5 7

TV-værter og køn i NordenEn komparativ kvantitativ undersøgelse med fokus på forholdet

mellem public service og reklamekanaler

VIBEKE PEDERSEN

i samarbejde med

ULLA B. ABRAHAMSSON, KATHRINE SKRETTING, TARJA SAVOLAINEN

Det var et studieværtspar, der i 1988 markeredemonopolophøret på den gamle danske public servicestation DR-TV. For første gang i sin 23årige historieblev TV-Avisen præsenteret af et par, bestående afen mand og en kvinde. Siden da har der været flereiøjnefaldende ændringer i studieværtsfunktionen idansk tv, der har med kønnet at gøre. I begyndelsenaf 90‘erne kom der en række markante kvindeligeværter i underholdning og talkshow., som jeg har ka-rakteriseret under overskriften ”Soap, Pin Up andBurlesque” (Pedersen 1993) Min pointe var, atkvindelige værter er af vital betydning for det dere-gulerede tv, der bygger på form og stil og evnen tilat fange blikket, og at tvs visuelle exces og post-moderne maskerade også kan give mulighed for etkarneval, hvor der kan vendes op og ned på stereo-type kvindeforestillinger.

I foråret 1994 var kvinder ved at komme i over-tal som studieværter på dansk tv. Kvindelige værtersås ofte som frontfigurer, især indenfor nye pro-gramformer og stofområder. Udviklingen var imid-lertid ikke uproblematisk. På den ene side var der enøget andel af kvindelige værter i et bredere spekteraf roller, på den anden side var vi vidne til de tradi-tionelle kvinderollers triumferende tilbagekomst.Med et spil på den engelske comedy-serie Smithsand Jones’ danske titel Verdens værste værter, ud-nævnte jeg i en kronik kvindelige værter til ”Verdensbedste værter”, fordi kvinder umiddelbart kan op-fylde de krav, som den nye værtsrolle stiller tilinderlighed og øjenlyst. Udviklingen fik den tidligere

generaldirektør for DR-TV, Hans Jørgen Jensen tilat råbe vagt i gevær og advare mod den populistiskeudvikling, de nye unge værtinder angiveligt skullevære udtryk for. Kvindelige programmedarbejdere iDR kritiserede, at kvinder over 40 var usynlige påtv. En af de unge kvindelige studieværter gav udtrykfor det generende ved at blive bedømt på sit udse-ende i stedet for på sin journalistiske præstationen(Pedersen 1995c). De her refererede artikler har fun-geret som udgangspunkt for den foreliggende under-søgelse.

Ideen til en komparativ nordisk undersøgelse op-stod efter at jeg havde haft lejlighed til at diskuteremine danske analyser forskellige steder i norden. Ennorsk avis fandt et eksempel på en burlesk vært-inde, Mona Høiness fra TV3 (Klassekampen 21.5.94). Ved en forelæsning på Göteborgs Universitetforeslog en tilhører, at den stærke kønsprofilering itv var en generel tendens, der ikke kun angik kvin-der.1 I Sverige var kvindelige værters ”dominans” idet hele taget ikke noget ”problem”. Her kritiseredeman derimod stadig i 1994, at der var for ringe antalaf kvinder (Aftonbladet 28.12.94). Der er ikke blotmange ligheder mellem de nordiske tv-systemer,men også markante forskelle, som kan kaste lys oversammenhængen mellem institutionelle forhold ogkønskonstruktioner i nordisk tv.

Deregulering i nordisk tvDen licensfinancierede public service monopol-mo-del har domineret i de skandinaviske lande fra star-ten i 50‘erne indtil midten af 80erne. Sverige skil-ler sig ud ved at have indført to-kanalsystem i 1969.

Institut for Nordisk filologi, Københavns universitet,Njalsgade 80, DK 2300 København

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0557

5 8

Nordisk terminologi

da. studievært/-inde

sv. programledare

no. programleder

fi. juantala

Den danske betegnelse studievært kan giveproblemer i det øvrige Norden. Danmark er det ene-ste land, hvor man benytter en direkte oversættelsefra det engelske host.

Den feminine form er en stillingskategori isvensk tv, en studiovärdinna er en person, som bagkulisserne tager sig af de medvirkende. På svenskfindes også betegnelsen tv-värdinna, der betyder enkvindelig medhjælper til programledaren. Denneterm får Ulla Abrahamsson til at tænke på smukkedamer i tidligere tiders underholdnings-program-mer. På svensk har termen studieværtinde altså be-varet sin intimsfærekonnotation, idet det hentyder tilfunktioner som pyntegenstand og omsorgsgiver.Den maskuline form studievært giver Abrahamssonassociationer til ”Arne Weisse på julafton, eller vil-ken programpresentatör som helst som på ett per-sonligt sätt guidar publiken genom hela tv-kvällensprogramutbud.”

I Finland har termen vært/-inde iflg. Tarja Savo-lainen agrariske konnotationer. I tv-sammenhæng erbegrebet studievært/-inde (studioemäntä) ikke sær-

lig brugt. Den feminine form kan dog referere til enkvindelig assistent i et tv-studie. Man kan også taleom aftenens vært og dermed mene lederen af et talk-show eller et underholdningsshow, men dette er hel-ler ikke almindeligt. Den finske betegnelse juantalakan oversættes med engelsk compère (da. konferen-cier).

Men selv efter denne afklaring gav termernesforskellige konnotationer vedvarende problemer forden inter-skandinaviske kommunikation, idet beteg-nelsen programleder jo giver associationer til enperson, der har indflydelse på programmets tilrette-læggelse, hvorimod studievært fører tanken hen påen mere social og intim funktion. Dette førte til endiskussion om hvorvidt umælende kvindelige assi-stenter skulle inkluderes i undersøgelsen. Den sven-ske forsker så en dyb modsigelse i at medregne detavse kvinder som programledere, mens vi andre in-gen problemer havde med at inkludere disse i under-søgelsen, hvis de ellers opfyldte kriteriet for at væreværter, nemlig at have øjenkontakt med hjem-mepublikummet.

Endelig dækker termen programleder et brederesemantisk betydningsområde end studievært. Pådansk bruges sædvanligvis den kortere form vært,når programmet ikke er optaget i et studie. Vært kanogså anvendes synonymt med studievært.

Finland, hvis struktur i dag ikke adskiller sig væ-sentligt fra den svenske, har imidlertid gennemløbeten helt anden udvikling. Finsk tv startede somreklamefinancieret i 1956 og først året efter be-gyndte public service stationen YLE at sende. Fra1964 til 1987 var der to kanaler under YLE sammenmed det kommercielle selskab MTV, der sendte påkanal 2. Fra 1993 har MTV, nu under navnetMTV3, flyttet alle sine programmer til den nyop-rettede tredje kanal, som det kommercielle selskabnu alene råder over.

I løbet af 80erne åbnede dereguleringen delsmulighed for at modtage satellittv, dels for oprettel-sen af en række nye, mere eller mindre reklame-financierede kanaler. I Danmark lanceredes den an-den public service kanal TV2 i 1988, delvis re-klame-, delvis licensfinancieret. Allerede i 1991overhalede den DR-TV i seertal. Norge kom efter i1992 med den helt reklame-financierede publicservice kanal TV2. Men inden da, i 1987-88 havdeden rene reklamekanal TV3 startet sine udsendel-ser i alle tre skandinaviske lande (TV3 er kabelsendt

og når derfor kun omkring halvdelen af seerne), iNorge fulgt af TVN. Sverige fik først en landsdæk-kende reklamekanal TV4 i 1990. I efteråret 1996 harbåde den danske og den norske public service insti-tution foretaget knopskydninger med de kabel-sendte kanaler DR2 og NRK2.

Hensigt og hypoteserProjektets tese er, at den øgede andel af kvindeligestudieværter ikke kun skyldes fremskridt indenforligestillingen, men også hænger sammen med dennye tv-udvikling, dereguleringen. Hvor public ser-vice tv traditionelt har været en del af den offent-lige sfære og fokuseret på mandlige interesse-områder som politik, sport og finkultur har detkommercielle tv været mere afhængigt af at få kon-takt til de kvindelige seere, som jo er centrale somforbrugere. Man kan således sige, at mens publicservice tv har været forpligtet til alsidighed og til atfølge landets ligestillingspolitik, men på den andenside har usynliggjort og negligeret kvinder, så har

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0558

5 9

kommercielt tv traditionelt gjort kvinder synlige.Både synligheden og behovsopfyldelsen fungererimidlertid ambivalent og systembevarende. Kortsagt er tesen, at kvinder er marginaliseret i publicservice tv, mens de er trivialiserede i reklametv.

Disse teser belyses gennem en synkron kvantita-tiv analyse af studieværter i de fire nordiske lande.Vi spørger: Hvor stor er andelen af kvindelige vær-ter egentlig? Er kvinder ved at ”overtage” området?Eller er de stadig i mindretal? Er kvindelige værterspecielt unge? Er der sammenhæng mellem genreog køn? Er der forskel på public service og kommer-cielle kanaler? Og endelig: Giver kommercielt tvsærlig mulighed for overskridelse af de traditionellekønsroller?

Som forudsætning karakteriseres diskursen omdet kvindelige som den kommer til udtryk i tre for-skellige mediemodeller, det kommercielle, publicservice og det deregulerede, postmoderne tv. Deref-ter opridses den internationale udvikling indenfornyhedsværter og køn, som er det område af studie-værternes historie, der er mest udførligt beskrevet iforskningen. Den kvantitative undersøgelse består iet tværsnit gennem en række tv-stationer i de firelande i 1995. Dette øjebliksbillede sættes indenforde enkelte lande i historisk perspektiv.

Det er selvfølgelig selvmodsigende at ville sættetal på noget så uhåndgribeligt som de mere og meretvetydige billeder af det ikke mindre tvetydige køn.Alligevel håber vi, at den kvantitative undersøgelsekan fungere som øjenåbner og udgangspunkt formere kvalitative, historiske og genrespecifikke stu-dier.

Vi fokuserer på studieværter fordi studieværterikke blot er en omdiskuteret men også central in-stans i tv (jf. Kozloff 1992; Pedersen 1998b). Dettegælder ikke mindst i den ny mediesituation. Tv-stationerne satser nu målrettet på udvælgelsen, træ-ningen og iscenesættelsen af studieværter. Studie-værten er det visuelle emblem for stationernes selv-opfattelse. Studieværter har overtaget rollen somvor tids ikoner efter skuespillerne, der generelt erblevet mindre glamourøse. Studieværter er desudenet forholdsvis overskueligt forskningsmateriale, derbelyser de fleste sider af tv’s brogede udbud.

Hvad er en studieværtStudieværter tilhører den gruppe af optrædende påtv, for hvem det er tilladt at kigge direkte i kame-raet, dvs. som har blikkontakt med seerne. Detteprivilegie er reserveret personer hvis tilstedeværelseog tale er sanktioneret af institutionen (jf. Holland

1987, 143). Formen kan bruges af de som er defi-neret som politisk neutrale, dvs. journalister, inclu-sive studieværter, og statsoverhoveder. Desuden kanfolk, der optræder på en scene have øjenkontakt.Det gælder bl.a. sangere, fortællere og stand up ko-mikere.

Studieværter skal altså afgrænses fra almindeligejournalister. I undersøgelsen har vi valgt at medtagereportere som har egne faste indslag i f.eks. magasi-ner som studieværter. Vi opererer med en værts-position, som vi betegner som segment-vært til atbeskrive denne form for vært. Typiske segment-værter er vejrværter og sportsværter i nyheds-programmer. Andre reportere er ikke medtaget, sel-vom de præsenterer deres indslag i billedet (f.eks.nyhedsreportere).

Fiktive værter har udgjort et andet afgræns-ningsproblem.

Reglen om øjenkontakt på tv gælder fakta-orienterede studieprogrammer, men ikke for fiktioneller satire. Derfor kan det være et spørgsmål omfiktive, parodiske værtsfigurer er studieværter,selvom de kigger i kameraet. Vi har valgt at med-tage dem, fordi det for tiden ikke er usædvanligtmed en glidning over mod mere fiktive, parodier-ende studieværter (jf. Tolson 1991). Det centraleinternationale eksempel er australske Dame Edna.2

Når de fiktive værter er medtaget er det også for atunderstrege, at der er en flydende grænse mellem detfiktive og det ikke-fiktive, både når det gælderstudieværter og tv i det hele taget. Også almindeligestudieværter er i høj grad castet og iscenesat. Og derer også en flydende grænse til det parodiske. Mangestudieværter har en selvironisk attitude. Hvad angårgrænsen mellem fiktive og faktuelle studieværter kanman også pege på den danske instruktør Lars vonTrier, der i bedste Hitchcock-ånd selv præsenteredesin tv-serie Riget på DR-TV i efteråret 1994 (jf.Drotner m.fl. 1996, 275). Hvis denne serie havdeværet vist i undersøgelsesperioden ville Trier haveværet inkluderet i materialet i kategorien præsen-tatør.

Ved hjælp af blikkontakt-kriteriet har vi udgræn-set en del figurer, som ellers kan siges at være en delaf værtsinstansen i den forstand, at de fungerer somsamtalepartnere (f.eks. kapelmestre, bartendere ogreceptionister). I det hele taget har vi forsøgt atlægge os så tæt op ad den gængse opfattelse af, hvaden studievært er.

Undersøgelsen omfatter ikke kanalværter (tidli-gere kaldet speakerpiger), idet synlige kanalværterikke anvendes på alle kanaler. Kanalværter har ty-pisk været et public service fænomen, men der er nu

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0559

6 0

også kommercielle kanaler, der er begyndt at brugedenne form (jf. Morse 1986). Et dansk eksempelherpå var Kinneviks TV6. Kanalværter er et centraltelement på den nye DR2.3

Køn og borgerlig offentlighedDen borgerlige offentlighedsmodel indebærer tomodstridende diskurser om kvindelighed. På den eneside er kvinder udelukkede fra offentligheden oghenvist til intimsfæren. På den anden side kan kvin-der påberåbe sig ligestilling med henvisning til de-mokratiske idealer. Det er min tese, at når kvinderkommer ind i offentligheden af den sidste årsag,vedbliver den borgerlige offentligheds kvindesyn atklæbe til dem.

Kvinden som i den borgerlige forestillingsver-den er identificeret med natur, krop og det irratio-nelle har principielt ingen plads i offentligheden,der ideelt set er karakteriseret ved rationel diskus-sion. Det gælder især den politiske offentlighed. Iden kulturelle offentlighed kan intimsfærens pro-blemer diskuteres, men alment og fri for privatesynsvinkler. Det vil sige, at kvinder meget vel kanvære målgruppe, men en kvindelig stemme er ikkenødvendig her.

Imidlertid er intimsfæren en nødvendig forud-sætning for mandens rette placering i den offentligesfære. Intimsfæren er stedet, hvor manden forvand-ler sig fra bourgeois (kapitalist og privatproducent)til l’homme, hvilket er forudsætningen for at hankan træde ind i offentligheden som et alment, hu-manistisk orienteret menneske, og fungere som cito-yen (statsborger). Eftersom det er kvinden, der eransvarlig for etableringen og opretholdelsen af detteskønne og menneskelige rum, bliver hun garant formandens menneskelighed.

Den kulturelle offentlighed var stedet, hvordenne forvandling blev dokumenteret. Idette område demonstrerer han evnen tilkunstnydelse og engagerer sig for et kris-tent, kulturelt og humant foreningsliv. Idette område kan han som yderligere ga-ranti medbringe kvinden, hvis centralefunktioner bliver indenfor det kirkelige ellerindenfor omsorg og velgørenhed. (Morten-sen og Møller 1976, 41)

Borgerskabets hævdelse af sin moralske overlegen-hed var et led i legitimeringen af magtovertagelsenfra aristokratiet. Placeret i intimsfæren bliver huma-niteten forbundet med det kvindelige og ”godhed”forbundet med kvinden (Armstrong 1988). Også

kvindens forbundethed med det æstetiske har situdspring i borgerskabets forhold til aristokratiet.Det liberale borgerskabs ønske om at lægge distancetil aristokratiets angivelige kvindagtighed (dvs. pyn-tesyge, dovenskab, dekadence, snobberi og demon-stration af klasseprivilegier i påklædningen) giver sigudtryk i valget af en nøgtern klædedragt. J.C. Flugel,der beskæftiger sig med både det klassemæssige ogdet psykologiske aspekt af denne forandring, talerom det ”store mandlige afkald” på det narcissistiskeog ekshibitionistiske begær. Pynt bliver således etkvindelig domæne, og borgermanden må gå omvejenover sin kones beklædning, hvis han vil demonstreresin sin økonomiske formåen i det ydre (Silverman1986; Pedersen 1995a).

Behovet for legitimering i forhold til adelen op-hører omkring midten af 1800-tallet (Habermas1974, 162), hvorefter det bliver afgørende for bor-gerskabet at afgrænse sig i forhold til proletariatet.I anden halvdel af 1800-tallet udgrænses det kvin-delige stadigvæk, men nu som identificeret medmasserne. Indenfor kunsten tales der om det moder-ne gennembrud: Kunstneren er ikke længere som iguldalderen forpligtet på det gode og skønne, menudtrykker den moderne tilværelses komplekse erfa-ringer. Der sker en opsplitning mellem finkultur(modernisme) og massekultur. I denne bevægelseidentificeres det kvindelige med massekulturen ognedvurderes sammen med denne.

Andreas Huyssen, der i artiklen ”Massekulturensom kvinde: Modernismens Anden” har påvistdenne identifikation, finder den bl.a. i Flaubertsbeskrivelse af Madame Bovary (1857), der fortabersig i sentimentale romaner. Den kvindelige roman-figur forbindes med det subjektive og emotionelleog passiv konsumption af triviallitteratur, mensmanden tværtimod er den distancerede, objektiveog ironiske forfatter, aktiv producent af finkultur.Ikke blot den opslugte kvindelige læser, men ogsåden kvindelige kunstner blev regnet for underle-gen. Huyssen forklarer associationen historisk med,at både arbejderklassen og kvinderne i slutningenaf forrige århundrede repræsenterede den ukon-trollerede natur, seksualiteten og angsten for at bliveopslugt i masserne og derved miste sin identitet. Pådette tidspunkt truede masserne og dermed ogsåkvinderne med at slå døren ind til den borgerlige of-fentlighed, der hidtil havde været forbeholdt de dan-nede, de begavede og de rige – vel at mærke – mænd.Huyssen føjer således endnu et modsætningspar tilden borgerlige offentligheds kønsdikotomi, nemligmodernisme-massekultur.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0560

6 1

Mandligt Kvindeligt

objektiv subjektiv

ironisk emotionel, opslugt

produktion konsumption

finkultur massekultur

Man kan altså tale om to historiske faser i den bor-gerlige offentlighed og dermed i dens kvindesyn.Den første, guldalderen, hvor kvinden kan medbrin-ges i den offentlige sfære som garanti for det gode ogdet skønne, og anden fase, moderniteten, hvor kvin-dens lavkulturkonnotationer gør hende til et frem-medelement i den offentlige sfære. Kvinden associe-res således med forestillingen om den ”borgerligeoffentligheds forfald”, hvor intimsfæretræk kommertil offentligt udtryk, hvad Habermas betegner som”human interest” (Habermas, 156).

Public service-modellenPublic service-tv er i overensstemmelse med ideenom den klassiske offentlige sfære. Public service-tvhar typisk været uafhængigt af både staten og mar-kedet og har sin baggrund i ”det nittende århund-redes dannelseskultur, i idealer om nationalkultur ogi mellemkrigstidens folkeopdragelses-idealer”. Hen-rik Søndergaard karakteriserer public service-tv sompaternalistisk og påviser det tvetydige i denpaternalistiske henvendelse: På den ene side betrag-tes seerne som børn, der skal oplyses og vejledes ogpå den anden side som voksne borgere, der har kravpå objektiv information (1994, 77; 81). Public ser-vice-tv har defineret sig i modsætning til kommer-cialismen, og ser sig selv som et bolværk modpopulærkultur og dårlig smag. Forskellen mellempublic service-tv og kommercielt tv kan skematiskbeskrives således som neden.

Public service-tv har gode grunde både til at an-vende kvinder som værter og til at undgå dem. Ef-tersom public service-tv primært lægger sig op adden borgerlige offentligheds klassiske fase kan manforestille sig, at kvinder inviteres ind som garanti

for godhed og skønhed i overensstemmelse med detklassiske borgerlige idealiserende kvindesyn, dvs. atde kan optræde som garanti og ornament for mand-lige værter. Kvinder der får adgang til public servicetv med udgangspunkt i demokratiske idealer skaloverholde de generelle regler for kommunikationen iden borgerlige offentlighed, hvilket indebærer, at atde ikke må udbrede sig for direkte om deres erfarin-ger fra livet i intimsfæren og ikke må tale for særin-teresser som kvinder, dvs. de skal undgå femi-nistiske standpunkter.

Hvis public service tv’s fornemste opgave er atafgrænse sig fra massekulturen, og kvinder er for-bundet hermed, må dette på den anden side betydeen distanceret holdning til anvendelsen af kvinde-lige værter. Det er, hvad Hans Jørgen Jensen gavudtryk for med sin associasion mellem unge værtin-der og populisme.

Klassisk kommercielt tvDet kommercielle tv, som produceres i socialsfæren,skulle umiddelbart ikke have nogen grund til at di-stancere sig fra det kvindelige som associeret medmassekultur og burde derfor ikke have problemermed at henvende sig til kvinder som forbrugere oganvende kvinder i funktionen som blikfang ogfølelsesformidler. De kvindelige værters kostumerkan signalere ikke blot stil og skønhed, men ogsåødselhed, dvs. vise at der er ofret penge på produk-tionen. Den synlige demonstration af overflod ogluksus er central for forbrugersamfundet (jf.Mulvey1996). Amerikansk tv har da også været betegnetsom ”kvindeligt” (Spigel 1992; Joyrich 1996). Nårkvinder alligevel ikke dominerer billedet fra dekommercielle tv-selskaber kan der være flere grundehertil:

For det første at kommercielt tv ønsker så mangeseere som muligt. Af hensyn til det sociale liv i fa-milien må tv kombinere brede og smalle målgruppe-henvendelser. For det andet har kommercielt tv noksit udspring i privatsfæren, men der findes stadig-væk en skelnen mellem social og intimsfære, der er

Public Service Kommercielt

Sfære offentlig privat

Formål middel til andet i sig selvoplysning underholdningindhold formvirkelighed seerne og mediet selv

Målgruppe hele folket/svage grupper segregering efter: køn, alder,klasse

Adressat statsborger forbruger

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0561

6 2

kønnet. Kvinder har kun meget lidt indflydelse påledelsen, som det understreges af Gallagher (1987).Kvindernes position er ideelt som modtagere, ikkesom afsendere. Tidligere har der især været mand-lige værter i amerikanske daytime talkshows (f.eks.Donahue). Det er primært i de tilfælde hvor studie-værten skal inkarnere modtageren, at denne kanvære en kvinde.

For det tredje er hverken kommercialisering ellertv-mediet almindeligt kulturelt respekteret, selvomreklamefinancieringen er grundlaget for amerikansktv. Selvom kommercielt tv jo ikke i samme forstandsom public service tv behøver at lægge afstand tildet massekulturelle, så er den angivelige femininise-ring der følger med det kommercielle tv alligevel enkulturel provokation i USA.

Den amerikanske mediehistoriker Lynn Spigelder i bogen Make Room for Television har under-søgt de kulturelle implikationer af tvs indtog i ame-rikanske hjem i 50erne, konstaterer at dette er led-saget af forhandlinger omkring kønnet og begribes ikønnede termer. Samtidige tv-serier såvel som for-skellige typer af medie-diskurser (tv-kritik og re-klamer) som er Spigels materiale, beskriver en fa-der, der er blevet sat fra bestillingen som familiensoverhovede af den ny elektroniske ”patriark” og re-duceret til en passiv tilskuer. TV associeres meddet kvindelige, ikke blot på grund af den passivetilskuerposition, men også fordi kvinder hævdedesat domesticere medie og underlægge det kvindeligenormer som pænhed og dyd. Ligeledes har forbru-gerrismen været associeret med kvinder. Som Spigelpåpeger, så har den angivelige passivisering af mænden socialhistorisk baggrund, hvor mænd typisk gårfra at være selvstændige næringsdrivende til at blivefunktionærer i store uigennemskuelige virksomhe-der, mens de samtidig oplever kvinder som magt-instanser i familien. Men det nye medie blev skyde-skive for kritikken, der kombinerede telefobi medmisogyni.

Dereguleret tvDen aktuelle tv-situation er karakteriseret dels veden institutionel ændring, nemlig deregulering, somhar fundet sted både indenfor kommercielt og pub-lic service-tv, dels ved at indgå i den større kultu-relle bevægelse, postmodernismen, der har storekonsekvenser for både tv og køn. Postmodernismenaccepterer i højere grad kommercialiseringen af kul-turen, hvor det moderne holder afstand til kommer-cialisering og massekultur. At kommercialisering po-tentielt kan betyde større synlighed for kvinder harjeg allerede argumenteret for. Men også postmoder-

nismen skulle give flere muligheder for kvinder påskærmen:

Huyssen antyder muligheden af, at associationmellem kvinder og massekultur ophæves i postmo-dernismen, idet dikotomien mellem modernisme ogmassekultur, der var forudsætningen for denne pla-cering af det kvindelige, ophæves. Avant-gardentilbage til pop-kunsten har nedbrudt skellet mellemfin-kultur og massekultur, og har derved (selvomavant-garde kunstnerne kunne være både ”patriar-kalske, misogyne og maskulinistiske”, som han for-mulerer det) skabt et æstetisk klima, der tillader dekvindelige avant-gardekunstnere at kritisere patri-arkatet. De kvindelige kunstnere, der arbejder medkropskunst, performance og omvending af hidtilnedvurderede genrer og former indtager nu en cen-tral placering i den postmoderne kunst, sigerHuyssen, hvilket altså ikke blot skyldes femi-nismens indflydelse men også den kunstneriskeforandring.

Der findes som nævnt postmodernistiske heltin-der i det nye tv. De postmodernistiske træk, somfokusering på overflade og billede priviligerer detklassiske kvindelige udtryk. Kvindelige værter teg-ner de nye tendenser i værtsrollen. Men samtidigvedbliver nedvurderingen af det kvindelige at prægeden offentlige debat – og altså dermed både udval-get, iscenesættelsen og vurderingen af de nye vært-inder.

Den aktuelle situation er vanskelig at vurdere,og Huyssen medgiver da også, at han her bevidsthar valgt at fokusere på ”tegnene på en lovendekulturel forvandling”, og han overvejer også mulig-heden af at ”postmodernismens plyndringstogter iden tabte fortid kun producerer simulakrer, en”fast-image” kultur, som gør modernismens senestefremstød mere spiseligt ved at tildække dens øko-nomiske og sociale forstyrrelser”(Huyssen 1986/91, 107).

Den amerikanske medieforsker Lynne Joyrich ta-ler om en aktuel remaskulinisering indenfor tv, ud-viklingen af en hypermaskulinisme, som reak-tion mod tvs angivelige kvindelighed. Hun peger påen association mellem mediets og kvindelighedensforførende kraft (Joyrich 1996, 69ff). Det ser udsom om det mønster, som Huyssen så lysende harbeskrevet for den tidlige modernismes vedkom-mende, ikke er overstået med postmodernismen,men tværtimod gentager sig i 90erne som en for-nyet reaktion mod feminisering, denne gang post-modernismens feminisering af kulturen. Huyssenhar muligvis ret i sin vurdering hvad angår kunsten,men hvad angår tv-mediet er sammenknytningenmellem medie og feminisering endnu for stærk til at

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0562

6 3

faktiske kvinders adgang til skærmen er uproble-matisk. Skrækvisionerne af den postmodernistiskeværdinivellering kan således fortsat tage udgangs-punkt i misogyni og hypermaskulinisme.

Søndergaard mener at paternalismen er en over-stået fase i DR-TV, men på baggrund af de ameri-kanske erfaringer kan den klassiske paternalismeforventes afløst af moderne og postmoderne masku-linisme.

Nyhedsværter og kønBarbieI ganske få tilfælde har de tre store amerikanskenetworks gjort forsøg med at ansætte anchorwomensom trækplaster i forbindelse med fremstød ellerfor at markere strukturforandringer. Huyssens alle-rede omtalte artikel kaster lys over associationenmellem kvinder og showbiz og de kvindelige ny-hedsværters marginale position i de prestigefyldtenationale aftennyheder (jf. Pedersen 1995b;c). Dekvindelige nyhedsoplæsere udvælges for deres evnetil at skabe intimitet og iscenesættes som blikfang,men anklages derefter for at ”trænge sig på” og gø-res til syndebukke for ”degenereringen” af nyhe-derne. Da Barbara Walters som den første kvindeoverhovedet blev ansat som med-vært på ABCsaftennyheder i 1976 blev hun skædt ud for at væreen Barbiedukke. Den trivialisering, der eksplicitknyttes til de kvindelige værter i network nyhe-derne belyses af Margaret Morse (1986), der viser,hvordan det showbiz potentiale, der i det hele tagetligger i værts-funktionen og som implicit truernyhedsidealerne, vendes til en fordel ved at nyheds-værten konstrueres som en troværdig karismatiskautoritet . Morse bemærker, at denne alvidende,gudelignende person nødvendigvis må være enmand. Kun en mandlig vært kan danne bolværk moddet potentielt lavkulturelle i værtsfunktionen, menskvinder med deres ”uundgåelige” showbiz konnota-tioner forstærker dette. (At kvinder endnu aldrigalene har indtaget på denne betydningsfulde posi-tion i amerikansk tv skyldes ikke manglende trovær-dighed i seernes øjne).

I de lokale amerikanske nyheder derimod ermand-kvinde parret nu almindeligt – en konstruk-tion, der bærer betegnelsen Ken og Barbie-journa-listik (Zoonen 1996). Kvinders lavkultur-konno-tation er ikke noget problem i de mindre prestige-betonede lokale nyheder. Ansættelsen af kvindeligenyhedsværter i lokale nyheder startede i begyndel-sen af 70‘erne på foranledning af føderal lige-stillingpolitik og fandt genklang i stationernes eget

behov for mere indlevelse og personificering i ny-hedsprogrammerne, såkaldt Happy Talk News.Værtsholdet i lokale nyheder, der udover mand-kvinde-parret også ofte omfatter en afrikansk-ame-rikansk vejrvært, har desuden til formål at hen-vende sig til forskellige segmenter (Morse 1986).

Fra talerør til blikfang og formidlerBBC indførte synlige nyhedsoplæsere i 1954 somreaktion på de kommercielle nyheder fra ITN, hvorman kopierede den amerikanske model med nyheds-oplæsere bygget op som karismatiske person-ligheder. Som reaktion blev BBCs oplæsere positio-neret som neutrale talerør for institutionen. Deskulle inkarnere public service tv’s moralske og kul-turelle idealer, neutralitet, objektivitet og distance.Den første kvindelige oplæser i BBC blev ansat i1960, men fyres og genansættes tre gange, fortællerPatricia Holland i sin redegørelse for engelskenyhedsværters historie (1987). Kvindelige oplæserebliver almindelige fra midten af 70‘erne. I pressendiskuteres deres tøj, udseende og seksualitet. I dager halvdelen af oplæserne kvinder og parret almin-deligt. Holland mener ikke, at udviklingen henimodflere kvindelige nyhedsoplæsere nødvendigvis harnoget med kvindefrigørelse at gøre, men peger deri-mod på en strukturel overensstemmelse mellem denkonventionelle kvindelighed og ændringer i nyhe-derne og oplæserens rolle. Nyhedsoplæsning bliveret kvindejob i og med at det udvikler sig henimod, atoplæseren er, som hun siger ”en maske, en perfor-mer, en formidler, snarere end den der skaber nyhe-derne”. Hertil kommer at kvinder er ”easy on theeye”.

Som udgangspunkt er kvinder problematiskesom nyhedsoplæsere, siger Holland. Der er ikkeoverensstemmelse mellem den traditionelle kvin-delighed og den oprindelige oplæserrolle. Studietog oplæseren skal fungere som det faste holdepunkti nyhedsreportagernes kaotiske og farlige verden.Dvs. nyhederne bygger på en modsætning mellemspænding (action) og stabilitet, og begge dele erdefineret som maskuline. Kvinder er derimod, si-ger Holland med udgangspunkt i feministisk psyko-semiotisk teori, selve tegnet for afvigelse og split-telse.

Kvinder accepteres imidlertid efterhånden somnyhedsoplæsere i takt med en ændring af rollen.Tidligere tiders moralske og kulturelle overbevis-ning på BBC erstattes af professionalisme og folke-lig appel, og det institutionelle talerør erstattes afformidleren. Den medierende oplæser er i overens-

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0563

6 4

stemmelse med ideen om femininitet. Denne typeoplæser placerer seerne som observatører, der gernevil vide hvad der sker, men ikke selv involveres.

Konstruktionen af den kvindelige nyhedsvært erimidlertid stadig en vanskelig balancegang, sigerHolland. De kvindelige værter har ikke opnåetsamme status som mandlige tv-folk. De bliver selvtrivialiserede og bliver derfor beskyldt for attrivialisere. Deres visuelle fremtræden skal på éngang understrege deres femininitet og underordnesig nyhedernes seriøsitet. En visuel stil, der asso-cierer til feminisme, skal undgås: dvs. manglendemake-up, hår der ikke er ”sat”, afslappet frem-træden. Den acceptable fremtræden er 80‘ernes”post-feministiske” forretningskvinde-stil. Hollandkonstaterer pessimistisk, at den tilsyneladende invi-tation til at tale med autoritetens stemme blot er eninvitation til fortsat at fungere som dekoration.

Husmødre på skærmenDen hollandske medieforsker Liesbet van Zoonen(1991) finder ligeledes en ændring i nyhedernesform og indhold som forudsætningen for at kvinde-lige nyhedsoplæsere nu dominerer i hollandsk tv.Dette hænger sammen med en generel omlægningaf nyhedsformidlingen omkring 1985 fra den objek-tive, neutrale nyhedsformidling til en intimiseringaf både form og indhold. I Holland er ligeledes overhalvdelen af nyhedsværterne kvinder og parretalmindeligt. Hvert par har – ligesom i amerikanskelokale nyheder, men i modsætning til hvad der eralmindeligt i Europa – sin egen udsendelse i løbetaf dagen. Der er således, mener Zoonen, blot taleom at kvinderne kommer ind i tv for at udfylde entraditionel kvindefunktion. I hollandsk tv er det dogsnarere intimiteten end øjenlysten, der lægges vægtpå. Zoonen associerer til en husmor eller naboensdatter. Teorien om den borgerlige offentlighed kankaste lys over denne forskel. De engelske kvinde-lige nyhedsoplæsere kommer tidligere end de hol-landske og opfylder derfor den klassiske offent-ligheds normer som ornamenter, mens de holland-ske er udtryk for en omfattende deregulering afHollandsk tv i 80‘erne, hvor det ikke mere er nød-vendigt at lægge afstand til intimisering.

Den første danskestudievært var en kvinde

Synlige nyhedsoplæsere blev introduceret på dansktv med starten på TV-Avisen i 1965. Den førstekvindelige nyhedsoplæser kom på skærmen i for-bindelse med en omstrukturering i 1972. Det blev

diskuteret internt at indføre en ankermand efteramerikansk model, Walter Cronkite, (Lund 1975,297) men resultatet blev, at man ligesom i BBC æn-drede rollen fra den neutrale autoritet hen imod enligeledes ret anonym formidlerrolle. I den for-bindelse indførtes betegnelsen studievært i dansk tv.Ændringen markeredes ved at TV-Avisens enestekvindelige journalist, Alice Vestergaard blev ny-hedsoplæser. Hun var således den første danskenyhedsoplæser, der fik betegnelsen studievært. Eneventuel ankermand havde næppe været en kvinde.Vestergaards debut som studievært falder desudensammen med rødstrømpe-bevægelsen, der startede i1970, og kvindernes forstærkede indtog på arbejds-markedet. I løbet af 70‘erne blev der ansat lige såmange kvindelige som mandlige studieværter, mende kvindelige værter vedblev at være i mindretaloverfor den næsten udelukkende mandlige gruppe,der blev ansat ved avisens start. Værtsparret somform, der markerede monopolophøret4 , blev forladtigen i 1992, men TV-Avisen fortsatte med at satse påkvindelige værter. Fra 1988 var næsten alle nyan-sættelser kvindelige værter (Pedersen 1995c). DaTV-Avisen endelig igen i 1996 ansatte en ny ungmandlig vært, betegnes dette i en avisomtale som et”generationsskifte” (Politiken 29.8.96). De nye ungekvindelige værter var altså ikke udtryk for genera-tionsskifte, men kun for fornyelse og ornamente-ring. Den egentlige udvikling betegnes af mandligeværters arvefølge.

Showbiz eller ligestillingDet er altså primært indenfor europæisk public ser-vice tv, at nyhedsoplæser-funktionen har udvikletsig på en måde, der befordrer en øget andel af kvin-delige nyhedsoplæsere. De amerikanske network-nyheder har ikke gennemløbet en sådan udvikling.Her er der derimod sket en øgning af lokale ny-heder, hvor kvindelige værter indgår som et ”natur-ligt” led. Både indenfor de amerikanske kommer-cielle og de europæiske ikke kommercielle nyhederhar man næret betænkelighed ved den showbiz-konnotation, der ligger latent i den visuelt tilstede-værende oplæser. De to typer af kanaler har imid-lertid forholdt sig forskelligt til denne trussel. Hvorman på de kommercielle kanaler har udviklet enværtstype som inkarnerer nyhedsidealerne og sompositioneres, således at hans personlige fremtrædenog karisma styrker troværdigheden, valgte publicservice-kanalerne i starten at nedtone personlig ka-risma og optone positioneringen som autoritet.Denne konstruktion holdt imidlertid ikke, og i ste-det for at gå over til den amerikanske ankermands-

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0564

6 5

model, valgte man at udvikle rollen i retning afformidler. Hvor ankermandsrollen kræver at kvin-der med deres showbizkonnotationer undgås, kanformidlerrollen udmærket (med fordel) udfyldes afkvinder.

Ligestillingspolitik har også spillet en rolle. Fordet første påvirkes nyhedsformidlingen af den al-mindelige samfundsudvikling: Kvindelige nyheds-værter kommer ind på næsten alle typer af nyhederog stationer og lande samtidig med starten af dennye kvindebevægelse i slutningen af 60‘erne. Mensom udviklingen indenfor de amerikanske network-nyheder viser, er en sådan sammenhæng ikke tvin-gende. Hvad angår de amerikanske lokale nyhedervar det en effektiv ligestillingslovgivning, der sattegang i ansættelsen af kvindelige værter (denne lov-givning omfattede ikke networks). Ligestillings-lovgivning har ikke været nær så effektivt hånd-hævet i de europæiske lande. Den amerikanske lige-stillingslovgivnings effektivitet blev øget af, at dersamtidig var markedsmæssige interesser i at ansættekvinder på de lokale tv-nyheder.

En uge på nordisk tv 1995Metode og materialeIndsamlingen og bearbejdningen af data er udført afen forsker fra hvert af de involverede lande. Det herforeliggende øjebliksbillede bygger således på de firenationale delrapporter.

Materialet omfatter en uge i 1995 på alle vigtigenationale kanaler i tidsrummet fra 18.00 til sende-tidslut. Undersøgelsen omfatter kun nationalt pro-ducerede programmer. Genudsendelser indenforsamme uge og programmer for småbørn er ikke med-taget.

Samtlige studieværter er registreret i forhold tilvariablerne køn, kanaler, indhold. Der er desudenindsamlet data vedrørende alder og værtspar.

Der er benyttet tre forskellige optællingsmeto-der:

1) Personer. Samtlige forskellige studieværter iugen. Det vil sige, at f.eks. en vært, der præsen-terer det samme program flere gange i løbet afden undersøgte uge, kun tælles med én gang.

2) Udsendelser. Flere af de nationale delrapporterindeholder optælling af antallet af udsendelser.Dette tal afspejler i højere grad end person-tællingen seernes perspektiv.

3) Tilgængelige værter. Mens en uges materiale forde faste værters vedkommende vurderes at være

temmelig repræsentativt, idet så godt som alleprogrammer er serier, der udsendes en gang omugen eller mindre, kan ugen som eksempelmate-riale give et problem i forhold til alternerendeværter. Nogle redaktioner har ugevagter, hvilketkan give en betydelig skævhed i materialet. Dennorske, svenske og finske forsker har derfor sup-pleret med ugeoptællingen med tal fra nyheds-redaktionerne.

På denne baggrund er der konstrueret et teoretiskantal, bestående af den faste stab, hvad angår redak-tioner med alternerende værter, og antallet af for-skellige faste studieværter, personer. Dette tal und-går vagtplanens tilfældigheder og dækker således,hvad man kan kalde ”ugens tilgængelige værter”.

Der skelnes mellem 5 forskellige værtspositio-ner:Hovedvært leder (for segmentvært(er) og/ellermedvært)Hovedvært aleneLigeværdig vært i parSegmentværtMedvært (har en væsentligt underordnet position)

DanmarkI uge 14 optrådte der i alt 70 forskellige danskestudieværter på de tre danske tv-stationer: 28 påTV1, 29 på TV2 og 13 på TV3. Det lave antal påTV3 skyldes, at denne station ikke har ret megenegenproduktion. De kvindelige værter udgør 34%.Andelen af kvindelige værter er størst på den halv-kommercielle TV2 og lavest på den gamle publicservice station TV1.

Tabel 1. Andel i % af kvindelige værter på tredanske tv-stationer

TV1: 25% TV2: 41% TV3: 39%

Tallene bekræfter formodningen om, at der er enstørre andel af kvindelige værter på de halv- og hel-kommercielle kanaler end på public service-kana-len. Når der er en lidt højere andel af kvinder påTV2 end på den helkommercielle TV3, kan detskyldes, at Kinnevik netop i marts 1995 (dvs. enmåned før den undersøgte uge) oprettede to nye ka-naler, TVZ for de unge og TV6 rettet til de kvinde-lige seere og derfor på dette tidspunkt ikke har lagtstor vægt på henvendelsen til de kvindelige seere påTV3.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0565

6 6

Udregning udfra udsendelsesbasen giver sammeprocentvise fordeling: 51 af ugens i alt 151 udsen-delser har en kvindelig vært. Det samme gør udreg-ning ud fra hovedværter, dvs. minus medværter ogsegmentværter. Der er i alt 56 hovedværter og herafer de 19 kvinder. Resten af de danske tal er derforbaseret på personbasen.

Størstedelen af de danske kvindelige studie-værter findes i nyheder og sport.

De kommercielle kanaler har ikke blot en størreandel af kvindelige værter, men fungerer også somforegangskanaler med hensyn til at bryde mandligebastioner, hvad angår genrer og stofområder. Vejr-udsigten er et stofområde, der i Danmark har væretpræsenteret af mandlige meteorologer. TV2 har in-troduceret en kvindelig vejr-vært.

Indenfor de mest udprægede mandlige monopol-områder, quiz- og legeprogrammer og aftentalk-show har først TV3 og siden TV2 introduceretkvindelige værter. TV3 er den eneste kanal, der iden undersøgte uge har en kvindelig vært i et aktu-elt debatprogram. Det er påfaldende, at kvindeligeværter er så stærkt repræsenteret som nyheds-oplæsere, mens de i så ringe grad tegner deres egnemagasinprogrammer. Kvinder formodes muligvisikke at have den gennemslagskraft der skal til forat profilere et aktuelt debatprogram. Oplæserensmere anonyme rolle er mere i overensstemmelsemed den traditionelle kvinderolle.

Disse brud på den hidtidige kønsopdeling harformentlig til hensigt dels at fungere som fornyelse– projekt ”nyt ansigt” kan passende være et kvinde-ansigt indenfor et tidligere mandsdomineret område– dels at imødekomme det kvindelige publikums in-teresser.

Desuden fungerer de kommercielle kanaler somforegangskanaler hvad angår udviklingen af enrække – i dansk tv-sammenhæng – nye program-typer, der typisk har kvindelige værter: Intime talk-

shows inspireret af de amerikanske daytime talk-shows med Oprah Winfrey og Ricki Lake, livsstils-magasiner, lavkulturelle magasiner f.eks. om dekendte og det okkulte og specialmagasiner med”kvindestof”, bl.a. mode. I den undersøgte uge erdenne type programmer kun sporadisk repræsente-ret, men der er eksempler på to magasiner, etlivsstilsmagasin og et ungt filmmagasin, der beggepræsenteres af jævnaldrende værtspar.

I kategorien underholdning, der er mandsdomi-neret på alle kanaler, har TV2 en ny type program-mer, bygget op over en ung videbegærlig kvindeligvært, opvakt og modtagende (formidlende) kombi-neret med trendy action, en værtstype man kunnebetegne Sofie efter bogen Sofies verden. Til typenhører også det internationale programkoncept Ud-fordringen, hvor action er en central ingrediens.Action-vært er den nyeste betegnelse. Når kvindervinder indpas som værter på de nye (hel- og halv-)kommercielle stationer hænger det altså sammenmed udviklingen af nye programformer, stofområ-der og præsentationsformer.

På den anden side har kommercialiseringenogså medført trivialisering af kvindelige værter.Det hævdes i debatten, at tv-stationerne ansætterunge smukke kvinder som blikfang og dekorationog ser stort på kvalifikationer og erfaring. Til be-lysning af denne kritik har jeg undersøgt dels al-dersforskellen mellem mandlige og kvindelige vær-ter, dels hvilke positioner, de kvindelige værterindtager, dvs. i hvilket omfang kvindelige værterfungerer som assistenter og som den anden halvdelaf par.

Indtrykket af at de kvindelige værter er yngreend deres mandlige kolleger bekræftes. Der er kunganske få kvindelige værter over 40 år, mens overhalvdelen af de mandlige værter ligger indenfordenne aldersgruppe. Nu kunne dette jo skyldes etansættelses-boom af kvindelige værter, således at

Tabel 2. Antal hovedværter (incl. værtspar) fordelt på indholdskategorier. Uge 14/1995

DR-TV TV2 TV3Indhold I alt M M+K K M M+K K M M+K K

Nyheder 9 1 – 2 1 – 3 1 – 1Sport 9 2 – 3 2 – 1 1 – –Vejr 6 3 – – 2 – 1 – – –Aktualitet og debat 8 3 – – 3 – – – 1 –Oplysning og kultur 13 5 – 1 1 2 1 1 – –Underholdning 14 4 – – 3 1 1 3 – 1Regional-tv 1 – – – 1 – – – – –Børn og unge 1 – – 1 – – – – – –

I alt 61 18 – 7 13 (3) 7 6 (1) 2

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0566

6 7

det altså er ”naturligt” at de kvindelige værter eryngre, fordi de simpelthen er ansat senere. Men deter påfaldende, at aldersforskellen mellem mandligeog kvindelige værter er den samme på DR-TV ogTV2, nemlig 9 år, på trods af en betydelig forskel igennemsnitsalder: DR-TV 40 år (42 vs. 33), TV233 år (37 vs. 28)5 . Mens aldersforskellen på DR-TV kan forklares ved, at DR-TV stadig har mangefastansatte medarbejdere fra dengang der for detmeste blev ansat mænd, og det således vil tage langtid før aldersforskellen kan udjævnes, så kan denneforklaring ikke belyse aldersforskellen på TV2, derjo i 1995 kun har fungeret i 7 år. Tallene inviterertil at rette blikket mod de mandlige værter istedetfor udelukkende mod de unge værtinder, der ellershar været i centrum af debatten. Det er påfaldende,at de nyansatte mandlige værter på TV2 har så højen gennemsnitsalder, 37 år, idet TV2 jo ikke somDR-TV slæber rundt på ”fortidens synder”. Dettetyder på, at der ikke kun satses på unge smukkeværtinder, men at der ligesåvel sker en bevidst kon-struktion af de mandlige værter som ældre, modneog autoritative – eller som ”voksne, kloge og stål-satte” som nogle kvindelige programmedarbejderehar formuleret det i DR-TVs medarbejderbladDRåben.

Det høje antal kvindelige værter på de kommer-cielle kanaler dækker delvist over, at der er en delkvindelige assistenter og par på TV2 og TV3. Assi-stenten er jo typisk en underordnet position, hvorden kvindelige medvært ikke har nogen størrechance for at profilere sig. I parret sker der typisken stærk markering af kønsforskellen: Oftest er deren betydelig aldersforskel, en konstruktion, der harhaft mange navne alt efter graden af seksualisering:Onkel-niece-forhold, Trophée Wife, Lolita-forhold(efter Nabokovs roman). Desuden er der eksemplerpå, at kvindeandelen er steget på grund af en gene-rel sænkning af det faglige niveau, f.eks. er der enkvindelig vejrvært i TV2, hvor der ikke benyttesuddannede meteorologer.

I den undersøgte uge er der ingen kvinder i un-derordnede positioner på DR-TV, hverken som as-sistenter eller i par. Dette bekræfter tesen om, atDR-TV i mindre grad trivialiserer kvinder. DR-TVlader endda en mandlig komiker parodiere den lav-kulturelle kvindelige position som assistent. I enslags omvendt ligestillingsbestræbelse anvender DR-TV mandlige værter i forbruger- og madprogrammer,og også et typisk kvindeligt stofområde som dame-brevkassen finder vi en parodi på i den forløbne uge.DR-TV distancerer sig fra det lavkulturelle kvinde-lige og parodierer det oven i købet. Men oprethol-delsen af det kulturelle niveau sker altså primært

ved at opretholde en lav andel af kvindelige værter.Der er dog et enkelt eksempel på en ældre kvindeligvært i et videnskabsprogram.

Derimod bekræfter undersøgelsen ikke formod-ningen om, at leg med og overskridelse af de tradi-tionelle kvindebilleder skulle have gode betingelserpå de kommercielle kanaler. Øjebliksbilledet afslørerikke nogen ironiske eller burleske værtinder overho-vedet således som mit udblik over dansk tv i 1993og 1994. Stjernestatus er et mandligt privilegie. Iro-niske kommentarer til kønsroller finder jeg kun hosde omtalte mandlige værter på DR-TV. De er dogikke udtryk for en leg med mandlige kønsroller, mensnarere for en modernistisk distance til de kvinde-lige medieudtryk og -former. Denne ironiske di-stance til de kvindelige medieudtryk fandtes alleredei Damernes Magasin, hvor Camilla Miehe-Renardsom en anden Madame Bovary udtrykker kvindeligfølsomhed i en ironisk indramning. Man kan hellerikke sige, at public service stationen DR-TV somformodet undgår trivialisering og udelukkende sæt-ter kvinder på skærmen af ligestillingshensyn. DR-TV idealiserer derimod kvinder i den forstand, at al-dersforskellen mellem mandlige og kvindelige værterer den samme her som på de kommercielle kanaler.De unge kvindelige værter findes især i nyhederne,hvor de fungerer som ornament i overensstemmelsemed den klassiske borgerlige offentligheds kvinde-opfattelse, mens DR-TV som sagt lægger distancetil kvinders massekultur-konnotation.

Kvinder er måske nok potentielt ”Verdens bed-ste værter” men de kvindelige værter er som helhedstadig marginale, og de optræder typisk som ano-nyme formidlere uden mulighed for at udfolde hu-mor og personlighed. De er typisk alternerende ogassistenter, men sjældent ekspert- eller parodivær-ter. De traditionelle kvindeområder reduceret i for-hold til året før (jf. Pedersen 1994). Den samlede an-del af kvinder er reduceret fra 1994 til 1995.

NorgeI norsk tv er den samlede kvindeandel på 32%, for-delt med 24% på NRK og 37% på de reklame-financierede kanaler. I alt optrådte 97 program-ledere på norske fjernsynskanaler i den undersøgteuge. Af disse var 66 mænd og 31 kvinder. Det li-censfinancierede NRK er den kanal der er mest præ-get af mandlige programledere. Kun lidt under entredjedel af programlederne i den undersøgte uge varkvinder.

Det lave antal programledere på TV2 skyldes atstudieværterne har ugevagter, både hvad angårsport, nyheder og vejr. I den undersøgte uge blev

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0567

6 8

nyhederne præsenteret af en mandlig vært, men derer også flere kvindelige programledere på statio-nen. Alle vejrværterne på NRK er mænd, mens allepå TV2 er kvinder. Sportsredaktionerne på bådeNRK og på TV2 er meget mandsprægede. NRK haren kvindelig vært ansat på sporten, men hun varikke på skærmen i den undersøgte uge. TV2 har in-gen kvinder i sportsredaktionen.

De kvindelige værter findes især i nyheder påalle typer af kanaler, og for de kommercielle kana-lers vedkommende som vejrværter. Underholdningog sport er meget mandsdominerede programtyperpå alle norske kanaler. Kultur findes hovedsalig påkanaler med public service forpligtigelser, bemær-ker Skretting, men også her er der en stor overvægtaf mandlige værter. TV2 har kun ét kulturprogram,et filmmagasin ledet af en kvinde.

Skretting finder en væsentlig forskel i de funk-tioner som hhv. kvindelige og mandlige værter ud-fylder. En forskel som forklarer forskellen mellemkønnene i forhold til programkategorier. Kvinderneder typisk er værter i nyheder og vejr har præg af atvære præsentatører. De har til opgave at fremlæggestof, om ikke nødvendigvis har så meget med demselv at gøre, på en overskuelig og klar måde. Inden-for underholdning derimod har værten større mu-lighed for at præge programmet med sin personlig-hed og humor. Dette gælder også indenfor fakta-ka-tegorien: ”Der hvor man satser på høyest muligtemperatur i i studio og opererer med en aktiv, inn-gripende programleder, som nærmest har karakter avat være programmets stjerne, er programlederen enmann”.

Skretting finder eksempler på værtinder af alletre typer, soap, pin up og burleske i norsk tv. Pro-grammer der handler om følelser har kvindeligeværter, og det samme har programmer, hvor det ervigtigt med en varm og hyggelig tone.

At kvinder fungerer som pin up konstaterer hunbl.a. på baggrund af , at de kvindelige værter er be-tydeligt yngre end deres mandlige kolleger. På denanden side understreger hun, at selvom de unge

kvindelige værter ansættes for at pynte op, så skerdette ikke på bekostning af seriøsitet. Især hvad an-går nyhederne er det nødvendigt samtidig at for-midle troværdighed. Skretting har interviewet lede-ren af sportsredaktionen på norsk TV2, der bekræf-ter at man i starten lagde megen vægt på udseendet,idet man ønskede at fremstå som ung, frisk og an-derledes i forhold til NRK. Men at mange seer-reaktioner på fejlinformationer har øget kanalenssatsning på fagkunskab og troværdighed.

Kvinderne må udtrykke deres kvindelighed in-denfor snævre rammer, konstaterer Skretting. Deskal være behagelige at se på, men ikke på en så-dan måde, at de mister seriøsitet. For at være beha-gelig at se på må de tydeligvis høre til de yngre al-dersklasser. Skretting kan næppe at få øje på ”etkvinneligt programlederansikt over 50 år”, skøntflere af NRKs redaktioner har dygtige og seriøsejournalister i denne aldersgruppe. Men eftersom detogså kan være et problem at være for ung, er detnæsten som at balancere på en knivsæg at udtrykkebåde kvindelighed og seriøsitet på en gang. Det kanman læse ud af påklædningen: ”Programlederkvin-nene i nyhetene er nærmest uniformert. Som regelbærer de dressjakke, oprinnelig et mannsplag, somer velegnet til å signalisere seriøsitet og tone ned detseksuelle ved kvinnekroppen. De opptrer aldri medkunstferdige frisyrer eller prangende smykker, harsjelden dype utringninger og benytter ikke klesplaggmed for eksempel puffermer eller blonder.”

En burlesk værtinde finder Skretting ikke i 1995,men først i 1996, Synnøve Svabø på NRK. Hvor deburleske værtinder i Danmark især findes på dekommercielle kanaler, så konstaterer Skretting, atselvom der kun er få kvindelige programledere påNRK, så er det alligevel på den gamle public servicestation, der er mest mulighed for at eksperimenteremed kvindebilledet, hvor de kommercielle kanalerplacerer kvinder i mere traditionelle roller.6 Deri-mod finder Skretting en ironisk distanceret mandligvært, der forholder sig kritisk til underholdnings-genren.

Tabel 3. Kvinnelige og mannlige programledere fordelt på ulike programtyper, uke 39 1995

Nyheter Vær Sport Und/quiz Kultur Småpr. Barn/ungd. Fakta K:Tot.

M K M K M K M K M K M K M K M K

TV+ 5 2 2:70TV3 2 2 2 4 1 2 6:13TVN 1 4 2 1 8 2 2 8:20TV2 1 1 1 5 2 1 4 1 5:16NRK 3 2 4 4 6 1 4 1 1 3 3 6 3 10:41

Total 5 8 4 5 8 23 4 4 1 1 1 3 3 17 10 31:97

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0568

6 9

De norske programledere er for størstedelen pro-fessionelle journalister, især på NRK. De gamlevejrværter på NRK er meteorologer, mens de nyekvindelige vejrværter på de kommercielle kanalerhar forskellige andre baggrunde.

Man kunne spørge om TV2-sportschefen, idethan skifter satsningen på ungdom og skønhed udmed satsning på fagkundskab og troværdighed harreduceret andelen af kvinder. I hvert fald er ande-len af kvindelige værter på norsk TV2 temmelig lavi nordisk sammenhæng i betragtning af, at det er enhelt reklame-financieret station, og der er netopikke nogen kvindelig sportsvært på denne station.Problemet med kvinders populisme-konnotation ermåske her løst på samme måde som på DR-TV vedsimpelthen at reducere antallet af kvindelige vær-ter.

SverigeOptællingen af personer giver kun en lidt mindrekvindeandel på public service kanalerne end påreklamekanalerne: SVT 37% – Reklame 41%.

Når antallet af tilgængelige programledere pånyheder, vejr og sport indregnes udjævnes forskel-len mellem public service og reklamekanaler, idetbegge har 41% kvinder.

Kvindeandelen i udsendelser: SVT 40% – Re-klame 46%.

Denne analysemetode giver altså op til 5% hø-jere kvindeandel i forhold til optællingen af perso-ner. Mønstret er dog uforandret. (I de svenske talindgår ikke segmentværter.)

Ulla Abrahamsson advarer mod at lade sig snydeaf statistikken. Der er kvindelige værter i omkring

halvdelen af programmerne, men mandlige værter ito tredjedele. Det skyldes at mange programmer le-des af par. Desuden er en hel del af de programmerder ledes af kvinder er meget korte og ritualiserede,nyhederne på TV3 og vejret på TV4.

Hun mener, at kvinder er marginaliserede påbegge typer af stationer: Kvindelige værter er dår-ligst repræsenteret i de respektive kanaltypers pro-filområder, dvs. i nyhedsformidling og fakta påpublic service-kanalerne og på de kommercielle ka-nalers underholdningsprogrammer. At være vært in-denfor profilområderne er det mest prestigefyldteog bedst betalte, vurderer hun. Kvinderne har deri-mod etableret sig midt imellem: I familjeunderhold-ning, ungdomsprogrammer, litteratur og visse sam-fundsspørgsmål.

Kvinder er værter i andre typer af underhold-ningsprogrammer end mænd: Mens mænd domine-rer quiz- og legeprogrammer, har kvinders pro-grammer en ”roligere rytme og et mere seriøst ind-hold”. Et eksempel er Uppdraget (som også findespå dansk tv Udfordringen), hvor værtinden konkur-rerer mod tiden, ikke mod andre quizdeltagere. Deter bemærkelsesværdigt, at der i svensk tv er to pro-grammer med kvindelig quiz-vært, hun har doghhv. en mandlig dommer og en mandlig ekspert vedsin side.

Et eksempel på et område med vedvarende kom-pakt mandsdominans er sporten. I SVT sker der dog”en framgångsrik inbrytning med en kvinnlig pro-gramledare”.

Hverken de kvindelige værters unge alder ellerpar-formen fortolker Abrahamssom som trivialise-ring. I modsætning til Danmark og Finland har derikke i Sverige været en debat om trivialisering af

Tabell 4. Antal ”unika” sändningar i olika innehållskategorier, fördelade efter kanaltyp och program-ledning under kvällsblocket (18.00-sändningstidens slut) i vecka 5-95

Totalt SVT (K1+TV2) TV3+TV4Innehålls- Antal sändningar Programledning Programledningkategori under veckan M M+K K M M+K K

Riksnyheter 70 22 1 10 15 – 22Regionala nyheter 20 6 – 9 2 – 3Nöje 51 4 4 6 23 11 3Fakta 26 10 2 3 5 3 3Sport 15 5 – 2 8 – –Vädret 14 – – – – – 14Spel & lotteri 7 – – 1 4 – 2Kultur 8 5 1 – 1 1 –Barn & ungdom 5 2 2 1 – – –Utbildning 3 1 1 1 – – –

Totalt 219 55 11 33 58 15 47

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0569

7 0

kvindelige tv-værter. Når stationerne satser på ungekvinder, hvad hun er enig i, de gør, mener hun atforklaringen er målgruppeovervejelser og ikke”dunkle Lolitafantasier”, som hun formulerer det ipolemik mod min betegnelse. Når der ansættesmange unge kvinder er det fordi det er vigtigt forSVT at konkurrere med f.eks. MTV om de unge se-ere, og at appellere til de kvindelige seere. Des-uden forklares de kvindelige værters lavere aldersom et efterslæb. De mange par, som i dansk tvmedvirker til at trivialisere kvinderollen, menerAbrahamsson derimod bryder den hidtidige mands-dominans, og i de fleste parkonstellationer er kvin-derne ligestillede. Trivialisering finder Ulla Abra-hamsson derimod i den skarpe kønsopdeling påemner indenfor faktakategorien : Mandlige værtertager sig af udenrigspolitik, samfundskritisk under-søgelse, natur, rejser, forbrydelser, katastrofer, for-retning mv., mens de kvindelige styrer et mediema-gasin, et ugentligt nyhedsmagasin og et emneorien-teret talkshow.

Abrahamsson konkluderer, at programleder-området er inde i en langsom udviklingsproces. Derer sket meget fra begyndelsen af 90erne, hvormandsdominansen var kompakt. Uden denne sam-menligning ville hendes vurdering have været merepessimistisk. Fremgangen skyldes et øget antalfaktaprogrammer med kvindelige værter og ændretprogrammix, dvs. flere programmer om menneske-lige relationer. Desuden en øget anvendelse af vært-spar. Men Abrahamsson bemærker desuden enustabilitet i de programtyper der typisk har kvinde-lige værter. Der er ikke ligestilling, og der er stadigmandsdominans indenfor vigtige programområder.De kvindelige programledere er ved at etablere sig,”sakte og prøvende”, indenfor hele feltet af pro-gramtyper.

Ulla Abrahamssons afvisning af, at der skulleligge Lolita-fantasier bag satsningen på unge kvin-delige programledere rejser spørgsmålet, om hvor-vidt der faktisk er forskel på udvalget og positione-ringen af kvindelige værter mellem dansk ogsvensk tv. Der er flere kvinder over 40 i svensk tv,men det skyldes altså en generelt højere gennem-snitsalder. Aldersforskellen er som nævnt ikke min-dre. Hvis man ser på de numeriske forskelle mellemunge mandlige og unge kvindelige programledere, såsatses der faktisk stærkere på de unge kvinder isvensk end i dansk tv. I aldersgruppen under 30 erder i svensk tv dobbelt så mange kvindelige sommandlige værter, mens der i dansk tv kun er en lilleovervægt af kvinder i denne aldersgruppe. Parreneer imidlertid mere jævnbyrdige i svensk tv end idansk. Der er eksempler på kvindelige hovedværter

med mandlige medværter, noget der ikke findes i detdanske materiale.

FinlandSavolainen har foretaget to forskellige optællinger:

1) tilgængelige programledere, der giver:YLE-TV1 37% YLE-TV2 45% (YLE 40%)MTV3 39%

2) udsendelser, der ligesom i svensk tv overaltgiver en højere kvindeandel:YLE-TV1 48% YLE-TV2 49% MTV3 43%

Her ændres endda mønstret, idet YLE-TV1 efterdenne optællingsmetode får en højere kvindeandelend MTV3. Tilfældigvis havde alle kvindeligeprogramledere på nyheder, sport og vejr vagt denpågældende uge.

Heller ikke i Finland giver tallene noget belægfor at hævde, at kommercielt tv skulle give fleremuligheder for kvinder, eller i større omfang an-vende kvinder som blikfang og ornament.

Den finske delundersøgelse er af særlig inte-resse for projektet, idet vi her kan undersøge effek-terne af en længere sameksistens mellem publicservice og kommercielt tv. YLE har i stort omfangimiteret kommercielt tv, enten direkte fra USA ellerover MTV. Med reference til Hellman (1996) under-streger Savolainen, at programfornyelser i finsk tvofte er kommet fra kommercielt tv, der altså har fun-geret som foregangskanaler. Helt tilbage i 50‘erneblev MTVs ansættelse af Miss Finland somspeakerpige umiddelbart blev fulgt op af YLE, dersom modtræk hyrede det foregående års Miss.

Savolainen refererer en række historiske eksem-pler på, at skærpelse af konkurrencen mellem pub-lic service og kommercielle kanaler har medførtøget satsning på kvindelige værter på public ser-vice kanalerne: Introduktionen af nyheder på MTVi 1981 medførte ansættelsen af den første perma-nente kvindelige nyhedsoplæser på YLEs nyhederog desuden en stabilisering af kvinders position iaktualitetsprogrammer på YLE-TV2. I 1987, hvorden tredje finske kanal, der er kommerciel, blevetableret, og hvor MTV samtidig fik tilladelse til atbehandle aktuelle emner, blev der for første gang iti år igen ansat en kvinde på YLE-TV1s aktua-litetsprogram. Tidligere i 60‘erne og 70‘erne varder dog kvindelige værter på disse programtyper,idet der – formentlig med inspiration fra amerikansktv – blev anvendt mand-kvinde ankerpar.

Øjebliksbilledet viser at kvindelige værter harbevaret en næsten ligelig repræsentation i både ak-

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0570

7 1

tualitet og fakta, på begge YLEs kanaler7 . YLE-TV2er med sin kvindeandel på 45% Nordens præmie-kanal. Endda 49% af ugens udsendelser havde enkvindelig vært. Tallet bringes op af det store antaldaglige aktualitetsprogrammer, der præsenteres afmand-kvinde par eller alternerende mandlige ogkvindelige værter. Savolainen understreger i det heletaget finske værtinders stærke position i journalisti-ske programtyper, og især talkshowværtindersstærke position (som dog ikke er så stærkt reflekte-ret i det undersøgte materiale, idet flere er på orlovfor at planlægge nye programmer). Der er endda påYLE-TV1 noget så utraditionelt som et rent kvinde-par, der har deres eget aktualitetsprogram. Påvirk-ningen fra kommercielt tv har altså i Finland ført tilen stærk kvinderepræsentation i centrale public ser-vice genrer som aktualitet og fakta.

MTV3s store andel af kvindelige værter kommerfra andre genrer end i YLE. I nyheder er der flerekvindelige oplæsere på MTV3 end på YLE. Denhøje kvindeandel på MTV3 nyhederne skyldesigen, at der benyttes mand-kvinde værtspar, hvilketjo automatisk giver en jævn fordelig. Den lave andelpå YLE-TV1-nyhederne, mener Savolainen, skyldesen misogyn atmosfære, der får kvindelige nyheds-oplæsere til at forlade denne afdeling. Desuden be-nytter MTV3 kvindelige oplæsere i de daglige fin-ansnyheder og på vejrudsigterne.

I underholdning er kvindeandelen som i de øvrigelande lav, lavere end i kategorierne aktualitet ogfakta. Der er tilsyneladende en højere andel af kvin-delige underholdningsværter på MTV3 end på YLE,men størsteparten af disse optræder i næsten tavseassistentroller.

Som svar på sprøgsmålet om hvorvidt kommer-cielt tv præsenterer kvinder mere stereotypt endpublic service-tv fremhæver Savolainen de oftetavse dekorative assistenter i MTV3s underhold-ningsprogrammer. YLE anvender overhovedet ikkekvindelige assistenter, men Savolainen finder dogogså stereotype kønsroller i YLE. De kvindeligeunderholdningsværter er ligeledes dekorative, ogder er også aldersforskel mellem mandlige og kvin-delige værter. Ligesom Abrahamsson fremhæverSavolainen parret som en vej for kvinder ind i tv-værtsjobbet. Men i modsætning til denne understre-ger hun samtidig det stereotype i parkonstruk-tionen, hvor de kvindelige værter næsten altid er be-tydelig yngre end deres mandlige kolleger. YLE-TV1,der har den laveste andel af kvinder, havde ogsåmindst trivialisering: Den mindste aldersforskel,færre par og ingen assistenter. Savolainen finder in-gen eksempler på selvironiske værtinder. Tværti-mod mener hun, at de kvindelige værter tager dereskvindelighed meget alvorligt.

I nordisk sammenhæng er det bemærkelsesvær-digt, at aldersforskellen mellem kvindelige og mand-lige værter er så relativt lille, og at de kvindelige vær-ter på public service-kanalerne har høj status: Imodsætning til Sverige har kvindelige værter enstærk position i public service-profilområderne ak-tualitet og fakta.

Der har også i Finland været offentlig debat omde nye smukke værtinder, hvor kvindelige journali-ster har kritiseret deres manglende professiona-lisme. Savolainen bemærker, at kommercialiseringenhar medført en øget andel af underholdningsprog-

Tabel 5. The Number and Proportion of Women in Different Programme Types on Different Channels(number of women:total number of the presenters (% of women))

TV1 TV2 MTV3 Total

News 2:7 (29%) – – 6:11 (55%) 12:24 (50%)Swedish-language news 4:6 (67%)Weather 1:4 (25%) – – 2:2 (100%) 3:6 (50%)

Sport bulletins 1:11 (9%) – – 0:6 (0%) 1:17 (6%)

Daily current affairs – 7:16 (44%) 2:4 (50%) 9:20 (45%)

Entertainment 2:6 (33%) 2:7 (29%) 7:18 (39%) 11:31 (35%)

Cultural 1:3 (33%) – – 1:3 (33%)

Factual 8:17 (47%) 6:13 (46%) 2:7 (29%) 16:37 (43%)

Other 4:8 (50%) 3:4 (75%) 1:4 (25%) 8:16 (50%)

Total 23:62 (37%) 18:40 (45%) 20:52 (39%) 61:154 (40%)

Note: Daily current affairs includes financial news on MTV3 and the daily current affairs programmes of TV2.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0571

7 2

rammer og en ny programledertype, f.eks. en Play-boy-pige.

SammenligningerAntalDer er flere mandlige studieværter end kvindelige påalle stationer i alle fire nordiske lande. Dette gælderuanset optællingsmetoder.

Den klare og entydige forskel i kvindeandelenpå hhv. public service- og reklamekanalerne, somvi finder i Danmark og Norge, går ikke igen i Sve-rige og Finland. Her er kvindeandelen nogenlundeden samme på begge typer af stationer. I Finland erdet endda en public service station, der har den hø-jeste andel af kvindelige værter. Det er således kunde to gamle public service kanaler DR-TV ogNRK, der stadig har en udpræget overvægt afmandlige studieværter.

Der er ingen enkel forklaring på dette. Der kanvære en række mediespecifikke forklaringer: Fordet første kan det være kanalernes alder, snarereend mediesystemet, der er afgørende. Nye kanalerhar jo ikke det efterslæb af mandlige værter som degamle kanaler har. Dette kan forklare forskellenmellem reklame og kommercielle kanaler i danskog norsk tv og den manglende forskel mellem definske kanaler. Denne forklaring holder imidlertidikke for Sverige, hvor kvindeandelen er ligeså højpå de gamle public service kanaler som på de nyereklamekanaler. En anden forklaring kunne være,at de gamle reklamekanaler har påvirket public ser-vice kanalerne. Denne forklaring gælder for Fin-land, men kan ikke forklare den jævne fordeling iSverige, hvor reklamekanalerne jo er nye. Endeligkunne to-kanalsystemet på public service i Sverigeog Finland give mulighed for større variation i pro-gramformer og stofområder, der muligvis føre tilflere kvindelige værter.8

Det klareste billede fremkommer imidlertid, nårman sammenligner andelen af kvindelige værtermed andelen af kvindelige journalister. Kvindelige

medlemmer af journalistforbundene i de fire nordi-ske lande udgør i

Danmark 31%

Norge 35%

Sverige 41%

Finland 49%(Zilliacus-Tikkanen 1997, 75)

Kvindeandelen af studieværter følger nogenlundekvindeandelen af journalister. Da antallet af jour-nalister i de enkelte lande er cirka 100 gange hø-jere end antallet af tv-værter er det selvfølgeligikke muligheden for at rekruttere kvindelige vær-ter, der bliver påvirket af kvindeandelen blandtjournalister. Der er tale om et overordnet mønster,som jeg ikke kender nogen forklaring på.

Opdelingen mellem public service og reklame-financierede kanaler (Tabel 7) viser, at det er påpublic service kanalerne, udsvingene findes, mensandelen på de kommercielle stationer er nogen-lunde jævn i alle fire lande, uanset disse stationersalder. Man kunne derfor formode, at public servicestationernes kvindeandel afspejler mønstret i kvin-dens stilling i offentligheden i de forskellige nordi-ske samfund, mens de kommercielle stationer harderes eget mønster. En sådan forklaring ville være ioverensstemmelse med Ecos konstatering af, atmens det gamle public service-tv forholdt sig til vir-keligheden, forholder det kommercielle tv forholdersig til sig selv (Eco 1988, 71). Kvindeandelen i denationale parlamenter var ved de seneste valg:

Danmark 34%

Norge 39%

Sverige 40%

Finland 34% (Yearbook of Nordic Statistics 1996)

Danmark opretholder sin lave placering i forhold tilSverige, men til gengæld synes der ikke at være no-gen sammenhæng mellem Finlands høje andel af

Tabel 6. Antallet af mandlige og kvindelige værter i 4 nordiske lande og kvindeandelen i %

Mænd Kvinder I alt Kvindeandel

PersonerDanmark 46 24 70 34%Norge 66 31 97 32%Sverige 76 48 124 39%

Tilgængelige værterSverige 80 55 135 41%Finland 93 61 154 40%

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0572

7 3

kvindelige journalister og tv-værter og den lave an-del af kvinder i det finske parlament.

AlderGennemsnitsalderen i både dansk, norsk og svensktv er som ventet højest på de gamle public servicestationer og lavest på de nye kommercielle kanaler.For Finlands vedkommende er gennemsnitsalderenderimod højest på den den gamle kommercielle sta-tion MTV3 (tallene omfatter dog kun nyheder). Detkunne tyde på, at kanalens levetid er en vigtigereparameter end mediemodellen, når det gælder vær-ternes alder. Det er jo ikke overraskende, at vær-ternes gennemsnitsalder er lavere på en ny kanal.

De svenske public service kanaler har den høje-ste gennemsnitsalder og de danske den laveste.Hans Jørgen Jensen har altså ret, når han henvisertil Sverige som et af de lande, der har ”voksne, kom-petente mennesker som studieværter”. Den laveredanske gennemsnitsalder tyder på, at der har væretstor udskiftning af værter.

Undersøgelsens mest overraskende enkeltresul-tat er at aldersforskellen mellem mandlige og kvin-delige værter er næsten konstant på nordiske tv-ka-naler, nemlig 9 år, uansat land og mediesystem. Såselvom gennemsnitsalderen for kvindelige værterkan svinge med omkring ti år, alt efter hvilken kanalde arbejder på, så er de næsten altid i gennemsnit 9år yngre end deres mandlige kolleger. Tallene be-kræfter altså, at der satses på unge værtinder. Detteer imidlertid ikke mere udpræget på de kommercielleend på public service stationerne.

Finland har gennemgående en høj gennemsnitsal-der, men en betydelig lavere aldersforskel mellemkønnene end de øvrige nordiske lande. Det er karak-teristisk, at rekord kanalen YLE-TV2, også har denstørste aldersforskel mellem kvindelige og mandligeværter af de finske kanaler.

Mens Abrahamsson mener, at der er en hel delkvindeansigter over fyrre at se på skærmen, er detteen sjældenhed i både Danmark og Norge. I Dan-mark er kun 2 ud af de 24 kvinder over 40, menshalvdelen af de 46 mænd er i denne aldersgruppe.

Det er en hårfin balancegang for public servicestationen at finde en kvinde med den rette alder.Både unge og ældre kvinder kan udsende proble-matiske signaler. De første fordi de signalerermanglende professionalisme og de ældre fordi dekonnoterer lavkultur og sladder. Genrer og stofom-råder som sladder og overtro er især knyttet til”gamle kællinger” som Mellemcamp (1992, 177)bemærker. Tvetydigheden i finske værtinders aldersom bemærkes af Savolainen, kan have med detteat gøre. Hun mener, at de kvindelige værter nogengange ser ældre ud, end de er på grund af deres kon-ventionelle påklædning og make-up. Unge kvinderder er klædt som midaldrende kan således fungeresom et kompromis, idet de hverken konnoterersladderkælling eller showbiz.

IndholdskategorierNyheder: I denne store kategori finder vi den størsteandel af kvindelige tv-værter. I Danmark og Norge erder overvægt af kvindelige værter i nyheder, i Sve-rige og Finland udgør de kvindelige oplæsere 50%.Her følger nordisk tv den internationale tendens.

I alle fire lande er der en højere andel af kvinderpå reklamekanalernes nyheder. Danmark skiller sigud ved også at have overvægt af kvindelige nyheds-oplæsere på den gamle public service kanal, mensnyhederne på både SVT og YLE stadigvæk karakte-riseres som mandsdominerede områder.

Der ligger formentlig en vigtig signalværdi i demange kvinder i tvs daglige nyhedsformidling. Menligesom det var tilfældet med de engelske og hol-landske kvindelige nyheds-oplæsere undgår de nor-

Tabel 7. Andelen af kvindelige værter på hhv. licens- og (helt eller delvist) reklamefinancierede kana-ler (procent)

Licens ReklamePersonerDanmark DR 25 40Norge NRK 24 37Sverige SVT 37 41

Tilgængelige værter (udsendelser)Sverige SVT 41 (40) 41 (46)Finland YLE 40 (48) 39 (43)

Bemærkninger: TV2 Danmark er dels licens- dels reklamefinancieret. TV2 Norge har public service forpligtigelser, men er heltreklame-financieret.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0573

7 4

diske kvindelige nyhedsoplæsere ikke marginalise-ring og trivialisering. For det første er nyheds-oplæsning en rolle som neutral præsentatør, derikke giver mulighed for udfoldelse af personlighed.For det andet er det på de kommercielle nyheder,hvor nyhederne ikke er profilområde, at kvindeligeoplæsere har den stærkeste repræsentation. Abra-hamssom peger på de korte og ritualiserede nyhederpå svensk TV3. For det tredje er de kvindeligenyhedsoplæsere ofte trivialiserede i den forstand, atde enten indgår i par med eller alternerer med mand-lige kolleger, der er betydelig ældre end de selv.

Vejr: er det område, hvor der er den mest mar-kante forskel mellem de gamle public service kanalerog de nye reklamekanaler. Området har på publicservice kanalerne typisk været varetaget af mandligemeteorologer. Dette mønster ses stadig på bådeNRK og DR-TV, hvor der ikke er ansat nogen kvin-delige vejrværter i 1995. YLE har derimod en kvin-delig meteorolog i en fremtrædende position. På dehalv- og helkommercielle kanaler er der overalt entydelig satsning på kvindelige vejrværter. På de nor-ske, svenske og finske reklamekanaler benyttes ude-lukkende kvindelige vejrværter.9 Vejret er ved atblive et kvindeområde i hvert fald på de kommer-cielle kanaler. Dette sker samtidig med en tendens tilsænkning af det faglige niveau, idet de nye vejr-værter på reklamekanalerne ikke er meteorologer(Danmark, Norge). De kvindelige vejrværter på detfinske MTV3 er derimod meteorologer.

Sport: Kvindelige sportsværter er et dansk fæ-nomen. Abrahamsson fremhæver derimod sportensom det mest mandsdominerede område i svensk tv

overhovedet. I dansk tv er kvindelige sportsværterefterhånden ligeså almindelige som mandlige. PåDR-TV er de endda i overtal i den undersøgte uge.Der er dog en lignende udvikling undervejs på SVTog NRK. I modsætning til vejr, hvor det er de kom-mercielle kanaler der fungerer som foregangskanaler,er der en tendens til, at det er public service kana-lerne, der går foran med kvindelige sportsværter. Afalle nordiske reklamefinancierede kanaler er det kundansk TV2, der har en kvindelig sportsvært overho-vedet.

DR-TV er den eneste af de gamle nordiske pub-lic service stationer, der har overvægt af kvindeligeværter indenfor begge de tidligere mandlige bastio-ner, nyheder og sport. Det skyldes formentlig denintensive konkurrencesituation som DR-TV har be-fundet sig i siden oprettelsen af TV2.

Aktualitet: findes som selvstændig kategori kun iden danske og den finske undersøgelse. Set fra Dan-mark er den høje andel af kvinder i finske aktua-litetsprogrammer bemærkelsesværdig, eftersom der iden undersøgte uge overhovedet ingen kvindeligeværter er i denne kategori på hverken DR-TV ellerTV2, men kun på det kommercielle TV3. Her er deret talkshow om aktuelle emner, ledet af et mand-kvinde par. Aktualitet er altså et eksempel på, atindførelsen af parret som præsentationsform kanbringe kvinder ind i en ellers mandsdomineret genre.

Fakta: er en stor og meget blandet kategori. Ka-tegorien er stærkest på public service kanalerne.Der er en tendens til en konventionel opdeling imandlige og kvindelige interessesfærer. Der er enøget fokusering på typisk kvindestof og på pro-

Tabel 8. Gennemsnitsalder for mandlige og kvindelige studieværter på udvalgte nordiske tv-kanaler

Kv/M Difference

Danmark TV1 33/42 9 årTV2 28/37 9 årTV3 34/45 11 år

Norge TV2 33/42 9 år

Sverige K1+TV2 37/46 9 årTV3+TV4 35/43 8 år

Finland TV1 37/40 3 årTV2 34/41 7 årMTV3 (News) 39/44 5 år

Bemærkninger: De danske tal er baseret på oplysninger i Danske Journalister, suppleret med telefonopringninger. Forde svenske tals vedkommende er der tale om forfatterens skøn, suppleret med stikprøver for en fjerdedels vedkommende.De norske tal er baseret på oplysninger fra stationen for 14 af de i alt 16 værter. Tallene for det finske MTV3 omfatterkun nyhedsoplæsere.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0574

7 5

grammer om menneskelige relationer, og dette harmedført en øget andel af kvindelige værter i dennekategori. Denne tendens har også været set i Dan-mark, men i 1995 ser det snarere ud til at DR-TVsøger at bryde dette stereotype mønster, idet maga-siner med typisk kvindestof som forbruger- ogmadprogrammer ledes af mandlige værter. Derimodledes et videnskabsprogram af en ældre kvindeligvært. Man kan altså sige, at DR-TV forsøger atundgå stereotype køns-mønstre i stoffordelingen,men dette sker altså på bekostning af kvinde-andelen.

I flere af de nationale delrapporter bemærkes deren ustabilitet i de programtyper, der typisk harkvindelige værter. Det tyder på at kvindeledede pro-grammer ofte er usikre og marginale, hvilket for-mentlig skyldes, at det er nye programtyper, derstarter som eksperimenter. Denne ustabilitet står ivoldsom kontrast til mange programmer medmandlige værter, der sendes uforandrede i årevis.

Kultur: Området er en mandligt domineretprogramkategori, men ikke en egentlig mandlig bas-tion: Kulturprogrammer findes hovedsalig i kanalermed public service-forpligtigelser, som Skrettingkonstaterer. Tendensen er den samme i alle tre lan-de: Kvindelige kultur-værter skal man især finde påhalv- og helkommercielle kanaler, men her er der tilgengæld ikke ret mange af dem. Området er prægetaf mandlige programledere med høj anciennitet.

Underholdning: er sammen med nyheder ogfakta den tredje store indholdskategori. Den er næ-sten uden undtagelse meget mandsdomineret i allefire lande. Der er tydeligvis flere kvinder i katego-rien jo mere kommercielle kanalerne er. Men kvin-dernes placering er tvetydig. På den ene side er detpå de kommercielle kanaler, der sker brud med denkompakte mandsdominans, f.eks. ses enkelte kvin-delige quiz-værter. På den anden side er områdetpræget af ofte betydigt yngre med-værtinder ogmere eller mindre umælende dekorative kvindeligeassistenter. Svensk public service tv skiller sig somnævnt ud fra dette mønster ved at have en overvægtaf kvinder i underholdning, og ved at udvikle nye,mindre konkurrenceprægede underholdningsformer.

Der er mange forklaringer på kvindelige værtersmarginale og trivielle placering i tv-underholdnin-gen: Abrahamssons konstaterer som sagt at under-holdning er et profilområde på kommercielt tv ogderfor prestigeområde, der er vanskelig at indtage.Hun forestiller sig også, at legen bliver for barnligmed kvindelige quiz-værter. Skretting konstaterer,at det i det hele taget typisk er mænd, der er stjerne-værter, og Savolainen, at der jo i underholdnings-programmer i modsætning til nyheder er mange an-

dre muligheder for at kvinder kan pynte op, nemligsom gæster og entertainere, således at de ikke ernødvendige som studieværter.

Parret10

Studieværtsparret står centralt i diskussionen af kønog værter. Anvendelsen af mand-kvinde værtsparbryder den tidligere så kompakte mandsdominansindenfor mange genrer, men på den anden side skerder typisk en stærk markering af kønsforskellen.Især i underholdning fungerer kvindelige medværterofte som ren dekoration.

Tidligere var det almindeligt, at to mænd op-trådte sammen, men størstedelen af parrene er idag mand-kvindepar, Rene kvinde-par har derimodaltid været sjældne og findes næsten kun i margi-nale programmer eller på marginale tidspunkter.Den danske term værts intimsfære-konnotationerbliver forstærket i studieværtsparret: Ægtepar-me-taforen er ofte anvendt i den populære presses re-portager om studieværter. Aldersforskellen mellemden mandlige og kvindelige vært er i hvert fald idansk tv en bevidst konstruktion. Jørgen Koldbæk,direktør i Nordisk Film Broadcast, der producerermange af TV2’s programmer, karakteriserer sin kon-struktion af værtspar således:

Jeg kan vældig godt lide på tv at arbejde medkontraster. Mellem den ældre og den yngre, denmørke og den lyse, mellem skønheden ogudyret, mellem mand og kvinde. Sådan nog-le spændinger og kontraster virker godt påtv. (TV2-Nyhederne, februar 1995)

Formanden for DRs ligestillingsudvalg, SørenElmquist giver følgende karakteristik af det typiskeværtspar:

..troværdigheden og erfaringen /er/ rigt re-præsenteret hos den midaldrende mandligestudievært og dynamikken og impulsiviteten ogspontaniteten hos den yngre kvindeligestudievært. (DR: Pressen og os 25.6.94)

Idet hun peger på aldersforskellen i aktualitetsprog-rammer og de tavse dekorative assistenter påMTV3s underholdning, vurderer Savolainen at fin-ske studieværtspar er stereotype. Abrahamsson fin-der derimod stor balance i ugens 19 svenske”programlederkombinationer”. I ti tilfælde er par-ret er ligestillet. Der er tre tilfælde, hvor det erkvinder der er ansvarlige for programmets forløb.Der er dog det specielle, at de i alle tre tilfælde haren mandlig resourse person til hjælp, ikke en assi-

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0575

7 6

stent, men henholdsvis en ekspert, en fast gæst ogen dommer. Kun i fem programmer finder hun kvin-der i underordnede roller, f.eks. i Fångarna på for-tet og i det landsdækkende nyhedsprogram Aktuellt21.00, hvor ankerpersonen næsten altid er en mand.Ved vurderingen af disse konklusioner skal man dogtage i betragtning, at Abrahamsson i det hele tagetikke fortolker de kvindelige værters lavere gennem-snitsalder som udtryk for trivialisering, men som etresultat af efterslæb og ønsket om at henvende sig tilyngre aldersgrupper og kvinder.

Der er et betydeligt højere antal værtspar i bådesvensk og finsk tv end i dansk. Her ligger en af for-klaringerne på den lave kvindeandel i dansk tv. Deter public service-kanalen DR-TV, der ikke anven-der mand-kvinde værtspar. Ugens eneste par påDR-TV karikerer tværtimod mand-kvindeparret: Iet underholdningsprogram optræder en mandlig ko-miker klædt ud som kvindelig assistent til denmandlige vært.

KonklusionSom helhed er de kvindelige studieværter i de nor-diske lande stadig marginaliserede i forhold til de-res mandlige kolleger. Dette er overraskende påbaggrund af den store synlighed, en del af de kvin-delige værter har opnået, og på baggrund af denhøje kvindeandel på mange kanaler og program-typer. Den kvantitative undersøgelse kan såledesafsløre den myte, at kvinder skulle være ved atovertage området. De enkelte højt profilerede tv-værtinder fungerer som camouflage for kvindeligeværters reelt marginaliserede position.

På den anden side viser blikket ud over Nordenogså at man ikke mere finder énkønnet præsenta-tion indenfor nogen programkategori. I nordisk per-spektiv er der ingen områder, hvor kvindeligestudieværter mere er utænkelige. For danskere er detøjenåbnende, at der er så mange kvindelige værter påfinske aktualitets- og debatprogrammer, og at der påSVT udvikles nye typer af underholdning, der be-grænser den massive mandsdominans på dette om-råde. På den anden side demonstrerer dansk tv, atsport ikke behøver være et mandsdomineret om-råde.

Undersøgelsen bekræfter at der er flere mulighe-der for kvinder, både kvantitativt og kvalitativt, påde kommercielle stationer. Der er generelt flere kvin-delige studieværter på de nye kommercielle statio-ner end på de gamle public service-stationer ogmandlige bastioner som vejr og sport er faldet. Dekvindelige værter er dog også som ventet mere tri-vialiserede på de kommercielle stationer. Prisen for

synlighed er ofte placering i traditionelle kønsrolle-mønstre. I 1993 argumenterede jeg for, at kvinderikke mere er marginale i det deregulerede tv. Nu viljeg tilføje at prisen for at rykke nærmere centrumofte er trivialisering. Dvs. bl.a. stor aldersforskelmellem mænd og kvinder og ofte en position somunderordnet assistent.

Marginalisering af kvindelige værter giver sigflere forskellige udtryk. Kvantitativt ved at kvinderer i mindretal på samtlige stationer, og kvalitativtved at kvinder typisk er værter indenfor de respek-tive kanalers lavprofilområder og i overvægt somalternerende værter, mens mændene dominerer i defaste værtspositioner. Endvidere er kvindelige vær-ter i overvægt som assistenter og i korte og rituali-serede programformer som vejr og lotto. De kvin-delige værter er i det hele taget typisk ferske oganonyme i modsætning til de mandlige værter, derofte er stjerneværter.

Den empiriske undersøgelse bekræfter at publicservice tv ikke blot marginaliserer, men ogsåtrivialiserer de kvindelige værter. Public service tvtager godt nok afstand fra den form for trivialise-ring af kvinder, der er knyttet til massekulturen,men idealiserer på den anden side det kvindelige ioverenstemmelse med den klassiske borgerligeoffentligheds kvindesyn ved f.eks. at anvende bety-deligt yngre kvinder. Hvor DR-TV tager afstand fraden kommercielle trivialisering ved at lade mænddels parodiere traditionelle kvindepositioner og -genrer, dels optræde indenfor typiske kvindestof-områder, bryder de andre nordiske public servicestationer med de stereotype kvindebilleder på må-der, der skaber nye positioner for kvinder, bl.a.værtspar, bestående af to kvinder på YLE og enkvindelig programleder med en mandlig assistentpå SVT.

Sammenligningen mellem de nordiske lande harkastet lys over sammenhængen mellem dereguleringog kønsrepræsentation. I Danmark hvor deregule-ringen er længere fremme end i Norge og Sverige erder flere bastioner, der er faldet. Men de mestøjenåbnende resultater i denne forbindelse er de fin-ske. At det er i Finland, vi finder kanalen med denhøjeste kvindeandel og at dette er en public servicekanal, YLE-TV2, betyder måske, at vi ikke direkteskal søge til de kommercielle kanaler efter en for-bedring af kvindebilledet, sådan som det så ud iDanmark i begyndelsen af 90erne, men snarere til defornyede public service kanaler. Public service kana-lerne vil måske justere sig efter de kommercielle ka-naler og tage det kvindelige publikum mere seriøst,men undgå den trivialisering, der præger det kom-mercielle tv.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0576

7 7

Postmoderne køn

Af de to tendenser Huyssen finder i den post-moderne udvikling, den kulturelle forvandlingoverfor den trivielle gennemspilning af kønsrol-lerne, er det den sidste, der nu præger det nordiskederegulerede tv, i hvert fald hvad angår kvindeligeværter. Postmoderne ironiske værtinder findes sta-dig i dansk tv og dukker også op i Norge, men de erfå, og hverken fra Sverige eller Finland har jegmodtaget rapport om burleske kvindelige værter.Med stabiliseringen af den nye værtsrolle kommerde mandlige værter på banen igen. I Finland ogSverige har kvindelige værter åbenbart slet ikkeværet nødvendige i strukturændringen. Her harmandlige værter skabt fornyelse i værtsrollen meddirekte udgangspunkt i bøsse- og transvestithumor.

I en artikel fra Dagens Nyheter 1995 ”Person-lighet och humor nya ideal för TV-män” trækkes endirekte forbindelse fra den nye tv-konkurrence ogudviklingen af en ny mandetype på skærmen, hvornetop visualiteten fremhæves11 . Den nye typemandlige værter gør nar af mandsrollen med ud-gangspunkt i selvironisk bøssehumor. De er tidligerefotomodeller, der ikke er bange for at vise kroppenfrem og udstille den i svulstige kostumer. De er be-vidste om, at de benytter sig af, hvad de kalder”kvindelige træk”, men bemærker samtidig fraværetaf kvinder i den ironiske genre. De svenske mandligekarnevalsværter bekræfter, at høj profilering afkønsudtrykket kan skabe karneval, her altså formandlige værters vedkommende. Når det i svensktv er mænd der iscenesættes som karnevalsværter,

kan det hænge sammen med, at det i Sverige, i90‘ernes accentuering af det konventionelle køns-udtryk, har været mandligheden, der har været i fo-kus. Dette bekræftes af den kvantitative undersø-gelse, idet svensk tv har satset mindre på kvindersom blikfang end dansk tv. Et aktuelt satireprogrampå det finske MTV3 har haft en Dame Edna-inspi-reret vært, der interviewede mandlige politikere isaunaen (Hietala 1996).

I Danmark er det nu også mandlige værter derhar funktionen som blikfang. Ikke blot kan maniagttage en almindelig nymaskulinisme som f.eks.hos værterne på den nye kanal DR2, det er også i1996-97 mænd, der har overtaget de funktioner,som kvinderne havde i begyndelsen af 90erne: In-time nærbilleder af følelsesfulde ansigter, iøjnefal-dende fremtoninger og vulgær verbal provoka-tion.12

Der kan være mange interessante muligheder iden mandlige fokusering på og leg med kønsrol-lerne. I lyset af den fortsatte marginalisering afkvindelige værter kan den imidlertid også føre tan-ken hen på misogyni og hypermaskulinisme somforsvarsstrategi. Angsten for feminisering af tv erikke et overstået stadium, tværtimod er den i nor-disk sammenhæng formentlig endnu kun i begyn-delsesfasen, fordi reklametv endnu er ungt i de fle-ste nordiske lande. Denne rapport er et indlæg idenne kulturdebat. Hensigten er således ikke kunat argumentere for flere kvindelige studieværter,men i det hele taget at kaste lys over modernitetensstadig aktuelle kønsforestilling, hvor lavkultur klæ-ber til kvinder.

Undersøgelsen er udført med støtte fra NOS-H. Tak til Ib Poulsen og Klaus Bruhn Jensen for kommentarerundervejs.

Vi har haft mulighed for at præsentere nogle af undersøgelsens delresultater ved konferencerne: Kjønn iMedia, Oslo 1996, Frø og Frugter, Oslo 1997 og Den 13. Nordiske Konference for Massemedieforskning,Jyväskylä 1997.

De fire nordiske delrapporter vil blive publiceret samlet på Institut for Nordisk Filologi, KøbenhavnsUniversitet, efteråret 1998.

Noter

1. Han henviste til Robert Aschberg, hvis maskulin-istiske fremtoning i efteråret 1993 reklameredefor svensk TV3 på plakatsøjlerne i Göteborg.

2. Dame Edna Everage er en australsk-engelsk trans-vestit-figur, der op gennem 80erne havde enrække talkshows på engelsk tv. Hans rigtige navner Barry Humphries.

3. Jeg begrænser mig her til en operationel definitionaf en studievært. En teoretisk diskussion findes iPedersen 1998b.

4. Ideen om to studieværter introduceres i forbin-delse med DRs ”Projekt nyt ansigt 1987” (Pittel-kow 1986, 94), som blev udformet med henblikpå den kommende konkurrencesituation (id, 56).

5. Den høje gennemsnitsalder, 41 år, på TV3 skyl-des formentlig oprettelsen af ungdomskanalen

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0577

7 8

ZTV. Her er aldersforskellen mellem mandlige ogkvindelige værter 11 år.

6. Der har dog, som nævnt, tidligere været en bur-lesk værtinde på norsk TV3.

7. YLEs to kanaler har fordelt nyheder og dagligeaktualitetsprogrammer mellem sig, således at TV1sender nyheder og TV2 de daglige aktualitets-programmer.

8. Stud. mag. Birgitte Knudsen, Institut for NordiskFilologi, Københavns Universitet har undersøgtfordelingen af værter på alder på køn på DR2 iuge 7 1998. Hvad angår alder opdeler hun sub-jektivt værterne i Garvede og Unge. Hun finder 9garvede og 24 unge mænd og 2 garvede og 7unge kvinder, dvs. 33 mandlige og 9 kvindeligeværter. Denne undersøgelse bekræfter altså ikkemin tese om, at to-kanalsystem øger andelen afkvindelige værter.

9. Abrahamsson har kun registreret hovedværter.Derfor er vejrværterne på SVT, der er segment-værter, idet de præsenterer vejret til slut i deforskellige nyhedsudsendelser ikke registreret.

10. I den norske delrapport er der ikke set nærmere påstudieværtsparret.

11. Pontus Gårdinger på Kanal 1 og Peter Siepen påZTV.

12. Eksempler er Lars Klingert, Master Fatman ogCasper Christensen. I Pedersen 1998a diskutererjeg spørgsmålet om mandlige værter og karneval-strategi.

Referenser

Allen, Robert C. (ed.) (1992) Channels of Discourse,Reassembled. Television and Contemporary Criti-cism. Chapel Hill: University of North CarolinaPress.

Armstrong, Nancy (1988) The Gender Bind. Womenand the Disciplines. Gender 3/1988.

Bondebjerg Ib & Francesco Bono (eds.) (1996) Televi-sion in Scandinavia. History, Politics and Aeste-thics. London: John Libbey Media.

Dahlgren, Peter (1995) Television and the PublicSphere. London: Sage.

Ebert, Jan (1995) Danske Journalister 1995. Køben-havn: Dansk Journalistforbund.

Eco, Umberto ( 1988) Middelalderens genkomst og an-dre essays. Århus: Forum.

Gallagher, Margaret (1987) Redefining the Commun-ications Revolution. In Bahr, Helen & Dyer, Gill-ian Boxed In. Women and Television. London:Pandora.

Habermas, Jürgen (1962/1974) Borgerlig offentlighet.København: Fremad.

Hellman, Heikki (1996) The Formation of Television inFinland. In Bondebjerg, Ib & Bono, Francesco(eds.) (1996) Television in Scandinavia. History, Po-litics and Aestethics. London: John Libbey Media.

Hietala, Veijo (1996) Finnish Television Today. InBondebjerg, Ib & Francesco Bono (eds.) (1996)Television in Scandinavia. History, Politics andAestethics. London: John Libbey Media.

Holland, Patricia (1987) When a Woman Reads theNews. In Bahr, Helen & Dyer, Gillian Boxed In.Women and Television. London: Pandora.

Huyssen, Andreas (1987) After the Great Divide. Mo-dernism, Mass Culture, Postmodernism. Bloo-mington: Indiana University Press.

Joyrich, Lynne (1996) Re-viewing Reception. Televi-sion, Gender and Postmodern Culture. Blooming-ton: Indiana University Press.

Kozloff, Sarah (1992) Narrative Theory and Televi-sion. In Allen, Robert C. (ed.) (1992) Channels ofDiscourse, Reassembled. Television and Con-temporary Criticism. Chapel Hill: University ofNorth Carolina Press.

Lund, Erik (1975) Nyhedsstrukturer og redaktions-processer i tv 1964-1974. In Skovmand, Roar(ed.) DR 50.

Mellencamp, Patricia (1992) High Anxiety. Bloo-mington: Indiana University Press.

Morse, Margaret (1985) Talk, Talk, Talk. Screen 2/1985.

Morse, Margaret (1986) The Television News Persona-lity and Credibility. Reflections on the News inTransition. In Modleski, Tania (ed.) Studies inEntertainment. Bloomington: Indiana UniversityPress.

Mortensen, Frands & Møller, Jørn (1976) Offentlighedog massekommunikation. In Olivarius (ed.) et alMassekommunikation. Introduktion til et under-visningsområde. København: Dansklærerfore-ningen.

Mulvey, Laura (1996) Fetishism and Curiosity. Lon-don: British Film Institute.

Pedersen, Vibeke (1993) Soap, Pin Up and Burlesque.Commerzialization in Danish Television. Nora 2/1993 og The Nordicom Review 2/1993.

Pedersen, Vibeke (1994) Verdens beste værter. Politi-ken 17.5.1994.

Pedersen, Vibeke (1995a) Kvinden som ikon. Iscen-sættelse af køn i klassisk film og postmoderne tv.København: Borgen.

Pedersen, Vibeke (1995b) Showbiz eller ligestilling.Tv-nyhedsværter i USA. Helsingør, paper på 12.Nordisk mediaforskerkongres.

Pedersen, Vibeke (1995c) Kvinden som underhold-ning. Nyhedsværter i dansk og amerikansk tv.Kvinder, Køn og Forskning 3/1995.

Pedersen, Vibeke (1995d) Daytime Talkshows og kar-neval. Kvindeforskning 3/1995.

Pedersen, Vibeke (1996) Den virtuelle tv-værtinde. Fo-rum for kvindeforskning 3/1996.

Pedersen, Vibeke (1997) Ruby Wax møder... den nytelevisualitet. Øjeblikket 7/1997.

Pedersen, Vibeke (1998a) Karnevalistiske og naivisti-ske kroppe. Parodiske tv-værter i senhalvfemser-

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0578

7 9

ne. I Christensen, Christa Lykke (ed.) et al Krop.Billeder. Medier. København: Borgen.

Pedersen, Vibeke (1998b) Studieværten som fortæller.In Jensen, Jens F. Analyser af tv. København: Me-dusa. Under udgivelse.

Pittelkow, Ralf (1986) Tv-Avisen set indefra. Køben-havn: Danmarks Radio, forskningsrapport 7 B/86.

Spigel, Lynn (1992) Make Room for TV. Television andthe Family in Postwar America. Chicago: Univer-sity of Chicago Press.

Søndergaard, Henrik (1994) DR i tv-konkurrencenstidsalder. Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Tolson, Andrew (1991) Televised Chat and the Synthe-tic Personality. In Scannel, Paddy (ed.) BroadcastTalk. London: Sage.

Zilliakus-Tikkanen, Henrika (1997) Journalistikensessens i ett könsperspektiv. Helsingfors: Rund-radions Jämställdhetskommitté.

Zoonen, Liesbet van (1991) A Tyrrany of Intimacy?Women, Femininity and Television News. InDahlgren, Peter & Sparks, Colin Communicationand Citizenships. Journalism and the PublicSphere in the New Media Age. London: Rout-ledge.

Zoonen, Liesbet van (1996) One of the Girls? Or theChanging Gender of Journalism. In Pedersen,Tove Beate Kjønn i media. Konferanse om utvik-lingen i mediene i et kjønnsperspektiv. Oslo: Like-stillingsrådet, publikasjonsserie nr. 6.

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0579

8 0

Namnlöst-17 2005-08-22, 11:0580