag: Hans Reitzel

Sørensen, Merete

Arbejdspapirer fra undervisningen Fronter

www.ucsj.dk

16

Bilag 1

KAN DU LIDE DIN NABO: Alle sidder i en rundkreds på stole. Der er en stol mindre

end antallet af deltagere. En står i midten og spørger en af de der sidder i kredsen: Kan du lide din

nabo. Den spurgte kan nu enten sige ja eller nej. Siger hun ja skal de to der sidder ved siden af

hende bytte plads. Siger hun ja, skal hun sige hvad hun istedet ikke kan lide eksempelvis de der har

huller i ørerne. Alle der har huller i ørerne skal nu bytte plads. Det gælder for den i midten om at

snuppe en plads.

Legen kan udvides med at der aldrig må være en ledig plads til højre: Er der det skal man rygge

over på den. Hele kredsen vil således kunne rygge rundt, medens de i midten forsøger at fange en

plads.

Bilag 2

FØLELSESBUTIK: En dramaøvelse, hvor alle går rundt mellem hinanden i et lokale. Der er

en, der er styrer af legen, og som skal give eleverne følelser, som de så skal vise, hvilket kan være

alt fra sur til glad. Der er forskellige grader af følelserne, som den der styrer også skal huske at sige,

disse grader spænder fra et til fem, hvor fem er det højeste, dette betyder at ved følelsen sur med en

grad på fem, er man på randen til et eksplodere.

Bilag 3

POPCORN: Alle sidder i en kreds på stole. En står i midten.

Gruppen aftaler nu en række tre personers statuer der skal illustrere -Popcorn maskine - Hotdog -

Enlig mor - Elefant. Når alle ved hvordan statuerne ser ud starter legen.

Den i midten peger en person i kredsen ud. Vedkommende og de to på hver side af hende skal nu

lave den statue den i midten har bedt om, inden hun har talt til fem. Lykkes det ikke, eller er statuen

forkert skal den udpegede ind i midten. Det er nu hendes tur til at udpege en ny.

Man kan udvide med beskeden - gris - her er det helt forbudt at røre sig.