Undervisningsbeskrivelse   Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser   Termin  Juni 2018 

Institution  HF & VUC København Syd 

Uddannelse  Hf-e 

Fag og niveau  Dansk A  

Lærer(e)  Eva Langebeck Pedersen & Ida Maj Germansen 

Hold  2daA617 

 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb  Titel 1  Litterær analyse 

Titel 2  Eventyr 

Titel 3  Sprog og magt 

Titel 4  Skriv godt dansk 

Titel 5  Fornuft og følelse  

Titel 6  Gennembrud - opbrud og realisme  

Titel 7   Journalistik 

Titel 8  Modernisme og realisme 

Titel 9  Moderne poesi 

Titel 10  Fakta og fiktion 

              

Side 1 af 21 

 

 Titel 1  

Litterær analyse 

Indhold  Kernestof: Katrine Marie Guldager: Nørreport (2004) Pia Juul: En flinker fyr (2005) Tove Ditlevsen: Barnet og manden (1944) Yahya Hassan: Barndom (2013)  Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 1. Intro 3. Litteratur  Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, Systime (2018): 3. Sammenhæng og synsvinkel  Supplerende stof: Krister Moltzen: Kvinden med den tunge kuffert (2016) Episode 1 Per Fly: Forestillinger (2007)Afsnit 1 og 2 Lærernoter: Taksonomi  Individuel værklæsning:  Selvvalgt roman 

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 32 lektioner af 50 minutter. 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:  

- At få kendskab til og kunne skelne mellem de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og fortolkning. 

- At kunne analyse og fortolke episke tekster med et fagligt begrebsapparat: personkarakteristik, komposition, plot og vendepunkter, fortællertyper, synsvinkel, fremstillingsformer og tema. 

- At kunne skelne mellem episke genrer herunder novelle og roman og kende deres særlige genretræk. 

- At få kendskab til og anvende den læserorienterede metode som tilgang til litteratur. 

 Kursisten skal kunne:  

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  - Analysere, fortolke og perspektivere fiktive tekster. - Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, 

diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/pararbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/kreativ skrivning/selvstændigt arbejde. 

Side 2 af 21 

 

 Titel 2  

Eventyr 

Indhold  Kernestof: Folkeeventyr: Brødrene Grimm: Askepot (1812)  Kunsteventyr: H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) H.C. Andersen: Den grimme ælling (1843)  H.C. Andersen: Tepotten (1862)  Moderne eventyr: Karen Blixen: Ringen (1958)  Sine Dalsgaard Kristensen, Johannes Fibiger & Gerd von Buchwald Lütken: Litteraturens huse, Systime (2018): Arbejdsmønstre: Litteraturens høje: Litteratur og metoder: Biografisk metode og strukturalistisk metode  Vibeke Blaksteen & Kirsten Møller: Eventyr i dansk - fra folkeeventyr til fantasy, Systime (2005): Eventyrgenrens udvikling: fra folkeeventyr til fantasy  Læsninger  Lærernoter: Eventyrtræk   Supplerende stof: Else Marie Kofod: De vilde svaner og andre folkeeventyr, Foreningen Danmarks Folkeminder: Lyset og stålmanden  Youtube: Petergorm: Karen Blixen - En Båltale (full album) 1987 (2014).  Klokfotografivideo: H.C. ANDERSEN LIVE (2011) Kulturcentret ASSISTENS: Hans Christian Andersen (2013)  

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 20 timer lektioner af 50 minutter. 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:  

- At få kendskab til og kunne skelne mellem de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og fortolkning. 

- At træne nærlæsning af fiktive tekster.  - At få kendskab til og anvende den læserorienterede, den biografiske, den 

strukturalistiske og freudianske metode som tilgang til litteratur. - At forholde sig kritisk til de forskellige tilgange til litteratur.  - At få kendskab til forskellige læsninger af Karen Blixens “Ringen”. - At karakterisere eventyret som genre. - At definere typiske eventyrtræk. - At kunne skelne mellem trylle-og skæmteeventyr.  

Side 3 af 21 

 

- At lave en komparativ analyse af et folkeeventyr og et kunsteventyr og samtidig kunne skelne imellem disse.  

- At kende til H.C. Andersen.  Kursisten skal kunne:  

- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.. 

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. 

 Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/pararbejde.  

Retur til forside                                     

Side 4 af 21 

 

 Titel 3  

Sprog og magt 

Indhold  Kernestof:  Johanne Schmidt Nielsen: 1. maj tale (2016) uddrag J. F. Kennedy: Ich bin ein Berliner (1963) (1996)  Anette Hauge Nielsen, Maria Katrine Staugaard Lindequist & Julie Baden Korch-Frandsen: Dansk på NY (læreplan 2010), Systime (2018): 1. Mundtlighed: Kommunikationssituationen  Solveig Bennike, Lisbeth Nyborg, Mette Trangbæk Hammer: Faglige forbindelser i dansk, Dansklærerforeningen (2005): Mundtlig fremstilling  Birgitte Darger, Kasper Lezuik Hansen & Claus Nielsen: Begreb om dansk, Systime (2017): 8. Retorik og argumentation: Appelformer - hvordan afsender taler til modtager  Janne Vigsø Børsting & Tina Dunø: Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhardt og Ringhof (2016): Kapitel 3 - Argumentation  Sophie Holm Strøm: Synlig læring i gymnasiet og på HF, Dafolo A/S (2015: Skabelon til en overbevisende tale  Youtube: mentorinabox: John F. Kennedy’s speech in Berlin (2012) Rådet for Sikker Trafik: Kør bil når du kører bil - “Tag posen af” (2016)  Godmorgensex: Prostitution vs. Anne Grethe Bjarup Riis (2011) Orla Frøsnapper: Cheanne Nielsen (DF) Tør sige hvad andre tier!!! (2016)  Billede: Marc Jacobs Daisy: Dream Away Chanel No. 5: Inévitable Zendium: enzymer gør noget ved problemerne  Lærernoter: Denotation, konnotation og værdiladning Lærernoter: Retoriske virkemidler    Supplerende stof:  Morten Pelch: Cheanne de elsker, de griner og de kæmper (2016)  H.C. Andersen: Fyrtøjet (1835) uddrag   Youtube: United Nations: Emma Watson at the HeForShe Campaign 2014 - Official UN Video (2014) Solidaritet2010: Søren Pilmark talte til danskerne under Hjælp Nu-indsamlingen. (2015) 

Side 5 af 21 

 

Stone Unturner: Hitler speeches with accurate English subtitles (2012) Malala Fund: Malala Yousafzai Nobel Peace Prize Speech (2014)  Kristina Kuzmic: 4 reasons Women Should NEVER Breastfeed in Public (2015) 

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 21 lektioner af 50 minutter 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:  

- At opnå en bevidsthed om, at sproget er magtfuldt. - At opnå en bevidsthed om, hvordan sproget kan bruges til at påvirke. - At kunne redegøre for centrale begreber indenfor retorik og anvende 

disse i en analyse. - At kunne lave en argumentationsanalyse vha. Toulmins 

argumentationsmodel. - At kunne diskutere og vurdere forskellige typer af argumentation. - At kunne argumentere vellykket på skrift og i tale. - At kunne forholde sig kritisk og analytisk til verden. 

 Kursisten skal kunne:  

- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt, skriftligt såvel som multimodalt.  

- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. 

- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed 

- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegøre, diskutere, analysere, fortolke og vurdere) med formidlingsbevidsthed. 

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere fiktive og ikke-fiktive tekster. - Analysere og vurdere teksters kommunikative betydning. - Navigere og udvælge og forholde sig kritisk og analytisk til information i 

alle medier samt deltage i og bidrage til digitale fællesskaber.  

Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/projektarbejdsform/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/pararbejde/gruppearbejde  

Retur til forside              

Side 6 af 21 

 

 Titel 4  

Skriv godt dansk 

Indhold  Kernestof: Søren Lindskrog: Dansk til HF - tre skriftlige eksamensgenrer (2014):  Hvad er et analyserende oplæg?  Hvad er en argumenterende artikel? Hvad er en introducerende artikel?  Eksamenshæfter: Prøvemateriale: Fantasi (2006) Prøvemateriale: Sprog som påvirkning (retorik) (2008)  Prøvemateriale: Fortælleren (2011)  Anette Nielsen & Lene Trolle Schütter: Skriveøvelser til dansk, Systime (2018): Brug af citat  Indledning og afslutning  Supplerende stof:  Sophie Holm Strøm: Synlig læring i gymnasiet og på HF, Dafolo A/S (2015: Kapitel 2: Synlige læringsmål   TV: DR2 Debatten: #Metoo (2018)  Youtube: Carsten Christensen: Skriftlig Dansk HF - Det analyserende oplæg (2014) Carsten Christensen: Skriftlig Dansk HF - Den argumenterende artikel (2014) Carsten Christensen: Skriftlig Dansk HF - Den introducerende artikel (2014) 

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 40 lektioner af 50 minutter. 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål: - At præsentere en tekst, bruge citater i en analyse og inddele en tekst i 

afsnit.  - At have afprøvet de tre skriftlige eksamensgenrer - At kunne udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst i én af 

de tre skriftlige eksamensopgaver.  - At vide, hvad den skriftlige eksamen i dansk A går ud på.  - At kunne basale regler om tegnsætning (komma og punktum) - At give og modtage feedback.  

 Kursisten skal kunne: 

- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst skriftligt - Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende 

grammatikkens og stilistikkens grundbegreber.  - Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, 

diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed.  - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder.  

Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/processkrivning/skriftligt arbejde/lærer-elev feedback/elev-elev feedback/selvevaluering/selvstændigt arbejde. 

Side 7 af 21 

 

 Titel 5  

Fornuft og følelse 

Indhold  Kernestof: Middelalderen: Hr. Bøsmer i Elverhjem Ebbe Skammelsøn  Oplysningstiden: Ludvig Holberg: Ægteskab og tvang (1845) Ludvig Holberg: Censur (1849) Ludvig Holberg: Jeppe på bjerget (1722) første akt  Romantikken: Schack Staffeldt: Indvielsen (1804) Adam Oehlenschläger: Guldhornene(1803) N.F.S. Grundtvig: Danmarks Trøst (1820) Emil Aarestrup: Angst (1838) Peter Faber: Højt fra træets grønne top! (1847) H.C. Andersen: I Danmark er jeg født (1850)  Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): Om begrebet Litteraturhistorie 1. 1000-1500: Middelalder 4. 1720-1800: Oplysningstiden 5. 1800-1870: Romantikken 10. Novelle 11. Lyrik  Mimi Sørensen og Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien, Systime (2018): Middelalderen: slægt, ære og hævn: Folkevisens flade personer og voldsomme temaer Oplysningstiden: nar og norm, druk og ædruelighed  Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime (2018): Universal-romantikken  Carl Johan Bryld: Dansk litteratur fra runer til graffiti (1985):  Romantisme  Supplerende stof: Edgar Allan Poe: Hjertet, der sladrede (1843) (2007) Immanuel Kant: Hvad er oplysning? (1784) (1987) Jean-Jacques Rousseau: af Emile eller om opdragelsen (1762) (1962) 1. del  Lærernoter: Resume af “Sildig opvågnen”  TV: DR undervisning: 1800-tallet på vrangen (2007) afsnit 1  

Side 8 af 21 

 

Youtube: Rather Homemade: Ebbe Skammelsen - hvad fanden skal det nu betyde? (2010) Danmarkskanon: Geeti Amiri om Danmarkskanonen og litteraturhistorie og ligestilling i minoritets miljøerne (2016) Natasuya: Sorten Muld - Bonden og Elverpigen (lyrics) (2011) teaterogkultur: Holberg -- tegnet og fortalt. (2014) bullheadent: The Cave: An Adaptation of Plato’s Allegory in Clay (2008) Itsasicilianmessage: Grundtvig i Rytteriet (2012) Fnidner: Guldhornene - Poul Reumert (2016)  Billede:  Bjørn Nørgaard: Gobelin: Yngre Middelalder (1990)  J.Th. Lundbye: En gravhøj fra oldtiden ved Raklev på Refsnæs (1839)  Martinus Rørbye: Kirurgen Christian Fenger med hustru og datter (1829) P.C. Skovgaard: Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen (1857)   Fælles værklæsning:  Steen St. Blicher: Sildig opvågnen (1828) 

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 42 lektioner af 50 minutter 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:   

- At få kendskab til middelalderen, oplysningstiden og romantikken som litterære perioder.  

- At læse, forstå og analysere litteratur i form af folkeviser, epistler, drama, digte, salme og novelle.  

- At skelne mellem de litterære genrers karakteristika.  - At forbinde teksterne til teamet: fornuft og følelse.  - At kende til folkevisernes temaer, de fire æ'er: skæbne, slægt, ære og 

hævn. - At forstå hvordan datidens samfund afspejler, tematiserer og påvirker 

litteratur. - At diskutere hvordan datidens normer og værdier stadig gør sig 

gældende i dag.  - At redegøre for forskellige strømninger indenfor romantikken: 

nyplatonisme, universalromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme. 

 Kursisten skal kunne:   

- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. 

- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed. 

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med 

eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/pararbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/selvstændigt arbejde/prøveeksamen/E-learning 

Side 9 af 21 

 

 Titel 6  

Gennembrud - opbrud og realisme 

Indhold  Kernestof: Det moderne gennembrud: Georg Brandes: Indledningsforelæsning (1871) uddrag  Amalie Skram: Constance Ring (1885) uddrag, kapitel 12  Naturalisme: J.P. Jacobsen: Fru Marie Grubbe (1876) uddrag, s.7-11  Impressionisme: Herman Bang: Impressionisme. En lille Replik (1890) Herman Bang: Irene Holm (1890)  Det folkelige gennembrud: Henrik Pontoppidan: Ane-Mette (1887) Martin Andersen Nexø: Lønningsdag (en idyl) (1900)  Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 6. 1870-1890: Det moderne gennembrud  12. Drama  Henrik Flygare & Annette Koldkjær Højlund: Drama i dansk, Systime (2006): Naturalistisk teater  Johannes Fibiger & Gerd Lütken: Litteraturens veje, Systime (2018): 10. Det folkelige gennembrud  Supplerende stof:  Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018): 10. Novelle  Mimi Sørensen & Mads Rangvig: Brug litteraturhistorien (2018) Det moderne gennembrud: ud med Gud: Mande- og kvinderoller til debat  Lærernoter: Fortælleren  TV: DR undervisning: 1800-tallet på vrangen (2007) afsnit 6 DR undervisning: Holberg flygter fra pesten - og møder Marie Grubbe (1984) DR bonanza: Et dukkehjem (1974)  Youtube: Ann-Kerstin Christensen: Romantikken og Det moderne gennembrud i malerkunsten (2016) Christina Olsen: Sædelighedsfejden (2011)  Rodolfo Avalos: BROOKE CANDY `DAS ME` OFFICIAL VIDEO (2013)  

Side 10 af 21 

 

Internetside:  Gyldendal: DanskLex: Impressionisme (2018)   Billede:  Plakat: Kapitalismens samfundspyramide (1911)   Erik Henningsen: Sat ud (1892)  H.A. Brendekilde: Udslidt (1889) Claude Monet: Impressions. Solei levant (1874) Edgar Degas: Swaying Dancer (Dancer in Green) (1877-1879) Edgar Degas: Ballet Rehearsal (1873)   Fælles værklæsning: Henrik Ibsen: Et dukkehjem (1879)  

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 39 lektioner af 50 minutter. 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:  

- At få kendskab til det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud som litterære perioder.  

- At skelne mellem stilretningerne: naturalisme, impressionisme, kritisk realisme og socialrealisme.  

- At læse, forstå og analysere litteratur i form af drama, roman og novelle.  - At skelne mellem de litterære genrers karakteristika.  - At kende til de tre temaer: køn, kirke og klasse.  - At forstå hvordan datidens samfund afspejler, tematiserer og påvirker 

litteratur. - At diskutere hvordan datidens normer og værdier stadig gør sig 

gældende i dag.   Kursisten skal kunne:   

- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. 

- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund 

- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed 

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder - Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med 

eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/skriftligt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/selvstændigt arbejde.  

Retur til forside      

Side 11 af 21 

 

 Titel 7  

Journalistik  

Indhold  Kernestof:   Avisen i Undervisningen:  Feature Kommentar og klumme Nyhedshistorie Reportage  Vinkling  Berit Riis Langdahl, Mimi Olsen & Pia Quist: Krydsfelt, grundbog i dansk, Gyldendal (2011):   Nyhedsformidling på TV  Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed, Systime (2018):  Kildetyper  Herman Bang: Branden (1884).   Janne Vigsø Børsting & Tina Dunø: Til tasterne - skriftlighed i dansk, Lindhardt og Ringhof (2016):  Kapitel 3 - Argumentation   Journalistwiki - en udvidet 'mediehåndbog':  Nyhedskriterier    Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 5.1. Avisjournalistik: Fortællende journalistik Medieanalyse af nyhedsjournalistik Stofområder Typer af aviser  Supplerende stof:   Informationsgenre:  Karolina Kamil: “Den brune middelklasse skal redde Løkkes ghettoplan” i Berlingske Tidende, sektion 1, s. 4, 2.marts 2018.   Lene Alsing & André Thorup: Angsten er der stadigvæk i Jydskevestkysten, 17. marts 2013.   Louisa Valeur: “Hver fjerde i 7. klasse er ramt af vold” i Politiken, 13. november 2016.  Morten Henriksen: “Blåt flertal genopliver bro over Kattegat” på DR, 21. marts 2018.   

Side 12 af 21 

 

Ritzau: “Pædagoger efterlyser mere tid til at opdage vold mod børn” i BT, 14. november 2016.  Sebastian Stryhn Kjeldtoft: "Superligaklubber advarer:»Tvang er ikke ligestilling. Det skader vores økonomi og hjælper ikke kvinderne«" i Politiken, 9.april 2018.  Søren Juul Rasmussen: “DR-chef erkender politisk indblanding i nyhedsartikel: - Det skal ikke ske” på TV2, 15. april 2018.    Troels Heeger: “Terrorist ville angribe halvmaratonløbere med skarptslebne knive i Berlin” i Berlingske Tidende, 8.april 2018.   Ukendt: Afvist, NORDJYSKE STIFTSTIDENDE, 7. oktober 2012.   Ukendt forfatter: “Amalies søster viser maven frem og afslører babynavn” i MX Metroxpress, 17. januar 2018.   Opinionongenre:  Annette Heick: Annettes Klumme: Jeg får lyst til at slå på glasset og sige neger, BT, 29. december 2014.   TV:  DR: TV AVISEN, 10. april 2018.  TV2: Nyhederne, 10. april 2018. DR: Debatten- Medierne og staten, 5.april 2018.   Youtube:  Kitri von Bülow: Indslag fra TV2 Lorry om Herman Bang (2010)  Billede: SkiveDNA (Skive kommune): Nyheden skal stå i rubrikken. Journalistik wordpress: En artikels layout. Avisen i undervisningen: Nyhedstrekanten, feature-hjulet  Internetside:  DansksiderneDK, Aslak Gottlieb: Journalistiske genrer (2018).  Litteratursiden, Martin Laurberg: Journalisten Herman Bang.   Eksamenshæfte: Prøvemateriale: Nyhedsformidling (2015) 

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 48 lektioner af 50 minutter. 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:   

- At redegøre for begreberne nyhedstrekant, nyhedskriterier og vinkling samt anvende dem i praksis.  

- At skelne mellem informationsgenren og opinionsgenren og analysere og vurdere en reportage og en klumme. 

- At redegøre og analyse tv-nyheders genretræk og sammenligne tv-nyheder fra DR1 og TV2. 

Side 13 af 21 

 

- At redegøre for fortællende journalistik herunder featuren som genre. - At analysere en feature og anvende featurehjulet i analysen. - At diskutere mediernes rolle i et demokratisk samfund og hvorvidt 

journalistik kan være objektiv. - At producere din egen nyhedstekst med formidlingsbevidsthed. 

 Kursisten skal kunne:  

- Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt. 

- Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier. - Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, 

herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen. 

- Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. 

- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund. 

 Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/pararbejde/individuelt arbejde/skriftligt arbejde/kreativ skrivning/selvstændigt arbejde.  

Retur til forside                         

Side 14 af 21 

 

 Titel 8  

Modernisme og realisme 

Indhold  Kernestof: Symbolisme: Johannes Jørgensen: Bekendelse (1894)  Tidlig modernisme: Johannes V. Jensen: Paa Memphis Station (1906)  Folkelig realisme: Jeppe Aakjær: Jens Vejmand (1905) Socialrealisme: Tove Ditlevsen: Barndommens gade (1943)  Ekspressionisme: Tom Kristensen: Angst (1930) Tom Kristensen: En nat i Berlin (1921/1927) Tom Kristensen: Det blomstrende slagsmål (1920) Pär Lagerkvist: Ångest, ångest är min arvedel (1916)  Efterkrigstidsmodernisme: Martin A. Hansen: Roden (1955)  60’er modernisme (konfrontationsmodernisme): Klaus Rifbjerg: Det er blevet os pålagt (1960)  60’er modernisme (absurdisme): Peter Seeberg: Patienten (1962)  Ny realisme (bekendelseslitteratur): Vita Andersen: Arkitektens specialiteter (1977)  Formel modernisme (konkretisme): Per Højholt: henry i landskabet (1968)  80’er lyrik: Michael Strunge: Natmaskinen (1981) Michael Strunge: Væbnet med disse ordenes vinger (1984)  Minimalisme: Ernst Hemmingway: Bjerge som hvide som elefanter (1927) Helle Helle: Film (1996)  Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018):  7. 1890-2000: Modernisme og realisme  Bøndergaard, Anne: Textanalyse, Systime (2018): Modernistisk og symbolistisk litteratur: Dansk symbolisme  Krig og efterkrigstid: Absurdisme 

Side 15 af 21 

 

Velstand og krise: Litteraturen i 1980’erne: Michael Strunge   Supplerende stof: Lærernoter: Stilistisk analyse  Vestegnens KulturCast: EP 2 Michael Strunge på Elektrisk Grund, SoundCloud (2017)  TV: DR2: Danske digtere 4:8 (2002) DR2: Danske digtere 5:8 (2002)  Youtube: rumklange: Memphis Station (official album version) (2012) DR Koncerthuset: Din Danske Sang #3: Jens Vejmand (2017) Anne LinnetVEVO: Anne Linnet - Barndommens Gade (2014) Stig Rossen: Mens vi venter på Godot, uddrag (2015) Christian de Groot-Poulsen: Bazar 1984 med Strunge FULD VERSION (2012)  Billede:  Ejnar Nielsen: Og i hans Øjne saa jeg Døden (1897) L.A. Ring: Aften. Den gamle kone og døden (1887) J.F. Willumsen: To bretagnekoner skilles efter en passiar (1890)  Edvard Munch: Skriget (1893) Edvard Munch: Angst (1894) Asger Jorn: Den foruroligende ælling (1959) Donald Judd: Untitled (1980) Robert Morris: Untitled (1965/1971) Iceberg Tenchnique (isbjerg)  Internetside:  Forfatterweb: Jeppe Aakjær  Forfatterweb: Tove Ditlevsen Litteratursiden: Forfattere: Helle Helle  

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 50 lektioner af 50 minutter.   

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:   

- At redegøre for forskelle og ligheder mellem modernisme og realisme. - At beskrive forskellige karakteristika indenfor udvalgte litterære ismer: 

symbolisme, tidlig modernisme, folkelig realisme, socialrealisme, ekspressionisme, efterkrigstidsmodernisme, 60’er modernisme, nyrealisme, formel modernisme, 80’er lyrik og minimalisme. 

- At analysere tekster med udgangspunkt i deres særlige genretræk og stilistiske udtryk.  

- At foretage en tematisk læsning med fokus på angst. - At diskutere litterære tekster med udgangspunkt i forholdet mellem 

modernisme og realisme. - At perspektivere til andre litteraturhistoriske perioder og reflektere over 

samspillet mellem tekst, kultur og samfund.   

Side 16 af 21 

 

 Kursisten skal kunne:   

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere og vurdere fiktive tekster. - Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets 

samspil med kultur og samfund - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med 

eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/prøveeksamen/E-learning/selvstændigt arbejde/gruppearbejde 

Retur til forside                                       

Side 17 af 21 

 

 Titel 9  

Moderne poesi 

Indhold  Kernestof: Brian Andreasen, Peter Jensen & Peter Kennebo: De seneste fem års litteratur 2010-2014, Systime (2015):  Autofiktion Det ekspressive sprog Hverdagens lyriske lup  Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 2. Fakta og fiktion  Forfatterweb: Caspar Eric  Katrine Hornstrup Yde: En følsom opdatering, Information, 15. august 2014  Supplerende stof:  Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018):  8. Det 21. Århundrede: Eksperimenterende realisme  Lærernoter: Intertekstualitet   Youtube: Anders Schunk: Intertekstualitet (2016) invaderzim1414: Desperate Housewives Opening Theme (2009) Esteban Hernandez: Mercedes Ark Commercial (2009) Biblioteket Sonderborg: Yahya Hassan oplæser Digtet Barndom (2014)  Internetside: LYRIKPORTEN: 28 danske digtere: Caspar Eric Litteratursiden: Anmeldelse: Det nemme og det ensomme af Asta Olivia Nordenhof, Torben Wendelboe Litteratursiden: Anmeldelse: Yahya Hassan af Yahya Hassan, Anne-Grethe Demant  Individuel værklæsning: Asta Olivia Nordenhof: det nemme og det ensomme (2013)  eller Yahya Hassan: YAHYA HASSAN (2013)  Fælles værklæsning: Caspar Eric: 7/11 (2014)  

Omfang  Anvendt uddannelsestid: 18 lektioner af 50 minutter.  

Side 18 af 21 

 

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:  

- At have kendskab til den nyeste lyrik i dansk litteratur. - At forstå autofiktion som genre.  - At kende til begrebet paratekst - herunder peritekst og epitekst. - At forstå begrebet intertekstualitet og kan finde intertekstuelle referencer 

i digtsamlingerne. - At analysere og fortolke lyrik med et stort danskfaglige begrebsapparat. - At have læst to nye digtsamlinger. - At blive klogere på verden, du befinder dig i. 

 Kursisten skal kunne:   

- Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund.  

- Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed.  

- Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. 

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere og vurdere primært fiktive tekster. - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med 

eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.   

Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/selvstændigt arbejde/skriftligt arbejde/prøveeksamen.  

Retur til forside                        

Side 19 af 21 

 

 Titel 10  

Fakta og fiktion 

Indhold  Kernestof: Knud Romer: Den som blinker er bange for døden (2006) uddrag Instagram: Scandinaviandreamgurl www.rokokoposten.dk  Barbara Kjær-Hansen & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien - på langs og på tværs, Systime (2018):  8. Det 21. Århundrede: Eksperimenterende realisme: Eksperimenterende realisme i prosaen  Rune Valentin Gregersen: MedierNU, Systime (2018): 4.2 Ansigtstab i den moderne mediekultur 5.3 Offentlig og privat adfærd i politik  Ole Schultz Larsen: Håndbog til dansk, Systime (2018): 2. Fakta og fiktion 5.2. Dokumentarfilm og mockumentary 5.7. Sociale medier: Den personlige blog  TV: Mikkel Nørgaard: Klovn: Godfather on drugs (2005) Charlie Brooker: Nosedive (2016)  Supplerende stof:   Anders Hemmingsen om at være intagrammer - Luk samfundet op! Vimeo, (2017)   Georg Græsholt: “Åbent brev til Romer”, Weekendavisen, Sektion 2, Bøger, 2. februar (2007)  Cecilie Bruun: “Amalie deler sin voldtægt med verden: Jeg nægter at få min stemme taget fra mig” på DR, 8. marts 2017.   Youtube: emfufu2: karen26 payoff (2009) GameofThrones: Game of Thrones: Season 7 Episode 6: The Night King and Viserion (HBO) (2017) DR Nyheder: Sådan bliver du overvåget på nettet (2018) BLRoom: SKAM Isak og Even Ep 10/10 Part 3 (2016)    Medieværk: Mads Brügger: Ambassadøren (2011) 

Side 20 af 21 

 

Omfang  

Anvendt uddannelsestid: 17 lektioner af 50 minutter.  

Særlige fokuspunkter 

Forløbets læringsmål:  

- At forklare forskellen på fakta og fiktion og kunne skelne mellem disse. - At redegøre for dokumentar som genre. - At analysere anvendte filmiske virkemidler som fakta-/fiktionskoder. - At redegøre for og anvende Goffman & Meyrowitzs begreber om 

facework, frontstage, backstage og middleregion. - At redegøre for og anvende Lisbeth Klastrups teori om 

statusopdateringer på sociale medier. - At anvende begreberne dobbeltkontrakt og performativ biografisme i en 

analyse og fortolkning. - At identificere og diskutere effekten af anvendte fakta- og fiktionskoder i 

alle medier.  Kursisten skal kunne:   

- Demonstrere viden om fagets identitet og metoder. - Analysere og vurdere primært primært ikke-fiktive tekster i alle medier - Analysere, fortolke og vurdere primært primært fiktive tekster i alle 

medier - Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med 

eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.  - Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, 

herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen.  

- Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. 

 Væsentligste arbejdsformer 

Klasseundervisning/gruppearbejde/individuelt arbejde/kreativ skrivning 

Retur til forside 

Side 21 af 21