tema: vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i danmarkøkonomiske og sociale ulighed, som...

se

pt

em

be

r 2

014

nr

60

Me

dle

msb

lad fo

r En

he

dsliste

n

Tema:

Vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i DanmarkEn sværm af reformer har gjort mange mennesker fattigere. Politikerne bag reformerne påstår, at det er nødvendigt at svinge sparekniven over dem, der har meget lidt i forvejen. Men der er penge i vores samfund. De er bare ulige fordelt. Side 14-21.

2 rød+Grøn september 2014

»Enhedslisten er ingen ven af Putins regering i Rusland. Men vi forstår, at NATOs oprustning i Østeuropa er en trussel mod freden – at i kampen mellem det kapitalistiske Vesten og det kapitalistiske Rusland er det Vesten, der er i offensiven.«

Stop oprustningen

RETNING

Redaktør: Simon Halskov

Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Emilie Henriksen, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund.

Art Director: Maria Prudholm

Kontakt: [email protected]: 1903-8496

Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/årMedlemmer modtager automatisk bladet.

Administration/ abonnement: 33 93 33 24

Næste deadline: 10. september kl. 9.00

Debatindlæg:Send til: [email protected] eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+GrønChristiansborg, 1240 Kbh K

Udgives af: Enhedslisten

Forsidefoto: Patrick/Friends/Flickr

Fotos der hentet på Flickr må gengives under samme copyright licens, som de er udgivet under på Flickr.com.

Oplag: 9.400 Tryk: KLS Grafisk Hus

Mikael HertoftInternationalt ansvarlig i Hovedbestyrelsen

INDholD

Dette nummer

Måneden der gik s3

Uligheden skal på skrump s4

Kort nyt fra Folketinget s5

Diskrimination i løkkeland s6-7

NATo er på krigsstien s8

Nyt organ mod farlig kemi s12

Den er gal med Roundup igen s13

Folketingskandidater på plads s23

Sommertræf i Svendborg s24

Sommerlejr i Strib s25

Nyt fra hovedbestyrelsen s25

Debat og annoncer s26-31

Månedens collage s32

+ Gaza bløder igen s9-11Tusindvis af civile palæstinensere er blevet dræbt af Israels bombardementer, titusind er såret i deres sønderbombede hjem, mens hundrede tusinder er på flugt.

+ Rød+Grøn i ’udkanten’: Thisted s22-23

Arbejdsløshed, affolkning og fattigdom præger de såkaldte udkantskommuner, som Thisted er blandt. Men i det nord-vestlige Jylland har de en plan, der kan skaffe håb og tusind arbejdspladser til egnen.

+ Tema: Vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i Danmark s14-21

De sidste års reformer har gjort mange mennesker fattigere. Derfor søsætter Enhedslisten nu kampagnen ”Vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i Danmark”.

Når Vestens ledere mødes til NATO-topmøde i september, står der flere våben på dagsordenen. I sin invitation til topmødet skriver den britiske premierminister David Cameron, at han forven-ter tre ting af topmødet: Flere NATO-lande skal begynde at bruge to procent af bruttonational-produktet på militær, NATO skal have en ”mere robust tilstedeværelse” i Østeuropa og NATO skal etablere en ”global sikkerhedsstruktur”. Alle tre mål vil gøre Verden til et farligere sted.

De vestlige kapitalistiske lande, der i århund-reder har været dominerende kolonimagter, vil øge deres militære styrke for at kunne kontrol-lere verden og fortsat suge ressourcer til sig. Op-rustningen skal sikre en stadig stigende ulighed, en stadig større afgrund mellem rig og fattig.

Danmark bruger nu 1,4 procent af bruttona-tionalproduktet på militær – ca. 21 milliarder kr. om året. Hvis vi skal opfylde NATOs målsætning, skal dette beløb sættes op med ni milliarder. Her-til kommer indkøb af de kampfly, som kun En-hedslisten er imod. De koster 30 milliarder kr. ale-ne i anskaffelse. De andre partier vil købe jager-fly, som først og fremmest egner sig til at angri-

be andre lande. Det vil gøre Verden til et farligere sted.Enhedslisten er ingen ven af Putins regering i Rusland. Men vi forstår, at NATOs oprustning i Østeuropa er en trussel mod freden – at i kampen mellem det kapitalistiske Vesten og det kapitali-stiske Rusland er det Vesten, der er i offensiven. Og vi forstår, at Vesten og Rusland er på vej ind i en farlig oprustningsspiral.

Enhedslisten støtter ikke Danmarks deltagel-se i krige Verden over. Vi er tilhængere af en aktiv udenrigspolitik – med mere og bedre humanitært arbejde, hvor vi tager imod flere krigsflygtninge. Konflikter må løses ved forhandlingsbordet, ikke ved fronten. Vi ønsker gennem fredsforskning at få en bedre viden om, hvad der foregår i Verden, og hvordan vi kan forebygge konflikter og mæg-le i konflikter.

Her og nu kræver vi, at de internationale mag-ter – USA, Rusland, EU og NATO – må stoppe deres reelle støtte til det krigsførende Israel og de kæmpende parter i den ukrainske borgerkrig. Og vi kræver stop for våbeneksport og økono-misk støtte til lande, der fører angrebskrig.

rød+Grøn september 2014 3

Billedet

MåNEDEN DER GIK

Den dårlige nyhed

Israels bombning af Gaza. Over 2.000 civile palæstinen-sere er dræbt og over 10.000 er såret, siden Israel begyndte at bombe i juli. Antallet af dræbte og sårede stiger dagligt, og hospitalerne kan ikke følge med.

Den gode nyhed

Indsamling til proteseværksted runder 80.000 kr. I samarbejde med den norske læge Mads Gilbert, der på al-Shifa-hospitalet hjælper de palæstinensiske ofre, samler Enhedslisten ind til Gazas eneste proteseværksted. Ved redaktionens slutning er der samlet mere end 80.000 kr. ind til de mange lemlæstede palæstinensere, der har brug for proteser. Læs mere om indsamlingen på bagsiden.

Citatet»De folkeretsstridige bombninger må stoppes nu! Blokaden af Gaza må ophæves. Besættelsen og bosættelserne på Vestbredden må stoppes. Israels regering må forhandle med Hamas. Våbenhvile og fred forhandles med ens fjender. Hvem ellers?«

Christian Juhl, udenrigspolitisk ordfører for Enhedslisten

Foto: Nicolai Arentz Larsen/R+G

Foto: Andreas Bro

Israels voldsomme angreb på Gaza blev fulgt op af demonstrationer i hele landet.

Her en far og søn til demo på Rådhuspladsen i København.


Ak

tue

l po

liti

k

Udspillet indeholder forslag inden for syv områder:

• Fattigdommen skal bekæmpes• Lønmodtagerne skal styrkes og indkomstuligheden sænkes• Beskæftigelsen skal øges• Velfærden skal sikre lighed• Lige adgang til boliger• Ligheden mellem land og by skal øges• Indsatsen mod global ulighed skal styrkes

Fakta om udspillet

UlighedMads Tanghøj, presserådgiver

Der er brug for at bekæmpe fattig-dommen og øge trygheden for dan-skerne gennem bedre velfærd og et stærkere socialt sikkerhedsnet. Der

er brug for at gøre forskellen min-dre mellem de allerrigeste og men-nesker med almindelige indkom-ster.

Derfor skal almindelige lønmod-tagere stilles bedre, og de mest vel-havende mennesker og virksom-

heder skal bidrage mere til fælles-skabet.

Kort sagt: Det solidariske vel-færdssamfund skal udvikles, ikke afvikles, og Danmark skal igen være landet med størst lighed i ver-den.

her vokser uligheden hurtigstPå sommergruppemødet i august præsenterede Enhedslisten et nyt udspil, der skal gøre op med mange års voksende ulighed i Danmark. En ny undersøgelse viser, at de ti pro-cent rigeste danskere ejer 84 pro-cent af Danmarks formuer. Alene den allerrigeste procent ejer en fjer-del af de private formuer i Danmark. Samtidig er Danmark det land i ver-den, hvor uligheden vokser aller-hurtigst.

– Det er i høj grad resultatet af en politik, som har reduceret skat-terne i toppen og afskaffet formue-skatten, samtidig med at de laveste

indkomster har oplevet faldende el-ler ingen udvikling i indtægter. Og det er faktisk uanset hvilken rege-ring, vi har haft, siger Johanne Sch-midt-Nielsen.

lige samfund klarer sig bedstDer er mange grunde til at være be-kymret over uligheden, påpeger Jo-hanne Schmidt-Nielsen:

– Vi ved fra forskningen, at sam-fund med høj lighed også er de sam-fund, som klarer sig bedst økono-misk, hvor der er mindst krimina-litet og størst tillid og sammen-hængskraft, siger hun.

Johanne Schmidt-Nielsen under-streger samtidig, at kampen mod den voksende ulighed er helt afgø-rende for Enhedslisten – også når der skal forhandles finanslov i efteråret.

Med udspillet lyder startskuddet på Enhedslistens kampagne mod ulighed, som du kan læse meget mere om på side 14-21.

Uligheden skal på skrumpStørre beskatning af de højeste indkomster, annullering af dagpengereformen og mere lige adgang til boliger. Det er nogle af forslagene i Enhedslistens nye udspil, der skal bekæmpe den hastigt voksende ulighed.

Foto: Nicolai Arentz Larsen/R+G

Enhedslisten brugte sommergruppemødet til at præsentere et nyt udspil, der skal gøre op med mange års voksende ulighed i Danmark.


Fint sundhedsudspil – men ikke nokOp til finanslovsforhandlingerne har regerin-gen præsenteret en række forslag på sund-hedsområdet. Enhedslistens sundhedsordfø-rer, Stine Brix, er glad for udspillet, men hun savner fokus på forebyggelse:

– Hvis ikke vi får stoppet den epidemi, vi ser i kroniske sygdomme, skal vi lave mange flere milliardstore sundhedspakker for, at vi overho-vedet kan følge med.

Allervigtigst er det dog at bekæmpe den økonomiske og sociale ulighed, som regerin-gens reformer har øget, påpeger hun.

– Hvis man mister sit arbejde og herefter bli-ver kastet ud i en social katastrofe, så følger sygdomme ofte også med. Derfor er bedre dag-penge og kontanthjælp faktisk også et vigtigt tema for at sikre mere lighed i sundhed og bed-re forebyggelse, påpeger Stine Brix.

Ny letbane et skridt nærmereEn ny undersøgelse viser, at en letbane mellem Nørrebro og Gladsaxe vil få 36.000 daglige bru-gere. Enhedslisten i København vil i de kom-mende budgetforhandlinger sikre seks mio. kr. til yderligere undersøgelser og dialog med kø-benhavnerne og omegnskommunerne om pro-jektet.

– En letbane mellem Nørrebro Station og Glad-saxe er en vigtig brik i arbejdet med at skabe et sammenhængende net af Metro, S-tog og letba-ner, der binder hovedstaden sammen på kryds og tværs, så flere får et godt alternativ til bilen, siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Den nye undersøgelse anbefaler en linjefø-ring fra Nørrebro Station via Frederikssunds-vej til Husum Torv. Herfra skal letbanen føres gennem de udsatte byområder Husum og Ting-bjerg og videre til Gladsaxe.

Handlingsplan mod Islamisk StatI Irak og Syrien har ekstremisterne fra Islamisk Stat (IS) dræbt og fordrevet titusinder af kur-dere, kristne og yazidier, der har søgt tilflugt i bjergene. Enhedslisten kræver en akut hand-lingsplan, der kan sikre civilbefolkningen og bekæmpe IS.

– Hele verden må sige fra overfor disse van-vittige ekstremister, der eftersigende begra-ver kvinder og børn levende i Irak. Der bør ind-føres sanktioner mod lande, der støtter eks-tremisterne, og Tyrkiet skal tvinges til at lukke grænsen til Syrien for fanatiske islamister, si-ger forsvarsordfører Nikolaj Villumsen.

– Og så må Danmark øge sin humanitæ-re støtte til de kurdiske områder i Irak og Syri-en og presse FN til at engagere sig, etablere hu-manitære korridorer og skabe sikre zoner for flygtningene, siger han.

Foto: R+G

DagpengeSimon Halskov, Rød+Grøn

Samtidig med, at lønmodtagernes organisationer kræver handling på dagpengeområdet, viser nye tal, at regeringen igen har undervurderet antallet af mennesker, der mister dagpengeretten. Oprindeligt skønnede regerin-gen, at 2.000-4.000 mennesker vil-le miste dagpengeretten i 2013. Ved nytår stod det klart, at hele 34.000 var faldet ud af dagpengesystemet. I de første seks måneder af indevæ-rende år har næsten 10.000 mistet dagpengene.

A-kassernes Samvirke vurde-rer, at i alt 60.000 mennesker vil have mistet dagpengeretten, når dagpengekommissionen afleverer dens anbefalinger ved udgangen af 2015.

– Hele dagpengereformen er ved-

taget på et fejlagtigt grundlag, hvor man troede, at den kun ville ram-me få tusinde mennesker. Når man har taget så meget fejl, så ville det da være naturligt at annullere re-formen, indtil dagpengekommissi-onen kommer med deres rapport, mener Enhedslistens politiske ord-fører Johanne Schmidt-Nielsen.

De mange kritiske røster fra fag-bevægelsen, fra omegnsborgme-strene og fra A-kasserne bør efter-hånden være en øjenåbner for re-geringen, mener Enhedslistens po-litiske ordfører.

– Det nytter ikke noget bare dum-stædigt at holde fast i, at dagpen-gereformen ikke kan ændres, før dagpengekommissionen barsler i slutningen af 2015. De mange tusinde, der ryger ud inden den deadline, kan jo ikke bruge kommis-sionen til at betale husleje med, på-peger hun.

lyt til fagbevægelsen, HelleEn række faglige organisationer presser nu på for at få regeringen til at gøre noget ved dagpengekatastrofen. Enhedslisten opfordrer Helle Thorning til at droppe dumstædigheden og høre efter.

Kort nyt

Nye tal viser, at Thorning og co. har undervurderet antallet af mennesker, der falder ud af dagpengesystemet, voldsomt.


Ak

tue

l po

liti

k

AnalyseJohanne Schmidt-Nielsen, udlændinge- og integrationspolitisk ordfører, og Niels Rohleder, migrationspolitisk rådgiver

Under forførende slagord som ”An-svarlig arbejdskraftindvandring” og ”Danmark – for dem der kan og vil” lancerede Venstre i august en »Ny udlændingepolitik«.

Selv om Danmarks såkaldt li-berale parti Venstre er kendt for stramhed på netop dette område, så havde statsminister Helle Thor-ning-Schmidt paradoksalt nok ret, da hun i et stort Politiken-interview kaldte udspillet ”en kæmpe lempel-se af udlændingepolitikken på nog-le områder”. Venstre vil nemlig ef-ter det, partiet kalder ”den særligt lave beløbsordning”, lukke lavtløn-nede arbejdstagere fra ”visse lan-de” ind på betingelse af, at de kan få et job i Danmark til mindst 215.000 kroner om året. Det svarer til en lav løn på under 18.000 kroner om må-neden.

Venstres positivliste over ”vis-se lande” omfatter velstående, en-gelsktalende lande som USA, Cana-

da, Australien og New Zealand. Is-rael er naturligvis på listen, ligesom et par af de rigeste sydamerikan-ske lande som Chile og Argentina er fundet værdige. Desuden er der kendte asiatiske vækstøkonomi-er som Japan, Sydkorea og Singapo-re. Samt det lille sultanat Brunei Darussalam, hvor den enevældige hersker har indført sharialovgiv-ning med dødsstraf for homoseksu-alitet og for forhånelse af profeten Muhammed.

Det er tydeligt, at Venstres ”sær-ligt lave beløbsordning” er skræd-dersyet til at give danske arbejds-givere nem adgang til arbejdskraft, som kan underbyde og udhule dan-ske arbejdstageres løn- og arbejds-vilkår. Det er derfor en tom besvær-gelse, når der står, at det er ”en selv-følge for Venstre, at en ny udlæn-

dingepolitik ikke skal bruges til at underbyde dansk arbejdskraft”.

Andenklasses indvandrereFik vi nævnt, at de arbejdstage-re, der kommer til Danmark efter ”den særligt lave beløbsordning”, kun er andenklasses indvandrere i Løkkeland? Ordningen giver nem-lig ikke ret til at tage ægtefælle og børn med hertil. Målet synes at være at skabe et internationalt pro-letariat af lavtlønnede, som har lov til at knokle til en lav løn, men som ikke har ret til så meget andet, her-under et familieliv.

Først når ægtefællen selv kan skaffe sig et job til 215.000 kroner, må hun eller han komme til Dan-mark. Og hvis begge ægtefæller har job, får de – allernådigst – også lov til at have deres børn boende i Dan-mark.

Den slags vilkår vil Venstre na-turligvis ikke byde højtlønnede læ-ger, ingeniører eller andre speciali-ster. De kan selvfølgelig medbrin-ge ægtefæller og børn, hvis bare de selv tjener over 400.000 kroner om året.

Tankegangen om klassedeling og forskelsbehandling går som en rød tråd gennem det 26 sider lan-ge Venstre-udspil, der indeholder mange velkendte urimeligheder fra VKO-årene, men også nye ideer, der vil kunne gøre livet surt for mange

herboende flygtninge og indvan-drere og deres familier.

Karakteristisk for udspillet er, at folks rettigheder i Venstres Løk-keland skal afhænge af nogle vær-didomme – ikke af retsprincipper. Mennesker, der kun bedømmes som ”potentielt integrationsegne-de”, skal have sværere end i dag ved at få familiesammenføring, perma-nent ophold eller statsborgerskab, mens de, der får topkarakteren ”in-tegrationsegnede” (fordi de kom-mer fra et vestligt land, taler godt engelsk eller har mange penge), skal have fordele og privilegier.

Samtidig lægger Venstre op til ”en særlig dispensationsregel”, så der efter forgodtbefindende kan gives opholdstilladelse eller andre fordele til de udlændinge, som ikke lever op til reglerne, men som Ven-stre og partiets parlamentariske flertal kan lide. På den måde kan den til enhver tid siddende mini-

Dumping og diskrimination Social dumping og massiv forskelsbehandling gennemsyrer Venstre-udspillet ”Ny udlændingepolitik”. Det varsler en barsk valgkamp, hvor højrefløjen vil puste nyt liv i fremmedfrygten.

Foto

: Rob

ert C

hurc

hill

/iSt

ock

»Venstres positivliste over ”visse lande” omfatter velstående, engelsktalende lande som USA, Canada, Australien og New Zealand.«

»Tankegangen om klasse-deling og forskelsbehand-ling går som en rød tråd gennem det 26 sider lange Venstre-udspil, der inde-holder mange velkendte urimeligheder fra VKO-årene.«

Kun de højtlønnede udlændinge må uden videre medbringe ægtefæller

og børn, hvis det står til Venstre. I det hele taget er forskelsbehandling

et gennemgående tema i partiets nye udlændingepolitiske udspil.


ster bekvemt undgå grimme pres-sesager, hvor den hårde udlændin-gepolitik får konsekvenser for søde børn, der tager sig godt ud på tv.

løse påstande om asyltalPå asylområdet rummer oplægget den forkerte påstand, at den nuvæ-rende regerings asylpolitik har ført til flere asylansøgere. Kurven for antallet af asylansøgere i Danmark har de seneste år nøje fulgt de op- og nedadgående kurver for antallet af asylansøgere i hele Europa.

Der er da heller ikke flyttet et komma i asylkriterierne, siden re-geringsskiftet i 2011. Derfor må Venstre ty til en skrøbelig forkla-ringsmodel, hvor partiet forsøger at sandsynliggøre, at den såkaldte asylaftale fra 2012, som gav visse grupper af asylansøgere mulighed for at bo og arbejde uden for asyl-centrene, får asylansøgere til at strømme til. Intet tyder på, at asyl-ansøgernes vilkår i ventetiden på

en afgørelse, er afgørende for, hvil-ket land de søger asyl i.

Venstre vil tvinge asylansøger-ne tilbage til klientgørelse og ledig-gang på asylcentrene. Venstres po-litik vil bryde asylansøgerne ned i ventetiden i stedet for den løsning, som Enhedslisten er blevet enige med S, R, SF og såmænd også med Venstres liberalistiske trosfæller i LA om, og som rummer muligheder for at bygge asylansøgerne op, ud-danne dem, give dem arbejdserfa-ring og kontakt med det omgiven-de samfund.

Gang på gang minder oplægget os om, hvor dejligt lang tid det er siden, at Venstre havde ansvar for udlæn-dingepolitikken.

Nogle af forslagene er helt ure-alistiske og bærer præg af at kom-me fra et oppositionsparti: Venstre stiller forslag om kortere sagsbe-handlingstider og om at sende dan-ske udlændingeattacheer rundt i verden for at forsøge at få sendt afviste asylansøgere og udvis-ningsdømte kriminelle retur til lan-de, som vægrer sig ved at modtage egne statsborgere.

Helt ude på overdrevet er fanta-sifostret om at forsøge at ”udsen-de afviste asylansøgere og udviste kriminelle til andre lande end de-res pågældende hjemland”. Det er svært at få øje på et land, der – selv mod betaling – vil påtage sig rollen

som international skraldespand for uønskede personer. I hvert fald hvis det skal ske under respekt for basa-le menneskerettigheder.

liberale principper skrottesMed V-oplægget er der lagt op til en barsk valgkamp, hvor både Ven-stre og Dansk Folkeparti vil hol-de udlændinge højt på dagsorde-nen, og hvor de, som vi har set tid-ligere, ikke vil holde sig tilbage for at sprede fordrejede og ukorrekte oplysninger for at puste til frem-medfrygten. Men oplæggets sats-ning på import af billig arbejdskraft har da også allerede affødt de første negative reaktioner fra DF. Så her er en oplagt mulighed for at splitte den blå blok.

Samtidig er det tankevækkende, at Venstre smider de liberale prin-cipper – f.eks. at staten ikke skal be-stemme, hvem man gifter sig med – over bord til fordel for visionen om et superliberalistisk Løkkeland, hvor grænserne åbnes for menne-sker, der kan underbyde danske ar-bejdere, og som må leve med fær-re rettigheder end andre. Der er et klassisk snobberi i forslaget, hvor den ”fine” læge kan få familien her-til, mens rengøringsassistenten ikke må. Ikke underligt, at ikke bare dele af Venstres bagland, men også flere V-folketingsmedlemmer har kritiseret udspillet.

i Løkkeland

Fotos: Lemuel Cantos/M

alaysian Muslim

/Flickr (cropped), Charles Roffey/M

an with the black olives/Flickr (cropped), StefaniaV

S/repíteme la historia/Flickr (cropped), Ben R

aynal/Stranger #002/Flickr (cropped), A

nushruti RK/Shariva/Flickr (cropped).

»Helt ude på overdrevet er fantasifostret om at for-søge at ”udsende afviste asylansøgere og udviste kriminelle til andre lande end deres pågældende hjemland”. «

Venstre foreslår en dispensations-regel, som kan give udvalgte

mennesker opholdstilladelse eller andre fordele. På den måde kan man

undgå grimme pressesager, f.eks. når den hårde udlændingepolitik får

konsekvenser for søde børn, der tager sig godt ud på tv.


OprustningMikael Hertoft, internationalt ansvarlig i Hovedbestyrelsen

Undskyldningen for NATOs oprust-ning finder man i Ukraine, hvor Ve-sten ensidigt giver Rusland skyl-den for borgerkrigen. Konflikten i Ukraine er imidlertid vokset i læn-gere tid, hvor stærkt nationalisti-ske kræfter har ophidset hinanden og startet en borgerkrig.

Den ukrainske regering har lan-ceret en meget stærk militær offen-siv og går til angreb på byer og civile områder. På den anden side står en

separatistisk bevægelse bakket op af Rusland, der er blevet frempro-vokeret af en stigende nationalis-me i Ukraine.

Indblanding fra øst og vestRusland blander sig uden tvivl i bor-gerkrigen. Det samme gør Vesten ved at bakke op om den ukrainske regering. Landets økonomi er ved at gå nedenom og hjem, og krigen kan kun føres, fordi IMF jævnligt udbe-taler lån.

Ukraine er ved at blive forvandlet til et direkte koloniområde for EU – med en regering, der består af rig-

mænd og deres repræsentanter, og en hær, der indeholder fascistiske strømninger.

Separatisterne i Østukraine er næppe bedre, og intet tyder på, at de på nogen måde er socialistiske.

Rusland er også et kapitalistisk land, og på russisk side kæmper også stærkt højreorienterede nati-onalister. Anneksionen af Krim var folkeretsstridig, og den har frem-provokeret endnu mere ukrainsk nationalisme. Men Rusland er reelt i defensiven. Rusland føler sig om-ringet på alle sider, og anneksionen af Krim var først og fremmest for at sikre flådebasen i Sevastopol.

Vestens våbenlagre bugnerNår NATO ønsker større våbenbud-getter og planlægger en mere ”ro-bust tilstedeværelse i Østeuropa”, lyder begrundelsen, at Rusland op-fører sig aggressivt og bruger fle-re penge på våben end for fem år si-den. NATO glemmer dog at nævne, at mens Rusland brugte 88 milliar-

der dollars på våben sidste år, brugte bare fire europæiske NATO-lande (England, Frankrig, Tyskland og Ita-lien) mere end det dobbelte, 201 mil-liarder dollars, i samme periode. USA brugte 640 milliarder dollars. Sam-menlagt bruger NATO mere end ti gange så mange penge på militær, som Rusland gør.

I Enhedslisten må vi være imod kapitalistisk og imperialistisk ag-gression både i øst og i vest. Men som bosiddende i Vesten er det først og fremmest vores opgave at yde mod-stand mod den oprustning, vores ”egen” militæralliance står for.

Der er ikke brug for øget aggres-sion og en ny kold krig. Der er deri-mod brug for nedtrapning af kon-flikten i Ukraine, pres på begge de krigsførende parter, så der kan etableres våbenhvile og et Ukraine, som bevarer sine grænser – men som også tillader vidtstrakt selv-styre for Ukraines mange landsdele, såvel som et økonomisk og kulturelt samarbejde med Rusland.

Inte

rna

tio

na

lt

”Vi bekæmper militarismen og arbejder for dansk udmeldelse af NATO. Vi går ind for, at det danske militær nedlægges og erstattes af en langt mindre organisation, der kan stå for eventuelle danske bi-drag til fredsbevarende FN-indsatser.”

Enhedslistens principprogram, vedtaget i maj 2014.

Enhedslisten om NATo

Forud for NATO-topmødet i Wales den 4.-5. september, har den britiske premierminister David Cameron opridset fem formål med topmødet:

• NATO skal sikres en ”robust tilstedeværelse i Østeuropa” og evne til at agere hurtigt mod aggressioner fra Rusland.

• De enkelte NATO-lande skal øge udgifterne til militær – gerne så de når op på NATOs målsætning om to procent af BNP. Det er der i øjeblikket kun fire lande, der bruger.

• Der skal etableres et globalt netværk af samarbejdspartnere, så NATO kan gribe ind overalt på kloden.

• Det skal drøftes, hvordan NATO kan støtte Afghanistans regering og hær efter tilbagetrækningen.

• Der skal skabes bedre sociale forhold for soldater i NATOs hære og for deres familier.

Topmøde i NATo

NATO er på krigsstienAnders Fogh Rasmussen er vendt tilbage fra NATO til fædrelandet med et budskab om, at vi skal bruge flere penge på våben – udover de 30 milliarder, der skal fyres af på kampfly. For den russiske bjørn er vågnet igen, lyder det.

General Anders Fogh Rasmussen.


palæstinaSimon Halskov, Rød+Grøn

Hvorfor angriber Israel netop nu?Inger: Den væsentligste årsag er, at der var sket en samling mel-lem Hamas og Palestinian Authori-ty (PA). De ville danne en enheds-regering og afvikle et fælles valg. Netanyahu og Israel har så forsøgt at splitte Hamas og PA ved at an-gribe Gaza, men det er ikke lykke-des. PA er med i Egypten omkring våbenhvileforhandlingerne, og Ha-mas repræsenterer samtlige politi-ske partier og organisationer i Gaza.

Bodil: Israel har jo hele tiden sagt ”Hvem skal vi forhandle med, dem i Gaza eller i Ramallah? Palæ-stinenserne har ikke nogen, man kan forhandle med!” Men nu har de

lige pludselig et sammenhold, som både EU og USA har rost. Her står USA og EU i modsætning til Israel. Det er vigtigt, at vi støtter op om og roser det sammenhold.

Fordømmelsen af Israels an-greb virker større og bredere denne gang. Hvordan kan det være?Bodil: Der er tale om omfattende myrderier denne gang, og ingen skå-nes. Israel har blandt andet angrebet hospitaler, ambulancepersonale – sågar legende børn på stranden. Is-rael er gået skridtet længere og har nærmest handlet i en blodrus.

Inger: Det ligner for mig en ud-rensningspolitik. Israel vil skræmme palæstinenserne væk med blodsud-gydelser, men de kan jo ikke tage no-gen steder hen, de stakkels menne-

sker. Det lader også til, at der sker det modsatte, at de blot bliver meget mere forbitrede på Israel og USA.

Der er mange jøder, der har taget skarpt afstand fra Israels angreb. Det er vel et godt tegn?Inger: Ja, der er en fantastisk udvik-ling blandt unge jøder i USA, der bli-ver mere og mere aktive med at ud-brede en hel anden holdning, blandt andet på universiteterne. Så også i USA er der modstand mod Israels brutalitet, og sådan som det smuld-rede for USA omkring apartheidsty-ret i Sydafrika, kan det altså også smuldre i forhold til Israel.

Bodil: Jeg tror også, at en voksen-de modstand i USA er utrolig vig-tig. Tænk på Vietnamkrigen, en væ-sentlig årsag til, at den blev brem-set, var jo, at en meget stor del af den amerikanske befolkning sagde nej. Et pres fra USA er vigtigere end hvad de bovlamme EU-politikere siger.

Inger: Holdningsskiftet har også nået den israelske finansverden. I efteråret opfordrede den i stærke vendinger Netanyahu til at søge en fredsløsning med palæstinenser-

ne, fordi finansfolkene kan mærke, at man begynder at se skævt til Is-rael, der hvor de gør forretninger.

Nu er der fredsforhandlinger. Men er der, uanset hvordan de ender, ikke en stor risiko for, at det vil ske igen, at Israel blot veksler mellem voldsomme angreb og daglig undertrykkelse?Inger: Jo, det kan man sagtens frygte. Man er ”inde og slå græsset”, som man siger. Men kritikken vok-ser fra uventede kanter. For nyligt hørte jeg Jakob Engel-Schmidt (V), der har været dernede, udtrykke dyb forargelse over det, han havde set. De nordiske socialdemokrater – bortset fra de danske – har udsendt en erklæring, der går længere i kri-tikken af Israel end nogensinde før.

Bodil: Ja, de fordømmer simpelt-hen Israels gerninger og kræver blokadens og besættelsens ophør. Det er så vigtigt at holde fast i, at blokaden skal ophæves, at besæt-telsen skal ophæves. Og så skal Is-raels blodsudgydelser og overtræ-delse af folkeretten ikke gå ustraf-fet hen.

Gaza bløder igenSjældent har den palæstinensiske sommer været så brutal som i år. Tusindvis af civile er blevet dræbt af Israels bombardementer, titusind er såret i deres sønder- bombede hjem, mens hundrede tusinder er på flugt. Rød+Grøn har mødt Inger V. Johansen og Bodil Heinø fra Palæstina-udvalget til en snak om situationen i Gaza.

Foto: Oxfam International


Inte

rna

tio

na

lt

I aktion for PalæstinaSiden Israels bombardement af Gaza begyndte, har der været massive folkelige protester Verden over. Herhjemme har Enhedslistens afdelinger været med til at gennemføre demonstrationer i alle landsdele. Rød+Grøn bringer et lille udpluk af billeder fra nogle af demonstrationerne.

Fotos: Nicolai Arentz Larsen/R+G


mil

jø o

g k

em

i

KemiKarl Vogt-Nielsen, Rød+Grøn

Hvorfor blev det tidligere informationscenter (IMS) lukket?– Informationscenteret gjorde et godt stykke arbejde for at formid-le viden om farlige og mistænkeli-ge kemikalier i vore forbrugerpro-dukter. Men sammensætningen af bestyrelsen, hvor industrien var repræsenteret, blokerede for mere progressive tiltag. Når IMS gav råd til forbrugerne, skulle de hele tiden være varsomme med ikke at træ-de industrien over tæerne. Det var meget uhensigtsmæssigt.

– Det var derfor, vi accepterede daværende miljøminister Pia Ol-sens Dyhrs ønske om at lukke IMS i forbindelse med udløb af bevillin-gen. Men for os har det været af-

gørende, at der blev etableret et nyt uafhængigt center for forbru-gerinformation, så snart der var mulighed for det.

Hvad får vi så i stedet?– Vi får KemiWatch, som skal stå for uafhængig forbrugerinformation om problematiske kemikalier i for-brugerprodukter. KemiWatch skal fungere som en vagthund, der først og fremmest giver oplysninger om kemikalier i produkter, så borger-ne kan træffe bedre valg. Det bliver en central opgave for KemiWatch at skaffe viden om forbrugerproduk-ters indhold af sundhedsskadelige stoffer, f.eks. hormonforstyrrende og allergifremkaldende, og om stof-fer, der kan skade miljøet.

– Samtidig skal KemiWatch sikre, at denne viden bliver gjort tilgæn-gelig for flest mulige borgere og give

industrien et reelt modspil i den of-fentlige debat. I forbindelse med for-buddet mod farlige ftalater i produk-ter, som børn kommer i kontakt med, så vi, hvordan industrien manipu-lerede og kom med helt absurde på-stande om forbuddets konsekven-ser. Ingen havde reelt ressourcer til at gå dem efter i sømmene. Det skal KemiWatch kunne i fremtiden.

Hvad bliver det nye?– KemiWatch vil være mere offen-siv. Både i at indsamle og formid-

le viden. De skal videreformidle de nyeste forbrugerrelevante, forsk-ningsbaserede undersøgelser af stoffers skadelige påvirkning på sundhed og miljø. De kan selv fore-tage analyser og dermed ikke som hidtil alene være afhængig af in-dustriens oplysninger. Der vil blive lavet tests af deklarationer og fak-tatjek af virksomhedernes oplys-ninger. Og så skal den viden, som de selv producerer, anvendes i regule-ringen af kemikalier i forbrugerpro-dukter. Hidtil har reguleringen ale-

Nyt værn mod farlig kemiVed årsskiftet gik Enhedslisten med til at lukke Informa-tionscenter for Miljø & Sundhed. Nu kommer afløseren, der modsat forgængeren ikke har snærende bånd til kemi- industrien. Det fortæller Enhedslistens miljørådgiver, Maria Reumert Gjerding, som Rød+Grøn har talt med.

»KemiWatch skal fungere som en vagthund, der først og fremmest giver oplysninger om kemikalier i produkter, så borgerne kan træffe bedre valg.«

Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver for Enhedslisten.


ne været baseret på analyser fra in-dustrien selv.

Hvordan vil forbrugerne mærke en forskel?– KemiWatch skal gøre det så enkelt som muligt for borgerne at fravæl-ge kemi i forbrugerprodukter, der er mistænkt for at have skadelige effekter. Det er rigtig vigtigt, for-di lovgivningen på det her område er så træg og skal ske gennem EU, hvor kemi-lobbyen har uhyggelig meget magt.

– Det er tanken, at der f.eks. op-rettes en forbruger-hotline, som kan besvare konkrete henvendel-ser fra forbrugerne, og et chat-ro-om, hvor borgerne kan spørge eks-perter til råds om problematiske kemikalier, genanvendelse og res-sourceeffektive valg. Der vil også blive arbejdet med nye formidlings-former målrettet mobil-platformer om med udvikling af Apps.

Informationscenter for Miljø & Sund-hed havde et årligt budget på 4 mio. kr. KemiWatch starter med 5-7 mio. kr. årligt i 2014-17, men sigtet er at hæve det til det dobbelte.

sprøjtegiftKarl Vogt-Nielsen og Maria Reumert Gjerding, miljøpolitiske rådgivere

Roundup er det mest anvend-te sprøjtemiddel herhjemme og på verdensplan. Gentagne gange har producenter og myndigheder hæv-det, at Roundup, som indeholder det aktive stof glyphosat, er helt uska-deligt og aldrig vil kunne udvaskes til grundvandet.

Der blev imidlertid allerede i 1999 konstateret glyphosat i det danske grundvand. Miljøstyrelsen afviste i sin tid at reagere, under henvisning til at der var få fund. Først i 2011 ac-cepterede styrelsen at undersøge nærmere, hvorfor stoffet dukker op i grundvandet, bl.a. på grund af en kraftig stigning af antallet af fund.

hjælpestoffer måske problemetUdvaskningen af glyphosat knyt-ter sig særligt til lerjorde, og nyere studier tyder på, at Roundup opho-bes i marken og udvaskes ved kraf-tige regnskyl. Det er bl.a. underbyg-get af, at man har fundet Roundup

i drænvandet under marker to år efter, man er holdt op med at sprøjte med Roundup. Det har rejst en be-kymring for, hvor meget Roundup vi efterhånden kan have ophobet på markerne i Danmark, og hvornår det mon udvaskes til drikkevandet.

Generelt betragtes Roundup som et stof med lav giftighed, bl.a. fordi den akutte giftighed er meget lav. Der er imidlertid en række rappor-ter, der peger på, at der kan være alvorlige langtidseffekter på men-nesker og dyr, som bliver ekspo-neret for glyphosat over længere tid. I egne, hvor der dyrkes meget GMO-soja, er der talrige rapporte-ringer om aborter, kræft og misdan-nelser.

Flere forskere mener, at de hjæl-pestoffer, som indgår i de færdige blandinger af f.eks. Roundup, også kan udgøre et betydeligt sund-hedsmæssigt problem.

Kræftramte rotterEt fransk forskerhold påviste for et par år siden, at rotter, der drak vand med Roundup i koncentrati-oner langt under grænseværdien,

fik flere tumorer end dem, som drak rent vand.

Forsøget blev stærkt kritiseret, også herhjemme, for ikke at være videnskabeligt nok, men for nylig blev forsøget genudgivet med fle-re informationer og rådata. Også danske forskere har længe hæv-det, at selvom glyphosat nok ikke er farligt, kan Roundup være både mutagent og kræftfremkaldende.

Roundup har, sammen med me-get andet, været i søgelyset som mulig kilde til den mystiske sygdom på Sri Lanka. Sprøjtegiften blev i første omgang frikendt, fordi ind-holdet i drikkevandet lå under grænseværdien, men nu er fokus igen rettet mod stoffet, fordi man er blevet opmærksom på, at de må-lemetoder, der anvendes, viser sig at give forkerte resultater. Glypho-sat binder sig nemlig til en række urenheder, som f.eks. metaller, der fjernes som led i målemetoden. Det målte glyphosat i vandet er dermed mindre, end det man indtager.

Regeringen lover undersøgelseEnhedslistens miljøordfører Per Clausen er dybt rystet over, at man anvender målemetoder, som giver et falsk billede af den mængde pe-sticid, der kan findes i drikkevandet.

– Vi har igen og igen fået myndig-hedernes garanti for, at brugen af Roundup er uskadeligt for befolk-ningen. Hvis det viser sig, at der kan rejses tvivl om hele kontrolappara-tet, nærmer det sig en skandale, si-ger Per Clausen.

Han har derfor spurgt miljømini-ster Kirsten Brosbøl (S), om de dan-ske målemetoder har samme sy-stemfejl. Ministeren har svaret, at hun ikke kan afvise, at de danske målemetoder ikke får registreret al glyphosat og har nu sat en undersø-gelse i gang.

Den er gal med Roundup – igen, igen

KemiWatch skal hjælpe danskerne ved at afsløre, om varer indholder sundhedsskadelige stoffer, f.eks. hormonforstyrrende og allergifremkaldende.

Collage: R+G

Foto: Omar Bárcena-Xitomatl/4433/Flickr

Man har fundet Roundup i drænvandet under marker to år efter, man er holdt op med at sprøjte med giften.

Foto: tpmartins/5050/Flickr (cropped)

På Sri Lanka er 20.000 døde og 400.000 syge af en mystisk nyresygdom. Pilen peger på Roundup som værende synderen. Enhedslisten får igangsat undersøgelse.

Logikken hos regeringen lyder sådan: Øget arbejdsudbud fører til øget beskæftigelse, der igen fører til mere velstand og gennem skat-tebetaling til mere velfærd. Samme begrundelse bruges for nedskæ-ringerne i den borgernære velfærd i regioner og kommuner. Det er nødvendigt for at sikre finansmarkedernes tillid til dansk økonomi, hvilket fører til øget vækst, som fører til øget velstand.

Men: Der kommer ikke flere i arbejde, fordi man tager pengene fra de arbejdsløse og de syge. Nedskæringerne i den offentlige sektor fø-rer til fyringer af tusindvis af skolelærere, pædagoger og hjemme-hjælpere – og til dårligere velfærd for borgerne. Det egentlige formål med reformerne er at lægge pres på lønningerne og skabe råderum til skattelettelser, der først og fremmest kommer de højtlønnede og de rige til gavn.

hvorfor gør man folk fattigere?

Linda Hansen, Rød+Grøn

Da Helle Thorning-Schmidt præ-senterede sin regering, var det en del af regeringsgrundlaget, at ulighed og fattigdom skulle mind-skes. Det lød lovende.

Men andetsteds i det samme re-geringsgrundlag fremgik det, at S, SF og R ville føre samme økono-miske politik som VK-regeringen. Og det er sidstnævnte del af rege-ringsgrundlaget, der har domine-ret regeringens arbejde. Et opgør med fattigdom kræver derfor et opgør med den blå økonomiske po-litik.

De mange reformer har meget alvorlige konsekvenser for arbej-derklassen. Stadigt flere arbejdslø-se og langtidssyge henvises til at leve i årevis på kontanthjælpsni-veau, ligesom værdien af overfør-selsindkomsterne udhules kraf-tigt.

Folk må gå fra hus og hjem på grund af dagpengereformen, lige-som kontanthjælpsreformen tru-er et stigende antal unge og sam-levende på både økonomi og bolig. Som følge heraf vil fattigdommen

og uligheden fortsætte med at vok-se, ligesom flere børn vil vokse op i fattigdom.

Fattiggørelsen er en bevidst strategiVi hører ofte udtrykket ”nødven-dighedens politik”. Det betyder som regel, at der skal skæres ned på dem, der har meget lidt i forvejen. Det ville være mere korrekt at kal-de det for ”fattiggørelsens politik”. Grundlæggende handler det nemlig om at gøre en større del af arbejder-

klassen fattigere for at lægge pres på lønnen og reducere statens ud-gifter til social sikring.

Reformerne, som gør folk uden arbejde fattigere, handler om at skære ned i de sociale udgifter for at reducere statsunderskuddet. Det kombineres med skattelettelser til store virksomheder og de rigeste danskere. Dertil kommer nulvækst i den offentlige sektor, hvor den bor-gernære velfærd i kommunerne er under stort pres. Marginaliserin-gen gennem øget fattigdom vokser, mens velfærdssamfundets evne til at gribe dem, der falder, forringes.

Der er råd til social genopretningDen gode nyhed er, at der ikke mangler penge i det danske sam-fund. Ved at beskatte de rige og rul-le gaverne til erhvervslivet tilbage, er der økonomisk mulighed for at gennemføre en social genopretning efter de fattiggørende reformer.

Det er langt fra en social omvælt-ning, men et første skridt på ve-jen til en solidarisk, socialistisk og ansvarlig politik. På side 19 kan du læse mere om Enhedslistens finan-sieringsforslag til den nødvendige sociale genopretning.

Når man gør folk fattige med viljeDe mange sparereformer, der er indført siden 2010, skyldes ikke den økonomiske krise. Det er en bevidst strategi, der skal presse lønninger og reducere udgifterne til social sikring. Men der er faktisk råd til en social genopretning i Danmark.


tema:

Vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i DanmarkDe sidste fire år er vi blevet ramt af en hel sværm af reformer. Det er reformer, der har gjort mange borgere fattigere. Politikerne bag reformerne påstår, at det er nødvendigt at svinge sparekniven over dem, der har meget lidt i forvejen. Men det ved vi godt ikke er sandt. For der er penge i vores samfund. De er bare ulige fordelt. Derfor søsætter Enhedslisten nu kampagnen ”Vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i Danmark”, som du kan læse mere om i dette tema.


Foto: Gisela Giardino/Ms. In/Flickr (cropped)


te

ma

DagpengereformenVK-regeringen tog med ’Genopretningspakken’ for alvor fat i af-

viklingen af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Under påskud af, at der ikke var råd, blev dagpengeperioden halveret fra fire til to år, ligesom gen-optjeningskravet for at få dagpenge blev øget fra 26 til 52 ugers fuldtids-arbejde indenfor en tre-årig periode. Samtidig blev en række ydelser og til-skud forringet (bl.a. børnefamilieydelsen og SVU’en), og brugerbetalingen på uddannelsesområdet øgedes. Dagpengereformens foreløbige konse-kvens er, at 44.000 har mistet dagpengeretten.

TilbagetrækningsreformenI 2011 fik VK-regeringen flertal for en tilbagetrækningsreform,

som betyder, at efterlønsalderen bliver hævet til 64 år (tidligere 60 år) og den maksimale varighed af efterlønnen bliver tre år (fra fem år). Pensions-alderen bliver ligeledes hævet gradvist, hvorved elementerne af velfærds-aftalen fra 2006 fremrykkes og øges i et højere tempo i takt med en øget levealder. Reformen betyder, at de, som er 40 år i dag, først kan få efterløn når de fylder 67. Reformen har haft den tilsigtede virkning – stadigt færre er på efterløn, og tilgangen til ordningen falder også.

Afskaffelse af visse fattigdomsydelserS-R-SF-regeringen rullede sammen med Enhedslisten en række

af de værste fattigdomsydelser fra VK-tiden tilbage med finansloven for 2012. Men dagpengereformen blev ikke rullet tilbage, trods pres fra fag-bevægelsen og Enhedslisten. Samtidig viste det sig allerede i foråret 2012, at denne regering ikke havde tænkt sig at bryde med den asociale linje i VK-regeringens reformer af de sociale ydelser.

Førtidspension og fleksjobI foråret 2012 blev førtidspensionen og fleksjobordningen forrin-

get. Som udgangspunkt kan man ikke længere få førtidspension, hvis kom-munen vurderer, at man har mulighed for at udvikle bare en lille smule ar-bejdsevne – helt ned til én times arbejde om ugen. I så fald sendes man i den ene arbejdsprøvning efter den anden, hvilket muligvis kan føre til et ressourceforløb til kontanthjælpssats, dog uden modregning for formue og ægtefællens indtægt. Der kan som udgangspunkt først tages stilling til til-kendelse af førtidspension ved det fyldte 40. år.

Ændringerne har medført, at antallet af tilkendelser af førtidspension er faldet drastisk i 2013, hvor der kun blev tilkendt knap 6.000, hvilket kun er en tredjedel af antallet for få år siden. Samtidig blev fleksjobordningen forringet drastisk på en lang række punkter, både hvad angår aflønning af fleksjobbere og deres muligheder for at bide sig fast på arbejdsmarkedet.

Fattigdomsreformerne 2010-2014Det generelle sigte med reformerne har været at be-grænse brugen af ordninger med relativt høje ydelser som dagpenge, sygedagpenge, førtidspension og revali-dering. I stedet presses de arbejdsløse og syge over på la-vere ydelser som kontanthjælp – eller slet ingen ydelse.

Det er sket ved at begrænse adgangen og længden af de perioder, hvor man kan få de relativt høje ydelser, samt ved at stramme kriterierne for modtagelse af førtidspen-sion, fleksjob og kontanthjælp, og endelig ved direkte at sænke ydelserne til de 25-29-årige.

Set under ét vil konsekvensen af de mange reformer være en social katastrofe, hvor tusindvis af mennesker ender i eller trues af fattigdom.


Nedregulering af overførsels- indkomsterne

I skattereformen 2012 aftaltes en yderligere forringelse af reguleringen af overførselsindkomsterne. Siden satspuljeforliget i 90’erne er de fleste overførselsindkomster haltet langt bagefter lønudviklingen. Med skatte-reformen 2012 blev dette efterslæb langt større. Når den er fuldt indfaset i 2023, fratrækkes der – inden reguleringen af overførselsindkomsterne – 5,1 procent af lønudviklingen mod de hidtidige 0,3 procent. Det betyder for eksempel, at en dagpengemodtager på det tidspunkt har et yderlige-re efterslæb i forhold til lønudviklingen på ca. 13.000 kr. om året. Forringel-sen af overførselsindkomsterne blev brugt til at finansiere skattelettelser i bl.a. topskatten. De fattige kommer til at bidrage med 2,2 mia. kr. om året i lavere overførsler til de riges skattelettelser.

KontanthjælpsreformenI foråret 2013 stod kontanthjælpen for tur. Unge kontanthjælps-

modtagere skal i arbejde eller uddannelse. Deres kontanthjælp erstattes derfor af uddannelseshjælp, dvs. kontanthjælp på SU-niveau – ca. 6.000 kr. pr. måned før skat, men uden mulighed for at tjene penge ved siden af, tage studielån eller få adgang til kollegieværelser.

Reformen betød også indførelse af gensidig forsørgerpligt for samleven-de kontanthjælpsmodtagere, som vil medføre, at samleverens indtægt mod-regnes i kontanthjælpen, der helt bortfalder, hvis samleveren tjener 25.000 kr. for samlevende uden børn, og 32.000 kr. for samlevere med børn. Det kan allerede nu konstateres, at mange samlevende er tvunget til at flytte fra hinanden – til skade for børn og samliv. Hertil kommer, at samlevende ikke er ligestillet med gifte, da de ikke kan udnytte hinandens skattefradrag.

SU-reformenMed reformen af Statens Uddannelsesstøtte blev reguleringstak-

ten ”normaliseret”. Tidligere fulgte reguleringen lønudviklingen, og var så-ledes ikke underlagt satsreguleringen, som tager op til 0,3 procent af op-reguleringen. Imidlertid skulle SU’en normaliseres, så den fremover re-guleres med samme takt som de satsregulerede ydelser. Det betød også, at SU’en skulle følge den mindreregulering, som ramte de satsregulerede overførsler. Reformen betød også, at langsommere studerende fik afkor-tet støtten, hvilket i praksis straffer de studerende, der ikke suser lige gen-nem deres studie.

SygedagpengereformenI december 2013 indgik regeringen og de borgerlige partier et for-

lig, der som udgangspunkt begrænser perioden, hvor man kan modtage sy-gedagpenge, til fem måneder mod de nuværende 12 måneder. Det vil ifølge regeringens egne beregninger medføre, at ca. 14.500 langtidssyge mister sygedagpengene syv måneder tidligere. Besparelsen finansierer en så-kaldt ”jobafklaringsydelse” på kontanthjælp minus modregning i formue og ægtefællens/samleverens indtægt, samt forlængelsesmulighed for men-nesker med livstruende sygdomme.

– fordi fællesskab fungerer

Du kan læse en komplet gennemgang af alle reformerne på enhedslisten.dk/tryghed.

Foto: caracterdesign/iStock/cropped


te

ma

Pia Kjærsgaard, 10. december 2009:

»Det er et elendigt tidspunkt at begynde at tale om f. eks. en dagpengereform, og det kommer heller ikke til at ske. Vi skal ikke pludselig rive tæppet væk under folk. Der skal være tryghed.«

Pia Kjærsgaard, 25. maj 2010 (efter indgåelsen af dagpengereformen):»Vi har bevist, at vi også er med, når det kniber. At vi ikke alene er med, når der deles milde gaver ud, men også når det kan gøre lidt ondt. At vi er ansvarsbevidste.«

helle Thorning-Schmidt, 25. maj 2010:

”Jeg kan næsten ikke finde ord for, at de arbejdsløse først skal betale med deres job for en økonomisk krise samt bankernes kollaps. Dernæst får de at vide, at de også skal betale med deres dagpenge.«

Margrethe Vestager, 9. september 2012:»Sådan er det jo. På et tidspunkt så kan man ikke være på dagpenge længere.«

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten:

»Der er da ikke noget, jeg hellere ville end at skamrose regeringen for at løse dagpengeproblemet. Men det kræver, at de gør det.«

Verner Sand Kirk, formand for A-kassernes Samvirke, 25. december 2013:»Hvis det fortsætter, vil antallet af kontanthjælpsledige overstige antallet af dagpengeledige i løbet af et oversku-eligt antal år. Det har som konsekvens, at vores dagpenge-system bliver transformeret fra at være en rimelig univer-selt dækkende forsikringsordning for alle grupper til en mere eksklusiv ordning for de stærke på arbejdsmarkedet.«

Mogens lykketoft, marts 2014:

»Virkningerne af det, som A-kassernes direktør Verner Sand Kirk har kaldt århundredets regnefejl, er ikke tålelige for den socialdemokratiske bevægelse.«

Tonny Ellemand larsen, arbejdsløs elektronikmekaniker:»Jeg forstår ikke, hvad det er, de mener, jeg kan gøre. Hvad er det for nogle job, jeg skal søge intenst? De er der jo ikke. Hvis jeg sad over for Helle Thorning, ville jeg stille hende spørgsmålet: ”Hvad vil du have, at jeg skal gøre 1. januar?”. Nu har jeg hørt hende køre den samme smøre af så mange gange, når hun siger, at hun forsøger at skabe job. Jeg sy-nes, det er ubegavet, og jeg mangler stadig svaret på, hvad hun synes, jeg og andre arbejdsløse skal gøre, når vi mister vores dagpenge.«

Per Christensen, formand 3F, 10. august 2014:

»Der skal findes en løsning, og hvis det ikke lige er genop-tjening, man vil kigge på, så må man finde på noget andet. Ingen – hverken samfundet eller de ledige – kan være tjent med, at man ikke gør noget.«

Det sagde de om dagpengereformenForringelserne af dagpengene er en hjørnesten i den ulighedsskabende reform-dagsorden. Rød+Grøn har samlet en række citater fra dagpengediskussionen.

Foto: ft.dk

Foto: ft.dk

Foto: Steen Brogaard

Foto: Mark Knudsen

Foto: 3F


Der er penge nok til social genopretningRegeringen og højrefløjen siger, at der ikke penge nok i det danske samfund til at sikre en ordentlig velfærd. Intet kunne være mere forkert. Faktisk er de asociale reformer, som er gennemført siden 2010i krisens navn, unødvendige, og reformernes fattiggørende elementer kan rulles tilbage.

her er pengene

Enhedslisten har en række forslag til, hvordan man kan finansiere en genopretning af de asociale reformer:

Formueskat på 1 pct.

af formuer over 3 mio. kr.

1,8 mia. kr.

Kapitalindkomst

beskattes som

arbejdsindkomst

6,0 mia. kr.

Vækstplanens afgifts-

og skattesænkninger

for selskaber rulles tilbage

8,1 mia. kr.

Omsætningsafgift

på aktiehandel

2,4 mia. kr.

Arbejdsmarkedsbidrag

kan ikke fradrages

i topskat

4,6 mia. kr.

Millionærskat på

10 pct. af indkomster

over 1 mio. kr.

3,5 mia. kr.

bidrag. Indgrebet medfører, at de al-lerhøjeste indkomster skal lægge mere i kassen. De rigeste 20 procent finansierer knapt 70 procent af pro-venuet. I alt skaffes 4,6 mia. kr.

Beskat formuer og kapitalindkomsterFor en gruppe af velbeslåede kapi-talejere kan det ikke betale sig at arbejde, fordi skattefordelene ved at få kapitalgevinster og anden ka-pitalindkomst er for stor i forhold til skatten på arbejde. Derfor skal skat på kapitalindkomst ligestilles med skat på arbejdsindkomst. Det giver 6 mia. kr.

De allerrigeste i Danmark har op-levet en stigning i indkomsten, som overgår alle andre indkomstgrup-pers i de sidste 20 år. Det er kun ri-meligt, at de allerrigeste bidrager til at stoppe fattiggørelsen. Ifølge Skatteministeriets indkomstopgø-relse er det en særlig velbeslået eli-te på blot 40.000 personer, der tje-ner over en mio. kr. årligt i Danmark. Enhedslisten foreslår, at de bidra-ger med en ekstra skat på ti procent af deres indkomst over én mio. kr. Det giver 3,5 mia. kr.

Siden 1997 har der ikke været op-krævet skat på formuer i Danmark. Det har betydet, at de mest formu-ende sidder på enorme summer. Økonomi- og Indenrigsministeri-et har opgjort, at de ti procent mest formuende sidder på hele 84 pro-cent af den samlede nettoformue i Danmark. Derfor foreslår Enhedsli-sten, at der indføres en årlig skat på én procent af formuer over tre mio. kr. Det giver 1,8 mia. kr.

Der er pengene nok til at sætte en stopper for fattiggørelsen – hvis bare de rigeste og de store virksom-heder bidrager mere til fællesska-bet.

Anders Hadberg, politisk-økonomisk medarbejder

Problemet i det danske samfund er ikke, at der mangler penge. Pro-blemet er, at de rigeste personer i Danmark og de store virksomheder bidrager for lidt til den fælles kas-se. Det er et spørgsmål om politisk vilje at sætte ind overfor fattiggø-relsen.

Enhedslisten kan pege på en række indgreb, som kan skaffe pen-ge til at rulle de gennemførte re-former tilbage. De foreslåede ind-greb vil alle øge omfordelingen fra de rigeste og virksomhederne til al-mindelige lønmodtagere og folk på overførselsindkomst. Altså vil ind-grebene i sig selv øge ligheden mar-kant, da fordelingsvirkningen af til-tagene enten udelukkende eller i langt overvejende grad er finansie-ret af de ti procent med de højeste indkomster og formuer.

De rigeste må til lommerneFor det første er det oplagt at rulle ”Vækstplan DK”s afgifts- og skat-tesænkninger for selskaber tilbage. Gaverne til erhvervslivet skaber få arbejdspladser og øger uligheden. Det giver 8,1 mia. kr. alene i 2014.

Så bør der genindføres en om-sætningsafgift på handel med ak-tier. Spekulation i aktier skaber ikke flere arbejdspladser, men bi-drager blot til kunstigt høje aktie-kurser. Derfor bør der lægges en af-gift på aktiehandel i lighed med den omsætningsafgift, der eksistere-de indtil 1999. Det giver 2,4 mia. kr. i provenu.

For det tredje skal arbejdsmar-kedsbidrag ikke kunne fradrages i topskatten. Der er unødvendigt, at de højeste indkomster får et skatte-betalt fradrag for arbejdsmarkeds-


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

hvad sker der med kampagnen?Med kampagnen ”Vi har råd til tryghed – afskaf fattig-dom i Danmark” skal vi sætte fokus på fattigdommen og på, at der er råd til velfærd og tryghed. Her kan du læse om nogle af de ting, hvad kampagnen vil indeholde.

Materialernehvidbogen: En grundig rapport, der dokumenterer de skadelige virknin-ger, som de seneste års reformer har haft. Og som samtidig viser, at der er penge i samfundet til social genopretning.

Hvidbogen sendes til fagforeninger, meningsdannere m.fl.Pixibogen: Den korte udgave af hvidbogen, hvor der er skruet ned for

lixtallet, og hvor de vigtigste pointer er fremhævet. Den har du fået sam-men med dette nummer af Rød+Grøn, og flere eksemplarer kan bestilles til møder og lignende hos landskontoret.

Flyeren: Der er en flyer til uddeling med en generel tekst om fattigdom-men og hvordan vi afskaffer den. Bagsiden kan afdelingerne evt. selv be-nytte, hvis der er en lokal sag eller vinkel, der skal med. Flyeren kan hentes på hjemmesiden og er også sendt elektronisk til afdelingerne i hele landet.

Materialerne kan findes på enhedslisten.dk/tryghed

IdébankenHer er nogle forslag til aktiviteter, når I går på gaden med jeres lokalafdeling:• Opstil ”De reformramtes” talerstol og inviter dem til at komme og give en

opsang.• Fyld en indkøbsvogn med dagligvarer indkøbt for det månedlige ”rådig-

hedsbeløb”.• Forslag til krav, man kan diskutere med folk på gaden og i byrådene:• Vi har fået en fattigdomsgrænse – måske skulle vi også kræve en ”rigdoms-

grænse” og sætte grænser for banditter i habitter.• Etablering af rådgivnings- og bisidderordninger, evt. i samarbejde

med lokale brugerorganisationer.• Etablering af en velfærdsvagt, der løbende holder øje med den sociale

og økonomiske følger af ”reformpolitikken”.


LokalafdelingerneSom medlemmer af Enhedslisten har vi alle sammen en lokalafdeling, vi hø-rer til. Det er afdelingerne, der er udgangspunktet for meget af det græs-rodsarbejde, der foregår i partiet. En del afdelinger har allerede nu besluttet at holde møder i forbindelse med ”Vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i Danmark”-kampagnen, så alle kan blive klædt på til lokal aktivitet.

Afdelingerne opfordres til at inddrage lokale organisationer og bevægel-ser og iværksætte initiativer. Formålet er at få sat bekæmpelse af ulighed og fattigdom på dagsordenen gennem spredning af viden og skabelse af en offentlig debat om konsekvenserne. Der bliver desuden lavet en liste med gode oplægsholdere, som man kan få med til mødet.

Du kan finde møderne på enhedslisten.dk/kalender.Weekenden den 6.-7. september foreslår vi, at alle afdelinger, der kan,

kommer på gaden til en ”folkehøring” om fattigdom og ulighed. Her kan bor-gere på torve og gader møde Enhedslisten og fortælle os, hvad de ønsker, at den kommende finanslov skal indeholde – og selvsagt til en snak om de mange fattigdomsreformer.

– fordi fællesskab fungerer

FolketingetNår lokale afdelinger, udvalg og medlemmer i Enhedslisten sætter fokus på ulighed og fattigdom, så gør folketingsgruppen det selvfølgelig også.

Frem mod finanslovsforhandlingerne vil der være fokus på at øge lig-heden i samfundet indenfor en række områder, f.eks. boliger og det sociale område, og så er dagpengeproblematikken ikke til at komme udenom.

KommunerneVores valgte by- og regionsrødder har mulighed for at sætte dagsorden i deres kommune eller region. F.eks. ved at stille forslag om en lokal ombudsinstitution, oprettelse af en lokal fattigdomsgrænse og oprettelse af udsatteråd.

Foto: pappamaart/iStock


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

rød+Grøn i ’udkanten’Simon Halskov, Rød+Grøn

Det kan virke stødende at høre sin hjemegn omtalt som en ’udkant’. Men ser man bort fra den til ti-der stigmatiserende debat om Ud-kantsdanmark, må man sige, at det kan føles som en rejse til kanten, når man efter seks timers togtur rejser sig og stiger ud nord for det smukke Thy.

I dette hjørne af Danmark har vi storslået natur i form af en mang-foldig nationalpark og unikke Ve-sterhavsbølger. Desværre har vi også affolkning, fattigdom og man-gel på arbejdspladser, fortæller Jens Otto Madsen, der i efteråret blev

Enhedslistens første folkevalgte i Thisted Kommune.

– Vi har en masse gode ting, bil-lige boliger og smukke omgivel-ser. Men vi har også en bunke pro-blemer, først og fremmest fordi, at der hvert år flytter mellem 200 og 400 mennesker fra området. Det er rigtig mange, når der nu kun bor 44.000 mennesker i kommunen, påpeger Jens Otto.

Fattigdom er selvforstærkendeFattigdommen præger endnu ikke gadebilledet i en landkommune som Thisted.

– Den skjuler sig typisk ude på landet, hvor alle de økonomiske re-

former ikke har gjort det bedre for dem, der har mindst, som menne-sker på førtidspension eller kon-tanthjælp. Stramningerne kan vir-kelig mærkes her, konstaterer Jens Otto.

Han bemærker, at fattigdommen på flere måder er selvforstærkende og nævner de lave boligpriser.

– Hvis man tager ud på landet, kan man leje meget faldefærdige huse ganske billigt, og det tiltræk-ker selvfølgelig mennesker med få penge. Det kan man jo ikke fortæn-ke dem i. Så har vi også knap 100 mennesker, der bor i Thylejren, og selv om lejren i dag ligner det om-kringliggende samfund mere, bor der stadig mange med en lav ind-komst, forklarer Jens Otto.

Skoler og plejehjem lukkerThisted er blandt landets areal-mæssigt største kommuner. Der er 100 km fra den ene ende af kommu-nen til den anden, og det giver store

udfordringer, når indbyggerne er få og pengene små.

– Samtidig med, at vi nu star-ter den nye folkeskolereform, bli-ver der gennemført enorme bespa-relser på skole- og daginstitutions-området. Vi skal nedlægge fem-syv skoler, det er altså brutalt i vores kommune, siger Jens Otto og tilfø-jer, at der også før sommerferien var gang i nedskæringerne.

– Man besluttede sig for at redu-cere antallet af plejehjemspladser. Der var også små plejehjem ude i landsbysamfundene, som røg. Sam-tidig siger prognoserne frem til 2026, at der vil ske en stærk for-øgelse af ældre mennesker – det er jo de unge, der flytter. Det hænger ikke helt sammen, mener Jens Otto.

Investér i udkantenHvis udviklingen skal vendes i Thi-sted, så kræver det et stort pro-jekt, som kan samle kommunal-bestyrelsen på tværs af partiskel.

håbet ligger i havnenArbejdsløshed, affolkning og fattigdom præger de såkaldte udkantskommuner, som Thisted er blandt. Men i det nordvestlige Jylland har de en plan, der kan skaffe håb og tusind arbejdspladser til egnen.


Sådan et projekt er planerne om at udvide Hanstholm Havn.

– Men det vil koste 900 mio. kr. – det kan kommunen umuligt løf-te selv. Derfor forsøger vi at påvir-ke Christiansborg til også at sæt-te gang i nogle investeringer i Ud-kantsdanmark, forklarer Jens Otto og uddyber:

– Herovre siger vi, at det er fint med metrobyggeri og Femern Sund, selv om der godt nok er opstået me-get diskussion om økonomien i det og de andre store trafikinvesterin-ger. Men der må sgu også være nog-le investeringer, som kan bringe den her egn frem. Og nu taler vi ikke kun om Thisted Kommune, men også om Skive, Morsø og Jammer-bugten, altså hele Nordvestjylland.

håb i hanstholmTidligere havde Hanstholm færgefart til både Færøerne og Vestnorge. Men da havnen var kon-

strueret forkert, sejlede færgerne ind i molerne gang på gang ved hårdt vejr, og begge ruter blev nedlagt.

– Men Hanstholm Havn har en fantastisk beliggenhed og en unik dybde på 12,5 meter. Og så er der op-stået et stort marked for reparation og skrotning af borerigge fra olie-felterne. Havnen her har et stort potentiale – hvis den ellers kunne få nye ydermoler og et større bag-land til virksomheder, forklarer Jens Otto.

– Det er et storstilet projekt, som vil beskæftige op mod 1000 menne-sker, mens byggeriet står på. Og no-genlunde samme antal arbejdsplad-ser vil kunne opstå via nye virk-somheder. Det vil virkelig kunne re-vitalisere området, mener han.

Skrækeksempler gav dårlig samvittighedI den kommende tid står den på bud-getforhandlinger for Jens Otto, der

endnu en gang må forberede sig på en ensom kamp mod et byrådsfler-tal bestående af Venstre, Konser-vative og Dansk Folkeparti.

– Det kan være en hård omgang at sidde som ene repræsentant for venstrefløjen, men det lykkes alli-gevel at komme igennem med nog-le vigtige ting. Vi har lige fået etab-leret et Udsatteråd, der bl.a. ar-bejder for at forbedre vilkårene for arbejdsløse, syge og hjemlø-se. Det endte sgu med, at hele by-rådet stemte for det, fordi der kom så mange skrækeksempler frem i den offentlige debat, fortæller Jens Otto.

– Det kan måske være med til at give nedskæringspolitikerne dårlig samvittighed. Måske endda få dem til at genoverveje deres politik, når de ser, hvor hårdt den rammer men-nesker, der i forvejen kæmper for at holde hovedet oven vande, slut-ter han.

Folketings- kandidater på pladsLige inden sommerferien blev af-stemningen om Enhedslistens kan-didater til Folketingsvalget afslut-tet. Det blev Liste 1, som fik flest stemmer og dermed er partiets kan-didatliste frem til næste årsmøde.

Liste 1 fik 65,4 procent af stem-merne, mens Liste 2 fik 30 procent. 4,6 procent stemte blankt.

De 21 spidskandidater er:• Johanne Schmidt-Nielsen

(København 1)• Christian Juhl (Sjælland 1)• Nikolaj Villumsen (Østjylland 1)• Søren Søndergaard

(Københavns Omegn 1)• Finn Sørensen (København 2)• Pernille Skipper (Fyn 1)• Stine Brix (Nordjylland 1)• Maria Reumert Gjerding

(Nordsjælland 1)• henning Hyllested

(Sydjylland 1)• Pelle Dragsted (København 3)• Jakob Sølvhøj (Vestjylland 1)• Eva Flyvholm (Sjælland 2)• Rosa Lund (København 4)• Søren Egge Rasmussen

(Østjylland 2)• Rune Lund (Fyn 2)• Pia Boisen (Københavns

Omegn 2)• Jette Gottlieb (København 5)• Jonathan Simmel (Sjælland 3)• line Hjarsø (Sydjylland 2)• Rasmus Vestergaard Madsen

(Østjylland 3)• Peder Hvelplund

(Nordjylland 2)

Med 3308 elektronisk af-givne stemmer og 336 brev-stemmer blev valgdeltagel-sen 38 procent.

»Hanstholm Havn har en fantastisk beliggenhed og en unik dybde på 12,5 meter. Og så er der opstået et stort marked for reparation og skrotning af borerigge fra oliefelterne. Havnen her har et stort potentiale – hvis den ellers kunne få nye ydermoler og et større bagland til virksomheder.«

Jens Otto Madsen, byrådsmedlem i Thisted.

Fotos: R+G


ru

nd

t i Ø

-la

nd

et

Asger hougaard, Internationalt udvalg:»Det var mega fedt at mødes på kryds og tværs med de andre udvalg og byrødderne. Sommer-træffet er et godt værktøj til at udbrede udvalgsarbejdet til hele landet. Udvalgene kunne sagtens have deltaget i længere tid, så vi havde haft mere tid til de uformelle diskussioner.«

Bertel Rüdinger, Psykiatripolitisk udvalg:»Ved Sommertræffet fik jeg en fantastisk mulighed for at komme i dialog med vores kommunalrødder og give dem viden om, hvad vi i Psykiatripolitisk udvalg kan hjælpe med. Der var en utrolig dejlig stemning på Sommertræffet, og det var rigtig dejligt at være i dialog med byrødderne og mærke entusiasmen.

Jeg fik også mulighed for at tale med medlemmer af de andre udvalg, og da jeg tog hjem om aftenen, var der allerede lavet aftaler om samarbejde med flere andre ud-valg. Da vækkeuret ringede lørdag morgen, var jeg ikke begejstret for, at jeg havde meldt mig til udvalgstræffet, men det var en spændende og lærerig dag, og jeg kom hjem med en masse ny energi til arbejdet i psykiatripolitisk udvalg.«

sommerlejrLars Schou, Enhedslisten Langeland

Indtil den gamle Lillebæltsbro blev indviet i 1935, var Strib færgeby til

Fredericia. Færgelejet lå yderst på det næs, hvor villabyen Strib også ligger.

På nordsiden af næsset er der en udmærket badestrand, hvor som-merlejrens deltagere kunne se sej-

ladsen ”Fyn Rundt” for gamle træ-skibe passere med stolthed i med-vind.

På efterskolen i Strib bød sommer-lejrens program blandt andet på: • En hel dag om det frosne arabiske

forår i Ægypten, med den kyndige direktør for Det dansk-egyptiske dialoginstitut i Kairo, Jacob Erle (tidl. VS).

• Konflikthåndtering, forsået som hvad den enkelte kan gøre kon-

struktivt i personlige konflikt-situationer, med Anna Rytter fra Østerbro. Derefter solidari-tetsdemo for Palæstina i Mid-delfart, som resultat af en akti-ons-workshop.

• En spændende dag om pædagogik med selveste Erik Sigsgaard og Jan Hoby i topform, nu hvor børnenes fritid er ved at blive afskaffet.

• Dagsudflugt til et dejligt øko-landbrug ved Horsens, under Dy-

Seks dage i StribI skoven mellem Middelfart og Strib ligger en efterskole med udsigt over Lillebælt og den knejsende hængebro derover. Her holdt Enhedslisten i år sommerlejr med et afvekslende program.

Sagt om sommertræffet


sommertræfIdunn Haraldsdottir, organisationsteamet

I august mødtes over 90 kommu-nalrødder fra byråd og baggrunds-grupper landet over og omkring 50 aktive fra forskellige politiske ud-valg til sommertræf i Svendborg.

Byrødderne koncentrerede sig om de kommende budgetforhand-linger i kommunerne, mens mange udvalg fik holdt deres årsmøder.

Der var også tid til at mødes på kryds og tværs til workshops, som udvalgene stod for. Her fik deltager-ne mulighed for at danne netværk og få gode idéer til, hvordan de kan bruge hinandens viden til både po-litikudvikling i udvalgene og ud-møntning af forslag rundt omkring i byrådene.

Det er første gang, vi i Enhedsli-sten har holdt et fælles træf for ud-valg og byrødder – forhåbentlig bli-ver det ikke den sidste!

Strålende sommertræf i SvendborgMed masser af god stemning, erfaringsudvekslinger og planer for det kommende arbejde, skød Enhedslistens sommertræf for kommunalrødder og udvalg den politiske efterårssæson i gang.

Cæcilie Andersen, Aalborg byråd:»Jeg synes virkelig, jeg har fået mange brug-bare tips og tricks til, hvordan man kan få Enhedslisten på dagsordenen under budget-forhandlingerne. Jeg har meget mere mod på de kommende budget-forhandlinger nu, end jeg havde før kurset. Det har også været rigtig godt at få et større indblik i, hvordan jeg kan samarbejde med de forskellige udvalg i forbindelse med mit byrådsarbejde.«

Goddag til våbnene!På mødet kendte vi ikke det forslag, som folketingsgruppen skulle tage stilling til få dage efter. Der var bred enighed om at levere våben til de kurdiske tropper, der bekæmper ISIS.

Mange hovedbestyrelsesmedlemmer var skeptiske eller direk-te imod, at et dansk Hercules-fly under USA-kommando skal levere russiske våben til kurderne. Sporene fra USA’s krigsførelse i regionen skræmmer, og flere ytrede tvivl om, hvorvidt våbnene ville ende hos de rigtige kræfter.

Der blev stillet forslag om at gøre det til en betingelse, at leveran-cerne foregår under FN-ledelse. Modsat argumenterede andre med, at det ville tvinge os til at stemme imod i Folketinget, dels fordi FN ikke har kapaciteten, dels fordi resten af Folketinget støtter, at det er USA. Med i overvejelserne var det, at alle de kurdiske bevægelser og partier, vi samarbejder med, meget kraftigt opfordrer til at sætte dis-se våbenleverancer i gang.

Denne debat fulgte en mere overordnet diskussion om den interna-tionale situation. Hovedbestyrelsen vedtog en udtalelse med fokus på Gaza, Ukraine og Irak/Syrien – og ikke mindst den oprustning, der lægges op til på NATO-topmødet. I udtalelsen fastlagde Enhedslisten for første gang en holdning til konflikten i Ukraine.

Et andet dobbeltpunkt var Enhedslistens arbejde for at opbyg-ge folkelig aktivitet og bevægelse. Vi havde en overordnet debat om emnet, der indgår i en stribe organisatoriske debatter. De skal i sidste ende føre frem til et nyt samlet perspektiv for partiets organisatori-ske struktur og prioriteringer.

Men vi diskuterede det også med et aktuelt perspektiv. Der var me-get optimistiske toner i en rapport om arbejdet med at skabe aktivi-tet omkring dagpenge-spørgsmålet, vores fattigdomskampagne, so-cial dumping, uddannelsesspørgsmål og mere regionalt kampen mod skifergas.

Desuden diskuterede Hovedbestyrelsen:• Økonomi• Årsmødeevaluering• Valgkampsforberedelse• Status over kommunalvalget • Status over Principprogram-processen• Evaluering af EU-parlamentsvalget

Michael VossMedlem af Enhedslistens hovedbestyrelse

Det er ikke hver dag, at Hovedbestyrelsen blåstempler våbentransporter. Det blev ikke desto mindre resultatet, da vi på mødet den 23.-24. august diskuterede konflikten i Syrien og Irak og kampen mod Islamisk Stat.

HOVeDbestYreLsen

rens Beskyttelses koncept, (dyre)Velfærdsdelikatesser. Den ud-dødstruede sortbrogede danske landsvinerace er Troldgården med til at redde. En fornøjelse at se dy-revelfærd i praksis og indtage deli-katesserne til frokost.

• Per Bregengaard, aktiv i politisk økonomisk udvalg, deltog hele ugen og havde sin egen dag, hvor vi talte om hans nye store bog-værk, ”Skabelsen, historien og

skæbnen”, der på 600 sider prøver at begribe al fortid og fremtid.

Hver dag var der som noget nyt og forfriskende nærværstræning i morgensolen, også med Anna Ryt-ter, og flere dage bød på frivillig marxistisk skoling ved Ulrik Kohl.

Vi ses i uge 30 næste år samme sted. Lejren er ikke kun for med-lemmer, maden er ganske fortrin-lig, og der er eget bad og WC på væ-relserne.

Følg vores kampagne på enhedslisten.dk/tryghed.


De

ba

t

Hold kursen mod revolutionen

Vejen skabes ved at gå den

Grænser for ulighed? Ja tak

Ib Olsen, Slagelse

Jeg tabte en afstemning ved uraf-stemningen og fik et meget udvan-det principprogram. Jeg havde for nogle numre siden et debatindlæg: ”Alarmklokkerne er begyndt at rin-ge, i hvert fald for mig”. I dette ind-læg advarede jeg imod reformister-ne i form af tidligere SF’ere og so-cialdemokrater og ville foretræk-ke et mindre medlemstal i partiet frem for den linje som nu er vedta-get med disse stemmer.

Det positive var, at Daniel-sens forsøg på at forbyde dobbelt medlemskab af Enhedslisten ikke lykkedes.

Skulle du overveje at udmelde dig af partiet pga. den linje som nu føres, vil jeg kraftigt advare dig imod det-te. Lad os i stedet for samarbejde om et forsøg på at holde Enhedslisten på ret kurs, læs: en revolutionær og so-cialistisk retning. Jeg har på Facebook

bemærket en gruppering der kalder sig utilfredse revolutionære og jeg har på Skype deltaget i diskussio-ner om Enhedslistens fremtid. Til de medlemmer der tror at revolutionen i Danmark står lige for døren pga. til-tagende ulighed i samfundet og fle-re hjemløse må jeg sige, at revolutio-nen ikke startes af hjemløse, de har travlt nok med at overleve og har in-tet overskud til politiske aktiviteter.

Jeg er på Skype blevet udskældt for at være blevet reformist. Lad mig her slå fast: jeg var, er og forbliver trot-skist og dermed tilhænger af en ver-densrevolution. Jeg glæder mig til at deltage i diskussionen om marxisme i København den 13. og 14. september. Jeg har om nogen betalt dyrt for mine meninger. Selvom vi tabte kampen i Argentina i 1976 og jeg måtte flygte til Danmark uden nogen ting synes jeg stadig, at det var det hele værd.

Kh. fra Ib på halvøen med de hale-løse katte, Reersø.

Erik Thyge Nielsen, Frederikshavn

I indlæg i pressen ser man ofte A og SF harcelere over Enhedslistens manglende evne til at gå på kompro-mis såvel på landsplan som på lokal-plan. Enhedslisten vil vel – som alle andre demokratiske partier – gerne forhandle og også gå på kompromis for at opnå positive resultater. Men som A og SF sælger vi ikke ud.

Enhedslistens demokratisk ved-tagne principprogram er Enheds-listens vejviser, der viser os vejen, vi skal gå. Vejen er det demokra-tisk, socialistiske samfund, vi gerne vil være med til at udforme under vejs sammen med andre, ligesinde-de partier. Og vejen skabes ved at gå den! Så længe, vi er på vejen, vil vi

gerne samarbejde og kompromisse. Vi har nemlig ikke brev på sandhe-den. Kun på vor egen sandhed. Men vi ved, hvad vi står for. Gør A og SF også det? – Næppe.

Såvel på landsplan som lokalt har det jo tydeligt vist sig, at borgerne vender ryggen til principløse parti-er som A og SF. Det er på tide her før næste folketingsvalg, at A og SF får taget sig sammen til interne iden-titetsdialoger. Så kunne borgerne og vi i Enhedslisten måske få svar på spørgsmål som: Hvad står I for? Hvad vil I stå for? Vil I skifte fra jeres holdningsløse zig-zag-kurs til at gå vejen mod demokratisk socialisme? Det vil Enhedslisten. Og vi vil gerne i samarbejde med A og SF skabe ve-jen ved at gå den.

Mogens Petersen, Gentofte

Jeg stillede i sin tid et forslag til Prin-cipprogrammet, der burde være en-kelt og ligetil at tilslutte sig, i hvert fald for et socialistisk parti.

Mit forslag lød bl.a.: En høj grad af ligeløn på tværs af brancher, ud-dannelse og andre skel. Vi stræ-ber mod en ulighedsfaktor på mak-simalt 10 (dvs. at den højeste ind-komst højst er 10 gange så stor som den laveste).

Ideen er hentet fra økonomen Herman Daly. Udover mange andre elementer i en bæredygtig økono-mi indgår for ham også spørgsmålet om lighed/ulighed. Daly argumen-terer for at en fastlagt minimums- såvel som en maksimumsindkomst er en del af grundlaget for en øko-logisk, bæredygtig udvikling. Jeg ci-terer:

”Minimumsindkomsten har (…) pæn politisk tilslutning (…). Fore-stillingen om en maksimumsind-komst har derimod ingen, og den virker tilsyneladende smålig og odiøs på folk (…). Den totale vel-stand anses for ubegrænset. Når de rigere bliver rigere skader det

i hvert fald ikke de fattige, mener man [et synspunkt jeg underlig nok har stødt på i EL] og sandsynligvis gavner det dem lidt som følge af de riges forbrug (…). Der er en grænse for den totale materielle produkti-on, som økosystemet kan bære, og det ville klart uretfærdigt, hvis 99 % af den begrænsede totale pro-duktion skulle gå til bare én per-son (…). Der (må) implicit eksistere en eller anden maksimal personlig indkomst. Hvad jeg hører som svar herpå, er det velkendte omkvæd: ”sådan skal man ikke se på det”. En-hver, der rejser denne debat i me-dierne, bliver øjeblikkelig af ufejl-barlige eksperter anklaget for at forsøge at anstifte klassekrig.”* og ”En ulighedsfaktor på 10 ville kun-ne retfærdiggøres ud fra de reel-le forskelle i indsats og arbejdstid, og den vil skabe tilstrækkelig inci-tament til at sikre, denne indsats fortsat blev ydet.”**

Men ak, ak forslaget kom ikke vi-dere fra delegeretkonferencen. Ar-gumenter imod efterlyses.

* Herman Daly: Efter væksten (Hovedland, 1997) s. 294; **Ibid, 296.

Indlæg til debatten må højst fylde 2.000 enhe der (inkl. mellemrum). Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller returnere indlæg, der overskrider denne grænse. Fremhævelser i teksten mar keres udelukkende med kursiv. Forfatterens navn angives med navn og Enheds liste-afdeling, evt. tillidshverv i Enhedslisten. Ind læg bringes så vidt muligt i det først-kommende nummer, efter det er modtaget.

Redaktionen

Principprogrammet

Enhedslisten havde den 24. august 9.390 medlemmer

Hvad sker der med venstrefløjen, når den får parlamentarisk indflydelse?

29. september kl. 19.30-22. literaturhaus, Møllegade 7, København

Velfærdshistorikeren Søren Kolstrup fortæller om de historiske erfaringer fra de to arbejderflertal og Nyrup-regeringen. Søren er medlem af Enhedslisten, kommunalbestyrelsesmedlem og tidligere folketingsmedlem.

Enhedslistens gruppeformand, folketingsmedlem Stine Brix, lægger op til en diskussion af den aktuelle situation og hendes erfaringer fra Borgen.

Arrangør: Enhedslistens afdelinger på Nørrebro.Kontakt: Per Bregengaard, [email protected], tlf. 27116020.


Metro for enhver pris?

Svar til Karl Vogt-Nielsen

Karin Steinberg, Amager Øst

Jeg er ikke modstander af Metro i København, men er uforståen-de overfor at Enhedslistens besty-relse i København har taget en po-litisk beslutning om at støtte Kø-benhavns Kommunes overtagelse af 95 procent af By og Havn; et sel-skab med et stort underskud; bl.a. underskud fra tidligere metrobyg-geri. Dels accepterer man at Køben-havns Kommune fremover selv skal finansiere infrastruktur. Det ser man ikke andre steder i Danmark.

Overtagelsen af By og Havn er et risikabelt foretagende. Der er ikke fra nogen side fremkommet tal, der viser, at selskabet er solvent, selv med aktiverne fra solgte grunde medtaget. At påstå, at Metroen gi-ver ekstra indtægter til kommunen, kan man mene. Metroen har også

store udgifter og indtil nu har den ikke givet overskud.

Jeg er enig med Karl Vogt-Niel-sen i, at ved at acceptere projektet accepterer vi også social dumping med manglende kædeansvar ved byggeriet; som vi politisk modar-bejder. Derudover accepterer man også de nye gældende regler for støj, som vi har været politisk mod-stander af.

Københavns bestyrelses koor-dinationsgruppe skriver, at de har pålagt BR-gruppen at arbejde for tiltag til forbedringer. Man skal da være end mere politisk naiv, så-fremt man tror, at Enhedslisten får disse krav gennemført. Skal vi så al-ligevel nikke ja og acceptere byg-geriet på de givne vilkår? Som mi-nimum må vi kræve kædeansvar og at alt sættes ind på at minimere støjgener for berørte beboere.

Morten Kabell, Christianshavn, teknik- og miljøborgmester i København

Jeg vil kort korrigere på nogle af de ting, Karl Vogt-Nielsen skriver i sit indlæg, og som er forkerte eller hvor sammenhængen er anderle-des end beskrevet.

Metroen har hvert eneste år et driftsoverskud – sidste år på 216 mio kr. – der går til finansieringen af metrobyggerierne. Se f.eks. regn-skabet for Metroselskabet for 2013.

Sydhavnsmetroen koster kom-mune og stat 4 mia. i indskud. Kø-benhavn har allerede med Enheds-listens tilslutning til budgettet for 2014 vedtaget at yde kommunens halvdel af finansieringen og af-satte 2,0 mia. kr. over de næste år. Den samlede finansiering er hø-jere – jeps: i alt cirka 5,5 mia., hvor forskellen finansieres af passager-indtægterne. KVN’s tal er inklusi-ve det tillæg på 50 procent som Fi-nansministeriet lægger til alle kol-lektiv-trafik-projekter, og som hver eneste gang gør det uforholdsmæs-sigt dyrt at etablere kollektiv trafik, hvilket Enhedslisten også har kriti-seret.

Det er selvfølgelig KVN’s frie valg at vælge Bjarne Corydons regne-maskine frem for andres, men f.eks.

i Københavns budgetter gør vi ikke sådan, men budgetterer med det re-elle prisoverslag.

Det er korrekt, at metrocityrin-gen og de nye metrolinjer ikke flyt-ter mange pendlere fra omegns-kommunerne over fra bilen. Metro-cityringen vurderes at fjerne én procent, svarende til 2.500 biler. Det er dog også noget. Men vigtigst i dét regnestykke er for det første den overflytning, der sker internt i København. Og for det andet vokser København i disse år med 1.000 ind-byggere om måneden. De skal også rundt i byen. Det skal fremover ske i kollektiv trafik frem for i bil.

Vi gør det med metroen mere at-traktivt at bruge den kollektive tra-fik i forhold til bilen. Dét er at sætte bilerne bagerst i trafikpolitikken. Vi bruger penge på kollektiv trafik (og på cykler, men dem tager vi i andre sammenhænge) og ikke på vejud-bygning.

KVN har ikke noget belæg for sin linje om, at københavnerne påføres 21 mia. i gæld. Med i dét regnestyk-ke skal for al rimeligheds skyld også regnes de rigtigt mange aktiver, der overtages og først aktiveres med aftalen mellem staten og Køben-havns Kommune.

Forkortet af redaktionen

By og havn-aftalen i København

Metro og manipulationKarl Vogt-Nielsen, Amager Øst

I sidste nummer kritiserede jeg den aftale som EL i BR nu har tiltrådt, og som bl.a. betyder en voldsom øget gæld for københavnerne – langt ud over de konkrete investeringer i af-talen. Morten Kabell hævder som svar i sidste nummer, at jeg glem-mer passagerindtægterne fra me-troen. Nej – for metroens drift giver ikke overskud. Passagerindtægter-ne er mindre end driftsudgifter og renter. Det fremlagde jeg dokumen-tation for under bestyrelsesmødet, men MK fremturer, hvilket er fejlin-formation ligesom en række andre ting i svaret. Fx skriver MK at Syd-havnsmetroen koster 4 mia. kr. I af-talen er anført 8,6 mia. kr. MK an-fører, at vi har brug for flere alme-ne boliger, men hvad det har med denne aftale at gøre henstår i det uvisse. Tværtimod bliver kravet til indtægter fra byggegrunde i Nord-havn nu kraftigt øget, og mindsker mulighederne for almene boliger her.

MK skriver, at vi skal glæde os over 40.000 ekstra passagerer (dagligt) i den kollektive trafik. Pas-

ser ikke. De 32.000 er tidligere bru-gere af bus og tog, som nu vil bruge metro.

Sydhavnsmetroen fjerner kun 900 biler svarende til et fald på 0,03 procent. At kalde et sådant pro-jekt for ”i praksis at sætte bilerne bagerst” er at sætte kikkerten for det blinde øje. Tænk hvad vi kunne have lavet af andre projekter for de 21 mia. kr. vi øger gælden med.

Det er denne enøjede fokus på mere metro uanset konsekvenser-ne, bevidst manipulering med data og afvisning af, at der kunne prio-riteres anderledes, som jeg ikke vil stå model til, og som hovedparten i bestyrelsen åbenbart ikke finder problematisk – bare det er kollektiv trafik, som en gruppe bestyrelses-medlemmer efter min mening to-talt naivt skriver uden at erkende, at der jo findes flere former for kol-lektiv trafik at arbejde for, men som nu reelt bliver sat i stå, fordi penge-ne er disponeret i årtier frem.

Jo – der har været opbakning i EL til en Sydhavnsmetro, men da ikke under disse vilkår, hvor staten sne-digt tilfører københavnerne yderli-gere 21 mia. kr. i gæld.

Caféaften om Cuba8. september kl. 19. Casa latinoamericana, høffdingsvej 10, Valby.

Oplæg: ”Er der demokrati i Cuba?” ved Henrik Thejl ”Hvorfor mener Danmark, at Cuba er udemokratisk?” ved Christian Juhl.

Henrik Thejl har igennem de sidste 14 år boet i Cuba 8-9 mdr. om året. Han følger landets udvikling på nærmeste hold og deler gerne ud af sin viden. Christian Juhl er tidligere formand for fagforeningen 3F i Silkeborg, nu medlem af Folketinget for Enhedslisten. Han er udenrigspolitisk ordfører.


De

ba

t

Til HB/FU

Nørrebropartiet

Byudviklingsideer og lands- og regionplanlægning efterlyses

Det er vigtigt at diskutere vores europapolitik

Amager Vests afdelingsbestyrelse

På vores bestyrelsesmøde i Amager Vest diskuterede vi den folder, som er blevet udarbejdet til kampagnen for ”Boycot Israel”, og blev enige om at den er elendig som propaganda-materiale. Den er af en karakter, som hverken vil kunne gøre fra el-ler til hvis vi skal have forbrugere til at boycotte i stor stil.

Vi har før været utilfredse med materiale vi skal uddele på vegne af partiet, så derfor vil vi foreslå at man fremover indhenter afdelin-gernes respons på de forslag der ud-arbejdes, inden man går i gang med at trykke de dyre materialer.

For os som menige medlemmer er et vigtig at vi føler vi kan stå

inde for det materiale vi skal omde-le. Det samme gælder for det tilba-gevendende problem med valgpla-kater med intetsigende fotos frem for klare budskaber; så før man be-stiller fotos, tryk og opklæbning, spørg os dog ude i afdelingerne om vi overhovedet vil sætte dem op.

Med en sådan fremgangsmåde ville vi alle få et ejerskab til budska-berne, og hermed en langt større tilfredsstillelse både ved uddeling og opsætning.

Chr. Bundgård, Syddjurs

Som vanlig holdt EL årsmøde i Kø-benhavn. Den nyvalgte hovedbe-styrelse udmærker sig også ved at være fast forankret i hovedstaten. 19 af de 25 er fra Københavnsom-rådet, heraf hele 7 fra Nørrebro/NV. På kandidatlisten til folketingsval-get er 15 af 20 fra Storkøbenhavn, heraf 6 fra Nørrebro/NV!

Ude omkring i landet tales om Nørrebro- eller Københavnerpartiet.

Vi har 85 kommunal-valgte i pro-vinsen, 35 i Storkøbenhavn. Et fæl-les træf for kommunalrødder er alt-så mere repræsentativt for parti-et end hovedbestyrelse eller folke-tingsgruppe.

Det går simpelthen ikke! Vi er ble-vet et stort parti med mange med-lemmer, men hvis vi vil være et ægte landsparti skal det afspejles i HB og FT-gruppe.

Til HB kunne vælges 2 fra hver region, enten på regionsmøder el-ler af regionsrepræsentanterne på årsmødet. Resten direkte på års-mødet.

Det er en meget centralistisk måde vi vælger folketingskandida-ter. Sidste udpegning var et stort cirkus, der tilmed måtte afgøres en-deligt ved urafstemning. Rimeligt

med et mindre antal spidskandida-ter centralvalgt. F.eks. til de 6 kred-se med størst valgchance. Resten kunne vælges i regioner eller stor-kredse.

20 på landsmøde er helt ude i hampen. De fleste stemmer uden at kende dem de stemmer på. Mange provinskredse besættes med kan-didater, der hverken er kendt i eller selv kender området.

Hvis man vælger i regionerne, el-ler i de enkelte storkredse, kender medlemmerne de opstillede, ved hvad de står for og hvilket arbejde de har udført for partiet. Vælgerne bør kende Els kandidater fra den lo-kale debat.

Kandidaterne bør kende de loka-le problemer og slås for lokale inte-resser.

Provinsen er hårdest ramt af nedskæringerne. Kommunalrefor-men og den økonomiske udsultning betyder egnsnedlæggelse. Der sker centralisering af alle funktioner fra miljø over socialt til skat. Lokalsam-fund udsultes og sygner hen. Kol-lektiv transport er forsømt og skæ-res ned.

Samtidig tilbyder provinsen sær-lige muligheder for at arbejde for selvbærende, trivselsfremmende mere miljørigtige lokalsamfund.

Hanne Schmidt, Amager Vest

Vi er nogen der mener at den faglige kompetence, der er i medlemsska-ren i langt højere grad end tilfæl-det er, burde inddrages med henblik på bl.a. at fastlægge nogle overord-nede principper for fysisk planlæg-ning, som vores valgte politikere bør følge.

F.eks. er det besynderligt at EL i København følger andre veje end dem der arbejdes med i f.eks. miljø- og økonomiudvalgene, både hvad angår synet på biobrændsel og by- og landsplanlægning. Det sy-nes som om at BR-gruppen ganske ukritisk accepterer den kapitalisti-ske byvækst med øget centralise-ring af kapital og mennesker i ho-vedstaden på bekostning af resten af landet, bare fordi det nu engang fremgår af prognoserne. Men bør vi som socialistisk parti ikke ana-lysere både præmisserne for dis-se og deres følger, før vi i Køben-

havn bare buldrer derudad sammen med de øvrige vækstfanatikere? Hvad angår energisektoren og by-udvikling her i København kunne man ønske sig en åben baggrunds-gruppe bestående af kompetente fagpersoner, især fra partiets ar-bejdsudvalg, for at vi kan få en sam-menhængende politik her, som sva-rer til vores landspolitiske ideer om samfunds- og erhvervsudviklingen i provinsbyer og på landet.

EL må snart se at få definere en samlet vision for udvikling på land og i by i stedet for at acceptere få bycentres ukontrollerbare vækst som en naturlov. Alt andet er ud-tryk for dårlig socialistisk tænk-ning. Derfor denne opfordring til HB om vedtægtsmæssigt at ind-føre VS’ praksis med åbne faglige baggrundsgrupper for vores poli-tisk valgte kammerater i hele lan-det med henblik på at føre en koor-dineret progressiv politik for fysisk planlægning i land og by.

Erik Prinds, Amager Vest

45 procent af EL’s vælgere stemte ikke på Folkebevægelsen mod EU. I en artikel i Rød Grøn juni siger Eva Flyvholm og Anne Rehder, at der er gået et stort rødt stemmepotentiale tabt for en venstreorienteret EU modstand. Det skal forbedres til næste EP valg ved at styrke uddannelses-, kommunikations-og solidaritetssamarbejde i Europa. Underforstået hvis I ikke har forstået det, så skal vi nok lære jer det i løbet af de næste 5 år.

Til gengæld skriver Søren Søn-dergaard i samme nr. at han ønsker en åben og fordomsfri diskussion på baggrund af valgresultatet. Det er meget positivt.

Jeg er endog meget kritisk over for EU både pga. mangel på demo-kratisk legitimitet og pga. den neoli-berale politik. Men EU er et væsent-ligt politisk forum, som vil eksistere mange år endnu. Når der blot er ca. 8 procent, der vil ud af EU (dansk fol-keparti vil ikke ud af unionen, men have mindre af den), så har en ud-meldelse lange udsigter. Så kan man

stille sig spørgsmålet: hvor perspek-tivrigt er det at EL’s Europapolitik er styret af målet om udmeldelse.

Man kan også spørge sig selv om, hvor fornuftigt det er, at EL ikke kan tilslutte sig mange af den europæi-ske venstrefløjs progressive krav, fordi disse vil styrke Kommissio-nens magt. F.eks. kan EL ikke støtte en europæisk finansskat, hvis pro-venuet går helt eller delvist til EU. Det er åbenbart vigtigere at hindre EU i at få skatteindtægter end at mindske finansiel spekulation.

Men EL er ikke konsekvent, fordi vi ikke har problemer med at EU får flere magtkompetencer til at gøre noget for klima, miljø og kædean-svar. Her vil EL de facto give mere magt til Unionen.

Man kan også spørge sig selv, om det ikke vil være bedre at kæmpe sammen med venstrefløjspartier-ne i Europa for at skabe socialistiske ændringer. Disse har samme kritik af EU som os andre, men ønsker at blive i unionen og forandre den in-defra. De tror det kan lade sig gøre. Vi bør diskutere i hvilket omfang dette er muligt.

Øvrigt om Enhedslisten

Doner billeder på foto.enhedslisten.dk


1. majLeon Lauritsen, kontaktperson

i Holstebro-Struer-Lemvig

Jeg var den 24. juni til et møde med de faglige organisationer, socialde-mokratiet og SF, i Holstebro hvor vi evaluerede årets fælles 1. maj.

Allerede på dette møde havde vi en snak om hvem vi kunne ønske os som talere til næste års arran-gement. Snakken faldt hurtigt på hvem vi fra enhedslisten kan stil-le med. Det er jo sådan at fællesor-ganisationen som finansierer 1. maj har et princip om at der skal være rotation af talerne, således at vi hvert år stiller med nye talere. Og naturligvis også gerne nogle promi-nente folk fra folketinget eller an-dre vægtige partimedlemmer.

Vi har derfor de sidste 2 år for-søgt at få enten Johanne Sch-midt-Nielsen eller Pernille Skipper til byen, men uden held. Også Chri-stian Juhl har vi forsøgt os med, men det er desværre som at slå i en dyne at få nogle af disse folk her-over i det mørke Jylland.

På mødet i 1. maj udvalget fik vi da også en del kritik fordi vi ikke var i stand til at stille op med en pro-minent taler, som var i stand til at trække flere mennesker til at delta-ge i arrangementet. Og vi kunne jo kun give dem ret.

Så rejser der sig et par spørgsmål. Hvad er det for nogle stive regler der gør at vi ikke kan få de der ”be-rømte” folk ud i provinsen, og hvor-for skal vi vente til april før vi kan få at vide hvem vi kan stille med. De andre partier og fagbevægel-sen har allerede afklaret deres ta-lere senest i slutningen af februar – starten af marts, mens vi må vente til kort tid før 1. maj. Det er utilste-deligt. Denne praksis må ændres, så vi også får kendisser ud i provinsen, og så vi får en hurtigere deadline at arbejde med.

Vi har næste møde allerede den 19. januar 2015 hvor de første tale-re er på plads. Bare ikke fra enheds-listen. Det ser vi gerne der bliver gjort noget ved.

BoykotMichael Bjødstrup, Frederiksberg

Er opfordret til at boykotte Israel. Javel. Det er vores politik og den er rigtig.

Israel blev oprettet af zionister ved at jøderne ulovligt annektere-de Palæstina og fordrev millionvis uskyldige fra deres jord.

Sharon har initieret krigsforbry-delser da han i starten af firser-ne fik kastet PLO i havet og fordrev dem til Tunis. Han har provokeret muslimernes næststørste hellig-dom (moskeen i Jerusalem). Arabere er ofre for daglig chikane på den be-satte Vestbred. Listen over Israels forbrydelser er lang og palæstinen-sernes kamp retfærdig og bør støt-tes for fuld kraft.

Nu er det altså bare sådan, kam-merater, at jeg foruden at være medl. af EL også er kristen – og derfor har svært ved at deltage i demonstrationer der ensidigt for-dømmer Israel, som en automat der spytter cigaretter ud.

Araberne forfølger kristne og jø-der i Mellemøsten. Israelske civi-le er ofre for Hamas-raketter. Hvis ikke Israel havde bygget en sikker-hedsmur, som de bruger til endnu engang at håne og chikanere ara-bere der skal fra et sted til et an-det, havde mange israelere måttet leve en dagligdag i angst for terror-angreb.

Kammerater, den konflikt er fucked up – og vi ved at Zionis-men er fjenden. Men israelske børn er også Guds værk. Og som kristen må jeg vægte alles liv og sikkerhed. Lad ikke bomber dræbe uskyldi-ge kvinder og børn. At Israel omgå-ende bør stoppe deres uhyggelige bombardementer af byer i Gaza er uden for diskussion. Men begyndte det egentlig ikke med en provokati-on fra Hamas og civile ofre i Israel? Anyway, man kan jo ikke være enig med sit parti i alt.

Gi nu for helvede palæstinenser-ne den stat – og lad freden sænke sig – Mellemøsten har lidt nok!

Internationalt

EU monopolkapitalens ønsker Ole Vad Odgaard, Aarhus

Den 29. juni 2014 sås på DR en ny-hed om EU monopolernes sankti-oner og krav til russiske banker. Det bemærkes især at der i sank-tionerne også gemmer sig et øn-ske om at russisk bankkapital pri-vatiseres.

Det er formelt de 28 EU landes udenrigsministre der har opstillet sanktionerne mod Rusland, der et tale om importrestriktioner og fi-nansielle restriktioner, den russi-ske gaseksport til EU ønsker man ikke rørt, Danmark får tab gennem eksporten af svinekød og resten af EU vil sikkert også miste en del han-del med Rusland som følge af EU’s sanktioner. EU monopolkapitalen holder sig borte fra pressen, men dens interesse afsløres ved finans-politikken.

En interessant oplysning ligger i meddelelsen fra EU; nemlig at der findes statsejede banker i Rusland, sådanne banker kan jo principielt være udenfor det privatkapitalisti-ske finansmarkeds kontrol.

EU sanktionerne vil ramme ban-ker, hvor staten ejer over 50 pro-cent. Disse vil fremover få begræn-set adgang til EU’s finansmarked.

På den anden side tildeler EU så de privatejede russiske banker enead-gang til EU.

Ifølge DR har Rusland tre stats-ejede banker som råder over en tredjedel af landets finansmar-ked.

Bankblokaden kan også læses som en skjult opfordring til russer-ne om at sælge de statsejede ban-ker til private monopol kapitali-ster, EU’s ønsker, ud over handels-sanktionerne, må være at lukke en mulighed for folkelig kontrol med finanserne via statsejede banker, EU ønsker jo fri kapitalspekulati-on.

Sanktionerne begrundes med flystyrtet over Ukraine hvor EU-mi-nistrene tildeler russerne skylden – dette er ikke bevist, men for EU’s udenrigsministre er det nok heller ikke nødvendigt.

Men i EU taler man ikke gerne om det statskup i Kiev, som afsatte den folkevalgte præsident, som indsat-te en EU venlig regering med delta-gelse af fascister, som efterfølgen-de blev anerkendt af EU (og Dan-mark). Men der er en tydelig lin-je fra kuppet i Kiev som årsag til de senere begivenheder på Krim og i Østukraine.

Vækst eller ej?

31. august kl. 10.30. Præstevænget 20, Ballerup

Er det nødvendigt med vækst, og kan vi blive ved med at ”vækste”? Kom til debat over en bid brød og en pandekage med oplægsholderne:

• Peter Nielsen, lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet• Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk sekretær i Enhedslisten

Efter brunchen kan du fortsætte til økologisk høstmarked i Pederstrup tæt ved Ballerup.

Alle er velkomne! Arrangør: Enhedslisten Ballerup

Enhedslisten i region Hovedstaden Indkalder til årligt ordinært Repræsentantskabsmøde søndag den 21. september kl. 14-18.

Læs mere på hovedstad.enhedslisten.dk.


De

ba

t

Kræv fangetransporterundersøgtTue Magnussen, Frederiksberg

Polen blev i juli af den Europæ-iske Menneskerettighedsdom-stol i Strasbourg dømt for hjælp til og medvirken ved tortur, da man i 2002 og 2003 tillod CIA at hol-de fanger skjult for offentligheden i hemmelige fængsler, uden at de kom for en dommer og siden over-førte dem til Guantamo – USA’s be-rygtede fangelejr i Cuba.

Det er første gang, at et EU-land er blevet dømt for at assistere med CIA’s hemmelige fangeprogram. Tidligere er Makedonien – som står uden for EU – blevet dømt for med-skyldighed i fangeprogrammet. Og der er sager på vej mod bl.a. Litau-en og Rumænien. Flere europæiske lande – i og udenfor EU – har gen-nemført nationale undersøgelser, men ofte er de præget af stor lang-sommelighed og manglende åben-hed.

Dommen over Polen rejser sam-tidig spørgsmålet om andre sta-ter, der har medvirket ved CIA’s sy-stematiske tortur- og fangepro-gram. Et af disse er Danmark, hvor VK-regeringen efter 11.september 2001 understregede det nære alli-anceforhold med USA ved tilsyne-ladende stiltiende at acceptere, at CIA brugte dansk luftrum til tjene-

stens konventionsstridige hemme-lige fangetransporter- de såkaldte ”renditions”.

Amnesty International doku-menterede i april 2006, at hemmeli-ge flyvninger blev brugt til at hente terrormistænkte og bortføre dem til lande, der er kendt for at bruge tortur ved afhøringer af fanger.

Regeringen blev opfordret til at iværksætte en tilbundsgåen-de undersøgelse af mulige fange-transporter og på hvilken måde Danmark var involveret, herunder i hvilket omfang danske lufthav-ne og dansk luftrum blev anvendt til det konventionsstridige ameri-kanske udleverings-program. Især EL pressede på for en uvildig un-dersøgelse, men efter regerings-skiftet var en undersøgelse af CIA’s fangeflyvninger noget af det før-ste som Villy Søvndal droppede af frygt for at ”sande til i bagudrette-de og omkostningstunge undersø-gelser”.

Den opsigtsvækkende dom over Polens medvirken ved tortur bør få EL til igen at kræve en undersø-gelse af USA’s misbrug af dansk og grønlandsk territorium og luftrum til at flyve fanger til hemmelige tor-turfængsler.

Forkortet af redaktionenRed nattoget

PCB i Kalundborg

Poul Kattler, Valby

At rejse med tog er miljøvenligt, hurtigt og komfortabelt. På lidt længere distance mellem lande-ne i Europa er det ekstra vigtigt at have alternativer til energifråd-sende flytrafik. Derfor er det smart at sætte sig ind i et tog om aftenen, sove i toget, og være fremme for-skellige steder i Europa næste mor-gen. Nattoget er ikke kun en del af fortiden, nattoget er også en del af fremtidens transport. Uanset om det er for business rejsende, famili-er eller billigt rejsende.

Kortsynede hensyn gør, at DSB og DB nu agter at stoppe natto-get fra køreplanskiftet i december 2014. En ting er altså hvad man si-ger, at man vil (styrke miljøvenlig transport), noget andet hvad man så rent faktisk gør (giver de rejsen-de ét valg = flyrejser). Enhedslisten har stillet spørgsmål i folketinget og vil følge op på sagen. Men du kan også gøre noget.

Skriv under og vær med til at red-de nattoget: www.skrivunder.net/red_nattoget_fra_danmark_til_europa

Niels Erik Danielsen, Kalundborg

PCB er en farlig blødgører, som er blevet anvendt i byggerier fra 1950 -77. Den er kræftfremkaldende og skader forplantningsevnen. I 2012 blev der på en af Kalundborg kom-munes skoler målt PCB mængder over Sundhedsstyrelsens nedre grænseværdi på 300 ng/m3. Des-værre skete der ikke tiltag der kun-ne nedbringe værdierne og da der blev målt i 2014 var værdierne ste-get.

Som Enhedsliste har vi haft kon-takt til skolebestyrelsen og udvir-ket, at dialogen og information til skolebestyrelsen har været eksi-sterende. Vi havde meget besvær med at få sagen på Miljø Teknik Ud-valget (MTU), men det lykkedes dog til sidst. Borgmesteren afviste og fik flertal for at få sagen op i kom-munalbestyrelsen, med henvis-ning til, at sagen var til behandling i MTU!

Vi ville diskutere sagen gene-relt, men også snitflader mellem

MTU (ansvar for bygningerne) og Børn og Familie Udvalget, (ansvar for børn og ansatte) samt den dår-lige dialog og kommunikation der har været med skolebestyrelsen, forældre, ansatte og børn. Men det er lykkedes, at få et enigt MTU til at bakke op om, at der skal reageres hvis værdierne forsat var over 300 ng/m3.

Arbejdstilsynet har en grænse-værdi på 1200 ng/m3 fordi de me-ner, at ansatte ikke er på skolen hele dagen. Men Sundhedsstyrelsen har indskærpet grænseværdien på de 300 ng/m3 når det drejer sig om børn og gravide og Embedslægen har stået fast på dette.

Da værdierne forsat er over 300 ng/m3 er der nu afsat ca. 4 mio. kr. til fjernelse af PCB’en på skolen. Nu håber vi kun på, at det kan lykkedes, at fjerne PCB’en inden den 1/9. Et er jo beslutninger noget andet er jo den realisme, at beslutninger skal føres ud i livet af arbejdere, som også skal have et sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Diverse

Vær beredt på solstormOrla Knudsen,

Struer

For to år siden var vi tæt på ”Sol-storm”. Var det ikke bedre at ofre 30 mia. kr. til et reserveanlæg, der

vil kunne sikre, at vi havde strøm og vand med mere, i stedet for de kampfly, som MF’erne har bestilt? Det må da være forsvar, så det bat-ter, at have reserveanlæg. Hvad mener Ø herom?

Israels mestbegunstigelsesstatus i EUErling Bjerreskov, Odense

Endnu engang har Israel fået lov til at dræbe og såre palæstinenserne og ødelægge deres i forvejen fattige livsgrundlag, uden at hverken USA, EU, enkelte vestlige stater (herun-der Danmark) eller FN har gjort no-get. Intet land i verden har brudt fle-re FN-resolutioner eller overtrådt flere Geneve-konventioner end Is-rael, og alligevel forholder vores re-geringer politikere sig fuldstændig passivt.

Borgerne kan jo ikke tvinge re-geringerne til at gribe ind over for Israel. Men vi borgere kan måske gøre noget andet, der kan ram-me Israel der, hvor det vil gøre vir-kelig ondt. Jeg tænker her på Is-raels mestbegunstigelsesstatus over for EU. Dvs. kort sagt, at Isra-

el kan eksportere varer til EU stort set uden toldafgifter og uden be-grænsninger. Man kan mene me-get om EU, men der er en regel, der giver borgerne mulighed for at tvinge Kommissionen til at genbe-handle en gældende regel, hvis de kan indsamle 1 mio. underskrifter med dette krav.

Var det ikke en idé, om Enhedsli-sten tog et internationalt initiativ i EU til indsamling af 1 mio. under-skrifter, der kræver, at Kommissio-nen tager Israels handelsstatus op til fornyet behandling?

Personligt tror jeg, at der er man-ge organisationer i de andre lande, der vil være aktiv i et sådant pro-jekt, og at rigtig mange mennesker i Europa er trætte af politikernes stiltiende accept af Israels forbry-delser.


Møde i Internationalt Udvalg9. september kl. 19-21.30. Studiestræde 24, København.

Om Kampfly-sagen og situationen i Irak: ISIS og kurderne.

Skolen og tanker en varm dagJan H. Kronborg, Kolding

Mette Frederiksen bliver Helle Thorning Schmidts afløser. Met-te Frederiksen er om muligt vær-re end vores nuværende statsmini-ster. Det er reelt en ommer. Den re-gering har nu gennemført følgende velfærdsattentater i Danmark:

1) Førtidspensionsreform med ressourceforløb for handicappede og syge, der ikke kan få tilkendt førtidspension efter de nye strenge regler. Indtægten er på kontanthjælpsniveau.

2) Reform af fleksjobordningen med voldsom lønnedgang til følge.

3) Dagpengereformslapperier med ny arbejdsmarkedsydelse for arbejdsløse, som er faldet ud af dag-pengesystemet men uddannelses-villige.

4) Kontanthjælpsreform med særlig lav uddannelseshjælp for modtagere under 30 år. Desuden beskæring af indtægten for modta-gere i papirløse forhold.

5) Nu sygedagpengerefomen med en ny nedsat ydelse og beskæ-ring af perioden på 7 måneder.

6) Desuden kommer der en be-skæftigelsesreform med forslag om

uddannelse for ufaglærte og fag-lærte på en sats, der svarer til kon-tanthjælpen.

Hvornår indser vi, at det samlede danske folketing, på nær Enheds-listen, ikke er vores sande venner? Lønmodtager, ældre, syg, ung eller barn i Danmark.

Skolen skal gerne være verdens bedste kommunale skole, og ikke blot verdens dyreste grundskole. Faglighed, viden, genialitet er helt nødvendigt i forhold velstand og velfærd.

Udfordringer og opgaver ift. et valg: Den asociale økonomiske poli-tik er en kopi af VK’s og Dansk Fol-kepartis. Lyst- og halve løgne ift. lønmodtagere, syge, ældre, unge og børn. SR-regeringen er 98 procent lig den tidl. VK-regering.

Den asociale SR-regering eller VK og Dansk Folkeparti: samme ned-skæringer og besparelser ift. ældre danskere. Det er ikke i orden at spa-re de ældre væk. Det er min mening – og også Enhedslistens i Folketin-get. Ja, selvfølgelig vil sossernes fru Helle Thorning-Schmidt (S) væk til EU.

Forkortet af redaktionen

Sekretariatschef søgesEr du den nye chef i Enhedslistens folketingssekretariat? Så skynd dig ind på enhedslisten.dk/job og læs mere.

Ansøgningsfristen er 8. september kl. 12.

Kampagne- og kommunikationsmedarbejder søgesEnhedslisten søger en kampagne- og kommunikationsmedarbejder til tiltrædelse 1. oktober eller hurtigst muligt. Vi søger en medarbej-der, der kan være med til at gøre Enhedslisten klar til den kommende folketingsvalgkamp.

Ansøgningen skal være os i hænde senest tirsdag den 9. september kl. 12.

Læs mere på Enhedslisten.dk/ledige-stillinger

Folkebevægelsen holder faglig konference

27.- 28. september. Bygge,- Jord,- og Miljøarbejdernes fagfor-ening, Mølle Allé 26. 2500 Valby

Konferencens formål er at bidrage til viden om EU’s indflydelse på fagbevægelsen og den såkaldte nordiske vældfærdsmodel, og drøfte mulighederne for og formål med et fagligt nordisk EU-kritisk

netværk. Konferencen skal søge at belyse, hvordan fagforeningerne kan bremse eller helt stoppe EU’s indblanding.

Det koster 200 kr. (inkl. Frokost, aftensmad, underholdning) at delta-ge lørdag og 50 kr. (inkl. morgenkaffe/brød) at være med søndag. Be-løbet sættes ind på konto: regnr.8411 konto 4157 561 (Fælleskassen). Beløbet mærkes EU. konference den 28.9.

Tilmelding hurtigst muligt til Kim W Bilfeldt, tlf. 22 94 19 10, [email protected], eller Kim Holm, tlf. 51 52 41 68, [email protected].

Tilmeld dig nyhedsbrevet på www.enhedslisten.dk

Enhedslisten søger RengøringshjælpTil Enhedslisten Landskontor søges en medarbejder til rengøring 16 timer pr. uge.

Hos Enhedslisten har vi enhedsløn, hvilket for ugentlige 16 timer udgør 14.380 kr. om måneden (hertil kommer pension, 8 procent arbejdsgiverbidrag og 4 procent medarbejderbidrag).

Start hurtigst muligt. Ansøgning sendes til [email protected] senest 15. september kl. 12. Kvalificeret ansøger haves.

Der lægges i ansættelsespolitikken vægt på at fremme ligestilling i forhold til køn og etniske grupper, ligesom Enhedslisten giver for-trinsret til jobsamtale til ansøgere med funktionsnedsættelse. Det betyder, at hvis der blandt de bedst kvalificerede er personer med funktionsnedsættelse, skal vedkommende indkaldes til en samtale.

Du skal være/blive medlem af Enhedslisten. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Henrik Kjær på tlf. 24524145.

Ny i Enhedslisten

»Enhedslisten er et parti, hvor medlemmerne har mulighed for at være meget aktive. Derfor støtter jeg Enhedslisten, ikke kun til valg, men nu også i min hverdag.«

Francesca Edwards21 år, studerende, bor på Østerbro i København

Magasinpost SMPId nr: 42332

40 mm

Anbefales: Adresseændring o.lign. Telefon: xx xx xx xx udgivers telefon nr.

Der er valgmuligheder imellem at undlade at skrive noget eller at benytte en af følgende varianter.

a: Udsendt via: (Max 2 linier gerne 8 pkt.) Portoservice ApS

Postboks 9490, 9490 PandrupELLER

b: Udgiver: Navn: Adresse: Postnr. + by: evt. telefonnr.: evt. email:

UMMId nr.: xxxxx

Ved til køb på 10 øre pr. indleveret adresse, retuneres uanbringelig post ved tilføjelse af følgende tekst “Retuneres ved varig adresseændring”

Post Danmark forbeholder sig retten til at påføre aftagelig stregkode label i dette felt.

Ved kombinationen Post Danmark + CityMail printes i adresseprinteren henholdsvis:Post DanmarkCityMail Danmark

30 mm

135

mm

Post Danmark

Rød+GrønStudiestræde 24, 1. 1455 København K

* Enhedslisten opfordrer alle til at boykotte israelske varer og til at samle ind til de ci-vile ofre i Gaza. I Gaza er over 1,8 millioner mennesker stuvet sammen på et lille område på stør-relse med Langeland. Siden 2006 har de været spærret ind af en otte meter høj betonmur. De lever i det, der bedst kan sammenlignes med et fængsel. Derfor opfordrer Enhedslisten til at boykotte isra-elske varer.

I den igangværende krig har Israel angrebet selv skoler og hospitaler. Antallet af ofre er enormt, og behovet for hjælp er akut. Derfor samler Enhedslisten ind, og ved redaktionens slutning har vi run-det 80.000 kr.

Du kan støtte indsamlingen på kontonummer 8401-1563719. Der er ingen administrations-

Boykot Israel – støt ofrene!

Månedens collage

Collage: Rebel With One Cause Fotos: U.S. Department of State, IDF/Flickr

Enhedslisten opfordrer alle til at boykotte israelske varer og til at samle ind til de civile ofre i GazaI Gaza er over 1,8 millioner mennesker stuvet sammen på et lille område på størrelse med Langeland. Siden 2006 har de været spærret ind af en otte meter høj betonmur. De lever i det, der bedst kan sammenlignes med et fængsel. Derfor opfordrer Enhedslisten til at boykotte israelske varer.

I den igangværende krig har Israel angrebet selv skoler og hospitaler. Antallet af ofre er enormt, og beho-vet for hjælp er akut. Derfor samler Enhedslisten ind, og ved redaktionens slutning har vi rundet 80.000 kr.

Du kan støtte indsamlingen på kontonummer 8401-1563719. Der er ingen administrationsudgifter – alle pengene går ubeskåret til proteseværkstedet i Gaza.

tema: vi har råd til tryghed – afskaf fattigdom i danmarkøkonomiske og sociale ulighed, som...

Documents