testmaterialer i dansk børnelogopædi - cfb.sdu.dk · chips for småbørn kognitiv udvikling 3-7...

19DANSK AUDIOLOGOPÆDI - DECEMBER 2005

Center for Børnesprog på Syddansk Uni-versitet har som et af sine primære ind-satsområder anvendt forskning. En af deoplagte muligheder i denne forbindelseer at udarbejde testmaterialer til anven-delse i den audiologopædiske praksis påbasis af centerets grundforskningsdata.For at målrette dette arbejde til de fakti-ske forhold i praksis har der været behovfor en status quo beskrivelse af forholde-ne omkring anvendelsen af testmaterialeri dansk børnelogopædi. Derfor gennem-førtes maj 2005 en spørgeskemaunder-søgelse blandt danske logopæder, derarbejder inden for børneområdet. I den-ne artikel beskrives resultaterne af under-søgelsen.

I maj 2005 udsendte Center for Børnesprog etspørgeskema til kommunalt - og amtskommu-nalt ansatte logopæder, der arbejder med børn.Undersøgelsen havde to overordnede formål:1. at afdække udbredelsen og anvendelsen af

testmaterialer inden for børnelogopædien iDanmark

2. at afdække behov for nyudvikling af testma-terialer

Analyser af det indsamlede datamateriale skullebesvare følgende spørgsmål: hvilke test er de

mest kendte og anvendte i Danmark, og er derforskelle på, hvilke test amts- eller kommunaltansatte logopæder kender og anvender, samtforskelle mellem logopæder der arbejder i Øst-eller Vestdanmark. Endelig skulle undersøgel-sen forsøge at give svar på inden for hvilkesprogområder og aldersgrupper, der aktuelt erstørst behov for nyudvikling af testmaterialer.

MetodeDet udsendte spørgeskema1 bestod af tre dele:1) spørgsmål om logopædernes ansættelsesfor-hold 2) spørgsmål til en liste af eksisterendetest 3) behov for nyudvikling af testmaterialer.Med hensyn til ansættelsesforhold var der delsspørgsmål om ansættelsessted (amt/kommune)dels om geografisk ansættelsessted (Øst-/Vest-danmark).

Listen over eksisterende test i anden del afspørgeskemaet blev udviklet i samarbejde medde to personer, der underviser i børnelogopædipå universitetsniveau i Danmark (Dorthe Han-sen, Syddansk Universitet og Ulla Lahti, Køben-havns Universitet). Desuden blev udvalget påde forlag, der udgiver testmaterialer (Special-pædagogisk forlag og Dansk Psykologisk for-lag), gennemgået, hvorefter enkelte test blevtilføjet listen. Tabel A viser en oversigt overtest, der indgik i undersøgelsen. For hver test ertestområde, målgruppe, forfatter, forlag og stan-dardisering noteret2. Disse oplysninger stammerfra distributøren af testen. Enkelte test produce-res ikke mere, og for disse test er Ulla Lahtistestbeskrivelser anvendt. Forfatteren har ikkehaft adgang til de enkelte test og har dermed ik-

Testmaterialer i danskbørnelogopædiAf Mette Kjellerup Møller

ARTIKEL •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

20

ARTIKEL

DANSK AUDIOLOGOPÆDI - DECEMBER 2005

•••••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Tabel ATestnavn Testområde Målgruppe Forfatter Forlag Standardisering

BKS-testen sproglydsscreening 3-5 år (+2.-3. klasse) Bent E. Kjær Special-pædagogisk forlag ingen

Briktesten screening af receptivtsprog

6.6-16.6 år Carsten Møller,Søs R. Hansen

Special-pædagogisk forlag ingen, men referer til etpilotstudie

Carlebo-materialet bøjningsformer 3-8 år Bo Ege, Carl AnkerChristiansen

Special-pædagogisk forlag ingen

CHIPS for skolebørn kognitiv udvikling 5-13 år Mogens Hansen, SvendKreiner, CarstenRosenberg Hansen

Dansk psykologisk Forlag ingen

CHIPS for småbørn kognitiv udvikling 3-7 år Mogens Hansen, SvendKreiner, CarstenRosenberg Hansen

Dansk psykologisk Forlag ingen

Den Bornholmske generel sprogscreening 2.9-3.3 år Jan Niedersøe Special-pædagogisk forlag ingen

Det nye Lund-materiale tilegnelsen af danskgrammatik, ordforråd,udtale

to-sprogede Estrid Guttormsen Special-pædagogisk forlag ingen

DIM opfattelse af grammatiskeformer

børn Axel Grønborg,Ivan Køhler, Jørgen Lund,Birte Høeg Møller

Special-pædagogisk forlag ja, 1500 børn i alderen3-8 år

DLB-kendskab lyd- og bogstavskendskab børnehaveklassen Helen Nielsen Special-pædagogisk forlag ingen

EVA-to års talescreening forståelse af talesprog 2-2.6 år Kirsten Eichen, Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen

Kaufmanns forståelse af hv-ord fra 4 år kopi af ukendt oprindelse

KGORM-testen perception afsammenhængende tale

4 år op til voksne Axel Grønborg, IvanKøhler, Erich Müller,Henrik Steen Olsen,Bent Rosenbeck

Special-pædagogisk forlag ja, ingen oplysninger omstandardiseringsgrundlaget

Kontrolleret TegneIagttagelse (KTI)

impressiv screening afsemantik, morfologi ogsyntaks

børnehaveklassen Skolepsykologisk kontor,Søllerød kommune

kopi af ukendt oprindelse

Laura L semantiskiagttagelsesscreening

6-12 år Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen

Nelli nerurolingvistiskundersøgelsesmateriale

3-7 år Anny Gosvig, Anne PiaJordan og Birgit Laungaard

Special-pædagogisk forlag ingen

NEPSY udviklingsforstyrrelser 4-7 år Marit Korkman Dansk psykologisk Forlag ja, på svenske børn

OK-testen ordkendskab og ordforråd 7 år op til voksne Axel Grønborg, Jørn Lund,Ole Steen Møller,Henning Pedersen

Special-pædagogisk forlag ja, 2700 personer fra7-80 år

Peabody impressiv ordforrådstest 2.6 år op til voksne Lloyd M. Dunn,Leota M. Dunn

Dansk psykologisk Forlag ja, ingen oplysninger omstandardiseringsgrundlaget

Pædagogisk værktøjskasse screening af barnets im- ogekspressive evner

to-sprogede 0-8 år Høje Tåstrup kommunalePPR

Reynell screening af sprogudvikling 6 månder-7 år John Reynell Dansk psykologisk Forlag ja, på engelske børn

Rimtesten impressiv test af barnetsfonologi

ikke angivet Bo Ege udgået fra forlaget ingen

Ringstedmaterialet produktion og forståelse afsætninger

børn Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen

Screening af sprog øjebliksbillede +oversigtsbillede over børnmedtale/sprogvanskeligheder

3-6 år John Maul Special-pædagogisk forlag ingen

SITO fonologi 3.6 år op til voksne udgået fra forlaget ja

SOP ordforrådstest afsubstantiver

3.6 - 7.6 år Axel Grønborg,Ivan Køhler, Jørgen Lund,Birte Høeg Møller

Special-pædagogisk forlag,er udgået

ja, 1500 børn fra 3-8 år

Sproglig test 1 screening af behov forlogopædisk undervisning


Sproglig test 2 ekspressiv fonologisk test børn Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen

Sproglig test 3 leksikon,ordmobiliseringsevnen,parafasi


Sproglig test 4 fonologi skolebørn Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen

Sproglydstest Metha sproglydstest ikke angivet Bo Ege Special-pædagogisk forlag ingen

Sproglydstesten produktion,sproglydstilegnelsen

3-5 år Birte Kaufmann, Bo Ege Special-pædagogisk forlag delvis, ingen oplysningeromstandardiseringsgrundlaget

Syntax og Morfologi ekspressivesprogfunktioner: syntaks,morfologi og ordstof

småbørn og skolebørn Inge Friis, Ivan Køhler Special-pædagogisk forlag ingen

Sætningsspændvidde sætningsspændvidde ikke angivet Herluf B. Thomsen kopi af ukendt oprindelse

TEE screening screening af barnetsimpressive og ekspressiveevner

3.9-4.3 år Bo Ege, Kirsten Eichen Special-pædagogisk forlag ingen

Token test impressive funktioner 6 år op til voksne Otfired Spreen,Arthur L. Benton

Dansk psykologisk Forlag ja, Canadisk

TRAS observationsmateriale 2-5 år Den norske TRAS gruppe Special-pædagogisk forlag norsk effektundersøgelse

TROG grammatisk forståelse 4-12 år Dorothy Bishop Specialpædagogiskdesign, Sverige (findes i enkopi på dansk af ukendtoprindelse)

ja, engelsk for børn ogvoksne

WPPSI-parallel sætningseftersigelsestest 4-6.6 år kopi af ukendt oprindelse ja, på norsk

Århus-kuffert generel talesprogsscreening

0-18 måneder Taleinstituttet i Århus Taleinstituttet i Århus ingen

22 DANSK AUDIOLOGOPÆDI - DECEMBER 2005

ke kunnet vurderet testene, ud over hvad forla-gene har oplyst.

Listen blev bearbejdet til et skema med navnpå testen og mulighed for at afkrydse, hvorvidtden pågældende test i daglig logopædisk prak-sis anvendes: ’ofte’, ’jævnligt’, ’sjældent’, ’al-drig’ eller ’kender ikke’. Testspørgsmålet lød:»Marker med X hvor ofte de enkelte screenings-/testmaterialer anvendes i daglig logopædiskpraksis«.

Behovet for nyudvikling af testmaterialer er for-søgt afdækket gennem et skema, hvor der delser angivet sproglige delområder, dels alders-grupper. Testspørgsmålet lød: »Områder indenfor børnelogopædien hvor der mangler standar-diserede screenings-/testmaterialer«.

Udformningen af spørgeskemaet er blevet fo-relagt og diskuteret med forskellige praksis-grupper, Center for Børnesprog samarbejdermed. I den proces blev spørgeskemaet tilrettetog test tilføjet listen.

Skemaet blev udsendt via mail til samtligekommunale PPR-kontorer og Børne-/Unge-rådgivninger samt amtskommunale Tale-høre-institutter og Kommunikationscentre i Dan-mark. I alt blev spørgeskemaet udsendt til 237e-mail adresser. Samtidig blev der skrevet artik-ler til såvel Dansk Audiologopædi som Logosmed opfordring til at deltage i undersøgelsen oghenvende sig, hvis man ikke modtog spørge-skemaet per mail. De to artikler resulterede i 14henvendelser fra fagfolk, der efterfølgende fikspørgeskemaet tilsendt. Spørgeskemaet blevudsendt ud fra en »netværks-metode«, hvor allemodtagere blev opfordret til at videresende ske-maet til andre logopæder, der arbejder inden forbørnelogopædien. Ulempen ved denne »net-værks-metode« er, at der ikke foreligger et nøj-agtigt tal for, hvor mange spørgeskemaet er ud-sendt til. Desuden er det et kendt faktum, at deter de personer, der er interesserede i emnet, dervælger at besvare et sådan spørgeskema. Dissebegrænsninger af metoden har vi naturligvisværet bevidste om, da undersøgelsen blev de-signet, og undersøgelsen påstås ikke at værerepræsentativ, men kan sandsynligvis påpegenogle tendenser for området.

AnalysemetoderData blev analyseret efter, hvor mange test denenkelte logopæd kender og anvender. Tallet for,hvor mange logopæder der kender de enkeltetest, er udregnet ved, at værdierne for svarmu-lighederne: ’ofte’, ’jævnligt’, ’sjældent’ og ’al-drig’ er sammenlagt, hvilket betyder, at kunsvarmuligheden ’kender ikke’ er frasorteret.Tallet for anvendelse af test er udregnet ved atsammenlægge værdierne for ’ofte’, ’jævnligt’ og’sjældent’. Her er såvel svarmulighederne ’al-drig’ og ’kender ikke’ frasorteret. Dette tal sigeraltså intet om, i hvilken grad testen anvendes,kun at den anvendes. Datasættet er optalt forhver enkelt logopæds besvarelser med det for-mål at analysere, hvor mange test den enkeltelogopæd kender, og hvor mange af disse denenkelte logopæd anvender i det daglige arbejde.Herefter er data optalt for hver enkelt test, igenefter hvor kendt den enkelte test er, og hvormange logopæder der anvender testen i praksis.Data er herefter opdelt efter ansættelse, såvelansættelsessted (amt/kommune) som geogra-fisk ansættelsessted (Øst- eller Vestdanmark).På dette grundlag er der lavet analyser af for-skelle i kendthed for den enkelte test, afhængigaf om det er logopæder, der arbejder i 1) Øst-eller Vestdanmark og 2) kommunalt eller amts-kommunalt.

I løbet af forsommeren 2005 modtog Centerfor Børnesprog 291 spørgeskemaer (202 medposten og 89 elektronisk).

Statistisk bearbejdningData blev indtastet i en Access-database og her-efter overført til en Excel-fil, hvori de statistiskeanalyser er foretaget. De indkomne besvarelserblev delt efter, om logopæden var ansat i amteller kommune. Således var 234 (80%) af be-svarelserne fra logopæder ansat i det primær-kommunale system, og 57 besvarelser (20%)fra logopæder ansat i det amtskommunale sy-stem. Denne fordeling er forventelig, da ansva-ret for børn ligger i det primærkommunale sy-stem. Da kun børn med de sværeste logopædis-ke vanskeligheder ses i det amtskommunale sy-stem, er der langt færre logopæder inden for detbørnelogopædiske arbejde i amtslige ansættel-

ARTIKEL•••••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

23

ARTIKEL


•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

ser. Fordelingen på geografisk ansættelsessteder delt efter, om logopæden var ansat øst ellervest for Storebælt. Således er der 115 (40%) be-svarelser fra logopæder, der arbejder øst forStorebælt, og 176 (60%) fra logopæder, der ar-bejder vest for Storebælt.

Resultater angående den enkelte logopædDer er foretaget en dataanalyse af den enkeltelogopæds kendskab og anvendelse af de test,der indgår i undersøgelsen.

Kendskabet til de 40 test er meget stortblandt de logopæder, der har besvaret spørge-skemaet; 30% af logopæderne kender mellem20 og 30 af de 40 test og hele 57% kender over30 af de 40 test. Kun 13% kender under 20test. Undersøgelsen viser, at de danske logopæ-der har et stort kendskab til de test, der bliverspurgt til i undersøgelsen.

Ikke kun kender den enkelte logopæd mangetest, men denne undersøgelse peger også på, atden enkelte logopæd anvender mange forskelli-ge test i det daglige arbejde: Figur 1 viser forde-lingen af, hvor mange test den enkelte logopædanvender i det daglige arbejde. Figuren viser ik-ke, i hvilken grad den enkelte logopæd anven-der test, kun hvor mange forskellige af de 40test logopæderne anvender i en eller andengrad. Figur 1 viser tydeligt, at der er en tendenstil, at den enkelte logopæd anvender et ret stortantal test i det daglige arbejde: de fleste anven-der mellem 16-20 test i det daglige arbejde, dennæste største gruppe anvender mellem 21-30forskellige test.

Resultater angående den enkelte testI dette afsnit er der lavet analyser af den enkeltetest, dels på hvor kendt testen er blandt danskelogopæder, dels på hvor anvendt den enkeltetest er.

Beregningen af den enkelte tests kendthedkan ses i Figur 2. Som det ses er »Reynell« og»Sproglig test 1« de mest kendte: 96% af de ad-spurgte logopæder kender de to omtalte test.Kun fire test er knap så kendte: »Peabody«,»TROG«, »Århus-kuffert« og »Pædagogiskværktøjskasse« (under 50% af logopædernekender disse 4 test). Der kan tænkes forskelligeforklaringer på, at disse fire test er dem, færrestlogopæder kender: »Pædagogisk værktøjskas-se« er til to-sprogede børn og distribueres ikkefra en af de typiske udbydere af testmaterialeinden for området. »Peabody« og »TROG« fin-des begge i uofficielle oversættelser, hvilket nokbetyder, at færre kender materialerne. »Århus-kufferten« er et ret nyudviklet redskab, og detmå formodes, at det varer et stykke tid, indenrygtet om nye materialer spreder sig til hele lan-det.

Dette ses tydeligt, når kendskabet til de enkel-te test mellem Øst- og Vestdanmark sammenlig-nes, hvor »Århus-kufferten« er kendt af 38% aflogopæder, der arbejder i det vestlige Danmark,og kun af 26% i det østlige Danmark (se Figur3). Det modsatte gør sig gældende for »TROG«,»Kaufmanns«, »WIPSI-parallel« og »Peabody«,hvor kendskabet til disse test er langt større iØstdanmark end i Vestdanmark. Disse test eksi-sterer kun som fotokopier, og det må antages,at de primært anvendes i specifikke geografiskeområder – at viden om dem spredes fra mund tiløre mellem logopæder i et givet område.

Figur 4 viser forskellen mellem, hvilke test derer kendte blandt logopæder, der arbejder i hen-holdsvis amt og kommune. Generelt kender deamtsligt ansatte logopæder færre test end dekommunalt ansatte logopæder; en mulig forkla-ring på dette fænomen kan være, at en kommu-nalt ansat logopæd laver mange afdækningerfra bunden på nyhenviste børn, hvilket betyderat man har brug for et omfattende testbatteri.Når et barn derimod henvises til en amtskom-

24 DANSK AUDIOLOGOPÆDI - DECEMBER 2005

munalt ansat logopæd, vil denførste afdækning ofte være fo-retaget lokalt (kommunalt), ogtestresultater vil være vedlagtjournalen. Derfor har den amts-kommunale logopæd sandsyn-ligvis ikke behov for så omfat-tende et testbatteri.

Der er dog enkelte undtagel-ser med test, der er væsentligtmere kendte blandt amtsligt an-satte logopæder. Det drejer sigom: »Peabody«, »TROG« og

»Århus-kufferten«. En muligforklaring på dette resultat er,at disse test er oversat/lavet påamtskommunale institutioner.Typisk vil viden om nye testsprede sig først til kollegaer, derarbejder i samme type instituti-on.

Resultater angående anvendelse af testI spørgeskemaet blev logopæ-derne bedt om at forholde sig

til, hvor ofte de anvendte de 40test i listen. Her er sammenlagtværdierne for svarmuligheder-ne: ’ofte’, ’jævnligt’ og ’sjæl-dent’. Dette tal er herefter ud-regnet i procent af samlet antalbesvarelser. Tallet viser, hvormange procent af logopæderne,der - i en eller anden grad - an-vender den pågældende test idaglig logopædisk praksis. Engrafisk fremstilling af dette re-sultat kan ses i Figur 5.

Figur 5 viser, hvilke test deranvendes i dansk børnelogo-pædi. Som det ses er alle de 40test i undersøgelsen i brug i eneller anden grad, men »Rey-nell«, »Sproglig test 1« og»DIM« er de tre test, de fleste aflogopæderne anvender, og»NEPSY« bliver anvendt af fær-rest logopæder. Denne figur vi-ser intet om, hvor meget denenkelte test anvendes, kun hvormange procent af logopæderneder anvender testen i et ellerandet omfang.

I Tabel B ses en oversigt over,hvilke scoringer den enkeltetest har fået på de fem forskelli-ge svarmuligheder3. I tabellen erde enkelte test fordelt på 5 ten-denser i brugsmønster: ’sjæl-dent anvendte test’, ’test deranvendes regelmæssigt, mensjældent’, ’standardtest’, ’favo-rittest’ og en gruppe af ’testhvor der er større spredning ianvendelsesfrekvensen’. Dissetendenser bygger på analyser aflogopædernes besvarelser af,hvor ofte den enkelte test an-vendes i daglig logopædiskpraksis. De fem tendenser defi-neres som følger:

ARTIKEL•••••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••


ARTIKEL •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

n Sjældent anvendte test: dennegruppe indeholder test, sommange logopæder aldrig an-vender, og hvor de få, der an-vender disse test, kun anven-der dem sjældent (’aldrig’ erstørre end eller lig med 50%,derudover vil ’sjældent’ værehyppigste svar)4.

n Test der anvendes regelmæs-sigt, men sjældent: de flestelogopæder anvender test, derfalder i denne gruppe i detdaglige arbejde, bare ikke såofte (’aldrig’ vil være under50%, derudover vil ’sjældent’være hyppigste svar). I dennegruppe forventes det at findetest, der er specialiserede en-ten mod specifikke sprogligedelområder eller specifikkemålgrupper (fx to-sprogedebørn).

n Standardtest: test i dennegruppe anvendes meget ofte afstort set alle logopæder (’ofte’er større end eller lig med50%).

n Favorittest: er test som mangelogopæder aldrig anvender,men de der vælger at anvendepågældende test anvender denmeget hyppigt (’aldrig’ er rethyppig + blandt de logopæderder ikke svarer ’aldrig’: er ’of-te’ den hyppigste).

n Test med større spredning ianvendelsesfrekvensen: i den-ne gruppe er anvendelsesfre-kvensen af de pågældendetest meget spredt: samme testanvendes meget af nogle logo-pæder, andre moderat og an-dre igen meget lidt (værdiernei de tre svarmuligheder: ’ofte’,’jævnligt’ og ’sjældent’ er forden enkelte test stort set ligestore).

I det følgende gennemgås deforskellige tendenser fra TabelB med en diskussion af, hvilketest der hører til hvor; samtidigvil der blive foretaget en sam-menligning mellem anvendel-sesmønsteret af de enkelte testog testens formål som beskre-vet i Tabel A:

• Sjældent anvendte test: testsom har en generel lav anven-delsesfrekvens, altså test derikke anvendes ret hyppigt i

daglig logopædisk praksis.Gruppen indeholder 11 test.Der er sandsynligvis forskelli-ge forklaringer for de enkeltetest, hvorfor de ikke bruges såmeget; her sammenlignes medbeskrivelserne af den enkeltetest for at finde mulige forkla-ringer på anvendelsesmøn-stret. Én enkelt test er udgået(»Rimtesten«), to test er hen-vendt til andre faggrupper endlogopæder (»DLB-kendskab«og »Token-testen«), og to af

26

ARTIKEL


•••••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Tabel B

Type Testnavn ofte jævnligt sjælden aldrigkender ikke

og blank

DLB-kendskab 16 23 44 90 118

TEE screening 13 13 55 107 103

Token test 11 17 35 112 116

Nikolaj 9 20 58 129 75

Rimtesten 9 14 41 85 142

Sproglig test 4 9 16 56 110 100

CHIPS for skolebørn 7 23 30 111 120

Det nye Lund-materiale 5 21 41 94 130

Carlebo-materialet 4 17 49 119 102

Århus-kufferten 4 8 29 55 195

Sjæ

lden

t anv

endt

e te

st

NEPSY 2 1 15 187 86

Sproglig test 2 50 71 75 64 31

Sproglig test 3 46 50 80 80 35

Screening af sprog 42 58 65 56 70

KGORM-testen 37 63 98 56 37

SITO 35 46 63 99 48

OK-testen 34 41 64 53 99

Den Bornholmske 28 41 69 113 40

BKS-testen 24 91 109 40 27

Nelli 19 55 87 85 45

Laura L 17 22 60 90 102

DLB-kendskab 16 23 44 90 118

TEE screening 13 13 55 107 103

Token test 11 17 35 112 116

Briktesten 9 32 59 89 102

Nikolaj 9 20 58 129 75

Rimtesten 9 14 41 85 142

Sproglig test 4 9 16 56 110 100

CHIPS for skolebørn 7 23 30 111 120

Det nye Lund-materiale 5 21 41 94 130

Carlebo-materialet 4 17 49 119 102

Test

der

anv

ende

s re

gelm

æss

igt m

en s

jæld

ent

Århus-kufferten 4 8 29 55 195

Reynell 229 34 12 4 12

Sproglig test 1 216 36 18 9 12Standard

testSproglydstesten 154 34 30 45 28

Kaufmanns 85 37 39 59 71

Sproglydstest Metha 83 56 62 62 28

Peabody 45 18 13 61 154Favorit-

test

WPPSI-parallel 35 14 10 86 146

Sætningsspændvidde 103 73 43 23 49

DIM 91 103 62 13 22

SOP 82 75 71 37 26

Syntax og Morfologi 76 95 51 35 34

EVA-to års talescreening 73 105 52 28 33

Ringstedmaterialet 71 77 58 51 34

TRAS 55 78 50 69 39

Kontrolleret Tegne Iagttagelse(KTI)

52 63 57 80 39

TROG 20 30 22 60 159

CHIPS for småbørn 10 38 37 94 112

Test

med

stø

rre

spre

dnin

gen

ian

vend

else

sfre

kven

sen

Pædagogisk værktøjskasse 7 13 12 38 221

27

ARTIKEL


•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

testene anvendes ikke til testning af sprogligefunktioner (»CHIPS for skolebørn« og»NEPSY«): dette er formentligt grundene til, atde nævnte test anvendes så sjældent. I grup-pen er der desuden tre test, der har et meregenerelt sprogscreenings formål (»TEE scree-ning«, »Nikolaj« og »Århus-kufferten«). Atdisse tre test anvendes så sjældent, kan sand-synligvis tolkes som, at de ikke er slået igen-nem som screeningsredskaber. »Århus-kuf-ferten« er tilmed forholdsvis ny. De sidste tretest i gruppen (»Sproglig test 4«, »Det nyeLund-materiale«, og »Carlebo-materialet«) erbeskrevet som specialtest, altså test der an-vendes til at teste enten specifikke sprogligedelområder eller specifikke målgrupper.

• Test der anvendes regelmæssigt, men sjæl-dent: test hvor kun få logopæder angiver, atde aldrig anvender testen, men mange anven-der pågældende test jævnligt. Det kan forven-tes, at denne gruppe indeholder specialtest.Analysen viser, at 21 af de 40 test er i dennegruppe. Ifølge Tabel A er en stor del af dissetest nøjagtig som forventet specielle test fx»Carlebo-materialet«, der anvendes til at testebarnets brug af bøjningsformer. Men i dennerække af test indgår også 5 test, som er meregenerelle i deres testområde/-formål. Det dre-jer sig om følgende test: »Den Bornholmske«,»Nikolaj«, »Screening af sprog«, »TEE scree-ning« og »Århus-kufferten«. Ifølge Tabel Abeskrives formålet med disse test mere medgenerelt screeningsigte.

• Standardtest: i gruppen af standardtest, altsåtest som mange logopæder anvender meget idagligdagen, findes tre test: »Reynell«,»Sproglig test 1« og »Sproglydstesten«. Alletre test er i testbeskrivelsen (se Tabel A) be-skrevet som generelle screeningsredskaber oghar til formål at give et indledende indtryk afbarnets sprogfunktion; og skulle derfor værevelegnede som standardtest.

• Favorittest: test i denne gruppe anvendes ikkemeget, men de logopæder, der vælger at an-vende den pågældende test, anvender den me-get ofte. Peger på, at der sandsynligvis ikke erenighed blandt logopæderne om de pågælden-de tests kvalitet. Gruppen består af følgende

fire test: »Kaufmanns«, »Peabody«, »WPPSI-parallel« og »Sproglydstest Metha«. Det måantages, at der er forskellige grunde til, at net-op disse test er nogle logopæders favorittest.De tre førstnævnte af testene findes kun iuautoriserede oversættelser af ukendt oprin-delse, disse kan kun fremskaffes som kopierdistribueret mellem kolleger. Denne begræn-sede adgang, sammenholdt med det faktum,at de kun findes i uautoriserede udgaver, re-sulterer sandsynligvis i, at disse test af noglelogopæder ofte fravælges. »SproglydstestenMetha« knyttes til undervisningen efter Meta-fon-metoden, som af nogle logopæder anven-des meget som undervisningsmetode; hvisman har valgt denne undervisningsmetode, erdet naturligt, at man anvender testen meget.

• Test med større spredning i anvendelsesfre-kvensen: denne analyse af besvarelsen viseren vis uensartethed i anvendelsen af testene(de tre svarmuligheder: ’ofte’, ’jævnligt’ og’sjældent’ er næste lige store). Der er 11 test igruppen. Igen må det antages, at der kan væreforskellige forklaringer på, hvorfor den enkel-te test er kommet i denne gruppe: »CHIPS forsmåbørn« er en test, der anvendes til at testekognitive funktioner hos barnet og ikke kunrent sproglige funktioner. Tre af testene kanikke købes (»SOP«, »Sætningsspændvidde« og»TROG«), og to af testene er målrettet andrefaggrupper end logopæder (»TRAS« og »Kon-trolleret Tegne Iagttagelse KTI«); disse grundekan sandsynligvis afholde en del logopæderfra at anvende de pågældende materialer. Hvadangår de øvrige test er det ikke umiddelbarttydeligt, hvorfor der er så stor spredning i lo-gopædernes tendens til at anvende de pågæl-dende test.

Resultater angående behov for nyudviklingI spørgeskemaets sidste del blev logopædernebedt om at angive for hvilke sproglige delområ-der og for hvilke aldersgrupper, der er behov fornyudvikling af testmaterialer. Tabel C viser,hvilke områder, logopæderne har markeret somområder, hvor der er behov for nyudvikling aftest.

28

ARTIKEL


•••••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

Tabel C viser, at det område, flest logopæder pe-ger på som et område, hvor der er behov for ny-udvikling, er test af pragmatikken, såvel im-pressivt som ekspressivt, hvorimod udvikling affonologiske test har lavest prioritet. Men gene-relt er alle områder markeret med behov for ny-udvikling, hvilket understøttes af de mangehenvendelser, Center for Børnesprog modtagerfra logopæder, der opfordrer til nyudvikling afmaterialer.

Mange har i spørgeskemaet valgt at kommente-re, hvilke områder der er behov for nyudvik-ling/hvilke ønsker man har for fremtidig udvik-ling af materialer. Disse ønsker er samlet underfølgende punkter:

ll Revision af eksisterende test: nyt billedmate-riale, fornyelse/opdatering af de ord der an-vendes i testene; særligt ønskes følgende testrevideret: »SOP«, »Reynell«, »Sproglig test 1«,»Sproglig test 3«, »Syntaks og morfologi«,»Kaufmann-Eges sproglydstest«, »BKS-tes-ten«, »DIM«, »Peabody«, »Ringstedmateria-let«, »Brik-testen«, »Carlebo«, »Metha sprog-lydstest«.

ll Nye test til bestemte grupper: to-sprogedebørn, udviklingshæmmede skolebørn, eleverder stammer, elever med løbsk tale, høre-hæmmede elever.

ll Nye test til bestemte aldersgrupper: screening2-21/2 år, screening 11/2 år, generelt test tilbørn 0-3 år.

ll Nye test til bestemte sproglige områder: ord-brug/ordforråd/pragmatik, sproglig opmærk-somhed, test af sprogforståelsen, semantiskepragmatiske vanskeligheder, morfologi, syn-taks, billedbenævnelse, sproglydstest, artiku-lationstest.

ll Andet: ønske om standardisering af eksiste-rende test, computerbaserede test, danskoversættelse af »Bishop-testen« og »Test ofWord Finding«.

Bemærk at to af de test, som en af undersøgel-sens dataanalyser udpegede som standardtest,er nævnt som test, der bør revideres: »Reynell«og »Sproglig test 1«.

Undersøgelsens resultat tyder på, at fagfolkfra området mener, der er et massivt behov forudvikling af nye test, og at mange af de eksiste-rende test bør revideres.

Manglende test i spørgeskemaets listeDe adspurgte logopæder blev bedt om at svarepå, om der er manglede test i den liste på 40test, de skulle forholde sig til, altså om der ertest, som anvendes i daglig logopædisk praksis,som ikke var med på listen. Dette resulterede ien liste med navne på yderligere 43 test. Inter-esserede kan se den samlede liste på Center forBørnesprogs hjemmeside5. Listen er ganske u-kritisk gengivet efter de oplysninger, de enkeltelogopæder har skrevet i spørgeskemaerne, ogder er ikke blevet gjort forsøg på at afdække,om testene på listen stadig forhandles osv. Menoplysningerne stammer fra 291 logopæder, derarbejder inden for dansk børnelogopædi. Aleneaf den grund kan man tillade sig den påstand,at der alt i alt findes 83 test, der anvendes - i eneller anden grad - inden for dansk børnelogo-pædi (en del af de nytilkomne test på den sam-lede liste er målrettet bestemte grupper fx døveog hørehæmmede børn, hvorfor de ikke varmed i den oprindelige liste).

DiskussionDenne undersøgelse viser, at de danske logo-

Tabel CTestområde 0-3 år 3-5 år 5-9 år 9 år ->

Impressive funktioner:

fonologi/sproglyde 60 63 56 49

semantik/ords og sætningersbetydning

80 123 125 110

morfologi/ordenes struktur medhensyn til orddannelse og bøjning

60 98 101 94

syntaks/ordenes sammenføjningtil sætninger

72 117 119 106

pragmatik/sprogets anvendelsesom komunikationsmiddel isprobrugsstiurationer

102 164 153 131

Ekspressive funktioner:

fonologi/sproglyde 52 49 49 45

semantik/ords og sætningersbetydning

69 116 124 112

morfologi/ordenes struktur medhensyn til orddannelse og bøjning

55 120 121 102

syntaks/ordenes sammenføjningtil sætninger

62 122 129 114

pragmatik/sprogets anvendelsesom komunikationsmiddel isprobrugsstiurationer

102 166 165 144


pæder, der arbejder inden for børneområdet,kender og anvender mange forskellige test i de-res daglige praksis. Dette kan tolkes på forskel-lige måder: skyldes det, at den enkelte logopædtilpasser sit testarbejde til det enkelte barn ogderfor har brug for at have mange forskelligetest til rådighed for at kunne give så nøjagtig ensproglig beskrivelse af det enkelte barn sommuligt? Eller skyldes det, at kvaliteten af de ek-sisterende test ikke er god nok, så man somlogopæd må anvende mange forskellige test forat få et præcist billede af det enkelte barnssproglige evner? Svarene på disse spørgsmålkan denne undersøgelse ikke give.

I undersøgelsen er det forsøgt at gruppere deenkelte test efter det brugsmønster, analysernehar vist. Denne analyse viser, at lige over halv-delen af de 40 test falder inden for gruppen aftest, der anvendes regelmæssigt, men sjældent,test der må forventes at være specialtest. Menmange af testene viste sig ikke at være special-test, snarere test med udpræget generelle scree-ningsformål. Et generelt screeningsredskab børanvendes regelmæssigt for at logopæden opnåren rutine i analyse af testens resultat, ikkemindst når der er tale om ikke standardiseredetestredskaber, kan logopæden kun gennem er-faring med testen opbygge den nødvendige vi-den om, hvordan børn normalt scorer på denpågældende test.

Derudover viser analysen, at der findes trestandardtest, som de fleste logopæder anvendermeget i daglig logopædisk praksis. Disse tre testhar alle generelle sprogscreenings formål ogskulle derfor være velegnede som standardtest.Dette betyder ikke nødvendigvis, at den enkeltelogopæd finder den pågældende test god: detkan være, at den er blevet en standard på ar-bejdspladsen, eller kan være vedtaget som stan-dardtest af flertallet i en logopædgruppe. Hvil-ket måske er med til at forklare, at to af de tretest optræder i listen med ønsker om testrevide-ring. Det vil sige, at på trods af, at disse test an-vendes som standardtest, er ikke alle logopæderfuldt tilfredse med de to tests nuværende ud-formning.

Generelt viser undersøgelsen, at der er et stort

behov for nyudvikling af test til børnelogopædi-en, ikke mindst udviklingen af test der anven-des til at teste børns pragmatik. Når udvalget afeksisterende test gennemgås, forstår man tyde-ligt denne tendens, idet der ikke eksisterer testinden for dette specifikke område. Samtidig vildet være et meget svært område at udvikle testtil.

En del af logopæderne har svaret, at der erbehov for revision af billedmaterialet og af deord, der anvendes i eksisterende test. I fremtidigudvikling af test bør der tages højde for, at testskal kunne opdateres såvel med nye billedersom nye ord, efterhånden som sproget og sam-fundet udvikler sig. Dette behov kan fx tilgode-ses ved at fremtidige testmaterialer laves somIT-løsninger med mulighed for at tilkøbe løben-de opdatering.

Med undersøgelsen er det blevet konstateret,at der anvendes i alt 83 testmaterialer i danskbørnelogopædi. Da spørgeskemaet blev desig-net, var det ikke forventet, at listen med de 40test ville være fuldstændig dækkende for, hvadder findes/anvendes i dansk børnelogopædi.Men at resultatet blev, at der eksisterer mereend dobbelt så mange testmaterialer, var megetoverraskende. Det er et meget højt antal test, ogdet kan, som tidligere nævnt, diskuteres, omdette er et tegn på god eller dårlig kvalitet; harden enkelte logopæd behov for mange forskelli-ge test for at give en nøjagtig sproglig beskri-velse, eller er testene af for dårlig kvalitet?Mange af logopæderne har givet udtryk for, atder er behov for nyudvikling på langt de flesteområder, hvilket sandsynligvis understøtter densidste antagelse.

Konklusioner 291 logopæder har valgt at deltage i denne un-dersøgelse; dette store antal tyder på, at mangemener, der er behov for denne type afdækkendeundersøgelser af den børnelogopædiske testsi-tuation. Samtidig er det store antal besvarelserbasis for at fremsætte, at undersøgelsen her vi-ser et ret præcist billede af status quo inden forområdet.

Det har kunnet konstateres, at der eksistereret meget stort udvalg af forskellige testmateria-

ARTIKEL •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

30

ARTIKEL


•••••••••••••• •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••

ler i dansk børnelogopædi. Samtidig kender oganvender den enkelte logopæd et bredt udvalgaf de mange test i det daglige logopædiske ar-bejde med børn. Analyser af materialet viser, atde danske logopæder anvender tre standardtest:»Reynell«, »Sproglig test 1« og »Sproglydstes-ten». Disse tre test beskrives alle som scree-ningstest, og er ifølge distributørens beskrivelsevelegnede som standardtest. Dog beder en delaf de adspurgte logopæder om en revision afnetop disse to testredskaber.

Generelt viser undersøgelsen stort behov fornyudvikling af testmaterialer. En klar konklusi-on på undersøgelsen er, at fremtidig udviklingaf testmaterialer bør tage højde for behovet forrevision i forhold til samfundets udvikling.

Afslutning Center for Børnesprog har stor fokus på udvik-ling af evidensbaserede og standardiserede test-og screeningsmaterialer til praksis. Denne un-dersøgelse er udført som et led i dette arbejde,og resultaterne vil blive brugt i det videre ud-viklingsarbejde. Til dette er der ligeledes behovfor at skaffe viden om udenlandske forskeresarbejde inden for området. I den forbindelsekan det nævnes, at temaet for næste konferencei konferencerækken: »Børns sprogtilegnelse – etfælles ansvar« netop bliver sprogvurdering afbørn, under titlen »Sprogvurdering – hvorfor oghvordan?». Konferencen arrangeres i et samar-bejde mellem Center for Børnesprog og CVU-Storkøbenhavn og afholdes på Syddansk Uni-versitet mandag den 16. januar 2006, med op-læg af internationale forskere.

Mette Kjellerup MøllerAkademisk fuldmægtigCenter for Børnesprog

Institut for Sprog og KommunikationSyddansk Universitet

Noter1 Spørgeskemaet og uddybning af artiklen kan ses på Cen-

ter for Børnesprogs hjemmeside:www.humaniora.sdu.dk/boernesprog

2 En del testnavne er forkortet for at lette læsevenligheden,manglende detaljer kan ses på ovennævnte hjemmeside

3 De sidste to svarmuligheder ’kender ikke’ og ’blank’ ersamlet under ét: ’kender ikke og blank’, idet man må an-tage at de, der har valgt ikke at besvare spørgsmålet, ik-ke kender den pågældende test.

4 En del test optræder både i gruppen ’Sjældent anvendtetest’ og ’Test der anvendes regelmæssigt, men sjældent’.

5 www.humaniora.sdu.dk/boernesprog

Referencer og hjemmesider• Center for Børnesprog:

www.humaniora.sdu.dk/boernesprog• Special-pædagogisk forlags katalog og

www.spf-herning.dk• Dansk Psykologis forening: www.dpf.dk• Ulla Lahti: noter til undervisningen på Audiologopædi-

studiet Københavns Universitet (ikke publiceret) • Dorthe Hansen: noter til undervisningen på Logopædi-

studiet Syddansk Universitet (ikke publiceret)• Foreningen af Tale og Hørelærere i Danmark:

www.FTHF.dk

testmaterialer i dansk børnelogopædi - cfb.sdu.dk · chips for småbørn kognitiv udvikling 3-7...

Documents