tidsskrift for lÆremiddeldidaktik · 2012. 8. 2. · ning, dvs. en undervisning som var sikret mod...

TIDSSKRIFT FOR LÆREMIDDELDIDAKTIK . NR. 5 NOVEMBER 2011

SIDE1

INDHOLD

Professionsuddannelse 2.0-nyevejetilprofessionsuddannelse

Af: Jens Jørgen Hansen.............................................................2

Teori-Praksisspørgsmålet og bloggen som læremiddel-Omanvendelighedenafblogiforbindelsemedpraktikken

Af: Sven Gerken & Dorthe Carlsen............................................12

Anvendelse af læremidler i professionsuddannelserne-Omudbredelse,begrundelseogvirkning,isærvedbrugafcases.

Af: Jens Aage Poulsen & Peter Brodersen................................25

Praktisk talt-Omlæremidlerogprofessionsdidaktikidanskilæreruddannel-sen

Af: Rikke Christoffersen............................................................40

TIDSSKRIFT FOR LÆREMIDDELDIDAKTIK

NR.5NOVEMBER2011

LæremiddeldidaktikNr.5november2011

RedaktionJensJørgenHansen(ansvarshavende).DitteBjerrisgaardBundesen

LæremiddeldidaktikudgivessomelektronisktidsskriftafLæremiddel.dk-NationaltVidencenterforLæremidler.

ISSN:1398-5388

Artiklerogillustrationermåikkeeftertryk-kesudentilladelsefraLæremiddel.dk

Læremiddel.dkAsylgade7-95000OdenseCTlf:30581523Email:[email protected]


Professionsuddannelserneeridisseårunderforandring.Forandrings-impulsernekommerfraforskelligesider:uddannelsespolitiskeforvent-ninger,regionaleudviklingsbehovogdenteknologiskeudvikling.Uddan-nelsespolitiskerderenforventningom,atprofessionsuddannelsernesvidensbaseringskalintegrereetsamspilmellempraksisogforsk-ning.Detindebærerudviklingafetnytvidensbegreb–udviklingsviden,somdelserforskningsbaseret,ogdelskanvejledeaktøreridefor-skelligeprofessionsinstitutionerspraksis.Organisatoriskharprofes-sionshøjskolernedenudfordringatorganiseredeenkelteprofes-sionsuddannelserunderenprofes-sionshøjskoleparaplyogsamtidigløftedenregionaleudfordringatfungeresomenregionsvidencenter.Denteknologiskeudviklingerengennemgribendeforandringsim-puls,derbådesætternyemålforkompetenceudviklingaffxeleveriskolen,øgerbehovforefteruddan-nelseaflærerneiskolenogskærperkravenetildekommendeprofes-sionsbachelorersprofessionskom-petencer.Denteknologiskeudviklingsætterogsånyevilkårogrammerfordestuderendesprofessionsud-dannelse.Læremidler–isæritogdigitalemedier–rammesætternyelæringskonteksteroglæringsmiljøerforprofessionslæring.Denneartikelpræsenterermuligheder,udfordrin-gerogvejeiforholdtilatudnyttededigitalelæremidleriprofessionsud-

dannelserne.Artiklenpegerpåtreveje,derercentraleiudviklingenafenprofessionsuddannelse2.0:innovativedidaktiskedesigns,professionsuddannernestilegnelseafenreflekteretlæremiddelfaglig-hedogprofessionsuddannelsernestrategiskeudviklingafenprofes-sionsdidaktik.Artiklenintroducererherlæremiddelkonceptetprofes-sionsportalen,someteksempelpåetinnovativtdidaktiskdesign.FørstbeskrivesbaggrundenforprojektetProfessionsuddannelseoglære-midler,someretprojektinitieretafLæremiddel.dk.

Professionsuddannelse og lære-midlerProjektetProfessionsuddannelseroglæremidlereretto-deltprojekt–etudviklingsprojektogetforsk-ningsprojekt.IudviklingsprojektetharundervisereogstuderendefraUCSjælland,UCLogUCSyddan-markprimærttilknyttetlærerud-dannelse,pædagoguddannelseogsygeplejerskeuddannelseeksperi-menteretmedatinddragenyelære-midleriundervisningenogpraktik-ken.Sigtetharværetatundersøge,hvordanbrugenaflæremidlerkan

udvikleundervisning,praktikogvejledning.Udviklingsprojekterneharbl.a.eksperimenteretmedvideo-undervisning,visuellecases,blogs,wikis,arbejdsportfolioer,secondlifeogdestuderendesomlæremid-delproducenter.Eksperimenterneerformidletpåetinterntseminarogertilgængeligeiprojektetswikihttp://laeremiddel-pol-194142409.wikispaces.com/

Forskningsprojektethartilhensigtatundersøgedegennemførteud-viklingsprojekterogudvikledidak-tiskteoriomlæremidlerogderesfunktionogpotentialeforudviklingafprofessionsuddannelserne.Didak-tiskteorikommertiludtryksombegreber,kriterierogprincippersombådeprofessionsuddannnereog-in-stitutionerkanbrugesomgrundlagforatudvikleprofessionsuddannelseogprofessionslæring.

Nårlæremidlererblevetinteres-santefaktoreriudviklingafprofes-sionsuddannelseskyldesdetatforskelligetyperlæremidlerharsærligebrugspotentialer,særligeaffordancesforlæringogundervis-ning.Herkanmangrundlæggendeskelnemellemtretyperlæremidler(Hansen2010):

Professionsuddannelse 2.0 – nye veje til professionslæring

AF:JENSJøRgENHANSEN,CHEFkONSULENTOgPH.D.,UCSyDDANMARk.

JensJørgenHansen:Professionsuddannelse2.0–nyevejetilprofessionslæring SIDE2

Figur 1: Tre grundlæggende typer læremidler


Læremidlerbeskrivesherbådesomtekster,artefakter,systemerogteknologier.Teknologispørgsmåleteretomdiskuteretbegrebiprofessi-onsdidaktikken(Hansen2007,234).Fremkomstenafteknologiskeun-dervisningsprogrammerfra60’erneogbegyndelsenaf70’erne,dervardesignettilatkunneprogrammereundervisningenfraetmakroniveautildenmindsteundervisningsse-kvens(jf.Eriksson1970,208),vargenstandforomfattendediskussion.Holdningenbevægendesigmellementeknologikritiskogenteknolo-gieuforiskholdning.kritikkengikbl.a.på,atundervisningsprogram-mernesvækkedeundervisnings-begrebet,fordiderikkevartaleomundervisningibetydningafensocialprocesmellemelevoglærer(Dale1998,57),menbyggedepåenmål-middel-didaktik.Mål-middel-didak-tikkenindebærerentropå,atdetermuligtatafledepraktiskhandlingafenteori.Etandetkritikpunktvar,atteknologienfremmedgørfag-udøve-renenfrahanspraksis.Wackerhau-sen(1993)talerom,atredskaberfungerersom””eksternaliseringer”afdenmenneskeligevirksomhed”ogudviderogændrermennesketskonkretehandlerumogpraksisfor-mer.DetkanifølgeWackerhausenresultereien”fagligfrisættelse”,derløsriver”fagudøverenfrahansfagtraditionstraditionellepraksisfor-merogkompetencekrav.”(Wacker-hausen1993,84-85).Iforlængelseafdettekritikpunkttalergrafom,ate-læringsplatformekanblivedenstyrendefaktoriundervisningen,menslærerenfungerersomguideidevirtuellelæringsomgivelser(graf2004,67).Euforisternetaltederimodom”lærersikker”undervis-ning,dvs.enundervisningsomvarsikretmoddårligelærereoggjordelærerenoverflødig(HiimogHippe1997,41).Denneartikelplacerersigienbalanceretpositionmellemteknologikritikogteknologioptimis-me.Medierogteknologiersessom

drivkræfter,mekanismer,refleksi-onspunkterogpotentielinnovativløftestangforudviklingafmetoderoglæringskonteksteriprofessions-læringen.Indfrielsenafdettekno-logiskepotentialeafhængeraffleretingbl.a.underviserensdidaktiskeberedskab,viljetilateksperimen-teremednyeundervisningsformerogprofessionsuddannelsernesorganisationoglæremiddelkultur.Atteknologierogmedierfungerersomcentralebyggesteniprofessi-onsudøverenprofessionshåndteringerklart,ogatdisseteknologierikkeskalresultereienfagligfrisættelsemodvirkesvedattematisere,bruge,eksperimenteremedogkvalificeredestuderendesbrugafteknologierideresprofessionslæring.

Professionsfaglighed og profes-sionsdannelseProfesionssuddannelserharendobbeltformidlingsopgave,japædagog-oglæreruddannelserharentredobbeltformidlingsopgave.Fordetførsteskaluddannelserneetablereenuddannelseskontekstforudviklingafprofessionslæring,hvordenstuderendekanudvikleprofes-sionsfaglighedogprofessionsdan-nelse.Uddannelseskontekstenetab-lerertid,rumogrammer,dergørdetmuligtforstuderendeatuddannesigtilprofessionsbachelor.

Fordetandetskaluddannelserneideresformidlingtematiseredekommendeprofessionsbachelo-rersopgaver,virkeogfunktionerideresfremtidigeprofessionspraksis.Professionsuddannelserskalderforogsåformidleindienprofessions-kontekst.Endeligharpædagog-oglæreruddannelseideresformidlingblikforentredjekontekst,børnogeleverslærings-ogdannelseskon-tekst.Somunderviserilærer-ogpædagoguddannelseruddannermanstuderendeienuddannelses-kontekstmedhenblikpåatkvali-ficerederesvirkeienprofessions-kontekst,derigenharsomformålatvirkeibørnogeleverslærings-ogdannelseskontekstogherbidragertilbørnogungestilegnelseafbl.a.dannelse,faglighedogkompeten-cer.Enprofessionsuddannerbørhaveblikforogtematiserealletrekontekster.Deterenkompleksformidlingsopgave!


Figur 2: Tredobbelt formidlingsopgave



Mankaneksemplificeredentredobbelteformidlingsopgavemedtemaetbørnsskriftligekompetence.Ienuddannelseskontekstvildestuderendetypiskundervisesibørnskriftsprog,skrivepædagogikoglærerensrollesomsprogligvejleder.Destuderendeskalhertilegnesigvidenomskriftsprogogkompeten-certilatplanlæggeundervisning,analysereelevteksterogvejledeele-verneiforholdtiludviklingafderesskriftligeudtryk.Undervisningenskalsættedenstuderendeistandtilienprofessionskontekstatvirkesomsprogligvejlederogsamtidigbibrin-geeleverneskriftsprogligekompe-tencer.Enprofessionsunderviserharderforbådeblikforhvordanmankanudvikledestuderendesegenskriftsprogligekompetenceogderesfagligeogpædagogiskekompeten-cer,oghvordandestuderendeienprofessionskontekstkanhåndtereundervisningiskrivepædagogik,styrkeelevernesskriftsprogligeudviklingogendelighaveblikforhvordanskriftsprogsaktiviteterogtilegnelseafskriftsprogligkompe-tencekanstyrkeelevernesfagligeogdannelsesmæssigeudvikling.

Ovenståendemodelviserdeforskelligeopgaverihenholdsvisenuddannelseskontekst,professions-kontekstoglærings-ogdannelses-kontekst.Professionskontekstenerkendetegnetved,atprofessionsba-chelorenpågrundlagafprofessions-dannelseogprofessionsfaglighedskalvirkeienprofessionspraksisogbidragetilatudviklesammepraksis.InspireretafgrønbækNielsenkanmanbeskriveprofessionskompeten-cenitreniveauer(grønbækNielsen2010,33):

• Professionsdannelse–for-valtepraksispåetetiskogfagligtgrundlag

• Praksishåndtering–virkeipraksis

• Praksisudvikling–undersøgeogudviklepraksis

Professionsdannelseerudtrykfor,atenprofessionsbachelorvirkerpåetsærligtværdimæssigtgrundlag.Medbegrebetprofessionsdannelsepointeres,atmedlemskabafogvir-keienprofessionforudsættermereendskolastiskvidenogteorier–detforudsætterenprofessionsidenti-tet.Wackerhausen(2004)definererprofessionsidentitetsom”deinterneforholdetc.hosdenenkelteprakti-ker,somaktivtermedtilat”drive”,strukturere,formgive,stabilisereosv.praktikerenspraksis.”(Wackerhau-sen2004:14).Professionsidentitetskalsesilysetafdenpraksis,hvoripraktikerenskalvirke.Praktikereagerer,handlerogfåridentitetgen-nemdenpraksis,devirkeri.Enlæreridentitetliggerihandlingenatundervise,enpædagogidentitetliggerihandlingenatsocialisereelleropdrage,ensygeplejerskeidentitetliggeriatlindreellerpleje.Profes-sionsidentiteterkarakteriseretvedatprofessionsudøverenkanudfyldeenfunktioniengivenpraksis,samtdriveengivenpraksispågrundlagafetsærligtprofessioneltblik,sær-ligehandlerepertoirerogetsærligtfagsprog.

Praksishåndteringerkendetegnetvedatenprofessionsudøvergårtilpraksismedetsærligtprofessioneltblik,handleberedskabogfagsprogDetprofessionelleblikvisersigvedatmanharetsærligtblikforprak-sisogdenprofessionellerelationtilelever,patienterogbørnidennepraksis:Sygeplejerskenharetblikforpatientersveogvel,lærerenforelevensfagligeudviklingogdan-nelseogpædagogenforbarnetssocialekompetencerogtrivsel.Detteprofessionelleblikfølgesafethandleberedskab–viden,døm-mekraftogmetoder–somsæt-terdenprofessionelleistandtilatplanlæggesinehandlingeripraksis,handleipraksis,undersøgepraksis,evaluerepraksisogkommunikereompraksis.Lærere,pædagogerogsygeplejerskerharforskelligeformer

forhandleberedskab.Lærerenvilkaldeetbarnelev,ogværeoptagetafhvad,hvorforoghvordanelevenvilkommetilattilegnesigenvidenogdannelse.Pædagogenvilkaldeetbarnforbarn,ogværeoptagetaf,hvordanmanvillekunneram-mesætteaktiviteter,hvoribarnetvillekunneudfoldesigogtilegnesigenrækkesocialekompetencer.Syge-plejerskenvilkaldebarnetpatientogvilværeoptagetafhvilkebehand-lings-ogomsorgsmetoder,somvillekunnegørebarnetrask.

Detprofessionellefagsprogvisersigved,atmanbenytterfagligebegrebernårpraksisskalbeskrives,nårproblemerskalidentificeres,nårpraksisskalformidlesogudvikles.Praksishåndteringenafspejlersigfxved,atendansklærervedhvadlæsninger,hvordanmankanplan-læggeundervisningilæsning,gen-nemføreetlæseforløb,hvordanmankanevaluereeleverslæseudvikling,vedhvilkematerialermanskalkunnevælgeilæseundervisningen,kanse/høre/fornemme/undersøge,hviseleverharlæseproblemer,vedhvilkemetoderoglæsetestmankanbrugeforatspottelæseproblemerogkansamarbejdemedlæsevejle-deromatstøttelæseudvikling.

Praksisudviklingbetegnerprofes-sionsbachelorensopgaveiforholdtilatudviklepraksis,fximplementerenyemetoder,nyearbejdsgange,nyeorganisationsformer,nyeteknologiersamtarbejdeudviklingsorienteretiforholdtilsærligeindsatsområderiprofessionensinstitutioner.Profes-sionsuddannelserharherenopgaveiforholdtilbringenyvidenproaktivtispiliprofessionsbachelorenskom-mendepraksis.Professionsuddan-nelsernesvidensbasering–samspil-letmellemforskning,uddannelseogpraksiseretcentraltbegreb(Rek-torforsamlingen2009).

Professionslæring Professionslæringerdemetoderoglæringskonteksterprofessionsud-



dannerebenyttertilatudvikledestuderendeprofessionsfaglighedogprofessionsdannelse.Profes-sionsuddannelseretablererherenkontekstforlæring,derinkludererovervejelseroverhvornår,hvoroghvordandenstuderendeskallæreforattilegnesigprofessionsfaglig-hedogprofessionsdannelse.Deterfordetførsteetlogistiskproblem,somhandlerom,underhvilkerammerogihvilkekontekstendenstuderendeskalstudere.kontek-sterforprofessionslæringkanværeforskelligetyperlæringskonteksterellerlæringsrum:

• Formidlingsrummet,hvorfor-midlingogdialogomnytstoferdetcentrale.

• øvelsesrummet,hvordestude-rendefundererogimplemente-rernyvidenognyefærdigheder,typiskgennembearbejdningprofessionsrelevanteøvelser.

• Projektrummet,hvordestude-rendeigrupperarbejdermedforskelligecasesellerprojekter,typisktværfagligtogtætpåpro-fessionsfeltetsudfordringer.

• Praktikrummet,hvordestude-rendeeripraktik.

• Vejledningsrummet,hvordestuderendevejledesiopgaver,praktikmv.

• Studerendesegetstudierum,hvordestuderendepåegenhåndog/elleristudiegrupperforberedersigtilstudiet,vejled-ningogpraktik.

Deforskelligerummuliggørfor-skelligelærings-ogdeltagelsesfor-mer,undersøgelserogtematiserin-gerafdenprofessionsfaglighed-ogdannelsesomdenstuderendeskaltilegnesig.Deternetopprofes-sionsuddannelsersstyrkeatdere-flekteretkaniscenesættealledisserum,somhverisærogisamspilmedhinandenudgørarenaerforprofessionslæring.

Fordetandeterprofessionslæ-

ringetdidaktiskoglæringsteoretiskproblem,somhandleromatvælgeoglegitimere,hvilkeundervisnings-genreroglæringsgenrer,dermesteffektivtoglærerigtbefordrerprofes-sionslæring.Centraleundervisnings-genrerer:

• Teoretiskformidling,hvorcentralebegreberogmetoderformidles.

• Diskussion,hvorderdebat-teresomkringprofessionsre-levantetemaer.

• øvelser,hvorbestemtefærdighederogprocedurertrænes,fxoplæsningilærer-uddannelsenogstuegangisygeplejerskeuddannelsen.

• Undersøgelser,hvorstu-derendegennemprojekter,praktikogfeltstudierselvskabernyviden.

• Artikulation,situationerogopgaver,hvorstuderendeopfordrertilatudtrykkederesviden,holdningogfærdighe-deromkringprofessionsrele-vantetemaer.

Nyteknologierenvitaldrivkraftiforholdtiludviklingafnyelærings-konteksterognyedidaktiskedesign–ogdermednyevejetilprofessi-onslæring.

Inedenståendemodel figur 3 præsenteres,hvordandertildefemundervisningsgenrererknyttetbe-stemtemetoderogteknologier,oghvordandefemundervisningsgenrerudmøntersigikorresponderendelæringsgenrer:

Herkanmanse,atdenteoreti-skeformidlingmetodiskmuliggøresgennemmetodersomselvstudier,forelæsningerogoplæg.Dissemetoderunderstøttesafforskelligeteknologierogmedier,derfaciliteterlæringogtilegnelseaffagligviden.Detraditionellemedierogteknolo-giererherfagbogenogdenfysiskeforelæsning/oplæg,mensdenyeerdigitaleprofessionsportalerogvideoforelæsninger.Undervisnings-genrensigtermodlæringsgenrenre-ception.Receptionskalikkeforståsibehavioristiskforstand,sådanatdenstuderendeukritiskblottileg-nersigdenformidlendeviden.Denstuderendesforståelsesigtermodatdenstuderendeisintilegnelseaffagligvidenogsåkananalysere,vurdere,kritisereogperspektiveredenformidledeviden.Menatdenstuderendeskaltilegnesigteoretiskviden,begreberogmetoderomfxlæseteorier,børnslæseudvik-ling,dysleksi,læsepædagogikerengrundlæggendelæringsform.øvrigelæringsgenrererkommunika-tion,hvordenstuderendedeltagerikommunikativesammenhængemeddebat,vejledning,responsmv.,applikation,hvordenstuderendetil-egnersigfremgangsmåderiforholdtilathåndtereprofessionsrelevantefærdigheder,konstruktion,hvordenstuderendeundersøgerrelevantefænomenergennemprojektarbejder,praktikogfeltstudiermedhenblikpåatudviklenyvidenogendeligproduktion¸hvordenstuderendesforståelse,kompetencer,holdnin-ger,evalueringer,observationermv.udtrykkesiforskelligegenrersomrapporter,opgaver,logbøger,

Figur 3: Undervisningsgenrer og læringsgenrer



praktikjournalerogmodelkonstruk-tioner.Disseforskelligetyperaflæringsgenrerharenlangtraditionialleprofessionsuddannelser,menkontekstenforhvordanlæringenkanforegåeriforandringidisseår.

Professsionslæring 2.0Traditionelprofessionslæringforegårgennemtraditionelleteknologierogmediersomfagbogen,forelæsnin-geriundervisningsrummet,biblio-teketslitteratur,skriftligerapporterogpraktikjournalerogmundtligdeltagelseiklasserummet.Profes-sionslæring2.0udnytterdedigitaleteknologierogmediertilatetablerevirtuellelæringsrum,digitaleprofes-sionsportaler,digitalenetressourcer,digitalesimuleringsprogrammer,visuellecaseogkommunikations-værktøjerogsocialemediersomblogs,wikis.Professionslæring2.0erikkeenerstatningforprofessi-onslæring1.0,menkansessometsupplementogettilbud,somkanudnyttesiprofessionsuddannelserogkvalificerenyevejeiprofessions-læring.

Delæringsmæssigemulighederiforholdtildefemundervisningsgen-rerkanskitseressomvistifigur4.

Etvæsentligtbrugspotentialeveddenyeteknologierer,atdekanetablerenyelæringsrumiundervis-ningen(Hansen2010,76).Under-visningenbehøverikkelængereatværesitueretfysiskmedstuderendeoglærerisammerumogpåsammetid.Undervisningenkanogsåforegågennemvirtuelleundervisningsrum,

gennemvirtuelledialogrumogper-sonligelæringsrum:

Denyemedierogteknologierskabersåledesnyemulighederforatrepræsentereogfåadgangtilviden,indgåilæringsaktiviteterogiscenesætteundervisningsaktiviteter.Indfrielsenafdisseløfterigemulig-hederfornyevejetilprofessionslæ-ringafhængergrundlæggendeaflærerensdidaktiskeberedskabogkompetencetilatudformedidakti-skedesign.

Didaktiske designDidaktiskdesignerunderviseresre-flekterederammesætningerforpro-fessionslæringogsombl.a.kommertiludtrykiundervisningsplanerogseneresommåderatiscenesætteundervisningpå.Designbegrebetunderstreger,atudarbejdelseafundervisningsplanerbådeindehol-derenproces–atplanlæggenoget–ogetprodukt–enformgivningogrammesætningafenfremtidigaktivitetsrækkeellerinteraktion.Hvordenførstedimension–plan-lægning–understregerdetdidak-tiskhåndværk–såunderstregerdensidstedimension–formgivnin-gen–eninnovativdimension,fordideridesignbegrebetogsåliggerenvisionomindfrielsenafbestemte

målgennemenbestemtpraksisoglæringsvej.Endeligunderstregerdesignbegrebetogsåatundervis-ningsplanlægningerenkoordina-tionsopgave,derinvolvererflerekompleksesammenhænge:fagligeoguddannelsespolitiskemål,tek-nologiskeogmetodiskeelementerogrammefaktorerogikkemindstdestuderendeslæringsforudsætninger.Didaktiskedesignkanbeskrivesitredimensioner(Hansen2010):

• Videndesign:hvadskaldenstu-derendelæreoghvordanskalvidenrepræsenteres?

• Læringsdesign:hvordanskaldenstuderendelæreoggen-nemhvilkeaktiviteterogforløb?

• Undervisningsdesign:hvordanskallærerenplanlægge,gen-nemføreogevaluereundervis-ningogihvilketidogrumskallæringenforegå?

Professionsuddannelserharidisseårdenmulighedogudfordringatintegrerenyeteknologierogme-dieriudformningenaftyperdidak-tiskedesignogdermednyeviden-,lærings-ogundervisningsdesign.EteksempelpådeterenunderviserfraUCSyddanmark,dergennemwebstedetgoogle.sitesetablererdet,jegharvalgtatkaldeenprofes-sionsportal(Figur5).

Professionsportaleneretdidak-tisklæremiddelproduceretienslagswiki,hvorbådeunderviserogstuderendekanbidragetilwebste-det.Portalenkansigesatværeeninnovativgrænsefladeellerinterfaceforprofessionslæring,somgiver’an-sigt’tilfaget,synliggør’stemmerne’iundervisningenogåbnerfordel-tagelseiprofessionsuddannelsensforskellige’rum’.Portalenomfatterbådeformidlingsrummet(bådedetfysiskeogvirtuelle),studierummet,projektrummetogpraktikrummet.Samtidigåbnerportalenfornyemetoderoginteraktionsmønstreiforholdtilstuderendesprofessions-Figur 4: De fem undervisningsgenrer og deres læringsmuligheder



læring.Detteperspektivudfoldesidetfølgende.

Portalenerudformetsometjournalistiskwebdesign,sommankenderdetfradestorewebaviser.Denersåledesetmultimodaltrum,deråbnerforforskelligebrugerrol-leroginteraktionsmønstre.Somstuderendekanmankangåpåop-dagelseitekst,billeder,lydeogfilmogladesiginspirereogorienteresigsomlæser.Somstuderendekanmandogogsåskiftelæseholdningoggåidybdenmedartiklerellergåiskrivemodeogindtagerollesomvidensproducentogselvprodu-cerematerialettilwebsteder.Denstuderendekanogsågåikommu-nikationsmodeogkommenteredefagligetemaerellerstudierelevantediskussioner.Webstedetåbnersåledesforflerfoldigeinteraktions-mønstreafhandlinger,somhverisærerrelevanteforprofessionslæ-ring.Portalenåbnerogsåinnovativeinteraktionsmønstre,somfxdenstuderendesrollesommedpro-ducentafundervisningensfagligetemaerogfagsprog:

Webstedetmuliggørforskellige

’studenterroller’–rollersomviden-deler,kommunikator,medlemafklassefællesskab,medlemaffagfæl-lesskabogdentraditionellerollesomstuderende,derskaldannesigoverblikoverogindsigtidetfag,somstuderes.Webstedetsinterak-tionsmønsterogiscenesættelseafstuderenderollereretinteressantgenstandforfremtidigestudierogundersøgelser.

Eksempletovenforerblotetlilleuddragafsiden.Tilvenstrepåsidenfindesenmenumedholdetsundervisningsforløboggenerelle

organisatoriskeinformationeromfxstudiegrupper.Menuenøverstpåsidenbestårafgenerellelæringsres-sourcertilstudiet,fxdemonstrati-onsvideoeraf,hvordanmanbrugerforskelligedigitaleværktøjer.De-monstrationsvideoerneharundervi-serenselvproduceret.

Endvidereerderidenøverstebjælkemenupunktet”Lærfagbegre-ber”,somunderstregerdetinterak-tiveogkollaborativepotentialepåwebstedet.Underdettemenupunktskaldestuderendeselvdefinerefagsprogifagetogselvuploadederesdefinitionerpåwebstedet.Webstedetkommerhertilatfungeresomenslagsfagligwikipedia(sefigur6).

Webstedeterendvidererammefordestudieprojekter,somdestuderendearbejdermed.Figur7ereteksempelpåstuderendesarbejdemedforskelligeaspekterafmiddelalderenistudiegrupperne.gruppernesopgaveeratudvikleundervisningsforløbiforholdtilem-netogherefterpræsenteredempåwebstedetoggøredemtilgængelig

Figur 5: Eksempel på en professionsportal

Figur 6: Screendump ”Lær fagbegreber”



forallepåholdet(menikkeandre–deteretlukketwebsted).

Endeligbrugeswebstedetogsåsomressourcebankogformidlings-kanalforlærerensnotertilunder-visningen(sefihur8).Dissenotersupplererundervisningensfagbøgeroggrundbøgerireligionsdidaktik.

genereltudgørprofessions-portalennyemåderatudformevidensdesign,læringsdesignogundervisningsdesignpå.Potentialetiportalenerflere.Denkankarakteri-seressom:

• etvirtueltundervisnings-oglæringrummedressourcerogredskaber,dermuliggørogunderstøtterteoretiskformid-

ling,diskussion,øvelserogartikulation.

• enundervisningsportfolio,hvorundervisningensfagligevidensuccessivtogkolla-borativtbyggesopogbliversynligogtilgængelig–ogsomsamtidigkanfungeresomstudiegruppernespræ-sentationsportfolio.

• undervisningenstavle,hvorportalenunderstøtterunder-visningensløbendekommu-nikation,fordiderkonkretkanrefereres,visesogudpegesbestemteemner.Samtidigfungererwebstedetsomtavle,hvorundervisningensløbendeemnerkansynlig-

gøresoguploades,fxnyedefinitioneraffagbegreber,mindmapsmv.

• enfagligwikpidia,hvordestuderendekanbidragetilatopbyggefagbegreber,under-visningsforløb,findefagligeressourcer–oghermedin-volveresdestuderendebådeidenfagligeproces–endeltagelsesform–ogsamtidigmuliggøresatdeltagelsenfåretkonkretudtryk–entings-liggørelse.

• etværktøjsreservoirafstudierelevanteværktøjer,hvorunderviserenløbendeintegrerernyegratisværk-tøjerogsocialemedier,somfxmind-map-programmer,produktionsværktøjer,refleksi-onsværktøjer,kommunika-tionsværktøjer,evaluerings-værktøjermv.–samtidigmedatunderviserenbrugerdesammeværktøjerisinformidling.

• envidendelingsplatform,hvorbådeunderviserogstude-rendebidragertilopbygningafdefagligeressourcer.Un-derviserenbliverogsåfagliginspireretafderessourcer,somdestuderendefinderoguploader,fxfilmogartikler–ogdestuderendekanogsågensidigtinspirerehinanden,fordidetersynligtforalle,hvordestuderendearbejdermedideresprojekteroghvordandeudviklersig.

• enfacilitatorafundervisnings-kultur,hvorundervisningens”stemmer”,aktiviteter,udtryk,processer,historier,værdier–sompåunikvisaltidbyggesopietuddannelsesforløbafunderviserogstuderende–kanudtrykkesogsynliggøres.Detundervisningskulturelleaspektersærligvitalt,fordiholdetbestårafbådenær-ognetstuderendeogflerestu-

Figur 7: Studerendes udvikling af undervisningsforløb forelår via websitet

Figur 8: Webstedet bruges som ressourcebank for lærerens undervisning



derendevilderforikkehavederesdagligegangidettradi-tionelleundervisningsrum.

Etyderligerepotentialeer,atprofes-sionsportalerkaninkluderede’digi-taltindfødte’studerendeogderesdigitalekompetencerogpræferen-cerforlæring,kommunikationoginformationgennemdigitalemedier.Ogforunderviserenkanwebste-detblivegenstandforkontinuerliggenbrug,udviklingogforfinelseogstøtteunderviserenløbendeudvik-lingafrepertoirertilhåndteringafprofessionsfagligelæreprocesser.

LæremiddelfaglighedProfessionsuddannereshåndte-ringafprofessionslæringgennemdidaktiskedesignkanbl.a.kvalifice-resvedøgetbevidsthedogpraktiskkendskabtillæremidler.Undervi-sereiprofessionsuddannelserståroverfordenopgaveogudfordringatintegrerenyelæremidler,dvs.medierogteknologieriundervisnin-gen.Detforudsætterenlæremid-delfaglighed,enreflekteretomgangmedlæremidler(CarlsenogHansen2009,ogHansen2010).Enlære-middelfaglighedkanbeskrivesifemlæremiddelkompetencer:

• Analytiskkompetence:ana-lysereogvurderelæremidlerspædagogiskemuligheder–deresaffordances.

• Planlægningskompetence:omsættelæremidlerspædago-giskemulighederiplanlægninggennemdidaktiseringellerredidaktisering.

• Praktiskkompetence:iscene-sættelæremidleriundervisning–vejledning–praktik.

• Evalueringskompetence:eva-luerelæremidletsværdiforun-dervisning/vejledning/praktikogværdiforstuderendeslæring.

• Udviklingskompetence:kritiskogkreativtdrøftelæremidlerietfagligtfællesskabmedhenblik

påudviklingaffag,kollegialtsamarbejde,praktik,undervis-ning,vejledningogprofessions-uddannelsegenerelt.

Mankansynliggøre,hvordanlæ-remidlerindgåriforskelligefaserafunderviserensplanlægning,gen-nemførselogevalueringafundervis-ninginedenståendelæremiddelpro-cesmodelfigur 9 (Hansen2010).

Modellensynliggør,atlæremidlerbådekvalificererogudfordrerlæ-rerensplanlægning,gennemførsel,evalueringogudviklingafundervis-ning.Iplanlægningskontekstenfun-gererlæremidlersominspirationtilatplanlæggeundervisningen,fordideiformaffagbøger,artikler,cases,opgaverosv.kanrepræsenterefag-ligviden.Mensamtidigskallærerenogsåudvikleanalytiskkompetencetilatvurderefxfagbøger,artiklerogcasesforderesrelevanstilatstøttedestuderendestilegnelseafteore-tiskforståelseellerderesfunktionsomomdrejningspunktforøvelserogprojekter.Iundervisningensprak-sisbidragerlæremidlertilatfacilitereundervisningoglæring.Endviderebidragerlæremidlertilatetablerevirtuellelæringsrum.Ogsåhererdetenudfordringforunderviseren,atudviklekompetencetilatpraktiskat

brugesamtundersøgespecifikkelæremidlersværdiforlæring,fxbloggensrolleipraktikkensomger-genogCarlsen(2011)undersøger.Endeligkanlæremidlerogsåindgåsomtemaifaggrupperogpædago-giskeråds-mødernårundervisning,læringsmiljø,fagskaldebatteresogudvikles.Dennekollegialesamtaleharfinepotentialertilatudviklenyevejetilprofessionslæring,menfordrerogsåatundervisereharetreflekteretfagsprogomlæremidler.

Læremiddelprocesmodellensynliggørbådehvordanlæremidlerindgårsomcentralebyggesteniprofessionsuddannerensundervis-ningogaltsåfungerersomdrivkræf-ter,mekanismer,refleksionspunkterogpotentielinnovativløftestangforudviklingafmetoderoglærings-konteksteriprofessionslæringen.Dermederlæremidlerogsåenvigtigdimensioniprofessionsdidaktikken.

Professionsdidaktik – veje til ud-vikling af professionslæringPågrundlagafprojektetviljegpegepåtredidaktiskeprincipper,somkanfungeresomrefleksions-ogud-viklingspunktertilenfortsatudviklingafprofessionsdidaktikkensfokuspåprofessionslæring.Principperneharsomgrundlagatteknologiog

Figur 9: Læremidler indgår i forskellige faser af underviserens arbejde



medier,dvs.læremidlerkanfungeresomencentralløftestangforudvik-lingafprofessionsuddannelser.

Den didaktiske tilgangHerpegespå,atundervisereopfor-drestilatnytænkederesdidaktiskedesignogovervejehvordanderkanudviklesnyetyperafvidendesign,læringsdesignogundervisningsde-signsomnyevejetilprofessionsfag-lighedogprofessionsdannelse.Detkanværenyeformerforrepræsen-tationafviden,fxbrugafvirtuellecases(BrodersenogPoulsen2011),brugafdestuderendesbrugafbloggenipraktikken(gergenogCarlsen2011),destuderendesomlæremiddelproducenter(Christof-fersen2011)ogintegrationaffxprofessionsportaler,somskitseretidenneartikel.

Den eksperimentelle tilgangDeneksperimentelletilgangpe-gerpåvigtighedenafatetablereudviklingsprojekter,hvorundervi-sere–gerneifag-ellerholdteams,eksperimenterermednyelære-midler,metoderogarbejdsformer.Forudsætningenfordepraktiskeeksperimenterer,atdeunderstøtterprofessionsfagligeformål,atdekanforegåidriftsikreomgivelserudenrisikofornedbrud,somfxsvigtafnetadgang,ogatderertilstræk-keligeit-ressourcertilatgennemføreeksperimentet.Deneksperimentelletilgangkanmedfordelinvolverestu-derendebådesommeddesignerneafdedidaktiskedesign(gynther2010)ogsomkonkreteressource-personeridenkonkretegennemfør-selafeksperimentet.

Den organisatoriske tilgangDenorganisatorisketilganghandleromatudvikleenlæremiddelkultur(gynther2010ogHansen2010),derfysisk,struktureltogkultureltun-derstøtterit-integrationogpraktiskeeksperimentermednyeundervis-nings-oglæringsformer.kendetegn

påenstærklæremiddelkulturer,atorganisationenharudformethand-leplaner,derfremhævervirtuellelæ-ringsmiljøerogkompetenceudviklingsomenstrategiskindsats.Endvi-dereatdereretableretdriftsikrefy-siskeogvirtuellelæringsmiljøermedenstilladserendesupportogvejled-ning,derunderstøtterogopmuntrertileksperimenter.Ogendeligatderudviklesenstrategiforudviklingafenvidendelingskultur,hvordegodeforløbogdengodepraksiskanfast-holdes,delesogdermedbidragetiludviklingafprofessionsuddannelser-nesnextpracticeihåndteringenafprofessionslæring.

Dissetretilgangekansigesatforud-sættehinandenogindgåiendyna-miskrelation.Detteersynliggjortinedenståendeprofessionsdidaktiskeudviklingsmodel:

Udviklingsmodellenunderstregeratudviklingafprofessionslæringmågåpåtrebenogintegreredidaktiskrefleksion,praktiskeeksperimenterogorganisatoriskudviklingsstrategi.Nærværendeprojektharbidragettilatkvalificeredeteneafbenene–di-daktiskrefleksioniforholdtilisce-nesættelseafveje,forståetsomlæ-ringskontekster,undervisningsgenreroglæringsgenreridestuderendestilegnelseafprofessionsfaglighedog–dannelse.Hvordanprofessionsud-dannelsertolkerogsættermålforprofessionsfaglighed-ogdannelseerenandendidaktiskopgave.Detoandreben–depraktiskeeks-perimenterogdenorganisatoriske

strategi–måprofessionsuddan-nelserneselviværksætte–oggådenæsteskridt.

LitteraturBækgaard,Henrik(2011).Professi-onsportalen:Kristendomskundskab/religion 2011-12,LæreruddannelsenUCSyddanmark.

Carlsen,DortheogJensJørgenHansen(2009).At vurdere læremid-ler i dansk,Dansklærerforeningen.

Christoffersen,Rikke(2011).Prak-tisktalt–omlæremidlerogprofes-sionsdidaktikidanski lærerud-dannelsen,Professionsuddannelseroglæremidler,JensJørgenHansen(red.),Læremiddeldidaktik.

Dale,ErlingLars(1998).Pædagogik og professionalitet,klim.

gerken,SvenogDortheCarlsen(2011).Teori–praksisspørgsmåletogbloggensomlæremiddel.Omanvendelighedafblogsiforbindelsemedpraktikken,Professionsuddan-nelser og læremidler,JensJørgenHansen(red.),Læremiddeldidaktik.

Eriksson,Bo(1970).Omuddan-nelsesplanlægning,in:Ålvik,Trond(red.). Undervisningslære. Aktuelle synspunkter og problemer,gylden-dalsPædagogiskeBibliotek.

graf,StefanTing(2004).Dendidak-tiskeanalyse.Ikritisk-konstruktivbetydning,in:graf,StefanTingogkeldSkovmand(red.).Fylde og form. Wolfgang Klafki i teori og prak-sis,Forlagetklim.

gynther,karsten(red.).Didaktik 2.0,Akademiskforlag2010.

Hansen,JensJørgen(2010).Lære-middellandskabet. Fra læremiddel til undervisning.AkademiskForlag.

Hansen,JensJørgenTorbenkureMarkerogFinnWiedemann(red.)(2004). IT og professionsuddan-nelse: erfaringer fra folkeskolen,



lærer- og pædagoguddannelsen,SyddanskUniversitetsforlag.

Hansen,JensJørgen(2007).Mel-lem design og didaktik. Om digitale læremidler i skolen,Ph.d.-afhand-ling,SyddanskUniversitet.

Hansen,NielsBuurogJørgengleerup(red.)(2004).Videnteori, professionsuddannelse og professionsforskning, SyddanskUniversitetsforlag.

Hiim,HildeogElseHippe(1997).Læring gennem oplevelse, forstå-else og handling. En studiebog i didaktik.gyldendal.

Nielsen,Bodil,NielsgrønbækNiel-senogNielsMølgaard(red.)(2010).Professionsbachelor. Uddannelse, kompetencer og udvikling af praksis. UCC.

Poulsen,JensAageogPeterBrodersen(2011).Anvendelseaflæremidleriprofesionsuddannel-serne.Eksemplerpåudbredelse,begrundelserogvirkninger–isærvedinddragelseafcases,Professi-onsuddannelser og læremidler,JensJørgenHansen(red.),Læremiddel-didaktik.

Rektorforsamlingen(2009). Profes-sionshøjskolernes politik for viden-basering,københavn.

Wackerhausen,Steen(2004).Professionsidentitet,sædvaneogakademiskedyder,In:BuurHan-sen,NielsogJørgengleerup(red.)(2004).Videnteori, professionsud-dannelse og professionsforskning, SyddanskUniversitetsforlag.

Wackerhausen,BirgitteogSteen(1993).Tavs viden og pædagogik, Danskpædagogisktidsskriftnr.4.

Wiedemann,FinnogAlexandervonOettingen(red.).Mellem teori og praksis – aktuelle udfordringer for pædagogiske professioner og professionsuddannelser, Syddansk

Universitetsforlag2007.


IprojektetProfessionsuddannelseroglæremidler(POL)harlæreruddan-nereeksperimenteretmedforskel-ligetyperaflæremidler.Antagelsenharværet,atlæremidlerspillerenvæsentlig,menikkealtidsynligrolleiprofessionsuddannelserne–ogdetpåtrodsafatlæremidlerneindgårimangeforskelligesammenhængeeller”rum”iundervisningenogidensamledeuddannelse.

Læremidlererbrugsgenstande(Hansen2009:11),derhartilopgaveatfacilitereundervisningenogdelærendeslæring.Læremidlerkanbidragetilathåndtereforskelligeproblemer.Forlæreruddannelsenharkoblingenmellemteoriogprak-sisværetenakilleshælsidenaka-demiseringenaflæreruddannelsen.IPOL-projektetharvisetatunder-visernefrabådesygeplejeskeud-dannelsen,pædagoguddannelsenoglæreruddannelsenhareksperi-menteretmedforskelligelæremidlermeddetformålatbindepraktikogstudietætteresammen;detgælderfxbrugenafvirtuelleportfolioer(sy-geplejeskeuddannelsen)ogbrugenafvideodokumentationipraktikken(pædagoguddannelsen).Andreeksperimenterharpåandenvistematiseretforholdetmellemteoriogpraksisvedateksperimenteremedhvordanmankandragepraksisindiundervisningenpåuddannelsesinsti-tutionen,fxgennemvirtuelleuniver-serisecondlifeogbrugenafcases.Viharundersøgtdeeksperimenter,derergjortmedbrugenafblogs

somkoblingsmekanismemellempraktikogstudieilæreruddannelsenogstillerspørgsmålet:kan–ogevt.hvordankanbloggensomlæremid-delbidragetilkoblingenmellemstudieogpraktikmedhenblikpåatøgedenstuderendesprofessions-faglighed?

Bloggen – et funktionelt læremid-delDererforskelligetyperaflæremidler;viskelnermellemsemantiske,di-daktiskeogfunktionellelæremidler.Denneskelnengenfindesbl.a.hosJensJørgenHanseniLæremiddel-landskabet(Hansen2010:20).Enblogkanidennesammenhængfor-ståssometfunktioneltlæremiddel(1).JensJørgenHansenbeskriverdefunktionellelæremidlersåledes:Funktionelle læremidler indgår i pro-cesser eller aktiviteter. Det karakteri-stiske ved et funktionelt læremiddel er derfor tre ting: teknologien (hvad kan det), aktiviteten (hvad gør vi med teknologien) og hensigten (med hvilket formål gør vi noget).(Hansen2010:76).Dissetreaspekterskalsessomgensidigtafhængige,hviseksperimentermedweb2.0tekno-logierikkeskalværeeksperimentermedteknikforteknikkensskyld.Idetfølgendeharviladetdetreaspekterværestyrendeforundersø-gelsenafbloggensomlæremiddelienprofessionsuddannelse.Artiklenindledesmedenindkredsningafteori-praksis-problemet,derrela-terersigtil’medhvilketformålgør

vinoget’-aspektet.Artiklensandendelbeskriverkortbloggensmulighe-der(teknologi-aspektet)ogendeligundersøgesdet,hvadderfaktisksketeitrekonkreteeksperimenterilæreruddannelsen.Ialletreforløbbleveksperimenteretmedbrugenafblogsomkommunikationsplatformiforbindelsemedenpraktikperiode.Detoforløbknyttersigtilpraktikidansk,dettredjetilpraktikihisto-rie.Måleterpåbaggrundherafatskitserenoglebegreber,kriterierogprincipperforunderviserneshånd-teringafbloggensomfunktioneltlæremiddelilæreruddannelsen.Nårdetteermålet,liggerderenevalue-ring–enværdisætning–afdetseteiundersøgelsen.MedShadish’sfireelementerforgodevalueringsprak-sisinmente(krogstrup2006:41)kanmanpåkortformsige,atbloggensomfunktioneltlæremiddelilæreruddannelsenergenstandsfel-tet.Projekteterkendetegnetvedatderinterveneresipraksisgennemeksperimentermednyetyperaflæremidler,hvorforgenstandsfeltetsomudgangspunktmåkarakte-riseressomensituationsbestemtindsats.Dekriteriersomliggertilgrundforvurderingenuddragesiførsteomgangafdepræsenteredeteorieromteori-praksis-problemetilæreruddannelsen,ogindlejresietvidereperspektivirelationtilbegre-betprofessionslæring.Mankansigeatdetvideremålmedinddragelsenafbloggeneratøgedestuderendesprofessionslæring,mensdetopera-

SvengerkenogDortheCarlsen:Teori-praksisspørgsmåletogbloggensomlæremiddel SIDE12

Teori – praksisspørgsmålet og bloggen som læremiddelOm anvendelighed af blogs i forbindelse med praktikken

AF:SVENgERkEN,UCSJæLLANDOgDORTHECARLSEN,UCSyDDANMARk.



tionellemåleratkobleteoriogprak-sis.Undersøgelsenergennemførtsomtekstanalyserafdetreblogs;Svengerkenharanalyseretdansk-forløbene,mensDortheCarlsenharanalyseretbrugenafblog-geniforbindelsemedpraktikkenihistorie.Tekstanalyserneerprimærtkommunikationsanalytiskopbyg-get:Hvemsigerhvadtilhvem–oghvordan?Endeligsøgesanvendel-senafevalueringen/undersøgelsenfremmetvedatladeartiklenmundeudinoglespørgsmål,somlærer-uddannerekanstillesigselvhvisbloggeninddragessomfunktioneltlæremiddel.

Teori-praksis-problemetLigesidenlæreruddannelsenblevenakademiskuddannelse,harspørgsmåletomsammenhængenmellemdenteoretiskeogdenprak-tiskedelværetetproblemområde.Atdetteharståetcentralthængerbl.a.sammenmeddetsærligevedprofessionsuddannelser,atdepåmangemåderudfoldersigietandetmiljøellerfeltendder,hvordeopnåedekvalifikationerskalbruges.Alleredei1970’ernetaltemanderforom”praksischokket”nårstuderendeovergiktilprofessionen.Ognyereundersøgelserviser,atderstadigerenafstandmellemdet,derforegårpåuddannelsenogdet,denyelærereopleversomnødvendigekompetenceripraksis.

Mantraetdesenereårpålærer-uddannelsenharværettreklangenmellemlinjefag,pædagogiskefagogpraktikken.Sammenhængmel-lemlinjefagogpædagogiskefagerformentligendnuikkelandet,menerensammenhæng,derkanarbejdesmedinternt.Dennesammenhængvilviikkekommenærmereindpåher.Praktikkenderimodforegåretandetgeografiskstedogienheltandenkontekst,hvorforholdetmel-lempraksisvidenogteoretiskvideneretandetendpålæreruddannel-sen.

Hvad er problemet?Endiskussion,derharliggetbagproblematiseringenafforholdetmellemteoriogpraksisilærerjob-bet,harværetspørgsmåletompåhvilkenmådelærerjobbetståriforholdtilopfattelsenafbegrebet”profession”.

Man har igennem mange år dis-kuteret om disse faggrupper kunne kaldes professionelle fordi der har været usikkerhed om deres videns-grundlag: Hvilken videnskab danner grundlaget for lærerarbejdet, pæda-gogarbejdet osv.? Kan man pege på en enkelt videnskab eller en samling af flere videnskaber, eller er der ikke snarere tale om et praktisk erhverv, hvor de væsentlige kompetencer tilegnes gennem praktisk arbejde, enten det nu er i den almindelige socialisering i familien eller institu-tionerne eller igennem deltagelse i praksis; i praktik, i en mesterlære eller i begyndelsen af karrieren? Man kan se en sammenblanding af videnskab og hverdagsviden, der er stabiliseret i de samfundsmæssige institutioner og som de professio-nelle har inkorporeret samtidig med, at de udvikler den. (2)

Denviden,derkendetegnerprofessioneneraltså,iflg.Moosogandre,ensammenblandingafvidenskabeligfunderetvidenogenvidenudvundetafdagligpraksis,somtilligeoftevilhavekarakterafatværetavs.Detbetyderogså,atdenteoretiskeviden,deropsamlespåuddannelsen,ikkenødvendigvisogumiddelbartkanoverførestildenprofessionellepraksis.LaveogWenger,derbeskæftigersigmed’situeretlæring’sigersåledesomanvendtvidenipraksis,atdetihøjgradafhængerafderammer,dererudstukket,hvordanvidenomteorierneanvendesipraksis.Atdetnetopikkeerenlogiskfølgeatdenstuderende,derkanalleteorierneilæreruddannelsen,bliverdenbedstepraktiker.

Denviden,derarbejdesmediud-

dannelsesrummet,kansåledesikkeforventesatværedirekteoverførbariforholdtilpraksisfeltet,somenanvendtteorifordirektepraktiskeløsningerafetproblem.Denud-øvendeipraksisfeltetarbejderunderkomplekseforholdogmedpraktiskeløsningsmodeller.Enkompleksitet,detnæppeermuligtheltatindfangeiuddannelsesinstitutionernesteore-tiskeunivers,fordidetsituationelleaspektforhandlinginkluderervidenogkunnen,someretableretiensitueretpraksis,derofteertavsellerikkebegrebsliggjort.Netopdenneproblemstillingliggersomenudfor-dringtillæreruddannelsenstreklang:Selvom der har været en større opmærksomhed på de tavse, ikke formulerede aspekter ved de profes-sionelles viden igennem de seneste år, så er der en stigende interesse i at gøre den implicitte kundskab explicit, at få de professionelle til at forklare, hvad de faktisk gør. (3)

Derforeliggersåledesenpro-blemstilling,derindeholdereksi-stensenafforskelligevidenformerogforskelligepraksisformer,somikkeumiddelbartkorrespondereroginteragerermedhinanden.Detskerindenfordensammeuddannelse,dersomsådanopfattessometsamlethele,medkvalificeringtilenbestemtprofessionsomsigte.Derkanderforværegrundtilatselidtnærmerepå,nogleafdeområderkvalificeringenrettersigmod.Herskalderprimærtrefererestilenundersøgelseforetagetiforbindelsemedakkrediteringenaflæreruddan-nelsenvedUniversityCollegeSjæl-land2010-2011,hvordeterforsøgtatafdækkenogleafdeoplevelsernyelærerharhaftvedovergangfrastudietilarbejde.

Ny lærer i arbejdeUndersøgelsenerdesignetsomenkombinationafenkvantitativspørgeskemaundersøgelseognogleherafudsprungnekvalitativeinter-views.Ianalysenafforholdetmellem



fagligvidenogrelationellekompe-tencererdetiundersøgelsentyde-ligt,atdenyelærereovervejendeeroptagetafdenrelationelledel,mendetviherskalbeskæftigeosmederprimærtforholdetmellemteoretiskbegrebsligvidenogpraksisviden.

Iundersøgelsenangiverdestude-rende,atdeopleverteoretiskvidensomenballastdeharmedsig,ogatdehardenitilstrækkeliggrad.Detgælderbådesomfagligballastforgennemførelseafundervisnin-gen,vurderingafundervisnings-materiale,kollegialediskussioneretc.Ogdeopleverstorforskelpåatunderviseidereslinjefagogifagdemeretilfældigtbliversattilatundervisei.

Deterimidlertidogsåheltenty-digt,atdesomudgangspunkterusikrepå,hvorledesderesvidenskalgøresfolkeskolerelevant.Deefterspørgerfagdidaktik,udtryktsomredskabertilattransformereegenfagligvidentilundervisning.Deopleversåledes,atlæreruddan-nelsengiverdemfagligindsigt,menangiversamtidigatdeikkeved,hvorledesdeskalomsættedentildagligpraksis.

Iintervieweneerdetderudoverslående,ihvorhøjgraddenyelæreretalerihverdagssprog.Teoreti-skeanalyserogalmenebegrebsligeovervejelserernæstenfraværendeideresfremstillinger.

Detersåledesiundersøgelsentydeligt,atdetteoretiskesprog,derbrugespålæreruddannelsenogdetsprog,derbrugesidenpraktiskehverdag,faldervidtforskelligtud.Enoverføringogdermedmåskeogsåaktivbrugafdetbegrebs-ogteoriapparat,dehartilegnetsiggennemuddannelsen,syneskunibegrænsetomfangatfindested.Detertænkeligt,atdetliggersomtavsvidenhosdenyuddannedelæ-rere,menselvieninterviewsituationkommerdetikketilsyne.Årsagenermåske,atdetoarenaerermereforskelligeendvinormalttænker

dem.Iuddannelsenertidensataftilrefleksion,diskussionogfordybelse,menstideniskolenerafsattilun-dervisning,møder,problemløsning,undervisningsdifferentiering,uroligeelever,mødetider,gårdvagter,samtenmængdepraktiskeopgaver,derkræverløsningnuogherogdermedmåskeogsåetandetsprog.(4)

Deterimidlertidikkesåledes,atdeinterviewedeserderesuddan-nelsesomoverflødigellerirrelevant.Debetragterdensomenvæsentligballastforerhvervsudøvelsen,ogspørgsmåletbliverderfor,hvorledesteorierogbegreberetableretunderuddannelsenihøjeregradkanoverførespåenfrugtbarmådetilprofessionenogpådenandenside,hvorledeshverdagenspraktiskeproblemstillingerkaninddragesilæ-reruddannelsentilalmengørelseogteoretiskdiskussion?Enstuderendeefterlyserdirektemangelpåanvendtteoretisksprogiforholdtilatvurdereeleverne,sådetikkebegrænsersigtilat”….. eleven er dum eller eleven er urolig eller eleven har også dumme forældre. Der mangler et rum til den faglige diskussion”.(5)

To verdenerVihartidligereskrevet,atdenviden,derarbejdesmediuddannelses-rummetikkekanforventesatværedirekteoverførbariforholdtilprak-sisfeltet.Overførbarhedsproblema-tikkenkaldesogsåiandresammen-hængefortransfer-problematikken(sefxFratransfertiltransformativlæring).Transferproblematikkenhandlerom,hvordanlæringiuddan-nelsessammenhænge,denteore-tiskelæring,omsættessomnyekompetenceriarbejdslivet.Hervildetværesomundervisningspraksisiskolen.Detervigtigtatunderstrege,atderikkeblotertaleomtransfer(6)somendirekteoverføring,menomentransformationafdettilegne-de,derdermedikkeblotoverføres,mensnarereomformesiforholdtildenkonkretekontekst.Entransfor-

mationsomskerianvendelsenafdetlærte.Detinteressanteerheratundersøgehvordannyelæremid-lerkan–elleromdekan–skabenyeellerandre–vilkårfordennetransformationsproces.Specieltbloggensmulighedforsamtidighedforekommerherinteressant.Altsåaterfaringerfrapraksisfeltet,somdetoplevesipraktikken,umiddelbartkankommunikerestilmedstude-rendeoglærereogdermedumid-delbartkanblivegørestilgenstandforfællesrefleksion.

VibeAarkrogbeskæftigersigogsåmedtransferproblematik-ken,f.eks.iartiklen”Enmodelforsamspilletmellemskoleogpraktikivekseluddannelserne”(Aarkrog2004).Hunpegerpå,atderkanværeforskelligeindstillingertil,hvadskolens(heruddannelsens)opgaveer:mankansedetsomuddannel-sensopgaveatforberededeltagerepåarbejdslivetogderforgivedemredskaber,ellermankansøgeathjælpetilatbearbejdeoganalyserearbejdserfaringersomenlæring-ogudviklingsproces(gleerup2010).Netopdensidstetilgang,harværetudgangspunktetideforsøg,derse-nereskalrefereres,udfraenforestil-lingom,somAakrogogsåanbefaler,atundervisningeniuddannelsenogsåmåindeholdeenoplæringioverførsel–”teachingfortransfer”–hvordankanjeganvendedetlærteipraksis.Anvendelseafdetlærtemåisigselvansesforenlæreproces,såledesatmanikonkretesituationerkommer”itanke”omnogetafdetlærte(teori)ogseranvendelighedenheraf.

Detvilleimidlertidværeforenkletudelukkendeatsedettesometpro-blem,dererplaceretiuddannelsen.Ogsådenmådepraksisfungererpåerrelevantattagemediovervejel-serne.

TorbenNørregaardRasmussenhævdersåledesisinartikel”Eterteori–etandetpraksis”,atdetoforskelligestørrelser,praksisog



teoriaferfarnelærereofteforståssåledes,atdebedstbehandlesved,atman glemmer det, man har lært på seminariet – jo før jo bedre.(7)Lærernesopfattelseafhvadderergodogdårligviden,refererer,iflg.ham,såledesprimærttil,hvadderfungereripraksis–altsåatdenerfa-ringsbaseredevidenudkonkurrererdenteoretiske.Atagereuafhængigtafteori,serhanimidlertidikkesomenreelmulighed.Teorieraltidenindlejretdelafdenmådehvorpåvibetragtervirkeligheden.Spørgsmå-leterkunhvilkengradafbevidst-hed,dereromkringbrugen,ogdendialektik,deretableresmellemdetostørrelser.Underuddannelsenogherunderpraktikken,serhandetderforsomrelevant og væsentligt at beskæftige sig med dialektikken mellem udviklingen af de forskel-lige videnformer.(8)Oghererdetværdatværeopmærksompå,atbevægelsenilæreruddannelsenhovedsageliggårfrateorimodpraksis,mensbevægelseniskolenhovedsageliggårfrapraksismodteori.VonOettingenpåpegerligele-des,atløsningenikkeliggeriatmanophæver spændingen mellem teori og praksis, men gør den til selve grundlaget.(9)

Opfattelsenafatteoriernogetderhørertilpåseminarietogatvirkelighedenernogetganskeandetangivesogsåafflereafdeintervie-wedelærereiundersøgelsenNy lærer i uddannelse.Enangiverlige-frem,atdetvillebliveopfattetsomprovokerendeatindledeenteoretiskdiskussionpålærerværelset:...der sidder man jo aldrig og siger Vygot-sky på lærerværelset, aldrig nogen sinde .(…) Hvis man kommer der og siger, Ziehe mener også sådan og sådan…(…) jeg kunne godt forestille mig at det ville blive opfattet som stærkt provokerende.(Dimittend6).Dennedimittendytrerønskeomatføreenpædagogiskfagligdiskus-sion,menangiversamtidigatdetersværtatkommeigennemmed

sådanne:… jeg havde fundet uha, bøger og det hele ….de kiggede på mig som om jeg var faldet ned fra rummet, og så snakkede de ellers videre… det var en meget speciel oplevelse.(Dimittend6).Dimitten-denfortællervidereomforskelligemåderatundgåproblemet:Man behøver jo ikke sige Vygotsky. Man kan jo bare sige denne her elev…hvad er det næste han skal lære derfra og hvor han står i zonen for nærmeste udvikling. Man behøver jo ikke sidde slynge om sig med navne og begreber…(Dimittend6).

MedetsætBourdieuskebril-lerkanmantaleomtofelter,hvorengivenkapitalvægtesganskeforskelligt.Pålæreruddannelsenskalmantileksamenoggøreredeforsinepædagogiskeovervejelservedhjælpatteorierogbegreber.Deterdet,manbliverbedømtpåogbliverbelønnetformedenkarakter.Dettesesiuddannelsessammenhængsomrelevantkapitalatgåudiver-denmed,mennårfeltetskiftesud,serdettilsyneladendeheltanderle-desud.Etudvikletbegrebsbårette-oretiskberedskabbliverikkevægtetsærlighøjtsomendelaflærerfaglig-heden.Detersomomdenmådeatbehandleproblemstillingerpåkastestilsideforerfaringsmæssig,praksis-baseretviden,derforholdersigkon-krettilspecifikkesituationer.Somovenståendecitatantyder,kandetinogletilfældevendesheltpåho-vedet,såledesatdenpointgivendeteoripåseminariet,bliversetsomnegativkapital.(10)Pådenenesideerderaltsåenfareforatdenteore-tiskedelafuddannelsenisolerersigisinegenselvforståelseuafhængigtafdenfaktiskehverdagogpraksispåskolerne,ogpådenandensidekanderværeentendenstil,atogsåskolernelukkersigomsigselvienpraksisforståelse,derikkeåbneropforteoretiskrefleksionogudvikling.SteenWackerhausenharslagkraf-tigtkaldtdetforSkoleepidemier og praksisforkalkninghvorhansamti-

digtgøropmærksompåatlangt fra alle gamle rotter i en profession er mestre; nogle er kun gamle rotter. (11)

UndersøgelsenNy lærer i arbejdegiveranledningtilattro,atdenyelærerevedmødetmedskolengårindienartaflæringsproces,hvorteoretiskevinklerogbegreberomformestilpraktiskehandlingsan-visninger.Detteskerdelsvedmødetmedskolensomnylærer,menietvistomfangogsågennempraktik-ken,hvordefårskolenpræsenteretsomen”virkelighed”,deroperererpraktiskogikketeoretisk.Derkansåledesværebrugforatåbnemereopforforbindelsenmellemdetofelter,såledesatdeihøjeregradkanbefrugte,inspirereogkorrigerehinanden.

EtbudpåetableringenensådandialektikmellemdetostørrelserformuleresafBodilNielsen:

De studerende skal undervises i, hvordan konkrete træk fra praksis-situationer, de selv har været en del af, har observeret, læst om eller lignende, kan ses som eksempler på generelle forhold eller problemstillin-ger. De skal vejledes i at bevæge sig fra det konkrete plan til det generelle og fra det generelle til det konkrete talrige gange gennem uddannelsens fag og de fire år. (Nielsen2007:2).

Spørgsmåleternaturligvis,hvorle-desderkonkretetableresensådandialektikogdynamik.Lærerbesøg,trepartssamtalerogprofessionsop-gaverernogleafdeinstrumenter,derersativærkogsikkert–nårdeblivertilstrækkeligindarbejdet–kanværemedtilatbefordredennesammenhæng.

Viskalhervendeosmodspørgs-måletom,hvorvidtderinyereteknologierliggernoglemulighederforatunderstøtteensådandialektik.

Teknologi-aspektet Somviskrevindledningsvist,an-skuervibloggensometfunktioneltlæremiddel.Ordet”blog”kommeraf



detengelske”weblog”,hvilketnær-mesteratforståsomenwebbase-retdagbogellerlogbog.Blogtekno-logienskendetegnerdenomvendtekronologi;dvs.atdesidstenyheder–kommentarerellerindlægstårøverst/først.Bloggen’ejes’almin-deligvisafénejer,derpostersinekommentarersomienslagsvirtueldagbog.Menbloggenkanogsådrivesifællesskab,somviserdetieksemplernefradeherundersøgteeksperimenter.Etandetafbloggenskarakteristiskekendetegnermu-lighedenforatkommenterepådetpostede.Indholdetvarierertypiskfrapersonligeindlæg(dagbog)overpolitiskeindlægtiltematiskediskus-sionerometbestemtemne.Pådenmådekanmansigeatderervedatudviklesigenslagsblog-genrer:de-batbloggen(hvorfxaktuelleemnerdebatteres–fxblog.politiken.dk),rejsebloggen(enslagsrejsedag-bog,somoffentliggørespånettet),temabloggen(fxomaltfrae-læringtilkagerellermode).Ogderkansikkertidentificeresflere.Omblog-genskriverDohnogJohnson:en blog [er] en form for virtuel dagbog, der muliggør et personligt udtryk i forhold til holdninger og synspunk-ter, men som i stigende grad også anvendes af grupper til diskussion af bestemte emner. (DohnogJohn-son2009:59).Dettestemmergodtoverensmeddenmåde,somordetblogogsåharsnegetsigindivoreshverdagssprogpå;hertalerviombloggingsomenaktivitet,hvormanudtrykkersigpersonligtpånettet–ogdetteåbneropforenheltcentralproblematik,somviserianalysenafdeblogs,derereksperimenteretmedidetteprojekt:forholdetmel-lemholdningerogsynsningerpådenenesideogfagligediskussionerogfagdidaktiskeproblemstillingerpådenandenside.Dettevendervitilbagetil.

Bloggenerenafdeweb2.0-tek-nologier(12),sommangebådeundervisereogstuderendevilhave

kendskabtiliforvejen.Udfordringenvedbrugafhverdagsteknologiersomlæremidlerer,atfåekspliciteretdefor-dommeellerfor-ventninger,sommanalleredehartilteknolo-gien.Nårlæreruddannerenind-dragerbloggensomlæremiddelipraktikundervisningendrejerdetsigsåledespådenenesideomatfåekspliciteretsinefor-forståelserogpådenandensideomatenhver-dagsgenstandmedegnerutiner,transformeresindietlæringsregi.Hvilkeovervejelserdettekræver,vendervitilbagetilsidstiartiklen.

Hvad og hvorforAktivitetsaspektetvedrørerhvadderfaktiskgøresmeddetfunktionellelæremiddel.JensJørgenHansenpointerer,ataktivitetsaspektet–hvadvigørmedlæremidlet–ikkekanskillesfralæringssammenhæn-gen:

For at beskrive mobiltelefonen som et funktionelt læremiddel er det ikke nok at beskrive alle dens fortrinlige tekniske egenskaber. Det er heller ikke nok at beskrive alt det, vi kan gøre med den, såsom at kommunikere, tage billeder, høre musik, optage lyd, bruge den som GPS, spille spil, optage film, udreg-ne regnestykker osv. Det afgørende er, hvad vi gør med mobiltelefonen i en bestemt læringssammenhæng.(Hansen2010:67).

Skalviheltkortbeskrivehvadlæreruddannereogstuderendegøridisseeksperimenter,erdetkortesvar,atdeblogger.Menservidetienlæringssammenhæng,måviundersøgehvadlæreruddannerogstuderendegørmedhvilkenhensigt.

Idegennemførteeksperimenterbetyderdet,atviikkekansepåbloggenuafhængigtafdenellerdeintentionersomlæreruddannerenharmedbrugafbloggen,nemligatetablereellerfacilitereentætterekoblingmellemlæreruddannelseogpraktik.

Koblede konteksterkarstengyntheranvenderbegrebetkoblede konteksteromundervis-ningsdesigns, der synkront kobler den praksis, der er på uddannelses-stedet, med den praksis, som er i professionen.(gynther2010).(13)Nårvianvenderkobledekontekstersommetaforher,gørvidetienpåmangemåderlægmandsagtigogpragmatiskforståelse:Atkoblekontekster(seminarieundervisningenogpraktikken)erdenudfordring,somlæreruddannernesøgeratoverkommevedbrugenafbloggensomfunktioneltlæremiddel.Måletsynesatværeenhøjeregradafintegrationafteoriogpraksisogfor-ståelsensynesatliggeiforlængelseafgynthersbegreberomundervis-ningsdesigns,dersynkrontkoblerforskelligekontekster.(14)

Danskhold i praktikkenInedenståenderefereresdertiltoforsøg,hvorlinjefagsstuderendeidanskharværetipraktik.DeteneergennemførtiPOL-projetetafTomSteffensen(UCSjælland)ogbeskrevetienprojektrapport,derfindespåPOL-projektetswiki–sehenvisninginoten(15).Detandet,somikkeeretformaliseretprojekt,menmereudtrykforalmindeligeksperimenteren,ergennemførtafPernilleMadsenogenafdenneartikelsforfattere,Svengerken(UCSjælland).

UnderoverskriftenWeb2.0-me-dieridanskundervisningenangiverTomSteffensenforholdetmellemundervisningspraksisilærerud-dannelsenogpraktikkensomdendirekteanledningtilforsøgetmedweb2.0medieriundervisningen:Den professionsfaglige udfordring handler om at finde veje og metoder til at styrke sammenhængen mellem den faglige og fagdidaktiske teori, der læses på læreruddannnelsen, og den undervisningspraksis, de studerende oplever i deres praktik.(Steffensen2010:1).Ieksperimen-



tetindgårtredel-forløb:1)kanonipraksismedbrugafwiki,2)Bloggensomlæringsredskabog3)Videoogmultimedier.Vikoncentrererosheromforløbetmedbrugafblog.

TomSteffensensharfølgendeop-læg:For at de studerende løbende kunne reflektere over oplevelser i deres praktik med deres medstude-rende og på den måde også bevare kontakten til studiemiljøet, lagde jeg op til, at de studerende en gang om ugen skulle opdatere deres blogs med en kort praksisfortælling, som efterfølgende kunne læses og disku-teres af de medstuderende. Håbet var, at den enkelte studerende på den måde allerede i løbet af sin praktik ville kunne indkredse nogle interessante cases og problemstil-linger, som ville være velegnede til efterbehandling i professionsopga-ven. (16)Mendetvisersigikkeatværesåletatfådestuderendetilatbrugebloggen.TomSteffensenskri-ver:Af forskellige årsager viste det sig desværre kun at være ganske få grupper, der tog den mulighed til sig, og derfor opstod der aldrig et egentlig diskussionsforum. Det handler bl.a. om motivation, hol-dets størrelse (kun 13 studerende), og en vis mæthed i forhold til de mange forskellige opgaver og krav, de studerende bliver mødt med.”(17)Detergivetvisrigtigt,atderskaludvisesenvisforsigtighedmedblotatlæggeflereopgaverovenpådeafrapporteringsopgaver,deriforvejenliggeriforbindelsemeddestuderendespraktik,ogdeterderforvigtigtatfåetableretensolidsammenkædningaff.eks.professi-onsopgavenogdeløbendeskriftligeoplevelserogrefleksioneriblogs.

IMadsensoggerkensforsøgforsøgtemanatstyredebattenvedpåforhåndatfastlæggeafnogletemaer.Temaerneblevfastlagtisamarbejdemeddestuderendeogfikbl.a.derforenmerealmenenddanskfagligkarakter.Temaernevar:

• Atbliveaccepteretsomlære.• Elevforudsætninger.• Ledelseogudviklingafklassens

socialemiljø.• Lærerensopgaverogansvar.• Målsætningogevalueringaf

eleverneslæring.• Pædagogiskeudfordringer.• Samarbejdemedelever,foræl-

dre,kollegerogandreressour-cepersoner.

• Sjoveoplevelser.

Formålethermedvaratfastholdedestuderendepånoglefokuspunk-terogdermedgørekommunika-tionenmeresmidig.Spørgsmåleterimidlertid,ommanhervedogsåkomtilatøvevoldmodlæremidlet,idetdetdervedikkeadskillersigvæsentligtfraf.eks.enalmindeligkonference.

Detindhold,somblevresultatet,havdeividtomfangkarakteraffortællingeromspredteoplevelser,somformangesvedkommendefintkunnehaveværetplaceretunderoverskriften”sjoveoplevelser”

Idetheletagetvardetdemegetnære,menikkeirrelevanteproblem-stillinger,derblevtagetop,fx:

Møder i folkeskolenJeg har været til møde. Hold da

ferie, hvor er der mange grupper. År-gangsteam, primærteam, fagteam, faseteam, fagudvalg og LP-grupper, det er ikke mærkeligt, at der ikke er mere undervisningstid til eleverne. Og midt i alt denne forventningsaf-stemning til hinanden, sad jeg og tænkte, ”Hvis bare jeg kan få lov til at undervise, det er jo derfor jeg ville være lærer”

Klogere blev jeg da, der er kom-met en ny overenskomst, hvor der ændres på forberedelsesfaktoren, den hedder nu 2,18. Og i den er indeholdt, mødedeltagelse, forbe-redelse til lektionerne og div. Det er utroligt, hvor meget fnidder det kan give!

Eller:Hygiene - en lærers ansvar

og opgave? En elev i 8. B spørger pludselig

vores praktiklærer om de ikke snart kunne holde klassens time/klas-sesamtale. Jeg tænker - ”Fedt, at en elev tager initiativ til dette. Hun vil sikkert snakke om mobning, støj i klassen el. lign.” Men nej - hun vil høre om de ikke kunne snakke om hygiene, fordi der er nogle af de andre der lugter, og det er altså bare ikke særligt lækkert, når man sidder i samme lokale. Og når nogle af drengene løber på gangen, så sveder de jo og det lugter. Og hun mente jo at man sagens kan tage et bad og huske at bruge deo. Prak-tiklæreren havde meget svært ved at tage hende seriøs, men endte med at sige, at det kunne de da godt. Jeg havde også svært ved at tage forslaget seriøst, og havde nok valgt ikke at bruge tid på at snakke om det. Jeg mener ikke, det hører med til en lærers ansvar og opgave - det at skulle snakke og diskutere sved, lugt og hygiene med eleverne i klasserummet - men evt. give ordet til eleven inden start på undervis-ningen. Så kan eleven selv opfordre sine klassekammerater til at tage et bad og købe en deo. Men - er hygiene en lærers ansvar og opgave i en 8.klasse?

Hilsen Gxxxx

Ogsåledesfortsætterdiskus-sionenomhygiejne,småsucceseriundervisningen,efterspørgselefterideerogmaterialeoglignende.Altsåumiddelbartnogleretalmindeligeogjordnæreproblemstillinger,somogsådebatteresiethverdagssprogogikkeumiddelbartbliverløftetopsomenmeregenerelproblemstil-ling.Mensamtidigproblemstillinger,somhørermedtilovervejelseroverlærerensopgaverogansvar,ogsomnyelærereangiver,atdeførstskaltilatfindesvarpå,nårdebegynderijobbet.

Detematiseredeproblemstillingerkanderforindgåiefterbehandlingen



afpraktikkenpålæreruddannelsenogderigennemtilføresbegreberogteori.Mendermedmistesogsådensamtidighed,somellerskarakteri-serermediet-bloggensmulighedfordenumiddelbarereaktion,jf.gynthersindkredsningafkobledekontekstersomundervisningsde-signs,dersynkrontkobleruddan-nelsespraksisogpraksis-praksis.

Endeligerdetogsåtydeligt,atlærernehavdevanskeligtvedathåndtereogforholdesigtildenløseogassociativedebatform.Derkommerganskefåindlægherfraogefterfølgendeharlærernegivetudtrykfor,atdefandtdetvanskeligtatbringestruktur,begreberogteoriindidebatten.

HistoriebloggenPåUCSyddanmarkharenlærer-uddannerogetholdstuderendemedlinjefagihistorie,somskulleibedømmelsespraktik,valgtateksperimenteremedbloggensomenmulighedforatdestuderendekan,somunderviserenudtrykkerdetholde kontakten med seminariet ved lige.

Rammenomkringbloggenvar,atdestuderendeskulleprodu-cereetantalindlæg(ikkenærmeredefineret)iløbetafderespraktik(deltagelsespligtigopgave).Underoverskriften/titlenpåbloggen”Hi-storiepraktik2009Haderslev”stårfølgendeimanchetten:Her kan I/du komme med refleksioner over prak-tikken i historie. Samt komme med kommentarer, løsninger og input til din medstuderendes refleksioner over praktikken i historie. Og KUN det.Vivedikke,hvilkeovervejelser,derliggerbagunderviserensordvalg–ogderforberorfortolkningenalenepåanalysenafteksten,somdenfremstår.Mankanspørge:Hvaderdetoverordnedeformål?DohnogJohnsenskelnermellemfemhoved-typerafformål:

• Faglig(emne-/indholdsmæs-sig)forståelse–delærendesforståelseaffagligebegreberellerproblemstillinger.

• Opøvelseogudøvelseaffagligefærdighederoggenerellekom-petencer–fxsprogligformule-ringsevne,retoriskargumentati-onsteknikellerlign.

• koblingafuddannelsensfagligeemnerogerfaringer/videnfraandresammenhænge–fxinddragepraksiseksemplertilforståelseafteori,nuanceringaffagligtbehandledeemnerudfrakonkreteeksemplerfra’virkelig-heden’.

• Tværgående(proces)vejled-ningsfunktion–vejledningomstudie-ogerhvervsvalg(en”brevkasse”).

• Rumforpersonligtudtryk,ikkenødvendigvisfagligtrelateret–destuderendesfrirum.

UnderviserensunderstregningafatindlæggenekUNskalvedrøreprak-tikkenihistoriekunneindikere,atfaglig forståelseerformålet.Atdeterrefleksioneroverpraktikkenderericentrum,kandogogsåpegepåkobling af uddannelsens faglige emner og erfaringer/viden fra andre sammenhængesommålet–udenatdetdogeksplicitfremgåromdetdrejersigomatinddragepraksisek-semplermedhenblikpåforståelseafteori,diskussionafteoriernesudsigelseskraftirelationtilerfarin-gerneipraktikkenellerlignende.Samtidigopfordrerunderviserendestuderendetilatkommentereogtilatkommemedløsningeroginputtilmedstuderendesrefleksioner.Løs-ningeroginputkunnesignalere,atdestuderendeforventesatkommeudforenrækkesituationer,hvordeikkekanforventeat’løsningen’ergivetpåforhånd;medHannekatrinekrogsrupsord,kanmantaleom,atdenstuderendevilmødevilde problemer,dernetopkrævermereendtekniskeløsninger.

Underviserenerpådenenesidemoderatorafbloggenidenforstand,athaniførsteomgangvælger,atdeterham,dersorte-rerogkategorisereralleindlæg.Islutningenafoktober(småtomånederhenneiforløbet)vælgerunderviserenimidlertidatgørealletiladministratorerierkendelseafathanikkekannåatfølgemedogka-tegoriserealledeindlæg,dertikkerindpåbloggen.Somudgangspunktharunderviserenvalgtatbloggeneråben/offentligtilgængelig,menalleredemegetkortindeiforløbetvælgerunderviserenatgøreblog-gentiletlukketforum:Jeg har gjort, så det kun er os som kan læse vo-res blog. Håber det betyder at I nu for alvor, tør kunne ud af ”skabet”.. Oghvismanalenevurdererudframængdenafindlæg,mådetsigesatlykkes;efterbloggenlukkes,vok-serantalletafindlæg.

Nårvilæserdestuderendesindlæg,erdetheltoverordnedeindtryk,derstårtilbage,atmangeindlægerforankretidetkonkretehandlingspressomlærerenopleverihverdagen.Detgælderdenhandlet-vang,somenundervisningssituationudgør,menogsådetpres,dererforatforholdesigtilogkunneagereudfraenrækkealmenelærerkom-petencer(attackleuroligebørn,motivation,lærerrolle,klasseledelseosv.).Destuderendeefterlysertipsogtricks,godeideerogvilmegetgernetrækkepåandreserfaringer.

Dererikkeumiddelbartnogetdertyderpå,atunderviserenpåforhåndmerepræcisthargjortsigforestil-lingeromaktiviteternepåbloggen.Umiddelbartkanmansige,atop-dragetharværet,atdestuderendeskulleproducereenrækkeindlægompraktikken–menatdetikkenærmereerindkredsethvilkenformdisseaktiviteterskalhave;brugenafvendingersomatdestuderendekankommemedkommentarer, løsninger og input giverikkeegentligformellerretningforindlæggene.



Praksisfortællinger(18)kunneværeeteksempelpåenform;debatind-lægetandet.Derkunneogsåværelagtoptildiskussionafetbestemtfagligtellerfagdidaktiskemne.Detserikkeudtilatværetilfældet.

Somettypiskeksempelfrablog-genpåsådanenproblem-løsnings-dialogkannævnesfølgende:

Leneskriver:Jeg har fået lidt styr på de andre klassetrin, men mangler nogle ideer til min 7. klasse. I må meget gerne komme med forslag til emner. –ogseneresammeaftentikkerhjælpenindfraMetteline:Hi Lene - jeg sidder lige med emnet ”Den sorte død”, som jeg forbereder for en 7. klasse. hvis du er interes-seret, så sender jeg det jeg har lavet indtil nu.OgHPspørger:Jeg skal lave et oplæg til eleverne i historie om brug af internetsiden danskhi-storie.dk som skolen har købt sig til, samt til siden danmarkshistorien.dk som er et gratis site. Disse sider er god rent informationsmæssigt, men ikke så spændende interaktivt. Er der nogen af jer der har kendskab til cd-rom materiale der kan bruges i undervisningen som eleverne selv kan stå med?Deterfredagaften–ogalleredelørdagmorgenmelderLottasigpåbanenmedforslaginspireretafCooperativeLearning.Menunderviserenkommentererogså,bl.a.vedatstillefølgendespørgsmål/forslag:

Det vigtigste er vel hvilket sigte du har med din undervisning. Er det f.eks. færdigheder eller kundskaber du går efter? Eller skal de lære at forholde sig kildekritisk til den viden/information de møder på nettet?

Hvis det er det sidste, kunne du lave en slags skattejagt, hvor elever-ne skal finde f.eks. 5 informationer, som de så igen skal finde tre andre steder, der siger det samme.

Destuderendefortællermegetkonkretomhvaddevilgøre–medfokuspåhandlingerogaktivite-ter–ogsåanbefalerdematerialer,lærebøger,netsider,spørgsmåltyper

ogorganiseringsprincipper.Mendedelerogsåoplevelser–

bådegodeogdårlige.Dettefylderdogomfangsmæssigtlangtmindreendovenstående.Eteksempelpåetsådantfølelsesmæssigtengage-retindlæger:

Det skal til slut siges, at lærerin-den ikke har udtalt sig eller evalueret dagens undervisning, men vi var i gruppen enige om, at det var gået helt forrygende, så jeg kan kun sige, at dagen i dag markerede lærerjob-bet som verdens bedste job! Mankansigeatdenstuderendeherstil-lersigfrem–ogdervedogsåbrugerbloggentilatfremstillesigselvsomenprofessionel.Derer(igenerdetfå,mendeerder)ogsåeksemplerpåatdenstuderendepositionerersig–ogprovokererelleropfordrer/prøversigselvaf,fxvedislutningenafetindlægatskrive:bliv forarget, provokeret osv.- eller metakommu-nikerer ala: Det virker måske meget amerikansk, men… Dettekansessomenmådehvorpådenstude-rendeogsåbrugerbloggentilatfremstillesigselvsompraktikkerogprofessionel.

”Vi har sejret ad helvedes til”Sådanskriverlæreruddanneren(medensletskjultreference)påbloggenogmenerhermed,atderersåmangeblogindlæg,athanikkeselvkanoverkommeatværeene-administrator.Hvissucceskriterietsåledesermangeblogindlæg,måbloggensigesatværeensuccesidetteforløb.Idanskforløbenesåviimidlertid,atundervisernehavdesværtvedatfådestuderendetilatproducereretmangeindlæg.Nårdetgælderhistorie-bloggen,erdetværdatbemærke,atmangeindlægikkebloterenkeltståendeytringer,menatmangeindlægharmellemenogseks-syvkommentarer.Detbetyderatdestuderendefaktiskfor-holdersigtilderesmedstuderendeindlæg.Deterogsåherundervise-renoptræder(irollensomkommen-

tator).Ikkesystematisk,menhanmeldersigindimellem(somviharvistovenstående)påbloggenvedatkommentere–menaldrigvedatstilleopgaverelleropdrag.Udenatnaglekonklusionenaltforfast,kanmansige,atviidestuderen-desgensidigekommentarerfinderansatsertiletpraksisfællesskab.

Demangeblogindlægkansessomudtrykfor,atdestuderendefinderbloggenrelevantellerinteres-sant.Afdestuderendesevalueringafbloggenfremgårdet,atdetillæg-gerbloggenstorværdi;destude-rendeopleverdensommeningsfuld.Ogmåskeernetopdenmanglende(udenatdetteherskalsessomennegativkvalitet)formgivningafbloggenogindlæggenemedtilatskabeejerskabfordestuderende?Mankangodtantageatbloggenhervedbyggermeredirekteviderepånoglemuligeerfaringer,somdenstuderendekunnehavemedblogs(hverdagserfaringer).

Etsidsteperspektivsomviviltagefati,erspørgsmåletomhvor-danbloggentænkesintegreretmedandrelæringsaktiviteter.Idetandetblogindlæg(stadigunderintroduk-tiontilbloggen)skriverundervise-ren: I skal derfor være klar over, at de indlæg som I kommer med, IKKE er jeres, men VORES.Dettekunnelæggeoptilatbloggenvaratbetragtesomenstortekst,dervillekunneanalyseresogdiskuteresidenefterfølgendelinjefagsundervis-ning.Viharikkedata,derfortællernogetom,omdetfaktiskertilfældet–omunderviserogstuderendegørblog-tekstentilgenstandforanalyseogdiskussion.Entekst,derikkedokumentererhvaddererforegået,menhvaddenstuderendeharople-vet,tænktover,overvejetogværetoptagetafiforbindelsemedpraktik-ken.Ogherkanvivendetilbagetilbloggenspotentialesomfunktioneltlæremiddel,derbyggerpådenstu-derendeshverdagserfaringer,jfatvihertidligereharskrevet,atbloggeni



hverdagenbetragtessomenartvir-tueldagbog,atweb2.0-indholderkarakteriseretvedatværebruger-genereretogatvikenderbloggingsometfænomen,hvordethandleromatkunneudtrykkesigpersonligtpånettet.

Hverdagssprog – fagsprogNetopdetpersonligefremståridesprogligevalg,somdestuderendebevidstellerubevidsttræffer:fagligeogfagdidaktiskeproblemstillingerbehandlesisammesprogsomproblemermedpraktiklærerel-lerhygiejnei8.b.Hvordanskalvifortolkedette?Atdestuderendeersunketnedipraksisoghverdagenshandletvang?Atdestuderendeikkeopleveratkunneanvendederesteoretiskeviden?Atbloggenikkeerenmuligkoblingmellemkonteksterfordikoblingenbanaltsagtkunløberdenenevej?Omvendterder,ihvertfaldihistoriebloggen,megetenergiogmegetdiskussionslyst.Hvordankandetforklares?Oghvilketpo-tentialesomfunktioneltlæremiddelliggerheri?

Ievalueringenafdanskbloggenfremgikdet,atlærerne(seminarie-underviserne)havdehaftvanskeligtvedatfølgedenoftespringendeogassociativestilpåbloggen.DagrunkibsgaardSjøhelle(Sjøhelle2007)harisitprojekteksperimenteretmeddialogenogsprogetiensåkaldt’decentrallæreruddannelse’,enuddannelsesform,derminderomdeerfaringerderergjortbådeiUCSyddanmarkogiUCSjællandmedforskelligeformerfornetbaseretlæreruddannelse.Sjøhelleseksperi-menterbyggerikkepåweb2.0-tek-nologier,menundervisningie-base-redelæringsrum,LMS-systemer.Enførsteautomatreaktionpåbloggenshverdagssprogkanværeatdestuderendeikkeerfagligtogteore-tiskreflekteredeomderespraksis.Dennetypeautomatreaktionererimidlertidikkeinteressanteidennesammenhæng,hvordetdrejersig

ompotentialetilæremidlet.Sjøhelleargumentererfor,athunisineeks-perimenteribegyndelsen(!)bevidstkommunikererihverdagssprog.Måleterheratfådestuderendetilatfølesigtilpasidete-baseredeklasseværelse.Mendererogsåetvidereperspektiv;Sjøhelleskriver:

I egen skriving som norsklærer brukte jeg skriftspråklige virkemidler supplert med tegn og emoticons. Intensjonen var få fram en lærerper-sonlighet studentene kunne føle seg bekvemme med som nettstudenter. Det gjaldt å tilpasse diskursen til situasjoner som oppsto når studen-ter var i dialog med hverandre – å framstå med norskfaglig autoritet i det ene øyeblikket og være peda-gogisk pådriver, stillasbygger og konfliktløser i det andre. Gjennom nettdialogene framsto jeg som mo-dell for studentene: som norsklærer forankret i et læringssyn jeg forsøkte å praktisere i samhandling med stu-denter, og som skrivende fagperson og pedagog.(Sjøhelle2007).

Dethoveddilemmasomkommertilatstå,er,ombloggensnaturertildeumiddelbarehverdagssprogligedagbogsoptegnelsermedumid-delbarehverdagssvar–elleromdeneretmediumhvorigennempraksi-serfaringerkangørestilgenstandformeresammenhængendeogteoretiskebelysninger.Hvisdenmåde,sombloggenmuliggørdemeresammenhængendeogteoretiskebelysningerpå,ervedatdestuderendebloggeripraktikken,ogatdennetekstsåefterpraktik-kenbrugessomentekst,derkananalyseresogteoretiskbelyses,hvoriadskillerbloggenogdensmulighedersigsåfradepraktiklog-bøger,sommangestuderendegennemdesidstemangeårharførtipraktikken–altsåsatpåspidsen:kanweb2.0-bloggennoget,sompraktiklogbogenikkekan?Medudgangspunktivoresdata,vilmankunnesige,atenvæsentligforskel

mellempraktiklogbogenogblog-genmåværedendialog,deropstårmellemdestuderendemensdeeripraktik.Isærhistoriebloggenviser,atdestuderendeividudstrækningkommentererhinandensindlæg,kommermedløsningsforslagosv.Indlæggeneliggerikkeblotsomperlerpåensnor,menforholdersigtilhinandengennemkommentarer,ideeroghenvisninger.

Refleksion i, over, underIafsnittetomdetoverdner–ud-dannelsenogskolen–spurgtevi:kanogevt.hvordankannyelære-midlerskabevilkårfordentrans-formationsproces,derskaltil,foratteoretiskvidenkanomformesogvirkesomenkompetenceipraksis?Ogmedvalgetafmetaforenkobledekonteksterforestilledevios,ligesomlæreruddannerneieksperimen-ternehargivetudtrykforatforestillesig,atbloggenspotentialevar,atdestuderendeumiddelbartkunnekommunikeretilogmedstuderendeogundervisereomoplevelseroghændelseripraktikkenogatdettebetød,atdisseoplevelseroghæn-delserumiddelbartkunnegørestilgenstandforfællesrefleksion.Dererikkenogetivoresanalyse,dertyderpå,atdetumiddelbartsker.

Ogsetilysetafdegennemførteeksperimenter,erdetmåskehellerikkedet,dererbloggenspotentiale.Somviogsåharrefereret,talerBodilNielsenom,atdestuderendeskalundervisesiatbevægesigfradetkonkretetildetabstrakteplantalrigegangegennemderesuddannelse.BodilNielsenargumentererfor,atdestuderendeipraktikkenreflektereroverdennebevægelse.Emmerikkritisererdettemedudgangspunktiforestillingenompraktikkensomenmesterlærestituation:

Nielsens [Bodil] efterlysning af en gennemgående eksplicitering af den tavse viden er en misforståelse af pointen med at være i praktik. Uanset hvor reflekterende alle parter



i praktikken er, så er verbal reflek-sion en afstandtagen til selve den praksis, som praktikken søger at ef-terligne (Schön 1983:138). Dermed synes Nielsens ønske om refleksi-onsarbejde i praktikken at gøre faget mere kunstigt end nødvendigt er. Problemet for enhver der er i praktik er, at kunne håndtere unikke situati-oner, og problemet med at øge den akkomodative refleksion er at fjerne det unikke, fordi man på afstand mister gengivelsen af situationen.(Emmerik2007:11)

Satpåspidsen,kanmansige,atderheriliggerendiskussionafbanaltsagthvornårdenstuderendeskal(teoretisk)reflektereoversinpraksis.I,underellerefterpraktik-ken?

Bloggen som kobling mellem kontekster?

Detfunktionellelæremiddelska-rakteristikaernetop,atdetertomt–didaktiskmåunderviserengøreklartforsigselv:hvadviljegopnåmedbrugafdettelæremiddel(hvorfor)oghvordanskallæremidletssåero-bres,bebosogfyldesud(hvordan)foratnådette?Voresanalyserviser,atmankanforestillesigbloggenpåmindsttoforskelligedidaktiskesæt,deradskillersigfrahinandenmht.tid(hvadskerhvornår)ogroller(studerendesogundervisers)–senedenstående.Beggesættagerudgangspunktidet,derpåbag-grundafanalysernefremstårsombloggensumiddelbarepotentiale:sompersonligtrefleksionsmiddel.Ibloggingenskriverdenstuderendeomdeoplevelser,erfaringer,udfor-dringerosv.han/hunmøderipraktik–ogpådenmådekanlæremidletnetopværemedtilatmaterialiseredenstuderendeserfaringer.Materia-liseringenersamtidigeneksterna-lisering,dergørdetmuligt,atgøreerfaringer,oplevelser,spørgsmålosv.tilgenstandfordiskussionogundervisningogdermedfornyeerkendelser.gennembloggens

rutine(jfdetindledendebegrebomhåndteringenafhverdagsteknolo-giergennemhverdagsrutiner)fårdenstuderendeverbaliseretsineumiddelbareerfaringerogstillerdemtilrådighedforoffentligdebat(undervisning).Dermedkanbloggenpotentieltetableredetmedierenderum,hvordenstuderendeharmulighedforatfastholdepraksis,italesættepraksismedhenblikpåatkunneforstådenne.(19)

EnvejkunneværeatfølgeSjøhel-lesforståelseafunderviserensomrollemodelogstilladsbygger;Sjø-helletaleromatfremståsommodell for studentene: som norsklærer forankret i et læringssyn jeg forsøkte å praktisere i samhandling med studenter, og som skrivende fagper-son og pedagog.Dettekræver,atunderviserenaktivtdeltagerpåblog-gen,selvbloggeromsinetankeromdet,somdestuderendepo-ster.Dettekanfxværevedatstillespørgsmåltildestuderende,vedathenvisetilrelevantlitteraturellervedudfraegetståstedatsvarepådeproblemerogspørgsmålsomlæg-gesfrem.Dettevedrørerimereendenforstandtid:Delssamtidighedmeddestuderende:underviserenskalvisesigpåbloggenløbendeogdelstidforståetsomatdetfaktiskviltagetidatinvolveresigidennegradidestuderendesindlæg.Herunderviserunderviserensåatsigemensdestuderendeeripraktik.

Enandenvejkunneværeatladedestuderendebloggeløsipraktik-periodenogefterfølgende(ilinje-fagsundervisningogundervisningenidepædagogiskefag)atgøredenneteksttilgenstandforanalyseogrefleksion–athævedekonkreteerfaringertilgenerelleproblemstillin-ger,derkangørestilgenstandogsåforteoretiskdiskussion.Idettesætkanmansige,atdermåskeligefremerenpointeiatderskalværefor-skelpåkommunikationenibloggenogilinjefagsundervisningen.Blog-generkarakteriseretvedathave

fokuspåhandling–tipsogtricks,aktuellehandlingsudfordringer,mensdetermuligtatreflektereheroverilinjefagsundervisningen.Herkanmansigeatunderviserenundervi-serefterdestuderendeharværetipraktik–ogatpointenkunneliggeiusamtidigheden–afstandenmellemerfaringogrefleksion.

Problemer, potentialer og per-spektiver

Ogmankunnefortsætte:praksis,praktik,professionslæring,pro-fessionsdidaktik,professionalitet.ProjektetProfessionsdidaktikoglæremidlertogudgangspunktienantagelseom,atlæremidlerspillerenvæsentlig,menikkealtidsynligrolleiprofessionsuddannelserne.Hvadergodeprofessionslæremid-ler?Projektetsegetsvarmåvære:Deterlæremidler,derfacilitererprofessionsfaglighed.JensJørgenHansenskriveriprojektetsindleden-demetaartikel,atProfessionslæring er de metoder og læringskontekster professionsuddannere benytter til at udvikle de studerende profes-sionsfaglighed.(Hansen2011).Iblog-eksperimenterneerlærings-kontekstenpraktikrummet.Menenblogerikkeenmetode.Enblogeretfunktioneltlæremiddel,ogdenmådevikansamleanalysenogfortolkningenafeksperimenternemedbrugafblogsipraktikken,ervedatskitseredeansatsertilenmetode–enblog-i-praktik-metode,somandrelæreruddannerekanladesiginspirereaf.

Udgangspunktetvaretproblem:teori-praksis-problemet.Uddan-nelsensteoretiskevidenkanikkeumiddelbartoverførestildenprofessionellepraksisforståetsomkonkretesvarogredskaber.Teorienharderimodmulighedforatudgøreenreflektionsramme;dengiverdestuderendenogetatreflekteremediforholdtiloplevelserogerfaringeripraksis.

Nårvilæserbloggen,erdetsom



attrædeindpåetlærerværelseietalmindeligtti-frikvarter:læreretalersammenomsmåogstoreproblemer–detkanværeumotive-redeelever,efterlysningeraftipsogtricks,mendetkanogsåværestorespørgsmålsomhvad er historiefa-gets berettigelse–mansamlesietfagligtfællesskab,hvordeterselv-klartathistoriefaget(forlinjefags-studerende)harenstorberettigelse,menhvordeogsåmåforholdesigtilhvordanmankanbegrundefagetoverforeleverne.SomdetfremgårafundersøgelsenNy lærer i arbejde erdetikkepålærerværelsetiti-frikvarteretmaneksplicitdisku-tererteori–mendetbetyderikke,atmanikkehandlerpåbaggrundafenteori.Ogmåskeerpotentialethellerikke,atderskaldiskuteresteoriiti-frikvarteret,menatfrikvar-terssnakkenkanfastholdes,såmanpåetefterfølgendemøde,fornuatbliveiskoleanalogien,kananvendeteorienianalysenogdiskussionenafhverdagensoplevelser,hændel-seroghandlinger.Herlæggesaltsåoptilenvekselvirkningmellemdetkonkreteogdetabstrakte–ogatabstraktionengårgennemteoretise-ringenafdetkonkrete.

Viharikkedata,derfortællernogetomhvorvidtlæreruddan-nerneog/ellerdestuderendeindeneksperimenterneerfortroligemedblogs.Erbloggenfaktiskenhver-dagsteknologifordeuddannereogstuderendesomheranvenderblog-gen?Detvedvisomsagtikke.Nårvikarakterisererbloggensomenhverdagsteknologi,erdetaltsåudfraenmerealmenkarakteristik,ogsomsådanerbloggenkendetegnetvedatværeetstedforperson-ligeholdningerogoplevelser.Nårlæreruddannerenvælgeratanvendebloggensomkommunikationsplat-formkanmanaltsåforestillesigatdennebrugentenkanbyggemegetdirekteviderepåhverdagsbrugen–ogdermedværeetsted,hvormanposterdaglige(ellerihvertfald

hyppige)tankerogfølelseriforholdtilkonkreteoplevelser(småogstorespørgsmål).Dissekansåseneregørestilgenstandformeresyste-matiskogteoretiskrefleksion.Elleruddannerenkanvælgeateksplicite-reenandenbrugafbloggen,somvifxseransatsertilidanskbloggene,hvoruddannerne(isamarbejdemeddestuderende)havdevalgtenfaststruktureringafbloggen.Nårmanserpåeksperimentetpåanalytiskafstand,kanmansige,atuddan-nerneherlagdeoptilnoglefagligerutiner,sommåskeikkebyggerviderepåhverdagsrutinerne–ellerrettereatdetikkeerekspliciteretforblogbrugerne(hverkenlærerud-dannerenellerdestuderende)omogevt.hvordandefagligerutineradskillersigfrabloggenshverdagru-tiner(atdeterandrerutiner,derlæggesoptil,sesbl.a.afuddan-nernesformuleringafatdetoplevessomvanskeligtatfølgebloggensassociativekommunikationsform).Detsesogsåaflæreruddannerensoplæg;herlæggesoptilakademi-skesproghandlingersomreflektereoverogdiskutere,menresultatetbliver,atdestuderendenedskriveroplevelserogkommenterer.Dettevedrøreraltsammendetcentraleprofessionsdidaktiskespørgsmål:Hvadvilvimedbloggen–oghvor-dangørvisådet?

Atanvendekoblingsmetaforenerikkeudenulemper.Atkoblenogetkanienmerepragmatiskforståelsekommetilatsignalereathererenteknik,bloggen,nuhandlerdetblotomatfindeetkoblingspunktogpling,såsidderdender.Påbaggrundafdehergennemførteeksperimenter,kandetseudsomombloggenskoblingsmulighedførstogfremmesterdialogen,delsdenløbendekommunikationmellemdestuderende(ogunderviseren)mensdestuderendeeripraktikogdlesdialogenmedudgangspunktiblogtekstenefterdeharværetipraktik.Medenletomskrivningkan

mansige,atdetafgørendeerhvadvigørmedbloggenipraktikken.Virunderderforafmednoglebudpåspørgsmål,derforhåbentligudfor-drerdennebrug.(20)

Forslag til didaktiske overvejelser i forbindelse med brug af blogMål• Hvorforblog(ogikkeetandet

læremiddel)?• Hvaderformåletmedbloggen?

Ideherundersøgteeksperimentervarmåletialletilfældeatbringeteoriogpraksis–elleruddannelseogpraktikiettætteresamspil.Atdestuderendeskullereflektereoverde-respraktikmeddetformålatstyrkederesprofessionsfaglighedgennematbringepraksisinditeorienogteorienindipraksis.Bagvalgetlåenforestillingomatetableringafenkoblingogsamtidighedkunnestyrkedettesamspil,ogatblog-genkunneværeetvelegnetmiddelhertil.

Indhold • Hvadskalderbloggesom?

Somviharredegjortfor,kanmanlidtfirkantetspørge:erbloggenetsted,hvorpersonligeerfaringeromalthvadderiprincippetharmedpra

tidsskrift for lÆremiddeldidaktik · 2012. 8. 2. · ning, dvs. en undervisning som var sikret mod...

Documents