tryg a/s rapport om solvens og finansiel situation … om solvens og finansiel... · rapport om...
TRANSCRIPT
1
Tryg A/S Rapport om solvens og finansiel situation (SFCR) 2016 CVR.no. 26460212
2
Indhold
Sammenfatning ............................................................................................................................ 3
A. Virksomhed og resultater ........................................................................................................... 5
A.1 Virksomhed ........................................................................................................................ 5
A.2 Forsikringsresultater ............................................................................................................ 8
A.3 Investeringsresultater ........................................................................................................ 11
A.4 Resultater af andre aktiviteter ............................................................................................. 13
A.5 Andre oplysninger ............................................................................................................. 13
B. Governance system ................................................................................................................. 14
B.1 Overordnet information om governance systemet .................................................................. 14
B.2 Krav til egnethed og hæderlighed ........................................................................................ 19
B.3 Risikostyringssystem ......................................................................................................... 20
B.4 Internt kontrolsystem ........................................................................................................ 24
B.5 Intern Audit funktion ......................................................................................................... 26
B.6 Aktuarfunktionen ............................................................................................................... 27
B.7 Outsourcing ...................................................................................................................... 28
B.8 Anden information ............................................................................................................. 28
C. Risikoprofil ............................................................................................................................. 29
C.1 Forsikringsrisici ................................................................................................................. 29
C.2 Markedsrisici ..................................................................................................................... 32
C.3 Kreditrisici/modpartsrisici ................................................................................................... 35
C.4 Likviditetsrisici .................................................................................................................. 36
C.5 Operationelle risici ............................................................................................................. 37
C.6 Andre væsentlige risici ....................................................................................................... 38
C.7 Yderligere information ........................................................................................................ 38
D. Værdiansættelse til solvens formål............................................................................................ 39
D.1 Aktiver ............................................................................................................................. 41
D.2 Tekniske hensættelser ....................................................................................................... 43
D.3 Andre forpligtelser ............................................................................................................. 46
D.4 Alternative værdiansættelsesmetoder .................................................................................. 48
D.5 Yderligere informationer ..................................................................................................... 48
E. Kapitalforvaltning .................................................................................................................... 49
E.1 Kapitalgrundlag ................................................................................................................. 49
E.2 Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav ......................................................................... 53
E.3 Anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici i beregningen af solvenskapitalkravet .. 54
E.4 Forskelle mellem standardformlen og den partielle interne model ............................................ 54
E.5 Overholdelse af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet ............................................. 56
E.6 Anden supplerende information ........................................................................................... 56
3
Sammenfatning
Rapporten om solvens og finansiel situation (Solvency & Financial Condition Report) indeholder en
beskrivelse af Tryg-koncernen ved udgangen af 2016 efter EU-lovgivning om Solvens II og dansk
bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet.
Virksomhed
Tryg er et af Nordens største skadeforsikringsselskaber med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige og
Finland. Tryg Forsikring A/S er ejet af Tryg A/S, og Tryg A/S er delvis ejet af TryghedsGruppen med 60
% af aktiekapitalen. Trygs primære forretningsområde udgøres af brancherne brand og løsøreforsikring,
der udgør 34 % af de samlede bruttopræmier samt motoransvar- og kaskoforsikringer, der udgør 30 %
af de samlede bruttopræmier.
Årets resultat efter skat udgjorde 2.471 mio. DKK i 2016 (1.969 mio. DKK i 2015). Resultatet var
påvirket af engangseffekter, som primært var relateret til nedskrivning af immaterielle aktiver og en
ekstraordinær gevinst fra salg af ejendomme. Egenkapitalforrentningen udgjorde 26,2 % i 2016 og
solvensratio var 194.
Selskabsledelsessystem
Tryg har et to-strenget ledelsessystem, hvor direktionen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse med
rapportering til bestyrelsen. Direktionen består af koncernchefen/CEO, koncernfinansdirektøren/CFO og
koncerndirektøren/COO.
Direktionen har udpeget de ansvarlige for de tre nøglefunktioner (Aktuar, Compliance og Risikostyring),
og bestyrelsen har udpeget den ansvarlige for den sidste nøglefunktion (Intern revision). Varetagelsen af
disse funktioner er baseret på princippet ’three lines of defence’. Dette for at sikre en robust governance
og effektiv kommunikation.
Den 1. januar 2016 ændrede Tryg ledelsesstrukturen fra forretningsområder med nordisk ansvar til
forretningsområder med nationalt ansvar.
Risikoprofil
Trygs forretningsmodel fokuserer på at generere stabile forsikringstekniske resultater.
Investeringsresultatet skal primært understøtte Trygs forsikringsvirksomhed og dermed reducere
volatiliteten. Derudover anvendes genforsikring til at begrænse katastroferisikoen og solvenskapitalkravet
og sikre et stabilt resultat.
4
Trygs egen vurdering af risiko og solvens (ORSA) er baseret på Solvens II-principper og medfører, at alle
risici, der kan påvirke Trygs resultat på kort eller længere sigt, vurderes. Trygs risikoaktiviteter er
implementeret i form af flere risikostyringsprocesser, hvor resultaterne heraf løbende rapporteres til
bestyrelsen henover året.
Værdiansættelse til solvensformål
Solvens II-balancen er udarbejdet i overensstemmelse med EU-lovgivning om Solvens II og dansk
bekendtgørelse udstedt af Finanstilsynet. Trygs koncernregnskab er udarbejdet i overens-stemmelse med
internationale regnskabsstandarder (IFRS) og i overensstemmelse med dansk IFRS bekendtgørelse.
De væsentligste forskelle mellem balancen i koncernregnskabet og solvens II-balancen er: værdien af
immaterielle aktiver samt værdien af de forsikringsmæssige hensættelser.
Kapitalforvaltning
Trygs kapital- og risikostyringspolitik foreskriver, at Tryg sigter efter en konservativ og stabil risikoprofil.
Dette indebærer en stærk kapitalposition, der samtidig understøtter Trygs mål for egenkapital-
forrentning og udbyttepolitik. Solvensen (kapitalgrundlaget) påvirkes hovedsageligt af resultatet efter
skat og udbytteudbetalinger.
Trygs kapitalgrundlag består af Tier 1 og 2-kapital, herunder aktiekapital, overskudskapital og tre
ansvarlige lån. I 2016 blev kapitalgrundlaget blandt andet påvirket af et nyt ansvarligt lån på 1.000 mio.
SEK og udbytteudbetalinger.
Beregningen af Trygs solvenskapitalkrav (SCR) er baseret på en partiel intern model, hvor
forsikringsrisici, det vil sige præmie- og reserverisici, modelleres med en intern model, mens andre risici,
primært markeds- og operationelle risici, modelleres med Solvens II-standardformlen.
I 2016 blev købet af Skandias børneportefølje endeligt. Porteføljen havde dog en meget lille effekt på det
samlede solvenskapitalkrav.
5
A. Virksomhed og resultater
A.1 Virksomhed
Solvens II trådte i kraft 1. januar 2016, og der præsenteres derfor ikke tal for 2015, da en
sammenligning ikke vil være tilgængelig.
Tryg-koncernen
Tryg A/S er delvist ejet af TryghedsGruppen smba med en ejerandel på 60 %. Ingen andre ejer 10 %
eller mere af aktierne eller stemmerettighederne i Tryg A/S.
I 2016 blev købet af Skandias aktiviteter inden for børneforsikring og ulykkesforsikring gennemført og
livsforsikringsselskabet Tryg Livsforsikring A/S blev oprettet. Porteføljen er indregnet før 2007, og der
foretages ikke nytegning. Nytegning af tilsvarende børneforsikringer sker i Trygs svenske filial Moderna
Försäkringar.
Koncerndiagram
Koncerndiagrammet er pr. 1. januar 2017. Selskaber og filialer er danskejet og placeret i Danmark, med
mindre andet er oplyst. Se også bilag A.
6
Tilsynsmyndighed
Finanstilsynet
Århusgade 110
2100 København Ø.
Telefon: +45 33 55 82 82
Revisor
Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Weidekampsgade 6
2300 København S.
Forretningsområder
Tryg har fire forretningsområder:
Privat omfatter salg af forsikringer til privatpersoner i Danmark og Norge. Salget foregår gennem call
centre, internettet, egne assurandører, franchisetagere (Norge), interesseorganisationer, bilforhandlere,
ejendomsmæglere og Nordeas filialer. Forretningsområdet udgør 49 % af koncernens samlede
præmieindtægter.
Erhverv omfatter salg af forsikringer til små og mellemstore virksomheder i Danmark og Norge. Salget
foregår gennem eget salgskorps, mæglere, franchisetagere (Norge), kundecentre og gruppeaftaler.
Forretningsområdet udgør 22 % af koncernens samlede præmieindtægter.
Industri sælger forsikringer til industrikunder under brandet ’Tryg’ i Danmark og Norge, ’Moderna’ i
Sverige samt ’Tryg Garanti’. Salget foregår både gennem eget salgskorps og gennem forsikringsmæglere.
Herudover har Industri et samarbejde med AXA Group ved betjening af kunder med internationalt
forsikringsbehov. Forretningsområdet udgør 22 % af koncernens samlede præmieindtægter.
Sverige omfatter salg af forsikringer til privatpersoner under brandet ’Moderna’. Endvidere sælges
forsikringer under varemærkerne: Atlantica, Bilsport & MC, Securator samt Moderna Barnförsäkringar og
Moderna Djurförsäkringar. Salget foregår gennem egne sælgere, call centre, partnere og internettet.
Forretningsområdet udgør 7 % af koncernens samlede præmieindtægter.
7
Brancher
Trygs største branche, som udgør 34 % af den samlede præmieindtægt, er brand og andre skader på
ejendom for privat og erhverv. Motoransvarsforsikring og anden motorforsikring udgør 30 % af den
samlede præmieindtægt. I ’Andre’ indgår: Assistance (turist), Sø-, luftfarts- og transportforsikring,
Kredit- og kautionsforsikring og Forsikring vedrørende udgifter til lægebehandling.
a) Branche definitioner i denne rapport er i henhold til Solvens II. Branche definitioner i årsrapporten
er i henhold til ’Finanstilsynets bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og
tværgående pensionskasser’.
Geografi
Tryg er et af de største skadeforsikringsselskaber i Norden. I Danmark og Norge opererer Tryg i
segmenterne Privat, Erhverv og Industri. I Sverige er Tryg repræsenteret i segmenterne Privat og
Industri. Kredit- og kautionsforsikring tilbydes både i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Antal ansatte
Tryg har 3.264 ansatte i Norden; Danmark (1.839), Norge (1.040) og Sverige (385).
8
A.2 Forsikringsresultater
Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med IFRS og i overensstemmelse med dansk
IFRS-bekendtgørelse. Der er forskel i præsentationen af enkelte poster i resultatopgørelsen mellem
koncernregnskabet og solvens II-opgørelsen:
1) Bonus og præmierabatter, værdien af bonus og præmierabatter er i koncernregnskabet
fratrukket i bruttopræmien. I Solvens II er bonus og præmierabatter registreret under
erstatninger.
2) Erstatninger, værdien af skadebehandlingsomkostninger inkl. administrationsomkostninger er i
koncernregnskabet registreret som erstatninger. Under Solvens II er
skadebehandlingsomkostninger inklusive administrationsomkostninger registreret som
omkostninger.
Resultatet for 2016 udgjorde 2.471 mio. DKK (1.969 mio. DKK i 2015) og var påvirket af
engangsomkostninger og et højt investeringsafkast. Egenkapitalforrentningen var 26,2 % (20,0 % i
2015). Forsikringsteknisk resultat var 2.390 mio. DKK i 2016 (2.423 mio. DKK i 2015). Præmieindtægten
udgjorde 17.707 mio. DKK, hvilket i lokalvaluta svarer til en vækst på 0,1 %. Skadeforløbet i procent
efter genforsikring var 71,0 (71,5 i 2015), justeret for engangsposter var procenten 70,5 (71,2 i 2015).
Årets erstatningsniveau var positivt påvirket af effektivitetsprogram med 145 mio. DKK.
Forskel Solvens II
Mio. DKK
Præmieindtægter
Præmieindtægter, brutto1
17.707 286 17.993
Genforsikring -1.197 0 -1.197
Præmieindtægter, f.e.r. 16.510 286 16.796
Erstatningsudgifter
Erstatningsudgifter, brutto2
-11.619 1.392 -10.227
Genforsikring2
96 150 246
Erstatninger, f.e.r. -11.523 1.542 -9.981
Skadebehandlingsomkostninger og adm.omk. 1
0 -286 -286
Omkostninger2
-2.587 -1.542 -4.129
Underwriting resultat 2.400 0 2.400
Forsikringsteknisk rente, efter genforsikring -10
Forsikringsteknisk resultat, koncernregnskab 2.390
Resultat 2.471
Afløbsresultat f.e.r 1.239
Nøgletal
Skadeforløb i procent 71,0
Bruttoomkostningsprocent 15,7
Combined ratio 86,7
Trygs forsikringsresultater 2016
koncern-
regnskab
9
Bruttoomkostningsprocenten var 15,7, justeret for engangsposter relateret til effektivitetsprogrammet
var procenten 14,8.
For en mere detaljeret beskrivelse af Trygs resultat for 2016 henvises til årsrapporten 2016.
Forsikringsresultat opdelt på geografi
Se bilag B.
1) Bruttopræmier er reduceret med bonus- og præmierabatter i koncernregnskabet. I Solvens II er bonus- og præmierabatter registreret i erstatningerne. 2) Skadebehandlingsomkostninger inkl. administrationsomkostninger er indregnet under erstatningerne i koncernregnskabet. I Solvens II er beløbet indregnet under
omkostninger.
Danmark
Forsikringsresultatet for 2016 var 1.603 mio. DKK (1.375 mio. DKK i 2015), med en combined ratio på
83,1 (85,2 i 2015). Udviklingen skyldes en kombination af positiv påvirkning fra effektivitetsprogrammet
og et lavere niveau af storskade og vejrskader. Omkostningsprocenten blev forbedret med 0,5
procentpoint.
Præmieindtægten steg med 1,3 % hovedsageligt på grund af en stigning i Privat. Præmieindtægten faldt
imidlertid i Erhverv, grundet prisstigninger for at forbedre rentabiliteten for ejendomme, hvilket blandt
andet førte til en nedgang i markedsandelen for store landbrugskunder.
Norge
Forsikringsresultatet for 2016 var 1.000 mio. DKK (822 mio. DKK i 2015), med en combined ratio på
84,2 (87,9 i 2015). Udviklingen skyldes en kombination af positiv påvirkning fra
Danmark Forskel Solvens II
Mio. DKK
Præmieindtægter
Præmieindtægter, brutto1
9.467 6.371 1.888 -19 17.707 286 17.993
Genforsikring -652 -477 -87 19 -1.197 0 -1.197
Præmieindtægter, f.e.r. 8.815 5.894 1.801 0 16.510 286 16.796
Erstatningsudgifter
Erstatningsudgifter, brutto2
-6.029 -4.072 -1.442 -76 -11.619 1.392 -10.227
Genforsikring2
-12 107 13 -12 96 150 246
Erstatninger, f.e.r. -6.041 -3.965 -1.429 -88 -11.523 1.542 -9.981
Skadebehandlingsomkostninger og adm.omk. 1
0 -286 -286
Omkostninger2
-1.171 -929 -325 -162 -2.587 -1.542 -4.129
Underwriting resultat 1.603 1.000 47 -250 2.400 0 2.400
Forsikringsteknisk rente, efter genforsikring -16 13 -7 -10
Forsikringsteknisk resultat, koncernregnskab 1.587 1.013 40 -250 2.390
Resultat 2.471
Afløbsresultat f.e.r 509 678 52 1.239
Nøgletal
Skadeforløb i procent 69,7 69,0 79,7 71,0
Bruttoomkostningsprocent 13,4 15,2 17,8 15,7
Combined ratio 83,1 84,2 97,5 86,7
Trygs forsikringsresultater på geografiske områder 2016
Norge Sverige Andre koncern-
regnskab
10
effektiviseringsprogrammet og et lavere niveau af storskade og vejrskader. Omkostningsprocenten faldt
med 0,3 procentpoint.
Udviklingen i præmieindtægten i lokalvaluta var en nedgang på 1,8 % og skyldes hovedsageligt
konkurrencesituationen i markedet, tab af større kunder og en svag norsk økonomi.
Sverige
Sveriges resultat faldt i 2016 til 47 mio. DKK (328 mio. DKK i 2015). Resultatet i 2016 var påvirket af
udfordringer med stigning i erstatninger på elektronikprodukter og bonus- og præmierabat. Combined
ratio var 97,5 (82,7 i 2015) og var påvirket af lavere afløb og højere antal af storskader.
Præmierne steg med 0,7 %. Stigningen skyldtes hovedsageligt købet af Skandias aktiviteter inden for
børneforsikring, som er rentabel og kendetegnet ved en høj fastholdelsesgrad.
Forsikringsresultat fordelt på brancher
Combined ratio for 2016 er på niveau med 2015, med en positive udvikling for Brand og andre skader på
ejendom samt Forsikring vedrørende indkomstsikring mens der har været en negativ udvikling for
motorforsikring.
Se bilag C.
Mio. DKK
Præmie-
indtægt,
brutto
Underwriting
resultat
Combined
ratio
Forsikring vedr. indkomstsikring 2.061 464 77,5
Arbejdsskadeforsikring 858 560 34,7
Motoransvarsforsikring 1.858 312 83,2
Anden motorforsikring 3.537 572 83,8
Brand og andre skader på ejendom 6.020 391 93,5
Almindelig ansvarsforsikring 984 137 86,1
Andre 2.389 -36 101,5
I alt 17.707 2.400 86,7
1) Præmieindtægt (brutto) er i henhold ti l koncernregnskabet, mens brancher er i henhold ti l Solvens II .
Trygs forsikringsresultat fordelt på brancher, 2016
11
A.3 Investeringsresultater
Investeringsafkast er 987 mio. DKK i 2016 (-22 mio. DKK i 2015). Afkastet var påvirket af salget af
investeringsejendomme og domiciler i december. Salgene har haft en positiv påvirkning på 500 mio.
DKK.
Investeringsafkast i matchportefølje og fri portefølje
Tryg opdeler sin investeringsportefølje i to porteføljer – en matchportefølje og en fri portefølje – for at
optimere risikostyring og opnå højst mulige afkast under hensyntagen til markedsrisiko.
Trygs samlede investeringsportefølje udgjorde 41,1 mia. DKK pr. 31. december 2016.
Investeringsporteføljen er opdelt i en match og i en fri portefølje, der udgjorde henholdsvis 29,1 mia.
DKK og 12 mia. DKK. Formålet med matchporteføljen er at afdække de udsving, der opstår fra
diskonteringen af de forsikringsmæssige hensættelser og dermed reducere renterisikoen på Trygs
erstatningshensættelser. Den fri portefølje modsvarer stort set egenkapitalen og investeres i obligationer,
ejendomme og aktier.
Afkastet for den fri portefølje var 939 mio. DKK (232 mio. DKK i 2015), og afkastet for matchporteføljen
var 210 mio. DKK (-16 mio. DKK i 2015).
Rente, udbytte
og afkast af
ejendomme
Værdi-
regulering I alt
Investeringsejendomme 105 524 629
Aktier - unoterede 10 120 130
Statsobligationer 1 - 1
Realkreditobligationer 641 -83 558
Investeringsforeningsandele 15 190 205
Afledte finansielle instrumenter - 62 62
Indlån og likvide beholdninger 4 4
Bruttoresultat 776 813 1.589
Ansvarlige lån -88 -88
Andre omkostninger -112 -65 -177
Investeringsafkast 576 748 1.324
Forretning af forsikringsmæssige hensættelser -149 -188 -337
Investeringsafkast efter forsikringsteknisk rente 427 560 987
Investeringsindtægter og -udgifter fordelt på aktiv klasser, 2016
12
Resultatet af matchporteføljen er forskellen mellem afkastet fra porteføljen og beløb overført til
forsikringsteknisk resultat. Siden begyndelsen af 2016 har Tryg sikret renterisikoen på den danske gæld
ved at benytte danske og Euro swaps.
Når afkastforskellen mellem danske og euro swap-renter falder, burde den regulatoriske afvigelse give et
positivt resultat, mens når afkastforskellen stiger, burde den regulatoriske afvigelse give et negativt
resultat. I 2016 var forskellen indsnævret.
Den vigtigste factor for performance er forskellen i afkastet mellem danske, norske og svenske
realkreditobligationer og tilsvarende swap rater. I 2016 var performance usædvanlig højt med 163 mio.
DKK. Forskellene blev væsentligt indsnævret, drevet af den såkaldte ’quantitative easing’ igangsat af Den
Europæiske Centralbanks obligationsopkøbsprogram.
Investeringsgevinster og –tab indregnet direkte på egenkapitalen
Nettoaktiverne i filialerne i Norge og Sverige er reguleret for ændringer i valutakurser i løbet af året med
51 mio. DKK (-89 mio. DKK i 2015). I henhold til IFRS registreres disse værdireguleringer i anden
totalindkomst sammen med resultatet af afdækningen af de tilsvarende poster med -50 mio. DKK (86
mio. DKK i 2015).
Afkast - fri portefølje
Mio. DKK 2016 2016 (%)
Investeringsaktiver
30.12.2016
Statsobligationer 1 0,4 322
Realkreditobligationer 69 1,8 4.464
Index obligationer 41 8,1 539
Investment grade obligationer -14 -0,9 546
Emerging market obligationer 41 9,5 447
High-yield obligationer 81 10,6 730
Øvrige * -23 0,0 220
Rente- og krediteksponering 196 2,8 7.268
Aktieeksponering ** 194 8,4 2.187
Investeringsejendomme 549 26,1 2.540
Afkast i alt, brutto 939 8,0 11.995
*) Bankindskud under 1 år og afledte finansielle instrumenter til afdækning af rente- og kreditrisiko.
**) I tillæg til aktieeksponering er futures kontrakter på 97 mio. DKK.
Afkast - matchportefølje, 2016
Mio. DKK
Afkast, matchportefølje 547
Kursreguleringer, ændret diskonteringssats -188
Overført til forsikringsteknisk rente -149
Match, regulatorisk afgivelse og performance 210
Heraf:
Match, regulatorisk afvigelse 47
Match, performance 163
13
A.4 Resultater af andre aktiviteter
Andre indtægter udgjorde 104 mio. DKK (81 mio. DKK i 2015) og andre omkostninger udgjorde -261 mio.
DKK (-172 mio. DKK i 2015) inkluderer indtægter og omkostninger, som ikke kan henføres til koncernens
forsikringsbestand eller investeringsaktiver, herunder salg af produkter for Nordea Liv og Pension.
I 2016 var andre omkostninger påvirket af nedskrivning af goodwill i relation til købet af Securator med
100 mio. DKK.
Operationel og finansiel leasing
Tryg benytter sig af operationel leasing. Forpligtelserne relaterer sig til leje af kontorbygninger og biler.
Tryg har ingen forpligtelser i relation til finansiel leasing.
A.5 Andre oplysninger
Ingen andre oplysninger.
Forpligtelser fordelt på perioder
Mio. DKK <1 år 1-3 år 3-5 år > 5 år I alt
140 246 299 260 945
Operationel leasing, 2016
14
B. Governance system
B.1 Overordnet information om governance systemet
Ledelsen
Tryg er styret ud fra et tostrenget ledelsessystem med en Bestyrelse og Direktionen. Bestyrelsen er
ansvarlig for den overordnede ledelse af Tryg (inklusiv udpegelsen af Direktionen og den interne revisor),
for at sikre en ansvarlig organisering af Trygs forretning, for selskabets strategi og for at evaluere
anvendeligheden af kapitalnødplan.
Bestyrelsen består af 13 medlemmer. Medlemmerne af Bestyrelsen vælges for et år ad gangen.
Medarbejderrepræsentanter vælges dog for fire år ad gangen. Ud af de ni medlemmer, der vælges på
Generalforsamlingen er de fem uafhængige personer, hvorimod de fire andre medlemmer vælges af
hovedaktionæren TryghedsGruppen.
Bestyrelsen er ansvarlig for den centrale strategiske ledelse og finansielle kontrol i Tryg og for at sikre, at
forretningen er organiseret på en fornuftig måde. Dette opnås ved at overvåge mål og rammer gennem
regelmæssige og systematiske vurderinger af strategi og risici. Direktionen rapporterer til Bestyrelsen om
strategi og handlingsplaner, markedsudvikling og koncernens resultater, finansieringsforhold,
kapitalressourcer og særlige risici. Bestyrelsen holder et årligt strategiseminar for at beslutte og/eller
justere koncernens strategi med henblik på at opretholde værdiskabelsen i selskabet. Direktionen
samarbejder med Bestyrelsen om at sikre udviklingen og overvågningen af koncernens strategi.
Bestyrelsen sikrer, at de nødvendige kompetencer og finansielle ressourcer til stede for, at Tryg kan nå
sine strategiske mål. Bestyrelsen beskriver sine aktiviteter i en forretningsorden og et årshjul for
Bestyrelsens arbejde.
Udvalg
Tryg har et Revisionsudvalg, et Risikoudvalg, et Nomineringsudvalg og et Aflønningsudvalg. I 2016
nedsatte Tryg et foreløbigt IT-udvalg, der skal sikre, at Bestyrelsen involveres mere dybdegående i Trygs
it-strategi.
Udvalgenes arbejde er beskrevet i kommissorierne, som findes på tryg.com/dk. Udvalgene forbehandler
udelukkende sager, som skal besluttes af den samlede Bestyrelse.
15
Revisionsudvalg
Revisionsudvalget har fire medlemmer, hvoraf tre af dem er uafhængige, og formanden for udvalget er
Bestyrelsens næstformand. Revisionsudvalgets primære ansvar er, at:
Overvåge koncernens forsikringshensættelser.
Overvåge metodikken og beregningerne af koncernens solvenskapitalkrav.
Overvåge effektiviteten af koncernens beredskabsplaner.
Vurdere koncernens interne kontrolprocedurer for undgåelse af svindel.
Overvåge revisionsarbejdet udført af Ekstern Revision.
Overvåge og diskutere resultatet af arbejdet udført af Intern og Ekstern Revision og føre opsyn
med ledelsens opfølgning på anbefalingerne rapporteret ind fra Intern og Ekstern revision.
Sikre at koncernen overvåges af uafhængige revisorer og af Intern Audit.
Revisionsudvalget har viden om, og erfaring med, både finansielle emner, regnskab og revisionsemner i
børsnoterede selskaber.
Risikoudvalg
Risikoudvalget har fem medlemmer, hvoraf tre af dem er uafhængige, og formanden for udvalget er
Bestyrelsens næstformand.
Risikoudvalgets primære ansvar er at overvåge selskabets risikostyringssystemer, gennemgå koncernens
risikovurdering og vurdere og overvåge effektiviteten af risikostyringsmiljøet. Risikoudvalget gennemgår
også beregningen af kapitalkrav og de interne processer for justering og håndtering af Trygs interne
partielle model. Risikoudvalget overvåger løbende kapital- og risikostyringen og rapporter kvartalsvis til
Bestyrelsen.
Nomineringsudvalg
Trygs Bestyrelse har nedsat et Nomineringsudvalg med tre medlemmer, hvoraf to af dem er uafhængige,
og formanden for udvalget er Formanden for Bestyrelsen. Nomineringsudvalgets primære ansvar er, at:
• Definere de kvalifikationer, der kræves til Bestyrelsen og Direktionen.
• Beskrive strukturen, størrelsen og sammensætning samt resultaterne i Bestyrelsen og Direktionen.
• Beskrive de kompetencer, vidensniveau og erfaring der kræves af hvert bestyrelsesmedlem og
Direktionen.
Overveje forslag fra relevante personer, herunder aktionærer og medlemmer af Bestyrelsen og
Direktionen, til kandidater til ledelsesposter.
16
• Fremkomme med en handlingsplan til Bestyrelsen for fremtidig sammensætning af Bestyrelsen,
inklusiv forslag til specifikke ændringer.
Aflønningsudvalg
Trygs Aflønningsudvalg har fem medlemmer, hvoraf to er uafhængige, og formanden for udvalget er
Formanden for Bestyrelsen. Aflønningsudvalgets primære ansvar er, at:
• Indstille en lønpolitik (inklusiv overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning) til Bestyrelsens
godkendelse forud for generalforsamlingens godkendelse.
• Udarbejde indstilling til Bestyrelsen om, hvilke medarbejdere selskabet anser som risk-takere.
• Udarbejde indstilling til Bestyrelsen om de elementer, der bør indgå i aflønningen af Bestyrelsen og
Direktionen samt størrelsen af det konkrete vederlag.
• Sikre overholdelsen af den vedtagne lønpolitik (inklusiv retningslinjer for incitamentsaflønning).
• Sikre at informationen i årsrapporten vedrørende aflønning af Bestyrelsen, Direktionen og risk-
takere er korrekt, sand og tilstrækkelig.
• Sikre at Bestyrelsen holdes orienteret om markedsniveauet for bestyrelses- og direktionsvederlag
til sammenlignelige selskaber, ligesom udvalget på bestyrelsens vegne skal følge praksis på
området, således at eventuelle nye aflønningsformer drøftes og overvejes i Bestyrelsen.
Aflønningsudvalgets arbejde tager udgangspunkt i Trygs lønpolitik, som kan ses på tryg.com.
Direktionen
Trygs organisatoriske struktur er baseret på nationale forretningsområder. Medlemmerne af Direktionen er
CEO, CFO og COO. Direktionen er ansvarlig for den daglige ledelse af Tryg og for at overholde retningslinjer
og indstillinger fra Bestyrelsen.
17
Bestyrelsen gennemgår og vedtager forretningsordenen for Bestyrelsen og Direktionen indeholdende
relevante politikker, retningslinjer og instrukser, der beskriver rapporteringskrav og krav til kommunikation
med Direktionen. Den finansielle lovgivning kræver også, at Direktionen videregiver al relevant information
til Bestyrelsen og rapporterer om compliance med de afgrænsninger, der er defineret af Bestyrelsen og i
lovgivningen.
Bestyrelsen overvejer sammensætning, risiko og successionsplaner for Direktionen I forbindelse med den
årlige evaluering af Direktionen samt løbende i forbindelse med bestyrelsesmøder.
Fire nøglefunktioner – Risikostyring, Compliance, Aktuarfunktion og Intern audit funktion
Direktionen udpeger de ansvarlige for de tre nøglefunktioner Risikostyring, Compliance og
Aktuarfunktionen. Bestyrelsen udpeger den ansvarlige for Intern Audit. De ansvarlige for de fire
nøglefunktioner er alle godkendt af Finanstilsynet og opfylder tilsynets krav til egnethed og hæderlighed.
Funktionerne Ansvarshavende aktuar, Compliance og Risikostyring rapporterer alle til Direktionen og
Bestyrelsens Risikoudvalg. Intern Audit rapporterer til Revisionsudvalget og Bestyrelsen.
Trygs risikostyringsmiljø er baseret på princippet om tre forsvarslinjer for at sikre et robust governance-
system og effektiv kommunikation mellem forretningsområderne, nøglefunktioner og Intern Audit samt
rapportering til Bestyrelsen og bestyrelsesudvalgene.
Væsentlige ændringer i governance-systemet i løbet af rapporteringsperioden
Den 1. januar 2016 ændrede Tryg strukturen i den daglige ledelse. De nordiske forretningsområder overgik
til nationale forretningsområder med nye ledere for områderne. Den nye struktur erstatter
Koncernledelsen. Topledelsen udgøres af en Direktion bestående af CEO, CFO og COO.
På Trygs Generalforsamling i marts 2017 blev paragraf 19 i vedtægterne ændret således, at antallet af
medlemmer der vælges ind i Bestyrelsen kan variere mellem 6 og 9. Kravet om at formandsposten skal
besættes af Formanden for TryghedsGruppen blev også fjernet efter en overgangsperiode. Yderligere kan
Bestyrelsen nu udpege en eller to næstformænd. Som følge heraf havde Tryg i marts 2017 et ekstra
bestyrelsesmedlem, to Næstformænd og et ekstra medlem i Aflønningsudvalget samt
Nomineringsudvalget, sammenlignet med 2016.
18
Aflønning
1.c.1. Ledelsens aflønning
Tryg har vedtaget en lønpolitik for Bestyrelsen og Direktionen, inklusive Overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning. Lønpolitikken for 2107 blev vedtaget af Bestyrelsen i januar 2017 og godkendt af
Generalforsamlingen 8. marts 2017. Bestyrelsens forslag til aflønning af Bestyrelsen for indeværende
regnskabsår blev godkendt på Generalforsamlingen.
1.c.2. Bestyrelsens aflønning
Medlemmerne af Trygs Bestyrelse modtager et fast honorar og er ikke omfattet af nogen form for
incitamentsordning, fratrædelses- eller pensionsordning. Aflønning af Bestyrelsen baseres på trends i
sammenlignelige selskaber, idet den tager højde for de nødvendige kompetencer, præstationer og omfang
i forbindelse med Bestyrelsens arbejde, inklusiv antallet af møder. Bestyrelsesformanden modtager
tredobbelt grundbeløb i forhold til de andre bestyrelsesmedlemmer og næstformanden modtager et dobbelt
grundbeløb i forhold til de andre bestyrelsesmedlemmer.
1.c.3. Direktionens aflønning
Direktionens medlemmer er kontraktansatte og alle betingelser for deres aflønning fastsættes af
Bestyrelsen inden for rammerne af den godkendte lønpolitik. Tryg ønsker at ramme en passende balance
mellem ledelsens aflønning, forudsigelige risici og værdiskabelse for aktionærerne på kort og langt sigt.
Direktionens aflønning er baseret på en grundløn, et pensionsbidrag på 25 % af basislønnen og andre
goder. Grundlønnen skal være konkurrencedygtig og passende for markedet og give tilstrækkelig
motivation for alle direktionsmedlemmer til at gøre deres bedste for at nå selskabets mål. Bestyrelsen kan
beslutte, at grundlønnen skal suppleres med et element af variabel løn på op til 50 % af den faste løn
inklusive pension.
Elementet af variabel løn består af et ’Matching Shares program’. Medlemmer af Direktionen kan, for
beskattede midler, købe aktier (såkaldte investeringsaktier) i Tryg A/S til markedspris op til et
foruddefineret beløb. Fire år efter købet tildeler Tryg gratis en matching share pr. investeringsaktie.
Tildelingen er afhængig af opfyldelse af yderligere betingelser såsom fortsat ansættelse og ’back testing’
(test inden ’matching’ til sikring af, at de kriterier, der danner basis for beregningen af den variable løn
stadig er opfyldt på tidspunktet for ’matching’). Formålet med Matching Shares programmet er at sikre
afstemning mellem Direktionens interesser og selskabets aktionærers interesser.
Bestyrelsen vurderer Direktionens indsats op imod de mål, Bestyrelsen har sat for regnskabsåret. Den
overordnede opfyldelse af mål bestemmer antallet af investeringsaktier, der tilbydes til hvert medlem af
Direktionen.
19
Væsentlige transaktioner
Koncernen har ingen nærtstående parter med en bestemmende indflydelse ud over moderselskabet,
TryghedsGruppen smba og TryghedsGruppen smba’s datterselskaber (andre nærtstående parter).
Nærtstående parter med væsentlig indflydelse omfatter Bestyrelsens og Direktionens medlemmer.
TryghedsGruppen smba kontrollerer 60 % af aktierne i Tryg A/S.
Transaktioner mellem TryghedsGruppen smba og Tryg A/S udføres på basis af armslængde-princippet.
Koncerninterne transaktioner, inklusiv administrationsgebyrer osv., fastsættes på en omkostningsdækket
basis. Koncerninterne konti bliver modregnet og forrentes på markedsvilkår.
Bestyrelsesmedlemmerne i Tryg A/S og Tryg Forsikring A/S modtager en grundløn og er ikke omfattet af
nogen incitamentsprogrammer.
Direktionen aflønnes med fast løn og pension. Der tildeles variabel løn i form af et Matching Shares
program. Ud over den faste aflønning har direktionsmedlemmerne fri bil svarende til sin stilling samt andre
markedskonforme medarbejdergoder. Hvert medlem af Direktionen har ret til 12 måneders opsigelse og
fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders løn plus pensionsbidrag (Koncernens CEO har ret til en
fratrædelsesgodtgørelse svarende til 18 måneder løn).
Risk-takere er defineret som ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på selskabets risikoprofil
Bestyrelsen beslutter hvilke medarbejdere, der må anses for at være risk-takere. Risk-takere aflønnes i
overensstemmelse med Trygs lønpolitik.
B.2 Krav til egnethed og hæderlighed
Krav til færdigheder, viden og ekspertise – personer der driver selskabet
Bestyrelsen har udpeget følgende kvalifikationer og færdigheder, som Bestyrelsen ønsker skal være til
stede blandt bestyrelsesmedlemmerne:
• Viden om forsikringsforhold, inklusiv indsigt i organisering af forsikringsselskaber,
produktudvikling af finansielle ydelser, genforsikring, kapitalkrav og særlige
forsikringsjuridiske regnskabsprincipper.
• Herudover ledelsesmæssig erfaring, finansiel viden, regnskabsviden og erfaring, erfaring
med M&A, viden om markeder og international erfaring.
20
Som et finansielt selskab er Tryg forpligtet til at overholder paragraf 64 i Lov om finansiel Virksomhed
vedrørende medlemmer af Bestyrelsen og Direktionen. I denne forbindelse skal Tryg sikre, at et medlem
af Bestyrelsen eller Direktionen til enhver tid har den nødvendige viden, de professionelle kompetencer og
erfaring til at udføre sin funktion eller sit job.
Tryg har udpeget fire nøglefunktioner og i den forbindelse udarbejdet funktionsbeskrivelser for hver af
disse funktioner. Disse funktionsbeskrivelser indeholder de krav, som personerne i disse nøglefunktioner
skal opfylde. Fælles for disse nøglefunktioner er, at de skal være uafhængige af hinanden.
Proces for vurdering af egnethed og hæderlighed hos de personer, der driver selskabet eller har
andre nøglefunktioner
Ved ansættelsen af nye medarbejdere, foretages der en vurdering af, hvorvidt de er egnede og hæderlige.
I denne forbindelse skal vurderingen baseres på et specifikt job, der skal udfyldes. For så vidt angår
medlemmer i Bestyrelsen og Direktionen skal det særligt sikres, at både Bestyrelsen og Direktionen som
selvstændige enheder besidder den nødvendige viden men også tilstrækkelig mangfoldighed i
kvalifikationer, viden og erfaring hos medlemmerne. Hertil kommer, at det skal sikres, at de krav der er
fastsat i forretningsordenen for Bestyrelsen og Direktionen overholdes.
Ovennævnte vurdering af Trygs ledelse gælder også for koncernens datterselskaber.
Hvis et bestyrelsesmedlem, Nomineringsudvalget eller Direktionen i Tryg (for så vidt angår
bestyrelsesposter i koncernens datterselskaber) vurderer, at et bestyrelsesmedlem eller et medlem af et
bestyrelsesudvalg eller hele Bestyrelsen har brug for ny viden eller nye kompetencer, kan Bestyrelsen
beslutte at igangsætte uddannelse, enten ved brug af Trygs interne ressourcer eller eksterne undervisere.
Nye bestyrelsesmedlemmer uddannes i overensstemmelse med de lovgivningsmæssige krav på området.
Bestyrelsen beslutter regelmæssigt, og mindst en gang om året, hvilke personer – udover de medlemmer
af ledelsen der er anmeldt til Erhvervsstyrelsen og de fire personer ansvarlige for nøglefunktionerne – der
må anses for at deltage i ledelsen af selskabet. Bestyrelsessekretariatet fører en liste over disse.
B.3 Risikostyringssystem
Risikostyringssystem
Tryg har en række politikker, retningslinjer og forretningsgange, som bidrager til styringen af
risikoaktiviteter som underwriting, reassurance, skadebehandling, investering, it-sikkerhed osv. Disse
retningslinjer er samtidig understøttet af en fuldmagtsstruktur, der definerer, hvem der kan udføre
21
dispositioner af forskellig karakter. Tilsammen udgør disse politikker, retningslinjer og forretningsgange
det interne rammeværk, som forretningen skal agere indenfor.
I Tryg danner en overordnet risikostyringspolitik rammen for en række underliggende risikopolitikker, hvor
bestyrelsens mere detaljerede retningsangivelser for specifikke risikoområder afspejles.
1) Omfatter operationelle risici, der ikke falder under én af de øvrige underliggende politikker. Operationelle risici på fx
investeringsområdet er således omfattet af investeringspolitikken osv.
I det interne risikorammeværk bor også risikoappetitten, der er defineret som den risiko, Tryg er villig til
at løbe for at opnå selskabets strategiske målsætninger. Dette betyder, at risikoappetitten er redskabet til
at koble de strategiske målsætninger sammen med den operationelle drift. Risikoappetitten opsummerer
de overvejelser og beslutninger, der ligger til grund for de fastsatte rammer i politikkerne, mens
risikostrategien beskriver, hvordan dette skal implementeres i praksis.
Organisering
Det overordnede ansvar for risikostyring i Tryg er organisatorisk forankret hos CRO’en i Koncernrisiko i
forretningsområdet Koncernfinans, mens forretningsområderne selv har ansvaret for at implementere
tilstrækkelig risikostyring i eget område. Afdelingen Risikostyring arbejder i det daglige bl.a. med forankring
af risikostyringsprocesser på koncernniveau samt rapportering til bestyrelsen og dennes risikoudvalg. For
at sikre tilstrækkelige risikostyringsprocesser i alle dele af Tryg og for at få risikostyring så tæt på
forretningen som muligt, er der etableret en matrixorganisation med decentrale risk managers i alle
forretningsområder.
22
De decentrale risk managers faciliterer risikostyring i eget forretningsområde. De rapporterer dog til en
central risk manager i Risikostyring, der sikrer koordinering og ensretning af risikostyringsprocesser på
tværs af forretningsområder og lande. De decentrale risk managers udgør en væsentlig del af Trygs 2.
forsvarslinje. Alle forretningsområder og stabe har udpeget en decentral risk manager, hvis opgave består
i at bistå, rådgive og instruere forretningsledelsen i risikostyrings- og compliancespørgsmål samt sikre
implementeringen af de processer, kontroller, og rapporteringer, der planlægges af risikostyrings- og
compliancefunktionerne. De decentrale risk managers har fuld adgang til at rapportere uafhængigt til
koncerndirektøren i eget område, samt risikostyrings- og compliancefunktionen.
Risikostyringen i Tryg er opdelt i ’3 forsvarslinjer’, hvor forretningsområderne arbejder på 1. forsvarslinje,
Risikostyring, Aktuarfunktionen, Compliance og Intern audit funktion overvåger forretningen på 2.
forsvarslinje, mens Intern Revision reviderer hele Tryg på 3. forsvarslinje med direkte reference til
bestyrelsen, jævnfør nedenstående figur.
De tre forsvarslinjer
Nøglefunktioner
Trygs direktion har udpeget tre nøglepersoner for henholdsvis Compliance-, Aktuar- og Risikostyrings-
funktionen. Intern audit funktionen varetages af Intern Revision og nøglepersonen er udpeget af
bestyrelsen.
Med implementeringen af de fire nøglefunktioner følger et krav om uafhængighed, hvilket Tryg har sikret
ved at placere Risikostyringsfunktionen under Management Support, Compliancefunktionen under
Koncernjura & Compliance Nordisk, Aktuarfunktionen under Asset Liability Management og Intern audit
funktionen under Intern Revision.
23
Derudover har Tryg etableret et antal underudvalg til at sikre en stærk styring af risici i Tryg og koordinering
på tværs af forretningsområder.
Trygs risikostyringsmiljø
Interne risikoudvalg
Modelrisikoudvalget er et teknisk udvalg, hvis hovedopgave er at varetage den partielle interne model
inklusiv behandling af valideringsrapporter og modelændringer.
Forsikringsrisikoudvalget faciliterer portefølje- og risikodiskussioner i forhold til risikotagning og initierer og
deltager i arbejdsgrupper omkring nye produkter til indstilling i Risikokomitéen samt implementering af
forsikringsrisikopolitikken.
Operationel risiko udvalget rådgiver i forhold til håndtering af og beslutninger omkring operationelle risici i
forretningsområderne, skaber rammer for beredskab i Tryg, overvåger operationelle risici, som falder uden
for de øvrige udvalgs risikoområder, samt implementerer politikken for operationelle risici og IT-sikkerhed.
Investeringsrisikoudvalget overvåger risikotagning på investeringsområder og sikrer, at denne er i
overensstemmelse med investeringspolitikken.
24
Overordnet er Trygs komitémiljø etableret for blandt andet at sikre en stærk styring af risici i Tryg samt
nøglepersoners tilstrækkelige involvering.
Vurdering af egen risiko og solvens (ORSA) proces
ORSA er selskabets egen risikovurdering, der bygger på Solvens II principperne, hvilket indebærer, at Tryg
skal vurdere alle væsentlige risici, selskabet er eller kan blive udsat for. ORSA-rapporten indeholder også
en vurdering af, om solvenskapitalkravet er fornuftigt opgjort og afspejler Trygs aktuelle risikoprofil.
Derudover vurderes kapitalbehovet over selskabets strategiske planlægningsperiode. Trygs risiko-
aktiviteter er implementeret via kontinuerlige risikostyringsprocesser, som løbende over året rapporteres
til bestyrelsen og dennes risikoudvalg.
ORSA-rapporten er et årligt opsummerende dokument, der vurderer alle disse processer og viser det
samlede risikobillede til Trygs bestyrelse.
Det er bestyrelsens ansvar at have overblikket over de risici, som er associeret med Trygs
forretningsmodel, samt at vurdere om de processer, der anvendes til at bestemme den nøjagtige risikoprofil
for Tryg, er tilstrækkelige.
Resultatet af Trygs væsentlige risikostyringsprocesser udgør bestyrelsens egen vurdering af risiko og
solvens. Oplysningerne leveres af Risikostyring.
I 2015 ansøgte og modtog Tryg godkendelse fra Finanstilsynet af en partiel intern model. I denne ansøgning
vedlagde Tryg fyldestgørende modeldokumentation, der dokumenterede blandt andet, hvorfor modellen er
mere retvisende for specifikke områder sammenlignet med standardformlen. Modellen bruges til at beregne
et solvenskapitalkrav, som afspejler Trygs risikoprofil. Derudover bruges Trygs partielle interne model til
at vurdere investeringspolitikkens risikogrænser under hensyntagen til de besparelser, der opnås i
solvenskapitalkravet. Dette er yderligere beskrevet i afsnit E.
B.4 Internt kontrolsystem
Trygs interne kontrolsystem
Forretningsområderne (første linje) udfører interne kontroller i Tryg i et sådan omfang, at væsentlige risici
opdages/overvåges og for at skabe en rimelig sikkerhed for:
• Operationel effektivitet og kvalitet (svindelkontroller, UW, salg og skadekontroller osv.)
• Pålidelige data og rapporteringer
• Compliance med interne og eksterne justeringer
25
De personer, der er ansvarlige for henholdsvis Risikostyring, Compliance og Aktuariatet skal sikre, at der
udføres tilstrækkelige kontroller i anden forsvarslinje, hvorimod Intern Audit giver Direktionen sin vurdering
af tilstrækkeligheden og effektiviteten af det interne kontrolsystem.
Trygs interne kontroller er konstrueret til at være effektive og risikobaserede. Det betyder, at de aktiviteter
der udgør den største sandsynlighed for risici med størst konsekvens underlægges hyppige kontroller, hvor
andre aktiviteter kan blive kontrolleret ad-hoc, på baggrund af en konkret risikovurdering af
aktivitetsområdet.
Alle kontroller uafhængige. I første forsvarslinje udføres kontrollerne som selvregulering i samme afdeling,
hvor de kontrollerede aktiviteter udføres. Anden og tredje forsvarslinje er underlagt strikse krav om
uafhængighed, hvilket betyder, at kontrollerne udføres af en anden afdeling end den, hvor de kontrollerede
aktiviteter er blevet udført. I praksis betyder det, at der ikke må rapporteres til den samme leder som
medarbejderne, der har udført de kontrollerede aktiviteter, rapporterer til. Hvis kravet om
funktionsadskillelse af praktiske årsager ikke kan overholdes i anden eller tredje forsvarslinje, eller hvor
interessekonflikter indikerer, at kontroller ikke kan udføres tilstrækkeligt, vil en uafhængig part deltage
eller revidere kontrollerne.
Forretningsområderne understøtter det interne kontrolmiljø ved at give adgang til systemer, rapporter,
ressourcer og de værktøjer, der er nødvendige for at udføre kontrollerne. Udført kontrol dokumenteres, og
resultaterne rapporteres til lederne af de forretningsenheder, der er underlagt kontrol, som er ansvarlige
for opfølgning på væsentlige fejl og risici fundet ved kontrollerne, og som skal sørge for at udarbejde
handlingsplaner, der er nødvendige for at begrænse disse fremadrettet. Handlingsplanerne beskriver
planen for opfølgning. De decentrale risk managers skal sørge for, at den nødvendige opfølgning bliver
udført til tiden og for, at væsentlige risici, der er fundet ved kontrollerne, inkluderes i processen for
risikoidentifikation. Manglende opfølgning på kontroller rapporteres til den relevante funktion i anden
forsvarslinje.
Beskrivelse af implementeringen af Compliancefunktionen
Trygs Compliancefunktion er ansvarlig for at kontrollere og vurdere, om Trygs metoder og procedurer til
at opdage og mindske risikoen for overtrædelser af lovgivningen er effektive.
Compliancefunktionen skal rådgive Tryg, herunder Trygs Direktion, om overholdelsen af den finansielle
lovgivning for virksomheden, vurdere konsekvensen for virksomheden af lovændringer samt identificere
og vurdere risici for manglende overholdelse af den finansielle lovgivning eller interne regelsæt.
26
Den complianceansvarlige modtager rapportering om anmeldelser til Trygs whistleblower linje og er
ansvarlig for at rapportere anmeldelser til Trygs Risiko- og Revisionsudvalg.
Compliancearbejdet planlægges under hensyntagen til væsentlighed og risiko, herunder risiko for
påvirkning af Trygs omdømme samt potentielle bøderisici ved overtrædelse af lovgivning.
Compliancefunktionen sikrer, at der er udarbejdet en risikoanalyse, der dækker selskabets væsentlige
compliancerisici og som danner grundlag for funktionens arbejde.
Compliancefunktionen udarbejder hvert år et udkast til complianceplan, der sendes til Trygs Risikokomité
samt Bestyrelsens Risikoudvalg. Den complianceansvarlige kan vælge at tage opgaver op, som ikke er
omfattet af planen, ud fra en konkret risikobetragtning.
Complianceopgaverne kan med Direktionens godkendelse overlades til organisatoriske enheder uden for
Compliancefunktionen. Direktionen har godkendt, at Compliancefunktionen kan instruere de decentrale
risk-managers i at udføre compliancekontroller, herunder fastlægge en ramme for compliancekontroller,
som foretages decentralt.
B.5 Intern Audit funktion
Implementering af Trygs Intern Audit funktion
I henhold til bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle
koncerner (revisionsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber
(ledelsesbekendtgørelsen) samt EU kommissionens forordning 2015/35/EU, har Tryg oprettet en intern
revision, der ledes af chefen for Intern Audit.
Bestyrelsen har godkendt en politik og funktionsbeskrivelse for Intern Audit afdelingen.
Funktionsbeskrivelsen og politikken fastlægger Intern Audit’s grundlag, beføjelser og arbejdsopgaver,
inklusiv retningslinjer for samarbejdet med de andre nøglefunktioner: Risikostyring, Compliance og
Aktuarfunktionen.
For at sikre at Chefen for Internal Audit er uafhængig og objektiv må denne person kun ansættes og
afskediges af Bestyrelsen, som denne person refererer til. Revisionschefen skal opfylde Finanstilsynets krav
til nøglefunktioners egnethed og hæderlighed samt en række yderligere krav såsom forbud mod spekulative
transaktioner, forbud mod interessekonflikter og specifikke krav til uddannelse og kompetencer.
27
For at sikre, at Revisionschefen og medarbejderne, der udfører intern audit, skal opretholde uafhængighed
af Tryg, herunder de områder, der revideres, har Bestyrelsen nedsat en række restriktioner for
medarbejderne i Intern Audit, inklusive forbud mod lån osv. fra Tryg, bonusordninger, insiderregler og
fortrolighedspligt.
Hvert år udarbejder Intern Audit en revisionsplan, der skal godkendes af Bestyrelsen. Planen tager
udgangspunkt i en risikoanalyse. Opgaverne er organiseret på baggrund af væsentlighed og risiko. Som
følge heraf er planen baseret på en risikoanalyse, der sikrer at de væsentligste og mest risikoudsatte
områder bliver revideret ifølge en tre-års plan. Resultaterne og konklusionerne af Intern Audit’s arbejde
rapporteres til Trygs Revisionsudvalg hvert kvartal og mindst en gang om året til Bestyrelsen.
Hvordan Trygs interne Audit funktion opretholder uafhængighed og objektivitet i forhold til de
aktiviteter, der revideres
Intern Audit er organiseret uafhængigt fra resten af Trygs organisation og rapporterer direkte til
Revisionsudvalget. Chefen for Intern Audit er ansat af Bestyrelsen. Chefen for Intern Audit modtager en
grundløn og pension men ingen variabel løn.
B.6 Aktuarfunktionen
Direktionen udpeger den ansvarlige for funktionen (den aktuaransvarlige). Trygs aktuaransvarlige er Trygs
Chefaktuar. Den aktuaransvarlige skal opfylde Finanstilsynets krav til nøglefunktioner, dvs. egnethed og
hæderlighed og skal have tilstrækkelig viden om Trygs forsikringsvirksomhed og høj faglig viden om
aktuarmatematik og finansmatematik.
For datterselskabet Tryg Livsforsikring A/S har Direktionen udpeget en separat aktuaransvarlig, der skal
opfylde Finanstilsynets krav.
Direktionen skal sikre, at aktuarfunktionen får tildelt tilstrækkelige ressourcer og beslutter i samråd med
den aktuaransvarlige bemandingen af Aktuarfunktionen. Funktionen skal ikke betragtes som en
organisatorisk enhed i Tryg, men kan bestå af medarbejdere fra en eller flere afdelinger. Den
aktuaransvarlige skal vedligeholde en opdateret liste over medarbejdere i funktionen og sikre, at
medarbejderne i Aktuarfunktionen har den rette uddannelse og det nødvendige kendskab til
hensættelsesområdets faglige standarder, således at de opgaver, der i henhold til funktionsbeskrivelsen af
pålagt den aktuaransvarlige, til enhver tid kan udføres på en kvalificeret måde.
Direktionen skal sikre, at den aktuaransvarlige får alle oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af
arbejdet med forsikringsmæssige hensættelser.
28
For at sikre, at Aktuarfunktionen kan udføre sit arbejde skal væsentlige beslutninger, der indeholder et
hensættelsesaspekt, herunder beslutninger om nye og markant ændrede produkter, reassurance og M&A
forelægges Aktuarfunktionen til vurdering. Dette skal ske i så god tid, at Aktuarfunktionen kan udtale sig
om betydningen i forhold til de forsikringsmæssige hensættelser, forinden endelig beslutning træffes.
B.7 Outsourcing
Tryg vurderer løbende, om der er nogen koncernaktiviteter, der kan outsources. Denne er baseret på en
overordnet vurdering af mulige kvalitetsforbedringer og omkostningsbesparelser.
Alle beslutninger om outsourcing træffes af Trygs Bestyrelse i henhold til en anbefaling fra Direktionen.
Forinden beslutning om outsourcing træffes, skal det analyseres, om outsourcingområdet er egnet til at
outsource, hvilke risici det outsourcende selskab påtager sig ved, og hvordan disse risici mitigeres i
tilstrækkeligt omfang. Dette gælder også overgangsrisici, operationelle og exit risici.
Ved udvælgelse af leverandør skal det indgå i overvejelserne, hvordan de identificerede risici ved
outsourcing imødegås/mitigeres i tilstrækkeligt omfang ved valg af den konkrete leverandør. Det skal
beskrives, hvilke behov det outsourcende selskab har, og hvilke krav der stilles til leverandøren.
Udvælgelse skal ske ud fra en omhyggelig udvælgelsesprocedure, hvori der bl.a. lægges vægt på
leverandørens baggrund, erfaring, omdømme og soliditet, erfaringer med den pågældende kontraktspart
fra tidligere samarbejdsforhold, leverandørens organisation og medarbejdere, den tilbudte ydelse og prisen
samt at der ikke foreligger interessekonflikter. Det skal ved udvælgelsen sikres, at leverandøren har den
evne og kapacitet, der er nødvendig, og tilladelser der efter den relevante lovgivning er foreskrevet for at
kunne varetage de outsourcede opgaver på en tilfredsstillende måde.
Vurdering af systemets tilstrækkelighed
Trygs styringssystem anses for at være tilstrækkeligt i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af
risici, der relaterer sig til selskabets drift.
B.8 Anden information
Ingen anden information.
29
C. Risikoprofil
C.1 Forsikringsrisici
Forretningsmodel og eksponering
For en beskrivelse af Trygs forretningsmodel se afsnit A.1.
Med udgangspunkt i Trygs forretningsmodel og strategi foretages løbende vurderinger af Trygs faktiske
risikoprofil. Forsikringsrisici i Tryg er tegnet med udgangspunkt i Trygs egne tariffer, så den samlede
eksponering holdes indenfor bestyrelsens fastsatte risikoappetit. Større risici gennemgår yderligere en
individuel vurdering før indtegning. Reassurance anvendes for at sikre, at Trygs samlede risikoeksponering
holdes indenfor bestyrelsens fastsatte rammer, både ved at afdække eksponeringer opstående fra specielle
enkeltstående risici, men også ved at afdække på tværs af brancher.
Risikoprofilen er yderligere kvantificeret i Trygs partielle interne model, som bl.a. anvendes til at allokere
egenkapital til forretningsområderne. Kapitalallokeringen udtrykt i procent af bruttopræmien
(kapitalcharge), ses opdelt på lande i figuren ‘Kapitalcharge’. Kapitalchargen bruges til at bestemme den
risikopræmie, der kræves for at understøtte en bestemt egenkapitalforrentning. Sverige har en væsentlig
højere kapitalcharge end Danmark og Norge, hvilket skyldes at specifikke brancher (eksempelvis Motor
Ansvar) er mere langhalet, da skader udbetales som annuiteter og ikke som et engangsbeløb.
I Trygs partielle interne model er Danmark og Norge medtaget, mens Sverige på nuværende tidspunkt
vurderes ved brug af standardformlen.
30
I Trygs politik og retningslinjer for forsikringsrisici fremgår specifikke rammer, hvis formål er at holde den
samlede risikoeksponering på et acceptabelt niveau.
De fundamentale processer til at evaluere, kvantificere og kontrollere forsikringsrisici er:
Trygs prisfastsættelses- og tarifanalyser, som sikrer at præmien afspejler den påtagne risiko
Den partielle interne model, som kvantificerer risikoen efter brug af reassurance og diversifikation,
og som sætter målet for indtjeningen
Hensættelsesanalyser der vurderer udviklingen i skader og skadesårgange for samtlige
forretningsområder
Den kvantificerede risikoprofil vurderes hvert kvartal og udgør en integreret del af risikoidentifikations-
processen – en proces der foretages kvartalsvist og identificerer udviklingen af nye risici, og hvor hvert
forretningsområde rapporterer på potentielle risici, der kan have en påvirkning på Trygs resultatdannelse
på kort og længere sigt. Kvartalsvist foretages også evalueringer af hensættelserne, der vurderer om Trygs
hensættelsesmetoder er passende.
Risikokoncentration – forsikringsrisici
Overordnet kan risikokoncentration indenfor forsikringsrisici deles op i to typer (i) koncentrationer ved
begivenheder og (ii) koncentrationer på steder. Koncentrationer ved begivenheder opstår typisk på
bygninger, hvor scenarierne er storme, skybrud og oversvømmelser, og tilsvarende kan en serie af skader
indenfor Ansvar medføre et tab. Koncentrationer på steder opstår, når en enkeltstående risiko eller et antal
af forskellige risici kan udgøre et stort tab, hvis der opstår fysiske skader på specifikke områder (brand,
terror osv.).
Trygs reassuranceprogram dækker op til en begivenhed, der statistisk set forekommer cirka én gang hvert
250. år, mens der for vejrrelaterede begivenheder er tegnet yderligere dækning til at begrænse det årlige
tab i tilfælde af, at Tryg rammes af flere begivenheder. På enkeltstående risici er der tegnet reassurance
efter en forventning til risikoens maksimale tab (EML), mens der også er tegnet dækning i tilfælde af EML
gennembrud. For udvalgte top risici er der tegnet yderligere dækning, udelukkende for at undgå et tillæg
til kapitalen, der fremkommer af Solvens II man-made CAT scenariet. Scenariet betragter en total
forsikringssum inden for en 200m radius uden at tage højde for risikoforebyggende metoder eller
sandsynlighed for skader.
31
Risikomitigering – forsikringsrisici
Tryg anvender risikomitigering indenfor alle væsentligste områder. Effekten af disse måles og rapporteres
løbende, og hvor det er muligt inkluderes effekten i opgørelsen af selskabets SCR. De væsentligste områder
indenfor forsikringsrisici er:
Reassurance: Proportional reassurance anvendes på udvalgte områder (Garanti, Fisk) til at balancere
porteføljesammensætningen til et niveau, hvor diversifikationen giver optimal effekt. Program- og
fakultativ reassurance anvendes til at reducere risikoen for store tab på hhv. bestande og store enkeltrisici.
Inflationsrisiko på arbejdsskade: Erstatninger på arbejdsskade reguleres med et arbejdsskadeindeks, der
følger løninflationens udvikling. Denne risiko afdækkes ved brug af inflationsswap.
Generelt er der i Trygs forsikringspolitik opstillet rammer, der sikrer, at Tryg ikke påtager sig risici, der
ligger udover bestyrelsens vedtagne risikoappetit. Der foretages løbende opfølgning på politikkens
overholdelse.
I tilfælde af større begivenheder med skader på bygninger og løsøre dækker Trygs reassuranceprogram op
til 5.750 mio. DKK, hvilket statistisk set er tilstrækkeligt til at dække en 250-års begivenhed. Selvbeholdet
ved disse begivenheder er 150 mio. DKK. Såfremt der er en frekvens af naturskader, er Tryg dækket op til
600 mio. DKK efter et samlet årligt selvbehold på 300 mio. DKK.
Tryg har også reassurance på områder, hvor der er tegnet store forsikringssummer. Hver enkel bygning
og dets indhold er dækket op til 2.000 mio. DKK. Selvbeholdet udgør 100 mio. DKK og falder gradvist til
25 mio. DKK. Enkelte risici, der går ud over grænsen på de 2.000 mio. DKK, afdækkes individuelt. Tryg
har samlet den nederste dækning af andre brancher i en fælles dækning med et selvbehold på 100 mio.
DKK på første skade og 25 mio. DKK på efterfølgende skader. For de enkelte brancher er der derefter
tegnet individuelle dækninger alt efter behov. Anvendelsen af reassurance skaber en naturlig
modpartsrisiko. Denne risiko håndteres ved at anvende en bred vifte af reassurandører med en rating på
mindst ’A’ og 750 mio. DKK i kapital.
Stress test og følsomhedsanalyse – forsikringsrisici
I Tryg anvendes stresstest på forsikringsrisici opstillet i form af scenarier, hvilket er illustreret i tabellen
‘Forsikringsrisiko’.
32
Scenarierne afspejler, hvor meget Trygs resultat vil ændre sig, hvis der opstår en ændring på 1 procentpoint
i combined ratio. Dertil viser tabellen påvirkningen af en ændring i inflationen på 1 procentpoint samt
antagelsen, at hensættelserne skal justeres med 10 %.
Yderligere stress test og følsomheder på solvensratioen ved ændringer i markedsværdier kan ses i
investorpræsentationerne. Et udsnit herfra er vist i figur ‘Solvensratio’.
Derudover illustrerer kapitalplanen og prognosen (opdateres kvartalsvist, se afsnit E) den langsigtede
følsomhed af solvensratioen, når denne stresses af diverse strategiske beslutninger eller af potentielle
negative afvigelser, der påvirker lønsomheden.
C.2 Markedsrisici
Sammensætning og eksponering
Overordnet er Trygs investeringsportefølje opdelt i en matchportefølje og en fri portefølje. Matchporteføljen
modsvarer de diskonterede erstatningshensættelser og har til formål i videst muligt omfang at afdække
rentefølsomheden hørende til disse. Tryg foretager daglig overvågning, opfølgning og risikostyring af
koncernens renterisiko. Den fri portefølje er ligeledes underlagt bestyrelsens udstukne rammer via
Forsikringsrisiko
DKKm 2015 2016
Effekt af 1% ændring i :
Combined ratio (1 %-point) +/- 177 +/- 175
Hensættelsesrisiko
1% -point ændring i inflation* +/- 388 +/- 436
10 % fejlvurdering af langhalet
forretning (Arbejdsskade, Motor
Ansvar, Ansvar, Ulykke) +/- 1.671 +/- 1.800
* Inkluderer effekten af nul -kupon inflationsswap
33
investeringspolitikken. Formålet med den fri portefølje er at skabe det bedst mulige afkast i forhold til
risiko. Trygs største investeringsrisiko ligger på aktiebeholdningerne. Aktieporteføljen udgjorde 5,4 % af
de samlede investeringsaktiver i slutningen af 2016. Trygs ejendomsportefølje udgøres hovedsageligt af
domicil- og investeringsejendomme, hvis værdi reguleres efter markedsforholdene på ejendomsmarkedet
ved interne værdifastsættelser understøttet af eksterne vurderinger. Investeringsejendommene udgjorde
6,3 % af de samlede investeringsaktiver i slutningen af 2016. Tryg har ingen risikoappetit for at spekulere
i fremmede valutaer, men da Tryg investerer og driver forsikringsforretning i andre valutaer end danske
kroner, har Tryg naturligt en valutarisiko. Tryg er hovedsageligt eksponeret over for udsvingene i de øvrige
skandinaviske valutaer som følge af løbende forsikringsaktiviteter.
Præmier, der indtjenes, og erstatninger, der udbetales i andre valutaer, skaber et naturligt valutahedge,
og det er derfor ikke nødvendigt med yderligere risikomitigerende foranstaltninger på dette område. Den
del af egenkapitalen, der ligger i andre valutaer end danske kroner, vil imidlertid være eksponeret for
valutarisiko. Denne risiko afdækkes løbende via valutaswaps. Ud over de ovennævnte risici er Tryg
eksponeret over for kredit-, modparts- og koncentrationsrisiko. Disse risici stammer primært fra
eksponeringer i højrenteobligationer, ’emerging market’-gældseksponeringer, samt Trygs investeringer i
AAA-ratede nordiske og europæiske stats- og realkreditobligationer. Disse risici styres ligeledes gennem
investerings- og forsikringspolitikkens rammer for genforsikring.
Figurerne ‘Fri portefølje 2016’ og ‘Matchportefølje 2016’ illustrerer splittet af Trygs aktiver fordelt på
matchporteføljen og fri porteføljen.
Risikokoncentration – markedsrisici
De overordnede rammer for styring af investeringsrisiko fastlægges af bestyrelsen i Trygs
investeringspolitik. I denne politik indgår rammer på de forskellige investeringsaktivklasser samt krav til
modparters rating, der medvirker til, at koncentrationsrisikoen er begrænset.
34
Investeringsrisikoen er styret via begrænsninger på eksponering inden for forskellige aktivklasser (aktier,
obligationer, ejendom osv.). Et vigtigt element i styringen af Trygs investeringsrisiko er match strategien.
Denne foreskriver, at den del af Trygs investeringsaktiver, der modsvarer de forsikringstekniske
hensættelser, skal investeres i rentebærende aktiver med en rentefølsomhed, der for så vidt muligt
modsvarer og dermed neutraliserer rentefølsomheden på hensættelserne som følge af diskontering.
Matchporteføljen udgør cirka 70 % af Trygs investeringer, mens den fri portefølje udgør de resterende 30
%.
Figurerne ‘Kreditrating (%)’ og ‘Aktivklasser og geografisk eksponering (%)’ illustrerer den geografiske
eksponering samt ratingen af aktiverne i matchporteføljen og fri porteføljen.
Risikomitigering – markedsrisici
De væsentligste områder, hvor Tryg anvender risikomitigering indenfor markedsrisici, er:
Investering: Den samlede investeringsportefølje opdeles i en match- og en fri portefølje, hvor
matchporteføljen alene skal investeres i rentebærende instrumenter med samme rentefølsomhed på
ethvert punkt på rentekurven som de diskonterede hensættelser. Dette betyder, at selskabets samlede
rentefølsomhed på denne del for praktiske formål kan elimineres.
Valutarisiko søges i sin helhed mitigeret. Dette gøres i forhold til resultatopgørelsen ved brug af valuta-
swaps, hvor nettoeksponeringen overfor de væsentligste valutaer månedligt rebalanceres til nul.
Valutafølsomheden hørende til selskabets solvensbuffer mitigeres ved at placere selskabets ansvarlige lån
i samme valutaer, som indgår i opgørelsen af SCR, og med størrelser, der minimerer nettovalutafølsomhed.
Den fri portefølje indeholde ikke risikomitigerende elementer, men har omvendt til formål at levere afkast
i forhold til den valgte investeringsrisiko inden for de af bestyrelsen godkendte rammer.
35
Den samlede investeringsrisiko i den fri portefølje repræsenterer cirka 25 % af selskabets samlede risiko.
Udviklingen af den fri portefølje, herunder overholdelse af investeringspolitikkens rammer, følges og
rapporteres dagligt.
Stress test og følsomhedsanalyse – markedsrisici
I Tryg anvendes stresstest på investeringsrisici opstillet i form af scenarier, hvilket er illustreret i tabellen
‘Investeringsrisiko’.
Scenarierne afspejler, hvor meget Trygs resultat vil ændre sig, hvis der opstår en ændring på 1
procentpoint i rentekurven, et fald på 15 % i aktiemarkedet, et fald på 15 % i ejendomsmarkedet eller et
fald på 15 % på valutaer, som Tryg er eksponeret mod.
C.3 Kreditrisici/modpartsrisici
Modpartsrisiko hørende til reassurance er håndteret i Trygs politikker og retningslinjer, hvor minimumskrav
til modparters rating sikrer, at modpartsrisici holdes på et passende niveau. Blandt andet foreskriver Trygs
forsikringspolitik, at der anvendes reassurandører med en høj rating, så det sikres, at reassurandørernes
egenkapital er af en passende størrelse.
Tabellen ‘Modpartsrisiko’ viser opsplitningen af modparter fordelt efter rating – både på investeringssiden,
men også forsikringssiden (reassurandører).
Investeringsrisiko (DKKm) 2016 2015
Rentemarkedet
Effekt af 1 % stigning i rentekurve:
Påvirkning på rentebærende værdipapirer -1.089 -940
Højere diskontering af erstatningshensættelser 1.061 947
Nettoeffekt af rentestigning -70 7
Påvirkning af norsk pensionsforpligtelse 173 153
Aktiemarkedet
Fald i aktiemarkedet på 15% -387 -341
Påvirkning afledte instrumenter -15 -7
Ejendomsmarkedet
Fald i ejendomsmarkedet på 15% -229 -480
Valutamarkedet
Egenkapital:
Fald på 15% i eksponeret valuta (ekskl. EUR) i forhold til DKK -763 -647
Påvirkning fra afledte instrumenter 728 614
Nettoeffekt af valutakursfald -35 -33
Forsikringsteknisk resultat pr. år:
Effekt af 15% ændring i valutakurser for NOK og SEK i forhold til DKK +/- 158 +/- 176
36
Af tabellen fremgår, at størstedelen af Trygs modparter har en rating på ’A-’ eller derover. Dertil er
modpartsrisikoen på Trygs reassurandører håndteret via solvenskapitalen, da beregningerne i
modpartsrisikomodulet i standardmodellen tager højde herfor.
Modpartsrisiko på investeringsområdet er ligeledes håndteret i investeringspolitikken. I denne fremgår en
oversigt over de krav, der er til modparters rating indenfor de respektive aktivklasser.
Risikokoncentration – modpartsrisici
Modparter indenfor markedsrisici er nævnt under afsnit C.2.
Stress test og følsomhedsanalyse
I Tryg beregnes modpartsrisiko af standardformlen, hvilket udtrykker sandsynligheden for, at en modpart
med en given rating ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Modpartsrisiko er i Tryg opgjort til 234 mio. DKK ultimo 4. kvartal 2016 før diversifikation. Der tages stilling
til solvenskapitalkravet og dets retvisende evne i afsnit E.
C.4 Likviditetsrisici
Likviditetsrisiko eksisterer stort set ikke for et forsikringsselskab som Tryg, da præmier forfalder før skader
udbetales. De eneste væsentlige aktiver i Trygs balance, der tilnærmelsesvise er illikvide, er
ejendomsporteføljen.
Modpartsrisiko
2016 2015
Obligationsbeholdning fordelt på ratings DKKm % DKKm %
AAA til A 35.233 99,9 35.181 98,5
Andre 20 0,1 523 1,5
Ikke ratede 1 - 1 -
Total 35.254 100,0 35.705 100,0
Reassurancemellemværender
AAA til A 1.536 90,7 2.772 95,9
Andre - - - -
Ikke ratede 157 9,3 120 4,1
Total 1.693 100,0 2.892 100,0
37
Som defineret i Trygs politikker og retningslinjer overvåges den overskydende likviditet løbende (inklusiv
potentiel M&A forretning) for at måle den forventede og realiserede indtjening. Derved sikres, at den totale
nødvendige likviditet på kort og lang sigt er tilstrækkelig.
C.5 Operationelle risici
Operationel risikostyring skal understøtte, at der kan drives en effektiv og lønsom forretning, hvor alvorlige
økonomiske tab og omdømmetab som følge af driftsforstyrrelser og svigt i rutiner og forretningsgange
reduceres til et minimum, og som samtidig etablerer et højt niveau af sikkerhed for Trygs medarbejdere
og kunder. Indsatsen for at minimere tab på det operationelle risikoområde skal dog altid stå i forhold til
indsatsen ud fra et økonomisk perspektiv, men også i forhold til Trygs værdier og omdømme.
En yderligere relevant risiko er behandlingen af personfølsomme informationer og data. Ny regulering på
dette område kan medføre, at Tryg skal ændre på, hvordan personfølsomme data opbevares og håndteres.
Specielt lækage af kundedata, cyber-angreb og insider information udgør en operationel risiko.
Da operationelle risici hovedsageligt er interne, ligger fokus i Tryg på at opretholde et passende
kontrolmiljø. I praksis udføres dette ved at implementere nødvendige foranstaltninger i form af politikker,
retningslinjer og kontroller for Trygs områder. De overordnede rammer er defineret af bestyrelsen i Trygs
politik og retningslinjer for operationelle risici og IT-sikkerhed. Disse risici kontrolleres af det operationelle
risikoudvalg. I Tryg er der etableret et beredskab i tilfælde af katastrofer eller hændelser, der påvirker Tryg
som samlet virksomhed. Dette indebærer et ’Crisis Management Team’ på koncernniveau, nationale teams
Likviditetsrisiko - Forfaldstidspunkt for koncernens
finansielle forpligtelser inklusive renter 0-1 år 1-5 år >5 år Total
2016 (DKKm)
Ansvarlig lånekapital 98 392 3.547 4.037
Gæld til kreditinstitutter 178 - - 178
Gæld vedrørende uafviklede fondshandler og repoer 1.732 - - 1.732
Afledte finansielle instrumenter 650 112 -53 709
Anden gæld 2.501 - - 2.501
Total 5.159 504 3.494 9.157
2015 (DKKm)
Ansvarlig lånekapital 66 263 3.362 3.691
Gæld til kreditinstitutter 64 - - 64
Gæld vedrørende uafviklede fondshandler og repoer 4.074 - - 4.074
Afledte finansielle instrumenter 181 219 259 659
Anden gæld 2.291 - - 2.291
Total 6.676 482 3.621 10.779
38
samt forretningsberedskab. På de væsentligste områder har Tryg forberedt nødplaner, og hertil er der
etableret omfattende IT-nødplaner, der fokuserer på de kritiske forretningssystemer.
For at sikre beskyttelse af informationer, aktiver og lønsomhed, følger Trygs interne IT sikkerhedspolitik
normale markedsvilkår. Dette er gjort ved at opfylde de såkaldte ISO standarder.
For at mitigere operationelle risici har Tryg etableret automatiske datakontroller. Dertil udfører Tryg
jævnligt interne kontroller for at opdage eventuelle overtrædelser af retningslinjer og til at opdage potentiel
intern og ekstern svindel.
På områderne investering og IT udgør outsourcing en væsentlig risiko, hvilket bl.a. vedrører områderne
datasikkerhed, svindel, informationshåndtering og compliance. Selvom der udføres interne kontroller for
de outsourcede områder, viser erfaring, at behovet for systemisk opfølgning stiger i takt med, at antallet
af outsourcede aktiviteter øges.
C.6 Andre væsentlige risici
Ingen andre oplysninger.
C.7 Yderligere information
Ingen andre oplysninger.
39
D. Værdiansættelse til solvens formål
Solvens II-balancen er udarbejdet i overensstemmelse med EU lovgivning om Solvens II og ’Finanstilsynets
bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser nr. 1761
af 15 december 2015’.
Markedsværdi for aktiver og passiver
Hovedreglen for værdiansættelse af aktiver og passiver iht. Direktiv 2009/18 (EU) artikel 75 – 86 er; de
skal opgøres til det beløb de kan handles/afvikles til mellem vidende og samtykkende parter på
markedsvilkår.
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen,
og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når koncernen har en retlig eller
faktisk forpligtelse som følge af en tidligere begivenhed, og når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil fragå koncernen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.
Koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder (IFRS), der
er godkendt af EU per den 31. december 2014 og i overensstemmelse med dansk IFRS-bekendtgørelse.
40
De væsentligste forskelle mellem årsrapporten og Solvens balancen er:
Indregning og måling:
1. Immaterielle aktiver, er ikke indregnet i Solvens balancen medmindre der er pålideligt bevis for
at det immaterielle aktiv kan sælges og til hvilken værdi. I årsrapporten er immaterielle aktiver
indregnet.
2. Forsikringsmæssige hensættelser, Forventet fremtidigt overskud er ikke indregnet som en del
af hensættelserne i Solvens balancen. I årsrapporten er forventet fremtidigt overskud indregnet
som en del af hensættelserne.
3. Skat, relateret til pkt. 1 og 2.
DKKm
IFRS
regnskab Regulering
Solvens
II
Aktiver
Immaterielle aktiver1884 -884 0
Driftsmidler 49 49
Investeringsejendomme 2.323 2.323
Kapitalandele i associerede virksomheder 218 218
Kapitalandele i associerede virksomheder 48 48
Investeringsforeningsandele 3.950 3.950
Obligationer435.254 224 35.478
Afledte finansielle instrumenter 1.000 1.000
Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 40.252 224 40.476
Investeringsaktiver, i alt 42.793 224 43.017
Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter, i alt 2
2.034 -80 1.954
Tilgodehavender i forbindelse med dirkete forsikringskontrakter, i alt 1.108 1.108
Tilgodehavender hos forsikringsvirksomheder 183 183
Egne aktier6
0 871 871
Andre tilgodehavender 1.646 1.646
Tilgodehavender, i alt 2.937 871 3.808
Andre aktiver, i alt 475 475
Periodeafgrænsningsposter, i alt 3 + 4
689 -221 468
Aktiver, i alt 49.861 -90 49.771
Passiver
Egenkapital 9.437 108 9.545
Ansvarlig lånekapital5
2.567 820 3.387
Hensættelser til forsikringskontrakter, i alt231.527 -1.251 30.276
Udskudte skatteforpligtelser3702 27 729
Pensioner og lignende forpligtelser og andre hensættelser 470 470
Hensatte forpligtelser, i alt 1.172 27 1.199
Gæld i forbindelse med direkte forsikring og genforsikring 981 981
Gæld til kreditinstitutter 178 178
Gæld vedrørende uafviklede fondshandler og repoer 1.732 1.732
Afledte finansielle instrumenter 702 702
Anden gæld41.520 3 1.523
Gæld, i alt 5.113 3 5.116
Periodeafgrænsningsposter345 203 248
Passiver, i alt 49.861 -90 49.771
Balance 2016
41
Præsentation:
4. Obligationer, Obligationernes værdi indeholder tilgodehavende renter i solvens balancen. I
årsrapporten er tilgodehavende renter præsenteret som Tilgodehavende renter samt optjent leje.
5. Norsk naturskadepool – er under solvens II klassificeret som ansvarlig lånekapital. I
årsrapporten er den klassificeret som en del af egenkapitalen.
6. Egne aktier, er præsenteret som aktiver i solvens balancen. I årsrapporten er egne aktier
klassificeret som en del af egenkapital.
D.1 Aktiver
Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver, så som goodwill, varemærker, kunde kartotek og software, er som hovedregel ikke
indregnet i Solvens balancen medmindre der er pålideligt bevis for at det immaterielle aktiv kan sælges og
til hvilken værdi. Goodwill bliver aldrig indregnet.
Materielle aktiver
Driftmidler
Inventar og driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen
omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til erhvervelsen af de relevante aktiver indtil
det tidspunkt, hvor aktiverne er klar til brug. Kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger,
er benyttet som markedsværdi og er anset som værende retvisende for aktivet værdi.
Investeringsejendomme
Ejendomme, der besiddes med henblik på udleje, og ikke benyttes af koncernen, klassificeres som
investeringsejendomme.
Investeringsejendomme optages til dagsværdi. Dagsværdien er baseret på markedspriser, reguleret for
eventuelle forskelle i det pågældende aktivs art, beliggenhed eller vedligeholdelsesstand. Såfremt disse
oplysninger ikke er tilgængelige, anvendes alternative værdiansættelsesmetoder som for eksempel
forventninger til tilbagediskonterede pengestrømme og de seneste priser på relevante markeder.
Metoden for opgørelse af dagsværdien er, at der per ejendom opgøres markedsbestemte lejeindtægter og
typiske driftsudgifter for det kommende år. Det således opgjorte driftsresultat divideres med ejendommens
procentafkastkrav, som er afpasset efter sædvanlige salgsbestræbelser, markedsrenten og ejendommens
karakteristika, svarende til nutidsværdien af en uendelig annuitet. Efterfølgende sker der regulering af
værdien med kapitalværdien af afkastet af forudbetalinger og deposita samt regulering for specifikke
forhold ved ejendommen, som kan være u-udlejede lokaler eller særlige lejerforhold.
42
Investeringer
Finansielle aktiver omfatter finansielle aktiver til dagsværdi, der indregnes via resultatopgørelsen.
Klassificeringen afhænger af det formål, som investeringerne er erhvervet med henblik på. Ledelsen
fastsætter klassificeringen af sine investeringer ved første indregning og revurderer denne ved udgangen
af hver regnskabsperiode.
Finansielle aktiver indregnes til dagsværdi ved første indregning, hvis de indgår i en portefølje der styres
efter dagsværdien. Obligationernes værdi indeholder tilgodehavende renter.
Afledte finansielle instrumenter
Koncernen er igennem sine aktiviteter udsat for finansielle risici, herunder ændringer i aktiekurser,
valutakurser, rentesatser og inflation. Valutaterminsforretninger og valutaswaps anvendes til styring af
valutarisici vedrørende beholdninger af aktier, obligationer, sikring af udenlandske enheder samt
forsikringsmæssige balanceposter. Rentederivater i form af futures, terminsforretninger, repoer, swaps og
FRA´s, anvendes til styring af cashflows samt renterisici i forbindelse med beholdningen af obligationer og
forsikringsmæssige hensættelser. Aktiederivater i form af futures og optioner anvendes fra tid til anden til
justering af aktieeksponeringer.
Afledte finansielle instrumenter indregnes fra handelsdagen og måles i balancen til dagsværdi. Positive
dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår som afledte finansielle instrumenter, under Aktiver.
Negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i gæld under posten Afledte finansielle
instrumenter. Modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og
intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto.
Værdiopgørelsen foretages som hovedregel på grundlag af kurser leveret via Danske Bank med relevante
informationsunderleverandører og efterprøves via egne værdiansættelsesteknikker. Ved afledte finansielle
instrumenter, hvor der indgår forventede fremtidige betalingsstrømme, anvendes diskontering på grundlag
af markedsrenter.
Genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter
Kontrakter indgået af koncernen med genforsikringsselskaber, hvor koncernen kompenseres for tab på en
eller flere kontrakter udstedt af koncernen, og som opfylder klassifikationskravene for
forsikringskontrakter, klassificeres som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter.
Kontrakter, som ikke opfylder disse klassifikationskrav, klassificeres som finansielle aktiver.
43
De ydelser, som koncernen er berettiget til under sine genforsikringskontrakter, indregnes som aktiver og
optages som genforsikringsandele af hensættelser til forsikringskontrakter.
Tilgodehavender hos genforsikringsselskaber måles i overensstemmelse med de beløb, der vedrører de
genforsikrede forsikringskontrakter, og i overensstemmelse med betingelserne for hver enkelt
genforsikringskontrakt.
Tilgodehavender
Tilgodehavender består af tilgodehavender hos forsikringstagere og forsikringsvirksomheder samt andre
tilgodehavender. Andre tilgodehavender indeholder primært tilgodehavender i forbindelse med
ejendomme.
Tilgodehavender, der opstår som følge af forsikringskontrakter, klassificeres i denne kategori og
gennemgås for værdiforringelse som led i nedskrivningstesten af tilgodehavender. Tilgodehavender
indregnes første gang til dagsværdi og måles efterfølgende til amortiseret kostpris. I resultatopgørelsen
indregnes en skønsmæssig reservation til forventede uerholdelige beløb, når der er en klar indikation af,
at aktivet er værdiforringet. Den indregnede reservation måles som forskellen mellem aktivets
regnskabsmæssige værdi og nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme. Kostprisen er benyttet
som markedsværdi og er anset som værende retvisende for tilgodehavendernes værdi.
Egne aktier
Anskaffelses- og afståelsessummer for egne aktier indregnes som aktiver. Under egne aktier indgår aktier
købt til incitamentsprogrammer samt aktietilbagekøbsprogram.
Andre aktiver
Under andre aktiver indgår aktuelle skatteaktiver samt likvide beholdninger. Aktuelle skatteaktiver udgør
tilgodehavende vedrørende årets skat reguleret for acontobetalinger samt eventuelle reguleringer
vedrørende tidligere år. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi på balancedagen.
Forudbetalinger, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende
regnskabsår. Periodiseret tegningsprovision vedrørende salg af forsikringer indgår ligeledes under andre
aktiver.
D.2 Tekniske hensættelser
Hensættelser til forsikringskontrakter
Forpligtelser vedrørende forsikringskontrakter
44
Estimeringen af hensættelser til forsikringskontrakter er koncernens mest kritiske regnskabsmæssige skøn,
da en række usikkerhedsfaktorer er knyttet hertil.
Erstatningshensættelser er ledelsens bedste estimat opgjort ved brug af aktuarmæssige og statistiske
fremskrivninger af erstatningerne og administration af erstatningerne. Fremskrivningerne udarbejdes på
grundlag af Tryg koncernens erfaring med hensyn til historisk udvikling, betalingsmønstre, tid der går indtil
skaden anmeldes, varigheden af skadeopgørelsesprocessen og andre forhold, der kan indvirke på
hensættelsernes fremtidige udvikling.
Koncernen foretager erstatningshensættelser, ud over kendte sagshensættelser, der dækker skønnet
erstatning for skader, der er indtruffet, men endnu ikke anmeldt til koncernen af forsikringstagerne (’IBNR-
hensættelser’), samt fremtidig udvikling i skader, som koncernen kender til, men som endnu ikke er
endeligt afregnet. Erstatningshensættelserne omfatter tillige direkte og indirekte
skadebehandlingsomkostninger eller udgifter til opgørelse af skader, som opstår som følge af begivenheder,
der er opstået frem til balancedagen, også selvom de ikke er anmeldt til Tryg koncernen.
Beregningen af erstatningshensættelserne er derfor i sin natur en usikker proces og beror nødvendigvis på
antagelser vedrørende faktorer som for eksempel retsafgørelser, lovændringer, social inflation og andre
økonomiske tendenser, herunder inflation. Koncernens faktiske erstatningsforpligtelser kan derfor afvige
væsentligt både i positiv og negativ retning i forhold til de først skønnede erstatningshensættelser.
Erstatningshensættelser diskonteres. Dette medfører, at umiddelbare ændringer i diskonteringssatser eller
ændringer i varigheden af erstatningshensættelserne kan have en positiv eller negativ virkning på
indtjeningen. Effekten af diskonteringen er væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar og
arbejdsskade inklusiv sygdom og ulykke.
Finanstilsynets diskonteringskurve, som er baseret på EIOPA’s rentekurver, er benyttet til diskontering af
danske, norske og svenske erstatningshensættelser med reference til de funktionelle valutaer.
Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en
indbyrdes afhængighed. Mest betydende er dette for rente- og inflationsforudsætninger.
Præmierne indregnes i resultatopgørelsen (præmieindtægter) proportionelt over dækningsperioden og om
nødvendigt reguleret for en eventuel tidsmæssig variation i risikoen. Andelen af præmier modtaget på
gældende kontrakter, som vedrører fremtidige risici, indregnes under præmiehensættelser på
balancedagen. Præmiehensættelserne beregnes som udgangspunkt efter bedste skøn over forventet
betalingsforløb i hele den aftalte risikoperiode. Dog som minimum til den del af præmien som beregnes
45
efter pro-rata temporis princippet frem til førstkommende forfald. I tilfælde af variationer i risikoen
reguleres herfor. Dette såvel brutto som afgiven.
Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, når de opstår, på baggrund
af den anslåede forpligtelse overfor forsikringstagere eller tredjemand, som beskadiges af forsikringstager.
Erstatnings- og skadebehandlingsomkostninger omfatter direkte og indirekte skadebehandlings-
omkostninger som opstår som følge af begivenheder, der er opstået frem til balancedagen, uanset om de
er anmeldt. Erstatningshensættelser estimeres ved brug af data fra individuelle sager, som er anmeldt til
koncernen, og statistiske analyser for indtrufne, men endnu ikke anmeldte skader samt de forventede
endelige omkostninger ved mere komplekse erstatningskrav, som kan blive påvirket af eksterne forhold
(for eksempel domsafsigelser). Hensættelserne inkluderer skadebehandlingsomkostninger.
Erstatningshensættelser diskonteres. Diskontering er baseret på en rentekurve, der afspejler den varighed,
der anvendes på det forventede fremtidige forbrug af hensættelsen. Effekten af diskonteringen er
væsentligst for brancherne autoansvar, erhvervsansvar, arbejdsskade og ulykke- og sygeforsikring.
Erstatningshensættelserne fastsættes branchevist med baggrund i aktuarmæssige metoder. I tilfælde, hvor
disse brancher indeholder flere forretningsområder, fordeles de korthalede erstatningshensættelser efter
antal af anmeldte skader, mens de langhalede erstatningshensættelser fordeles efter indtjent præmie. De
modeller, der anvendes er Chain-Ladder, Bornhuetter-Ferguson, Loss Ratio-metode og De Vylder’s
kredibilitets metode. Chain-ladder-teknikker kan anvendes for brancher med et stabilt afviklingsmønster.
Bornhuetter-Ferguson og eventuelt Loss Ratio-metode anvendes for skadeår, hvor den hidtidige afvikling
giver utilstrækkelig information om det videre afviklingsforløb. De Vylder’s kredibilitets-metode har et
anvendelsesområde, der ligger mellem Chain-Ladder og Bornhuetter-Ferguson /Loss Ratio-metode, eller
den kan anvendes i situationer, hvor man ønsker at gøre brug af andre eksponeringsmål end
præmievolumen, for eksempel antal forsikrede.
Hensættelsen vedrørende løbende ydelser i arbejdsskade beregnes med udgangspunkt i en dødelighed
svarende til beregningsgrundlaget G82 (officiel dødelighedstabel).
I visse tilfælde afspejler den historik, der indgår i de aktuarmæssige metoder, ikke nødvendigvis
forventningerne til det fremtidige erstatningsniveau. Dette gør sig for eksempel gældende ved ændret
lovgivning, hvor der a priori udarbejdes et estimat, som ligger til grund for de præmiestigninger, der
nødvendiggøres af en forventet stigning i erstatningerne. Ved lovgivningsmæssige ændringer anvendes
samme estimat for påvirkningen af erstatningsniveauet, hvilket estimat fastholdes, indtil de realiserede
erstatninger giver grundlag for en re-estimering.
46
Flere af de forudsætninger og skøn, som indgår i beregningen af erstatningshensættelserne, har en
indbyrdes afhængighed. Mest betydende må dette fænomen forventes at kunne iagttages for rente- og
inflationsforudsætninger.
Et område, hvor der anvendes eksplicitte inflationsforudsætninger er arbejdsskade, hvor løbende ydelser
til sikrede indekseres med arbejdsskadeindekset. Som approksimation til arbejdsskadeindekset anvendes
en inflationskurve, der afspejler markedets inflationsforventninger tillagt et reallønsspænd.
For øvrige brancher vil inflationsforudsætningerne, fordi de indgår implicit i modellerne, forårsage en vis
træghed i fremskrivningen af erstatningerne ved et skift i skadeinflationsniveauet. Modsat vil effekten af
diskontering vise sig umiddelbart ved en ændring af den økonomiske inflation i det omfang ændringen slår
igennem på renteniveauet.
Øvrige korrelationer vurderes ikke at være signifikante.
D.3 Andre forpligtelser
Ansvarlig lånekapital
Ansvarlig lånekapital indregnes første gang til dagsværdi fratrukket afholdte transaktionsomkostninger.
Ansvarlig lånekapital optages derefter til amortiseret kostpris. Eventuelle forskelle mellem provenuet
(fratrukket transaktionsomkostninger) og indløsningsværdien indregnes i resultatopgørelsen over
låntagningsperioden ved anvendelse af den effektive rentes metode. Norsk Naturskade pool er
præsenteret som ansvarlig lånekapital.
Pensionsforpligtelser
Koncernen har en række pensionsordninger. Ordningerne finansieres via indbetalinger til
forsikringsselskaber eller forvaltende fonde. I Norge har koncernen en ydelsesbaseret ordning. I Danmark
har koncernen en bidragsbaseret ordning. En bidragsbaseret ordning er en pensionsordning, hvor
koncernen betaler faste bidrag til en selvstændig enhed (fond) og ikke har hverken en retlig eller faktisk
forpligtelse til at betale yderligere bidrag. I Sverige følger koncernen branchens pensionsoverenskomst
FTP-Planen. FTP-planen er hovedsageligt ydelsesbaseret, for så vidt angår fremtidige pensionsudbetalinger.
Försäkringsbranschens Pensionskassa (FPK) er ikke i stand til at stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed
til regnskabsmæssigt at behandle pensionsordningen som en ydelsesbaseret pensionsordning. Af denne
årsag er ordningen regnskabsmæssigt behandlet som en bidragsbaseret ordning.
For den i balancen indregnede ydelsesbaserede ordning foretages der årligt en aktuarmæssig opgørelse af
kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som medarbejderne har optjent ret til gennem deres hidtidige
47
ansættelse i koncernen, og som vil skulle udbetales ifølge ordningen. Ved opgørelse af kapitalværdien
anvendes The Projected Unit Credit Method.
Kapitalværdien af pensionsforpligtelserne fratrukket dagsværdien af eventuelle aktiver tilknyttet ordningen
indregnes i balancen under henholdsvis pensionsaktiver og pensionsforpligtelser, afhængigt af om
nettobeløbet udgør et aktiv eller en forpligtelse.
Ved ændringer i fastsatte forudsætninger om diskonteringsfaktor, inflation, dødelighed og invaliditet eller
ved forskelle mellem det forventede og realiserede afkast af pensionsaktiver fremkommer der
aktuarmæssige gevinster eller tab. Disse gevinster og tab indregnes i anden totalindkomst.
Andre medarbejderforpligtelser
Koncernens medarbejdere er berettiget til at modtage et fast beløb, når de når pensionsalderen, og når de
har været ansat i koncernen i 25 og 40 år. Koncernen påbegynder indregningen af denne forpligtelse, når
medarbejderen tiltræder stillingen.
I særlige tilfælde kan medarbejderne indgå kontrakt med koncernen om at modtage kompensation for
opståede tab af pensionsydelser som følge af nedsat arbejdstid. Koncernen indregner denne forpligtelse på
baggrund af statistiske modeller.
Selskabsskat og udskudt skat
Koncernen indregner aktuel skat i henhold til skattelovgivningen i de enkelte skatteretlige jurisdiktioner,
hvor den er repræsenteret. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen
som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for ændring af skat af tidligere års
skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem den
skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudt skat måles på grundlag
af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være
gældende, når det udskudte skatteaktiv realiseres, eller den udskudte skatteforpligtelse afregnes.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførelsesberettigede skattemæssige underskud
indregnes, når det er sandsynligt, at den midlertidige forskel kan anvendes til udligning af fremtidig
indtjening.
Andre hensættelser
48
Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en begivenhed indtruffet før eller på
balancedagen har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske
fordele for at indfri forpligtelsen.
Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvormed forpligtelsen forventes at
kunne indfries.
Ved målingen af hensatte forpligtelser foretages tilbagediskontering af de omkostninger, der er nødvendige
for at afvikle forpligtelsen, hvis dette har en væsentlig effekt på målingen af forpligtelsen.
Omkostninger til restruktureringer indregnes som forpligtelser, når en formel plan for restruktureringen er
offentliggjort senest på balancedagen over for de personer, der er berørt af planen.
Egne forsikringer indgår under andre hensættelser. Hensættelserne sker til koncernens egne
forsikringsskader og indregnes, når skaderne opstår, og indregnes efter samme princip som koncernens
øvrige erstatningshensættelser.
Gæld
Gæld omfatter gæld i forbindelse med direkte forsikring og genforsikring, gæld til kreditinstitutter, aktuelle
skatteforpligtelser samt anden gæld.
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi efter samme praksis, som gælder for finansielle aktiver.
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris ved anvendelsen af ’den effektive rentes metode’ og
vurderes at svare til markedsværdi.
D.4 Alternative værdiansættelsesmetoder
Koncernen benytter ikke andre alternative værdiansættelsesmetoder end dem nævnt under D.1.
D.5 Yderligere informationer
Ingen yderligere information.
49
E. Kapitalforvaltning
E.1 Kapitalgrundlag
Trygs risikostyringspolitik foreskriver, at Tryg sigter efter en konservativ og stabil risikoprofil. Dette
indebærer en stærk kapitalposition, der samtidig understøtter Trygs mål for egenkapitalforrentning og
udbyttepolitik.
Trygs udbyttepolitik foreskriver, at der sigtes mod et stabilt og nominelt stigende kontant udbytte svarende
til en pay-out ratio i intervallet 60-90 %. Overskydende kapital udloddes i form af ekstraordinært udbytte.
Det ordinære udbytte udbetales kvartalsvist.
Målsætningen om stabilitet i udbytte betyder, at selskabets kapitalbuffer skal absorbere udsving i
indtjeningen. Det betyder, at Tryg ikke opererer med en fast minimumsbuffer. Ifølge selskabets politik skal
bufferen holdes på et niveau, hvor den på et langsigtet niveau kan absorbere forudsigelige stød, uden
selskabets solvens trues.
Kapitalplanen, der årligt besluttes af bestyrelsen, viser selskabets sandsynlige udvikling i
solvenskapitalkrav og kapitalbuffer over en flerårig periode under hensyn til den valgte strategi,
udbyttepolitik og de seneste prognoser for forretningens indtjening. Kapitalplanen skal godtgøre, at den
valgte strategi og forretningsplan kan realiseres med en fornuftig udvikling i selskabets kapitalbuffer, og at
der endvidere er plads til at absorbere realistiske negative afvigelser fra gældende prognoser. Egentligt
beredskab, for det tilfælde at der opstår væsentlige brister i de underliggende forudsætninger, behandles
særskilt i kapitalnødplanen.
Udviklingen i selskabets kapitalbehov og kapitalbuffer behandles kvartalsvis i bestyrelsen og dennes
risikoudvalg.
50
Opbygning af kapitalgrundlag
Trygs kapitalgrundlag består af Tier 1 og 2 kapital, hvor en del af Tier 1 kapitalen er begrænset. Se bilag
E.
Den ubegrænsede Tier 1 kapital består af aktiekapital, overskudskapital (primært overført overskud og den
forventede fortjeneste i fremtidige præmier) og afstemningsreserver. I løbet af 2016 har den ubegrænsede
Tier 1 kapital ændret sig grundet udbyttebetalinger på i alt 2.770 mio. DKK og et aktietilbagekøb på 1.000
mio. DKK.
Den begrænsede Tier 1 kapital består af et ansvarligt lån uden forfald på 800 mio. NOK. De eneste
ændringer over perioden er valutaeffekter.
Tier 2 kapitalen består af tre ansvarlige lån, der beskrives yderligere længere nede, samt kapitalen holdt
til den Norske Naturskadepool. Tier 2 kapitalen blev over året påvirket af et nyt ansvarligt lån på 1.000
mio. SEK, svarende til cirka 800 mio. DKK. På grund af begrænsninger i valg af anerkendt kapitalgrundlag
er det kun noget af Tier 2 kapitalen, der kan klassificeres som anerkendt.
Kapitalen, der relaterer sig til den Norske Naturskadepool, er klassificeret som Tier 2 kapital efter en
opdatering af reguleringen bag poolen.
51
Forskelle mellem Trygs egenkapital og kapitalgrundlag
Nedenfor beskrives hovedforskellene mellem egenkapitalen opgjort i regnskabet og kapitalgrundlaget
opgjort til Solvens II formål:
Aktieudbytte fratrækkes i kapitalgrundlaget, når udbyttet besluttes, men behandles som
egenkapital i regnskabet indtil udbetaling (2.017 mio. DKK).
Den forventede fortjeneste på fremtidige præmier er ikke en del af egenkapitalen, men
klassificeres som anerkendt kapitalgrundlag (970 mio. DKK).
Immaterielle aktiver fratrækkes kapitalgrundlaget men inkluderes i egenkapitalen (884 mio.
DKK).
Skatteelementer relateret til forskelle i værdiansættelse. Forventet overskud og immaterielle
aktiver (-27 mio. DKK).
Ansvarlige lån er ikke en del af egenkapitalen, men regnes delvist med som anerkendt
kapitalgrundlag gennem begrænset Tier 1 og Tier 2 kapital, se nedenfor (2.732 mio. DKK)
Supplerende information om Trygs kapitalgrundlag
Oprindeligt var det ansvarlige lån på 800 mio. NOK (marts 2013) designet til at kunne blive anerkendt som
Tier 2 kapital under Solvens II. Betingelserne indeholder dog en klausul om, at lånet kan indfries, hvis
regler eller lovgivning ændres, så det ikke længere kan klassificeres som Tier 2 kapital under Solvens II.
EIOPA har efterfølgende præciseret i guidelines, at en sådan adgang til førtidsindfrielse indenfor de første
5 år er inkonsistent med forordningen, og derfor kan lånet ikke klassificeres som Tier 2 kapital. Grundet
overgangsregler er det dog muligt at klassificere lånet som Tier 1 kapital (Bekendtgørelse nr. 1724).
52
Tryg har ikke nogle supplerende kapitalelementer og fratrækker ikke andre elementer fra kapitalgrundlaget
end det Tier 2 kapital, som omtalt ovenfor.
Tryg Livsforsikring A/S har et kapitalgrundlag på DKK 146m, hvilket svarer til en kapitalbuffer på 287. Som
en juridisk enhed har Tryg Livsforsikring A/S sin egen kapitalplan. Udbyttepolitikken foreskriver, at
overskydende kapital udbetales til Tryg Forsikring A/S, og tilsvarende foreskriver kapitalnødplanen, at
mangel på kapital håndteres gennem kapitalindskud fra Tryg Forsikring A/S siden Tryg Livsforsikring A/S
er et fuldt ejet datterselskab, og kapitalstyring foregår på koncernniveau.
Vilkår for Trygs ansvarlige lån
Ultimo 2016 har Tryg tre ansvarlige lån, der opfylder Tier 1 eller Tier 2 kravene:
Tier 1, fra marts 2013 (call 2023), 800 mio. NOK
Tier 2, fra november 2015 (call 2025), 1.400 mio. NOK
Tier 2, fra maj 2016 (call 2026), 1.000 mio. SEK
Vilkårene for lånene beskrives i årsrapporten og vises nedenfor i tabellen ’Lånevilkår’. Kreditorerne har ikke
mulighed for at tilbagekalde lånene før hovedforfald eller på anden måde omgå lånenes vilkår. Lånene
bliver automatisk accelereret ved likvidering eller konkurs af Tryg Forsikring A/S. Første mulige opsigelse
af de ovennævnte lån er hhv. 2023, 2025 og 2021.
I forhold til anerkendelsen af Tier 2 kapital, bliver Trygs Tier 2 kapital begrænset som vist i tabellen ‘Cap
af Tier 2 kapital’.
Lånevilkår Obligationslån
NOK 800m
Obligationslån
NOK 1.400m
Obligationslån
SEK 1.000m
Långiver Børsnoterede obligationer Børsnoterede obligationer Børsnoterede obligationer
Hovedstol NOK 800m NOK 1.400m SEK 1.000m
Kurs ved udstedelse 100 100 100
Udstedelsestidspunkt Marts 2013 November 2015 Maj 2016
Udløbsår Uendelig løbetid 2045 2046
Lånet kan opsiges af låntager fra 2023 2025 2021
Afdragsprofil Afdragsfrit Afdragsfrit Afdragsfrit
Rentestruktur 3,75 % over NIBOR 3M (indtil 2023) 2,75 % over NIBOR 3M (indtil 2025) 2,75 % over STIBOR 3M (indtil 2026)
4,75 % over NIBOR 3M (fra 2023) 3,75 % over NIBOR 3M (fra 2025) 3,75 % over STIBOR 3M (fra 2026)
Cap af Tier 2 kapital DKKm
Tier 2, NOK 1.400m 1.145
Tier 2, SEK 1.000m 779
Tier 2, Norsk Naturskadepool 822
Omkostninger i forbindelse med optagelse af lånene -14
I alt, Tier 2 kapital 2.732
Cap på 50% for Tier 2 og 3 kapital -194
I alt, anerkendt Tier 2 kapital 2.538
53
E.2 Solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav
Trygs solvenskapitalkrav beregnes med en partiel intern model, hvor forsikringsrisiciene modelleres med
en intern model, mens andre risici beskrives med Solvens II standardformlen. Modellen regner Trygs
solvenskapitalkrav med et 99,5 % signifikansniveau på en etårig tidshorisont. Den partielle interne model
er blevet brugt i flere år og blev godkendt af Finanstilsynet i november 2015.
Solvenskapitalkravet (SCR) var 5.137 mio. DKK 1. januar 2016 og 5.077 mio. DKK 31. december 2016.
Minimumskapitalkravet var 2.285 mio. DKK 31. december 2016. Figuren nedenfor viser det samlede SCR
samt de marginale SCR for basiskapitalkravet (BSCR), splittet i undermoduler, adjustment modulet
(udskudt skat) og modulet for operationel risiko for både standardformlen og den partielle interne model.
Se også bilag F og G.
Trygs anvender kun en intern model på forsikringsrisiciene, og derfor vil der kun være en forskel på
sundheds- og skadesmodulerne og dermed også på modulet for udskudt skat.
Solvenskapitalkravet for livsforsikringsmodulet stammer fra Tryg Livsforsikring A/S, der har en meget lille
effekt på Trygs samlede SCR. Solvenskapitalkravet opgjort separat for Tryg Livsforsikring A/S er 51 mio.
DKK.
Input til beregningen af minimumskapitalkravet
Minimumskapitalkravet opgøres i overensstemmelse med artikel 248-253 i Solvens II forordningen. Det
betyder, at beregningerne bruger solvenskapitalkravet, det absolutte minimumskapitalkrav, det bedste
skøn af hensættelserne samt nettopræmieindtægten for de seneste 12 måneder som input.
2,044
3,625
8 234
4,441
911
-1,514
-3,492
6,259
2,188
3,488
-1,155
-2,641
5,077
-4,000
-2,000
0
2,000
4,000
6,000
8,000
Marked Sundhed Liv Modpart Skade Opera-
tionel
Udskudt
Skat
Diversi-
fikation
SCR
Q4 '16
SCR
Standardformel Partiel intern model
DKKm
54
Ændringer i solvenskapitalkravet
I september 2016 blev Skandias portefølje af børneforsikringer overført til Trygs portefølje. Denne
portefølje påvirker både standardformlens livsforsikringsmodul og sundhedsmodul. Porteføljen havde en
lille effekt på Trygs samlede SCR.
E.3 Anvendelse af delmodulet for løbetidsbaserede aktierisici i beregningen af
solvenskapitalkravet
Ikke relevant for Tryg.
E.4 Forskelle mellem standardformlen og den partielle interne model
Trygs anvendelse af den partielle interne model
Den partielle interne model bruges bredt i Tryg og har en betydelig effekt på flere beslutningsprocesser i
forskellige dele af organisationen:
SCR beregning
Kapitalallokering
Genforsikring
Udbytte- og kapitalplanlægning
Diverse ad hoc opgaver
SCR beregningen er den kvartalsvise vurdering af Trygs solvenskapitalkrav, som bliver godkendt af
bestyrelsen og rapporteret til Finanstilsynet. Internt beregnes kapitalkravet månedligt for at understøtte
en mere frekvent opdatering på Trygs risiko.
En af hovedanvendelserne af den partielle interne model er kapitalallokeringen. Basereret på marginale
kapitalkrav bliver Trygs egenkapital allokeret til forretningsenheder og produkter. Dette gør, at forretningen
kan bruge den allokerede kapital til beslutningsprocesser og opfølgning på strategiske mål, ROE-opfølgning
og gap-analyser på produktniveau til underwriting af store kunder eller affinity-grupper. Den allokerede
kapital bruges også som input i kvartalsvise risikorapporter, hvor hver enkel forretningsenheds
væsentligste risici beskrives.
SCR beregningen sker efter indregning af genforsikring, og Trygs genforsikringsprogram har derfor en
væsentlig indflydelse på solvenskapitalkravet. I forbindelse med indkøb og fornyelse af genforsikring
overvejes effekten på kapitalen, blandt andet ved betydningen for solvenskapitalkravet, kapitalallokeringen
og den forventede ROE.
55
Som en del af Trygs risikoidentifikationsproces udarbejder Tryg årligt en kapitalplan og en kapitalnødplan.
Heri bliver solvenskapitalkravet projekteret flere år frem i tiden og udsat for stressede situationer, hvilket
blandt andet bruges som input til vurderinger af potentielle ordinære og ekstraordinære udbytter.
Andre anvendelser af den interne model er
Strategiske beslutninger om omstrukturering af porteføljen
Underwriting support
Definition af investeringsafdelingens risikoappetit
Fusioner og opkøb
Kapitalberegninger som input til investeringsbeslutninger
Anvendte metoder i den interne model
I Trygs partielle interne model bruges en intern model for væsentlige dele af forsikringsrisiciene i Norge og
Danmark, mens andre risici beregnes med Solvens II standardformlen.
Standardformlen beregner marginale kapitalkrav ud fra på forhånd fastsatte stød og korrelerer herefter de
marginale kapitalkrav sammen til det overordnede kapitalkrav. Den interne model har samme struktur som
standardformlen, men beregningen af de marginale kapitalkrav foregår anderledes. Til at beregne
præmierisikoen bruges konventionelle og anerkendte statistiske metoder til at fitte en fordeling. Til
beregning af reserverisikoen har Tryg lavet en stokastisk model omkring de metoder, der bliver brugt til at
sætte reserverne. På den måde modelleres fordelingen af reserverne og udleder en fordeling af
afløbsresultat ud fra reservefordelingen. Den mere direkte metode, hvor en fordeling fittes direkte til de
historiske afløb, er blevet afvist, da dette typisk vil medføre en betydelig underestimation af kapitalkravet.
De internt modellerede risikomoduler erstatter de ækvivalente moduler i standardformlen. På den måde
integreres forsikringsrisiciene ind i standardformlen på en måde, hvor strukturen af standardformlen
bibeholdes. For at integrationen af den interne model med standardformlen skal give mening, bliver den
interne model regnet med det samme risikomål og tidshorisont som standardformlen, hvilket betyder, at
kapitalkravet fra den interne model beregnes som Value-at-Risk med signifikansniveau 99,5 % med en
tidshorisont på et år.
56
Struktur af den partielle interne model. De røde bokse modelleres internt.
Data anvendt i den interne model
Før data bliver brugt i den interne model, gennemgår det en proces med kontroller og kvalitetstjek for at
sikre, at Trygs risikoprofil reflekteres bedst muligt. Processen er beskrevet detaljeret i dokumentationen
for Trygs interne model.
E.5 Overholdelse af minimumskapitalkravet og solvenskapitalkravet
Tryg A/S, Tryg Forsikring A/S og Tryg Livsforsikring A/S overholder minimumskapitalkravet og
solvenskapitalkravet, og har ikke tidligere haft problemer med at overholde disse.
E.6 Anden supplerende information
Som en del af den overordnede kapitalstyring i Tryg, overvåges effekten af udbetaling af ordinære og
ekstraordinære udbytter.
Formålet med Trygs udbyttepolitik er at sikre en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.
Udbyttepolitikken afspejler en forventet høj indtjening fra forsikringsvirksomheden og en lav risikoprofil
inden for investeringsaktiviteterne samtidig med, at der med baggrund i Trygs interne kapitalmodel
(individuel solvens) skal være en solid kapitalposition.
57
Trygs udbyttepolitik er baseret på følgende forudsætninger:
En overordnet målsætning om at skabe langsigtet værdi for selskabets aktionærer.
At udbyttepolitikken er konkurrencedygtig i forhold til de nordiske forsikringskonkurrenter.
At der udbetales 60-90 % af resultatet efter skat.
At tilstræbe udbetaling af et nominelt stabilt stigende udbytte på helårsbasis.
Kapitalniveauet skal til enhver tid afspejle målene for egenkapitalforrentning og de
lovgivningsmæssige kapitalkrav.
Tilpasning af kapitalniveauet vil kunne ske igennem udbetaling af ekstraordinært udbytte.
Det kontante udbytte bliver godkendt på den ordinære generalforsamling. Fra 2017 udbetaler Tryg udbytte
kvartalsvist.
Country Identification code of
the undertaking
Type of code of the ID
of the undertaking
Legal Name of the
undertaking
Type of undertaking Legal form Category (mutual/non
mutual)
Supervisory Authority Total Balance Sheet
(for EEA (re)insurance
undertakings)
Total Balance Sheet
(for other regulated
undertakings)
Total Balance Sheet
(non-regulated
undertakings)
Written premiums net of
reinsurance ceded
under IFRS or local
GAAP for (re)insurance
undertakings
DK 53070 2 Tryg Forsikring A/S 2 Private limited
company
2 The Danish Financial
Supervisory Authority
49,527 0 0 16,594
DK 63031 2 Tryg livsforsikring A/S 1 Private limited
company
2 The Danish Financial
Supervisory Authority
1,146 0 0 38
DK 31369878 2 Tryg Ejendomme A/S 10 private limited
company
2 Erhvervsstyrelsen 0 0 3,000 0
NO 956331013 2 Respons Inkasso AS 10 private limited
company
2 Brønnøysundregistrene 6 0 0 0
NO 946919845 2 Thunesvei AS 10 private limited
company
2 Brønnøysundregistrene 0 0 130 0
Ranking criteria (in the group currency)
Bilag A - Undertakings in the scope of the group
Appendix I: Quantitative reporting templates
Undertakings in the scope of the group
S.32.01.g - DKK mio.
SolvencyTool
Group solvency
calculation
Turn over defined as the
gross revenue under
IFRS or local GAAP for
other types of
undertakings or
insurance holding
companies
Underwriting
performance
Investment
performance
Total performance Accounting
standard
% capital share % used for the
establishment of
accounting
consolidated
accounts
% voting rights Other criteria Level of influence Proportional share
used for group
solvency calculation
YES/NO Date of decision if
art. 214 is applied
Method used and
under method 1,
treatment of the
undertaking
0 2,311 925 2,525 2 100% 100% 100% 1 100% 1 1
0 40 -13 21 2 100% 100% 100% 1 100% 1 1
629 0 0 490 2 100% 100% 100% 1 0% 1 1
1 0 0 1 2 100% 100% 100% 1 0% 1 1
7 0 0 7 2 100% 100% 100% 1 0% 1 1
Ranking criteria (in the group currency) Criteria of influence Inclusion in the scope of Group
supervision
Appendix A - Undertakings in the scope of the group
Appendix I: Quantitative reporting templates
Undertakings in the scope of the group
S.32.01.g - DKK mio.
SolvencyTool
Home Country
FI NO SE
Premiums written
Gross - Direct Business 9,580 35 6,256 1,933 17,804
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 620 21 482 87 1,210
Net 8,960 14 5,774 1,846 16,594
Premiums earned
Gross - Direct Business 9,603 34 6,421 1,913 17,970
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 648 21 444 85 1,197
Net 8,955 13 5,977 1,828 16,773
Claims incurred
Gross - Direct Business -5,307 -8 -3,614 -1,292 -10,220
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share -159 -2 -75 -10 -246
Net -5,148 -5 -3,539 -1,282 -9,974
Changes in other technical provisions
Gross - Direct Business -211 0 -50 -24 -286
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0
Net -211 0 -50 -24 -286
Expenses incurred -2,272 6 -1,388 -476 -4,130
Other expenses 0
Total expenses -4,130
Home Country Top 5 countries (by
amount of gross
premiums written)
SE
Premiums written
Gross 38 0 38
Reinsurers' share 0 0 0
Net 38 0 38
Premiums earned
Gross 23 0 23
Reinsurers' share 0 0 0
Net 23 0 23
Claims incurred
Gross -7 0 -7
Reinsurers' share 0 0 0
Net -7 0 -7
Changes in other technical provisions
Gross 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0
Net 0 0 0
Expenses incurred 1 0 1
Other expenses 0
Total expenses 1
Total Top 5 and home
country
Life obligations Total Top 5 and home
country
Bilag B - Premiums, claims and expenses by country
Appendix I: Quantitative reporting templates
Premiums, claims and expenses by country
S.05.02.g
Non-life obligations Top 5 countries (by amount of gross premiums written)
SolvencyTool
Medical expense
insurance
Income protection
insurance
Workers' compensation
insurance
Motor vehicle liability
insurance
Other motor insurance Marine, aviation and
transport insurance
Fire and other damage
to property insurance
General liability
insurance
Credit and suretyship
insurance
Legal expenses
insurance
Assistance Miscellaneous financial
loss
Non-proportional health
reinsurance
Non-proportional
casualty reinsurance
Non-proportional
marine, aviation and
transport reinsurance
Non-proportional
property reinsurance
Premiums written
Gross - Direct business 364 2,127 860 1,798 3,545 420 6,041 1,011 398 0 655 586 17,804
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 1 9 8 36 39 134 610 72 250 0 2 48 0 0 0 0 1,210
Net 363 2,118 853 1,762 3,506 285 5,431 940 148 0 652 538 0 0 0 0 16,594
Premiums earned
Gross - Direct business 360 2,084 865 1,903 3,619 427 6,111 988 390 0 649 575 17,970
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 1 9 10 36 40 93 638 74 245 0 2 48 0 0 0 0 1,197
Net 359 2,075 855 1,867 3,579 333 5,474 913 145 0 647 527 0 0 0 0 16,773
Claims incurred
Gross - Direct business -258 -1,234 -8 -1,012 -2,117 -169 -3,871 -566 -71 0 -433 -481 -10,220
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 -0 -2 8 -16 43 -190 -24 -25 0 0 -40 0 0 0 0 -246
Net -258 -1,234 -7 -1,019 -2,101 -212 -3,681 -541 -46 0 -433 -441 0 0 0 0 -9,974
Changes in other technical provisions
Gross - Direct business -2 -23 -7 -45 -82 -4 -91 -4 -0 0 1 -29 -286
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net -2 -23 -7 -45 -82 -4 -91 -4 -0 0 1 -29 0 0 0 0 -286
Expenses incurred -96 -354 -212 -491 -824 -98 -1,380 -231 82 0 -155 -370 0 0 0 0 -4,130
Administrative expenses
Gross - Direct business -5 -33 -11 -53 -81 -13 -117 -22 104 0 -10 -100 -341
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net -5 -33 -11 -53 -81 -13 -117 -22 104 0 -10 -100 0 0 0 0 -341
Investment management expenses
Gross - Direct business 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Claims management expenses
Gross - Direct business -34 -53 -70 -104 -180 -20 -307 -51 -6 0 -40 -92 -956
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net -34 -53 -70 -104 -180 -20 -307 -51 -6 0 -40 -92 0 0 0 0 -956
Acquisition expenses
Gross - Direct business -21 -134 -49 -148 -250 -28 -428 -70 -0 0 -46 -33 -1,206
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net -21 -134 -49 -148 -250 -28 -428 -70 -0 0 -46 -33 0 0 0 0 -1,206
Overhead expenses
Gross - Direct business -36 -135 -81 -187 -313 -38 -528 -88 -16 0 -59 -145 -1,626
Gross - Proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Gross - Non-proportional reinsurance accepted 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net -36 -135 -81 -187 -313 -38 -528 -88 -16 0 -59 -145 0 0 0 0 -1,626
Other expenses 0
Total expenses -4,130
Total Non-Life obligationNon-life direct business and accepted proportional reinsurance Non-life accepted non-proportional reinsurance
Bilag C - Premiums, claims and expenses by line of business
Appendix I: Quantitative reporting templates
Premiums, claims and expenses by line of business
S.05.01.g
Health insurance Insurance with profit
participation
Index-linked and unit-
linked insurance
Other life insurance Annuities stemming
from non-life insurance
contracts and relating to
health insurance
obligations
Annuities stemming
from non-life insurance
contracts and relating to
insurance obligations
other than health
insurance obligations
Health reinsurance Life reinsurance
Premiums written
Gross 38 0 0 0 0 0 0 0 38
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 38 0 0 0 0 0 0 0 38
Premiums earned
Gross 23 0 0 0 0 0 0 0 23
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 23 0 0 0 0 0 0 0 23
Claims incurred
Gross -7 0 0 0 0 -0 0 0 -7
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net -7 0 0 0 0 -0 0 0 -7
Changes in other technical provisions
Gross 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Expenses incurred 1 0 0 0 0 0 0 0 1
Administrative expenses
Gross 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Investment management expenses
Gross 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Claims management expenses
Gross 1 0 0 0 0 0 0 0 1
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 1 0 0 0 0 0 0 0 1
Acquisition expenses
Gross 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Overhead expenses
Gross 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Reinsurers' share 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Net 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Other expenses 0
Total expenses 1
Total amount of surrenders 0 0 0 0 0 0 0 0 0
Life insurance Life reinsurance Total Life obligation
Appendix I: Quantitative reporting templates SolvencyTool
Fund number
Assets Solvency II value Statutory accounts value
Goodwill 0 884
Deferred acquisition costs 0 0
Intangible assets 0 0
Deferred tax assets 0 0
Pension benefit surplus 0 0
Property, plant & equipement held for own use 49 49
Investments (other than assets held for index-linked and unit-linked funds) 43,017 42,793
Property (other than for own use) 2,323 2,323
Participations 218 218
Equities 48 48
Equities - listed 0 0
Equities - unlisted 48 48
Bonds 35,478 35,254
Government Bonds 854 854
Corporate Bonds 34,624 34,400
Structured notes 0 0
Collateralised securities 0 0
Investment funds 3,950 3,950
Derivatives 1,000 1,000
Deposits other than cash equivalents 0 0
Other investments 0 0
Assets held for index-linked and unit-linked funds 0 0
Loans & mortgages 0 0
Loans on policies 0 0
Loans & mortgages to individuals 0 0
Other loans & mortgages 0 0
Reinsurance recoverables from: 1,954 2,034
Non-life and health similar to non-life 1,954 2,034
Non-life excluding health 1,778 2,034
Health similar to non-life 176 0
Life and health similar to life, excluding health and index-linked and unit-linked 0 0
Health similar to life 0 0
Life excluding health and index-linked and unit-linked 0 0
Life index-linked and unit-linked 0 0
Deposits to cedants 0 0
Insurance & intermediaries receivables 1,291 1,291
Reinsurance receivables 0 0
Receivables (trade, not insurance) 1,647 1,647
Own shares 871 0
Amounts due in respect of own fund items or initial fund called up but not yet paid in 0 0
Cash and cash equivalents 475 475
Any other assets, not elsewhere shown 468 689
Total assets 49,771 49,861
Balance sheet - mio. DKK
S.02.01.g
Bilag D - Balance sheet - mio. DKK
Liabilities Solvency II value Statutory accounts value
Technical provisions – non-life 26,438 31,527
Technical provisions – non-life (excluding health) 15,154 31,527
TP calculated as a whole 0 0
Best Estimate 14,798 0
Risk margin 356 0
Technical provisions - health (similar to non-life) 11,284 0
TP calculated as a whole 0 0
Best Estimate 10,516 0
Risk margin 768 0
Technical provisions - life (excluding index-linked and unit-linked) 3,838 0
Technical provisions - health (similar to life) 3,838 0
TP calculated as a whole 0 0
Best Estimate 3,689 0
Risk margin 148 0
Technical provisions – life (excluding health and index-linked and unit-linked) 0 0
TP calculated as a whole 0 0
Best Estimate 0 0
Risk margin 0 0
Technical provisions – index-linked and unit-linked 0 0
TP calculated as a whole 0 0
Best Estimate 0 0
Risk margin 0 0
Other technical provisions 0 0
Contingent liabilities 0 0
Provisions other than technical provisions 125 125
Pension benefit obligations 345 345
Deposits from reinsurers 0 0
Deferred tax liabilities 729 702
Derivatives 702 702
Debts owed to credit institutions 178 178
Financial liabilities other than debts owed to credit institutions 1,732 1,732
Insurance & intermediaries payables 555 555
Reinsurance payables 426 426
Payables (trade, not insurance) 1,522 1,519
Subordinated liabilities 3,387 2,567
Subordinated liabilities not in BOF 0 0
Subordinated liabilities in BOF 3,387 2,567
Any other liabilities, not elsewhere shown 248 45
Total liabilities 40,226 40,424
Solvency II value Statutory accounts value
Excess of assets over liabilities 9,545 9,437
Bilag E - Own funds - DKKm
Appendix I: Quantitative reporting templates SolvencyTool
Own funds - mio. DKK
S.23.01.g
Basic own funds Total Tier 1 - unrestricted Tier 1 - restricted Tier 2 Tier 3
Ordinary share capital (gross of own shares) 1,413 1,413 0
Non-available called but not paid in ordinary share capital at group level 0 0 0
Share premium account related to ordinary share capital 0 0 0
Iinitial funds, members' contributions or the equivalent basic own - fund item for
mutual and mutual-type undertakings
0 0 0
Subordinated mutual member accounts 0 0 0 0
Non-available subordinated mutual member accounts at group level 0 0 0 0
Surplus funds 5,187 5,187
Non-available surplus funds at group level 0 0
Preference shares 0 0 0 0
Non-available preference shares at group level 0 0 0 0
Share premium account related to preference shares 0 0 0 0
Non-available share premium account related to preference shares at group level 0 0 0 0
Reconciliation reserve 57 57
Subordinated liabilities 3,387 655 2,733 0
Non-available subordinated liabilities at group level 0 0 0 0
An amount equal to the value of net deferred tax assets 0 0
The amount equal to the value of net deferred tax assets not available at the
group level
0 0
Other items approved by supervisory authority as basic own funds not specified
above
0 0 0 0 0
Non available own funds related to other own funds items approved by
supervisory authority
0 0 0 0 0
Minority interests (if not reported as part of a specific own fund item) 0 0 0 0 0
Non-available minority interests at group level 0 0 0 0 0
Own funds from the financial statements that should not be represented by
the reconciliation reserve and do not meet the criteria to be classified as
Solvency II own funds
Own funds from the financial statements that should not be represented by the
reconciliation reserve and do not meet the criteria to be classified as Solvency II
own funds
0
Deductions Total Tier 1 - unrestricted Tier 1 - restricted Tier 2 Tier 3
Deductions for participations in financial and credit institutions 0 0 0 0
whereof deducted according to art 228 of the Directive 2009/138/EC 0 0 0 0
Deductions for participations where there is non-availability of information (Article
229)
0 0 0 0 0
Deduction for participations included by using D&A when a combination of
methods is used
0 0 0 0 0
Total of non-available own fund items 0 0 0 0 0
Total deductions 0 0 0 0 0
Total basic own funds after deductions Total Tier 1 - unrestricted Tier 1 - restricted Tier 2 Tier 3
Total basic own funds after deductions 10,044 6,657 655 2,733 0
Ancillary own funds Total Tier 1 - unrestricted Tier 1 - restricted Tier 2 Tier 3
Unpaid and uncalled ordinary share capital callable on demand 0 0
Unpaid and uncalled initial funds, members' contributions or the equivalent basic
own fund item for mutual and mutual - type undertakings, callable on demand
0 0
Unpaid and uncalled preference shares callable on demand 0 0 0
A legally binding commitment to subscribe and pay for subordinated liabilities on
demand
0 0 0
Letters of credit and guarantees under Article 96(2) of the Framework Directive 0 0
Letters of credit and guarantees other than under Article 96(2) of the Framework
Directive
0 0 0
Supplementary members calls under Article 96(3) of the Framework Directive 0 0
Supplementary members calls - other than under Article 96(3) of the Framework
Directive
0 0 0
Non available ancillary own funds at group level 0 0 0
Other ancillary own funds 0 0 0
Credit Institutions, investment firms, financial insitutions, alternative investment
fund manager, financial institutions
0 0 0 0
Institutions for occupational retirement provision 0 0 0 0
Non regulated entities carrying out financial activities 0 0 0 0
Total own funds of other financial sectors 0 0 0 0
Own funds aggregated when using the D&A and combination of method 0 0 0 0 0
Own funds aggregated when using the D&A and a combination of method net of
IGT
0 0 0 0 0
Total available own funds to meet the consolidated group SCR (excluding own
funds from other financial sector and from the undertakings included via D&A )
10,044 6,657 655 2,733 0
Total eligible own funds to meet the consolidated group SCR (excluding own funds
from other financial sector and from the undertakings included via D&A )
9,850 6,657 655 2,539 0
Total eligible own funds to meet the minimum consolidated group SCR 7,769 6,657 655 457
Total ancillary own funds 0 0 0
Total eligible own funds to meet the group SCR (including own funds from other
financial sector and from the undertakings included via D&A )
9,850 6,657 655 2,539 0
Consolidated Group SCR 5,077
Minimum consolidated Group SCR (Article 230) 2,285
Ratio of Eligible own funds to the consolidated Group SCR 194.00%
Ratio of Eligible own funds to Minimum Consolidated Group SCR 340.001%
SCR for entities included with D&A method 0
Group SCR 5,077
Ratio of Eligible own funds to group SCR 194.00%
Reconciliation reserve Total
Excess of assets over liabilities 9,545
Own shares (included as assets on the balance sheet) 871
Forseeable dividends and distributions 2,017
Other basic own fund items 6,600
Restricted own fund items due to ring fencing 0
Other non available own funds 0
Reconciliation reserve 57
Expected profits
Expected profits included in future premiums (EPIFP) - Life business 970
Expected profits included in future premiums (EPIFP) - Non- life business 0
Total EPIFP 970
SolvencyTool
Article 112 2
Ring Fenced Fund/Matching adjustment portfolio or remaining part 2
Fund/Portfolio number 0
Solvency Capital Requirement calculated using standard formula Net solvency capital
requirement
Gross solvency capital
requirement
Allocation from adjustments
due to RFF and Matching
adjustments portfolios
Market risk 2,044 2,044 0
Counterparty default risk 234 234 0
Life underwriting risk 8 8 0
Health underwriting risk 3,625 3,625 0
Non-life underwriting risk 4,441 4,441 0
Diversification -3,492 -3,492
Intangible asset risk 0 0
Basic Solvency Capital Requirement 6,861 6,861
Calculation of Solvency Capital Requirement
Adjustment due to RFF/MAP nSCR aggregation 0
Operational risk 911
Loss-absorbing capacity of technical provisions 0
Loss-absorbing capacity of deferred taxes -1,514
Capital requirement for business operated in accordance with Art. 4 of Directive 2003/41/EC 0
Solvency Capital Requirement excluding capital add-on 6,259
Capital add-on already set 0
Solvency capital requirement for undertakings under consolidated method 6,259
Other information on SCR
Capital requirement for duration-based equity risk sub-module 0
Total amount of Notional Solvency Capital Requirements for remaining part 0
Total amount of Notional Solvency Capital Requirements for ring fenced funds 0
Total amount of Notional Solvency Capital Requirement for matching adjustment portfolios 0
Diversification effects due to RFF nSCR aggregation for article 304 0
Method used to calculate the adjustment due to RFF/MAP nSCR aggregation
Net future discretionary benefits 0
Minimum consolidated group solvency capital requirement 2,816
Information on other entities
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) 0
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) - Credit
institutions, investment firms and financial institutions, alternative investment funds managers, UCITS
management companies
0
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) - Institutions for
occupational retirement provisions
0
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) - Capital
requirement for non-regulated entities carrying out financial activities
0
Capital requirement for non-controlled participation requirements 0
Capital requirement for residual undertakings 0
Overall SCR
SCR for undertakings included via D and A 0
Solvency capital requirement 6,259
Appendix I: Quantitative reporting templates
Solvency Capital Requirement - for undertakings on Standard Formula or Partial Internal Models
S.25.01.g - DKK mio.
Group yearly (g) 22-05-2017 (Kladde) Tryg A/S-Group- yearly
Bilag F - Solvency Capital Requirement - for undertakings on Standard Formula or Partial Internal Models
SolvencyTool
Ring Fenced Fund/Matching adjustment portfolio or remaining part 2
Fund/Portfolio number 0
Unique number of component Components description Calculation of the Solvency
Capital Requirement
Allocation from adjustments
due to RFF and Matching
adjustments portfolios
Consideration of the future
management actions
regarding technical
provisions and/or deferred
taxes
Amount modelled
1 Market risk 2,044 0 0
2 Counterparty default risk 234 0 0
3 Life underwriting risk 8 0 0
4 Health underwriting risk 2,188 0 1,058
5 Non-life underwriting risk 3,488 0 2,399
6 Intangible asset risk 0 0 0
7 Operational risk 911 0 0
8 LAC Technical Provisions 0 0 0
9 LAC Deferred Taxes -1,155 0 0
7,718
-2,641
0
0
5,077
0
5,077
0
0
0
0
0
0
0
0
2,285
0
0
0
0
0
0
0
5,077
Bilag G - Solvency Capital Requirement - for undertakings using the standard formula and partial internal model
Appendix I: Quantitative reporting templates
Solvency Capital Requirement - for undertakings using the standard formula and partial internal model
S.25.02.g - DKK mio.
Calculation of Solvency Capital Requirement
Total undiversified components
Diversification
Adjustment due to RFF/MAP nSCR aggregation
Capital requirement for business operated in accordance with Art. 4 of Directive 2003/41/EC
Solvency capital requirement excluding capital add-on
Capital add-ons already set
Solvency capital requirement for undertakings under consolidated method
Other information on SCR
Amount/estimate of the overall loss-absorbing capacity of technical provisions
Amount/estimate of the overall loss-absorbing capacity of deferred taxes
Capital requirement for duration-based equity risk sub-module
Total amount of Notional Solvency Capital Requirements for remaining part
Total amount of Notional Solvency Capital Requirement for ring fenced funds
Total amount of Notional Solvency Capital Requirement for matching adjustment portfolios
Diversification effects due to RFF nSCR aggregation for article 304
Method used to calculate the adjustment due to RFF/MAP nSCR aggregation
Net future discretionary benefits
Minimum consolidated group solvency capital requirement
Information on other entities
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements)
Overall SCR
SCR for undertakings included via D and A
Solvency capital requirement
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) - Credit institutions, investment
firms and financial institutions, alternative investment funds managers, UCITS management companies
Capital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) - Institutions for occupational
retirement provisionsCapital requirement for other financial sectors (Non-insurance capital requirements) - Capital requirement for non-
regulated entities carrying out financial activities
Capital requirement for non-controlled participation requirements
Capital requirement for residual undertakings