Slide 1

TEMA

Deltagerforudstninger & Lringsstile(Lars Christensen, Professionsinstitut for Didaktik og Lring, LC@ucc.dk)

Lringsstile defineres som, hvordan et individ koncentrerer sig, behandler og husker nyt og vanskeligt stof.

"Learning style, then, is the way each learner begins to concentrate on, process and retain new and difficult information. (Kenn og Rita Dunns )

Det handler om, hvorledes hvert individ nsker at indlringssituationen skal vre med hensyn til fx milj, for at han eller hun kan bearbejde og forst s godt som muligt.

"Learning style is a biological and developmental set of personal characteristics that makes the identical instructions effective for some students and ineffective for others.

Det handler med andre ord om, hvordan man individualiserer undervisningen s godt som muligt for at effektivisere lreprocessen og lringsudbyttet.Lringsstile!?Lring David Kolb (amerikansk psykolog)

Kolbs lringscirkel

Kolb, David A. - "Experiential learning, 1984, Experience as the source of learing and devolopment" Konkrete oplevelser og indtryk bearbejdes ved, at den lrende er reflekterende. Nr man reflekterer, undrer man sig over det, man erfarer, lser eller hrer. Man undersger sammenhnge mellem det, man erfarer, og det man ved i forvejen. Refleksioner er alts mere end blot lsrevne tanker.Den lrende forholder sig dernst til teorien eller abstrakte modeller og undersger sammenhnge mellem den eksisterende viden og nyerhvervede erfaringer. Man prver at tilpasse den nye viden konkret svel som abstrakt til den gamle. I nogen tilflde vil det betyde, at man hermed m revidere sin opfattelse af den viden, man allerede har.Herefter efterprves aktivt den nytilegnede viden. Det vil sige, man trner sig i det lrte. Nr dette er vet tilstrkkeligt, og det er blevet til en del af en selv, er man parat til at gre sig nye erfaringer - og lre nyt igen og igen.

4 Lring er en proces; ikke et resultat Lring er en sammenhngende proces baseret p erfaring Lring opstr i feltet mellem forventning og erfaring. Lring er sledes en slags 'igen-lring' eller 'om-lring' Lring involverer udveksling mellem person og omgivelser Lring er en proces, der udvikler erkendelse Lring er en helhedsprget tilgang til verden og omfatter derfor bde tnkning, flelse, perception og handling

Lring iflg. Kolb En stor grad af deltagerstyring Undervisningsdifferentiering Personlig lrestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lre p egen mde Erfaringsbasering, at den stud./deltagerens egne erfaringer inddrages i vid udstrkning i undervisningen Problemorientering, der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnre problemstillinger Helhedsorientering, stoffet tilrettelgges, s eleven fr mulighed for at opleve elementernes indre sammenhngLring i praksis iflg. Kolb- Rita og Kenn Dunn, (USA)The way in which each individual learner begins to concentrate on, process, absorb, and retain new and difficult information

- Lgmands opfattelsen Mden, man lrer p: den lrendes srlige styrker, strategier og taktikker i lringssituationerLringsstile (definition)

http://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/Test.htmLringsstile typer/karakteristikaAbstraktforstelseReflekterendeobservationerSystematiskeeksperimenter Konkrete intuitive erfaringerAktivistTeoretiker

ReflektorenPragmatiker

9Reflektoren Motto: "Se problemstillingen fra flere vinkler" Foretrukne sprgsml: "Mske kan det gres p flere mder ?" Sprgsml som udtrykker behov fra en reflektor: Fr jeg tid nok til at overveje mit svar ? Hvornr har vi mulighed for at ve ? Vil der vre mulighed for at se eller hre andres synspunkter ? Vil der vre flere forskellige aktiviteter ? Fr vi tid nok til processen, s vi ikke sjusker eller improviserer ? Reflektoren er kendetegnet ved "at overveje". Han lrer ved at observere. Reflektoren er procesorienteret og vil gerne iagttage, indsamle oplysninger , overveje forskellige muligheder, bearbejde erfaringer og perspektivere disse. Reflektoren er mest optaget af mennesker og processer og arbejder derfor gerne sammen med andre. Produktorientering eller at arbejde hen imod et bestemt resultat er derimod ikke reflektorens strke side.

Teoretikeren Motto: "Tilpas praksis efter den bedste teori" Foretrukne sprgsml: "Hvordan forholder det sig til?" Sprgsml der udtrykker behov fra teoretikere: Vil der vre mulighed for at stille sprgsml ? Er der klare ml og forml med til arbejdet ? Hvad er pensum ? Kan jeg stde p komplekse ideer og koncepter ( der kan udvide min horisont ) ? Er metoderne og konceptet der bruges anerkendt, gennemtnkt og velbegrundet ? Har jeg mulighed for at vre sammen med folk af samme kaliber som mig selv ? Teoretikeren er kendetegnet ved "at konkludere". Han lrer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. Derfor har teoretikeren det bedst med at frst at tilegne sig viden og opstille teorier i systemer og modeller. For at f detaljerne til at passe sammen laver teoretikeren skemaer og strukturer og han arbejder gerne alene.

Pragmatikeren Motto: "Teorien skal virke i praksis ellers opfinder vi en ny teori " Foretrukne sprgsml: "Hvornr skal det omsttes til praksis?" Sprgsml der udtrykker behov fra en pragmatiker: Kan jeg arbejde med en problemstilling fra mit job ? Vil jeg f praktiske tips ? Lrer jeg nye teknikker ? Er forretningsgangen beskrevet ? Er dette et reelt problem ? Hvordan realiseres problemet ? Er der styr p planlgningen ? Hvad ville en ekspert der til dagligt arbejder med problemstillingen gre ? Pragmatikeren er kendetegnet ved "at planlgge". Han lrer ved at opsge nye teorier, eksperimentere med teorierne og afprve dem i praksis. Han vil meget gerne have fingrene i noget konkret, ved f.eks. at kunne skille ting ad, for derved at se, hvorledes det fungerer. Han har ikke tlmodighed til at deltage i bne diskussioner, som ikke flger en dagsorden. Pragmatikeren ser helst ikke at en arbejdsproces bliver for lang, sfremt den ikke er klart gennemskuelig.

Aktivisten Motto: "Der m handles afprv det!" Foretrukne sprgsml: "Hvad er nytskal vi ikke bare prve det?" Sprgsml som udtrykker behov fra aktivisten: Kan vi lre noget nyt, som vi ikke vidste fr og som ikke er afprvet fr? Vil der vre mange forskellige aktiviteter? Hvor lang tid tager det? Kan vi tale sammen undervejs og er det ok at lave fejl? Fr jeg udfordringer der passer til mig? Vil der vre andre ligesindede jeg kan blande mig med? Aktivisten er kendetegnet ved "at gre og handle". Han lrer gennem intuitive eller konkrete erfaringer og oplevelser. Aktivisten involverer sig lynhurtigt og kaster sig ubekymret ud i nye opgaver. Aktivisten vil gerne vre brndepunkt og er god til at hndtere flere bolde i luften p en gang. Han er god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Aktivisten vil gerne arbejde med nye problemstillinger og keder sig hurtigt nr noget bliver rutine.

Aktivisten kan lide at vre i centrum af aktiviteterne. Hun er ben for nyt og tager gerne en risiko. Keder sig hurtigt, nr det handler om at indarbejde rutiner. (hvad hvis?)Reflektor - vil helst vre lidt p afstand og forholde sig iagttagende til andre. Hun holder af at indsamle oplysninger og data og overveje forskellige synsvinkler og konsekvenser. Reflektoren er mere interesseret i mennesker og processer end i resultater. (hvorfor?)LringsstileHoney og Mumford tager udgangspunkt i, at de fleste mennesker har en foretrukken lringsstil, og at mlet er, at man skal arbejde med de lringsstile, man ikke mestrer s godt og arbejde med sine svage lringsstile hele livet.

10Teoretikeren er optaget af grundprincipper, modeller, teorier og systemer. Det handler om at f detaljerne til at passe sammen i sammenhngende skemaer og strukturer. Han tnker logisk og rationelt og arbejder gerne alene. (analyserer og sprger, hvad?)Pragmatikeren- har ikke tlmodighed til usystematiske og bne diskussioner, men vil gerne prve teorier og teknikker i praksis. Hun foretrkker hands-on oplevelser. (hvordan og hvornr?)Lringsstile

Indrette vores fysiske milj anderledes Give bedre mulighed for forskellige tilgange til et stof Finde nye muligheder for at formidle stoffet Kunne vurdere og honorere nuancerede udtryk Give nye muligheder for flere studie- og samarbejdsformer. Give nye muligheder for udnyttelse af tid og sted Udforme differentierede materialer og rum s det appellerer til alle intelligenser og lringsstile

Hensynet til deltagernes kompetencer og ressourcerEn lringssituationvelse1. (10 min. varighed)Tnk tilbage p en konkret lringssituation (fra dit arbejds- eller privatliv) som fungerede optimalt for dig. Brug 10 minutter p at nedskrive dine egne drivkrfter (motiver) for at lringen blev optimal samt hvordan dine omgivelser (underviser, medstuderende, venner, familie, arbejdskammerater.) evt. understttede din lring.2. (15 min. varighed)St jer sammen i 2 grupper af 3 fortl hinanden jeres historie og uddrag flles og forskellige karakteristika. Stil reflekterende sprgsml til hinanden.3. Flles opsamlingGrupperne melder ind enkeltvis til opsamlingen er mttet - dvs. alle er dkket ind

Drivkrfter til lringI mig selv?Omverdenen?Litt. & links til lringsstile Peter Honey og Alan Mumford: The manual of learning styles, Peter Honey 1992 Howard Gardner: Den intelligente skole Gardner i praksis, Gyldendal, 1999 T. Koester & K. Frandsen: Introduktion til psykologi organisme, individ, samfund, Frydenlund/Psykologi 1997 http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp ttp://www.ventures.dk/studieteknik/Laeringsstil/Test.htm http://www.ventures.dk/eintelligenser/(anvendt i indledning)