Angst og hypnose

Metagkognitiv terapi

PTSDForeningen

Naturens puls4 8 10 17

Nr. 26 · OKTOBEr 2009 · www.aNgsTfOrENiNgEN.dK

Tema: Hypnose og haveterapi

redaktion:Marie Särs Andersen (ansv. red.)Claus Sersar ThomsenKonsulent for redaktionen:Kamma Kaspersen, cand.mag.

Produktion: Rounborgs grafiske hus

Oplag: 2.000

Layout:

www.heilbunth.dk

Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller Angstforeningens holdning.Redaktionen er bekendt med navn og adresse på skribenter.Bidrag sendes til: info@angstforeningen.dk

Peter Bangsvej 1, D, 3.2000 FrederiksbergTlf.: 70 27 13 20www.angstforeningen.dkISSN 1601-8591

Vi frakender os ansvar for tilsendt materiale, vi ikke har bestilt. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i materiale.

AngstAvisen er Angstforeningens medlemsblad og udkommer 4 gange årligt.

Kontingent 2009: kr. 200 Firmaabonnement, lille: kr. 1000Firmaabonnement, stort: kr. 1500Institutionsabonnement: kr. 300

Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. medlem medvirker til at bevare vores godkendelse til driftstøtte fra tips- og lottomidlerne.

Løssalg: 20 kr.

Gaver op til og med 14.100 kr. årligt er fradrags berettiget iht. Ligningslo-vens §8A. Der skal dog betales skat af de første 500 gavekroner.

iNdHOLd2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon

3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder

4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst og hypnose

8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Naturens puls

10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metakognitiv terapi

12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Får du kognitiv terapi?

14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Behandlingstilbud

17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . PTSD Foreningen

18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen

22 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Personlig historie

24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen

2

Som bekendt anbefaler vi i Angstfor-eningen de videnskabeligt dokumen-terede behandlingsmetoder kognitiv adfærdsterapi og mindfulness evt. kombineret med medicin i form af SSRI/SNRI (antidepressiv medicin). Vi oplever imidlertid, at nogle af vores medlemmer og andre, som henvender sig til os, ikke har profi-teret tilstrækkeligt af disse metoder alene og derfor søger at lindre eller slippe af med angsten ad andre veje. Af samme årsag har vi valgt at kigge nærmere på henholdsvis hypnose og haveterapi i dette nummer.

Mange af os forbinder sikkert hyp-nose med sceneunderholdning, og for vores indre blik ser vi billeder af hypnotiserede mennesker, der hop-per rundt på et ben og galer som en hane. Denne forestilling gør os lidt ængstelige og får mange til at tage afstand fra hypnose, som ifølge Anne-Marie Harnum, psykolog og tidligere formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, er et effektivt redskab i behandlingen af angst. AMH har skrevet artiklen Angst og hypnose til AngstAvisens læsere. Vi bringer desuden en boganmeldelse af AMH’s bog Hypnose afmystifice-ret, ligesom dette nummers person-lige historie handler om, hvordan en af vores læsere har oplevet hypnose på egen krop.

De fleste af os kender sikkert al-lerede til naturens lindrende og be-roligende virkning, når vi fx går en tur i skoven eller beskæftiger os med havearbejde, og det kommer måske ikke som en overraskelse, at ople-velser i naturen fremmer fysiologisk og psykisk velbefindende og virker stressnedsættende. Forskningen har dannet grundlag for etableringen af terapihaver især i USA, men også på Københavns Universitet er der taget initiativ til at oprette en terapihave for patienter med stressrelaterede lidel-ser. Du kan læse mere om havete-

rapi og om den danske terapihave i artiklen ”Naturens puls”.

I dette nummer af AngstAvisen bringer vi også artiklen Får du kog-nitiv terapi. Det gør vi, fordi vi på vores rådgivning oplever, at en del mennesker tilsyneladende tror, at de er i kognitiv terapi, men når vi spør-ger ind til behandlingen, viser det sig, at der ikke er mange kognitive ele-menter i den. Vi mener derfor, det er vigtigt, at folk, som ofrer tid og ofte penge på behandling, også får den behandling, de regner med at få. I artiklen kan du læse lidt om, hvordan du kan sikre dig, at behandlingen nu også er kognitiv.

Til sidst skal vi slå et slag for Café Blom i Julius Blomsgade i København. Caféen er et mødested for menne-sker med angst, OCD og depression og deres pårørende. Den er startet på initiativ af DepressionsForeningen og huses i OCD-foreningens lokaler. På sigt er det tanken, at de to nævn-te foreninger samt Angstforeningen (under ét betegnet ODA) skal drive Caféen sammen. Men allerede nu er alle tre foreningers medlemmer samt pårørende meget velkomne. Se nærmere på opslagstavlen bag på bladet.

Rigtig god læselyst!

Marie Särs Andersendaglig leder, Angstforeningen

Vejen ud af angsten

3

angst og hypnoseAf Anne-Marie Harnum, privatpraktiserende psykolog

Angst er en plagsom psykisk tilstand, som kan optræde i mange forskel-lige former og sammenhænge. Den kan være forbundet med depression eller være en reaktion på psykisk el-ler fysisk overbelastning. Angst er et naturligt beredskab som en reak-tion på det, der opleves som noget ukendt eller som en ydre eller indre trussel. Angst kan være forbundet med fobier, tvangshandlinger eller tvangstanker, mange kender til pa-nikangst, angst for angsten, og der kan være angsten for tab af kontrol fx hos tandlægen, eller hvis man skal opereres og bedøves – bare for at nævne nogle former for angst.

Angst kan behandles på flere forskellige måder. I det følgende vil jeg illustrere, hvordan behandlingen med hypnose kan foregå. William er en reel person, men han er gjort anonym – og der kunne lige så godt have stået Louise, Karin, Kurt, Sara, Hanne, Flemming osv.

William på 38 havde gennem et halvt års tid lidt af angst, han havde kvalme og ubehagelige kropsfor-nemmelser. Han havde siden sin ungdom næret stærk tvivl om sine egne evner til at kunne klare sig, følte ikke han var god nok til hverken sin uddannelse, sine venner eller til det at få en kæreste. Han var meget mo-torisk urolig og havde ubehagelige forestillinger om at krakelere indeni.

Williams opvækst havde været ret normal: han havde oplevet moren som omsorgsfuld, men også noget bekymret, faren havde været tem-melig fraværende på grund af meget arbejde. Men familierelationerne var i dag tætte og gode. Han havde et godt arbejde og et godt forhold til sin kæreste. William havde tidligere fået angstdæmpende medicin, men dette var nu ændret til anti-depressiv me-dicin, som havde dæmpet angsten lidt. Efter den første samtale, hvor jeg interviewer William om symp-

tomer, hvornår de er opstået, hans baggrund, hans nuværende netværk – får jeg det indtryk, at Williams møn-ster gennem mange år har været, at han fylder sig selv med skræmmebil-leder om fiasko og nederlag, og at han er gennemsyret af en holdning til sig selv om ”ikke at være god nok i nogen sammenhænge”.

Vi taler derefter om, hvordan be-handlingen skal foregå, og William har opsøgt mig, fordi jeg arbejder med hypnose. Først spørger jeg Wil-liam, hvad han tænker om hypnose.

Mange mennesker har overdrev-ne forestillinger om, hvad man kan udrette med hypnose, og de fleste har deres viden og indre billeder om hypnose fra tegneserier og film, hvor det går ud på at bruge hypnose som underholdning. Og uanset om man tænker, at sådan er det nok ikke hos en professionel behandler (psyko-log/læge/tandlæge – se evt. www.hypnoterapi.com) – så sidder de in-dre billeder alligevel som en kilde til en let uro eller ængstelse, der skal overvindes, før det egentlige arbejde med hypnose kan begynde. Det er min erfaring gennem 18 års arbejde med hypnose, at de allerfleste er lidt bange for hypnose, og det er uanset alder eller uddannelsesniveau. Mi-ster man kontrollen? Kommer man til at sige eller gøre noget mod sin vilje? Hvis man ikke er helt væk, er det så hypnose? Hvad er hypnose egentlig?

Hypnose er en tilstand og en foku-seringsteknik, det er et redskab, der kan benyttes til at bearbejde tanker, følelser og indre billeder noget hur-tigere end ved almindelig samtalete-rapi. Hypnose kan bruges til fordel for klienten - og hypnose kan misbruges til fordel for den uetiske behandler, som mest tænker på at fremstå som mirakelmager eller som ønsker at tjene nogle hurtige penge. Hypnose er ikke en mirakelkur, var det det,

ville vi alle gå lallende lykkelige rundt i gaderne – og det er som bekendt ikke tilfældet. At nogle oplever en bedring som følge af hypnoterapien som et mirakel, det er en anden sag. Hypnoterapi er behandling eller te-rapi ved hjælp af hypnose. Hypnose er redskabet i behandlingen, det er ikke selve behandlingen. Det er det, der foregår under hypnosen, der er behandlingen. Det er relativt nemt at lære at hypnotisere, ligesom det kan være relativt nemt at lære at hånd-tere en kniv. Men de fleste vil nok foretrække, at det er en højt specia-liseret kirurg frem for en cykelsmed eller en slagter, der skal føre kniven i tilfælde af fx en hjerteoperation.

Hvad er det, der gør hypnose ef-fektivt? Det er meget svært at svare på helt konkret. Der er lavet mange videnskabelige eksperimenter i for-søget på at fastslå, hvad hypnose er. Vi kan slå fast, at det er noget, der foregår i hjernen, som er universets mest komplicerede organ – så vidt vi ved. Vi ved også, at forskellige mennesker har forskellig hypnotisk kapacitet, som er evnen til at lade sig opsluge af en idé, en tanke eller et billede. Man anslår, at 5-10 % af en befolkning er højt hypnotiserbare, d.v.s. de er rigtig gode til at være i den tilstand, man kan kalde trance eller opslugthed, og de opnår meget hurtigt at lave om på ikke-konstrukti-ve mønstre i deres liv. Ligesådan er 5-10 % lavt hypnotiserbare, det siger dem bare ikke noget. Hypnotiserbar-heden er en medfødt evne, som kan styrkes ved at træne den. Det, der gør hypnose effektiv, er, at når man ændrer på sine indre forestillinger, så følges de op af nye måder at handle på eller opleve sig selv på. Det kan være en ganske befriende oplevelse at få lov til at være sammen med sig selv på en venlig og støttende måde, hvor alle mulige andre hensyn eller tanker er lukket ude af bevidstheden

4

TEm

a –

Hyp

nose

for en kort stund.Williams første hypnosesession bli-

ver brugt til at lære ham at forholde sig roligt og venligt til sin krop, fordi vi fokuserer på det, der føles rigtigt in-deni. William får også en suggestion (et forslag) om, at det kun er en del af ham, der rummer angsten, at han er meget mere end sin angst. Han bliver instrueret i at berolige sin krop ved at tælle til 4, når han trækker vej-ret ind, holde vejret mens han tæl-ler til 4 og langsomt lukke luften ud, mens han tæller til 7. William siger bagefter, at det var dejligt at opleve sig selv så rolig i kroppen.

I den næste session fokuserer Wil-liam i hypnose på nogle af de svære opgaver, han har klaret til sin egen til-fredshed. Vi udbygger altså Williams egen oplevelse af at være god nok og stærk nok baseret på reelle op-levelser, han måske har glemt eller ikke tidligere regnet for noget. Efter at vi har sikret, at William har de res-sourcer, der skal til for at kunne gå ind i sig selv og bearbejde nogle af de negative tanker og følelser, der

er årsag til angsten, kan vi kigge på tidligere episoder i hans liv, som kan ligge til grund for hans negative selvopfattelse, for når man ikke føler sig stærk nok til at tackle hverdagen, opstår angsten. Efter bearbejdningen af nogle af disse episoder, kommer William og fortæller, at han har op-levet at være i stand til at sidde stille også på arbejdet, og at weekenden er forløbet godt. Han har dog stadig dårlige dage på arbejdet p.g.a. præ-stationsangst. Det viser sig, at Wil-liam har svært ved at tage imod ros på sit arbejde, for han mener ikke, at andre har forstand på det, de ro-ser. Men han har også svært ved at klare kritik. Kritik udefra bekræfter og forstærker kun hans egen indre søn-derlemmende kritiserende stemme. William bliver i hypnose instrueret i at skrue ned for sin egen indre kriti-serende stemme, ligesom man kan skrue ned for en radio. Og denne lille øvelse skal han gentage to gange om dagen hver dag i tre uger, hvorefter han vil mærke en ændret oplevelse af sig selv.

Tredje gang kommer William og fortæller, at han stadig har de ube-hagelige kropsfornemmelser, han klager stadig over, at han ikke er god nok til noget som helst hverken på arbejdet eller privat. Vi taler om, at personligheden består af forskel-lige dele, som aktiveres i forskellige situationer. Man kan opleve sig selv på en måde, når man er til fest og en helt anden måde, når man er til-bage på arbejde mandag morgen. I hypnose bliver William i stand til at se den kritiserende del af sig selv og lade denne del se på alt det, han fak-tisk har udført til sin egen tilfredshed. Dernæst ser han den kritiserende del som en forvrænget mund, der brøler ad ham. Da det lykkes William at gøre den forvrængede mund tavs, mærker han lettelse i kroppen. Wil-liam fandt således selv det symbol-ske udtryk, der var mest hjælpsom for ham. Derfor fortsatte vi med sym-bolsk at se på at angsten tog form af en løve, og fra sikker afstand kunne William fodre løven, så den faldt så meget til ro, at han kunne gå hen og

5

klappe den. I almindelig ”vågen” tilstand ville

det virke komplet latterligt at bede en voksen mand om at fodre og ae en løve, det ville modvirke enhver bearbejdning af angst, måske endda vække vrede hos klienten at blive bedt om at fodre og ae en imaginær løve. I hypnose har det en forbav-sende helbredende effekt, og det forekommer naturligt og ligetil, når man sidder der i stolen med lukkede øjne opslugt af sine egne indre bil-leder.

En måned senere fortæller Wil-liam, at han nu oplever flere gode end dårlige dage. Og at han endelig forstår, at han ikke behøver at være perfekt for at være god nok. Så vi afslutter forløbet med suggestioner om at fremtiden rummer uanede muligheder, at der er steder han endnu ikke har været og mennesker, han endnu ikke har mødt, der vil få stor betydning for ham. Og at han kan have en tæt forbindelse mellem hjerne og hjerte (eller mellem for-nuft og følelse), hvilket giver varme i kroppen for William, og at det er OK også at elske sin krop.

Jeg prøvede forskellige teknikker

for at hjælpe William af med hans overdrevne angst for ikke at være god nok, for hans egne krav om at være perfekt, som i virkeligheden spændte ben for ham.

Det viste sig, at William ikke var så god til at lave sit hjemmearbejde med fx at skrue ned for den indre kritiserende stemme, men det var den symbolske bearbejdning af ang-sten, som var mest hjælpsom i dette tilfælde. Hypnoterapi er ikke en mi-rakelkur, men det er en metode, der kan anvendes effektivt og respekt-fuldt i dialog med klienten.

Anne-Marie Harnum var formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose fra 1995 til 2005. Hun har udgivet ”Hypnose afmystificeret” på Dansk Psykologisk forlag i juni 2009. Du kan læse anmeldelsen på side 18 her i bladet.

TEm

a –

Hyp

nose

6

samtaleterapi hjælper på angst hos ældreVed at føje samtaleterapi til den typiske behandling af angst, hjælper det ældre til at løse problemer bedre, hvilket forbedrer deres livskvalitet og formindsker deres risiko for at udvikle depression og andre helbredsproblemer, konkluderer amerikanske forskere i en undersøgelse .

Kognitiv adfærdsterapi medførte en væsentlig forbedring for de ældre, der deltog i undersø-gelsen både hvad angik bekymring, nedtrykthed og deres psykiske helbred generelt sammen-lignet med dem, der fik den sædvanlige behandling såsom antidepressiv medicin og angst-dæmpende medicin .

Dette studium er det første, der foreslår, at kognitiv adfærdsterapi kan være til gavn for æl-dre, der døjer meget med bekymring og angst, fortæller Melinda Stanley fra Baylor College of Medicine i Houston . Resultaterne følger i kølvandet på lignende resultater fra unge mennesker og viser en ny vej til behandling af angst hos ældre .

Omkring 11 % af de ældre opsøger deres læge for at få hjælp for deres angst, en hjælp, der typisk indebærer en bred vifte af medicin . Men angstdæmpende midler, såsom benzodiaz-epiner, kan forværre andre problemer, som er udbredte blandt ældre fx fald, lårbensfrakturer og hukommelsesproblemer . Og mange ældre er ikke interesseret i at få føjet endnu en pille til dem, de i forvejen skal tage, da de er bekymrede for, hvilke bivirkninger, der mon kan være, forklarer Melinda Stanley .

Ud over medicin som blev udskrevet af den praktiserende læge fik halvdelen af patienterne i studiet tre måneders samtaleterapi, som indbefattede afspænding, kognitiv terapi, træning i problemløsning og søvnhygiejne .

www.reuters.com

rEm-søvn løser problemerneVi får altid at vide, at det er lettere at finde en løsning på et problem, hvis vi sover på det .Nu har førende amerikanske søvnforskere afsløret en stor del af hemmeligheden bag de kloge ord .

En grundig undersøgelse afslører, at en god søvn forbedrer vores evne til at finde kreative løsninger på nye problemer med 40 procent . Undersøgelsen viser samtidig, at opgraderingen af vores hjernekapacitet sker under den såkaldte REM-søvn, hvor øjnene bevæger sig hurtigt, og hvor mange mennesker oplever at drømme mest .

Forskerne har ingen sikker forklaring på, hvorfor REM-søvn har en positiv virkning . Men det ser umiddelbart ud til, at REM-søvnen påvirker signalstoffer, som får hjernen til at skabe nye forbindelser mellem løsrevne ideer - et fænomen, som forskere anser for at være nøg-len til kreativitet .

Under REM-søvnen er hjernebølgerne næsten de samme, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er fuldstændigt afslappede . Som navnet antyder, bevæger øjnene sig hurtigt . REM (Rapid Eye Movement) -fasen er nummer fem i rækken af søvnfaser . Den begynder efter cirka halvanden times søvn .

www.videnskab.dk 10.06.2009

7

Naturens puls: terapihaver og naturbaseret terapiAf Sus Sola Corazon og Ulrika K. Stigsdottir

Mange forskellige kulturer har gennem tiden tillagt naturmiljøer helende kræfter. Brugen af natur til sygdomsbehandling kendes også i den vestlige kulturhistorie, hvor klo-strene, der fungerede som datidens hospitaler, havde smukke haveanlæg tilknyttet. Andre eksempler fra ny-ere tid er tuberkulosesanatorierne og psykiatriske hospitaler, der også blev placeret i naturskønne omgivelser af sundhedsmæssige og æstetiske årsager. Det nuværende Vejle Fjord hotel har for eksempel en fortid både som tuberkulosesanatorium og senere nervesanatorium for nervøse lidelser, som det hed i 1950’erne. Overlægen Saugman valgte netop stedet til sanatorium tilbage i 1897 fordi: ”Naturen her var smilende og af enestående skønhed”.

Brugen af hortikulturelle aktiviteter, det vil sige havearbejde, som terapeu-tisk redskab har også en lang historie bag sig; man kender til brugen af det allerede i 1800-tallet som led i be-handlingen af psykiatriske patienter. Hortikulturel terapi bliver for alvor an-

erkendt efter første verdenskrig, hvor den indgik i behandlingen af soldater med posttraumatisk stresssyndrom.

Men hvad er det for en effekt, na-turen har på mennesket?

forskningI de sidste tredive år har der været forsket intensivt i naturmiljøers resto-rative, det vil sige afslappende og helende, indvirkning på mennesket. En af de banebrydende studier var psykologen Roger Ulrichs undersø-gelse i 1980’erne, der viste, at gal-deblæreopererede patienter med udsigt til natur fra deres hospitals-seng helede hurtigere og tog mindre smertestillende medicin end patien-ter med udsigt til en mur. Hans forsk-ning har et evolutionært perspektiv, og han mener, at vi har en biologisk lagret præference for afslapning i naturmiljøer med specifikke karakte-ristika.

I dag foreligger et stort tværviden-skabeligt forskningsmateriale, der vi-ser, at naturomgivelser, der opleves som utruende og med karakteristika

som roligt løbende vand og vari-eret grøn vegetation rig på varierede oplevelser, promoverer fysiologisk og psykisk velbefindende og virker stressnedsættende. Groft sagt påvir-ker rolige naturomgivelser vores ner-vesystem til at afslappe kroppen og sindet. Der er forskellige teorier om, hvorfor naturen har denne effekt.

En af de mest fremtrædende teo-rier er det amerikanske psykologpar Steven og Rachel Kaplans Attention Restoration Theory (teori om op-mærksomheds-restoration), der har en kognitiv forståelse af naturens ef-fekt. Teorien omhandler hjernens be-arbejdning af omgivelsernes stimuli. Teorien er baseret på, at mennesket har to forskellige opmærksomheds-systemer; målrettet opmærksomhed og spontan opmærksomhed. Den målrettede opmærksomhed bruger vi, når vi bevidst skal koncentrere os om en krævende opgave. Den er tidsbegrænset og meget sårbar over for overbelastning, hvilket kan medføre stress. Den spontane op-mærksomhed bruger vi, når vi bliver

8

TEm

a –

Hav

eter

api

opslugt af noget, uden at det kræver stor mental indsats, og den fungerer som en ”pause” og batterioplader for hjernen. Igennem et stort antal studier er det påvist, at naturmiljøers rolige, varierede og skiftende sanse-indtryk netop promoverer spontan opmærksomhed. Denne ”pause” for hjernen er utrolig vigtig for at ikke at overanstrenge vores mentale res-sourcer i en hverdag, som ofte kræ-ver konstant fokus og koncentration; tænk bare på en cykeltur i trafikken.

Terapihaver og naturbaseret terapiForskningen har dannet grundlag for etableringen af terapihaver til en bred gruppe af klienter og patienter spe-cielt i USA. På Københavns Universi-tet, LIFE, institut for Skov & Landskab, er der taget initiativ til oprettelsen af en terapihave for patienter med stressrelaterede lidelser. Terapihaven som har fået navnet Nacadia, bliver etableret i Aboretet i Hørsholm, og planen er, at den er startklar i 2010. I modsætning til traditionel sygdoms-behandling har naturbaseret terapi et salutogenetisk udgangspunkt; det vil sige, at der fokuseres på udviklingen af menneskets egne ressourcer frem for udelukkende at fokusere på sygdom-men, som i traditionel behandling. Til forskel fra almindeligt havearbejde har haveaktiviteterne i en terapihave et klart defineret terapeutisk formål. Det specielle ved naturbaseret terapi i forhold til andre terapiformer er, at havens designede miljø og aktiviteter er basis for det terapeutiske arbejde. I terapihaven Nacadias naturbaserede terapikoncept arbejdes der terapeu-tisk med tre naturelementer:

Naturens sansemæssige ople-•velser, hvor der fokuseres på sanseindtryk fra omgivelserne.Hortikulturelle aktiviteter, såsom •plantning, såning, plantepleje og

høstning.Almenmenneskelige eksisten-•tielle symboler i naturen, som vi kan relatere til vores egen livs-situation.

Der bruges mindfulness-teknikker til at forstærke naturoplevelsernes afslappende effekt. Mindfulness er et begreb for en opmærksomheds-tilstand, som man kan træne til at opleve større kropslig ro og nærvær i øjeblikket. I det terapeutiske arbejde fokuseres på at opbygge større psy-kologisk fleksibilitet frem for som i klassisk kognitiv terapi at træne kon-trol eller ændring af ens tanker.

Mange naturoplevelser i hverdagen kan være afslappende måske også terapeutiske for brugeren i kraft af alle de varierede positive sanseindtryk og livsbekræftende oplevelser. Der kan derfor også være meget positive og helende oplevelser ved at pusle i sin egen have, hvis man ikke er fokuseret på arbejdsbyrden heri. Men havetera-pi adskiller sig grundlæggende fra ha-vearbejde i en villahave ved at foregå i et miljø, der er specifikt designet til at understøtte det terapeutiske forløb. Terapien varetages af uddannede te-rapeuter, aktiviteterne har et specifikt terapeutisk formål, og klienten er helt uden de forpligtigelser, som følger af at holde sin egen have.

angsttilstande og naturbaseret terapiHer i Danmark er der endnu ikke er-faringer med at bruge naturbaseret terapi til behandling af angsttilstande. Men ønsket er, at resultaterne fra behandling af stresspatienter i tera-pihaven Nacadia vil bane vejen for at tilrettelægge effektive og forsk-ningsbaserede terapiprogrammer for andre klientgrupper i haven, og her er angsttilstande og depression på tale. I USA er man meget længere fremme med brugen af naturbaseret

terapi, og her har man gode erfarin-ger med denne behandlingsform til angsttilstande. Dog er der ikke lavet komparative studier i forhold til effek-ten af denne behandling i forhold til for eksempel traditionel kognitiv tera-pi og medicinering. Men alt peger på, at naturbaseret terapi kunne være en effektiv behandlingsform til menne-sker med angstrelaterede problemer, eventuelt som et supplement til de traditionelle behandlinger.

Men indtil en sådan behandling er tilgængelig herhjemme, kan det kun anbefales at finde sine egne restora-tive måder at bruge naturen på for at afslappe kroppen og sindet. Gode naturoplevelser kan måske give en mulighed for at samle sine ressour-cer efter et angstanfald eller bruges præventivt til at mindske effekten af et kommende anfald. Det tyder i hvert fald på at hjernen helt automa-tisk restituerer i disse omgivelser.

Til ydereligere læsning kan anbe-fales artiklerne på Terapihaven Naca-dias hjemmeside: www.sl.life.ku.dk/Faciliteter/Terapihaven/Artikler.aspx

Endvidere er der en amerikansk forening for Hortikulturel terapi: www.ahta.org

Hvis man er interesseret i at vide mere om mindfulness teknikken til behandling, kan det anbefales at læse Full catastrophe living: how to cope with stress, pain and illness us-ing mindfulness meditation af Jon Kabat-Zinn.

Mindfulness behandlingen er ud-viklet og testet gennem de sidste 20 år på en bred gruppe af klienter blandt andet også i relation til angst på University of Massachusetts Me-dical Centre.

Sus Sola Corazon er ph.d.-studeren-de og pædagogisk psykolog. Ulrika K. Stigsdotter er landskabsarkitekt, og lektor ved Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet.

9

metakognitiv terapiAf Elin Fugelsnes, journalist Perduco/Norges Forskningsråd

En ny behandlingsmetode kan vise sig at gøre patienter med en række psykiske lidelser mere raske på kor-tere tid. Hidtil er metoden på et tid-ligt forskningsstadium.

I løbet af en dag tænker vi tusindvis af tanker, både positive og negative. De fleste af os finder ud af at sor-tere det, som er vigtigt, fra det som er uvæsentligt, men for nogle bliver strømmen af negative tanker så van-skelig at håndtere, at de ender med at få psykiske problemer. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man gøre for at hjælpe de patienter, der har det sådan? Det spørgsmål har professor Adrian Wells ved School of Psycholo-gical Sciences ved University of Man-chester forsket i i mere end 20 år.

Indtil nu har de fleste, som arbejder med behandling af psykiske lidelser været mest optagede af indholdet i vores tanker, altså hvad vi tænker om for eksempel en hændelse eller en samtale. Efter at have gennemført en række studier, er Wells kommet frem til en anden tilnærmelse til pro-blemet.

grublen over ens egne tanker– Det vigtige er ikke, hvad vi tænker, men hvordan vi forholder os til disse negative tanker, og hvad der regule-rer vores tankegang.

– Lader vi de negative tanker pas-sere, eller holder vi fast ved dem og dvæler ved dem? Og hvorfor lader vi eventuelt nogle tanker forstyrre os og vores hverdag? spørger Wells.

Wells ideer har dannet grundlag for en ny variant af kognitiv terapi som kaldes metakognitiv terapi.

– Personer som døjer med psyki-ske lidelser har ofte en tendens til at gruble meget over deres tanker og have meget bevidste processer om-kring dette. Den ene gruppes hold-ning er, at det at bekymre sig gør dem mere forberedt på udfordringer eller situationer, som måtte komme.

– Faktum er imidlertid, at de bliver mere nervøse og sårbare ved hele tiden at forestille sig det værst tæn-kelige, påpeger Wells.

– Den anden gruppe er de som tænker, at deres depressive tanker er ukontrollerbare og kan være ska-delige. Når de oplever, at de ikke er i stand til at stoppe med at gruble, men kontinuerligt fortsætter med at kværne rundt i de samme temaer om tab eller om at være mislykket, bliver de endnu mere depressive og modløse.

mindre tid til bekymringer”Jeg er fuldstændigt mislykket” og ”alt hvad jeg gør er forkert”. Sådanne tanker er meget almindelige blandt deprimerede mennesker.

Den klassiske kognitive terapi ville analysere selve indholdet i tanker og se på det logiske grundlag for dem. Målet ville være at etablere alternative måder at tænke, føle og handle på.

Med metakognitiv terapi ser man hellere på, hvad du egentlig opnår ved at tænke, at du er mislykket eller gør alt forkert, og opmuntre dig til at stoppe med at bekymre dig.

– Hvis vedkommende klient synes dette er umuligt, arbejder man med klientens antagelser om, at bekym-ringer er ustoppelige. Så kan man i stedet lære sig at udsætte bekymrin-ger og snarere tænke på dem på et senere tidspunkt.

– På denne måde kan man redu-cere den samlede tid, man bruger på bekymring, forklarer Hans Nord-ahl, professor i klinisk psykologi ved NTNU.

– Patienterne lærer, at bekymring er en uhensigtsmæssig måde at bru-ge sine kræfter og sin energi på. Vi beder dem give besked til sig selv om, at de ikke skal gå ind i en situa-tion på forhånd og forestille sig, hvad der kan komme til at ske, for det vil bare skabe angst og uro.

– Når de føler, at de bliver bange eller ængstelige, skal de bare lade tankerne komme, fortsætter han.

Lovende resultaterHans Nordahl, der leder flere forsker-grupper ved NTNTU, og som arbejder med metakognitiv terapi, har også et tæt samarbejde med Adrian Wells.

Ifølge Nordahl har metakognitiv terapi hidtil været forholdsvis lidt påagtet, hovedsageligt fordi meget af arbejdet har vært gennemført på laboratoriet.

– Vi har arbejdet med at skaffe en solid forskningsbasis for modellen, og det er først de sidste år, at vi er be-gyndt at teste, hvilken effekt teorien kan have på forskellige lidelser. Men mindre studier viser allerede meget lovende resultater, påpeger han.

Ifølge Wells har patienter med angstlidelser og depression reageret specielt hurtigt og godt på metakog-nitiv behandling. Et studium Nordahl er ansvarlig for, viser blandt andet, at den har en rigtig god effekt på so-cialfobi, sammenlignet med medika-menter og placebo.

Forskere i Trondheim er også i gang med et pilotprojekt vedrørende tvangslidelser og et stort randomise-ret, kontrolleret studium af genera-liseret angst, hvor standard kognitiv terapi bliver sammenlignet med me-takognitiv terapi.

raskere på kortere tidEndnu arbejder ingen med metako-gnitiv terapi på kommerciel basis i Norge, ifølge Nordahl. Al behandling er knyttet til forskningsstudier, ho-vedsageligt i Trondheim, men også delvis i Bergen og noget i Oslo.

Nordahl tror imidlertid interessen for metakognitiv terapi vil stige kraf-tigt i løbet af de næste fire-fem år og mener, resultaterne vil kunne blive endda meget gode.

– Jeg tror metakognitiv terapi kan

10

Tvangshandlinger kan måske stoppes med håndkøbsmedicinDet kan være en bekostelig affære at gå i kognitiv terapi eller til psykiater for at behandle tvangslidelser . Men nu tyder ny forskning på, at man måske skal gå en tur på apoteket eller i helsekostforretningen, før man finder den store pung frem .

Forskere fra University og Minnesota Medical School har opdaget, at antioxidanten N-acetylcystein (NAC) kan have en reducerende effekt på det, der får den tvangs-handlende til at blive anspændt – og siden føle lettelse, når handlingen er udført .

NAC findes i slimløsende håndkøbsmedicin som brusetabletterne Mucomyst og Mucolysin .

Dette studium fra Minnesota er det første, der kon-centrerer sig om at behandle tvangslidelser med at sænke niveauet af glutamat (et stof, der fungerer som budbringer i hjernen ligesom serotonin) i hjernen for at komme selvskadende eller tvangshandlende adfærd til livs . Tidligere har forskere hovedsageligt koncentreret sig om stoffet serotonin .

www.berlingske.dk 08.07.2009

bidrage til kortere terapiforløb og hø-jere grad af effektivitet for behand-ling af angstlidelser og depression.

– Den kan også skabe længere varighed af effekten, og at patienten ganske enkelt bliver mere rask, så her taler vi ikke bare om symptom-lindring, understreger han.

Se også www.forskning.no/artik-ler/2009/februar/211982

Oversat fra norsk af Claus Sersar Thomsen

Unge kan blive deprimerede af for lidt søvnTeenagere, der sover for lidt, har en langt større risiko for at udvikle depression eller andre psykiske lidelser . Det har en gruppe forskere ved det amerikanske Columbia University slået fast, efter at de har observeret en gruppe på 15 .600 teenagere .

I gruppen af unge, der går i seng ved midnat eller senere, er der en 25 procent større risiko for udvikling af depression . Desuden er der sammenlignet med de teenagere, der hopper under dynen klokken 22 .00, en 20 procent større risiko for at udvikle selvmordstanker .

Det ser ud til, at man ved at bedre søvnen faktisk kan forebygge depression hos unge . Det har vi ikke tidligere været opmærksom på, siger søvnekspert ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg, Allan Hvolby .

Han angiver blandt andet de mange fristelser, der i dag er at finde på et teenageværelse som årsag til, at de unge ikke får sovet nok . Når mobilen, tv’et, playstation og måske også computeren kører til sent ud på aftenen og natten, så kan det være svært at falde til ro . Teenagere har faktisk brug for omkring otte til ti timers søvn, så forældrene må være med til at tage ansvaret for, at de unge får den søvn, de har brug for, siger Allan Hvolby .

www.dr.dk 23.07.2009

11

får du kognitiv terapi?I takt med kognitiv terapis voksende udbredelse og gode effekt er det vigtigt at sikre sig at din psykolog/psykiater rent faktisk er tilstrækkeligt kognitivt uddannet. Angstforeningen anbefaler psykologer/psykiatere, der står på terapeutlisten på www.sakt.dk. Det er dog ikke alle kvalificerede kognitive behandlere, der står på li-sten, så det vigtigt du selv er med til at sikre dig, at du får kognitiv adfærds-terapi andetsteds.

Angstforeningen anbefaler kognitiv terapi som førstevalg til behandling mod angst. Terapien bygger på meto-der, der er videnskabeligt afprøvet og dokumenteret. Kognitiv terapi udvikler sig hele tiden med nye metoder.

Kendetegn ved kognitiv terapi:Terapeut og patient finder i fælles-skab nogle situationer, som plejer at medføre angst, ængstelse eller trist-hed. Situationerne gennemgås grun-digt, således at det bliver klart, hvilke

forhold i situationen, der især med-fører de belastende følelser. Herefter undersøges det, hvilke tanker, der op-står i den pågældende situation. Der vil ofte være tale om såkaldt nega-tive, automatiske tanker. Dvs. tanker der opstår hurtigt, og uden at man selv er bevidst om dem. Disse tanker kan f.eks. være: Dette her klarer jeg aldrig. Hvis jeg bliver her, får jeg et kæmpe angstanfald, besvimer, bli-ver dårlig. Jeg må skynde mig væk, jeg er ikke stærk nok til at være her. Alle mennesker kan se, hvor bange jeg er.

Det er sådanne tanker, der er med til at frembringe og fastholde angst og depression.

Næste skridt i terapien er at øve sig i at danne såkaldt alternative tanker. Dvs. tanker, der er mere rea-listiske og i højere grad støtter og op-muntrer en selv, og som medvirker til, at man kan se mere nuanceret på sig selv, andre og situationen som

helhed. Det er forskelligt fra person til person, hvad de alternative tanker rummer. Det kan f.eks. være: Hvis jeg bliver stående lidt længere og træk-ker vejret roligt, vil angsten dale. Der er ingen, der kan se, hvordan jeg har det indeni - og hvis de kan, vil de ikke synes mindre om mig af den grund. Jeg kender symptomerne, de varer nogle minutter, og så begynder jeg at blive mig selv igen. Lad mig se mig om. Der er bestemt nogle ting her, der kan gøre mig tryg. De andre mennesker her kender sikkert også til angst fra sig selv. Det er jo venlige mennesker, og de er bestemt ikke ude på at genere mig.

Når man er i stand til at tænke så-danne alternative tanker, vil angsten dale og situationer, der ellers ople-ves truende, vil opleves som mere neutrale. Man vil blive mere sikker, og forventningsangsten vil mindskes. Hermed får man mere mod på at ud-sætte sig for de situationer, der plejer

12

at volde angst. Hermed er vi inde på en anden grundmetode i terapien, nemlig eksponering, dvs. at udsæt-te sig for de situationer, der volder angst. Der udarbejdes sammen med terapeuten en plan for, hvordan man gradvist kan udsætte sig for sværere og sværere situationer, og hvilke me-toder, man kan anvende til at dæmpe sin angst i disse situationer. En af me-toderne er alternativ tænkning, der er omtalt ovenfor. Hertil kommer vejr-trækningsmetoder og andre fysiske øvelser, som indøves sammen. Der findes en række andre metoder, som indøves sammen med psykologen. Det gælder f.eks. distraktion. Dvs. at man i angstvoldende situationer for-søger at tænke noget eller gøre no-get, der fjerner opmærksomheden fra det, der plejer at medføre angst.

Angstbehandling ud fra den kogni-tive metode indebærer, at patienten hver uge gør et hjemmearbejde. Pa-tient og terapeut udarbejder sammen

nogle øvelser, der oftest vil indebære at registrere sin egen tænkning, søge at ændre denne og at udsætte sig for noget, der volder en vis mængde angst. Det er meget vigtigt for be-handlingens effekt, at patienten søger at gennemføre sit hjemmearbejde.

Patienten er imidlertid meget vel-kommen til at diskutere hjemmear-bejdets art med terapeuten, således at øvelserne hverken er for lette eller for svære, men indebærer en udvik-ling i den rigtige retning.

I kognitiv terapi søger terapeuten at forklare metoderne så godt for pa-tienten, at han/hun forstår idéen bag disse og i stigende grad bliver i stand til at give sig selv relevante opgaver.

Yderligere ting du kan være op-mærksom på:Du skal kunne mærke, at der sker noget efter de første gange og ke-mien er i orden. Du bør fornemme behandlingen som dialog og sikre

dig at du forstår ideerne bag de for-skellige metoder og hjemmeopgaver. Hjemmeopgaver er en vigtig del af terapien, og du skal være indstillet på selv at arbejde med opgaverne hjemme. Du bør i løbet af få gange have fornemmelsen af, at terapien er noget, der kan hjælpe dig, og der er fremadrettet udvikling.

Er din behandler universitetsud-dannet og har en længerevar-ende kognitiv uddannelse? Det kan være nyttigt at sikre sig, at din behandler har en faglig uddan-nelse som psykolog eller psykiater. En faguddannelse indebære en vis garanti for kvalitet og faglighed.

Har din behandler en længere-varende godkendt kognitiv uddan-nelse? Spørg din behandler om han/hun har en kognitiv efteruddannelse – se evt. SAKTs liste på www.sakt.dk

Kilde: www.angstforeningen.dk

Martha Brink KristensenAut. psykolog. – Cand Psych.Specialist i psykoterapi – medlem af SAKT

_____________MarthaBrinkKristensen_____________

Taastrup Hovedgade 104,1DK- 2630 Taastrup

Tlf.: 70 27 74 44Mobiltlf.: 40 29 68 57www.marthabrink.dk

E-mail: marthabrink@marthabrink.dk

Kognitiv terapi•Individuel terapi•parterapi•Coaching•

13

BehandlingstilbudFrederiksbergPsykiatrisk Center Frederiks-berg tilbyder gruppebehand-ling til panikangsteBehandlingstilbudet er udviklet til mennesker med diagnosticeret panikangst og uden nogen form for misbrug. I første omgang optages borgere fra Frederiksberg og Vanløse, men i det omfang der er ledige plad-ser, optages også borgere fra andre geografiske områder.

Kognitiv adfærdsterapi i gruppe Behandlingen består af kognitiv ad-færdsterapi i gruppe evt. suppleret med SSRI-medicin (antidepressiv medicin) i begyndelsen.

Terapien går primært ud på at afdække de årsagsmekanismer og tanker, som opretholder angsten for derefter at lære at omstrukturere og håndtere dem ved forskellige kogni-tive ”redskaber og værktøjer”. De fle-ste slipper af med deres angst uden at finde en årsag i barndommen eller anden oprindelse.

Behandlingen består af 12 sessio-ner i en gruppe med max. 8 deltagere – 2 timer ugentligt. Der er desuden træning mellem sessionerne, hvor du øver dig i at overvinde din angst i bestemte planlagte og afgrænsede situationer. Efter ca. 3 måneder er der evt. en opfølgende session. HenvisningHenvisning foregår enten gennem privatpraktiserende læge eller spe-ciallæge i psykiatri.

ForsamtaleFør du begynder i gruppen, afholdes 1-2 individuelle samtaler med en psykiater, psykolog eller sygeplejer-ske med det formål at få et overblik over din livssituation, angstens udvik-ling, grundlag og aktuelle tilstand.

Efter individuel vurdering og ved behov kan der desuden tilbydes:

Individuelle samtaler til støtte for •gruppebehandlingen hos kon-taktperson eller psykolog Samtale hos psykiater med hen-•blik på medicinsk rådgivning Kropsgruppe varetaget af fysio-•terapeut Løbegruppe varetaget af fysiote-•rapeut Socialrådgiverbistand•

Adresse:Psykiatrisk CenterPsykoterapeutisk Specialafsnit F4Vej 5, indgang 4. stuenNordre Fasanvej 572000 Frederiksberg

Telefon: 38 16 45 51 (kl. 8–9)

Næste forløb starter i januar/februar 2010

14

BEH

aN

dLi

Ng

faaborg-midtfynKursustilbud til angste i faaborg-midtfyn (og omegnskommuner)I Faaborg-Midtfyn Kommune har man etableret et tilbud om gratis angst-, stress- og depressionskurser til bor-gere bosat i kommunen. Aftalens parter er kommunen (sekretariatet for Forebyggelse og Sundhed), Frivil-ligcenter Selvhjælp Midtfyn i Ringe og ”HUSET” i Faaborg.

Tilbudets omfangKurserne er gruppekurser, og der ud-bydes årligt to angstkurser, to stres-skurser og to depressionskurser til i alt 36 personer – seks personer på hvert kursus.

Hvert kursus afvikles over seks gange med undervisning i to timer af

en psykolog. Herudover tre timer der af psykologen placeres efter behov i kursusforløbet. Der skal minimum være fire deltagere, for at et kursus-forløb startes op.

stedKurserne afvikles enten i Frivilligcen-terets lokaler Østre Ringvej 39 i Ringe eller i ”HUSET”s lokaler Færgevej 2 i Faaborg alt efter, hvor hovedparten af deltagerne kommer fra.

Undervisernes kvalifikationerDer benyttes en erfaren klinisk psy-kolog med speciale i angst og de-pression.

målgrupperPersoner bosiddende i Faaborg-Midt-fyn Kommune med invaliderende

angst og stress samt lettere depres-sioner. Der er mulighed for at perso-ner fra andre kommuner kan deltage mod betaling af 5.000 kr. pr. deltager, hvis der er ledige pladser.

Tilmelding til kurserneHenvisning til Frivilligcenteret/Huset til visiterende samtale foregår gen-nem praktiserende læge.

Kontakt:Frivilligcenter Selvhjælp MidtfynØstre Ringvej 395750 Ringe

Telefon.: 62 62 22 01

Patienter fejlbehandles med nervemedicinMidtjyske angstpatienter fejlbehandles med nervemedicin . Det viser en undersøgelse som Kompas Kommunikation har lavet for Pfizer Danmark .

Sundhedsstyrelsen anbefaler at angste højst må behandles med nervemedicin - de såkaldte benzodiazepiner - i fire uger . Alligevel har otte ud af 10 patienter i Region Midtjylland været i behandling i længere tid . 31 procent af de adspurgte havde fået medicinen på recept i fem år eller derover . Det giver bivirkninger som træthed, afhængighed og besvær med at huske .

Marianne Ibsen som er formand for Angstforeningen udtaler, at det er uacceptabelt, at mennesker der kæmper med en angst-lidelse også skal kæmpe med en unødvendig afhængighed af medicin .

www.dr.dk 07.08.2009

15

depression og angst kan forværre kronisk smertePersoner, der lever med kronisk smerte fungerer dårligere, hvis de samtidigt lider af depres-sion eller angst eller begge dele . Samtidigt kan depression og angst overses hos dem, der har kronisk smerte, og hvis de ikke bliver behandlet kan disse tilstande have en ødelæggende og stærkt negativ effekt for de kroniske smertepatienter . Det viser undersøgelser foretaget af forsk-ere fra Roudebush VA Medical Center i Indianapolis .

Den større bevidsthed om emnet, som studiet har givet, kan føre til en øget screening for og behandling af depression og angst i disse grupper .Fremtidige studier skal vurdere, hvor mange kroniske smertepatienter, der lider af depression og angst, samt hvilke behandlingsformer, der giver de bedste resultater .

www.reuters.com

stress og angst forværre allergiPsykisk stress og angst kan forværre sæsonallergi og få den til at trække ud, ifølge ny for-skning .

Man kan risikere at få mere vedvarende allergiproblemer, hvis man er stresset og æng-stelig, når allergien sætter ind, udtaler Dr . Janice Kiecolt-Glaser fra Ohio State University in Columbus til Reuters Health .

For at måle hvordan stress og angst påvirker allergikere, fandt Kiecolt-Glaser og hendes kolleger frem til 28 mænd og kvinder med høfeber og sæsonallergi, der kunne deltage i deres studium . På forskellige dage blev deltagerne udsat for henholdsvis lav stress så-som at sidde stille og læse i ugeblade og for mere stressede omstændigheder såsom at skulle holde en tale på 10 minutter, der blev optaget på video foran en gruppe, der skulle bedømme deres adfærd og for at skulle løse matematikopgaver uden papir og pen foran adfærdsgruppen og derefter se optagelsen af deres performance på video . Forskerne vur-derede deltagernes stress- og angstniveau og udførte allergi-priktest før og efter de stress-provokerende forsøg, samt den følgende dag .

Angst, som følge af det stressprovokerende forsøg, forøgede den allergiske reaktion selv den efterfølgende dag . Ifølge immunolog ved Ohio State U . Dr . Ronald Glaser hænger det højere angstniveau i studiet sammen med øget produktion i kroppen af stresshormoner kaldet catecholaminer og af det inflammations-relaterede protein interleukin-6 . Han for-moder, at det er de forhøjede værdier af disse dele, der er skyld i de forlængede allergiske reaktioner .

”Den forlængede allergiske reaktion er virkelig den lede del af allergien,” bemærker Kiecolt-Glaser, ”for den kan man ikke dæmpe med antihistaminer .” Hun anbefaler derfor, at man forsøger at holde sit stressniveau så lavt som muligt gennem allergisæsonen .

www.reuters.com

16

PTsd foreningenDen 30. september 2009 blev der holdt stiftende generalforsamling for den nye PTSD Foreningen.

Foreningens formål er at udbrede kendskabet til PTSD (Post Traumatic Stress Disorder) samt forbedre vilkå-rene for PTSD-ramte og deres pårø-rende. Foreningen er indledningsvist forankret lokalt i Vejle, men ønsker på sigt at blive landsdækkende.

I Danmark er PTSD udbredt blandt grupper af flygtninge og asylansøgere på grund af oplevelser i forbindelse med krig, forfølgelse og tortur. PTSD er også i stigende omfang udbredt hos hjemvendte danske soldater og andre tidligere udsendte. Lidelsen kan desuden opstå på baggrund af trafikuheld, vold, naturkatastrofer m.m.

Angstforeningen, som også har PTSD under sin vinge, byder PTSD Foreningen velkommen som et fint supplement til vores eget arbejde. Vi mener det er et godt initiativ at starte en forening, der kan tage sig af de meget særlige behov, som flygt-ninge, asylansøgere og hjemvendte soldater har.

Du kan læse mere om PTSD For-eningen på www.ptsdforeningen.dk

Voldsom vækst i antallet af psykisk syge soldaterEt stærkt stigende antal hjemvendte soldater med psykiske problemer søger hjælp, fordi de ikke længere kan forsørge sig selv. Det oplyser Hærens Konstabel- og Korporalforen-ing, der på lidt over et år har oplevet en fordobling i antallet af sager.

En optælling viser, at soldaternes fagforening i maj sidste år havde kendskab til 98 soldater, der døjede med psykiske problemer efter at have været i krig. Siden er henvendelserne strømmet ind, så det samlede antal sol-dater, der beder om hjælp, nu er eksploderet til 233, skriver Politiken.

– Flere og flere soldater ringer, og de er meget syge. De sover ikke ordentligt. De tør ikke gå uden for en dør. De har angst, mareridt og begynder at få paranoia. De har mistet tilliden til deres familie og deres venner. De skubber netværket fra sig og søger isolationen, hvor de finder ro, siger Yvonne Tønnesen, der er konsulent i fagforeningen.

– Soldaterne har ingen penge og aner ikke, hvad de skal gøre. De falder ud af systemet, fordi de ikke orker at møde op til deres aftaler. Nogle overlever på bistand-shjælp, andre har levet af deres bonus fra udsendelsen, men nu er pengene sluppet op. Min opgave er så at sørge for, at de får den rigtige hjælp i kommunen. Ud over det praktiske med økonomien kan det være en helt simpel ting, som at sørge for at de ikke bliver placeret med ryggen til døren til en samtale med en sagsbehandler, siger Yvonne Tønnesen.

Forsvarsministeriet og Sundhedsministeriet har netop sat gang i et arbejde, der skal munde ud i bedre og hur-tigere psykiatrisk hjælp til hjemvendte soldater med krig-straumer.

Ritzau 29.07.2009 og www.jp.dk

17

Hypnose – afmystificeret Anne Marie HarnumDansk Psykologisk Forlag, 191sISBN 978-87-7706-5408

Anne Marie Harnum har forfattet denne bog, som henvender sig til både behandlere og patienter. Sig-tet med bogen er at give læseren øget viden om, hvad hypnose er og bør være, og pirker til de forbehold, mange af os har over for hypnose.

AMH gennemgår, hvordan hyp-nose bl.a. kan anvendes psykotera-peutisk, og det gør hun rigtigt godt. Som hun dog selv understreger, er der ikke noget videnskabeligt bevis for, at hypnose eller trance eksiste-rer endnu, men psykologi er på den anden side heller ikke nogen eksakt videnskab, der kræver streng bevis-førelse for alt.

Et andet formål med bogen er at ruste læseren til at finde en behand-ler, man kan være tryg ved, eller at man som behandler kan få noget mere viden om hypnose. Derfor er der også et langt afsnit om, hvad hypnose er, hvordan det opleves at være hypnotiseret, og om der er nogle farer forbundet med det. Det er et god strategi at gennemgå disse

Hypnose – afmystificeretAf Claus Sersar Thomsen

spørgsmål, for så føler man sig som læser mere tryg ved evt. senere at henvende sig til en hypnoterapeut.

AMH gennemgår de mest al-mindelige myter og fordomme om hypnose systematisk og punkterer de fleste af dem én efter én. Hun fortæller også om, hvad den gode relation mellem behandler og klient består i, og hvad der afgjort ikke er en god relation…

På grund af myter og fordomme især har hypnose haft en meget svingende popularitet i Danmark gennem tiden; den havde foreløbigt sit højdepunkt i 1880’erne, men blev ofte senere mistænkeliggjort. Da læger og psykologer har været omhyggelige med at fremstå som vi-denskabeligt pålidelige, er hypnosen blevet forladt af mange til fordel for andre metoder, der bedre kan doku-menteres og verificeres.

Hypnosen fik dog en kort renæs-sance efter 2. verdenskrig, hvor der blev dannet hypnoseselskaber, der beskæftigede sig professionelt med hypnose. Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, der eksisterer i dag har haft Anne Marie Harnum som formand i 10 år. Det er et selskab, hvor man kun kan blive optaget som medlem, hvis man har en autoriseret profes-sionel baggrund.

Søger du efter en behandler, kan du gå ind på selskabets hjemmeside www.hypnoterapi.com, hvor der fin-des en behandlerliste. AMH hævder, at hypnose er et godt og effektivt redskab, men det skal gøres af en person, der har en uddannelse, der kræver autorisation.

Der er også et andet seriøst sel-skab kaldet Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose, der kun optager psykologer www.klinisk-hypnose.org.

Bogen er let at læse, bl.a. fordi den er rigt illustreret med vedkommende cases. Forfatteren tager kyndigt læ-seren ved hånden og tager os med

ind i et univers, der måske ikke er helt så mystisk, som man forestiller sig. Selve hypnosens og mesmeris-mens historie er dog omgærdet af okkultisme og er i sig selv ret fasci-nerende læsning.

Hypnose er ifølge AMH effektiv i behandlingen af en lang række til-stande, og det kan derfor undre, hvorfor det ikke er mere anvendt, og hvorfor der ikke forskes mere i det herhjemme.

Medicinsk kan hypnose bruges i behandlingen af så forskellige til-stande som migræne, tinnitus, ved smertetilstande, til bedøvelse, ved forhøjet blodtryk og mange andre overraskende steder. Og ved psyki-ske lidelser er der mange anvendel-sesmuligheder, og det er en mulig udvej for de, der har forsøgt forskel-lig behandling uden positivt resultat før, selvom det naturligvis ikke er en mirakelkur.

Der er også afslutningsvist nogle fine anvisninger på selvhypnose i bogen, men personligt skal jeg helst se det i praksis, som på fx en cd, før jeg selv kan bruge det. Der kan man fx anvende den hypnosesession, der er på den cd, der også er anmeldt her i bladet.

Alt i alt en meget vellykket bog; det lykkedes i hvert fald at få min indstil-ling til hypnose vendt 180 grader, og det var et af formålene med bogen. Det er også en nødvendig bog, hvis andre måtte have de samme forbe-hold over for hypnose, som jeg hav-de, inden jeg læste denne bog og hørte CD’en som er omtalt overfor

18

BO

gr

EOLE

N

I det følgende bringer vi en anmel-delse af en CD med et interview med psykolog Anne Agerbo om hypnose-terapi samt en hypnosesession

Anne Agerbo er psykolog og uddan-net fra Århus Universitet har lavet en del kognitiv adfærdsterapi og har bl.a. arbejdet meget med angst, de-pression og smertebehandling, som hun ofte kombinerer med hypnose.

Anne Agerbo giver i interviewet svar på mange spørgsmål, man kan have vedr. hypnose fx hvad hypnose egentligt er. Og det er der ikke no-get enkelt svar på. Det er en teknik, som bl.a. kan hjælpe klienten til at få fat i sine egne indre ressourcer og healingsevner, og derved kan man udnytte menneskets egen forestil-lingsevne og evne til at løse og refor-mulere problemer. Det er et redskab til at komme ind via det ubevidste for at komme i kontakt med nogle kreative sider, nogle problemløs-ningsressourcer.

Inden for hypnosen er der forskel-lige typer hypnose, man bruger spe-cifikt til behandling af smerte og til behandling af fobier, hypnose man bruger inden for mental træning, hypnose som man bruger f.eks. i eli-tesport, og der er den egentlige kli-niske hypnose, som man kan bruge som et terapeutisk redskab, og som er den teknik psykologer bruger.

Og hvordan adskiller klinisk hyp-nose sig så fra ’scenehypnose’, ja det gør det ved at scenehypnose ikke har noget egentligt formål, iflg. Anne Agerbo, ud over at få folk til at gøre nogle fjollede ting, princip-perne kan være sammenfaldende, men når man arbejder med det som psykolog, er det i en ligeværdig rela-tion mellem klient og terapeut, hvor terapeuten skal beskytte og hjælpe det menneske, man sidder overfor. I scenehypnose gælder det mere om at udstille og underholde, og det er

HypnoseterapiAf Claus Sersar Thomsen

en helt anden boldgade. Hvad er så de etiske retningslin-

jer for hypnose? Man skal have en uddannelse, der berettiger til at an-vende hypnose, så man ikke udnyt-ter eller misbruger den tillid, klienten får i relationen til behandleren, man skal være opmærksom på, hvor ens grænse som behandler går for ens egen formåen, man skal ikke betrag-te hypnosen som et mirakelmiddel, men som en del af en palet af tera-peutiske tilgange.

Hvor kommer hypnosen fra? Den har eksisteret i forskellige former for-mentligt i tusinder af år, og er meget udbredt blandt shamaner og medi-cinmænd, der kan bringe sig selv i hypnose, men der er heller ingen entydig definition af, hvad hypnose er.

Anne Agerbo mener, det er nogle teknikker og ressourcer, som vi til en-hver tid har haft, men som til tider har været oppe i tiden eller udskældt (red. måske pga. afsmitningen fra scenehypnose)

Anne Agerbo mener heller ikke, at vi i tilstrækkelig grad i Danmark anerkender det, som hypnosen rent faktisk kan.

Hvad er (klinisk) hypnose så ikke? Iflg. Anne Agerbo er hypnose ikke manipulation, hypnose er ikke at hypnotisøren overtager kontrollen, og det er heller ikke at få folk til at gøre noget, de ikke ønsker. Hypnose er især effektivt i forhold til behand-ling af angst, fobier, stress, depres-sion og smerter, så det var måske et forsøg værd at prøve. Men sørg for at finde en behandler, du kan have til-lid til. [Angstforeningen anbefaler at man kontakter en behandler, der er medlem af Dansk Selskab for Klinisk Hypnose, red.]

Hvad er det for en tilstand man kommer i? Hvordan foregår en typisk klinisk hypnosesession? Hvad sker der i én under hypnose? Kan der

komme falske erindringer frem? Kan alle hypnotiseres? Kan alle udøve hypnose? Hvordan er man beskyttet som klient? Vil du gerne have svar på alle disse spørgsmål kan dette fine program købes hos ANTV.

Det koster 50 kr. + forsendelse. De kan kontaktes her:

ANTVJægergaardsgade 1528000 Århus C Telefon 8833 8833E-mail: antv@antv.dk

19

Haveterapi – du får det bedre af at være udendørsSigne WennebergPolitikens Forlag, 180 siderISBN 978-87-567-8520-4

Lad mig sige det med det samme: denne bog er ikke en selvhjælpsbog, som dem vi normalt anmelder, MEN den går ud fra det, de fleste egentligt godt ved, men som mange af os af en eller anden grund ikke sørger for at få gjort nemlig at bevæge os ud i naturen i parkerne og i haven.

Germaine Greer har sagt ”a gar-den is the best alternative therapy” (”en have er den bedste alterna-tive terapi”) og forskning er stille og roligt ved at gøre haveterapi til aner-kendt terapi.

Hvis man har tendens til vinterde-pression/tristhed booster det natur-lige lys udendørs vores serotoninni-veau og indstiller vores døgnrytme, så det alene er en god grund til at bevæge sig ud. Motion (i det grøn-ne) giver så det plus, at vi bliver min-dre anspændte, og det virker på lette til moderate depressioner.

Og haveterapi, som det faktisk hedder, er iflg. bogen dobbelt så ef-fektivt til behandling af stress som almindelig terapi (der står dog ikke hvilken terapi, og det ville jeg gerne vide). Og stress er jo ofte det, der kommer forud for angst, som mange nok kan nikke genkendende til.

Forskning viser også, iflg. Signe W., at det hjælper mennesker at vende tilbage til naturens rytme såsom at have planter, der skal vandes og an-dre overskuelige gøremål.

Hendes motivation for at skrive bogen var bl.a. spørgsmålet ”hvad er det der gør, at vi får det bedre af at være udendørs?” og at hun i 13 år havde lidt af søvnløshed, som nu har fået en ende takket være havear-bejde og gode udendørs vaner. Sig-ne W. har eksempelvis selv kunnet

droppe sine sovepiller, efter at hun er begyndt at være mere udendørs igen. For som flere af de personer, der bliver interviewet pointerer, er vores krop og hjerne slet ikke bereg-net til at være så meget inden døre, som vi er.

Signe W. har selv tilbragt meget af sin barndom på landet og er vild med planter og dyr, så det har må-ske også været et spørgsmål om at vende tilbage til sit oprindelige jeg?

Personligt har jeg selv været af-hængig af sovepiller for at kunne sove, og vejen ud af det var bl.a. lan-ge ture i det grønne. Og efter at have fået en have at knokle rundt i, har jeg aldrig sovet så godt om natten, siden jeg var barn.

Hvad angår selve bogen, har Signe W. valgt at lade bogen bygge op af interviews med mere eller mindre kendte mennesker, og det fungerer egentligt ganske godt, selvom for-men efterhånden er lidt slidt.

Signe W.’s interviews tæller så for-skellige mennesker som en profes-sor, en læge, en alternativ behandler, en ledelsesrådgiver, en planteskole-ejer, en landskabsarkitekt og en DJ, der alle har det til fælles, at de er naturelskere.

Og som landskabsarkitekten be-retter, så sker der rigtigt meget, hvad angår forskning i hvordan terapihaver påvirker mennesker i øjeblikket. For selv om vi har en ret god fornem-melse af, uden forskernes hjælp, at det virker meget afstressende at være i naturen og at arbejde i sin have, er det forskernes job at bevise, hvorfor det gør det, og hvordan man tilpasser det til forskellige målgrup-per som stressede, angste, demente og andre grupper.

Selvom havearbejde nok ikke kan erstatte hverken fobitræning, me-dicin eller kognitiv terapi, ja så er det altså et helt eller næsten gratis supplement, der virker, og som kan

forhindre stress i at bygge sig op og dermed forværre angst hos os, der har tendens til det.

Kapitlerne kan fint læses uafhæn-gigt af hinanden, og hvis man som jeg mest er interesseret i, hvordan prof’erne mener haveterapi virker, er der nogle kapitler man roligt kan springe over, nogle af dem er lige fodformede nok til min smag.

Bogen er i øvrigt rigt illustreret med smukke fotografier. Min eneste anke mod bogen er, at den ikke er klart afgrænset, for handler den om ha-veterapi eller om at være udendørs i det hele taget? Og selvom det ikke er en videnskabelig bog, kan man godt liiiiige skrive, hvor man har sin viden fra, så vi andre kan snuse lidt til det også.

Til gengæld er man ikke i tvivl om at Signe W. brænder for emnet, og det er altid et kæmpe plus, når en hel bog er gennemsyret af det.

HaveterapiAf Claus Sersar Thomsen

20

BO

gr

EOLE

N

To ud af fem med brystsmerter har psykiske lidelser39 procent af de patienter, som kommer ind på kardiologisk afdeling med brystsmerter, har en psykisk lidelse . Det var kun fire procent af 160 nye patienter, som havde en hjerte-sygdom, viser et studium fra Molde i Norge . Studiet blev udført på poliklinikken ved Molde sygehus .

160 patienter, som i løbet af et år var henvist til poliklinikken for smerter i brystet eller hjertebanken, blev videre udredt . Denne patientgruppe havde ikke tidligere haft hjertesyg-dom .

Doktorgradsstipendiat Egil Jonsbu gennemførte et struktureret diagnostisk interview med patienterne .

Det viste sig, at 14 procent af patienterne havde panikangst, 14 procent en somatoform lidelse - altså smerte eller ubehag som ikke kan forklares med fysisk sygdom, og fem pro-cent havde en depression . I tilgift havde nogle af patienterne også fobier, som var så omfat-tende, at de påvirkede patientens generelle funktionsniveau . Det var kun fire procent af de 160 patienter, som havde en hjertesygdom .

Jonsbu mener, det er vigtigt at disse patienter bliver fulgt op efter at de udskrives . En mulig løsning kan være, at kardiologisk afdeling tager kontakt med patienternes prak-tiserende læge og beder denne følge op på patienten med fokus på psykiske lidelser som mulig årsag til generne . Andre studier viser også, at der eksisterer en sammenhæng mellem smerter i brystet og psykiske lidelser .

www.dagensmedicin.no 14.07.2009

Ledige får langt flere depressionerMan kan blive syg af arbejdsløshed . Næste år bliver køen ikke kun lang hos sagsbehan-dlerne på jobcentrene . Også psykologerne får travlt . Risikoen for at få en svær depression er nemlig over 10 gange så stor, hvis man står uden for arbejdsmarkedet i længere tid . Det viser ny dansk forskning, offentliggjort i det internationale tidsskrift Journal of Epidemiology and Community Health .

“Der er dramatisk forskel på at være i arbejde og ikke i arbejde,” fastslår adjunkt og ph .d . Ingelise Andersen fra In stitut for Folkesundhedsvi denskab på Københavns Uni versitet over for Ugebrevet A4 .

“Depressioner kan være lammende for ens arbejdsevne og dermed ens muligheder for at vende tilbage til et arbejde,” siger professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab Finn Diderichsen til Ugebrevet A4 .

Omvendt kan ledigheden i sig selv også være det, der fremkalder den depressive til-stand . Måden, som ledighed håndteres på herhjemme, kan også være med til at fremkalde depression . Det mener psykolog på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi Einar Baldursson . Han siger til A4:

“Du tvangsudsendes til meningsløs aktivering, du skal finde ud af, om du er en papegøje eller en anden fugl, du skal møde op til kurser, hvor der ikke sker noget, du bliver behan-dlet som en ting, der bliver talt ned til dig, og du har ikke lov til at beskæftige dig med det, du har lyst til .”

www.metroexpress.dk/dk/article/2009/08/30/3741-83/index.xml 31.08.2009

21

Jeg er en kvinde i midten af 50’erne, som aldrig har været bange for no-gen eller noget, men en dag skete der en forandring i mit liv. Jeg fik det dårligt med hjertebanken og anfald af svimmelhed, der fik mig til at føle, at jeg ville falde om.

Et stykke tid efter oplevelsen be-gyndte jeg at føle mig usikker med det til følge, at jeg fik koncentrations-besvær og blev bange for at deltage i alle former for socialt samvær med familie, kollegaer og venner.Via min læge fik jeg hjælp fra flere psykologer (ikke kognitive, red.), samt medicin-ske behandlinger. Jeg fik flere gange fejlagtigt stillet diagnosen ”depres-sion” og var ikke klar over, at jeg led af angst. Der gik omkring to år, før jeg fik den rigtige diagnose, at jeg led af angst. Denne diagnose fik jeg først, da jeg kom til en psykiater, og det var en stor lettelse for mig, da jeg gen-nem årerne havde følt, at jeg talte for døve øren.

I den tid der var gået, før jeg fik en diagnose, var jeg bare blevet mere og

mere dårlig og på et tidspunkt, hvor jeg havde det rigtig dårligt, valgte jeg at prøve en helt anden udvej; hyp-nose. Tanken om hypnose dukkede sådant set op ud af den blå luft. Jeg tænkte, at det kunne jo ikke gøre no-gen skade at prøve noget nyt, og hvis det virkede, var det jo godt, hvis ikke havde jeg da prøvet noget andet.

Jeg tog telefonbogen og fandt en hypnotisør. Det jeg kiggede efter, var de kvindelige hypnotisører, ud fra skrækken om, hvad der kunne ske, når man faldt i søvn, så jeg var mest tryg ved en af mit eget køn. Jeg rin-gede op og fik en dame i telefonen, og her følte jeg mig allerede rolig, hun havde en blid og rar tone. Hun lovede ingen mirakler, men hun var sikker på, hun kunne hjælpe mig. Jeg var fortrøstningsfuld og tog mig sam-men til at prøve.

Selve hypnosen foregår i et dejligt lyst og venligt rum med dejlige lyse farver på væggene. Det er indrettet med små pynteting, en dejlig læne-stol med fodstøtte og et dejligt læk-

kert tæppe, desuden er der en lille hyggekrog med sofa, bord og stol, og der er et tændt stearinlys på bordet.

Først har vi en samtale om, hvad det er, jeg frygter så meget, og hvil-ken indvirkning det har på min hver-dag. Hun fortæller kort om, hvordan hypnosen vil foregå, og at hun ikke kan holde mig i hypnosen, hvis mit indre ikke er motiveret for dette. Det føles betryggende.

Jeg lægger mig i lænestolen, får det dejlige tæppe over mig, og fra stolen kan jeg gennem ovenlysvinduet se de store træer og den blå himmel.

Hun siger, at jeg skal lytte til hen-des stemme. Hun tæller ned fra 10, og jeg tror kun, hun når til 5, før får jeg får en følelse af afslappethed, der breder sig i hele kroppen. Jeg for-nemmer et lille tryk på armen.

Under hele hypnosen, der varer ca. 1 time, fornemmer jeg tydeligt rum-mets omgivelser, himlen og træerne. Jeg hører alt omkring mig, bilstøj og fuglefløjt, hendes stemme er tydelig og meget nær

min oplevelse med hypnoseAf Marion Bendtsen

22

PEr

sON

Lig

His

TOr

iE

Hun fortæller mig en lille historie om, at jeg går en tur i naturen og beder mig om at tænke på alle de rare ting, jeg oplever og om ikke at frygte det, jeg møder. Når jeg har fundet et rart sted i historien, skal jeg fortælle om, hvad jeg laver, og hvor jeg befinder mig, samt hvor gammel jeg er på dette tidspunkt. Undervejs fornemmer jeg flere tryk på min arm. Så tæller hun ned fra 5, og jeg får besked på at åbne øjnene, jeg kan ikke forstå, at der er gået så lang tid, jeg føler mig glad, lettet, udhvilet og frisk. Frygten er helt væk.

Efter behandlingen får vi en snak om, hvordan jeg har det, og hun kan se på mit ansigt, at jeg har det meget bedre. Under hypnosen har hun set store ændringer i mit ansigtsudtryk fra rædsel til glæde.

Hypnosen hjalp mig utroligt me-

get. Et par måneder efter blev et familiemedlem sygt og døde. Dette klarede jeg fint. Jeg er overbevist om, at havde jeg ikke været til hypnose, havde jeg ikke kunnet klare denne situation uden at bryde fuldstændigt sammen.

Jeg har siden været til hypnose tre gange. Hver gang har det hjulpet mig i omkring tre måneder. Jeg me-ner hypnose er en god ting til mange formål, specielt hvis man står i en si-tuation her og nu eller vil ud af en grim vane.

Jeg vil uden tvivl prøve hypnose igen, hvis det er af andre årsager fx rygestop eller lignende. Jeg kan kun anbefale hypnose, og man skal ikke være bange for at prøve det. Det er en dejlig oplevelse, der giver ro i krop og sjæl.

(Såfremt man ønsker at prøve

hypnose, anbefaler Angstforeningen, at man kontakter en hypnotisør, der er medlem af Dansk Selskab for Kli-nisk Hypnose, red.)

sammenhæng mellem fedmeog psykisk sygdomDet er velkendt, at fedme medfører en risiko for at pådrage sig visse fysiske helbredspro-blemer, men et nyt studium tyder på, at overvægtige voksne også har en højere forekomst af psykiske lidelser .

Ved at anvende data fra et nationalt overvågningsprogram, hvor man overvågede mere end 40 .000 amerikanere, fandt forskere ud af, at overvægtige voksne havde dobbelt så stor risiko for at lide af depression, angst og andre psykiske lidelser sammenlignet med nor-malvægtige . Selv personer, der blot var moderat overvægtige havde en forhøjet risiko for angstlidelser .

Det står dog ikke klart, om overflødige pund leder til psykiske lidelser . Men fundene indikerer, at en række psykiatriske lidelser er mere almindelige blandt overvægtige . Dette gælder depression, angstlidelser såsom panikangst og fobier og ”maniske” episoder . Desuden er der større forekomst af alkoholmisbrug, personlighedsforstyrrelser, såsom para-noid personlighedsforstyrrelse og tvangspræget personlighedsforstyrrelse .

Forskerne mener, at både biologiske genetiske eller adfærdsmæssige faktorer alle sandsynligvis kan spille en rolle i sammenhængen mellem vægt og psykisk sundhed .

For eksempel kan sammenhængen mellem vægt og visse psykiske lidelser tyde på en generel ”adfærdsmæssig dysregulering”, hvor man tackler stress ved at overspise og ved at gøre andre ting overdrevent .

Kilde: www.reuters.com og Psychosomatic Medicine, April 2008.

23

Peter Bangsvej 1, D, 3 .2000 FrederiksbergTlf .: 70 27 13 20

ID-Nr . 47993

www .angstforeningen .dk

Vi ses i Café Blom!Café Blom er et nyt værested, hvor personer med depression, angst og OCD kan mødes med ligestillede i dagtimerne. I Café Blom har du mu-lighed for at skabe sociale relationer og deltage i aktiviteter. Pårørende er også velkomne i Café Blom.

Adresse:Julius Bloms Gade 17, 2200 Køben-havn N

Åbningstid:hver mandag og onsdag fra kl.12 til kl. 16.

arrangementerefterår 2009

Københavnmandag den 2 . november kl . 19 .00–21 .00. Angst og angstbe-handling ved cand.psych Pia Calle-sen. Sted: Amager Kulturpunkt, ”Loftet”, Øresundsvej 4, 2. sal, 2300 Amager. Tilmelding: marie@angstforeningen.dk eller 70 27 13 20, senest 30. ok-tober. Pris: 25 kr., gratis for medlem-mer

frederiksbergtirsdag den 10 . november kl . 19 .00–21 .00. Angst: Hjælp til selv-hjælp ved Marianne Breds Geoffroy, speciallæge i psykiatri, overlæge i Lænke-Ambulatorierne. Sted: Café Kram, Peter Bangs Vej 1G.Tilmelding: kias@diakonissen.dk el-ler 38 38 41 44, senest 9. november kl. 14. Pris: 25 kr., gratis for medlem-mer

Holtetirsdag den 10 . november, kl . 19 .00–21 .00. Angst og behandling ved cand.psych Patricia Binggeli.Sted: Frivilligcenter & Selvhjælp Ru-dersdal, Skovgærdet 4, 2840 HolteTilmelding: info@angstforeningen.dk eller 41 51 08 09, senest 6. no-vember. Pris: 25kr., gratis for med-lemmer

aalborgmandag den 23 . november, kl . 19 .00–21 .00. Angst og behand-ling ved cand.psych Malene Viderup Worm. Sted: Frivillighuset, kantinen, Møl-holmsvej 2, 1., 9000 Aalborg. Tilmelding: info@angstforeningen.dk eller 41 51 08 09. Pris: 25 kr., gra-tis for medlemmer.

foredrag

Angstforeningen afholder foredragsar-rangementer i Odense og i Fredens-borg Kommune i løbet af efteråret. Følg med på www.angstforeningen.dk, eller ring til 70 27 13 20 for at høre nærmere.

medlemstilbud på Psykisk Helse

Som medlem af Angstforeningen kan du abonnere på det fine norske tids-skrift Psykisk Helse med 30% rabat. Se mere om bladet på www.psykisk-helse.no

Bestilling af abonnement: abonne-ment@universitetsforlaget.no eller 00 47 24 14 76 70. Oplys navn, adresse og medlemsnummer i Angstforenin-gen, samt at du ønsker rabatten.

studiegruppe i Nordsjælland

Deltagere til studiegruppe i Nordsjæl-land søges. Vi arbejder efter de fore-slåede metoder/redskaber i Gillian Butlers selvhjælpsbog ”At overvinde socialangst og generthed”. Desuden diskuterer vi det skrevne og frem-lægger egne erfaringer. Jeg forestiller mig, at vi mødes hos hinanden en gang om måneden. Vi mangler et par deltagere for at kunne starte. Interes-serede medlemmer af Angstforenin-gen kan henvende sig til mig på mail: kalojo68@yahoo.dk

OPsLagsTaVLEN

Telefonrådgivningen70 27 13 20Mandag kl. 13-16Tirsdag, torsdag kl. 10-16Onsdag kl. 10–18

selvhjælpsgrupperP.t. er der ledige pladser i bl.a. føl-gende grupper:

Hillerød blandet IIOnsdage i lige uger, kl. 19 – 21 (evt. skift til tirsdage)

Østerbro, SocialfobiOnsdage i ulige uger, kl. 19 – 21

I følgende byer søger vi lidt flere del-tagere for at kunne starte blandede grupper op:

FrederikshavnValby AalborgÅrhus

Hvis DIN by ikke er nævnt her, så kontakt os alligevel: grupper@angst-foreningen / 70 27 13 20. Vi starter løbende nye grupper op.