TV-Avisen og Nybroe-sagen - en redegørelse fra lytternes og seernes redaktør i DR

Jacob Mollerup

November 2007

2

Indhold:

I. Oversigt ......................................................................s. 3

II. Udgangspunktet .........................................................s. 4

III. Nybroes indslag og rolle som studievært ....................s. 6

a. Baggrunden for kritikken ........................................s. 6

b. Kritiserede indslag ..................................................s. 7

c. Kritik af præsentationer af andres indslag .............s.13

d. Delkonklusion ........................................................s.15

IV. Veje til at styrke TV-Avisens troværdighed..................s.16

a. Problemformulering................................................s.16

b. Fem forslag.............................................................s.17

V. Konklusion...................................................................s.20

3

I. Oversigt

I afsnit II beskrives forhistorien og udgangspunktet for mit arbejde med denne

redegørelse. Samtidig forklares dens begrænsninger samt den gennemførte

høringsrunde.

I afsnit III gennemgås en række af de indslag, der har været diskuteret i kølvandet på

TV-Avisens beklagelse af indslaget om den danske tilbagetrækning fra Sydirak. For

hvert indslag vurderes det, hvorvidt TV-Avisens samlede fremstilling har været

vildledende. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion.

I afsnit IV præsenteres de fem forslag til en styrkelse af TV-Avisens troværdighed.

Afsnit V rummer en sammenfattende konklusion. Det understreges her, at der ikke er

fundet forhold, der gør det relevant at rette yderligere kritik mod Jeppe Nybroe.

Derimod peger redegørelsen på det grundlæggende ledelsesansvar for at sikre

troværdige nyhedsudsendelser. På baggrund af de fremlagte eksempler og de

gennemførte samtaler er der derfor fremlagt forslag til initiativer, der kan styrke TV-

Avisens troværdighed.

Herværende redegørelse er alene udtryk for de konklusioner og anbefalinger, jeg som

lytternes og seernes redaktør er nået frem til.

Redegørelsen er sendt til DRs direktion. Det er samtidig min anbefaling, at

redegørelsen gøres offentligt tilgængelig, når ledelsen har haft mulighed for at drøfte

den.

4

II. Udgangspunktet

I et indslag i TV-Avisen 21.00 søndag den 29. juli 2007 foregav DRs udsendte

medarbejder, Jeppe Nybroe, at han fulgte en konvoj med nogle af de allersidste

danske soldater på vej ud af Irak. Det var som bekendt ikke tilfældet. Konvojen var

på vej ind i Irak fra Kuwait for at hente nogle af de sidste soldater. De medvirkende

soldater i indslaget forlod først Irak nogle dage senere.

Vildledningen kom til offentlighedens kendskab, da TV 2 Nyhederne torsdagen efter

lavede et indslag om det. Da TV 2 forinden indhentede DRs kommentarer til indslaget,

fik det straks TV-Avisens ledelse til selv at beklage historien. Det skete torsdag den 2.

august i TV-Avisen 18.30. Nyhederne på TV 2 bragte sit indslag samme dag kl. 19.00

.

Nyhedschef Ulrik Haagerup sagde, at han så ”.. meget alvorligt på sagen”. Dagen

efter fik Jeppe Nybroe en skriftlig advarsel og det blev meddelt, at studieværten efter

aftale ville holde en pause og tidligst være tilbage tre måneder senere.

En uge senere modtog nyhedschefen en henvendelse fra Jyllands-Posten, der bad om

at få udleveret råbånd fra i alt tre indslag produceret af Jeppe Nybroe. Et af disse

indslag var en reportage fra Ramadi i Irak. Indslaget var blevet sendt som en del af

magasinet Horisont den 16. januar 2006.

Nyhedschefen afviste at udlevere råbåndene til avisen. Samtidig afviste de

involverede medarbejdere på TV-Avisen at kende til problemer med oplysningerne i

de pågældende tre indslag.

Den 2. september kunne Jyllands-Posten imidlertid offentliggøre, at lydeksperter fra

DELTA i en undersøgelse konkluderede, at tre af de granatnedslag, der kunne høres i

reportagen fra Ramadi, i virkeligheden dækkede over et enkelt nedslag. Lyden fra

dette nedslag var blevet kopieret og indsat to andre steder. Da lyden af

granatnedslaget hermed blev bragt tre gange indenfor 13 sekunder i reportagen,

medvirkede det til at give et lidt mere dramatisk indtryk af situationen.

Den 3. september indgik Jeppe Nybroe en aftale med DR om en fratrædelsesordning.

Da Nybroe netop det foregående år havde været særlig stærkt profileret som TV-

Avisens foretrukne ansigt udadtil, vakte hele forløbet stor offentlig opmærksomhed.

5

Samtidig blev der i offentligheden sat spørgsmålstegn ved, om de to ovennævnte

sager var enestående.

Den 4. september rettede DRs direktion henvendelse til undertegnede - og bad mig

undersøge, om der var andre tilfælde, hvor Jeppe Nybroe havde lavet vildledende

indslag.

Jeg accepterede anmodningen. I mit tilsagn understregede jeg, at jeg ville foretage en

grundig gennemgang af de øvrige Nybroe-indslag, som havde været omtalt kritisk i

den offentlige debat og endvidere undersøge om ledergruppen eller andre på TV-

Avisen havde kendskab til andre indslag, hvor der internt havde været diskussion om

mulige brud på DRs etiske principper. I forlængelse heraf ville jeg gennemgå andre

indslag efter eget skøn.

Jeg tilføjede, at det lå udenfor mine praktiske muligheder at foretage en detaljeret

afprøvning af samtlige oplysninger og en systematisk gennemgang af den

redaktionelle arbejdsgang i alle de omstridte sager. Min gennemgang ville derfor have

som hovedformål at afsøge, om der var væsentlige korrektioner og/eller beklagelser,

som DR skyldte sine seere.

I løbet af september og oktober har jeg på denne baggrund gennemgået en lang

række nyhedsudsendelser. Jeg har i den forbindelse interviewet i alt 16 redaktører og

journalister på TV-Avisen. Disse samtaler har dels handlet om belysning af konkrete

sager og dels om at belyse forhold omkring arbejdsgange, kvalitetskontrol, fejlretning

mv. som jeg fandt relevante for diskussionen om, hvordan TV-Avisens troværdighed

kan øges.

Denne redegørelse omfatter således også en række generelle forslag til styrkelse af

TV-Avisens troværdighed.

Redegørelsen har i november været sendt i høring hos nyhedschefen, chefgruppen på

TV-Avisen og hos Jeppe Nybroe. Kommentarerne fra høringsrunden har ført til enkelte

præciseringer af faktuel karaktér.

6

III. Nybroes indslag og rolle som studievært

a. Baggrunden for kritikken

Jeppe Nybroe blev ansat som journalist i DR Nyheder i 1999. Han har været reporter

på bl.a. Søndagsmagasinet, Kriminalmagasinet og TV-Avisen - ofte med opgaver i

udlandet. Nybroe har indenfor de seneste år været udlandsreporter og har jævnligt

været brugt som udsendt korrespondent til krige, konflikter og naturkatastrofer. I

sommeren 2006 blev han fast studievært på TV-Avisen, men fortsatte med at løse

enkelte reportageopgaver i udlandet.

Nybroe har i sin tid på TV-Avisen været en både værdsat og kontroversiel

medarbejder. Han har været kendt for at arbejde ihærdigt for at få den gode historie i

hus - og for at levere dramatiske reportager. Som udlandsreporter har han altid været

rede til at tage de vanskelige og ofte farlige udrykninger til krigs- og katastrofezoner.

Samtidig har han været meget selvbevidst og stillet store krav til sig selv og sine

omgivelser. Det har i perioder været et samtaleemne blandt TV-Avisens

medarbejdere, at han kunne have en tendens til at stramme og overdramatisere sine

reportager.

Som studievært blev han hurtigt populær og af ledelsen betegnet som en stor succes.

Han fungerede godt og veloplagt på skærmen og arbejdede ihærdigt og professionelt

på at få bearbejdet journalisternes forslag til værtens introduktioner og afrundinger af

de enkelte indslag, således at oplæg og nedlæg blev mundrette, skarpe og levende.

Han gik dog i nogle tilfælde så langt i denne proces, at det skabte vrede blandt en

række af journalisterne, der fandt, at deres historier blev strammet og at deres

indsigelser ikke blev hørt.

Kollegernes lejlighedsvise kritik af Nybroe for at stramme historier og for at bruge en

hård tone internt, fik ledelsen på TV-Avisen til at tage problemerne op overfor ham

ved et par lejligheder indenfor de seneste år. Det rokkede dog ikke ved, at han af

ledelsen - internt og eksternt - blev fremhævet som en af de allerbedste til at

repræsentere TV-Avisen.

7

b. Kritiserede indslag.

I det følgende gennemgås syv af de indslag, som har været omtalt i den offentlige

og/eller den interne debat. Som det fremgår af gennemgangen, er der tale om meget

forskellige problematikker og indslag, der spænder over årene 2000 til 2007.

Indslag fra 1. oktober 2000 om apoteker der sælger naturlægemiddel mod depression

Som medarbejder på Søndagsmagasinet på DR1 lavede Jeppe Nybroe i oktober 2000

et indslag, hvor han med skjult kamera besøgte fem apoteker for at afprøve den

rådgivning, man fik som kunde, hvis man bad om naturlægemidlet Modigen og

oplyste, at det skulle bruges mod depression. Indslagets kritiske pointe var, at fire af

fem apoteker solgte naturlægemidlet i stedet for at henvise kunden til at gå til læge.

Et af de fire apoteker klagede efterfølgende til Pressenævnet over unfair redigering og

urimelig brug af skjult kamera.

I sin kendelse fra 9. maj 2001 mente nævnet ikke, at der m.h.t. redigeringen var

grundlag til at kritisere DR for at have udeladt oplysninger, der kunne tale til

apotekets fordel. Derimod udtalte nævnet kritik af brugen af skjult kamera. Det var

nævnets opfattelse, at DR ikke havde godtgjort, at det var nødvendigt at bruge

skjulte optagelser for at lave den pågældende historie. Derfor udtalte nævnet kritik -

to medlemmer af nævnet afgav dog dissens.

Når sagen nævnes her, er det fordi det i diskussionerne om tidligere ”Nybroe-sager”

har været nævnt, at han tidligere havde fået en alvorlig næse af Pressenævnet. Det

er imidlertid en urimelig gengivelse af ovennævnte sag. Når DRs journalister vil bruge

skjult kamera, skal de først indhente en tilladelse fra deres chef i DR. Efter at

optagelserne er gennemført, skal det yderligere godkendes af chefen, at materialet

rent faktisk anvendes. Det var således en ledelsesbeslutning, at DR i dette tilfælde

brugte skjult kamera på en måde, der efterfølgende fik Pressenævnet til at udtale

kritik.

Rapportering fra kronprinsens besøg i Tasmanien den 15. januar til den 27. januar

2003.

Med anledning i rygterne om kronprinsens forestående forlovelse, rapporterede

Nybroe mange gange hjem fra kronprinsens deltagelse i VM i dragesejlads. Det

8

forventedes, at sejladserne ville blive fulgt af Mary Donaldson, der i denne anledning

skulle komme rejsende fra Danmark til Tasmanien. Dækningen heraf har været nævnt

som eksempel på videregivelse af forkerte oplysninger.

Efter et interview med kronprinsen i TV-Avisen 18.30 den 15. januar 2003 siger

Nybroe i en speak, at TV-Avisen netop har fået oplysninger om, at Mary nu er

ankommet til Tasmanien og at hun senere på dagen lokal tid vil følge sin kærestes

kapsejlads fra en båd. Det viste sig imidlertid, at denne oplysning var forkert. Først

den 17. januar kan der i flere indslag vises billeder, hvoraf det fremgår, at Mary

Donaldson nu rent faktisk er ankommet til lufthavnen. At oplysningen i indslaget den

15. januar var forkert, blev således hurtigt korrigeret for seerne.

Rapportering fra Irak om tilfangetagelsen af Saddam Hussein - bl.a. den 16.

december 2003.

I oplægget til Jeppe Nybroes indslag siges i TV-Avisens 18.30-udgave den 16.

december 2003: ”Øjenvidner fortæller nu TV-Avisen, at Saddam Hussein var blevet

gasset eller bedøvet, da amerikanske soldater trak ham op af et hul i weekenden.” Kl.

21.00 samme aften hedder det: ”Amerikanerne tog ingen chancer - derfor gassede de

Saddam Hussein, inden de trak ham op af hullet. Det fortæller irakere, der siger til

vores udsendte, at de så det hele.”

Disse indslag er flere gange blevet nævnt som eksempler på historier med manglende

troværdighed.

I indslagene interviewes et par personer, der angiveligt skulle være naboer til den

gård hvor Saddam Hussein blev fanget. Samtidig angives det, at reportagen er lavet

få hundrede meter fra gården.

Den officielle amerikanske version - som blev offentliggjort første gang den 14. og 15.

december - afviger væsentligt fra Nybroes historie. I denne officielle historie - som

blev dækket grundigt af TV-Avisen - understreges det, at Saddam Hussein overgav sig

helt uden modstand.

Uanset om de citerede irakere rent faktisk var øjenvidner (som de hævdede i

indslagene), er det en kendsgerning, at der blandt Saddam Husseins tilhængere i de

pågældende dage cirkulerede mange historier om tilfangetagelsen, som afveg

9

betydeligt fra den officielle amerikanske version. Mange medier viderebragte disse

historier. At citere folk, der angav at bo tæt på stedet, hvor Hussein blev taget til

fange, for deres oplevelse og udlægning af begivenheden, har således været

journalistisk relevant. Samtidig må det understreges, at det er redaktørerne på TV-

Avisens redaktion, der beslutter, hvordan interviewene med de pågældende irakere

skal prioriteres og præsenteres.

Rapportering fra danske soldaters fund af granater i Irak, den 11.-14. januar 2004.

Den 10. januar om aftenen meddelte Hærens Operative Kommando, at danske

soldater muligvis havde fundet kemiske våben i Irak. I pressemeddelelsen blev det

imidlertid understreget, at der var tale om gamle våben, som man vurderede havde

været gravet ned i mindst 10 år.

Dækningen af denne sag er blevet nævnt som eksempel på overdramatiserende

rapportering.

Efter nyheden om våbenfundet blev Jeppe Nybroe i hast sendt til Irak af redaktionen,

der vurderede, at historien var opsigtsvækkende. Den 11. januar kl. 18.30 leverede

Jeppe Nybroe en live-reportage fra Irak. Han fortalte om fundet af det, han beskrev

som ”et meget stort våbendepot” bestående af måske 100 til 200 granater. Foreløbige

test-resultater tydede på, at der var tale om ”... meget, meget, meget farlige våben”,

rapporterede Nybroe. Det blev oplyst, at eksperter i masseødelæggelsesvåben var

tilkaldt, men også at forventningen var, at der ville gå ”... mange dage før man kan

være sikker på, om det er den meget, meget, meget farlige giftgas”, som Nybroe

forklarede det i live-interviewet. Han understregede, at hvis der var tale om giftgas,

var der tale om det hidtil farligste våbenfund efter krigen - og at det i så fald var

danskerne, der havde været med til at gøre fundet. Han omtalte ikke, at der

sandsynligvis var tale om ældre våben.

I et efterfølgende indslag - produceret hjemme på redaktionen - fremgik det, at

amerikanerne havde reageret afdæmpet og med skepsis på det danske fund, da man

regnede med, at der var tale om gamle granater. I et yderligere indslag - produceret

hjemme på redaktionen - i den efterfølgende TV-Avis kl. 21.00 samme aften, blev det

klart fremhævet, at der ikke kunne være tale om nogle af de

masseødelæggelsesvåben, som USA året før havde nævnt som begrundelse for

10

krigen. Det blev igen understreget, at amerikanerne regnede med, at der var tale om

rester af gamle våben fra Iran/Irak-krigen i 1980’erne.

I pressemeddelelser den 14. og 17. januar 2004 oplyste Hærens Operative

Kommando, at der ikke havde været tale om kemiske våben. Også dette blev dækket

fyldestgørende i TV-Avisen.

Selvom indslaget med Jeppe Nybroe i TV-Avisen 18.30 den 11. januar 2004 - leveret

kort efter hans ankomst til landet - isoleret set gav et overdramatiseret indtryk af det

mulige fund af masseødelæggelsesvåben, gav hans og TV-Avisens samlede dækning

de pågældende dage en forsvarlig beskrivelse af forløbet.

Rapportering fra statskuppet på Haiti den 26. februar til den 4. marts 2004

Som TV-Avisens udsendte medarbejder rapporterede Nybroe i alt 12 gange hjem via

hhv. telefon og livelink. Flere af rapporterne er leveret på kaotiske dage med

angribende oprørsstyrker, plyndringer og udbredt vold.

Den 27. februar interviewes Nybroe live af studieværten hjemme i TV-Avisens studie.

Nybroe er med via et billedlink fra Port-au-Prince, og siger bl.a.:

”Som man måske kan fornemme bag mig, er hele byen nærmest sat i brand.

Bygninger er sat i brand, biler er sat i brand. Overalt hærger folk med våben i hånd

gaderne”.

Nybroe interviewes stående på et højt punkt med god udsigt over byen. Der ses kun

lidt røg ude i siden af billedet. Som det også var fremgået af det indslag fra Port-au-

Prince, som blev bragt umiddelbart før live-interviewet, var der da også langt fra tale

om, at ”hele byen” var i brand. Men der var rent faktisk omfattende uroligheder,

bevæbnede bander og brændende barrikader rundt om i byen - det bekræftes af

billeder og reportager fra mange andre kilder.

Enkelte af sætningerne i live-interviewet gav således et overdramatiseret billede af

situationen. Det er et af mange eksempler på, hvorledes der kan gå inflation i

beskrivelserne og sprogbrugen i forbindelse med live-reportager fra dramatiske

begivenheder. Noget lignende skete f.eks. senest for nogle af de journalister, der

dækkede urolighederne efter rydningen af ungdomshuset på Jagtvej 69 i København.

11

Her brugte TV-Avisen vendingen ”Nørrebro brænder” et par gange. Der var dog først

og fremmest tale om brændende barrikader i gaderne på Nørrebro.

I flere af sine reportager omtaler Jeppe Nybroe, at der er eksempler på overfald på

journalister. Også her er han blevet kritiseret for at have overdrevet. Den 27. februar

oplyser han, at en konvoj han selv har kørt i er blevet beskudt. Den farlige situation

bekræftes i detaljer af andre kilder. Den 29. februar oplyser han, at han lige har fået

en melding om, at en fransk journalist er blevet skudt - ramt i skulderen. Denne

specifikke historie blev ikke omtalt af de internationale medier, men der var i de

pågældende uger mange rapporter om angreb på journalister. Ugen efter blev en

spansk tv-journalist, der boede på samme hotel som Nybroe, dræbt af skud, mens

han dækkede urolighederne. En opgørelse fra Reporters Without Borders opregner

alene for februar måned 19 tilfælde af angreb på journalister - rækkende fra

beskydning, angreb med en machete og grove trusler.

Der er således ikke tegn på, at rapporteringernes samlede billede skulle være

misvisende eller afvige væsentligt fra de mange andre pressereportager fra Haiti

under de dramatiske begivenheder.

Deltagelse i Mennesker og Medier den 30. september 2005

Den 30. september var Jeppe Nybroe en af gæsterne i radioprogrammet ”Mennesker

og Medier” på P1. Anledningen var udgivelsen af bogen ”I skudlinjen”, der handler om

en række fremtrædende danske krigskorrespondenters arbejde.

I udsendelsen kommer Nybroe bl.a. med denne bemærkning: ”.. nu arbejder vi jo

ikke i sandhedsindustrien som sådan”. Denne replik er senere blevet fremhævet som

udtryk for Nybroes holdning til troværdighed.

Den nævnte replik faldt i en debat om, hvor svært det i en krigssituation er at finde

sandheden. Det er i den forbindelse, at Nybroe fremhæver den del af arbejdet, der

handler om at bringe nærvær ind i reportagerne ved at bringe historier om konkrete

menneskeskæbner. I en diskussion om sit syn på tv-reportagerne fra

jordskælvskatastrofen i Iran - og hvordan de blev opfattet af danske seere - siger han

bl.a.:

”Det betyder altså noget, at jeg går ned i den store historie og vælger den her historie

ud og siger: Det her er den lille historie på den store historie - på den store sandhed.

Og nu arbejder vi jo ikke i sandhedsindustrien som sådan. Vi arbejder i

12

informationsbranchen. Der er jo nogle andre, der må danne sig deres sandhed ud fra

de brokker (......) , som vi så giver dem.”

Som det fremgår handler udtalelsen om at ” ... nu arbejder vi jo ikke i

sandhedsindustrien .... ” altså ikke om, at oplysningerne ikke behøver være rigtige.

Reportagen fra de danske styrkers tilbagetrækning fra Sydirak. TV-Avisen kl. 21.00

den 29. juli 2007

Selve indslaget er omtalt ovenfor og førte som sagt til en klar beklagelse fra DRs side

og en rettelse i TV-Avisen fire dage senere. Samtidig erkendte og beklagede Jeppe

Nybroe sin fejl.

Der er imidlertid grund til at understrege, at også redaktionens kvalitetskontrol fejlede

i forbindelse med det pågældende indslag. Der var flere forhold i forløbet, som burde

have fået redaktionen i København til at sætte spørgsmålstegn ved indslaget om de

sidste danske styrkers køretur ud af Irak.

• Det omstridte indslag med beretningen om den sidste konvojs tur ud af Irak

blev sendt hjem sent fredag den 27. juli (og blev altså først vist knap to døgn

senere).

• Den 28. juli oplyser TV-Avisen selv kl. 18.30 at ”tilbagetrækningen fortsætter

her det næste par døgn”.

• Den 29. juli kl. 18.30 siger studieværten Claus Buhr bl.a: ”I disse dage trækker

ca. 450 danske soldater sig ud af Sydirak. Tilbagetrækningen foregår under

massive angreb fra oprørere i området.” Det sker i oplægget til et

nyhedsindslag. Her siger Nybroe i en speak om nye raketangreb på den danske

lejr: ”Her til morgen - få dage før hjemrejse - kunne det været gået grueligt

galt igen”.

• Den 29. juli kl. 21.00 bringes så det meget omtalte indslag, hvori det i

reportagen bl.a. siges, at ”... nu ruller nogle af de allersidste danske soldater ud

af Irak i ly af nattemørket .... ”.

• Den 30. juli kl. 18.30 bringer TV-Avisen endnu et indslag, hvori Nybroe bl.a.

siger: ”De massive raketangreb omkring den danske lejr her i Sydirak

fortsætter, mens danskerne er på vej ud af landet. For et øjeblik siden ..... ”.

Indslaget viser endvidere, hvor tæt nedslaget har været på de telte, hvor de

danske soldater sover.

• Den 31. juli kl. 18.30 er Nybroe igennem live fra den danske lejr, hvor han

efter den officielle ceremoni, der markerer den danske tilbagetrækning bl.a.

13

interviewer forsvarsminister Søren Gade (V). Jeppe Nybroe siger sidst i

indslaget bl.a.: ”Der er ca. 50 danske soldater tilbage. De trækker sig ud af Irak

om et kort øjeblik. Søren Gade bliver her til i morgen og så følges vi med ham

og nogle af de allersidste danske soldater ud af Irak til nabolandet Kuwait og

derefter hjem til Danmark.”

• Først den 4. august - efter henvendelsen fra TV 2 - bringes beklagelsen af det

misvisende indslag fra den 29. juli.

Som det fremgår sendte Jeppe Nybroe mange indslag hjem i løbet af få dage. Selvom

dækningen af tilbagetrækningen havde høj prioritet og var tophistorie i en række

nyhedsudsendelser, opfangede kvalitetskontrollen på redaktionen imidlertid ikke de

forkerte oplysninger om køreturen ud af Irak.

c. Kritik af præsentationer af andres indslag

I sit arbejde som nyhedsvært fra sommeren 2006 blev Nybroe - som omtalt i

indledningen - ved en række lejligheder kritiseret af TV-Avisens journalister for at

stramme introduktionerne til de enkelte indslag, uden at det var aftalt. Praksis er, at

journalisterne laver et forslag til introduktionen af deres egne indslag samt til den

korte bemærkning som studieværten ofte har efter indslaget (nedlægget).

Studieværten bearbejder herefter disse tekster for at gøre dem nemmere at udtale og

præsentere og for at sikre det samlede forløb i den enkelte nyhedsudsendelse. Men

det er fast praksis, at væsentlige ændringer cleares med journalisterne netop for at

sikre, at den nye speak er i fuld overensstemmelse med indslaget. Det forsømte

Nybroe i en række tilfælde. Det førte i perioder til utilfredshed på blandt andet den

politiske redaktion og på penge-redaktionen.

Der foreligger ikke eksempel-samlinger, der íllustrerer denne kritik. Der har typisk

ikke været tale om stramninger, der senere har krævet en rettelse, fordi det

efterfølgende indslag oftest i sig selv har nuanceret og/eller præciseret historien.

Nedenfor er omtalt et eksempel hvor både introduktion og indslag var misvisende og

to eksempler, hvor alene præsentationen var misvisende.

Introduktion til indslag om Al Jazeera-interview med Karen Jespersen og Ralf

Pittelkow. TV-Avisen 21.00 den 27. september 2006.

14

Indslaget handlede om, at Karen Jespersen og Ralf Pittelkow tidligere samme dag var

blevet interviewet af Al Jazeera med udgangspunkt i deres netop udgivne debatbog -

Islamister og naivister - et anklageskift.

Studieværtens introduktion lød således:

”To af Danmarks skarpeste kritikere af ekstreme muslimer forsøger derimod nu at få

deres budskab ud til millioner af muslimer over hele verden. I dag stiller tv-stationen

Al Jazeera direkte om til ægteparret Ralf Pittelkow og Karen Jespersen.”

Og nedlægget efter indslaget lød således:

”Lød budskabet altså fra Karen Jespersen - direkte til Al Jazeera”.

Såvel introduktion som nedlæg var i fuld overensstemmelse med indslaget, hvoraf det

fremgik, at interviewet var blevet sendt af den store arabiske tv-kanal.

Der var imidlertid ikke tale om et live-interview. Indslaget i TV-Avisen var ganske vist

blevet sat i gang på den præmis, men da udlandsredaktionen prøvede at få sin

korrespondent i Mellemøsten til at følge modtagelsen af interviewet blandt nogle

arabiske tv-seere, viste det sig, at der var tale om en prøve-produktion til den nye

kanal Al Jazeera English, der på det tidspunkt var under forberedelse. Den begyndte

først at sende den 15. november 2006.

Denne oplysning har hverken journalisten bag indslaget, redaktionssekretæren eller

studieværten været fuldt opmærksomme på, før indslaget gik over skærmen i TV-

Avisen den 27. september 2006. De overså tilsyneladende advarslerne. Det er først og

fremmest redaktøren, redaktionssekretæren og journalisten, der har ansvaret for at

sikre, at grundindholdet i de enkelte indslag er i orden.

Den 28. september stod det helt klart for redaktionen, at indslaget den foregående

aften havde været vildledende. Det havde på dette tidspunkt været relevant at bringe

en rettelse. At det ikke skete, er ikke noget, man kan klandre Jeppe Nybroe. Også her

er der tale om et direkte ledelsesansvar.

Introduktion til indslag om priskontrol af fjernvarmeværker. TV-Avisen 18.30 og 21.00

en 30. oktober 2006.

15

Historien handlede om en mistanke om, at en række fjernvarmeværker havde

opkrævet for mange penge hos forbrugerne. Reporterens oplæg til værtens

introduktion starter således:

”Hvert tredje af landets fjernvarmeværker overtræder loven. Det tyder en ny

stikprøve-kontrol på”.

I den version der rent faktisk blev bragt, var introen ændret til:

”Hvert tredje af landets fjernevarmeværker overtræder loven og indkræver for høje

varmeregninger”.

Journalistens historie om en stikprøve, der tydede på problemer, var altså blevet

ændret til, at det direkte kunne fastslås, at hvert tredje værk brød loven. Selvom

journalisten forinden gjorde indsigelse overfor såvel studievært som

redaktionssekretær, blev den strammede historie bragt igen kl. 21.00.

Sagen førte i følge TV-Avisens ledelse til, at det blev indskærpet overfor de

involverede, at ændringer i introduktionerne skulle aftales med den journalist, der

havde lavet det pågældende indslag.

Introduktion til indslag om Danske Slagteriers undersøgelse af en række kritiserede

svinetransporter. TV-Avisen 18.30 den 28. april 2007

Efter TV-Avisens historier om svinestransporter, der ikke overholdt reglerne,

gennemførte Danske Slagterier i foråret 2007 sin egen undersøgelse af forholdene.

Det var konklusionerne fra denne undersøgelse, som TV-Avisen bragte den 28. april.

Studieværtens introduktion lød således:

”Grisebranchen frifinder sig selv for beskyldninger om dyremishandlingen ved

langvarige grisetransporter. Branchens egen undersøgelse dokumenterer dog en

række brud på gældende regler om transport af levende dyr. Det fører nu til en påtale

overfor en af de øverst ansvarlige for grisetransporterne, men manden beholder sit

job.”

Vinklen med at branchen ”frikendte sig selv” indgik ikke i journalistens forslag til

introduktion og var heller ikke i overensstemmelse med indslaget. Selvom reporteren

før udsendelsen advarede såvel redaktionssekretær som studievært mod den

ændrede tekst, blev den alligevel anvendt i udsendelsen.

16

Danske Slagterier klagede over den misvisende introduktion og modtog efterfølgende

en undskyldning fra TV-Avisens ledelse.

d. Delkonklusion

Udgangspunktet for denne redegørelse har været kritikken af Jeppe Nybroe.

Gennemgangen giver da også enkelte eksempler på, at Nybroe har strammet og

overdramatiseret historier. Det er imidlertid ikke hverken rimeligt eller muligt at

afgrænse de beskrevne problemer til blot at være et spørgsmål om en enkelt

medarbejder. Hvordan en rapport fra den udsendte korrespondent virker afhænger

således i meget høj grad af, hvordan indslaget præsenteres og prioriteres. Når

redaktionen f.eks. - som bl.a. i tilfældet med de danske styrkers fund af

mortérgranaterne - sætter historien ind i et bredere perspektiv og understreger, at

der næppe var tale om en sensation, bliver den samlede dækning forsvarlig på trods

af den udsendtes tendens til at overdramatisere i live-reportagerne. Samtidig er det

først og fremmest ledelsens ansvar, at konstaterede fejl hurtigst muligt rettes og

korrigeres på relevant vis.

Det er i vurderingen af disse enkeltsager vigtigt at fastholde proportionerne:

Gennemgangen af den redaktionelle proces i almindelighed efterlader et indtryk af en

redaktion, der - Nybroe inkluderet - i de allerfleste sammenhænge arbejder ihærdigt

og redeligt på at lave en retvisende nyhedsdækning. Samtidig er det en kendsgerning,

at der i det daglige laves TV-Aviser under hårdt arbejdspres og med væsentligt færre

ressourcer end tidligere.

IV. Veje til at styrke TV-Avisens troværdighed

a. Problemformuleringen

Denne redegørelse har ikke fundet grund til at rette yderligere kritik mod den

medarbejder, der på grund af sin højtprofilerede rolle, har lagt navn til sensommerens

troværdighedskrise. Derimod er der grund til at overveje konkrete initiativer, som kan

17

være med til at styrke den daglige indsats for øget troværdighed på TV-Avisen og DRs

andre nyhedsredaktioner.

De initiativer, der skitseres nedenfor, er i vidt omfang allerede til diskussion på TV-

Avisen og de seneste signaler fra ledelsen er på linje med flere af de tiltag, der her

foreslås. Anbefalingen i denne redegørelse er at skærpe og samle indsatsen.

b. Fem forslag.

Systematisk rettelse af fejl

Der er brug for en mere konsekvent rettelse af fejl.

For det første er der brug for at rette mere. I en årrække har der kun været tradition

for at lave rettelser i særlige situationer. Det er undergravende for tilliden.

Samtidig er der brug for at rette mere systematisk. Alle rettelser, korrektioner og

præciseringer bør samles i overskuelig form på www.dr.dk/nyheder. En sådan løbende

registrering vil være et godt signal om åbenhed og også være med til at øge den

interne indsats for at undgå fejl.

Det kan være forvirrende for seerne med rettelser, der f.eks. læses op i TV-Avisen og

som omfatter flere detaljer eller tal. I sådanne tilfælde kan man nøjes med at forklare

kort, hvad rettelsen omhandler - og henvise til hjemmeside og tekst-tv for flere

detaljer.

En systematisk offentliggørelse af rettelser og korrektioner vil samtidig gøre det

muligt at følge de typiske fejlkilder og dermed være med til at styrke

kvalitetskontrollen.

Effektiviseret klagebehandling

En hurtig og effektiv klagebehandling er uomgængelig for en seriøs nyhedsformidling

på en public service-station. Desværre lader TV-Avisens klagebehandling en del

tilbage at ønske. Der svares ikke systematisk på alle relevante klager og jævnligt

kommer væsentlige klagesvar med mange ugers forsinkelse. Problemet er blevet

forstærket af de store besparelser, der i 2007 har måttet gennemføres på

nyhedsområdet.

Der er brug for hurtigt at sikre en seriøs og systematisk klagebehandling og at

ledelsen er inddraget i alle væsentlige sager.

18

Bedre kvalitetskontrol

En effektiv kvalitetskontrol er en bydende nødvendighed i betragtning af den centrale

rolle, TV-Avisen spiller for den danske nyhedsformidling. I mange tilfælde fungerer

den daglige redaktionelle proces som en god sikring af en redelig og troværdig

nyhedsdækning. De daglige nyhedsudsendelser laves imidlertid under hårdt tidspres

af ret få mennesker. De vagthavende redaktionssekretærer skal i løbet af få timer

igangsætte mange forskellige historier og jævnligt produceres centrale indslag af

journalister, der kun har få års erfaring eller mangler særlig indsigt på det

pågældende fagområde. Hertil kommer, at journalisterne i stigende omfang selv skal

færdigredigere deres indslag og derfor har meget andet end historiens indhold at tage

vare på.

Netop p.gr.a. det store pres, der arbejdes under, er det vigtigt, at der er faste

procedurer for kvalitetskontrollen. Den jourhavende redaktionssekretær på de enkelte

udsendelser er i det nuværende system den centrale garant for, at de indslag der

bringes, er korrekte og redelige. Der findes imidlertid ikke nogen klar beskrivelse af

funktionen og af kravene til, at redaktionssekretæren kan stå inde for indholdet i alle

indslag. For at sætte fokus på kvalitetskontrollen anbefales det at lave helt præcise

beskrivelser af ansvarsforhold og daglige procedurer. Herunder bør det understreges,

at redaktionssekretærerne eller en overordnet skal have gennemset og godkendt alle

indslag, der udsendes. Praksis herom har været svækket de seneste år i takt med

knappere ressourcer, men det er ikke holdbart, at indslag bliver sendt uden

forudgående godkendelse. Især med baggrund i den øgede brug af selvredigering

(altså at journalisterne selv klipper og redigerer deres indslag uden hjælp fra en

redigeringstekniker) er denne kontrol nødvendig. En sådan skærpelse af

kvalitetskontrollen giver imidlertid kun mening, hvis man er rede til at droppe

tvivlsomme indslag, selvom det i sidste ende kan betyde, at TV-Avisen den

pågældende dag ikke kan udfylde hele den planlagte sendetid.

Styrkelse af den redaktionelle kultur

Der er mange forventninger til TV-Avisen. I TV-Avisens seneste strategi fra november

2006 satses der på nye kerneværdier. På indholdssiden betyder det nyheder, der er

skarpe, ”øjeblikkelige” og forståelige. Seerne skal opleve nærvær, energi og åbenhed.

Og udtrykket skal være ægte, indbydende og brugbart.

19

De nye kerneværdier afspejler kravet om, at TV-Avisen fastholder og udbygger sin

position og sine seertal - på trods af en skærpet konkurrence fra mange andre

medietilbud. I denne krævende proces er det nødvendigt, at ledelsen løbende klart får

signaleret, at hele indsatsen skal foregå på et fundament af troværdighed og

redelighed.

Det kan ske på mange måder. Præcision og redelighed bør være blandt de

allervigtigste kriterier for ansættelser, forfremmelser osv. Tendenser til stramninger,

overdramatiseringer og sjusk med faktuelle oplysninger må løbende kritiseres og

diskuteres, således at det klart markeres, at de ikke er forenelige med TV-Avisens

grundlag. Det er nødvendigt med løbende programetiske diskussioner - med

udgangspunkt i de nyeste erfaringer og problemstillinger. Der må her skabes bedre

rum for den interne debat om de etiske grænser og om nødvendigheden af kritisk

journalistik. Selvom man i praksis kan risikere, at sådanne debatter ender som en

historie i andre medier, er det et langt større problem hvis man ikke kan gennemføre

en fri intern debat om programetik og undervejs dele erfaringer og vurderinger.

TV-Avisen og de kritiske magasiner i nyhedstimen fra kl. 21.00 er løbende udsat for

en meget professionel og ihærdig påvirkning fra politikere, myndigheder,

virksomheder, organisationer m.fl., der på forskellige måder prøver at fremme deres

sag. Ofte bruges væsentlige ressourcer og en skare af rådgivere til formålet. Dette

vedholdende pres kommer også til udtryk i klager og i offentlig kritik af DR. Selvom

det i praksis giver vanskelige vilkår for en åben debat om programetikken, er det et

grundvilkår for en nyhedsformidling med DRs gennemslagskraft.

En supplerende mulighed for at styrke efterkritikken er, at et par historier hver måned

udsættes for en særlig grundig gennemgang med efterkontrol af oplysninger,

indhentning af de involveredes syn på historien, reaktioner fra seere og udvalgte

fagfolk osv. Selvom de indhentede kommentarer på ingen måde ville være en

facitliste, kunne en sådan udvidelse af efterkritikken være med til at identificere

problemer og styrke kvalitetsarbejdet.

Åben dialog med seerne

Der er en stor interesse blandt seerne for, hvordan TV-Avisen laves, hvordan den

prioriteres, og hvorfor store sager dækkes, som de gør. I sager hvor TV-Avisens

20

dækning debatteres i offentligheden, er der samtidig stor interesse for at høre

ledelsens vurderinger og forklaringer.

For at styrke indsigten i nyhedsformidlingens arbejdsbetingelser og for at vise

åbenhed og vilje til dialog, vil det være nyttigt, hvis TV-Avisen på sin hjemmeside

lavede en ny sektion, hvor sådanne historier kunne fortælles og hvor der samtidig var

mulighed for at deltage i debatter, afstemninger mv.

V. Konklusion

En gennemgang af en række omdiskuterede indslag og præsentationer har ikke påvist

eksempler på fejl eller vildledninger, som ikke allerede har været korrigeret.

Undtagelsen er en misvisende præsentation af et interview med Karen Jespersen og

Ralf Pittelkow på Al Jazeera. Den forkerte præsentation kan dog ikke lastes specielt

Jeppe Nybroe, men må tilskrives et svigt i redaktionens samlede kvalitetskontrol.

Det vil være helt urimeligt at give Jeppe Nybroe eneansvaret for, at der i en række

tilfælde har været rejst tvivl om TV-Avisens troværdighed. Gennemgangen omfatter

enkelte tilfælde, hvor Nybroe har haft en tendens til at overdramatisere historier. Men

det har ikke haft en karaktér, som gør det relevant at rette fornyet kritik mod ham.

For det første har en del af den relevante kritik været rettet mod sager, som Nybroe

ikke alene kan lastes for. For det andet er det i sidste ende et ledelses-ansvar at sikre

de rammer, den redaktionelle kultur og de prioriteringer, der er forudsætninger for en

høj troværdighed.

Diskussioner om hvor meget en historie ”kan bære” og hvor hårdt tingene kan

trækkes op, er en nødvendig og vital del af den daglige redaktionelle proces på de

fleste nyhedsmedier. Det er her særligt afgørende for mediets troværdighed, hvilken

linje ledelsen løbende lægger i kraft af sine konkrete beslutninger og

nyhedsprioriteringer og hvordan ledelsen i praksis sikrer, at medarbejdere ikke

forfalder til overdrivelser, uden at der gribes ind.

Skal nye problemer forebygges, er det på disse områder, der må sættes ind med

større effektivitet og klarhed, end det har været tilfældet de foregående år.

21

I forlængelse heraf rummer redegørelsen fem anbefalinger til DRs ledelse m.h.p.

initiativer, der på længere sigt kan styrke TV-Avisens troværdighed:

Systematisk rettelse af fejl

Effektivisering af klagebehandlingen

Bedre kvalitetskontrol

Styrkelse af den redaktionelle kultur

Åben dialog med seerne

Disse initiativer er i vidt omfang allerede til diskussion på TV-Avisen og de seneste

signaler fra ledelsen er på linje med de tiltag, der her foreslås.

Rapportens konklusioner og anbefalinger står alene for min regning.

Jacob Mollerup

Lytternes og seernes redaktør i DR