teori for speedbaadsfoerere - duelighed · /dg rv vh sn qrjoh hnvhpsohu 'x vndo jn di yhmhq...

$: Teori for speedbaadsfoerere - Duelighed · /dg rv vh sn qrjoh hnvhpsohu 'x vndo jn di yhmhq iru do wudiln iud vw\uerug kylv ghu hu iduh iru vdpphqvw¡g *n khovw djwhq rp ghw dqghw$
TEORI FOR SPEEDBÅDSFØRERE

Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer, som har betalt kontingent på 195,- kr. til foreningen inden for de sidste 12 måneder.

Læs om medlemsskab her: http://duelighed.dk/medlem_form.htm

Version 4, 2016

- 2 -

Retninger fra båden. Inden vi kommer for godt i gang, skal vi lige være enige om, hvordan vi udtrykker retninger fra speedbåden, ud over kompasretningerne Nord – Syd – Øst – Vest.

Når du har læst grundigt på lektien, kan du teste dine færdigheder ved at klikke på linket ”Speedbåd-teori”

på Dueligedsklubbens hjemmeside: WWW.DUELIGHED.DK

- 3 -

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 1. Søvejsregler ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 1.1 Speedbådsbeviset Føreren af et planende fartøj skal være fyldt 16 år. Bådføreren skal under sejladsen have speedbåds- eller duelighedsbevis hos sig, og på forlangende vise det til politiet eller Søfartsstyrelsen. Overtrædelse straffes med bøde. Man kan regne sig frem til om der kræves speedbådskort / duelighedsbevis til en bestemt båd, hvis man kender bådens længde i meter, samt motorens effekt i hestekræfter. Man tager bådens længde x bådens længde + 3 , og ganger resultatet med 1,36 for at beregne hvor mange hestekræfter motoren maksimalt må have, hvis båden skal føres uden speedbådskort eller duelighedsbevis. Hvis båden f.eks. er 4,8 meter lang og har en motor på 35 hk, ser regnestykket således ud: 4,8 x 4,8 + 3 = 26,04 x 1,36 = 35,4144 hk. Man skal altså ikke have bevis for at føre denne båd. Der er en undergrænse, som medfører, at alle fritidsfartøjer under 4 meter må have en motoreffekt op til 26 HK (eller nærmere 25,84) uden krav om speedbådsbevis. Du kan nemt forberede dig til speedbådsprøven selv, men husk at have en ansvarlig ”skipper” med speedbådsbevis ved din side på øvelsessejladserne. Læs om alt det praktiske her: http://www.fritidssejler.dk/Uddannelser/Sider/K%C3%B8rekorttilspeedb%C3%A5de.aspx

1.2 Ansvar Det er bådføreren, som har kommandoen ombord, og såvel besætning som passagerer skal følge bådførerens anvisninger, når det gælder sikkerheden ombord. Speedbådens ejer, fører og besætning har alle et ansvar for, at sejladsen gennemføres på en sikker måde. F.eks. skal ejeren sørge for, at skibet er udrustet og bemandet korrekt, skibsføreren at der navigeres ordentligt og arbejdes sikkert ombord, og besætningen har ansvaret for, at førerens ordrer udføres på en sømandsmæssig forsvarlig måde. Med andre ord kan du drages til ansvar, hvis du låner din båd ud, og der sker en søulykke på grund af tekniske fejl eller mangler ved fartøjet.

- 4 -

1.3 Udkig Rigtig mange ulykker til søs opstår på grund af manglende udkig. Udkiggen har ikke frit udsyn, man tror de andre holder udkig, udkiggen er både døv, blind, fuld og skæv, eller kan ikke kende forskel på en nødraket og en vandcykel. Man kan ikke sætte hvem som helst til at holde udkig. Det er vigtigt, at man har styr på hvem der har vagten som udkig. Udkiggen skal bruge øjne og ører hele tiden. En kikkert er velegnet udstyr, især i hurtigsejlende fartøjer, så man i god tid kan tage stilling til, hvordan man vil forholde sig til en kommende situation på vandet. Den som holder udkig, skal have frit udsyn horisonten rundt, og må ikke have andre gøremål, som kan forstyrre vedkommendes effektive og vedvarende overblik over ændringer i omgivelserne. Udkiggen skal være fuldt opmærksom på faren for kollision, grundstødning m.v. samt holde øje med nødstedte skibe og fly, skibbrudne, vrag, drivgods og andet, der kan være til fare for sejladsen. 1.4 Vigereglerne Hvilket af to skibe, der skal gå af vejen ved fare for sammenstød, afhænger af fartøjernes evne til at manøvrere. En speedbåd manøvrerer hurtigt og præcist, og skal derfor i praksis gå af vejen for stort set alle andre fartøjer, end almindelige maskindrevne skibe der nærmer sig fra bagbord og overhalende fartøjer. Vigereglerne træder først i kraft, når der er konstateret fare for sammenstød. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er fare for kollision eller ej, skal du gå ud fra at faren for sammenstød er til stede, og tage vigereglerne i brug. Der er fare for sammenstød, når to skibe nærmer sig hinanden på skærende kurser, og når gentagne pejlinger skibene imellem ikke ændrer sig tydeligt. Man kan pejle hen over kompasset, eller med et pejleapparat, men i praksis er det nemmest at "sigte" på det andet fartøj, hen over et punkt på eget fartøj, f.eks. søgelænder, en klampe eller et klyds. Man kan også "sigte" hen over det andet fartøj, på et fast punkt i land, f.eks. en vindmølle. Hvis sigtet ikke holder "over et", ændrer pejlingen sig, og der er således ikke fare for sammenstød, med mindre man pejler et meget langt fartøj på kort afstand. Hvis der er fare for sammenstød mellem to maskindrevne skibe, skal man gå af vejen for trafik fra styrbord. Det fartøj, der har retten og pligten til at manøvrere, skal tydeligt og i god tid, ved sine manøvrer vise, hvilke ændringer i kurs eller fart, der foretages for at undgå kollision. Man skal passere i sikker fart og sikker afstand, og helst gå agten om det andet fartøj. Det fartøj, der har retten til vejen, har også pligt til at følge vejen, og må derfor ikke foretage pludselige manøvrer, men skal holde kurs og fart indtil der ikke længere er fare for sammenstød. Hvis speedbåden nærmer sig et andet motordrevet fartøj på modsat eller næsten modsat kurs, undgåes frontal kollision ved, at begge fartøjer drejer til styrbord. Hvis det andet fartøj ikke er maskindrevet (f.eks. en sejl- eller robåd), har motorbåden alene pligten til at vige til enten styrbord eller bagbord. Hvis speedbåden indhenter et andet fartøj og vil overhale, foregår overhalingen alene på den overhalendes ansvar, indtil passagen har fundet sted.

- 5 -

Hvis du kommer i en situation, hvor et andet fartøj ikke ser ud til at ville gå af vejen efter vigereglerne, skal du afgive 5 korte med lys eller lydsignalapparat (jeg er i tvivl om Deres hensigter), og om nødvendigt gå af vejen selv, helst på en parallel kurs.

Det er god skik, at fritidsbåde viser hensyn overfor erhvervstrafiken. Strengt taget, skal et stort tankskib iflg. søvejsreglerne gå af vejen for en speedbåd der nærmer sig fra styrbord, men det ville være himmelråbende tåbeligt af speedbådsføreren at holde på sin ret i denne situation, og prøve at tvinge tankskibet til at ændre kurs eller fart. I stedet viser speedbådsføreren sit dygtige sømandsskab ved tydeligt og i god tid at ændre kurs eller fart, således at tankskibets fører forstår, at faren for sammenstød ikke vil opstå.

Med mindre lokale regler siger noget andet, skal skibe på vej ind i en dansk havn holde tilbage for et skib på vej ud, hvis begge ikke kan passere sikkert samtidigt.

Man har lavet søvejsreglerne for at undgå at skibe støder sammen på havet. Skibe kommer alligevel i situationer, hvor det kan blive nødvendigt at handle på tværs af reglerne, for at undgå overhængende fare. Her gælder det om at bruge sin sunde fornuft, og sikre sig, at andre skibe forstår hvad man vil gøre. Du kan afgive lyd-, flag- og lyssignaler, for at fortælle andre fartøjer om dine hensigter, og så håbe at disse signaler observeres og forståes, men det vigtigste er, at du bruger dit fartøj som "retningsviser", så andre i god tid forstår hensigten med dine manøvrer.

- 6 -

Lad os se på nogle eksempler:

Du skal gå af vejen for al trafik fra styrbord, hvis der er fare for sammenstød. Gå helst agten om det andet fartøj, så der ikke opstår misforståelser. I dette tilfælde drejer du altså til styrbord.

I dette tilfælde er det dig, som nærmer dig et andet maskindrevet fartøj fra styrbord. Hvis der er konstateret fare for sammenstød, skal du gå af vejen for alle andre fartøjer end maskindrevne skibe fra bagbord, og altså holde kurs og fart i dette eksempel.

- 7 -

Hvis der er fare for sammenstød, skal du gå af vejen for fartøjer, der fremdrives af sejl, uanset fra hvilken side du nærmer dig. Dette gælder også møde med småjoller og windsurfere.

Når du er på modsat kurs med et andet maskindrevet fartøj, skal begge fartøjer gå af vejen ved at dreje til styrbord.



- 8 -

Du sejler en hurtig speedbåd, og får øje på en langsom motorbåd, som nærmer sig på skærende kurser fra bagbord. Inden der opstår fare for sammenstød, kan du frit manøvrere dig uden om motorbåden, men i det øjeblik der er konstateret fare for sammenstød, altså når pejlingen til det andet skib ikke ændrer sig væsentligt, træder de internationale vigeregler i kraft. Det betyder i dette tilfælde, at du skal holde kurs og fart, mens motorbåden skal gå agten om din speedbåd.

Dette fartøj fremdrives ved hjælp af maskine, og er således ikke et sejlskib i forbindelse med vigereglerne. Situationen er altså den samme som i eksemplet ovenfor

- 9 -

1.5 Skibslys og dagsignaler Skibe skal føre navigationslys fra solnedgang til solopgang og i usigtbart vejr. Lanternerne skal være godkendte til formålet, og skal tjekkes inden afgang, selv før en dagsejlads, da man kan sejle ind i usigtbart vejr, eller uforvarent havne i mørke.

Sidelys: Rød lanterne til bagbord - grøn lanterne til styrbord, begge med en lysbue på 112,5 grader fra ret forude. Find sidelysene i billedet. Agterlys: Hvidt lys agterud med en lysbue på 135 grader. Iflg. lovgivningen "overhaler" man et andet skib, når man nærmer sig skibet og kan se agterlyset. Find agterlysene i billedet.. Toplys: Hvidt lys højt anbragt, lyser forud med en lysbue på 225 grader, svarende til sidelysenes samlede lysbue. Dette lys kaldes også for motorlyset, da det viser at fartøjet fremdrives ved maskineri. Store skibe kan vise to toplys, det agterste er højere placeret end det forreste. Find toplysene i billedet. Da du som speedbådsfører går af vejen for alle andre fartøjer end maskindrevne fartøjer, der nærmer sig fra styrbord, er det ikke nødvendigt at du kan genkende alle de specielle skibstyper ud fra deres skibslys og dagsignaler, men der er et par stykker du skal huske, af hensyn til sikker passage. Det du skal holde øje med er, om skibe i usigtbart vejr viser røde eller grønne lys i riggen (ud over de almindelige sidelanterner), eller viser sorte signalfigurer om dagen (runde, diamantformede, cylinderformede eller trekantede i forskellige kombinationer).

Denne lærebog tilhører foreningen Duelighedsklubben, og må kun benyttes af medlemmer,

som har betalt kontingent på 195,- kr. til foreningen inden for de sidste 12 måneder. Læs om medlemsskab her: http://duelighed.dk/medlem_form.htm

- 10 -

Et maskindrevet skib nærmer sig din speedbåd fra styrbord på skærende kurser. Hvis der er fare for sammenstød, skal du gå af vejen, og hvis det er muligt undgå, at passere foran for det andet fartøj.

Her nærmer et maskindrevet skib sig din speedbåd på skærende kurser fra bagbord. Du reagerer i følgende rækkefølge:

1) Manøvrerer tydeligt og i god tid for at undgå, at der opstår fare for kollision. 2) Hvis faren for sammenstød alligevel konstateres ved gentagne pejlinger, skal du holde kurs

og fart, således at det andet fartøj kan manøvrere frit. 3) Hvis det viser sig, at han ikke kan overholde sin vigepligt, skal du undgå kollision ved at

søge en parallel kurs, altså dreje til styrbord.

- 11 -

Et større maskindrevet fartøj nærmer sig på skærende kurs fra styrbord. Du ser to toplys og bagbord sidelys. Du går af vejen og undgår, hvis det er muligt, at passere foran for skibet.

Her nærmer et maskindrevet skib sig på skærende kurser fra bagbord. Det er et stort skib, der har vanskeligere ved at manøvrere end speedbåden, så du reagerer i følgende rækkefølge




- 12 -

Her ses et større maskindrevet fartøj. Du ser to toplys og begge sidelys. I styrer direkte imod hinanden, og skal begge gå af vejen ved at dreje til styrbord.

Du nærmer dig agterlyset fra et fartøj, og er på vej til at overhale. Som den overhalende, har du det fulde ansvar for, at manøvrere således, at passagen kan foregå uden risiko for kollision.

- 13 -

Her ses motorlys og en sammensat lanterne med sidelys. I sejler lige imod hinanden, og skal begge to dreje til styrbord.

Her ses styrbord sidelys, men ikke motorlys, så det er antageligt et sejlskib, som du skal gå af vejen for.

- 14 -

Dette sejlskib viser sine sidelys i en sammensat lanterne. I sejler altså lige imod hinanden, og du skal gå af vejen til en af siderne. Det sikreste er at gå til styrbord.

Et sejlskib nærmer sig på skærende kurs fra styrbord. Du ser intet toplys, men bagbord sidelanterne. Du går altid af vejen for sejlskibe.

- 15 -

Når et sejlførende fartøj tillige fremdrives for maskine, skal det vise en sort trekant med spidsen nedad. Vi kalder den for ”motortrekanten”. I forbindelse med vigereglerne er dette fartøj et maskindrevet skib, der nærmer sig på skærende kurs fra bagbord. Du skal forholde dig således:






- 16 -

Dette fartøj viser ”timeglasset”, hvilket betyder at han har fiskeredskaber ude, som gør det vanskeligt for ham at manøvrere efter vigereglerne. Ham går du af vejen for under alle forhold, også når han nærmer sig fra bagbord.

Fiskefartøjer, der har redskaber ude, som vanskliggør manøvrering, viser sidelys og rød over hvid. Hold dig godt klar af ham.

- 17 -

Et fartøj som har trawl ude, og derfor har vanskeligt ved at manøvrere, viser grønt lys over hvidt lys i riggen. Hold dig godt klar af ham.

Tre kugler i riggen, den ene i mastetoppen og to for enden af råen signalerer, at dette skib er beskæftiget med at rydde miner. Ham skal du holde en afstand til på mindst 1.000 meter.

- 18 -

Signalet i masten (kugle – diamant – kugle) betyder, at fartøjet har begrænset manøvreevne. Du må ikke passere i den side, hvor der vises to kugler, men skal passere i den side, hvor der vises to diamanter.

Situationen er den samme som ovenfor. Signalet i masten (rød – hvid – rød) betyder, at fartøjet har begrænset manøvreevne. Du må ikke passere i den side, hvor der vises to røde lys, men skal passere i den side, hvor der vises to grønne lys.

- 19 -

En sort cylinder viser dig, at dette skib er begrænset i at manøvrere på grund af sin dybgang. Vis hensyn og hold dig klar af ham, så han ikke tvinges til at manøvrere, og derved sejler på grund.

Der er en dykker i vandet. Når du støder på et fartøj som viser ”dykkerflaget”, d.v.s. et blå/hvidt splitflag, skal du passere i sikker afstand og langsom fart, evt. slå skruen fra.

- 20 -

Dette hangarskib signalerer, at han begrænset manøvreevne (kugle – diamant – kugle). Du skal gå af vejen i god tid og ved tydelige manøvrer.

Dette fartøj viser ”ankerkugle”. Du kan passere til begge sider, men pas på ikke at få ankergrejet i skruen.

- 21 -

Om natten viser ankerliggere et eller to hvide ankerlys. Hvis der vises to ankerlys, er det forreste højere end det agterste (altså modsat af toplys). Ankerkæden er som regel lagt ud fra forskibet.

Et grundstødt skib viser to røde lys og ankerlys. Hold godt klar af ham.

- 22 -

Om dagen viser et grundstødt skib 3 sorte kugler over hinanden. Hold godt klar af ham.

Her er et skib med slæb. De grønne lys er sidelys fra slæberen og 2 slæbte fartøjer. De 3 hvide toplys over hinanden viser at skibet slæber. Rød – hvid – rød betyder at han har vanskeligt ved at manøvrere. Hold godt klar af ham.



- 23 -

Hold dig godt klar af skibe der slæber. De har meget vanskeligt ved at manøvrere i henhold til vigereglerne.

Her ser vi styrbord sidelys og to røde lys over hinanden. De to røde lys kender vi fra grundstøderen, og de betyder, at skibet ikke ”er under kommando”, d.v.s. ikke kan styres eller stoppes. Hold dig godt klar af ham.

- 24 -

De to sorte kugler signalerer, som de to røde lys ovenfor, at skibet ikke er under kommando. Hold godt klar af ham, der kan forekomme uforudsigelige manøvrer.

Her ser vi en slæber med slæb, som vi nærmer os bagfra. Vi ser et gult lys (slæbelys) over slæberens agterlys samt agterlyset fra to skibe som slæbes. Speedbåde holder sig godt klar af slæbere, og da du samtidig er overhalende/indhentende, har du det fulde ansvar for sikker pasage.

- 25 -

Når du møder offshoreinstallationer af en eller anden art, skal du holde en sikkerhedsafstand på mindst 500 meter.

1.6. Lyd- og lyssignaler En kort tone ( ) varer ca. 1 sekund, en lang tone ( ) varer ca. 4 sekunder. Her kommer jeg (er der nogen?). Jeg behøver hjælp.

SOS (Nødsignal). Jeg forstår ikke hensigten med Deres manøvrer? Jeg drejer til styrbord. Jeg drejer til bagbord. Min maskine går bak. 1.7. Tågesignaler Sigtbarheden kan hurtigt blive dårlig. Tåge opstår ofte i nat- og morgentimerne – og da bør du undgå at sejle, før tågen er lettet. Nedsat sigtbarhed kan også skyldes kraftige regnbyger og tæt vedvarende regn. Hvis du løber ind i usigtbart vejr, skal du tænde navigationslyset, gå i sikker fart, skærpe udkiggen, afgive tågesignaler mindst hvert andet minut, og søge væk fra trafikerede områder evt. ind under land. Hører du tågesignalet fra et andet fartøj forude, går du til laveste styrefart, indtil tågesignalet forsvinder eller du får det andet fartøj i sigte. Først når det andet fartøj er visuelt i sigte, og der er konstateret fare for sammenstød, træder vigereglerne i kraft. Her er de mest almindelige tågesignaler: maskindrevne skibe der gør fart gennem vandet. maskindrevne skibe der ligger stille. næsten alle andre skibe. Husk, at hvis du ligger for anker i usigtbart vejr, kan du ikke flytte dig i en fart. Bliver det alligevel aktuelt at "kaste krogen", skal du prøve at finde en plads hvor der ikke er gennemsejlende trafik, og

- 26 -

afgive lydsignal ved at ringe med skibsklokken eller slå hurtigt på en gryde i ca. 5 sekunder 1 gang i minuttet. 1.8. Fartbegrænsninger Fartbegrænsninger i et farvand fremgår af de lokale vedtægter. Du har pligt til at rekvirere disse bestemmelser fra politi- eller havnemyndigheder, og sætte dig ind i lokale regler inden du sejler ud. 1.9 Trafikseparering og sejlrender

Trafiksepareringssystemerne er havets motorveje, som adskiller trafiken fra begge retninger med en "midterrabat" af sømærker.

Disse "motorveje" fremgår af søkortene, og er forbeholdt kommerciel gennemgående trafik. Småbåde skal holde sig væk fra trafiksepareringssystemerne. Hvis du ikke kan undgå at krydse en trafikseparering, skal det ske med stor agtpågivenhed, vinkelret på sejlretningen i trafiksepareringen, og ikke nær ved enderne af trafiksepareringen. Hvis du sejler i et snævert løb, skal du holde så langt til styrbord, som det er sikkert og muligt. Småbåde må ikke gå i vejen for fartøjer, som sejler i en sejlrende. 1.10 Alkohol og medicin Her gælder samme regler for speedbåde som for biler på landevejene. Man må ikke være påvirket af stoffer eller alkohol i en sådan grad, at sejladssikkerheden forringes. Promillegrænsen for alkohol er 0,5 1.11 Sømærker Sømærker kan til en vis grad sammenlignes med vejskilte i trafikken, men der er den væsentlige forskel at sømærker i de fleste tilfælde kun er vejledende og deres relevans må vurderes på det

- 27 -

enkelte fartøj. F.eks. kan en markering af et grundt område have stor betydning for et fragtskib, mens det kan være uden betydning for en speedbåd. En sådan vurdering kan kun foretages ved at studere søkort over farvandet. Sømærker forekommer både som flydende mærker (tønder), og som bundfaste mærker (stager). Nogle sømærker viser lys om natten, hvilket også vil fremgå af søkortet.

For at afgøre, om røde og grønne sømærker (sideafmærkninger) skal passeres om styrbord eller bagbord, skal bådføreren til enhver tid vide, om speedbåden sejler ”indgående”(sejler i pilenes retning) eller ”udgående” (sejler imod pilenes retning). Forestil dig, at du sejler ind i Limfjorden fra Kattegat. Indtil Aalborg sejler du ”indgående”, og holder de grønne sideafmærkninger om styrbord. Ved Aalborg skifter sejlretningen til ”udgående”, og nu skal du have de grønne sideafmærkninger om bagbord. Prøv at finde de 5 steder i kortet herover, hvor retningen skifter fra ”indgående” til ”udgående”.

- 28 -

Lad os se på de mest almindelige sømærker:

Grønne og røde sømærker kaldes for ”sideafmærkninger”, og benyttes som regel til at afmærke sejlruter og -render. Læg mærke til, at toppen af det grønne sømærke er en trekant med spidsen opad, ligesom et grønt juletræ.Om natten blinker det grønne sømærke evt. med grønt lys. Grønne sømærker skal holdes om styrbord når du er indgående. Prøv at finde nogle grønne sømærker i dit søkort:



- 29 -

I dette eksempel sejler du for udgående, og skal holde den røde sideafmærkning om styrbord. Toppen af det røde sømærke er cylinderformet, og om natten blinker røde sideafmærkninger evt. med rødt lys. Prøv at finde nogle røde sideafmærkninger i dit søkort:

- 30 -

Denne rød og hvidstribede slikkepind er en ”midfarvandsafmærkning”, som du finder 3 forskellige steder.

1) Skillelinien i et trafiksepareringssystem (Skibene i trafiksepareringssystemet skal holde sømærket om bagbord)

2) Midtlinjen i en anbefalet sejlrute (Skibene i sejlruten bør holde sømærket om bagbord) 3) Midtfarvandsafmærkningen kaldes også for en ”anduvningsbøje”, når den markerer starten

på en fjord, løb eller havnerende. Anduvningsbøjer kan passeres til den side du har lyst til, men det er ikke alle sejlere der ved dette, hvorfor det sikreste er at holde anduvningsbøjen om bagbord.

Læg mærke til, at midfarvandsafmærkninger har en rød kugle i toppen, og blinker med hvidt lys om natten. Prøv at finde nogle midfarvandsafmærkninger i dit søkort:



- 31 -

Dette røde og sorte sømærke er en ”isoleret fareafmærkning”, der anvendes til afmærkning af en hindring, der kan passeres på alle sider. Der kan ligge en stor sten eller et skibsvrag under sømærket, så hold en sikker aftand når du passerer. Sømærket har to sorte kugler på toppen, og blinker evt. med hvidt lys om natten. Prøv at finde en isoleret fareafmærkning i dit søkort:

- 32 -

Gule / sorte sømærker kaldes for kompasafmærkninger, fordi de bruges til at afmærke en sejladshinding i forholdet til nord, syd, øst eller vest. Når du møder et af disse sømærker, er det meget vigtigt at du kender din kurs, og ved om du nærmer dig sømærket fra N, S, Ø eller V. Om natten blinker disse sømærker med hvidt lys. Sømærket herover har to trekanter med spidsen opad på toppen (huskeregel: ”peger mod nord”). Dette kaldes et Nordmærke, og er placeret nord for en sejladshindring, f.eks. en stengrund. Du skal passere nord om et Nordmærke. I dette eksempel skal du altså dreje til styrbord, hvis du sejler en vestlig kurs efter kompasset. Prøv at finde et Nordmærke i dit søkort, og tænk over hvorfor det er placeret som det er:



- 33 -

Sømærket herover har to trekanter med spidsen hver sin vej på toppen (huskeregel: ”trekanterne former et Ø, som i øst”). Dette kaldes et Østmærke, og er placeret øst for en sejladshindring, f.eks. et dambrug. Du skal passere øst om et Østmærke. I dette eksempel skal du altså dreje til styrbord, hvis du sejler en nordlig kurs efter kompasset. Prøv at finde et Østmærke i dit søkort, og tænk over hvorfor det er placeret som det er:

- 34 -

Sømærket herover har to trekanter med spidsen nedad på toppen (huskeregel: ”trekanterne peger mod syd”). Dette kaldes et Sydmærke, og er placeret syd for en sejladshindring, f.eks. et lavvandet område. Du skal passere syd om et Sydmærke. I dette eksempel skal du altså dreje til bagbord, hvis du sejler imod solnedgangen (vestlig kurs efter kompasset).. Prøv at finde et Sydmærke i dit søkort, og tænk over hvorfor det er placeret som det er:



- 35 -

Sømærket herover har to trekanter med spidsen imod hinanden på toppen (huskeregel: ”den øverste trekant former et V som i vest”). Dette kaldes et Vestmærke, og er placeret vest for en sejladshindring, f.eks. et skibsvrag. Du skal passere vest om et Vestmærke. I dette eksempel skal du altså dreje til bagbord, hvis du sejler en nordlig kurs efter kompasset. Prøv at finde et Vestmærke i dit søkort, og tænk over hvorfor det er placeret som det er:

Når du har læst grundigt på lektien, kan du teste dine

færdigheder ved at klikke på linket ”Speedbåd-teori” på Dueligedsklubbens hjemmeside:

WWW.DUELIGHED.DK

- 36 -

De gule specialafmærkning benyttes ved trafikskillezoner, forbudsområder, skydeområder, fredningsområder, lossepladser, kapsejladsbaner (gult flag), kabler, rørledninger, havbrug og måleinstrumenter m.m. Disse mærker må du ikke passere, hvis du ikke er helt sikker på, at det er tilladt. Afmærkningens betydning vil fremgå af søkort og/eller Efterretninger for Søfarende og eventuelt Søkortrettelser. Om natten blinker specialafmærkninger evt. med gult lys. Prøv at finde en specialafærkning i dit søkort, og tænk over hvorfor den er placeret netop der.

Båker er en afmærkning, som består af en forbåke og en bagbåke placeret på land eller på en grund og indbyrdes forskudt således at de markerer en kurslinje. Båker kan markere sejlrender (sejladsbåker), kabler og rør (kabel- og rørledningsbåker) eller afgrænsninger af specielle områder som skydeområder eller naturreservater (tjek i søkortet).

- 37 -

Fyr kan være placeret på land eller i søen og er et ofte kraftigt lys, som lyser med en bestemt fyrkarakteristik, hvilket vil sige at det blinker efter et særligt mønster som er angivet i søkortene. Når man har et fyr i sigte kan man sammenholde den observerede fyrkarakteristik med den i søkortet angivne fyrkarakteristik og dermed afgøre hvilket fyr der er tale om og bruge det til den videre navigation. Fyr kan være opført som vinkelfyr, der lyser med forskellige farver i forskellige retninger (sektorer).

1.12 Opmærksomhedssignaler Vinker med en tovende = jeg ønsker bugsering Svinger med en reservedunk = jeg mangler brændstof Hvide og grønne raketter = jeg ønsker at komme i kontakt med Dem 1.13 Nødsignaler Når et skib er i nød og behøver hjælp, skal det bruge eller vise de i søvejsreglerne beskrevne signaler. Den person som holder udkig ombord, skal kende disse signaler. Hvis du observerer et nødsignal, skal du hjælpe hvis du kan - evt. tilkalde mere hjælp Misbrug af nødsignaler er strafbart, og kan udløse store erstatningskrav fra redningstjenesten. 1) Kanonskud eller andet knaldsignal affyret med mellemrum af ca. 1 minut; 2) Uafbrudt brug af et tågesignalapparat; 3) Raketter eller bomber, der udkaster røde stjerner, og som affyres en ad gangen med korte mellemrum; 4) Orange røg; 5) Et signal, der afgives ved hjælp af en hvilken som helst signaleringsmetode, bestående af gruppen · · · – – – · · ·(SOS) efter morsesystemet; 6) Et signal, der udsendes radiotelefonisk, f.eks. VHF på kanal 16, bestående af det talte ord »Mayday«; 7) Nødsignalet NC efter den internationale signalbog; 8) Et signal bestående af et firkantet flag med en kugle eller noget, der ligner en kugle, over eller under flaget; 9) Flammer om bord i skibet (såsom fra en brændende tjæretønde, olietønde el. lign.); 10) Et raketfaldskærmsblus eller et håndblus, som viser et rødt lys; 11) Et røgsignal, der afgiver orangefarvet røg; 13) Langsom og gentagen hævning og sænkning af armene udstrakt til hver side; 14) En nødalarm foretaget ved hjælp af DSC (Digital Selective Calling) 15) En skib-til-land nødalarm transmitteret via en landstation for skibets anerkendte mobile satellitudbyder; 16) Signaler udsendt af nødradiopejlsender;

- 38 -

Godkendte nødraketter og håndblus har påtrykt en udløbsdato. Gamle raketter og håndblus må ikke bruges som fyrværkeri, da krudtet kan være ”stampet”, så de eksploderer i hånden på dig. Misbrug kan også udløse en unødvendig redningsaktion. Datoudløbet pyroteknik skal afleveres til Politiet. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 2. Fartøjskendskab ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 2.1 Speedbådens konstruktion

De fleste speedbåde er konstrueret med en V-formet bund for, og en mere flad bund agter. Ved bådens ”længde” forstås den største skroglængde minus evt. fenderliste

2.2 De mest almindelige knob og stik Knuder svækker styrken på et tovværk, så hvor det er muligt er det klogt at anvende splejsninger. Nogle knuder (knob) bliver strammere når man trækker i tovværket, andre knuder (stik) er ikke selvstrammende, og derfor nemmere at løsne igen. Hold altid øje med om der er skader eller slitage på det tovværk du anvender, som kan svække brudstyrken. Hvis et tovværk bliver "låddent", fordi de små tråde i tovværket stritter ud, er der tale om alvorlig slitage. Du skal som minimum kunne binde disse 4 knob, selv i mørke:

Pælestikket er god til fortøjninger. Danner en løkke der ikke trækker sig sammen, hvorfor du nemt kan løsne stikket igen.

- 39 -

Dobbelt halvstik er velegnet, hvis du skal binde noget til en pæl eller en ring, som skal kunne tåle træk fra alle retninger. Stikket kan ”ruskes” løst, og kan derfor kun anvendes til fortøjning af båden i kortere tid.

Råbåndsknobet bruges når du vil sammenføje to liner af samme tykkelse.

- 40 -

Flagknobet bruges når du vil sammenføje to liner af forskellig tykkelse.

Du skal kunne belægge en klampe korrekt. Når du har læst grundigt på lektien, kan du teste dine færdigheder ved at klikke på linket ”Speedbåd-teori”


- 41 -

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 3. Styring og manøvrering af en speedbåd ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 3.1 De mest relevante maritime udtryk

Kompasset er inddelt i 360 grader, og viser dig den styrede kurs..

Du kan ikke tegne kompaskursen direkte ind i søkortet uden først at rette for følgende: 1) Deviation. Kompasset viser forkert, hvis det påvirkes af magnetiske dele eller elektricitet i båden 2) Misvisning. Jordens magnetiske nordpol ligger ikke på samme sted som den geografiske.. 3) Afdrift fra vind og bølger 4) Strømsætning Hvis du vil benytte en søkortkurs til at sejle efter på kompasset, skal der rettes i modsat rækkefølge.

- 42 -

Styrbord (Højre) Bagbord (Venstre) Stævn (Bådens forende) Agter (Bagenden af skibet, kaldes også for "Hækken") Luv (Den side vinden kommer fra) Læ (Den side vinden ikke kommer fra) Tværs (Vinkelret på bådens længdeakse midtskibs) Fribord (Den del af skroget, der er over vandet) Lønningen (Øverste kant af fribordet) Dørken (Bådens gulv i cockpit og om læ)

Klamper benyttes til fastgøring af fortøjning ombord.

Disse beslag, der er monteret på dækket langs lønningen, kaldes for ”klyds”. Når fortøjningen er fastgjort til en klampe, føres tovvæket gennem et klyds, for at undgå skamfiling af tovværk og båd.

Trim er et udtryk for speedbådens position i forhold til vandoverfladen. Trimflaps er en slags "højderor" anbragt under vandlinjen i begge sider agter)

- 43 -

Ekkolod (Elektronisk dybdemåler)

GPS (Satellitbaseret navigationssystem, som beregner bådens position på grundlag af informationer modtaget fra satellitter)

Søkortplotter (Viser skibets GPS-position med et ikon i elektroniske søkort på en skærm)

- 44 -

VHF (En maritim radio til tale-kommunikation med landstationer og andre skibe)

Værnsfælles Kommando (VFK) løser sørednings- og eftersøgningsopgaver (SAR) døgnet rundt fra VFK’s operationscenter, hvor personel fra søværnet og flyvevåbnet koordinerer indsættelsen af skibe og fly. 3.2 Sikker fart 1 knob = 1,852 km/t Farten tilpasses gældende hastighedsbestemmelser og forholdene hvor der sejles. Når du afgør hvad der er "sikker fart" for din speedbåd, skal du bl.a. tage hensyn til: a) At du til enhver tid kan standse eller manøvrere hensigtsmæssigt b) Sigtbarheden c) Bådens manøvreevne d) Trafiktætheden e) Tilstedeværelse af baggrundslys f) Vind-, sø- og strømforhold g) Dybgang i forhold til vanddybden i området 3.3 Sikker afstand Speedbåde kan lave en ganske voldsom bølge, som kan få mindre fartøjer til at vippe voldsomt og endda kæntre. Du skal passere andre fartøjer og personer som færdes i vandet med stor agtpågivenhed, samt i sikker hastighed og afstand. Her har du en tommelfingerregel. Når farten er under 20-25 knob: Hastighed i knob x 2 = afstand i meter Når farten er over 20-25 knob: Hastighed i knob x 3 = afstand i meter De fleste steder findes der lokale regler for, hvor tæt man må sejle på kysten.

- 45 -

3.4 Manøvrering Når du drejer på rattet, skifter du retning ved at svinge med agterskibet. Når du drejer til bagbord, krænger speedbåden til bagbord Båden reagerer kun effektivt på rattet, når der er træk på skruen (båden står i gear) Styreeffekten på rattet bliver større med øget hastighed Hvis du drejer skarpt når der er bølger, kan folk blive kastet overbord eller komme til skade Når du rammer en bølge for hårdt, kan der ske skade på personer eller fartøj Bådføreren må ikke slippe gashåndtaget under sejladsen, så farten øjeblikkeligt kan justeres hvis der opstår problemer Du foretager et nødstop ved at tage gassen helt af til tomgang, uden at sætte motoren i frigear Inden du regulerer farten op eller ned, skal du advare passagererne, så de sætter sig ned og holder fast Bådtyper har forskellig bremselængde, som føreren skal lære at kende ved øvelse Når du bremser speedbåden på vej ned af en stor medløbende bølge, forøges bådens bremselængde. Bremselængden øges, hvis du bremser i en anden båds kølvand. Når du tager gassen af speedbåden, skal du undgå at hækbølgen indhenter dig og bordfylder båden. Hold øje med bølgen og gå lidt frem hvis den kommer for tæt på hækken. Hvis du ønsker at tvinge stævnen længere ned med trimflaps, f.eks. under acceleration, benyttes knappen "DOWN". Stævnen kan tvinges opad med knappen "UP". Trimflaps benyttes også til trimning af båden vandret ved sidevind. Hvis man ikke har trimflaps, kan man trimme båden ved at flytte rundt på passagerer eller udstyr. Når speedbåden påvirkes af vind og bølger fra siden, driver man mere eller mindre sidelæns. For at holde bådens kurs, skal man kompensere ved at styre op imod vind og bølger. Afdriften bliver mindre, jo hurtigere du sejler. Du kan se på "kølvandet" efter sømærker og pæle, hvilken retning og hastighed strømmen i vandet har. For at holde bådens kurs, skal man kompensere ved at styre op imod strømmen. Når man slæber en anden båd, bruger man en Y-formet strop (hanefod) ved fastgørelse af en slæbeline til agterskibet. På denne måde fordeles trækket og evt. påhængsmotor beskyttes. Når slæbelinen er fastgjort, slækker man langsomt ud på linen så den strammes gradvist. Det er vanskeligt at manøvrere når man slæber en anden båd, da det er svært at svinge hækken sidelæns p.g.a. trækket i slæbetrossen. 3.5 Mand-over-bord-manøvre (MOB) Hvis der falder en mand overbord skal du manøvrere således: - Kast bjærgemærs (redningskrans) til den uheldige hvis muligt - Etabler udkig (få en til at pege vedvarende på den uheldige) - Vende båden og sejle op til den overbordfaldne, helst imod vinden - Stop motoren helt, når du bjærger personen ombord, så du ikke sætter skruen i gang ved et uheld - Tilkald hjælp med det samme, hvis du har problemer med at få personen ombord, eller hvis personen er forkommen.

- 46 -

3.6 Simpel navigation Når du færdes på havet, skal du til enhver tid vide hvor du er, og hvor du sejler hen. Selv uden særlige og avancerede hjælpemidler ombord, skal du kunne orientere dig. Den første forudsætning er, at du sejler ud i kystnært farvand og med landkending. Dvs. at du kan se land under hele sejladsen. Små fartøjer uden hjælpemidler til navigation bør aldrig sejle så langt til søs, at de mister kysten af syne. Men at kunne se kysten er ikke tilstrækkeligt til at kunne orientere sig. Man skal også vide, hvad det er, man ser på kysten. Det kaldes, at man sejler med ”sikker kending”, og her kommer søkortet ind i billedet. Ved nedsat sigtbarhed kan du hurtigt miste orienteringen, selv om du sejler ud for et område, du kender rigtig godt. Sejl aldrig ud uden enkle hjælpemidler, som kan guide dig igennem de øjeblikke, hvor du har mistet orienteringen. Hjælpemidlerne er f.eks. kompas, søkort, kurslineal, GPS og kikkert. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- Brande opstår ikke uden grund. Manglende udluftning og brug af åben ild er livsfarligt, når du fylder brændstof på speedbåden. Reservedunken med brændstof skal være godkendt og stuvet forsvarligt. For at forebygge brand, er det vigtigt altid at holde maskineriet og el-systemet rent. Motorrummet skal holdes rent, og bør være malet i lyse farver, således at olie- og brændstofspild lettere opdages. Sørg også for, at motorrummet er godt udluftet. Mange brande opstår i brændstofsystemet. Derfor skal du holde tanke, rør og slanger rene, og jævnligt kontrollere brændtofsystemet for utætheder, revner eller slidmærker Mindst hvert år, f.eks. ved forårsklargøringen, bør brændstofsystemets spændebånd kontrolleres og efterspændes. Lad kun erfarne fagfolk udføre reparationer på dit brændstofsystem Bådens pulverslukker bør kontrolleres af en autoriseret person, mindst hvert år. Pulveret i håndslukkeren kan synke sammen og sætte sig som en klump i beholderen. Hvis brandslukkeren ikke virker med det samme, kan du prøve at slå den hårdt i dørken et par gange, for at løsne pulveret. Ved brand i en person, bør du slukke med vand eller brandtæppe evt. et vådt tæppe Brand i træ, stof, pressening eller lignende slukkes bedst med vand, men husk at vand i bunden af båden, forringer fartøjets stabilitet. Pas på med at "fyre brandslukkeren af" ned i en brændende væske. Du kan få spulet den brændende væske op, således at branden spredes. Hæld aldrig vand på brændende væsker, f.eks. olie. Hvis den brændende væske flyder oven på vandet kan branden spredes yderligere, eller vandet som ligger under væsken kan stødkoge/eksplodere. Brug i stedet dit brandtæppe. Der skal en større ildslukker end 2 kg. til at klare f.eks. en motorbrand. Ved brand i motorrummet, skal du tømme dine ildslukkere ind i motorrummet, lukke for brændstoftilførslen, og lukke af til motorrummet samt for ventilationen til brandstedet. Hvis du må opgive at slukke en brand ombord, og hvis situationen kan udvikle sig livstruende, skal du få alle ombordværende ud på dækket i vindsiden, iført redningsveste. Herefter skal du klargøre evt. redningsmateriel, redningsflåde, bjergemærs o.lign og afgiver nødsignaler - prøve at få hjælp. Erfaringer viser, at det sikreste er, at alle bliver ombord så længe som det er muligt.

- 47 -

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 5. Søsikkerhed ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 5.1 Det mest almindelige sikkerhedsudstyr ombord på speedbåde - Solid håndlygte og ekstra batterier. En pandelampe kan være god at have, så man kan holde sig fast til båden med den ene hånd, og have den anden hånd fri til f.eks. at reparere en teknisk fejl eller fastgøre en fortøjning. - Opdaterede søkort over det farvand du vil besejle. Hvis der ikke er god plads om læ, skal søkortet være i en gennemsigtig plasticlomme. Husk også kurslineal og stikpasser. - Magnetkompas og GPS - Dødemandsknap. En sikkerhedsafbryder, der stopper motoren hvis føreren falder om eller falder overbord. Dødemandsknappen kan være fastgjort til føreren med en snor, og stopper speedbåden hvis vedkommende falder om, eller falder i vandet. Der findes også trådløse dødemandsknapper. - Håndbrandslukker (pulver) minimum 2 kg. - Brandtæppe. - Ankergrejet skal passe i størrelse og type til fartøjet. - Du bør have nødraketter og håndblus ombord - Orange røg er velegnet til at guide en hjælpende helikopter - VHF-radioen må kun benyttes, hvis der er en person ombord med VHF-certifikat. Fra VHF-radioen kan man kalde radiostationer i andre skibe og på land. - Drivankeret er en slags "faldskærm" man lægger ud i vandet, for at holde stævn eller hæk op i vind og bølger ved motorstop eller i uvejr. Hvis man ikke har et drivanker ombord, kan man bruge en pøs, noget tovværk, sejldug, vanddunke eller lign., som man lægger ud i vandet i en lang line. - Redningskrans med line og lys, også kaldet "Bjærgemærs". - Radarreflektor, så ses man bedre på andre skibes radar 5.2 Det mest almindelige personlige sikkerhedsudstyr i speedbåde - Godkendt redningsvest/svømmevest til alle ombord. Redningsvestene skal være i skrappe farver (Rød/gul), så en nødstedt er nemmere at finde i vandet fra helikopter eller skib. Redningsvestene skal passe i størrelse og opdriftsevne til personen. Et barn vil med en voksenredningsvest vende benene lige op i luften, og vil ikke kunne få hovedet op over vandoverfladen. - Kloge søfolk lægger deres mobiltelefon i en vandtæt plasticpose, og sørger for at den er opladet. Du kan indkode VFK's nummer 0045 8943 3099 i mobiltelefonen inden du sejler ud. Alternativet i en nødsituation er at ringe 112. - PLB er en lille smart nødsender, på størrelse med en mobiltelefon, som du kan have i lommen og aktivere hvis du falder overbord. Den aktiverede PLB sender dit nødsignal og din position til redningstjenesten via satellit. Det kræver VHF-certifikat at anvende PLB.

- 48 -

5.3. Lad os se lidt nærmere på redningsvesten

Rednings- og svømmeveste skal være typegodkendte. Der findes 3 mærker, hvoraf 1 skal findes på vesten. - CE-mærke (EU-godkendelse) - Ratmærket (SOLAS-godkendelse) - Varefakta-mærket er udgået. Veste med dette mærke må stadig anvendes, men ikke markedsføres. Opdriften i EU-typegodkendte svømme- og redningsveste måles i Newton(N). 10 N svarer til ca. 1 kg. opdrift.

En vest med betegnelsen 50 N (EN 393) er en svømmevest der holder en person flydende. Den har ingen krave, og kan derfor ikke vende en bevidstløs person i vandet, og holde mund og næse fri af vandet. En vest med betegnelsen 100 N (EN 395) er en redningsvest der kan vende en bevidstløs person om på ryggen og holde mund og næse fri af vandet, såfremt personen kun har badetøj på. En vest med betegnelsen 150 N (EN 396) er en redningsvest der kan vende en bevidstløs person om på ryggen og holde mund og næse fri af vandet, undtaget hvis personen har flydedragt på.

En vest med betegnelsen 275 N (EN 399) er en redningsvest der kan vende en bevidstløs person om på ryggen og holde mund og næse fri af vandet, selv om personen har flydedragt eller sejlertøj på med indbygget opdrift.

- 49 -

5.4 Tjekliste (kontrolleres inden afsejling) At vejudsigten er "på den sikre side” i forhold til dit fartøj og dine evner samt det farvand du vil besejle. Besøg f.eks. www.dmi.dk eller http://ifm.fcoo.dk At alt ombord er stuvet og fastgjort forsvarligt At passagerer og grej er placeret hensigtsmæssigt i båden At alle ombord er instrueret om at holde godt fast og sidde ned når du starter At der er tilstrækkeligt brændstof til turen + reserve At passagererne ved hvordan motoren startes hvis du ryger overbord med dødemandsknappen At personer i land kender dine hensigter, herunder: a) Hvilken båd du sejler i, b) hvor du har tænkt dig at sejle hen, c) hvem der skal med på turen, d) hvornår du forventer at være tilbage og e) hvad de skal foretage sig hvis du ikke kommer hjem til tiden

Når du har læst grundigt på lektien, kan du teste dine færdigheder ved at klikke på linket ”Speedbåd-teori”


teori for speedbaadsfoerere - duelighed · /dg rv vh sn qrjoh hnvhpsohu 'x vndo jn di yhmhq...

Documents