tÅrnby kommune - borger - tårnby · beslutning i kultur- og fritidsudvalget den 26-01-2015...

TÅRNBY KOMMUNE

Åbent referat

tilØkonomiudvalget

Mødedato: Onsdag den 18. februar 2015

Mødetidspunkt: 13:00

Mødelokale: 213, Mødelokale

Medlemmer: Henrik Zimino, Allan Andersen, Bjarne Thyregod, Carsten Fuhr, Frants Nielsen, Paw Karslund, Winnie Sørensen ( i stedet for Brian Franklin)

Afbud: Ingen

1

Indholdsfortegnelse

Punkter til dagsorden Side

1. Godkendelse af dagsorden .............................................................................2

2. Meddelelser..................................................................................................3

3. Energirenovering 2015 ..................................................................................4

4. Renovering og optimering af Byparkens skaterbane ...........................................6

5. Servicemål 2016, oplæg - Ejendomme og adm.bygninger .................................10

6. Parkeringsmuligheder for beboerne - Bryggergården........................................11

7. Omplacering af midler på udvalgets område ...................................................13

8. Adresseprogrammet - tilførsel af ressourcer....................................................15

9. Orientering om nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd ..............................18

10. Anlægssag - Ombygning af Televænget 32-36 ................................................20

11. Evaluering af Rammebeslutninger for Skolereformen........................................23

12. Tilladelse til at ansøge midler på finansloven til styrkelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne i 2015 samt tillægsbevillinger hertil. ....................25

13. Ansøgning om økonomiske midler .................................................................27

14. Café på Hovedbiblioteket..............................................................................29

15. Henvendelse fra Datatilsynet ........................................................................30

16. Beboerindskudslån 2014 ..............................................................................32

17. Etablering af et nyt fælles beredskab .............................................................34

18. Indbydelse til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015. - LUKKET SAG.........36

19. Besvarelse af henvendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold - LUKKET SAG .....................................................................37

20. Valg af leverandør af tøjvask til hjemmeboende borgere - LUKKET SAG ..............38

21. Uansøgt afsked - LUKKET SAG ......................................................................39

22. Ansøgt afsked - LUKKET SAG ........................................................................40

23. Klage over medarbejder - LUKKET SAG ..........................................................41

24. Overførsel af pension - LUKKET SAG ..............................................................42

25. Godkendelse af ny lejer, kommunal ejendom - LUKKET SAG .............................43

26. Alkoholbevilling til Café Røllike - LUKKET SAG .................................................44

Bilagsoversigt.....................................................................................................45

Økonomiudvalget d.18-02-2015

2

1. Godkendelse af dagsorden

Åben sagSagsnr.: 15/1305Sagsansvarlig: cel.ofFraværende:Afbud:

INDSTILLINGKommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget, at

1. Dagsordenen godkendes.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Godkendt.


3

2. Meddelelser


BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Ingen.


4

3. Energirenovering 2015

Åben sagSagsnr.: 14/31300Sagsansvarlig: cbi.tfFraværende:Afbud:

RESUMÉØkonomiudvalget har afsat 15.328.500 kr. til energirenoveringer af kommunale ejendomme i 2015. Teknisk Forvaltning har udarbejdet en liste over udvalgte projekter til udførelse via energirenoveringspuljen 2015. I et tillæg er der opstillet en prioriteret reserveliste til udførelse, såfremt der er midler tilovers, eller enkelte af de udvalgte projekter ikke bliver udført.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERTeknisk forvaltning har i samarbejde med kommunens energikonsulent gennemgået og kortlagt bygningsmassen med fokus på at udvælge relevante bygninger og projekter til energirenovering. I kortlægningen er indgået følgende forhold:

· Ejendomsteamets erfaring og kendskab til ejendomsmassen · Eksisterende liste ift. alm. vedligeholdelses- og renoveringsprojekter· De enkelte ejendommes energimærke· Lokale håndværkeres og servicepersonales viden og input· Firmaet Moe’s tidligere kortlægning af 12 udvalgte store bygninger

I den endelige prioritering er indgået følgende parametre:

· Energiforbrug og -besparelsespotentiale· Indeklima· Herlighedsværdi· Brugsværdi· Renoveringspotentiale

Den afsatte sum kan ikke forventes at indeholde udbedring i forbindelse med fund af eksempelvis PCB. De foreslåede arbejder udbydes som særskilte udbud for de enkelte ejendomme.

ØKONOMI15.328.500 kr. til energirenovering 2015.

INDSTILLINGTeknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

1. udførelse af udvalgte projekter til energirenovering 2015, jf. liste.


5

2. at en prioriteret reserveliste kan tages i anvendelse, hvis der bliver midler tilovers i puljen eller enkelte projekter mod forventning ikke kan igangsættes.

3. at der frigives 15.328.500 kr. til driftspulje Energirenovering.

/BGR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Energirenovering 2015 - bilag, revideret.pdf 6260/15

BESLUTNING I BYGGE- OG EJENDOMSUDVALGET DEN 03-02-2015Indstillingen tiltrådt.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Tiltrådt.


6

4. Renovering og optimering af Byparkens skaterbane

Åben sagSagsnr.: 14/1524Sagsansvarlig: cra.tfFraværende:Afbud:

RESUMÉTeknisk Forvaltning indstiller, at Tårnby Kommunes skaterbane i Byparken renoveres og optimeres.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDe politiske visioner og mål for Tårnby Kommunes Bypark har siden etableringen været, at Byparken fremstår som en park for hele kommunen med attraktioner samt sports- og aktivitetsmuligheder for en bred målgruppe. Byparkens indhold af rekreative tilbud er løbende blevet optimeret i forhold til brugernes behov og ønsker og i forhold til, hvor meget parken bliver benyttet. Byparkens flotte indretning og de mange aktivitetsmuligheder tiltrækker en bred vifte af borgere, herunder også en del børn og unge, der aktivt bruger Tårnby Skaterpark, som er placeret i Byparkens østlige ende. Tårnby Skaterpark blev anlagt i 2004. Den bruges meget flittigt af kommunens børn og unge, som ved deres udstrakte brug tydeligt værdsætter, at der findes det rekreative tilbud på Amager. Tårnby Skaterpark er Tårnby Kommunes eneste skaterbane. For Tårnby Kommunes børn og unge, der skater, løber på løbehjul eller rulleskøjter i fritiden eller i forbindelse med skole- og institutionsaktiviteter er der stor afstand til andre skatermuligheder som eksempelvis langs promenaden ved Amager Strand, den lille skaterbane på Islands Brygge eller Fælledparken. Derfor har Tårnby Skaterpark en vigtig betydning og placering for Tårnby Kommunes børn og unge, hvor de kan mødes, lege, motionere og træne motorikken. Flere af kommunens børn og unge har henvendt sig til Teknisk Forvaltning med ønsker om at få optimeret skaterbanen, så den er mere brugervenlig og med flere gode udfordringer, samt om at få renoveret skaterbanens overflader, så man ikke falder og kommer til skade alene pga. skaterbanens beskaffenhed. Skaterbanen lever efterhånden ikke mere op til de forventninger, man kan have til et sådant tilbud. Banens betonoverflader er ved at forvitre, og der er ved at opstå niveauforskelle mellem banens beton- og asfaltelementer. Asfaltoverfladen er meget ru,hvilket er et problem, fordi skateraktiviteter kræver en god belægning, som ikke kan sammenstilles med en asfaltering eller lapning af vejarealer. Der er nu behov for at få skaterbanen renoveret, dels så belægningsoverfladerne lever bedre op til de krav, som skatersporten har til jævne overflader og dels, så skaterbanen bedre understøtter brugernes behov for gode udfordringer. For 10 år siden var viden og erfaring både anlægsmæssigt og brugsmæssigt forholdsvis begrænset. I dag må man konkludere, at banen ikke lever op til nye generationers forventninger, eftersom der siden etableringen i 2004 er sket en stor udvikling indenfor skaterbaner.


7

Med afsæt i registreringen af skaterbanens beskaffenhed og brugerønskerne fra børn og unge, har Teknisk Forvaltning, via et arkitektfirma med stor erfaring indenfor anlæggelse af skaterbaner, fået udarbejdet vedlagte renoveringsforslag, der består af tre løsningsmodeller. Forslagene tager afsæt i vurderingen af skaterbanens nuværende tilstand og begrænsninger i forhold til brugervenlighed og gør samtidig opmærksom på, at det er vigtigt at perspektivere, hvordan man ønsker, at skaterbanen fremover skal være disponeret. Det skal besluttes, om man blot ønsker at renovere og vedligeholde skaterbanens eksisterende elementer trods de begrænsninger der er for brugerne af skaterbanen, eller om man ønsker at tænke mere langsigtet ved at skifte nogle elementer ud, så der skabes bedre muligheder for børnenes sportsaktiviteter og brug af banen fremover. Som bilag er vedlagt en tegning af den eksisterende skaterbane, en registrering og beskrivelse af skaterbanens tilstand, problemstillinger og brugerønsker samt to forslag til renovering af skaterbanen. Et tredje forslag supplerer med forslag til belysning og bænkeplacering. Forslagene viser, hvordan skaterbanen gennem renovering af belægningsflader samt forskellige ændringer af banen og tilføjelse af nogle buede linjer, kan forbedres både med hensyn til sikkerhed, vedligehold og udfordringsmuligheder. Scenarie 1 er en mindre renovering af skaterbanen, så belægningsproblemer som sætninger i asfalten og smuldrende beton løses og lidt af brugernes behov og ønsker om blødere buer i anlægget imødekommes i form af en quarterpipe og en lille betonbule, men hvor der i øvrigt ikke tages hensyn til at forbedre skaternes legemuligheder og bevægelsesflow. Skaterbanen vil fortsat have flere uhensigtsmæssige element-placeringer, der ikke understøtter skaternes behov, og det bør overvejes, om det kan være en fordel, at ændre på de ting, der ikke fungerer på skaterbanen når man alligevel af sikkerhedshensyn er i gang med at renovere belægningsflader. Scenarie 2 består også af renovering af belægningsflader, men tager samtidig hånd om de anlægstekniske problemstillinger for at opfylde børnenes og de unges brugerønsker til et godt aktivitets- og bevægelsesflow på skaterbanen. Endvidere bliver de mest interessante skaterelementer placeret i skaterbanens østlige ende, hvorved de fleste brugeraktiviteter forventes at ville foregå nærmest indgangen til parken ved Blykobbervej og væk fra nærmeste etageejendom, så beboere ikke generes væsentligt af aktiviteterne. Scenarie 3 er et supplement til Scenarie 2. Der foreslås opsat lamper og bænke, så skaterbanen ikke virker så mørk og skummel ved solnedgang og både brugere og forbipasserende kan føle sig mere trygge. Ved rette placering af belysning og bænke styres brugerne længere væk fra nabobebyggelsen. Teknisk Forvaltning anbefaler i samarbejde med Børne- og Kulturforvaltningen, at der tages stilling til renovering af Tårnby Kommunes Skaterpark. Teknisk Forvaltning anbefaler umiddelbart renoveringsforslaget Scenarie 2 til 1.081.500 kr., hvis ikke anlægget alternativt skal yderligere formes efter brugernes behov. Teknisk Forvaltning forventer at bidrage med 100.000 kr. over Byparkens driftskonto til reetablering og nødvendigt sideordnet udstyr mv.

ØKONOMIOverslagsberegninger på de forskellige scenarier inklusiv retningsgivende priser på bortskaffelse af jord, beton mm. samt rådgiver.


8

Scenarie 1 Samlet prisestimat jf. projektforslaget fra SNE Architechts: 610.000 kr.Bortskaffelse af uforurenet jord mv.: 5.000 kr. Ingeniørtimer 5% af anlægspris 30.000 kr.Rådgiver 9.000 kr.Uforudsete udgifter 5% af anlægspris 30.500 kr.Samlet prisoverslag: 684.500 kr. Scenarie 2 Samlet prisestimat jf. projektforslaget fra SNE Architechts: 960.000 kr.Bortskaffelse af uforurenet jord mv.: 12.000 kr. Ingeniørtimer 5% af anlægspris 48.000 kr. Rådgiver 13.500 kr.Uforudsete udgifter 5% af anlægspris 48.000 kr.Samlet prisoverslag: 1.081.500 kr. Scenarie 3 (Bestående af scenarie 2 inklusiv opsætning af lys og bænke). Samlet prisestimat jf. projektforslaget fra SNE Architechts: 1.170.000 kr.Ingeniørtimer 5% af anlægspris 58.500 kr. Rådgiver 13.500 kr. Uforudsete udgifter 5% af anlægspris 58.500 kr. Samlet prisoverslag: 1.300.500 kr. Teknisk Forvaltning forventer at bidrage med 100.000 kr. fra kontoen for pleje og vedligehold af Byparken til bl.a. rådgivning, uforudsete udgifter og reetablering af jordbakker, stier, affaldskurve og andet omkring skateranlægget, der ikke er omfattet af ovenstående. Derudover kan der ikke anvises finansiering på Kultur- og Fritidsudvalgets budget.

INDSTILLINGTeknisk Forvaltning indstiller over for Kultur- og Fritidsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

1. at der afsættes økonomiske midler i budgetår 2016 til at renovere og optimere Tårnby Kommunes Skaterpark, således at belægningsflader fremstår i brugervenlig stand og brugernes ønsker og behov for anlægsmæssige forbedringer og interessante udfordringer tilgodeses.

2. at der vælges en af de i bilaget fremlagte løsningsforsalg. 3. at finansiering sker ved tillægsbevilling på omkostningssted Byparken

2002040220, artskonto 29620000.

/BGRBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget:


9

At udvalget beslutter hvilket af de tre scenarier der ønskes fremmet. Hvorefter sagen fremsendes til Økonomiudvalget. /SHJ

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Bilag til dagsordenspunkt. Renovering af Tårnby Skatebane. 7522/142 Åben Renovering af Tårnby Skatepark Tårnby Skatepark -

20140425_Taarnby High Res.pdf75504/14

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 26-01-2015Kultur- og Fritidsudvalget foreslår at et af de tre projekter søges prioriteret ved budgetlægningen for 2016. Videresendes til Økonomiudvalget.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Til efterretning.


10

5. Servicemål 2016, oplæg - Ejendomme og adm.bygninger

Åben sagSagsnr.: 14/36595Sagsansvarlig: hmy.tfFraværende:Afbud:

RESUMÉTeknisk Forvaltning fremlægger oplæg til Servicemål 2016 for Ejendomme og administrationsbygninger. Udvalget skal godkende servicemålene og oversende dem til Økonomiudvalget.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERForvaltningen har baseret formuleringerne efter følgende definition: Målsætning: Konkret politisk fokuspunkt indenfor den eksisterende budgetramme. Resultatkrav: En operationel konkretisering af det politiske mål.Resultatkrav defineres derfor som et målbart kriterium for det, der skal opnås i relation til målsætningen. Opfølgning: Der følges systematisk op på sammenhængen mellem målsætninger og resultatkrav. Dette sker på administrativt-, bestyrelses- eller politisk niveau (Bygge- og Ejendomsudvalget). Servicemålene bliver herefter indarbejdet i Budget 2016.

INDSTILLINGTeknisk Forvaltning indstiller til Bygge- og Ejendomsudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

1. at Servicemål 2016 for Ejendomme og administrationsbygninger godkendes

/BGR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ny indlening til ejendomme under Økonomiudvalg budget 2016 11198/152 Åben Servicemål 2016 Ejendomme og administrationsbygninger 7314/15




11

6. Parkeringsmuligheder for beboerne - Bryggergården

Åben sagSagsnr.: 14/39380Sagsansvarlig: aba.tfFraværende:Afbud:

RESUMÉTeknisk Forvaltning har modtaget ansøgning fra beboerne i Bryggergården om en bevilling/tilladelse til en af følgende muligheder:

Tilladelse til parkering hele døgnet på Amager Strandvej (i 4 timers parkeringsbåse)

Tilladelse til parkering i p-zonen Kastrup Syd. (på samme betingelser som beboerne i zonen)

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERSkanska som ejer Bryggergården har meddelt beboerne, at de efter den. 1. januar 2015 ikke kan parkere frit i Bryggergården. Skanska har i stedet tilbudt beboerne at leje parkeringspladser i området for 750,- kr. om måneden.Beboerne mener ikke, at de har midler til at betale 9000,- kr. Om året og at dette er noget mere end hvad andre borgere i kommunen betaler for en p-licens.Der er p.t. 9 lejemål i Bryggergården, som er beboet og det handler om i alt 8 ejere af biler som ansøger om dispensation/ tilladelse. Teknisk Forvaltning har også været i dialog med Skanska. Deres argument har været, at bryggergården tidligere har været et industrianlæg fra 1749, som nu er fredet. dvs. vedligeholdelsen af et fredet område er meget dyrt. Samt at belægningen ikke var dimensioneret til den type trafik, der nu kommer til Bryggergården. Skanska har i 2008 totalt renoveret Bryggergården og har i den forbindelse truffet beslutning om, at der ikke er fri parkering i Bryggergården. De har så i stedet tilbudt beboerne at leje parkeringspladser. Teknisk Forvaltning vurderer, at de fremlagte forslag i teorien kan etableres, såfremt Tårnby Kommune vælger at udstede en tilladelse. Som følge heraf, vil der være konsekvenser, der skal overvejes - idet det antages, at det generelt vil resultere i flere ansøgninger og som følge heraf kan det betyde flere gener for andre borgere i området. Især for p-zonen Kastrup Syd vil en tilladelse stride imod p-zonens hensigt om at holde uvedkommende biler væk fra området. Teknisk Forvaltning anbefaler derfor, at der ikke udstedes tilladelse. Desuden vurderer Teknisk forvaltning, at problemet mellem Skanska og beboerne i Bryggergården er et privatretsligt anliggende, der er Tårnby kommune uvedkommende.

LOVGRUNDLAGFærdselsloven (LBK nr. 1386 af 11/12/2013).


12

INDSTILLINGTeknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler

1. at der meddeles afslag på de ansøgte løsninger på parkeringsforholdet i Bryggergården.

/BGR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben 1. Brev til Henrik Zimino ang Bryggergården 051114.pdf 3684/152 Åben 2. Brev til kommunalbestyrelsen i TK ang Bryggergården 151214.pdf 3687/15

BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 05-02-2015Indstillingen tiltrådt.Oversendes til Økonomiudvalget.



13

7. Omplacering af midler på udvalgets område

Åben sagSagsnr.: 14/16957Sagsansvarlig: vmo.tfFraværende:Afbud:

RESUMÉOpgaven med rottebekæmpelse i Tårnby og Dragør Kommuner har været i udbud. Der indkom i alt 3 konditionsmæssige tilbud. Tilbuddene er vurderet efter tildelingskriteriet ”Laveste pris”. Udvalget skal prioritere i budget 2015 og frem, da tilbudssummen er højere end budgetteret.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERKommunalbestyrelsen traf den 28. oktober 2014 afgørelse om tildeling af kontrakt på rottebekæmpelsen til Kiltin A/S. Tilbudssummen er på 431.700,00 kr., ekskl. moms. Kontraktperiodens varighed er fra 1. december 2014 til 30. november 2017 med option på forlængelse i op til 12 måneder.

ØKONOMIDet tidligere tilbud for rottebekæmpelsen var på 136.380,00 kr. og i budgettet for 2015 og frem, er der budgetteret med en udgift på 151.743 kr. Da den nye tilbudssum er på 431.700,00 ekskl. moms, mangler der således 279.957 kr. pr. år fra 2015 og 3 år frem. Teknisk Forvaltning foreslår, at der overføres penge fra kontoen for Trafiksikkerhed, hvor der er afsat kr. 1.607.200 i 2015.

INDSTILLING Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik– og Miljøudvalget, at udvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

1. at der meddeles en tillægsbevilling til kontoen for rottebekæmpelse på 279.957 kr. i årene 2015-2017.

2. at der meddeles en tillægsbevilling på -279.957 kr. på kontoen for Trafiksikkerhed.

/BGR


14

BESLUTNING I TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 05-02-2015Indstillingen tiltrådt.Oversendes til Økonomiudvalget.



15

8. Adresseprogrammet - tilførsel af ressourcer

Åben sagSagsnr.: 14/6832Sagsansvarlig: mad.tfFraværende:Afbud:

RESUMÉI 2012 aftalte KL og regeringen et projekt med titlen ”Gør gode adresser bedre”. Projektet blev sat i gang i 2013. Flere og bedre adresser skal bidrage til at bl.a. beredskab, politi og ambulancer kender en præcis adresse, og derfor kan spare kostbare minutter i en ulykkessituation. Kommunernes adressemyndighed spiller en vigtig rolle i dette projekt, og de vil få en betydelig ekstra opgave. Tårnby Kommune har fået tilført DUT-midler til gennemførelse af opgaven. Teknisk Forvaltning kan ikke løse opgaven indenfor den afsatte tidsramme med de nuværende personaleressourcer. Opgaven, der skal være løst senest 1. juni 2016, er en forudsætning for at Danmarks Adresseregister skal kunne igangsættes 1. september 2016. Teknisk Forvaltning indstiller, at der tilvejebringes supplerende lønressourcer til løsning af opgaven for at kunne overholde aftalen mellem KL og Regeringen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGEROpgaven med forbedring af de danske adresser er inddelt i etaper. Første etape består i at luge ud i at fejl og mangler, der ikke kan rettes maskinelt, i den eksisterende adressebestand. Formålet med denne indsats har været, at der gerne skulle være ”rent bord” i kommunerne fra maj 2014, således at det kommunale fokus kunne blive at løfte den egentlige opgave med at fastsætte flere adresser. Den kommunale indsats kommer til at bestå af bl.a. følgende opgaver: Kontakt til ejer af en ejendom, dialog med ejer om mulige adresseønsker og muligheder, forberedelse af sagsmateriale til kommunal beslutning, forberedelse af partshøringsmateriale, udarbejdelse af afgørelse m.v. Omfanget af de opgavelister, der er under udarbejdelse i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter indikerer, at der på landsplan bliver tale om kontakt, dialog og sagsbehandling i relation til omkring: 75-100.000 virksomhedsadresser5.000 offentlige institutioner, hvor der skal gives flere adresser 500 lokaliteter fordelt på feriecentre, butikscentre, sygehuse, universiteter m.v., hvor der skal gives flere adresser 10.000 kolonihaveadresser 10.000 adresser til tekniske anlæg


16

Antallet af de ejere og administratorer kommunen skal kontakte og føre dialog med er ekstraordinært stort. Hertil kommer, at dialogen i mange tilfælde kan være langvarig. Hidtil har kommunerne som ansvarlig adressemyndighed typisk fastsat nye adresser i forbindelse med f.eks. en udstykningssag. Det vil sige adressefastsættelsen typisk er gennemført på ejers foranledning. I forbindelse med lovgivningskravet om, at kommunen skal fastsætte adresser, dér hvor der er få eller ingen adresser, vil den kommunale adressemyndighed få en meget mere udfarende rolle overfor ejere og administratorer. Dette medfører et større ressourcebehov hos adressemyndigheden. Opgaven med fejlrettelser er allerede i gang i Tårnby Kommune, men har ikke kunnet færdiggøres i 2014 med eksisterende ressourcer. Det vurderes, at der er behov for mindst 1200 timer til fejlrettelserne og derefter mindst 500 timer til fastsættelse af flere adresser. Teknisk Forvaltning har allerede fra december 2013 til medio 2014 indsat manglende adressepunkter på 500 adresser og dermed løst én opgave ud af 11 opgaveområder. Resten af 2014 blev anvendt til afklaring af uoverensstemmelser mellem Adresseregisteret og CVR Registeret, dette blev dog ikke færdigt. Endvidere resterer afklaring af uoverenstemmelser mellem Adresseregisteret og oplysninger fra Post Danmark, CPR Registeret, Forsyningsselskaber. Endelig resterer opgaven med at oprette supplerende adresser til: havne, butikscentre, kolonihaver, erhvervsområder, institutioner, tekniske anlæg og Københavns Lufthavns område. Alle resterende opgaver er meget ressourcekrævende, da det kræver personlig kontakt med adressehavere jfr. ovenstående. Teknisk Forvaltning indstiller at der tilvejebringes lønressourcer til gennemførelse af opgaven svarende til 1 årsværk (HK).

ØKONOMIØkonomien i adresseprogrammet var en del af økonomiaftalen for 2013.

Skønnet samlet kommunalt ressourceforbrug Delaftale 2: Adresser Kommunerne (mio. kr.) 2013 2014 2015 2016

Supplering og kvalitetssikring af adresser

4,9 53,3 38,7

Vedligeholdelse af adresser 24,7 24,7

Vedligeholdelsesopgaven er vigtig for at offentlige myndigheder og den private sektor har korrekte adresseoplysninger. Den løbende kommunale vedligeholdelsesopgave bliver større i 2015 og frem, da den adressepopulation, der tilføjes i løbet af 2013 og 2014 også skal vedligeholdes. Dette skal der ressourcemæssigt tages højde for i kommunerne.

PÅTEGNINGDen 3. februar 2015Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at den årlige udgift vil udgøre omkring 385.000 kr. Beløbet er ikke afsat i det vedtagne lønbudget for 2015.


17

INDSTILLINGTeknisk Forvaltning indstiller til økonomiudvalget,

1. at der bevilges og frigives midler svarende til samlet 1 HK-årsværk i perioden marts 2015 - maj 2016

/BGR

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Kommunale opgaver indenfor adresseprogrammet i

grunddataaftalen.pdf17217/15

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Indstillingen ikke imødekommet.


18

9. Orientering om nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd

Åben sagSagsnr.: 14/32761Sagsansvarlig: kdk.asFraværende:Afbud:

RESUMÉMed Folketingets vedtagelse af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. erstattes de 94 lokale og de 4 regionale beskæftigelsesråd af ét Beskæftigelsesråd samt 8 nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) pr. 1. januar 2015. I Østdanmark etableres et RAR for henholdsvis Sjælland, Hovedstaden og Bornholm. Sagen fremlægges til efterretning.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERBeskæftigelsesrådet (landsdækkende) nedsættes af Beskæftigelsesministeren med det formål at yde rådgivning i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken. Beskæftigelsesrådet består af 1 formand og 26 repræsentanter fra forskellige organisationer og myndigheder. Dertil kommer 3 tilforordnede fra Beskæftigelsesministeriet, 1 fra Finansministeriet, 1 fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt 1 fra Undervisningsministeriet. Beskæftigelsesrådet rådgiver og afgiver indstilling på det beskæftigelsespolitiske område, herunder større politiske udspil, tilrettelæggelse og offentliggørelse af analyser, vejledende mål for beskæftigelsesindsatsen, opfølgning på beskæftigelsesindsatsen, forslag til love og anden fastsættelse af regler på beskæftigelsesområdet jf. § 25 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. De nye 8 regionale arbejdsmarkedsråd har til opgave at sikre koordination og samarbejde om beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommuner, mellem kommuner og A-kasserne. Rådene skal endvidere understøtte samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og vækstfora samt understøtte samarbejdet om rekruttering af ledig arbejdskraft på tværs af kommunegrænser. Rådene skal rådgive og gå i dialog med kommunerne om udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Derudover skal rådene godkende den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hvert arbejdsmarkedsråd består af 21 medlemmer fra forskellige organisationer og myndigheder. Medlemmerne af arbejdsmarkedsrådet udpeges efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder.

· 6 repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening · 5 repræsentanter fra Landsorganisationen i Danmark · 1 repræsentant fra FTF · 1 repræsentant fra Akademikerne · 1 repræsentant fra Lederne · 5 repræsentanter fra Kommunerne beliggende i regionen i forening · 1 repræsentant fra Dansk Handicaporganisationer · 1 repræsentant fra Regionsrådet


19

De regionale arbejdsmarkedsråd kan inden for rammerne af en statslig bevilling eksempelvis en varslingspulje iværksætte og yde tilskud til initiativer til at sikre en hurtig og aktiv indsats i forbindelse med virksomhedslukninger eller omfattende afskedigelser, der kan være af stor betydning for et lokalområde. Kommunen skal løbende underrette det regionale arbejdsmarkedsråd, RAR Hovedstaden, om anvendelsen af virksomhedspraktik, nytteindsats samt ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 og 12 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Underretningen sker via et it-system, som STAR stiller til rådighed. De regionale arbejdsmarkedsråd skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes nytteindsats. De lokale beskæftigelsesråd (LBR) er med ændringen i lovgivningen nedlagt med udgangen af 2014.

LOVGRUNDLAG§§ 23 – 25 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. §§ 27 – 31 i Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.§ 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsatsKapitel 11 og 12 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller over for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at

1. orienteringen tages til efterretning.

/kam

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Medlemmer af RAR Hovedstaden 23571/15



20

10. Anlægssag - Ombygning af Televænget 32-36

Åben sagSagsnr.: 13/30005Sagsansvarlig: lhn.asFraværende:Afbud:

RESUMÉØkonomiudvalget principgodkendte den 30. juli 2014 en renovering af botilbuddet Televænget 32-36 i samarbejde med Postfunktionærernes Andelsboligforening (PAB), og at det var scenarie 3 - 29 boliger med tilgængelighed, der blev arbejdet videre med. Sagen forelægges til endelig godkendelse af renoveringen, den kommunale grundkapital, beboerindskuddet og valg af finansieringsmodel for serviceareal.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDen tidligere sag redegør for de lovgivningsmæssige forpligtelser og faglige hensyn, der lægger til grund for at foretage en renovering af Televænget 32-36. Den kommunale grundkapital. Tårnby Kommune skal afholde kommunal grundkapital svarende til 10 pct. af anskaffelsessummen. Grundkapitalen betales til Landsbyggefonden. Den kommunale grundkapital er kr. 4.668.500. Der er afsat 4 mio. kr. til formålet i budget 2015. Beboerindskud.Der opkræves ikke beboerindskud ved ind- og udvisitering til midlertidige botilbud efter Servicelovens § 107. Tårnby Kommune skal derfor afholde udgifter til beboerindskuddet svarende til 2 pct. af anskaffelsessummen. Beboerindskuddet er kr. 933.700. Finansiering af servicearealet.Tårnby Kommune kan vælge at købe eller leje servicearealet, og valget har betydning for både anlægsbudgettet og servicedriftsrammen. Udgifter til køb af servicearealet er kr. 17.214.000. Dertil kommer 105.000 kr. til tinglysning. Vælger Tårnby Kommune at købe servicearealet, skal anlægsbudgettet opskrives med udgifter forbundet hertil. Nedenstående tabel viser de økonomiske indvirkninger på servicedriftsrammen, hvis Tårnby Kommune vælger at leje i forhold til at købe servicearealet. Årlig driftsudgift Leje af

serviceareal efter renovering

Køb af serviceareal efter renovering.

Nuværende driftsramme Tårnby Kommune

Leje af serviceareal 831.055 0 0Drift og vedligehold af serviceareal 200.400 200.400 168.180Leje og vedligehold af boligareal 2.295.000 2.295.000 1.829.844


21

Egenbetaling -1.434.712 -1.434.712 -1.108.697Samlet drift og vedligehold (netto) 1.891.743 1.060.688 889.327 I forhold til lejeudgifter for servicearealet har PAB oplyst, at der er tale om balanceleje. Det vil sige, at de optager et lån til finansiering af servicearealet og kapitaludgifterne (lejen) bortfalder, når lånet er tilbagebetalt. Tårnby Kommune vil samlet set afholde kr. 24.931.650 for leje af servicearealet over 30 år. Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler derfor, at Tårnby Kommune køber servicearealet, idet de totale omkostninger er 7,6 mio. kr. lavere.

ØKONOMIFor budget 2015 foretages følgende:Budgettet for indskud i landsbyggefonden på funktion 08.32.24 opskrives med 668.500 kr fra 4 mio. kr. til 4,6 mio. kr. til den kommunale grundkapital. For budget 2017 foretages følgende:Anlægsbudgettet driftsikring af boligbyggeri på funktion 00.25.18 opskrives med 17.214.000 kr., svarende til udgifter for køb af servicearealet. Endvidere udgifter til tinglysning m.m. på 105.000 kr. til anlægskontoen køb og salg af ejendomme 2017.

INDSTILLINGArbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at

1. Scenarie 3 – 29 boliger med tilgængelighed og renovering af Televænget 32-36 i samarbejde med PAB endelig godkendes.

2. Der indarbejdes en anlægsbevilling for den kommunale grundkapital på kr. 668.500 for 2015.

3. Der indarbejdes en anlægsbevilling for beboerindskuddet på kr. 933.700. for budget 2017.

4. Der indarbejdes en anlægsbevilling på kr. 17.319.000 til køb af servicearealet og tinglysning for budget 2017.

/kam

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 04-02-2015Punkt 1 – 3 godkendt. Med hensyn til punkt 4 tages endelig stilling til spørgsmålet når boligselskabet anmoder om det.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERKommunalbestyrelsens Sekretariat har ved kontakt til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter fået fastslået, at der skal tages stilling til ejerforhold vedrørende servicearealet senest samtidig med godkendelse af skema A. Det er således ikke muligt at udsætte denne beslutning til boligselskabet anmoder om det, jf. punkt 4 i beslutningen fra Økonomiudvalget den 4.2.2015. Sagen genfremsendes derfor.


22

INDSTILLINGKommunalbestyrelsens Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget, 1) at tage stilling til hvorvidt kommunen skal erhverve servicearealet for et beløb på 17.319.000 kr. inkl. tinglysningsudgifter eller indgå en lejeaftale, jf. beskrivelsen ovenfor.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Besluttet, at Tårnby Kommune indgår som ejer af servicearealet.


23

11. Evaluering af Rammebeslutninger for Skolereformen

Åben sagSagsnr.: 15/1266Sagsansvarlig: shj.bkFraværende:Afbud:

RESUMÉKommunalbestyrelsen traf på møder i januar, april og juni 2014 beslutning om rammerne for implementeringen af folkeskolereformen i Tårnby Kommune. Ovenstående beslutninger skulle være gældende for skoleåret 2014/2015, hvorefter der skulle tages stilling til evt. justeringer. Dele af rammebeslutningen blev justeret ved beslutning på kommunalbestyrelsesmødet i november 2014.Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet notat med henblik på evaluering af ovenstående.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERBeslutninger omkring rammen for skolereformen i Tårnby kommune indeholder følgende elementer:

Undervisningsandelen for den fagopdelte undervisning Tilrettelæggelse af arbejdstiden med fuld tilstedeværelses på skolerne for lærerne Fastsættelse af fordelingen af lærer og andre faggrupper i den understøttende

undervisning Etablering af fritidstilbud fra 0-3. klasse sker i SFO og én SFO per skole Etablering af én klub i kommunen fordelt på 4 distrikter Etablering af lærerarbejdspladser i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser Etablering af tids - og registreringssystem

Baggrundsmaterialet for evalueringen og grundlaget for notatet, som er vedlagt er følgende:

Trivselsundersøgelsen foretaget i uge 43 og 44 i 2014 blandt lærere og pædagoger omfattet af skolereformen i det daglige arbejde

Tilbagemelding og notat til økonomiudvalget møde den 14. januar 2015 omkring opgørelse af lærernes arbejdstid

Trivselsundersøgelse foretaget i uge 4 blandt ledere og øvrige medarbejdere på skole og fritidsområdet, hvis arbejde er involveret i skolereformen direkte eller indirekte

tilbagemelding fra skolerunde foretaget af konsulent Hannah Fjældstad

Notatet opsamler de centrale temaer fra ovenstående og kommer med en sammenfatning og anbefaling til brug for de fremadrettede beslutninger.


24

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at 1. Drøfte indhold i notat om evalueringen af rammebeslutningerne,2. Træffe beslutning om, at

2.1.Undervisningsandelen for det fagopdelte undervisning fastholdes med de nuværende 43,8 %,

2.2.Fastholde den fulde tilstedeværelse, samt 7 % puljen2.3.Fastholde % fordelingen af den understøttende undervisning og at der sættes

politiske mål for den understøttende undervisning,2.4.Fastholdelse at fritidstilbud for 0-3. klasse sker i SFO og én SFO per skole2.5.Fastholdelse af én klub i kommunen fordelt på 4 distrikter,2.6.Fastholdelse af lærerarbejdspladser i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser2.7.Fastholdelse af det nuværende tids og registreringssystem jf. beslutning på

Økonomiudvalgets møde den 14. januar 2015 /SHJ

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen 13705/152 Åben Notat om flekssystem 24395/153 Åben Rapport for skolekonsulenterne -

report_analysis_898049_3149740176167272619.pdf24354/15

4 Åben VS: Trivselsrapport for adm. personale - Januar 2015 - 21658-15_v1_Trivselsrapport for adm. personale - Januar 2015.pdf

24347/15

5 Åben VS: Trivselsundersøgelse for ledere skoleområdet - Januar 2015 - 21752-15_v1_Trivselsundersøgelse for ledere skoleområdet - Januar 2015.pdf

24339/15

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Punktet udsat til næste møde.


25

12. Tilladelse til at ansøge midler på finansloven til styrkelse af pædagogisk personale i daginstitutionerne i 2015 samt tillægsbevillinger hertil.

Åben sagSagsnr.: 15/4664Sagsansvarlig: asv.ukFraværende:Afbud:

RESUMÉSom følge af aftale mellem Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Finanslov 2015, er der afsat midler til ansættelse af mere pædagogisk personale i landets børnehaver, vuggestuer og dagplejen. Der er på Finansloven i 2015 afsat 250 mio. kr. til styrkelse af det pædagogiske personale i dagtilbud. Af aftalen fremgår det, at kommunerne ved ansøgning forpligter sig til at anvende midlerne til pædagogisk personale på daginstitutionsområdet. Tårnby Kommunes andel af de 250 mio. kr. udgør 2.039.000 kr. årligt Med aftale om finansloven for 2015 afsættes 250 mio. kr. årligt svarende til i alt 1 mia. kr. i perioden 2015-2018 til et løft af dagtilbudsområdet. Midlerne vil i 2015 og 2016 blive udmøntet gennem en ansøgningspulje. Den enkelte kommunes andel af midlerne forhåndsreserveres på baggrund af antallet af 0-5 årige. Fra 2017 overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERForvaltningen anmoder om tilladelse til at søge midlerne på Finansloven til styrkelse af det pædagogiske personale i Tårnby Kommune, således at 0 – 5 års området, herunder vuggestuer og børnehaver får et generelt løft i form af øget personalenormering til brug i ydertimerne. Der ansøges derfor samtidig om en tillægsbevilling til 2015 på 0 kr. til afholdelse af udgifter i alt 2.039.000 kr. samt til modtagelse af indtægter på i alt 2.039.000 kr. Forvaltningen ansøger på ny Ministeriet for puljemidler i 2016.


26

ØKONOMIAnsøgte tillægsbevillinger i 2015: Serviceområde Daginstitutioner og klubber 05.25.10 Fælles formål 0 kr. Der vil blive oprettet konti til formålet.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at

1. Forvaltningen får tilladelse til at ansøge om midler på Finansloven 2015 og 2016 til styrkelse af det pædagogiske personale i Tårnby Kommunes institutioner på 0-5 års området, som beskrevet under punktet uddybende bemærkninger.

2. Der imødekommes tillægsbevilling til 2015 som beskrevet under punktet Økonomi.

3. At sagen efter behandling i Økonomiudvalget fremsendes til efterretning i Børne- og Skoleudvalget.

/MSV



27

13. Ansøgning om økonomiske midler

Åben sagSagsnr.: 15/4821Sagsansvarlig: php.bkFraværende:Afbud:

RESUMÉBørne- og Kulturforvaltningen skal anmode om godkendelse af ansøgning om fondsmidler fra Statens Kunstfonds Huskunstnerordning til pilotprojektet ”Den vilde ko”, hvis formål er, at børnene får et indblik og erfaring i kunstneriske - og æstetiske processer ved at arbejde med børnenes helhedsoplevelser både via sanselighed og gennem mødet med en professionel kunstner. Kunstprojektet tænkes gennemført i samarbejde med professionel kunstner: Kit Kjærby, forældrene i vuggestuen, Tårnby Naturskole samt Kastrupgårdsamlingen.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERProjektet tænkes at forløbe over en 1-årig periode.

ØKONOMIFondsmidlerne ansøges med henblik på finansiering af pilotprojektet, i alt kr. 111.100, som ansøges gennem Statens Kunstfonds Huskunstnerordning. Budget:Kunstner honorar: 30 dage med 5 timer á 580 kr. 87.000 kr.

Personalemøder: 4 aftener i 2 timer á 580 kr.

4.640 kr.

Forældredage: 2 á 6 timer á 580 kr.

6.960 kr.

Materialer

6.000 kr.

Fotodokumentation

3.500 kr.

Forældredage forplejning

1.000 kr.Transport til museer 2.000 kr.Udgifter i alt 111.100 kr.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller overfor Økonomiudvalget,


28

1. at der gives tilladelse til at ansøge Statens Kunstfonds Huskunstnerordning om økonomiske midler med henblik på finansiering af kunstprojekt i vuggestuen Corneliusmindevej, og

2. at sagen efter behandling i Økonomiudvalget fremsendes til efterretning i Børne- og Skoleudvalget.

/MSV

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Ansøgning fra vuggestuen Corneliusmindevej 30949/15



29

14. Café på Hovedbiblioteket

Åben sagSagsnr.: 14/37550Sagsansvarlig: cpl.hb.ukFraværende:Afbud:

RESUMÉI forbindelse med budgetvedtagelsen for 2015 er der afsat kr. 2 mio. til en café i relation til Hovedbiblioteket på Kamillevej.Det kan være en idé at prøve at løfte projektet primært i forhold til, at der skal være tale om en socialøkonomisk virksomhed, men som en afledt konsekvens heraf også med hensyn til design og arkitektur.Det skal derfor foreslås, at det godkendes, at Kultur- og Fritidsafdelingen i samarbejde med Teknisk Forvaltning kan afsøge mulighederne for ekstern bistand i forbindelse med udvikling af såvel den socialøkonomiske virksomhed som design og arkitektur. Se notat om caféfunktionen på Hovedbiblioteket.

INDSTILLINGBørne- og Kulturforvaltningen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget 1.At det godkendes, at Kultur- og Fritidsafdelingen undersøger mulighederne for ekstern

bistand og medfinansiering i forbindelse med udvikling og projektering af den socioøkonomiske café på Hovedbiblioteket. Sagen fremsendes til endelig godkendelse, via Bygge- og Ejendomsudvalget, i Økonomiudvalget.

/SHJ

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Notat vedr. socioøkonomisk café på Tårnby Hovedbibliotek 213392/14

BESLUTNING I KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET DEN 08-12-2014Tiltrådt. Sagen videresendes til endelig godkendelse i Bygge- og Ejendomsudvalget og Økonomiudvalget.


BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Indstillingen tiltrådt.


30

15. Henvendelse fra Datatilsynet

Åben sagSagsnr.: 15/4127Sagsansvarlig: mhe.ofFraværende:Afbud:

RESUMÉKommunen har den 3. februar 2015 modtaget en henvendelse fra Datatilsynet vedrørende en episode på Pilegårdsskolen i forbindelse med Skolevalg 2015. Datatilsynet anmoder om et svar fra kommunen i sagen senest den 23. februar 2015.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDet fremgår af henvendelse fra Datatilsynet, at tilsynet via en borgerhenvendelse er blevet opmærksom på, at Tårnby Kommune i forbindelse med Skolevalg 2015 skal have udsendt valgkort med navn, adresse og personnummer til skolens elever som åbne brevkort. Efter en nærmere undersøgelse er det korrekt, at der er blevet udsendt valgkort med navn, adresse og personnummer som åbne brevkort til eleverne i to klasser på Pilegårdsskolen. Det drejer sig om 8X med 24 elever og 9X med 19 elever. I forbindelse med afholdelse af Skolevalg 2015 i folkeskolerne er der udarbejdet procedurer for, hvordan et valg skal afholdes. For så vidt angår de to klasser er det ved en menneskelig fejl sket det, at skolen har sendt valgkortene ud til eleverne som åbne brevkort i strid med procedurerne. Denne uheldige episode er i strid med persondatalovens regler, idet elevernes personnummer er fremgået af de åbne brevkort. Der er anmodet om en redegørelse i sagen fra skolelederen på Pilegårdsskolen, som vil blive omdelt til Økonomiudvalget på mødet den 18. februar 2015. Vedlagt er udarbejdet et svar til Datatilsynet, hvor kommunen beklager episoden og oplyser, at datalovgivningens regler om personsikkerhed er blevet indskærpet overfor sikkerhedsansvarlig herunder valgansvarlige på kommunens folkeskoler, jf. bilag 1. Til orientering er der også vedlagt en redegørelse fra Børne- og Kulturforvaltningen om forløbet i sagen, jf. bilag 2. Børne- og Kulturforvaltningen har foretaget en rundspørge til kommunens øvrige folkeskoler, og tilbagemeldingerne er, at procedurerne er blevet overholdt, så denne uheldige episode vedrører kun disse to klasser på Pilegårdsskolen. Det skal oplyses, at de berørte elever og deres forældre i de to klasser bliver orienteret om denne sag pr. brev i starten af uge 8. I brevet vil skolen beklage denne uheldige episode, som er opstået ved en menneskelig fejl.


31

Henvendelsen fra Datatilsynet er vedlagt som bilag 3.

INDSTILLINGKommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget,

1. at udvalget godkender, at vedlagte brev sendes til Datatilsynet, jf. bilag 1, og2. at redegørelsen fra Børne- og Kulturforvaltningen tages til efterretning, jf. bilag 2.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Svarudkast til Datatilsynet 28762/152 Åben Notat om udsendelse af valgkort, Skolevalg 2015 28774/153 Åben Datatilsynets henv. vedr. personnumre på valgkort ved Skolevalg

201525811/15

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Ad. 1: Godkendt.Ad. 2: Til efterretning.


32

16. Beboerindskudslån 2014

Åben sagSagsnr.: 15/4100Sagsansvarlig: smr.ofFraværende:Afbud:

RESUMÉØkonomiudvalget besluttede på mødet den 25. juni 2014 at delegere kompetencen til administrationen til at træffe afgørelser i sager vedrørende beboerindskudslån i henhold til boligstøtteloven. Til orientering fremlægger Kommunalbestyrelsens Sekretariat status på området.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERNedenstående skema viser perioden fra den 25. juni 2014 til den 31. december 2014. Skemaet viser antallet af hver låntype, der har været, hvor mange afslag og antal klager, samt sager der er blevet godkendt, men hvor ansøger ikke har benyttet sig af tilbuddet. Hermed orienteres der om det samlede lånebeløb i forhold til pligtlån og flygtningelån. For så vidt angår kautionslån vises det samlede beløb, som kommunen har kautioneret for. Låntype: Antal: Beløb i alt i kr.: PligtlånPligtlån, ansøgninger i alt 12Bevilgede 9 170.919,00Afslag 3 Klage over afgørelsen 0 KautionslånKautionslån, ansøgninger i alt 25Bevilgede 9 119.556,05Afslag 10 Sager der er blevet godkendt, men hvor ansøger ikke har benyttet sig af tilbuddet

6

Flygtningelån 7 68.279,81 Som det fremgår, så er der i alt afgjort 44 sager i perioden fra den 25. juni 2014 til og med den 31. december 2014.


33

LOVGRUNDLAGBoligstøttelovens §§ 54 – 71.

INDSTILLINGKommunalbestyrelsens Sekretariat anbefaler over for Økonomiudvalget,

1. at tage orienteringen til efterretning.

yvk



34

17. Etablering af et nyt fælles beredskab


RESUMÉMed aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem KL og regeringen blev det aftalt at reducere de kommunale beredskabsenheder til maksimalt 20. Senest den 1. januar 2016 skal de kommunale beredskaber være etableret, og det indgår også i aftalen, at der herved kan frigøres i alt 175 mio. kr. i kommunernes budgetter på landsplan fra 2016 og frem. Der fremlægges hermed sag om etablering af et nyt fælles beredskab.

UDDYBENDE BEMÆRKNINGERDet anbefales, at Tårnby Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab bestående af 9 kommuner (Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Brøndby, Glostrup, Tårnby, Dragør, Frederiksberg og Københavns kommuner). Borgmestrene fra de 9 kommuner har forhandlet en principaftale for etableringen, jf. bilag 1, og det indstilles at denne godkendes. Et beredskabssamarbejde mellem de 9 kommuner vil omfatte godt 900.000 borgere og dække en væsentlig del af Storkøbenhavn. Det kan oplyses, at det nye fællesskab vil blive Danmarks største. Det skal oplyses, at aftalen skal godkendes politisk i de øvrige 8 kommuner. Dette forventes at ske i løbet af februar og marts måned. Godkendes indstillingen vil det konkrete arbejde med at danne det fælles beredskab påbegyndes. Kommunerne vil aftale de nærmere vilkår for selskabets effektiviseringsbidrag i 2016-2018. Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen vil få forelagt vedtægterne og rammerne for budget 2016 for det nye beredskab til godkendelse på et senere møde i 2015. Selskabet og bestyrelsen for selskabet etableres 1. januar 2016, og den fælles Beredskabskommission træder samtidig i kraft. Beslutningen om honorering af bestyrelsen for det fælles beredskab vil blive fremlagt til politisk beslutning i forbindelse med godkendelse af vedtægterne for det fælles beredskab. For en nærmere beskrivelse af organisering, opgaver, myndighedsbehandling, beredskabskommissionen/bestyrelse, serviceniveau og økonomi henvises til det vedlagte bilag 2.


35

ØKONOMII aftalen om kommunernes økonomi for 2015 er KL og regeringen blevet enige om, at beredskabssamordningerne vil kunne give udslag i effektiviseringer på 150 mio. kr. i 2015 og 175 mio. kr. i 2016 og frem på landsplan. Dette svarer til, at det nye beredskab af de 9 kommuner skal tilvejebringe effektiviseringer for ca. 28 mio. kr. Kommunerne afsætter et samlet rådighedsbeløb på 5 mio. kr., der kan gå til at dække udgifter i forbindelse med eventuelle tilkøb af konsulentydelser og til frikøb af medarbejdere og løn til medarbejdere i selskabet under dannelsen af det fælles beredskab. De 5 mio. kr. fordeles ud fra indbyggertal. Tårnby Kommunes andel svarer til 240.000 kr. Dækning af kommunens andel af implementeringsomkostningerne vil blive afholdt inden for Økonomiudvalgets budgetområde.

INDSTILLINGBorgmesteren indstiller til Beredskabskommissionen, at kommissionen over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at de foreliggende materialer drøftes,

1. at Tårnby Kommune indgår i etableringen af et fælles beredskab mellem 9 kommuner i hovedstadsområdet,

2. at principaftalen for etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet godkendes, jf. bilag 1, og

3. at Tårnby Kommunes andel 240.000 kr. af de forberedende implementeringsomkostninger afholdes inden for Økonomiudvalgets budgetområde.

BILAGSFORTEGNELSE:1 Åben Endelig principaftale mellem 9 kommuner om fælles beredskab.pdf 16672/152 Åben Notat vedr. etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet 16398/15

BESLUTNING I BEREDSKABSKOMMISSIONEN DEN 05-02-2015Indstillingen tiltrådt.Københavns politis forbehold tages til efterretning, idet KL arbejder på, at der gennemføres de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer, således at der fremadrettet tages hånd om de indvendinger som Københavns Politi måtte have på nuværende tidspunkt. Oversendes til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

BESLUTNING I ØKONOMIUDVALGET DEN 18-02-2015Anbefales over for Kommunalbestyrelsen, jf. Beredskabskommissionens beslutning.

BESLUTNING I KOMMUNALBESTYRELSEN DEN 24-02-2015Tiltrådt, jf. Beredskabskommissionens beslutning.


36

18. Indbydelse til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde 2015. - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 15/3002Sagsansvarlig: cpl.hb.ukFraværende:Afbud:


37

19. Besvarelse af henvendelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 15/3998Sagsansvarlig: kdk.asFraværende:Afbud:


38

20. Valg af leverandør af tøjvask til hjemmeboende borgere - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 14/34917Sagsansvarlig: aje.ofFraværende:Afbud:


39

21. Uansøgt afsked - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 03/532Sagsansvarlig: jhd.ofFraværende:Afbud:


40

22. Ansøgt afsked - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 03/268Sagsansvarlig: MHY.OFFraværende:Afbud:


41

23. Klage over medarbejder - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 08/2056Sagsansvarlig: hpo.ofFraværende:Afbud:


42

24. Overførsel af pension - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 03/67Sagsansvarlig: oph_medarbFraværende:Afbud:


43

25. Godkendelse af ny lejer, kommunal ejendom - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 01/58Sagsansvarlig: bmi.ofFraværende:Afbud:


44

26. Alkoholbevilling til Café Røllike - LUKKET SAG

Lukket sagSagsnr.: 15/2004Sagsansvarlig: cel.ofFraværende:Afbud:


45

Bilagsoversigt

3. Energirenovering 2015 1. Energirenovering 2015 - bilag, revideret.pdf (6260/15)

4. Renovering og optimering af Byparkens skaterbane

1. Bilag til dagsordenspunkt. Renovering af Tårnby Skatebane. (7522/14) 2. Renovering af Tårnby Skatepark Tårnby Skatepark - 20140425_Taarnby High Res.pdf

(75504/14)

5. Servicemål 2016, oplæg - Ejendomme og adm.bygninger

1. Ny indlening til ejendomme under Økonomiudvalg budget 2016 (11198/15) 2. Servicemål 2016 Ejendomme og administrationsbygninger (7314/15)

6. Parkeringsmuligheder for beboerne - Bryggergården

1. 1. Brev til Henrik Zimino ang Bryggergården 051114.pdf (3684/15) 2. 2. Brev til kommunalbestyrelsen i TK ang Bryggergården 151214.pdf (3687/15)

8. Adresseprogrammet - tilførsel af ressourcer 1. Kommunale opgaver indenfor adresseprogrammet i grunddataaftalen.pdf (17217/15)

9. Orientering om nedlæggelse af de lokale beskæftigelsesråd 1. Medlemmer af RAR Hovedstaden (23571/15)

11. Evaluering af Rammebeslutninger for Skolereformen

1. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen (13705/15) 2. Notat om flekssystem (24395/15) 3. Rapport for skolekonsulenterne -

report_analysis_898049_3149740176167272619.pdf (24354/15) 4. VS: Trivselsrapport for adm. personale - Januar 2015 - 21658-15_v1_Trivselsrapport

for adm. personale - Januar 2015.pdf (24347/15) 5. VS: Trivselsundersøgelse for ledere skoleområdet - Januar 2015 - 21752-

15_v1_Trivselsundersøgelse for ledere skoleområdet - Januar 2015.pdf (24339/15)

13. Ansøgning om økonomiske midler 1. Ansøgning fra vuggestuen Corneliusmindevej (30949/15)

14. Café på Hovedbiblioteket 1. Notat vedr. socioøkonomisk café på Tårnby Hovedbibliotek (213392/14)

15. Henvendelse fra Datatilsynet

1. Svarudkast til Datatilsynet (28762/15) 2. Notat om udsendelse af valgkort, Skolevalg 2015 (28774/15) 3. Datatilsynets henv. vedr. personnumre på valgkort ved Skolevalg 2015 (25811/15)

17. Etablering af et nyt fælles beredskab

1. Endelig principaftale mellem 9 kommuner om fælles beredskab.pdf (16672/15) 2. Notat vedr. etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet (16398/15)

Bilag: 3.1. Energirenovering 2015 - bilag, revideret.pdf

Udvalg: ØkonomiudvalgetMødedato: 18. februar 2015 - Kl. 13:00

Adgang: ÅbenBilagsnr: 6260/15

Energirenovering 2015 - udvalgte projekter (budget, kr excl. moms)

Akutboliger, skøjtevej 15-17 tætning vinduer/døre 30.000

Foreningshus, Amager Landevej 71 udskiftning af vinduer, 25 stk 350.000

Tårnby Skole nye vinduer og efterisolering af loft/tag 429.000

Familiehuset, Amagerlandevej 61 ny gaskedel - og ny VVB 124.000

Ungdomsvejledningen, Saltværksvej 191 ny gaskedel og VVB - og flytning til hus 62.000

Løjtegårdsskolenfacade, vinduer, radiatorer - 2. del af projekt

fra 20146.849.000

Skottegårdskolen

optimering af varmestyring - ny styring af 9x

blandesløjfer og vvb og veksler (incl. web

browser funktion)

113.000

Skoler

optimering af kølerum - kastrupgårdsskolen,

skelgårdsskolen, korsvejens skole,

løjtegårdsskolen

481.000

Skelgårdsskolen - drenge/pige omklædning Udskiftning af ventilationsanlæg 270.000

Vestamager Idræt, bordtennishaloptimering af ventilationen - 2x nye

ventilatilatorer, styring mm.45.000

Vestamager Idræt - tennishal, bordtennishal,

badmintonhal, gangarealerny led belysning 353.000

Amagerhallen optimering af belysning, diverse - samlet

projekt372.000

Svømmehaller termotæpper på bassiner 709.500

Rådhuset, facadevinduer , del to af samlet

projekt til 5.500nye vinduer i facader 1.500.000

Rådhuset, serverrum etablering af frikøling 90.000

Kastrup Lystbådehavnny kondenserende gaskedel, tilkobling af

solvarme152.000

Udlejningsejendom ved havnen ny gaskedel og nye vinduer 285.000

Plejehjemmet, Pyrus Alle 15nye vinduer i kviste + isolering af loftrum på gl.

bygn. 230.000

Plejehjemmet, Irlandsvej 122optimering af VVB/fjernvarme, ny veksler,

indregulering mm.180.000

Plejehjemmet, Pyrus alle 15 optimering af ventilationsanlæg 80.000

Oliefabrikvej 182 nyt gasfyr 50.000

Daginstitutioner, diverse tætningslister, vurderet ca. 20 institutioner 100.000

Ingstrup Alle 30 Isolering - hulmursisolering 24.000

Tårnbyvej 20 fjernvarme 50.000

Daginstitutioner, alle CTS på alle institutioner - evt. light model 800.000

Projekter på tværs - cirkulationspumper skift til nye cirkulationspumper + cts styring 800.000

Projekter på tværs - CTS gennemgang og optimering af eksisterende CTS

mm. og etablering af ny cts800.000

Sum: 15.328.500

Reserveliste - projekter som inddrages, hvis der er midler tilovers (listen er prioriteret fra toppen)

Rådhuset, ventilationsanlægudskiftning, renovering mm. af diverse

ventilationsanlæg - se nedenfor

Projekter på tværs - cirkulationspumper skift til nye cirkulationspumper + cts styring

Daginstitutioner, varmeanlægUdskiftning af gl. gasfyr, konvertering til

fjernvarme

Korsvejens skole, vinduer vinduer i bygning A

Kastrupgårdsskolen, tag efterisolering af tag - fløjene/gange, t-gangen

Akutboliger, skøjtevej 15-17 tagisolering + gasfyr

Korsvejsbadet udskiftning af radiatorer

Pilegårdsbadet renovering af sauna

Kastrup Idræt, Røllikevej ny varmtvands-beholder + Veksler

Bilag: 4.1. Bilag til dagsordenspunkt. Renovering af Tårnby Skatebane.



1

Bilag til dagsordenspunkt om forslag til renovering af skaterbane

Dok. nr. 7522-14

Ønsker om forbedring af skaterbane i Tårnby Bypark (Tårnby Skatepark)

Bilaget besår af:

1. Brugerønsker og behov 2. Skaterbanens nuværende tilstand 3. Faglig vurdering og forslag fra rådgiver, SNE Achitechts

1. Brugerønsker og behov

Byparkens skaterbane blev anlagt 2004 og benyttes flittigt af mange børn og unge i deres fritid såvel som i forbindelse med deres undervisning og dagtilbud.

Flere børn og unge, som er meget glade for skaterbanen, har henvendt sig med ønsker om at få forbedret legemulighederne og de positive udfordringer på skaterbanen, samt med ønsker om at få forbedret skaterbanens overflader, så der sker færre skader pga. de dårlige overflader og samlingsovergange. De har påpeget flere af problemstillingerne og er kommet med mange gode, enkle løsninger samt inspiration til forbedringerne, som beskrevet på side 2.

Byparkens skaterbane blev lavet ud fra et smalt erfaringsgrundlag og med brug af den bedste viden, der kunne indsamles om skaterbaner dengang. Erfaringsgrundlaget var sparsomt og udviklingen er gået stærkt i det sidste årti indenfor anlægning af skaterbaner, og der er i dag god erfaring omkring etablering og brug af skaterbaner: I dag bliver de derfor indrettet bedre og mere hensigtsmæssigt mht. overflader og udformning, og der bygges det mest brugbare, udfordrende og holdbare for pengene. Arkitekter og entreprenørfirmaer har indsamlet den viden i tæt dialog med brugerne.

Manglende lege-udfordringTårnby Skaterpark bruges både af skatere og af børn og unge, der cykler, kører på rulleskøjter og på løbehjul.

Teknisk Forvaltning har fået flere borgerhenvendelser samt talt med de unge brugere af skaterbanen på skaterbanen, og har forståelse for at brugerne meget har behov for en renovering af skaterbanens belægning samt tilført nogle elementer, der har buede former eftersom alle skaterbanens elementer er helt lige og forholdsvis ens.

2

Den generelle vurdering, som børn og unge kommer med er, at der sker alt for mange uheld alene på grund af skaterbanens beskaffenhed idet der er store

niveauforskelle imellem asfalt, beton og stål. skaterbanen kun består af lige kanter og flader, og at der virkelig mangler buede flader,

som mindre bakker, en quaterpipe og gerne også en halfpipe. Der er ingen skaterbaner i Tårnby eller i umiddelbart afstand fra Tårnby Kommune, der har disse buede kanter til at skate på. Der er ønsker om nogle buede former, som en quaterpipe, der foreslås bygget i beton og ikke i træ eller andre materialer, eftersom beton er det mest holdbare, giver mindst vedligeholdelse og larmer lidt mindre at anvende dem.

de firkantede rør bør udskiftes til runde rør, som er meget bedre at bruge til at skate på. en betonklods og et firkantet rør bør flyttes, fordi de er placeret uhensigtsmæssigt på

skaterbanen. der mangler et sted til at gemme sin taske lidt af vejen i regnvejr, f.eks. i læ under en bænk

eller i nogle indhak under betonfundamenterne. Det er svært at få fart på til at udføre mange af skaterøvelserne på skaterbanen. Bl.a. er

asfaltfladerne for ru hvilket ødelægger hjulene hurtigere og utilsigtet hæmmer hastigheden.

En af de aktive skatere, Janus Borges, har tegnet understående forslag til en quaterpipe og sendt til Teknisk Forvaltning.

3

2. Skaterbanens nuværende tilstand

Dårlig beton og asfaltbelægningDet er et faktum, at skaterbanens beton er ved at forvitre flere steder. Betonen er ikke lavet godt nok på nogle af de skrå sider, og allerede nu er der revner imellem større sten, som får forvitringen af betonen til at accelerere yderligere, hvilket man kan se på billederne nedenfor. Det vurderes at betonarbejdet på nogle af de skrå sider ikke er blevet udført korrekt, eftersom de så ville have holdt noget længere.

Endvidere er der hen over tid kommet belægningsforskydninger på omkring 0,5 – 5 centimeter overalt imellem beton og asfalt. Den manglende finish af asfalten langs kanter og hjørner skaber mange farlige situationer, hvor børnene kommer eller kan komme til skade alene pga. skaterbanens tilstand. Endvidere er asfalten meget ru, hvilket giver meget friktion, som hæmmer skaternes hastighed, slider meget på hjulene og kan give større hudafskrabninger, hvis man falder uheldigt. Asfaltens naturlige forvitring og indtørring pga. vind og vejr over tid har gjort banen ru og dårlig at træne på og sænket højden i forhold til betonkanterne.

Siden etableringen af skaterbanen er der blevet udviklet flere og bedre typer asfalt, som er bedre egnet til at skate på og hvis sammensætning giver mindre friktion.

Billedregistrering af skaterbanens tilstand

Overordnede billeder af skaterbanen

Belægningskanterne mellem betonflader og asfalt ikke er i samme niveau, så det giver et ryk i kroppen når skateboardet ”hakker hen over kanten” og det sker, at hjulene sætter sig fast i nogle af hakkene, så man falder.

Skaterbanens former er alle sammen lige og kantede, hvilket begrænser skater- og legeudfordringerne. Der er ingen buede linjer, quaterpipe eller halfpipe, som kunne skabe mulighed for dynamisk leg og pendullignende bevægelser.

4

Asfalten er meget ru, så den er ikke velegnet til at skate på. Den ru asfalt giver høj friktion og modstanden sænker farten på skateboard, rulleskøjter og løbehjul væsentligt, hvilket dæmper fornøjelsen af legen.

Skaterne bruger disse stænger til at glide hen over med deres skateboards. De fortæller, at det ikke er så godt at skate på de kantede rør, og de håber på, at de kan udskiftes med runde rør. Desuden vil det være godt at et af rørene får en lavere placering.

Detaljer af skaterbanen

Imellem denne skaterrampe af beton og den flade asfaltbelægning er der op til flere centimeters forskel. Overgangene mellem forskellige flader skal normalt være helt i samme niveau.

Her er mellem 1 og 5 centimeters niveauforskel mellem de to plane flader. Niveauforskellen i højre side af billedet er så markant, at det kan være tegn på at noget har sat sig væsentligt i siden anlægsarbejdet eller at arbejdet er gået for hurtigt her i hjørnet.

5

Det er meningen, at man skal kunne skate på betonkanterne, og denne skarpe kant mellem asfalt og beton gør, at særligt yngre skatere falder, fordi kanten stopper forhjulet, siger børnene, der skater på skaterbanen.

Her er et eksempel på at asfalten også sat sig i forhold til betonen.

Et andet eksempel på at asfalt og beton ikke er i samme niveau.

Dette betonelement er forvitret og der går ikke mange måneder, før stenene i betonen løsner sig og der kommer større, ujævne fordybninger i betonfladen. Arbejdet er vurderet til at være udført mangelfuldt eller være svær at få udført, siden betonen forvitrer så hurtigt.

3. Faglig vurdering og forslag fra rådgiver, SNE Achitechts

Teknisk Forvaltning har indhentet rådgivning fra arkitekt Søren Nordal Enevoldsen, SNE Architechts, som har god erfaring indenfor anlæggelse og renovering af skaterbaner samt som skaterbruger.

Til nedenstående beskrivelse fra rådgiver af skaterbanens tilstand og forslag til renoverings-muligheder, hører bilag dok. nr. 75504-14 ”Renovering af Tårnby Skatepark…” hvor der findes 3D tegninger over hhv. eksisterende forhold, og forslag til forskellige fremtidsscenarier for skaterbanen samt prisberegninger. Det anbefales, at man sammenholder disse dokumenter under læsningen.

Skaterbanens nuværende indretning af arealet har generelt designproblemer i forhold til skate-flows. Dvs. skate-elementerne generelt har en placering der ikke er optimal i forhold til frie muligheder for bevægelse på banen. Særligt det store skate-element i midten af arealet minimerer den frie bevægelse, når man kører fra øst mod vest. Dette vil dog kræve en større designændring. Såfremt det ovevejes at optimere arealet yderligere i fremtiden, bør man overveje nye designændringer på arealet.

6

De 3 vedhæftede scenarier berører ikke dette, men beskæftiger sig blot med at optimere arealet indenfor en realistisk budgetramme og har samtidig sørget for at en evt. fremtidig videre designændring kan integreres.

Underlaget på skate-arealet er meget ru, og giver grimme hudafskrabninger ved de små og større fald der ofte sker ved udøvelse af skating. Derudover har asfalten sat sig, og der er nu store overgange mellem asfaltfladen og beton skate-elementerne. Dette er farligt og hindrer elementernes tiltænkte brug.

Derudover er der ikke tilstrækkelig tilløb eller landing til mange af skate-elementerne. Det resulterer i at elementerne enten er svære at bruge, eller deres tiltænkte funktion kun kan udnyttes delvist.

Endvidere har brugerne pointeret, at de mangler hang-out områder på arealet, når de tager et hvil. Og der mangler opmagasinering til tasker. Det ønskes at opmagasineringsmulighederne giver ly for regn.

Det vil hjælpe kraftigt på banens kvalitet at etablere buede skate-elementer i hver ende at arealet. Disse elementer vil guide brugerne tilbage på arealet i et kontinuerligt flow, uden at man kører ud i græsset eller skal stoppe brat op og vende. Udover deres umiddelbare funktion, at kaste brugeren tilbage på arealet, er de sjove skate-elementer i sig selv at øve "skate-tricks" på, og vil derfor give arealet "nyt liv".

I Scenarie 1 pudses asfaltunderlaget, så det ikke er ru. og overgangende mellem beton og asfalt repareres (2,6).herudover laves en række små indgreb og reparationer, som forbedrer den frie bevægelse på arealet (1,3,5,7) og giver bedre og nye skatemuligheder.Yderligere etableres en brede bue i østlig ende som vil kaste skaterne tilbage på arealet og forbedre det kontinuerlige flow på arealet, således man ikke skal stoppe op.

I scenarie 2 anlægges yderligere en bue i vestlig ende, som også vil kaste skateren tilbage på arealet og forbedre det kontinuerlige flow. Ved anlæg af begge buer får man så at sige et arealet, hvor man har mulighed for at blive ved med at køre frem og tilbage på arealet uden at stoppe op. og herved optimerer man brugen kraftigt.Yderligere vil buen i denne ende fungere som opholdsareal og betonbænken indeholder hylder til at placere tasker o.lign. som også vil holde dem tørre ved regnvejr.

I scenarie 3 etableres funktionsbelysning og opholdsmuligheder for tilskuere"

Økonomi og usikkerhedsfaktorer

Der er udarbejdet et prisoverslag i vedlagte bilag vedrørende anlægsprisen på de forskellige renoveringsscenarier. Beregningerne er noget usikre, eftersom skaterbanens beskaffenhed mht. beton, asfalt og bærelag under jorden og lokalt kan variere ud fra det vurderede. Endvidere kendes de præcise beregninger på mængde, forureningsgrad og bortkørsel af overskydende jord, asfalt mm.

Rådgivertimer.I forhold til ingeniør, er det kommunens vurdering, om Tårnby Kommune vil bygge projektet ud fra den anvendte rådgivers anvisninger. Rådgiver kan ikke tage ansvar for statik og holdbarhed etc. Rådgiver har støttet sig til egne.erfaringer, og vurderer ud fra andre projekter, at man sagtens kan gøre det, som er beskrevet, men Tårnby Kommune må selv vurdere om man ønsker ingeniør på, for at have en statik og holdbarhedsgaranti. Ønsker Kommunen en ingeniør til at hjælpe, vil man normalt inkludere 5% af anlægssummen. Men det kan i dette tilfælde være højt sat, da der jo i

7

princippet ikke skal andet til end en evt. godkendelse og garanti. Hvis ingeniøøren ikke vil give den garanti, så vil det jo kræve ekstraarbejder og evt. fordyrende anlægssum. Det kommer helt an på hvor meget Tårnby Kommune vil gå med livrem og seler.Det er rådgivers vurdering, at projektet er så lille, at man kan lave det uden ingeniør og derved komme i gang og få mest muligt for pengene. Men i sidste ende er det kommunens beslutning.

Arkitektbistand.Det vil være nødvendigt undervejs i projekterings og anlægsprocessen at anvende en rådgiver eller arkitekt med erfaring indenfor skaterbaner. Rådgivers timeløn er 900 kr. pr. time.Hvis det blot handler om en kvalitetssikring og evt. deltagelse i et par byggemøder så vil 10-15 timer være nødvendigt.Som alternativ løsning, kan man evt. bruge en af de entreprenører som arkitekt og rådgivningsfirmaet har henvist til, så kan man evt. overlade det til dem at beskrive den måde de vil udføre projektet på, og Teknisk Forvaltning og rådgivere kan i samråd kigge på det.

Bilag: 4.2. Renovering af Tårnby Skatepark Tårnby Skatepark -20140425_Taarnby High Res.pdf



RENOVERING OG FORBEDRING AF SKATE AREAL I TÅRNBY KOMMUNE

RENOVERING OG FORBEDRING AF SKATE-AREAL I TÅRNBY KOMMUNE

GENERELT:

1. ParkdesignDet er vurderes af skate-konsulenten, at parken ikke er disponeret hensigtsmæssigt godt i forhold til tilløb, landing, skate-flows og bevægelsesmu-ligheder generelt. Mange af skate-elementerne hindrer en sammenhængende og kontinuerlig bevægelse på arealet.

Hvis man fremadrettet overvejer videre renove-ring af parken, bør man overveje et indgreb af lokale re-designs af flere af parkens skate-ele-menter fremfor reparation af eksisterende ska-te-elementer

2. KvalitetssikringSåfremt projekteringen udføres internt af Tårnby Kommune, vurderes de af skate-konsulenten at hans firma eller anden skatekonsulent bør fore-tage et gennemsyn/kvalitetssikring af det endelig projekt inden udsendelse til entreprenør.

Potentielle fejl opstår ofte i projekteringsfasen og kan undgås ved denne kvalitetssikring

01

EKSISTERENDE SITUATION, TAARNBY KOMMUNES SKATE-AREAL

PRISBEREGNINGER BUDGET – GENERELT:

1. Deponering af fjernet asfalt og jord ikke indregnet

2. Ingeniørbistand og evt. statiske beregninger ikke indregnet.

3. Evt. videre arkitektbistand ikke indregnet

4. Budgetudregningerne er lavet på baggrund af at bygherre selv frit kan udpege en entreprenør frem for et reelt udbud – fremfor et reelt udbud.

5. Prisoverslag af nedenstående scenarier forudsætter at de tidligere beskrevne ”billige” anlægsmetoder godkendes af ingeniør (se fremsendte beskrivelse fremsendt 24.02.2014) En konventionelt anlægsmetode med udgravning og ny jordopbygning vil fordyre anlægssummen.

6. Prisoverslag af scenarierne er udregnet ud fra arkitekt/”skate”-konsulents erfaringspriser med tidligere designs og samarbejder med entreprenører med specifik forstand på anlæg af skate-anlæg.

7. Evt. videre arbejde udført af arkitekt/skate-konsulent ikke indregnet

8. Evt. flytning af eksisterende sti i vestlige ende af parken ikke indregnet

9. Evt. etablering af jordvold/e og græs på bagside af skate-element/er (”quarter-pipes”) ikke indregnet

10. Uforudsigelige udgifter ikke indregnet (Evt. 10% af anlægsudgifter)

SCENARIE 1

Anlæg af skate-element (cirkelformet betonbule i beton) i østlig ende af skateareal• Fjerne eksisterende betonplint 6m2• Fjerne omkringliggende asfalt 5m2• Anlægge betonbule 11m2

Prisestimat: 65.000 kr.

Reparation af overgange ml. asfalt og beton. • Udskiftning af asfaltflade til betonfladebetonbredde: 40 cm.• Lbm til udskiftning: 30 - 40 m• Samlet betonareal: 16 m2


Reparation af eksisterende skate-element (”Bank”/Hældning i beton) i vestlig ende af skate-areal• ”Pakke” eksisterende skate-element ind i beton


Anlæg af skate-element (”Quarter pipe”/buet rampe i beton) i østlig ende af skate-areal• Skate-element størrelse: H:1000mm, L: 17,5m, B: 2,5m(Højde/bredde fastsættes efter afklaring vedr. nabobeboelse)• Stålkantning 17,5m – rundstål Ø 60mm, godstykkelse 8mm


Udskiftning af eksisterende gelændre• Fjerne 2 stk. gelændre inkl. balustre• Tilskære fjernet asfalt i cirkelform og støbe fladt betonunderlag• Indstøbe 2 stk. nye gelændere (nye placeringer)• Gelænder: Rundstål Ø 60mm, godstykkelse 5mm, lukket i en-derne / Balustre: 6 stk. i alt, rundstål Ø 40mm godstykkelse 5mm, galvaniseret stål


Slibning af eksisterende asfalt. • Areal: 370m2 - 400 m2 • slibninger (alt efter asfaltens ruhed) 2-3 stk.• Pris pr. m2 30 - 45 kr. pr. m2


Anlæg af skate-element (granitplint) • Granitblok: Lys grå kinesisk granit. Type: G603 / G633• Overfladebehandling: Jetbrændt, dobbelt børstet, affasning på alle kanter: R 5 mm• Opsætning - Placeret på standard fliser H: 5cm• Leveringstid fra Kina: 8-12 uger• H:310mm x L:3000mm x B:800mm


Samlet prisestimat: 610.000 kr.*

* Se “ Prisberegninger/Budget – generelt” for udeholdte udgifter

02

1

2

2

2

2

2

13

4

5

6

7

3

4

7

2

5

6

5

03

8

SCENARIE 2


Anlæg af skate-element (”Quarter pipe”/buet rampe i beton) i vestlig ende af skate-areal• Fjerne eksist. beton-/asfaltplinteAreal: 60 m2• Skate-element størrelse: H 1,6m L: 10m B: 3,9m-6,9m Grundreal: 53,5 m2• Stålkantning L: 10m - Rundstål Ø60mm, godstykkelse 8mm


Samlet prisestimat: 960.000 kr.*

* Se “ Prisberegninger/Budget – generelt” for udeholdte udgifter

* Se “ Prisberegninger/Budget – generelt” for ikke indeholdte udgifter

21 3 4 5 6 7

8

SE SCENARIE 1

DETALJE • SKATE-ELEMENT VESTLIG ENDE - MED OPBEVARING TIL TASKER INKORPORERET I BÆNK

04

SCENARIE 3


Anlæg af bænke • Bænke: 3 stk.• Kan evt. indgå som bygherreleverance


Anlæg lysmaster• Lysmaster: 4 stk.• Kan evt. indgå som bygherreleverance


Samlet prisestimat: 1.170.000 kr.*

* Se “ Prisberegninger/Budget – generelt” for udeholdte udgifter.

21 3 4 5 6 7 8

9

10

10

10

10

10

SE SCENARIE 1+2

9

9

9

Bilag: 5.2. Servicemål 2016 Ejendomme og administrationsbygninger



7314-15_v2_Servicemål 2016 Kommunale ejendomme, endelig.doc.DOC

Side 1

Økonomiudvalget Ejendomme og administrationsbygninger

Målsætninger og resultatkrav

Målsætninger Resultatkrav OpfølgningNybyggeri energi optimeres

Ved nybyggerier foretages en beregning af merpris og energibesparelse for en udførelse i henhold til bygningsreglementets strengeste klasse, og dette forelægges i forbindelse med politisk beslutningstagen

Administrativ halvårlig status

Vandafledning bort fra kloaksystemet fremmes

Ved skitsering af nybyggeri og renoveringer realitetsbehandles muligheder for LUR/LAR. Der laves prisoverslag.


Andelen af bygninger med vedvarende energikilder øges

Ved ethvert kommunalt byggeri/større renovering skal der foretages en vurdering, om der kan opsættes et nyt vedvarende energianlæg.


Bilag: 5.1. Ny indlening til ejendomme under Økonomiudvalg budget 2016



Forslag til budget 2016 – ØK ejendomme og administrationsbygninger

Formål og indhold

Serviceområdet dækker driftsudgifter og -indtægter, der er forbundet med at administrere og vedligeholde kommunens udlejningsejendomme og administrations-bygninger.

Politiske visioner og mål

Vi skaber bæredygtige løsninger til gavn for brugerne

Kommunens ejendomme og administrationsbygninger samt tilhørende udenoms arealer skal fremstå præsentable og bygninger skal så vidt muligt energioptimeres. Endvidere skal områdernes udseende og indretning tilfredsstille behovet hos brugerne af de respektive bygninger.

Kommunen erhverver og bygger fortrinsvis for at opfylde umiddelbare behov, men erhvervelse af jord og bygninger kan også ske for at opfylde fremtidige formål, som f.eks. udvidelse af erhvervsområder eller sikring af fremtidigt bolig- eller institutions-byggeri.

Der udarbejdes vedligeholdelsesstandarder og planer for de grønne områder, som kan sikre områdernes tilstand på længere sigt.

Kommunens bygninger vedligeholdes med fokus på brugernes behov for at kunne udnytte bygningerne optimalt samt for at bevare den investerede kapital i bygningerne. Bygningsmassen må ikke forringes, derfor skal der sættes ind overfor skader på klimaskærmen.

Teknisk Forvaltning er ansvarlig for at bygningernes tilstand følges og at ekstraordinær vedligeholdelse udføres under overholdelse af budgetter herfor.

Målsætninger og resultatkrav

NYT skema indføres her

Budgetteringsmetode og forudsætninger

Driftsudgifterne tager udgangspunkt i forrige års udgifter, men vedligeholdelsesplaner og tilstandsrapporter kan afføde afsættelse af midler på anlægsbudgettet i et eller flere år.

Bygningsvedligeholdelseskontiene dækker grundbeløb til vedligeholdelse af hver enkelt ejendom indenfor serviceområdet. Der er oprettet en speciel samlet anlægskonto til større planlagte vedligeholdelsesopgaver på ejendomme.

Det forudsættes, at Teknisk Forvaltning kan disponere over de pågældende konti for samtlige ejendomme under ét, og således kan foretage nødvendige omprioriteringer afhængigt af vedligeholdelsesbehovet. De beløb, der er opført for hver enkelt ejendom, er derfor udtryk for, hvad der erfaringsmæssigt anses for nødvendigt til den enkelte ejendoms almindelige vedligeholdelse.

Det endelige forbrug kan, navnlig som følge af behov for akut vedligeholdelse, afvige herfra. Væsentlige afvigelser vil samlet blive forelagt Økonomiudvalget i slutningen af året og anført i bemærkningerne til regnskabet.

På de ejendomme, hvor man fra kommunens side forestår el- og varmeforsyningen, er der budgetteret med de på budgetlægningstidspunktet gældende priser, som er oplyst af DONG Energy, HMN Naturgas I/S og TÅRNBYFORSYNING Fjernvarme.

Bilag: 6.1. 1. Brev til Henrik Zimino ang Bryggergården 051114.pdf



Tårnby Kommune 5. november 2014

Amager Landevej 76

2770 Kastrup

att: Borgmester Henrik Zimino

Vedr. Parkering for beboerne i Bryggergården

Kære Henrik

På vegne af beboerne i Bryggergården, skal jeg gøre dig opmærksom på at vi har et stort

problem omkring vores parkeringsforhold.

Skanska som jo ejer Bryggergården har meddelt os at vi ikke efter 1. december d.å. kan

parkere i Bryggergården. De tilbyder os at leje en parkeringsplads i området formedels kr.

750,- pr. måned. Dette er jo noget mere end andre borgere i kommunen betaler for en p-

licens.

Jeg har meddelt Skanska at jeg ser det som en skjult huslejeforhøjelse, hvilket de ikke har

svaret på.

Jeg er bekendt med at E.P. Sørensen, som er beboer i Bryggergården har kommunikeret med

dig. Det er samme person som har kørt en retssag mod Skanska, som er blev tabt af E.P.

Sørensen.

Til din information, kan jeg oplyse at det har været ”parkering” i Bryggergården siden den blev

bygget i 1749, og vi beboere har parkeret i gården indtil Skanska startede på renoveringen. Vi

er derfor noget forunderet over rettens afgørelse

Hvis området omkring Bryggergården var en del af den røde parkeringszone, ville beboerne i

Bryggergården kunne erhverve en parkeringslicens for kr. 200,- pr. år.

Det er en sådan parkeringsaftale vi ønsker os.

Vejen Bryggergården var jo tidligere en del af Alleen, så vi er jo blevet glemt, da vejen

skiftede navn.

Som formand for beboerforeningen, og på vegne af alle boerne, har jeg henvendt mig til din

sekretær, og bedt om et kort møde med dig. Hvis du på nogen måde, kunne finde en tid i

næste uge står jeg til rådighed. Sagen har jo en del hastværk.

Vi beboere i Bryggergården ønsker at være en del af Tårnby Kommune, og dermed have

samme vilkår som resten at beboerne i kommunen. Skanska gør alt for at vi skal behandles

efter deres forgodtbefindende.

Jeg uddyber gerne dette brev på mail eller telefon.

Med venlig hilsen

Beboerforeningen i Bryggergården

v/ Flemming Michaelsen

Bryggergården 3, st. tv.

2770 Kastrup

Tlf: 51902618

Mail: [email protected]

Bilag: 6.2. 2. Brev til kommunalbestyrelsen i TK ang Bryggergården 151214.pdf



1

Tårnby Kommune 15. december 2014 Amager Landevej 76

2770 Kastrup Att: Kommunalbestyrelsen

Vedr. Ansøgning om parkering for beboerne i Bryggergården

På vegne af beboerne i Bryggergården, skal jeg herved ansøge om, at Tårnby Kommune giver beboerne i Bryggergården en bevilling/tilladelse til en af

følgende muligheder:

Tilladelse til parkering hele døgnet på Amagerstrandvej (i 4 timer

parkerings bokse) Tilladelse til parkering i zonen Kastrup syd. (på samme betingelse som

beboerne i zonen)

Begge løsninger kræver formentlig en politisk beslutning. Begge løsninger kan meget let etableres såfremt en sådan er taget.

Begrundelse for ansøgning:

Skanska som ejer Bryggergården har meddelt os at vi ikke efter 1. januar

2015 kan parkere i Bryggergården. De tilbyder os at leje en parkeringsplads i området formedels kr. 750,- pr. måned. Dette er jo noget mere end andre

borgere i kommunen betaler for en p-licens.

Der har været ”parkering” i Bryggergården siden den blev bygget i 1749, og vi

beboere har parkeret i gården indtil Skanska startede på renoveringen, og senest i 2,5 år. Altid uden omkostninger for beboerne.

Mange af beboerne i Bryggergården er pensionister, og har ikke midler til at

betale de 9000,- kr. om året.

Omfang:

Der er p.t. 9 lejemål i Bryggergården som er beboet, og det handler om i alt 8 biler som skal have en dispensation/tilladelse. Altså et meget begrænset antal.

Desuden:

Jeg har afholdt møde med Peter Gunther fra Vej, Park og Ejendomme i Tårnby Kommune, hvor vi har gennemgået de forslag som vi beboere har fremlagt.

Denne afdeling har ikke på nuværende tidspunkt mulighed for at give os en dispensation.

Altså det kræver hjælp fra jer politikere.

2

Bryggergården var jo tidligere en del af Alleen, så vi har en opfattelse af at vi

er blevet glemt, da vejen skiftede navn, eller da man indførte parkeringszonen. Vi bor jo bare på den forkerte side af Strandvejen.

Vi beboere i Bryggergården ønsker at være en del af Tårnby Kommune, og

dermed have samme vilkår som resten at beboerne i kommunen.

Jeg har meddelt Skanska at vi ser det som en skjult huslejeforhøjelse, hvilket

de ikke har svaret på.

Jeg uddyber gerne denne ansøgning på mail, telefon eller i møde.

Med venlig hilsen Beboerforeningen i Bryggergården

V/ Flemming Michaelsen Bryggergården 3, st. tv.

2770 Kastrup Tlf: 51902618

Mail: [email protected]

Bilag: 8.1. Kommunale opgaver indenfor adresseprogrammet igrunddataaftalen.pdf



Bilag: 9.1. Medlemmer af RAR Hovedstaden



HHS/ 22. 30. januar 2015

Medlemmer af Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden Formand: Leif Elken Sekretær: Arbejdsmarkedsdirektør Marianne Sumborg Specialkonsulent Helle H. Simonsen Landsorganisationen i Danmark Morten Skov Christiansen, LO John Westhausen, 3F Christian Grønnemark, HK Lene Lindberg, FOA Connie Abel, Teknisk Landsforbund Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd Alice Linning, Kost- og Ernæringsforbundet Akademikernes Centralorganisation Lars Qvistgaard, DJØF Dansk Arbejdsgiverforening Leif Elken Benny Max Rikke Rye Michael Hinca Lotte Hjortlund Andersen Jens Troldborg Lederne Maria Rose Thyrén Kommunekontaktrådet for Hovedstaden Ole Bjørstorp, Ishøj Kommune Marie-Louise Andreassen, Gentofte Kommune Flemming Brank, Frederiksberg Kommune Kåre Harder Olesen, Ballerup Kommune Flemming Holst, Gladsaxe Kommune Danske Handicaporganisationer Alida Fabricius Faustrup Regionsrådet, Region Hovedstaden Marianne Stendell Tilforordnede Afventer udpegning

Bilag: 11.1. Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 22-01-2015 SAGS NR.: 15/1266 DOK. NR.: 13705/15 SAGSBEH.: SHJ.

Notat vedr. evaluering af rammebeslutninger for skolereformen i skoleåret 2014/2015.

Materialet som danner grundlag for denne evaluering er følgende:

1. Trivselsundersøgelsen foretaget i uge 43 og 44 i 2014 blandt lærere og pædagoger omfattet af skolereformen i det daglige arbejde

2. Tilbagemelding og notat til økonomiudvalget møde den 14. januar 2015 omkring opgørelse af lærernes arbejdstid

3. Trivselsundersøgelse foretaget i uge 4 blandt ledere og øvrige medarbejdere på skole og fritidsområdet, hvis arbejde er involveret i skolereformen direkte eller indirekte

4. Notat fra skolerunde foretaget af konsulent Hannah Fjældstad

Betegnelse det pædagogiske personale er både lærere og pædagoger.

Ad.1

Trivselsundersøgelsen foretaget i uge 43 og 44 i 2014 blandt det pædagogiske personale på skolerne havde en svarprocent blandt pædagoger på 72 % og blandt lærerne var svarprocenten på 88 %. Højeste score 5.0 og laveste 0.

Hovedtendenserne i undersøgelsen var på plussiden, at lærere og pædagoger er rigtige glade for at arbejde indenfor deres eget fag og er glade for samarbejdet med deres egen faggruppe.

På minussiden er der forskel på faggrupperne. På lærersiden er det tilliden til forvaltningen og Tårnby Kommune som arbejdsplads der scorer lavest og dernæst er der blandt lærere stor usikkerhed om målene for teamsamarbejdet mellem lærere og pædagoger.

På pædagogsiden er det også tilliden til Tårnby Kommune som arbejdsplads og den skole man arbejder på, som ikke synes anbefalingsværdig. Derudover er pædagogerne også usikre på rammer og indhold for teamsamarbejdet mellem pædagoger og lærere.

For lærernes vedkommende er der særligt 3 temaer, som de mener, skal ændres, hvis eleverne skal blive så dygtige som de kan: procentdelen af den fagopdelte undervisning (45 % på undersøgelsestidspunktet), mere tid til øvrige opgaver og tilstedeværelseskravet.

For pædagogernes vedkommende har de peget på 3 temaer, som de mener, skal ændres, hvis eleverne skal blive så dygtige som de kan: plads til det pædagogiske personales faglighed i skolen, vilkår og rammer for teamsamarbejdet i skolen og for den understøttende undervisning i skolen.

Sammenfattende kan det siges, at resultatet af ovenstående er markant men ikke overraskende, idet vi gik tidligt ud i en forandringsproces og tog temperaturen på trivslen. Store dele af de pædagogiske personales tillid har lidt skade og en relativ stor del af de pædagogiske personale er

TÅRNBY KOMMUNE

2

usikre på de nye tiltag. Det tager forvaltningen alvorligt og der er allerede sat fokus på at forbedre trivslen og skabe større sikkerhed om mål og rammer for teamsamarbejdet.

Ad.2.

Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 14. januar 2015 redegørelse fra forvaltningen omkring opgørelse af lærernes arbejdstid set i relation til ledelsesopgaven.

Redegørelsen indeholdt skoleledernes og forvaltningens tilbagemeldinger på muligheder og udfordringer i de eksisterende tids og registreringssystemer, som skolerne har til rådighed med henblik på registrering af lærernes arbejdstid. Økonomiudvalget tog redegørelsen til efterretning uden at justere eller ændre på de eksisterende systemer, som anvendes i dag.

Ad.3.

Trivselsundersøgelse foretaget i uge 4/2015 havde som målgruppe det resterende personale, som er involveret i skolereformen; skoleledelserne, det administrative personale og konsulenterne på PUC. Højeste score er 5.0 og laveste 0.

Svarprocenten for ledelsesområdet var 83 % svarende til 58 personer, for det administrative personale var det 75 % svarende til 15 personer og for konsulentområdet 100 % svarende til 7 personer. Svarprocenten på SFO fritids- og klubområdet var kun 35 %, hvilket er så lille en svarprocent, at forvaltningen i samarbejde med ledelsen på området vurderede, at de ikke skulle indgå i den samlede opsamling.

For ledelsesområdet er de højeste scoringer (plussiden ), at lederne:

Ofte griber muligheden for at udvikle sig gennem arbejdet 4.3 Er glade for deres arbejde og føler sig sikre på sine evner til at løfte opgaven 4.0 Oplever at forvaltningen har tillid til at de gør et godt stykke arbejde 3.9

De laveste scoringer(minussiden), at lederne ikke finder:

At den nye struktur på klubområdet sikrer et relevant, tidssvarende fritidstilbud 2.9 At de har den nødvendige indsigt i målene for teamsamarbejdet mellem lærere og

pædagoger og trives i de aktuelle rammer 3.1 At de har tilstrækkelig information til at løfte opgaven 3.0

For det administrative personale er de højeste scoringer (plussiden), at de:

Har tillid til deres teams evne til at løse fælles opgaver 4.3 Oplever at ledelsen har tillid til at de gør et godt stykke arbejde 4.3 Har tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen 4.3

TÅRNBY KOMMUNE

3

De laveste scoringer (minussiden), at de ikke finder:

At de har tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling i forhold til løsning af opgaven 3.1 At de trives i de aktuelle vilkår og rammer 3.3 De vil anbefale deres arbejdsplads til andre 3.3

For konsulentområdet er de højeste scoringer (plussiden), at de:

Føler sig sikker på deres evne til at løse opgaverne 4.7 Ofte griber muligheden for at udvikle sig gennem arbejdet 4.6 Føler sig sikker på, hvordan de griber opgaven an 4.3

De laveste scoringer (minussiden), at de:

Ikke vil anbefale Tårnby Kommune som arbejdsplads 2.3 Ikke oplever der er en retfærdig fordeling af opgaver i mit team 2.7 Ikke oplever tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling i forhold til at løse opgaven 2.9

Ad.4.

Konsulent Hannah Fjældstad har i perioden november 2014 til januar 2015 i forbindelse med sin opstart været rundt på alle skoler undtagen pt. Kastrupgårdskolen og haft samtale med skolelederen. Hensigten med runden var at få indsigt i, hvorledes skolerne arbejder med reformen - hvordan arbejdet er organiseret og hvilke initiativer, der er taget. I den forbindelse har Hannah også fået kommentarer og indsigt implementeringen i relation til rammebeslutningerne. Følgende er de bidrag som er kommet i den forbindelse – uredigeret.

Tilstedeværelsen har været en stor udfordring. Dels er der en række opgaver, som nogle af lederne synes ligeså godt kan udføres andre steder end på skolen. Og dels, så har det ikke været tilstrækkeligt forberedt, hvordan man kan anvende sin tid på skolen. Nogle ledere har forsøgt at planlægge tid til forberedelse og tid til samarbejde i teams. Men udfordringen har været at finde plads mellem personalets tid med børnene. Man kan sige at tilstedeværelsen er blevet et logistisk problem, fordi man centralt forsøger at planlægge både tid med børn og tid med voksne.Umiddelbart har der ikke været mange kommentarer om, hvorledes man kan anvende den fælles tilstedeværelse mere fleksibelt.

Tidsregistreringssystemet har fået mange kommentarer. Primært fordi det ikke har været tilstrækkeligt funktionelt,- ifølge lederne har det kostet rigtig mange administrative ressourcer og mange ærgrelser. Det har været symbol på manglende tillid og benspænd hos lærerne.

Understøttende undervisning - lærer/pædagogDer har været en del udfordringer for at få det til at fungere.Dels blev beslutningen truffet sent, så der reelt ikke har været arbejdet med et fælles plangrundlag. Pædagogerne er derfor "puttet" ind i forhold til SKOLE behovet. Dels har der ikke været arbejdet med fælles mål for arbejdet - eller med, hvorledes de to fagligheder kan berige hinanden.

TÅRNBY KOMMUNE

4

Der er mange pædagogiske ressourcer i indskolingen. På 4-9. klassetrin, hvor det er klubpædagogerne, har været svært. Dels fordi de ressourcemæssigt er meget mere sårbare, og ledelsesreferencen ikke er under skolen, og dels fordi forskellen mellem klubpædagogerne og lærere på mellemtrin og overbygning er væsentligt større end i indskolingen. Og så har de ikke erfaring fra tidligere samarbejde.Enkelte skoler trækker pædagogressoursen fra indskoling op på mellemtrin - og i mindre grad i udskoling.

UndervisnIngsandelen. Det er mit indtryk, at det er lidt forskelligt, hvordan man har håndteret dette. Der er mange, der har rigtig mange støttetimer for at øge undervisningsandelen. Man kan sige at såfremt undervisningsandelen kobles til klassebaseret fagdelt undervisning, så vil det betyde en prioritering af læringsforløb, der kan rummes inden for denne ramme. En anden problematik er, at når andelen er så høj, og der så også er andre former for aktiviteter med børn og unge, så bliver der ikke tid til forberedelse.

Sammenfatning og forvaltningens anbefaling.

Rammebeslutninger havde følgende temaer:

Undervisningsandelen for den fagopdelte undervisning:

Kritikken her fra dels personale og ledere har været, at det dels giver for mange undervisningslektioner, og at det kan være svært at finde tid til øvrige opgaver indenfor den samlede arbejdstid. Den politiske beslutning om nedjustering af den fagdelte undervisning fra 45 % til 43,8 % i november 2014, som placerer Tårnby på landsgennemsnittet, er en imødekommelse af dette pres. Udfordringen ligger dog stadig i at anvende sin tid og hinanden på en anden måde, som er noget af den forandring, som ligger i skolereformen. Opgaven for alle bliver at træne i anvendelsen af andre arbejdsformer ende de hidtidige.

Anbefaling: Undervisningsandelen for den fagopdelte undervisning fastholdes på de 43,8 %

Tilrettelæggelse af arbejdstiden med fuld tilstedeværelses på skolerne for lærerne:

Tilstedeværelseskravet er stadig noget, som giver anledning til kritik fra medarbejdersiden. Den korte planlægningsperiode, herunder også med pædagogområdet betyder, at den tilstedeværelse som også skulle skabe øget muligheder for teamsamarbejde ikke er udnyttet til fulde i dette skoleår. Fremadrettet kunne der arbejdes med øget ansvar for koordinering og planlægning hos det pædagogiske personale. Fuld tilstedeværelse er også forudsætningen for at forandringsprocessen sker i fællesskab.

Anbefaling: fastholdelse af fuld tilstedeværelses på skolerne for lærerne samt puljen på 7 %

Fastsættelse af fordelingen af lærer og andre faggrupper i den understøttende undervisning:

TÅRNBY KOMMUNE

5

Fordelingen af den understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger har ikke været et prioriteret tema blandt ledere og medarbejder i trivselsundersøgelsen. Det har til gengæld mål og rammer for teamsamarbejdet og den understøttende undervisning, som mange er usikre på både på medarbejder og ledersiden. Man gjort sig en række erfaringer i år, som kan danne baggrund for planprocessen for det kommende skoleår.Måske skal man betragte fordelingen af den understøttende undervisning som et samlet ressourcegrundlag tildelt den enkelte skole i, opdelt i lærere tid /øvrig tid og styrke opgaveløsningen ved at sætte politiske mål for den understøttende undervisning.På Tårnbygårdskolen går samarbejdet godt, hvilket kunne give erfaringer til øvrige skoler.

Anbefaling: fastholdelse af nuværende fordelingen af den understøttende undervisning samt opstilling af politiske mål for den understøttende undervisning.

Etablering af fritidstilbud fra 0-3. klasse sker i SFO og én SFO per skole:

Anbefaling: fastholdelse af nuværende struktur.

Etablering af én klub i kommunen fordelt på 4 distrikter:

Anbefaling: fastholdelse af nuværende struktur.

Etablering af lærerarbejdspladser i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser:

Anbefaling: fastholdelse af lærerarbejdspladser i forholdet 3 lærere om 2 arbejdspladser

Etablering af tids - og registreringssystem:

Der henvises til notat og beslutning på Økonomiudvalgets møde den 14. januar 2015.

Anbefaling: fastholdelse af nuværende tids og registreringssystem

Bilag: 11.2. Notat om flekssystem



TÅRNBY KOMMUNEOrganisations- og Personaleafdelingen/Børn og Kultur

Notat om flekssystemet og skemaplanlægning.

Integration til KMD OPUSSystemet har været testet ift. overførsel af fravær og en overførsel af fraværsdata fra flekssystemet til OPUS er blevet iværksat pr. 5.1.2015. Alt fravær – undtagen barsel, orlov og nedsat tjeneste grundet sygdom - skal således fremadrettet kun indberettes i flekssystemet. De få undtagelser er nødvendige ift. samkøringen mellem flekssystemet og OPUS. Nedsat tjeneste skal f.eks. indberettes på en særlig måde i OPUS.

Fremadrettet vil dobbeltindberetning ikke være aktuelt – udover de få undtagelser.

Til orientering kan det oplyses, at det nuværende flekssystem, som benyttes på Rådhuset, ikke har en integration til OPUS.

Forståelse af systemet - PROMARKDet har været nødvendigt at tænke nyt ift. flekssystem til lærerne, og funktionaliteterne er løbende blevet udviklet og forbedret. Også efter lederne har givet deres tilbagemelding på systemet.

O&P har i efteråret og igen lige før jul tilbudt skolerne at præsentere systemet for de skoler, som måtte have ønske herom, herunder på personalemøder, hvilket US10/Ungdomsskolen har benyttet sig af. O&P har ligeledes været ude på flere skoler med henblik på konkret vejledning i brugen af systemet og administrativ bistand i forhold til at nedbringe de registreringsændringer, som er kommet i forbindelse med ubrugtagning af det nye system.

Grundet de ændringer der er foretaget i systemet vil godkenderne blive indbudt til en præsentation af de bagvedliggende ting i systemet i starten af februar måned, idet informationsbehovet er forskelligt om man er bruger eller godkender.

Det er nogle komplekse problemstillinger, som skal håndteres af flekssystemet, og systemet håndterer en del ting allerede automatisk. Medarbejderne er lagt ind i flekssystemet med en ugeprofil, der synliggør hvad medarbejderen i gennemsnit forventes at arbejde på uge- og dagsbasis. Arbejder man mere eller mindre end ugeprofilen påvirker det flekssaldoen. Har man fravær f.eks. grundet sygdom kompenserer systemet tidsmæssigt. Dette og flere andre forhold vil man skulle håndtere manuelt, hvis ikke flekssystemet gør det.

Tidsforbrug ift. flekssystemetDer er nogle tekniske ting i systemet, som pt. betyder, at det på nogle områder er unødvendigt tidskrævende at arbejde med som administrativ medarbejder/leder. Vi har løbende været i dialog med leverandøren, og der er flere ting, som kan og vil blive ændret ift. opsætningen, således at tidsforbruget minimeres.

Fremadrettet vil skolerne blive informeret om, hvilke yderligere funktioner systemet har og det vil blive drøftet med skolerne, hvilke rapporter skolerne har behov for dannes fremdadrettet.

Opgave og Skemaplanlægning.Tårnby Kommune overgik primo 2014 til PULS, da det hidtidige planlægningsværktøj på skoleområdet KMD Matrix udgik og blev afløst af PULS. Skemaplanlægningssystemet Ariane skulle efter, hvad KMD oplyste på daværende tidspunkt spille sammen med PULS. Der viste sig også her en del afgørende begyndervanskeligheder, som besværliggjorde skemaplanlægning op til skoleåret 2014/2015. Dette er KMD er blevet gjort opmærksom på.

Bilag: 11.3. Rapport for skolekonsulenterne -report_analysis_898049_3149740176167272619.pdf



Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig

Trivsel - Jeg er glad for mit arbejde

Trivsel - Jeg trives i de aktuelle rammer og vilkår

Trivsel - Jeg føler mig sikker på mine evner til at løse mine opgaver

Trivsel - Jeg føler mig sikker på, hvordan jeg skal gribe mine opgaver an

Trivsel - Jeg har tilstrækkelig information til at løse mine opgaver godt

Trivsel - Jeg oplever, at jeg kan udføre mit arbejde på professionel vis

0% 25% 50% 75% 100%

29 57 14

29 29 14 29

71 29

57 14 29

29 57 14

43 29 14 14

7

7

7

7

7

7

Trivsel - Jeg er glad for mit arbejde

Trivsel - Jeg trives i de aktuelle rammer og vilkår

Trivsel - Jeg føler mig sikker på mine evner til at løse mine opgaver

Trivsel - Jeg føler mig sikker på, hvordan jeg skal gribe mine opgaver an

Trivsel - Jeg har tilstrækkelig information til at løse mine opgaver godt

Trivsel - Jeg oplever, at jeg kan udføre mit arbejde på professionel vis

1 2 3 4 5

4,1

3,6

4,7

4,3

4,1

4,0

7

7

7

7

7

7


Læring og udvikling - Jeg griber ofte muligheder for at udvikle mig gennem mit arbejde

Læring og udvikling - Jeg har tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling ift. at kunne løse mine opgaver

0% 25% 50% 75% 100%

57 43

14 29 14 14 29

7

7

Læring og udvikling - Jeg griber ofte muligheder for at udvikle mig gennem mit arbejdeLæring og udvikling - Jeg har tilstrækkelig mulighed for kompetenceudvikling ift. at kunne løse mine opgaver

1 2 3 4 5

4,6

2,9

7

7


Teamsamarbejde - Mine kolleger og jeg hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat

Teamsamarbejde - Jeg har tillid til mit teams evne til at løse fælles opgaver godt

Teamsamarbejde - Jeg har en oplevelse af samhørighed og sammenhold i mit team

Teamsamarbejde - Jeg oplever, at der er en retfærdig fordeling af arbejdsopgaver i mit team

0% 25% 50% 75% 100%

43 14 29 14

33 17 50

33 33 17 17

17 33 33 17

7

6

6

6

Teamsamarbejde - Mine kolleger og jeg hjælper hinanden med at opnå det bedst mulige resultat

Teamsamarbejde - Jeg har tillid til mit teams evne til at løse fælles opgaver godt

Teamsamarbejde - Jeg har en oplevelse af samhørighed og sammenhold i mit team

Teamsamarbejde - Jeg oplever, at der er en retfærdig fordeling af arbejdsopgaver i mit team

1 2 3 4 5

3,7

3,8

3,2

2,7

7

6

6

6


Ledelse - Jeg har mulighed for dialog med ledelsen ift. at løse mine opgaver

Ledelse - Ledelsen har tillid til, at jeg gør et godt stykke arbejde

Ledelse - Forvaltningen har tillid til, at jeg gør et godt stykke arbejde

Ledelse - Jeg har tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen

Ledelse - Jeg har tillid til de udmeldinger, der kommer fra forvaltningen

0% 25% 50% 75% 100%

43 43 14

29 57 14

29 57 14

43 43 14

14 14 43 14 14

7

7

7

7

7

Ledelse - Jeg har mulighed for dialog med ledelsen ift. at løse mine opgaver

Ledelse - Ledelsen har tillid til, at jeg gør et godt stykke arbejde

Ledelse - Forvaltningen har tillid til, at jeg gør et godt stykke arbejde

Ledelse - Jeg har tillid til de udmeldinger, der kommer fra ledelsen

Ledelse - Jeg har tillid til de udmeldinger, der kommer fra forvaltningen

1 2 3 4 5

4,1

3,9

3,3

4,1

3,0

7

7

7

7

7


Tilfredshed - Jeg vil anbefale min arbejdsplads til andre

Tilfredshed - Jeg vil anbefale Tårnby Kommune som arbejdsplads

0% 25% 50% 75% 100%

14 43 29 14

14 29 14 43

7

7

Tilfredshed - Jeg vil anbefale min arbejdsplads til andre

Tilfredshed - Jeg vil anbefale Tårnby Kommune som arbejdsplads

1 2 3 4 5

3,6

2,3

7

7

••

•

•••

•

Hvilke områder ville være de vigtigste at ændre på for at forbedre rammevilkårerne,med henblik på at udvikle konsulentbistanden for skolekonsulenterne?

ved ikkeAt lærerne har bedre mulighed for at bytte timer indbyrdes. Samt at lærerne har mere tid til forberedelse af ca.30 lektioner end de ca. 6 timer de har nu.Jeg forstår ikke spørgsmålet. Der står "konsulentbistanden FOR skolekonsulenterne" - men der er da ikke (somdet er nu) konsulentbistand, som jeg kan anvende i forhold til mit arbejde? Hvis det er spørgsmålet, så mener jeg, at det ville være godt med systematisk kollegial supervision. Hvis spørgsmålet i stedet handler om den konsulentbistand, som jeg yder som konsulent, så er mit svar, at devigtigste ændringer i rammevilkårene for lærerne er, at de får mere forberedelsestid til deres undervisning ogmere tid til samarbejde, da det pt er vanskeligt at udvikle ny undervisningspraksis med lærerne pga derestidspres.Lærernes forberedelsestidTiden at den bliver brugt effekttivt.Bedre mulighed for og tid til egen kompetenceudviklingMere tid - eller personale - til at løse opgaverneJeg forstår ikke spørgsmålet

Samlet status

Ny

Distribueret

Nogen svar

Gennemført

Frafaldet

0% 25% 50% 75% 100%

0%

0%

0%

100%

0%

0

0

0

7

0

Bilag: 11.4. VS: Trivselsrapport for adm. personale - Januar 2015 - 21658-15_v1_Trivselsrapport for adm. personale - Januar2015.pdf



1

Trivselsundersøgelse for det administrative personale

Trivsel

Læring og udvikling

Teamsamarbejde

Ledelse

3

Tilfredshed

Kommentarer

Hvilke områder vil være de vigtigste at ændre på, for at du kan understøtte, at alle

elever bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen? Ved ikke Jeg tænker de mange flere timer eleverne er i skole i dræber fritidslivet. Det er forskelligt fra skole

til skole hvor lang skoledagen er. Jeg tænker bl.a. på elite idræt - hvor er det tænkt ind i den fine

reform? Når man har elever der går til morgentræning - skole - har fri 1540 og så direkte til idræt med en frysetaske med mad og drikke. Det holder man ikke til i længden. Så kom nu med ind i kampen omkring eliteskoler så vi kan sikre dansk idræts fremtid.

. Det ved jeg ikke mere støtte i klasserne til inklusion af resoursekrævende elever.

At eleverne undervises i mindre grupper.

Pædagogerne i skolen skal kunne udføre rigtigt pædagogisk arbejde, ikke være reduceret til idrætslærere eller brandslukkere i inklusionen. Det kan kræve en omlægning af UUV og åbning af faglokaler mv, så pædagogerne kan lave længere, sammenhængende forløb med børnene; Allerbedst i mindre grupper af elever - det er nemmere, at skabe ordentlige relationer, man kan arbejde med, når det sker i mindre grupper.

Det ved jeg ikke, da jeg arbejder med administrative opgaver. Ved ikke

At man som underviser/lærer, vil fokusere på de positive sider eleverne har med i bagagen og ikke de negative. At man som ansat, vil bidrage med en positiv omgangstone af både elever, forældre, kolleger samt andre samarbejdspartnere. Det vil fremme et godt læringsmiljø, som alle har glæde af.

Differenseret undervisning ?

Det ville være vigtigst med kommunikation mellem personale og ledelse.

? jeg mener at lærernes trivsel på arbejdspladsen påvirker den måde de underviser på og der kan

TKtid være en hindring. Ikke at den ikke skal være der ville bare være bedre hvis der ikke var de fejl som den laver. Alt i alt syntes jeg det er begyndt at fungere fint med den nye skolereform og alle er på vej i den rigtigt retning. Udover det syntes jeg vi mangler udendørsområde med plads til eleverne så de kan få mere luft.

Samlet status

Bilag: 11.5. VS: Trivselsundersøgelse for ledere skoleområdet - Januar 2015- 21752-15_v1_Trivselsundersøgelse for ledere skoleområdet- Januar 2015.pdf



1

Trivselsundersøgelse for ledere på skoleområdet

Trivsel

Ledelsesansvar

Læring og udvikling

Ledelse og samarbejde

3

Rammer og mål

Tilfredshed

Rammebeslutninger

5

Hvilke 3 områder ville være de vigtigste at ændre på, for at alle elever bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen? (prioriter 3):

Niveau 1

Niveau 2

Samlet status

Bilag: 13.1. Ansøgning fra vuggestuen Corneliusmindevej



Til økonomiudvalgetTårnby KommuneAmager Landevej 762770 Kastrup

Vuggestuen CorneliusmindevejCorneliusmindevej 42770 KastrupRikke Gaard Kastrup d. 6. februar 2015

Vedr: Anmodning om tilladelse til at ansøge Statens Kunstfonds Huskunstnerordning om økonomiske midler til Kunstprojekt i Vuggestuen Corneliusmindevej. Anøsningsfrist er d. 3. marts 2015.

Vuggestuen Corneliusmindevej har i samarbejde med kunstner Kit Kjærby udarbejdet et kunstprojekt for børn, medarbejdere og forældre i vuggestuen, som vi gerne vil søge Statens Kunstfonds Huskunstnerordning om økonomiske midler til at gennemfører.

Overskriften for Kunstprojektet er ”Den vilde ko”.

Kunstprojektet tænkes gennemført i samarbejde med professionel kunstner: Kit Kjærby, forældrene i vuggestuen, Tårnby Naturskole samt Kastrupgårdsamlingen.

Formålet med vores kunstprojekt er, at børnene får et indblik og erfaring i kunstneriske - og æstetiske processer ved at arbejde med børnenes helhedsoplevelser både via sanselighed og gennem mødet med en professionel kunstner.

Vi vil gennem en sansemæssig kunstnerisk tilgang arbejde med børnenes helhedsoplevelser i naturen. Dens landskab, vegetation, lyset, vejret og vinden og ”Den vilde ko”, der bor derude på fælleden. Ud fra dette vil vi undersøge børnenes kompetencer og iagttagelser af deres oplevelser i naturen, for herigennem at se, hvad kunsten kan åbne op for hos det enkelte barn og bruge kunsten som styrke til udvikling af de pædagogiske aktiviteter.

Børnene bliver aldersopdelt i mindre grupper, hvor der med udgangspunkt i deres alder og udvikling, vil arbejdes med deres sanselige indtryk af naturen; lys, landskab m.m., som bearbejdes gennem kunstneriske processer, og der vil blive arbejdet med det abstrakte perspektiv med de ældste af børnene. Ideen er at de store børns iagttagelsers udtryk skal være afsæt og inspiration for den næste gruppe børns arbejde.

Forældreinddragelse og perspektivet tænkes ind i projektet, ved at vi vil arbejde med hvordan forældrene kan støtte op i relation til deres børns udvikling samt udvikle deres interesse og nysgerrighed for billedkunst. Til efteråret vil der på forældremødet blive fremlagt faglige begrundelser for at arbejde med kunstneriske – og æstetiske processer med børnene, hvilket ligeledes vil være optakt til foråret arbejde med kunstneriske – og æstetiske processer med forældre og børnene.

Vi vil inddrage Kastrupgårdsamlingen både med hensyn til formidlingen af Kunstmuseet, og hvad det kan tilbyde af kunstoplevelser for børnene og forældrene. Hensigten er at få forældrene til at se mulighederne i at bruge museet til at få nogle gode kunstneriske oplevelser sammen med deres børn og samtidig kunne dette projekt være med til at give inspiration til museet hvordan de kan inddrage de små børn i museum og kunst verdenen.

Projektet tænkes at forløbe over en 1 årig periode.

Budget:

Kunstner honorar: 30 dage med 5 timer á 580 kr. 87.000 kr.Personalemøder: 4 aftener i 2 timer á 580 kr. 4.640 kr.Forældredage: 2 á 6 timer á 580 kr. 6.960 kr.

Materialer: 6.000 kr.Fotodokumentation: 3.500 kr.Forældredage forplejning: 1.000 kr.Transport til museer 2.000 kr._______________________________________________________________________

Udgifter i alt: 111.100 kr.

Der vil i alt blive søgt om: 111.100 kr. til vores kunstprojekt

Med håb om positiv behandling

Rikke GaardLederVuggestuen Corneliusmindevej

Bilag: 14.1. Notat vedr. socioøkonomisk café på Tårnby Hovedbibliotek



Notat vedr. socialøkonomisk café på Tårnby Hovedbibliotek.

Ideen.

Tårnby Hovedbibliotek har et besøgstal på godt 330.000 på årsbasis. En café vil være et godt supplement til det liv der udspiller sig hen over dagen og ugen.

Det er en forudsætning og en væsentlig del af perspektivet med caféen, at den skal drives som et socialøkonomisk projekt. En lille gruppe medarbejdere, der af den ene eller den anden grund har svært ved at blive integreret på det almindelige arbejdsmarked vil, i en kortere eller længere periode, skulle have deres arbejdsplads her med henblik på læring og personlig udvikling. Kommunalbestyrelsen i Tårnby Kommune prioriterer, at gøre en kvalificeret indsats for at give forskellige udsatte grupper mulighed for at arbejde og bidrage til samfundet.

Det er således meget positivt, at Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budget 2015 har afsat kr. 2 mio. til projektet.

Det kunne være formålstjenligt at prøve at løfte projektet til et eksemplarisk projekt hvad angår: Organisering af socioøkonomisk virksomhed, arbejdsmiljø, bæredygtighed, sund kost samt arkitektur og design.

Det skal understreges at et sådant løft dels kan blive ensbetydende med et større budget, dels vil fordre et samarbejde eller partnerskab med eksterne kompetencer på området, relevante fagforeninger, større fonde, evt. arkitektvirksomheder.

Hvilken café?

Det der vurderes realistisk er en café med et relativt begrænset udbud af sund og ordentlig mad og drikke. Der vil blive tale om en café med et anretterkøkken, hvor halvfabrikata kan tilberedes og efterfølgende sælges.

Driften/organisering.

Det skal undersøges hvordan økonomien kan budgetteres. Personale, indkøb, salg.

Beliggenheden.

Der er nogle bygningskonstruktive elementer der har betydning for beliggenheden: Afløb, vand, varme, plads etc.

Bilag: 15.1. Svarudkast til Datatilsynet



TÅRNBY KOMMUNEBørne- og Kulturforvaltnings sekretariat

TÅRNBY RÅDHUSAmager Landevej 76, 2770 Kastrup

Mail: [email protected] • www.taarnby.dkMan-ons 10-14, tors 10-17.30, fre 10-13.30. I øvrigt tidsbestilling efter aftale

DatatilsynetBorgergade 28, 5.1300 København K

DATO DERES REF. VORES REF. DIREKTE NR.05-02-2015

CVR

15/3755J.nr. 2015-632-0123 SMJ.UK

Vedrørende valgkort med personnumre

Kommunen er ved brev af den 02.02.2015 blevet bedt om at komme med en udtalelse til ovennævnte sag.

Det kan oplyses at det er korrekt, at Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune i forbindelse med skolevalg 2015 ved en beklagelig menneskelig fejl har sendt åbne brevkort ud med fulde personnumre trykt på kortet.

Fejlen er sket i 2 klasser på skolen i 8X med 24 elever og i 9X med 19 elever, idet skolen ikke har fået tjekket kortene efter, at oplysningerne er blevet flettet ind i skabelonen for valgkortet. Skolen har derefter sendt valgkortet ud som åbne brevkort i de to klasser.

Tårnby Kommune beklager denne uheldige episode, som skyldes en menneskelig fejl. Kommunen har indskærpet procedurerne i forbindelse med afholdelse af valg og har indskærpet persondatalovens regler om behandling af personoplysninger.

Kommunen har været i dialog med kommunens øvrige folkeskole og har fået oplyst, at procedurerne er blevet holdt, og der er ikke blevet udsendt personnummer på åbne brevkort. Denne uheldige hændelse gælder således kun for de to klasser (8X og 9X) på Pilegårdsskolen.

Til orientering skal det oplyses, at kommunen ved brev har orienteret de pågældende elever og deres forældre (klasserne 8X og 9X) om denne sag, og har beklaget hændelsen.

Venlig hilsen

Susanne Hammer-JakobsenBørne- og Kulturchef

Bilag: 15.2. Notat om udsendelse af valgkort, Skolevalg 2015



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 05-02-2015 SAGS NR.: 15/3755 DOK. NR.: 27540/15 SAGSBEH.: Susi Mie Jensen

VEDRØRENDE: Notat om udsendelse af valgkort, Skolevalg 2015

Den 23.01.2015:

Der modtages mail i Børne- og Kulturforvaltningens indbakke fra en borger, hvor han klager over, at Tårnby Kommune har udsendt valgkort til skolevalg 2015 som åben forsendelse med cpr.nummer på.

Den 28.01.2015:

Mailen sendes til Servicecentret da forvaltningen formoder, at det er dem der har udsendt valgkortene i lighed med andre valg.

Den 29.01.2015:

Forvaltningen bliver kontaktet af Servicecentret, v. Gitte Roking der oplyser, at de ikke har udsendt valgkortene. Servicecentret bliver samme dag kontaktet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Cpr. kontoret, der vil have sikkerhed for at Tårnby Kommune håndterer sagen. Gitte Roking bekræfter pr. telefon til Laila Nebel, juridisk enhed at Børne- og Kulturforvaltningen vil håndtere sagen.

Pilegårdsskolen bliver bedt om en redegørelse og denne modtages i forvaltningen samme dag. Følgende er uddrag af redegørelsen fra en medarbejder på skolen:

”Dagen efter får jeg besked fra sekretæren om, at det ikke havde muligt at flette navne og adresseoplysninger via KMD-systemet, men at hun havde printet disse ud på klistermærker ved siden af.

Valgsted og vælgernr. (CPR-nr) var blevet flettet og påført valgkortene.

Derefter skulle valgkort med vælgernummer påklistres navn og adresse på eleverne. Til dette fik jeg udleveret en klasseliste som jeg skulle krydstjekke med de rette adresser til de rigtige vælgernumre. Sekretæren gjorde klart opmærksom på at klasselisterne til de 2 klasser efterfølgende skulle makuleres, hvilket de naturligvis blev.

Fejlen er opstået ved, at hverken sekretæren eller jeg var opmærksom at vælgernummer ikke var CPR-nummer, men kun de første 6 cifre og så et valgbordsnummer (Som jeg i dag er blevet bekendtgjort med af Sussi fra forvaltningen)

Fejlen er dybt beklagelig og vi vil naturligvis være ekstra opmærksomme på behandling af personfølsomme oplysninger i fremtiden.”

Fejlen er sket i 8X (24 elever) og 9X (19 elever) og kun i de 2 klasser i hele kommunen. Der er fortaget kontrolopringning til alle skolerne.

Den 02.02.2015:

Sagens forløb og redegørelsen fra Pilegårdsskolen sendes til Organisations- og Personaleafdelingen med henblik på den videre behandling af personaledelen.

Susanne Hammer-Jakobsen / Susi Mie Jensen06.02.15

Bilag: 15.3. Datatilsynets henv. vedr. personnumre på valgkort ved Skolevalg2015



Bilag: 17.1. Endelig principaftale mellem 9 kommuner om fælles beredskab.pdf



Januar 2014

1 Aftale om beredskab: Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Frederiksberg, Hvidovre, København, Rødovre, Tårnby

Principaftale om at etablere et fælles beredskab i Københavnsområdet

Aftalen omfatter

Albertslund Kommune

Brøndby Kommune

Dragør Kommune

Glostrup Kommune

Frederiksberg Kommune

Hvidovre Kommune

Københavns Kommune

Rødovre Kommune

Tårnby Kommune

A. Formål

Parterne bag denne aftale ønsker at danne en samlende og tryghedsskabende

beredskabsorganisation, der vurderes at kunne levere forebyggende og afhjælpende

beredskabsopgaver af enhver art på et højt kvalitetsniveau – sammen med en

kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling. Beredskabet skal herudover være

kundeorienteret, dynamisk og omkostningseffektivt.

Ved at danne et fælles beredskab, der omfatter 9 kommuner og knap 1 mio. borgere,

og et sammenhængende beredskabsområde, der omfatter en væsentlig del af

Storkøbenhavn, forventer de deltagende kommuner, at der kan opnås

kvalitetsmæssige og økonomiske gevinster som følge af stordriftsfordele og en

optimeret planlægning af beredskab på tværs af kommunegrænser.

B. Omfang og form

Det fælles beredskab organiseres som et fælleskommunalt selskab efter §60 i

Styrelsesloven. Til selskabet overdrages alle kommunale opgaver på området, dvs.

alle opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Beskyttelsesrumsloven.

Herudover kan det fælles beredskab – med bestyrelsens godkendelse – levere

tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder,

såfremt disse opgaver er omkostningsmæssigt klart adskilt fra den fælles finansierede

del af beredskabet og er fuldt ud indtægtsfinansieret.

C. Beredskabskommission/bestyrelse

Alle deltagende kommuner får plads i beredskabskommissionen. Hvis der gives

lovgivningsmæssig hjemmel til det, etableres en bestyrelse for selskabet. Til

bestyrelsen/kommissionen udpeger kommunerne hver et medlem pr. påbegyndte

Januar 2014


100.000 indbyggere, således at alle kommuner er sikret én plads i bestyrelsen, mens

Frederiksberg Kommune tildeles i alt to pladser og Københavns Kommune i alt 6

pladser i bestyrelsen.

Der vælges en formand og 2 næstformænd for bestyrelsen. Formandsposten går på

skift mellem København/Frederiksberg og de 7 øvrige kommuner, så formandsposten i

perioden frem til den kommunale valgperiode 2018-2021 besættes fra de 7

kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende

perioder på skift.

Blandt bestyrelsens medlemmer udpeges et arbejdsudvalg på 5 medlemmer. Formand

og næstformænd for bestyrelsen er født formand og næstformænd for arbejdsud-

valget. Arbejdsudvalgets medlemmer vælges under ét efter forholdstalsvalg.

Arbejdsudvalget har til opgave at støtte beredskabschefen i det strategiske arbejde

med udvikling af beredskabsvirksomheden og at have løbende dialog med

beredskabschefen om opnåelse af de mål, der er fastlagt af bestyrelsen.

Bestyrelsens virke

Bestyrelsen arbejder inden for rammerne af teksten i denne principaftale.

Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal, bortset fra følgende

beslutninger, som kræver mindst 75 pct.’s tilslutning, dvs. 12 ud af 15 medlemmers

stemme:

Væsentlige ændringer af den i denne principaftale omtalte entreprisestrategi

Godkendelse af større investeringer, indgåelse af lejekontrakter m.v.

Følgende beslutninger kræver enstemmig vedtagelse i bestyrelsen:

Nedlæggelse af brandstationer

Forhøjelse af en kommunes bidrag til beredskabet med mere end hvad der

følger af pris- og lønregulering og udefrakommende forhold som følge af

lovændringer, ændrede myndighedskrav m.m.

Ændringer af de i denne principaftale fastlagte rammer for beredskabet

D. Økonomi og serviceniveau

De deltagende kommuner træder ind i det fælles selskab med den økonomi og det

serviceniveau, som er gældende i kommunerne i 2014. Ud fra dette niveau skal

selskabet inden for en kort årrække realisere de rationaliseringsgevinster, der er

forudsat i økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2015. Andelen for de 9

kommuner udgør ca. 28 mio. kr.

Januar 2014


Den enkelte kommunes betaling udregnes i 2016 og efterfølgende år med

udgangspunkt i den initiale betaling med fradrag for en forholdsmæssig andel af de

effektiviseringer/rationaliseringer, der opnås i selskabet.

For så vidt angår serviceniveau opstilles et mindre antal indikatorer for serviceniveau,

målt i forhold til det operative/afhjælpende beredskab, det myndighedsmæssige og

det forebyggende beredskab. Udgangspunktet vil være, at der ikke må ske

forringelser i det gældende serviceniveau for den enkelte kommune. Indikatorerne for

serviceniveau skal dog beregnes og følges op på ved en metode, der ikke virker

begrænsende for en hensigtsmæssig fleksibilitet og udvikling af selskabets ydelser, og

det skal betragtes som en ønskværdig udvikling, at der over tid sker en harmonisering

af serviceniveauerne mod et fælles niveau.

Det nye selskabs bestyrelse pålægges, udover regeringsaftalens krav til rationalise-

ringsgevinster, at udarbejde en langsigtet økonomisk politik og effektiviseringsstrategi

for hele selskabets opgaveportefølje uafhængigt af leverandør.

E. Risikobaseret dimensionering (RBD)

Når der etableres et fælles beredskab, skal der udarbejdes en ny risikobaseret

dimensionering for det nye beredskabsområde. RBD’en skal efterfølgende godkendes i

de enkelte kommunalbestyrelser og af Beredskabsstyrelsen. En ny RBD er en

forudsætning for at omstrukturere beredskabsindsatsen i fællesskabets område og

dermed for en del af de rationaliseringer/effektiviseringer, som skal opnås af et fælles

beredskab.

F. Organisation og entreprisestrategi

Den fælles beredskabsorganisation vil blive vurderet på, hvor godt den lever op til

formålene nævn under A. Konkret vil organisationen blive målt på sin succes med at

levere:

Høj beredskabsfaglig kvalitet og tryghed for borgerne

Økonomisk effektivitet, dvs. realisering af de forudsatte omkostnings-

reduktioner og en løbende realisering af potentialer

Det aftalte serviceniveau overfor kommunerne med et klart kundefokus i

forhold kommunernes erhvervsservice og byggemyndigheder

Relevante forebyggende tiltag

Lokalkendskab og godt samarbejde med de enkelte kommuner

En vigtig forudsætning for at sikre beredskabets dynamik og omkostningseffektivitet

vil være, at det fælles beredskab udvikler et tæt samspil mellem egne kompetencer

Januar 2014


og styringsformer og de kompetencer og organisationsformer, der findes hos andre

leverandører.

Når den nye organisation struktureres og implementeres er det derfor vigtigt, at der

er fokus på, at den skal kunne håndtere konkurrenceudsættelse og at have andre

leverandører til at varetage dele af opgaveporteføljen.

Dette kan på den organisatoriske del dels ske ved, at organisationen opdeles i en

bestiller og en udførerdel, som det kendes fra andre områder af den kommunale drift;

dels kan det ske ved en passende underopdeling af udførerdelen i enheder, som kan

markedsafprøves.

For at fastlægge vilkår for og retning i det samspil, der ønskes etableret med andre

leverandører, skal der udarbejdes en entreprisestrategi for det fælles selskab.

Målene for entreprisestrategien er:

At sikre at de deltagende kommuner har det bedste serviceniveau og den

bedste kvalitet til den laveste omkostning

At bidrage til, at beredskabets kvalitet og opgavevaretagelse løbende udvikles

At sikre et fortsat godt og dynamisk arbejdsmiljø for de ansatte i selskabet

At bidrage til at sikre et dynamisk og mangfoldigt marked, hvor der er flere

mulige samarbejdspartnere

For at adressere disse mål skal entreprisestrategien indeholde:

En beskrivelse af organisationens udvikling hen imod markedsafprøvning af

selskabets aktiviteter med henblik på at kunne rumme

tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fastholdelse af et

kommunal beredskab

Principper for konkurrenceudsættelsen, herunder principper for hvordan der

sikres en reel konkurrence om opgaven, og for hvordan de andre leverandørers

erfaringer og styrker i videst mulig omfang nyttiggøres bredt i organisationen

o Det forudsættes, at et af disse principper vil være, at

beredskabsorganisationens udfører-enhed har mulighed for selv at byde

på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod.

En tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder

Entreprisestrategien påbegyndes som det første, når selskabet er under dannelse.

Entreprisestrategien godkendes i bestyrelsen/kommissionen så tidligt i 2016, som det

er praktisk muligt, mens der parallelt hermed arbejdes med RBD’en.

Efter behov kan der allerede i den indledende fase med formulering af en principaftale

mellem de deltagende kommuner, fastlægges mere præcise, bindende krav til den

grad af konkurrenceudsættelse, der skal være nået til specifikke tidspunkter.

Januar 2014


Der bør tages hensyn til nærhed, lokalkendskab og højt serviceniveau ift. de

kommunale opgaver, når selskabets organisatoriske opbygning skal fastlægges.

G. Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere

Såfremt dele af beredskabets opgaver i forbindelse med et udbud overdrages til en

anden leverandør skal det være indeholdt i udbuddet, at reglerne om virksomheds-

overdragelse af medarbejdere træder i kraft, således at de kommunalt ansatte

medarbejdere, der bliver omfattet af udbuddet har mulighed for at følge med over hos

en ny leverandør. Særligt i forhold til tjenestemænd, der måtte blive omfattet af et

udbud, skal der udformes en udlånsordning, som er økonomisk neutral for selskabet,

og som gør det muligt for en kommunalt ansat tjenestemand at bevare sin

kommunale tjenestemandsstilling, samtidig med at han forretter tjeneste hos en

anden leverandør.

H. Myndighedsbehandling

En smidig og kvalificeret myndighedsbehandling i tæt kontakt med de lokale

byggemyndigheder i den enkelte kommune er af afgørende betydning ved etablering

af et fælles beredskab. Parterne bag aftalen er enige om, at der i det fælles beredskab

skal etableres en myndighedsfunktion med ansvar for at varetage myndighedsopgaver

i henhold til de lovgivninger, der henføres til det fælles beredskab samt for

konsulentbistand til erhvervsservice og byggesagsbehandling i kommunerne i det

omfang, opgaverne vedrører beredskabsforhold.

Myndighedsfunktionen skal opbygges således, at den tilgodeser hensynet til tilgænge-

lighed og personlig kontakt til de enkelte byggemyndigheder, og der skal etableres en

Service Level Agreement (SLA) for myndighedsopgaverne som sikrer en ensartet og

høj service vedrørende behandling af sager i beredskabet. Herudover skal det være

muligt for den enkelte kommune at tilkøbe et højere serviceniveau. Myndigheds-

enhedens SLA skal være understøttet af ledelsesinformation, så bestyrelsen kan følge

op på overholdelse af servicemålene og på, at der ydes en ensartet service på tværs

af kommunerne.

I. Implementering af principaftalen

Principaftalen skal godkendes i beredskabskommissionerne, i økonomiudvalgene og i

kommunalbestyrelserne i de enkelte kommuner. Herefter dannes en implementerings-

organisation med:

En politisk forberedelsesgruppe

Januar 2014


En administrativ forberedelsesgruppe

Arbejdsgrupper på delområder

Et forberedelses-MED

De deltagende kommuner stiller arbejdskraft til rådighed for projektgruppen og

herudover kan tilkøbes konsulentbistand inden for specialområder efter behov. Til

afholdelse af udgifter til konsulentydelser, frikøb af medarbejdere og løn til medar-

bejdere i selskabet under dannelse afsætter kommunerne et samlet rådighedsbeløb

på 5 mio. kr., som fordeles efter indbyggertal.

Det fælles beredskab skal være etableret som juridisk enhed fra 1. januar 2016. Som

bilag er vedlagt et udkast til en implementeringsplan.

Januar 2014


Bilag: Etablering af fælles beredskab: Tidsplan for aktiviteter i 2015

Tidspunkt Aktivitet Bemærkninger

Februar-marts Godkendelse af principaftale i

kommunalbestyrelserne

Kommunerne forpligter sig til at danne

et fælles beredskab. Beredskabskommis-

sionerne er hørt forinden

Marts-april

Kommunerne aftaler de

præcise vilkår for selskabets

effektiviseringsbidrag i 2016-

18

Økonomiaftalen forudsætter, at der skal

kunne opnås rationaliseringsgevinster på

ca. 28 mio. kr. ved sammenlægning af

beredskaberne i de 9 kommuner i

Storkøbenhavn

Maj-juni

Godkendelse af vedtægter og

rammer for budget 2016 i

kommunalbestyrelserne

Vedtægterne for det nye selskab skal

være godkendt, før der for alvor kan

komme fart i implementeringen

Juni Ansættelse af ledelse

Ansættelse af ledende medarbejdere.

Godkendelse af implementeringsplan for

etableringens forskellige faser.

Godkendelse af plan for udarbejdelse af

entreprisestrategi og fælles risikobaseret

dimensionering.

Senest ultimo juni

Varsling af medarbejdere til

virksomhedsoverdragelse

Opsigelse af aftaler, der skal

harmoniseres, når de 12

myndigheder bliver til én

Der skal gives varsel svarende til

opsigelsesvarsel

September-oktober Godkendelse af budget for

2016

Samt behandling afstyringsmodel og

afrapporteringsmetode.

December, senest Statsforvaltningen godkender

etableringen af §60-selskabet

Statsforvaltningen har tidligere svaret, at

vi må påregne en sagsbehandlingstid på

ca. 6 måneder.

1. januar 2016

§60 selskabet begynder sin

virksomhed.

Bestyrelsen dannes og

den fælles beredskabskom-

mission træder sammen.

De individuelle kommunale beredskaber

ophører, og medarbejderne overføres til

det fælles selskab.

Bilag: 17.2. Notat vedr. etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet



TÅRNBY KOMMUNE

1

NOTAT

DATO: 26-01-2015 SAGS NR.: 15/2676 DOK. NR.: 16398/15 SAGSBEH.: Christina Elmbak

Bilag 2. Notat vedr. etablering af et fælles beredskab i Københavnsområdet

OrganiseringDet nye beredskab skal organiseres som § 60-selskab. Beredskabslovens § 10 giver hjemmel til, at to eller flere kommunalbestyrelser kan vælge at samordne deres redningsberedskab. Her skal de involverede kommuner nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. De nærmere vilkår for samordningen skal fastsættes i en aftale eller vedtægt og denne skal godkendes af Statsforvaltningen.

OpgaverAlle de kommunale opgaver på området, dvs. opgaver efter Beredskabsloven, Fyrværkeriloven og Beskyttelsesloven overdrages til selskabet. Derudover kan det fælles beredskab levere tilgrænsende opgaver til de enkelte kommuner eller andre offentlige myndigheder, såfremt det godkendes af bestyrelsen. Det forudsættes dog, at disse opgaver er omkostningsmæssigt klart adskilt fra den fælles finansierede del af beredskabet og er fuldt ud indtægtsfinansierede.

MyndighedsbehandlingDet nye beredskab skal etablere en myndighedsfunktion med ansvar for at varetage myndig�heds�opgaver i henhold til de lovgivninger, der henføres til det fælles beredskab. Myndig�heds��funktionen har endvidere ansvar for konsulentbistand til erhvervsservice og byggesags�behandling i kommunerne i det omfang, opgaverne vedrører beredskabsforhold. Det skal være muligt for den enkelte kommune at tilkøbe et højere serviceniveau.

Beredskabskommissionen/bestyrelseDer etableres en beredskabskommission for det nye beredskab. Såfremt der gives lovgivnings�mæssigt hjemmel hertil, etableres der en bestyrelse for selskabet. Til bestyrelsen/kommis�sionen udpeger hver kommune et medlem pr. påbegyndte 100.000 indbyggere, således at alle kommuner er sikret én plads i bestyrelsen, mens Frederiksberg Kommune tildeles 2 pladser og Københavns Kommune 6 pladser. Der vælges en formand og 2 næstformænd for bestyrelsen og formandsposten skifter mellem København/Frederiksberg og de 7 øvrige kommuner. Formandsposten besættes i perioden frem til den kommunale valgperiode 2018-2021fra de 7 kommuner, herefter af enten København eller Frederiksberg og i efterfølgende perioder på skift.Bestyrelsen træffer beslutninger ved almindeligt flertal bortset fra følgende beslutninger, som kræver mindst 75 pct. tilslutning (12 ud af 15 medlemmers stemme):

Væsentlige ændringer af den i principaftalen omtalte entreprisestrategi Godkendelse af større investeringer, indgåelse af lejekontrakter m.v.

Følgende beslutninger kræver enstemmig vedtagelse i bestyrelsen:

Nedlæggelse af brandstationer Forhøjelse af en kommunes bidrag til beredskabet med mere end, hvad der følger af pris- og

lønregulering og udefrakommende forhold som følge af lovændringer, ændrede myndighedskrav m.m.

Ændringer af principaftalens fastlagte rammer for beredskabet

TÅRNBY KOMMUNE

2

Der udpeges 5 medlemmer af bestyrelsen til et arbejdsudvalg, hvor bestyrelsens formand og næstformænd er født formand og næstformænd for arbejdsudvalget. Arbejdsudvalget skal støtteberedskabschefen i det strategiske arbejde med udviklingen af beredskabet.

Serviceniveau og økonomiDet nye fælles beredskab skal kunne levere forebyggende og afhjælpende beredskabsopgaver på et højt kvalitetsniveau sammen med en kvalificeret og troværdig myndighedsbehandling. De deltagende kommuner indtræder i den fælles beredskabsenhed med den økonomi og det serviceniveau, som er gældende i kommunerne i 2014. Serviceniveauet i de enkelte kommuner skal hertil afdækkes, og der skal opstilles et mindre antal indikatorer for serviceniveau målt i forhold til de kommunale beredskabsopgaver (det operative/afhjælpende, det myndighedsmæssige og forebyggende beredskab). Udgangspunktet er, at der ikke må ske forringelser i det gældende serviceniveau for den enkelte kommune. Samtidig skal indikato�rerne beregnes og følges op på ved en metode, der ikke virker begrænsende for en hensigts�mæssig fleksibilitet og udvikling af selskabets ydelser og en harmonisering over tid af service�niveauerne. Derudover gælder det, at kommunerne ikke kan pålægges en stigning i bidraget (ud over tekniske korrektioner som følge af pris- og lønudvikling og lovgivnings�mæssige ændringer).

I aftalen om kommunernes økonomi mellem KL og regeringen er det forudsat, at beredskabs�samordningen skal kunne levere rationaliseringsgevinster/effektiviseringer for 175 mio.kr. i 2016 og frem. Andelen for de 9 kommuner udgør ca. 28 mio. kr. Selskabet skal inden for en kort årrække realisere de effektiviseringsgevinster, der er forudsat i økonomiaftalen. Den enkelte kommunes betaling i 2016 og frem beregnes med udgangspunkt i den initiale betaling fratrukket den forholdsmæssige andel af de effektiviseringer, der opnås i selskabet. Det nye beredskabs bestyrelse pålægges at udarbejde, udover rationaliseringsgevinster forudsat i Økonomiaftalen, en langsigtet økonomisk politik og effektiviseringsstrategi for hele selskabets opgaveportefølje.

Det nye fælles beredskab skal udarbejde en ny risikobaseret dimensionering for det nye beredskabsområde, som skal godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser og af Beredskabsstyrelsen. En ny risikobaseret dimensionering er en forudsætning for at omstrukturere beredskabsindsatsen i den nye enheds område og herunder for en del af de effektiviseringer, som skal opnås af det fælles beredskab.

Det nye beredskab skal være omkostningseffektivt, herunder skal den nye organisation kunne håndtere konkurrenceudsættelse og have andre leverandører til at varetage dele af opgaveporteføljen. Dette kan på den organisatorisk del dels ske ved, at organisationen opdeles i en bestiller og udføredel. Dels kan det ske ved en underopdeling af udføredelen i enheder, der kan markedsafprøves. Der lægges op til, at der skal udvikles en entreprisestrategi, der skal fastlægge vilkår og retning i arbejdet med andre leverandører. Strategien skal blandt andet indeholde, at der skal udarbejdes en langsigtet beskrivelse af organisationens udvikling med henblik på markedsafprøvning af selskabets aktiviteter med henblik på, at kunne rumme tjenestemandsspørgsmålet samt ønsket om en delvis fastholdelse af et kommunal beredskab.Entreprisestrategien skal også adressere principperne for konkurrenceudsættelse og der tages udgangspunkt i, at beredskabsorganisationens udføredel skal have mulighed for selv at byde på opgaven, med mindre der er helt særlige forhold, der taler imod. Entreprisestrategien skal endvidere indeholde en tidsplan for konkurrenceudsættelse af de første områder.

Virksomhedsoverdragelse af medarbejdereSåfremt dele af det nye beredskabs opgaver i forbindelse med udbud overdrages til en anden leverandør skal det være indeholdt i udbuddet, at reglerne om virksomhedsoverdragelse af medarbejderne træder i kraft, således, at de kommunalt ansatte medarbejdere, der bliver omfattet af udbuddet, har mulighed for at følge med over hos en ny leverandør. I forhold til tjenestemænd, skal der udformes en udlånsordning, som er økonomisk neutral for selskabet, og som gør det muligt for en kommunalt ansat tjenestemand at bevare

TÅRNBY KOMMUNE

3

sin kommunale tjenestemandsstilling, samtidig med at den ansatte forretter tjeneste hos en anden leverandør.

tÅrnby kommune - borger - tårnby · beslutning i kultur- og fritidsudvalget den 26-01-2015...

Documents