tusafik september 2012 dk
DESCRIPTION
Tusafik September 2012 DKTRANSCRIPT
1
Tusarfik September 2012
Tid �l evaluering
Sommeren er ved at gå på hæld, og de lange lyse næ�er er ovre for denne gang. Nu er det !d !l rensdyrsteg, bær og inden-
dørs hygge, og I de�e nummer af Tusarfik kan du blandt andet finde en opskri& på marmelade med sortebær, som er per-
fekt !l rensdyrstegen, ligesom du kan finde to bud på kager !l e&erårets kaffemikker.
De�e er den femte udgivelse af Tusarfik, og det er blevet !d !l evaluering. Vi vil ikke bare skrive og udsende et nyhedsbrev,
fordi vi selv synes det er en god ide, og derfor har vi udarbejdet et spørgeskema. Vi vil nemlig gerne finde ud af om I, læser-
ne og kollegerne rundt omkring i organisa!onen, er enige med os i, at Tusarfik fortsat skal udgives. Spørgeskemaet er blevet
sendt !l alle på mailinglisten NO fælles, og mange har allerede svaret på det. Ud fra besvarelserne kan vi se, at I generelt er
glade for Tusarfik. Der er plads !l forbedringer, og mange har taget sig !den !l at give os god og konstruk!v feedback, hvil-
ket vi er meget glade for. Hvis du ikke har modtaget mailen med linket !l spørgeskemaet, eller hvis du ikke har nået at svare
på det endnu, kan du stadig give din mening !l kende på h�ps://www.surveymonkey.com/s/Tusarfik, hvor spørgeskemaet
ligger frem !l 12. oktober.
Der er nogle der siger, at man enten er under udvikling, eller også er man under afvikling. Vi vælger at være under udvikling
og hele !den arbejde ak!vt på at blive bedre !l det vi gør. Ud over at bede om jeres meninger gennem spørgeskemaet, har
vi også set kri!sk på vores egne arbejdsgange, og erkendt at vi må foretage nogle ændringer. På grund af det store arbejds-
pres der er rundt omkring i Selvstyrets kontorer, kan vi ikke være a3ængige af, at det er de samme personer der skal levere
indlæg !l Tusarfik hver måned. Derfor vil vi i endnu højere grad opsøge jer derude for at finde de gode historier. Det bety-
2
der at vi nu, mere end !dligere,
vil sæ�e pris på, at I giver os et
prej om hvor de gode historier
befinder sig, og om hvad I har
lyst !l at læse om. I vil selvfølge-
lig også fortsat være velkomne
!l at udfolde jeres indre journa-
list og skrive ar!kler !l nyheds-
brevet, lige så o&e I har lyst !l
det. Send !l hver en !d fif, prej
og ar!kler !l [email protected].
Noget af det, som vi allerede nu
kan læse ud af besvarelserne på
spørgeskemaet er, at Mærkeda-
gene skiller vandene. Mange
giver udtryk for, at de godt kan
lide at følge med i fødselsdage
og jubilæer. Men der er også et
par stykker, som ikke bryder sig
om at resten af arbejdspladsen
ved, hvornår de fylder rundt, og
det respekterer vi selvfølgelig. Vi
har derfor valgt at lade mærke-
dagene udgå i de�e nummer af
Tusarfik, og for frem!den vil vi
gerne bede jer om, personligt
eller departementsvis, at gøre
opmærksom på, hvis I har en
mærkedag, som I kunne tænke
jer at få med i Tusarfik. Mærke-
dagene sendes også !l in-
Nok er e&eråret på vej, og de
fleste er ved at være !lbage fra
ferie, men her på Tusarfik skal vi
lige have det sidste af ferien
med, og derfor springer vi okto-
ber over, så næste nyhedsbrev
udkommer i november. Der vil
du blandt andet kunne læse,
hvad vi har fundet ud af gennem
spørgeskemaundersøgelsen. Vi
glæder os !l at se, hvad I synes
om Tusarfik, og ud fra jeres be-
svarelser planlægge nyhedsbre-
vets frem!d.
Trivselsundersøgelsen 2012
Nu er det endnu engang �d �l den årlige Trivselsundersøgelse i Selvstyrets Central-
administra�on. Undersøgelsen kører i perioden fra mandag d. 27. august �l og med
onsdag d. 12. september 2012.
Af Ka�e Lundgaard Pedersen, HRU
Frugtordning
Sidste år kunne enheder med en lokal svarprocent på 80 eller derover vinde en må-
neds gra!s frugtordning med en ugentlig levering af frisk frugt.
Frugtordningen var en succes, hvorfor det er blevet beslu�et at gentage successen.
De enheder, der opnår en lokal svarprocent på 80 eller derover, vil derfor igen i år
blive belønnet med en måneds gra!s frugtordning.
Opfordring
Alle opfordres !l at deltage i undersøgelsen, således resultaterne afspejler en repræ-
senta!v og valid måling af trivsel, arbejdsglæde og arbejdsmiljø i Selvstyrets Central-
administra!on.
Postkort – vi dyrker trivsel
I anledningen af de�e års Trivselsundersøgelse er der blevet sendt to postkort ud !l
alle ansa�e i Selvstyrets Centraladministra!on. Postkortene giver mulighed for at glæ-
de to kollegaer ved at fortælle dem, hvorledes de er med !l at skabe glæde på ar-
bejdspladsen. Det er et håb, at de vil skabe glæde og gode oplevelser kollegaer imel-
lem i Selvstyrets Centraladministra!on.
En lille historie fra hverdagen
Karen Lynge, kontorchef i DcR, havde været på ferie i en uge, da hun en mandag mor-
gen mødte op på kontoret. På hendes bord lå et postkort fra en af hendes medarbej-
dere. Hun tænkte ikke yderligere over det, da hun tog kortet op for at læse det. Mens
hun læste det væltede en glæde ind over hende. ”Jeg blev så glad og meget rørt.”
I kortet stod der ganske kort hvordan Karen, som leder, skaber arbejdsglæde, tryg-
hed, !llid og mo!va!on hos den pågældende medarbejder og i DcR.
”Det var helt uventet at få ros fra én af mine medarbejdere. Det betyder, at jeg gør
det godt og det mo!verer mig derfor !l at fortsæ�e med det jeg i forvejen gør. Jeg
kan ikke lø&e en opgave uden at have nogen at lø&e den sammen med. Jeg ser min
afdeling som et team, hvor nøgleordene for et godt samarbejde er !llid, tryghed, ar-
bejdsglæde og mo!va!on. Kortet er derfor en bekræ&else på, at jeg gør det rig!gt.”
Karen om
postkortene:
”Jeg synes, at
det er et rig-
!g godt ini!a-
!v og god
inspira!on !l,
hvordan der
kan skabes
arbejdsglæde
og mo!va!on
på arbejds-
pladsen.”
3
Den 24. september 2012 holder Uddannelsesministeriet den årlige Polarforskerdag på Aarhus Universitet. I år får vi selskab af
uddannelsesminister Morten Østergaard. Sidste år havde vi selskab af den grønlandske minister Palle Chris�ansen.
Af Me�e Hansgaard, Kontoret for Ark�s
Polarforskerdagen er en faglig dag for de danske forskermiljøer, der beskæ&iger sig med de polare områder. Som udgangspunkt
dækker vi både Ark!s og Antark!s, men det er en kendt sag, at den danske forskning på området primært har arbejdet med
Grønland. Formålet med Polarforskerdagen er at bringe de danske forskningsmiljøer og museer tæ�ere sammen. Forskningen
foregår spredt ud over alle de danske universiteter og sektorforskningsins!tu!oner, og derfor har vi fundet behov for et forum,
hvor miljøerne kan mødes og høre om, hvad vi hver især laver, og hvor der er mulighed for samarbejde. Vi håber, at dagen by-
der på en lejlighed !l at holde sig ajour og en mulighed for at netværke. Selv om det er et dansk ini!a!v, så har vi igennem åre-
ne lagt vægt på, at også Selvstyret og de grønlandske forskningsins!tu!oner m.v. deltager.
Dagen er tværfaglig, fordi dansk polarforskning spænder over alle de faglige hovedområder. Det er ikke kun naturvidenskab,
men også fx sundhedsvidenskab og humaniora.
I år har vi valgt at sæ�e fokus på råstofudvinding i Ark!s. Ikke så meget på selve
udvindingen af olie, gas og forskellige mineraler, men mere på konsekvenserne
af storskalaprojekter i bred forstand. Disse projekter vil have konsekvenser for
fx miljøet, bæredyg!gheden, samfundsudviklingen og den sikkerhedsmæssige
situa!on. Vi håber derfor, at dagen kan sæ�e en råstofudvinding i perspek!v og
give et bud på, hvilken forskningsbaseret viden, en sådan råstofudvinding kalder
på i bred forstand, og hvor de danske forskningsmiljøer har kompetencer at
bidrage med.
Det er første gang, vi har sat et samlende tema på Polarforskerdagen, og vi hå-
ber at miljøerne vil tage godt imod denne nye model. Der er i hvert fald ingen
tvivl om, at temaet er et, der optager sindene både i Danmark og i Grønland.
Hvis projekterne realiseres vil det være en ny verden, som også vil give os alle
nye udfordringer.
Polarforskerdag på Århus Universitet
Rettelse
Fritz Gedionsen fra Tolkekontoret fyldte 60 år den 4. august. Af
en eller anden grund var han ikke kommet med i
augustnummerets mærkedage. Vi siger undskyld til Fritz og
ønsker et forsinket tillykke med fødselsdagen.
4
FRA NAP NYT NAP NYT er nyhedsbrevet fra repræsentationen i Bruxelles. Det bliver skrevet af Lida Skifte Lennert, Jakob Isobosethsen og repræsentationens praktikant, som lige nu er Maliina L. Lyberth. Vi har fået lov at bringe følgende tre artikler fra sidste udgivelse af NAP NYT. Onsdag den 6. juni 2012 deltog Grønlands Repræsenta!on i en debata&en
hvor Danmarks hvalposi!on overfor Grønland, Danmark og EU blev deba�e-
ret.
Rapporten ”Breaking ranks” var baggrunden for denne debata&en.
”Breaking ranks” er skrevet af Dr. Sandra Altherr og Jennifer Lonsdale.
Rapporten beskriver forholdet mellem Danmark, Grønland, og Færøerne
samt Danmarks rolle i IWC. Ifølge rapporten har Danmark konstant ignoreret
sine forpligtelser som medlem af EU, for i stedet at stø�e den kommercielle
hvalfangsts ini!a!ver og interesser.
MEP Margrete Auken lagde ud med at kri!sere ”Breaking ranks” rapporten.
Ifølge Margrete Auken var det ikke tydeligt i rapporten, hvilket samarbejde der havde været mellem Grønland og
Danmark.
Biolog fra Society for the Conserva!on of Marine Mammals, Birgith Sloth, som har fulgt Danmarks hvalhistorie siden
1982, forklarede Danmarks hvalhistorie. Danmarks hvalhistorie begyndte i 1980´erne hvor flere NGO´er blev mere og
mere involverede i Danmark. På baggrund af de�e stø�ede Danmark op om et foreløbigt forbud mod hvalfangst i
1982. De�e har dog ændret sig gennem årene.
Deba�ens første spørgsmål var et spørgsmål om hvor Danmark stod i dag, e&er den nye regering.
Her svarede MEP Margrete Auken, at der skal være en god kontakt mellem Grønland og Danmark, og EU skal forstå,
at EU og Danmark har brug for stø�e fra Grønland. ”Grønland burde blive behandlet som ligeværdig partner, med
samme krav og problema!kker. Grønland bør ikke behandles som andenrangsborgere, de skal være med og vise, at
de selv kan”, sagde Margrete Auken.
Margrete Auken mente, at det først og fremmest var vig!gt at forstå folket før man gik imod det. Derfor kan Danmark
ikke gå imod Grønland, og derfor er det vig!gt at forstå, at det går ud over den enkelte fanger, hvis Danmark vil holde
med EU i denne sag.
Under deba�en gjorde forfa�eren bag rapporten, Jennifer Lonsdale opmærksom på, at Danmark står i et dilemma i
denne hval-sag, og gang på gang nævnte MEP Jo Linnen, at Danmark var nødt !l at holde sig på EU's side, da Danmark
i år har formandskabet.
Maliina L. Lyberth er lige startet som prak-tikant på Grønlands Repræsen-tation i Bruxelles, hvor hun skal være frem til 1. februar 2013.
Debatmøde om hvaler i parlamentet
5
OLT orienteringsrejse Grønland har i 2012 OLT formandsskabet for de Oversøi-
ske Lande og Territoriers associering �l EU (OLT). For-
manden for Naalakkersuisut er i sin egenskab som med-
lem af udenrigsanliggender derfor også Formand for
OLT’erne.
Sidst i juni måned
var Formanden for
Naalakkersuisut på
OLT orienteringsrej-
se i Caribien, og
besøgte øerne Bri-
!sh Virgin Islands,
Aruba og Curacao.
Formålet med rej-
sen var at drø&e
”green growth”
agendaen, samt
drø&else af de poli-
!ske resolu!oner
og den poli!ske
synlighed af OLT’erne på den interna!onale scene. Da
Grønland er formand for OLT’erne, skal Grønland repræ-
sentere alle 26 OLT’er i EU regi. Derfor er det også vig!gt
at have et indgående kendskab !l samarbejdsparterne,
forholdet !l de andre regeringer og se de samfund som
de repræsenterer.
Kuupik Kleist mødtes bl.a. med de tre regeringsledere
Orlando Smith, Mike Eman og Gerrit Scho�e samt andre
ministre som hver især oplyste om regeringernes priorite-
ringer inden for grøn vækst og deres udvikling generelt.
Der blev også !d !l at møde de tre guvernører som bl.a.
fortalte om forholdet mellem Holland og UK. Møderne
blev fuldt op af velbesøgte pressekonferencer på alle tre
øer.
Grønland og andre OLT lande har mange sammenlignelige
forhold med Bri!sh Virgin Islands, Aruba og Curacao. Alle
øerne ligger langt væk fra Europa, økonomierne hviler
typisk på et enkelt erhverv, der er flere muligheder for
udny�else af de naturlige ressourcer og så er der et ønske
om et bredere og mere moderne samarbejde med EU og
omverdenen. For OLT’erne i Caribien er det oplagt at op-
søge muligheder med USA, La!n- og Sydamerika.
Finansiel services, turisme samt ren og vedvarende energi
er hovedtemaer på øerne. Specielt vindmølle- solvarme
anlæg er oplagt, da øerne har en konstant vind og masser
af sol året rundt.
Som et eksempel på energiforbruget, bruger øerne i Cari-
bien op mod 60 % af deres elektricitet !l at nedkøle huse-
ne med aircondi!on og i Grønland bruger vi ca. 60 % af
elektricitet forbruget !l at varme op.
Det var et stramt mødeprogram og der blev set, oplyst og
oplevet en masse på rejsen og det var et godt led i forbe-
redelserne !l det årlige ministermøde og EU-OLT Forum i
Ilulissat i september måned.
6
Fornyelse af partnerskabet mellem EU og Grønland
De formelle rammer for partnerskabet mellem EU og Grønland, som blev etableret �lbage i 2006, udlø-
ber formelt ved udgangen af 2013. Da både Grønland og EU ønsker at fortsæ9e partnerskabet, har Euro-
pakommissionen fremsat forslag �l, hvordan partnerskabet skal se ud fra 2014 og syv år frem.
Denne ar!kel er et bidrag fra Ambassadesekretær Peter W. Linde (EFTA, OLT, Ark!sk, hvaler og juridisk
rådgiver).
I løbet af det sidste halve år har EU’s medlemsstater drø&et Kommissionens forslag, og på udenrigsmini-
stermødet i juni måned blev der opnået enighed om, hvordan EU ønsker at fortsæ�e partnerskabet. Det
eneste udestående på nuværende !dspunkt er nu størrelsen af det finansielle bidrag fra EU !l Grønland.
Det beløb indgår i de overordnede forhandlinger om de flerårige finansielle perspek!ver i EU, som man
håber på at opnå enighed om i løbet af foråret 2013.
EU lægger op !l, at samarbejdsområderne i det nye partnerskab bl.a. skal være uddannelse, turisme, kul-
tur, naturressourcer, energi, klima, miljø, ark!ske spørgsmål, fødevaresikkerhed, forskning og innova!on.
Det er i høj grad en videreførelse af samarbejdsområderne under det eksisterende partnerskab. Fra grøn-
landsk og dansk side har man argumenteret for, at der fortsat bør være fokus på uddannelse i partnerska-
bet. Hvad der ender med at blive fokusområder bliver afgjort på et senere !dspunkt i samarbejde mellem
Grønland og Europakommissionen.
I !llæg !l de formelle rammer for partnerskabet arbejder Grønland og Danmark for, at den poli!ske fælles-
erklæring, som ligger !l grund for partnerskabet, også skal fornys. Grønland og Danmark har fremsendt et
forslag !l en ny erklæring !l Europakommissionen. Forhandlingerne om erklæringen forventes at fortsæ�e
i e&eråret 2012.
EU’s forberedelse �l årsmøde i Den interna�onale hvalkommission
Danmark havde i det første halvår af 2012 formandskabet for EU. Det indebar bl.a., at Danmark var ansvar-
lig for EU’s forberedelse !l årsmødet i Den interna!onale hvalkommission, som blev a3oldt i begyndelsen
af juli i Panama.
Der blev a3oldt tre arbejdsgruppemøder under det danske formandskab, hvor de 27 medlemsstater og
Europakommissionen deltog. Selve årsmødet blev dog afviklet under cyprio!sk EU-formandskab.
Et af de store spørgsmål under forberedelsen og på selve årsmødet var forslaget !l nye fangstkvoter for
Grønland. Hverken internt i EU eller i hvalkommissionen kunne man blive enige om at stø�e Danmarks for-
slag !l nye kvoter for de næste seks år. På årsmødet resulterede det i, at kvoteforslaget ikke blev vedtaget.
Grønland og Danmark arbejder nu videre på at finde en løsning, der sikrer, at de grønlandske fangere fort-
sat kan fange den nødvendige mængde hvaler sam!dig med, at fangsten er bæredyg!g.
8
Sommeren er ved at slippe sit tag og allerede nu er der
godt gang i de udenrigspoli�ske ak�viteter, som Udenrigs-
direktoratet (UD) har ansvaret for.
Af Mininnguaq Kleist, kontorchef, Udenrigsdirektoratet
Ligesom mange andre enheder i selvstyret, har UD ha&
travlt med at færdiggøre sine punkter !l Inatsisartuts dags-
orden !l e&erårssamlingen – disse er: Udenrigspoli!ske Re-
degørelse, Redegørelse om Nordisk Samarbejde og udkast
!l Inatsisartutlov om Grønlands råd for MenneskereUghe-
der.
Formanden for Naalakkersuisut har i den første del af au-
gust været i Nunavut på officielt besøg. I Nunavut mødtes
Kuupik Kleist med Nunavuts Premier Eva Aariak, hvor fokus-
områderne var større økonomisk, erhvervs- og handelsmæs-
sigt samarbejde. Besøget centrerede sig fortrinsvist om
Iqaluit, hvor Kuupik Kleist med sin delega!on mødtes med
bl.a. Dep. of Economic Development, forsknings- og uddan-
nelsesins!tu!oner, fiskeriselskaber og interesseorganisa!o-
ner. Der blev også mulighed for et besøg i fiskerbyen Pang-
nirtung, hvor fiskere fra Ilulissat hjælper !l med vidensde-
ling indenfor hellefiskeriet. I det hele taget oplevede For-
manden pæne poten!aler for øget samarbejde mellem vore
to lande indenfor fiskeriet og fødevarer. Dog er der naturlig-
vis også barrierer, der vil skulle adresseres.
Et godt besøg, som vil blive opfulgt på embedsmandsplan.
Lige nu er der godt gang i forberedelserne !l Sydkoreas præ-
sident, Lee Myung-bak’s, besøg - protokollen har således
travlt med mange af de prak!ske forberedelser. Dagsorde-
nen for mødet mellem præsidenten og formanden er også
på plads. Punkterne vil omhandle klima, uddannelse, forsk-
ning, råstoffer, Ark!sk Råd, infrastruktur, etc. MOU’s !l
underskrivelse på forskellige områder er i nogle !lfælde
færdiggjorte og i andre stadig i dra&ing-processen. Departe-
mentet for Uddannelse og Forskning, Råstofdirektoratet og
Udenrigsdirektoratet er involveret i disse processer, samt
bl.a. Ilisimatusarfik og Nuna Minerals.
Præsidenten kommer !l Kangerlussuaq og Ilulissat d. 9.-10.
sept. Europaminister Nicolai Vammen samt Kronprinsen
deltager også i besøget.
Kollegerne i Grønlands Repræsenta!on i Bruxelles, sammen
med protokollen, har lige nu travlt med at forberede OLT EU
Forum (de oversøiske lande og territoriers halvårlige forum
med EU), der kører af stablen d. 24.-28. sept. i Ilulissat.
Grønland er som bekendt formand for OCTA (Overseas
Countries and Territories Associa!on). Forud for forum skal
Formand Kuupik Kleist !l Paris og mødes med den nye fran-
ske minister for Frankrigs oversøiske områder d. 12. sept.
Aktuelle udenrigspoli!ske ak!viteter Som led i OLT formandskabet, besøgte Kuupik Kleist i juni
måned Aruba, Curacao og Bri!sh Virgin Islands, der alle er
medlemmer af OCTA. Fokus for Grønlands formandskab er
”grøn vækst”.
I juni var UD koordinator på Grønlands deltagelse i Rio+20,
sammen med Dep. for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø,
Dep. for Finanser og Dep. for Uddannelse og Forskning.
Medlem af Naalakkersuisut Maliina Abelsen var head of
delega!on, som ansvarlig for bæredyg!ghedsindsatsen, og
medlem af Naalakkersuisut med ansvar for Nordisk Samar-
bejde Palle Chris!ansen deltog også på vegne af de nordiske
lande.
Andre aktuelle UD-ak�viteter i punk:orm (ikke-
udtømmende):
• EU-GRL Le�er of Intent-opfølgning i Bruxelles d. 14.
sept. Råstofdirektoratet, Repræsenta!onen i Bruxelles samt
Udenrigsdirektoratet deltager.
• Schultz-Grube-departementschef-møde har været
a3oldt i Udenrigsministeriet d. 16. aug. Et af emnerne var
det grundlæggende samarbejde på det udenrigs- og sikker-
hedspoli!ske områder mellem Grønland og Danmark.
• I samme uge a3oldt Jørn Skov Nielsen en præsenta-
!on for det diploma!ske korps i Danmark over status på
råstofområdet samt mulighederne for investeringer inden-
for området i Grønland. Et arrangement Grønlands Repræ-
senta!on i Danmark stod for.
• UD forbereder Palle Chris!ansens deltagelse i NSK &
MR-SAM i Washington 18.-20. feb. 2013, hvor der derud-
over skal være Nordic Cool event i Kennedy Centret i de
samme dage. Og der!l kan i øvrigt nævnes, at Nordisk Råds
session skydes i gang i år d. 30. okt. i Helsinki. Forud for
de�e er der Nordisk Samarbejdsministermøde på Svalbard
d. 5. sept.
Derudover kan nævnes, at Naalakkersuisuts beslutning sid-
ste år om at arbejde for opre�elsen af Nordisk Selvstyre
Forum (Åland, Færøerne, Grønland i Nordisk samarbejde) er
tæt på realisering. De re�e dokumenter vil forhåbentligt
kunne ligge klar !l de tre regeringslederes underskrivelse på
sessionen i Helsinki. Det planlægges, at de tre samarbejds-
ministre undertegner et "le�er of intent" i marginen af mø-
det på Svalbard.
9
Tag trappen og mød frisk op på
arbejdet...
Af Niels Lyberth, APNN
En velkomst !l det nye kontortårn !l alle Departementerne
skal også lyder herfra med en opfordring !l at komme i ny og
bedre form. Til de friske er der nemlig nu en mulighed for at
starte og slu�e dagen med trappetræning ved at tage trappen i stedet for elevatoren.
Trapper tager virkelig fat i musklerne, hvert skridt svarer !l et lille squat, så både ben, balder og kropskernen styrkes. Hvis du
tager dobbelte trin, kan du gøre det ekstra hårdt.
Ved at tage trappen opnår du, at:
forbrænde kalorier
spare Selvstyrets eludgi&er
gavne miljøet
slippe for at vente på elevatoren og komme for sent
...!lføj selv flere gode grunde
Hvis du skal på rensdyrjagt, kan du tyvstarte træningen med at tage trappen.
Hvis du er stresset eller bare trænger !l en pause, så tag en tur op og ned ad trappen, det klarer hjernen!
• Møde a3oldt med ny fransk udsending for Frankring-
Grønland samarbejdet, Charles Plasson. Charles Plasson har
sin daglige gang ude i Ilisimatusarfik.
• Folke!ngets forsvarsudvalg er i Nuuk d. 29.-30. aug.
Formand Kuupik Kleist mødes med udvalget.
• Der planlægges deltagelse på forskelligt niveau ved
følgende konferencer i løbet af e&eråret: Arc!c Impera!ve
Summit, Arc!c Shipping Forum og Inuit Studies Conference.
• Rigsmøde d. 30.-31. aug. i Sydgrønland. Afrejse fra
Nuuk !l Narsarsuaq d. 30. aug.
• 3. sept. – Nye medarbejdere starter: Allan Peter Ol-
sen og Mira Kleist
• WWF – MOU-dra&ing process går i gang i slutningen
af august / starten af september.
• Forberedelse af asia!ske ambassadørers besøg i au-
gust/september i Nuuk.
• Northern Periphery Program - PMC-møde i Uumman-
naq d. 3.-5. sept.
• Koordina!on af Grønlands deltagelse ved Ark!sk
Råds Senior Arc!c Officials-møde i Haparanda, Sverige, d. 14.
-15. november.
Tillykke Laila
Kollegerne i Departementet for Finanser vil gerne
lykønske vores kollega, Laila Møller-Josefsen.
Den 1. juli 2012 kunne Laila fejre 37 års ansæ�else,
og det synes vi fortjener et HIP HIP HURRA – og i den
forbindelse vil vi gerne sige stort tak !l Laila. Både i
hendes egenskab som kollegial samlingskra&, men
også tak !l Laila for hendes direkte måde at være på.
11
600 gram sortebær
300 gram æble
100 gram tørrede eller friske abrikoser
750 gram sukker
2 hele vaniljestænger
1/2 dl. portvin
evt. en smule mandelessens
4 tsk geleringspulver f.eks. Rød Mela!n (eller mere, hvis man vil have en fastere marmelade)
1 tsk konserveringspulver - f.eks. Atamon
Skoldede marmeladeglas
Sådan gør du:
Skær æblerne i små stykker. Skyld sortebærerne. Skær abrikoserne i små stykker. Put alle frugterne i en stor gryde og kog ca. 5
min. Tilsæt sukkeret og vaniljestængerne, som er skåret i halve og flækket. Sørg for at skrabe vaniljekornene ud af stængerne
og !lsæt !l frugterne. Sæt gryden over og lad det småkoge en halv !me. Tag gryden af og brug stavblænder !l at blænde, hvis
du ønsker en mere jævn og smørbar marmelade. Hvis der er meget væske hæld det fra. Dere&er !lsæ�es geleringspulveret
som er blandet med 2 spsk sukker. Lad det koge op i ca. 2 minu�er. Tag gryden af og !lsæt atamon under omrøring. Hæld den
varme marmelade på de skoldede glas og luk glassene. Marmeladen er god !l brød, is, desserter men også !l rensdyrsteg.
Luksuslagkage
Bund og låg
4 æggehvider
175g sukker
1 spsk kartoffelmel
Pisk æggehviderne s!ve, !lsæt sukkeret og pisk helt s!&. Rør forsig!gt kartoffelmelet i. Smør dejen ud !l bund og låg på bage-
papir. Tegn evt. omrids af det fad, du vil servere kage på, så du er sikker på at bund og låg passer !l fadet.
Fyld
Fløde
Creme fraiche
Æbler
Skræl æblerne og skær dem i små tern. Pisk fløde og creme fraiche s!& og bland æbleternene deri. Smør fyldet på kagebunden
og læg låget ovenpå.
Karamel
60g flormelis
2 spsk sirup
2dl fløde
1 tsk vaniljesukker
Bland ingredienserne og kog forsig!gt !l en klæbrig masse. Hæld ud over låget, mens karamellen stadig er varm.
Diana Lennert fra Råstofdirektoratet serverer al!d sin luksuslagkage, når hun hol-
der kaffemik, og her deler hun opskri&en med os andre.
Maliinas Sortebærmarmelade med æble, abrikos og vanilje
12
Fisk kan man al!d spise Mange af os ved godt, at vi egentlig burde spise mere fisk, men alligevel spiser mange af os for lidt fisk. Det er ærgerligt, for
fisk er sund spise, som foruden slankende proteiner og sunde omega-3-fedtsyrer, er særligt rig på D-vitamin, jod og selen.
Stoffer som man ikke får nær så meget af i andre madvarer.
Af Niels Lyberth, APNN
Det er laksesæson for !den, laks kan købes på fx bræ�et eller fanges !l eget forbrug ind!l 31. oktober. Laks er en af topscorerne
mht. sunde stoffer. Sam!dig er det godt for miljøet hvis man køber lokalt, da det reducerer import af fødevarer og således bidra-
ger !l at reducere de globale CO2-udledninger.
Anbefalede mængder
Anbefalinger fra sundhedsmyndighederne er, at vi skal spise omkring 300 gram fisk om ugen. Man når langt med at spise fisk !l
frokosten, fx en skive rugbrød med laks !l frokost og et a&ensmål!d med fisk.
Hvis man er ude e&er omega-3-fiskeolier findes de også på dåsemad, men det skal være fisk i vand eller tomat, fx en dåse makrel
i tomat. Tun i olie indeholder ikke ret meget omega-3-fedtsyrer. Der kan også være fisk fra dambrug som ikke indeholder ret
meget omega-3, de�e a3ænger af hvad de fodres med.
Visse madolier ophæver den gode virkning af omega-3-fiskeolie. Vælg rapsolie og valnøddeolie i forbindelse med !lberedning af
fisk, for at bevare omega-3. Olivenolie kan også bruges, men er ikke nær så god i denne sammen-hæng.
Vælg den rig�ge fisk
På tabellen er fisk inddelt i magre fisk som man al!d kan spise meget af, og i fede fisk som har anbefalede mængder. Mellem
yderpunkterne ligger fx havkat. Husk også fiskeæg som lakserogn, stenbiderrogn og torskerogn, som også er rige på omega-3 og
D-vitamin.
Metaller/forurening
Fisk kan være forurenet med tungmetaller, især rovfisk som er højere oppe i fødekæden. Fx frarådes gravide at spise laks fanget
i Østersøen. Men generelt opvejer de sunde stoffer i fisk så rigeligt evt. skadevirkninger fra tungmetaller og gi&stoffer i havene.
FiskeopskriAer
Du kan finde opskri&er og inspira!on !l fiskere�er, supper og fisk på madpakken
mv. på interne�et fx: www.2gangeomugen.dk og www.fiskeopskri&.dk.
Sydgrønland satser på at blive Grønlands spisekammer, Smagen af Grønland
har også et par fiskeopskri&er på deres hjemmeside:
h�p://www.mamartut.gl/dansk/opskri&er/fisk/fisk.htm
Magre fisk Fede fisk
Rødspæ�e, torsk, sej, skrubbe,
tunge og kulmule
Laks, ørred, ål, hellefisk, sild og ammassat/
lodde
Minimum om ugen 150g Ca. 150g
Maksimum om ugen 100g rovfisk (fx helleflynder og
gedde). Ellers intet lo&
150g (gælder ikke opdræ�et ørred og laks
Hvor meget protein typisk Ca. 19g pr. 100g fisk Ca. 19g pr. 100g fisk
Hvor meget omega-3 typisk Ca. 0,3g pr. 100g fisk Ca. 3g pr. 100g fisk
Hvor meget D-vitamin typisk Ca. 1,5mikrogram pr. 100g fisk Ca. 20mikrogram pr. 100g fisk
Risiko for tungmetaller Lav for de ovennævnte fisk
høj for rovfisk
Moderat. Dambrugsfisk er et trygt valg
Hvor mange kalorier typisk Ca. 85 kcal pr. 100g fisk Ca. 175 kcal pr. 100g fisk
VVVVeeeellllbbbbeeeekkkkoooommmmmmmmeeee
Kilde: I Form 11/2011
13
Trofast slædehund Susan Frydendahl har tjent Grønland i 40 år, og tager gerne 10 år �l.
Af Marie Leth Rasmussen
Da jeg første gang ringer !l Susan Frydendahl for at a&ale et interview, kan jeg høre, at hun mest har lyst !l at sige nej !l por-
træ�et. Men pligten sejrer, og vi mødes næste dag på Nordatlan!sk Brygge. I begyndelsen går interviewet lidt trægt. Der er
mange pauser, og Susan vil ikke rig!g lukke op for posen. Men langsomt begynder hun at tø op og !lstår, at hun i virkeligheden
er ret privat:
”Der er nok mange, der kender mig, fordi jeg har været med så lang !d. De tænker nok: er hun her stadig! griner Susan og fort-
sæ�er: Men inderst inde er jeg ret privat. Jeg kan godt lide at have en personlighed, der er min egen. Jeg kan godt lide at sidde
i baggrunden og trække i trådene. Jeg har ikke behov for at være ude på pla]ormen. Det er Grønland, som er interessant. Ikke
mig.”
Startede som 17-årig
Susan Frydendahl begyndte som kontorelev i Ministeriet for Grønland som 17-årig. Hun drømte egentlig om en karriere som
korrespondent i EF. Men arbejdet i ministeriet var for spændende !l, at hun rig!g kunne koncentrere sig om sine studier på
Handelshøjskolen. Og i 1975 blev hun sekretær for Ministeren for Grønland. Det var i årene, da Hjemmestyrekommissionen
blev nedsat, og lovforslagene nærmest fløj gennem lu&en. Så der var gang i den. Senere blev hun ansat i Hjemmestyrets Dan-
markskontor og arbejder nu som Informa!onsmedarbejder i Grønlands Repræsenta!on.
”Noget af det bedste ved mit job har været rejserne !l Grønland. Grønland er et fantas!sk smukt land med en meget differen-
!eret geografi. Jeg glæder mig al!d !l, jeg skal af sted. Lige nu har jeg ingen dato for mit næste besøg. Det er lidt underligt. En
anden !ng jeg virkelig holder af, er alle de mennesker, jeg har mødt. Man siger jo, at hvis to grønlændere mødes, så er der en
fest. Menneskerne og rejserne. Det har virkelig været toppen af poppen”, siger hun.
Frivillig i Mødrehjælpen
Susans kærlighed !l Grønland har hun givet videre !l hendes to børn. Siden hun en sommer inviterede dem med på en rejse,
har de ha& en venera!on for Grønland. Nu er de voksne, men der er endnu ikke kommet børnebørn !l verden. Så i stedet for
at sidde og vente på lyden af små børnefødder, har Susan engageret sig i et projekt i Mødrehjælpen, hvor hun mødes med un-
ge mødre og deres børn og laver mad. Ellers går !den med at passe haven, spille golf, strikke og lave smykker.
40 år på den samme arbejdsplads er lang !d, og undervejs har Susan også ha& en del overvejelser om, hvorfor hun egentlig
endte, hvor hun gjorde:
”Da jeg havde 25 års jubilæum, havde jeg lidt krise. Hvad
var det lige, der var sket? Sådan har jeg det ikke nu. Der
er jo ikke groet mug på mig. Selvom jeg har været det
samme sted i 40 år, så laver jeg jo ikke det samme som
dengang. Jeg har jo været gennem en dynamisk udvik-
ling, og det er stadig spændende at gå på arbejde. Jeg
tager helt sikkert ! år !l!”
Blå Bog
1972: Kontorelev i Ministeriet for Grønland
1975: Sekretær for Ministeren for Grønland
1983: Sekretær i Hjemmestyrets Danmarkskontor
1996 Informa!onsmedarbejder i Grønlands Re-
præsenta!on i København
14
Sundhed i Alaska
Erfaringsudveksling på højt plan
Når man arbejder med sundhed og problems!llinger inden
for de�e område, kan man hente stor inspira!on og få nye
ideer gennem erfaringsudveksling med netop disse lande.
For vi har ikke kun store geografiske afstande og klimaud-
fordringer !lfælles, men også fællestræk, når det gælder
helbredsmønster og levevilkår.
Konferencedeltagerne !lhørte ikke én bestemt faggruppe,
men arbejder alle inden for sundhedsområdet – i bredeste
forstand. På denne måde bliver ét emne belyst fra flere si-
der, hvilket i høj grad er med !l at øge udby�et.
Vi kan lære af de andre deltagende lande, men de kan også
lære meget af os. Den grønlandske delega!on bidrog ved
konferencen med det højeste antal foredrag nogensinde –
ca. 45 indlæg i alt. Emnerne i de grønlandske foredrag
spændte fra fødselsdepression !l tuberkulose, fra telemedi-
cin !l ark!sk sygepleje, fra anæstesiudstyr !l vold og alko-
holrelaterede
skader. For at
nævne bare
nogle af de
områder,
hvor vi har en
stor viden og
erfaring at
bidrage med.
Piller i auto-
maten
E&er konfe-
rencen be-
søgte delega-
!onen fra PN
en lokal
I starten af august deltog mere end 20 personer fra Departementet for Sundhed (PN), Landslægeembedet og sundhedsvæse-
net i sundhedskonferencen ICCH15 – Interna�onal Conference on Circumpolar Health. Ud over Grønland var der deltagere fra
lande som Danmark, Canada, USA, Rusland, Norge. Nogle af deltagerne var endda kommet hele vejen fra Australien.
Af Hanne Vibjerg, Departementet for Sundhed
Ryg
ekabine
sundhedsklinik i Nenana syd for Fairbanks, der blandt viste
deres nye pille-automat frem – en automat, der i høj grad
ligner en slikautomat. Forskellen er dog, at denne _ernstyres
fra et centralt apotek flere hundrede kilometer væk, og når
du trykker D9 falder en pakke med hjertemedicin ud – ikke
en marsbar.
I Nenana blev der også !d !l at frokost på den lokale restau-
rant e&er anbefaling fra personalet på klinikken. Det var en
udmærket frokost, men for en studietur angående sundhed
indeholdt den måske lige vel meget smeltet ost og bacon.
Men vi var jo i USA, så skik følge eller land fly.
Telemedicin med poten�ale
E&erfølgende blev der a3oldt møder i Anchorage, blandt
andre med AFHCAN, der står bag det telemedicinudstyr vi
bruger her i landet. Det var meget interessant at se, at de
havde oplevet nøjag!g de samme såkaldte
”børnesygdomme” som os. Det var oplø&ende at høre om
alt det, som de i dag kan gøre for deres borgere i yderdistrik-
terne, som de ellers ikke ville være i stand !l. Telemedicin
har været brugt i Alaska 5-6 år længere end hos os.
Der er dog særligt en !ng, som adskiller os fra en stat som
Alaska. Og det er antallet af systemer, organisa!oner og ak-
tører. Som udefrakommende kan man blive ganske rundtos-
set af at holde styr på dem. Vores værter beskrev således
vores besøg i deres e&erfølgende nyhedsbrev:
“They toured ANMC, spent !me in ANTHC’s CHAP training
area at the
COB, and re-
ceived upda-
tes on AF-
HCAN techno-
logy”
Man må håbe,
at de selv kan
holde styr på
ansvarsområ-
derne – og
forkortelser-
ne.
Birgit Niclassen
15
Forbi NSN på vej til JapanForbi NSN på vej til JapanForbi NSN på vej til JapanForbi NSN på vej til Japan Unge Nick Bæk Heilmann skiAede Chris�ansborgs gange ud med et job som studentermedhjælper i Udenrigsdi-
rektoratet. Vi fangede ham under en pause, og s�llede ham en række spørgsmål.
Af Sofia Geisler, Tusagassiivik
Nick Bæk Heilmann, 23, har en ungdomsuddannelse både fra Ballard High School, Sea�le, og en Interna!onal Bacca-
laureate (IB – Interna!onalt Gymnasium), Kolding Gymnasium. P.t. studerer han BSC in Interna!onal Business and
Poli!cs, Copenhagen Business School.
Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?Hvorfor er du studentermedhjælper i NSN, hvad er formålet og hvad har du haft lyst til at vide noget om?
- Som led i min uddannelse har jeg et sommerjob i Udenrigsdirektoratet med det formål at få indsigt i hvordan Grøn-
land samarbejder med andre lande, hvilke udfordringer der eksisterer nu og i frem!den, og få lidt indsigt i hvordan
Grønland har tænkt sig at agere fremadre�et på den interna!onale scene. I den forbindelse har jeg været meget
interesseret i at vide noget om udfordringerne på råstofområdet.
Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet? Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet? Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet? Hvor er du på vej hen efter Udenrigsdirektoratet?
- E&er sommerferien tager jeg et på et halvt års udvekslingsophold i Beppu, Japan. Her skal jeg studere asia!sk øko-
nomisk udvikling og business kultur. Dere&er håber jeg på at få prak!sk erfaring indenfor det samme område, fordi
jeg skal på et halvt års prak!kophold i Tokyo på Royal Greenlands kontor dér.
Hvorfor Japan?Hvorfor Japan?Hvorfor Japan?Hvorfor Japan?
- Jeg har i mange år ha& interesse for japansk kultur og historie, men har aldrig rig!gt gjort noget ved det. Nu får jeg
gode muligheder for både at opleve den japanske kultur tæt på og sam!dig (forhåbentlig) lære noget af deres effek-
!vitet og produk!vitet.
Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?Hvad synes du om dit ophold her, hvad fik du ud af det?
- Det har været virkeligt spændende og meget lærerigt. Det har været en fed oplevelse at være i den bygning, hvor
de vig!gste beslutninger bliver taget, og man får fornemmelsen af at det er et vig!gt arbejde der bliver lavet her.
16
Paretos lov – 80/20-reglen Her er en kort intro �l 80/20-reglen. Paretos princip som den også kaldes, kan bruges �l at styrke ens prioritering i det daglige,
både mht. �dsforbrug og opgaveprioritering. Indlægget er ment som en appe�tvækker med henblik på at skabe interesse for
den.
Af Niels Lyberth, APNN
Reglen er opkaldt e&er den italienske økonom Vilfredo Pareto (1848-1923), der bemærkede, at 20 % af Englands befolkning ejede
80 % af værdierne. Reglen kan bruges !l at udtrykke en slags lovmæssig skævdeling, fx at 20 % af husholdningerne har 80 % af ind-
komsten – og at 80 % af husholdningerne dermed har 20 % af indkomsten. Det er en empirisk lov, som ingen kan forklare.
For o&e viser det sig, at den mindste del af alle indsats/årsager sædvanligvis fører !l den største del af alle resultater/belønning.
Dvs. at 80 % af arbejdsresultaterne, stammer fra 20 % af den !d man arbejder på en opgave. Så det meste af det vi gør, betyder
fak!sk ikke ret meget. Det er kun 20 % af vores indsats, der tegner sig for 80 % af resultaterne.
Denne ubalance er ikke al!d lige netop 80/20, men kan være 65/35, 70/30, 75/25, 80/20 eller et hvilket som helst andet forhold.
Her er eksempler i hverdagen rundt om i verden, som viser samme ubalance.
Ca. 20 % af de kriminelle er ansvarlige for 80 % af al kriminalitet
20 % af trafikanterne forårsager 80 % af uheldene
I dit hjem vil 20 % af dine tæpper blive udsat for 80 % af slitagen
20 % af dit tøj vi være i brug 80 % af !den
Forbrændingsmotoren er en stor hyldest !l 80/20 reglen, da 80 % af energien går !l spilde under
forbrændingen, og kun 20 % når frem !l hjulene
20 % af en virksomheds kunder a&ager 80 % af salget fra virksomheden
20 % af medarbejderne lægger beslag på 80 % af lederens !d
20 % af de unge tager 80 % af de højere uddannelser
På en virksomhed vil 80 % af alle fejl skyldes 20 % af fejltyperne
Hvordan kan du bruge 80/20 reglen i din hverdag
Så ideen er, at vi bør koncentrere vores arbejde om de !ng, der giver resultater. Når du investerer dine penge forholder du dig !l i
forhold !l det du får igen. Men hvor o&e gør du det også med din !d. Vær selek!v, ikke grundig. Gennemtænk, på hvilke områder
20 % af indsatsen kan føre !l 80 % af resultaterne.
For nogle vil de�e være et opgør med tanken om at alle mennesker skal behandles ens, at der ikke gøres forskel eller at alle opga-
ver skal løses lige godt.
Emnet behandles i adskillige lærebøger, så mange har sikkert stødt på den i studie!den. Man kan
også google emnet på interne�et. Der kan man finde bøger specielt om Paretos lov fx med Ri-
chard Koch. Følgende hjemmesider er bl.a. brugt !l de�e indlæg: www.feldstedt.dk/paretos-8020-
regel.html og www.odsherrederhverv.dk/archive/V%C3%A6rkt%C3%B8jskassen/80-20%20reglen%
20-%20Paretos%20princip1.pdf.
17
Gertrud Jakobsen Inuusu�ut Inaat
Kennet Lynggaard Ilisimatusarfik
Keun Myung Hwang Grønlands Sta!s!k
Flemming Mathias-
sen Hammeken
Fanger og Fiskeruddannelse
Ole Larsen Fanger og Fiskeruddannelse
Tove Rossen Ska�estyrelsen
Miki Willumsen Ska�estyrelsen
Gwilli Bergenholtz Peqqissaanermik Ilinniarfik
Petrine Ostermann Ilisimatusarfik
Gerda Fly Prinsesse Margrethes
Børnehjem
Louise Abelsen Prinsesse Margrethes
Børnehjem
Kaalat Wilche Departementet for Familie,
Kultur, Kirke og Liges!lling
Sivert Lynge Provsteqarfik Qeqqa Tunu
Nick Bæk Heilmann Udenrigsdirektoratet
Inoqut Kristensen Grønlands Sta!s!k
Mike K. Andersen Råstofdirektoratet
Chris!na Mølholm Angerlarsimaffik Uulineq
Sofie Abelsen Departementet for Fiskeri,
Fangst og Landbrug
Bente Olsvig Departementet for Families
Danmarksafd.
Tiltrædelser i juli 2012
Carsten Høgh Ilinniarfissuaq
Lida Lorentzen GU-Nuuk
Hans Kristoffersen Sanaartornermik Ilinniarfik
Chris!an Tidemand Provsteqarfik Avannaa
Jens-Jørgen Hansen Provteqarfik Kujataa
Jørgen Holm Sanaartornermik Ilinniarfik
Tippu Kristensen Sanaartornermik Ilinniarfik
Lene S. Nielsen Oqaatsinik Pikkorissarfik
Hans Hansen Departementet for uddannelse og forskning
Johannes Jeremiassen GU-Nuuk
Rene Hansen Røde kors børnehjem
Helene Kleist Mogensen IKIN Det gule hus afd. 44339
Rikke Jørgensen GU-Nuuk
Torben Rønne GU-Nuuk
Zeth Leander Qasapermiut
Silpa Igna!ussen Røde kors børnehjem
Pia Pedersen Meeqqat Illuat
Karla Olsen Perorsaanermik Ilinniarfik (SPS)
Vilhelm Egede Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Charlo�e Nebel
Pedersen
Departementet for uddannelse og forskning
Marie Thorin Ska�estyrelsen
Kirsten Heilmann Landsbibliotek
Frederik Qvist Landsbibliotek
Ole Peter Kristensen Departementet for Finanser
Evy Egede Ivaaraq
Maren Louise Brandt GU-Aasiaat
Johanne Zethsen Økonomi- og Personalestyrelsen (Intern Revision)
Kunuunnguaq Fleischer Økonomi- og Personalestyrelsen (debitor afdeling)
Karen Joelsen Kristensen Departementet for Familie, Kultur, Kirke og Liges!lling
Mar!n Krogh Andersen GU-Aasiaat
Marie-Louise Olsen Sungiusarfik "Aaqa"
Kunuunnguaq Fleischer Departementet for uddannelse og forskning
Bjarke Thomsen Økonomi- og Personalestyrelsen (Bygning)
Kathrine Heilmann Sanaartornermik Ilinniarfik
Steen Mielec Sanaartornermik Ilinniarfik
Abigael Poulsen Prinsesse Margrethes Børnehjem
Gudrid Johansen GU-Qaqortoq
Lisa Chris!ansen Peqqissaanermik Ilinniarfik
Lars Bay Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse
Bikki P. Kleist IPIS
Anita Tørner Inuili
Fratrædelser i juli 2012
VIDSTE DU at Selvstyret
har en personalepolitik
om kærlighedsforhold
på arbejdspladsen, og
en personalepolitik om
familierelationer på
arbejdspladsen? Læs
kærlighedspolitikken,
familiepolitikken og de
øvrige
personalepolitikker på
Nanuaraq under
Personale.