tema 3. provins

Tema 1 · Det danske klassesamfund i dag

provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen og antallet af virksomheder i storbyerne. Når man kigger ned over danmarkskortet, er der en tendens til, at de højere klasser primært bor dér, hvor der er job og vækst. Samtidig er underklassen stærkt repræsenteret nogle af de steder, hvor mange lokale butikker, hospitaler og virksomheder har måttet dreje nøglen om de senere år.

På de næste sider kan du finde ud af, hvor i Danmark de forskellige klasser bor. Du vil blive klogere på, hvilke problemer de såkaldte ”udkantskommuner” slås med. Samtidig vil du se, at udviklingen ikke er entydig. I nogle ”udkantskommuner” går det for eksempel rigtig godt med at få unge i job.

Tema 3Provinsområder og storbyer – klasserne bor hver for sig

Tema 3 · Provinsområder og storbyer

Provinsområder og storbyer – klasserne bor hver for sig”Udkantsdanmark”, ”Provinsdanmark” og endda ”den rådne banan” har man kaldt de danske landdistrikter, som har kæmpet hårdt med,

at både arbejdere og arbejdspladser flytter mod storbyerne i disse år. I det såkaldte ”Udkantsdanmark” har lokale butikker måttet lukke,

mens skoler, politistationer og andre offentlige institutioner er blevet samlet til større enheder og dermed er flyttet længere væk fra

lokalsamfundene. Samtidig er der i nogle provinsområder sket en stor tilflytning af arbejdsløse og førtidspensionister – ikke mindst fordi

storbyerne er blevet meget dyre at bo i.

Udviklingen har gjort, at mens nogle områder – især omkring storbyerne – oplever økonomisk vækst og forbedrede levevilkår for befolk-

ningen, slås nogle af landområderne med stor fattigdom, høj arbejdsløshed og lang vej til nærmeste skole. Det skal dog bemærkes, at

der også i storbyerne er kvarterer, hvor fattigdommen og arbejdsløsheden er høj.

Dykker man ned i, hvor danskerne bor, kan man se, at overklassen og den højere middelklasse primært bor i de områder, hvor væksten

og levevilkårene er høje. Samtidig bor den del af befolkningen, der kan tilskrives underklassen, især i de områder, hvor folk ikke har så

mange penge på lommen, og der er langt mellem jobbene.

Boks 1. Definition af klasserne

Overklasse:

• Selvstændige der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.).

• Topledere der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Eksempler: Fabrikant. Bankdirektør. Finansanalytiker. Kommunaldirektør.

Højere middelklasse:

• Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem 807.000 kr. og 1,2 million).

• Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst.

• Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst.

• Eksempler: Skoleleder. Ingeniør. Gymnasielærer. Læge.

Middelklasse:

• Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.).

• Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst.

• Eksempler: Murermester. Brugsuddeler. Folkeskolelærer. Sygeplejerske.

Arbejderklasse:

• Personer med erhvervsfaglig uddannelse der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Ufaglærte der ikke indgår i en af de øvrige klasser.

• Eksempler: Industritekniker. Tømrer. Lastbilchauffør. Sosu-assistent.

Underklasse:

• Personer der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året.

• Eksempler: Førtidspensionist. Kontanthjælpsmodtager.

*Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen 18-59 år er med i klasseopdelingen.

3 · 2


BopælFigurerne herunder viser, hvor i landet den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen bor i 2009.

Højere middelklasse

Middelklasse

Arbejderklasse

Underklasse

1B) Redegørende spørgsmål til klassernes geografiske udvikling

• Kan der identificeres et mønster i, hvordan klasserne er bosat geografisk? – Hvordan har udviklingen været siden 1985?

• Se tabel 1, som viser udviklingen i ulighed (Gini-koefficient) og væksten på de forskellige landsdele. Forklar, hvad tabellen viser.

• Søg på nettet og find konkrete eksempler på konkrete problematikker, som de såkaldte udkantsområder slås med.

3 · 3

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre.


CASE: Svejseren Lars fra Søllested

De store brune arbejdshandsker, den blå kedeldragt og de skridsikre sko ligger stadig fremme ude i skuret hos Lars fra Søl-

lested, som er en lille by på Lolland. Siden Vestas lukkede for produktionen af vindmøllevinger i 2010, har Lars desværre ikke

haft brug for arbejdstøjet, som han ellers iklædte sig hver eneste morgen gennem godt 30 år.

Lars blev færdig som svejser i slutningen af 1970’erne og fik straks arbejde på Nakskov Skibsværft. Her arbejdede han med

skibsbygning – først for Østasiatisk Kompagni, som ejede værftet indtil det gik ned, og senere for Poul Ree AS, som først

producerede skibsdele og senere vindmølletårne. Men også Poul Ree AS lukkede. Fra 2000 og ti år frem arbejdede Lars for

vindmøllefirmaet Vestas, som overtog nogle af de gamle værftslokaler til at producere vindmøllevinger, men også Vestas

måtte til sidst indstille produktionen.

Finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008, ramte store dele af dansk erhvervsliv rigtig hårdt. I Nakskov lukkede Vestas

fabrikken i 2010, og Lars mistede sit job efter hele 32 år som svejser. Selv om fyringssedlen kom som en grim overraskelse,

og gjorde Lars inderligt ked af det, så viste han godt, at jobtabet ikke var noget, han var alene om. Mange mistede deres job

under finanskrisen. For eksempel Lars’ fætter, som også havde været beskæftiget i mange år inden for skibsindustrien på

Lindøværftet lige uden for Kerteminde, måtte også ærgerlig aflevere sine arbejdsnøgler i 2010.

Da Lars blev fyret, var han 49 år og i god fysisk form, og han havde håbet på mange gode år på arbejdsmarkedet endnu. Det

gør han stadigvæk, selv om tiden på dagpenge og nu kontanthjælp gør det svært at bevare optimismen. Selv om Lars elsker

Lolland; det gode nabofællesskab i Søllested, de smukke kyster og grønne marker, hvor sukkerroerne (eller ”det hvide guld”,

som Lars’ far altid kaldte det) står højt i efterårssolen, så går det ikke for godt med jobskabelsen. Tværtimod.

Fra 2009 til 2012 mistede Lolland Kommune mere end hver 10. arbejdsplads. Det ærgrer Lars at have set, hvordan mange

både små og store butikker, endda skoler og banker, på det seneste har måttet dreje nøglen om. Samtidig holder Lolland også

en kedelig rekord i at være den kommune i Danmark, hvor allerflest er på offentlig forsørgelse. Lars er jo selv én af dem, selv

om han hellere end gerne kravlede tilbage i kedeldragten, hvis han kunne få chancen.

3 · 4


1C) Perspektiverende spørgsmål til klassernes geografiske udviklingStærkt ladede begreber som ”Udkantsdanmark” og ”den rådne banan” har typisk været brugt i forbindelse med de landlige distrikter i

Syd-, Vest- og Nordjylland. Senere udviklinger kan imidlertid give et billede af, at ”Udkantsdanmark” har flyttet sig.

• Se på figurerne på næste side og diskutér begrebet ”Udkantsdanmark”. Hvad siger figurerne om

”Udkantsdanmark”? Og hvor vil du mene, at ”Udkantsdanmark” ligger?

• Hvad kan man gøre for at vende de negative udviklinger i de danske provinsområder?

Dog har planerne om den nye Femern-forbindelse givet Lars fornyet håb. Det kribler næsten allerede i fingrene, for bygning af

tunnel og bro over Femern Bæltet må da være et projekt, hvor der kunne være brug for en dygtig og garvet svejser som Lars.

• Hvilken klasse tilhører Lars – både nu og da han var i arbejde?

• Hvordan har befolkningsudviklingen i de forskellige klasser været i Lolland Kommune fra 1985 til 2009? (Vær her opmærk-

som på, at alle tal på klassesamfund.dk kun vedrører personer i den arbejdsdygtige alder. Pensionister og efterlønnere er således

udeladt.)

• Fra 1986 til 2013 er det samlede befolkningstal for Lolland og Falster faldet fra ca. 119.000 personer til knap 106.000. Hvad

fortæller dels udviklingen i klasser og dels den generelle befolkningsudvikling om situationen på Lolland?

Fig. 1. Ungdomsledigheden fordelt på kommuner, 2013

Fig. 2. Udvikling i fattigdom 2001-2011

Jo mørkere farven er, des højere er ungdomsledigheden i kommunen.

Jo mørkere farve er, des større er andelen af fattige (personer, som gen-nem 3 år lever under fattigdomsgrænsen) i kommunen.

Fig. 3. Andel unge, der ikke får en ungdomsudd., 2010

Fig. 4. Arbejdsløse tilflyttere 2009-2011.

Jo mørkere farven er, des større er andelen af unge, som ikke har en ung-domsuddannelse 10 år efter afslutningen af 9. klasse.

Jo mørkere farve er, des større er andelen af arbejdsløse tilflyttere.

3 · 5

tema 3. provins

Documents