triufm og tragedie

33

Upload: bognu

Post on 25-Mar-2016

228 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

24-Timersløbet i Le Mans er verdens hårdeste og mest kendte motorløb. Ikke mindst i Danmark er interessen for løbet enorm. I år valfartede over 25.000 danskere til Frankrig for at se løbet live, og herhjemme fulgte over en million seere med på tv. Danmark er i dag en stormagt i verdens hårdeste motorløb: Siden John Nielsen vandt i 1990, har danske kørere vundet 24-timersløbet i Le Mans 10 gange, og Tom Kristensen er i dag den mest vindende kører nogensinde. Hertil kommer en håndfuld klassesejre til kørere som Jan Magnussen, Casper Elgaard og Kristian Poulsen. Men i racing er der aldrig langt mellem triumf og tragedie, og i 2013 blev den lovende Allan Simonsen dræbt i Le Mans. Her er den samlede historie om de 18 danskere, der har deltaget i det legendariske løb – fra amatørerne, der kun stillede op en enkelt gang, til superstjernerne Tom Kristensen og Jan Magnussen.

TRANSCRIPT

Page 1: Triufm og tragedie
Page 2: Triufm og tragedie
Page 3: Triufm og tragedie

TRIUMF OG

TRAGEDIE

PEOPLE’SPRESS

Danske le mans-kørere fra tom kristensen til allan simonsen

Peter Nygaard

Page 4: Triufm og tragedie

© Peter Nygaard og People’sPress, København 2013© Denne udgave: People’sPress, 2013Omslag: Rasmus FunderOmslagsfoto: Grand Prix PhotoFotos: Grand Prix Photo, Audi, GMRedigering: Pernille WassGrafisk tilrettelæggelse: Stine TrampeISBN: 987-87-7137-78661. udgave, 1. oplagPrinted in Denmark 2013

Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

People’sPress Vester Farimagsgade 411606 København V

www.artpeople.dk

Page 5: Triufm og tragedie

Indhold:Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9Jens Winther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Lars Viggo Jensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26John Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 36Thorkild Thyrring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 72Kris Nissen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 94Kurt Thiim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 110Tom Kristensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 122Jan Magnussen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 158Kristian Kolby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 190Casper Elgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 202Lars-Erik Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 222Jens Møller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 238Nicolas Kiesa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 252Philip Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 264Allan Simonsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 274Kristian Poulsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 298Christian Bakkerud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 312Christoffer Nygaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 328Appendix . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 344

Page 6: Triufm og tragedie

tom kristensen• DROppEDE FORMEL 1 TIL FORDEL FOR LE MAns

• vAnDT 24-TIMERsLøbET I FøRsTE FORsøG

• MED nI sEJRE DEn MEsT vInDEnDE LE MAns-køRER nOGEnsInDE

tom kristensens vej til le mans

Tom Kristensen scorede i anden halvdel af 1980’erne mange store sejre i både dansk og international karting. I 1987 rykkede han op i formel 2000, hvor han trods en forældet bil omgående blandede sig i toppen af Euro-se-rien.

De første mange år af Toms karriere var præget af øko-nomiske problemer, og han måtte køre mange snørklede veje, før han med landsmændene Kurt Thiims og Kris Nissens hjælp i 1991 endelig fik chancen i et etableret topteam i det tyske formel 3-mesterskab. I en konkur-rencedygtig bil var der ikke nogen, der kunne stoppe danskeren, og han efterfulgte i 1991 Michael Schuma-cher som tysk formel 3-mester.

Trods en flot formel 3-karriere i både Europa og Japan (øverst) kom Tom

Kristensen aldrig til at køre formel 1-løb. Han testede dog flere gange, blandt

andet for BAR-Tyrrell i 1998 (nederst).

124

Page 7: Triufm og tragedie
Page 8: Triufm og tragedie

Trods den imponerende debutsæson i formel 3 mang-lede Tom sponsorer for at kunne avancere i det inter-nationale formel-hierarki, og han måtte en stor omvej omkring Japan for overhovedet at fortsætte karrieren. Han blev japansk formel 3-mester i 1993, og efter en andenplads i det japanske formel 3000-mesterskab 1995 vendte han tilbage til Europa.

Igen betød manglende sponsorer, at Tom kun kørte for middelmådige team i den internationale formel 3000-serie, men han understregede sit talent med stær-ke løb i det underlegne materiel. Et par formel 1-team udtrykte interesse for et samarbejde, men da der skulle penge på bordet, valgte Tom trods et par lovende test at droppe formel-bilerne til fordel for en fremtid i sports- og standardvogne.

Tom Kristensen fik sit internationale gennembrud

med den tyske formel 3-titel i 1991 (øverst) og i 1997 fik han sin første formel 1-test

for Minardi (t.h.)

126

Page 9: Triufm og tragedie

127

Page 10: Triufm og tragedie

I 1997 fik han kort før starten en Le Mans-chance ’på afbud’ og udnyttede den så optimalt, at han lige siden altid har siddet i potentielle vinderbiler i 24-timers- løbet. Han kørte i 1998-99 for BMW’s sportsvognteam, og vandt i denne periode sin første af i alt seks sejre i 12-timersløbet i Sebring (USA). I 2000 startede han et samarbejde med Audi, der gjorde ham til den mest vin-dende kører i Le Mans-historien, og i 2002 vandt han også den amerikanske Le Mans-serie ALMS.

Sideløbende med den fantastiske sportsvognskarriere kørte Tom i 1998-2009 i diverse standardvognsmester-skaber med stor succes, men det er først og fremmest ét løb, der har gjort Tom Kristensen til en legende i international racing: Le Mans.

Tom Kristensen internationale formel 3000-karriere blev skæmmet af et par

alvorlige afkørsler (øverst). Han har vundet løb i en række internationale standardvognsmesterskaber, blandt

andet den tyske STW-serie (t.h.).

128

Page 11: Triufm og tragedie
Page 12: Triufm og tragedie

Tom Kristensen sluttede sin standardvognskarriere i den tyske DTM-serie (øverst). I 1997 debuterede han i Le Mans for Joests Porsche-team (t.h.).

130

Page 13: Triufm og tragedie

tom kristensen i le mans24-timersløbet i Le Mans var slet ikke på Tom Kri-stensens radar i 1997. Han var med i det internationale formel 3000-mesterskab, og målet var helt klart formel 1. ”Jeg ved, at jeg med det rigtige materiel kan køre lige op med folk som Jacques Villeneuve, Heinz-Harald Frentzen, Eddie Irvine, David Coulthard, Mika Hakkinen og Rubens Barrichello (alle formel 1-vindere, red.). Den-ne sæson skal jeg give alt, hvad jeg har i mig, for få en chance i formel 1,” sagde han op til 1997-sæsonen. Her

Page 14: Triufm og tragedie

fik han også sat sine Le Mans-ambitioner i perspektiv, da han adspurgt om 24-timersløbet udtalte: ”Det vil jeg rigtig gerne køre – når jeg bliver gam… ældre!”

Få måneder senere og kun 10 dage inden Le Mans 1997, havde Tom åbenbart opnået den rigtige alder til 24- timersløbet. Det tyske Joest-team, der havde vundet løbet i 1996, var på udkig efter en tredjekører til den Porsche, man ville indsætte i Le Mans til de tidligere Ferrari formel 1-kørere Michele Alboreto og Stefan Johansson. Da flere erfarne kørere havde takket nej, kontaktede man den 29-årige dansker, der omgående meldte sig klar.

”Jeg tog Le Mans-udfordringen op med den største seriøsitet, for Joest viste mig stor tillid, og den ville jeg leve op til,” fortæller Tom.

Tom Kristensen var med til at udvikle den BMW, der debuterede i Le Mans 1998 (øverst). Året efter var han snublende tæt på sejren i 24-timersløbet (t.v.), og fra 1999 har han kørt for Audi-teamet (t.h.).

Page 15: Triufm og tragedie
Page 16: Triufm og tragedie

Selvom han i denne periode satsede på formel-biler, havde han allerede inden sin debut i Joest-Porschen erfaring med prototyper. Året forinden havde han testet en Le Mans-prototype intensivt for sin japanske arbejdsgiver Toyota, som han også havde kørt for i de japanske mesterskaber for både sports- og GT-vogne.

Johansson og Alboreto hilste den unge dansker velkommen i Joest-teamet. ”De var meget imødekommende, og der var fra starten en god stemnning mellem os alle tre,” husker Tom.

Alboreto kvalificerede bilen på pole position, men i løbets indledende fase kunne Joest ikke følge med feltets to fabriks-Porscher. Tom kom i bilen, da mørket faldt på, og holdt uden problemer den tredjeplads, teamet havde indtaget omtrent siden starten. Hans andet stint kom ved firetiden søndag morgen, og her blev det for alvor understreget, at Tom med Le Mans havde fundet sin nye ’hjemmebane’: Han slog banerekorden flere gange og begyndte at sætte de to fabriksbiler under pres. Den første bukkede under og røg af banen hen på morgenen, og bare to timer inden afslutningen brød den anden i brand. Dermed kunne Tom, Johansson og Alboreto køre i mål som vindere af Le Mans 1997.

Fra 2000 til 2002 delte Tom Kristensen sin bil med

Emanuele Pirro og Frank Biela (t.v.), og danskeren tog sammen

med sine co-drivers tre sejre i streg (t.h.).

134

Page 17: Triufm og tragedie

135

Page 18: Triufm og tragedie

Selvom han var den nye mand i teamet og tillige de-butant i 24-timersløbet, spillede Tom en central rolle i Joests Le Mans-sejr 1997. Han præsterede blandt andet et firdobbelt stint da fabriksbilerne for alvor skulle nedkæmpes. ”Jeg var virkelig oppe at køre i den periode, men bagefter var jeg udmattet – bilen havde an almin-delig H-gearkasse, der var ingen servostyring, og mit sæde kom aldrig til at passe ordentligt, så det var rent fysisk utroligt hårdt.”

”Jeg er jo glad for alle mine Le Mans-sejre,” siger Tom. ”Det er ligesom med ens børn – det er umuligt at frem-hæve den ene frem for en anden. Men når det er sagt, vil 1997-sejren altid stå som noget særligt – simpelthen fordi den var den første.”

Page 19: Triufm og tragedie

Efter Le Mans-triumfen vendte Tom tilbage til for-mel-bilerne, og han nåede et par formel 1-test, inden han i november 1997 meddelte, at han sadlede om: Fremover ville han satse på sports- og standardvogne.

Den imponerende Le Mans-sejr gjorde Tom til et hot navn blandt de fabrikker, der satsede på sportsvogns- racing. BMW var klar med en stor satsning på Le Mans og hyrede i februar 1998 Tom som en af deres kørere til det nye team. BMW’en var hurtig, men åbenbart ikke helt gennemtestet, for under for-kvalifikationen i Le Mans lettede fronten pludselig med noget nær topfart.

”Det var et forfærdeligt øjeblik – jeg var splitsekunder fra at miste kontakten med asfalten, og så var jeg fløjet ind i autoværnet. Det havde jeg næppe overlevet,” for-tæller Tom. Selve 24-timersløbet understregede også at BMW’en var meget ’ny’, og Tom og hans co-drivere Hans Stuck og Steve Soper udgik allerede lørdag aften på grund af problemer med hjulophænget.

I 2004 vandt Tom Kristensen Le Mans for det japanske Goh-Audi team (t.v.) og året efter vandt han sammen med amerikanske Champion-Audi (t.h.).

139

Page 20: Triufm og tragedie

I 1999 var BMW langt bedre forberedt til Le Mans. Løbet havde et af de stærkeste felter i 24-timersløbets histo-rie med fabriksbiler fra BMW, Toyota, Mercedes, Audi, Nissan og Panoz. Tom og hans co-drivere J.J. Lehto og Jörg Müller startede konservativt, men rykkede hurtigt op gennem feltet og førte løbet time efter time. Søndag middag havde danskerens BMW et forspring på fire om-gange til nærmeste konkurrent, og sejren syntes sikker.

Så crashede Lehto. Speederen satte sig fast igennem de hurtige Porsche-kurver, og Toms drøm om at vinde Le Mans for anden gang på kun tre år blev knust mod autoværnet. Lehto slap omtrent uskadt, og sejren gik i stedet til BMW-teamets anden bil.

Fra 2006 havde Tom Kristensen Rinaldo Capello og Allan McNish som faste co-drivers (øverst t.v.). I 2007

udgik danskeren (nederst t.v.), men i 2008 sikrede han sig sin ottende sejr (øverst og nederst t.h.).

140

Page 21: Triufm og tragedie

141

Page 22: Triufm og tragedie

”Vi gjorde alting rigtigt: Vi kørte alle tre hurtigt og sikkert, vi passede på bilen, og vi havde ingen skyld i uheldet: En støddæmper rystede løs og lagde sig så uheldigt, at der stadig blev givet gas til seks af de 12 cylindre, selvom Lehto slap speederen. Det er den slags, man ikke kan gardere sig imod,” siger Tom om en af kar-rierens største skuffelser. ”Det var lidt ligesom at danse med ballets smukkeste pige hele aftenen. Og så se sin bror få hende med hjem.”

BMW brugte Le Mans-triumfen 1999 som afsæt til et formel 1-program, og Tom blev hyret af Audi til 2000-sæsonen. Audi ville bruge Le Mans til at give et lidt støvet ’Opel-image’ baghjul, og de ramte dygtigt ind i en periode i 24-timersløbets historie, hvor konkurren-cen var minimal. ”Allerede da jeg så de første tegninger af den nye Le Mans-racer, kunne jeg se, at de var på rette vej. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg valgte det rigtige team,” fortæller Tom.

Tom fik Emanuele Pirro og Frank Biela, der begge havde erfaring fra Audis standardvognsprogram, som co-dri-vere. 24-timersløbet udviklede sig som forventet til en Audi-walkover, hvor Tom og co. kom først over stregen. ”Men den indledende fase af løbet var svær,” fortæller Tom. Punkteringer og en uheldig safetycar-periode betød, at Tom og co. måtte køre mere aggressivt end planlagt i de første timer. ”Men da vi først havde kæm-pet os tilbage i front, skiftede vi taktik – nu drejede det sig om at passe på bilen og spare så meget benzin som muligt,” fortæller Tom. I mål var danskeren henholdsvis én og tre omgange foran Audi-teamets to andre biler – og 24 omgange (mere end 325 km!) foran den bedste ikke-Audi på fjerdepladsen.

Audi-dominansen fortsatte i 2001, men nu på en tragisk baggrund. Audi havde også hyret Toms makker fra Joest-sejren 1997 Michele Alboreto, men italieneren omkom under en testkørsel i Tyskland to måneder in-den 24-timersløbet. En punktering betød, at der kom luft under bilen, og den tonstunge Audi lettede og fløj mere end 100 meter, inden den landede med bunden i vejret. Alboreto var dræbt på stedet, og ulykken sendte lange, mørke skygger over Le Mans 2001. ”Ulykken påvirkede mig meget,” husker Tom. ”Som far og ægtemand er det

142

Page 23: Triufm og tragedie

svært at acceptere, at man kan dø af sit job. Audi stillede alle os kørere frit med hensyn til at stille op i Le Mans, men alle valgte at fortsætte.”

Le Mans 2001 blev præget af regnvejr. Igen var Audi i særklasse, men Tom fik drejet løbet i sin retning med en række af sine bedste Le Mans-omgange nogensinde. Da hans bil fik gearkasseproblemer, leverede han et par hurtige stints, der opbyggede en buffer, så Audi-meka-nikerne kunne skifte gearkassen, uden at Tom og co. mistede føringen.

2008-sejren blev kørt hjem i den diesel-drevne Audi R10 TDi.

143

Page 24: Triufm og tragedie

Alboretos død og de evigt tilbagevendende regnbyger gjorde Le Mans 2001 til et af de mentalt hårdeste i Toms karriere. ”Normalt kan man jo slappe en lille smule af på langsiderne, men på grund af regnvejret skulle man koncentrere sig 100 procent hele tiden – jeg aquaplanede både i fjerde og femte gear, der var dårligt udsyn, og man kunne ikke følge de sædvanlige linjer. Rent mentalt tog det mig flere dage at komme over Le Mans 2001,” fortæller Tom.

I 2002 scorede Tom sin tredje Le Mans-sejr for Audi i træk. Som de to foregående år skete det med Pirro og Biela som co-drivere, og Audi var igen omtrent enerådende. Men selvom man sidder i feltets suverænt bedste bil, skal man nedkæmpe teamkammerater i samme materiel, og dét gjorde Tom effektivt i 2002. I tropetemperaturer og i et løb præget af punkteringer kom Tom i mål henholdsvis én og tre omgange foran sine Audi-kollegaer. ”Der var store forventninger om, at vi skrev historie med en tredje sejr i træk. Det lykkedes – en drøm blev til virkelighed,” sagde Tom om 2002-sejren.

Efter tre sejre måtte Audi revurdere deres Le Mans-strategi i 2003. 24-timersløbet var blevet så forudsigeligt, at interessen var for nedadgående, og samtidig holdt de over-legne Audi-racere et andet af VW-koncernens mærker væk fra Le Mans-podiet. Bentley havde i et par år ligger i Audis slipstrøm, og nu besluttede koncernledelsen, at det

144

Page 25: Triufm og tragedie

engelske mærke skulle have en chance. Audis fabriksteam holdt derfor Le Mans-pause i 2003 – men mange af de bedste folk blev midlertidigt flyttet over til Bentley. Som teamets bedste kører fik Tom naturligvis også ’sæsonarbejde’ hos Bentley.

”Efter tre år med Audi havde jeg også brug for en ny udfordring,” fortæller Tom. ”Efter Audi officielt havde trukket sig fra Le Mans, var Bentley automatisk blandt storfavo-ritterne,” fortsætter Tom, der fik Rinaldo Capello og Guy Smith som co-drivere i sin bil med startnummer syv.

Den anden Bentley med startnummer otte blev kørt af de tidligere formel 1-kørere Mark Blundell/Johnny Herbert/David Brabham. Det var på papiret et stærkere lineup end Kristensen/Capello/Smith – og præcis det faktum blev understreget i det officielle program. ”Bentley nummer otte er fyldt med ’star quality’, mens nummer syv er besat af mindre kendte kørere,” var ordene, der provokerede Tom så meget, at han blev sat ekstra op til løbet.

I 2009 besatte Peugeot de to første pladser i Le Mans, og Tom Kristensen i nummer bil nummer 1 blev nummer tre.

145

Page 26: Triufm og tragedie

”Den slags kan virkelig hidse mig op,” indrømmer han. Danskeren omsatte sin aggressi-vitet til både at tage sin første pole position i Le Mans og til endnu et flot 24-timersløb, hvor han sammen med Capello og Smith satte den anden Bentley til vægs. Bentleys Le Mans-mission var fuldendt med 2003-sejren, og året efter var Tom tilbage hos Audi. Fabriksteamet holdt stadig officielt pause, men biler, kørere, teknik og knowhow blev gavmildt udlånt til diverse Audi-importører (der i sidste ende ofte var ejet af fabrikken). Tom kom ind i den bil, der blev indsat af det japanske Goh-team.

”Japan har altid stået mit hjerte nær, efter jeg i fire år boede og kørte i landet,” siger Tom om sin aftale med Goh, hvor han blev genforenet med sin Bentley-makker Capello og fik den unge japaner Seiji Ara som tredjekører. Le Mans 2004 blev et nyt tagselv-bord for Audi, hvor kampen om sejren kom til at stå mellem Goh-bilen og det engelske Audi-team Veloqx. Efter småproblemer på begge sider var det på de afsluttende omgange op til unge Ara at forsvare Goh-bilens føring mod den aggressive eksformel 1-kører Johnny Herbert fra Veloqx. Englænderen var på et tidspunkt mindre end et halvt minut efter Ara, men det lykkedes japaneren at komme først i mål og dermed sikre Tom en historisk sjette sejr i 24-timersløbet.

2010 sikrede Tom Kristensen en ny tredjeplads i Le Mans (øverst), men året efter

udgik hans bil efter blot 14 omgange, da Allan McNish crashede dramatisk.

146

Page 27: Triufm og tragedie
Page 28: Triufm og tragedie

”Der var mange, der mente, det var risikabelt at lade en uerfaren kører som Ara sidde bag rattet den sidste time,” fortæller Tom. ”Men vi var et team, og jeg stolede på ham. Det blev tæt – men han modstod presset,” fortsætter Tom om 2004-sejren, der bragte ham op på siden af Belgiens Jacky Ickx som den mest vindende kører i Le Mans-historien.

I 2005 shoppede Tom igen rundt mellem de importørstøttede Audi-team og endte hos amerikanske Champion sammen med J. J. Lehto og Marco Werner. Endnu en gang havde danskeren læst styrkeforholdet rigtigt, men for første gang i mange år så Audi ud til at blive udfordret. Efter fem Audi-sejre i træk havde Le Mans-arrangørerne justeret på reglementet for at hæmme de tyske biler, og med de nye regler havde det franske Pescarolo-team feltets hurtigste bil. ”Vores chance var at have en mere stabil bil – og så satse på, at der ikke blev lavet nogen fejl. Overhovedet!” husker Tom.

Taktikken virkede, for mens Pescarolo-bilerne fik problemer, førte Tom og co. løbet fra sidst på eftermiddagen og frem til det ternede flag 21 timer senere. Mod slutningen, da Tom var i bilen, var Champion-Audien dog ved at blive fanget af en Pescarolo.

I 2011 kom Tom Kristensen kun på banen under træningen (t.v.), men i 2012 (t.h.) blev det til en andenplads efter Audi-teamkammeraterne Lotterer/Fässler/Treluyer.

148

Page 29: Triufm og tragedie

”Jeg regnende og regnede på vores respektive omgangstider, men fandt hurtigt ud af, at jeg bare skulle give gas. Og heldigvis fik franskmændene kølingsproblemer i den sidste time,” fortæller Tom om sin syvende Le Mans-sejr, der gjorde ham til den mest vindende kører i 24-timersløbets historie.

Audis fabriksteam vendte tilbage til Le Mans i 2006. Med Tom Kristensen som en af de tekniske bagmænd udviklede man en helt ny Le Mans-racer, der blev drevet af en enorm 12-cylindret dieselmotor. Tom fik Rinaldo Capello og skotten Allan McNish som co-drivere, og selvom diesel-teknikken var ny og uprøvet i Le Mans-sammenhæng, dominerede Audi igen 24-timersløbet.

Capello placerede Toms bil på pole position, men i løbet fik danskeren for en gangs skyld flere tekniske problemer end teamkollegaerne. ”Man vinder jo ikke Le Mans ved at holde i pitten,” var hans skuffede kommentar efter at være kommet i mål på tredjepladsen.

149

Page 30: Triufm og tragedie

5 hurtige spørgsmål

tom kristensen om Le Mans:Det fedeste ved Le Mans:”Atmosfæren, fansene, forberedelserne, uforudsigeligheden, duellerne, udholdenheden, teamworket og historien er alt sammen faktorer, som jeg sætter pris på ved Le Mans. Man kan sige, at det fedeste ved Le Mans netop er Le Mans.”

Det værste ved Le Mans:”Le Mans kan være kynisk. At udgå kan være virkelig svært for både kørere og team, fordi man har forberedt sig så grundigt i adskillige måneder, og først får chancen igen om et år. Man kan på intet tidspunkt tage noget for givet i Le Mans.”

Det klogeste, jeg har gjort i Le Mans:”Det er ikke kun specifikt for Le Mans, men jeg er virkelig glad for, at jeg skrev under med Audi i 1999. Jeg husker, at ikke alle var enige med mig, og at flere ikke mente, at jeg havde truffet det rigtige valg dengang. I dag står det klart, at det var den rigtige beslutning.”

Det dummeste, jeg har gjort i Le Mans:-

Derfor er du så god i Le Mans:”Le Mans handler om teamwork. Gennem hele min karriere har jeg været så heldig og privilegeret at køre for nogle fantastiske team, dele bil med fantastiske medkørere og samarbejde med de dygtigste mekanikere og ingeniører. Det ved jeg har været afgørende for hver og en af mine sejre på Le Mans.”

154

Page 31: Triufm og tragedie

tom kristensenFødt: 7. juli 1967

KarrIere - højdepunkter:Debut: 1979 i karting1986: Karting: Dansk og nordisk mester1987: Karting: Nummer to i VM1988: Treser Cup: Nummer to1989: Karting: Nummer to i VM1991: Formel 3: Tysk mester1992: Formel 3: Nummer to i det japanske mesterskab; Standardvogne: Nummer to i det japanske mesterskab1993: Formel 3: Japansk mester1994: Standardvogne: Nummer to i det japanske mesterskab; Formel 3000: Nummer ni i det japanske mesterskab1995: Formel 3000: Nummer to i det japanske mesterskab1996: Formel 3000: Nummer seks i det internationale mesterskab1997: Formel 3000: Nummer seks i det internationale mesterskab; Frmel 1: Test for Minardi1998: Standardvogne: Nummer 11 i den tyske STW-serie; Formel 1: Test for BAR-Tyrrell1999: Standardvogne: Nummer tre i den tyske STW-serie; Sportsvogne: Vinder af 12-timers-løbet i Sebring; Formel 1: Test for Williams2000: Standardvogne: Nummer syv i den britiske BTCC-serie; Sportsvogne: Vinder af 12-timersløbet i Sebring2001: Sportsvogne: Nummer fire i den amerikanske Le Mans-serie 2002: Sportsvogne: Vinder af den amerikanske Le Mans-serie2003: Sportsvogne: Vinder af 1000 km-løbene i Spa og Le Mans2004: Standardvogne: Nummer fire i DTM2005: Standardvogne: Nummer tre i DTM; Sportsvogne: Vinder af 12-timersløbet i Sebring2006: Standardvogne: Nummer tre i DTM; Sportsvogne: Vinder af 12-timersløbet i Sebring2007: Standardvogne: Nummer 14 i DTM2008: Standardvogne: Nummer otte i DTM2009: Standardvogne: Nummer otte i DTM, Sportsvogne: Vinder af 12-timersløbet i Sebring2011: Standardvogne: Nummer 15 i DTM (efter ét løb som stand-in)2012: Sportsvogne: Vinder af 12-timersløbet i Sebring, nummer to i VM2013: Sportsvogne: Vinder af første afdeling af VM i Silverstone

Le MaNS:1997: Team: Joest RacingBil: TWR-Porsche WSC95Co-drivere: Michele Alboreto, Stefan JohanssonStartplacering: Pole positionResultat: VINDER

1998: Team: BMW MotorsportBil: BMW V12 Le MansCo-drivere: Hans Stuck, Steve SoperStartplacering: Nummer 12Resultat: Udgået efter 60 omgange

5 hurtige spørgsmål

fortsættes på næste side

155

Page 32: Triufm og tragedie

1999: Team: BMW MotorsportBil: BMW V12 Le MansCo-drivere: J. J. Lehto, Jörg MüllerStartplacering: Nummer 3Resultat: Udgået efter 304 omgange

2000: Team: Audi Team JoestBil: Audi R8Co-drivere: Emanuele Pirro, Frank BielaStartplacering: Nummer toResultat: VINDER

2001: Team: Audi Team JoestBil: Audi R8Co-drivere: Emanuele Pirro, Frank BielaStartplacering: Nummer toResultat: VINDER

2002: Team: Audi Team JoestBil: Audi R8Co-drivere: Emanuele Pirro, Frank BielaStartplacering: Nummer toResultat: VINDER

2003: Team: BentleyBil: Bentley EXP Speed 8Co-drivere: Rinaldo Capello, Guy SmithStartplacering: Pole positionResultat: VINDER

2004: Team: Audi Team GohBil: Audi R8Co-drivere: Rinaldo Capello, Seiji AraStartplacering: Nummer fireResultat: VINDER

2005: Team: Champion Racing/AudiBil: Audi R8Co-drivere: J. J. Lehto, Marco WernerStartplacering: Nummer otteResultat: VINDER

2006:Team: Audi Team JoestBil: Audi R10 TDiCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Pole position Resultat: Nummer tre

156

Page 33: Triufm og tragedie

2007:Team: Audi SportBil: Audi R10 TDiCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Nummer toResultat: Udgået efter 262 omgange

2008:Team: Audi Sport Bil: Audi R10 TDiCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Nummer fireResultat: VINDER

2009:Team: Audi Team JoestBil: Audi R15 TDiCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Nummer toResultat: Nummer tre

2010:Team: Audi Team JoestBil: Audi R15 TDiCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Nummer seksResultat: Nummer tre

2011:Team: Audi SportBil: Audi R18 TDiCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Nummer femResultat: Udgået efter 14 omgange

2012:Team: Audi Team JoestBil: Audi R18 E-tron QuattroCo-drivere: Allan McNish, Rinaldo CapelloStartplacering: Nummer fireResultat: Nummer to

2013:Team: Audi Team JoestBil: Audi R18 E-tron QuattroCo-drivere: Allan McNish, Loic DuvalStartplacering: Pole positionResultat: VINDER

I dag:Tom Kristensen er stadig aktiv og en af de helt centrale personer i Audis indsats i sportsvogns-racing.

157