Af prof.

D

Inordøst for byen. Byens var altså place-ret med 3 væsentlige fordele; en åben Rcs-ultaterne fra-

-frugtbar dal moo syo, rigelige forsynin- Mellembronze-tiden

pen, dels af den permanente Ein Sei- tor, da den stort set er uberørt af ero-lun, en rimelig stor kilde ca.900 m. sion og senere kunstruktioner.

L Finkelstein, Tel Aviv University

et er en fornøjelse at kunne deleresultaterne af min udgravningpå Shilo med læserne af TEL. Et

dansk udgravningshold stod nemlig i

årcne 1926-1932 samt I963 for pio-nerarbeidet med udqravninqen af net-op Shilo. Resultaterne fra disse udgrav-ninger gjorde det muligt at rekonstrue-re det historiske forløb for Kanaanshøjland i det 2. årtusinde f.Kr.

Shilos geografiTel Shiloh (Khirbet Seilun) ligger i dennordlige ende af en frugtbar dal, ca.midtvejs mellem lerusalem og Nablus.Selve tel'en udgør ca. 3 ha. Den ernaturligt beskyttet mod både øst ogvest, imens den var sårbar for angrebfra syd - og endnu mere fra nord.Byens vandforsyning bestod dels afadskillige cisterner udhugget af klip-

ISRAETHasor

Sh ilo

ger med overfladevand og en belig- De tidligste beboelser på stedet kangenhed, der rimeligt var til at forsvare. dateres til Mellembronze llB-perioden

(ca. 1800-1650 f.Kr.). Beboelsen harværet af begrænset omfang og udenfæstningsværk. Det eneste, der viserdens tilstedeværelse er de potteskår,der er fundet som opfyldning i seneremellembronzeperioders fæstningsværk.

Hvordan finder vi Jtedet?Shilos beliggenhed var kendt helt op i

det 14 århundrede e.Kr. da en jødiskrejsende, Eshtori ha-Parachi fandtbyen, der på det tidspunkt lå i ruiner.Derfor var beliggenheden også så

kendt, at Shilo uden større problemerkunne lokaliseres af E. Robinson i 1838.Hovedstederne for at finde en beskri-velse af stedets topografi er hhv. Dom-merbogen kap. 21,19, Eusebs Onoma-strikon og Madaba kortet. I 1922 fore-tog A. Schmidt den første arkæologiskeforundersøgelse af Shilo. Det viderearbejde blev for alvor sat i gang fra1926-1932 af en dansk ekspedition.Lederen af denne ekspedition var Hans

Kjær, der havde W F. Albrigth medsom rådgiver. Senere, i 1963, foretog5. Holm-Nielsen en kort udgravning afstedet med henblik på at afklare noglemindre usikkerhedsmomenter i tolknin-gen af de tidligere udgravninger låre-ne 1 981-84 havde undertegnede lejlig-hed til at genåbne stedet til fornyetudgravning. Denne gang var fokus påhøjens kanter, især i den nordlige sek-

I Mellembronze llC-perioden (ca.1650-1550 f.Kr.) blev der bygget enstejl vold med en massiv mur på top-pen hele vejen rundt om byen. På dettidspunkt udgjorde byen ca. 1,6 ha. H.

Klær afdækkede muren flere steder ogfandt, at dens fundament lå direkte påden bare klippe. Selve muren havde entykkelse på 3-5,5 m. og et enkelt sted,hvor udgravningens spor skar sig nedgennem volden, viste det sig, at murenvar 8 meter høj. Muren var dog hver-ken ens i højde eller drøjde hele vejenrundt. H. Kiær fandt f.eks. i den nordli-ge ende et rektangulært massivt tårn,der ragede godt en halv meter ud påhver side af muren; I område D varmuren ikke massiv, men bygget medsavtandsteknik. Vi skal nok forstå disse

forskellige kendetegn som delstadier af

-t

byggeprocessen frem for at antagedem som kronologiske markeringer.Murens kolossale mængder af sten harudg,ort et rigt lager af byggematerialeisenere perioder, hvorfor sten framuren er blevet fundet flere steder på

tel'en. Volden omkring byen var ogsåforskellige iform. På det bredeste sted(i område D) var der ca. 25 m. framuren og ned til voldens ophør -

imens den på de steder inderst vedmuren havde en højde på godt 6 m.Volden bestod af fire forskelliqe lag.

Disse forskellige materialer, der omhyg-geligt var placeret i volden tjente til atstabilisere den mod f.eks. erosion.

Der blev fundet en hel række rumlangs en 115 m. lang del af ydermu-ren. 14 af disse rum er blevet under-søgt af de forskellige udgravnings-teams. Rummene var bygget i detåbne rum mellem selve klippen og denudvendige muld, hvorfor de hovedsa-geligt må have haft en funktion somoplaqrinqskældre. Det giver også enforklaring på, hvorfor deres mure er så

vel bevarede (helt op til 2,5 m. høje). I

disse rum blev der fundet adskilligestore lagerkrukker, hvilket bekræfter atrummene blev brugt til oplagring. I etaf rummene blev der desuden fundeten række bronzevåben og sølvsmykker- deriblandt et cirkulær sølwedhæng

En Yngre Bronzealder kqnde med både benrester og oske. Den er fundet iområde D.(Foto: l. Finkelstein)

Oversigtsplon over hhv. de donske udgravninger (sektorer) og den senere udgrqvning (områder).(Foto: l. Finkelstein)

med indgraverede kappadokiske sym-boler. Desuden var der et unikt eksem-plar af en skafthuls-økse. I rummeneblev der i øvrigt fundet to kultiskeopsatser og et stort tyreformet kar

med dyreornamenter. Disse fund, sam-menholdt med stedets ændredeanvendelse i Yngre Bronzealder-tid (se

nedenfor), kan antyde, at stedet havdekultisk betydning i Mellembronze llCtiden. Stedet blev Ødelagt ved en stor-brand islutningen af perioden, idet.16.

årh. f .Kr

Den Yngre BronzealderDet lykkedes for den danske ekspediti-on at afdække nogle få ting fra YngreBronzealderen, men desværre blev deikke fundet i en brugbar sammen-hæng. Den seneste udgravningsrækkeviste dog med sikkerhed, at der havdeværet en del aktivitet på Shilo i løbet af

Yngre bronze-perioden. Yngre Bronzelagene blev kun afdækket iområde D,

hvor der inden for et område på ca.

200 m2 inden for Mellembronzealder-muren blev fundet et 1,5 m. tykt lag af

en blanding af aske, sten og et lyst far-

\\::-.:. - t--:/ ;/ 7/r:'i::----:--- --,''---l- :,1 lll!' / tl

au t /,,/ /-,-Ao-ddy ol RoM

vet porøst materiale. Denne blandingindeholdt en forholdsvis stor mængdepotteskår og knogler. Potteskårene varhovedsageligt fra begyndelsen afYngre Bronze og bestod af flade skåle,

lamper, små kander og bægre samtfrag menter af kypriotisk lertØi.

I nogle af karene blev der fundetaske og knoglerester, hvilket formentligbetyder, at det er begravede resterefter ofre bragt på kultstedet. Nar dettages i betragtning, at der kun er fun-det rester efter Yngre Bronze iområdeD, hvor der ikke var antydninger afnogen form for bygningsværk, tydermeget pd. al 5hilo iLke var beboel pa

det tidspunkt. Højst sandsynliqt var derbare et enkeltstående kultsted påhøjens top - og beboerne i omegnenhdr lormentligl. bragt deres olre her i

dette tidliqere tempel.

fernalderen(l2oo-s86 f.Kr.)Modsat Yngre Bronzealderen blev derfundet rester fra jernalderen i næstenalle de udgravede områder. De stØrste

og mest imponerende fund blev gjortpd den vestlige side af tel'en. Husene Aog B blev reist uden for Mellembronze-muren, som stadig stod velbevaret oghar tjent som bagvæg for husene. For atkunne bygge disse huse matte man doglerne en del a'Mellembronzevolden, :adisse jernalderhuse faktisk fik deres fun-

dament i selve volden.

TerassehusePga. af voldens hældning var mantvunget til at skabe to niveauer i byg-ningerne med en form for terassemurimellem. Oven over muren var der tobygninger med en korridor imellem;forneden en bygning med et størrerum. Den sydlige af bygningerne foro-ven var delt ifire'rum'ved tre rækkeraf søjler. Den nordlige bygning inde-holdt to siderum, der hver havde etomhyggeligt lagt stengulV samt en

midtergård med et hårdt stampet iord-gulv. Mellem siderummene og gårdenvar der to rækker af søjler, der er beva-ret op ien højde af ca.

.l m.

Rummet idet nederste hus harmuligvis fungeret som en kælder forbygningerne højere oppe. Man komind i rummet ved h1ælp af en stiqe frakorridoren mellem de to øverste bygninger, imens ydermuren mod vestramlidig var bosætlel\en\ ydermur.

Disse bygninger indeholdt en stormængde potteskår. Under den senesteudgravning på stedet blev der fundetikke mindre end 30 hele kar og adskilli-ge større dele af andre kar - som kan

lægges til de ti kar, som den førstedansLe udgravning f,lndl pd 5tedel.Størstedelen af fundene bestod i storeopbevaringskru kker med kravekant(collared rim pithoi), som stod irækker

langs murene i den nordlige af deøverste bygninger samt i det nederstehus. Også dette bygningskom pleksblev ødelagt af en større brand.Albrigth og H. Kjær tillagde afbrændin-gen af stedet til filistrenes ødelæggel-ser i det 11. årh. f.Kr. På ruinerne af en

af bygningerne var der en losseplads,som indeholdt store mængder knoglerog jernalderpotteskår Mellem fundeneher, var der en del af disse potteskårmed reliefdekorationer af dyr samt enkultisk stander med dyredekorationpåført. Disse ting var formentlig blevet:midt ud ien senere periode, hvo-man har villet rydde selve højen afmed henblik på et nyt byggeri.

Område E blev kun delvist udgravet- og man fandt nogle få rester eftermure fra Jernalder I perioden. Disse

mure havde fundament på klippen. I

omrdde D blev der afdaekket et groftstenguld, som løb langs Mellembronzemurens inderside. Overkanten afmuren var blevel udjævnet, så denkunne indgå igulvet. På dette gulv,der har været et arbejdsområde, blevder lundel skdr dl de 5lore opbevdringskrukker med kravekant (collaredrim pithoi) samt et sort sten-rulleseglmed to figurer af galoperende hornededyr, der krydser hinanden. Der blevogsa fundet omkring 15 siloer fra densamme periode i område D. Hver afdisse siloer var ca. 1,5 m. i diameter oq

Omrode C: en npkke stare opbevoringskrukker netl krovekont (calloretl rin pithoi) ien lemolderlbyqninq. (Fota: L Finkelstein)

var udgravet i laget af affald fra denYngre Bronzealder. To af siloerne inde-holdt et større lager af forkullede hve-dekerner. Der blev også fundet tilsva-rende siloer i område H og K, hvor debare var udgravet ilaget af murbrokkerog opfyldning fra Mellembronzealde-ren.

Gisninger og antydningerlnformationen fra de forskellige områ-der gør det muligt at anslå jernalder-

beboelsens størrelse til ca. 1-1,2 ha.For at forstå beboelsens byplan er byg-ningerne i område C af helt afgørendebetydning. Der er blevet brugt storenergi på at bygge disse bygninger opad den stejle vold, selv om den nordli-ge del af højen på det tidspunkt varledigt og 'byggemodent'. Murenes ret-ning indikerer at disse bygningermåske har været en del af et størrekompleks på toppen. Dette bygnings-værk er formentlig stedet, hvor alt detatfald, der blev fundet over lagenemed ødelæggelserne i område C, er

blevet til. Fundet af bygningerne i

område C antyder, at de ikke blevbrugt til beboelse - i det mindste varnogle af dem lagerbygninger Det ersåledes muligt at hovedbygningernepå jernalderens Shilo var i den østligedel at område C, men at disse pga.senere tiders bosættelser er fuldkom-men ødelagt.

LittcraturM.-1. Buhl and 5. Holm-Nielsen:Shiloh, The Donish Excavotions ot Toll

Soilun, Polestine in 1926, 1929, 1932dnd 1963. København I969.

F. C. Andersen:Shiloh, The Danish Expedition ot Toll Soi-

Iun, Polestine in 1926, 1929, 1932 ond1963 Il: lhe Remoins from lhe Helleni-

stic to the Momlik Periods. København1985.

l. Finkelstein, 5. Bunimovitzand Z Lederman, Shiloh:The Archoeoloqy of a Biblicol Site

(Monograph Series of the lnstitute ofArchaeology, Tel Aviv University). Tel

Aviv 1993.Overcættelse kws a

Shilo set i fugteperspektiv - mod syd. Bogstoverne ongiver de forskellige udgravningsområder.(Foto: l. Finkelstein)

A.-X.FT SRADIO OG TV

Nørresundby. Ttf. 98 17 31 67.

I.II