!Carina Bettina Lindholt Sara Gaarde Knudsen Anja Madsen !!Hold J12V Modul 14

!!

Tænk sig, at en fødsel kan knække eller rejse et menneske - et bachelorprojekt om efterfødselssamtalen efter en traumatisk fødselsoplevelse

!Bachelorprojekt på jordemoderuddannelsen Professionshøjskolen University College Nordjylland !Vejleder Laila Hørby !Afleveringsdato 04.06.2015 !Samlet antal tegn: 86.393

!Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr.202 af 27.02.2010.

Foto: www.google.dk

Resumé

Titel: Tænk sig, at en fødsel kan knække eller rejse et menneske – et bachelorprojekt om

efterfødselssamtalen efter en traumatisk fødselsoplevelse.

Beskrivelse af problemfelt: En traumatisk fødselsoplevelse kan have betydelige

konsekvenser for kvinden og omgivelserne. Flere kvinders beretninger i Efterveerne viser, at

de trods behovet ikke fik tilbudt en efterfødselssamtale, eller at samtalen ikke gav dem den

nødvendige bearbejdning. Desuden synes det at være op til den enkelte jordemoder, hvorledes

efterfødselssamtalen afholdes. Hensigten med projektet er at undersøge, hvordan

jordemoderen kan støtte kvindens bearbejdning af en traumatisk fødselsoplevelse.

Problemformulering: Der foretages en vurdering af, på hvilken måde den narrative tilgang

kan anvendes af jordemoderen under efterfødselssamtalen, og om denne tilgang kan være en

støtte i bearbejdningen af kvindens traumatiske fødselsoplevelse. Vurderingen foretages med

en bevidsthed om, at jordemoderen og kvinden kan have hver sin opfattelse af forløbet.

Beskrivelse af teori og metode: Problemformuleringen tager udgangspunkt i en human-

videnskabelig problemstilling og besvares gennem et kvalitativt litteraturstudie med samtidig

inddragelse af et kvantitativt studie.

Resultat af analysen: Den objektive og subjektive risikoopfattelse kan forklare, hvordan og

hvorfor en fødsel kan opfattes forskelligt. Det er betydningsfuldt for kvindens bearbejdning

og psykiske tilstand, at der under efterfødselssamtalen tages udgangspunkt i kvindens

opfattelse af fødslen. Jordemoderen kan anvende den narrative tilgang som støtte i kvindens

bearbejdning af fødslen ved brug af eksternalisering og unikke hændelser. Dette kan bl.a

medvirke til en mere nuanceret og mangfoldig fødselsfortælling.

Diskussion af resultater: For at vurdere på hvilken måde jordemoderen kan anvende den

narrative tilgang som støtte i kvindens bearbejdning af den traumatiske fødselsoplevelse, og

hvorledes bevidsthed om forskellige opfattelser af fødslen kan anvendes under efterfødsels-

samtalen, diskuteres resultaterne fra analysen.

Konklusion: Det vurderes, at jordemoderen kan støtte kvindens bearbejdning af fødsels-

oplevelsen vha. den narrative tilgang. Hvis jordemoderen anvender bevidstheden om, at

fødslen kan opfattes på forskellige måder under efterfødselssamtalen, synes det at støtte

kvinden i bearbejdningen af en traumatisk fødselsoplevelse.

Abstract

Title: Imagine that a childbirth can make or break a person – a bachelor about the postnatal

counseling following a traumatic birth experience.

Background: A traumatic birth experience can have considerable consequences for the

woman and her surroundings. Narratives of several women in Efterveerne indicates that

despite their need the women did not receive postnatal counseling, or the postnatal counseling

did not give them a proper reconciling. Furthermore, it seems to be dependent of the

individual midwife how to perform the postnatal counseling. The aim of the project is to

investigate how the midwife can support the reconciling of the woman’s traumatic birth

experience.

Problem statement: An assessment of in which way the narrative approach can be used by

the midwife to support the reconciling of the woman’s traumatic birth experience will be

made. The assessment is made with a consciousness of the fact that the midwife and woman

can have different perceptions of the birth.

Theory and methodology: The project approaches the problem area from the perspective of

human science and is designed as a qualitative literature study which includes a quantitative

study.

Results of analysis: The objective risk and the woman’s subjective interpretation of risk can

explain how and why the birth can be percepted in different ways. It is important for the

woman's reconciling and her mental health that the postnatal counseling focus on the

woman’s perception of the childbirth. The midwife can use the narrative approach to support

the woman’s reconciling of the birth by using externalization and unique outcomes. This can

contribute to a richer birth narrative.

Discussion: To assess in which way the midwife can use the narrative approach as a support

in the woman’s reconciling of the traumatic birth experience, and how consciousness about

different perceptions of the birth can be used during the postnatal counseling we will discuss

and assemble the results based on the analysis.

Conclusion: It is assessed, that the midwife can support the reconciling of the woman’s birth

experience by using a narrative approach. We estimate that the midwife´s consciousness

about the fact that the childbirth can be percepted in different ways can be a support to the

reconciling of the woman’s traumatic birth experience.

!

! ! !

Indholdsfortegnelse

!1.0 Indledning ............................................................................................................... 1

2.0 Problemformulering: ............................................................................................. 3 2.1 Afgrænsning ....................................................................................................... 3

3.0 Begrebsdefinition: .................................................................................................. 3 3.1 Mål: ..................................................................................................................... 4 3.2 Formål: ............................................................................................................... 4

4.0 Teori og metodeafsnit ............................................................................................ 4 4.1 Projektets struktur ............................................................................................ 4 4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser ................................................................... 5

4.2.1 Den hermeneutiske tilgang ........................................................................... 5 4.2.2 Egen forforståelse forud for projektet .......................................................... 6

4.3 Redegørelse og begrundelse for valg af metode .............................................. 6 4.4 Begrundelse og kritik af litteratur ................................................................... 6

4.4.1 Præsentation og kildekritik af Efterveerne - den traumatiske fødsel ............ 7 4.4.2 Præsentation og kildekritik af Dialog om det usikre - nye veje i risikokommunikation .................................................................................... 8 4.4.3 Præsentation og kildekritik af Effectiveness of a Counceling Intervention after a Traumatic Childbirth: A Randomized Controlled Trial ................... 9 4.4.4 Præsentation og kildekritik af Kort over narrative landskaber .................. 11

4.5 Systematisk litteratursøgning ......................................................................... 12

5.0 Redegørelse og analyse ........................................................................................ 12 5.1 Den objektive og subjektive risikoopfattelse ................................................. 12

5.1.1 Den objektive risikoopfattelse .................................................................... 13 5.1.2 Den subjektive risikoopfattelse .................................................................. 14

5.1.2.1 Kendskab og fortrolighed .................................................................... 14 5.1.2.2 Indflydelse og kontrol .......................................................................... 15 5.1.2.3 Virkning og konsekvens ...................................................................... 15 5.1.2.4 Nytte og retfærdighed .......................................................................... 16

5.2 Redegørelse og analyse af Effectiveness of a Counseling Intervention after a Traumatic Childbirth: A Randomized Controlled Trial ...................... 17

5.2.1 Posttraumatisk stress syndrom (PTSD) og traumesymptomer ................... 17 5.2.2 Depression, angst og stress ......................................................................... 18 5.2.3 Kvindens selvbebrejdelse og selvtillid om fremtidig graviditet ................. 18 5.2.4 Tilfredshed med interventionen .................................................................. 18 5.2.5 Redegørelse og analyse af samtalen brugt som intervention ...................... 19

5.3 Den narrative tilgang ....................................................................................... 20 5.3.1 Overordnet redegørelse og analyse af den narrative tilgang ...................... 21 5.3.2 Redegørelse og analyse af eksternalisering ................................................ 22

! ! !

5.3.2.1 Definition af problemet ........................................................................ 23 5.3.2.2 Kortlægning af effekten af problemet .................................................. 23 5.3.2.3 Evaluere effekten af problemets aktiviteter ......................................... 24 5.3.2.4 Begrunde evalueringen ........................................................................ 24

5.3.3 Redegørelse og analyse af genforfattende samtaler og unikke hændelser . 25

6.0 Diskussion ............................................................................................................. 27 6.1 Tilbuddet om og behovet for efterfødselssamtalen ....................................... 27 6.2 Bearbejdning af fødselsoplevelsen med den narrative tilgang .................... 28 6.3 Implementering af den narrative tilgang i efterfødselssamtalen ................ 28 6.4 Bevidstheden om forskellige opfattelser af fødselsforløbet .......................... 29 6.5 Efterfødselssamtalens betydning for fødselsfortællingen ............................ 30

7.0 Konklusion ........................................................................................................... 31 7.1 Kritik af egen metode ...................................................................................... 32 7.2 Egen forforståelse efter udarbejdelse af projektet ....................................... 33

8.0 Perspektivering .................................................................................................... 33

9.0 References ............................................................................................................. 35 Bilag!

!

!

!

!

!!

Samlet antal anslag: 86.393 Carina Bettina Lindholt: 12.093 Sara Gaarde Knudsen: 11.984 Anja Madsen: 11.832

! ! 1!

1.0$Indledning$

Ifølge anbefalinger for svangreomsorgen (AFSO) er formålet at styrke kvinden og hendes

partner under graviditet, fødsel og barsel, samt at perioden opleves sammenhængende og med

mulighed for personlig udvikling og tryghed (1, p. 16). Imod hensigten oplever nogle kvinder

fødslen som traumatisk og er mærket fysisk og psykisk af oplevelsen i tiden efter (2, p. 15).

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) sammenholder flere studier, der

estimerer, at mellem 15-48 % af alle kvinder beskriver deres fødselsoplevelse som dårlig eller

traumatisk (3, p. 6). Antallet synes vanskeligt at vurdere, idet studierne på området ikke er

enige. En traumatisk fødselsoplevelse kan ifølge AFSO medføre posttraumatiske belastnings-

reaktioner, hvor kvinden kan være påvirket af søvnproblemer, irritabilitet, hukommelsessvigt

om fødslen, tilbagevendende flashbacks, stærkt ubehag og forsøge at undgå alt der minder om

traumet (1, p. 189). En traumatisk fødselsoplevelse kan altså have betragtelige konsekvenser

for kvinden, begyndelsen på moderskabet og de nære omgivelser.

Den gode fødsel, som er et antropologisk studie fra 2006 om kvinders fødselsoplevelse,

belyser, at det centrale for en god fødselsoplevelse er, at forældrene føler sig hørt, samt at de

finder mening og sammenhæng i det, der sker (4, kap. 7). Dette opfyldes især gennem en

medmenneskelig, anerkendende tilgang fra personalet, og at der løbende gives information,

som sikrer forståelse og medbestemmelse (4, kap. 7). Det giver anledning til refleksion over,

om et eller flere af disse elementer i en vis grad har været mangelfuld i de fødselsforløb, som

kvinder oplever som traumatiske. Guideline fra DSOG beskriver, at en traumatisk fødsels-

oplevelse ikke nødvendigvis opstår på grund af obstetriske komplikationer, men at en kvinde

kan opleve en ukompliceret fødsel som traumatisk (3, p. 8). Hvis den fødende har følt sig

hjælpeløs, rædselsslagen, krænket eller bange for, at hun selv eller barnet var i fare kan det,

ifølge DSOG, især medvirke til en traumatisk fødselsoplevelse (3, p. 3). Ovenstående belyser

problematikken i, at det er svært entydigt at definere, hvad der medvirker til, at en kvinde

oplever fødslen som traumatisk, da flere komponenter har betydning herfor.

Omend fødslen ikke kan gøres om, så kan følelserne, indtrykkene og evt. bekymringer tales

igennem i en efterfødselssamtale. Ifølge AFSO skal alle barslende tilbydes en efterfødsels-

samtale umiddelbart efter fødslen (1, p. 183). I den kliniske del af uddannelsen har vi oplevet,

at det er forskelligt, hvordan jordemødre tilbyder og afholder disse. Vi oplever, til trods for

! ! 2!

anbefalingerne, ikke, at alle kvinder tilbydes efterfødselssamtaler, og at jordemoderen til dels

bruger sin egen opfattelse af forløbet til vurdering af, hvorvidt der er behov for en

efterfødselssamtale. Dette understøttes af obstetriker Morten Beck Sørensen, som påpeger, at

opsamling af et traumatisk fødselsforløb er et prioriteringsspørgsmål, som på nuværende

tidspunkt er afhængigt af den enkelte fagperson (2, p. 253). På jordemoderuddannelsen

undervises ikke specifikt i efterfødselssamtalen og på adskillige fødeafdelinger er der ikke

retningslinier for, hvordan efterfødselssamtalen skal håndteres. Derfor synes dette at være op

til den enkelte jordemoder.

Den gode fødsel belyser, at fødselsfortællingen ikke slutter i det øjeblik, barnet er født, men

strækker sig flere dage efter fødslen (4, p. 173), hvorfor efterfødselssamtalen kan blive en del

af den samlede fortælling om fødslen (4, p. 178). Under efterfødselssamtalen har parret

mulighed for at afprøve deres fødselsfortælling, få justeret på nogle fortolkninger og ved

behov få genetableret sammenhæng i fortællingen (4, p. 174). I Den gode fødsel udviser

parrene behov for at spejle deres fødselserfaring med jordemoderens oplevelse af fødslen og

danne en mere fuldstændigt fortælling (4, p. 178). Dog påpeger Poul Videbech, professor i

klinisk psykiatri, at der under efterfødselssamtalen bør fokuseres på kvindens oplevelse af

forløbet og ikke kun på de tekniske og faktuelle forhold (2, p. 285, 286). Efterfødselssamtalen

synes altså at skulle rumme mange aspekter for at indfri de behov, som kvinderne har. Især i

de tilfælde, hvor kvinden har oplevet fødslen som traumatisk, synes efterfødselssamtalen at

være betydningsfuld. Spørgsmålet er, hvordan jordemoderen under efterfødselssamtalen kan

støtte denne specifikke gruppe kvinder for at forebygge de konsekvenser, der kan opstå som

følge af en traumatisk fødselsoplevelse.

Som det fremgår af Autorisationsloven kap. 5 §17, er jordemoderen underlagt at udvise omhu

og samvittighedsfuldhed, hvilket uddybes i Cirkulære for jordemodervirksomhed (5). Omhu

og samvittighedsfuldhed kan her relateres til, at jordemoderen har pligt til at følge op på

fødselsforløbene og tilbyde kvinderne en efterfødselssamtale. Derudover skal jordemoderen

kunne erkende egne kompetencer og vurdere, om kvinden har behov for henvisning til en

psykolog. Obstetriker Morten Beck Sørensen påpeger, at kvinder med psykiske mén efter

fødslen er svære at identificere (2, p. 252), hvorfor opfølgningen af, hvilke kvinder, der har et

særligt behov for en efterfødselssamtale, kan være vanskelig.

! ! 3!

En anonym kvinde beretter i bogen Efterveerne - den traumatiske fødsel (herefter

Efterveerne), hvordan hun oplevede efterfødselssamtalen: “Jeg åbnede op og fortalte,

hvordan det havde været, og ikke mindst hvordan jeg havde det med min søn ... Det var som

at lukke Pandoras æske op: Jeg havde åbnet mig i løbet af de 45 minutter, det varede, men

der var ikke noget, der kunne lindre og afslutte forløbet for mig igen på en god måde (2, p.

74). Udtalelsen vidner om, at kvinden ikke blot har behov for, at der lyttes til

fødselsoplevelsen, men at den psykiske del af at have været igennem en traumatisk fødsel

håndteres og bearbejdes.

Flere kvinder i Efterveerne understreger, at de trods behovet ikke fik tilbudt en

efterfødselssamtale, eller at samtalen ikke gav dem den bearbejdning, de ønskede (2, p. 74,

117, 129). Idet det synes at være op til den enkelte jordemoder, hvordan efterfødselssamtalen

skal foregå, og flere kvinder vidner om, at deres behov for bearbejdning af en traumatisk

fødselsoplevelse ikke blev imødekommet, finder vi det relevant at fordybe os i, hvordan

efterfødselssamtalen afholdes. Dette leder frem til følgende problemformulering:

2.0 Problemformulering

Der foretages en vurdering af, på hvilken måde den narrative tilgang kan anvendes af

jordemoderen under efterfødselssamtalen, og om denne tilgang kan være en støtte i

bearbejdningen af kvindens traumatiske fødselsoplevelse. Vurderingen foretages med en

bevidsthed om, at jordemoderen og kvinden kan have hver sin opfattelse af forløbet.

2.1 Afgrænsning

Projektet afgrænses fra at arbejde med partnerens bearbejdning af en traumatisk

fødselsoplevelse og subjektive opfattelse af fødselsforløbet. Derudover afgrænses projektet

fra at besvare, hvorvidt og hvordan partneren kan medvirke til at bearbejde kvindens

traumatiske fødselsoplevelse.

!3.0 Begrebsdefinition:

3.1 Bearbejdning: Med bearbejdning menes, at kvinden gennem en proces aktivt forholder

sig til og taler om sin traumatiske fødselsoplevelse på en måde, som bidrager til kvindens

psykiske velbefindende.

! ! 4!

3.2 Traumatisk fødselsoplevelse: Med en traumatisk fødselsoplevelse menes en fødsel, som

kvinden har oplevet som traumatisk. Oplevelsen kan både skyldes obstetriske traumer

relateret til fødslen, men også faktorer som f.eks. følelse af hjælpeløshed, magtesløshed,

krænkelse eller angst for at miste livet (3, p. 3).

3.1 Mål:

• At være i stand til at vurdere om og hvordan den narrative tilgang kan anvendes af

jordemoderen i efterfødselssamtalen som støtte til kvindens bearbejdning af en traumatisk

fødselsoplevelse.

• At være i stand til at vurdere hvorfor jordemoderens og kvindens opfattelse af

fødselsforløbet kan være forskellige, og hvordan bevidsthed om dette kan anvendes i

efterfødselssamtalen. Herunder hvilke problematikker og muligheder forskellige

opfattelser af fødslen kan skabe.

3.2 Formål:

Med projektet ønsker vi at sætte fokus på, hvordan omsorgen for kvinder med et traumatisk

fødselsforløb kan forbedres under efterfødselssamtalen. Herunder ønsker vi at skabe øget

bevidsthed om vigtigheden af efterfødselssamtalen, og hvilken effekt samtalen kan have på de

psykiske reaktioner, der kan være forbundet med en traumatisk fødselsoplevelse.

4.0 Teori og metodeafsnit

I det følgende præsenteres projektets struktur. Dernæst redegøres og argumenteres for

videnskabsteoretiske overvejelser og metodevalg. Endvidere foretages kritik af de udvalgte

kilder samt kildernes brugbarhed ift. besvarelse af projektets problemformulering. Slutteligt

beskrives den systematiske litteratursøgning.

4.1 Projektets struktur

Til besvarelse af problemformuleringen opdeles opgavens analyseafsnit i tre dele. Først

behandles den objektive og subjektive risikoopfattelse ved brug af citater fra beretninger i

Efterveerne - den traumatiske fødsel. Dette for at vurdere, hvordan jordemoderen under

efterfødselssamtalen kan anvende en bevidsthed om, at fødslen kan opfattes forskelligt af

jordemoderen og kvinden. Dernæst inddrages et kvantitativt studie Effectiveness of a

Counceling Intervention after a Traumatic Childbirth: A Randomized Controlled Trial.

! ! 5!

Artiklen inddrages til undersøgelse af efterfødselssamtalens effekt på bearbejdning af en

traumatisk fødselsoplevelse, og hvordan samtalen kan gribes an. Endeligt foretages en analyse

af den narrative tilgang med samtidig inddragelse af citater fra Efterveerne for at vurdere, på

hvilken måde jordemoderen kan anvende den narrative tilgang til støtte i bearbejdningen af en

traumatisk fødselsoplevelse. Projektet er struktureret således, at analyseresultaterne fra første

analyse inddrages i næste analysedel osv. I diskussionen vil centrale analyseresultater

sammenholdes og diskuteres for i konklusionen at besvare vores problemformulering.

Efterfølgende forholder vi os kritiske overfor egen metode og udviklingen af egen

forforståelse. Endeligt laves en perspektivering.

4.2 Videnskabsteoretiske overvejelser

Projektets problemformulering lægger op til anvendelse af en humanvidenskabelig tilgang, da

vi ønsker at forstå det fremstillede problem på individniveau, og fordi vores projekt

omhandler menneskers følelser og tanker (6, p. 47, 93). Vi befinder os indenfor det

fortolkningsvidenskabelige paradigme, som bygger på empiri, der skaber forståelse og

resultater af menneskelige handlinger (7, p. 61). Netop mennesket er det centrale i vores

projekt, hvor fokus er på den enkelte kvindes traumatiske fødselsoplevelse. Under det

fortolkningsvidenskabelige paradigme forskes ud fra den forstående forskningstype, hvor

fokus er på menneskers beskrivelser af sig selv, oplevede begivenheder og erfaringer (7, p.

61). Vi vil i projektet behandle empiri, der omhandler kvinders oplevelser af traumatiske

fødsler samt undersøge, hvordan vi som jordemødre kan støtte kvinder i bearbejdning af en

traumatisk fødselsoplevelse.

4.2.1 Den hermeneutiske tilgang

I det følgende redegøres for, hvad der kendetegner den hermeneutiske videnskabsteoretiske

tilgang, samt hvorfor den er relevant at anvende i projektet. Hermeneutik betyder læren om

forståelse eller fortolkningskunst (6, p. 95). Når man skal forstå og skabe ny viden, er

forforståelsen et centralt begreb. Forforståelsen går forud for selve forståelsen (6, p. 96) og

skal ses som vores formeninger og forventninger (6, p. 96-97). Med en hermeneutisk tilgang

er det nødvendigt at være bevidst om sin forforståelse, da man som forsker har en forudfattet

forståelse, som kan påvirke projektets resultater (6, p. 101). I forhold til vores projekt må vi

derfor forholde os åbent overfor, at en narrativ tilgang ikke nødvendigvis er løsningen på at få

bearbejdet en kvindes traumatiske fødselsoplevelse. Derimod ønsker vi at udforske, hvorvidt

tilgangen kan bruges til at bearbejde kvindens traumatiske fødselsoplevelse.

! ! 6!

Den hermeneutiske spiral er ligeledes et centralt begreb indenfor hermeneutikken og henviser

til forståelsens cirkularitet. Det vi mennesker forstår, forstår vi kun på baggrund af det, vi

allerede forstår. Hver gang vi får en ny delforståelse, vil vi have en revideret helheds-

forståelse, der vil medføre, at vi har en større forståelse til rådighed (6, p. 98). Under

udarbejdelsen af projektet forventer vi undervejs at få flere delforståelser om projektets

problemstillinger, således vi til slut har en revideret og større helhedsforståelse til rådighed.

4.2.2 Egen forforståelse forud for projektet

Vores problemformulering er udformet med udgangspunkt i en allerede eksisterende

forforståelse. Problemformuleringen antyder, at jordemoderen bør medvirke til

bearbejdningen af kvindens traumatiske fødselsoplevelse. Vores forforståelse er endvidere, at

jordemoderen og kvinden kan have hver sin opfattelse af forløbet, og at det er nødvendigt, at

jordemoderen er bevidst om dette under efterfødselssamtalen. Vi forholder os i problem-

formuleringen udforskende overfor, om en narrativ tilgang kan anvendes som støtte i

bearbejdningen af kvindens fødselsoplevelse. Dog er vores forforståelse på nuværende

tidspunkt, at en narrativ tilgang kan medvirke til at støtte kvinden i bearbejdningen af den

traumatiske fødselsoplevelse. Vi er under udarbejdelsen af projektet bevidste om vores egen

forforståelse og forventer at kunne besvare vores problemformulering med kritisk refleksion

over, hvordan vores forforståelse kan have påvirket udarbejdelsen samt resultaterne fra

projektet.

4.3 Redegørelse og begrundelse for valg af metode

Til besvarelse af problemformuleringen benytter vi os af et litteraturstudie. Når vi anvender et

litteraturstudie kombineres vores udvalgte kilder, hvorved en syntese af kilderne skaber nye

perspektiver til problemstillingen. Vi har valgt at udforme et litteraturstudie, da der eksisterer

empiri, som findes relevant til besvarelse af problemformuleringen. Af begrænsninger i denne

metode kan det nævnes, at de udvalgte kilder sjældent tager udgangspunkt i den samme

problemstilling, som vores opgave omhandler (7, p. 118). Derfor forholder vi os kritiske til

litteraturen, herunder hvorledes den kan overføres til samt belyse vores problemstilling.

4.4 Begrundelse og kritik af litteratur

I det følgende vil vi forholde os kildekritisk til det udvalgte materiale, der anvendes til

besvarelse af problemformuleringen. Desuden begrundes brugen af de anvendte kilder,

herunder kildernes forklaringskraft i forhold til problemformuleringen.

! ! 7!

4.4.1 Præsentation og kildekritik af Efterveerne - den traumatiske fødsel

Efterveerne - den traumatiske fødsel (herefter Efterveerne) er udgivet i 2015 af forfatteren

Lene Jørgensen, som er uddannet skolelærer (2, p. 27). Lene udviklede i 2010 PTSD som

følge af en traumatisk fødselsoplevelse (2, p. 17). Bogen henvender sig til kvinder, der har

haft en traumatisk fødselsoplevelse, samt fagfolk, der arbejder med gravide, fødende og

barslende. I bogen indgår 14 kvinders beretninger om deres traumatiske fødselsoplevelser,

inklusiv forfatterens egen. Forfatteren har udvalgt 13 fødselsberetninger, der er udarbejdet

vha. mailkorrespondance eller mundtlige interviews (2, p. 18). Efter henvendelse til

forfatteren har vi fået oplysninger om, at kvinderne har fået fremsendt spørgsmål (se bilag 1).

Derudover har forfatteren ved behov stillet uddybende spørgsmål. Kvinderne har slutteligt

godkendt den skriftlige fødselsberetning (2, p. 18). Dette sikrer troværdighed på den måde, at

den skriftlige fortælling er autentisk. Forfatteren tilkendegiver, at hun ikke nødvendigvis deler

synspunkter og holdninger med alle interviewede kvinder (2, p. 19), hvilket vurderes som en

kvalitet, da forfatteren formår at tilsidesætte egne holdninger.

Beretningerne i Efterveerne er kvalitativ empiri af en særlig genre. Det har ikke været

forfatterens hensigt at lave decideret forskning indenfor området, hvorfor forfatteren i

begrænset omfang har forholdt sig til sin egen metode og resultater. Derfor kan beretningerne

ikke analyseres specifikt ud fra almindelige forskningskriterier. Brinkmann pointerer i

Kvalitativ udforskning af hverdagslivet, at det er muligt at udforme kvalitativ forskning på

baggrund af materiale fra hverdagslivet, og at dette kan have en høj grad af videnskabelig

kvalitet (8, p. 13). Beretningerne i Efterveerne er materiale fra hverdagslivet og kan derfor

ifølge Brinkmann benyttes som empiri. Forfatterens hensigt med bogen er at problematisere

og italesætte, at fødsler kan være traumatiske og kræver større fokus (2, p. 15). Beretningerne

er konkrete eksempler på, hvordan nogle kvinder har fortolket og oplevet deres fødsel som

traumatisk. Dette stemmer overens med, at formålet med den kvalitative forskning er at forstå

verden ud fra den interviewedes synspunkt, tolkninger og livsverden (9, p. 15).

Vi vil forholde os til, under hvilke omstændigheder beretningerne er udformet, og hvad det

betyder for deres anvendelighed i vores projekt. Vi er bevidste om, at forfatteren fungerer som

et mellemled inden beretningerne behandles af os. Forfatteren har ikke analyseret på

beretningerne, hvilket medvirker til, at disse er ubearbejdede og råmateriale, som vi har

mulighed for at fortolke på. Forfatteren tilkendegiver, at udarbejdelsen af bogen har

medvirket til en bearbejdning af eget forløb og situation (2, p. 57). Vi tolker, at forfatterens

egen situation, fokus og udvælgelse af, hvad der skal uddybes, kan præge interviewene og

! ! 8!

beretningernes udformning. Ifølge Kvale påvirker interviewer og informant hinanden

indbyrdes og der udvikles viden gennem dialog. Dette er ikke nødvendigvis en fejlkilde, men

nærmere en styrke ved kvalitative interviews, som skal anerkendes og anvendes (9, p. 46).

Udarbejdelsen af beretningerne bærer præg af, at forfatteren og de interviewede kvinder deler

frustrationen over deres traumatiske fødselsoplevelser, hvorfor interaktionen påvirkes heraf.

Ifølge Kvale skal intervieweren skabe en atmosfære, hvor den interviewede føler sig tryg ift.

at tale åbent om sine oplevelser og følelser (9, p. 130). Det at forfatter og kvinde deler

oplevelsen af en traumatisk fødsel kan bevirke, at skabes en tryg atmosfære med mulighed for

en særlig samhørighed og fortrolighed. Ifølge Brinkmann hviler god forskning på udvikling af

almindelige menneskelige evner til at forstå og kommunikere med andre snarere end på

mekaniske metodologiske procedurer (8, p. 30). Brugen af almindelige menneskelige evner

mener vi er det, forfatteren har benyttet i udformningen af beretningerne, hvorfor vi finder

dem brugbare som empiri. Kvale påpeger dog, at bevidst naivitet er vigtigt, idet intervieweren

bør være lydhør og åben overfor nye og uventede fænomener. Som interviewer skal man være

kritisk overfor sin egen bevidsthed og hypotese under interviewet (9, p. 44). Vi vurderer, at

det påvirker forfatterens naivitet, at hun ikke arbejder bevidst med sin forforståelse, herunder

tolker vi, at forfatteren tillægger det værdi, at hun og kvinderne har en traumatisk

fødselsoplevelse tilfælles. Uden bevidst naivitet kan forfatteren tro, at hun begriber, hvad

kvinderne meddeler, uden at tjekke om forståelsen er korrekt.

Vi har valgt at anvende citater fra beretningerne i analysen af risikoopfattelser, og hvordan

jordemoderen kan benytte bevidstheden om forskellige opfattelser af fødslen under

efterfødselssamtalen. Desuden anvendes beretningerne til at udforske, hvordan en narrativ

tilgang kan bruges i bearbejdningen af en traumatisk fødselsoplevelse. Beretningerne

anvendes for at gøre analysen af teorierne og dermed besvarelse af problemformuleringen

konkret og praksisnær. Vi har udvalgt de dele af beretningerne, som findes relevant for

analysen af teorierne.

4.4.2 Præsentation og kildekritik af Dialog om det usikre - nye veje i

risikokommunikation

Forfatter af Dialog om det usikre - nye veje i risikokommunikation (herefter Dialog om det

usikre) Thomas Breck er uddannet cand.comm med biologi (10) og har under bogens

udarbejdelse arbejdet på Center for Bioetik og Risikovurdering (10. p. 7). Breck har desuden

udarbejdet bøger og artikler omhandlende genteknologi, miljø og risiko (10). Bogen

! ! 9!

henvender sig til de, der ønsker at kommunikere om risici på en meningsfuld måde, herunder

hvordan risici opfattes forskelligt, og hvordan man mødes i forskellige opfattelser af risiko

(10. p. 7-8). Brecks teori beskæftiger sig ikke direkte med sundhedssektoren, men tager

udgangspunkt i eksperters og den enkelte lægmands opfattelse af risiko. Dette kan overføres

til mødet mellem jordemoderen og kvinden i f.eks. efterfødselssamtalen. I Dialog om det

usikre behandles den objektive, subjektive og konstruerede risikoopfattelse. Vi har valgt at

benytte den objektive og subjektive risikoopfattelse, idet vores problemstilling lægger op til

en humanvidenskabelig tilgang. Derfor undlades den konstruerede risikoopfattelse, der kalder

på en samfundsvidenskabelig tilgang. Begrebet risiko bruges ifølge Breck synonymt med

fare, tab eller uønskede hændelser (10, p. 12). Breck påpeger, at en risiko kan opfattes på flere

måder, da det er individuelt, hvad der opfattes som f.eks. en farefuld eller uønsket hændelse

(10, p. 13-14). Teorien kan belyse, hvordan individer oplever risici forskelligt og dermed

overføres til, hvorfor jordemoderen og kvinden kan have forskellige opfattelser af

begivenheder under fødslen, herunder hvorvidt en begivenhed tolkes som farefuld eller

uønsket. Risikoopfattelserne anvendes desuden til analyse af, hvordan jordemoderen kan

arbejde bevidst med denne viden, herunder hvordan dette kan bidrage til eller være

problematisk i bearbejdningen af kvindens fødselsforløb.

Med Brecks baggrund og kildens relevans finder vi kilden anvendelig til besvarelse af den del

af vores problemformulering, der omhandler bevidstheden om, at jordemoderen og kvinden

kan have hver sin opfattelse af fødselsforløbet.

4.4.3 Præsentation og kildekritik af Effectiveness of a Counceling Intervention after a

Traumatic Childbirth: A Randomized Controlled Trial

Studiet er udarbejdet af J. Gamble, D. Creedy, W. Moyle, M. McAllister, P. Dickson og J.

Webster, som alle arbejder indenfor det sundhedsfaglige område som hhv. jordemoder,

sygeplejerske og psykolog. Studiets formål er at evaluere effekten af en jordemoderledet

samtale med kvinder, som har haft en traumatisk fødselsoplevelse og har psykiske

traumesymptomer som følge heraf (11, p. 11-12). Da studiet undersøger en efterfødsels-

samtales effekt på kvinder med psykiske reaktioner efter en traumatisk fødselsoplevelse,

vurderer vi studiet relevant for vores projekt. Studiet kan bidrage til besvarelse af, hvorvidt

efterfødselssamtalen kan bruges til at bearbejde traumatiske fødselsforløb og medvirke til en

vurdering af, hvordan efterfødselssamtalen bør gribes an. Artiklen er udgivet i 2005 i

tidsskriftet Birth, som er et anerkendt tidsskrift og som kun udgiver peer reviewed artikler,

hvilket sikrer kvaliteten.

! ! 10!

Inklusionskriterierne for deltagerne var, at kvinderne skulle være over 18 år, i tredje trimester

af deres graviditet, forventes at føde et levedygtigt barn og i stand til at besvare spørge-

skemaer og interviews på engelsk. 348 kvinder fra tre graviditetsklinikker i Brisbane opfyldte

inklusionskriterierne. Ud fra bestemte skalaer blev kvinderne inden fødslen vurderet på

parametrene depression, angst, stress og socialt netværk (11, p. 12). Forskerne har altså været

opmærksomme på, om kvinderne har psykiske og sociale problemstillinger forud for

randomiseringen. De 348 kvinder blev indenfor 72 timer efter deres fødsel interviewet af den

samme jordemoder for at opspore, om de havde oplevet fødslen som traumatisk (11, p. 12).

103 kvinder opfyldte kriterierne for psykiske reaktioner som følge af en traumatisk oplevelse

(11, p. 12). Screeningen sikrer, at de inkluderede kvinder har haft en traumatisk fødsels-

oplevelse. De 103 kvinder blev randomiseret i to grupper vha. en computer, hvilket er en god

metode, da randomiseringen er skjult og uden menneskelig påvirkning. 50 kvinder blev

randomiseret til interventionsgruppen og 53 kvinder til kontrolgruppen (11, p. 12).

Interventionsgruppen modtog en samtale på 40-60 min. på barselsgangen med en jordemoder.

Samtalen fandt sted indenfor 72 timer postpartum. Samme jordemoder lavede en opfølgende

samtale efter 4-6 uger via telefon (11, p. 13). Det er vægtet højt, at interventionen skal kunne

foretages af en jordemoder, og derfor ikke skal kræve psykoterapeutiske færdigheder (11, p.

13). Strategien for og elementerne i samtalen er skitseret i tabel 1 (11, p. 13). Disse uddybes

yderligere i analysen af artiklen. Kontrolgruppen modtog almindelig barselsomsorg og fik

derfor ingen samtaler (11, p. 11).

Kvinderne i begge grupper blev vurderet på deres psykiske tilstand vha. spørgeskemaer (11,

p. 12-13). Efter 4-6 uger måles på posttraumatisk stress syndrom, traume symptomer og

depression. Tre mdr. postpartum måles på posttraumatisk stress syndrom, traume symptomer,

depression, angst og stress (11, p. 14-15). Det undrer os, at der ikke er opgjort eller målt på

stress og angst ved 4-6 uger, da det havde givet mulighed for at vurdere udviklingen af disse

og højne kvaliteten. Efter tre mdr. blev kvinderne kontaktet via telefon af en blinded

jordemoder, som stillede fire spørgsmål ud over spørgsmålene i spørgeskemaerne (11, p. 13).

De fire spørgsmål omhandlede kvindernes selvbebrejdelse, selvtillid om fremtidig graviditet,

tilfredshed og i interventionsgruppen, hvornår kvinderne foretrak samtalen med jordemoderen

(11, p. 14). Det vurderes som en kvalitet, at jordemoderen var blinded, da det sikrer, at

jordemoderen ikke har haft mulighed for at påvirke resultaterne i en bestemt retning.

Kvinderne var ikke blinded (11, p. 12).

! ! 11!

Studiets resultater bygger på forholdsvis få kvinder. Vi mener, at resultaterne ville være

sikrere ift. at vise, hvorvidt der var en forskel på interventions- og kontrolgruppen, hvis flere

kvinder var inkluderet.

Af tabel 2 (11, p. 15) fremgår hvordan kvinderne er blevet fordelt i interventions- og

kontrolgruppen, hvilket gør eventuelle bias gennemskuelige. Antallet af akut sectio er ikke

ligeligt fordelt i de to grupper, hvilket er en bias. Denne bias kan påvirke resultaterne, da akut

sectio indebærer fare for enten mor eller barn og kan påvirke graden af en traumatisk

oplevelse. Derudover vurderes grupperne at være forholdsvis homogene. Studiets metode er

generelt gennemsigtig for læseren, og vi vurderer, at denne er valid, da mange kvalitets-

kriterier for en RCT er opfyldt. På baggrund af sammenlignelige kulturer og samfundsforhold

mellem Danmark og Australien, vurderer vi, at studiet er overførbar til dansk praksis.

4.4.4 Præsentation og kildekritik af Kort over narrative landskaber

For at belyse hvorvidt og hvordan jordemoderen kan anvende en narrativ tilgang til

bearbejdelse af en traumatisk fødselsoplevelse anvendes Kort over narrative landskaber af

Michael White. Vi har primært valgt at tage udgangspunkt i Kort over narrative landskaber,

da denne beskrives som den bedst samlede fremstilling af den narrative terapi (12, p. 17).

Tilgangen i bogen er guidelines for praksis og indeholder ikke fastlagte procedurer (12, p.

11). Vi har dog valgt at supplere med Narrativ teori da denne indeholder begreber, som ikke

fremgår i førstnævnte bog.

White er en af grundlæggerne af narrativ metode inden for terapi og socialt arbejde (12).

White beskæftigede sig med identitet, herunder hvordan fortællinger er med til at skabe og

forme identitetskonklusioner (12, p. 18). En narrativ tilgang arbejder med, at enhver person

har hver sin forståelsesramme og historier, der udøver en form for magt over personen (13, p.

9-10). Den narrative tilgang finder vi relevant for vores problemstilling, fordi den omhandler,

hvordan der arbejdes med eksisterende fortællinger eller narrativer, hvilket kan sættes i

relation til en kvindes fortælling om en traumatisk fødselsoplevelse. Vi vil vurdere om og

hvordan den narrative tilgang kan bruges som støtte i bearbejdning af en traumatisk

fødselsoplevelse. Vi er opmærksomme på, at efterfødselssamtalen afholdes i en begrænset

tidsperiode, og at jordemoderen derfor ikke har tid til eller til opgave at foretage en dybere

terapeutisk samtale. Vi vil dog udforske, om dele af denne tilgang kan være anvendelig i

efterfødselssamtalen. Idet White er blandt grundlæggerne af og praktiserede narrativ terapi,

anses de udvalgte bøger som valide.

! ! 12!

4.5 Systematisk litteratursøgning

I dette afsnit redegøres for vores litteratursøgning og udvælgelse af materiale til belysning af

problemformuleringen.

Vi har foretaget systematisk litteratursøgning i databaserne CINAHL Plus with Full Text og

PsycINFO. CINAHL Plus with Full Text er en international database med et sundhedsfagligt

fokus, som derfor vurderes relevant i forhold til jordemoderfaget. Databasen indeholde peer-

reviewed materiale hvilket er en kvalitetssikring. PsycINFO indeholder primært artikler, hvor

fokus er på psykologi. Da vi finder dette fokus centralt for vores problemstilling, har vi

vurderet databasen relevant til at søge efter materiale, som kan belyse vores problemstilling. I

bilag 2 ses vores søgestrategi, som er foretaget med kontrollerede emneord og fritekstsøgning

ud fra temaerne: “jordemoder”, “efterfødselssamtale”, “fødselsoplevelse” og “narrativ”. De

fire temaer er blevet kombineret, og relevansen af resultaterne er vurderet ud fra overskrifter

og ved gennemlæsning af abstracts. Artikler, som herudfra var relevante, blev læst og

vurderet ud fra artiklens behandling af emnet og studiets metodefremgang. Vi har fundet

studiet Effectiveness of a Counceling Intervention after a Traumatic Childbirth: A

Randomized Controlled Trial ved søgning på begge databaser og vurderet den relevant for

projektet.

5.0 Redegørelse og analyse

I den følgende del behandles projektets hovedkilder, som tilsammen bruges til besvarelse af

vores problemformulering. Kilderne, som behandles, er den objektive og subjektive risiko-

opfattelse, studiet “Effectiveness of a Counceling Intervention after a Traumatic Childbirth:

A Randomized Controlled Trial” og den narrative tilgang.

5.1 Den objektive og subjektive risikoopfattelse

I det følgende redegøres for den objektive og subjektive risikoopfattelse ud fra Thomas

Brecks Dialog om det usikre. Opfattelserne anvendes til at analysere, hvorfor jordemoderen

og kvinden kan have forskellige risikoopfattelser relateret til konkrete hændelser i fødslen

eller det samlede forløb. Vi vil i analysen beskæftige os med, hvilken betydning forskellige

opfattelser kan have i bearbejdningen af en traumatisk fødselsoplevelse, og hvordan

jordemoderen kan arbejde med denne bevidsthed. Dette med inddragelse af citater fra

Efterveerne.

! ! 13!

5.1.1 Den objektive risikoopfattelse

Begrebet objektiv risiko henviser til en opfattelse, som er blevet til på baggrund af

videnskabelig kvantitativ forskning. Denne måde at betragte risiko på kan beskrives i

statistiske termer, hvor der regnes med sandsynligheder og konsekvenser, altså en slags

facitliste (10, p. 23, 43). Den objektive risikoopfattelse kan sættes i relation til den viden om

fødsler og risici forbundet hermed, som jordemødre og læger tilegner sig gennem uddannelse.

Den objektive opfattelse kan sættes i relation til, at jordemoderen har en evidensbaseret viden

om de begivenheder, indgreb og komplikationer, som kan opstå under en fødsel.

Jeanett beskriver i Efterveerne sin fødsel: “Klokken 14.22 blev Karl født! Han var en lille

smule blå, men fik topscore i alt”, “Fra første spæde murren til fødslen var overstået, gik der

kun fem timer” og “Blødningen stoppede også hurtigt, og mælken løb til på andendagen” (2,

p. 137). Objektivt vil jordemødre med deres faglige viden opfatte Jeanetts forløb som

obstetrisk ukompliceret og dermed som det ønskelige. Dette kommer til udtryk i følgende

citat, hvor Jeanett fortæller: ”Jordemoderen var meget imponeret over mig. Hun syntes, jeg

klarede det fantastisk, og at jeg intet havde at frygte ved næste fødsel. Jeg kunne blot smile

ved hendes ord, for hun fattede jo slet, slet ikke, hvad der var sket med mig” (2, p. 137).

Citatet tolkes som et eksempel på, at jordemoderen ud fra sin objektive risikoopfattelse

konkluderer, at fødslen er gået godt. Dette stemmer dog ikke overens med Jeanetts opfattelse,

hvilket jordemoderen ikke forholder sig udforskende til. Dette resulterer i, at Jeanett ikke får

fortalt, om fødslen ud fra sit perspektiv.

Breck mener, at den objektive tilgang til risici ikke bør stå alene, da den ikke tager hensyn til

det enkelte individs opfattelser af forskellige risici. Dog ses en tendens til, at den objektive

tilgang til risici er dominerende, hvilket ifølge Breck kan medføre, at andre måder at forstå og

opleve risiko på ikke tilgodeses (10, p. 23). Breck påpeger, at den objektive og subjektive

risikoopfattelse begge har en berettigelse, da anskuelserne besidder både styrker og

begrænsninger (10, p. 54). Jeanetts efterfødselssamtale vidner om, at hvis jordemoderen

udelukkende benytter den objektive tilgang, kan hun miste indblik i de følelser og

bekymringer, kvinden kan have behov for at få bearbejdet. Jeanett fortsætter: ”Jeg er urolig

indeni, en uro, som jeg kun kan forbinde med følelsen af at være ligegyldig, følelsen af at

blive overset og følelsen af umyndiggørelse. Umyndiggørelsen kom til udtryk ved, at

jordemoderen åbenbart troede, at hun vidste mere om min oplevelse og mine smerter end jeg

selv” (2, p. 138). I citatet ses, hvilke konsekvenser det har haft for Jeanett, at hendes

subjektive opfattelse af fødselsforløbet ikke tages i betragtning. Ovenstående citater antyder,

! ! 14!

at bevidstheden om, at jordemoderen og kvinden kan have hver sin oplevelse af forløbet, er

vigtig for at imødekomme og bearbejde fødselsoplevelsen på kvindens præmisser.

5.1.1 Carina Bettina Lindholt

5.1.2 Den subjektive risikoopfattelse

Vi vil i det følgende analysere, hvad der kan medvirke til forskellige opfattelser af fødslen, og

hvordan jordemoderen kan anvende denne bevidsthed i efterfødselssamtalen under

bearbejdningen af kvindens traumatiske oplevelse.

Den subjektive risikoopfattelse omhandler, hvordan det enkelte individ oplever en risiko.

Denne tilgang kan forklare, hvorfor eksperter og lægfolk kan have forskellige oplevelser af

risici (10, p. 35). Den subjektive risikoopfattelse præges af en række faktorer, som i det

følgende analyseres.

5.1.2 Carina Bettina Lindholt

5.1.2.1 Kendskab og fortrolighed

Denne subjektive faktor omhandler, hvorvidt risikoen er ny og ukendt eller gammel og

velkendt, og om personen er fortrolig med risikoen (10, p. 36). Er risikoen velkendt og

personen fortrolig med den, vil risikoen blive opfattet som mere acceptabel, end hvis risikoen

er ny og ukendt (10, p. 37). Hændelser under fødslen kan altså opfattes forskelligt alt efter,

hvilket kendskab det enkelte individ har til den specifikke begivenhed. Dette kan forklare,

hvorfor jordemoderen og kvinden kan have hver sin subjektive opfattelse af forløbet, såvel

som opfattelsen kan variere kvinderne imellem. Dette kommer bl.a. til udtryk i Jannes

udtalelse: ”Jeg fik intet ud af samtalen for hun [jordemoderen] hørte på ingen måde hvad jeg

sagde” … “Efter hendes [jordemoderen] mening var det hele gået fint, så jeg skulle holde op

med at være så ked af det” (2, p. 117). Citatet antyder, at jordemoderen har opfattelsen af, at

forløbet var godt, og hun forholder sig ikke udforskende til om hende og kvindens opfattelser

stemmer overens. Janne fortsætter: ”Men jeg sad stadig tilbage med følelsen af, at det havde

været en dramatisk oplevelse og meget voldsomt med alle de mennesker der lige pludselig

vrimlede ind på fødestuen og selvfølgelig selve fødselsoplevelsen med at få presset og trukket

mit barn ud af mig” (2, p. 117). Jannes udtalelse viser, at forløsningen har gjort stort indtryk.

Jordemoderen synes ikke at forholde sig til, hvordan det blev oplevet af Janne at lægge krop

til forløsningen. Jordemoderens opfattelse af den instrumentelle forløsning kan skyldes, at

hun har større kendskab til og fortrolighed med denne situation end kvinden. Dette kan

medvirke til, at situationen opleves som mere risikabel og voldsom for kvinden.

! ! 15!

Under efterfødselssamtalen må jordemoderen forholde sig til, at hun har en større viden og

kendskab til begivenheder, der kan finde sted under fødslen. Dette for at forstå og forholde sig

åbent til, hvad der især har gjort indtryk på kvinden og dermed skal bearbejdes under

efterfødselssamtalen.

5.1.2.1 Sara Gaarde Knudsen

5.1.2.2 Indflydelse og kontrol

Breck beskriver, at denne subjektive faktor påvirkes af, hvorvidt en risiko er selvvalgt eller

ufrivillig og hvorvidt den er påført af andre mennesker. Hvis risikoen er selvvalgt, kan det

give oplevelsen af indflydelse og kontrol, hvilket mindsker oplevelsen af risikoen (10, p. 37).

Derimod opleves risikoen som stor, hvis den er ufrivillig (10, p. 37). Kvindens oplevelse af

indflydelse og kontrol under fødslen kan således afhænge af, hvorvidt risikoen eller

hændelsen er selvvalgt eller om den opstår ufrivilligt.

Janne beskriver i Efterveerne lægens udtalelse: “Ved du hvad, vi laver lige en hurtig fødsel på

dig!” ... “Jeg kunne slet ikke forstå, hvad lægen mente, og hvad det betød” (2, p. 112).

Udtalelsen vidner om, at Janne ufrivilligt måtte lægge krop til “en hurtig fødsel” uden at vide,

hvad dette indebar. Janne beretter videre: “En hurtig fødsel betød åbenbart, at lægen ville

tage barnet ud med en sugekop”, “Det gjorde ondt, og jeg var meget bange. Men der blev

ikke forklaret nærmere omkring det, de foretog sig” (2, p. 112 ). Udtalelserne vidner om, at

Janne ikke har følt sig informeret og inddraget i beslutningen, hvilket har mindsket Jannes

indflydelse og kontrol i situationen. Man kan forestille sig, at hvis sundhedspersonalet havde

inddraget Janne i beslutningsprocessen, havde hun formentlig oplevet større kontrol og

dermed ikke oplevet situationen så farefuld, som var tilfældet her. Under efterfødselssamtalen

synes det at være af betydning, at jordemoderen er bevidst om, at hvis kvinden har manglet

indflydelse og kontrol under fødslen, kan denne være oplevet som risikofyldt og dette

medvirke til en traumatisk oplevelse. Denne bevidsthed kan anvendes af jordemoderen til at

kunne forstå kvindens følelser og støtte hende i at få fødselsoplevelsen bearbejdet.

5.1.2.2 Anja Madsen

5.1.2.3 Virkning og konsekvens

Denne subjektive faktor omhandler virkningen og konsekvensen af en risiko. Risikoen

vurderes ud fra om virkningen og konsekvensen optræder umiddelbart eller forsinket og har

en katastrofal eller snigende kronisk effekt og en dødelig eller ikke-dødelig trussel (10, p. 38).

Lægfolk tillægger typisk risici med lille sandsynlighed, men store konsekvenser større

! ! 16!

betydning end det modsatte (10. p. 38). Hvordan en risiko opfattes synes at afhænge af,

hvorvidt kvinden oplever, at virkningen og konsekvenserne af en begivenhed under fødslen

optræder umiddelbart efter eller langsomt, og hvordan alvorligheden af konsekvenserne

tolkes.

En anonym kvinde beretter i Efterveerne: “På grund af en familiehistorik med fødsler af

meget store børn og med børn, der sad fast i bækkenet og pådrog sig hjerneskader, var jeg

meget angst i forhold til fødslen” (2, p, 65). Kvindens udtalelse viser, at kvinden pga.

familiehistorikken ser de mulige konsekvenser som potentielt katastrofale, hvilket øger

hendes risikoopfattelse, og gør hende angst for fødslen. Kvinden følte ikke, at hendes

opfattelse af mulige konsekvenser blev taget alvorligt, hvilket ses i det følgende: “Hun

[lægen] sagde det ikke direkte, men hun udstrålede, at hun mente, at jeg var hysterisk og

unødigt bekymret, og at nu måtte jeg tage mig sammen” (2, p. 65).

På flere tidspunkter under graviditeten og fødslen var sectio på tale, men kvinden endte med

en vaginal fødsel, dog med for kvinden betydelige konsekvenser til følge, hvilket ses i

følgende. Lægen siger: “Ja, der kan du bare se, hvad jeg sagde – du kunne jo sagtens føde

ham selv!”... Jeg var målløs og spurgte hende, om hun var klar over, at jeg var blevet

opereret i tre timer efter fødslen, og at vores søn lå forkert”... “Så jeg har både fysiske og

psykiske ar efter fødselsforløbet. En vaginal fødsel er ikke bare automatisk lig med, at alt er

gået godt” (2, p. 71). Ud fra citatet tolkes det, at kvindens bekymringer og opfattelse af de

umiddelbare konsekvenser ved den vaginale fødsel ikke blev taget alvorligt, hvilket

formentlig øger opfattelsen af risikoen og bidrager til den traumatiske oplevelse. Derfor synes

det nødvendigt, at jordemoderen under efterfødselssamtalen udforsker, hvilken betydning

kvinden har tillagt konsekvenserne af begivenhederne under fødslen. Herunder om kvinden

har oplevet nogle begivenheder som katastrofale og potentielt dødelige. Dette for at få et

indblik i kvindens tanker om fødslens begivenheder og herudfra kunne støtte hende i

bearbejdningen af den traumatiske fødselsoplevelse.

5.1.2.3 Anja Madsen

5.1.2.4 Nytte og retfærdighed

Breck påpeger, at denne subjektive faktor afhænger af individets vurdering af fordele og

ulemper ved en given risiko. En risiko opfattes som mere acceptabel, hvis individet kan drage

fordel og dermed nytte af den. Opleves nytte og retfærdighed med hændelsen mindskes

oplevelsen af risikoen (10, p. 37). Hvorvidt en hændelse under fødslen opleves som uønsket

eller ej kan have at gøre med, hvordan kvinden anskuer fordele og ulemper. Ser kvinden ikke

! ! 17!

nytte eller mening med begivenhederne under fødslen, kan det have betydning for, hvorvidt

disse opleves som traumatisk og uønsket. For at anerkende kvindens opfattelse, fornemmelse

af sig selv og egne grænser synes jordemoderen under efterfødselssamtalen at skulle forholde

sig åben for, hvorvidt kvinden har tolket hændelser under fødslen som uretfærdige eller uden

nytte.

En anonym kvinde beretter: “Derudover har jeg sorte huller i min hukommelse, som gør mig

ude af stand til at kommunikere fuldstændigt om hele forløbet” (2, p. 76). En anden kvinde,

Janni, udtaler: “Efter nogle måneder havde jeg skrevet en masse spørgsmål ned omkring hele

forløbet, både fysiske og medicinske spørgsmål. Men jeg fik dem aldrig stillet, for jeg vidste

ikke rigtigt, om jeg kunne tillade mig det, og hvem jeg skulle spørge” (2, p. 129). Ovenstående

antyder, at kvinderne kan have behov for at få besvaret spørgsmål og gennemgået hændelser

sket under fødslen. Dette kan tolkes som et behov for at få skabt en mere sammenhængende

fortælling, og derved forstå meningen, de faglige begrundelser og se hensigten med det, der er

sket. Dette kan jordemoderen give kvinden mulighed for ved at tilbyde sin opfattelse af

forløbet under efterfødselssamtalen. På den måde er der mulighed for, at kvinden kan se nytte

og retfærdighed i de hændelser, der er sket under fødslen.

5.1.2.4 Sara Gaarde Knudsen

5.2 Redegørelse og analyse af Effectiveness of a Counseling Intervention after a

Traumatic Childbirth: A Randomized Controlled Trial

Studiet måler på posttraumatisk stress syndrom/traumesymptomer, depression/angst/stress,

kvindens selvbebrejdelse og selvtillid om fremtidig graviditet efter en traumatisk

fødselsoplevelse (11, p. 11). Desuden evaluerer interventionsgruppen på tilfredshed med

efterfødselssamtalerne (11, p. 16). Studiets resultater gennemgås i det følgende, hvorefter der

laves en samlet analyse. Desuden analyseres, hvilken form for intervention, studiet har

benyttet.

5.2 Anja Madsen

5.2.1 Posttraumatisk stress syndrom (PTSD) og traumesymptomer

Resultaterne for udviklingen af PTSD viser, at der ved 4-6 uger postpartum ingen signifikant

forskel er på kvinderne i interventions- og kontrolgruppen, da p-værdien er 0.392. Efter tre

mdr. er p-værdien 0,075 og ikke lig med eller < 0,05, hvorfor resultatet ikke er signifikant.

Dog er der en forskel, idet tre kvinder fra interventionsgruppen sammenlignet med 9 kvinder

fra kontrolgruppen opfylder kriterierne for diagnosen PTSD (11, p. 11). Ifølge tabel 3 (11, p.

! ! 18!

15) ses en relativ risiko på 0,35, hvilket betyder, at det har en beskyttende effekt mod

udvikling af PTSD at være i interventionsgruppen. Ifølge tabel 5 ses, at der ved 4-6 uger

postpartum ikke er nogen forskel på traumesymptomer i de to grupper. Derimod ses en

signifikant forskel tre mdr. postpartum (11, p. 16).

5.2.1 Carina Bettina Lindholt

5.2.2 Depression, angst og stress

Der ses ingen signifikant forskel på depression i interventions- og kontrolgruppen ved 4-6

uger, idet 16 mod 18 kvinder scorede 12 eller derover på EPDS-skalaen. 12 er cut-off og

indikerer sandsynlig depression (11, p. 14). Resultaterne tre mdr. postpartum viser en forskel i

forekomsten af depression, hvor fire kvinder i interventionsgruppen og 17 kvinder i kontrol-

gruppen scorede 12 eller derover på EPDS-skalaen. P-værdien er 0,002, og forskellen er

derfor signifikant.

Ift. angst ses ingen signifikant forskel tre mdr. postpartum. Der er én kvinde i interventions-

gruppen mod 6 i kontrolgruppen. Ved sammenligning af stress ved tre mdr. postpartum ses 7

kvinder i interventionsgruppen mod 17 kvinder i kontrolgruppen. P-værdien er 0,029 med et

konfidensinterval på 0,20-0.98, hvilket viser, at forskellen er signifikant.

5.2.2 Anja Madsen

5.2.3 Kvindens selvbebrejdelse og selvtillid om fremtidig graviditet

Resultaterne viser, at interventionen har haft en positiv effekt på kvindernes selvbebrejdelse

og deres selvtillid omkring fremtidig graviditet sammenlignet med kvinderne i kontrol-

gruppen. P-værdien er < 0,001 ved begge faktorer (11, p. 16).

5.2.3 Sara Gaarde Knudsen

5.2.4 Tilfredshed med interventionen

Tilfredsheden med interventionen vurderes ud fra om kvinderne har oplevet at kunne forsone

sig med den traumatiske fødsel (11, p. 16). 86 % af kvinderne i interventionsgruppen angav

interventionen som gavnlig ved at rate mellem 8-10 på en 1-10 skala (11, p. 16).

Ovenstående resultater viser, at interventionen har en gavnlig effekt på flere parametre,

herunder traumesymptomer, depression, stress, mindre selvbebrejdelse og forøget selvtillid

om fremtidig graviditet. Dog ses det, at interventionen ikke har nogen betydelig effekt på

traumesymptomer og depression før tre mdr. postpartum. Stress og angst kan vi med

resultaterne ikke følge udviklingen af, idet disse kun er opgivet ved tre mdr. postpartum. Vi

! ! 19!

finder det interessant, at effekten af interventionen først kommer til udtryk tre mdr.

postpartum og overvejer i den forbindelse, om efterfødselssamtalen kan tilrettelægges således,

den har effekt på kvindens psykiske tilstand tidligere. Vi er dog bevidste om, at 4-6 uger

postpartum for de fleste kvinder er et tidspunkt, hvor moderrollen og den nye livssituation er

ved at indfinde sig, og at dette kan forklare resultaterne.

5.2.4 Carina Bettina Lindholt

5.2.5 Redegørelse og analyse af samtalen brugt som intervention

Vi finder det relevant at analysere, hvordan samtalen anvendt som intervention er tilrettelagt,

og hvad udformningen af samtalen kan have af betydning for resultaterne af studiet. Dette vil

vi benytte tabel 1 til, hvor strategien for samtalen fremgår (11, p. 13).

Første del af samtalen omhandler, at kvinden skal fortælle om sin opfattelse af fødslen, gerne

med følelser og uden afbrydelse. Kvindens perspektiv accepteres og lyttes til (11, p. 13).

Dette tolkes som, at jordemoderen udforsker kvindens oplevelse og kan sættes i relation til

kvindens subjektive risikoopfattelse, der er af betydning for, hvordan kvinden oplever

fødslen. Det faktum at samtalen starter med kvindens oplevelse af fødslen antyder, at denne

bruges som udgangspunkt for samtalen og anerkendes.

I samtalens næste del tilbyder jordemoderen information, besvarer spørgsmål med faktuel

viden og afklarer misforståelser mhp. at udfylde manglende elementer i fødslen. Dette uden at

forsvare eller retfærdiggøre behandlingen under fødslen (11, p. 13). Vi tolker, at denne del af

samtalen indebærer, at kvinden får ny information om fødslens forløb og svar på spørgsmål,

hvor jordemoderen bidrager med den objektive risikoopfattelse. Dette tolkes som et forsøg på,

at kvinden ser sammenhæng og forstår hensigten med nogle af begivenhederne under fødslen.

Ifølge strategien skal jordemoderen herefter udforske, om kvinden forbinder nuværende

følelser og adfærd med den traumatiske oplevelse. Tilmed skal jordemoderen forsigtigt

udfordre kvindens forvrængede tænkning, herunder selvbebrejdelse og følelse af

utilstrækkelighed (11, p. 13). I denne del af samtalen synes jordemoderen at afdække om

kvindens følelser samt tilstand har forbindelse med fødslen, herunder hvordan fødslen

påvirker hende efterfølgende. Ovenstående tolkes som, at jordemoderen skal hjælpe kvinden

til at ændre på sin opfattelse af sig selv ift. selvbebrejdelse og utilstrækkelighed. Hvordan

uddybes ikke.

Næste del af samtalen behandler, hvad kvinden tænker kunne være gjort anderledes under

fødslen. Jordemoderen skal tilbyde andre eller præcise opfattelser af forløbet. Jordemoderen

kan forsøge at forklare, hvordan andre handlinger kunne have ført til et andet resultat (11, p.

! ! 20!

13). Her opfordres kvinden til at evaluere på forløbet og bruge sin forestillingsevne.

Jordemoderen skal igen byde ind med andre mulige opfattelser af forløbet, eller hvordan man

kunne have handlet anderledes.

Afslutningsvis skal jordemoderen hjælpe kvinden til at finde muligheder og lægge en plan for

støtte. Jordemoderen underbygger de af kvindens kommentarer, der afspejler en klarere

forståelse af forløbet (11, p. 13). Herudfra tolkes, at jordemoderen skal styrke kvinden i at se

fødslen i et nyt perspektiv, hvilket formentlig er opnået undervejs i samtalen gennem

inddragelse af andre måder at opfatte eller forstå begivenhederne under fødslen på. Derudover

støtter jordemoderen kvinden i at reflektere over, hvilke behov og muligheder for støtte, hun

har.

Vi finder det interessant, at en del af interventionen omhandler bevidsthed om brugen af

forskellige måder at opfatte fødselsforløbet på. Det er svært ud fra strategien for samtalen at

vurdere, hvordan jordemoderen konkret og kommunikativt håndterer samtalen. Desuden

kender vi ikke fordelingen af elementerne i samtalen, herunder hvor meget plads kvindens

subjektive opfattelse får. Dog udgør andre måder at opfatte fødslen på en betragtelig del af

samtalens strategi. Vi kan konkludere, at samtalen, som vi har analyseret på, har en positiv

effekt på flere parametre. Dermed antyder resultaterne, at hvis jordemoderen arbejder bevidst

med brugen af forskellige opfattelser af fødslen, kan det have en gunstig effekt på kvindens

bearbejdning af fødslen i efterfødselssamtalen. Studiet understreger desuden, at efterfødsels-

samtaler er vigtige i bearbejdelse af en traumatisk fødselsoplevelse og symptomerne herpå.

Dog var resultaterne ikke signifikante ved 4-6 uger postpartum. Vi overvejer, hvorvidt det er

muligt, at anvendelse af den narrative tilgang under efterfødselssamtalen kan støtte

bearbejdningen af en traumatisk fødselsoplevelse og evt. forbedre kvindens psykiske tilstand

før tre mdr. postpartum.

5.2.5 Sara Gaarde Knudsen

5.3 Den narrative tilgang

I det følgende vil vi analysere, på hvilken måde den narrative tilgang kan anvendes under

efterfødselssamtalen som støtte til bearbejdning af en traumatisk fødselsoplevelse. Der vil i

afsnittet være en vekselvirkning mellem redegørelse og analyse, hvor begreber fra den

narrative tilgang sættes i relation til efterfødselssamtalen. Der vil blive inddraget citater fra

fødselsberetningerne i Efterveerne. Først i afsnittet vil den narrative tilgang blive behandlet

! ! 21!

overordnet, hvorefter vi fordyber os i de mest centrale begreber indenfor narrativiteten.

5.3 Sara Gaarde Knudsen

5.3.1 Overordnet redegørelse og analyse af den narrative tilgang

Den narrative tilgang beskæftiger sig med måden, hvorpå mennesker taler om deres

problemer og dem selv. Den narrative tilgang arbejder ud fra bevidstheden om, at sproget

skaber, og at mennesket gennem samtaler kan forme deres fortællinger på nye måder (12, p.

14). Ved brug af en narrativ tilgang under efterfødselssamtalen vil jordemoderen altså

beskæftige sig med, hvordan kvinden fortæller om sit problem, her den traumatiske

fødselsoplevelse. Jordemoderen arbejder med en bevidsthed om, at sproget har en skabende

effekt, der gør, at fortællingen om fødslen kan formes under efterfødselssamtalen. Ifølge

White skaber mennesker deres identitet ud fra fortællinger om dem selv (12, p. 18). Derved

kan fødselsfortællingen præge kvindens identitet. Hvorvidt og hvordan kvindens identitet er

påvirket af fødselsfortællingen, bør jordemoderen forholde sig udforskende overfor. White

understreger, at formålet med den narrative tilgang ikke er at borteliminere problem-

fortællingen men at bidrage med alternative fortællinger, som kan skabe en mere foretrukken

identitet (13, p. 21). Hensigten med den narrative tilgang er således ikke, at kvindens

traumatiske fødselsoplevelse negligeres, da den er årsagen til, at hun har behov for

bearbejdning af fødslen. Ved brug af den narrative tilgang benyttes dobbeltlytning, der

betyder, at der både lyttes til problemfortællingen og mulige alternative fortællinger (12, p.

99). Fødslen indeholder flere fortællinger, hvor der vil være en dominerende fortælling. Den

dominerende fortælling vil for kvinden, der har været igennem en traumatisk fødsel, typisk

være en problemmættet fortælling. Jordemoderen kan således begynde efterfødselssamtalen

med at udforske den dominerende fortælling ved at stille åbne spørgsmål om, hvordan

kvinden har oplevet fødslen. Under efterfødselssamtalen vil jordemoderen lytte til både den

problemmættede fortælling og evt. alternative fortællinger.

Ovenstående uddybes i det følgende, hvor eksternalisering, den genforfattende samtale og

unikke hændelser inddrages. Disse begreber redegøres og benyttes til at analysere, på hvilken

måde jordemoderen kan anvende den narrative tilgang i bearbejdningen af en traumatisk

fødselsoplevelse.

5.3.1 Carina Bettina Lindholt

! ! 22!

5.3.2 Redegørelse og analyse af eksternalisering

Ifølge White ses en tendens til, at mennesker tolker problemer i deres liv som en afspejling af

deres identitet eller karakter (12, p. 29). Eksternaliserende samtaler anvendes til at modvirke

dette ved at objektivere problemet, således personen adskilles fra problemet (12, p. 43). Ud

fra vores problemstilling ses den traumatiske fødsel som værende problemet. Der er risiko for,

at kvinden ovenpå en traumatisk fødselsoplevelse tolker, at de problemfyldte begivenheder

under fødslen er en afspejling af en del af hendes identitet. I flere beretninger i Efterveerne

ses, at kvindernes traumatiske fødselsoplevelser har medført, at kvinderne skaber negative

konklusioner om dem selv. I Efterveerne fortæller Helle om sin fødsel: ”Jeg følte mig slet

ikke forstået og blev ret overbevist om, at det virkelig var mig, der opfattede det hele meget

værre, end det var; at det var mig, der var meget sart” (2, p. 103). Desuden udtaler Nina: “En

kvinde skal jo kunne føde børn, og det kunne jeg ikke. Ikke uden hjælp” (2, p. 183) og “Men

hele tiden følte jeg jo, at det var min skyld, at fødslen var gået, som den gik” (2, p. 185). Helle

og Nina synes at tolke, at begivenheder under fødslen afspejler en del af deres identitet, idet

de benytter negative termer til at beskrive sig selv. Dette kan ifølge White forværre problemet

eller hindre at det kan løses (12, s. 42-43). Helle og Ninas beretninger synes at været

eksempler på, at eksternalisering kunne have været en støtte i kvindernes bearbejdning.

Eksternalisering kan bruges til håndtering af problemer i folks liv og til udvikling af

menneskers styrker og ressourcer (12, p. 56). Ifølge White, har det en frigørende effekt, når

personen oplever, at problemet ikke er det eneste, fortællingen rummer (13, p. 36). Nina

nævner: “Fødselslægen forklarede, at det var epiduralblokaden, som havde ødelagt

presseveerne for mig. Det var altså ikke, fordi jeg havde gjort det hele forkert” (2, p. 183).

Udtalelsen vidner om, at fødselslægen formentlig ubevidst har brugt eksternalisering. Dette

ved at hjælpe Nina til at se, at pressefasens forløb ikke havde at gøre med hende selv og

hendes formåen. Herved ses, at Nina gennem lægens udsagn laver en anden og mere

foretrukken konklusion om sig selv. Denne eksternalisering kan virke frigørende og hjælpe

Nina til at se egne ressourcer tydeligere.

Den eksternaliserende samtale benytter sig af fire trin, hvor udforskning af problemet og

eksternaliseringen foregår (12, p. 56-57). I det følgende vil trinene for eksternalisering

redegøres og analyseres, ift. hvordan jordemoderen kan anvende disse i bearbejdningen af

kvindens traumatiske fødselsoplevelse.

5.3.2 Carina Bettina Lindholt

! ! 23!

5.3.2.1 Definition af problemet

Mennesker støttes i denne del af eksternaliseringen i at formulere en definition af problemet

og bekymringer (12, p. 58-59). Jordemoderen skal ved brug af eksternaliseringen opfordre

kvinden til at være konkret ved at definere de problemer, hun ser knyttet til fødselsoplevelsen,

således disse temaer italesættes. En definition kan, ifølge White, medvirke til at problemet

indkredses og gøres mere håndgribeligt (12, p. 54). Det at definere og navngive problemet

tolkes som en metode til at objektivere problemet. Derved kan kvinden se på de traumatiske

begivenheder, som et problem adskilt fra kvinden selv og udvikle sig fra at tænke, at hun er

problemet til at skabe en refleksiv distance til det.

En anonym kvinde fra Efterveerne beretter: “Om det var min fødsel eller det samlede forløb,

der gjorde det til en forfærdelig oplevelse for mig, er jeg usikker på” (2, p. 65). Herudfra

tolker vi, at kvinden har svært ved at indkredse problemet i forløbet. Jordemoderen kan for at

fremme eksternaliseringen få kvinden til at reflektere over, hvilke dele der især gjorde fødslen

til en forfærdelig oplevelse, og herefter få kvinden til at definere episoderne. Ifølge White

benyttes spørgsmål som: Hvad vil du kalde dit problem? (13, p. 20). Jordemoderen kunne

f.eks. spørge kvinden: Hvilke ord vil du bruge til at karakterisere den eller de dele af fødslen,

som var forfærdelig? Dette kan hjælpe til definition af problemet, hvilket er første trin i

eksternaliseringen.

5.3.2.1 Sara Gaarde Knudsen

5.3.2.2 Kortlægning af effekten af problemet

I denne del af eksternaliseringen udforskes, hvilken indflydelse problemet har på forskellige

livsområder f.eks. indflydelse på personens forhold til sig selv og identitet, relationer, håb og

værdier (12, p. 61). Jordemoderen udforsker under eksternaliseringen effekten af, at kvinden

har haft en traumatisk fødselsoplevelse. Jordemoderen kan anvende de ord, kvinden tidligere

har defineret problemet med, for fortsat at fremme eksternaliseringen. Effekten af problemet

kan, ifølge White, afdækkes af spørgsmål som: Hvordan påvirker problemet dig? (13, p. 20).

Jordemoderen kan f.eks. spørge kvinden: Hvilke konsekvenser har den traumatiske fødsels-

oplevelse haft for dig? White påpeger, at mennesket under udforskning af problemets

indflydelse vil modsætte sig problemet, hvis det virker undertrykkende (12, p. 48). Som et

eksempel beskriver Nina tiden efter fødslen således: “Jeg havde rigtig svært ved at læse ham

[barnet] og opfylde hans behov”…”I forhold til hans gråd og søvnbesvær kan jeg ikke lade

være med at tænke, at det var, fordi vi var så anspændte oven på fødselsforløbet, at han var

så sensitiv” (2, p 185-186). Her fordyber Nina sig i, hvilken effekt fødslen har haft på hendes

! ! 24!

evne til at være mor. Jordemoderen kan understøtte kvinden i eksternaliseringen ved at

spørge: Hvordan påvirker anspændtheden dig? Er der andre områder, hvor anspændtheden har

konsekvenser for dig? Eksternaliseringen kan give Nina større indblik i, hvilken effekt eller

magt fødselsoplevelsen har, hvilket kan medvirke til, at Nina ønsker at modsætte sig dennes

indflydelse.

5.3.2.2 Anja Madsen

5.3.2.3 Evaluere effekten af problemets aktiviteter

Tredje trin består i at evaluere problemets effekter på menneskets liv (12, p. 62). Der stilles

spørgsmål, som får mennesket til at reflektere over udviklingstræk i deres liv (12, p. 62). I

denne del af eksternaliseringen opmuntrer jordemoderen kvinden til at blive bevidst om

konsekvenserne af den traumatiske fødselsoplevelse. Dette kan afdækkes ved spørgsmål som:

Hvad synes du om den måde problemet har indflydelse på dit liv? (13, p. 20). Hvis

jordemoderen arbejder videre med Ninas kortlægning af effekten af problemet, kunne

jordemoderen spørge: “Hvad synes du om, at anspændtheden har haft denne effekt?”. Herved

tydeliggøres eksternaliseringen, idet det er anspændtheden, der problematiseres.

Helle beretter: “Jeg opgav hurtigt at fortælle mine omgivelser, at noget var helt galt. Jeg blev

hele tiden mødt af: “Ja, det gør jo ondt at føde …” og “Heldigvis glemmer man det hurtigt,

ellers ville folk ikke få mere end ét barn!”. Der var ingen forståelse for, at jeg havde det

virkelig skidt” (2, p. 103). Dette antyder, at Helle ikke selv får lov til at definere

konsekvenserne af den traumatiske fødselsoplevelse. Helle er ikke alene om denne opfattelse,

da flere kvinder i Efterveerne beskriver, at de af sundhedspersonale eller nære omgivelser

ikke selv får mulighed for at evaluere deres oplevelse af forløbet (2, p. 117, 137). Ifølge

White kan det være en ny oplevelse, at mennesket får lov til at evaluere problemet, idet

evalueringerne oftest foretages af andre (12, p. 62). Eksternalisering kan derfor tolkes som en

måde at imødekomme dette behov på. Det kan give kvinden en ny oplevelse at få lov til at

bruge egne ord til at beskrive konsekvenserne af fødslen.

5.3.2.3 Sara Gaarde Knudsen

5.3.2.4 Begrunde evalueringen

Her udforskes begrundelsen for evalueringen gennem spørgsmål som: Hvorfor er det i

orden/ikke i orden for dig? (12, p. 65). Hvilke værdier, ønsker og håb rammer problemet ind i,

som er dyrebare for dig? (13, p. 21). Jordemoderen kan opmuntre kvinden til at udforske dette

ved f.eks. at spørge: Hvilke værdier hos dig selv synes du fødselsoplevelsen går imod?

! ! 25!

Jordemoderen kan her få kvinden til at reflektere over, hvilke værdier kvinden finder af

betydning. Dette fordi denne type spørgsmål, ifølge White, giver mennesker mulighed for at

indse og videreudvikle intentioner, hensigter og værdier (12, p. 66). White pointerer, at der

kun eksisterer problemer i et narrativ, hvis der er et ønske om en anden tilstand (13, p. 21). Ud

fra ovenstående udledes det, at fødslen kan opfattes som problematisk, hvis elementer i

fødslen modstrider nogle grundlæggende værdier, som kvinden har. Gennem spørgsmål af

denne type får kvinden mulighed for at sætte ord på sine bagvedliggende holdninger og

værdier, dvs. hvorfor visse dele under fødslen ikke er i orden for hende. Ved at udforske dette

kan aspekter af kvindens identitet og intentioner bringes frem, som kvinden ikke hidtil har

tillagt betydning.

Jeanett udtaler: ”…men fødslen af min søn har kastet mig ud i en hvirvelstorm af følelser, tvivl

og identitetstab.... Jeg gik fra at være en handlekraftig, ung kvinde med sine meningers mod

til at være en vaklende, tvivlende sjæl, som ikke ved, hvad hun mener eller står for.” (2, p.

138). Herudfra tolkes, at Jeanett pga. fødslen ikke længere har en klar indsigt i, hvad hun står

for. Det kan tænkes, at Jeanett i bearbejdningen af fødselsforløbet ville have gavn af, at

jordemoderen stiller spørgsmål som fremhæver, Jeanetts værdier, intentioner og holdninger.

5.3.2.4 Carina Bettina Lindholt

5.3.3 Redegørelse og analyse af genforfattende samtaler og unikke hændelser

I den kommende del af analysen beskæftiger vi os med den genforfattende samtale og unikke

hændelser. Vi undersøger, på hvilken måde disse kan anvendes i bearbejdningen af en

traumatisk fødselsoplevelse.

Den genforfattende samtale indebærer, ifølge White, en genforhandling af fortællinger og

dermed også genforhandling af menneskers identitet (12, p. 95). Genforfattende samtaler

inviterer mennesker til at udvikle alternative fortællinger ud fra unikke hændelser, som er

oversete, men potentielt betydningsfulde begivenheder (12, p. 77). Hvis jordemoderen

benytter sig af den genforfattende samtale, skal hun sammen med kvinden forsøge at

identificere potentielt unikke hændelser, som kvinden har negligeret, men som kan være

betydningsfulde begivenheder i fødslen. En unik hændelse giver mulighed for udvikling af

alternative fortællinger om fødslen, som ikke nødvendigvis understøtter den problemfyldte

fortælling. Alternative fortællinger kan fremhæve andre aspekter af fødslen, som fortjener

opmærksomhed. Dette fordi unikke hændelser ifølge White bidrager til udforskningen af

fortællinger, som indeholder mere foretrukne aspekter af menneskers identitet (12, p. 70).

! ! 26!

White påpeger, at enhver handling er et initiativ og dermed en potentiel unik hændelse, som

er et udtryk for færdigheder, værdier og intentioner, der kan etablere en ny fortælling om

personens identitet (12, p. 16). Når en unik hændelse i fødselsfortællingen udforskes, kan det

bidrage til en genforhandling af fødslens fortælling og dermed af kvindens identitet. En unik

hændelse kan f.eks. tolkes som begivenheder under fødslen, hvor kvinden tog et initiativ eller

havde en oplevelse, der vidnede om værdier eller om ressourcer, kvinden har. De alternative

fortællinger bliver tydeligere forankret i personens fortælling ved at blive foldet ud gennem

samtale (12, p. 77). Ved at jordemoderen forholder sig udforskende til negligerede

begivenheder, opnår denne begivenhed en større plads i fødslens samlede fortælling. White

pointerer, at når en unik hændelse identificeres, skal mennesker opfordres til at afdække, hvad

hændelsen afspejler om deres værdier og intentioner (12, p. 244). Gennem fordybelse i

kvindens oplevelse kan der skabes en fortælling om kvindens værdier eller intentioner, som

kan fremhæve andre, foretrukne aspekter af kvindens identitet.

Nina beretter i Efterveerne, at forholdet til jordemoderen var præget af utryghed men fortæller

om narkoselægen: “Han var en rigtig varm person, hvilket virkelig virkede opløftende på mig.

Hans humør og væremåde fik mig til at slappe af og føle mig godt tilpas” (2, p. 178). Her ses,

at narkoselægen med sin væremåde gjorde en betydelig forskel for Nina. Udtalelsen kunne

være en potentiel unik hændelse, som jordemoderen kunne udforske betydningen af sammen

med kvinden. Jordemoderen kunne under efterfødselssamtalen spørge kvinden: Hvad

fortæller det dig, at narkoselægen kunne ændre på din oplevelse? Hvad fortæller det om dig

som person, at narkoselægens væremåde gjorde en forskel for dig? Når jordemoderen

udforsker de unikke hændelser kan det medvirke til, at alternative fortællinger om fødslen

forankres tydeligere i fødslens samlede fortælling. Denne type spørgsmål bidrager til at

udforske betydningen af en oplevelse under fødslen, hvor den dominerende fortælling ikke

herskede.

Den genforfattende samtale og de alternative fortællinger synes at kunne bringe flere nuancer

frem om begivenhederne under fødslen, således fødselsfortællingen bliver mere mangfoldig.

Dette kan støtte kvindens bearbejdning af en traumatisk fødselsoplevelse, da det kan

medvirke til, at kvinden får et nuanceret billede af fødslen, sig selv og forløbet generelt.

I det følgende vil vi kort inddrage dele af analyseresultaterne fra studiet og sammenholde

dette med den narrative tilgang.

Studiets intervention tager først udgangspunkt i kvindens opfattelse af forløbet. Dog udgør

andre måder at opfatte fødslen på en betragtelig del af samtalens strategi. Kvindernes

! ! 27!

beretninger i Efterveerne vidner dog om, at jordemoderen skal udvise forsigtighed med at lade

sin opfattelse af fødslen være dominerende. Med den narrative tilgang bruger jordemoderen

spørgsmål, der bygger videre på kvindens måde at opfatte og tolke fødslen på. Derfor synes

den narrative tilgang at kunne imødekomme noget af det, som kvinderne i Efterveerne udviser

behov for. Dette fører til en overvejelse om, hvorvidt kvinderne ved brug af den narrative

tilgang under efterfødselssamtalen ville få bearbejdet forløbet på en måde, hvor de på det

psykiske plan ser forbedringer tidligere end tre mdr. postpartum. Dette uddybes i

diskussionen.

5.3.3 Anja Madsen

6.0 Diskussion

Efter at have gennemgået de udvalgte kilder, sammenholdes og diskuteres analysens

hovedpunkter mhp. at lave en vurdering af, på hvilken måde den narrative tilgang kan

anvendes af jordemoderen i efterfødselssamtalen til bearbejdning af en traumatisk fødsels-

oplevelse. Dette med samtidig bevidsthed om, at jordemoderen og kvinden kan have

forskellige opfattelser af fødslen.

6.1 Tilbuddet om og behovet for efterfødselssamtalen

En traumatisk fødsel kan få betydelige konsekvenser for kvindens psykiske tilstand og

begyndelsen på moderskabet. Resultaterne fra Gamble et al. påpeger, at efterfødselssamtalen

har potentiale til at forebygge kvindens udvikling af posttraumatiske belastningsreaktioner.

Derfor synes samtalen væsentlig at prioritere i svangreomsorgen. Flere kvinder i Efterveerne

vidner dog om, at de trods behovet ikke har fået tilbudt en efterfødselssamtale, hvilket står i

kontrast til, at alle barslende kvinder ifølge AFSO skal tilbydes en efterfødselssamtale. Vi har

i den kliniske praksis erfaret, at den enkelte jordemoder selv vurderer, hvilke kvinder der skal

tilbydes en efterfødselssamtale. Jordemoderen kan til dels gøre brug af sin objektive

opfattelse af forløbet, idet der ifølge DSOG bør være skærpet opmærksomhed på behovet for

efterfødselssamtalen hos kvinder, som har haft en obstetrisk kompliceret fødsel. Vores

analyse påpeger dog, at jordemoderen skal være forsigtig med at vurdere kvindens behov for

en samtale udelukkende ud fra sin objektive opfattelse. Dette fordi de subjektive faktorer

viser, at opfattelsen af risici under fødslen og derved behovet for bearbejdning af forløbet kan

være forskellig. Derfor bør jordemoderen i overensstemmelse med AFSO´s anbefalinger

! ! 28!

tilbyde alle kvinder efterfødselssamtaler for bevidst at forholde sig åben og udforskende til

kvindens oplevelse af forløbet og behovet for bearbejdning af dette.

6.2 Bearbejdning af fødselsoplevelsen med den narrative tilgang

I Gamble et als studie tager interventionen udgangspunkt i kvindens opfattelse, hvorefter den

resterende del af strategien synes domineret af, at jordemoderen er ekspert på området og

giver kvinden informationer og andre måder at betragte fødslen på. Flere kvinders beretninger

i Efterveerne vidner dog om, at jordemoderens opfattelse ikke bør være dominerende i

efterfødselssamtalen, da det kan medføre, at kvindens oplevelse negligeres. I Efterveerne

nævner Jeanett følelsen af umyndiggørelse, da jordemoderen giver udtryk for at vide mest om

Jeanetts oplevelse. I Efterveerne oplever flere kvinder ikke selv at få lov til at evaluere

effekten af fødselsoplevelsen, fordi sundhedsprofessionelle eller de nære omgivelser tager sig

retten hertil. Med den narrative tilgang får kvinden selv mulighed for gennem sproget at

forme fortællingen og dermed skabe en mere mangfoldig og nuanceret fødselsfortælling,

hvilket kan medføre andre og nye identitetskonklusioner. Den narrative tilgang synes derfor at

arbejde med det psykiske aspekt af at have gennemgået en traumatisk fødsel. Modsat

interventionen bruger jordemoderen med den narrative tilgang spørgsmål, der bygger videre

på kvindens måde at opfatte og tolke fødslen på. Derfor synes den narrative tilgang at kunne

imødekomme noget af det, som kvinderne i Efterveerne udviser behov for. Af den grund

overvejer vi at brugen af en narrativ tilgang under efterfødselssamtalen formentlig kan være

med til at gavne kvindens psykiske tilstand hurtigere end tre måneder postpartum, som var

tilfældet i Gamble et al. Vi er dog bevidste om, at kvindens livssituation ændres markant efter

en fødsel, hvorfor der foregår en tilpasning til den nye livssituation, som også kan medføre

psykiske udfordringer. Til trods for det mener vi dog, at anvendelsen af en narrativ tilgang er

et godt bud på, hvordan posttraumatiske belastningsreaktioner efter en traumatisk fødsel

forebygges hurtigere end tre mdr. postpartum.

6.3 Implementering af den narrative tilgang i efterfødselssamtalen

Vi finder det relevant at diskutere, hvordan jordemoderen kan anvende den narrative tilgang

under efterfødselssamtalen, herunder i forhold til den tid, der er afsat til efterfødselssamtalen,

og relationen mellem jordemoderen og kvinden. En anonym kvinde beskriver efterfødsels-

samtalen i Efterveerne: “Det var som at lukke Pandoras æske op: Jeg havde åbnet mig i løbet

af de 45 minutter, det varede, men der var ikke noget, der kunne lindre og afslutte forløbet for

mig igen” (2, p. 74). Udtalelsen understreger, at jordemoderen ikke blot skal lytte til

! ! 29!

oplevelsen. Det synes væsentligt at sikre sig, at der er tid og kompetencer til ikke blot at åbne

pandoras æske men også til at bearbejde forløbet. Ellers risikeres det, at kvinden efter

samtalen har det værre end før. Når jordemoderen benytter den narrative tilgang i

bearbejdningen af et fødselsforløb, vil det ifølge analysen indebære, at jordemoderen primært

anvender spørgsmål. Vi overvejer, hvordan det vil påvirke kvinden, at jordemoderen

udelukkende bidrager til samtalen med spørgsmål. Vi ser i vores analyse af den subjektive

faktor omhandlende nytte og retfærdighed, at kvinden kan få en mere sammenhængende

fortælling ved, at jordemoderen bidrager med sin forståelse, faglige viden og forklaring af

begivenhederne under fødslen. Derfor ser vi en forskel i relationen mellem jordemoder og

kvinde, som ikke gør sig gældende i den almindelige klient-terapeut relation, hvorfor

jordemoderen må anvende den narrative tilgang anderledes end en psykoterapeut. I

forlængelse heraf vurderer vi, at der er belæg for, at bevidstheden om forskellige opfattelser af

et fødselsforløb og den narrative tilgang kan supplere hinanden under efterfødselssamtalen.

I forhold til implementering af den narrative tilgang, finder vi, at måden hvorpå sproget

bruges kan kræve øvelse, herunder ift. at anvende dobbeltlytning og anvende de forskellige

trin i eksternalisering, hvorfor det kan være svært at implementere. Ydermere kan den

narrative tilgang være tidskrævende, og det kan derfor være vanskeligt at nå at anvende denne

på den tid der er afsat til efterfødselssamtalen. Hvis jordemoderen anvender denne tilgang

indenfor de givne rammer, synes det væsentligt, at hun i den enkelte situation må udvælge,

hvilke elementer fra den narrative tilgang, der kan støtte kvindens bearbejdning.

6.4 Bevidstheden om forskellige opfattelser af fødselsforløbet

Det synes relevant at diskutere styrker og begrænsninger ved den subjektive og objektive

risikoopfattelse for at komme nærmere, hvordan forskellighed i jordemoderens og kvindens

opfattelser kan bidrage positivt eller være problematisk i efterfødselssamtalen. Kvinderne i

interventionsgruppen i Gamble et als studie, oplevede tilfredshed med interventionen, hvor

jordemoderen bidrog med andre opfattelser. Dette pointerer, at den objektive opfattelse af

fødselsforløbet har sin berettigelse, så længe kvindens subjektive opfattelse bruges som

udgangspunkt. Er jordemoderen bevidst om, at kvindens opfattelse af fødslen afhænger af de

subjektive faktorer, kan efterfødselssamtalen afholdes med en åbenhed for, hvordan kvinden

har opfattet forløbet. Ellers risikerer jordemoderen at trumfe og negligere kvindens

fødselsoplevelse. For at undgå dette kan jordemoderen tilbyde sin viden og opfattelse af

hændelser i fødslen, når kvinden ønsker det. På den måde får kvinden kendskab til

! ! 30!

jordemoderens viden, hvilket kan bidrage til forståelse og bearbejdning af fødselsforløbet. Vi

så i flere citater fra Efterveerne, at det kan have konsekvenser for kvinden, hvis jordemoderen

ikke er bevidst om eller ønsker at forstå, at kvinden kan have en anden opfattelse af

fødselsforløbet. Dette kan medføre, at jordemoderen mister indblik i de tanker, følelser og

bekymringer om fødslen, som kvinden kan have behov for at få bearbejdet. I analysen af de

subjektive faktorer fandt vi, at begrænset kendskab og fortrolighed havde betydning for, at

Janne opfattede den instrumentelle forløsning som voldsom og mere risikabel. Hvis

jordemoderen anvender bevidsthed om betydningen af kendskab og fortrolighed samt

bevidstheden om de andre subjektive faktorer i efterfødselssamtalen synes opfattelserne at

kunne bidrage positivt til efterfødselssamtalen.

6.5 Efterfødselssamtalens betydning for fødselsfortællingen

Analysen af den narrative tilgang viser, at efterfødselssamtalen har potentiale til at forme

fødselsfortællingen. Det bekræftes i Den gode fødsel, at fødselsfortællingen ikke slutter, idet

barnet fødes, hvorfor efterfødselssamtalen kan blive en del af den samlede fortælling om

fødslen. At arbejde med fortællingen synes at være relevant, idet flere kvinders udtalelser i

Efterveerne, indikerer at den problemfyldte fortælling om fødslen påvirker deres syn på sig

selv, herunder fokus på egen manglende præstation. Dette kan måden sproget bruges til at tale

om problemet, altså eksternalisering, modvirke. Vi så, at en eksternalisering af problemet

virkede positivt på Nina i Efterveerne. Efter fødslen flyttede narkoselægen problemet væk fra

Ninas præstation, da hun oplevede skyld over at have svært ved at presse. Dog fremgår det

ikke i alle beretninger i Efterveerne, at kvinderne vender problemet indad, hvorfor

eksternalisering ikke vurderes anvendelig i bearbejdningen af alle traumatiske fødselsforløb.

Den genforfattende samtale om unikke hændelser, og hvad disse fortæller om kvinden, kan

bidrage til, at kvinden får en anden opfattelse af sig selv og ser egne ressourcer, herunder

værdier og evner tydeligere. At unikke hændelser får opmærksomhed synes at gøre

fødselsfortællingen mere mangfoldig og nuanceret. Det kan diskuteres, hvornår det synes

hensigtsmæssigt at fordybe sig i de unikke hændelser, idet der ses risiko for, at kvindens

oplevelse negligeres, hvis den problemmættede fortælling ikke får den nødvendige plads og

anerkendelse. Derfor kan timingen af, hvornår en unik hændelse udforskes være afgørende

for, hvorvidt det har en positiv effekt på kvindens bearbejdning af fødslen. I og med

jordemoderen ved brug af unikke hændelser skaber fokus på kvindens ressourcer, synes

jordemoderen med brugen af en narrativ tilgang at arbejde sundhedsfremmende og bidrage til,

at kvinden kommer styrket ind i moderskabet.

! ! 31!

7.0 Konklusion

Ud fra projektets analyseresultater og diskussionen konkluderes i det følgende på projektets

problemformulering. Afsnittet afsluttes med en kritik af vores metode, hvormed projektets

problemformulering er søgt besvaret, samt kritisk refleksion over vores forforståelses

indvirkning på resultaterne.

Ud fra projektets analyse og diskussion kan vi konkludere, at jordemoderen kan anvende den

narrative tilgang som støtte i bearbejdningen af en traumatisk fødselsoplevelse. Derudover

kan vi konkludere at jordemoderens bevidsthed om de forskellige opfattelser af fødsels-

forløbet, er et vigtigt aspekt i at få den traumatiske fødsel bearbejdet.

Projektet viser, at jordemoderen med den narrative tilgang arbejder bevidst med sprogets

skabende effekt. Når jordemoderen benytter den narrative tilgang under efterfødselssamtalen

kan kvinden forme fødselsfortællingen, hvilket kan have betydning for kvindens identitet og

syn på sig selv. Flere beretninger i Efterveerne underbygger, at kvindernes bearbejdning af

fødslen kunne ske ved brugen af eksternalisering og den genforfattende samtale.

Jordemoderen kan gennem trinene i eksternaliseringen hjælpe kvinden til at omtale problemet

forbundet med fødselsoplevelsen som adskilt fra kvinden selv. Ved brugen af den

genforfattende samtale lyttes både til den problemmættede fortælling og til unikke hændelser,

hvorfra de alternative fortællinger udfoldes. Den eksternaliserende og genforfattende samtale

har begge til hensigt, at kvinden får mulighed for at se mere foretrukne konklusioner om sin

identitet og ressourcer. Den narrative tilgang bidrager således med flere nuancer og en

mangfoldighed i fødselsfortællingen som kan være en støtte i bearbejdningen af en traumatisk

fødselsoplevelse.

Derudover kan vi konkludere, at det vil støtte kvindens bearbejdning af fødslen, hvis

jordemoderen ud over anvendelse af den narrative tilgang arbejder bevidst med, at

jordemoderen og kvinden kan have forskellige opfattelser af fødslen. I Gamble et als studie

inddrages kvindens opfattelse af forløbet såvel som andre mulige måder at opfatte forløbet på

der kan relateres til den objektive og subjektive risikoopfattelse. Resultaterne af

interventionen viser, at efterfødselssamtalen og brugen af forskellige måder at opfatte fødslen

på kan medvirke til forebyggelse af psykiske reaktioner hos kvinder, som har haft en

traumatisk fødselsoplevelse. Jordemoderen kan anvende de fire subjektive faktorer til

forståelse og udforskning af, hvorfor en fødsel kan opfattes forskelligt. Hvis jordemoderen

anvender denne bevidsthed synes det at kunne støtte kvinden i bearbejdningen. Flere

! ! 32!

beretninger i Efterveerne viser, at jordemoderen bør forholde sig udforskende til kvindens

opfattelse og undgå at bedømme behovet for en efterfødselssamtale ud fra den objektive

risikoopfattelse. Dette fordi jordemoderen ellers risikerer at miste indblik i de tanker,

bekymringer og tolkninger, som er centrale for at få bearbejdet forløbet. Dog kan vi

konkludere, at jordemoderen bør tilbyde sin egen opfattelse af forløbet og gøre det på et

passende tidspunkt, for at efterfødselssamtalen tager udgangspunkt i kvindens fødsels-

oplevelse. Hvis jordemoderen under efterfødselssamtalen arbejder bevidst med forskellige

opfattelser synes det at kunne bidrage positivt til kvindens bearbejdning.

Vi kan således konkludere, at den narrative tilgang og bevidstheden om de forskellige

opfattelser bør supplere hinanden under efterfødselssamtalen, og at jordemoderen derved kan

støtte kvinden i bearbejdningen af den traumatiske fødsel.

7.1 Kritik af egen metode

En begrænsning ved et litteraturstudie er, at kilderne ikke er udarbejdet mhp. besvarelse af

vores problemformulering. Herunder er beretningerne i Efterveerne ikke udformet til at kunne

belyse, hvordan den narrative tilgang kan anvendes i forbindelse med en traumatisk fødsels-

oplevelse.

Vi kunne selv have indsamlet empiri ved f.eks. at afholde efterfødselssamtaler med kvinder

med en traumatisk fødselsoplevelse og i forbindelse med dette anvende den narrative tilgang.

Vi kunne således udforske kvindernes oplevelse af jordemoderens anvendelse af den narrative

tilgang i efterfødselssamtalen. Desuden havde vi derved kunnet tage udgangspunkt i kvindens

respons og udforske, hvad spørgsmål fra den narrative tilgang ville bringe frem i samtalen.

Dette havde givet os bedre forudsætninger for at vurdere, på hvilken måde den narrative

tilgang kunne støtte kvinden i bearbejdningen af den traumatiske fødselsoplevelse.

Vi er bevidste om, at vores udvalgte teorier overvejende understøtter hinanden. Derfor kunne

det være interessant, hvilke resultater projektet havde, hvis vi havde anvendt egen indsamlet

empiri eller anvendt teorier, som ikke understøttede hinanden. Den narrative tilgang kritiseres

for at være virkelighedsfjern og gennem de unikke hændelser kun fokusere på det positive,

hvilket kan resultere i, at klientens oplevelse og problem ikke anerkendes. I og med at den

narrative tilgang kræver øvelse at anvende, er vi bevidste om, at denne tilgang kan være

udfordrende at få implementeret i den kliniske jordemoderpraksis.

! ! 33!

7.2 Egen forforståelse efter udarbejdelse af projektet

Igennem udarbejdelsen af projektet har vi været bevidste om vores egen forforståelse og

reflekteret over, hvordan vores forforståelser kan have påvirket udarbejdelsen af projektet.

Forud for projektet havde vi en forforståelse om, at den narrative tilgang kan være gavnlig i

bearbejdningen af en traumatisk fødselsoplevelse. Denne forforståelse er efter udarbejdelsen

af projektet blevet mere nuanceret. Dette fordi vi har fået indblik i, at den narrative tilgang

kan være en støtte i bearbejdningen men også har begrænsninger og derfor ikke bør stå alene,

da der under efterfødselssamtalen kan være behov for, at jordemoderen inddrager sin

opfattelse og faglige viden om fødselsforløbet. Dette bevirker, at relationen mellem

jordemoderen og kvinden er en anden end den typiske klient-terapeut relation.

Derudover har vi opnået større forståelse for, at anvendelsen af en narrativ tilgang til

bearbejdelsen af et traumatisk fødselsforløb tager tid, og at der kan være en tidsmæssig

begrænsning i den kliniske praksis, som jordemoderen må være bevidst om. Desuden har

vores forforståelse ændret sig til, at eksternalisering eller opsporing af unikke hændelser

bidrager på forskellig vis til at støtte kvindens bearbejdning, og at jordemoderen derfor under

efterfødselssamtalen må udvælge, hvad der vil være gavnlig for den enkelte kvinde. I og med

vi har været bevidste om vores egen forforståelse under udarbejdelsen af projektet, har dette

medvirket til, at vi har formået at forholde os udforskende til, på hvilken måde den narrative

tilgang kan bidrage til at støtte kvinden under efterfødselssamtalen. Samtidigt har vi forholdt

os kritiske til begrænsninger ved den narrative tilgang, hvilket ses som en kvalitet.

8.0 Perspektivering

Ud fra projektets resultater mener vi, at der i jordemødres praksis bør fokuseres på

vigtigheden i at få tilbudt kvinderne efterfødselssamtaler samt at få bearbejdet fødslen i det

omfang, som kvinden har behov for. Kvinder, der har oplevet fødslen som traumatisk, er i

risiko for at udvikle bl.a. posttraumatiske belastningsreaktioner, fødselsangst og få en

uhensigtsmæssig start på moderskabet. Derfor vurderes det, at et øget fokus på efterfødsels-

samtalen på sigt kan have en økonomisk gevinst for samfundet, da dette ifølge Gamble et al.

kan forebygge psykiske følge reaktioner af en traumatisk fødsel. Projektets resultater viser, at

den narrative tilgang kan anvendes som støtte i kvindens bearbejdning af en traumatisk

fødselsoplevelse. Der kunne dog med fordel laves dybdegående forskning om, hvorvidt en

narrativ tilgang til bearbejdningen af et traumatisk fødselsforløb kan have af effekt på

! ! 34!

kvindens psykiske tilstand. Dette for at få et mere evidensbaseret grundlag for, hvorvidt den

narrative tilgang bør implementeres i den kliniske praksis.

På jordemoderuddannelsen får vi på nuværende tidspunkt ikke teoretisk undervisning i,

vigtigheden af og afholdelsen af efterfødselssamtalen. Vi vil derfor ud fra projektets resultater

foreslå, at der bruges ressourcer på at tilegne jordemoderstuderende og jordemødre

kompetencer hertil. Dette gennem temadage og konkret undervisning på jordemoder-

uddannelsen.

Vi vurderer, at implementeringen af den narrative tilgang kan benyttes af jordemødre i flere

sammenhænge. Herunder i jordemoderkonsultationen for kvinder med spiseforstyrrelser,

fødselsangste og overvægtige gravide.

! ! 35!

9.0 References

1. Sundhedsstyrelsen, 2013. Anbefalinger for svangreomsorgen, 2. udgave. Kbh.:

Komiteen for Sundhedsoplysning

2. Jørgensen, L., 2015. Efterveerne - den traumatiske fødsel, Aarhus.: Turbine

3. DSOG, 2013. Tidligere traumatisk obstetrisk fødselsoplevelse. Sandbjerg [Online].

DSOG. Tilgængelig fra:

http://clin.au.dk/fileadmin/www.ki.au.dk/forskning/forskningsenheder/gyn__kologiskobs

tetrisk_afd__y/logistics/sandbjerg_m__der/sandbjerg_2012_Obstetrisk_Sandbjergmoede

_2012/Sandbjerg_2013/Tidligere_traumatisk_obstetrisk_foedselsoplevelse.pdf

[d. 24.04.15]

4. Bertelsen, A.M.H. & Gohr, C., 2006. Den gode fødsel, Kbh.: Museum Tusculanums

Forlag

5. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2011. Bekendtgørelse af lov om autorisation af

sundhedspersoner og om sundhedfaglig virksomhed. LBK nr.877 af 04/08/2011

6. Birkler, J., 2009. Videnskabsteori - en grundbog. Kbh.: Munksgaard Danmark

7. Launsø, L., Rieper, O. & Olesen, L., 2011. Forskning om og med mennesker. 6. udgave.

Kbh.: Nyt nordisk forlag Arnold Busck

8. Brinkmann, S., 2013. Kvalitativ udforskning af hverdagslivet. Kbh.: Hans Reitzels Forlag

9. Kvale, S., 2002. Interview: En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Kbh.:

Hans Reitzels Forlag

10. Breck, T., 2001. Dialog om det usikre. Kbh.: Akademisk Forlag

11. Gamble, J., Creedy, D., Moyle, W., Webster, J., McAllister, M., Dickson, P. (2005).

Effectiveness of a Counselling Intervention after a Traumatic Childbirth: A Randomised

Controlled Trial. Birth 32(1):11-19.

12. White, M., 2008. Kort over narrative landskaber. Kbh.: Hans Reitzels Forlag

13. White, M., 2006. Narrativ teori. Kbh.: Hans Reitzels Forlag

Anvendt referencesystem Vancouver

! ! 1!

BILAG 1

Kære Lene

Vi er en gruppe jordemoderstuderende, som er igang med vores afsluttende bachelorprojekt. Vi

skriver et projekt om fødselsangst, der er opstået på baggrund af en tidligere traumatisk

fødselsoplevelse. Vi har med stor interesse læst "Efterveerne", som vi formentlig vil bruge som

en vigtig kilde i vores bachelor. Vi tænker især på at bruge de 13 fortællinger, der er i din bog. I

den forbindelse ville det være en stor hjælp, hvis du kunne uddybe den måde, du har interviewet

kvinderne på. Det fremgår af din bog, at kvinderne selv har kontaktet dig på baggrund af en

annonce, og at enten du har interviewet dem eller de selv har skrevet deres historie til dig. Jeg har

derudover nogle spørgsmål:

Brugte du de samme spørgsmål til alle kvinderne?

Hvordan foregik de mundtlige interviews?

Var der nogle kvinder, som henvendte sig til dig, som ikke er kommet med i bogens udgivelse? I

så fald, hvorfor blev de valgt fra?

Hvordan eller hvor stor var interaktionen mellem dig og de interviewede?

Håber du har mulighed for at svare på vores spørgsmål. Vi er enige i, at der skal kastes mere lys

over problemstillingen! Vi ønsker med vores opgave at undersøge, hvordan jordemødre bedre

kan støtte disse kvinder, hvis de går hen og trodser deres frygt og bliver gravide igen.

Hvis du har spørgsmål til vores projekt, er du selvfølgelig velkommen til at spørge, enten her i

beskeden eller til min mailadresse carinabettina@hotmail.com

De bedste hilsner fra Carina Lindholt

! ! 2!

Kære Carina

Det er godt at høre, at I har god brug af "Efterveerne" Bogen berører jo flere vigtige

problematikker, så jeg er glad for, at I arbejder med dem.

Jeg vil gerne se jeres opgave, når den er klar, hvis det er muligt? Måske vil jeg kunne linke til den

herinde også?

Før hvert interview fremsendte jeg spørgsmål til den enkelte kvinde. De har alle fået samme

spørgsmål:

Fortæl lidt om dig selv.

Fortæl lidt om din graviditet.

Fortæl så detaljeret, som du kan, om selve fødselsforløbet.

- Hvad kan du huske, du lagde mærke til, hvilke følelser og tanker gik gennem kroppen og

hovedet?

Hvordan oplevede du barselstiden?

Har du en oplevelse af, at dit barn har været påvirket af forløbet (evt. har svært ved at sove, har

svært ved at kapere lyde, gæster, for meget aktivitet)?

Hvordan påvirkede fødselsforløbet din hverdag?

Hvordan påvirkede fødselsforløbet dit parforhold, forholdet til dit barn/dine børn, dit familieliv,

dine venskaber, dit sociale liv?

Påvirkede det din arbejdsevne?

Hvad ville du ønske, at fødsels-/sundhedspersonalet havde gjort anderledes under fødslen?

Og hvad ville du ønske, de havde gjort efter forløbet?

Fortæl også meget gerne, hvornår/om du er kommet ovenpå igen, og hvordan og hvad du gjorde

for at komme ovenpå.

De mundtlige interviews har selvfølgelig kunnet uddybes med det samme i samtalen, og i de

skriftlige interviews har kvinden og jeg skrevet meget frem og tilbage for uddybelse.

! ! 3!

De mundtlige interviews blev optaget på diktafon. De foregik i kvindens eget hjem eller hos mig,

alt efter hvad hun foretrak.

Det har været helt op til den enkelte kvinde, hvor meget hun ville fortælle, både om sig selv og

om sit forløb.

Når interviewet var, som kvinden ønskede det, mailede jeg det til hende for endelig godkendelse.

Nogle kvinder har jeg talt med flere gange enten personligt eller telefonisk, og alle har jeg mailet

med mange gange.

Personligt synes jeg ikke, at der er forskel på indholdet/hvor meget kvinden har fortalt ud fra om

det var samtale eller pr. mail. Nogle kvinder har foretrukket mailformen, dels for at udtrykke sig

på skrift, dels for at holde en vis "distance".

For alle kvinder har det været svært at fortælle, men de synes også alle, at det har været vigtigt at

gøre, både ift. egen bearbejdelse, men især også for at få budskabet ud til andre kvinder.

Ja, jeg fik mange henvendelser, og så udvalgte jeg dem, der er i bogen. De er udvalgt ift.

forskellige forløb rent obstetrisk, kvinder fra forskellige regioner, forskellige uddannelsesniveau/-

jobsituation. Ja, så de repræsenterer så bredt et udsnit af gravide og fødende kvinder som muligt

på den plads, der var til rådighed i bogen.

Nogle af de kvinder, der blev valgt fra, var fra lande uden for Danmark. Andre var alligevel ikke

klar til at fortælle om deres forløb, og enkelte valgte jeg selv fra, da jeg havde fået "fyldt op".

Har I set linksene herinde til artiklerne i Kristeligt Dagblad? Der er MANGE andre kvinder, som

åbner op og fortæller.

Jeg håber, det var svar nok - ellers skriv endelig igen

God påske!

Mange hilsener

Lene

Hov, jeg mener, at nogle af de kvinder, der blev valgt fra, havde født i andre lande end Danmark

Ikke at kvinderne var fra andre lande og havde født i Danmark. Håber, det giver mening.

!!

!!

!! ! !

!!

!!

!1!

Bila

g 2

D

Oku

men

tere

t Sys

tem

atis

k In

form

atio

nsSø

gnin

g

Tite

l: Tæ

nk si

g, a

t en

føds

el k

an k

nækk

e el

ler r

ejse

et m

enne

ske

– et

bac

helo

rpro

jekt

om

hand

lend

e ef

terf

ødse

lssa

mta

len

efte

r en

trau

mat

isk

føds

elso

plev

else

. Pr

oble

mst

illin

g:

Der

fore

tage

s en

vurd

erin

g af

, på

hvilk

en m

åde

den

narr

ativ

e til

gang

kan

anv

ende

s af j

orde

mod

eren

und

er e

fterf

ødse

lssa

mta

len,

og

om d

enne

tilg

ang

kan

være

en

støt

te i

bear

bejd

ning

en a

f kvi

nden

s tra

umat

iske

føds

elso

plev

else

. Vur

derin

gen

fore

tage

s med

en

bevi

dsth

ed o

m, a

t jor

dem

oder

en o

g kv

inde

n ka

n ha

ve h

ver s

in o

pfat

tels

e af

forlø

bet.

Stik

ord

på d

ansk

: Fø

dsel

, jor

dem

oder

, nar

rativ

, tra

ume,

kom

plic

eret

føds

el, f

ødse

lsop

leve

lse,

fø

dsel

stra

ume,

efte

rfød

sels

sam

tale

Stik

ord

på e

ngel

sk:

Chi

ldbi

rth, w

idw

ife, n

arra

tive,

trau

ma,

com

plic

ated

birt

h, b

irth

expe

rienc

e, b

irth

traum

a, p

ostn

atal

cou

nsel

ling

1.#Beskriv#

dit#e

mne#

!!

!!

!! ! !

!!

!!

!2!

Dat

abas

e el

ler

info

rmat

ions

kild

e B

egru

ndel

se fo

r va

lg a

f dat

abas

e el

ler

info

rmat

ions

kild

e D

ato

/ per

iode

for

søgn

ing

CIN

AH

L Pl

us w

ith F

ull

Text

Vi h

ar v

algt

at b

enyt

te C

INA

HL

Plus

with

Ful

l Tex

t da

vi ø

nske

r at s

øge

efte

r for

skni

ngsb

aser

ede

sund

heds

fagl

ige

artik

ler.

Dat

abas

en h

ar fo

kus p

å de

t læ

gefa

glig

e, h

erun

der j

orde

mod

erfa

get.

Vi

forv

ente

r at k

unne

find

e vi

den

omkr

ing

vore

s em

ne i

form

af e

n fo

rskn

ings

base

ret a

rtike

l. På

da

taba

sen

er m

ater

iale

t pee

r-re

view

ed, h

vilk

et e

r en

kval

itets

sikr

ing.

04/0

5 - 2

015

Psyc

INFO

Den

ne d

atab

ase

rum

mer

info

rmat

ion,

prim

ært

artik

ler,

med

foku

s på

psyk

olog

i og

kan

anve

ndes

af

alle

fagg

rupp

er, h

vor e

t psy

kolo

gisk

per

spek

tiv e

r rel

evan

t. M

ed b

aggr

und

i det

te fi

nder

vi

data

base

n re

leva

nt ti

l søg

ning

efte

r for

skni

ngsb

aser

ede

artik

ler i

hen

hold

til v

ores

pro

blem

still

ing.

04/0

5 - 2

015

2.#Beskriv#din#

søgestrategi#

!!

!!

!! ! !

!!

!!

!3!

T

ema

1 –

jord

emod

er:

Tem

a 2

– ef

terf

ødse

lssa

mta

le:

Tem

a 3

– fø

dsel

sopl

evel

se:

Tem

a 4

– na

rrat

iv:

D

atab

ase

1:

CIN

AH

L Pl

us w

ith F

ull T

ext

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

Mid

wife

ry+

- N

urse

mid

wiv

es

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

Post

nata

l per

iod+

-

Cou

nsel

ing+

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

Chi

ldbi

rth+

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

----

----

----

----

----

----

----

Dat

abas

e 2

: Ps

ycIN

FO

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

Mid

wife

ry

Fr

iteks

t:

-

Mid

wif*

-

Birt

h at

tend

ant

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

Post

nata

l per

iod

- C

ouns

elin

g

Frite

kst:

- po

stna

tal c

ouns

elin

g

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

Birt

h+

- B

irth

traum

a Fr

iteks

t:

-

birth

exp

erie

nce

- ch

ildbi

rth

Kon

trolle

rede

em

neor

d:

-

narr

ativ

es

Frite

kst:

- bi

rth n

arra

tive

3.#Beskriv#din#

søgestrategi#

!!

!!

!! ! !

!!

!!

!4!

Pu

blik

atio

nsår

Sp

rog

Ald

ersg

rupp

e Pu

blik

atio

nsty

pe

D

atab

ase

1 –

CIN

AH

L Pl

us w

ith F

ull T

ext:

D

ansk

, eng

elsk

, sve

nsk

og

nors

k

Dat

abas

e 2

– Ps

ycIN

FO:

Dan

sk, e

ngel

sk, s

vens

k og

no

rsk

T

ilgæ

ngel

ighe

d

Abs

trac

t

Dat

abas

e 1

– C

INA

HL

Plus

with

Ful

l Tex

t:

Full

Text

Ja

Dat

abas

e 2

– Ps

ycIN

FO:

Fu

ll Te

xt

Ja

4.#Beskriv#dine#

selektionskrite

rier#

(fortsat)#

4.#Beskriv#dine#

selektionskrite

rier#

!!

!!

!! ! !

!!

!!

!5!

T

ema

1 –

jord

emod

er:

Tem

a 2

– ef

terf

ødse

lssa

mta

le:

Tem

a 3

– fø

dsel

sopl

evel

se:

Tem

a 4

– na

rrat

iv:

D

atab

ase

1 –

CIN

AH

L Pl

us w

ith F

ull T

ext:

Mid

wife

ry O

R n

urse

m

idw

ives

: 17

.680

resu

ltate

r

Post

nata

l per

iod

OR

co

unce

lling

28

.649

resu

ltate

r

Chi

ldbi

rth

18.2

99 re

sulta

ter

----

----

----

----

----

----

----

----

---

Dat

abas

e 2

– Ps

yk IN

FO:

M

idw

ifery

OR

mid

wif*

OR

bi

rth a

ttend

ant

933

resu

ltate

r

Post

nata

l per

iod

OR

cou

nsel

ing

OR

pos

tnat

al c

ouns

elin

g 14

resu

ltate

r

Birt

h O

R b

irth

expe

rienc

e O

R c

hild

birth

65

30 re

sulta

ter

Nar

rativ

es O

R b

irth

narr

ativ

es

14.5

59 re

sulta

ter

5.#Søg

eresultat#

!!

!!

!! ! !

!!

!!

!6!

F.

eks.

Tem

a 1

AN

D T

ema

2 F.

eks.

Tem

a 1

AN

D T

ema

2 A

ND

Tem

a 3

F.ek

s. T

ema

1 A

ND

Tem

a 2

AN

D T

ema

3 A

ND

Tem

a 4

F.ek

s. T

ema

1 A

ND

Tem

a 3

Dat

abas

e 1

– C

INA

HL

Plus

with

Ful

l Tex

t:

191

resu

ltate

r i a

lt.

64 re

sulta

ter e

fter

sele

ktio

nskr

iterie

r hvo

raf

artik

len

Effe

ctiv

enes

s of

a

Cou

nsel

ing

Inte

rven

tion

afte

r a

Trau

mat

ic

Chi

ldbi

rth:

A R

ando

miz

ed

Con

trol

led

Tria

l er b

leve

t be

nytte

t i o

pgav

en.

29 re

sulta

ter i

alt.

14

resu

ltate

r efte

r se

lekt

ions

krite

rier.

Her

af

inge

n re

leva

nte

for v

ores

pr

oble

mst

illin

g.

59 re

sulta

ter i

alt.

26

resu

ltate

r efte

r se

lekt

ions

krite

rier,

hvor

af

artik

len

Effe

ctiv

enes

s of

a

Cou

nsel

ing

Inte

rven

tion

afte

r a

Trau

mat

ic

Chi

ldbi

rth:

A R

ando

miz

ed

Con

trol

led

Tria

l er b

leve

t be

nytte

t i o

pgav

en.

3084

resu

ltate

r i a

lt.

1442

resu

ltate

r efte

r se

lekt

ions

krite

rier.

Dat

abas

e 2

– Ps

yk IN

FO:

0

resu

ltate

r 0

resu

ltate

r 0

resu

ltate

r 20

7 re

sulta

ter i

alt.

12

4 ef

ter s

elek

tions

krite

rier

hvor

af E

ffect

iven

ess

of a

C

ouns

elin

g In

terv

entio

n af

ter

a Tr

aum

atic

C

hild

birt

h: A

Ran

dom

ized

C

ontr

olle

d Tr

ial e

r ble

vet

beny

ttet i

opg

aven

.

5.#Søg

eresultat#

(fortsat)#