TEMAHMI

Human Machine Interface

T I D S S K R I F T F O R D A N S K A U T O M A T I O N S S E L S K A B

03 • 2013 • AUGUST

2 Produktivitet skaber vi mellem mennesker og maskiner

3 Grunddesign af operatør HMI hos CP Kelco

4 Operatørinformation i CP Kelco’s nye HMI system

5 App’s til professionel brug

6 Fremtidens HMI er mærkbar

8 Konference: Smartere HMI kan forbedre din

virksomheds KPI’er

9 HMI udenfor fabrikken

10 Matematik og visualisering giver overblik over myriader af data

12 Et projekt er meget andet end at bygge et anlæg og få det til at virke

13 Krav til HMI i maskindirektivet

14 Industriel security skal prioriteres!

15 DAu sætter fokuspå uddannelse

15 Er du glad for DAu-bladet?

TEMAData-

management

T I D S S K R I F T F O R D A N S K A U T O M A T I O N S S E L S K A B

01 • 2014 • FEBRUAR

2 Danske virksomheder skal investere langt mere i automation

3 Big data forudser din næste produktionsafvigelse

5 Tag toppen af trængslen uden at investere mere i asfalt

6 Datamanagement – skab maksimal værdi ud af dine data

7 Få jeres sønner og døtre til at vælge automation

8 Datamanagement optimerer CP Kelcos produktion

10 DAu med i RoboCluster

11 Klarhed over trussels billedet for virksomhedens IT-infrastruktur

12 Sådan sikrer Tyskland sin produktion med Industrie 4.0

14 SafetyEYE sikrer Opels emballeringsproces

15 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde

FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 3SIDE 2 • DAu • NOVEMBER 2013

ISSN 1601-6750

Udgiver:Dansk Automationselskab

Sekretariat:DI ITEKHannemanns Allé 252300 København STelefon 3377 3377dau@dau.dkwww.dau.dk

Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK

Layout: Fru Nielsens Tegnestue

Tryk: Kailow Graphic A/S

DAu’s bestyrelse:

Frank Faurholt (formand Chairman) Siemens A/S

John Ammentorp (næstformand) Rambøll

Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe

Flemming Schou (ansv. redaktør) Rockwool International A/S

Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS

Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS

Allan P. Kjær COWI A/S

Jesper Knage cp Kelco ApS

Johnny Krogh Sørensen Chr. Hansen A/S

Per Larsen ABB A/S

Ernst Madsen Novo Nordisk A/S

Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S

Per Thyme Rockwell Automation A/S

Hassan Yazdi FLSmidth Automation

KASPER AGERBÆKBECKHOFF AUTOMATION

ISSN 1601-6750

Udgiver:Dansk Automationselskab

Sekretariat:DI ITEK1787 København VTelefon 3377 3377dau@dau.dkwww.dau.dk

Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK

Layout: Fru Nielsens Tegnestue

Tryk: Kailow Graphic A/S

DAu’s bestyrelse:

Frank Faurholt (formand Chairman) Siemens A/S

John Ammentorp (næstformand) Rambøll

Flemming Schou (ansv. redaktør) Rockwool International A/S

Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS

Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS

Allan P. Kjær COWI A/S

Jesper Knage cp Kelco ApS

Johnny Krogh Sørensen Chr. Hansen A/S

Per Larsen ABB A/S

Ernst Madsen Novo Nordisk A/S

Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S

Per Thyme Rockwell Automation A/S

Hassan Yazdi FLSmidth Automation

Danske virksomheder skal investere langt mere i automation

Produktivitetskommissionen anbefaler en stærkere dansk produktion, for at sikre øget konkurrenceevne, et mere produk-tivt Danmark og arbejdspladser. Automa-tion står centralt i kommissionens anbefa-linger for at eksekvere det. I DAu kan vi ikke være mere enige i budskabet, ja vi har fremført det utallige gange i disse spalter.

Fokus bør være på, hvorledes du og vi får skabt mest muligt værdi gennem ud-nyttelse af de teknologier vi har. Data i je-res produktion og hvorledes du styrer dit nye projekt igennem står helt centralt.

Vi kan øge værdien gennem en end-nu tættere kommunikation mellem ”pro-duktion” og det ”administrative” niveau.

Dermed åbnes der for en lang ræk-ke nye termer og ord. Har du f.eks. hørt og læst om Industrie 4.0, Cyber-Physical Systems (CPS – endnu et nyt 3-ords for-kortelse) eller The Internet of Things. Nog-le hører det som utopi og varm luft, men endnu flere mener, det er vejen frem.

Data er mange gange stort og svært at gennemskue – måske derfor det kaldes ”big data”, og mange ikke får værdi ud af de mange informationer, som allerede gemmes på jeres harddiske eller ude i en af skyerne, som aldrig er blevet omsat til enkle KPI (Key Performance Indicators) og OEE tal (Overall Equipment Effectiveness).

Viden er som bekendt magt, og hvad vi skal forstå er, at data er det nye råstof. Derfor skal vi sikre os adgang til de mange værdifulde informationer, der allerede lig-ger gemt om jeres produktion.

Tyskerne har også forstået, at der skal mere fokus på innovation, bedre,

kraftigere og hurtigere infrastruktur, og ikke mindst et endnu bedre samspil mel-lem partnere for, at de sammen kan øge produktiviteten og konkurrenceevne i tysk industri. Konceptet eller platformen for at sikre Tyskland disse kompetencer ligger til grund for Industrie 4.0 – og de taler om AUTOMATION som et vigtigt middel til at understøtte fremtiden. Det er en plat-formsstrategi, der drives af den tyske stat og universiteterne i tæt samarbejde med en lang række virksomheder. I et ikke tid-ligere set omfang, skal de skabe de kom-mende Smart Factories, hvor der bl.a. skal produceres effektivt, økonomisk og fleksi-belt ned i størrelser, målrettet en person, en løsning.

Det vil også komme til at berøre dan-ske virksomheder, både som en udfor-dring, men også som en spændende mu-lighed. Tyskland er jo om noget et af vores største OEM markeder.

I DAu regi sætter vi fokus på områ-der, hvor du gennem big data kan sætte ind, og opnå en mere optimeret og lean produktion, med færre stop og øget for-ståelse for, hvorledes jeres produktion køre.

I dette DAu magasin tager vi fat på hvordan big data bliver konkret i en pro-duktion.

Det vil give dig et godt grundlag for at sikre netop jeres virksomhed det lille for-spring, der kan være vejen til øget succes, bedre bundline, og et større smil hos din chef.

Kasper Agerbæk

Big data forudser din næste produktionsafvigelse

Alle produktionsvirksomheder kan nu begynde at se, hvor den næste afvigelse kommer ved at analysere de mange data, vi har fra produktionen.

dører frigiver system patche, samt at have et samlet sted hvor vi samler og verifice-rer compliance status af alle vores produk-tions IT og af systemer.

Udarbejdelsen af EAR værktøjet, så det er robust og muliggør big data analy-ser, krævede en fast definition og organi-sering af vores data objekter. Vi tog afsæt i Enterprice Architeture rammeværket TO-GAF fra The Open Group. Her definerede vi følgende seks hoveddomæner og mo-dellerede første version af arkitekturen for hver af dem; Organisation, Fysiske enhe-der, Processer, Information, Applikation og Teknologi. Figuren (X – data entitets dia-gram) viser, hvordan vi har data objekterne og deres relationer er defineret. Det skal præciseres, at det er vores virksomheds første bud på domæner og data objekter.Vi arbejder løbende med udvikling og op-

Politiet i Californien har ved hjælp af big data udviklet en metode, hvor de ret præ-cist forudsiger, hvor den næste kriminelle handling vil blive begået. Den information bruger de bl.a. til planlægning af patrulje-rings ruters, og har bl.a. dokumenteret et fald i kriminalitet på 25%.

Selv stærkt regulerede fremstillings-virksomheder som indenfor pharma la-ver fejl; Der kan fx mangle en procedure, den følges ikke eller proceduren er forkert. Som regel er fejl uden større betydning, men nogle fejl har det med at lede til flere fejl, som leder til forsinkelser eller tilbage-kald af markedsførte produkter

Når de kan, kan vi ogsåPointen med eksemplet fra politiet i Cali-fornien er, at kan de bruge big data for kriminalitet til at forudsige, hvor næste kri-minalitet finder sted, så kan vi også bruge det til at finde afvigelser i danske produkti-ons virksomheder. Med big data kan vi be-gynde at lede efter forebyggende handlin-ger frem for korrigerende handlinger, og dermed reducere spildtid. Men det kræver en organisering af vores grundlæggende forretningsstrukturer, sådan at data kan genfindes og sættes i den rette kontekst og struktur.

I min virksomhed er vi i gang med at konvertere en stor mængde ustruktureret software applikations informations data til en fast defineret struktur via en data-base applikation, (Enterprise Architectu-re Repository – EAR). I EAR registreres alle vores IT systemer, deres platforme og den tilhørende infrastruktur og diverse anden information om systemerne, så som ejer, systembeskrivelse, funktionalitet og de forretningsprocesser systemet benyttes i.

Bedre business caseDen oprindelige business case for EAR, var begrænset til at give myndighederne en liste over, hvilke IT systemer der bruges, og hvem der ejer disse i en given produk-tionsenhed (krav i vores industri). Det vi-ste sig ret hurtigt, at vi ved hjælp af den strukturerede og kontekstualiserede infor-mation om vores IT systemer, fandt anden værdifuld viden om vores IT landskab, vi ikke kendte til. Bl.a. omfanget af forskel-ligt brugte basis software produkter (e.g. BMS system typer) og alderen på vores sy-stem installationer. Information, vi nu bru-ger til at analysere muligheder for appli-kationskonsolidering samt vores life cycle management proces. Vores ambition er, at vi med EAR kan se, hvor vi har fremti-dige sikkerhedsopgaver. Det gælder bl.a, når MicroSoft eller andre software leveran-

AF JEPPE BERTELSEN, PROJECT MANAGER, APPLICATION MANAGEMENT NOVO NORDISK, PRODUCT SUPPLY

Fortsættes på næste side

Figur 1: Big data som service

SIDE 4 • DAu • FEBRUAR 2014 FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 5

faste og adhoc analyser. Disse data ware-houses løsninger betragter vi som mini big data løsninger, med specifikt fokus på ana-lyse data for enkelt forretningsfunktioner og produktionsafsnit, så som antal sygeda-ge per forretningsenhed, Produktions ef-fektivitet på et bestemt stykke udstyr, gen-nemløbstider, ikke lukkede afvigelser etc.

Gode analyserAlt i alt gode analyser og vigtig viden, men det virkelige store skridt imod rigtig big data, er når vi for koblet de distribuere-de løsninger sammen, og kan påbegynde jagten efter endnu flere sjove korrelatio-ner i vores verden. Hvem ved, måske fin-des løsningen til at forudsige afvigelser i relationen imellem gennemløbstider og antal sygedage hos nyansatte medarbej-dere. Derfor er det vigtigt at få big data på agendaen hos alle danske fremstillings-virksomheder. Det er min påstand, at den næste industrirevolutions kamp bliver om produktions- og forbrugerdata, som tilve-jebringer detaljeret viden om markedet, proces-optimerings muligheder og din supply chain effektivitet, mere end det er produktet i sig selv.

begrænsede API kald, eller gætter os til SCADA systemers database strukturer, når vi skal lave rapporteringsløsninger til ana-lyser af produktionsdata.

Visionen lever Det vi gerne vil frem til indenfor big data i produktions IT systemerne, er big data as a service (BDaS), som vist i figur X (Simp-lyfied big data as a Service model). Som produktionsvirksomhed vil vi gerne bruge vores kræfter på at analysere og forbruge data i stedet for at opsamle, strukturere og organisere dem.

Big data som serviceFor at kunne få big data as a service til at fungere skal vi selvfølgelig arbejde sam-men med de enkelte service providere om-kring vores informationsarkitektur og in-formations data objekternes data model (det som i modellen kaldes Data acquisiti-on og Data organisation services)

Allerede i dag har vi store data ware-houses, som samler tera bytes af data op fra både sensorer i vores produktions an-læg og laboratorier samt manuelle indtast-ninger. De opsamlede data proceserer vi til strukturede data typer, til brug for både

datering af vores model, gradvist som nye ønsker om big data rapportering opstår, selvfølgelig underlagt en governance mo-del, så vi sikrer, at alle i forretningen er eni-ge om og kan bruge modellen. (figur 2)

Dette big data eksempel fortæl-ler ikke, hvor den næste afvigelse vil ske, men det er et godt eksempel på hvorfor én struktureret data objekt model er vigtigt, hvis man vil have valide big data analyser i sin virksomhed.

Næste afvigelseHvis man ønsker at finde den næste afvi-gelse, inden den sker, skal man have ud-viklet sine data objekter i TOGAF domæ-nets informationsarkitektur, med fokus på hvordan informations data objekter defi-neres og relaterer til hinanden. Derpå skal man mappe sine produktions IT systemers data modeller til EA informations arkitektu-ren. Den opgave besværliggøres desværre af, at mange systemleverandører ikke har en fuld offentlig datamodel, og at datamo-dellen kan være udviklet uden tanke på se-nere dataekstrahering. Vi lever ofte med

Figur 2: Data model for EA repository

Med City Sense™ bidrager COWI til mere automatik i af­viklingen af den danske trafik.

alarmeres, hvorved særlige programmer eller andre automatiske adapteringer til trafiksituationen kan iværksættes, herun-der eksempelvis direkte information til tra-fikledelsescentre eller ligefrem de relevan-te trafikanter.

Systemer som City Sense™ rummer de grundlæggende elementer, der skal til for at kunne levere data til en dynamisk styring af ITS, ligesom de indsamlede data kan anvendes til historiske opgørelser, der yderligere kan hjælpe til at designe endnu bedre trafiksystemer og også til at priorite-re de udbygninger, der uden tvivl bliver be-hov for i fremtiden.

Vores største udfordringer bliver håndteringen af de enorme datamæng-der, der indsamles, når vi i realtid på sigt kan få data fra hele den danske bilpark. Derudover bliver reel trafikledelse en helt ny disciplin, hvor vi designer systemer, der i langt højere grad end i dag kan automa-tiseres – og hvor vi i stedet netop skal ar-bejde som ”Trafikledere”.

Alene i hovedstaden forsinkes køretøjer med ca. 29. mio. timer om året. Samfunds-økonomisk koster forsinkelserne ca. 8,5 mia. kr. årligt. Det svarer til godt 22.000 fuldtidsstillinger.

Den typiske rygsmarvsreaktion er, at vi skal investere i mere asfalt især omkring indfaldsvejene til vores største byer. Men det er ikke nødvendigvis den bedste løs-ning.

Situationen er nemlig den, at vi har 95 pct. overkapacitet på vores vejnet – bare ikke på de rigtige tidspunkter. Her-til kommer, at flere spor ind imod byerne ikke hjælper noget, hvis byernes egne tra-fiksystemer ikke kan afvikle mere trafik. Så skubber vi bare køerne ind i bykernen. Og generelt er der tale om massive investerin-ger, når vejnettet skal udbygges.

Derfor er der stort behov for en bed-re udnyttelse af vores eksisterende vejnet og trafiksystemer. Intelligente Transport Systemer (ITS) og trafikledelse rummer værktøjer, der i høj grad kan bidrage til en sådan optimering.

COWI har sammen med de danske vejmyndigheder og leverandører af syste-mer i årtier arbejdet med ITS og trafikle-delse. Vi har alle lært af erfaringerne, og vores trafiksystemer bliver bedre og bed-re. Ikke desto mindre er det et faktum, at der i Danmark kun findes ganske få steder, hvor ITS i større skala rent faktisk er intelli-gent – således forstået, at intelligensen lig-ger i systemet og ikke hos de, der sidder ved skærmen og betjener systemet. Syste-merne er ganske enkelt ikke automatisk virkende i en sådan grad, at vi med sindsro kan være sikre på, at eksempelvis signal-regulerede kryds altid afvikler trafikken på den mest effektive måde.

Baggrunden er, at den automatisering, der ligger i systemerne, er underlagt nogle re-lativt stramme rammer. De er som regel fastsat ud fra et ganske lille datagrundlag, eksempelvis tælling og observation af tra-fikkens afvikling 1-2 timer på én dag, og disse tællinger kan endda være forælde-de, så rammerne slet ikke stemmer over-ens med dagens faktiske behov.

Med City Sense™ arbejder COWI på at imødekomme denne udfordring ved at skabe et bedre datagrundlag og derigen-nem at give vejmyndighederne forbedrede forudsætninger for at fastlægge rammer-ne.Eksempelvis så signalregulerede kryds i langt højere grad automatisk vil kunne vælge de mest optimale programmer i den aktuelle trafiksituation.

Over de seneste år har City Sense™ været anvendt i 10-15 projekter hos vej-myndigheder i Danmark. Formålene har været forskellige, men omdrejningspunk-tet har i alle tilfælde handlet om at ind-samle, behandle og formidle store data-mængder omkring rejsetider på vejene på et hidtil uset detaljeringsniveau. Således har vi eksempelvis nu mulighed for minut for minut at få overblik over hver enkelt trafikstrøm i et signalreguleret kryds. Vi kan herved identificere eksakt, hvor pro-blemerne er, og efterfølgende arbejde fo-kuseret på at afhjælpe dem.

Tilsvarende kan vi for en hel by se den løbende udvikling i rejsetider. Og pludse-ligt opståede sammenbrud i trafikken kan

Tag toppen af trængslen uden at investere mere i asfalt

07:00

4Målt tid (min.)

Hovedretning (Median)

Sideretning (Median)

3

2

1

007:15 07:30 07:45 08:00 08:15 08:30 09:0008:45

Hovedretningen (grøn) har forøget rejsetid, mens sideretningen (blå) er stabil. En ompro-grammering af signalanlægget kan reducere forsinkelserne i hovedretningen, uden at det går mærkbart ud over sideretningen.

City Sense™ leveres af COWI i et samarbejde med Blip Systems, der står for den tekniske løsning.

COWI designer målesystemet, gen-nem-fører tests, konfigurerer beregningsmetoder, opsætter

software samt visning af resulta-ter og udarbejder samlet doku-

mentation for systemet.

JONAS OLESEN, COWI

SIDE 6 • DAu • FEBRUAR 2014 FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 7

Få jeres sønner og døtre til at vælge automation!

Datamanagement – skab maksimal værdi ud af dine data

Lille hjælperOle Madsen præsenterede et af universi-tetets projekter, som har fået navnet ”Lille Hjælper”. Bag navnet gemmer sig et ro-botprojekt til at løse manuelle opgaver af kortere varighed. Opgaver som alminde-ligvis er for urentable til en høj automati-seringsgrad med en robot. Men hvis man kan anvende samme robot til at klare fle-re småopgaver efter hinanden, og at den selv kan flytte sig rundt mellem opgaver-ne, så er mulighederne større. Løsningen er et selvkørende ”bord”, der indeholder teknik og batterier, og ovenpå er der mon-teret en lille traditionel robotarm.

I samme projekt udvikles også et ny-tænkt brugerinterface, således at brugere uden programmeringserfaring kan uddele-gere opgaver til Lille Hjælper via oversku-elige ”Skills”, der indkapsler selve koden.Med sin slutreplik mente Ole Madsen, at hvis dansk produktionsindustri skal have

Mange taler om Industry 4.0, SmartFactory, Cyber-Physical Sy-stems, big data og The Internet of Things. Men er det hele blot utopi og varm luft, eller er det reelt vejen frem?

På denne konference vil DAu stille et kritisk fokus på disse buzzwords, sætte tingene i perspektiv og komme med konkrete eksempler på, hvordan du allerede i dag indstille din virksomhed på en ny verden med mange nye datakilder og analysemuligheder.

– I takt med vi opdaterer vores udstyr, får vi hele tiden nye data-punkter, og det giver os en masse nye muligheder. Men vi kan ikke alt på en gang. På denne konference vil vi gerne vise, at det handler om at udvælge og bearbejde de vigtigste data, så vi kan omdanne det til information og indsigt. Først herefter kan vi handle på det og produ-cere billige, hurtigere og bedre, siger Implementation Manager Johnny Krogh Sørensen, som er konferenceansvarlig for DAu.

Konferencens formålFormålet er at belyse, hvordan bedre datamanagement kan skabe ny værdi i din virksomhed – uanset om det handler om optimering, inno-vation, sporbarhed eller intelligens.

Du vil møde danske og udenlandske eksperter, som kan destil-lere potentialet med datamanagement i fremtidens produktionsvirk-somhed. Og du få konkrete staldtips fra førende virksomheder, som allerede udviklet state-of-the-art løsninger for at udnytte data på nye måder.

en god fremtid, skal vi målrettet uddanne unge mennesker, der kan tilføre industrien et nødvendigt og højt automationsniveau.

Tre vidt forskellige user casesEn helt ny samlelinje til cirkulationspum-per på Grundfos, hvor der skal produceres ca. 1 mio. enheder om året, er en oplagt opgave til en meget høj automatiserings-grad. Pumperne samles på en ca. 120 me-ter lange linje, hvori der indgår 15 robotter til håndtering.

På Hardi International, som produ-cerer marksprøjter til landbruget, har op-gaven været den stik modsatte – nemlig at gøre fabrikken i stand til at gå fra stan-dardproduktion til at producere kundespe-cifikke sprøjter. Fabrikken har i 2011 in-stalleret deres 3. generations robotstyrede svejseanlæg.

På Bisca, som er Nordens største producent af kiks og kager, er der instal-

Konferencen vil søge svar på:

– Hvad er de seneste europæiske trends inden for den datadrevne virksomhed?

– Hvilke data giver værdi – og hvilke giver bare støj?

– Hvilke krav skal du stille til din it-arkitektur for at blive ”Smart Factory Ready”?

– Hvordan matcher dit datamanagement virksomhedens KPI’er – nu og i fremtiden?

– Hvor stort er potentialet ved Integrated Engineering – og hvad er udfordringerne?

– The Golden Batch – det bedste optimeringsværktøj?

Titel: Datamanagement – skab maksimal værdi ud af dine data

Tid: Torsdag den 13. marts fra 08.30-16.15

Sted: Chr. Hansen A/S, Bøge Alle 10, 2970 Hørsholm

O P T I M E R I N G • I N N O VAT I O N • S P O R B A R H E D • I N T E L L I G E N S

Det var slutreplikken på professor Ole Madsens indlæg om forskning på Aalborg Universitet, på DAu’s konference”Få dit robotprojekt op af skuffen”.

AF PETER GREVE, HARESKOV PR

leret mange robotter til bl.a. håndtering og pakning af produkter. En af fordelene ved at anvende robotter i en sådan føde-vareproduktion er, at det betyder længere holdbarhed for produkterne.

De tre cases viser vidt forskellige ar-gumenter for at anvende robotter i dansk produktion – store serier, specialproduk-tion og hygiejne – samt det overordnede krav om så stor rentabilitet, at produktio-nen kan bibeholdes i Danmark.

Skulle vi ikke lade det være inspira-tion til at få gamle robotprojekter op af skrivebordsskuffen? Der er mange nye muligheder for at effektivisere produkti-onsprocesser ved brugen af robotter.

SIDE 8 • DAu • FEBRUAR 2014 FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 9

Kender du det, at en udfordring er så stor og tiden så kort, at man resignerer og op-gaven aldrig bliver løst. Sådan en situation har jeg befundet mig i længe. På CP Kel-co’s fabrik i Lille Skensved har vi måske ca. 600 reguleringssløjfer ud af 1000, der ikke køre optimalt.

Data hvert sekundSom standard opsamler vi værdier for pro-ces, setpunkt og output fra regulerings-

sløjferne mindst hvert sekund. Det giver mange historiske data, som kun bruges sjældent og i hvert fald ikke systematisk. Data bliver oftest kun opsamlet, fordi vi kan, og så har vi dem, hvis der skulle bli-ver brug for data en dag. Der ligger altså en masse stamdata gemt på den digitale infrastruktur som sjældent eller aldrig bli-ver brugt.

Disse data kan stilles til rådighed ved hjælp af Data Management. I dette simp-le tilfælde handler det om at opsætte en kombination af IT infrastruktur, program-mer og procedurer, som tilsammen gør brugeren opmærksom på, at der kan være et problem, der kræver opmærksomhed. Dertil kommer en procedure, som siger, hvor ofte brugeren skal tjekke, om der er problemer, der skal løses, og hvordan løs-ningen skal gribes an.

Skal hjælpe procesoperatørenHvis man tænker sig, der findes et værk-tøj, som kan opsamle viden om samtlige kontrol sløjfer og via Data Management kan give et kvalificeret bud på, hvilke kon-trolsløjfer, der kører dårligt. Hvis data ma-nagement skal være en reel hjælp, skal de

kontrolsløjfer kunne udpeges automatisk og endnu bedre, der skal kunne peges på løsninger. Disse løsninger skal være til at forstå for uddannede procesoperatører, så de kan tune deres egne funktions områ-der.

Sparer energiOm programmet kan tune reguleringssløj-ferne automatisk, eller med lidt hjælp, er ikke det vigtige. I årevis har der eksisteret gode programmer, som kan tune regula-torer. Fokus skal være på, om der kan ud-drages relevant information om hvilke re-gulatorer, der kører ineffektivt og hvorfor de kører dårligt.

Der er flere grunde til, det er vigtigt, at regulatorerne kører effektivt. Det spa-rer energi, produktkvaliteten er nemmere at styre og operatørne forstyrres ikke af et utal af alarmer, når processen hele tiden svinger ud til alarmgrænserne. Samtidig giver det mindre slid på reguleringsventiler og pumper, hvis de ikke udsættes for gen-tagne store udsving.

CP Kelco ApS har valgt at teste et produkt fra ABB, som bør kunne hjælpe med at få orden på fabrikkens kontrolsløj-

Datamanagement optimerer CP Kelcos produktion

Med flere hundrede kontrol­sløjfer og tonsvis af historiske data er det en udfordring at få anlægget til at køre bedre. Den udfordring løser CP Kelco ApS.

JESPER KNAGE, CP KELCO

fer. Værktøjet placeres på en virtuel Micro-soft Server, og der gives adgang til SCA-DA systemets data via en Matrikon OPC Server. Værktøjet kan hente data fra både SCADA og PLC systemer. Efter cirka 7-14 dage har algoritmerne i ServicePort, som produktet hedder, hentet nok data til at kunne give et billede af de udvalgte regu-latorer i produktion. I dette tilfælde har vi valgt at teste ved at kigge på den mindste af CP Kelco’s produktionslinjer med 55 re-guleringssløjfer.

På figur 1 ses, at algoritmerne har fundet 30 loops, programmet mener, skal have opmærksomhed. En gennemgang af de 30 loops viser, at det er korrekt at de kræver opmærksomhed. Nogle af de fejl som vises er, at reguleringssløjferne sty-rer helt ud til deres grænser og bliver der i længere tid, og at procesværdien aldrig når setpunktsværdien. Endelig har nogle sløjfer problemer med ingen eller en dårlig procesværdi.

En hjælpHer må man konstatere at programmet er en hjælp, for jeg ville aldrig have sat mig ned og systematisk have gennemgået de 55 sløjfer – og slet ikke de 1000 sløjfer, re-sten af anlægget består af.

På figur 2 ses et scenarie, hvor set-punksværdien er gået på 100 %, output-tet til reguleringsventilen kører op og ned, mens procesværdien er konstant. Pro-grammet har ret. Her er noget, der bør kigges på.

Minimere procedurenFor, at det kan kaldes data management, skal vi som minimum have nogle procedu-rer for, hvordan data og oplysninger skal bruges. Procedurerne skal blandt andet omhandle, hvem der har ansvaret for at kigge ServicePortens resultater igennem, hvor ofte og rette henvendelser til dem, der ”ejer” regulatorerne for enten at få dem tunet eller måske ændre på de fysi-ske forhold som fx rørdimensioner, pum-pestørrelser og reguleringsventilernes KVS værdier. Ved tuning skal der tages hensyn til, at produkterne kan ændre sig med skif-

Figur 1: data for 30 loops

Figur 2: Scenarier viser, hvad der skal ses på

tende densitet, temperatur og flowhastig-hed til følge. Det gør det udfordrende at finde faste parametre.

Finder brugbare dataServicePort prorammet hjælper med at fin-de brugbare data og præsentere dem for brugeren. Nu mangler vi bare en procedu-re hos CP Kelco ApS, som udstikker ret-ningslinjer for, hvordan disse informatio-ner skal gribes an for at opnå en simpel form for data management og en dermed forbedret produktivitet.

SIDE 10 • DAu • FEBRUAR 2014 FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 11

hedshændelsesprocedurer og et ’Security Incidents Response Team’ .

Når fundamentet for håndteringen af sikkerhedshændelser er på plads kan virksomheden påbegynde processen med at håndtere sikkerhedshændelser og opnå et overblik over trusselsbilledet for virk-somheden.

Håndteringen af sikkerhedshændelser føl-ger: 1. Identificering af sikkerhedshændelsen

2. Afgrænsning af sikkerhedshændelsen så yderligere spredning af eksempelvis vira undgås

3. Fjernelse af sikkerhedshændelsen

4. Genetablering af normal drift

5. Evaluering af sikkerhedshændelsen

Efter at virksomheden har datagrundlaget, værktøjet og kompetencerne på plads, kan rapporteringen og synliggørelsen af trusselsbilledet for virksomheden påbe-gyndes. De metrikker som er sat op på baggrund af datagrundlaget, og som dan-ner grundlag for overbliksbilledet over sik-kerhedshændelser, skal kontinuerligt må-les og rapporteres. Det bør sikres, at der foretages trending af metrikkerne og at rapporteringen sker månedlig eller kvar-talsvis. Rapporteringen bør foregå til ledel-sen, således at virksomhedens ledelse har et indblik i trusselsbilledet og kan tage be-slutninger omkring risikomitigerende akti-oner baseret på et oplyst grundlag.

Ved brug af den opsamlede og kor-relerede data fra SIEM værktøjet, samt i kombination med forankringen af proce-durerne i virksomheden og de rette kom-petencer til at foretage den nødvendige analyse, kan der nu opnås et overblik over trusselsbilledet virksomheden. Dette kan forhåbentlig bidrage til at virksomheden undgår omkostningskrævende brud på IT-sikkerheden.

guides til hvordan at man eksempelvis ud-fører et D-DoS angreb eller finder vej ind til virksomhedes data.

På samme vis som det rigtige data-grundlag kan benyttes til at danne overblik over virksomhedens resourcer, kan det rig-tige datagrundlag også benyttes til at ska-be klarhed over virksomhedens realiserede trusselsbillede og de kontroller, der er nød-vendige for at optimerer IT-sikkerheden for en virksomhed.

At kunne beskytte sin virksomhed imod hackere, vira, phising og andre trus-ler kræves et kontinuerligt og klart bille-de af, hvad der rør sig i IT-infrastrukturen. Dette betyder at virksomheden skal moni-torere relevante infrastrukturkomponenter og opsamle nødvendige data herfra. Det kræver dog sit at kunne overvåge de store mængder af data (NNIT har i omegnen af 50 TB data om året), og derfor er der be-hov for det rigtige værktøj.

Til denne overvågning af data kan benyttes et SIEM-værktøj. SIEM værktøjet benyttes som en central log opsamlings-kilde på infrastrukturen. Data fra relevante kilder samles og korreleres og analyseres af IT-sikkerheds specialister.

Udover datagrundlaget forudsætter det desuden, at de rette kompetencer og procedurer er tilstede i virksomheden for at opnå en værdi af de korrelerede data fra infrastrukturen. Uden de rette kom-petencer til at vurdere om hvorvidt der er tale om sikkerhedshændelser eller uregel-mæssigheder i driften, kan der ikke ska-bes et entydigt billede af det reelle trus-selsniveau.

Arbejdet med at skabe fundamentet til at håndtere sikkerhedshændelser kræ-ver at virksomheden afsætter de nødven-dige resurser. Herunder et rammefunda-ment, eksempelvis etableret ved at følge principperne fra ISO/IEC 27035:2011 (In-formation technology — Security tech-niques — Information security incident management), nødvendige interne sikker-

Klarhed over trussels billedet for virksomhedens IT-infrastruktur

DAu med i RoboCluster

Styr på sikkerheden med Security Incident and Event Management (SIEM) og den rette opbygning af kompe­tencer til at håndtere IT­sikkerhedshændelser.

Data af forskellig art benyttes i stigende grad af virksomheder til at skabe et op-lyst grundlag til at træffe beslutninger som kan føre til øget vækst, forbedring af kvali-teten, reducering af omkostninger, og an-dre konkurrencemæssige fordele. For at kunne drage nytte af de store datamæng-der forudsætter det i dag, at virksomhe-derne har et klart billede af hvilke data som er relevant i forhold til det ønskede resultat. Det samme gør sig gældende for IT sikkerhed.

Virksomheder oplever i langt høje-re grad end tidligere, at der er behov for at have et klart overblik af trusselsbilledet for virksomheden og have de nødvendige kontroller på plads. Aldrig før har det væ-ret så nemt at anskaffe sig brugervenlige hackerprogrammer til at forstyrre virksom-heders drift eller stjæle intellektuelle ejen-domsrettigheder.

Hvor det tidligere krævede stor viden og erfaring omkring IT for at kompromit-tere en virksomhed, og der derfor kun var få meget erfarne IT-specialister der kunne gennemføre dette, er der nu ikke længe-re behov for denne viden, da internettet er fyldt med brugervenlige programmer og

Nyt fokus på teknologiske behovBjarke Nielsen, Cluster Manager i Innova-tionsnetværket RoboCluster, ser frem til samarbejdet mellem nye og eksisterende partnere. Samtidig glæder han sig over, at Innovationsnetværket RoboCluster frem-over i højere grad drives af teknologiske behov uafhængig af fast branchetilknyt-ning.

– Med de nye partnere er der i sam-spil med netværkets eksisterende og stær-ke partnerkreds skabt et unikt innovati-onsgrundlag af danske virksomheder og videninstitutioner inden for robotteknolo-gi, automation og industriel IT. Vi har nu alle muligheder for at sætte yderligere skub i fremtidens danske innovationsind-sats inden for robotteknologi, automation og industriel IT, fortæller Bjarke Nielsen.

DAu og DI ITEK styrker sammen med For-ce TEchnology fra 2014 Innovationsnet-værket RoboClusters indsats for at gøre Danmark til foregangsland for udvikling og innovativ anvendelse af robotteknolo-gi, automation og industriel IT.

– DAu har med et historisk udgangs-punkt i forskning, uddannelse og udvik-ling altid formidlet viden og erfaring mel-lem uddannelsesinstitutioner og danske virksomheder. Via Innovationsnetværket RoboCluster ønsker vi i DAu at tage end-nu et skridt i forhold til at sikre denne mål-sætning – samtidig med at vi tilbyder vo-res medlemmer en helt unik mulighed for

at omsætte strategiske målsætninger og gode ideer til konkrete innovationsprojek-ter, siger Frank Faurholt, formand for DAu.

Øget mulighed for vækst i robotteknologisk indsatsOgså hos rådgivnings- og udviklingsvirk-somheden FORCE Technology ser man frem til samarbejdet med de øvrige part-nere i Innovationsnetværket RoboCluster.

– Innovation samt produkt- og kon-ceptudvikling er nogle af grundstenene i de services, som vi hos FORCE Technology dagligt yder vores kunder og samarbejds-partnere. Som en del af Innovationsnet-værket RoboCluster kan vi nu rykke endnu

tættere på det danske robotmiljø samt yderligere styrke vores arbej-

de omkring bl.a. udvik-ling af sensortek-

nologier samt optimering og automatisering af produktions-

processer, fortæl-ler Jens Roedsted, direktør

marked og innovation hos FORCE Technology.

Hos DIRA, der har været partner si-den 2009, ser man også gode muligheder i samarbejdet med de nye partnere.

– DIRA har som formål at forbed-re danske virksomheders konkurrenceev-ne gennem anvendelse af robotteknologi og relateret automatisering. For at under-støtte dette mål har DIRA allerede i dag en del aktiviteter der kommer alle danske virksomheder til gode. At udvide samar-bejdet med gennem RoboCluster med an-dre aktører vil kun styrke udbredelsen af DIRAs budskaber og dermed styrke dan-ske virksomheder på det globale marked, fortæller bestyrelsesformand i DIRA, Stef-fen Enemark.

Innovationsnetværket RoboCluster forstærker nu yderlige­re den danske innovationsindsats på området for robottek­nologi, automation og industriel IT. DAu indtræder sammen med DI ITEK og Force i 2014 som nye partnere.

AF HENRIK VALENTIN JENSEN, REDAKTØR DAu BLADET

AF ESBEN KAUFMANN,NN IT A/S

Virksomheder oplever i langt højere grad end tidligere, at der er behov for at have et klart overblik af trusselsbille-det for virksomheden og have de nødvendige kontroller på plads. Aldrig før har det været så nemt at anskaffe sig bru-gervenlige hackerprogrammer til at forstyrre virksomheders drift eller stjæle intellektuelle ejendomsrettigheder.

Om Innovationsnetværket RoboClusterInnovationsnetværket RoboClu-ster samler de danske kompeten-cer inden for forskning, udvikling, design og anvendelse af robot og automationsteknologi omkring nye samarbejder, matchmaking og udviklingsprojekter. Partnere i netværket er udover DAu: Aal-borg Universitet, Danmarks Tek-niske Universitet, Designskolen Kolding, DI ITEK, DIRA, FORCE Te-chnology, Syddansk Universitet og Teknologisk Institut. Styrelsen for Forskning og Innovation støtter Innovationsnetværket RoboClu-ster med kr. 14 millioner i perio-den 2014 til 2018.

SIDE 12 • DAu • FEBRUAR 2014 FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 13

Sådan sikrer Tyskland sin produktion med Industrie 4.0

har både produktionsfaciliteter og pro-dukterne, og især de data og oplysnin-ger de indeholder – behov for at blive beskyttet mod misbrug og uautoriseret adgang.

– Design og tilrettelæggelse af nye ar-bejdsgange: I SmartFactory, vil den traditionelle rolle medarbejder ændre sig betydeligt. Øget realtids orienteret kontrol vil ændre arbejdets indhold, ar-bejdsprocesser og arbejdsmiljø.

– Træning og løbende faglig udvikling: Det vil være nødvendigt at gennemfø-re nye relevante uddannelse strategier og tilrettelægge arbejdet på en måde der fremmer læring og professionel udvikling på arbejdspladsen.

– Lovgivningsmæssige rammer: Da de nye produktionsprocesser og horison-tale forretningsnetværk som udvik-les under Industrie 4.0 bliver nødt til at overholde gældende regler og ret-ningslinjer, vil den eksisterende lov-givning også blive nødt til at tilpasses for at tage hensyn til nye innovationer. Denne udfordring omfatter beskyttel-se af virksomhedernes data, spørgsmål om ansvar, behandling af personoplys-ninger og handelsrestriktioner.

– Ressourceeffektivitet: Industrie 4.0 skal levere gevinster i ressource produktivi-tet og effektivitet, bl.a. beregnet ud fra værdien mellem de ekstra ressour-cer der skal investeres i SmartFactories og den potentielle besparelse som det-te generere.

Den 4. industrielle revolution er sat i spil, og den forventes, at præge vores branche de næste 20 til 30 år.

I Danmark er Manufacturing Acade-my of Denmark (MADE) og RoboCluster tilsvarende initiativer, som det tyske. Gen-nem samarbejde mellem danske virksom-heder og forsknings & uddannelsesinstitu-tioner, skal der med offentlig økonomisk støtte udvikles nye produktionsteknologi-er, så vi også i Danmark kommer med på den 4. industrielle revolution.

I DAu har vi naturligvis fokus på den 4. industrielle revolution og de teknolo-giske muligheder og udfordringer dette kommer til at giver os her i Danmark.

Hen over 2014, vil vi i DAu gå i dyb-den med de enkelte delemner, og selvføl-gelig vil vi i DAu sammenhæng også tage disse emner op i forbindelse med vores konferencer.

Vores tyske naboer har fuld attention på dette initiativ. Det ser man især, hvis man har besøgt de seneste store messer, i Han-nover eller på SPS IPC Drives messen i Nürnberg.

Industrie 4.0 skal ses som en term el-ler en paraply som dækker over en række tekniske funktioner vi allerede kender og til dels anvender i dag, og så en ny, måske smartere integration af den sensor og ak-tuator teknologi, der i mange tilfælde al-lerede sidder på maskinen og via en smart infrastruktur, som f.eks. wireless, kommu-nikere op til en styring/database, hvor in-putsignalet enten anvendes til styring af selve maskinen eller som datagrundlag for overvågning. Hvis data samtidigt anven-des til produktions-optimering vil du være godt på vej til at understøtte Industrie 4.0Industrie 4.0 er som sagt af tysk oprindel-se. Tyskland et højteknologisk og løn-tungt produktionsland hvor vi allerede i dag an-vender avanceret teknologier, tænker pro-duktionen smartere og har fokus effektivt. Alligevel mener den tyske regering, at der skal sættes fokus på endnu mere smart fa-briksteknologi og måder, hvorpå virksom-heder fremover kommer til at operere, for derigennem at kunne konkurrere med de mange nye teknologilande som tilbyder deres services til langt lavere priser.

Cyber-Physical Systems (CPS)Som en del af Industrie 4.0 anvendes be-grebet Cyber-Physical Systems (CPS) som

er et udtryk for at den virtuelle verden og den fysiske verden interagerer. Data for fy-siske produkt håndteres f.eks. via et RFID tag og interagerer med ”skyen”. Herved fås en virtuel repræsentation af det fysiske emne, hvilket bl.a. kan anvendes i forbin-delse med Cloud Computing.

Industrie 4.0 er et resultat af de man-ge generelle udviklingstrends, der sker omkring os, bl.a. inden for den sociale ver-den, hvor ”man” altid er på – og har data til rådighed når og hvor man ønsker det. Det fænomen kendes også som ”The In-ternet of Things”, hvilket netop henviser til entydige identificerbare genstande og deres virtuelle repræsentationer i en inter-net-lignende struktur, som faktisk blev lin-ket op mod RFID teknologien i starten. Ud over at bruge RFID, kan tagging af tingene opnås gennem sådanne teknologier som Near Field Communication, stregkoder, QR koder og digitale vandmærker.

Under Industrie 4.0 bliver RFID kon-ceptet relanceret som SmartRFID og der-med også en væsentlig byggesten under konceptet SmartFactory, som skal imøde-komme at ”Individuel Kunde Krav” og selv ”one-off” skal kunne produceres profita-belt.

Angela Merkel i spidsenDen tyske forbundsstat, har under ledelse af forbundskansler Angela Merkel, i sam-arbejde med Acatech, det tyske akade-mi for Science & Engineering, undersøgt disse trends og muligheder sammenholdt med de store udfordringer den industriel-le verden og specielt Tyskland står overfor. Ønsket er at finde nye metoder til at op-timere produktionen og opnå større flek-sibilitet og øgede konkurrenceevne, men også løse nogle af de udfordringer, vi har omkring ressource-og energieffektivitet,

urban produktion og de demografiske æn-dringer.

Den tyske stat har initieret en række initiativer, hvor universiteter og erhvervsli-vet i 7 såkaldte Cluster er gået sammen for at udvikle konkrete svar på de udfor-dringer Industrie 4.0 har sat i gang om-kring hig-tech smarte fremstillingstekno-logier, og via en konkurrence mellem de 7 Cluster, at skabe grundlaget og suppor-tere platformen for CPS teknologien og produkter hertil. For at kunne opfylde CPS strategien, skal følgende Industrie 4.0 fea-tures implementeres som det første:

– En horisontal integration gennem vær-diskabende forretningsnetværk

– End-to-end digital integration af engi-neering gennem hele værdikæden

– Vertikal integration og netværksdrevne produktionssystemer

For at løfte denne opgave, skal der inve-steres rigtigt meget i research og udvikling, som igen skal understøttes af relevante in-dustrielle partner og politiske beslutninger til fordel for denne udvikling.Arbejdsgruppen bag Industrie 4.0 peger på følgende 8 aktionspunkter som skal igangsættes for at få succes

– Standardisering og reference arkitek-tur; som tager sigte på at involvere networking og integration mellem ad-skillige forskellige virksomheder gen-nem et værdiskabende netværk

– Håndtering af komplekse systemer; Med udgangspunkt i at produkter og fremstillingssystemer bliver mere og mere komplekse, skal der tilbydes hen-sigtsmæssige planlægnings- og forkla-rings-modeler som kan danne basis for at håndtere denne voksende komplek-sitet.

– En omfattende bredbåndsinfrastruktur for industrien: Pålidelig, omfattende og høj kvalitets kommunikationsnet-værk er en afgørende forudsætning for Industrie 4.0.

– Sikkerhed og tryghed: Det er vigtigt at sikre, at produktions faciliteter og sel-ve produkterne ikke udgør en fare for mennesker eller miljø. På samme tid,

Industrie 4.0 skal ses som en term eller en paraply som dækker over en række tekniske funktioner vi allerede kender og til dels anvender i dag, og så en ny, måske smartere integration af den sensor og aktuator teknologi, der i mange tilfælde allerede sidder på maskinen og via en smart infrastruktur,

Rejsen mod Industrie 4.0 vil være en evolutionær proces, som er en ud-løber af den industrielle revolution, der er baseret på den teknologiske udvikling som blev grundlagt tilbage i 1769, hvor dampmaskinen bliver opfundet.

Med dampmaskinen bliver det muligt at producere mere stabilt og kon-tinuerligt over længere tid, og således muligt at sætte produktionen i system. Hvis vi benævner dette som det første skridt på vejen, er det an-det væsentlig skridt: Samlebåndet. Samlebåndet blev brugt første gang i 1870 i et slagteri i USA. Men blev nok mest kendt da en vis Henry Ford begyndte at masseproducere sine biler i starten af 1900 tallet. Det tred-je skridt begynder for alvor at anvende automation, hvor den første PLC blev lanceret i 1969.

Dermed bliver det muligt at udvikle individuelle maskiner, som vi kender dem i dag.

Grundtanken med Industrie 4.0 er at opfordre os og dig til at analysere ethvert automation aspekt for nye innovations muligheder. Troen er, at en optimerede interaktion mellem fremstillingsautomation og et større informationsflow, bedre kommunikation og Internet teknologier vil føre til et bedre kvalitetsniveau og resultere i et højere produktionsniveau og vigtigst, en bedre effektivisering i produktionen.

Fælles for de hidtidige industrielle revolutioner er, at de har skabt en værditilvækst for de virksomheder og lande som var først til at imple-mentere de nye muligheder.

Historisk set har det altid været bl.a. den internationale konkurrence og omkostningsforskellene mellem landene, der har motiveret til den næste industrielle revolution.

Når konkurrencefordelene ved at have været ”first mover” under en give industriel revolution forsvinder fordi resten af verdenen når op på siden af os, så er det tid at komme videre!

Følg også løbende med via http://ing.dk/blogs/automation

KASPER AGERBÆKBECKHOFF AUTOMATION

SIDE 14 • DAu • FEBRUAR 2014 FEBRUAR 2014 • DAu • SIDE 15

Indkaldelse til repræsentant-skabsmødeHermed indkaldes til repræsentantskabsmøde i

Dansk Automationsselskab (DAu).

Alle medlemmer af DAu er velkomne til repræsentantskabsmødet. Af hensyn til den praktiske planlægning bedes du tilmelde dig mødet på forhånd.

Gældende vedtægter findes på www.dau.dk

TID OG STED:

14. marts 2014 kl. 16.15-17.00hos Chr. Hansen A/S, Bøge Alle 10, 2970 Hørsholm

TILMELDING:

Senest 12. marts 2014

FORSLAG TIL DAGSORDEN:

Hvis du ønsker punkter behandlet på repræsentantskabsmødet, bedes du fremsende dem på mail senest den 7. marts 2014.

KONTAKTPERSON:

Sekretariatsleder Søren Cajus, tlf. 3377 3913, Mail: scp@di.dk

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

2. Formandens beretning for 2013

3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse og meddelelse af descharge

4. Valg af formand

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen

6. Valg af revisorer

7. Eventuelt

Dødsfald

Lørdag den 23. november 2013

afgik DAus kasserer Torsten Ol-

sen ved døden efter længere

tids sygdom.

Torsten Olsen var engageret i

bestyrelsesarbejdet i DAu siden

1998. Han nød stor respekt for

sit utrættelige engagement, sin

store faglighed og tekniske ind-

sigt – især inden for instrumen-

tering og kontrol.

Torsten var endvidere særdeles

afholdt blandt sine bestyrelses-

kolleger med sin ligefremme og

venlige facon samt for sin sikre

og dygtige dømmekraft.

At miste Torsten Olsen er et

smerteligt og uerstatteligt tab

for både DAu og Haldor Topsøe

A/S, hvor Torsten arbejdede si-

den 1984.

I forbindelse med bisættelsen

sendte DAu sine dybeste kondo-

lencer til Torstens efterladte.

Fuldautomatisk robotanlæg uden beskyttelseshegn.

Opel fremstiller i øjeblikket pr. år mere end 500.000 motorer og ca. 750.000 gearkas-ser på deres fabrik i Aspern/Wien. Om-kring 30% af disse bliver transporteret med skib til lokaliteter over hele verden. Til oversøiske transporter pakkes produk-terne i specielle kasser. Når denne nød-vendige emballeringsproces er i sin slutfa-se, sørger et moderne robotanlæg for, at transport-kasserne lukkes fuldautomatisk. Det specielle ved denne proces er, at sik-ring af området i henhold til bestemmel-serne ikke finder sted på traditionel vis ved hjælp af beskyttelseshegn, beskyttelsesdø-re eller lysgitre, men ved hjælp af det sikre kamerasystem SafetyEYE.

Transportbeskyttelse skal være 100%Næsten en tredjedel af de gearkasser og motorer, som bliver fremstillet i Wien og sendes til GM’s produktionssteder uden for Europa, bliver udstyret med en særlig transportbeskyttelse. I en såkaldt oversø-isk emballage bliver flere produkter pakket i samme kasse, hvor de er beskyttet mod stød, bevægelse samt indtrængen af vand.

Tidligere stod en ekstern partner for emballeringen, i dag gør Opel det selv. Dette har medført øget fleksibilitet/pro-duktivit/kvalitet. På travle dage læsses op til ti containere. Hastigheden, spiller her en stor rolle – Før i tiden var håndteringen af de næsten 2,7 kubikmeter store kasser en tids- og arbejdskrævende proces på grund af den manuelle håndtering. Det blev der-

for besluttet at indføre en fuldautomatisk båndmaskine, hvor ingen medarbejder er i fare under denne proces.

Sikrer anlægget fra fugleperspektiv Transportkasserne kommer til og fra an-lægget ved hjælp af en gaffeltruck. Fle-re beskyttelsesforanstaltninger blev diskuterede, f.eks. traditionelle beskyttel-seshegn/-døre og lysgitre. Disse løsninger var imidlertid ikke optimale pga. plads-mangel samt egnethed til daglig brug. Til sidst besluttede Opel sig for SafetyEYE fra Pilz, der garanterer for sikkerheden i ar-bejdsområdet.

Kamerasystemet består af følgende komponenter: sensorenheden, CPU-ana-lyseenheden og sikkerhedsstyringen. Sen-sorenheden, som indeholder tre kameraer, er installeret nogle meter over det om-råde, der skal overvåges, i Opels tilfælde over emballeringsanlægget, og stiller kon-tinuerligt billeddata til rådighed. CPU-ana-lyseenheden beregner på grundlag af de genererede billeddata og på grundlag af meget komplekse, sikre algoritmer et rum-ligt billede. Således er det muligt at fast-holde objekter, og nøjagtigt at bestemme deres position. De deraf resulterede data bliver herefter sammenlignet med de kon-figurerede beskyttelseszoner. På denne måde genkender systemet, hvis en beskyt-telseszone overskrides. Hvis det er tilfæl-det, giver CPU-analyseenheden det pro-grammérbare styringssystem PSS 3000, besked herom. Via ind- og udgange, der fungerer som grænseflade for maskinsty-ringen, vil en defineret sikkerhedsfunktion – såsom nødstop eller sikker hastighed – blive aktiveret.

Otte beskyttelses- og advarselszoner blev defineret, for at garantere adgang fra alle sider, også oppefra, og for at forhindre en overskridelse af beskyttelsesområdet. Det sikre 3-D kamera- system kan monteres i op til 7,5 meters højde – deraf resulterer også det generede pyramideformede om-råde, som ved maksimal installationshøj-de af sensorenheden har et omfang på omkring otte til ni meter. Inden for den-ne pyramide kan en hvilken som helst be-skyttelseszone frit defineres og forskellige sikkerhedsfunktioner kan anvendes. Hos Opel fungerer de fire yderste zoner som advarselszoner – går en medarbejdere ind i en af disse zoner, fremkommer på samme tid en akustisk og en visuel advarsel. Først når advarselszonen overskrides, og medar-bejderen går ind i en af de fire egentlige beskyttelseszoner, standses maskinen øje-blikkeligt.

Sikkert og produktivtBrugen af kamerasystemet forbedrer sik-kerheden og produktiviteten på anlæg-get: Dette er tilfældet, eftersom beskyttel-sesdøren ikke skal åbnes ved udskiftning af båndrullen. Desuden kan fejl afhjæl-pes hurtigere i tilfælde af svigt. Ydermere forstyrres den faktiske fremstillingsproces ikke, hvilket øger produktiviteten.

Pilz Skandinavien K/S Pilz har over 1.800 medarbejdere i hele verden. Pilz Skandinavien K/S er datterselskab af Pilz GmbH & Co. KG med hovedsæde i Ostfildern, Tysk-land.Pilz Skandinavien K/S ligger i Sønderborg.

Den „seende“ sikkerheds-teknologi SafetyEYE fra

Pilz skaber en tredimensi-onel sikker zone rundt om

farezonen eller genstan-den, som skal overvåges.

AF STEPHAN MARBAN, PILZ

ØSTRIG

SafetyEYE sikrer Opels emballerings- proces

DAu bladet støttes af følgende sponsorer:

Har I lyst til at være med til at sponsorere DAu Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster 4.000 kr. + moms per fire DAu blade.

Se mere om DAu på

hjemmesiden

Stor virksomhed Lille virksomhed (flere end 20 ansatte) (20 ansatte eller færre)

DAu-medlem

Kontingent 8.500 kr. 3.400 kr.

Konferencegebyr* 1.900 kr. 1.900 kr.

DAu-abonnent

Abonnement 8.500 kr. 3.400 kr.

Konferencegebyr* 2.200 kr. 2.200 kr.

Bliv medlem eller abonnent

* for andre er konferencegebyret 3.900 kr.

AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab – 1787 Københanvn V