tillæg til § 12 miljØgodkendelse · kvier 9 23-24 mdr. 5,3 kvier 45 14-17 mdr. 20,71 kvier 35...

42
Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE af husdyrbruget Vestmorsvej 87 7970 Redsted M 20. juli 2016

Upload: others

Post on 10-Jul-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

Tillaeligg til sect 12 MILJOslashGODKENDELSE

af husdyrbruget

Vestmorsvej 87

7970 Redsted M

20 juli 2016

2

Indholdsfortegnelse

Registreringsblad 3 1

Resumeacute 4 2

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 5 3

Vilkaringr 6 4

Generelle vilkaringr 6 41

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 6 42

Husdyrbrugets anlaeligg 7 43

Husdyrbrugets arealer 7 44

Vurdering 9 5

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 9 51

Husdyrbrugets anlaeligg 9 52

Ammoniak fra anlaeliggget 10 53

Husdyrbrugets arealer 11 6

Ejede og forpagtede arealer11 61

Nitrat til grundvand 11 62

Kvaeliglstof til overfladevand 11 63

Fosfor 12 64

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 13 65

Bilag IV-arter 14 66

Hoslashring af Thisted Kommune 15 67

Offentliggoslashrelse 17 7

Klagevejledning 18 8

Retsbeskyttelse 19 9

3

Registreringsblad 1

Titel Tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelse af husdyrbru-

get paring Vestmorsvej 87 7970 Redsted M Dato for ikrafttraeligdelse 20 juli 2016 CVR-nummer 17135090 CHR-nummer 38928 Ejendomsnummer 7730039143 Ansoslashger Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M Tlfnr 9776 2382 Mobil 2467 6682 E-mail pouloermaildk Konsulent Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive Tlfnr 9615 3005 E-mail ngolandbo-limfjorddk Tilsynsmyndighed Morsoslash Kommune Ansoslashgningsskema 82443 Version 11

4

Resumeacute 2

Morsoslash Kommune har den 3 november 2015 modtaget en ansoslashgning om at aelign-dre paring afsaeligtning og udbringning af husdyrgoslashdning fra husdyrbruget paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Ansoslashger oslashnsker desuden ved tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkor-rektioner og der er derfor lavet en ny BAT-beregning Da der efter den eksiste-rende miljoslashgodkendelse af 19 august 2011 er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Paring den baggrund laves der nye vilkaringr for det tilladte dyrehold Desuden aeligndres der lidt i vilkaringrene til skrabere for at goslashre vilkaringrene mere fleksible Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune vurderer at det ansoslashgte projekt ikke har en vaeligsentlig negativ indvirkning paring naboer miljoslash naturvaeligrdier og landskabelige vaeligrdier

5

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 3

Morsoslash Kommune meddeler hermed tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelsen paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Med tillaeliggget ophaeligves de tidligere stillede vilkaringr om foderkorrektioner Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune har foretaget en vurdering af om der sker en oslashget forurening som foslashlge af det ansoslashgte i tillaeliggget Morsoslash Kommune vurderer at husdyrbruget har truffet de noslashdvendige foranstalt-ninger til at forebygge og begraelignse forurening og drives paring en maringde der er for-eneligt med omgivelserne Det sker ved anvendelse af den bedst tilgaeligngelige teknik naringr husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansoslashgningen og ef-terlever vilkaringrene i dette tillaeligg Morsoslash Kommune vurderer at projektet ikke kan paringvirke Natura2000-omraringder vaelig-sentligt eller oslashdelaeliggge plantearter yngle- eller rastomraringder for bilag IV-arter Tillaeliggget er meddelt efter sect 12 i husdyrgodkendelsesloven1 Da ansoslashgningen om tillaeligg er indsendt som reaktion paring en indskaeligrpelse meddelt efter tilsyn paring ejendommen 15 oktober 2015 anser Morsoslash Kommune tillaeliggget for taget i brug den samme dag som det er meddelt Herefter skal alle aeligndringer i dyrehold og drift af arealer vaeligre gennemfoslashrt inden for 1 aringr Hvor intet andet er naeligvnt er vilkaringrene gaeligldende fra den dag tillaeliggget meddeles Husdyrbruget skal leve op til gaeligldende lovgivning uanset indholdet i dette tillaeligg Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet Klagevejledningen fremgaringr af afsnit 8 Malene Fogh Miljoslashmedarbejder Natur og Miljoslash Nykoslashbing Mors den 20 juli 2016

1 Lov om miljoslashgodkendelse mv af husdyrbrug nr 442 af 13 maj 2016

6

Vilkaringr 4

Med dette tillaeligg ophaeligves foslashlgende vilkaringr i miljoslashgodkendelsen af 19 august 2011 Afsnit 3 Husdyrbrugets anvendelse af BAT - Vilkaringr 312 til 317 ndash robotskraber - Vilkaringr 318 ndash indhold af gram raringprotein pr FE i foderration - Vilkaringr 319 ndash foderplaner - Vilkaringr 3110 ndash analyser - Vilkaringr 3111 ndash endagsfoderkontroller - Vilkaringr 3112 ndash dokumentation Afsnit 41 Indretning og drift af stalde - Vilkaringr 411 ndash tilladt dyrehold Afsnit 42 Goslashdningsharingndtering og opbevaringsanlaeligg - Vilkaringr 421 og 422 ndash afsaeligtning af gylle til biogas

Afsnit 51 Areal og harmonikrav - Vilkaringr 511 ndash tilfoslashrelse af husdyrgoslashdning og saeligdskifte - Vilkaringr 513 ndash efterafgroslashder Der er tilfoslashjet nedenstaringende vilkaringr Derudover er alle beskrivelser og vilkaringr i mil-joslashgodkendelsen af 19 august 2011 fortsat gaeligldende I bilag 8 kan ses en samlet oversigt over de resterede vilkaringr fra miljoslashgodkendel-sen sammen med de vilkaringr der er givet i tillaeliggget

Generelle vilkaringr 41

1) Et eksemplar af tillaeliggget skal vaeligre tilgaeligngeligt for de personer der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift Herudover skal driftspersonalet vaeligre gjort bekendt med tillaeligggets forudsaeligtninger og vilkaringr

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 42

2) I staldafsnit 1 og 2 jf vilkaringr 8 skal der anvendes skrabere

3) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time doslashgnet rundt Tvaeligrgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengoslashres manuelt mindst 2-3 gange Hvis der anvendes robotskraber skal oslashvrige gangarealer skrabes hver fjerde time doslashgnet rundt Gangareal ved foderborde skal ren-goslashres manuelt efter behov dog mindst 1 gang i doslashgnet

4) Stationaeligre skrabere skal vaeligre forsynet med en timer

5) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vej-ledning Vejledningen skal opbevares paring husdyrbruget

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 2: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

2

Indholdsfortegnelse

Registreringsblad 3 1

Resumeacute 4 2

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 5 3

Vilkaringr 6 4

Generelle vilkaringr 6 41

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 6 42

Husdyrbrugets anlaeligg 7 43

Husdyrbrugets arealer 7 44

Vurdering 9 5

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 9 51

Husdyrbrugets anlaeligg 9 52

Ammoniak fra anlaeliggget 10 53

Husdyrbrugets arealer 11 6

Ejede og forpagtede arealer11 61

Nitrat til grundvand 11 62

Kvaeliglstof til overfladevand 11 63

Fosfor 12 64

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 13 65

Bilag IV-arter 14 66

Hoslashring af Thisted Kommune 15 67

Offentliggoslashrelse 17 7

Klagevejledning 18 8

Retsbeskyttelse 19 9

3

Registreringsblad 1

Titel Tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelse af husdyrbru-

get paring Vestmorsvej 87 7970 Redsted M Dato for ikrafttraeligdelse 20 juli 2016 CVR-nummer 17135090 CHR-nummer 38928 Ejendomsnummer 7730039143 Ansoslashger Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M Tlfnr 9776 2382 Mobil 2467 6682 E-mail pouloermaildk Konsulent Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive Tlfnr 9615 3005 E-mail ngolandbo-limfjorddk Tilsynsmyndighed Morsoslash Kommune Ansoslashgningsskema 82443 Version 11

4

Resumeacute 2

Morsoslash Kommune har den 3 november 2015 modtaget en ansoslashgning om at aelign-dre paring afsaeligtning og udbringning af husdyrgoslashdning fra husdyrbruget paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Ansoslashger oslashnsker desuden ved tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkor-rektioner og der er derfor lavet en ny BAT-beregning Da der efter den eksiste-rende miljoslashgodkendelse af 19 august 2011 er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Paring den baggrund laves der nye vilkaringr for det tilladte dyrehold Desuden aeligndres der lidt i vilkaringrene til skrabere for at goslashre vilkaringrene mere fleksible Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune vurderer at det ansoslashgte projekt ikke har en vaeligsentlig negativ indvirkning paring naboer miljoslash naturvaeligrdier og landskabelige vaeligrdier

5

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 3

Morsoslash Kommune meddeler hermed tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelsen paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Med tillaeliggget ophaeligves de tidligere stillede vilkaringr om foderkorrektioner Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune har foretaget en vurdering af om der sker en oslashget forurening som foslashlge af det ansoslashgte i tillaeliggget Morsoslash Kommune vurderer at husdyrbruget har truffet de noslashdvendige foranstalt-ninger til at forebygge og begraelignse forurening og drives paring en maringde der er for-eneligt med omgivelserne Det sker ved anvendelse af den bedst tilgaeligngelige teknik naringr husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansoslashgningen og ef-terlever vilkaringrene i dette tillaeligg Morsoslash Kommune vurderer at projektet ikke kan paringvirke Natura2000-omraringder vaelig-sentligt eller oslashdelaeliggge plantearter yngle- eller rastomraringder for bilag IV-arter Tillaeliggget er meddelt efter sect 12 i husdyrgodkendelsesloven1 Da ansoslashgningen om tillaeligg er indsendt som reaktion paring en indskaeligrpelse meddelt efter tilsyn paring ejendommen 15 oktober 2015 anser Morsoslash Kommune tillaeliggget for taget i brug den samme dag som det er meddelt Herefter skal alle aeligndringer i dyrehold og drift af arealer vaeligre gennemfoslashrt inden for 1 aringr Hvor intet andet er naeligvnt er vilkaringrene gaeligldende fra den dag tillaeliggget meddeles Husdyrbruget skal leve op til gaeligldende lovgivning uanset indholdet i dette tillaeligg Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet Klagevejledningen fremgaringr af afsnit 8 Malene Fogh Miljoslashmedarbejder Natur og Miljoslash Nykoslashbing Mors den 20 juli 2016

1 Lov om miljoslashgodkendelse mv af husdyrbrug nr 442 af 13 maj 2016

6

Vilkaringr 4

Med dette tillaeligg ophaeligves foslashlgende vilkaringr i miljoslashgodkendelsen af 19 august 2011 Afsnit 3 Husdyrbrugets anvendelse af BAT - Vilkaringr 312 til 317 ndash robotskraber - Vilkaringr 318 ndash indhold af gram raringprotein pr FE i foderration - Vilkaringr 319 ndash foderplaner - Vilkaringr 3110 ndash analyser - Vilkaringr 3111 ndash endagsfoderkontroller - Vilkaringr 3112 ndash dokumentation Afsnit 41 Indretning og drift af stalde - Vilkaringr 411 ndash tilladt dyrehold Afsnit 42 Goslashdningsharingndtering og opbevaringsanlaeligg - Vilkaringr 421 og 422 ndash afsaeligtning af gylle til biogas

Afsnit 51 Areal og harmonikrav - Vilkaringr 511 ndash tilfoslashrelse af husdyrgoslashdning og saeligdskifte - Vilkaringr 513 ndash efterafgroslashder Der er tilfoslashjet nedenstaringende vilkaringr Derudover er alle beskrivelser og vilkaringr i mil-joslashgodkendelsen af 19 august 2011 fortsat gaeligldende I bilag 8 kan ses en samlet oversigt over de resterede vilkaringr fra miljoslashgodkendel-sen sammen med de vilkaringr der er givet i tillaeliggget

Generelle vilkaringr 41

1) Et eksemplar af tillaeliggget skal vaeligre tilgaeligngeligt for de personer der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift Herudover skal driftspersonalet vaeligre gjort bekendt med tillaeligggets forudsaeligtninger og vilkaringr

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 42

2) I staldafsnit 1 og 2 jf vilkaringr 8 skal der anvendes skrabere

3) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time doslashgnet rundt Tvaeligrgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengoslashres manuelt mindst 2-3 gange Hvis der anvendes robotskraber skal oslashvrige gangarealer skrabes hver fjerde time doslashgnet rundt Gangareal ved foderborde skal ren-goslashres manuelt efter behov dog mindst 1 gang i doslashgnet

4) Stationaeligre skrabere skal vaeligre forsynet med en timer

5) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vej-ledning Vejledningen skal opbevares paring husdyrbruget

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 3: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

3

Registreringsblad 1

Titel Tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelse af husdyrbru-

get paring Vestmorsvej 87 7970 Redsted M Dato for ikrafttraeligdelse 20 juli 2016 CVR-nummer 17135090 CHR-nummer 38928 Ejendomsnummer 7730039143 Ansoslashger Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M Tlfnr 9776 2382 Mobil 2467 6682 E-mail pouloermaildk Konsulent Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive Tlfnr 9615 3005 E-mail ngolandbo-limfjorddk Tilsynsmyndighed Morsoslash Kommune Ansoslashgningsskema 82443 Version 11

4

Resumeacute 2

Morsoslash Kommune har den 3 november 2015 modtaget en ansoslashgning om at aelign-dre paring afsaeligtning og udbringning af husdyrgoslashdning fra husdyrbruget paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Ansoslashger oslashnsker desuden ved tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkor-rektioner og der er derfor lavet en ny BAT-beregning Da der efter den eksiste-rende miljoslashgodkendelse af 19 august 2011 er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Paring den baggrund laves der nye vilkaringr for det tilladte dyrehold Desuden aeligndres der lidt i vilkaringrene til skrabere for at goslashre vilkaringrene mere fleksible Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune vurderer at det ansoslashgte projekt ikke har en vaeligsentlig negativ indvirkning paring naboer miljoslash naturvaeligrdier og landskabelige vaeligrdier

5

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 3

Morsoslash Kommune meddeler hermed tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelsen paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Med tillaeliggget ophaeligves de tidligere stillede vilkaringr om foderkorrektioner Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune har foretaget en vurdering af om der sker en oslashget forurening som foslashlge af det ansoslashgte i tillaeliggget Morsoslash Kommune vurderer at husdyrbruget har truffet de noslashdvendige foranstalt-ninger til at forebygge og begraelignse forurening og drives paring en maringde der er for-eneligt med omgivelserne Det sker ved anvendelse af den bedst tilgaeligngelige teknik naringr husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansoslashgningen og ef-terlever vilkaringrene i dette tillaeligg Morsoslash Kommune vurderer at projektet ikke kan paringvirke Natura2000-omraringder vaelig-sentligt eller oslashdelaeliggge plantearter yngle- eller rastomraringder for bilag IV-arter Tillaeliggget er meddelt efter sect 12 i husdyrgodkendelsesloven1 Da ansoslashgningen om tillaeligg er indsendt som reaktion paring en indskaeligrpelse meddelt efter tilsyn paring ejendommen 15 oktober 2015 anser Morsoslash Kommune tillaeliggget for taget i brug den samme dag som det er meddelt Herefter skal alle aeligndringer i dyrehold og drift af arealer vaeligre gennemfoslashrt inden for 1 aringr Hvor intet andet er naeligvnt er vilkaringrene gaeligldende fra den dag tillaeliggget meddeles Husdyrbruget skal leve op til gaeligldende lovgivning uanset indholdet i dette tillaeligg Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet Klagevejledningen fremgaringr af afsnit 8 Malene Fogh Miljoslashmedarbejder Natur og Miljoslash Nykoslashbing Mors den 20 juli 2016

1 Lov om miljoslashgodkendelse mv af husdyrbrug nr 442 af 13 maj 2016

6

Vilkaringr 4

Med dette tillaeligg ophaeligves foslashlgende vilkaringr i miljoslashgodkendelsen af 19 august 2011 Afsnit 3 Husdyrbrugets anvendelse af BAT - Vilkaringr 312 til 317 ndash robotskraber - Vilkaringr 318 ndash indhold af gram raringprotein pr FE i foderration - Vilkaringr 319 ndash foderplaner - Vilkaringr 3110 ndash analyser - Vilkaringr 3111 ndash endagsfoderkontroller - Vilkaringr 3112 ndash dokumentation Afsnit 41 Indretning og drift af stalde - Vilkaringr 411 ndash tilladt dyrehold Afsnit 42 Goslashdningsharingndtering og opbevaringsanlaeligg - Vilkaringr 421 og 422 ndash afsaeligtning af gylle til biogas

Afsnit 51 Areal og harmonikrav - Vilkaringr 511 ndash tilfoslashrelse af husdyrgoslashdning og saeligdskifte - Vilkaringr 513 ndash efterafgroslashder Der er tilfoslashjet nedenstaringende vilkaringr Derudover er alle beskrivelser og vilkaringr i mil-joslashgodkendelsen af 19 august 2011 fortsat gaeligldende I bilag 8 kan ses en samlet oversigt over de resterede vilkaringr fra miljoslashgodkendel-sen sammen med de vilkaringr der er givet i tillaeliggget

Generelle vilkaringr 41

1) Et eksemplar af tillaeliggget skal vaeligre tilgaeligngeligt for de personer der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift Herudover skal driftspersonalet vaeligre gjort bekendt med tillaeligggets forudsaeligtninger og vilkaringr

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 42

2) I staldafsnit 1 og 2 jf vilkaringr 8 skal der anvendes skrabere

3) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time doslashgnet rundt Tvaeligrgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengoslashres manuelt mindst 2-3 gange Hvis der anvendes robotskraber skal oslashvrige gangarealer skrabes hver fjerde time doslashgnet rundt Gangareal ved foderborde skal ren-goslashres manuelt efter behov dog mindst 1 gang i doslashgnet

4) Stationaeligre skrabere skal vaeligre forsynet med en timer

5) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vej-ledning Vejledningen skal opbevares paring husdyrbruget

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 4: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

4

Resumeacute 2

Morsoslash Kommune har den 3 november 2015 modtaget en ansoslashgning om at aelign-dre paring afsaeligtning og udbringning af husdyrgoslashdning fra husdyrbruget paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Ansoslashger oslashnsker desuden ved tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkor-rektioner og der er derfor lavet en ny BAT-beregning Da der efter den eksiste-rende miljoslashgodkendelse af 19 august 2011 er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Paring den baggrund laves der nye vilkaringr for det tilladte dyrehold Desuden aeligndres der lidt i vilkaringrene til skrabere for at goslashre vilkaringrene mere fleksible Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune vurderer at det ansoslashgte projekt ikke har en vaeligsentlig negativ indvirkning paring naboer miljoslash naturvaeligrdier og landskabelige vaeligrdier

5

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 3

Morsoslash Kommune meddeler hermed tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelsen paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Med tillaeliggget ophaeligves de tidligere stillede vilkaringr om foderkorrektioner Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune har foretaget en vurdering af om der sker en oslashget forurening som foslashlge af det ansoslashgte i tillaeliggget Morsoslash Kommune vurderer at husdyrbruget har truffet de noslashdvendige foranstalt-ninger til at forebygge og begraelignse forurening og drives paring en maringde der er for-eneligt med omgivelserne Det sker ved anvendelse af den bedst tilgaeligngelige teknik naringr husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansoslashgningen og ef-terlever vilkaringrene i dette tillaeligg Morsoslash Kommune vurderer at projektet ikke kan paringvirke Natura2000-omraringder vaelig-sentligt eller oslashdelaeliggge plantearter yngle- eller rastomraringder for bilag IV-arter Tillaeliggget er meddelt efter sect 12 i husdyrgodkendelsesloven1 Da ansoslashgningen om tillaeligg er indsendt som reaktion paring en indskaeligrpelse meddelt efter tilsyn paring ejendommen 15 oktober 2015 anser Morsoslash Kommune tillaeliggget for taget i brug den samme dag som det er meddelt Herefter skal alle aeligndringer i dyrehold og drift af arealer vaeligre gennemfoslashrt inden for 1 aringr Hvor intet andet er naeligvnt er vilkaringrene gaeligldende fra den dag tillaeliggget meddeles Husdyrbruget skal leve op til gaeligldende lovgivning uanset indholdet i dette tillaeligg Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet Klagevejledningen fremgaringr af afsnit 8 Malene Fogh Miljoslashmedarbejder Natur og Miljoslash Nykoslashbing Mors den 20 juli 2016

1 Lov om miljoslashgodkendelse mv af husdyrbrug nr 442 af 13 maj 2016

6

Vilkaringr 4

Med dette tillaeligg ophaeligves foslashlgende vilkaringr i miljoslashgodkendelsen af 19 august 2011 Afsnit 3 Husdyrbrugets anvendelse af BAT - Vilkaringr 312 til 317 ndash robotskraber - Vilkaringr 318 ndash indhold af gram raringprotein pr FE i foderration - Vilkaringr 319 ndash foderplaner - Vilkaringr 3110 ndash analyser - Vilkaringr 3111 ndash endagsfoderkontroller - Vilkaringr 3112 ndash dokumentation Afsnit 41 Indretning og drift af stalde - Vilkaringr 411 ndash tilladt dyrehold Afsnit 42 Goslashdningsharingndtering og opbevaringsanlaeligg - Vilkaringr 421 og 422 ndash afsaeligtning af gylle til biogas

Afsnit 51 Areal og harmonikrav - Vilkaringr 511 ndash tilfoslashrelse af husdyrgoslashdning og saeligdskifte - Vilkaringr 513 ndash efterafgroslashder Der er tilfoslashjet nedenstaringende vilkaringr Derudover er alle beskrivelser og vilkaringr i mil-joslashgodkendelsen af 19 august 2011 fortsat gaeligldende I bilag 8 kan ses en samlet oversigt over de resterede vilkaringr fra miljoslashgodkendel-sen sammen med de vilkaringr der er givet i tillaeliggget

Generelle vilkaringr 41

1) Et eksemplar af tillaeliggget skal vaeligre tilgaeligngeligt for de personer der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift Herudover skal driftspersonalet vaeligre gjort bekendt med tillaeligggets forudsaeligtninger og vilkaringr

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 42

2) I staldafsnit 1 og 2 jf vilkaringr 8 skal der anvendes skrabere

3) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time doslashgnet rundt Tvaeligrgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengoslashres manuelt mindst 2-3 gange Hvis der anvendes robotskraber skal oslashvrige gangarealer skrabes hver fjerde time doslashgnet rundt Gangareal ved foderborde skal ren-goslashres manuelt efter behov dog mindst 1 gang i doslashgnet

4) Stationaeligre skrabere skal vaeligre forsynet med en timer

5) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vej-ledning Vejledningen skal opbevares paring husdyrbruget

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 5: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

5

Afgoslashrelse om tillaeligg til miljoslashgodkendelse 3

Morsoslash Kommune meddeler hermed tillaeligg til sect 12 miljoslashgodkendelsen paring Vest-morsvej 87 7970 Redsted M Med tillaeliggget ophaeligves de tidligere stillede vilkaringr om foderkorrektioner Med tillaeliggget godkendes 2448 ha ejede og forpagtede arealer til udbringning af 457 DE afgasset biomasse og 905 DE dybstroslashelse Der afsaeligttes 5886 DE kvaeligggylle til godkendt biogasanlaeligg Husdyrgoslashdningen udbringes med 224 DE pr ha med et krav om 11 ekstra efterafgroslashder Morsoslash Kommune har foretaget en vurdering af om der sker en oslashget forurening som foslashlge af det ansoslashgte i tillaeliggget Morsoslash Kommune vurderer at husdyrbruget har truffet de noslashdvendige foranstalt-ninger til at forebygge og begraelignse forurening og drives paring en maringde der er for-eneligt med omgivelserne Det sker ved anvendelse af den bedst tilgaeligngelige teknik naringr husdyrbruget indrettes og drives som beskrevet i ansoslashgningen og ef-terlever vilkaringrene i dette tillaeligg Morsoslash Kommune vurderer at projektet ikke kan paringvirke Natura2000-omraringder vaelig-sentligt eller oslashdelaeliggge plantearter yngle- eller rastomraringder for bilag IV-arter Tillaeliggget er meddelt efter sect 12 i husdyrgodkendelsesloven1 Da ansoslashgningen om tillaeligg er indsendt som reaktion paring en indskaeligrpelse meddelt efter tilsyn paring ejendommen 15 oktober 2015 anser Morsoslash Kommune tillaeliggget for taget i brug den samme dag som det er meddelt Herefter skal alle aeligndringer i dyrehold og drift af arealer vaeligre gennemfoslashrt inden for 1 aringr Hvor intet andet er naeligvnt er vilkaringrene gaeligldende fra den dag tillaeliggget meddeles Husdyrbruget skal leve op til gaeligldende lovgivning uanset indholdet i dette tillaeligg Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet Klagevejledningen fremgaringr af afsnit 8 Malene Fogh Miljoslashmedarbejder Natur og Miljoslash Nykoslashbing Mors den 20 juli 2016

1 Lov om miljoslashgodkendelse mv af husdyrbrug nr 442 af 13 maj 2016

6

Vilkaringr 4

Med dette tillaeligg ophaeligves foslashlgende vilkaringr i miljoslashgodkendelsen af 19 august 2011 Afsnit 3 Husdyrbrugets anvendelse af BAT - Vilkaringr 312 til 317 ndash robotskraber - Vilkaringr 318 ndash indhold af gram raringprotein pr FE i foderration - Vilkaringr 319 ndash foderplaner - Vilkaringr 3110 ndash analyser - Vilkaringr 3111 ndash endagsfoderkontroller - Vilkaringr 3112 ndash dokumentation Afsnit 41 Indretning og drift af stalde - Vilkaringr 411 ndash tilladt dyrehold Afsnit 42 Goslashdningsharingndtering og opbevaringsanlaeligg - Vilkaringr 421 og 422 ndash afsaeligtning af gylle til biogas

Afsnit 51 Areal og harmonikrav - Vilkaringr 511 ndash tilfoslashrelse af husdyrgoslashdning og saeligdskifte - Vilkaringr 513 ndash efterafgroslashder Der er tilfoslashjet nedenstaringende vilkaringr Derudover er alle beskrivelser og vilkaringr i mil-joslashgodkendelsen af 19 august 2011 fortsat gaeligldende I bilag 8 kan ses en samlet oversigt over de resterede vilkaringr fra miljoslashgodkendel-sen sammen med de vilkaringr der er givet i tillaeliggget

Generelle vilkaringr 41

1) Et eksemplar af tillaeliggget skal vaeligre tilgaeligngeligt for de personer der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift Herudover skal driftspersonalet vaeligre gjort bekendt med tillaeligggets forudsaeligtninger og vilkaringr

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 42

2) I staldafsnit 1 og 2 jf vilkaringr 8 skal der anvendes skrabere

3) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time doslashgnet rundt Tvaeligrgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengoslashres manuelt mindst 2-3 gange Hvis der anvendes robotskraber skal oslashvrige gangarealer skrabes hver fjerde time doslashgnet rundt Gangareal ved foderborde skal ren-goslashres manuelt efter behov dog mindst 1 gang i doslashgnet

4) Stationaeligre skrabere skal vaeligre forsynet med en timer

5) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vej-ledning Vejledningen skal opbevares paring husdyrbruget

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 6: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

6

Vilkaringr 4

Med dette tillaeligg ophaeligves foslashlgende vilkaringr i miljoslashgodkendelsen af 19 august 2011 Afsnit 3 Husdyrbrugets anvendelse af BAT - Vilkaringr 312 til 317 ndash robotskraber - Vilkaringr 318 ndash indhold af gram raringprotein pr FE i foderration - Vilkaringr 319 ndash foderplaner - Vilkaringr 3110 ndash analyser - Vilkaringr 3111 ndash endagsfoderkontroller - Vilkaringr 3112 ndash dokumentation Afsnit 41 Indretning og drift af stalde - Vilkaringr 411 ndash tilladt dyrehold Afsnit 42 Goslashdningsharingndtering og opbevaringsanlaeligg - Vilkaringr 421 og 422 ndash afsaeligtning af gylle til biogas

Afsnit 51 Areal og harmonikrav - Vilkaringr 511 ndash tilfoslashrelse af husdyrgoslashdning og saeligdskifte - Vilkaringr 513 ndash efterafgroslashder Der er tilfoslashjet nedenstaringende vilkaringr Derudover er alle beskrivelser og vilkaringr i mil-joslashgodkendelsen af 19 august 2011 fortsat gaeligldende I bilag 8 kan ses en samlet oversigt over de resterede vilkaringr fra miljoslashgodkendel-sen sammen med de vilkaringr der er givet i tillaeliggget

Generelle vilkaringr 41

1) Et eksemplar af tillaeliggget skal vaeligre tilgaeligngeligt for de personer der har ansvaret for husdyrbrugets daglige drift Herudover skal driftspersonalet vaeligre gjort bekendt med tillaeligggets forudsaeligtninger og vilkaringr

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 42

2) I staldafsnit 1 og 2 jf vilkaringr 8 skal der anvendes skrabere

3) Der skal foretages skrabninger i gangarealet hver anden time doslashgnet rundt Tvaeligrgange som ikke skrabes automatisk skal hver dag rengoslashres manuelt mindst 2-3 gange Hvis der anvendes robotskraber skal oslashvrige gangarealer skrabes hver fjerde time doslashgnet rundt Gangareal ved foderborde skal ren-goslashres manuelt efter behov dog mindst 1 gang i doslashgnet

4) Stationaeligre skrabere skal vaeligre forsynet med en timer

5) Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vej-ledning Vejledningen skal opbevares paring husdyrbruget

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 7: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

7

6) Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af aringrsag og varighed

7) Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop der har en varighed af mere end 1 uge

Logbog servicefaktura registrering fra datalogger eller lignende der do-kumenterer at skraberen er i drift og vedligeholdes skal opbevares paring husdyrbruget i mindst fem aringr og forevises paring tilsynsmyndighedens forlan-gende

Husdyrbrugets anlaeligg 43

Indretning og drift

8) Husdyrbruget godkendes til et maksimalt dyrehold med en sammensaeligtning og placering som anfoslashrt i tabellen

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter

Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

9) Sengestald med spaltegulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

maeliglkeydelse paring 11300 kg EKM

Husdyrbrugets arealer 44

Ejede og forpagtede arealer

10) Der maring kun udbringes husdyrgoslashdning paring de arealer der er vist paring bilag 2

11) Der maring aringrligt udbringes 457 DE afgasset biomasse med en udnyttelses-procent paring 62 paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsind-hold paring 7275 kg P og 45700 kg N

12) Der maring aringrligt udbringes 905 DE dybstroslashelse paring udbringningsarealerne med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 8: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

8

13) Udbringningsarealerne maring ikke tilfoslashres anden husdyrgoslashdning anden orga-nisk goslashdning eller affald til jordbrugsformaringl end naeligvnt i vilkaringr 12 og 13

Kvaeliglstof til overfladevand

14) Paring bedriftens udbringningsarealer skal der hvert aringr vaeligre 11 efterafgroslash-der ud over det til en hver tid gaeligldende generelle krav om efterafgroslashder Disse efterafgroslashder skal foslashlge de samme regler som gaeliglder for de lovpligti-ge efterafgroslashder

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 9: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

9

Vurdering 5

Morsoslash Kommune vurderer at tillaeliggget ikke giver anledning til en oslashget forurening eller flere gener Den landskabelige vurdering aeligndres ikke da der ikke sker etablering af nye anlaeliggstalde Der sker derfor udelukkende en vurdering af hus-dyrbrugets anvendelse af BAT lugt ammoniakdeposition fra anlaeliggget samt vur-dering af arealerne i nedenstaringende kapitel

Husdyrbrugets anvendelse af BAT 51

Ansoslashger oslashnsker med tillaeliggget at fjerne eksisterende vilkaringr om foderkorrektioner-ne i den eksisterende godkendelse Der er derfor lavet en ny BAT-beregning BAT i den eksisterende godkendelse er desuden beregnet forkert da 130 malke-koslasher er blevet beregnet som vaeligrende placeret i et nyt anlaeligg Da der efter den eksisterende miljoslashgodkendelse er foretaget et skift i dyretype laves BAT-beregningen ud fra dette dyrehold Morsoslash Kommune har fastlagt et nyt BAT-niveau paring 4811 kg N pr aringr ud fra Hus-dyrgodkendelsedk ndash beregningen fremgaringr af bilag 1 Det fremgaringr af ansoslashgningen at ammoniakemissionen udgoslashr 4755 kg N pr aringr Ammoniakemissionsniveauet for det ansoslashgte projekt er lavere end det fastlagte BAT-niveau hvormed projektet lever op til BAT For at overholde BAT er der fort-sat krav om skrabere i ko- og kviestalden Der stilles nye vilkaringr til skraberne i til-laeliggget for at goslashre dem mere fleksible

Husdyrbrugets anlaeligg 52

Da BAT-niveauet er beregnet paring dyreholdet i afgoslashrelsen om skift i dyretype er der lavet nye vilkaringr for det tilladte dyrehold paring Vestmorsvej 87 Der er derfor fort-sat godkendelse til nedenstaringende dyrehold

Nr Staldafsnit Staldsystem Dyr Antal Aldervaeliggt DE

1 Kostald

Sengestald med spalter Malkekoslasher 277 - 40944

Spaltegulvboks Avlstyr 1 - 056

Dybstroslashelse Malkekoslasher 3 - 443

2 Kviestald

Sengestald med spalte-gulv

Kvier 9 23-24 mdr 53

Kvier 45 14-17 mdr 2071

Kvier 35 17-20 mdr 1779

Kvier 35 20-23 mdr 1947

Malkekoslasher 78 - 11529

Dybstroslashelse Malkekoslasher 30 - 4434

3 Kalvestald Dybstroslashelse

Malkekoslasher 10 - 1478

Smaringkalve 90 0-6 mdr 2432

Tyrekalve 200 40-60 kg 261

I alt 6791

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 10: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

10

Ammoniak fra anlaeliggget 53

Beskyttelsesniveau for ammoniakdeposition

Naeligrmeste kategori 1 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper inden for Natura2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger 3100 m sydoslashst for ejendommen Det drejer sig om et overdrev Der er foretaget en ammoniakdepositionsberegning paring dette omraringde som viser at der en total-depositionen fra husdyrbruget paring 00 kg N og omraringdet vurderes dermed ikke at blive negativt paringvirket af udvidelsen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 2 natur som omfatter ammoniakfoslashlsomme naturtyper uden for Natura 2000-omraringder jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens sect 7 ligger ca 10 km oslashst for ejendommen Det vurderes at dette overdrev ikke kan paringvirkes af produktionen paring Vestmorsvej 87 Naeligrmeste kategori 3 natur ligger umiddelbart nord for ejendommen Kategori 3 natur omfatter oslashvrige ammoniakfoslashlsomme naturtyper som ikke er omfattet af ka-tegori 1 eller 2 Det er heder moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslo-vens sect 3 samt ammoniakfoslashlsomme skove Skoven lige nord for ejendommen vurderes ammoniakfoslashlsom da den figurerer som etableret skov paring historiske kort fra 1800 tallet Endvidere er der registreret et lille moseareal i tilknytning til soslashen i 2013 Totaldepositionen til omraringdet er beregnet til 97 kg Nhaaringr og merdeposi-tionen er beregnet til 05 kg Nhaaringr Baggrundsbelastningen i omraringdet er senest opgjort til 16 kg Nhaaringr Ammoniakdeposition fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre en tilstandsforringelse af naturomraringdet og det ansoslashgte kraeligver derfor ikke dispensation efter Naturbeskyttelsesloven Ammoniakdepositionen fra Vestmorsvej 87 vurderes ikke at medfoslashre negativ paring-virkning af omkringliggende naturomraringder Ammoniakdeposition paring Natura2000-omraringder

Det naeligrmeste Natura2000-omraringde ligger over 3100 m syd for ejendommen og er EU fuglebeskyttelsesomraringde nr 27 Glomstrup Vig Ageroslash Munkholm og Kat-holm Odde Lindholm og Rotholme og Habitatomraringde nr 28 Agger Tange Nis-sum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrundlag og saeligrlige trusler mod omraringdets tilstand fremgaringr af bilag 5 Ammoniakemissionen fra Vestmorsvej 87 giver ikke anledning til en maringlbar am-moniakdeposition i Natura2000-omraringdet Morsoslash Kommune finder paring baggrund heraf at det ansoslashgte projekt isoleret set ik-ke via ammoniakfordampning kan faring negativ indvirkning paring omraringdet herunder paring arterne og naturtyperne som omraringdet er udpeget for at beskytte Morsoslash Kommune vurderer desuden at det ansoslashgte projekt ikke i kumulation med andre projekter vil faring negativ virkning paring udpegningsgrundlaget for Natura2000-omraringdet som foslashlge af ammoniakemission Morsoslash Kommune konkluderer paring baggrund af ovenstaringende at det ikke i henhold til habitatbekendtgoslashrelsen er noslashdvendigt at foretage en miljoslashkonsekvensvurde-ring i forhold til ammoniakparingvirkning af internationale naturbeskyttelsesomraringder som foslashlge af ammoniakfordampning fra anlaeliggget

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 11: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

11

Husdyrbrugets arealer 6

Ejede og forpagtede arealer 61

Husdyrbrugets udbringningsarealer udgoslashr i alt 2448 ha hvoraf 2343 ha er eje-de og de oslashvrige 105 ha er forpagtede Arealerne fremgaringr af bilag 2 og 3 Arealerne 40-0 43-0 44-0 og 45-0 er beliggende i Thisted Kommune Se afsnit 67 Paring Mors er der er forpagtet arealer ved Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M (mark 12-0 og 12-1) Ansoslashger oslashnsker at afsaeligtte 5886 DE kvaeligggylle til et biogasanlaeligg og modtage 457 DE afgasset biomasse retur Udbringningsarealerne godkendes til at modtage

457 DE afgasset biomasse med en udnyttelsesprocent paring 62 med et maksimalt naeligringsindhold paring 72751 kg P og 45700 kg N pr aringr

905 DE dybstroslashelse med et maksimalt naeligringsindhold paring 1314 kg P og 9116 kg N

De 5475 DE udbringes med 224 DE pr ha Der stilles vilkaringr til ovenstaringende samt til at dokumentation herfor skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden

Nitrat til grundvand 62

Ingen af arealerne beliggende paring Mors ligger helt eller delvis inden for nitratfoslashl-somt indvindingsomraringde Arealer som ikke ligger i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder vurderes at vaeligre robuste i forhold til nitratudvaskning Morsoslash Kommune vurderer sammenfattende at godkendelsen ikke vil have nogen negativ indflydelse paring grundvandskvaliteten i omraringdet

Kvaeliglstof til overfladevand 63

Hvis udbringningsarealer ligger inden for omraringder der er udpeget som nitratklas-se 1 2 eller 3 er der krav om at kvaeliglstofudledningen fra udbringningsarealerne skal begraelignses ved at nedsaeligtte husdyrtrykket eller ved at nedsaeligtte nitratud-vaskningen fra rodzonen ved hjaeliglp af feks ekstra efterafgroslashder eller nedsat kvaeliglstofnorm Nitratklasserne er udpeget paring baggrund af hvilke kystnaeligre vandomraringder der er saeligrligt saringrbare overfor kvaeliglstofudledning samt hvilke afstroslashmningsoplande der paring grund af nedsat kvaeliglstofreduktionspotentiale er i stoslashrst risiko for at belaste et kystnaeligrt vandomraringde med udvasket nitrat fra udbringningsarealerne

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 12: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

12

Omkring 162 ha af det samlede areal beliggende paring Mors til udbringning af husdyrgoslashdning ligger i nitratklasse 1 og omkring 29 ha i nitratklasse 3 Alle arealerne paring Mors afvander til rdquoVest for Morsrdquo og giver anledning til kvaeliglstof-stilfoslashrelse til Natura2000-omraringderne nr 42 Maringgerodde og Karby Odde og nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash Udpegningsgrund-laget og beskrivelse jf basisanalysen fremgaringr af bilag 4 og 5 Afskaeligringskriterier Miljoslashstyrelsen har fastlagt afskaeligringskriterier for skadevirkning af kvaeliglstofudled-ningen til overfladevand Afskaeligringskriterierne kan ses her httpwww2mstdkwikiHusdyrvejledningDefaultaspx Afskaeligringskriteriernes punkter er gennemgaringet i det nedenstaringende for arealerne Punkt 2b er ikke relevant da rdquoVest for Morsrdquo ikke er karakteriseret som et lukket bassin eller som et meget lidt eutrofieret vandomraringde Pkt 1 Projektet i kumulation med andre planer og projekter Da der ikke har vaeligret et stigende dyretryk i oplandet rdquoVest for Morsrdquo saring er der ingen krav om at udvaskningen ikke maring overstige den maeligngde kvaeliglstof der ud-vaskes fra et planteavlsbrug Udvaskningen fra DEreel er lig med udvaskningen fra DEmax og beskyttelsesni-veauet for nitratudvaskning til overfladevand er derfor overholdt Dette overhol-des ved 11 ekstra efterafgroslashder alt hvilket der saeligttes vilkaringr til Morsoslash Kommune har ikke kendskab til andre nye kilder der ikke stammer fra husdyrproduktionen der har betydet en stigning i nitratudvaskningen i oplandet til rdquoVest for Morsrdquo Pkt 2a Projektet i sig selv Det enkelte husdyrbrug maring ikke bidrage med mere end 5 af den samlede kvaeliglstofudledning til rdquoVest for Morsrdquo Ifoslashlge forarbejdet til Vandplan 2010-2015 for Hovedvandopland 12 Limfjorden var den aringrlige gennemsnitlige nettotilfoslashrsel af kvaeliglstof til Limfjorden i aringrene 2005-2009 paring 114547 tons For at kunne paringvir-ke med 5 af denne maeligngde skal et husdyrbrug altsaring bidrage med 573 tons Naringr Ansoslashgningsskemaets beregninger viser at den samlede maeligngde kvaeliglstof der udledes fra paring husdyrbrugets arealer er maksimalt 142 i ansoslashgt drift Afskaelig-ringskriteriet er dermed overholdt Paring den baggrund vurderer Morsoslash Kommune at kvaeliglstofudledningen fra area-lerne og fra andre planer og projekter ikke kan give anledning til aeligndring af mil-joslashtilstanden

Fosfor 64

Beskyttelsesniveauet for fosfor gaeliglder for arealer der ligger inden for omraringder der afvander til Natura2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Derud-over maring fosforudledningen af arealerne ikke overstige det niveau som frem-kommer ved maksimalt lovligt harmonitryk rdquoAgger Tange Nissum Bredning

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 13: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

13

Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo samt dele af rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo er Natu-ra2000-omraringder der er overbelastede med fosfor Omkring henholdsvis 30 ha og 008 ha af arealerne paring Mors til udbringning ligger i henholdsvis fosforklasse 2 og 3 mens de resterende arealer ligger i fosforklas-se 0 Husdyrgodkendelseslovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt Morsoslash Kommune har lavet en konkret vurdering af arealerne og vurderer at der ikke er belaeligg for at skaeligrpe beskyttelsesniveauet Det eksisterende vilkaringr om-kring jordbundsanalyser viderefoslashres imidlertid Morsoslash Kommune vurderer at der i oslashvrigt ikke er risiko for at der vil ske tab af fosfor fra udbringningsarealerne via overfladeafstroslashmning erosion i vandloslashb og groslashfter eller via tab gennem makroporer i jorden Sammenfattende vurderer Morsoslash Kommune at projektet ikke isoleret set eller i kumulation med andre projekter gennem fosfortab fra arealerne vil kunne paringvirke de arter og naturtyper der indgaringr i udpegningsgrundlaget i rdquoMaringgerodde og Karby Odderdquo og rdquoAgger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslashrdquo

Ammoniakfordampning fra udbringningsarealerne 65

Udbringning af husdyrgoslashdning vil give anledning til ammoniakfordampning der kan paringvirke omkringliggende naturarealer betydeligt I hvor hoslashj grad naturomraring-det paringvirkes afhaelignger af udbringningsteknikken og stoslashrrelsen paring udbringnings-arealet Markarealets placering i forhold til naturomraringdet og dominerende vind-retning har ogsaring stor betydning for ammoniakdepositionen paring naturomraringdet Naturparingvirkningen kan opdeles i tre scenarier i forhold til udbringningsteknikken vaeligrste gennemsnitlige og bedste Udlaeliggning af gylle med slanger vil give an-ledning til en markant hoslashjere ammoniakfordampning end nedfaeligldning ligesom udlaeliggning om foraringret vil give anledning til en markant hoslashjere fordampning end i loslashbet af sommeren hvor afgroslashderne er i vaeligkst AEligndringen fra udbringning af kvaeligggylle til afgasset gylle vil alt andet lige medfoslash-re en aeligndring i ammoniakemissionen Afgasset gylle har et stoslashrre N-indhold pr DE end ubehandlet gylle I afgasningsprocessen sker der en stigning i pH som medfoslashrer en oslashgning i omdannelsen af ammonium til ammoniak Ammoniakfor-dampningen er derfor hoslashjere fra afgasset gylle end ubehandlet gylle i kontakt med atmosfaeligren Til gengaeligld er afgasset gylle saring tyndtflydende at det traelignger hurtigere i jorden end ubehandlet kvaeligggylle Undersoslashgelser har vist at ammoni-akfordampning fra udbringning af afgasset svinegylle er lavere end fra udbring-ning ubehandlet svinegylle (5-10 Groslashn Viden Markbrug nr 296) Morsoslash Kom-mune vurderer at det kan antages at afgasset blandet gylle er sammenligneligt med afgasset svinegylle Den ansoslashgte aeligndring i arealdriften medfoslashrer som udgangspunkt derfor ingen merbelastning Morsoslash Kommune vurderer derfor i henhold til afskaeligringskriterier-ne i husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrelsens bilag 3 at det kun er relevant at fore-tage konsekvensvurdering paring naturomraringder der omfattet af husdyrgodkendelses-lovens sect 7 (kategori 1 og 2 natur) da der jf husdyrgodkendelsesbekendtgoslashrel-

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 14: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

14

sens bilag 3 kun kan stilles krav til merbelastning og ikke totalbelastning for kate-gori 3 natur Selv ved vaeligrst mulig udbringningsteknik vil ammoniakfordampning fra svinegylle ikke give anledning til en ammoniakdeposition paring mere end 03 kg Nhaaringr ca 250 meter fra udbringningsarealet jf Skov- og Naturstyrelsens bufferzonerapport fra 2004 Morsoslash Kommune vurderer derfor at det kun vil vaeligre relevant at vurde-re paring ammoniakparingvirkning af arealer der ligger indenfor 250 meter fra ammoniak-foslashlsomme naturomraringder i Natura2000-omraringder Udbringningsarealerne er beliggende udenfor beskyttede naturomraringder Nogle af arealerne graelignser imidlertid op til sect 3 beskyttede naturomraringder Mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 ligger indenfor 250 meter fra kategori 1 natur Med henvisning til markstoslashrrelserne og bufferzonerapporten vurderes arealdriften ikke at medfoslashre en ammoniakdeposition der overskrider det fastlagte beskyttelsesni-veau Eftersom det vurderes at der ikke sker en stigning i ammoniakdepositio-nen vurderes det ansoslashgte heller ikke at kunne medfoslashre en tilstandsaeligndring der udloslashser krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven2 Udbringning af fast moslashg kan imidlertid give anledning til en betydelig hoslashjere am-moniakfordampning end udbringning af gylle Udbringning af fast moslashg uden efter-foslashlgende nedmuldning vurderes at kunne sammenlignes med worst case ud-bringningsmetode for kvaeligggylle paring grund af den lave udnyttelseseffektivitet Det er derfor fortsat Morsoslash Kommunes vurdering at der boslashr stilles krav om at fast moslashg skal nedmuldes senest 6 timer efter det er udbragt hvor det kan give anled-ning til en overskridelse af taringlegraelignsevaeligrdier i kategori 1 natur Derfor fastholdes vilkaringret fra den eksisterende godkendelse omkring nedmuld-ning af fast husdyrgoslashdning paring mark 21-0 22-0 22-1 og 23-0 senest 6 timer efter udbringning da disse marker ligger i bufferzonen omkring overdrevet i Natu-ra2000-omraringdet Med henvisning til ovenstaringende gennemgang af naturomraringdernes ammoniakfoslashl-somhed vurderes det at udbringning af flydende husdyrgoslashdning ikke medfoslashrer en negativ paringvirkning af beskyttede naturomraringder herunder Natura2000-omraringder

Bilag IV-arter 66

Medlemslandene i EU skal i henhold til Habitatdirektivets artikel 12 indfoslashre en streng beskyttelse af en raeligkke dyre- og plantearter uanset om de forekommer inden for eller uden for et af de udpegede habitatomraringder Det indebaeligrer for dy-rearternes vedkommende blandt andet at yngle- og rasteomraringde ikke maring be-skadiges eller oslashdelaeliggges og for planternes vedkommende blandt andet at ar-terne ikke maring indsamles plukkes eller oslashdelaeliggges Disse arter fremgaringr af direkti-vets Bilag IV Der er ikke registreret Bilag IV-arter i naeligrheden af ejendommen og udbring-ningsarealerne

2 Bekendtgoslashrelse om lov af naturbeskyttelse nr 951 af 3 juli 2013

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 15: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

15

Det kan ikke udelukkes at der findes arter der er listet paring Habitatdirektivets Bilag IV i naeligrheden af bedriften Enkelte dyrearter omfattet af habitatdirektivets Bilag IV kan have levested foslashdesoslashgningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eg-nen omkring udbringningsarealerne Paring baggrund af Faglig Rapport nr 322 fra DMU og kommunens kendskab til omraringdet vurderes det at vaeligre odder i vand-loslashbssystemet og markfirben paring overdrev Disse arter vurderes dog ikke paringvirket af arealdriften og dyreholdet paring Vestmorsvej 87 Morsoslash Kommune vurderer dermed at aeligndringerne ikke giver anledning til be-skadigelse eller oslashdelaeligggelse af yngle- eller rasteomraringder i det naturlige udbre-delsesomraringde for Bilag IV-arterne

Hoslashring af Thisted Kommune 67

Der er foretaget en hoslashring af Thisted Kommune vedroslashrende de arealer (44-0 43-0 40-0 og 45-0) der er placeret i Thisted Kommune Se bilag 6 Arealet 41-0 er taget ud af ansoslashgningen Nitrat til grundvand Mark 41-0 er beliggende i nitratfoslashlsomt indvindingsomraringde Efter tilpasning af an-soslashgning efter hoslashringen har ansoslashger valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning De andre arealer er ikke placeret i nitratfoslashlsomme indvindingsomraringder Kvaeliglstof og fosfor Dyretrykket har vaeligret faldende siden 2007 i de oplande hvor der er harmoniare-aler og Thisted Kommune har ikke kendskab til at der siden 2007 er kommet vaeligsentlige nye kilder til nitratudvaskning i soslashoplandene Det ansoslashgte projekt medfoslashrer ikke en kumulativ effekt I de aktuelle soslashoplande overholder projektet afskaeligringskriteriet for hvor meget kvaeliglstof projektet maring bidrage med af den sam-lede paringvirkning Det generelle fosforkrav som er beregnet i ansoslashgningssystemet er overholdt Projektet opfylder krav til udvaskning af fosfor Der er ikke staeligrkt skraringnende arealer ned mod vandloslashbene Hele Thisted Kommunes vurdering fremgaringr af bilag 7 sect 3 natur De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og fortsat drift af arealerne vurderes derfor ikke at have en vaeligsentlig paringvirkning paring natur beskyttet af sect 3 Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forudsaeligtningerne for arealdriften overholdes vil tilstanden af de beskyttede naturtyper ikke aeligndre sig som foslashlge af den ansoslashgte drift Natura2000-omraringder Habitatomraringde nr 27 Hvidbjerg Aring Ove Soslash og Oslashrum Soslash graelignser op til markerne 40-0 og 45-0 Naeligrmeste kategori 1 natur er et rigkaeligr beliggende opstroslashms ca 40 meter nord for mark 45-0 Paring grund af afstanden til naeligrmeste kategori 1 na-tur vurderes dette ikke at blive yderligere belastet i forbindelse med den ansoslashgte drift De ansoslashgte arealer vurderes at have vaeligret i hidtidig omdrift og Thisted Kommune vurderer derfor at fortsat drift af arealerne ikke forhindrer maringlsaeligtnin-gen om at sikre og genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper Natura 2000-omraringderne er udpeget for

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 16: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

16

Bilag IV-arter Paring baggrund af Faglig Rapport nr 635 2007 rdquoHaringndbog om dyrearter paring habitat-direktivets bilag IVrdquo fra Danmarks Miljoslashundersoslashgelser samt Videnskabelig Rap-port nr 50 2013 rdquoOvervaringgning af arter 2004-2011rdquo fra Nationalt Center for Miljoslash og Energi vurderes det at foslashlgende bilag IV-arter kan have levested foslashdesoslashg-ningsomraringde eller sporadisk opholdssted paring eller omkring bedriftens udbring-ningsarealer

Flagermus - kan om sommeren opholde sig i hulheder og spraeligkker i traelig-er fugle eller flagermuskasser eller i bygninger Flagermus soslashger typisk foslashde over soslasher og aringer i lysaringben loslashvskov over marker og skove i skov-kanter lysninger eller levende hegn En god vandkvalitet er vigtig

Birkemus - forekommer i en stor variation af levesteder hvoraf de vigtig-ste synes at vaeligre fugtige omraringder i forbindelse med vandloslashb eller fjorde samt tilstoslashdende toslashrre arealer

Odder - forekommer ved vandloslashb og soslasher og lever i tilknytning til varingdom-raringder

Markfirben - lever spredt i landskabet paring aringbne varme solrige lokaliteter som jernbane- og vejskraringninger sten- og jorddiger heder overdrev grusgrave strandenge kystskraelignter og sandede bakkeomraringder

Stor vandsalamander og spidssnudet froslash - er begge arter der er knyttet til varingde habitater som eksempelvis klitlavninger moser enge soslasher og vandhuller

Strandtudse - lever primaeligrt i tilknytning til klithederne og strandengene hvor de typisk yngler i temporaeligre lysaringbne vandsamlinger

Ulv - opholder sig oftest i mere uparingvirkede omraringder saringsom stoslashrre skov- eller hedearealer

Der er registreret odder i vandloslashbssystemet som arealerne graelignser op til Den del af udbringningsarealerne der ikke overlapper med beskyttet natur vurderes hidtil at have vaeligret i omdrift og det vurderes derfor ikke at fortsat drift vil paringvirke de naeligvnte bilag IV-arter Med den eksisterende viden om de saeligrligt beskyttede arters udbredelse og levevis vurderes det at driften paring udbringningsarealerne ikke vil have vaeligsentlige konsekvenser for bilag IV-arter eller paringvirke disses op-holds- yngle- eller levesteder Thisted Kommune vurderer derfor at naringr forud-saeligtningerne for arealdriften overholdes vil den ansoslashgte drift have en neutral ef-fekt paring de ovenfor naeligvnte bilag IV- arter Oslashvrige forhold Det ansoslashgte omfatter ikke omraringder med kulturarvsarealer eller fortidsminder Der er beskyttede diger langs nogle af arealerne Digernes placering vurderes ikke at vaeligre af betydning for driften af de ansoslashgte arealer Digerne er beskyttet af Mu-seumsloven og tilstanden af digerne maring derfor ikke aeligndres Der er ikke fredede omraringder med ammoniakfoslashlsom natur i umiddelbar naeligrhed af de ansoslashgte arealer Den ansoslashgte drift af arealerne vurderes saringledes ikke at vaeligre i konflikt med fre-dede omraringder Gener fra udbringning De ansoslashgte arealer har hidtil vaeligret i omdrift Transport af husdyrgoslashdning til area-lerne vil umiddelbart foregaring ad offentlig vej Paring baggrund af Miljoslashstyrelsens vej-ledning og de gaeligldende regler for udbringning af husdyrgoslashdning vurderes ud-bringning af husdyrgoslashdning paring de ansoslashgte arealer ikke at give unoslashdige gener

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 17: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

17

Offentliggoslashrelse 7

Nabohoslashring

Da der ikke sker en foroslashget paringvirkning paring omgivelserne i forhold til den oprindeli-ge miljoslashgodkendelse er det Morsoslash Kommunes vurdering at aeligndringerne i til-laeliggget vil vaeligre af underordnet betydning for naboerne Udkast til tillaeliggget har derfor udelukkende vaeligret i partshoslashring hos ansoslashger og ejerne af de forpagtede arealer jf forvaltningsloven sect 193

Partshoslashring

En orientering om godkendelsen har vaeligret fremsendt til ansoslashger og sagens par-ter i 2 uger Parter

- Find Lynggaard Kjeldgaringrdsvej 38 7900 Nykoslashbing M Afgoslashrelsen

Afgoslashrelsen er sendt til

- Poul og Bente Oslashrgaringrd Vestmorsvej 87 7970 Redsted M

- Nina Ottesen Resenvej 85 7800 Skive

Orientering om afgoslashrelse er sendt til

- Sundhedsstyrelsen ndash Region Nord senordsstdk

- Danmarks Fiskeriforening maildkfiskdk

- Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark nbferskvandsfiskeriforeningendk

- Arbejderbevaeliggelsens Erhvervsraringd aeaeraadetdk

- Forbrugerraringdet fbrfbrdk

- Danmarks Naturfredningsforening Morsoslash dnmorsoe-sagerdndk

- Danmarks Sportsfiskerforbund lbtsportsfiskerforbundetdk

- Det Oslashkologiske Raringd husdyrecocouncildk

- Dansk Ornitologisk Forening lokalafdeling morsoedofdk

- Dansk Ornitologisk Forening naturdofdk

- Thisted Kommune Plan og Miljoslashafdelingen Kirkevej 9 7760 Hurup

Annoncering

Afgoslashrelsen annonceres paring Morsoslash Kommunes hjemmeside den 20 juli 2016

3 Lovbekendtgoslashrelse nr 433 af 24 april 2014

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 18: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

18

Klagevejledning 8

Afgoslashrelsen kan paringklages til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet af ansoslashger Miljoslashministe-ren Embedslaeliggen interesseorganisationer og andre der maring antages at have vaeligsentlig interesse i sagen Oslashnsker du at klage over denne afgoslashrelse kan du klage til Natur- og Miljoslashklage-naeligvnet Du klager via Klageportalen som du finder et link til paring forsiden af wwwnmkndk Klageportalen ligger paring wwwborgerdk og wwwvirkdk Du logger paring wwwborgerdk eller wwwvirkdk ligesom du plejer typisk med NEM-ID Kla-gen sendes gennem Klageportalen til den myndighed der har truffet afgoslashrelsen En klage er indgivet naringr den er tilgaeligngelig for myndigheden i Klageportalen Naringr du klager skal du betale et gebyr paring kr 500 Du kan betale gebyret med beta-lingskort i Klageportalen Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet paringbegynder behandlingen af klagen naringr gebyret er modtaget Betales gebyret ikke paring den anviste maringde og inden for den fastsatte frist paring 14 dage afvises klagen fra behandling Vejledning om gebyrordningen kan findes paring Natur- og Miljoslashklagenaeligvnets hjemmeside Hvis den eneste aeligndring af den paringklagede afgoslashrelse er forlaeligngelse af frist for efterkommelse af en afgoslashrelse som foslashlge af den tid der er medgaringet til at behand-le sagen i klagenaeligvnet tilbagebetales gebyret dog ikke Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet skal som udgangspunkt afvise en klage der kommer uden om Klageportalen hvis der ikke er saeligrlige grunde til det Oslashnsker du at blive fritaget for at bruge Klageportalen skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed der har truffet afgoslashrelse i sagen Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljoslashklagenaeligvnet som traeligffer afgoslashrelse om hvor vidt din anmodning kan imoslashdekommes Klagen skal vaeligre indsendt senest den 17 august 2016 En eventuel klage over afgoslashrelsen har ikke opsaeligttende virkning med mindre Na-tur- og Miljoslashklagenaeligvnet bestemmer andet Oslashnskes ansoslashgningen indbragt for domstolene skal det ske inden 6 maringneder fra afgoslashrelsen er offentliggjort

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 19: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

19

Retsbeskyttelse 9

Tillaeliggget er gaeligldende fra tidspunktet for offentliggoslashrelse af det endelige tillaeligg Med tillaeliggget foslashlger 8 aringrs retsbeskyttelse paring de dele af anlaeliggget der beroslashres af tillaeliggget samt til arealerne indtil der eventuelt aeligndres i den tilfoslashrte goslashdnings-maeligngde paring en maringde der ikke kan rummes inden for de stillede vilkaringr Morsoslash Kommune skal dog tage tillaeliggget op til revurdering og om noslashdvendigt meddele paringbud eller forbud saringfremt der fremkommer nye oplysninger om skadevirkninger ved forureningen og dette ikke kunne forudses ved tillaeligggets meddelelse jf lo-vens sect 40 stk 2 Morsoslash Kommune skal tage tillaeliggget op til revurdering naringr der er forloslashbet 8 aringr ef-ter meddelelsen jf lovens sect 41 stk 3 og derefter mindst hvert tiende aringr Den foslashrste revurdering skal saringledes igangsaeligttes i 2024

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 20: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

20

Bilag 1 ndash BAT-niveau

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 21: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

21

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 22: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

22

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 23: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

23

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 24: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

24

Bilag 2 - Udbringningsarealer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 25: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

25

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 26: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

26

Bilag 3 ndash Tabel over udbringningsarealer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 27: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

27

Bilag 4 - Natura2000-omraringde nr 42 Maringgerodde og Karby Odde

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1355 Odder (Lutra lutra) Naturtyper 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand (1) - 1330 Strandenge 3260 Vandloslashb med vandplanter 3 stationer 3 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Klyde Hjejle Havterne Dvaeligrgterne

Omraringdebeskrivelse Omraringdet udgoslashres af 13 marine omraringder der bestaringr af kystnaeligre arealer ud for den vestlige del af Mors Den oslashvrige del af omraringdet bestaringr mest af relativt store arealer med strandenge der er beliggende nedenfor den gamle kystskraelignt ved Limfjorden Omraringdet er en vaeligrdifuld fuglelokalitet for flere yngle- og traeligkfugle Vigtigste naturvaeligrdier I omraringdet findes der flere naturtyper som i kraft af deres relativt store arealmaeligssige ud-straeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer der relativt store arealer af stoslashrre lavvandede bugter og vige samt af stranden-ge Af andre vigtige naturtyper maring isaeligr naeligvnes kystlaguner og strandsoslasher der er beliggen-de indenfor strandengene samt strandoverdrev og mindre arealer med rigkaeligr og vaeligld Som fuglelokalitet er omraringdet isaeligr vaeligrdifuldt for ynglefuglene Klyde Havterne Dvaeligrgterne og Brushane samt for traeligkfuglene Lysbuget Knortegarings og Hjejle Odder faeligrdes her ogsaring Der er foretaget en tilstandsvurdering for de fleste af omraringdets naturtyper Paring hver lokalitet er tilstanden beregnet ud fra en raeligkke registreringer i felten af de oslashkologiske forhold (struktur) og artssammensaeligtning Denne tilstand er truet af de nedenfor naeligvnte trusler Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod de kvaeliglstoffoslashlsomme naturtyper Det gaeliglder saeligrligt for rigkaeligrene hvorimod strandengene er vurderet som vaeligrende mindre kvaeliglstoffoslashlsomme Taringlegraelignsen vurderes at vaeligre overskredet for rigkaeligrene De marine na-turtyper er fortsat truet af tilfoslashrsel af kvaeliglstof og fosfor fra land Tilgroning med traeliger og buske udgoslashr indtil videre ingen trussel idet at der fortsat sker af-graeligsning paring en stor del af strandengene dog er flere strandenge ved feks Karby under kraftig tilgroning med Tagroslashr Vegetationen er dog generelt saring hoslashj at tilgroning vurderes at udgoslashre en trussel mod strandengenes graeligsdominerede naturtype paring lang sigt Skabelonen skal udvides med resume for de andre natura 2000 omraringder naringr disse laves i forbindelse med sagsbehandlingen fremover

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 28: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

28

Arter og naturtypers i ugunstig bevaringsstatus paring baggrund af naturplanens indsats-program for omraringde 42

Naturtypeart Trusler Indsatstype

1150 Kystlaguner og strandsoslasher Ej tilstandsvurderet

1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige Udvaskning af naeligringsstoffer Vandplan husdyrlov

1210 Enaringrig vegetation paring stenede strand-volde

Ej kortlagt

1310 Vegetation af kveller eller andre strandplanter paring mudder og sand (Enaringrig

strandengsvegetation) Ej kortlagt

1330 Strandenge Direkte og indirekte goslashdskning

tilgroning

3260 Vandloslashb med vandplanter Vandloslashbsvedligeholdelse daringrlige

fysiske forhold

6210 Overdrev paring mere eller mindre kalkhol-dig bund

Kvaeliglstofdeposition (fragmente-ring jfr indsatsprogram)

Husdyrlov

7230 Rigkaeligr Kvaeliglstofdep fragmentering til-

groning Naturplan

Tabel 1 Ej kortlagtetilstandsvurderede naturtyper er medtaget idet de skal have gunstig be-varingsstatus

Fugle Trusler Indsatstype

Klyde ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Havterne ynglefugl Forstyrrelse praeligdation hydrologi manglende

afgraeligsning Naturplan adm ret-

ningslinje

Dvaeligrgterne yngle-fugl

Forstyrrelse praeligdation Naturplan adm ret-

ningslinje

Lysbuget knortegarings traeligkfugl

Udvaskning af naeligringsstoffer ift aringlegraeligs tilgro-ning af strandenge

Vandplan husdyrlov na-turplan

Arternaturtyper med gunstig bevaringsstatus i omraringde 42 Odder amp hjejle

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 29: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

29

Bilag 5 - Natura2000-omraringde nr 28 Agger Tange Nissum Bredning Skibsted Fjord og Ageroslash

Udpegningsgrundlag og beskrivelse jfr basisanalyse Arter 1103 Stavsild 1166 Stor vandsalamander 1355 Odder 1365 Spaeligttet saeligl 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbraeligk (Saxifraga hirculus) Naturtyper 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende daeligkke af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsoslasher 1160 Stoslashrre lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enaringrig vegetation paring stenede strandvolde 1220 Fleraringrig vegetation paring stenede strande 1310 Vegetation af kveller eller andre enaringrige strandplanter der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 3150 Naeligringsrige soslasher og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks Ikke kortlagt - 3260 Vandloslashb med vandplanter 4030 Toslashrre dvaeligrgbusksamfund (heder) 6210 Overdrev og krat paring mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkideacutelokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller graeligsheder paring mere eller mindre sur bund 7140 Haeligngesaeligk og andre kaeligrsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og vaeligld 7230 Rigkaeligr Fugle Lysbuget Knortegarings Hvinand Tp Skallesluger Klyde Hjejle Havterne

Omraringdebeskrivelse I omraringdet findes flere naturtyper som i kraft af deres store arealmaeligssige udstraeligkning eller deres hoslashje naturkvalitet er af enten regional eller national betydning Saringledes forekommer ca 20 af Nordjyllands samlede areal med strandenge i omraringdet Strandengene er vigtige for de truede fuglearter Alm Ryle og Brushane Vigtigste naturvaeligrdier Der er store marine vaeligrdier i omraringdet i kraft af forekomsten af nogle af landets stoslashrste lav-vandede fjordomraringder Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med aringlegraeligs De lavvandede marine omraringder omkring Ageroslash er af international betydning for Lysbuget Knor-tegarings Den store nordlige lagunesoslash paring Agger Tange er et vigtigt nationalt forstyrrelsesfrit om-raringde for specielt Spids- Krik- og Pibeaelignder ligesom Agger Tange er et vigtigt rastested for bla Klyder og Hjejler Dertil kommer at flere af omraringdets uforstyrrede holme udgoslashr vigtige ynglelokaliteter for Split- Fjord- Dvaeligrg- og Havterne

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 30: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

30

Trusler mod omraringdets naturvaeligrdier Naeligringsstofbelastning fra luften udgoslashr isaeligr en trussel mod forekomsterne af sure overdrev toslashrre heder klitheder graringgroslashnne klitheder idet taringlegraelignsen er markant overskredet for de fleste arealers vedkommende Dette gaeliglder i mindre grad for kalkoverdrev rigkaeligr og kilde-vaeligld Ligeledes er store dele af de marine naturtyper i Limfjorden fortsat truet af for store til-foslashrsler af naeligringsstof Dette betyder igen at foslashdegrundlaget for de fugle der er tilknyttet isaeligr aringlegraeligsbestandene er truet For de fire toslashrre naturtyper toslashrre heder graringgroslashnne klitter klitheder og kalkoverdrev udgoslashr tilgroning i form af hoslashj vegetation en stor trussel paring baringde kort og lang sigt De graringgroslashnne klit-ter og kalkoverdrevene er ligeledes truet af tilgroning i vedplanter For de varingde naturtyper - strandeng kildevaeligld haeligngesaeligk og rigkaeligr udgoslashr tilgroning i form af foslashrst og fremmest hoslashj-staudevegetation en stor trussel Tilgroning af tidligere afgraeligssede engarealer mv er en stor trussel for en lang raeligkke fuglearter foslashrst og fremmest de ynglende vadefugle

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 31: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

31

Bilag 6 ndash Udbringningsarealer i Thisted Kommune

Mark 41-0 Ansoslashger har valgt at tage arealet ud af ansoslashgningen Denne mark vil derfor ikke fremover modtage husdyrgoslashdning og indgaringr ikke som udbringningsareal

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 32: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

32

Bilag 7 ndash Habitatvurdering fra Thisted Kommune

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 33: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

33

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 34: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

34

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 35: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

35

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 36: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

36

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 37: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

37

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 38: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

38

Bilag 8 ndash Samlet oversigt over vilkaringr

39

40

41

42

Page 39: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

39

40

41

42

Page 40: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

40

41

42

Page 41: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

41

42

Page 42: Tillæg til § 12 MILJØGODKENDELSE · Kvier 9 23-24 mdr. 5,3 Kvier 45 14-17 mdr. 20,71 Kvier 35 17-20 mdr. 17,79 Kvier 35 20-23 mdr. 19,47 Malkekøer 78* - 115,29 Dybstrøelse Malkekøer

42