1-1

TØNSBERG OG NØTTER OY BIBLIOTEK

IL ' )(

l.

HVORDAN V AR BYENS STILLING I 8 I 4?

H elt s ikre oply::;Jiinge.r om, hvonlan '1\m.sbergs s tillin g i l iP for­Hkjell igo enlwltheter var i 1814, foreligger ikke. Men 1l 0r fimleH P.JJ <le i, og on del k an man slutte sig til av <le t , sorn g ik foran . og rw <l f't , smn h æ ndte bakeftAr . ..

I Stil Trmsb ergs beskrivBl::;f' fra 1700 - altsa n, 64: cmr ft1r hi­hctsaaret -- g ir pa~::~ tor J ens Mi.ill e r 01 1 <le] oplywingcr Olll lJyeJJ.

B yen er, s ie r ha11. 1348 skri<lt l ang og 495 sluidt hr0<l. lllt'JL tyn<lt bebygget , idet der er sto re nluwger;' allevegne og st orf' Jllt 'd plankm· imlhegnf'll(' vladscr , som Pienw clriver ]orclhruJc pRn . . Br>­{ollmingeJJ utgjør l~ <t 1300, ltvora.Y der e r adskilli g Fl ero kv i111lt>r t•nd m æ11d. Paa de.n ti<l volu;er bAfolkningHn ikke. Ru:::iPJH'S <LJ Jt.a l Pr 188. RJJJ<ta 2-d<Lges træ im.ser. for <le.t, m este . . 1 nwr1 hræd N iwklædh· ·· og e.nf'.en lllHlt bnlllrodc Pi le r t,]æ rebro<He. Detto sirlstP blr> v N<' JII'r<' forbudt - av lmm<llt<•n syH. MtiLl er g jur o pmerk::;orn paa. at .. dP for­llt'Jmn e foll{ '· ha rl1le det fint inde]l(l0rf>. :En fatt ig by og d dy rt. Jll Pil ::;undt iPvestPil. V ede n Pl' ow:aa biit ko,.; tbar. oHonLt ::;a itvt' ri< t't p <tH Va.llo imr lwgynd t . Ikk<' 1'1' Pn Psk onlPnt,iig JJOtAl , 1-ma n •is<' JHi<· maH 1Jo i apoteket ,.hl al fornoiels<' og umgol ig li <-' ll '' . - ByPn liHJ ' 1.7 fartøi Pr, hvorav dr firflte nr smaa. J3arf' et er saeL stod . at det· har \7ffir et .,noglP gm1ge i 8pmtien '·. H Ar e r 5 kjøblll ætlll , 111Pll !Jan· en HV nogen st orr<' iJ ot_yllllillg. J)\' a ndrt' P r haro for !Joke n• Ht mgnc. D <'t <'llPStt•. soul rl Pt Pr ov0 rFi n<ligi wt p<La. P r 11 knwr og ver tshu se ·' ...

B y ellf) an liggend E\1' ulev i ilt• <lage r ~-;!;y ret <LV lJy fogdPn og dP ,.tvPnd<' e iegemrl0 111 ænd " . NOJJl !J pr paa ::;t.ed0t fotT0st,eJJ rdJIIind eli g kaJdt·.p~-; " byeu ::; l'l'jJJ'ffiRG nte n te re", uwl t' rtid e11 <'lJdog fonmBnd. Nog<'ll svært stor Jll _yndighPt il <L<.idt• de ikke, - deres v irksomhd var Jla-J r­mest <LV ramlgivelllle ctrt, m en at de baad e passet godt ptL<l og 11v0t a< lskillig im1fiy de1se ved sin e 11 unclerclanigste pro m cmorier'' . e r ::;ik­kert Hok. Avgjøre noget. nævn eværclig vaa egen haanrL ku11d e el<·

- 6 -

ikk0. - Hma<lfmke r b l Pv avgjort ::LV 11yfog<le11, st01Tl' HV stifts1Jefalings­JJmnd f'n (F: hHamtJnawlf'n 1 og <lP stn r::;tf' av kancdli et 0ller clon kgl. da n::;k<' r0giering i Kj0lw nh::LVJL. B y0ns egn0 mæml kuucle il(ke f'n­gang sælge Pil byggetom t- uh•n hoi e re \'e< lkOlll ll1e JH1es t i llat<• lse. .1\Icn allikeYd vis0r <lPt sig, at dnt \'Hr ,~r<> præsenteut.ernc ". sO JJI nærsagt n.lt i<L grep initi8tivet t il dd. so m ;;kulde gj(Jrcs. og rl e maatto atter og att0r sende ::; inC' uml errl anigste for estillinger - end og i saker. som efter vor tids opfatning var h el t oplagt.

Opnævnelsen av disse tiUitsmæml blev tm·etat av byfogden . m en maatte approb0res aY stiftet . Efter 1700 ha1lde borgerne d­slags in<l sti llings lllyndig h et. idd stiftsb dalin gs 1n a.nrlen hr. von Moltke rld M r erkl mrte. at det nn .,b illig ··. at borge rne lik uttale "; ig om valgPt. - D e h ad<l e foncst0n g,ior t <let samm P allerf'<le i 1774.

I fonmllldsk ap ets a rki v fintl es <lN Pil ga JJJJJH>I protokol. RO JJJ 1H•gy nd er 24. <lesf'mlwr 1774 og ctvt::il nt tf's 18C37 .

U wlf't ' ]4. ff'i>nHtJ' 17q7 e r <ler t ilf11rt <lemH' pmtokol tl::iOII I intd inrl e hold Pr i t i<l en fra 12. aug. J 70()) f"1lgeml e:

.. Aar 1787 d en 14. ff'lJ ruari e 1· efter en av st0det.s byfogecl Vl)( ]

offentlig h·oJnmPslag pnblicerf't. imlkalrlf'lse <'11 samli11g holdd Jl<l<l don i T0nl::ibnrg av nye opbygg~'<k og <le1 1 13. oktober 1'7D6 hl brug indv i<•c1e ma.•lshw af nn<l f' r t.egnedP byPllS borg0re og in<lvaa JJ f' r e l'or d<'!' og <ln at. fm·dag0 et og an<let l>yen ;;; offe11tllg'l' anligg<' IHl<'r V<'< l­kolmlll'll<il-. - .Byfogdt'J J .. Jac;ob \\TnHsb<-'rg (NO lll var ut.ll<*WlJt, :25. _inni 17901 a1 1<i vi ish' (!i JIU d m1 ov<•nhnr"rtr• i1 Jdkaldelsn i11 or ig i11:J.l i Jllc'<l undf'l'fog<1E'IIS og l\1n<is T a1nbtu·:-; paategning om at V<l'l'e pae~

u0h orig maat<' jJLtblicere t ·· .. D et opl ystrs. at dPn f'llt ' l'Pill'CBSPlJtant.. i11·. Martinins .Bnll. a.ard

fttr haclrlP beg.imret s ig Pntlf'< ligd fm s it. 0 111 bud, og at u1an alminde­lig brukte at· la lwrgers ka pl't .. foreslfta trend <• Rubiektor '' . h vorH.\. "an ctvrighot8n to k <i<'n e1 1<'. U tpdd blev Matl1ias Foyn. H enr. Ro1>-~t

og Ha.lvor El.iescn . Man valgt,f' d nrdte r ,,taxer-borgf'r< l .. for aa. ret.

og hyfogden .. o pl æl::ite 811 t::ikrivf'l t::if' om. at Danmark paa nærværen dP ti <i har lnig JI H~ <i T r i poli s. h vi 11-<.e t :-;kulde kundg,ic1res.·· - l )e.r sktil<le lw lmndles e11 :-;al< ti l; 111e11 Hc'lll'. Hol:-;t var bortr<•.ist og byfogrl('n syk. saa lw n lm<l om at faa 1nutct ·slu ttet . og nt borgerne Yil<ie k o lllllJ P ig .i m1 til 011 ,.ny sn 1uling om noglc' <lagP for at Vf'Hhll e rc v i<l on• om byens Hlll iggc~ n < lP I' ". Pmtokollo11 er un<lerkgn ot a\· :

\ Vu lfslwrg. J\Jart initl s B11ll, An dr0a:-; F'O,)' Il 1den g,ic'nstaaend <' repræ­c~Pnhw _t). A . Hvist.ellf la.hl. l\Iathias Ji'oy n. ~lia~ Ho!Ht. Uollin. Troyc' . H 0m·ik St,o lh' llhnrg, 1.. C. Koclc Halvor 8 lit'SPIJ. Pe<ler N ielse11 Morc l1. J oh 8 . .Bruu. P0<kr HeidiHg, .Jol 1s. t-;t<'<'lll>L'rg. C. 'l'ol'll drup. Ha11s Om­st.Pcl. Norc11 No dri11 g . 1-l ctJJI::i Holm. Carl Ntolknlwrg. H. C. l ;ar s<'n .

7 --

A. SchoPn . .Joh s. Lynnf'herg. Olf' vVaalmn.nn. De fle stP 1U1VIl er tyrlPlig, til rl Pls fi m u lzt skrPvet.

Denne p rotokoll ation e r karakte ristisk i i'1 Pl'<' rdning0r. DPI! g ir heske<l om. at r aadst.Lwn. t;OlJ I l aa 01'1 trent . hvor Thv . Gull.Jr<tar nn har sin butik var bygg0t i 17\-)G . at offentli ge 1mb lilutt ion01' ·~om t r ommecle;;; .. t_som elet staar i en an< ll'n forbindelH0 ). at <ler l10 ld­t0s .,bo rgersamling0r". naar <id gi8ldt v igtigen' mlligg0ncler - f' l l lll eg<'t folkeli g form fo r folh:estyre - . 111 en at slikt g ik sjelr! Pn p<w. i< l et el et ikke h a. rlrl.e vmrot møtr paa 7 aar. og at <le11 "s::Lmling ·' . som var bebudet at skull e holdes om .. noglo clage'' . først blev holrlt <len 24. april 1798. De .,nogle rlage" blev ti l n msten fem fienling­an r! - Om raa.rlshlell skri ver byfogf'<l Haml1ler i 1805, at den man repare res. ..J eg h old er <i d for min pli gt at pnase. at en saa Slllt lk hygni11 g ikke forfa ld PJ"'. -- l1 vortil l'PjJI'<8SP ntantPrllf' bem<'J'kt'l'. at d l' .~ nllllll f' ll faar ga~t og s0 p aa, hv a< L d0r skal g _im w;. ''' 1

1 1.7!)8 var alts8a l>ye ns re pnnsentan h•r bro<irem' lYiatlJs . og An­dre> Hs Foyn. UPit s id stP fra::m s ig st ill ing0n et aa 1· sonf'I'L'. - i'oll,Pt kalrles t il ,. valg ·· og nt pek0r : l. Carl Ntoltenbm·g med D st.. 'Sin­t·. hi as F<tyf' 7 og Hal vor El iPsP.n :2 s t. Carl Sto1te11bag, BOm vn r fndt i i V8al0 ,Jftrlsberg i 1767. vRr alt;;;aa p<ta 1lettc ti<bpunld 31 aar. mon wev1Jes nlle re<le i) aar t idli ge re som d dtag0r i .. bo rgnrsai iJli ll­gL' I' ''. N LJ. i 17\-)9. hemerk<'r Carl t-;toltonumg, at lm11 v>JI::>ker at vær<' -!' 1·itat. fo r at V<P I'<' i.JorgPITPJli'GUSE'llt,a llt . <1 <1 det Pr Haa stort t. i<i ssp il ' l<'. ., ltv ic; Jll<loll skal. Lttfyl<lo s it k nltl '· . l1nidl ert.i<i t il fnrer lwn Ht' lv pmto­lwlh 'n <LPll 21-l. ang .. at dt~ J· d e1 1 <lR.g ., i111ll n p fra ma<illl<l!lll llahl ,; k rivP ist' <W dags <l<tto . h vo ri den ne konl lll ll.HiC<' n'r mig ~t i i'tPt:-; <ljl­pro batioiJ av 22. tl. 111. pn a lJorgf' rslmpds valg av L4. ditto. at .i<'g t' l' tttmevnt t il <l PH IL t' bys r01Jræse n tant i hr. Aw lr. Foy 11 s Hh'd '·. ::\led <1flttf' traa< ltl' Un.rl Ntoltnnlwrg i1 J1l i 1>yPml offc'lJt,li g t' li v. og HO III dettoi-1 le< lenrlP JLHtn<l holrlt hau sig. hel t til han <l<,HIP i U-J;;o.

1 1788 va 1· borgm·ne inclh a ld t til l::ict llllill g tu ganger. d e11 c'n<· gcmg v0d offentlig trml llll C't>lag <len :24-. a pril og d rm a.wlon d 011 1 ~1 .

august ,1kl. 6 t::ilæt dtonniddctg'' . IJn. var SHI IJ tlige indv na.11 81'P tii­

HHgt - ,,igaar ve<l v id11efa::>t bud;.wndP I:-;o i nt hv0 t't llLlus i hyc' ll og

idag vod tillysni11g <tV stced ··. f Lld lOI'StP 111<1tP -forilartr li< 'S 0111 gah'l'llPS <l<tmJigP ti Jstan d. [)pt

oplyl'l!'S . at nmn {or (j cLar s id eJ J har lwsluth't C'llr'r hwt, ,.l 'eR]{I'ipt .. on1. at· byenH borgere ,.:kal h eswrgn e11 del gate- og V<'i a rlw itle r. IIU'll at. dett<' )onl l<'d ols t. f' ll stor de l av IJorgenH'S uv illigh 0t .. ikk<' har

'''' Den oply Bes i en takstforretning i 17!fi at være "lølllret i :2 dager. bl'· .klæd og· stentækt, 12 fag vinduer, 4 jern kakclovne". Takst 2060 rcll.

-8 -

f0d. til noget n ævn eværclig resultat. For 8J faa orrlPn i ting01w heRlut.t0s a t vælgc' to opsym;mæncl vocl "gat en w;.; istanJsæt.ning ·· Piler ,,stensæh1ing ·' . m Pn "da borger sk a pet var e11 ig<> i. at ele t. vi l elc· værr altfor b esværligt, om disse bestandig ;.;kulde ovrrvmro arbeicl rt,-· . vedtok nMn. at de knnc1e skaffe en 1m1nd. "der fo r b et aling ku1Hll• bestandig vmre n ærværende veel arb(' iclet og ]Jaasl' :'mmmes clrift'·. Det var v ist ogsaa n0dvenoig, for do faa gater, byen haJclf' . var seta slette som vel mulig. Saa sent som i 1811 klages der over. at eler ved Store langgat e (Storgaten) mellem k apt. Thoresen og raacl­stu en er saa dype rendest en e, at de er vanskelige at passere nlPd l1 rst. "D e bor b edækkes med bord" , og <let samme b ør gjøres alJ­rlre st eder. Hem·. Stoltenberg. Rom Pr valgt til voii11 sp ektør, skal nt.fore arbeiclrt. F em aar h el li g ere har Pt borgermøte søkt om, at sn eryd11ing og ve iarb eirle ,, bortleies fo r bye11" r ogJJing" . istceletfor ;.;om h ittil at utføre;.; av byen;.; bm·gorr. Drr staar i ntct 0111 an dra­gendet., nwn at cl Pt or in dv ilget. m olclPr b ytogcd .H<IIIlm er i 011 Nh ·i­velse aY 15. de.sr mber l805.

Men at faa gaternP istand hø rl p aa s tore vanskeligheter. For · de t førstP var arbeidet besvær lig i og for sig. fordi g ru nclen va r og f'r - claarlig; for det anclet v iklf' borgrrne ikke ha dotk SOl li pli gtarbeido. og endPl ig Cll' IJ Jall i de.n enf' .. sttmling" i 1788 TJ(> ilt t il at ::elolibL•re re" om elet 11 beklag eli g e i . at r! Ar vise:-; m Pgrn nv illig­!J pt til at betale dP ti l hy0ns vc·l og <1Pt offeDtligP væse11s b<'styrnJsp JJdrede< IP aarlig<' ;,;kat.t,Pr ;'. De' uvi lli ge l.ager det

11paa den lw:-;ymle r­

ligr maaclP. at de blot. V<Bgrcr beta1iJJgP11. ·JI <tar :-;amm<· af bBJIJll<'r oll e r oppeb0rselsmand fordres . nclen at ville i1Hlgive fores t illing paa

behørig stf'cl, ela man clog maa kunno indse, at in gen oppebø r;,;o l;,;­maml kan cftergivf'. hva.d der som saaclan nr p aaJ<tgt ham at incl ­fnnlre';· D er n ævnes i d0m1 e forb ind else k lager nvpr at ·n on· for ltøit, lign ot . og dHt skct l <la hyfogrlen n ærmem undl•rsol< e.

D er Ar ielethele m ange tegn paa. at. for]J ol c1 en P Pr m oget ::-~ 111 aa

- ittlfalel kOJJJHlLmalt. ;,;et. Emb0dsm ænclPn e og ele ::;t0 1Te k.i<~bmæml Pr tydrbgvir-; vP ll mven•. m eu ell0rs r r elet sn1aat :;tel. og Jlll' cl kom­lllllllens an li ggeJJ<lPr faar <lot gmL, som dPt ka.n.

Ia lfal.d er dPt kantktori st.isk. alt <lot stn uY man lmr for <Lf hw t.ilv Pieb ragt 3CD n il. t il re jJantt.ion av spimle li Ltset.

D enn<' 11 inelretn ing ·· - pt, arheidsl1uR fo r kvinele'.J' beligge111l<' omk hvor Pri vathmkr JJ nu liggn. var opfm·i· i l7!H). 111 en dot v isnr sig. at d!'t a ller f' d <' i 1tlUO i hoi g rad trængr.e roparat.ion.''' 1 1Yle11 ltvon laH skaffe peJJgeJJO:-' D B ,, f im le::; i kkP i hyo 11 S lmsse ·· . ..

*) I en tak stfo rretn ing :1,. 1797 n ævnes et. " tøm re t op: stentækt arbeidshus, Pndnu ikk e iMlrl'det, <!00 nll. ". I 180:{ nævnPs, nt arl>Piclsstuen Pr bek læd og indrecl et m ed r, ovne. Takst 500 nil.

- 9 -

Drrfor kommrr Pn and Pn sak o p: - cl0n at Rælgf' rn tomt for 1lt f aa 11 Pnger. Tollltl' JJ . RO IJJ e r 23 dansl<r fa v 11 C' l an g og !1 1 2 fav11 l)l·f'c l. .. gaar ha .Jo hanne:" Erich:scn;.; liaLlgep laJJke moel r aaclstuf'llS IJyg11ing<'r . .. og sa>\ la11gt fra jonrf: ~·n Gornors gaarcl. at hun fnar f'll passe1 Hk indkj nrsel. Jn·m-til hnn l1ar rot. d::~ hun IJH'rl clen ne for­IH• Iwlcl Pnl JPt for 11og l<' acu s i1 le11 l1m· g ivet byen d st.ykke a\· fi in gnarcl;.; tomt ".

.Ma n faar i 1lr>m11' foriJ ill(l.els<' - m en paa Pll l itt e irmrlommt> Lig m aate rigtignok - h øre n og ot. som forresten baade clen gamle proto­ko l p aa fl e re steller og ogsaa andre kilder er in de j)aa : at ærlruelig­heten i bye11 ikke er p aa langt nær god. I elet møte. som først behandlet tomtesalget. og h vori rleltok 29 mancl JEm . Chri stim1 Kock liaddP skriftlig m eddelt. at han var en i&l b lev tler tilfrn-t protokollPn fnlgen dP: ;J )d maatte alloreele Yed salget bli en av k onclition ern e-'. at OVP JJmovJJtc' t.mnt ikke "ælge,; til en værrlslllltli:lll1<111ll f' ll <'J ' dl\slige. cln l llHII dPrvetl gav nnl1•elning hl fl er e tlordonthge lnmse. li vomf IJ .Yl'll d esv<t\rre fc,,r l1 ar flerr Plld ekncl. rmJ.;h:er sig;'.

l 111 idl0rtid g ik rlet ildet• ld at faa lov til at. ste lg (• tollltr'n. L. m ai hold es rlf'r ny salllling om saken , og man bf'cly rN. at tomte11 godt bm sælgos. D er har vært y mtet. om. at JllaJJ slml lm dt'll r.il to r v. JJWn clr ls h a r ma11 to torve for - Pt ved l1 vN kirke og elels mtLa elen ,.;tem:;;ettl'::l fo r a t V<Pr<' bmkdig. og rld hn.r bye11 ikke' mad ti.l. ])e::-; ut ol J ha r man tm nt.epf'lJgem' o-ma i-iaar e lwh ov for <tt faa bon lk læd <l og 1m1H spinde'hnsf't . i)er arlwid e maa 111 1 utforP,.;. og n y l' skatrer k~w ikkP pmtlæggt'R .. . H rri Pr raadnJ<t,llcl ll a! JI. ,.;om Ya r hli t l>.vfog,,d i L7!lH, P11ig og fo i<'r ti l for at lwvist'. hvo r d;w.r lig stilli 1Jgen or. nt el d or f1 1're gater. smn hyo11 iJ{l<P har ;.;pt s1g ist.n11d til at faa sh'l JNat.

lYIPn :>an ltæ11clor 1lor mJgr•t. Dl'r i11 1ll0p ,;aJJ JJ JIL' dag - ;JJitag~'­

lig i s lutningen <IV JI)< Jt\'t - e' JJ skrivelse fra clo}dor H om . ll \"lll"i lmn bNPtkr. a !· h;m 3. august 17!::)8 har m Pe ldelt byfogPcl \Vn lfl"lwrg. at lm11 tPshtl1l<'JJtPrnr 1200 n il. hl spiTI('LPimsPt . og at r Pnterm• ka11 dis po! JC'rf'ti strak!:;. Tld vildt'. ::; il'r doktoren. V<Dre skam og skade• . oJJJ de 11 11yt.t.ig<' in1h·otlling skuldr "a lcle les forfalde . saa ell'll ikk e• kunele repMt, res ··. - !let fi.)' IIPfl <tt hæDgo slik ;;mnm OJ J1 at byfogt-'d W uHsberg ln11· ta t aYskPd :;t.ntks eHerat h a faat cletto d.oknnw11t. og <Jt lmn lmr l'orS()li Jt·. ar overlPvnre rlPt· t.il sin oft.Prf0lgf'r. madlll ctnd f>a h l. _Li,npnuSPlJt.ant,Pl"IJ P hPJ JJf'rl<<'r, <Jt de intPt har vid st om g<Wl'l l. Jllf'IJ IJPs luttN nt nl a tbtuP.tomten allikf'vel skal i:l<.Blgrs. - DPII H.

Juai JJJ !'ld er stiftaJJJf.Jita JJ<l Kaas, at ltaJJ s kal en tur ti l Færde~r. og at hn,n lla s lml koJJ Ji ll<' iJJcloJII T vms l>Prg for at t::~, tomt PRnken ;:JJ<Pr­liWre i lwtra g tnin g ';. D<'n 6. juli SPmler r rpræsenhwterJlP Pli

- 10 -

takkeskrivelse til rlen .. llØyærlle og velbyr<li g0·' dr. Horn for h am; gave. De b oklagP r. at d 0res forslag om s pin rl<> lm set-s is t-andsættelsP tidligere ikke l1 ar ,~vundret bibllcl paa belwrig JllactclP... Men 1111 PJ' tomten solgt for 330 rdl. , og da man rl<>s nte JJ ha r re JJJer ue av dr. Hom s legat, sk a l arbeid 0t straks bli u tfør t . - U<>rmecl var da en (le­l.i.g rlen lill e sak bl it orduot m ecl store anstr<'n ge iHr- r. Ug ;, værds­hm1 s" blev J er ikkP p aa tomten.

D er er ogsaa andr e t in g, som kamkto riSP J'r r t irleu. D e t e r el et. sporsmaal: Hvarl sk al byen gjøre mer[ sin u.t mark:; Byen lw.ddt' aller0de den gang r[p jorrl ftreal0r. den til rlato i n.lt V<BHPntlig h a r beh oldt. m en <lr' bestod for rl0t mrste av m y r. l'anrlsyk jonl. luar­skog og skog. l )a Hj)vJrs maal rt r eistes i t 7!-HJ. fore toJ\. byfogrlen . repræsentan tenJ P og Pt pm· til aaHterlsbdariJJ g og fandt. at sto r,.;tp delen bestod av .. o retrmr. c;maa busker og mo;.;t'. og anrln• st.æd0r v<:wdet k væl eR i jonloH av mangel ]Jaa de fo rJJt Hbw gravt' r... JYla.Jt brslutter da at la opta en rlel av rl e nodvPn dign hovedav l.øp. h vor­pfter man skal svd{o nJ, fa.a n11 rlel av bymarken optat. t il akerlmJrl.

D 0t paala;,; rlem , som liiwnot i uhnarken. i lill'dh old. av llot kgl.. 1'<' ­skri]Jt av 31. <lcsr•m bnr 1783 at lf'vc rc gjød ;,; l'] t il lokkr'l'IJl'R oprlyrk­ning. Kock og ~t.oltenlwrg skal for0 t i1Hyn. JJJ On rla rle er optat, lll Prl s in o forretningPr. m aa ri Pr antas l' ll rluel ig a rl lO irl Pr. DiPrll'ricJJ OlsPJJ. som opsymnnanrl . Han s kal l1n ~ 1n a rk 16 sk ill. daglig. naar lutn arbeider nw d. ---

Dot, v i ;-;er ;-; ig, at man i 1805 har Pn ,.J·odniJ Jg,.;km;::;r-··· (hl r~ 'ri­JJin g i bymarkon). A\' d<'nne vil by fogd0n ta t50 J'lli . og ~<Btte Jmn r<'nr r•; lll en <ler i er rr•pnB::le JJi·antr"rne ild(l' enig. Pr'ngPJ if-' br1r 1JJ'tt­kos. - I 1810 skriver hyfog0d HaJ lllllAr om ., byen s lJOryrleligP jm·d­l' i.endomJ JJP, hymarlæw'. J) r n bnr oprl0l0N i lokkPr. inrlhog ne;;; og IJort.forpagte::; . 1-?-o prH.JHr'nran tP rn c er rleri Puig. .Jorden b()r bortfor­pagtcs p aa beg r<e nsd . hd . fald0 tiJbake til by0n og pn an y bort.s;-ettl'R . Bl ir .i orrlen opdy rkct , v il det vær0 n yttig i og fo r 8ig. JllPJJ rles utpn i)l· inge p enger i k æ mn<'r l'n s kassp og lPrt.P c.; lmttcnw.

I 1811 skriV(' )' byfogr l<'n Jl<mny 0111 by marl(( 'Jl . ar ha n lt<Jr faat IJrev fra cancelli 0t, at stift.et, ma.;-1 ha O]JlyAniJJ gor. 0111 ri e r. naa r rl0r hortfO l]JagtP::; eft-er repræi-ir•nrall tPrn<'" plan. Pl' nok igj en til mori ng fo r ri P nvrigP i_ll( lvaa n l' rn,.; k rl'ahu·e l'. l)r'RUtP JI IIJHH RtiftPt. l1a f'i· Nituationskart.

• Om rlette Rier byfogdt' ll. at <lot for rlet først e blir <lyrt og der-JJæst ikk0 tiHrcdsstillonrlr• , det der er <'n mwgjort gnen setvic.;t nwrl ,) a rl sb erg hoverlgaarrl. H01til bPm erker re præsc nt.nnt('I'JlP . at rlPr var

- J.l

.. proceR fo r noglP og 60 aa 1· Rirl0n " , m0n at rlen ikke bl0v fromnwt paa g nmd av Jll anglenrlP oplysningPr. Forov rig er rl 0t ikkP vænlt at procedl'ro 0111 de borgrabberne ... B ye us ;.el0geredP m ænd·· og lJyfogden kan khtrn sig n tPn ka rt I<Jet vil koste 1000 a 2000 rr lJ . r og i tvilNtilfælrl P kan ;,; tlftamtrrmnrl en komme bor t og ,;c paa fo r­hol.rlt•JH '.

D e t· var id eth elP i cl enn n rirl li tt krangAl m ocl .Jarlsb0rg. JJer vi i:le r s ig, at 1l av i.Jyens borger l' g ik OJJ g rænse1 1 og lwskrev. h vor <len eft0r rlAr ef' m ening sknJrl e gaa.

I 180D tar r epræsentantern e und er beh andling d0t anliggonrlr. <lt Pl i farvPr Dahl h ar opa.rbe irlet Pt stykke .iorrl efte r tillatelse a,· g r"'' W0d el. IJJ<'n som .. man·! mene r t ilhører Tons berg ko1nmun0. E11 ,1m ed<1elelse .. derom er und0rreg 11 Pt. av 10 av byens b<•rlstl' lJOr­ge re og f:Wnrlt rPJH'<cBSen ta.nterne. Om rl ett.e c.;)ui vl' r Carl Rt,oltl'nbl'rg t. i l hyfogod H a nn ner og L or h alll ,. bPtydP g rev0u n bill. ighctl'H av <lt•tt,P .. . og pa alæggo ham at frafalrlP a ld (!) fonlr iug 0l ler rot. til Olulmncllmll' jor cb:ty k1co'' , - og ri a groven ~nart skal forlate la11r lot. l1or d ot gjoros Fort; . . . Mathia.~ Foy 11 er ikke ganskP OJi ig i rll'tr,e. Ha11 synes at, v ill e si som s in Jll OJJi ng, nr hvis dd Pr IJOgP JJ. ,;om lu1r gjort, fe il 111'1'. saa er rlet ikk0 gi'OV<-'11 . llt l' ll fa rvor Dahl. 0l'ct-\J'­lll l'J'P nplysni11g<'r lwmm for0liggP1' paa ddt0 tir lsvnnH iklcP. lVI<'ll partcrlJ l' t rækker lorl om løkken rJJ H. J1 gc aa.r ,.;0n ore . . .

Mt•n tilbak 0 til .1bymn rk 0n·:. I 1812 m erlrl 0le r Rtift.Pt i Pli sk ri ­YPlsr• av 22. "~' Jlf·l'llllH'r , at rld danRko canc0lli lmr bifa lrl t. Hllll.rcJg<' JJ­rlPt Olll rt'f til v0d auktion at borHorpn.gt.c av bymarkoH. lll <'lJ ikkt• lll< ' l'. r'nrl aJ <l l'r er nok igj e n t,il g n esl1ing for ho rgnnw;:; kinr. og .~aa l l'd l's . at hvert auktionsbnd u.ma apprnbl'rP,q av ca.Hcl'lli N. ~~11 il'tv inrlt orcl:J Ji ngr -- Sammr> aar lw r rop ræsc·ntantOl· JJ P h yfngriP JI ll<egtt> liorgonw at :-;ælg<' g jod1-wl r,il gn~ven. rl0n tramg( '" ~aH ,;narr-' pa a byoHN egne løkkPr!

Og rl 0refte r bPgy11rlte rla utp arcolloringr'H og op rl y rkning<' JJ.

J) pJ-. som byen hadrle av ., rolllkr og g rnnrJ p·• inclenfor l'li <' J' UJII idrlPlba r forhimll' ls0 m er l (len by m æs"; ig il l'byggl'rl<' del av lJy <' JI. be ilmHll et rlc' J J ~ l<>clPJHll' utæn rl JJJ Pcl rkn ;1ll er stnrsto for~>igtigil et-. [l Pt .-,k ylrltr•s illlirllPrt irl ikke hPllS,Yll Ot t il vedkommende jordla p. lli Pll rlt-•r iJn or riPlJ OJ JJ stændiglwt. at fik l' ll JIJCtllrl Pn tomt. tma bygg At ltml hnc;. og ;-;a.a IJ]r•v J1an boPrH IP i hy<'ll fo r godt, og saa kunde byPn r Psikm·r• a t faa bry av ng utgifte r mnrl vr-J rlkomm0ncl<•. ])n rfor hlr •v <'nJJVt'J' Hll Soke r oml1yggelig v0 int. sna at si p aa gt1lclvægt, for lum fik fo rpa.gtPt t omt av by<' JJS jord.

D et ha r aapl' lt bart ikke vmret. s tor <'ft.erspor;,;el pfter hvl'rk<'ll lokk0r e ll PJ' httRromtPr i t i rlPn 1794 - 1814-. m en <tt en og and 011 li eb-

- 1:2 -

h aber har m eldt s ig. har øiensynlig skaffet repræsentantenw hulll ør og bevirkPt, at cle sætter avgifterne op.

D ou 23. juli 1803 søker provst Frml ;; Phillip Hopstock, so m t iJ det har hat en av Stangeby-gaanlen e "paa Nøtehtnd·:, om at faa ]pint p<ta siu og hustrus levetid Kj1leløkken , som raadmanrl D ahl hi ttil hctr h at .. fo r 20 rd L 48 sk om aa1·et , for 30 nU. - Derom uttaler repræsentanterne, at 30 rdl. er forlikt efte r rlen nbegiPrlighet, hvor­mod byens jorrler i nærv<Bremlo tiicl ~økes av byens indvaan ero". og at den ved auktion vilde indbringe adskillig mere, men Hopstock bør faa løkken allikevel, ,~da vist ingen vil gjøre hr. provsten fo r­pagtningen stridig".

I 1805 søk er P au l Christensen vV ern er O Ill at faa lei et en toJJJ t i .Forstaden. Han oplyse r, at han ~ka l g ift r sig og ikke kau faa leiet hus. - Om dettP skri vA r repr<Bse11tanterne. at man maa passe noie paa, at ,: uclsvævemlP og ucla rmocl0 -Eam ilj or fra lant let·' ikh' faar indpa::; i byen. Men Pat L l vV C'l'ner ('l' Pil brfL Jllall(l og l' IL <lue­lig sriekker, og rla desu ten l ta n::; tilkommend r kone •' r .. bamPfn< lt j

sta(le1:.(' , b0r han )a.a An to 111 t uwlPr Sl.otsbjm-get·' _paa hrt iugpJ,.;e av, at ha n ikke bygger. saa, !tan har noget at lPir bort. ikkr clri ver værtshus og· ikkP sæle·er llllset ur.Pll tillP tel~· <' . -- ~·''c'.' t 1 l ~ ' o '~''' S \' !'. ( <LHH hatltle. (lo for byporton •len gang.

Og slikt r r 1ler mer <tV aa.rP III ' ll tr)VPL E r dd <' ll Lm mand. HOJn søker. faar h an t.omt.. men er der g run1l hl at frygtP fo r. at han paa, en (•ller aTI< len m <LatP vil bli t il 1ti Pilig hnt. Hare nægh' r 111 a11.

D P (;o repræsøntaJJt.rr t'l' ik kr alJid ''llig. men i dP t,iif<1-l ldt' r faa1·· lJ <BSteu altid 8toJ.tenU<'rg, HOJIJ .io 1)\'i'll ik.i"JJ \'t, VH I' bJit ri ddl 'l': liH'cJ-

lJoltl av myndighetemt' . .

Litt t.omte-prat 1'1' det. lmadn i JJl0f5. 7 og H, llli' JI ikku IIJ Pg1,t-._

.. B flgierlig lwtm1 ·' •'r a.apenharr ikkP st,or. I 1810 S()k<-'t' H ans Aasen. "0lll er ,.lærer ved <letk ~tctlH of­

fontlige skole·' . Ollt for en lJill ig JWngr at faa et. jonlstykke av i>yen,.; utmark I sit .. l)y rrl efulde kalcl·· v ilcle h an el a ha lcttPrl' for at er­næn' sig JIJPd fa mil .iP. - 1-lnpne:-;P n ta11tern1' ;;ynos ikkP om det. Vi l klokker AafiP.n. som har ganske go <le indtægtrr. ha sig en løkkP. hta r han ;;orgr for at, bli h<~ i stbyclende ve(l e1 1 <LUktion. Men deri­mot. er ~yfogde11 mi l den -l stemt. H an Jinder. aJ Aasens utJ'ætteligc arbmde 1 skolfm gjør ham fortjPJJt hl god IJP hallllling H~· ko ll llllllllf'rl. Han v il ik.kr Lni sbruki> løkken.

Samme aar søke r E lias Pa111lr 0111 aJ- faa tomt i Forstad .. 11 j·,il ot Lws. Han har i mange aar bocltl i eH gaanl. so m t i.ll1 ør tr Amlr. Foyn, nll'll 11u er 1leu tiolgt. og Pamle c 1· 1la blit lmsvi.J.l og ;,;ok<' J' at faa tomt for at bygge. - - Byfogden sen< ler al1< lragen det til repr<B-

-- LB -

;., øntantern e til orklærin g, JII.I ' JI ±aar tlet til.bakA uten nogen paatAg­ni.ng. D Arover blir byfogden litt forarget og l.:ræver- svar.

Mathi as Foyn skri vAr da og traraar <kt. UEormul'nclA fol k byg­gPr oftr s~ta slnt, at dPr blir brall(Uare vod 1let. Dcsuten hlir saa­tlanne. hytter i regelen sen ere :;olgt t il indilyttcre. fattige mænd. "om kommer mnd kon e og nøknc børn. Men hvis D eres velbyrdig­lwt ~mslmr , at E lias Pantle skal taa lAict tomten, Raa: - - - . - Stoltenberg bem erker, at han ingen andel h ar hat i. tilbakesen­delsen og gir byfogdcm en mild, men best emt i.rettesættelse for hans skrape, men anbefaler dernæst andragendet. - D er er i det h ele noksaa ofte, at repræsentanterne er uenige om slike t ing. D et sAr ut til, at de da nbeh ancller saken(( hver for sig.

I 1810 bortsætt es der forresten flere tomter end paa længe -ofte under argumentation for og imot: Er den man el værdig til at tas med. blandt de fa:;t bosittende? V il byen faa nytte av ham, Aller m aa det b efrygtes, at han falder byen til byrde?

Vi wevu er no gen ;;prerlte tilfælder fra det aar: Murer Andr. Olse 11 v il ha en tomteutvi(lelso paa 3 kvaclratfavnP r.

Foyn anbefaler elet mot 1'11 avgift av l rdl. Stoltenberg sier , at Olsen tidligere uten byens samtykke har sat sig i b esiclclelse a:v ca. 100 kvaclxatalen. men elet h ar han nu paa en maate h ævcl paa. L a gaa da! :Men han bør beta lP 2 r<ll. aarlig i tillæg.

Lars Thoresen Strand. som i 15 a.ar h ar v æret smeclsvencl hos Ditman Wiig, k an bli en n yttig mancl for byen. - han kan faa leie tomt. - Freclr. P ettersen lih'saa til anlæg av en vogn- og slædefabrik. Mon hvor drm skal ligge h erm e i Fm·staclen , er repræ­sentanterne uenig om . - l)illl·ieh Olsen (han. som i 1790 blev for­mancl for bymarkens oparbeiclelse), faar tomt.. - Litt værre er drt for rokkeclreier Aleksander. I et brev til byfogden sier han (elet er i 18121, at, den masse fattigP og hustrængPndo, ,;om Pr her i byen. gj0r ll Pt umulig for ha m nJ faa LHJlig og rum til :;i t haamlværk. Om han derfor kan faa leiPt t'n tomt i ForstadPn '? Maths. Foyn Pr imot det, ela han Prfaringsmæssig vet. at, slike srnaahus i regelen kommer ti l at beboPs av folk, som falcl er byen t il byrde. Stolten­borg derimot fin der . at da Al eksander Anclersen er en dueli.g rokke­clreier, som er føclt h er i byen, b ør man ikke n ægte ham (len lille tomt "paa et avsides sted under Slotsbje rget. ved siden av P er Si­monsens hauge~( . I dette t.ilfælde fm·Pligger ogsaa resultatet . Stiftet m Pclcleler :i en skri vel;.,e. at <let h ar bifalclt 1·idder StoltAnbrrg:; for­slag om Aleksanu er~ tomt. men saaledes. <tt h an ikke h ar ret til a.t "incllogere n ogEln logownde", og a.t tomten falder ti lbak e t i.l byen, hv is han flyttrr . ell er naar han <l m·. Avgift 2 rclL a11 rlig.

- t4 -

Ogsaa i 1814 Pl' <lt>r i·ollltespursmnctJ oppP. Smtl <> ll o~< faar dr. Roffmmm leiet en tomt ved s id en av Hill VP<l auh:tion k:i 0ptP g-aard for at opføn ' ut lw::;. 6 rikl:'<lal<' I" ""> l vve~'nli aarlig i ;.wgi-Et.

H va<l <lf\1 · for() vr ig - og især - optar simiPil<' paa denn e tid er foruten lrvacl dN angam· krigsti<LPn ::; forsvars- og mat.lor:'ly­ningsan liggender, som sen ere skal omJmmlles - sporsmaal r>t om Laurr' nt.ii kirkes n edrivning eller reparation.

I ti rlligere tider h adde Tønsberg fl p1·e kirker. - hvor mang<' uer i ln ens br clRt e tid v a.r i bruk samtidi g, kan n eppo nu bringes paa el et r en e.

Men i tiden omkring aar 1800 var rler to kirker h er: Laurenti i kirke, som stocl. hvor den nuværende staar , og Mariakirken eller Vor frue kirke, som ::;tod paaskr::ta over <let nuværend e torv. i rPt­ning fra Svaneapoteket til branclvagten. - D P t,o k irkRr h adrle hvP I" sin menigh et . nordr<' og søndre. og der var ot " torv ·' V<' rl hvPr av clem.

I en av rlP horger-samlinger, som foran er nævnt, og som b l C\

holdt "19. august 1798 kl. 5 slæt. eftermiddag " . var sporsmaalet, orn Laurentii kirke skul rlco repareres <>ller noclriveN, oppe. 'J'il ste.<le v ar kirkens inspektion, byfoged W ulfsberg og sognPprPst Br>rgh. provc;t Hopstock som bcLad e var provstieb-; provst. og :--:om <l r>~::~ u tt-' n 1wtop v ar kalclet ti l sogne]JrPst her i hr. B ergh s st ed, og Pil · rækk<' <IV

byens borgere.

"Stifts-bygmesteren " hadde aa ret for utarbeidet en plan for ll<' JI "yclerst brøstfældige kirkes rep aration·· . D et oplyses, at n avnlig kirkens taarn var saa <laarlig, at det t.ruet, m ed at falde n ed og av ­Ht edkomme uly kker. Møtets reHnltat var, at 48 t:lt.emte for ro]Jara tion . 21 for n edrivning. JYien av de 48 v ar <kt 15, son1 vil<1P l1 ct en mill­rlm reparation encl den foreslaaede.

S ELa hører m an intet t il sak r>n paa 0t par aar. og n aa.r <len det kom op igj en , berocldc dP t paa. at Tnan hadrle faat hor<' . at elet "høykongelige dan~>ke caneelli" vilde sælge Tim i-lborgR kirkegocb. Om dette sender ela Maths. F oyn og Carl Rtolt.enbcrg <l<'TI l. ma i 1800 et 11 unclerclanigst Pro m emori a" bl stiftamtmanden . hvori el P sier , at dette er saa meg et gakrr, <la godset v il indbringe m egpt m er, end hvad kirkebygnjngernc' træng<'r til ve<llikeltol<l . og Llett·<' har Tønsberg selv bruk for.

R epræsentanterne former i rlonne forbi.mlels~ . ltva<l lllall knn kalde byens program. H vad by r·n h oilig t rænger <' l" ~

- 15

l. En skole. hvori Llllg<lom men efter at være oplært i reg non og skrivPn omtn~nt i:lOUJ i d c~n <l anslw skole. kan <lamwN til at bli lt y t-.tige borgere i sallltmld ct.

2. E t fa ttigh u::;, <la <lon tiltag<'ml <' mccng<le av t,rængemle i 110gle mtr Pl" steget til el et dobbelte. D et m.tatte være saa stort, at ::tl iP botlPI"C kund n fna placlR <1<'1" 1 1)ndtil elA igj<-'11 orlwl<lt rleres h el­bred eller ve<l dodPn avgik".';') 1 forbindel se hernw d t rk ngcr byen høylig e11 arb e,id simhctning for at hokjæmpe lediggang og forebygge fattigutgifternes stigning. Det er bht værro av den gruncl, at ar-1w idsfolk fra lanclRt er fly ttot t.il byen for at gjøre ~::~ in lykke. Der­tjl kommer utgiftem e m o< l <len •;al<l eles n ørlvonclig <' brolægning << . Enrlelig nævnes, at .,byens mark" ikke godt nok kan opdyrkes v erl Lle inclkomn e havn evenger, - mange aars erfaring h ar vist, at den trcclobbeltc avgift ikke v il<l c strækkP W . og man h ar derfor god bruk for rlriftskapital. - -

Efter et par sm igrende bem erkninger til stiftamtmanden, kam­m <'wh crre K aas. lwr saa rFpræsentau t<-'I"IH' byfogd en. rH.aclmanrl Dahl. paa berl~::~ t o m aato ta sig <W saJwn.

Og rl ot gjør han i en -tv~lgeskrivoJ se sanl lll lj dag. Han a nft~re r ,

at andragcnclets im øtAkom mr l se vil bidra til byPns opkomst og styrke alm uesmandens morali t et-. D a kirkegodsPt er skjænkPt av ti.rlligere t.ønt;bergenscro, taler billigh et for , at det, som blir tilovers. naar kirken er konserverPt. t ilfalrl c-r byc 1L - 8 <lagPr senere svaror stift­am tmanclen, at saa lcnngo wan ikke vet. hvonneget kirkegodset ind­brin ger. kan <le1· intet gjnrPs m e<l ,;ake11. Men sælges skal nltsaa kirkegodset !

D ette forhold <' l" av don bety dning. a t r0præ~::~en tan t.Prn c gjør. ILvacl gjøres kan. D e11 22. august ~encltc cle bytjPn eren med følgende skrivelse til ,.:mmtlige byenH borgerskaV':

..Da 'l'on,;b ergs kirkes. saavelsom skolen s go<lser 1hvilke ~::~ i<bt.P

vm1telig forbinr les m Pcl kirk<' ru <'s go<l~::~e r , da kirken w ved <le samJTI L' har v ecUiJw lwlclt skolen ) i cl c>nne t.i<l rectli seros, og da <ler m- formod ­ning, h erved imlkomm Pr Fl e re penge, Pml Ll r r urU'onhes til kirkernAR m e<l tilhørende bygningers rPparation og ve<lligeholrlRlso i frelllticl en. ~:> aa t.roe vi , rlet vihle være rigt.ig at imlgaa m ed 11 y ansøgning ti l H ans majestæt kongen om t ill aclelse til at anvende overskmldct til andre offen tlige inc.lrPtninger , ~::~om byen t ilt.rænger og af ma11 gel ]JUa pcnge:ikke kanel anclslmffe.

Vi uclberle os derfor rl r>n godhod. at YOJ"O m e<lborgero i rlPn a11-

*) I 1797 nævner takstforretning-en et hospit al ell er fa ttig hus, l etag·e, kl æd og- stentækt, 4 ovner , 7 fa g v induer . Takst 800 rdl.

16 -

·IN1ning v il samiAR mP<l os p aa byPnH raaJ.hul:l førstkomJiwn dP sull­

rlag PltC'rmiddag . . . fm m ed os at afhanul P cl0t fornødne i clen h on­;.;cemlC' .. . Vi <msker ved ::<amme le ili ghRt vor<' OJeLll>orgerC'fl tankPr lwtræffPndP Lmu0ntii kirk0 og skolen. bvitk<' hegg<' lw lmver for­anch·inger og reparation er.

TønsbPrg, 22. augusti 1SOO.

1J!Iath. s Foyn. Om·l S toltenbag. Til

Tønsbergs borgerskap."

Me<l cletto dokument tøflet ch bytjenc-'ren ha mane! hl mand byen rundt.

Møtet, som rent uncltagelsesvis holdte~-; søndag, var godt besøkt. D et vedtok enstemmig, at pengene ::;økes gjort nyttig for byen ved at brukes til :

l. "En skole, hvori unge m enneRkl'r. naar t1P l-mr hat rlen for­w'ldno kunc1skab i kr.isknllom ::;amt 1 n'gn<'n og .·ln·iv<'n . l;:unck dan­uP::; t il cluoligP borgnre for statPn :! .

2 .. Et fattig - og syknJmr,;. 3. En a.rb eidsanstalt. Desuten mangler man penger til at dyrke op bymarkPn og ::;ten­

sætte gaterne. At reparere kirken er anslaat t il at koRtn 7 a 8000 nll. , ::;kolon bor

man ta taket av og paabygge en del omh verv, og clesut<->n bør clPr lages on tilbygning. Protokollen er undertegnet R,V Hans Omsted. HPnr. Holst. M. · R. t:lb·anger. Uhristen Føyen, Peter Col1i11. An d0rc; l ~orentzen, Jo livet, mad. sal. Holst-Carlsen, Andr. t)cheL'll, ,J ac-.oh F eilberg, O lo W aalmann, lVI. A. Svab, Andreas Holst. Math[as Gnm. Sim. Torsen, Hans Zalmriassen, C. T ernclrup, Jacob Sørensen. Hans .JaeobsPn, Nib Gølsen . Nils Bull. J . Samsing. A. Jl'nse11 Bo llærn. H. H. Larsen, A. Walløe, l l Thome~>Pn, W. Friis, .JoJ1.s Bnu1. A. Hvistemlahl, H enr. Stoltenberg, Anclr. Foyn, lVl. W . Faye, lVl. Bulls enke & Samsing, .Halvor Eliesen. I. C. Koelc P0cler N inl,;nn Mork, J en s Linclahl, .Hans Erichsen Bnrg.

Vel et aar senerP h ar repræsentanterne faat Yito. at salget ay J< irkegodset til da har inclbragt 22,145 rcll., men at der da er tilbak<' adskillige eiendornme. som der ikke or opnaadd antagelig bud paa. l et brev til kongen andras saa om, at pengenP maa tillates brukt til de "inclrotninger((, som foran er nævnt. idet det yderligen' ll iar­keres. at byen har mange at forsørge. som ikke kan ernære sig seh. og at Tcmsberg, landets æl<lste by, ligger meget tilbake. -

Det ser imidlertid ikke ut til. at dette bro\- er rukln•t saa langt

- 17 ~

som til kongen, -Eor stifh't svan'r om eu bel, at først n.aar OJan faar .~<\ hvad eler blir igj en, naar tl.ot belt> or ro<tlisert og kirkerne or i::;tanclsat, kan man gjøn' nogc't ved ilet ovrigc. Repræsentanterne uttal0r ela ogsaa i ot brev av 4- novoDiber 1802 til stiftot - vel­baarne greve Jn·. vo11 Molkte - tvil om det-to og bn elet i ti lfæld0 .~enclt oieblikkehg med gunstig anbdali11g. Kort derefter kommer der bcskecl om. at en del av pengene ::;kal tilfa ltle byen, men noget bestemt kan iJ<.ke sieH, 1'ør r0gnskapem<' i sin helhet foreligger. Næsto aar skriver repræsontanterno paany om cl0 ,.ab11one indret­ninger" og om kirkereparation en. Kunde man bare faa et fond, skulde nok byen støtte til!

Saa høres el er i et par aar intet til <hssr spønnnaal, mon saa kom grev Molkte her 20. mai JS00, og eler blev holdt møte om klrke­,;aken. Man mente ela, at ]:.,anrentii kirkes mure var ::;aa skrøpelige, <1t cl0 ikke knncle repareres uten m ed altfor store omkostninger. Derfor burde den rive~:>, mens Vor Fmo k irke blev reparert efter en <LV kyncligP utkastet plan. - Saa pau;,;erer beretn i11gen igjen h elt til i 1811, rla det i en amlPn forbindelse nævnos, at .,byen er ret at;

beklage : Den::; kirkegodsPr ore for nogle aar siclen realisere<lo mell on iilfærclighet, dor alene kan synes und skyld elig med don bestem­melse' : at skaffe bycon en ny kirke isteJotfor do tvenlle brøstfældigo. men Pmlnu er det ikh.e kommet h ertil, den one kirke or nedrevet. og <lrn am len vi l falclP av sig st>lv. naa.r r!Pr ei sørges for samm r:-; oprdJwldclse ''' J - uamwt at kirkernP en' ,;1( ilto vpd dore;.; llVurclN­

bge oienclomme ·' ... Dette er rigtig nok. Fra andro kilder vet man nemlig, at L au­

renti.i kirke blev nedrevet i 1810. Det fortællt>s , at en del av ::;teuen fra denne temmelig kluntede kirkebygning blev brukt til den høie mur under den nedre del av det nuværende Hotel Royal.

Men nogon reparation av Mariakirken fik man ikke. Den blev nedrevet, den ogsaa. efter at vor nuværende klrke var inclviot i 185D. Og Jo forønskecle nyttige ,,iuclrctniDger(' - ,;ykP- og arbeids lms -fik byen først saa sent som i 1846.

Hvad næringslivet og clo socialo fmhold paa clen tid angaar , har man et bestemt indtryk av, at det er kjøbmmnclene, som baadc sitter inde med formuerne og or de anføremle i alle forhold. Det er blandt andet betegnende. at cle to reprmsentanter altid var to kjø bmænd, at byens eidsvoldsmand og stortingsmæncl helt til i l S3!1

;') Den blir dof!; i l 817 tak~ert for GOOO spd.

2

-- 18-

var l<.i øbmæncl. at den første ordfører var <1Pt samnw. og at ll<'t alt it1 var ,.de handlPllCle'· , som maattP ta sig av cle saker, som forelaa.

Alle tegn tycl0r jJaa, at kjobmænden0, som jo samtilli g var skibs­re(lere, vfLr driftige og i llc flor isante tidor i 1790-aarene tjunto gol lt. De holrlt stort hns, hadde elet flat. utfoldet botytlelig solskabel ighet og brukte mange penger til at, gjøre nytte offentlig og privat. Men saa fik de det slemt mecl svære tap i kr.igi:iaarene, da tle i kaller­krigene mistet mango, kansko do flest e av sine skibe.

Og tilfreds morl sin og standens stilling er de ikke. Den 21. september 1802 holder samtlige kjobmænd og høkere

et mote og klager over, at. do hancliendos antal or b_lit saa altfor stort (nor oket til elet dobbelte" ). Det f'l' at be:frygto. at de unge, som er uten :formue, ild<.e or istand til at ernære s ig og sine. Motets resultat er, at man beslutter at ansætto on "duolig person som privilegie-bet:ient", som for en lon av 2- 300 rdl. aarot skal føre kontrol med dem , som .inden- og utenbys uberettiget driver handel. "Tvende betroede mæncr' skulde avgjøre tvistespørsmaal og 2--4 avgjøre, hvor meget hvor enkelt hadde at beta i o. Der søkes kgl. konfirmation paa overenskomsten, som har sin SlJBCielle berett igelse, :fordi byerne Lauervig, Moss og Holmestraml og lac1estæderne Sande­fjord og Aasgaanlstrand har :faat adgang til at dele handlen med Tønsberg. Det er tytlelig, at kjøbmændene har rotter tilbake til el~:>

tider , da byens privilogier var ganske anderlecles gunstigA. Protokollen or undertegnet av 23 kjøbm mnd. Man :faar ogsa.a tillatelse til at ansmtte ,.privilegie-bot]enten" ­

bare med llet forbeholrl. at han ikke maa tillæggos Jommermynuighet. Men imidlertid blev elet ikke av lang varighet clenne gang. For

allerede næste aar (i 1803) sa ,:betjenten ·: op, og efter at h a be­h andlet saken i to slet besøkte møter, enecles man om at la ord­ningen :falue. Den hadde nok været av betydning. men gjorde ikke længer don tilsigtede nytte. Bare 7 underskrifter.

Nu var elet imidlertid saa, at byren og dens handelsstand h acldt' faat priv .il egier i 1756, mon clisse - viser elet s.ig - var ikke appro­bert. At do maa bli det, søkes dot saa om i 1808, men man faar det svar fra cancelliet, at alle byers privtlegior bør gjøres ticlsmæs­sige Vl'cl lov. og at den faar man ela vente paa.

Om dette skriver sti:ftamtmancl Kaas en hel del, - at den væ­sentligste feil efter hans mening er den , at elet er for let at faa borgerbreve, at dor er for mange brændevinssalg, og at der :flytter :for mange incl fra landet. som senere :falder fattigkassen eller de milde stiftelser til bynle. Der bør bli lov om, hvad eler kræves for at bli horger.

19 -

Carl Stolt<'nl)('rg uttal<'r sig ut.f0rli.g om llett0: l. En handPlsmand bor nøie kjemte s it eget lan ds forfR.tni11g.

kj ondt' maaten at kunne forædle vorn ngno produkter yaa og mO<.l tOl·dr'l at kunno ::w ~:;mtte flamme ti.l hemmede, - maa v1to, hvad der ltorl1j emmf' tilveiebringes av fornøclen h.etor, og hvarl man med most. fordel kan skaffe fra utlandet. - bør ha nogen incls igt, i :fabrik- og manufakturindretningor, besitte færrlig lwt i bokholdl'r i og retskriv­nin g saavelROJ IJ ot freunnetl sprog. - 2. Haanclværkore bør t ilfuld P forstaa den protessjon, som skal værP vedkommen des lovPbrøcl. Sin clygtigh et skal han skaffe attost for fra en rluelig moster.- 3. S:i r1~

mandon bor hero saa meget. at han kan g jøre sig haap mn at bit skippPr . ..

.JVIen nan,r tie tre grupper tw borgere for indretni.ngPr, r;om :for­]1aabentlig oprottPs 1altsaa lum dels-. haaJH lværks- og skipperskoler) har bevist sin cluelighet, bør <le ogsaa nyde en clel fonlele. D e og deres bøm bor be:fries for utskri vnt ng ti l l andet~ t.ienoste, og bor­gerne bør :faa lette lse økonomisk tlerved, at alle 11 borgedi g0 tyngsler'! utlignes paa n,lle i forhold t il næring og i:ormue.

I samme :forbinJel r:;e beiiw rker h an, at, <l or Pr :for mange ,1h øken' og ølta.ppero", - Jnan ,.vil aldrig mangle sub.i økter clert-.ilu. De mod_ v .irkor til at gjøre føden dy rerP. og ti l at bo:fonlre llrukkenskapen iblandt os, og derfor bør antallet a.v vært.shus:folk nedsættes og hand­len kontrolleres. - Men saa længe man ikke har de ,)Dclretningor(·, som folk skal læres op i, maa man ikke være for nøic.

Dette skrov altsaa Carl Stoltenberg saa t idlig som i 1808. Math.s Foyn -føier for sin del t il, at eler ,.i borgerbrevet bor

bel:l (·,f'muws. hvo rmr cl onhve r skal hamlle. H er hanl!h'r k jøbmændmw 11aa on gaHg Jlif'll trælast, kom. v.in, brænclevin , fl e::>k, .i.::>enkram moll videre. Naar nu denne (kjøbman den) kjøper ind i store partier og sælger ucl i de minclste deler, lige til 1/ 4 pot brændevin og 1/,t alen to bak ; og høkerne ogsaa kjøper incl og sælger i sto rP pOltionN. synes forskj ell Pn alene imellom disse at lwstaa i dt'll krP<ltt ellPr kasse. enhver at el em har at arbeide JDQ(P.

Naar h errerne har uttalt sig saa.vtclt :fyldig, saa er elet vel for i tilfælcle at ha tnclflydelse paa den lov, som eancolli ot l tall<le bebuclnt.

Det viser s[g forresten. at h anclels::>tanclen passet godt paa. I 1805 gjør man .i.Ddsigolr;e lllOt, at E litts J orgensen "kal opretto 0 11

grynmølle pa.a Melsom som tillæg t il sine allerede iforveien saa nbetyclelige møllebruk". Han vil male byg, som for det m est e er kjøpt i Danmark, og elet vil være t il ska< le for Tønsbergs hanclols­stancl og i stri<l moll Tønsbergs _privilc>gier. Senere paa aaret skri­ves, at <l et ganske v [~:;t kan være bra llll'd en slik g rynmøll o, mPll.

- 26 -

den vil være til skade for by on, og ,] ørgensen bør ikke vmre baacle kjøbmand og møller. For dot slemme er, at han kansko vil komme til at nmgte at male for folk, som ikke kjøper kon1 hos ham.

I 1809 klager Gregers Samsing, Niols Bull m. fl. over, at eler utskibes planker fra "Ca.ppolbacken, lYielsomvig og flere andre steder. hvilken handel or til prmjuclice for byens borgere". Klagerne for­beholder sig at gjøre arrest i baator, som befatter sig med clemw utskibning, og tilbyr ::;ig at betale en præmie av 5 nll. for hver 100 planker, som forefincles, likesom de paatar sig elet ansvar, som derav maatte flycle. De peker ogsaa paa, at

11Hans Majestæt tillige

berøves de befale de avgifter". - Om hvordan elet gik, foreligger eler ingen beskecl i den gamle protokol.

I to forhold viste byens folk sig fra en yderst forclelagtig side, og elet var, ela elet gjaldt at avhjælpe konmøden og fremme for­svarets interesser, - elet sidste ialfalrl tildels.

Det var uaar i landet i 1800, og ,~efterretningerne fra Danmark ·var ikke gode". Danmark stod nemlig umiddelbart foran en krig med England.

Da sammenkalcles de fornemste kjøbmæncl til et møte paa raad­huset den 3. november for at raadslaa om, hvad eler kunde gj01;es til kornnødens avhjælpelse i byen og oplandet. Man enes snart om at gjøre, hvad gjøres kan. Enkelte har a.llerPclo bestilt en dol korn, og alle er med paa at søke korn kjøpt [ Drammen eller Kristiania eller i fornødent fald i Danmark.

Følgende 11 ordreliste'' blev opsat: Faye 1200 tclr., JYI. Bulls enke & Samsing 1000, Henr. Stoltenberg 800, Nils Bull 500, Hans See­berg 100, Henr. Holst 200, mad. sal. Holst 200, Peter Collin 400, Hans Omstecl 100, Anders vV alløe 300, Carl Stoltenberg 800, tils. 5600 tdr. korn. Av dette har Faye bestilt 700 tdr. i Danmark og resten skal en hr. Carlsen prøve at faa kjøpt ved første skibs­leilighet. -

I 1807 skriver man til den "kgl. interimistiske regjeringskom­missjon i Kristiania t' og klager over stillingen i byen: Byens bor­gere har mistet 26 skibe, hvorav flere var av betydelig værdi nsamt hadde rigelige forraad for den tilstundende vinter af livets største nødvendigheter". Der gjøres opmerksom paa, at clen største del av byens indvaanere bestaar av arbeidere og sjøfolk, og hvis ikke den høie kommissjon allerede har ordnet elet, maa den næste uke sende soldater. Des uten trænges ,, brød, kjød, ærter og gryn, samt mel. hvorpaa der er stor mangel". De velhavende vil gjøre, hvad dr

- 21 -

kan, n1en de 0r faa og ræ'kker ikke langt. Undertegnet av Stolten­lwrg og fem anrlro forrotningsmæml. -

Som bevis paa kjøbmændenes foretaksomhet kan rlot ogsaa nmv­nes at cle i r1Pn værste. pengenød-tid utga sine egne pengesedler, lyd~ndc paa 12 skilling dans~ k~uan~, og for hvill.re en del av ~ e h andlemlo var garantister. V1 g]ongu senere en shk seddel - sllk som rlon finclos i byens musæum. Nærmorr omtale er ikke paakrævet.

11 Tønsbergseclleu" taler for sig selv.

I 1812 skriver stiftamtmand Thygesen om, hvordan det er men byens matforsyning. Herpaa svarer repræsentanterne gjennem by­fogecl Hammer følgende:

11 Tønsberg med underliggende gaarde forbruger aarhg omtrent

4000 tar. korn ... Vi tager anleuning herav til at gjvH'e Dem opmerksom paa: at

trange11 til fcKlevarer for almuesnHmden paa dette. Rtoc~ vo~er mecl hvor UcLg gruelig; hvori ikke kan ventes forbednng fm' s1lde paa høsten. Trangen vil maaske omlog mærkelig forøgos mod <lemw maaneds slutni11g, fon1i den leveranco av 2000 bmc1 ugentlig til haam1værkerklassen, som :jeg Carl Stoltenberg fra mai maanerl <lette aar har besørget, rla. vil ophøre, og bageron uclen denne leverance ]1ar været ikke istand til ttt anskaffe det. udfordreue brød for byens øvrige inrlvaan ere." (Dat. 9. aug. 1813 og undertegnet av Stolton­berg og Math.s Foyn).

Hvonlan stillingen er fremg~w.r on(\Cla tydeligoro av r•n skrivPlso. som semles 25. september sfl.rnrno høst: .

.. Ikke uclen llon strængestP nødvencligho1l Yovo vi JlHH 1 leti.P stods" vegne igj An at ytre trang til og fremkomme mod begjæring om idetminclste 7CXY) tønder rug og byg, fornemmelig til arbeider­klassen og de fattige; mon 1la trangen blanclt disse med hver 1lag tiltager , rlen forhaabedc tiliursel fra la.ndmanclen ucleblivor, og rler endnu paa 6 a 8 uger ikke kan ventes korn fra Danrnark, saa . an­holde vi D eres vAlbyrclighecl om ved elet høie stifts bevaagenhecl at blive anvist (to nlæselige ord) af clo kongelige magaziner.

De 100 tønder korn. som byen erholclt for 5 a 6 uger tilbag1•. og hvorfor man fornemlig skylder hr. stiftam.tmancl Thygesen tak ere nu for·brugte; hvilket maa falde cl e::;to troeligere, da byc~ns foUce­mængde, ca. 1800, pa~" 2 a 300 mennesker nær alcleles vare ucltøm­mecle for alt hva1l dor tjonte til forle, et antal, der atter staa i clen samme reclsomme stilling. Kun enkeltA ero veduøio bekjencltskabor blevne overladte byg til 300 og rug til 400 rcl. tønden, i ganske

''') 700 e ller 401!. Tallet er Jlll'get utydt>lig- skrevet. Forf.

-':22-

smaa qvantit eter. Mængrl en rlPrimocl seer trosteslos fromti<lPn imo, l<'; Uti onwn clsk.i øll<lt clrr enC!nu faae;;; bl ørlt bro<l fra bagNen aJ lmap 2 mærkPrs vægt for 2 n i. stykket, og at faa af arbeiclerklasSP il mr<l tam ili e kan tilveiebringr penge for det mest 11 ødvpnrhge <l eraf. t>n.a r r det sikkert· .. at don beholdnin g kom og mel, bagercn h ar, ikke er t.ilstrækkeligt for ~Llle, .inclt il k orn kommer fra Danmark

Vi beklager at være sat i clen forfatning paa vorc medindvaa­neres vegne at tiltrænge denne understøttelse. Ikke mindre tungt er elet for stedets kornhandJere. hvis høieste ønske og ivrigste b o­stræbelse det h ar været fra krigens begynclelsA at ~tfværge hungors­nocl og at skaffe korn til taaleligr priser , at savne midler og den understøttelse, eler g jør <let mulig tar <lem at skaffe byen m od cl ons ophtncl føcle ; og vi have cle boclstc g runcl o fo r at troe, rlet selv paa cJennP maa<lO vilcle blive bedro tj ent1 cmu gjennom providerings­kommissjonen indskræ11kct og forgjæves at t.iltrygl<' ~ i g <lonR m a< l­portion er.

Ærbørl igst

Mathias Foyn. Ca!"l Stoltenber.r;. ··

:::lkrivelson er alvorl ig, <l ot, e t· Riklmrt nok. Naar tlen ogsmt or bi tter. saa beror elet antagelig paa, at Stoltenbcrg har fo rt li tt po]r­mik m o< l "provirl<Ti11 gskommi ss.ion en·! angaaomle dens di spos it ionor. lian har puast,aat.. at rl en mrd s im• indkiøp or kommet iveien for lumdelsstanclrn , og den h ar forsvart sig. Uto11 cletto vil cle utt rykkenr-' i drrme høioffieiolle skrivelse neppr blit saa skarpe.

I mt•rt fo rh old hl arbeidet· med kornforsyHiuge11 stod in toress<' n for forsvaret.

Den 15. febr . 1801 (umirldelbart foran krigen m ed England; slaget paa Kjøbenhavns re<l stocl jo cle11 2. aJlril samme aar) be­gymlte borgerne at tænke paa forsvaret. Bur( le dor ikke anbringrs kauonor paa Gjorsø( Nei, elet duer ikkE'. Mon kammerjunker Kan­lund ha.r været her og fundct. ut, at .,foruten de ;.;maa kanoner, som byell h aver, boh øvos 8 eanoner ar forskiellige støringer, som slm l anbringes ved Næs~'. Om dette skriver <l a rrpræsentantorn o ti l byfoged Dahl, som paa den t id 1Jor i Holmestrand. Han svarer: "Mine v enner! U rneml Mansback og kalllm erh erre Kaas har paa ingm1 m:Late tid til at lwmme til Trmsberg, for el<• har været i Kri­;;timlssan<l:· - MPH borgerne kan være forvisset om. at eler skal bli. gjort, hvacl gjøres kan.

- 23 -

I 1803 kommer repræsentanterne ti lbake til saken i sporsmaal.Pt om kanal en. De argmnrntorer for lmnakus istan<ls;ottolsr med, at stedet er saa gout beliggeml.e. at man rndog har tænkt a~ la tl.et. være srtmhngsstrd for flotill on istoc1etfor Frcdrikssta<l og Frr<lnksvem . D et var foreslaat av clefensjonskomiteen. og altsaa maa vt ba kana-

len istancl. I 1806, <len 12. april. r r flcr e11 protokoltiHørse l : .. Bes.iælet av don aancl, enhver dansk og norsk borger brn· ~iso

mecl h ensy11 til at værne om konge og fædTeland, har stedets :nd­vaa11cre eftor opfo rcl rin g av byfoged Hammer tat unrl.er overve1el fi~ at, gjøre alt !or at :wværge d , fien<ltlig ovcrfalc1 paa dottP ~tO<l Man h ar derfor bedt byfogclm1 søko at faa nUevert av arsomtl~m o 4- - 6 kanon er med til belwr og ammunition og 1.00 geværrr. Ltl~r­saa, at 100 so ldater cllf'r laud væm kan avsees til unrl erstoUelso for det antal vaabrn<lygtlge inclvaanere. byen har. -

Om drtte har byfog<lm1 sen dt r.kspres, Jl1Hll faat noi, og <l~rovr r er da borgrrne mi sforuoiL1. Dr besluttet imid lf'rtid <tt J"Uste s1g pan ogen lmawl og bomyll( ligd, i don <Llllf'( lning Hans Zakariasse11 t 1l paft Mos;.; .i ornværk at kiope 4: lcan011er _og ~or~kj<~lligo kuler. T~ <' skal prov8 at faa kjopt (j ePntnor krn<H 1. Knst,Jama. H<mSJ ll <'l hl. at Vallo saltværk er av stor betydning for la.ndd. paaberopos. -Protokoll en er rrnclortegnot av .

1Komitoon for rustningsiJHlrotningor".

Hosten 1807 - en Htun<l pft er at bo rgerne har avgit r n b<'­kymret ut,t.alclse om kornfor::;yni11g<~ Il - ;;lui.vr1· re pn:lsrnt~~-llte r11 <' . ,,t borgcnw v il subskriben' sainJn on til Ei .lmnonbaater. ltv1~ reg_lnmg,.;­kommiss.i onon vil skaffe armtttur m. v. . og paa elet, tJllJLl< l svarer prins Christian (

11Augustfmborgoren") 8. llOVeJJlber, at lnm m r1l m<'­

gen tilfreflsh et lntr faat besk e1 l om <i<'Jl n<.lmerke< le borgera.a iHl , SOi ll besjæler stnde11 'rø11sbPrgs iJHlv;mm' rP. Ve_d ett hegge d1 ss~ k~mo n.­baater t il de ovrige, skal <'let forhaab enthg lykkes at skaffe r om;­b erg by "<l<'n opnaa.elige boskjærmolse(!. - ~rovet or overscmlt 10. novbr. og un<lortegnot .. Hosenkr<mtz. Fa lsen··. - Som ~t forsvars­A.nli ggend 0 k an <let ogsaa rognes, <tt byens hmHll e1Hle 1 <lreo m_lwr samm e aar skriver og sier, at ma11 i kritiske ti<lor skal ::;uke at g.} Ol"<' Ji enclen slmAle - ogsaa naar man selv har tap av det.. I meLllw ld herav forrslactr <le fo rbu'l mot indforsel av varer f"ra Englan<l paa k on1 nær - og forbud mot utførs<'l av tommer til Englctnd .. De, kjnbmæn,lenf', vil srlv li <t stor ska.lle av <ld. llWll drt bor g_i<ll"OS alliJ~evol. -- Regjering,.;kommissjonens ::;var, som er unJertog1 l e~, _av Mo lkt.e. l{osonkrant,z og Falsen, gaar ut paa. at. rog.ieringskomrmSJO­JWn har )ølt meg<'n 'l e ltagelse m oLl eld. hoi stemte brev" og at. clPll nikke mi.skjen<ler clon patriotiske aancl og tlot norclmændo1 10 vænl1gP

- 24

sindelav, el et. Pr sprunget uc'l av('. Den fincler rlog. at forskjelligr grund0 taler mot forslaget, som i og for sig ,.ge•raad0-r DNPS tænkP­maade og borgeraaml t.il saml hæder-'. --

I mars 1808 skr iver byfogwl Hamm er . at han har faat brev fra g01wral Staffeld t om at skaffp in kvartering for jægPrkorpset, 220 mand og et par officerrr. ;,samt et maalticl varm mat rlaglig mot <len fastsatte godtgjørelse 9 skill ing pr. dag" (i en andon forbinclelsP staar 12 sk.), - at h an har holdt en borgersamling om saken , mon ikke kan greie den.

Saa foreligger eler fra Staffeldt et brev, som f\r noksaa stramt. ­Han har i D anmark opdaget, at min<lre byer. so m 0r mindre for­m nonde end Tønsberg, be redvillig paatar sig størr0 byrrler. og han haaper (la. at Tønsberg ikkr v il nnclslaa s ig for at gjøre, hvad eler sk al til i kongens tjeneste og t.il lamlets forsvar.

Repræsentanterne svarer: - D o var nødt til at nægte forri g~' aar og rnaa meg-te nu . D<' or ikko bange for slmrlsmaal.et fra clr sidst inkvartern r solrlater , men nu kan cle ikke ta inkvarte ringon . "Dersom ikke den nuværende krig hadde skilt dette lill e sted Tøns­berg med 8 a 10 tøncler g nl cl; ifalcl dette stecls borge rr t il fornævnt t• uh eld iJ<ko paa en gang hadde blevPt bomvPt a l l1 an clel utonfor dP ubetydoligo beholdningrr, man var i besicldrlso af ved krigens ud­brncl. ; naar ikke skibsfarkn . hvorved mangfoldige af byonH .inclvaa­norP har fnncl.et. drre,; nær ing. pludselig var tilintetgjo rt, -- ria vilrle clc skamme sig over at nævn os Tcmsbergs borgere, hvis mm, ikk<' kunde maal.e sig med cl0 danske i at dele br0dPt n1 ecl krigemot'. ~­Men, føier man saa ti l, - n aar man er omgit av bro<lløs<' m enn e­sker i lnmr1retal, fonlrer i11tet rettænkende og retskaff:ont mennesk e. at man skal 1mata s ig torpligtel.sen . Desuagtet v il borgerno, naa.r troppern e kommer, understøtte dem ofter bec1sto evnr• . . .

V aaren 1810 spo l' 8taffeldt, om ikke 11 Corpsets eksercor-sko le

kan h enlægges til 'rønsberg, hvilken by har lidt m indst un<ler kri­gen, m ed inkvartering fo r 6 skilling dagen for et maaltid mad". ­lVhth.s Foyn polemiserer omfattende og sterk t mot don betl'agtniug, at Tønsberg har slupp0t let. Vil hr. Staff:eldt benægte, at Tr,msborg har mistet næsten alle sin 0 skibo? H an uttalen· i clcnne forbinclelse. at 2 mand h ar mistet vænlior for 4 tønder gulcl og peker v idere paa, at n æringsli vAt bl ev øc lolagt verl. at hvor haandvcerker gik i krigen, og at borgerne iclothole lmr v ist stor offervilj e. - Han kon­klu(l orer med at ancl.ra om, at inkvarterin gsbeta lingon - maa sættm; til 12 sk llagen . - Stoltonberg henviser til uttalelsen fm 1808 og find Pr rlet unødig at gje11ta, hvad clor da er sagt om forholclet.

- 25 -

For at faa istan rlsat .. Kanalen Steenen" arbeides il er i dPnne t. icl gansk0 sterkt. Kanal0n, "Sk:i elj asto.insuJHlr't·' , Val' opgravPt i Haakon H aakon s0ns ti.cl, mon torfalclt efterhaancl en. og man anta r. at den blev p raktisk talt h elt avstængt i 1532 voel , at byens borg<'re sænket et far tCl i i den for at stænge fi enden n.t-0. 8a<L var den bli t opgravet igj en i 1732- 35 av Gabri el Christiansoll . som var ,,sn­capitaine og overlocl.R'(, og som anf0rk baacle strategiske og alminde­lige samfærclselshensyn for at faa sine "rettigh eter '(. Kanalen blev da 5- 6 fot dyp og blev forsynet med vippebro, og eieren fik be­stemte avgifter for at aapno broen. Jarlsberg og Teie og de , som kjorte t01nmor eller vpcl til byen, samt de. som reiste i kongens erinder. lmclrle "fripas ·' . I till mg til takstern0 fik .,bromandrn·' hu s og tomt og r c>t til at ,;mlge ol, brænclevin og tohak "hvilken sidstc dog maatto kjopes j byen(· . Desuton fik h an <'l' lokkP og bl0v fri ­tat for utskriv11ing .

Imidkrticl b l0v kanal0n ingrn forretn in g fo r (3abrid Christian sm 1, og ela l1an omko111 pa.a en reise utenfor Kri Rt ianRsan1l, kom kanalen i forfald igj en. D0n h lov efter længro ticl s forsøk solgt og ;"h:iftpj· c' ier adskillige ganger og blev stadig "mine1r<' tjenlig". 11748 n æv­nPs. at. dmt h <Lilde nn <lyb rl 0 av bare 21/2 fot. I 1704 kjøpte :.nogl<' av byen ;, kjøhmænc l" elen for 1250 rrll. + omkostninger.

l 1803 er elc>r on h ol cl.el skrivorier fr0m og tilbake mellem repræsentanterne og stiftet angaacnel.e kan a len . Byen anfn rer like­som (+abriel Chri stianse•n cl0 Rtrategiskr h0nsyn og vil laane 10.000 nil . i Crmlitkas;"<'ll fo r at gjorr elen istand.

To aar r;on err hl'lYV<'nurr man sig paany ti l stiftet 1 :.:;amJnP au.­

IAdJlin g. D P Rend0r gjflHIJa rtor av tidligere skri velser og bomorker. at da ln·. grPV<'ll 1,lVIol.kto'1 nu har været l1 0l' og sot kanalen . er rl r•1· intet at. tilføiR. -- Ut paa lwston sammR aar i180Gl skriver m an cttt er om saken. Byen li ggor tilbake. blandt andd IJCLa grnncl av clen uLrulceligc kanal, og hverken byen eller omegnen or tjent m er l, at den ligger der ubrukelig . Og hvi s ikk0 hoie veclkommenrlP gir tillatelse nu. v il atter et aar gaa unyttet ltcn. ela vintertid on <' l"

bodst l>aarlc t illllnJc ri alors anskaffelse og til en hel del av arbeidet. ­H crpaa. svarer grev lVlolkte. at han forlængHt h ar gjort forestillinger om saken.

Imirl.lort!d blir 1lm· intet gjort, og i rn t iclli gc•n• n~ ;•; :;i 1-::lhgr•­~krivrl sc eLV LO. april J.811 lWWn os ogsaa kanalPn :

- - Du<r' faa aar or forløpne . sir lon byen søkte om t ill atels<' t i l at istandsætte d011 nu aldr lC's forfal.clne kanal. De•n or nyttig for byen og for~varet, - lll<tn har S<unlot micllor og f01·ctat undersøkelser i fJ or e aar. lVlen saken stanses av mynchghoterno. Forhaapentlig faar vore efterkommere Lltført arbeidet ...

'2li

Hei·paa svarer stiftamtmanden. at man llærer betænkelighctor v0cl at realiser0 kana1planen av 1806, som 0r anslaat ti l 35,874 rcl l. , ­<let vil sikkerlig bli mogot clyrere, kanske <let 5 ~t ti uobbelte. Han spor, om clri- ikke e1· br<lst, at clPt offentlige overtar h ole affæren ­gjør kanalen istand og tar indtægterne.

I don anledning minrlcw repræsentantAme om; at c1o aller0cle i 1804 søkte om at faa hmnt 10.000 nU. Senere har man gjentagen<lo gjort forestillinger. Poker paa forde len ved. at kanonflotillen kan gaa Jg]ennem ...

Saa hviler saken i 15 aar, - og kanalen, rlen"gamle kanal·', fik man først i 1835. Hvorefter den i 18!)6 blov avløst av <lon Jlll­værende, clen .. nye kanal''.

Karakteristisk for <le sterkt fluktuoromle konjunkturer og for det mot, borgerno harlcle. kan <i et vel sies at være. at el o virkelig gjonle krav paa at faa universitetet hit til byen. I 1783 holcltes uer i Kristiania et møte om saken: og byfoged vVulfsberg møtte da med en lang tale og foreslog T<'msberg som LmiversitPtssta<l, iclet l1an m8( lclelte, at byen vilcle gi 2-3000 nL av sine kirkers go<lsor og gratis tomter til nnivorsitetets samtlige bygninger.

At forslaget fra meningsberettiget hol<l blev tat alvorl ig, bevises ved, at en mancl som Ni colai Vvergeland cmderga saken on kritisk granskning; han slog straks vrak paa, forslagene om Kristian;.;sanrl. Borgen, Trondh:jem og Kongsberg og lot valget staa Jnellem Tøns­berg og Kristiania. Ganske vist viMe Slotsfjeldet være on fortrinl ig plads for et observatorium_ hviD(et <let i Kristiania vilcle være slemt at skaffe plads til , og gm1ske vist maatte man derinde betale samt­lige tomter i dyre clomm('lr, nwn allikevel: Kristiania ør dog hoved ­staden!

Og Tønsbergs borgere vil fodmapentl ig yåo bidrag til universi­tetet, selv om universitetet ikke blir lagt i deres egen by. lJot gjorcle de da ogsaa. Carl Stoltonberg ga 4000, Henr_ Stoltenberg 2000, Antonette Faye 1000 osv., et meget klækkehg beløp alt ialt.

Bemeldte byfoged vVulfsberg, som eler hænger et billede av paa raadstuen, var fodt l1er i byen i 1751, var byfogecl l10r 1790~98, blev byfoge<l i Strøms0 , i 1802 politimester i Kristiania og i 180D t>orenskriver i Eker. JVIoclum og Sig< Lal. Dø(l 1826. Gift med on llame av Stoltenberg-familjen.

Enkelte smaating fra (Lonue tit l kall kanske ogsaa uævnes til belysning av situationen.

Det viser sig, at man i 1797 l mr nmlerfoged. H vacl han li ot da, oplyses ikke, men i 1812 or det J ens Hoff, - han søker løns-

)

- 27 -

t-i ll æg, og !let er vist tlPll sammP. ela JVIatlLs Foyn snakker om )a.ng og tro tjeneste". Dotte or nok Stoltenborg ikke helt enig i. idet lian mener. at underfogden barr saa

11maa(Lolig har rygtet sin be­

stilling". Ramticlig søker ogsaa bytjenor 'l'ygrød lonstillæg (l ian er sterkt optat paa byfogclens kontor og med ,, løboncle forretniDger" l. Drt oncler med, at unclerfogcLen skal ha 120og bytjen eren 80rc1 . aarlig. -

I 1805 meldes det, at cancelliet efter byfogdens forslag har be­stemt at vægternes antal skal økes til 4, og at de skal ha 50 rdl. hver aarli g . De h etter Andreas Erlund, Ole Halvorsen, Peder P e­tørsen, Helge Tollefsen. I 1811 anfører cle, at det or bht dobbelt saa dyrt at leve, og faar - efter brandinspoktøren, Christen Føyens anbefaling - lønn en forh øiot til 70 rcU. Brandinspektøren bemerker, at vægterno, særlig i sommerrnaaJJecleme, har adgang til adskillig h i fortjeneste.

Tern<lrup har værot branclin spektør til i 1805, men (la skriver byfogden, at han or for gammel , og at man bør vælge tvcm_de bor­goro i h ans plads: Nils Bull og CLristen Føyen, som "begge or i clen beclste alder og er cletorminf'recle mæncl, som alle har respAkt for. Jeg ved allerede, at Ternclrup ikke vil forlado sin sti llin g , nwn i nn t>ag af de nne betydn ing maa ikke komplimenter findo sted".

l=?,epræsentanterne er enig i, at Ternclrup bør slutte. Han er 70 aar, ikke rask n ok og ikke respektindgy< lende nok JVIon Nils Bnll bm· fr itas, d~t Jwn er optat l11C'<L n1 1 betydelig handel. ChristPn Føyen rlerim ot ,, h ar mindre rø relse og er vist ikleR uclun lig" , - h m1 kan tas. - I midlertid, da protokollen skal underskrives , visAr elet sig, at Foyn ikke er enig: Nils Bull bør være med. Forresten pekAr l1an ogsaa p~ta Grogers Samsin g som en cluelig mancl. Ganske vist Pr han overformynder, men clot kau en anden være_ -- Resultatet i'r Llog, at Christen Føyen blir branclinspektør. -

I 1800 søk er jordmor Anne Katrine Holst om at komme paa fast løn. H un va,r, forklarer h un, reist til lære i Kjøbenh avn i den tro, at den gamle ikke kunde staa i det stort længer. Imicllerticl var clen gamle soig, og inden hun 11 endelig døcle", h adde den Jlyo g iftet sig med en arbeiclsmancl og sat smactt i det. Hen des praksis var ogsaa l itet in <lbringendo ...

Dr. Horn an befaler i varme ordelag anclragendet. Repræsen­hmterne er ogsaa velvillig stemt, overfor elet, mon si0r, at et 11 aar­ligt sam mell skucl af byens formaaonde mænd og de hancUonde'' vil passe bedre. "Vi love for vor clol hertil at yde bidrag. Herved vil hu11 nnægtelig vinde og ui umlgaa don mistanke: at være godgjø­rende p a.a andres bekostning".

- - 28 -

Byen brænclt0 i 1636 og var ela en tirl -- ovenpaa al nedgangen iforveion - saa nerlpmt som 11ogonsinelc'. JY1m1 anslaar i 1661 lw­follmingell til ca. 600.

ImicUerticl C'r man aapenbart da ved et, vendepunkt, irlot .] ons :lVliillor i 1750 anslaar befolkningen til 12-1300 og elen officiclLe folketælling i 1768 viser 1281 personer, 579 mænrl og 702 kvin eler . . .Jens JYiitller nævner 188 huser, n1ens on takstforretning i 1767 mn­fatter 218 takstnumro til et samlet beløp av 117,480 rrll.

D er findes i riksarkivet en folketælling fra 1801, et oiensynlig omhyggelig utført arbeide. Naar cle ,,byen unclerliggencle guarrlP" regnes med- og elet maa de jo-: Torgersøen. Nedre Raael, Teyrn. 0vre Ruusvig, N eclro H1111Svig, Søn el re og Nordre N æs, som tilsam­men hadde 82 beboere, saa var folketallet alt ialt 1543. Paa solvr byen falder altsaa 14fil. folk i nærsagt alle mulige stillinger. f. ekt>. Foruten de ahnindo lige haanelværkere on bokbinder. en parykmaker (ved navn Album), salmaker, uaarskjærer, .i a OVP11 ikjøpet en mnsika11t. Av kjendte familjenavn foruten Foyn , Bull, 8toltenberg, Hvistendahl. Holst, Bhm er eler navn som Friis. Lemvig, 8mic1t. Mon racl. Bern er. Stranger, Rasch. Stang, Oonrarli. 'rambs. Gieelclr>. Oollin. Steen. \V ull, Krefting og Ooucheron.

Hestemøllen, hvorav Mollegaten har s it navn. stoe l cnclcla. lJom; plads var Øvro langgate 159.

I 1813 opgir ropræsentantern e indbyggernes antal til ca. lBOO. ­saa der sporeR altsaa adskillig frrmgang fra clou claarligste tirl av.

I 1817 holclos dor takstforretning over samtlige huse. Det er 266 løpenumre med en samlet takst av 190,430 spcl. Vocl hnsenes antal er det elet at bemerke. at elet or flere, som har to hovmllJyg­ninger foruten uthusen e, som er bryggerlms. veclsknr, fæJms 111. v. Av husenn Pr dc-1t 53, som er taksert for l(X)() spd. eller mer. :En masse av lwsene er sat i en værch av 100-300 spd. F. ekspl.:

"Syvert G-ulbrandsens enkes h11ns nr. 165 \.Kamrnegaclen s•mclre side!: a. :En t •Jmrot og stentækt 1-etagos hove(lbygning til gaden 15 alen lang og 13 alen brecl til 2 værelser og kjøkken mecl skor­sten og bagerovn, 4 fag vinduer og l kakkelovn. . . 90 b. :Et bindingsværks veclskur, 8 al. langt og 4 al. bredt 10 = 100 sp. c:

Slik var noksaa mange av husene, - ialfald var 134 av rlem taksert for 200 spcl. ellor mindre. Do hmclte::; især i tvergatente og i Forstaden \"under 81otsbjærget").

'ril gjengjæld var en clel av husene gansh' store. Først møter Nils Bull med hus nr. 15 - nedrevet; laa ved

jernhanetunellens søndro euclo - 2-otages gaard, 28 1/~ alon lang og

- 20 --

17' /2 alen bred, 8 værelser med 25 fag vincln0r .... 4000 :En anrlon bygning lJlC'd 15 værf'lRer . ..... .... .. . . 6000 6 alJ(lre bygninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2450 12450 sp.

Derefter kommer maelame Fay<' mod m·. 51 - ,,l(ockegaarcl<'n ". Toldboclgaten 14 - 2-Ptage•s gaard. 32 X 14 al. , ~ v. 5000

12 anrlrP bygninger ................ ............ _.. 5000 10000 "Jl·

Saa følger i rael og rækk0: Franz Bull, nr. 42, -- A. B. Kjøles gaarcl og "Follcets

2 etager, 221/2 X 151/2, 8 v ..................... 2300 amlro bygninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3700 6000 sp. Ditlof Hvistendahl, 11r. 81, - Storgaten 43, O. A. Pedersens gaarc1 -

29 X 14 al., 14 værelser .......... .. ... . .... ... 5000 Uthus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 5300 sp, Ramuel Foyn, nr. 147 og 148. - Neelre langgato 37 og Raaclhus­

gaten nr. 2. O. O. NielsenR eienclomme - bygning merl 7 væ-relser ............................ , ............ 3000

4 anche bygninger ............................. _._._2000 5000 sp.

Carl Stoltenberg, nr. 94, - Storgaten 22, Hauffs gam·d - hus til gaten, 34 X 16 al., 14 værelser mPd 30 vinduer og 13 kakel-ovne ...... ... ................................ 4200

Utl.tus ... ..................... ....... . .... .... _. _· _800 5000 sp.

Henrik Stoltenberg, nr. 40, -- ,, Klubben c: - bygning 3~) X 17 al.. 13 værelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3500

Andre bygninger ............................. ·_:_ . 1500 5000 sp.

Byfogecl Hammer, nr. 9'7, - Storgaton m. 19, Oclahls gaarcl 2 hovedbygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4100

4 smaahuser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 550 4650 sp.

(Otto Føyen bygde i 1818 nr. 150. - N erlrn gate nr. 34. Spare­banken - 12 værelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3500

Uthus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 500 4000 sp.)

MicLel Holst, nr. 83, - Storgaten 40 og :M:øllegaten nr. 3, .Johs. Hof­gaar·ds eiendommo - bygning 29 X 17, 9 værelser 2200

Andre bygninger ............... ... . .. ..... ..... ~og 4000 sp.

Ohristopher Thorsen, nr. 39, - "Victoria hotel" - bygning 281/2 X 16, 9 værelser.... . . . . . . . .................. 2500 ·

Andre bygninger ..... . ........................ ~500 4000 sp.

Dnt fremgactl' av tak"Hondningc>n. at Henr. Stoltenberg - for­uten nr. 40 - lmdlle ::;om leiegaanl 77 a ved Nordre torv, P. Thoresens

~ 30 -

nuv. gaard. som var taksrrt for 1000. Carl Stoltrnbr rg harldr -­forutrn nr. 94 - baalle nr. 134, - Prestegat.en 3, nu tilh. llr. Larsen BOm rler var 6 bygninger paa mod on takstsum av 1500. og nr. 5$)

1110d 4 værelser, som bruJdos ti l sykehus*l og hadde en takst av 250. Dosuten nr. 99, - Comarlis gt. 6, nu t.ilh. Nøklegaard -· takst 120 for 3 v. og kjøkken.

Gjennemsnitstaksten pr. 111". er litt ovor 700 spd. Borgerreprm­srntanterno bemerker, at taksterno er gjonnomgaaencle lave.

- En by paa 1800 mennesker, hvorav de allerFioste sat i m eget sma~t kaar. og hvor forholdene har sterke præg av krigsaarene, en by m ed overordentlig daarlige gater. med on "utmark('. som nwn ikke hadde midler til at gjøre indbringcndo, en kanal. som ikke var brukelig, og som man ikke fik laant penger til at gjøre istand. -en by, hvis ene ki.rke var nedrevet, og ltvis kirkegodser var reali­sert, uten a.t man fik pengene til nyttige og h øist paakræve(le in<l­ret.ninger. men som dog ikke var værTE', ond at <Lon konkurrerte om at faa universitetet og ga betydellge beløp baacle i kornnødens tid. til forsvaret og til rlet "alment\ bedsto'' - - slik var Tonsbrrg i 1814.

Slik va.r byen, da Carl Stolte11herg rriste til "F..Jidsvol1 L for nt være med paa at gi lanllet rn grumllov.

';') Benævnes i brandtaksten "Carl Stoltenberg-s sykehus ".

IL

I I 8 I 4·

Det er lot. at skjønne. at. (La man skulde vælge sin boclste man<l til Hammen med repræscntanh'r tor hele riket at gripe inr.l i cløn situation, som v~t l' fremkalrlt ved :freden i Kiel, - da stormands­motot var hol1lt paa E i<bvold. og edsavlæggrlsen harlcle sat folket i stPrm1i11g, - at da pekte hole s.ituat.ionen paa Ca1'l Stolte11berg.

Han var føclt i Vaale i .Jarlsberg i 1767*). men maa ti(Llig være kommet hit til byru som forrrtningsmaml Ran nævnos alleredE' i 1794 som deltager i horgersamlinger og blev i 1700 "valgt'' til borgHrrepræsontant, l1vilken ~:;t illing han hadde helt til i 1830. cl<t han døde.

Det er holt. utvilsomt. at Stoltenberg var en meget betydelig mancl baa<le som forretningsmancl og som politiker. At han i sin still ing som borgerrepræsontant saa langt mynclighotmJ rak - og vistnolc litt Lunger - i det vmsontligste styret byen i 30 aar (1709 - 1830) er notorisk I <Lenno tid hadde ingen tilnærmelsesvis saa stor ind:flyclolso HOm lmn. Var han uenig med den anclon repræson­tant eller merl byfogden. fik han omtrent alticl ret, enten <Let saa var borgerne eUer )10iero vedkommendE' l' . han trang tilslutning ho::;. Det var litt ugreie med byfoged Saxihl .i tyve-aarene - og mod enkelte av borgerne ogsaa - , men Stoltenberg var ikke den mancl , som ga sig. Og ret fik han. Han var en mand mod dimensjoner.

At han var stor som forretningsmand , bevises vecl. at han hacl rle raacl til at væn• :,ma gavmild. :-;om han var.

Det ser ut ti l. at han har kjøpt den tomt, hvor H. T. Hau:ffs nuværende gaarcl ~taar - Storgaten 22 - i 1790-aarono (vistnok dP.t meste av kvartalet) og bygget eler i slutningen av elet aarhun­drr. Under folketællingen i 1801 bodde han forreste1 1 i en gam·cl voll Nedre langgate. Det er mulig, at h<m::; nye gaar·d ikke var helt færclig enda.

*) Som hans fodselsaar er opgit baade 1766 og G7 og 70. Fo~kctælliJ_Jgcn i 1801 opgir hans alder til 31 am·, men kirkeboken i Vaale s1er 28. Jauuar 1767, og man faar gaa ut fra, at det er rigtig·.

- 32

At Stoltonberg-familjen all ermle fur denne tid hadde Rpillet en vi ss rolJe i byens historie. bevises v ed. at man. hadde en ) Stolten­bergs gate" allerede i 1801. Ved folJzd,rullingen ela var eler til dennP gate følgende numr0 : l. 2, 3, 43 b og 43 c. D er bodclP for en stor del folk av familien Holst. N ogenluntle rlen samme situation er (lc' t ved brandtaksten i 1807. Men i 1817 er eler bare to huser: 43 a og 43 b , det først e tililøronde madame Hansen og assm·ert for 300 spl1.. elet andet tilhørende høker Ole vValbom , taksert for 250 sp(l. 10 aar rtorefter or madame Hansens hus væk, og vValboms stam· alen e til­bake for en t akst av 400 spd. I 1837 tilhører huset. som har samme takst, høker Ole vV al boms enke. lO aar derefter er ogsaa det hus

og dermed gaten og gatenavnet - -Eorsvunclet. Hvor den var henne ? Jo, N edro langgato regn eclAs den gang

at ende omtrent ret op for Toldboden , og strækningen clorfra og bortover mvt Anders Madsens ga,t e - altsaa forbi clot nuværende posthus - var "Stoltenbergs gato(' . Da husen e var n eclrev0t og gaten bortfaldt som gate, blev pladsen brukt til b]elkPlmggeri. D et kan mange huske. m en gatenavnet husk er n æsten ingen. ·

At "Carl Stoltenborg var en dygtig og anset e irl svolclsmanll, er samticlige forfatteres uttalelser gode virlnesbynl om. Baacle av Honr. W ergeland og Claus Pa veis berømmes han for sit entu siasti ske fri­hetssind, sin o.ffervillighet og uforfærllothot. P 8,vf'ls n mvner ham i række m ed NanRen , Bugge, T_jango, Krogh og Bonnf'vie. Han blev ogsaa sat ind i Riksforsamhugem; Pfter forlwlllene vanslmligsto ko­mite, finanskomiteen . Og at byens borgere var ·tilfreds m ecl ham , bevises v ed, at de valgte ham til stortingsmand i 1814 (det over­ordentlige) og gjenvalgte ham en række ganger sen ere. Han mot­arbeidet ivrig Carl Johans grundlovsforslag.

Carl Stoltenberg var en fremsynt mand, - det beviser blandt andet den ,jordpolitik", han drev.

Han var sin by og sit land en god borgPr. Derfor var rlot fuldt paa sin plads, at den nulevende slægt r eiste ham ot mindes­merke, som blev avsløret don 17. mai 1905 mf'll t ale av statsraacl Chr. Knudsen.

- 33-

Stoltenbergs fuldmagt.

Den fuldmagt, som ull­stedtos, lød saaledes:

"Umlertegneclo embeds­mæncl og borgere af Tøns­berg bye attesterer herved unclerclanigst, at hr, grosse­rer og ridder Carl Stoltenberg under festen i Tønsberg kirke don 4de marts 1814 med stemmeflerhed er valgt til at møde som deputoret og b efnldmægtiget for Tønsberg bye i forsamlingen i Eids­volcl don 10de april først­kommende for ifølge regent­skapets brev af 19de forrige maanod at bestemme og paa nationens vegne at antage kongerigot Norges regJ e­ringsform.

Dette til bekræftelse under vore hænders underskrifter.

Tønsberg den 4de marts 1814.

Morten Wenclelboe Munster, Johannes Stoncl, sogneprest. to ldinspel.;:tør.

Anders Hvistendahl, Henrich Hiorth,

J[ans lVorregam·cl, told kasserer.

~Mathias F oyn, postmester.

!lammer, kjøbm. og stædets borgerkaptein. repræsentant.

Cct1'l Frecl1\ Carlsen, Henrik Hol~St, magistrat. borger og handlende. borger og handlende.

Nils Bull, Gregas Samsing, Prang Bull, borger og handelsmand . borger og handclsmnnd. borger og hanclrlsmand.

Henrich Stoltenberg, JYiads G1'ønh. Samsing, Johan Dannehl, borger og hanclelsmand. borger og skibsfører . borger og glasmester.

Freclr. Petersen, Pecler Heicling, borger og bundtmager. borger og· handclsmand. ''

Forsynet med sogneprestens og magistratens segl var saa dette interessante dokument iorden.

3

- 34 -

Fest for begivenheterne.

Den 13. juni - l. pinsedag - 1814 var festdag i gamlc Tons­berg.

Daarlige som samfærdselsmidlorne den gang var, or drt vel bare saaviclt, at Stoltenberg er kommet tilbake fra Eidsvold. -

Der er hændt nogot stort i landet, noget, som ner unclor lig for vore øine~' . Landet har skaffet sig en grumllov, har valgt s[n egen konge, skal styre sig selv.

Saa holder borgerne i Tønsberg fest. D en bogyncler med kanonade fra "den høi , hvor Harald Haar­

fagres tvencle sønner ligger bogmvne (Møllebakken) - 27 skucl L

den aarle morgenstund.'' Derefter holder provst Milnster en udrnerket tale i kirken (Vor

Frue kirke paa torvet). Saa er der middag, hvortil 294 av byens fattige or intlbwlt. Og om kvelden er eler stor folkefest paa Teie, hos borgerrepræ­

sentant.en Mathias Foyn. Fra denne folkefest blev eler sendt den nyvalgte konge, Chr[­

stian Fredrik, følgende adresse:

"Allernaacligste konge ! Deres kongelige majestæt tillaclo allernaadigst, at Tonsborg bye

ved undertegnede Jens valgte cloputerecle: Rrr. professor Horn, provst JYiiinster, ridder Carl Stoltonberg og grosserer Nils Bull aller­underdanigst lykønsker Dem til Deres tronbestigelse, som N orgos konge.

Ligesom elet hele norske folk elske og ønske vi intet høiere i livet, end vor frihed og befrielse for en paatvungen og forhaclt un<ler­kastelse af on regjering, hvormed vi truecles , men denne, ja blotte haabot om denne havdo uden D om og styrkelse af Dores kraftfulrlo aand været tabt, evig tabt for os.

For de største farer uclsatte De Deres høie person for at komme os til hjælp i nøden, og ela denne blev størst og truede os mod intet mindre end frihecls tab og vores navns udslettelse af nationornes tal, forlocl De os ikke, men knyttede uadskillelig Deres skjæbne til vm·es, ved at modtage den trone, hvortil D e var født, men som Dr' dog ikke vilde bestige uclen gjennem folkets kjærligheu, tillid og frie valg.

Da vi høitideligholdt hin mincleværdigo dag, rla Deres maj ostæt. :1llernaadigst antog regjeringen over os, gjonle vi et sammonskml t i l det ·offentliges tarv. D ette, hvorover vore deputerede vedlægge

r

-35-

on fortegnelsc, v illc Dm-r•R majestæt all.ern.aacligst 1nodtago for at cli:;ponere efter Pgct allernaacligste forgo<ltbefindcnc lo.

rronsberg clOl l 13. jnni 1814-.

Allerumlenlanigst

Harnrnm-. Jl!fathias F'o.IJn. Cm·l Stolte11be1·g. "

Som nævnt i denn e adresse holdt borgerne ikke bare fest, -de la ogsaa all vaa at g:jøro direkte nytto. De gjonlo "et sammfm­skucl til elet offentliges tarv".

Biclragsliston lycler i sin helhet saalocles: ,) anledning av Haus Majestæt kong Christian Fre.driks tron­

bPstigelse have :Eolgendo personer paa dotte sterl tegnet sig for efter­nævnte bidrag til kongens clisposition og landets tarv: l. Provst Mi1nster

a) til 24 fattige jordbrnkPre i Nøtt>rc1 ~:;ogn give.t 1 1 /~ tøncle sæcle­korn samt 11/2 tønclo poteter;

b) fremrleles yrler han 24 locl sølv i mymltcr, en dansk ducat og et solclatergovær.

2. Henrik Stoltonborg F> skpcl. placloblyo. 3. Niols Bull 100 tonrlor havre, 50 tønder rug. 4. Mathias Foyn L. 100 sterling. 5. Johann Fr. R enne 25 tønder rug. 6. Ole Monsen 10 tonrler rng og 10 guineer. 7. Berg Fagelunrl 4.0 locl sølv i mynrlter og 2 gumeer. R. Gregers Sams[ng 10 guinPer. 9. Antonette sal. Fayo 4·0 danske ducater.

10. Heicling & Svonclse11 Ei guincer og 5 bismerpnml kobber i lllymltcr. 11. Marls Samsing 1/2 Jo hann os og 2 guino<~ r.

12. Doktor Raben 100 l'll norsk valutta. 13. Gjermund Olsen 10 tønder rug, L. 10 sterling. 14. Henrik Holst & søn 23 lo el sølv, on J ohanncs og 1 dueat . 15. Apoteker Conradi en solvkamle vægtig 24 lod. 16. Lavritz Fugl 50 nl. n. v. 17. Henrik Hjorth :2 skipurul stangjcrn. 18. Byfogecl Ham!ller 2 guineor og 2 rlanske rlucat,pr. 19. Hans Zakariassen 4 guineer. ~0. Christop]wr TILOrson 10 tønder salt. 21. Dr. Hoffmann 50 rcl. n. v. 22. C. Carlsen straks 6 tel. rug, og 10 tøwler byg, naar elet af ham

for 8 maanecler siden i Danmark uetalto korn ankommer. 23. Professor Horn 20 lod solv. 24. Overkrigskommissær Stoucl oO nl. n. V.

-36-

25. Tolclkasseror N ørrogaard 50 rd. n. v . 26. Ditlof Hvistemlahl og Hans J acobson 12 tønder salt. 27. Christen Føyen 80 rd. n. v. 28. Carl Stoltenberg L. 40 sterling.

Ialt: 101 tønde rug, 10 tønder byg, 1011/2 tøncle havre, 1 1/2 toncle ]JOteter, 22 tønder salt, 2 skipunrl jern, 5 skipunll blyo, o biH­morpund kobber i mynclter, l 1/2 Johann es , 26 guineor, 44 <lucakr, L . 150 sterling, J 31 lod sølv, 320 rjgsbankc1a1er og l soldatergov<m.

Idet undertegnede, eler blev betroot at samle subskribtion og modtage bidragene, allerunc1en1anigst beviclner forantørte at være overensstemmende med den or ig inale subskribtionsliste, vover jeg tillike at bemerke: Aarsagen til , at mit billrag her er ubotydPl ig, kommer derav, at jeg for faa ugor tilbage har givet til trængondc almuesmæncl 100 tønder korn og fremdeles til disse har forpligtet mig til at yde andre 100 tønder ell er paa billige vilkaar at uclbo rge 2000 tønder korn.

Tønsberg, 13. juni 1814. Allerunderclani gst

Carl Stoltenberg."

Foruten forantorte bidrag i anlollni11g av H::>. Majestæt kong Christian Frederiks tronbcstigolse or fr0mdeles ydet av 29. hr. Frans Bull 8 guineer. 30. Engebret Hosselberg l skp. pladoblye og 50 kobbermyn<ltcr. 31. Hans Seeberg junior 50 rbdl. 11. v. -

1814, 29. juni indløp Hans Maj os tæt kong Christian Frodrichs skrivelse av følgende indhold:

nVi have med allerstørste velbehag modtaget den gave, som Tønsberg byes gode indvaanere have lagt i vore hænder i anledning af vor tronbestigelse for at anvendes til det offentliges tarv. l.Jigc­som vi h erved frem bærer tilfredshet overfor det patriotiske sinclolag, som det frivillige sammenskucl bærer vi<ln c om, saale(les vil dot være os kjært, naar leilighet tilbyder sig, i gjerning at vise (lenn o by, at Vi ville at paaskjønno dens borgorskabs forenede be::;træbelsor til den gode sags fremme.

Christiania, 27. juni 1814.

Christian Fred1·ich. v. Holten."

Mon hl at v1se Tønsbergs borgere paaskjønnelse fik Chrifltian Freurik som bekjendt ikke anledning. Dertil blev det for kort, hans norske kongedømme. Allerede 8. oktober samme høst læsto stats-

r

- 37 -

rnad Rosenkrantz OTJ hans avskerlstale til elet overordentlige stor­ting, - hvorefter h an kort tic1 senere forlot landet.

Men hvad dor virkrr stort og sterkt i denne beretning, elet er frc· mtidstroen og trangen til at yclP merlvirkning. F ædrelanclet og mange av dets sonner og dotre trængte hjælp, - og den fik da lle komme mPd, som lnmrle.

For nu sku l(lo nationen begyncle at leve _]Jaa egen l1aand ...

III.

MELLEM FRJHETSAARET OG DET KOMMU­NALE SELVSTYRES AAR.

Byens "privilegier·".

Den omstændighet, at et folk skaffer s1g cu gruncllov og L'll

efter omstændigheterne fri forfatning, er ikke rlet samme som, at folket, de forskjellige byer, nationen, dermPtl har gjort et sprang i sin utvikling. Friheten er ikke bare et maal, m en Pt rniLl<lol. Der1 er et vilkaar for at naa, virlore i utviklingen, men o1· ikkP utviklin­gen selv. Misfon;taar man dette, l<an ot politisk gjenuembrudLl. som det vi hadde i 1814, betegne stagnation.

Sikkert er clot, at Llet h er i byen gik svært smaat fra :frihets­aaret av og en række av <Lar utover. Om det lacL i selve forhol­dene, - om knækken fm krigsaarene var saa vanskelig at forvincle, eller om borgerne var tilbøilige til at sætte sig med hænderno i skjødet og vente paa cle goLlor, friheten skulde bringe, Pr det ikke godt at si no bestemt om nu, mBn srnaat gik elet. Derfor jamres rler ogsaa oftero i don gamle protokol over, at byen snarere er i. tilbakegang oncl i fremg<mg, og over, at skatter og andre utredsler er saa vanskelige at kl.aro.

Derfor holder ogsaa de styrende i byon, kjøbm æll(lone, ln'amp­agtig 11aa, h vad de h ar, - paa sine rettigl1 eter i byen og p<m byen.~ r ettigheter i distriktet. Og derfor sætter (le sterk laas for byporten : Adgang forbudt! Det gjores paa clen maaten, ::tt byeu nægtor at avstaa tomt til enhver, som kan tænkes at bli til besvær. Ingen nye borgerskaper til kjøbmæncl og ltøkero (hvis det ka,n undgaaes) og ingen tomter til utenbysboencle, som vil bygge hus og bli by­folk, - rlet er ikke stort andet eller more, komm unepolitiken i llenne ti(l bestaar i. Det or igrunden heller ikke saa greit - smaa som resurserne er. I sin tid maatte man sælge en tomt for at faa repa­rert spindehuset, - og til at faa mudrot op kanalen kan man ikke faa laant 10,000 spd. . . .

"" l

- 38 -

Men at byen allikPvel regnedes med blandt de betydeligere, bevises bl. et. vecl, at regjeringen i slutningen av 1814 sendte dens handelsstand on døl spørsmaal vedrørende hanclelstraktaten med England. De sen eltes bare til de "betydeligste byer". Besvarelsen er datert 15. jan. 1815 og undertegnet av Peder H eiding, H enr. Holst, H. Stoltenberg, N_. Bull, Joh. Fr. Henne, C. Carlsen, Math.s Foyn, Carl Stoltenberg.

Samme aar frasier M::tth.s Foyn sig l1vervet som borgerrepræ­sentant. Den 22. april holrles "samling", og Nils Bull utpekes til hans eftermaml . Man anbefaler, at en manrl faar borgerskap som muror. Den l. oktober or Henr. Stoltenberg konstituert ropræson ­tant. Han og Bull anbefaler, at dr. Hoffmann faar et tillæg til sin tomt For 8 riksbankrhlPr sølvværcli aadig. Mor er rler ikke elet <Lar. DPt or li kesom ]Jans o efter stor-aarot.

Forøvrig faar man incltryk av, at repræsontanteme _]Jasser ganske gorU paa. Saalecles g,iør de i 1815 bemerkninger ved byens regn­skap. Man luw glemt at ta til indtægt avgiften av Graabmdro kirke­gaarrl og gnm.clleie av en el(~] tomtor. Desuten eier byen 4 kanoner, som ikke er anført paa invontariefortegnolsen ...

Mon ollers er elet handelsforholrltme og løkkesporsmaalelle, solll synPs at interessere most. Dertil kommer strævet med at klare skatterno, deriblandt sølvskatten, rlet tvungne bidrag fo r at faa en bank for htnrlPt. Dør vandret, nok aLlskillig sølvt0i bort fra trlllsborg­bmiljernA i den an ledning.

I 1816 klager en række hamlelsmænrl- 18 st. - over, at ham­burgere ligger vell bryggen og sælger varer i smaat, hvacl eler strider mot privilegierne. Det besluttPs - 11 ligesom aaret før i Dramen" (!) -­at borgerne skal holde vagt - to og to - efter tur, saa intot ctlov­lig salg foregaar.

Senere paa aaret holdes borgorsamling angaaendo privilegierno, og der nedsættes en komite, bestaaende av Frans Bull, Henno, Sam. Foyn, Carlsen m . fl.

I 1817 klages over, at der hamlles ulovlig <tV skippere og andre. Nu er elet ogsaa en flensburg-er, som driver ulovlig handel. Den netop ansatte nye unclerfogd (Egeberg) bør passe paa. Egeberg blov forresten ganske kort i stillingen. Den 22. jan. melder byfogden, at kontorist ho:,; amtsforvalter Niolsc11 (amtmanclen) Jørgen Strallger søker posten. H vad sier repræsentantorne til elet ( Svar: Vi kje11 eler ham ikke og vet altsaa ikke, lwacl han duer til. Mon stillingen er saa daarlig, at ikke engang en ,,ledig mancl" (en ungkar) kan leve av den, hvis han ikke kan tjene no ved siden av. -

I 1818 - den 8. februar - klager 13 handlende over, at "Flens-

- 40-

burger Andreas Møller" er kommet mod en varebeholdning, som han ulovlig sælgcr ut. Den mand er før mcUktert, og nu er han her igj en! I denne daarlige tid m aa de lw hanrllon, som skal bære de store utreclslor. R opræsentanterno rnaa ta sig av elet . . . D e skriver øiebl ikkelig til byfogden og formelcler, at flonsburgeron, som logerer hos Berg Fagelund, har solgt 6 sækker hvetemel a 12 spd. til Ole Monsen. Er ikke dette tilstrækkelig oplysning, faar byfog­den si fra, saa mer kan skaffes.

Senere samme aar sender 31 handlende andragende til over­inspektør Nilsen (amtm anden) om at der maa bli ansat en privilegie­betjent til at passe paa, at dor ikke cb:ives ulovlig handel hverken av "fremmede kræmmere, skippere eller andre", at haandværkero ilr.ke maa drive lmndel, at alle ,,omgaaendo professjonister formenes adgang til at vanclre om i husene" .. .

Det bor ordnes paa den maate, at betjenten faar halvdelen av de bøter, som idømmes. -

Amtmanden synes ikke at være uvillig til at gaa med paa pla­nen. Kan saasandt privilegi ebetjenten skaffe bevisligl1 eter, skal an­gjælclende nok bli domt. - "Planen" er forresten ikke ny. Byen har hat en slik betjent all erede i 1802, men bare for et uar. Efter saa kort prove opga man det clengang.

Den 8. Dhtrs 1819 utstecles lumclgjorelse om, at stillinge11 som privilegiobetj cm t, er l ec1ig. L ønnen or 150 spcl. aarlig. Ansolminger sendes Nils Bull. F ølgende meldte sig : Skomaker N. Soelberg, Guclbrancl Thorsen Ste0n, m adame Ingeborg Ullitz, g ulclsmed Hans Lunde, E. David E l y, .J. F . Ullitz, Svend Nord by, Østen Gre11ager. R epræsentantenw barl Honr. Stoltenborg, Frans Bull, Henr. Hjorth , Carl F. Carlsen og Gjermuncl Olsen være mod i avgjørelsen, som foregik 2. april, og valgt. bl ev gulrlsmed Lunde. Hvis han skulde trække sig tilbak e, skal hr. Ullitz, som dernæst hadde flest stemmer, ha stillingen.

Dette melder man straks baade byfogden og guldRmeden, men skrivelsen til forstnævnte blev ikke .inclført i protokollen før 3. mars 1820!

Imidlertid ser <let ikke ut til, at det m· blit no . videre av med gulclsmecl Lundes opdagrrvirksomlwt, - ell er muligens han nogen­luncle straks har trukk0t s ig ti lbake. Det viser Rig ialfalcl, at kjøb­mænrlene den 24-. april 1823 atter holr1t. mote for at raaclslaa om, hvacl der kunde gjoros for at faa skik paa "uordenen i byens ha11deJL' . .M:an valgte Sven el X ord bye til privilegiebetjent for en lon av 100 spcl. aar·lig - av bykassen! - og nellsatto en komite paa 4 med­lemmer, som slnilcle und<'rsoke, hvordan m an ordnet sig an dre steder.

~ . .-~

- 41 -

Komiteen bestocl av Honr. Stoltenb0rg, Frans Bull , L. Aagaard og Chd. Seeberg. I januar maan ed næsto aa r er komiteen "færdig mod sit arbeide", en skriftlig fremstilling, som Fr. Bull oversender til Stoltenberg med anmodning om, at han skal ta elet med sig paa stortingot.

Kort de refter synes priv il egiebetjent Norclbye at være tra.adt i virksomhet. Ialfald anmelder han den 12. febr. 1824 Mathias W aal i Stokke for ulovlig at ha solgt kornvarer til en del navngivne per­soner eler i bygden og i Nøterø, ja, i selve Tønsberg. I anledning herav skriver repræsentanterne (Nils. Bull og H em. Stoltenberg kst.; Carl S. er paa tinget) til lVI. vVaal og spør, om han vil avfindo sig me<l byen i minclelighet. Vil han betale 100 spd. ? Han svarer n ei, og on borgersamling beslutter, at han skal anmeldes for amtet. I anl edning av en anm eldelse fra privilegiebetjont Nordbye om, at dor ulovlig sælges kom fra fartøicr ved saltværket, beslutter samme borgersamling, at veclkommen.clo først skal advares og derefter i til­fæld e meld es. Kranglevorne er repræsentanterne aapenbart i.kko. Derfor skriver <lo ogsaa til kapt. Anders Næss og spør, om han vil .i11clgaa m indelig forlik vecl at betale 8 spd. i bøter for overtræ<lolso av privilegiern e.

I begyndelsen av 1825 m t>lder Nonlbyo paany en del landsens folJc (paa Notero og Kirkoba.klcen , Borre) som har solgt kaff0, sukker, brænclev.in .111. v. Dot or m ost kvincler, - rmend en o er vel paa Rjøc>.n . R epræsent<mtem e skr.ivor til byfogden om elet, og han svarer en ti<l bakefter, at flere av do tiltalte i minclolighet h ar gaat mccl paa at betal e mulkt..

D en 16. november m older Nordbye følgen de for ovortræ<lolser av lmndelsreglorne:

Alb. Ridclervold , Aasgaar<lstrancl; matros Knut Lie, S laugen; Halvor Skomaker og J orgen Duerøe, Kirkebakken; Andreas Gjersøe ved Walløe saltverk. Vocl den tid er Stoltonberg kommet tilbake fra stortingot, og sammen mocl N. Bull skriver han saa til foged Sommerfolt om saken.

Saa er det helt stille et aarsticl, incltil borgerne don 29. desbr. 1825 tromm es sammen i anledning av klager over, at privilogiebo­tjenten ikke er nyttig nok 10 hanclelsmæncl har undertegnet paa, at betjenten or "unødvendig, da in gen synderlig orden i h <m dclmi ved clonne or frem virket ell er kan spores og saaledes formen ligon blot byen til en ovorfloclig udgift". Men imicllorticl faar do 10 in­gen med sig. Mod 25 mot 10 st. beslutter borgersamlingen, at be­tjentstillingen skal bibeholdes og fremdeles indtil videre betjenes av Svend Nonlbyo. 11 borgere stemte skriftlig. Undres paa, om den gode Sven el hadcle hentet ind forfalrlsanmolclelserne !

-- 42 ---

Aaret efter sender Norrlbye en cien<'lommelig forespørsel : K.iøbm. H. vValløe ha]l{ller i Martinins Gjersoes gaard, og mange kjobmænd mener, at den gaarcl ligger paa landet , i hv ilket t ilfælcle h anrUen er ulovli g . Han har spurt baacle magistraten og overb irkeclommeren. men ikke faat greit svar. - Re præsentanterne skriver til byfogden og forklarer. at huset ligger paa Torkopløkken paa G urulersbye. E iendOJTllJleJl tilhører vel landet? - spør cl e aen 9. mai. Den 12. svarer byfogecl Hammer kort og avgjørende, at løkk en Tørkop sor­t erer under byens jurisdiktion. Det.te bekræft es senere ttv fogrlen i J arlsberg.

I 1827 clen 13. aug ust h olcles borgersamling i anledn ing av an­m eldelse f ra Nordbye om, at svensker gik omkring og Ltancllct med tø rklær, baana m. v . Der motte barn tre: Aagaanl, H. Haus0n og Thor H . Bru u , og naar intfn·essPn va r saa lite11 , uagtet flo re ·:tid­ligere h acllle erklært at vi ll e delta i utgiftenHl Ycrl saken" . fanclt m an ikke at kunne foreta nogetsomh clRt.

Senere pan. høsten opsier NordbyP stillingen. Han Pr maler og tildels fraværenclo. saa elet or beclst, l1an slutter so ul priv il egiebotje11 t. Saa ~m sættes Claus Levm·sell for An lr-m av 80 spc1. T)ot er 20 daler spa1-t ! Mon om man i de kommPnde aar har belwrig ll y ttP for pen­gene, 0r tvilsomt. Ialfal<l skriv0r rPpræsontanterne i_ 1830. at be­t.ienten m aa passe noie ]Jaa. hvis han ikke vil resik0re at bli opsagt. H an d le11 i byen Pr 1m saa r i11g0. at uberpt,ti gcclo ikke maa faa trængP sig infl . -- n e skriver ogsaa di rekte t il amtmanc len og klagor OVC'l'

h økerne i d istriktet. Skal det bli mor rhøkeri'' i :violsomvik, b lir el et t il Rtor skade for byen. S.iufarten er inclskrænket, IHm<lolsom­sæt ningen ringe, kjøbm æn aones fo rmuer i avtagende, nwn kjøhmæn­den es antal stort. JVlan rnaa ikko yclerliger0 beskjære byens og k.i "b ­m æn den os rettigheter!

P r ivilegiebetjent Levorsen blir ikke Lenge i st i llingOJL Det kom n epp 0 av, at der ikke var br uk fo r h am. m0n gruud on var sikkerlig el en, at m au opgn som h aaplost. at fa<t avskaffet 11 m islig­h etomc''. JVlen saa se11t som i 1836 hol< lt0s eler borgersamling m oll det for oie at faa g it politibetj onton0 Olsen og Steffemwn mync ligh et som privil ogiebotjent.er ~ ,,pna grund av byens privil egiers mislige overh ol<lelse" - mot et lønstil læg av 10 sprl . aarlig.

.,.

- 43 --

Kampen om handelsbor·gerskapene.

Allerede for det ticlsrnm. som disse skildringer gjælder, lød eler ldagemaal over , at hanclelsmænclenes anta] va r saa altfo r stort . De l0cl f. ekspl. moget sterkt i 1775. Og i perioden 1814 t il 1837 løcl det atter og atter: Hor 0r -Eor mange hancllenrle, og h andlen er blit en claarlig levevei. ~ Ikke desto mindre var det fulclt op av folk, som vilde ind i den, iFær ski prJere. Repræsentan t erne fraraar 11æsten alticl, byfogclen for elet meste ogsaa, m en elet h ænclte ofte, at de fik borgerskap allikevel.

1 1816 foreligg0r cler flerP ansølm iHge r. J 1817 soker skipper H ans Walloe borgerskap som kjobmancl, iclet han nævner, at haus far. AnclPrs Wallc;e. Yar l>qrger og kjøbmancl l1N i byen. Han har l(.iøpt. gRanl ogsaa i el et haap, at han s andrag0ndP blir inclvilgf't. Rcpræsontanterne bem0rker, at ,.sup plikm 1ten" har betydelig formue, bcfltaaemle i 2<le ski bP og 011 gaarcl, 11 og (lem 10 lw.ns lykkelige for­m uest.i lstalHl h ar hdnget ham lysten til at bEve i farten" . De fra­raa r inclvilgPlRe <tV anrlra.g01Hl ct..

J)o fraraa r ogsaa borgerslm]_) til Sa.mur-'1 '1'0lch0, som <log har væ ret. i for rot.l1ingon hos Nils Bull og har attest fm ham. De :;;kyl­<ler paa, at han Pr for u11g (ca. 25 aar) og at l1an har vist ,;ubetænk­somh ot ved ill(lkjop av varer".

Dou l. oktober lwhancllc-'R Pt. an(lragenclP ha skippPr 1'hor H. B nlll om kjøbman<lsborgerskap. H an anførPr, at han har maattet opg i sjrwn paa gruncl av svækket h elbrec1, og v ecll:--eggor læge- og presteattest.. Lægeatksten ;.;ier, at han lider av gigt og hrystsvak­llet, saa sjvlfart bør fraraacl0s.

HPpræsentant!'l'l lf' (8toltenberg og Ni]:-; Bull! skriver ikko videre pynt elig i den ;m ll'dni ng. At Bnm h ar interAssort sig for h andel, har han bevist vecl som skip per at h andle en hel del. JYien utgifter mer l borgerbrev. mens det var at faa, vilck han ikke ha. N Ll eler­imot, cla eler eftrr rcRkriptd av 1816 kræves visse t ing, v il han bli kjnbman!l. H ems R_ygclom maH være komuwt "bcleihg(' . Lla cle intet h ar hort om noget slikt for. - D e fraraar , at han faar borgerskapet. Slmlde clot. vise sig, at J1an ikke kan fare, faar h an senere faa lov h l at være - hoke r. Det b lir han <la ogsaa senere. Han næv­n es som saada11 mnngo aar < lm·ofter.

JYlml c_l et, at. Brn us diRpensahommnrlragenclP saa h aarclhællClt blov n ægtet. ~tnbefa let, tør ha lJetat en og <mden lysten. IaHald gaar elet 2 mtr uten anclragonclo. Det gjorde vel ogsaa sit, at reskriptet av 1816 hadde sat op visse betingelser, og fomomlig, at- loven av 8. juni 1818 satte op b0stemte bestemmelser:

-44-

Borgerskap som grosscrrro ell er kjobmællCl mart ikkr mrcldeles nogon , utrn at han or fultl e 25 aar, skriver en tydeli g h <tandskrift og det norske sprog ortografisk rigtig, forstaar at læsr og nogen­lnnrlc rigtigen at sluivr drt rngelske, . franske eller tyskr sp rog og or kyndig i ordentlig bokholrleri samt har tjent som kjohsvenrl paa et hanrl elskontor eller hos en k.iøbm~mcl i det min<lstC\ i 4 aar. -I enhver by skal cle lmndlende utm:ovne tro av do ngtvænligste og dueligste mænd av hanclclsklassen, som sammen med magistraten skal undersøke og bedømme, om ansokerne kunde ansees værclige fra kundskapernes side .

For at være hokor. værtshnsholrlrr eller marketænclrr maatt.c mtw være over 40 aar, maaHe knnne skrive oo· regne ha t ient

b ' )l J

nogle aar som hanclelskarl·' og - være uskikket t il paa andm1 maate at ernære sig.

Hvorvidt elet i enkelte t ilfmlder sl(al gjorPs ull(ltagrlsrr. <wgjoros av kongen. Mon vedkomm end e maa ha fort on ustmi'folig vandel og være fri for vernepl igton.

- . Slik haml elslov fik man i 1818, - og rloll gjnr jo stillingen grei. Da km1 man bare 11 ægtc nt. anbefale dis]Jensation. Det gjor de ela ogsaa mnston umltagelsesfrit.. I enkelte tillældrr a1 1befales J et clog av magistratr11. og borgerbrevet bokommes alLilcPvel ...

I 1819 Hoker hamlcli:;1Jetjeni- Abrnham Hesselborg om at bl i kjob­maml utrn at ta oksamPn i frC\mn Jo<lo sprog. 28 aar gH JlllllC'l. Har været ved hamlel i Krisbiania og h r r og opholclt sig i uJlanclrt i forretninger, men ikke lært nok ti l at kunne ta eksamen. - Stolten­berg vover ikke at anbefale anrhagon<let, - supplilmnten burrlo ha lært sig et sprog. Man kan ikkn berJ.I!nde mecl at gjoro unrltagelsor. Ni ls BLlll rlorirnot anbdalPr rlet. H osselborg harldo været ved hancl­len i 10 aar, da fororclnin gr11 av 1816 kom. -

I 1824 søker Lauront.iLlS L. F<tlkon berg borgPrslmp som boker. Han or ildco gammel nok, m en or bjomme her i byen og lmr i 4 aar, 1808- 12, gjort tjeneste i marim'n og rloruncler mistet. sin helse ... Nils Bull anbefaler det. H er er for mange h okere, mon allikevel! Stoltonberg ckrimot frarnar. Hvis Falkenberg er blit vanfrw i elet offentliges tjeneste, skyl<ler drt offentlige erstatning, m on det bor ikke ske paa clon maate, at han "fortrænger ~mclre i cleres n æring".

Sam mo aar s()ker Ch ristrn Amlersen Broholt borgerbrev son1 hoker. Hans helbro<l tillater ham ikke aktiv <leltagelse i jordbruk. Han h ar Lledor solgt gaanlon s in og har kjopt i Tønsberg. - Det or lot at foruts i, hvordan svaret blir: Hvis ikke Broholt kan ernære sig vecl jordbruk , saa ktr tltolcke kommune forsmgolsrspligt. Det er m erkelig, at trangen til Jocli.ggang i vore dager skal være saa

- 45-

stor. Folk gicler ikke ha tuugt arbeide. rle vil rmære sig vecl handel. Men heldigvis har v.i m1 lov for. at man ikke utPn v illere kan trænge sig ind paa andres Pnomorker.

1 1825 gjentar H. vValJ<jO sit an clragenclo. Han kan pn del sprog, men ikke nok t i l at ta. eksam en. RPpræsontantrrno frara.ar. vValløe or en meget velhavende mall(l og bor ikkr gaa iveien fo r andre. Gaar ]Jan derimot igaHg mo< l ot o iler andd. ,.manufaktur-anlæg", vi l han derved gjoro nyH<' . . . Det v i~:>or sig, at lutn fik borger­skap allikevel i 1825!

Samme aar sok os borgerbrev <W enke11 efter told- og krydsbotjent Joh. Fibiger Ullitz, Anno Cathrine, fudt Mull er. Manrlon h ar clols været ved hancUen i Kr istiania. rlels vecl tolrlvm,;om•t - som betje nt. her J 802-12. da han sukte avsked og fik vartpenger. Madamen holtlt skole og umlr~rvistP ,:stallens respPldivo pigeborn(' . I 1820 blev Ullitz borte paa on reise til K jobenhavn , og enken, som. har en son, der er handelsbetj ent, sokor borgerbrev. - Byfogden lægger et goclt ord ind, nwn repræsentanterne franwr det. IDlitz hacldo nerpe borgerbrev i Kristiania, mon madctmon l mr hor handlet litt ­ulovlig, indtil privilegiebet.jonten satte en stopp<'r for det. Hun bnr ha hjæl:p av staten og i tilfmldo av byens )'orsorgolsesvæsen".

I 1826 viser dor sig en ny f~ue for byens han<l olsstaml : Man begyncler at ville rlrive regulær hanclol paa landet. Ole Larsen Roecl paa Tjømo er den forsto. som vil drive "lanclkræmnwr-hancleF .''') Do har det slemt clerute J_ma 0erne; naar sto rm og uveir indtræffer. kan de ikke komme til 11 mrmosto kjobsteder og lider da mangel. O. TJ. R øed v il i "flmaa qvantiteter sæ lgo t il bygdens folk sm0r , brød, ærter , gryn, salt, m el, flesk, tobak, sæbe, kaffe, sukker , spece­r.ier m . m." - Han anfører, at h an har været til sjøs fra sin spæclo alder og nu hat skip]Jorborgerskap til Laurvigs by i ca. 30 aar. Fogden i Larvik, Foyen, anbefaler elet. Det vil være almengavnlig at faa et landhandleri paa Tjomø.

I denne anledn ing g ir reJJræSL'ntantenw dd. glatte lag: Hr. Røed er en rlriftig mancl, og elet skal JJ <.tn ha ros for. Men

baade han og hans barn or i besidrlelse av go<le formuer, og Tjumo er slet ikke ilde stedt. Fra 'ronsberg til Sovig jJtta Notelaml , hvor­fra man kan rope over t.il Tjorno, er elet bare en norsk mil, tilbaats l a 2 miL Situationon t ilsier ikke oprettolse av kjøpstad eller at gi hanclelsfrihet paa 'rjømo. som er et daarlig kjøpsted, ela sjøfolkene

*) Allerede fra 1755 hflclde mf\n et reskr ipt om, at lanclhflncllere skulde "an­sættes"; der blev ogsfla .,ansat '' en del, i~ær i "Aggerslmus stift". Ved resolution av 4. juli 1800 var det bestemt, ut regjeringen kunde gi b e­Yilling· til at drive landhandleri i distrikter, hvor saadan var fo rnøden.

- 46 -

tar varer m ed fra ntlanJot til sig selv og til 11 overlatolsc til andre". -Og hvonlau vil man klare -Eortoldningen 1leruto? Kanske indføre tolrlfri t, saa byens :k'jobmamd ikke kan konlmrr0re? Ialfalcl er smug­ling meget sm1(1synlig, tla tolJopsyn ikke kan etableres i hver av­krok D et 0r m erkelig, at fogtlen i Larvik, som er stats<'m bedsmancl. ikke har været opme.rksom paa dotte. - IncD ægget emlor mod at si, at Tønsberg mer eml nogon anclen by i riket lider vccl enhver avgang i byens rettigheter. "Byen::; mindre betyclelige oplaml og flere nær tilgrænsencle kjøp- og ladestecler inclskrænkor kjonclelig borgernes næriTJg, mens bet.yclelige skatt.eutrerlsler ofte bevirker, at man maa skille s ig ved fornødenheter og cle forarmedc kumme rleres medborgere til byrde(' .

Eksemplet smitter. Kort efter er det en enk e, Idllc Peclersclatter, som sokor om at faa drive høkerhanc lel paa plarlsen Sorbraaten paa Tjømø. R epræsentanterne kaldcr stellet Soebosanden og fmraar elet. Hvis J er intet gjæstgiveri er paa 'l'jomø, bør lnm kansko rlrive et slikt og sælge øl, brøJ, byggryn, havregryn, ærter, smø r, kjoc1 og flesk i portioner som for høkere bestemt , hvis .tolclbotlen kan skaffe behørig· tilsyn mot tolclsvig, "hvilket dog meget e.r at bctvilo('. -

Samme aar søker baker Christen Andersen borgerskap som høker~ uagtet han ikke har don bestemte alclor. Han er gift med enken efter en høker og tror sig saalocles at ha en viss rot. Repræsentan­terne gir Ole Monsen en finte for et uttryk i en attest. mcn anbe­faler demæst anchagendet. Det gjor de derimot ikke nwcl i·o ancho: et fra Ole Anclorsen Stangeby og et fra Hans Krigcrøcl. Den for·ste befrygtes at falde byen til byrde, og den awlens nmlragf'11do "kan aldeles ikke an befales". -

Ut paa høsten (1826) viser elet sig, at Saxilcl or blit byfogotl (og politimester og magistrat). Han oversender et andragende fra Karen Anne sal. Willums om høkerret og spør blandt andet, om , hvor mange høkere der er i byen. vVillums har været høker paa Moss, men enken, som or 56 aar, har bodd her i 20. Hun kan ikke skrive. Sogneprest Arentz anbefaler, at hun faar lwvilliugen gratis. og repræsentanterne bemerker, at retten fra Moss bor gjælclo her ogsaa. Desuteu bør hun som hittil ha ret til at bake brocl og brygge øl . . .

Men spørsmaalet om, hvor mango høkere h er or, lJ osvarer de ikke.

Ole Rasmussen søker borgerskap. Har været til orlogs fra 1808- 12 og vet nu ingen stilling at faa. - Stoltenberg anbefaler elet, men N. Bull fraraar av hensyn til konsokvenserne. - Margrethe Hellem sal. Møller vil bli høker. Hun er enke efter toldbetjent

'"> •

- 47 -

Møller og or anbe{alot av sognepresten. Repræsentante.rne fraraar. Fattigvæsenet faar støtte honcle vidPn'.

H øker Knut FritzøP Pr flyttet til Fylllpaa i Rom, hvor hnn tll·iver gjæstgiveri0t. Repræsontanteme m ener, at han ela har tapt sinc rettigl1 eter her i bye11. og bcr hyfogclc.n ordnc rlet fornødne. Han bør ogsaa opgi on lokke, han har forpagtet. Hertil svarer by­fogclen vaaren efter, at "lokken bor bortauktion orc>s. Men er dor fJpre locligo "? Svar: La os ta en tur og se os om. Mfm bod. Frans Bull og kjøbmand Limlah l være med!

Den 23. clocbr. 1826 un(lortegner N ils Bull protokollen for siclsto gang. Efter hm11 komm er Samuel Ii'oyn.

Saa er elet, at Anno Bertho Tølche i 1827 søker høkerbovilling gratis. Hun or for 9 aar siden separert fra s in mand, som var kjob­mand, og har i denne tid ernæret sig og si110 vocl at "mocltago og herbergere reisende". Mon disse er det blit stadig færre av i disse claarlige tider. Dosuten har byen nu faat on "priviligeret hm·ber­gorer;; (Brun), hvorfor elet or ganske slut med madam Tølches for­retning. - Repræsontantorne svarer, at madamen -nok behøver borger­brev, men det er andre, som har været mor trængencle og er blit nægtet. Mad. Tølche faar faa lov til at sælge ol og brød og des­uten vedbli at herbergere reisende, "dor ofte bofincler sig mincln.1 tilfreds hos Bruu". Maclamqns mand var forresten ikke kjøbmand. Han søkte i 1817, men manglet de utforcl.recle egenskaper.

I 1828 søker Christen Andersen Brøholt paany handelsborger­skap. Det haraacles likesaa bestemt som for. Omtrent samtidig søker en macl. Kruse fra Porsgrund hoke_rbev ilhng, idet hun frem­lægger en række gode attester. Fraraac1es; vi bar nægtet mange av vore egne.

I 1829 søker skipper lYiartinius Gjer;;øe kjøbmanclsborgerskap. Han har ikke tat hanclelsoksamen, men har attest for at være op­lært hos Ham; vValloe. Om dette sier repræsentantPm e. at vValløc selv mangler betingclsl'r for handel; han hnr si kkort. ikke lært Gjerilrw naget. Derimot har Gjersøe kanske hjulpet \Vall0e at konkurren\ med kjøbmændene. Ansokeren har formuc og bor iklm i en tid, rla handlen ligger saa nede. fritas for cle almintlcl ige forskrifter for at bli handelsmaml.

I 1830 søker lYiarcus H enriksen Bull hi,Jkerbev illing i Melsom­vik, hvis inclbyggere er folk i smaa kaar - sjømæncl og fiskere - , som har vanskelig for at komme til byen efter hver smaating. Dor er en høker før, mcn det er ikke bra med bare on. Ansøkeren har været sjømand i 3± mtr, l1 ar stor familj e og er kleinholset. Sogne­presten i Stokke, Gustav Klem, anbefaler, blamlt andet, saa høker Larsen ikke skal faa monopol.

-48-

Omtrent samtidig søker skipper J ens Gjersøo kjøbmanclsborger­skap. Sjømancl fra 10 aarsalcleron, skipper fra han var 20 am-, nu 47. Forlist flere ganger, tumlet omkring i Nordsjøen i 3 uker i 1814. Nu svakelig, lidende av slimhoste. 7 barn. Attester fra Frans Bull, A. Melsom, O. Monsen, And. Lindahl.

Dette blev repræsentantorne temmel ig drøit, og de anangerer on borgersam liu g i anledning av de to sak0r. Det har alllrig hæmlt. før. Først on samling, i hvilken Ole Monsen tilbakokahltc sin an­befaling, og hvor man onst. henstilte til repræsentanterne at mot­sætte sig alle utvidelser av hanclelsrotten (17 und erskrifter) og saa en til, hvor man vedtok en henstilling til kongen ikke at dispen­sere fra bestemmelsen om hanclelseksamen, uten naar elet gjaldt "udlevodo skippere, der bofincler sig med familje i trængenclo kaar". Hvad elet nu gjælder, er, at ingen uberettiget driver handel eller høkeri og heller ikke med haanclværk, som tilkommer profossjon ister. Privilegiebetjenten bør passe paa! Til sammen med repræsentanterno at avfatte on forestilling om saken opnævntes H vist.omlahl. Chri­stoffer Soeberg, Th.s Scheon og Thor Henrik Bruu. Don sidsto er altsaa kommet in el i han dl on tro ds repræsontan ternes man gol paa velvilje i 1817.

Et par dager senere avgir repræsentanterne en skarp uttalelse mot yclorbgore at beskjære byens og kjøbmænclenes rettigheter. Skal eler bli mor høkeri i Melsomvik - høkeri, som saa let glir over i kjøbmandshandol - blir det. et følelig tap for Tønsberg, da dor bare er 1/2 mil imellem. Og hvordan vil toldopsynet klare det? - Hvacl Jens Gjersøe angaar, da eier han et meget fordolagtig fartøi, jord­bruk paa landet og gam·d i byen og har clm·hos formue.

Og slik holder elet paa aarene utover. Kampen om handels­brevene fortsættes.

Skipper P eter Ely vil bli høker. Hans far var kaptein og tolcl­inspektør og tjente landet i treclsinclstyve aar. Sønnen tiljøs fra ung av, men uten h elcl. Stor familje, iameuso konjunkturer. - Repræ­sontanterne beklager stillingen. Født av clon nbeclro klasse", men har neppe papirer hverken som skipper eller til andet erhverv, og elet vil være tungt for ham at tjene som "simpel sjøn1anclt'. De ønsker ham "adgang til fremtids forsorg(' , mon ikke som høker, da dermed ofte forbindes værtshusholcl, og det bør heller indskrænkes end utvides.

Derimot anbefaler de, at Nicolea Christensen sal. Zakariasson faar ret til at handle mod nøl og brød m. v." Mon ikke anden handel. Det er ogsaa varmt anbefalet av sogneprest Arentz.

Om høkerret til Samuel Berentsen er eler strid, idet repræsen-

l ·~

4!)

tantorne 0r imot og magistraten for. Den sillstP lev0ror et kraftig indlæg, og førstnævnte gir sig.

Raa or clet to 0nkor. som søker hokerlwvilling. Fraraarlt'S be­st0mt.

Dette sidste ført<' Cml Stoltenberg in<l i protokoll en den 30. i:leptomber L830. Dot blev hans sidste prot.okollation, og protokollen er taus i 6 uker. ]Jon 13. novbr. mel<ler amtet, at lcjøbm. David Faye or konstituoret under Stoltenborgs sygdom, og clon 15. sender byfogden politibetjent Reis til Frans Bull moll elet kommunale a rkiv, protokollen og 13G dokumenter. For ela er Ca1-l Stolton borg dcJcl.

Men dermed ophorer kampen om ham1elshrevone ikke. Fjorten dager efter sees byens høkere, 18 L tallet, at ha sonclt

byfogden on besværing over, at 1Jyens kjøbmænd har begynclt at clrive som høkere. Do sælger i smaa qvantitetor: kjod og smor i markevis, lys og silcl i stykkevis, brænclovin i pæglo- og halvpægle­vis, .ia, lar endog kjoperne "fortære bnenclevin i deres bocl''. RliJd er ikke kjobJnandshandel, og der maa sætt.es en stopper for elet. hvis hokerstanden ildw skal gaa tilgmncle.

Dette foranlecliger et længre cirkulære ha byfogd011: Kjøbmæncl og høkere maa ikl'"e d ri ve samnw hanllel. Ganske

vist incleholder byens privil egier intet om hokerne, men det :faar man rette sig efter analogi er i lovm1o. Høkeme har enoret til at sæl.go i smaapluk levnotsmicller og anclre nøclvench ghetsartikler, men ikke utenrikske manufaktur- og kolonialvarer. · - hvilket hPrvod ind­skjmrpos. Kjod og smør og llgn. i JJJarlwviH, lys og Hilcl i stykker. bræmlevin ti l fortmring pa a stedet, lll a a kjnbmmndeJlO ikkf' sa·lge. l)o maa ikko være høkere dler marketenter\'. Ug - - x-B.- ll<' maa ikke hancllo om l:lCJwlagene for efter aftensang. Det vil nu, lla vi ingen aftensangsprest har, si kl. 5 eftenniclclag. De kjobmæncl. ::;om overtrær disse bestemmelser. n1aa være forberedt paa at miste sine rettigheter og faa mulld ov011 ikjøpet.

Dette clokurnont har Saxilcl fra politika1nrPt sendt Stoltrnberg 4. oktober m ed b0gjæring om. at (lot skal sendes i oirkulation. Stoltenberg har ela antageli g været syk, saa elet er i kkr ham, som har fort elet ind i llrotokollon, m011 son !lt er llet i følgon<lo tur og ordon: Aagaanl , Otto Zakariasf:len. H. vVall()e. Hans Ha11sc•n. P. A. Bnmn, mac.l. Lisa Holst, Nils Bull. marl. A. M. sal. Foyn. 'rhor H. Brun, macl. M. sal. Bull, Jurgen Gjers0e, A. Linclahl. Ole Monsen, Gjer­mund Olsen, Halvor :F'oclen, J. ~issen. Mart. Gjcrsøe, mad. Fageluncl, Ditlef Hvistendahl, F rans Bull. Ug Frans Bull forte det hele ind i. clon gamle protokol.

En c:ncstc av kjøbmæ11d euo har gjort on bl'merki liHg. og dl't· er 4

Otto Zakariassen : - Er elet nogen, som har gruncl til at klage, saa er elet kjøbmændene. Høkerne, de befatter sig med alslags næring. At de ikke nævnes i byens privilegier, beror antagelig paa, at man har anset dem 11nødvendigo og unyttige i smaabyer. De kan ikke skrive, en dol av dom, og saa følger vol derav, at de h eller ikke kan hese, og at de vel heller iklm vet, hvori deres klage bestam-. Jeg holcler mig til loven og byens privilegier . samt følger dm1 "costumo" , som gjælcl er andre steder i lanclet ...

Dot staar alt sammen i den gam le protokol. I 1831 er elet bare on eneste, som søker clispensation for at bli

lmnelelsmaml Det er vogn- og h:julmaker ChT. Hvistendahl, som har attest fra rikshospitalet om, at han ikJm taaler t1mgt arbeide. Repræsentantorne avgir en lang betænkning og har hjertelig vonclt av ansøkeren, men bedyrer, at han ikke er tjont mod at bli kjøb­mancl. Haanclværkerno er værre stillet end sjøfolk, for do har set mindre av handelsforhold. At bli titulær kjøbrnancl duer ikke. De fraraar andragendet.

Den 27. mars 1832 søker skipper Jacob Olsen Lyngaas borger­skap som kjøbmand. Født i Borre i 1776. gik 8 aar gammel blsjøs, har været skipper siden 1802, ført skib for A. Lincla,hl og derunder gjort mange handler. For Gjormund Olsen hkesaa. - - R epræsentan­terne drøfter grunclene for og imot. Det mure forhold mellom sjø­fart og handel taler til ansøkerens fordel. Men der er saa mange kjøbmænd i byen: 44 kjøbmæncl og kjøbmandsonker samt 27 høkere, og det er for mange i on by merl bare 1900 a 2000 indvaanere. Antallet av hancllencle vil sikkert økes vod dem, som nu tar handels­eksamen, og kjøbmænclen es stilling e1' ik:k:e misundelsesværdig. An­søkeren er heller ikke at beklage. Han er skipper paa egen skute og ikke sykelig. Hvad hans attester angaar, er disse mindre at lægge vægt paa, ela den eno er fra hans svigersøn, kjøbmancl Hansen, og de andre er "baroque". Alt ialt: v i kan for tiden ikke anbefalA clispensation.

Firmaet Blumor & Tsclmdy, som eier Vallø saltverk og har handel i Kristiania, vil opgi sidstnævnte, hvis do kan faa borger­skap i Tønsberg - uten at ha "dug og disk '' her -- og handle paa Vallø. Det finder byfogden tvilsomt, men spør, om elet ikke gam· an, at de holder "comptoir og bod '' i byen og lar salget gaa eler­fra. - Repræsentanterne er enig i elet. Audragenclet er umulig av hensyn til byen, men faar de forretning i byen, blir do skattep lig­tige, hvilket kommer godt m ed nu , ela andres skatevne sørgelig for­ringes, for enkelte endog helt utslettes.

Samme aar søker skipper Bendt Holst om at fritas for handels-

r

< .,

51 - -

eksamen. 56 aar, Rkipper i 22. Kone og G barn. Utstaat al le on HJUmtmLl::J v irl.orv:=ercligheter, nl.en kan ikke holde paa. under uisse slotto konjunkturer . . . Hop1·:=esent.anterno fraraar det med 011 lang bogmnclelso.

I 1833 søker st.yrman<l Ole G umlerscn Aulio l1 okorborgerslmp. Fmlt i Sem i 1786, blev i 1807 l)l·agb i engebk krigsfangenskap , hvor hm1 var i 7 aar. Læste i cleu tid navigation og tol< ved hjem­komsten eksamen m etl bodste karakter. Bor1t1 h er i byen sid en 1822, har kone og fire smaa, uforsørgetle barn. Søker nu hancllon som tilfl ugt. - Ropræsentantome bemm-ker. at vi lwr no gen og tyvr bøkore, og at elet er mer 0nel nok, tla byen sn::trere er i. av- end tiltagoncle. Ansokoren lider ikke ull.cler sykolighet og trang. saasom han har stilling som styrmand. Fraraar dot.

Samme aar hm· Johan F. \Val.bom samme skj æbne med et han­dolsborgorskap. Han er søn av garver Ole WaJbom, - or sjømand, men er blit tunghørt og er g<Lat i lmt.:ik. Avslaget begrundes med, at h an or et nungt m enneske".

Siclste hanrlels-anliggencle rlet aa.r er, at Baltzor Løgo, som paa grundlag av crhohlt hanclolsoksamon or kjøbmal1ll i :L<1rvik, vil JJyttc til 'rønsberg. Han har c>ksamrnsvielnm;byrd for, at han kan: l. mod fæn1ighot skrive det norske sp rog ortografi sk rigtig; 2. hese og nogenlunclo skriv o elet engelske sprog; 3. føre ordolltlig bokholderi.

B yfogocl Saxiltl or tilbøil.ig til at tm , at ansokeron maa av­lægge eksamen og,;aa hm·. Desuten ruaa l1an ha. været i butik i 4 aar og være ve1·nepligtsf ri. Derom sier Løge. at det or galt. og nævner fl ere eksempler paa.. st ok::mmon i en by or goclkjmult i on anden. Har i fireogethalvt aar været i butik hos Buckholm. -Repræsentanterne er enig mecl byfogd en. Det er saa rart med eksa­mener, - de kan bero paa bedømmelsen - og den igj en paa, om censorene staar i venHkaps- eller shegtskapsforholcl til kanuic1aten. DPrfor b(jr der avlægges pmvo 1ma dot sted , man skal hancllo -blamlt anrlet for at irottolmgge kjemlRkap til :stoc1Pts privil egier og merbtntile forhold. Noget præjudicum vi l Lle ikke v~e re merl paa at lage. -

Saa kommer 1834 mocl fortsat kamp om hamllen. Mm·tinius Monsen, son av O lP Monsen. har været i 6 a ar i ut­

landet for at lære sprog: engelsk. fransk og hollandsk. Efter den tid har han i 13 aar været hjemme i faren s forretning. som han har b estyrt efter dennes døcl ifjor. Dotte har hindret ham i at for­berede sig til hanclelsoksamen. Han or ogsaa 34 aar og har vanske­lig for at begynde at gaa i skole. Søker dispensatioD.

- 52 --

R epræscntanterne fincler elet besynderlig, at rlenne mand. som fra bam av er bestemt til handlen og har hat anledn ing ti.l at være i utlandet i flere aar, ikke har stolt sig saa, at han kan ta eksamen . Dot vi.lclo være inkonsekvent, om vi nu anbefalte fritagelse, saa ofte og nylig, som vi har fraraadd. D en unge Monsen bør ta eksamen.

Paa dette tidsp1mkt faar forresten ropræsentanterne et, tiHælde av velvilj e. Da snekker Lars .T ohnson Dahl fra Ramnæs søker om at bli h øk er, fordi han er kloinhelset, har kone og 6 barn. hvorav det ældste or 9 aar, og da snekkeri. er en lite i.ndbringendo pro­fessjon - han har gaanl h er. men stor gjæld -- saa svarer rle : Her er en høker for hver 80 a 90 indbyggere. m en høkerne staar s ig godt, - la gaa! Men Dahl faar være snekker l aar til saa han

' blir 40.

Uheldigere er skipper Hans Christensen. som v il bli høker i Melsomvik Fogden er i tvil. lensmancl Stangebye fraraar m ed den begrunelelse, at eler er bare 25 familj er demte. og ela er elet bare saavielt den on o høker, som ogsaa er gjæstgiver. klarer sig. An­søkeren er forresten fo rmuende. - R epræsentantern o fraraar bestemt baacle ' fordi Melsomvik er en liten flAkkA. og fordi eksemplAt vild~ smitte. Saa slmlde man vel ha h økere i de mange stranclstecler rundt omkring! Og Melsomvik har nok med "Jørgen Laersen , som er ansat(( dm·ute.

Petter Christian Otterbæk er under en sjøreise blit angrepet av koldbrand og faat sine bon noksaa ø< lelagt. Søker høkerbevilling. R epræsentantorne fraraar. Ansøkeren er bare 28 aar, er gift med on agtværdig kvinde (fnt Sundsvall) som hadde litt penger. Han har ogsaa lært snekkerh aamlverket. hvacl han h ar fortiet i sit an­dragende. - De nytter samti dig leiligheten til at si ot par kraftige ?rd o~ høkerne og vertshusholderne, 11 hvilke er omtrent synonym e(( . De vuker gJenn emgaaen clc noksaa skadelig og forJærvende.

Skipper Nils Jørgen Andersen , Roppestacl, Nøterø, har maattot opgi sjø e~ paa gruncl av sygclom. Søker om at bli høker og her­bergerer 1 byen. Har attest blandt a n<let fra provst ·will.e. R epræ­sentanterne tar kraftig i . H er bun1e være 12. høist 16 h øk ere og herber~erere, men er noen og tyve. Alt bor ha on grænse. men h er Jnver folle og søker og søker inden- og utenbysfra. Bestemt n ei.

- D et aar byttes begge repræ::;0ntanterne. Først paa aar·et trak Fr. Bull sig tilbake, grosserer Foyn fik de fleste stemmer, men skyldte paa, at han var overformym1er. AmtmanJon godkjendte dette og utnævnte kjobmanc1 Christoffer Seeberg, som tre aar senere ble: byens første ordfører. - Om høsten søker David Faye ent­lechgelse. Han anfører, at han har hat stillingen i 4 aar, at hans

53 - -

forretninger vanskeliggjør fo rtsættelse, og at dor bør skiftes paa, saa flere kan faa inc1gaaonde k.i<'ndskap til forholllene, ]Jvorverl betlom­m elsen kan bli retfænligere. Don 16. dOCl'Illbor mecMoler magistratell , at amtet har bif_· alLlt all<lragellclet. H an beklao·er at. on saa vær·rlig b ' . ,,

og cluelig mancl'' trækker sig tilbake. Den 20. holdes borgorsamliJlg. i hviU(en kjobmaud J. Nis::;en bl ev valgt til Fayes eft0rtolger som repræsentant. --

. I 1835 søker skipper Sørcll Torstensen om at faa sælge brørl og ol m. v. og at bli h erbergere r paa Huusoen i Sem. H an er tilsjøs blit claarlig i oin0n0 og har am·et for kjop t en fj erll opart av ful<l­gam·clen Huusøen. SteLlet d.anner uthavnon Gjerso, hvor Ller er mange skiber og tolk aaret rnn <lt, men især om vinteren. Hall har mange fortøiningsringer paa ::; in eiendom og fm iaar ogsaa brygger. Stedet trængor et bevertningssted, mtv11lig nu da kanal en næsten ikke er passabel. - RepræS<'nt.anternc - Socberg og Nissen - fin­der el et i strid me(l byens privileg iAr. T)esuten: Baa<1e pmt Torgers­øen og Vallø, soul ligger like i merhetAn, er der ,,skjøn a< lgang t,iJ

at, kunne torskaffe sig fortærin g og h erborgo(' . . . R e.dern e har ikke ytret, onskP, om holwri demte, og m<tn bOl' ikke skaffe bræncl evill s­smutlmller paa steder, hvor ov righoten e t· saa langt llllll<t.

Styrmal1(1 Zakarias Pedersen h ar Ull( ler e11 tnr med .,Mill en a ... ført av Lauronti.us Foyn, fa.at en trosse om foten, so m bl ev siNk t bosJmrliget. 36 aar. Søker om at bli hnl<er og nmrkPtonter. - R<'­præsentanterne N forbauset.. JYl~tate p <m ogs;ta - ! HorN for mang<' h ø!{cre. Ansøker0n har godt. ltaaJJ om at bli bra igjen - og bl i slupper. SlmdeJI ved uhe.ldet bor <lækkcs av 1nacl. sal. Foyn. An­søkorens stilling er forresten go<l . . .

.Jolmn Fr. WnJbom, som fo r 2 mtr sid011 har søkt, mOII jldw !aat Jmnclelsborgorskap , søk Pr om at bli hoker. Hans far, høker Ole Walbom , er <lød , og moren sitter igjoll i smaa kaar m e<l 10 bcun. Ansøkeren har været hamlolsbctj ent i bohorig t icl, men paa gruncl av svækket sy11 har han ikkP kunnet forberede sig ti l oksn.men. Det. daarlige syn gjør ogsaa, at h all ikkP er skiJ<ket. til an(lnt 011Cl han­del. - Det høres underlig ut. men rl'JJnBSPlltanterne fmmar. 8 att ~ængo der or doobelt saa mangP h okPre. som elet. bor være, vil d0 1kke anbefale nogP11 c1isp onsa tiou.

. Aare.t ender me<l, at lo<l Fi Poder Ha.ll scn snker hoker- og gj æst­g1ve1:rot 1 Sandøsund. Dor or bekvem. havn, som so kes av mange fart01er, og eler er mange fisk ere, som trænger livsfornødenlwtf' r. Det nærmeste gjæstgiveri er paa Nonh c 8unclene paa Tjømo, og der er to mil til Tønsberg og Sandefjord. - Fogden anbefaler elet. Byfogclen i L arvik vet fra on embedsreiso, at elet er nødvendig, at

M --

andragenc1et inclvilges. - At et gjæstgiv0ri kan være pan Bill plnck indromm er Tnnsbergs ropncs0nhmkr. M0n hnkeri? -- 11 oi! Hv011l skulll o fore' kontrol m e(l en saa av;; ide,; hokorforretning (

I 1836 soker skipper Joh. N. O. }hoslef om cLis1wnsation for at bli kjobmaml. Uh el(l so m sjomand , 1H"rvefeber som folge av -forliR, ­uskikket som sjomancl -· Repræsentanterne erkl ærer, at .,suppli­kanten er en særdeles brav og retskaffen mancl". som i 1834 vecl et forlis bar tapt baacle hele sin eiendom og sin helbrel1. Do aubo-Ealer ela ogsaa andragendet hvacl eler i denne tid altsaa c•r et rent sær­syn. - Da factr han hrwe 110 g;;wskr andet. skipper N. HanROl l. 1'0 111

vil drive høkeri ved toldstationrn lJaa G:iC'rsoe. H em er fo(lt i 17!l0, var i marinen J800-12 og f i ].; i kri grn en kule i vrnst re skinn<'­ben. samt har en svakelig kO ll<' og 7 La m. Hjæ ljH' r ikkr . Hnn hta r si t pHs paaskJ·pvet med D<:Hc(l(• privi legien H' . konsekvc>liSPL'IU' og cJ,,t h ole. Han faar n ei i næven s; tn gn•it. som nogm1 Hwnrl knn fa;t rld.

Mon skipprr N. Hansen g ir sig ikke. Han soknr igjt>n i 1Hi37. anfører grunr1ene fra før og hltr•ier. at han rr b lit entlnu :::va h• l i gorr. Det hj ælpor ikko. D er har intet h ænrlt , so ul kan mndrr r ri<lc-oringcn av ifjor, - siPr- repræsontantr m e.

Og saa er eler iJckc mer lotilljl 0 111 iJmJtll un i drn per iode'. HOJil llotte av::mit av borctning<'n gjmlder.

MPn n.t. f''0 ofte r i en gamnwl protokol. hvem rle!- <'r. som pan­tar f.l .i g besværet vecl at. unrlerkastn s ig lmmlPlsek::;auJPll; rlPt, t·() r væ r<' paa sin vlacls.

Onln iJ1 gen var eltc"r lov av 8 .. inni 181.8, at k_iobm æ11cl enP l1vor anrlon 2. :ianuar valgte tre av Hillo berlstB mænr l. :-;om samJJWII med magistraten skulrl e 1)eclomme. om "su pplikanJerno fra 1mnc1slmpens sill e kunde ansees værdige" til at bli handelsborgere.

De f0rsto censorer var - foruten byfogecl H ammPr - Nil ~ Bull, David Fayo og HPnr. Stolten berg.

Og elon fm·ste , son1 fremstiller sig. or Pl i maml frn, Holnwstnmd. D erefter k om den 27. a p ril 1820 Ancl<'rs Molso m, som fik næYntP h errers bevidn olso for , at h an, som var foclt i 17\10. "skri vor en tyde­lig haam1skrift, ortografisk rigtig dot no rske sprog, talN og f:lkrive r clot ongelslw sprog goll t. :-;am t at hcLll er kyndig i onlontl.ig lJog­holderi('. Viclore bovidnor <lo. at ha n r r "bokjendt for ot rnr1mPsko av god og sædehg vandd". hvorfor do onst.. oragtor. at J Lan kan bli kj0bmand.

D on sawm e gode skjæb no h ar Freclerich Schioldorup smnmr ho:-;t.. Der or baro den forskjel , at hau faar "temmelig godt'· i engelsk

r

- 55 -

D en næste. som frC'mstiller sig, er Anders Christian H anse11. .Han tar eksamen i tysk Jn Pd Eng. H esselberg, Sam. Foyn og Frans Bull som censorer - og staar sig (1821). Samme aar Thomas H vi­SGendahl. Om h am or uttrykken e mindre anerkjendende. men det klarer sig.

I 1822 er elet bare en fra Holmestrand. Aaret. efter fremFJtiller Anders Bull og J a mos Bull Fng for den

samme bedømmclsoskomite - den første ta r fransk, den anden m{golsk.

Saa kommer H ans Hvistendahl , som faar elet skudsmaal, at han lmr god haanclskri ft, godt norsk, 11 vortoror " og skriver elet engelskr sprog rigtig og fæn li g og kan bogholderi.

I 1825 fremstillPr hanri PlslJetj on t Ditl d H visten clahl sig fo r H amm er, N. Bull og Davirl Faye og slipper fra det mo(l en an er­kj onclemlo. om end litt kjolig beelømmelso.

Am·et efter træ-Iler vi 011 ma.n <l, som blov meget kjrmlt og lJe­nyttet i byen : H and clsbet.i<'nt Peter Ambrosius B ruun. Da or Saxild. Frans BuH, Aagaar(l og Anrl or;: Bull consot'l'r. BeclUJ mn else: TyllP­lig haanclskrift, ortogral'isk norsk. engolf>k godt., tommPI ig kynrlig i bokhold eri.

I 1827: Friderich 8cluøllPr, skibskaptein. H an bofimles at være gor1 i norsk m eget go(l i engelsk , kynclig i bokholderi.

Til don 30. april h adl1o PedC'r Bull JYielsom mrlr1t, sig. men koJJi ikke. Han kom den 13. a ugust og hentet sig ot "nogonlundp'· i r:mgelsk

I 1829 kom skipper Jacob Nissen , kjendt komJJlLmomaml r1er­ofter. Resultatet sp ocifi ceres ikko, men hn,n fik eksamen.

I 1830 faar J ørgen vV. Ullitz og Andreas Bull lYielsom h enlJolr1s­VlS ,,meget(' og ,,go<1t('.

Paa dette tidspunkt h adde H enr. Hol st meldt sig, mon foretmk at "fortsætte sin utdannelse" . Censorer elet aar: Saxilrl , Frans Bull. Thomas HvistenclalJI og Otto Zakariassen .

I 1832 tar Nicolai Bn.mn eksamen som mægler. 1833 H m1s Zakariassen handelseksamen. Da or OhristO])hor SoeLerg blamlt censorene.

Da det lecl paa, lot man protokollen væro m ere lmap. At han­delsbetjent Ole Bronn l'ik haudelseksamen i 1833, boviclnPs m erl et par linjer. Om H o nr. Hol st h etter det i 1834, at han nnsPes ,, vrn r­

dig til at faa borgerskap so m kjøbmancl " (8axild, Ditld Bvistemlahl. Frans Bull, Thomas H vistendahl).

Samme aar ansees ,Jo h an Hendricl1 Dietrichs "værdig(', hko::>om

- 56

Fr<'<lri ch Chri sti an Holb~rg ArPntz til(lelPs " meg<'t godt fra kull(l­skapens sid e''. -

I 1.835 er ll an(lolsbetj. Ol n Ol sen 11 tra lmnclslutpens s i.1l e vænli g". Det samme er ti1fældet m od kmdelsbetjcntene Cl1risten Olsen og SevNin Cbristi<tn Hovbrændcr.

T 183"6 faar H. Hovbrænd er, i 1837 J oh.s Aagaarcl og H ans SPe­berg eksamen.

D erimot lykkes <let ikke for hand elsbetj ent Emmmmel Luncl Aamot i 1840. H an .. ansees ikke fra knndskapens siclo værclig". -

D et sirlste er. at h andelsbetjent Gustav ns Fageluncl samm e aar ;, ansees efter mumltlig og skriftlig provr vænlig til at vincle borger­skap som kjøbm aml i Tønsberg '', - uml ortegnet av Snxilcl, P. A. Bruun, Sam. Foyn , A. B. Melsom.

Saa v ar eler ikke fl er. Men saa kom jo ogs;;m h a.nclelslove11 av 8. aug. 1842. D cn in cleholcl t i ~ L bPst r mlll l' lsrr om. at h ancl8lsbrev nt­s todes til enltver, :-;om ifnlge s in a ld er ell c' r ved bevilling er fnldmymlig. naar ansokeren to r.nvrig opfy lcl<'r cle lwt i ngPlsor , som i almindeligh At 8r foreskmvet ·for erlJVervrlso <W kj0bstadsborger::;kap . J) pn lov gjnr

Dette billede er - stuwi<lt vit es- det ældste eksisterende bill ede a v b y<' n. DeL c•r l't maleri fra 1770, n øin g ti g· o pt eguet av a rkikU Fredrik l'l'ile1·sn' .

8om man ser, Jig g er Slotsfj e ld e t dn selvsagt nteu fes tningsv erk er , idd disse forlæn gst var ød<'lagt, og uten taa rn , da tnctaarn et, som brændte i 1874.

--- 67 -

altsaa handPlsn æringPn fri Prf' enrl nogensin rlP. D en best emmer des­uten , at lamlhandl Pri er k an d aul oros vocl kgl. b evilling, hvor di­striktets tarv krævor dnt, og ut.en at vodkommenrle t ar borgerskap til n ogen 1Jy . J.k r aapll es ogsaa arlgaug til en h el cl el frihan rlel , spec idt. paa steder, som li gger 3 mil eller mer fra kj0bshtcl .

Men elet avgjorPncle gjPnn embrudcl sk er ved lov av 26. mai 1866. som bestemm er, at ret til lnncU1amlel m od varer av ethvert slags (saan ær som rusclrik) har enhver , som har handelsbrev, eler utstedes av fogden. Enhver myndi g mand og kvincle har ret til handelsbrev , naar vedkommenrl e ikke h ar gjort sig skyldig i forbrydelser . clrr hinclror adgang til borgerskap i bym·n e. D og k an folle mod hand els­ret i by ikke dri ve landJJamlel - og i.l :ke kirkesangere og lærere. Mell nærmon' oncl en mil fra by kan i11gon rlrive landhandel ute11 kgl. bev illing. Varer k an k.i•JjJ OS clirekto fra utlandet. Landhand­lerne var forpligtet til i tilfmltlc a t la sig ansæt te som gjæstgivoro. -

Efter 1842 blev lctmlhamlel noksaa alwimlelig paa m ango steclor lawlet , og i vo r t icl or cl on jo sterkt utv iklet.

Og vi har faat en ny hanrl elslov av 15)07. Om d.on or tiHrerlFJ-

først opførtes i 185(). - !VIølle ba kk ens "gamlc~m0 ll e'· sees ty deli g , men man antas at være nedrevet litt fø r 1800. - Beg·g-e J;irkerne er drr, Laurentii med hoit taaru , 1\Iariakirkeu uæsten uten . - Sjøhusen c stil;ker ut i vnndet som cle gamle byer ideth ele, - ~amm rnhæn g·eud e brygger find es ikk e.

- 58-

stillende, maa overlates ti l andres bedommelse. H andelsstanden har stillet krav, - den har forlangt. at vordende handclsmæn<l skul<le kunne noget bortimot elet. som Car l Stoltenberg forlangte, men har ikke faat sine forlangender imøtekommet. Sj]r.kert er elet, at loven av 1907 er slap i samm enligning med loven av 1818.

-~

Toh- Skilling D. Ct,, ltvis Indl~;niug af Stædets ; HantUcn~le er gJI\illt for.

,;/ Tombe'-s..,deu ••/J"JC~ ---lfUJJ;"f . . ;r p# / / -~ .... l

q':R)'/< X.r?;it'"./ ·,y,.-;r/{ '2/f "4n .t'" / r..K- ""'""~

~:\_) .. . y .... Den paa side 2l mntaJte "pengeseddel", gjeng-it i 2/ " størreJ ~e.

Byens haandverkere.

Fabrikclriit var der i clen11e periode se lvsagt ikke tak om, -neppe noget sterkt utviklet haandverk ]teller. Det eneste Rkuld0 kanske være g nldsmedenes virkso10het. Desuten clrev garverne det i sin tid noksa,a sterkt.

Ellen; strak efter alt at rlotttme haandverket s ig ikke ut over det strengt daglige behov, og med i elet ,,offentlige liv(' va.r haand ­verkernc ikke. I den gam le pwtokol nævnes de overhodet ikke før i 1822, ela skomakermestrene Nils f::loelberg. Anders Haagensen, Gud­brand Steen, Anthon Johansen, Andr. Berner, Nicolai Lorentzen og Christian Bentzen klager over, at uvedkommende blander sig incl i faget. F lere av byens inclvaancrc tar bønJer og a:tclrc ulærtc foll< til at sy for sig. Det er cJct rene fusk paa fagets bekostning. Der­~or søker de bevilling ti l Rt danne ,J_,aug((. - Ropnescntanterne fraraar dotte. Bare skomakerne vil l evere godt arbeide til rimelige priser, vil borgerne nok ho l de sig til dem istedetfor til de nom­JobonJc·'. Det er clen t rost, skoutnkome taar.

I 1826 sokN Chri;;t·ian Hvistemlahl bPvilling tiL at anlægge en hjul- og YOgltfabrik i ToHsberg eller La,nik ]lPt-til har repræsen­tantPrnc intet at lwmerkr. Kan han levNe gork varet· til billig<' priser, vil bam1(~ han og hyen va~re godt tjont tuccl det. . . . Fire aar senere soker han om at bli kjobmand. forrli ]J<-.tll ikke t-aalt~r

tcmgt arbeide ... I clmmr ti<l har vi 011 Lll 'lllakN l10r, SOill lt dter Holter. lVIorl

ham har byens st-y rf's tmoncl a1lskillig krangel om, ltvor meget ha11 skal l1a for ·rcparation av og tilsyn med taarnuret i kirb,lJ. Dor er gjort kontrakt paa 4 aar. m en urmakeren 1'incler betalingen for snau.

I 1827 skrive r repncso11 tan terne til byfogden . at en rna l GL' fm Kri stittnssalJ(1 vil lm borgerskap hor. I don anled ning gj~~l!l o r dPt nt vmre foriiigtig. .l\[aml<'n er yderlig forarmd og har mange barn, saa ll<'t or at hdrygh'. nt ltnn lmn fal<lP dd offo11tligr til hynl<'. -

At hv<'n hadd e kmtkllrnmt:cdvg·tio·t' snok],rn'. f t·omrranr av fol-.; u b l .__,

g0ncle: Uon 10. <tpril l82~ l skn'\~ byfogd<'n . at dt' t' trrm tges nye ;;tolor

til madshwn, l clnsin. Vil <lere l>esorg<' indl,_iopd. elLer skal .i<'g'( RPpræs<'nt.,mtf'l'lH' HV<ll'<' J', nt det skal el<' or<ln<'. J le vil la <'JJ

paalitdig ~-<h]Jper ],jop <' dem i Hollaml. ]\.Jon eler bor ta,, 3 du,; in av hensyn til borg<' rsamlingeme, - hvis D eros velbyrrlighet intot har rlerimot at erindre ...

Men det hm· byfogcl011. H.imeliglwt tilsi0r. ;;var<'r han. at sto ­!Pll0 lwstilles hos <'Il n.v l>yPni-i snekkere. Dor <'l' rosilw ved at ta deu1 1ra ntlanclet , fordi det ikkr l'l' sikkPrt. at arbeillPt ·or gorlt. DeR uten: Hvacl kan dt'l' ikke hæn1le underve is ( Nn okkermPskr Dalt l CJ' villig til at- levc'ro st-ol0ne HH'rl !mlvrRkinrltrn"k for l sprl. 60 skill. og med o:aneskimltrmk l sprl. 3G ;,;ki li. j)J'. stykke. Skaf nu dorn:,; opg<Lvo mAcl fragt. tol<l og dot h ole, Amnt oplycming om, hvorvitH. dore overtar resikoon ved forsendelsen fm ntlaml ct., iiaa har vi so! ­H erpaa S\ arc'r repnc>sontantorne , at deres opg<tYe al ene har været at spare kæmnorkclt;Sl~ll for ll n11d ige. utgifter. Or IJollmtdskC' kurvstoler, ruaclstnen 11 n l tar. har dPn for :30 aar si( len {ant a Y :l'orlikskmmnis­s.ion cn, og lle har a.ldrig lJebovd roparation. Kan man tro det, samme om Dahl s stoler! Tingen er <len, a t utlæmlingerne lager Rino ,.m eublL'r" av tlll'l'<' materialPr, og ela er llo alticl st erk0re. Men vol::m, inrlhent attltml! Van bym1s snekkon' kottkunen', saa C'r rld, i dist:Je ti(lor bm. HaatHlvm·kome J1ar foncstC'11 slu_]Jp et lPt mecllt cn ­syn til at bære kommunens byrder ...

Imidlertill gaar Saxilcl til amtet mod striden om cle 3 clnsiu sto ler (der or og;;an, <tndrc strirlighetrr paa denne tid. hvorom nær­mere senere). ::\[en amtet ;,;varor , at det ikke har avgjorelsesrnynclig-

60 ~~~

het i slike saker. Striden maa i tilfælrle i meclholr1 av reskriptet av 20. n,pril 1791 forelægges regj eringen. I en saa liten sak bør man rlog kunn o enos. Skal amtmanden si sin m eni11g, saa er det el en , at sto lene bør kjøpes i byen.

Byfogden oversender llette brev og forlanger en best emt erklæ­ring. Da gir repræsPntanterne s ig , iclet de sier, at de ogsaa før har hat tilbøielighet t il at kjøpe dem h erhj emme, hvis de bare kan faaes gode og billige. D et er forresten godt, at vi slipp er bryderiet m ed at bestil.le s~olene fra utlandet. - Det viser sig, at raadstuen paa denne t1d (1 1829) er und er reparation. Byfogden m ener, at byg­m esteren har brudt kontrakten , men repræsentanterne hævder. a t man ikke ~ør være saa nøio - for en anden gangs skyld. '

Ellers mdeholcler rlen gam le protokol m eget lite om haandverks­stanclen i denne t icl.

En enkelt gren , møll einclustrien , er dog nævnt nogen ganger. En saakaldt "hestemøll e·' stod ved den nuværend e Møllegak

fra gammelt av, men betegn es i 1801 som "ubebodd". Den var n eppe i b;ruk længer.

Paa Møllebakken hadd e fra gammelt været rnolle. - rl et er jo derav, navn et er kommet. l len staar tegn et paa det mal eri av Tøns­berg i 1770, som gjengis nnd otsteds i den11 e bok , m en llen maa være 110rlrev~t inclen 1801 , id et den ikke nævnes i follwtmllingen ela. H oli Pr 1klce n mvn es nogon m øll er.

1 1823 vilde kj obnut!Hl A 11 ders Linrlahl og skibsredN H. \Va ll øe paa Mø.ll ebn,kkell opføre. e11 v indmølle, som de badd o kjøpt i Sverige. De skn ver og sprn·, om de kan faa leiet gruncl og i tilfælde ti l ll vil­kell pris ( Stolten bt'rg nJ B11er, at grulHl<' J 1 skal være avgiftsfri i 5 aar og derefter betales JliPd 2 daler am·ot. N. Bull v il ha 3 rlaler aarot og inge11 avgiftsfrihet. Om cletto lwl(les saa borgorsam ling, som med 12 st emmer gir Rtoltcllborg medhohl. lVIen mølleoierne er forp ligtet til at male for byens folk for ckn _l)ri s, som de nærmestP mollebruk i ar.

JJot trak litt i langrh ag, f,,l . elet gik iord o11. Den l. september n~s to aar (1824) er dor lilfort: .,----:- blev el et stykke jonl. som Aml crs Lmdahl og Ha11 s vVall oo varo belovet t il et moll ehns paa Mølle­hakken uclviio;t og fal<lt i l<:engde nord og syd 4 favner og i breclclo ost og vest 3 favnec·. 8 aa 11ogot stort a real var tlet jo ikke.

Det viser sig ogsaa, at det er blit for smaat stol. Derfor skri­ver H. D. Walløe rleH 12. juni 1830 fra Teien gam·d paa B ytangen og besværer sig over, at hans vindmullebruk paa Mollobakken ikke er bra nok, ikke er tjenlig til byens behov. Kan han faa en større tomt paa rimelige vilkaar , vil han opføre en ny og fmbo<lret mølle.

-- 61 -

Byfogden an befaler det . og llet ender med, at han faar tomt paa en sandbakke omtr. N.O. fm den saakalclto Skauvardaas (et navn, som er blit helt borte), paa don søndre side av veien til Saltverket, 20 x 30 favner. Efter beslutning i borgersamling blir avgiften sat til 10 spd. aaret , og møllecieren faar forpligte]se til at male eftor tur for byens borgere efter samm e pris som for andre.

lVIøllen , som stod ret ut for den søu<lre indgang til amtssyke­huset , kaldtes ,,StonDvJllen " og stod der til ut i otti-aarene, men var ikke i. bruk i de sidste aar. Smed H. H enriksen kjøpte den til nedrivning, og en av møllesten en e fincles i tomten til Henriksens verksted. "Vi hadde ved længe av den svære stokken , som vingern e sat paa", sa H enriksen , ela han fortalte om elet.

Der var vindmøller ogsaa paa andre steder i d istriktet , - paa Tjømø var der forresten tidlig on mølle, som gik m ed vanclkraft. -

- 8. august 1836 søkte boktrykkersvend Christian Hansen til­laclelse til at oprette et boktrykkeri her i byen. H an hadde like fø r søkt i Larvik, men foretrak Tønsberg, ela han hadde hørt nogen ytre ønske om at faa et trykkeri her i byen . - Derom bemerker r epræ­sentanterne Seeberg og Nissen : "Vi indser ikke, at et boktrykkeri for denne by kan bli til nogen synderlig nytte, m en ikke desto mindre, naar supplikanten vil prøve med at anlægge et saadant, da skjønner vi ikke, at eler fra byens side kan være noget at erindre" .

No gen sterk tro paa "sortekunstens" betydning for os h~clcle man saalecles ikke, da den meldte sig til tjeneste her i byen.

Christian Hansen fik t illatelse paa betingelse av, at han skulde h a trykkeriet i orden om et aar, men (l et blev det ikke, og da bok­trykker Winther søkte i 1838, bemerket byfogecl Saxild, at <len gamle tillatelse maatte ansees bortfalclt. Nu har man imicllertid faat bok­trykkeri i Larvik, i hvi s "Amtstidencle" man kan faa kunclgjørelser incl. H vacl en boktrykker skal leve av her i byen , skjønner by­fogden ikke. - Vedkomm ende faar borgerskap , og den 13. m ars 1840 nævner Saxild i en protokoltilførsel stedets "U geblacl (( . Men om dette er utgit av Winther, som fik trykkeri her i 1839, eller P. T. Malling, som gik igang i 1840, oplyses ikke. I sin 5-aars­beretning i 1841 nævner byfogden <lom begge. ,,At de begge i læng­clen kan bestaa, betvivles meg et l', sier han .

11 U g eblaclet " blev forresten ikke av lang varighet. H eller ikke "Tønsbergs Merkur", som lVhlling ga ut et nr. av den 18. juli samme aar, blev til noget. Derimot fik 11 Tønsberg Tidende", som under­foged H. G. Wang begynclte med 30. juli 1840, en lang tilværelse, idet dette blad gik over i 11 Tunsbergeren (( . - Nærmere om byens bladc senere.

-~ - ~ -

l denne forbindolsr kan man kan;;kl' nævn<> hrælldevin;;b r<Dll­clingen.

I 1817 sluivor Henr. Stoltenborg, at clen "tiltagcmdP uvirksomJJ d, i hancllen" gjor, at han sor sig nøc1t ti l at soke 0 11 ny mer[ngsgrrll. Han vll anlægge ,~ et helet bræmlevin sbra:mcleri:'. Drt har han lo\· t il , idet 1m:t'nclcvinsbræm1ingen var frigit i 1816. Han har ogsan plads til dot i SLTl gaanl, K lnb-gaanlen, bramltakst i .1 817 oOOO sptl. Mon han har litt lite vand. Knn<le li an bare faa lcngge en remlo fra .,brauclbnmrlrn os rcsorvo.ir", vilde ll ot klare ::;ig. Han skal ban1 ta spilclvanclct, og til gjengjæld kan hranclvæsenøt rlisponere hans beholdninger. JYien han maa faa være alrne om lrdningen, da rl er ikke er vand til Jlere brænder[er. - He l"til bemerh'r repræsent,m1-

torne, at næringsveiene i denne tid har nndergaat forandring til rlnt værre, og at det derfor er unskelig, at rlo, hvis forfatning sættt'r dem istand til det , anlæggor inclretningor, som drr kan tjenes nogrt vecl. Det er imidlertid tvilsomt, om Tønsberg i denne henseende kan konkurrere med Larv[k, Moss og Drammen, meu el et faar jo bli rl oros sak at bedømme, som gir sig av merl elet.

Sari1m e am- soker Fram; BLlll paa grum! av ,,t ill::ltotte uhold og handelens stammi11g og kreclitoni::l avtagelse" at faa ta vaml !ra 011

av cle tro branclbroncle til et ,)ille bræuclev[nsbræmlori :<. (Hau ha eld e den nuværende A. B. Kjolos gaanl og "Folkets hus", branrltakst 6000 spcl.). Anrlragondot a,nbefales paa betingelse av, ett han ikke lægger renllen dypere enll on fot fra bromlous overkant, og at han stiller sin vandbcholclning til raadighet L bram1tiHmlrk. - 'l_'re aar senere søker han om at faa i::lænke rond.en , saa delt bli1· 4 - 5 fot, eHerl::l faar han ikke vand nok til bræncleriet. Det anbefales av branclinspektør L[nclahl og av kanal- og havneinspektør major Gocldc'. Han faar tillatelse til at sænke clen incltil 3 fot.

I 1821 søker H enr. Stoltenberg st01·tinget om at faa anlægge bræncleri paa Rovocldon, som 11kun ligger 130 favnP fm hans gaard·· . og l1vor eler er vand n ok. - Dette anbefales av tolc lkasse rer Yagc'l og av reprmsentanterne. som ::mm tidig klager over, n.t vand ti l l! US­

bruk i tørre ticlor uma h entes en ottcudoclols mil utenfor byøn. Der b lev ialt anlagt en fi re-fem brændorier h er , men cle var

ikke store, og nogen særlig betydning som industri fik de aapen­bm t ikke. D ot m eddeles, at de i 1836 brukte 700 td. byg og 3600 trl. poteter, m en kort efter blev elet paa gruml av kontrol og beskatning slut. Efter 1845 blev der ikke brænclt brændevin her i byen.

Byens jord.

Som i inrlleclningskapitl ot forklaret . bestod ,. bymarken"- byPns utmark, som arealerno ogsaR, kalcltes - i 1799 væsentlig av myr og vanclsyk jord, som var bevokset m ed oret l"ær, mo:;;e og smaa busker. D er blev ela optat de nødvendigste hovncl avløp for vandot og lagt planer for .markens oparbeiclolso, men ikke blev planen ordentlig gjennemarboidot og enclnu mindre med nogen kraft gjennemført. Det kom clels av, at man hadde lite at rutte med (avgiften for hav­ning strak ikke langt), dels ogsaa av, at eler var nogen uenighet. baade om maal og midlor. Et hensyn, som endog dot danske can­colli gjorde opmerksom paa, karakteriserer situationon: man maatto ikke dyrke saa sterkt op. at det blev forlite igjen til sommerhavn for byens kjør! - D et viser sig, at dor var 39 h ester og 162 kuor paa havn i 1815.

JYien i et punkt holdt de styronclo fast: De solgte ikke jorrl. Hverken hustomter eller løkker solgte de. Det onesto salg, som er omhandlet i don gamle protokol, er avhænclelsen av hnstomten ved raadstuen for at faa penger til reparation av spindehuset. Ellers er det utelukkende bortleie paa aaremaal eller paa manrls og kones levetid, eller saa længe vedkommende bor i byen.

Denne jordpohtik holder sig ogs~ta i tidsrummot 1814-------37, men det or sildcert, at der blev opclyrket en h el del fra l 812 av. ela man fik tlllatelse til at bortforpagte til opdyrkni.ng. -

I 1816 skriver byfoged Hammer, at man efter et kgl. reskript av 1783 har hat en 11 inclretning til o p dyrkning av bymarkm1 ", til indtægt for hvilken eler aarlig indkræves 48 skill. for hver ko og h est, som havner. For disse penger har man opdyrket v isse stykker, som saa igjen - en del aar senere - utlægges til havn. l>ette har clog budt paa fl ere vanskeligheter. Gjerdefangot Pr dyrt, og gjer­clerno blir regelmæssig bortstjaalet om vinteren. Ikke ongang sten­gj erclerne lar man være ifrecl. Leiehjælpon or kostbar og gjødsAl vanskelig at faa tak i, ela kreaturholderne har private løkker (incle i byen) at dyrke. Nu iaar er to løkker med ,1aldeles lmyttig jord(' bortforpagtet for 117 rdl. aaret. Og slik bør man gjøre detXhoretter, saa kan

11rydningsinclretningen (( ophæves og dens beholdning og

kommende indtægter b1'ukes til gater og veier. Inclkjors l erne ti l byen var til ifjor som i ,;Clen usleste landsby", - do blev da ut­bedret, m en dette arbeide maa fortsættes, og de utgifter kan h em­nerkassen ikke bestride. Han foreslaar:

- 64

l. H avningsprisen forh oies til l spcl . pr. kreatur og indbetale::; til kæmneren.

2. P engene brukes ti l forbedring av byPns gater og veier. 3. K æmneren avlæggor aarhg regmkap. 4. Rydningsindretning0ns beholdning, 382 spd., brukes til narets

gate- og veiutgifter. -Nils Bull erklærer kort og fyndig , at han or en ig i dotte,

hvorimot C. Stoltenberg nærer avgjørende betcon kelighoter vecl <.let. .[ en lang, høiticlebg argumentation hævder han , at man bør fort­sætte opdyrkningen som offentlig foranstaltning. Ganske vist or stillingen i øieblikket saa trykket, at enhver lett.cls0 i skattebyrcleme vilcle være kjærkommen, men hvacl byen i længden vil staa sig bec1st paa, elet er at faa byløkkerne saa godt opdyrket som mulig.

Dot blir til det, at man i en del aar onlner sig paa begge maa­ter, - man baade clriver opdyrkning og leier bort lokker. Men helt bra gaar det ikke. Derfor skriver ogsaa repræsentantern.e i 1817 til byfogden, at bymarken "mishandles'' istedotfor opclyrkes. Borgerne nægt~r at levere don gjødsel , do er pligtig at avstaa, og byfogclon bør offentlig advare mot slik optræuen. - JYien forresten er det ikke løkker til opclyrkning og jordbruk, der staar strid om, -- de er let at faa. Gjælcler det clerim.ot tomt t il hus. da komm er gnlclvægten frem - likesom ved borgerbrevene.

I 1819 har Peder H eiding solgt ot hus i Forstaden til farver H . H. Dahl, men det vi l ropræsontanterne ikko fimlo sig i, - do forlanger, at det skal Jteclrives til bortflytning. Dah 1 søker om at faa det staaoncle, mon de sier nei; for kommunrn eiPr tomten . Den blev i 1805 bortforpagtet til Werner med clot for1whol< l, at hau hver­kon skulde sælge eller leie bort og ikke holUe vertshus. H ar nu W crner solgt til Heidin g, saa er elet uten hj emmel, og følgelig kan H eicling ikke sælge. Huset bør rives og tomten rydcliggjøres.

I 1823 vil Stolton berg la lYJentz Olsen fra Skjee faa leiet rt tomtestyklm, men Bull vil ikke. Spørsmaalet faar sin besvarelse i en borgersamling, hvor ogsaa andre saker behandles. .Me~ttz faar ikke tomten.

I 1824 skriver repræsontantorne om bymarkon. Det har ikke gaat bra mecl opdyrkningen, men noget beure eftersom løkker bort­forpagtes. Nu bør derfor den offentlige opclyrkning ophøre, rycl­mn~·skassen brukes til avclrag paa kæmnerkassens betyclelige gjælcl. avgifterne forhøies og fra nu av inclgaa i kæmnerkassen. D ette har en borgersamlin g , som blev holclt i et andet anliggende, uttalt sig for, men byfogden bør foranledige en ny samling, saa man kan faa elet i lovlig orden. - Der holdes ogsaa borgersamling om det den

65 24. juli, og man præcicorto standpLmktot saaledes : Na:ctr en eng­løkke blir loclig, skal don lægges til bymarken for at styrke dennes værdi som h avnegang, mom t il gjengjælcl on løkke vecl auktion bortforpagtes (paa mancl og kones levoticl eller deres fraflytning) til opcly rkning . Altsaa en fo rm for vel<sclbruk - Ryclningskassen, som er paa 517 spd. 521/2 skill. , t ilfalclcr k<Bmnorlmssen. D otte appro­bOL'es saa av amtet, og dermed er vi da forsaavidt incle i en ny tid i jorclpoliWmn i Tønsberg, - og der er helt stilt for løkkespørsmaal i 3 aar. Men i 1827 sior byfogden, at ma.n bør bortanktionere Knucl Fritzøes løkker. Er eler ingen flere ledige? Repræsontanterne svarer, at det er de ikke sikker paa. La os gaa og se! JYien bed Frans Bull og kjøbm. Linclahl være med paa elet . . . nEkspodit ionen" kom dog neppe istand. Dor o p lyses iaHalcl intet om no gen resultater.

JYien i 1828 har de fant greie paa1 at Iver Gulhaug uten tilla­telse har sat sig i bosittolsP av ot jordstykke i Forstaden og enclog bygd et hus paa elet. Hr. byfogecl , g rip ind! -

Paa dette tirlspunkt opclager vi en betydelig raritet i de kommu­nale annaler. Foranlediget ved on honvemlolse i 1828 om en tomte­strimmol ved Slotsbakkon, gjør ropræsentanterne don bernerlmi.ng, at da borgerskapet ha,r bestemt, at utvidelse av tomter til private ikke mer skal fincle sted (vistnok holl or ikke bortforpagtning; byen var stor nok), kan de intet gjme vocl det. Om dette blir dor ,, raacl­stuebeslutning(' den 6. mai 1829, og ansøkeren , .Jørgen Abrahamsen, :Eaa.r sin ,,tonltostrimrneiL' . - .Men ela h ar byfogdeu opclagot nogct ulovlig: Glasnwster Klaus Lam1 e har voll s it hus paa Mollebakkcm opført ot skur, - hvad skal eler gjøres vpcl elet? RPprcosentanternP svarPr mecl et spørsmaal: Ifjor annwlclto vi Iver Gnlhtwg for 011 lignende affære, - hvonlan or elet gaat med don sak ? - Byfog(lon gir beskocl om baken: Ivor Gulhaug h ar ogm1tlig iutot galt gjort.. H an h ar bare opført et vaaningsh us, hvor han før hacldo et skur . . . Kjøbmancl F aye er (som nabo) misforn oid. forcli han frygter , dor skal bli logihu fl for reisencle, men om eld blir tilf;;olclet, skal :j0g som politimester nok sørge for ro og ordon . Iver ha r flyttet et. gjærd o litt, det er sandt, men han Fl ytter <l et tilbake, naar l'C'J>ræsentantern o forlanger clot (byfogden har Lat to borgere t il at. SC' paa forholdet-,). Glasmester L arme derimot er ikke saa uskylclig, - han h ar tat til hustomt lit,t av elet, som var græsgang, og slikt maa dl'l' sættes i:ltOll_j)l'l' for. - Repræsentanteme m· ikke enig. Iver Gul baug hm· "fOl·nær­met byens interesser ", og glasmestoren rnaa paal ægges at rive huset ned og gi gnmdcn tilbake til bymarkon.

I 1830 gjentar reprcosclltnnterno, at. do eft0r beslut.n i.ng av 25. juli 1823 ikko har ret til at disponere tomter, og hor or vi da ved

- 66

elet nwrkelig0. Bytogll.0n oplyser n0mlig, at de11 antagelse bPror paa on misforstaaelse. Borgersam 1ingm1 i juli 1823 (ikke 25de, mrn 24de, bemerker byfogclou) nægtet JYlonz Olsen 011 tomt og sa, at man h ar latt altfor mango tomter gaa til ,,])Grsonor av omhandlO<k klasse", samt at det var paa tide at faa. stanset byenR vid0re ut­videlse paa don maate. Men de1·i ligge1' intet almindelig {o1·bucl! -I 7 aar har altsaa repræsentantomo gaat og misfori::itaat on raaclstue­beslutning . ..

Sa a er dor bare et og andet smaattrri uten princip1el botyd11 ing utover. Skjønt forresten: Ole Monsen har sat gjær< l C' om sin l øk ke og ela tat nogot mer med. end han har forpagtet. Han søker saa om at faa utvidelsen som tillæg. Ropnesentanteme or ikke bli rle i don anledning. Det dre ier sig om 180 kvadratfavner, og man lmn nru:e la det skure; saken faar forelmgges en borgersamhng. Mon det ønsker ikke Monsen, - han forotrækkor at flytte gjmrdPt til (let rette sted. --

Hammer or nu ikke byfogod henger, idet jo Saxilcl ti.ltraaclto i 1826 .. Men Hammer bor hor i byen , og han i:JC'ndor 16. juni 1830 en længro skrivelse angaaowlo oienrlomsrotton til tlm1 lokke, tl\gl­verket ligger paa.

Denne don forrige byfogcls henvendelse bc·svarC's nwcl rn lang utredning, som er undertegnet av C. Stoltenborg, Frans Bull og Nils Bull. Sammenhængon hermocl or den, at Nils BnJJ paa rtn ­søkning e t· blit entlediget som repræsPntant og er cfterfulgt av Frans Bull. Men Nils Bull finclrr allikevel, at han bør el elta i bohancllill ­gen av denne sak, som forresten Stoltenberg meget omstænrlolig bo­handler paa egen haand et par dager senere. - Ut paa hosten ved­tar en borgersamling: Magistraten og byens repræsontanter kan av­staa tomter mot eller uten avgift til hus eller hauge, naar saadant ikke skjonnes at være til nogen skaclo for byen.

Efter clotto slmlcle rlet synes rtt værr aapnot adgang til raskrre bebyggelse, mon stagnatiomm er <le r likefn lclt.. Der er ikke spors­maal efter mer end to tomter paa 2 aar: gt1lclsmecl Balchen fam et. t illæg paa 150 kvadratalon til sin tomt, stykket ,;har affoktionsværcli". og avgiften sættes til 60 skilling aarlig, - og snekkermester SvPn Lønn saker tomt "under Slottet" . et stykke, som honhgger hl ingo11 nytte, men faar ikke. Avslaget begrundes mod, at ela siclste stor­t ing (1833) har lagt Gunnarsbø under byen, or dot at bofrygte, at. her kan bli mor encl nok av store og smaa hus og hytter, uten at byen kan hindre elle r bc>grænso elet. Gunnarsbo var jo pri,at gru iHl, som byen ikke raadclo ovor. - JYlpn ellers var clor Liten trafik med løkker og tomter i resten av den tid, ela byfogden og de "elegorede

l

+

- 67 -

mæncJl' rartdclc hor i byen. Drt sees dog, at forbudet mot at bygge paa jord, som Pr forpagtot ti l have- eller jordbruk er opreth oldt saa sont som i 183(). Hvorfor? Fonli man or ne<1 for, at byrn skal bli for stor, og at m an Rka.l faa for mm1g<' trængeud<'.

Forholdet til Ja•·lsbe•·g.

Forlwld et mellem do to magter, J arl sberg hovr<lgFtanl og Tøns­berg kommun e, har iclotholo og store været meget godt, - skjønt l itt krangel om grænsen har det jo været ..

Som nævnt var det i 180D ugroio angaaencle on tomt, som grovon h aclclo latt farvor Dahl frta, mon som borgerne rnonto tilhørte byr n. Samme aar hohlt 11 borgere grænseopgang og leverte beskrivelse.

Saa or <let stille Jwlt. til i 1831. Da opstaar clrr sporsmaal om, hvorvidt byPn, muligens prestPn, ska,l ht"t.ale g rumlleie til Jarlsberg av prestegaarclst.omten. Krav var fremsat i 1827, me11 blev avvist av Stoltcnberg og Bull, som hacldo nnclersold roguska perne og ikke funclet, at eler var bet alt noget i tiden frn 1800 ia.lfnl<l. -- FogclPn mener, at byon l1 ar kjnpt cle andre tomter av grov0n. men ikke donnr. Magistraten er ogsaa t ilbøilig h l rtt tro , at man bor betal<' don ,1ringo avgift". I Ulri ch Fredrik Gylrlenloves skjoto av 12. scpthr. 168B til Gustav \Vilhelm von \Vetlel Pr TWNnt 'I'ønslwrg og Holnw­stram1 byers tomte- og grulJ(ll oir . . . R<'lH·msenta.tlknw brmrrknr. at el a JH"Pstrgaardstomtell ligger millt i hyon. v ild r lld V<BI"\' <'Il

kurios itet, om man skuldr betale gnmtlloir :w den og av ing<'n a ll ­dro. Mm1 sicl on elet gjældPr ot saa l.itet helop , ka11 man væru <•nig med magistraten i , at man efter omstændighetornr faar la kæmnPr­kassen betale elet . . .

I 1833 skriver løitnant Rynning paa grrv \VPrlds vegnP tErik nynning var bosty rp,r av gotlsPt) aJ lllall bnr ha Oil grænsoopgrtng og derefter anbringe gjænlo . - Repræscntantern<' rr oni g i <lAt først<', m en ikke dPt. sidste. G.iæ t·clet. vil bli for dyrt i anlæg og vrdlik<'­hold uten rtt gjnre behorig nytte. Og utgifterne vecl g r;'Emseopgangen bør g reven som rekvirent betale. Drr bor holll es horgPrsam ling t.il valg av mæncl, fJOm er godt. kjPnllt.. likl'som det gaml P sihmtion,;kaJ"i·. over byens løkker bør finclos frem igj en.

Samtidig bør man bri11ge paa det rene. hvordan <let er m<'d rlon gamlo tvist om farver Dah ls lokke (se sid r 1n Lokken. som liggn mellem Dahl s hus og Weydornans 0irmlom. blev i 1800 avstaat av g reven t il ftU"Vl'L" Dahb far ll<IH. brtingel::ll' av. at lokken blPv or-

-68-

dyrket, og at byen ogsaa avstor1 sin oventuollo rot til ll on. Er løk­ken byens, maa Dahl betale for alle aarono. Mon bygrænsen or paa den kant tvilsom.

Saa onder striden allerede samme aar med. at der - trækkos lod om løkken. Det fromgaar ikke av dokumentomo, hvem der har foreslaat dot, men det viser sig, at amtmanclen er enig i, at man kan avgjøre tvisten paa don ruaate.

Lodtrækni11gen , som foretages av repræsontanterno paa byens vegne og løitnant Erik Rynning paa grevens, gik i byens favør, og Rynning fraskrev da Jarlsberg hovedgaard nenhvor ret og pre­tensjon paa vedkommende jordstykke(' . - Slikt har vist ikke ofte hændt hverken før eller siden. lYlen 23. august 1833 bændte det altsaa. -

Grænseopgangen blev foretat samme aar. For aaret efter se11 der kjøbmand Hans Seeberg jun., kjøbm. Søren Paulsen, høker Hans Bredock og Diclrik Olsen regning paa deltagelse i og utg ifter ved ngrænseopgangen mot Jarlsberg'(, alt ialt 18 spd. 2 mark 6 skilling, deriblandt "for at lade inclhugge paa den saakaldte Løvrcas et kors og 1833 til et varigt minde for efterkommerne('. - lYled r0gningen fulgte et brev, hvori h errerne uttaler sig om skogen: at den bor sælges til uthugst, fordi rlaglig erfaring lærer, at llen ellers v il bli bortstjaalet av tyvehaancl Salgssummen vil komme godt med til opførelsen av det kostbare gjærde. lYlan skal altsaa ha gjærde allikevel.

Spørsmaalet om avgiften av den vecl lorltrækning vunclne løkke kom man tilbake til ved gjonnemgaaelson av fortegnelsen over løkke­avgifterne for 1834. De 60 skilling mtrlig, som grov W edel forut­sætningsvis satte avgiftPn til i 1809, or meningslos. Eioll(lomsrotten var saa tvilsom, at ingen av pm·terno haclcle lyst paa proces, og greven lot da gamle Dahl være f ri for avgift, men det or for galt, at denne løkke i lange tider skal være bortsat for 60 skill. am·ct, da den nmulig0n.s kumle incll>ringe 20 ganger saa meget.". Magi­straten bemerker, at der foreiigger tæstobrev, som iklæ kan omstyr­tos uten vocl. el om. So ksmaal bør n oppe rei ses uten borgerskrtJwts samtykke, og herrerno bør ikke være uopmerksomme paa, at do muligens kan bli paalagt saksomkosh1ingerno. - Ut paa h østen 1835 holdtes eler borgorsamling om clon omstridte løkkoavgift. JYictcls Dahl var tilstede og erklærte sig villig til at betale l spcl. 60 skilling aarlig fra l. jan. 1836, og dermed var borgerne tiHreds. Undertegnet av Chr. Seeberg, J. Nissen, Prycls, Scheen, O. Lunnevig, JYlelsom, H. BlogPn, 1'11. L. Dahl. '

- 6!) -

Bytangen og Gunnarsbø.

Fra gmmnelt av eksisterte til i 1833 elet oiemlommeligo forhold, at Bytangen , gaanleno Teien og Næs m. v. tillJø1-te byen, mens

11GunllC'sbye(', som jo laa l1dt illll paa bygrællSPn, t illwrte Slagen·

DN var 01Hlog - som nævnt - tvil og stri< l om, hvorv idt en bu­tik ]a.a i l>yon ollN i Slagen.

Det EnrstC' offentlige skri<.1t til at faa Bytangen skil t fra byen fillllPs i C'Jl skrivc!s0 fra amtet i 1826. Bytm1gen bør lægges uncler ]al)(lds .imi scliktion, men til gjP11gjælcl hor Gundesby eng, Hospitals­lnkl-::<'11 og Fn1C' kirkr•lukkl' l.i'IIollf'h<tngloldwn\ l1 vilke lokker ligge r mcllf'JlJ stH<k11 'ronslwrg og llC'liN bymark lægges nndPr byen.

JYLm ;.:kul<l<• tro , dPt var pj·, fornuJtig arnmgement, m0n datillc-'ll ;,;aa eld ikke slik, og n•præsPntankmo avgir 0n lrengrf' botænlming l!lOt fon-;lngl't: B:yhl.llgC'll er ved lH, iostNPtsdom av 5. febr. 175~1 11011-

lagt t i l ~ 'onslJorg og skal modvirlw til byfogdens avlonaing (!), on stor llolr av ,;jnhrten guar ovPr cl<ottf' pmud, og by!ogclen har leUero for at være Rk< ll't,s f' Jnlwdsmancl f'n<l nogm1 anden. Mak<•skiftet vil bli da.mlig for byf'H i og for sig, og hvis Byta.ngon kom ml' l" ti l at ti lhøre lnmlnt, mtpnos ele r vid mark for mi sbruk i hand olsanliggen­clor. Det Jwl0 vil bli til slmlle for byC'Hs næri11gsvoiC' og være .inll­grep .i <IC'11s rdt,igh<•t<• r. · .b~<m dager S8llOre LLtarbe.iues en ny {ore­stilling om saken, -- saa mngon vægt la do p<ta at bcw<Lrf'. forho l.llot, som clot v<tr.

Aarot efter htr cleparb'JllOHt·<'t sporsmaalrt. 0_1) i forbinclel;,;e mecl en del umlersokolsor angaaenclo skole- og fnttigvæsenot. Bygrmnsen bør flyttC's, s~ta Gun<losbyloldccrno kommer rnocl i byen. Rerp<ta svarer ropræ>wntantorne, at det viltlo bli til nubNegnelig skade for rlon min< he lykkelige kj<,bstacl Tunsberg'(. Tingrn or den: I_jaJlC1s­folk h ar slik ur im elig trm1.g til at flytte til byen, hvor clo ela oc1e­lægge r :-J ine :>killi11grr og clerotter tal<ler elet offentl igo t il byrde. Rc•l<ligvi s ktr hyon hittil saa JJOgf'lt lmHle kLm11 et regulere t il gangen vccl at mugto at leie bort lu1 8to mtor. JYien kommer Gunnarsbø nwcl i byen, vil eiol'lw av llisso lokker maatto bofrygtos at villo slaa doren op paa vidt gap for alle, som har aldrig saa lite at kjopo for. I\ut dC'n amlPu side v.il <lPt. være et stort tap at miste Bytangon, 811 rl'thglJPi·, so n1 r r os t.ilk.il'Jtdt ved lJ()if':>tnotsclom.

N;ta hore,; i11rd IJH'r til :,;akon , for rC'præsPnhmtorno i 1834 be­merker, itt sic lsto .;torti11 g har lagt Gunc lcsby<' undm- byo11, og at eler d<' J'Lt'v fr)lgpr fare for altfor megen bobyggels0 u v folk, som iklw b LLrcle bo .i u y on.

- 70 -

Mon om hvor meget .. Byhmgen" var - og altsaa, llVor megpi·, dc:>r VP(l loven av 22. jL1li 1833 var overgaHJ, f rit Tonsberg t il Slage11. fores eler stl·i<l i 1835. Pastor Holmb oe i f:lem slu·ivor nemlig til amt,pt, og spor, om Huusoen h ru fulgt me!l. Stifts direl<tlonen h a r antat, at Tønsberg bor so rge for rlo fattige paa nen . Skal det si , at den baade geistlig og verdslig skal tilhore byen? Nu vet rl o11 S beboere intet desangaaen(Le. Nogen lar begravelser foregaa til Sla­gen, andre reiser med barnedaap til V ttllø, Han for sin rlel , prest en , h ar ikke vill et n ægte. naar ingen anden h ar gjort det. I 1833 blc:>v eler n eppe beta l t fattigslmt c:>llor kirketienrlP. i 1834 <lol"imot hl lanrld. Nu krævor saken avgj0 J"Pll'lo. - Foranl('clningcn til ]Jas tnrons iud­skridolJ Pr, <Lt en mand derute e1 · sat i g·]·ældsfæno·sel - famil1.e"

• b ' .

har intet at levp av. og man vet ikke:>. hvem rler skal ta sig av de11. Men saa taar bye11 S sognepn'st, ln·. A bel, sakon til uttalelso. og

ha,n uttnJer Rig 111egd fyn!1ig Olll for]J olclOlJO: J__.ovon ll <IWllCl" bn­stemte gaard e. som til ];,egges Sem, men næviJor ikke Huso. Hoste11 1834 blov et kolora-lik !le.ru tdnJ hegravrt i Ton::;brrg, saa s un(lh ots­kommissionon l1ar altsan ment, at lovon ikke tok Hnso m ed. Mn11 maa fomn!lre Rig over, at, prestPJl i Selll bLr s ig av kirkefor rot,nillgl'l" fo r HnRn -foLk landslov011 or da vel go!l nok ,,antoritPt fo r sogn P­prost Holmboe-' ! - Dnrrfter fort.t::~ættor l1r. Abel: "Tonslwrgs sogno­kald fik naarl et::~ tmlet Vt'<l kgl. reRkript av Ul. mai 18ml, har t,apt saa m eget i sin lrm vecl lovc'n av 1830. id Pt, dcet lwmvecles rlP mest for­m nen!lo av prestegjældrts inclvamw ,·e, at !let ikke taalrr m er inrL­skrænkning i incltægte r". 8aa læ11go Husn ikke vc! L lov c'r ovMfnrt· til Som , faar prr::;tcn eler holdr fiJ1grrnc:> av fatet , ..

Idet ropr<DSelJbntorJJe sklLl avgi erklcoring, v iRrr rl rt; Rig at rlc Pl" uenig. Soebnrg skriv er, at det er bol<i enclt, a t·, Husn i vPnlf'lig honseemle h ar hClllJ ort nmler lall(kt, men (i p,t se r nt til. at, r>rn goist­~ig tilhorer byen. D et er forresten. skri vr r han, ,, besywlerlig, at 1kke byens tal::;mancl i 1833 (stortingsmaml, kj0bm. FraJts B1 1l l) sørget. fo r - i(kt kjærn en gik tapt, - at ikkr Rkallet. paa samm r tid p aafulgto" . - Uttalr lsen er ikke vid r rl' formeL m en dPrirnot· stram nok Kjærnon v:1r Teioll og Kæss, m en skallet Hnso. - R e­præsontantcn NiRsen t ili'oi.or , at hm1 enig i elet forfite. H'' a<l sakPll selv angaar, da taler billigh et for. at nen ogsaa geist lig kommer mocl i lalUlcLi striktet. Han or i tv il om. hvem eler har forsn rgr lses­pligt overfor <LP fattige derutc, ::;aalæn g<' forhol!lPt ikke r r onln ot.

D er gik m m1ge aar . fnr forlJOldet blev h elt onlneL Rusos oml e­lige overgmlg til Sem famlt ikke Rtecl fo,· i midten av firtiaaren e.

- 71 --

Skipper·nes kjopstadsskat.

] J.SlG- - l 7 sres ligningslwmmissionen at lHL bcstaat <W Anrl ors Lillflahl , Conracli, .Joh. Dannehl og Han s H. DnlJl. Der opstaar i !l enne ticl on sak so u1 omfattes me!l stor interesse, nemlig spors­maalet om, hvorvidt skipperborgore, som bor utenbys, men har borgerbrev ?g

11næring" her, kan ilægges kjøpstadsskat. Lignin gs­

kommissjonen og repræsentantorn o m ener jo, men amtmanden er imot elet. Dor hol <l es borgorsam ling om dot, skat besluttes utlignet og utpan tn ing i tilfml!le fOt·etat . D et gjore::; , m en voclkomm oncle n ægter.

Saa skrivor rnprmsentant·rme i 1818 til ovnraudi tor Hjoln1 om saken. Dor or pantet, mon for drt forste or rlor beregnet for ::;tort ]J~mtegebyr, og denuest. er dor ikke gjort mrr vod det. Og byfogcrl H ammer vil i11tot forrt~L. Nu maa ln·. ovorauditø ren paa byens vegne og regning l~tL sig av saken. Ojm1 part av samtlige dokl1mentor voll-ligger . . Dette rr den 12. oktober.

Don 21. november skrivrr amtsforvalter Nielsen, at ha11 ikkP agi·pr at pantr Lltnnbysborndn, ::;om h ar borg<'ri'ikap i 'l'onsberg, fo r hml faar sit tilgorlrhavonde for clr forrige par1tninger.

J)rtte skaffer adskillige vanskPlighrter. HvPm sknl 1wtnl<'! H_y ­rogdPn k an vel ikkr> forslwrJtore av statens in<Jkomstrr!

IJe fl PRto skattodebitorot· or skipporo paa Notor0, !lP llot>tP RkaiJrr paa 3 spcl. 68 skillin g, og det fiamlocle skatto1J<' l0p 341. spcllOO skil­l in g, minus l S]Jd. , som on botneskippcr har indbetalt i Rolmestrmlrl . ­Efter h onve]l(lolsP fra li gnill gskommissjmwu skriver repræsentm1tornr (Lell 23. november paany til Hjel m om sak en og boklager sig. H an h ar ikke svaret paa deres brev! D e sonder nu rl onne skrivelRe me!l major Geclclo og h enviser til , l1vacl h au munrltl.ig vil forebringe. -D en 3. doobr. srllcAr do staten om fri sakførsel - bmloficimn pro­coss us gratuiti - overfor do 85 uvilligr sk atydere. Om det or det raad, som Hjelm h ar git Goddo, vites ikke.

Kort oftor slu ·iver bytogocl Hamm er, at han h ar faat en rosolu­t ion i sk[Lttesaken, blandt andet gaacndP ut paa, at am!·sforvaltProllS :fordring maa sterkt reclucoros. H vad m enr r repræsentanterno om cletr Do svarer, at do baier sig for dopartomontets avgjørelso mrrl h ensyn til dotte. Forøvrig skriver clepartemrntet, at byfogclon og do elegorede m æncl h ar pligt paa sjg til at skaffe p engene, skatte­b elopet. Enten maa skatterne iuddrivos, eJler man maa skaffe p en­gene vecl n y utlign ing.

- 72-

Delte billctle er fra !SGS og- trænger overfor ungdommen og indflytteme sin fork.Jnring·.

Taarnet paa Slotsfjeldet er det g·amle trætanrn, som blev opført i ISGG og brændte i 1874. Mollen paa bakken rr litt synlig, "Stormøllen" sees tyde­ligere. Hverken folkeskolen ved fjelclet. eller middelskolen fincles paa elet, -de vnr enda ikke opført. Det gaar saaviclt an at se det gamle sykehus, som stod , hvor kjøbmand Ole Svenscns villa nu stam·. Det brændte "h 1871. Den gamle prestegaarcl, som brænclte samtidig· med cloUor Lorentzens gaarcl \i 18GS)

-- 73 -

sees. De gande sjø liuser i. Nonlbyen og kousul Christiansens skihsbyggPri likesaa. Paa bedding·en staar "Skjold".

Vor Frue kirke er revet og raadlmset opført, men derimot ikke basar­bygningen og brnndvagten.

Paa havnen nærmest Fagcrheirn ligger "Glarus", utenfor den "Professor Hans tren" , som senere blev brygge i Aasg·aardstrand; utenfor den igjen "Rang·et ". Længre syd- omtr. hvor slippen nu er, lig·ger "St. Olaf", et skib, som i sin tid var et av landets største og flotteste,

Ton~beq;-billede fra l 900. Det lrænger ingen forklaring .• Det er ;tit væsen tlig det Tønsberg, vi har idag· - saa langt, som billedet rækker.

- 74-

Den 25. febr. 1819 meldes, at rlepa rtem.ontet har tilstaaJ, byen tri sa.Jdorsol mot do utenbys skippere, og at prokurator L. B. Franck, Tønsberg, skal fore saken paa byens vogna. Dette siclsto C'r repræ­senta.nterne ikke helt tilfreds med. De skriver til Hjelm og ber ham ialfald fo re saken for høiesteret og ogsaa gi raad 1m Rtraks. -Den 8. mars bemerker de, at amtsforvaltor Nielsen bor fa<L ,~ paa for­skud " sit tilgodehavonclo for utpa.ntningerno, hvis h an <>r tilfreds m ed elet (av departementet?) nævnte beløp. Det er h an vist, for spørsmaa]et nævnes ikke oftere. Derimot melder Hjelm ut paa aaret 1820 (h an b enævnes ela "regjeringsadvokat") at skattosakon er vundet verl h oiostorct,_ Utpantningorno skal gjælde. SakcnR omkostninger oph æves. D et vi l si: Hjelm skal h a 100 spd. , og <k sen <los nio­blikkelig.

Tønsberg va,n<lt saaleues s in skattesak , men lmrlck ogsaa en -Eor­t rinlig advokat, Jonas Anton Hj elm. - Kjnbsta<lskattpn h lov OjJ­

hævet i 1837.

Gatene og tol'vene m. v.

Byon hadrlo fra. gamiJJelt Pl eml igc'~ gater - haallC' hvad brC'dclo og bro lægn.i11g angam· - og t.o t.orv, ot voll norrlr<' og et v<>d son­ore l\irke. Men nat.nrbgvis var elet ikke torv i vo r op-Eat.ning <LV

ordet. 8maa aapne pla.c1Re, som man handlet litt paa. J)pr blev gjort et og anrlet for at ntlwclro forh ol<kll <', men noget- :w boty<ln i11g tillot. byens resurser ikke.

I 1816 forh andles 0111 at ·nedl æggo en gate, som be:[all( lt.cs at være ovorflnr1ig. hvilket jo ikke var nogot godt t egn. Ropræsontan­terne n ægtor dog av hensyn tjl_ konsekvenserno at gaa med paa det. Men nogot nævneværdig arbe ide for at faa tingene istand gjøres dor aapenbart ikke aare110 utover. I 1820 klager tolclkasserer, ma.ior Vagel over gatens sld,te tilstam l utenfor sin gaar·d. H an sokor om at faa. cl en opa.rbeidot. - Nils Bull or 0nig i, at gatene i <lot h ele or claar­lige, mon naar man uzke h ar raad til ttt gjoro noget klækkelig, vil el et være at fornærme <lo ~mdre at ta ot enkelt stykke. - Stolten ­b erg synes, man bør tn rl otto lille stykke paa 80 kvaclratfavnor. Som det nu or, res ikoror m an at kjøre snncl bmndsprøiten, hvis den skal ut.

I 1827 skriver byfogecl Saxild: Naar man passerer Store l anggato, hur man et minclro behagelig

syn. Det or hospitalets loknm og al den m·enslighet, som er i gam·ds-

- 75 -

nuumet. Som polit.imos+er har jeg rlfm pligt at paase, at der er ord en i tingene. - .Han sp or rl erefter, om <ler ikke bør være planko­værk om rlette gaanlsrum. Desutcn fincle r h au, at træværket om bronden utenfor raaclstuen bnr males ell er tjæres. - Repræsontan­terne svarer, at tirloJlS tand har mlelagt inclhegningen mellem raacl­stuen og hospitalsbygn ingerne. Enig i. at. elet bør gjøres istanrl. Det lmrde været gjort for, m on nu l1ar mm1 jo hat skolebygningen og prestegaarclen at stri mod . ..

I mai 1829 skt'iver veiinspektøren, Hans Seeberg jun. (opnævnt av byfogcl ~n/ om gatebrolægningen. Han foreslaar, at der slm.l gjøres istand : i Tol<lhoclg~tten 22 kvarlratfavn er, ved Fra,ns Bull og pro.Eessor Horn 17 taVJlc r, voll Sam. B erontzon og raadhLlset ~2 fav­n er , p aa andre steder 8 tavn<>r, tilsammen 60 favner, som Chnstoffer Ac holl estacl er vi lli g til at gjoro istand for l mark 16 skilling pr. favn. .Der vil m eclgaa ca . 00 læs sten og 50 læs S:1l l<l - Byfogden er enig. Repræsentanterno ogsan.. 40 skilling pr. favn or ikke llbillig.

I 1832 - dm1 6. jannar - skriver kirkeværgo And. Melsorn, at kirkog<Larclen om Frue kirke or i on boclrCJvoli g 1~01-fatning. Eftemt muren omkring (len fn 1· f!rr<' aar siden or nPclrevot, har vanclet faat frit lop, og si<l011 ln an !ntr begyndt at bruke pl aclsen som torv. er dnt blit rent ilde. Det. er nu saa {ul<1t av sbtm, a.t man tilfots har vanskelig for at kommo ti l kirken. D erfo r bnr placlscn og de til­stCJton<le gah~ r . - G20 kvaclmtfavncr - stPnsættes.

Kirkeværg<'11 gj c,,r doRnten opmerksom paa, at- tomten efter Nor­cl ro kirke --- T.1anronti kirke, som blev 11 edrevet i 1810 - ligger, so 1n dEm laa, ubrukt og unyttig, og at 1nureno omkring falder n ecl. Enten bor tomten 11 u sælgrs til incltægt i~or kirltoll eller h elst llt.­]ægg8s til tor v, saa 1m1r1 kan slippe af hm "vort tempel (altsaa Fnw kirke paa torvet) ti ln1kkot av h cst<'r og fækreatnror med rleres

urensligheter''. - Kirkeinspoldion on , byfoged S?.x ild og sogneprestArentz , fore­

shmr paa gruncllag av cl<>nne h envendelse, at stensæt.ningen iverk­smttes, saa man ogsaa h nst og va,ar kan komme til kirken uten <tt gaa i vand og snavs, og a.t Laurenti kirkes tomt, som nu har ]l en ­lagt i 20 (22) aar, f"ælges ved auktimL Vil byen ha pladsen til torv, maa den sørge for at bli ei er. At b01·tgi kirkens eiendom, vi ldo :form entlig være urigtig , - sier kirkeinspektionEm .

I anledning av rletto {or-langer stiftsrli roktiv1le1 1 uttalelser av provst Ottese11 og amtet. - Amtmancl li-yo bemerker, at vil byen h a placlson, bo r clon være fortrinsberettiget.. ltopræsentanterne bør uttale sig. Do s~ta gjør - allerede 18. januar. - De skriver, at det vilcle være t il "ziir og prydelse" for saavol kirken som torvet at faa

- 76 -

pbcl~:;on ~:;temmt. Er det sua, at det eminu indhegnecle stykke om­kring kirlwn lmr henlagt clo lovbefalte 20 f1ar, da bør gjærdet rives og det hele paa en gang planeres og brolægges, hvorved kirken vilde "erholde en aldeles fiin beliggenhet", det hele til forskjønnelse og nytte. - 11 Angaaende 2den question" uttales, at det vilde være tjen­lig og onskelig at komme i besidllelso av tomtou, vel ikke for at bruke rlm1 til torv i "aktiv hensoell(le" , for elet nuværende er bcclre, JlJ Gn som aapen placls, iclct clcn paa alle sicler or omgit av ælclgamle trær, som bl. a. er fortrinlige som beskyttelse i ilclebrand. Breclo gater og aapne pladser er en akvisition. - Paa placlsen staar eler forresten et hus, som benyttes til at an bringe branclrokvisiht i, sproitcr og seil og amlot., som tilhører brnnclvæsenot. Privat eie m ed bebyggelse maa bestPmt fraraaclos. Fnldor rlr>r rosolution om salg, mna eler holcles horgersamling om kjo1Jet og om jJrisen. -Ærbocligst Frm1s Bull, David Faye. --

Efter dotto slmlclo · man tro. at kommunen lwm til at k.iopo kirke­tomten i 1832. Det blev imidlertid ilden tilfældet. Den blev solgt tilloclso~dermancl Nicobi Bnmn, som fik skjøte 6. liovbr., for 250 spcl

Mon saa skriver byfoge<l Koss i 184B, at m1 hor kommunen kjøpe rlen av mæglor Bnmn Piecle saakalrlte Lcntrentii kirkegmtrcl. Det v~1r skade, sier han, at kom mttnen ikke si krot sig tomten, ela den var tilsalgs sidst, for 11u vil Bruuns enke kt 400 spr1. for don.

D enne gang gik elet- iorden [or <let ~w byfogde11 nævnto lwlop. Komrnunen har skjoto av n. clocombor 1848.

I 1833 leveror David Faye en længre skrivelse om torvets brolægning: Da -pladsen omkring kirken nu er under stensætning, bør man ta resten mod, saa det hele kan kornmo iorden. Der blir 200 kvaclratfavnor til, og clot km1 bli ~:;tensat for 108 skilling pr. favn, hvilket er 3 skilling billigere, end hvad kirken betaler. - Chd. Soeberg, som er kst.. repræsontant, er ikke ganske enig. At bro­læggo l bvns brPdclc mot kirkens gnmc1, vil v<.ere tilstrækkolig. DesntPn or lH'talinge11 for l10i. ])pt 11oclvcmdigA kan utføres for 88 spd. JYlpn sakPn bor 1wlwml1<'S av 011 borgersamli11g. IlnicliPt'­tid : El tt.l'l'jll'Cl!Oreno O. Olsc'n og A. vVilhelm,;on til1>yr sig at ntførn det hele arbeide eftor Faye;, plan for 160 SjJcl., og da gam· Sooberg m ed paa eld.

- 77 -

De styt·ende mænd. - Litt strid dem imellem.

,1Elogoredo mænd(( som byfogdens raaclgivero nævnes allerede i

1750. da ]Jastor Mi'tller utga sin Tønsberg-historie. I 1'77'5, cb don ,

1gamle protokol(( begyncler, er Poter Coegius

kst. byfoged og Anclr. vVulfsLerg og Nioola.i Thmne ,1elegorede mæncl((. Stol ten berg-slægton er al1eroc18 ela ropræsontert ved Anders og Jacob Stolten borg som deltagere i borgorsamlinger. Av Bull-familjon er Martinius nævnt.

I 1779 or Ove Gjerløv lVIeyer byfogecl. Repræsenta.nterne er Thra.no og Martinius BulL

I 1798 repræsenteres borgerne av brøtlreno Math.s og Andreas

Foyn. I 1799 er raadm aml DalJ l byfogocl, Math.s Foyn og Carl Stolton-

berg repræsentanter. I 1805 møter Hammer som byfogecl, mens repi·æsontantorne er

de samme. I 1814: Hammer. - Math.s Foyn. Stoltenberg. I 1815 søker lVI. Foyn sig entlediget. Utpekt av borgerne og

opnævnt blev Nils Bull. I 1824: Hammer lJyfogocl, repræsentanter Stoltenberg og Nils

Bull. N aar Stoltonberg var paa tinget, var Henr. Stoltenberg kon­stituerot.

Sidsto gang Hammer movnos som byfogecl (magistrat og politi­mester) var 17. ju11i 1826. Saa har man som konstituerot Schrøder, intltil Saxild JttstedPr sin første ~>krivoL~:;o som byfogPtl 29. august

san1n1e a.ar. I 1827 er Sam. Foyn enkelte tider kon~:;tituoret istedetfor Nils

Bull. Enkelte ganger i 1828 likesaa. Saxild er byfoged hele cletto avsnit ut., - h~1n er elet til i 1840. I 1830 er Fran~:; Bull blit rcpræsenhmt isteclet.for Nils Bull, iclet

sidstnævnto søkte entlecligelso. Om Llen borgorsamling, som valgte Frans Bull, staar der intet i borgerrepræsentanternes protokol. Det hænger formentlig sammen med, at byfoged Saxild l)aa clenno tid hadde ledelsen og indførto det i ,1sin egen protokol".

Dotte aar er Carl Stoltenbergs sidste, det er hans døclsaar, og i hans sted vælges og utnævnes David Faye.

I 1834 ønsker Frans Bull at fratræ. En borgersamling gir gros­serer Foyn cle fleste stemmer, men hmi 11 anbragte som grunc1" for at undslaa sig, at han var overformyncler, og det goclkjenclte amt-

- 78 -

manclen og utnmvnte Christoffer Seeberg, som trefiro aar dorcfter blev byenR første ordfører.

Samme aar frasier F aye sig. Utpokt og opnævnt b i<'V .J . Nisso11. kjobmand som alle cle andre.

Det, som byen møter det kommunale selvstyre - formandskaps­loven av 1837 - med, er altsaa magistrat (og politimester og by­foged ) Saxild og repræsentanterne Chr.T. Seeberg og .J. NissBn.

Mellem disse byens styrende mænd var i elet h ele og store -efter alt at dømme - forholdet goclt Me<l Hammer var dor - saa­vidt man kan se - bare en E'llPStP liten krangel, don om t.ornton til Panele i 1810.

Hvad nu selve situationen, formen for byens styrelse angaar. da ser det ut til , at der lmcler Stoltenbergs ledelse var oparbeiclct en praksis, som byfogderno bøiet sig for. Den gik ut paa, at by­fogden ordnet clen rent embedsmæssigo side av saken, mens roprm­sentantorno i regelen baade grep initiativet og voiocle tyngst i alle de avgjørolRer, man hadde rot til at ordne horhj emmo. Dot hændte meget ofte, at ropræsentanterno satte sig i forbindelse mod de høiere myndigheter: amtet, stiftsbefallngsmanclen, regjeringen, kaucelhet. Og fyndige forestillinger var elet, de sendte, - elet or lPt at ind­rømme. Flere av dom maa ha været bont frem betydel ige stilister.

Men formen skiftet m ed de skiftende tider. Dot. 1:10111 fra først a,v i den periode, elet h er gjælder, var aller-unclenlanigst.. undenla11igst. aller-ærbødigst eller ærbødigo pro memoriaer gik over til at hli kort og greit: V ort svar.

Men godt var samarbeidet idethel e tat - aar·en e utover. Hor­rerne bandt sig sammen i den fælles opgave : Byens vel.

Der opstocl dog visse rivninger med byfoged Saxild, som kom her høsten 1826. Det ser ut til at ha gaat ganske lunt fra forst av, mon saa tonwt hon·ern e sammen i kompotencestrL<hgboter ·i be­gynclolsen av am·et 1829. Det gjaldt kanalen. Eller rettere sagt.: magistratens stilling til borgerropræsentanteme og borgersamlingorne.

I slutningen av 1828 hadclo havnekommissjonen (Geddo, Saxild, H eicling) faat en forestilling fra h avnefogecl Bruun om, at enten maa der bli større seilløp i kanalen, eller ogsaa bør dor bygges brygger paa 'rrælobugten. - I anledning herav berammer repræ~:~ontanterne en borgersamling til den 9. febr. kl. 3 eftermiddag (altsaa i 1829).

Nu var elet nok saa, at ordningen tidligere hadde været den, at cle to parter, repræsentanterne og byfogden, efter overenskomst. hadde berammet samlingerne, mon det var forlængst i praks is blit

- 79 -

saa, at repræsen trrntonw gjorde elet. D o lot si Ill pelthon unclerfogclon besorge kmlclgjørolsen "m11trommet".

Men detto folto Saxild sig støclt over. og vr:cl denne leilighPt sa han fra om. at efter sak ens natur mn.attc borgorsamlingen staa under magistraten~:~ lPclolse. Han utba sig n•præsentanternes forslag a.ngaaencl e det foreliggende emne.

Paa clet.to svarer repræsontanterno, at for do faar reclo paa, om cl en fornødne pengesum kan tilveiebringes (altsaa til utdypelse av kanalen eller til brygger vecl Trælen) kan cl.o ikke utarbeide forslag. Men byfogden fastholder sit standpunkt.: han skal ha leclelsen, og de skal utarbeide forslag. Og om dotte blir dor en hel strid, som ropræsentantorne ogsaa forelægger for amtet.

I en skrivelse av 24. februar gjør de amtet opmorksom paa, A.t de tidligere altid har sammonkaldt borgersamlingerne. Nu har de gjort det samme, men med iagttagelse av don formalitet. som by­foged Han1mer i sin ticl henledet opmerksomheten paa, at de h ar forelagt don r:;kriftlige im lbydelso :for byfogden. Do sender amtet avskrift av hc-1lo korrnRponclancon og spør, om elet ikke er deres pligt at sammenkalcle mote. Hvorpaa clP umlorrettor by-fogden om, at de har forelagt saken for amtet. (Dot er karakteristLsk, at samtidig med dotte har man clon t.ic1ligore omtalte lille strid om stolene til

raaclstuen). Der er ogsaa i denne tid en del ugre Le angaaende adskillelsen

fra Holmestrand, og repræsentanterne er aapenbart kommet i t.vi l om magtfonlPlingon, for de bor byfogden sammenkal<le en borger­Ramling - istoclot.:l'or selv at gjøre elet. Der blir ogsaa holdt en samling den 6. mai, og dor er elet stri el moll em StoHon berg og Saxilcl angaaende repræsentanternos pligter, - byfogclen nævner reskripter, som den gamle Eiclsvolds-mand og borgerrepræsentant ikke kjender!

Derpaa gjores dor forsøk paa on liten kommune-revolution i vor freclolige by, idet byfogdPn og en del borgero holder "samling(( uten at borgerrepræsPntantoJ·np vet om elet -- iaHal<l uten deres med­virken. :Møtet holdi"es dagen efter sammm1stotet mellom byfogden og Stoltenberg, altsaa rlon 7. ma.i.

Den 9. s1uivC'r saa repræsentanterno og Rier, de har hort, at. dor skal være holclt et. møte for - at vmlge nyo borgerrepræsentantor! De ber ærbødigst om at faa beskrevet, hvad clC'r gik for sig. De faar ikke svar straks. Derimot faar clC' samme clag en skrivelse fra byfogden om et andet kommunean liggende., - altsaa betragter han cl0m som værende i fnnkt.lon.

Mon den 11. faar do beslcPd: DPr blev i borgersamhng dPn 7. bestemt , at der fra nu aY skal være 4 borgerrepræsent.anter, at der

- 80-

følgelig skal vælges 2 nye, og at deretter hvert aar den ælcls te ut­trær. Mon beslutningen kom av , at man fandt Stoltenberg at være for gammel i placlsen , og at m an øn sket "litt bevmgolighet " i det?

R opræsontanterne h envender sig selvsagt til amtet m ed besvæ­ring: D e h ar i mango aar forsøkt at gjøre sin pligt og h ar ikke b edt sig fri for det b esværlige og utaknom lige om bud. F ølgelig er der ingen vacanse og ingen adgang til at foreta valg. Er ikke det høie amt enig i, at slik or stillingen? I og for sig er det v ol ikke av stor betydning, mon det er det, at nu gaar det paa æren ]øs ... D e minder om forospørslen av 17. november ifjor om striden med byfogden og meddeler, at nyt valg er b erammet til 16. ds. D eri

agter de ikke at delta. Samtidig utvikler der sig en skarp feide om et skolospørsmaal.

I denne indblandes ogsaa sogneprest Arentz, som jo danner ,,skole­inspektion'' sammen m ed Saxild. R epræsentanterne skriver til bi­

skop Sørensen om saken . . . D et tar tid, før man :f'aar svar fra amtet, og imen s fortsættes

striden. Nyt valg blev dog n eppe holdt. Ialfald traadte ingen ny­valgt i funktion. Men at m ango borgere stod paa byfogden s side fremgaar av don omstændighot, at i en borgersamling, som repræ­sentantorne hadde indkaldt t il don 5. juni, motto bare 4 mand: Stoltenberg, S eeb erg, Søren P aulsen , Thomas Sch oen. Samlingen blev holdt i anledning av, at byfogden h add e h ævdet, at m an ikke hadde ret til at beslutte nogot , som m edførte uttællinger. Hopræson ­tanterne skuld e bare 1·aad{ore sig m od borgem e, f0r do avga be­tænlcning om det , som forolaa. Se reskript av 20. ::tpril 1.791, - s::t byfogclon. H er hadde det jo i praksis artet sig ganske amlod olles. ­Mon {iromands-møtet (N. Bull var syk) fandt ikkA at kumw foret,a

sig nogetsomhelst . . . D en 14. august skriver r opræsontanterne til amtet og ber om

svar paa foresp ørsler av 24. februar, 11 . og 12. m ai , og 2. soptem ber :f'aar de fra amtmand Rye elet svar , at r epræsentan tem e h ar rot til at utstede indkaldelse til borgersamlinger og la den em bodsmand kundgjøre samme, som alminllolig besørger kunclgjørelsor. D erti l er han forpligtet , naar ktmdgjørolson intet lovstridig indoholcler .

Øieblikkehg forlanger de saa borgersamling. - Men m agistraten svarer m ed at meddele, at amtet l1 ar git ham rot i , at ropræsentan­t erno bør skaffe de oplysninger og forslag, som han bor om. Hvis do i en sak ikke vil eller ikke kan elet , og magistraten "ikke find er sig foranlediget til selv at tilvo [ebringo" oplysnin ger eller forslag, vil saken strande. - Men allikevel h oldes ll er da borgersam ling m ell 12 deltagere. D et gjaldt kanalen. -

••

- 81 -

Der er litt krangel ogsaa am·et efter. Byfogden gir det - trocls amtets uttalelse - utseende av , at han m::ta "tillat e", at en kund­gjørelse om borgersaml ing "om tr ommes", og gjør opmerksom paa, at det er han, som slml paase. at privileg iem e overholdes. I elet aar betegner rop ræsen tan torn o sig som "byen s form æncl" og skriver di rekte ti l amtet om handelsrettighetorne, om Rt sp ørsmaal , som byfogden ikke engang vilclo latt dem faa uttaJ e sig. Forhaabentlig vil - sier de - det h øio amt tro likosa::t godt paa os som paa

11 denne man el" . . .

Men fra -1831 av f0res der atter fredeli ge forlmndling er med byfogden.

I 1835 faar man on smule strid m ed sogn eprest Abel. D enne har n emlig skrevet til stiftsdirektionon og sagt, at prostegaarclen ikke h ar været ordentli g v edlikeholdt paa 8 aar. Mon da m elder Frans Bull og Dav icl F ay e s ig med krav paa at faa gi besked. D e er ikke r epræsentanter nu, men de 8 aar faldt i deres p eriod e, og hvis ikke presten vil FLvgi on grei uttalelse, forb eholcler de sig at gaa lovons vei m ed k lageren. Imicllerticl h ar sogn epres t, Abel aapen ­bart været en frerlc-ms maml ; for h an skrev OTl erklæring om, at han aldeles ikke h ar villet forn ærme h errern e, 0ihell er b1•breide Jern. "Det er system et , sorn or galt, - man sparer .1ma skillingen og lader daleren løbo" . ..

D en erklæring lot <le fhv. borgerrP]Wæsent::tnt<'r t,inglyso, og dPr­med var den affære avgjort.

Byfogecl Saxild v ar forresten ogl'a::t blamlet iml i striden og optrnadt,1, lwlt. u l-. paa horgL' I"rPpræsenhLnt.f1 1"1Wfl ,;id1; i sakL'n.

Politiet.

Smn n ævnt. var byfogd en - foru(·,on at væro magi strat -. og­saa polit im ester. Noget stort personale h acld <' han ikke - i 1814 vistnok bare en betj ent og en trPfire vægterP. D et ser forresten ut til, at politl-, privileg iebetjent- og umlPrfogedf:o rrntningorne for en cl ol var blandet sammen.

Den 11. decembor 1816 skriver byfogerl Hamm er til 4. departe­m ent og formel der , at undorfogecl J ens Hoff er ,,80 aar gammel og saa skrøpelig, at han ikke i dette aar har kunn et forestaa sine em­bedsforretninger, som im id l erti el er utført av p o li tibetj en! An dors Thygerød, hvis forretn in ger igjenmaa iagttas av a rre"tforvarer Jonas St,effen seJt ~'. D et. bør, sier byfogllon , ordn t's san. at, 'rltygPrOll blir

(j

-82 -

underfogoc1 og Steffenson ]JOlitibetjent. Mon av si11 e lcmn inger bør cle ela avgi 10 spcl am·lig til Hoff, som forresten maa bli at fo r:-;ørge av fattigvæsonet. - Repræsentanterno har intet irnot elet, da jo by­fogden maa vite, hvacl de to dner til. D o kalcl er fo rresten 'l'hyg0rod "bytj ener " og forutsætter, at Steffensen skal forrette baacle som politi­betjent og arrestforvarer.

Det viser sig, at arrestforvareron incltil 1817 ikke har hat fast løn. Byfogden synes, dette or galt. Arrostforvarerens pligter er byrdefulcle, idet han er forpligtot til dag og nat at motta arrestanter saavel fra byen som de fra landet, ,.som politiet opbringer, hvori­blandt ikke sjelden findes avsindige personer, som l1 ele uken ikke levner ham roe nat eller dag". For rlette samt for at holcle rent og hjælpe politiet, "hvis personale er saare svagt", er h an alene tilstaat bruken av en stue mellom de trencle arrostværelsor og et litet kjøk­ken foruteii de bestemte 4 skilling dagen for hver arrestant. Det er en mand som Jonas Steffensen ikke tjont med - saameget min­dre som politibetjen t rrhygerød formedelst et fald har været krøpling næsten h ele am·et, saa Steffensen har maattet forrette. Han foreslaar 20 spcl. 'aarot av byen og et lignende beløp av landet (amtet). Repræsentanterne finder elet meget tvilsomt, om man i en tirl, aa borgerne maa nægte sig det nørlvoncligste for at klare~ 8katter og bankindskud (sølvskatten) bør gaa til nyo lønninger. Mon arrel:lt­forvareren har meget at gjøre og en kjedelig stilling, - han faar faa 20 spd. am·lig, dog ikke fra l. januar, som byfogden foreslaar, m en fra l. oktober. Det faar ogsaa være en betingelse, at amtet ikke lægger beslag paa arrestrummene, naar byen selv har bruk for dem.

hnidlertid melder departementet, at det ikke or enig i, at amtet skal bidra til arrestforvarerens løn, men repræsentanterne fal:ltholder, at grevskapet bør være med baade paa at lønne betjenten og at vedlikeholde arresten, fordi det bruker den. "Byen Tønsberg og .Jarlsberg grevskap kunne for en stor del sies at være til for hin­anden og ere i visse h enseender hverandre nødvendige. De ere saa­ledes ogsaa pligtige til at behandle hinanclen med streng retskaffen­h et, uten at den ene paabyrder den anden, hvad de selv bør avsted­komme". Derfor bør regjeringen enten paalægge amtet at bygge eget arresthus eller ogsaa sørge for, at det betaler for sig.

I 1818 spør byfogden, om repræsentanterne virkelig synes, at politibetjentens løn er for høi. Grunden til forespørslen fremgaar ikke av sammenhængen. Herpaa svarer repræsentanterne med at henvise til "kjæmnerkassens stiJling::, som er bedrøvelig, og t il, at utpantninger er almindelige.

-83 -

I 1823 viser elet sig, at byen har tre vægtere : Tollef Amuncism1, Johan Amundsen og P et er Lyneberg. Do faar sine lønninger for­hoiet til 50 spc1. aaret. Men allerede næste aar skriver byfogden, at el et er for lite, - man faar ikke cluolige folk for clen løn. F ør en gang har en vægter maattet avsættes "formedelst drukkenskap og forsømmelser", og nn maa atter t'm dele samme skjæbne. Flere har m eldt sig, men under 60 spcl. vil ingen gaa. - H vorefter re­præsentanterne fastsætt er lønn en til 60 spd. aaret.

I 1836 nævnes, at eler er 2 politibetjenter, Olsen og Steffensen, - at de bør faa. et tilheg av 10 spcl. aarlig for og~aa at forretto ;;;om privilegiebctjentor . .

Br·andvæsenet.

Man hadd e bnmdvæsen i "garnl o dager'' ogsaa h er i byen. Selvsagt. Slik det var. Eller rett ere sagt : Det var k anske gan ske tictsmæssig .. .

Tønsbergs branclvæsen er endnu i besittelse av 2 sprøiter fra før l794; viclerA en fra nævnte aar og en nyere. Haandsprøiter, som blev LlrAvet av 8-10 maml. D e er alle fab r ikort i London. Den fra 1794, nr. 3, har inskri p ti on om at være )JOkostet ved fri villige bidrag av byens voltænkende borgere ''.

Naar brancl utbrøt, blev dette varslet vetl kanonskml fra det sted, hvor Slotsfjelrlets folkeskole nu l:ltaar, eller fra MøllebakkAn , -byens tambur fortet sig trommende omkring i gatonH, og sarntidig ringte kirkeklokkerne.

Saa hadd e ela brandinspektøron moLl stab og mandskajJ snarest mulig at inclfinde sig og faa trukket sprøiteme paa phtLls. D e harldn - længe ialfald -- tilhold i sprøitehuset, som storl paa PrivatbankHn s nuværende grund, - senere muligens delvis samm en med andre brandremeclier i et skur omtrent, hvor kirken nu staar. - Og sluk­ningen foregik paa den maate, at man fyldte vand fra sjøen eller fra en branclbrønd opi sprøiten, langemle elet i bøtter frc., h aand til haand, m en s 8- 10 mand drev sprøiten, som saa sendte straalen ind i ildhavet.

Brandinspektøren vt:tr tillitsmand, opn ævnt av byfogden. Ulon· not i mange aar. Av dem, som inclla sig fortj enester , nævnos sær­lig guldsm erl Lunde, Henr. Holst, Thv . W alløe og Gustav Oonracl Hansen. Til 1805 var det Terndrup, derefter Ohristen Føyen, saa Anders Linclahl i 1822, straks J erefter Lunde, og saa Hans Seeborg, jun. fra 1833 .. .

- 84 -

Dor er tegn, som tyder paa, at man før 1822 hadde sovnet litt av mod h ensyn til at hold e sit branclvæsen iorden . DPr hadde heller ikke været holdt .,brandret" ';') - altsaa ikke været bra])(l -- paa 11 aar. Den 26. febr. elet aar Jwldes eler nemlig on borgPnmm ling for at behandle brandvæsonets sti lling. Man har. oplysos clPt, en stor branclsprøite og en haanclsprø [to. Altsaa var clo musoumsg:jPn­stancle, som nu or i behold, bare delvis anskaffet.

Man besluttet forskjellige indk.iøp: R eserveslanger . 4 pumpr r, branclseil, haker, kjættinger, økser, branclkar.

Huseierne skal anskaffe branclstigor, og fi re borgere skal holde branclvisitation omkring i byen og closuten opsætte et branclreglo­ment, som blancl t andet maa incleholcle bestemmelser om. at gaar·cle, som er særlig utsat, m aa ha særlig tilsyn , og at al illumination av­skaffes. - Protokollen, som or undertegnet av 21 borgere, uttaler. at man til clisse anskaffelser bør gjøre bruk av "rycluingskassons beholdning" . . .

Hvorav kom saa denne iver? Jo, man har hat brand. De.n 20. febr:uar - "branclrot"-protokollen sier forresten 18. fobnmr neclbrænclte strøket norclen- og vestenfor torvet , mango gaanle, og folk var blit opskaket ved elet . ..

Om denne tildragelse melder "branclrot." -protokoll e.n. at 12 gaarclo l>lev lagt i aske. Og gaarclene var forholdsvis st.ore i llette struk Branden utbrøt i Hans Zakariassens gaarcl - "SvaneL'-apotPkot -og hele kvartalet samt de huser, som stod paa Ullitz' og J oh .s Hof­gaarcls nuværende tomter, strøk mod. Et par bygn tngor ovonfm Øvre langgate vistnok ogsaa. - Først blev der hol<lt alminclol ig :forhør, og dernæst blev der sat branclret over H ans Zaknriassen, som forklarte, at da han horte, man sa, elet luktet. røk sprang han op paa "sine døtres kammer, hvor eler alclelos ikke var il. el", og rler­næst op p aa loftet, fordi han h ørte en dur der , og hvor det befand­tes at være naldeles antæn clt i røstet L'. Man begynclte s"'a at skull r slukke, men ela der var sterk vind, tok ilden ovorhaand. for brancl­væsPnet kom til. - D or avhørtos tre vidner, - to murm cstrr og skorstensfeier B eier, som beviclnot, at ilclstederne b aclclo været i god orden , og at de iklæ kj onclte til nogen brøstfælchghet vell piper oll Pr ovnsrør. Den gaarcl blev altirl holdt i god stand.

Og saa kunde eler intet gjoroo> v ed lLPt. Men stort tajJ hadd e• mange, elet er sikkert nok Blanclt andet. t>t.røk apot,elwt - "L vvei' _ apoteket - med.

*) Br an dretten bestod av byfogden (vist nok i hans egenskap n v polit in1 ester), l.Jorgerkapteinen, brandiuspektøren og brandassistenten.

r

-85 -

ForrestC'11 var rler flere Rmaabran rle samm e aar, og eler idomtes ikke sjelflon bøter fo r uiorsigtig bruk a.v ild. Enkelte fik vamlog­brød-stra.f.

Det viser sig. at man under flen ne store brancl ha r bruJct on hPL del skibsseil , som altsaa ikke hørte bmllClvæscnot til. D em fik man av brancllmsson erstattet med 305 spcl. 60 skilling. Men det blev først ordnet 2 aar bakefter.

I 1826 skriver amtmanrlen , at brandinspoktøren, Lund e, vil l1a lon. Hopræse.ntantorne bemerker, at stillingen altid har været tillits­hve r~, men ~tt gul.(l smml Lunde, so m er .,en særdeles cluelig m and. hongnron for elet botrodclo hvorv-' . av gammelt har 24 nll. H an bo;· ha 60 spd. fra l. jan. i~tar.

I 183~ faar man til erkl æring et utkast til on brancllov, so m or p<tr kommlSS]On:r h;tr emnet t il. Sammen m Pcl bt:a11 clinspoktor Lund0 o~· borgerv:æbnmgsch of P. A. Bruun . Stoltenborgs efterfølger som k]øbmaml 1 H auffs nuværende gam·cl , medlem av elet første farmand­skap m. v., avga mpræsentmlterne erklærin g om saken. . I 1833 bli1· Hans Seoborg jun. av byfogden utnævnt til brancl­lll SjJOktør (lJUlHlo 0r da :formentlig død ollor ialfald syk). Bbndt; e~ekte ~·n e m angler skilt for inspektnron , og ela cle unclerorclneclo har phgt tJ l at lm et s likt, antar de11 nye clwf, at han ogsa.a maa ha,_ l1vorfor han lar g_uld sJ~1crl Balclwn lag0 d ,, - det or av sølv, 5 Jocl , forgy l_d t og_ Jn Acl mslmptio11 i opl1 oiet a rb<' irl o, pri s !) spcl. , som Ne0-bcwg .JLLll. fmd or, at komutcm0ll bor betaln. sid cm cLPt horer med t il utrustn.iJ1gen. '

Det ser ut, t.il , at Frm1s Bull forst lmr anvist rognillgeu , Jll<'n do. ro~ter har fcmt betænko li gheter og strokot dot ut .igjen, væs 011 tlig fo rch lmn f~m d t reg11ingon for sto r. Dot ender 111 0cl. at BuH erklærer sig v illig til solv at betale det, som dotte skiH or cly1:ere ond cle andre.

_D0t ser forresten ut til , at Seeberg jun. var en mand med viljn og foretaksomhet , mon kanske litt for lite "parlamentarisk(' . Det ~ees ialfald , at byfogclen i 1834 gir ham en oj)strammer: Han m aa 1klco gjøre anskaffelser uten bPvilgning eller L{ten samtykke av ham (byfogden) og repnus0nt<mtome; for, tænk om de nægtet at anv ise regnin,gen ! H an maa i mor1holcl <LV inst.rulu;en (som altsaa or kom­m et) freml ægge s ine skriftlige forslag, naar flot er noget, han vil ha utført. JYlon branclbrom1ene rnaa gjøres istaliCl, - det skulclo været gjort før . ..

I 1835 skriver clon "nyo branclinspektøri' om forskj ellige mangler v e_cl ~ av do 4 br~ndsprøiter. Arbeidet bor utføres av en fagmand og v1l ela antagohg koste 30 spd. En fusker vilcle vel gjøre elet en del dalere bill igore . . .

-86

R epræsentanterne er enig med brandinspektøren. Hvad der forøvrig kan være at bemerke angaaende brandvæsenet.,

det er, at borgerskapets bofal og mandskap forrettet som brandværn, befalet i ful el uniform, og a.t der var præmier for at komme først m ed vandkar til brandstedet, naar allarmskuddene hadde vækket byen . Der blev ofte kjørt voldsomt i de elendige gater i den an ­ledning.

Diverse fra denne periode.

Enkelt.e spredte træk fra tidsrummet 1814--37 Ut paa vaaren 1818 (der nævnos baacle 14. april og 6. m<ti) so­

ker organist L ars Andersen om at bli ansat som - "staclsm usikant. '' . Han kan faa C'f, godt levebrød utenbys - gudbevars! - men er villig til at la, sig ansætte og "med flid at utfyld o sit kald mot. on gage av 100 species rede sølv, som utredes fj erclingaarlig~' . - Ha11 er komm et til byen paa grund av løfte fra formaaencle m æntl om , at der skulde bli subskriberet aarlig til løn, m en elet or paa grund a,v de trykkende tider ikke blit no av, saa han er skuffet og er uten utsigt til paa en anstændig maate at ernære sig med familjA. Kan han faa de 100 spcl fast, vil han <lr·ive privatundervisning ved side11 av. ·- Repræsentanterne fraraar bestemt dette. Dot kunde være tvilsomt selv under bedre økonomiske forhold.

- I 1824 melder amtet, at departementet har gaat med paa, at veien til uth avnene Næss eller Gjersøe sættes i forsvarlig stand paa amtets bekostning. En del byens borgere har tilbudt bidrag og pligtarbeide, men C::.et finder dep.tet urigtig av hensyn til dem, som intet vil yde. - Kort tid bakefter holdes der møte om veianlægget. Tilst ede var byfoged H ammer, foge<'l Sommerfolt, lensmand Egeberg, byens repræsentanter og en stor dol av indvaanerne i Slangen an­neks samt veimesteren, kaptein B orchgrevink Der holdes aasteds­befaring 0g forfatt es beskrivelse av, hvordan veien skal gaa. Dor skal gis fri gruml, og bønderne skal ha kjøring som pligtarbeide.

Det er den vei, vi endnu har. Men vaaren aaret efter skriver repræsontanterne til veimosteren:

kaptein og ridder Borchgrevink, at Kilebroen er brøstfældig og ma~t repareres, hvis dor ikke skal ske ulykker ...

- I 1824 søker garvermester E. Sandstrøm approbation paa en gj ensiclig likbærerforoning. Pligten skal gjælde medlemmer med

T

-87 -

hustru, barn og besøkende, men eler skal ikke være nogen bæring for betaling. - Om dette s ier repræsentantemo, at hvis det gaar iorden , v il elet eksisterende likbærerlaug tape incltægter og antagelig bli oplost. Og (let vil ha don fo lge, at. fattige ikke kan bl i bort­baaret for 48 skilling som hittil. Derved vil byens trykkende ut­gitter y el orligero forøkes . . .

- I 1824 var byen hjemsnkt ~tv en koppe-epidemi, og aaret efter skriver amtet, at toldinspektøren, major Vagol, solcer erstatnin g for, at ma.n har tat ha11 s hus i bmk til lazaret. D ot blev brukt i 3 Juam~eder, og det fik han 20 sp<l for, mon dels var han avskaaret fra a.t, di svon ero huset i resten av <lotte halvaar, dels vilde folk nødig bo der efterpaa. Derfor fincler amtet, at major Vagel bor ha 60 spcl. som tillæg. Og elet guar rerræsentanterno mod paa . ..

- Tidligere er nævnt, hvilke "orclreliste r" byens kjobm æud sendte ved lmnclreaarsskiftet for ~tt for·syno byen og di striktet rnetl korn.

Aarot 1830 var ogsaa <laarlig, og dor fore ligger; 15. mars 1831 fores pørsel om, hva<l byen trænger inclen h østen. - Repræsontan­teme svarer, at efter folkemamg<ien skulclo dor være bruk for 1000 a 1200 trlr. rug, lilcesaa av byg, av havre 400 a 500 tclr. Men el <' ti lfø ior, at forbruket nok blir forholdsvis ringe, - ikkf' av mangel paa korn at faa kjøpt, mon av mangel paa penger og fortjeneste. H vis intet uforutset incltræffer, som kan bringe fortjeneste, vil mang<' maatto bruke surogator, anclro sulte ...

Fem aar sAnere. 1836, er host•m meget <1tt<trlig, og regjeringen f rygter hun gersnncl og Eores pør samme host paa clo forskjellige steclor om stillingen og ntsigterne. - Repnesentanterne forhøre r s ig hos do forskjellige kol'llhandlore og me<lcleler, at (ler er følgende be hold­nir1 ger : Bendt Holst 45 tdr., JVI. Monsen 70, M. L . sal. Bull 150, B. I. sal. Aagaard 250, D . H vistendahl 450. J. Hvoslef 22, D. Faye 80. F rans Bull 300, And. Molsom 142, C. Am1orsen 90, A. Erichsen 121, J ørgen Gjersøo 32, O. Lunnevig 76, H. Hansen 420, J. Nissen 130 og Christoffer Seeberg 400 tdr. Dosuten fo rventer marl. sal. Bull 700 tclr. rug og 250 tdr. Lyg i vinterens løp og grosserer Sam. Foyn ,)lero hun d re tønder". Videre gaar besv~trelsen ut paa, at man t il byens vintorbeltov antas at trængo 100 tdr. hvete, 1000 rug, 250 byg, 250 malt og 400 tdr. havre. Prisen er for tiden: hvete 4 a 4' /2 spd., rug lo a 16 mark, byg 12 a 14, malt 13 a 15, havre 112 skill. ~t 2 spd.., poteter 60 a 72 skill. pr. tønd.e.

Saa god beskecl ga repræsentantorne høsten 1836. - I forbindelse med den før anførte jordmorhistorie fra 1800

hitsættes fra 1833: Macl Elen Lovise Linde har i 2 aar været jordmor vocl marine-

- 88 -

etablissem entet paa Horten. mAn ela siclstA storting ophævet. lonn on , kan hun ikke klare sig. Hun har søkt. a.nsættelso i Andebu. w on ikke faat svar, har opgit elet og søker nu om at faa praktisere i Tnnsberg. - rJttnclfysikus Lorentzen fmraar elet. Byens lønnHl o jordmor, macl. Evensen. "or on i sit. fag sænJoles duelig og erfan'n kone, som meget godt alen e kan bestride cle forefaldende forretnin­ger". Da hun er forpligtet til uten betaling at betj en e no fattige, vil det være urimelig, at en anden skal dele med h ende clen praksis, som der er fortj en este ved. Fortjen est en ,. forringes forresten aarl ig som følge av byens avtagende velstaml l' .

R epræsentanterne or clori enig .. . - Der or i 1835 kommet forespørsel om opret,t fllso <LV 011 av­

rleling av Norges bank i D rammen. D en (1fr kommet ti l amtmand Cappelen fra direktionen , som "nJd oles mangler loka lkjencl skap " .

R epræsentanterno svarer . at for 'rønsborg spill er det ingen rolle'. I Krisbania er dor en slik bank, som ha r vnwlet bllit, og do 4 mil kommer ikke i botragtn ing. D et var ikke saa noie merl avstamlono den gang.

Byfogde11 t·iLmar. tLb bmllzavdf'lingcm lægges i Holmesf·, rand. - En liten hiRtorio om 011 Mros tatio11 i 183(-) : Byo11 lwllrlo on kort~ tid Pn nng juri s t~ som byfogecl og LJnlih­

mest.er, og cJ,.nne unge. manll lmrlrl e g <mt. og sot sig fmarget. pmL den dan sotrafik som blC'v clrovd hos Ole Eeg, fordi der fulgte fma meg0t lcweJI 111 nd Llen 1 foranledignt, v ed "clmkno bønder og gadn­clrengo". S<LH uts terlte ha11 forbud mot clan son.

D erover blo.v en clel bye11 S folk sterkt forbitret og samlet sig om kvelrl o11 i kly11gor utenfor dc'll kon stitnortes logis . Hm1 gik ut,

og ba 11 lJObo11 sprede sig, l1vilkot delvis h lov oHorkommef'. M011 imidlertid blev der IllC'r uro , og paa on C'lle1· anden maato blandet kjøbrmmcl A. B. Molsom sig i affæren. Saa g a den kon stituerte politimester unclerfogerl Wang ord re til a.!~ arrostoro Melsom . Wnng tok ham mecl s ig og gik. m en ilke til arresten . D o gik til Wangs hjem, Øvre gate nr. 47. Dette fik den tmge politimostnr lHJre og ga fornyet ordre om: at Melsom skuld e i aneRten. Imicll ortid ha r h a.n nok allikov0l faat bet ænkeligh et er , for kl. ] 2 om nattnn ga hm1 politi betjent O hl sen bosk.ocl om. at Melsmn skulcl o loslad<'s. Melsom sendte klage til amtet over afL-e rC'Jl . ..

- I 1832 blev micldelprison pmt korn opgit S<La ledes : Hvode 7 spcl. 15 sk illing, rug 5 - 30, erter 5 - 112 1 /~ . byg

3 - ~)7 1 / 2 og h avre 2 spd. 281/2 skilling, alt ]Jr. tøncl e. - Dor er i clonn o tid lloksaa mangl' kriminelle saker - tsær

for over trædelser av brænclevinsloven og for tyvsforbryclelser , som

. . ....

- 89 -

straffos str<'ngt.. 5 aars stmfa.rhoicle for 2. gangs tyveri var rlc>t Pll . som fik Opfostrii1gsbidmg sæt.t es jevnlig til 8 spd. aaret , Lmdor­ticl on 6. Men hvis vedkomm ende ikke betal er i rigtig tid - SeLa paa kronarbAille m ed ham. ByfogrlC'n s protokol næston vri.ml or av rlonslags

11overseJJclol.sesskrivolser". 3 maan otlors kronarbeido fo r eLt

opt,jeno 5 skylclige specieclal er! En gang skulclo byfogden - det VeH' forresten i 1841 - sencle

en mand paa krm1arbeide paa Horten , og amtet sier , at han matL være ordent.l ig klæcH., hvorefter der er litt strid om , hvem der skal skaffe kl æ rn e. Opclager saa byfogden , at manclen er sjau er , at han s rlragt ga.r1skP vist b ostocl av "filler og laser(', men sendte ham a.llike­v el. Ch efen J:leLH Horten lot t ransporten gaa tilbake m ed den bC'slcecl, at· slike folk kan han ikke t.a imot. Skriver saa byfogden en la.ng :Fo res tilLing om , <tt formanllska pet faM skaffe mcmclen klær.

Det samme hæncler uwd en and en litt son ere p~La aaret. H<Ln haclrl e om t rent intet eu1dot paa sig ond on ,, gammel lærrodsbukse og ell nat.t,roi<' " ...

- I 1837 or dm· kommot, krav p<m, ut ehofOJI for dot ptm Stons­<Ll'III Oll eksercorenrl<' komp<Lni faar ,.Fast stol i kirknn". Byfogod 8axilll or imot clot. Eft.er plan en skal kapteinen bo paa clwfRgemrd en Sk.iægg<'stull i Rammes, og naar lum forotræklm r at bo i byon , saa nr han j lletto forl10ld byen uvedkommend o. Byon e1· da ingen garnisonshy heller, og cln i<'cligo stoler bor bort leies paa smdvanlig maatl'. U en .i oksistidon holll es en sto l clisponibol for hr. lmptein OII ...

Saxilds første 5-aat·sberetning.

1 183fi avga byfogdm1 (S<txild ) pn,a forlangend e av dnpartemcntet · on 5-aarsbord.ning, gjæltlowlu f:m lwgynclelson av 1830 til utlopot av 1834.

Han 111 eld nr i dC'nno, at·, el er i fe111-aarct lmr været·, i drift 4 hramdcwinsbrændorior, 2 kornwollor (v.i.ndmøll.nrne), 3 maltgjorerier, l f·pglbrænderi og 4 tobaksfabriker. Do l1 ar været drevet m ed gocl fonl ol, og fLere arb0iclere og clronge har hat b oskjæftigelsC'. - Brænclo­v ecl l1ar været dyr og van skelig at faa fat i til huslJOlclningsbruk, hvilket antagelig kommer av, at brænderiorne bruker saa Jn ogot. Andre n øclvomlighetsartiklor er a t faa ti l taalelige priser. L ancl­mænden e kommer p aa torvet med s in o v arer til bestemte tid er, hvil­ket er til fordel baaelo for kjøper og sælger. Priserne paa huser og grund har været meget lave.

-90-

Skibene har været i fragtfart paa England, Frankrig og Holland. Her er 25 skibe, hvorav ett nyt paa 1231/2 kommerlæst er bygget her i byen. Man synes allikevel ikke at spore nogen forbedring i byens forfatning. Dot or forsaavidt bet egnende, at mange gaard er er tilsalgs, og at mango lever av fattigvæsenet, hvis budget er me­get stort. H er er fire trængende, som har bidrag av et legat .

Indvaanerne har i alminclelighet uclmerket sig ved vinskibelig­het, orden og æclruel.ighot. Her er i.ngen særdeles husflid, men man formeug kappes om don boclsto dyrkning <.tv byon s løkker - til like ford el for bruker og eier. Man faar i gode aar 20 fold rug, 12 av byg, 6 av pototor. Der er utvist særlig omsorg for at forskjonnA byon ved at fatt husono istanclsat og torvet brolagt (hvilket llog fø rst blev gjort ordentlig i 1894) samt nogon gamle trær bortfjernot.

Om brænrlovinsbrændorierne har været til nytte eller skade Eo1· byen , lar sig vanskelig avgjøre. men saa meget or rlog vist, at don billige pris , disse kan love re brænd ovin til vertshusholderne for, ikke skræmmer clru.kkenbolton o fra at 11foir sin siclste ski lling hl brændo­vinsd ri)rken". Videre er dot sikk ert, at V(eden e1· dyr paa grmlll av brænderiern es store forbruk.

Det private selskap , so m arhAicler med at faa kanalnn 7 fot rlyp, bogynclto i januar, mon i mens maa ski bone lægge o p ved ,J orsø, ela Vestfjorden ligger isbelagt til langt nt paa foraat·et. Proviant, til skibene maa kjøres til .J ors0, men most lanclevoiAn, ela 'I.'ræleisen sjelden er kjørbar.

Efter folkotællingen av 28. novembN s iclstlorlon (1835) var fo lkc­mængden 1970. Man l1 allcle 80 hester, 247 stort kvæg og 26 faar. Do assurerte husers antal var i 1829 284 med en sam let, htkstsum av 257,890 spc1., i 1835 288 og 267,870 (1,071,480 kr.).

Buclgetterno opg1s at være følgondo beløp i speciedalnr:

Fattigskat . .. . . Byskat ...... . .

1829 1100 1368

30 lDOO 1300

:n 1790 1400

32 1750 1800

f-33 1750 1200

34 1400 1114

:~!)

1700 1402

Det gir jo ot incltryk av, at man -- naar fattigbudgot.tet nr stort - læggor an paa at holde kommtmens budget forøvrig neclo. Stillingen m· trykket, men cle fattige maa eler sørges for. Saa faar elet øvrige vente saa længc.

- 91 -

Det va1· i aaret 1830 -Fortalt av Severin KJ.æ1 · (i 1900).

Ole Saxilcl var politimester, byfogecl og magistrat i Tønsberg. Han bodde ved Storgaten i den gamle 2-etages gaard, som laa eler, hvor fru Bjerkelunds gaard nu ligger. Paa samme sir1e, men litt længre. incl fra gaten laa skolen (nu samlagsgaarclen), hvor borger­skolen og almueskolen eller fattigskolen holdt tiUmse, og hvor bor­gerskolens bestyrer, eler tillike var aftensangsprest, bodde. Paa rlen anden side av gaten, liko overfor byfogrlons og skolen , laa hospital et og fattigstuen med sine maclamer og koner, maclhusot med arresten og endelig, mellom raaclJmset og Aagmmlgaar~len (nu Aarvolcls gam·cl ) sprøitehuset.

I raaclhusgaanlen bollcle vaktmcsi·.eren. Fra clagligstuon gik e11 gf:tng over til do tre arrostrum. Auestanterne haclclo rlet som rege l noksaa gemytl ig. D et var ikke nahninclelig at træffe en av rlem sittenrle indo i dagligstuen hos va.ktmosteren og vugge - ollor at se en gaa og rusle nedo i v8dskjulet. En fange, som sat arrest,ert en længro ti d, pleiede at gaa til Teie efter melk for vaktmestere11 s. En dag blov han borte. Men vaktmesteren tok elet mocl ro , og -gm1ske rigtig -- da to dage var gaat, kom han tilbako. "De haclclo elet saa hyggelig hos don gamle vaktmesteren; de rvllnte nok ikke(', pl.eiecle den senere vaktmester , lu. Sahlqvist, at si paa sin lune maate, naar de dage kom paa tale.

Naar fulcle folk slmlcle tas paa raadstua, var elet, længe noksa~t )) .

fult for polleti(', forta.lte gamle Anders; ,,:!'or :Eyldoarresten laa lissom ovenpaa, saa dom maatte reise op ei trap først. Og naar dom saa slog sig gælne- for det er jo ikke almindeligvis med ens go'e vilje, at en kommer i arresten; det skulde ela være, at on var fælt fu l el -ja, saa var elet som sagt møe fult, og vaktmesteren, som stod neden­for og skulcle passe løkta ogsaa, fik mangt et stygt spark. Og elet var clreslig handtering, var'et, for vaktmester Olsen var en snil maml. Det sa alle om 'en ".

Gamle .Jørgen Stranger var endnu underfoged; men da man bare hadde en politibetj ent, var hans løn blit forlHliet, til 60 sp cl.. om aaret, forat han ogsaa slmlcle gjøre tjeneste som saaclan. Men "polleti", det var nu Emanuel Steffonson , det, og elet var skarpe karer, han og byfogden, i de dage. ,

Steffensen og vaktmesteren var ogsaa byens "beclomænd (.. N aar de bad i begravelse, kom de anstigende i lange kapper, som engang

-92 -

skulrle h a været sorte. Men det maatte isaafald været længe siclon ; for nu skolde vanskelig uogon h a sagt, hvad slags "kollet"' de h add e - man fik vel nærm est si gron. Tynrle var de ogsaa blit. I armen bar beclemændono hver sin marschalstav m ed lange sorgeflor som ldængte sig fast om nakken p aa el om , unllt<tgen naar el o kjort~; for ela ~log floret bakover som smaa svarte vinger. Mon kjorto gjorde clo 1kko, uten naar elet var fine begravelser, ikke.

Ogsaa naar der skulclo være selskap eller bal i byen , var 8tof­fclJ Sen paafærcl e, og r~a var elet ikke uten spænclin g, at mm1 And el ig opclagoue h am borte 1 g<d;on: Han sknlrlo ela vel alrhig gaa Forbi( ­Ha~lcl.o han været inclo og inv itf' rt. t il barneb<tl, da lcund o h an gaa ut 1g.1en m ed rlen lykkeligr b evissthet, at h an h arlck absolution for ~llo kj f' lkoran og amlre ubehagelighetAr. h an hadde -forvo ld t i julen , ]Ct om el et saa var hole vinteren igjennr m.

Og S<ta var dor tro væktero : 'l'olli \) : Toll of A1n LllHi son smn blev unilsat og slaat ihj el, Andnr::; Kranstad sant! . K ristoffer .J ~mse.n. som sen ere bl ev kirketj en er og gmvor. '

V::ektArno gik i side f1·akkor , og i lnerne hadclo 1le ,. 011 !ovn llJ el l kong~n s k~·mJ o" .. I h aanrlo11 holdt rll ' morgonstj enwn , c;n Hto r kugln JIW<l JO.rnpJggot·. 1. Morgonstjorn cJJ var fmstot til on hni stav, SO IJJ

neclont,Ii endte J 1'11 skarJJ staahlw. Ntavr'n s t.oclt.o fl0 imot-, hrostonAnr. og da rle OJJJ vint0ron n æstrn rtl t i!l va r ) nlcle av kulck~' og host;ot -fæJ ~, , . kcmdn <lP hor0s lang vr:i , og dni: var ded 'or ikl(l' lliHl ol'iig, a.l;

po.IJ t,lm oste ren kunrlc k omm r i fuJlclt'rin g r' r ovrr, at han n æHtP.n a l­ch·Jg m erkede noget ti l dem , naar han onga11g ime ll om var nogeL sent uto, - og rlot saa nwgot m ere, so 111 han under 30. oktober 11 æs t for h add e t.ilstillet vældnrnr-\S mBrrnnstn ovoJ·o rdn ocln, bmTlllinspoktorou guldsulL'd Lnncle, folgondo skrivelse:

"Den i.mocl _lovene og god on lem hidti l steflfumh w us kik, at vægto~TJ e Pl raa lw r kl. l om natJ,on. afslmffes herved, og v ild e hr. brandmsp rktnren paalæggo vægtorne, at dr l1 ereftor have at g_im·e raab l1 vrr nat bem olrlto lclokkeslet. V::egton1A maa clerl10s tilholdrs at OJJho ldr sig i ethvert lll'm anvist district, hvor clr bor bruge al aarvaa?e11 he el og opmerksomhod saavrl_ med il rl so m tyvr og mis­t~nl~ehge pnr~on~r samt alt h v<tcl eler h orer til ordon og kan t .i eno t~l SllJcPrh c:cl for u:dvaan orno, hv ilket beclst skor, n aar vægterno ]1'vn -1Jgon patrmllorer 1 gatPrn o, onhvrr i sit tli strict. "

BnmclinSJJOktoren fik bevilg11ing til tro skiJcl orllL1ser, og <lissr blev lovert av sn eklmr Dahl fm· 6l /2 ;.;peL pr. stykkr. Et hu s stod paa. N edre langgatr t::et op til phmkon ved LindahlplaH, som don­gang laa uoebygget, et stocl ved h oker Andreas Zach ariassens (nu baker L arsens) gaard i Forstaden , og elet tredje p aa h jøm et av Far-

- 93 -

mandsveien og den ga.mle Grevi11dovei. Det-te s icl ste blev, sies eler, senere benyttet ti l lysthu s for Olaves, ela han i 70-aarenl' krævet. ind bropenger til don nye vei over Kilen.

Forresten ha.dcl o væktrrne sig Pt hmt stocl inde i Hovbrænclcr­trappen og kirkctrapprn , og naar det nsnoa og fau_k fæW', i kirke­gangen . Og h æmlto tlPt. da, at de dubbede litt, saa holdt de allike­vel fast, paa morgenstjernen; for det h adde h ændt, at ildesinclecl e mennesker hatlcl o benyttet sig av leiligheten og bragt clen til politi­mesteren, og da kan on nok skjønne, hvordan det gik.

Kl. ·9 om aftenen og kl. 4 om morgenen maatte v::ekterne efter tur ringe i kirken. - Hingningen klokken 10 og 12 og 5 om dagen besørget kirketjenAron; cles uten skulde do hver i sit distrikt rope vækterropet hver fu ldo klokketime fra. 10-4 : nHo , v::ekter , h o ! Vor klokke or slagen l l. Lovet være Gml. vorh orro! Hans navn ske lov, pri s og ære ! Vinden er sydvest !'' D et kunde nok h ænclo - men det v ar vist enclnu længre ti lbake i ticlen -, at man und er­tiden fik høre, at vinrlen det samme klokkeslet var nonlvest, i Sør­byen og syclost an dre steder i byen , eller ttt vækteren, naar han hadde været. An trip indom ,, Stille ro ", sang ut : nVinclon er - la mig nu se - vinden or - - 1'1' op og n erl". Før jul gik væktern o fra hus til h11s og fik n proscmter''. D a traf. det sig, at snille folk nmunt rodo" dem litt. Efter rr1 saadan muntring engang ga Svenske­Erlend tilbedste :Eolgrnde nummer: "Ho, væktæri ; ho! V oris klokke er slagen 10. Hor er saa k alt i gata, atto væktmrn li er trang. Hor gaar saa mang oi jente, som gjorn0 vil ha on mand. B efaler eder Herrens fred! Voktrr lys og ild , værer klog og snild! V m·is klokkl' er slagen 10 - 10! ~' - .,Det var forresten rokti morro at :-;taa paa torvet og hø ro paa 'l' o Il i og Kre::;t.offer; for 'ro li i hadde saa hui og klar en stemm e, m ens Krestofferf:l var grov og svær t stork.~'

Saa blev vækterropet. indskrænket. til kun at omfatte klokke­::;l d ,tot. Morg('n stjr rn C' II blev tat fra dem. Lovt'n m ell kongen s kronr mi stet de ogsaa..

Men langt iml i ::;yttiaaren o kunde tien , tlr r holclto::; vaaken aY sygtlom eller tung<' tanker, ligge og lytte efter tunge sluitlt i gata. Saa dor skritlten e paa hjurn et - nu tar h an bussen ut av mund c~n

- saa spytter h an - : nHo , væktæri, ho! Klokken er slagen 2 !'· -kom mer det saa kjenclt. og trygt og kjært - nu faar jeg vist sove - so- v e -- s-o- - v- e - - - -

D en sidste av clo gamle væktero, Peder Arnt'Son, søkte avslmcl 30. september 1883, 6~) aar gam mel. Han har ld e <la været vældcr i 43 aar og ,,alticl været æclruelig og paalidPlig samt paapa;:;sel-ig i tjenesten ((, skrev haus forrsatt.o, ]JOl i t.iml'::> tl'l' And Prsen og byfoged Garlwn. H an fik p PJ Jc;ion.

Peder Arnesen.

-94

D e gamle væktere er nu alle døde. V æktersangen likesaa. D en nye tids mænd, konstablerne, syn­ger ikke.

Men i mange hundre aar har sangen ved nat lydt ut over den gamle by.

V ækterverset ved kveld: Nu skrider dagen under, Og natten

vælder ud , Forlad for Jesu v under Vor synd , o milde Gud! Gud fad er os be­vare De store med de smaa, Hans hel­lig engleskare En skanse om os slaa!

Naar mørket jorden blinder, Og dagen tag-er af, Det tidemaal os minder Om dødens mørke g rav. Ved hvert et trin, vi træde, Lys for os, Jesu sød, Fy ld hjer tet med din g læde, Og giv en salig død!

Vækterens morgensang: Dig-, evig Gud, ske ære I høie him­

melkor, Som væg"ter vilde være For os paa denne jord! Nu skrider natten sorte, Og· dagen stunder til, Lad dem nu blive borte, Som os bedrøve vil.

O J esu, morgenstjerne, V ort liv udi din vold Befale vi saa g jerne. Vær du vor sol og' skjold ! O Gud og fader fromme, Din hjælp os al le te, Og lad os til dig· komme En evig da g at se !

Saa un· elet i 1830 altsaa -- om natten m ellem 18. og Hl. mars, at byfogden (politimesteren) vækkecle t jenestegutten Hallor Nielsen og i følge med ham omtrent kl. 3

/4 til l bega sig ut 11 for at efterse om vækterne var paa deres post, og hvorvidt brandvakten opfyldte sin pligt, og e:fterat byfogden i flere gater h aclcle opsøkt vækterne og branclvakten. samt bemerket, at intet rop skedde, da klokken var slaat l , forføiet han sig til enhver av væktern.es hjem, hvor de b efancltes at være gaat tilsengs. Paa clen h ele tur var brancl­vakten ikke at se eller høre.'' Ved forhøret forega Kristoffer 11 t il sin undskylclning, at han hadde brandin.spektørens tillatelse til at være hjemm e, Tolli, at han ikke kunde holde ut at gaa, da det var saa vaadt, og Anders, at han ikke hadde været hjemme over en halv time, da byfogden inat kom til ham. Brandinspektøren benægtet Kristoffers foregivende at ha h at hans tillatelse til at være hjemme h ele natten, hvorimot han hadde sagt Kristoffer igaaraftes klokken omtrent 9, at han kunde være hjemme en kort tid, siden han samme dags eftermiddag hadde tat ind at svette paa, men maatte saa straks

- 95-

gaa paa sin post. Kristoffer væktor vedtok, at rlette var rigtig." Brandinspoktm·en fromla og fik oplæst byfog<løns oven citorto skri­velse t il h am av 30. oktobPr 1829, og .. væktem e veclgi.k. at skrivel­sen v ist et par gm1gc'r var blit, dem hotyclet av brandi.nspelctor011. ·'

11Byfogclen ovArlot de angjældenclo væktAre valget av at erlægge

hver on mulkt av 5 spcl til sterlets fatt igkasse r ller at motta dom for deres forseebe; hvorefter væktern e alle erklærte sig v illig11 til i elet mindeligo at erl ægge hvr' r i> i:i pd. t il stedets fat tigknssP rued <IPt halvo inclen tre og det an det h alve ind en i:iolco; maan edor. hvor !J m; dr lovet · aan•nakenlwt og ]J<l<tpusselighet paa dPres post. i hPmtidr•n .

Bramlvakh·n O l nv<'~ Gmn1 og BP1 1t 8n rensen forkla rt.e, at d<· i h e]r' nat vatruJjorto [lHH gatelll', lll OJl liHHI, fOl'liH'lltlig h a V<Bret Ltlldf'l' Moll obakken paa den t id , byfogdPn Vel l" ut P. Kri stoffer væktN avga <len forklctring. at lmn , efter at han inat, nLr aY byfogdetL sendt pa<1 sin post. møtte bemolr lto 2do persont'L" ved lwk e1·horger Andrrn~ Zachariasson i Forstarlen. -

- Se. dotte h ænrlte i 1830, og d<'t findos optegnd i dt'n gaml e stovecle protokol.

Og protokoll en læs tr jrg op for tle gaml0. Saa dukkecle dt> gam le ned i don to rgaHg lt O tid og hrnte<l<' op

de gjemte bill erlor. Men cle gamle bi.llmler v ildf' ogsaa h a pl ad::>. Og f::laaled<e'H gik

elet til, at de blev tegnet. her. Enclnu lever der paa gamlehjemm et og nede i byen gamle, som

jeg vet gj erne gjør turen om igjen. Og jog ser eder sitte og lytte, og jeg h orer oder si : akkurat - akkurat - det hcw sin rigtighet.

Men elet skal I v ite, I kjære, kjære gamle, at for hvor av eder, som gaar bort, føler vi os fattigere.

IV.

EFTER 1837 .

Hvordan det begyndte.

D et begyndte m ed, at man i overensstemmelse m od i ncliø.relsen av det kommunale selvstyre - :forrnamlskapsloven av 14. Januar 1837 - holdt kommunevalg den 10. mars samme aar.

Formandskapet skulde bestaa av fire m edlemm er, men da liP hittidige ,,repræsententere~', Christopher Seeberg og Jacob Nissen , botragtedes som gj enstaaende" og uten villere skulde gaa over i clen

n k' b nye ordning. blev elet fø lgelig at vælge to. Valgt blev n l. Lr. JO -mand ·P eter Ambrosius Bruun mecl 19 stemmor og 2. hr. glasmost,or J o han Dannohl med 19 stemmer''. Protokollen or umlortegnet av by:fogod Saxilcl, Soeberg og Nissen.

Saa holdtes repræsentantvalg clen 17. mars. Folgonde valgtes: l. garvermester Abr. Wilhelm sen me<l 29 st., 2. kjobm . Th.s

HvistenJahl 27, 3. høker Christen Andersen 27, 4. kjøbm. Frans Bull 26, 5. kjøbm. Hans Seeberg jun. 20, 6. kjøbm . P eder JYielsom 20, 7. h øker Th or H enrik Brun 18, 8. mæglør Nicolai Brnun 17, ~) . h ø­ker Andreas Zakariassen 17, 10. kjøbm. David Faye 16, 11. kjobm. .Joh. Dietrichs 16, 12. bakermester Ole Lmmevig 15 st.

Slik begymlte det altsaa. Der var 4 formænd og 12 repræsen­tanter, og av disse 16 var de 12 handelsmænd.

D en 18. april (en maan ecl efter repræsentantvalget) valgte for­mamlskajJet ordfører, - elet gjord e :formamlskapot paa egon haand h elt til det ved lov:foramlring i 1879 blev overlatt til elet sam l0do bystyre.

Valgt som byens første orcliøror blev kjøbmand Christoph er See­berg med 3 st. og t il v iceorcliører kjøbmaml P. A. B1·uuu m ed 2 st. "Da intet videre i denne sak var at :foretago, blev mødot h ævet'' .

Fjorten dage derefter holdt man )onnandssamling" :for at vælge skolekommissjon. I samme møte bestemte man desuten, at man skulde h olde "formandssamling paa byenf:l raadlms hver :forsto man­dag i maaneden kl. 51/2 , saafremt dette ikke er en h elli g<lag". -Svært meget at b ehandle gjorde man alt.saa fra først, av ikke reg-

..

-97 -

ning paa at faa. Da dor t;aa - i tur og onl en - holdtes mote llon 3. mai, var dor heller ikke andet. end ot lokk0andra.gondc.

Idotholetat, forelaa <ler i clonne ttll svært lit0. Fra motet 5. juni da clPr altsaa ikke var holclt mote paa over en maanecl - or dor

ti Hort J)rotokollen følgen do: "1-Tror da! samtlige fonn anclskapots me<ll<' mm or var<' tilstede;

mon ela int.ot var at forhandle , blev møtet ltævot." - I juli maane<l blov onlforor Seoborg syk, hvorfor der i au­

gust blev fordat. et supplcringf:lvalg, ve<l h vilkot ka.tPket Jacobsen valgtes iml i formamlskapot. Han blPv ogsaa ordforor. Nytaar 1830 tramlte grosserer Sam. Fo;ljn ind i formand::;kapot og blev vicoord­foror, og blan<lt nye me(Uemmer av ropræsontantskapl't, seos sogno­pro;;t Abel og løitnant Lied. Don sidste var on meg0t ivrig kom­munomancl; han fremsatte mange forslag og fik ogsaa <'n (l el av dem vcdtat.

D et forst0 bystyremote av nogen boty<lning blev holclt. don 30. januar 1839. Det v0dtok ot av P. A. Bruun forfattet reglement , som har været gjældell(le til for et par aar sicløn. - Fl ere saker blev avgjort med meget smaa flertal, - dot or, so m OJJJ ropræsentanterno hogger an paa at vjs<', at elet er de, som har magton. Navnlig var kjøbm. Dietrichs svært utilbuilig til at strø sand paa formandslmpets inrlstilling0r.

Don 4. mars samme aar besluttet bystyret mod 13 mot 2 st. at somle en cloputation til Krif:ltiania "for paa kommmH'ns vegne og bekostniug at kompl i men tem Hs. Maj0::;tætY. Va l gt blev gro::;s0rer Sam. Foyll med 12 st.. byfogP<l Saxilcl og lmtclu't .Jacobs8J l 11Wll lJVor ~) st. Foyn lot Wfnro protoko lle11. at h ans hclbrPd ikkl' tillot . ham at reise.

D ette hænger sammen mod, at Carl Johan, som var bl it mis­fornøicl med forholdene i Stockholm - det var en<log litt optoicr ihlaJ1(1t - haclde inclsat on tilfororclnet regjering mod kronprim;on som formand og var reist til Norge, hvor han til on avvPksling ap­holdt sig i helo 5 maaneclor. Den gamle konge blev ]wr mottat mod a<lskillig bogcif:ltring, Honr. \Vorgobnd sln-ov f:lit hckjomltf:l dikt.: "Tør 0n banlyst harpe lyde ?" - og clo god o tonsborgonsero deltok ved at sonde en deputation.

Angaaencl e byens fo rhold i elet store og lwl0 5-aarsberetning :fra 1836 ha git omhyggelig beskecl. bar forandring fra aar til aar var det ikke, - ikke fem -am· h eller. Det rm· fremdel.Ps smaat ste1.

v il byfogcl('ns Nogen m erk­

fra :fem-aar til

Det bevises blamlt andet veJ budgettet for t840. Dot. lyder som følger:

7

- 98-

l. Til lønninger og reglementære utgifter ... .. .. . 2. Bidrag til borger- og almueskolen ...... . . ... . 3. Gaters brolægning .......................... . 4. Forskjellige utgifter, saasom reparationer av o:E­

fentlige bygninger og sprøitehusene, justitsut-gifter og brandkontingent ................... .

Heri kommer i fradrag:

a. A vgilt av byens bortforpagtecle løkker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 450 spcl.

b. Beholdning fra 1839 antas at bli 250 96 sk.

712 spd. 96 sk. 150 150 -

400

1412 spd. !16 sk.

700 - 96

Rest 712 spd. 96 sk, der blir at utligne som byskat for 1840. - lVlen dertil kom fattig­buclgettet, som jo var noget for sig selv.

Slik begyndte det altsaa. Nettobudgettet var paa kr. 2851.oo, det er

1 /12s av de 365,000, som vi nu har. Det vil si, at nu har

?yens . borgere tilsammen 1000 kr. om dagen i skat, mens de i 1840 1kke hadde mer end kr. 7.81. lVlen det forstaar sig: saa var der ikke saa mange av dem heller.

lYlen a~li~ovel! Forholdene er smaa, men man har et indtryk av, at utv1khngen h older p aa at skulle ta fart - eller ialfalcl at komme i siget. Der er saa meget, som skal utrettes, og "de mænd i Tønsberg" irottolæggor baaclo fremtidstro og mot til at. ta fat -efter tidens leilighet.

Det var mange ting, som krævde løsning: Bedre brandvæsen . vandverk, gatebrolægning, opførelse av syke- og arbeidshus. D ert.il kom spørsmaalet om kirken -- Mariakirken -, som var noksaa for­falden.

Dot falder av sig selv, at der var adskillig famlen fra først av. Tiden itorveien hadde ikke opdrat styresmænd utenfor do moget faa, som hadde hat direkte befatning med byens anliggender, og ste1·k tro p aa byens ovne til at greie utgifter hadde man ikke. Ikke al­ment ialfald.

Nuvel! I elet prøve-numer av "Tønsbergs lVlerkur" , som P. T. lYlalling utga den 18. juli 1840 talte H enr. Wergeland flammende t il byens borgere i følgende dikt:

I mænd av Tønsberg! Guds fred r.nhver! I see, Merkuren alt . kommen er. Han kommer ned fra sit gamle slot. Han hilser eder med nyt og godt.

- 99

For munter han er til at b o i g-ruus. Ind vil han i borgernes venlige lmus. I mindes alle Bjørn Farmand vel: den gjæve kjøbmand med konning-sjæl ?

Bjørn Farmand var ;jo en slag-s Merkur? To navne er det, men een natur. Saa tænk, at Bjørn er nu kommen hjem ti l g·aml r. Tønsberg, til kongsg-aard Sem.

Med fjer paa hatten og den paasnur Bjørn Farmand kom mer som en Merkur. Hans ki ste er fuld af g-lædr.lig·t nyt. Mænd af Tønsberg, træd til og lyt !

Han bringer med sig· et glædesry om gjenopblomstring af Tønsberg-by Det gamle nedsjunkne Tønsbcrghuus om kort skal reise sig af sin gruus.

Dets taarn, den k onge af steen, paa høj i luften tænder sin gyldne fløj . Af g læde hopper den vilde sjø om 1':jømøes strande og· NøteTØ-

Og hovedstaden for Agdesid da Tønsberg bli'er som i g·ammel tid. Hvis tønsbergtøncle var viinfyldt maal, han drak dets handels og sjøfarts skaal.

"t:>om st je.rnercgn over havets speil sig· sprede Tønsbergs farmandsseil !" Han drak et v iv at for T ønsb m-g b~' :

Det gamle komrnc1' si y nok parmy!

Litt betydning badcle det vel ogsaa. at byen paa dAt.te ticlspnnkt fik sin a.vis, elet "Tønsbergs Tidende", som underfogecl \Vang be­gyndte at gi ut 30. juli 1840, som gik over i "Tunsberge1:en (' , og som var alene om at være avis i 30 aar. Detto blad grep 1kkP ak­tivt, inrl i tOI·holclene, tok ikke nævneværdig initiativ hAll er , var kanske litt præget av, at redaktøren var kommunal t:i enesteman'l (t>ekrotær i formanclskapet og fo rlikskommissær), men ('\·, bra med­cl elelsesmiclclel var bladet, og det var oft e, at. indsendore sa gode ting om det . som gjæret i tiden. D e skrev sterkt om den "gjen­opblomstrin g av Tønsbergby'', som vVergelancl haclclo forutsagt.

Noget av elet, som gjorclo, at elet hang igjen mecl at faa de for­skjellige ting utført, var antagelig, at al offentlig ar~eidsa:lmin istra­t,ion var tilli tshverv. Det, som nu utføres av stadsmgemøren mecl assistenter og arbeidstormænd , var i do Llager fordelt paa b~ens bor­gere. En var brandinspektør, on anu en veiinspeldør , en tred]e brand-

- 100 -

assistent; on fjerde var kæmnor, en fomto postm<:stor, en sjde borg<:r­kaptein - næsten undtagelsesfrit kjobmæncl allosammen.

Fort gaar det som sagt ikko. Men planer begynclto Jo styrond<: mæncl at Jæggo nogenlunclo straks.

Noget av det forsto, man tar fat paa, det or at faa opfort det "syke-, arbeids- og fattig hjem:', som har været et bestræbelsornes 111 aal i mango aar.

Overfor dotte var man ogsaa svært godt rustet. Man harl<le pongor til det. I Kristiania sparebank hadde man inclostaaoncle brænclevinsavgiften for aarono 1837- 40, 829 spd. 3 mark. Vicloro hadde man, h~ac~ dor var i_ndkommet ved salget av "feierens bolig". 164 spd. 18 shlling. Dert1l renterne av et par legater. Endelio· hacl~e man on obligation i "Klubgaardon '' og litt tilgode av kirken~ Alt 1alt hadde man saalodes noget over 4000 spcl. "forut0 n hvau uer vilclo imlkommo ved salget av elet nuværende fattigJms".

Og den nye "inclretning" skulclo efter planen koste bare 2878 spcl. 4 mark 8 skming.

Men hvor skulclo huset Jigge?

Fo~manclskapets flertal foreslog elet "oversto stykke av Byfogocl­løkken'·. (altsaa eler, hvor den nye folkeskole nu byggos), mens mindw­tallet v_rl ha elet paa Seebergs løkke, rot ned for amtssykehusot,, og ~otte s1clsto var vedkommo:tcle læge enig i. Mindretallet antyllcr forresten ogsaa, at Møllebakk:en er en bra placls. Og saa kommer repræsentantskapet - bystyret - og bestemmer, at det skal ligge paa "den søndre del av Mølle bakken:', og . den beslutning blev -merkelig nok - vecltat mot l st.

Saa sattes byggearbeidet igang i 1841 og blev fmrclig næsto aar. Regnskapet, som først forelaa i 1844, viste følgende:

Hovedbygningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2600 spcl. Det nordre uthus. . . . . . . . . . . . . . . . . . 400 Dot søndre uthus. . . . . . . . . . . . . . . . . . 300 -Plankoverket . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 -

Tilsammen 3350 spd.

Saa man hadde elet, man kalcler "ovorskriclPlser:' don gang oo·-I J t . " el . b saa. " nnre mngen var e lokaliteter lJaa Møllebakken. som S:JO-

man clsskolen tok i bruk i 1882.

Men clesuten griper man fat med gatebrolægning og gate-belysning. •

I 1840 ~ar on komite regnet ut, at man kan bli "fulclfænli.g med brolægmng .av alle byens gater for on sum av 5600 spcl."! _ men elet beløp var i forhold til resurcerne sa.a betydelig, at man

.l

- 101 -

ikke va.aget sig til at laane det. Paa den anden side, hvis man tok 150 spcl. aarlig paa budgettet, maatte man holde paa i 33 aar og 19 aar, hvi"s man bevilget 300 spd. Under disse forhold mener et flertal i komiteen, at man faar la det være. Den eneste, som dissen­terte, var kjøbm. Ohristopher Seeberg, som mente, at man for ,,alvor burde lægge haand paa verket". Og deri var forma.nclskapet enig, og elet endte med, at man besluttet at laane 3000 spcl. til gatebro­lægning, hvorefter arbeidet blev sat igang samme høst - 1840 -væsentlig i N eclre langgate og Storgaten. Men hvor langt rak man med 3000 daler?

Paa dette tidspunkt fincler vi ogsaa de første antydninger til gatebelysning.

Før 1841 fancltes eler ikke lygter i gatene. Ikke brolagte gater og bommende mørke overalt, - det var situa.tionen. Man maatte

ha lygt med sig, naar man gik ut. om kvelden. Saa blev eler i 1841 neclsat en komite :for at ta ,,løgters anskaf­

felse" under overveielse. Derefter avga formandskapet indstilling i saken.

"En tilstrækkelig løgtebelysning antas - skriver formanclska­pet - at ville overskride kommunens kræfter" . Men eler er ogsaa en vanskelighet ved at gaa skricltvis frem, den nemlig, at der op­staar stor - og tildels berettiget - misnøie i de strøk, som ikke faar lygter. Derfor vaager formanclskapet ikke at gaa videre end til at foreslaa opsat "en løgt i nærheclen af høker Wilhelmsens for­rige gam·d. Paa denne kant af byen" - formelig ret:færchggjor for­manclskapet sig --, "hvor 4 gacler støde sammen, og hvor kirke­gaarclen og Fayes løkker tilbyde farlige smuthuller for ondskabsfulde mennesker, synes en løgtos anbringelse særdeles hens igtsmæssig for­nemmelig til betryggelse for ·dem, eler sent om aftenen passerer clenno vei til posthuset.:'

Ikke helt tryg paa denne argumentation anfører formandskapet videre, at denne lygtes anbringelse beror paa ekstraordinære for­hold og vil ikke kunn e gi nogen "begru~'lclet anledning til misnøie", likesom eler heller ikke kan være tale om farlige konsekvenser for fremtiden.

Da saa denne inclstilling kom til avgjørelse i bystyret, blev llen ikke bare vedtat, - nei, elet besluttocles efter politiets nærmere an­visning opsat 3 - tre - lygter paa den kant av byen. Det blev forresten til elet, at den ene av de tre lygter anbragtes paa Stor­gaten, ret utenfor den gamle raaclstue.

Men elet punkt, man først og fremst vilde ha belyst, var - som lokalkjenclte vil forstaa - baknr Ohristensmts hjønw. skjæringspunktet

o

for Toldbodgaten og Grev W edels gate. Posthuset var nemlig i den tid i garver Hems gaard ved den gamle kirkegaard, som endda var i bruk. Man skrev ogsaa til toldkamret og spurte, om ikke det vilde anbringe lygter et og andet sted paa bryggen, men det vilde told­væsenet ikke. -

Fra 1842 av anføres hvert aar i budgettet : "Løgtevæsenet 25 spd."

- Vandvæsenet begyndte man ogsaa at arbeide med, - se derom kapitlet om v::mdverket.

- Ogsaa veiene, som førte ut av byen, forsøkte man i denne tid at ta sig av. Saaledes blev der i 1841 bevilget ekstraordinært 150 spd. til veien over Sødringsløkken, det. vil si veien forbi arnts­sykehuset, om hvis tomt der ogsaa samme aar undertegnedes kon­trakt med amtet. Likeledes bevilgedes 200 spd. til veien til Kjelle­ollen. Veiinspektøren hadde øiensynlig ikke stor myndighet. For i og med beslutningen fandt bystyret at burde bestemme, hvor man sknlde anbringe den jord, som blev tat op av veigrøfterne ! Saa nøie tok man det.

Men slik var det altsaa, at det kommunale selvstyre begyndte. Smaat 'og forsigtig. Man hadde planer, som skulde gjennemføres, men de kostet penger, og disse "findes ikke i kæmne1ens kasse" . Skatterne maatte ikke gjøres særlig trykkende, og gjæld v ilde man nødig skaffe sig.

Slik var elet, elet begynclte.

- 103 -

Alle kommunevalgene.

Der holcltes - som nævnt - formandsvalg don 10. mars 1837 i medhold av lov av 14. jan. samme aar om formanclskaper i kjøp­stæderne, den lov, som etablerte elet kommunale selvstyre. Der skulde vælges 4, men de "olegerecle mæncl", kjø bmænclene Christopher Seeberg og Jacob Nissen, betragtecles som gjenstaaencle. Der fore­toges to oprop av de stemmeberettigede.

Valgt blev: l. Kjøbmand Peter Ambrosius Bruun . . med 19 st. 2. Glasmester Joh an Dannehl . . . . . . . . . 19 -

Repræsentantvalg 17. mars : l. Garvermester Abraham Willnmsen*) med 29 st. 2. Kjøbmand Thomas Hvistendahl.... . 27 -3. Høker og borger Christen Andersen 27 -4. Kjøbmancl og ridder Frans Bull . . . . 26 -5. Hans Seeberg jun.. . . . . . . 20 -6. P eder Melsom . . . . . . . . . . . 20 -7. Høker Thor H enrik Bruu . . . . . . . . . . 18 -8. Mægler Nicolai Bruun........... . . . 17 -9. H øker Andreas Zakariassen. . . . . . . . . 17 -

10. Kjøbm. og konsul David Faye . . . . . . 16 -11. Jo han Dietrichs . . . . . . . . . . . . 16 -12. Bakermester Ole Lunnevig . . . . . . . . . 15 -

Christopher Seeberg valgtes til ordfører, men saa blev han syk, og der foretokes et suppleringsvalg, ved hvilket kateket J acobsen valgtes som midlertidig medlem. H an valg­t es ogsaa til ordfører. Viceordfører P. A. Bruzm.

I 1838 var altsaa Seeberg uttraarlt. og Jacob Nissen harldo uttjent. Valgt blev den 21. decem ber: l. K ateket og førstelærer Jacobsen med 20 st. 2. Grosserer Sam. M. Foyn . . . . . . - 13 -

Ordfører og viceordfører: De sammo. I 1839 hadde halvdelen av repræsen- Christophel· Seebe?·g.

tantskapet uttj ent. Lodtrækningens resultat staar ikke i protokollen , men valgt blev:

*) Skal være Wilhelmsen.

- 10-±

l. Kjøbm. Dietrichs med 16 st. , 2. konsul :D. Faye 13, 3. smed O. Olsen Borgen 13, 4. pastor Abel 10, 5. løitn. overtoldbetj. Lied 9, 6. kjøbm. H. Seeberg 7.

Ordfører i 1839: Kateket Jacobsen, vice­ordf. grosserer Sam Foyn.

Ordfører i 1840: kjøbm. P. A. Bruun, viceorcH. kateket Jacobsen.

18. decem ber 1840 valgtes som formæll(l istedetfor P. A. Bruun og Joh. Dannehl, som hadde uttjent: l. konsvl David Faye med 12 st., 2. sogneprest Abel 10 st.

Katekd .Jacobsen. Der avgas 24 st. Dette valg var man

forresten uheldig med; Faye negtet, fordi han var overformynder, Abel, fordi han hadde kirkeregnskap at av lægge. I deres sted valgtes no gen faa dager senere: Bakermester Ole Lunnevig med 9 st., og kjøbm. Thomas Hvistendal med 4. st.

Dette suppleringsvalg var avertert i "Tønsbergs Tidende" , som var begyndt at utkomme 30. juli det aar.

1841, den 4. januar valgtes som repræ­sentanter: l. JYiægler N. Brnun med 11 st., 2. kjøbm. H. J. Hovbrændor 11, 3. kjøbm. P. A. Bruun 10, 4. baker H . Andersen 9, 5. kjøbm. J. Nissen 8, 6. høker Lars Dahl 6.

Som midlertidig formand valgtes næste aar, da grosserer Sam. Foyn skulde reise paa stortinget, kjøbm. Henr. Holst med5 st. Ordfører: Kateket Jacobsen, viceordf. gros-serer Foyn. P. A. Brn~m.

Mægler N. Bnt~t'll.

V ed utløpet av det aar hadde kateket Jacobsen og Sam. Foyn uttjent og nægtet at motta gjenvalg. Valgt blev som for­mænd:

l. Kjøbm. Hovbrænder med 17 st. 2. Mægler Bruun. . . . . . 11 -De negtet begge at motta valget, men

valgstyret avga "kjendelse" for, at de skulde, og derved blev rlet. Ordfører: Kjøbm. TlJ.s Hvistendahl, viceordf. Jacobsen .

I 1843 valgtes følgende repræsen­tanter :

1:

- 105 -

l . Kjøbm. J. Dietrichs ..... med 11 st. 2. H. Holst. . . . . . . . . 10 -3. Ditlef Hvistendahl. . . . . . . 8 -4. O. P. Bronn............. 6 -5. .J. H voslef . . . . . . . . . . . . . . 7 -6. Henrik Næss . . . . . . . . . . . . 6 -

Ordfører: Mægler B1'uun, viceordf. kjø bm. Ditlef Hvistendahl.

Aaret derefter hadde Th.s Hvistendahl og Lunnevig uttjent i formandskapet og nægtet at motta gjenvalg. Valgt blev: Doktor Lorentzen . . . . . . . . . . . med 11 st. Pastor Abel . . . . . . . . . . . . . . . . - 11 - Th.s. Hvistendahl.

Ordfører i 1844: Kjøbm. H. Ho[brænda, viceordf. mægler Bn{un.

Til medlemmer av repræsentantskapet valgtes 3. jan. 1845: J. Kjøbmand P. A. Bruun .. med 16 st. 2. Hans Hansen . 15 -3. J. Nissen..... 9 -4. Hjulmaker Harald Hansen 9 -5. Baker Lunnevig . . . . . . . . . . 7 6. Kjøbmand Thomas Scheen 7 -

Ordfører: Pastor Abel, viceorclf. mægler Bruun.

H Hovbnencler. I 1846 viser det sig, at byen har over 200 stemmeberettigede, hvorfor formændenes antal skal være 5, alt­saa 3 at vælge, mens repræsentanternes antal blir ialt 15, hvorfor eler maa vælges 9.

Til formænd valgtes: l. Samuel Mathiassen Foyn . 2. Kjøbmand Hans Hansen . 3. Garver A. Wilhelmsen ...

Til repræsentanter: l. Kj ø bm and Dietrichs . . ... 2. Konsul Faye .... .. . . ... . 3. Henrik Holst . .. . .. . . .... 4. Hattemager Bl egen ...... 5. Th.s Hvistendahl ... . .... 6. Pastor Dietrichson .... ... 7. Dreier Knudsen • o •••••••

8. Kjøbmand Røsch •••• • •• o

9. l\L:egler Druun ••••• •• o ••

med 30 st. 30 -18 -

18 -18 -17 -16 -

15 -

12 -12 -11 -11 -

Pastor Auet.

- 106 -

de sidste efter lodtrækning med garver Z. Zakariassen , som likeledes hadde 11 st.

Ordfører i 1846: Landfysilms Lorentzen, viceordf. sogneprest Abel.

Saa blev, da sogneprest Abel flyttet i 1847, oberstløitnant Mansbach med 13 st. valgt til medlem av formandskapet. Men for denne og grosserer Foyn maatte der d. l.. juli 1848 vælges 2 midlertidige; valgt blev provst Beylegaard og H enr. Holst med 7 st. hver.

Ordfører: Grosserer Foyn, viceordf. Landfysilws L01·entzen. Lorentzen. Alle ordinære valg foregaar paa den

maate, at man har formandsvalg i decem­ber og repræsentantvalg like i begyndel sen av januar, men skiftet er nytaar.

Ordfører i 1848: Kjøbm. Hans Hansen, viceorclf. JJ{ansbach.

Pr. ] . jan. 1849 indtrær i farmand­skapet istedetfor landfysikus Lorentzen, Foyn. og Wilhelmsen: l. Bakermester Lunn evig valgt med 34 st. 2. Løitnant Lied . . . . . . . 30 3. Kjøbm. Henr. Holst. . - 21 -

Sam. Foyr;.

Til repræsentanter valgtes: l. 2. 3. 4.

Doktor Lorentzen .... .. .. med Grosserer Sam. Foyn ... . Ditlef Hvistendahl ..... . . Christian Monsen ...... . .

32 st. 30 -28 -27

5. Hans Hovbrænder . . . . . . . 26 -6. Bodin. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 -7. Ullitz. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 -

Denne gang er der en del krangel om valget, idet Holst nedlægger protest mot, at løitnant Lied faar stemme ved forfald.

Ordfører: Overtoldbetjent Lied, vice-H. Hansen. ordf. kjø bm. H. Hansen.

Ut paa høsten lforetokes suppleringsvalg, fordi "kammerherre, oberst Mansbach aldeles har forladt stedet". Valgt blev kjøbmand Dietrichs med 9 st.

Ordfører og viceordf.: De samme.

·l

.,

107

V ed aarsskiftet utgaar Lied og Hans Hansen. I deres sted valgtes : Kateket Thurmann . . . . . . . . . . med 38 st. Kjøbm. P. A. Bruun......... '27 -

Til repræsentanter: l. Kjøhmand Ole Hansen .... med 57 st. 2. Skibsreder Ole Olsen. . . . . . 43 -3. Garvermester Knudsen . . . . 33 -4. Løitnant Lied . . . . . . . . . . . . 29 -5. Provst Beylegaard . . . . . . . . 28 -6. Harald Hansen. . . . . . . . . . . . 28 -7. Kjøbmand O. C. Berrum. . . 23 -

Ordfører i 1851 : Kjøbmand Dietl·ichs, Ovedoldbetjent Lied.

viceordf. Henr. Holst; i 1852: Kateket Thur-rnann, viceordf. mægler Dietrichs.

Den l jan 1853 hadde Holst, Dietrichs og Lunnevig uttj ent som formænd.

Følgende valgtes Overtoldbetjent Lied .. ... . Kjøbmand O. C. Berrum ...... .

Bodin ......... .. . . Til repræsentanter:

med 47 st. 45 -

- 23 -

l. Mægler Dietrichs. . . . . . . . . . . med 38 st. 2. Skibsreder L. Foyn . . . . . . . . 37 -3. Kjøbmand Rode . . . . . . . . . . . 35 4. Dreier Knudsen.... . . . . . . . . 34 -5. Lerche . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 6. Røsch. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 -7. Skomaker Chr. Lorentzen. . . 29 -

Kjøbm. Dietr·ichf. Ordfører: Kjøbm. L. Bodin, viceordf. O. C. Berrum.

I september flyttet Lied og blev i for­mandskapet erstattet med kjøbmand Røsch, som fik 26 st., mens handelsmand Chr. Olsen hadde 20 st.

Ordfører ·i 1854: O. C. Berrum, vice­ord!. Bodin.

Formandsvalg 20. decbr. 1854: Uttræ­dende katelet Thurmann og P. A. Brmm. Valgt blev: Kateket Thurmann . . . . . . . . . . med 56 st. Sagfører Bugge . . . . . . . . . . . . . 42 -

Kateket Tlmnnann.

L. Bodin.

108

Dor staar intet om, hvormange stem ­mer der blev avgit , eller om , hvordan stemmorne faldt utenom de valgte.

R epræsentantvalg 3. jan. 1855: Kobherslager Stickler ........ m od 57 st. Kjøbmand Honr. Holst ...... . Doktor Lorentzen .......... . C. M. Nielsen .............. . Provst Beylegaard .......... . Kjøbmand P. A. Bruun ..... . Guldsmecl Aanclerud . . . . .... . - de to siclste efter omvalg mester Christophersen.

44-42 -42 -34 -28 -28 -

med bakor-

Ordfører: Kjøbm. Rosett, viceordf. O. C. Be1Turn. D en l. september 1856 valgtes som

medlem av formandskapet gaarcleier Claus Mathias Nielsen med 13 st. Der staar in­tet om, hvem der skal erstattes , men elet fremga&r av sammenhængen, at det er kate­ket Thurmann, idet denne elet aar ifølge kalclsboken overtok en stilling i kirke­departementet, men kom igjen som sogne­prest i 1871.

Til ordfører vælges sagfører Bugge, som gjenvælges til og mec11866, altsaa i 11 aar. Viceorclførere er toldfuldm. Nilsen, Walløe, Bodin og Carl Bruun. O. C. Ben·mn.

Formandsvalg 15. decem ber 1856:

Kjøbman rl B.øsch.

l. Kunstdreier Knudsen .......... 47 st. 2. Skibsreder O. Olsen ............ 37 -3. -- Jørgen Jacobsen Gjersøe 32 -

R epræsentantvalg 3. januar 1857: l. Thorvald W alløe . . . . . . . . . . . . . . . 30 st. 2. L. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 -3. Kjøbm. Røsch ............ . .... 28 -4. Sagfører Erlandsen ............ ~8 -5. Kjøbrn. O. C. Berrum ... ... .... 27 -6. L. Bodin . ............ , 26 7. Skomager A. L. Lorentzen . . . . . 17 -

Pr. l. jan. 1859 skulde sagfører Bugge og sparebankkasserer Nielsen uttræde av formandskapet. Valgt blev:

.,,

..

109

S f B med 37 st. l. ag ·ø ror uggo ........... . 2. Kjøbm. Thorvald vValloe . . . 37 -

Ropræsontantvalg 3. jan. 1850: l. Gulrlsmod Aandorud ............ 23 st. 2. Skipper V. Lerche. . . . . . . . . . . . . . 23 -3. Kobberslagor Sticklor .. .. . ...... 22 4. Johann us J3ruu .... . ............ 22 5. Provst Beylegaarrl ........... ... 20 6. Smed Olsen .................... 20 -7. Sparebankhokholdor Nielsen . . . . . 17 -

Ved utløpet av dett.e aar skal Knudsen, Olsen og Gjersoe utt ræ av formand skapet. Valgt-. blev: 8agjø1·cr Bugge.

l. Skibsrecler Ole Olsen .. . ...... . .. .. . . . .. . 66 st. 2. Kjøbm. Lauritz Bodin .. ...... . .......... 47 -3. Dl'f~ier Chr. Knu<1sen .................... 46 -

For første gang staar elet tilføict. at Olsen og Knudsen erkl ærte s ig viHig til at motta valget.

Repræsent.antvalg 3. januar 1861 : l. Konsul H enr. Holst ....... . ..... . .. ..... 25 st. 2. Kjøbm. C. Røsch ..... .. . ... .. .. . ........ 23 -3. Skibsreder L. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 4. Kjøbm. J. H. Christiansen ............... 20 -5. Garv er C. T.1orentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 6. Doktor Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 -7. Skipper Jacob Melsom .......... . .... . .. 17

D eL er første gang , at J . H . Christiansen og garver Lorentzen vælgos inrl i byens styre.

Ved utløpet av 1862 stod Bugge og \Valløe for tur til at uttræ av form an elska p et. Valgt blev :

l. Sagforor Bugge. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 st.. 2. Kjøbmancl Johannes Brun ....... .. .. ... . 33 -

Repræsentantvalg 3. jan. 1863: . l. Kjøbm. Carl Bruun . ....... . . . .... ... . . 2. Sagfører R. Erlandsen ....... . . . ..... . . . 3. Kjøbm. G. C. Hansen . .... .... ........ . 4. Skomager A. C. Lorentzen .. .... . . . .. .. . 5. Provst Beylegaarcl .. ... ...... . .. .... .. . 6. Konsul O. C. Berrum ............. . ... .

110 st. 72 -64 -61 -55 -55 -

7. Kjobm . .J. W. Balchen . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 -

-110-

Den 15. docember 1864 uttrær Olsen, Bodin og Knudsen av formandskapet, uten at nogen av dem blir gjenvalgt. Valgt blev:

Kjøbm. Carl Bruun ....... . . .... ........ . . . 69 st. Garver Carl Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 -Konsul Joh. Henr. Christiansen ............. 59 -

Ropræsentantvalg 3. jan. 1865: l. Skibsreder Chr. Røsch . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 st. 2. Skrædder Christen Berrum . . . . . . . . . . . . . . 58 -3. Skibskaptein Jacob lVlelsom . . . . . . . . . . . . . 56 -4. Skibsreder Laurentius Foyn . . . . . . . . . . . . . 52 -5. Kjøbm. Lauritz Bodin ..... . ...... . . .... 51 -6. Dreier Chr. Knudsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 -7. Premierløitnant Valeur. . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 -

Ved aarsskiftet 1866- 67 uttrær Bugge og Brun av farmand­skapet. Valgt blev:

l. Kjøbm. Gustav Conrad Hansen. . . . . . . . . . 87 st. 2. Overretssagf. Riulf Erlandsen ............ 70 -

Repræsentantvalg 3. jan. 1867: . l. Konsul Henr. Holst ..................... 82 st.

2. Kjøbm. Jens \Vilhelm Balchen ......... . 62 -3. Konsul O. C. Berrum .... . .............. 60 -4. Skipper Jo hann es Harbitz. . . . . . . . . . . . . . . 54 5. Kjøbm. Johannes Brun ...... . .......... 47 -6. Sagfører Peter Christian Falck Koss . . . . . 44 -7. Kjøbmanrl Lauritz Hofgaard ............ . 36 -

- den siclste efter lodtrækning med H . Stickler. Ved detto valg er det, at Harbitz gjør sin indtræden, i det begynder overretssagf. ETlandsen som ord ­fører. H an gjenvælges til og med 1877, altsaa i 11 aar likesom sagf. Bugge, rekor­der, som bare er slaat av Anders Larsen.

Næste gang gaar Brunn, C. Lorentzen og J. H . Christiansen ut av formanclskapet. Valget foregaar den 7. decomber 1868 med saadant utfald: l. Skipper Johannes Harbitz. . med 55 st,. 2. Kapteinløitnant Valeur..... - 43 3. Postmester J. Eitzen .. . .... - 31

Ove?·retssagf Edandsen. Til repræsentanter vælges 4. jan. 1869: l. Kjøbm. Carl Bruun ............... . mod 80 st. 2. ,Johan Henr. Christiansen . . . 77 -3. L. Bodin . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75 -

- 111-

4. Garver Carl Lorentz on . . . . . . . . . . . . . rneu 7 4 st. 5. Skipper Jacob Melsom . . . . . . . . . . . . . 55 G. Provst Beylegaard . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 -

R l 36 -7. Kjøbm .. Joh. Bornb. oc o ......... . Don 15. oktober hollles suppleringsvalg, ela Val eur er hlit ind­

rulleringscb ef og som fraflyttet er uttraa(]t av formail(l skapot. Der avgas 53 st., og valgt blev kjøbm. L. Bodin mecl 23 st. Hvordan de mange andre stemmer falclt, oplyses ikke. Der maatte ogsaa holdos suppleringsvalg til repræsentantskapet istocletfor Bodin, som var blit formand, og Carl Bruun, som var død. V al gt blev:

l. lVlurermester Nils P eter Sjøstedt ......... 23 st. 2. Handelsborger Ole Borge ........ . ...... 20 -

Ved næste ombytte - aarsskiftet 1870- 71 - har ErlaTHJson og G. C. Hansen uttjent i formandskapot, og postmester Eitzen ønskor sig fri paa grund av embedsforretninger. Valgt blev:

l. Overretssagf. Erlandsen .... .. ..... . med 47 st. 2. Konsul J . B. Rode. . . . . . . . . . . . . . . . . 27 -3. Kunstdreier C. N. Knudsen. . . . . . . . . 26 -

R epræsentantvalg 3. jan. 1871: l. Konsul H enr. Holst .... ..... . ....... . ... [>9 st. 2. Skibsr. Laur. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 -3. Kjøbm. Joh.s Brun .. ... . .. ...... . .. .... 54 4. Grosserer G. C. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 -5. Bankbokholder Ole Horseth . . . . . . . . . . . . . 33 -6. Postmester Eitzen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 -7. Kapteinløitnant Søren Gottfrecl Otto ..... 26 -

L. Hofgaarcl og Boylogaarcl blev donn o gang ikke valgt. rril at tiltræ formanclskapet fra l . jan. 1873 vælges:

l. K jøbmand Bodin ......... ... . ... .. med 45 st.. 2. Garver Lorentzen .. . . . . . . . . . . . . . . . . - 45 -3. Kjøbm. O. Borge . . . . . . . . . . . . . . . . . . - 41 -

Dorpfter hadde Harbitz 36 st., Sjøstoclt 1n og L. Foyn 18 st. Hepræsentantvalg 3. januar 1873:

l. Skibsreder J olmnnes Vinding Harbitz .... 73 st . 2. Dreier C. N. Knudsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73 -3. Provst B. Thurmann. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69 -4. Sagfører P . Koss .......... ..... ... ..... 68 -5. Konsul O. C. B errum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 -G. Kjøbm. N. Bugge ...................... 40 -7. Bundtmaker Ellefsen .... ... ........... . 33 -

Dot bemerkes, at konsul Cln·istiansen er traaclt ut , fordi han er fraflyttet byen . Det vil si, at han er flyttet paa 11 Løkken", som ela

-- 112-

tilhorto Sem. By utviclolso forcg ik i 1877, og ,1a kom Cl1 ristian Rcn mec1 igjen .

I begyndelson av 1_874 !'l yttet Otto til Horten . Hm 1s L)lads i rPp ræsPntml tslmpet bP:-mtt.es nwcl grosserer L. Hofgaard mod J () .st.

Ved utgangen av det aa r er dot l~rlandsens og Rocles tu r tJ l at, 11 Mr::c iW fo rmamlslm pet. D e gjcnvmlgPs beggo med h enhold ~-Jvis f)(j

og Ml st. Dorcftrr ha< l de G. C. Hansen 20 st., sagf. Koss G, J-1 ar­hitz 3, Bnm , Hofgaard. sagE. Moycr og Berrum I1 VPr 1 st .

Ropr::csPn tantvalg 4. jan. 1875. 102 avg ivn c ~-JtPn1llwr :

l. Gro::;soror L . H ofgaarcl . . . . . . . . . . . . . . me< l % st. 2. Kjobm . .Toh.s Brun.... . . . . . . . . . .... 94 -3. Konsul Holst . .. .. . . . . . .. . . . . . .. ... ~H -4. Murormestor Sjostcdt..... .... . .. ... 00 -5. Bokholder O. Herseth . . . . . . . . . . . . . . 72 6. Agent G. K nap .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 69 -7. K jøbm . .T. A. Hansen . . . . . . . . . . . . . . 52 -

Derefter hadclo G. C. Hansen 50, for~;tandor Torkelse.n 35, sagf. Meyor 20, konsul vVilholmsen 7 st.

Ved utlopet av 1876 valgtes til form am d istocl etfo r Bod in, Borg'' og l.1orentzen:

l. K jøbm. L . Bodin . . ............ . .. . moJ 56 st. 2. O. Borge .. .. .. .. .. .. .. .. .. 43 -3. Murmester N . P . Sjøstorl t . . . . . . . . . . . 41 -

Derefter hacl(lo Harb itz 24· st., G. C. H ansen 17, s:1gJ'. K os" l O. E . Thorkdson 8, konsul Bugge og sag{ SonJJ ll:lScn hvor 3, J\'nap og L. Foyn hver 1 st. - 69 avgivnc. C. L. L orPJl t,zcn l1 ar rkun o gan g aaponbart nægtrt at ta gjenvalg.

Til ropræsentant,er valgtes 3. jan. 1877 : l. Konsul N. B ugge . . . ......... . .. . .. merl 67 st . 2. Provst Thurmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 -3. Skibsrocler L. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . 52 -4. Kon sul J. H . Christiansen . . . . . . . . . . 50 -5. Sagt. P. Koss. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 -6. Konsul vVilholm vVilhel mson . . . . . . . 43 -7. Garver C. Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . 43 -

Den 31. jan. 1877 valgtes G. C. Hansen med 25 st. t il Jnicll er­tidig form and isiiecletfor E rlanclson, som skulde paa stor ti nget. N æst den valgte hadrle Harbitz 23 st . I september samme aar blc•v E r­lan dsen sorenskriver. hvorfor der foretokes et valg paa formand fo r rest en av perioden. Da blev l:lkibsrccler Harbitz valgt JJlPd 6~ st., hvoret ter G. C. Hansen hadde 3D st.

-- 113 -

I 1878 var konsul Rode ordfører og kjøbm. O. Borge vicoon.li.

Den 8. m ai 1878 mold os, at Bo1lin er avo·aat vecl døden . Skibsrecler J o han H en-

b

rik Christiansen valgtes da incl i farmand -skapet med 59 st. Dernæst hadde sagf. Su­renssen 23, G. C. Hansen 10 st.

Ved næste ord inære skiftA h ar Ro(l<• og B orge uttj ent som torm æntl. Valgt blnv 20. <l ccc1 n bor 1878 : 1. Kj øbmancl Ole BorgP . . . .. . m ed 58 st. 2. Agent Georg Kn ap . . . . . . . . - 53 -

D ern æst hadde sagf. Rørom;sen 22, kon-sul N. Bugge 15 st.

l=?,e præsentantvalg 3. jan . 1870 : Kjøbm. Joh.s Brun .... . .. . .... .. . . . . . .

C. F . I saachsen .. . . . . .... . ... . . J . B . R ode .. ... ...... . .. . .. .. . L. Hofgaard .. . ... .. ..... . . . . . . O. C. B er rum ... . ... . . . ... . . . . . G. C. H an sen .. .. . . .. .. . .. ... . .

Forstander E . Torkelsen ........ . . . ... . Efter de valgte hadd e sagf. Meyer 53 st .

Konsul R orle.

med 88 st. 77 -75 68 65 65 54

Imidlertid blev der ugreie med valget, ir1et oplystes, at baker­mester P. Sørensen og kjøbm. Andreas Wii g ha<Me stemt ut.en at· h a avlag t konstitutionsecl, og at skipper Andreas N æl:l h ad cl 0 st 0mt·. ut,en at staa i mancltallet. D et hadde kun net hæn rle, fo rdi cl t> r ikkt• bruktes hverken oprop eller avkry clsning i rnan <l tal let, ela valg,.;tyr0t·,;; m edlemm er trodde at h.jemle alle vælgere.

De tre mæncl erklærte at ha st emt paa Torkelsen , m en ikke paa Meyer, og ela de tre st emmer maatto forkastes, . harl.cl e jo fakti~k Torkelsen bare 51 mot Meyers 53. - Valgstyret b Lev 1kke helt, emg om tremgangsmaaten , saa baacle amtet og departementet m aatte uttale sig om den. Situationon førte t il nyt valg paa clen 7. repræ­sentant. D et holcltes den l. febr. 1879, og valgt blev overrotsagtorer Jahn Meyer med 104 st ., mens Torkelsen hadde 85. Der av gas 193 st ., elet størst e stemm etal hittil ved noget valg i 'Tønsberg. 8yv indsen elte forfalcl fo rkastedos.

Til ordfører i 1879 valg tes Harbitz, som derefter haclcle still in­gen til i 1893, men 2 gg. avbruclt av K nap. V iceorclEørore er Borge, Knap, Christiansen, N. Bugge og J. H. Meym·.

I 1880, 2. tebr., valgtes garver T.,orentzen m0d 52 st. in cl i for-8

~ 114 -

mandskapet for den tid, Harbitz var paa stortinget. Dernæst hadde G. C. Hansen 27, sagf. Koss 17 st.

Ved aarsskift6lt 1880~81 or eler over 300 i mancltallet, og formændenos antal ska l som følge derav økos til 6, repræsentantor­nes til 18.

Form ancbvalg 22. el ecem her 1880: l. Skihsrecler Harbitz . . . . . . . . . . . . . 63 st,. 2. Konsul J. H. Christiansen . ..... . 54 -3. Bygmester S:jøstedt ....... . ..... 49 -4. Garvermester Lorentzen. . . . . . . . . 37 -

HrwlJitz. Derefter hadde sagf. Koss 25 st. Repræsentantvalg 3. jan. 1881:

l. Provst Thurmann ............ . .. .. . . . 116 st. 2. Konsul Holst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113 -3. Bokholder O. Herseth. . . . . . . . . . . . . . . . . 113 -4. Konsul vV. Wilhelmsen . . . . . . . . . . . . . . . 106 5. La ur. Foyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95 -6. Urmaker Bjørndahl ............. . .... . 7. H. C. Seeberg .............. . .... . ... . 8. J. A. Hansen .. . ................. . .. . 9. Chr. Grøner ................ . ... . ... . .

10. Garver Gullik Nilsen ............. . .. .

90 -74 -68 -64 -59 -

D ernæst hadde telegrafist Syvertsen 50 st., N. Bugge 48. -125 avg. stemmer.

D en 28. jan. samme aar valgtes som midlertidig formancl , mens Harbitz var paa stortinget, sag-fører P eter Koss med 32 st., hvorefter N. Bugge hadde 30 og sag-fører Meyer 29 st. ~ Lignende valg med samme resultat i 1882.

1882 den 27. december administrerer byfoged Gar·ben valget. Der skal vælges formænd istedetfor Borge, Knap og Lorentzen. Der blev da foretat oprop. Valgt blev:

l. Skibsreder Georg Knap ......... . 2. Garver C. L. Lorentzen ... . .... . . 3. Kjøbm. C. F. Isaachsen ... . ..... .

med 71 st. 67 -61 -

Derefter hadde E. Torkelsen 35. Der avgas 110 st. R epræsentantvalg 3. jan. 1883:

l. Konsul N. Bugge. . . . . . . . . . . . . . . . med 136 st. 2. Sagfører P. Koss . . . . . . . . . . . . . . . . 114 -3. Skibsreder G. C. Hansen .. ...... . 111 -4. Kjøbmand O. Borge ............ . 105 -

l , )

l ...

- 115 -

5. Sagfører J. Meyer . . . . . . . . . . . . . . . m ed 105 st. 6. Kjøbmand Joh.s Brun.... . . ...... 99 -7. Stationsbestyrer H. Syvertsen . . . . . 89 -8. Grosserer :L. Hofgaard. . . . . . . . . . . . 88 -9. Garver J. A. Amundsen.......... 76 -

Efter de valgte hadde skibsroclerno Røed og Monsen (Alf) hvor 59, E . Torkelsen 58 st.

Den 30. januar samme aar valgtes O. Borge med 51 st. i Har­bitz' placls, m ens han var paa stortinget . Derefter hadclo N. Bugge 28 st. Borge gjenvalgtos i sammo stilling ogsaa i 1884.

Vecl aarsskiftet 1884-85 or eler 413 i mancltallot, 1voreftor dor skal være 7 formænd og 21 repræsentanter. Følgelig skal dor vml­ges 4 formænd istecletfor Harbitz, J . H. Christiansen og Sjøsteclt. Valgt blev:

l. Urmaker B jørnclahl ........ . ..... med 237 st. 2. Konsul N. Bugge . . . . . . . . . . . . . . . . 232 -3. J. Harbitz . . . . . . . . . . . . . . . 171 -4. Kjøbmancl O. Borge . . . . . . . . . . . . . 167 -

Dernæst hadde G. C. Hansen 82 st., forstander Torkelsen 68, sagf. Meyer 42 osv. A vgit 259 st.

Repræsentantvalg 3. febr. 1885: l. Bankbokholder O. Herseth .. . .. . .. med 216 st. 2. Konsul Alf Monsen . . .. . ... . .... . 212 -3. J . H. Christiansen . . . . . . . . 206 -4. Provst Thurmann........ . . . ..... 204 -5. Konsul \Vilh. vVilhelmsen . . . . . . . . 191 -6. Kjøbm. J . A. Hansen . . . . . . . . . . . . 162 -7. Maler J. Andersen . . . . . . . . . . . . . . . 158 -8. Skibsreder Olaus J. l~ø e cl .. ..... . . 145 -9. H. C. Seeberg . . . . . . . . . 145 -

10. Bygmester Sjøsteclt . . . . . . . . . . . . . . 143 11. Kjøbmancl Anders Larsen . . . . . . . . 131 -12. Farver M. Moe . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130 -

Derefter haclde Torkelsen 92, klokker Hougen 84, kjøbm. Joh. Gullichsen 81 , lærer O. Hansen 68, kjøbm. O. Aarvolcl 58, kjøbm. J oh . Aschj em 51 st. D ette valg er bemerkelsesværclig ved tre ting : det øker elet samlede bystyres antal m edlemmer til 28, elet viser or1

tydelig partidannelse, og elet bringer Anders Larsen incl i repræsen ­tantskapet. -

Ved utløpet av 1886 skal I saachsen , Knap og Lorentzen eftor tur uttræ av formanclskapet. De blev gjenvalgt med henholdsvis 142, 169 og 113 st. D erefter h adde sagf. Meyer 74, telegrafbest.

· Syvertsen 52, J. A. H ansen 10, Alf Monsen 8, G. C. Hansen 4 osv.

- 116 -

Repræsentantvalg 28. cl0cbr. 1886: l. Telegrafbestyrer Syvertson ....... med 172 st. 2. Sagfører Koss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 171 3. Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168 4. Garver Amundsen . . . . . . . . . . . . . . . 161 -5. Grosserer G. C. Hansen . . . . . . . . . . 147 -6. Lærer O. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . 140 7. Grosserer Hofgaard . . . . . . . . . . . . . . 126 -8. Smed H enriksen. . . . . . . . . . . . . . . . . 116 9. Kjøbmand C. J. Bjerkelund . . . . . . 111

Dereft er hadde bundtmakor Ellefsen 64, E . Torkelsen 45, .T. Aschjem 43, O. Aarvold 42, skole bestyrer Hougen 41, Carl Thorsen 17. D_ette valg er det sidste, om hvilket det uttrykkelig sies, at kuncl­mørelsen er "omtrommet"' det vil si , at tamburen har slaat paa trommen og læst kundgjørelsen paa gatehjørnorne.

Ved utløpet av 18tl8 har Harbitz, Bugge, Bjørndahl og Borg0 ut.tjent i formandskapet. Valgt blev den 12. clecembor:

l. Konsul Harbitz .... . ..... ... ..... med 162 st. 2. N. Bugge................ 161 3. Farvermester M. Moe . . . . . . . . . . . . 125 -4. Sagfører Meyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110 -

. Næst de valgte hadde lærer O. Hansen 77 st., smed Henriksen 48, kJøbm. Anders Larsen 22, G. C. Hansen 18 st. osv. Avgivno stem ­mer 189.

Repræsentantvalg 27. december: l. Konsul J. H. Christiansen ........ med 136 st. 2. Kjøbmancl Anders Larsen . . . . . . . . 135 -3. Urmaker Bjørndahl . . . . . . . . . . . . . . 133 4. Konsul Alf Monsen . . . . . . . . . . . . . . 131 -5. E. Torkelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 122 -6. Kjøbm. O. Borge . . . . . . . . . . . . . . . . 112 -7. Maler Andersen . . . . . . . . . . . . . . . . . 108 -8. Skibsreder Olaus Røed . . . . . . . . . . . 84 9. Bundtmaker Ellefsen. . . . . . . . . . . . . 82 -

10. Provst Thurmann. . . . . . . . . . . . . . . . 79 Derefter hadde Joh. Aschjem 61, O. Aarvolcl 47, gulclsmed 'l'h.

Marthinsen 37, skibsreder Beylegaard 37. kjøbm. \Vessel 23, Schlyttor 22, baker Halvorsen 14, lVIarth. Hanse~ 12, A. Aschjem 10 - osv. Avgivne stemmer 142.

Ved utløpet av 1800 har C. F. Isaachsen , Knap og Lorentzen uttjent i formandskapet. Valgt blev don 10. clecbr.:

- 117 -

l. Garvorm ester .) . A. Am unclson . . . . m erl 181 st .. 2. KjøLm. Amler,; Larsen . . . . . . . . . . . 158 -3. T.1ærer Ole Christian H ansen . . . . . . 143 -

Eftf'r de valgte hadd e konsul Alf Mon son 60 st., C. F. Is<mchscn 34 og on del lwrror l st. hver. Der <wgas ialt 194 st.

R oj)ræsentantvalg 27. clecember samme aar: 1. Skibsreder Knap ................. med 155 st .. 2. Konsul Wilhelmsen. . . . . . . . . . . . . . 154 -3. Bankkasserer Horsetl1 ....... : . . . . 150 4. Smocl. Henriksen. . . . . . . . . . . . . . . . . 149 5. Garver Lorentzen... ........... . . 146 6. C. F. Isaachsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 145 7. Kjøbm. O. Am·vold . . . . . . . . . . . . . . 131 8. Baker Halvorsen . . . . . . . . . . . . . . . . . 103 9. H. C. Seeborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96

10. Marth. Hansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Næst de valgte baclcle Joh. Aschjem 6~, Th. Marthinsen 47,

provst E llefsen, Joclsolclermand Schlytter og G. C. Hansen hver 44 st. - 158 avgivne stemmer.

Formandsvalg 9. cl ocombor 1892 (uttrædende: Harbitz, N. Bugge, sag:E. Meyer, lVI. Moe). Valgt blev:

l. KonsuJ Harbitz. . . . . . . . . . . . . . . . . . med 202 st. 2. W. Will1ehnscn . . . . . . . . . . 182 3. Farver lVI. Moe . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 -4. Kjøbm. L eisner . . . . . . . . . . . . . . . . . . 144 -

Næst de valgte h adde konsullVlon sen 110 st., slllell H. H o11rikt>m 1 54, postmester Ebbesen 53, kontorchef [Æudguist 52, Ma,rt,h . l::l.m1 SOJ I 12, O. Aarvold 7 - osv. Der avgas 253 st..

R opræsontantvalg 15. clecember: l. Konsul Bugge ................... mod 205J f:it.

2. Kjøbm. O. Borge . . . . . . . . . . . . . . . . 201 -3. C. J. Bjerkelund . . . . . . . . . Hl8 4. Skolebestyrer Søyland. . . . . . . . . . . . 198 -5. Emissær Torkelsen. . . . . . . . . . . . . . . 1:18 -6. Lodsoldermand Schlytter . . . . . . . . . 180 -7. Feiermester N ygaarcl. . . . . . . . . . . . . 179 -8. Skibsreder Printz . . . . . . . . . . . . . . . . 163 -0. Kjøbm. Th. Hvistendahl. . ... . ... . 15\:l -

10. Urmaker Holt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155 -D erefter hadde Bjørnc1ahl 122, sagf. lVIeyer 112, A. Ascl1jouJ og

Joh.s Bull hver 110, Lundquist 73, kjøbm. Sørvaag 71 , Tlt. Marthin­sen 70, EbLesen 66, gartner Tøgersen 62, smed H enriksen 61. Av­givne og goclkjendte stemmer 275.

- 118 -

Saa i 1893 blev Harbitz statsraad, forsvarsminister i Emil Stangs andet minist erium. D on J orved ledigblevne plads i formand skapet besattes med konsul Alf Monsen mecl14-6 st ., hvorefter Anton Aschj em hadde 39 st.

I 1894 er w: Wilhelmsen ordfører, kjøb­mand .Anders Larsen viceonlf.

Fra 1895 skal der være 9 formænrl. da dor or 630 i m and tallet. Valget den 10. de­cem ber 1894 viser følgende resultat: l. Skolcbe~tyrer O. Hansen ... mec1 320 st. 2. Emissær Tor-kelsen . . . . . . . . 260 -3. (+arvc nnoster Amundsen. . . 259 -4. Kjobm. Marth. Hansen . . . . 254- -o. Anders Larsen . . . . 252

l) p gj onstaaoml e er Wil!tellll scn, Moe, L 0isnor og Monsen. - Næst J e valgte hadllo

l V. ll 'ilh elmsen. Schlyttor 125, A. Aschj em 122, Ebbesen 118, skomaker J acob Olsen 115, advokat Barth 40, sagf. Meyer 25 - osv. Der avgas 305 st.

R epræsentantvalg l 7. docomber: l . Kjøbmand P. Thoresen. . . . . . . . . . . mod 317 st . 2. Skibsroder Knap. . . . . . . . . . . . . . . . . 316 3. Kjobm. A. Aschjem . . . . . . . . . . . . . . 315 4-. B ankkasser er H crseth . . . . . . . . . . . . 315 5. Advokat Barth . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315 6. Bakerm ester Th. Thomassen . . . . . . 308 7. Doktor Dietricb son . . . . . . . . . . . . . . 307 8. Kjøbm. H enr. Jolmsen . . . . . . . . . . . 306 9. Garver Lorentzen . . . . . . . . . . . . . . . . 302 -

10. Provst Ellefsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . 301 -11. Oscar H yt ten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 298 -12. Skibsreder H. C. Seoberg. . . . . . . . . 292 -13. Fabrikeier C. F. I saacbsen. . . . . . . . 27D -14. Skibsreder Hjalm ar Roecl. . . . . . . . . 272 -15. Disponent Job.s Bull . . . . . . . . . . . . 212 -16. Skomaker Jacob Olsen . . . . . . . . . . . 207 -

D eretter hadde sagf. Meyer 151, Chr. J ensen 137, Ebbosen 31, 'l'h. Marthinsen 19, Anclr. H alvorserJ og O. Aarvold hvor 17 - osv. A vgas 339 st.

Ordfører: Anders Larsen, og dot fortsatte han merl at være til i 1904. Han var byens ordfører i 10 aar etter hinandon. D ernæst valgtes han paany i 1908, 09 og 10. Men saa kom sygdommen

- 119 -

som moren HllO. H an undertegnet proto­kollen sidste gang 2. j nn i 1910, og vicc­orcl-Eøreren , postmester Ebbesen , overtok -­Viceorclfnrere er konsul Nfonsen i JJl~)iJ , 9() og 97, rlispon ont Bull i DS, DD, 1900 og l!JOl , Ridclenolcl-Jensen i 1902, 03 og 04.

V ed aarsskiftet 1896- D7 var JYlonseJl , Will1 elmsen, Moo og T-'oisnor paa valg som formænd. Mandtall et var gaat ned til 5!)4, saa der sknlde være baro 7 formæn(l , alt­saa vælges Ller 3, nemlig: 1. Konsul Alf Monsen ....... mod 234 st. 2. Kjøbm. S. W. L oisner..... - 231 -3. Bakermester H . Halvorsen. - 19~) -

Ancle?-·s LctrSM~.

De gjenstaaencle or Anders Larsen, O. H ansen , Thorkolson , Amuml­sen og Marth. Hansen. - Der avgas 387 st. Efter do valgte ha.<ld o disponent Bull 182, Anton Aschjem 155 og J acob Olsen 145 st.

Repræsentantvalg 17. december 1896: l. Lodsolderm and Sch lytter . . . . . . . . . mod 332 st. 2. Smedemoster H. H enriksen ...... . 3. Kjøbm. O. Borge .............. .. 4. Skolebestyror Søyland ........... . 5. Konsul J. H. Christiansen ...... . .

323 -211 -210 -209 -

6. W. Wilhelmsen . . . . . . . . . . 208 -7. KjøbJn. Th. Hvistendahl.. . ....... 207 -8. F eierinspektør Nygaard . . . . . . . . . . 204 -9. Urmaker Holt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 202 -

10. Farvermestor Moe . . . . . . . . . . . . . . . 189 -Derefter hadde Ebbesen 137, kjøbm. JYI. O. Egenes 135, Anton

Gran "134, trælasthancllcr Halvorsen 133, bygm ostor Olsen og gulcl­smed Marthinsen hvor 132, kjøbm. O. Bjerkelund 131, lærer Birke­land 130 st.

I 1897 foretokes suppleringsvalg, da konsul AH Monsen var a;v­gaat ved døden. V f.tlgt blev den 15. oktober skibsreJ er J ohamws Bull med 114 st. av 121 avgivne. At holde suppleringsvalg, naar en formand var paa stortinget , hadde man i nogen tid latt være, men gjorde det, da Anders Larsen i 1898 var tingmand. Valgt bl ov advokat Barth med 72 av 74 avgivne stemmer. Litt efter skulde der vælges en forrnand istecletfor bakerm ester Halvorsen, som var avgaat ved døden . Valgt blev kjøbm. P. Thoresen med 13 av 17 avgivne stemmer.

-120-

E ft o r d 0 n n y o v a l g o r rln i n g.

Overensstemmende m ed loven av 27. juli 1896 skulcl e li er i dr­cember 1898 holdes valg eftor forholdstalsvalgmaaten, idet begjæring om clette var imlkommet fra det behørige antal vælgere. Begge partier, høire og venstre, hadde skaffet und erskrifter.

Efter den nyo valgordning blev der den forandring, at hole oy­styret valgtes und er et , og at dette igjen blandt sine medlemmer vælger formandskapet.

Ved valget den 14. docember 1898 forelaa der l>aro 2 officieJJ e lister, høiros og venstres. Dor blev avgir, 671 stemmelist.er med til­sammen 24,156 enkeltstemmer, 12,995 høire, 10,465 venstre og 694 paa en "vild liste'' (overretssagfører J. H. Meyer).

Paa høirelisten valgtes følgende: l. Kjøbm. Anders Larsen . . . . . . . . . . . med 762 st. 2. Konsul Wilh. Wilhelmsen........ 734 -3. Disponent J oh.s Bull . . . . . . . . . . . . 729 -4. · Kjøbm. Mm-th. Hansen . . . . . . . . . . . 697 -5. Skole bestyrer John Søyla nei . . . . . . 68~J -6. Farver M. Moo . . . . . . . . . . . . . . . . . . 651 7. Adj1.mkt Riddervold-Jensen....... 436 -8. Kjøbm. Hans Chr. Evensen.. . .... 408 -9. Konsul C. F. Isaachsen . . . . . . . . . . 401 -

10. Sagfører W. Sørenssen . . . . . . . . . . . 391 -11. Doktor V. Christiansen. . . . . . . . . . . 389 -12. Generalagent J ac. O. Lyng~ms . . . . 381 13. Tolef.onformand G. Madsen . . . . . . . 381 -14. Snekker Chr. Jensen......... . . . . 370 -15. Skibsreder Oscar Hytten . . . . . . . . . 360 16. Kjøbmand P. Thoresen........... 366 -17. Bryggerimester Gmeiner . . . . . . . . . 365 -18. Kjøbmancl H enr. Johnsen . . . . . . . . 362 19. Bøclker Chr. Johansen. . . . . . . . . . . . 359

Varamænrl blev garver .1 . A. Amundsmt , baker Thomassrn. O. Nygaard ~ E. Torkelsen, B. O. Hyenæs, hovslager JYI. Olsen. urmaker Holt. kapt. Sem-Jacobsen , apoteker Tonning, hyreagent Petterø-Hansen og agent Hans M. Vik m ecl fm 357 til 323 st. -Det maa bomerkns, at don enkeltes stem metal for on del brror paa, om vedkommende stod to eller en gang paa don oHicielle liste.

121 -

Av venstres liste valgtes : l. Overlærer O. H ans0n . . . . . . . . . . . . . nwrl 2. · Skomaker J ~tcob Olsen . . .. ..... . . 3. Kjøbmtmcl Anton Ascl t.i om ...... . 4. Redaktør .] . A. Hoff .. .... ...... . 5. Guldsmed Marthinsen .... .. ..... . 6. Loclsold ermand Schlyttor . .. ..... . 7. Postmester Ebbesen ............. . 8. Kjøbm. O. Bjerkelun(l ........ ... . D. Skibsreder M. S. P edersen . . . . ... .

10. L ærer J oh.s Birkeland ......... . .

611 st. 602 -591 -583 -570 -558 -f>f)6 -545 -347 -347 -

11. Mekaniker C. Christoffersen . . . . . . . 345 -12. B ygmester Ole Olsen . . . . . . . . . . . . 335 -13. Smed C. O. B ergan . . . . . . . . . . . . . . 330 -14. - K. TÆdv. H enriksen... . . . .. 326 -15. Kontorchof. Jul. Jansen . . . . . . . . . . 321 -16. 8 lagtor J. Jolt annesen... ..... .... 308 -

Vm·amænd bkv smed Dagsberg, skmmtker Skallovold, t,rælast­handl er Halvorscll , agent M. Berbom, kjøbrn. Anton Gran, skibs­rrderltO A. B. Andorst' n og Lauonborg. tolclb0tj .. fnrgensen : skibs­l'orer O. Auli, farver Fosen, kj0bm. O. Aarvold og sæbosydor Stmm. med. fra 286 til 242.

JJesut·,eTt valgtes overrotssagforor J. H. JY[p,yor mod 694 (Hl ens­artede lister og 10 spredte stommer). I (Lotte punkt blev loven .lnclBn næsk valg forandret, saa man b<Lre kttn stemm e paa on lmn(lidat saa mango ganger, som lt an staar pa~L on officiol liste (h0ist 3) og en gang ti l.

I 1001 VM dor 3 o:Hicielle lister, id et avltoldsfolkPi-, optmadto f>Olll eget parti . Det, var forsto gmtg, kv.LmlP.rn e deltok i valgot. Bystyremedl emm em es <tntal var okot t il 44.

Av hoires lis to valgtPs: l. Kjøbmaml Anders Larsen . .... . . med 1880 st .. 2. Marth. Hansen ...... . 3. Bnclker Chr. J olt ansen ......... . 4. Agmtt Oscar H ytten . .... .. .... . 6. Bakermester '1'. 'l'homassell ..... . 6. Disponent Ar. Anderson . ....... . 7. Bryggerim ester J oh. Gmoinor ... . 8. Farvcrmestor JYI. Moo . .. ....... . D. Lærer H . J olmsen ... . . . . ...... .

10. Frk. Minna Bonde ... ..... ..... . 11. - Johanne Sin ding .......... .

185:3 -1708 -17D7 -1783 1780 -175R -Hi!ll -1()86 -1643 -1602 -

~. 122 ~

12. Sogneprest Knudsen • • • • • • • o •••• med 1004 st .

lo. AdjLmkt Hidclervold-J ensen ...... 1003 -14. Bakermester Adolf Larsen ....... 931 -lf). Kjobm. Hans Chr. Evensen ..... . 923 -16. P. Thoresen ..... _. ....... 920 -17. Agent Hans Ørbæk .. .. ... ...... 916 -18. Advokat J. H. Clu·istiansen ...... 913 -19. Forstander E. Thorkelsen ........ 908 -20. Konsul Jac. O. Lyngaas ......... 907 -21. Skibsreder H. T. Hauff .......... !107 22. Skibsføror A. B. Bnll .. . . ....... ~)03

23. Dr. V. Christiansen . . . . . . . . . . . . . 89!) 24. Frk. Lama Nilson . . . . . . . . . . . . . . 896 25. Kjøbm. Henr. Johnsen . . . . . . . . . . 892 26. Murmester E. A. Meyer . . . . . . . . . 887 27. Tømmermand Herm. A. Johansen 887 28. Telegrafist B. O. Hyenæs. . . . . . . . 886 29. Tobaksspincler Oscar Henriksen . . 885

Vm~amænd for disse: Telofonarb. Hjalmar Jahnsen, O. Nygaard smeclsven el Peder Henriksen, fru kapt. Sem -Jacobsen mod fra 87El til 730 st.

Av venstres liste valgtes:

l. Redaktør .J. A. Hoff ............ mod 728 st. 2. Postmester Ebbesen. . . . . . . . . . . . . 726 3. Kjøbm. Ant. Aschjom........... 717 4. Overlærer O. Hansen. . . . . . . . . . . . 714 5. Doktor Th.s Arentz . . . . . . . . . . . . . 709 6. Lærer J oh.s Birkeland . . . . . . . . . . 692 7. Mekaniker C. Christoffersen. . . . . . 679 8. Bundtmaker Harald Ellefsen. . . . . 668 9. Tømmermaucl Emil Abrahamsen. . 659

10. Kjøbm. Thv. Gulbraar. . . . . . . . . . . 642 Varamænd: K Ludv. Henriksen, Schlytter, frk. Helene Lund,

fru Grethe Aarvold, M. Berbom, disponent M. O. Egenes, .hand ols­fuldm. Edv. Henriksen, malermester Rønning, kjøbm. 'l'borvald Gran, malermester A. Holt med fra 642 til 336 st. (14 av navnene .:var op­ført 2 gg. paa den officielle liste).

Av avholds listen valgtes :

l. Skomaker Jacob Olsen . . . . . . . . . . med 552 st. 2. Skibsreder M. S. Pedersen ...... . 3. Kjøbm. Christoffer Hanssen .. ... . 4. Bygmester Ole Olsen .......... . 5. Smed C. O. Bergan ............ .

528 -528 524 515 -

~ 123 ~

Varamænd: Økonom .J. A. Larsen, gnlclsmecl Th. Marthinsen, bankkasserer Chr. Abrahamsen, slagter .T. Johannesen, meierist A. Christiansen mod fra 50'7 til 329 st.

Høire hadde saalecles 39085 enkeltstemmer og fik 29 repræsen­tanter, venstre 14662 og fik 10, avholdsfolket 7256 og fik 5.

Næste valg holdes 7. december 1D04. Der avgas 1536 stemmer, som godkjendtes, derav 166 ved forfald.

Av høires liste valgtes: l . Kjøbm. Anrlers Larsen .......... med 1882 st. 2. P . Thoresen . . . . . . . . . . . . . 1832 -3. Disponent Ame Andersen . . . . . . . 1822 -4. Provst Chr. Knndson. . . . . . . . . . . . 1808 -5. Skibsrecler Oscar Hytten . . . . . . . . 1781 -G. Bryggerimester Joh. Gmeiner . . . . 1768 -7. Bygmester H. Svendsen......... 1767 -8. Bøclkor Chr. Johansen. . . . . . . . . . . 17 48 -9. 'l'elefonarb. Hj. Jahnsen . . . . . . . . . 1718 -

10. Enkefru Harda Christiansen . . . . . 1641 -11. Amtsdyrlæge Kragerud.......... 1005 -12. Kjøbm. Marth. Hansen . . . . . . . . . . 959 -13. Baker Adolf Larsen. . . . . . . . . . . . . 945 -14. Agent Hans Ørbæk............. 933 -15. Skibsreder H. T. Ha uff. . . . . . . . . . 930 -16. Kjøbm. Hans Chr. Evensen...... 913 -17. Adjunkt Riddervold-J ensen. . . . . . 913 -18. Kjøbmand A. B. Kjøle . . . . . . . . . . 912 -l!l Telegrafist B. O. Hyenæs. . . . . . . . 896 -20. Doktor V. Christiansen. . . . . . . . . . 890 -21. Skibsrecler Carl Aug. Nilson . . . . . 888 -22. Lærer R. Johnsen . . . . . . . . . . . . . . 879 -23. Adj Lmkt Karl Schiørn . . . . . . . . . . . 87 6 -24. Baker T. JVI. Thomassen . . . . . . . . . 864 -25. Hovslager Math. Olsen . . . . . . . . . . 863 -26. Tobaksspinder Oscar Henriksen . . 862 -

Varamænd for disse: Politimester Borchgrevink, frk. Sinding, smedemester Peder Jørnsen, advokat Christiansen, fru Susanne Hvi­stendahl, konsul Lyngaas, fru Amalie Nygaard, fru kapt. Sem-Ja­cobsen med fra 846 til 674 st.

Av venstres liste valgtes : l. Redaktør J. A. Hoff . . ......... . 2. Mekaniker C. Christoffersen ..... . 3. Sæbefabrikant W. H. Strøm .... .

med 1361 st. 1293 -1195 -

~ 124 ~

4. Postmester Ebbeson ........... .. med 1191 st. 5. Fru Grethe Aarvold . . . . . . . . . . . . 1067 -6. Fru Inga Skatvedt. . . . . . . . . . . . . . 965 -7. Guldsmed Th. Marthinse11 . . . . . . . 893 -8. Kjøbm. Ant. Aschjom . . . . . . . . . . . 872 -U . . Verksmester K Ludv. Henriksen. 867 -

10. Tømmernmn<l Ludv. Johansen . . . 853 11. Overlærer O. Hansen. . . . . . . . . . . . 810 12. Smedemester C. O. Bergan . . . . . . 520

Don sidste st,ocl en gang minrlro paa don officiolle liste end de andre.

Varamænd: Dr. Arentz, M. Ber·bom, fotograf Ansgar Larsen, lærer Birkelanrl, disponent Egenes tolefonarboider Ole Holden, agent

' Thorvald Gran, snekker J. A. Høsland, faktor H. A. Gulbrandsen, urmaker Karl Moe, guldsmedsvenrl A.M. 'l'heting, hanclelsfuldmægtig Edv. Henriksen med fra 509 til 431 st.

Av avholdsfolkets liste:

l. Skomaker Jacob Olsen .......... med 2. Meierist A. Christianser1 ........ . 3. l(ontorist L. Garnaas ...... . .... . 4. Økonom J. A. Larsen .......... . 5. Kjøbm. Josef Olsen ............ . 6. Christoffer Hanssen ..... .

714 st. 704 685 680 653 638

Varamæ11d: Bankkasserer Abrahamsen, toLdbetj. Jol1. Kock, sm ed Dagsberg, bankassistent Arnt Hanssen, jernbaneformand N. Christen­sen, skomaker A. Jacobsen med fra 637 til 430 st. - Resultatet var altsaa, at høire hadde 38,736 onkeltstommer og fik 26 repræsentan­ter, venstre 18,418 og fik 12, avholdsfolket 9,586 og fik 6.

Valgt blev som ordfører provst Ghr. Knudsen, men da han vaaren 1905 gik ind i Michelsens ministerium som kirkeminister, valgtes kjøbmand P. Thoresen, som ogsaa gjenvalgtes for 1906 og 07. Viceorclf. post­mester Ebbesen. ~ Chr. Knudsen er født i Eker i 1843, kanel. teol. fra 1867, kateket i Mandal 68, sekretær i det norske missjons­solskap i Stavanger 76, sogneprest N edrc Eker 79, res. kap. Drammen 86, tingmand 1895~1900, sognopr. 'l'ønsberg 1900-03, tok avskecl som statsraad 1906 og blev sogne-

P. Thoresen. prest i Drammen. Tok avsked fra sogne­prestembeclet ifjor.

~ 125 ~

V od bystyrovalgot 4. decem ber 1907 var der 5 officiello li ster: Liberalkonservative og de næringsdrivendes, venstre~, avlJOlclsfollmt~,

·b 'd s (som 1'kke da var tilsluttet arboiderpartwt) og en upoh-ar e1 erne . . . . tisk liste. Der avgas 1686 stemmer, hvorav 182 godk]emlto forfald (12 forkastedes ). Følgende b lov v~lgt: .

Av liberalkonsenatiue og næ1·mgspm·t1et: 1. Kjøbm. Anton Aschjem ......... mG<l 163~) st.. 2. Verksmester K. Ludv. Henriksen. 1547 -3. Skolebestyrer O. Hansen . . . . . . . . 1534 -

l J. O L 1471 -4. Kon su ac. . yngaas ........ . 5. Telefon arbeider Jansen .. ...... . . 6. Sagfører Syrrist ............... . 7. Agent Hans Ørbæk ... .. ....... . 8. Kaffebrænder Morten Olsen ..... . ~- Frøken Johanne SinJing . ... . . . .

10. Fru Amalie Nygaard ........... . 11. Frk. Olga GunJersen .......... . 12. Kjøbm. Anders Larsen ......... .

1456 -l455 -1427 -1390 -128!1 -1266 -1229 -1084 -

13. Adjunkt Riddervold-J ensen. . . . . . 97~ -14. Kjøbm. P. Thoroson............. 968 -15. Politimester Borchgrevink . . . . . . . 915 -16. Læge Joh. Sten dal. . . . . . . . . . . . . . 894 17. Kjøbm. Marth. Hansen.......... 881 -18. Dyrlæge Kragerud . . . . . . . . . . . . . . 864 -19. Bygmester H. Svendsen . . . . . . . . . 826 -20. Disponent Ar. Andersen. . . . . . . . . 817 -21. Finn Wilhelmsen. . . . . 794 -

Varamænd for disse: Skibsreder Oscar Hytten, skibsr~d~r Carl Borge, grosserer Thv. Gran, lods Berntsen, advokat Chnst1a~tson, bankchef Fredr. Anderssen, bakermester Adolf Larsen, vogn~a~nkant JVI. Jo hans en, hov slager M. Olsen, politikonstabel R. Chnstaansen, frk. Hanna Bugge med fra 792 til 500 st.

Av venstres liste blev valgt: l. Postmester Ebbesen .... ... ...... me<l 684 st. 2. Fotograf Ansgar Th. Larsen . . . . 683 -

R 674 -3. Driftsbestyrer Lars asmussen ... 4. Fru Inga Skatvedt. . . . . . . . . . . . . . 579 -5. Fabrikeier Th. Marthinsen. . . . . . . 564 -6. Smedemester C. O. Bergan . . . . . . 556 -

V aramænd: L. La u en borg, Birkeland, kapt. Rolf Meyer, apot~­ker Smith, bundtmaker H. ELlefsen, løitnant Berner med fra 468 t1l 440 st.

- 126

Av avholdspærtiet valgtes: l. Rektor John Søyland . . . . . . . . . . . med 1152 st. 2. Kontorist L. Garnaas . . . . . . . . . . . 1137 -3. Kjøbm. Christoffer Hanssen...... 1081 -4. Skomaker Jacob Olsen . . . . . . . . . . 1076 -5. Ekspeditør Carl Fredriksen . . . . . . 1068 -6. Frk Henriette Tufte . . . . . . . . . . . . 975 -7. Bygmester Ludv. Larsen . . . . . . . . 780 -8. Lærer Olav B erge . . . . . . . . . . . . . . 757 -9. Bankassist. Hj. Trolldalen . . . . . . . 750 -

V aramænd: Meierist A. Christiansen. skibsreder JYI. S. Pedersen stationsform. N. Christensen, skomaker Ole Olsen, salmaker Gusta~ Jorde, bankkasserer Arnt Hanssen, agent E. Fagelund GjersøP, kjøb­mand Josef Olsen med fra 740 til 367 st.

Av arbeidernes liste valgtes følgende:

l. Mekaniker C. Christoffersen. . . . . . med 576 st. 2. Maler Ole Chr. Hansen. . . . . . . . . . 544 3. Gartner Heinrich Mandel. . . . . . . . 535 ·4. Brandkonst. Herm. A. Johansen.. 533 5. Urmaker Karl N. Moe. . . . . . . . . . . 526 6. Brandformand Jørgen Olsen . . . . . 523

Varamænd med fra 518 til 490 st.: Telefonarb. Ole O. Holden, tømmermand Anton Olsen, typograf Wirik, rørlægger Olaf Evensen, fabrikarb. C. A. Lanclberg, sagarb. Hans Henriksen.

Av den upolitiske liste valgtes:

l. Telegrafist B. O. Hyenæs .. ...... med 495 st. 2. Lærer Hans Johnsen . . . . . . . . . . . . 484 -

Varamænd : Kjøbm. Hans Nyrerøcl og maler A. Holt med 351 og 330 st.

Ordfører i 1908, 09 og lO: Anders Larsen, viceordfører postmester Ebbe.~en, som var forrettende ordfører fra Larsen blev syk somme­ren 1910.

Inden næste valg skulcle foregaa, var Anders Larsen død. Han døde den 5. septbr. 1910 og blev under enestaaencle stor deltagelse begravet den 12.

. Det var, som om et stort stykke av elet daværende Tønsberg gik bort med ham. For han var byens ledende mand i sin tid, som Carl Stoltenberg var det i sin.

Anders Larsen var født i Solum i 1847, gjennemgik en lærer­skole, men kom hit som handelsbetjent i 1866 og drev egen kjøb­manclsforretning fra 1875 av. Var medlem av bystyret i 25 aar. derav i 13 aar ordfører, stortingsmancl i perioden 1897-1900, i 27

r

- 127-

aar medlem av sparebankens direktion, derav en række aar formand, formand i middelskolens forstanderskap, formand i brændevinssam­lagets direktion, formancl i Eidsfosbanen, formand i Tbg. & Hortens dampskibsselskap , formand i tilsynskommissj0nen for .Dr.-Skiens­banen osv. Man maa forbauses over, at ban rak altsammen og enda - som provst A1·1wseu sa i sin smukke tale ved begravelsen -hadde tid til at være venlig mot folk

Saa var clot n æstsiclste valg, llen 5. clecomber 1!)10. Der god­kjencltes 247~ st., hvorav 210 vocl forfalcl (26 forkastocles). D er var 4 offi cielle lister : Liberalkonservatives og frisinclecle venstres, ven­stres, avholclspartiets og arbeiderpartiets, hvilket sidste parti nu clel­tok for første gang.

Av libaalkonservatire og fri sindecle venstns liste valgtes: l. Kjøbm. P. Thoresen. med 2177 st. 2. Ant. Aschjem . . . . . . . . . . . 2171 -3. Verksmest er K. Luclv. Henriksen. 2166 -4. Skolebestyrer O. Hansen . . . . . . . . 2110 -5. Bryggermester Gmeiner . . . . . . . . . 2090 -6. Telefonarb. Hj. J ahnsen . . 2078 -7. Vognfabrikant M. Johansen. 2062 -8. Konsul Finn Bugge . . 2054 -9. Havnefogecl Carl Borge 2044 -

10. Frk Jo hanne Sin ding . 2002 -11. Advokat J. H. Christiansen.. 1925 -12. Fru pastor Seeberg 1907 -13. Frk. Olga Gundersen . . . . . . . . 1905 -14. Doktor Joh. Stonclal 1191 -15. Kæmner Hans Johnsen 1187 -16. Adjunkt Riclclorvolcl-Jensen 1184 -17. Agent Hans Ørbæk . 1131 -18. Overrotssagf. Sam. Meyer 1129 -19. Konsul J ac. O. Lyngaas. 1120 -20. Kjøbm. Marth. Hansen . 1113 -

Varamænd: Bygmester Svendsen, frk Olga Throndson, fabrik­eier Finn vVilhelmsen, redaktør A. Syrrist, ingeniør Harald H enriksen, skibsreder Oscar Hytten, politimester Borchgrevink, grosserer Thor­vald Gran, tobaksspincler Oscar H enriksen, kaffebrænder JYI. Olsen, politikonstabel Christiansen med fra 1107 til 971 st.

Av ·venstres liste valgtes : l. Redaktør J. A. Hoff 2. Fotograf Ansgar Th. Larsen .. . . . 3. Fabrikeier Th. Marthinsen ...... .

med 1062 st. 1036 -1014 -

-128-

4. Mekaniker C. Christoffersen ... . .. med H74 st.. 5. Postmester Ebbesen............ 966 -

Varamæncl: Urmaker Moe, bademoster Søhy, frk Hanna Jacob­sen , kapt. Strangor, fru Grethe Am·vold med fra 92!1 til 615 st.

Aclzold~:;partiet fik følgende repræsentanter:

l. Kontorfulclm. L. Garnaas .. mAc1149G "t,. 2. Rektor .John Søy l an el 1448 3. Ekspeditør Carl Fredriksen 1401 4. Smedemester O. O. Bergan 139G 5. Forstander 'l'h. Halvorsen 1384 6. Ba:nklmssorerArntHanssen 1368 7. Skihsreder M. S. Pedersen 1363 8. Disponent Filip Eklund. 1354 -~l Skræclclermester A. Lervold 1349

10. Stationsfrm. N. Christensen 1341 -11. Meierist A. Christiansen. . 1298 -

Varamænd: Skomakermester Ole Ol-Rektor Søyland sen, kjøbm. Halfdan Laahne, salmaker G.

Jorde, bygmester Ludv. Larsen, kjøbm. Jo­sef Olsen, frk. Henriette 'fufte, direktør E. Fagelund Gjersøe, frk. Anna Larsen, frk Hanna Kamfjord, hundtmakersvencl Nils Mathisen, fru Emancla Kock med fra 1282 til 948 st.

Av arbeiderpartiet valgtes: l. Kjøbm. Ant. Jenssen ..... mod 1441 st. 2. Brandkonstabel Henn. A. Johansen 1437 3. Tømmermancl Ludv. Johanscm 1432 4. Klinker Paul O. Løkke 1427 5. Faktor H. A. Gulbrandsen. 1421 6. Platearb. O. O. Johansen 1415 7. Kafevært Joh. Svendsen . . . . . . . . 1385 8. Fru Inga Gulbrandsen 1374

Varamænd: . Typograf Georg Martinsen, bakersvencl. A. Bjune, typograf A. Wmk, smed Alfr. Mathisen, platearb. Ole E. HotvecH tømmermand Anton Olsen, former Olaf Nilsen, enkefru Nicoline .Jo~ hansen med fra 947 til 922 st.

Altsaa: Liberalkonservative og frisindecle venstre hadde 46 410 enkeltstemmer og fik 20 repræsentanter, venstre henholdsvis 13:736 og 5, avholdspartiet 27,614 og 11 og arbeiderpartiet 20,653 og 8 ro­præsentanter.

Ordfører i 1911, 12 og 13: R ektor Soyland, viceordfører redak­tør J. A. Hoff.

. Saa h~r vi en.d:lig bystyrevalgot clen l. clecember 1013, ved hvilket høue og fnsmdede venstre hadde 47,290 enkeltstemmer og

129-

fik 18 repræsentanter, socialisterne 31,692 og 12, det borgerlige av­holdsparti 26,008 og 10 og venstre 11,507 og 4.

Følgende blev valgt: Av lwire og frisindede:

l. Verksbestyrer K. Ludv. Henriksen med 2207 st. 2. Kjøbm. P. Thoresen... . ......... 2189 -3. O. Bjørnskau. . . . . . . . . . . . 217 4 -4. Grosserer Thv. Gran . . . . . . . . . . . . 2166 -5. Dr. Stendal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2160 -6. Overlærer Riddervold-J ens en . . . . 2154 7. Fabrikeier Finn Wilhelmsen... . . 2148 -8. O.r.sagf. Rørholt . . . . . . . . . . . . . . . . 2125 -9. Vognfabr. Jo hans en. . . . . . . . . . . . . 2116 -

10. Elektr. L. Egeberg. . . . . . . . . . . . . . 2080 -11. Frk Olga Thronclsen. . . . . . . . . . . . 1984 -12. Frk Kristine Arntzen. . . . . . . . . . . 1975 -13. Fru pastor Seeberg . . . . . . . . . . . . . 1867 -14. Kæmner Johnsen.. .. ........... 1238 -15. Dr. Arentz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1215 16. Amtsclyrlæge Kragerud. . . . . . . . . . 1200 -17. Bygm. Svendsen. . . . . . . . . . . . . . . . 1184 -18. Bankchef Anderssen . . . . . . . . . . . . 1163 -

Varamænd: Ørbæk 1159, P. Johannessen 1133, Bugge 1149, Magn. Larsen 1130, Hyenæs 1099, Lyngaas 1082.

Socialisterne: l. Redaktør Ant. Jenssen . . . . . . . . . . med 1467 st,. 2. Bygrn. Harald Hansell . . . . . . . . . . 1466 -3. Boldr. Georg Martinsen . . . . . . . . . 1462 -4. Baker A. Bjune . . . . . . . . . . . . . . . . 1460 -5. Faktor Gulbrandsen. . . . . . . . . . . . . 1454 -6. Herm. A. Johansen . . . . . . . . . . . . . 1450 -7. Smed Gravdal. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1449 -8. Ludv. Johansen . . . . . . . . . . . . . . . . 1446 -9. Fyrbøter JYI. Kristiansen. . . . . . . . . 1445 -

10. Hoteleier Svendsen . . . . . . . . . . . . . 1444 11. Platearbeider Hotveclt . . . . . . . . . . . 1442 -12. Typograf Wirik. . . . . . . . . . . . . . . . . 1418 -

Varamæncl: Fru Gina Kristiansen 1383, fru Louise Olsen 1381, fru Susanne Johnsen 1361 st.

Avholdspartiet: l. Skibsreder JYI. S. Pedersen ....... med 1852 st. 2. Underfoged L. Garnaas . . . . . . . . . 1838 -

i36-

3, Ekspeditør O. Fredriksen . . . . . . . . med 1818 st. 4. L ærer Olav Berge . . . . . . . . . . . . . . 1810 -5. Rektor Søyland................. 1801 -6. Skræddermester A. Lervold...... 1747 -7. Frk. Kamfjord. . . . . . . . . . . . . . . . . . 1540 -8. Fru Em anda Kock. . . . . . . . . . . . . . 1524 -9. A. Kristiansen. . . . . . . . . . . . . . . . . . 695 -

10. Kjøbm. H. Laahne.............. 679 -Varamænd: O. Auli, Ohrf. Hanssen, E. Fagelund Gjersøe, bygm.

O. Olsen, Ludv. Larsen, O. O. Bergan m ed fra 662 st. og nedover. Venstre:

l. Fotograf Ansg. Larsen . . . . . . . . . . med 2. Postm. Eb bes en ................ . 3. Kapt. O. N. Stranger ........... . 4. Disponent M. O. Egenes . ....... .

650 st. 607 -586 -558 -

Varamænd: O. Ohristoflersen 551, fotograf Joh. Henriksen 544, kapt. Horgen 540, lærer Olstad 527 st.

Ordfører: Kjøbm. P. Thoresen) viceordf. K Ludv. Henriksen.

Forlikskommissærene.

Carl Stoltenberg var kommissær - naturligvis. Han var jo alt :nulig. Hvem det forøvrig var i den tid og aarene utover, fremgaar rkke av de kommunale protokoller, som forefindes.

Men i 1853 blev underfoged Wang valgt, og han fortsatte til i 1881. Den anden var dels L. Bodin, dels Joh. H voslef. Det ser ut til, at H voslef for det meste har været suppleant. Den l. januar 1868 tiltraadte politimester O. Ang. Andersen) som blev i stillingen til i 1900.

Da Wang sluttet i 1881, blev - eft erat konsul Christiansen en tid hadde forrettet som suppleant - provst Tlmrmann valgt, og da han i 1890 fraflyttet byen, valgtes J. H. Christiansen med 11 st .. hvorefter O. Borge hadde 9. Deltagelsen i disse valg har helt til det aller sidste været noksaa liten.

Saa var det politimester Andersen og konsul Christiansen i en række av aar. Suppleanter var for det meste J oh.s Brun, født 1824. død 1889, og O. Borge, født 1835, død 1907. Da Brun var død, ble,~ konsul Knap suppleant. D en anden var garver Lorentzen.

Da politimester Andersen var død, valgtes den 13/s 1900 kjøbm. O. Borge med 52 st., hvorefter politimester Borchgrevink hadde 20 st.

-131-

I 1904 frasa konsul Christiansen sig, og valgt blev IJolitimester Borchgrevink med 121 st. Derefter hadde postmester Ebbesen 77, provst Knudsen 13 st. Suppleant blev Ebbesen med 49 st.

I 1908 var Borge død, og politimest er Borchgrevink hadde ut­tjent. Valgt blev Ebbesen med 128 st. og Borchgreaink med 123.

De to er gjenvalgt siden, sidste gang - den 5. febr. iaar -med henholdsvis 422 og 415 st., hvorefter Joh. Svendsen hadde 151, Ludv. Johansen 58 st.

Stortingsvalgene.

Paa Eidsvold møtte kjøbmand Carl Stoltenberg) som valgtes ved "festen" i Vor Frue kirke den 4. mars 1814. Han valgtes ved di­rekte valg, men stemmetallet er ikke anført. I fuldmagten - se side 33 - staar bare, at han valgtes med "stemmeflerhed".

Som repræsentant paa det første overordentlige storting høsten 1814 og paa stortinget 1815-16 møtte for Tønsberg og Holmestrand likeledes Carl Stoltenberg.

I 1818 derimot valgtes grosserer Nils Bull med professor Horn som varamand. Bull var født i Jylland 1773, døde 1847. Britisk vicekonsul. Bodde i det nuværende hotel Royal.

1821: Kjøbm. C. Grønnernp) Holmestrand, født i "Jylland 1780, død 1847.

1824: Carl Stoltenberg. Varamand: Professor Horn. Dette er det sidste valg, de to byer har sammen smt nær som i 1854, da Holmestrand paany var unde1· grundlovens lavmaal av stemmeberet­tigede for at ha egen tingmand (150) og atter for en gangs skyld maatte gaa sammen med Tønsberg. Holmestrands borgere forærte Stoltenberg en vakker sølvkande m ed takk for hans virksomhet.

1827: Kjøbm. Nils B~~zz. Varamand: C. Stol ten berg. 1830: Grosserer Sam. Foyn. Varamand: C. Stoltenberg. Foyn,

f. 1786, døde 1854, var bl. a. borgerkaptein. Søn av Mathias Foyn, ·som i flere aar var "elegeret mand" sammen med Stoltenberg. Bodde paa Teie likesom faren. Valgm ænd var Stoltenberg, byfoged Saxild og Foyn med 68, 60 og 45 st.

!833: Kjøbm. Frans Bull, f. 1784, død i Rendalen henimot 1850. Blev valgt ved lodtrækning, idet de tre valgmænd hadde stemt paa hverandre. Stortinget godkj endte valget mot 3 st. Varamand: Grosserer Foyn. V algmænd: Saxild, Foyn og Frans Bull med 72, 54 og 48 st.

-132-

1886: Byfoged Ole Saxild, f i Skien 1788, ovorretsprokurator i Larvilc i 8 aar, byfoged her 1826-41, da han blev foged i Hod e­marken, senere sorenskriver i Trøgstad, død 1849. En stram og dygtig kar, tørnet - som andetstecls nævnt - adskillig sammen med Stoltenberg i spørsmaalet om det kommunale styre. - Vara­mand: Grosserer Foyn. - Valgmænd var Sa:xild, Foyn og kjøbm. Hans W alløe med 69, 40 og 31 st.

1839. Valgmænd: Byfoged Saxild 60 st., lanclfysikus Lorentzen 42, grosserer Foyn 32. V aramænd: Sognepr. Abel 25, kateket .Ja­cobsen 24, kjøbm. David Faye 19.

Stortingsmand: Lanclfysikus Lorentzen 2 st. V a ram and: Gros­serer Foyn l st.

Landfysikus Lorentzen var født i Gladsaxe ved Kjøbenhavn 1794, var først i Flekkefjord og i Kristi anssand, bl ev landfysikus (distriktslæge) i .Jarlsberg grevskap 1824, adskillig med i byens for­skjellige styrer, død 1872.

1842. Valgmænd: Grosserer Foyn 54, kateket Jacobsen 52, konsul · David Faye 40 st. Varamænd: Lorentzen 39, Abel 2\l, kjøbm. P. A. Bruun 25 st.

Storting.~mand: Grosserer Foyn 2 st. Varamancl: Kateket Ja­cobsen 2 st.

1845. Valgmænd: Byfoged Koss 81, P. A. Bruun 38, grosserer Foyn 37. Varamæncl: D. Faye 30, Abel 23, mægler Bruun 23 st.

Stortingsmand: Byfoged Koss 2 st. V ar am and: Grosserer Foyn 2 st. - Peter Henrich Koss var født i Drammen 1795, byfoged her 1841-59, død 1861.

I 1848 møter byen med fire valgmænd: Byfoged Koss 79, grosserer Foyn 71, kjøbm. Dietrichs 57, konsul Faye 49. V aramæncl: Lorentzen 43, P . A. Bruun 30, Henr. Holf:>t 26, H. Hovbrænder 17.

Stor·tingsmand: Kjøbm. Diet1'ichs med l st. De fire valgmænd stemte paa hin­anden. Omvalg mecl samme resultat. Lod-

Byfoged Koss. trækning. - .Jo han H enrik Dietrichs f. paa Kongsberg 1809, kjøbm., senere mægler j

Tønsberg, "stadskaptein" m. m. Død i Kristiania 1886. - Vara­mand: Grosserer Foyn 2 st.

1851. Valgmænd: Bakermester O. lAmnevig 70 st., kjøbm. Henr. Holst 54, garver Ole vValbom 54, skomaker Chr. Lorentzen 53. Varamænd: H. Hytten 52, Lerche 45, H. Hovbrænder 39, byfogecl

r

- 133 -

Koss 38. Valgt t.il stortingsmand blev nnd('doged H. G. Wang med 3 st. og til vammand bakermester Lulllwv ig m Pd '2 st. - Hans Gocltfred Wang, f. i I\.risti<ini;t 17DG, soronskriverkont.orist i 7 aar, bl ov i 1830 underfogocl l1C'I' . skaffet trykkeri og blev avisutgiver i 1840. tok ~tvskerl som unrlodoged i 1.854, var fnrmanclskapssekre­tær fra 1838 og forlibkommi ssær fra 1.85;3 til i 1881. Døue 1883.

180.-t. Valgmænrl: Katekot Brr•1lP 'l'lwr­mann m st., byfoge<l Koss DO, mægler Diotrichs 86, bakermester T.JLmnevig 84. V~trarnæncl: Kunstdreier Chr. Knudsen 78.

Unde1jogecl Wang.

Hem·. Holst 70, Laurentius Foyn 65, ]anclfyi-iilws LorPnt·zl' ll Of). DN

avgas 162 st., mens ,155 uclebleve" . Sto1'tingsmancl: Mæglor Diet1·iclu; med 4 st. Varamaml: Konf:>ul

Bacher, Holmestra.mt 2 st. I dette valg deltok 2 valgmænc1, lmand ­vorkere, fra Holmestran<l.

1857. Valgmæncl: Mæglrr Dietrichs 103, byfogecl Koss, clroiN Kmtdsen 83, skomaker Lorentzen G4 st. Varamænd: Honr. Holst 47, P. A. Bnmn 45, Laur. Foyn 39, landfysilms Lorentzen 37.

Sto1'tingsmancl: Mægler Dietrichs 3 st. V araman el: P. A. Bn1Lm 4 st.

1860. ValgmællCl: Mægler Dietrichs 111 st., byfogøc1 Koss (som forrestøn aaret før hadde tat avsked som byfogecl) %, kjøbm .. J oh.s Bruu 87, skomaker Lorøntzen 82. Varamænd: L. Foyn 4.4, H olst 3U, sagfører Bugge 31, konsul Bermm 13 st.

StoPtingsmand: Mægler Diet1·ichs 3 st. Varamancl: Sl<i p per Jacob Melsom 3 st.

1868. Valgmæncl: Skibsreder T.Jaurentius Foyn 127 st., konSLll H enr. Holst 83, Jacob Melsom 80, sagforer Bugge 78. Varamæn<l: Mæglor Dietrichs 45, Joh.s Bnm 40, dreier Knudsen 34, skibsforer Joh. Collet Mi'tller 30.

Stortingsmand: Skibsredør L. Foyn 3 st. Varamancl: Konsul Holst 2 st. Laurøntius Foyn f. 1807, død 1889.

1866. Valgmænd: B yfoged Bodtker 152, L. Foyn 114, Jac. Melsom 96, kjøbm. Carl Bruun 83, Henr. Holst 75. Vararnæncl: Kjøbm. J. H. Christiansen 73, sagf. Bugge 71, garver C. L. Lorentzen 70, J oh.s Bru u 69, skipper Johannes Vinding Harbitz 6'2 st. Det er paa dette tidspunkt tydelig, at der er nye kræftor under frem­rykning.

- 134 --

Stortin,qsmand: Byfogecl Bødtker 3 st. (efter omvalg med L. Foyn, ela begge ved første valg hadde 2 st.). Varamand: Skibs­reder L. Foyn 2 st. - Job Dischington Bocltker f. i Skogn 1818, departements­mand, foged i Namdalen 1853, byfoged i Tønsberg 1861, sorenskriver i Nedre Ro­merike 1875, formand i embedsgaardskom­missjonen 1882, død 1889.

18f/9. Valgmænd: Byfoged Bødtker 156, kjøbm. Carl Bruun 128, skibsrecler J a.c . .Melsom 97, konsul J. H. Christiansen

Byfogecl Bødtker. 94, skibsreder Harbitz 66. V aramæml : Gust. Conr. Hansen 54, Henr. Holst 52,

kapteinløitnant Valeur 46, L. Foyn 45, garver Lorentzen 35. Stortingsmancl: Byfoged Bødtker 4 st. Varamand: Kjøbm. Carl

Bruun 4 st.

Saa kommer de aarlige storting 1871-72. Valgmænd: Konsul J. H. Christiansen 112 st., byfoged Bødtker 109, konsul Holst 70, kjøbm. Gustav Conrad Hansen 54, Lauritz Bodin 50. Varamænd: Skibsr. Harbitz 48, J . .Melsom 47, postmester Eitzen 44, L. Foyn 26.

Stortingsmancl · Byfoged Bødtker 4 st. V aramand: Konsul J. H. Ch ristiansen 3 st.

I 1873 valgtes til valgmænd: Byfoged Bødtker 154, skibsreder Harbitz 129, overretssagf. Erlandsen 121, garvermester Lorentzen 112, konsul Holst 111. Varamænd: G. C. Hansen 53, sagfører P. Koss 29, dreier Knudsen 26, L. Foyn 17, kjøbm. Ole Borge 12 st.

Stortingsmand Byfoged Bødtker 4 st. V aramancl: Skibsreder J. V. HL.rbitz 3 st.

1876. Valgmænd: O.r.sagf. Erlandsen 146, Harbitz 138, sogne­prest Thurmann 120, kjøbm. O. Borge 103, garvermester Lorentzen 103. Varamænd: G. C. Hansen 69, konsul N. Bugge 61, dreier Knudsen 57, sagf. Koss 56, skibsreder Svend Foyn 38.

Stortingsmancl; Overretssagfører Erlandsen 3 st. V aramand: Skibsreder Harbitz 4 st. Riulf Engelbret Erlandsen, f. i Drøbak 1825, sorenskriverfuldmægtig i Søndre Jarlsberg, sagfører i Tøns­berg, sorenskriver i Søndre H elgeland 1877.

1879. Valgmænd: Skibsreder Harbitz 151, provst Thurmann 148, konsul Holst 132, O. Borge 117, murmester Sjøstedt 111, J_ H· Christiansen 96. Varamænd : G. C. Hansen 69, sagf. Koss 69, sagf. J. H . .Meyer 54, dreiermester Knudsen 45, bundtmaker Chr. Ellefsen 42, malermester Jørgen Andersen 36 st.

-135-

Stortingsmand: Skibsreder Harbitz 5 st. V aramand: J. H. Chri­stiansen 5 st. Johannes Vinding Harbitz var søn av gamle stor­tingspræsidenten, som blandt andet var. sognepres~ paa N ~terø, v~r født i 1831, student 1850, skibsfører, skibsreder, direktør 1 Tbg. pn­vatbank, mangeaarig ordfører og stortingsmand.

1882. Valgmænd: Provst Thurmann 246, konsul H enr. Holst 245, skibsreder G. Knap 245, konsul J. H. Christiansen 244, garver C. T.1orentzen 244, konsul Nils Bugge 243, garver J . A. Amundsen 240. V aramænd: G. C. Hansen 75, forstander Torkelsen 7 4, konsul Rode 73. skibsreder L . Foyn 73, bundtmaker Ellefsens 72, garver Nielsen 72, ur~aker Bjørndahl 72. 323 avg. st.

Stm·tingsmancl: Skibsreder Harbitz 6 st. V ar am and: Skibs­reder J. H. Christiansen 6 st.

1885. Valgmænd: Skibsreder G. Knap 218, kjøbm. Ole Borge 218, konsul J. H. Christiansen 218, garver C. Lorentzen 218, provst Th urmann 218, bygmester H. Hvidsten 216, konsul N. Bugge _216, konsul Alf .Monsen 215. Yaramæncl: L. Foyn 97, urmaker BJørn­dal 95 klokker Hougen 95, E. Torkelsen 95, skibsfører L. Støkken 94 arbeider Ole Eriksen 93, kjøbm. O. Aarvold 87. 436 stemme­be~ettigede. 317 avgivne stemmer. Den partidannelse, som viste sig ved forrige valg, er nu bht helt tydelig.

Stortingsmancl: Konsul Harbitz 7 st. V aramand: Skibsreder G. Knap 7 st.

1888. Valgmænd: Kjøbm. O. Borge 200, G. Knap 199, N. Bugge 199, J. H. Christ-iansen 198, malerm. Jørg. Andersen 197, konsul Alf .Monsen 196, garvermester Lorentzen 194. V ara.mænd: Lære~ O. H ansen 87, urmaker Bjørndal 84, lodsoldermand Schlytter 83, skibs­fører L. Støkken 82, bundtmaker Chr. E llefsen 82, guldsmed_ .Mar­thinsen 81 , huseier O. R. Kamfjord 80 st. 409 stemmeberettigede. 285 avg. st.

Stortingsmancl: Konsul J. V. Harbitz 8 st. V aramand skibs­reder G. Knap 7 st.

1891. V algmænd: Skibsreder G. Kna p 228, konsul Alf .Mo~sen 227, skolebest. Emil Olsen 227, garver J . A. Amundsen 226, k]øb­mand Anders Larsen 224, huseier E. Torkelsen 222, konsul N. Bugge 220 farver .M . .Moe 218. Varamænd: Schlytt.er 111, O. Hansen 111, Alb. Lundquist 110, L. Støkken 109, guldsmed Th . .M~rthinsen 109, O. R. Kamfjord 109, distriktslæge Lindseth 107, k]øbm. Anton Aschjem 106. 433 stemmeberettigede. 341 avg. stemmer. .

Stortingsmancl: Konsul Harbitz 8 st. V ara.ma.nd : Skibsreder Knap 7 st. ·

1894. Valgmænd: Ga.rvermester J . A. Amundsen 355, doktor

- 136-

Dietrichsen 355, tolefonformand Madsen 355, skibsreder C. Aug. Printz 355, skolebestyrer Emil Olsen 355, snekker Chr. J enson 355, besigtelsesmand Christiansen 355, kjøbm. Marth. H~tnsen 350, farver­mester Moe 354, skibsfører Marens Bull 354, konsul N. Bugge 354·, kjøbm. Th. Hvistendahl 354. Varamænd: Schlytter 214, Aschjem 214, Ebbesen 213, Sørvaag 212, Lindseth 212, Hans Andreasson 212,

Georg Knrw

Marthinsen 212, L. Støkken 212, O. Hansen ~12 , K. L. Henriksen 211, M. S. Pedersen 211. Eclv.Bjerkeluncl204. G28stemm eberettige(l<'. o71 avg. stemmer.

Stm·ti?1g~mancl: Skibsreder Georg Knap 12 stemmer. Varamancl: Kjøbm. Anders Larsen 6 st, (efter lodtrækning med byfogerl Garben , som ogsmt hadde 6 st.)

1897. Valgmænd: Doktor V. Christi­~msen 322, snekker Chr. J ensen 319, tele­fon formann Madsen 310, forstander Torkel­son 319, kjøbm. P. 'l'horeson 319, garv8r­moster Amundsen 318, besigtelsesmancl Chri­stiansen 318, skibsrecler J oh.s Bull 318,

kjøbm. JYlarth. Hansen 318, G. Knap 316, kjøbm. Anders Larsen 314, lærer H. Johnsen 311. Varamænd: O. Hansen, Aschjem, trælast­hancller Halvorsen , skibsrcder M. S. Pedersen, Ebbesen, Lindsetl1, skibsfører Lauenhorg, Anton Gmn, O. Bjerkelund, Schlytter, Hans Andreassen , K. Ludv. H emiksen, Th . Martl1 insen - rlo forsto 8 med 260, de øvr ige med 259 og 258 st. 661. stemmeberettigede. 585 avg. stemmer.

Stortingsmancl: Kjøbm. Anrlers Lm·sen med 11 st.. Varamand: Byfoged Garben 11 st.

1900. Efterat grundlovsbestemmelsen om almindelig stemm eret for mæncl og den nye lov om mandtal og valg var traadt i kraft, var der i byens mandt.al indført 1402 navn. Ved valget den 3. sep­tember blev eler avgit 916 godkj. stemmer. Følgende valgmænd valgtes med fra 533 til 529 st.:

Disponent Andersen , Nils Otto Andersen, skibsreder Carsten Bruun, dr. Christiansen, Marth. Hansen, tobakssp. Henriksen, urma­ker Holt, skibsreder Oscar Hytten, konsul I saachsen, kapt. Sem Ja­cobsen, bødker Johansen, tømmermancl H erm. A. Johansen, lærer Johnsen, kjøbm. A. B. Kjøle, konsul Knap, sogneprest Chr. Knud­sen , Anders Larsen, generalagent Lyngaas, murmester E. Meyer, farver Moe, urmaker Nielsen, O. Nyegaard, stationsmester Ruud ,

- 137 -

StLgfører :::løronssen, skolebestyror 80yland, konsul Wilhelmse11 , <Lgent Ørbæk.

VenHtres Jmnrliclater A~Lrvolrl , E. Abralmmsen, Hans Andreassen. Ascb.iem , O. Auh, urmaker Borg. O. Biorkeluml , R. O. Bj()rge. C. Cln·istoffersen , Ebbesen. TAtrsen Fevallg, FosorJ , A. U mn, Thv. U L11-braar, H. A. GulbraDclson , A. Halvorsen, O. Hansen, K. Ludv. HenrilfSeJ l. J. A. Hoff. Ansgar Larsen, Limlseth, Th. Marthinsen , Jacob Olsen, M. S. P edersen, :::lchlytter og brandkonstabel Skoug hadde 384-381 st.

8 tm·tingsmancl: Sogneprest Chr. Knucl­::;en. Y a ram and: Anders Larsen.

1903. Der valgtes valgmænd - for sidste gang. H ele 30 stykker, for en stor del cle samm e som voll torrigo valg. De hacldo 570 st., mons motpartiet m0nstrot 375 st..

!itorting~mancl: 11.dj unkt N. Biil(.ler- Chr. EnHtlscn.

volcl-Jensen. Varamancl: Disponent. J oh.s Bull.

1906. Direkte ve~, lg for først(' gaug. 1006 avgivn<" stemmer. som faldt saaledes:

Adjunkt Ridclorvolcl-Jensen 468, re­de~,ktor ,J . A. Hoff 451 , P. Thoresen , o p­H til] et. av en rle.l næringsllrivencle, 80 st. Vecl omvalget don 10. september valgtes til stortingsmand redaktør J. A. Hoff' m ecl 613 st., hvorefter Ridclervolrl-Jonsen haclclo 537. Til varamand valgtes m ekaniker C. Christoffersen mecl 588 st. Derefter hadde K. Ludv. Henriksen 558. - Redaktør J. A. Hoff or fodt i. Sandsvær i 1866, utførte i

Rirlden;old·Jensen. enclel aar b ladmandsarbeicle paa Kongs-berg og i Dramm en og overtok redaktio­

nen av "Tunsbergeren" 15. septbr. 1892. Har i enkelte period er været m edlem av bystyret - tildels av formanclskapet.

1909. Ved dette valg har kv1nclerne stemmeret for første gang. Valgt blev acljLmkt Ridderrold-Jeusen mecl 1185 st., hvorefter Hoff hadde 703 og arbeiderpartiets kandi dat tomm ermancl Luclv. Johansen 337 st. Varama,ncl: Skole bestyrer O. Hansen 1182. :Mek Christof­fersen hadde 703 og faktor Gulbrandsen 335 st.

- 138

1912. Valget foregik 21. novembAr· Rrdaktor Syrrist 1094, former L okke (so­cialist) 811, J . A. Hoff 432 st.

Ved omvalget den 4. november ut­kmLrec1es til tingmanc1 redaktør, kanel. jur. A. B. Sy1·rist m ed 1201, Jworefter Løkke hadde ~)34, Hoff 545 st. Varamand: Kjob­ruanc1 Anton Asch;j em 1205. Derefter hadd e Ant. J enssen 934. Christoffersen 537 st. ­R edaktør A. B. Syrrist er født i Horten i 1874, var lærer - først ved Hortens mid­delskole, clernæst ved folkeskolen, men tok

B eda/dør J. A. Ho.fl. ansættelse ved elet konservative central-styre og var en meget benyttet folketaler.

Ansattes som redaktør av "Sønrlmøre Folke­tic1ende" i Aalesund og overtok i 1899 redaktionen av 71 Tønsbergs Blad''. Med­lem av Tønsbergs bystyre.

Det viser sig av dette, at byen i de hundre aar har hat 20 stortingsmænd. Av de 20 er der 7 kjøbmænd, 3 byfogder, 3 skibsredere, 2 redaktører. l undertoged, l landfysikus, l sagfører, l sogneprest og l adjunkt. Længst tjenestetid har Harbitz hat ved at være valgt 5 ganger. Dernæst R eda/dø?· Syrrist.

Stoltenberg, Dietrichs og Bødtker 4 gan-ger hver, en del 2, men hele 13 bare en gang. Varamændenes an­tal er 18. Sam. Foyn var valgt 5 ganger, konsul Christiansen 4, Knap 3, resten 2 og 1 gang.

-,,

. -.

-139 -

Vandværket. 1853-1872-1905.

G-ik \let SJllaat i 20- og 30-aarene. er det utvilsomt, at 40-aarene i mange retninger maa betegnes som gjennembruclsaar. Den økono­miske situation er aapenbart i nogen bedring. og det er øiensynlig hensigten at gjenoprette, hvad der er forsømt. Det gjæld er navnhg gatebrolægning, gatebelysning og vandværket.

VancHorsyningen var i alle tider vor bys ømme punkt. Det var hverken godt eller nok av det, - elet klager man over allere(le i kong Sverrcs tid.

Man hadde sine brømler, det er saa, men dels var disse gjen­stand for tilsig av fo rskjellig art, saa vandet neppe kunde være gout, og rlels var der for l itot av elet. Vi har saalecles før nævnt en ut ­talelse om, at man i tø rre ti<lcr maatte reise en ottendeclels mil efter vand, - der er vanclklager atter og atter aarene utover. Man ,,for­størrer" ogsaa hrønd ene av og t il , men tilfredsstillende blir de ikke. Blandt and et kan det ikke undgaacs, at enkeHe gaar til en brønd. hvor de som vandhentere ikke hører t il, og at J et ela blir spetakel mecl ukvemsord fra <lem, som ,,eier" brønden. Paa os virker det jo rent overraskende, at man i elet hele kunde klare sig i en by med saa primitive greier.

Saa blev eler i 1842 nedsat en komite med sogneprest Abel som form and, - "den til staden s forsyning med godt vand nedsatte ko­mite" - og den tok under overveielse at lægge en ledning fra tlt. P ers olle, at anbringe et basin paa torvet og lægge rørledning t il de forskjellige dele av byen.

Det endte med, at saken blev utsat, for at yclerligere undersø­kelser kunde foretas.

I 1844 er vandsaken atter oppe, og formanclskapet vil ela opgi ledningen fra St. P ers olle, ela den antoges at gi for lite vand i for­hold til utgifterne ved anlægget. Det er bedre, mener formanclska­pet, at gjøre istand et reservoir . . .

Men repræsentantskapet er av en an den mening, og med 9 mot 7 st. forkastes formandskapets plan, hvorefter man mot 2 st. beslutter "ufortøvet" at gaa igang med arbeidet. Imidlertid gaar der omtrent 5 aar, før man blir færclig - - til at begyncle. Og begyndelsen er ela ikke igangsættelse, men videre forhandlinger om saken.

Vi hitsætter en protokoltilførsel av 8. august 1849: ,,Diskussjon om og hvilken nøiere undersøgelse burde anstilles

for at komme til kunclskab om eler fra St. P edersollen eller sammes

- 140 -

omrgn til eksernprl don saakalclto Mol.t.rmyr kcLn ve<l led11in g t il veie­bringes en saada.n vandm æng cl o, som maatte ant.ages at kunn e være

til strækkrlig til byoll s forsyning; I l1 vilkon anlouniug lll aJt e11edt•:; om

for commanens regning at overdrage den bekjondto Soot at foretage den i oman­førte retning fornøclne undersøkelse og at stille do fornn(b lO arbeidsfolk saasnart Soot komm 0r tilstcllo for at paabogyncl o nrbei1lo til ham; disposition ." --

Protokollen or undertegnet av Lied, som dn va,r ordforcr, H . Holst og O. Lunne­vig. Do ovrige formandskapsmodlemmer, JHansbach og H ansen. fraværende.

E11gcb1· . Sval. Saa er (1N en ny protokoltilfnrscl av "31. november (( sam me aar (d0n dag eksisterer jo ikke; det frem­gaar av sammeuhængen , at det er sluivfei] for "oktober(().

"Da Soots svarskrivo lso foranl ediget av og paat egnot farmand­skapets skrivelse av 29. rls. (som ele r ikke fincles kopi av) tmgaaende det til fuldførelsen av do flødningsin spoktør Soot overdragno tmder­søkelsor , om rlcr i St. Pcclorsollcn, eller i nærheten <lerav, befincles vand i cl 0:1 mæng<le, at dette, inclleclet t il byen, vilcl o bli tilstrække­lig til sarmnes forsyning, antas at ville ~:makrævo i omkostni11gor et beløp av 150 <t 200 spd.: dcnmclor inrlbegrebno rle, som forskncl paa arbeidet all ererlo bekomne 50 s pil. (goclt norsk!)

I <l orm o anl mlning besluttet fo rm an (lslmpets pluralitet, at det maa bli at foranstalte op::;LLgt til utbetaling 130 spd. av de11 i 1'øns­bergs sparebank (oprettct 1847) til en vandl edning for byen inde­staaende kapita l, for at ha hin sum i bere<lskap til derrn ocl at be­stride i paakommencle tilfælclo don omanførte utgift.

Minoriteten , H ansen, gjord e imidlertid opmerksom paa, at han ikke hadde deltat i don don 8. august sidstleden fattede beslutning om at overdrage til fløclningsinspektor Soot at anstille den omfor­klaroclo undersokelso, en beslutning han forovrig heller ikke kunde bifalde, og vilde derfor ikke gi sit samtykke til hvad eler forøvrig foranstaltedes i omanførte tilfælde.

F remdeles onedes man om, at flø<lningsinspektør Soot og hans bofuldmægtigedo maa bli at tilskrive med tilkjenclegivendo: at inge11 større omkostninger maa bli foranlediget i anledning av de over­clr~gne undersøkelser end som i den anmeldte skrivelse ere opgivne, formden nærmere conferance med formaudskapet.tt

, .

- 141-

Den 29. novombor un<lerstreker tormandskapot dette, at uncler­søkelserne ikke m aa koste over 200 spcl Det forventer ogsaa snar­lig boskecl .om, hvad det kan bli t.il , tlctte temmelig dristige eks­periment. - H ansen diss011torer som fur - oiensynlig glad over, a,t, h an ikke var mod fra først av.

I 1850 gjor formandskapet istand et <letaljorot overslag over, hvacl et slikt vandværk vil koste. Der anføres "furustokker, 2400 løb. alen 200 spd.(', g ravning, nedlægning, bøsser, ,,vandpost }Jaa torvet 15 spd." - ialt 700 spd.

D ette er altsaa til ledningen fra St. P edersollen. Dertil komm er da arbeider vecl nEegsclæmningerne;( - fylclning

og gravning og slikt - ogsaa 700 spd., altsaa 1400 daler ialt, hvad byen ,,som bekjendt har penge tiF imlestaaencle i Tønsbergs spare­

bank. lYien saa er elet et spørsm aal, om der or vand nok D erom h ar

fl ere foretat beregninger - løitnant Arontz, Sam. Foyn og E. Soot ­og de er alle kommet, til elet resultat. at St. P edorsollen vil være tilstrækkelig til 8 av aar·ets maanoder. Mon hvordan skaffe vand til de øvrige 4 maanouer '?

Jo! "Forcletførste h ar man vocl den av br. Soot opføTte dæm­ning ovenfor St. P eders olle faaot en beholdning av vand, som minclst utgjør i længcle 500 fot, middelbreclcle 150 og micldelhøicle 5 fot, som utgjør 187,500 kubikfot vancl a 32 potter, gjør en vanclmængcle av 6,000,000 potter. - For elet amlet kommer h ertil en av hr. Soot foreslaaet utgravning, on vanclboholclning, hvis længdo er 400 fot, bredde 100 fot og dybde 3 fot, som utgjør 3,840,000 potter('. - Alt ialt har man, sier formandskapet, saa meget vand, at det for <le 4 maaneclers vedkommende falder 41 potter pr. døgn pr. i~1clivicl, reg­net efter ca. 2000 indvaanere (dette var altsaa i 1850), og "ela m an antar, at endog 16 potter vand pr. individ pr. døgn er tilstrækkelig(( , vil denne vandmængde rækko til endog i 10 maanecler. Formanll­skapet mener derfor, at der er rundelig va.mlm æng< le t il byens behov.

Til ledning fra nEegsdæmnii1gen .. til St. Peders olle er intet ap­ført, og elet er av den gruncl, at neftor gjentagne iagttagelser gaar vandet dertil av ~:> ig selv ved sit naturlige falcl og opfanges av den nedenfor St. P e<lers olle an bringen des clæmning('. - Skulrle elet imid­lertid hænde, at on rorledning viste :;ig onskelig, vilcle en saaclan bare koste ca. 100 spd.

I h enhold h ertil inclstillor tormandskapet paa, at der til vand­ledningen anvendes inclt il 1500 spcl. av cle penge, som i dette øio­mecl haves inclestaaende i sparebanken.

I repræsent.antskapet blir imicllerticl -- paa forslag av byfogecl

-142-

Koss - saken utsat for at formand.skapet efter konferance med "ingeniørløitnant Arentz eller en anden sakkyndig mand. (< kan ta den end yderligere under overveielse. - Under 4. juli 1851 - efterat Amanuensis H. S. Ditten i Kristiania har undersøkt vand et og fundet det godt - slaar formandskap et det sidste store slag i saken ved at foreslaa tillatt brnkt indtil 1800 spd. til vandværket. B eløpet sættes saa høit - dels fordi man nu tænker paa "dobbelt rørgang(( , dels fordi hoveddæmningerne vil bli dyrere, dels endelig fordi man fandt ikke at kunde slippe saa let fra opsynet som paaregnet. Desuten vil formandskapet ha en komite paa 7 mand, en komite med temme­lig frie hænder, til at ordne med tingene, avgjøre, om der skal være en eller to ledninger - og lignende.

I repræsentantmøte den 6. august 1851 vedtoges denne indstil­ling - med en uvæsentlig redaktionsændring - mot l stemme.

Og saa kom altsaa træledningen , som bragte vand fra ,,Sante­Pers Olle(' , istand. D en blev færdig i 1853.

- Det var for sin tid et karstak, ganske vist, men tilfredsstilte ikke behovet for nogen længre aarrække med øket folkemængde og større vandforbruk.

Det var en 3-toms ledning, som førte til en 8- 9 postkar om­kring i byen. Der var et postkar utenfor der, hvor Frelsesarmeen nu er, et utenfor Dahls gaard, torvet , et ved "Victoria'', et ved smed Jørgensen paa Nedre gate og et der, hvor Conradis gate og Øvre langgate støter sammen Indlagt vand i huset hadde bare Almue­skolen, Henr. Holst og "Bullegaarden '', som ogsaa eiedes av Holst. I sidstnævnte gaard fik han et "gratis tappespring'' i og med trans­aktionen vedrørende tomteavstaaelse til Møllegatens utvidelse i 1864 (se nærmere derom under avsnittet om kirkerne).

Men imidlertid, - vandmængden var beregnet paa de 2000 mennesker, som byen hadde i slutningen av fireti-aarene, og strak følgelig ikke til, da folketallet i 1865 var steget til 4500, et tal, som ved folketællingen l. jan. 1871 naadde 5084. Man nøiet sig jo h eller ikke med 16 potter vand pr. døgn pr. menneske længer. Og altsaa maatte vandspørsmaalet atter under behandling.

Byens styrende mænd begyndte med det igj en i 1865, efter 12 aars pause. Længre f1ed hadde man ikke for den sak. Der var -- naturligvis - som baade før og senere mange planer oppe. En­kelte mente, man kunde bibeholde træledningen og løse vanskelig­heten ved at skaffe Pedersollen rikeligere tilførsel av vand. Andre hævclet sterkt, at tingen maatte t as grundigere end som saa. Vi maatte, sa de mere fremsynte, skaffe os en ledning direkte fra ,, Soten " og faa anlagt dammer inclover, eftersom behovet krævet elet. Der-

i43

ved opnaaddes ogsaa en ganske anden trykhøide - P edersollen bare 43, ,.Soten" derimot 110 fot over torvets midtpunkt, hvilket med­fører ' at man kan skaffe vand til de høiestliggencle huse i byen, og

' er av stor betydning i brancltilfælcle. Det er en plan av kaptein Klingenberg, man fortrinsvis arbei­

der med. Den gaar ut paa anlæg av en ·8-toms hovedledning til en samlet utgift av 17000 speciedaler, noget ganske andet end de 1800 i 1851.

Imidlertid fincler man at maatte la saken utstaa. Kaptein Klin­genbergs plan, som er av 12. august 1863, blir over 7 aar gamrqel, før formanclskapet fincler at kunne ta den op til gjennemførelse. Men den 24. februar 1871 avgir formandskapet (Erlandsen, Harbitz, Rode, Knudsen og Bodin) en længre, meget grei inclstilling i saken.

Der gjøres i indstillingen opmerksom paa, at ela byen i den senere tid har optat fl ere betydelige laan (til fængsels- og raadhus­bygningen, ny borgerskolebygning og prestegaarcl er i tiden fra 1864 til 71 laant ialt 34,500 spd.), maa eler nu utvises den største forsigtighet. Derfor har man fundet at maatte la vandværkssaken utstaa, men tapt saken av syne har man ikke.

Formandskapet gjør videre opmerksom paa de forskjellige for­hold denne sak vedrørende, peker paa, hvor stor vandbeholdning der er og kan skaffes; hvormeget elet vil koste; nævner, at spare­banken vil yde et rente- og avclragsfrit laan paa 3000 spcl. , og ut­taler forwmtningen om , at vandværket vil vise sig at bli et virke­lig "produktivt anlæg '' , som byen derfor vil faa bare gavn og glæde av.

I forbindelse hermed staar et kloakanlæg, uer er projektert av ingeniørløitnant Hertz berg og beregnet til bortimot 6000 spd., hvorav ved faste og ekstraordinære bevilgninger og bidrag av private om­trent en fjerdepart er utført. Til resten kommer der ogsaa private bidrag, saa kommunen antas at slippe med 2000 spd. Dette fore­slaaes tat med nu.

I henhold hertil foreslaar formandskap et: l. Den av kaptein Klingenberg forfattede plan for vanclværk i Tøns­

berg antas . . . 2. Den av løitnant R ertzberg forfattede plan for kloakanlæg i Tøns­

berg antas ... 3. Formandskapet bemyndiges til vocl langsigtige laan at tilveie­

bringe de fornødne midler, "indtil 16000 spcl." (17000 + 2000 ---;- de 3000, som sparebanken vil yde rente- og avclragsfrit). Da saa denne store sak kom op i repræsentantmøte den 3. mars

1871, hadde ordføreren faat vishet for, at Tønsbergs sparebank vilde

-144-

laano kommun en 18,000 spd. og "tilbge eft ergive renter og afclrag i de 3 første aar ", og da slaar repræsentanterne enstemmig til. -

Og saa gaaes der straks igang med arbeidet , som blev færdig allerede næste aar , nemlig i 1872.

_ F ærdig ja, - paa en maato. .Men utvidelser Lar jo altid rundet stod - baade hvad ledninger og dammer angaar. Saaledes bl ev dam nr. 3 utvidet til elet treclobbelte i 1884, "Femern" blev gjort istand i 1887 og 88, og nr. 2, den egentlige "Sotedam", blev utvidet til elet dobbelte i 1890. - I 1884 var eler stor vandmangel i byen, og formanclskap og magistrat sendte Svend Foyn en takke­skrivelse, fordi han ,, lot byen tilføre vand fra sin eiendom paa Nøterø".

Sootedammene.

Ved utløpet av forrige aarhunclro hadd e vi følgende vand -situa­tion her i byen:

Vandreservoirene hadde, naar de var fulde, en beholdning paa 108,800 kubiluneter. Hovecllellningen fra dam nr. l , 12-toms til villa "Fjeler', 10-toms resten. var 1089 meter til nærmeste braml­kum. Ledningernes længcle rundt i byen 7352 løpende metf'r.

Anlæggets kostende nogct over 200,000 kroner , hvorav Tøns­bergs sparebank har betalt omtrent. halv])arten. For J et stanset heldigvis ikke med, at sparebanken som belovet eftergav 3 aars renter og avdrag paa laanet av 1871. Det fremgaar nemlig av spare­bankens femtiaarsberetning, avgit 8. mars 1897, at banken til ela alt ialt hadde ydet vandværkot det smukke beløp 101,610 kroner!

Vandskatten var 11,124 kron er. Et stort løft var vandværket av 1872.

- 145-

.Men imicllertid: I længden var det ikke godt nok F eilen var jo den , at n edslagsfeltet var saa sterkt begrænset. Der var ikke vand nok. ~"'or det første nøiet man sig ikke med de "16 potter" fra beregningen av 1851, men selv om man av vane og efter paabud var meget nøisom i bruken, saa blev det ret som det var - især opi 90-aarene -- f01·lite, mange ganger rent for lite. Vi hadde flere sommere med vandn ød, saaledes kan ske særlig 1899 og 1904.

Det var da ikke andet at gjøre: Byens styre maatte atter ikast med vandspørsmaalet.

Det gynclte i 1899, da formandskapot den 12. oktober sendte stadsingeniøren en anmodning om at indkomme med betænkning om , hvad man burde gjøre. I 1900 begynclte han saa at kartlægge

"Vand i gata".

Lørtebækkens nedslagsfelt og erhvervet i 1903 en oversigt av over­ingeniør Brodtkorb, likesom ingeniør Eger ga en del oplysninger om nedslagsfeltet m. v.

Der var paa en maate to planer oppe. Det ene var at anlæggA en dam nr. 6 n eclenfor nr. 5 paa 22,500 kubikmeter og at bygge en opsamlingsdam paa Rakaas og faa en paafyldningsledning derfra. Utgift 91,000 kr. plus grunderhvorvelser. Den anden, det saakaldte Lørte- Rakaasprojekt, var anslaat til192,700 plus grunderhvervelser antagelig ca. 100,000 og am·hg drift av pumpestation ca. 7500 kr.

.Med disse planer var man høsten 1904 kommet noksaa langt, da planen om en ledning fra Grorudvamlet, beliggende paa grænsen mellem Arendal sogn og Ramnæs, fremkom, - ved et lykkelig til­fælde fremkom . Det var ingen , som likte Lørtebæk-planerne. .Men hvad skulde man gjøre? Vandnøden var virkelig truende.

lO

-146-

Saa var det, at amtsdyrlæge Kragerud blev bekjendt med, at Grorudvandet laa der·oppe i aasen i al uskyldighet. Han grep tan­ken og n ævnte den for fLere, deriblandt for en, som .gjo:rde den til gjenstand. for behandling i pressen . .' . og der blev av1~fmde om den.

Den 7. juni 1905 - den merkehge dag - avga formandskapet

sin indstillLng om saken. Indstillingen gjør først kortelig rede for vand-situationen hittil

_ fra vandværket av 1872 - og nævner om vandnøden blandt andet, at der var paabudt indskrænkninger i 1896, 99- 1900, 1901 og i 1904-05 endog i 201 dag og desuten hel avstængning i 37 døgn. I 37 døgn ikke en draap fl vand i no gen eneste kran i hele byen!

Grorudvandet.

Formandskapet holder bestemt paa Grorud-projektet: Vandet indkjøpes for 16,000 kroner, det ligger 85 m. over havet og vil skaffe bra tryk til dam nr. 2 og 1. D et er 155,000 kvadratmeter stort og har et nedslagsfelt, næsten bare fjeld og skog, paa 1054 maal. In­gen myr og omtrent ikke dyrket mark Man skal sænke utløpet og bygge dam op, saa man har en bevægelig vandhøide paa 4 meter. Det vil si : man faar en beholdning paa 710,000 kubikmeter vand, 6.5 ganger saameget som Sootedammene, og regnet efter 100 liter pr. døgn pr. menneske nok for 19,000 mennesker i 1 aar - uten nedbør, opkom eller tilsig. Ved en 9-toms ledning kan man bringe mindst 1540 kubikmeter vand pr. døgn ned i dam nr. 2 og 1, og ved at stænge av tilførslerne til de nuværende dammer kan man faa praktisk talt bare Grorud-vand ind i bynettet. At vandet er godt, viser Schmelcks analyse. At der er nok vand, tyder alle under­

søkelser og maalinger paa.

- 147 -

Formandskapet nævner sluttelig, at anlægget er beregnet til 170,000 kr., at sparebanken "med sædvanlig velvilje" vil overta 70,000, og at kommunens utgifter med sidste vandmangel var kr. 5987.54 (man skaffet jo "vand i gata" ved hjælp av 8 kommune­hester. Samlaget igangsatte forresten ogsaa vandkjøring).

Hvorefter konkluderes med følgende forslag til beslutning: l Til utvidelse av byens vandværk ved anlæg av en 9-toms led­

ning fra Grorudvandet- væsentlig i overensstemmelse med de av ingeniør Eger og stadsingeniør Meyer utarbeidede planer -bevilges et beløp av indt1l 170,000 kroner.

Il. De nærmere bestemmelser angaaende arbeidets utførelse og er ­hvervelse av grund og rettigheter overlates - under henvisning til de i denne indstilling uttalte grundprinciper - til magistrat og formandskap.

Ill. D e til anlæggets utførelse fornødne midler tilveiebringes ved laan.

Saken kom til behandling i bystyret den 16. juni, hvor den med en av skole bestyrer O. Hansen foreslaat tilføielse til post Il : -at private stikledninger utenfor bygrænsen ikke tillates - blev en­stemmig vedtat.

Nævnes bør det i denn e forbindelse, at det baade før og efter formandskapets utarbeidelse av indstilhng var en komite, som ar­beidet med saken. D en bestod av K. J_~udv. Henriksen, bryggeri­mester Grneiner og amtsingeniør Conradi.

Grorudvandet maatte man dog betale hr. Bjerknæs 18,000 kroner for, da man frygtet for tidsspildet ved ekspropriation.

Arbeidet blev straks igangsat og gik fort. Selve ledningen blev overdrat til Sunde & oo., Kristiania. Allerede i decem ber samme aar sprudlet vandet i vore dammer, og efter den tid har ingen spurt efter vandbeholdningen - av frygt for vandmangel. Skjønt for­bruket er øket enormt gjennem aarene.

Vandværket av 1905 er et anlæg, som byen har været hPlclig med. - Man slap ogsaa fra det uten overskridelse.

For øieblikket er vand-situationen den, at vi har ca. 800 vand­abonnenter, 14,400 løpende meter rørledning i gatene og en indtægt av vandskatten paa omkring 20,000 kroner. De to sidste tal har næsten fordoblet sig siden i UlOO.

-148-

Fem fem-aarsberetninger.

Før vi forlater den første halvdel av hundreaarsperioden, maa det være rigtig at kaste et blik paa byfogdernes 5-aarsberetninger, som vi paa side 89 og flg. har set en prøvo av.

Byfoged Koss avga i 1841 (han hadde da netop tiltraadt) en beretning, som gik ut paa :følgende:

H andelen h ar i bemeldte tidsrum (1836- 40) været ret god, og ingen har gjort opbud, men naar det har gaat saa bra, kommer det maaske av de indskrænkninger, som do Heste kjøbmænd hår !oretat i sit levnet . . .

Forretnings!orbindelsen med landdistrikterne bestaar !or det meste i, at bønderne kommer til byen med forskjellig slags brænde, høi og poteter og faar kontanter eller varer, især kornvarerer samt manufaktur- og kolonialvarer, istedetfor. I gode aar er denne mel­lemhanclel god og forholdet godt, men i sidste aar har bønderne hat lite at sælge og er derfor kommet i betydelig gjælcl til kjøb­mændene, som ,1dog gaar frem mecl mulig lemfældighet i at inddrive sine fordringer". . .

Skibsfarten bestaar hovedsagelig i fragtfart fra andre steder i elet sydlige Norge og fra Gothenborg og har i det omhandlede tids­rum været fordelagtig med uncltagelse av sidste aar, ela de lave fragter ialmindelighet medførte tap.

nHaandverksdriften er av mindre betyclenhet og har ikke været synderlig forclelagtig" : N avnlig er elet, - bemerker byfogden -blit claarligere for garvere og salmakere, efterat de har faat konkur­renter i bygderne.

Fabrikdriften har bestaat i procluktion av mur- og taksten, s.kraa­og snustobak. Desuten har de to vindmøller været i drift, men av de fire brændevinsbrænderier bare ett, da de andre paa grund av avgiften ikke kan klare sig i konkurrancen med de større brænde­rier i andre byer. Endelig tvende boktrykkerier (som Saxild hadde saa liten tro paa).

Et ordentlig skibsverft har byen ikke, men der er ved et par sjøtomter anledning til at bygge skibe, og et paa 2021/2 kommerlæst blev bygget i 1839. (Det skib fincles ikke i det første skibsregister, som kom i 1862).

Jord bruket ill-ives godt, og en ilclre ubetydelig opdyrlrning har i femaaret funclet sted.

Om byens økonomi er blit bedre, er det vanskelig at si, men sikkert er det, at fattigbudgettet er stort. Imidlertid er det av ad-

)

149 ·-

s~llig betydning, at kanalen nu er saa opmudret, at skibe, som stikker 9 fot dypt, kan passere. Formandskapet arbeider med at faa istand et arbeic1s- og sykehus, og et slikt vil antagelig letto fattig­byrderne. (Det blev færdig i 1844.)

I 1837 er oprettet en privat søndagsskole for haandverkssvende og drenge og ifjor en lignende for fattige pikebarn. By!ogden tror, at de begge kan bli av adskillig betyillling.

. Byens folk er ial~indelighet æclru elige, ialfald er drikfælcligJ1 et 1 . av~agencle. Men clenmot er det slemt med landsens folk og andre tilr8lsenc1e, som nu, da det ikke længre er tillatt at drildze i butik­ker, kjøper flasker og drikker, hvor de kan komme til. Slilm folk ~ytter . det ik~e at snakke til, - de gir svar, som skikkelige folk ikk~. gJerne vil ha . . . Ja, saa sier byfogden, som jo ogsaa var politimester. Han taler sikkert av erfaring.

I 1846 leverer byfogecl Kosg paany 1emaarsberetning. Den or ganske anderle:les fortrøstningsfuld: Stedets økonomiske forfatning ansees temmehg god. Paa faa undtagelser nær er her ingen for­muen de borgere, men pluraliteten er vederheftige .. Fallitter ind­træffer ikke. Her er blit flere handlende, men <le synes alle at kunne leve - dog vistnok med en mere simpel og tarvelig leve­maate ~ncl paa de fleste steder. Handlen med luksusartikler synes at ha t1ltat paa gruncl av de bedre konjunkturer.

. Utførsle~ bestaar av bord, planker og lægter, som bønderno skJærer og k]øror til byen, og dette er øket sterkt i 5-aaret. Herin

1 gaar utskibningen mest til Danmark, ela utførslen til Holland. Frank­rik og England for de meste gaar med andre skibo. - M~ns vi i 1841 (da skibenes antal ikke var opgit) hadde 41 skibe med 35901/

2

kommerlæst, hadde vi i 1845 52 skibe med 4031 komrnerlæster. Til forbedring av byens sprøitevæsen (!) og brolægning er i 1842

laant 3CJC? spd. i oplysningsvæsenets fond, lilzesom eler er opført et nyt. arbeids- syke- og fattighus, som er brandtaksert for 3350 spd. Utgiftern~ ~r dækket ved ~plagt brændevinsskat. (Dette er dog ikke ?anske ngt1g. Ganske VIst hadde man endel brændevinsavgifter mdestaae~de i Kristiania sparebank, mon man hadde ogsaa, hvad der. var mclkommet ved salget av elet gamle fattighus og feierens bolig og renterne av et par legater samt en obligation i Klub-

d '' A el '1

gaar en·. . . v a1_1 re dokumenter fromgaar det, at bygningen, som efter adskillig stncl blev besluttet lagt npaa den søndre clel av Møllo­b~kken'' (~en nuværende sjømandsskole) blev !ærdig i 1844. Det VIrker ela htt forbausende, at byfoged Koss den 6 mai 1846 skriver . )

150-

at indretningen endnu ikke er traadt i virksomhet. Forslaget om "indretningen var oprindelig kommet fra kon~ul Nils Bull.

Hvad denne femaarsberetning forresten mdeholder, elet er, at mere av utmarken er bortbygslet og oparbeiclet, at det gode opland skaffer matvarer ( om vinteren er torvet altid overfylclt(( ), men at

" . l det er vondt for ved, - at indførsel av mancuaktur- og koloma -varer er tiltat men indførsel av kornvarer avtat: I 1841 var elet 5436 tel., i 1845 ikkun 1332 tel. - Bønderne maa saaledes betydelig ha øket sin kornavl i den tid.

Byfogecl Koss' 5-aarsberetning 1851 var ikke meget utførlig, men ellers ganske inclholdsrik, idet den i det væsentlige bragte be­

sked om følgende: Der er bygget nogen fartøie1: paa Teie, Kalclnæs og Revodclen,

men derom kommer vel beretning fra Nøterø, hvor disse steder

hører til. Stedets forfatning maa betegnes som god, idet de fleste avind-

vaanerne er vederheftige, likesom der er en del, der maa ansees som formuende. - I 1848 og 49 var her enkelte "fallissemonter((, men ellers er saaclanne sjeldne. Antallet av handlende og haand­verkere er i tiltagende, men enkelte av sidstnævnte har maattet op­høre paa grund av for liten søkning.

Indførslen av mamuaktur og andre varer tiltar. Den var mindst i 1848 paa grund av uroligheterne i utlandet (den danske krig). Indførslen av korn var 16,000 tdr., utførslen av trælast 2815 læster,

men bare 1548 i 1850. De her hjemmehørende fartøiers antal er steget fra 84 til 88

med en samlet drægtighet av 7200 læster. Syke- og fattighuset er tat i bruk, - det har tildels været be­

nyttet til indsættelse av drukkenbolter og lediggjængere ... Av den betydelige utmark er nu størstedelE'n bortforpagtet.

Avgiften av brændevinshandlen gaar til almene formaal, blandt an­det til en vandledning, som blir færdig om ett a to aar.

v ed stedets offentlige bygninger er der gjort adskillige forb e­dringer; - saaledes h ar raadstuen faat 4 nye arrestrum, saa clen

ialt har 6. Av andre ting kan nævnes, at man har begyndt at fløte tøm­

mer i Aulielven, og at eler av h ensyn til sælhundfangsten i Nord­ishavet er opført et trankokeri paa R evodden.

Brandsprøiter og brolægning er forbedret, uten at nye laan er paahæftet kommunen.

•

- 151 -

Til gjengjæld avgir samme byfogecl en ganske utførlig 5-aars­beretning den 24. mars 1856:

I selve byen er ikke bygget skibe, men derimot paa 2de av byens indvaanere eiede verfter paa Kaldnæs og R evodden.

Idethele har der været betydelig virksomhet med skibsbyggeri og sjøfart og opførelse av nye bygninger.

D en økonomiske stilling maa sies at ha gaat betydelig frem, likesom inclvaanernes stilling idethele er god, og flere formuende handlende og skibsredere fincles inden kommunen. Efter skatte­ligningen er den samlede formue 848,000 spcl., men byfogden antar , at elet rigtige tal er en million. Utlignet som byskat. er 2050 spcl.; som fattigskat 2000.

Antallet av handlende er ikke øket, men de enkelte handlende har utvidet sine forretninger, saa der er blit flere hanclelsbetjente. H er er blit flere haanclverkere ogsaa, især snekkere og tømmermæncl og deres medhjælpere i husbygningsfaget og i skibsbyggeriet. Et. par ubetydelige boer kan noteres, mon ellers ingen fallissementer.

Der blev inclført 19,000 tclr. korn aarlig de tre første, men bare 14,000 de to siclste aar i porioclen, hvilket resultat kommer av aker­brukets fremgang og de gode aaringer.

Der var særlig høie fragter i 1853 og 54. A V trælast er utført 2 a 3000 læster aarlig; av tran og sælskin ri

er ogsaa utført en del. Fangsten av sælhund og hvalros har tiltat betydelig. Mens det

i 1851 var ikkun ett fartøi paa fangst, var det i 1855 12 fartøier utrustet herfra.

Byen hadde i 1851 87 fartøier paa tilsammen 7309 læster, i 1855 128 med en drægtighet av 11,0521/2. ,,Nøterø, Tjømø og Stokke er ilrke heri iberegnede(' , bemerker byfogden for at være helt tydelig i sine angivelser.

Byen har erholdt en vanclledning med ialt 10 vandspring, som ialminclelighet hele aaret igjennem forsyner indvaanerne med godt. vand .

En enkelt mand (Svend Foyn) har kjøpt. tomt ved veien henad Stensarmen og opført en betydelig 2-etages træbygning til leilig­heter for 40 familier av arbeiderklassen, hvorved en stor mangel er avhjulpet, da her paa grund av inclflytning og befolkningens for­økelse var vondt for brukelige beboelsesrum, og ela eiendommene paa gruncl av stedets tiltagen er steget i pris. Alt er blit dyrere: arbeids- og tjenerlønner, matvarer og elet hele, og tilførslen fra lan­det er om sommeren undertiden for kna p. H vad arbeids betalingen l:Lngaar nævnes, at murere og tømmermænd har 60 skill. om dagen

- 152 -

eller mere, "en simpel daglønner 40- 60 skill." , en tjenestedreng 30-- 60 spd. om aaret, en pilce 10-16 spd.

Byen er ikke yderligere behæftet med gjælcl, da de ekstraordi­nære utgifter er clækket ved, hvacl man hadde staaende i Sparebanken. og ved brænclevins- og løkkeavgifterne. Der maa laanes 1500 spcl. til ny skole, men elet beløp kan faaes rentefrit i Sparebanken. Til kirken maa laanes 9000 i Oplysningsvæsenets fond i tillæg til 7000, som er kirkens egne midler, og de 4000, man faar som gave av en privatmancl (Svend F oyn). - Byfogden nævner ikke Foyns navn 1

disse to :forbindelser. - Utvidelse av kanalen overveies (eller er i arbeide).

bindelse hermed blir Ollebugten n:l'orbeclret'', og det vil være tydelig vinding for byen.

I for­til be-

I 1861 er elet den midlertidige byfoged, H. Lund, som avgir 5-aarsberetning. Han avleverer den den 20. mars, men amtet er aapenbart ilcke tilfreds med den, saa han maa ut med en konti_uua­tionsberetning den 28. september og enda nogen avsluttende be­merkninger den 4. clecember.

Han skriver, at byen (det vil nok si: dens borgere) i 5-aaret er behæ:l'tet med en pantegjæld paa 100,000 spd., men herav maa man ingenlunde slutte, at byen er gaat tilbake i økonomisk velholdenhet. Tvertimot maa denne antas at være heldig idetheletat. Saaledes er brandtaksten for husene øket fra 350,000 til 560,000, likesom der er indkjøpt baade norske og fremmede skibe til en samlet drægtighet av 7377 kommerlæster og til en værdi av 80,000 spcl. Byens for­mue er øket med 84,000.

Handlen er væsentlig indskrænket til byens eget behov og dens nærmeste oplands, men er god allikevel :formedelst de betydelige utrustninger og provianteringer til sælhundfangsten , hvis skibe i 5-aaret er øket fra 12 til 22. Av denne fangst :følger tillike en ikke liten utskibning av sælskind og tran. Skibsfarten har ogsaa i alminde­lighet git godt utbytte. P aa Kaldnæs er bygget en skonnert paa 291/2 kommerlæst.

Av byens jordarealer , som er ca. 2000 maal, er t il nu 1200 maal opdyrket. Av resten er 3- 400 maal fj eld eller gold grund, som ikke er skikket til opdyrkning. Der er bortforp agtet saa meget og paa grund av be:l'olkningens store tilvekst bygget saa sterkt, at byg­selavgiften er øket fra 900 til 1100 spd.

Den "samme mand'' har opført en arbeiderbolig til, saa han

- 153-

derved har skaffet husvær for 280 mennesker.*) - Der er ogsaa flere andre bygninger und er opforelse. - Byens utvilding skyldes væ­sentlig sælhundfangsten, som syssolsætter ca. 900 mand, og av deres familj er antas de fleste at være bosittende - eller at ha bosat sig her. Og her er ingen utvandring til Amerika.

Den nye skole er færdig (skolegaarden i Anders Madsens gate 262, nyt nr. 3, Torkelsens gaard, blev tat i bruk i januar 1857). Kirken likesaa (den blev indviet 19. december 1859), og eler er lagt plan for fuldstændig opmudring av byens havn og av kanalen -til gavn for handel og sjøfart. - -

Derefter kommer paa forlangende tillægsbemerkninger av 28. september:

Av trælast er i 5-aaret skibet mellom 1441 og 2144 kommer­læster aarlig. Det er :for elet meste haanclskaarne planker, bord og lægter, men ogsaa litt bjælker, bygningstømmer og spirer. Forøvrig eksporteres sælskin el og tran.

I hele tolddistriktet er dor 311 skibe med en drægtighet av 27,183 kommerlæster, men lwormoget av dette eler eies av byens borgere kan illlie sies, da faa eies av clisso alene, mons de til gjen­gjæld har væsentlige parter i andre skibe.

I 18156 utekspedertes 14 sælfangstskibe med 575 ma]l(l; av disse indekspeclertes igjen 11 ski be med 41,427 sæl**)

18157: 14 sælfangere, 591 mand ; indeksp. 11 med 61,465 sæl. 18158 : 16 med 708 mand; incleksp. 12 med 43,300 sæl. 18159 : 17 med 787 mand; indeksp. 9 med 38,518 sæL 1860 · 16 med 759 mand ; indeksp. 10 med 50,626 sæl. Av disse skibe var mellom 7 og 9 hj emmehørende her. Hvad

indtægterno angaar anføres, at prisen pr. sæl passende kan sættes til 2 spd. pr. stykke. -

Til kyst:l'arten er i 1855 av et interessentskap anskaffet et clamp­skib (,,Bjørn Farmand''), som stadig er i fart mellem Kristiania og Tønsberg eller Sandefjord.

I 1859 er oprettet en n avigationsskole med 250 spd. i bidrag av staten, 125 av kommunen og 125 av Sparebanken. Eleverne, hvis antal er 48, betalte i sidste aar 400 spcl. i skolepenger. 15 er nu uteksaminert. Der er 2 lærere.

I 1857 oprettedes "Vestfold skibsassuranceforening" mod hoved­kontor hersteds.

*) Det er merkelig-, at Svend Foyns navn ikke. nævnes i denn e forbind else. Der sies "en privatmand '' og derefter "samme mand".

*'l) - hvilket senere forklares at komm e av, at en del fangstskuter gik di­r ekte til utlandet med fang-sten.

-154-

Med hensyn til kommunens økonomi nævnes, at dens gjæld er alt ialt 23,300 spd. Derav er 5,500 laant til almueskolebygningen, 19,000 til kirken. Videre har man laant litt for at erstatte ,1nogle forkomne legater'', men paa den anden side er noget betalt, saa tallet er 23,300. Men saa eier kirken 10.163 spd.. saa ,,gjælden i virkeligheten kun er 12,137 spd.''. og ,,ela stedet som fm·hen be­merket besitter betydelige jordegods, eler kan betragtes som dens aktiva, rnaa den i økonomisk henseende ansees for at være langt bedre stillet enrl de fl oste av landets øvrige byer, idet dens jorde­gods maa antas at ha en værcli av mindst 40,000 spcl.*)

Byskatternes utligningsbeløp opgis saalecles:

1856 ......... . 1857 ... . ..... . 1858 ......... . 1859 ......... . 1860 ......... .

Byskat

2050 2500 2900 2500 3000

Fattigskat 2000 2950**) 3000 3230 4000

Stedets sparebank hadde ved forrige aars utgang under besty­relse omtrent 312.000 spcl., og dens eget fond var noget over 15,000 cleri iberegnet, hvacl eler er betalt i avdrag paa den kjøpte gam·d med inventar. -

Den almindelige pengekrise i 1858 har ingen synderlig betyd­ning hat for denne bys virksomhet eller meclført væsentlige tap Men ved (1et jordskred, som her samme aar fanclt sterl, led byen et ikke ubetyclelig tap, "ela derved foruten en betydelig tomtestrækning 2 større gaarde samt enkelte til andre eienclomme hørende uthuser, aH assurert for 5430 spd., forsvanclt, hvorhos omtrent 4000 spcl. an­tas tapt i varer og løsøre. Saaviclt skjønnes er eler inge~ yderligere fare at befrygte i denne henseende.

Den nye kirke, som er tat i bruk i 1859, har kostet 36,723 spcl. 9 skilling, som er tilveie bragt saalecles:

Av kirkens egne midler 7,500 spd., optat laan 19,000, Svend Foyns bidrag, iberegnet hvacl dor er anvendt til grundens planering og anskaffelse av ornamenter samt inventarsaker 7,620, inclk. ved

*) Ja, tænk det! I 1914 er tomte- og løkkeavg-iften budgettert med 19,000 kr., hvilket efter 5 pct. rente rPpræsenterer 380,000. Denne indtægtspost sti­ger stadig.

**) Det maa bemerkes, at almueskolens lærere i denne tid lønnedes av fattig­kassen, og at utgifterne netop paa dette tidspunkt steg - bl. a . fordi man først hadde husleie at betale og derefter vedlikrholdsutgi fter. Det noteres ogsaa særskilt, at utgifterne til skolevæsenet i fem -aaret ~teg saa­ledes ; 3501 555, 7501 750 og 810 spd.

~l

-155-

salg av den gamle kirkes materialer 853 spd. 9 skill. - Til nyt orgel er ved subskription av byens borgere indkommet 10181/2, fra Sparebanken 500, av bykassen 2311/2 spd.

Den nye almueskole har kostet omtr. 3500 spd., men saa er der ogsaa bolig for byens kirkesanger. ·-

En skydeforening er forrige høst oprettet og tæller 40 medlem­mer. Denne forening maa, om den vinder fremgang, kunne stifte stort gavn her, da der til sælfangsten anvendes et stort antal rifle­skyttere. (Han saa praktisk paa tingene, den byfoged !)

De omtalte arbeiderboliger indbefatter 52 familieleiligheter a 2 værelser, hvorav det tme med kokeindretning. foruten kjælder og loftrum, samt 19 lokaler for enkeltpersoner. Leien er henholdsvis 15 og 5 spcl. aarlig. Videre er der 2 store læseværelser for 3-400 personer, hvor der holdes religiøse foredrag et par ganger i uken. Endelig er der et assyl, væsentlig for leiernes barn. Det hele har kostet 24,000 spd., som er betalt av den samme mand, som har ydet saa betydelig bidrag til kirkebygningen. - Stiftelsernes indtægter er 700 spcl. aarlig, men til assylet, hvor de fattige barn ogsaa faar middagsmat, meclgaar 350 spd. aarlig. -

Man har nu begyndt at bruke stenknl, saa vedpriserue ikke er steget. Arbeidslønningerne heller ikke.

I 1860 er bestilt et fuldstændig dampmudderapparat, saa de nød ­vendigste arbeider i havnen og kanalen kan bli utført. - -

Ut paa sommeren 1866 avga byfoged Bødtker en meget om­stænclelig 5-aarsberetning, som her gjengis sammenarbeidet og i utdrag:

Stedet har været i meget sterk fremvekst, folkemængclen usæd­vanlig stigende. Paa 30 aar er den vokset med 1301/2 pct., nemlig fm 1970 i 1835 til 4541 i 1865. Fra 1835 til 45 er stigningen omtr. 14 pct., fra 1845 til 55 28 pct., men fra de 2874 i 1855 til 4541 i 65 er stigninger hele 58 pct. - Det viser sig, at Almueskolens barne tal i 5-aaret er øket fra 260 til 407.

Der er bygget en hel del, men ikke i forhold til folkemængdens forøkelse. Derimot er eler indvumlet en del plads ved utvidelse og bedre inclredning av en række ældre bygninger. Her er nu i elet hele 340 beboelseshus, og taksterne for den almindelige branclkasse er steget fra 566,170 til 639,500 spd. Men som sagt: Her er vondt for hus og høie leier.

V elstanclen synes at være jevnt stigende, likesom de Heste po­ster paa kommunens buclget stiger ganske sterkt. Man har prøvd at fremme en plan for byons regulering, efter hvilken gatene skal være 9 til 17 alen brede. Men elet blir kostbart, ela byggegrunclen

- 156

nu har naadd en før uanet høide. Den største utgift, man hittil har hat paa denne konto, er ·utvidelsen av det trange smug, som fører fra Toldboden og op til byens bredeste langgate (altsaa Mølle­gaten, til hvis utvid else man i 1862 kjøpte gruncl av Henr. Holst og garver Helin for henholdsvis 3100 og 2000 spcl.';')

Vandvæsenot er betydelig forb Olh et ved forlængelse av lednin­gerne og med forøkelse av vandtilgangen. Men man maa nok ha et nyt vanclværk om ikke ret længe.

lldslukningsredskaperne er efter sakkyndiges cl.om ret respek­table. Vi har i fem-aarot hat bare en lmsbrancl - og ingen pipe­brancl paa 20 aar.

Byens belysning er sterkt forbedret, idet antallet av parafin­lamper er mer end fordoblet.

Da byen paa tre kanter strækker sig længer ut end den by­mæssige bebyggelse, er veivæsenets utgifter store, især fordi uncler­grunclen er "uheldig" og god veifylcl mangler. Der er en tid - og særlig i de siclste 5 aar - arbeidet sterkt for at faa spasedortaug langs. veiene i byens utkanter, en 5- 6000 alen er anlagt. Ogsaa incle i byen er eler gjort en god begynclelse merl anlæg av fortaug, som før ganske manglet. Der er -- tildels med bidmg av private­anlagt 2-3000 alen , hvorav on meget stor del er belagt med h eller.

En ny raadstue og fængselsbygning av sten er opført ved byens torv. Den er tat i bruk iaar (1866). Av utgifterne, 12,000 spcl. for­uten inventar, falder der ca. 7000 paa kommunen.

Under disse forhold er bykassens beholdning opbrukt, og sam­tidig er gjælden steget til 26,210 spcl. Denne forøkelse + den ap­brukte beholdning skulcle tilsammen bety en forværrelse paa 8600 spcl.

Men imidlertid er elet jo saa, at en stor del av gjælden beror paa kirkens nybygning, og den eier selv 10,000 spd. Desuten stiger indtægterne av jordegodset stadig, -- fra 1125 i 1861 til 1209 spd. i 1865. A vgifterne forhøies nemlig, eftersom løkkerne blir ledige. -Hvad jordbruket angaar, er høiavling det vigtigste. Forrige aar hadde byens borgere 118 hester, 236 kuer, 21 faar og 44 svin.

Avgiften for salg og utskjænkning av brændevin indbringer 1666 spd. aarlig, hvorav fattigvæsenet faar to tredjedele, - ølavgif­ten 6-700, hvorav fattigvæsenet faar halvparten.

Havneavgiften , 2 pct. av toldintraderne, indbringer ikke mer end 600 spd. aarlig, og for dette beløp er det ilcke mulig at faa ut­ført den ønskelige mudring i dette vidtløftige havnedistrikt. Man

*) Men saa solgte man, da g·aten hadde faat si t , resten av. tomtene til C. F. Isaachsen, - se avsnittet om kirkerne.

157-

har derfor skaffet et laan paa 1000 spd. og begyndt med elet nye dampapparat - hovedsagelig ved bryggerne, men ogsaa litt ved J arlsø. Desuten har man reparert tvende ældre brygger og opført t'm ny, som dog ikke er fuldført. Bryggepenger , som skal gaa til reparation og vedlikehold , or indført - likesom tid ligere ved de private brygger.

Pantegjælden paa byens bygninger er steget med 85,000 spd. Men det betyr ikke t ilbakegang. For dels er her kostet noksaa meget paa husene, dels er mange laan optat for at skaffe penger til indkjøp av skibe og skibsaktier. - Ganske vist er her noksaa mange pantninger for skat og en del eksekusjoner ogsaa, men det første kommer i mange tilfælcler av, at man finder, det lønner sig, da det er saa billig, -- det andet sker ofte for at faa pant i løsøre.

Sparebanken gaar jevnt og sikkert fremover, saa dens formue er øket til 34,0()0, uagtet den har utbeta lt mange smukke beløp til forskjellige gode formaal.

Arbeidslønningern e stiger. piker 16 a 18, dagarbeidere 28 skill.

Tjenestegutter har nu 50 spd. aaret, 40- 60 skill. dagen, arbeidskvinder

Byen er et dyrt levested. Her er stor torvtrafik, men kostbar ved. Man faar et bestemt indtryk av, at byen har en meget be­tydelig forbruksevne. -- Her har ikke været arbeidsløshet og bare en enkelt familie har u tvandret. Derimot har sjømænd begyndt at reise til utlandet for at ta hyre. Eller de rømmer fra norske skibe derute i samme hensigt. Det er blit. mer og mer almindelig at assurere løsøre, og flere selskaper har tegnet betydelige resikoer hersteds.

Flere private brygger er ombygget, og en ny av betydelig længde er ført ut paa bugten "Trællen" (Træla)*). Der er ogsaa foretat mudring, saa der er plads for dampskibe, som ikke kan pas­sere kanalen. Denne er forresten utbedret og forsynet med sving­bro, som dog endnu ikke er helt færdig.

Dampskibet "Telegraf" er av et interessentskap anskaffet til fart paa N øterø og Tjømø. 'ro dampskibe fra Drammen an lø per den ommeldte nye brygge paa Trælen , og "Bjørn Farmand" under­hold er den længste tid av aaret fart paa Kristiania.

Træplantningsselskapet arbeider flittig paa byens forskjønnelse, og dets formand, tqlclkasserer Hoff, har erhvervet sig borgernes erkjendtlighet ved blandt andet at anlægge pa.rk paa Stensarmen. - Til byens forskjønnelse tjener ogsaa, at der er opført smukke

*) PandP-bryg-gen.

-158-

hus paa flere eiendomsløkker. At der ikke bygges paa kommunens, kommer av forpagtningsvilkaarene.

Skatydernes antal var ifjor 812 mot bare 529 i 1860. Ved denne raske utvikling blev forholdene slike, at byfogden

ikke kunde fortsætte samtidil?; at være politimester, og saadan er 1111

ansat til held for byen og vedkommende embeder. (Politimester O. Ang. Andersen ansattes i 1866).

Sognepresten (Beylegaard 1847 - 71) har an tat en personel kapellan, saa byen nu med kateketen (Monrad) har tre prester. Lægernes antal er fire. -

Handelen bestaar i. salg av almindelige varer til byens folk og bygderne omkring og til forsyning av skibe og fangstskuter. Oplandet er ikke stort, da Sandefjord, Horten og Holmestrand tar sit, men bygderne er tæt befolket, saa det er bra opland for en by av Tønsbergs størrelse. Derfor er handel og samfærdsel i det hele livlig.

Utførselsvarerne er tran, spæk, sælskind, trælast og hummer. Av trælast er der i fem-aaret utført mellem 1627 og 2838 kommer­læster aarlig, - props til Skotland og England, planker til Frank­rik samt lægter, simple bord og saakaldt dansk last til Danmark. Enkelte ladninger bjelker er ogsaa skibet til Holland. Den mindste utførsel var i 1864, fordi Danmark da var indviklet i krig; - størst i 1862.

Utbyttet av sælhundfangsten er, foruten skindene, tran, som tilvirkes lJaa det nærliggende kokeri paa landets grund (Revodden). Det er en for stedet særdeles vigtig ntførselsgjenstand, men bare en del gaar gjennem Tønsbergs toldsted.

Fangsten har været: 1861 av 11 fartøier . . . . . . . . 21,583 sæl. 1862 - 10 . . . . . . . . 26,640 -1863 - 11 . . . . . . . . 26,195 1864 - 12 . . . . . . . . 22,940 1865 - 11 . . . . . . . . 36,416

Foruten et hollandsk skib "Nordpool", som deltok med nor:::k fører og mandskap, er samtlige skibe norske, for det meste hjemme­hørende i Tønsberg og omegn. - Hummerutførslen har i fem­aaret været ialt 47,585 st., som er utført fra Vallø til Danmark og Tyskland.

Ved utgangen av 1865 var her 69 handlende med 68 betjenter. 39 har i fem-aaret erholdt handelsborgerskap, men det store tal kommer av, at det er adskillige flyttende handelsmænd, som har . tat borgerskap for at drive realisation og auktioner, og som har

- 159-

sagt det op igjen efter faa dages forløp for at begi sig til et andet sted. Fire saadanne har hat borgerskap 11 ganger og holdt vare­auktioner med . tilslag paa tilsamme11 15,500 spd. Den tmfik ser dog ut til at minke, og det skal man ikke kla.ge over.

Paa skibsfartens omraade er to lddistriktet et av rikets bedste. Utbyttet i 1861-65 har været jevnt godt og viser temmelig be­tydelig utvikling. De 311 skibe med ~7,183 kommerlæster i 1860 er øket til 362 med 38,989, og det vil si en forøkelse paa over 43 pct. I distriktet er i denne tid bygget 7 skibe paa tilsammen 1429 kommerlæster. men derav intet paa byens grund, da her intet brukelig skibsbyggeri findes. En skonnert paa 211/2 kommerlæst blir dog færdig iaar.

Hvor mange skibe hører byen til, kan ikke sikkert sies, da mange eies av parthavere i byen og paa landet. Men efter en op­gave fra toldkammeret skulde borgernes eiendom være følgende:

1861 . . , . , . . . . 112 skibe 13,382 kommerlæster 1862 . . . . . . . . . 104 13,1081/2 1863 . . . . . . . . . 101 13,503 1864 ..... . . .. 118 17,124 1865 . . . . . . . . . 104 15,337

Det bemerkes, at landdistriktet anskaffet mange skibe i 1865. 8kibene gaar i fragt av forskjellig beskaffenhet. Deres oplags­

sted er .J arlsø, og de fleste førere bor paa landets grund. Her i byen bor 76 skippere, men av disse har mange sluttet at fare. Gjennemsnitlig tas her 25 skipperborgerskaper aarlig. H er er mange sjøfolk, men rent for lite , og derfor er det en st.or næringsvei for bygderne omkring at fare tilsjøs. Skibsfarten i dette tolddistrikt kræver 3000 mand, saa man tildels mangler folk og har begyndt at faa utlændinger, - i 1865 hele 281 saadanne.

Ishavsfangsten har foregaat med 13- 16 skibe med 597-751 mands besætning. Forhyring og paamønstring til denne fart fore­gaar samtidig og skaffer kjendelig rørelse i byen i forskjellige ret­ninger. - Hyrene er: For l. styrmænd 14, 2. 11 a 12, baads­mænd 11, m8-troser 9 a 10, youngmænd 5 a. 7 spd. maanedlig.

Skibene er: "Nordpool" (hollandsk med norsk besætning) "Eli eser", "Isbjørnen", "N 0rdstjernen", "Norske Bonde", "I-Iaabet", "Ishavet", "Fremad", "Norden" og brig "Ranger ". Av disse har "Elieser", ført av Svend Foyn, uten sammenligning størst fangst, gjennemsnitlig 5562 sæl pr. aar. Totalfangsten i fem-aaret er 127,094 sæl. ,Elieser " og "Isbjørnen " har damp.

Svend Foyn mener, bemerker byfogden, at sælfangsten er dre­vet for meget paa rov, - at dens utsigter er mindre gode og har

-160-

derfor i 1864 været en tur paa hvalfangst med et dampskib paa 20 hestekræfter. Turen lønte sig ikke, men det var jo ogsaa bare et forsøk, da redskap m. m. var uprøvd. -

I-handverket maa vistnok sies a.t ha holdt skridt med byens utvikling, men hvad der holder igjen, er, at folk her har saa let for at faa klær og sko fra Kristiania. Det sidste faaes forresten ogsaa fra landsbygderne. Om skrædderne bemerkes, at "ikke ganske faa bruker symaskine". - Av haandverksborgere var her i 1865 109 med 154 svende og drenge. 41 fik borgerskap i fem-aaret.

Stedet har l teglverk og 4 tobaksfabriker. Teglverket har fa­brikert 70,000 mur- og et lignende antal taksten aarlig, og tobaks­fabrikerne har i fem-aaret forfærdiget ialt 395,700 ruller. Desuten er her 5 garverier, som har tilberedt 10,000 huder og 23,000 skind.

Byens jordegods er 2060 maal, hvorav 460 maal er udyrkbare. Gundersby, som eies av private, er 766 maal.

Rusdrik. Høkere. Br·ændevinsbr·ænding. Samlag.

. Hvordan ~druelighetsforholdene var i "gamle dager", lar sig Ikke nu med sikkerhet konstatere. Men saa meget er vist. at brænde-vin var let at faa fat i, og at det var billig. '

Allerede Jens Muller (1750) klager over, at her var stor over­flødighet paa "kro-verter". Naar de andre næringer slaar feil, be­gynder folk med kro-hold, og det staar de sig paa, - forklarer han. Og nærsagt overflod paa høkere og "herbergerere" synes det at ha været, saa længe overhodet brændevinssalg i de former var lovlig. Ialfald klager baade de "elegerede mænd" og byfogden oftere over, at der var for mange av dem -- likesom over at der var for mange kjøbmænd. '

I tiden omkring 1814 foregik salg av brændevin paa den maate at høkerne solgte i smaat over disken, i kvanta indtil 5 potter, me~ ogsaa i pæler og halvpæler, som kunde fortæres paa stedet. Kjøb­mændene solgte i flasker og "større dele", og beverterne og verts­husholderne hadde utskj ænkning, saa det var rundelig at faa.

Nu er det vel saa, at kanske hverken byfogden eller de "ele­gerede mænd" eller politiet var saa kritisk nøieregnende -som folk almindeligvis er i vore dager, og at bedømmelsen derf~r er mild. Men sikkert er det, at der foreligger faa klager over drukkenskap.

-- 161 -

En og anden blev arrestert for fyld og gateuorden, - ut i 40- og 50-aarene er det forresten noksaa mange - en rent spredt frem­toning blev gjort umyndig, fordi han gik og somlet, og av et og andet forhør fremgaar det, at angjældende hadde været fuld, men bestemte klagel' over daarlige ædruelighetsforhold blandt byens folk foreligger ikke. Derimot nævner baade byfogd Saxild i sine fem­aarsberetninger og andre, at landsens folk og andre tilreisende er slemme

En tid var det forbudt at tilvirke brændevin. Det var ikke forbudt av ædrueligshensyn, men fordi man hadde bedre bruk for kornet til mat. Men i 1816 blev brænderinæringen fri, bare man brukte apparater av en vis størrelse.

Som tidligere fortalt blev eler ogsaa her anlagt en del brænde­rier i tiden 1818-21, saavidt skjønnes Henr. Stoltenbergs i "Klub"­gaarden, Frans Bull's i den gaarel, hvor hlanclt andre "Folkets hus" er, Fayes i Kockegaarden, og et paa Nedre langgate, samt Sam. Foyns brænderi paa Teie, som ialfald nævnes i 1826. V and fik i det mindste de to første fra brandbrøndene, men hvordan elet vand var, som hadde tilsig fra St. Petri gamle kirkegaard, det -- - .

Brænderierne her gik vist forresten mindre godt i det hele, og da de efterhaanden blev gjenstand for beskatning, var det mindre god forretning. I sin femaarsberetning for 1829-34 nævner dog byfogden, at 4 brænclerier har været i drift. I en anden forbindelse sier han litt senere, at det er vanskelig at avgjøre om de virker til skade eller gavn, og paa en henvendelse fra amtøt om at søke bræn­<Lingen inelskrænket, svarer han, at eler er bare ett i virksomhet. I 1837 forklarer byfogeel Saxild paa foranledning av amtet, hvordan stillingøn er. Der sælges brændevin av kjøbmænd og h økere, de sidstø dog bare i portioner unclør 5 potter. Andre vørtshusholdere end høkere findes ikke, og hvis eler blir avgift av salget, vil mange slutte. Ellers bør man ogsaa paa andre maater prøve med inclskrænk­ninger, - siør byfogden. Og i 1845 meld ør byfoged Koss, at der ela ikke bræncles brænelevin længer i Tønsberg. Der var i begyn­dølsen av 40-aarøne inclført en statskontrol og en beskatning, som umuliggjorde fortsættelse undør de herværende forhold. Det aar inclførtes der derfor til byen 140,692 potter brændevin.

H vad kostet saa brændevin paa den tid? Derom bringer "Tøns­bergs Tidende'' i 1842 besked. "Franskt lJrænclevin koster 20 skil­ling potten, naar mindst 20 potter tages", norsk brændevin 12 skil­ling. Samtidig nævner bladet, at fransk hvetømel koster 84 sk pr. bismerpund. ,,Matvarer kommer almindelig jyderne med i sine jagter, men dø ør dyre som bare fanden", - forklarer bladet.

11

-162-

Et enkelt træk til belysning av situationen kan fortælles fra 1837. Kaptein Seip, som var chef for dot kompani, som ekserte paa

Stensarmen, sendte en underofficer til byfoged Saxild med begjæring om at faa stoppet brændevinshanclelen clerute. Byfogden forstod det saa at det var marketenterierno, kapteinen vilde ha væk, og sa, at elet' gik ikke an, - - do fattige koner bør faa beh~lde sin levevei. Saa sender Seip en "seddeiL' og sier, det er brændovmot, det g3ælder. Og da utstedte Saxild øieblikkelig forbud. Meld dem, som overtrær det! Det var 24. mai 1837. I on skrivelse til amtet sier han, at h an aldrig har merket misbruk derute, men naar kravet er kommet, saa -. Forresten er det vel bnondevinshandlerne i byen, som staar bak det. Om det vil bli bedre, er tvilsomt. For da forbudet kom, sa soldaterne, at de fik passe paa at ha en flaske med sig, - saa kanske det var bent frem dumt. Bedes meddelt justits- og politi­departementet ...

I 1854 skriver foged Koss, at det ikke er tilfredsstillende, at brænclevin, vin, øl og kaffe kan faaes paa de samme steder. Det fører med sig, at "endog arbeidere og kvin der'', som gaar ind for at drikke kaffe, kommer til at bruke brændevin. - Han peker paa, at antallet av utskjænkninger bør begrænses, -- tiden likesaa.

- Hvor var det brændevin at faa kjøpt her i sekstiaarene, alt­saa før samlagets oprettelse? sa vi forleden til en ældre byens borger.

- Jo, det var nok av det. I Fjærclingen hadde vi baade enke­fru Monsen og enkefru Evensen, - saa hadde vi enkefru Aas i Søren Andersens nuværende gaard, kjøbmand Bodin i Bodingaardon, konsul Holst i Fredr. Hansens (Hofgaanls nuværende) gaard, Carl H ovbrænder i P . Thoresens gaard. La mig nu se, jo vi hadde fl ere. J o da, traktør Axels en, som var paa forskjellige steder : i Lin ds gam·d, i "Tunsbergerens" kjælder, i "Huestupe" ("Svane"-apotekets kjælder­etage, kaldes ogsaa "Stup-ind") - Bull paa Nedre gate, Joh.s Bruu i Bruu-gaarden , baker An dersen i et hus, hvor toldopsynsmancls Nilsens gam·cl nu staar, A. B. Paulsen, som handlet, hvor Aschjem nu h ar sin forretning, Petter Bugge, hvor Magnus Larsen nu er, kjøbmand Ullitz i clot nuværende t01·vgaten 6. Det var 15 ialt; er ikke dette 15, saa har jeg glemt en eller anden. Jo, jeg har glemt Thorvald Dahl i dr. Arentz nuværende gaard.

- Vi forela dette for en anden, som ogsaa var kjendt i byen paa den tid: - Jo, sa han, det er rigtig nok forsaavidt. Men hvor­for nævnte han ikke ,,Hotel 4 hjul", et bekjendt sted nede i Tjømø­gaten? - Men det var kanske litt senere . . . Forresten var der en anden bræn devinshandel i "Tunsbergeren "s kjælder, en ret, som be­styrtes av gaar·dens daværende eier, skræddermester Christensen. -

- 163

Brændevin var det. aHsaa nok at faa av - og til billig pris. Det var 8 sk pælen for dansk lwrnbrændevin, 10 skilling for norsk akevit. Det var mye leven baado i "Huostupe" og andre steder. Og naar bønclerne sat og muntret sig hos mor Monsen i Fjærdingen, og naar bygutteme da spændte hestene ifra og spændte dem f or igjen den andre veien, saa vedkommende - naar han endelig kom ut - ikke kunde fimle igjen hue paa kjytargampen sin, - det var jo ikke lys fra Laagen don gang, - det skulde du set og hørt. Eller du skulde set de blaa hyggelige lommeflaskene, som det var saa mango av i hyldene hos Honr. Holst ...

Men saa kom samlags-ordningen da fra fra 1873 av.

Saml agene av 1873 og av 1901.

I medhold av loven av 3. mai 1871 gik man h er i byen alle­rede samme høst igang med at oprette "aktiesamlag for utsalg av spirituosa". Der holdtes den 26. oktober et møte om saken, og baade at samlaget skulde oprettes, og at man skulue skrive til farmand­skapet, at. man var villig til at betale skat efter et salg av 120,000 potter, hvis de "nuværende utsælgere frasier sig rot til salg i min ­dre dele", vocltoges med 20 mot l st. Og dagen efter t ilfører 13 andre borgere protokollen, at do er enig.

Vedtægter f0r samlaget blev derefter vedtat den 5. feb ruar 1872. hvorpaa eler tegnedes aktior. 'ril bestyrelse valgtes kjøbmand N. Bugge med 47 st., Gustav Conrad Hansen 44, formand, Svend Foyn 43, telegrafist Syvertsen 41 og A. B. Bull 34 st. -

Efter en del krangel med formandskapet og departementet an­gaaende vedtægterne, som endelig bl. a. fik den form, at overskud­det efter forslag av samlagets bestyrelse skulde utdeles av kommune­styret, leiet man lokale i kjøbmancl Zakariassens gaard (den gaar·d, som blanclt anure "Svaneapoteket'' nu er i) mot on aarlig leie av 325 spd., som bestyrer blev - av 19 ansøkere -- ansat kjøbman d I . C. Kock med en løn av 400 spd. og fri bolig nsamt indtægten av han dl en med kaffe og spise".

Saa aapnecles forretningen 2. januar 1873. Ut paa am·et tilbød bestyrelsen følgende belop for, at vedkom ­

mende skal opgi sin brændevinsret: Utskjænker A.xelsen (traktør, som han ellers ofte benævnes) 200 spd., Bruus enke, Bruuns enke, Bulls enke, Th.s Hvistendahl og J. W. Ullitz 100 spd. hver aarlig saalænge de lever, og det gaar - saavidt sees - samtlige med paa.

-164-

Enkelte andre rettigheter indløstes ogsaa, og man søkte at føre nøie indseende med, at ingen handlet ulovlig.

Overskuddet for første driftsaar var 709 spd. 94 sk., men der staar intet om utdeling av gaver det aar. Senere blev det større, og bidragene fløt rikelig til de ~orskjel~ige formaal.. Især efterat generalforsamlingen fra 1881 av f1k raad1ghet over m1dlerne.

Fra først var der litt uenighet om utbyttet. N aar samlags­bestyrelsen foreslog penger til husflidsskolen, til br_ygger, til av­holdsforeningen osv., - saa bestemte bystyret, at m1dlerne skul~e brukes til noget ganske anuet, og saa var samlagsbestyrelsen mis­fornøid. I 1876 foreslog den derfor bare et bra beløp til husflids­skolen - og overlot resten til bystyret. Aarene baade før og efter foreslaar den penger til f. ekspl. ur paa raadhuset, forskjønnelse av Møllebakken, brolægning av torvet, vedlikehold av ruinerne paa Slotsfjeldet, høi stang med fløi deroppe, men bystyret gaar ikke med paa det altsammen.

Fra 1881 raadcle generalforsamlingen selv over micllerne, og man maa inclrømme, at eler blev lagt god plan for pengenes an­vendelse. Saalecles blev eler i aarene 1883 til 1895 bevilget ca. 125 000 som andel i kommunens bidrag til Drammen-Skiensbanen, 48,500 til ,,Anclebuveien" (chausseen Dokkehullet i Hof-Sem st.). I aarene 1tl83-85 bevilgecles 4064 kr. til fiske basaren, 1887- 90 kr. 32,381.33 til fattiggaarcl. Til denne hadde man begynclt at av­sætte penger, og saa kjøpte man i 1889 av Hilmar Ridclervold hu­sene "paa det saakaldte Trudvang i bymarken" for 5350 kr., ned­satte saa en byggekomite med telegrafist Syvertsen som formand og gjorde stedet godt istand i samarbeide med formanclskapet. I januar 1891 kunde saa samlagsbestyrelsen melde av til formandskapet : Nu er fattiggaarden færdig, - værsgo, kom og overta den for kommu­nen. Det var da ikke dens skyld, at planen i sin gjennemførelse faldt uheldig ut. For det gjorde den. Man fanclt driften for dyr og opga den efter et par aars forløp. Saa blev gaarden solgt til M. Johansen for 12,600 kroner.

Til dampsprøite bevilget samlaget 1883-88 ialt 19,100 kr., til clampmudderapparat 3000, til forføininger i anledning av kanal­arbeidet (1890, 91 og 92) ca. 15,000, til stensætning av torvet (1891 -94) ca. 13,000. Dette var fra først av foreslaat av kjøbm. Henr. Johnsen. Desuten fik de forskj ellige foreninger bidrag: Arbeider­foreningen, som i 1883 mot 8 st. fik den tilføielse, at høkerne, som kjøptes, maatte være av "et for arbeiderforeningen m ere passende inclhold end efter sidste opgaver" , avholclsforeningen , som fik paa­læg om ,, utelukkende at anvende pengene til emissærvirksomhet og

• l

r

i

- 165-

foredrag til avholdssakens fremme" , skytterlaget, som fra først av ·fik 100 kr. aaret paa forslag av Gustav Conrad Hansen, men som senere av og til ikke kom med. paa listen, musik, træplantnings­selskapet osv. Før samlaget i 1895 blev nedstemt, utdelte det til

·de forskjellige formaal ialt noget over 500,000 kroner paa 23 aar, elet vil si bortimot 22,000 kr. om aaret i gjennemsnit.

I 1874 kjøpte samlaget for 12000 spcl. Dahls gaard ved torvet. Det var saa billig, at N. Bugge straks vilde gi 500 spcl. i fortjeneste. Før man skulde flytte incl, foreslog Dahl imidlertid, at handelen skulcle gaa om igjen, - han vilcle da inclbetale 4000 kr. i L. Dahls legat. Han gjør opmerksom paa, at der er andre gaarder at faa kjøpt. Men generalforsamlingen avslaar med 32 mot 19 st. tilbudet. - Senere bød Dahl 8000 kr., og det hadde man antagelig gaat med paa, men saa kom apoteker Schive og bød 58,000, altsaa 10,000 i fortjeneste, og saa vedtok en ny generalforsamling, at vilcle Dahl absolut ha gaarclen igjen , fik han ut med 10,000. Det gik Dahl med paa, og pengene satte man i banken som "samlagets ekstraordinære fond"*). Hvorefter man fornyet kontrakten med Zakariassen mot en leie av 3000 kr. om aaret.*';')

Men saa ·- i 1881 - oprettet man kontrakt med formandska­pet om leie av den gamle borgerskolegaard, som i den anledning blev paakostet 14,600 kr. , blandt andet til utgravning av kjælcler under h ele bygningen. Ar beidet blev utført av Sjøsteclt og betaltes av kommunen, idet dog samlaget ga beløpet som rentefrit laan (det var væsentlig de penger, man hadde faat av Dahl) mot at kommu­nen tilbakebetalte 1000 kr. aarlig. Konsul Christiansen og garver Lorentzen førte paa kommunens vegne tilsyn med arbeidet. - Den 15. Januar 1882 flyttet saa samlaget ind i sine nuværende lokaler, og der samlecles da senere alt byens brændevinssalg, idet man litt efter litt indløste rettigheter - baade for brændevin og øl. H vad øllet angik, solgte samlaget i 1882 80,000 flasker, m ens de gjen­værende private hadde en omsætning paa 70,000 flasker.

Foruten hovedutsalget i borgerskolegaarden hadde samlaget fili­aler: en i Holts gaard i Fjærdingen , en i Lundblads gaard og en tid en paa Nedre langgate ("Britania"). Videre hadde "Klubben'' og Victoria" hele tiden samla~rsret" med vedkommende vert som "for-

" 11 ~ stander" . En tid var elet samme tilfældet med "V enskaben" Med

*) Denne eiendom, som før hadde tilhørt Mads Samsing, blev av Dahls arvin­ger solgt til Laura Braarud og av denne igjen til doktor Arentz.

**) Denne gaard fik Hans Zakariassen skjøte paa i 1833, Carl Zakariassen i 1854, apoteker J. A. Jensen i 1882, Th. Marthinsen i 1894 og en Kristiania­mand i 1898. Prisen steg til 115,000 kr.

- 166-

Klllbben" var det en stund slik at 3 medlemmer maatte være kontrol-" ' . komite. For haandværkerforeningens vedkommende ser det ut til, at det ikke gik iorden, fordi man ikke blev enig om "forstanderen ((.

Fra 1885 av hadde en komite, som bestod av bestyrelsen , 6 av bystyret og 7 av generalforsamlingen valgte mæncl, best~mmelses­ret ten angaaende overskuddet. De første, som bystyret 1 den an­ledning valgte, var Knap, Borge, C. Lorentzen, J. H. Christiansen~ C. F . I saachsen og O. H erseth. Generalforsamlingen valgte lærer O. H ansen, N. Bugge, politimester Andersen, R enn. Dessen , bank­chef Kri:iger, Olaus Røed og sagfører Koss. D et første beløp, som paa denne maate utdeltes, var paa 20,693 kr.

Svend Foyn var med i bestyrelsen de første aar og var ivrig fo r samlagets indskrænkemle virksomhet. Saaledes kræv cle han, at der ikke· sku lde være stoler i restaurations~okalet (man skulde ikke bli sittende og drikke sig fulde), likesom han var misnøicl med. at samlaget laa ved torvet - formentlig som en fristelse for tolk. H an vilde ogsaa ha politivecltægt mot at drikke av flaske paa gaten. Han tok idethele saa ivrig (lel i samlagets anliggender, at elet hænclte, man telegraferte til ham, naar han var i v~uclø. .Men i 1878 var han flyttet ut av byen, til Ramclal, og da kunde han ikke ha sine 30 aktier, - de inclløstes av samlaget.

En inclskrænkende bedrift var dog samlaget fra først av efter vor tids mening med uttrykket aapenbart ikke. Det holdt aapent som andre forretninger til langt paa kveld; først i 1877 besluttet elet at stænge kl. 8 aften.

I 1890 søkte B . Iversen og Svend Foyn om at faa samlaget lukket 3. mars, ela 300 hvalfangere den <lag skulde paamønstres for fangst ­flaaten i Kjøbmandskjær. Det var sterkt anbefalt av politimesteren. .Men bestyrelsen argumenterer likesaa sterkt' imot det: , Samlaget har sine ordinære kunder at ta h ensyn til, og desuten , - hvem vet, om ikke hvalfangerne vil bringes i "affekt (' ved , at man stænger dem ute fra det, som andre har adgang~til? - Det endte dog med, at eler den nævnte clag blev holdt lukket til kl. 12. I 1893 besluttes at stænge kl. 7 aften og holde lukket formiddagene 17. mai og mar­kedsdagene. - I 1894 blandet avholdsfolkenes fællesutvalg sig i salgstiden ved at foreslaa, at der først skulde aapnes kl. 9 morgen, og det gik bestyrelsen med paa, efterat den iforveien efter eget ini­tiativ hadde ophævet decilitersalget. Aaret efter, umiddelbart foran folkeavst.emningen, besluttet man at ophøre med drammesalget og at nedlægge filialern e i ,,Britaniat' og i Lundblads gaard - den i F jærdingen var nedlagt tidligere, - og at holrle aapent bare mellern kl. 9 og 5. Samlaget blev allikevel n edstemt og maatte realisere.

T

- 167 -

Forholdet til kommunen var i det hele og store det bedst mu­lige. Det eneste, det knep litt med, var utdelingen av pengene. Især var det slemt, da indreclepartementet i 1877 foreslog, at general­forsamlingen skulde ha raadigheten over overskuddet, mens dette tidligere var dispon ert av bystyret, - en forandring, som samlaget var enig i. Formandslmpet blev ela noksaa forskrækket, idet det i sine planer hadde disponert de paaregnecle beløp for en række av aar, vistnok som bidrag til jernbanen og Andebu-veien. Skulcle nu ikke de penger faaes? Formandskapet fik magistraten til at reise til Kristiania for at prøve at faa departementet til at gi sig. Det lykkedes. Samlaget ofret saa formanclskapet nogen lmubbette ord , men ga sig, det ogsaa. Forandringen kom dog i 1881. .Men penger til de nævnte anliggender og mange andre fo rmaal fik kommunen allikevel.

I elet gamle samlag var- som nævnt - Gustav Conrad Hansen formancl. Medlemmer av bestyrelsen er avvekslende H . Syvertsen, N . Bugge, sagfører Sørenssen. som var formancl nogen aar, kjøbm . Carl J. Bjerkelund, bankchef Kri_i.ger m. fl. - I 1880 valgtes over­retssag:f. J. Meya incl i bestyrelsen: han blev formand i 1882 og var i denne stilling til 1894 saa nær som i 1891 og 92, da han for­rettet som ordfører, mens Harbits var paa stortinget. .Man mente nemlig dengang, at det ikke var rigtig, at ordføreren t illike var med i samlagsbestyrelsen. Formancl blev derefter konsul Knap.­Samlagets bestyrer, Koclc, fik slagtilfælde 5. mars 1804 og døde kort efter, og konsul Wessel blev ansat som forretningsfører for en gage av 2800 kroner. Han blev kæmner og hadde kontoret paa samme sted, da samlaget var nedstemt i 1895. -

De forskjellige priser paa brændevin interesserer vel ikke stort, men elet kan jo nævnes, at man i 1877 beslutter at sælge "alm. norsk brændevin i 20-pottevis a 75 øre pr. pot"; og at brændevin til jul i mange aar sælges billigere end ellers. De forhøiecles næste aar paa gruncl av toldpaalæg. I 1894 la stortinget atter paa tolden, hvorfor priserne igjen forhøiedes .

D et var samlagets hensigt og opgave at bli alene om bræncle­vinshandelen og faa til sig mest mulig av ølhandelen, og derfor blev -- som nævnt - forskjellige rettigheter indløst. De blev dels betalt med et beløp en gang for alle, incltil 2000 kroner, eller med aarlig avgift. I enkelte tilfælcler, ela rettighetshavere frivillig hadde sagt retten fra sig, blev eler bevilget pension til vedkom­mendes efterlaclte, hvis de sat i smaa kaar.

Overfor dem, som hamllet ulovlig, hadd e elet gamle sam lag o p­rettet et præmieringssystem ved nemlig at utbetale et honorar t il

----------------------------------------------------------------- .~----------------------------------------------~~~----------168-

den, som anmeldte nogen med den følge, at vedkommende fik mulkt. 50 kr. for at anmelde brændevinssalg og 10 kr. for ølsalg var fast takst, da det led paa. Og tilfælderne var noksaa mange i løpet av aarene.

Men saa blev altsaa samlaget nedstemt den 17. november 1895. Med 1959 st. mot 1695 sa byen, at det skulde være slut. Og det gamle samlag beskikket sit hus. Selskapet opløstes den 11. febr. 1897.

Imidlertid blev det ved ny folkeavstemning den 29. novbr. 1900 med 2153 st. mot 1622 bestemt, . at vi atter skulde ha brændevins­samlag.

Til bestyrelse for det nye samlag valgtes Anders Larsen, for­mand, doktor Christiansen og Thorvald Gran. Som bestyrer an­sattes J. A. Gabrielsen fra Holmestrand med en løn av 4000 kr., som i 1903 forhøiedes til 4500. Samlaget optok under tvil dramme­salg, men uten stoler i lokalet (efter Svend Foyns gamle plan) og drev idethele meget strengt, idet det blandt andet meget ofte holdt lukket, naar der var større ansamlinger av folk i byen, og idet be­rusede mennesker bestemt nægtedes at faa kjøpt. Overskuddet til­faldt nu for en stor del state11 (65 pct.) mens kommunen fik en part (20 pct.) og samlaget hadde resten til utdeling Senere blev loven forandret derhen, at amtskommunerne skulde ha en anpart av samlagets del av pengene. Utdelingen blev bestemt av general­forsamlingen efter forslag av bestyrelsen og 3 av bystyret valgte mænd. De første tre var P. Thoresen, lærer Haugseth og : Marth. Hansen, og det første utdelingsbeløp var kr. 8,311.07, som deltes i 32 IJOrtioner med summer fra 50 til fl25 kr. (badet).

Da bestyrer Gabrielsen pr. l. januar 1904 overtok stilling i Fredrik~stad, bleY som bestyrer ansat A. Andresen, som til da hadde været assistent, mot en løn av 2500 kr., som senere efterhaanden er øket til 5000 kr.

Utdelingsbeløpet har i de 12 aar svinget mellem 6,915 i 1906 og 25,175 i 1912, da samlaget var blit alene om smaasalg av øl og paa dette hadde et overskud paa noget over 10,000 kroner.

Med hensyn til utdelingen kan nævnes, at beløpet i de 12 aar fra og med 1901 til og med 1912 var omtr. 130,000 kroner. De tilfaldt forskjellige formaal og foreninger saasom Tbg. bad 7680 kr., musæum 4400, folkeakademi 7050, gamlehjem 5900, suppekjøkken 3000, træplantningsselskap 4100, barnehjem 5150, avholdskorpora­tionerne 3650, offentlig musik 6000, de forskj. idrætsgrene 9500, tekniske aftenskole 5400, folkebibliotek 2200, handelsskolen 1400,

- 169-

friv. fattigpleie 9100, tuberkulosehjemmet 6800 osv. Byens andel i overskuddet for perioden 1901--1912 var ca. 119,000 kroner, by­skatten 80,000. - -

Bestyrelsens medlem doktor Victor Christiansen a.vgik i 1905 ved døden, og i hans sted valgtes kj øbmand Peter Petersen. I 1910 døde Anders Larsen, og doktor Stendal valgtes. Thorvald Gi·an blev da formand. Ved generalforsamlingen i 1913 blev Anton Disch valgt ind i bestyrelsen istedetfor hr. Stendal. Ellers har der ingen forandringer været i bestyrelsen i de 12 aar.

Ny avstemning om samlaget foregik 8. december 1913. Av et mandtal med 5047 effektive navn stemte 2705 nei og 2342 ja. Med førstnævnte stemmetal var saaledes samlaget for anden gang ned­stemt ...

Y.

MIDT I HUNDREAARET - OG DEREFTER.

- 1864.-

Man vil av byfogdens 5-aarsberetninger ha faat et bestemt ind­tryk av, at byens fra 40-aarene av var i sterk utvikling. Navnlig var de gode sjøfartsaar - specielt 1853 og 54 - betydelig med­virkende, og dertil kom jo den nye bedrift, sælfangsten, som baade ga god arbeidsfortjeneste og p,oclt utbytte for rederne. Av disse to omstæncligheter - og av den almindelige opgang i landet - fulgte en hittil .enestaaende utviklingsperiod e for byen. Forsaavidt er det betegnende, hvad byfogden ogsaa gjør opmerksom paa, at byens folkemængde øket fra 2874 i 1855 til 4541 i 1865, hvilket procent­vis er den største stigning, man kjender fra nogen 10-aarsperiode.

Man har faat litt liv i leiren i det hele tat, - elet er tydelig, at byen gjør store fremskriclt i alle retninger.

Den nye almneskole (i Torkelsens gam·d i Anders Madsens gate 3) var tat i bruk i januar 1857, og man hadde eu saa dygtig mand som Engebret Hougen til bestyrer, og barnetallet var øket fra 260 til 407 paa 10 aar. Den nye kirke var indviet december 1859, og man hadde navigationsskole fra samme aar. lVI øllegaten var netop blit ordentlig gate derved, at utvidelsesgrund var kjøpt av Henr. Holst og garver Helin, og vandverket av 1853 var betydelig for­bedret ved forlængelse av ledningerne og ved, at man hadde skaffet større vandtilgang. Gatebelysningen hadde undergaat en rik ut­vikling, idet parafinlampernes anta] i løpet av 5 aar var mer end fordoblet. Sparebanken hadde gaat jevnt og sikkert fremover, saa den eiede en formue paa 34,000 spd.

Man hadde kjøpt et damp-mudderapparat, som man brukte ved bryggerne og ved J ersøe. Med dette arbeide knep det forresten litt, da havneavgifterne bragte forlite i kassen. Havnefoged var H. Bollæren.

Forbindelsen med utenverdenen besørgedes av "Bjørn Farmand '' . som i sommertiden hadde 3 ukentlige og om vinteren 2 ukentlig~ turer til Kristiania, og av "'l'elegraf", som gik paa Nøterø og Tjømø.-

- 171 -

Den gamle kirke paa torvet var under nedrivelse. Den gamle raadstue stod enda; den blev solgt til nedrivning efterat det nye rMdhus var tat i bruk i J 866. Postkontoret var i Hems gaard ved den gamle kirkegaard. Roepl:ltorff var postmester. Han var militær og en mym1ig herre ...

Det var det aar, Svend Foyn hadde sin første tur som hval­fanger, en tur, som med hensyn til elet direkte resultat var noksaa da.arlig, men som var begyndelsen til en række gode resultater.

Og femti-aaret for forfatningen var elet jo - og fest hadde de mæncl i Tønsberg.

I et "Tillæg til "Tønsbergeren", som utsendtes 19. mai 1864, begynder referatet saaledes:

,,17 . mai , Norges 50de aars jubelfest, festligholdtC's iaar med megen høitidelighet. Som festkomite var valgt byens magistrat (Bødtker) og formandskap (ordfører: sagfører Bugge)" . Salut kl. () morgen og derunder musik gjennem gatene, senere koraler fra kirketaarnet og nationale melodier fra taket paa konsul Berrums ga.ard. I kirken holdt provst Reylegam·d "en særdeles kraftig og indholclsrik tale".

KL 12 "livlig kanonade". 1- 2 musik paa vandet , kl. 2 fest­middag, hvori 80 personer deltok. "Stemningen var naturligvis særdeles belivet, og mange skaa.ler nthragtes". KL 5 borgertog til St.ensarmen - underveis hurraer utenfor byfoged Bødtkers, stortings­mand Foyns og ordfører Bugges boliger (de bodde henholdsvis i Linclahl-gaarclen , Andreas Foyns senere gaarcl og Schjervegaarden).

Paa Stensarmen hadde maler Lundquist over talerstolen an­bragt "et større transparent", forestillend e frihetsgndinden med ~en krans on1 hovedet, holclende i .venstre haaml en palmegren og i den høire en hvid fane. I en fold av denne nedenunder laa Amor med lyren, elet hele omgit av frisk palme- og ekeløv. Paa fanen læste man følgende av skolelærer A. Pedersen forfattede inskription:

50de aars jubelfest, 17. mai 1864.

Dagen er oppe i Norge! Straaler i hytte og borge, varmer hver ædel barm, ad ler hos rik og· arm tanken og daaden og kraften. V r !signe til tidernes aften o Gud! vort frigjorte Norge! -

Saa var det utsmykninger med flag, orientalske lamper, sanger­tribune, meget stor dansesalon. Og naturligvis et stort restaura­tionstelt.

- 172-

Til festen hadde klokker E. Hougen skrevet en sang, som ut­deltes blandt publikum og blev sunget. Første og sidste vers hit­sættes:

"Det toner g'jPnnem Norges vaar, hør, fædreland, - det runger! nu kimes ind dit jubelaar med pinseldokkens tunger, nu suser minders vingeslag om folkeaandens pinsedag og stemmer hjerterne i lag, saa folkets sang'bund sjunger.

Thi skal det sverges høit idag ved fjeld og fjord og fjære, at fædres odel vel i lag vi holde vil i ære; -og kommer dagen ond endnu med tidens jettevisdoms gru: -mot voldsmænds haand, Gud fader, du vil Norges værge være!" -

Derefter holdt pers. kap. Beylegaard talen for dagen, byfoged Bødtker talte for kongen, ordføreren, sagfører Bugge, for Sverige, skolelærer Sørensen for fædre­landet, kjøbm. O. Borge for kvinden.

Ogsaa 4. november - 50-aarsdagen for unionen - blev sterkt. feiret. Pro­grammet var omtrent det samme, hvad sang og taler m. v . angik, men bød paa den forandring, at der var fest i "Harmo­nien". Der skulde været illumination og­saa, men det opga man av hensyn til fa-

Per·s. kap. Beylegaarcl. ren for ildebrand i den tætbebyggede og vandfattige by. Men Olsen Kaldnæs' og

A. B. Bulls landsteder og Svend Foyns arbeiderboliger illuminertes og "toge sig godt ud i den mørke vin te raften". -

- Angaaende forretningslivet paa dette tidspunkt oplyses det, at her var omkring 60 handlende med omtrent likesaa mange ha,n­delsbetjenter.

At forklare i enkeltheterne, hvem disse 60 handlende var og hvor de bodde, kan det ikke nu nytte at indlate sig paa, men en rask tur gjennem byen har sin interesse.

Ved torvet - i dr. Arentz' gaard - har vi Lars Dahl, som drev en meget alsidig forretning - helt fra træskeer og riveskafter

-173-

til brændevin. Han handlet ogsaa mecil trælast, især lægter, som

bønderne haandskar og kjørte ind til byen, - ja planker og bord ogsaa forresten , og disse saker eksporterte han saa til Danmark med en jagt, han hadde. Lægterne blev betalt med optil l daler tylvten. Dahl var født i Ramnæs i 1796, kom til byen som snekker, søkte kjøbmandsborgerskap en række ganger, men maatte nøie sig med at være høker, indtil handelsnæringen blev frigit. - Kort før det tidspunkt, dette gjælder, kla.get byfogden til formandskapet over, at Dahl henla trælast paa torvet utenfor sin butik, - torvet var dog virkelig bestemt til andet end at være oplagsplads for Dahls trælast! - L. Dahl blev senere betydelig skibsreder. Han døde i 1873 og var den siste, som blev begravet paa den gamle kirkegaard.

Hvor Grin voll nu handler, drev L. Dahls sønner, Thorvald ~g Lauritz Dahl, kolonial- bonde- og trælasthandel. Forretningen gik efterhaanden over i skibsrederi.

Paa bundtmaker Ellefsens hjørne hadde vi Thorvald W allø, som drev med glas- og stentøi. Han var forresten brandmajor. Paa det andet hjørne var Thomas Seeberg, som handlet med garn og lær. Han hadde sprinkelværk paa disken, - det hadde forresten endel andre ogsaa. Tidligere hadde det forøvrig været noksaa al­mindelig, at butiken vendte ind mot gaarden, eller at den laa saa høit, at man maatte passere en lang, brat trap for at komme dit. Senere kjøpte A. F. Gjersøe den lille gaard og bygget sin nuvæ­rende i 1882 - efterat ha været kjøbmand siden 1866. I denne tid hadde Gjersøe handlet paa hjørnet av Borgerskolegaten og Øvre gate i den gaard, han kjøpte av Pande.

Ved torvet var endvidere J. A. Hansen ("Jernhandlen") hvor National cafe nu er, og paa tomten til Bjørnskaus nuværende privat­bolig stod en bygning, som O. J. Lyngaas (født 1826 t 72) haddt; stor .11anufakturforretning i. I Bodin-gaarden handlet Bodin med kolonialvarer og brændevin,- og i Tarandrødgaarden (J. P. Paulsens) handlet J. L. Larsen, som hadde været i butiken hos Holst og senere bygget den gaard, han solgte til Anders Larsen.

Oppe i Torvgaten hadde vi gamle Ullitz med finere kolonial­varer, vin m. v. Forretningen var vist forresten noksaa alsidig. I. W. Ullitz averterte saaledes baade ost, apelsiner og "potatos". Ullitz var kæmner fra 1833 til 1856. - I den gamle rønne, som for en del aar siden blev revet, handlet Waalmann. Han averterer auktion, da han "agter at fraflytte stædet" . H vad der forøvrig ikke blev no av.

Ved Høtorvet var Falckenbergs hotel, i den gaard, hvor dr. Stendal nu bor. Godt hotel, sier de, som husker saa langt tilbake.-

-174-

Gaar vi Storgaten søndenfra, har vi først ,J obannes Bru u i Bruu-gaarden med finere kolonial, vin, brændevin og sælfanger­utstyr, en betydelig forretning paa grundlag av den, som han s far, høker Thor Henrik Bru u, fhv. skipper, har oparbeidet. (J oh.s Bru u født 1824 -f 89). Søndenfor er der ingen; for gjennembrnddet mel­lem Bruu og Odahl er endnu ikke istand. Foyns arbeiderboliger er opført "henad veien til Stensarmen", men imellem disse og byen ligger løkkerne for fæfot.

I Lunnevig-gaarden (Odahls nuværende) driver baker Carl Larsen forretning. Født i Kristiania i 1835 kom han hit i 1857 og aapnet egen forretning i 1860. Lunnevig hadde overdrat sin forretning til en Amundsen; men saa døde han, og saa overtok Carl Larsen den. Han flyttet 1866 til den gaard, han nu har i Skibs­gaten.

Gaar vi nordvestover i gaten, finder vi i Hauffs gaard Carl Bruun, søn av Peder Ambrosius, som handler med isenkram. (Carl Bru:un døde ung, 36 aar, født 1833 -f 69. Han forkjølet sig paa en Jagttur).

Naar vi saa passerer gaten mellem Borgerskole-gaarden og raad ­stuen,. som begge endnu er i bruk (den første blev nedlagt som skole 1 1870, den anden solgt i 1866) træffer vi i Aschjems nuvæ­rende_ gaard A. B . . Paulsen, som handler med vin, brændevin og kolo:nal. I Aagaardgaarden (Aarvolds senere gaard) har vi en for­retmng, som først blev drevet av Laurit.z Jørgen Aagaard (født 1792 ·1· ~833; kæm~er 1829- 33), senere av hans enke og derefter av hans sv1gersøn, sk1bsreder Olsen, Kaldnæs (Aagaard-Olsen).

Hvor Ca.rl Falek nu er, handlet Ernst Emil Aubert med manu­faktur, averterte sterkt og _slog stort paa, men fortsatte vist ikke længe.

I Hovbrændergaarden (P. Thoresens nuværende) handler Carl Hovbrænder med vin, brændevin kolonial, manufaktur m. v.

I Ullitz-gaarden *), som end nu tilhørte Hans Zakariassen mon som Sev. Hovbrænder i 1838 hadde faat skjøte paa en "haug~" av, handlet fra 1861 L . Ullitz, som derefter i 1867 kjøpte gaarden for 9000 spd. Han er født i 1831, blev gift i 1864, handlet i 18 aar var kæmner i 10. Ullitz er vistnok den nulevend e. som først fik handelsborgerskap her i byen.

I det ~uværende "Svane"apotek var restaurationen "Huestupe" eller "Stupmd", traktør Akselsens forretning. Senere kom brænde-

*) Tilhørte i 1794 justisraad Blom og- kammerherre Bernt Anker men blev i 1799 solgt til Hans Zakariassen, sen. '

-·

-175-

vinssamlaget der. Apoteket begyndte der i december 1881. Det­hadde i 3 aar hat lokal e i Berrums g<tard, Ole Svensens nuvæ­rende. Det var nemlig tillatt oprettet i 1878.

I Fredr. Hansens senere gaard (nu Joh.s Hofgaards) handlet Henr. Holst. Ivia11gesidig forretning: 'l'rælast, kolonial, bondehan ­del, mel. fisk , jern, brændevin. Den masse blaa lommeflasker med løve paa, som stod i hylderne, kan mange endnu huske. Holst var direktør i sparebanken og en mægtig og driftig mand. Naar bøn­dorne kom til byen med sine planke- og lægtelæss, stod han op kl. 5 om morgenen for at "ta imot'·. Han eide hel e kvartalet ned til Ned re gate og desuten Bullegaarden (hote l Royal) og bryggeJJ. Han hadde et par skuter ogsaa. Desuten leide han løkker av byen og holdt en masse kjør. I-ladde stort fjøs i byen og drev kuene gjennem gatene. Det var ikke forbudt i politivedtægten den gang. For nogen aar siden klaget kompanichefen paa Stensarmen, kapt. 8eip, over, at kuene i eksistiden trængte sig ind paa. pladsen. By­fogden snakket til "formanden for byens græsning" om det og fik derefter ansat 2 gjæterdrenge for en betaling av 20 skilling dagen . . . Naa, det er jo ikke sikkert, det var Holste-kuene akkurat, - det var mange andre byens folk, som holdt kjør dengang.

I Ditlef H vistendahls tidligere bu t ik (født 1789 -f 1863) har Ole Borge begyndt sin forretning. Han averterer færdige klær. O. Borge var født 1835 t 1907.

I Berrums gaard (Ole Svensens, som er bygget av Berrum) handler A. Styr; aapnet forretningen 10. oktober 1864. Berrum var født i 1815 i' 82. -- rrvers over gaten, hvor Olav Vik nu hand­ler, har vi Hesselberg, som har betydelig forretning, - han har ogsaa utbetaling av lønningerne til arbeiderne ved den dampsag, som Tschudi, Hofgaard og A. B. Bull har over paa Revodden . -Saa har vi i Kjøles gaard brødrene A. Isaachsen og C. F. Isaachsen , manufakturforretning, og i "Folkets hus" rrhomas Hvistendahl, hvis forretning senere blev overtat av Carl J. Bjerkelund.

I Døsseruds nuværende butik handlet J. B. Rode med kolo­nial , manufaktur og skibsprovisjoner. Født 1823 -f 82.

Paa Nedre langgate har vi Hvoslef i den nuværende posthus­gaard. Han er forresten ekspeditør for "Bjørn Farmand" og be­styrer av Anders Madsens legat. Videre har vi Andresen i Magnus Larsens gaard, Nils Bugge, hvor brødrene Pettersen nu handler (forretning i mel, skibsprovisjoner, isenkram m. v.), har været i butiken hos gamle Dahl og er gift med hau s datter, - driftig kar, har begyndt som skibsreder ved siden av. . Bugge, som eier tomten op0ver mot torvet, har iaar (altsaa 1864) ladet opføre et

- 176 -

maskinbakeri (Sørensens senere) i Raadhusgaten. Det er rosende omtalt i avisen.

I Helfred Hanssens gaard er Carl J. Thoresen, skytter og idræts­mand, - her i sommer reddet han en gut fra at drukne, som no­gen andre gutter hadde kastet uti under badning, uagtet gutten ikke kunde svømme.

Dermed er de vigtigste kjøbmandsforretninger i 1864 nævnt . - I denne tid byggedes - og var der bygget - skuter paa

flere steder i distriktet. Saaledes var "Brødrene" bygget paa Teie allerede i 1830-tallet. Desuten hadde "gubben" derute, Samuel Foyn, bygget for sin søn Mathias en skonnert, som var framifraa. Den var ikke særlig stor, men den var sterk og fin og hadde en ng, som ingen hadde set make til, og seilte derfor usædvanlig. Junior Foyn seilte ogsaa "verden rundt" med den skuten.

En gang blev han eftersat av en sjørøver, - det var vel enten i Middelhavet eller paa Kina-kysten - og sjørøveren vilde ha tak i den fine skonnern. Men da Foyn jun. skjønte det , satte han alle seil til og seilte fra 'n - han hadde slikt utvalgt mandskap ogsaa -. Han seilte til nærmeste orlogshavn og sa fra, og saa gik en damp­kanonbaat ut og tok sjørøvern. Det er virkelig sandt. For det er en gammel skipper, som har fortalt det. Han har enda hørt det av en anden skipper.

- Hvordan det ellers forhold t sig med skibsbyggeriet og skibs­farten paa denne tid kan man ikke nu med sikkerhet fastslaa i enkeltheterne. Der gis fra da av intet Veritas-register at holde sig til. Men at der blev bygget skibe paa Teie, paa Kaldnæs (0. Olsen) og Fagerheim (A. B. Bull) er sikkert nok. Og inde i selve byen hadde J. H. Christiansen skibsbyggeri. D et viser sig imidlertid, at trangen til skibe var større end de lokale vilkaar for at skaffe dem. Derfor maatte der kjøpes ind - og fordetmeste fra utlandet.

Hos Melgaard i Skien blev der i 1862 utgit en fortegnelse over de norske skibe, som var assurert i en eller anden av de eksiste­rende 11 norske assuranceforeninger "samt en deel andre", og den gir jo en del besked - baade om, hYad man har av fartøier, hvor store de er, hvor de er bygget osv. Det Yiser sig blandt andet, at tønsbergenserne har kjøpt mange fartøier, for en stor del fra ut ­landet, endog fra Amerika. Til gjengjæld har herværende skibs­byggerier (i byen og i distriktet) levert: I 1800 ett til Sandefjord , 1808 til Holmestrand, 1814 til Svelvik og Kragerø, 1817 til Holme­strand (Ulrichsen), 1825 til Drammen, 1837 til Fredrikshald, 1853 til Kristiania CnJan Mayn" til H eftye) og Drammen, 1856 til Fre­drikshald og i 1857 til Sandefjord. Desuten er her bygget en del av de skibe, som byen og distriktet selv hadde bruk for.

- 177-

I den nævnte skibs-fortegnelse fra 1862, som sikkert ikke er fnld stænd ig, - blandt andet av den grnnd, at en del undlot at assurere skibene, fin des alt ialt 46 skibe, som er bygget i Tønsberg (og omegn) . .

Byens største skibsrcder var O. Olsen (" Olsen paa Kaldnæs", "Aagaard-Olsen". Han var gift med datter av den kjøbmand og kæmner Aagaard, som døde i 1833, vor "gamle Aagaard "s far, og hvis kjøbmandsforretning i Aagaard-gaai·den, Aarvolds se.nere, han overtok). Han hadde i 1862 8 fartøier. Av disse var 3 bygget her: "Morgenstund" 1855, bttre 18 kommcrlæster, "Ternen" i 1857, 49 kom.læst., og "Ellida" i 1859, 135 kom.læst. Den sidste blev ført av H . Aagaard, rm· Aagaard, som endnu lever, født. i 1834. D esutcn hadde Olsen "Christian August", skipper Bøchmann, 179 kom.læst., "Olaf", C. Andersen, 320, "Olga ·' , A.\Vinsnæs, 102, "Prins M anritz", Zakariassen, bæreevne ikke opgit, og "Hanger ", R. Rey­ncrtscll , 62 kom.læster.

A. B. Bnll paa Fagerheim hadde paa dette tidspunkt "\Vilhelm Tell", bygget av h~tm selv paa Vallø i 1851, 131 kom.!. , ført av E. Christoffersen, og ,, Garibalcl i", \V. Seeberg, 255: ,.Prøven", E. Frem.ming, 76, og "\Vindermere", l\IJ. ørch , 253. Av disse var altsatt de tre sidste indkjøpt.

&'end Poyn hadde "Haabet", bygget her 184(), "Freya", 1\f. Bnll, 1851, "Isbjørnen", C. Brnnn, 1853, og "Elieser", 185±. Altsaa samt­lige fire hjemme bygget. (Sen ore fik han "Morgenen" bygget paa Teie).

O. C. Ba1'um llacldc fire sknte1·. Jn·orav ingen Ynr bygget liC'r: "Axel \Valdemar", 37; "J o}mmw A11toinct te·', 2UO kom .læst,., Eckers­berg; "Marie", O. Bjønnes, 9G, og "Norge", L. G-jert::,en , 418 kom­nwrlæster, den største skute, som paa den tid var her i distriktot.

J. H. Christianr:;en hadde paa dette tidspunkt fire indkjnptc skuter: "Bessel" , S.Thorstensen, 358 kom.læst. ; "CortAdele1·", 8<:1:; "Karen .Johanne", Hi, og "'rrækfnglen ", 35. Han bygde senere selv.

P. H . Pande (som rigget. sig godt. t.il paa Træleborg, hvilken eiendom kjøptes av doktor Lorent>~ell , efterat dennes gaard var brændt sammen med prestegaa.rden i 18Gt;) hadde "Pal111cn ", 1\i± ton, "San Francisco", 237, og "Sir RoberL Peel" , 146 kom.læst. De var alle indkjøpt..

Madame Caroline Hansen (kjøbm. I-T. Hansens efterlacltc enke, Gustav Conrad Hansens mor) hadde "Den gode Hensigt,". 8± 1-:om.­læster; "Hansens Minde", skipper F. Lyngaas, 120, og "Norske Bonde", 112.

Egentlig stor som skibsreder var Henr. Holst ikke. lian hadde 12

- ](' - ·

sluppen "Norde"1" , 17 kom.læst., bygget her i 1851, ført av O. ~i­monsen, og ,.Elise", likeledes bygget her i byen. men aarstallet ikke opgit, og endelig "Wilhelmine", 13G h:om.læster.

Chr. Rosch hadde likeledes tre mindre fartøier: "Aurora", 6G, ført av O . .T. Borgen; "Magen ta", T. Andersen, 61, og "Mari o Ma­thilde" , G. Knap, 170 kom.læster.

Gustav Conrad Hemsen hadde allerede paa dette tidspunkt tro større skuter: "Atalie Marie", B. Scheen, 107, bygget i Tønsberg 1858; "Scandinaven", O. O. Sanne, 84, og "Striden", O. Nilsen, 20\l

V. Lerche møtte i 1862 med "Bien", som var paa 184 kom.læst. og bygget her 1855, skipper Gustav Brnun, søn av mægler Brnun, som var ordfører her i 1843, og "Søblomsten", llo, bygget Tbg. 1822.

Men forresten hadde O. M. Ni1Nen, den daværende kasserer i Tønsberg sparebank, skuter: "Herkules", 100, og "Olinda", 102 kom.-· læster. L. Hofgaa1'd hadde 11 Nathanael", 190, og ,,Newcastle Paket", 44. .Jacob Bull hadde "Fæclres Minde", D3, bygget her i 18:27, og "Delphin", bygget. her 1838.

Derefter kommer fart.øierne enkeltvis: "America" , 18G kom.!., tilh. A. Hvistendahl & Sewell; "Ambrosia·', 132, Ram. Bnll; "Liv", 110, Joh. Harbitz, sagt at være bryllupsgave ha sv igerfare n, lHtkf'r Lunn evig, - senere ført av I-I. A. Ditmansen fra Stokke: "Fr ccl<'­rikkes Minde '·, .J .. J. Gjersøe, 72 ; 11 Ishavet··, tilh. et interessentskap, ført av J. Mel som; ".Josefine", 13 kom.læsttr. skipper A. Hansen. bygget i 'I'ønsberg 1849, L. Dahls førsie skute i lægtefragten pa,a, Danmark; 11 Minerva", 163 kom.l., bygget her i 1803, L. Foyn: ,.Gaustad", skipper JVI. Scheon, 99 kom.l. , .J. vV. Balchen: ,.Christian August\ 100, tilh. A.B. Paulsen; ,,Victor", 217, N. Bugge, - osv.

Slik var det med skibene i selve byen. Men ogsaa i landdistriktet var dor mange, og en hel del av

dem var bygget i ·11 Tønsberg". Saalodes "Bernadors Hele!(( for L . O. Dahl, 11 Emilie" for lensmand Egeberg, .,Flora (( for O. Bull, "For­tnna t: for And. Hansen, "Foyenlancr· for O. A. Foyn,

11Gazel len·'

for IL Christensen, "Gode Haab(' for JI. Torgersen & Gjertsen, "Ilaabet(( for R. Olsen, "Haabets Auker" for O. Andersen, "Imma­nuel" for P. Gundersen, "Lina" for B. H. Hauff, "Maren Kirst.ino" for H. P. Egenes, "Mary" for Th. Melsom, "Nor·nen" for M. O. & .) . Røed, "Petrus" for A. O. Paulsen, "Prøven" for mad. S. Larsen , "Raueu" for P. Olsen, "Rederinden" for H. Haraldsen - og en­kelte andre.

Især var det I-Iauff paa Husø, Foyn paa Foynland, Røed'ene og Bache'u o og Sundene paa 'l'jømo, Gundersen' erne og 'rhoresen'orne paa Nøterø, som hadde skuter. Men dertil kom on hel del enke lt-

- ...

# ) l

- 179 --

mamd i distriktet - red ere. ;;om var skipper paa sin egen skute og stod sig godt paa elet.

H vorclan s bbsfarten videre utviklet sig, forklares i et senere avsnit. - ·

- En ting ldager man sterkt over i 1864, og det er, at der ikke er navn paa gatene. Der er ialfald ikke gateskilter. Derfor vet folk bare besked om de tre langgater ; de andre betegner man med navnet paa den beclst kjendte mane!, som bor der: "Gaten vccl Carl Brnun", "gaten ved Bodin" osv.

-- Skytterla.get var i god gjænge. Det holdt i 1863 en stor præmieskytning paa .Jarlsberg og i 64 en paa mægler Dietrich's løkke paa Kilen. Der deltok ialt 102 skyttere, som tildels var lang­veis fra, - fra Moss, Enebak, Lardal osv. Det vækker paa den tid stor opsigt, at børsem.aker Larsen har opfundet en rifle, hvor­med han kan skyte 12 skud i minuttet, tændstempelriflen, og som aldrig klikker. Og borgerkorpset var i virksomhet. Det hadde en eftermiddag mønstring for byfoged Bødtker, som uttalte sin tak og anerkjendelse. Derefter blev der holrlt gilde i skyttorhnset paa Atonsarmen - flere "civile" var ogsaa tilstede - og "der indtokes forfriskJJinger " og "ntbragtes mange skaaler". Saa toget man ind i byen , hvor ch efon, m æglor Dietrichs , takket for flid og samhold und er øvelserne.

Drive lyst- og kapseilads hadde man begyndt med, og smed H. Tienriks0n tok almincldig clc: stor.~to prromie1· mnd "Fi~ k'•Jjr>nkn"

i];:l, c don -±:2 aar gamle , han un har , m en en , ;;om hall ;;o]gt·e i Gotcborg, for han bygde den nuværeml e.

- Don offentlige underholdning besørges av omreisend e sel­skaper, f. eks pl. "A. Figan fra Paris og hr .. Ten sen fra Kjøbon havn tt, som holder "teater i hr. Hansens lokale·'. Des uten har man me­nagerier og tryllekunstnere samt friluftskonsertor i parken ved Ollebugten av borgerkorpset::; musikkor og en del av ,;angforcningon , ot tiltak, det forre::;ten sllart blev slnt med, fordi pnl>liknm l.wska­diget plantningerne. lHen oudolig haclclo jo "borgerne" Klubben , likesom her var en dilettantklnb kaldet "Dramatikken", og "Von­skaben", som fra først av hadde tilhold i Angensen s gam·cl. "Don venskabelige forening" flyttet saa til Søren Andersen::; nuværende gaard ve~ Arbe~dorforeningen og derfra til Brede Nilsen ved bryg­gen (Natwnal kmematograf). En væsentlig mangel var det, at man ikke hadde et ordentlig teater- og festivitetslokale. Klubsalen var ikke egnet til teater og var clesnten ikke for almonllPton , ot par lokaler i Fjærdingen (Holtf'-saleu og Axolsen-salen) var mPst til dans, og salen i Foyngaarclon bruktes bare til foredrag og opbyg-

gelser. Derfor indbøcl ogsaa i 18G4 P. H. Pande, H. Cappelen, O. Lyngaas, overretssagf. J. Meyer og E. E. Aubert til aktietegning for at bygge teaterlokale. Det førte dog ikke til noget. Teater­lokal e fik man først, da Arbeiderforeningen bygde i 1886.

- Lystture foretar man med "Telegraf", som til daglig bruk gaar paa N øterø og Tjømø. De, som vil være med til Sarpsborg, behage at løse billetter a 60 skilling hos N. Bugge . . .

"St. Halvard" og "Kong Brage(' gik i rute Tønsberg-Horten -Drammen.

- 1864 var et godt aar med udmerket veir, saa jorden ga rik grøde. Men der var spænding i sindene paa. grund av krigen mel­lem 'l'yskland og Danmark. Avisen gjorde rede for kampen paa Als, og man gik her og frygtot for et anfald paa Kjøbenhavn.

Her var paa dette tidspunkt 4 læger: Land physikus Lorentzen og de privat praktiserende læger Hasberg, Cappelen og Gamborg (de er alle omtalt under avsnittet om lægerne).

Med hensyn til kommunens økonomiske stilling paa denne tid oplyses, at 815 skatydere i 1865 var liguet efter en antagen for­mue paa 4,707,000, en indtægt av 1,077,460. Utligningsbeløpet var 38,500 kr. og skatøret 5.t355 procent.

Det rnaa - alt tat med i bedømmelsen - indrømmes, at Tøns­berg var kommet ganske langt i midten av denne periode altsaa i 1864. '

Derfor kunde ogsaa Bjørnstjerne Bjornson skrive, som han gjorde i sin Tønsbergsang, at man slog sin arm "fra Spitsberg-isen til Sydhavs-brisen (( , og han kunde med fortrøstning slutte san-gen saa:

"Saa stig med landet i morgen ny, du mer end tusenaars gamle by! Nu er det daget. mt løftes flaget med gammelt ry. "

,.

- 181 -

Byens kir·kevæsen.

Den første prest, Tønsberg møter med i forrige aarhnndre, er sogneprest Frantz Philip Hopstock, ansat i 1798, blev i 1808 ut­nævnt til sogneprest i Toten. Han er i byens protokoller ikke nævnt uten i forbindelse med en løkke, han hadde leiet.

Saa blev Paul Knndsen ansat. Men ela han "erfor, at embedet var saa ringe", søkte han og fik lov til at bli, hvor han var, i Ryfylke. Der blev han senere provst. Døde i 1837.

htedet fik Tønsberg Morten W endelboe Miinster fra 1809 t.il 18::l1, provst i .Jarlsberg fra 1816 av. Forflyttedes herfra til Herø, Søndmør, og i 1828 til Voss, hvor han blev provst, til han tok av­sked i 1848. En meget anset mand. Døde paa Voss i 1851, over 80 aar gammel.

Provst Mii.nster var det, som holdt tale i kirken hin byens fest­dag i 1814, da der ogsaa holdtes fattigbes:r-isning og desuten folke­fest paa Teie.

Byens protokoller indeholder ikke meget om ham. Men et enkelt træk skal nævnes.

Han skriver i 1818 til borgerrepræsentanternc, at cft.er lov av ~4 juni 1816 skal geistlige embedsmænd ha fri bolig, hvorchcr !tan fortsætter: "Da jeg av min formancl , provst Hopstock, har kjøpt de ved prestegaarden værende uthusbygniuger, der saaled0s m mi11 lov~ige eiendom, hvilke bygninger bestaa av et bryggerhus, hvori er mdmurct bryggekjædel av kobber, en lade med laa.vP. en stald ti l 2 heste, et av mig for 3 aar tilbake av nyt o pbyg~et fjøs til 6 kre~tnrer , et halmhus og en grisestald , saa c1· det, jeg hcrverl ærbød1gst utbecler mig i medhold av nævnte lov vcdm·Ja.g nller Jeic av benævnte bygninger" ... tilsammen 30 Rpecio::; for :2 aar . Hatt anfører, at han er ,,megc.t trængende'' og spør, om kommun en vil avkjøpe ham bemeldte bygninger. - Herpaa svarer rerræsentan­t~rne (Stoltenberg og Nils Bull), at kravet nok i og for ~ig er rig­tlg, men at 10 spd . om aaret maa ansees passende. Skulde man ikke bli enig, bør regjeringen avgjøre saken. - Senere samme aar skriver stiftsdirektionen, at provsten har r et. Det er greit, at sogne.­presten maa. ha uthus. .l\1en om erstatningen skal være 10 e ll 0r H) spd. aaret, derom bør mænd, som staar paa saa god fot med hin­anden, bli enig i minclelighet. Byfogden (Hammer) holder ]Jaa 15 spd. aaret, og da gir repræsentanterne sig.

Fredrik Holberg Are11tz, sogneprest her fra 1821 til 1833. Hadde før været sogneprest i Bergen og lærer ved den derværende latin-

skole. HtlllS mor var 011 bmrclaUcr av Holherg. Nævnrs harr 110-

gen faa gallg<'r i hyrns lJl'Oi"olwllrr. Georg Daniel Bart.h Ahel 1833 til 1816, rla ilm1 l>l!'V Lorf"lyttd

til E irls1erg. Abnl var OJ"(Horer her i 18LJ5 og vnlgrrl<lll!le>suppl(·mll i 1835. :38, ±1, 44.

l'rocst lJe!Jli'!Jorml.

Villiam Lembach Beyleqam·cl Im 1847 t-.il 1871. Han vM av rlansk oprilHlolse, men forH i Drammen i 17~ln. St.orl i nært·. forhold til Wrxrls og var for en dP I pan­virket av Gnmdtvig. Boyloga;ml <loltok ikke i clot polit.Lsko ollor kommunale liv.

Brode Tlm1'1JW1111 var foclt. i Hof i 1816, kom her i 184!) som kateket og ho­ror vecl borger·Rkokn, nwn <Lllsattrs i 1856 .i kirketlepartrnwntct som konsnlrnt. i skolr­~mliggon r!Pr og hlPv naret efter (•kspecli­t ionsolwf. Utmov1rtos i 1861 til sogne­prest i Nonlorhov og i 1871 til sogneprest i Tønsberg. Provst i .Ta.rlf;berg i 1880.

Tok tLvt>ked fra l .. imr. li-l!)() og li(Jidt. f:lill aYe>ln'tlspm•rliken i ']'onsborg k irk<' 1. jull'dng 1i-l8D. '1'1turlll<Lllll var· i ck Sl'lH'n' :wr· ;.;vakrlig. it>ær kLcld o lwn daarlig ;.;yu. Dr•rfor ha<ld c• hun per:-<Ollrllulj>Pllarwr. -- fo r::;t. Artlwr Bugge :l:rn 1876 t.il 1880 og dereft.c'r Aug. B. Jalwse11

fra 1881, til l1an selv t.ok avsked. Flyttet (·il Kristiania i l.HDO, ilvor Jnm clArlc den 8. soptbr. 1895. BJov begravet i rronsberg under stor cleltagolso clen 12. næstefter.

'l'hurmann var som kateket onHoror i 1852, valgmancl i 53 og senere som sogneprest valgmancl i 1876, 79, 82 og 85.

Jons Kristian Ellefsen, som var født i Nærø, Namdalen, i 1832 og efter sine eksamener hadde været lærer og skole­bestyrer flere stocler, mon ogsaa i 10 ad.r sogneprest i Mandal, blov 9. jan. 18!!0 nt­nævnt til sognoprost hm·stocls. Han skil­dres som en i alle retninger brtyclolig mancl. Han tok avskecl i 1897 og doclr 13. ja11uar 1899 oft.er halv:mrlot anrs syg­clom. Ellefsen fleltok ikke i elet offrntlig<' liv utenfor sin rmbotlsgjrrning.

Saa utnævntes Chr. Knudsen i 18~J8. Født i Drammen i 1843, kand. theol. 1867, kateket i Mandal fm 1868, sekretær i Det

r

183 -

norske missjonssPlslmLJ i 3 <mr, sognoprrst i Nrclro Ekor fra 187n. resirlrrrmle kapel lan hl BragC'l'næs fra 1886. utn ævnt til sogn eprrst i Notero i 1895 og Fagerborg, Kristiania, 1897, mon sokto sig fritat for aJ, overta rlisso em becler og utn ævntes i 18!18 til sognoJJrost i Tonsh(']'g. hvor han tillike bLov provst i Jarl sberg.

Knudsl'n var tirllig traarlt inrl i elet offentlige liv. Naaledes var

h:n1 ,Jllerede paa Ekc'r hande ordl'nt·rt·. fol'likskomrnissær og valgrJI<t.Jid· l ] )r;IJIIIIWII Ynlgtes hm1 hl stnl'l·ingsJJHl.ll<l for tidrn 18\)4--1!)(X) og ,-,llgi(·s i 1\i()i) h;J T!inslJI'rg. Ynr og,;aa valgt til C)]'(H<m'J' IH'I'. <lik i J\lU3 illd i l\1ichel::H'IJS llliiJ ish•riulll. IJH'll haadh• ttl igjr •1 1 ]HIILJat· 190() pna gnm<l a.v d<'JI ;;anhlldt·<' lJrofp,;c;m:-;t·.rirl. Utmevntes da til sognopref:lt i Bragornm::;, tnk n\· skc<l fm l. januar 1814.

Karl Julius Arnesen utnævntos i 1006 til sogneprest hor. Født i 1847. laud. til allo oksamenor. var 1871- 74 prrs. kap. hos H. U. Svenlrup i Balestrand. sogn<'­prost i Binclalon 1874 - 78, res. kap. i Hor­ten 1878~84, sogn<'j)l'<'Rt i StLqmborg 18H-l: ~95, sogneprest i Hetland 1895~1!)06.

Doroftor - som Jlævnt - i 'l'ons1Ng. Provst i J a.rlsberg fra sa.mmo n;tr. ~ Al·­m'srn var stortingsm;mrl for Sarp;.;borg 1Rf-if1 - 8H. 188!)- !Jl og J8!lf) - H7.

El't\'1' lov av 1+. juli 18!17 ovnrtok kOIIJJJlUTWil fra l. j<lliLIHI' 18!)!) ;d· !'l'StaHr JHTSterne og klokkcrPn. hvacl de t·aptP V<'d,

Prut·sl A n1rscn.

at belialing for kirkoligo handl inger og hoi(~iclsoJreno h lev Nloif<'l-. Fra ela av opføros i budgettet:

33 Ol'O pr. menighetf:l lem 26 13

til 1-wgneprrsten , - don res. lmpellan, - klokkeren.

- 184-

Aftons<Lngsproster, kateketer og residerende

kapellan er.

Fra gammelt av var ordningen den, at byen foruten sognevrc­sten (i sin ti el eJl iur hvert av de to kirkesogn: Norrlro og snnclw menighet) halllle en aftensangsprest, som tillike var lærer (kaldos undertiden "rektor~') ved skolen. Som saadan blev i 1799 utnævnt Lorenz Angell, 21 aar gl. - ' av den bekjendto trondhjemslægt. Han var hor til i ] 813, da han forflyttedos til K væmes. Repræsentorto KristimlSSulHl og Molde paa det ovororllontl ige storting 1814, blev sonert sognnprest og provst - først i Nordmør og saa i Melhus og blev endelig res. kap. vocl Domkirken i 'rrondhjem.

Fra 1814 til 1822 var Johan Christian Tandberg <msat i stillill­gerno. H an b lov rlerefter sogneprest i Fredriksstacl

Og istedet fik Tønsberg Arnt Willonclorph Greve, føclt 17~!8 11paa

landet i . nærheten av Bergen", hvor hans far var "propritær paa on liclon gam·cl kalJet AatvecW', blev først hus lærer i Kristiania, korn derefter til Tm1o og Frcclriksstad, men ansattes her i byen i 18::!~

og var her til i ]828, ela hmt blev rosid. kapellan ved domlcirken i Bergen. Grove bonævnes av byens ropnosontantrr som aftensangs­prost, mon bot.ognes i kaLclsbokon som "resiclerencle kapellan". Dnt sidste er urigtig, idet man ingen res. kat). haclcle, Enr BrecltLI blev an sat i 1891. I mellemticlen hadde man "kateketer".

Da Greve var reist til Borgen , fik man i fl ere aar ingen , og dot klager ropræsontantoJ'll o i skrivelser til rotte veclkommonde sterkt over -- især for skolens skyld. Do bruker baalle sterke og vemodige nttryk i rlon anledning. - Endelig {alllt eler i 1830 kgl. rosolution for, at aftensangfwmbedet skal sloifes og erstattes med "residerencle kateketembecle'', hvis inclelmver skulcle "katekisere mecl ungdommen , præclike hvPr 3clie søndag, messe vecl alteret hver sondag og hvor­anden gnclstjenostoclag paa høiticlol'Ilo; være overlærer ved borger­skolen og som s~tadan bestyre skolevmsonet i byen". For dette skulde han ha offer paa do 3 store høitider og av skolekasson 450 spd. aarlig ,.samt fri bolig i skolebygningen mod løkke og hauge" (have).

Men ondda illaatt0 man vonte i 4 aar, f0r Tønsberg ·fik sin "a-Eten­sangsprost": sin første kateket. I 1834 blev a acob Jacobsen ansat. Fodt i Kristiaussancl 1804. Han blev hor til i 1842 og spilte ou betydelig rolle i on for byen noksaa grundlæggonde periode. Han var saaledos ordfører i 1838, ela Chr. Seebcrg var blit syk, og gjen­valgtes baaclo i 1839 og 1841. Valgmandssupploant 1838, valgmand

..

185 -

og stortingssuppleant 1841. Jacobsen blev i 1842 sogneprest i Sem, provst fm 1871, tok avsked i 78 og døde i Tønsberg 1882. Han deltok ikke nævneværdig i det kommunale arbeide i Sem -­ut-.enom skolevæsenet. Men elet kom i fortrinlig stand i bygden i hans tid.

Videre har vi som katekotoe Nicolai Benjamin Aall og Willi~tm Walker Diet1·ichso11, som delvis maa ha været samtidig med J. Ja­cobsen, Brede 11ht~rmann, som senere blev sogneprest, og endelig 8oron Christian JV[onmd fra 1857 til 1891.

Mon racl, som var født i 1817, haclrle været lærer og skole bestyrer paa flere steder, rla ban kom hit som kateket og bestyrer av TøJlS­bergs borgerskole. Den gang hadde skolen 4 klasser, hvorav enkelte var delt i 2 avdelinger. Den holdtes i samlagsgaardon, hvor katelæt .Momacl ogsa.a bodde, indtil man flyttet ind i den nuværende middel­skolebygning i 1870, ela ogsaa omclannolso til miclclolskole begyndt0. Monrad blev meget hærlrot ved sit 25 aars jnbilæLlm i 1882. Hans 34-aarige lærer- og prestevirksomhot sios at l1a været av megen bo­t.ydning for byen. Hm1 rlocle - under et micllert.iclig OJJll()lrl- p<w :1!--,<Llkensteu ved Horten 6. september 1895 og blev llcn 10. s. m. UC'­gravet paa Tonsbergs kirkogaarcl.

Imens var elet besluttet, at miclclcl­i:iko lon "kulde ha sin egen bestyrer (som blev .John Søylanrl) og menigheten si11 rcsirlorencl o kapellan . Ansat blev P oter G n've Rredal, fø elt j 1844 i Bergen. Læ­rer, porsonollmpollan, stiltskapollan, res. kap. i Baillle, llVorofter han blev ansat her i 18m og blev her, til haH pCLa grnml av sygdom tok avskecl l. jctli 1~08. Han ll0dc den l. april 1909 i Kristiania.

Saa blev utnævnt Peder Firminius .. 1 arcolcl, som t iltra.aclto l. decem bor 1~08.

Foclt i 1854, kanel. theol. 1878, praktikum Paslor· Bmlal.

1883, lærer ved Moss kom. middelskole 1878- 85, stiftskapellan i 'rronclhjem 1885- 97, sogneprest i Bjugn 1897- 1908 (provst i Fosen 'lrovsti fra 1904) og res. kap. i Tønsberg fra 1908 av. Er bor blan :lt ·'nclet formancl i værgoraarlot, frivillige fattigpleie, barnehjemmet, : .,·istolige nngdomsforening.

Rækken av proster er altsaa i hundroaaret :følgende : Hopstock 1708- 1808, Mfmster 1809- 21, Arentz 1821- 33, Abel

J833- 46, B eylogaard 1847- 71, Thurmann 1871-90, Ellefsen 1890 - 87, Ch r. Knudsen 1898- 1906 (embedet bestyreJos av vikarer,

- 186 -

llt C' ll R Knnrlsr11 var t·llt g lll<tnd r llor sbt,h-l­raa d) og Pnd<' ii g ÅI'll<'S<'ll fm 1\ lO(j_

Av de andre prester (indhl 18D1 og­~;an lærere) h ar vi: Tanrlberg 1814-22, G-reve 1822-28, lwtok ot Jacobsen 1834-42 (stillingen var ubesat i 6 aar !), Aall, Di0tr.ichson og 'l'hurmann til i 1856, Mon­mel J857- Hl, res. ka1J. BrPdal 1891- 1908. og Attrvold fra 1U08 av.

* Av klokkNe har hyen hat bare fire

Pm:lor Am·vuld. si d< 'll lSO(i: H;m s .Aose11 [ra lR()(j hl l f'-15, GmnL'olcl 1846- 5:J, Engebret Hongen fra

!85\J til 28. februar 18\H og Sov. Kjæl' fm ela av. Kjær er fo<lt i 'l'jolling i 1850. blnv lcer<' J' ved Tombergs middelskole i li:iG!l og \~Pel folkesko len 1885.

Kj mr, s0m er semi uarist fra AskPr. tillwror Pn gammel o<lolsslægt. Hans far var fonost·en lærer og kirkesanger i Tjnl­Ling. · hans mors ut or var datt-or av r'ids­vo ld ::; mmHicn OlP 0 1:-;Pn Amu)](lrod, som d<'t' Pr r<'ist Pn bunta OV<'r paa 'l'jolhng lcirlcngaanl. 8 lægt0m:; spocialit0t tor vær<' musikalsk sans og interesse for ltistori<'. og Kjær er sandsynligvis den, som vml 10okke7• Kjæ1••

siden av byens anden betydelige historiske gnmsker - overlærer Emil Olsen - v et m est om Tønsberg gJ en­nem tiderne.

-187-

O r ga 11 is t· <' J'll <'.

·N ({rti' organ is t Hans T..rn·sen blPv Hnsat-. v i h'H iU;.<' . JIH'n sikk<'rt 0 1· dd, ett <lPr som hans t>It-onnalHl den 27. decr1J1hrr 18±1 utnawu­t·es musikl ærer .) . .J0lwnnessen.

I 1872 blev .]. Nirbm1 B;·mme1· mtsat. DPr vnr 6 ansokrre, flrr iblanrlt Chr. Bnl'Ll l, som <ln var orgm1i sr i i\ull':-illll(l. 1\Ian v illl<' hat h mn, mon l1nn trak s ig tillmkc, lLt han syntes, lwr var {or SJna;t nt.s igtm· W at skaJf'<' sig biimHægtPr. Fon·esten sokt.e Chr. UrRill ogsan, og hm1 var st<"rkt an­lwfa.lrt av Halfdn11 Kjrrulf og i<'atPnlirek­t·or Rpl'J 'aJ. i.

})pn J. o],tol)('l' 1887 hl ('V organist· F<'nlimi!Hl Nojrrlin aJlStlt·,. Hr. 1-Go.ialtll <'r f'o<J1-. i Krist.iam:sancl ~G. npril18(i0. rr stn-rlcmt fra 78, k anel. theol. 87. Lærer vecl Orya11ist 1-lqjahn.

middelskolen fra den till, da skolen blev kommunal. F or cleJl tirl var h an syssolsat. vl'd don private pilr<':-dwle. 'l'onshr rg sangforenings lorler i mtmg<' aar og av stor bdy<bli11g for IJlllSiklivet; lt or irletlH'ie.

- 188 -

B y e n s k i r k e.

Vi har hørt, hvordan byens borgere kjæmpet for at bevare kirke­godset for kirkerne og for byen, - vi har hørt, hvordan dette under det landsfaderlige danske styre mislykkedes, og at Laurentii kirke blev nedrevet i 1810. Den hadde et høit taarn, var bygget god tid før Haakon Haakonsen, men restaurert i dennes regjeringstid. Den nævnes første gang i 1201.

Saa hadde man altsaa bare Ma,JI; akirken, V or fme kirke, paa torvet tilbake.

Mariakirken.

Denne kirke nævnes første gang i 1217. D et skal lm VcBret en lang og litt smal bygning, som stod paa skraa over det nuværende torv. Den hadde taarnet, som ikke var videre høit, i vest, var "simpel og uten forsiringer", men indeholdt værdifulde maler- og billedhuggerarbeider. Som kirke for en by var den i det kommu­nale selvstyres første tid noksaa ringe. Saaledes er det sikkert, at taarnet var faldt ned, og at kirken idethele var noksaa uanselig. Det VÆLr lite hjælp i sagnets meddelelse om, at det var i denne kirke, at Sortebror Knut skar baandet over mellom Skjøn Valborg, som gik i skole paa bispegaarclen Teige, og Axel Thordsøn, :oaar den var saa daarlig skikket til benyttelse. En anden sak var det, om man hadde hat pengene for kirkegodset til reparation.

Men allikevel, - i 1840 er Mariakirken, som altsaa er byens eneste, i en saa bedrøvelig forfatning, at der maa gjøres noget ved

- 189-

den, og bystyret beslutter at opta et laan paa 6000_ spd. til _de~s reparation og maling m. v . For laanet, som søke~ 1 Oplysnmgs­v~senets fond, vil man sætte kirken og hvad den mer eller kommer til at eie i pant. Paa dette svarer departementet, at byen kan faa pengene mot at sætte alle kommunens ei~ndomme ~ pant.

Dette synes formandskapet er for stndt, og den er repræsentan­terne enig. Der gaar to aar med forhandlinger, og da saa_ departe­mentet fastholdt kravet, . saa sa bystyret: - V el, saa lar Vl være at laane til kirken!

Dette noksaa kontante svar kan dels være begrundet i, at man fandt departementets fordring helt uantagelig, dels, at man mer og

Mariakirken indvendig.

mer hadde begyndt at tænke paa at rive kirken ned, hvilket sidste igjen kunde komme av, at de: i stortinget hadde været tale om at dele ,,Agershuus stift". Da g]orde Tønsberg, som en~og _ hadde an­strengt sig for at faa universitetet, sig haap om at bh ~tlfts~tad, o~ da vilde Mariakirken med 6000 speciedalers paakostmng 1kke bl: god nok. Men det kan man gaa ut fra, at hadde departementet 1

1842 villet ta Mariakirken god nok som pant for 6000 spd., saa hadde vi hat den den dag idag.

I resten av firtiaarene er kommunens mænd sterkt optat med andre ting: gatebelysning, gatebrolægning, van<lværket, - og om kirken hører man intet mer før i 1855. Man synes da at ha hat valget mellem følgende alternativer: . . .

l) Mariakirkens r eparation og ombygnmg t1l korskuke (hvad der var m eg et , som talte for, da den var saa lang og smal) efter

--~------------=-r\Jo------------------

tegning av ark[tekt Schirm0r;. <lon Hkulclc da rumnw 772 og arheidct km;te 8000 spcl.;

2) rrræklrkC' paa Laurentii kirk<'S tomt efter tC'guing av sogn('­Jll'C'St Lammers, 800 sittojJlaclsor, - 8000 spd.;

3) Murklrke paa Laurontii kirkes tomt efter tegning av stacls­kouduktor Grosch, 882 sitte]_J ladsor, - ca. 16,000 spd.

Formauclskapet foroslog elet siclste alternativ vocltat, dog saa­loclos, at 7000 spd. av Mariakirkens midler skulclo anvonllos og 9000 laanes n10t tilbakebetaling i 40 aa r, - og eftorat sak en av ko111-

Tønsbergs kirke .

rnnn ostyrot var utsat fra 18. april t.il 2. mai 1855, blev imiHtillingl'n "; forskjellige poster vedtat clols mot l, dels mot 2 stemm er.

Som kom ite til at føre tilsyn mod byggearbeidet valgt0s l_)rovst Boyl0gaard , doktor Lorent.zen, H<'HJ". Hol8t, dreier Knuds<'tl. O. C. Berrum, Svoml Foyn og L. Dahl. Dl't Pr fm·ste gang, 8v0nd Foyn"; navn uævnes i llrotokollenw. - Foyn gjør sig imidlcrt,icl 8trah; gjælcl0ndo. Planen or ikk0 0Ttcr hans hod0 · fonmavidt ~>om c1Pn h a r ~a ll C'r i or, sm_n Foyn ildce vi l ha. Han or ogsaa nPn ig ml'd IH'J IHY'' t1l :ten rotmng, kirken er foroslaat at skulle ligge i, og nn bring0 r ela 1 on skrivelse til formandskaJJOt ot vægtig argument:

Paa betingelse av, at galleriernc sløifes, og at. kirken utvides, saa clen likofuldt rummer del Hamm<' antal monno::;kPr, og paa bl'­tingc>bu av, at kirken læggp,; i ust. og Vl's t· , gir j<'g <LV 1n in l' ngn<> milller 4000 spd. til arbeidet.

.)

l

r

- 191-

R vorpaa kommunestyret vedtok llon pl an, som Foyn san, krafti g h adde argument.ort .for, og son<lto ham Pn taklmskr ivelRe oven ik.iopoL

Nu hadde> man n,ltsan, 20,000 spcl. at byggp kirkn for. D et sees imidlertid. at hl'llor ikke <lotte belop Hhak til Det gjordes nemlig krav p aa at faa ydorhgore 6000 spcl. , og cle bevilgedos enstemmig i ot bystyremøte don 17. sPptember 1857.

JYien heller ikke dette Rtrak til. Dor man,tte laanes yderligere 4000 spcl. 30,000 speciodal or slwl efter dotte kidwn a ltsaa h a ko8tøt.

'røn sborg::; kirke blev inclviot den 10. <locombor 1859 av biskop Arup. D er var vC'cl don leiligh et m egen hø it icl oli ghet. i byen. Bor­gedwrpset , som omlnu paa clen tid var i vdmagt·., pn,rallorto nnlkr inclv iolson, og rronsbergs sangforening sa,ng.

KirkPn angis at rummo 104;6 og maa altsaa værC' blit ikke litet storre enll efter arkitektens f01·ste tegning. Man regner don for at være on av do vakreste av kirkorne fra don tid. Don har i ticl onH lop undergaaJ ilck0 nbetydehge repara.tionor,- b landt andet taamPt, som i nittiaarono Jwld t paa at falJ.e nN1.

I 1900 blev dor anlagt e lektri sk lys i den , og sonorP har over­mtHRagførcr vV. Hvn·onssl'll bokm;td. gla::<lllakri<·r i vinchwrn<~ i knrot.

Mon sa<t, <la byen a ltsan. hatlllo fn.at. " Y k irk<', IJI<'V Mnrinl~ irkt'Tl OVt'rl'lodio· oo· da ko111 SJl f>rRrnnalnt OlJ nm <tl; ri V<' d<'n lll'<l. tJ ) b

Spursmaal<'r blt'V t~kttwlt. fo rdi llon "llY<' fængsoHov" lumYl't , at bykommun<'rH C' mot l~<tl vt statsb idrag skuldo ha Eængs lnr opLyg­gpt, og i orclen inclon l. januar 1864, og forcl i den gamle raad::;t.tll', 80m jo var bygget i 1796, n eppe egnet sig til roparation. .

JVbriakirlmn h onstod jo da ubrukt og v.istnok ubrukehg (unn h alldo ialfald intet taarn i 1864), og saa kom atter clen tanke op, at clon. burde> ri vos, for smt fik man ba.adl' sto rt torv og god p lad:-; t.il raaclhus og fængsl'i.

Fonnall(blcapct, hv iH onlfun'r var sagfornr HuggP. begyndte dn at arbeide nwll sah' n. og n>præspnhwtskapet Vl'cltok Llon 0. oldobC'r 1861. at man sknld u sok(' kgl. tillallt>lRo til n cdrivning<'n. uten nt 1mtn ' dervc'd v ilel c> Jm tat stilling til sporsmaalct om, hvorvidt nPd­rivningcn ,;kul<lC' forogna eller oi. Man vilcle bare ha tilladnlsPn , ~;o1n man ogtma fik voll kgl. rosol. av 10. juli 1862.

Mon imidlorticl var mang<' imot at rive don gamle kirke, og mau ::;aa s ig da om oftPr on anclon tomt til raallRtuen. Denne fandt man ogsmt pan bjomot av Nl'clro langgato og dlm uuværen< lo ~olll'­gate, fm og mell <kn tomt. som C. F. 1saaehS('IJ8 mnrgaarcl nu ll ggor

~~-~-------...... ----=:-]-92'~ ..... --------------~

paa, og opover, - hvilke tomter eieclos av konsul Holst og garver H elin og kunde erhverves for henholdsvis 3100 og 2000 spcl. L a man raadstuon eler, fik man on bra utvidelse av Møll egaten, som den gang var et rent smug, og Sparebanken vilde bevilge et rentP­:h·it laan paa 3100 spe! . med utsigt til senere eftergivelse.

Det er tydelig, at byens folk vaklet i avgjørelsen. Paa don ene side piet etsfølelse overfor den gamle kirke, men paa den anden hen­synet til at faa en godt beliggende raadstuo og et stort torv ...

Knudsen er bestemt imot nedrivelse. Olsen ogsaa, fordi han findor tomten ved lVIøllegaton bra. Flertallet, Bugge, W all øo og Bodin , derimot indstiller paa, at kirken rives, at raaclhus opføres, og at torvet utvides. - Flertall et foreslaar enclvidere, at Møllegaten allikevel reguleres som forutsat, l1vis raadhuset var blit lagt eler. Ved Sparebankens laan, som maa antas at overgaa til gave, og ved salget av den gamle raadstuo, vil man greie liele reguleringen, hvor­ved man ogsaa faar et par værdifuldo tomter tilsalgs. Ganske vist har Henr. Holst t ilføiet som betingelse for tomteoverdragolsen, at han i sin eiendom den saakaldte "Bullegaard" (det nuværende ,,Hote l Royal ") gratis faar et "tappesprin g" fra byens vandledning, m en elet bør man ikke motsætto sig. Overfor en antydning av Knudsen om, at raaJhuset bør lægges enten paa den gamle raadstuos tomt eller ]Jaa hospitalstomten ved s iden av, bemerker flertallet, at da fik man enten betydelige utgifter til leie av raadstue og fængsel, men s bygge­arbeidet paagik, eller man maatte bygge nyt hospital.

I h enholJ hertil foreslaaes : l. Frue kirke n edrives, og eler opføres raaclstue og fængselsbygning

paa en del av tomten. Tegninger og overslag forelægges repræ­sentantskapet senere.

2. Garver Helins og konsul Holsts tomter ved Møllegt.ten inclkjøpes i reguleringsøiemed for henholdsvis 2000 og 3100 spd. og saa­ledes, at konsul Holst i Bullegaarclen faar ret til gratis at ha et tappospring fra byens vanclleclning. (Do 3100 faaes i Spareban ­ken; cle 2000 laanes paa 3 aar for en rente, som ikke maa over­stige 6 pot.).

3. Man søker utsættelse med ordningen av fængselsvæsonet for clett.p sted (for færdig til l. jan. 1864 kunde man jo ikke bli).

Saken kom til avgjørelse i bystyret den 5. november (altsaa 1862) og resultatet blev, at l. post vedtoges med 13 mot 6 st. Ved 2. post foreslog Melsom saken utsat til utredning av, hvad de area­ler vil koste, som skal utlægges til gate. Dette forlmstocles mod 13 mot 5 st., hvorefter indstillingen vedtoges meclll mot 7 st. (Konsul Holst fratraadte under aisse voteringer).

..-

- 193 -

Dette møte, i hvilket altsaa Mariakirkens skjæbn e blev avgjort, skal ha været adskillig stormende. Det varte fra kl. 4 til over micl­nat. ,, Tunsbergeren L' bringer ikke spor referat, bare gjengir beslut­nin ger~e; men en byens borger, der som ungt menneske var tilstede. har fortalt, at debatten var m eget heftig fra begge sider.

Og storm vakte ogsaa beslutningen, da den blev kjendt i byen -- baade m ed h ensyn til Møllegatens utvidelse og kirkens n eclrivelse. Dor er en h el del inserater i "Tunsbergeren" i tiden utover, temme­lig drøie utfald mod "de andre" . Hvorfor skal tomteprisen ved den u anseelige Møllogate være saa høi?

Blandt andet rykker Svend Foyn ut til den gamle kirkes for­svar med en artikel i "Tnnsbergeren" for 19. november s. aa. Som kirkeværge og medlem av menigheten maa han bestemt fraraa, at kirken rives. Dens nedrivning vil i t ilfælcle ske uten nødvendighet. elet vil være overmaate saarende for nærværende generation , især

" for de folk, som har sin kristendom kjær og i denn e kirke har mot-tat daab, konfirm ation , aUerens sakrarnente og guds ord". At kirke­tomten, som ogsaa har været begravelsesplacls, skal brukes til raacl­stutomt, er uhyggelig.

Foyn senclor ogsaa stiftsdirektionen en foresti ll ing, hvori han gjør baacle religiøse og økonomiske betragtninger gjældende. Han 3lutter saa : ,)Grken staar endnu - skal den neclrives uclen skj ellig grnncl, og især paa elet. stod at opføre et raadhuus og et fængsel ? er det ikke gudsbespottelse og foragt? J eg vill o saa gjerne. at Guds velbehag og velsignelse skulle h vile over Tønsbergs indvaanore og byen ."

Samme dag, som Foyn offentliggjorde dette, enedes magistrat (H. Lund) og formandskap om at henvende s ig til arkitekt Trap Meyer angaaende t egninger og overslag angaaende raaclhuset.

Imidlertid maatte jo beslutningen om :M:øllegaten op igjen i by­styret av den grund, at den ikke var veclt.at m ed kvalificeret fl er­tal, og beslutningen g jentages den 5. decomber med 11 mot 6 st .. tiltrods for den agitation, som hadde gaat ifor·veien.

Men Svend :B-,oyn tok avsked som kirkeværge paa gruncl av kirkesaken , som efter hans mening var det sørgeligste, som er hænclt her i byen. Han hadde gjort, hvad gjøres kunde, - hadde endog villet kjøpe kirken og reparere el en for eg en regning ! H an hadde sot "Guds finger" deri, at da Laurentii kirkes tomt blev rydclot, blev en del benracler nedgravet paa Hofgaarcls daværende tomt m ed strengt paalæg om igjen at nedgrave clem paa kirkegaarden - og saa lod H erren dem begrave vocl jordsynkningen! Det er sandsyn­lig, at han s kjølige holclning overfor byen netop skriver sig fra

13

~ 194 ~

denne affære. Da intet hjalp, opga han det resignert, men nægtet at være kirkeværge.

Imidlertid øker striden i byen, indsendere angriper avisens re­daktør, fordi han gaar i ledtog med de mægtigo og nægter at inclta indlæg fra den anden side. Han skal værsgo ta dem og strengt bevare anonymiteten ogsaa. Bare han har navn for sig, er det nok for ham. Der klages ogsaa over, at der i mange aar er ,,rø rt og sølet" med fængselsaken ~ og nu skal flottenhoimeriet med raad­huset og Møllegaten koste 23,000 spd. Hvordan kan en ,,lille kom­mune" ta paa sig alt dette? -

Departementet har git utsættolse med at faa fængslet istand og gir anvisning paa midlertidig at benytte Sem arrest, men imidlertid har formandskapet faat økonomiske betænkeligheter. Tingen er den , at mens man hadde forutsat 12,000 spd. som det høieste beløp, det kunde være tale om til raadstuo og fængsel, saa viser overs] aget 15,000. D et er temmelig stridt, ~ og da man ogsaa har faat amts­tingsbeslutning for, at "straffanger og i nødstilfælde ;'7aretægts- og gjældsfanger" kan bli anbragt i arresten paa Sem mot en godtgjø­relse en gang for alle av 1200 spd., saa foreslaar formandskapet for et bystyremøte 7. juli 1863:

l. Beslutningen om opførelse av raadstue med fængsel "fra­falcles", og der gjøres kontrakt mod amtet om bruk av Sem arrest.

2. Der bevilges 600 spcl. til reparation av den gamle arrest og raadstue.

3. Der søkes utsættelse med at ordne fængselsvæsenot. ~ Det ser ut til, at kirken efter dotte skulcle bli staaencle.

Men saa hæncler der det merkelige, at bystyret forkaster denne indstilling. Med 10 mot 8 st. forkaster det den. Og mR<l 10 mot 6 st., da saken paany blev fremlagt den 31. i samme maaned, i hvilket møte et mell emforslag av H enr. Holst fik samme skjæbne med samme stemmetal. ·Bystyret, som hadde faat delvis ny besæt­ning ved valget i januar 1863, vilcle ha kirken væk, vilcle ha nyt raadhus. Og den 30. oktober næsteftor bemerker formandskapot, at ganske vist har man faat utsættelse me<l ordningen av fængsels­væsenet til l. jan. 1866, men da det er besluttet, at man skal ha ny raadstue paa Mariakirkens tomt, er elet nødvendig, at kirken nu ned­rives. Til at ordne dette og idethele forrette som byggekomite væl­ger saa . bystyret kjøbmændene Carl Bruun, G. C. Hansen, J. H. Chri­stiansen, J. W. Balchen og konsul O. C. Berrum med fra 16 til 6 st.

Men · endda var der vanskeligheter, hvis avgjørelse hang i et haar. Formandskapets fl ertal, Olsen, Knudsen og Bruun, (den sidste nyt medlem siden nytaar) foreslaar nemlig bifaldt et forslag fra

t

~ 195 ~

konsul B errum om, at raaclhuset Jæggos paa den tomt ved Mølle­gaten, man har kjøpt av Henr. Holst, men at "Frue kirke desuagtet blir at nedrive ll av hensyn til torvets utvidelse. Det er sikkert, at

• der i de dage agitertes sterkt i byen til fordel for begge disse stand­punkter, idet formanclskapets mindretal, ordfører Bugge og Bodin, fastholdt de tidligere beslutninger og krævet , at der ikke blev gjort forandringer nu igj en.

Den 18. clecember kom saken til avgjørelse. Indstillingen, kon­sul Berrums forslag om raadhus ved Møllegaton og nedrivelse av kirken, ("orkastedes mod 9 mot 9 st., idet ordførerens stemme gjorde utslaget. Men saa nær var det altsaa, at raaclhuset var blit liggende der, hvor Isaachsens murgaarcl nu ligger, ret overfor "Royal((' ~ uten at kirken var blit reddet ved elet forrest en.

Møllegaten fik sin utvidelse ved, at eler bl gaten blev tat det behørige av de tomter, man hadde kjøpt av Holst og H elin. Hol ste­tomten hadde - likesom elet nuværende hotel "Royar' tidligere -i tiden fra 1799 til 1850 - tilhørt Nils Bull (derav navnet "Bulle­ga~trdenll ). Don tilovorsblevne del av tomten blev i 1866 av kom­munen ved auktion solgt til C. F. Isaachsen for 1706 spd. Isaachsen bygde ela den murgaarcl, som nu staar eler.

- I det næsto formanclskapsmøte, hvori kirkesaken behandles, er Olsen og Knudsen ikke tilstede. Det er aapenbar streik; for for­fald er ikke meldt.

Der er ela skaffet to overslag fra bygmcstcr lÆrhr, det eno paa 12,645 spd., elet andet paa 11,276.

Formanclskapet (de t re mand. som har mott) imlstiller paa don mindste plan , fordi: l. fængselsfløien vil bli saa lite synlig som mulig, 2. man sparer baaclo penger og tomt, 3. man faar det rum , som er nødvendig, og staten, som skal betale halvparten, faar ingen grund til at klage over, at utgifterne er blit for store. - Overens­stemmende hermed foreslaar formanclskapet, at man som kommunens anpart laanor 6000 sp<l. i statskassen ell er Oplysningsvæsenets fond , og dette vecltages enstemmig i bystyremøte den l. april 1864.

Men saa er eler i juni m aan ed samme aar stor strid angaaencle et tomtebytte, som slagter Magnus Eriksen foreslaar, gaaencle ut paa, at raaclstuen skal faa større gaardsrum og utkjørsel til Tjømøgaten, mens Eriksen skal faa en 25 alens fayacletomt til torvet. I farmand­skapet er eler fl ertal for dette bytte, mens ot mindretal, anført av ordføreren , hævcler, at tomten mellem raaclhuset og Storgaten bør kommunen selv ha for i sin tid at bygge on basarbygning paa den. Dette blev ogsaa bystyret s standpunkt i møte don 10. juni.

Imidlertid viser elet sig, at laan av staten eller av statsinstitu-

-196-

tioner til ordning av fængselsvæsenet ikke kan faaes. Man venter litt med det - og faar saa penger ved utstedelse av kommune­obligationer.

Saa den 24. august refereres meddelelse om kontrakt m ed byg­mester Luhr om byggearbeidet.

Og aaret efter (altsaa i 1865) beslutter man at erhverve plan og tegninger til bebyggelse av de tomter, som ligger ovenfor og neden ­for, idet man straks ant-yder : Basar bygning nede ved Storgaten, brandvagt oppe ved Øvre langgate.

Imens er Mariakirken nedrevet og raadhuset opført. D et nævnes den 13. oktober, at den endnu er saa fugtig, at det bør utstaa m ed anskaffelse av inventar. Dette bevilges saa den 1~. jan. 1866 med en bekostning av 7 a 800 spd.

Ved skjønsforretning den 29. juni s. aa. bestemmes kommun ens særskilte utgifter for de rum, som utelukkende er bestemt til kom­munalt bruk, til 1850 spd. Og saa blev det nye raadhus tat i bruk i 1866. Hele bygningen kostet ca. 12,000 spd., som med fratræk av de 1850 spd. fordeltes paa stat og kommune.

Og saa blev den gamle raadstue solgt til M. Dessen for 3520 spd. Raadhus hadde byen faat og et bra torv ogsaa. Men den gamle

kirke - var nedrevet. Det fortælles, at Svend Foyns arbeidere og ishavsgaster, efter

at alle beslutninger var vedtat, og nedrivningen skulde begymle, tilbød sig at hindre det, hvis "kaftein" vilde.

Men ,,kaftein" vilde ikke. Han viJde h eller aldrig nogensim1e sætte sin fot i det raadhus, som staar paa kirketomten ...

Tilbake staar kanske i denne forbindelse at nævne, at brænde­vinssamlaget gjennem aarene avsatte penger, saa torvet blev ordent­lig istandsat i 1894 - for 13,000 kroner.

* B egravelsosplads har det efterhaanden været over store strøk av

den gamle by, - Jet merker man, naar man graver i gater og hus­tomter.

Ind i forrige aarhundre hadd e man begravelsesplads ved de to kirker og desuten en fattig-begravelse paa Graabrødreløkken.

Men da saa Laurentii kirke var nedrevet i 1810, tok man i bruk den nuværende "gamle kirkegaarcl", - ialfald sees David Wilhelm Faye at være begravet der i 1811. Imidlertid har man nok fundet pladsen mindre skikket, for allerede i 1826 nævner borgerrepræsen­tanterne, at der snart maa skaffes ny begravelsesplads. Hvad der forresten ikke bl ev noget av med før i 1854. Den første, som blev

- 197 -

begravet der, var farver og handelsborger Halvor Strand , som ~iøde 7. aug. 1854. Den sidste, som blev begravet paa den gamle lnrke­gaard, var kjøbmand Lars Dahl, død 2/tt 1873. Det berodde natur­ligvis paa, at gamle Dahl hadde kjøpt gravsted.

Skolevæsenet.

Den mand, som i første række mindes, naar Tønsberg folkeskole nævnes, er Engebret Hougen. Han var født i Sell, anneks t il Vaage, Gudbrandsdalen, den 27. december 1826, blev seminarist fra K læbo 1845 blov samme aar ansat ved Freclriksstad borgerskole, hvor han virk~t i 10 aar, blev derefter bestyrer av en høiere almueskole i Næs, H edemarken, indtil han blev ansat som k lokker og skolebostyrer

her i 1859. Alle tegn - og al omtale av ham

ogsaa - tyder paa, at Hougen var en meget betydelig man d baade i skolen og utenfor. Han gjorde sig fortrinlig gjæl­dencle i alt, han tok del i, var en Jygtig taler og forfatter me(l en ganske utpr::eget poetisk aare og var som skolemancllands­kjendt. Hans betydni11g som skoleman tl markeres ved, at han var medlem av den kgl. kommissjon av 1871 til revisjon av skoleloven, og at han søkte at gjennem­fore .i sin skole clenno komlllissjons p1anP.r, før loven kom. E. Hougen.

Efter hans død har hans søn, skole-bestyrer Knut Hougen, utgit en række le ilighetsdig~e av ham, og de aapenbarer en slik formsans og et saa utpræget h]ertelag, at do fuldt fo rtjener at bli bevaret fra forglemmelse. Selv om Engeb ret Hougen ikke hadde skrevet mer end den bekjendte ,,~vske' fraa Høvringen(' og 17. maisangen i 1864, som eler f0ran er g1t en prøvo paa vilde han blit regnet med blandt den tids forfattere.

'Det er ogsaa betegnende, at da han døde den ~8. februar 1891 - efter altsaa at ha virket her i byen i 32 aar, indeholclt ikke bare byens blade, men de fleste av landets aviser forstaaels~sfuldo og sympatiske nekrologer, og der blev en begravelse, man S]elclen har set make til. Hougen blev begravet fra Tønsbergs ki1ke den 6. mars 1891, og der blev holdt vakre taler av provst Ellefsen, provst Kierulff

-198-

og pastor Ang. Jahnsen. Og vakrere ord end de, som nuværende skolebestyrer Hansen uttalte, idet l1an nedla en sølvkmn s fra skolens personale, er sjelden uttalt ved nogon likbaare. Vecl graven talte kateket Monrad, og der blev sunget sanger av Emil Olsen. - Efter­paa blev der i vers og prosa skrevet meget om Hougen, og i en artikel i "Norsk skoletidende" og "Tunsbergeren" i juni 1891 tegnet Sev. Kjær et billede, som vil ha sin berettigelse i alle tider.

En mand med usædvanlige evner, et lyst syn paa livet og en sterk tro paa det gode~ - slik var Engebret Hougen. -

Nuvel, - han var bestyrer av almueskolen her i tiden fra 185() til 1891, og hans virksomhet var ikko forgjæves. Han la det grund­lag, det senere er bygget videre paa.

Hans virksomhetstrang (han var skolebostyror og klokker. ivrig foreningsmand og en t.id ogsna redaktør -- av

11'1.\msborgeren" 1867

- 71, av "Tønsbergs Blad" 1880-81 - ) førte ham ogsaa til at under­søke og at gi en oversigt over de "gamle dages" skoleforhold i byen. Beretn~ngen findes omhyggelig indført i on protokol paa folkeskolen, og det, som i rlet følgende meddeles, er da rlols h entet fm denne beretning, dels fra form andskapets protokoller og an dro kilder.

Tønsbergs almueskole har - sier Hougen - saavidt man kan forstaa, sin oprinclelse fra elet kgl. reskript av 28. juni 17 40, el a tort Gottorph den nævnte dato og stilet til 11 Deres excellence hr. geheim<'­raad og stiftbefalingsmcmd Fredric Otto von Rappe og Deros høy­ædle høyærværdighet hr. biskop Dorpb''.

Av reskriptet kommer ikke mange oplysninger, mon elet frmn­gaar dog, at der tidligere har været latinskolor i en rækko norske byer, cleriblanclt ogsaa i Tønsberg.

Tønsbergs latinskole hadde i 1551 av Kristian den 3cljo faat overlatt elet forrige Minoriterklosters tomt (nu bakor Odahlls, før statsmad Harbitz' gaard) samt "Munde-løkken'' (\Volfe-løkkon ) og ,,Munke-Aarø" . Om denne latinskole faar man ikke meget at vite, men Hougen har dog snuset op en inventariefortegnolse fra 1711, hvorav det fremgaar, at skolen hadde to stuer, og at der i don ene stod en seng. Desuten var der en del borde og stoler, og skolens hele bibliotek bestod av 11 50 skolebøker, som sal. hr. Claus Hink, fordum sogneprest til Flidsberg (Flesberg) i Nummedal haver anno 1702 gi vet til denne skole" . . .

Skolens indtægter bestod væsentlig i renterne av en del lega­ter og utgifterne væsentlig i, at fattige barn skulda ha klær og sko. Det nævnes saaledes, at en Henrik Nilssøn har

11faat 2 mrk. uld til

hoser og 16 skilling til bindeløn''. 11 Hoser" koster forresten fra 18 til 21 skilling og et par sko l mark og 12. Skolens hele utgift er

- Hm -·

en ren ubetydelighet, uagtet flere av elevorne hvert andet aar ogsaa faar 11 temmelig godt klæcle til kjortler".

Som regel var sognepresten rektor, og lønnen fik han av de saakaldte 11 uegneponge", som gaarelene i distriktet skulcle ut med. Imidlertid gik elet saa som saa med indbetalingen. Dels kom clegne­pengene et aarsticl forsont, clols kom de ikke, og ela eler klagedes over detta, sa biskop Deichman, at man fik ta birkedommeren til hjælp. Og det hjalp. Rektors løn var 24 rdl., og hvad der mere kom ind, tilfaldt skolen, som da hmde gi rundeligere til fattige barn. Blandt de fattige "begavede barn" nævnes i aarene mellem 1711 og 1736 en Christian Sce1·clru:p, søn av en presteenke. Ellers fincler vi navne som Thurman, Tanun, Kirsebom, Kock, Colstrup, Blix osv.

Donna latinskole har neppe staat høit - selv efter den tids krav; - iethvertfalcl synes dot godtgjort, at dens elever ikke knndfl gaa direkte til universitetet i Kjøbenhavn, men maatte ta en ekstra­avpusning forinden enten i Kristiania eller paa en dansk latinskole, og da saa hint reskript kom i 1740 - vistnok i medhold av Chri­stimt den 6tes "skolereform" av 1739 - , var skolen "sunket'' til at bli en "dansk skole", hvori eler ikke læstes latin. I llenholrl til re­skriptet skulclo dor ela ogsaa fra 1740 av baro være "undervisning i dansk, kristendom, regnen og skrivon".

Forøvrig hadde det sine store vanskeligheter med Kristian 6. "skolereform"; den møtte alvorlig motstand, og kongeu fandt sig beføiet til at gjøre den modifikation i planen, at ikke amtmand og biskop, men godseiere slmlde sætte ordningen i scene, bestemme, hvor mange skoler der skulde oprettos - og lignende. Saadan b lev det ialfald i Danmark.

Ved samme skolereform nedlagdes ogsaa latinskolerne i Fredriks­halcl , Fredriksstad, Skien, Stavanger og Kongsberg, og indtil 1786, ela der paany oprettedes en latinskole paa Kongsberg, som jo paa grund av sølvværket var av adskillig betydning, fandtes der her i landet av "lærde skoler" bare fire kathedralsko ler.

Nogen indgripende betydning synes "reformen" ikko at ha hat hersteds. Den daværende "rektor", Peder Bigum, utnævnes ti l "chor-degn og skolemester", og forresten gaar det væsentlig i den gamle dur. Der er dog den forandring, at "degnepengene" nu ikke kommer skolen tilgode, men gaar til Kristiania latinskole, - dog saaledes, at de der fortrinsvis utdeles til elever fm "grevskapet". Skolens indtægter er nu g,lene legatrenter, og med regnskapsvæsenet er der saa stor ugreie (der var saaledes ingen bokførsler skot paa 39 aar) at ndirektørerne" 1 som er stiftsbefalingsmanden og biskoPlJen,

- 200 -

"fandt for godt" at anta en 1~evisor , - hvorefter der fulgte en bitter feide angaaende regnskapet. Som bevis paa, hvordan skolens mid­ler an bringes, kan nævnes, at den i byfoged Schincltlers fal lit- (og døds-) bo i 1779 hadde 414 rdl. og 15 sk. tilgode. Boet stod for­øvrig udmerket, saa skolen fik utbetalt hele 359 rdl.

Hvordan det senere gik med skolens legater, vet man ikke (Hougen har heller ikke kunnet bringe besked desangaaend e); men saa meget er sikkert, at det meste av legaterne omkring 1814 "for­skutledes", hvorefter det ved kgl. resolution av 29. september 1857 blev bevilget kommunen et laan paa 2700 spd. til "gjenoprettelse av forbrukte legater", hvorpaa disse igjen traadte i virksomhet i 1861. I 1899 gav folkeskolens legater kr. 523.98 i renter, og for dette beløp blev der anskaffet 90 par sko til trængende skolebarn. Desuten opklædes hvert aar for renterne av Lars Dahls og hustrus legat 8 a 9 barn, der er "fattige og flittig har deltat i folkeskolens undervisning".

-- Av den foran nævnte revisor kald es skolen fordetmeste "fattigskole", men det offielle navn er "'l'ønsbergs publiqve skole'· og som "inspektører" forretter stedets sogneprest og byfoged.

Efter Peder Bigum blev Nils Wnlfsberg "kordegn og ::;kole­mester", skolens "forstander " eller "aftensangsprest", som han ogsaa kaldes. Han har nu, sier Jens Mciller i 1750, "forestaaet dette møi­sommelige embede i 7 aar".

Fra hvilken tid denne en este skolemester, "aftm1sangspresten ". fik som medhjælp en unclerlærer, vet man ikke sikkert, m en sikkert er det, at provst C. P. Hammer i 1775 taler berømn10lig om skolens fremgang. Underlæreren kaldos "hører", muligens fordi hans opgtwo væsentlig .var at høre, om barna kunde sine lekser.- Hougen tror, at forholdet var det, at "forstanderen" var prest og "høreren" klok­ker, uagtet forstanderen endnu undertiden benævnes "kor-degn" .

Ikke uten interesse er det, at landets første lærerseminarium holdtes her i byen fra 1800 av, ledet av stedets prester med en eller to læger som medlærere. Av prester var der i den tid flere; - for det første var der to kirker , men dernæst hadde de to paa grnnd av den masse kirkegods (som desværre blev "realisert" snart efter) saa gode indtægtor, at de baade bostred skoleutgifterne og holdt kapellaner. I folketællingen for 1801 findes opført 16 seminarister. Seminaret holdtes i Madsegaarden, det nuværende Victoria hotel, den gamle gaard, som brændte 4. februar 1899. Der uteksamineredes ialt 30 elever, hvoriblandt den Hans Aasen, som var født i Biri (~Uer Vardal), og som blev klokker h er i 1806 og blev i stillingen, til han døde i 1845. Han skildres som en "streng, men flink(( lærer

.,

. - 201-

og vtLr on agtet, og avholdt mancl Paa slutten slog hor·sel en saa feil , at man maatte gi ham et v ink, naar han skulde si ,,amenu . -

Om skol\,nS orgm1isation og sblling som oplys ningsanstalt mel­lom 1740 og 1830 vites kun litot, - skriver Hangen virlore. Sko­lens forstander ell0r "rektor(' , skolemester og "kord egnu var tillike "aftonsangsprest" , saaviclt skjønnos, og som korrlegn utførte han for­mentlig en slags kantortj oneste. Sangopvartningen laa iallefalcl til skolen, og sangguttern es dra.gtor opbevaredes - ifølge gamle folks utsagn - i et værelse ovenpaa skoleværelset. I regelen hadde vel rektor en underlærer, nh ører (( ; men skolen var i den grad fælles for byens samfunrlsklasser , at samtli ge elever selv under 2 lærere kun beuyttode et værelse like til Greves tid , mellom 1822 og 1830.

Søkningen var forovrig fri; - der lever end nu (i ottiaarene) borgere i byen. som ingen skolegm1g har hat.

I 1820 og aareno derefter pleiede de mere formuende folk at sende begyndere, gntter og piker, til "Jomfru Stutt" (;:J: ]omfr. Stont), der bocldc og holdt sin skole i don lill e gaard i Nordbyon rna.tr. nr. 92, der 1m tiih0rcr rnalonnester Lunclqvist (malermester Røn11i1Jg). Derfra fm·fremmedes gntt ernu til "kloldwrskolen" , d. v. s. den nedre end e av ::;]wloværcl sct paa høiro haa.nd fra gat,en i matr. nr. 105, der nu bouyttes av brændevinssam laget, men før tjente til borgerskole like t-il midckhdcolen byggeclc::; . (1870).

I værel set ::; øvre. ende arbeidet "afte 11 saugspresten" med L kl as~e eller ::;om den ogsaa. kald tes borger::;kolen - og sagnet vil vit e, at. 11aar Jærerou i den tmo on de blev høirøstet olJ er begynrlte at utdele tildels meget umild e bebroiclclo;er saa smitt et situat ionen ogsa<L ]Jaa mesteren i dm1 anden onde av værelset,. Fra V<r>relsets nedre (2. klasse) gik da "bedre" barn over til dets øvre ende, l. klasse, hvor der læstes baade latin og græsk. Dette avan cement gjennemgik ifølge skoleprotokolleu baade konsul Henr. Holst, Laurentius og Svend Foyn - og professorerne Conracli og Faye.

Skolens nedre ende la efterhaanden formentlig for dagen eu større tendens til utvidelse, hvorfor den øvre og mindre ende i Greves tid fand t det raadelig at fortrække til et mindre værelse imot gaardspladsen. Først i 'l'hurmans tid vokste borgerskolen saa­ledes, at Almueskolen maatte fortrække og indlogeres ute i byen, formentlig ved begyndelsen av aaret 1853, da en 3die lærer ved almueskolen blev antat, Hans Brun Næss (som var lærer ved skolen, til han døde 24. juni 1884).

Aaret derefter fik provst Beylegaard sat igjennem en beslut­ning om at by.Q;ge egen almueskole, idet han med høiere vedkom­mendes bifald avgav en sognekaldet tilhørende have til tomt, hvor

-202-

da gaarden 262 i Anders l\Iaclsens gate byggedes under skolekom­missær Laurent.ius Foyns bestyrelse - - og tokes i bruk av almne­skolen i januar 1857. Her (i forstander 'l'orkolsens nuværende gaarcl) var almueskolen tilhnse i 27 aar, indt il Tonsbe1'gs folkeskole indviedes den 3. mars 1884."

- Dette er altsaa Hougens ord i saken. Han meddeler des­uten, at de ældste protokoller, som er i behold, er fra 1820, og at det av disse fremgaar, at der da var 64 barn under overskriften "høimesse" og 60 under "aftensang" . Om dette skal si det samme som formiddags- og eftermiddagsskole, eller om de 64 er pligtige til at søke høimessen og de 60 aftensangen, derom tør vi ikke ut­tale os. Der gjøres videre opmerk::;om paa, at forsømmelserne var svært mange. Anmerkningsrubrikkerne er fuldo av antegnelser derom. "Reiser til sjøs om sommeren", "tjener paa landet', "for­sømmer aldeles", "næsten aldeles", "meget" eller bare "forsømmer" , - saadanne uttryk vrimler protokollen av. Videre er eler at lægge merke til , at der var en eld, som ikke fremmøtte til eksamen. Svend Foyn f." ekspl er ::;aaledes ikke tildelt karakter hverken i 1822 eller ~3. Han skal forresten ikke ha været noget "skolelys".

Vi kan opsummoro betragtningeme saaledes: I 1820 var her en skole med to lærere (prest A. 'vV. Grove og

klokker Aasen); do lJolllt til i hvor sin ende av et værelse i den 11nværemlo samlagsgaard og hadde i det l1ole 124 elever, hvorav mango var sterkest i "forsømmelser" .

I 1830 fik skolen navnet ,,'rønslJergs almuo::;kole". Dot O]Jlyses ikke, om der er flere lærere end klokker Aasen. 'l'il eksamen er fremmøtt 121, et tal, som næsto aar gaar Jle(l til 74.

I 1840 or klokker Aasen førstelærer og seminarist Davidsen andenlærer. Barnetallet or 156.

I 1850 er der fremdeles bare to lærere ~klokker Grønvold og seminarist Anders Andersen, eler dødo som klokker og horer i Svel­vik). Barnetallet 138.

Inden 1853 or barnetallet steget til 180, og da ansættes som trodjolærer Hans Bruu Næss. Dot aar blev borgorskolen "skilt·' fra almueskolen, som lla b lov hus vil el og incllogerecle sig "ute i byen", indtil den Hyttet ind i sit nye lokale i Anders Madsens gate i 1857.

- Hougen, som korn her i 1859, var ikke videre begeistret for det nye lokale. Ganske vist var det ot offer, som kommunens mænd likefrem brisket sig av for at fremkalcle Lamas talmemlighetsfølelso, mon det var, sier han, ,,skade, at J.en var opført av utørre materia­ler og i det hele saa litot omhyggelig, at byens ordfører (sagfører Bugge) klaget over, at "almuoskolebygningen var blit et fuldstænilig

- ."

-203-

levebrød for gamle W æmer" - kommun.ens snPkkor og tommer­mane!, eler .idelig mn,atte reparere og "plassere noget'' bi.st og her.­Dernæst klager Hongen over elet usunde naboskap mecl et garveri og "fremforalt don snevre gaardsplads og værelsornes rumforholJ''. ;,Der synes at være tat Utet hensyn til det krav paa sundo o~ hen­sigt,smæssige skololokaler, som dog allerorle den gang var r01st av Hartvig Nissen, Eilert Sundt og skolein spektør, nu provst i Kri­stiania, G. Hansen."

Og h ermed slutter Hougens beret-ning, som heldigvis er fortsat av skolebestyrer O. I-Jansen med en beretning om skolens stilling og utvikling 1860-1900. - -

- - Nuvel.! I den tid, almuoskolen leiet hus i byon (i tiden fra 1853 til 57) hadde (lon "2 sammenhængencle og hensigtsmæssigo værelser", for hvilke betaltes fra først av 30, senere 60 spd. i aar­

lig leie. Overslagssummen for bygningen i Anders Madsens gate V<tr

2660 spd., en sum, som for sikkerhets skyld avrundedos til 2700.*) Dm·til to le n1an 1200 av "opspareclo penge.", som sto el i banken , og de resterende 1700 fik man "laano" av sparebanken. Det var et av disse hyg·o-olio·e laan " som banken selv betaler baade renter og

b b " ' avdrag paa. Beslutningen ow bygningens opførelse er av 1855, og planen er, n,t der skal være 3 "rummeligo'' og l "stort" værelse

samt klokkerbohg. Man trodde vistnok at lut tat godt i og været forutseende den

gang; men elet viste sig snm-t, at man ikko hacldo været forutseende nok. For barnetallet og kravet paa pla.ds steg fortere, end man.

hadde tænkt. I 1866 var som lærere ved denne skole Hougen, Rosaker, Næss

og K. M. Sorenson (dod som overlærer i Kristiania) og skolens første lærorincle, frk. Lind, ansat i 1863 (tok avskecl i 1868). Men disse lærerkræfter strak ikke til, hvorfor der oprettedes en ny lærerpost,, der da besattes mod Knut Kyvig, som allerede dengang hadde været lærer ancletsteds i 6 aar.

Paa den tid strak pladsen forsaaviclt til, at skolebostyrer Hougen enclcla h adde famil]ebekvemlighot i 2. etago.

Men barnetallet økedes stadig og fort, og saa maatte Hougen flytte til clen nuværende P. Thoresens gaard, hvor ogsaa haandgjer­

ningsskolen fik tilhold. Men heller ikke ved 2. otages omdannelse til klasseværelser strak

rmnmet længo til, og man var ikke kommet langt ind i syttiaarene,

*) Efter byfog-dens 5-aarsberetning- kostet den dog 3500 spd.

-204 -

før d8t blev rent galt. Rnmmene a for smaa; eler er ingen ven­tilationsapparater, intet lærerværelse, ingen gyrnnastiksal. En t id leiet man Holte-salen (frelsesarmeens nuværende lokale) ti l gymna­stiksal , men saa opnaadd es ikke antagelige vilkaar der Jænger, og saa henvendte man sig til midrl elskolen om at faa bruke dens gym­nastiksal. Men det vilde ikke kateket Monrad, og saa stod almne­skolen bokstavelig talt paa bar bakke og maatte drive sin gymnastik i godveirsdagene i sit alt andet end dertil skikkede gaardsrum. -

Saad~n sliter man sig igjennem aarene uto·ver, uagtet det med hensyn t.tl rumfo~holdene er saa daar lig, at hvert barn ifølge en i 1873 avg1t beretnmg bare har mellem 681/2 og 87 kubikfot til raa­dighet i de forskjel lige klasseværelser. Paa middelskolen har mazt over dobbelt saa god plads, og i Kristiania har man paa den tid 200 kubikfot pr. barn.

I ntet under derfor, at der kommer krav op om nybygning. . Det er antat, at den første, som mere "offentlig" slog til lyd 1 saken, var lærer Kyvig. Der var her i byen en forening ved navn "Kyrre", væsentlig bestaaende av lærere, og i den forenings haandskrevne avis leverte Kyvig en artikel om skolens fortvilede rumforhold, det usunde naboskap, den daarlige sundhetstilstaild osv. Artiklen, der var holdt i en humoristisk-harcelerende tone vakte . . ' en VIS ops1gt, og da lærerpersonalet nogen tid efter sendte skole-~ommissionen en forestilling, skrevet av O. Hansen, begyndte auto­nteterne saa smaat at røre paa sig, uten at det forresten fordetførste fø~te til andet end oprettelse av en ny lærerpost, hvorved man fik mmket klassernes størrelse noget. Der hadde tidligere været over 50 barn i flere av klasserne! Desuten blev der ordnet med endel ven tilationsapparater.

Det var først i 1878, at byggespørsmaalet for alvor kom op. J?et aar blev der en hel del forhandlind linger mellem skolekommis­swnens. form,and, sogneprest Thurmann, ordføreren, konsul Harbitz, og arkitekt Thrap-Meyer om, hvordan saken bedst skal ordnes.

Der var forøvrig kommet det heldige imellem, at sparebanken med vanlig velvilje har bevilget 3600 kroner til eget gymnastik­lokale for a.lmneskolen: m~n da man ikke blev forlikt om ordningen av dette, g1k beløpet md 1 byggefondet og gymnastiklokalet ind i den projekterte skolegaard.

I virkeligheten blev autoriteterne fort enige her. Det skal være en 3-etages murgaard med 23 værelser foruten gymnastiklokale, sangsal, kontor, bestyrerbolig og bekvemmelighet for vagtmesteren. Anslagsmmmen er 65,000 kroner, og den finder man saa lav, at den sættes op til 80,000.

- 205-

Om hvor den skulde ligge, var der en del uenighet, idet enkelte holdt paa Møllebakken , mens flertall et vilde ha den paa de gamle brandkanoners pladf' paa Slotsbakken. Klokker Kjær, som da var sekretær i formandskapet, fortæller, at der holdtes formand­skapsmøte paa pladsen ved Slotsfjeldet. Hougen, som var tilkaldt, fik ordet og sa: Skolebygningen bør ligge paa den gamle. skyehus­tomt •!} Der er det. lunt og godt, og paa den kant kommer byen t il at utvide sig. Hvis herrerne bestemmer noget andet nu , vil efterslægten komm e til at li over det. - Holtermann , som endda var byfoged og magistrat, nærmest harce ll erte det, og Monrad , som var bestyrPr av borgerskoleii , for hvilken den nuværende middel­skolebygning var opført i 1870, var imot, ela han var ræd for kran­gel mellom de to skolers barn. - Da sa Hougen: Ogsaa av prak­tiske grunde bør de to skoler ligge hverandre nær. Den tid er ikke langt unna, da vi faar en fælles skole for alle barn , og da er det bra at ha de forskjellige bygninger nær hinanden. - Dermed hilste han høflig og g ik. Da saa Harbitz efter ham og sa for sig selv: Hm ! - det kan jamen hænde, han faar ret.

Det er ellers bemerkelsesværdig, at Hougen, som jo raget op over hver mand i byen med hensyn til forstand paa skolesaker, fik saa liten befatning med byggearbeidet. Han g::t greie og fyldige oplysninger, men holdtes ellers utenfor og valgtes ikke i11 ::1 i bygge­komiteen. Det tror man kom av, at de styrende var bange for , at det skulde b li for dyrt, hvis Hougen var med.

Man faar av de offent lige dokumenter det indtryk, at det er sogneprest Thurmann og konsul Harbit-z, som driver arbeidet. Den endelige indstilling, som er av 14. januar 1882, er forresten under­tegnet "Georg Kna p, viceordfører" .

I denne indsti lling gjøres der rede for de forskjelligE forhold: at andre srnaabyer har fløiet forbi Tønsberg med hensyn til skole­lokaler, at byens gjæld er bare 325,485 kroner, som forøvrig spare­banken og samlaget vil betale en god slump av renter og avdrag paa; at kommunen har god indtægt a y sine faste eiendornme og av vandverket, og at den nærmeste fremtid formentlig ikke vil møte med andre krav end ca. 30,000 til Andebuveien, noget til vand­verket og brand væsenet og muligens en del til bryggearbeider.

I henhold hertil foreslaaes da laant paa 30 (forandret til 28) aar 80,000 kr. til almueskolebygningen. · Denne iuclsti lling blev ved­tat i kommunestyremøte den 27. januar 1882, og som byggekomite

*) Sykehuset- hvor Ole Sn·nd~ens villa nu staur- Yar bncndt i 1871 og tomten ledig-.

-206-

valgtes O. H erseth, H . Chr. Seeberg og O. F. Isaachsen. Hr. Isaach­sen bad sig imidlertid fritat, og i hans plads valgtes konsnl W. ·Wilhelmsen.

To aar efter var den store bygning færdig og blev tat i bruk den 3. mars 1884. Det viste sig imidlertid , at da alt var iord en, hadde "skolebygningen med uthus og plankeværk, varmeapparater og minerings- og planeringsarbeider" kostet kr. 113,277.88, hvortil kom en efterskudsbevilgning paa 4000 kr. til forbedring av varme­og ventilationsapparaterne. Hertil kan da lægges 6700 kr. til an­skaffelse av nyt og reparation av gammelt inYentar samt til gymna­stikapparater, mens sparebankens bidrag, 3600 kr., kan trækkes fra. Alt i alt skulde saaledes kommunens utgifter til bygningen være 116,400 kroner.

~verskridelsen kom - har skolebestyrer Hansen opdaget -- av en feiltagelse med hensyn til det areal, som skulde bebygges.

Skolens vekst vil forøvrig fremgaa av følgende tal fra de nævnte skoleaars begyndelser:

I 1860: 238 barn; 231/2 pct. forsømmelser; 3 lærere (Hougen, senere .bankbokholder N. G. Raaum og H. B. Næss). Samme aar oprettedes en fjerde lærerpost, der besattes med K. M. Sørenson, som fik 175 spd. i løn. Kommunens bidrag til skolerno idelhele: Til borgerskolen 350 spd. , almueskolen 205, sjømandsskolen 125. haandgjerningsskolen 70 - tilsammen 750 spd. '

1870: 500 barn i 14 klasser. Tidligere 5, fra nu av 6 lærere; desuten en lærerinde, ansat i 1863. 23.9 pct. forsømmelser. Der er fra 27 til 51 elever ·i hver klasse. Paa byens budgct for 1870 findes opført til skolevæsenet 1500 spd. , men derunder intet til almueskolen. Derimot findes almueskolens lærerløn opført med 952 spd. - und er fattigbudgettet!

1880: 500 barn i l 5 klasser. 7 lærere og 3 lærerinder. For­sømmelser 8.7 pct. Byens andel i skolovæsen ets utgifter 5818 kr. D ertil kommer lønningernc til almueskolen, kr. 9360.00, -- - op­ført under fattigbudgettet!!

1890: 876 barn i 28 klasser. 7 lærere og 10 lærerinder. For­sømmelser 4.s pct. Kommunens bidrag til skolen er opført mecl 20,950 kroner, og nu figurerer den ikke længer under fattigvæsenot.

1900: 1182 barn i 42 klasser. 12 lærere og 23 lærer inder. For­sømmelser ca. 4 p et. Utgift ialt kr. 56,068.61 (derav lønninger kr. 48,488.00), hvorfra gaar statstilskud kr. 12, 791.80. Altsaa korn­m1mens bidrag kr. 43,266.81. (I 1895 kostet hvert barns undervis­ning kr. 36.08, hvorav faldt paa kommunen kr. 28.34).

Paa dette tidspunkt var den store ~:~kolegaard blit for liten, -

. '

- 207

Raa meget for lit0n, at 294 av dens barn, 10 klasser , hadde n<aattet anbringes i midtlolskolens bygning. D et kommer naturligvis for en del av, at don nye ordning kræver, at alle barn skal begyndo sin skolegang i folkeskolen, men ogsaa uten elet vilde don ha været for liten.

Ved aarhundrcskiftet hadlle skolen et personale paa 12 lærere og 21 lærorincler. Av lærerne, som <la var, er K arlsvik flyttet til Kristiania, .J ohnsen er blit kærrmer, Haugseth dø<le i 1909 og Kyvig i ] 911, Slmtvoclt tok avskocl i 1913. G 11 ye lærere or ansat istedettor.

Av de 2llærerinder fra 1900 har 8 forlatt skolen, mens 14 nye or ansat istedetfo r.

Efter 1865 1875 1885 1890 1895 1900

skolebestyrer H ansens beretning var der i 379 barn, 541 705 876

1052 1182

34.:; pr. klasse, 36.1 33.r; 3l.s 31.9 28.1

kr. 10.22 i utgifter pr. barn - 14.66 - ,., -- 20.78 - "-- 23.57 - n-

- 36.24 - "-- 47.44

'' I skoleaarot 1913-14 koster hvert barns unJervisntng ved folke-skolen kr. 73.81.

H vad man aJtsaa ved aarhunclroskittC't fi j)ekulerte paa, var dotte: Hvordan skal man skaffe skol en den placls, som dons utvikling nød­vendigvis krævor? D en f:onigo skologaarcl klarte sig (saavidt) i 25, <len nuværende var "ovorbofollcet", da 15 aar var gaat. Men bortset fra , at man i 1003 av Svend Foyns bo f'ik det garn lo "Minde", som med noksaa store utgifter blev revet ned paa Mollebakken og sat op igjen paa Byfogeclløkken , skaffencle 8 klasseværelser, maatte man vente i 30 aar, før man fik ny skole, den , som nu snart er færdig.

D en nye skolebygning, som efter en av arkitekt Fr. Pettersen utarbeidet tegning, opfores efter det saakaldte en-sidige syst em, det vil st: med værelser bare hl den ene si<lo av korridoren, er i vinkel, saa værelsGmo kommer mor. sydøst og syclve:;t, en placoring, som gjo r, at. de alle :faar sol. Don er i 3 otagm og indoholcler 20 klasse­værelser, lærerværelse og lcontor. I kjælder-etagen or <ler en stor spi sesal, maskinrum for contralopvarmning, waterclosot m. v. I 0n s tclebygning er der gymnastiksal og letlighet for vaktmesteren.

Det hele betegnes av fagfolk som et møn storanlæg. Bare for at nævne en slik ting som, at. barnas tøi skal ha plmls i korridoren, at der er vaskeservant i hvert værelse. fire i hver korridor og drikke­fontæne.

Dens kostende blir omkri11g 215,000 kr. , hvo rtil kommer ea. 20.000 kr. t il itt\·<'nlar.

:d08

Bygningen opføres av bygmester Claus Hansen og murmester AaslaDcl -Fra Kristiania, centralopvarmningeD av Sunde & co., mens de sanitære anlæg er besørget av H. Henriksen, Tønsberg. Den skal tas i bruk efter sommefrerien iaar. -

Fra Haugens uøcl var O. Hansen kst .. bostyrer ti l 14. juli 1895. Fra tla av var rnidrlelskolons bestyrer tillike folkeskolens inspektor mod O. Hansen som overlærer. ·noHo forholcl ophørto, da mitlclolskolen fik gymnasium og bestyroron blev rektor. Efter llen ticl or Hanse11 skolens bestynw.

Skolobostyrer Hansen er fu<l t i Are­mark i ] 848, var først lærer i Svelvik lJWll ansattes saa h er i 1873. I lopet av disse mange aar har han været, sterkt be­nyttet i kommunens tjeneste og <leltat

Skolebrstym· Hrmse11. mo got i foren tngslivet, navn lig i arbeider­foreningens.

Skolens ovrige lærere or (ansættelsesaaret tilføies for hver enkelt):

Sov. Kjær 1885 (ved milldelskolen fra (:)9), Joh.s Birkelan<l 85, H. O. Bjørge 85, Kr. B. Bjorge 92 (hadde før været ved husflids­skolen), O. Dragseth 95, Olav Berge 99, K Olstad 1903, T. Orm­haug 1904, Poter Bergersen 1910, Elling Haugland og W . Ottesen 1912 og Jacob Eide 1913.

Lærerinder: Fru Inga Skatvedt 1879, frøknerne Elise Hytten 80, Bertha Hougen 84, Leonore 'l'araldsen 85, Helene Luml SG. Ma ­ren Gjertsen 87, Marie Andersen 89, fru Anna Hangseth 92, Char­lotte Raaum 92, frkne K . Arntzen 95, Valborg Koss 95, Inga Tor­kelsen 98, Ragnhild Berg 98, Matty O:ftedahl 1900, Inga Jacobsen 1901, Hanna Jacobsen 1902, Ninni Fagelund 1909, Asta Bjonn0ss 1909, Kate Johnsen 1909, Elisabeth Holmgren, Astrid Conrad i og Gudrun Nilssen 1910, Ingrid Anclroson 1912, fru Annette Krog, frk E lise Jacobsen og frk. Signe Pedersen 1913.

I 1913 var det gjennemsnitligo barnetal i klassen 28.1. Hele skolens styrke er nu 645 gutter og 681 piker, 1326 ialt, Eorcl olt-. paa 48 klasser, noget under 27 i klassen i gjennemsnit.

Lærerlønningorne har været jevnt stigende. Det sidste egentlige lønsregulativ, som er fra 1910, sætter lærer­

lønningorne til 1400, som efter 3, G, 9, 12 og 15 aars tjeneste stiger til 2800, hver gang med 280 kroner. Det sidste ald orstil læg or av­hængig av mindst 6 aars tj eneste Ler og skolestyrets anbefaling. -

·•'

-- 208 -

(Efter elet. tidligere regulativ steg man bare til 2400, idet stignings­boløpet pr. 3-aar ela var bare 200 kr.).

Lærerincler fik efter elet nye regulativ 1000 kr., stigende til1700 efter 15 aar, idet stigningen var 140 kr. hvert 3-aar. (Før den tid hadde de bogynclt med 900 og faat 1300 som topløn).

Til <lisse lonninger kommer et midlertidig tillæg, som er bevil get av det nuværende ·bystyre, 200 kr. for hver aarlig.

-- Efter de gamle skololove var det skolekommissjonen, som i første haand skulde ordne mecl skolens anl iggonrler, men efter lovon av 1889 er det skolestyret.

Det første skolestyremøte blev holdt paa raadh usot den 7. ]an. 1890. Tilstede var:

L konsul N. Bugge, valgt av formanclskapet, 2. skomaker T. Garnaas, 3. telegrafbestyrer H. Syvertson, 4. doktor N. Dannevig, - de tro sidste valgt i bystyremøte G. sep­

tember 1889, 5. kst. sogneprest .J ahnsen.

Byfoged Garben deltok som magistrat. Til formantl valgtes pastor Jahnsen mod 4 st. og til næst.for­

mancl Syvertsen, likeledes med 4 st. I juli samme aar fratraadto J ahnsen, og den ny o sogneprest,

provst Ellefsen, blev mod 3 st. valgt til formancl I septbr. 1891 inclvalgtos kjøbm. Henr. Johnsen isteclotfor skomaker Garnaas, som da var avgaat ved dodcn. Ellefsen var formall<l fra 1890 til og med 96. Næstformænd var Syvertsen, clr. Dannevig og dr. Christian sen. Don sidste forrettet som f01·mand und er provston:..: sygdom.

I 1897 blev pastor Bredal valgt t il formanet og vcdb lev at væro det til i 1904, da provst Knudsen overtok Dr. Christiansen hadd e hele tiden været næstformand og ogsaa forrettet en tid under Bre­dals sygdom. I 1902 blev de kommunevalgto medlemmers antal f01·oket fra 4 til 6. - I 1905 blev telegrafist Hyenæs formand og fortsatte til utgangen av 1909, da han avløstos av dr. A1'entz, som derpaa var formand i HllO og 11, hvorefter Hye11æs paany tiltraaclto. Næstformænd i denne tid har været dr. Arontz og postmester Ebbe­son og i de sid sto fire aar provst Am oson .

Skolestyrets nuværende medlemmer or dr. Stonclal, valgt av for­mandskapet, og valgt av bystyret: Underfogotl Garnaas, faktor Gul­brandsen, Ant. Jenssen, fru Hvistendahl, Hyenæs og Søyland. Op­nævnt av biskoppen: provst Arnesen. Lærernes ropræsentant: klokker Kjær: Lærerindernes : frk Kristine An1tzen. D osutPn skolebestyrer Hansen og magistraten, begge uten stemme.

14

- 210-

BorgPrskolen optrær fra 1853 som egen, selvstændig skole. De bestyrere. :-;om Jet i dennP forbindelsP er av intrressP at nævne. 0r:

Katokot ,Jacob .Jacobgeu, fo1lt lH04, lJPfltyror fra. 34 ti l 42, Ja han blcY sognt>prcst i SPm: nnlforer h or 1838, 30 og 41 : dod 82:

Ka.tckot \V. \V. Dietrichson {ra 43 til 48, da h a11 fl ytt.d ti l Shi.Y­

iLilgPr ; Rc•nen• sogneprPflt i BonP, C' 11tle'digct 82: Breclr 1'/wrmann, fø1lt l.Hl6, kat<'ket h er 18LJ:! ) til Gti. ,;ee lt<'l"e•

sognPpn·~t. herstrdR :fra 71 ti l 80; dod fli):

Soren Christian JI!Iounul, to1 lt 1817. J.:.att' kd Em 67 ti l !)l: eJ,HI 00. Monrad var saalNi e::; den ~iclsh· av /Jm·yrm.,kolmtH lw.~t..YL"C.J l"P.

DPn Lmværen de slcolPIH'styrer, kand. re<ll. .John 8o.1Jlrmd, fu cl t. i"> l ,

tiH raaclte i 01. 1 1870 bestorl lærerporso11alP.t foruten av bef:lty ren'n, k a.t.PkPt

Monrad, av de theologisk<' k andidate r .Toachi tn Byt', H. F in eh. 'rh. Crøger, kanJ . filos. H. A. Kjo::>te r ucl og S<' llJinar istorne C. Braarud . Nils Krog og Severin Kjær.

Th borgerskolen det. aar flyttet ind i s in nuværen1le gaard (byggekomiteen var kapt. Valeur, O. C. Berrum, G. C. Hansen, J. \V. Balchen og kateket. Monrad) var barnetallPt mollem 173 og 170, og 1la begynclte don at. omdannE' sig til mi clclelskolo i m edhold av loven 186~1. DI'HJJP 11 omdanne.l';c'" paagik i 4 aar, indt.il uveJ·f:ltP kln.::>sl' eLt VM OJJ'i<tt.. Fra 1875 av hote r llen " midcl elsko lot'. og sam nw an r holcltes <lon førstE' midclelskol0cksamen, til hvilke n fremstillc>t. o; ig ':2 e lever.

T 1895 gik dem kommunaln pikeskole (ogsaa midclel::>kol0) ind i midd elskolen, i hYilken anleelnin g der lJli·Y hyggrt paa bygning<'ll for ca. 60,000 kr01wr, og i 189G begynclto slo ifni11gen av forbrrc'clel:::;P~­klasserne.

1 1900 begynclte skoloaaret. mNl 1'23 gnttPr og 113 p ikPr, og eler blev igangsat en fnrst0 gymTJasiPkl assP , l1 vordtor 0ksmnPn arti um for forstP gang hlPv holdt ved sko len i 1!lOB. Aid i'll den tid lt nr 8() uli'VI'l" tat n.rtiLun. GO paa rc•;tllinje•Jt og '28 J>H<l d<' ll sprogli g- hi :-;to­riske linj e.

I 1913 - 14 0l" d0l" i mi1ldPlskoh\ll 304 ole-ve •r (149 gut.t.t'l' og l i">6 pike'!"), i gymnasid, 5G ('20 gul-ter og 27 pik,•r). AnLal lc• l av kl no;se•r nr i miuclelskolen 11 , i gymna::>iot 3.

Skolens lærere er: . John Soyland, ammt Jt e 1· 1801, rektor;]\. Ell)i l ()];;e•Jt , 70. ewn­

hen•r: N. Ridcll' rvold-.Ton::;Pn . 87, do.: Ka1·l Tl1. :::khiun1, ~H. do.: .Jonnt.han .J oltnson, 95, vod p ikl>sknii'Tl R!), do.; Gnrlmrcl G. G. G liJe•r­H<'ll. 1!)02. do.: .Johan '!'. :Be•rg1•, ()!l, ciCl.: Nvt\l"l"l' Bruun, ] L, d o.~ Ril­ren l:iuttrew, 12. 1lo. ; J ohau Y old , lB . du.: G. F orcllliancl Eojahll ,

- 211 -

1805, VPcl pikc•slwlell 80: \V. R y(• FloL"C'ntz. l~)()!) (1"\yttc>t t-il Kri~t. i ans­snml 1Dl4). T :-;loid uncl<·l·vis<'r dPsut-.<'11 1\ 1·. B,iut·g<' , hen•r vc>cl l'oJk,•­

sko l on. Sknlnm; læn' rindPr Pr: .Jedt;tlllll' Sill<ling, nmmt, Ill'!' I S~):). v,•d pil\<'.'<koiPll :-;om llt•sl_\' l"<'l:_

indt• R!l: Marin E. Umnagcr, \!;), Vt·d Jlik,·:-d,olt•JI S~): (liga ' l'IJr,llld­se•li. !15. do. q4: l:li•ttlt.)''l'lnw. 05. do. 8~1: Aagot.UutHIPrs••n. ~);).de .. S! l:

'Dorill-.he•a M. IJLL!ld og 'l'ltonlis ])nntlC'vig. 1 ltu:-l~i<,J Lltllli·rvis<'J" cl<·.~­

uh•n Astrid Conrn.di, l.:orPrin(lO \'Pd l'olk<'skoh•Ji. NkolPhegP 1'1" 'l'lt.s Anent.z. Skol\'n;; huclget 10.1B- l.\: ('l' tiR.GOO krmwr, ltvomv kr. 24.700

shttslJi dr<l g. kr. 2L<Xl0 ::>koll'jlC'ltgn og kr. 2'2,! l(Xl kotnmtut!'l-il:::;kucl. Hver Pluvs uncl<•rvi:-wing Vt·d dt'll ltui<'n' nllll!'ll."kolD kos!-.n1· ~->an­

l<•clt•::> in,Jt en. l!)() kr .. ltvorav tler fald1•r c·n. (i3 kr. paa knntlt\ILLI<'ll.

Andl'e skolel'.

'l'onsb c rgs off. :-;joma,ncls s kol(_•

lwgynclio :-;iu virb;omhc'l- l. 1\0YC'mbrr l8i)~l , cftPr at skolem; nndt'r­v is tlin gspla.n var blit [a.:-;t.sla.n.t don 2!1 . oktober. Rom l"orsklærN Yar ansat skibsfør0r J. Gran Nicofai8ell og ,;om andot tl ærer ;;kibs[orn (-Jomg Knap. Skolens lwstyrdse bc;;tod a.v ka.tcoket, R. Chr. Monracl. fommml. skibsforer Joh. Colll't JYii"illcr og skibsrctlor H.usc ~h. do to np 11 <1'VIlt av kommmt os t.vrot. og dc•n tn·il.i e ~tv marincdopa.rtt•mPnll'l.

Lolmln var lPil'L i IIoltlJ,.; ga.ard i ICtmnwgaku. -1 el!' l"orlopttl' i">:) flfll" hn.r skolL•Jt lmt, f()lgcnd c fur;-;tPiron·n·:

] 850- tiO skibsførcr .J. Gran Nicolaisen. li)li0- 77 kapt ei n R. Kli1tgPnlwrg. naar

nndta:-; i l KCil. ela Nicola.isc n Yikarierlo. 1K77 7t3 sbbsf. Allnm fra DramnW\1 . 1H78 - 83 prcmicrluitna.nt Gran. 1833-~0 Platon. 18~0--qg kaptein Trygve Hol;.;t. Fra 18!=19 har kapt. C. N. 8tnrilyet

været førstelærer og bostyrer, hvil ko sti 1-lingl'r h:-m flem ,l <'l l's inrlPlt:o~r .

nl' siyn•IO'i',; l'ormH\IHIIIn.t·l'<dg!'tldl' \';t·l·,·l: 11-:;00 - ();3 kateket lHoma.ci. J8(i3 (iSJ premi AJ·luitmwt. Valcm. 18ti~l -- 7J Otto. 1871 - i-\:) kRpi. n,o; locl so lclc•nn. Klue ·k,•r.

18813- 87 sbbsrecl er "Ll.H _:I.l nnsen

-212 -

1897-99 skibsreder Georg Kna p. 1899-1900 lodsoldermand Schlytter. 1900-04 skibsrecler Hjalmar Røed. 1904-08 A. Brechlin Andersen. Fra 1908 inclrulleringsbetj. Alb. A11derson. Fra 1884 har klokker Kjær været skolens kasserer og regn­

skapsfører. Allerede i december 1859 ansattes J1jælpelærore i norsk, engelsk,

regning og skjønskrivning med 10 timers ukentlig undervisning i disse fag.

I 1860 var der ved skolen ansat 4 lærere i navigation. I 1864 oprettecles skolens skipperhlasse mod undervisning i norsk, engelsk, handelslære og sjøret og senere maskinlære. I 1873-74 var elev­antallet steget til 126.

I 1882 flyttet skolen ind i kommunens gaarcl paa Møllebakken. Fra 1894 er der undervist i sunclhotslære og sykepleie, fra 1907

er vocl lov inclført tvungen skippereksamon, hvortil skolen har eksa­mensr.ot, og fra 1908 or der særskilte kurser for kystskippere.

Fra l. november 1909 blev der i forbindelse mod skolen oprottet kontro]kontor for skibsinstrumenter, og fra 1910 drives skolon aarot, rundt med bare en kort sommerferie.

Da skolen i 1909 feiret sit 50 aars jubilæum, hadd e don til da alt ialt dimittert til eksamen 1412 elever. Efter den tid er der kommet til 105 skippere, 180 styrmænd og 40 kystskippere, saa an­tallet av uteksaminerte elever alt ialt er 1737.

De offentlige bidrag til skolen bestrides av staten med 6250 kr. og av kommunen med et tilsvarende beløp.

Det er sikkert, at skolen staar fuldt paa høide med landets bedste sjømandsskoler.

Dens lærere nu er: O. N. Stranger , ansat 1899, Chr. Horgen 1898, H. B erner 1901, Alb. Kvaase 1908. D es uten underviser dr. Arontz fra 1897 i sundhetslære og sykepleie, Olav Berge fra 1900 i engelsk , B. O. Hyenæs fra samme aar i handels-fag og norsk, J oh.s Krøger i sjøret.

Skolens bestyrer, kaptein Christian Nielsen Stranger, er født i Tvedestrand 30. jan. 1871. Gik tilsjøs i 86, begyndte paa sjøkriO'S­skolen i 89 og blev vpl. officer i 92, m on gik i 03 tilbake til h:n­delsflaaten og var tilsjøs med seil- og dampskibe til i 1899, da han ansattes som bestyrer av sjømanclsskolen hersteds. Har· været for­mancl i sjømandsforoningen og er nu medlem av bystyret ..

- 213 -

H u s El i d s s k o l e n.

Den b<'gynclto i 1874 pa.a snokker!ll ester Chr. Borgs ·;·erksted i Fjærrlingon, hvor nogon gutter lcom sammen for at læro træsloicl ]h)S Berg. 8likt llctcl<lc man ikke vod skolerno dengang, og skolen bl ev d erfor ot slags offentlig institution - bl. a. mod bidrag av bræn rltJvinssam l agot. Bestyrelse for skolen blev grosserer Lauritz Ho:fgaanl , skibsreder Olsen, Kalclnæs, og klokker Hougen. Berg bl ev for skole1Js regning senrlt til O. Th. Ødes hu sfl idsskole i Drammen for ved et 3 manneclors kursu s dor at ]JOrfekt.ionere sig som lærer i faget.

Bestyrelsen kjopte cloreftor rlon paa Møllebakk:en staaenclo gantle rønn e, som oprindelig hadde været fattighjom, men som nu eicdos av gamle Hans Wall0e. Om denn e eiendom melder panterogist ret, at Hans Walløe i 1826 fik auldionsskjøto paa den halv(Jol av møll e­huset og voirmøllen , som tilhørte Anders Lindahl , for 611 spd. Det gam le hus blev revet ned, og ot nyt blev opbygget i 1875, hvorpaa husflirlsskol cn bogynclte eler med B erg som bestyrer og mod et par andre lærere, nemlig snekker Malrnoe og kun stclrcior Knudsen. Des­uten undorvistes der i skomakeri.

l 1881 sluttet Borg, og bostyrorstillingen blev overtat av Kr. B. Bjorgo, foclt i Soljorcl i 1859, seminarist fra Kviteseid , med Malmf1'J og styrmancl O. Christensen som medlærere. Bjørge fortsatte 1n ed forskjellige lærere, incltil folkeskolen som følge av den nye skolelov optok sløid som fast fag i 1892, og Bjørge blev lærer eler.

"Husfliden" hadd e 3 partier a 2 timer daglig. JYiicldelsko lens elever beta] to 4 kr. maaneden i skolepenger.

Bygningen blev saa ovortat av barnehjemmet.

-- 21-1 -

:-; 111 e ri s k,,l <'1 1.

Eft.PJ' iniLi;d iv av t'lt dPI av lJ,Yf'IJ" skilJsJ·n,lPrl' ind sL i]l-,, ftlrJJI:J.nd­sk<qwl- i mrd·e dl'11 1:2 .. i<llt. LH!lf) pan , al d<'l' sk uld <' oprd tr•s 1'11 s t.w' rL-1-ikoiP hor i hyl'n. 1nd,.;t-il li ngen l1lrv VPdtat. og hl sty rt' fm slw l<'ll \'algt-I':O f' l<ihm•<lPr Sov. ThoJ·st e11sen, formand, :-;kibsrocl<·r Carl Aug. Nil son og hotPivort Henriksen. JJN lm~lnttes <tvholtlt-, to knr:-;Pr i v i11h"lrl13lvaard,, lnrPrt paft 3 nutan odor. Rom lærrr nnsaUo,.; P. A. l'edersen 111 !'d <'ll lon av (i()() kr. an rlig, l1vilkPt var st.nJP1lS bidrng. llr•11 fOl'rig<' fnttiggaard IJlrv av koJJllllli1H'1l stilkt- h l tli s pos it-iOJl l'rit.

Da Ht'llrikst'n i l8!l7 l'lyl-,(-1'!- l'm hyt•n, bl Pv shiJSI't' d<' r H. 'J'. HauH i111lvu.lgt·, i lwHt-yr<' ISr'n , og i D!J !Ji nv H. A. Bery valg-t-. t-.il [onnuJltl dt·.pr Thon;h-n:-;nn .

8aa hlt'\' Trud vnng so lg t og s tat-.slJidragd. Jlt' dsa t. til [)()() kr., hvorfor lwlllllllllH'lJ l'nl!llt al lll<tarb• lwvilg<' Lj()() til ltu s lt•i<'. Nkolc'.JI fik da i pt(- nar tilhold i l'ru l{aSJJlllHS<' II S gnard paa, Nndr<' langg;tL<' . l1vornft·,nr d!' n l'lyt-t-1'!- t.il l'. A. P"donwm; gnanl Vt'd Hot-.orvet .. lt vcl l' dPn fmmd<'lc•;.; ('1'.

llllicll!'l'tid uhtrlwidd, dc • p<~rli'IIH ' llt-d. Pil ny pla11 [or landet-s sltl<' l'l­skolcr. og l'orh oldt 'IIP i'tJrlt• lllt'd sig. at, P. lL Pr•tlnst ' ll OVt'J-t-.ok sko­lt'llfi drift. 1110t· aL hm c lP -1-\){) kr. aarlig av koii!Jill1110I I og Rlah,;lJiclragd. 'l'il fonnund i lw";Ly l·c \];.;on O]JltævnLn rlepartomf'nt·,ot. kapt.ni11 Wilh. ll 'illw!msen, t.il st_y n'Jilt'dl nJJJ va lgte• by;.;t-,yt·c·l-, lml<PI'IIl<'St-.Pr Ado l{ l.aJ'­

S<' II , og s_ioJJ iall dHfo r!'n i nge11 va lgt-.c' kapt-.. L. A1HIPrS<'1 J. D oparLt'Jll('Jd d tljlll a'v ntP ::;o1 11 C<'ll HOL' Un.rl Aug. Nil;-wn og da lwn var clod , Jmpt. L. Al](lcrSt'JJ, og KillillgRtacl blev st·yn'Jlll'<iiPm . - Honore. har lmp­tr•iJI H . A. J1fe.J;er værl't, l'oniJ<LlHI , og Hl! OI' IHtvlJUfogocl Borge det-..

:::l"klltllgr• n t.il sko ll'n ha.r vn.riorPt. ol'tf'l' tidor11t'. I gmlP t-. idc•r IIJf'd ston' hyr<' r !tar dPn været· minrlr<' oml i de chmrlige ti(lr•r. Jkr rr i dl' 17 aar. skol<'JJ ha r virket., uloksaJIIinert ~71 Piler gjonncm­snit-lig t; lll '. kun-l ll S.

~·

-- 215-

D P11 t Pkni s k P aftr11Skule og h <t1J(leJsskolPJl.

TonsbcJ'fl-' tel.-nisl.-e a(rensknle b~'-gymlt.P s i11 virl<sumhet·. l. oU.ulwJ· 1~1()1. Den 1'1' Pli :1-<Jilrig skol<'. U1Jdr•J·viH11ingP11 var imltil i 1!11:2 tl t' it· paa lmtan<'tll'l'nc· oktobnr - JJmrs - alrsaa G rJlaaJlr'tlt•r. Jll PIJH dt•JJ JIU <'l' 8-Jll<tHllf'tl li g - fm l. sPpt.IJJ'. l,iJ :)0. ;tpril. LO nntl<•rvisniJtg;;­tiJII Cl' pr. Llkr. - ~hd on l.J ce 1·or GO "/o av hLHlgottr•t. EIP.v;ml.a ll d , har svingd. fm 4-7 t.il 74-.

~--ll<olf'nN l'ors te lJ<'sl·y nlisl' IH•s t·otl <tV kn pt Pin Nr' IJI-.) a('o hsr•n. l'ur-111<11111 , k_ioiJIII<!,nd .Marth. l-lan sen , værkSIII! 'Nlt' l' K. ljudv. Hr' nrikf'r' JJ , IIJail'l'm<'st.Pr Jtolllltllg og rl'ld-.or ~oyland , snJJJ var :-;lw lnn ;-, lw:-d .y n'l' del l'"rst-.n anr. St'ltl\l't\ blc•v pn'tJJirw l"il·o~m1d·, Bl'nlf'l' IJ••s lyri'J' , og 1'1·a 1 11 l!)];) l1nr :-d-n,cli-ikontlui<t-.•JJ' PC't-t-<•rsr•n Vcnn•i- sko]f'Jii-i lw;.; ly r<'l'. Nlw­IPns ovrigr• lærrn' var i sidsh• aar: Lng<'niol' Hld-tPll. ovt•rhor''i' lkrg1'. i<L'r''r O. Bnrgf'. lco n•r Kr. H.iorg<', k;qJtc•ill -Wiort'IJtz og t.P l••grafisl.l-:l yc· JIH'.s.

Nkol~>m; 11liV<lil't 'lH ic • lwst·.y roiN<' c•r: J Ir. .Jol1. Nt.<'Jltlal , l'orJII<III'I. rl'ld .or N"ylaJHI, tlis1Hil11' ld-, lJarald HnJJI'ibwn , værk:-;JJl!'slt'l' MarLhim;t·ll (tg ;.;larl"lwndukl-.,,r Pl'lt .cl l' i-;c' JI . F<~g<'ll!' Pr: 'l'Pg ni11g. Jlore~k l'c 'gJtiJig tlg li!HLr'lllat.ik, lllCllmnik, r_y,.,i_ k og bokholrlnri.

'l'onsbergs hanrlelsslm/e r' r t·.ilknytt<'t- 'J'nnshnrg;.; h·k1 1. -aft,•JJHiwl•· Uiltlcr sam 111 0 bnstyrnll:ln m od ti ll æg av Rkibslmøgl<'r BPrlJoiJI r1p; kjnbnmncl Cftrl H_j(jrnskn.u. ~koien s 1Jns l-.y i'C'I' l'r Jlll sbtrl;.;knnclukl."' ' Pc•t,t<'I'SCII. (1v rige læron' or konto1·r;hf'l' H. Alll lc•J'Ht'll, IHtlllcka:-;s,'J'I'I' lUoJJ SOll og tolngr<Lfist Hyc•n æs. Skolen rr gorlkj <'J~< II-, uv dc•part-C'IIII ' II­td, og harlrlo s it forsto skoloaar 1H07-08. Don or r n :2-aarig sko le ·. Elnvantall ot har været 30, ti lrkls litt over dette tal. ;--)kolenarl'l t' l' l'm l. oktobor til 31. mars mod 8 t.i 1n orl:i unclnrvis1li11g pr. uke.

Fagenr e r: Boklwlrlori , handolsregning, norNk IIL <'d hmld l' ls­lwrrospondanco, samt engelsk.

Utgifterne clækkes h elt ved bidrag fra sparclnwk. Sft llliHg og handelsbanken, komm unen og skolopenger.

Begge skoler har gratis lokaler i don h oiore almont>kole. Disse skolers bestyrer, arkitekt Freclrik P etteJ·sen, r 1· fmH i 'l'miJJ,.;r,

\l. juni 1877, blev ansat som assistent ved stctclsin gcn icn·lwntoret liN 21. juni 1901. stadskonduktor l. juli HH3.

- 216 -

Sj.ofar·t .og fangst.

Der er i et tidligere avsnit gjort rode for, h vacl byen hadd e av skut er i begymlelson av sekstiaarene. Un clersoker vi saa skibs­registrct for 1870, vil vi findo betydelig fromga11g.

Gustav Coumd ]Jansen har u Lv ideL Le­driften. Han har "Ariadne", "Chapm an n", "Fjerde November", "Jan .lVIayn", "Nord­kyn '' og "R efonclo''.

J. H. Chi:otiansen har "Caroline", "Chri­stina ((, "Fem brødre", "Nord man el '', "Polar­stjernen" og "Skjold". Han hadde et be­tydelig skibsLyggeri. Et eukeH skib kunde ].;:oste op til30,00U spd . Skibsbyggerietfort­sattel:l , ti l jernbanen kom og eksl>n)jH'imte tomten i 187~1.

Og "L. Dahl m. fl. " var blit stor L rws Dahl. skibsreder

"Dahlejagta", som var et veJkjemlt fartøi baade her hjemme og Danmark (den gik 13 tm·cr om aaret med A. Hansen i:lO m .fører ;

han baade seilet fort og fløi fort) hadde faat mange i sit følge. Tingen var den, atsøn­nen , Thorvald Dahl, hadde været i utlandet og sat sig ind i bedrif­ten, var kommet hjem med foretaksomhet, og den gamle hadde penger , - snekkeren fra Ramn æs had de samlet sig myntsorter i byen, og man slog sig paa skibsrederi. " Josefine", Dahle-jagta.

I 1870 hadde firm aet foJgende skibe: "Atlantic", som fartes av Sev. Thorstensen, ,.Havfruon", ,,1-Iebe", bygget paa Næs i 1868 "Idun'', "Junior" og nOscar". Av andre skuter, som firmaet hadde;

- 217 -

kan nævnes "Lamartine", "Ida", "Salo", "Lin colnshire", som for1i l:lte verl Bermuda­øerne i 1881, "Foldin" (sammen med \Vil­holmsen) og .lVIosos" samt Clara" som

'' n ' kjøptes av Olsens bo i 1883. Thorvald Dahl gnmdla ogsaa den

hvalfangst, som firmaet N. Bugge senere drev, idet han dannet Victor-selskapet mccl I,auritz Berg som bestyrer i 1882.

Men el on største av i:lkibsreden1e er paa dette ticbpnnh nt vibomt A. B. Bull J >aa Fagerllei 111 . Thor mlrl Dahl.

H an bygdu 11 VVillH: lm Tell ·' og ,1'1\e br0cl1'8'' ''') paa Vallø, me11

A. B. Bull.

flyttet saa til N øterø i 1861 , og der o p­førte han elen store gaard, som overlærer, stortingsmancl .J ohnson nu har, og som provst .Jacobsen ga navnet "Fagerheim". Necle ved stranden, hvor der enclnu stod en gammel brænderibygnillg (antagelig den , som lienr. StoltenLerg søkte. om at faa an­lægge i 1821, se side 62) anla han et stort skibsbyggeri,som ikke hørte byen til , ela byens utvidelse først fandt sted l. januar 1877, men som allikevel var av betydning for byens næringsliv.

Det første skib, som A. B. Bull bygde

Paa Fagerheim, var Lindsay.. derefter (i 1864) Formica" stor og· 1i i " '

L

"Høvding·'. "') Deu k om H. Henriksen til Vallø for al smie ti l.

- 218 -

beromt sknt.e. besl.emi for langl'arL. ,. !Invd ing", som t.o ganger fm te emigrant er til New Zcalattd. lwl'mgtd <LV \'(\dlwmJtl('ttde myttdiglwt i kolotti~cringsoienwrl. Dm var endel emigranter ltod'ra, mon d<' rJ o~lc lra rli~triktente ovenfor K1·i~tianirt. Deu blev den 0 110 ga11g [nrl av ku.pt. Berg, som var Bulls sYogur. don <tnrieJt gang av bq>l·. Nonluy.

Videre bygcln lmn "Giarns ·' i JHliR og aaret. efter .. Oio .Moll('J"' t'Olll av skjm11wre paastaac~ aL vawo typisk 'l'ousberg-skule frct riL'II tid,

"Ole Møller".

VJllmi(H dLer <'Lt <LV clwl'entu [or (kl. s lure !'inna Uallll'<~it.lt Pc:m­broke & co. i Lmtdon , med ltvem Bnll ~tod i livlig !'oJTe(llillgsl'or­biudeJse, og som hau kundo takke for, at hau fik sine skiber inc! i Lidem.; bedste fragter paa Australi<t, Peru og Kina.

Det. fortælles, at rla, 11 0lo MøHer" skulcle avsLed for l'orst·e g<t11g i 18()9, var den ·-- som ogsaa billedet viser -- ikke færdig. Mon avsted slmlde den, og avsted kom den den ~~- november merl 14-mands besætning og clesnten smed Tallaksen med kone og to bant, som skulrle til Melbourne. Smed hadde de ogsaa god bruk for. Under skengt arbeide kom efterhaanden takkellagen paa placls. og elet blev en gjild tur paa tre aar. Vor A. B. Bull var endda med onkels skute paa den tnren.

I 1870 bygde han sælfangeren ,,Geyser·· og derefter 11

vVi lhelm 'l'eW' ur. 2, (den første var bygget paa Vallo, men forlist, og ind­kjøpte ,,Broderlandet" fra England , Norges største skib paa den tid, ført av kaptein Riegelsen. Og endelig bygde han lystimtteren 11 Rosanæs", som staten senere kjøpte til oploclningsfartøi for den geografiske opmaaling. Av indkjøpte ski be hadde han desuten 11 Lastdrager' og 11 Loclsen ·•.

- 2Hl-

A. B. Hull , som var [odL i Tnnsborg i 1813, (søn av Lar,; Bnll , som st>ncre Jlyt-ll'l til 'l'okenæ~) var en meget beLydclig ma11d uwd :;clvslænrlige 111Cltittger og fremsy11. Hans kamp for aL faa .larlsbcro·ua.Jtell som ill(lla.mblinJ·e er bekJ'enclt. Forntell elet sLorc b .

;.;kihsbyggcri hadde ha11 sagbruk og høvleri paa Revoddeu, on bc-(h·irt.. ltan fra l'or,;t av hadde sammen merl Hofgaa.rcl og 'l'sdmdi , uten paa. slnLlen drev alono. Tømmer blev for en stor del kjøpt l'ra Ulommm1. · NcLop god forretning var nok cletLe ikke, ela sag­ln·nkene i Frcdrikstadstl'Øket var vanskElig at konkurrere med, og deL krævde desnten :,;Lore kapitaler. Derfor opga hatt dou. Hare

l ,i' Je ll staar nn i o·J.Oil. -- IVIc11 stor forretninbo· drev hau i si a Lid. ·-, M· .. '

t.nulast.ntfnrsel til Am:lralien o. s. v. fimntidio· var !tan ordform· 1ma Nniem i 8 aar, [ra LS{it) til 7G. b

og i11dtrc;.;scrte sig blallrlt andet sterkt, for lJygdem; skoJevæseu. Iler i J,_V\'ll lt01·t.e lt all lih:esom ikke til. og deL hmndte. l'orl.mllr;r JIICLII. at matt lwr - l'm· a.l Hlldgn.R. A . n. Bnlls imllæg i duhat ()IJl

ct.llllL'IIC' anligge11dr;r - l'onLII disku,.;jollsmoLcr 1)(\:·dmntc. aL ilct.n' IJ _y­lJol'gen' htlld(' fa.a onld. Paa N0ten1 var lmn va lgmall(l i'l<'ru g n11 -gu1·. ltagki. ltatl J'Oiili >ik 1101-: iJi"kO fa.J(i( >ict llllUe ll JllCcl bef'olkllittg<'ll.

A. H. Hnll dodu i Jtl77 og uluv begravet, pa.a NIJ!CJ'O, og da ltaJt i~tgu. Jt bam hadde:. Llev forrdniugott cJt.c:rlta.a.ndu n avviklet .. -det vi::;cr sig dog, at· ltrtll" enke saa se n!; ~om i J~'-;7 lwdde "Aumliu «, ., Liudsay ", "Formiea" og "Ole ])[olJer".

I 1870 er " O/se o patt J\aldnæs" l'aa rut·ur; hall, som i 10{):6 hadde 8 >ikibur, har nn bare -J.: "Ba!tiu". " Helga", "Paul Fr\'.rlt-ik" og ,, Svea". -

L. l{o('gaarcl har tre: "Empres", "Norden " og "Vereua". JJcL samme anla! lnu· N. !Jugge, som er i opg<tug; hau har "'l'alis­mau", "Tel egraf" og " ViuLOr ". - Lerche har Lo: "~t .. Johannes" og "Nø blomsten".

Derefter o ptrær ski bene enkeltvis: .J oh.s Br nu har "Nor ", Zernikow "Sylphiden ", .J. .Jen.;oes enke "Commercicn", Rode "Helge". A. f-lchivc "Calla '·. L. Bodin 11 H enry", C. Brnun "Folrlin .. , P. Koss

11 Insula''. - -Undersøker vi saa situationen 17 aar frem , alt.saa i 1887, finder

vi. at AH JJionsen er den storste skibrecler i byen, hvad skibmtes ant.al angaar. Han disponerer følgende b: 11 Dat.o'', 11 Flora", ;,Gem­son''. ført av E . . Jacobsen, ,;Grevincle Karen Wedel", 11 Gungnor'·, "Leif'', ".Martha" og "Salo·'.

I. H. Chri8tiansen har 7: .,Amerika", ,. Carolina ··, "Christina '', .,Christine·', ,.Mathilde", "Nordmand'', "~kiolcl". Av disse var flere bygget paa rederens eget skibsværft..

- 220 -

,,L. Dahl i likviclation '' (Lars Dahl var død i 1873 og Thor­vald Dahl rlode i 1884, hvodor forretn ingorne efterhaanden skulcle avvikles) ]Jarlllc i 1887 skibono ,1Albion" H ebo '' Jun ior" og Otto

l ' ,, ' " ·-·· " J

& Antonio". Firmamwn ot er opretholdt gjonnmn ·L. D;1hl jun., so m gj enn em

aktior er sterkt interesse rt i Rjofart og fangst. N. Bugge hacld e "Aurora", "F ridtjof", "Robert", "Talisman",

"Tonsberg" og 11 Victor". L. Flofgaw·cl l1acl(lo "Agai·JJC" , "EJllpros",

11H eleno'', "St .. P eto ,·s­

burg ·', .,t)igrid ".

Harbitz hadd e "Liv ", ,.Nathanaol", r Ragnhild .. og 11 Vestfold·'.

G. C. }Jansen: "Einar", "Lindesnms" og "RoH". - Joh.s Brnzt: "Solertia'', "Soriddoren" og "'L'l10r". - D. Danielsen: "Prints Mauritz" og "Svanen". - J . Beylegaanl: "Fremad" og

11Henry" . - Otto Thore­

sen.· "Petercl" og "Tl1. Thoresen ". - - B. C. Seeberg: 11Atlas'' og

"Nor". - A. Schice: 11 Call a" og "Veg<t" . -- H . T. Han({: 11Titania''

og "Trio". Ellers optrær skibeno enkeltvis: J. L. Larsen har "Deoclata",

J. C. B.· Wang "Esmeralda" , D. lVI. Z. Bodil! "Arracau", 'rh. Kildahl "Anna Margrethe", som kort efter forliste, A. B. Andersen mod "Emma" og N. F. Lyngaas med .,Elisabeth '' var skippere paa egne skuter, Lerche l1ar "Ilmator", H. O. Bjorndahl "Jean Bort'', O. Her­seth "Jomsborg" , J. B. Roclos enke "Karen Elise", J. Meyer "Marie", H. Aagaard "Rosolut", G. Knap "G. P. Harbitz" og F. J. Hansen "Adriadno", O. Borge ;;Forsoget" m. fl.

Paa den tid hadde byen altsaa mango seilskuter, - og eler blev utfort mangen rask sjømandsllaacl og tjont mango penger. Og man hadde bygget mange i byen og distriktet, - bygget dem i milevis, som folk sa, og kuttet av i passelige længdor; derav don rare facon paa en del av clem -- fra gamn1elt av.

Men saa kom den "nye tilJL' og clampskibene, og llet blev slut mod skibsbyggoriet baado her i byen og i d istriktet. Baade i Vest­fjorden og anllrtstecls.

Man kan tryld si . aJ, don nye tit l l10 r korn moll Wilhel'msen -om ikke 11 oto p mrd tlon gau!lt', saa ialEald llletl don unge, mecl l~on­sul Balvclnn vVi.]J, ehnscll. Dl'll gamlP drev se il skibsred eri - efter­ll attllden i gan:sko stor stil , - rl cn un gll (og t iclsutviklino·en) drog det h ole over i llampen, og dot blev gjPl ll lom aarone en a~ verdens sto r::;te forretninger paa sit omraacle. . Morten vVilholm vVillzelmsen var foclt l10r i byen i 1839. B estemt for fon·.etningslivet, som han var, opholdt lHm sig i sine unge aar en del 1 utlandet, navnlig i Holland, Belgien og England. Da han

_,

- 221 -

saa kom hjem, begyndte han sammen mod .J. ViT. Balchen on agen­tur- og bofragbtingsforrotnin g mod kontor i Kockegaarclen. Kompani­skapet med Balchen blev dog snart opløst, og \Vilh olmsen fortsatte paa egen haand med kontor i Bugge-gaarrlen (0. O. Nielsens nu­værende paa Nedre langgate). men flyttet derfra til Bulle-gaarden, hvor "Vestfold skibsassuran ceforening L' ogsaa holrlt til. Han had.do da Carl .J. Thoresen som kontormancl og kaptein rl'ellef Thomassen som visergut. Efter saa at ha hat kontorer paa L inclahlplanen fra 1876- 78 og derefter i den gamle raadstues 2. eta.go, flyttet forret­ningen i midten av 90-aarone til don gaard paa Storgaton, som Halvdan vVilholrnsen im ens hadde kj øpt Og i 1904 til Ørsnæs paa Nøterø.

Wilhelmsens far, garver Abraham W., hadde en skute; don hette "Sophi e'L, og elet var mecl den. at den "unge Wilhelmsen" kom hjem fra Honfleur, da han var færdig med sit utenlancl sophold.

I skibsregistret for 1870 staar W . vVilhelmsen opført som reder for to seilskuter, bark "Axel", 475 reg. ton, bygget i Kanada 1854, ~ørt av O. Sorby, og ,~MathillleL', 325 reg. ton, bygget i Frankrig J 1840, ført av H. H. Øhro. Det er don samm e Øhre, som nu or materialforvaltor paa Slippell. "lVlat.hilde'· var vVill wlrnsons første skute, kjøpt i 1865, og Øhro overtok don kort tid efter. Den efter­fulgtes snart av "Aksel".

Gjør vi saa et litet hop fremover, fincler vi, at Wilhelmsen har mange skiber. Han kjøper ind, - skibene forliser eller sælgcs. og han kjøper igj en:

I 1876 "Nom ((, som forliste is lastet aaret efter Finn L( son1 1' ' " . ' beskadiget s~and.blev solgt i 87, "lVIathilue" blev bor tbyttet i "Hoho"'', "Ida" blev mdkJøpt og bortbyttet i "Hermes" i 1878. I 1878 blev "Folclin" kjøpt; don forliste i 86 i Mexiko. I 79 "H olios, som blev solgt i 88, i 1880 "Chapman:', solgt. i SD for 19,500 kr., og "T. H. Aschehoug", som forliste paa Doggorbank i 81. I 1881 ,.Zippom(' , som blev solgt i 89 for 13,500. i 82 "'I'emplar", som forliste vell Gibraltar, og "Amerika", som blev solgt til Freclriksstad i Hl()() for 21,000 kroner, i 1883 "J arlsberg(', som i 97 blev solgt til Bremen . i 85 "NystacJ!' , som forliste 1891, og ,.Bernadotte' ' paa 1427 register~ ton, som forliste 1893, i 86 "Baabets Anker" og "Allabama", som begge blev solgt for meget s rn aa belop, og "Treport", som heiler ikke var kostbar, ua den solgte::; i 88, i 87 .,Enterprise", som blev solgt til Frankrige. -

Paa dette t idspunkt hacluo altsaa Will t. \Vi lhelmson clrovet soil­skibsrecleri i et par og tyve aar. Imens var sannen Hal-vdan, fir­maets nuværende chof, blit. vok::;en. Efter at ha gjennomgaat han-

- 222-

clelsgymnasi0t ltallc1e lmn været i fonet.ning h os DaniPl Millh1rg i Hamburg , hos H. Clarkson & co. i Lonclon og desut,l'll i Antwc>rJH'u og Havr\'. Paa rlPn lllaate scerl ig godt utmstd kom han ltjCIII i

H. \i 'ilhcliiiS('?I.

rn ecl H. A. J3Prg som

1886 - s1Prkt in tcressert for dam pski lw. DL•t, smnnw var kapt. H. A. B<'rg, :-;om

hlanlH. andd hadcl0 fort .,At.las" for H. U. ~·kPlH'rll· o o· .. li' i lill '' for '\Vi l IJPilll''l'l l o o·

L_.l b 'f - 'l ,1, ' b

sna n•io-:1-<• d<' to til England ng kjopLc• . ,Talabot·' :fo r ca. 10,000 pou11d,.;. I lc\t. var min dr<' gol lc• tider. og onglmnclc•rnn v i id c• g,i0i'nP sælg<', og man tl'O<illc . ,[!'1-. kunnl' lo11nc s ig at clrive 111 <'<1 noro-:k bco-:ætning. likPsOJll det h ac1c1 e lonnd, sig aJ, i11dkjojlt' og driV l' med t'ngPlske ::>oiHartoior.

D en 20. clecember 1887 gik "rl'alabot" frn, Scharpnoss fo r \V. \Vilholrn::><'Jls n•gning

kaptl•in. \Vilholmsøm; forstc• rlnlllJh·d;:ib!

"Talabot".

J>C't dtPrf'ttlgtPs <l.Y flnr<'. ·- gy• nJWill n-art'IH' av 111angP.

I J.HR!J :tv .,'l'nmsit", 2C)()() hlll dodv. , so lgt t il .ln.JHlll l'llr J.l),()(lll

pnund :-:. N ln:d~l' rskibPt " Tonsborg'·. NO III [ol'iist,c• 27. novbr. DJ .. .'l'annc•cl ". :-;o m forlist,p i ]J(Wbr. !17. og ,,'l'onlL·n:-:k.iolcl·'. ,;olg(·, til .l:tpall for Hl.()()( l pouncl ,;tnrl in g i 1!102.- Samrno anr kmn to ::>ei lskut,,•r: ., Lilldsa.)"·. som A.B. Bull lmllde hat, for]i;.:tc • i Di3 ... Uo:-;mo ... ll!l2 reg. L. o-:o lgt !JJ.

( .. QI,ipnw.n ' ' 1800. forlistc• J.H~l3 ) . !<:ll(l nlig kom t'll JI.Y .. Fnldin· ' i 1H02. IOl'lisLP snnllll!' aar. Deruwd l' l' dPI sl u( lllt'd au:-;kaHc•lsc• nY sPi ls kibl'

- 223 -

Mon a.n:>kaHolo-:en n,v el a m pskilw forts ætter - og tildel::> i ::>tor sti l - dog nwd pans<'l' ibln-ndi'. mw.r konjunkturcmo ikke la.a. godt t i lr!'t.to for kjop. DottP ut LJa,.;:-;P tillen !'l' kan,;kt• tld. som bar været firm aet Will1elmsens a ll er største styrke. I 189L1 blev .,T e rrier .. kjopt.

- solgt til J apan i 1809, i 1895 ,.Tiger". 5400 ton, . .'ryr" 3300. og ,,vVatcrloo ... 1700. l J.R96 .,'1\tlisman·' , 2600, i 87 .,'l'IH' mi;; ... sumlJW stun·nh;P. - forli,.;tn 100G; i 1887 ,.Tita.JJia'· , 1:)000 ton. I li:\!)~ rm­

::>kaffedes ,,rrrold ", i !l!) "'!'hyra", "Alclernoy" og " 'l'hordis·', 1Jegg•' (i000 ton; Jen ::>id~:~te forliste IJ<'L<t Au::>tralia-ky8(·,un 1!)03 .

Saa var llet en pau~:~e til i 1!)0:2 , cla on llJ ,,'raneretl" og "'l'urjo Yike11 " bl ev imlkjupt, beggp 6000 t011. I 1!l0i3 "Sark'', fiJ.OO tou. I Hl04 ., 'l'riko lor". som forliste næste aar. og ,,rrhotle FagelLmd ... 72ll<l.

------· -------------- --

"Thor".

T 1005 11HNm 1

', GliOO, og "rl'anrus" og "'l'abor ", 7200 og (;000 tnn samt ,,.Jetau·'. 7000 (·,on. l1!lOG blev ,,'l'raJJ;;it·' byggc•t, i Fredrik::>shul og nn ny ,)'hord is" i Fov ig; tlt• forliste bcggc• i 1011.. I 190() blt•y PJI(lvidere ,.Tehn a" , 2CXXJ tou bygget i Bergl'n , og an skaffet ,.St. Amlrews", 4800, og aarnt øftrr "Thor" i England, 7600 ton , en spo­cialtype for kuHragt.. T 1008 blev incllcjøpt "TorsdaP·. GCX)(). og ,,GuornsPy", 7100 ton. I Hlm> ,.'l'udclal·', 5700. og i1010 ,,Cnseo ", 71CXl.

[ Hll1 fik recl eriot ,:Tl' rrim· .. , 8400 ton. og ;;alllme aar vPrdom: største lastebaater "'l'olh1s" og ,, Themis", hver p aa 13()(X) ton.

Imens var ,;Elsa", 6CX)() ton , kjøpt fra Bergm1. DPn blov sat. iml i don no t·slm Afrika- og Australia-linj<', sorn bnst.yrn;; av \Vil­hnlmi:i('l1 og Fonrnlc•y & E:gPr i fæliP ,~o-:lwp, og H!llll f'ornt.eJJ "Eisa" - har ,.Atna'·, ,.' l'y;,;la~', .,Rena", .. Yinsh·n:' og .. Lo,;na'· . DeiJJIP

linje har nu og::wa up!at rl'gulær nt(e l><ta fJIIlic•JJ .

-224-

Videre har firmaet sammen mecl Fearnley & Eger kjøpt av skibsreder Bryde Moxikolinjen mecl de to dampskibo ,~N orwcgaL' og

11Moxikano" og et under bygning værende clampskib ,,Amerika".

I 1912 blev indkjøpt do første tank-<lampskibe, hver paa 10,000 ton: "San Joaquin(' og 11 La HabraL', som gaar mod olj e mellem Californion og Chili. Netop nu ~f01·ste maidago 1914) er to lignende gaat av stabelen i Sundorland: 11 MaricopaL' og 11 Belridgo". D e h ar alle faat navn efter oljekilder i Joaquin-dalen i Californion - og koster 2 millioner kroner pr. stykke.

- Firmaets stifter, konsul W. Wilhelmsen, døde i 1911, og fir­maet indehaves nu av konsul H alvdan Wilhelmsen og kapt. vVilh. Wilhelmsen. Kontorchef er Thorvald Berg~ som har været i forret­ningen siden ] 883, kasserer er J. Thorvaldson og skibsinspektør J. O. Edvardsen, som har været i rederiets tjeneste som skibsforer siden 1889. Kontorpersonalet bestaar - utenom cheforne - av 16 personer, hvorav 4 damer.

- Hvor meget disponerer saa rederifirmaet W. Wilh elmsen? Jo, utenom linjerne, som firmaet bar sammen m ed F earnley & Egcr, 35 dampskiber med en samlet drægtighet paa 225,000 t. el w.

Det or - utenom England - det største onkeltrnandsroderi i Europa. Saa langt or man kommet mod den ,.Mat]Jilde", som rede­ri et begyndte med for 49 aar siden.

AH Monsen bogyndte som sjømancl. Født h er i byen i 1844 gik han i m eget ung alder - efter at ha gjonnemgnat borgorskolf~n - tilsjøs og tok 171/2 aar gammel styrm amlseksamen med karakteren "bequem". 22 aar gammel blev han fører av et større seilskib fra Larvik og førte senere i 5 aar J. H. Christiansens "Norclmand". I 1875 sluttet han - bare 31 aar gammel - at fare ; han blev kontorchef hos Gustav Conrad Hansen, men begyndte i 1878 egen forretning og kjøpte sit første soilskib "Telomarkon ''. Aarene ut­over kjøpte AH Monsen flere skuter, saa han - som nævnt - i 1887 var byens største skibsrecl er med 8 skuter , hvilken -flaato yder­Jigore økodes blandt andet ved, at h an i 1893 bygget landets største' seilskib, fregatskib "Fjeld".

Paa dotte tidspunkt bestyrte ogsaa Monsen en betydelig sæl­og bottlonoseflaate, bestaaonde av dampskibeno "Storkoddor", "Westy Egeberg", "Ishavet", og bottlsnosofangorne "E skimo ", "Gungner '', "Haabet" og "Onyx" og dosuten Tønsberg kraftforfabrik, som blev drevet, til hvalloven kom. Av seilskibe utenom de nævnte dispo­nerte Monsen "Flora", "Sæheim ", "Freia", "Fjonl", "F antasi",

..

- 225 -

.,Elsbeth", .,Furu", "Ragna", .,Lady Gladis" og "Samartian", til­samm en ca. 20,000 tons.

Imidlertid gik det mod dette rederi som m ed do andre: so il­skibono blev efter at dampskibct, .. Oseac var imlkjøpt i 1880 -solgt, især bl ev llo det i de gnnstigo t.iclor 18!)!1 og HJOO, og f'loro og flere clampskibo anskaffeclos.

A lf Mon sen, som hadde været meget benyttet i dot offentlige li v (han var bl an dt andet mocllom av den første konsulat­komite) døde i 1897, og hans ælflste søn, C!tr. JVlonse11, som ela var bare 22 aar. fort­satte forretningen i det samme spor og under samme firma. D et disponerer nu 12 clampskibo mod 20,270 t. dw.

Hjalmar Røed - av den gamle skibs­reclorfamiho paa Tjomø - bogyndto skibs­rederi derute i 1891 ved at la bygge damp-skibet ,,Tjomo", som maa.lte 1452 br. reg. A~f Monse11. og kostet, 320,000 kr. D enne rbmper gik i mango aar i amorikanske maanedscertopartier. incltil den solgtos til Moss i 1913. - I 1892 overtok R øerl bestyrelsen av dampskibot

11 Scmcløt', som to aar tidligere Vhr indkjopt av hans far , O. L. Uood. Denne baat blev borte mod manrl og mus utf'nfor Hollanlls kyst, i decem ber 1910.

I 1893 flyttet Hjalmar Røed t.il Tøn sberg og indkjø.l_Jte bark ,;Areola", 946 reg.t. (don blev solgt i HlOO) og kon tmhcrtl> 11 Trym" for kin esisk kystfart ; den solgtos dorute i 1\JO:). I 1005 blevL.A. Christensen medindehaver av forretningen , som nn driYes av !Jam som eneindehaver.

Firmaet disponerer følgende dampskibe: 11 Ull ert' . bygget i 1897. ,.Ulabra.nd(' 1890, 11 1'rym L: 1906, 11 Maud L' Hl07, "MagdaJcmo" indkjøpt 1911 og 11 Sautrat: likeledes 1911. - · tilsammen 22,300 t. cl\Y. - L. A. Christensen er født i 1860. Han or bl. andet næstform. i sparPbankl'11.

Oscar Jlytten er født i Tønsberg i 1857, opholclt sig i si ll ung­dom i utlandet for sin forretningsmæssige ut.dann olses skyld , over­tok saa befragtningsavdelingen hos konsul Alf Monsen og etablrrte i 1888 egen forretning i skibsrederi, befragtning, assuran ce og agentur.

Han har gjennom aarene dels sammen med C. E . Somb, dels fl,lene, dis pr JJ C•rt folgoncle skilw:

15

- 226 --

Fra 1889 bark "Longfellow", 1250 t . dw., oversjøisk fart. For-list 1902.

1900 bark "Ascalon", samme størrelse og fart. Solgt 1901. 1892 bark ""Venezuela", 1575 t. dw., oversjøisk fart. Forlist 1900. 1894 bark "Southern queen", 1575, samme fart. Solgt aaret efter. 1897 jernbark "Camana", 950. Solgt 1911. 1897 dampskib "Louise", 1900 t . dw., indkjøpt fra England.

Solgt 1911. 1899 dampskib "Lyng'', 1650, indkjøpt fra England. Forlist 1913. 1899 dampskib "Lodsen", 1875 t. dw., bygget i Fevig samme

aar. Disponeres fremdeles. Det samme gjælder "Labor", 2300 t. dw., bygget i Grangemouth

1901, og "Laupar", 2000, bygget i Fevig 1905. Desuten som disponent for Tønsbergs hvalfangeri dette sel­

skaps ski be sammen med de øvrige direktører: Dampskib "Bucentaur", 2700 t. dw. Indkjøpt fra England 1907.

Solgt 1913. Staalfregat "Ems", 2700, transportskib for hvalfangst. Indkjøpt fra Tyskland 1910. Solgt 1912. Firemastet jernseilskib "Teie'', 2900 t. dw., transportsk ib for hvalfangst. Indkjøpt fra Eng­land 1910. Haves fremdeles. Derimot blev "Neck", 3000, som kjøptes i England samme aar, solgt 1913.

Videre: Dampskib "Orwell", 6000, kjøpt fra England 1911. og hvaldampskibene "Carl", "Mathilde", "Viking", "Husvik", "Knøl" og "Ruggen". Av disse er de to første indkjøpt., mens de fire an­dre er bygget ved Kaldnæs patentslip og mek. verksted. "Carl" og "viking" er solgt. Desuten er en baat under bygning paa Kaldnæs.

- Hr. Hytten er formand i den vestfoldske skibsassurance­forening, næstformand i Tønsberg handelsbank og medlem av direk­tionen for Kaldnæs patentslip og mek. verksted.

- P. Johannessen er født paa Teien i Slagen 6. august 1874, gik paa Fredriksstad latinskole, til han tok middelskoleeksamen, kom saa hertil i 1890 og hadde ansættelse paa kontor, indtil han i 1892 blev ansat i Tønsbergs privatbank, hvor han var i 12 aar. Da, altsaa i 1904, begyndte han forretning i skibsrederi sammen med kapt. Ole Danielsen under navn av Danielsen & Johannessen med en baat paa ca. 2000 t. dw.. som førtes av Danielsen. .Efter omtr. ett aars forløp traadte Danielsen ut av firmaet, som da fort­sattes av Johannessen alene under det nuværende firmanavn.

Forretningen har gjennom aarene utviklet sig, saa hr. Johan­nessen nu har følgende dampsh:ibe: ,,Vølund((, "Vestfold", "Viking",

'

-227-

"vivat", "Gerd", "Cathrine Cuneo", "Cibao", ,,Sosua", "Bowden" og "Kim"; den sid ste bygget i Sund erland og er paa 11,000 t. dw. Do andre, som er paa mellem 1500 og 3100, er dels bygget i Sande­fjord, dels i Fredriksstad. "Viking" er bygget i Fevig. Hr. Jo­hannessen disponerer altsaa nu 11 dampskibe og har ett under byg­ning, likesom der i den nærmeste fremtid skal kontraheres et til. Derved vil tonnagen komme op i 45,000 t. dw.

- H. A. Meyer, søn av gamle sagføreren, er født her i byen 11. juni 1870, gik tilsjøs i 1886, gjennemgik saa sjøkrigsskolen paa !Iorten og blev vpl. officer, førte derefter forskjellige skibe, der­Iblan~t "Lodsen" ~or _Hytten. Under denne sin skibsfart opholdt han s1g flere aar 1 Kma. I 1905 etablerte han saa - sammen med sin bror, overretssagfører Sam. Meyer - forretning i skibsrederi og bygget da og næste aar "Karen'' og "Bertha", bestemt for Kina_: farten. De kom dog ikke til Kina, idet de straks blev godt an­bragt i Amerika og har gaat der siden. - I 1907 indkjøptes de nmsten nye dampskibe "Anna" og "Magda", det første for Kina­farten, det andet for Amerika. I 1912 kontraherte Meyer en 3000-tonner i Fredriksstad, men solgte kontrakten.

M. S. Pedersen, som gjennom mange aar hadde været skibs­fører og bottlenosefisker - den første herfra, som drog avsted efter bottlenose - begyndte eget skibsrederi i 1908 efter iforveien at ha været dels kompanion, dels som aktieeier sterkt interessert i andres.

I 1908 bygget han "Mathilde" i Fevig. Den efterfnlgtes i 1010 av "Signe", som blev bygget i Snnderland, og videre i 1012 av "Petra", likeledes bygget i Sunderland.

Videre har Haraldsen & søn etpar fartøier, ett for damp oa ett for seil, henholdsvis "Sjølyst" og "Hygæa" . - O. J. Olsen har ~Cap Horn" og "Fr. Hagerup", staalbarker. bygget i 1806 og SJ4.

Man kan ikke nævne eller tænke paa den fangst i Isl1avet, som tønsbergenserne bcgyndte med i slntningen av 40-aarelJe , og som har været og vedblivende er av stor betydning for byen og for 1)1ndet, uten at mindes Svend Poyn.

For det var han, som begyndte. Eller reftcre sagt: Stokke­sogningerne drev sælfangst, Svend Foyn lurte dem kunsten av og gjorde bedrift av det, tjente pellger paa det i ganske stor stil.

~ 228-

Svend Foyn.

Og, derefter gjorde han be­drift av hvalfangsten.

Efter som høist ordinær elev at ha gjennemgaat borgerskolen (lokale: den ene ende av en stue i sam­lagsgaarden) tok han til­sjøs og blev, da det led saa langt, skipper. Han var født i 1809, og paa den tid, han skulde lære navigation, var det ingen offen tlig sjømandsskole her i byen. Men her var en, som underviste privat: Ole Gund ersen Anli, som hadde været i engelsk krigsfan­genskap og der lært navi­gation (se side 51). Hos ham gik Svend Foyn i sjø­mandsskole, - hvoreft ·~r han som de andre reiste til Kristianssand for at faa eksamen, som han ogsaa

fik og blev skipper. Men som skipper tok han - 35 aar gammel -hyre med P. lVlikkelsen fra Stokke paa ishavsfangst i l 844. hvor­efter han næste aar drog ut med "Haabet", som han sammeu med sin bror Lorentz og svogeren Jacob Bull hadde faat bygget paa R evodden, og som blev et mønster for alle senere ishavsskuter. Den første tur gik slet, - Foyn tapte 2000 daler og maatte ta en tur efter en saltladning for at skaffe mynt. Derved og ved bra folks hjælp kom han avsted paany. Da hadde han erfaring og red­skap - og tjente 10,000 daler. Fra da av var han ovenpaa. Det var likesom alt lykkecles for ham. Han la al sin energi, al sin kampnatur i elet, og saa gilc det. Det gik ogsaa med granatharpu­nen, ela det begyndte at bli for mal)ge om sælfangst en, og hvalen fri stet. Han fik granatharpnnen istand, file eueret paa hvalfangst i 10 aar, blev en grundrik ma11d paa det - og fik mange efter­følgere, til held for stedets og landets økonomi.

- I gjengivelsen av byfogdens 5-aarsberetninger er der rede­gjort for , hvad man i femti- og sekstiaarene hadde av fangstfartøier (se side 153 og 158) og hvordan byen paa den tid utviklet sig i folketal og velstand.

229-

'l'ingen var jo den, at det var mange andre end Svend Foyn, som begyndte at hente værclior hjem fra Ishavet, - først gjennem sælfangsten og dernæst ved bottlenose- og hvalfangst.

Sælfangst var det flere, som drev. Først og fremst Foyn, men Cl ernæst Fredr. Hansen, som hadde "Albert" og nNorcllyset" og des­uten .,Hansteen", som nu er brygge i Aasgaardstrand. Gustav Con­rad Hansen hadde nMagclalena", Bugge "Hekla", Bernt Iversen førte "Sterkoclder".- "Niorcl ", "Viking'' og "Samson" var hjemme­hørende i Arendal, men hadde folk og delvis utstyr herfra. Det samme gjælder nCapella" og "Vega", som ti lhørte et svensk rederi.

Bottlenose-fangst var ogsaa i en del aar en betydelig bedrift. Den var det lVl. S. Pedenen, Solvang, som hegyndte med herfra. Efter ~t ha været paa Labrador og fisket laks i 1882, et foretagende, som N1ls Chr. Evensen og Joh. Gullichsen var interessert i, drog han i 1883 paa bottlenosefangst med "Eskimo" , som disponertes av Alf Monsen. - L. Lmtenbm·g begyndte næste aar med "Reykjavik". Og fangst holdt do to paa med til i 1902, -- Pedersen den længste tid med "Patria" - og hadde gjennemgaaende god fangst.

Av andre fangstskuter kan nævnes Fliid" Framu og Flink" ii '?i " i

som Anton Aschjem hadde, sagfører Meyers nM:argaret" , Monsens "Eskimo " og nishavet" , Bugges "Mariane", Car] Aug. Nilsens "Tan-

,gen", "Uller" og "Piscator" (den sid ste blev borte paa Ishavet; "Ull er" fandtes kantret og besætningen død), Aarvolds ,,Saga", A. Krogs "Swalov" og "Sverre(', Anton Gulbraars "Joanchas" og "Restante" - og en del andre i byen og i landdistriktet. Fangsten skaffet adskillig rørelse, men lønte sig ikke i længcl en , idet det nemlig blev altfor lite fisk paa feltet. DerfOl' ®pga de det, den ene efter den anden. Naar :;kutene enten forliste eller blev solgt (for det meste til Aalesund), skaffedes der ingen nye. Den, som holdt længst ut, var O. Akselsen med Aschjems "Fliid". Ja, han holder paa endnu forresten; da H. Ji'agelund Gjersøe m. fl. kjøpte "Fliid ((, fortsatte han som fører. Nu har han dette rederis anden fangstskute "Fortuna". Disse to er paa fangst iaar ogsaa. Sag­fører :&feyers "Gøta (( er derimot ikke ute.

- Men samtidig med, at man saaledes fisket sæl og bottleno::;e, lJaagik hvalfangsten . Lokket av S·mnd Foyns nheld" var det haand­verkerne, som begyndte med J årfjordsolskapet, dannet av smed Conrad Bcensen, den senere saa bekjendte hvalfanger, garver Lo­rentzen, bundtmaker E llefsen, seilmaker Andersen, fabrikeier Gul­lichsen m. fl. Kort efter blev sagf. J. I-I. Meyer formanet i direk-t ionen.

Senere skaffet Evensen sig "Emma ((, og J oh.s IJnm med flere

-230-

startet hvalfangerselskapet Finmarken med Marens Bz~ll som be­styrer. Bull oprettet i 1891 sammen med Foyn Tenvik trankokeri og guanofabrik, men henla sin hvalfangst til Island. Videre dan­nedes Vestfold hvalfangerselskap av C. F. Isaachsen med Lauritz Hansen som bestyrer, og Thorvald Dahl gik igang med Victor­selskapet, som var begyndelsen til Bugges store fangstbedrift. Ende­lig har vi Carsten Bruzm, som først fanget sæl og derefter hval i Davisstrædet og senere paa Finmarken.

Denne fangst gik gjennemgaaende heldig, skaffet god arbeids­fortjen este og mange penger til distriktet, indtil hvalloven kom og satte en stopper for den. -

Men efter den tid er det da blit hvalfangst paa andre kanter i verden og tildels i andre former.

- Tønsbm·gs hvalfangeri var det første herfra, som drog paa Sydhavet . Formand i direktionen og disponent er Oscar Hytten, styremedlemmer K. Ludv. Henriksen og Gmeiner. Fangstfeldt: Syd Georgia. Selskapet blev dannet i 1907 med en kapital paa 300,000. Denne er senere øket ti l 960,000 kroner. Hvad selskapet har av skibsmateriel er nævnt under omtalen av Hyttens skibsrederi.

- Paa vestkysten av Irland begyndte L . JYI. Christensen og Erling Lund, Kristiania, at fange hval i 1908. Selskapet het "Aranmore Whaling co." For dette selskap fisket Lorentz Foyn Brnun med sin første hvalbaat, indtil han aaret efter dannet The Blacksod Whaling co. ltd. med station og moderne anlæg i Blacksocl bay. - Bruun har nu sammen med Herlofsen kjøpt Aranmores station og fangstbaater og vil søke at danne selskap i Spallien.

Videre stiftet Bruun i 1911 "South Atlantic" med en kapital paa 800,000. Bestyrelse er Bruun, formand og disponent., Gmeiner, Krogh-Hansen og Th. Laurantzon.

- Konsul Finn Bugge fortsatte - eller rettere sagt: gjeHop­tok - i 1910 N . Bugges fangstbedrift ved at, starte 1-Iektm·-selskapet med kokeriet "Ronald" og 3 hvalbaater. Bestyrer: Hans Krogh­Han sen, som aaret efter gik ind i firmaet N. Bugge. Fangstfddt: Syd Shetland. Aktiekapital 1,750,000, som nu er utvidet med 750,000 i an ledning av indkjøpet av aktiemajoriteten i selskapet "Hvalen'', Sandefjord.

Senere stiftedes "Kastm·"-selskapet med fangstfeldt paa Vest­Afrika og en kapital paa 800,000. Dette selskap er besluttet op­løst. l\1an gjør regning paa 110 a 115 pct.

- The Mossel Bay Whaling co. stiftedes i 1911. Dette selskap er opløst og materiellet solgt til et selskap, som er under dannelse i Skotland.

...

- Endelig har vi Tay" og tre hvalbaater. og Fridtjof E llefsen.

- 231 -

"At~straZia"-selskapet med kokeriet "Loch Bestyrelse er konsul Monsen, Ragnv. Berg

- Der ligger store kapitaler i tønsbergfolks hvalfangst, idet de foruten i sine egne selskaper er sterkt interessert i andres. En del aY dem har git godt utbytte, og idethele og store har fangsten baade væ1''d og er av stor betydning for byen og distriktet. ·

Det kan vistllok nu sies, at den har naadd toppen. Der er mgen u:ye .;;elskaper dannet i det sidste, og enkelte av de gamle Pr oplos t.

Kanalen.

VI.

DET TØNSBERG, VI NU HAR

Byens bankel'.

'l'onsborgs sp<trobank.

I noie salllli10Hhæng m od en bys muringsliv og :f'orrot.ningsclrift st<ta.r ot stotls bankvæson, ontou man saa til enhver tid har villet indrømme dot aller ei.

Dor blov hor tidlig gjort forsøk paa at :f'aa on sparebank, og naar d~n ikko gik, var skylclon ikko sparobanlnms, men de smaa forholds.

Alleroclo i l.R26 blov dor stiftet 011 spareba11k hor, og <tllP byons kjcndto og moro frcmstaao11de mænd var med. Blandt de , som tog­not, sig for bidrag til grnncHoncl, vm· Carl Stoltcnberg, Nils B1 1li , Ole Monsen, All(lers Linclaill, l)avid Fayo, T,. Aagaanl, apoteker Conracli, J ens og .J orgPn Gjcrsøe, Gl11·. Nc'<'borg, [)it l cf Hviste.n dn li l og Ole \Valbom m. f l. 20 mand slmldo iwlbPtale 20 spl l. hver st,rakf>. men s 30 andro 8kuld o sl<~tffc ::;ammo bolop i rermin er. Og bn,nlu'n bcgymlte altsaa i 1821 i mecl en kapit<tl paa 1100 spcciodaJor.

Men smtta so 1n forholdene var, gik clon ilcko. Uor var liten olll' r ingen trafik Folk satte ikko pongor ind og hadde ingen trang til olJer vilkaar for at laano. Dot var saa smaat stol, at en og and on kviet sig for at være diroktor i den sparebank. Og kapital hacltlo don saa lite bruk for, at do 55 "forstandere(( i 1833 fik sig 10 spd. hver tilbakebetalt, hvorofter man næsto ttar bos l nttot at o p gi dot. I elet forstanderslmpsmøto, sou1 besluttet opløsning, var ~ler hare on totw tilstede fornton clirektionon. Mon oplost blev ban kon altsaa ­saaviclt sees mcJ litt mor ond fulcl clcelming for dem , som hadclo git penger til gruncUond.

Imicllorti.cl forandret forlJO lclono sig i sh1tningen av 30-aarOJlO og især i begynclolsen av 40-aarene, og <lot viste sig at være fulclt paa sin placls, at kjøbm. J. Ni ·srn, tolclkassorer Doclorlein, kjøbm. Hans Hansen, ovortoldbetj., løitnant Lied og kontorist (tolcliuldmægtig) C. M. Nielsen indbød til dannelse av Tonsbergs sparebank i 1846.

- 233 -

Dor tegnedes av 59 personer 83 aktier a 10 spd. som rentefrit laan , og de 830 daler (3320 kroner) var ela sparebankens første formue og Llri:ltskapital, altsaa nogot mindre end don mislykkede sparebanks av 1826.

Tonsbergs sparobanks vi rksomhet bogynclto 8. mars 1847 mod rn direktion bestaaendo ttv kjøbmændeno Henr. Holst, H. Hansen, J. Nissen, tolclkasserer Døderlein, bakermester Lunnevig, kjøbmancl H. F. Hovbræncler, løitnant Lied og kjøbmænclene Chr. Røseh og P. A. Bmun. Farmand var Døclerlein 1847- 51, deroltor Hovbrænclor i 1853 og saa Hem. Holst fm 1854 til 1882. Han bovilgedos on st,orre hæclersgave ved sit 25 aars jubilænm.

At Sparebanken var paakrævet og gjorclo nytte bevises ved do tal, som viser forvaltningskapital, fortjonosto og ntdelto gaver gjon­n om am·en o.

I 18!11 var forvaltni11gskapit,tlon 157,000 kr. I 1856 656,000 og fornnwn ca. 33,000. - 18G6 2,144,000 - 140,000. - 1876 3,387,000 - 265,000.

Fm først av var dot jo snutat. Diroktionen holdt lllOte en gang i uken i "Skipporstuont', som var i den sønclro emlo av Holir. Hans­sons nuværenclr gaard, og eler og ela kunde man altsaa faa onlnet mod indslmcl. De ovrigc bm1ktorretninger blev utført hjommo j 011 stuo hos C. M. Nieltwn, som var baarlo kasserer og bokl10lder. Hm1 bodrlo først i rjynnohergs gam·cl, hvor nu h ~tvnokontorot er, og mtar han var paa toldboden, bes0rget hans hustru banldorrctningerno· 8enoro flyttet lnm til "Bulle-gaarrlen(( (Royal), hvor han fik et egot hmtm· til banlwn, og sonoro t.il Lunclblads gaanl, hvor l1an likelPLlos l1adde kontor.

Ordningen var længo den, at Nielsen hadde en viss andel av fortjr:nesten for at besørge bankens samtlige forretninger, og da dissa fik litt omfang, betalte hau O. Herseth og N. G. Raanm, som var lærer ved Almuoskolen, for at hjælpe sig.

I 1858 avort0rte banken efter tomt for at bygge gaar·cl, uten ut el et førte til nogot, mon i 1860 kjøpte man av Hem. Holst den byg­ning, banken cncln u er i, og som var opfort av lodsolclormancl Otto Foyn, for 7500 spcl. Man brukte bygningen i det væsontlige, som den var (Jon or opført av hollandsk mursten), indtil man i 1880 foretok betydol.igo foranclriJ1gor med den. Det nuværende ekspocli­tionslokale skaffocles vocl, at man slog to værelser sammen, man byg­get ut en portindkjørsel for at faa den inclgang, man nu har. for­hoiet bygningOJI 4 iot. osv.

- 234 -

C. M. Nielsen fortsatte som bokholder til i 1862, da O. Haseth , som dels h adde været assistent hos Nielsen, dels nwisor holt fra 1853, ansattes i den selvstændige bokholderstilling. I 1885 sluttet Nielsen som kasserer (han el ode i 1895) og efterfu lgtes av H erseth . Fra da av var Raaum bokl10ldor. og Georg Nielsen tiltraadto som assistent. Da Herseth saa trak sig tilbake den l. april 1908 efter en lang og fortjenstfuld virksomhet i sparebankens tj en es te, ansattes Georg 1Vielsen, som er den første kasserers søn , som kasserer, og fra l. april190U, da Raanm døde, har Aug. Christiansen været bokholder.

Som formand i direktionen efterfulg~

t es Henr. Holst av konsul J. H . Christiansen, som var i denne stilling fra 1883, til l1an døde i 1904, altsaa i 21 av byens ut­viklingsaar. B etydelig forretningsmand som skibsreder og paa anden maate og en av de allermest benyttede i kommunens tjeneste i sin tid.

Efter konsul Christiansen valgtes An­llers Lm·se11, som i en lang aarrække hadde været m edlem av direktionen, til forma11d. men fih: bare ti aar at virlw i, da han ~

Konsul Clwistiansen. som før n ævnt - døde allerede i 1\:110. Hans efterfølger blev JYiarth. Hansen, so lll

efte r i en aarrække a.t ha været suppleant var i direktionen fra l. jan. lUOl , da Sev. Dahl fratraadte. / -

Marth. I-fansen er født i Ramnæs i 1850, kom til Tønsberg 11 aar gammel og begyndte som kjøbman cl i 1874. Han valgtes i 1890 ind i bystyret, var i 13 aar medlem av formanclskapet, m en fraba sig valg i 1913. Han var en del ganger valg ­rnand, i en række av aar formand i løkke­kommissjonen og har forøvrig været m od­lem av de aller fleste kommunale komiteer og kommissjoner. Mcwth. Hansen.

Forøvrig b estaar direktionen av skibs-recler L. A. Christensen, viceformancl, kjøbmændene Søren Andersen, Hans Chr. Evensen , Peter P etersen og grosserer Thorvald Gran.

Da Sparebanken i 1897 feiret sit 50-aarige jubilæum, forelaa der en beretning, som gik ut paa - for at fortsætte de foran givne ap­lysninger - , at forvaltningskapital og egen formue var

- 235 -

i 1886 3,728,000 og 440,000, i 1896 5,046,000 - 618,000,

oo· at Sparebanken gjenn em aarene hadde git bort til kommunale o~ andre formaal ialt 322,472 kr. og betalt i skat til kommune~ næsten 69,000. Av de ,.gode gaver" var de største beløp gaat til vandværket (ca. 102 , 0~ JO), til skolebygning vel 27,000 og til den nye kanal (:)6,400, osv. Der var ogsaa oprettet et jubilæumsfond p aa 10,000 kr., hvis renter i portioner paa 25 og 50 utdeles ved jule­tider til værclige trængencle i byen uten fattigunderstøttelse. D ette fond er senere forhøiet til 20,000 kr.

Eftet· jubilæumsberetningen er der nu gaat 17 r egnskapsaar. l diss e aar har Sparebanken indfriet resten av det gamle vandværks­laan med 37,800 og begyndt paa det uye, som den har lovet at dække 70,000 rw. Den har illdbetalt 8 aarsterminer. Likesaa har cl en i samme tidsrum imlbetalt resten av kanal-laan et m od 47,200, - - re~:;ten av el et gamle skolelaan m ed .J-2.672 og overtat avdragen e jJaa. bankens laan til den 11yo skolebygning, som nu er snart færdig. D et e r paa 200.000 krm1 er. I t iden 1807- 1!)02 foict clon GUOO kr. t il de 4000. den før hadd e avsat til opføre]:-;e av et bad, og eftcrat bad eL er bygget. har den betalt r enter og a\'clrag paa gjælclen. Videre har Spareba11ken i de 17 aar likesom tør vedblit at gi gode gaver til træplantningen, barnehjemmet, musæet, gamlehjemmet, korsang i kirken, tekniske aftenskole, folkebiblioteket, tuberkulose­hjemmet, menighetshuset, frivillige fattigpleie, barnehjælpsforenin­gen samt til en række foreninger og institutioner m ed forskje llig­artede formaal. H vad den i de 17 aar har fund et at kunne a ,·,;c til kommunale og andre form aal, an drar til elet smukke beløp kr. 365,000, i'>Om tillagt, hvad den før juLilæet hadd o git bort gjør ialt ca. 687,000 kroner. Samtidig har banken øket sin egen lmpital. :;aa rlenne, som ved utl øpet av 18\:lG var 618,000. var steget t.il 1,0\:IG,OOO ved sicbt.e aarso pgjør. Forvaltningskapitalen var i r-;icl:-;to regnskapsaar he JJ vecl 10 millioner kroner.

Sparebankens kontorpersonale e r nu: Georg Ni lsen, ],asse rer, Aug. Christiansen, bokhold er, og assistenterne Lars Hvam, ansat i 1908, Peder Sørensen, ansat i 1910 og Mathias Bull-Larsen, ansat i 1911.

De første revisorer var kapt. Bl.ix og L. Bodin, og derefter reviderte politimester And ersen og C. Berbom i mango aar. I 1896 indtraadte J\1. B6l·bom i gamle politimesterens plads, og kort efter traadte Riddervold-J en sen ind efter C. Ber bom. Riddervold-J en sen og M. Berbom har saaledes revidert nu i 17~18 aar, dog saaledes, at varamanden, agent A. Krog, har været i funktion, naar Ridder­vold-Jensen har været paa stortinget.

-236-

Sparebanken bygger nu paa hjørnet av M~llega~on ?g Øvre langgate ny gaarcl, som den haaper at kunne flytte mel 1 vaaren .1915. Den er tegnet av arkitekt Nils Reiersen, Kristiania, og skal koste alt ialt omkring 1 /~ million kroner. Arbeidet utføres av Svendsen & Kjeldsen , h ersteds.

T onsbcrgs privatbank.

Fm 1847 til 187U V<tl' sparebanken _]Jrakt[sk talt alene om <tt væro bank her i. byon. Ganske vist blev Sems sparebank oprottet i 1855, mon for byen spilte elet ingen nævneværdig rolle.

Men saa i 1870 fik man Tønsbergs privatbank som en naturlig følgo av opgangen i elet h.elo og trangen til olmt ]JOngeformiclling.

Den forsto di rektion bos to el av skibsreder Gustav Conrad !lansen, sagt. P. Koss, konsul N. Bugge, konsal Rode og sk[bsreder Harb[tz.

Som ban kclid ansattes Carl Krilge1·, {orlt i LUbeck i 1846. Han var utdannet i en tysk bank, men var kommet til Kristiania som kon sulatsekrctær hos goneralkonsu] Petor Peterson. Paa den tid var altsaa hr. Krtiger bare 24 aar gam mol. Personalet bestod fra først av av tre ma.ncl: ehofen, J. W. Balehen som bokholder og en assi­stent.

Privatbankens første kapital var 400,000 kr., hvorav en fj erdepart blov inclbotalt. I 1884 blev kapitalen utvidet til det dob-

Cm·l Kt·iiger. bolte og i 1899 yclerligere efter on kurs av 168 pot. til 11/2 million, hvorav incl­

botalt 375,000. I .1912 gjordes den forandring, at eler bl ev 6000 aktior a 150 kr. = 900,000 kr. , fuldt inclbotalt. Do nye a.ktier stod i en kurs av 240 kr. Overkursen blev tillagt reservefondet, som nu er paa 794,000 kroeer.

Den første formand var - som nævnt - G. C. Hansen, som i 1872 avløstes av T.1. Hofgaanl. I 1873 er Hansen atter formand, mon næste aar blir Hof'gam·d det likesom for alvor, idet han fort­sætter til og mecl 1886. bnens var - i 1882 - Carl J. Bjerkelund kommet incl isteclotfor Rode, som var dod .

Privatbanken begyndte sin virksomhet i konsul Berrums gaar·cl, men kjøpte i 1883 hospital- og sprøitehustomten av kommunen _for 16000 kronor, hvorpaa den rwværenclo bankbygning efter tegnmg

231

<iV ark it0kt W0lhav0n blev npfort av nnHm0ster Moss. alt ialt ca. 60,000 kroner. Senere har privatbanken naboeien dommen t·.il og med den gamle raadstuc .

D0n kost.et·, ogsaa kjøpt

I 1887 blev Kna:p fo nn aml og fortsatte i st illingen t il i 1904. Bjerk0lund (lo<lo i ~)3 og blev eH.erfulgt i diroktionen midlertiuig av skibsreder Otto Thoroso11 og <l erefkr av overretssagføror J. Meyer. I 97 kom kjobJil. Lcisner i1H I istedotfor Harb[tz , :-;om var fl yttet tll Kri~:>tiania.

I 1900 bestod J irektionon av Knap , Meyer, LorPntzen , G moin er. P. Thoresen. I 1902 valgtes Hj. Røecl istecleHor Meyer. som da var avgaat vocl <lodon. i 1903 konsul Lyngaas istodetfor Lorentzen, ;,;om var døu, og i 1904 kon;,;ul Chr. Monsen istdetfor l-toed.

I HJU5 blev P. 1'/w?'e!Sen formancl, l1vad ha11 fromdoks or, og som nyt m ocllo!Jl cKnap trak sig tilbake) H. T. Hanff. I 1DIJ8 valgtes H onr . .J olml:len istedetfor Gmoiner.

I 1909 besluttecles, at direktioosrnetllt•mmenios antal ~:;kulcl o rc­dueores til tre, og valgt blev P. 'l'lzm·esen, fm·Jllattd , ,Jar. O. Ly11gaas. næstformaml , og Chr. Monsen. - Repræsontantl:lkapet nr paa .LO molllemmer. Dets ordfører or ovenetl:lsagf. Laurantzon.

Tønsbergs privatbank var ingen stor bank fra først av, mon den er bht det ofterhaanclen, saa nu or den et meget betydelig penge­institut. Dons omsætn ing, som i 1875 var omtr. 2!1 millioner kroner, var i 85 øket til 42 millioner, i 1900 til 72,600,000, i 190(> til88,500,000, i 1910 til 96,341,000 og i 1913 til 135 millioner kroner. Utbyttet, som begyndte mecl 4 pot. i 1871 , ::;tog til 12 i 1880. Det har nu siden 1895 været 10 p et. Aktierne har alt id l:ltaat i betyclol ig over­kurs. For øieblikket opgis deres pris at være 176 a 180 pot.

Privatbankens chef den h ele tid har Carl Krilger været. For­øvrig har banken nu følgende personale: Ant. Jacobsen, hovedbok­holder, ansat i 1890; Chr. Abrahamsen, hovedkasserer, ansat 1875 ; B. Bonde, sekretær; Arnt Hanssen , unclerkasserer; Sigv. Sørenson og Alb. Ekolund, bokholdere, samt assistenterne H. Aslaksen, L. Roberg, H. Thoresen, Steen Hansen, Eivind Hytten og J oh.s Rofgaard.

Revisor don h ele tid har fhv. kjøbmand og kæmner L. U Llitz været. Den anden har skiftet. Fra først av sagf. \V. Søronssen , som efterfulgtef:l av advokat Chr. W. G. Barth. Da han i 1899 flyttet til Kristiania, blev stillingen overt.at av overretssagf. Peter Knudsen, som fremdeles har den.

- 238 -

Tøn s b e rg s h a nd e l s b a nk

stiftecles 1. febr. 1899 med en aktiokapital j paa l million kroner , hvorav fj erdeparten indbet alt. D ens første clirekt i.on var k:iøbm. Thv. Bruu, formand, kjøbm. Ant. Aschj em , skib ~:n·eder Oscar H ytten o o· bankchef Thv. Thorst ensen. Fra 1903 blev A schjem formand, men f;røvrig har der ingen forandring været i direktionens sammensæt­ning, før Brun avgik ved døden i 1913. Da blev konsul Ørstecl­Falck indvalgt. R epræsentantskapet er paa 12 medlemmer m ed konsul B. vVilhelmsen som ordfører.

Fra forretningens begyndelse var Thv. Thorstensen , tidllgero kasserer i Tønsbergs privatbank, bankchef. D a han døde i 1905,

rykket den ticlli.gere bokholder, Fredr. Anderssen, op i bankchefsstillingen.

Pr. l. juli 1912 blev eler med bankens kapital gjort den forandring, at den blev n edskrevet til det indbetalte beløp (250,000 kr. ), men samtidig blev den ved ny tegning a 115 pct. øket med 350,000, saa aktie­kapitalen nu er 600,000 kron er , fuldt ind­betalt. Overkursen bl ev tillagt reserve­fondet , som derved steg til 188,000. Ban­kens oplagte fond s er idethele 248,000.

Handelsbankens hemgang belyses med F1·erl·r. A 11 de1 ·.~se11. følgende stigning i omsætningen: I 189~)

(11 maaneder): 19 millioner, 1905: 35 milli­oner, 1910: 58 millioner, 1913 : 1~1 millioner. Fortjenesten var i det første driftsaar 12,000, i 1913 105,000 kroner. Utbyttet var i 1901 til 1907 5 pct. , 1900- 10 6 pct. , 1911, 12 og 13 7 pct .

Fra starten av hadde banken lokale i den gamle raadstue, som i mellemticlen ha<lde været butik og kontor . og som va r om­ordnet til ba.nkons bruk. R øs ten HJ13 flyttet den ind i L øveapotekots gaa rcl, h vor den h ar faat et moJ erne og i enhver hensBend e ticls­m a-Jssig og smukt banklokal e.

Handelsbankens personale er - foruten bankchefen , hr. ATHl erss fln -- Gunclcr Abrahamsen , bokholder ; H alfd an Monsen , ka >;seror ; .Tacob Myklegttard, sekretær, og assistentorne Theodor Nilsen , .Johnny .J ør­gensen , Asmund Christoffersen. R eidar Lind, Anton Soby og Fridtjof B erg. R evisorer er pohtimoster B orchgrevink og kon torchef Math .

P oclr>rsen .

- 23SJ -

S e m s par e b a nk.

Denne sparebank, som jo fortrin svis er en bank for Sem, men hele t iden har hat sit kontor her og ogsaa har hat og har adskil­lige forbind elser mod byen, blev stiftet allerede 5. mai 1855. Den første direktion bestod av grev 'Wed el, formand, O. Morgenstjerne, l\f. Laane, J. Thams, P . Fadum, Hans Undrnm , Hans Myhre og skibsreder J. Bull, Kjelle.

Bankens første kasserer var O. Askeløf ; han traadte av i 1872 og efterfulgtes av L. vVaalmann, som i 1888 avløstes av M. O. Hansen. Den nuværende kasserer , som har stillingen fra l. jan . 1914, er Emil Levordsen. Bokholder er Helge L. Semb, ansat i banken i 1898, og assistent Arnt Horgen , ansat iaar.

Den nuværende direktion er N. O. Lw·sen Ullenrød, formand, O.H. Antonisen, O. Olsen Nanen , Edv. Larsen Ilebrække, B. Styren, Joh. Bjerknæs og Karl Borge.

I den senere tid har Sem sparebank hat adskillig fremgang. Mens den i 1907 hadd e en forvaltnillgskapital paa ca. 2,050,000 kr. og en formue paa 88,000, var tallene i 1911 øket til 2,860,000 og 146,000 og ved utløpet av 1913 til 3,230,000 og 199,000 kroner. Nettofortjenesten var sid ste aar vel 30,000 kroner.

Tønsberg , sel fra havnen.

- - 240

Elektricitetsverkerne av 1898 og 1913.

1\orske byC'r hadd e begynut at· skaffe s ig eleldricitot til lys og

kmlt ... Nærmest paa foranledlli11g av disponent .Jolu; Bull gik ma11

oo·saa her igang. Aktier t,eguedes, og aktieselskapet Tøu"Jwrg b .

elektricitetsverk konstituertes den 3. juni. 1898. Kap1talen var 68,500 kr. , som aaret efter økedes til 85,000. Koncessjom;tiden var

15 aar. Driften begynclte i mars l Rfl9, idet dog leverandøren hadde hat

litt midlertidig drift i forveien. Anlægget hadde drivkraft fra 2 dawsongas-motorer a 40 heste­

kræfter , men som nok ikke ga denne kraftmængde. Det kostet 100.000 kroner. For at faa anskaffet en tredje, større motor (paa 80 l;estekræfter) tegnedes saa i 1900 lJreferauceaktier for 30,000 kr. Den store motor kom i drift høsten 1901.

Verket ga underskud fra først av, og ma,n hadde meget at ,;tri med, blandt andet voldgiftsskjøn overfor entreprenøren og sobmmal fra naboerne paa gruncl av ubehagelig lugt og rystelser. ::;om yerkct avstedkom. Naboerne fik ca. 8000 i ::;kadescrstatning. I 1\101 --02 viste dog regnskapet litt overskud, og for 1902-03 utdeltes 8 ]JCt.

utbytte, uagtet man ha.J.cle en pantegjæld paa 20,000 kr. og mange forbedringer at bekoste. Men elet aar levertes eler strøm for 29,000 ];:r. (den var dyr) og overskuddet var 7800 kr.

Senere blev intet utbytte utbetalt,. I regnskapsaaret 1904-05 var indtægten 31,000, men da avbetaltes paa pantegjælden. Der blev ogsaa krav paa prisreduktion, som i nogen grad maat.te imøte­kommes, og da re1Jarationer var blit nødvendige, gik overskuddet 1906-07 ned til 6600 kr.

I mai 1907 traadte disponent Bull av som formand i direktio­nen, idet han fraflyttet byen, og bankchef Kriiga rykket op. Mon høsten samme aar valgtes advokat Ch1·istiansen.

Paa dette tidspunkt hadde verket store vanskeligheter. Det var dømt ved høiesteret til erstatning til naboerne, - der ruaatte utføres reparationer, og penger var ikke at faa laant. Man maatte derfor knipe og spare - og rekonstruere selskapet. Det var for­længst overbelastet, saa elektricitet til kraft eller lys var det ikke m~lig at opdrive for nye kunder.

Rekonstruktionen foregik paa den maate, at man nedskrev ak­tierne fra 250 til 20 kr. og tegnet 33,700 i nye preforanceaktier

. '

241-

(de gamle var tidligere inclløst). Og saa skaffedes der en ny motor paa 82 hestekræfter, mens en av de gamle smaa blev utrangert.

Slik ruslet da det gamle verk ivei aarene utover. Det gjorde nytte paa sin maate - baade for industrien og ved at skaffe lys i gater og i hus, bedre lys, end byen hadde før. Men en sterkt begrænset mængde elektrisk energi var det, det hadde at by paa, og kostbar var den ogsaa.

Der var derfor alle gode grunde for at søke en ny orclning. Og den ne hadde ela en av formandskapet nedsat komite, be­

staaende av K. Ludv. Henriksen, Th. Marthinsen og Finn Wilhelmsen, i længre tid før utlø]Jet av det gamle verks koncessjonstid, søkt efter. Den hadde overveiet anlæg av dampverk og forhandlet om overføring fra forskjellige steder, indtil man indgik kontrakt med aktieselskapet Skollenborg.

Kontrakten, som blev godkjendt i bystyrets møte den 30. decbr. 1910, blev undertegnet paa kommunens vegne av ordfører Søyland den lJ. juli 1911 og av aktieselskapet Skollenborg 5. september samme aar, gaar i det væse.ntl igste ut paa følgende:

Skollenborg er forpligtet til at levere foreløbig indtil 1500 heste­kræfter, og senere - naar Laagen blir regulert, saa den faar en minimumsvan::lføri11g paa 30 m. 3 pr. sekund - indtil 2500 heste­kræft.er. Byen har ret til at skaffe sig paa anden maate, hvad den maatte trænge mer, end Skollenborg har anledning til at levere. Overføringen sker med en spænding paa 46,000 volt, trefaset veksel­strøm, 50 perioder pr. sekund. Fjernledningen bekostes ay Skol­lenborg.

Tønsberg betaler GO kr. pr. hestekraft pr. aar efter maaler i sekundærstationen i Sykehusbakkon, beregnet efter største gjennem­snitsforbruk i en maaned, dog mindst 500 hester. Skollenborg maa ikke levere strøm til andre bykommuner i amtet til billigere priser uten samtidig at reducere for Tønsberg tilsvarende. Desuten skal prisen nedsættes, hvis et andet kraftanlæg med en effektiv ydelse paa mindst 500 hestekræfter leverer billigere elektrisk energi til nogen anden nuværende kjøbstadskommune i amtet - alle strøm­leveringsforhold tat med i betragtning. Dog skal i de første 10 aar ingen nedsættelse finde sted og i de resterende 15 av kontrakts­tidens 25 aar ikke lavere end til 50 kr. pr. hest pr. aar. - Skollen­borg har ikke ret til at levere strøm til andre end Tønsberg kom­munes elektrieitetsverk indenfor det omraade, som begrænses ved en eirkel, trukket 6 km. fra 'I'ønsbergs kirketaarn, - dog saaledes, at hele Nøterø regnes med til omraadet.

Kontrakten er bindende til l. jan. 1937, men hvis ingen pris-16

-242-

reduktion har fundet sted, er Skollenborg forpligtet til leverance i yderligere 25 aar paa kontraktens betingelser, men isaafald maa byen ha krævet saadan forlængelse av kontrakten inden l. juli 1935. Hvis prisreduktion paa byens forlangende har fundet sted, kan Skollenborg hæve kontrakten ved utløpet av 25-aarsperioden, men maa da ha git 3 aars varsel. I-Ivis dette ikke er gjort, maa Skol­lenborg fortsætte i 3 aar fra opsigelsesdagen. - -

Overensstemmende med denne kontrakt maatte da kommunen sørge for at faa bygget transformatorstation og faa lagt kabelnet i gatene m. v. Som anlægsbestyrer ansattes fra l. aug. 1912 ingeniør Sig. Hall-Hem·ilcsen, og de forskjellige arbeider blev straks igang­sat, - det gjaldt jo at faa det hele færdig i løpet av l aars tid. Det lykkedes, og strømmen blev sat paa den 23. august 1913, hvor­efter da abonnenterne t ilknyttedes litt efter litt høsten utover. Overgangen blev gjort let derved , at kommunen kjøpte det gamle elektricitetsverk for 55,000 + dækning for paaregnet driftsoversknd for resten av koncessjonstiden. Derved blev den istand til at drive begge· verk samtidig og koble over , eftersom man rak det.

Det nye verk er blit betydelig større end forutsat. Alt ialt koster det antagelig omkring 400,000 kroner, men saa har det all e­red e nu (april 1914) ca. 2000 abonnenter. Men derved er de 1500 hestekræfter, man har disponible, før Laagen blev regulert, ikke opbrukt. Man regner, at med det, som nu er bestilt, er h enved 1000 hester disponert. Saa der er adgang til videre utvikling.

Fjernledningen er 87 km. lang. I byens gater er der 6.r, km. kabel for sterkstrøm og ca. 14 km. for lav spænding. D ertil kom­mer i byens utkanter et luftnet paa ca. 10 km.

Og de tre gate-"løgter" fra 1841 er øket til 283 elektriske gate­lamper med en samlet lysstyrke paa 34,275 normallys.

- Fra l. august 1913 ansattes ingeniør Hall-Henriksen som driftsbestyrer, Arthur Edvardsen som kabelmester, underfoged Garn ­aas som kasserer, Hans Abrahamsen som kontorist og materialfor­valter, Olaf Fjeld som montør. Videre er der en kontrollør, et par hj ælpemontører og en del arbeidere.

- En driftsstansning paa grund av et uheld i fossen , et par paa grund av ledningsbrud - det er, hvad man hittil har hat av vanskeligheter. Men bortset herfra tør man tro , at anll!Jgget er solid. Og det leverer elektricitet til priser, som efter vore forhold maa sies at være taalelige.

, ..

-243 -

Byens legater·.

Først i rækken maa nævnes Svend Foyns og hustrus missjonsfond, oprettet ved testamente av 24. december 1891, stadfæstet 31. jan. 1910. Fondet har en formue paa 3,003,164.28.

Av dets renteindtægter utdeles aarlig 96,000 kroner til det luther­ske indremissjonsselskap, Norges kristelige ungdomsforbund, Christian endeavour, sjømandsmissjonen, kristelig virksomhet blandt landsmænd i utlandet, det norske missjonsselskap, hedningemissjonen betrængte

l. )

evange 1sk-lutherske menigheter i Europa, diakonisseanstalten Magda-lena-stiftelsen, det norske bibelselskap, barneassyl i Tønsbe:g, (4000 om aar~t til "Svend og Lena Foyns minde", 2000 til værdige træn­gende S]ømandsenker eller sjømænd i by og omegn i portioner a 50 kr. aarlig), det norske diakonissehj em, kysthospitalet i Fredriksvern, Norske kvinders sanitetsforening, foreningen for løsladte forbrydere, norsk ~elskap f~r sk~bbrudnes redning, selskapet for hjemløs ung­dom, S]ømandsh]em 1 fremmede havne, Arbeidsskolen for vanføre de_t nors_ke_ pleiehj~m for epileptiske, Tbg. friv. kirkelige fattigpleie: blmdemlSS]~nen, hJemmet for døve, Nordstrand. Endelig har besty­relsen 1:aad1ghet over en del til formaal, som ikke er uttrykkelig nævnt 1 testamentet. Bestyrelsen er brukseier L. M. Christensen. Tønsberg, kaptein Carsten Bruun og bankkassererer Thiis, Kristiania: Regnskapsfører er overretssagfører Laurantzon, Tønsberg.

Svend Foyns og hustrus legat, som er oprettet ved samme testamente, har en kapital paa 170,000 kroner. Renteindtægten er 8000 kr., som utdeles til slægtninger efter testamentets bestemmelser til trængende gamle sjømænd, gamle enker eller tjenestepiker i Tøns~ berg, forældreløse barn i Tønsberg, Tønsbergs gamlehjem, værdige trængende i by og omegn - fortrinsvis av familjen eller saadann e, som har tj ent hos Foyn eller paa nogen maate været knyttet t il t.il familjon. - Samme bestyrelse og regnskapsfører.

- Et andet meget betydelig legat er Anders JV[adsens og hustrus. D et traadto i virksomhet allerede i 1698, men er først i vor tid, efterat overretssagfører J. H. Meyer i en aarrække ordnet dets a.ffærer. kommet til at faa en betydning, som staar i forhold til den størrelse: Anders Madsen hadde. '

Anders Madsen var en høist merkelig mand. Født i Haderslev i Sønderjylland i 1609 kom han 17 aar gl. i tjen este hos Gunde L ange, som var befalingsmand over Tønsberg len. Snart efter blev han borger og kort tid derefter igjen borgermester her i byen. Han slog praktisk talt under sig al handel her og la den en e landeiendom

- 244 -

efter den anden under sig, - skaffet sig ogsaa skibe og drev be­tydelig utførsel av trælast fra egne skoger til Holland, England , Frankrig og Spanien, likesom han da naturligvis hentet andro varer hjem fra disse lande. Paa dotte blev han en rik mand, hadde an-

.ledning til at gjøre kron en tj enester og opnaadde betydelige privile­gier. Han blev ogsaa kgl. kommissær og assessor i overhofretton. Hans hustru, Karen Olufsdatter Stranger, overlevet ham fra 1670 t.il 1698. De er begge begravet ved kirken.

Legatet traadte i vi rksomhet, ua fru Karen døde, altsaa i 1G98. Det bestod i jordegods og ga længe ikke meget av sig, da eien­dommene var billig bortleiet. Saa sent som i 1854 utdeltos der bare 5 portioner a 160 kr.

Til 1705 blev legatet bostyret av Mathias Tønsberg, Anders Madsens søn, derefter av brorsønnen Mads Gregersen. Saa blev Stoltenbergerne bestyrere: først Vincent, som var en meget stor forretningsmand, i tiden fra 1735-75, senere Henrik og endelig Carl Stoltenberg 1815-26. Derefter hadde nok byfoged Saxild og sogne­prest Arentz bestyrelsen, indtil kjøbm. Jacob Nissen overtok elet i 1835 og ]Jadcle det til 1851. Fra da av var kjøbm. J. Hvoslef bo­styrer til 1875, da han avløstes av overretssagfører J. Meyer. -Betegnende for, hvordan dette legats ydeevne har vokset, er det, at

Sagf. M eye1·.

mens det aaret før Meyers tiltræden, altsaa i 187 4, hadde en indtægt paa 3493.27 og utdelte 10 portioner paa tilsammen 1840kr., ga det det aar, Meyer døde (1902) 4614.98 i landskyld og 4787.53 i andre indtægter, ialt kr. 9402.51, og utdelte 25 portioner paa tilsammen kr. 5425.00. Saa sterkt hadde elet vokset. -

Overretssngfører J. H. Meyer var føC:t i Bergen , hvor hans far eiet elet store Aarstad gods, som kommunen nu har kjøpt, i 1835. Han kom hit til byen i 1861 som fuldmægtig hos sorenskriver Heidenrich,

men begyndte næste aar egen forretning med kontor, hvor folke­biblioteket nu er. Gaarden eiedes den gang av kjøbm. O. Lyngaas , men solgtes senere til J. L. Larsen. - Meyer var meget med i kom­~unens anliggender, - viceordfører og ofte forrettende som saadan, 1 mange aar formand i samlagets direktion osv.

Da han døde i 1902 overtok sønnen, overretssagfører Sam. Meyer, bestyrelsen av Anders Madsens legat. Og ogsaa under hans styre har det vokset meget betydelig. Indtægten for 1913 er kr. 15,168.71,

L l

-245-

hvorav landskyld 562.41, og eler utdeles iaar 47 portioner paa til­sammen 12100 kroner. L egatet har nu en kapital pa 312,443 kroner og faste_ eiendomme til en antagen værdi av ca. 40,000 kroner. Styre or magistraten og sognepresten og overretssagfører Sam. JJ!Ieyer. -

- Martine og Nicoline Dahls leget, oprettet 17. november 1905. Kapital 70,000 kr. Der utdeles am·lig en række portioner i størrelser fra 60 t il 250 kr. Det styres av sognepresten, fm Aagot Seeberg, frk Karen Dahl, overlærer Schiørn og advokat Christiansen. Den sidste er regnskapsfører. . - Frk Asta Wilhelm.,·ens legat for tuberkuløse, 30,000, nystiftet.

Det bestyres a:V distriktslægen, fabrikeier Finn Wilhelmsen og skibs­roder N. S. BJønnes. Regnskapsførslen er hos firmaet Wilh. Wil­h elmsen.

-- Jacob Bnll og hustrus legat, stiftet ved testamente av 16. oktober 1856. Det har en kapital paa noget over 40,000. Renterne · utdeles i portioner fra 80 til 240 kr. aarlig med to tredjedele til træn~ende kvinder og en tredjedel til trængende barn, lilmlig for­delt 1 Tønsberg og Sem. Slægtninger har fortrinsret. Styre : Sogne­presterne i Tønsberg og Sem, klokker Kjær, gaarclbruker N. C. Larsen, Ullenrød. R egnskapsfører: Overretssagf. P. Knndsen.

- Gustav _Conrad Hansens legat, stiftet ved gavebrev av 6. juli 1897 med kap1tal 100,000 kr., som nu er øket til 118,000, idet en femtedel av ren terne skal oplægges, indtil kapitalen har naadd 200,000. Derefter oplægges on tiendedel, indtil 500,000 er naadd. Hvert aar paa testators fødselsdag, 12. december, utdeles til trængencle sjømænd i. by og omegn portioner paa 100 til 200 kroner, for t iden 35 por­twner. Styre: Sognepresten, magistraten og bavnefoged Borge. Regnskapsfører: Overrotssagfører Sam. J.11eyer. :

- Brukseier P. M. Eckm·sbm·gs legat, stiftet av enkefru l=?,egine Eckersberg ved skrivelse av 27. oktober 1902. Kapital 60,000, n n ca. 65,000. Nu utdeles 9 portioner a 300 kr. til trængende sjøfolk mecl navigationseksamen eller til saadannes efterladte, bosat i Tøns­berg. Slægtninger har fortrinsret. Styre: Magistraten , sognepresten og disponent Ar. Anderson. R egnskapsfører: Overretssagfører P. Knudsen.

- Kjøbmancl Lars Dahls legat, stiftet av arvinger vod gave­brev av 3. septbr. 1874. Kapitalen, som oprindelig var 10,000 kr., or nu øket til ca. 17,000, idet en femtedel av renterne oplægges, incl­til kapitalen blir 40,000. Av det tiloversblevne utdeles halvparten til beklædning av fattige barn paa folkeskolen, mens den anden halvpart utdeles i portioner paa mellom 40 og 160 kr. Styre : Magi­straten og sognP.prPRten og aktiemægler Gustav A. Dahl. R egnskaps­fører: Overretssagfører Sam. Meyer.

- 246 -

- Skibsreder, konsul Georg Knaps og hustrus legat, stiftet ved testamente av 19. januar 1897. Kapital ca. 50,000 kr., hvorav ~8,400 i kontanter, resten i fast eiendom. 'I'estatorenes eiendom, ,;.illa ,, Solhaug(' , forutsættes brukt til fri bolig for gamle skibsførere eller enker efter saadanne. Av renterne utdeles tre fj erdeparter til skibs­førere eller styrmænd, bosat i Tønsberg. Fortrinsret for slægtninger. Styre: Magistraten, sognepresten, kon sul Lyngaas, direktør Mm·th. Hansen , skibsreder M. S. Pedersen. R egnskapsfører: Overretssag­fører P. Knudsen .

·- Tønsbergs pen F>jonsfonc1 for tjenestepiker, stiftet ved utbyttet av en basar og vocl frivilLige gaver av byens fo lk , stmlfæstet ved resolution av 23. sop tem ber 1887. Kapital 8 600 kr. En tiendede l av renterne oplægges, indtil kapitalen er 40,000. PortiorJC'rJJO ut­deles til piker ell er enker over 50 aar, ell er pik<' l', som l' r syJ, c. Styre: Magistraten , sognepresten , fru Am10tto Krog, frk Laura Nilsen og fabrikeier Finn Wilhelmsen. R ognskapsiorer: Ovorrets­s~tgfører Sam. Meyer.

- Enkefru Marie Bodin.~ legat, stiftet ved testamente av 26. april 1882. Kapitalen er 25,300 kroner. R ontem e utd eles to ganger aarlig til ugifte kvinder, som er æ]dre ond 40 aar. Slægtninger ]r ar fortrinsret. Styre : Magistrat, sogneprest og fo rmanclskap. Kæm­neren er regnskapsfører.

- Murmester Johan Christian Bergstrøm og hustrus legat, stiftet ved testamente av 15. december 1890 med kapital bortimot 30,000. Renterne skal, n aar de ikke længer gaar til slægtninger , utdeles i 4 like store portion er til trængende haandverkere eller enker i Tøns­berg. Styre: Magistraten, sognepresten og regnskapsføreren, ovor­retssagfører Knudsen.

- Andreas Foyns sønners legat, stiftet ved t estamente av 11. november 1846 med en kapital paa 15,100 kroner. Dor utdeles aarlig to portioner a 350 kr. til to 11 borgerlige sjømænd ''. Styre: Magi­straten, kjøbmand Hvistendahl, lodsformand Alb. Andersen . Kjøbm. Hvistendahl er regnskapsfører.

- Skibsreder Chr. Røsch og hustrus legat, oprettet ved testa­mente av 10. august 1868. D et er paa ca. 10,000 kroner. Der ut­deles aarlig fem portioner a 85 kr. til barn av kjøbmænd eller skibs­førere i Tønsberg til hjælp ved deres utdannelse. Styre: Magistraten, konsul Lyngaas og formandskapet. Kæmn eren er regnskapsfører.

- Tønsbergs tusenaarslegat, stiftet 14. oktober 1872 ved private bidrag, som endel borgere tegnet. Kapitalen or nu omkring 11,000 kroner. R enterne skal tillægges kapitalen , indtil denn e har naadd 200,000. Da skal bystyret bestemme om renternos anvendelse til

,..}

1

- 247 -

foranstaltninger , som ligger utenfor enhver kommunes pligt. Styre: Magistraten, sognepresten, advokat Christiansen, konsul Lyngaas, overretssagfører R ørholt. R egnskapsfører er konsul Lyngaas.

- Ditlef Hvistendahls legat, oprettet ved gavebrev av 2. juni 1862. Kapital nu ca. 6500 kroner. Renterne utdeles t il trængende kvinder. Styre: Byfogden, sognepresten , postmester Ebbesen. R egn­skapsfører: K æmneron.

- Tonsbergs samlags legat til byens forskjonnelse, stiftet da el et første brændevinssamlag blev nedlagt i 1895. Kapitalen er 6000 kroner, og renterne anvendes til byens forskjønnelse, særlig træ­plantning. Det bestyres av magistrat og formandskap, og kæmnoren h~t r regnskapshold et.

- Søstrene Steenbel'gs legat, stiftet ved testamente av 21. do­cembcr 1887. 12000 kroner. Ved juletide r utdeles fire portioner a 1()0 kr. ti] syke og nød lidende. Styre: Magistraten, sognepresten og ordfororen. Byfogden er regnskapsfører.

- Fredrikke Steenbe1'g8 legat, stiftet 21. docember 1887. 3000 kr. V ed j ulotid utdeles to portioner a 55 kr. til trængende, ugifte kvin dor av haandverkerstanclen. Styre: Magistraten og sogn epresten. By­fogclen er regnskapsfører.

- Sogneprest Kierulff og hu strus lognt, stiftet votl testamente av 11. september 1902. Ca. 7800 kr. Hentern e skal utcleles i to portion er til embeds- eller bestillingsmæ11ds døtre, særlig geistlige, i Sønclro J arlsbergs provsti. Styre : Magistraten , sogne presto mo i Tønsberg og Sem. Byfogden er regnskapsfører .

- Hans Ludvig Norregaal'Cls legat, stiftet 7. mars 1911. Kapital kr. 15,658.09. Av renterne oplægges on fjerdepart, incltil 50,000 er naadd. Derefter oplægges en sjetopart, indtil kapitalen er paa 100,000. - De ledige renter skal utdeles i pm·tioner a 20 kr. pr. maaned til ældre enker eller ugifte damer, som ikke har fattiguncler­støttelse og ikke tilhører arbeiderklassen. Fortrinsret for slægtninger. Styre : Magistrat og sogneprest.

- Skibskaptein Fredrik Foyns legat, stiftet av hans søskendo den 23 mars 1872 med kapital 10,204 kroner. Portion em e skal -na~r cle ikke længer tilfa.lder slægtninger - utd eles til trængr:mcle sklbsførere eller enker eller piker over 40 aar i Tønsberg. Styre: Magistraten, sognepresten, Alb. Andersen og Andrea Foyn. Orga­nist Rojahn er regnskapsfører.

- Jacob Nissen og hustrus legat, st.iftet av fru Nissen don 29. aug. 1856. Kapitalen er nu 30,000 kroner. R enterne deles i 5 like­store dele, hvorav fire utdeles til trængencle ugifte kvind er over 40 aar1 m ens don femte tilfalcler regnskapsføreren. Styre er magi-

-248-

straten, sognepresten og overretssagfører Biihring; den sidstnævnte er regnskapsfører.

- Lagmand Peder Lauritzens legat, stiftet 1670---76. Kapitalen er 14,012 kr. Av renterne gaar 42 kr. til folkeskolen (bykassen), 192 til 9 husarme, 479 til fattige skolebarn. Styre: Magistrat og formandskap. Kæmneren er regnskapsfører.

- Ingeborg Lw·sens legat, stiftet ved testamente av 10. juni 1837. Kapitalen er 3600 kroner. D er utdeles Eire portioner til undervisning og klær for trængende farløse piker. Styre er magistraten og sogne­presten. Kæmneren er regnskapsfører.

- Frøken Louise Monrads legat, stiftet den 16. december 1892 med 4000 kr. som kapital. Der utdeles aarlig to portioner a 100 kr. til trængende ældre damer i Tønsberg. Styre er magistraten og sognepresten. K æmneren er regnskapsfører.

- Professor, dr. Frantz Christian F'ayes legat, stiftet ved gave­brev av 30. december 1858 med en kapital paa 3600 kroner. Ren­terne skal tilfalde trængende kvinder i byen og nærmeste omegn. Styre er magistraten og sognepresten og to av formandskapet valgte mænd. Regnskapsfører er advokat Christ'iansen.

- Mads G-regersen og hustrus legat, stiftet 22. mars 17 l 2 m ecl kapital ca. 17,600. Renterne brukes til skotøi for gamle trængende. Styre er magistraten og sognepresten. Overretssagf. Sam. Meyer er regnskapsfører.

- Kateket JJ![onmcls legat, stiftet 3. oktober 1895. Kapital 25,000. Desuten er av renterne cwsat et reservefond paa 1400 kr. Legatet bestyres av middelskolens forstanderskap og brukes til fri­pladser for elever, r eisebidrag til lærere og bøker til skolens bok­samling.

- Anne Sjøtl~s legat, 5400 kr., stiftet 28. novbr. 1883. Ren­terne deles i fem portioner til trængende ugifte kvinder i Tønsberg. Portionerne er livsvarige. Styre er magistrat og sogneprest og en av formandskapet valgt mand. Kæmneren er regnskapsfører.

- Helene Sofie Bulls legat, 2600 kr., stiftet 16. septbr. 1803. Der utdeles portioner til trængende embeds- eller borgerenker. Styre : Magistrat og sogneprest. Overretssagfører Sam. Meyer er regnskapsfører.

- Videre er der nogen smaalegater: Oberstløitnant Du~ts og hustrus, 70 daler; "Weclel-Jarlsb m·,qs intrader", 120 kr. aaret.; Sti Andersen Grønhoffs og hustrus legat, 354.14. Endelig nogen ganske smaa legater til fordel for fattigvæsenet.

-249-

Byens lægel' og apotek.

Jarlsbergs land physicat blev oprettet ved reskript av 1785 og omreguleredes ved kgl. resolution av 1865, efter hvilken tid physi­catet har hat navnet Tønsbergs distrikt.

Den først ansatte landphysicus, D. Hoffding, tiltraadte ikke. Men saa kom Hans Iver Horn, født i Kjøbenhavn 1761. Han blev landphysicus her i 1785, tok doktorgraden, fik i 1807 professortitel og paalæg om at indtræde i det norske sundhetskollegium, var 1797 - 1807 forlikskommissær her , medinspektør for og delvis lærer ved llet lærerseminar, som holcltes her 1798-1802. Drev en del skjøn-1 iterært og medicinsk forfatterskap. Led adskillig tap ved den store ildebrand 28. februar 1822. Bodde her i byen, til han døde 13. mars 1836.

Dr. Horn l1ar aapenbart sluttet som landphysicus et par aar, efterat han blev professor. For i 1809 blev Raben utnævnt. Chri­stian Raben var født paa Sjælland (familjen var fra Haderslev) 1782, praktiserte som læge i Risør og blev landphysicus her- som nævnt­i 1809. Blev i 1815 forflyttet til Skien, mon døde her i 1817. Be­gravet i Skien.

Saa kom Paul Henr. Hoffma?m, son av en tysk væver, født 1780. Forrettet ved et lazaret, som sjøotaten hadde paa Presterød 1810-12, blev i 1815 landphysicus her og 3 aar derefter distriktskirurg i Stav­anger. Senere blev han overlæge i sjøetaten med bopæl i Fredriks­vern, hvor han døde i 1849.

Hjeronimus Nørbeck var :født i Fredrikshald 1774, men hadde eksa:inen fra Kjøbenh avns universitet, - kom i 1818 hit som land­physicus, men blev i 1824 stadsphysicus i Kristianssand, hvor han døde allerede i 1831.

Saa blev Fred. Sev. Lorentzen utnævnt. Født i nærheten av Kjøbenhavn 1794, blev teolog og kom til Grimstad som lærer. Stu­derte derefter medicin og tok eksamen i Kristiania 1822, blev straks physicus i Flekkefjord og i 1824 her. Var her baade kommune- og stortingsmand, var :formand i komiteen for amtssykehuset og :f'ik av amtstinget en kostbar sølvvase for sit arbeide med den sak. Døde her i byen 22. september 1872.

Da blev em bedet en stund bestyret av en vikar, indtil Knud. Johan Fredrik Fleischer ansattes som distriktslæge.- Født i Kjøben­havn 1814, eksamen Kristiania 1840, praktiserte i Hof, Jarlsberg 1848- 49, derefter i Aasgaardstrand, saa distriktslægo i Finmarken og derefter i Namdalen, indtil han ansattes h er i 1873. Fleischer

- 250-

hadde slitt en masse vondt nordpaa og i Namdalen, og da han den 3. jan. 1875 hadde hat en strabasiøs reise her i uveir og uføre, blev han syk og døde faa timer efter hjemkomsten.

Under ledigheten var O.H. Dietrichson konstituert, indtil \Vilh. Frimann Koren Christie tiltraadte i august samme aar.

Dr. Christie var født i Siidre 1817 og var kand. med. fra 1842. Praktiserte i Solør, var læge pmL marinetogtcr, fra 1851 distriktslæge i Namdal en , senere i Hardanger og derefter fra 3. april 1875 J1er. Docl o 21. juni 1886 av ltmgcLetæmlel:;e. Efter at clernæst N. Dannevig lmddo været konstituert ti l 5. jnn. 1887 og Arup-Je11sen fm ela, ti l

14. a]Jril t;. aa. , utuævntes Erik BeneJiktus {,indseth, født i Molde 15. jan. 1830, kand. med. fra 58, 60-61 praktiserende læge paa Tjømo, clerpaa i Svelvik, til han ut­nævntes her. Dode her 6. oktober 1906, blev begravet i Svelvik. - Saa var Joh. Stendal konstituert, til Dietrichson til­traadte. Ove Holm Dietrichson, født i Kviteseid i 1848 (hans far var oberstløit­nant), medicinsk embedseksamen med laud. 1873, marinelæge paa et togt, praktiserende læge hersteds fra januar 75, flere utenlands-

Dish-ildslæye Lindsclh. oplwlcl i stucl ieøiemed: distriktslæge paa Kannøon 1897, ansat her l. mai 1907.

Av privat praktiserende lmger her maa vistnok i første række nævnes Haagen Hasberg, født i Kongsberg 23. mars 1816, medicinsk embedseksamen 1840, praktiserende læge i 'l'ønsberg fra 1841. I 1862 utnævnt til national korpslæge i bergenske brigade og næste aar til samme stilling i akershuske brigad e. Da han i 1866 hadde prakti­sert her i 25 aar, var det store festligheter med store gaver fra hans mange venner og beundroro. Død i 'rønsberg 1873.

Derefter kommer Herm. Cappelen, født i Hurum 13. jan. 1837, kand. med. fra 62, praktiserende læge her fra begyndelson av 63. Fattigl æge i Nøterø, fra 87 ogsaa i 'l'ønsberg. Gift med en datter av konsul Holst. Hun lever enclnu og er bosittende i Kristiania.

Dr. Cappelen døde her i februar 1892. Endelig bør nævnes Carl J uliLlS Garnborg, født i Kristiania 1835,

kanel. med. 62, kst. kompanikirurg, assistent hos landphysikus Lo­rentzen og praktiserende h er høsten samme aar. Blev i 1870 kom-

••

_ ...

- 251 -

panikirurg. Var her medlem av arbeiderforeningens bestyrelse, holdt foredrag, skrev i aviser ...

I den tid var her 3 læger i byen. Antallet or efterhaanden okot, saa vi nu h ar syv.

Vi nævner dem efLer deres tjenestetid her: l . Distnktslæge Dietrichson er før

nævnt. 2. Niels Dannevig, født i Lillesand

i 1842, student fra Skiens skole, tok me­clicinsk embedseksamen med laud. 1868, blev kst. assistentlæge ved Kristiania sincls­sykeasyl , derefter ansat som kandidat ved rikshospitalet. Siden i november 1871 har Dannevig været praktiserende læge her i byen. De første halvanclet aar assisterte han Lorentzen i hans embeusforretninger, var i 1873 i 5 maaneder kst. distriktsJæge, jun i 1886 til jan. 87 likesaa. Har et par Distrikl~læ.'J '' Diehir·ltso11.

ganger været i længre tid i utlanclet i stuclieøiemecl

3. Doktor Johan S tendal, fodt i ll"ivaag i 1867, kand. tu cd . fra 85 en del aar i Kristiani~L som a,ssistent1æge vecl byens r;yke­hus, _'_ kom i 1892 hit som steclfortræder for dr. Cappelen og har siden praktisert her. Reservelæge ved amtets og byens sykehus. JYlodlem av formandskap et i foregaaonde og uenno periode. Medlem av skolestyret. .

4. Th.s Arentz, født i Stjørdalen 1868, kanel. mell 1893. Praldt­serencle læge i Sem 1884, tjenstgjorde ved rikshospitalet 189~-9~, ­efter den tid i Tonsberg. Sanitetsofficer fra 1898, kaptem s1clen 1905. I flere aar formand i skolestyret. Medlem av bystyret.

5. Doktor Karl Martin Ragnvaldson er født paa Søndmør 25. juni 1856. Hadde ikke egentlig tænkt sig :1t gaa stuclierne~ vei, men fik en benskade og reiste 22 aar gl. t il Søncl.re Lands middel­skole hvor han ofter 2 aars ophold tok eksamen. Begyndte der­efter 'paa Qvams skole, hvor han om 2 aar tok artium. Tænkte h:a først av at bli lærer, men slag om og begyndto at studere m edl­cin. - Ragnvaldson tok saa medicinsk embedseksamen i 1892, reiste saa til Amerika og prakti::;erte i 4 aar i Nord Dakota, men vendte derefter hjem, tok praksis i Aalesund og derefter fra 1901 i Ram­næs. Fra nytaar 1903 har Ragnvaldson praktisert h er i byen.

6. Doktor \Vilhelm Hartvig Larsen er født i Fredrikshald 27. februar 1857 - oldefaren , tysk av foclsel 1 h et W eber og var brigade-

-252-

Jæge - blev kand. med. i 1882, var i 2 aar i Brevik som assistent­læge hos doktor Paus, var derefter kandidat ved rikshospitalets hoveclavdeJing i 8 maaneder og kom saa til Stokke, hvor han i hele 22 aar var kommnnelæge og praktiserende læge. I Stokke var dr. Larsen sterkt med i offentlige anliggender: Ordfører i helseraadet, medlem av formandskapet, valgmand 3 ganger, ordfører i Stokke sparebanks forstanderskap osv. Var desuten i 9 aar læge ved ma­rinens oplagshavn i Melsomvik og læge ved Fosnæs landbruksskole.

Dr. Larsen ansattes som by- og politilæge her i byen i 190li. Han er ogsaa epidemilæge, jernban elæge og læge ved Foyns stiftelser.

7. Doktor Albert A. J. Schanche er født 25. februar 1876 i Hegebostacl, hvor faren var prost. Han er kand. med. fra 1902, var derefter assistent i Mo i Ra11en, saa kommunelæge i Vinje og Rau­land i 31/2 og endelig praktiserende læge i Vikersund, Modum, i 6 aar. Her fra juni 1913.

"T.øve''apoteket beror paa reolt privilegium av 2. mai 1732. Men ogsaa før den tid hadde man her en "oculist og broksnider",

som hadde ret til at "drive sin professjon og bruke til sine patienter de medikamenter, han selv laver". Han het Henrik Kleve.

Den første apoteker her var Nicolai Lintz, født 1687 -f 176r;. , Han fik ovennævnte privilegium i 1732, men da han ingen barn hadde, testamenterte han apoteket til sin kones brorsøn, Kristian Reinhold Henne, født 1732, antagelig i Kongsberg, i- her 1799. Det var disse apotekere, om hvem Jens Mii.ller fortæller, at de holdt etslags hotel. Byen hadde paa den tid ingen offentlige gjestgivere, og hvis ikke apoteket var, vilde fornemme reisende være ilde stedt. Men for det første er apoteket godt som saadant og dernæst "kand alle honette og fornemme reisende der blive beværtede til al for­nøielse og magelighed", hvis aarsag "samme huus er baade merke­ligt og høyst fornødent i Tønsberg". -

Saa hadde apoteker Hennes søn, Hans Kristian Henne, "Løven" i 4 aar (fra 1799 til 1803) da han erklærtes umyndig og boet blev tat under behandling. Ved auktion solgtes saa apoteket til Nils .T ørgen Conrad·i, født paa Fredrikshald i 1776, i" her 1835. Prisen for apoteket var 7500 rdl. Som i en anden forbindels e nævnt brændte apoteket 1822. Det blev opbygget igjen i 1828. Til deLte arbeide behøvde Oonradi penger, og for at faa dem utstedte han "aktier" i apoteket, hver aktie lydende paa :!0 spd. De blev sterkt spredt i landet, ja endog et firma i Hamburg tok 50 aktier.

..

- 253-

Saa kjøpte i 1836 Peter Fredrik Schive apoteket for ca. 44,000 kroner. Født i Kjøbenhavn 1787, i" der 1860. - Allerede i 1857 solgte han apoteket til Hans Adolf Schive for 72,000. kr .. Den "?Ye apoteker, som var født i Skien i 1828, h ette ikke opnndehf? ~chJVe, men fik kgl. res. paa at anta navnet i 1848. Var her adskillig med i kommunens anliggender. Døde i Kristiania 1900.

Schive bortforpagtet i flere aar apoteket: I 1883 til F. W. Falck, i 90 til P. R. F. Tonning, i 94 til O. F. Brnun, og 99 til Thorvald Emil Smith, som hadde elet til l. aug. 1911, da det blev solgt til apoteker Wolf, som drev det med Smith som provisor, indtil det den 15. mars 1912 blev kjøpt og overtat av Knut Spæren. Apoteker Spæren er født i Solør 1879. Han tilhører en gammel slægt paa Eker. Derfra navnet. Smith, som er født i Hammerfest i 1865, overtok saa at oprette et nyt apotek i Skien.

"Svane" apoteket beror paa et personlig privilegium; det er ap­rettet 26. juni 1878. Det var apoteker J. A. Jensen, som fik ret til at starte det. Fra først av var det i Berrums gaard, men i 1881 flyttet Jensen det til den av ham kjøpte gaard paa torvet, hvor apoteket endnu er. .Jensen var født i Bergen 182(), i" her 1894.

Saa blev "Svanen" den 3. november 1894 overtat av P. R. F . Tonning, som fremdeles har det. Apoteker Tonning er født i ~ale­sund 16. december 1840, opholdt sig i sine unge aar en del l ut­landet i studieøiemed, var en tid bestyrer av Hortens apotek, kjøpte i 1867 Levanger apotek, men solgte det igien i 86. Paa Levanger hadde Tonning en mængde tillidshverv, - var blandt andet ord­fører. Var - som nævnt - en tid forpagter av "Løven", men oyertok saa "!Svan en " i 1894.

-254-

Byens industt·ielle bedt·iftet·.

l. Reperbanen.

Tønsbergs re1Jerbane er den ældste av byens nu i drift værende anlæg, idet dens historie kan følges helt tilbake til 1796, men natur­ligvis kan den daværende "fabrik" ikke paa nogen maato sammen­lignes med det storstilede foretagende, man nu har.

I 1877 kjøpte kjøbmand O. F. Isaachsen reperbanen. O. F. Isaachsen og A. Isaachsen, hvis far var fyrvogter paa

Terningen (mellem Kristianssund og Trondhjem), kom i en ung alder hit til byen som handelsbetjenter hos O. O. Berrum. De drev saa fra 1855 manufakturforretning sammen i Kjøles nuværende og meget ombyggede gam·d, indtil de begyndte hver for sig i 1867. Men fra 1877 slog O. F. l sig paa rep::;lageri, mens den anden fort­satte manufakturforretning. Han drev forresten ogsaa tobaksfabrik.

Reperbanen bød i de dager paa haandspinding og spinding med hestekraft, men i 1883 begyndte man med maskiner, og staaltaug­fabrikation igangsættes i 1885.

Den 10. juni 1891 nedbrændte anlægget, som imidlertig straks blev gjenopført, saa det var i fuld drift igjen i januar 1892. O. F. Isaaohsen døde i 1901.

Natten til 30. juli 1910 brændte fabriken paany, antændt av lynnedslag i et forfærdelig uveir den nat. Efter dette blev fabrik­bygninger i forstørret maalestok opført av mnr og forsynet med

Siqunl Tsaachsen.

de tidsmæssigste maskiner av alle slag for fabrikation av alle slags taugverk, like til de sværeste staaltrosser.

Aktiekapitalen blev da utvidet til 750,000 kroner, fuldt indbetaH. Direktører er marinekaptein Olaf Hanssen, bryggeri­me:::ter Gmeiner og disponentKrog-Hanson. Forretningens disponent, hr. Sigurd lsaach­sen, er efter lovene fast medlem av direk­tionen og for tiden dens formand. Han or født i 1865.

Fabriken sysselsatte i begyndelsen av indeværende aar 75 arbeidere og ar­beidersker, maskinist og 2 fabrikmestre.

c )

-255-

2. Tønsbergs bryggeri.

Interessentskapet Tønsbergs bryggeri blev stiftet 11. september 1856 av Lorentz Foyn, Svend Foyn, Mathias Foyn, Henrik Holst, Samuel Foyn, J aoob Bull, P. A. Bruun og ingeniør A. Lenschow, som hadde møte om saken paa Teie nævnte dag. Kapitalen var 29,000 spd. Som bygherre blev ingeniør Lenchow antat, og det ser ut til, at driften begyndte vinteren 1857-58.

Den oprindelig tegnede kapital el senere ved indbetalinger flere ganger utvidet; i 1882 var den kr. 191,400.00, 29 aktier a 6,600 kroner. I 1891 blev forretningen omdannet til aktieselskap med en aktiekapital paa 240,000 kroner. Derefter blev aktiekapitalen i 1899 atter utvidet og da helt til 600,000 kr.

Bestyrelsen har gjennem tid erne bestaat av bl. a.: Konsul Henr. Holst, skibsreder L. Foyn, skibsrer,ler M. Foyn, kjøbm. J oh.s Bru u konsul .J. H. Christiansen, skibsreder Carsten Bruun. Direktionen bestaar for tiden av kjøbm. Anton Asohjem, formand, kjøbm. P. Thoresen og bankdirektør Marth. Hansen.

I 1893 blev der efter forslag av bryggerimester Gmeiner ap­rettet en mineralvandfabrik, som nu har været i drift siden som­meren 1894. (Det viser sig av samlagets protokoller, at samlaget før den tid kjøpte brus og selters fra Drammen).

I 1903 blev ~- likeledes efter forslag av hr. Gmeiner - gaarden Teie med tilgrænsende skog indkjøpt, hovedsagelig for at bli fuldt raadig over det felt, hvorfra bryggeriets vandverk har sit tilsig -og for at hindre bebyggelse paa ubeleilige steder. En stor del av eiendommen blev i HJ12 igjen solgt til ntparcellering til bygge­tomt-er. Gaarde11S gamle ltovodbygni11g med park og have er kjøpt av kommunen for 45,000 kr.

Forretningen hadde fra først av mange vanskeligheter at kjæmpe med, men tok sig godt frem under bryggerimester Dørn­bergers ledelse fra 1861 og gik stadig frem under hr. Gmeiners ledelse fra 1879 av. Omkring 1900 indtraadte der dog nogen nedgang - av forskjellige grunde. Dols var dot da daarlige tider, dels umu­liggjonle don bryggeriforening, som stif­tedes i 1903, en stor del av det betydelige utenbys salg.

On/('"inrr.

-256-

3. L. M. Christensen.

Lars Christensen, L. M. C.'s far, var født i SvPrige i 1825, men kom i 18-aarsalderen hit til byen, hvor han væsentlig fik boskjæf­tigelse mod kontraktarbeide og opførelse av bygninger.

I 60-aareno ledet han arbeidet med. utdypning av kanalen, reiste snart efter til Kristiania for at utdanne sig som rør­lægger, blev autorisert som saadan og var mod at lægge den første jernrørledning fra Sotedammene. - I 70-aarene kjøpte han en stor del av den saakaldte Wulfe­løkke, som nu væsentlig begrænses av Krokgaten og Munkegaten. Ved dette kjøp og et kontant bidrag hjalp han til med gjennembruddet ved Brun. - I 1878 leiet han tomt ved Ollebugten og opførte

La1·s Ch1·isfe11sen. sammen med daværende kjøbmand O. F. Olsen en dampsag. Kompaniskapet op­

løstes snart, og Christensen leiet et nyt "jord"-stykke, som dengang var omtrent bare vand, og fyldte op med flis og jord. Leien var paa 15 aar, men blev senere forlængot til 100. Han bygde ogsaa bryg­gen derute.

I 1890 overdrog han forretningen til sin søn, Lars Marinius Christensen, idet han trak sig tilbake til sin gaard Lange­rød i Sem, hvor han cløde straks efter.

L. M. Christensen fortsatte saa og har efterhaanden sterkt utvid et bedriften. Den omfatter nu - foruten sag og høvle ri - L. M. Clwistensen. emballagefabrik, fuldt moderne trævare-fabrik, og færdige huser etc. leveres saavel for eksport som til salg herhjemme. Efter branden i 1908 blev det hele gj enopført i mo­derniseret skikkelse. Bedriften beskjæftiger aar om andet her i byen ca. 100 mand.

)

-257-

4. Tø ns bergs papirindustri.

Efter initiativ av daværende bokhandler Ør sted- Falck blev ajs. Tønsbergs papirindustri stiftet 7. mars 1898. Formaalet var fabrikation av papirposer, som man begyndto noksaa beskedent me<l i lokaler, man leiede av Carsten Bnmn nede ved bryggerne. Mon tidsmæssig var det. Elektrisk lys fra eget dampverk hadde man allerede høsten 98 - foran alle andre i byen.

Imidlertid tok forretningen fart, - man forhøiet aktiekapitalen fra 75,000 til 300,000 og begyndte at reise fabrikens nuværende store bygning paa Gunnarsbø, som saa blev tat i bruk i 1900, idet man ela ogsaa gik igang med fabrikation av konvolutter.

Selve fabrikbygningen er 40 meter lang og 10 meter bred og har 4 etager. Anlægget er senere utvidet ved opførelse av et større 1-etages papir- og poselager og nu sidst - i 1913 - ved, at den ene av hovedbygningens fløier blev forlænget med et større tilbyg i fuld høide. Det bebyggede areal er nu dobbelt saa stort som det, som blev bygget i 1900.

H er i landet er fabriken den eneste, som driver maskinmæssig fabrikation av konvolutter, og er den største i sit slags i Slandi­navien. Den har stadig anskaffet nyt og mere nyt. Den begyndt e med 2 posemaskiner og 5 konvolutmaskiner og har nu h enholdsvis 14 og omtrent 50. Hertil kommer flere hjælpemaskiner og maski­nern e for fabrikation av æsker til fabrikens eget bruk samt 10 pres­:o;er for posestempling. Da de ~:>aakalJte "vinduskonvolutter" kom i bruk for 3 aar siden, anskaffet fabriken maskine for fremstilling av sa.adanne og kjøpte patentretten for Norge for 15 aar.

Raastoffet - papiret - faaes fortrins­vis fra norske fahriker. - I 1911 kjøpte ajs. Tønsbergs papirindustri i forening med enkelte av dens større aktionærer egen papirfabrik, nemlig .1' on~regian paper co., Drammen. Fra denne faar man saa nu en meget stor del av det papir, som brukes.

Selskapet beskjæftiger nu ca. 200 per­soner - mest kvinder - i Tønsberg og ca. 75 i Drammen. Direktionen bestaar av advokat Christiansen, formand, dispo­nent Ørsted -Falck, næst:f'ormand , konsul H. Wilhelmsen og grosserer Hans M:. Vik. Ø1·stol-li'alck.

Tønsbergs papirindustri har gjort os 17

-- 258 -

selvhjulpne inden sin branche, - før fik man jo masser av konvolutter fra 'l'ysk­land og Sverige. Men i et saa sterkt papir­producerende land som Norge var dette forhold unaturlig. D et var derfor - ogsaa rent nationaløkonomisk set - godt, at man tok sig av pose- og konvolutfabrikationen i større stil.

At Tønsbergs papirindustri kan effek­t uere en ordre, beviste den ved i 1905 at lage 600,000 konvolutter til folkeavstem­ningerne, hver gang paa 30 timer.

Advokat Clwistiansen. Konsul Henrik Jacob Ørsted-Falclc, som h ele tiden har været disponent saavel

for Tbg. papirindustri som for Norwegian paper co., Drammen, er født i Tønsberg i 1868. Var først ansat i Vilhelm Dessens bok­handel her, ansattes saa hos Halvorsen & Larsen, Kristiania, i hvis utenbysavcleling han arbeidet sig frem til chef. Dor·ofter overtok han , den l. juli 1894, Herm. Dessens bok- og papirhandel, som han drev, ind til den nye "papirindustri" la helt beslag paa ham.

)

- 259 -

5. H. Hen riksrn.

"Gamle" smed Henriksen kom fra Arendal til Slagen for at smie til Hans W alløos skibsbyggeri.

Vor ,,ga1nle" Henriksen or fo dt i 1834, han begyndto i 1856 for egen regning som skibssmed hos A. B. Bull, cl~t han bygcle "Wilhelm 1'ell (' paa Vallø . Efter 20 aars arueicle i Slagen - paa ValJø og Teien -flyttet Henriksen til byen og etablerte sig i 1 itt større stil og økende bedriften efter­hvert.

H. H enriksen kamperte i mange aar sammen med Foyn og medvirket sterkt i H. H em·iksen. hans opfindelser. Fangstredskap av alle

slag og fang~tntstyr blev forretningens specia litet mc<L de høieste utmerkel,;er ved 11 tstillinger og god · avsætn ing i mange ]ond. - NL1 i en række av aar har den ælcls!e søn , IL Ln<lv. Honrik,;en, været de!! clagl ige leder av den betyclelige beclriH. Han er født i 1860, var tilsjos og paa hval­og bottlenosefangst for at sætte sig ind i bruken av retlskapen og bogynclte saa at sætte op hvalstationcr. Imltil han slog sig i ro hjem1.ne som bestyrer av forret­ningen.

K. Lmlv. Henrilcsm. "Gamle Henriksen", som m ecl sin c 80 aar ikke er gammel (han er fremdeles iv­

rig seiler) er belønnet mecl kongens fortj enstmedalj e i solv. - Unge H enriksen har i en række aar været medlem av formanclskapet, er nu viceordfører og er forøvrig en meget sterkt benyttet manu i kommcmens tjeneste. Han var saaledes tormancl baacle i Grornclvancl­komiteen og komiteen for det nye elektricitetsværk.

-260-

6. Jørnsen.

En utpræget hvalfangst-smed var og­saa "gamle(( Jørnsen. Født i Tanum i 1835, - smedgut paa Fritzø, smed paa ishavstogter, skibssmecl i Sandefjord, -nedsatte sig her i 1865, deltok i Foyns eksperimenter og oparbeiclet efterhaanden en betydelig bedrift i sterkt meclaljebe­lønnede og godt efterspurte fangstred­skaper.

I 1904 blev forretningen overtat av den ældste søn, Peder Jm·nsen, som der­efter flere ganger har utvidet bedriften,

M. Jø1·nsen. bygget ny fabrikbygning og anskaffet mo­derne maskiner.

Peder J ørnsen er født i 1875; han har h elt fra konfirmationen av været knyttet til forretningen, dels · i verkstedet og dels paa kontoret og var saaledos godt rustet, da han blev chef for: den.

- 261 -

7. Marthinsens sølvvaretabrik

Fabrikeier Th. Marthins!'11 or født i Skibtvwlt i 1/:)()5, blev i t:larlJsborg utdannet som gnldsmed, var rl erefter verksmester hos David Andersen i Kristiania, startet i 1883 egen forretning her. I forbindelse dermed begyndte han, da det led paa litt, fabrikmæs­sig fremstilhng av forskjellige sølvvarer. Denne fabrikation drev imidlertid Marthinsen ut av huset (apotek-gaarclen). Den maatte ha mor plads, og Marthinsen bygde ela i 1907 den store fabrikbygning, han nu har; den er stor, men for liten - og skaL forstørres .

Det er et stort og i enhver henseende tidsmæssig anlæg med de mest moderne maskiner av alle slag. Der fabrikeres alle slags sølvvarer, og den har en gros le­verance overalt i landet og tildels uten­lands. Som bevis paa dens dimensjoner kan nævnes, at den sysselsætter ca. 70 funktionærer og arbeidere, og at den aar­l ig bruker no slikt som 4 ton fint sølv!

Verksmester er lVIarthinsens ældste søn, Akse] Marthinsen, som er indtraadt i fir­maet, og disponent for butikhandlen er Eiuar Marthinsen, mens en trod~e søn, Th. JJ!Iarthinsen.

Trygve Marthinsen, driver guldRmel1for-retning i Kristiania. - Th. lVIarth i11Sen har været meget benyttet i offentlige stillinger, medlem ttv l1ystyret i mange aar, formancl i haandværkedoreningen m. v.

-262-

8. Tø n s b er g s s m ø rf a b r i k.

Den begynrlto i 1899 og saa stort anlagt, at enkelte h arldo be­tæukeligheter. Var det ikke for stort? - Da en del aar var gaat, var det for smaat, og man maatte bygge. Man bygget en bygning, som var meget større end den oprindelige.

Fabriken eies av et aktieselskap med fhv. kjøbmandlVI. O. Egenes og Finn TVilhelmsen som disponenter.

M. O. ]i;genes. Finn lVilhelrnsen.

Fabrike11s omsætn ing økecles fm aar til aar samtidig med at fordringorn o steg. Derfor fandt man baacl e at burde foreta de nye byggearbeider og til - ela leiligh eten bød sig - at ind­kjøpe Schou & Schous patent, der gir an ledning til en fremstillings­maate, som nu brukes av verdens største margarinfabriker, og som er sterkt rosende omtalt av sakkyndige paa dette omraade. Fabriken staar nu meget høit i rækken av landets margarinfabriker med hen­syn til omsætning, og det er ingen i tvil om, at den fortjener den gode position, don har faat.

T

-263-

H. Kaldnæs v ærkst ecl.

Over paa Kaldnæs-siden, hvor det i mange aar h adde været pause i henseende til skibsbyggeri og anden foretagsomh et , bl ev det paany trafik, ela "Kaldnæs patentslip og mek. værksted'' begynclto.

B edriften eies av et aktieselskap, som konstituertes l. mai 189\J undm· ledelse av overretssagfører J. Meyer, som ogsaa valgtes til direktionens formand. De ovrige blev disponent Bull, chsponent Ar. Andersen, skibsreder Gustav Conrad H ansen og skibsreder Hjal­rnar Røed. Der blev inclbetalt for aktier 116,000 kroner.

Fra først av var slippen beregnet paa reparation er. D et første fartøi, som blev tat op, var hvalbaat "Hvalen", - det var i ma.rs 1902. Senere begyndte man m ed nybygning, og den første baat, som levertes, var motorbaat ,, Alpha" i 1907. Derefter blev den første hvalbaat, "Sir Samuel Scott" , levert til aktieselskapAt "Harpunen" vaaren 1908. - Efter den tid fulgte bestillingerne slag i slag, saa eler nu kan noteres som avleverte eller under arbeide 33 fartøier

' hvorav 22 hvalbaater. -

Bedriftens bestyrer var til mars 1902 Henr. N. Henriksen, fra da av Harald Henriksen. Henr. H enriksen blev nemlig bostyrer av Salvesens store hvalfangstbedrift.

I 1902 opførtes jernstøperi og anskaffecles kjelekran. I HJ03 tegnedes 25,000 i preferanceaktier. Fra først av var det indkjøpte areal meget begrænset, - det var knapt 8 maal, m en senere er incl­kjøpt saa meget, at selskapet nu eier ca. 40 maal med omkr. 500 m. strandlinje.

Av bygninger er opført ny kontorbygning, nyt maskinværksted og nyt spiselokale. Den nuværende clirektion er disponent Ar. An­dersen, formand, Anton Aschjem, Oscar Hytten , Hans Chr. Even sen og overlærer J ohnson.

Av andre industrielle bedrifter, hvorav endel er ganske botydo-lige, kan nævnes :

Ole F. B ergan, motor- og cyklerepr.verksted m. v. J. H. Christiansens tobaksfabrik ajs. Dagsbergs mek. v erksted. Olafsens aksidentstrykkeri og bokbinderi. Gullichsens saapefabrik. G. Gjersøes trævarefabrik 'rbg. dør- og vincluesf:abrik \Ullitz og L .. Johm1 sen).

- 264-

A. Halvorsens dampsag, begyndt i 1880. Hallenstveclts mek. verksted (Chr. Skar). Tbg. harpunfabrik (disp. Forbes Brodersen). L. Johansens møbel- og trævarefabrik. Georg Martinsens trykkeri. Paulsens stenindustri a/s. Carl Falcks aksidentstrykkeri og bokbincleri. Schulstocks baatbyggeri. Tønsbergs aktietrykkeri. "Tunsbergeren "s trykkeri. Tbg. oljeklædefabrik (H. C. Killingstacl). Tbg. vaskeri a js. Desuton en mængde haandverkere i alle branchor.

Av aviser har byen fire: ,,Tunsbergeren", som bogyndte at. utkomme i 1840. Er siden

15. septbr. 1892 redigert av J. A. Hoff og siden i 1907 av J. A. Hoff og J ørg'en Hoff.

,, Tønsbergs Blad", som begyndto i 1870, længe redigert. av G. Gløersen og nu siden i 18~m av kand. jur. A. B. Syrrist. De er begge dagblade.

"Vestfold Arbeiderblad", som begyndte B/7 1909, blev on tid trykt i Drammen, men trykkes nu i Georg Martinsens trykkeri. Det or organ for arbeiderpartiet. Redaktør: Ant. J enssen.

,,Fænler ··, organ for avholdsfolket, utkommer l gang i uken. Trykkes for tidon hos Martinsen.

- ::l65 -

Byens utseende.

Mod sine krokoto og trange gatei· kan Tønsberg ikko s1es at være nogen smuk by, - gjennemgaaende er den heller ikke smukt bebygget. I den gamle bydeL er husene for elet meste gamle og gatene mindre godt istanl lsat. Dette arbeide, som man har holdt paa med i hundro aar, synes det os først nu at være kommet or­dentlig fart i og plan for. Dot samme har man forresten syntes fra tiaar til tiaar lmndreaaret igjennem. Nu har 'l)t grepot ordentlig fat, - nu skal der bli orden i tingene .

"Hyttegaa•·den". *) Fot. L\.ørncr .

Men er byen ikke smuk, saa er den til gj engjæld interessant og variabel, - og de nye byclele byr jo paa nogenlunde brede gater og regelmæssighet.

Strenge regler for regulering og bebyggelse var det for hundre aar siden aapenbart ikke. Folk bygde vist omtrent som de vilde, og saa blev baade husene og placeringen derefter. Bygningsloven, som etablerte ordningen med en bygningskommissjon, fik vi først i 1845, og racering av gamle kvartaler har her ikke været adgang til, da h er ingen betydeligere ildebrande har været. Derfor virker store dele av byen som en utpræget gammel by, - hvad den jo ogsaa er. Her er mange huser, som er 100 aar og derover.

*) Slik saa gaten ut. før den nye byg·ning, hvor kæmner- og stadsing·eniør­kontor m. v. nu er, blev opført.

- 266 -

En del regul eringer og gjennembrun er iverksat smaat om senn gjennem aarene. Saalenes fik man gjrmnembrurl.clot mellom Brun og Odahl, saa Storgaten kund e fortsætto sydover til Foyngaarden , i midten av syttiaareno, - 2000 spcl. i erstatning sees at være ut­betalt til enken Lunnevig den 4. juli 1877. Før den tid hadde man indkjørsel til byen fm den kant gjennom Nedre og Øvre langgate. Av andre reguleringer kan nævnes nedrivningen <LV vVaalmanns gamle gaard, den ronne, som stod vell enden av Torvgaten, gjen­n emførelsen av B~tgl ergaten til Tolclbodgaten (og nn viclero t il Konge­gaten) og flytningen av garver Nilsens gaar·d for at faa Jon Darr·es gate ført igj ennom. Men ellers har dor litot kunnet gjoros i dotte anliggende, fordi det er saa mange bygninger, som ligger for langt frem i gaten.

Men noget, som ht=~,r fikset op og gjort iaHald byens nærmeste omgivelser vakre, er de smulill:e plantninger i og omkring byen, som vi kan takke Tønsbergs træplantningsselskap for.

Dotte selskap blev clannet den 6. april 1852, idet 14 av byens borgere da slog sig sammen om den opgavo "ved ethvert tilladeligt til selskapets raadighet staaonde middel at fremme træplantning i og om byen". Aarskontingenten sattes til l spd. som maksirn um . Til styre valgtes ovortolllbetjont Lied, Hasborg, Holter, Henr. Holst, P . Christiansen med byfogod Koss som formanrl. Det, første, Bom plantedos, var pa<t Stensarmen.

Men imidlertid var der liten fart i arbeidet fra først av. By­fogden hadde antagelig liten tid til at ta sig av saken, og eler var for liten forstaaelse blan<lt publikum ogsat=~,. Naar selskapet plantet og satte op bænker, va~· der lømler, som rev op og brøt ned.

Men saa kom eler i 1858 en ny kratt iml i selskapet. Det var tolcl.kasserer Hoff, som ela valgtes til fonuand.

Jacob Bemlixen Hoff var født i Borgen i 1816. Hans far var kaptein -vaktmester ved Bergenhus og hadde som saadan on liten have ved W alkenclorfs taarn. Her var <lot, den unge mand fik sans for og skjøn paa havestel og træplantning.

Hoff blev officer og var først en tid i Frankrik, hvor han selv­sagt file sin interesse for plantning yderhgere styrket, og gik der­efter ind i armeon7 men traadte tilbake og fik stillingen som tolcl­kasserer i Tønsberg, en stilling han hadde fra 1858 til 83, ela han flyttet til Kristiania, hvor h an døde i 1892.

Den mand er det, som fremfor alle andre har været træplanter her i byen.

Da Hoff traadte ind som formancl, reducortes styremedlemmern es antal til ialt tre, og de to andre var toldfuldmægtig Nielsen og konsul Holst. Til kasserer valgtes Nielsen.

- 267 -

Bestyrelsen begyndte straks at synge o p: Den utsto~te oprop om t,ogning av bidrag, rettet anmodning til kirkoinspektwnon om <Lt frede om plantningerne ved kirkerne .. traf forfoininger angaaendo Mr1llohakken og fik tillatelse til at plante park paa Stensarmen, l1vilket anlæg kommun estyret forresten bevilget 60 spe!. til. I 1861 phtntoClos l1vittjørnhæk mot veien 7 anlas spaserganger og opsattes stakit. Der utstedes ogsaa anmodning til lensmændene i distriktet m. fL om at kundgjøre advarsler mot beskadigelse av plantninger i .. den nærmest om byen værende saa øde omegn", hvor "berusede 11 • • • . o • u bømler tok t=~,v plantnmgerne tll sælepmcle eller p1dsk .

Det viser sig, at selskapets arbeide vandt forstaaeli:;e, saa der kom noksaa mange penger ind- dols som morllomskontingent, dels som bidrag, saa eler kundo planeres og plantes paa floro steder am·eno utover. Dor blov arbeidet paa Møllebakken, Stensarmen, den nye kirkegaarrl (tat i lJruk 1854). til hvilken eler blev anlagt fm·taug , pla11tot paa, bcggo sicler av Jarlsberg-veien. Do finere træsorter blev kjopt fm Freclrikslmlrl, mens rnan tik bjerk gratis fra Jarlsberg og fm Præstorocl. Langs f01·taugene til Stensarmen blev rlrr plantet (-)0 l i nrlotrær. som var kommet fra HoJJancl. Et aar pltmtot mall

jdothole 400 trær. I 1862 110kros i aarsberotning0n 7 at lld "ser me:-;ton haaplost

ut med V allø- og Jarls berg-veien, saaleclcs Bom dor plyn d ro t:>" . . . Det aar kniper det JlWl1 at faa rlækket ntgiftc'l'lll' . nwn ;:;aa r rl ldt>r m<tn sig ved "nogle velvillig ydecle tolvskilliT1gsbidrag", og rlosuten anbPfalte Jacob Molsom saken ve• l on større fpst i sj0mall(lsforrn in­gon7 ,~hvorvPrl ot oftPt' om~>tænclighetorne ikke ri11ge biclrag orholclte~"· Dosuten nævnos L liPrP aarsborotninger, at hesteeierne ,:yder velvil-

l ig hjælp ''. Fra den tiJ av yder SparebEtn ken bidrag, 25 spd . aarl ig Fra først

av, senere 50. Fra .1.877 var dette bidrag 400 kr., likesom kommu­nen bevilget et lignPncle beløp. Forskjellige enkeltmæml ga ogsaa av og til større og minr1re bidrag, aviserno averterte gratis; og ma­Jor J. Andersen malte bænkene uten betaling. Pengene skulde bru­kos til plantning og planering, slmlcle do.

Med Stensannen slet man vondt aar·ene utover, idet 1let var rncget vanskelig at faa trærne til at vokse, lavt og goldt, som stedet Laa. Men at plantningorno ,;<tllereclo bryter luftdraget og gir nogen ly, tør erkj endes'', bomerkor man i 1867.

I 1870 begyndte man at plante ved Kjærhghotsveion (nu kapt. Hoffs alle). I 1872 plantedes bjerk ved veien til Træleborg.

Og slik holdt man paa am·eno utover mecl bidrag fra Spare­bankeu og en 1kl ]Jl'ivatr f. l'ksp l. Mathias Foy11, km1sul W. \Vil-

- 268 -

helmsen, Gustav Conrad Hansen, m. fl. Senere kom ogsaa brænde­vinssamlaget til som betydelig bidragsyder i mange aar.

Som bevis paa, hvad selskapet i tidens løp har tat sig av, kan nævnes, at der ved siden av byfogedløkken, mellem denne og Mølle­gaten, altsaa hvor den nye folkeskole, murmester Meyers og Bjøn­næs Knudsens gaarde nu ligger, var et stygt stengjærde. Det vilde træplantningsselskapet i 1883 fjerne og søkte byfogden, som jo hadde løkken som embedsløkke (han leiet den forresten bort). Byfoged Garben svarte, at han var enig i, at det burde gjøres. Men, sa Garben, av hensyn til mine eftermænd maa jeg be om at faa et solid gjærde, trærækker paa jernstolper. Han tegnet endog op, hvor­dan det burde være - praktisk mand, som han var. - Træplant­ningsselskapet fjomet den stygge steingaren og satte op gjærcle av jernstolper og - ovenikjøpet - jerntaug.

Da kapt: Ho.ff .fratraadte som formand, blev han æresmedlem og eftedulgtes 1 st1llmgen av particulier Mølholm, skibsreder J..J. Hof­gaard, kjøbm. A. Isaachsen, Hovbræncler, toldkasserer Morgenstierne, konsul C. F. Isaachsen, kæmner vVessel. Men forresten vækker man neppe motsigelse ved at paastaa, at i vor tid er det kjøbmand A.F. GjersøeJ som har gjort mest nytte i træplantningsselskapet.

I de senere aar er elet Stenmalen, selskapet fortrinsvis har tat Rig av ve~ at plante trær, anlægge spaserveier og anbringe bænker - ved b1drag av frøk.ne Dahl, James L. Dahl, konsul Lyngaas, konsul Isaachsen m. fl. 1894-- 95 hadde selskapet et budget paa 2800 kroner, og medlemsantallet har i de bedste tider været om­k~·ing 2?CJ. ~u~iJ_rp~viljonen i Stenmalen, som er opført efter orga­mst RoJahns 1mt1abv, kostet 1cx:x::l kroner, som blev dækket ved bidrag, hvoriblandt 300 kr. av vinsamlaget, og ved overskud av indvielsesfesten 4. september l89tl.

I 1902 feiret selskapet 50-aarsjubilæum, i hvilken anledning der utkom en ganske utførlig beretning, forfattet av overretssagfører G. Gløersen.

Siden da har følgende været formænd: Kæmner Wessel til 1905, da han fratraadte. Blev æresmedlem

1906, døde samme høst. A. F. Gjersøe 1906 og 07, - æresmedlem fra 1~08. . Konsul J ae. O. Lyngaas 1908. Har gjort selskapet be­tydelige tJenester ved bidrag og paa anden maate. Adjunkt L. Knudsen 1909, - fraflyttet saa byen. Kontorehef Chr. Christiansen 1910 og 11. Meierist A. Christiansen 1912 og 13. De øvrige styre­medlemmer nu er agent Ørbæk (kasserer), K. Ludv. H enriksen, amts­skogmester Skustad og skibsreder O. J. Olsen.

I og med dette selskap har en række mænd gjennom tiden gjort

nyttig arbeide til byens forskjønnelse. Parken og de øvrige plant­ninger paa Stensarmen, plantningerne ved de forskjellige veier, som fører ut av byen, rydning, plantning og veianlæg paa Tyttebærløk­ken, en del arbeidPr paa Blo tsfjPlflet, clo storr. arbRid r r i kirkegaa.nls­parkon og i Stenmalen , veianlæggene og det hele - alt er utført av træplantningsselskapet.

Vi fornærmer ingen ved i tørste række at nævne toldkåsserer Hoff, som under fuld honnør har faat sit navn anbragt paa en gate, som kanske i sin tid kan bli byens største ·- "Kapt. Hoffs alle". Men efter ham kommer kæmner Wessel og kjøbm. A. F. Gjersøe.

Hvordan vilde byen og dens nærmeste omegn set ut, hvis dette arbeide ikke var blit utført?

- Men ved siden av dette har en ko­mite, bestaaende av meierist Christiansen, K. Ludv. Henriksen og smedemester C. O. A. F. GjeHue.

Bergan utført et stort arbeide ved for pri-vate og halvoffentlige bidrag at faa ryddet og pyntet og lagt an veier m. v. i den saakaldte "byskog(', partiet mellom Sol vang og løkkerne ved Eks-veien, og som tidligere var et rent vildnis at regne for. Nu er det ogsaa blit et vakkert sted i byens saa vakre "utm ark".

Hvordan byen forøvrig nu ser ut, vil man faa et indtryl' av ved billeder, som er tat. netop nu for denne bok

Det første billede gir os Frodeløkken (løkke nr. 20, a og b). Denne var til i 1907 helt ubebygget. Det PneRte hus uwl­

lem StenmalveiPn og F armanrl!::veiens fortsættPlsc vrtr O AnrYold,; v illa 11 Fj eld ". Alt clPt øv rige Pr L,ygget. 8id en da Kommunen :st il­let tomterne billig til di;;position, og flere begyndte at l,ygg<' ,.,,d hjælp av laan i arbeiderhruk- og boligbanken. Sen ere bygde kom­munen 3 huser a ea. 7500 kr. stykket og solgte og derefter ·-- for i nogen grad at avhjælpe bolignøden ·- 3 mindre kasserner, hver med 8 leiligheter paa stue og kjøkken. De leies bort for 14 kr pr. maa:2ecl. Det tjener kommunen intet paa, men det var heller ikke meningen. -- Frodeløkken er - som det sees - blit en pen liten "bydel".

Det næste billede, som likeledøs er tat fra Slotsfjeldet viser os partiet fra middelskol en og opover Sykehusløkkon, overlærer Schiørns

-ri l'­•C\1

o t­C\1

!"'

Pa1·ti , set fra Slotsfjeldet. l bakgrunden " Gje1·søe-byen" .

...

F1·odeløkken, set f1·a Slotsfjeidet, bi ll ede fra 191 4.

Sykehusløkken, som den er i 1914.

(A ll e disse bill eder er tat fo r denn e bok av fo to gra f Lar;en).

272-

., .,

Sto•·gaten sydover.

Storgaten nordover.

- 273 -

hus, Marthinsens sølvvarefabrik og bebyggelsen nordover, et strøk, som er bebygget i cle aller sidste aar. Det gran hus, som sees hitenfor Iniddelskolen, er Eidsfosbanens station. Ved siden har man nu be­gynclt at tomte til den nye fællesstation. For 20 aar siden var eler i denne bydel intet andet beboelseshus end Knaps villa, Ole Svensens, som netop var opført, og den gamle sorenskrivergaard.

Billedet viser situationen, som den nu er . Idethele er det jo merkelig, hvordan byen har utvidet sig i de

sidste aar. Fordetførste er Kocheløkken, som byen i 1866 kunde faat kjøpt

for kr. 32,640.00 (16,320 m 2 for 2 kr. kvadratmeteren) men som for­mandskapet med bystyrets billigelse avslog, bebygget. Annette Faye og Holt kjøpte hele eiendommen av Carl Kock - Fayegaarden og løkken, som delvis var parkmæssig beplantet (altsaa strøket om­kring Sverres gate og Haakon gamles gate m. v.) for 68,000 kroner og solgte tomter for beløpet og hadde Total-tomten m. fl. tomter ved Sverr·es gt. samt Kockegaarclen igjen.

Desuten er jo Wulfeløkken helt bebygget. Derfor har bebyggelsen i den senere tid begyndt at st,række sig

utover i retning av H eimdal og Kilen. Man har delvis kaldt denne bydel "Gjersøe-byen ", og elet har

sin berettigelse forsaaviclt som elet var brøclr. Fagelund Gjersøe, som kjøpte løkkerne og igangsatte bebyggelsen.

Dette billede er karakteristisk paa :flere maater. Det har som midtparti den nye folkeskole og litt hitenfor den M. Bjønnes Knud­sens nye bygning. Dernæst har den i hakgrunclen h ele <len bebyg­gelse, som koncentrerer sig om St. Olavs gate - Gjersøe-hus og det hele.

Billedet skaffer god besked om, at en stor del av elet nuværende Tønsberg er nybygget. --

Fra Storgaten hitsættes 2 billeder: ett, som viser syduver og ett

nordover. Det første v iser. hvordan· gaten likesom stopper op mot Bruu­

gaarden tiltrocls for gjenn embruddet i syttiaarene. Det andet gir os gaten nordover fra torvet, idet vi jo ser kirken

i bakgrunclen. De gir begge tilsammen likesom et gjennemsnits­incltryk av det Tønsberg, vi nu har. Det er rummeligere i de nye byclele, men trangere i en del av de gamle strøk. Dette er vel like­som gjennemsnittet.

Endelig har vi et billede, som faar berettigelse, naar elet ikko er rigtig længer. N aar gjennembrucldet i den nordre kam av Mølle­bakken (betegnet med et, X) er iorden.

18

- 274 -

Torvgaten. Fot. Henriksen .

Utenpaa den nye rnndbanelinje er den nye Slagenvei anlagt -færdig til Botnegaten - og denne gjælder det da at bringe saa direkte ind i byen som mulig. I a1edhold herav har man begyndt at ta sten i Møllebakkens nordre side - baade for ved stenlmuse­rens hjælp at taa godt vei- og gatemateriale og for at faa gjennem­bruddet for Slagenveien.

' J

l

- 275 -

Byens foreninger.

Tconsb e rgs sangforPning.

Holt fra 12. oktober 1846 daterer sangforeningen sig, altsaa fra samme aar som sjømandsforeningen, med hvem den følgelig kappes om at være byens ældste forening.

Men ved dette er det at bemerke, at foreninger1 nok ikke h ele tid en har hat samme navnet, og at det nok og::;aa enkelte aar har været smaat med virksomheten.

Fra først av hadde sangforeningen 40 medlemmer, og komponist Conradi, født her i 1820, var instruktør. Senere var lærer Andersen det, i 70-aarene organist Brønner. I den tid hadde foreningen det forresten mindre bra, sangerne holdt ikke sammen, - der dannedes andre sangforeninger ved siden av og saa en musikforening, som efter forholdene optraadte konkurrerende. Saa sent som til 1892 var her to foreninger, Tønsbergs handelsstands sangforening og "Barden", begge under Rojahns ledelse. Men det aar, den 5. mai, vedtokes sammenslutning, og fra ela av har foreningen utfoldet en betydelig virksomhet som assisterende ved alle mulige tilstelninger, ved kon­certer herhjemme og i andre byer og ved deltagelse i landssanger­stevner.

Foreningens f0rste fane er fra 1852, ela den [nclv iecles clen 17. mai. Den var i en h el del aar fraværende, - man vidste ikke, hvor den var blit av, men korn i 1901 tilrette igjen. Imidlertid var en ny fane anskaffet og tat i bruk 17. mai 1893 som resultat av et stort "høstmarked'·' am·et før. "Sang0rordenen" er fra 1894 og har tn~ grader: Stor kors, kommandører og riddere.

Hele tiden fra rekonstruktion - "konsolideringen" - i 1892 har organist Rojahn været instruktør, og ved hans side har staat en række sangere, som saa at si har dannet grundstarnmen i forP­ningen: Toldbetjent Koch, kontorchef Krøger, kjobm. Peter Petersen, kæmner Johnsen, agent Ørbæk, urmaker Nielsen, kjøbrn. Edv. Henriksen, lærer O. Dragseth, fotograf Larsen, Anton Diseh , kjøbm. Gulbraar m. fl.

- 276 -

Tønsberg s s j ø mandsforening.

Denn e forening stiftedes i 1846. En indbydelse, som er unner­tegnet av skibsførerne H . Falck , L. Gj ersøe og V. L erehe. er saa-

lydende: . . s3· ømandsstanden er for vort land av stor vigtighet, men me-

11

get staar vistnok tilbake at kunne utrette for at _hæve den paa det, trin som den vistnok burde og kunde komme til, naar man med fore~et kraft vil virke til et fælles maal , og hvem pligter det mere at arbeide h erpaa end standens egne medlemmer?

Undertegnede tillater sig at indby Tønsbergs skibsførere til deltagelse i en sjømandsforening, hvis hovedformaal vil bh at av­handle sjøvæsenets anliggender samt virke til standens utvikling, fremadskriden og moralitet. ((

Der tegnet sig 22 skibsførere og deriblandt Svend Foyn, og det konstituerende møte holdtes den 15. december. Da blev love vedtat og bestyrelse valgt. Lovene er revidert et par ganger. Den første bestyrelse bestod av V. Lerche, formand, S. HarriH, H. Falck, L. Gjersøe og B. Apenes. Varamænd blev J. Bull , J. Mi'Lller1 J. Ambjørnsen, G. A. Skjærve og P. von Ahnen Nygaard. Kasserer blev H. Falck, og til r evisorer valgte man hele tre stykker: Jørgen Jacobsen Gjersøe, Svend Foyn og H . O. Saxild. Kontingenten sat­tes til 2 daler aaret for stemmeber ettigede og l daler for andre medlemmer. D ette· er sen ere forandret etpar ganger. Nu er den henholdsvis 5 og 4 kr. aarlig.

Der holdes møter en gang ukentlig i tiden fra l. oktober til 15. april og styremøter saa ofte, det er nødvendig.

Eget lokale har foreningen aldrig eiet. Fra først av leiet den i enkefru M. Foyns gaard. Senere har den flyttet flere ganger. Nu leier den lokale i hotel Royal.

Medlemsantallet har h ele tiden været ganske stort. Av stemm e­berettigede medlemmer var der i 1850 33, i 1860 43, i 70 65, i 80 86 og i 1890 85. Ved overgangen fra seil til damp med større ton­nage paa hver kjøl gik medlemsantallet ned, men det har øket senere IgJen. Saaledes var det i 1900 49, i 1910 65, men iaar 79, likesom der er 42 ustemmeberettigede medlemmer.

Formænd i foreningen har følgende været: Joh. Collet Mftller 1850, 51. P . von Ahn en Nygaard 18521 55, 67. L aurentius Foyn 1853, 54. .Tør gen Jacobsen Gjersøe 1856, 57.

l

- 277

.] acob Mel som 1858- 62, 65, 66, 68. J oh.s V. Harbitz 1863, 64, 69, 73. Premierløitnant O. Valeur 1870. Skibsreder G. Knap 1871. Kaptein G. Otto 1~72. Skibsfører J. C. B. Wang 1874.

Th. Lynneberg 1875. H enrik J. B erg 1876- 79. H. C. Seeberg 1880- 81.

Konsul Alf Monsen 1882-88. Disponent M. C. Bull 1889- 92. Skibsfører Chr. Aug. Printz 1893- 9(1. Skibsrecl er Hjalmar Røed 1897- 98. Disponent Ar. Andersen 1899 -- 1904, 06, 0\::l , 10. Skibsredor O. M. Bugge 1905. Havnefoged Carl Borge 1907-08, 13. Skibsfører H. A. Meyer 1909. Kaptein C. N. Stranger 1911 og 12.

Den nuværend e besty relse er skibsfører J. O. Edvardsen , for­mand, H. A. Haraldsen , A. Brechlin Andersen , J. Arff P ettersen og A.B. Bull. Kasserer: Navigationslærer Chr. H orgen. -- I 1891 an­satte bestyrelsen for første gang sekretær , nemlig indrullerings­betjent Alb. Andt:.rsen, som fungerte til i 1907. Da ansattes agm tt E. Fagelund Gj ersøe. Siden 1910 har Chr. Horgen været sekretær.

Foreningens første fane var malet av W ergemann; don kostet 80 spd. og blev indviet i 1861. Den bl ev beny ttet til i jubilæums­aaret 1896. Men ved festen , som holdtes i forbindelse ill ed general­forsamlingen den 30. jan. 1897, og hvortil de fire gjenlevende stif­ore: J ac. Lyngaas, A. W. Gjersøe, Mikael Kaas og M. Scheen var indbudt (bare Lyngaas hadde anledning til at møte), avslørecles en ny fane, en vakker silkefane. -

Efter initiativ av sjømandsforeningen blev i 1849 oprettet en " Lmderstøttelseskasse for uheldige sjøfolk(', og i 1886 oprettet don sin egen assuranceindretning til forsikring av sjømænds tøi og øv­rige effekter, som de har m ed paa sjøreiser. D en har nu en formue paa litt over 14,000 kroner. Kasserer og forretningsfører har hele tiden været Alb. Andersen. -

Sjømandsforeningen har i de mange aar været forelagt en mængde maritime spørsmaal, og den har ofto selv tat initiativet til mange forbedringer paa sjøvæsenets omraade, blandt andet byens havne- og kanalforhold, fyr- og taakesignaler m. v .

Den har siden 1903 været indmeldt i Sjømandsforeningornes

-278-

fællesforening, som har kontor i Kristiania, og hvis formancl er commander Harold Lundh. Denne landsforening, som har lands­møte hvert andet aar, hadde sit møte h er i byen i 1911 med sjø­mandsforeningen som vert, en opgave, hvis løsning sjømandsfor­eningen med bidrag av banker og andre skibsinteresserte høstet rbegen ros for.

Han d e lsf o ren ingen.

I lange tider var byens handelsstand uten forening. Det var nemlig længe, at en saadan var helt upaakrævet. Tingen var nemlig den, at byens bandelsst:1nd faktisk vm· byen. Sammenkaldtes der et møte, var elet det samme, om indbydelsen gjaldt "stædets hand­lende" , eller "samtlige borgere udi staden", - det blev i begge til­fælder en borgersamling, og privilegiebetjent paa k0mmunens be­kostning fik handelsstanden saa ofte den v-ilde. Fra den side set kunde det ikke være gjildere.

Men i 1849 - Sjømandsforeningen og Haandværkerforeningen var allerede da i virksomhet - fanclt Th.s Hvistendahl ng Henr. Holst at burde indby til dannelse av en handelsforening, idet de pekte paa den kjendsgjerning, at foreninger med "samlede kræfter i arbeide i en bestemt retning er tidsaandens særkjende". De ind­bød da til en samling i mad. Foyns bolig onsdag den 26. september kl. 5 eftermiddag (altsaa 1849), der møtte 20 mand , og de nedsatte en komite, bestaaende av Holst, H. F. Hovbrænder, L. Bodin og Ole Hansen til at utarbeide lovforslag.

Derefter blev "Tønsbergs handelsfm·eningu konstitueret i et møte i Klubben den 23. november samme aar. Til styre valgtes Holst, Bodin og Hovbrænder. Medlemsantallet steg næste aar til 01. Aars­kontingenten var l spd. - Fra først av var retten til at bli med­lem begrænset til "kjøbmænd, handelsborgere og handelsfuldm ægtige". Senere er dette efterhaanden utvidet -- blandt andet, saa ogsaa agenter og disponenter og brmkfunktionærer kan være med.

Tønsbergs handelsforening har gjennem alle disse aar ikke altid været like aktiv, - det har heller ikke bestandig været like store opgaver at løse, men at den har behandlet en masse betydelige saker, det er sikkert nok Den har dels besvaret forespørsler, som er stillet den, dels selv grepet initiativet i saker av kommunal eller anden art, naar de paa en eller anden maate laa indenfor - eller berørte - handelsstandens interesser.

-279 -

En tid gjorde handelsforeningen sig sterkt. gjældende ved for­beredelse av stortings- og kommun evalg. I l876 holdt foreningen endog direkte valg paa stortingsmand. Det vil si. at foreningens medlemmer ved direkte avstemning ga besked om, hvem de vilcle, at de vælgencles valgmænd skulcle ~;tomme paa. Efterat de politiske foreninger har tat ledelsen ved valg, er hand elsforeningens inclfly­delse i dette forhold selvsagt blit mindre.

Men havne-, vei-, jern bane-, post- og tele-Eonspørsmaal har for­eningen altid med interesse tat sig av - 0g likesaa naturligvis saker, som direkte angaar hand elsnæringen : usunde konkurrance­forhold, butiklulming osv., osv. Forresten viser det sig, at handelN­foreningen tidligere ogsaa tok sig av and re ting. Saaledes gjorde den i 1863 forestilling om, at Tønsberg burde bli stiftsst.ad. Og i 1853 "valgte den J. H. Dietrichs til borgerchef". Det burde ha. staat, at den foreslog ; for utnævnelsen foregik i statsra.ad.

Foreningens formænd har været: Hemich Holst til og med 1850, Hovbrænder 1851 , J. B . Rod('

1852, 56-60, 73, 75, 76, .T oh.s Bru u 1853, O. Lyngaas 1864, B. H. Gjertsen 1855, Gustav Conrad Hansen 1861, A. Tsaachsen 18fi:2, 63. O. Borge 1864, n5, G7, 70, C. F. Isaachsen 1866, 79 84, J. L Lar­sen 1871, J. A. Han sen 1872, Carl Kriiger 1874, C. J. 'rhoresen 1877. .J oh. Gullichsen 1878, Joh. Aschjem 1880, 86, T. Wessel 1887, HB, \Vilh. Wilhelmsen 1889 - 91, Henr. Johnsen 1892, ~3 , Lurrv. Chri­stensen 1884-9(), P. 'rhoresen 1897 --1900, Thv. Gran 1!101, Peter Petersen 1902-05, M. Berbom 1906-09, A. M. Larsen 1910, 11, Fredr. Anderssen 1912--14.

Den nuværende bestyrelse bestaar av bankchef Fredr. Anderssen , formand, E. Grin voll, næstformand og leder av detaljistgruppen, ­Thv. Gulbraar, Ole Larsen og Joh. A. Guii. Efter den sidste lov revision av 1911 er ordningen den, at detaljisterne har sin egen gruppe, som har 76 medlemmer. Handelsforeningen som saadan har 96 medlemmer.

Den 4. oktober 1893 stiftecles paa forslag av A. F . Gjersøo "Tønsbergs handelsstands uuderstøttelsesforening t' . Hr. Gjersøe har hele tiden været formand. De øvrige styremedlemmer er nu Thor­vald Gran, Magnus Larsen, Peter Petersen og Carl Bjørnskau. Kassens opgave er at yde bidrag til trængende medl emmer og deres efterladte. Understøttelsesforeningens formue er for tiden ca. 20,000 kr. De aarlige bidrag nu er omkring 800 kr. Medlems­tallet er litt over 50.

Tønsbergs handelsforening har aldrig hat eget lokale ; den har - med et par avbrytelser- "boet tilleie l' i Klubben. I anledning

-280-

av, at erhvervelse av eget lokale nu er under forberedelse, holclt.es der høsten 1913 et stort marked, som med gaver og det hele ga særdeles godt utbytte, saa foreningen nu har et byggefond paa over 11,000 kroner.

Tønsberg haandværk- og industrifor en ing.

Tønsberg haandværkerforening stiftedes allerede i 1849 i et møte, som holdtes lJaa raadstuen den 20. februar. Den hadde 40 med­lemmer. -- Men det var nok ikke den forening, man nu har. Den er opløst to ganger - mindst. Eller den er kanske rekonstruert etpar ganger.

Den første formanrl var boktrykker TVang, underfoged, formand­skapssekretær, forlikskommissær , en enkelt gang stortingsmand , avis­utgiver ...

Fra først av holdtes møterne dels paa raadstnen, dels i leiet lokale hos dreier Knudsen, som i 1850 blev formand. Første aars­fest holdtes paa mad. sal. Falkenbergs sal. Fra høsten 1850 hadde foreningen lokale hos smedemester Olsen. Pan denn e tid forhandlet man om oprettelse av en laanekasse , men blev ikke enig om rente­foten, og saa bortfaldt det.

I 1851 er urmaker Bergh formand, og man anskaffer fane, som man laaner for at faa betalt restgjælden paa. Den blev indviet 17. mai 1852. Foreningen tar sig idethole med iver av grundlovsclagen. En gang hadde den utflugt til Ramberg den dag.

Der holdes to møteaftener i uken, men de, som skal forhandle noget, er i regelen daarlig besøkt. Derimot var kortspil saa eft.er­tragtet, at man forbød det. Man forsøkte med klubaftener, men det gik ikke. I 1852 er tømmermester H. O. Hytten formand, i 53 smedmester J. Olsen , i 54 dreier Knudsen. Styremedlemmer faar mulkt for ikke at avgi møte, og for·falden kontingent inclfordrel:l ved inkassator. I 1855 var baker L. Olsen formancl. lVlan holdt ]æse­værelse, men da Wang nægtet at la foreningen faa a visern e, søkte man at faa 1

/ 4- eller 1h -uels abonnement i "Morgenbladet" hos en medabonnent, og det fik man hos baker L. Olsen, som man ogsaa valgte til formand. Saa forhandlet man om at opgi lokalet og la "Morgenbladet" gaa i cirlmlation ...

Og dermed blev protokollen taus og er taus i 13 aar. For næste møte hold es den 13. februar 1868, og da "besluttet

man at o prette en haandværkerforening". Til formand valgtes dreier

l

..;..

-281-

Knudsen med 19 st., og Carl Larsen blev med i styret. Man drøftet forskj ellige spørsmaal av faglig art og forhwgte haandværksloven skjærpet, men holdt ingen generaliorsamling i 69. I 1870 er Knud­sen paany formand, i '(l bokbinder H ansen, men i 72 atter Knudsen , kunstdreieren. Paa denne tid er boktrykker Kildahl og seilmaker Andersen flittige deltagere i møterne. Foreningen foreslaar valg­mænd: Bødtker, G. O. Hansen, Harbitz, Koss, dreier Knudsen, hvorav dog bare nr. l og 3 blev valgt. Man nedsatte komite ianledning av utstillingen i Dramm en.

Saa er der ingen protokollation før i 1876, da bokbinder Hansen er formand, i 77 likesaa, i 79 garver Nilsen. - Uttalte sig mot at lægge jernbanestationen paa Madsetomten . ..

Hvorefter der i 1881, den 21. mars , holdes møte for - "at ap­rette en haandværker:forening i Tønsberg" ! - men det gjorde man paa den maate, at man bad den "bestaaende forenings formand O. Berrum" sende ut liste og faa tegnet medlemmer, men med det forbehold , at fik han ikke 50 paa 6 uker, skulde man )a saken falde". Det gik iorden, og den 17. mars 1882 valgtes garver Amund­sen til formand. Man synes at ha tat sigte paa mer selskabeligh et, - leide lokale hos S. Thorsen og valgte dreier Knudsen til æres­medlem. Men inden 84, da bnndtmaker Ch r. Ellefsen blev formane!, hadde medlemstallet minket med 12. I 85 blev farver Fosen for­mand, men meldte sig ut, og bygmester Hvitsten valgtes. Da be­sluttet man paany "in<ltil videre at ophøre med kortspil hver ons­dag aften mel.lem kl. 8 og 10" . . . Man søkte brændevinsret, men blev ikke enig med samlaget om "forstancleren . . .

I 1886 var Amundsen formarid, og H. Henriksen valgtes til ut­sending til fællesforeningens aarsmøte. Der blev mange strøkn e paa grund av manglende kontingenterlæggelse. Og saa blev fore­ningen enstemmig besluttet opløst i generalforsamling 7. juli!

Men den 12. i samme maaned dannedes atter "Tønsberg haand­værkerforening". Til formand valgtes den 25. august Amundsen , til viceformand '1'h. Marthinsen , til styremedlem H . Henriksen. Man holdt diskussjonsmøter og desuten i 87 prøvevalg. Formanden ga hesked om, at byen hadd e 131 haandværksmestre, 61 frimestre, 198 svende og 99 læregutter. I 1888 var maler Lundqvist formand , i 89 urmaker Bjørndahl, 90 Amundsen. Gaat ned til 22 medlemmer, men opsatte liste til kommunevalget. I 1891- -94 farver M. Moe. Uttalte sig om forskj ellige fagspørsmaal , anbefalte Eidsfosbanen, ap­satte liste repræsentantvalg, tegnet bidrag til ny fane , gjorde krav paa haandværkere i bystyret. Farmand i 1895 og 96 baker O. Olsen, i 1887--1901 bygmester Olsen, lHO~ garver Amundsen, 1903 - 04

-282-

M. Rønning . Den 15. mai 1904 indviedes ny fane . som ha,dde kostet 450 kr., som væsentlig var dækket ved frivillige bidrag. I disse aar behandler foreningen ofte alm ene anliggender: elektricitetssaken , tekniske aftenskole, holder indusr,rilotteri, arbeid er mot ulovlig haancl­værksdrift.

I 1905 var K. Luclv. Henriksen formand . 45 medlemmer. Nogen­lunde god deltagelse i møterne. 1906 og 07 ogsaa Henriksen. I 1908 bygmester H. Svendsen. Det aar -Eoreslog Th. Marthinsen tat skridt til at skaffe eget lokale. 1909 ogsaa Svendsen. Kjøpte da tomt av koT'1munen (den, som Bjønnes Knudsen nu har bygget paa) men fik levere den tilbake, da foreningen i 1910 kjøpte Arentzens gaard ved Kammegaten for 22,000 kroner. Det aar var Th. Marthinsen formand. Medlemstallet steg til 80. og der blev mere iver i arbei­det. I 1911 var fotograf H enriksen formand , i 1912 P . .Jørn sen , i 1913 og 14 fotograf Henriksen.

Foreningen har nu læseværelse og møtelokale i egen gaard og 135 medlemmer. I 1911 oprettecles en m1derstøttelseskasse.

"D en v e n s ka b e l i g e f o r e ni n g ".

D enne forening stiftedes iten 8. tmg. 1859 av medlemm er av "Opmuntringen ", en forening med underholdningsformaal, og hvis medlemmer efterhaanclen gik over i "VenRkaben '' . Den første be­styrelse beRtod av skipper Pm1de, formand , garver Lorentzen og økonom Hytten. Blandt stifterne var H. H enriksen, som den gang bodde paa Vallø. Lokale blev leid hos madame Rasmussen (i Au­gensens nuværende gaard) for 40 spd. , som senere forhøiedes til 60.

Der er ikke mange av cle ælclre her i byen, som ikke har været medlemmer av "Venskapen". Forholdet er det, at man har gaat ind og ut - enkelte mange ganger. I regelen har det været let at komme ind, men undertiden har foreningen ogsaa været eksklu­siv: en gang er en kjendt (nu avdød) byens borger "ophængt'' og med l mot 10 st . ikke optat. En anden gang blev paa en aften h ele 5 stykker nægtet optagelse,

Fra først av var Jacob Melsom længe formand. Han valgtes aar efter aar, og naar han var paa sjøen , forrettet en anden. Valgt blev han n æsten hver gang, til han døde i 1873.

Allerede i 1861 flyttet "Den venskabelige forening" til A. Aas, som hadde restauration og bevertning i Søren Andersens nuværende gaard. D er var en nogenluncle stor sal, hvor der holcltes baller m. v. , om læseværelset var det bestemt, at det skulde holdes opvarmet hver

-283-

postdag, og fast møtedag var hver torsrlag, senere tirsdag og fredag. Aas forandret inrlgangen til lokalet , og det betalte foreningen 10 spd. -for. Der var tre slags medlemmer: Stemm eberettigede, ust emme­berettigede og balmodl emmer , henholdsvis 3. 2 og l spd. i kontin­gent. Senere blev denne n edsat - den høioste h elt ned til 4 kroner.

Av vel kj endte mænd , som tidlig var mecliem, kan n ævnes konditor Carl Larsen , bokbinder Hansen , .T. W. B alchen, hanclels­betj. J. Larsen (vistnok den senere borgerkaptein), telegrafist Sy­vertsen, seminarist Aaker , telegrafist R eitan, boktrykker Kildahl, ba.kermester Thomas Hvistendahl , O. Borge, bokholder Raaum , øl­brygger Døm berger, mal er Lundquist , sagfører Erlandsen , under­fogerl Wang.

I 1866 bl ev man opsagt hos Aas, men med den tilføielse, at hvis man for vinteren blev i forlegenh et med lokale, saa kunde man faa være eler til vaaren, hvis man vilcle la være at holde baller om sonclagene. Det gik man ind p aa, men søkte samtidig at skaffe sig eget lokale, hvilket endte med, at man gjorde kontrakt med baker Brede Nilsen om leie i elet lokale, som han skulde bygge ved bryggen.

Paa dette tidspunkt blev skipper Harbitz indvotert, .likesaa politi­betj ent Aas og " han clelsbetjent Johan Gullichsen hos Carl Hovbræn ­der ". Sidstnævnte meldte sig forresten snart ut igjen.

I sit nye lokale (National kinematografs lokale i forandret skik­kelse) fik foreningen elet efter forholdene fl ot. D er holdtes ofte bal­ler, - som varte fra kl. 6 aften til 4 morgen! - den dramatiskP .forening ga forestillinger til indtægt for de fatt ige, - og eler meldte sig mange medl emmer. l cl enne tid var buncltmaker Chr. Ellefsen i mange aar styremedl em. Men stillingen var nu som før den, at folk gik incl og ut.

I 1870 blev Harbitz medlem av styret. Av medlemmer da næv­n es handelsbetj ent O. Aarvold , toldrorskarl Johan K och , slagter Erik­sen, skomaker Foss, som ogsaa var formand et a ar, feiermester Nygaard.

Ellers har som nævnt de fleste av de ælclre en eller flere ganger været medlem i kortere eller længre tid.

Da J. Melsom var l1ød. blev bokbinder Hansen formancl. Men i 1876 blev kjøbm. Anders Larsen det - og O. Aarvold medlem av bestyrelsen.

Paa rlenne tid stod forrest en foreningens aktier n eppe høit -Jll an meldte sig ut for at unclgaa t.illitshverv. Det gjorde ialfalcl kontorist A. Andresen (don nuv. samlagsbestyrer), som var formanet i 1878. Saa fik Olaus O. Fritzø stillingen , in cltil A ndresen i 1881 atter kom incl og blev formand, men meldte sig ut igjen. D erefter blev skomaker Andersen fo rmancl og saa i 84 Joh. K och. Han meldte

--------------------------------------------------------~~ ----~~~~--- ~H4 -

sig ut, og i 87 blev politibetjent Aas (den nuværende justisvakt­mester) formanet efter i mange aar at h a været kasserer. Aas ved­blev at være formand til og med 1899.

I 1894 fl yttet man til hotel 11 Scandin avill og i 1900, ela Chr. Holmgren var tormancl, til "Bri tania" (Balchen). 1901 og 02 var konditor Olsen formancl, i 1903- 07 slagter Johannessen, i 1908 J. P . Paulsen, 1909, 10 og 11 C. F. Paulsen.

I 1909 holdtes der en storstilet femtiaarsfest, i hvilken H. H en­riksen blev utnævnt til æresmedlem. Senere er lVI. J ør·nsen tildelt samme utmerkelse.

For tiden har foreningen omkr. 100 medlemmer. F ormand i 1913 og 14: Handelsborger C. Christensen.

1' ø n s b e r g s s k y t te r l a g.

Under n avn av 'rønsbergs skydeforening blev skytterlaget stiftet i et møte i: Klubben den 10. juni 1860. Det fik straks 35 medlem­mer, deriblanclt mænd som Lauritz Foyn , Carsten Bruun , C. Berbom , O. H erseth , som valgtes til direktører, og dosuten Gustav Conrad Hansen, J . B. Rode, L. Dahl, Svencl F oyn , O. Borge, A. I saachsen, J . H. Christiansen, N. Bugge, H enr. Holst.

Av arm edepartementet fik man till atelse ti l at anlægge skyte­bane paa den gamle eksisplacls Stensarmen. D er bygde man hus kom i gjælcl - og fik penger i sparebanken. '

Det er tydelig, at eler var iver i tjenesten. Man skjøt en mor­gen i uken mellem 6 og 8 og en eftermiddag. Men i 1863 rak man allikevel ikke mer end 1317 skud, ,,hvorav 263 bom og klik". -Den gang hadde man jo mundingsladde geværer og rak ikke svært meget.

Skyte bane p aa Stensarmen! - hvordan skulcle man kunne dot nu med voro langtrækkende geværer!

D et gik ikke med de skytegreier, man dengang hadde heller -forresten. Skibsrecler Pande paa Træleborg klaget, og saa maatte man slutte demte. Man solgte skytterhuset til J oh.s Bruu og ind ­rettet sig provisorisk i Frodeaasen , indtil man av formandskapet og g rev W edel Jarlsberg fik ret til ban e i Stenmalen. Fra 1867 har da laget hat den bane, det nu har. Det aar noteres 70 medlemmer og næste aar 4023 skud med O. H erseth som beclste skytter, - h.vacl han forresten ofte var. .

Fra først av hadde man ikke skytelms cleroppe, men saa kom A.B. Bull med et som foræring, - det var en fløi av hans høvleri.

- 285-

Skytterlagets virksomhet faldt i tre hovedavsnit: l. De mun­dingsladde riflers tid med overgang til kammcrlaru1ing, repræsentert ved H erseth, W essel og Carl Thorsen - og med O. Nygaard som repræsentant for overgangen til remington- og snellert-tiden (tænd­stemplerne); 2. Snellert-t iden med Hans Chr. Evensen , K. Ludv. Henriksen, L. Støkken og O. C. Mathiassen som repræsentanter. Som typisk overgangsmancl fra dette til den nye t id , Krag-Jørgensen­tiden, staar Kr. B. Bjørge; 3. Krag-.J ørgensen-tid en - armegeværets tid, fortrinlig repræsentert ved skyttere som H. Kaalstacl, P. Lofstad, J . A. Johansen m. fJ.

I hver enkelt av disse tidsavsnit har tønsbergskytterne gjort sig godt gjældende ved kreds-, samlags- og landsstevner. Blandt de t egn, som tyder paa, at laget i visse retninger har været foran sin tid, kan nævnes, at da det feiret 25-aars jubilæum i 1885 (Ska­tvedt var da formand) gjorde H erseth krav paa, at skytterlagene skulde være forskole for armeen, - og at O. Nygaard holdt skyte­_skole i Stenmalen længe før det ellers blrw tale om instruktions­klasser ved skytterlagene.

Hvad forholdene før og nu angaar, kan det nok sies, at vi dri­ver mm rationel skytning nu end da. Vi driver ogsaa mer ute i terrænget. Men vi har elet aapenbart ikke saa gemytlig, - vi skri­ver ikke "viser for an ledningen"~ - og vi har i mindre utstræk­ning byens damer og byens ledende mænd med os.

I 1910 hadde laget en række til stelninger, som skaffet 1500 kr. til forbedringer paa banen m. v., likesom elet hold t et større jubi­læum;;;gilde paa 50-aarsdagen.

Formænd gjennem de 54 aar har været L . F oyn, Wessel, H er­seth, L . E. Pedersen, Calmeyer, M. Hansen , O. Nygaard, Theodor Hvistendahl, Anton Aschjem, Skatvedt, K. Ludv. Henriksen, Hans Chr. Evensen, O. C. Mathia ssen , Henr. Christoffersen, Joh. Larsen, N. A. Christensen, J. A. Larsen , Kr. B. Bjørge, Fagelund Gjersøe, Chr. Larsen , R. Kaal stad, A. Bakken, Aksel Andresen og nu J. A. Johansen.

Tønsberg skytterlag hadd e i 1913 145 skyttere med 26 geværer

og 9479 skncl.

- 286-

T øns bergs turn foren ing.

Den 31. mai 1864 indbød lægerne Gamborg og Cappelen, skibs­reder. stortingsmand L. Foyn, skibsreder Lerche, bankbokholder O. Herseth. kand. jur. O. Ltitzow. kjobm. Lauritz Dahl og Carl J. Thorese11 , O. C. Berrum, O. Isaachsen og boktrykker T. N. Kildahl til dannelse av en turnforening, og et møte holdtes allerede 2. juni. for at forberede saken.

Derefter blev turnforeningen stiftet i et møte i "Klubben " 9. juni, og følgelig kan foreningen nævnte dato iaar feire 50-aars jubilæum.

Foreningens første formand var kand. jur. Liitzow, og med i bestyrelsen var doktor Gamborg og O. Herseth. Der tegnet sig straks 68 medlemmer, og man hadd e øvelser 3 kvelder i uken i O. Holts lokale. Allerede samme høst ga man opvisning, til hvil­ken magistrat og formandskap var indbudt. Næste aar deltok for­eningen, som straks indmeldtes i Oentralforeningen, i en turnfest i Kristiania og holdt desuten en turnfest her.

Aarene utover til 1873 drives arbeidet jevnt godt, tildels meget godt. Opvisninger holdes ofte. Av formænd i denne tid nævn es kjøbm. Carl Bruun, ovarretssagf. J. Meyer og kjøbm. L. E. Pedersen, likesom Henr. Holst og Jacob Melsom sees at ha været med i styret. Man fortsatte ogsaa aarene utover -- og da i middelskolens gym~ nastiksal. Beretningerne er i denne tid noksaa mangelfulde. I 1882 kom løitnant H. Sem-Jacobsen, nu oberstløitnant, hit som lærer ved middelskolen og kom til at spille en betydelig rolle i foreningen dels som instruktør, dels som formand. I denne tid kom ogsaa skibsreder Oscar Hytten ind som interessert turner og ofte som styremedlem.

I 80-aarene drev man ogsaa idræt utenfor den egentlige tur­ning, - kaproning, kapgang og længdeløp efter landevei.

I den første norske nationale turnfest i Fredrikshald i 188fi deltok foreningen med 6 mand, deriblandt nuværende bankchef Anderssen og disponent Knut Raaum. I denne tid gjorde lærer Skatvedt ofte nytte i foreningen - som instruktør og paa anden maate. I 1887 hadde man paa Stensarmen sammen med 15 turnere fra Kristiania opvisning under turnlærer Klausen. og desuten del­tok man i et stevne ved Skien sammen med turnere fra Skien , Kragerø og Larvik, og i 1889 hadde man en repræsentant med blandt de norske turnere i Paris, nemlig Wm. Schjerve. Ved det andet nationale turnstevne i Bergen i 1890 hadde man en trop paa

287

11 mand, og næste aar dannedes Vestfold turnkreds, som hadde sit første turnstevne her i 1893. I 1894 var Harald Henriksen med i en norsk trop i Gøteborg, og aaret efter var 19 mand under lærer H . .Johnsens ledelse med 1 det tredje nationale turnstevne i Kristiania.

I denne tid hadde idrætsarbeidet begyndt at sprede sig med foreninger for de forskjellige grene. Disse gik i 1899 sammen i Tønsbergs idrætsforening med Harald Henriksen og derefter i flere aar Joh.s Krøger som formand. Ved siden av idrætsforeningen arbeidet "Fremad". Men i 1905 gik disse to ogsaa sammen og ap­tok det gamle navn "Tønsberg turnforening". Den første formane! efter den nye ordning var redaktør Syrrist, som er efterfulgt av Albert Eklund , M. Egevald , Alv Strengehagen, E. Berentsen og J oh.s K1·øger, hvilken sid ste trygt kan sies at ha tat de tyngste tak for turnsaken her i byen. Han er ogsaa nu formand.

Idrætspladsen, som kommunen gratis stilte grund t il disposi­sjon til, blev oparbei.det blandt andet ved bidrag av samlaget. Den bl ev tat i bruk den 5. :inni 1910.

nA r b e ider foreningen ((.

Tønsbergs arbeiderforening stiftodos den 2. december 1866 og traadte i virksomhet l. :januar 1867.

D et var Svend Foyn, som begyndte, og han fik kapt. Hoff, overtoldbetj. Ohristie, pastor Beylegaard og klokker Hougen til at. interessere sig for saken.

Før den tid var her en likbærer- og en sykeun<lerstøttelsesfor­ening, men de erklærte sig villig til at gaa ind i en større sammen­slutning efter Foyns plan.

I stiftelsesmøtet i Foyns arbeiderbolig tleltok 200 personer av alle samfundsklasser. Beylegaard indledet, Hougen forrettet som dirigent. ,

1Der indtegnedes 103 medlemmer, hvoriblandt 60 egent­

lige arbeidere''. Til medlemmer av den forsto bestyrelse valgtes klokker Hougen med 28 st., snekker H. O. Svendsen 21 , doktor Gam­borg 19, skomaker Ellef Olsen 11 og overtoldbetjent Ohristie 10 st. Svend Foyn blev bare 3. varamand med 8 st.

Lovens § l lød saaledes : ,1Foreningens formaal er gjensidig understøttelse i sygdom og

trange kaar, ansporen til flid, orden og sparsommelighet samt ut­bredelse av oplysning og sædelighet blandt dens mecliemmer. -Den første tonnancl blev Hongeu, næstfon nand Christie. Byen blev

- 288 -

delt i 6 roder med en rodemester i hver til at formidle forholdet mellem foreningen og vedkommende medlem. Man begyndte mei! at holde læseværelse og at samle til bibliotek Man fik lokal e i almueskolebygningen og til større moter i Foyns arbeiderbol ig. -Hougen stiftet sangforening merl 50 medlemmer, og der kom penger og bøker til biblioteket.

Man begyndte straks at tænke paa at erhverve eget lokale. Man skaffet medlemmerne fri lægehjælp derved, at byens 3 læger overtok den praksis gratis. Der holcltes sammenkomst - ofte med foredrag - hver søndag eftermiddag kl. 4 til 9. Foreningens første inventar bestod av to parafinlamper. Kontingenten var 2 spcl. aarlig.

Første ordinære generalforsamling maa ha været godt besøkt, for Hougen blev gjenvalgt med 55 st., men han nægtet at være :for­mancl , hvorfor overtoldbetj. Christie blev valgt. Han gjenvalgtes ogsaa :for 1869, men flyttet i 1870 fra byen, hvorefter Beylegaa1·d valgtes.

Det aar enecles man om at sende en deputeret til et arbeider­møte i Stockholm. Man vilcle ha Hougen avsted, men han nægtet; derefter Christie, men han kunde ikke. Saa blev det til elet, at tele­grafist Syvertsen, som :før hadde været ulønnet kasserer og nu var i bestyrelsen, kom til at reise. Syoertsen blev ogsaa formand, incl­til Hougen paany overtok stillingen.

Foreningens opgave var at yde bidrag i trangstilfælcle og at arbeide for oplysningens fremme, det siclste ve<l læseværelse, biblio­tek og foredrag. Desuten holdtes eler fester og arrangertes utflugter. Som bestyrelsesmedlemmer sees i 70-aarenes begyndelse at ha tjenst­gjort - foruten de før nævnte - garver Lorentzen, kand. Emil Olsen, kjøbmancl Gulliksen, Henr. Joh. Bull.

Fester, ja. I juli 1872 skulde foreningen feire rikets tusenaars­fest med en dampskibstur, men hinclredes av regnveir. Istedet skulde man saa næste søndag ta en skogtur. Den hindredes ogsaa av regn. Da grep - beretter protokollen ·- kjøbm. J oh.s Bruu reddende ind ved at indby h ele forsamlingen til sit landsted H eimdal, hvor laden i en fart indrettedes til dansesal. Og saa holdtes der taler: ,,Hr. Brun ønsket hj ertelig velkommen, klokker Hougen talte for fædre­landet, stud. philos. E. Olsen for Harald Haarfagre og de svundne tusen aar, stud. Lorentzen for arbeiderne, J. Melsom for kvinden og senere for folkeaanden, kjøbm. Gullichsen for friheten, Brun for san­gens trivsel in den foreningen, skomakersvend .Johansen for Brun. Til talerne knyttecles sange, som var trykt og utdelt. Veiret var blit bra, og fler og fler sluttet sig til(( . ..

Foreningen drøftet ogsaa forskjellige offentlige spørsmaal , saa-

- 280-

ledes spørsmaalet om at oprette brændevinssamlag, som den sterkt anbefalte, idet den dog ogsaa vilcle ha ølhandel ind under kontrol ...

I februar 187 4 holdtes i "Harmonien" , hvis lokaler gratis var overlatt for anledningen, basar til grundlæggelse av et byggefond. lien: inclbragte (i\,4 sptl. ll81/2 sk. netto. Basarkomiteens formand var A. B. Bull. Et studenterkor, kalclet "Selskapet Hylenburgu, assisterte.

Det T.riser sig, at i dette aar begyndte "lærer O. C. Hansen (( (~:;ko l ebestyreren) at delta i foreningens arbeide - blandt andet ved at holde foredrag. Der holdes gjilde aarsfester i "Venskapen ((. Til et arbeidermøte i Drammen sendes 3 repræsentanter ...

I 1876 blev malermester Lundquist formand. Der holdtes paany basar for byggefondet, denne gang i "Venskapen"; utbyttet var 294 spd. -- I 18n valgtes Sev. Kjær incl i bestyrelsen. I 1879 nedsattes en byggekomite, bestaaende av apoteker Schive, kjøbm. Bruu, telegrafbestyrer Syvertsen og snekker Gerdts. Paa den tid er byggefondet 5124 kr. , og biblioteket har 1400 bind. O. Hansen valgtes ind i bestyrelsen. Foreningen faar i denne tid smukke bi­drag av samlaget, og sparebanken. Til formand valgtes i 1881 O. Hansen. Det aar puffer toldbetjent Jørgensen paa byggesaken i en skrivelse med plan, som oversendes byggekomiteen. Medlemsantallet er steget til 276. En sangforening er i virksomhet under KjærR ledelse. Senere overtok Hougen den.

Den 17. decbr. 1882 vedtok en ekstraordinær generalforsamling byggekomiteens forslag om kjøp av tomt ved Lille kammegatc·. 1912 kvadratalen for 6000 kr., og utba sig tegninger og overslag. Tomten var en have, som eiecles av Fredr. Hansen, men var bort­leiet til B. Disch.

Høsten 1883 igangsattes en aftenskole. Medlemsantallet er ste­get til 377, der kommer gode gaver til byggefondet, og sangfor­eningen "Barden u gaar ind i foreningen. O. Hansen nægtet at motta gjenvalg, og formand blev toldbetj. Jo1'gensen.

I 1884 maa foren ingen ut av skolebygningen, og byggesakm1 blir ela end mer aktuel. Der er erhvervet tegning av arkitekt Wel­haven til en hygning for 38,000 kroner. En ekstraordinær general­forsamling beslutter saa den 18. mai, at eler skal søkes tegnet ale­tier a 25 kroner, foreningen tar aktier for tomtens kostende og des­uten for 40CX) kroner til. I 1885 blev kanel. E. Olsen formand. Der tegnes saa aktier av byens borgere - O. Aarvold er særlig ivrig --, og den store bygning opføres - og inclvies med en clunclrencle fest den 31. januar 1886. Formand elet aar var paany O. Hansen. Byg­ningen fik e11 hramltakst paa 40,0()0 kr. Som vaktm ester ansattes

19

-290-

i mars samme aar Magnus Borgersen, som endnu er i stillingen. Hansen blev formand ogsaa i 1887. En del sceneutstyr blev kjøpt i Kristiania. 530 medlemmer. Mange møter med foredrag. Des­uten fester og utflugter. Et bibliotek paa 1880 bind. Aftenskole. -I 1888 diskutertes in ange saker, blandt andet J aabæks stemmerets­forslag. Stor uenighet i forsamlingen. Indtægterne av bygningen er ca. 1000 kr.

Ved utløpet av det aar nægtet O. Hansen og Schlytter at motta gjenvalg til bestyrelsen. Valgt blev ølkjører H. M. Nilsen med 140 st., kjøbmand Anders Larsen med 114 og konsul O. Thoresen ~~d 110. Larsen blev formand. Men næste gang kom O. Hansen IgJen og blev atter formand. Var formand ogsaa i 1891. Men om høsten blev O. Hansen, H. Henriksen og N. Chr. Evensen ikke gjenvalgt. Valgt blev urmaker Nielsen, kjøbm. L eisner og Chr. Berg: Farmand blev feiermester O. Nygaard, - biblioteket har 2009 bmd, - der holdes 8 foredrag for medlemmerne, holdes fester , aftenskole, arran­geres utflugter.

I 1892 blev S. W. Leisner formand. De antydninger til at være arbeiderforening v ed at interessere sig for arbeiderpolitik, som man før hadde set, er det i. denne tid ganske slut med. Som rimelig kunde være, eftersom jo foreningen var blit en allemanclsforening. Men utførte det ; som folkeakademiet og folkebiblioteket har overtat i større stil senere, det gjorde arbeiderforeningen.

I 1894 valgtes P. Thm·esen til formand og i 95 Theodor Hvisten­dahl. Det aar holdtes 12 foredrag og arrangertes en tivoli-uke til indtægt for nyt koncertflygel. Den indbragte kr. 1557.08 netto. Næste aar valgtes til formanc.l lærer (nuværende kæmner) H. Johnsen. Flyglet blev da kjøpt hos Hals for 1800 kroner. D et viste sig, at søkningen til aftenskolen var blit mindre, og da brændevinssamlaget da var nedstemt, saa man mist et bidraget, indskrænket man aften ­skolen til et kursus oktober- december i norsk, regning og bokhol­deri. Johnsen var formand ogsaa i 1897.

I 1898 valgtes postmester Ebbesen. Der bevilgedes 1500 til ind­lægning av elektrisk lys i lokalerne (det kostet 1610). Medlemstallet var 503, biblioteket hadde 2645 bind, - der holdtes bare 5 foredrag, idet foredragene i andet halvaar blev overtat av det nystiftede ar­beiderakademi hvortil de forskj ellige foreninger ydet bidrag.

Ebbesen ~ar formand ogsaa i 1899. Da holdtes markedsuke til indtægt for nyt sceneutstyr.

I 1900 valgtes adjunkt Schiørn til formand. Han utkastet tan­ken om at omdanne foreningen til folkebibliotek, sælge bygningen og bygge et passende lokale . . . Schiørn var formand i Hl01-04,

-291 -

og biblioteksaken var atter og atter oppe. Der blev ogsaa vedtat en beslutning om at skjænke boksamlingen til et oprettendes folke­bibliotek, men bestyrelsen fandt ,;voteringen tvilsom'' og lot være at sætte den ut i livet.

I 1906 var feierinspektør Nygaard formancl. I 1907 valgtes lærer Birkeland, som har været formand siden da. I 1908 indførtes garderobopligt, i 1909 blev det endelig ordnet med boksamlingens overdragelse paa visse vilkaar til folkebiblioteket, i 1911 holdtes til­stelninger til indtægt for scen emøbler m. v. , i 1913 besørgedes ny lys-installation. Bestyrelsen bestaar for tiden av Birkeland, J. A. Hoff, Anton Disch, samlagsbestyrer Andresen og Hagb. Christensen. For­eningen har mistet en del av sine opgaver. idet disse er overtat av andre, og medlemstallet er gaat ned t.il 322. Men den sitter øko­nomisk godt i det, har et bra læseværelse og er alene om at ha teaterlokale her i byen.

Tøn sbe rgs totalavholdsforening

eller n Tønsbergs Afholdssamlag", som dens navn var til 1880, blev stiftet 10. mars 1876 i et møte i skomakermester E. Dinds hjem i Øvre langgate. Foreningen hadde, da stiftelsesmøtet blev holdt, 19 medlemmer. Disse var vundne for saken ved at en mand fra Stavanger, Ødegaard, i begyndelsen av 1876 hadde holdt foredrag om avholdssaken rundt om i husene, særlig i Foyngaarden. Før den tid hadde der her i Tønsberg ikke eksistert nogen organisation for totalavhold fra alle berusende drikke. I forhandlingsprotokollen for 2. mai 1888 sees imidlertid styret at ha rettet henvendelse til formandskapet om at faa overlatt et beløp paa kr. 350.14, som hadde tilhørt en her i byen i 1840-50-aa.rene virkende avholdsforening -formodentlig en forening mot brændevinsdrik. Nærmere oplysning om denne forening bar <let. ikke været mulig at faa. 1 1890 fik ogsaa totalavholdsforeningen utbetalt dette beløp.

Foreningens love har, forsaavidt f'onnaalet angaar, h ele tid en været uforandret, men virksomheten er naturligvis blit mere om­fattende efterbvert som avholdstanken mer og mer brøt igjennem og den større forstaaelse av arbeidets nødvendighet kom tilsyne -den som helt manglet i de første aar.

Ved utgangen av det første virkeaar hadde foreningen 40 med­lemmer. Paa aarsfesten var 200 tilstede, deriblandt byens farmand­skap og fleste embedsmænd. Nuværende amtmand Sven Am-restad,

der i 1877-78 var ansat som lærer her, blev ela foreningens tor­mand, og virksomheten, som i det første aar omtrent utelukkende hadde gaat ut paa gjennem møter og personlig paavirkning av de enkelte at faa nye medlemmer, fik straks et mere utadvendt præg. Der besluttedes saaledes sendt en opfordring til alle bladredaktioner i landet om at slutte sig til avholdssaken og en henstillen til all e landets ,

1avholdssamlag" om en fælles optræden utad. J.1ikesaa be- •

gyndte man at kjøpe traktater til utdehng. Her i Norge var imid­lertid omtrent ingen saadanne at faa, og de fleste av disse traktater indkjøptes derfor fra - Sverige. De var naturligvis skrevet paa svensk. Aarrestad forlot byen vaaren 1878. Om høsten samme aar rettet foreningen et andragende til formandskapet om at forby ut­salg og utskjænkning av rusdrilr fra kl. 5 lørdag efterm. til kl. 8 mandag form. Det var første gang foreningen - el. v. s. avholds­folket her i byen - søkte at øve indfJydelse paa de kommunale myndigheter til fordel for sin opfatning. Andragendet resulterte selvfølgelig ikke i noget. I 1885 indbød foreningen til diskussjons­møte i goodtemplarlokalet om samme spørsmaal. Dette møte var besøkt av 400, deriblandt politimester Andersen og mange av for­mandskapet, og referatet sier, at møtet enstemmig tilraadet in(l­skrænkning, men heller ikke dette nyttet noget. Nogon indflydelse pa.a el kommunale forhold paa dette omraade fik avholdsfolket først efter loven av 17. mai 1894 og den paafølgende samlagskamp i 1895, ved hvilken brændevinssamlaget blev nedstemt. Siden den ticl er avholdsfolkets kommunale indflydelse stadig blit større, saa vi nu i 1914 vil komme derhen, at der her i byen er brændevinsforbucl og alt privat salg av vin og sterkt øl ophører. Avholdsfolket h er har saaledes nu sat sin mening igjennem omtrent saa langt gjældende lov gir adgang til. At totalavholdsforeningen har hat en betydelig andel i dette resultat, er utvilsomt.

Foreningen laa i aarene 1878-81 omtrent i dødvande, men elet siclste aar begyndte en ren blomstringstid. Der var inclmeldelser i massevis og talrike møter saavel i byen som i omegnen. MedlPms­antallet steg i 80-aarene til ca. 500 voksne medlemmer. Det har senere aldrig været under 300, men gik i 1890 op til 547. Desuten stiftecles omkring 1884 en barneforening, 11 Harald Haarfagre", som siden hele tiden har været i virksomhet og ofte har hat flere hun­dre medlemmer.

Lolwlespø1·srnaalet har ofte været brændende i foreningen. Straks efter stiftelsen leiet den lokale i bankkasserer Hersoths gaard (nu tilhørende amtsdyrlæge Kragm·ud). og den oprettet der en kafe og læseværelse under bestyrelse av Karoline 1Vordby. Møterne fik man

I - 2\:J3-

dog ikke lov t il at holde i dette lokale. Disse holdtes derfor som regel i Svend Foyns private borgerskole (det senere sjømanclshjem paa Møllebakken, nu smaaskol.en paa Byfogedlokken). Fra 1878~80 holdtes møterne rundt om i medlemmernes hjem. I 1880 fik for­eningen lokale i Nonlbyen, og i 1882 flyttet den til en sal i Wive­;;tads gaard i Øvre langgate, hvor den holdt til, indtil den i 1885 fik fat>t lokale paa Svend Foyns sjømandsltjem. Der var foreningen , til den i 1891 flyttet til sit nuværende lokal e. Trangen til eget lokale var ofte sterk, og i 1885 saa det ut til at skulle bli alvor av byggeplanerne. Uheldigvis kunde medlemmerne imidlertid ikke bli enig om, hvor lokal et skulde ligge, og bølgerne gik i den anledning hoit paa møterne. Man besluttet. endog at anmode Svend Fovn om at uttale sig om tomtespørsmaalet. SYend Foyn var ikke IX:edlem av foreningen, men han hadde ofte ydet den stott.e, saa opfordrin­gen var kansk<> ikke saa underlig, som den nu kan synes. JYian regnet vel ogsa.a mecl ham som større bidragsyder til lokalet. Det. ondte imidlertid merl, a.t saken stilledes i bAro til 1890. D~L toges t>pørsma.alet op igjen: og After en lang række møter besluttedes den nuværende tomt paa Kockeløkken indkjøpt for kr. 3400. L•)kalet, opførtes av bygmester ~Halvorsen, Horten, for en bygget>um av kr. 20.050 og indviedes '27. septbr. 1891 under stor hnitidelighet.

Foreningeus samlede inrltægter i de aar, den har eksistert. be­løper sig til ca. kr. 70,000. Dens nuværende formue utgjør antagC'­Jig <.:a. kr. 30,000.

Foruten barneforeningen har foreningeu i aarenes løp ha.t flere underavdelinger. Fra dens første a.ar har en luindeforening hat til opgave at ydo foreningen økonomisk støtt.e. Den opgaYe har de11 ogsaa. samvittighetsfuldt og med held røgtet i alle aar og gjør elet, fremdeles. Foreningens ttngdomslag har ogsaa bestaat i mange aar. Det har hat en vekslende skjæbne, men eksisterer frem deles. Sang­forening har foreningen omtrent stadig hat. Dels mandskor og delt> blandet kor. Som regel har dil:lse sangforeninger været dygtige undertiden endog fremragende. og de har været foreningen til sto 1~ nytte. Der har ogsaa været gjort flere forsøk paa at faa dannet m·kester inden foreningen, men saadanne har aldrig bestaat længe.

Foreningen har omtrent stadig kunnet glæ sig ved en utbredt sympati i byen. Denne sympati har git sig mange utslag saavel i økonomisk retning som paa andre maater. Særlig sterk kom sympa­tien tilsyne, da foreningen bad om bidrag til bygning av sit lokale. Der strømmet ind en mængde penger, ofte endog fra rikfolk og andre, som man ikke httdde ventet skulde ha øie for foreningens formaal eller arbeide.

-294-

Spør man om, hvad foreningen har utrettet i aarenes løp, vil svaret nok ikke være let at gi. Men det er dog utenfor tvil, at den har hat og fyldt en stor opgave i vort samfund. Baade ved den indflydelse, den har hat paa forholdene samfundsmæssig set og kanske især gjennern de mange, som ved den i aarenes løp her i vor by er blit reist op fra drikkens herredømme og gjengit sam­fundet som nyttige borgere, og de endda mange, mange flere , som gjennem foreningen er blit bevaret fra at bli slaver av rusdrik, ved den lykke, som ved den er skapt rundt om i mange av vor bys hjem, og endelig ved den betydning, som foreningen har hat for avholdssakens utvikling i det store og hele i vort folk.

Foreningens første bestyrelse bestod av: H. W alde (formand), H. O. Bjørnclahl, E. Lind, J. E. Johannesen, P. H. Panele og W. Halvorsen . Dens formæncl har været: 1876 H. C. W al de, 1877 Sven Aarrestacl, nuværende amtmand, 1878, 1880-83 og 1889 ur­maker H. O. Bjørndahl, 1879 farver M. Moe, 1884-85, 1897-1900 og 1903 skomakermester Jacob Olsen, 1886-88 kjøbm. Josef Olsen, 1890-96 kjøbm. H. A. Sørvaag, 1901-02 og 1906~07 Oluf. Hanssen, nuværende forstander, 1904-05 og 1913--14 L. Garnaas, nuværende underfoged, 1908 lærer Olav Berge, 1909 disponent Filit> Ekluncl, 1910-12 lærer K. Olstad. Den nuværende bestyrelse bestaar for­uten av formanden av lærer Olstad (viceformancl), lærer Elling Haug­land, bankkasserer Arnt Hanssen og frk. Anna Larsen. Fonmin­gens sekretær er toldfulclmægtig Jacobsen og dens kasserer kjøbm. Jens Larsen.

L. Garnaas.

Loge "Aftenstjernen"

blev stiftet av skibsfører Reynholds fra Porsgrund den 17. mars 1880 i et møte, som holdtes i Foyns privatskole. Der var omkring 100 tilstede, og 17 meldte sig som stiftere. Logen hadde nr. 44, men er nu nr. 29. Blandt bestillingsmændene var P. Andresen, J. Larsen, O. Sørensen, C. Bye, M. Schjærve, fru Kildahl. Som logedeputert anbefaltes boktrykker J. Kildahl. Møter holdt man fra først av hos kapt. Gjersøe og hos Truls Bull, men kravet paa at faa eget lokale vokset fort , og der nedsattes en byggekomite, bestaaende av Kildahl , E. L. Fagelund, Joh. og Elis Andresen m. fl. Tomt fik man gratis av John Thorsen, Sandefjord, 1600 kvadratmeter av den saakalclte Monseløkke. Det hjalp godt, og allerede aarsdagen efter logens

I

. 1>

l

\

-295-

stiftelse kunde lokalet indvies, altsaa 17. mars 1881, med en stor fest, som efter avisreferater og andet at dømme vakte megen op­merksomhet. - Hvad bygningerne kostet, er ikke oplyst, men i 1890 var brandtaksten 7600 kroner. Nu er den 12000.

Fra stiftelsen og til nu er eler i logen indmeldt 216G medlem­mer. I 1884 hadde den henved 200 ru ::dlemmer, men ela delte den sig i to, idet en del traaclte ut og dannet "Terje Viken", som dog bare bestod i 'P/2 aar, da dens 51 medlemmer gik ind i "Aften­stjernen" igjen.

Men fra dette tidspunkt slet logen vondt i det, - - hadde elet økonomisk trangt og faa medlemmer. Man fandt at maatte bortleie lokalet til Frelsesarmeen, som hadde det i halvandet aar. I 1892 fik man et kronaar med 147 nye medlemmer, og fra da av har stil­lingen været ganske god. - Foruten lokalet har den piano, fane og inventar og et bibliotek paa omkr. 400 bind , værdsat til ca. 3000 kr. Gjælden andrar til et lignende beløp, saa lokalet har man praktisk talt gjældfrit. Desuten har den et husfond paa ca. 1400 kr. Medlemsantallet nu er omkring 120. - · Logefuldm. er Joh. Koch jun., F. Ø. T. Halfdan Laahne, Ø. T. Peder A. Pettersen. 'l'illids­mænd: H . C. Kranstad, Helge L. Semb, fru Anne Laahne.

Barneloge ,, Terje Viken" , som sorterer under 11 Aftenstjernen·', er stiftet 27 / 12 89. Den har for tiden 115 medlemmer.

'l' ø n s b e r g s s v e n el e f o r e n i n g

blev stiftet 5. februar 1886 i et møte paa Holtesalen, sammenkalclt for at drøfte forskjellige haandværksanliggender. Malermester Lund­quist foreslog dannet forening; elet blev ved tat, og eler tegnet sig 21 medlemmer. Opgaven var at samle alle haandværkssvenrle i byen til gjensidig støtte. Den første formancl var baker Opsal, sekretær salmaker Aalerud. Efter den tid hctr foreningen 1mt føl­gende formænd: rebslager Johnsen , skomaker J. Tollefsen, skomaker Gillstrøm, garver Hult, skomaker Gulbrandsen og nu ka:ffebrænder Joh. Koch.

Foreningens lokale blev bygget i 1896 paa den saaka1dte Paa,lso­løkke. Kjøbm. Paulsens ladebygning hadde ticUigere staat ]Jan tom­ten. Bygningen kostet 22,500 kroner. Foreningen har nu omkring 60 medlemmer.

-296-

Tønsberg se ilfor en ing.

Naar denn e seilforening blev dannet , derom er "de lærclP uenige". Seilerveteranen H. H enriksen paastaar nemlig, at den bl ev stiftet i 1868, og at den første kapseilads foregik ved Vallø i 69, og at -som følge derav - Tbg. seilforening er nr. 2 i landet, idet Stavan­ger seilforening var dannet i 1867. (I Sandefjord dannedes forening i 1869). Konsul Wessel var endda form and, og blandt stifterne for­øvrig nævn er Henriksen kapt. Otto, Sev. Dahl og Frølich paa Vallo.

Andre seilsportsfolk sier, at foreningen er fra 1888. Det stem ­mer mecl den protokol, som forefincl es. Der seiledes nok en del. sier man - W essel , Otto og toldbetj. Dietrich~on paa Hnso var saaatsi perm anent. regattakomite, men forening var det ikke. PRa den anden side viuner eu yngre seiler, at der i hans guttedage paa Bollærøerne blev holdt et møte adskillig {v1· 1888, og elet møte reg­ner han for at være generalforsamling, for W esse] sat og stelte med en protokol.

Men efter den foreliggendo lJ l'Ot,oko l blev foren ingen stiftet elen 14. ang. 1888 med 30 medlemm er og mecl en bestyrelse lwc;taaendn av Wessel, formane! , Dietrichsm1, Sev. Dahl , Otto Thoresen og H. Henriksen.

Fra clen tid har foreningen været i virksomhet h vert aar med eskadre- og kapseiladser av forskjellig art, - tildels ganske sto rP Lilstelninger, mange ganger med vaate trøier, men m ed muntratio11 bakefter.

Et par mere berømte seiladser bør kanske nævnes særski lt. Den ene var den 16. juni 1889 ved Husø. Et skrækkelig veir. Hver mand var gjennemvaat. Men seile ~:>kulde man. "Maagen'' gik "overende og sank øieblikkelig", staar det i protokollen , sm n ogsaa fortsætter: "Mandskapet blev optat av to baater av samm<> klasse, nemlig "Bølgen" og ,.Fred" . Den sidste gik iland med 3 av mandskapet og startet paany, mens "Bølgen" fortsatte, iclet den red­dede, da han kom ombord, øieblikkelig ropte: "H al an skjøt.erne !'' og seilte med denne baat løpet ut. Manden var skibsre(ler Dahl, 71 aar gl. (,,Dahl i Steen en ").

Den anden berømmelige regattadag var 24. juni 1895. "Dagen oprandt med øsende regn", staar det i protokollen. Regnet ga sig dog, saa seiladsen gik sin gang. Men om kvelden, da der var en masse folk paa Bollæreno, kom der en voldsom storm, som gjorde, at dampskibene maatte gaa fra de av sine passagerer, som var iland. Flere tilskuerbaater blev ramponert, og en hel del av publikum

- 297 -·

maatte kampere d.erute til næste dag. Og et stort telt blaaste over­ende. En del blev dog hentet ut paa kvelden . Det gik slik for sig: - H . Henriksen var kommet ind med "Fiskerjenten" i god behold, men adskillig bekymret for de mange, som laa igjen derute. H~La laa clampbaaten "Aksel " ved bryggen med dampen oppe. Hen­riksen spurte ela, om den ikke kunde gaa ut og h ente folk? Nei , skipperen , Sev. Ol sen , famlt det ugjørlig uten lo ds. Jeg kan være lods, sa H. Henriksen, - og dermed strøk de utover i uveiret. Ute ved Bollærene fanclt de ind i en forholdsvis lun vik og ga lyd med rhmppipen - og frem kom tolk kravlende, vaate og gjennemblaaste. men glade over utsigten til at komme til byen om kvelden allikevel, Hlandt de

11reclcle<le'' var ogsaa gamle Disch.

Kuvel, sjnen vasket godt, m en ,1AkseJl' kom godt ind til 'l'o ld­bodbryggen, og folk kravlet iland fortest mulig. Men en stod igjen og ventet paa skipperen ; elet var gamle Disch. Da skipperen korn iland , tok Discb h tLm om livet og sa: "lYGn kære herrn Olsen, <lo har idag reddet min liv , <lo skal imaaren komm e i min botik uncl faa en stor stikke osst !" - Og osten hentet han næste dag.

Formænd i foreningen h ar været Wessel til og m ed 1892, A lb. Andersen i 93, 94, 06 og H7, K. Luclv. H enriksen i 95, disponen t Ar. Andersen i 1898--1901 , kapt. A. 8. Bull i 1\102, Wilb. Wilhelm­sen i 1903, konsul Finn Bugge i 1904--05, H. A. Meyer 1906-07, konsul Bugge igjen i 1.908 og 09, Haralrl A. I saachsen i 1910, H a­rald H enriksen L Hl11, atte r Bugge i 1!H2, J ørgen Thorvalr1son i 1913 og E . L evorclsen 1914.

I 1908 overtok foreningen Fjærholrnen , som H . Henriksen ut­Hævntes tLl ,,skippPr" for. Hvad han Eorrest en haclC! e været i gavn et længe før

11utnævne1sen" . Det er han, som har gjort stedet til, bvad

elet nu er. H. Henriksen har i(l etl1 ele indlagt sig store fortj enester av seil­

foreningen. Han kjøpte for 2 spd. 8 skilling AT! stor snekke, som stod paa sjøboden hos Sam. Bull, rigget den til og deltok i kap­seilads i Gøteborg i 1871, tok præmier for 15 spd. og solgte baaten for 80 spd. Derefter bygde han den "Fiskerjente", han end nu har. og har fortsat som seilsportsmand hele tiden. Han er 80 aar 9. au­gust iaar, - men "det er jo ingen alder". "Gaml e" Henriksen har "Fiskerjenten" og er ,,skipper" paa Fjærholmen, - veteran blandt :;eilerne fremfor alle andre.

-298-

Den kristelige ungdomsforening.

Paa anmodning av personel kapellan Aug. B. J ahnsen samledes den 12. oktober 1885 en del mænd hos urmaker Holt for at for­handle om at danne en forening for unge. 16 av de fremmøtte stiftet da "Tønsberg og omegns ynglingeforening", hvis formaal var "paa Guds ords grund at fremme sand kristelig og folkelig ap­lysning og knytte unge mænd av forskjellige stænder nøiere sam­men til nyttig bruk av deres fritid ((. Til styre valgtes pastor Aug. B. Jahnsen, formand, forstander Sørvaag, løitnant Sem-Jacobsen, urmaker Holt, kontorist Chr. Abrahamsen , kanel . theol. Bull-Hansen og pastor H. E. Hansen, Nøterø, og pastor Th.s Børresen , Sem.

Fra først av blev møter holdt efter tur omkring hos medlem­merne, indtil man fik frit lokale i Svend Foyns private middelskole paa Møllebakken. Der var godt fremmøte og iver i tjenesten, -medlemstallet var 53, -- i 1886 oprettet man bibliotek, i 88 stifte­des sangkoret "Toneleik" og i 1900 et orkester.

Da Foyns skole i 1894 skulde ombygges, fik Ynglingeforellin­gen plads i Sjømandsskolens lokaler.

Men imidlertid var arbeide igangsat for at skaffe eget lokale, og den l. november 1896 kunde foreningen flytte ind i sit eget hus. Det kostet 14,000. Byggekomiteens formand var telegrafist B. O. Hyenæs.

Under de nye forhold utviklet foreningen sig nu meget raskt, -­det bevises blandt andet ved, at medlemsantallet fordobledes i løpet av et aar. En kvindeforening stiftedes med det formaal at støtte virksomheten, pastor Sommerfelt stiftet i 97 sjømandsavdelingen , som 10 aar senere blev selvstændig forening ("S. M. K. F. "), idræts­foreningen "Fremad'', som drev betydelig virksomhet, indtil den sl og sig sammen med Tbg. idrætsforening i "'rbg. turnforening".

Høsten 1902 blev Ynglingeforeningen paa forslag av provst Knudsen omdannet til ungdomsforening. Efter den tid har den hat mellem 150 og 280 medlemmer - kvindeforeningen ikke med­regnet. Foruten denne har den sangkoret, yngres avdeling for gut­ter og en lignende for smaapiker samt en kvindelig missjonsforening. Foreningens budget har i de senere aar været paa ca. 3000 kroner.

Formænd har gjennem aarene været: 1885 --90 pastor J ahnsen, 1891 Hyenæs, 1891-1907 Søyland, 1907- 11 L. Garnaas og fra 1911 pastor Aarvold.

299-

Loge "Fredens baand"

daterer sig fra 7. august 1896. Skom. Gillstrøm var længe Ø. 'r. og er vistnok rlen, som har nedlagt mest arbeide i denne loge. Den begyndte med 7 medlemmer, som holdt møte i et litet værelse i skrædder Johannessens gaard, men fik flere medlemmer og flyttet til Gjersøe-gaarden ved Nedre langgate. Da medlemsantallet blev 50, fik man sine møter i loge "Aftenstjernen"s gaard, men har nu i over 10 aar hat tilhold i Svendeforeningen. Medlemsantallet er nu omkring 130. De mest arbeidende ledere i clen senere tid har været skomaker Thv. Klavenæs, barberer Georg Johannessen og redaktør Ant. J enssen.

Tønsb e rgs sanitetsforening.

Denne forening blev stiftet i 1904 av fru amtmand Engelhart. Den begynclte med et medlemsantal av 77, som i 1913 va,r steget til 128. Formændenc i disse aar har været fru amtmand Engelhart, som fraflyttet stedet i 1906, fru Cecilia Fredriksen, som døde i 1910, siden den tid fru Clara Christiansen.

Foreningen begyndte sin virksomhet med at sy utstyr t.il det. herværende tuberkulosehjem, som dengang var under opførelse. Senere blev eler holdt symøter til oparbeidelse av feltmateriel til 10 senger, som deponeres her paa stedet og utleveres i tilfælde av krig eller anden landsulykke. Samtidig optoges kampen mot tu­berkulosen ved at sende tuberkuløse paa sanatorium. I de to sidste aar har kampen mot tuberkulosen saagodtsom været foreningens eneste virksomhet. I oktober 1912 ansatte foreningen en tnberku­losesøster til at føre det hygieniske tilsyn rundt om i de tuberkuløse hjem. Ved samtidig at faa som aarlig bidrag kr. 3000 fra Tøns­berg kommune , blev foreningen ista,ncl til at hjælpe til med mat, klær og husrnm for fattige tuberkuløse.

Sanitetsforeningens ntgiftskoi'1to er fra kr. 94 i 1906 steget til kr. 3863 i 1913. I sparebanken inclestaar kr. 9024.

Desuten er her naturligvis alle arter av politiske foreninger, kvindeforeninger for ydre og indre missjon, osv.

- 300

Veldædige indretninget·.

'r 0nsbergs barnehjem

st.ifterles ",·erl beslntning av en rlel mæncl og kvinrler av menig­heten" i et møte den 10. mai 1889. 'ril bestyrelse valgtPs fru Petra Meyer, tru Li11a Lundquist, fru .Johanna Johnsen, doktor O. Die­trichson , urmaker I L . Holt og pers. kap. Ang. B. Jahnsen, forma11d. Til kasserer valgtes Holt. Fru Henny Cappelen bistod bestyrelsen i dens arbeide.

Virksomheten begyn<lte i oktober 1889 i Jei et lokale, Hans Rolf­sens hus i L0kkeveien , bak kirkegaanl en , men flyttet 19. oktober 1891 til Kongegaten 261) (nu nr. l ), hvilken eientlom var skjænket barne hjemmet av frk. Faye. Den 20. mars 1893 flyttet man til den eien­dom paa Mollebakken, som før var benyttet til husflidsskole (nu Graabrodregaten 21). D ette bus var nemlig ved kornmnnostyrets beslutning av 30. cleccember 1892 overdrat barnehjemmet pa.a fn l­gende betingelser:

l. At barnehjemmet overtar husfhdsskolem; gjæld, 2. at, eien­domm en ikke behæftes, 3. at grnndregl erne for hjemmet godkjendes av magistrat og :formandskap, og at dissP regler kommer til at, inde­holde bestemmelse om , at de ikke kan forandres uten kommune­styrets samtykke. - Paa disse vilkaar blev huset av generalforsam­lingen den 30. jan. 1893 mott.at med takk, "idet man forventer, at·, kommunebestyrelsen paa andragende vil vedta, at kommunen refun­derer barnehjemmet, i tilfæJrle dette skuldo komme til at· fratræde Møllebak-huset, de av baruehjemmet paa dettes gjæld gjorte av­betalinger.

De grundregler, som nu gjælder, Cll' stadfæstet ved kgl. resolu­tion av 10. mars 1906.

Formænd i bestyrelsen har følgend e været: Fra l(} mai 1889 pastor Aug. B. Jahnsen, fra 6. febr. 1891 provst Ellefsen , fra 3. decbr. 1896 res. kap. Bredal og fra 2. d cbr. 1908 res. kap. Aarvold.

Barnetallet var i begyndelsen 6, men det økedes efterhaanden til 9 og 12. Nu er der en 14--15 barn.

Sidste r egnskap gir besked om stillingen. Indtægtssiden aap­ne~:> med en beholdning paa kr. 2513.23. Saa er der bidrag fra overretssagf. Laurantzon, Sparebanken, Samlaget, Foyns missjons­fond, tils. 1250 kr., faste aarlige bidrag 710, godtgjørelse for laan 1040.75, renter 538 kr. = ialt G515.66. Utgifterne er omtr. 3480 kr., saa der var et overskud paa 3036 kr.

- 301 --

Bestyrelsen bestaar nu av frn Magda Arnesen, fru Ellen Lyng­aas, fru Aagot Seeberg, fabrikeier Finn \Vilhelmsen, pastor P. F. Aarvold og kjøbm. A. M. Larsen , den sidstP som kasserPr.

Gam lehj emmet.

Det paastaaes, at det var søster Ellen Vardal, som kom med tanken om at faa et gamlehjem her i byen, men de, som i 1895 tok arbeidet op, var skomaker Jacob Olsen, baatbygger M. Chr. Hanseu, fuldm. Kjeld Larsen, amt.sdyrlæge Kragerud og maler J oel Olsen. Senere kom t elegrafbestyrer Syvertsen , skomaker Skallevold og fra 1896 adjunkt Schiørn til. Og hr. Schiøm er det da, som har været den drivende kraft og den ledende i dette arbeide.

Til indtægt for saken holdtes basarer i 1896, 97 og 98. De indbragte tilsammen 3050 kroner. Desuten var der samlet en del bidrag, saa man i 1899 hadde 5300 kr. i kassen.

Ved beslutning av 16. mars 1900 stillet bystyret tomt paa Syke­husløkken til fri disposition paa betingelse av, at planen skulde forelægges formandskapet, at driften ikke maatte genere naboerne, og at hjemmet skulde være i virksomhet inden 5 aar efter tomtens overdragelse. Fra da av kom der fart i det. Dagen efter bystyrets beslutning skjænket frøknerne Marthine og Nicoline Dahl hele 4000 kr., og et lignende beløp fik man av det nedlagte ølsamlag, en ubenævnt ga 1000 kr. til driftsfond, generalkonsul P. Christo­phersen i Buenos Ayres sendte lO,CY JO kr. , en basar indbragte 1550 kr.

Saa blev bygningen opført; eler var en gjæld paa den paa 3000 kr .. m en den betaltes av konsul Wilhelmsen, fru Lena Foyn og adju~kt Schiørn, som ga 1000 kr. hver. Der indkom forresten ogsaa 2700 kr. i mindre bidrag.

Bygningen, som opførtes av bygmester Ole Olsen, indeholdt 16 værelser~ festsal, kjøkken , bad, bryggerhus, korridorer m. v. Den kostet 28,500 kr. og blev færdig høsten 1901. Imens hadde en kvindeforening, væsentlig ledet av fru Kragemd og frk Bull, ar­beidet for at skaffe indbo og inventar. Til dette fik man ogsaa god hjælp av grosserer T_,risner, Kristia11ia, fru L ena Foyn, Gustav Conrad Hansen m. fl.

Saa blev gaml ehj emmet den 27. oktober 1901 indviet til be­nyttelse med en tale av provst Chr. K nndsen, som ogsaa tidligere hadde deltat i arbeidet.

Den første bestyrelse bef:>tod av provst Knudsen , Schiørn, Jacob

-302-

Olsen, fru Amalie Nygaard, frk. C. Kjørboe. Den øverste myndig­het er hos generalforsamlingen, bestaaende av de fremmøtende av medlemmerne (1 kr. i aarskontingent).

Det varte ikke længe, før Gamlehjemmet fik fuldt belæg, op til 40 st. (11 mænd og 29 kvinder) i 4. driftsaar , og den altid ufor­trødent arbeidende adjunkt Schiørn begyndte at spekulere paa ut­videlse. Der kom atter bidrag: Generalkonsul Christophersen 1000, konsul Wilhelmsen og frue 1000, frøkneme Dahl 2000. Kommunen ga fornøden tomteutvidelse. Og saa bygue man i 1907 en fløi av mur, indeholdende 12 værelser, kjøkken m. v. for en bekostning av ca. 24,000 kr.

Gamlehjemmet.

VeLl denne forføining og fordi en del bidrag efter givernes ønskP blev avsat som legater, fik jo gamlehjemmet en del gjælcl , ialt 30,000 kroner, men strengt økonomisk, som det drives, og go<.le ind­tægter, som man hittil har hat, er stillingen fortrinlig. Gamle­hjemmet er nemlig pr. 30. septbr. 1913 god for kr. 88,774.76, hvorav legater 39,000 kroner. Patientantallet var i 1912 51, 13 mænd og 38 kvinder.

Hvad kostholdet angaar nævner sidste aarsberetning, a.t det pr. dag og p erson koster 37 øre, hvortil det er steget fra 30.:; i 2. driftsaar. Alt ialt er utgiften pr person og dag 70 øre; det laveste har været 62. At der er godt og greit, renslig og solid stel, falder av sig selv.

J

-303-

Tønsbergs tuberkulosehjem.

Dette er anlagt av et "Fond for tuberkuløse", som var samlet ved bidrag fra 1Jrændevinssamlaget og sparebanken, hvilket fond ogsaa - paa foranledning av doktor Christiansen - fik de penger, som vinsamlaget hadde i behold, da det blev nedlagt: 5200 kr.

I december 1901 valgte magistrat og formandskap til at ordne med dette fond en komite, bestaaende av dr. Christiansen, kjøbm. Marth. Hansen og politimester Borchgrevink, formand.

Saa besluttedes tuberkulosehjemmet opført paa en tomt, som kommunen ga gratis. Det blev indviet i mai 1905. Det kostet kr. 14,719.57 og hadde oprindelig 10 sengepladser, men er senere utvidet ved indredning av sykerum i 2. etage, saa der nu er 15 sengepladser. Derved og ved supplering av inventaret samt ved havens oparbeidelse er det hele anlæg kommet op i en 16-17,000 kroner.

Siden 1905 har der ved hjemmet været pleiet 170 patienter. Dagsbetalingen var oprindelig 1.50 pr. patient. Den er senere for patienter fra byen nedsat til 1.25 og er nu kr. 1.00 pr. dag. Til driften har man faat bidrag av samlaget, sparebanken og Foyns missjonsfond samt fra sanitetsforeningen og en del private. Patien­ter er indtat ikke bare fra byen, men ogsaa fra amtets landdistrikt.

Efter at belægget blev større, har den daglige utgift varieret fra 1.60 til 1.30 og den daglige bespisning fra 0.55 til 0.43 pr. døgn pr. patient.

Som læge ved hjemmet fungerte første driftsaar dr. Christiansen, senere dr. Stendal og nu dr. Arentz. En diakonisse har i alle aar hat det daglige tilsyn med hjemmet.

Bestyrelsen bestaar nu av direktør Marth. Hansen, dr. Arentz og politimester Borchgrevink, - den sidste hele tiden formand.

-304-

Foyns arbeiderboliger.

Disse store bygninger, som av Foyn er git den opgave at skaffe, billig husvær for folk med liten raad, indeholder 85 leiligheter for­uten forstanderens. Av de 85 leiligheter er der 55 med stue og kjøkken, mens resten er enkeltværelser med komfyr, beregnet paa et enslig menneske. Husleien er henholdsvis kr. 6.15 og kr. 2.00 pr. maaned, og da har de ogsaa frit tilsyn av indretningens læge, doktor Larsen.

Der er indlagt gas overalt, og elektricitet er under indlægning. I bygningerne bor nu ca. 300 mennesker med stort og smaat. Det findes enkelte, som har bodd der i over 40 aar, - det vil si fra den tid , da gaardene laa "hen ad veien til Steens-kanalen('.

En sal inde i bygningen, i sin tid benyttet av arbeiderforenin­gen og til religiøse møter, er omgjort til enkeltværelser. Foyn syn­tes vel, den blev overflødig, da han bygde bedehuset i 1876. Byg­ningernes budget er omtr. 4000 kroner aarlig. Forstander ør fra ifjor av Christoffer Hanssen, tidligere kjøbmand her i byen.

"Svend og Lena Foyns minde",

som er en av byens vakreste og penest beliggende bygningm~, er opført av bestyrelsen for Foyns bo i 1901. Det er et meget kost­bart og solid anlæg, bestemt paa at være hjem for ældre damflr . Der er rummelig og komfortabelt i alle retninger.

Foruten til bestyrerinden er der leiligheter for 14 damer, som dels har værelse og kjøkken, dels har de kjøkken sammen. Fri bolig og 20 kr. i maaneden, det er, hvad damerne faar. Bestyrer­inde er frk. Mathilde Cln·istophersen. Utgifterne ved "Mind8t(' be­strides av missjonsfondet.

...

.· )

- 305-

Tønsberg barnehjælpsforening.

For en del aar siden var det en komite med telegrafist Hyenæs som formand, som ga sig den opgave at skaffe styrkende sommer­ophold paa landet for barn, som ellers var henvist til byens lum­merhet og de ofte ikke gode forhold. Det lykkedes forsaavidt, at man leiet hus til feriekolonier paa Borgen i Arendal sogn.

Imidlertid fandt man at burde faa arbeidet ind i fastere for­mer, blandt andet for at faa sikrere økonomisk basis, hvorfor man dannet forening, Tønsbergs barnehjælpsforening med 30 medlemmer.

Denne forening kjøpte saa en eiendom under Stange i Ramnæs, godt skikket for øiemedet. Ved bidrag av kommunen, samlaget m. fl. er nu denne eiendom betalt paa etpar tusen kroner nær og forenin­gens virksomhet derved ganske godt betrygget.

Planen er nu den, at man lar et kuld barn under skolepligtig alder være i kolonien f'ør skoleferien og to kuld skolepligtige i fe­rien. Det er en velsignelsesrik gjerning, som man faar haape kan utvides i den utstrækning, som forholdene gir anvisning paa.

Bestyrelsen bestaar av telegrafist Hyenæs, formand, frk. Kristine Arntzen, tømmermand Ludv. Johansen, doktor Larsen og søster Anna Rønneberg.

Medlemsantallet er nu henimot 300.

Sl o t s f j eldet og museet.

Det gamle "Slotsbjerg", som i 1201 var saa sterkt befæstet, at kong Sverre ikke kunde komme i besittelse av det paa anden maate end ved at sulte ut Reidar Sendemand og hans baglere, - dette berømte sted, som Haakon Haakonsen og Magnus Lagabøter lot yderligere bebygge og befæste, saa det i Erik Magnussens tid be­tegnes som landets sterkeste fæstning, - det stolte Tunsberghus blev i 1502 tat av Knut Alfsøns svenske tropper, "røvet og brændt" og Ma.ttis Olsson (befalingsmanden) fordrevet. I det følgende aar fik Mattis Olsson Tunsberghns tilbake, men det blev paany tat, -Tunsberghus blev atter "forstyrret og brændt og byen plyndret". Ialfald er det sikkert, at i 1532 er det forbi med herligheterne paa Slotsfjeldet, - der sitter ingen høveclsmand længer, men lensherren residerer paa Sæm kongsgaard. Slik var det gaat. med Bjarne An­dunssøns og Erling Vidkunssøns Tunsberg hus! Av St. Michael-

20

- 3()(-) -

kirken, Haakonshallen, Magnus Lagabøters kastel og fæstnings­verkerne var der opover mot vor tid intet andet igjen end en deL murrester. Eller rettere sagt: Det hele var forvandlet til en grushob.

Og elet var først i midten av forrige aarhunclre, man paany tok sig av det forsømte Slotsfjelcl. Det begynclte med, at P. v. A. Nygaard, som var formancl i sjømandsforeningen, fik denne forening til at bevilge en del penger til opførelse av et taarn paa fjeldet .. Grev Wedel ga tømmer og en del borgere penger, og taarnet b lev færdig i 1856 (se billedet, side 72). Det brændte i 1874.

Ut i syvtiaarene begyndte man ogsaa at interessere sig for at faa utgravet ruinerne deroppe, og man dannet "komiteen til beva­ring av fortidsmindesmerker i Tønsberg by" med handelsfuldmægtig Chr. Sigv. Christophersen og Gustav Conrad Hansen som ledende medlemmer ; man samlet penger ved at holde basarer og paa anden maate. Man sikret sig ogsaa retten til at disponere fjeldet ved nem­lig at faa arvefæste paa det av greven, gjældende for 99 aar fra l. jan. 1880. Siden er der da ryddet og planeret og plantet og an­lagt veier deroppe. Og nyt taarn, betydelig høiere end det første, blev opført fra 26. september 1887 av. Det er bygget av Schwartz & Bruun, Fredriksstad, er 60 fot høit og koster 14,000 kroner.

Disse gode tiltak tør antas at staa i forbindelse med, at den historiske sans blev sterkt skjærpet og styrket ved den tusenaars­fest, som holdtes her i 1871, og ved hvilken Bjørnstjerne Bjørnson holdt festtalen. Store festligheter holdtes forresten ogsaa baade da byfoged Garben i 1887 nedla grundstenen til Slotstaarnet, og da det indviedes den 16. september 1888 med en udmerket tale av komiteens formand Gustav Conrad Hansen. Komiteens øvrige med­lemmer var E. C. Sahlqvist, Schive, Wessel og Alf Monsen. Største bidragsyrler: Sparebanken. - Taarnet med forpagtningsretten til fjeldet er nu overtat av kommunen.

- Tønsbergs museum daterer sig fra 1894 - med dr. Victor Christiansen og skibsreder Lars Dahl jun. som ophav.

I lange tider hadde nogen hver gaat og ærgret sig over, at byens og distriktets jordfundne saker og rariteter i hus og hytte blev solgt til utlandet eller til andre museer, og herrerne Dahl og Christiansen sendte da ut en bidragsliste for at faa ind penger. Det gik ikke hverken fort eller let, og listen indbragte ikke mer end 241 kroner. Men ,,komiteen (( ga sig ikke. Den begyndte at samle saker, som ellers vilde gaat andetsteds hen, og fik av Svend Foyn et Einhvalskelet, som anbragtes paa fjeldet (paa aapne fjeldet

r

·"'

-307 -

med et gjærde om!) Desuten fik man av Bugge en isbjørn, osv.

I 1896 traadte disponent Bull og over­lærer Emil Olsen ind i komiteen, og sam­lingerne økedes stadig, ikke mindst den arktiske avdeling, til ·hvilken man saa ef­ter tegning av arkitekt O. Ekman bygde et hus for 6000 kr. (garantert av 30 av byens borgere, men betalt av spareban­ken). Denne samling er efterhaanden kom­plettert, saa den er særdeles baade smuk og rikholdig, værdifuldere end de fleste andre lignende. H vad den ogsaa bør være - her i fangstfolkenes egen by.

Dr. V. Ch1·istiansen.

Museets øvrige gjenstande er dels i Slotstaarnet, dels paa grund av manglende Lokale "stuet væk(( indtil videre.

Fra 1899 har museet 400 kr. i stats­bidrag mot at elet dobbelte beløp skaffes paa anden maate. Men l1vad det lwiper med, er lokal er til at utstill e sakerne i. At skaffe det faar bli en opgave for de kommende aar.

Museets bestyrelse bestaar nu av: Overretssagfører Rørholt, forrnand, L ars Dahl. næstforrn., konsul H. Wilhelmsen,

J,. Dahl, fnn. konsul Chr. Monsen, kjøbm. Petor P eter-sen, overlærGr Bruun (konservator for der1

arktiske avdeling) og st·adskoncluktør Pettorsen (konservator for elet øvrige).

- 308-

Byens administration.

Embeds- og bestillingsmænd m. v.

De forskjellige byfogder er nævnt i forbindelse med sin tids saker. Vi har i hundreaaret hat følgende: Hammer 1808- 26, 8axild (konsul Lyngaas' bedstefa~) 1826-40, Koss 1841-59, H. Lund 1860 -62, Bødtker 1863-70, Sørenssen 1871-75, Holtermann 1876-80, Joh. Gløersen 1881-82, Joh. Garben 1882--99, Kristofer Hansen kst. til 17/ 4 1900 og Jul. Johnsen fra da av.

Før 1866 var byfogden (foruten at være magistrat) ogsaa politi­mester. Saxild var f. ekspl. en meget stram saadan. Han vilde forresten gj erne hat et embede til: Han vil de været postmester, men det motsatte formandskapet sig.

Jo han Randulf Gm·ben var født i 1834, blev kand. jur. i 59, politifuldmægtig i Drammen og Kristiania, politimester i Skien, byfoged her fra 1882, til han døde den 20. august 1899.

Byfoged Garben var i flere henseen­der en merkelig mand, - fremragende administrator, en stor arbeidskraft - kan­ske specielt til at ta skippertak, naar der stod naget paa, barsk, men velvillig. Da han var død , skrev "Tunsbergeren": "Et barsk ydre (hvad forresten billedet ikke

By(ogerl Gcwben. gir indtryk av) men et mykt sind, et hjertemenneske ''. - Det beviste blandt

meget andet hans hjælpsomhet og dyre­venlighet. "Derfor - fortsatte bladet -t ilga man ham gjerne, om han en og an­den gang var litt opfarende . .. Og det la sig en saar stemning over byen, da man fik høre, at byfogden var vandret bort. "

- Han efterfulgtes som byfoged og magistrat her av Jo han Julius A u gust Johnsen, født i Sto kke 29. septbr. 1851, - faren var skibsfører og reder, - gjen­nemgik 'rønsbergs borgerskole, blev stu­dent i 1869 og tok juridisk embedseksa-men 1875, begge disse eksamener med laud. Byfoyerl J ohnsr' Jr .

i

- 309 -

Johnsen bodde derefter fra 1876 paa Storevahr som bestyrer av denne eiendom og t eglverket, men flyttet i 77 til Larvik som edsv. fuldmægtig hos sorenskriver Thaulow. Derefter praktiserte han som sagfører i Larvik i 10 aar, indtil han i 1891 overtok embedet som foged og sorenskriver i Varanger. Under opholdet i Larvik var Johnsen medlem av formandskapet og en tid ordfører. Han var ogsaa kst. amtmand m. v. Det samme var han i Finmarken, like­som han valgtes til stortingsmand for Finmarksbyerne. - Den 17. april 1900 utnævntes Johnsen til byfoged i Tønsberg.

- Kontorets personale bestaar av: F red. Schjander-Larsen, født i Kristiania 1887, kand. jur. 1911,

edsv. fuldmægtig hos sorenskriveren i Alten, an sat som fuldmægtig her fra 29. september 1913.

Hans Bakke, født i Vaale 1890, gjennemgik amt.sskole og Trei­ders handelsskole, ansat som kontorist ved Tønsbergs byfogedkontor l. mai 1908.

Alf M. Aas, født 1895, ans<Lt 1911.

P o l i tie t .

Byfogden som politimester, den gamle raadstue og de dertil hørende høist miserable arrestrum og vækterne or tidligere omtalt. Fra 1866 fik byen anden orden i tingene med særskilt politim ester, nyt raadhus og ordentlig organisert politihjælp. Alle tegn tyder paa, at "gamle politimesteren" pas­set godt for stillingen og forholdene. Han var da ogsaa i embedet i hele 30 aar, an­set og vel likt av alle. Forlikskommissær næsten hele tiden.

Efterat overretssagfører Sam. Meyev som konstit ueret hadde bestyret embedet fra oktober 1896 til l. mai 98, blev det overtat av J ohan Brodtkorp Borchgrevink, som er født i 1858, sagfører i Molde, · ut- Politirneste1· Andersen.

nævnt her 97 og overtok l. mai 98. For-likskommissær siden 1904.

Politikorpset bestaar av politibetjentene S. Tufte, ansat l. mai 94, H. Kaalstad, ansat som konstabel 1899, som betj ent 14. oktober 1903, P. Lofstad, konstabel her fra 94 til 99, derefter i Horten og

-310 -

Arendal; betjent her fra l. august 1909. Videre av politikonstablerne R. Kristian­sen , ansat 1892, H . Raastad 1901, H. Vale l903, U. Fredriksen 1911, K. Gusland 1911, A. Grorud , ansat her i 1909- 10, men tok saa stilling i Skien , hvorfra han Yendte tilbake l. ]an. 1912, G. Bøe 1912, B. Berg og K. Sandstad fra 1913.

I samme forbindelse bør nævn es ju­stisvaktm ester Th. Aass, ansat som politi­betjent her 2. mai 1867, vaktmester sid011 2. november 1893, - veteran blandt byens

Politimester- Bonhgr·evink. politifunktionærer. - En anden offentlig funktionær , S OJJJ

ogsaa har været politimand, er fattigforstander K. Halvorsen, ansat som politibetj ent 15. jan. 1873, som økonom ved amtssykehuset 15. september 81, fattigforstander l. januar 1887.

Ing e n i ø rv æ s en e t.

t)om tidligere forklaret, hadde man længe de forskjellige grene av elet nuværende ingeniørvæsens virksomhet underlagt_mænrl, som var valgt til det. En var brancldirektør, en anden veiinspektør osv . Brandinspektør var i 1820 Anders Lindahl, i 1847 urmaker P. Derg, fra 1847 til 5n Henr. Holst, 1856- 62 skibsreder O. Olsen og fra da av Thorvald H. Walløe, som efterfulgtes av Gustav Conrad Hansen.

Veiinspektør var indtil1838 kjøbm. Hans Seeberg, derefter gar­vermester Anders Larsen Otterbæk og fra 1841 kjøbm. Ole P. Bronn;

Og borgerkorpset gjorde jo offentlig tjeneste baade i brandvæse­net og politi et som vakt. Det ser ut til, at borgerkorpset beror paa en skrivelse fra kancelliet av 5. aug. 1808, men at man tidligere har hat "Tønsbergs ridende jægercoer".

P. A. Bruun (født 1806 i" 1869) var tidlig borgerkaptein. Da var ordningen den, at byfogden hadde et slags overopsyn. Bor­gern e (men ikke andre end de, som hadde borgerskap) ekserte paa Stensarmen og hadde mønstring for byfogden. I 1852 blandet by­foged Koss sig i det ved at skrive til amtet og si, at borgerne i de senere aar var meget uøvede i eksercitie. Skal der ikke holdes øvelser iaar heller? - Derefter blev der en del forhandlinger om, hvorvidt borgerne skulde ha uniformer eller ei - og saa søkte

T

-311-

P . A. Bruun avsked, hvorefter korpset til chef "valgte" mægler Dietrichs, A. Aas til premierløitnant, O. C. Ben·um til sekondløit­nant. Men med "valget " forholdt det sig nok saa, at korpset fore­sJog. Underofficerene blev utnævnt av chefen, løitnanter av amtet og kapteinen (chefen) av kongen.

Kjøbm. J. L . TÆ.rsen var ivrig jæger og skytter, · en god støtte for Tbg. skytterlag, - han bl ev i begyndelsen av 60-aarene kom­mand ersergent i korpset og hadde som saadan med rulleførslen at gjøre. Han blev i 1865 av amtmand Hvoslef - efter at være anbefalt av "magistraten og chefen for borgervæbningen samt med stemmeflerh et anbefalt av korpsets personale" utnævnt til premier­løitnant. Derefter blev han i 1869 utnævnt til chef for korpset.

Det høitidelige dokument lød saaledes:

"Vi Carl af Guds Naade Konge til Norgp, og Nverige, r] p, <Jo­thers og Venders,

G:iøre vitterligt: At Vi i Overensstemm else med den Os i V ort Statsraad tagne Beslutning, naadigst have udnævnt og beskikket, ligesom Vi herved udnævn e og beskikke Premierleutnant ved Tøns­bergs borgerlige Infanteri corps Jens T~auritz L arsen, der har de i Rigets Grundlov foreskrevne Egenskaber, til herefter at være Capi­taine og Chef for Corpset.

Thi skal han være Os, som Norges KoiJge, huld og tro , Vorc~

og V ort Kongelige Arvehuse::; Gavn og Bedste søge, vide og ramme, Skade og Fordærv af yderste Magt, Evne og Formue hindre, fore­komme og avværge.

I Særdeleshed bliver det hans Pligt i dette hans Embede at udføre alle de ham paahvilende Forretninger med Nidkjærhed og Troskab, samt at efterkomme det gjældende Borgerreglement, lige­som og Vore Krigsartikler, Instruktioner og Befali11ger i alle ham overdragne borgerlig-militære Bestillinger med Lydighed og N øi­agtighed, og sig derudi saaledes i alle .1\'Iaader at skikke og forhold e, som det en ærekjær Borger-Officer og tro Em bedsmand egner, bør og vel anstaar, og han agter at ansvare og bekj ondt at være, efter den Ed, han underdanigst til Os og Rigets Constitution har afiagt.

Giv et paa Ulriksdals Slot den 3. Juli 1869.

Under Vor Haand og Rigets Segl.

C ar l. I 'tatsministerens l!.., ravær:

Bretteville. J. Aall. "

-312

Jens Lauritz Larsen blev den sidste borger kaptein. For saa blev det slut med borgerkorpset. Det blev ophævet. ved lov av 28. mai 1881. Men omkring i byen er der endnu adskillige, som har deltat i eksercitien paa Stensarmen, og som har staat vakt, naar der en og anden gang hændte noget, -- f. ekspl. da preste­gaarden og dr. Lorentzens gaard brandt i 1868.

- Nuvel, strengt tat hører vel denne beretning ikke ind under ingeniørvæsenet, men det var dog saa, at borgerkorpset var en of­fentlig institution, som medvirket, naar det var brand.

En tidsmæssig ordning av brand- og arbeidsforholdene i kommunens anliggen­der fik man først, efterat. stadsingeniør Meyer var ansat. I længden kunde det jo ikke gaa med chefer, der hadde stillin­gerne for det meste som tillitshverv.

J olm Elieson Meyer er født i Kristia­nia 25. februar 1845, hadde været assistent hos stadsingoniøren i Drammen i 2 aar og likeledes i 2 aar paa jernbaneanlæg i Ungarn, da han ansattes som stadsinge­niør her og tiltraadte den l. okt. 1873.

Stculsingeniør J1eyeL Det var saa forholdsvis sent som da i mange retninger smaat stel her i byen.

Navnlig var gater og veier i en bedrøvelig forfatning, og man hadde f. ekspl. ikke fast branclvakt. Det fik man først i 1885. Og der­næst er forholdene utviklet fra aar til aar, eftersom vilkaarene har tillatt elet. - Men det er jo greit, at eftersom byen vokste og de kommunale anliggender forfleredes, maatte stadsingeniøren ha hjælp, og han fik da - efter 28 aars tjeneste - som assistent arkitekt F redrik Pettersen, født 1877, fra l. juli 1913 stadskonduktør. Des­uten er siden 14. oktober 1912 ansat som opsynsmand for veivæse­net Paul O. Jacobsen, født 1884.

Det fast ansatte personale forøvrig er følgende: Hans Edvard Hvam, brandmester , f. 1850, ansat som konstabel

1885 og som brandmester fra 1/4.94. Jørgen Edvard Olsen, arbeids­formand, f. 1862, ansat 15/ 4 93 som konstabel og fra 1902 som for­mand. H. C. Gulbrandsen, rørl ægger og maskinist, f. 1859, ansat 1/2 94. Chr. Christoffersen, maskinist og smed, f. 1847, ansat 1/1 04, men var allerede i 1885 ansat som maskinist ved den store damp­sprøite. J oh.s W enneberg, konstabel, f. 1846, ansat 1/4 94. Olaf Skaug, do., f. 1867, ansat som vaktmand 1889, som konstabel 1902. Aug. Kjølner, do., f. 1864, ansat som vaktmand 1893, som konstabel

- 313

1912. H. C. Egenæs, do., f. 1864, ansat som vaktp1and 1902, som konstabel 1912. Aksel Hansen Ber~an, f. 1872, ansat som vakt­mand 1910, som konstabel 1912. Otto Rolfsen, konstabel, f. 1875, ansat 1904. Herm. Johansen, do., f. 1871, ansat 1904. H. Sæthre, do. , f. 1887, ansat 1911. Anders Borg, kusk, f. 1857, ansat 1891.

Kæ mnerkon toret.

Som før fortalt var kæmnerstillingen længe et tillitshverv, som det efterhaanden blev litt betaling for. Budgettet var jo heller ikke større end en litt stor forenings budget nu.

I 1829 blev kjøbm. Aagaard, som handlet i Aarvold-gaarden, kæmner. Da han døde i 1833, overtok .Jørgen Wilsgaard Ullitz den (født 1806, død 1897). Han hadde for at være kæmner, fattig­kasserer og kirkeværge en godtgjørelse paa 15 speciedaler, som dog efterhaanden økecles til 45. Da Ullitz sluttet som kæmner i 1856, hadde kjøbm. Carl Hovbrænder denne stilling til i 1860, hvorefter kjøbm. O. Lyngaali var kæmner i 12 og kjøbm. Lauritz Ullitz (vor Ullitz) i 10 aar. Indtil ela hadde den kjøbmand, som var kæmner, ordnet disse forretninger over sin disk, men Ullitz, som hadde bu­tik, hYor Fagelund Gjersøe nu har sin barbersalon, fik et værelse ved siden til kontor. Lønnen var forhøiet til 400 kroner. Derefter blev .T. W. Balchen kæm ner med kontor i Hans Nyrerøds gaard i Kammegaten, -- saa T. Wessel 1896- 1906 med kontor i samlags­gaarden og senere i Anders Larsens nye gaarcl, derefter L. N. Bruun og nu Hans Johnsen, som har kontor i den nye brandvaktbygning fra den blev færdig i 1912. Kæmner Johnsen er født i 1863 i Borge pr. Fredriksstad, seminarist fra Asker 1883, lærer først i Skjeberg og derefter i Risør, gjennemgik saa Centralskolen og ansattes her i 1892. EftPr i flere aar at ha været kommunerevisor ansattes han saa som kæmner i 1908. Siden den tid er arbeidsmængden steget enormt. - Bokholder siden 1902 er frk. Anna Aanclet·ucl.

Unclerfogecl er fra 1913 L. Garnaas.

Det off. arbeidsanvisningskontorer er oprettet 13. ma1 1913. -A. M. Larsen er bestyrer.

- 314 -

P o s t v æ s e n e t.

Postvæsenet er et "væsen", som tilhører staten, men <'l ets ut­vikling er en ganske god gradmaal er for et steds stilling.

Postmester i begyndelsen av forrige aarhundre var kjøbmand Anders Hvistendahl, som hadde postkontor i Hvistendahl-gaarden i Nord byen. Da han i 1839 vil de ta avsked, satte byfoged Saxild sig i hodet, at han vilde være postmester. Han var byfoged og magistrat og politimester med alt, som derav fulgte, men vilde være postmester ogsaa. Men formandskapet. motsatte sig det - blandt andet med den begrundelse, at man burde ha en postmester, som hadde tid nok til at være hyggelig mot folk . At Saxild fremhæver, at han har stor familje og sitter i smaa kaar (han tjener, oplyser han, bare 60 spd. maanedlig) gjør aapenbart intet indtryk paa for­mandskapet. Heller ikke den oplysning, at de i andre byer haT den ordning, som byfogden her foreslaar. Til dette sidste sier de, at Holmestrand og Kragerø virkelig ikke kan sættes op som noget mønster for Tønsberg. Formandskapet gjør opmerksom paa, at her kommer hele 8 poster om uken overland og 4 poster med damp­skib. Her er altsaa 1.2 poster at ekspedere - og det ogsaa store poster, saa stor skibsfart og saa mange embedsmænd, som her er. Her forsendes aarlig noget saa betydelig som 22,500 brev,- skulde saa byen ikke ha en særskilt postmester?

Og det fik byen. Først var Thomas Hvistendahl konstituert en del aar, og saa fik man RoepstoTf1 som hadde kontor i Hems gaard ved den gamle kirkegaard, og paa hvis vegne Karl Roepstorf bestyrte stillingen paa slutten, indtil Eitzen overtok. Han hadde kontor i kæmner Johnsens nuværende gaard ved Toldbodgaten med et saa lite publikum-mm, at. det var fuldt, naar en firefem kom ind samtidig. -

Saa utnævntes den 1.1. juli 1891 Just Bing Ebbesen, født 17. april 1847. Han fik først kontor i Foyns gam·d nedenfor kirken , men derefter i Hvoslefs gam·d ved Nedre langgate, som postmeste­ren kjøpte.

Postalt set er Tønsberg en stor by. I 1913 blev der av alminde­lige brever til ind- og utland sendt fra postkontoret 700,000 og fra postaapnerierne 400,000. Av værdibrever fra postkontoret 31,600 med 5,416,800 kr. og fra postaapnerierne 31,400 med 2,773,100 kr. De inden- og utenrikske postanvisninger andrar til meget store be­løp. Av frimerker solgtes i samme aar ved postkontoret for 91 ,000 og ved postaapnerierne for 38,000 kroner.

J'us!JJ iestcr b 'bbt'SC/ 1.

-315-

P ersonalet - foruten postmesteren - er: Aksel Hjalmar.) ørgensen , fuldmægtig, født 1874, ansat her 1892, senere reisende post­ekspPdit.ør, fuldmægtig her 1913 ; Olaf Ha.ndgaarcl. f. 1876. ok~:;p editør fra 191~ ;

Aagot vViborg, f. 1877, ekspeditør fra 1907; J ol1an Svan berg, f. 1885, ekspeditør fm 1\lJO; Amund Amundsen, f. 1885, assistent I HJ13; Thomas Hultin, f. 1892, assistent II 1Dl3: 'r. Jørgm1 sen, f. 1893, assistent II JDH.

T o l d v æ s e n e t.

Tøn sberg toldbod Ar opført i 1.826 og har sen ere ikke nndergaat væsentlige forandringer - bortset fra , at der i 1.853 blev opført et paklms som tilbyg ning. I et gammelt skap paa toldboden er op­kl æbRt en plakat, hvurpaa staar :

,)827 den 16. juli blev for første gang ekspedition utstedt i dRnne toldbod-bygning." -

Forholdene belyses ved følgende tal, som angir toldintrader i el o si ds te 25 aar:

1.889 - 1.18,000 kr. , 1894 -- 108,000, 1899 - 168,000, 1904 -214,000, 1909 - 329,000 og 1913 - 449,000.

Personalet er: Toldkasserer Otto Abraham Boye, L 1846, toldkontrollør her 1897,

toldkasserer 1905. Toldkontrollør Carl Martiu Oluf Jensen, f. 1.853, toldstedsbestyrer i

Sandefjord , ansat her 1912. 'roldbetjent Jo han H enrik Christiansen Koch, f. 1847, toldkontorist

her 1863, toldopsynsmand I 1870, toldbetj. 1900. 'roldbetjent Anton Abrahamsen, f. 1860, toldbetj. i Porsgrund 1904

(tidligere to ldfuldm. her) , ans at h er 1907. 'roldopsynsmand I Joh. Marinius Nielsen, f. 1855, ansat 1885. Toldopsynsmand Olaf 'l'heodor JJ!Iichelsen, f. 1864, ansat i Drammen

1839, her i 1.909. Tidligere skibsfører. 'l'oldopsynsmand H alvor Olsen Rogn, f. 1872, ansat her 1912. Toldopsynsmand Olaf Klevstrand, f. 1882; ansat 1.912. Tidligere po­

litikonstabel hor .

\

l

- 316 -

Fuldmægtig pn.a toldkassererkontoret J ørgen Andreas Jacobsen, f. 1885, toldkontorist fra 1901 , i nuv. stilling fra 1910.

Kontorist Trygve Monsen, f. 1895, toldkontorist i Sandefjord fra 1911, her fra 1914.

Sam f ær ds e l smi d l e r.

Ganske gode veier omkring i distriktet . Drarnmen- Skiensbanen fra 7. decernber 1881. Eidsfosbanen fra 18. oktober HJOl. I dampskibsforbindelse med Kristi ania er vi for mange aar si­

den komm et forbi det Bjørn Farmand-standpunkt, som tidligere er nævnt. Tønsberg og Hortens dampskibsselskap har "Horten " og et saa hurtiggaaende skib som det nye ,, Jarlsberg". Varetrafik besør­ges av selskapets damplægtere "Tønsberg" og "Bygdin". Enkelte baater i godsrute p a.a Bergen m. v. anløper byen.

Øtrafiken besørges av "Oscar" og av en række motorbaater, som navnlig i sommertiden har gode forretninger.

- 'relegraf fik byen den 23. juni 1855. Det var en t elegraf­linj e østover og to funktionærer , Syvertsen som bestyrer og en assi­stent. Vestover fik man linje 27. juli samme aar med midlertidig station paa Haukerød i anledning av, at kronprinsen opholdt sig ved Sandefjords bad! - Telegrafens første kontor her var i Far­mandsveien 22. Senere var det paa forskjellige steder, blandt andet i 2. etage i apotekgaarden ved torvet, indtil den endelig havnet i kommunens basarbygning. - Nu har man 6 telegrafapparater, 3 centralborde for telefon , 4 telegraf linjer. 16 dobbelte telefonledninger og en enkelttraadet. Der er nu 12 faste funktionærer. Bestyreren , H L. Dahl, er ansat høsten 1909, efter iforveien at . ha været, be­styrer i Sandefjord fra 1901. ·

- Telefonforeningen blev stiftet 5. februar 1883 med 10 med­lemmer. Elektrisk byraa hadd e kon cessjon , 1nen denne blev i 1886 overdrat Tbg. telefonforening, som betalte 2900 kr. for anlægget. -I 1893 var abonnenternes antal 117 i byen og 11 utenfor. Man hadde lmje til Sandefjord og Horten. I 1900 var der 240 abonnen­ter i byen og 48 utenfor, i 1911 henholdsvis 400 og 100. Nu er det 550 og 160 med ca. 100 kilometer stolpelinj e.

Netop nu opføres ny central for drift med centralbatteri. Jord­kabler er nedlagt. Det nye anlæg vil komme paa ca. 120,000 kroner.

• l)

317-

Det tørste styre bestod av C. F. Isaachsen, formand, J. Meyer og Sev . Dahl, regnskapsfører. Senere har Meyer, Sev. Dahl, O. F. Bruun , konsul Lyngaas og konsul Finn Bugge været formænd. Bestyrelsen for tiden : Konsul Finn Bugge, redaktør J . A. Hoff og agent Hans Ørbæk. I 1910 ansattes Alv Strengeh agen som regn­skapsfører, i 1912 som driftsbestyrer .

Ho tell e r.

Det var .J ens H enriksen , som for ca. 30 aar siden startet "Vic­toria(' hotel i den gamle Madsen-gaard. Han solgte hotellet til M. Sørensen i 1897. Den oprindelige Madsen-gaard brandt i 1898, men blev gjenopbygget snart efter. Fra l. mai 1904 har L. M;. Baglo eiet og drevet hotell et, som han har utvidet og modernisert paa alle maater. Det har nu 40 værelser foruten spisesal, læseværelse, salon og vinterhave. Hotellet er forsynet med centralopvarmning, elek­trisk lys overalt og har telefon i alle værelser . D et sidste nye er en større badeanstalt med damp- og karbad og svømmebasin (ind­pumpet sjøvand).

- Hotel "Klubben" har - foruten klubselskapet "Harmonien((s lokaler - 20 værelser for reisende, to saloner, spisesal og et stort konsert- og festlokale. Den gamle bygning er efter en stor om­bygning i 1913, som kostet over 100,000 kroner, blit et helt moderne anlæg. - Klubben som saadan er meget gammel. Protokollerne fra før 1860-aarene er bortkommet, men man anser sig sikker paa, at klubselskapet har bestaat i omkring 100 aar. Bestyrelsen bestaar for tiden av overretssagf. Sam. Meyer, forrnand, skibsreder L. A. Christensen, fabrik eier Finn vVilhelmsen og overlærer Schiørn.

- Av hoteller forresten har vi "Royal" i den gamle ærværdige "Bullegaardu, mod erni sert av H. A. Danielsen , ;,National ('. "Scandi­navi u og ,.Britania". Desuten mange logi- og spisehuser.

. l

- 318 -

K o 1n m n n en s c' k o n o m i.

D er er tidligere gjennem 5-aarsberetningerne og }H:ta an den maate redegjort for, hvordan "kommunen" fra først av i denne pe­riode var ubetydelig. Dels var forholdene i og for sig smaa - og byen liten: 1461 indbyggere i 180l, 1800 i 1814, 1970 i 1835, 2245 i 1845, 2874 i 1855, 4541 i 1865 - og desuten var det svært lite, som var kommunalt. Disse to ting bevirker naturligvis, at kon1 1nu­nens budgetter var smaa.

Om dette faar tallene tale.

A ar Utli gningsbel"P Skatycl erc Formue [ndtægt Skn.tøre

1865.' . ... . .. . 38,600 815 4,707,000 1,707,000 6.1626'') 1870 . . ...... '. 54,800 976 5,490,360 1,253,940 7.85065 1875 . ·.· . . ..... 51,600 1285 6,689,220 1,639,700 5.40131 1880 ... . .. ... . 57,500 1540 8,484,450 1,987,000 4.27 ''07 **)

1885 ... . . . . . . . 72,000 1743 9,386,250 2,186,000 5.or~~7

1890 . . .. . " . .. . 88,000 1637 8,973,450 2,148,550 6.r,ø~c,;

1895 ...... . ... 122,000 1924 10,693,600 2,506,540 8.2R7~:!

1900 . ..... .... 200,763 2143 17,333,500 2,505,000 8.70 1902 .. . . . ... . . 210,000 23]4 19,333,500 3,892,420 8.oo 1904 . ... . .. .. . 198,000 2385 15,965,700 3,285.850 JO.oo 1906 . ..... . . .. 214,000 2449 14,284,800 3.231,550 l_] .<O

1908 .......... 24.5,000 2427 15,615,()50 3,342,9:CJ( ) 12.1:11 1910 . . ... . . .. . 250,000 2538 16,942,(i50 3,645,700 12.~u

1912 .......... 304,000 2811 1G,017,200 4.415,100 12.oo 1913-14 ...... 365,000 3092 22,362,990 5,670,770 lO.oo

Formuesskatten var længo kr. 1.50 pr. tusen, men har nu :i en aarrække vær8t kr. 2.00. - Der or indført kommunalt skolemateriel og kommunalt gaterenhold, og der er i de sidste aar bevilget meget betydelige beløp til utbedring av gater og veier.

Indtægterne av bortleiede tomter og løkker av "byens utmark" , av vandværket m. v. har i de Sfmere aar øket sterkt. I 1906 var beløpet paa indtægtssiden i byens budget ca. 134,000 kr., i H)08 145,000, i 1910 185,000, i 1912 216,000 og er i indeværende budget­aar opført med 236,000 kr. At kommunens forvaltning er blit sto r og omfattende bevises ved, at bruttobudgettet iaar er litt over 600,000 kroner, og at kæmn erkontorets ekspeditioner i bika::;sebok e1 øket fra 5000 i 1908 til 18,000 i 1913- 1-t

*) Opføres sau: ,, Skilling- pr. sk iltbnr dal Pr nv indtægtPn'·. **) Reg·ulært skatør f'.

- 319

Byens gjæld er steget ganske sterkt paa grund av en række komm nnale forføininger. Av laanet til kanalen gjenstaar endmr lGO,OOO kr. , av laanet ti l Eidsfosbanen 261,000, av laanet til vand­værket m. v. 250,000. Av nye ting, som har krævet laan, kan nævnes det nye elektricitetsværk, den nye brandvaktbygning og leiegaardene paa Frodeløkken, indkjøpet av Teie, renholdsværket, aktiern e i gasværket osv. Kommunegjælden er derfor nu omkring 1,800,000 kroner. Paa den anden side har kommunen eiendomme, som for en del aar siden - for nogen av de her nævnte for­føininger var truffet - ved en lav vurdering blev ansat til 1,534,000 kroner.

Den gamle - og den nye tid .

A la mar·c·ia.

l

-<

\,

\

D ~ y

!V)

i/ V ;)

l. . .

_O 1 LN

,-J

l

(!

," """ ,

j Du

J -._

l

hø-

~ --

\ :L.

f _g·nm- J

)

-320-

TØNSBERGSANGEN.

J:: ",.

~ , l ) l u , ,

Ferdinand Rojahn. 1914.

..., \1 "' l

mer end tu- sen-aars gam- le by, som

J ' l t:--, • _T_ - .... + ..

nl-get i l_.l l d~o· "'

l n _.,...,. l l. J l• ~

' .L .,. - "'" -

_.o._ .:AL.

~~ -~ le\ rv. l . 1

... ~

!" l l -

.11 .11 "' ) /'

mot sky ,r c

!' J - -

~~ L --

er"' ket dit

l)\ q-

~ """"

\

·It

,!

ts~l -

Du skinned fagert i morgengry, og endnu staar du idag som ny og bryter baner, hvor hvite svaner mot maalet fly.

Her stode engang de sterke mænd, som tømret landet med sværd om lænd; her viljer møttes, saa stordaad fødtes, som straaler end.

Her verget selv du din landefred med sterke vakthold mot østerled; din handels vover bar guldregn over al Vestfolds bred.

Men i aarhundre i sorg du sad, du gamle, lutende kongestad, da konger solgte din ret og voldte. i nød du bad.

Hvor mange taarer blev da ei grædt, hvor tungt du trællede for tlin æt; -men solgt og bunden, ja, brændt t.il grunden, du sank ei træt.

Ti ældste sønnen har ofte havt den bedste del av sin moders kraft, og hjertespringet kan ingen tvinge at g·ive tapt.

Kan nogen nævne sin lykke nu, k aJ 1 no gen sige sa a trøst i hu : hvem selv sig hjælper, ham Herren hjælper, saa er det du.

Ti se nu ut paa din fyldte vaag og· husk saa paa dine Bjarmlands-tog: Fra Spitsberg-isen til Sydhavs-brisen din arm du slog.

I landets morgen du oppe var, med landet atter du morgon har; i Tønsbergs seiler sin lykke speiler det høi og klar.

Saa stig med landet i morgen ny, du mer end tusenaars gamle by! Nt~ er det daget, m~ løftes flaget med gammelt ry.

Bjørnstjer·ne B,før·nson. 1871.

21

Etterskrift.

Da komiteen for byens deltagelse i jubilæumsutstillingen hadde bestemt sig for at utgi en lmndreaarsberetning, fandt jeg ikke at kunne si nei til anmodningen om at skrive den. Beretningen burde gjøres istand, og det hørtes ut for. at det ikke var nogen anden til at gi sig ikast med den. Da syJLtes jeg, jeg burde forsøke.

For elet resultat, som herved fremlægges, har jeg ingen anuen undskyldning at gjøre, end at jeg paa grundlag av arkivundersøkel­ser og tidligere forarbeider har skrevet boken i de stunder, jeg har kunnet stjæle fra mit daglige arbeide i tiden fra l. august ifjor. En, som hadde hat tiden fuldt til raadighet, vilde selvsagt ha gjort det bedre. - Videre har jeg den forklarende bemerkning at gjøre, at jeg ikke har lagt an paa det personalhistoriske. Jeg har forsøkt at skildre begivenhete1·ne1 byens utvikling i hundreaars-perioden. Hvor­vidt elet har lykkedes saa nogenlunde, faar da læserne bedømme.

En hjertelig takk til de ikke faa, som har skaffet mig oplys­ninger. som ikke staar i protokollerne.

Tønsberg, mai 1914.

J. A. Hoff.

,...

INDHOLD:

l Hvordan var byens stilling 1814? ................... . II. l 1814 .......................................... .

Stoltenbergs fuldmagt ........................... . Fest for begivenheterne . . ... ...... ... .... ...... .. .

Ill. Mellem frihetsa11ret og det kommunale selvstyres aar. Byens "privilegier" .............................. . Kampen om handelsborgerskapene . ............... . Byens haandverkere ....... .. .................... . Byens jord ...................................... . Forholdet til Jarlsberg . ........ . ................. . Bytangen og Gunnarsbø ......................... . Skippernes kjøpstadsskat ......................... . Gatene, torvene m. v ............................ . De sty~ende mænd. Litt strid dem imellem ...... . Politiet ......................................... . Brandvæsenet ...... . ............................ . Diverse fra denne periode ........................ . Saxilds første 5-aarsberetning .. .... .............. . . "Det var i aaret 1830 -", fortalt av Kjær ........ .

IV. Efter 1837. Hvordan det begyndte ........................... . Alle kommunevalgene ........................... . Forlikskommissærene ..... .... .... ... . . .......... . Alle stortingsvalgene .............. .... .... ...... . Vandværket (1853, 1872, 1905) .................... . Fem fem-aarsberetninger ................... . . .... . Rusdrik, høkere , brændevinsbrænding ...... ...... . . Samlagene av 1873 og 1901 ...................... .

V. Midt i hundreaaret og derefter. I 1864 .......................................... . Byens kirkevæsen ............................... . Aftensangsprester, kateketer, residerende kapellaner .. Organisterne .................................... . Byens kirke ..................................... . Skolevæsenet .................................... . Tbg. off. sjømandsskole .......................... . Husflidsskolen ................................... . Stuertskolen ............................ . .. . .... . Tekn. aftenskole og handelsskolen .. . ... ..... . . Sjøfart og fangst. . . . . . . . . . . . . . . . ............... .

side 5

31 33 34

38 43 58 63 67 69 71 74 77 81 83 86 80 91

96 103 130 131 139 148 160 163

170 181 184 187

side 188 197 211 213 214 215 216

324-

VI. Det Tønsberg, vi nu har. Tønsbergs sparebank . ..................... . ... . . .

hrivatbank ........ . ...... ... .... ... .. . . andelsbank . .. . ............. .. . . . .... .

Sem sparebank . .. .. .................. . ......... . . Elektricitetsverkerne av 1898 og 1913 ............. . Byens legater ... .. .. . .. . ............. . ...... . ... .

læger og apotek . . . . . . . . . . . . . . .. . ........ . Byens industrielle bedri(te1·:

l. Reperbanen . .. . ........................ . ... . 2. Tbg. bryggeri .................. . ... ... . .... . 3. L. M. Christensen . ..... . .. . ... _ ...... . .... . . . 4. Tønsbergs papirindustri ... . .... . .. . ......... . 5. H. Henriksens mek. værksted .... ... . . . .. .. . . 6. J ørnsens mek. værksted 7. Marthinsens sølvvarefab;ik. : · .. ·. · . ... . .. ...... . .

8. Tønsbergs smørfabrik .......... :. :::::::.:::: 9. Kaldnæs værkst.ed . Andre bedrifter ...... : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Byens utseende . . ....... .. . ..... . .... ....... _ . . Træplantningsselskapet . . . . . . . . . . . . . . . . . .. .... .

Byens foreninger: Tønsbergs sangforening. . . . . . . . . . . . . . . . . . ..... .

sjømandsforening . ... _ .. . ........... . handelsforening ......... _ ......... . . .

- haandværks- og industriforening . .... . "Venskaben" _ ....................... ... _. _ ... . Tønsbergs skytterlag .......................... .

turnforening .... ............. ....... . arbeiderforening ........... ......... . totalavholdsforening ................ .

Loge "Aftenstjernen" ......................... . 'rønsbergs svendeforening ..................... .

- seilforening ......................... . kristelige ungdomsforening . . . . .... .

Loge "Fredens baand" . . . . . . . . . . .. . . . Tønsbergs sanitetsforening.

Veldædige indretninger: Tønsbergs barnehjem ..... . . . .. . . . _ .. . . . . .. . . . . Gamlehjemmet . . .. .. _ .... . Tønsbergs tuberkulosehjem . . . . . . . . . . .. . . _ Foyns arbeiderboliger. . . . . . . . . . . . . . . . . . ... . . "Svend og Lena Foyns minde(' .. . .. .. .. . . . .... . Tbg. barnehjælpsforening ... . ...... . .. _ . . . ... . . .

Slotsfjeldet og museet ..... . ...... . . .. .... .. . Byens administration:

Embeds- og bestillingsmænd m. v ...... _ .. Politiet . ...... . .... .. ..... . .... .. . . ... _ ...... . Ingeniørvæsenet ... .... ............... . ... .... . Kæmnerkontoret ................. . .. .. . ..... .

side 232 236 238 239 240 243 249

254 255 256 257 259 260 261 262 263

263 flg. 265 266

275 276 278 280 282 284 286 287 291 294 295 296 298 299 299

300 301 303 304 304 305 305

308 309 310 313

,,

r- '

-325-

Post-...-æsenet ........ . .. . ...................... . Toldvæsemt .. ... .. . ..... .. ...... . .. . . . . . ..... .

Samfærdselsmidler . . . . .... . ............ ........ .. . Hoteller .. _ .. ....... . ... . . ... .... . ......... . .... . Kommunens økonomi _ ....... . ... . Tønsberg-sangen ..... _ .. . ... . ... . .... .. . .. . ... .. . .

Billed erne.

side 314 315 316 317 318 320

Aarvold, pastor, sidr 186. Abel , pastor, 105. Anderssen, bankchef, 238. Andersen, politimester, 3ml. Arnesen, provst, 183. Arnesen, Peder, vækter, 94. ­Berrum, konsul, 108. Beyleg-aard, pers. kap., 172. Beylcg-aard, provst, 182. Bodin , L., 108. Bredal , pastor, 185. Bruun, P. A ., 104. Bruun, mæg-ler, 104. Bu_!!l!,'e, sag·fører, 109. Bull, A.B., 217. BorchgTevink, politimester, 310. Bødt­ker, byfog-ed, 134. - Christensen, Lars og L. M., 256. Christiansen, J. H. sldbsreder, 234. Christi ansen, J. H., advokat, 258. Christiansen, Victor, læge, 307. - Dahl , L., sen., 216. Dahl, Thorvald, 217. Dahl, L., jun., 307. Dahle­jagta, 216. Dietrichs; kjøb m., 107. Dietrichson, distriktslæge, 251. - Ebbesen, postm ., 315. Egcnes, lVI. 0., disponent, 262. Ellefsen, sognepr., 182. Erlandsen, sag-fører, 110. - FrocleJøkken, 270. Foyn, Sam., 106. Foyn, Svend, 228. -­GamJehje.mmet, 302. Gm·hen, byfog-ed, 308. Gjersøe, A. F., 269. "Gjersøe­byen", 271. Gmeiuer, bryg·g-erimester, 255. Groruclvandet, 146. - Hansen, H., 106. Hansen, 0., sko lcbestyrer, 208. Hansen, Mmth., bankdirektør, 234. Har­bit~, konsul, 114. Henriksen, H., 259. Henriksen, K. Ludv., 259. Hoff, J. A., redaktør, 1:-lS. Hougen, E., skolebest)7 rer, 197. Hovbrænder, H., 105. Hvisten­dahl , Thomas, 105. H_vtte-g·aarden, 265. "Høvding", 217. - lsaachsen, Sigurd, 254. - jacobsen, kateket, 104. J ørnsen, M. og P. , 260. Johnsen, Jul., byfog·ed, 308. - Kanalen, 231. Kjær, !dokker, 186. Knap, Georg, 136. Knudsen, provst, 137. Koss, byfoged, 132. Kri.ig-er, bankchef, 236. - Larsen, Anders, 119. Lied, overtoldbetj., 107. Lindseth, distriktslæg-e, 250. Lorentzen, landpbysikus, 106. -Marthinsen, fabrikeier, 261. Mariakirken, 188. Meyer, J. H., overretssag-f., 244. Meyer, stadsingeniør, 312. Monsen, Alf, konsul, 225. - ,, Ole Møller'', 218. -Riddervold-Jensen, 137. Hode, J. B., 113. Rojahn, organist, 187. Røsch, Chr., 108. - Seeberg, Chr., 103. Soot, Ing·ebr., 140. "Sootedammene", 144. Stolten­berg-, Carl, 33. Storgaten sydover og nordover fra torvet, 272. Stranger, kap­tein, 211 . Sykehusløkken, 270. Syrrist, redaktør, 138. - "Talabot", 222. Tho­resen, P., 124. "Thor", 223. Torvga.ten, 274. Thurmann, kateket, 107. Tøns­berg-billeder, 56, 72, 239. Tbg·. kirke, 190. "Tønsberg-sedlen", 58. - "Vand i gata", 145. - Wilh elmsen , Finn, 262. Wilhelmsen, H ., 222. Wilhelmsen, W., 118. Wang, unclerfog-ed, 133. - Ørstecl-Falck, 259.

Rettelser. Paa side 199 staar •Tanun• - skal være •Tanum•. P aa side 227 •Sjølyst• - skal være -IIavlyst•.

-326-

Navn- og sakfortegnelse

- begge delvis, fordi navnenes antal er meget stort. Der gjøres særlig opmerksom paa, at i de tilfælder, da der er længre opreg­ninger av navn - som f. ekspl. ved valg -, er de ikke gjentat i denne fortegnelse. En del navn, som er lette at finde i forbindelse med de saker, de er knyttet. til, er heller ikke gjen tat her:

Aagaard, Lauritz Jørgen, side 174, 232. Aasen, k lokker, 12, 202. Aarvold, pastor, 185. Aarvold, 0., kjøbmand, 283, 289. Aas, justisvaktmester, 284, 310. Abel, sogneprest, 70, 81, 139. Andersen, Ar .. disponent, 263, 277; 297. Ander­sen, politimester, 235, 309. Anderssen, bankchef, 238, 279, 285. Andresen, sam­lagsbest.yrer, 168, 283, 291. Arbeiderforeningen, 180, 287. Arentz, sogneprest, 75, 80. 181. Arentz, lægP, 209, 211, 303. Arnt:r.en, Kristine, lærerinde, 209. Arn esen, provst, 183, 209. Aschjem, Anton, 238, 255, 26B, 285. Aschjem, Johan, 279. Aubert, E. E., 174, 180. Aulie, Ole Gundersen, 51. Axelsen, traktor, 174.

Balchen, J. W., 194, 221, 236, 283, 3V3. Berg, H. A., 223. Bergh, sognepr., 14. Beylegaard, provst, 182, 190, 201, 287, 288. Berrum, konsul, 175, 177, 190, 194, 195, 210, 286. Birkeland, lærer, 291. Bjerkelund, Carl J ., 167, 175. "Bjørn Farmand", 153, 157, 170, 175. Bjørge, Kr. B., 208, 211, 213, 215, 285. Bodin, L., 173, 235, 278. Bnrgersamlinger, 6, 14, 16, 34, 41, 48, 68, 77, 7!1. Borgerskole­gam·den, 165, 201. Borge, 0., kjøbm., 175, 220, 279, 283, 284. Borchgrevink, politimester, 238, 303. Brandvæsenet, 8:~, 85, 150, 312. Bredal, res. kap ., 185, 209, ::!00. Brun, Johannes. 174, 219, 229, 255, 279, 284. Bruu, Thor Henrik, 43. Bruun, Carl, 174, 19-1, 286. Bruun, Peter Ambrosius, 55, 85, 96, 233, 310, 311.

Cappelen, H., læge, 180. Christensen, C., 284. Christensen, L. A., 225, 234. Christensen , L. M., 243,256. Christiansen, J. H., advokat, 240, 245,248, 267, 258. Christiansen, skibsreder, 73, 165, 176, 177, 194, 219, 224, 234, 255, 263, 284. Chri­stiansen, Victor, læge, 168, 169, 209, 303, 306.

Dahl, raadmand (byfoged), 7, 9, 12, 77. Dahl, Thorvald, 165, 178, 217, 230. Dahl, Lars, sen., 52, 59, 175, 190, 197, 216, 220, 245, 284. Dahl, L., jun., 220, 306, 307. Danseforbud, 88. Dietrichs, J. H., 55, 279. Disch, Anton, 1G9, 275, 291. Disch, B., 289, 297.

Ebbesen, postmester, 247, 290, 314. Edruelighetsforholdene, 9, 90. Egenes, lVI. 0., disponent, 262. Eleg·erede mænd (borgerrepræsentanterne), 5, 9, 11, 14, 21, 24, 26, 27, 30, 41, 52, 65, 66, 67, 75, 82, 181. Rllefsen, sogneprest, 182, 197, 209, 300. Eriksen, Magnus, slagter, 195. Erlandsen, sag-fører, 283. Evensen, Conrad, 229. Evensen, Hans Chr., 234, 263, 285.

Fabrikdrift, 148, 160, 254. Fang·sten, 150, 151, 153, 158. Faye, David, 49, 52, 54, 76, 81, 232. Faye, Mathias, 7. Falkenbergs hotel, 173, 280. "Fisker­jenten", 297. Folkemængden, 28, 90, 142, 155. Forlikskommissærerne, 130. For­svarsinteresserne, 23, 285. Foyn, Andreas, 7. Foyn, Mathias, 7, 11, 19, 24, 35, 39, 77. Foyn, Samuel, 52, 77, 97, 17(). Foyn, Svend, 154, 159, 163, 167, 190, 193, 201, 207, 227, 229, 243, 255, 276, 284, 287, 304. Foyn-gaardene, 151, 152, 155, 174, 288, 291, 304.

Gatebelysning, 101, 156, 242. Gaveliste i 1814, 35. Garben, byfoged, 209, 268, 306, 308. Garnaas, underfoged, 209, 294, 298, 313. Gmeiner, bryg·g-erimester, 230, 237, 255. Greve, pastor, 184. Gjersøe, A. F., 173, 26~, 269, 279. Gran,

,l

' l

r i

- 327 -

Thorvald, 168, 234. Grorudvandet, 145, 146, 147. Gulbraar, Thv., 7, 275, 279. Gullichsen, Johan, 279, 283, 288.

Haandværksdrift, 148, 160, 281. Handelsstanden, J7, 18, J9, 20, 38, 39, 42, 43 flg., 49, 54, 81, 148, 151, 152, 158. Hansen , Gustav Conrad, 163, 167, 178, 194, 216, 220, 224, 229, 236, 245, 268, 279, ~84, 301, 306. Hansen , J. A., 173, 279. Han­sen, Marth., bankdirektør, 215, 234, 246, 255, 303. Hansen , 0., skolebestyrer, 147, 203, 204, 206, 208, 289, 290. Hammer, byfog-ed, 7, 10, 24, 35, ·54. 63, 71, 77, 78, 79, 181, 308. Barbit:r., konsul, 204, 205, 220, 236, 277, 28B. Hauff, H. T ., 215. Henriksen, H., 61, 179, 217, 259, 281, 28:.!, 284, 289, 296, 297. Henriksen, Harald, 263, 287, 297. Henriksen , J{. Ludv., 147, 215, 230, 241 , 259, 268, 282, 285, 297. Herseth, 0., 20G, 220, 234, 284, 286, 286, 292. Hoff, Jens, underfog-ed, 26, 81. Hoff, J. A., redaktør, 188, 264, 291, 817. Hoff, toldkasserer, 26G, 268, 269, 287. Hofg-aard, L., skibsrcder, 178, 219, 220, 236. Holtesalen, 204, 286, 295. Hjelm, advokat, 71, 74. Holst, Henrik, :):\ 175, 177, 190, 192, 201, 233, ::!55, 2G6, 278, 279, 284, 285, 310. Hopstoeh. provst, 12. Horn , dr., 9, 10, 27, 249. Houg-en, skole­btstyrer, 170, 173, 197, 203, 205. 213, 287, 288, 289. Hovbrænder, Carl, 174, 313. Hvoslef, 175, 244. Hyenæs, B. 0., 209, 215, 298, W'5. Hytten, Oscar, skibsreder, 225, 226, 230, 263, 28().

ldrætspladsen , 287. Isaachsen, C. F., 195, 206, 230, 254, 268, 279, 317. Jacobsen, kateket., 97, 184, 210. Jarlsberg- hovedg-aard, 10, 11, 67, 82. Jens­

sen, Ant., redaktør, 209, 264, 299. Jernbanen, '281 , 316. Johnsen, kæmner, 275, 287, 290, 313. Johnsen, Hr-nr., 27D. Johnsen, byfog'ed, 308, 309. Johannessen, P., skibsreder, 22(). Jørnsen , M., 260, 284. Jørnsen, P., 260, 282. Jørgenseu, toldbet;jent, 289.

Kaalstad, politibetjent, 285, 309. Kaas, stiftamtmand, 9, 18. Kildahl, bok­trykker, 220, 281, 286. Kirkevæsen, kirkegaarcle, 154, 181, 190, 191, 196. Kjøp­stadsskatten, 71. Kjær, klokker, 18(), 198, 205, 209, 210, 245, 289. Kloakanlæg·, 143. Klubben, 179, 289, 317. Knap, Georg-, 167, 205, 237, 246, 277. Knudsen , Peter, overretssag-fører, 237, 245, 246. Knudsen. Chr., provst, 32, 182, 209, 301. Knudsen. dreier, 190, 194. Koch , samlag-sbestyrer. 163, 167. Koch, tolclbetjent, 275, 283 295, 315. Kockeg-aarden, 161, 273. Kommunevalg-, 96, alle disse 103 flg. Koppeepidemi, 87. Kornn øden, 20 flg., 87. Koss, byfog-ed, 148 flg. (fem-aars­beretn.) 162. 308. 310. Kragerud, amtsdyrlæg-e. 146. Kri.iger, bankchef, 167, 23(), 237, 240, 279. Kyvig, lærer, 204.

Larsen, Ansg-ar, 275. Larsen, Anders. 168, 169, 283, 290. Larsen. A. M., 301, 313. Larsen, Carl, konditor. 174, 281, 283. Larsen, J. L., borgerkaptein, 173, 220, 279, 283, 311, 312. Laurentii kirke, 14, i 7, 75. Lauenborg. L .. 229. Laurantzon, overretssag-fører, 237, 243 300. Lerche. skibsreder, 178, 219, 276, 286 .. Lindahl. Anders, 47, 60, 213. 232, 310. Likbærerforening-, 86. Lodtræk­ning- (om en løkke) 67. Lorentzen, g'arver, 165, 237, 288. Lorentzen, land­physikus, 190, 249. Lunclquist, malermester, 171 . 281, 283, 289. Lund, magi­strat, 193, 308. Lyng-aas, Jac. 0 .. konsul, 237, 246 268, 317.. Lyng-aas, O. J., kjøbmand, 173, 180, 279, 313. Liihr. byg-mester, 195, 196. Læg-erne, 180. Lørte­hækken, 145.

Mariakirken, 14. 17, 171 , 188 flg- . Marthinsen, Th., fabrikeier, 241, 261, 273, 281, 282. Melsom, Anders, kirkeværg-e, 75. 88. Melsorn, Jacob, 277, 282, 285. Meyer, J., st-adsing·eniør, 145, 312. Meyer, J. H., overretssagfører, 167, 180, 229, 237. 243, 244, 263, 285, 317. Meyer, H. A., skibsreder, 227, 277, 297. Meyer, Sam., overretssagfører, 244, 245, 246, 248, 309. Molkte, stiftsbefaling-s­mand, 6, 17, 25. Monsen, Alf, konsul, 211, 219, 224, 225, 277, 306. Monsen. Chr.,

Jwnsul 231. 237, 307. Monsen, Marthinius, 51. Monsen. Ole, 40, 51, 66, 232. Monrad, S. Chr .. kateket. 185, 204, 210, 211. 248. l\'Hiller, Jens, 5, 28, 160. Mi.iu­ster . provst, 181. Møllene (vind-), 28, 57, GO, 72, 89. 188.

Nabobyerne, 18. Nielsen, C. M., bankkasserer, 178, 233, 234. Nissen. Ja­cob, kjøbm., 53, 78, 232, 23:1, 244, 247. Norges bank, 88. Nygaard, Oscar, feier­mester, 285. 290, 291. Nøterø, 12, 41.

Offentlige forlystelser. 179. Olsen, Emil, overlærer, 186, 210, 288, 289, 307. Olsen, O., skibsredcr, 174, 176, 177, 194, 213. 219, 310. Oplysningsvæsenets fond, 186. Org-anisterne 187.

Panele, P. H., skibsreder, 177, 180, 284, 294. Panele-bryggen, 157. Paulsen, A. B., kjøbm., 174. Pedersen, A., lærer, 171. Pedersen, l\1. S., skibsreder. 227, 246. Pettersen, Fredr., stadskonduktør, 207, 215. Petersen, Peter, kjøbmand, 169, 234, 275. 279, 307. Politiet bl. a. 81. 309 flg. Postkar. 142. Presterne, 181. Privilegiebetjenten. 18, 39, 40. 41, 42.

Raadstuen, 6, 7, 91, (den nye) 156, 195, 196. Retshistorier, 89. Riddervold­Jensen. overlærer 137, 210, 235. Rode, J. B., konsul. 236, 279, 284. Rojahn. organist, 187, 210, 247, 268, 275, 320. Roscnkrant~. statsraad, 37. "Royal" , ho­tel, 17 (se ogsaa "Bulle-g·aarden"). Røed, Hjalmar, skibsreder, 225, 237, 277. Røsch, Chr., kjøbmand, 178 233, 246.

Saxild. byfoged, 31, 46, 49, 51. 59, 65, 74, 78, 79, 80, 89, 97, 244, 308. 314. Schive. A., 219, 253, 289, 306. Schiørn, overlærer, 210, 245, 290, 301. Seeberg·, Aagot, 245, 301. Seeberg, Chr., fi2, 55. 70, 80, 96, 97 101, 184. 232. ,. Seeberg-, Hans, 68, 75, -85, 206, 277, 310. Seeberg-. Thomas, 173. Seip, kaptein Hi2, 175. Skibsbyggeri og· skibsfart, 90, 148. 149, 150, 151, 159, 176, 216 flg·. Skolevæsen, Hi3, 197 flg., 206, 208. Skytterlaget, 155, 179. Soot, fløtningsinspektør, 140. Sootedarnmene, 142, 143, 144, 146. Staffelt. general, 24. St. Pers olle 139, 142. Stendal, læge, 169, 215, 250, 303. Stenskanalen, 25, 26. 80, 90, 149, 152. Stol­tenberg·, Carl, 7, 10, 11. 19, 24, 31. 32, 33, 35, 49, 58. 64, 77. 79, 80. 232, 244. Stoltenberg, Henr. 8, 39, 54, 62. Stortingsvalg· (alle) 131 flg . Stranger. kapt. , 211 , 212, 277. Streng·ehagen, telefonbestyrer. 287, 317. Spindehusct. 9. Syrrist. r edaktør 138, 264. 287. Syvertsen. telegrafbestyrer, 283. 288 289, 3n1 316. Sørenssen overrotsdagfører, 237. Søyland, rektor, 209. 210. 215. 298.

Takstforretning 28 flg·. Tambur. Mads, 6. "Telegraf", dampskibet. 157. 180. Telegraf og telefon. 316. Teie g-aard. 34 91, 161. Thoresen. Carl J .. k onsul. 176. 221. 279, 285 286. 289. Thoresen. P. kjøbmand, 237, 255, 289. T hurmann. 182, 185, 204, 205, 210. Thygesen, stiftamtmand. 21. Tomtespørs­maal, 12, 13 m. ~- steder. Trykkerier 61. 264. "Tunsbergeren" 61. 99, 161. 193. 198 264. 308. "Tønsbergs Blad" , 198, 264. "Tbg. Merkur", 98. Tønsbergs sparebank. 140, 141, 143, 144, 154, 157. 170. 232, 265. 267 300. 306. 307.

Ullitz, J. W .. 55, 173, 313. Ullitz, Lauritz, 237. Universitetet, 26. Valg. se under kommune- og stortingsvalg. Vallø saltværk 50. Vand­

værket. 139 flg. "Victoria" ho tel, 317. Vik. Hans M., 257. V ækterne 27 83. 92, 94. Waalmann. 173. 239. Walløe, Hans . 43. 45, 47. 60. 212, 259. Walløe. Thor­

vald, 173. 310. Wang, underfoged, 61. 88. 280. 283. Wessel. T. kærnner. 167, 268, 279, 285, 296, 297. 306, 313. Wilhelmsen. Finn. 241. 245, 246, 262. 301. vVil­helmsen, H. konsul. 221. 222, 257. 307. Wilhelmsen. W., konsul, 206, 220. 221. 267, 279, 301. Wulfsberg, byfoged. 6. 9, 14, 26.

Økonomiske forhold, skattevæsen o. lign., 151. 152. 155. 156:205, 318, 319. Ørbæk. Hans, 275, 317. Ørsted-Falck, konsul, 238, 257, 258.