synopsis unge forskere-kopi · kritik af pilotforsøg ... føre til social isolation (goméz-romero...

Unge Forskere 2019

Musikterapi og demens Effekten af aktiv gruppemusikterapi for svært dementes sociale kompetencer

Thea Holm Graversen Risskov Gymnasium Forskerkontakt: Kira Vibe Jespersen

Thea Holm Graversen Unge Forskere Risskov Gymnasium

2

Indholdsfortegnelse

Problemformulering og formål ..................................................................................................................... 3

Afgrænsning ................................................................................................................................................. 4

Baggrund ..................................................................................................................................................... 4 Social stimulation ........................................................................................................................................ 4 Plasticitet .................................................................................................................................................... 5

Metode ........................................................................................................................................................ 6 ’the Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ .............................................................................................. 6 Metodiske overvejelser i opstillingen af VNVIS(m) og VNVIS(s) ................................................................... 10 Humør-rating ved brug af smileys .............................................................................................................. 10 Metodiske forholdsregler ........................................................................................................................... 11

Projektets udførsel og tidsramme ............................................................................................................... 12

Diskussion .................................................................................................................................................. 12

Pilotforsøg ................................................................................................................................................. 13 Metodiske forholdsregler ved pilotforsøg ................................................................................................. 14 Resultater .................................................................................................................................................. 14 Kritik af pilotforsøg ................................................................................................................................... 15 Revidering og kritik af metode .................................................................................................................. 16 Revidering og kritik af projekt ................................................................................................................... 17 Videre arbejde........................................................................................................................................... 18 Konklusion af pilotforsøg .......................................................................................................................... 18

Perspektivering .......................................................................................................................................... 19

Tak ............................................................................................................................................................. 19

Litteraturliste ............................................................................................................................................. 20 Websites ................................................................................................................................................... 20 Fotomateriale............................................................................................................................................ 20 Bøger ......................................................................................................................................................... 20 Referencer ................................................................................................................................................. 20

Bilag 1 ........................................................................................................................................................ 22

Bilag 2 ........................................................................................................................................................ 23

Bilag 3 ........................................................................................................................................................ 24

Bilag 4 ........................................................................................................................................................ 25

Bilag 5 ........................................................................................................................................................ 26

Bilag 6 ........................................................................................................................................................ 27

Bilag 7 ........................................................................................................................................................ 28

Bilag 8 ........................................................................................................................................................ 29

Bilag 9 ........................................................................................................................................................ 30

Bilag 10 ...................................................................................................................................................... 31


3

Indledning Antallet af demente stiger stødt sammen med gennemsnitsalderen, og det vil være almindeligt at

have et dement familiemedlem i den nærmeste fremtid (Ridder, 2012). Der findes ingen medicinsk

behandling af demens, og for mig fremstår syndromet som alderdommens skrækscenarie, der

truer min identitet, selvstændighed, relationer og sociale kunnen. Det efterlader mig tilbage med

en bitter undren: ”Hvad er der tilbage, hvis demensen for alvor rammer?”.

Imens den medicinale forskning forsøger at finde kliniske behandlingsformer for demens, er der

nogle, der går en anden vej og prøver at dække dementes menneskelige behov, heriblandt

musikterapeuter. Hvis der er én ting, der fascinerer mig, så er det musik.

Det kan påvirke mennesket på forunderlig vis, men helt specielt finder jeg det med demente. Kan

musik påvirke noget så dybdegående som sociale kompetencer, der er essentielle egenskaber i

opfattelsen som menneske? Netop ud fra denne undren udspringer mit projekt om, hvorvidt aktiv1

gruppemusikterapi kan fremme sociale kompetencer hos svært demente.

Problemformulering og formål Projektets formål er at undersøge, om aktiv gruppemusikterapi særligt kan fremme og muliggøre

brug af sociale kompetencer hos svært demente ved at dække psykosociale behov, bryde social

isolation og nedsætte BPSD2 (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia), hvilket er

hypotesen, der arbejdes ud fra.

Fokus er rettet mod sociale kompetencer og specielt empati, da de spiller en stor rolle i social

interaktion, og dermed den enkeltes muligheder for at indgå i et fællesskab, få opfyldt

psykosociale behov (Ridder, 2012) og omgivelsernes accept som menneske (Lindvang & Beck,

2017). Derfor er min problemformulering følgende:

Ud fra teori om hjernens plasticitet og vigtigheden af social stimulation vil jeg, ved brug af ’the

Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ (VNVIS) og smileys som humør-rating, undersøge

effekten af aktiv gruppemusikterapi for svært dementes sociale kompetencer, herunder empati.

1 Aktiv musikterapi: Patienten deltager aktivt i musikken. Passiv musikterapi: Patienten lytter til musikken eller forholder sig på anden måde passivt til musikken. 2 Dette indebærer agitation, verbal og fysisk aggressivitet, depression, angst og apati (Sundhed; Ridder, 2012). BPSD kan også kaldes neuropsykiatriske symptomer.


4

Afgrænsning Der er evidens for, at musikterapi og musikinterventioner leder til reducering af forskellige BPSD

(Ridder, 2012; Goméz-Romero et al., 2014; Sakamoto et al., 2013; Raglio et al., 2015; Van der

Steen et al., 2017; Gebauer & Vuust, 2013), og at aktive musikinterventioner udgør høje stimuli,

øger socialisation, engagement og opmærksomhed (Pedersen et al., 2017), samt at det i højere

grad reducerer BPSD end passive musikinterventioner, forårsager følelsesmæssige forbedringer

(Sakamoto et al., 2013), engagerer sociale funktioner, øger kommunikation, social samhørighed og

fremmer empatiske relationer (Raglio et al., 2015).

Musik er et godt middel til social kontakt og samhørighed for demente, da det kan genopbygge

residuale kognitive og emotionelle funktioner (Sakamoto et al., 2013) muliggøre socialinteraktion

og kommunikation, hvilket kan aflede deres opmærksomhed fra miljømæssige og emotionelle

signaler, der provokerer agitation (Pedersen et al., 2017).

Derfor finder jeg det relevant at afgrænse mit fokus mod aktiv musikterapis effekt på sociale

kompetencer (SK), herunder empati.

Yderligere opfattes det, at muligheden for at indgå i sociale interaktioner og kommunikation

fremmes ved gruppemusikterapi, da det øger kognitive færdigheder, mindsker angst og bevarer

sproglige færdigheder (Ridder, 2012).

Da kun få studier har undersøgt effekten af musikterapi for ældre demente (Goméz-Romero et al.,

2014), samt at der er store uenigheder i hvor høj grad musikinterventioner og musikterapi

nedsætter BPSD og fremmer SK, at der søges flere undersøgelser omhandlende effekten af aktive

musikinterventioner (Gebauer & Vuust, 2013), dets ”social outcomes” og effekt på ”emotionel

well-being” (van der Steen et al., 2017), så undersøges effekten af aktiv gruppemusikterapi

(AGMT) ift. normal pleje, og ikke individuel aktiv musikterapi, som der søges (Sakamoto et al.,

2013).

Baggrund Social stimulation De store kognitive tab hos svært demente (SD) skaber problemer i udførelsen af sociale

funktioner, det at indgå i et fællesskab og forblive et selvstændigt individ over tid (Goméz-Romero

et al., 2014). Dette har store konsekvenser for individets livskvalitet, generelle selvopfattelse og


5

omgivelsernes accept af det som menneske (Beck & Lindvang, 2017). BSPD og nedsatte SK kan

føre til social isolation (Goméz-Romero et al., 2014), hvilket ved 50% af demente plejebeboere

fører til depression (Ridder, 2012). Brugen af SK vanskeliggøres også af SD’s begrænsede

selvregulering3, der ligeså leder til social isolation.

Derfor er SD er afhængige af andres hjælp og skal være under regelmæssig overvågning (VfD).

Projektet bygger ovenpå Kitwoods omsorgsteori; dækkede psykosociale behov nedsætter BPSD,

og hans teori om fællesskab som et grundlæggende menneskeligt behov (Ridder, 2012; Beck &

Lindvang, 2017).

Forudsætningen for empati kan opnås gennem musik, da man via musik kan synkronisere sig med

andre individer gennem sansninger, følelser og sindsstemninger. Dette giver fornemmelse af

andres følelsesmæssige tilstand (Beck & Lindvang, 2017). AGMT giver mulighed for at indgå i et

samspil med andre mennesker i situationer, hvor kognitive tab og BPSD vanskeliggør social

stimulation, og det kan dække psykosociale behov ved ”(…)at skabe en ramme og regulere, for at

personen oplever motivation til at indgå i relation” (Beck & Lindvang et al.,2017).

Musikterapeuter kan gennem dyadisk regulering4 skabe relation til SD, forhindre angst, social

isolation og bringe dem i en tilstand af tryghed og balance. Dette kan kompensere for SD’es

dårlige forudsætninger for at selvregulere og tager højde for deres lave stresstærskel ved at

balancere deres aurosalniveau (ibid.). Musik påvirker den emotionelle aurosal (Gebauer & Vuust,

2013) og fra et psykologisk perspektiv ses de største resultater af musikinterventioner hos

neurologiske sygdomme i relationer til bl.a. humør (Alfredo Raglio et al., 2015; Ridder, 2012).

Plasticitet Neurale netværk, herunder dannelsen af synapser, påvirkes af det ydre miljø, og hjernen er derfor

plastisk. Dermed er det nødvendigt for SD at indgå i socialt samvær for at bibeholde og evt.

forbedre SK, da kun stimulerede og kontinuerligt brugte neurale netværk styrkes og bevares i

hjernen (Payne, 2010). Dertil skal det siges, at mange studier viser, at ”music-making” påvirker

3 Selvregulering: Regulering af sig selv på et kognitivt, kropsligt og følelsesmæssigt plan. Her benyttes selvreguleringsstrategier mod at opnå balance og få ’afløb’. Fx strategier mod overstimulation. ”Ved manglende selvregulering opstår der et misforhold mellem personens indre autonome respons og omgivelserne” (Beck & Lindvang, 2017) 4 Dyadisk regulering ”Omsorgsperson tager ansvar og afstemmer sig med personen gennem indlevelse og intuition” (Ridder, 2017) Tovejs regulering gennem en relation, der foregår gensidigt (Beck & Lindvang, 2017).


6

hjernens plasticitet både kort- og langsigtet (Gebauer & Vuust, 2013). AGMT muliggør altså brugen

af SK, da det stimulerer det tilhørende neurale netværk.

Metode Projektet er et RCT-studie med crossover-design og er dermed et case effektstudie.

2 grupper af SD indgår som forsøgspersoner. Gruppe 1 indgå først i 6 ugers AGMT og derefter i 6

ugers aktiv samtaleterapi, som opfattes som normal pleje. For gruppe 2 foregår forløbet i omvendt

rækkefølge. Begge interventioner er aktive og udføres i grupper, hvilket udligner implikationer.

Her arbejdes hypotetisk-deduktivt, da det forventes, at AGMT vil fremme SK og nedsætte BPSD i

større grad end normal pleje. Forsøget strækker sig over en periode på 12 uger, hvor

forsøgspersonerne kontinuerligt vil indgå i to ugentlige interventioner af 35 min5. De to ugentlige

interventioner er valgt mod at opnå større koncentreret effekt og for at opnå en vis sammenhæng

mellem interventionerne og dermed danne en kortvarig rutine for forsøgspersonerne. Det er

vigtigt at få flest mulige forsøgspersoner med i forsøget for at kunne vise en statistisk forskel.

’the Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ Jeg vil benytte egne udarbejdede VNVIS(m) til at videoanalysere forsøgspersonernes

kommunikative adfærd (KA) og SK ved AGMT, og VNVIS(s) ligeledes ved aktiv samtaleterapi.

De baserer sig på en VNVIS udviklet af Williams (Engström et al., 2011). Den kvantitative

observationsmetode kan afklare dementes verbale og nonverbale kommunikationsniveau og SK,

da SK er en forudsætning for at kunne kommunikere socialt verbalt og nonverbalt. 2 kategorier er

tilføjet til den oprindelige VNVIS: Empatisk og ikke empatisk KA, så der i alt opstilles 4

overkategorier: Social, asocial, empatisk og ikke-empatisk KA. Yderligere er social og asocial KA

inddelt i to underkategorier: Verbal og nonverbal KA. Hver intervention videooptages passivt i 10

min. i midten af sessionen, der opnås ved, at et kamera6 filmer alle forsøgspersoner, deltagende

personale og eventuelle musikterapeut fra et stativ. Observationen bliver herved skjult for de SD,

og overstimulation eller høj aurosal grundet uvante situationer og nye mennesker påvirker ikke

forsøgets resultater. Videooptagelserne bliver inddelt i intervaller af 1 min, hvor der scores point

for hver KA (score = 1), der opstår i intervallet og ingen for udeblivelse af KA (score = 0) (Engström

5 Baseret på typisk sessionslængde med demente hos musikterapeut, Svend Eeg. 6 Antallet af kameraer afhænger af størrelsen på samplet


7

et al., 2011). Scoren fra underkategorierne, nonverbal og verbal samles til overkategorierne: Social

og asocial KA.

Videomaterialet analyseres individuelt af 3 observatører, for at menneskets selektive

opmærksomhed ikke skal påvirke resultatet (Schultz Larsen, 2013).

En stigning i scoren i løbet af perioden indenfor social- og empatisk KA opfattes som forbedring af

generelle SK og empati. Et fald i scoren over perioden af asocial og ikke-empatisk KA opfattes som

nedsættelse af BSPD.

Socialt verbal Socialt nonverbal

Asocialt verbal Asocialt nonverbal

Empatisk Ikke-empatisk

Sammenhængende

Kommunikation Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt

Hjælper/trøster et andet individ

verbalt

Upassende smil

Relevant kommunikation

Virker interesseret eller

opmærksom

Irrelevant kommunikation

Virker ligeglad


nonverbalt

Upassende grin

Positiv affekt Smiler Usammenhængende Stirrer tomt ud i luften

Virker interesseret

Virker ligeglad

Spørger til en anden

Søger passiv kontakt (øjne) Råber Negativ

affekt Søger passiv

kontakt (øjne)

Utålmodig eller

egoistisk adfærd

Griner Søger aktiv kontakt(handling)

Kommunikation giver ikke mening

Utålmodig eller

egoistisk adfærd

Søger aktiv kontakt

(handling) Råber

Bruger anden persons navn

Hjælper/trøster et andet individ nonverbalt

Upassende grin Upassende smil


Bander eller vrisser


verbalt Positiv affekt

Nynner Bevæger

kropsdel til musikken

Synger Trommer VNVIS(m)


8

Socialt verbal Socialt nonverbal Asocialt verbal Asocialt nonverbal


Sammenhængende

Kommunikation

Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt


verbalt

Upassende smil



opmærksom

Råber Virker ligeglad


Upassende grin


Virker interesseret

Virker ligeglad

Spørger til en anden Søger passiv kontakt (øjne)


Negativ affekt

Søger passiv kontakt (øjne)

Utålmodig eller

egoistisk adfærd



Utålmodig eller

egoistisk adfærd

Søger aktiv kontakt(handling) Råber



nonverbalt Upassende grin Upassende

smil Bruger anden persons navn




Spørger passende Skifter blikket

mod personen, der taler

Responderer på spørgsmål VNVIS(s)

Følgende observationsskema indeholder definitioner af 10 observationer, hvor større uddybelse er

nødvendigt. Dette er opstillet mod at nedsætte afvigelserne mellem de 3 observatørers resultater.

Observation Definition

Relevant kommunikation (verbal) Situationsfornemmelse indgår i dette. Individet kommunikerer om noget, der har sammenhæng til situationen/snakken. Eller som på anden vis har relevans for individet selv eller for andre ift. situationen. Her ses refleksion om hverdagen, tidligere liv og andre dybere emner også som relevante.


9

Irrelevant kommunikation (verbal) Mangel på situationsfornemmelse indgår i dette. Ingen sammenhæng til situationen/samtalen

Pludselige indskydelse, som ”jeg har sovet 8 timer”, uden videre forklaring eller kobling til tidligere situation/forhold ses som irrelevante. Upassende kommunikation hører også hertil.

Her er selve kommunikationen og sætningerne forståelige. Så snart der er tvivl, om dette, da opfattes det som usammenhængende kommunikation og ikke irrelevant kommunikation.

Positiv affekt (nonverbal) Ved tilstedeværelsen af følgende KA på samme tid (indenfor 1 min) opfattes det, at individet er påvirket af positiv affekt:

- ”Smiler”, ”rolig eller afslappet” og ”virker interesseret eller opmærksom”.

Indebærer positive følelsesstemninger.

Negativ affekt (nonverbal) Ved tilstedeværelsen af følgende KA på samme tid (inden for 1 min) opfattes det, at individet er påvirket af negativ affekt:

- ”Anspændt”, ”utålmodig eller egoistisk adfærd” og ”virker ligeglad”

Indebærer negative følelsesstemninger.

Sammenhængende kommunikation Kommunikationen skal være tydelig forståelig. Ved mindste tvivl om betydningen og hensigten af kommunikationen, da opfattes det som usammenhængende kommunikation.

Usammenhængende kommunikation Selve kommunikationen, betydningen og hensigten af den er uklar. Ved mindste tvivl om betydningen og hensigten af kommunikationen, da opfattes det som usammenhængende kommunikation.

Søger passiv kontakt (øjne) Individet søger først passiv kontakt, når det selv tager initiativet eller gør det uopfordret.

At søge passiv kontakt opfattes som at søge kontakt uden at udføre en aktiv kropslig handling.

Dette kan fx være ved at fange en anden persons blik eller smile direkte til en anden person med øjenkontakt.


10

Søger aktiv kontakt (handling) Individet søger først aktiv kontakt, når det selv tager initiativet eller gør det uopfordret.

En aktiv kropslig handling er fx at tage en andens hånd, gå hen mod en person for at skabe kontakt eller give et kram.

Positiv affekt (verbal) Ved tilstedeværelsen af følgende 3 KA opfattes det, at individet responderer positiv affekt:

VNVIS(m): ”Griner”, ”Nynner” og ”Synger”

VNVIS(s): ”Griner”, ”Responderer på spørgsmål” og ”Spørger passende”.

Her skelnes mellem de to VNVIS’er. Indebærer positive følelsesstemninger.

Negativ affekt (verbal) Ved tilstedeværelsen af følgende 3 KA opfattes det, at individet responderer negativ affekt:

- ”Bander eller vrisser”, ”Råber” og ”Irrelevant kommunikation”

Her skelnes ikke mellem de to VNVIS’er. Indebærer negative følelsesstemninger.

Metodiske overvejelser i opstillingen af VNVIS(m) og VNVIS(s) For at opnå et RCT-studie, er de to analysemodeller holdt så ens som muligt, så en sammenligning

vil kunne udføres. De to analysemodeller indeholder 38 ens observationer, hvilket kan ses i bilag 1.

De resterende er helt konkrete observationer af adfærd, der er speciel for den enkelte

intervention. Derudover har jeg stræbt efter at opstille lige mange observationer inden for hver

kategori, for at alle kategorier måles efter samme vilkår og dermed er lettere sammenlignelige.

Humør-rating ved brug af smileys Dette er en kvantitativ metode, hvor forsøgspersonerne ud fra spørgsmålet ”Hvordan har du det?”

skal sætte kryds ved den smiley, der afspejler deres humør bedst. Dette udføres før og efter alle

interventioner. Metoden er enkel, da SD skal kunne indgå, og kvalitative interviews med

forsøgsdeltagerne eller omsorgspersoner fravælges, da det vil give flere implikationer.


11

VNVIS’erne skal ses sammen med den individuelles humør, da det ville udligne implikationer

vedrørende menneskers forskellige måder at kommunikere, signalere og udtrykke emotioner, og

hvordan aktiviteten påvirker dem. Musik påvirker emotionelle aurosal (Gebauer & Vuust, 2013) og

humør (Alfredo Raglio et al., 2015; Ridder, 2012). Derudover er der sammenhæng mellem social

stimulation, det at indgå i et fællesskab, humør og emotioner, så dette ville kunne sige noget om,

hvorvidt forsøgspersonerne er blevet socialt stimuleret, og hvilken effekt selve musikterapien har

for humøret og eventuelle livsglæde. Rating med smileys bruges ved smertebehandling (Change-

pain), hvilket metoden bygger ovenpå.

Metodiske forholdsregler De følgende metodiske forholdsregler er opstillet på baggrund af andre studier eller for at fjerne

implikationer.

• Musikken vælges af forsøgsdeltagerne, da selvvalgt musik har størst effekt (Ridder,

2012; Gebauer & Vuust, 2013; Sakamoto et al., 2013) og har positiv effekt på agitation

hos SD (ibid.; Pedersen et al., 2017).

Såfremt dette ikke er muligt, udvælger musikterapeuten ud fra tidsmæssig relevans ift.

forsøgspersonernes ungdomsår.

• Interventioner og humør-rating skal foregå om formiddagen mellem klokken 10 og 11

for at undgå mads påvirkning af aurosalniveauet i det autonome nervesystem

(Sakamoto et al., 2013).

• Projektet udføres på forsøgspersonernes plejehjem, da et balanceret aurosalniveau

muliggør opbygning af relation og kontakt, hvilket er en forudsætning for at føle sig

integreret i fællesskaber og få dækket psykosociale behov (Ridder, 2012)

• Personale deltager i interventionerne, da det skaber tryghed. Derudover viser studier,

at det har større positiv indflydelse på humør og SK (ibid.)


12

Projektets udførsel og tidsramme Projektets udførsel består overordnet af 4 faser.

1. Udvælgelse af sample – 2 uger

Et pilotprojekt udføres for at sikre, at de to opstillede VNVIS’er er verificerbare7.

Deltagende plejehjem udvælges, hvorefter forsøgspersonerne til test- og kontrolgruppen

findes ud fra kriteriet, svær demens (Vdf). Herefter fordeles forsøgspersonerne ud i det to

grupper via tilfældighedsprincippet.

2. Forsøgsperiode - 12 uger

Interventionsforløbene starter.

3. Efterbehandling – 2 uger

Observationsskema gennemgås for alle 3 observatører og detaljer ift.

observationsmulighederne i VNVIS’erne forklares. Jeg behandler resultaterne fra humør-

rating’en med statistiske værktøjer. Interne og eksterne ligheder og forskelle hos

grupperne undersøges. Observatørernes resultater sammenlignes ved en

uafhængighedstest og behandles som VNVIS’en af Williams (Engström et al., 2011).

Wilcoxon Signed-Rank Test undersøges og erstatter evt. uafhængighedstesten.

4. Sammenligning af metoder og vurdering – 2 uger

Ved verificering af VNVIS’erne sammenlignes resultaterne fra begge metoder. Ud fra disse

resultater vurderes det, om AGMT fremmer SK, herunder empati, hos SD.

Tidsrammen for projektet er 18 uger, og budgettet ses i bilag 2.

Diskussion Metodens faglige tyngde problematiseres, da jeg selv har opstillet VNVIS(m), VNVIS(s) og til dels

humør-rating’en. Det øger den interne validitet, fordi jeg selv har designet metoden og sørget for,

at fokus er SK og empati hos SD. Standardiserede analysemodeller har større faglig tyngde, men

7 Forskellige observatørers resultater har p-værdi over 5% ved uafhængighedstest.


13

det var ikke muligt at finde. Trods dette øges metodens faglige tyngde, da en praktiker,

musikterapeut Svend Eeg (se bilag 3), og en teoretiker, Kira Vibe Jespersen har vurderet VNVIS(m)

og VNVIS(s).

Det er kritisk ud fra et neurologisk perspektiv, at forsøgets forløbstid med AGMT kun er på 6 uger,

da “music-making” har vist sig både at have kortsigtet og langsigtet påvirkning af den neurale

plasticitet (Gebauer & Vuust, 2013). Dog tager crossover-designet i højere grad forbehold for dette

end et parallelt design. Det kan diskuteres, hvordan effekten af AGMT skal ses, og forløbstiden

bygger i stedet ovenpå et studie, der finder, at kun kontinuerligt udførte musikinterventioner har

effekt over længere tid (Sakamoto, 2013).

Yderligere er samplets udefinerede størrelse problematisk, da forsøgets repræsentativitet ikke kan

vurderes. Samplets størrelse kan dog aldrig nå en repræsentativ størrelse, der kan generaliseres

sikkert ud over større befolkninger, da forsøgspersonerne kun er fra 1 plejehjem. Her undersøges

effekten for alle neurodegenerative demenssygdomme, da individualisering af behandlingsformer

ift. demenssygdomme er urealistisk på plejehjem. Dette bevirker at resultatet bliver mindre

specifikt.

Det ville være interessant at have et større neuropsykologisk fokus. Det kunne fx undersøges,

hvorvidt dopamins interaktion med oxytocin under AGMT (Gebauer & Vuust, 2013) har effekt på

dementes SK og livsglæde.

Pilotforsøg Et pilotforsøg er opstillet i samarbejde med Helle Thomsen, der er plejecenterleder på

demenscenteret Fuglsanggården i Grenaa og Tine Hinrichsen, der er tilknyttet musikterapeut.

Pilotforsøget blev udført i Damhuset, der er et dagcentertilbud i Norddjurs Kommune for

mennesker med demens i fase 28, og formålet var at teste verificerbarheden af VNVIS(m). En

session af AGMT med 3 deltagende mennesker med moderat demens i fase 2, blev videooptaget

passivt. Forsøgspersoner med moderat demens deltog i pilotforsøget i stedet for SD, da

mennesker med SD i fase 3, ifølge Helle Thomsen, ofte ikke har sprog og kan ikke indgå i en gruppe

8 Fuglsanggården inddeler mennesker med demens i 4 faser, hvor fase 2 og 3 benævnes i dette projekt. Mennesker med demens, som er i fase 2, bor stadig hjemme, men får tilbudt støtte af demenscentre og indgår herigennem i aktiviteter. Ved fase 3 bor man på demenscenteret og har svær demens.


14

ift. denne faseopdeling. Fuglsanggården tilbyder derfor ikke AGMT til mennesker med SD.

Interventionen indebar siddedans, fællessang og sammenspil med rytmiske instrumenter i 60 min.

Metodiske forholdsregler ved pilotforsøg

Alle opstillede metodiske forholdsregler blev overholdt til pilotforsøget, hvilket øger validiteten af

pilotforsøgets resultater.

• Musikterapeut, Tine Hinrichsen, udvalgte musik ud fra tidsmæssig relevans ift.

testpersoners ungdomsår og ud fra ønsker og/eller fortællinger om musik som

forsøgspersonerne havde deltaget i som unge. Den brugte musik var: O Marie jeg vil hjem

til dig, Det var på Capri, Hvide måge, Rits rats filliong gong gong, Under den hvide bro og en

vals, polka og tango uden vokal.

• Interventionen foregik fra kl. 11-12, hvilket må være det mest ideelle tidsinterval ift. at

mad ikke skal påvirke arousalniveauet, da forsøgspersonerne altid starter med morgenmad

kl. 10 i Damhuset.

• Pilotforsøget blev udført i Damhuset og herved blev arousalniveauet holdt i balance, da

forsøgspersonerne kommer ugentlig hver fredag med de samme cirkulerende plejere og

andre mennesker med moderat demens i fase 2. Forsøgspersonerne bor ikke på et

plejehjem.

• En plejer og jeg deltog i interventionen.

Resultater Nedenstående skemaer viser scoren for forsøgsperson nr. 1 og nr. 2 indenfor de 4 overkategorier:

Social, asocial, empatisk og ikke-empatisk KA med underdeling af nonverbal og verbal KA. Scoren

indenfor de enkelte observationstyper af KA kan ses i bilag 4 for forsøgsperson nr. 1 og i bilag 5 for

forsøgsperson nr. 2. Scoren er opstillet ud fra 10 min. videoanalyse fra midten af interventionen.

Score (nr. 1) Social Asocial Empatisk Ikke-empatisk Verbal 27 29 2 2 16 15 2 2

Nonverbal 53 49 0 0 - - - - I alt 80 78 2 2 16 15 2 2

Score (nr. 2) Social Asocial Empatisk Ikke-empatisk

Verbal 6 6 2 2 7 7 1 1 Nonverbal 27 26 3 3 - - - -


15

I alt 33 32 5 5 7 7 1 1 Ud fra resultaterne gør forsøgsperson nr. 1 markant større brug af sociale kompetencer end

forsøgsperson nr. 2. Følgende skema viser scoren samlet for forsøgspersonerne i de 4

overkategorier.

Score i alt

(nr. 1 og 2) Social Asocial Empatisk Ikke-empatisk

Nr. 1 80 78 2 2 16 15 2 2 Nr. 2 33 32 5 5 7 7 1 1

VNVIS(m) er verificerbar ud fra uafhængighedstesten af de to observatørers resultater til

henholdsvis forsøgsperson nr. 1 og 2, da p-værdierne er afrundet 99% og dermed over 5%. Dette

betyder, at der er 99% chance for, at en tilfældig udtaget stikprøve giver samme chi-i-anden-værdi

som teststørrelsen eller større. Udregningerne til forsøgsperson nr. 1 kan ses i bilag 6, og

udregningerne til forsøgsperson nr. 3 kan ses i bilag 7. Det undersøges, om en Wilcoxon Signed-

Rank Test skal erstatte uafhængighedstesten.

Kritik af pilotforsøg Det er kritisk, at testgruppen er lille, da det øger chancen for, at resultaterne af VNVIS(m) er

statistisk acceptable. Testgruppens størrelse skyldtes dog sygdom, og kun 2 ud af 3 af

forsøgspersonernes adfærd videoanalyseres pga. en ikke tilfredsstillende kameravinkel under

pilotforsøget. VNVIS(m) var den eneste metode i brug ud af de tre modeller: VNVIS(m), VNVIS(s)

og humør-rating ved brug af smileys, og derfor må endnu et pilotforsøg udføres, så alle modeller

testes. Resultatet kan være påvirket af, at kameraet ikke blev opstillet før, forsøgsdeltagerne

ankom til Damhuset. Dette kunne dog ikke lade sig gøre på dagen, da de skulle give samtykke

inden. Samtykkeerklæringen kan ses i bilag 8.

Derudover er det kritisk, at pilotforsøget kun videoanalyseres af 2 observatører, hvilket skyldes, at

VNVIS(m) er for kompleks og indeholder mange observationer af KA. Det kræver stort kendskab til

modellen for at benytte den, og derfor skal der opstilles en formidlet skriftlig fremgangsmåde til

brug af VNVIS’erne, så sessionen kan videoanalyseres af andre uden min tilstedeværelse og


16

vejledning. Interventionens varighed var af 60 min. i stedet for 35 min, hvilket skyldes, at

forsøgsdeltagerne ikke har SD.

Revidering og kritik af metode Jeg reviderede VNVIS(m) inden videoanalysen pga. observationer ved deltagelse i interventionen,

og pilotforsøgets resultater kommer derfor af denne VNVIS(m)-R. Ændringerne er markeret.

Socialt verbal Socialt nonverbal

Asocialt verbal Asocialt nonverbal


Sammenhængende

Kommunikation Rolig eller afslappet Bander eller vrisser

Anspændt

eller urolig


verbalt Upassende smil



opmærksom


Virker ligeglad


nonverbalt Upassende grin



opmærksom Virker ligeglad


Søger aktiv øjenkontakt Råber Negativ

affekt Søger aktiv øjenkontakt

Monolog eller egocentrisk

kommunikation

Griner Søger aktiv fysisk kontakt


kommunikation

Utålmodig eller

egoistisk adfærd

Søger aktiv fysisk kontakt Råber





Utålmodig eller egoistisk adfærd



Synger/Nynner Bevæger

kropsdel til musikken

Spørger passende Skifter blik mod

personen, der taler

VNVIS(m)-R

Observationstyperne er ændret for at nuancere VNVIS’en og præcisere observationerne overfor

observatøren. Dette gælder ”Søger aktiv øjenkontakt”, ”Søger aktiv fysisk kontakt” og ”Anspændt


17

eller urolig”. ”Synger” og ”Nynner” er slået sammen, da de er svære at skelne imellem i praksis.

Deraf ændres ”positiv affekt”, som ved VNVIS(m)-R forekommer ved tilstedeværelse af

”Synger/Nynner”, ”Grin” og ”Spørger passende” indenfor 1 min. ”Spørger passende” og ”Skifter

blik mod personen, der taler” er tilføjet, da dette er relevant i den aktive samtalegruppe såvel som

AGMT. ”Monolog eller egocentrisk kommunikation” er tilføjet, da dette er en væsentlig nuance af

verbal kommunikation hos mennesker med demens, hvilket er erfaret ud fra interventionen i

Damhuset. Disse ændringer medfører, at VNVIS(m)-R og VNVIS(s)-R indeholder 40 ens

observationer i stedet for 38, hvilket bevirker, at de to metoder er lettere sammenlignelige. Den

revidererede VNVIS(g)-R kan ses i bilag 9, og VNVIS(s)-R kan ses i bilag 10.

Ud fra videoanalyse ved brug af VNVIS(m)-R vurderes det, at modellen skal revideres yderligere,

da den mangler observation af apatisk KA, hvilket ”Virker ligeglad” ikke dækker.

Derudover kan det kritiseres, at ”Bevæger kropsdel til musikken” ikke tager forbehold for, i hvor

høj grad en person bevæger sig. Der er fx betydelig forskel på at danse med hele kroppen og slå

stille på claves, hvilket sås i interventionen i Damhuset. Dog vil sådan ændring gøre modellen

endnu mere kompleks, end den er i forvejen.

Det vurderes, at det kræver VNVIS(m)-R-videoanalyser fra flere observatører, før det rigtige forsøg

kan påbegyndes, samt at humør-rating ved brug af smileys og videooptagelse af aktive

samtalegrupper skal inddrages i et nyt pilotforsøg.

Revidering og kritik af projekt Det er kritisk, at projektet undersøger effekten af AGMT for mennesker med SD, når

demenscentre som Fuglsanggården kun tilbyder denne interventionsform til moderate demente i

fase 2, og da Helle Thomsen finder det mest relevant at kigge på gruppeinteraktion hos

mennesker, der benytter dagstilbuddet i Damhuset. Derfor skal projektets problemformulering

revideres til følgende:

Ud fra teori om hjernens plasticitet og vigtigheden af social stimulation vil jeg, ved brug af ’the

Verbal and Nonverbal Interaction Scale’ (VNVIS) og smileys som humør-rating, undersøge effekten

af AGMT for mennesker med moderat demens’ SK, herunder empati.


18

Det kan kritiseres, at kun 10 min. af sessionen skal videoanalyseres, da det ikke nødvendigvis giver

et retmæssigt billede af hele interventionen, hvilket var gældende i Damhuset. Testperson nr. 2

havde fx større socialt engagement og brug af sociale kompetencer i andre perioder af

interventionen i Damhuset end de videoanalyserede 10 min. og vil altså have en væsentlig højere

score i et andet tidsinterval ud fra VNVIS(m)-R. Det kunne samtidig observeres, at testperson nr. 2

generelt var mere social aktiv i musikalske aktiviteter end i de mellemliggende samtaler. Dette

underbygger projektets hypotese sammen med plejernes observation: Forsøgspersonerne var

mere villige til at tale sammen under interventionen end ved samtaler under morgenmaden, der

svarer til en aktiv samtalegruppe. Samtalerne omhandlede specielt minder fra forsøgsdeltagernes

fortid, som blev vækket af musikken. VNVIS’erne er komplekse, og det er derfor alt for

tidskrævende at videoanalysere mere end 10 min. af en session. Af denne grund kan det

diskuteres, om effekten på SK og empati også skal undersøges ved brug af en kvalitativ

observationsmetode, der kan klarlægge forsøgspersonernes generelle adfærd og deltagelse i hele

interventionen.

Videre arbejde

Det vil være interessant at benytte VNVIS(s)-R til videoanalyse af den aktive samtalegruppe og de

mellemliggende samtaler, der opstår under AGMT, da det vil klarlægge, om mennesker med

demens i højere grad gør brug af SK ved musikalske aktiviteter end ved normal samtale.

Derudover vil det være interessant at undersøge, om mennesker med SD i fase 3 vil kunne indgå i

AGMT, hvis de kontinuerligt havde deltaget i AGMT igennem deres sygdomsforløb.

Konklusion af pilotforsøg

Ud fra pilotforsøget kan det konkluderes, at VNVIS(m) er verificerbar, når jeg selv vejleder

observatøren, og derfor skal en skriftlig fremgangsmetode fremstilles fremadrettet, så

videoanalyserne kan foregå individuelt og isoleret fra omverden. Pilotforsøget har ført til revidering

og nuancering af VNVIS’erne, men en observationstype med apatisk KA skal tilføjes. Der skal udføres

flere VNVIS(m)-R-analyser, samt humør-rating ved brug af smileys og videooptagelse af aktive

samtalegrupper skal inddrages i et nyt pilotforsøg, før RCT-studiet kan påbegyndes. Derudover skal

projektets fokus på SD ændres til moderat demens i fase 2 pga. faglig viden fra Helle Thomsen.


19

Kvalitative observationer af forsøgsdeltagerne med moderat demens’ deltagelse i AGMT

underbygger projektets hypotese, og det kan diskuteres, om en kvalitativ observationsmetode skal

tilføjes for at kompensere for VNVIS’ernes mangler.

Perspektivering Musikterapi kan ikke kun bruges til behandling af demente. Det har vist sig at have gavnlig effekt

for mennesker vis hverdag påvirkes af vidt forskellige sygetilstande: Autisme, ADHD,

posttraumatisk stress, angst og kroniske smerter (Beck & Lindvang, 2017). Derudover gør

musikterapi også gavn for pårørende og omsorgsgivere (ibid.), og det har dermed bredere effekt

end farmakologiske behandlinger. Dertil er det interessant, hvorfor brugen af nonfarmakologiske

interventioner som musikterapi ikke er mere omfattende, da der netop findes evidens for dets

gavnlige effekt. Dog kan det tænkes, at brugen af disse typer behandlinger vil vokse i fremtiden

med den stigende individualisme og spiritualisme, der allerede ses i dag. Det er afgørende for

brugen af nonfarmakologiske interventioner, at det bliver en del af sundhedsvæsnet, da det i dag

kræver en vis økonomisk kapital, og tilbuddet er derfor ikke gældende alle.

Tak Først og fremmest vil jeg sige stor tak til min forskerkontakt, Kira Vibe Jespersen, Postdoc på

Center for Music in the Brain. Derudover vil jeg takke min biologilærer, Marianne Yates fra Risskov

Gymnasium, Svend Eeg, free lance musikterapeut, Helle Thomsen, plejecenterleder på

Fuglsanggården og musikterapeut Tine Hinrichsen.


20

Litteraturliste Websites Change Pain: Billedbibliotek: http://www.change-pain.dk/grt-change-pain-portal/286601839.jsp (Change-pain), besøgt d. 29/10/18 Nationalt Videnscenter for Demens: Demensgrader: http://www.videnscenterfordemens.dk/viden-om-demens/demenssygdomme/hvad-er-demens/sygdomsforloeb/demensgrader/ (VfD), besøgt d. 24/10/18 Rønholt, F. & Hansen-Nord, G.: Demens, adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer (BPSD): https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/geriatri/tilstande-og-sygdomme/demenssygdomme/demens-adfaerdsforstyrrelser-og-psykiske-symptomer-bpsd/ (Sundhed), besøgt d. 24/10/18 Fotomateriale Nationalt Videncenter for Demens: Musikterapi øger livskvalitet ved demens: http://www.videnscenterfordemens.dk/forskning/forskningsnyheder/2016/03/musikterapi-oeger-livskvalitet-ved-demens/, besøgt d. 27/10/18 Bøger Larsen, O.S. (2015-2016): Psykologiens veje. Systime. 2. Udgave 2. Oplag. ISBN 978-87-616-7121-9 Beck, B.D. & Lindvang, C.(Red.) (2017): Musik, krop og følelser-neuroaffektive processer i musikterapi. Frydenlund Academic. 1. Udgave, 1. Oplag. ISBN 978-87-7118-749-6. Referencer Engström, G., Marmstål, L., Williams, C. & Götell, E. (2011). Evaluation of communication behavior in persons with dementia during caregivers’ singing. Licensee PAGEPress, Italy Nursing Reports 2011; 1:e4. doi:10.4081/nursrep.2011.e4 Gebauer, L. & Vuust, P. (2013). Music Interventions in Health Care. Danish Sound Innovation Network, DTU, Kongens Lyngby. Goméz-Romero, M., Jiménez-Palomares, M., Rodríquez-Mansilla, J., Flores-Nieto, A., Garrido-Ardila, E.M. & González-López-Arza, M.V. (2014). Benefits of music on behavior disorders subjects diagnosed with dementia: A systematic review. Neurologia. 2017; 32:253-263.


21

Payne, M.A. (2010). ”Use-It-or-Lose-It”? Interrogating an Educational Message from Teen Brain Research. Australian Journal of Teacher Educating. Vol 35, 5, August 2010. Pedersen, S.K.A., Andersen, P.N., Lugo, R.G., Andreassen, M. & Sütterlin S. (2017). Effects of music on Agitation in Dementia: A Meta-analysis. Front. Psychol. 8:742. doi: 10.3389/fpsyg.2017.00742 Raglio, A., Attardo, L., Gontero, G., Rollino, S., Groppo, E. & Granieri, E. (2015). Effects of music and music therapy on mood in neurological patients. World J Psychiatr. 2015 March: 22;5(1):68-78. Ridder, H.M.O. (2012). Forskning i musikterapi: Personer med demens. Dansk Musikterapi, 9(1), 3-12. Ridder, H.M.O. (2017). Selvregulering og dyadisk regulering i musikterapi med demensramte. Frydenlund Academic, København. ISBN 978-87-7118-749-6. Sakamoto, M., Ando,H. & Tsutou, A. (2013). Comparing the effects of different individualized music interventions for elderly individuals with severe dementia. International Psychogeriatric. 25:5,775-784. van der Steen, J.T., van Soest-Poortvliet, M.C., van der Wouden, J.C., Bruinsma, M.S., Scholten, R.J.P.M. & Vink, A.C. (2017). Music-based therapeutic interventions for people with dementia. Cochrane Database og Systematic Reviews 2017, issue 5. Art. No. CD003477. DOI: 10.1002/14651858.CD003477.pub3.


22

Bilag 1

Social verbalt Social nonverbalt Asocial verbalt Asocial nonverbalt Empatisk Ikke-

empatisk

Sammenhængende

Kommunikation Rolig eller afslappet Bander eller vrisser Anspændt


verbalt

Upassende smil


Virker

Opmærksom eller

interesseret


Virker ligeglad


nonverbalt

Upassende grin


Virker interesseret

Virker ligeglad


Søger passiv kontakt (øjne) Råber Negativ

affekt Søger passiv

kontakt (øjne)

Utålmodig eller

egoistisk adfærd



Utålmodig eller

egoistisk adfærd

Søger aktiv kontakt

(handling) Råber







verbalt Positiv affekt VNVIS(g)


23

Bilag 2

Udgift Kr. pr. session/i timen Beskrivelse I alt

1 Musikterapeut

1400 kr. pr. session

(AGMT)

(Inkl. kørsel og

forberedelse)

24 sessioner

1400 kr. x 24

33.600 kr.

3 Observatører 160 kr. i timen 8 timer x 3

160 kr. x 8 x 3

3.840 kr.

37.440 kr.

Musikterapeutens løn pr. session. baseres på løn ved et nuværende projekt af musikterapeut, Svend Eeg.


24

Bilag 3 Del af mailkorrespondance med Svend Eeg. Fra: Svend Eeg [mailto:[email protected]] Sendt: 21. oktober 2018 14:29 Til: 'Thea Graversen' Emne: SV: Forskerspirer projekt: Musikterapi og demens Hej Thea. Allerførst synes jeg det er rigtig flot fundet frem til med din ide og diverse vurderingsgrundlag,m scalering mv. Et rigtig interessant område som der helt sikkert er ”fremtid” i at udforske. Der er meget fokus på både kvalitative og kvantitative undersøgelser på dette område. Nu er jeg jo ikke klar over hvorledes og hvorvidt du forklarer div udtryk i VNVISerne, men for eksempel

- Hvor meget eller hvor lidt skal der til for at kalde noget sammenhængende kommunikation, relevant kommunikation, etc. Generelt vil det være godt at definere alle udtryk hvor man kan være i tvivl. Modsat kan man jo kun nynne eller ikke-nynne, eller råbe eller ikke-råbe, så de er jo logiske nok (i hvert fald hvis der registrereres én gang for nyn, eller råb i løbet af en session).

Jerg skynder mig at sende dette foreløbigt. Vender tilbage senere. Du er velkomme til specifikke /uddybende spørgsmål. Venlig hilsen og god arbejdslyst Svend


25

Bilag 4 Socialt verbal Socialt

nonverbal Asocialt verbal Asocialt

nonverbal Empatisk Ikke-empatisk

Sammenhængende

Kommunikation

8 point - 8 point

Rolig eller afslappet

10 point –10 point

Bander eller vrisser Anspændt

eller urolig


verbalt

1 point – 1point

Upassende smil


8 point – 8 point


opmærksom

10 point-10 point


Virker ligeglad


Upassende grin

Positiv affekt Smiler

7 point - 7 point Usammenhængende Stirrer tomt

ud i luften


opmærksom

10 point-10 point

Virker ligeglad


Søger aktiv øjenkontakt

5 point – 4 point

Råber Negativ affekt


5 point – 4 point


kommunikation

2 point – 2 point

Griner

6 point – 6 point

Søger aktiv fysisk kontakt


kommunikation

2 point – 2 point

Utålmodig eller

egoistisk adfærd







Hjælper/trøster et andet individ verbalt

1 point - 1 point

Positiv affekt

7 point – 7 point

Nynner/synger

3 point – 5 point

Bevæger kropsdel til musikken

5 point – 5 point

Spørger passende

1 point - 1 point

Skifter blik mod person, som taler

9 point – 6 point

VNVIS(m)-R


26




Sammenhængende

Kommunikation

1 point – 1 point

Rolig eller afslappet

7 point – 7 point


Anspændt

eller urolig

2 point – 2 point




Virker interesseret

eller

opmærksom

5 point – 5 point


1 point – 1 point

Virker ligeglad

1 point – 1 point



Positiv affekt Smiler

Usammenhængende

1 point – 1 point Stirrer tomt ud i luften

Virker interesseret

5 point – 5 point

Virker ligeglad

1 point – 1 point



2 point – 2 point

Råber

Negativ affekt


2 point – 2 point


kommunikation



kommunikation

Utålmodig eller

egoistisk adfærd







Hjælper/trøster et andet individ verbalt Positiv affekt

Nynner/Synger

5 point – 5 point

Bevæger kropsdel til musikken

4 point – 4 point

Spørger passende

Skifter blik mod person,

som taler

9 point – 8 point

VNVIS(m)-R


27

Bilag 6


28

Bilag 7


29

Bilag 8 1. Bilag 7 Pilotforsøg: Musikterapi og demens – effekten af aktiv gruppemusikterapi for

mennesker med demens’ sociale kompetencer

Jeg giver hermed tilladelse til, at Thea Holm Graversen og 3 andre observatører må benytte

videooptagelse, af egen deltagelse i en session med musikterapi og/eller samtale i gruppe, til

videoanalyse ved brug af projektets opstillede analysemodeller, og de må dermed opbevare

videooptagelsen.

Derudover tillader jeg, at pilotforsøgets kvantitative resultater offentliggøres, men ikke selve

videooptagelsen.

2. Formål

Pilotforsøget bruges til testning og evt. revurdering af projektets opstillede analysemodeller,

som er udarbejdet ved deltagelse i Projekt Forskerspire og videreudvikles til Unge Forskere.

Projektets formål er at undersøge, om aktiv gruppemusikterapi særligt kan muliggøre og/eller

fremme brug af sociale

kompetencer hos mennesker med demens, herunder empati.

3. Eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere

Pilotforsøgets resultater indsendes til talentkonkurrencen Unge Forskere

og vil herigennem offentliggøres sammen med projektet.

Alle deltagere anonymiseres.

Navn

Dato

Underskrift


30

Bilag 9

Social verbalt Social nonverbalt Asocial verbalt Asocial

nonverbalt Empatisk Ikke-empatisk

Sammenhængende

Kommunikation


eller urolig




Virker opmærksom

eller interesseret


Virker ligeglad





opmærksom Virker ligeglad


Søger aktiv øjenkontakt Råber Negativ

affekt Søger aktiv øjenkontakt


kommunikation



kommunikation

Utålmodig eller

egoistisk adfærd









Spørger passende Skifter blikket mod personen,

der taler VNVIS(g)-R


31




Sammenhængende

Kommunikation






opmærksom Råber Virker

ligeglad




Virker interesseret

eller opmærksom

Virker ligeglad




Negativ affekt



kommunikation



kommunikation

Utålmodig eller

egoistisk adfærd









Spørger passende Skifter blikket mod personen,

der taler

Responderer på spørgsmål VNVIS(s)-R

synopsis unge forskere-kopi · kritik af pilotforsøg ... føre til social isolation (goméz-romero...

Documents